DS-bladet nr. 14, 2012

7. november | 2012 I 103. årgang

bladet

14

Temaer: Pension o investerin g g Agromek s rekorder lår

Velkommen om bord Ny færge og andre nyheder om medlemsvirksomheder Arbejdstilsynet sat på plads

4-5

32-35 Lovforslag om kredittid er en skuffelse

8

Indhold

3 Leder: Regeringen ryster på hånden 4 Bornholmsk stædighed

sejrede over Arbejdstilsynet 6 Organisationer uenige om erhvervsskolers prioritering 7 Midtjyske virksomheder vil effektivisere sig ud af krisen 8 Lovforslag om kredit kan føre til forværring 10 Kort nyt 12 Landbrugsmesse med mange stjerner 13 To maskinfabrikker er tre-stjernede

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

nenter 16 Små virksomheder søges til grøn omstilling 17 ETF – investering med lave omkostninger 18 Skræddersyet løsning til konfektionspris 20 Skattereform: 2,7 procent skattelettelse til alle med kapitalpension 22 Pension med vokseværk 24 En stor bil eller et lille sommerhus 26 Kvalitetsmærkning kan gøres enkelt 28 Overblik over krav til stål og aluminium 29 Tyske lærlinge på skole hver uge 30 Udfordring til studerende på VandTek-messe 31 R: Vand kan blive nyt eksporteventyr 32 Business & Branche Barometret 36 Foreningsnyt Navne 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 14 2012

16 DS – Møderække om krav til stålkompo-

Forsidefoto: Bo Lehm Nielsen, Morsø Folkeblad

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 15 2012 Udgivelse den 5. december 2012.

Deadline den 19. november 2012.

Nr. 1 2013 Udgivelse den 16. januar 2013.

Deadline den 2. januar 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Regeringen ryster på hånden Finanslovsforhandlingerne er i skrivende stund netop skudt i gang, og meget er på spil for de små og mellemstore virksomheder – ikke mindst på energiområdet, hvor flere tilskudsordninger er til forhandling.

I regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 var Håndværkerfradraget erstattet af et tilskud til energirenovering. Jeg havde gerne set en forlængelse af Håndværkerfradraget, som har fungeret godt for både boligejere, håndværkere og myndigheder. Jeg så oven i købet gerne, at det blev hævet fra de nuværende 15.000 kr. pr. person om året til f.eks. 50.000 kr. pr. husstand. For min skyld var det også fint med en indholdsmæssig skærpelse, så fradraget i højere grad blev møntet på energiforbedringer – og så kan man da godt kalde fradraget for et tilskud og skære rammerne lidt anderledes til, hvis det er mere hensigtsmæssigt.

Men nu er både Håndværkerfradraget og tilskuddet til energirenovering tilsyneladende helt ude af billedet. I øvrigt samtidigt med, at tilskuddet til solcellebranchen – den såkaldte nettomålerordning – også er til debat.

På trods af gode resultater og endnu bedre muligheder er regeringen altså for alvor begyndt at ryste på hånden. Jeg frygter, at vi nu vil opleve et fuldt stop for danskernes lyst til at investere i energirenovering og klimaforbedringer, og at vi dermed mister pusten i forhold til den positive udvikling, vi har set i de sidste par år.

Det er jo en politisk smagssag, om man ønsker tilskudsordninger eller ej, men det undrer mig, at regeringen på denne måde nedprioriterer det vigtige arbejde mod et grønnere Danmark, hvor vi bruger vores ressourcer mere fornuftigt. Det er svært at se, hvordan regeringen vil nå de positive men meget ambitiøse klimamål, den har sat for Danmark, når de eksisterende økonomiske incitamenter for de private forbrugere fjernes.

For nu at vende tilbage til Håndværkerfradraget. Systemet er bygget op som et enkelt skattemæssigt fradrag på samme måde som befordring og lignende. Det er enkelt for håndværkeren, der ikke får administrative byrder. Ordningen minimerer sort arbejde, da betaling er elektronisk, og da arbejdet kun kan udføres af virksomheder, der er registreret hos Skat eller i RUT. Og så er Håndværkerfradraget udgiftsneutralt for forbruger, virksomhed og myndigheder. Hvor svært kan det være, at holde den gryde i kog?

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Selvfølgelig kan de økonomiske rammer og tilskudsordninger have behov for justering. Men det er vigtigt, at eventuelle justeringer sker på en måde, så forbrugere kan have tillid til, at det økonomiske grundlag for deres investering i dag ikke er væk i morgen, og at virksomheder kan opbygge kapacitet og kompetencer uden risiko for, at væsentlige ændringer i betingelserne undergraver deres investeringer.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 14 2012 | 3

JURA

Bornholmsk stædighed sejrede over Arbejdstilsynet Lars Knudsen, chef for maskinværkstedet Brødrene Anker ApS i Hasle, var af Arbejdstilsynet tildelt en bøde på 20.000 kr. Men han valgte at gå rettens vej og mødte selv op for at forsvare sin sin sag – og blev frifundet.

4 | DS-bladet nr. 14 2012

Af Jens Holme

Det er en udbredt antagelse, at en arbejdsgiver altid har et såkaldt objektivt ansvar, når en medarbejder overtræder arbejdsmiljølovgivningen. Men Lars Knudsen, ejer af maskinværkstedet Brødrene Anker i Hasle på Bornholm, har med sin stædighed vist, at der er undtagelser.

Sagen har sit udspring en novemberdag sidste år. To af Lars Knudsens medarbejdere befandt sig på en byggeplads i Rønne for at rydde op efter længere tids arbejde. En byggeleder fra det firma, der har hovedentreprisen på byggeriet, beder dem om at udføre en mindre svejseopgave

med nogle jernplader. Det indvilger de to medarbejdere i og synes ikke, det er ulejligheden værd at køre hjem efter det værneudstyr, der blev fjernet fra byggepladsen dagen før. Mens de er i gang med arbejdet, kommer Arbejdstilsynet på besøg. Og resultatet blev, at Lars Knudsen fik tilsendt et bødeforlæg på 20.000 kr.

Uretfærdigt »Det syntes jeg ærlig talt var uretfærdigt.

Jeg gør meget ud af at instruere mine folk om deres forpligtelser i forhold til deres egen sikkerhed. De får uddannelse og har alle nødvendige hjælpemidler til rådighed,« forklarer Lars Knudsen og fortsætter:

»Alligevel var jeg tæt på at betale bøden, fordi jeg ikke kunne overskue de økonomiske konsekvenser af at skulle i retten.

Men så tænkte jeg nej, fandme nej, det kan ikke være rigtigt.

Så jeg ringede til retten og spurgte, hvad der ville ske, hvis jeg ikke betalte de 20.000 kr. Svaret var, at jeg i givet fald ville blive indkaldt til et retsmøde, og det i første omgang ville være omkostningsfrit for mig.« Lars Knudsen valgte selv at møde i retten uden advokatbistand. »Det gjorde jeg kun, fordi jeg ikke vidste bedre. Det er jo ikke et sted, jeg er vant til at komme og var måske lidt i det forkerte tøj, da jeg troppede op der i min kedeldragt.« Ved retsmødet i Rønne besluttede dommeren efter at have hørt parterne, at der skulle indkaldes til et nyt retsmøde med vidneafhøring.

En tanketorsk Ved det det efterfølgende nye retsmøde blev Lars Knudsens to medarbejdere afhørt. De betegnede den manglende udsugning som en »tanketorsk« og bekræftede, at de flere gange var blevet instrueret i, at der altid skal etableres udsugning ved udførelse af svejsearbejde.

Arbejdstilsynets repræsentant gjorde gældende, at en arbejdsgiver for at slippe for bødestraf skal give en nøjagtig instruktion før det pågældende arbejdes start. Det var ikke sket i dette tilfælde, og derfor burde hammeren falde.

Lars Knudsen forklarede i retten, at han anser de folk, han har ansat, for voksne mennesker, at de alle har været på kurser i, hvordan de skal håndtere svejsning. Det

bliver jævnligt sagt til medarbejderne, at de skal overholde love og regler. Det står bl.a. i deres medarbejderhåndbog, som alle har skrevet under på at have.

I sin frifindelse af Lars Knudsen og Brødrene Anker ApS lægger retten vægt på, at der var tale om et enkeltstående, uvarslet svejsearbejde af halvanden times varighed og virksomhedens ledelse var ikke bekendt med, at der den pågældende dag skulle udføres svejseopgaver på byggepladsen. »På denne baggrund finder retten ikke, at tiltalte (Brødrene Anker ApS-red.) har tilsidesat sin instruktions- eller tilsynsforpligtelse,« hedder det i rettens afgørelse.

Forbavset Om dommen siger Lars Knudsen: »Jeg blev forbavset, for jeg havde ikke ventet at blive frifundet. Men nu er der jo dom for, at medarbejderne også har et ansvar. Jeg sagde til dommeren, at jeg ikke kan overvåge alt, hvad mine medarbejdere foretager sig. Jeg kan fx heller ikke køre med dem i firmabilen for at kontrollere, at de ikke kører over for rødt lys. Jeg må stole på, at de er voksne mennesker.« I juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri betegnes dommen som interessant, fordi arbejdsgiveren er blevet frifundet.

Men det er meget vigtigt, at arbejdsgiver altid er opmærksom på, at alt arbejde tilrettelægges og planlægges forsvarligt, samt at medarbejderne er instrueret i arbejdet, således det udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal til stadighed påse at given instruktion og anvisninger for arbejdets udførelse følges, samt værnemidler og tekniske hjælpemidler anvendes korrekt.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 14 2012 | 5

NYHED

Organisationer uenige om erhvervsskolers prioritering Dansk Industri på Fyn forlanger, at erhvervsskolerne skal investere i nyeste udstyr. Men ifølge DS Håndværk & Industri kan ældre maskiner være gode nok. Det er vigtigere, at der er plads til alle.

Problemer på Syddansk Erhvervsskole på Fyn har blotlagt grundlæggende uenighed hos metalområdets arbejdsgivere om, hvordan skolerne skal bruge deres sparsomme ressourcer.

Sagen begyndte, da det kom frem, at sikkerhedsafskærmningerne på de maskiner, eleverne bruger, ikke var i orden. Men sagen trækker nu længere spor. Metalområdets organisationer er nemlig ikke enige om, hvordan skolerne bør prioritere, når de skal forny det udstyr, de kommende medarbejdere undervises med.

Dansk Industri på Fyn mener, at der skal købes nyt udstyr, så eleverne undervises på maskiner, der svarer til de mest moderne i virksomhederne. Det er DS Håndværk & Industri imidlertid ikke enig i: »Eleverne skal først og fremmest have den faglige baggrund i orden. Og det kan godt ske på maskiner, der ikke er fuldstændig nye,« mener formand for DS’ uddannelsesudvalg, Christian Bille Larsen.

Opgradering nødvendig Ifølge Bille Larsen er DS Håndværk & Industri ikke uenig i, at skolerne generelt har brug for at opgradere maskinparken. Men det er ikke det samme, som der altid bør stå det allernyeste udstyr på landets uddannelsessteder:

6 | DS-bladet nr. 14 2012

»Selvfølgeligt skal vi bede om flere penge. Men frem for at købe én meget dyr og helt ny maskine, kan jeg godt forestille mig, at skolerne i stedet bør købe 2-3 brugte. Ellers er der kun råd til en enkelt maskine. Og så kan det betyde, at 11 elever skal stå og se på, mens den 12. arbejder. Så er det bedre med flere, lidt ældre maskiner, så der er plads til, at alle elever kan komme til.« Christian Bille Larsen, der også er formand for Håndværksrådets uddannelsesudvalg, mener, at skolerne er nødt til at tænke kreativt indenfor de nuværende budgetter. Om maskinen er sprit-ny bør ikke være afgørende. Det er den faglige viden og håndværket, der skal læres på skolerne, og så skal lærlingene nok få lært de maskiner at kende, som virksomheden har stående - men de skal kunne meget mere end blot trykke på knapperne.

Kan leje sig ind Hvis skolerne endelig vil give deres elever kendskab til det nyeste og mere avancerede udstyr, er der ifølge DS Håndværk & Industri bedre løsninger end at bruge penge på at indkøbe maskiner, der risikerer at blive forældet ganske hurtigt. »Ude i virksomhederne står der jo moderne maskiner, som ikke bliver brugt 100 pct. Her kunne erhvervsskolerne leje sig noget tid og så blive undervist af den person i virksomheden, som normalt betjener maskinen,« siger formanden for DS’ uddannelsesudvalg.

Christian Bille Larsen: »Det ville gøre det muligt for eleverne at se og prøve forskelligt udstyr, der svarer til det der faktisk står på de forskellige arbejdspladser.« Men når pengene til erhvervsskolerne skal fordeles, peger Christian Bille Lar-

Christian Bille Larsen: »Frem for at købe én meget dyr og helt ny maskine bør skolerne købe 2-3 brugte, så alle kan komme til.«

sen på et helt andet problem, der kommer i første række. Skolerne skal have flere ressourcer, så de kan leve op til den undervisningsuge på 37 timer, eleverne har krav på.

Men lærernes arbejdsaftaler gør, at undervisningstiden i praksis kun er 22-25 timer om ugen. Derfor bør penge bruges på flere lærere eller nye undervisningsaftaler frem for indkøb af spritnyt udstyr, mener Bille Larsen.

Han understreger dog, at de sikkerhedsmæssige problemer altid skal være i orden. »Det må man aldrig gå på kompromis med,« understreger uddannelsesformanden.

NYHED

Midtjyske virksomheder vil effektivisere sig ud af krisen Dialog med kunderne og effektivisering af arbejdsgange og processer er de vigtigste håndtag, som industrivirksomhederne vil skrue på for at styrke deres konkurrenceevne.

Det viser Region Midtjyllands undersøgelse.

I løbet af bare tre år er der forsvundet 25.000 industriarbejdspladser i Region Midtjylland. Industrien er under pres, og virksomhederne ved godt, at det kræver en særlig indsats at klare sig i konkurrencen.

Spørger man virksomhederne selv, er de i store træk enige om de vigtigste ingredienser i opskriften på succes. Udadtil skal de satse på dialog med kunderne, og indadtil er det effektivisering, der står øverst på listen. Det viser en undersøgelse, som Region Midtjylland har foretaget blandt 106 af regionens små og mellemstore industrivirksomheder.

Produktudvikling og automatisering 77 procent svarer, at de for at styrke konkurrenceevnen i høj grad finder det nød-

vendigt at »styrke deres samarbejde med kunder«, mens 56 procent nævner »effektivisere arbejdsgange og processer yderligere«.

På tredje- og fjerdepladserne kommer forbedret evne til at udvikle produkter og serviceydelser (47 pct.) samt et styrket samarbejde med leverandører (46 pct.), mens 36 procent nævner yderligere automatisering af virksomheden. Et svar, der må siges at være tæt relateret til den førnævnte effektivisering af arbejdsgange og processer.

De store vil effektivisere Undersøgelsen viser, at jo større virksomhederne er, jo mere vægt lægger de på effektiviseringen som et middel til at klare sig bedre i konkurrencen. Kun 26 procent af de med over 40 ansatte nævner bæredygtighed i produktion eller produkter som særlig vigtigt – i gruppen af virksomheder med 5-9 ansatte spiller dette en vigtig rolle for dobbelt så mange, nemlig 50 procent.

De industrivirksomheder, som har udviklet nye produkter/services inden for de seneste to år, har i høj grad fokus på, at netop innovation også fremover kan styr-

Det styrker konkurrenceevnen 77%

Styrket samarbejde med kunder Effektivisere arbejdsgange og processer yderligere

19%

56%

31%

2% 2% 10%

3%

Forbedre evne til at udvikle produkter og serviceydelser

47%

36%

10%

6%

Styrket samarbejde med leverandører

46%

39%

9%

6%

Yderligere automatisering af virksomheden

36%

Bæredygtighed i produktion eller produkter

34%

Gøre virksomheden mere international

33%

Styrket samarbejde med leverandører af viden

33%

0% I høj grad

I nogen grad

36% 35% 23%

10%

23%

8%

22%

21%

42%

20% I mindre grad

18%

40%

18% 60%

80%

ke deres konkurrenceevne. Således nævner 59 procent af dem innovationskapacitet som en vigtig faktor Afhængige af industrien Undersøgelsen viser også, at mange andre virksomheder er afhængige af industrivirksomhedernes ve og vel. Enten fordi de leverer til industrivirksomhederne, aftager deres produkter eller yder dem forskellige former for service. De er altså en del af værdikæden.

I denne del af undersøgelsen deltager både de 106 industrivirksomheder og knap 400 øvrige midtjyske virksomheder med 5-250 ansatte. Det viser sig eksempelvis, at det i samtlige brancher er mindst 60 procent af alle virksomheder, der har salg til danske industrivirksomheder. Og at virksomhederne i gennemsnit henter 21 procent af deres samlede omsætning ved dette salg til industrien.

En femtedel af samtlige små og mellemstore virksomheders omsætning genereres altså af industrien og er altså i høj grad afhængige af industriens kontinuerlige efterspørgsel.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7%

7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

100%

Slet ikke

DS-bladet nr. 14 2012 | 7

NYHED

Af Jens Holme

Lovforslag om kredit kan føre til forværring Organisationer vil have samme betalingsfrist mellem private virksomheder, som den regeringen foreslår for det offentliges betalinger.

Håndværksrådet, Danske Speditører og Dansk Transport og Logistik advarer imod, at Folketinget vedtager en lov om, at betalingsfrister i erhvervsforhold frit kan aftales til op til 60 dage – endda med mulighed for endnu længere frister.

Regeringens lovforslag, der er en følge af EU’s såkaldte Late Payment-direktiv, var til førstebehandling i Folketinget den 23. oktober og forventes vedtaget inden jul.

I et udvalg, der har forberedt lovforslaget, kom Håndværksrådets repræsentant Jeppe Rosenmejer i mindretal. Hans forslag var, at de maksimale betalingsfrister skulle være de samme, hvad enten det dre-

jer sig om aftaler mellem private virksomheder eller betalingsfrister for det offentlige – nemlig 30 dage. Men regeringen har valgt at følge udvalgets flertal og foreslår en frist på 60 dage for private og 30 dage for det offentlige. I begge tilfælde er der mulighed for dispensation.

Velkommen, men I deres henvendelse til Folketinget hilser organisationerne som udgangspunkt hensigten med EU-direktivet og regeringens lovforslag velkommen. Nemlig, at virksomhedernes likviditet ikke må presses unødigt til skade for væksten og jobskabelsen i samfundet.

Men regeringens planer om at tillade op til 60 dages kredit i aftaleforhold mellem private parter overstiger langt en passende kutyme på løbende måned plus 30 dage, mener organisationerne. Da regeringens forslag samtidig giver mulighed for endnu længere frister end 60 dage, frygter de, at 60 dage dermed vil blive opfat-

tet som en standard for betalingsfristernes længde. Dermed vil loven risikere at få den modsatte virkning af det oprindelige mål og forværre i stedet for at forbedre små og mellemstore virksomheders likviditet.

Store presser små Organisationerne begrunder deres holdning med, at den danske erhvervsstruktur typisk udgøres af små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Det gælder i særdeleshed inden for håndværk og transport.

Kundevirksomheder, der i kraft af deres volumen har en stærk forhandlingsposition, omlægger bevidst en del af deres finansiering fra kilder, der er rentebærende og reguleret af pengeinstitutlovgivning, til leverandørkreditter, som er gratis og uregulerede. Realiteten er, at der i dag er et pres for at yde leverandørkreditter på helt op til fire måneder, lyder det fra organisationerne.

SJÆLLANDS STØRSTE STÅLLAGER Bjælker – også slyngrenset og primet, armering, stangstål, blankt stål, rør og rørprofiler, plader, rustfrit og metaller Levering dag til dag – egne biler – top service og stor fleksibilitet STÅL • VVS • VA & VÆRKTØJ

Ringsted · Roskilde · Skælskør · Stege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F Tingbjergvej 9 · 4632 Bjæverskov · Telefon 56 16 14 60 · www.hatten.dk

8 | DS-bladet nr. 14 2012

stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Ordentligt værktøj. Ordentligt arbejde Lemvigh-Müller har et af landets største professionelle værktøjsprogrammer til håndværk, teknisk installation og industri. Programmet dækker hånd- el- og luftværktøj, skærende og slibende værktøj samt måleværktøj og

måleinstrumenter. Kvalitet betaler sig i længden. Derfor finder du kun ordentligt grej hos os - enten fra nogle af verdens førende mærkevareleverandører eller vores eget Blackbolt program.

Kort nyt

Regler om firmanavn på gulpladebiler De nærmere regler om obligatorisk firmanavn og/eller logo på gulpladebiler fra den 1. januar er nu klargjort af Skat.

Reglerne gælder for biler på ikke over fire tons totalvægt, som er på gule plader. Bilerne skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt CVRnummer. Udenlandske varebiler skal synligt i bilens forrude have dokumentation for deres registrering i RUT-registeret.

Oplysningerne skal fremgå af både højre og venstre side af bilen. De skal være synlige, letlæselige og i en farve, der klart afviger fra bilens farve. Det vil også sige, at virksomhedens navn og virksomhedens CVRnummer skal stå på en måde, så der ikke sker en sammenblanding eller forvirring af de to oplysninger.

Oplysningerne må ikke stå på skilte, der kan tages af og på. Skiltene kan fx fastgøres med selvklæbende plastfolie. Bogstaver og tal skal være mindst tre cm høje. Det gælder både virksomhedens navn og CVRnummer.

Er bilen over 3,5 tons, skal virksomhedens navn dog stå med 10 cm høje bogstaver. CVR-nummeret skal også her stå med mindst tre cm høje bogstaver og tal.

Hvis dit virksomhedslogo entydigt identificerer din virksomhed, må du godt benytte logoet i stedet for virksomhedens navn. Det kan fx være, hvis din virksomheds navn indgår i logoet.

De nye regler er et led i bekæmpelse af sort arbejde, og mangler oplysningerne, risikerer man en bøde på i første omgang 5000 kr. Et opslag på internettet viser, at flere skiltefirmaer tilbyder færdige løsninger, der kan bestilles via nettet for et beskedent beløb.

Læs mere på http://www.ds-net.dk/JURA/Diversesamtaktuelledomme/CVRnumrepågulpladebiler.aspx

10 | DS-bladet nr. 14 2012

Færre arbejdsulykker Siden 2007 er antallet af ulykker i elbranchen faldet med 14 pct., og alene fra 2010 til 2011 var faldet ca. 3 pct. Dermed skiller elbranchen sig ud fra den øvrige del af byggeriet, som har oplevet en stigning i antallet af arbejdsskader, fremgår det af de seneste tal fra Arbejdstilsynet.

I vvs-branchen er antallet af arbejdsulykker siden 2007 faldet med 7 pct., mens der hos vvs’erne var en lille stigning fra 2010 til 2011 på 5 pct. Det er dog fortsat væsentlig lavere end i det traditionelle byggeri med opførelse og nedrivning, hvor antallet er steget med 9 pct.

På elområdet er det især antallet af anmeldte knoglebrud ( fra 66 til 51) og sårskader ( fra 141 til 121), der er faldet. Til gengæld er det også inden for de to kategorier, at antallet af vvs-skader er steget ( fra 49 til 65 på knoglebrud og fra 121 til 130 på sårskader).

Hver fjerde installatør har underskud En stigende del af danske installatør-virksomheder er ved at have tilpasset sig de nye markedsforhold og -betingelser og er igen så småt begyndt at tjene penge. Ser man på det gennemsnitlige resultat per ansat, så er det ganske vist fortsat lavt, men er dog steget fra 22.100 kr. i 2010 til 28.600 sidste år.

Der er imidlertid meget store forskelle på virksomhedernes resultater. Branchen oplevede således i 2011, at cirka hver fjerde installatør havde røde tal på bundlinjen. Set i et treårigt perspektiv har seks ud af ti virksomheder haft underskud i mindst ét af årene.

Det viser Deloittes årlige analyse af den økonomiske udvikling i installationsbranchen, baseret på regnskabstal fra 2011. »Det er positivt, at der er fremgang i den gennemsnitlige indtjening i branchen, men der er fortsat for mange virksomheder, som har underskud eller meget lave overskud. Det er vigtigt, at de virksomheder lærer af de bedste i branchen, så de får løftet indtjeningen,« siger partner Bo Odgaard fra Deloitte.

Branchen er delt i de virksomheder, som har været gode til at tilpasse sig de nye markedsvilkår og de virksomheder, som ikke er lykkedes med det, og som derfor har tabt terræn. Især de af virksomhederne, som har deres primære virke i entreprisemarkedet, har det svært. Analysen viser nemlig, at der sker en polarisering i branchen. For eksempel tjente den bedste fjerdedel af installatørerne 13 gange så meget per ansat, som de resterende tre fjerdedele af virksomhederne. »De virksomheder, der tjener gode penge, kender typisk deres egen virksomhed ualmindelig godt, og har indsigt i hvor indtjeningen kommer fra. Desuden har de øje for, hvor der er mulighed for at gøre en god forretning,« siger Bo Odgaard fra Deloitte.

Indbetaling til feriefond Alle arbejdsgivere skal senest 15. november indbetale ubrugte feriepenge for ferieåret 2011-12. Indbetalinger efter denne dato pålægges morarente 1,5 procent pr. påbegyndt måned.

Virksomheder med 10 ansatte og derover har modtaget eller modtager en af de nærmeste dage brev fra Arbejdsmarkedets Feriefond med information om, hvad der skal indbetales og hvordan.

Virksomheder med under 10 ansatte skal indbetale direkte til Arbejdsmarkedets Feriefonds konto.

Ubrugte feriepenge, der skal indbetales, er feriepenge for timelønnede med feriekortordning og feriepenge for fratrådte funktionærer med feriekortordning samt ferie med løn og ferietillæg for funktionærer i fortsat beskæftigelse.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution. Fondens midler består af renter og andet afkast af kapitalen. Fondens midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.

Fondens vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, der ligeledes udpeger fondens bestyrelse.

Kompetencekrav – et nyt værktøj Metalindustriens Uddannelsesudvalg har udviklet et nyt redskab, de såkaldte vejledende kompetencekrav. Idéen er, at redskabet skal give vejlederne et bedre udgangspunkt for deres rådgivning til de elever, der overvejer en erhvervsuddannelse.

Hver enkelt uddannelse er forsynet med en vejledning i, hvilke kompetencer, det er en god idé, at en elev besidder. Håbet er, at redskabet vil give flere elever til uddannelserne, og at eleverne får valgt den rigtige uddannelse, der matcher deres ønsker og kompetencer.

Redskabet kan bl.a. understøtte UU-vejledere i at vurdere, planlægge og tilrettelægge det videre uddannelsesforløb optimalt for den enkelte elev. Det kan fx bruges til at synliggøre overfor eleverne, hvad der kræves af almene kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Ligesom det kan åbne for en snak om, hvorvidt der fx er kompetencer, eleven skal styrke for at have det bedst mulige udgangspunkt for at gennemføre erhvervsuddannelsen.

Industriens Uddannelser har lavet et nyt site til alle vejledere, www.industriensuddannelser.dk/vejleder, hvor alle kompetenceark er samlet. Her vil der med tiden blive lagt yderligere relevant materiale til vejlederne.

227 anmeldelser om overtrædelser af autorisation

Sikkerhedsstyrelsen havde den 1. september modtaget 227 anmeldelser om overtrædelser på autorisationsområdet siden nytår. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en statusopgørelse efter årets første otte måneder.

Anmeldelserne fordeler sig på 47 el-sager, 83 sager om vvs og gas og 97 på kloak-området.

Sikkerhedsstyrelsen tjekker op på alle anmeldelser og har i årets første otte måneder sendt 106 sager videre til politiet.

Styrelsen har i samme periode modtaget 53 afgørelser fra politiet. Der er både tale om bødeforlæg, som det pågældende firma eller personen har accepteret at betale, og om domme. Vil firmaet ikke vedkende sig ansvaret, går sagen videre til retten og afsluttes med en dom. I de fleste sager er der tale om en bøde på mindst 10.000 kroner.

Som oftest handler sagerne om ulovlig annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det.

Desuden vælger mange firmaer et navn, hvor forbrugerne fejlagtigt kan tro, at firmaet er autoriseret vvs-installatør, elinstallatør eller kloakmester.

Foruden sager om ulovlig annoncering går anmeldelserne også på, at et firma har udført autorisationskrævende arbejde uden at have autorisation. Der er også eksempler på, at et autoriseret firma færdigmelder arbejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation. Det kalder man ofte stråmandsvirksomhed. Dertil kommer sager, hvor et arbejde ikke er færdigmeldt efter reglerne.

Hvis man vil anmelde uautoriseret arbejde til Sikkerhedsstyrelsen, er det vigtigt, at dokumentationen er god.

Når styrelsen anmelder en virksomhed til politiet, og der er god dokumentation sendt med, er der større sandsynlighed for, at den anmeldte får en straf, understreger Sikkerhedsstyrelsen. På www.sik.dk/tjek kan man se, hvordan man anmelder.

Det er ikke Sikkerhedsstyrelsen, der bestemmer, hvor store bøderne skal være i de enkelte overtrædelsessager.

Det gør domstolene. Når sagsbehandlingen er afsluttet, politianmelder styrelsen de sager, den vurderer bør udløse en bøde. Derefter er det op til politi og anklagemyndighed at tage stilling til sagen og rejse sigtelse mod firmaet.

Det er vigtigt at understrege, at hver sag behandles individuelt, og derfor kan bødeforslagene også afhænge af, hvor stor en fortjeneste, der har været tale om i forbindelse med det uautoriserede arbejde.

Sikkerhedsstyrelsen modtog i 2011 329 anmeldelser om overtrædelser på autorisationsområdet. Heraf blev 175 sager meldt til politiet.

DS-bladet nr. 14 2012 | 11

AGROMEK

Landbrugsmesse med mange stjerner Stjernerne er drysset med rund hånd ned over de nyheder, som kommer til at præge dette års Agromek i Herning, som foregår 27.-30. november. Ud af de tilsammen 237 godkendte nyheder er 33 tre-stjernede og 58 to-stjernede, og det er flere end nogensinde før.

Det er Agromeks nyhedsudvalg, der uddeler de eftertragtede stjerner, som er med til at skabe ekstra bevågenhed under neonlyset ude på standene i Messecenter Her-

Flere end 500 udstillere er klar til Nordens største landbrugsmesse i Herning i slutningen af november. Antallet af nyheder på udstillingen sætter rekord.

– mere end 30 års erfaring med fyringsanlæg

nd 4130

Mød os i hal E sta

Sektion stålskorstene i syrefast rustfri

Alcon KC stokeranlæg til træpiller, korn, flis med mere

Alcon 6, 3A, 3A50, 3-95 & 3B kedler til fyring med brænde, briketter og stoker, 20-95 kW

Akkumulerings- og ekspansionsbeholdere Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW Stålskorstene i speciel stål

• Ring for bestilling af brochure m.m.

• Salg igennem lokal smed eller VVSinstallatør

Alcon 5 kedler til fyring med stoker.

Kan også anvendes til brænde.

Ole Rømers Vej 15 DK 8670 Laasby Tlf. 8666 2044

12 | DS-bladet nr. 14 2012

www.alcon.nu www.skorsten.eu

nings 13 haller, hvor der samtidig meldes om udsolgt. Der er mere end 500 udstillere fordelt på hovedområderne traktorer og markredskaber, staldmekanisering, kornhåndtering, entreprenør, vej og park, energi og rådgivning.

Der er mangt og meget blandt de trestjernede nyheder – farestier til løse søer, mælkekøleanlæg, hegnssave, multiværktøjer til skov og landbrug, snittevogne, foderrobotter, dybdeharver, udsugningssystemer, såmaskiner – og endda et kunstigt fugleskræmsel.

Nye i Europa To eller tre stjerner fortæller, at der er tale om et produkt, der er nyt på markedet.

En enkelt stjerne fortæller, at produktet er nyt hos den pågældende producent, men at der findes noget lignende på markedet. Af årets trestjernede nyheder er de 25 nye i Europa, mens de otte er Danmarksnyheder.

Ikke mindst på udstillingen af traktorer og mejetærskere bliver Agromek styrket i år. På den seneste Agromek i 2010 deltog New Holland, og i år har John Deere tilsluttet sig, så to af de største traktormærker på det danske marked nu udstiller på Agromek.

Dertil kommer en række andre kendte traktorfabrikater, som også vil kunne opleves på Agromek 2012, så det samlet bliver en meget stor og varieret traktorudstilling.

Samtidig kommer der nye aktiviteter.

En af dem er Speakers Corner, som har et stort fagligt program, hvor besøgende kan få tanket op med ny viden. En anden ny aktivitet er prøvekørsel med traktorer og selvkørende sprøjter på udendørs anlagte baner.

For første gang siden 2008 bliver der en stor udstilling af malkemaskiner og andet udstyr til mælkeproduktionen. Alle producenter af malkemaskiner deltager på dette års Agromek, og der bliver præsenteret flere nyheder inden for malkeudstyr.

AGROMEK

Harsø Maskiners nye nedfældere er omhyggeligt afprøvet gennem længere tid, før de lanceres som nyheder på Agromek.

To maskinfabrikker er tre-stjernede Af Jens Holme

Harsø Maskiner A/S og Elkær Maskiner får anerkendelse for unikke produktnyheder.

Omkring 30 medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri deltager på Agromek-messen i Herning, og to af dem har fået deres nye produkter godkendt som trestjernede.

Harsø Maskiner A/S, der har specialiseret sig i en lang række patenterede produkter til gyllehåndtering, deltager med et sortiment, som af Agromeks dommere er vurderet til én tre-stjernet og to to-stjernede nyheder.

Det velkendt at den 70-årige ejer og grundlægger af Harsø Maskiner, Harry Højvang Sørensen, har et udviklingstalent noget ud over det sædvanlige. Selv om Harry Højvang Sørensen kun har gået seks måneder på landbrugsskole, og selv om Harsø Maskiner med 30 medarbejdere har en forholdsvis beskeden størrelse, så har Har-

sø Maskiner markeret sig adskillige gange på Agromek og er blandt de virksomheder, som har fået godkendt flest nyheder overhovedet. Et år med hele 13 godkendte nyheder.

De tre stjerner er gået til en såkaldt bremseskærsnedfælder, type HBN 12 – 24.

Den er ifølge Harry Højvang Sørensen resultatet af Harsøs hidtil største udviklingsprojekt og fire års forberedende arbejde.

Med den nye bremseskærsnedfælder er det bl.a. muligt at nedfælde gylle i korn og græs i en bredde, hvor køreskaderne er minimeret. Arbejdet kan udføres mere lugtfrit og med en mere effektiv forsuring.

Agromeks dommere har tildelt to stjerner til en Jetmixer type HJM12. Jetmixer er en ny måde at opblande og forsure gylletanke på. På traktoren er der monteret en sammenklappelig kranarm, med oliepumpe. Yderst er der en mixer. Den består af en oliemotordrevet propel, indkapslet med indsugningen vinkelret mod gyllen. Efter propellen er indkapslingen konisk formet med ledegæller (strålerettere), hvorved hastigheden i strålen bliver accelereret op til flerdobbelt hastighed. Rotationen i strålen

er bremset af ledegællerne og omdannet til en fremadrettet stråle, med kapacitet på 50 – 100 m³ i minuttet. Enheden kan drejes og kippes i alle retninger, efter behov.

For enden af dysen kan der monteres forsuringsudstyr. Ejektor med slangeforbindelse til syretank.

Ved de kendte traktordrevne miksere med en åben propel sker der en kraftig rotation - tornadoeffekt i gylletanken. Denne rotation bremser hastigheden bagud, med manglende opblandingseffekt til følge.

Med opfindelsen er flere problemer løst.

Der opnås en spuleeffekt med en høj hastighed i stråleretningen, som er i stand til at holde bundfaldet oprørt.

Den anden to-stjernede nyhed fra Harsø Maskiner A/S er en bugseret 12 meter sortjordsnedfælder type HSN 12 med motor og radiostyrede hydrauliske funktioner.

Til og frakobling sker fra førersædet. Målet har været at fremstille en maskine, der reducere antallet af overkørsler i marken ved hjælp af en større arbejdsbredde. Den har mindre vendediameter og er lettere end mange af sine konkurrenter.

DS-bladet nr. 14 2012 | 13

AGROMEK

Elkær Maskiners nye hegnssav arbejder ud fra et helt nyt konstruktionsprincip. Hegnet vedligeholdes vha. to savklinger med en diameter på 800 mm, som monteres på bevægelige arme, hvorved man opnår et enestående forhold mellem egenvægt og arbejdsbredde.

Udstillingsvindue Harry Højvang Sørensen ser Agromek som et udstillingsvindue, der skal give en indikation af, om de nye produkter kan sælges. »Vores koncept har været aldrig at kopiere andre. Vi skal være unikke, for vi kan ikke konkurrere med Tyskland, Polen og Kina, når det gælder masseproduceret udstyr,« forklarer Harry Højvang Sørensen.

Han kunne godt tænke sig en skrappere konkurrencelovgivning – især udenfor landets grænser. »Vi er konstant udsat for, at andre kopierer vores ting. En grammofonplade og en kaffekande er væsentlig bedre beskyttet end landbrugsmaskiner, og som lille virksomhed har du ikke en chance for at forfølge de store,« påpeger Harry Højvang Sørensen, der er træt af at bruge energi på juridiske tovtrækkerier. »Det eneste positive jeg kan sige er, at

kopieringen bekræfter, at vi har udviklet nogle attraktive produkter.« Harsø Maskiner har hovedkvarter i Landsbyen Årre mellem Esbjerg og Grindsted. Omkring 20 procent af produktionen bliver eksporteret til Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz og England.

Harry Højvang Sørensen siger, at Harsø Maskiner mærker krisen i landbruget, men klager ikke: »Hidtil har vi da klaret os igennem med sorte tal på bundlinjen. Og vi er jo i miljøbranchen, hvor kravene til nedfældning hele tiden skærpes med der af følgende behov for nyt udstyr,« siger han.

Hegnssav Elkær Maskiner i Ørbæk på Fyn kan på Agromek løfte sløret for et helt nyt og unikt produkt - Elkær Giraf 5000 hegns-

saven – som er tildelt tre stjerner af Agro­ meks strenge dommere.

Hidtil har hegnssave været konstrueret på en måde, så arbejdsbredden svarer til antallet af monterede savklinger og diameteren heraf. Det er ikke tilfældet med Elkær Giraf 5000 hegnssaven. Her er der tale om et helt nyt konstruktionsprincip, der sikrer en optimal udnyttelse af savklingerne.

Giraf 5000 hegnssaven vedligeholder således helt op til fem meter hegn ved én klipning, hvor man med de traditionelle hegnssave er nødsaget til at klippe 2-3 gange. Vedligeholdelse af levende hegn foregår helt uden brug af redskabsarm, fordi Elkær Giraf 5000 hegnssaven monteres direkte på traktorens trepunktsophæng.

Elkær Maskiner er en mindre fynsk produktionsvirksomhed, der har specialiseret sig i at udvikle og producere hække- og hegnsklippere. Virksomheden, der ejes af Henning Elkær, har mere end 25 års erfaring og beskæftiger fem fuldtidsansatte og en række freelancere.

Til trods for den globale økonomiske krise har Elkær Maskiner succes med at styrke sine internationale aktiviteter. Selvom den største del af omsætningen stadig ligger i Nordeuropa, så har fremgangen de seneste år betydet, at man kan glæde sig over nye eksportmarkeder langt væk fra Danmark.

Fællesnævneren for samtlige produkter fra Elkær Maskiner er fleksibiliteten og effektiviteten, samt fokus på service og hensyntagen til kundens individuelle behov.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

14 | DS-bladet nr. 14 2012

www.cmjern.dk

FÅ HJÆLP TIL AT FINANSIERE DIN VÆKST

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hvis du er en eksportvirksomhed og har brug for penge til at finansiere din vækst, skal du tale med EKF. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti over for

din bank, så du kan få den nødvendige driftfinansiering. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomFREM I VERDEN

heder for over 30 milliarder kroner. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk

Møderække om krav til stålkomponenter Starter i Region Syd torsdag den 22. november 2012, kl. 14.30–17.30 NH Hotel & Konference · Øbeningvej 3 - 7, Nr. Hostrup, 6230 Rødekro 22.11.12 i Rødekro på NH Hotel & Konference www.ds-net.dk/kalender/12527 27.11.12 i Roskilde på Scandic Hotel www.ds-net.dk/kalender/12528 28.11.12 i Odense hos DS Håndværk & Industri www.ds-net.dk/kalender/12529 05.12.12 i Åbybro på Hotel Søparken www.ds-net.dk/kalender/12530

Program Kl. 14.30

Kaffe og kage

Kl. 15.00

Står virksomheden i vadestedet • og skal beslutte, om stål stadig skal være et forretningsområde for virksomheden?

• Hvordan kommer vi i gang – udførelsesklasser, svejseledelse o.l.

• Indføringsfaser, opgaver og omkostninger

Der vil primært blive fokuseret på overholdelse af lovens krav til udførelsesdelen nu.

06.12.12 i Herning på Hotel Birkegården www.ds-net.dk/kalender/12531

Spørgsmål om CE mærkning og krav til konstruktion (Eurocodes) vil i fornødent omfang blive besvaret.

11.12.12 i Brabrand på Helnan Årslev Kro www.ds-net.dk/kalender/12532

Indlægsholdere: Jens Krogsgaard, industrikonsulent, DS Håndværk & Industri Allan Vester, virksomhedskonsulent, Q-kontrol Tilmelding til DS Håndværk & Industri senest fredag den 9. november 2012 på www.ds-net.dk/kalender/12527 Pris kr. 250 kr./deltager for medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Pris for ikke medlemmer kr. 750/deltager.

Små virksomheder søges til grøn omstilling Fornyelsesfonden vil hjælpe 5-10 små virksomheder med at få undersøgt, om de kan tjene penge på miljørigtige løsninger.

Fornyelsesfonden poster ti mio. kr. i at finde ti små og mellemstore virksomheder, der er villige til at afklare, om de kunne have gavn af en grøn forretningsmodel, og dernæst give støtte til fem af virksomhederne til at udvikle og afprøve modellen i praksis.

Formand for Fornyelsesfonden og CEO for Grundfos, Carsten Bjerg,siger om initiativet: »Der er tale om et nytænkende pilotprojekt med store perspektiver. Hvis vi formår at vise de mindre virksomheder, hvordan de kan få en bedre forretning ved at tænke innovativt med en grøn forretningsmodel, så vil andre utvivlsomt tage ved lære. Erfaringer fra store virksomheder viser, at det både kan øge Danmarks globale konkurrenceevne og mindske trækket på klodens ressourcer.« Scanenergi er et eksempel på en dansk virksomhed, der har indført en grøn forretningsmodel med succes. I stedet for at sælge energi- og vandbesparende produkter, sælger virksomheden energi- og vandbesparelser og bliver bl.a. betalt med en andel af besparelserne. Scanenergi får dermed et profit-incitament til at skabe de største besparelser for kunden. Samtidig sparer kunderne mest muligt på deres energi- og vandregning.

16 | DS-bladet nr. 14 2012

Maersk Line er et andet eksempel. Maersk bruger vugge-tilvugge principperne til at designe sin nye generation af skibe, så materialerne fra skibene kan genbruges i samme kvalitet, som da de blev indkøbt. Maersk forventer, det vil give ti pct. højere salgspris, når skibene skal skrottes.

Revisionsfirmaet Deloitte har efter et udbud vundet opgaven med at drive pilotprojektet i de to år, det varer. Deloitte forventer til november at være klar med en pulje af virksomheder, hvoraf Fornyelsesfonden kan udvælge ti at gå videre med. Dernæst kan de ti virksomheder få op til 300.000 kr. i støtte til at købe ekstern rådgivning til at afklare, om grøn omstilling forbedrer bundlinjen.

Endelig udpeges fem virksomheder, som hver får op til 1,2 mio. kr. til at føre projektet ud i livet og eventuelt tilpasse et eksisterende produkt til en ny grøn forretningsmodel.

Erfaringerne fra projektet, som hedder »innovative grønne forretningsmodeller«, vil indgå i regeringens fortsatte arbejde med grøn omstilling.

Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

Af Anders Nygaard, chefkonsulent DS Håndværk & Industri

PENSION OG INVESTERING

ETF – investering med lave omkostninger Mange virksomheder kan minimere deres omkostninger ved at flytte deres likviditet til børsnoterede investeringsfonde.

I de senere år er et nyt investeringsprodukt så småt ved at vinde indpas i Danmark, de såkaldte ETF’er (Exchange Traded Fonds).

Disse fonde er skræddersyet til likviditetsstyring og derfor særdeles velegnede til mange af DS Håndværk & Industris større medlemsvirksomheder.

Selskaber, der i dag sidder med overskudslikviditet, får ikke meget i rente ved almindeligt indestående, så derfor søger flere og flere et højere afkast via forskellige investeringer i form af obligationer, aktier og endda råvarer. I den forbindelse er ETF’erne et glimrende investeringsprodukt, hvor hele omkostnings- og risikostrukturen er lav.

ETF’er er store børsnoterede investeringsfonde. Man kan på de fleste netbanker handle disse ETF-fonde direkte og ligeså effektivt som aktier, uanset om ETFfonden består af obligationer eller aktier.

ETF´er følger større aktie- eller obligationsindeks, hvorved risikoen er spredt over forholdsvis mange værdipapirer. F.eks. er der ETF-fonde, der består af flere tusinde værdipapirer fordelt over flere lande.

Lave omkostninger En af ETF’ernes helt store forcer er lave

omkostninger. Enhver fond eller investeringsforenings omkostninger kan gøres op ved købs-, administrations-, handelsog salgsomkostninger. Summen af disse omkostninger er, hvad prisen på en given investering i en fond eller investeringsforening har kostet virksomheden. Dertil kommer så investeringsafkastet, der enten kan være positivt eller negativt. I bund og grund handler det altid om at minimere omkostningerne, da det er et sikkert parameter for et højere totalafkast. Det er især gældende for fonde, der anvendes til likviditetstyring og derfor bliver handlet ofte.

Stor besparelse Men hvor meget kan en virksomhed spare ved at anvende billige fonde fremfor dyrere fonde?

Ifølge Investeringsrådets hjemmeside ligger den årlige median omkostningsprocent (ÅOP) på et års sigt og over globale aktieinvesteringsforeninger på 3,57 procent. Det tilsvarende tal for en global obligationsinvestering ligger på 2,24 procent.

Hvis man som virksomhedsejer har et likviditetsflow på 10 mio. kr., der investeres først på året og solgt ud sidst på året, vil de årlige omkostninger udgøre 357.000 kr. henholdsvis 224.000 kr. Anvendes nogle af de mest anerkendte og største ETFfonde fås en årlig omkostningsprocent på 0,15 procent og 0,21 procent svarende til omkostninger på 15.000 og 21.000 kr. Det er en forholdsvis stor besparelse for samme ydelse. Det er derfor vigtigt at kende

omkostningerne ved sine kortsigtede investeringer.

Spredning af risiko En ting er at minimere omkostningerne, noget helt andet er at minimere risikoen.

En god idé er at sprede sine investeringer over mange værdipapirer, mange forskellige værdipapirtyper, valutaer og forskellige lande. Der er selvfølgelig mange forskellige metoder til at gøre det på, men en af de mest brugte er at opnå et verdensindeks, der har en fordeling på ca. 60 procent obligationer og 40 procent aktier.

Igen er ETF’erne velegnede, da der hurtigt kan opnås en portefølje på mange tusinde værdipapirer. En god risikominimering vil kunne forebygge unødvendige tab og i mange tilfælde spare virksomheden for mindst lige så meget som ved omkostningerne. Den direkte investering kan være svært tilgængelig, hvorfor man skal have kvalificeret rådgivning.

En anden metode er at investere i en færdigpakke, der godt nok er lidt dyrere, men til gengæld også meget lettere at investere i. I Danmark er der lavet en børsnoteret investeringsforening, der netop anvender ETF-fonde til at opnå et verdensindeks, den hedder Optimal Verdensindex Moderat.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 17

PENSION OG INVESTERING

Af Jens Holme

Skræddersyet løsning til konfektionspris Pension for Selvstændige oplever stigende tilgang af yngre kunder, men næsten halvdelen af alle virksomhedsejere har slet ikke ingen pensionsordning.

Det er nærliggende at lede langs de nyeste og mest mondæne bygninger, når man skal finde frem til hovedkvarteret for Pension for Selvstændige på Frederiksberg. Realiteterne er imidlertid knap så fornemme.

Adressen i Smallegade oser ikke ligefrem af prestige. »Men lokalerne er gode, centralt beliggende med udsigt til det imposante Frederiksberg Rådhus på den modsatte side af gaden. Og huslejen er absolut blandt de laveste i hovedstaden,« fastslår direktør Lars Kvistskov Larsen, som tager imod på trappen. »Det er jo ikke os, der skal være rige. Vi skal til gengæld sørge for, at vore kunder har gode ordninger og kan se frem til en tryg alderdom.« Indkøbsforening Pension for Selvstændige blev etableret af Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq i begyndelsen af 1990’erne, fordi der manglede et kollektivt pensionstilbud til virksomhedsejere, efter der var indført arbejdsmarkedspensioner for deres medarbejdere. »De tre organisationer dannede, hvad jeg vil kalde en indkøbsforening. Med 30.000 selvstændige medlemmer i ryggen tog den en rundtur til forsikringsselskaberne og spurgte, hvad de kunne tilbyde,« siger Lars Kvistskov Larsen og fortsætter: »Og ideen fængede. I de 20 år, Pension for Selvstændige har eksisteret, har vi udviklet nogle skræddersyede tilbud til selvstændige med omkostningsniveauer og ri-

18 | DS-bladet nr. 14 2012

sikodækninger, som jeg uden at blinke kan sige er blandt markedets bedste.« Forskellige vilkår »De 20.000, vi har som medlemmer, er typisk ejerledede virksomheder, og pensionsdækningen omfatter ejeren, hans familie og de ledende medarbejdere. Der er tale om fuldstændig individuelle indbetalinger i modsætning til arbejdsmarkedspensioner, hvor der kommer én indbetaling pr. virksomhed. Vilkårene i forhold til arbejdsmarkedspensioner er dermed vidt forskellige. Alligevel er vi konkurrencedygtige på de produkter, vi udbyder.« Pension for Selvstændige er ikke i sig selv et pensionsselskab, men har Danica som samarbejdspartner og formueforvalter. Kunderne kan vælge mellem tre forskellige pakker og får bl.a. sundhedssikring, forsikring mod tab af erhvervsevne, erstatning ved kritisk sygdom, invalideforsikring og livsforsikring oven i pensionsopsparingen »Det får de til en langt billigere pris, end hvis den enkelte smedemester skulle ud og tegne en ordning på egen hånd. Du får en skræddersyet løsning til konfektionspris,« siger direktør Kvistskov Larsen.

Lav markedsdækning Hvor stor er jeres markedsandel? »Det kommer an på, hvordan du ser det. Vores markedsdækning er lav. Der er 200.000 cvr-numre i Danmark. Og i og med, at vi har 20.000 cvr-numre som kunder, er der jo langt igen. Vores potentiale er meget større end det, vi har i dag. Men samtidig er der jo mange selvstændige, for hvem Pension for Selvstændige ikke er interessant. Flere liberale erhverv har fx deres egne pensionsordninger.

Vi har selvfølgelig et ønske om at blive større. Men først og fremmest ser vi det som vores opgave at sørge for at organi-

sationerne kan anvende vore tilbud som et gode over for deres medlemmer. Vi ser os som et markedsføringsorgan, der skal gøre organisationerne og deres medlemmer opmærksomme på, at vi har et rigtig godt pensionstilbud.

Vi gør det hovedsagelig i form af mødevirksomhed rundt om i landet, hvor der måske er 20-30 deltagere hver gang. Vi har erfaring for, at 40 procent af deltagerne køber et pensionsprodukt eller ændrer en af deres egne nuværende ordninger. Halvdelen af dem, der deltager i møderne, vil gerne høre nærmere og bliver efterfølgende kontaktet af vore leverandører fra Danica.« Fire ud af ti har ingen pensionsaftale Hvor mange selvstændige har ingen pensionsopsparing? »Der er lavet flere forskellige undersøgelser inden for de seneste år. De peger alle i retning af, at omkring 40 procent af de selvstændige ikke har nogen opsparing i form af en pensionsaftale. Der er selvfølgelig nogle, der har anbragt deres penge i fast ejendom, aktier eller noget andet.

Det er jo også en slags pensionsopsparing, men lidt mere usikkert. Og hvad værre er: i mange tilfælde har de ikke forsikret sig.

Derfor er det vigtigt, man i det mindste kender til muligheden for en pensionsordning, der dækker, hvis man bliver syg eller invalid, og som med sikkerhed giver en udbetaling i alderdommen.« Er det de yngre, som ikke tegner pensionsopsparing? »Både ja og nej. Vi ved jo godt, at mange unge, nybagte virksomhedsejere ikke har fokus på pension. Derfor kommer mange for sent i gang. Jeg kunne godt sidde her og være hellig og sige, at en startpakke med alle forsikringsdækningerne kun koster 1500 kr. om måneden – hvem har ikke råd til det? Men jeg forstår på den

anden side udmærket, at der er mange andre udgifter, der er mere presserende i en startfase.« Ændring på vej »Men heldigvis kan vi konstatere, at der er en ændring på vej blandt de unge. Hvor det for 10 år siden var tæt på nul procent under 35 år, der begyndte på en pensionsopsparing, så ser vi flere og flere som kunder i dag. VI har en gennemsnitsalder på vores ordninger på 45-46 år, og den er for nedadgående.

Jeg tror, det hænger sammen med, at de unge, der stifter virksomhed, tidligere har været lønmodtagere og har været omfattet af en virksomhedspension. Den vil de gerne føre videre som selvstændige og have de samme fordele som deres medarbejdere.« Hold fingrene væk Lars Kvistskov Larsen tegner i det hele taget et optimistisk billede af fremtiden for Pension for Selvstændige. Træt i ansigtet bliver han imidlertid, når DS-bladets udsendte spørger til skattereform og ændringerne i vilkårene for pensionsopsparing. »Hver gang politikerne griber ind over for pensionsopsparingen, skræmmer det folk væk. Det skaber usikkerhed og utryghed. Vi og andre pensionsselskaber har gang på gang sagt til politikerne, at de skal holde fingrene væk. Der er i forvejen høje afgifter på pensionsopsparing, når den skal udbetales. Lad os få ro. Det er ubegribeligt, at man begrænser den enkeltes mulighed for at spare op til sin alderdom i en situation, hvor der bliver flere og flere ældre, og presset på de sociale udgifter stiger tilsvarende.« Svaret på de seneste ændringer har ifølge Lars Kvistskov Larsen været, at de gamle livrenter er blevet moderne igen, fordi her kan man indbetale lige så meget man vil hvert år og få fradrag i topskatten.

Lars Kvistskov Larsen: »Hver gang politikerne griber ind over for pensionsopsparingen, skræmmer det folk væk. Det skaber usikkerhed og utryghed. Vi og andre pensionsselskaber har gang på gang sagt til politikerne, at de skal holde fingrene væk.« Foto: Jon Nordahl.

»Livrenter har også fået en opblomstring, fordi kunderne har fået mulighed for at vælge en anden form. Hidtil har det været opfattelsen, at livrente var en slags væddemål mellem kunden og pensionsselskabet. Døde man for tidligt, følte man sig snydt. Det er løst nu, ved at man kan tilkøbe sig en garanti, som sikrer, at ens

ægtefælle eller samlever fortsætter med at få udbetalingerne, når man dør, således at pengene ikke er tabt,« siger direktøren.

Pension for Selvstændige har en formue på syv mia.kr. og er Danicas største enkeltkunde. Netop nu forhandler de to parter om en fornyelse af den bestående samarbejdsaftale, som udløber den 1. juli 2013.

DS-bladet nr. 14 2012 | 19

Investering og pension

Af Kristian R. Hansen, Crescendo

Skattereform: Skattelettelse til alle med kapitalpension tereformen også, at indskud på kapitalpension i fremtiden skal sænkes til 27.600 kroner mod 46.000 kr. i dag. Samtidig ophører muligheden for at få skattefradrag for indskud på kapitalpension. Til gengæld bliver det tilsvarende skattefrit at hæve pengene, når den tid kommer.

Tilbage og frem er lige langt Indskud på kapitalpension op til 46.000 kr. kan i 2012 trækkes fra i bundskatten og har en fradragsværdi på ca. 40 procent.

Dvs. reelt skal man kun have 60 procent af de 46.000 kr. op af lommen. Og 60 procent af 46.000 er – tilfældigvis – 27.600 kroner, som det nye loft hedder.

Tilbage er skattefordelen ved at man »kun« betaler 15,3 procent løbende skat af afkastet i pensionsordninger mod 2745 procent af aktieafkast ved almindelige, frie midler.

2.700 kroner i risikofri gevinst for hver 100.000 kroner på kapitalpension er værd at tage med, når beslutning om omlægning til ny kapitalpension skal træffes.

Regeringen, Venstre og Konservative har med Skattereform 2012 ændret reglerne om kapitalpension, så du i 2013 kan opnå en risikofri gevinst på 2,7 procent ved at omlægge din kapitalpension.

For at skaffe penge til skattelettelserne fx i form af højere beskæftigelsesfradrag og lavere topskattegrænse medfører skat20 | DS-bladet nr. 14 2012

Skattelettelse til alle med kapitalpension For at få nogle af opsparerne til at omlægge deres nuværende kapitalpension til den nye kapitalpension lokker skattereformen med, at man kan omlægge sin kapitalpension mod at betale en afgift på 37,3 procent mod den nuværende 40 procent afgift. Det betyder en skattelettelse på 2,7 procent til alle med kapitalpension, hvis man vælger at omlægge til den nye beskatningsform.

Skal jeg så omlægge min gamle kapitalpension til den nye kapitalpension, lyder 2,7 procent spørgsmålet? Ja 2,7 procent i risikofri gevinst er bestemt værd at tage med i overvejelserne. Det kræver naturligvis, at man går ud og realiserer 37,3 procent af sin kapitalpension, det vil sige sælger værdipapirer. Det vil der være et vist besvær med, handelsomkostninger og for

mange også smertelige tab fra finanskrisens første år.

Og så giver en omlægning til den nye type kapitalpension et bedre overblik i pensionsdepotet. For nok er det trist at se ens pensionsopsparing svinde ind med 37,3 procent, men omvendt er det nye og lavere tal i depotoversigten dine penge, og ikke nogle du senere skal betale skat af. Det gør det lidt lettere at overskue, hvor meget du egentlig er god for.

Har man har mulighed for at spare mere end de 27.600 kr. op, kan man indsætte op til 50.000 kroner på en ratepension med fradrag i topskatten og derudover kan man opnå ubegrænset fradrag i topskatten ved indskud i K/S projekter.

Regeringen skriver i sit forslag til ny skattereform 2012, at »tidsforskydningen mellem lempelser og stramninger giver umiddelbart anledning til et forøget offentligt underskud, som dækkes ved, at skatten på kapitalpension fremrykkes, uden at den enkelte af den grund skal betale mere i skat eller får mindre i pension.

Herved kan aktiviteten i økonomien øges på kort sigt, uden at det offentlige budget forværres«.

Regeringen budgetterer med et provenu på fem mia. kr. ved omlægninger fra den gamle til den nye kapitalpension i 2013.

Det svarer til, at tre procent – eller 13 milliarder kroner – af de i alt 400 milliarder kroner i kapitalpensioner omlægges til den nye kapitalpension. Hvis alle 400 milliarder kroner omlægges, opnår staten et provenu på ca. 150 milliarder kroner.

Kristian R. Hansen er kommunikationschef i investeringsfirmaet Crecendo, som er hjemmehørende i Viby ved Aarhus og beskæftiger sig med investering i bl.a. ejendomsprojekter.

Ved DU hvilken vej vinden blæser?

Få tjek på din pension - PFS giver råd Pension For Selvstændige har sine egne produkter, der sælges med Danica Pension som samarbejdspartner og formueforvalter.

Pension For Selvstændige drives af en Fond, der er stiftet af en række organisationer for selvstændige, bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri og TEKNIQ. Der skal ikke genereres overskud fra ordningerne, hvilket betyder, at omkostninger kan holdes på et lavt niveau. Ordningerne hos Pension For Selvstændige er skræddersyet til selvstændige, ledende medarbejdere og deres respektive familier.

Bliv ringet op af PFS til en gratis og uforpligtende rådgivning.

Send SMS med besked PFS til 1272 (Du betaler kun alm. SMS-takst)

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

PENSION & INVESTERING

Af Jens Almegaard, Industriens Pension

Pension med vokseværk Medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri indbetaler hver måned tusindvis af kroner til Industriens Pension. På den måde sikrer de medarbejderne en god opsparing til alderdommen og en forsikring, hvis medarbejderne mister erhvervsevnen, får visse kritiske sygdomme eller dør.

For hver medarbejder indbetaler virksomhederne typisk godt 3000 kr. om måneden, hvoraf en tredjedel bliver trukket fra medarbejdernes løn. Sådan er det aftalt i overenskomsten.

Industriens Pension fremhæves ofte som et af de selskaber, der er bedst til at få pengene til at yngle, og selskabet har flere gange vundet international anerkendelse for sine investeringer.

De sidste 10 år har selskabet opnået en forrentning på 8,1 procent om året i gennemsnit. Det placerer selskabet helt i toppen af den danske pensionsbranche sammen med ATP og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.

Det høje afkast skyldes en kombination af flere forskellige forhold, forklarer investeringsdirektør Jan Østergaard: 1. Vi har en stor spredning i investeringerne og er meget opmærksomme på, om der er et godt match mellem det forventede afkast, og den risiko vi løber.

Afkast i % før skat

2. Vi fører en aktiv investeringsstrategi, hvor målet er at opnå et afkast, der er bedre end den generelle markedsudvikling. Denne strategi er forbundet med større omkostninger end en passiv strategi, der er tilrettelagt for blot at opnå markedsafkastet. Over de seneste 5 år har vores aktive forvaltning bidraget med et årligt merafkast på ca. en procent om året efter at alle omkostninger er trukket fra.

3. Vi bruger en del tid på at overvåge og analysere den økonomiske og politiske udvikling, fordi vi kan øge afkastet ved at være på forkant med samfundsudviklingen.

Tjener på lån til virksomheder Fordelingen af investeringerne på de enkelte aktivklasser betyder mere for afkastet end udvælgelsen af de enkelte værdipapirer. Derfor justerer Industriens Pension regelmæssigt på andelen af aktier og obligationer mv. i porteføljen ud fra den faktiske og forventede økonomiske og politiske udvikling.

Netop nu har Industriens Pension placeret en meget stor del pensionsmidlerne i virksomhedsobligationer, fordi de giver en pæn merrente i forhold til statsobligationerne, og fordi virksomhederne gene-

relt er langt mindre forgældede end mange lande. »I en situation med blot moderat vækst vil virksomhedsobligationer klare sig godt i forhold til aktier, som klarer sig bedre, hvis det går rigtig godt i økonomien. Til gengæld har vi færre statsobligationer end normalt, hvilket skal ses i lyset af det lave renteniveau,« fortæller Jan Østergaard.

Flere penge i ejendomme På længere sigt er den store udfordring, at den store gæld i den offentlige og private sektor i den vestlige verden dæmper muligheden for et stærkt økonomisk opsving.

Samtidig betyder det meget lave renteniveau, at investorer i stigende grad skal hente afkastet fra andre aktivklasser end obligationer. »Vi vil fortsat øge vores andel af investeringer i unoterede aktier, hvor vi historisk har skabt et stort merafkast for vores medlemmer. Derudover vil investeringer i infrastruktur og ejendomme udgøre en stigende andel af porteføljen, fordi afkastet på disse investeringer forventes at være relativt stabilt og større end renten på statsobligationer. Samtidig har afkastet på disse aktiver en tendens til at følge udviklingen i inflationen og dermed sikre medlemmernes købekraft,« pointerer Jan Østergaard.

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Gennemsnit pr. år

Danske pensionsselskaber

1,5

7,0

10,5

14,3

4,2

0,8

-2,7

7,5

10,1

9,1

6,1

Industriens Pension

-2,4

11,5

10,0

16,4

7,3

0,2

4,4

13,0

18,1

4,0

8,1

Kilde: Finanstilsynet 22 | DS-bladet nr. 14 2012

IPs portefølje ultimo september 2012 Aktivfordeling per ultimo september 2012

Infrastruktur 2%

Absolut afkast 1% Ejendomme 3%

Finansielle instrumenter -2% Kontanter 2%

Guldrandede obligationer 25%

Unoterede aktier 6%

Udenlandske aktier 19%

Guldrandede indeksobligationer 9%

Fakta om Industriens Pension • 390.000 medlemmer • 9.000 virksomheder indbetaler • Forvalter formue på over 100 mia.kr.

• 175 ansatte • Adm. direktør Laila Mortensen

Danske aktier 7% Investment grade obligationer 7%

High yield obligationer 7%

Emerging markets obligationer 10%

Udnyt din n bil og få det rigtige tige løft i ryggen

Holder d dét ét på plads som ikke må falde ud d

Gem eller aflås det d der kun er for dig

U En En løsning løsning der der holder holder til til miljø-bump miljø-bump eller eller en en tur tur over over marken marken U Hjælp Hjælp klimaet klimaet med med en en løsning løsning der der er er brændstof brændstof besparende besparende og og kan kan genbruges genbruges FFinnerup innerup A/S A/S U Tef.: Tef.: 5943 5943 9422 9422 U Fax: Fax: 5943 5943 9081 9081 U www.finnerup.dk www.finnerup.dk U Email: Email: finnerup@finnerup.dk finnerup@finnerup.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 23

Artiklen på denne side er fjernet af redaktionen på grund af fejl i indholdet

DJURS SOLVARME Vælg solvarmeanlæg fra Djurs Solvarme, fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder.

• Komplette solvarmepakker • Solfangere – solvarmeunits – styringer • Varmluftssolfangere til affugtning • Diverse løsdele: glykol – sunstrips – etc.

På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

DJURS SOLVARME Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk · per@djurssolvarme.dk

24 | DS-bladet nr. 14 2012

www.sharkreklame.dk

Styrk din forretning!

Bliv en del af en af Danmarks stærkeste kæder og få fordel af vores fælles: Kontakt tlf.: 43 99 53 23 for at høre mere

Vi bruger kValitetSprodukter fra branchenS førende producenter:

Kvalitetsstyring

Af Jens Holme

Kvalitetsmærkning kan gøres enkelt Forberedelserne til at opnå certifikat til CE-mærkning kan virke uoverskuelige, men Ole Bo Jensen, ejer af smedevirksomheden ENVO-DAN ApS fandt en genvej. »Der er brug for en nem og enkel måde til at opnå kvalitetsmærkning for små virksomheder. Vi er, som Niels Hausgaard siger, praktisk begavede, ikke bogorme. Vi har hverken tid eller lyst til at pløje os igennem flere tusinder siders materiale.« Sagt af Ole Bo Jensen, ejer af virksomheden ENVO-DAN ApS i Vejen. Den sydjyske smedevirksomhed har netop implementeret DS/EN ISO 1090-1 – hovedkravet til CE-mærkning af bygningsstål. »Jeg fik hjælp af Flemming Kristensen, som driver rådgivningsfirmaet Kristensen & Partners i Kolding. Han har været god til at skære ind til benet og præsentere kravene på en måde, som vi smede kan bruge til noget,« fortæller Ole Bo Jensen.

ENVO-DAN har eksisteret siden 1995.

Smedevirksomhedens hovedprodukt er fremstilling af avancerede ukrudtsbrændere, som sælges til hovedsagelig landbrug, kommuner og kirkegårde i Danmark, Sverige, Norge og dele af Tyskland. Det optager de fire medarbejdere og chefen meget af tiden i den første halvdel af året. Re-

sten af tiden er ENVO-DAN et almindeligt smedefirma, der laver forskelligt konstruktionsarbejde og er hussmed for naboen, Solars centrallager.

Konkurrencefordel Ole Bo Jensen var fremme i skoene, da der blev bebudet krav om kvalitetsstyringssystem til bygningsstål i henhold til DS/EN ISO1090. Han så en konkurrencefordel i at være hurtigt med på vognen og fandt sammen med Flemming Kristensen, der har en fortid som kvalitetschef i en stor virksomhed og i anden sammenhæng har fungeret som konsulent for ENVO-DAN. »Flemmings indgangsvinkel er, at kvalitetsstyringssystemer skal være værdiskabende for både virksomheden og dens kunder, og det skal være nemt at gå til. Han har været god til at opstille en overskuelig fremgangsmåde, sådan at vi smede kan finde ud af, hvad det er, vi skal gøre.

Samtidig har prisen været overkommelig. Nogle konsulentfirmaer tilbyder noget til 100.000 kr. Hos Flemming fik vi et færdigt system, en kvalitetsmanual og en tjekliste for 9000 kr. Herefter var det op til os selv at implementere indholdet, fx at få vore maskiner kalibreret og få indarbejdet de fastlagte procedurer.« Ikke certifikat endnu ENVO-DAN har endnu ikke fået certifikat

ENVO-DANs ukrudtsbrænder bruges på marken lige før afgrøden spirer.

26 | DS-bladet nr. 14 2012

til CE-mærkning, og det er helt med overlæg: »Vi vil lige lære det at kende ordentligt, så vi kan tage det sidste skridt uden stress.

Det skal være en naturlig del af den daglige rytme, før vi beder auditorerne om at komme. Det er jo først om godt halvandet år, at det bliver et krav.« Også i den sammenhæng føler Ole Bo Jensen sig godt hjulpet. »Der er certificeringsbureauer, som kender Flemmings system, dvs. systemet er forhåndsgodkendt hos dem. Så deres arbejde vil blot bestå i at komme ud og kontrollere, at vi lever op til reglerne.« Hvad med svejsekoordinator? »Det køber jeg mig til hos EUC Vest i Esbjerg. Deres svejseteknikere kan lave svejseprocedurer (WPS) for os og fungere som svejsekoordinator, når vi har brug for det.« Inden for hos DONG Energy Ifølge Ole Bo Jensen har virksomheden allerede haft fordele af det nye kvalitetsstyringssystem, når det gælder leverancer til lokale murere og tømrere, og det har skaffet ENVO-DAN foden inden for hos DONG Energy. »Vi er ved at blive prækvalificeret hos DONG, og jeg har fået at vide af deres kvalitetschef, at 3834-kvalitetsstyringssystemet helt klart giver os et plus. Vi er bl.a.

ENVO-DAN har leveret stålkonstruktionen i forbindelse med en tilbygning til SuperBrugsen i Brørup.

Brug muligheden for trainee

Ole Bo Jensen fandt en genvej i arbejdet med kvalitetsstyring.

begyndt på at producere de skure, der står rundt om gasinstallationerne.« Ole Bo Jensen nævner, at det kan blive aktuelt at fremskynde certifikatet til CEmærkning, hvis DONG Energy forlanger det. »Men det gode ved kvalitetsstyringssystemet efter DS/EN ISO 3834 er, at det ikke kun sigter på bygningsstål. Den er beregnet på fremstilling af et produkt. Vi kan også bruge den med henblik på vores ukrudtsbrændere, hvis der kommer krav om det. Det samme gælder andre produkter, hvis kunderne forlanger det. Og det er ikke ligesom ISO 9001, som har ledelsessystemer og alt muligt andet med, der ikke er særlig relevant for en lille virksomhed som min.« Ole Bo Jensen er i øvrigt spændt på at se, om CE-mærkning af bygningsstål bliver taget alvorligt, når de nye regler træder i kraft. »Mange bygherrer kender enten ikke reglerne eller er parate til at tage en chance. F.eks. når man spørger, hvilken udførelsesklasse, en leverance skal laves i, så svarer de enten ›den du synes‹ eller det ved de ikke noget om, det skal bare ikke koste for meget.« Ny ukrudtsbrænder Flemming Kristensen var som tidligere nævnt ikke ukendt hos Ole Bo Jensen og ENVO-DAN, da han trådte til som konsulent for virksomhedens kvalitetsarbejde.

Tidligere har han bistået Ole Bo Jensen med udviklingen af en ny type ukrudtsbrænder.

»For syv år siden gik vi i gang med at udvikle en ny brænder, der brugte mindre gas, ikke var støjende og som var mere fleksibel for at kunne imødekomme kundernes individuelle krav. Vi søgte og fik støtte til udviklingsarbejdet fra Innovationsfonden under Fødevarestyrelsen.

Resultatet blev en brænder, der sparer 40 procent på gassen, kan bruges i næsten al slags vejr og er betydelig mere lydsvag end andre på markedet. Det har vi fået godtgjort ved test hos Danmarks Jordbrugsforskning og hos en af Danmarks største økologiske gulerodsavlere.« Håber på mere økologi Ole Bo Jensen gør ingen hemmelighed af, at der har været tidspunkter, hvor hans virksomhed har været ude at hænge med det yderste af neglene, som han udtrykker det. »Men det kan være sundt nok, fordi man kommer til at lære sin virksomhed at kende helt ned i detaljen. Hvad giver penge, og hvad er uproduktivt.« Ejeren af ENVO-DAN peger desuden på fordelene ved en åben og ærlig dialog med banken og en professionel bestyrelse, som kan se nogle muligheder, som virksomhedsejeren måske ikke har øje for. »Nu håber vi på, at de nye pesticidafgifter vil flytte flere landmænd over fra konventionel til økologisk produktion og skal bruge brændere til erstatning for giften,« understreger Ole Bo Jensen.

Foruden på jord- og flisearealer benyttes ENVO-DANs ukrudtsbrændere mod resistente bakterier i fjerkræbranchen.

Ole Bo Jensen, ENVO-DAN, benytter lejligheden til at reklamere for traineeordningen, hvor en virksomhed kan ansætte en ung under 18 år som arbejdsdreng med henblik på et senere uddannelsesforløb »Det er en oplagt mulighed, hvis man kommer i forbindelse med et ungt menneske, som man gerne vil prøve af. For mit eget vedkommende drejede det sig om en ung mand, der var ude i skolepraktik fra 9. klasse.

Han var godt og grundigt skoletræt.

Men at se ham arbejde herude var en fornøjelse. Han var velbegavet og havde det rigtige håndelag.

Vi aftalte, at han skulle komme igen, når han var færdig med skolen.

Han kunne så blive trainee, fik jeg at vide i DS Håndværk & Industri, og det synes jeg er alle tiders. Det er en ordning, som er helt enkel og ubureaukratisk, og som jeg varmt kan anbefale.« Ifølge Ole Bo Jensen er det unikke ved traineeforløbet, at det tager sigte på at give de unge indblik i fagets indhold og give dem lyst til at gå i gang med uddannelsen. »Hvis man har nogle gode, dygtige unge mennesker, så nytter det ikke at sætte dem til at feje gulv. Det tjener kun til at ødelægge deres motivation. De skal opleve, at smedefaget er spændende og har en masse at gøre med ny teknologi.« Den unge mand, der begyndte som trainee, kom senere i lære og får sit svendebrev til sommer. »Det er bestemt ikke sidste gang, vi bruger traineeordningen,« fastslår Ole Bo Jensen.

DS Håndværk & Industri, Dansk Metal samt Social- og Integrationsministeriet står bag traineeordningen. I forbindelse med ordningen dispenserer Arbejdstilsynet fra visse krav i forbindelse med beskæftigelse af unge under 18 år.

DS-bladet nr. 14 2012 | 27

Kvalitetsstyring

Af Jens Holme

Overblik over krav til stål og aluminium DS Håndværk & Industri lancerer hjemmeside, der giver medlemmerne indføring i regler og erfaringer med certificering.

Den 1. juli 2014 skal komponenter af stål og aluminium CE-mærkes. Og allerede i dag stilles der gennem EUROCODES krav til kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med fremstilling af bygningskomponenter.

Derfor bryder man i mange virksomheder hovedet med, hvordan og i hvlket omfang man skal kunne leve op til både eksisterende og kommende krav på en nem og ikke alt for omkostningskrævende måde.

Før det kan blive aktuelt at CE-mærke, skal virksomheden igennem en proces.

Den skal tage stilling til en række spørgsmål, medarbejderne skal på uddannelse, og der skal at etableres dokumentationssystemer.

For at give medlemmerne bedre muligheder for tage fat på udfordringen på den mest hensigtsmæssige måde har DS Håndværk & Industri introduceret en ny hjemmeside. Den giver overblik over krav, regler og muligheder samt tips om, hvem man kan få assistance hos.

Desuden kan man på den nye hjemmeside læse om andres erfaringer med certificering. Med udgangspunkt i John Pedersens maskinværksted gennemgås et eksempel på hele processen fra beslutning til udførelse.

I tilknytning til initiativet har DS Håndværk & Industri udsendt et brev og en folder til de ca. 500 medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med bygningsstål.

Den nye hjemmeside kan findes på følgende adresse: ds-net.dk/staal.

Varmeautomatik fra Automatikcentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

Automatikcentret hjælper dig med projektering.

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

28 | DS-bladet nr. 14 2012

UDDANNELSE

Af uddannelseschef Finn Kyed

Tyske lærlinge på skole hver uge Det tyske uddannelsessystem er præget af landets føderale opbygning, og i Tyskland er næsten alle uddannelsesinstitutioner – de almene, erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder universiteterne – delstatsstyrede institutioner.

På erhvervsuddannelserne er delstaterne som ejere af erhvervsskolerne direkte involveret i udformningen af uddannelserne. Delstaterne opstiller rammebetingelser for praktiktiden i virksomheden, og har altså også her indirekte indflydelse på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne er som i Danmark opbygget som et vekseluddannelsessystem, hvor eleven skifter mellem skoleophold og ophold i en virksomhed. Men modsat i Danmark er tyske lærlinge typisk 1-2 ugedage på skolen og de resterende 3-4 dage i en virksomhed.

Uddannelserne varer normalt 3-3½ år.

Elever modtager løn under uddannelsen og har kontrakt på sit ansættelsesforhold. Ved afslutningen af læretiden skal den unge aflægge en prøve, som er ens i alle forbundsstater, og som bedømmes af repræsentanter fra handels- og håndværkerkamrene.

Der udstedes et svendebrev til Facharbeiter - den klassiske faglærte. For unge med svage boglige forudsætninger er der indført to-årige uddannelser som er rent skolebaserede, dog suppleret med korte perioder i virksomhedspraktik.

Kontrollen af praktiktiden i virksomheden ligger hos handels- og håndværkskamrene (godkendelse af virksomheder, udpegning af censorer, løsning af tvister mv.). I Tyskland er alle virksomheder tvunget medlem af et kammer. Arbejdsgiverorganisationerne og fagforbundene har indflydelse på formulering og uddannelsesindhold og udvikling af bekendtgørelser gennem deltagelse i forskellige udvalg på delstats- og forbundsniveau.

Omkostningerne ved skoledelen finansieres af de enkelte delstater og kommu-

ner. Delstaterne finansierer undervisernes uddannelse og løn, kommunerne finansierer de fysiske faciliteter, dvs. opførelse og vedligeholdelse af bygninger.

Erhvervsopbygningsskoler (Berufsausbauschule) er målrettet personer, som vil aflægge eller forbedre en realeksamen.

Skolerne tilbyder såvel fuldtids- som deltidsundervisning og underviser i såvel almene som erhvervsrettede fag. Erhvervsfagskoler (Berufsfachschulen) tilbyder fuldtidsundervisning af mindst et års varighed.

Voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse i Tyskland har to mål, dels at fastholde og udvikle de opnåede erhvervsmæssige kvalifikationer bl.a. på det teknologiske område, dels at sikre muligheden for en erhvervsmæssig karriere.

Virksomhederne er de vigtigste initiativtagere til udbud af erhvervsmæssig efteruddannelse. Kun på få områder er staten engageret i efteruddannelse. Udbud af efteruddannelseskurser foregår på et frit marked med få offentlige udbydere. Typisk er det handelskamre, brancheorganisationer og private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kurser på markedsvilkår.

Der findes ikke i Tyskland tilskudsmuligheder til efteruddannelse, som vi kender det i Danmark (AMU-systemet).

Ved siden af den erhvervsmæssige efteruddannelse findes der også almen voksenuddannelse med offentlige tilskud. Udbydere er her fx folkehøjskoler.

Bestyrelsen for DS Efteruddannelse for teknikere har været på et to dages besøg i Berlin. Formålet var at undersøge, hvordan man i Tyskland, i krisetider håndterer vækst og udvikling i små og mellem store virksomheder. Der blev i besøgene lagt særlig vægt på de uddannelsesmæssige aspekter, men også samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere var på dagsordenen. På de to dage besøgte dele-

gationen bl.a. den danske ambassade, en metalvirksomhed, et par uddannelsesinstitutioner, en politisk tænketank, det tyske håndværksråd samt den tyske fagbevægelse inden for metalområdet.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 29

VANDMESSE

Udfordring til studerende på VandTek-messe

Virksomheder i vandbranchen, forsyningsselskaber og kommunerne holder stævnemøde om vandplaner og eksport af knowhow.

Hvordan kan dansk vandteknologi blive den næste eksportsucces i Kina? Det spørgsmål skal studerende fra landets universiteter give svaret på under VandTek i dagene 20.-23. november i Odense Congress Center.

Med udgangspunkt i udstillernes produkter, teknologier og service skal de studerende finde frem til de bedste bud på en forretningsplan samt teknologitilpasning til at øge eksporten til Kina. Der dystes i tværfaglige hold og med en deadline inden for 24 timer. »Vand kan blive Danmarks nye vind­ eventyr i Kina. Derfor er det helt oplagt, at vi har det gigantiske kinesiske marked i kikkerten – både for de studerende og for branchen som helhed. Her venter masser af udfordringer og muligheder, og nøglen til succes bliver evnen til at udbygge Kinas nuværende vandforsyninger og samarbejde med kinesiske studerende,« fastslår Kristian Friis, fagchef ved DANVA. Konkurrencen hedder 24’hrs. Bedste hold kåres fredag den 23. november.

Miljøminister Ida Auken åbner Vand30 | DS-bladet nr. 14 2012

Tek 2012 i Odense, der har deltagelse af 158 udstillere. I alt 28 verdensnyheder er med på messen, hvor de besøgende får mulighed for både at se, røre og spørge.

Vandplan og vådområder VandTek gennemgående tema er: »Fra vandplaner til virkelighed«. Temaet er højaktuelt, da tiden for realiseringen af de danske vandplaner står for døren. Vandplanernes mål er at reducere med 9 mio. tons kvælstof inden udgangen af 2015. Det får indflydelse bredt i branchen og vil indgå på flere niveauer i konferenceprogrammet.

Et konkret tiltag er etablering af vådområder, og det illustreres på messen med et temaområde, hvor der opbygges et 250 kvadratmeter stort vådområde. Her vil være daglige demonstrationer, hvor gæsterne kan bevæge sig rundt og møde arbejdende aktører, som alle spiller en rolle i at realisere vandplanernes mål om et renere vandmiljø. De besøgende kan se teknologier anvendt og stille spørgsmål til arbejdet. »Det er utroligt vigtigt, at man tænker hele vandkredsløbet sammen, når konkrete projekter skal føres ud i livet. Med klimaforandringerne vil vi se ændringer i vandkredsløbet, såsom mere voldsom regn og dermed udvaskning af næringsstoffer til vores vandløb, søer, fjorde og havet.

Der skal flere tiltag til, for at vi kan op-

nå en bedre vandkvalitet. Herunder kommer etableringen af vådområder, som skal være med til at omsætte næringsstofferne og dermed mindske belastningen af vandmiljøet,« understreger faglig konsulent på VandTek’s temaområde Gyrite Brandt, og tilføjer: »VandTek skal være med til at bringe de aktører sammen, som beskæftiger sig med vand. På brugersiden vand- og spildevandsforsyningerne, på videns siden rådgivere, landsinspektører og ikke mindst kommunerne og staten, som sætter rammerne.« Politisk mini-topmøde I forbindelse med temaet »Fra vandplan til virkelighed« afholdes der også et politisk mini-topmøde med repræsentanter fra vandselskaberne, kommunerne, Christiansborg og branchens medlemmer. Her skal man drøfte de kommende opgaver og udfordringer omkring realiseringen af vandplanerne.

Det er anden gang, at VandTek-messen finder sted. Første gang var i 2009. Arrangørerne er Messecenter Herning og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Dansk Miljøteknologi, Scandinavian Society for Trenchless Technology, Foreningen af Vandværker i Danmark, Spildevandteknisk Forening og Dansk Byggeri. Kommunernes Landsforening er ny blandt arrangørerne.

VANDMESSE

R: Vand kan blive nyt eksporteventyr Regeringspartiet lancerer plan, der skal fremme private virksomheders mulighed for at byde på driften af vandforsyning. »Det globale marked for teknologi, der kan sikre rent drikkevand, stiger eksplosivt i disse år i takt med befolkningstallet.

Desværre falder Danmarks markedsandele i eksport af vandteknologi markant. Den udvikling skal vi vende. Vi har en stærk vandsektor og masser af knowhow. Hvis vi udnytter det rigtigt, kan vandteknolo-

gi blive et guldrandet eksporteventyr for Danmark, der vil skabe vækst og arbejdspladser,« siger den radikale miljøordfører, Lone Loklindt.

Derfor foreslår hun, at der gøres mere for at etablere konkurrence om driften af vandforsyningen i Danmark, så private virksomheder kan byde ind. Det vil give virksomhederne værdifulde erfaringer og muligheder for at udvikle nye vandteknologiske produkter: »Vi har store ambitioner om, at danske virksomheder øger deres markedsandel i den globale vandsektor. Problemet i dag er, at de danske selskaber i vandsektoren

har svært ved at få opgaver, fordi de ikke har driftserfaring. De mangler erfaring med at drive et vandforsyningsselskab eller et rensningsanlæg.

De eksportorienterede selskaber i vandsektoren har brug for at få testet deres produkter, og her vil det hjælpe enormt, hvis kommunerne sender driften af vandforsyningen i udbud,« siger Lone Loklindt.

Vandsektorloven skal evalueres og revideres i starten af 2013. Derfor er der brug for at analysere barriererne for udlicitering og diskutere mulige incitamenter inden da.

BEHOV FOR (EFTER-) UDDANNELSE INDEN FOR SMEDE- OG INDUSTRITEKNIK? Vi kan hjælpe! På Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både kurser og uddannelser inden for smede- og industriteknik. Så hvis du eller andre i din virksomhed har behov for (efter-) uddannelse inden for dit fag, så kig her.

KURSER Vi har blandt andet kurser inden for: • Industriteknik (CAD/CAM/CNC - udbydes i samarbejde med EUC Syd - 3D CAD - el-styring - hydraulik - pneumatik - fejlfinding) • Smede- og svejseteknik (CNC - inventor - montageteknik - alle svejsediscipliner og -processer) • Varmt arbejde • Rørfitter

ERHVERVSUDDANNELSER Vi tilbyder også disse erhvervsuddannelser inden for indgangen Produktion og udvikling: • Klejnsmed (med specialer) • Skibstekniker (med specialer) • Industritekniker (med specialer) • Industrioperatør

Lovpligtige kurser: • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§26)

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne en af koderne øverst.

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen, tlf. 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen tlf. 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 31

e anch r b & ss e Busin og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Haco A/S udvider med dobbelthal Maskinfabrikken Haco A/S i Barrit mellem Horsens og Vejle har investeret ca. 35 mio. kr. i en ny specialmaskine og udvidet fabrikken med en ny dobbelthal. »Udviklingen har i en årrække været fornuftig, og da den maksimale grænse for vækst var ved at være nået - samtidig med at det så allermest sort ud på verdensplan besluttede vi at foretage den største enkelte investering nogensinde i virksomhedens historie. Da alle vore finansielle partnere var positive, var det bare at gå i gang, og vi har ikke haft problemer med at få projektet finansieret,« siger direktør og medejer Henning Albrechtsen.

Dobbelthallen er opført i en kombination af stål og murværk, og udstyret med

50 tons krankapacitet. Det har givet mere fleksibilitet samt større produktionsog krankapacitet. Maskinfabrikken valgte et byggeri, der passede æstetisk sammen med det eksisterende – blandt andet en produktionshal fra 2007 med en længde på 70 meter.

Med den nye maskine, der dækker et areal på ca. 400 kvadratmeter i den nye dobbelthal, kan virksomheden bearbejde større emner i dimensionsområdet indtil 6900x3500 mm. Og med flere karruseldrejebænke sammen med den nyeste teknologi, har Haco udvidet sine ydelser indenfor præcisionsbearbejdede emner med høje tolerancekrav.

Haco har specialiseret sig i bearbejd-

ning af store runde emner af stål og metal – primært til vindmølle-, marine- og offshore/procesindustrien. Virksomheden er en af de større niche-producenter i Danmark indenfor områderne boring, drejning, fræsning, retning og svejsning af store komponenter – blandt andet som ordreproducerende underleverandør til vindmølleindustrien.

Haco blev grundlagt i 1966 af Johan Albrechtsen med to medarbejdere. Virksomheden ejes i dag af anden generation – søskendeparret Henning og Irene Albrechtsen, henholdsvis uddannet smed og på kontor. I dag beskæftiger den familieejede virksomhed 50 medarbejdere.

Maskinfabrik vil være vært for innovationshus Maskinfabrikken Jagi Industries i Kolding skaber rammerne for et miljø med plads til alle med »metal« i forretningsmodellen.

Hos direktør og virksomhedsejer Michael Mikkelsen, Jagi Industries A/S i Kolding er der ingen tvivl. Hvis den danske branche inden for jern- og maskinområdet skal skille sig ud i den internationale konkurrence, skal der fokuseres på høj kvalitet og innovation.

Derfor vil han nu skabe rammerne for et inspirerende miljø, der fx skal tiltrække iværksættere, produktudviklere, ingeniører

32 | DS-bladet nr. 14 2012

og designere, som har metal som grund­ element i deres forretningsmodel. »Hvis jeg på én eller anden måde kan hjælpe iværksættere med interesse for vores branche til at få realiseret deres gode ideer, vil det kun være en styrke for vores branche,« fortæller Michael Mikkelsen til Metal Supply.

Adgang til viden Muligheden for at skabe plads til udviklingshuset er blevet en realitet i forbindelse med, at Jagi den 1. oktober i år har ekspanderet og flyttet sin produktion til nye og større faciliteter i Kolding. »Fundamentet til det nye innovationshus er en kombination af vores oversky-

dende kontorlokaler og vores produktionsfaciliteter. Dermed giver vi husets lejere direkte adgang til at trække på vores medarbejderes brede viden og erfaring, hvilket kan være en stor fordel allerede i de første trin af idéudviklingen,« siger Michael Mikkelsen.

Jagi har været en vigtig leverandør af komponenter til dansk industri siden midten af 1970erne og med den nuværende virksomhedskonstruktion siden 1997.

Virksomheden har siden etableringen oparbejdet en stærk position som leverandør til en kundegruppe, der efterspørger komponenter og løsninger baseret på kombinationen af viden, teknologi og leveringssikkerhed.

Barometret Små og mellemstore virksomheder vil øge produktiviteten Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Detailomsætningsindeks stiger markant

Eksperterne er enige. Hvis Danmark fortsat skal være én af ver97 dens rigeste lande, så skal produktiviteten op. I Håndværksrådet 96 er vi dybt optaget af, hvordan de mindre virksomheder kan øge 95 produktiviteten.

I 2010 svarede 53 pct. af de små og mellemstore 94 virksomheder, at de havde taget skridt til at øge produktiviteten 93 92 påtænke at gøre det. I 2011 var det tal 60 pct. Og i år har vi eller 91 spurgt specifikt til, om virksomhederne har planlagt nye tiltag 90 eller forbedringer det næste år.

98

2012M09

2012M08

2012M07

2012M06

2012M05

2012M04

2012M03

2012M02

2011M12

2012M01

2011M10

2011M11

2011M09

2011M08

2011M07

2011M06

2011M05

2011M04

2011M03

2011M02

2011M01

2010M11

2010M12

2010M10

2010M09

Ifølge undersøgelsen svarer knap to tredjedele enten »ja« eller »påtænker at gøre det«. Der er altså en stigende erkendelse hos virksomhederne af, at de er nødt til at arbejde med en bred palet af områder for at øge produktiviteten.

Det drejer sig i høj grad om at skabe »smart vækst«. Regeringen har nedsat en såkaldt produktivitetskommission, som bl.a. skal komme med anbefalinger til, hvordan virksomhederne kan øge produktiviteten.

SMVer holder døren på klem for højtuddannede Spørgsmål: Kunne du forestille dig at ansætte en højtuddannet i din virksomhed?

0,55

SMVere arbejder hårdt på at forbedre produktiviteten

0,5

Spørgsmål: På hvilke områder planlægger virksomheden nye tiltag eller forbedringer det næste år?

Markedsføring

Detailomsætningsindeks stiger markant

0,45 0,4 98 0,35 97

Efteruddannelse af medarbejdere

0,3

96

Ændrede arbejdsgange i produktionen

0,25

Varer/ydelser

95

0,2

Plan for udvikling af virksomheden

94

0,15

Ledelse og organisering

93 0,1

Investeringer i materiel, udstyr mv.

0,05 92

Administrativ rationalisering

910

Investering i nye it systemer

Måske

Nej

Ved ikke

2012M09

2012M08

2012M07

2012M06

2012M05

2012M04

2012M03

2012M02

2011M12

2012M01

2011M10

2011M11

2011M09

2011M08

2011M07

2011M06

2011M05

2011M04

Ja, jeg har allerede en højtuddannet ansat

2011M03

2011M02

2011M01

2010M11

2010M12

Nye lønformer

2010M10

Opkøb eller fusion

Ja

2010M09

90

Investeringer i konsulentbistand

Andet 0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

SMVer holder døren på klem for højtuddannede 0,55

Spørgsmål: Kunne du forestille dig at ansætte en højtuddannet i din virksomhed?

20 Spørgsmål: På hvilke områder planlægger virksomheden nye tiltag eller forbedringer det næste år?

Markedsføring

15

0,5 0,45

Efteruddannelse af medarbejdere

10 Ændrede arbejdsgange i produktionen

0,4 0,35

Varer/ydelser

5

0,3

Plan for udvikling af virksomheden

Måske

Nej

Ved ikke

-15 -20

2012M01

Ja, jeg har allerede en højtuddannet ansat

Administrativ rationalisering

2011M01

Ja

Investeringer i materiel, udstyr mv.

2010M01

-10

2009M01

0,1 0,05

2008M01

0,15

Ledelse og organisering 2007M01

-5

2006M01

0,2

2005M01

0

0,25

0

Forbrugertilliden falder

SMVere arbejder hårdt på at forbedre produktiviteten

Investering i nye it systemer Investeringer i konsulentbistand Opkøb eller fusion Nye lønformer Forbrugertillidsindikatoren

Andet

0

Forbrugertilliden falder 20 15

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

DS-bladet nr. 14 2012 | 33

0,6

e anch r b & ss e Busin og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Formanden indleder generationsskifte Fusion mellem Stjerne-Service og Energiservice LYGAS A/S skaber et af Danmarks helt store olie- og gasservicefirmaer med over 50 ansatte.

Af Jens Holme

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, der siden 1991 har drevet Stjerne-Service i Korsør har på én gang indledt sin egen nedtrapning og sikret sin virksomheds fortsatte eksistens.

Stjerne-Service er slået sammen med Energiservice LYGAS A/S, som er ejet af bl.a. Kjeld Søberg, som også driver en af landets største VVS-firmaer, VVS Søberg med hovedkvarter i Vojens.

Energiservice LYGAS A/S bliver også navnet på Stjerne-Service efter 1. oktober.

Og Energiservice LYGAS A/S bliver med sammenlægningen et af Danmarks helt store olie- og gasservice firmaer med hovedkvarter i Rødovre og afdelinger i Næstved, Holbæk og Korsør samt på Fyn og i Jylland.

Målet med fusionen er at øge stordrifts-

Jim Stjerne Hansen: »Det er den bedste beslutning for virksomheden, kunderne og de ansatte.« 34 | DS-bladet nr. 14 2012

fordelene samtidig med at nærheden til kunderne bevares lokalt. Energiservice LYGAS A/S har gennem de sidste 5 år oplevet stor ekspansion, både gennem opkøb af andre virksomheder og gennem organisk vækst. Nu er tiden kommet til, at Energiservice LYGAS A/S og Stjerne-Service fusionerer for at opnå yderligere ekspansion og stordriftsfordele.

Nærhed og relationer »Det, der har været vigtigst for os i denne fusion, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale nærhed og de relationer, der er mellem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder – en styrke, der har bragt os, hvor vi er i dag,« siger Kjeld Søberg, administrerende direktør i Energiservice LYGAS A/S. Fusionen er også led i et glidende generationsskifte siger Jim Stjerne Hansen, der fortsætter i den nye sammenlægning som medejer.

Kjeld Søberg: »Det handler om at være troværdig, engageret og om at have et positivt livssyn.«

Mere specialiseret »En af de store fordele ved fusionen er også, at vi kan øge graden af specialisering inden for vores kernekompetencer. Det giver os mulighed for at lade medarbejderne dykke endnu mere ned i deres specialer og samtidig have flere kolleger at udveksle erfaringer med. Så kort og godt gør det vores folk dygtigere – til gavn for vores kunder,« siger Kjeld Søberg.

Kernekompetencerne omfatter blandt andet gasfyr, oliefyr, jordvarme og varmepumper – men der er også fokus på kommende energikilder, hvor bl.a. brændselscelleteknologien kan være en helt ny mulighed i danske hjem.

Den bedste beslutning Efter 21 år i spidsen for Stjerne-Service har fusionen med Energiservice LYGAS A/S været en beslutning, der har krævet lidt overvejelse, siger Jim Stjerne Hansen »I alle de år, jeg har stået for Stjerne-Service, har det handlet om at udvikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af Energiservice LYGAS A/S vil sikre, at både kunder og medarbejdere i Stjerne-Service får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er den bedste beslutning for virksomheden, kunderne, de ansatte og hermed også et glidende generationsskifte for mig,« siger Jim Stjerne Hansen.

Forude venter nu opgaven med at sikre, at det bedste fra de to virksomheders kulturer, fremover bliver bærende i Energiservice LYGAS A/S. »Begge virksomheder bærer præg af en høj grad af værdibaseret ledelse, hvor det at være kundeorienteret er det primære for alle medarbejdere, uanset funktion. Det handler om at være troværdig, engageret og have respekt for både kunder og kolleger – men også om generelt at have et positivt livssyn,« siger Kjeld Søberg.

Ny færge fra Hvide Sande Hvide Sande Skibs- og Baadeværft har gang i færgebyggeriet. Seneste skud på stammen blev indviet i midten af oktober. »Feggesund«, som færgen hedder, sejler mellem det nordlige Mors og Thy og har sammen med ombygning af færgelejer kostet 60 millioner kroner. »Feggesund« er bygget som en dobbeltender gennemkørselsfærge beregnet for transport af passagerer og rullende gods. »Feggesund« er 53,40 m lang inklusiv broklapper, 10,70 m bred og kan medbringe 98 passagerer og op til 22 biler. Den nye færge er halvanden gang så stor som den hidtidige færge og kan dermed medbringe flere på overfarten.

Med den nye færge skulle driften på overfarten blive mere stabil, da færgen bedre kan sejle ved lav- og højvande end den gamle. Overfartstiden er fem minutter.

Selve skroget er af prishensyn bygget i Polen og transporteret til Hvide Sande, hvor alt videre apteringsarbejde er foregået.

Hvide Sande Skibs- og Baadeværft har 120 ansatte, som er beskæftiget med nybyggeri og reparation. Værftet har tidligere bygget færger til bl.a. overfarterne Venø-Struer og Landskrona-Ven. På bedding er en ny færge til Rudkøbing-Strynøoverfarten. Den får plads til 98 passagerer og 15 biler og skal leveres til foråret.

Urhøj med i sundhedshus Urhøj Smedie ApS i Gørlev har vundet vvs-entreprisen på Region Sjælland og Kalundborg Kommunes kommende sundheds- og akuthus i Kalundborg. Huset skal bygges ved siden af det tidligere sygehus og tages i brug i januar 2014.

Budgetrammen er på 49 mio. kr. og byggeriet er fordelt på 13 entrepriser, som overvejende er gået til lokale håndværkere.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 35

FORENINGSNYT

Her er kurset, der kan gavne dig og dine medarbejdere

Fyns Stifts Seniorklub

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse

holder generalforsamling tirsdag den 20. november kl. 16.00 i DS Huset, Odense Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Beretning ved formanden 3. Beretning ved kassereren 4. Fastsættelse af kontingent 5. Valg af bestyrelse.

6. Valg af suppleant.

7. Valg af revisor.

8. Indkomne forslag. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

9. Eventuelt.

Efterfølgende spisning. Ved kaffen fortæller Esther Langsted fra Odense om, hvordan det var at vokse op på et børnehjem.

Tilmelding til formanden senest d. 15. november, tlf. 30 70 17 86 eller bentinge@ privat.dk. pbv. Bent Nielsen

Navne

Fødselsdag

Tidligere direktør i DS Håndværk & Industri, Erik From Jacobsen fylder den 30. november 70 år. Erik From Jacobsen forlod posten som direktør ved udgangen af 2005 efter næsten 30 års ansættelse i DS Håndværk & Industri.

Med stor dygtighed stod Erik From Jacobsen i spidsen for forvandlingen af den oprindelige arbejdsgiverforening til en moderne brancheorganisation.

Bortset fra de første to år af DS Håndværk & Industris historie var From Jacobsen med hele vejen og satte sit markante præg på udviklingen. Ved sin afgang blev han betegnet som den perfekte embedsmand.

Erik From Jacobsen nyder nu sit otium i Taulov ved Fredericia og bruger tiden på bl.a. rejser til eksotiske steder og golf.

36 | DS-bladet nr. 14 2012

Alle arbejdsmiljørepræsentanter skal hvert år tilbydes 11/2 dags supplerende uddannelse for at blive endnu bedre til at varetage deres tillidshverv. Det siger Arbejdsmiljøloven.

Kurset afholdes hos DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV onsdag den 12. december 2012, kl. 8.00-15.30

Program

Arbejdstilsynet – risikobaseret tilsyn • Hvad er det, og hvad betyder det for virksomheden Lovpligtigt eftersyn af håndholdt elværktøj – hvad skal vi?

• Gennemgang af lovgivningens krav til eftersyn af håndholdt elværktøj samt de krævede kvalifikationer for udførelse af disse eftersyn • Gennemgang af praktiske redskaber til overblik over virksomhedens elværktøj samt dokumentation for de lovpligtig eftersyn Erfaringer fra dagligdagen omkring Risikobaseret tilsyn Hvad siger loven om brug af stiger og eftersyn af disse?

• Hvor længe må du arbejde fra en stige, og hvad må den bruges til?

• Findes der brugbare alternativer til de stiger, der bruges i dag?

• Gennemgang af lovgvningens krav til eftersyn af stiger Psykisk arbejdsmiljø med fokus på konflikthåndtering • En af de helt store årsager til sygefravær er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der ofte opstår gennem konflikter på arbejdspladsen • Vi gennemår lidt om lovgivningen på området og sætter særlig fokus på konflikthåndtering • Skal vi blande os i konflikthåndtering på arbejdspladsen, og hvilke metoder kan vi bruge?

• Vi afprøver metoder i praksis Indlægsholdere: Eva Nielsen, AvidenZ, Søren Skytte, Blik & Rør, Ulrik Rasmussen Dansk Metal og Jens Krogsgaard, Ds Håndværk & Industri Tilmelding til DS Håndværk & Industri senest fredag den 30. november 2012 www.ds-net.dk/kalender/12113 Pris kr. 1.500 /deltager Yderligere information Jens Krogsgaard, industrikonsulent, DS Håndværk & Industri, tlf. 66 17 33 33

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

EDB Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

freesoft PLUS2

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Kvalitetsstyring European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

DS-bladet nr. 14 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

38 | DS-bladet nr. 14 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 14 2012 | 39

GYLLE

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

LØSNINGER r: e b m nove .

6 1 13. ndia a L ge ø s e B TIER O R U E) D på E ( r ove n n a C-15 iH and t

826

www.landia.dk

0

ISSN 1602-7213

tand

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

27.3 Bes 0. novem øg b på A e Landi er: a GRO i He M EK rning (DK HalK, s )

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

4, s Hal 2