DS-bladet nr. 1 - 2011

5. januar | 2011 i 102. årgang

bladet

1

EKSPO

Hold øRT: med d je is lande se

30-33

Vejen til vækst

Sådan får mindre virksomheder støtte til udvikling – og højtuddannet arbejdskraft

12-17 / 22-25

Har du styr på dine pensionsregler?

26-29

Pas på det med småt i leasingsaftaler

6

iNDhOLD

3 4

Vi har viljen til udvikling

6

Tag dig i agt for lejeaftaler i leasingkontrakter

7

Stor regning venter mindre virksomheder

7

Tidlig start gav praktikplads til vvs-elever

8

Nedlæg de kommunale håndværkerafdelinger

9

Drop bankgarantien – Brug Byggefagenes Fælles Garantiselskab

9 10 12 18 20 22

Skærpet overvågning af de store energiselskaber

26 30

engagement gav pote

34 35 36 37

Siden sidst

eksportinteresseret? »Follow the money«!

reglerne om affaldsgebyrer ændres Kort nyt Uden struktur og systemer var vi sandet til … ind i Afrika til halv pris indb@kken

Leverandører til vind – søges Navne nyt Leverandørregisteret

Med andre øjne

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 1 2011

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDiAFOrMiDLiNG, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat iSO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Colourbox

Oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 2 2011 Udgivelse den 26. januar 2011.

Deadline den 10. januar 2011.

Nr. 3 2011 Udgivelse den 16. februar 2011.

Deadline den 31. januar 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Vi har viljen til udvikling 2010 blev et indholdsrigt år for DS Håndværk & Industri.

Fremtidens krav og udfordringer ændrer sig konstant, og det har givet mange gode politiske diskussioner i det forløbne år. Og 2010 viste, at vi har en organisation, der har både vilje og evne til tilpasning til nye rammer og vilkår. Vi har vist vilje til at udvikle os, og status er, at vi har flyttet os rigtigt langt ved en flot fælles indsats for vores forening, så vi sikrer DS Håndværk & Industris overlevelse som en stærk arbejdsgiver- og brancheorganisation på lang sigt.

Jeg er stolt af at sidde for bordenden for sådan en forening – tak for den fantastiske opbakning, I giver DS Håndværk & Industri.

Vi har haft mange eksterne politiske sager i det forløbne år. Vi har i flere tilfælde henvendt os direkte til politikerne for at tale vores sag, og jeg synes generelt, vores politikere reagerer positivt.

Helt aktuelt havde vi sidst i det forgangne år et par sager, hvor vi har gjort opmærksom på forhold, vi oplever som urimelige eller uheldige set med de små og mellemstore virksomheders øjne: • Gennem Håndværksrådet har vi skrevet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om forslaget til en ændring af sygedagpengeloven, der vil betyde, at den periode, hvor arbejdsgiveren har pligten til at udbetale sygedagpenge til den ansatte, forlænges med hele 43 % • Vi har i artikler både her i DS-bladet og i flere andre medier stillet spørgsmålstegn ved de store forsyningsselskabers ind imellem meget offensive kommercielle forretningsstrategi med aktiviteter uden for – eller ved siden af – deres kerneområde.

• Vi følger sagen om ændring af reglerne fra januar 2010 om affaldsgebyrer og virksomhedernes brug af genbrugsstationer. Både vi og andre organisationer har protesteret kraftigt over de nuværende regler, og det glæder os, at de nu bliver ændret.

Også fremover vil vi være der for vores medlemsvirksomheder – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Jeg ønsker alle vores medlemsvirksomheder et rigtigt godt nytår.

DS-bladet nr. 1 2011 | 3

Nyheder

Skærpet overvågning af de store energiselskaber Sagen om det jyske forsyningsselskab Trefors aggressive forretningsmodel med sponsorater, opkøb af private virksomheder og tvivl om tilbudsgivning er et signal til landets øvrige energiselskaber, påpeger DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

Signalet var ikke til tage fejl af en iskold eftermiddag kort før jul, da et af Danmarks største energiselskaber, jyske Trefor, havde inviteret DS Håndværk & Industri, direktør Lars Bode, og direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq, inden for i varmen til et uformelt »topmøde« i hovedsædet i Kolding. Anledningen var måneders massive kritik af den kapitalstærke koncerns aggressive forretningsstrategi, sponsorater, opkøb af private virksomheder, mistanke om prisdumping over for private virksomheder og manglende åbenhed om selskabets forvaltning af den milliardstore kapital, der er skabt på grundlag af tidligere tiders forsyningsmonopol.

Siden DS Håndværk & Industri og medlemsvirksomheden GK Ventilationsgruppen åbnede diskussionen om Trefor i september sidste år har koncernen arbejdet

målbevidst på at forbedre sin kommunikation til omverdenen og løfte sit omdømme. Om det er tilstrækkeligt, vil tiden vise. Direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, forlangte på mødet håndfaste løfter om, at Trefor fremover vil vise større åbenhed, lægge indberetninger til Energistyrelsen åbent frem på sin hjemmeside, ligesom udbudspolitik og beregningsprincipper i tilbud internt i koncernen bør være offentligt tilgængelige.

DS Håndværk & Industri anmodede sidste år Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen om at sikre overvågningen af Trefors kommercielle aktiviteter og lovgivningens krav om adskillelse mellem indtægter fra forsyningsmonopolet og de private aktiviteter i koncernen.

Trefors adm. direktør Knud Steen Larsen forsikrede endnu engang, at der er

vandtætte skotter mellem den kommercielle del og monopolaktiviteterne i Trefor. At selskabet er under kontrol af både revisionsfirmaet Deloitte og Energitilsynet. Sidstnævnte har også været på besøg hos Trefor.

Et stærkt signal For Lars Bode har Trefor-sagen mere vidtrækkende karakter. »Det er selvsagt uhyre vigtigt for vores medlemsvirksomheder over hele landet, at de ikke udsættes for nogen form for konkurrenceforvridning, og at vi får sikkerhed for, at det ikke finder sted. Derfor handler denne diskussion ikke kun om Trefor. Diskussionen er et stærkt signal til de øvrige forsyningsselskaber, hvis eksistens bygger på monopoler, mere eller mindre offentligt ejerskab og en komplice-

Ny bestyrelse i Trefor Trefor valgte kort før jul en ny bestyrelse. Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm blev genvalgt som formand for bestyrelsen, der fra 1. januar 2011 har fået 11 nye medlemmer.

Bestyrelsen tæller i alt 17 medlemmer.

Trefors aggressive forretningsmodel er også internt i koncernen genstand for kritik. En gruppe af kritikere i Trefors omfattende repræsentantskab kræver Trefor tilbage til sin oprindelige virksomhed: El, varme og vand. Ingen sponsorater

4 | DS-bladet nr. 1 2011

udenfor Trekantområdet, ingen konkurrenceforvridende firmaopkøb, ingen store satsninger på tvivlsomme nye områder og ingen udenlandske energi-investeringer.

Dvs. en ny strategi, der har fokus på bundlinien og ikke »en volumensyg ledelse, der går ind for vild og ukontrolleret vækst på alle områder i såvel indland som udland«, som kritikerne påpegede i et valgprogram sidste år.

Nyheder

Direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq, og direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, med ryggen til. På den anden side af bordet adm. direktør Knud Steen Larsen (tv.), Trefor, og Knud Erik Madsen, direktør for Trefor Entreprise.

ret lovgivning. Disse selskaber fylder mere og mere, de har direkte adgang til kunderne, en stor kapital og selskaberne vokser sig i disse år større og større, men de skal være meget varsomme med enhver form for misbrug af deres størrelse og dominans på bekostning af private erhvervsdrivende.

Derfor vil vi også skærpe vores egen overvågning,« understreger Lars Bode.

Han mener, at Trefor bør formulere et sæt leveregler i lighed med andre virksomheder og organisationer, og som selskabet er forpligtet til at efterleve. Samtidig bør der politisk formuleres nogle rammer, der enkelt og præcist beskriver, hvad Trefor og andre tidligere monopolselskaber må arbejde med. »Som situationen er lige nu, kan det være meget vanskeligt at gennemskue.«

Ingen bolchebutik Ifølge Fyens Stiftstidende, der havde taget initiativ til mødet, der efterfølgende blev omtalt under overskriften »Tre-For fik varmet ørerne«, blev der gået til stålet i duellen. Netop på Fyn har Trefor påkaldt sig særlig opmærksomhed, da selskabet sidste år blev ny storsponsor for fodboldklubben OB, ligesom Trefor har opkøbt flere virksomheder på Fyn. Og selskabets adm. direktør Knud Steen Larsen og chefen for datterselskabet Trefor Entreprise, Knud Erik Madsen, fik klar besked: »I har en egenkapital på fem milliarder.

Det er ingen bolchebutik, og den er skabt på baggrund af jeres monopolstatus inden for el, varme og vand i trekantområdet.

Når I også driver kommerciel virksomhed

skal både forbrugere og konkurrenter kunne være helt trygge ved, at der er vandtætte skotter, så forbrugerne ikke betaler for sponsorater og andre kommercielle aktiviteter,« sagde direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq.

Læs mere om Trefor på www.ds-net.dk og www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 1 2011 | 5

Nyheder

Tag dig i agt for lejeaftaler i leasingkontrakter Virksomheden HTF var ikke opmærksom på, at leasingaftalen var en lejeaftale, der forlænges automatisk. Det koster 150.000 kroner.

Af Ole Andersen

Det kan koste dyrt, når virksomheder ikke er fuldt opmærksomme på betingelserne i de aftaler, de indgår med leasingselskaber.

Det kan adm. direktør Jørgen Ravn Nielsen fra HTF A/S tale med om.

Virksomheden indgik i juli 2007 en aftale om leje af dataudstyr med en årlig lejeafgift på ca. 150.000 for udstyr, der ifølge Jørgen Ravn Nielsen har stærkt begrænset værdi for virksomheden i øjeblikket.

Nu hænger HTF, Herning Traktor- og Fejemaskinefabrik, oven i købet et år ekstra på aftalen, der ifølge vilkårene forlænges automatisk med et år ad gangen, med mindre den er opsagt af en af parterne tre måneder inden udløbet af grundperioden på tre år. Der er tale om edb-udstyr, hardware og software, som leasingselskabet De Lage Landen Finans Danmark har købt og stillet til rådighed for virksomheden.

»De fleste leasingaftaler løber jo ud.

Men i det konkrete tilfælde var jeg ikke opmærksom på, at det er en lejeaftale, vi har indgået. Det fremgår, at aftalen gælder i 36 måneder, men så står det med småt, at aftalen forlænges automatisk med et år, med mindre den er opsagt af en af parterne tre måneder før udløbet,« fortæller Jørgen Ravn Nielsen: »Det her handler om implementering af it. Jeg har altså ikke lejet en maskine, som jeg fysisk har til at stå. Og langt hovedparten af it-aftalen er konsulentydelser. Når man leaser biler og andet, modtager man jo typisk et brev fra selskabet en måned før aftalen udløber. Det er god skik. Det synes jeg ikke er tilfældet i denne her sag.« I DS Håndværk & Industri mener jurist Bjørn B. Carlsen, at der er tale om et særligt bebyrdende vilkår, som leasingselskabet burde fremhæve specifikt i lejebe-

tingelserne, enten ved gentagelse på selve lejeaftaleblanketten eller som minimum ved fremhævelse i de generelle betingelser.

Han har over for leasingselskabet De Lage Landen Finans Danmark henvist til lovgivningens krav om redelig forretningsskik og god praksis og mener, at disse forhold medfører en pligt for et finansieringsselskab til at oplyse om sådanne forhold.

I leasingselskabet De Lage Landen Finans (DDL) svenske hovedkontor oplyser jurist Sara Isenberg, at selskabet ikke udtaler sig i enkeltsager, men understreger, at selskabet ikke forholder sig til de vilkår, der aftales mellem parterne.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 1 2011

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Stor regning venter mindre virksomheder Nye regler for sygedagpenge kommer til at koste dyrt, advarer DS Håndværk & Industri.

Som led i finanslovsforliget mellem regeringen og dens støttepartier er det besluttet at ændre perioden, hvor arbejdsgiveren alene betaler udgiften til sygedagpenge, fra 21 til 30 kalenderdage Arbejdsgiveren betaler i dag udgifterne til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af den ansattes fraværsperiode på grund af sygdom. Med lovforslaget, der betyder en ændring af sygedagpengeloven, udvides arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage, og samlet set skønnes de nye regler årligt at betyde færre offentlige udgifter i størrelsesordenen 760 millioner kroner.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, understreger, at der er tale om en stigning på 43 procent i antallet af dage, hvor arbejdsgiveren skal betale alle udgifterne, og det vil være i direkte modstrid med intentionerne om det rummelige arbejdsmarked.

»Det medfører større risiko for afskedigelse af svagelige medarbejdere, og det vil anspore virksomheder til at forholde sig mere kritisk til potentielle medarbejdere med en belastet sygestatistik,« siger Jim Stjerne Hansen.

Ifølge Jim Stjerne Hansen vil de nye regler specielt ramme små og mellemstore virksomheder hårdt, fordi de enten skal betale en højere præmie på sygeforsikringen eller løn til langtidssyge medarbejdere i yderligere ni dage.

Ifølge regeringen skal udvidelsen af arbejdsgiverperioden først træde i kraft den 2. januar 2012.

Loven har ikke været i høring, men DS Håndværk & Industri har via Håndværksrådet sendt sine kommentarer direkte til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. »Vi er helt på det rene med, at der skal ske en genopretning af dansk økonomi, men det

må ikke indebære voldsomme stigninger i erhvervslivets byrder. Det er et forslag, der harmonerer dårligt med regeringens mål om at skabe vækst og beskæftigelse i den private sektor. Virksomhederne vil satse på stabile medarbejdere. Det kan derfor blive sværere for personer i kanten af arbejdsmarkedet at få fodfæste på en arbejdsplads. Effekten af lovforslaget vil derfor være den stik modsatte af den tilsigtede, idet lovforslaget vil give arbejdsgiverne et incitament til ikke at ansætte personer med et svagt helbred, idet de i så fald løber en større økonomisk risiko for at skulle betale sygedagpenge i en endog meget lang periode,« siger Jim Stjerne Hansen.

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ændringen give den enkelte arbejdsgiver en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær.

Tidlig start gav praktikplads til vvs-elever Der er rift om praktikpladserne, og det er ikke altid nemt at få foden inden for i en virksomhed. Men i alt ti vvs-installatørelever på Erhvervsakademi MidtVest i Herning har alle fået praktikplads til januar. En tidlig start har givet eleverne god tid til at sparke døre op samtidig med, at de opfordres til at søge bredt. Det skriver fagbladet Teknikeren. »Vi er meget tidligt ude, så allerede når de starter på 3. semester, fortæller vi dem om praktikdelen, og vi giver eleverne besked om præcis hvilke uger på 4. semester, de skal i praktik. Det er et halvt år, før de egentlig skal søge. På den måde kan de gå i gang med at lede, og de kan give virksomhederne klar besked om datoer,« siger underviser Ole Stig Jensen fra skolen.

Han opfordrer også eleverne til at søge bredt. »Der er ikke noget, der hedder, at man søger målrettet efter én ting,

og det er kun det, man vil. Vi siger, at de skal prøve at søge nogle forskellige steder, og det er egentlig lykkedes for dem.« Ole Stig Jensen giver skolerne tre gode råd: 1. Få fortalt i god tid, hvordan og hvornår der skal søges praktik.

2. Hjælp eleverne på vej, hvis de er i tvivl. Få dem til at alle muligheder.

3. Besøg praktikstederne, det betaler sig.

For eleverne gælder det: 1. Søg bredt – vær åben for alle muligheder 2. Søg flere steder på én gang.

3. Kom i gang i god tid.

DS-bladet nr. 1 2011 | 7

Nyheder

Nedlæg de kommunale håndværkerafdelinger Af Frank Korsholm Politisk chef Håndværksrådet

8 | DS-bladet nr. 1 2011

Efter ti års forsøg på at få kommunerne til at udlicitere en større andel af deres driftsopgaver, leder vi stadig forgæves efter det store gennembrud.

Det eneste effektive middel til at skabe en større kommunal effektivitet og sikre billigere og bedre velfærd til borgerne, er derfor et krav om, at de skal nedlægge de kommunale håndværkerafdelinger.

Kommunerne udliciterer kun godt og vel 21 pct. af deres driftsopgaver. Det er stort set den samme andel, som for ti år siden. Der skal derfor mere håndfaste initiativer til, hvis regeringens forslag om at hæve den andel, der skal konkurrenceudsættes fra 26,5 pct. til 31,5 pct. over de næste fem år skal resultere i mere udlicitering.

Det offentlige konkurrenceudsætter kun opgaver for 90 mia. kr. i år, men ifølge regeringens Vækstforum er potentialet på hele 375 mia. kr. Ved at nedlægge de kommunale håndværkerafdelinger vil samfundet således med lethed kunne indhøste milliard-besparelser, hvis bare de private leverandører kan udføre opgaverne nogle få procent billigere end i dag. Det synes at være en overkommelig opgave, og derfor er det både absurd og provokerende, at de kommunale håndværkerafdelinger står i vejen for en højere økonomisk vækst i en tid, hvor virksomhederne må fyre folk og befolkningen oplever ringere service.

Hvis ellers de kommunale håndværkerafdelinger var konkurrencedygtige og vandt opgaverne på fair og lige vilkår, ville det være mere accep-

tabelt for det private erhvervsliv. Men så god er verdenen desværre ikke. I Håndværksrådet har vi oplevet kommuner, som fortager alle mulige krumspring for at beholde arbejdet i eget regi. Vi oplever eksempler på kommuner, der selv byder ind med uigennemsigtige kontrolbud og tilbudssummer som end ikke svarer til kostprisen på opgaverne. Eller kontrolbud som pludselig dukker op efter en afholdt licitations og et forhandlingsforløb med de private tilbudsgivere. Endelig i andre tilfælde beholder kommuner arbejdet inhouse, selvom en ekstern leverandør var billigst. Og i statistikken tæller sagen alligevel med, som om kommunen har konkurrenceudsat området og selv vundet denne.

Hvorfor hører man ikke mere til disse sager? Fordi ingen virksomheder tør klage over en kommune.

Det er de færreste virksomheder, som tør indberette kommunerne for til Klagenævnet for Udbud. Dels på grund af meget store omkostninger ved at køre en sag og dels på grund af risikoen for at havne i kommunens sorte bog, så de heller ikke ved en senere lejlighed får chancen for at vinde en udbudsrunde.

Håndværksrådet vil derfor arbejde for, at kommunerne skal nedlægge deres håndværks- og driftsafdelinger og i stedet overlade arbejdet til private virksomheder. Alternativt bør det lovfæstes, at kommunerne skal afgive deres kontrolbud samtidig med virksomhederne og at kommunerne skal give ordren til private leverandører, hvis deres bud er det mest fordelagtige.

Nyheder

Drop bankgarantien – Brug Byggefagenes Fælles Garantiselskab Det er uøkonomisk at bruge dine lånemuligheder i banken til at stille AB92-garantier Brug BFG – Et attraktivt alternativ under finanskrisen.

Når virksomhederne skal stille AB-92 garantier vælger de ofte bankerne, sikkert fordi det plejer de at gøre.

Men for rigtig mange er det en dårlig forretning, fordi man dermed bruger en del af den i forvejen begrænsede kreditramme man p.t. kan opnå hos bankerne til at stille disse sikkerhedsstillelser. Jo flere man stiller, jo sværere kan det blive at få mulighed for andre lån og kreditter.

Bankerne sidestiller en bankgaranti med et træk på kassekreditten.

Det er dyrt at stille byggegarantier gennem banken. For at skåne virksomhedernes kassekreditter har Håndværksrådet

oprettet Byggefagenes Fælles Garantiselskab.

Bortset fra, at man ikke belaster sine kreditmuligheder i banken, vil det oven i købet for mange være billigere at stille AB92 garantier gennem BFG - Byggefagenes Fælles Garantiselskab, end gennem bankerne.

Det er netop derfor, Håndværksrådet har skabt et medlemstilbud, hvor man kan stille AB 92 garantier gennem BFG, som drives i fællesskab af alle byggeorganisationer. BFG’s eneste formål er at tilbyde medlemsvirksomhederne så favorabel en ordning som mulig – BFG skal ikke selv tjene penge.

Enkel administration Byggefagenes Fælles Garantiselskab samarbejder med Tryg Garanti (tidligere Dansk Kaution), og det er Tryg Garanti der udsteder garantierne for virksomhe-

derne. Det sker på en administrativ let og overskuelig måde, og du online et komplet overblik over de garantier du har stillet med angivelse af hvornår de udløber.

Tryg Garanti sørger også for at få garantierne nedskrevet og bragt til ophør – en service som alle de deltagende virksomheder er meget glade for.

BFG tilbyder en individuel vurdering en maksimal kreditramme på 20 mill. kr., og med en præmiesats som pt. er 1,1 % p.a. af det beløb, der er udstedt garantier for.

Der kan også udstedes enkeltstående garantier uden garantiramme, hvor man betaler hele udgiften ved etableringen.

Så snyd ikke dig selv for denne meget fordelagtige mulighed, og det er nu, hvor det er svært at låne penge, at du skal undersøge, om du kan skifte fra din bank til BFG. Se nærmere om denne medlemsordning på BFG’s hjemmeside www.BFGgaranti.dk

Affaldskaos fortsætter i 2011 Stik imod alle forventninger og forhåbninger fortsætter den tvungne gebyrordning i 2011.

Dybt kritisabelt, mener Håndværksrådet

Af Frederik Faurby Håndværksrådet

I 11. time trak Radikale Venstre gulvtæppet ud under den ændring i den forhadte affaldslov, som fra 1. januar skulle have gjort livet lidt lettere for de danske virksomheder. Det kan de gøre, fordi de Radikale er del af forligskredsen om affaldsordningen, så der kræves enighed for at kunne ændre på affaldsgebyret.

De ændringsforslag, som skulle gøre op med bl.a. den tvungne betaling til de kommunale genbrugspladser, træder derfor alligevel ikke i kraft første januar. Det er dybt bedrøveligt, mener Håndværksrådet, hvis 20.000 små og mellemstore medlemsvirksomheder har været hårdt presset af de udgifter og det urimelige administrative bøvl, den forhadte gebyrordning har skaffet virksomhederne på halsen. »Selve ordningen med affaldsgebyret er noget makværk. Håndværksrådet har gennem mere end 6 år forsøgt at råbe politikerne op med en praktisk løsning, der har opbakning fra samtlige erhvervsorganisationer, kommunerne og affaldsselskaberne. Desværre har politikerne ikke lyttet, og det betaler virksomhederne prisen for nu«, siger chefanalytiker Mads Engberg.

Radikale genopliver affaldskaos Kort før jul kunne man læse i dagspressen, at de radikales miljøordfører Johannes Poulsen trak i nødbremsen. Dermed blokerer forligspartiet Radikale Venstre for de ændringer af loven, som miljøminister Karen Ellemann havde sat i værk efter hårdt pres fra bl.a. Håndværksrådet. »Hvis forslaget blev gennemført, ville det være som at gå fra kaos til panik«, sagde Johs. Poulsen kort før jul til dagbladet Licitationen. Derfor vil kommunerne også i 2011 opkræve det tvungne affaldsgebyr, som hverken virksomhederne, miljøministeren eller for den sags skyld kommunerne, mener er rimeligt eller fornuftigt.

Læs mere på www.hvr.dk/affald.

DS-bladet nr. 1 2011 | 9

Kort nyt

Milliardfirmaer på støtten fyrer tusindvis Nogle af landets største virksomheder fyrer i tusindvis og hæver samtidig millioner i erhvervsstøtte. Samtidig går små vækstvirksomheder glip af støtte, skriver Ugebrevet A4.

Der er tale om i alt 25 virksomheder med et overskud på samlet mere end 23 milliarder i 2009. Samtidig med at de fyrede sammenlagt 10.000 medarbejdere sidste år kunne de hæve 122 millioner kroner i erhvervsstøtte.

Ugebrevet A4 og firmaet Kaas & Mulvad har via aktindsigt fået adgang til samtlige 25.000 udbetalinger af erhvervsstøtte. Ugebrevet har tidligere afdækket, at under én procent af støtten går til vækstvirksomheder. I stedet går en del altså til store virksomheder, der gør det modsatte af at skabe job. Og det møder kritik fra flere sider.

Storgrossist dropper tysk super-værktøj Mange vil nok forbinde den over 100 år gamle Bosch-koncern med solid tysk kvalitet, men ikke desto mindre er det nu slut med at købe el-værktøj fra Bosch hos 52 afdelinger under Brødrene Dahl A/S, der betegner sig som landets største vvs-grossist.

Baggrunden er, at Brødrene Dahl for et år siden blev slået sammen med byggecenterkæden Optimera. Begge havde japanske Makita på menukortet, mens Brødrene Dahl desuden havde Bosch som leverandør, Optimera amerikanske Dewalt. Og tre leverandører af el-værktøj var en for meget. »Vi er i gang med at nedbringe antallet af leverandører og indgår fælles aftaler, hvor det er muligt, fordi det giver en række forretningsmæssige fordele og skaber tættere relationer,« siger værktøjschef Niels Juul til fagbladet Installatør Horisont.

For kunder i Brødrene Dahl betyder omlægningen, at Bosch-værktøjet bliver erstattet af el-værktøj fra Dewalt. Bosch fortsætter dog med at levere blandt andet varmepumper til vvs-kæden.

Bosch-koncernen er grundlagt tilbage i 1886 af Robert Bosch i Stuttgart og beskæftiger i dag over en kvart million mennesker. Ud over el-værktøj til forbrugere og professionelle fremstiller Bosch blandt andet hårde hvidevarer samt en lang række produkter til bilfabrikker og industrien.

heder m o s k ir v å m s e tt y k s e b Lov skal es vi, mod netbankindbrudlukke man- »Den mulighed, der ligger i EU-direktivmiet,krosyn virksomns netbank kan reelt Et indbrud i virksomhede e størksomheder, men en rækk ge små og mellemstore vir eder mh kso vir ationer ønsker, at re danske er­hvervsorganis t er De . rud db ger mod netbankin skal tegne dyre forsik rin r ede mh kso vir når de helt små ikke den bedste løsning, rede hov er ndværksrådet, som skal beskyttes, mener Hå ustri. a. DS Håndværk & Ind bl. hvervsorganisation for med r ede mh at helt små virkso Håndværksrådet peger på, tiv, rek -di EU bør beskyttes af det under ti ansatte kan og i der g, nin ord de den engelske som lægger op til at udbre . lov ksomheder ved dag beskytter helt små vir

10 | DS-bladet nr. 1 2011

g af og beskytte Danmark skal gøre bru i Hånde,« siger chefanalytiker ger heder ligesom forbru n. rse Bø rg til Dagbladet værksrådet, Mads Engbe at de blandt andet indebære, g En sådan lovgivnin vil gælå ogs k ban ved indbrud i net såkaldte hæftelsesregler fte hæ lle sku så vil eder. Bankerne der for de små virksomh et, råd ans Fin , ion kernes organisat for eventuelle tab, og ban ge ssi mæ lov den Erhverv er imod samt bl.a. DI og Dansk beskyttelse.

Kort nyt

Produktion flytter ud …

Den hollandske CFS-koncern lukker sin produktion af maskiner til fødevareindustrien i Slagelse.

Koncernen vil flytte produktionen fra Slagelse til hjemlandet senest 30. april 2011. Dermed står i alt 150 produktionsmedarbejdere til at miste jobbet på den danske fabrik. »Lukningen af produktionen skyldes firmaets overordnede strategi om at samle sine produktionsaktiviteter på færre men større enheder,« siger fabrikkens direktør Jens-Ole Nielsen.

Udover selve maskinproduktionen vil CFS også flytte ordre-relaterede konstruktions-aktiviteter væk fra fabrikken i Slagelse, og i løbet af 2011 og 2012 kommer det til at koste yderligere 30-40 medarbejdere deres job.

Tilbage i Slagelse bliver en salgs- og serviceafdeling, som i alt vil få ca. 40-45 medarbejdere.

Den hollandske koncern overtog virksomheden i Slagelse, der dengang gik under navnet Wolfking, i 2001. Virksomheden blev grundlagt i 1949 af William Jensen.

… og produktion flytter ind Den svenske industrivirksomhed Alfa Laval er ikke skræmt af høje danske lønninger og lader produktionen af et nyt forretningseventyr finde sted i Danmark.

Historierne om fyringer, lukninger og udflytning af arbejdspladser er talrige, men der findes også eksempler på det modsatte: Hyringer, åbninger og indflytning.

Den svenske industrivirksomhed Alfa Laval er et eksempel på det sidste, skriver Jyllands-Posten. Senest har selskabet flyttet produktionen af udstyr til håndtering af skibes ballastvand fra italienske Monza til storkøbenhavnske Søborg.

I Alfa Laval-sammenhæng skyldes det, at den danske division generelt spiller en nøglerolle i koncernen, når det gælder udvikling og produktion inden for miljø, fødevaresikkerhed og energi, der er selskabets primære kompetencer.

Og når virksomheden flytter arbejdspladser ind, mens mange andre har travlt med at søge væk, hænger det sammen med gode vilkår i Danmark. »Det er rigtigt, at Danmark er et dyrt produktionsland, men i koncernen mener man, at der både er god kompetence og god fleksibilitet. Det er relativt enkelt at investere og enkelt at komme ud igen, hvis man vil,« forklarer Alfa Lavals direktør i Danmark, Casper Andersen. »Selv om Danmark er løntung, og man hele tiden skal gå efter at forbedre produktiviteten, kan vi godt få vores produktions- og forretningsprocesser til at hænge sammen,« siger han, men advarer dog imod at undervurdere kompetencerne i Indien og Kina – også på specialistplan er de godt med.

Bombetrussel lukkede maskinfabrik »Rullemarie« blev i december tilkaldt for at undersøge en bombetrussel på Thyregod Maskinfabrik, producent af landbrugsmaskiner. Truslen blev indtelefoneret til virksomhedens direktør, Claus Harrild Jensen, en torsdag morgen, hvor en engelsktalende mand forklarede, at en bombe ville sprænge i løbet af 24 timer.

Da virksomheden senere modtog en mistænkelig pakke uden afsender, valgte direktøren nogle få timer senere at alarmere politiet. Her tog man truslen alvorligt, og efter evakuering af fabrikken tilkaldte man bombeeksperter fra Skive Kasserne, som efterfølgende undersøgte den 22.000 kvadratmeter store fabrik.

Den mistænkelige pakke viste sig dog at komme fra en af Thyregods leverandører, og om eftermiddagen kunne alarmen afblæses.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 1 2011 | 11

DriFT OG STrATeGi

Uden struktur og systemer var vi sandet til …

I Gundsømagle på Sjælland ligger Allesøe Specialmaskiner, der bygger specialmaskiner efter opgave. Direktør Lars Allesøe overtog i 1999 virksomheden efter sin far, Kurt Allesøe, og ejer i dag virksomheden sammen med sin kone Christina Allesøe, der som bogholder styrer økonomien.

”

Når der kommer input om forandringer, så er du nødt til at lege med. Også selvom det vender sig inde i din sjæl. Men det er rigtigt nok. Der er ingen anden vej.

Direktør Lars Allesøe.

”

12 | DS-bladet nr. 1 2011

drift og Strategi

DS-bladet nr. 1 2011 | 13

drift og Strategi

Af Louise Bjerregaard Projektkonsulent AC Foto: Steen Wrem

Efter 9-10 år måtte Lars og Christina sande, at virksomheden ikke kørte på skinner.

Omsætningen var den samme, men Allesøe Specialmaskiner var holdt op med at tjene penge og kunderne var ikke tilfredse. De besluttede sig for at ansætte en ny medarbejder til at få struktur på virksomheden, og Christina insisterede på, at de havde behov for en akademiker.

Lars: »Christina holdt allerede tidligt i forløbet til min store fortvivlelse og irritation fast på, at vi skulle have en anden type medarbejder. Min første tanke var, at vi skulle tage en maskiningeniør. Så kunne han tegne det halve af tiden og så rode med det her ved siden af. Men det gjorde vi heldigvis ikke, for Christina havde jo ret. Vi havde brug for noget helt andet.« Christina: »Akademikere kommer med en anden tilgang til verden. De får gennemført nogle ting pga. deres systematik og deres orden og deres dokumentation af det, de gør, som håndværkere ikke gør.

Håndværkere spytter i hånden og laver en aftale. Der er bare ikke nogen, der aner, hvad den aftale er bagefter.«

”

Fænomenet »hofteskud« har jeg gjort meget for at slå ned. Det var når kunden ringede og sagde, at de skulle bruge en maskine, og så spurgte over telefonen, hvad sådan en maskine koster. Nå, men den koster vel 1,2 millioner kroner. Det duer slet ikke.

”

Peter Søndergaard, MA i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Århus.

Christina havde i DS-bladet hørt om videnpilot-ordningen, der tilbyder virksom­ heder med mellem 2-100 ansatte et månedligt tilskud på 10.000 kr. til en akademiker i op til et år.

14 | DS-bladet nr. 1 2011

Christina: »Vi fik en konsulent fra DS Håndværk og Industri ud at rådgive os om de forskellige muligheder. Vi besluttede os for at benytte først videnkupon-ordningen og derefter videnpilot-ordningen. Da den beslutning var taget, fik vi kontakt til AAK Jobmatch, der hjalp os med at finde den rigtige akademiker. De screenede en masse CV’er og sendte ti af dem til os; vi havde fire til samtale; og valget faldt så på Peter.

Peter Søndergaard er uddannet MA i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Århus og vidste på ansættelsestidspunktet intet om specialmaskiner.

Til gengæld vidste han meget om kommunikation, systematik og hvordan man holder kunden i fokus.« Peter: »Det første år i samarbejde med Teknologisk Institut arbejdede jeg hovedsageligt med at udvikle en strategi for, hvordan virksomheden kom videre. Jeg var med til at lave et nyt system til Allesøe Specialmaskiner for bl.a. dokumentation og kundefokus. Efterfølgende er jeg blevet ansvarlig for strategisk udvikling, hvor jeg bl.a. har arbejdet med vores kvalitetsledelsessystem.

Når vi skal producere en specialmaskine, så er det et stort projektforløb. Det er ikke bare et enkeltstående produkt, hvor vi kan trykke på en knap, og så bliver det spyttet ud. Der er mange faser i sådan et projektforløb, og min opgave har været at udvikle et system til, hvad vi gør inden for de enkelte faser, og hvor vi skal være særligt opmærksomme.« Hvad har du især haft fokus på?

Peter: »Fænomenet ’hofteskud’ har jeg gjort meget for at slå ned. Det var, når kunden ringede og sagde, at de skulle bruge en maskine, og så spurgte over telefonen, hvad sådan en maskine koster. ’Nå, men den koster vel 1,2 millioner kroner.’ Og det duer slet ikke, for hvis kunden først hører, at maskinen koster 1,2 millioner, så har de ikke lyst til at modtage et tilbud tre uger senere, hvor den måske står 1,5 millioner kr. Også selvom det er det, maskinen skal koste.

Jeg har også haft meget fokus på leveringstiden. Tidligere blev den ikke betragtet som et løfte til kunden, der var nødvendigt at overholde. Kunden ringede for at høre,

drift og Strategi

”

Akademikere kommer med en anden tilgang til verden. De får gennemført nogle ting pga. deres systematik og deres orden og deres dokumentation af det, de gør, som håndværkere ikke gør. Håndværkere spytter i hånden og laver en aftale. Der er bare ikke nogen, der aner, hvad den aftale er bagefter.

”

hvor deres produkt blev af, og svaret kunne være ’Sjovt du ringer, jeg sidder lige og kigger på det’. Det var en sløset holdning, som vi for længst har lagt på hylden. Når vi afgiver et løfte om en bestemt leveringstid, så gør vi en engageret indsats for at holde den, og kan vi ikke det, så informerer vi kunden, inden deadlinen er overskredet.« Da Peter havde været videnpilot i et år, valgte Allesøe at fastansætte ham.

Derefter ændrede arbejdsopgaverne sig til især at handle om udarbejdelsen af Allesøe Specialmaskiners nye kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001-standarden.

Lars: »Det er en proces, der kræver en akademiker som Peter: Vi har rigtig mange variable, og jeg kan ikke forestille mig, at man kan købe et program e.l., der ville kunne håndtere alt det. Og vi havde ikke selv kunnet gøre det. Vi er nødt til at have en rød tråd i produktionen, så der ikke sidder tre medarbejdere hver for sig og beslutter, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge. Samtidig er kvalitetsledelsessystemet et værktøj til at holde aftaler og sidst, men ikke mindst, så er det rent faktisk et lovkrav, hvis man skal producere farlige maskiner som fx rundsave eller elevatorer. Det må man slet ikke lave, hvis man ikke har et godkendt kvalitetsledelsessystem. De maskiner har vi lavet før, og det kan ikke udelukkes, at vi kommer til at lave dem igen. I øvrigt bliver et kvalitetsledelsessystem også mere og mere implementeret i kundekravene inden for de brancher, vi gerne vil ind os, nemlig medico og teknologi.« Nu er der så gået to år – hvordan er processen forløbet?

Peter: »Jeg har været rigtig, rigtig heldig at have nogle kanongode kolleger og en god

Christina Allesøe, bogholder.

direktør, der har været super til at sige ’Nu gør vi det, som Peter siger, og så er det den vej, vi går’. Og det har folk i den grad accepteret, og de har også respekteret mig, når jeg er kommet med mine synspunkter.

Men jeg har en meget anderledes tilgang til tingene. De andre er meget praktisk orienterede, de er rigtig gode til at bruge deres hænder. Og så har de fokus på kvalitet på en anden måde, end jeg har. For dem er kvalitet selvfølgelig, at produktet er i orden, men også at det er teknisk interessant.

For mig er kvalitet, at man kører et godt sagsforløb, og at man hele tiden har kontakt til kunden. Derfor kommer jeg med nogle ideer, som de andre ikke altid synes er relevante, fordi det ikke har noget med produktet at gøre. Men hvor jeg siger, at det har noget med kunden at gøre.« Lars: »Vi kan helt tydeligt mærke, at vi ikke glemmer kunderne. Noget af det første, vi fik fokus på, var leveringstiden. Nu leverer vi til den tid, vi har aftalt. Og så har der været stor værdi i, at vi har fået styr på dokumentationen. Vores projekter kan nemt løbe over mere end et år, og derfor er det vigtigt, at vi dokumenterer hele forløbet, så vi kan se tilbage og evaluere konkrete beslutninger og tiltag. Det har selvsagt stor værdi for os, men det har også stor værdi for vores kunder, som kan bruge dokumentationen til deres egen valideringsproces.

Vi har flere kunder, der har udtrykt tilfredshed med, at de ikke længere behøver at huske på ting og dobbelttjekke, fordi vi har styr på det hele for dem. Så man må sige, at det virker.

Men de virksomheder, der vælger at få en akademiker ind, de skal gøre det med et åbent sind. Man skal være indstillet på forandringer, og man skal være indstillet på at æde en masse kameler. Du skal ville det. Du skal ikke gøre det, fordi det er smart, og fordi de andre gør det, for så sæt-

ter du bare en mand over i et hjørne, og så får han ikke lov til at lave noget som helst.

Når der kommer input om forandringer, så er du nødt til at lege med. Også selvom det vender sig inde i din sjæl. Men det er rigtigt nok. Der er ingen anden vej.

Vores tidshorisont havde ikke været lang, hvis ikke vi var gået i gang med det her. Så havde det stille og roligt bare sandet til, så var der kommet færre kunder og så havde vi fyret en mand, og så lidt færre kunder osv. Det er der ikke nogen tvivl om. Men man skal ville det. Og den pilot, der kommer ind, skal have lov og vedkommende skal have noget albuerum. Hvis mester bare siger, at ’sådan gør vi ikke her’, så kommer du ingen steder.« For Allesøe Specialmaskiner har forandringen været kærkommen, og næste skridt er som beskrevet en ISO 9001 certificering i løbet af 2011. Det er dog langtfra endestationen for virksomhedens udvikling.

Lars: »Jeg har fået bevis for, at vores udvikling både gavner os selv og vores kunder, og det er den vigtigste grund til at fortsætte vores projekt med en akademiker som tovholder.«

• Virksomheder mellem 2-100 ansatte kan få en videnpilot.

• Tilskuddet er 12.500 kr. pr. måned (sat op i 2010 fra tidligere 10.000 kr. pr. måned) • Ansøgningen om at få en videnpilot skal sendes til Forsknings- og Innovationsstyrelsen (www.fi.dk)

DS-bladet nr. 1 2011 | 15

HvaD kan Du bruGe – når nu De Ikke kan Dokumentation eller ISO-certificering

Gøre din virksomhed synlig på Google

Tegning og beregning

Give dig ny viden

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med: - At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed - At skrive et relevant stillingsopslag - At finde den rigtige person - At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

akaDemIkere TIl bruGe HænDerne?

Sparring med dig Tale med Tyskland, Sverige, kina…

Få ideerne op af skuffen - og ud i verden.

Salg og eksport

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation DS Håndværk & Industri

EKSPORT

Ind i Afrika til halv pris Et afrikansk eventyr venter AL Materiel A/S, der har fået støtte via programmet VÆKSTmidt Accelerator til at kortlægge mulighederne på det afrikanske marked.

Tekst: Lotte Winkler Foto: Niels Åge Skovbo

Fire skotske højlandskvæg græsser roligt i en indhegning ved AL Materiel A/S midt i industrikvarteret i Lemvig. »Hvis man er stresset, skal man bare kigge ud på dem. Så slapper man af igen,« siger administrerende direktør Allan Laursen. Kvæget tilhører ham, og han har god brug for at kaste et blik ud på de tunge dyr, for der er travlhed i AL Materiel A/S. Den godt 20-årige virksomhed producerer løftesystemer til byggeri og industri ved hjælp af vakuum-sug. For seks år siden blev virksomheden kåret som Gazelle

af Børsen, og selvom finanskrisen også har gjort ondt her, er salget nu på vej op igen. »Da finanskrisen gjorde telefonerne tavse, kiggede vi os om efter nye og lidt skæve markeder, som alle de andre ikke render efter,« fortæller Allan Laursen. Valget faldt på Afrika. Siden har en forretningsrejse til fem afrikanske lande og ikke mindst fem grundige markedsundersøgelser afdækket en potentiel omsætning for AL Materiel i Afrika på ca. 20 millioner kroner. Første ordre fra Ghana på 3,2 millioner kroner er allerede i hus.

AL Materiel i Lemvig sælger løftesystemer til Ghana. Med støtte fra det regionale program VÆKSTmidt Accelerator brugte virksomheden stilstanden under finanskrisen til at opdyrke helt nye markeder.

18 | DS-bladet nr. 1 2011

EKSPORT

• AL Materiel A/S beskæftiger 43 medarbejdere i Lemvig og 10 i Rumænien, hvor standardprodukterne bliver produceret.

• Årlig omsætning er på 45 millioner kroner.

• Løfte- og håndteringssystemerne bliver produceret til både byggeri og industri under navnet AL-Vac.

VÆKSTmidt Accelerator Formålet med VÆKSTmidt Accelerator er at skabe flere internationalt orienterede virksomheder. Programmet sigter mod at realisere et internationalt vækstpotentiale og sætte virksomhederne i stand til at: • Udvikle klare markeds- og vækststrategier • Opbygge internationale netværk • Accelerere international vækst og konkurrenceevne VÆKSTmidt Accelerator er finansieret af bl.a. Region Midtjylland og EU. Se mere på www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk

Se mere på www.al-vac.com

Tilskud gav mod »Jeg tror ikke, at vi havde turdet kaste os over de afrikanske markeder, hvis ikke vi havde fået halvdelen af udgifterne til markedsundersøgelserne betalt,« siger Allan Laursen og hentyder til programmet VÆKSTMidt Accelerator, som AL Materiel har fået støtte fra.

Markedsundersøgelserne er udført af African Investment – en dansk konsulentvirksomhed med speciale i Afrika.

Undersøgelserne har blandt andet kortlagt, hvilke virksomheder i lande som Ghana, Nigeria og Elfenbenskysten, der er oplagte købere af løftesystemerne fra Lemvig. På baggrund af kortlægningen har Allan Laursen besøgt de mulige kunder, og en dansk sælger i Afrika arbejder nu på at lukke ordrer for AL Materiel A/S. Det var African Investment, der gjorde Allan Laursen opmærksom på muligheden for at søge om hjælp til at dække halvdelen af udgifterne via Væksthus Midtjylland, der administrerer blandt andet VÆKSTMidt Accelerator-programmet. »Det er da stadig mange penge, vi selv har investeret i undersøgelserne, men rent psykologisk virker det mere oplagt at kaste sig ud i projektet, når man kan få halvdelen dækket af et erhvervsfremmeprogram,« siger Allan Laursen.

Han har store forventninger til det afrikanske marked. »Det vil selvfølgelig tage nogle år at realisere vores potentielle omsætning i Afrika, men lykkes det os, vil det helt sikkert også betyde flere arbejdspladser i AL Materiel,« siger han.

DS-bladet nr. 1 2011 | 19

indb@kken

Nyt navn – ny strategi Med virkning fra den 6. december 2010 skifter en af Midtjyllands kendte jern- og metalvirksomheder navn. Vium Smede- og Maskinværksted A/S bliver til Linatech A/S. Samtidig skærper virksomheden, der ligger i Vium mellem Kjellerup og Viborg, sin forretningsmæssige profil. Fremover vil Linatech fokusere på fem udvalgte forretningsområder: • Udviklingsprojekter • Specialmaskiner • Underleverandørarbejde – fra små dimser til store konstruktioner • Egne produkter • Montage, service og reparationsopgaver. »Med navneskiftet vil vi gerne signalere, at vi er en moderne, innovativ virksomhed, der har udvikling og fremstilling af proces- og maskinteknologi som en af vores kernekompetencer. I den forbindelse havde virksomhedens gamle navn nok lidt for meget klang af traditionelt smedehåndværk. Det var ikke noget problem for vores eksisterende kunder, der ved, hvad vi står for, men kunne godt være problematisk i forhold til nye, potentielle kunder. Over for udenlandske kunder er »Linatech« også mere mundret end vores gamle navn,« siger Linatech’s adm. direktør, Henrik B. Jeppesen, der understreger, at virksomheden fortsat bygger på klassiske håndværker-dyder som høj kvalitet, ordholdenhed og kosteffektive løsninger.

Når Linatech nu gør montage, service og reparation til et selvstændigt forretningsområde, er det udtryk for en strategisk satsning på dette felt. »Vi har altid gerne stået for montage og service på vores egne produkter. Men gennem en nyoprettet serviceafdeling, ledet af servicechef Morten Markvart, tilbyder vi nu at montere, servicere og reparere alt fra en enkelt specialmaskine til hele procesanlæg. Uanset hvem der har produceret dem og gerne gennem individuelt tilpassede serviceaftaler. Således får vores kunder mulighed for at koncentrere sig om deres kernekompetence – at producere gennem et optimalt produktionsflow.« I forhold til 2009 er virksomhedens omsætning steget med over 40 procent, og inden for det seneste halve år er der ansat syv nye medarbejdere, så Linatech nu er oppe på 52.

20 | DS-bladet nr. 1 2011

»Vores mål er at udbygge og forstærke vores partnerskab med både eksisterende og nye kunder,« siger Henrik B. Jeppesen, adm. direktør for Linatech. Linatech’s logo – sender et signal om en moderne, innovativ virksomhed.

Minister: Kommuner smøler med byggesager Midt i en dyb byggekrise er landets kommuner i gennemsnit blevet seks dage længere om at behandle en byggesag, og det udløser ris fra økonomi- og erhvervsministeren.

Der er stadig store forskelle på, hvor lang tid kommunerne bruger på at behandle byggesager, og mange kommuner har fortsat lange sagstider.

Det fastslår Økonomi- og Erhvervsministeriet på baggrund af en ny opgørelse over svartiderne. Den viser, at kommunerne i gennemsnit bruger seks dage mere på at afgøre en byggesag end ved den første opgørelse fra maj i år. »En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for byggevirksomhederne, og derfor skal vi have vendt udviklingen nu. Regeringen har derfor som led i konkurrencepakken lagt op til, at vi opretter nye centrale enheder, som skal stå for den tekniske byggesagsbehandling. Det vil give hurtigere og bedre byggesagsbehandling,« siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

VK-regeringen vil også arbejde for, at borgere og virksomheder fremover kan ansøge digitalt om en byggetilladelse.

Opgørelsen viser, at der fortsat er store forskelle mellem landets 98 kommuner. De mest effektive er i stand til at afslutte byggesager inden for gennemsnitligt to-tre uger, mens andre kommuner bruger to-tre måneder.

Bedre brugsvand På trods af at vi i mange år har været klar over faren for legionær syge udføres mange brugsvandsanlæg stadig ikke tilstrækkeligt sikret mod legionella og andre bakterier. Der er mange steder det kan gå galt, også efter ibrugtagning. Derfor afholder BYG-ERFA et seminar om brugsvandsanlæg, hvor både drift, vedligehold og nyanlæg gennemgås.

BYG-ERFA seminaret »Bedre brugsvandsanlæg« afholdes d. 1. februar i København. Temaerne for oplæggene er: bakterievækst, brugskvalitet, cirkulation, installationer, komponenter, korrosion, levetid, materialer Pris 2000,- kr, 1650,- kr. for BYG-ERFAs abonnenter. Alle seminardeltagere får udleveret temamappen »Brugsvand«.

Virksomheder mangler viden Videnskabsministeren vil have mere viden ud til virksomhederne. Men broen mellem de kloge hoveder og erhvervslivet hedder GTS, og dem er der heller ikke så mange, der kender. »Min primære interesse er, at den investering, vi som samfund gør i viden, den skal vi have ud i de små og mellemstore virksomheder og have omsat til nye produkter og nye processor – og til vækst,« siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ril Erhvervsbladet. Hun behøver ikke betænkningstid, når hun skal forklare, hvad der er den største barriere for, at vækstlaget af små og mellemstore virksomheder kommer med på innovationsvognen: Viden! Forskningsinstitutionerne har den. Virksomheder mangler den. Og broen imellem dem hedder GTS – de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, der siden 2005 årligt har fået flere hundrede millioner kroner for at bringe den nyeste viden ud til de små og mellemstore virksomheder, så de kan realisere noget af det enorme vækstpotentiale, alle er enige om, at de besidder.

Men stadig er det kun hver femte virksomhed, der har hørt om GTS, viser en ny undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Og kendskabet er endda formindsket siden 2006.

Den enkle måde at tjekke temperaturen på er »håndprøven«, men den mest sikre og korrekte metode til kontrol af udløbstemperatur udføres med et hurtigt elektronisk termometer, som er ført op i selve armaturet efter demontering af perlator.

Metal-virksomheder vil ansætte flere næste år Flere metalvirksomheder gør sig nu klar til at ansætte nye medarbejdere i 2011. Og de skal især blandt metal-virksomheder og underleverandører med eksport til Tyskland og Sverige. Det er også dem, der venter mest aktivitet og bedre indtjening i det nye år.

Det viser de seneste konjunkturtal fra Maskin- og Metalindustrien under Dansk Industri. Sektoren beskæftiger 150.000 medarbejdere og omsætter for 200 mia. kr.

Tallene viser samtidig, at de hjemmarkedsorienterede maskinog metalvirksomheder fortsat har det svært. De ser mest pessimistisk på fremtiden.

DS-bladet nr. 1 2011 | 21

drift og Strategi

”

Bare dét, at vi fik sat fokus på problemerne, har betydet, at vi har fået luset det værste dobbeltarbejde væk.

22 | DS-bladet nr. 1 2011

”

drift og Strategi

Med andre øjne VVS-manden, Tom Johansen, tør lade eksterne konsulenter kigge ind på sit firma.

Det kom der noget godt ud af, for de vendte tilbage med helt nye ideer.

Tom Johansen er ærligheden selv. Og så ejer han Urhøj Smedje Aps. Et 25 mand stort VVS-firma med speciale i jordvarmeanlæg. Ærligheden kommer ind i billedet, da han kontaktede DS Håndværk og Industri for halvandet år siden. »Jeg gik og tumlede med nogle forskellige projekter, og der var nogle konkrete ting, jeg gerne ville. Helt ærligt, så ringede jeg til DS og spurgte: Hvordan kan jeg få nogle penge til det,« smiler Tom Johansen lidt genert.

Han kan selv høre, at det var lige friskt nok, men ikke desto mindre så blev spørgsmålet startskuddet på en masse møder, analyser og sparring. Alt sammen til fordel for firmaet.

Mødet med Væksthus Sjælland I den anden ende af røret sad nemlig regionskonsulent i DS Håndværk og Industri, Steen Hoeck Klausen, og han lyttede til de tanker, Tom havde.

Tom Johansen fortalte ham blandt andet, at han ønskede sig et nyt it-system. »Vi opdagede, at vi sad og skrev de samme oplysninger ind syv forskellige steder. Når kunden blev oprettet som kunde, når han fik et sagskort, når montøren blev hidkaldt, når faktura skulle oprettes og så videre,« remser Tom Johansen op. »Jeg ønsker mig et system, hvor det hele kan tale sammen. Når montørerne skriver deres arbejdssedler i bilen, skal de blot scanne dem ind, og så overtager kontorfolkene herhjemme,« siger han.

Steen Hoeck Klausen var ikke i tvivl: »Det lyder som et projekt for Væksthus Sjælland«. Så i slutningen af 2009 trådte Steen Hoeck Klausen, og vækstkonsulent Torben Kristensen fra Væksthus Sjælland, ind ad døren.

Et nyt it-system er ét af Tom Johansens fremtidsønsker. Et system, hvor oplysningerne kun skal skrives ind en gang og som kan scanne montørernes arbejdssedler i bilen.

DS-bladet nr. 1 2011 | 23

drift og Strategi

”

Hvis man ikke har en dialog, så er man bare en idiot.

Derfor taler vi meget om, hvordan vi gør tingene her i firmaet.

En øjenåbner I begyndelsen af 2010 gik konsulenterne i gang, og de har blandt interviewet hver enkelt medarbejder i administrationen. »Bare dét, at vi fik sat fokus på problemerne, har betydet, at vi har fået luset det værste dobbeltarbejde væk,« fortæller Tom Johansen.

Antallet af møder og mandetimer, der blev skudt ind i projektet, har efter Tom Johansens mening stået 100 procent mål med udbyttet. Hver kontormedarbejder har i gennemsnit brugt tre timer. Tom Johansen selv og et par medarbejdere har hver brugt cirka 25 timer. Alt i alt omkring 100 mandetimer fordelt på 1. halvår af 2010. »Det har været det hele værd, jeg har fået en øjenåbner, for konsulenterne så nogle ting, som jeg ikke selv så. Samtidig har både Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri et netværk og ved, hvem vi kan trække på,« siger Tom Johansen.

Krisen kradser Analysen omkring IT-behovet er nu færdig. Og Urhøj Smedje Aps og Tom Johansen er klar til næste skridt. »Vi ved, hvilket system, vi gerne vil have, men vores økonomi er ikke til det lige nu. Det er møgirriterende, for systemet kan betyde, at vi kan tjene flere penge, så det bider sig selv i halen,« fortæller han.

Det er finanskrisen, der banker på – også i et veldrevet firma som Tom Johansens. »Vi har mange landbrugskunder, der har været hårdt ramt. Der er masser af kunder, der gerne vil have tilbud, men folk har ikke pengene, og vi kan ikke konkurrere med de store energiselskaber, der kan tilbyde lånefinansiering. Det kan vi slet ikke kaste os ud i,« siger Tom Johansen.

I løbet af tre år har Urhøj Smedje Aps fordoblet antallet af de tilbud, firmaet hvert år afgiver. I 2010 udarbejdede de i alt 700 tilbud. »Vi bruger rigtig mange penge på det. Vi holder tema-aftener for at fortælle om os selv, vi kører rundt på Sjælland til forsamlingshuse og idrætshaller. Det er ikke for at klage, men vi skal kæmpe noget mere, og det er hårdt,« fortæller Tom Johansen.

Google for VVS-folk Tom Johansens bekendtskab med DS Håndværk og Industri begyndte helt tilfældigt, da en kammerat rådede ham til at blive medlem.

24 | DS-bladet nr. 1 2011

”

»Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Det er ret kendetegnende ved medlemmer af DS Håndværk og Industri. Vi betaler nogle penge, men ved ikke, hvad systemet kan«.

Men det ved Urhøj Smedje Aps i dag. »Vi bruger DS Håndværk og Industri som Google indenfor vores branche. De ved, hvordan vi skal forholde os til ny lovgivning. De har nogle dygtige eksperter, og så er der ingen grund til, at vi skal sidde og slå det hele op,« siger Tom Johansen.

Kurser DS Håndværk og Industri tilbyder også medlemmerne en lang række kurser. Tom Johansen deltog som nystartet i et kursus for kommende virksomhedsejere. Siden har han også været på lederkursus. »Det har været rigtig givtigt for ingen har lært mig at være leder, og man kan ikke stå i lære som selvstændig. For mit vedkommende fylder det rent faglige med VVS mindre og mindre, nu har jeg med mennesker at gøre«.

Tom Johansen har valgt en åben ledelsesstil. »Hvis man ikke har en dialog, så er man bare en idiot. Derfor taler vi meget om, hvordan vi gør tingene her i firmaet. Det kan godt være svært for nye medarbejdere, når vi på et morgenmøde fremlægger regnskabstal og ris og ros. Det handler ikke om at pege fingre, men om at blive bedre. Hvis en medarbejder har brugt for meget tid på en opgave, skal vi analysere, om sælgeren har sat for lidt tid af,« fortæller Tom. Modspil Derfor har Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri også været med til et andet projekt. Nemlig at skrive en udførlig medarbejderhåndbog, der ridser firmaets mål og profil op, så ingen medarbejdere er i tvivl om, hvilken vej firmaet skal. »Det skal være sjovt at gå på arbejde, det lyder som en floskel, men her mener vi det. Det er ikke lyserød Morten Korch hver dag, vi diskuterer meget, og jeg får også skideballer. Men det kan jeg godt lide. Det er vigtigt, at medarbejderne tør sige noget til mig og give modspil,« siger Tom Johansen.

Der er den igen, ærligheden. Den samme ærlighed, der gør, at Tom Johansen ikke er så vild med at tale om, at Urhøj Smedje Aps i 2009 blev udnævnt til Gazelle-virksomhed, og at han netop er blevet udnævnt til Årets Erhvervsmand af den lokale erhvervsforening.

drift og Strategi

”

Der er masser af kunder, der gerne vil have tilbud, men folk har ikke pengene, og vi kan ikke konkurrere med de store energiselskaber, der kan tilbyde lånefinansiering.

Tom og sekretær Malene Bundgaard: Medarbejderne og ejerleder Tom Johansen taler åbent om målene for Urhøj Smedje Aps. I samarbejde med Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri har de skrevet en udførlig medarbejderhåndbog.

»Ja, det er da nogen pæne titler. Men det får jeg altså ikke smør på brødet af,« siger Tom Johansen.

Han er ærlig. For drømmene går i en anden retning. Han håber, at 2011 bliver det år, hvor han får udbygget it-systemet og får en videnpilot ind i Urhøj Smedje Aps.

”

• Urhøj Smedje Aps er Sjællands største firma indenfor jordvarme. Firmaet står for godt 13 procent af alle installationer af anlæg på Sjælland • 25 medarbejdere • Hovedsæde i Gørlev og afdeling i Kalundborg • Stiftet i 1999 Læs mere på www.urhoj.dk

DS-bladet nr. 1 2011 | 25

Pension

Vi vidste, at det var vigtigt for Hans, at han havde et arbejde at stå op til, så derfor har vi en rigtig god ordning både for os og ham.

26 | DS-bladet nr. 1 2011

Pension

Engagement gav pote Virksomhedens viden om pensionsreglerne sikrede medarbejder økonomisk støtte, da han fik konstateret sclerose.

Det sker desværre, at en alvorlig sygdom spænder ben for arbejdslivet. Og alt for mange kender ikke til de muligheder, der er for økonomisk hjælp gennem deres pensionsselskab.

Det var heldigvis ikke tilfældet for Hans Kristian Hvid Jørgensen og Plan Trapper i Herning. Takket være et stort engagement fra ikke mindst bogholder og medejer Doris Larsen fik Hans den økonomiske støtte, han havde krav på, og som jo faldet på et tørt sted, når livet pludselig tager en uventet drejning.

Hans er uddannet klejnsmed og havde arbejdet 19 år hos Plan Trapper, da han blev syg. I en længere periode gik det stille og roligt ned ad bakke med helbredet, den ene lægeundersøgelse tog den anden, og det blev stadigt sværere for Hans at passe sit job. Sidst i 2008 blev han afskediget som en led i en større runde i virksomheden – altså ikke fordi han var syg, men fordi der ikke var arbejde til ham. Og 3 dage efter afskedigelsen kom diagnosen så endelig – Hans har sclerose.

Men så går tingene heldigvis stærkt. Direktør Jimmy Larsen tager allerede dagen efter fat i kommunen, for Plan Trapper vil gerne beholde Hans, hvis der kan findes en god ordning. Og kommunen arbejder rigtigt hurtigt – sagsbehandlingstiden er så kort, at både Jimmy og Hans er imponerede.

Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS Håndværk & Industri

Jimmy Larsen: »Vi ville – og vil – jo gerne behandle en mangeårig god og loyal medarbejder på en værdig måde. Vi ville ikke smide Hans ud, bare fordi han var blevet syg«.

Så inden han reelt var holdt op, var Hans blevet ansat igen i et fleksjob. Arbejdstiden er ca. 5 timer om dagen, kommunen betaler 2/3 af lønnen og virksomheden den sidste 1/3. Kommunen har herudover betalt et hæve-sænke-bord, som giver en bedre arbejdsstilling.

Og så til det med pengene. Sygehuset gjorde tidligt i forløbet opmærksom på muligheden for at få penge fra pensionsselskabet gennem forsikringen for kritisk sygdom, så dér fik Hans 50.000 kr. Hans blev selv opmærksom på, at der herudover var mulighed for at få en såkaldt invalidesum ved tabt erhvervsevne, men hans fagforeningen sagde i første omgang, at det ikke var muligt, fordi Hans havde fået fleksjob.

Men så tog Doris Larsen fat, for hun havde sat sig ind i reglerne og mulighederne hos Industriens Pension og kontaktede fagforeningen igen.

Doris Larsen: »Det overraskede mig, at fagforeningen ikke vidste noget, men det er nok det samme i mange virksomheder.

Men vi betaler jo ind til det, og så skal vi

Plan Trapper Jimmy Larsen startede virksomheden op i 1987 sammen med hustruen Doris efter 13 år på en anden trappefabrik. I dag er to sønner også med i virksomheden.

Plan Trapper har 15 ansatte– normalen er 25, men også her har krisen kradset hårdt.

DS-bladet nr. 1 2011 | 27

Pension

Hans er uddannet klejnsmed og havde arbejdet 19 år hos Plan Trapper, da han blev syg.

28 | DS-bladet nr. 1 2011

Din lagerførende systemudbyder jo også udnytte de muligheder og rettigheder, vores medarbejdere har.« Og Doris havde ret, og Hans fik 100.000 kr.

Pengene kom med det samme og blev brugt til at renovere huset og købe ny bil, der er bedre egnet, når »bentøjet« ikke er så stærkt mere.

Jimmy Larsen: »Vi vidste, at det var vigtigt for Hans, at han havde et arbejde at stå op til, så derfor har vi en rigtig god ordning både for os og ham. Men vi gør det jo ikke kun for Hans’ blå øjnes skyld, vi er især i denne tid nødt til at være lidt kyniske. Han skal også fremover kunne tjene sin løn hjem til virksomheden.« Hans: »Ifølge kontrakten skal jeg egentligt bare stå og svejse og slibe på ét sted, men sådan fungerer det jo ikke i hverdagen. Jeg vil jo gerne passe mit job ordentligt, og derfor går jeg mere rundt.

Og det gør det selvfølgeligt lidt svært at holde tempoet.« Det sidste ½ år er Hans blevet stadigt dårligere gående. Så spørgsmålet er, hvor længe den nuværende ordning kan blive ved.

Næste skridt er en form for skånejob, hvor han ud over en invalidepension får en mindre timeløn fra virksomheden i de timer, han arbejder.

- Et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper Frithængende eller til indbygning

Neotherm® strålevarmepaneler (vand) Nu 3 typer: Lightstrips, KVS og ECO

Kritisk sygdom hos Industriens Pension Du kan søge en udbetaling, hvis du får visse kritiske sygdomme, inden du fylder 67 år. Udbetalingen er 100.000 kr. skattefrit, og beløbet udbetales kun én gang.

Du kan ændre forsikringens størrelse. Du kan vælge mellem 0 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. og 150.000 kr.

Fremover vil de fleste kritisk syge automatisk få besked om, at de skal huske at kontakte deres forsikringsselskab. Forsikringsselskaberne giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, der har en forsikring ved kritisk sygdom. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret, og sender et brev til de patienter, der har en forsikring. i brevet er der et telefonnummer til patientens forsikringsselskab og en opfordring til at ringe.

Invalidesum hos Industriens Pension hvis du varigt mister mindst 50 % af din erhvervsevne, inden du fylder 60 år, kan du få en invalidesum, som er en skattefri engangsudbetaling på 100.000 kr. Du må gerne fortsætte med at arbejde, for eksempel i fleksjob, selv om du får udbetalt invalidesum.

Du kan selv ændre størrelsen på invalidesummen. Du kan vælge mellem 100.000 kr. og 150.000 kr.

Læs mere på http://www.industrienspension.dk/

NeoTherm® Varmeventilatorer 5-60 kW

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk DS-bladet nr. 1 2011 | 29

EKSPORT

Eksportinteresseret? »Follow the money«!

Små og mellemstore virksomheder med eksportplaner bør kaste et grundigt blik på den generelle økonomiske udvikling på hvert eksportmarked. Sådan er budskabet fra Håndværksrådets cheføkonom, der her beskriver en række af Danmarks nuværende og kommende hovedmarkeder.

Af Frederik Faurby Håndværksrådet

30 | DS-bladet nr. 1 2011

EKSPORT

Trods den verdensomspændende krise har svensk økonomi på det seneste udviklet sig relativt fint. Så sent som i september måned vurderede Konjunkturinstituttet i Sverige, at den økonomiske vækst i år vil blive over 4 pct. »Sverige trodser faktisk krisen på misundelsesværdig vis, og det er godt nyt for de mange danske eksportvirksomheder, som afsætter varer til Broderlandet. Samtidig har den svenske krone genvundet noget af sin fordums styrke. Det giver svenske forbrugere og virksomheder en længe savnet købekraft, og de«, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

»Der er ingen tvivl om at et markant løft i den svenske økonomi især vil gavne danske eksportvirksomheder, som har en lang tradition for at afsætte varer over Sundet«,, siger Jacob Thiel.

Kraftig eksportvækst Eksportstatistikkerne viser tydeligt, at de seneste års eksport til Sverige ikke har været en dans på roser. Heldigvis vil fremtiden bringe en helt anderledes tal, og allerede i år har vi mærket et ganske pænt løft.

Den danske vareeksport til Sverige er vokset med 10 pct. i de første 9 måneder af 2010, og det forventes, at eksport-vækstraten for 2010 bliver endnu højere. »De nye tal for væksten i Sverige viser, at svensk økonomi spurter frem, og det momentum skal danske virksomheder udnytte. De historiske erfaringer er gode, for eksportvirksomhederne i Danmark har traditionelt set haft et godt tag i det svenske marked,«

Stærkere krone Siden marts 2009 er den svenske valuta over for danske kroner blevet 25 pct. mere værd. Derudover viser helt nye undersøgelser, at svenske virksomheder og forbrugere er blevet langt mere positive i deres syn på økonomien.

Som ét(evt. af forkortet), de vigtigste for Notattitel evt.markeder dato dansk eksport er det ikke uden betydning, at efterspørgslen i Sverige er på vej op – også set i lyset af det bratte fald i eksporten til Sverige under krisen.

Eksporten til Sverige, (sæsonkorrigeret) 9 8 Eksport, mia. kr.

»Follow the money«. Det kendte råd, der fik Watergate-skandalen til at rulle, er også en god, konkret rettesnor for små og mellemstore virksomheders eksportindsats. Selvom mange små og mellemstore danske virksomheder har en unik evne til at finde lukrative nicher på såkaldt »svære markeder«, kan det altid svare sig at kaste et kritisk blik på de generelle tendenser for eksportmarkederne. Især hvis man planlægger længerevarende eksportforløb. Derfor har Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel rettet søgelyset mod de generelle tendenser på i alt fem vigtige markeder for små og mellemstore eksportører.

De følgende artikler giver et billede af de generelle økonomiske tendenser på tre af Danmarks meget forskellige »gamle« markeder, Norge, Sverige og Kina. Samtidig kan du som læser få et indtryk af, hvordan Danmarks eksport til de tre markeder har udviklet sig i løbet af krisen og hvor, det bærer hen de kommende år.

Samtidig kan du få et indtryk af, hvad to af de fire såkaldte BRIKlande, den sydamerikanske supermagt Brasilien og »det nye Rusland«, har at byde på for Danmarks små og mellemstore eksportører.

Svensk eksport-drop snart indhentet

7 6 5 4 3 2 2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

2005M01

2004M01

2003M01

2002M01

2001M01

2000M01

1999M01

1998M01

1997M01

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

År, måned

Note: Eksporten, ekskl. skibe og fly

DS-bladet nr. 1 2011 | 31

(Globalt Udsyn – Kina) Vækstmiraklet fortsætter i øst

EKSPORT Notattitel (evt. forkortet), evt. dato

”Intet tyder på at eksportvæksten til Kina kommer i fare på den korte bane. Også i 2011 vil danske virksomheder mærke kinesiske forbrugere og virksomheders stigende appetit efter vestlige produkter. Kunsten som SMV’er bliver at komme med”, siger Jacob Thiel.

Vækstmiraklet fortsætter i øst Det kinesiske vækst-tog har buldret af sted har vendt op og ned på det økonomiske i en årrække og virker nærmest upåvirket verdenshierarki. Det mærker vi i Danmark til Kina, af den verdensomspændende krise.Eksporten Kina som både stærk priskonkurrence og – helhar længe haft tilnavnet »verdens (sæsonkorrigeret) værkdigvis for det – voksende efterspørgsel efsted«, og de hurtigt snurrende samlebånd ter danske eksportvarer.

Figur 1

2 1,8 Eksport, mia. kr.

1,6 1,4 1,2 1 0,8

0,6 (evt. forkortet), evt. dato Notattitel 0,4 0,2 0

2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

2005M01

2004M01

2003M01

2002M01

2001M01

2000M01

1999M01

1998M01

1997M01

”Det er i det hele taget svært at bevare pessimismen, hvis man som dansk virksomhed afsætter produkter til fjeldlandet. Norge står til en pæn økonomisk vækst i de kommende år. Det skyldes ikke mindst en stærkere global vækst, som vil trække olieprisen op, sammen med fortsat høj vækst i privatforbruget og en stigning i de År, måned private investeringer”, siger Statistik cheføkonom Jacob Thiel.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Note: Eksporten, ekskl. skibe og fly

Når det regn er på præsten…

Efterspørgslen i olieøkonomien er fortsat høj, og dertil kommer, at Norge næppe kommer til at opleve modvind fra finanspolitiske stramninger i tiden fremover. Det (Globalt Udsyn – Norge) samme kan man næppe sige om Danmark, men når det regner på præsten, drypper det somøkonomi bekendt er påvelsignet degnen. af olien Norsk ”Norges olie og den stærke købekraft vil indirekte danske underleverandører Norsk økonomi økonomiereretetkapitel kapitel det komme mærker defra danske virksomheder, forfor sigsig selv,selv, og og gode erfaringer samhandlen med Norge,der og eksportører til gode”, siger Jacob Thiel. leverer til det sultne marked. Norges appetit på import skyldes ikke mindst de store

»Den nye udvikling påvirker selvfølgelig også Danmark, og vi mærker i stigende grad den øgede efterspørgsel fra det store land i Øst. Her taler vi heldigvis ikke kun Danfoss, Vestas og Novo Nordisk, selvom de store koncerner dominerer. Mange SMV’er eksporterer direkte eller indirekte til Kina, og det er et godt marked at sigte efter, hvis man skal dømme ud fra prognoserne for landet«, siger Jacob Thiel.

Ifølge handelsstatistikkerne er Kinaeksporten i de første 9 måneder af 2010 øget med næsten 15 pct. i forhold til samme periode i 2009, og for i år som helhed forventes en vækst i nærheden af 20 pct. ! »Intet tyder på at eksportvæksten til Kina kommer i fare på den korte bane. Også i 2011 vil danske virksomheder mærke kinesiske forbrugere og virksomheders stigende appetit efter vestlige produkter.

Kunsten som SMV’er bliver at komme med«, siger Jacob Thiel.

Norsk økonomi er velsignet af olien

met tilbage på sporet, og for både 2010 og 2011 ventes pæne vækstrater, når det gælder dansk eksport til Norge. »Det er i det hele taget svært at bevare pessimismen, hvis man som dansk virksomhed afsætter produkter til fjeldlandet. Norge står til en pæn økonomisk vækst i de komikke har forhindret et dyk i eksporten sidste år. Vareeksporten er imidlertid kommet mende år. Det skyldes ikke mindst en stærtilbage3,5på sporet, og for både 2010 og 2011 ventes pæne vækstrater, når det gælder kere global vækst, som vil trække olieprisen dansk eksport til Norge. op, sammen med fortsat høj vækst i privat3 forbruget og en stigning i de private investeringer«, siger cheføkonom Jacob Thiel.

Eksport, mia. kr.

det mærker de danske virksomheder, der lehvor eksporten er langt større end importen. forekomster af olie,marked. som igennem en årrække har forgyldt nordmændene. verer til det sultne Norges appetit Håndværksrådets cheføkonomDanmark peger doghar Figur 1erfaringer fra samhandlen med Norge, hvor eksporten er langt større end gode på import skyldes ikke mindst de store forepå, at selv en stærk købekraft i aftagerlanimporten. komster af olie, som igennem en årrække detNorge, ikke har forhindret et dyk i eksporten Eksporten til har forgyldt nordmændene. Danmark har sidste år. Vareeksporten er imidlertid kom(sæsonkorrigeret) Håndværksrådets cheføkonom peger dog på, at selv en stærk købekraft i aftagerlandet

2,5 2 1,5 1 2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

År, måned

2005M01

2004M01

32 | DS-bladet nr. 1 2011

2003M01

Note: Eksporten, ekskl. skibe og fly

2002M01

2001M01

2000M01

1999M01

1998M01

1997M01

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Når det regner på præsten…

Efterspørgslen i olieøkonomien er fortsat høj, og dertil kommer, at Norge næppe kommer til at opleve modvind fra finanspolitiske stramninger i tiden fremover. Det samme kan man næppe sige om Danmark, men når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. »Norges olie og den stærke købekraft vil indirekte komme danske underleverandører og eksportører til gode«, siger Jacob Thiel.

EKSPORT

De store nye markeder: Brasilien og Rusland Den voksende økonomiske aktivitet i Rusland vil blive et særdeles lukrativt marked, spår en række eksperter.

Af Frederik Faurby Håndværksrådet

To markeder, som danske virksomheder traditionelt ikke er så stærke på, bliver spået en fremtid som økonomiske supermagter. Det er de to første af de såkaldte BRIK-lande – Brasilien og Rusland – og selvom danske eksportvirksomheder i dag ikke står alt for stærkt på netop de markeder, er der meget at hente. Desværre skal der anderledes offensive taktikker til for at komme ind på især det russiske marked, end danske virksomheder hidtil har lagt for dagen. »En del større danske virksomheder er selvfølgelig blevet meget opmærksomme BRIK-landene. Risikoen er, at vi kommer for sent ind på markederne og får meget svært ved at få et sikkert fodfæste. Og det gælder især små og mellemstore virksomheder, der er nødt til at bruge andre taktikker end de store danske koncerner,« siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

nu indhentet det »tabte«, forklarer Jacob Thiel: »Alle forventer, at Brasilien bliver et mere vigtigt marked for danske virksomheder i fremtiden, og derfor er det selvfølgelig også væsentligt at små og mellemstore virksomheder udnytter de nye muligheder på det brasilianske marked”, siger han.

Rusland er jokeren i spillet I lighed med de andre EU-lande har også Danmark oplevet et voldsomt fald i eksporten til Rusland under krisen, men man kan nu se de første stærke tegn på, at krisen er ved at være overstået for Ruslands vedkommende. Jacob Thiel baserer bl.a.

sin forudsigelse på de stadigt voksende udlån til russiske virksomheder og forbrugere. »Desværre har de danske virksomheder et relativt svagere fodfæste på det russiske marked end en del andre europæiske virksomheder. Udviklingen i bankudlånet til virksomheder og forbrugere i Rusland har stor betydning for vækstskabelsen, og næste år ventes en kraftig vækst i bankudlånet – hvilket vil påvirke investerings- og forbrugslysten positivt«, siger Jacob Thiel.

Derfor peger han – og mange andre økonomer verden over – på, at den voksende økonomiske aktivitet i Rusland vil blive et særdeles lukrativt marked.

Brasilien er kommet frem på banen Brasilien har i de seneste år undergået en stor forandring og er blevet en mere betydelig økonomisk spiller på verdensplan og helt dominerende i sin egen region. De foregående år har det store land på det sydamerikanske kontinent haft høj økonomisk vækst og også i 2011 ventes væksten at blive pæn – over 4 pct. – Trods den næsten globale krise. Og det går fremad for de danske eksportører, siger Håndværksrådets cheføkonom.

Trods et stort dyk i eksporten til Brasilien i 2009, så er dansk eksport virkelig kommet tilbage på sporet og har allerede DS-bladet nr. 1 2011 | 33

eKSPOrT

eksport: Små firmaer skal længere ud De små virksomheder har fået gang i eksporten, men vælger at blive inden for EU’s grænser frem for at begive sig ud i vækstmarkederne i Asien og Sydamerika, viser en intern undersøgelse bestilt af Udenrigsministeriet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fortsætter eksportiveren blandt de mindste, kan det give et tiltrængt løft til dansk økonomi. Dog risikerer man med sit geografiske fokus at misse væksteventyret i lande som Kina og Brasilien.

Danske virksomheder med mindre end 50 ansatte og mindre end 75 mio. kroner i omsætning eksporterede 17 procent mere i 2009, end de gjorde i 2002. En eksportstigning hos de små virksomheder vil hjælpe dansk økonomi, som skal hente næsten halvdelen af sin vækst fra salg til udlandet i de kommende år, viser beregninger fra Finansministeriet.

”

Siden sidst …

Udfordringerne hober sig op for den nye Di-direktør, der både skal tackle et splittet Di, sætte dagsorden for vækst i Danmark, lære at kommunikere med offentligheden og holde styr på et byggeri i milliardklassen. Det bliver en kolossal udfordring at holde Di samlet.« Berlingske Nyhedsmagasin om DIs nye adm. direktør Karsten Dybvad. »For mig at se må Tre-FOr og andre forsyningsselskaber se de seneste måneders debat som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at der både blandt politikerne, i erhvervslivet og hos forbrugerne ikke er enighed i den valgte forretningsstrategi. At de måske skulle gøre som skomageren og blive ved deres læst og lade de (rigtigt) private virksomheder tage sig af de kommercielle aktiviteter.« Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, om det jyske energiselskab Tre-Fors aggressive forretningsstrategi. På www.ds-net.dk »Trods to års finanskrise sidder man stadig med fornemmelsen af, at lobbyisterne i Finansrådet tror, at bankerne kan få lydhørhed for deres politiske synspunkter blot ved at tale til offentligheden frem for at tale med offentligheden.« Niels Lunde, erhvervskommentator, om manglende selverkendelse, selvkritik og nytænkning i Finansrådet, bankernes interesseorganisation, efter rådets årsmøde i december. I Politiken.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

34 | DS-bladet nr. 1 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Leverandører til vind – søges

Informationsmøde om projektet 13. januar 2010 kl. 14.00 Esbjerg.

Danske virksomheder kæmper benhårdt for at beholde deres førerposition– i et vindmarked, hvor konkurrencen øges dag og dag. Tendensen er klar: prisen og leveringstiden skal ned, mens kvalitet og sikkerhed skal helt i top.

Januar 2011 • Udvælgelse af 15 pilotvirksomheder • Interview af virksomheder • Udarbejdelse strategisk profil af hver virksomhed

Det stiller store krav til underleverandørerne om at omstille sig til de nye tider vindmarked. Derfor deltager DS Håndværk & Industri aktivt i Projektet Offshore Vind – som skal udvikle konkurrenceevnen for nye og eksisterende virksomheder inden for vindmarked.

Vi søger 15 virksomheder, der har mod på at udvikle deres virksomhed til 2020-vindmarkedet Vi sætte fokus på nye forretningsmodeller, udviklingstendenser i markedet kompetencebehov, værdikæden – samt giver dig analyser og værkstøjer der kan udvikle virksomheden.

Læs mere på www.ds-net.dk eller www.energipaahavet.dk

Februar 2011 – april 2011: Netværksmøder med fokus på • Strategisk udvikling • Projektledelse • Forsyningskædeledelse Maj 2011: Matchmaking – præsentation af potentielle udviklingsprojekter

Eller hør nærmere ved

Evt. deltagelse i udviklingsprojekter

Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri 66173333 – skl@ds-net.dk

August 2011 og fremad: Gennemførelse af konkrete udviklingsprojekter

Projektleder Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet 65501512 – som@sam.sdu.dk

Støtte fra relevante partnere (Force Technologies, Teknologisk institut, organisationer mv.)

Andre partner er bl.a. i projektet:

A2SEA

Tilbud om gennemførelse af forskellige analyser i virksomhederne (kundeanalyser, medarbejderanalyser og leverandøranalyser)

Navne Nyt

Dødsfald Smedemester og direktør Mogens Markussen, tidligere Smedefirmaet Nima i Fårevejle, døde den 28. november, 65 år.

Mogens Markussen er kendt blandt mange mennesker i Odsherred, gennem sit virke som smedemester for NIMA, som han drev sammen med sin kone Jette Markussen gennem næsten 40 år. Samt for sit engagement i Dansk Smedemesterforening, Konservativ vælgerforening, Rotary samt flere andre lokale foreninger.

Mogens var altid meget engageret i de ting, han troede på, og han har sat sit aftryk mange steder.

Mogens Markussen var oprindelig ansat hos NKT i Asnæs som indkøber. I fritiden fremstillede han specielle dele til NKT. Han blev ret hurtigt opfordret til at starte egen virksomhed med garanteret levering til sin tidligere arbejdsplads. I 1973 startede han virksomheden sammen med en anden medarbejder fra NKT. Mogens og Jette Markussen overtog imidlertid selv virksomheden efter kun et år, og de havde herefter et perfekt samarbejde, hvor Mogens stod for produktionen, og Jette klarede det administrative.

NKT blev en rigtig god kunde, som man leverede til stort set frem til NIMAS salg og ophør i 2006. Mogens specialiserede sig på et tidspunkt i fremstilling af emhætter i kobber, messing, og rustfrit stål, og det var en produktion firmaet blev kendt for ikke mindst i USA og Sve-

rige, der var de to lande, der eksporteredes mest til.

Emhætterne blev et kerneområde i produktionen, og kunderne – f.eks. arkitekter og designere – fik fremstillet emhætter, der passede lige nøjagtig til et bestemt køkkenmiljø. Nima leverede til rigtig mange berømtheder. Nævnes kan f.eks.

Elton John og bokseren Evander Holyfield.

Mogens var i en årrække formand for Nordvestsjællands Smedemesterforening, og han blev senere indvalgt i bestyrelsen for DS-bladet i Odense og var i en årrække også formand for dets bestyrelse.

Mogens var ordholdende, en stilfærdig og sær­deles pålidelig samarbejdspartner, der altid kunne overskue og tage bestik af en situation – og dernæst omgående tage en beslutning, når det var påkrævet. Det var altid et privilegium at arbejde sammen med og være sammen med Mogens.

Mogens fik i år 2000 under en rejse i Kina symptomer på en cancersygdom.

Det tog nogen tid at finde årsagen, men efter en vellykket operation på Herlev i 2001, gik sygdommen i ro. I 2007 fik Mogens imidlertid igen konstateret cancer i bugspytkirtelen. Det danske sundhedsvæsen kunne ikke gøre mere, og Mogens valgte derfor to gange at tage til Kina for yderligere behandling på Tianjin Cancerhospital. Det gav ham yderligere tre år.

Mogens berettede bl.a. i medierne om si-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 36 | DS-bladet nr. 1 2011

Mogens Markussen.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

ne erfaringer med både det danske og kinesiske sundhedsvæsen.

Mogens Markussen var ud af en gammel smedeslægt, hvor både hans far og farfar var smede. Han efterlader sin hustru Jette Marcussen, en datter, en søn, der også er uddannet smed, fire børnebørn og sin mor.

Begravelsen fandt sted fredag den 3. december 2010 fra Fårevejle Kirke.

Ulrik Schrøder Fhv. chefredaktør, DS-bladet

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

ed A/S 1,75x

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen Logo omfattet af rabataftalen med DS 0,75x Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de H. Nielssons Maskinfabrik A/S må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone Egensevej 48, 200.

4840 Nr. Alslev

engives logoet i den definerede – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54S/H 43logo 11version 05 Fax. 54 43 11 30

inPro Medium

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Logoversioner Logo P200

8-69

45-149

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

EDB

Generationsskifte

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

husk optagelse i

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 1 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

38 | DS-bladet nr. 1 2011

Malerkabiner

Olietågeudskillere REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rørbæringer

Svejseudsugning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk Strålevarme www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Helge Frandsen A/S CELSIUS Svejsning af rør, Ø 40-500 mm VEST 7568 8033.

Fremstilling af bøjninger, max 315 mm ØST 4585 3611 Tanke og specialopgaver.

E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi CELSIUS tromlebelægning - cevron bånd 360 - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 1 2011 | 39

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

bladet ...dækker årets største begivenhed i

VVS-BRANCHEN

Som optakt til udstillingen udkommer DS-bladet den 30. marts 2011 med aktuelle nyheder i og om branchen og med omtale af messen.

Reserver plads til Deres annonce Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 ltmedia@email.dk Sidste frist for annoncemateriale den 14. marts 2011.

De er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof til Redaktør Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV eller ole@ds-net.dk senest den 14. marts 2011

ISSN 1602-7213

den 13.-15. april 2011

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

VVS MESSEN i Odense

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV