DS-bladet 2 - 27 januar 2010

27. januar | 2010 I 101. årgang

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

5

2

7 & 10-12 Formanden gør status: Et år i krisens skygge

22-24

INDHOLD

3

Halve hovsaløsninger giver ikke CO2-besparelser nok

4

Virksomheder vil øge presset på bankerne

5

eU-lov på vej om vvs-installatører

6

Ny selskabslov giver nye muligheder i generationsskifte

7

Netværk kan finde din samarbejdspartner i udlandet

8

Fælles indsats for flere praktikpladser

10

Danmark skruer op for den globale eksportstøtte

14

Kort nyt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 2 2010

16

Skru op for varmen – den menneskelige

18 20 22 26

Indbakken

28 30

energieXperten

31 32 37

Pluk fra www.ds-net.dk

Maskinfabrik udvider i Asien et år i krisens skygge Væksthusgartner som energileverandører

Træ får central rolle i dansk energiproduktion

Kundernes frie valg er afgørende Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDIAFOrMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: eC Maskinfabrik i egtved sikrede sig i december 2009 en ny millionordre til Kina.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 Udgivelse den 17. februar 2010.

Deadline den 1. februar 2010.

Nr. 4 Udgivelse den 10. marts 2010.

Deadline den 22. februar 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Halve hovsaløsninger giver ikke CO2-besparelser nok CO2-besparelser stod højt på den politiske dagsorden i 2009, og der er al mulig grund til at tro, at det også bliver et af de absolut hotteste emner i 2010.

Men CO2-besparelser er ikke håndgribelige, og de er svære at forklare forbrugerne i forhold til deres daglige energiforbrug, for man kan ikke umiddelbart måle CO2-besparelsen ved at skrue ned for varmen eller slukke lyset. Og man sparer ikke penge ved at spare CO2 – man betaler sit energiforbrug efter kilowatt, kubikmeter eller lignende.

Men det hele hænger jo sammen, og vi skal have mindsket CO2-udledningen.

Regeringen forsøger derfor at styre eller ændre vores energiforbrug ved f.eks. at yde tilskud til udvalgte energiforbedringer. I den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Forbrugerne får tilskud til i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg.

Men er det den mest optimale fremgangsmåde for miljøet? For hvad så med gaskedlerne og hvad f.eks. med biobrændselskedler eller solcelleanlæg, som er holdt helt uden for ordningen? Og hvor er sammenhængen mellem reelle CO2besparelser, som gavner klimaet, isbjørnenes og de små stillehavsøers overlevelse, og en økonomisk besparelse for den enkelte forbruger eller virksomhedsejer, som ønsker at skifte til et mere miljøvenligt system?

Det virker desværre som om, regeringen i deres tilskudspolitik ikke går efter den optimale løsning men i stedet har nogle forudbestemte meninger om hvilke energianlæg, der er bedst at satse på efter nogle kriterier, som ikke er helt gennemskuelige. Giver en varmepumpe mindre CO2-udledning end en biobrændselskedel? Er olie bedre end gas? Og hvad med kombinationer af forskellige energianlæg? I forhold til tilskudsmulighederne er svaret i hvert tilfælde klart for forbrugeren. Her er det i langt de fleste tilfælde vigtigere at kunne se resultatet på pengepungen, end at miljøet får det bedre.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Regeringens puljetænkning virker med de briller halvfærdig eller hovsaagtig.

Kunderne fokuserer meget på tilskudsmulighederne og har ikke nødvendigvis blik for andre løsninger, der giver bedre miljø og større CO2-besparelser, men hvor der ikke ydes tilskud. Og som installatør kan det være mere end almindeligt svært at overbevise en kunde i det fordelagtige i en løsning, der ikke kan gives tilskud til, når man skal vejlede kunden til det optimale valg. Og i den forbindelse skal vi jo huske på den vejledningspligt, vi har over for private kunder ifølge den nye AB Forbruger, som netop er trådt i kraft.

Og så må jeg også her tilføje, at vi ser det som meget problematisk, at politikerne nu begår den samme fejl som ved puljen til boligforbedringer. Forslaget er beskrevet og dermed kendt af forbrugerne, men det træder først i kraft om flere måneder, hvilket har resulteret i, at markedet er gået totalt i stå, mens kunderne venter på tilskud. Og dette har allerede nu fået meget problematiske følger for de mindre virksomheders ordrebøger.

DS-bladet nr. 2 2010 | 3

NyHeDer

Virksomheder skal øge presset på bankerne En række tidligere bankfolk har succes med at sikre virksomheder bedre vilkår i bankerne. Markedet for uvildig rådgivning over for bankerne og deres flossede renomme vil vokse markant herhjemme, siger finansrådgiver Per Jessen.

bladet

06. januar | 2010

I 101. årgang

1

»Så kan de lære de t, bankerne!« 8-10 Nordjysk vækstvi rksomhed: Vindmøller på Lind øværftet kan ende som en fuser

Mangel på fornyels e kan bliv

e dyrt for 6 FLK Cabin fik ro om den fremtidige økonomi vvs -installatører – og fik en ny bank. DS-bladet 6. januar 2010.

14-16

Af Ole Andersen

Den finansielle krise har givet bankerne varige skader på deres omdømme, som flere og flere virksomheder vil forstå at udnytte. De vil i langt højere grad end tidligere stille krav om bedre vilkår i deres bank. »I løbet af de sidste to år er bevidstheden i virksomhederne om, at man engang imellem skal tjekke og kontrollere sin bank, blevet markant større. Det er ikke kun herhjemme, pengeinstitutterne har lidt skade. Alle verdens banker har spillet fallit. Derfor vil flere og flere søge ekstern bankrådgivning, som vi kender det hos pensions- og forsikringsmæglere, og færre vil søge råd i bankerne, der ikke kan genoprette den tillid, de har smidt væk,« siger finansrådgiver Per Jessen, der kan måle effekten og tendensen direkte i sin egen virksomhed HMA Finansmægler.

Den tidligere bankmand og bl.a. områdechef i Danske Bank etablerede egen virksomhed for godt to år siden med fokus 4 | DS-bladet nr. 2 2010

på finansiel rådgivning til virksomheder. I dag er der 23 ansatte og 4-5 nye medarbejdere er på vej ind i løbet af januar. Primært bankfolk, der skifter fra at være ikke-uvildige til uvildige bankrådgivere. »I dag har vi rigtig, rigtig travlt,« siger Per Jessen med henvisning til den rådgivning, HMA Finansmægler har specialiseret sig i. Nemlig virksomhedernes bankforbindelser og de vilkår, bankerne yder til sine erhvervskunder. Og markedet for uvildig bankrådgivning har vist sig at være omfattende, herunder også en række medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri, der har opfordret til kontroltjek af bankforbindelsen.

Som udgangspunkt opfordrer Per Jessen ikke sine kunder til at skifte bank. I stedet drejer det sig om at optimere vilkårene i virksomhedens eksisterende pengeinstitut. »Hovedreglen for os i denne proces er et uforpligtende møde, hvor kunden fremlægger alle sine papirer. Dem analyserer

vi og giver efterfølgende en vurdering af mulighederne. Hver tiende sted vi er, kan vi konstatere, at alt er, som det skal være.

Men i ni ud af ti tilfælde er der indtil flere forhold, vi kan optimere. Ikke mindst deltager vi i møder med bank, realkredit, leasing og hvem kunden ellers har forretninger med. Kan tingene ikke lykkes i forhold til optimering, når en eller flere leverandører ikke vil være med til det, vi siger, foreslår vi kunden at finde et nyt pengeinstitut. Men faktisk er det sjældent, det sker, at vores kunder ender med at skifte bank,« siger Per Jessen.

HMA Finansmægler satser også i stigende grad på private kunder. »I eksempelvis England er markedet meget stort for mæglere, der rådgiver private kunder. Mæglerne har fysisk kontorer rundt om byerne, hvor folk går ind for at få rådgivning i forbindelse huskøb, boliglån og andre forhold. Samme tendens vil vi også se herhjemme,« vurderer Per Jessen.

Nyheder

EU-lov på vej om vvs-installatører

Af Birger T. Christiansen Vvs-konsulent DS Håndværk & Industri

EU-systemet har vedtaget et nyt direktiv, der vil få stor betydning for installatørernes håndtering af opgaver ude hos kunderne. Og det vil kræve mere uddannelse.

I midten af 1990’erne blev der indført tilskudsordninger til forskellige vedvarende energikilder som solvarme, biovarme, varmepumper og sol-el. Fælles for disse tilskudsordninger var et krav til montørernes uddannelse og virksomhedernes tilknytning til en særlig kvalitetssikringsordning.

De aktuelle ordninger var KSO, KSC, VPO og KSO-BIO. Der er ikke givet tilskud fra Energistyrelsen siden 2002, men alle ordninger eksisterer alligevel forsat, omend i mere anonym rolle og samlet til KSO- og VPO ordninger.

Fri bevægelighed EU-systemet har en overordnet målsætning om varernes og nu også ydelsernes frie bevægelighed over grænserne. Det har derfor været nødvendigt at opstille de nødvendige parametre til produktgodkendelse og kvalifikationskrav i direktiver som byg-

gevaredirektiv, maskindirektiv osv. I slutningen af 2008 er vedtaget et direktiv om vedvarende energi (VE-direktivet), som skal sikre accept af kvalifikationer over landegrænserne i EU ved salg og montering af vedvarende energisystemer. Implementeringen skal være afsluttet inden udgangen af 2012, så der er ikke længe til.

De danske regler skal udgives fra Energistyrelsen, hvor arbejdet allerede er gået i gang. DS Håndværk & Industri deltager sammen med øvrige organisationer i dette arbejde, som dels tager udgangspunkt i de tidligere ordninger, dels tager udgangspunkt i de lovbefalede kvalitetsstyringssystemer, som alle autoriserede installatører i forvejen er underlagt. For at kunne udføre vedvarende energianlæg vil det således blive nødvendigt med en tilpasning af den enkelte virksomheds kvalitetsstyringssystem. Det vil således være virksomheden, der gennem deres KS-system skal kunne

dokumentere opfyldelsen af direktivets krav til kvalifikationer.

Der findes allerede godkendte kurser for området, der kan opkvalificere svendene på VE-området. Kursusbeviser eller certifikater for bestået prøve vil være vigtig dokumentation for virksomhedens kvalifikationer, og de vil for de fleste virksomheder kunne danne grundlaget for opfyldelsen af VE-direktivets krav. Ønsker man at forberede implementeringen af VE-direktivet allerede nu, vil der være fordele ved at planlægge efteruddannelsesforløb for mester og svende allerede nu.

Derved slår man flere fluer med samme slag, idet man undgår en eventuel flaskehals om få år, samtidig med, at man kan gøre brug af kvalifikationerne allerede nu.

Tag eventuelt kontakt til uddannelsesafdelingen I DS Håndværk & Industri, så der bliver taget rigtigt hul på efteruddannelsen.

Multimedieskat: Husk overblikket Som arbejdsgivere skal du have fuldt overblik over de multimedier, du stiller til rådighed for dine medarbejdere, så der kan ske en korrekt skattemæssig behandling.

Du skal have styr på, hvilke medarbejdere som rammes af den nye multimedieskat, fordi de f.eks. har bredbånd, computer eller mobiltelefon til rådighed.

Du skal kunne svare på: • Hvilke goder anvendes udelukkende arbejdsmæssigt?

• Hvem har computer med tilbehør og/eller mobiltelefon til rådighed for privat brug?

• Hvem har arbejdsgiverbetalt fastnettelefon og internet til rådighed hjemme?

• Er der udarbejdet tro-og-love-erklæring vedr. mobiltelefoner og/eller PDA’ere?

I denne forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at der - ikke mindst for medarbejdernes skyld - skal være overensstemmelse mellem, hvad der står f.eks. i personalehåndbogen om fri telefon, og hvad der er virksomhedens politik efter indførelsen af multimedieskatten.

Og husk, at ejer og evt. medarbejdende ægtefælle også skal betale multimedieskat, hvis de udnytter en eller flere af ovenstående muligheder.

DS-bladet nr. 2 2010 | 5

Nyheder

Ny selskabslov giver nye muligheder i generationsskifte Af Ole Simmelholt Økonomikonsulent DS Håndværk & Industri

Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov, som skulle træde i kraft den 1. januar 2010. Datoen er passeret, uden at loven er trådt i kraft. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside er loven ikke trådt i kraft endnu på grund af it-problemer med det nye ejerregister, hvor alle ejerandele over 5 % skal registreres.

Det forventes, at den nye lov træder i kraft i blokke i løbet af 2010.

Der har været kritik af den gamle lov, og heldigvis er den nye lov gjort mere fleksibel.

Den nye lov indeholder også skærpelser af bl.a. ledelsens ansvar. Det vil sige, at overholder man ikke de nye regler korrekt, kan man personligt blive straffet som ledelse.

I afsnittet om finansiering i Selskabsloven er der bl.a. kommet nogle nye muligheder for selvfinansiering. Det betyder lettere generationsskifte i aktie- og anpartsselskaber.

Under nogle helt præcise betingelser som står nævnt i loven kan selskabets generalforsamling vedtage at yde lån, stille sikkerhed eller stille direkte eller indirekte midler til rådighed i forbindelse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet Det kan f. eks anvendes, hvis et familiemedlem eller medarbejder skal købe sig ind i et selskab, men er uden de fornødne midler.

Betingelserne: Selskabets ledelse skal foretage en kreditvurdering Den økonomiske bistand skal være forsvarlig og inden for selskabets frie kapital.

Beslutningen skal forelægges på en generalforsamling, hvor der skal redegøres for dispositionen.

I øvrigt skal dispositionen foregå under markedsmæssige vilkår, hvilket omfatter både rentesats, afdragsprofil, sikkerhed og løbetid.

Hvis den nye ejer skal betale 400.000 kr. i en kapitaludvidelse, så kan han nøjes med at indbetale 25 pct. eller 100.000 kr. til selskabet, og resten bliver finansieret via et gældsbrev til selskabet. Gældsbrevet skal finansieres på markedsmæssige vilkår.

Reglen kan også anvendes ved stiftelse af et nyt selskab. Der skal dog altid indbetales 25 pct. eller 80.000 kr.

Den nye lov giver mulighed for at udstede stemmeløse aktier. En praktisk foranstaltning, hvis der i en familie er medejere, som man ønsker uden indflydelse.

For de personer og virksomheder, der står foran et generationsskifte, er der således åbnet endnu en mulighed for at få gennemført et generationsskifte på blidere vilkår end hidtil.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 2 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Netværk kan finde din samarbejdspartner i udlandet

Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS Håndværk & Industri

Et vidtforgrenet, internationalt netværk kan hjælpe mindre virksomheder ud på eksportmarkederne. DS Håndværk & Industri bistår sine medlemmer.

Flere mindre virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med nye markeder, bliver ofte stoppet af spørgsmålet: Hvordan får jeg kontakt til de rigtige?

Ofte kommer virksomhederne ikke videre, fordi de ikke får fundet frem til relevante kontakter på de pågældende markeder. At oparbejde et godt eksportmarked tager tid. Blandt andet fordi det kan være svært at finde de rigtige partnere lige fra starten.

De danske konsulenter i Enterprise Europe Network (EEN) kan hjælpe danske virksomheder med at gøre den del lettere, så virksomheden måske kun behøver at have kontakt til få potentielle partnere, inden et målrettet samarbejde kan starte op med en udvalgt partner.

Ved hjælp af det internationale netværk tilbyder EEN at finde udenlandske samarbejdspartnere: agenter, distributører, underleverandører, producenter, leverandører, teknologiudviklere, købere/sælgere af teknologier eller investorer m.fl. inden for en række brancheområder. Netværket er forgrenet ud i flere forskellige brancher, hvilket giver god mulighed for at få kontakt til relevante samarbejdspartnere fra starten.

Kontakten foregår således, at EEN opretter søgeprofilerne for danske virksomheder og bruger udvalgte partnere i netværket i udvalgte lande til at søge og assistere i søgningen af relevante partnere for virksomhederne.

Det danske EEN kontor kan ligeledes tilbyde danske virksomheder at holde øje med relevante og indkomne, udenlandske samarbejdsønsker og kontakte danske virksomheder, der matcher udenlandske partneres ønsker. Netværket har en database til rådighed, hvor disse samarbejdsprofiler offentliggøres, og er således tilgængelig for interesserede. EEN hjælper desuden gerne virksomhederne med at formulere teksten til samarbejdsprofilen, der formuleres på engelsk.

Metalvirksomhed Det er gratis for danske virksomheder at benytte sig af denne service.

EEN har i alt ca. 600 partnere i 44 lande og er altså også repræsenteret i en række lande uden for Europa. Branchefokus, arbejdsområder og kompetencer er forskellige i de forskellige lande, og dækker generelt bredt indenfor forskellige branche­områder.

En dansk virksomhed, der bl.a. beskæftiger sig med tyndpladebearbejdning, søger udenlandske virksomheder, der kan producere og levere specifikke emner i mindre seriestørrelser. Til den opgave får den danske virksomhed pt. hjælp af en dansk EENkonsulent, der har tæt kontakt til en tyrkisk kollega med indgående kendskab til metalbranchen i Tyrkiet. Første konkrete aktivitet som resultat af samarbejdet var den tyrkiske ÉN-konsulents besøg hos den danske virksomhed sammen med en tyrkisk virksomhed for et par måneder siden.

Den pågældende tyrkiske virksomhed viste sig dog ikke at være konkurrencedygtig, men den tyrkiske konsulent har nu, på baggrund af de kriterier, som den danske virksomhed har meldt ud, været i dialog med en håndfuld andre tyrkiske virksomheder, hvor den danske virksomhed nu er i gang med at vælge et par kandidater ud, så en nærmere forhandling kan starte.

Eksemplet illustrerer, at selvom der arbejdes målrettet med at finde en passende partner til virksomheden, har man ingen garanti for at ramme rigtigt første gang.

Samtidig illustrerer det, at netværket lytter til virksomhederne og justerer efter behov, hvilket er en forudsætning for det brugbare resultat.

Foruden konkret søgning af partnere tilbyder EEN også virksomheder at arrangere matchmaking-aktiviteter i forbindelse med en række fagmesser rundt om i landene. Dette er enten helt gratis eller til favorable priser. Virksomheder kan også henvende sig til EEN med spørgsmål om projektudvikling, projektstøtte (EU og andre internationale muligheder) og generelle EU-spørgsmål om regler og procedurer.

Er du i tvivl om, hvorvidt EEN kan hjælpe dig i en konkret situation, så kontakt Lise Daldorph i DS Håndværk & Industri og hør nærmere.

Danmark skruer op for den globale eksportstøtte. Læs mere på side 10-12.

DS-bladet nr. 2 2010 | 7

UDDANNeLSe

Fælles indsats for flere praktikpladser I samarbejde med DA, LO, KL, Danske Regioner, Danske Erhvervsskoler – Lederne og SOSU-Lederforeningen målretter Undervisningsministeriet nu kommunikationen for at skaffe flere praktikpladser.

Undervisningsministeriet har sammen med seks uddannelsespolitiske parter søsat en fælles kommunikationsindsats for at få virksomheder til at oprette flere praktikpladser.

Som følge af Folketingets beslutning om, at offentlige og private virksomheder kan modtage op til 50.000 kroner i bonus, hvis de indgår en uddannelsesaftale med en elev, er Undervisningsministeriet gået sammen med DA, LO, KL, Danske Regioner, Danske Erhvervsskoler Lederne og SOSU-Lederforeningen om at udsende et brev til cirka 65.000 virksomheder, som er godkendt til at have elever.

I det fælles brev opfordres virksomhederne til at oprette flere praktikpladser, og ifølge undervisningsminister Bertel Haarder er det netop afgørende med en fælles indsats. »Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde om at skaffe flere praktikpladser. I den situation, vi er i, hvor cirka 6.500 elever i erhvervsuddannelserne søger efter en praktikplads, er det nødvendigt, at vi løfter i flok. Både for de unge, for virksomhederne og for samfundet,« siger han.

Opret en pr

Rigtig mange

aktikplads,

unge mangler

virksomhedern

en praktikplad

e og samfundet

.

Cirka 6.450 elever i erhver vsuddannelse nu en prakti rne mangler kplads. Det lige er et stort pro Og det er et blem for de alvorligt sam unge. fun dsmæssigt pro vi i nær fremt blem, fordi id kommer til at mangle arbejdskraft kvalificeret inden for en række områd er.

Mange virkso mheder har igangværen aftaler. Det de uddannels er en indsat ess, vi påskønn desværre ikk er, men det e nok. På tro er ds af krisen og afskedigelse eventuelle r vil vi derfo r opfordre jer at oprette én es virksomh eller flere pra ed til ktikpladser. hed for at få I har nu mu en bonus på ligop til 50.000 uddannelsesa kroner per ny ftale.

De 50.000 kro ner udbetale s som 6.000 i tre månede kroner per må r – svarende ned til 67 procen i prøvetiden. t af elevens Derefter får løn I en bonus på efter fire må 16.000 krone neder og ige r n efter syv må gælder for all neder. Bonu e uddannels ssen esaftaler, de 5. november r indgås fra 2009 til den den 31. december 2010.

ng

Inger Magre the Jensen Formand SOSU-Lederfor eningen

kroner

lem, både for de

unge,

I den komm ende tid tag er erhvervss pladskonsulen kolernes pra ter ud på en ktikrække virkso for at fortælle mhedsbesøg om mulighe derne for at bonus og ind få en elev me gå uddannels d esa ftaler, der pa somheden. sser til virkHvis I er int eresserede i et besøg, ka nærmeste erh n I kontakte vervsskole. den I er selvfølge til at ringe til lig også velko skolen for at mne høre nærmere aftaler og bo om uddannels nusordning esen. Skolen hjæ med det pra lper jer gerne ktiske arbejd e.

hilsen

Bertel Haard er Undervisning sminister Harald Børstin g Formand LO Erik Fabrin Forma Kommunernes nd Landsforenin

g

8 | DS-bladet nr. 2 2010

s. Det er et prob

I kan finde den nærmest e skole på ad www.prakti ressen kpladsen.dk ved at klikk ansættelse af e på ”Gode råd elever” i bokse om n for virksomh eder.

I kan også rin ge til minister iets hotline 8801, hvis I på telefon 358 har spørgsmå 7 l til bonusor finde mere inf dningen. Og ormation sam I kan t dette brev udgave på ww i en engelsk w.uvm.dk/pr aktik.

Med venlig

Jørgen Vorsho lt Formand Dansk Arbejd sgiverforeni

og få 50.000

Bent Hanse n Formand Danske Reg ioner

Peter Amstr up Formand Danske Erh vervsskoler -

Lederne

Den innovative installatør kender allerede svaret Bestil et gratis eksemplar af Solar Blue Energy Case-inspirations-kataloget eller få mere at vide på solar.dk/blueenergy

Teknisk gross

ist

Solar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk

INDUSTrI

Danmark skruer op for den globale eksportstøtte Af Charlotte Dahlsgaard Danmarks eksportråd

Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet intensiverer hjælpen til mindre danske virksomheder, der ønsker at satse på eksport.

Mere rådgivning og flere penge til eksportfremstød er en del af pakken.

Virksomheder med mod på udenlandske markeder kan godt glæde sig. Danmarks Eksportråd udvider nu sin hjælp i form af mere gratis rådgivning, flere tilbud og større rækkevidde. Det sker, så virksomhederne står bedre rustet til de udfordringer, de møder på eksportmarkederne på grund af finanskrisen.

Baggrunden for de nævnte initiativer er, at regeringen i september sidste år sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik en aftale om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder på samlet 4 mia. kroner. Heraf går 54 mio. direkte til eksportfremmende formål. Der er tale om mere end en fordobling af regeringens støtte til eksportfremmende formål.

Små virksomheder Et af mange tiltag er, at små og mellemstore virksomheder, der allerede har modtaget 25 timers gratis eksportforberedende rådgivning, nu kan føje 10 timers gratis rådgivning oven i.

Samtidig bliver reglerne for at få rådgivning til eksportforberedelse forenklet. Hvor det før var et krav, at man ikke havde eksporteret, vil Danmarks Eksportråd nu også godkende ansøgninger fra virksomheder, der allerede har eksporterfaring, så midlerne går til en professionalisering af eksporten.

Desuden vil små og mellemstore virksomheder, der allerede har modtaget støtte, kunne modtage støtte til eksportforberedelsesforløb og eksportpakker igen. »Vi vil gerne følge virksomhederne længere ud på eksportmarkederne, så vi styrker deres muligheder for at få

10 | DS-bladet nr. 2 2010

bidt sig fast på et givent marked. Vi kan for eksempel hjælpe med at finde partnere eller få undersøgt udvalgte markeder mere grundigt,« siger Laura Thorborg, souschef i kontoret for kunderelationer under Danmarks Eksportråd.

Hun tilføjer, at de ekstra midler også giver mulighed for en række nye initiativer næste år. Hvilke er det dog for tidligt at sige noget om endnu. »Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye fremstød for de virksomheder, der lige nu sidder derhjemme og ser ordrebogen blive tyndere og tyndere,« siger souschef i Innovations- og Partnerskabskontoret under Danmarks Eksportråd, Karen Eva Lind Abrahamsen. »Ekstrabevillingen gør, at vi barsler med en række nye initiativer, som bliver søsat til næste år,« siger Laura Thorborg, souschef i kontoret for kunderelationer under Danmarks Eksportråd.

Loft fjernes For de virksomheder, der slår sig sammen i grupper på minimum fem, er der også godt nyt. Her fjerner Danmarks Eksportråd loftet på de nuværende 400.000 kroner for tilskud til udgifter til stande på internationale messer. Det sker, så de danske virksomheder kan skille sig ud fra mængden. »Det giver mulighed for mere markante stande med den nødvendige gennemslagskraft på de store industrimesser,« siger souchef i Innovations- og Partnerskabskontoret under Danmarks Eksportråd, Karen Eva Lind Abrahamsen.

Samtidig nulstilles reglen om, at en virksomhed kun kan deltage tre gange i det samme fremstød med støtte fra Danmarks Eksportråd. Argumentet er, at der på grund af den nuværende økonomiske krise, hvor

»Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye fremstød for de virksomheder, der lige nu sidder derhjemme og ser ordrebogen blive tyndere og tyndere.«

nogle virksomheder taber markedsandele på ellers velkendte markeder, kan være et behov for at starte forfra. »Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye fremstød for de virksomheder, der lige nu sidder derhjemme og ser ordrebogen blive

tyndere og tyndere,« siger Karen Eva Lind Abrahamsen.

Fra 2010 vil de nye midler endvidere åbne mulighed for en række nye aktiviteter. Bl.a. vil en gruppe af virksomheder kunne få tilskud til sammen at invitere nye, potentiel-

Få et eksporttjek Der er ingen tvivl om, at ­store som små virksom­heder i endnu højere grad skal se og tænke internationalt både hvad angår kunder og konkurrenter, siger salgs- og markedsføringskonsulent ­Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri: »For mange af vores medlemmer, er det en stor udfordring at skulle i gang på et nyt marked, eller i det hele taget i gang med eksport. Regeringen har mere end fordoblet sin støtte til eksportfremmende formål, og med op til 35 timers gratis rådgivning, blandt andet med hjælp til at søge partnere i udlandet med undersøgelser for specifikke markeder, er der faktisk god hjælp at hente, når man skal i gang. Det er vigtigt, at virksomheden forbereder sig grundigt, når den først har besluttet sig for starte op.« For at få mest ud af eksport­ rådets rådgivning, til­byder DS Håndværk & Industri at lave et indledende eksporttjek, hvor virksom­heden sammen med salgs- og markeds­føringskonsulent ­Lise Daldorph laver en mindre undersøgelse af virksom­ hedens aktuelle situation, og ud fra dette vurderer om der er forhold, der bør ændres, før virksomheden starter op på et målrettet forløb sammen med eksportrådet. På den måde får virksomheden et indblik i, hvad der kræves for at være eksportparat, og den kan således få det optimale ud af den rådgivning, den efterfølgende kan hente hos eksport­rådet.

DS-bladet nr. 2 2010 | 11

Industri

DANMARKS EKSPORTRÅDS GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE generalkonsulater

ambassader Algier Ankara Athen Bagdad Bangkok Beijing Beograd

Budapest Buenos Aires Bukarest Damaskus Dublin Haag Hanoi Helsingfors Jakarta

Lissabon Ljubljana London Luxembourg Madrid Mexico Moskva New Delhi Nicosia Oslo Ottawa Paris

Prag Pretoria

Tallinn Teheran Tel Aviv Tirana Tokyo Vilnius Warszawa Washington

DANMARKS EKSPORTRÅDS GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE Berlin

Bern ambassader Brasilia Kairo

Bratislava Algier Bruxelles Ankara Athen Bagdad Bangkok Beijing Beograd Berlin Bern Brasilia Bratislava Bruxelles

Budapest Buenos Aires Bukarest Damaskus Dublin Haag Hanoi Helsingfors Jakarta Kairo Kiev Kuala Lumpur

Kiev Kuala Lumpur

Reykjavik Riga Riyadh Rom Santiago Sarajevo Seoul Singapore Sofia Stockholm

Wien Zagreb

Lissabon Ljubljana London Luxembourg Madrid Mexico Moskva New Delhi Nicosia Oslo Ottawa Paris

Prag Pretoria Reykjavik Riga Riyadh Rom Santiago Sarajevo Seoul Singapore Sofia Stockholm

le samarbejdspartnere til Danmark, ligesom der vil blive afsat særlige midler til miljø- og klima fremstød i opfølgning af COP15.

Du kan løbende læse mere herom på Eksportrådets hjemmeside eksportrådet.dk »Fremskrivningen af eksporten tegner et relativt positivt billede af eksporten i 2010, men den skal ses på baggrund af de meget store tab, som danske eksportvirksomheder har lidt i 2009,« udtaler Jacob Warburg, cheføkonom i Udenrigsministeriet.

Fremskrivningen i eksportudsigten bygger på et skøn for den økonomiske udvikling i Danmarks samhandelslande foretaget af Economist Intelligence Unit, som sammenholdes med den historiske udvikling i Danmarks eksport. Der er tale om en teknisk fremskrivning, som Udenrigsministeriet/Danmarks Eksportråd foretager fire gange årligt. »De lande, der vil opleve den mest markante fremgange, er Norge, Sverige og Kina, og lidt mere beherskede fremgange til Tyskland og USA, mens eksporten til Storbritannien fortsat vil ligge underdrejet,« udtaler Jacob Warburg.

12 | DS-bladet nr. 2 2010

Guangzhou Hamborg Hongkong Milano München New York São Paulo Shanghai Sankt Petersborg

Tallinn Teheran Tel Aviv Tirana Tokyo Vilnius Warszawa Washington Wien Zagreb

handelskontorer Almaty Atlanta Auckland Bangalore Barcelona Chicago Chongqing Dubai

generalkonsulater

Istanbul Kuwait Los Angeles Montreal Silicon Valley Sydney Taipei Toronto

handelskontorer

Guangzhou

Almaty

Istanbul

Hamborg Hongkong Milano München New York

Atlanta Auckland Bangalore Barcelona Chicago

Kuwait Los Angeles Montreal Silicon Valley Sydney

São Paulo Shanghai Sankt Petersborg

Chongqing Dubai

Taipei Toronto

Forbedringer for små og mellemstore virksomheder Bevillingen til Danmarks Eksportråd styrkes med 7 mio. kr. i 2009 og 7 mio. kr. i 2010.

Således vil der i alt være 20 mio. kr. i 2009 og 20 mio. i 2010. Det betyder bl.a.: • Eksportforberedelsesforløbet udvides med mulighed for ekstra 10 gratis rådgivningstimer.

• Målet for andelen af eksportforberedelsesforløb, der skal gå videre til implementering øges fra 50 procent til 80 procent.

• Ansøgninger om eksportforberedelse godkendes fra virksomheder, der allerede har en smule eksporterfaring.

• Små og mellemstore virksomheder, der allerede har modtaget støtte, vil kunne modtage støtte til eksportforberedelsesforløb og eksportpakker igen.

Forbedringer for alle virksomheder Bevillingen til Danmarks Eksportråd styrkes med 15 mio. kr. i 2009 og 25 mio. kr. i 2010. Således vil der i alt være 32,6 mio. kr. i 2009 og 42,6 mio. i 2010. Det betyder bl.a.: • Flere virksomheder ophører med at stå på venteliste til eksportfremstød.

• Væk med loftet på de nuværende 400.000 kr. for udgifter til stande på messer.

• Tilskud til forberedelsesmodulet genindføres.

• Nulstilning af reglen om, at en virksomhed kun kan deltage tre gange i det samme fremstød.

• Lille fremgang på vej for eksporten • Dansk eksport vokser med 30 mia. kr. i 2010, forudser nye tal.

• Eksportudsigten fra Danmarks Eksportråd indikerer en fremgang i dansk eksport – vareeksporten opgjort i løbende priser og eksklusiv olie, gas og elektricitet – på 6,7 pct., svarende til 30 mia. kr. i 2010. Væksten skal ses i forhold til et fald i 2009 på ca.

70 mia. kr.

Konkurrencedygtig i et turbulent marked Få viden og inspiration til at styrke konkurrenceevnen i din virksomhed

Torsdag d. 11. marts 2010 / kl. 14.00 - 17.00 / Unimerco i Sunds indledende program Velkomst v/ Frank Bunde, regionsformand, DS Håndværk & Industri

Velkommen til Unimerco

v/ Kenneth Iversen, adm. dir., UNIMERCO Klar til fornyet fremgang i et turbulent verdensmarked.

Kan danske underleverandører stå distancen i global konkurrence?

rundvisning på Unimerco kl. 13.00 - 14.00

v/Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri

Umiddelbart før seminaret er der mulighed for at deltage i en rundvisning i Unimercos produktion.

Hvilke trusler og muligheder står danske underleverandører over for netop nu? Har de små og mellemstore virksomheder en chance i fremtidens branche?

inspirerende indlæg

Oplev fremstilling og vedligeholdelse af skærende værktøjer på nærmeste hold og se udvalgte komponenter fra industrivirksomheder over hele verden.

NIEBUHR GEARS

Hvor er omkostningerne?

– fokus på procesoptimering

Konkurrencedygtig med automatisering og ny teknologi

Produktion i Kina og Danmark giver konkurrencefordele

v/ Flemming Bunde, Product Manager, UNIMERCO

v/ Carsten Stubkjær Mumm, Kommerciel Direktør, K.P. Komponenter

v/ Rasmus Niebuhr, direktør, Niebuhr Gears A/S

Konkurrencedygtighed kræver høj kvalitet og lave omkostninger, men hvordan opnår man den optimale produktionssituation?

K.P. Komponenter er en spåntagende underleverandør, der har taget udfordringen op fra lavtlønsområderne og skabt en højautomatiseret bearbejdningsfabrik.

Niebuhr Gears har netop etableret produktion i Kina. Direktør Rasmus Niebuhr fortæller om overvejelser og erfaringer fra opstarten af produktionen – og hvordan et tæt samspil mellem deres virksomhed i Danmark og Kina skal gøre virksomheden konkurrencedygtig

Hvordan sikres nøglepersonernes positive involvering i den løbende optimering af produktionen?

Hvordan indregner man systematisk optimeringserfaringer og reducerede enhedsomkostninger i tilbudsgivningen?

Tilmelding www.ds-net.dk/kalender/ eller 6617 3333 Sidste tilmelding 24. februar 2010.

Arrangementet er gratis og åbent for alle virksomheder, men tilmelding er nødvendig.

Der vil være let forplejning, kaffe, vand mv. i løbet af eftermiddagen.

Carsten Mumm sætter fokus på, hvordan K.P. Komponenter har skabt en succesfuld udvikling gennem investering i automatisering og ny teknologi og tætte samarbejdsrelationer med kunder og leverandører.

Sted UNIMERCO A/S, Drejervej 2, 7451 Sunds Tid Torsdag 11. marts kl. 14.00 - 17.00 Yderligere oplysninger Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen Tlf.: 6617 3333 - email: skl@ds-net.dk

opsamling og afrunding v/Jani Lykke Methmann, chefkonsulent DS Håndværk & Industri

Kort nyt

Metal-fagblade får ny ejer

Travlhed hos Vækstfonden

Tre af de fagblade, som Aller Business satte til salg i oktober, har fundet en ny ejer.

Med virkning fra den 1. januar 2010 har chefredaktør Henrik Fougt fra »Jern og Maskinindustrien« overtaget titlen samt søsterbladet »Proces-Teknik« og »Danske Fagmesser«. »Vi har et fantastisk stærk brand, en loyal medarbejderskare og nogle unikke faglige kvaliteter som fortsat vil danne baggrunden for Jern og Maskinindustrien«, siger Henrik Fougt til jernindustri.dk.

Jern og Maskinindustrien har eksisteret i mere end 30 år og skriver om virksomheder, løsninger og produkter inden for jern-, metal-, plast- og maskinindustrien.

Efter at have holdt møder med omkring 600 af bankernes erhvervsrådgivere og et hav af advokater, revisorer og virksomhedsejere er det ved at gå op for de fleste, at et nej fra banken med et trylleslag og et frimærke kan laves om til et ja. Dert skriver Erhvervsbladet.

Banker har nemlig mulighed for at få dækket 75 procent af risikoen i forbindelse med udlån til såkaldte vækstvirksomheder ved at sende en ansøgning af sted til Vækstfonden. Hvis de gør det, er sandsynligheden for et ja meget stor, lyder meldingen fra fonden selv, for her stoler man i vid udstrækning på bankernes gennemgang af virksomhedens forretningsplan.

Det er regeringens erhvervspakke fra sidste år, der gør det muligt for Vækstfonden at kautionere for 75 procent af bankudlån til private vækstvirksomheder for i alt to milliarder kroner - altså en ramme på 1,5 milliarder kroner. »Der er helt klart flere virksomheder med et godt produkt, som har svært ved at stille sikkerhed for et banklån. Her kommer vi ind i billedet, og der er ingen tvivl om, at efterspørgslen er stigende,« siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden.

Krisen på retur i virksomhederne Det så lidt lysere ud fra danske indkøbschefers skriveborde i december. Aktivitetsbarometeret for danske industrivirksomheder - det såkaldte PMI-indeks - steg en smule og ramte tallet 48,9 i julemåneden, skriver Ritzau. PMI-indekset tager temperaturen på dansk industri på baggrund af oplysninger fra landets indkøbschefer. Alt over 50 betyder vækst i virksomhederne. Det var 18. måned i træk, at det sæsonkorrigerede indeks havner under det neutrale vækstniveau på 50, men det går mod lysere tider. Således bød december på en fremgang på 2,4 procentpoint sammenlignet med november, hvor indekset faldt 2,3 procentpoint.

Det nuværende niveau nærmer sig dog på ny vækstniveauet, hvilket indikerer, at påvirkninger fra den økonomiske krise er fortsat aftagende, skriver Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF), som beregner indekset i samarbejde med Danske Bank.

Tal for nye ordrer og produktion understreger også, at krisen er på retur. Begge underindeks fortsætter væksten for tredje måned i træk.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

14 | DS-bladet nr. 2 2010

Paradis for firmasvindlere Der fuskes med regnskaberne og stjæles fra kassen som aldrig før i danske virksomheder, skriver Politiken. Antallet af firmaer, der har registreret økonomiske forbrydelser i eller mod virksomheden, er på få år steget i en sådan grad, at Danmark nu indtager en lidet glorværdig førsteplads på listen over nordiske lande med mest virksomhedskriminalitet.

Selv Norge, der ellers tidligere har været suveræn topscorer, er blevet henvist til andenpladsen, viser en international undersøgelse fra revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers (PWC). »Krisen har ramt Danmark hårdere end mange andre lande blandt andet Norge, der slet ikke lider i samme grad«, siger Karsten Egedesø, statsautoriseret revisor hos PWC, til Politiken. »Derfor er virksomhederne under massivt pres for at leve op til budgetterne og ejernes forventninger, og de har haft svært ved at skaffe finansiering fra bankerne. Det kan få selv højtplacerede medarbejdere til at fifle med regnskaberne for at få virksomheden til at se sundere ud, end den er«.

I alt 26 procent af de danske virksomheder beretter i undersøgelsen, at de har været udsat for en eller flere forbrydelser i det seneste år. I de fleste sager er det ansatte i virksomheden, der står bag »forbrydelsen«.

Ved den seneste undersøgelse i 2007 var tallet kun 18 procent.

KOrT NyT

2009 satte konkurs-rekord Danske virksomheder har lidt voldsomt under finanskrisen i 2009, hvor i alt 5.879 virksomheder er gået konkurs. Det viser en opgørelse fra Experian, som samtidig oplyser, at tallet slår alle rekorder for tidligere registreringer af konkurser.

De knap 6.000 konkurser svarer til en stigning på 52,5 procent alene i forhold til 2008.

Hårdest ramt har Færøerne, Fyn og Østjylland været. I forhold til 2008 steg antallet af konkurser med 377 pct. på Færøerne i 2009, på Fyn gik 83,2 pct. flere virksomheder konkurs end året før, og i Østjylland steg antallet af konkurser med 76,6 pct. i samme periode.

Også iværksætterne har haft svære vilkår. I hele 2009 blev 18.241 selskaber etableret mod 27.303 etableringer i 2008. Det er et fald på 33,2 pct. og det laveste antal nyetablerede selskaber siden 2004.

renoveringspuljen gav 6.000 nye job En undersøgelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at i tredje og fjerde kvartal 2009 kom henholdsvis 8.900 og 9.600 personer i beskæftigelse i byggeriet på grund af renoveringspuljen.

Ifølge styrelsen må udgifterne til boligrenoveringer dog forventes at have fortrængt andet forbrug, så det samlede antal nye job, som puljen har skaffet, vurderes til mellem 4.000 og 6.000 i andet halvår. Undersøgelsen viser også, at forbrugerne først og fremmest brugte ordningen til at investere i energivenlige projekter.

Over 105.000 danske husholdninger har fået tilsagn om støtte til boligrenoveringer. I december 2009 var der udbetalt ca. 865 millioner kroner til håndværkere, der har udført renoveringsprojekter.

Det forventes, at de sidste udbetalinger sker i foråret 2010.

Din lagerførende systemudbyder

Vi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper • • • • •

4 standardlængder, kan sammenbygges Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m Som standard med 5-trins regulator/5m kabel Frithængende eller til indbygning Med energisparende EC-motorer

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk DS-bladet nr. 2 2010 | 15

VVS

Skru op for varmen – den menneskelige Ifølge vvs-konsulenten Niels Andreasen er en af VVS-branchens største udfordringer forholdet til kunderne. Kundeloyaliteten bliver mere og mere væsentlig. »Hold fokus på dit forhold til kunden«, lyder det fra Niels Andreasen fra VVSkonsulentfirmaet Avenci. Han har specialiseret sig i at rådgive VVS-firmaer om deres forretningsgange. Og han har erfaret, at der især er mulighed for forbedring af virksomhedens forhold til kunderne.

Det handler ganske enkelt om at gøre håndværkeren og hans firma positivt synligt for kunden. Når han arbejder for kunden, får han indsigt i kundens behov, og det kan han bruge professionelt ved at gøre sig selv og sit firma synligt for kunden.

Måske bare ved at medbringe et »firmavisitkort«, som fortæller navnet på håndværkeren og firmaet, evt. firmaets slogan.

Dermed bliver han og firmaet mindre ano-

Når håndværkeren viser kunden sin virksomheds værdier, træder han ud af anonymiteten, så både han og virksomheden får et genkendeligt ansigt, som huskes, mener Niels Andreasen.

16 | DS-bladet nr. 2 2010

nyme; mere menneskeliggjorte – og det skaber loyale kunder.

Det handler også om at tale med kunden på deres vilkår. Håndværkere er ofte gode til at småsnakke med en kunde, og det kan professionaliseres ved at håndværkeren i sin småsnakken lærer at sætte kunden i centrum. Måske kan det virke underligt at tale om kundens ugentlige hundetræning; men interesse for kundens hverdag og det, kunden interesserer sig for, betyder utrolig meget for virksomheden. »Det personlige forhold til kunden er med til at skabe loyalitet overfor firmaet«, fortæller Niels Andreasen. En positiv loyalitet, som ikke alene betyder, at firmaet huskes; men også betyder at firmaet kontaktes næste gang der er brug for professionelt VVS-arbejde.

Professionalisering Det personlige forhold til kunden er utrolig vigtigt. Derfor er det vigtigt, at håndværkerne ude på job plejer deres kunder. Det er ikke nok at sælge professionelt VVS-håndværk, det er der så mange, som kan; men mange mangler endnu at lære at skabe personlig idenditet og firmaidentitet, som en forudsætning for kundeloyalitet.

Ofte er det sådan, at kunden vælger leverandør efter pris, altså vælger den billigste mulighed. Det giver flygtige kunder og skaber ikke nogen stabil indtægt for virksomheden. For loyaliteten overfor virksomheden forsvinder næste gang, hvis der findes et billigere alternativ, så man kan ikke skabe kundeloyalitet bare ved at sælge en billig vare. Og det er sådan, at VVSbranchens håndværksmæssige kvalitetsforskelle bliver skjult til fordel for priskrig og

tilfældigheder; men her kan det personlige forhold til håndværkeren og dermed virksomheden gøre en forskel.

For når håndværkerne er ude ved kunden, repræsenterer de virksomheden. Og som sådan kan de få indblik i kundens verden og måske blive en del af kundens behov. Som nævnt er håndværkere ofte gode til at småsnakke, men for at professionalisere dialogen må de lære at sælge sig selv og deres virksomhed. Og en god forudsætning for det er, at virksomheden har formuleret nogle letforståelige og ensrettede fælles værdier så som viden og humor og evnen til at lytte mere end at tale i dialogen. Når håndværkeren viser kunden sin virksomheds værdier, træder han ud af anonymiteten, så både han og virksomheden får et genkendeligt ansigt, som huskes.

Evaluering Hver virksomhed skal finde frem til sin måde at optimere kundebesøgene på, sådan at de bliver succesfulde og positivt erindringsværdige. »En måde, VVS-firmaer kan imødekomme og arbejde med denne udfordring er at evaluere efter hver opgave, altså at spørge, hvad der gik godt og hvad der kunne forbedres. På den måde professionaliserer og optimerer man virksomheden«, siger Niels Andreasen og fortsætter: »I begyndelsen handler det om at stoppe op, tjekke temperaturen og skrue op for den personlige varme.« Det er vigtigt at huske på at en loyal kunde er væsentligere; mere vigtig, end en ny kunde. Og det er ikke mindst håndværkerne »ude i fronten« som skaber den loyale kunde.

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

����

������

�������

Multianvendelse med Metalbestos

®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion.

Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist DS-bladet nr. 2 2010 | 17

indbakken

Skykon etablerer produktion i Kina

JW Industri opkøber Nama Den 1. december 2009 blev Nr. Snede-virksomheden »Nama« erklæret konkurs. Manglende ordrer tvang det traditionsrige maskinfirma i knæ, og 17 medarbejdere blev afskediget.

Men nu er optimismen tilbage hos Nama. Virksomheden er netop blevet opkøbt af det fremadstormende Ikast-firma, JW Industri A/S. Vil genrejse Nama Manden bag investeringen er JW-direktør John Winther, der har overtaget Nama efter den forrige ejer, Claus Christian Bjerring.

John Winther ser frem til at genrejse Nama, som i over seks årtier har været en erhvervsmæssig institution i Nørre Snede.

– Selvfølgelig er det en satsning midt i krisen. Men jeg har store forventninger til dette projekt. Jeg tror på, at vi kan få Nama tilbage til firmaets tidligere niveau – og det vil skabe en række brugbare synergier i forhold til JW Industri samt nuværende og nye samarbejdspartnere, mener John Winther.

Han understreger, at fabrikken bevarer navnet Nama, og allerede i denne uge ansættes tre-fire medarbejdere. På sigt skal Nama huse cirka 20 ansatte på den nuværende fabrik på Spættevej.

Til gengæld flyttes administrationen til JW Industris domicil på Smedevej i Ikast. Her råder JW også over 4.800 kvadratmeter produktionslokaler.

– Genopbygningen af Nama bliver med små skridt. Ting tager tid, og vi skal først have ordrerne til at flyde igen. Vi har dog konceptet på plads, vurderer John Winther.

Skykon har afsluttet forhandlingerne med de kinesiske myndigheder og er nu klar til at starte masseproduktion af kompositkomponenter til vindmøller.

Ifølge aftalen har Skykon overtaget en fabrik i Xuzhou i Jiangsu-provinsen, og dermed har man iværksat udviklingen af en ny asiatisk organisation.

Fabrikken i Xuzhou skal hovedsageligt producere støbeforme til vinger. »For øjeblikket ser vi et boomende marked for støbeforme til vinger i Kina. Mange nye virksomheder går ind på det asiatiske marked, og de har alle brug for dette strategiske produktionsudstyr. Derudover udvikler mange af de etablerede virksomheder nye generationer af vinger med større kapacitet og højere kvalitet.

Disse faktorer vil drive markedet i de kommende år,« siger ad,. Direktør Jesper Oehlenschlaeger, Skykon.

Udover støbeformene vil fabrikken også producere en serie af fiberglaskomponenter til vinger og naceller til Skykons nuværende kunder såvel som nye kunder i regionen.

Skykon får i alt 72.000 kvadratmeter landareal til rådighed.

Den eksisterende fabrik på stedet fylder 13.000 kvadratmeter, og herudover er der 4.000 kvadratmeter kontor.

Produktionen forventes igangsat i februar 2010.

18 | DS-bladet nr. 2 2010

Ålsrode investerer i vandskærer Udover vandskæreren har Ålsrode Smede- og Maskinfabrik også investeret i ny pladevalse, nye bearbejdningscentre og drejebænke.

Vandskæreren er af mærket Waterjet NC 4060 QL og er installeret med Europas største højtrykspumpe (200 HK), skriver Metal Supply. »Installationen forløb planmæssigt, og maskinen lever allerede op til de store forventninger, vi havde til den og kører allerede på ›højtryk‹,«forklarer Brian Basse fra Ålsrode Smede- og Maskinfabrik.

Udover den nye vandskærer er der også sket andre udvidelser af maskinparken. Blandt andet har man fået en ny firevalset pladevalse fra FACCIN, Italien med en valsekapacitet op til 11 mm plade. Valsen er med forbukning fra begge sider på 8 mm i fuld længde (2.000 mm) og er monteret med et støttetårn, som gør det lettere at håndtere større emner.

Derudover er det også blevet til flere opgraderinger på fabrikkens maskinværksted, hvor kapaciteten alt i alt er blevet fordoblet. Således har man nu fem CNC bearbejdningscentre og tre CNC drejebænke.

Seneste investering er et AXA bearbejdningscenter med en X-vandring på 2.360 mm, Y-vandring på 600 mm, Z-vandring 800 mm samt en B-akse med et 90 graders fræsehoved med 2,5 graders interval.

Prodan er genåbnet Siden Prodan selv indgav konkursbegæring i december 2009, har der været intensive forhandlinger for at redde virksomheden og dens arbejdspladser. Det er lykkedes at reetablere firmaet, der har genoptaget drifte i de nuværende lokaliteter i Randers.Det nye aktieselskabs investorer er foruden direktør Per Hastrup og direktør Freddi Jensen, Stubkjær Invest A/S, der ejes af den tidligere indehaver af Bonus Vindmøller, direktør Peter Stubkjær Sørensen, Brande.

Prodan A/S gik konkurs den 18. december 2009. Kurator har forestået forhandlingerne med køberne og udtrykker tilfredshed med, at der har kunnet findes en samlet løsning med køberne så relativt hurtigt.

Direktørerne Freddi Jensen og Per Hastrup, der har medvirket ved forhandlingerne siger, »at virksomhedens muligheder for at videreudvikle sig nu er sikret, dels med et solidt kapitalgrundflag, dels med deltagelse af Stubkjær Invest, der er en særdeles stærk partner for virksomheden«.

Lys fremtid for integrerede solceller Solar leverede 20 prototyper af deres solcellelysmast til Bella Center forud for COP15. Nu vurderer virksomheden, at potentialet for integreret elektricitetsproducerende solcelleteknologi er så stort, at man har etableret det som selvstændigt forretningsområde. Det skriver Magasinet Ejendom. »Det interessante er, at solcelleteknologi ikke bare er på vej ind i bæredygtigt byggeri, men nu også er på vej ind i byinventar, og vi ønsker at stå i spidsen for denne udvikling i Skandinavien,« siger administrerende direktør Michael Stadi, Gaia Solar, til magasinet Lysmasten ved COP15 er en kombination af solcelleteknologi, batterikapacitet, styringselektronik samt LED lys. Masterne produceres af Alfred Priess og er designet af Bjarne Schläger fra Light+Architecture.

Miljørigtige varmeanlæg fra Biovarme m endiu komp 10 0 /2 9 200

rings

defy Bræn

Ring 65 994 995 og få et gratis eksemplar af vores "Brændefyringskompendium" med nøglefærdige pakkeløsninger.

Biovarme • er importør af ATMOS brændekedler • er førende leverandør af akkumuleringstanke og beholdere • er producent af DENVIRO træpillefyr

g ionerin dimens anlæg ning i ngs Vejled ndefyri af bræ allation

og inst

Leveres med godkendt prøvningsattest

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af • komplette brændefyringsanlæg • komplette solvarmeanlæg • kombination af solvarme- og brændefyringsanlæg • DENVIRO træpillefyr

DS

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

DS-bladet nr. 2 2010 | 19

Industri

Maskinfabrik udvider i Asien Outsourcing og investeringer i ny teknologi i Danmark har sikret væksten hos Rool Maskinfabrik, der følger med en af sine store kunder til Kina.

Maskinfabrikken Rool i Kolding etablerer ny fabrik i Kina. Maskinfabrikken, der blandt andet producerer til vindmølleindustrien og leverer butiksinventar til en stor international koncern til butikker over hele verden, åbner afdeling nummer to i udlandet. Den første fabrik blev etableret i Indien i 2004. Investeringen i Kina skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen og fortsætte væksten, der er steget markant, siden John Roth startede helt fra bunden i 1997. »Jeg duede ikke rigtig i værkstedet, men er til gengæld rimelig god til at sælge.

Derfor var jeg nødt til at begynde for mig selv,« forklarer John Roth, der på mange måde er en klassisk iværksætter – og så alligevel ikke. »Det, der adskiller John fra så mange andre, er, at han tør tage de modige be-

20 | DS-bladet nr. 2 2010

slutninger og investere det, der er nødvendigt,« siger hans revisor Lars Kruse fra BDO, der har været med hele vejen.

John Roth startede Rool Maskinfabrik i 1997 og siden er det kun gået én vej – fremad. I 2004 åbnede han fabrik i Indien sammen med to andre virksomheder, og nu er turen kommet til Kina. I dag beskæftiger Rool 50 medarbejdere i Danmark og 80 i Indien. Forventningen er, at fabrikken i løbet af et par år vil have 100 – 150 ansatte i Kina, uden det koster arbejdspladser i Danmark. »Det gik godt i begyndelsen og vi oplevede en hurtig vækst. Men vi måtte også konstatere, at for at være konkurrencedygtige var det nødvendigt at investere i udlandet og flytte en del af det løntunge arbejde og serieproduktionen til lavtlønslande,« siger John Roth.

Outsourcing og investeringer i ny teknologi i Danmark har sikret væksten og betydet, at omsætningen og antallet af medarbejdere i Danmark er fordoblet siden åbningen af fabrikken i Indien. »Med vores fabrik i Indien og Kina samt investering i ny teknologi i Danmark er vi blevet mere attraktive for de store kunder, fordi vi både kan være med til at udvikle og løse specialopgaver i Danmark og samtidig lave serieproduktion i udlandet. På den måde kan vi både tilbyde stor fleksibilitet og konkurrencedygtige priser på vores produkter,« siger John Roth, der samtidigt tilbyder sine kunder lageraftaler.

Rool producerer og leverer i dag blandt andet transportrammer til vindmølleindustrien. Transportrammerne bruges, når de

»Jeg mener ikke, vi skal frygte globa­ liseringen. Vi kan sagtens som små og mellemstore virksomheder klare os internationalt. Vi skal se de muligheder, der er, og udnytte dem, når de byder sig.« John Roth, indehaver af Rool Maskinfabrik

gigantiske vindmøllevinger skal transporteres med skib eller lastbil. Derudover produceres der stålinventar til butikker samt målingskøretøjer til belægning.

Når kunderne flytter, må vi flytte med Den primære årsag til, at Rool åbner en ny fabrik i Kina, er, at en af de store kunder har etableret sig i landet. De vil gerne fortsætte samarbejdet og har derfor opfordret Rool til at investere i produktion i Kina. »Som underleverandører er vi nødt til hele tiden at kunne tilpasse os. Og når vores store kunder etablerer produktion i Kina, så er vi nødt til at flytte med, ellers risikerer vi både at miste vores produktion og lukke andre konkurrenter ind på markedet. Men så skal vi heller ikke undervurdere, at etableringen i Kina også giver mulighed for kunne sælge til andre kunder på et kinesisk marked, som er meget, meget stort og hvor væksten er høj,« siger John Roth.

Medarbejderne i Kolding har været nervøse for konsekvenserne af, at Rool åbner fabrik i Kina, men John Roth fortæller, at han regner med, at arbejdspladserne i Danmark kan bevares og håber, at medarbejderstaben ligefrem kan øges, da Rool bliver en interessant medspiller, når virksomheden har produktion både i Kina og Indien.

Etableringen i Kina rummer også mulighed for, at nogle af de danske ansatte kan få yderligere erfaring, fordi oplæringen af de i første omgang 40 kinesiske medarbejdere skal gennemføres af danske ansatte, der udstationeres i Kina i tre må-

neder ad gangen. Derfor er fem af de ansatte blandt andet i gang med at lære kinesisk. »Jeg mener ikke, vi skal frygte globaliseringen. Vi kan sagtens som små og mellemstore virksomheder klare os internationalt. Vi skal se de muligheder, der er, og udnytte dem, når de byder sig. Kun på den måde kan vi udvikle dansk erhvervsliv og sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige på det globale marked,« siger John Roth.

Ikke uden IFU Da Rool Maskinfabrik i sin tid investerede i Indien, skete det i samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Denne gang er IFU også med og har i hele processen bidraget med rådgivning. Derudover deltager IFU i selve finansieringen via aktiekapital og lån. »Vi havde ikke kastet os ud i det her uden IFU. Det er en stor fordel for en min-

dre virksomhed som vores at kunne trække på en organisation, der har mange års erfaring med at investere og etablere virksomheder i Kina. De kender alle problemerne, ved hvor det er godt at placere sig og har samtidig styr på bureaukratiet, og hvordan man forhandler kontrakter. Og så skal man heller ikke undervurdere, at IFU deltager i finansieringen og dermed er med til at reducere vores risiko,« siger John Roth.

John Roth fremhæver også samarbejdet med IFU’s regionale kontor i Beijing. »Vi har haft stor gavn af at arbejde sammen med IFU’s folk i Kina. De er til stede lokalt og kan hurtigt reagere, hvis der opstår problemer. Og så har vi ikke mindst været glade for, at de lokale ansatte både kan dansk og kinesisk. Det skaber tryghed, når man ikke selv er så sprogkyndig, at det gør noget,« siger John Roth.

DS-bladet nr. 2 2010 | 21

Foreningsnyt

Et år i krisens skygge Verden ændrede sig for de fleste af os i 2009. Finanskrisen bankede ikke længere bare på; den inviterede sig selv helt ind i vores produktionshaller og tog fremgang og optimisme med på vejen ud igen. Det har været barsk for rigtigt mange virksomheder.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, gør status på formandsmødet i Odense den 28. og 29. januar 2010.

Vores vvs-medlemmer er sluppet relativt nådigt gennem krisen, som til gengæld har været hård ved vores industrivirksomheder. Og de nyeste tal viser desværre, at rigtigt mange virksomheder fortsat kæmper med manglende efterspørgsel og derfor ikke producerer de samme mængder som for bare et år siden.

Men heldigvis synes det som om, vi nu ser de allerførste forårsspirer med tegn på, at det igen lysner lidt. Vi kan se, at faldet i verdenshandlen er bremset op, og at produktionen også viser stigende tendenser. Der er tegn på, at efterspørgslen på de store eksportmarkeder er ved at blive mere stabil, og dermed kan der forhåbentlig snart også komme gang i dansk eksport og produktion igen.

Via et meget flot hvervearbejde er det lykkedes at holde et stabilt medlemstal i DS Håndværk & Industri i 2009 på trods af det unormalt høje antal konkurser, som har været konsekvensen af finanskrisen.

Paradoksalt nok er det jo sådan, at når vores medlemsvirksomheder har lavkonjunktur, har vores sekretariat i DS Håndværk & Industri højkonjunktur – i hvert fald rent arbejdsmæssigt. Vi får mange flere henvendelser i Juridisk afdeling, vores økonomiafdeling ekspederer feriepengesager som aldrig før, konsulenterne har været på flere virksomhedsbesøg og har ar22 | DS-bladet nr. 2 2010

rangeret flere temamøder og konferencer for medlemmerne, Uddannelsesafdelingen har støt stigning i antal kursister, og i november 2009 rundede vores hjemmeside for første gang 10.000 besøg på en måned.

Vi kan dermed se tilbage på et år, hvor de ansatte over én kam har haft langt mere medlemskontakt end tidligere. Det betyder, at vi får udbygget vores viden om og kendskab til både den enkelte medlemsvirksomhed og til branchen som sådan.

Vi får lagt yderligere fundament under vores faglighed, og det gør os bedre rustet til at give medlemsvirksomhederne råd og vej-

ledning både i helt konkrete sager og til den videre udvikling.

Vi har i DS Håndværk & Industri brugt denne chance til at vise, hvorfor det er så vigtigt, at vi er på banen – vi er talerør for de små og mellemstore virksomheder inden for metalbranchen, og vi bruger også på de ydre linjer vores tætte medlemskontakt til at arbejde for bedre forhold for virksomhederne.

Pluk fra formandsberetningen

Stor kampagne for DS-garanti Vvs-udvalget igangsatte i sensommeren og efteråret en stor kampagne for DS-garanti.

Kampagnen blev betalt af det såkaldte »særlige vvs-bidrag« og bestod af busser, der over hele landet reklamerede for DS-garanti og opfordrede forbrugerne til at vælge en autoriseret vvs’er.

Busreklamerne suppleredes af annoncer i Idényt og af en opdateret hjemmeside på www.ds-garanti.dk Vi benyttede også lejligheden til at udskifte de to reklametavler, vi har stående i Byggecentrum i Ballerup og Middelfart. Og sidst men ikke mindst blev der lavet en informationsfolder om DS-garantiordningen, som vvs-medlemmer gratis kan få til at omdele til potentielle kunder i deres lokalområde.

DS Håndværk & Industri med i Vækstforum Næstformand Henning Nielsen blev i begyndelsen af september udpeget af Statsministeriet som medlem af regeringens nye Vækstforum.

Det er meget positivt, at regeringen nu indtænker de små og mellemstore virksomheder i denne form for strategisk arbejde. Det er naturligvis altafgørende, at vi får indflydelse på udviklingen af regeringens politik, men hidtil har vi desværre set, at SMV’erne er blevet repræsenteret for lidt i tænketanke, arbejdsgrupper og råd.

Køb af Magnoliavej 4 Den 1. januar 2010 overtog DS Håndværk & Industri vores naboejendom på Magnoliavej. Vi fik et særdeles fordelagtigt tilbud fra de nuværende ejere, som ikke ønskede at fortsætte deres aktivitet på adressen. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvad lokalerne konkret skal bruges til, men der er meget fin mulighed for både mødelokaler og kontorer, og det er også med i overvejelserne, at vores datterselskab Q-kontrol kan leje sig ind her.

De kommende overenskomstforhandlinger I januar 2010 indledte vi overenskomstforhandlingerne, og vi kan lige så godt forberede os på en svær omgang. Vi står stadig midt i en krise, og alle virksomheder har fokus på begrænsning af omkostninger og øget konkurrenceevne. Hvad enten vi – eller lønmodtagerne – ønsker det eller ej, er der behov for en opbremsning i udgiftsstigningerne på en række overenskomstområder for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse. Det er helt afgørende, at vi kommer igennem med et resultat, der ikke pålægger virksomhederne nye udgifter.

Ny pulje til oliefyr I den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Ifølge aftalen får forbrugere et skrotningsbevis, som kan indløses ved f.eks. i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg.

DS Håndværk & Industri ønsker naturligvis indflydelse på ordningens udformning i praksis – det er vigtigt, at vi hurtigt får lavet en fornuftig ordning, der er simpel og administrativ let at have med at gøre for både Energistyrelsen og de virksomheder og forbrugere, der kommer til at benytte den.

Det er endnu ikke præcist afklaret, hvilke typer af installationer, der vil blive givet tilskud til. Udgangspunktet er en politisk beslutning om tilskud til opvarmning ved hjælp af vedvarende energi i stedet for fossile brændsler, men vi ser f.eks. gerne biobrændselskedlerne bragt med ind i ordningen uden et samtidigt krav til forbrugeren om at etablere solvarme. I den forbindelse er det jo vigtigt at huske på, at netop biobrændselskedlerne er den eneste totalt CO2-neutrale opvarmningskilde.

Energistyrelsen ser desværre ikke ud til at være klar med administrative rammer og retningslinjer før i begyndelsen af marts 2010.

Nye regler for beslagsmedene Midt i januar er vi inviteret til møde i Justitsministeriet for at diskutere eventuelle nye regler for at sko og beskære heste.

Ifølge Lov om hold af heste har ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil.

I Danmark kan alle i dag arbejde som beslagsmed og dermed sko og beskære heste – der er ikke krav om hverken uddannelse, registrering eller certificering i den gældende lovgivning.

Det er efter vores mening dybt problematisk, at ikke-uddannede personer lovligt kan sko og beskære en hests hove, og DS Håndværk & Industri har arbejdet hårdt for, at ministeren indfører sådanne regler om, at det kun er uddannede (registrerede) beslagsmede, der må udføre dette arbejde. Vi håber på, at dette arbejde nu resulterer i ændrede regler.

Rabatportalen Rabatportalen gik i luften i oktober.

Medlemmer af DS Håndværk og industri er automatisk medlemmer af Rabatportalen, der er Danmarks største. Rabatportalen udvides hele tiden med nye aftaler – allerede nu er der mere end 40 leverandører med i samarbejdet, og jeg forventer at antallet overstiger 100 inden længe.

DS-bladet nr. 2 2010 | 23

Mere energi i hverdagen – få øget din indtjening med viden og argumenter DS Håndværk & Industri inviterer til temamøde Onsdag den 10. februar 2010 - Hotel Comwell Middelfart - kl. 9.30 til 15.30 PROGRAM Kl. 9.00 Registrering og morgenkaffe Kl. 9.30 Velkomst v/ Lars Bode, direktør, DS håndværk & Industri Introduktion til dagen og gennemgang af programmet.

Energi og miljø som strategisk forretningsområde v/ Martin Lidegaard, Concito • Hvor skal vi sætte ind, for at styrke vores forretningsområde og hvordan ser fremtiden ud?

• Hvor kan du sætte ind for at styrke din indtjening på bæredygtige løsninger til energi- og miljøområdet?

Energi og miljø i et tværfelt v/ Anders Otte Jørgensen, ARCON Solvarme A/S • Hvordan hænger forskellige energiformer og løsninger sammen på tværs?

• Hvordan kan integrerede løsninger optimere brugen af energi og dermed give energibesparelser?

Fra kassetænkning til helhedsløsninger v/ Per Poulsen, Sabetoflex ApS • Kommercielt samarbejde om integrerede energiløsninger til såvel industrien som private husholdninger. Vi arbejder med at skabe bedst mulige løsninger for kunden på tværs af faggrænser, energiskabende og energiformidlende enheder.

Hvad gør DS Håndværk & Industri • EnergieX perten – viden med uanede muligheder Styrk energi- og miljøvirksomhedens vidensniveau v/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri • DS ESCO – Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Renovering og modernisering af produktionen finansieres ofte af energibesparelsen v/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

24 | DS-bladet nr. 2 2010

• Hvor kan du hente økonomiske midler til udvikling i egen virksomhed?

Det handler om midler til udvikling af strategier, produkter og optimering v/ Steen Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri Medlemsdebat – Introduktion, hvor vil vi gerne hen? v/ Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri • Hvilke nye teknologier er på vej, og hvor hurtig sker udviklingen?

• Hvor er der store energimæssige besparelser, og hvordan integreres teknologien med andre teknologier?

• Hvilke eksterne faktorer har indflydelse – politisk, i lovgivningen m.v.?

• Hvordan ser det ud i et internationalt perspektiv?

Opsamling på medlemsdebat • Tendenser • Idéer til videreudvikling i DS Håndværk & Industri • Ønsker og behov for yderligere initiativer Fremtidens energisystemer og erhvervsudvikling v/ fremtidsforsker Jesper Bo Jensen Styrk energi- og miljøvirksomhedernes viden - uanede muligheder, som ligger lige til højrebenet!

Jesper Bo Jensen tager udgangspunkt i mennesket og inddrager energi- og miljøsektoren i forhold til: • At vi ændrer retning hele tiden - derfor er det den usikre faktor i fremtiden!

• Tidsånden, befolkningsudviklingen, den moderne familie, trends og tendenser • Fremtidens boligudvikling - hvor galt kan det gå?

• Finansiering, medarbejdere og ledelse Kl. 15.30 Afslutning Der er fuld forplejning under arrangementet.

Arrangementet er gratis for medlemmer af DS Håndværk & Industri. Pris for ikke medlemmer: kr. 975,-.

Tilmelding: www.ds-net.dk eller 6617 3333 - kursus nr. 10800.

Sidste tilmelding: 1. februar 2010.

Mere energi i hverdagen Temamøde – onsdag den 10. februar 2010 – Hotel Comwell Middelfart

Energiforsyningen bliver en af de afgørende dagsordener i det nye århundrede. Vi kommer til at løse forsyningsproblemerne og skabe kilder til det stigende energiforbrug, som ikke baserer sig på fossile brændstoffer.

Martin Lidegaard Martin Lidegaard var indtil seneste folketingsvalg klima-, energiog miljøordfører for det radikale venstre, og har siden været arbejdende formand for den grønne tænketank Concito, som er et grønt netværk bestående af ca. 70 virksomheder.

Tænketankens mål er ved konkrete handlinger at bidrage til at ned­ sætte udslippet af drivhusgasser og formindske skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Concito er uafhængig af politiske og kommercielle interesser.

Concito har naturligvis været meget aktiv i forbindelse med den netop overståede COP 15, og derfor kan vi på dagen få seneste opfølgninger fra efterspillet.

Jesper Bo Jensen Jesper Bo Jensen har fra begyndelsen af 1990’erne arbejdet med fremtidsforskning og med at analysere fremtiden.

Jesper Bo Jensen har en baggrund i statistik og arbejdserfaringer fra den finansielle sektor, så der er altid tal på bordet, når han er i nærheden.

Han fortæller helst om alt det, han ser komme i fremtiden, men han går dog ikke af vejen for at rette på fejlagtige opfattelser af nutiden, hvis han møder dem.

Jesper Bo Jensen afslutter dagen med at opsummere dagens indlæg og debatter.

Jesper Bo Jensen kombinerer viden med en fængslende og humoristisk fremstilling.

Staten støtter virksomheder i blinde Staten giver hvert år godt 11 milliarder kroner til erhvervslivet, uden at der efterfølgende følges op på, hvordan pengene er blevet brugt. Dermed udbetales over halvdelen af statstøtten til erhvervslivet i blinde.

Det fremgår af en omfattende kortlægning, som ugebrevet Mandag Morgen har lavet af de mere end 130 små og store erhvervsstøtteordninger, som hele ni forskellige ministerier administrerer.

Den samlede årlige danske statsstøtte er i dag på ca. 21,5 milliarder kroner.

Heraf anvendes godt halvdelen på de såkaldte indirekte ordninger, som blandt andet fritager dagblade, landmænd, sømænd og taxavognmænd for at betale moms, afgifter eller skatter. »Store dele af den danske erhvervsstøtte er ikke synlig, fordi den gives som fritagelse fra moms og skattebetaling.

Det er svært at se, hvad der kommer ud af det,« siger forhenværende overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, til ugebrevet.

Rigsrevisionen er ifølge Mandag Morgen på vej med et notat, hvor rigsrevisorerne vil efterlyse større gennemsigtighed i støtteordningerne.

Også Dansk Erhverv efterlyser en sanering af erhvervsstøtten. »Det kan godt være, at der engang har været gode begrundelser for den ene eller den anden ordning, men vi ved det ikke længere. Lad os fjerne alle ordningerne og begynde på en frisk,« siger Jens Brendstrup, politisk-økonomisk direktør i Dansk Erhverv til Mandag Morgen.

DS-bladet nr. 2 2010 | 25

Energi

Væksthusgartner som energileverandører Af Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

På Gartneriet Hjortebjerg har de boret to huller ned i undergrunden, her lagres varmen fra væksthusene fra sommer til vinter.

Der er store forventninger til anlægget, der nu er under indkøring.

INFO TIL DS-ØSTJYLLAND MEDLEMMER: Har du husket at tilmelde dig Vinterfesten den 5. marts 2010?

ØSTJYLLAND

26 | DS-bladet nr. 2 2010

Stillestående vand en forudsætning Normalt regner man med, at der skal bores ned i 50-100 m dybde, men på Hjortebjerg var 40 m nok. Undergrunden bestod af rigelige mængder af det stillestående vand, som er forudsætningen for et sådant anlæg. En henholdsvis kold og varm boring er placeret med 150 meters mellemrum. Om sommeren høstes overskudsvarmen og lagres, og således opvarmes vandet fra 7-9° C til en gennemsnitstemperatur på 30° C. Ekstraktion af overskudsvarme og lagring Overskudsvarmen hentes via »glasskorstene« over gardinerne (se fig. 1), hvor temperaturen nemt når over 40° C, når solen skinner. Når den ekstraherede energimængde skal genbruges, vendes systemet, og det opvarmede grundvand afkøles via et CO2 baseret proceskøleanlæg og sendes

retur. Spildvarmen anvendes til opvarmning i væksthusarealerne. Den nye afdeling på 4.000 m2 er at betragte som et nulenergi-væksthus, da der høstes ca. samme mængde energi om sommeren, som der i vinterhalvåret skal anvendes til opvarmning.

Selvforsynende med energi – Vi ved, at hvis varmen i sommerhalvåret kunne gemmes til vinterhalvåret, ville væksthusene være selvforsynende med energi. Udfordringen er i længere tid at gemme varmen som energi, der kan genbruges, siger Janni Bjerregaard, AgroTech, som er projektleder. Der er flere muligheder for at lagre energi, i dette projekt blev det valgt at lagre i undergrunden.

Undersøgelser viser, at en stor del af den danske undergrund kan benyttes til denne type lagring.

Udfordringen i projektet er at give opti-

male forhold både til energiekstraktion og plantevækst. Gardinerne inddeler væksthuset i to zoner, én i kippen til varmeekstraktion og én under til planteproduktion.

Glasskorstenene Gardinet er opbygget således, at det lys planterne skal bruge, hovedsageligt passerer, mens store dele af varmestrålingen reflekteres og derved er med til at øge temperaturen i kippen. Den varme luft fra kippen hives ned i »glasskorstenene«, hvor energien konverters til vand, som føres ned i undergrunden. Den afkølede luft på omkring 20° C pustes ind under planterne, inden den igen langsomt opvarmes og søger op i kippen via åbninger i gardinerne.

Der er planlagt en test, hvor hele klimaet følges og den nyudviklede klimastyring afprøves. Først herefter skal planterne ind.

Når der igen er masser af solenergi at hen-

te i det tidlige forår, vil det kunne ses, om anlægget kører som planlagt.

Yderligere info om udviklingsprojektet kan ses på www.ghc2017.dk.

Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Fakta om Hjortebjerg I/S • Gartneriet Hjortebjergs historie går tilbage til 1933, og er i dag blandt Danmarks største udbydere af potteplanterne, Saint Paulia og Euphorbia Milii.

• Der produceres 5-6 millioner potteplanter om året på ca 51.000 m2, heraf exporteres 80%.

• Gartneriet er et meget moderne gartneri med stor automatisering, eget kraftvarmeværk og nu lagring af varme i undergrunden.

• Gartneriet ejes af Jørgen Thomsen og sønnerne Gert, Alex og og Steen Thomsen.

DS-bladet nr. 2 2010 | 27

Energi

EnergieXperten Af Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

En efteruddannelse, der styr­ker energi- og miljø­ virksom­hedernes vidensniveau og åbner op for nye for­retningsmuligheder.

Uddannelsen sætter fokus på energieffektivisering og at skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser – løsninger med markante økonomiske besparelser og med langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle løsninger.

Brug energien og tjen penge I denne og de kommende år må mange virksomheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden.

Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og serviceydelser, der kan styrke virksomheden.

Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri tilbyder nu et nyudviklet kursus, »EnergieXperten«, der skal hjælpe virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som »entreprenør« inden for bygge- og anlægssektoren i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

28 | DS-bladet nr. 2 2010

Kurset udbydes gennem DS Efteruddannelse og er gratis. Befordringsgodtgørelse udbetales efter gældende regler.

Målgruppen for kurset Næste kursus afvikles d. 25. og 26. februar 2010.

Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter, som bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse i bygge- og anlægsbranchen samt med energieffektivisering og renovering af installationer i industrien.

Kurset retter sig også mod medarbejdere i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Kursus På kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne og ved energieffektivisering i industrien, bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret.

Service- og montagevirksomheder, samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industrien, bliver efterspurgte eksperter i de kommende år.

Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, der i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

EnergieXpert med diplom Der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal sikre en højere grad af specialisering og viden inden for to hovedområder, »Industri og bygninger«. Målet er, at de kursusdeltagere, der har gennemført overbygningsmodulerne, vil få tildelt et diplom som EnergieXpert.

Se kursusprogram og tilmelding på www.dseu.dk Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Tema om

VENTILATION DS-bladet sætter med et stort temanummer den 28. april 2010 fokus på ventilation, der spås en markant vækst som en af fremtidens vigtigste brancher. Ikke mindst i kraft af nye energiregler i bygningsreglementet for såvel private boliger som

erhvervsbyggeri.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 10. april 2010

bladet

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 12. april 2010

DS-bladet nr. 2 2010 | 29

Energi

Træ får central rolle i dansk energiproduktion EU-mål om mere vedvarende energi kræver investeringer på 15 mia. kr. i biomasse-kraftvarme – og fokus på politiske rammer og bæredygtig produktion af træpiller.

Kraftværker fyret med træ og anden biomasse bliver den vigtigste teknologi, hvis Danmark skal leve op til et EU-mål om 30 procent vedvarende energi i 2020, skriver Nyhedsbladet Dansk Energi.

Hvis biomasse skal slå yderligere igennem, så skal der ifølge beregninger foretaget af Force Technologi for Dansk Energi investeres ca. 15 mia. kr. i anlæg, der kan fyre med CO2-neutrale brændsler fra skov og mark i stedet for kul, olie og naturgas.

Hvis det sker, så vil over halvdelen af VEmålet nås med halm, træpiller, skovflis og træaffald plus affald. En stor del af resten vil komme fra vindkraft.

Den nye Varmeplan København påpeger, at forbruget af biomasse vil vokse markant med gode politiske rammer.

Chefkonsulent Jesper Koch fra Dansk Energi er enig:

– Med de nuværende tilskud og afgiftsforhold er der gode chancer for, at biomassen vil vinde frem. Det er dog helt afgørende, at politikerne indser, at omstillingen kun vil finde sted under langsigtede, stabile rammer. I den sammenhæng er det også vigtigt, at Varmeforsyningsloven indrettes, så både kraftværkerne og varmekunderne kan få økonomiske fordele af den grønne omstilling, siger han.

Små og store kraftværker har allerede næsten fordoblet forbruget af biomasse det seneste årti (fra ca. 30 til godt 50 petajoule), og den trend vil med EU’s VE-mål fortsætte for fuld styrke. I 00’erne er vindkraften øget fra 15 til 30 petajoule.

– Frem til 2020 vil der være en øget efterspørgsel på vedvarende energi på 110 petajoule pr. år. Heraf vil 60 petajoule være som biomasse og affald, siger Jesper

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 30 | DS-bladet nr. 2 2010

Læs mere på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

Koch, der påpeger, at udbygningen svarer til 80 af de anlæg, der forsyner Maribo med fjernvarme og leverer el til nettet. Det svarer også til, at der skal købes 3,5 mio. ton tørt træ til en pris på 2-4 mia. kr. om året til erstatning for kul, olie og naturgas.

Andre EU-lande vil også satse på biomasse. Udbygningen i EU vil svarer til 5.000 Maribo-anlæg og medføre køb af biomasse for i størrelsesordenen 150-250 mia. kr.

– Frem til 2020 skal der i EU investeres omkring 1.000 mia. kr. i biomasseomstillingen, så spørgsmålet er, om landbrug og skovbrug kan levere biomassen – og til hvilken pris, siger Jesper Koch til Nyhedsbladet Dansk Energi.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Bjarne takker af i DS Håndværk & Industri Efter knap 21 år i DS Håndværk & Industri har vvs-konsulent Bjarne Christensen besluttet at gå på pension. Bjarne fyldte 65 år i november sidste år og med hans fratræden, mister organisationen en af landets mest erfarne og kompetente konsulenter i vvs-branchen.

Bjarne Christensen, der er uddannet bygningsingeniør samt udlært blikkenslager og rørlægger, kan sit håndværk. Han kom i sin tid til DS Håndværk & Industri med en fortid i ventilationsog entreprenørbranchen og en periode i det rådgivende ingeniørfirma Cowi.

Nu får han mere tid til at dyrke sin interesse for dansk og europæisk historie, de gamle kulturbyer i Europa,

og ikke mindst de årlige rejser til Asien, som han har fået for vane at søge til, når vintervejret er surt i Danmark. I februar går turen igen til Thailand, og med indflyvningen til sin nye tilværelse i det fri, bliver det nu muligt for ham at opholde sig en tre måneders tid under de tropiske himmelstrøg.

Bjarne Christensen vil blive hårdt savnet blandt kollegerne i såvel DShuset i Odense og i hele organisationen, der lærte at sætte pris på hans helt særlige evne til at fastholde tilhørere under sine mange indlæg og foredrag rundt om i landet. Typisk krydret med nogle gode historier »fra de varme lande« tilsat hans karakteristiske lune og gode humør.

Pluk fra www.ds-net.dk

Byggejura

AB92

AB92 AB92 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) er udarbejdet i fællesskab mellem en række af byggeriets parter, herunder både entreprenørside og bygherreside.

Regelsættet omhandler ikke kun tvisters afklaring men giver også retningslinjer ved mange typiske procedurer i forbindelse med byggeris udførelse.

AB92. Folder fra DS Håndværk & Industri med standardaftalen.

AB Forbruger fra 1. januar 2010 Hvis du leverer byggearbejder til forbrugere og indtil videre har brugt AB92 som standardbetingelser, kan du fra 1. januar 2010 i stedet bruge en særlig forbrugerkontrakt kaldet »AB Forbruger« – Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere.

AB Forbruger er udsendt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der er tale om en tilpasset AB92 til forbrugeraftaler på over kr. 3.000,inkl. moms.

AB Forbruger er en frivillig standardkontrakt/betingelser, som parterne kan aftale at bruge.

Du kan stadig bruge AB92 eller andre betingelser over for forbrugeren – eller helt undlade brugen af standardbetingelser. Ved mindre byggearbejder vil det efter DS Håndværk & Industris opfattelse oftest være uproportionalt at bruge AB Forbruger af hensyn til omfanget. AB Forbruger vil dog være en god hjælp for begge parter ved større opgaver, da den afklarer væsentlige punkter mellem parterne eks. acontobetaling, sikkerhedsstillelse og forsikringsdækningen.

AB Forbruger • Gennemgang af AB Forbruger. Udarbejdet af DS Håndværk & Industri.

• AB Forbruger. Folder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen med standardaftalen.

• Vejledning i brug af AB Forbruger. Følger snarest.

• AB Forbruger tjekliste. Udarbejdet af Håndværksrådet.

• Erhvervs- og Byggestyrelsens information til forbrugere.

Information til forbrugeren om AB Forbruger med bl.a. standardkontrakter og tillægskontrakter til udfyldelse.

Sider markeret med en nøgle er låst for ikke-medlemmer.

DS-bladet nr. 2 2010 | 31

Forskning

Kundernes frie valg er afgørende Forsikringsselskabet Topdanmark samarbejder med en række håndværkere om såkaldt håndværkertaksering. Det gode samarbejde er medvirkende til, at Topdanmark kan leve op til kravet om, at kunderne skal have en god service, når de anmelder en skade.

Topdanmarks kunder kan altid frit vælge en anden autoriseret håndværker til at udbedre en skade.

Af Troels Leth Topdanmark

For Topdanmark er god kundeservice afgørende. Det indebærer blandt andet, at kunderne kan være sikre på at få hurtig, kyndig rådgivning og skadebehandling når skaden sker.

Topdanmark bruger ikke egne taksatorer til at taksere alle skader på for eksempel kundernes tage, rør og stikledninger.

Derfor har selskabet i en årrække samarbejdet med håndværkere fra en lang række brancher om såkaldt håndværkertaksering.

Håndværkertaksering går kort fortalt ud på, at en skadebehandler i Topdanmark kontakter en af disse håndværkere i tilfælde af, at en privatkunde eksempelvis anmelder en vandskade. Håndværkertaksatoren er så forpligtet til at besøge kunden, taksere skaden og udarbejde en skaderapport.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at kunden under hele forløbet selv kan vælge, hvilken håndværker han eller hun ønsker til at udbedre en dækningsberettiget skade. Eneste betingelse er, at den valgte håndværker er autoriseret, og at firmaet er professionelt og momsregistreret. »Vi lægger meget vægt på at vores kunder har frit valg. Det gælder både når kunder skal have deres bil på værksted – de kan selv vælge, hvor reparation skal foregå 32 | DS-bladet nr. 2 2010

– og det gælder husejere, der selv kan pege på en håndværker til at udbedre en skade,« siger skadedirektør Ole P. Rasmussen.

Materiale til kunden Når en af Topdanmarks håndværkertaksatorer kommer ud til en Topdanmarkkunde, er han forpligtet til at aflevere en brochure til kunden, der forklarer hvad håndværkertaksering går ud på, og at kunden frit kan vælge en anden håndværker til at udbedre skaden.

Af samme grund er der klare krav til den skaderapport, som håndværkertaksatoren udarbejder og sender til kunden.

Rapporten skal uden videre kunne bruges af en anden håndværker til at udarbejde et tilbud på at udbedre skaden. »Det er naturligvis afgørende, at håndværkertaksatoren forklarer vores kunde om forløbet og det frie valg på en måde, så kunden ikke føler sig presset eller forpligtet til at vælge håndværkertaksatoren til opgaven med at udbedre skaden.

Det lægger vi stor vægt på i uddannelsen og samarbejdet med håndværkertaksatoren, og det er vores helt klare opfattelse, at håndværkertaksatorerne lever op til disse Kundernes retningslinjer,« siger Martin Wamsler, der er leder af Bygningsservice i Topdanmark.

Underbud Det sker, at en håndværker, som kunden har hentet ind, ikke er enig i den skaderapport, som håndværkertaksatoren har udarbejdet, fx omkring pris og omfang af skaden. I disse tilfælde skal håndværkertaksatoren altid ringe til Topdanmark, som derefter forhandler direkte med den håndværker, som kunden har valgt. »Det er et klart princip, at håndværkertaksatoren ikke må komme i en situation, hvor han kan underbyde en anden håndværker. Derfor skal forhandlinger om pris med videre altid foregå mellem den pågældende håndværker, som kunden har valgt, og Topdanmarks Bygningsservice,« understreger Martin Wamsler.

I 2008 udarbejdede håndværkertaksatorerne ca. 22.000 skaderapporter. Omkring halvdelen af kunderne besluttede at lade en anden håndværker end håndværkertaksatoren udbedre skaden.

Har du spørgsmål til Topdanmarks samarbejde med håndværkertaksator, er du velkommen til at sende en mail til Martin Wamsler på bygningsservice@topdanmark.dk.

Forskning

Nye typer korrosionsskader i vvs-installationer Selvom rør af varmforzinket stål i nutidens vvs-installationer er stort set erstattet af mere korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål, er risikoen for alvorlige og kostbare korrosionsskader fortsat til stede. Det skyldes, at rør af plast og rustfrit stål ikke giver korrosionsbeskyttelse af andre metaldele i vvs-installationen.

Forebyggelse af disse nye korrosionsskader er blandt emnerne i den nye SBianvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, der er en opdateret og udvidet udgave af SBI-anvisning 129 fra 1982 om samme emne. »En af de centrale fornyelser i anvisningen er, hvordan vvs-installationer kan udføres med de nye rørtyper, så korrosion undgås eller reduceres mest muligt,« fortæller seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der har været redaktør på anvisningen. »Men derudover er anvisningen udvidet med et afsnit om kvalitetssikring af

brugsvand og forholdsregler mod vækst af legionella-bakterier og andre mikroorganismer, der kan have bedre vækstvilkår i plastrør,« forklarer Erik Brandt.

Messingventiler specielt udsat Særligt komplicerede er korrosionsforholdene i forbindelse med udbedring af skader i eksisterende installationer, hvor nye dele ikke altid er forenelige med de eksisterende; men også den lokale vandkvalitet har betydning for risikoen for korrosionsskader. »Rør i varmforzinket stål sikrer, at messingdele til ventiler og fittings får en katodisk korrosionsbeskyttelse; men det sker ikke ved anvendelse af plast- og rustfri stålrør, og der er seneste år set et stærkt stigende antal skader på messingventiler, som er korroderet efter en kort årrække i områder med hårdt vand med høj ledningsevne,« siger civilingeniør Frank Fontenay fra rådgivningsvirksomheden Force Technology, hvis korrosionsspecialister har stået for revisionen af anvisningen og

været forfattere på hovedparten af de nye afsnit.

Den største del af anvisningen handler om korrosion i brugsvandsinstallationer, men derudover behandles korrosionsforholdene også for afløbsinstallationer, anlæg til behandlet vand, centralvarmeanlæg, dampanlæg, fjernvarme- og fyringsanlæg samt solvarmeanlæg og kølesystemer. Også korrosion udvendigt på rør i bygninger gennemgås med særligt fokus på rørinstallationer i svømmehaller; ligesom anvisningen giver en generel indføring i mekanismerne bag korrosion.

SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt vvsinstallatører og studerende. Anvisningen er på 152 sider, koster 380 kroner ekskl. moms og kan bestilles hos Byggecentrum Boghandel på shop.bygnet.dk. Digital version af anvisningen er tilgængelig på www.anvisninger.dk.

Underleverandører frygter at blive klemt til døde I jagten på lavere priser og længere kreditter tryner mange virksomheder nu deres underleverandører så voldsomt, at mange af leverandørvirksomhederne føler deres eksistens truet, skriver Børsen.

Det viser en ny undersøgelse, som Greens Analyseinstitut har foretaget blandt mindre og mellemstore virksomheder med under 35 ansatte.

To af tre (65 pct.) af disse underleverandører oplever et øget pres fra kunderne for at få lavere priser, og tæt på hver anden af de prispressede – 45 pct. – svarer ja til, at

det øgede tryk kan få betydning for virksomhedens fortsatte eksistens/overlevelse. »Priserne trykkes bredt i alle brancher, og mange leverandører har reelt ikke noget valg. I modsætning til tidligere, da hovedparten af omkostningerne var lønninger, som man trods alt kunne nedsætte gennem afskedigelser, så er mange underleverandører i dag bundet af store investeringer i teknologi, robotter osv. Og dem kan man ikke slippe af med. En leasing-kontrakt gælder jo uanset om virksomheden tjener noget på det leasede udstyr eller ej,« siger

direktør i Center for Underleverandører Knud Hareskov.

Han tilføjer lakonisk, at det kan man være træt af og prøve at leve med. Eller gå konkurs – og det er der så også mange, der er endt med. Forleden viste nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af konkurser i 2009 nåede over 5700 og satte en kedelig rekord. Det er mere end 50 pct. flere konkurser end det hidtidige rekordår, 2008.

DS-bladet nr. 2 2010 | 33

Forretningsnyt

Generationsskifte hos Scandiloc A/S 1. januar 2010 overtog 30-årige Peter Meilstrup direktørstolen hos Scandiloc A/S i Herfølge.

Ved årsskiftet overdrog 63-årige Dan Meil­strup tøjlerne til sønnen, 30-årige Peter Meilstrup i Herfølge-virksomheden Scandiloc A/S. Et længe planlagt generationsskifte i virksomheden, der igennem flere år har specialiseret sig i fremstilling af hængsler, låse, og beslag, hvor en stadig større del af omsætningen går til vindmølleindustrien.

Generationsskiftet er gennemført fra A til Z i en overdragelsesproces, der har varet i fire år. Scandilocs adm. direktør og stifter, Dan Meilstrup, ser frem til generationsskiftet og den yngre generations styrke og fordele. »Jeg er helt tryg ved situationen og glæder mig over at opleve Peters måde at føre virksomheden videre på, da det er en anden stil end den jeg har. Hver sin generation, hver sine forcer og det har jeg allerede

Ved årsskiftet overdrog 63-årige Dan Meil­strup tøjlerne til sønnen, 30-årige Peter Meilstrup i Herfølge-virksomheden Scandiloc A/S. 34 | DS-bladet nr. 2 2010

set mange fordele ved«, siger Dan Meilstrup og fortsætter. »På det faglige plan er vi ens. Vi ved begge, hvordan håndværket er. Men det er på den administrative og innovative del, at der er forskel på Peter og jeg. For hans generation er IT og computere helt inde på rygraden, og det har da også resulteret i, at Peter her igennem har udviklet produkter til vindmølleindustrien, der i dag tegner sig for en væsentlig del af vores omsætning«, forklarer Dan Meilstrup, der de næste tre år er tilknyttet virksomheden som arbejdende bestyrelsesformand.

Dan Meilstrup og Scandiloc A/S har siden 1. april 1987 udviklet og produceret dele til blandt andet fly, og ventilationsindustrien som en specialiseret virksomhed, der i 2009 blev certificeret med ISO Certificering 9001:2000.

Fra kleinsmed og Kosovo til ansvar og direktørstol.

Peter Meilstrup blev i sine helt unge år uddannet kleinsmed hos Herfølge Kleinsmedie A/S, og gjorde efter endt uddannelse, tjeneste som befalingsmand i ex-Jugoslavien. I 2003 blev Peter ansat som sælger og administrativ medarbejder i Scandiloc A/S. Siden er det gået stærkt, og i de seneste år har Peter haft ansvaret for udvikling og produktion i virksomheden, han fra 1. januar 2010 overtager ansvaret for.

Peter Meilstrup ejer i dag 30 procent af Scandiloc A/S, og skal efter planen i de kommende år købe og overtage Dan Meilstrups aktiemajoritet i virksomheden.

Lokalafdelingerne

Generalforsamling Syd- & Østsjælland 2010 Hermed indkaldes til Generalforsamling fredag den 05. marts 2010 – kl. 15.00 på Restaurant Bregnen, Vordigborgvej 425, Dalby, 4690 Haslev.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Årsberetning ved formanden 4. Kassereren forelægger det reviderede regnskab og budget 5. Skuemestre aflægger beretning 6a Valg af formand,Christian Bille Larsen (Villig til genvalg) 6b Valg af 1 bestyrelsesmedlem, Steen Jul Larsen (Villig til genvalg)

7. Valg af bestyrelsessuppleant, Michael Knudsen (Villig til genvalg) 8. Valg af revisor 9. Valg af revisorsuppleant 10. Indkomne forslag. Herunder bestyrelsens forslag om sammenlægning med DS Håndværk & Industri afd. Gl. Roskilde Amt. 11. Arrangementer 12. Eventuelt.

Generalforsamligen forventes afsluttet senest kl. 17.30.

P.b.v.

Christian Bille Larsen

Generalforsamling lokalafdeling Østjylland Generalforsamling 2010 Sted: Montra Hotel Sabro Kro Tid: 5. marts 2010 – kl. 15.00 til ca. 17.00.

Fælles kaffebord: 14.00-15.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsens forslag (Lars Bode – direktør f. DS Håndværk & Industri) 2. Bestyrelsens beretning 3. Beretning ved skuemestre & uddannelsesudvalg 4. Regnskab ved kassereren 5. Budget for 2010 6. 6. Kontingent for 2010 7. Indkommende forslag. - Skal være undertegnede i hænde senest 22.

02. 2010

Hvis sammenlægningen som vedtaget på de to sidste Generalforsamlinger bekræftes, afholdes der en ekstraordinær Generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 kl. 15.00 på Osted Kro efterfulgt af en stiftende Generalforsamling i den nye afdeling 27. marts 2010 kl.

16.00 på Osted Kro. Herefter vil der være festmiddag for deltagere og ledsagere på Osted Kro.

8. Valg af formand. Ikke på valg (På valg i 2011 Frank Bunde) 9. Valg af bestyrelse. - På valg er: Niels Peter Ogstrup & Arne Ditlevsen. (På valg 2011 Tonny Jensen, Søren Harbo) 10. Valg af suppleant: Anders Kjellerup (På valg 2011 Preben Rasmussen) 11. Valg af revisor. - På valg er: Torben Munkholt (Finn Sørensen på valg 2011) 12. Valg af revisor suppleant: Ikke på valg (Roberto Vejrup på valg 2011) 13. Aktiviteter 2010 14. Indlæg ved DS Landsformand Jim Stjerne Hansen 15. Eventuelt P.b.v.

Frank Bunde, formand

DS MidtVest

Bornholm

Indbyder til generalforsamling lørdag den 20. marts 2010 kl. 14.00 på Hotel Nørre Vinkel, Lemvig.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.

P.B.V Jens Peder Toft

Lokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling torsdag den 4. marts 2010 kl. 17.30 i Nexø Hallen.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.

P.b.v.

Lars Knudsen

DS-Vestsjælland Generalforsamling DS-Vestsjælland indkalder til ordinær generalforsamling Lørdag d. 27 marts 2010 på Kragerup Gods.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne.

Efter generalforsamlingen serveres der en festmenu og der vil blive spillet op til dans.

På bestyrelsens vegne Max Michael Jensen

DS lokalafdeling Østjylland Seniorklub afholder generalforsamling torsdag d.

25-02-2010. kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunnerupvej 68 8361 Hasselager.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Seniorklubben er vært med lidt til halsen, et godt stykke smørebrød og derefter kaffe med et lækkert stykke kage.

Pbv. Verner Stensgaard DS-bladet nr. 2 2010 | 35

Nye medlemmer Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Rønbjerg Energi Teknik, Johnni Nautrup Kolding, Vejlgårdvej 11, Rønbjerg, 7800 Skive.

DS Håndværk & Industri har fra d. 1. december til d. 31. december 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer:

Lokalafdeling Midtjylland Bjerringbro Stålkonstruktion ApS, Kaj Vestergaard, Baldersvej 11, 8850 Bjerringbro.

Lokalafdeling Bornholm Kongstubbe, Søren Andersen, Kongstubbevejen 7, 3700 Rønne.

Lokalafdeling Vestsjælland V. Haure Service & Smedearbejde ApS, Viggo Haure, Haslevej 24 C, 4100 Ringsted.

Jonas Zacho, Åmosevej 35, 4450 Jyderup.

Lokalafdeling Sdr. Birk ABC VVS Teknik ApS, Thomas Jürgensen, Lindgreens Allé 20 M, 2300 København S.

Lokalafdeling Nordvestjylland MKF Rustfri A/S, Carsten Søndergaard, Islandsvej 3, 7900 Nykøbing M.

Lokalafdeling Trekantområdet Jacob Inoxline ApS, Michael Nilsson, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia.

Agon Lifting ApS, Kent Hedemann Kristensen, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia.

Lokalafdeling Fyns Stift Vantinge VVS ApS, Johnny Hansen, Blåkildevej 1, 5750 Ringe.

JM Rør A/S, Thomas Andersen, Sandvadvej 3, 5210 Odense NV. Lokalafdeling Gl. Roskilde Amt Gram Smed og Montage, Steffen Gram, Rugkærgårdsvej 52, 2630 Taastrup.

Lokalafdeling Haderslev Østeramt Seide Invest, Palle Seide, Fjelstrup Landevej 5, 6100 Haderslev.

Lokalafdeling Nordsjælland PRR VVS-entreprise, Peter Mentz, Mindevej 26, 3060 Espergærde.

Lokalafdeling Vest Paw’s Beslagsmedie, Paw Willumsen, Kløvermarken 30, 6690 Gørding.

Lokalafdeling Himmerland KN Service, Kim Nielsen, Bredmosevej 4, 9500 Hobro.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Lokalafdeling Horsens & Omegn Nørgaard Andersen Trading ApS, Ole Nørgaard Andersen, Ege Allé 124, 8766 Nørre-Snede.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

36 | DS-bladet nr. 2 2010

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Fyringsanlæg

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Brændstoffer og smøreolier

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg A/S Alcon Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Bolte og skruer DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 2 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

38 | DS-bladet nr. 2 2010

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

SOLVARME

Svejseudsugning

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Strålevarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Helge Frandsen A/S Certifikatsvejsning.

CELSIUS VEST 7568 8033.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm ØST 4585 3611 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm E-mail: hfas@hfas.dk Tanke og specialopgaver.

INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning CELSIUS og360 procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportbånd

Vedvarende energi

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

VVS

Trådvarer Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 2 2010 | 39

DS-BLADET SÆTTER FOCUS PÅ

VEDVARENDE ENERGI

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Redaktionelt stof sendes til Kontakt vor annoncechef Ole Andersen Lise Tylvad ole@ds-net.dk ltmedia@email.dk Deadline 19. februar Tlf. 75 83 38 33 Deadline 22. februar

ISSN 1602-7213

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

bladet

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

I DS-bladet den 10. marts 2010 får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.