DS-bladet nr. 13, 2011

19. oktober | 2011 i 102. ĂĽrgang

bladet

Dansk energisucces pĂĽ vej til Kina Vvs-virksomheder satte penge til i 2010

6-9

Hvis jeg skulle starte min forretning helt forfra‌

13

10-12 20-21

iNDHoLD

Annoncesalg på DS-bladet

3 erhvervsuddannelser,

rosendahls Mediaservice har overtaget annoncesalget og dermed kontakten til DS-bladets annoncører. rosendahls Mediaservice er specialiseret i at sælge annoncer for fagblade, tidsskrifter og andre typer publikationer gennem seriøsitet og tillid.

Kontakt: Mediakonsulent Kasper Kristensen rosendahls oddesundvej 1, esbjerg N telefon: 76101112 Direkte telefon: 76101144 kk@rosendahls.dk www.rosendahls.dk

erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelser…

kan koste små virksomheder livet

4 De unges vejledere

byder velkommen til nye »vejledningsministre« industrien: Netværk og samarbejde er vejen til vækst

6 Vandene deler sig i

installationsbranchen

DS-bladets redaktør ole andersen fratræder den 31. oktober 2011.

DS-bladets bestyrelse arbejder nu videre med at finde en ny redaktør for DS-bladet.

Både telefon og mail vil fungere fortsat efter 31. oktober, ligesom annoncesalg og trykning fortsætter uændret.

Med venlig hilsen DS-bladets bestyrelse Jørgen Hansen

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

10 14

24 indb@kken 26 også en slags forsikring...

28 Lærlingekrav i udbud kan nedlægge praktikpladser

Vejen til Kina Kort nyt

16

Det er jo også familiens virksomhed

18

it uden det sædvanlige bøvl

20 Hvis jeg skulle starte

min forretning helt forfra…

Bladets bestyrelse: formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif frisk

Annoncer: rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: ole andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat iSo 14001.

Administration: arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 13 2011

samler sig på Lindø

4 Usikkerhed om nyt tilskud

5

Fratrædelse

22 Leverandører

oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

32

Kronen på værket

33

Nyuddannede lærlinge får ML-prisen

34

New energy Husum Messen 2012

35

Underleverandører er tvunget til alliancer

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 14 2011 Udgivelse den 9. november 2011.

Deadline den 24. oktober 2011.

Nr. 15 2011 Udgivelse den 30. november 2011.

Deadline den 14. november 2011. alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDer

erhvervsuddannelser, erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelser…

De erhvervsuddannede udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring 100.000 personer i løbet af bare de næste 10 år, og en af de store udfordringer for vores samfund er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det er en udfordring for folkeskolen, som skal sikre, at de unge har de fornødne kompetencer til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er en udfordring for kommunerne, som gennem kvalificeret vejledning skal hjælpe de unge videre til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Og det en udfordring for erhvervsskolerne, som skal sikre et attraktivt uddannelsesmiljø med overskuelige uddannelser og gode fysiske og faglige rammer, så eleverne udvikler sig optimalt fagligt og socialt.

Situationen er naturligvis også en udfordring for virksomhederne, som skal kunne stille det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Men den udfordring lever vores medlemsvirksomheder til fulde op til – vi ved, hvor vigtigt det er at uddanne vores unge til at videreudvikle og videreføre vores erhverv, og de små og mellemstore virksomheder løfter mere end deres andel af denne samfundsopgave.

Men vi kan altid blive bedre, og derfor vil jeg endnu en gang opfordre alle vores medlemsvirksomheder til at se på muligheden for at tage (flere) lærlinge i virksomheden.

Allersidst i september var jeg til uddelingen af ML-prisen – Metalindustriens Lærlingepris – og det var en fornøjelse at se Den Sorte Diamant fuld af glade og stolte prisvindere. Det er så vigtigt, at vi både som samfund og ude i vores virksomheder sætter pris på vores lærlinge, belønner dem, og holder dem frem som forbilleder og rollemodeller, når de er særligt dygtige.

Vi har fået ny regering i Danmark, og en af de klare mærkesager er uddannelse.

Det er meget positivt, og jeg glæder mig til at se resultater af en større satsning på dette område. Men uddannelse handler ikke bare om flere penge. Det handler også om politiske valg, og her vil jeg blandt mange vigtige sager trække de såkaldte sociale klausuler frem, som bl.a. handler om krav til virksomheder på uddannelsesområdet. Bl.a. i forbindelse med bygning af nye sygehuse har der været ideer fremme om krav til lærlinge, hvis en virksomhed skal gøre sig forhåbninger om at få job i den forbindelse. Her er det vigtigt, at kravet skal være, at en virksomhed har lærlinge og ikke skal ansætte lærlinge. Hvis man vælger det sidste, straffer man (igen) de virksomheder, der allerede gør – og altid har gjort – en indsats, og tilgodeser dem, der indtil da har kørt frihjul. Og det kan vi naturligvis ikke acceptere.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Erhvervsuddannelserne er kernen i vores uddannelsespolitik, og vi ser frem til at mødes med den nye regering om større fokus, spændende ideer og ambitiøse mål.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet. find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 13 2011 | 3

NyHeDer

Usikkerhed om nyt tilskud kan koste små virksomheder livet Regeringens planer om fra nytår at erstatte den nuværende håndværkerfradrag med et nyt energirenoveringstilskud skaber stor usikkerhed og risikerer at føre til fyringer og i værste fald virksomhedslukninger. Det mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heriblandt DS Håndværk & Industri. »Det er til stor skade for mange små og mellemstore virksomheder at annoncere et nyt tilskudssystem med så lang varsel.

Mange boligejere, som står for at skulle foretage en energirenovering, vil udsætte deres beslutninger i tre måneder. Det

kan blive fatalt for mange små virksomheder«, siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.

Han vurderer, at især virksomheder inden for isoleringsbranchen vil blive hårdt ramt. »Men også virksomheder som beskæftiger sig med nye energi-anlæg, udskiftning af vinduer m.v. kan se frem til en yderst usikker periode, fordi kunderne vil være meget afventende«, siger Frank Korsholm.

Håndværksrådet mener, den nye regering bør fremskynde det nye energirenoveringstilskud, så det får virkning om

De unges vejledere byder velkommen til nye »vejledningsministre« Åbent brev fra formand for Danmarks Vejlederforening, Helene Valgreen til nye ministre. »Stort tillykke til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard og Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Med det ny regeringsgrundlag er lagt et solidt fundament for en ambitiøs uddannelsespolitik. Vi glæder os over, at bedre vejledning specifikt er nævnt som en komponent til at bidrage til at mindske frafaldet på uddannelserne på. Der står dog ikke, hvordan en bedre vejledning vil opnås, men det opfatter vi som en invi-

4 | DS-bladet nr. 13 2011

tation til samarbejde med netop os, Danmarks Vejlederforening.

En af forudsætningerne for at vejledning kan blive bedre i Danmark er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem jeres tre ministerier. Vejledning er en central faktor på alle tre områder, og uddannelse og erhverv er tæt forbundne.

Fra Danmarks Vejlederforening vil vi meget gerne samarbejde om udvikling og kvalificering af karrierevejledning i Danmark. Livslang læring kræver nem adgang for alle til en velorganiseret og professionel vejledning livet igennem. En vejledning, hvor tilliden kan udfolde sig i respekt og ligeværdighed.

Held og lykke med arbejdet. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer alle tre.«

senest en uges tid og så lade det virke sideløbende med håndværkerfradraget.

Fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede håndværkerfradraget på Håndværksrådets årsmøde den 18. maj i år, gik der kun otte arbejdsdage til det trådte i kraft. »Det viser, at der ikke behøver være så langt fra ord til handling, og den hurtige ikrafttrædelse betød, at håndværkerne ikke led ret store tab. Men usikkerhed om det nye tilskud i de næste tre måneder vil især gå ud over de små og kapitalsvage virksomheder,« siger Frank Korsholm

Formålsparagraf for Danmarks Vejlederforening: § 2. FORMÅL foreningens formål er at sætte karriere-, uddannelses- og erhvervsvejledning på den politiske dagsorden. foreningen arbejder for vejledning i et livslangt perspektiv og arbejder for at skabe gode og frie vilkår for vejledningens udførelse og udvikling. foreningen har et humanistisk udgangspunkt og arbejder for en vejledning, hvor det menneskelige møde er i fokus, hvad enten der er tale om et fysisk eller ikkefysisk møde. Det bærende princip for det menneskelige møde er tillid. Vejledning baseret på tillid er det, foreningen arbejder for at muliggøre både på det politiske, det institutionelle, og det personlige plan.

NyHeDer

industrien: Netværk og samarbejde er vejen til vækst På trods af mindre gode økonomiske udsigter i den vestlige verden, så var der stor optimisme at spore, da flere brancheorganisationer var samlet til optaktsmøde i begyndelsen af oktober i forbindelse med Metal-messen 2012.

Tætte relationer og samarbejde skal bane vejen for den danske produktionsindustri i fremtiden. Og der er plads til forbedringer – Kun en tiendedel af danske virksomheder har en målrettet strategi for opbygning af relationer og samarbejde.

Selv om Danske Banks cheføkonom Steen Bocian talte om beskedne vækstrater for den vestlige verden og USA, så er det trods alt en verdensøkonomi, der generelt vokser – bl.a. trukket af Asien. Også de lave renter ser ud til at gøre sig gældende over de kommende år og er positivt for industrien. Det var da også generel optimisme, der spirede på METAL-2012 kick-off mødet i Børsbygningen i København, hvor bl.a. Steen Bocian og foredragsholder og virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani kom med deres bud på fremtiden.

Strategi for relationer og netværk Industriens store udfordring er, at virksomhederne skal være bedre til at skabe langvarige kunderelationer. Det gør man ifølge Soulaima Gourani ganske enkelt ved at ud-

til kunder og samarbejdspartnere,« lød det klare budskab til metalindustrien fra Soulaima Gourani.

arbejde eksempelvis relations-strategier og loyalitets-strategier. Al forskning viser, at når mennesker deler viden med hinanden, så er de forbundet via tætte relationer.

Mange danske virksomheder havde stået bedre i dag, hvis de havde indgået innovative samarbejder med andre danske virksomheder i stedet for at outsource til f.eks. Kina. Hvis man vil have høj kvalitet og innovativt samarbejde, så er Danmark det bedste sted at producere fremover, Kurt Andersen. »Det handler om, at I som organisation arbejder målrettet mod at pleje og udvide relationer. I skal uddanne medarbejdere og jer selv til at både give og tage imod viden.

Kunderne skal blive en del af jeres univers, og I skal give dem en reel viden, som de kan bruge på deres eget område. Kun på den måde får man de optimale relationer

Innovativ produktion i Danmark En af de virksomheder, der allerede er i gang med at omdanne de tætte relationer til øget vidensdeling er LPM Production A/S fra Ølgod, der er en produktionsvirksomhed inden for metal- og plastindustrien med 35 ansatte. LPM Production har etableret flere tætte samarbejdsaftaler med virksomheder, der kan supplere inden for flere kompetenceområder, og det er ifølge adm. direktør Kurt Andersen vejen frem for danske produktionsvirksomheder. »Fremstillingsvirksomheder skal være bedre til at samarbejde i Danmark, så vi får højere belægning på maskinparken samt mulighed for at investere optimalt.

Eksempelvis ville mange virksomheder have stået bedre i dag, hvis de havde indgået innovative samarbejder med andre danske virksomheder i stedet for at outsource til f.eks. Kina. Hvis man vil have høj kvalitet og innovativt samarbejde, så er Danmark det bedste sted at producere fremover,« sagde Kurt Andersen.

Danske Fagmesser afholder METAL 2012 i Fredericia Messecenter den 24.-26. april.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 13 2011 | 5

VVS

af Bo odgaard, partner og statsautoriseret revisor, Deloitte

Vandene deler sig i installationsbranchen

Bo Odgaard, Partner, Statsautoriseret Revisor, Deloitte.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

6 | DS-bladet nr. 13 2011

Afmatningen i byggeriet gør det svært for el- og VVS-installatørerne at tjene penge. Mere end hver tredje virksomhed i branchen satte penge til i 2010, og generelt er indtjeningen på et lavt niveau, viser Deloittes brancheanalyse, som bygger på regnskabstal fra 1.600 virksomheder.

Men billedet af branchen er differentieret, understreger Deloittes brancheekspert Bo Odgaard. Trods et generelt svært marked, er der nemlig stadig installatører, som har en fornuftig forretning. »Den generelle nedadgående tendens fra sidste år fortsætter. Da krisen ramte i 2008 var der en del længerevarende projekter, som strakte sig ind i 2009. Derfor er 2010-regnskaberne første år, hvor de dårlige konjunkturer slår fuldt igennem. Det kan ses på de virksomheder der er mest eksponeret mod entreprisemarkedet – nemlig de helt store installatørvirksomheder, da de har klareret sig dårligere end de små virksomheder. Men man skal huske at gennemsnitstallene dækker over store forskelle,« siger Bo Odgaard.

Selv om markedet generelt er surt, har godt fire ud af ti virksomheder i branchen et afkast af den investerede kapital på over ti procent, hvilket er et tilfredsstillende niveau. Bo Odgaard peger på en række fællestræk blandt de virksomheder, som klarer sig bedst. De har stor indsigt i

egen virksomhed og ved hvor virksomhedens tjener penge. De er gode til projektstyring og formår at tilpasse medarbejdestyrke og kapacitetsomkostninger til den aktuelle ordresituation. Samtidig er deres pengebindinger på et acceptabelt niveau. »Ofte er de veldrevne virksomheder også skarpere på at finde nicher, hvor de har klare spidskompetecer. Hvis du kan gøre det målrettet, og får prissat dine ydelser rigtigt, ser det fornuftigt ud. Vi har tidligere peget på, at for mange installatører sælger sig for billigt. Det er teknikere med forholdsvis lange uddannelser, og det er oplagt timeprisen bør ligge højere end gennemsnitsprisen på en håndværkertime.

Jeg kan sagtens forstå, at mange måske er tilbageholdende med at hæve timepriserne, mens byggeriet er gået i stå, men det er vigtigt at man tør tage den rigtige pris for dermed at sikre en mere fornuftig indtjening. Og hvis den enkelte installatør er god nok til at finde egne nicher, kan han også få en timepris, som afspejler, at hans folk er højt specialiserede,« siger Bo Odgaard

Har krisen bidt sig fast hos vvs-installatørerne?

Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening med udgangspunkt i primært resultat, som er resultat før finansielle poster. Herved korrigeres der for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anven­de primært resultat kan den nystartede virksomhed sammenlignes med den velkonsoliderede virksomhed.

Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor stor grad bygninger og biler lejes eller ejes. Såfremt man lejer aktiver, vil hele lejeudgiften reducere primært resultat. Såfremt man ejer aktiver, vil alene afskrivningerne redu­cere primært resultat, mens renterne ikke vil reducere primært resultat.

Det primære resultat pr. ansat er fortsat faldende i instal­lationsbranchen i 2010, og den globale afmatning i øko­nomien, der indtraf i 2008, ser ud til at have bidt sig fast i branchen. Faldet kan til dels tilskrives den faldende om­sætning i branchen.

Den samlede omsætning og dermed aktivitetsniveauet faldt i 2010 med ca. 10% i forhold til 2009.

Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening

tjening

Det primære resultat pr. ansat for installationsbranchen er faldet fra 36 t.kr. pr. ansat i 2009 til 22 t.kr. pr. ansat i 2010, et fald svarende til 37%. Historisk har det gennemsnitlige resultat for vvs-virksomheder været større end el-virksomheder, men denne forskel er udjævnet i 2010. I 2010 udgør det primære resultat pr. ansat 20 t.kr. for vvs-branchen og 21 t.kr. pr. ansat for el-branchen. For vvs-virksomheder i branchen svarer årets fald i det primære resultat til 51%, hvorimod faldet for el-virksom­heder blot er på 32%. Den historiske forskel mellem de 2 typer virksomheder har primært skyldtes forskelle i produktmix, hvor materialeandelen hos vvs-virksomheder gennemsnitligt har været større end materiale­andelen hos elvirksomheder samtidig med, at der overordnet vurderet ikke har været forskelle i timesalgspriser for vvs-­ og el-installatørvirksomheder.

Primært resultat pr. ansat (t.kr.)

Primært resultat pr. ansat (t.kr.)

80 70 60 50 40 30 20 10 0 2007 Primært resultat

Få implementeret de værktøjer, der giver de største forbedringer på produktiviteten hos netop jer …

I en tid med skærpet konkurrence i branchen er produktivitet og effektivitet nogle af de områder, som virksomhederne selv har mulighed for at påvirke med henblik på at stå stærkere i markedet.

Men hvilke værktøjer kan anvendes til at forbedre produktiviteten? Hvad gør »de gode« virksomheder i branchen godt?

Og kan andre i branchen lære noget af det? Dette er blot nogle af de relevante spørgsmål, som Deloitte med sin erfaring fra branchen kan rådgive om.

Indtjening

Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor stor grad med udgangspunkt i primært resultat, som er resultat bygninger og biler lejes eller ejes. Såfremt man lejer før finansielle poster. Herved korrigeres der for den givne aktiver, vil hele reducere primært resultat.

Grafer som er lejeudgiften med i analyse kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anven­ Såfremt man ejer aktiver, vil alene afskrivningerne redu­ de primært resultat kan den nystartede virksomhed sam­ cere primært resultat, mens renterne ikke vil reducere menlignes med den velkonsoliderede virksomhed. primært resultat.

2006

Fokus på produktivitetsforbedringer

2008 Primært resultat, el

2009

2010

Primært resultat, vvs

Det gennemsnitlige resultat pr. ansat i 2010 fortsætter tendensen fra 2009 og er faldet. For den samlede Grafenresultat benyttes pågennemsnitlige side i 2010-analysen.

Det gennemsnitlige pr. det ansat i 20106fortsætter tendensen 2009 er faldet. instal­ installationsbranche udgør resultat pr. fra ansat 22og t.kr., mens For detden vorsamlede vvs-virksomheder lationsbranche udgør det gennemsnitlige resultat pr. ansat 22 t.kr., mens det for vvs­virksomheder udgør 20 t.kr. udgør 20 t.kr. og 21 t.kr. for el-virksomheder.

Deloitte har erfaring med et bredt udvalg af de værktøjer, som har forbedret produktiviteten i installationsbranchen.

Værktøjerne kan grupperes indenfor disse fire overordnede temaer:

Teknologiske muligheder En lang række teknologiske muligheder kan øge produktiviteten og effektiviteten i installationsbranchen. Dette kan være alt lige fra at fore tage bestillinger Vi har analyseretaf udviklingen i branchens indtjening N via scanning stregkoder til elektromed udgangspunkt i primært resultat, som er resultat b nisk time- og materialeregistrering og før finansielle poster. Herved korrigeres der for den givne ak Grafe tilkapitalstruktur GPS-styring virksomhedens biler, i de af enkelte virksomheder. Ved at anven­ Så som kan optimere ruteplanlægningen og sam­ ce de primært resultat kan den nystartede virksomhed menlignes medantallet den velkonsoliderede p dermed øge af opgaver.virksomhed.

Primært resultat pr. ansat (t.kr.)

Kvalitet 80 Et højt kvalitetsniveau er afgørende 70 en virksomheds succes. Dette gælfor der både kvaliteten i kundeopgaverne, 60 men også kvaliteten af den interne sty50 og ledelse i en virksomhed. Et højt ring kvalitetsniveau er en betydelig parame40 ter i forhold til at øge produktiviteten.

30 værk tøjer til at højne kvaliteten Gode er20bl.a. fokuseret kundefokus, herunder kundetilfredshed og kundefastholdelse, 10 effektive arbejdsrutiner og optimal opgavefordeling, fejlminimering, standar0 disering af ensartede opgaver,2007 styr på 2006 2 specialværktøjer via fx værktøjstavle Primært resultat Primært samt hurtig og nem overholdelse af dokumentationskrav i relation til side SKS mv.

Grafenresultat benyttes på i 2010-analys Det gennemsnitlige pr. ansat i 20106fortsætter tenden

lationsbranche udgør det gennemsnitlige resultat pr. ansat 22 og 21 t.kr. for el­virksomheder.Kilde: Deloitte

og 21 t.kr. for el­virksomheder.

Det primære resultat pr. ansat er fortsat faldende i instal­ lationsbranchen i 2010, og den globale afmatning i øko­ nomien, der indtraf i 2008, ser ud til at have bidt sig fast

2 typer virksomheder har primært skyldtes forskelle i produktmix, hvor materialeandelen hos vvs­virksom­ heder gennemsnitligt har været større end materiale­

Det primære resultat pr. ansat er fortsat faldende i instal­ DS-bladet nr. 13 2011 | 7 lationsbranchen i 2010, og den globale afmatning i øko­ nomien, der indtraf i 2008, ser ud til at have bidt sig fast i branchen. Faldet kan til dels tilskrives den faldende om­ sætning i branchen. Den samlede omsætning og der­

2 p h an o

VVS Fokus på produktivitetsforbedringer

end 5 ansatte klaret sig bedre i 2010 end 2009, og har realiseret en stigning i det primære resultat pr. ansat på 41%. Denne gruppe er alene medtaget i denne graf.

Krisen ser i regnskabsåret 2010 også ud til for alvor at være nået til vvs-virksomhederne med mere end 20 ansatte. I særdeleshed til virksomhederne med over 100 ansatte. Vvs­virksomhederne med mere end 100 har således i gennemsnit kun et primært resultat pr. ansat på 3 t.kr. i 2010.

Uden de helt store virksomheder ville gruppen med mere end 100 ansatte samlet have under­skud som primært resultat.

Dette står i kontrast til udvik­lingen i 2009, hvor det var de største af virksomhederne i gruppen, der realiserede det dårligste resultat.

Det er værd at bemærke, at virksomhederne med mere end 100 ansatte har det mindste primære resultat pr. ansat i hele den 5-årige analyseperiode.

Flere af virksomhederne i analysen oplyser, at antallet af vinterdage i 2010 har været kraftigt medvirkende til det lave aktivitetsniveau. Vinteren 2009/10 (dec.­feb.) havde ifølge DMI langt flere frostdøgn end normen. Normalt ligger antallet af frostdøgn for de tre vintermåneder på i gennemsnit 53 døgn, men i vinteren 2009/10 har DMI registreret 74 frostdøgn. Ud over vinteren 2009/10 var december 2010 den koldeste siden 1981 og satte re­kord i antallet af frostdøgn. Også november lå betydeligt over normalen for måneden med antallet af frostdøgn. De mange dage med frost har medvirket til den lave aktivitet i byggeriet og dermed også til aktiviteten Personaleforhold for installationsvirksomhederne, som er særlig eksponeret herfor.

Medarbejdernes trivsel og produktiviUdover det gennemsnitlige primætet er afgørende for produktiviteten på re resultat for hele branchen er der ogenhver arbejdsplads. Deloitte har i den så analyseret på indtjeningen i forskelliforbindelse erfaring med flere forskelge størrelsesgrupperinger for henholdsvis lige værktøjer, der kan fremme medarvvs-virksomheder og el-virksomheder. bejdernes produktivitet. Dette omfatter For virksomheder med 1-4 ansatte er bl.a. værktøjer til inddragelse af medder alene med­taget regnskabstal for 2008arbejderne i forbedringsprojekter, be2010. det fremgår af ovenstående lønnings- og præstationsfremmende aktivitet i byggeriet og dermed ogsåSom til aktiviteten for Udover det gennemsnitlige primære resultat for hele installationsvirksomhederne, som er særlig eksponeret branchen der også analyseret på indtjeningen i graf, har vvs-virksomheder meder mindre systemer, veludførte akkordeller boherfor.og -forforskellige størrelsesgrupperinger for henholdsvis vvs­ nusaftaler samt personalegoder aktivitet i byggeriet og dermed også til aktiviteten for Udover det gennemsnitlige primære resultat for hele virksomheder og el­virksomheder. hold, der kan fremme medarbejdernes Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) installationsvirksomhederne, som er særlig eksponeret branchen er der også analyseret på indtjeningen i herfor. forskellige størrelsesgrupperinger for henholdsvis vvs­ produktivitet.

Indkøb En effektiv håndtering af indkøb omfatter bl.a. værktøjer til at strømline indkøbsprocessen, til at skabe gennemsigtighed i leverandører­nes rabatstrukturer mv., minimering af kørsler til grossister, nedbringelse af lagerniveau, nedbringelse af lagerbeholdning i bilerne, elek­tronisk fakturering mv. Der eksisterer endvidere en række teknologiske muligheder for at strømline indkøbsprocessen, herunder elektro­nisk bestilling af materialer direkte fra bilerne eller pladsen.

90

Generelt gælder, at forholdene omkring den enkelte virksomhed i 80 relation til størrelse, beliggenhed og arbejdsom70 råde er afgørende for, hvilke værktøjer der giver de bedste resultater.

Med 60 rådgivning fra Deloitte har I de bedste 50 muligheder for at få implementeret de værktøjer, der giver de største forbed40 ringer på produktiviteten hos netop jer.

30

virksomheder og el­virksomheder.

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

90

Primært r pr. ansat

80 70 60 50 40

20

30

10

20

0 2006

10

2007

0 Virksomheder med 1-4 ansatte

2006

2008 Virksomheder med 5-10 ansatte 2007

2009

2010

Virksomheder med 11-20 ansatte 2008 2009

2010

Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Vvs­virksomheder med mindre end 5 ansatte har klaret sig ganske godt igennem 2010. Hvorimod den faldende Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte aktivitet har skabt større tilbagegang hos vvs­virksomhederne med mere end 20 ansatte.

Kilde: Deloitte

8 | DS-bladet nr. 13 2011

Vvs­virksomheder med mindre end end 5 ansatte har klaret sig ganske igennem 2010. Hvorimod den faldende Vvs-virksomheder med mindre 5 ansatte har klaret sig godt ganske godt igennem 2010. Hvorimod den aktivitet har skabt større vvs­virksomhederne med mere end 20 ansatte. faldende aktivitet har tilbagegang skabt størrehos tilbagegang hos vvs-virksomheder med mere end 20 ansatte.

For virksomheder med 1­4 ansatte er der alene med­ således i gennemsnit kun et primært resultat pr. ansat på taget regnskabstal for 2008­2010. Som det fremgår af 3 t.kr. i 2010. Uden de helt store virksomheder ville ovenstående graf, har vvs­virksomheder med mindre end gruppen med mere end 100 ansatte samlet have under­ For virksomheder med 1­4 ansatte er der alene med­ således i gennemsnit kun et primært resultat pr. ansat på 5 ansatte klaret sig bedre i 2010 end 2009, og har rea­ skud som primært resultat. Dette står i kontrast til udvik­ taget regnskabstal for 2008­2010. Som det fremgår af 3 t.kr. i 2010. Uden de helt store virksomheder ville liseret en stigning i det primære resultat pr. ansat på lingen i 2009, hvor det var de største af virksomhederne ovenstående graf, har vvs­virksomheder med mindre end gruppen med mere end 100 ansatte samlet have under­ 41%. Denne gruppe er alene medtaget i denne graf. i gruppen, der realiserede det dårligste resultat.

5 ansatte klaret sig bedre i 2010 end 2009, og har rea­ skud som primært resultat. Dette står i kontrast til udvik­

Omsætning og overskudsgrad brug, løn, faste omkostninger, afskrivninvirksomheder har en højere omsætning ger mv. pr. ansat er, at disse virksomheders aktiVi har analyseret udviklingen i nogle omI hele perioden har de mindre virksomvitet typisk indeholder en højere andel af sætningsafhængige nøgletal for de ca. heder haft en højere overskudsgrad end større entreprisekontrakter, hvori der ind150 virksomheder, som oplyser omsætde største virksomheder. I 2010 realisegår en større mængde af materialer. ning i årsrapporten, og har analyseret, om rede virksomheder med 5-40 ansatte en De mindre virksomheder har derimod der er sammenhæng mellem omsætning overskudsgrad på henholdsvis 3,3% for forholdsvis flere reparationsopgaver. Reog indtjening. Omsætning pr. ansat forvvs-virksomheder og 3,9% for el-virkparationsopgaver har alt andet lige en tæller noget om branchens effektivitet og somheder. Virksomheder med 41-100 mindre materialeandel end entrepriseevne til produktivitet. ansatte realiserede en overskudsgrad på kontrakter, hvorfor de mindre virksomGennemsnitlig omsætning pr. ansat udhenholdsvis 1,7% for vvsvirksomheder heder har en mindre omsætning pr. ansat. gjorde 1.007 t.kr. for vvs-virksomheder og 2,7% for el-virksomheder, mens virkVi har beregnet overskudsgraden for og 947 t.kr. for el-virksomheder i 2010, somheder med mere end 100 ansatte reade enkelte år og ligeledes beregnet overmod henholdsvis 1.015 t.kr. og 924 t.kr. liserede en overskudsgrad på 0,8%. skudsgraden for henholdsvis vvs-virki 2009, svarende til et fald for vvs-virkDisse gennemsnitlige overskudsgrader somheder og el-virksomheder. Oversomheder på 1% og en stigning for eler de laveste, som nogensinde er beregnet skudsgraden udtrykker indtjeningsevnen virksomheder på 2% i 2010. i branchernes normtals- og regnskabspr. omsætningskrone. Altså hvor meget, Omsætningstallene dækker over, at analyser. Vvsbranchen havde i starten af der er til fordeling mellem virksomhebranchen som helhed har en lavere om1980’erne tal tæt på, mens der aldrig har dens ejer og långivere, beregnet som resætning i 2010 end i 2009, men at branværet så lav overskudsgrad i de godt 40 sultatet af primær drift før renter og skat i chen i 2010 har formået at tilpasse antallet år, der har været gennemført analyser af % af omsætningen. af medarbejdere, så faldet i omsætningen el-branchens økonomi.

Udover en analyse af branchen som pr. ansat er mindre end i 2009 eller sågar På trods af disse meget triste resultater helhed har vi også foretaget en analyse af vendt til en stigning i omsætning pr. ansat så viser tallene dog også at hver 6. af de overskudsgraden efter virksomhedsstørfor elinstallatørvirksomhederne. virksomheder, som oplyser omsætningen relse.

Det ses også af ovenstående graf, at i årsrapporten, har over 10% i overskudsSom det ses ovenfor, er den gennemomsætningen pr. ansat for vvs-virksomgrad. Det viser, at med en kombination snitlige overskudsgrad i perioden faldet heder har været større end omsætning pr. af god forretningssans, rettidig omhu og fra 3,8% i 2009 til 2,3% i 2010. Branansat for el-virksomheder i hele analysemåske lidt held, så kan det også i pressede chen som helhed tjente således 2,3 øre før perioden, hvilket blandt andet skyldes, tider stadig lade sig gøre at drive en lønrenter og skat for hver omsætningskroat vvs-virksomheder ofte har en højere som installationsvirksomhed. ne, mens de 97,7 øre anvendes til vareformaterialeandel i deres projekter/entreVi har analyseret i nogle omsætningsafhæn­ sammenhæng mellem omsætning og indtjening. Om­ priser/opgaver. Der er således forskelleudviklingen i gigeproduktmix. nøgletal for de ca. 150 virksomheder, som oplyser sætning pr. ansat fortæller noget om branchens effek­ el- og vvs-virksomhedernes omsætningsafhæn­ sammenhæng mellem omsætning og indtjening. Om­ omsætning i årsrapporten, Vi oghar haranalyseret analyseret,udviklingen om der er i nogle tivitet og evne til produktivitet.

På næste side er der lavet en analyse af gige nøgletal for de ca. 150 virksomheder, som oplyser sætning pr. ansat fortæller noget om branchens effek­ pr. ansat (t.kr.) omsætningen pr. ansat efterOmsætning hvilken støromsætning i årsrapporten, og har analyseret, om der er tivitet og evne til produktivitet. relse, virksomheden har. Nøgletal for omOmsætning pr. ansat 1.200 Omsætning pr. ansat (t.kr.) (t.kr.) sætning er beregnet med udgangspunkt i 1.200 1.100 færre virksomheder end de andre nøgletal stei 3denne år analyse, hvorfor virksomheder 1.100 1.000 med 5-40 ansatte er medtaget samlet. ste 3 år Det ses af ovenstående graf, at de stør1.000 900 ste virksomheder har et højere omsæt900 ningsniveau pr. ansat end de800 mindre.

Omsætningen pr. ansat for de største 800 virksomheder udgør 1.026 700 t.kr. pr. ansat for vvs-virksomheder og 964 t.kr. pr. an700 600 sat for el-virksomheder, mens den udgør henholdsvis 910 t.kr. pr. ansat og 740 t.kr.

600 500 pr. ansat for de mindre virksomheder. Det 2006 2007 2008 2009 2010 500 fremgår endvidere, at el-virksomheder i Gennemsnit, el Gennemsnit, vvs 2006 2007 2008 2009 2010 Grafenstørste benyttes på side 9 i 2010-analysen.

2009 havde det forholdsmæssige Gennemsnit, elog 947 forGennemsnit, vvs i fald i omsætning pr. ansat,Den oggennemsnitlige i 2010 igenomsætning pr. ansat udgjordepå 1.007 t.kr.9for vvs­virksomheder el­virksomheder Grafen benyttes side i 2010-analysen. gennemsnitlige omsætning pr. ansat i installatør­branchen er steget med knap 2% i forhold til 2009. I har indhentet en del af det2010. tabteDenigen.

ElDen gennemsnitlige omsætning pr. ansat udgjorde 1.007 for vvs-virksomheder 947 for el-virkDen gennemsnitlige omsætning pr. ansat udgjorde 1.007end t.kr.omsætning fort.kr. vvs­virksomheder og 947 forog el­virksomheder i hele analyseperioden pr. ansat for vvs­virksomheder været større pr. ansat for virksomhederne har dog fortsat en min- har omsætningen somheder i 2010. Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i installatør-branchen er isteget knapI 2010. Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i installatør­branchen er steget med knap 2% forholdmed til 2009. el­virksomheder. dre omsætning pr. ansat end vvs-virk2% forhold til 2009. hele analyseperioden har omsætningen været pr. ansat forend vvs-virksomheder været hele ianalyseperioden harI omsætningen pr. ansat for vvs­virksomheder større omsætning pr. ansat for somhederne. Baggrunden for, at de store større end omsætning pr. ansat for el-virksomheder. el­virksomheder.

Omsætning og overskudsgrad Omsætning og overskudsgrad

Gennemsnitlig omsætning pr. ansat udgjorde 1.007 t.kr.

Det ses også af ovenstående graf, at omsætningen pr. for vvs­virksomheder og 947 t.kr. for el­virksomheder i ansat for vvs­virksomheder har været større end omsæt­ DS-bladet nr. 13 2011 | 9 Gennemsnitlig omsætning pr. ansat udgjorde 1.007 t.kr.

Det ses iogså ovenstående graf, at omsætningen pr.

2010, mod henholdsvis 1.015 t.kr. og 924 t.kr. i 2009, ning pr. ansat for el­virksomheder hele af analyseperio­ for vvs­virksomheder og 947 t.kr. for el­virksomheder i ansat for svarende til et fald for vvs­virksomheder på 1% og en den, hvilket blandt andet skyldes, at vvs­virksomheder vvs­virksomheder har været større end omsæt­ ning pr. ansat for el­virksomheder i hele analyseperio­ stigning for el­virksomheder2010, mod henholdsvis 1.015 t.kr. og 924 t.kr. i 2009, på 2% i 2010. ofte har en højere materialeandel i deres projekter/ svarende til et fald for vvs­virksomheder på 1% og en den, hvilket blandt andet skyldes, at vvs­virksomheder

Omsætn (t.kr.)

Drift og strategi

Af Jane Hagelskjær, kommunikationskonsulent, Teknologisk Institut

Vejen til Kina

10 | DS-bladet nr. 13 2011

SolarVenti er en af de virksomheder, der benytter programmet MIDTNET som en døråbner til det kinesiske marked. De ser programmet som en oplagt mulighed for at styrke virksomhedens internationale aktiviteter. Dette sker blandt andet gennem tværfagligt dokumentation af både de energimæssige og sundhedsmæssige effekter ved SolarVentis soldrevne ventilationsanlæg, der tilsammen skal påvise produktets økonomiske fordele på flere niveauer og bane vejen for SolarVentis indtog på det kinesiske marked.

SolarVenti er en lille og effektiv produktions- og salgsvirksomhed i Thorsø med 19 fuldtidsansatte, der eksporterer til 24 lande verden over. De sælger, udvikler, projekterer og monterer solvarmeprodukter og har gjort det siden 1981. SolarVenti er en af de virksomheder, der har tilmeldt sig MIDTNET, og de gør sig store forhåbninger om det nye marked. »Vi har en forventning om, at der er stort potentiale for vores soldrevne ventilationsanlæg på det kinesiske marked med den kraftigt stigende miljøbevidsthed, vi ser i Kina i disse år«, fortæller direktør for SolarVenti Hans Jørgen Christensen.

Produktet har allerede i praksis bevist dets egnethed og kvalitet gennem installation af mere end 40.000 anlæg - så hvorfor bruge MIDTNET? Svaret er, at det kræver mere end et velafprøvet og velafsat produkt at komme i gang på det kinesiske marked.

Det kræver reel dokumentation og ikke mindst viden om kinesiske forhold. Derfor har SolarVenti brug for videnskabelig dokumentation af deres anlægs positive økonomiske, sundhedsmæssige og

energibesparende egenskaber samt test af anlægget i beboelses- og industribygninger under kinesiske klimaforhold. »MIDTNET-programmet er et perfekt match til denne modning og dokumentation, som sker dels gennem styrkelse af vores kontaktnet i Kina og dels gennem samarbejdet med en videninstitution – et samarbejde der er finansieret af programmets støttefacilitet. Her får vi den nødvendige videnskabelige dokumentation, som efterfølgende, efter aftale med MIDTNET, offentliggøres og derved kommer andre i branchen til gode«, fortæller Hans Jørgen Christensen.

MIDTNET støtter projektet med 250.000 kr., og pengene går til Center for Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut leverer data på solfangeranlæggets funktion og ydeevne, samt indsamler og bearbejder data i Danmark og Kina, mens de kinesiske partnere leverer kinesiske data og organiserer de nødvendige praktiske forhold og eventuelle myndighedsforhold i forbindelse med målinger og test i kinesiske bygninger.

Shanghai - central Denmark MIDTNET – erhvervsrettet vidensamarbejde

• at søge tilskud til projektmodning

Programmet MIDTNET støtter midtjyske virksomheder og forskere i at skabe forretningsbaserede vidensamarbejder med virksomheder og forskere fra Shanghai-provinsen inden for tre overordnede temaer: energi/miljø, it og sundhed/life science. Ud over finansiel støtte, hjælper MIDTNET med at udvikle projektidéer, skabe, støtte og udvikle partnersamarbejder og meget mere.

• at søge en gratis markeds- og teknologiscouting i Kina.

MIDTNET henvender sig primært til forskere og virksomheder i Region Midtjylland, men virksomheder og forskere fra andre regioner kan også indgå i et samarbejde under MIDTNET. MIDTNET-programmet hjælper dig med: • at finde de rette forretnings- og forskningspartnere i Shanghai-provinsen • at etablere samarbejder mellem din virksomhed, andre virksomheder og videninstitutioner samt at udvikle projektidéerne • at følge op på dialogen mellem din virksomhed og partnerne • at sikre partnernes deltagelse i både Region Midtjylland og Shanghai i de specifikke projekter

Tilskud op til 250.000 kr.

MIDTNET-programmet giver tilskud til projektmodning på op til 250.000 kr. til afklarende undersøgelser (samarbejdsrelationer, specielle kinesiske forhold, videnskabelig dokumentation, produktudvikling, procesudvikling, servicedesign osv.). Tilskuddet går til at dække omkostningerne til den eller de offentlige partnere i projektmodningen. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede udgifter til projektmodningen eller max 250.000 kr.

Hvis du gerne vil vide mere om MIDTNET, er du velkommen til at kontakte enten projektleder Lars Holst-Jørgensen på tlf.: 72 20 26 38, mail: lah@teknologisk.dk eller projektkoordinator Rikke Wetterstrøm på tlf.: 89 42 82 39/51 18 11 82, mail: rlw@outreach.au.dk.

Du kan også læse mere på www.midtnet.com og tilmelde dig et af de tre temaspecifikke netværk inden for energi/ miljø, it eller sundhed/life science – det er ganske uforpligtende. Her kan du læse om netværkene, kommunikere med andre medlemmer, søge samarbejdspartnere og meget mere.

DS-bladet nr. 13 2011 | 11

Drift og strategi

Gennem MIDTNET har SolarVenti fundet en vej ind i Kina og fået nogle stærke, personlige kontakter. Det, der også gør samarbejdet interessant for SolarVenti, er tværfagligheden, fordi det ikke alene er anlæggets funktioner i forhold til energibesparelse, der testet og dokumenteres, men også de sundhedsmæssige fordele ved ventilationsanlægget. SolarVentis direktør ser frem til at modtage dokumentationen, som, han mener, i høj grad kommer til at styrke produktet. »Gennem MIDTNET får vi nu den videnskabelige dokumentation, der gør det lettere at komme ind på et marked som det kinesiske. Og undersøgelserne omfatter ikke kun dokumentation af vores anlægs energimæssige fordele, men også hvad det reelt set gør for indeklimaet og dermed inventar, bygninger og ikke mindst menneskers helbred. Med denne dokumentation kan vi gå ind på det kinesiske marked og vise, at de positive effekter rækker ud over de energimæssige fordele – de økonomiske, langsigtede fordele overstiger dermed langt omkostninger ved anskaffelse af et anlæg, hvis man skal se på det i et større sundhedsmæssigt perspektiv – både for den enkelte, virksomheden og samfundet generelt. For hvad koster det ikke, at bygninger får fugtskader og mennesker bliver syge af et dårligt indeklima?« afslutter Hans Jørgen Christensen.

Hans Jørgen Christensen, direktør og indehaver af SolarVenti.

Delegationsrejse – bliv klogere på mulighederne i Kina MIDTNET arrangerer fra 26. november til 2. december 2011 en delegationsrejse til Shanghai for interesserede virksomheder og forskere. Turen bliver tilrettelagt ud fra de tilmeldtes ønsker og behov, så den enkelte får så meget som muligt ud af turen.

Inden afrejse hjælper MIDTNET med at identificere muligheder og potentielle partnere f.eks. gennem vores teknologiscouting-service, som er en gratis service, der peger på teknologiske-, samarbejds- og markedsmæssige muligheder i Kina inden for jeres forretningsområde. Teknologiscoutingen udføres af vores samarbejdspartnere i Kina - mange virksomheder har allerede benyttet sig af muligheden. Efter rejsen assisterer MIDTNET med opfølgning og udvikling af projektidéer, bl.a. gennem finansiel støtte til projektmodning.

På www.midtnet.com kan du læse invitationerne med baggrundsinformation og foreløbigt program for de enkelte temaer. Du kan også ringe til Lars Holst-Jørgensen

12 | DS-bladet nr. 13 2011

på tlf.: 72 20 26 38 og høre mere om selve delgationsrejsen eller om MIDTNET generelt.

En unik mulighed Kina er land med mange muligheder, og flere medlemsvirksomheder har gode erfaringer med dette marked, siger Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen. DS Håndværk & Industri havde i 2010 en delegationsrejse i Kina, og de deltagende virksomheder var meget positive. Det kræver hårdt arbejde at få succes – og derfor er tilbuddet fra MIDTNET en unik mulighed for komme i gang.

For nærmere information kontakt Virksomhedskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri Regionkonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Enkel montering – enkel i brug.

En god forretning for dig.

NYE living by Danfoss-termostater.

Komfort og besparelser døgnet rundt.

7 millioner termostater klar til at blive udskiftet I Danmark er der mere end 1,2 millioner boligejere med omkring 7 millioner termostater tilsammen. Det giver nye forretningsmuligheder for dig.

Øg din indtjening | Ring 8948 9111 | Besøg www.danfoss.com/living | Anbefal living by Danfoss

Kort nyt

»Er vi ikke i Kina, bliver vi ikke prioriteret« Tilstedeværelse og nærvær er livsnødvendigt, hvis man overhovedet vil gøre sig tanker om det kinesiske marked, lyder det fra Søren Niebuhr, direktør i Niebuhr Gears. Den danske leverandør byggede for et år siden en fabrik i Kina efter to års forberedelser og strategiske overvejelser. Nu ser de tilbage på processen.

Niebuhr Gears leverer krøjekranse til både Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power. De måtte for lidt under tre år siden erkende, at presset fra både producenter og konkurrenter blev for stort. Derfor gjorde de op med sig selv, at hvis de fortsat ville være på markedet i Kina, så måtte de etablere sig lokalt og være fysisk tilstede. »Vi leverer både til Vestas og Siemens, og det er klart, at de har et meget globalt sigte. Derfor kunne vi godt se, at det var nødvendigt at være til stede i Kina. Det var et spørgsmål om at beholde markedet på lang sigt, eller om vi ligeså stille skulle lade os indhente af konkurrenterne og til sidst lade os æde op,« siger Søren Niebuhr.

Han lægger ikke skjul på, at der er markant kulturelle forskelle på Europa og Kina. Derfor forberedte de sig også grundigt og brugte inden etableringen en masse tid på analyser, der skulle gøre

dem klogere på konkurrent-, leverandør- og kundeforhold. Derudover undersøgte de faktorer såsom arbejdskraft, løn- og produktionsomkostninger og kundelogistik og valgte til sidst at træffe beslutningen om, at placeringen af fabrikken skulle være i Tianjin i det nordøstlige Kina. »I Kina handler det utrolig meget om netværk, nærvær og personlig service. Der er det ikke nok at have et godt navn og en lang historie med Vestas, som bare skal videreformidles til kineserne.

Der skal vi selv ud og opbygge samarbejdet og netværket lokalt.

Og bevise at vi også kan leve op til den track record, vi siger, vi kommer med. Er vi ikke tilstedeværende i Kina fysisk, så bliver vi ikke prioriteret.« »Vi er kommet godt ind på vores eksisterende kunder, som også var målet, og det er lykkedes at etablere os som global leverandør.

Vi har udviklet os fra at være en dansk producent, der kun leverer i Europa, til at blive behandlet som global leverandør. Både hos nuværende, men også hos potentielle kunder. Det har flyttet billedet af os i branchen, og det er nok den største gevinst, vi har fået på kort sigt.«

Automatdrejeriet Alsted Metal udvider kompetencerne Alsted Metal A/S er kendt for at være automatdrejeri, men nu udvider Horsens-virksomheden for alvor kompetencerne og investerer i endnu en drejebænk til større emner. Det skriver Idag.dk.

Efter i en årrække at have været rent automatdrejeri, har Alsted Metal valgt at udbygge kompetencerne inden for drejning af større emner, senest med et indkøb af en ny Okuma L 300 EM drejebænk. »Vi har i forvejen en Victor V-Turn 36 drejebænk, og en Okuma LB 15 med robot til drejning af større emner,« fortæl-

14 | DS-bladet nr. 13 2011

ler den ene af indehaverne Per Alsted: »Men vi kan mærke, at flere kunder efterspørger denne service fra os, og efterhånden er kapaciteten på vores drejebænk med robot ved at være brugt op. Ved at investere i en drejebænk yderligere kan en mand passe både drejebænken med robot, og den nye drejebænk, der er uden nogen former for automation. Det skulle gerne give mere kapacitet på området.« Det er første gang at virksomheden investerer i en ny drejebænk uden automation.

Optimismen daler i SMV’erne Gældskrise og aktienedtur har lagt en dæmper på humøret i landets små og mellemstore virksomheder. Ifølge en måling foretaget af Håndværksrådet så forventer færre SMV´ere stigende aktivitet. »Vi kan konstatere, at virksomhedernes tro på velspækkede ordrebøger har lidt et ærgerligt knæk. Det er sandsynligt, at den aktieuro, der har raset sommeren over, har været med til at trække humøret ned i vores medlemsvirksomheder,« siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

Det er især byggeriet og industrien, der trækker Håndværksrådets Ordretillid ned. Det er brancher, som har stor indflydelse på Danmarks samlede økonomi, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at ordretilliden falder så meget i netop de to sektorer. »Tendensen er ikke noget at råbe hurra for, men det hører med til historien, at vi har rykket os langt fra det sortsyn, som prægede de små og mellemstore virksomheder, da krisen var på sit højeste. Der er dog ingen tvivl om, at den ny regering får hænderne fulde, hvis de for alvor skal præge SMV’ernes situation i en positiv retning«, siger Jacob Thiel.

For medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri er billedet det samme.

Smedevirksomhed hjælper vestjysk gartneri ind i Holland Skive Smede- & Maskinteknik har med en specialkonstrueret maskinløsning hjulpet Jebjerg Gartneri ind på det lukrative hollandske blomstermarked. Det skriver MetalSupply.

Skive Smede- & Maskinteknik har konstrueret maskinen hos Jebjerg Gartneri til produktion af et tårn til at præsentere palnten stephanotis. Det er sket i tæt samarbejde med Jebjerg Gartneri.

Gartneriet, som i Danmark er den største producent af slyngplanten stephanotis, ville lave en anderledes måde at præsentere planten på. Stephanotis kan blive flere meter lang og er normalt viklet om en bøjle, når den ender i butikkerne. Nytænkning var dog nødvendig, da meldingen fra blomstergrossisterne var, at kunderne ikke længere var specielt begejstrede.

Der produceres årligt en halv million stephanotis i Jebjerg, og de løsningsforslag ejerne havde fået fremlagt inden turen gik til Skive var ikke rentable.

Der blev givet grønt lys til at gå videre med udvikling af maskinen, men da konstruktionen lå færdig på tegnebrættet, måtte det økonomiske aspekt dog vendes mere end én gang, da det var en større investering. Men der blev givet grønt lys fra Jebjerg, da en automatiseringsløsning også ville kunne spare mandskabstimer.

Selvom investeringen i maskinen i første omgang blev foretaget for at kunne skille sig ud og konkurrere på det danske marked, kom der en sideeffekt, der var til føle på. Pludselig var der bud fra Holland. Ingen hollandske gartnerier kunne nemlig tilbyde stephanotis på tårn.

Hos Skive Smede- og Maskinteknik er man glade for at kunne bidrage med en løsning, som har vist sig at være den helt rigtige for Jebjerg Gartneri.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 13 2011 | 15

Ejerskifte

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Det er jo også familiens virksomhed

Forretningskonsulent Thomas Birger Hansen, Håndværksrådet.

Der kan ligge mange skjulte konflikter og interesser, når familievirksomheden skal overdrages. For der er mange følelser for et fælles livsværk, og hvad er prisen på årtiers hårdt fælles arbejde?

16 | DS-bladet nr. 13 2011

Livet som selvstændig virksomhedsejer involverer ofte hele familien. Virksomhedens overlevelse er grundlaget for familiens indkomst og mange familiemedlemmer arbejder lange dage i virksomheden for at sikre den bedste service til kunderne og ikke mindst indkomstgrundlaget for resten af afkommet. »Familieloyaliteten kan give et stærkt fællesskab i virksomheden. Men loyaliteten overfor firmaet kan også betyde, at man overser muligheder og ikke får ansat folk, der kan skabe vækst og sikre en bedre pris for virksomheden«. Det siger foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen, der er Håndværksrådets projektleder i projekt Klar Til Ejerskifte, som

Håndværksrådet gennemfører i samarbjede med Væksthus Sjælland.

Familien er konflikternes holdeplads Som ejerleder for en familievirksomhed, er der mange hensyn at tage. Det handler ofte ikke kun om at drive virksomheden fremad, men også om at holde god orden på de interne linjer og skabe et stærkt og godt sammenhold. »Særligt når virksomheden skal skifte ejer, kan der opstå mange konflikter. For er det vigtigste at få en høj pris for virksomheden, eller ønsker nogle familiemedlemmer at drive den videre? Der kan ligge mange forventninger at lure, og bare fordi man ønsker at overtage virksomheden, er

E – DE JERSKIFTE T SVÆ RE VA LG

Sådan arbejder DS Håndværk & Industri med ejerskifte DS Håndværk & industri har arbejdet med ejerskifte gennem mange år. DS Håndværk & industri samarbejder med stort set alle relevante erhvervsaktører i Danmark inden for køb og salg af små og mellemstore virksomheder.

Læs mere på www.ds-net.dk/DRIFTOGSTRATEGI/Ejerskifte

det ikke sikkert, man er den rette«, siger Thomas Birger Hansen.

Fokus på ejerskifter i de kommende måneder sætter DS-bladet fokus på ejerskiftet. Det sker i en serie artikler, som er produceret i samarbejde med Håndværksrådet.

De bedste til jobbet?

Har man en solid forretning, hvor indtjeningen er stabil og familien er involveret i den daglige drift eller i bestyrelsen, glemmer man måske at tænke på om virksomheden er optimeret i forhold til et eventuelt salg. »Her er en faldgrube for mange familievirksomheder. En ny ejer vil nemlig fokusere på virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder. Ligger alle kompetencer hos ejerlederen og hans slægtninge, kan det være svært at se sig selv i firmaet«, siger Thomas Birger Hansen. Han understreger derfor, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan man udvikler løbende og ikke mindst at få ansat de rette medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det gør virksomheden mere værd i det øjeblik, den skal prissættes.

skarp på efteruddannelse Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder efteruddannelse på mange Amu-kurser indenfor industrien.

CNC – programmering, CNC - bearbejdning CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling MasterCam Vi er desuden Solid Works certificeret.

02562_efteruddannelse_paa_tuborgvej

Tjen til fremtiden Skal virksomheden ikke sælges til familien, handler ejerskiftet om at få den højest mulige pris. En høj pris kræver, at man kan vise en virksomhed i vækst, og at alle i firmaet har de rigtige kompetencer. »Man kan være tvunget til at forbigå et familiemedlems ønske om at indtræde i virksomhedens ledelse. Og det er svært.

Men i sidste ende er det til alles økonomiske fordel, at virksomheden fremstår professionel og med en høj produktivitet«, siger Thomas Birger Hansen.

Men måske er penge ikke alt. Hvis man ønsker man at undgå forandring og potentielle konflikter er løsningen måske at sælge til en lidt lavere pris. Så kan firmaet sælges billigt til én man holder af. »Det vigtige er, at man i tide kommer i gang med overvejelserne og evt. forbereder resten af familien på, hvad man vil vælge. På den måde kan konflikter tages i opløbet eller helt afværges«, siger Thomas Birger Hansen.

Kontakt vores administration for tilmelding.

Tlf. 35 86 32 86 eller tuborgvej@kts.dk www.kts.dk/tuborgvej www.kts.dk/kurser

DS-bladet nr. 13 2011 | 17

Drift og strategi

It uden det sædvanlige bøvl

It i virksomheden går ofte hen og bliver et nødvendigt onde, hvor det kan virke som om at det giver mere bøvl end gavn.

Men sådan burde det ikke være.

Mange er ikke klar over de muligheder, der ligger i at udnytte it på den rigtige måde. I dag er det muligt at få flere og flere it-løsninger leveret som en service over internettet. I stedet for at købe programmer, som man derefter installerer på sin compu-

Det der adskiller it på internettet fra traditionelle it-løsninger er: • at man betaler via en abonnementsordning eller i forhold til det reelle forbrug • at man åbner programmerne i sin internetbrowser (f.eks.

Internet Explorer eller Firefox) og kører dem direkte over internettet • at programmerne ligger hos og administreres af it-leverandøren

18 | DS-bladet nr. 13 2011

ter, abonnerer man på en service, som man får adgang til over internettet – lige som du sikkert kender det fra din e-mail eller netbank. Denne måde at købe it på internettet kaldes også for »cloud computing«.

It som strøm fra stikkonktakten Man kan sammenligne it på internettet med elektricitet fra stikkontakten eller vand fra hanen. Det er de færreste af os, der tænker over, hvor vores strøm kommer fra, og om det nu i dag er muligt at tænde for lyset. Vi forventer, at når der tændes for kontakten, så er der strøm – og når vi slukker igen, så betaler vi selvfølgelig ikke for den strøm som vi ikke bruger. Samtidig er der ikke mange, der bekymrer sig om, hvorvidt der nu er strøm nok, når både tv’et kører i stuen, og ovnen er tændt i køkkenet; alt det står elselskabet for.

Sådan kan det også være med it; ingen bøvl med at vedligeholde og opdatere programmer, ingen betaling for programmer, der ikke bliver brugt, og ubegrænset adgang når der er behov for det.

De fleste af dine it-løsninger kan du i dag få som it på internettet. Det gælder alt fra e-mail og kalender, til økonomisystemer og kundestyring.

Mere it, mere produktive virksomheder Camilla Grynnerup Fisker fra IT- og Telestyrelsen fortæller: »En ny analyse fra Videnskabsministeriet viser, at der er en

sammenhæng mellem digitalisering af virksomheden og produktivitet. Vi ser, at de virksomheder, der digitaliserer nogle af de basale forretningsgange, også tjener flere penge pr medarbejder. Og it-løsninger på internettet er en af de måder, hvor de små virksomheder nemt og hurtigt kan komme i gang med digitalisering – uden at de selv skal vide en masse om it«.

Mange virksomheder er allerede gået i gang med it på internettet – fordi det bare er nemmere. Specielt er internetbaserede økonomisystemer blevet meget udbredt.

Men som med alt andet er det selvfølgelig vigtigt at vælge en leverandør, man stoler på, og som leverer et godt og stabilt produkt. Og så skal man huske at overveje sikkerheden for ens data, vurdere risici og sammenligne den nye løsning med en eventuel eksisterende løsning, inden man går i gang.

Hvis du vil vide mere I DS Håndværk & Industri har vi fokus på de muligheder, der ligger for vores medlemmer i bedre udnyttelse af it. Vores medlemmer har ikke tid til at bøvle med it, med mindre de kan se en direkte effekt på bundlinjen. Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer og vise, hvordan de bedst udnytter de digitale muligheder, så det gør en forskel. Derfor vil vi i løbet af efteråret bringe mere information om it-løsninger på internettet på vores hjemmeside.

MOLA NDER.DK

CO2 reduktion og energibesparelser kan gøre en himmelvid forskel for din forretning Lavere energiforbrug og reduktion af CO2-udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der

er tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i k

Drift og strategi

Af Kristine Lyngbo, kommunikationschef, DS Håndværk & Industri

John Rasmussen og Dorthe Mehlbye, indehaver af Otterup VVS.

Hvis jeg skulle starte min forretning helt forfra…

Langt de fleste af os er vanedyr. Vi følger de rutiner, vi har vænnet os til og er trygge ved – de virker jo som de skal… Men engang imellem er det alligevel værd at stoppe op og se tingene fra en anden vinkel – at vurdere om noget kan gøres bedre, hurtigere eller billigere… »Det var sådan en oplevelse jeg havde, lige da jeg havde sagt ja til at deltage i det projekt, DS Håndværk & Industri havde startet«, siger Dorthe Mehlbye fra Otterup VVS og fortsætter »Hvor ville mange ting dog være nemmere, hvis vi skulle starte vores forretning forfra i dag!« Kort om projektet I mange sammenhænge kan it være et middel til øget effektivitet og konkurrenceevne. Men en af udfordringerne ved at bruge it mere og bedre i små og mellemstore virksomheder er, at man her 20 | DS-bladet nr. 13 2011

typisk ikke har medarbejdere med specifik it-viden, og at de it-løsninger, som større virksomheder bruger, er for dyre at købe.

På den baggrund gik DS Håndværk & Industri i efteråret 2010 ind i et forsøgsprojekt sammen med It- og Telestyrelsen, hvor 10 medlemsvirksomheder i en projektperiode på et år fik tilbudt gratis programmer og rådgivning inden for det såkaldte cloud computing – hvor programmer leveres via internettet, og hvor virksomheden kun køber netop den ydelse eller service, de har brug for – i stedet for f.eks. en stor licens til en fast årlig pris.

It er blevet meget nemmere Otterup VVS var en af de 10 virksomheder, og Dorthe Mehlbye var begejstret. »Gennem projektet fandt jeg ud af, at det var muligt at få mange it-systemer leveret via internettet altså på samme måde som vores hjemmeside og e-mail, som jo ligger på en server hos leverandøren, der sørger for, at det hele virker.« »I vores tilfælde var vi mest interesseret i at se på et nyt økonomisystem. Vi havde sparet på den løbende vedligeholdelse af det eksisterende system, databasepladsen var ved at være opbrugt, og

systemet blev ikke længere supporteret, så nu var der ingen vej tilbage. Jeg havde set på mange løsninger men følte hver gang, at det var uoverskueligt og utroligt tidskrævende at sætte sig ind i et helt nyt system. Det var bare nemmere, at fortsætte som vi plejer.« Cloud-projektet blev Dorthes redning. »Jeg fandt ud af, at der er internet-baserede økonomisystemer, som kan tale sammen med vores netbank og lønsystem, uden at det koster kassen. Og der var ingen engangsbetaling, »kun« et månedligt gebyr.« I begyndelsen var Dorthe selvfølgelig lidt skeptisk. Hvad nu med hendes data? Var de fortsat hendes, hvis hun blev uvenner med udbyder af systemet – ville de så kunne flyttes over i et andet program? Svaret viste sig at være »ja«.

Men hvad så med sikkerheden? Kan man risikere at miste en masse data, når det hele foregår via nettet? Også her var svarene positive. Dorthe fik oplyst, at der tages back-up af alt på samme måde, som et eksternt firma i dag automatisk sørger for virksomheden egen back-up, bare hendes computer er åben.

Dorthe og Otterup VVS sprang ud i det. »Jeg valgte at gå over til systemet e-conomic. Et noget anderledes system end det jeg kendte i forvejen, men til gengæld et meget brugervenligt system med gode hjælpeværktøjer. Det er også en stor fordel, at min revisor kan tilgå mit regnskab fra hans kontor. Så hvis jeg laver en brøler, som han skal hjælpe med, er det rimeligt simpelt at få rettet. Årsafslutningen blev derfor også meget nemmere – bilagene blev afleveret, og næste gang jeg hørte noget, var da regnskabet var færdigt og klar til at blive gennemgået.«

Vi har fået blod på tanden »Det har været en meget positiv oplevelse at deltage i projektet«, siger Dorthe Mehlbye. »Vi har fået øjnene op for, at der er mange muligheder for at bruge moderne it, uden at det koster en formue, og uden at vi skal installere eller passe it’en selv.« »Vi prøvede i øvrigt også Dan-kalks beregningsprogram, som også kan købes som et månedligt abonnement, så man kun betaler, når man bruger det. Programmet er fint, men vi har ikke haft det store behov for at beregne større opgaver endnu, og derfor har vi ikke rigtigt taget det i brug. Men jeg er sikker på, at kombinationen af at man kan få det på et månedligt abonnement og de funktioner, det indeholder, vil passe fint til andre vvs-virksomheder.« Men det er ikke det hele. I nær fremtid forventer Otterup VVS at se på, hvordan de kan bruge deres mobiltelefoner til mere end bare at tale i, og hvordan de kan gøre deres rykkerproces mere effektiv – uden at skulle foretage store investeringer i indviklede programmer. »For mig giver det internetbaserede it en masse muligheder for at udvikle vores virksomhed, uden at det nødvendigvis koster en formue, hver gang vi tænker nyt. Det kan alt sammen være med til at holde omkostningerne på de administrative opgaver nede, så vi i stedet kan bruge likviditeten i virksomheden. Det her projekt er faktisk endt med, at har jeg tænkt, at det hele er blevet meget billigere og nemmere, end da vi startede for 12 år siden«, slutter Dorthe Mehlbye.

DS-bladet nr. 13 2011 | 21

Drift og Strategi

Leverandører samler sig på Lindø Videns- og Testcenteret LORC tager form på Lindø Industripark, hvor flere virksomheder i vindmøllebranchen har besluttet at flytte ind.

En testbænk, et online videnscenter og et svejsecenter er eksempler på de initiativer, der bliver taget hos LORC i forsøget på at trække virksomheder i branchen for grøn offshore energi til Lindø-området. LORC har knap en snes ansatte og flere hundrede virksomheder og interessenter samlet i centerets klynge, hvor medlemskab fortsat er gratis.

LORC’s overordnede mål er at medvirke til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser i branchen for grøn energi på havet. Det skal ske gennem innovation, test og opbygning af viden om teknologi til udvinding af vedvarende energi på havet.

Og udfordringerne er store. Havvindmøller skal stå længere fra kysten og på dybere vand i fremtiden. Det stiller store krav til fundamenterne, men også til for eksempel mulighederne for at gå komme ind i vindmøllen, når den skal serviceres. Det barske miljø sætter streg under behovet for at skabe møller, som ikke går i stykker. Det er med andre ord vigtigt at vide, hvordan vindmøllen opfører sig under produktion offshore i 20 år, og det kan LORC’s testbænk til afprøvning af såkaldte naceller fortælle mere om. Nacellen er huset på toppen af tårnet, som holder navet med vingerne og indeholder generator, hovedaksel og evt. gearkasse.

22 | DS-bladet nr. 13 2011

Verdens mest realistiske test Testbænken vil fra 2013 kunne stressteste en vindmølles levetid svarende til 20 år i løbet af blot 5-6 måneder. Testbænken vil kunne tage møller på op til 10 MW og bliver dermed en af verdens største. Og det med hidtil uset realistiske påvirkninger af nacellen og al dens mekanik. Testbænken vil tage hensyn til tårnets bøjninger og den vil som den eneste planlagte testbænk i verden teste med navet på nacellen. Påvirkninger fra møllens vinger vil kunne genskabes via et vind-lastsystem, som LORC har søgt patent på. Det er rækken af mulige test og påvirkninger, der sammen med størrelsen på LORC’s testbænk gør den til verdens største og klogeste testbænke.

LORC Svejsecenter vil tilsvarende skabe helt unikke muligheder for både de store vindmølleproducenter, branchens mange underleverandører samt alle mulige andre brancher, der har behov for at øge kvaliteten af svejsede produkter og nedbringe deres produktionstid. Med verdens største tilgængelige fiberlasersvejser – på 30 kW nytteeffekt – er det hensigten at optimere produktionen af svært gods og tykke stålelementer i sværindustrien. Det handler ganske simpelt om, at svejsninger på store stålkonstruktioner med fiber laser teknik bliver lettere at reproducere. Fiber-laseren

giver også mulighed for at svejse nye, innovative overfladelag på for eksempel lejer.

De tre partnere bag svejsecenteret, LORC, FORCE Technology og Odense Martime Technology forventer at kunne udvikle og lave storskala test af produktionsmetoder, så fiberlasersvejsning i store dele af produktionen i sværindustrien kan erstatte traditionelle svejsemetoder.

Unikt, brugervenligt videnscenter Det er LORC’s ambition at blive et omdrejnings- og reference punkt for test og innovation af teknologi til udvinding af grøn offshore energi. Derfor offentliggør LORC masser af viden om grøn offshore på et online videnscenter: LORC Knowledge. Allerede nu er det muligt at finde helt unik viden om branchen, teknologien og mølleparker i drift på www.lorc.dk/knowledge. På et brugervenligt kort kan man for eksempel finde tekniske og teknologiske oplysninger i en detaljeringsgrad som på ingen andre online offentlige sites. For eksempel kan man finde vægt og diameter på fundamenter på enkelte sites, oplysninger om energiproduktionen og information om kabler, for bare at nævne nogle af den store faktuelle viden genmt på LORC Knowledge. Det er under opbygningen af LORC Knowledge gratis at bruge de mange tilbud online.

( Tjen penge, mens du kan )

Der er mange flere virksomheder til salg end der er købere Det er blevet sværere at finde købere til mindre virksomheder.

Kravene til indtjening er så store, at mange kommende selvstændige starter for sig selv i stedet for at overtage en lille bestående virksomhed.

Hos Pension For Selvstændige kan du få gratis hjælp og information om, hvordan du alligevel sikrer dig en god pension.

pfs@pfs.dk

www.pfs.dk

Telefon 33 93 86 00

INDB@KKEN Metalvarevirksomheder fusionerer Metalvarevirksomhederne HVM A/S og Meteor A/S har valgt at danne fælles front pr. 1. oktober.

I over et år har HVM i Sunds og Meteor i Herning i al hemmelighed arbejdet med fusionsplaner. Det er derfor meget velforberedt og gennemtænkt, når de to metalvarevirksomheder smelter sammen. Ifølge virksomhedernes ledelse komplimenterer de to hinanden på mange måder. Blandt andet supplerer de sæsonmæssigt hinanden, lige som de individuelle kompetencer, kulturer og maskinparker passer rigtigt godt sammen.

Samtidigt med fusionen gennemføres generationsskifte i Meteor. Således overtager René Povlsen stafetten efter sin far Ole Povlsen. Ole Povlsen og fru Jytte vil stadig være aktive i virksomheden med deres omfattende erfaring en tid endnu.

Det nye ejerskab vil efter fusionen være lige fordelt mellem de to indehavere og direktører René Povlsen og Jesper Juul Sørensen. »Det er ikke nogen hemmelighed, at metalvareindustrien har lidt meget under finanskrisen. Men medens andre har ventet på, at de gode tider skulle vende tilbage, har vi lagt et stort arbejde i at formgive vores bud på fremtidens metalvirksomhed,« udtaler Jesper Sørensen. »Blandt andet ser vi det som en selvfølge at have en opdateret maskinpark – men alle markedsfører sig på deres maskiner. Vi går en anden vej og differentierer os på vores innovative kompetencer. Vi har længe kunnet se de store fordele ved fusionen.

Og nu hvor begge virksomheder er ude på den gode side af finanskrisen, synes vi også timingen er rigtig. Vi tror på, at når vi har afbalanceret vores visioner med et grundigt gennemarbejdet forretningsgrundlag, kan vi sætte skibet i vandet med rolig hånd på roret,« siger René Povlsen.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

24 | DS-bladet nr. 13 2011

Stålgigant flytter til fyn Stål- og metalgrossisten Tibnor A/S flytter pr. 1. oktober sit danske hovedkontor fra Brøndby til Odense, oplyser virksomheden. Samtidig lukkes de hidtidige salgskontorer i Viby J. og Odense S, fortæller firmaet.

Tibnor A/S indgår i en svensk koncern, som sælger sine produkter til industrikunder i hele Danmark. Blandt andet til mange af vindmølleindustriens underleverandører. »Vi har af praktiske grunde valgt at samle de tre hidtidige kontorer på en ny adresse her i Odense. Ved at samle aktiviteterne midt i landet opnår vi nogle geografiske fordele, fordi hovedparten af vores kunder befinder sig vest for Storebælt. Og da vores lager og servicecenter i Taulov allerede ligger optimalt, sker der ingen ændringer med det,« siger administrerende direktør Søren Pliniussen.

Han forklarer, at firmaet fremover kan yde en bedre kundebetjening, når alle specialister er samlet. Det betyder nemlig, at kunderne fremover kun behøver at henvende sig ét sted. »De ansatte vil dermed kunne arbejde mere rationelt samtidig med, at Tibnor får lettere ved at tilbyde kunderne flere færdige løsninger og en højere forædling af de enkelte varer. Et par dobbeltfunktioner overflødiggøres som følge af flytningen til Odense. Det betyder, at vi i den danske del af Tibnor fremover har 30 medarbejdere i stedet for 35.« Det danske Tibnor A/S ejes af Tibnor AB og indgår i det svenske stålværk SSAB, som er Nordens største distributør af stål og metaller. Tibnor-koncernen har i alt ca. 1.000 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Succes med komplicerede aluminiumsemner Den vestjyske underleverandør virksomhed VST Industries A/S har over en kort årrække bygget en succesfuld aluminiumsafdeling op. Det startede med emner til ABB’s kraftværker, men i dag fremstilles mange forskellige emner.

Den vestjyske underleverandørvirksomhed løser enhver opgave i pladebearbejdning og svejsning i aluminium og rustfrit materiale. »Vores fornemmeste kompetencer er at fremstille totalopgaver til vores kunder. Vi råder over alt det knowhow og ikke mindst alle de maskiner, der skal til for at udføre projektorienterede opgaver til sværindustrien,« fortæller direktør Børge Carlsen til Jern og Maskinindustrien.. »Hele produktionen er sat op til, at vi skal være dygtige til at fremstille enkeltstyksopgaver, hvor der indgår, svejsning, valsning, buk og skæring. Men opstarten af aluminiumsafdelingen har også givet os en stor ballast indenfor fremstilling af større serier af komplekse emner. Vi har været ude at investere i ny teknologi som svejserobotter og udstyr til heliumstest.«

Crisplant frasælger pladebearbejdning Den østjyske virksomhed har pr. 1. september solgt Crisplant Manufacturing A/S til datterselskabets ledelse.

De nye ejere, Johan Sommer Jermiin, Tim Lundby og Klaus Hohwü Kæstel, har alle en ingeniør- og ledelsesbaggrund i Crisplant og ønsker med overtagelsen at øge salget væsentligt til andre kunder for at mindske afhængigheden til Crisplant.

Crisplant Manufacturing A/S har de senere år udviklet sig til en højteknologisk pladeproducent og udmærker sig ved procesmæssigt at beherske alle discipliner fra opskæring af råmaterialet til den afsluttende overfladebehandling og montage. Virksomheden, med leverandørnetværk i blandt andet Tjekkiet og Kina, omsætter årligt for ca. 35 mio. kr. og har i øjeblikket 33 ansatte medarbejdere i Hornslet.

Som en naturlig udvikling af virksomheden har Crisplant Manufacturing arbejdet med LEAN-procesoptimering, som blandt andet har medført en øget konkurrencedygtighed ved meget små seriestørrelser. En konkurrencedygtighed som virksomheden har styrket yderligere ved hjælp af certificeringer efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001.

De nye ejere ønsker at bevare og udvikle virksomheden i Hornslet.

Grundfos åbner nyt center for vandteknologi Adgangen til rent drikkevand, bortskaffelse af regnvand og håndtering af spildevand er en stigende udfordring flere og flere steder.

Udfordringen er global og derfor åbner Grundfos nu et globalt kompetencecenter i København, som skal samle viden og udvikle nye teknologier. »Det er egentligt lidt tankevækkende, at noget så naturligt som vand kan blive et voksende problem. Men et kig på sommerens avisoverskrifter vidner om, at både for lidt eller for meget vand er et stigende problem for store dele af jordens befolkning. Klimaet er under forandring, og vi har valgt at være en del af løsningen. Allerede i dag har vi i Grundfos teknologier, der kan løse en del af udfordringerne. Med det nye center ruster vi os til at blive endnu bedre,« siger Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør i Grundfos, der anslår, at det globale potentiale inden for området er op mod 10 mia. euro årligt.

Centret er blevet placeret i nærheden af København – nærmere bestemt i Brøndby. Og netop den placering er ingen tilfældighed, fortæller Søren Ø. Sørensen: »Vi kommer tættere på både nogle af vores store kunder og nogle af de uddannelsessteder, som vi allerede i dag har et fortrinligt samarbejde med. Samtidig vil vi udnytte de kompetencer, vi har på tværs i vores egen organisation for at kunne tilbyde en bredere vifte af ny viden, teknisk bistand og gennemførelse af projekter.«

Med Spangkilde radiatorvogn kan du nu transportere tunge materialer som fx radiatorer, varmtvandsbeholdere og kedler fra aflæsningspunktet til monteringsstedet, gennem terræn og snævre åbninger, uden at foretage tunge løft. Spangkilde radiatorvogn gør det samtidigt også muligt at hejse materialet op i den ønskede funktionshøjde i en enkelt håndevending.

Spangkilde radiatorvogn er særdeles funktionel, og er et yderst effektivt monteringsredskab, som gør monteringsarbejde til enkeltmandsarbejde, og som sparer installatøren for både tid og tunge løft.

Få mere at vide på Spangkilde.dk, eller skriv til os på info@spangkilde.dk Ring og få en uforpligtende fremvisning på tlf. 75 65 23 35.

Spangkildevej 13-15, Spettrup | DK-8722 Hedensted | Tlf: 75 65 23 35

DS-bladet nr. 13 2011 | 25

forSiKriNg

af Kristine Lyngbo, kommunikationschef, DS Håndværk & industri

også en slags forsikring…

Medlemskab af en a-kasse er også en mulighed for selvstændige. Og især hvis man har en lille virksomhed, kan det være en god forsikring mod dårlige tider. Men der er fordele og ulemper…

Esben Hagen startede op som selvstændig vvs’er med Hafnia VVS Teknik ApS i maj 2008, lige da han var færdig som installatør. »Det blev selvfølgelig hurtigt lidt barske tider, men jeg har da haft noget at lave hele tiden«, siger Esben med et lille smil. Han fortæller, at det var helt naturligt for ham at starte eget firma – efter et par år som svend, ville han gerne tjene lidt mere og have den frihed, det giver at have foden under eget

Esben Hagen, Hafnia VVS Teknik ApS.

bord. »Jeg ville bare gerne ha’ et arbejde, hvor jeg har de fordele, man har som selvstændig. Selvfølgelig betaler jeg også for de friheder, når jeg sidder ved computeren om aftenen, men sådan er det jo…«.

En af de første ting, Esben gjorde, var at melde sig ind i ASE, som er den største og ældste a-kasse for selvstændige. Han kunne få sin anciennitet med fra den a-kasse, han havde været i som lønmodtager, og det var nemt at skifte. »Der var faktisk mange, som rådede mig til at droppe medlemskabet, men jeg har fået banket ind i hovedet hjemmefra, at man skal have et økonomisk sikkerhedsnet også som selvstændig, og jeg ser det som en forsikring mod dårlige tider.

Jeg håber selvfølgelig ikke, det nogensinde bliver nødvendigt, men det er en af de faste »private« udgifter, og det er bestemt ikke det første, jeg ville skære væk, hvis økonomien kom til at kradse.« Hvis man går Esben lidt på klingen, indrømmer han blankt, at det der med regler og rettigheder på lige præcis det her område ikke har haft den store prioritet. Der er papirer nok på skrivebordet i forvejen. »Når jeg skal være helt ærligt, har jeg ikke sat mig ind i reglerne på området, så jeg ved faktisk ikke så meget om, hvad mine rettigheder er, hvis det skulle komme dertil.« Alle landets a-kasser arbejder efter de samme regler, der er fastsat af myndighederne. Det betyder, at satser, regler for optjening af dagpenge, efterløn, voksenefteruddannelse og så videre alt sammen er

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 26 | DS-bladet nr. 13 2011

aSe er den største og ældste a-kasse for selvstændige. andre muligheder er DaNa og Krifa. flere af de a-kasser, som primært har lønmodtagermedlemmer, tilbyder også medlemskab for selvstændige.

Læs mere på www.ase.dk, www.dana.dk eller www.krifa.dk

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

fastlagt fra centralt hold og er ens fra a-kasse til a-kasse og uafhængigt af, om du er selvstændig eller lønmodtager.

Men som selvstændig er du naturligvis lidt anderledes stillet end en lønmodtager. Med et medlemskab af en a-kasse får du spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under din og din families privatøkonomi – hvis du bliver ledig, kan du få op til 199.160 kr. (2011) om året i dagpenge før skat. Men ulempen er, at du som hovedregel bliver nødt til at lukke din virksomhed helt ned og afhænde alle værdier, hvis du skal kunne modtage dagpenge. Du kan altså ikke bruge a-kassen som midlertidig hjælp i perioder, hvor der ikke er noget at lave. »Jeg håber jo aldrig, det bliver aktuelt«, siger Esben Hagen, »men hvis økonomien i firmaet pludselig ikke hænger sammen mere, så synes jeg godt nok, at det er rart, at jeg har mulighed for at få dagpenge, indtil jeg enten kan få job som svend eller starte firma op igen.«

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

KOMMER!!!

Mød robotterne, de gode historier, forskerne og dine gode muligheder i Lyngby, Aalborg,

Danske virksomheder benytter robotter for at forbedre arbejds-miljøet og øge produktiviteten.

i Uge46 på DIRA Roadshow 2011

ROBOTTERNE

Åbent hus i tidsrummet 11-17 Mød førende danske leverandører af avanceret robot-teknologi til produktionsvirksomheder. Se aktuelle og kommende løsninger og teknologier som bidrager til øget produktivitet og konkurrenceevne.

Vært, by og dato:

onsdag d. 15. nov tirsdag d. 16. nov

Speakers Corner: foredrag á 15-30 minutter

torsdag d. 17. nov

13.30: ‘Robot-teknologi er svaret på faldende produktiviteten og sikring af produktion i Danmark’

Se detaljer på www.dira.dk

14.00: ‘Danmarks mest innovative projekter og virksomheders udbytte ved at være en del af dem’ 14.30: ‘Præsentation v. dagens vært. Fokus på mulighederne for produktionsvirksomhederne’

Arrangementet er gratis, men begrænsede pladser. Tilmelding senest d. 31. oktober på tilmeld@dira.dk eller telefon 72202737

15.00: ‘Det lokale væksthus fortæller om de lokale virksomheders muligheder’ 15.30: ‘En lokal virksomhed fortælle om hvorfor og hvordan de har trukket arbejde hjem fra udlandet’ 16.00: ‘Udfordringer for virksomheder i forbindelse med indførelse af robotter i produktionen’ 16.30: ‘Hvordan høster din virksomhed fordelene ved anvendelse af robotteknologi?’

DIRA

Dansk Robot Netværk

Roadshowet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, RoboCluster, DIRA - Dansk Robot Netværk og Danmarks Tekniske Universitet, Ålborg Universitet, Innovationshøjskolen, DS Håndværk og Industri, Metalog Maskinindustrien, de lokale væksthuse og erhvervsråd samt ikke mindst DIRAs medlemmer, der præsenterer en række robotteknologier. Forbehold for ændringer.

Uddannelse

Af Ane Buch, adm. direktør, Håndværksrådet

Lærlingekrav i udbud kan nedlægge praktikpladser

Lærlingekrav i udbud kan nedlægge praktikpladser.

Flere og flere unge hænger på gadehjørnerne. Sådan er det faktisk, for et af de alvorlige problemer i Danmark lige nu er alle de unge, som ikke får en uddannelse. Det er et problem for den unge, der risikerer at få et utilfredsstillende arbejdsliv – og en lavere livsindkomst. Det er et problem for Danmark, hvis konkurrencekraft afhænger af en veluddannet arbejdsstyrke, og det er naturligvis et stort problem for Danmarks små og mellemstore håndværksvirksomheder, der er dybt afhængige af, at der bliver udklækket nye faglærte svende.

Meget tyder endda på, at vi vil få en mangel på faglært arbejdskraft inden for de kommende ti år, så praktikpladsmanglen er et problem, der må og skal løses. Og vi kan løse det!

Men særligt i en så kritisk situation som nu er det vigtigt at hol28 | DS-bladet nr. 13 2011

de tungen lige i munden og ikke gå i panik. For det er desværre, hvad der er ved at ske i en række kommuner De små og mellemstore virksomheder har deres egen – og meget enkle – recept: De uddanner lærlinge, når de har arbejdsopgaver.

Så enkelt er det jo, og det er en kendt sag, at små og mellemstore virksomheder uddanner markant flere lærlinge end store virksomheder. Faktisk er det ikke ualmindeligt at se én lærling for hver to svende i mange af Danmarks små og mellemstore håndværksvirksomheder. Her vil man dels give sit fag videre til de unge - for det er jo enhver fagmands pligt - men man evner faktisk samtidig at få en sund virksomhed, der har en god kombination af svende og lærlinge. For godt nok kræver det mange ressourcer at få en ny lærling lært op, men det lønner sig heldigvis i det lange løb Jo flere kommunale opgaver, de små og mellemstore virksomheder får mulighed for at løse, desto flere lærlinge kommer i sving

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

i de kommunale byggerier og renoveringsopgaver. I den modsatte ende af skalaen finder vi skrækeksempler som det københavnske metrobyggeri, hvor der ikke var en eneste lærling i sving.

I flere kommuner er man bevidst om sin egen rolle som magtfuld indkøber, og naturligvis er det nærliggende at bruge denne magt til at skabe noget så vigtigt som flere lærepladser.

Midlet hedder uddannelsesklausuler i de kommunale udbud, men det er bare ikke altid de rigtige håndsving, man vælger at dreje på, når man udformer klausulerne.

Det vil være stærkt skadeligt for mængden af lærepladser, hvis kommunerne fx forlanger, at virksomheder, der allerede har lærlinge, skal tage nye lærlinge ind, når de får en kommunal opgave.

Nøgleordet er »nye« lærlinge, for de fleste små og mellemstore håndværksvirksomheder tager som sagt allerede lærlinge.

Hvis nye uddannelsesaftaler bliver en del af udbudskravene, vil virksomhederne være tvunget til at vente med at ansætte lærlinge, til den offentlige opgave er i hus. Sådan et krav vil skabe problemer for de virksomheder, der i forvejen og uanset en eventuel klausul uddanner lærlinge. Håndværksrådet vil derfor arbejde for, at uddannelsesklausuler renses for krav om nettotilvækst af lærlinge. Det giver simpelthen ikke mening, at virksomheder, der allerede løfter en uddannelsesopgave, tvinges til at tage nye lærlinge ind i forbindelse med offentlige opgaver.

Man skal som bekendt ikke sparke en dør ind, som allerede står vidt åben. Der er faktisk ingen grund til, at kommunen tvinger virksomheder til at tage lærlinge, for det vil de små og mellemstore virksomheder allerede gerne. Det, kommunen til gengæld kan gøre, er at åbne sin egen dør for de små og mellemstore virksomheder ved at udbyde opgaver, så de små og mellemstore virksomheder kan byde på de kommunale opgaver.

Jeg vil vove den påstand, at jo flere kommunale opgaver, de små og mellemstore virksomheder får mulighed for at løse, desto flere lærlinge kommer i sving i de kommunale byggerier og renoveringsopgaver. Og det vil være lokale lærlinge.

Det gælder bare om at udbyde kommunale opgaver i mindre portioner og i fagentrepriser i stedet for hovedentrepriser og ikke i de store rammeaftaler, som effektivt udelukker SMV’erne fra udbudsrunderne. Sådan skal det gøres, hvis man vil skabe praktikpladser.

Kommunerne løber en risiko, hvis de bruger uddannelsesklausuler. Hvis de vælger at bruge uddannelsesklausuler, er det vigtigt, at klausulerne udformes SMV-venligt.

Man kan sige det meget klart: »Tænk-småt-først«. Hvis kommunerne vil gøre sig selv og det lokale erhvervsliv en tjeneste, skal de nøje vurdere, hvilke effekt klausulerne vil få på små og mellemstore virksomheder. Og det kan både vi i Håndværksrådet og vores mange medlemsorganisationer hjælpe med.

Håndværksrådet vil arbejde for enkelhed i de uddannelsesklausuler, som vi ved, at mange kommuner i øjeblikket sidder og arbejder med, så klausulerne bliver håndterbare for små og mellemstore virksomheder, der er med i offentlige udbud. Men grundlæggende er uddannelsesklausuler unødvendige, hvis man bare designer en udbudsrunde effektivt.

Klumme bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag den 29. september 2011

Beslagsmed Institut for Produktionsdyr og Heste Vi søger en beslagsmed fra den 1. januar 2012 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers ugentlig arbejdstid.

Stillingen er midlertidig og udløber 30. november 2012.

De primære arbejdsopgaver omfatter • Beskæring og anlæg af beslag • Fremstilling og anlæggelse af sygebeslag • Deltagelse i forbindelse med undervisning af veterinærstuderende og beslagsmedelærlinge Ansøgningsfristen er den 2. november 2011.

Det fulde stillingsopslag med yderligere oplysninger om stillingsindhold, kvalifikationskrav samt formkrav til ansøgningen kan hentes på http://jobportal.ku.dk/tap/

www.ku.dk

MAFA systemløsninger - et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, flerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov.

Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 13 2011 | 29

HvaD kan Du bruGe – når nu De Ikke kan Dokumentation eller ISO-certificering

Gøre din virksomhed synlig på Google

Tegning og beregning

Give dig ny viden

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med: - At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed - At skrive et relevant stillingsopslag - At finde den rigtige person - At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

akaDemIkere TIl bruGe HænDerne?

Sparring med dig Tale med Tyskland, Sverige, kina…

Få ideerne op af skuffen - og ud i verden.

Salg og eksport

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation DS Håndværk & Industri

UDDaNNeLSe

af frank andersen, uddannelseskonsulent, DS efteruddannelse

Kronen på værket I de seneste halvandet år har jeg besøgt rigtigt mange medlemsvirksomheder for at få oprettet flere praktikpladser, og det har været utroligt inspirerende. Det har været dejligt at opleve, at mange virksomheder anstrenger sig til det yderste for om muligt at få plads til en ekstra praktikelev. Og det har været spændende at opleve de mange praktikelever ude i virksomhederne, som kæmper bravt med de opgaver, de har fået tildelt. Jeg har oplevet deres glæde ved at lykkes og deres stolthed over at være med på holdet og over at være en del af det virkelige erhvervsliv.

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

Derfor var det også som at opleve kronen blive sat på værket, da jeg fik lejlighed til at deltage i uddelingen af Metalindustriens Lærlingepris 2011 den 30. september i Den Sorte Diamant i København. 25 unge prisvindere havde leveret den ultimative præstation ved svendeprøven, og de stod badet i et sandt festfyrværkeri af rosende ord, blomster, bragende klapsalver og blitzlys – en oplevelse de sent vil glemme. Og de mange mestre, som fulgte deres nye svende denne formiddag, var lige så feststemte, glade og ikke mindst lige så stolte over de flotte resultater, der var opnået. Og det har de også god grund til at være. Der er ingen tvivl om, at de unge, der stod på podiet i fredags, har talent og er i besiddelse af et helt iøjnefaldende drive. Men uden en god mester, der tager lærlingen alvorligt og engagerer sig i læreforløbet, og uden en række gode svende at spille sammen med og at lære af, ja, så var det nok ikke blevet til noget, der bare ligner det, vi oplevede ved prisuddelingen.

Heldigvis er der i DS Håndværk & Industri rigtigt mange mestre og svende, der hver eneste dag er med til at få talentet og gå-påmodet frem i deres lærlinge. Hvis vi samlede dem, ville de langt fra kunne rummes i Den Sorte Diamant.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk 32 | DS-bladet nr. 13 2011

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

UDDaNNeLSe

Nyuddannede lærlinge får ML-prisen Tre dygtige, nyuddannede lærlinge fra virksomheder i DS Håndværk & Industri modtog i år ML-prisen: Klejnsmed Morten Trans Johnsen Uddannet hos KSM-Stoker i Karby Landbrugsmaskinmekaniker Frederik Haasen Brinch Uddannet hos Yding Smedie i Østbirk Smed Mads Risborg Hansen Uddannet hos GN Production i Silkeborg Metalindustriens Lærlingepris, ML-prisen, uddeles hvert år af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til de 25 bedste lærlinge i Danmark. Alle prisvindere har fået karakteren 12 i deres svendeprøve. Lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge, samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer. Uddelingen af prisen foregik fredag den 30. september i Den Sorte Diamant i København.

De små og mellemstore virksomheder uddanner lærlingene i Danmark Det er især de små og mellemstore virksomheder, som påtager sig opgaven med og ansvaret for uddannelse af lærlinge. Under 10 procent af samtlige virksomheder i Danmark uddanner lærlinge, mens hele 40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri uddanner lærlinge.

Formand Jim Stjerne Hansen fra DS Håndværk & Industri: »Uddelingen af ML-prisen viser, at de mindre virksomheder uddanner rigtigt dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af. Jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark.«

Drikkevandsbeskyttelse fra AutomatikCentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Tilbagestrømningssikring BA 295 VA godkendt Opfylder Europæiske norm DIN EN-1717 Godkendt for væskekategori 4

A

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

DS-bladet nr. 13 2011 | 33

eNergi

af ove folmer Jensen, DS energi- og miljøkonsulent

New energy Husum Messen 2012 Vi følger op på succesen – de 10 danske virksomheder som udstillere i 2011, opnåede gode resultater og kontakter, at det allerede har ført til nye ordrer. Messen afvikles i dagene 15.-18. marts 2012

New Energy Husum

2012

Deltag på de danske fællesstande på Tysklands største messe for mindre vedvarende energianlæg. Ambassaden har allerede sikret sig optioner på 2 store og godt placerede udstillingsområder, som sikrer størst mulig eksponering.

The International ade Fair Renewable Energy Tr

ahead!

Look ahead – think · Husum 15 – 18 March 2012

e

www.new-energy.d

Samarbejde om dansk fællesstand For 2. år i træk organiserer danske ambassade i Berlin danske fællesstande på i alt 231 m2 (133 og 98 m2) på fagmessen for mindre energianlæg på New Energy Husum Messen i Tyskland.

Den ene stand fokuserer på vindenergi, medens den anden stand er forbeholdt de øvrige »New Energy«produkter.

De danske fællesstande – arrangeres i et tæt samarbejde mellem Ambassaden i Berlin, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, FURGY/Udviklingsråd Sønderjylland samt DS Håndværk & Industri – skaber fuldt fokus på danske energiløsninger og produk-

i prisen er indeholdt individuelle placeringer på standene samt detaljeret design vil blive aftalt i fællesskab mellem udstillere og standdesigner på et udstillermøde, som ambassaden afholder i Danmark ultimo 2011. en særskilt invitation hertil følger senere.

• Standopbygningen inkluderer tæpper, belysning og enkelte møbler samt opbygning og nedtagning af stand.

• fællesområde med lounge til fri afbenyttelse til møder etc. plus et tekøkken m. drikkevarer og frugt etc.)

• Markedsføring for fællesstandene, både i Danmark og i tyskland. Herudover hjælper ambassaden også gerne i forbindelse med optagelse i Husum messens messekatalog.

34 | DS-bladet nr. 13 2011

ter, der signalerer teknologi, innovation og knowhow. Under én samlet »paraply« – den danske kongekrone, kan alle danske virksomheder får stillet et individuelt strandområde til rådighed.

De udstillede energiprodukter skal primært henvende sig til indkøbere, udviklingsingeniører, konstruktører (designere) og ledende personer i industrien samt private besøgende.

Da messen finder sted under Husum Messens logo, tiltrækker messen besøgende fra mange relevante brancher i både Tyskland og Danmark. Det har vist sig, at selv små og mellemstore danske energivirksomheder virkelig har noget at tilbyde den målbevidste besøgsskare.

Husum Messen Udstillingen havde i 2011 i alt 14.000 m2 udstillingsareal og 18.000 besøgende samt ca. 250 udstillere fra 26 lande. Husum Messen har for 2012 sat målet endnu højere.

www.new-energy.de • informationspakke om den tyske energibranche: ambassaden vil inden udstillingen sende relevante markedsrapporter til de deltagende virksomheder.

• assistance under messeforløbet: ambassaden vil under hele messeforløbet være repræsenteret med medarbejdere, som efter ønske kan bistå i forbindelse med kundemøder og samtaler (oversættelsesassistance) og servicere fællesstandene generelt.

Deadline for tilmelding er: tirsdag den 1. november 2011, se yderligere info om messen samt tilmelding på: www.ds-net.dk/

Drift og Strategi

Underleverandører er tvunget til alliancer Overkapacitet og benhård priskonkurrence tvinger underleverandører i jern- og maskinindustrien til at søge nye veje.

Underleverandørerne til metal- og maskinindustrien er under hårdt pres fra overkapacitet og priskonkurrence, og det tvinger virksomhederne til at søge nye veje i form af opkøb, fusioner og alliancer, hvis de skal overleve, skriver dagbladet Børsen.

Avisen har blandt andet besøgt Kurt Sørensens Maskinfabrik i Randers:

»Hele branchen er under pres, og presset fortsætter i de kommende år. Derfor er der kun to muligheder, hvis vi skal have en fremtid som underleverandør. Enten skal vi specialisere os i en niche eller blive større og få kritisk masse. Vi har valgt det sidste,« siger Jakob Sørensen, der er anden generation i virksomheden, til Børsen.

Med 45-50 ansatte er Kurt Sørensens Maskinfabrik systemleverandør til blandt andet vindmølleindustrien. Men markedet skrumper mens konkurrencen vokser, og derfor er familiefirmaet ved at udvikle sig til en koncern gennem opkøb af konkurrenter.

SATURN + KIT G Manuel værkstedsbåndsav

Opkøb er vejen frem. I august 2010 købte Kurt Sørensens Maskinfabrik nichevirksomheden Rail-Service i Langaa for 8 mio. kr. inklusive bygningerne, og for få dage siden har Randers-fabrikken for 1 mio. kr. købt 30 pct. af aktierne i Horsens-virksomheden MC-CNC Teknik, skriver Børsen.

MC-CNC gik konkurs i 2009, men genopstod med 20 ansatte og nye ejere, som dog stadig har det svært.

Kurt Sørensens Maskinfabrik skal nu bidrage med muskelkraft, lyder det fra Jakob Sørensen, der efter to år med et samlet underskud på knap 1,5 mio. kr. forventer et nulresultat eller et lille overskud i 2011.

seats for your senses www.pressalit.com

Basis PULL-Down båndsavemaskine. Maskinen leveres med automatisk savetilspænding, manuel skruestik og løft af savbuen.

Standard med 2 hastigheder.

Smig til begge sider.

Vejl. kr. 70.000,+ unist

Tilbud gælder til 1. november 2011

TILBUDSPRIS

59.900,,Inkl. UNIST dråbe-smøresystem monteret

Tivoli Soft

Tekniske data

SATURN+KIT G

mm

m/1’

3420x27x0,9

35- 70

HP/kW 2.9

1.3

KG

mm

770

990

Vi har opgraderet det populære Tivoli 2-sæde med den smarte soft close-dæmper.

Denne lydløse og yderst brugervenlige design-klassiker har fået navnet Tivoli Soft.

Passer på de fleste gængse toiletter.

Pressalit A/S, Pressalitvej 1, 8680 Ry Direkte til salgsafd.: T: 8788 8990, F: 8788 8639 pressalit@pressalit.com, www.pressalitseats.dk

DS-bladet nr. 13 2011 | 35

gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

Vi Automatik

bladet

27. januar |

2010 I 101. årga

ng

2 Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

17. februar |

2010 I 101. årga

ng

3 Alt indenfor olietanke

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

bladet Sådan komm i gang med er du eksport n »Vi ka «

Arbejdsmiljørådgivning

7 & 10-12

e esern

kine EU nderSkr slåapp u av på vej om-kr til vvs dersta r 10 si-in døre ører nllat levera

Formanden gør status: Et år i krisen s skygge

5

22-24

me ore ejendom -20 Ny energi i st illiard-marked 4 & 18 m t e ve kan bli k & Industri DS Håndvær n fremtid drøfter sin ege

skab: Styr, sig t og 0 To bud på 201

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

10-11

24-28

r »Mange forældre stille deres børn. stort set ingen krav til hvordan man noget, og de aner ikke, med til et hjulp ikke har De ikke lært, hvorfor erer en cykel, og de har repar « slår et søm i eller lære. i er komm de når tiden, det er vigtig t at møde til Overenskomst 2010: Et fornuftigt resultat

3

n Vvs-installatører har nøgle ed til fremtidens energimark

32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen, Mediakonsulent Tlf. 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

36 | DS-bladet nr. 13 2011

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

ed A/S

Logo 1,75x

0,75x

leverer varerne...

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Beholdere & stålskorstene

Logoversioner Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

freesoft PLUS2

inPro Regular

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

DS-bladet nr. 13 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 13 2011

Maskiner og elektroværktøj

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Overfladebehandling Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Rustfrit

Svejseudstyr

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Svejseudsugning

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

THYSSEN STÅL A/S

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S

VSM THY A/S Åsvej 50, Grædstrup Stål A/S 7700 Thisted Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 97 93 11 33 Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 E-mail: www.graedstrupstaal.dk Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk Pulverlakeret stålspær. www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Pumper

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Trådvarer

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten CELSIUS Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 360info@jtt.dk E-mail: Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi INDUSTRIVARME

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 13 2011 | 39

PRODUKTER FOR BRUG I S O LV A R M E I N S TA L L AT I O N E R

FLEXCON SOLAR

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

PRESCOR SOLAR

Flamco Produkter for brug i solvarmeinstallationer

Kontakt os på 4494 0207 eller på info@flamco.dk, hvis du ønsker yderligere information om vores produkter.

Se også www.flamco.dk hvor du bl.a. finder vores nye brochure indeholdende produkter for brug i solvarmeinstallationer.

DUO SOLAR

ISSN 1602-7213

Flamco er din innovative partner.

Derfor har vi selvfølgelig et bredt produktprogram for brug i sol- og jordvarmeanlæg.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

FLAMCOVENT SOLAR V

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

FLEXVENT TOP SOLAR