DS-bladet nr. 2 2009 by Magasinet "Industri & Teknik"

28. JANUAR 2009 / 100. ÅRGANG

Finanskrise presser metalindustri Flere og flere vvs-installatører og mindre industrivirksomheder rammes nu af finanskrisen, viser en undersøgelse blandt DS’ medlemsvirksomheder.

12-13

Dansk økonomi er polstret til krisen

3-14

16-18

Svært at måle effekt af klimaindsats

22-23

VVS-kæde styrker indkøbssamarbejde

Indhold

INDHOLD

Metalindustrien i finanskrise ��4-6

Gør din virksomhed og dine produkter

SYNLIG for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter... Den direkte kontakt for netop dit produkt! Kontakt Lise Tylvad - Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

Sagt om krisen �� 7-8 Svært at have is i maven �� 9 Garantiordning – en hjælp i finanskrisen �� 10 Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Krisen kradser – men Danmark er godt rustet ��12-13 Krisen stiller nye krav til virksomhederne �� 14 Lederudviklingsseminar �� 15

• Vand er et større problem end varme �� 16-18

Husk anmeldelsesfrister for arbejdsskader �� 19

• Pas på den tørstige varebil �� 20-21 BUTIKKEN vil styrke • VVS elektronisk kædesamarbejde �� 22-23 Kaotisk omgang med gebyrer �� 24-25

DS Lokalafdelinger �� 26 Forretningsnyt �� 27 Nye medlemmer �� 28 Personalia �� 28 Vi leverer varerne �� 29-31

Specialsider: Industri

•

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702. E-mail: ltmedia@email.dk

Møder i DS-huset 5. februar DS Efteruddannelse 10. februar VVS-barometer 17. februar Uddannelsesudvalget

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring. Miljøcertifikat ISO 14001. Oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213 Forsidefoto: Colourbox

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

Deadline Deadline

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 - den 18. februar 2009 Deadline tirsdag d. 3. februar ’09 kl. 10 Nr. 4 - den 11. marts 2009 Deadline tirsdag d. 24. februar ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræ opgør med priskaos ver

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere. NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener... mener... Kreativitet i en krisetid Et markant fald i efterspørgslen og forestående afskedigelser. Det er situationen for mange af DS’ medlemsvirksomheder i øjeblikket og små og mellemstore virksomheder i det hele taget. De oplever samtidig, at bankerne er blevet mere tilbageholdende med at finansiere konkrete projekter, der er afgørende for, at virksomhederne trods den nuværende og accelererende krise ikke bare kan fremtidssikre sig selv og sine medarbejdere, men også sikre en yderst central del af hele samfundsøkonomien. Bankpakke eller ej. For den enkelte virksomhed, der har været igennem nogle år med historisk høj vækst og et næsten hysterisk ordreboom, hvoraf nogle opgaver formentlig ikke har bidraget væsentligt til indtjeningen, er der god grund til at bruge en større del af sin tid på grundlæggende ledelsesopgaver i 2009. Opgaver, der ikke har været tid til de foregående år.

Af Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri

Nu er tiden inde til at finde nye kvaliteter i sin virksomhed.

Vi ved, at mange medlemsvirksomheder i DS næsten per definition er omstillingsparate, mens der er plads til forbedringer for mange små og mellemstore virksomheder, når det handler om at tænke strategisk og målrettet pleje sine kunder. Med udsigt til nogle magre år og en tilpasning til et noget lavere aktivitetsniveau, er der mange gode grunde til at give sig tid til eftertanke, finde ny inspiration, få nye ideer og gøre brug af bl.a. de mange tilbud, DS stiller til rådighed for sine medlemsvirksomheder. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Travlheden i virksomhederne kunne mærkes på uddannelsesfronten i 2008. Men kravet til uddannelse og opkvalificering af ledere og ansatte bliver ikke mindre i en lavkonjunktur. Tværtimod. DS har i 2009 opprioriteret indsatsen for vores medlemmer med kurser og seminarer inden for områder som kundeforhold og salg og marketing. Herunder også salg af underleverancer til nye markeder. Der er således al mulig grund til at bruge indeværende år på at udnytte en lang række af tilbud i DS for at høste vigtige erfaringer, der kan omsættes, når konjunkturerne vender igen. For det gør de. DS’ tilbud er til for medlemsvirksomhederne. Brug dem.

TEMA – KONJUNKTURBAROMETER

Metalindustrien i finanskris Af Søren Nicolaisen, Cheføkonom, Håndværksrådet

Mange VVS-installatører, mindre industrivirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder mærker nu for alvor krisen. Men hvad er konsekvenserne for den enkelte virksomhed, og hvordan ser fremtiden ud for de små og mellemstore virksomheder i Danmark? Finanskrisen kom som et lyn fra en klar himmel, mens de fleste stadig tog det som en slags naturlov, at vi har gode tider. Her mindre end et halv år efter at krisen tog fart, kan den mærkes i rigtig mange små og mellemstore håndværksvirksomheder. Blandt dem er mange DS-medlemmer, som melder om vigende efterspørgsel og forestående afskedigelser. Det viser en undersøgelse med svar fra over 1.000 medlemmer af Håndværksrådet, heriblandt 180 DS-medlemmer. Det er DS-medlemmernes svar der er gengivet i denne artikel. Konkurs varslede krisen Her i Danmark opfatter mange Roskilde Banks konkurs i sommer som startskuddet til finanskrisen. Det viste sig meget hurtigt, at rigtig mange banker var i vanskeligheder, og regeringen måtte i starten af oktober vedtage en redningspakke, som sikrer bankernes likviditet. Forud for regeringens redningspakke havde Håndværksrådet som de første peget på, at det var nødvendigt at sikre virksomheder og borgeres indeståender i bankerne. Vores nødråb blev hørt, og indskydergarantien blev bl.a. derfor udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt i de kommende to år. Det er afgørende for mange erhvervsdrivende, som ellers havde været nødt til at flytte penge rundt mellem flere banker, når nye betalinger kom ind. Ellers kun-

ne de miste store beløb ved en pludselig konkurs. Meget sværere at få lån Håndværksrådets undersøgelser viste også, at det blev sværere og sværere at få lån i banken. 1. december 2008 havde 24 pct. af DS-medlemmerne begrænset eller stærkt begrænset adgang til finansiering, og det begrænser naturligvis deres drift og muligheder for vækst. Årsagen er langtfra kun, at virksomhedernes kreditværdighed er dalende. Problemet er, at mange banker er ramt af, at de har lånt meget mere ud, end de havde indlån til. Det kræver basiskapital, som bankerne typisk har lånt i udlandet. Med finanskrisen er basiskapitalen blevet ekstrem dyr at låne, og flere banker har derfor fået et klart incitament til at slanke deres udlånsbalance. Derfor oplever mange mindre virksomheder, at de pludselig ikke kan få lån i banken – eller at deres driftskredit er blevet beskåret. Begge dele kan være helt afgørende for, om der er en virksomhed at drive i fremtiden. Så igen måtte vi råbe vagt i gevær og pege på behovet for, at bankerne igen får mulighed for at låne penge ud. Bremser virksomheder og vækst Det er bestemt ikke godt, at 24 pct. af DS’ medlemmer, og i øvrigt 40 % af alle små og mellemstore virksomheder i Hånd-

værksrådet, mangler finansiering. Ikke kun for den enkelte virksomhed, men for hele samfundsøkonomien. Hvis ikke virksomhederne kan låne til nye investeringer, så får vi ingen vækst i samfundet. Virksomheder, der sælger investeringsgoder, f.eks. maskiner eller bygninger, kommer i vanskeligheder, og det forplanter sig så til andre dele af økonomien. Helt tilsvarende er det et stort problem, hvis forbrugerne ikke kan få lån, eller hvis lånene bliver meget dyrere. Så mangler forbrugerne også penge, og så dropper de planerne om det nye badeværelse, altanen eller udestuen. Bl.a. derfor siger 35 pct. af DS-medlemmerne i vores undersøgelse også, at de har mistet omsætning. Bankpakke skal sikre lån Det er afgørende, at vi hurtigt får en bankpakke, der kan løse finansieringsproblemet. Vi må så sætte vores lid til, at januars bankpakke, eller samfundspakke som statsministeren kalder den, ikke bliver statsstøtte til bankerne, men at pakken sikrer, at bankerne låner flere penge ud. Pakken skal være en investering i vækst i vores samfund, og hvis der skal anvendes skattekroner, skal de helst kunne betales tilbage med renter til skatteborgerne senest om nogle år, når krisen er slut. Ud over virksomhedernes ringere adgang til lån, så rammer tilbagegangen i nybyg-

e geriet også DS’ medlemsvirksomheder. Som det ses af de medfølgende figurer, taber hver femte DS-medlem ordrer og nogle endda faste kunder. Tilbagegangen i nybyggeriet startede nogen tid før finanskrisen. Faktisk toppede nybyggeriet medio 2006. Men ringere adgang til finansiering gør ikke problemet mindre, så det skal også løses af den grund. Herudover er et målrettet instrument til at øge byggeaktiviteten at fremrykke offentlige investeringer, som Håndværksrådet og andre har foreslået de seneste måneder, og statsministeren har i sin nytårstale åbnet for den mulighed. Det blev nogle hårde sidste måneder af 2008, og resultatet er da også, at 30 pct. af DSmedlemmerne forventer, at de står med et dårligere resultat for 2008, end det de fik i 2007. Normalt er det tal meget lavere. 2009 bliver mindre gode tider Man kan godt konkludere, at de gode tider er vendt for en del DS-virksomheder, som heller ikke er særligt optimistiske med hensyn til det år, der kommer. Hver tredje virksomhed forventer at afskedige mindst én medarbejder de kommende måneder, og knap så mange har allerede gjort det. Det er mange afskedigelser, men man skal naturligvis trække fra, at der også afskediges personer i tider uden finanskrise. Knap hver anden virksomhed forventer højere husleje eller dyrere lån og dermed højere omkostninger. Og det er måske grunden til, at virksomhederne foreløbig ikke sænker priserne for at få flere

»Man kan godt konkludere, at de gode tider er vendt for en del DS-virksomheder, som heller ikke er særligt optimistiske med hensyn til det år, der kommer. Hver tredje virksomhed forventer at afskedige mindst én medarbejder de kommende måneder«. 5

TEMA – KONJUNKTURBAROMETER

Virksomhedens resultat i 2008 sammenlignet med 2007 Virksomhedens resultat i 2008 sammenlignet med 2007 50% 50% 45% 45% 40% 40% Virksomhedens resultat i 2008 sammenlignet med 2007 35%Virksomhedens resultat i 2008 sammenlignet med 2007 35% 50%

25% 25%

45%

20% 20%

40%

15% 15% 10% 10%

35% procent

procent procent

30% 30%

5%5%

kunder. Det har ind til videre kun godt hver 10 virksomhed gjort. Spørgsmålet er alligevel, hvor længe vi har den krise, og hvor dyb den bliver? Det DS-medlemmer kan ingen svare på med sikker Alle Brancher hånd. Meget kan blive bedre, hvis vi får en god bankpakke, som kan sikre långivning og finansiering af virksomheder og forbrugerne. Især for byggeriets virksomheder kan det få stor betydning, om vi får fremrykket offentlige investeringer. Det har også stor betydning, at danskerne får skattelettelser i år og formentlig til næste år efter en skattereform. Siden Håndværksrådets undersøgelse er renten også faldet, hvilket forhåbentlig får forbrugere og virksomheder til at føle sig mere rige og optimistiske. På samme måde virker det til, at fødevarepriserne og olieprisen er faldet den seneste tid.

DS-medlemmer DS-medlemmer Brancher AlleAlle Brancher

30% 25%

20% 0%0% Bedre resultat i 2008 Uændret resultat i Bedre resultat i 2008 15% Uændret resultat i 2008 2008 10%

Dårligere resultat Dårligere resultat i i 2008 2008

5% 0% Bedre resultat i 2008

Uændret resultat i 2008

Dårligere resultat i 2008

DS-medlemmers reaktion på DS-medlemmers reaktion på finanskrisen DS-medlemmers reaktion påfinanskrisen finanskrisen har mistet Vi har mistet Vi konkrete ordrer konkrete ordrer

Vi har mistet Vi har mistet faste kunder faste kunder

Vi har haft nedgang Vi har haft nedgang i omsætningen i omsætningen

DS-medlemmers reaktion på finanskrisen

Vi har udskudt/opgivet Vi har udskudt/opgivet nye investeringer Vi har mistet konkrete ordrer nye investeringer

Vi har haft konkrete Vi har haft konkrete tab/afskrivninger tab/afskrivningerVi har mistet faste kunder

harpå sat priserne ned Vi har sat priserneVined flere ydelser/varer Vi har haft nedgang i omsætningen på flere ydelser/varer

Vi har medarbejdere afskediget Vi har afskediget Vi har udskudt/opgivet nye investeringer medarbejdere

Viat forventer atmedarbejdere afskedige Vi forventer afskedige Vi har haft konkrete tab/afskrivninger medarbejdere

Vi forventer dyrere Vi forventer dyrere låneydelser/husleje Vi har sat priserne ned på flere ydelser/varer låneydelser/husleje

får stigende omkostninger Vi får stigendeViomkostninger til markedsføring Vi har afskediget medarbejdere til markedsføring

0 10 0 afskedige 10 20 20 Vi forventer at medarbejdere Vi forventer dyrere låneydelser/husleje

30 30

40 40

Procent Procent

50 50

60 60

Det værste kan gå uden om Danmark Så der er gode grunde til at håbe, at krisen ikke bliver så dyb

endda. Dansk økonomi har det også relativt godt i sammenligning med situationen i mange andre vestlige lande. Men netop problemerne i de lande, vi eksporterer til, er ikke til at komme udenom. Eksportmarkederne aftager ca. en tredjedel af de danske private virksomheders produktion, så afmatning i den store verden rammer uundgåeligt et lille land som Danmark. Så hvor længe, den nuværende konjunkturkrise varer herhjemme afhænger i høj grad af, hvor længe den varer i udlandet. Og der kan gå flere år, før verdensøkonomien er ovenpå igen. I mellemtiden kan vi have berettiget håb om, at krisen bliver mindre hård i Danmark. Der bliver nok brug for, at man skal være endnu bedre til at drive virksomhed de kommende år og til at få kunderne ind i forretningen. Hver anden DSvirksomhed bruger allerede nu flere penge på markedsføringen end før finanskrisen.

Vi får stigende omkostninger til markedsføring 0

Procent

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

TEMA – KONJUNKTURBAROMETER

Sagt om krisen Negativt selvsving »Der er for meget negativt selvsving blandt erhvervsledere og bankfolk. Verden anno 2009 er ikke gået i stå og vil heller ikke gøre det. Hvis flere erhvervsledere erkendte det, ville finanskrisen ikke være halvt så slem. I øjeblikket sidder folk på deres hænder af bare nervøsitet og udskyder beslutninger med be-

mærkningen om, at de gerne vil se tiden lidt an«. Hanne Lilja, adm. direktør og indehaver af metalvirksomheden Waltrich A/S i Præstø. I ErhvervsBladet.dk Hanne Lilja, Waltrich A/S.

Krise løser mandskabsproblem »Jeg ved, det lyder lidt mærkeligt, men vi mærker faktisk finanskrisen positivt. I det sidste halvandet til to år har vi haft meget, meget svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Finanskrisen har gjort det muligt for os at løse vores største problem«, siger adm. direktør Erik Sørensen, Ertech Stål i Hedensted. Virksomheden er storleverandør af især maskinrammer og nav til vindmølleindustrien og har siden starten i 2000 markeret sig som en af de hurtigst voksende virksomheder herhjemme med omkring 200 ansatte i dag. »Hvad finanskrisen på sigt kommer til at betyde for os er vanskeligt at på om. Et eller

andet ulmer det måske i vindmølleindustrien (afskedigelser på LM Glasfiber m.m., red.), men vi mærker ikke krisen endnu. Vi har ordrebogen godt og vel fuld, og vi har fortsat masser af forespørgsler og henvendelser. Samtidig har vi selv skiftet ud i vores kundekreds og valgt de mindre givtige kunder fra. Vi er ikke i en situation, hvor vi har overvejet at rebe sejlene. Vi kæmper fortsat på at nå op på vores fulde kapacitet«.

Erik Sørensen, Ertech Stål.

Langvarig krise »Vi kan lige så godt forberede os på det. Den økonomiske krise, som vi først lige har taget hul på, bliver langvarig og dyb. Vi skal tilbage til 1929 og krisen, der startede i USA, for at finde noget lignende. Jeg plejer at sige, at i 2010 vil elevatoren nå bunden. Vi begynder først at svømme lidt op-

ad, når vi når hen i 2011-13. I de bestyrelser, jeg sidder i, har jeg prædiket recession i de seneste par år«. Fritz H. Schur, bestyrelsesformand i bl.a. SAS, Dong Energy og Post Danmark. I dagbladet Børsen.

Fritz H. Schur, bestyrelsesformand i bl.a. SAS, Dong Energy og Post Danmark. 7

TEMA – KONJUNKTURBAROMETER

Sagt om krisen

Priskrig på vej

Erik Sneftrup, Hygind Smedie.

»Jeg forventer minimum en nedgang i vores omsætning på 10-15 procent i løbet af 2009. Derfor er vi også nødt til at tilpasse vores bemanding«, siger adm. direktør og medejer af Hygind Smedie i Ejby på Vestfyn, der tydligt mærker afmatningen. Virksomheden havde ved årets begyndelse 37 ansatte, heraf fem lejede medarbejdere, der som de første må sige farvel. Hygind Smedies hovedområder er stålkonstruktioner, smedearbejde og specialopgaver inden for industrien. Ifølge Erik Sneftrup er antallet af indkomne sager dalende, og han forventer samtidig er regulær og tiltagende priskrig på opgaver. En udvikling, der allerede er i gang. »Til gengæld har vi en stor spredning i vores kundekreds, som vi bevidst har arbejdet med. Det gælder bl.a. de større entreprenører og private, og det vil forhåbentlig komme os til gavn den kommende tid«, siger Erik Snef trup.

Hygind Smedie er med over 30 års erfaring en solid og kompetent virksomhed med mange arbejdsområder. Hygind Smedie ApS blev grundlagt i 1973 af Poul Mathiesen, med hjemsted på Vestfyn, nær Trekantsområdet. Siden 1998 har Erik Sneftrup været ansat, i dag som direktør og daglig leder. Erik Sneftrup er desuden med i ejerkredsen. I dag beskæftiges i gennemsnit 30 mand excl. driftsleder, værkfører og kontorpersonale. Virksomhedens hovedområder er alle former for stålkonstruktioner, smedearbejde samt specialopgaver inden for industrien. Hygind Smedie har i særlig grad specialiseret sig i fremstilling af indbygningsspær. Al produktion fra A til Z foregår på eget værksted i Hygind, og leveres efterfølgende af egne montører i hele landet.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

TEMA – KONJUNKTURBAROMETER

Svært at have is i maven Ivar Bach startede som selvstændig vvs’er for to år siden. Han har netop ansat sin første medarbejder, og nu håber han på, at krisen i byggebranchen ikke skærper for meget til. 2008 var et fint år for Ivar Bach, BachVVS. Det var bedre end forventet og gav et rigtig godt overskud, fortæller Ivar Bach til nyhedsbrevet AO.dk.: »Og så har jeg endda holdt ferier, weekender og aftenerne fri sammen med min familie. Jeg har kone og tre små børn«. Det gode resultat er kommet hjem på traditionelt vvsarbejde som for eksempel køkkener, badeværelser og varme. »Det har mest været renoveringsopgaver. Jeg har kun haft et enkelt nybyggeri i år. Typisk har det været fastprissager, hvor jeg har forhandlet en god pris hjem. Og så skal man selvfølgelig sørge for at lave arbejdet rigtigt første gang. Ellers får pengene hurtigt ben at gå på«, siger Ivar Bach. Is i maven Ivar Bach har i 2008 sagt nej til en del arbejde, som han ikke har kunnet nå. Det er en af grundene til, at han nu har ansat en medarbejder i sin virksomhed. »Siden januar er antallet af ordrer faldet med 30-40 procent på grund af byggekrisen. Det er svært at have is i

maven, for det koster penge at starte en ny medarbejder op. Men på et tidspunkt skal man jo udvide, og den største udvidelse vil vil jo altid være, når man udvider fra én til to mand«, fortæller Ivar Bach. Han forventer, at især første kvartal af 2009 vil blive en hård periode. »Men jeg har nogle idéer til at hive ordrer hjem. Til gengæld er jeg glad for, at jeg ikke har 10 svende. Jeg kender flere, der er ved at lukke deres virksomhed lige nu, Ikke vvs’ere, men tømrermestrer og murermestrer«, siger Ivar Bach, der er glad for, at han har startet sin virksomhed uden at lave en kassekredit. Nye ordrer Trods de sværere tider har han fået en ny ordre i af december, som han først kan udføre i begyndelsen af 2009. »Det gør det lidt nemmere. Jeg er ikke pessimist for det nye år. Men måske hvis du ringer til mig om en måned«, fortæller Ivar Bach. Han forventer, at han kan beholde sin nye medarbejder. »Alle mine venner siger, at jeg er et snakkehoved. Det er sådan, jeg skaffer mine kunder. Når jeg er sammen med

mennesker, spørger jeg, om ikke de har brug for at få lavet noget vvs-arbejde. Indtil nu har jeg ikke haft brug for at reklamere. Jeg har ikke engang mit navn på firmabilen. Så længe opgaverne vælter ind, hvorfor så bruge penge på det«, siger Ivar Bach. Skriften på væggen Hans virksomhed er gearet til, at han kun behøver at arbejde 14 dage om måneden. »Så kan det løbe rundt. Ikke godt, men godt nok til, at jeg kan overleve«, siger Ivar Bach. Han regner med, at han nok skal holde skindet på næsen i 2009: »Det afhænger også af regeringens politik i forhold til kommunerne. Vi har en masse skoler, som trænger til renovering. Jeg er 40 år gammel, men der er intet sket på den folkeskole, hvor jeg gik. I 1983 dekorerede vi nogle vægge, hvor vi malede nogle dyr. Det er flere generationer siden, men det står der stadigvæk«.

Ivar Bach, BachVVS: »Jeg er ikke pessimist for det nye år. Men måske hvis du ringer til mig om en måned«

Garantiordning – en hjælp i finanskrisen Mange virksomheder vil i den kommende tid mærke bankernes stramninger i forbindelse med udlån og når der skal stilles sikkerhed efter AB92. Byggefagenes Fælles Garantiselskab - BFG - er en overset medlemsfordel i DS Håndværk & Industri, som gør det muligt for virksomhed erne at stille AB92 garantier igennem denne medlemsordning. Ved at stille AB 92-garantier gennem BFG, aflaster man sin kreditramme i banken. For når banken yder en AB92 garanti, sidestiller den det med et lån, hvorved sikkerhedsstillelsen står i vejen for optagelse af anden finansiering. Byggefagenes Fælles Garantiselskab (BFG) drives af DS Håndværk & Industri og en række andre byggeorganisationer, og kun organisationernes medlemmer kan optages. BFG har alene til formål at sikre bedst mulige vilkår for de medlemsvirksomheder, der deltager i ordningen. I praksis er det Dansk Kaution, der stiller garantierne, når virksomhederne har brug for det, og det går hurtigt og let, når man først er godkendt og optaget i ordningen. Hvordan kommer man med Det letteste en virksomhed kan gøre er, at gå ind på BFG’s hjem-

meside www.BFGgaranti.dk. Læs her om ordningen og udfyld enten et behovskema eller et ansøgningsskema. Udfylder man behovskemaet, bliver man kontaktet telefonisk, så man kan få oplysninger og svar på alle spørgsmål vedr. BFG. Når man søger om optagelse i Byggefagenes Fælles Garantiselskab, søger man om en garantiramme, inden for hvilken man derefter kan udstede garantier efter behov. Garantirammen er på maximalt 20 mio. kr. Det er Dansk Kaution, som foretager kreditvurderingen af ansøgeren og som afgør, hvilke virksomheder der kan optages og hvilken garantiramme, virksomheden kan få. Man betaler ikke for rammen, men for det beløb, der er udstedt garantier for. Præmiesatsen i 2009 er 0,95%. For mindre garantier er der særlige takster, som fremgår af BFG´s hjemmeside. Det er muligt både at oprette nye garantier gennem ordningen og at overføre allerede oprettede bankgarantier. Optagelse Når man først er optaget, foregår garantistillelsen hurtigt. Virksomhederne får løbende tilsendt oversigter over udsted-

te garantier med markeringer og hjælp til at huske, hvornår garantierne skal nedskrives. Dansk Kaution hjælper også med at få garantierne nedskrevet og bragt til ophør, så man ikke risikerer, at gamle garantistillelser står for længe. Der er alt i alt tale om en meget fordelagtig ordning for medlemsvirksomhederne, som både er billig og praktisk, og som man får god hjælp til at administrere. Netop i øjeblikket med finansstramningerne i banken, er BFG det rigtige medlemstilbud, som er med til at løse en del af de problemer, som finanskrisen påfører virksomhederne. Så gå straks ind på hjemmesiden www.BFGgaranti.dk og udfyld et behovskema eller et ansøgningsskema. Det er først når virksomheden efterfølgende er godkendt, og man har fået tilsendt et tilbud om optagelse, at man skal tage endelig stilling til, om man vil optages i BFG. Husk at DS Håndværk & Industri står bag denne ordning, og at du hermed har en medlemsfordel, som kan hjælpe dig i din hverdag.

Her går penge til spilde! Køreturen til grossisten kan være svær at fakturere. Med Solars natlevering har du varerne inden kl. 7 næste morgen. I firmaet eller direkte på byggepladsen. Så kan dine montører arbejde effektivt hele dagen. Bestil elektronisk helt frem til kl. 18 og få varerne leveret inden kl. 7 næste morgen alle hverdage!

www.solar.dk 11

Krisen kradser – men Danmark er godt ru Af Claus Hjort Frederiksen, Beskæftigelsesminister (V)

Foto: Visual Media/ Michael Altschul.

Danmark har et af Europas bedste udgangspunkter for at komme godt igennem krisen. Vores lave ledighed og sunde økonomi betyder, at vi har noget at tære på. Ser vi ud over den nuværende krise, vil manglen på arbejdskraft blive større i fremtiden, skriver beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i denne kronik i DS-bladet. Det økonomiske uvejr raser, og det smitter af på beskæftigelsen i Danmark. Ledigheden stiger – det er en af de større og mere triste nyheder i det nye år. Når den stigende ledighed får så megen omtale, er det blandt andet fordi, at den i ordets ægte forstand er en NYhed. Ledigheden er jo faldet uaf brudt de sidste fem år, men nu er udviklingen altså vendt og ledigheden steget fra 1,7 til 1,9 pct. Ikke desto mindre har vi stadig en meget lav ledighed, og der er stadig mange job at søge. Det ændrer naturligvis ikke ved, at risikoen for at blive arbejdsløs er stærkt bekymrende for den enkelte medarbejder. Min pointe er blot, at

Danmark har et rigtigt godt udgangspunkt for at klare sig igennem krisen. Fra regeringens side vil vi hele tiden sikre, at der er maksimalt fokus på en aktiv indsats i jobcentrene. De ledige skal i job så hurtigt som muligt, selv om udfordringen selvfølgelig er større i svære tider. Skattelettelserne, der netop nu slår igennem med fuld kraft, vil øge købekraften og dermed bidrage til at styrke økonomien i samfundet. Regeringen overvåger hele tiden udviklingen, og vi vil ikke tøve med at tage de initiativer, der skal til, for at Danmark kommer godt igennem den internationale krise. Det handler om at sikre

beskæftigelsen og vores sunde økonomi. Presset aftager Krisen betyder selvfølgelig også, at presset på arbejdsmarkedet aftager. Vi har længe haft akut mangel på arbejdskraft, men nu rekrutterer virksomhederne mindre. Alligevel mangler mange arbejdspladser stadig medarbejdere. Det gælder især i offentlige brancher som sundhed- og socialvæsen, politi, forsvar og undervisning. Ja, selv i brancher som handel, industri og byggeri viser de seneste tal, at der er flere tusind forgæves rekrutteringer. Ser vi ud over den nuværende krise, vil manglen på

stet arbejdskraft blive større i fremtiden. Tilgangen af nyuddannede kan ikke matche de mange fra den ældre generation, som går på pension og efterløn. En ny rapport viser, at vi i 2015-20 kommer til at mangle 5-6.000 sygeplejersker, 5.000 SOSU-assistenter og -hjælpere samt 2.000 læger. Det gælder uanset, om konjunkturerne er høje eller lave. Vi skal have så mange ledige som muligt ind i de job. Men når det er sagt, kan vi ikke klare os uden hjælp fra udlandet. Vi får brug for dygtige, udenlandske medarbejdere – medarbejdere som f.eks. de indiske røntgenlæger på Århus Sygehus og de tyske og østrigske sygeplejersker i Region Syddanmark.

ansvarligt, så vores økonomi kan komme helskindet igennem med bevarelse af så mange arbejdspladser som muligt. Vi overvåger hele tiden udviklingen, så vi kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Lige så sikkert er det, at Danmark har et af Europas bedste udgangspunkter for at komme godt igennem krisen. Vores lave ledighed og sunde økonomi betyder, at vi har noget at tære på. Re-

geringens økonomiske politik om at sætte tæring efter næring har vist sig at være meget fornuftig.

Jobbank Det er baggrunden for, at regeringen sidste år fremlagde en handlingsplan, der blandt andet indeholdt en job-kortordning, en Green Card-ordning og en »Workindenmark«pakke. Med i pakken var hjemmesiden www.workindenmark.dk, hvor danske virksomheder og udenlandske jobsøgende kan finde hinanden i en international job- og CV-bank. Hjemmesiden giver også den nødvendige viden om arbejdsforhold og opholds- og arbejdstilladelse, for arbejde i Danmark skal foregå under ordnede forhold. Ingen kan i dag forudse præcist, hvordan krisen vil udvikle sig. Heller ikke hvilken effekt, den vil få på det danske arbejdsmarked på kortere sigt. To ting ligger dog fast; regeringen håndterer krisen 13

Krisen stiller nye krav til virksomhederne Af Christian H. M. Mikaelsen Advokatfuldmægtig Juridisk afdeling, DS

Den juridiske afdeling i DS oplever en massiv mængde forespørgsler om opsigelser, arbejdsfordeling og masseafskedigelser. DS’ juridiske afdeling kan konstatere, at den globale finanskrise har ramt medlemsvirksomhederne hårdt. Det kan alene måles på omfanget af de mange forespørgsler om opsigelse, arbejdsfordeling og masseafskedigelse, vi modtager. Krisen resulterer i manglende ordretilgang og dermed færre opgaver i medlemsvirksomhederne. Det betyder selvsagt, at der flere hænder, end der er opgaver. Det er derfor yderst vigtigt, at ledelsen i en virksomhed er meget opmærksom på markedsforholdene og forholder sig realistisk til igangværende og kommende opgaver. I en krisetid, hvor medierne er præget af pessimisme, er det væsentligt ikke at lade sig rive med, men bevare optimismen og tænke i nicher og nye markeder/opgaver. Virksomhedens vigtigste aktiv er medarbejderne. Det er derfor af største betydning, at

ledelsen ikke falder i den fælde at tænke på, »hvilke medarbejdere der kan undværes«, men i stedet hvilke medarbejdere virksomheden helst vil beholde. Krisetider er en ledelsesopgave, og det er nu, ledelsen skal vise sig og være til stede, tage ansvar, gå foran, informere om strategi og økonomiske forhold, undgå stress, bevar optimismen, motiver medarbejderne og skabe ro på virksomheden. Også efter opsigelser er sket. Ledelsen skal være opmærksom på medarbejdernes forskellige opsigelsesvarsler, som for de timelønnede medarbejdere er anført i timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F §40 og for vvs § 46. For funktionærer (og funktionærlignende ansatte) er opsigelsesvarslerne bestemt i funktionærloven. Såfremt en større virksomhed bliver nødsaget til at opsige et større antal medarbejdere, er det vigtigt at iagttage bilag

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

16 i Timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F. Bilag 16 vedrører pligt til varsling og forhandling i forbindelse med de påtænkte afskedigelser. Virksomheden har også den mulighed at etablere en arbejdsfordelingsordning på op til 13 uger indenfor en 12 måneders periode. Arbejdsfordelingen skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter. Retningslinier for etablering af arbejdsfordelingsordninger er anført i bilag 7 i Timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F. Såfremt der er spørgsmål til afskedigelser og arbejdsfordeling er juridisk afdeling altid klar til at besvare spørgsmål.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Lederudviklingsseminar HÅNDVÆRK & INDUSTRI

tirsdag den 24. februar 2009, kl. 12.30-17.00 Munkebjerg Hotel Vejle

LEDELSE OG KOMMUNIKATION Karin Jessen Grundlægger og partner af konsulenthuset PS4 A/S Uddannet proceskonsulent og HD i organisationsteori – Hvad betyder kommunikation for ledelse? – Lederens personlige evne til at kommunikere – Er kommunikation en medfødt evne eller kan det læres? – Hvordan skal kommunikation tilpasses medarbejdere, kunder og interessenter? 10 gode råd til dig som leder!

Kim Ruberg adm. dir. og partner, Jøp, Ove & Myrthu – Hvordan kan virksomheden arbejde med kommunikation? – Hvad betyder en god kommunikation for virksomheden? – Hvordan kan en virksomhed arbejde bevidst med sin kommunikation? – Er en kommunikationsplan kun for store virksomheder? 10 gode råd til DS virksomheder

Mød to dynamiske og inspirerende foredragsholdere, hvis ligefremme stil gør, at du som deltager får en oplevelse med hjem ud over det sædvanlige. Tilmelding på www.ds-net.dk eller tilmelding@ds-net.dk senest fredag den 6. februar 2009 Seminaret er gratis for DS’ medlemsvirksomheder

ENERGI/MILJØ

»Selv hvis vi får stabiliseret udslippet af drivhusgasser, kommer vi til at opleve stigende temperaturer.«

DS Klima 09

Vand er et større problem end varme Nej, overskriften hentyder ikke til de problemer, vvs-installatørerne til tider må kæmpe med. Det handler om klimaet, hvor den stigende nedbør eller mangel på samme skaber problemer, som vi alle bør forholde os til, mener en af Danmarks førende klimaforskere. »Klimaproblemerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står over for, og vi er slet ikke på rette vej. Selv hvis vi får stabiliseret udslippet af drivhusgasser, kommer vi til at opleve stigende temperaturer, flere oversvømmelser og flere områder, hvor tørke ødelægger mulighederne for at producere fødevarer.« De dystre ord kommer fra Danmarks førende ekspert i klimaændringer, professor Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet. Klimaproblemerne kan ifølge klimaforskeren ikke klares i et snuptag. Det vil tage årtier at få vendt udviklingen. »Klimaet ændrer sig meget langsomt, og selv om det lykkes at stabilisere udslippet af drivhusgasser på et niveau, der svarer til år 2000, vil vi alligevel opleve yderligere temperaturstigninger«, siger Jørgen E. Olesen. Det skyldes ikke mindst, at det tager lang tid at opvarme verdenshavene, og derfor er de temperaturstigninger, man kan registrere på land, næsten dobbelt så høje som de stigninger, man kan måle over de store oceaner. »Dermed bliver det også sværere at få politikerne til at handle, for det er ikke rart at skulle gennemføre upopulære beslutninger, som vi først kan se ef-

fekten af om flere årtier.« Vand er problemet Men hvad sker der egentlig ved, at det bliver lidt varmere? Umiddelbart virker det jo meget behageligt, og det kan være lidt svært at forholde sig til de mange diskussioner om, hvad det betyder, hvis indlandsisen for alvor begynder at smelte.

»Vi skal sikre en bedre ventilation i husene og kloakkerne skal dimensioneres, så de kan tage langt større mængder vand end i dag.« Men ifølge Jørgen E. Olesen handler det heller ikke så meget om temperaturstigninger. Det handler især om vand, for når klimaet bliver varmere, får de våde områder som Vesteuropa mere vand, mens de tørre områder som Nordafrika får mindre vand. Vi kan således forvente flere oversvømmelser i vores del af verden samtidig med, at flere udviklingslande kan blive ramt af lange tørkeperioder, som kan gøre det umuligt at drive traditionelt landbrug. »Manglen på vand er allerede i dag et problem i store dele af verden, og det bliver endnu vær-

re i takt med, at vi bliver flere mennesker på kloden. I dag skal landbruget levere fødevarer til 6,5 milliarder mennesker, men i 2050 vil der være omkring 10 milliarder mennesker, som skal brødfødes. Det bliver ikke nogen let opgave. Især ikke fordi den stigende velstand i mange udviklingslande har medført øget efterspørgsel på kød,« siger Jørgen E. Olesen. Han forventer, at landbrugets leverancer af animalske produkter vil blive fordoblet frem til år 2050, og det kan få betydelige konsekvenser for udledningen af drivhusgasser. Produktionen af kød og mælkeprodukter står nemlig for 18 procent af de globale udslip af drivhusgasser eller lidt mere end det samlede udslip fra transportsektoren. Hvis vi alle blev vegetarer, kunne vi således løse en stor del af verdens klimaproblemer, men mindre kan også gøre det, vurderer Jørgen E. Olesen. Synderne Det er især drøvtyggere som køer, får og geder, der giver problemer, mens udslippet fra grise og fjerkræ er noget mindre, forklarer klimaprofessoren. Han vil på ingen måde afvise, at husdyrene er en af de store syndere, men mener på den anden side, at der også er mange muligheder for at dæmme op for problemer-

Af Torben Skøtt, Journalist

DS Klima 09 Alle medlemsvirksomheder i DS har stor kommerciel interesse i energi- og klimadebatten. Derfor forstærker DS sin indsats i form af en lang række aktiviteter i klimaåret 2009 med henblik på at styrke medlemsvirksomhedernes konkurrenceevne og skabe opmærksomhed om virksomhedernes aktiviteter og muligheder.

»Hvis vi alle blev vegetarer, kunne vi løse en stor del af verdens klimaproblemer.«

Professor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet.

ne. Det kan for eksempel være etablering af biogasanlæg og udvikling af nye fodertyper, så drøvtyggerne bøvser mindre og dermed slipper mindre mængder metangas ud i atmosfæren. Byggeriet I løbet af de seneste 20 år er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med omkring 0,6 grader. Selv om det måske ikke lyder af meget, så er landmændene allerede begyndt at indrette sig på de nye tider. Majsmarkerne fylder således mere end tidligere, og i dag kan man dyrke majs i hele landet, hvilket ikke kunne lade sig gøre for blot for år siden. Også inden for byggeri og byplanlægning er man begyndt at tage højde for, at vi får et varmere og mere fugtigt klima. Kravene til isolering af boligerne bliver løbende skærpet for at reducere udledningen af klimagasser. Vi skal sikre en bedre ventilation i husene og kloakkerne skal dimensioneres, så de kan tage langt større mængder vand end i dag. I Århus har det for eksempel ført til, at kommunen planlægger at renovere hele kloaknettet, så man får et tostrenget system med kloakvand for sig og regnvand for sig. Det lyder dog alt sammen som problemer, der er til at

overskue, og det er heller ikke dét, der bekymrer klimaprofessoren: »Det virkelige problem opstår den dag, stigningen i vandstanden medfører oversvømmelser af store landområder. Hidtil har vi kun oplevet stigninger på et par millimeter om året, men vi kan konstatere, at isen smelter langt hurtigere end tidligere, så fremover skal vi forvente stigninger på omkring 1 centimeter om året. Om et hundrede år vil vandstanden således været steget med cirka

anvendelse af vedvarende energi, og da klimaprofessoren skal komme med et bud på det mest effektive klimaredskab, svarer han promte: Biogas. »Biogasanlæg udmærker sig ved, at kunne løse en lang række problemer på én gang. De kan producere CO2-neutral energi og samtidig være med til at reducere udledningen af lattergas og metan,« forklarer Jørgen E. Olesen. I det hele taget ser klimaprofessoren store muligheder i at øge anvendelsen af bioenergi, men han advarer kraftigt imod, at man fælder skov for at producere afgrøder til biobrændstoffer, som det sker i mange udviklingslande. »Det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Der går adskillige årtier, før man har produceret så meget energi, at det kan opveje CO2-udslippet ved at fælde skoven, så det er en rigtig dårlig løsning,« siger Jørgen E. Olesen: »I Danmark kan landbruget næsten femdoble produktionen af bioenergi, og hvis vi satser på flerårige afgrøder, går det ikke ud over leverancerne af foder og fødevarer,« vurderer klimaprofessoren, der ikke lægger skjul på, at han synes, landmændene får for lidt for de varer, de leverer til energisektoren.

»Biogasanlæg udmærker sig ved, at kunne løse en lang række problemer på én gang. De kan producere CO2-neutral energi.«

en meter, og det kan få katastrofale følger for en lang række lande, ikke mindst i den fattige del af verden,« konstaterer Jørgen E. Olesen. Løsninger Alt peger på, at klimaproblemerne er menneskeskabte, og derfor kan vi selvfølgelig også løse problemerne, hvis vi vil. Vi kan komme meget langt med energibesparelser og en større

Husk anmeldelsesfrister for arbejdsskader Selv om en ny bestemmelse om sen anmeldelse af arbejdssskader er mere lempelig end den forrige, er det fortsat hovedreglen, at anmeldelse skal ske senest ni dage efter en skades indtræden. Der har i den senere tid været en del fokus på for sen anmeldelse af arbejdsskader. Vi har i juridisk afdeling haft flere eksempler på for sen anmeldelse af arbejdsskader. Det har medført, at arbejdsskadeforsikringen ikke dækker. Efter de GAMLE regler i Arbejdsskadeloven, der var gældende indtil 1. juli 2007, fremgik det af den daværende bestemmelse § 36 vedr. for sen anmeldelse, at hvis en arbejdsskade ikke var anmeldt rettidigt (senest 9 dage efter skadens indtræden) kunne der kun dispenseres for manglende anmeldelse, hvis følgende betingelser var opfyldt: • Arbejdsskade sket • Erstatningsberettigede følger • A rbejdsskaden sikker årsag til følgerne • R imelig grund til at anmeldelse ikke er sket rettidigt/ skadelidte burde ikke have indset, at uheldet/påvirk-

ningen havde haft følger, der kunne anses for væsentlige. Det vil sige, at det efter de gamle regler var vanskeligt at få dispensation for manglende anmeldelse. Efter de NYE regler er bestemmelsen vedr. for sen anmeldelse noget lempeligere. Den »nye« § 36 fastslår således følgende: Krav om erstatning kan dog rejses af tilskadekomne/de efterladte inden for en frist af 1 år fra skadens indtræden. Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5 og tilskadekomne/de efterladte har ret til erstatning, jfr. § 11, som følge af arbejdsskaden. Den nye bestemmelse er således en noget lempeligere bestemmelse, idet kravet om rimelig grund til at anmeldelse ikke er sket rettidigt ikke længere findes. Når det er sagt, ændrer det

naturligvis ikke på, at vi naturligvis skal opmærksom på hovedreglen, der stadig gælder, om at anmeldelse skal ske senest 9 dage efter skadens indtræden. HVIS arbejdsskadeforsikringen IKKE er tegnet i samme selskab som ansvarsforsikringen For så vidt angår ansvarsforsikringen, henleder vi for god ordens skyld virksomhedens opmærksomhed på, at virksomheden også altid skal kontakte forsikringsrådgiver og/eller forsikringsselskabet, hvor ansvarsforsikring er tegnet. Virksomhederne skal jo som bekendt samtidig med anmeldelse af arbejdsskaden til EASY/Arbejdsskadestyrelsen huske også at anmelde skaden til erhvervsansvarsforsikringen. Dette også for at undgå evt. efterfølgende problemer med manglende dækning. F.eks. i forbindelse med selskabsskifte.

Gør din virksomhed og dine produkter for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter.... DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder. DEN DIREKTE KONTAKT FOR NETOP DIT PRODUKT! Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

Af Christian H. M. Mikaelsen, Advokatfuldmægtig, Juridisk afdeling, DS

SYNLIG

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

ENERGI/MILJØ

Pas på den tørstige varebil Håndværksmester vælger ikke ustraffet en stor motor i varebilen. Værditabet kan blive stort, viser hidtil største varebilsanalyse fra Bilpriser.dk.

TIL STOKERFYR Udendørs

Glasfiber Fra 12-60 m3

Indendørs Galv. stål Fra 1-42 m3 Ring og hør mere

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S

A/S

6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

Crafter 2.5 TDI van til 260.700 kr. ekskl. moms er jo også relevant for den mester, som har valgt at investere i sådan en varebil. Men de to varebiler kan ikke sammenlignes, da de opfylder helt forskellige behov. Alligevel kan det betale sig at vurdere lidt på, om man absolut skal have en 2,5 liters motor i kassebilen i stedet for en

VAREBILSANALYSE 2009

Mød os på Agromek - stand D 3212

Mester kan blive populær hos svendene, når han vælger en lækker, veludstyret varebil med en stor, muskelsvulmende motor. Men han kan også være ret sikker på at komme til at lide et stort værditab på køretøjet. Det viser den hidtil største varebils analyse, som Bilpriser.dk har udarbejdet, Varebilsanalysen 2009. I analysen, der omfatter 26 populære varebiler, forsøger Bilpriser.dk ikke at finde en vinder i totaløkonomi, som den kendte bilvurderingstjeneste ellers plejer. »Man skal læse Varebilsanalysen 2009 som en slags guide til landets håndværkere. Hvad koster varebilerne at køre i over en vis periode? Det er det, man bliver klogere på«, siger chef analytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk. »En ting er i hvert fald sikkert, når man kikker fire år frem: Der kommer fokus på energiforbruget. Og hvem ved, måske kommer der flere grønne afgifter, som gør det endnu dyrere at køre i uøkonomiske varebiler. Så man vælger ikke ustraffet de store motorer«, advarer han. At en Fiat Fiorino van 1.3 JTD til 101.990 kr. ekskl. moms har en totaløkonomi på 1,17 kr. pr. km uden service og forsikring over fire år og 120.000 km er selvfølgelig interessant for den vinduespudser eller grønthandler, der har brug for en varebil i denne byvenlige ministørrelse. Og at det koster 2,83 kr. pr. km at drøne rundt i en VW

lidt mindre tørstig motor. For ligesom på personbilmarkedet er der en tendens til voksende værditab på de mest diesel- eller benzinslubrende modeller, vurderer Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk. Varebilsanalysen fortæller også om, hvor værdifaste for skellige mærker er, hvilket håndværksmestre med sund

BILMODEL

Fiat Fiorino Van 1.3 JTD Basic st. car van - lukket 4d 5g 75 hk Citroen Nemo Van 1.4 HDI 70 st. car van - lukket 4d 5g 70 hk Peugeot Bipper Van 1.4 st. car van - lukket 4d 5g 75 hk Citroen Berlingo Van 1.6 HDI L1N1 st. car van - lukket 4d 5g Volkswagen Caddy Van 1.9 TDI m/DPF Basis st. car van - luk Ford Transit Connect van 1.8 TDCi 220S st. car van - lukket 4 Fiat Scudo Van 1.6 Business kort st. car van - lukket 4d 5g 90 h Citroen Jumpy Van 1.6 HDI 90-10Q -L1H1 Niveau1 kassevogn Peugeot Boxer van 2.2 HDI 330/100 L1H1 u/Webas kassevogn Peugeot Expert van 1.6 HDI L1H1 st. car van - lukket 4d 5g 90 Citroen Jumper 2.2 HDI 30 KV100L1H1 Webasto kassevogn Toyota HiAce Van 2.5 D-4D kassevogn kort 4d 5g 95 hk Mercedes-van Vito 2.2 CDI 109 kort u/udstyr kassevogn kort 4 Toyota HiAce Van 2.5 D-4D Comfort kassevogn kort 5d 5g 95 Fiat Ducato 2.2 JTD 30/100 kassevogn kort 4d 5g 100 hk Ford Transit 2.2 TDCi 280S Ambiente kassevogn kort 4d 5g 85 Opel Vivaro Van 2.0 CDTI L1H1 kassevogn kort 5d 6g 90 hk Renault Trafic van 2.0 dCi T27 L1H1 kassevogn kort 5d 6g 90 Hyundai H-1 2.5 CRDi van kassevogn 5g 170 hk Renault Master van 2.5 cDi T28 L1H1 2800 kassevogn kort 5d Volkswagen Transporter 1.9 TDI 3000 kassevogn kort 5d 5g 84 Opel Movano Van 2.5 CDTI L1H1 kassevogn kort 5d 6g 100 Volkswagen Transporter 2.5 TDI 3000 kassevogn kort 5d 6g Mercedes-van Sprinter 2.0 CDI 211 R1 2600/1650 kassevogn Iveco Daily 35C18 diesel ladvogn 96 hk Volkswagen Crafter Van 2.5 TDI 3250/3500 kassevogn kort 5d

Forudsætninger til varebilsanalysen: Priserne er pr. 1/11-08. Brændstofpriser er pr. 19/11-08 (OK Benzin).

økonomisk sans også bør have øje for. Vælger han en Hyundai H1- 2.5 CRDi-kassevogn til 159.995 kr., løber værditabet ifølge over 120.000 km og

fire år ifølge Bilpriser.dk op i 102.717 kroner. Vælger man i stedet en Citroën Jumper 2.2 HDI kassevogn til 149.990 kr., slipper man med et værditab

på 90.622 kr., altså 12.095 kr. mindre. Det er jo ikke uvæsentligt, da det rammer direkte ned på bundlinjen.

Oplysninger om brændstoføkonomi er hentet på www.hvorlangtpaaliteren.dk, Iveco Danmark og hos Bilhuset Thybo A/S. Ejerafgifter iflg. Skat. Kassekredit-renten er fastsat til 8 pct. p. a. Der er ikke andre finansieringsomkostninger. Analysen løber over 4 år, låneperioden er 6 år. Kørselsbehovet er fastsat til 30.000 km om året. Udgifter til forsikring og service er ikke medtaget. Kilde: Bilpriser.dk

Nypris Restværdi Værditab Finansierings- Brændstof- Ejerafgift Total omk. efter 4 år kr. 4 år kr. omk. 4 år kr. udgift 4 år kr. 4 år kr. 4 år kr. kr.

75 hk ket 5d 5g 104 hk d 5g 75 hk k kort 5d 5g 90 hk kort 4d 5g 100 hk hk kort 4d 5g 100 hk d 6g 88 hk hk hk hk 6g 100 hk hk hk 130 hk kort 5d 5g 109 hk 6g 88 hk

101.990 99.990 99.999 119.214 142.700 128.558 139.798 142.047 145.801 143.800 149.990 151.528 175.832 161.109 164.596 168.500 160.542 166.400 159.995 168.330 204.799 175.799 227.299 250.728 234.000 260.700

42.332 40.996 38.348 46.299 64.145 50.407 55.864 55.499 60.563 56.222 59.368 66.787 74.830 71.977 63.226 66.736 62.732 65.118 57.278 64.103 95.594 66.140 106.520 135.383 87.984 116.412

59.658 58.994 61.651 72.915 78.555 78.151 83.934 86.548 85.238 87.578 90.622 84.741 101.002 89.132 101.370 101.764 97.810 101.282 102.717 104.227 109.205 109.659 120.779 115.345 146.016 144.288

23.383 22.924 22.926 27.332 32.716 29.474 32.051 32.566 33.427 32.968 34.388 34.740 40.312 36.937 37.736 38.631 36.807 38.150 36.681 38.592 46.953 40.305 52.112 57.483 45.592 59.769

47.834 59.314 74.434 59.314 59.314 65.283 74.676 74.676 75.766 74.676 81.732 87.966 71.586 87.966 78.045 81.732 90.261 87.227 86.500 90.261 78.045 90.261 85.082 102.772 93.514 115.333

10.080 15.440 7.240 15.440 16.120 19.080 19.080 19.080 19.640 19.080 19.640 19.080 19.080 19.080 19.080 19.080 19.080 19.080 19.640 19.640 19.080 19.080 19.080 19.640 19.640 19.640

140.955 156.673 166.251 175.001 186.705 191.988 209.741 212.871 214.072 214.303 226.382 226.527 231.980 233.115 236.231 241.207 243.958 245.739 245.538 252.720 253.283 259.304 277.053 295.240 304.762 339.031

Kr./km. 1,17 1,31 1,39 1,46 1,56 1,60 1,75 1,77 1,78 1,79 1,89 1,89 1,93 1,94 1,97 2,01 2,03 2,05 2,05 2,11 2,11 2,16 2,31 2,46 2,54 2,83

VVS

VVS BUTIKKEN vil styrke elektronisk kædesamarbejde Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Elektroniske skærme på varebiler og løbende opdatering af vvs-installatørernes hjemmesider er blandt de tilbud, VVS BUTIKKEN lancerer i 2009. Med udsigt til et økonomisk hårdt år i branchen vil den største installatørkæde, VVS BUTIKKEN A/S, intensivere sit elektroniske indkøbssamarbej de, udvide den elektroniske markedsføring og forretningsudvikling og har som mål i indeværende år at nærme sig 150 aktionærer. Kæden er 100 pct. ejet af installatørerne og er ikke knyttet til én bestemt grossist. »Sammenligner vi de danske kæder med situationen i f.eks. Norge og Tyskland, repræsenterer vi desværre endnu ikke ret mange af de 3.000 vvs-installatør-virksomheder der er i Danmark, og det vil vi naturligvis gerne lave om på. Derfor vil vi i år i stigende grad gå ud at fortælle installatørerne, på bl.a. regionsmøder rundt om i landet og til VVS ’09-messen i Odense, at vi i dag er den eneste frie og uafhængige kæde, der er ejet af vvs’erne uden nogen form for krydsreferencer til grossister og andre. Og vi har ingen kontingenter eller lignende, alt hvad vi laver har til formål at give installatøren bedre vilkår«, siger direktør Peter Rasmussen, VVS BUTIKKEN A/S.

Direktør Peter Rasmussen, VVS BUTIKKEN. 22

Opslagstavle I forhold til markedsføring vil VVS BUTIKKEN senere i år lancere en elektronisk opslagstavle med elektroniske skærme på vvs-installatørernes biler. Det betyder, at man fra sekretariatet i Glostrup kan administrere markedsføringen på bilerne, der er online. Dermed undgår man at sende streamere

og andet materiale ud, der forældes hurtigt og som er administrativt bøvlet og behæftet med betydelige omkostninger. Som noget nyt vil VVS BUTIKKEN også gå direkte ind og servicere installatørernes hjemmesider med artikler, TVklip og løbende nyheder. Det er frivilligt, om man ønsker denne service, og det sker uden omkostninger for den enkelte installatør, som er med i VVS BUTIKKEN. For flere og flere installatører er deres hjemmeside et vigtigt udstillingsvindue. I starten har installatøren ofte en stor interesse i hjemmesiden og bruger en masse tid på den. Men som tiden går, så nedprioriterer installatøren hjemmesiden med den konsekvens, at den blive mere og mere uaktuel. Det problem tilbyder VVS BUTIKKEN at hjælpe med på en måde, så det stadig er installatørens virksomhed, der er i centrum på hans egen hjemmeside. Hjemmesider »Vi har indgået et samarbejde med et it-firma, så vi fra sekretariatet kan opdatere nyheder ude på vvs-installatørernes hjemmesider og holde hjemmesiderne ajour med generelle nyheder. Alt for ofte har vi set eksempler på hjemmesider, der indeholder forældede oplysninger. Det ser ikke pænt ud, og det er et rigtigt dårligt signal at sende til en kunde, der er gået ind på en hjemmeside og kan konstatere, at rubrikken seneste

nyt er mere end et år gammelt«, siger Peter Rasmussen. VVS BUTIKKEN udsender hver anden måned et landsdækkende magasin i et oplag på næsten en halv million eksemplarer. Magasinet har den lokale installatør som afsender, og omdelingen målrettes de områder, som installatørerne selv beslutter. Magasinet er finansieret på en 50/50 ordning med branchens mærkevareleverandører. »Magasinet er utroligt populært blandt installatørerne, og det er altid dejligt at høre, når en installatør fortælle, at de har fået en helt ny kunde kun på grund af magasinet«, fortæller Peter Rasmussen. Magasinet fungerer for mange af installatørerne som deres professionelle »visitkort« hos forbrugerne. Indkøb Mange installatører er også med i VVS BUTIKKEN på grund af de fordelagtige indkøbsvilkår, som installatøren tilbydes. Ofte er det vilkår og priser, som de aldrig selv kunne være kommet i nærheden af. Desuden fungerer VVS BUTIKKEN også som en form for priskontrollant for installatøren, og da VVS BUTIKKEN ikke kun er knyttet til én grossist, kan man stole på, at de skaffer attraktive priser til installatøren. VVS BUTIKKEN tilstræber, efter ønske fra aktionærerne, at udvide antallet af varenumre på hylderne i løbet af indeværende år. For år tilbage arbejdede BUTIKKEN udelukkende sam-

men med en enkelt grossist, men erfaringerne var desværre ikke gode. På den baggrund traf bestyrelsen i VVS BUTIKKEN, som består af 5 vvs’ere og et professionelt bestyrelsesmedlem, den beslutning at man vil stå frit i markedet og være uafhængig. En beslutning som VVS BUTIKKEN siden da har været 100% tro imod. Samarbejdet vil fremover blive udvidet, og ifølge Peter Rasmussen sker der mange interessante ting i markedet i øjeblikket. Vi vil bl.a. i løbet af nogle få år vil se de klassiske leveringskanaler blive forandret, således at samhandlen udvides med grossister og leverandører uden for Danmarks grænser. »VVS BUTIKKEN er meget fokuseret på at se sine installatører som kunder og tilbyde dem værdifulde og værdiskabende fordele, og hvis omverdenen tilbyder dette i fremtiden så vil VVS BUTIKKEN væ-

re med i forreste række. Vores fordel er, at vi er utroligt stærkt rustet hvad angår IT og deraf integration til vores samarbejdspartnere«, fortæller Peter Rasmussen. Peter Rasmussen forventer et barskt 2009 og måske også 2010 for hele vvs-branchen. »Installatørerne vil få det sværere og få det hårdt de næste par år. Det vil leverandørerne også, men der er ingen tvivl om, at grossisterne bliver dem, der får det sværest. Grossisterne er i dag for omkostningstunge i forhold til det, de producerer, og i mine øjne har de ikke været særlig gode til at fokusere på kundernes behov. De har vokset sig store, fordi de har siddet i midten af værdikæden, men i fremtiden vil de ikke kunne kontrollere midtbanen på samme måde som tidligere«. I indeværende år vil VVS BUTIKKEN stille øgede krav til sine installatører.

»Vi er allerede begyndt at måle på vores virksomheder. Og i år har vi besluttet at sige til vores installatører, at bruger de ikke vores indkøbssamarbejde i et vist omfang, kan de heller ikke drage nytte af de populære goder, som vi skaber inden for bl.a. markedsføring m.v.. VVS BUTIKKEN får kun styrke hvis vi kan vise os som en stærk samlet kæde. Hvis man ikke vil deltage under disse præmisser, må man vælge at træde ud af samarbejdet og istedet stå alene. Det kommer næppe til at gå stille af sig, men alle kan se at desto flere installatører som står samme, desto bedre vilkår vil man kunne opnå i forhold til at stå alene. VVS BUTIKKEN ønsker, som den største kæde i Danmark, fremover at tale i øjenhøjde med bl.a. grossisterne – Vi vil ændre på den meget udbredte opfattelse af at installatøren altid er lillebror i forholdet«, slutter Peter Rasmussen.

De ansatte i VVS BUTIKKEN får travlt i 2009.

Kaotisk omgang med gebyr Af Torben Skøtt, Journalist

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Ene importør af Prefa aluminiums tage og facader i Danmark. Mere info: www.kj-byggeteknik.dk www.kurt-jensen.dk Email: info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik, skifer værktøj og maskiner

Kommunernes gebyrer for behandling af byggesager kan variere med over 3.000 procent, og noget tyder på, at flere kommuner opkræver gebyrer, der er i strid med regeringens skattestop. Når en kommune udfører arbejde for en borger forventer de fleste, at der er en vis sammenhæng mellem det udførte arbejde og den regning, borgeren skal betale. Det gælder naturligvis også, når det drejer sig om behandling af byggesager, men her viser en analyse fra DI, at det kan være umådelig svært at se logikken i de gebyrer, de enkelte kommuner opkræver. Af analysen fremgår det blandt andet, at for en kontorejendom på 200 kvadratmeter varierer prisen med næsten 1.700 procent fra den billigste til den dyreste kommune. Drejer det sig om en fabriksbygning på 5.000 kvadratmeter, er der en prisforskel på 2.800 procent og for en lagerbygning på 11.500 kvadratmeter er forskellen oppe på 3.200 procent. Ærø og Aabenraa hører til i den billige ende af skalaen, mens Frederiksberg topper i alle tre kategorier. Her tager man rask væk 28.600 kroner i gebyr for en kontorejendom, 715.000 kroner for fabriksbygning på 5.000 kvadratmeter og godt 1,6 millioner kroner, hvis det drejer sig om en lagerbygning på 11.500 kvadratmeter. »Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem den tid, det tager at behandle en byggeansøgning, og den pris bygherren skal betale«, siger Henrik Friis, DI. Han mistænker flere kommuner for at bruge gebyrerne som en skjult skat for på den måde at få budgetterne til at hænge sammen: »Vi har set eksempler på

kommuner, der har ladet gebyrerne stige voldsomt uden at det er blevet dyrere at administrere sagerne, og det er et klart brud på skattestoppet«. I Håndværksrådet er man ligeledes skeptisk over for kommunernes håndtering af byggesager, og man er uforstående over for, at der kan være så store forskelle mellem de enkelte kommuner: »Det er ikke rimeligt, at konkurrerende virksomheder i to kommuner skal betale vidt forskellige priser for den samme ydelse. Gebyrerne bør kun afspejle kommunernes reelle omkostninger. De må aldrig være en indtægt eller skjult skat«, siger Thea Gade-Rasmussen, der er erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet. Nye regler I dag er der klare regler for, at det ikke må være en overskudsforretning at behandle byggeansøgninger, men den enkelte kommune må gerne sætte prisen op for visse former for byggeri og til gengæld sænke prisen for andre typer. Det er baggrunden for, at det ofte er billigere at få godkendt et privat byggeprojekt, end hvis der er tale om erhvervsbyggeri. Mange kommuner beregner gebyret ud fra, hvor mange kvadrat- eller kubikmeter der er tale om, og dermed kan det blive overordentlig dyrt at få godkendt en stor lagerhal, selv om der i mange tilfælde kan være tale om en helt enkelt sag, der ikke kræver de store ressourcer.

Andre kommuner vælger at opkræve en bestemt procentsats af byggeomkostningerne, mens en enkelt kommune har valgt at lade gebyret afhænge af det faktiske tidsforbrug. Landbrugsbygninger er helt fritaget for gebyrer, men det bliver der nu lavet om på. Fra den 1.april i år får kommunerne mulighed for at opkræve gebyrer hos landmændene, og samtidig bliver der krav om, at byggesagerne nu skal opdeles i fem forskellige kategorier. Inden for hver kategori skal der være balance i regnskabet, så kommunen kan ikke længere vælge at opkræve ekstra høje gebyrer inden for eksempelvis erhverv og bruge overskuddet til at reducere gebyrerne inden for det private byggeri. »De nye regler er en forbedring i forhold til tidligere, men vi havde hellere set et system, hvor gebyrerne kom til at svare til det faktiske tidsforbrug. Det vil være mest fair, for på den måde belønner man dem, der afleverer et gennemarbejdet projekt, og straffer dem, som sjusker med tegningerne«, siger Henrik Friis, DI. Håndværksrådet går ligeledes ind for et mere enkelt og tidssvarende system, der skal gælde for alle kommuner: »Uden at amputere det kommunale selvstyre foreslår vi, at der arbejdes på at harmonisere gebyrer og arbejdsmetoder. Det lader til, at en del kommuner kunne effektivere dér til stor fordel for virksomhederne», siger Thea Gade-Rasmussen.

er Andre afgifter Det er imidlertid ikke kun gebyrer for behandling af byggesager, der er steget i de senere år. I større byer er det ikke ualmindeligt, at kommunen opkræver gebyrer for anvendelse af vej- og fortovsarealer, ligesom man flere steder skal betale afgift, hvis stilladser bliver brugt til ophængning af reklamer. Et eksempel er Århus Kommune, hvor man siden den 1. februar 2008 har opkrævet en daglig afgift på 6 kroner per kvadratmeter, hvis bygherren vælger at placere containere, skurvogne og stilladser på veje- og fortovsarealer. Hvis byggeriet står på i et helt år, svarer det til en årlig husleje på knap 2.200 kroner per kvadratmeter, eller langt mere end hvad det koster at bo i en lejlighed. »Det er næsten seks gange så dyrt at leje et stykke asfalt af kommunen end at bo i en lejlighed med alle moderne bekvemmeligheder«, siger Hans Jespersen, der er direktør for et stort udlejningsselskab og bestyrelsesmedlem i Århus Grundejerforening. Han finder afgiften ublu og undrer sig over, at kommunen ikke udviser større velvilje, når det drejer sig om at forskønne byen, forbedre boligstandarden og sikre beskæftigelsen inden for byggefagene. Århus Kommune begrunder afgiften med, at man på den måde kan få håndværkerne til at sætte tempoet i vejret, så man generer trafikken mindst muligt, men det afviser Hans Jespersen med henvisning til, at omkostningerne i forvejen er så betragtelige, at ingen bygherre

er interesseret i at forlænge processen. Ud over en leje for veje- og fortovsarealer har Århus kommune indført en afgift, hvis bygherren vælger at hænge en reklame op på et stillads. Afgiften er i dag på 2 kroner per kvadratmeter svarende til en pris på 5.000 kroner for at have

en 20 kvadratmeter stor plakat hængende i tre måneder. »Jo, det bliver dyrt at få malet vinduer og renoveret facaden«, konstaterer Hans Jespersen. Udvendig vedligeholdelse står helt og holdent for udlejerens regning, mens renoveringer indvendig normalt kan finansieres over huslejen.

Det kan blive dyrt at få godkendt en stor lagerhal i visse kommuner, der fastsætter gebyret ud fra, hvor mange kvadratmeter, der er tale om.

Lokalafdelinger DS afdeling Syd- & Ă&#x2DC;stÂ sjĂŚlland Generalforsamling afholdes lĂ¸rdag 21. marts 2009 kl. 15.00 pĂĽ Slangerupgaard Kursuscenter, Elmuevej 32, DK-4654 Faxe Ladeplads. Dagsorden iflg. lovene. Indbydelse sendes til medlemmer medÂ ledsager. P.b.v. Christian Bille Larsen formand

DS afdeling NordvestÂ sjĂŚlland GeneralÂ forsamling DS-NordvestsjĂŚlland indkalder til ordinĂŚr generalforsamling lĂ¸rdag d. 28 marts 2009 pĂĽ Comwell SorĂ¸ Storkro. Dagsorden ifĂ¸lge vedtĂŚgterne. NĂŚrmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne. Efter generalforsamlingen serveres der en festmenu og der vil blive spillet op til dans. PĂĽ bestyrelsens vegne Max Michael Jensen

/81' '5,..(9(17,/(5

'DQVN NYDOLWHW WLO NRQNXUUHQFHG\JWLJH SULVHU

DS afdeling RingÂkĂ¸bing Amt

Indbyder til Generalforsamling lĂ¸rdag d. 14. marts 2009 kl. 14:00 pĂĽ Ă&#x2DC;stergaards Hotel, Herning. Forslag til behandling skal vĂŚre formanden i hĂŚnde senest 21 dage fĂ¸r. Dagsorden tilsendes medlemmerne P.B.V. Jens Peder Toft

.OLN LQG Sn ZZZ OXQG PDVNLQIDEULN FRP IRU DW VH YRUHV NRPSOHWWH VRUWLPHQW /XQG 0DVNLQIDEULN $ 6

ZZZ OXQG PDVNLQIDEULN FRP LQIR#OXQG PDVNLQIDEULN FRP 7OI )D[

DS afdeling Nordvestjylland

OrdinĂŚr generalforsamling afholdes lĂ¸rdag den 07.03.09 kl. 14.00 pĂĽ Dronninglund Hotel, Slotsgade 78, 9330 Dronninglund. Skriftlig indbydelse fremsendes til alle medlemmer. P.B.V Carl Ole MĂ¸ller

KlĂ¸vedal i DS Lokalafdeling Randers & Omegn har inviteret til en spĂŚndende aften i selskab med Troels KlĂ¸vedal den 5. februar pĂĽ Auning Kro. Troels KlĂ¸vedal er kendt for at samle mange mennesker til sine foredrag om rejser og sejlads, og det er ved at vĂŚre sidste udkald for tilmelding til arrangementet, der er med ledsager og er gratis. Foredraget handler om Troels KlĂ¸vedals rejse til Kina med Nordkaperen. Torsdag den 5. februar kl. 18.00 til spisning og herefter foredrag kl. 19.00 pĂĽ Auning Kro, Torvedage 12 i Auning. Tilmelding til JĂ¸rn Sminge pĂĽ telefon 40 10 47 86 eller e-mail js@kron-koel.dk

Forretningsnyt Svejsere til European Video Championship Svejsemaskinefabrikken Migatronic er fra 10. januar og frem til 1. maj 2009 arrangør af »Migatronic European Video Championship 2009«, hvor svejsere fra hele Europa kan deltage med en video, en billedanimation eller et diasshow – med eller uden lyd. »Vort håb er, at svejsere over hele Europa kan se det interessante og sjove i at billeddokumentere deres hverdag med en Migatronic TIG, MIG/MAG eller MMA svejsemaskine. Vi efterlyser ikke filmkunst eller en fuldt færdig reklamefilm, men konkurrencebidrag, der kan inspirere svejsere over hele Europa«, siger Marketingchef Majbritt B. Hansen Alle svejsere kan deltage i konkurrencen, blot de svejser med en Migatronic maskine. Ideen er, at konkurrencedeltagerne skal uploade videoklip til f.eks. YouTube eller Google

Video og sende linket til Migatronic. I takt med at konkurrencebidragene indløber, vil en del af dem blive præsenteret på Migatronics website. Førstepræmien i ”Migatronic European Video Championship 2009” er en Sigma 400 eller Pi 400 svejsemaskine til en værdi af 9.000 Euro. Også anden- og tredjepræmien er Migatronic svejseudstyr, og for de tre vindere bliver der tale om præmier med et helt specielt udseende.. Migatronic er et af Europas førende varemærker med en årlig produktion på mere end 20.000 svejsemaskiner, der markedsføres i over 40 lande og har egne datterselskaber på 10 europæiske markeder samt Indien og Kina. Migatronic beskæftiger godt 400 medarbejdere. For mere information: Marketingchef Majbritt B. Hansen, Migatronic. Tlf. 96 500 600. www.migatronic.dk

Ny erhvervspris til Rival Skanderborg Industriforenings Erhvervsudviklingspris 2008 er tildelt A/S Maskinfabrikken Rival, der ifølge priskomiteen er et forbillede for alle mindre og mellemstore virksomheder i kommunen. »Virksomheden er grundlagt i 1962, men har de seneste år vist en nytænkning på mange niveauer. Rival fremstår som det gode eksempel for alle mindre og mellemstore virksomheder i Skanderborg Kommune«, sagde direktør Søren Nebbe gaard, Schultz Seating System, da han overrakte prisen til Kirsten og Henrik Holvad, Rival. Det er første gang prisen uddeles: »Høj vækstrate, massive maskininvesteringer, opstart af eksport, nybygninger og ikke mindst en flot indtjening. Alt dette er sket på trods af, at mange gerne vil dømme maskinindustrien død i Danmark«, understregede Søren Nebbegaard ved prisoverrækkelsen:

»Ud over de hårde facts har ledelsen samtidig formået at fokusere meget på værdier. De har holdninger til alt lige fra miljø – arbejdsforhold og etik, og de er i det hele taget meget bevidste om, hvad det er, de vil både med firmaet, men også med deres medarbejdere. Jeg kender ikke til kommunikationen internt, men til omverdenen er den gennemført, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at den også fungerer optimalt internt«. Læs mere på www.rival.dk

Henrik Holvad, Rival.

DS-aftale med Avidenz A/S om arbejdsmiljø DS har indgået en samarbejdsaftale med den landsdækkende rådgivningsvirksomhed inden for arbejdsmiljø og miljø i metalindustrien, Avidenz A/S. Aftalen indebærer, at DS’ medlemsvirksomheder og DS’ sekretariat ved telefonisk henvendelse til Avidenz kan få vejledende afklaring af konkrete spørgsmål inden for arbejdsmiljø uden afregning.

Indebærer afklaringen efterfølgende behov for egentlig rådgivning, sagsbehandling, udfærdigelse af dokumenter m.m. betales sædvanligt honorar og omkostninger. Avidenz vil efter nærmere aftale også stille konsulenter til rådighed for undervisningsog foredragsvirksomhed i DS, bl.a. ved generalforsamlinger og lokale arrangementer.

»Det vigtige for DS’ medlemsvirksomheder er, at de hurtigt kan få konstateret, om de f.eks. har et problem i deres arbejdsmiljø. Vi kan efterfølgende tilbyde konkrete løsninger til en fordelagtig timepris i et abonnement«, siger adm. direktør John Bregndahl Larsen, Avidenz.

Nye medlemmer DS Håndværk & Industri har fra d. 5. december til d. 30. december 2008 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer: Lokalafdeling Fyns Stift Pierson Blik, Alec Colin Pierson, Skærvej 40, Skæregårde, 5400 Bogense. Lokalafdeling Horsens og Omegn BRU Holding ApS, Bo Richard Ulsøe, Kirkholm 8, As, 7130 Juelsminde. HOTEK A/S, Bo Richard Ulsøe, Bodøvej 4, 8700 Horsens. Dansk Ovenlys Teknik ApS, Jon Hansen, Julsvænget 11, 8700 Horsens. Lokalafdeling Nordvestsjælland Søgård I/S, Steffen Søgaard Olsen, Helenevej 4, 4270 Høng.

Lokalafdeling Nordsjælland 2.B. Byg, Søren Bjærre Nielsen, Spicavej 20, 3100 Hornbæk. I. G. VVS & Blik I/S, Ib Gemynthe, Ganløseparken 22, 3660 Stenløse. Lokalafdeling Sydvest- og Midtsjælland Midtsjællands VVS-Industriservice ApS, Mogens Johansen, Fluebæksvej 88, 4100 Ringsted. Lokalafdeling Sønderjylland Boligselskabet Danbo, Erik Bo Christensen, Nordborgvej 6, 6430 Nordborg.

Personalia Årets kollega i DS-huset Jan-Erik Nielsen Mose, vicevært, servicechef, plæneklipper, it-ekspert og meget mere er af medarbejdere og ledelse i DS-huset i Odense udpeget som årets kollega 2008. At dømme efter DS-direktør Lars Bodes tale ved prisoverrækkelsen blev Jan-Erik Nielsen Mose valgt med et overvældende flertal. Det er første gang, DS-huset har udpeget årets kollega. Med udnævnelsen til årets

kollega har Jan-Erik sikret sig retten til den mest eksklusive parkeringsplads foran DS-huset i 2009. Nemlig pladsen lige ved hovedindgangen, som Lars Bode nu må give afkald på. Årets kollega blev valgt ved skriftlig afstemning ud fra en række kriterier som bl.a. hjælpsomhed, service over for andre, samarbejde og evnen til at skabe en god stemning.

Lokalafdeling Trekantområdet Leasesome ApS, Michael Nilsson, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia.

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

Direktør i DS, Lars Bode (t.v.), må i 2009 afgive sin parkeringsplads til Jan-Erik Nielsen.

Vi leverer varerne... Arbejdskraft ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab. Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctech.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET... Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35. Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler. Afbalancering af alle roterende emner.

Kvalitetsstyring

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne... Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi. HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål. Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk. E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas sivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål. Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sandblæsning, slyng rensning, glasblæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmfor zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300. VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Rustfrit stål

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Tagdækning

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00. E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudstyr Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Termisk sprøjtning HRS Korsør CELSIUS Lilleøvej 360 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76. Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjt ning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

INDUSTRIVARME

Varmepumper

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Årets største begivenhed i

VVS-BRANCHEN

VVS MESSEN i Odense den 22.-24. april 2009

Reserver plads til Deres annonce Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 ltmedia@email.dk Sidste frist for annoncemateriale 16. marts. De er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof til Redaktør Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV eller ole@ds-net.dk senest den 14. marts 2009

Afsender: PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Sendes via PortoService Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

ISSN 1602-7213

Som optakt til udstillingen udkommer DS-bladet den 1. april 2009 med aktuelle nyheder i og om branchen og med omtale af messen.