DS-bladet nr.1, 2012

4. januar | 2012 I 103. årgang

bladet

90 års fødselsdag – og still going strong Ny serie: Hvad kan de gamle virksomheder?

Ny direktør for DS Håndværk & Industri »Vores kunder har opdraget os godt« Mødet med ministeren:

DS håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter

14-15

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

1

19-21 6-9

TEMA: Vi kan jo kun blive klogere Læs de spændende kurser

22-29

INDhoLD

3 Leder: Godt nytår 4 »Jeg tror, vi har fat i et guldæg« 5 et autoriseret skridt videre 6 Direktøren for det hele

10 12 13 14 16 18 19

ort nyt K oK 2012: Skal vi konkurrere, må det være på lige vilkår Fornem pris til foreningen for husstandsvindmøller Møde med ministeren får pil opad Med plads til forbedring Det opsøgende arbejde betaler sig Ny serie: »… og nu hænger jeg på den«

TEMA: 22 Få styr på administrationen

– og scor kassen 24 Man kan jo kun blive klogere 26 Vores mand i Polen!

30 Innovation: Med lidt hjælp udefra…

32 hallo det’ håndværksrådet 33 Jura: Kender du din ledelsesret?

34 Kom tættere på dine kunder 35 Besøg fra Bhutan 36 Sikr dig mod usikre kunder 37 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

2 | DS-bladet nr. 1 2012

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Dorthe Plechinger Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: dpl@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Johnny Anthon Wichmann

oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 2 2012 Udgivelse den 1. februar 2012.

Deadline den 16. januar 2012.

Nr. 3 2012 Udgivelse den 29. februar 2012.

Deadline den 13. februar 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDer

Godt nytår Først og fremmest vil jeg ønske et rigtig godt nytår til alle medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri og til alle vores samarbejdspartnere rundt om i landet.

DS Håndværk & Industri er en organisation, der har både kan og vil udvikling.

Også i 2011 ændrede økonomiske og politiske forhold og vilkår sig fundamentalt på mange områder, og jeg oplevede en fantastisk fælles indsats både politisk og i vores sekretariat for at sikre DS Håndværk & Industris overlevelse som en stærk arbejdsgiver- og brancheorganisation på lang sigt. Jeg er stolt af at sidde for bordenden for sådan en forening – tak for den fantastiske opbakning, I giver DS Håndværk & Industri.

Vi har haft mange eksterne politiske sager i år, hvor vi har gjort opmærksom på forhold, vi oplever som urimelige eller uheldige set med de små og mellemstore virksomheders øjne. Vi har i flere tilfælde henvendt os direkte til politikerne for at tale vores sag – ikke mindst i forbindelse med folketingsvalget og regeringsskiftet i efteråret. Jeg synes generelt, vores politikere reagerer positivt, og vi har også i flere tilfælde fået helt konkrete resultater med hjem til gavn for vores medlemsvirksomheder.

Den 1. december fik vi ny direktør. Efter en periode som konstitueret direktør var vi ikke i tvivl om at Jani Lykke Methmann kunne bestride jobbet, og både jeg og resten af Hovedbestyrelsen er sikre på, at vi har fundet den helt rigtige til denne vigtige post. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Jani i de forløbne måneder – hun har både et godt kendskab til DS Håndværk & Industri og vores medlemsvirksomheder og de strategiske evner, der er så vigtige for udviklingen af vores forening. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

Hvis vi skal se lidt frem, vil de kommende måneder i høj grad stå i overenskomstforhandlingernes tegn. Det bliver et spændende forår, og vi vil naturligvis gøre vores yderste for at få et resultat hjem, der er så godt som overhovedet muligt for vores medlemsvirksomheder.

I hverdagen vil vi naturligvis også være til stede – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Med andre ord: Også det kommende år ser ud til at blive et godt, nyt år!

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 1 2012 | 3

Nyheder

Af Dorthe Plechinger

»Jeg tror, vi har fat i et guldæg« Der er både store penge og stort perspektiv i polering: Hos Polerteknik ApS har man netop fået en bevilling igennem på 7 millioner kroner fra Højteknologirådet til at arbejde med en unik overfladebehandling.

Den kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Der var festdag hos Polerteknik Aps i Rudkøbing på Langeland i slutningen af december, og det var ikke pga. julen. Det blev fejret stort, at virksomheden, der arbejder med alle former for polering af sprøjtestøbe-, trykstøbe- og sprøjte-blæse-værktøj i stål og aluminium, havde fået syv millioner i tilskud fra Højteknologirådets til et nyt og helt unikt projekt! »Det var totalt, vildt overraskende«, siger en lykkelig Per Haugaard fra Polerteknik ApS, og er knap nok kommet sig, da vi ringer for at ønske tillykke. »Det var bestemt ikke noget, vi forventede. Der var omkring 800 ansøgere i alt, 100 var med i den afgørende fase – og kun 14 af os blev udvalgt«.

Så Polerteknik Aps skal fra 1. marts i gang med udviklingen af en overfladebehandling på støbeforme i en kvalitet, der ikke findes i dag. Poleringen foregår i dag med håndkraft, og det er en voldsom fysisk belastning for den enkelte medarbejder og dennes hænder – og også en dyr løsning.

Den nye poleringsteknik skal altså dels aflaste den fysiske proces, dels give et bedre og konkurrencedygtigt produkt langt hurtigere end i dag: 4 | DS-bladet nr. 1 2012

»Der findes simpelthen ikke en overfladebehandling i dag, hvor der ikke er små huller. Det gælder fx i plastik. Det nye er, at vi skal lave en anden overflade i en helt anden unik kvalitet«, siger Per Haugaard og fortæller, at det i dag er plastindustrien, der i meget høj grad er interesseret i et produkt i en bedre kvalitet, samt værktøjsmagere og sprøjtestøbere og ikke mindst slutbrugeren til produktet.

Det teknologiske firma INMOLD har et verdenspatent på teknikken, og der, hvor Polertekniks tilskud kommer ind, er, at man her skal afprøve, om teknikken kan bruges i virkeligheden og i forskellige brancher og på andre materialer end plast. De øvrige deltagere i projektet er derfor virksomheder, der er interesseret i at få et »poleret« slutprodukt, der adskiller sig fra konkurrenternes rent kvalitetsmæssigt.

Bl.a. Velux og teknologivirksomheden Kalaido, der producerer optiske linser. Disse firmaer skal dels være med i fremstillingen af værktøjet og testningen af dem. »Andre har teknologien, vi kommer ind, fordi vi kender branchen og kundernes behov. Derfor kan vi udføre den i det erhvervsliv, som vi kender. Poleringsteknikken kan bruges på plast, men det bliver utrolig spændende at se, hvor den ellers kan bruges – og det har uanede muligheder, hvis det lykkes«, forklarer Per Haugaard. »Ideen er, at vi skal have udformet en styreproces, så produktionen ikke bliver afhængig af den enkelte medarbejder. En styreproces, hvor vi kan påføre en keramisk belægning, en såkaldt HSQ-belægning, som kan sammenlignes med en flydende glasbelægning, der udjævnes, glattes og hærdes. Og det er denne belægning, der

i dag udføres manuelt, der skal overføres til en ny proces«.

De 7 mio. skal bruges på at skabe faciliteter til selve forarbejdningen og slutpoleringen. Der skal opbygges de rigtige rammer til det og udvikles maskiner og værktøj. Der er nu ansat en projektstyrer, der tidligere har været involveret i firmaets EU-projekt med navnet IT2, og Polerteknik Aps skal styre projektet, som DTU deltager i. »Det vilde perspektiv? Hvis vi kommer til at kunne køre denne proces, vil vi få et formelt samarbejde med det firma, der har verdenspatentet – INMOLD – og blive det europæiske center for denne teknik«, siger Per Haugaard og udbryder: »Jeg tror, vi har fat i et guldæg«.

Han tilføjer: »I forhold til det asiatiske marked giver det også perspektiv: I dag vil slutbrugeren både have kvalitetsprodukter og en gennemløbstid på det halve, og vi kan øge den ellers meget lange proces helt vildt samt reducere og styre tiden bedre. Det er der efterspørgsel på i dag. Vi oplever også lige nu, at vi får kunder tilbage, der gerne vil nærhedsprincippet – og oven i købet kan vi levere meget mere på kortere tid. Derfor tror jeg, at vi dels begynder at producere igen, dels bliver konkurrencedygtige i forhold til Asien«, siger Per Haugaard og kan fortælle, at man foreløbig har haft så stor efterspørgsel på det, firmaet kan – poleringsteknikker – at man har fordoblet produktionen og ansat otte mand ekstra de sidste to måneder: »Det betyder noget, at vi går ind i den her proces, for vi skal jo også kunne holde jobbene til dem fremover«!

Nyheder

Af Dorthe Plechinger

Et autoriseret skridt videre DS Håndværk & Industris møde med Sikkerhedsstyrelsen har givet positive forventninger til, at brugen af uautoriseret vvsarbejde nu bliver taget alvorligt og får konsekvenser.

Nu er der for alvor taget fat om problemerne med ikke autoriseret vvs-arbejde. DS Håndværk & Industri er fulde af fortrøstning til, at der nu er skabt fælles fodslag hos både Sikkerhedsstyrelsen og de berørte organisationer: På et længe ventet møde mellem parterne den 1. december 2011 blev man nemlig enige om vigtigheden af at stå sammen om en fælles plan til at løse problematikken. Der skal informeres om kravet til, at vvs-arbejde kræver autorisation, og hvordan det skal ske, skal aftales mellem Sikkerhedsstyrelsen og organisationerne. Sikkerhedsstyrelsen skal primært henvende sig til forbrugerne samt ikke mindst få behandlet den store og stigende antal anmeldelser. Og organisationerne skal arbejde sammen om information til kommunerne – med opbakning fra Sikkerhedsstyrelsen. »Det var et både positivt og konstruktivt møde, og et møde, der giver forhåbninger om, at der endeligt bliver taget hånd om problemerne med uautoriseret vvs-arbejde«, si-

ger direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann: »Der er ingen tvivl om, at Sikkerhedsstyrelsen modtager markant flere anmeldelser på uautoriseret vvs-arbejde. Derfor understregede vi også på mødet, at Sikkerhedsstyrelsen er nødt til at investere de ressourcer, der er nødvendige for at få has på bunkerne af anmeldelser, og markere og anmelde de virksomheder, der udfører uautoriseret vvsarbejde. Det skal have en effekt, ellers gider virksomhederne ikke arbejde for autorisation. Vi har virksomheder, der er hårdt ramt af krisen, men som alligevel bruger ressourcer på at uddanne sig og få autorisation, og det er surt for dem at se, at andre uden uddannelse får arbejdet. Det er Sikkerhedsstyrelsen nødt til at forstå, og derfor bliver vi ved med at fokusere på det her område«, siger hun.

På mødet mellem de berørte organisationer, herunder DS Håndværk & Industri, og Sikkerhedsstyrelsen blev det derfor besluttet, at der vil være fokus på to områder: Styrelsen skal koncentrere sig om at køre kampagne i forhold til »hr. og fru Jensen« og bl.a. få opdateret sin hjemmeside med en mere udbygget »Tjek din håndværker«, så også forbrugerne tager et medansvar, forklarer Jani Lykke Methmann: »I organisationerne skal vi kommunikere med kommunerne, så de sørger for at have orden i eget hus. Vi har faktisk eksempler på, at det ikke gælder alle kommuner. Og det ar-

bejde håber vi, at Sikkerhedsstyrelsen også vil bakke op om, da »kronen« betyder noget, når vi kommunikerer«, siger DS Håndværk & Industris direktør og henviser til den krone, som offentlige styrelser har som varemærke.

Jani Lykke Methmann mener, det er vigtigt, at der på mødet blev skabt en fælles holdning, og at der dermed kan blive sendt et fælles signal ud: »Og her må vi som organisationer hjælpes ad. Vi kan eksempelvis forsøge at påvirke trælastorganisationerne i forhold til deres markedsføring og forsøge at kommunikere med både Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner. Det vil sige, at vi forsøger at gøre noget hver især fra vores platform, som kan understøtte initiativet. På mødet var der 100 procent opbakning fra alle«.

Der er indkaldt til møde den 18. januar, hvor vvs-konsulent Johnny Bendsen fra DS Håndværk & Industri skal deltage, og hvor der nedsættes en arbejdsgruppe. Her skal der fastlægges en slagsplan for, hvordan man griber tingene an, fx i forhold til anmeldelser: »Vi har respekt for, at vi naturligvis ikke kan få aktindsigt i styrelsens arbejde, men vi har brug for en form for statistik, så vi kan fortælle vores medlemsvirksomheder, at der sker noget, når de sender anmeldelser ind.

Og det får vi forhåbentlig nu«, siger Jani Lykke Methmann.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 1 2012 | 5

6 | DS-bladet nr. 1 2012

Direktøren Af Dorthe Plechinger. Foto: Johnny Wichmann

Portræt

for det hele

Selv om Jani Lykke Methmann er nyudnævnt som direktør i DS Håndværk & Industri, har hun allerede fem års erfaring fra husets ledelsesgruppe. Hun vil fremover stadig arbejde halvdelen af tiden på de »interne« affærer, og resten uden for huset. Bl.a. er hun i høj grad med til at profilere DS Håndværk & Industris organisatoriske og politiske arbejde.

Der er ét sted i DS-huset på Magnoliavej 2, hvor lyset næsten altid bliver slukket sidst. I hjørnekontoret. Og der er én person, der næsten altid sætter alarmen til, før hun forlader bygningen som den sidste og sætter sig ud i sin Volvo V50 for at køre hjem til bopælen i Odense.

Nemlig Jani Lykke Methmann. Hun kan lide at have travlt, og på den måde må hun godt nok siges at have fået et ønskejob som nyudnævnt direktør i DS Håndværk & Industri!

Bordet i hendes hjørnekontor er stadig fyldt med en kunstfærdig blomsteropsætning og diverse smukke buketter med tillykkehilsner, da interviewet finder sted, for der har selvfølgelig været en markering af den glade dag. Men meget hurtigt er hverdagen og DS Håndværk & Industris store udfordringer vendt tilbage på bl.a. Jani Lykke Methmanns bord. »Den største udfordring? Det er helt klart den krise, som mange medlemsvirksomheder befinder sig i lige nu«, siger Jani Lykke Methmann, der dog ikke lige i skrivende stund ved præcist, hvad status er for antallet af kriseramte virksomheder, men det er man nu i gang med at skaffe overblik over i forbindelse med 2012-budgettet: »Jeg kan godt forstå, at den enkelte virksomhed bliver usikker med alle de negative meldinger i pressen.

Men vi bliver nødt til at stoppe med at snakke krise hele tiden. For vi må ikke glemme, at der trods alt også er udsigt til en mere stabil fase lige nu, og at når en virksomhed desværre går konkurs, betyder det omvendt også, at der bliver mere plads til andre virksomheder. Vi har heldigvis virksomheder, der klarer sig rigtig godt«.

En styrke at komme udefra Jani Lykke Methmann er ikke født ind i organisationsverdenen, men kom til DS Håndværk & Industri for fem

år siden med en ballast fra ledende poster i udviklingsog innovationsverdenen og fra både det offentlige og private arbejdsmarked. Overliggeren for det hele hedder strategi, ledelse, innovation, salg og marketing – sådan!

Og derfor føler hun sig rimelig godt rustet på en række områder, når det gælder en arbejdsgiverorganisation som DS Håndværk & Industri. Ja, hun mener ligefrem, at det kan være en styrke, at hun kommer udefra og kan se tingene fra en anden vinkel: »Der vil selvfølgelig altid ske forandringer, når der kommer en anden person i spidsen af en organisation.

Men det bliver ikke de store, da jeg jo allerede har været med i ledergruppen i fem år, bl.a. som underdirektør og siden konstitueret direktør, hvor jeg har fået lov til at have indflydelse«, siger Jani Lykke Methmann.

Reception Medlemmer og samarbejdspartnere skal også have mulighed for at møde den nye direktør og byde hende velkommen.

Derfor holder DS Håndværk & Industri reception for Jani Lykke Methmann fredag den 27. januar kl. 13-16 i huset på Magnoliavej 2, Odense

I forhold til den »ydre« verden, er den nye direktør fx meget bevidst om og glad for, at DS Håndværk & Industri er respekteret i medlemskredsen, den organisatoriske verden og i det politiske system. Hun mener, det bl.a. skyldes DS Håndværk & Industris facon – at folk generelt bliver mødt med et smil: »Og jeg har et meget stærkt indtryk af, at vores medlemmer føler, at vi gør noget for dem og hjælper dem. Det skal vi både værne om, vedligeholde og udbygge«. »Jeg er også glad for, at vi ikke er en partipolitisk organisation. Det betyder, at vi kan rose regeringen, når den gør noget godt, og omvendt markere, når den træffer nogle beslutninger, der i forhold til vores medlemsgruppe virker helt forkerte. På den måde går vi efter bolden og ikke politikerne. Vi skal selvfølgelig selv markere os afhængig af ressourcerne, men vi skal også bruge fx Håndværksrådet til det samme, så de enten samarbejder med eller baner vejen for os i nogle af de forhold, der er vigtige for vores medlemmer”«, siger Jani Lykke Methmann.

Det vil Jani Lykke Methmann også arbejde for: … mærkesagerne, som udvalgene i DS Håndværk & Industri allerede arbejder med at forsøge at kortlægge lige nu, fx autorisation af vvs-arbejde og vilkårene for udenlandsk arbejdskraft. »Vi er ikke imod konkurrence fra udenlandske virksomheder – de skal bare have samme betingelser som de danske«, slår Jani Lykke Methmann fast. … at der indgås flere eksterne samarbejder udover de ca.

60, DS Håndværk & Industri allerede er etableret i. Fx eksterne organisationer som Teknologisk Institut, der er med til at servicere medlemmerne, eller andre organisationer, bl.a. Håndværksrådet, samt ikke mindst de brede samarbejder på tværs af organisationer som fx Metalbranchen i bevægelse er udtryk for. … at DS Håndværk & Industri i højere grad markerer sig i pressen. … at DS Håndværk & Industri er med til at sætte den politiske dagsorden ved møder som fx det nyligt afholdte med den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, der står omtalt side 14.

8 | DS-bladet nr. 1 2012

Den danske model står for skud En af de første store opgaver, som den nyudnævnte direktør skal tage sig af i det nye år, er de kommende overenskomstforhandlinger. »Og modellen for disse forhandlinger, den såkaldte danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv igennem mere end 100 år har forhandlet sig frem til løn- og ansættelsesvilkår på arbejdspladserne, og hvor staten ikke har blandet sig, skal vi fortsat kæmpe for at bevare. Det er vores medlemmer bedst tjent med, fordi de derved har mest mulig indflydelse på arbejdsmarkedsforholdene. Det handler derfor om fortsat at være attraktiv som organisation for vores målgruppe af virksomheder, og det er naturligvis en fortsat og vedvarende udfordring.

Hvis ikke vi er attraktive, har vi ingen berettigelse.

Det er en udfordring, vi har fælles med fagforeningerne blot på hver vores side«.

Hvad er din forklaring på, at DS Håndværk & Industri ikke mister medlemmer? »Jeg tror især, det skyldes, at medlemmerne betragter os som bagland på en hel række områder. F.eks. når de har brug for praktisk bistand i forhold til autorisationsregler, kvalitetsstyring m.v., men også når de har brug for sparring i forbindelse med udvikling af et område, når de har spørgsmål om økonomi, i forhold til eksport, uddannelse, brancheområder m.v. Vi har det store overblik, og på den måde tror jeg, vores medlemmer føler, de får værdi for pengene«, siger Jani Lykke Methmann og tilføjer med et lille smil, at DS Håndværk & Industri nok også har haft nogle kunder, »som vi i høj grad har været nødt til at stramme os an overfor, ja, de har måske været gode til at opdrage på os«

Hvad er du mest stolt over at DS Håndværk & Industri kan tilbyde? »At vi i så høj grad har kunnet indfri vores strategi og leveregler om altid at kunne hjælpe medlemmerne et skridt videre – hvad enten det handler om et hurtigt konkret svar, et udviklingsprojekt, formidling af en kontaktperson, hjælp til en ansøgninger… Og vi gør det med et smil«, siger Jani Lykke Methmann, og forklarer, at det faktisk er lykkedes at levere den samme service, selv om sekretariatet har været hårdt beskåret personalemæssigt: »Det har personalet taget meget fint og positivt, og organisationen har generelt ikke været ramt af konflikter, sygdom og stress. Og det vil jeg arbejde for, at vi værner om fortsat», siger hun.

Så »direktøren for det hele« er stolt af DS Håndværk & Industri’s service, men hun mener også, at DS hele tiden skal lægge sig i selen for at blive endnu bedre og få en endnu større viden – og hun har et stort ønske om, at organisationen blev større: »For vi kan mange ting, men der er også nogle ting, hvor vi ville være stærkere, hvis vi var større«, som hun siger.

Jani Lykke Methmann værdsætter i høj grad også uvildigheden i en organisation som DS Håndværk & Industri: »Når en virk-

Vi kan mange ting, men der er også nogle ting, hvor vi ville være stærkere, hvis vi var større.

somhed er medlem her hos os, er vi deres bagland. Og meget hurtigt bliver vi virksomhedens fortrolige og skal ikke igennem et pænhedsfilter, men har en slags ligeværdig kerne i vores samarbejde. Det synes jeg er en styrke – det er jo kun for vores medlemmer, at vi er sat i verden«, siger hun og fortsætter: »Mine kompetencer er især strategi og udvikling. Og jeg vil arbejde endnu mere koncentreret om at navigere DS-organisationen igennem, så den stadig eksisterer som en god og stabil organisation om også ti år«.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Kridt skoene og vind attraktive præmier Du fordobler dine chancer med dyser og servicepumper fra Danfoss Danfoss’ serie af dyser og servicepumper består af stan­ dardiserede brændersystemer samt specialdyser. Hver dyse er testet 100% elektronisk og fysisk mht. funktion og ensartethed. Vi anbefaler, at du udskifter dine kunders dyse hvert år og kontrollerer oliepumpen jævnligt.

Læs mere om dyser og servicepumper og den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

10 % Biobrændstof er muligt

Danfoss brænderkom­ ponenter er forsynet med FMP mærke, så dine kunder kan bruge bio­ brændstof i brænderen

www.elite.danfoss.dk DS-bladet nr. 1 2012 | 9

Kort nyt

Se flere nyheder på www.ds-net.dk

De store skal betale hurtigere De store virksomheder har udnyttet krisen og trukket kreditterne hos de små og mellemstore leverandører urimeligt langt. Og det går både ud over disse mindre virksomheder, deres handlemuligheder og overlevelse, men også ud over samfundet, fordi væksten stopper.

Håndværksrådet arbejder derfor for en stram og hurtig implementering af EU’s såkaldte Late Payment-direktiv. Direktivet vil holde hånden under mange SMV’eres kassekreditter, og derfor bør det implementeres så hurtigt og håndfast som muligt, siger chefkonsulent og EU-jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer, der sidder i det udvalg, der rådgiver den danske regering om, hvordan direktivet bedst omsættes til dansk lov: »Vi vil forsøge at få strammet reglerne så meget som muligt og gerne sådan, at de stramme regler, der gælder for det offentlige, også skal gælde for handel mellem virksomheder«, siger han.

Det er især de større virksomheder, der har udviklet en uvane med at kræve lange kredittider i takt med krisens frembrud.

F.eks. koncerner som TDC, Carlsberg og DONG. De har presset kreditterne hos de små og mellemstore underleverandører i op til 120 dages frist på deres betalinger, og de små virksomheder er afhængige af disse kunder og har reelt ikke mulighed for at sige fra. Med direktivet, som bl.a. europaparlamentariker Bendt Bendtsen er en af ophavsmændene til, vil der blive sat en overgrænse på 60 dage for, hvor længe private virksomheder må vente med at betale deres små og mellemstore leverandører. »Samfundsmæssigt giver det ingen mening at overlade det til de små og mellemstore virksomheder at finansiere de stores forretninger, når det er dem, der har sværest ved at skaffe finansiering«, siger Jeppe Rosenmejer.

Det værste er sygdom

Og vinderen er…

Den største bekymring, som mindre danske erhvervsdrivende har, er risikoen for selv at lægge sig syg. Den overstiger både angsten for lavkonjunktur og kundeflugt, viser en ny undersøgelse fra Codan Forsikring, der i disse måneder oplever et boom i behovet for at forsikre sig imod driftstab forårsaget af nøglepersoners sygdom.

Undersøgelsen, som analysevirksomheden YouGov har lavet på vegne af forsikringsselskabet Codan, viser, at næsten hver tredje mindre danske erhvervsdrivende (30 pct.) peger på »egen sygdom« som den største bekymring. Kun knap hver femte (19 pct.) bekymrer sig mest om at blive ramt på privatøkonomien, og kun 15 pct. peger på »lavkonjunktur« som den største bekymring.

… el-installatørbranchen!

Der er markante forskelle på, hvordan de forskellige håndværksfag har klaret sig gennem krisen de seneste år. Det viser en analyse af 3.500 håndværksfirmaer, foretaget af revisionsfirmaet BDO: Hele håndværksbranchen oplevede et fald på 29 procent i 2010 i forhold til toppen i 2008. Men fx har malere og el-installatører klaret sig væsentligt bedre end gennemsnittet i håndværksbranchen, fordi disse firmaer henter en større del af deres omsætning på servicearbejder som renovation og vedligeholdelse, og det betyder, at de er mindre afhængige af nybyggeri. El-installatørerne har holdt fast i et højt omsætningsniveau, der blot er faldet med 11 procent fra toppen, ligesom de har et pænt gennemsnitligt overskud på otte procent.

Opgør med myter om iværksætteri

For få iværksættere med vækst

Frygten for konkurs og økonomisk kollaps afholder mange fra at starte en virksomhed selv. Og myter om, at det tager evigheder at behandle en konkurs, eller at man er bundet af gælden resten af livet, lever i bedste velgående. En ny publikation fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – »Virksomheder i krise« gør nu op med en række myter, og linjen i den er, at ja, de fleste iværksættere oplever økonomiske kriser, men også, at det er muligheder for at komme ovenpå igen. Vicedirektør i styrelsen Anders Hoffmann siger, at man ved at sætte fokus på konkurser og virksomheder i krisen håber at gøre op med disse myter, så flere iværksættere får blod på tanden.

10 | DS-bladet nr. 1 2012

Antallet af nye virksomheder stagnerer, og for få virksomheder vokser sig store og skaber vækst. Det fremgår af det nye Iværksætterindeks for 2011 fra Erhvervs- og vækstministeriet: Indekset viser, at rammebetingelserne for iværksætterne i Danmark generelt er gode, men også, at der stadig er områder, hvor vi kan gøre det bedre.

Indekset viser bl.a., at der blev etableret 20.000 nye virksomheder i 2011, og at iværksættere skabte 30.000 job i 2008. Tallene viser også, at vækstiværksættere med eksport har den højeste vækst i jobskabelsen blandt vækstiværksættere, men at kun en mindre del af vækstiværksætternes eksport går til vækstmarkeder i BRIK-landene, mens hovedparten går til nærmarkeder, særligt til Tyskland.

Ny redaktør for DS-bladet Sæt (sol-)lys på din virksomhed Har du lyst til at vise, hvad dit firma kan inden for solenergi og på den måde være med til at fremme kendskabet til og udbredelsen af solenergi? Så er Solardays-projektet den 10.-12. maj i år måske noget for dig. Alle – også virksomheder – der har noget at vise frem, der handler om solenergi, opfordres til at deltage i det såkaldte Solardays-projekt, som foregår i de forskellige EU-lande på de samme dage. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke typer arrangementer, der kan tilmeldes, når de blot handler om solenergi. Projektet, der startede som »Day of the Sun« i Østrig i starten af 2002, har nu udviklet sig til en omfattende fælleseuropæisk kampagne, der sidste år tiltrak 630.000 borgere i de 19 EU-lande, der deltog. Herhjemme blev det holdt første gang i 2011, men skal fremover være en fast årlig begivenhed.

EU støtter arrangementet de næste tre år, Dansk Solvarme Forening administrerer, og Ellehauge og Kildemoes er såkaldte tovholdere. Du kan få hjælp til annoncering samt gratis materiale til uddeling m.v. Se evt. www.solardays.dk.

Kontaktperson i DS Håndværk & Industri er energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen.

Dansk pensionsselskab får topkarakter Det danske pensionsselskab, Industriens Pension, bliver fremhævet som et af Europas bedste pensionsselskaber bl.a. for evnen til at investere i såkaldte unoterede aktiver. Prisen blev uddelt på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference den 15. december i Bruxelles, hvor mere end 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag uddelingen af prisen.

DS-bladets bestyrelse har udnævnt journalist Jens Holme til ny ansvarshavende redaktør for DS-bladet. Jens Holme tiltrådte ved årsskiftet og afløser i løbet af januar Dorthe Plechinger, der har vikarieret som redaktør efter Ole Andersen, som forlod posten med udgangen af oktober.

Barselsfond for selvstændige Regeringens planer om en barselsfond for selvstændige er både en fordel for familien, iværksætterlysten og samfundet som helhed. Fonden vil styrke iværksætterlysten og selvstændighedskulturen, mener Håndværksrådet: »Det handler ikke om ligestilling mellem kønnene, men om ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige. Barselsfonden er et mangeårigt ønske blandt Håndværksrådets medlemmer, og når fonden bliver en realitet, tager vi et vigtigt skridt hen imod at sikre lige muligheder for selvstændige og lønmodtagere«, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 1 2012 | 11

Nye overenskomster

Af Dorthe Plechinger

Skal vi konkurrere, må det være på lige vilkår Der er ingen tvivl om hovedmålsætningen for arbejdsgiverne ved de kommende overenskomstforhandlinger, der nu er indledt: Danske virksomheder skal have de bedst mulige vilkår, hvis de skal klare sig i konkurrencen med de udenlandske.

De fleste virksomheder og lønmodtagere kan efterhånden stave til ordene Krise og Konkurrenceevne både bagfra og i søvne.

Og det sætter selvfølgelig sit præg på de overenskomstforhandlinger, der nu er gået så småt i gang og for alvor brager løs de næste par måneder. Med andre ord: Der er overhovedet ikke lagt op til gavmilde stigninger i lønningerne eller et ja tak til

Den 1. marts skal 600.000 privatansatte have fornyet deres overenskomster. Først mødes Dansk Industri og COI, der repræsenterer 245.000 industriarbejdere. Deres aftale skal være på plads senest 10. februar og kaldes for »gennembrudsforhandlingerne«. De øvrige aftaler forventes at lægge sig tæt op ad resultatet her. Arbejdsgiverne går generelt efter lave lønstigninger og mere fleksibilitet i ansættelserne – bl.a. at det skal være lettere at fyre i en krisetid.

Lønmodtagerne accepterer for så vidt den lave lønudvikling, men kræver sig betalt i form af mere tryghed – at det med andre ord skal være sværere at blive fyret og dyrere for arbejdsgiverne.

DS-bladet vil selvfølgelig l øbende fortælle om udviklingen i overenskomstforhandlingerne, ligesom du kan læse nyt på www.ds-net.dk

12 | DS-bladet nr. 1 2012

ekstra udgifter eller forringede vilkår for virksomhederne. »Men det tror jeg heller ikke, nogen forventer. I de centrale forhandlinger kan jeg ikke forestille mig lønstigninger, men reallønsudviklingen afhænger i højere grad af de senere lønforhandlinger på virksomhederne«, siger juridisk chef i DS Håndværk & Industri, Anne Vibeke Gregersen, der står for det koordinerende arbejde i Arbejdsmarkedsudvalget i DS Håndværk & Industri. Det er her, man har samlet krav fra medlemsvirksomheder, der bl.a. danner grundlag for de overordnede krav.

Anne Vibeke Gregersen understreger, at der selvfølgelig er grænser for, hvor meget man kan melde ud på nuværende tidspunkt om de detaljerede krav til overenskomsterne, som DS Håndværk & Industri har på tre områder: Timelønsområdet, funktionærerne på HK-overenskomsten og for ansatte på Teknisk Landsforbunds overenskomst. Men overliggeren for hele forhandlingen i år ligger solidt på plads og blinker nærmest i neonfarver: Den danske konkurrenceevne skal tilpasses udlandets.

Det danske omkostningsniveau er ganske enkelt for højt sammenlignet med andre landes, og skal vi klare os i konkurrencen med de øvrige lande, skal der være en bedre balance mellem produktion og omkostninger. »Og det, vi arbejder med i Arbejdsmarkedsudvalget, er derfor at finde ud af, hvordan vi når frem til dette mål både på den lange og korte bane – herunder hvad der er realistisk at gå til overenskomstforhandlingerne med«, forklarer Anne Vibeke Gregersen og siger, at det fx er meget væsentligt, at fleksibiliteten i både ansæt-

telser, afskedigelser og arbejdets tilrettelæggelse bevares – også selvom lønmodtagerne lige nu stiller krav om større tryghed i ansættelsen, hvis de skal gå ned i løn. »Vi har stadig en attraktiv ansættelsesog afskedigelsespolitik herhjemme sammenlignet med udlandet, og det er også absolut nødvendigt, når omkostningsniveauet er, som det er. Større tryghed vil sætte yderligere pres på omkostningsniveauet«, siger Anne Vibeke Gregersen.

Kravene fra lønmodtagerkredse vil i høj grad også handle om uddannelse og efteruddannelse – hvad siger I til det? »Der er ingen tvivl om, at uddannelse er et gode for både medarbejdere og arbejdsgiverne. Men vi har jo allerede samlet mange penge sammen i Kompetenceudviklingsfonden, så man kan da godt forestille sig en justering af den konto også til fordel for virksomhederne«, siger Anne Vibeke Gregersen, som dog ikke vil gå i detaljer med dette krav.

I forhold til de højspændte diskussioner om udenlandsk arbejdskraft – og hvilke muligheder for konkurrenceforvridning på lønninger og ansættelsesvilkår, der kan være her – henviser hun til, at det bør være et lovgivningsmæssigt spørgsmål. »Det dur ikke, at vi gør det til et overenskomstkrav, så det er en enkelte arbejdsgiver, som skal overvåge, hvem der ansættes i andre virksomheder, man indgår aftale med. Det dur under alle omstændigheder ikke, at der herved er forskel på, om man er medlem af en arbejdsgiverorganisation eller ej«, siger hun. »Helt overordnet skal vi passe på ikke at pålægge medlemsvirksomhederne flere og flere byrder, så de føler sig mere belastet, end de gør i forvejen. Det er også den målsætning, vi har for vores overenskomstkrav«, siger Anne Vibeke Gregersen.

Læs iøvrigt om ledelsesretten på side 33.

Fornem pris til foreningen for husstandsvindmøller Danskerne er ved at få øjnene op for husstandsvindmøllerne – og gøre den vedvarende energi til en livsstil. Det skyldes ikke mindst Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, der har sekretariat i DS Håndværk & Industri. Og det har foreningen nu fået den fornemme europæiske SOLAR-pris for.

Der er i dag ca. 300 husstandsvindmøller i Danmark, og antallet er stærkt stigende.

Bl.a. fordi regeringen fra 1. januar i år har ændret det såkaldte Håndværkerfradrag, så arbejdsløn til opsætning af husstandsvindmøller nu også kan trækkes fra i skat, men i høj grad også, fordi det er lykkes Brancheforeningen for Husstandsvindmøller at overbevise danskerne om, at det er en god idé at satse på vedvarende energi. Og det har brancheforeningen nu fået den fine europæiske solpris, European Solar Prize for, der bliver uddelt af SOLAR, den europæiske organisation for vedvarende energi.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, der har sekretariat i DS Håndværk & Industri, er dermed kommet i samme liga som andre europæiske kommuner, virksomheder, foreninger og individer, der også bruger og satser på vedvarende energi, og som siden 1984 er blevet belønnet for dette arbejde. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Berlin den 2. december sidste år, og den blev modtaget på foreningens vegne af formanden, Morten Victor Petersen.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller har især fået prisen for foreningens pionerindsats på et helt nyt område inden for vedvarende energi. Man har i løbet af de sidste to år formået at gøre de små husstandsvindmøller interessante for den bredere offentlighed og gjort opmærksom på vigtigheden af vedvarende energi samt gjort det til en livsstil for danskerne at holde sig selvforsynende med energi, lød begrundelsen for at give prisen til brancheforeningen.

Foreningen har haft en ledende rolle med at gøre opmærksom på de små husstandsvindmøller på både politisk plan og

forbrugerniveau. Den er etableret i 2009 og arbejder for at højne interessen for at bruge vindenergi i de private husholdninger, fortrinsvis de små gårde med en kapacitet på op til 25 KW.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller er en producentforening, som repræsenterer de små vindmøller i Danmark.

Den har siden sidste efterår haft sekretariat i DS Håndværk & Industri.

En husstandsmølle er en mølle, der er opstillet i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug – enten som elektricitet, varmt vand eller en kombination af elektricitet og varme.

Tre gode grunde til at du måske burde læse det følgende Husstandsvindmøllerne kan blive et nyt stort potentielt marked for også andre danske virksomheder: 1. Tyskland har siden 1992 med differentierende og garanterede afregningspriser fremmet alle former for vedvarende energi. Med denne energipolitik har Tyskland skabt 400.000 arbejdspladser og i øvrigt været Danmarks mest stabile kunde, når det gælder VE-udstyr.

2. Husstandsvindmøller er en ny vækstindustri med potentiale til at blive en stor ny industri med de mindre virksomheder som vækstlag – også herhjemme! Markedspotentialet er over 100.000 husstande i det åbne land og et globalt marked på mange hundrede tusinde vindmøller.

3. De små møller egner sig endnu bedre end de store vindmøller til masseproduktion. Derfor kan de på længere sigt blive billigere på samme måde, som prisen for solceller næsten er blevet halveret de seneste par år. Møllerne, der sælges i Danmark i dag, produceres i Danmark og andre EU-lande samt USA.

DS-bladet nr. 1 2012 | 13

Uddannelse

Af Dorthe Plechinger. Foto: Jens Panduro

Møde med ministeren får pil opad DS Håndværk & Industris møde med den nye børneog under­visningsminister Christine Antorini var en meget positiv oplevelse, hvor organisationen fik sat fokus på sine mærkesager.

Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini har uden tvivl »bestået«, når det gælder indsigt, lydhørhed og interesse. Dels inviterede hun ret hurtigt efter sin udnævnelse DS Håndværk & Industri til et møde for at diskutere organisationens uddannelsespolitiske oplæg, dels var hun flankeret af sine topembedsmænd, som i øvrigt noterede flittigt, og endelig tog hun sig rigtig god tid til at drøfte de store udfordringer på uddannelsesområdet med DS Håndværk & Industri: »Det var et meget positivt møde, og Antorini var virkelig lyttende og forstående over for vores holdninger og havde stor indsigt i området«, siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, der deltog i mødet med ministeren i slutningen af november sidste år sammen med departementschef Jesper Fisker og direktør for Uddannelsesstyrelsen Lars Mortensen samt formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri Christian Bille Larsen og uddannelseschef Finn Kyed.

Christine Antorini ønskede bl.a. DS Håndværk & Industris vurdering af, hvorfor nogle virksomheder ikke ønsker at uddanne lærlinge. Og her fik organisationen mulighed for at forklare, at det bl.a. skyldes de to væsentlige parametre – specialiseringsgraden i virksomheden og manglende ordrebeholdning. »Vi fik lejlighed til at fortælle, at vi faktisk gør meget for at skaffe praktikpladser i vores medlemsvirksomheder«, siger Jim Stjerne 14 | DS-bladet nr. 1 2012

Hansen og henviser til, at man i fællesskab med de tre fagforeninger 3F, Dansk Metal og Blik & Rør har ansat konsulent Frank Andersen, som har til formål at opstøve praktikpladser, hvor det er muligt. Antallet af hans kontakter til virksomheder, besøg, nye praktikpladser samt antal nye virksomhedsgodkendelser blev gennemgået på mødet (se mere om disse tal på side 18), hvor Christine Antorini også blev oplyst om, at 40 procent af de små og mellemstore virksomheder i DS Håndværk & Industri i praksis tager lærlinge, hvor det kun gælder 10 procent af alle danske virksomheder. »Hun var meget positiv over for vores indsats på området«, fortæller Jim Stjerne Hansen og nævner, at da Christine Antorini omtalte de forsøg med praktikpladscentre, som hun vil sætte i gang på de tekniske skoler, »udtrykte vi vores skepsis over for sådan en ordning«. »Vi gjorde opmærksom på, at præmieordningen til arbejdsgivere, der ansætter en lærling, er en god ting, men bør kunne udbetales automatisk gennem AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion. red.), når virksomheden har søgt første gang. Jeg tror ikke, at hun – og embedsmændene – var helt klar over, hvor meget administrativt bøvl, der er med denne ordning. Og det noterede de sig og tog til indtægt«, understreger Jim Stjerne Hansen.

DS Håndværk & Industri fik på mødet anledning til at forklare om det oplysende og opsøgende arbejde i forhold til de unges valg af erhvervsuddannelse. Dels vil man gerne have erhvervspraktikken i folkeskolens afgangsklasser gjort obligatorisk, fordi den giver en mulighed »for at se, hvordan dagligdagen ser ud på en virksomhed«, mener Jim Stjerne Hansen, der dog også erkender, at »vi selv har haft svært ved at få nogle virksomheder til at tage de unge ind, så det er et område, vi må kigge på«. Dels foretager man opsøgende arbejde i forhold til ungdomsuddannelsernes vejledere på de 45 såkaldte UU-centre:

»For dem eksisterer der næsten kun en uddannelsesmulighed – gymnasiet – så dette opsøgende arbejde er vigtigt, og vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger på dette opsøgende arbejde«, siger formanden i DS Håndværk & Industri og oplyser, at man på mødet med børne- og undervisningsminister Christine Antorini også orienterede om de muligheder, trainee-ordningen i DS Håndværk & Industri giver de unge i overgangen til en erhvervsuddannelse.

Giv Ole Opfinderne en chance Adgangskrav til erhvervsuddannelserne?

Også det punkt blev drøftet, og DS Håndværk & Industri fik forklaret, at man er meget tilfreds med de sidste nye muligheder med EUX og højniveaufag: »Det ser vi som et tiltag, der er med til at højne prestigen i vores tekniske erhvervsuddannelser«, siger Jim Stjerne Hansen og oplyser, at DS Håndværk & Industri fik givet udtryk for, at man ønsker grundforløb udbudt på så mange erhvervsskoler som muligt, mens hovedforløbene kun skal tilbydes på et vist antal skoler – for også derigennem at sikre så høj en kvalitet som muligt. »Vi havde en god dialog om, hvordan vi får mere innovation og iværksætteri ind i de tekniske erhvervsuddannelser fx gennem projekter med Entreprenørskabsfonden og Young Enterprise. Jeg sidder selv som dommer i sidstnævnte og mener, at der ikke fokuseres nok på iværksætteri i erhvervsskoleuddannelserne. Tænk på, hvor mange Ole Opfindere, vi kunne finde inden for området«, siger Jim Stjerne Hansen, der bl.a. selv kunne fortælle ministeren om nogle af de visionære ideer, der var kommet forbi dommerpanelets bord, og hvor man senere har set resultatet i form af eksportvirksomheder!

DS Håndværk & Industri udtrykte i øvrigt sine betænkeligheder ved det store fald i AMU-aktiviteterne i 2011. Nedgangen skyldes formentligt manglende tid til efterud-

dannelse af medarbejdere, men også nedskæringen i VEU-godtgørelsen. »Vi opfordrede ministeren til at se på den regel, der blev indført fra den 1. januar sidste år, og som betyder, at personer med en videregående uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau selv skal betale alle omkostninger, der er forbundet med et AMU-kursus.

Denne regel rammer bl.a. vores vvs-installatører«, forklarer Jim Stjerne Hansen: »Og Christine Antorini gav udtryk for, at hun kun kunne være enig med os i vores synspunkter«.

På mødet blev også brugen af sociale klausuler på lærlingeområdet diskuteret igennem.

Det er ingen hemmelighed, at DS Håndværk & Industri ikke er tilhænger af sociale klausuler, fordi man er bange for, at de direkte eller indirekte vil ramme de små og mellemstore virksomheder, som i forvejen tager deres uddannelsesansvar. Og derfor nævnte DS Håndværk & Industri muligheden for at bruge fagentrepriser i stedet for totalentrepriser som et alternativ til sociale klausuler for lærlinge. »Og Christine Antorini lovede, at hun vil arbejde for, at en central udmeldt model for sociale klausuler ikke kommer til at ramme de virksomheder, som allerede påtager sig et uddannelsesansvar, og at den ikke bliver administrativ besværlig for virksomhederne«, siger Jim Stjerne Hansen og tilføjer: »Jeg synes, hun var utrolig lydhør – og der var meget, der blev skrevet ned«.

Var der nogen ting, der overraskede dig ved mødet med ministeren? »Ja, at hun tog sig så god tid! Normalt får man et kvarter, men vi havde møde med hende i tre kvarter, og hun virker meget afbalanceret og godt inde i sagerne«, siger Jim Stjerne Hansen.

Læs DS Håndværk & Industri’s uddannelsespolitiske oplæg »Uddannelse – Fremtidssikring mod 2020« på www.ds-net.dk

DS-bladet nr. 1 2012 | 15

UNGDoMSUDDANNeLSe

Af Dorthe Plechinger

Med plads til forbedring Der er stadig alt for mange unge, der ikke kan læse og skrive, når de forlader folkeskolen, eller falder fra, når de kommer i erhvervsuddannelse og fx ikke kan få en praktikplads. Selv når man gør en fælles og intensiv indsats for at vende billedet. På en utraditionel konference i Region Syddanmark i december forsøgte man at finde et svar på hvorfor, og bl.a. måtte Hanne Nylev fra DS Håndværk & Industri stå skoleret…

nærhed >>> engagement >>> udfordringer

Kleinsmed og Landbrugssmed

Komp et en freencer til med s mtid ucces ...

Skal vi i fremtiden have et erhverv , som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service? Så skal der til stadighed uddannes fagligt dygtige og udviklingsorienterede unge til erstatning for det store antal, som i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejde med praktikvirksomhederne inden for uddannelserne til klejnsmed og landbrugssmed Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samarbejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail aa@erhvervsskolerne.dk.

Erhvervsskolerne Aars - Kåret som de bedste i Danmark til at skaffe praktikpladser.

Kilde: Agenda.dk

erhvervsskolerne aars Østre Boulevard 10 9600 Aars Tlf. 9698 1000 Fax 9698 1080 aars@erhvervsskolerne.dk

16 | DS-bladet nr. 1 2012

For en gangs skyld var det toppen af uddannelsessektoren selv, der var til gruppeeksamen, da Region Syddanmark holdt konference i december på Kolding Fjord. Og selv om der er satset massivt på et samarbejde mellem stort set alle med tilknytning til uddannelse af unge i området igennem en såkaldt uddannelsesaftale, er det stadig kun 71 procent af de 25-34-årige i det syddanske, der tager en ungdomsuddannelse. Og kun cirka 67 pct. af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, der stadig er på uddannelsen et år efter.

Det er langt fra målet på regionalt og nationalt plan, om at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, måtte regionsformand Carl Holst konstatere på konferencen, der var noget utraditionel i sin form: Dels havde målgruppen – de unge – selv formuleret spørgsmål til panelet, der bestod af toppen af uddannelseslivet i det syddanske. Dels stod den knivskarpe debattør og til tider provokatør Clement Kjersgaard fra DR’s Debatten for slagets gang og skulle agere censor for uddannelsesplanen, og endelig skulle konferencens deltagere give en karakter til uddannelsesplanen som afslutning: Havde den bestået eller ej? Lad os lige vente med svaret på det...

Gennem en livlig debat og skarpe spørgsmål og svar kom også hovedbestyrelsesmedlem og medlem af Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Hanne Nylev, i krydsilden. Hun repræsenterede erhvervslivets indsats i forhold til praktikpladser, og det er en af de meget afgørende faktorer, når det gælder gennemførelsen af den del af ungdomsuddannelserne, der vedrører erhvervsskolerne.

Hanne Nylev lagde ikke skjul på, at netop de små og mellemstore virksomheder tager en meget stor del af praktikaftalerne: »Vores problem er, at de store mastodonter inden for erhvervslivet ikke tager et forholdsmæssigt antal praktikanter ind. Hvis de gjorde, var der intet problem«, svarede hun skarpt tilbage, da Kjersgaard spurgte, hvem der havde ansvaret for de manglende praktikpladser – uddannelsesinstitutionerne eller erhvervslivet.

Hun fik også lejlighed til at fortælle, at netop DS Håndværk & Industri har gjort en stor indsats, når det gælder praktikpladser. Bl.a. er man gået i samarbejde med fagforeningerne Blik & Rør, Dansk Metal og 3F og har ansat en konsulent med én eneste opgave for øje: At rende virksomhederne på dørene og overbevise dem om, at de enten skal oprette ekstra pladser, oprette pladser igen, eller oprette nye pladser: »Og det samarbejde har virkelig båret frugt!«, slog Hanne Nylev fast.

Da Clement Kjersgaard senere vendte tilbage til praktikpladserne, fik hun igen mulighed for at formidle DS Håndværk & Industris budskab. Han ville bl.a. gerne høre, hvorfor det var så svært at skaffe det nødvendige antal i virksomhederne. »Jeg er sikker på, at man i virksomhederne ville tage flere

Lidt tal på tingene Region Syddanmark havde til konferencen udarbejdet nogle tal og undersøgelser, der bl.a. viser følgende: • Både på landsplan og i Syddanmark er der 14 procent af de 18-19-årige, der har utilstrækkelige læse- og eller matematikkundskaber, når de forlader folkeskolen. I Syddanmark svarer det til 4.288.

• Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate i erhvervsskolerne, er på både landsplan og i Syddanmark under én procent.

Disse to tal »larmer« mod hinanden, da 14 procent altså ikke kan læse eller regne i tilstrækkeligt omfang, når de forlader folkeskolen, mens kun mindre end én procent anses for ikke at være uddannelsesparat: Hvordan kan det hænge sammen?

I en kommentar til tallene forsøger Region Syddanmark at forklare det med, at eleverne måske vælger ikke at tilmelde sig en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, fordi de netop ikke føler sig parate.

Og denne forklaring underbygges af, at kun 92 procent af de unge rent faktisk tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de går ud af grundskolen.

lærlinge, hvis størrelsen af den enkelte virksomheds AER-bidrag blev gjort afhængig af graden af uddannelsesaktivitet i virksomheden«, svarede Hanne Nylev.

Da karakteren for både uddannelseslivets, erhvervslivets og det politiske livs indsats i det syddanske med uddannelsesplanen herefter skulle afgives, fik den en samlet karakter på 5,8 af de ca. 130 deltagere, og Hanne Nylev kommenterede bagefter dette tal på følgende måde: »Jeg håber, en konference som den her rykker. Karakteren 5,8 viser, at vi har gjort noget, men ikke nok. Vi har bestået og er godt i gang, men der er stadig lang vej til målet«.

På mødet blev også fremlagt Region Syddanmarks nye uddannelsesstrategi og handlingsplan for de næste to år. Og endelig sluttede dagen med en translokation, hvor regionsformand Carl Holst (V) overrakte et diplom til Middelbart kommune, der har det største antal unge mellem 25-34 år, som har afsluttet en ungdomsuddannelse. Tallet er her 83 procent.

De 92 procent, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, fordeler sig i øvrigt på følgende måde: 25 procent melder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens 67 procent melder sig til en gymnasial uddannelse.

• Undersøgelsen viser også, at der er en markant højere andel af de unge, der gennemfører hovedforløbene end grundforløbene – nemlig 83 mod 74 procent. Og da det er i hovedforløbene, at undervisningen veksler med længerevarende praktikforløb i virksomhederne og korte skoleforløb, kan det måske pege på, »at eleverne motiveres ved denne praksislæringsform frem for blot at være på skole«, hedder det i undersøgelsen.

• Af undersøgelsen fremgår det, at frafaldet på erhvervsskolerne for de, der startede i 2009, er 20 procent efter seks måneder. For gymnasiet er frafaldet kun ni procent. »Det ser ud til, at der stadig er behov for at arbejde med at gøre undervisningen på grundforløbene endnu mere motiverende, inspirerende og tilpasset de unges faglige, sociale og personlige forudsætninger«, hedder det.

DS-bladet nr. 1 2012 | 17

PrAKtIKPLADSer

Af Frank Andersen, uddannelseskonsulent, DS håndværk & Industri

Det opsøgende arbejde betaler sig Det giver ekstra praktikpladser, hvis man render virksomhederne på dørene! Det er den soleklare konklusion hos uddannelseskonsulent Frank Andersen på baggrund af lidt mere end et års opsøgende arbejde: Ca. 150 ekstra praktikpladser og 45 virksomhedsgodkendelser er det foreløbig blevet til, mens politikerne stadig diskuterer, hvad der skal gøres på området.

Frank, jeg synes sgu’ jeg skylder en lærling – kan du hjælpe mig med at finde en god én?

Mester i en virksomhed til Frank Andersen

Det er ikke et nyt fænomen, at der mangler virksomhedsbesøg, og det har samlet resulMen mens vi har ventet på, at praktikpraktikpladser. Det har været en del af dagteret i ca. 150 ekstra praktikpladser og 45 pladsmanglen bliver historie – at man finligdagen gennem mange år. Men i de forvirksomhedsgodkendelser til at have lærlinder en løsning – har jeg fortsat mit opsøgenløbne år har problemet været støt stigende, ge. Det har altså vist sig, at det stadig kan lade arbejde i medlemsvirksomhederne for at bl.a. på grund af den økonomiske krise, der de sig gøre at finde virksomheder, der ikke få afsat endnu flere lærlinge i rigtig virkhar betydet, at virksomhederne generelt har har haft lærlinge før, men som efter en god somhedspraktik. Vores medlemsvirksomværet mere tilbageholdende med at ansætte snak har fået lyst til og mod på at ansætte heder er generelt meget positive over for lærlinge. Så hvad er status på praktikpladsen lærling. Og det har ikke mindst vist sig, tanken om at ansætte en lærling, og rigtigt problemet lige nu, hvor endnu et år er gået at det opsøgende arbejde derfor betaler sig. mange virksomheder er dybt engagerede i på hæld? Det vil jeg her forsøge at give et Det lykkes ligefrem ofte at få en virksomhed uddannelsen af lærlinge – det er en naturlig billede af: til at ansætte en lærling mere, end Valgkampen i efteråret 2011 bar man oprindelig havde regnet med! tydeligt præg af, at området har høj Det er et faktum, at de små og politisk prioritet. Fra alle sider af mellemstore virksomheder tager en »Vores lærlinge skal i læretiden salen blev det gang på gang underuforholdsmæssig stor andel af lærrundt i hele virksomheden og streget, hvor uanstændigt og uaclinge i praktik sammenlignet med ceptabelt det er at tilbyde unge en de store virksomheder, og det gælmed på mindst én forretningsuddannelse, hvor deres mulighed der også for virksomhederne i DS rejse til udlandet. På den måde for at gøre den færdig, er bestemt af Håndværk & Industri. Her tager konjunkturerne. Og der var – og er man generelt hånd om de mange får de en rigtig god fornemmelse – også enighed om, at der bør gøres lærlinge, og det er her, historierne af, hvad det vil sige at drive en noget drastisk for at løse problemet. om »den gode læreplads« opstår. De Lige nu står det dog stadig åbent, mange mestre og svende i medlemsvirksomhed.« hvad der så egentlig skal gøres. Ind virksomhederne har derfor al mulig Mester i en virksomhed til videre er der sat et vist antal milgrund til at være stolte over deres til Frank Andersen lioner kroner af på finansloven til flotte indsats for de unge kommenekstra skolepraktikpladser, men en de håndværkere. udvidelse af antallet af skoleprakGodt nytår! tikpladser er næppe den endelige løsning. Det er de rigtige praktikpladser Frank Andersens ansættelse er resultatet af del af arbejdet med at drive virksomhed og ude i virksomhederne, der er brug for flere et unikt samarbejde mellem DS Håndværk er en nødvendig forudsætning for virksomaf. Vi har brug for en langt mere stabil kon& Industri og de tre faglige organisationer hedens overlevelse og vækst på lidt længere struktion af virksomhedspraktikordningen, Blik og Rør, Dansk Metal og 3F. Hans opsigt, kan jeg høre. der kan sikre, at unge også vil kunne fuldgave er udelukkende at få oprettet flere rigSiden jeg begyndte på denne opgave i føre en erhvervsuddannelse i krisetider. Det tige virksomhedspraktikker ved hjælp af opapril 2010, er det blevet til ca. 1.000 telefonbliver en stor opgave, og den bliver svær. søgende arbejde. kontakter til medlemsvirksomheder og 500 18 | DS-bladet nr. 1 2012

Af Dorthe Plechinger

»… Og nu hænger jeg på den« Kirsten Petersen er en af de fire ejere af familievirksomheden Brdr.

Petersens Maskinfabrik i Gilleleje, selv om hun ikke havde drømt om at havne netop der – på havnen. Hun og de andre medejere har en stolthed over at have kunnet føre virksomheden videre gennem skærene, fordi den har formået at omstille sig – ikke mindst pga. de dygtige og mangeårige medarbejdere.

Ny serie: Hvad kan de gamle virksomheder?

Der er velfortjent fokus på iværksætteri, innovation m.v. og priserne hagler ned over mange nye start upinitiativer, men vi har valgt også at sætte spotlys på de ældre virksomheder, der har klaret skærene gennem mange generationer – og ofte stadig er bevaret i familiens regi. Hvad har de gjort, hvordan har de formået at overleve gennem så mange år? Det kan du læse om og måske blive inspireret af her.

DS-bladet nr. 1 2012 | 19

Foto: Johnny Anthon Wichmann

For syv år siden arbejdede Kirsten Petersen i en børnehave. Nu er hun administrerende direktør i familiens virksomhed Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje.

Men forskellen er stort set ens, for »nu arbejder jeg bare med større børn, som heller ikke kan finde deres arbejdstøj…«, siger hun med så underspillet humor, at det lige varer lidt, før det går op for én, hvad hun egentlig har sagt.

Om de andre tre medejere af familievirksomheden, broderen Jørgen, Hans Lemming Christensen og Leif Svendsen, føler sig ramt, er ikke til at vide, men de grynter alle lidt grinene af hendes bemærkning, der falder over en kop kaffe og en tosca-tærte denne mandag formiddag i det lille mødelokale i virksomheden på havnen i Gilleleje. Og stemningen er i det hele taget varm, god og fyldt med humør indenfor – med god grund: Dels blev det fejret i begyndelsen af måneden, at familievirksomheden nu har klaret sig igennem skærene i 90 år, dels er en af forklaringerne på dette, at den gør det stik modsatte af den legendariske sætning fra nytårsklassikeren

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

20 | DS-bladet nr. 1 2012

»90 års fødselsdag« og ikke følger same procedure as last year: »Netop fordi de forskellige generationer i familien har haft en vilje til at køre videre – og en evne til at tilpasse sig – er vi kommet igennem kriserne. Vi er kritiske over for de ting, vi laver, og over for os selv: Når der er nedgang i fiskeriet og de private lystbåde, kigger vi efter andre områder. Og vi sørger også for at sende medarbejderne på kursus, hvis der er nedgang i produktionen«, fortæller Jørgen Petersen.

»Man skal ikke have skruet en skrue forkert på, før alle i det nordsjællandske hører det gennem radioen, siger Jørgen«.

Og Hans Lemming Christensen, svigersøn til en af førstegenerationens ejere, Bent, siger, at man fx ikke har mærket et dyk de sidste tre år, som mange andre virksomheder – »hverken i økonomien eller beskæftigelsen«.

Med andre ord har den gamle familievirksomhed, der blev grundlagt af brødrene Carl og Ferdinand Petersen i 1922, omstillet sig fra i hovedsagen at fremstille spil, styrehuse og bakker i 70’ere og 80’ere, hvor der var gang i fiskeriet, til nu hovedsagelig at servicere og reparere de samme.

Man har været med i hele perioden, hvor bådene blev »elektroniske« og fik ekkolod og radarudstyr samt hydraulik, og de 1820 ansatte, der er fordelt på smedeværk-

sted, motorværksted og el-afdeling kan lidt det hele på det, som bredt kaldes »det maritime område«. Dvs. både markedet for lystbåde, erhvervsfiskeri og fx serviceringen af Scanlines og HH ferries m.m., ligesom man har bevæget sig ind på det engelske vindmøllemarked til de platforme, der holder møllerne fast i stormfyldt hav.

Man producerer dog også til landkrabberne – dvs. bygger gelændere til trapper til private hjem.

En anden grund til, at virksomheden har klaret sig så godt, er, at de ikke skifter personale »særlig ofte«, som Kirsten siger: »De ansatte bliver i høj grad inddraget, og det er ofte fra dem, vi får nye input«.

F.eks. var det en medarbejder, som gjorde opmærksom på, at der ingen selskaber var tilbage på havnen, der solgte olie. »Og det har vi nu eneforhandling på her«.

Samtaler som »de fine« Ja, engagerede medarbejdere, som kender hinanden godt, er fundamentet for det hele, er der enighed om. Bl.a. tager alle af sted hvert andet år på familieudflugter i en weekend til fx Berlin, Hamborg, Århus…

Og faktisk er de ture så populære, at da Brdr. Petersens Maskinfabrik for nogle år siden var nødt til at passe på pengene, insisterede medarbejderne på at fortsætte turene: De valgte selv at spytte i kassen og blive trukket i lønnen for at traditionen kunne køre videre. »Det betyder også, at der er en stor gensidig fleksibilitet her: Hvis en medarbejder har brug for at holde en time fri, er det ok.

Til gengæld kan jeg sige, at ‘bare jeg må ringe til dig en lørdag aften, hvor det brænder på’«, siger Jørgen.

Kirsten fortæller, at de også er begyndt at holde medarbejdersamtale de senere år, som »de fine« gør. Det er en virkelig god

ting, især på en mandearbejdsplads, fordi mænd måske ikke sidder og fortæller »i kor«, hvis de har ønske om et særligt kursus, de gerne vil på.

Vi bliver afbrudt igen. Det er især Jørgen Petersen, der er bud efter i enten telefonen, eller fra en kunde, en medarbejder… ja, sågar havnefogeden stikker lige hovedet forbi. Jørgen har i modsætning til Kirsten altid »hængt hernede«, er uddannet smed på virksomheden og har altid vidst, at det var her, hans fremtid lå. Som storesøster siger, var Jørgen noget af en »uregerlig knægt, der altid var sort på fingrene…«: »Men nu har han lært at stave… computere er en god ting«.

Kirstens og Jørgens far døde i en ikke særlig sen alder, og mens deres mor overtog den administrative del, blev Jørgen mere eller mindre kastet ud i spørgsmålet om at være medejer – som 21-årig. Udover ham var der Hans, som er den ældste i gårde og har »passeret pensionsalderen«, men han er elinstallatør og var »helt uden kendskab til smede- og maskinarbejde«, forklarer han om grunden til, at blikket faldt på Leif Svendsen. Dels engageret mangeårig medarbejder, dels pokkers dygtig til både hydraulik, aluminiumsarbejde, tekniske tegninger m.v. Han har fx tegnet firmaets logo, det forskellige bådudstyr, som firmaet blev kendt for, og »altid tegnet skive derhjemme«, siger han. Og Leif Svendsen ville gerne være med.

Men er det ikke svært at komme ind i en familieejet virksomhed? »Nej, jeg har aldrig tænkt på dem som en samlet familie«, svarer Leif.

Men kan du ikke møde en mur af enighed, når familien måske har været samlet privat? »Altså, vi er jo heller ikke enige i familien altid«, siger Jørgen, og Kirsten tilføjer: »Jeg er da mere enig med Leif i nogle sager – og vi har hver vores område«.

Placeringen i Gilleleje i så mange år – betyder den noget? »Jeg synes, vi generelt har loyale kunder«, siger Jørgen: »Men vi skal jo ikke glemme, at det er fiskere, der kan ligge stille en helt dag i dårligt vejr og derfor er på vhf-radio, fordi det er det eneste at lave, så man skal ikke have skruet en skrue forkert på, før alle i det nordsjællandske hører det gennem radioen«.

Virksomheden har altid sørget for at have lærlinge. Lige nu er der fem, fordelt på industriteknikere, skibsmontører og bådemekanikere. Og Hans siger: »Det er også en spændende arbejdsplads – selv om den ikke er hypermoderne. Der er ikke to dage, der er ens. De står da også i kø for at få en uddannelsesaftale her, selv om det kan være en barsk omgang på en kold vinterdag at ligge under bådene og reparere«.

Og hvad med virksomhedens fremtid i øvrigt – har de tænkt over den?

Ja, da – og lige nu er de potentielle fremtidige ejere hhv. Jørgens og Kirstens to døtre, der dog på ingen måde har tænkt sig at havne her…

Men på den anden side. Det havde Kirsten jo heller ikke selv i sin tid – og nu? »Ja, nu hænger jeg på den«, siger hun.

Brdr. Petersens Maskinfabrik Gilleleje blev i 1922 grundlagt af brødrene Carl og Ferdinand Petersen. I 1959 trådte en tredje bror Bent Petersen samt Poul Erik Petersen (søn af Carl) ind i firmaet, de to overtog i 1975 sammen virksomheden.

I 1983 blev firmaet omdannet til et APS, og Hans Lemming Christensen (svigersøn til Bent) og Jørgen Petersen (søn af Poul Erik) trådte ind i firmaet. I 1985 indtrådte medarbejderen Leif Svendsen i firmaet, der i 1993 omdannes til et A/S selskab.

Efter Poul Eriks død i 1988 indtrådte hans kone Else Petersen, Kirsten og Jørgens mor, i firmaet. Bent Petersen stoppede i 1990, og i efteråret 2005 afgik Bent Petersen ved døden.

I 2005 udtrådte Else af firmaet, og hendes datter Kirsten Petersen indtrådte i stedet.

I dag drives virksomheden derfor af Kirsten og Jørgen Petersen, Hans Lemming Christensen og Leif Svendsen.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 1 2012 | 21

Kursus

Af Dorthe Plechinger

Få styr på administrationen – og scor kassen De firmaer, der har styr på nye regler og forretningsgange, klarer sig bedre i konkurrencen. Derfor tilbyder DS Håndværk & industri kurser med eksperter inden for administration og økonomi. Ann Frederiksen og Annette Mortensen har deltaget…

I forvejen kræver det sin kvinde at holde styr på administratioet for vvs-delen af Trap-virksomhedens fem kompetenceområder nen og økonomien i en virksomhed. Men især giver det sved på med 11 ansatte, skal hun imidlertid også styre økonomi-delen: panden at holde sig nogenlunde opdateret i de nuværende turbu»Hidtil har jeg ikke arbejdet så omfattende med regnskab, så lente tider. Nye regler om fx kvalitetsstyring, betalingsfrister, CEdet er en ny verden. Men det er et led i mit nuværende daglige armærkning, svejsenormer, afrapportering til det offentlige, nye udbejde, og derfor er jeg nødt til at lære det. Jeg har haft en god lædannelsesregler m.v. falder tæt og næsten dagligt, så bare at følge remester, Jane Ladekjær, her i bogholderiet, som har stået standmed kan virke uoverskueligt. by. Og med hende og dette kursus skal det nok lykkes at få styr på denne del også«, siger Annette Mortensen.

Ikke desto mindre er det mere nødvendigt end nogensinde før at holde sig opdateret, for der kan være mange penge og ressourHvad siger du til niveauet på kurset? cer at spare, hvis administrationen fungerer optimalt. »Og virk»For mit vedkommende skal jeg virkelig holde ørerne stive, fordi somheder, der har styr på deres forretningsgange, procedurer og der er så meget nyt. Men det er samtidig så spændende, at det ikadministrative rutiner, klarer sig generelt bedre i konkurrencen ke gør noget, for jeg føler virkelig, jeg har fået noget med hjem«. og har en større indtjening«, forklarer virksomhedskonsulent Annette Mortensen har valgt kurLise Daldorph fra DS Håndværk & set, fordi det skulle give redskaberne Industri om baggrunden for, at man til at få struktur og styringen ind i her tilbyder kurser i administration.

Vidste du, at… en travl hverdag. Og netop den måDe er gratis for medlemmerne og … DS-efteruddannelse for HK-området finande, kurset er bygget op på, med seks tilrettelagt på en måde, så alle har sierer administrationskurser for administrativt halve dage, gør det let at passe ind i mulighed for at være med i en travl personale i DS Håndværk & Industris medhendes travle hverdag: hverdag: Over seks moduler – dvs. lemsvirksomheder. »Jeg har ikke haft tid til at bruge seks halve dage – kan 25 kursister, … medarbejdere, der er omfattet af reglerne så mange elementer fra kurset endofte medarbejdende ægtefæller, bliom ret til selvvalgt uddannelse, kan søge nu, men når der bliver et hul, vil jeg ve fuldstændig ajourført i det allergodtgørelse ved den kompetenceudviklingsfå mere struktur på mine papirer, og nyeste inden for administration og ordning, de hører under, til administrationsnu ved jeg, hvad jeg kan bruge derøkonomi. Samtidig kan de udveksle kurset. Gælder det dig, skal du have en evt. fra i mit daglige bogholderi«, siger erfaringer, ja, måske ligefrem dangodkendelse derfra, inden du melder dig.

Annette Mortensen. ne ERFA-grupper med andre, der er i samme situation.

Nye tider – nye behov Det har Ann Frederiksen fra Ann Frederiksen på 45 år er ansat i familievirksomheden Svend Svend Frederiksens Maskinfabrik i Ringe og Annette Mortensen Frederiksen Maskinfabrik på nu 13. år. Hun har en fortid som syfra Trap vvs i Middelfart benyttet sig af. De har foreløbig deltaget geplejerske, men har også gået på handelsskolen og taget en lederpå to moduler, som de giver topkarakterer. Fx er det kommet helt uddannelse. Herudover er hun oplært af sin svigermor, så hun har bag på Annette Mortensen, at niveauet er så højt, selv om kursermest haft brug for at lære det nye inden for faget og få genopfrine er gratis: »På den måde vil jeg sige, at min aha-oplevelse især sket sin gamle lærdom i forhold til administrationen af de nuvæhar været, at underviserne har været så kompetente. Det øger jo rende i alt ca. 15 medarbejdere. også motivationen«, siger hun. »Jeg er blevet mere opmærksom på de konkrete og praktiske Annette Mortensen, der er 43 år, har arbejdet i Trap vvs i et tings betydning. Jeg har taget kurser før, men det her er en opdahalvt år. Hun kommer fra administrative jobs i helt andre brantering på, hvordan virkeligheden ser ud i dag«, siger hun. cher og trælastindustrien. Nu, hvor hun skal varetage bogholderi22 | DS-bladet nr. 1 2012

»Tiderne skifter, og det gør forudsætningerne for det, jeg har haft om regnskab og om at lægge budget, også. Jeg er i hvert fald blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lægge budget, og endnu mere vigtigt i en tid, hvor tingene går så meget op og ned, som de gør lige nu. Det er en knivskarp balance, og hvis man skal blive mere opmærksom, er det nødvendigt, at man har et godt regnskab at følge med i«.

Især har Ann Frederiksen lært, hvor vigtige nøgletal er. Nøgletallene, og formlerne for dem, som de har lært på kurserne, er meget brugbare i netop hendes virksomhed, og »vi har fået masser af praktiske eksempler på, hvordan man kan følge dem. Jeg har fået øjnene op for, at det er en anden måde at regne på«, siger hun.

Ann Frederiksen synes også, hun er blevet »skarpere« på at se tendenserne hos kunder og leverandører. Og det betyder noget i forhold til argumenterne i betalingsbetingelser og leveringstider.

Kan man ligefrem tjene på at deltage på administrationskurset? »Det ved jeg ikke endnu. Men jeg synes, jeg er bedre i stand til stille nøgletal op og følge dem. Jeg ved også i højere grad, hvad jeg kan bruge dem til, og hvilken betydning betalingsbetingelserne har – om det er fem dage eller 10 betyder noget i det lange løb«, siger Ann Frederiksen, der ligeledes har haft glæde af at lære at stille en økonomirapport op på en bedre måde – og fået opfrisket sin viden her: »Jo bedre, man kan læse et regnskab, des bedre kan man lægge budget, der er relevant. Og på den måde kan man bedre komme på forkant med udviklingen«, siger Ann Frederiksen.

Se tid og sted for afholdelse af næste kursus på www.ds-net.dk. Her kan du også tilmelde dig.

ERFA-GRUPPE Lad os bruge hinanden Har du også brug for at tale fortroligt om faglige og øvrige relevante emner med andre medarbejdende hustruer om jeres virksomhed, og bor du på Fyn? Så hop med i vores ERFAgruppe!

Vi er en meget velfungerende gruppe og bruger hinanden fire-fem gange om året, hvor vi mødes og udveksler nyt og fortæller om vores egne erfaringer. Af forskellige årsager er vi nu kun tre tilbage i vores ERFA-gruppe på Fyn, og derfor vil vi gerne tilbyde andre at være med. F.eks. dig?

Vi gennemgår bl.a. relevante emner og alle de nye regler på området for DS Håndværk & Industri. Det kan være en kæmpe hjælp og ballast i det daglige, hvor man kan føle sig lidt alene med det store ansvar og arbejde, vi har som medarbejdende hustruer. På nuværende tidspunkt er vi to fra VVS gruppen og en fra Industrigruppen, men vi vil altså meget gerne være flere.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring eller skriv til: • Helle Langelund, SMEL ApS bogholderi@smel.dk, tlf. 62 29 16 53 • Helle Munk, Sanderum VVS, tlf. 66 17 67 66 eller • Anette Hansen, Lumby Smedie og VVS, tlf. 65 95 51 15.

DS-bladet nr. 1 2012 | 23

Kursus

Af Dorthe Plechinger

Man kan jo kun blive klogere Det er sjældent et naturtalent at være leder, men noget der skal – og kan – læres. Vvs’erne Brian Honoré og Tonny Sletskov befinder sig på forskellige niveauer som ledere, men har begge alligevel fået fuldt udbytte af DS Håndværk & Industri’s kursus i, hvordan man bliver en god leder.

Førhen skelede Brian Honoré da ofte ind til kontoret til Øens vvs & Kloak på Amager, hvor han arbejder, og tænkte, hvad de egentlig lavede derinde: »om de drak kaffe og spiste bolsjer hele dagen«. »Men nu ved jeg bedre«, siger han, der nærmest blev kastet ud i stillingen som mellemleder for et halvt år siden, da virksomheden ekspanderede. Brian Honoré gik med andre ord fra selv at være medarbejder til at blive leder for sine tidligere kolleger…

For Tonny Sletskov med vvs-firmaet af samme navn er situationen en anden – og så alligevel ikke: Han etablerede sit firma i juli 2005 med værksted på den daværende hjemadresse i Thorsager ved Rønde, og året efter ansatte han den første svend.

På den måde gik han også fra jobbet som »menig« medarbejder til at være leder, og ligesom Brian havde han ingen erfaringer i, hvad det vil sige at være boss: »Jeg havde jo kun min faglighed som vvs’er«, siger han, der i dag har ansat to svende, en arbejdsmand og en kontoransat – hans kone.

De to er taget et smut forbi redaktionen på DS Håndværk & Industri, fordi de netop har været i huset for at evaluere det 10 dages lederkursus, de har været på. Og begejstringen for udbyttet fra de to deltageres side er lige så stor, som sokkerne er matte, efter at have siddet i en uvant undervisningssituation hele dagen: »Det er nok ikke det sidste kursus, jeg har været på, og jeg må jo bare konstatere, at jeg ikke vidste alt«, siger Tonny Sletskov, mens Brian Honoré tilføjer: 24 | DS-bladet nr. 1 2012

»Ja, jeg vil nok blive ved at suge information til mig efter det her, man kan jo kun blive klogere«.

DS Håndværk & Industri har i flere år haft kursustilbud for ledere. Men dette er det første, som DS Håndværk & Industri selv står for, og som uddannelseskonsulent fra huset Lars Almind Knudsen har udviklet og undervist på. Kurset er på tre moduler af tre dages varighed, sluttende med den opfølgningsdag, som de to nu kommer fra. Udgangspunktet for kurset er, at ledelse er noget, der skal læres, men også bør

Vidste du, at… … medarbejdere, der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt uddannelse, kan søge godtgørelse ved den kompetenceudviklingsordning, de hører under, til lederkurset. Gælder det dig, skal du have en evt. godkendelse derfra, inden du melder dig.

læres, hvis man vil have det optimale ud af sin virksomhed. Og derfor går kurset bl.a. ud på at klæde den enkelte leder bedre på og blive bevidst om sine egne styrker og svagheder og ikke mindst finde sin egen ledelsesstil. Men Brian og Tonny har også fået en god basisviden om praktisk og strategisk ledelse, lært, hvordan man leder forskellige medarbejdertyper, sikrer motivationen og styrer uden om konflik-

ter – og ikke mindst, hvordan man taler, så det fremgår klart, hvad man mener, ligesom de har fået gjort op med begreber som »vi plejer«, og »vi har altid gjort«. Derudover er de selv blevet udsat for en række tests, blevet tilbudt en gratis session med en coach samt opfordret til at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.

Og især denne del – at udveksle erfaringer med de andre på kurset – har været den helt store styrke, faktisk halvdelen af kursets værdi, mener Brian Honoré og Tonny Sletskov.

F.eks. siger Tonny: »Alle på kurset har haft en dagsorden for, hvorfor de er her, og jo mere, vi har været sammen, des mere får vi hver især spurgt ind til de andres problemer, og det, der er det egentlige formål med at være med«.

Brian Honorés store udfordring har været, er han har følt sig som en lus mellem to negle, fordi han pludselig er blevet leder for dem, han tidligere var kollega med.

Men bare det at få sat ord på og blive mere bevidst om det forhold, har betydet en kæmpe forskel for ham: »Jeg ville ønske, jeg var startet med det kursus, da jeg blev mellemleder. Så ville meget have set anderledes ud, jeg ville have været bedre til at melde ud, havde turdet være mere autoritær og sagt nej på rette tidspunkt«, siger han. »Det er en hel ny verden, der har åbnet sig for mig på kurset«.

Tonny Sletskov har været direktør i seks-syv år, så hvad kan en som ham lære på et lederkursus? Han tøver lidt, men svarer så:

Tonny Sletskov vvs ApS startede i juli 2005 med værksted på den daværende hjemadresse. Da lokalerne var for små, flyttede firmaet dog hurtigt til lokaler på Industrivej 4,thorsager. Firmaets opgaver består af såvel nybyggeri, som stort og småt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, og man udfører opgaver inden for det traditionelle vvsområde samt nye alternative energiformer som solvarme, jordvarme og blikkenslagerarbejde.

»Jeg har lært at spørge mere ind til, hvad en opgave indebærer, og om selve budskabet er forstået af medarbejderne. I praksis viser det sig om morgenen, hvor arbejdssedlerne udleveres, og hvor jeg forklarer, hvad arbejdet går ud på. Her er jeg blevet bedre til at spørge ind til, hvordan de vil få løst opgaven inden for de rammer om fx tid, som jeg har sat op«. Han tilføjer: »Det går lige så stille op for en, hvad vi egentlig har lært. Men bare det at være lidt på afstand af de daglige ting, som vi har været på kurset, gør, at man ser på dem på andre måder«.

Brian Honoré mener også, at han kan bruge redskaberne i sit privatliv – fx i forhold til at håndtere konflikter og coache – det har han faktisk allerede prøvet eksempler på, siger han: »Jeg har lært i højere grad at se på kropssproget og lytte … og tænke anderledes. Pludselig har jeg kunnet se, at nå ja, det har jeg jo fået værktøjerne til at kunne«.

Brian Honoré er mellemleder i Øens vvs & Kloak A/S, der ligeledes løser alle slags opgaver indenfor vvs, men med speciale i naturgas- og gasservice, udskiftning af gaskedel og energioptimering.

Se tid og sted for afholdelse af næste kursus på www.ds-net.dk. Her kan du også tilmelde dig

Hvad giver i lederkurset på den nye karakterskala? »Det var rigtigt godt – jeg ville give det 8 eller 10«, siger Tonny Sletskov.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Nu eksisterer 8-tallet jo ikke mere i den nye karakterskala? »Så ville jeg give det 10!«.

Brian: »Jeg ville nok havne på en 10-12 stykker. Jeg er især imponeret over underviseren, og over hans mange konkrete eksempler, som vi kunne forholde os til – han viste også stor forståelse for, hvad vi sagde».

Var der noget, der kunne have været anderledes ved kurset? »At alle deltagerne overnattede her – drak sig i hegnet og fik talt lidt mere til bunds om de ting, der kan være svære at snakke om«, siger Tonny Sletskov. Men han siger det med et grin, for der er jo også butikken, han skal lede i praksis, og som skal passes ind med kurserne…

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 1 2012 | 25

Kursus

Af Dorthe Plechinger

Vores mand i Polen!

Brug dog kompetenceudviklingsfonden og mulighederne for selvvalgt uddannelse – I betaler alligevel for den. Sådan lyder rådet fra to af de virksomheder, vi har besøgt. Det er nemlig ikke kun medarbejderen, der får noget ud af selvvalgt uddannelse – det kan også få endda meget stor værdi for virksomhederne.

For cirka et år siden havde den da 42-årige maskinarbejder Jan Poulsen fra Chris Jensen Kalundborg K/S kun fløjet én gang i sit liv. I løbet af dette år har han taget flyveren så meget frem og tilbage mellem Polen og Danmark, at det er blevet til næsten 100 rejsedage…

Hvorfor? Fordi han tog en selvvalgt uddannelse i teknikkerne og økonomien bag vandrensning med tilskud fra Kompetencefonden og på den måde tog en overbygning på den viden, han allerede havde om området. Nu bliver han lejet ud til Grundfos for at lære polakkerne op i at betjene deres vandrensningsanlæg selv…

Så bortset fra, at det næsten kræver en uddannelse i sig selv for en virksomhed at få taget hul på den selvvalgte uddannelse i forhold til medarbejderne, er der of-

Tina Jensen og Jan Poulsen, Chris Jensen.

26 | DS-bladet nr. 1 2012

te fuld valuta for pengene, når det så lykkes. I Jan Poulsens tilfælde kan man nu hos Chris Jensen K/S »prale« af og leje en helt spritny forretningsgren ud, der handler om vandrensning – og der er udsigt til endnu en »ordre« på Jan Poulsen! »Hidtil har vi kun kunnet byde ind på opgaver med rustfrit stål. Men efter at Jan har været af sted på kurset i spildevandsrensning, og på den måde har fået udvidet den viden, han havde fra spildevandsområdet tidligere, kan vi nu også tilbyde denne kompetence«, siger regnskabschef Tina Jensen fra Chris Jensen Kalundborg K/S, og henviser til virksomhedens maskinarbejder Jan Poulsen. Han sidder ved siden af og ser ret stolt ud. Det kan han også tillade sig, for han er blevet ekspert i det, der kan lyde en smule usexet for den uindvi-

ede – polymer med fokus på nøgletal og økonomi – eller på mere almindeligt dansk udregning af de omkostninger, der er forbundet med tilsætninger til vandet samt Procesvand I og Procesvand II… Ja, som Tina Jensen forklarer, er han nu blevet så kompetent på spildevandsområdet, at han er blevet Grundfos’ Bioboostervirksomheds »mand i området« i Polen. Og også den store norske fiskeolie-virksomhed i området, Pronova BioPharma, der er globalt førende inden for forskning, udvikling og fremstilling af farmaceutiske omega-3 produkter, har store planer med manden, der kan det der med vandrensning.

Med andre ord: Pengene til selvvalgt uddannelse i de såkaldte kompetenceudviklingsfonde fra overenskomstresultatet i 2007 ser ud til at kunne give bonus på flere fronter: For medarbejderen rent fagligt og ofte også personligt, for virksomheden som en mulighed for ekstra kompetencer samt mere tilfredse og engagerede medarbejdere. Hvis pengene i fondene ellers blev brugt. Ugebrevet A4 har nemlig gjort tallet for de ubrugte penge i de forskellige industrier og branchers fonde op til at være 266 millioner kroner. Dvs. penge, som virksomhederne er tvunget til at indbetale, men som ikke bliver brugt i den udstrækning, de kunne, til at få styrket medarbejdernes kompetence.

Man kan godt blive træt i håret På en måde forstår Claus Eskildsen, direktør på Kami Stål i Fåborg, som vi også har besøgt, godt, at så mange penge ligger urørte hen, selv om man her på stedet har haft virkelig glæde af ordningen. For det kræver næsten en uddannelse i sig selv at tage en selvvalgt uddannelse: »Jeg misunder ikke den lille smedemester med tre-fire ansatte, der oveni det dag-

lige arbejde skal sætte sig ind i reglerne.

Man kan godt blive lidt træt i håret, når man tænker over den tid, der skal bruges på den del. Hvis vi ikke havde haft Inge, havde vi nok heller ikke benyttet ordningen«, siger han og henviser til Kamis regnskabschef m.m. Inge K. Skov, der sidder ved siden af og brænder for at fortælle om sit syn på ordningen. Hun besluttede sig nemlig for at sætte sig ordentligt ind i regulativerne, og dermed har hun banet vejen for de indtil videre 11 ansatte på Kami Stål og Kami Jern, der har brugt ordningen. »Jeg ville gerne hjælpe medarbejderne med at overvinde denne hurdle ved at tilbyde at lave selve administrationen for dem.

For mig er det en slags hjælp til selvhjælp, for det giver for stor usikkerhed og tager for meget tid i hverdagen, hvis de selv skal finde ud af det. Så nu har jeg sat mig godt ind i reglerne og positivlisten og administrationen. Nu er det en rutine her«, siger Inge K. Skov, men roser samarbejdet med Marianne Feltmann fra DSEU. De vælger fagligt Både hun og Claus Eskildsen har pæne ord at sige om ordningen. For når virksomhederne alligevel indbetaler til Kompetencefonden, og når uddannelsesplaner indgår som en fast del af de enkelte medarbejderes udviklingsplaner hos Kami i forvejen – hvorfor så ikke benytte sig af den? Især i en tid med såkaldte produktionshuller: »For vi kan lige så godt være ærlige.

Selv om det er forkert kun at tænke uddannelse, når der er tid, og ikke når der er behov, så er det svært i praksis, når det går ud over stepperne«, siger Claus Eskildsen. »Og Kompetencefonden har givet os en god mulighed for at bruge uddannelse og koble den med de perioder, hvor vi ikke har nok at lave på værkstedet«, siger han og tilføjer, at medarbejderne samtidig kommer klogere tilbage og kan løse nogle andre ting i virksomheden.

For selv om medarbejderne i princippet kan vælge frit fra alle hylder ud fra den såkaldte Positivliste over de uddannelser, der er godkendte, har de i meget høj grad valgt fagligt. »Generelt foretager de både ordentlige og kloge valg. Det sørger Positivlisten selvfølgelig også for til en vis grad«, siger Inge K. Skov. Og Claus Eskildsen tilføjer:

Claus Eskildsen og Inge K. Skov, Kami.

»Vi lægger ikke ordene i munden på de medarbejdere, der skal vælge, men når de vælger faglige kurser, kan vi da godt prøve at guide dem i den rigtige retning ved at sige, at hvis de vil på svejserkurser, kunne de jo prøve at se på de og de kurser«.

Og det sjove er, at medarbejderne ofte også kobler den teori, de får via nye kurser, med deres praktiske hverdag: »Pludselig ringer en fra sit kursus: Om vi kan skaffe det og det støbegods, eller om vi ikke lige kan se, hvilke elektroder, vi bruger her på stedet«, forklarer Claus Eskildsen.

Det har sat nogle ting på plads Klejnsmed Gerrit Flohr, 47 år, der har været på Kami Stål i fem år, har været på kursus i elektrodesvejsning – efter eget valg og sammen med en makker. Flohr vidste, at det var relevant for virksomheden med denne kompetence, fordi de er i gang med et større projekt, hvor netop svejsning af elektroder var nødvendig: »Jeg har fået opfrisket gammel viden fra dengang, jeg stod i lære, og det har været godt i forbindelse med projektet, hvor man er nødt til at kunne svejse med elektroder«, forklarer han, men siger i samme forbindelse, at der ikke har været tale om tvang fra virksomhedens side i forhold til at vælge uddannelsen. Man har blot gjort opmærksom på muligheden for selvvalgt uddannelse, og også ladet vide, at det kunne være en god idé at benytte sig af muligheden, fordi produktionen var nede i en dal. Men selve valget af uddannelse har han selv truffet.

Det har makkeren Poul Nielsen, 59 år og ansat som »bukkemand« i 10 år, også: »Jeg synes, det er en god ordning, hvor man selv kan vælge uddannelse, og hvor det ikke behøver at være arbejdspladsrelevant«, siger han, der valgte et it-kursus: »Det var et kursus i it for håndværkere, fordi det passede mig bedst. Der var flere forskellige ting – tekstbehandling, bil-

ledbehandling søgning på Internettet, som man generelt kan få brug for. Og jeg tror, jeg vil komme til at bruge det, for det har sat nogle ting på plads i hovedet på mig«, fortæller Poul Nielsen, der var glad for den måde, kurset kørte på i et såkaldt åbent itværksted: »Der var hele tiden mulighed for at spørge og prøve tingene af«, siger han.

Også Gerrit Flohr var på et åbent værksted, og også han er meget tilfreds med denne model, der var »fin, supergod og afslappende«: »Det var en kombination af den teoretiske og praktiske del. Om formiddagen havde jeg to timers teori foran computeren, og om eftermiddagen svejsede jeg«, siger han.

De to klejnsmede er generelt gavmilde med karakteren for denne uddannelsesmulighed. »Men hvis jeg selv skulle have stået for papirarbejdet, ville jeg ikke være kommet på kursus. Hold da op, hvor det var svært at overskue. Jeg er glad for, at vi har haft Inge til det«, siger Poul Nielsen.

Lejesvenden Vi vender lige tilbage til Chris Jensen Kalundborg K/S, hvor Jan Poulsen og Tina Jensen også har et par tilføjelser til Kompetencefondens muligheder. F.eks. lægger Tina Jensen ikke skjul på, at man i starten var lidt negativ over Kompetencefonden – eller rettere over, at virksomheden blev pålagt endnu et tilskud oveni de øvrige fast forpligtelser: »Men så fandt vi ud af, at når den nu er der, kan vi lige så godt bruge den. Og så fik vi taget hul på den. Den første medarbejder kom fx af sted på et kursus om varmepumper, og han var på en måde forsøgsperson for, hvordan vi kunne gribe sagen an. Da vi så først var kommet i gang med at bruge ordningen, var det ikke så svært«, fortæller hun.

DS-bladet nr. 1 2012 | 27

Gør ordningen mere fleksibel Både hos Kami Stål og Jern samt Chris Jensen Kalundborg K/S er der forslag til, hvordan uddannelsesordningen gennem Kompetencefonden kunne gøres mere brugbar: • Et af problemerne er, at medarbejderen risikerer at falde i et »lønhul« i den periode, han uddanner sig. Virksomheden må ikke udbetale løn under uddannelsen, og da tilskuddet fra efteruddannelsesfonden først går ind på medarbejderens konto, efter at fonden har modtaget kopi af lønseddel, kursusbevis og kopi af indbetaling af kursusgebyr, kan der gå op til to-tre uger, før hullet er dækket ind igen! Dog har man både hos Kami og Chris Jensen Kalundborg K/S aftalt med medarbejderne, at de kan få udbetalt a conto.

Da krisen tilmed »ikke var sød ved os«, sidste vinter, som hun siger, blev det anledningen til, at der blev sendt mange på kursus. Og på den måde har ordningen fungeret som »to fluer med et smæk« – virksomheden kan bruge hullerne i produktionen til at uddanne medarbejderne, og de kommer tilbage og har fået styrket nogle kompetencer eller har lært noget helt nyt, der alt andet lige kommer virksomheden til gode.

Som altså i Jan Poulsens tilfælde. Han havde selv fundet kurser i vandbehandling på Ferskvandscentret i Silkeborg, og da han på tidligere arbejdspladser har beskæftiget sig med dette område, opfordrede Tina Jensen ham til at bruge ordningen med selvvalgt uddannelse til at bygge ovenpå. Problemet var, at kurset ikke stod på den såkaldte positivliste, men på DS Håndværk & Industris efteruddannel-

• Medarbejderne får kun cirka en krone pr. km i kørselsgodtgørelse.

Og de får ikke en evt. broafgift refunderet. Det er kommet bag på både virksomheder og medarbejdere.

• Alt papirmateriale – både kursusafgift, refusion af løn m.v. – går til medarbejderen. Og selv om det selvfølgelig er medarbejderen selv, der står for valget af uddannelse, kan netop papirdelen virke stik imod hensigten. Dvs. medarbejderen risikerer at miste modet på uddannelse, hvis der følger for meget administrativt »bøvl« med. Så overlad det administrative – også papirarbejdet – til virksomhederne, der alligevel i praksis står for det, mener fx Tina Jensen: »Det er lidt bøvlet. Medarbejderne burde ikke selv lægge ud, og de skal ikke bruge tid og kræfter på den del – det er ikke rimeligt«, siger hun.

Poul Nielsen og Gerrit Flohr, Kami.

28 | DS-bladet nr. 1 2012

seskontor, DSEU, lød beskeden fra koordinator Marianne Feldtmann, at Jan Poulsen alligevel skulle skynde sig at reservere det eftertragtede kursus, så skulle hun nok sørge for formaliteterne. »Og på den måde synes jeg, at ordningen har vist sig at være meget fleksibel, for kurset – og Jan – kom med, og vi har fået hjælp hele vejen igennem derfra«, siger Tina Jensen.

Jan Poulsen har altså nu fået et arbejdsområde, som der er perspektiv i: »Der er fremtid i at have viden om den måde, vi renser vandet og viden om miljø i en tid, hvor vi hele tiden bliver grønnere«, siger Jan Poulsen, der stolt tilføjer, at han faktisk nu er i stand til selvstændigt at analysere vandprøver. Og hele Jan Poulsens kompetencer har Grundfos’ firma Biobooster nu altså brugt i Polen – mens Chris Jensen Kalundborg K/S har »lejet Jan Poulsen ud«, som Tina Jensen forklarer.

I 2011 har ca. 130 personer i DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder modtaget tilsagn om tilskud for omkring kr. 940.000 kr.

Men perspektivet er endnu videre, for den norske fiskeolievirksomhed Pronova i Kalundborg, der laver medicin til hjertekarsygdomme m.v., har også øje for disse kompetencer inden for spildevandsrensning. Og hvis Chris Jensen Kalundborg K/S udvider staben inden for området – og en af de andre medarbejdere får lyst til at binde an med et kursus som procesvandsoperatør – kan man måske få gaflet en opgave med at passe Pronovas spildevandsanlæg til sig.

Skal I have flere på samme kursus som Jan, Tina? »Der ville være brug for en ekstra medarbejder og en afløser, da et spildevandsanlæg skal være i drift i to gange 12 timer.

Så kunne Jan måske være tovholder på opgaven. Nu prøver vi at se, om vi skal tage denne udfordring op, selv om vi jo er vant til at arbejde syv timer om dagen her«, forklarer Tina Jensen.

Og hvad med dig, Jan, udover de rent faglige kompetencer, du har fået gennem kurset, har du så også fået mere personlige kompetencer? »Før jeg tog kurset, havde jeg været ude at flyve én gang i mit liv. Da jeg blev sendt af sted af Grundfos til Polen, endte det med, at jeg tilsammen har fået 100 rejsedage i løbet af året. Det har været virkelig spændende«.

Hvordan har du klaret dig rent sprogligt? »I starten var der ansat en tolk, men de fleste polakker er ikke bange for at tale engelsk, og det er jeg heller ikke«, siger Jan Poulsen og tilføjer med et grin: »Og resten kan man vel altid oversætte ved hjælp af arme og ben«.

Kurserne har blandt andet været: • MIG + TIG-svejsning (svejsning åbent værksted), • Gaffeltruck-certifikat, • Godstransport samt • it-kurser.

De kurser, der kan gives tilskud til, står opført på en såkaldt positivliste – men står kurset der ikke, kan der måske søges dispensation.

Se mere på: • w ww.dseu.dk/files/ Brugervejledning.pdf • w ww.dseu.dk/files/ Positivliste.pdf • w ww.dseu.dk/files/ Tilmeldingsblanket.pdf Administrationskontoret for Selvvalgt Uddannelse under kompetenceudviklingskontoen.

Den praktiske Lederuddannelse En overbygning på alle håndværker- og teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for håndværk, service og industri.

Informationsmøder om uddannelsen: Mandag d. 9. og 16. januar kl. 19 Torsdag d. 12. og 19. januar kl. 17 Stæhr Johansens Vej 7, 4. sal 2000 Frederiksberg

Yderligere information: Anne Holm Nielsen tlf. 2545 3036

www.ef.dk

Læs mere på www.tec.dk/kurser

Teknisk Erhvervsskole Center

Teknisk Erhvervsskole Center

DS-bladet nr. 1 2012 | 29

Innovation

Med lidt hjælp udefra… … kan en dansk virksomhed i dag komme meget langt. Jyske DALBO A/S greb fx alle de muligheder for støtte, den kunne få, til at fortsætte en teknologisk udvikling, der stiller dem stærkt i forhold til konkurrencen på det globale marked. Og det hele startede, da de blev kontaktet af de såkaldte InnovationsAgenterne.

Branchen for fremstilling af maskiner inden for jordbearbejdning til landbruget er i rivende udvikling – en udvikling, virksomheden DAL-BO A/S i det jyske har været nødt til at tage alvorligt.

Man har måttet erkende, at der var behov for at få styrket processer og produkter, hvis man ikke skulle miste terræn i forhold til konkurrenterne – og meget gerne med hjælp fra en nyansat i virksomheden med de nødvendige kompetencer.

Men hvor starter man, og hvem kontakter man? Svaret kom helt automatisk til dem, da de en dag bliver kontaktet af de såkaldte InnovationsAgenterne: »Kontakten kom meget belejligt, fordi vi stod over for overvejelser omkring, hvilke mulige veje vi kunne gå med vores problematik og ønsker for virksomheden. Vi kunne selv have undersøgt mulighederne, men det ville tage lang tid, og vi kender ikke vidensystemet godt nok til at vide, hvem vi skulle tage kontakt til, og hvad der vil være mest fordelagtigt i forhold til vores situation.

Så vi kontaktede InnovationsAgenterne for at få et hurtigt overblik og ikke mindst nye øjne på vores muligheder«, fortæller direktør Aage Almtoft fra DAL-BO.

30 | DS-bladet nr. 1 2012

Hun forstod vores udfordringer De skønne omgivelser ved Bindeballe uden for Vejle, hvor DALBO A/S udvikler og producerer sine landbrugsmaskiner, var rammen for mødet med InnovationsAgenten. Under det første møde præsenterede direktør Aage Almtoft virksomhedens situation og udfordringer for hende: DAL-BO oplever øget eksport til lande, der ligger langt fra selve produktionen i Bindeballe. Det er naturligvis positivt, men det stiller også anderledes og nye krav til virksomheden og dens produkter. Kunderne ønsker fx teknisk dokumentation af produkterne, kvalitetssikring og på stedet-løsninger af tekniske problemer på de produkter, de køber. Og disse nye behov kræver større opmærksomhed, teknisk kunnen og flere ressourcer, end virksomheden råder over. »Men mødet med InnovationsAgenten var meget positivt. Hun forstod straks vores udfordringer og kunne skitsere mulige veje, vi kunne gå. Vi fik lige præcis de input, vi stod og manglede. Det gjorde, at vi efterfølgende hurtigt kunne komme i gang med at løse problemerne«, fortæller Aage Almtoft.

InnovationsAgenten, der fik et godt overblik over de udfordringer, virksomheden står over for, gennem Innovationstjekket, kom med forslag, der var med til at hjælpe DAL-BO videre. Virksomheden søgte bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen om tilskud til en videnpilot. Dvs. en højtuddannet person, som kunne tage sig af teknisk dokumentation og kvalitetssikring af virksomhedens produkter. Derudover søgte de om en såkaldt videnkupon på 100.000 kr., og dette tilskud skulle hjælpe DAL-BO med at forbedre de processer i produktionen, hvor der skal bedre styr på kvaliteten. Samtidig lærte DAL-BO at anvende en brugerdreven innovationsmodel til smartphones, der er henvendt til serviceteknikere verden over. Den betyder, at DAL-BO hurtigt kan indsamle og vurdere reklamationer, og dermed blive bedre til at håndtere dem, men ikke mindst blive klar over, hvad man skal gøre fremover for at videreudvikle produkterne og sikre kvaliteten.

I dag er Videnpiloten ansat, videnkuponen er bevilget, og DALBO har sammen med Alexandra Instituttet og FORCE Technology kunnet gå i gang med at få løst de problemer, som man fandt frem til under Innovationstjekket. »Jeg er meget tilfreds med det udviklingsforløb, Innovationstjekket har sat i gang. Innovationstjekket og det fortsatte samarbejde med videnpiloten har skubbet vores virksomhed i den rigtige retning, så vi nu i højere grad kan imødekomme de tekniske krav, vi bliver stillet over for i forbindelse med eksport«, siger direktør Aage Almtoft.

DAL-BO A/S… er en 60-årig virksomhed, der beskæftiger ca. 60 personer, som er specialister i fremstilling af redskaber inden for jordbearbejdning til landbruget til både ind- og udland. Hele 85 procent af deres maskiner eksporteres. Se mere på www.dal-bo.dk

har både faglig og praktisk viden om teknologisk innovation og et stort kendskab til støtteordninger. Processen er ubureaukratisk, InnovationsAgenten er uvildig, og Innovationstjekket kan være startskuddet til innovation i jeres virksomhed. Læs mere på www.innovationstjek.dk.

Et Innovationstjek… er et tilbud om et målrettet vejledningsforløb til små og mellemstore virksomheder, der har et uudnyttet innovationspotentiale, og som ønsker at udvikle deres forretning på produkt-, proces-, markeds-, organisations- eller strategisk niveau. En InnovationsAgent vejleder om de teknologiske områder, hvor innovative løsninger kan styrke virksomhedens forretning og konkurrenceevne med afsæt i virksomhedens situation og behov.

Herudover får virksomheden gode råd og henvisninger til relevante, navngivne eksperter og rådgivere, der kan hjælpe virksomheden videre.

Et innovationstjek udføres af erfarne InnovationsAgenter fra de ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), som

En videnpilot… er en medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller højere, som kan ansættes med tilskud i små og mellemstore virksomheder med mellem to og 100 ansatte. I kan søge om tilskud til lønnen i seks-12 måneder, dog højst 12.500 kr. om måneden. Videnpiloten skal gennemføre et eller flere konkrete udviklingsprojekter for din virksomhed, som skal bidrage til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale. Læs mere på www.fi.dk/tilskud/forsknings-oginnovationsprogrammer/hoejtuddannedei-virksomheder/videnpilot

det med forsknings- og videninstitutioner. Gennem en videnkupon kan de få tilskud til at købe viden samt forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter hos en videninstitution. Støtten udgør op til 100.000 kr., som går til videninstitutionen i samarbejdet. Støtten kan dække udgifter til rådgivning, sparring og/eller uddannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt i virksomheden og/eller køb af viden eller udviklings- og innovationssamarbejde. Læs mere på www.fi.dk/tilskud/ forsknings-og-innovationsprogrammer/ samspil-mellem-erhverv-og-vidensinstitution/videnkupon Har du spørgsmål til ordningerne, så ring til regionskonsulent Steen Hoeck Klausen fra DS Håndværk & Industri på tlf. 66 17 33 33.

En videnkupon er… en støtte til små og mellemstore virksomheder med max 250 ansatte, som ikke tidligere har samarbej-

DS-bladet nr. 1 2012 | 31

HALLO

det’ håndværksrådet

… må vi kigge forbi? I november havde DS-huset på Magnoliavej besøg af to usædvanlige erhvervspraktikanter – nemlig to repræsentanter fra Håndværksrådet, der fik en grundig indføring i organisationen.

Af Dorthe Plechinger

Distancen bliver altid kortere, hvis man kan sætte ansigt på sin samarbejdspartner og får et indblik i den verden, han eller hun arbejder i: »Det bliver lettere at gribe knoglen og ringe op, hvis man skal have vendt nogle ting«, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen.

Han og afdelingschef Frank Korsholm var to dage i lære i DS-huset på Magnoliavej i november for at se, hvad medlemsvirksomheden DS Håndværk & Industri kan og gør, hvem der »sidder der bag skærmen«, og hvilke medlemsvirksomheder, organisationen repræsenterer i hverdagen.

Og besøget har gjort et stort indtryk på Lars Magnus Christensen, fortæller han.

Dels er det altid godt at få sat ansigter på de medlemmer, man repræsenterer, men især har det været virkelig givtigt at møde

32 | DS-bladet nr. 1 2012

virksomhederne på gulvet. Bl.a. Lykkegaard A/S i Ferritslev på Fyn, der producerer pumper: »Her fik vi et noget andet syn på snakken om kriser og lavkonjunkturer, for her var en virksomhed, hvor krisen ikke eksisterede, og hvor det gik så godt, at man havde svært ved at finde medarbejdere«, fortæller Lars Magnus Christensen, der især bed mærke i, at direktøren var meget stolt af sit produkt, og vidste, hvad det skulle koste – fordi ordentlig kvalitet bare koster: »Jeg må sætte streg under, hvor positiv en oplevelse det var at møde et eksempel på, at så skidt står det heller ikke til. Det er noget, jeg kan tage med mig i mit videre arbejde«, siger Lars Magnus Christensen.

Han og Frank Korsholm var også på besøg hos Morud vvs, hvor ejeren var meget fokuseret på at skabe en god proces for lærlinge: »Her mødte vi en gut, der havde

foden på bolden og bl.a. kørte sine lærlinge helt i front. Det var fx dem, der blev sendt ud og ringede på, når de skulle udføre et job. Sådan noget giver selvtillid. Lærlingeområdet er i det hele taget meget vigtigt, og styrken ved de små og mellemstore virksomheder er, at de leverer den uddannede arbejdskraft til samfundet«, siger Lars Magnus Christensen.

De to besøgende fra Håndværksrådet var også på rundtur i »hovedkvarteret« på Magnoliavej for at få indblik i strukturen i organisationen. Bl.a. fik de et godt indtryk af mærkesagerne og det regionale arbejde, hvilket var meget lærerigt, da Håndværksrådet til dagligt arbejder mere overordnet. »Det er værdifuldt at høre om hverdagen, da DS Håndværk & Industri er et spadestik dybere end os i vores arbejde, og yder en stor service i forhold til deres medlemsvirksomheder: Den ene dag er der møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini, den næste dag ydes der rådgivning over for en vvs’er om serviceaftaler«, siger han.

Endelig var det en fornøjelse at deltage i regionsmødet i Syd, hvor man også mødtes med de lokale medlemmer: »F.eks. havde jeg en interessant samtale med en mindre vvs-virksomhed, hvor jeg kunne høre, hvor utrolig meget det fylder i hans hverdag, at der i trekantsområdet er et dominerende energiselskab, nemlig Trefor«, siger Lars Magnus Christensen og tilføjer: »Jeg fik fuld valuta for pengene og kom godt rundt. Og det giver bare en mindre distance, når man har et ansigt på, hvem der sidder og arbejder i DS-huset, og hvilken hverdag, deres medlemsvirksomheder har. Det styrker samarbejdet begge parter imellem at møde hinanden face to face. Og mit arbejde bliver alt andet lige bedre, hvis jeg har casene med – sådan ser virkeligheden ud. På den måde går barrieren ned«.

Af Bo Andersen, kontorchef, juridisk afdeling, DS håndværk & Industri

ArBeJDSMArKeD

Kender du din ledelsesret?

Det ligger stadig helt fast, at du som arbejdsgiver har ledelsesretten. Men der er kommet ændringer og tilføjelser til den nu mere end 120 år gamle ret, som det er vigtigt at kende, og derfor får du her de vigtigste »spilleregler« for den del af arbejdsmarkedet ridset op.

Lønmodtagerorganisationerne vogter selvfølgelig over, at deres medlemmer får den korrekte betaling for arbejdet, pensionen, sygebetalingen m.v. til tiden. Og arbejdsgiverne har en lige så selvfølgelig interesse i, at medarbejderne faktisk udfører det arbejde, de betales for. I den sammenhæng er det helt centralt for dig som arbejdsgiver, at du har retten til at lede og fordele arbejdet.

Det har du også ifølge spillereglerne for arbejdsmarkedet, der siden 1899 har fastslået den såkaldte ledelsesret. Den er beskrevet i den gældende Hovedaftale mellem DA og LO, som også DS Håndværk & Industris medlemmer er omfattet af. Her står: »Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.« Og hvad betyder det så i praksis? Her kan det faktisk betale sig at kende til reglerne, så du undgår en dyr og ærgerlig sag om brud på Hovedaftalen. Derfor får du her de mest centrale elementer i ledelsesretten og en kort gennemgang af de enkelte elementer nedenfor: • Retten til at antage netop de medarbejdere, du ønsker at beskæftige • Retten til at fordele arbejdet mellem de ansatte • Retten til at bestemme, hvordan arbejdet skal udføres • Retten til at afskedige.

1. Retten til at antage den medarbejder, du vil Du kan ansætte den lønmodtager, du vil, uden at lønmodtagerorganisationerne kan blande sig i det. Der er dog nogle begrænsninger, som du skal være opmærksom på:

Du kan fx ikke systematisk lade være at ansætte organiserede lønmodtagere. Du må faktisk ikke blande dig i som arbejdsgiver, om de ansatte ønsker at være medlem af en fagforening eller ej. Og der må ikke ydes fordele til uorganiserede medarbejdere, som de organiserede ikke får.

Du skal også overholde den efterhånden omfangsrige lovgivning om forbud mod forskelsbehandling. Den forbyder dig at lægge vægt på en række forskellige kriterier, når der sker ansættelser – køn, alder, religion, etnisk oprindelse m.v.

Men bortset fra disse indskrænkninger er det dig, der afgør, hvem som skal ansættes, og du kan ansætte den person, du anser som bedst egnet til stillingen efter et samlet skøn.

De grænseaftaler, der er indgået mellem nogle lønmodtagerorganisationer om, hvilket forbund et arbejdsområde hører under, er derfor helt uforpligtende for dig.

2. Retten til at fordele arbejdet mellem de ansatte Det er din ret at afgøre, hvilket arbejde de enkelte medarbejdere skal udføre. Det er fx op til dig, om et arbejde skal udføres af faglært eller ufaglært arbejdskraft. Du kan også beslutte at bytte om på den eksisterende opgavefordeling, så længe du holder dig inden for din medarbejders naturlige arbejdsområde og beskrivelsen af arbejdsområdet i den enkelte ansattes ansættelsesaftale.

Det skal dog altid være begrundet i driften, hvis du ændrer på tildelingen af arbejdsopgaver, ellers kan det blive opfattet som chikane af enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere og dermed misbrug af ledelsesretten.

Hvis arbejdsfunktionerne bliver lagt om – og det medfører væsentlige ændringer for den enkelte medarbejder – kan det være nødvendigt med en varsling af omlægnin-

gen, der svarer til medarbejderens opsigelsesvarsel.

3. Retten til at bestemme, hvordan arbejdet skal udføres Som arbejdsgiver bestemmer du, hvordan arbejdet skal udføres – herunder hvilke tekniske hjælpemidler, dine ansatte skal benytte.

Du skal naturligvis overholde arbejdsmiljølovgivningens regler for sundhed og sikkerhed – arbejdsdirektiver må ikke udsætte den enkelte medarbejders liv eller helbred for fare. Og hvis arbejdet udføres i akkord, kan du ikke kræve arbejdet udført på en måde, der forsinker arbejdet og dermed forringer indtjeningen.

Men med disse begrænsninger er det dig, som træffer valget mellem de forskellige mulige arbejdsmetoder ud fra driftsmæssige hensyn.

4. Retten til at afskedige Du har som arbejdsgiver ret til frit at kunne afskedige enkelte medarbejdere – i princippet. Denne ret er nemlig blevet indskrænket væsentligt, hvilket også afspejles i de mange sager, der i tidens løb er ført på området.

Helt overordnet og ifølge Hovedaftalen må vilkårligheder ikke findes sted, hvis en af dine medarbejdere skal afskediges. Afskedigelsen skal være sagligt begrundet i enten den ansattes eller din virksomheds forhold, fx besparelser, arbejdsmangel, konkrete samarbejdsvanskeligheder, uegnethed eller forsømmelser.

Desuden rummer lovgivningen afskedigelsesregler for særlige personalegrupper, fx funktionærloven og ligebehandlingslovene. I overenskomsterne er der derudover særlige beskyttelsesregler for tillidsrepræsentanter, og de gælder også for sikkerhedsrepræsentanter.

Det er vigtigt, at du overholder disse beskyttelsesregler – uanset din principielle ret til frit at kunne afskedige enkelte medarbejdere. Og det anbefales i øvrigt, at du kontakter juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri, hvis du tænker på at afskedige.

DS-bladet nr. 14 2011 | 33

Kundepleje

Af Halldor Halldorsson, Eksportforeningen

Kom tættere på dine kunder

Hvordan holder du bedst på dine kunder og får nye i en tid med skarp konkurrence? Her er to gode redskaber såkaldt relationsmarkedsføring og fokusering på jeres kerne­ kompetencer.

Kend din kunde og hans behov godt – og find og udvikl din egen virksomheds kompetencer. Så ved du, hvad din kunde har brug for, og hvad du selv kan levere. Det er kernen i såkaldt relationsmarkedsføring, der dybest set handler om at holde fast på dine eksisterende kunder og udvide kundegruppen både herhjemme og i udlandet i en tid med benhård konkurrence.

Det er altid vigtigt at udvikle sin virksomhed og udvide sine markedsmuligheder alene for at opretholde status quo, da du kan risikere at miste nogle af de eksisterende kunder. Derfor er det nødvendigt at være på udkig efter nye kunder og markeder.

Det er de fleste virksomhedsejere da også klar over, og mange har det som led i deres strategi og bruger mere eller mindre bevidst et redskab som relationsmarkedsføring. Det vil i al sin enkelthed sige, at man opbygger et tæt forhold til sine nuværende eller fremtidige kunder for at fastholde og udvikle samarbejdet med dem.

34 | DS-bladet nr. 1 2012

Relationsmarkedsføring handler om at lære din kunde, hans organisation, produkter, udfordringer og måske endda hans egne kunder at kende. På den måde kan du bedre styrke og målrette kommunikationen og udforme produkterne efter hans helt konkrete behov. Det betyder nemlig ofte, at du som virksomhed kan tilbyde din kunde en merværdi i samarbejdet og udvikle en relation eller forbindelse, hvor der foregår et tæt samarbejde om fx produktudvikling. Ved at lære hele kundens virksomhed godt at kende kan du fx komme med forslag til optimering af processerne, som kunden ikke selv har tænkt på, og på den måde give samarbejdet en form for merværdi. Det vil sige, at der i højere grad opstår en form for et partnerskab i stedet for et kunde-sælgerforhold.

Hvis det samarbejde giver mening for din kunde, vil vedkommende højst sandsynligt underrette din virksomhed om sine skiftende behov og præferencer fremover i stedet for at henvende sig til konkurrenterne. Også fordi det som udgangspunkt altid er krævende at skulle starte fra begyndelsen med en ny leverandør. Det er vigtigt, at relationsmarkedsføringen gennemsyrer hele organisationen og er et naturligt udgangspunkt for alle dine ansatte – også dem, der ikke har direkte kontakt med kunden.

I det lange løb vil det tætte forhold til kunderne højst sandsynligt gøre din virksomhed til en vindervirksomhed, give øget omsætning, høj kundeloyalitet og en position på markedet, hvor du vil stå stærkere end konkurrenterne. Og dine kunder får også noget ud af det: Hvis de fx bliver inddraget i produktudviklingen, får de nemlig produkter, der er tilpasset lige netop deres behov. På den måde er relationsmarkedsføring en win-win-situation for både dig og dine kunder.

Måske arbejder du allerede med relationsmarkedsføring i forhold til dine danske kunder i dag, men du kan også bruge redskabet i forhold til udenlandske kunder. I begyndelsen af et samarbejde på eksportmarkedet er det nødvendigt konstant at være synlig for at overbevise din kunde om, at den fysiske afstand ikke betyder noget. Og også her er du nødt til at overbevise ham om, at du kan tilføre hans virksomhed en værdi, han ikke får andre steder.

Fokus på kernekompetencer Så hvad er det for et værktøj, der skal bruges til at overbevise kunden om, at din virksomhed er værd at satse på som samarbejdspartner? Det er, at du formidler de kernekompetencer, der adskiller din virksomhed fra konkurrenternes. Mange små og mellemstore virksomheder i Danmark har en stor viden om den niche, de bevæger sig i. Og mange jern- og metalvirksomheder samt maskinindustrien er fantastisk innovative, men de kompetencer skal man hele tiden gøre opmærksom på, når man taler med kunden. Brug fx jeres specialviden til at tilbyde kunden smarte løsninger, han ikke selv havde tænkt på, for hvem kontakter han så næste gang, han skal have udviklet en ny specialmaskine eller finde en underleverandør til et nyt produkt?

Det betyder selvfølgelig, at det er meget vigtigt at finde ud af, hvad din virksomheds kernekompetencer er, at udvikle dem yderligere og bruge dem til at komme tættere på din kunde – og også knytte dine kunder tættere på din virksomhed.

Prisen på de produkter og den service, I kan levere, er altid et parameter for kunden, men her er udfordringen for danske virksomheder generelt netop at overbevise kunden om, at der er andre parametre, som er vigtigere end prisen. Dine kunder tænker nok, ligesom du selv gør, når du vælger leverandører: Hvor vigtig er prisen, hvis varen ikke kommer til tiden, eller kvalite-

ten ikke er som aftalt? Eller – får jeg noget ekstra, en merværdi af denne virksomhed, som jeg ikke får andre steder?

De to redskaber – relationsmarkedsføring og fokusering på og formidling af egne kernekompetencer – kan alt i alt betyde, at du får loyale kunder, der stabiliserer omsætningen – og giver dig selv en unik mulighed for at distancere dig fra konkurrenterne.

Lær mere: Eksportforeningens Eksport Akademi vil til foråret afholde et seminar med fokus på netop virksomhedens forhold til sine kunder. Eksportforeningens helt nye Eksport Akademiet er en række tiltag, der skal optimere danske eksportvirksomheders kompetencer. Den 2. november lød startskuddet til Akademiet, der består af seks seminarer årligt, der henvender sig til alle eksportansvarlige i danske B2B-virksomheder. På seminarerne vil de bedste undervisere i landet med oplæg og cases give konkrete værktøjer til, hvordan man som eksportansvarlig begår sig bedst i det givne emneområde.

Emnerne for det næste seminar er: • International forhandling, der afholdes 25. januar.

At mestre forhandling er et essentielt element i enhver salgssituation. Forhandlingsteknik er en meget kulturbundet størrelse, der er vigtig at mestre. Derfor tilbyder Eksport Akademiet denne unikke mulighed for forbedring af de fremmødtes forhandlingsevner i et internationalt perspektiv.

Til forårets seminarer har vi adskillige spændende temaer i støbeskeen, og du kan bl.a. glæde dig til seminaret »Sådan får du nye kunder og beholder dem«.

Læs mere om Eksport Akademiet og tilmeld dig på www.dk-export.dk/ eksportakademi

Besøg fra Bhutan Hvad er DS Håndværk & Industris styrke? Hvilken service yder I til medlemmerne – og hvordan styrker I tilbuddet til medlemmerne. Det var blot nogle af de spørgsmål, som fem spørgelystne gæster fra Bhutans Chamber of Commerce and Industry (BCCI) stillede, da de besøgte Danmark, Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri i november.

Besøget fra det lille kongedømme i Himalaya skete som led i et samarbejdsprojekt mellem BCCI og Håndværksrådet. Det er støttet af Danida og har til formål at styrke den private sektor i Bhutan. De fem fra Bhutan skulle derfor dels introduceres til Håndværksrådets arbejde – især den del, der handler om at påvirke rammer og love for SMV’er – men BCCI skulle også møde DS Håndværk & Industri og kom på besøg i huset på Magnoliavej. Især var de interesseret i at høre, hvordan DS Håndværk & Industri holder på medlemmerne, hvordan kontingentgrundlaget beregnes – men også hvordan DS Håndværk & Industri får medlemmerne til at betale!

Gæsterne var dog ikke kun meget spørgelystne, de ville også gerne fortælle. Bl.a. om deres land, hvis største industri er salg af råstoffer som kul, kobber og træ. Regeringen arbejder dog for, at Bhutan ikke kun lever af at sælge råstoffer, men også får bearbejdningsdelen med, så der kommer en fortjeneste til landet fra denne del.

Efter den lille introduktion besøgte gæsterne i øvrigt også Sanderum Smede- & Maskinværksted for at se, hvordan en typisk smedevirksomhed med de forskellige processer og produkter ser ud i Danmark…

Bhutan… er et lille kongedømme i Himalaya med ca. 700.000 indbyggere. Det ligger mellem Indien og Kina. De seneste 40 år har der været en politisk udvikling mod demokrati, og i 2005 annoncerede kongen sin frivillige afgang, ligesom forslaget til landets første grundlov blev lagt frem. Det første frie valg mellem politiske partier blev gennemført i 2008, så Bhutan er et nyt demokrati med behov for udvikling af den private sektor.

BCCI… er en landets største erhvervsorganisation og fungerer som paraplyorganisation for de sektorbaserede brancheorganisationer inden for bl.a. konstruktion, turisme, kunsthåndværk, træindustri, transport, service og IT. Organisationen, der blev stiftet i 1980, har generelt haft problemer med medlemstilslutning og skal nu finde sig til rette som en erhvervsorganisation, der skal arbejde for at udvikle den private sektor i et demokratisk styre. BCCI har 54 registrerede organisationer og enkeltmedlemmer. Læs eventuelt mere om BCCI på deres hjemmeside: http://www. bcci.org.bt/

DS-bladet nr. 1 2012 | 35

Forsikring

Af Ida Støy Laursen, forsikringsmægler, Willis.

Sikr dig mod usikre kunder Willis tilbyder nu en debitorforsikring, der først og fremmest begrænser jeres debitortab, men også er et tilbud til dig om at få holdt et vågent øje med dine kunders betalingsevne, så du i tide kan tage dine forholdsregler.

Det er vigtigt at være så meget på forkant, som man kan, i en verden med evige politiske forandringer og økonomiske kriser – der kan komme tab eller uforudsete udgifter, når man mindst venter det. Derfor giver Willis nu en unik mulighed for en debitorforsikring, der gør det muligt for dig at få holdt et vågent øje med betalingsevnen hos dine debitorer og de økonomiske og politiske risici, der kan være forbundet med dem.

Ved hjælp af Willis Insurance Pool (WIP) overvåges din portefølje, så du via et onlinesystem får hurtigt besked, når eller hvis risikoen hos dine debitorer ændrer

Fakta: En debitorforsikring gennem Willis giver mulighed for følgende: • Faste, lave tarifpriser på præmie og gebyr, der sikrer, at I som virksomhed kender prisen på forhånd – dvs. der kommer ikke uforudsete udgifter.

• En selvrisiko, der kun udgør 10 pct. af den forsikrede udestående fordring eksklusiv moms.

• En enkel og overskuelig aftale, der gør håndteringen i hverdagen nemmere. En fast kontaktperson hos Coface og adgang til Willis Hotline telefon hos Cofaces kundeservice.

36 | DS-bladet nr. 1 2012

sig. Det vil sige, hvis der er udsigt til økonomiske eller politiske problemer, der kan betyde problemer for dem – og i sidste ende jer. For dig giver det ro i maven – dvs. større sikkerhed mod uforudsete tab og udgifter – og samtidig får din virksomhed mulighed for at sparre med to professionelle partnere, Willis og Coface Kreditforsikring, der står til rådighed med rådgivning, hvis I har behov for det.

Vi har med debitorforsikringen taget udgangspunkt i et meget stort antal virksomheders traditionelle og vanskelige problemstillinger, og WIP er derfor et koncept direkte rettet mod danske virksomheder inden for næsten alle brancher uanset størrelse.

Debitorforsikringen giver jer en unik mulighed for at være på forkant med situationen. Gennem den er der på forhånd taget stilling til risici, forsikringsløsninger og optimal rådgivning til dig som kunde, før der opstår reelle risici i forhold til debitor.

Det sikrer vi gennem grundige analyser og tilpassede løsninger.

Hvis din virksomhed tegner en debitorforsikring gennem WIP, får I blandt andet adgang til en @rating score på den enkelte debitor. Den er grupperet fra 0 til 10 – med 10 som den bedste score og 0 som den dårligste. Denne score bedømmer sandsynligheden for, at en debitor vil få økonomiske vanskeligheder inden for en 12 måneders periode. Jo, højere score, des lavere er risikoen for nedbrud. Scoren giver dig altså indsigt i jeres debitorers soliditet og giver mulighed for at have fokus på debitorer med kritiske risici.

Når vi tilbyder at holde et vågent øje med debitormassen, mener vi, at alle dine debitorer, der er omfattet af aftalen, blive kreditvurderet med udgangspunkt i dine aktuelle kreditbehov og på baggrund af de informationer, som er tilgængelige for os.

Det betyder, at du modtager direkte information, hvis vi bliver bekendt med negative informationer om en debitors økonomiske

forhold, der betyder at det fastsatte kreditmaksimum ikke kan fastholdes. Det kan fx være ved, at vi modtager negative betalingserfaringer, nye regnskabstal eller anden information om debitor, der vurderes at kunne påvirke betalingsevnen.

Selve ordningen er etableret gennem et samarbejde mellem Willis og Coface Kreditforsikring. Coface Kreditforsikring er en del af Coface-gruppen, der blev etableret i 1946. Det er en global aktør inden for kreditforsikring med hovedkontor i Paris og repræsenteret i 127 lande over hele verden, og konceptet er baseret på en professionel markedsundersøgelse, hvad angår dækning, pris og administration. Med en debitorforsikring gennem WIP opnår du stordriftsfordelene og sikrer dig de bedste vilkår.

Hvis du allerede har en aftale med andet kreditforsikringsselskab og ønsker at tegne en debitorforsikring gennem WIP, kan allerede godkendte kreditmaksima op til 1,5 mio. kr. blive overført til WIP på uændrede vilkår.

I det omfang din virksomhed har en aftale med andet kreditforsikringsselskab, og der er debitorer med godkendt kreditmaksimum over 1,5 mio. kr., tilbyder vi gennem WIP at foretage en forhåndsgodkendelse af disse debitorer for at sikre tryghed i forbindelse med overgangen til WIP. Kunder, som ikke i forvejen har tegnet en debitorforsikring, kan endvidere få vigtige debitorer forhåndsgodkendt.

Læs mere på www.willis.com eller skriv til isl@willis.dk

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

EDB

Gasservice

Inddækning

freesoft PLUS2 Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 1 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Fyns Galvanisering a/s Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

38 | DS-bladet nr. 1 2012

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S

Solvarme

Vandskæring

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · CELSIUS Transmissionsbånd · 360 Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

DS-bladet nr. 1 2012 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill m et ive kan bl : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

24-28

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

ISSN 1602-7213

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem