DS-bladet nr.2, 2011

26. januar | 2011 I 102. årgang

bladet

2

GENE R – DE ATIONSS T SVÆ KIFTE RE VA LG

Sådan forbereder du dit generationsskifte Vvs-installatører bag nyt indkøbsselskab

4

En verden fuld af muligheder – Kina

10-13 18-23

INDhOLD

3

Investering i uddannelse og innovation kan vi ikke spare på

4 5

Vvs-installatører danner indkøbsselskab

6 6 8

Sælg dig ud af krisen i 2011

Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring

kINA

18 20 22

en verden fuld af muligheder

24 24

Lad et bureau booke dine salgsmøder

26

gode muligheder for SMV’ere, der gerne vil udvikle sig

27

fravælg gulvvarme som primær opvarmning af større opholdsrum

28 28 37

Navnenyt

erfaringer fra kina kend kulturen – og kom godt ind i kina

Tysk gas stiller nye krav til vvs-branchen kort nyt

geNerATIONSSkIfTe

10 12

generationsskifte – det svære valg

12

generationsskifte og efterløn – et minefelt

13

generationsskifte: Planlagt for 10 år siden

et gennembrud for selvstændige

16 16

hvorfor ansætte en højtuddannet?

17

Indb@kken

Ændringer i reglerne for deltagelse på AMU-kurser

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 2 2011

AgrOMek – en god indgang til at komme ind på nye markeder

foreningsnyt Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif kjeldahl Leif frisk

Annoncer: LT MeDIAfOrMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Colourbox

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 2011 Udgivelse den 16. februar 2011.

Deadline den 31. januar 2011.

Nr. 4 2011 Udgivelse den 9. marts 2011.

Deadline den 21. februar 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Investering i uddannelse og innovation kan vi ikke spare på Efterløn eller ej? Økonomisk ansvarlighed? Lars eller Helle? Jeg vil ikke kaste mig ud i den aktuelle politiske debat – jeg ser det ikke som min opgave at pege på den ene eller den anden (parti)politiske vej.

Men jeg vil gerne skyde dette valg-år i gang ved at minde ALLE vores politikere om, at udviklingen af industrien gennem innovation og uddannelse er en investering i fremtiden, som Danmark ikke har råd til at spare på.

Der er kun én økonomisk lagkage at fordele, og i DS Håndværk & Industri arbejder vi for at gøre den lagkage større ved at styrke konkurrenceevnen hos vores medlemmer. For hvis det går bedre i virksomhederne, går det bedre for Danmark.

Desværre ser jeg tendenser til, at de hjælpepakker og støttemuligheder, der er til rådighed, i nogen grad favoriserer de store virksomheder og ikke er tilstrækkeligt tilpasset de små og mellemstore virksomheder, som er grundstenen i dansk erhvervsliv. Jeg vil på ingen måde underkende de store virksomheders rolle – ikke mindst fordi de (også) beskæftiger rigtigt mange skatteydere. Men vi har i det sidste halve års tid set, at de store har haft nemmere ved at komme igennem krisen – de har mere at »tære på« og dermed flere ressourcer at trække på til f.eks. produktudvikling og markedsføring. Hvad enten vi kan li’ at høre det eller ej, har de været bedre til at tilpasse sig og har en væsentligt bedre produktivitet, end mange mindre virksomheder.

Desværre har flere af de store virksomheder meldt ud, at de af forskellige årsager ikke ønsker at ekspandere yderligere i Danmark. Rigtigt mange af de tusindvis af jobs, der er forsvundet fra de store industrivirksomheder i løbet af finanskrisen, kommer derfor ikke tilbage igen. Og det ligger dermed et yderligere pres på SMV’erne for at levere varen, og er et yderligere argument for, at sørge for, at mulighederne for det er til stede.

Danmarks og virksomhedernes konkurrence- og udviklingsevne hænger meget tæt sammen. Og på den baggrund skal politikerne i begge sider af salen være opmærksomme på, at hvis de ønsker, at de små og mellemstore virksomheder også fortsat skal spille en betydelig rolle i samfundet, så skal de have mere støtte – også med offentlige midler. De skal ganske enkelt have stillet de relevante værktøjer til rådighed. Et par eksempler kunne være konkret hjælp til eksport, hjælp til identifikation af produktivitetsforbedrende tiltag og hjælp til finansiering. Man kunne naturligvis også tænke »ud af boksen« og forestille sig en støtteordning til finansiering af en professionel bestyrelse…

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Behovet er stort i mange virksomheder, og der er mange steder at sætte ind.

Vi vil alle gerne have en bid af lagkagen, og med fælles hjælp kan det også i fremtiden blive en dejlig stor en af slagsen. Velbekomme…

DS-bladet nr. 2 2011 | 3

Nyheder

Vvs-installatører danner indkøbsselskab En række installatører rundt om i landet står bag et nyt selskab, der alene har fokus på indkøb og dermed bundlinien.

Af Ole Andersen

Brian Mørkeberg.

4 | DS-bladet nr. 2 2011

En kreds af vvs-installatører, der geografisk er bredt fordelt rundt i landet, er gået sammen om etableringen af et nyt selskab udelukkende med fokus på at forbedre indkøb fra grossisterne og dermed også bundlinien.

Brian Mørkeberg, idemanden bag det nyt koncept i branchen i 2009, »Bedre Bundlinie«, er ansat som direktør. Det er dette koncept, som en række installatører nu viderefører i eget regi. »Bedre Bundlinie blev derfor sat i bero i slutningen af 2010, men på kraftig opfordring af de tidligere tilknyttede virksomheder, har vi nu valgt at videreføre konceptet sammen og stifte et nyt selskab. Og det er vigtigt at understrege, at andre installatører fortsat kan blive kunder uden at være partshaver i selskabet, og vi håber selvfølgelig, at andre installatører vil være med ideen. Vi er overbevist om, at konceptet kan tjene penge til virksomheder. Ellers ville partshaverne, som er tidligere kunder, næppe skyde kapital i selskabet,« oplyser Brian Mørkeberg.

Bedre rustet Han og partshaverne føler sig overbeviste om, at det er gennem fokus på især indkøb, at installatører kan komme til at stå stærkere og dermed blive bedre rustet til at komme igennem krisen.

Der er ingen tvivl om, at de installatører som vælger at gå med i konceptet, kommer til at stå stærkere og er bedre rustet til at komme igennem krisen, end dem som ikke gør. »Udover at alle materialer bliver købt det sted, hvor den enkelte virksomhed har den bedste pris på bestillingsvarerne,

får de også et redskab til, hvilken grossist svendene skal afhente sine varer hos. Det er et vigtigt budskab for os, for det er hos svendene og deres daglige bestillinger, at vi kan gøre en stor forskel.

Alle de sædvanlige varer, der i forvejen er aftalt specielle priser på, blander vi os ikke i,« understreger Brian Mørkeberg: »Foreløbig har vi lavet en god forretningsplan over de næste par år, som vi kører efter, og vi glæder til at samarbejde med grossister og leverandører, store som små, danske som udenlandske. Installatørerne er nødt til at sadle om og forny sig, hvis de skal overleve. Grossisterne skal ligeledes affinde sig med nytænkning inden for branchen.« Bedre Bundlinie-konceptet adskiller sig fra andre »kæder« i branchen med fokus på hver enkelt virksomhed, og det er den enkelte, der arbejdes med. »Vi er ikke en kæde, som køber stort ind. Vi køber ind på den enkelte virksomheds rabataftale. Vi køber bare varen billigst hver gang, og det gør vi ved at sætte grossisterne i daglig licitation på dagligdagsvarene. Fuldstændig som man gør på byggesager,« siger Brian Mørkeberg: »Vi kan bare konstatere, at grossisternes priser og rabatter er så ugennemskuelige, at den enkelte mester eller overmontør ikke har mulighed eller tid til dagligt at sætte priserne op mod hinanden.« Læs mere på: www.bedrebundlinie.dk eller www.m-teknic.dk

Nyheder

Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring Optimismen spirer frem i de små og mellemstore virksomheder.

Men SMV’erne frygter for Danmarks økonomi.

Danmarks mange små og mellemstore virksomheder er stadig hårdt presset af krisen, men virksomhederne ser væsentligt mere positivt på deres egen økonomiske situation end tidligere.

Stadig flere SMV’ere forventer et stærkere årsresultat, viser Håndværksrådets nye konjunkturundersøgelse. »Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har skåret kraftigt til på udgiftssiden og dermed tilpasset sig den nye situation med færre ordrer. De har trimmet deres virksomheder og kan nu se frem til at høste frugten i form af en produktivitetsstigning«, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel i en kommentar til undersøgelsens resultater.

Håndværksrådets konjunkturundersøgelse foretages kvartalsvis og baserer sig på svar fra mere end 800 ud af hovederhvervsorganisationens i alt 20.000 små og mellemstore virksomheder. Selvom virksomhederne er optimistiske på egne vegne, ser de stadig mere dystert på Danmarks økonomi. Derfor er barometeret

som helhed faldet, men den forsigtige optimisme hos virksomhederne råder fortsat. »Barometeret er faldet, og det er i sig selv bekymrende. Men det er værd at tage med, at barometeret for andet kvartal i træk er over »frysepunktet«, hvilket afspejler, at de små og mellemstore virksomheder generelt er ovre det værste«, siger Jacob Thiel.

Håndværksrådets måling af medlemsvirksomhedernes ordretillid viser et fald for andet kvartal i træk. Det indikerer, at en del virksomheder endnu ikke er færdige med at tilpasse medarbejderstaben til det lavere aktivitetsniveau. »Vi ser, at virksomhederne i højere grad har indstillet sig på, at det opsving, som de venter på, ikke er så nært forestående, som de først havde håbet. Derfor ser vi nu, at virksomhederne desværre igen foretager mere permanente tilpasninger i driften«, siger cheføkonom Jacob Thiel.

DS Håndværk & Industri oplever, at mange virksomheder er hårdt ramt af krisen.

»Jeg talte med en virksomhed inden for bygningsstål, som kaldte det et luder-marked, fordi mange virksomheder tilbyder løsninger, der reelt koster dem penge. Jeg tror desværre den udvikling vil forsætte langt ind i 2011, men virksomheder med en solid kapital og mod til nytænkning vil overleve kampen,« siger regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 2 2011 | 5

Markedsføring

Sælg dig ud af krisen i 2011 Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS Håndværk & Industri

For mange virksomheder er fremtiden stadig usikker. Derfor er der god grund til fortsat at fokusere på optimering, økonomi og generel trimning af virksomheden, ligesom effektivt salgsarbejde er afgørende for at komme godt igennem 2011. Mange virksomheder har været »hele vejen rundt om virksomheden«, men jeg kan kun opfordre til at gentage øvelsen med jævne mellemrum.

Det er blevet sværere at sælge. Men for små virksomheder hævdes det, at de faktisk kan sælge sig ud af krisen – så til det er der bare et at sige: SÆLG! Mange kunder er faldet fra det sidste stykke tid, men nogle af dem var faldet fra alligevel, så det gælder om at være på jagt efter nye kunder, og i disse tider også flere kunder. Sørg for at sætte mål for, hvor mange nye kundeemner du skal finde i 2011. Statistikker siger, at for hver 5. nye kunde i opgangsperioder skal du finde 9 i nedgangsperioder.

Nye kunder findes på messer eller ved at aktivere dit netværk. Brug også mødebooke-

re, lav kampagner eller kold kanvas – der er masser af gode chancer for nye kunder gennem disse kanaler. Når kunderne er fundet, gælder det om at holde tæt kontakt og vise interesse for deres virksomhed. Og forsøg så at sælge mere til dem.

Mange virksomheder har været nødt til at skille sig af med mange medarbejdere. De, der er tilbage, skal »bære« organisationen gennem den næste periode. Sørg for, at virksomheden udnytter medarbejdernes kompetencer optimalt, og vær villig til at tænke anderledes. Måske går der en god sælger rundt i produktionen. Økonomien skal stadig køres stramt, og du skal hele tiden sørge for at have det fulde overblik. På den måde kan du være på forkant med situationen og gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Kommer din likviditet overvejende via banken, så sørg for en tæt dialog med banken. Informer banken i god tid, hvis du kan se ændringer i budgettet i forhold til det forventede og sørg for, at du kan forklare hvorfor.

Det er også en god ide at gennemgå virksomhedens finansiering for, om det er mere hensigtsmæssigt at lease frem for at eje, og

på den måde få frigjort penge til andre investeringer. Tjek evt. dette med din rådgiver.

Bliv i det hele taget ved med at se kritisk på dine udgifter og vurdere hele tiden, hvordan du får løst opgaverne bedst muligt til billigst mulige penge. Det gælder ikke kun i selve produktionen men også i administrationen. Tjek også om du kan spare noget ved at ændre indkøbsvaner og for eksempel købe ind via netværk, så I i fællesskab kan aftage større mængder.

I 2011 gælder det altså stadig om at holde kursen og navigere gennem høj sø. Fokusområderne er fortsat salg, optimering og økonomi.

Hvis du har brug for hjælp eller sparring til nogle af de nævnte fokusområder, er der heldigvis god hjælp at hente. Tjek for eksempel væksthusenes tilbud. På vores hjemmeside er der gode værktøjer til at hjælpe dig, ligesom vi i huset altid er parate til at hjælpe dig et skridt videre.

Hvis du har brug for sparring eller har spørgsmål kontakt: Salgs - og markedsføringskonsulent Lise Daldorph på 6617 3333 eller lda@ds-net.dk

Tysk gas stiller nye krav til vvs-branchen Kvaliteten af gas fra Tyskland stiller nye krav til servicevirksomhedernes indregulering af gaskedler.

Siden Danmark i oktober sidste år begyndte at importere gas fra Tyskland, stilles der nu højere krav til nøjagtigheden af gaskedlernes indregulering. Derfor har DGC Dansk Gasteknisk Center revideret DGCs vejledning nr. 2, der fremover skal følges, og som vil blive indsat i Gasreglementets Afsnit A. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de nye krav til indreguleringen Det skal bemærkes, at den tyske gas for størstedelen af gasapparaterne ikke giver anledning til ændrede driftsforhold. Der er dog to apparatkategorier, hvor der kan være sær6 | DS-bladet nr. 2 2011

lige forhold, nemlig 3. generations kondenserende kedler og gasblæseluftsbrændere, der gør, at forbrugerne kan opleve problemer i forbindelse med den tyske gas. Og her kan det være nødvendigt at ændre på reguleringen i forbindelse med service, eller hvis der er opstået driftsproblemer.

Kedelfabrikanterne Ved nyinstallation af gaskedler skal fabrikantens anvisning altid følges.

De danske kedelfabrikanter/importører har valgt at revidere deres anvisninger, så alle gaskedler fremover skal indreguleres efter iltoverskud (O2) og ikke som tidligere efter CO2, da dette giver større nøjagtighed.

I mange tilfælde vil der også være ændringer i forbindelse med opstart af apparaterne første gang, ligesom der vil være ændret på

indreguleringsmetoden i forbindelse med et nødvendigt indgreb på apparaterne. Ex. ved udskiftning af gasarmatur. Her skal fabrikantens anvisning ligeledes følges.

Der er i forbindelse med de nye gaskvaliteter lavet nye DGC vejledninger Du kan finde de nye vejledninger på DGCs hjemmeside www.dgc.dk Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal vi vænne os til en større variation i den gaskvalitet, der fremover leveres. Sikkerhedsstyrelsen har nøje fulgt udviklingen sammen med Energinet. dk, som importerer gassen og de gasdistributionsselskaber, der leverer den til forbrugerne.

Samtidig har styrelsen foretaget egne undersøgelser og kan slå fast, at der ikke har været nogen sikkerhedsmæssige problemer med den tyske gas.

Få Blue energy eFFeKt overalt i din forretning Lad os vide, om du planlægger at tage springet til energieffektivitet. Vi kan hjælpe dig med afgivelse af ordre, uddannelse, teknisk service og meget mere.

Læs mere om Blue Energy effekt på

WWW.SOLAR.DK/BLUEENERGY

Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler, varme-, vvs- og ventilationsprodukter. www.solar.dk/blueenergy



Kort nyt

Markant vækst i industrien Aktiviteten i dansk industri udvikler sig stærkt for øjeblikket, skriver MetalSupply. Det viser en rundspørge blandt indkøbschefer i virksomhederne. Det såkaldte PMI-indeks steg i december til 62,8, hvilket er hele 10,5 % højere end måneden før.

Ifølge Ritzau har indekset vist tegn på vækst i syv måneder i træk og ligger dermed på det højeste niveau siden maj 2008.

De seneste måneder har dog også været præget af usikre og moderate niveauer for væksten.

Underindekset for nye ordrer steg til det højeste niveau siden juni 2008. Væksten i nye ordrer er dermed særdeles høj, og samtidig er lagerniveauet for indkøbte produkter faldet til et lavpunkt.

Underindekset for den faktiske produktion faldt i december, og det er et tegn på, at der trods en generelt øget aktivitet er udsving i vækstniveauerne.

På jobfronten ligger indekset for beskæftigelse på 61,4, hvilket indikerer, at en stor del af industrivirksomhederne har øget antallet af ansatte. Ifølge Ritzau er det tredje måned i træk, at dette indeks holder sig over det neutrale niveau på 50.

Fjerne markeder giver vækst hos Bramidan Den sydjyske producent af pressesystemer til emballage fordoblede sit overskud i 2009/2010. Dermed synes krisen for alvor at være fortid hos Bramming-virksomheden Bramidan. I 2009/2010 fik man en stigning i bruttofortjenesten på 3 mio. kr. til 38,8 mio. kr.

Endnu mere markant var fremgangen på bundlinjen, hvor overskuddet før skat steg fra 3,2 mio. kr. i 2008/2009 til 6,3 mio. kr. i 2009/2010. »Den første halvdel af 2009/2010 var stadig påvirket af den generelle økonomiske afmatning, der har været på en lang række af de vigtigste eksportmarkeder i Europa. På de fjernere markeder har der været en omsætningsvækst,« skriver Bramidan i sit årsregnskab.

I 2010/2011 forventer Bramidan en stigende afsætning og et forbedret resultat.

Hård kritik af Dongs markedsføring

8 | DS-bladet nr. 2 2011

Kort nyt

Dansk Byggeri udfordrer DI Dansk Byggeri går nu i direkte konkurrence med DI og opretter et nyt branchefællesskab for byggematerialeindustrien. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Dansk Byggeri har netop slået stillingen som branchedirektør for det nye branchefællesskab op på sin hjemmeside, og ifølge stillingsannoncen ønsker Dansk Byggeri med branchefællesskabet at styrke servicen over for medlemmerne og øge synligheden omkring byggematerialeindustriens produkter og erhvervsbetingelser. »Vi vil gerne servicere de industrivirksomheder, vi har som medlemmer, bedre og agere mere udadvendt overfor dem. Så det er ikke mindst ud fra et ønske om at skabe mere synlighed omkring dem og de erhvervsbetingelser, der er i Danmark, at vi opretter branchefællesskabet,« siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri til Licitationen Dermed tager Dansk Byggeri kampen op med DI Byggematerialer om at servicere landets byggematerialeproducenter. DI Byggematerialer har 340 medlemmer med til sammen 40.000 medarbejdere. »Vi har ingen ambition om at gå på strandhugst i DI Byggematerialer og stjæle medlemmer, ligesom vi heller ikke frygter at tabe medlemmer. Men vi mener da selv, at vi har et godt alternativ til at skabe synlighed om det at drive materialevirksomhed i Danmark og vil gerne have de rigtige varer på hylderne,« siger Michael H. Nielsen.

Dong mistænkes for at udnytte sin størrelse og særstatus til at klamre sig til kunder, der foretrækker en konkurrent, ved at sende dem tilbud, der er skræddersyet til deres profil og forbrug. Det sker, selv om kunderne aldrig selv har valgt Dong og aldrig har givet Dong tilladelse til at bruge deres data i reklameøjemed. Kunderne er blot endt i selskabet som følge af forsyningspligten, der automatisk tilmelder alle husstande i Nordsjælland og Storkøbenhavn til Dong.

Det skriver Politiken.

Dongs fremgangsmåde hindrer fri konkurrence på det fastlåste danske elmarked, der i dag, otte år efter liberaliseringen, stadig er præget af monopollignende tilstande, og er desuden ulovlig brug af private data, vurderer eksperter. »Det gør det ikke lettere for nye og små selskaber at komme ind på markedet, og dermed fremmer det ikke liberaliseringen af elmarkedet,« siger Thomas Bastholm Bille, kontorchef i Energistyrelsen. Datetilsynet behandler sagen.

Selv om eksperter vurderer, at Dongs fremgangsmåde kan være i strid med persondataloven og konkurrencereglerne,

aviser selskabet over for Politiken, at man bryder loven med den nye markedsføringsstrategi, der blandt andet går ud på at kapre frafaldne forsyningspligtkunder tilbage med skræddersyede tilbud. »Dong Energy tager kraftigt afstand fra påstande om, at der uretmæssigt udveksles kundedata mellem selskaber i koncernen. Sammenlægningen er godkendt af Energistyrelsen,« oplyser koncerndirektør Lars Clausen i en mail til Politiken.

Avisen ville gerne have haft ham til at uddybe udtalelser fra Dongs tidligere marketingdirektør Bo Lundberg, der i Børsen i september fortalte om strategien: »Vi har et hav af kundedata, som har ligget som en inaktiv masse spredt på mange forskellige databaser. Nu samler vi dem i en fælles database og kobler intelligens til, hvorefter vi får et kæmpeklaviatur at spille på. Frem for at skyde bredt vil vi i stigende grad målrette vores ressourcer og ramme kunderne med tilbud, der er relevante i forhold til den enkeltes profil og forbrug,« sagde han i interviewet.

DS-bladet nr. 2 2011 | 9

Generationsskifte

Generationsskifte – det svæ Over 20.000 små virksomheder skal skifte ejer de kommende år. For mange virksomhedsejere er det en vanskelig proces, og alt for mange venter for længe med at forberede sig på det svære valg.

Af Ole Andersen

Du kan ligeså godt begynde nu. At gøre dig overvejelser om, hvad der skal ske med din virksomhed, når du af forskellige årsager ønsker at trække dig tilbage. Om det er ønsket om gå på pension, eller lysten til at søge nye veje er underordnet. Det første er klart den mest udbredte forklaring på et salg og et generationsskifte af en virksomhed. Uanset årsagen er erfaringen, at alt for mange kommer for sent i gang og først reagerer, når konsulenter og rådgivere som revisorer og advokater begynder at spørge indehaveren af virksomheden, hvad han eller hun har tænkt sig, når virksomheden skal føres videre og sælges. Det er et svært spørgsmål at svare på, når det går godt, og man føler sig i sin bedste alder. Alligevel lyder opfordringen fra alle, rådgivere og virksomhedsejere, der er langt inde i overvejelserne, at det ikke kan gå hurtigt nok med forberedelserne.

Direktør og indehaver af Vila Maskinfabrik i Silkeborg, Lars Lauridsen, begyndte at forberede sin exit, da han etablerede sig som selvstændig for mange år siden (DS-bladet nr.15, 2010). Det er der andre eksempler på, og det er aldrig for sent for mange at kopiere denne strategi, men mindre kan også gøre det. Hellere sent end aldrig.

10 | DS-bladet nr. 2 2011

geNerATIONSSkIfTe GENE R – DE ATIONSS T SVÆ KIFTE RE VA LG

ære valg En stor generation af iværksættere og virksomhedsejere er i disse år på vej på pension. Tusindvis af virksomheder, formentlig over 20.000, skal enten lukkes eller skifte ejer de næste 10 år og tal viser, at ikke engang hver fjerde ejer har planlagt et ejerskifte. Og mange har simpelthen ikke en plan for ejerskiftet, fordi de ikke kan slippe deres virksomhed. Det gælder også at selve erkendelsen af, at alting har en ende. Den er svær for mange virksomhedsejere. Generationsskiftet betyder store omvæltninger i ejerens liv, og der er mange ting at tage stilling til.

Et generationsskifte er typisk en proces, hvor en virksomhed overdrages fra den ældre generation til den yngre. Og processen løber ofte over flere år, hvor der skal der

Peter Finne, 53 år, er indehaver af Østbornholms Kutterservice med 10 medarbejdere sammen med en ansat i virksomheden, Tommy Larsen, der i dag ejer 30 procent. »Det er i hvert fald 10 år siden, at min revisor begyndte at spørge ind til planer om et generationsskifte i virksomheden.

Han fortalte mig, at jeg var nødt til at overveje den situation, og at jeg skulle etablere virksomheden i selskabsform med holdingselskab og andet, og hvad der nu skal til for at forberede et generationsskifte. Det tager lang tid. Dengang var jeg ikke begejstret ved tanken, men i dag er jeg meget glad for, at jeg gjorde det,« siger Peter Finne: »Jeg begyndte at få øjnene op for, at det jo er rigtigt, hvad revisoren siger, og at det tager forfærdelig lang tid. Det er nu ca. fem år siden, at medarbejderen Tommy Larsen købte de første anparter. Der er ingen endelig beslutning om, hvornår generationsskiftet skal gen-

foretages en række overvejelser og beslutninger såsom familiens situation og ønsker og overvejelser om økonomiske, finansielle, skattemæssige og juridiske forhold.

Den finansielle og økonomiske krise de sidste to år har yderligere besværliggjort og forhalet processen blandt mange virksomhedsejere. De har haft andet at tænke på, når indtjeningen har været under pres, og bankernes forsigtighed med udlån har også gjort det vanskeligt at finansiere generationsskifter.

DS-bladet beskriver på de følgende sider eksempler på generationsskifter, og de erfaringer og problemer, de involverede har oplevet.

nemføres fuldt ud. Meningen var, at jeg skulle helt ud næste år, men vi har ingen pengeinstitutter involveret i processen.

Det vil sige, at der bliver købt anparter for det, virksomheden giver i overskud og det, vi deler i udbytter. Hvis der eksempelvis betales et udbytte på en halv millioner kroner, får Tommy Larsen 30 procent af det beløb, som han så køber anparter for. Det er forløbet fint bortset fra, at vi i 2009 ikke tjente nogle penge.

Så der var ikke rigtigt noget at købe for.« Peter Finne etablerede virksomheden Østbornholms Kutterservice for 26 år siden. Dengang kom langt hovedparten af omsætningen fra fiskerifartøjer. I dag kommer ca. 30 procent af omsætningen fra egenproduktion af fiskerimaskiner til især Norge og Island. Dertil kommer reparationer og en masse underleverandørarbejde. »I forbindelse med generationsskiftet var det planen, at resten skulle finansieres, når Tommy havde 50 procent af an-

En virksomhed, der står overfor et ejerskifte har overordnet flere muligheder • Virksomheden kan videreføres af et familiemedlem.

• Virksomheden kan videreføres af en eller flere betroede medarbejdere.

• Virksomheder kan sælges til en udefra kommende person.

• Virksomheden kan overtages af en eller flere finansielle købere – f eks. en kapitalfond.

• Virksomheden kan også afvikles, hvis den ikke kan videresælges.

parterne. Men det ser lidt svært ud i dag, med mindre jeg selv finansierer det. Det er jeg ikke meget for. Hvis jeg skal ud, skal jeg ikke have nogen som helst penge i det.« Peter Finne har ingen planer om at lade sig pensionere. Men han har heller ingen konkrete planer for, hvad han skal lave, når generationsskiftet er gennemført.

Men han er ret fortrøstningsfuld: »Vi har en pæn egenkapital i vores holdingselskaber og i virksomheden. Og jeg forventer faktisk, at 2010 bliver vores bedste år nogensinde. Vi har nedbragt omkostningerne i virksomheden markant. Vi har bl.a. været nødt til at afskedige nogle folk. Også på omsætningen har vi en haft en betydelig tilbagegang, over 50 procent. Men vi tjener mere i dag. Og vi har oven i købet i 2010 investeret i et nyt bearbejdningscenter for et par millioner kroner.«

DS-bladet nr. 2 2011 | 11

geNerATIONSSkIfTe GENE R – DE ATIONSS T SVÆ KIFTE RE VA LG

generationsskifte: Planlagt for 10 år siden Henrik Lisberg stiftede i 1977 maskinfabrikken Emco, der i dag hedder Emco Controls A/S. En instrumentvirksomhed med 12 ansatte og med base i Hillerød, og som fremstiller udstyr til mekanisk flow-, niveau-, og temperaturmåling.

Henrik Lisberg har netop passeret de 60 år, men det er omkring 10 år siden, han begyndte at tænke på den dag, hvor livsværket skulle overgå til en anden Ikke fordi han havde nogen som helst planer at trække sig, det har han heller ikke aktuelt i dag,

men revisoren blev ved med at spørge ind til en plan for et generationsskifte.

Til glæde for Henrik Lisberg og familien ville den ældste søn gerne overtage virksomheden og med langtidsplanlægningen blev det muligt at forberede sig noget nær optimalt. Sønnen blev maskiningeniør. I løbet af fem år arbejdede han i andre maskinvirksomheder. For tre år siden begyndte han som produktionsansvarlig, og i dag sidder han i salgsafdelingen for at udvikle forholdet til kunderne.

»Vi var ude i god tid. Og faktisk vil jeg mene, at de fleste virksomhedsejere i dag bør vide, at det er vigtigt at forberede sig tidligt.« Der er tale om et glidende generationsskifte, hvor aktierne gradvist overføres i løbet af en femårig periode. »Jeg har sagt, at jeg bliver, til jeg fylder 70. Vi bruger noget tid på at tale os til rette om tingene, så vi er enige om de beslutninger, der træffes i virksomheden,« siger Henrik Lisberg.

generationsskifte og efterløn – et minefelt Hvis den medarbejdende ægtefælle i den lille familievirksomhed ønsker at gå på efterløn, bør alle advarselslamper begynde at blinke for indehaverne. Det er et politisk minefelt og en sag, der i årevis har været brolagt med problemer, for det er alt andet end ligetil.

Spørg bare i foreningen Virksomme kvinder, der i årevis har kæmpet for at ligestille ægtefæller i virksomheder med alle andres ret til at gå på efterløn. Det agter foreningen fortsat at gøre uanset, at diskussionen om for eller imod afskaffelse af selve efterlønnen bliver politisk sprængstof i valgkampen senere på året. »Så længe efterlønnen er der, har for-

eningen altid ment, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller bør omfattes af de samme regler og på lige fod med andre,« siger Vibeke Broman, tidligere formand for Virksomme kvinder: »Grundlæggende kan man sige, at der er mange regler og betingelser for selvstændige. Og det er ikke tilstrækkeligt, at man har sit efterlønsbevis«.

En mulighed for ægtefæller, der vil på efterløn, i de tilfælde, hvor den ene ønsker at fortsætte i virksomheden, er, at den anden f.eks. tager et lønmodtagerjob arbejde uden for virksomheden i minimum et år, men ansættelsen må ikke være tidsbegrænset. En anden mulighed er at lukke

Virksomme kvinder • Virksomme kvinder er et forum af kvinder, hvor medlemmerne er selvstændige, medarbejdende og kvinder med særlig relation til at drive virksomhed Der er fokus på lovgivning, uddannelse og netværk.

• Medlemmerne kommer fra alle brancher og kan hente ny inspiration, udvikle nye kompetencer og i øvrigt være hinandens støtte. foreningen er også kendt for at være en erhvervspolitisk kamporganisation gennem de mere end 40 år, den har eksisteret. www.virksommekvinder.dk

12 | DS-bladet nr. 2 2011

virksomheden og starte op igen. Så er den udtrædende ægtefællen uafhængig af den anden ægtefælle og kan søge om efterløn. »Det er ikke og har aldrig været rimeligt, at man skal foretage disse krumspring,« siger Vibeke Broman. Hun peger på, at mange af naturlige årsager søger råd hos deres revisor eller advokat, der ved noget om skat og jura. Men ofte kender de ikke social- og arbejdsmarkedslovgivningen på tværs. Til gengæld har landbruget nogle rådgivningscentre, der er ekstremt dygtige, som kan se helheden, og som Virksomme kvinder og medlemmer mod betaling har benyttet sig af.

Hun understreger vigtigheden af, at man undersøger forholdene så tidligt som muligt: »Det skal tænkes ind i de planer og tanker, man gør sig i forbindelse med et generationsskifte. Især hvis virksomheden skal overtages af et familiemedlem. Søg rådgivning flere steder. Man må ikke nøjes med sin a-kasse, sin revisor eller advokat. F.eks. har det snydt mange ægtefæller, at de tror, de er lønmodtagere, fordi virksomheden drives i selskabsform. Med under ca. 20 ansatte betragtes man som selvstændig.«

geNerATIONSSkIfTe GENE R – DE ATIONSS T SVÆ KIFTE RE VA LG

et gennembrud for selvstændige Det ligner et regulært gennembrud for indehavere af mindre virksomheder og deres politiske lobbyarbejde. I årevis har de arbejdet intenst på at få sidestillet virksomhedsejere og medarbejdende ægtefæller med almindelige lønmodtagere i forhold til efterløn og dagpenge.

Men landsformanden for foreningen Virksomme kvinder, Ann Frederiksen, vil gerne se det udmøntet og tør ikke glæde sig ikke for tidligt.

Et af de markante forslag i et udvalgsarbejde fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) går på, at medarbejdende ægtefæller, der ønsker at få udbetalt dagpenge eller efterløn, skal kunne udtræde af en virksomhed på baggrund af en tro og love-erklæring, som er underskrevet af begge ægtefæller. »Der er slet ingen tvivl om, at muligheden vil gavne mange selvstændige, og det har stået højt på vores ønskeliste i mange år. Derfor vil vi opfordre kraftigt til, at man

hurtigt gør alvor af den del af udvalgets forslag. Det vil være et stort fremskridt, selv om forslaget kommer noget sent,« siger Ann Frederiksen.

Hun understreger, at det vil få væsentlig betydning for mange i forbindelse med generationsskifter. »Med alle de ejerskifter, vi vil se de kommende år, vil der virkelig være nogen, der kan få gavn af det. Men der er flere interessante elementer i udvalgsarbejdet såsom administrative byrder for de små virksomheder, som vi vil arbejde videre med.« Virksomme kvinder har bidraget siddet med i udvalget og kommet med forslag, også gennem Håndværksrådet og en række andre grupperinger i bl.a. landbruget og detailhandlen. Og foreningen har årligt et møde med udvalgte politikere på Christiansborg. »Udvalget er udtryk for en rigtig god dialog med erhvervslivet, som der kan komme meget mere og godt ud af for alle parter.« Ann Frederiksen.

Læs mere på www.ds-net.dk/Generationsskifte

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 2 2011 | 13

re en

æ kan v -Han inde v køn k

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med - At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed - At skrive et relevant stillingsopslag - At finde den rigtige person - At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

– , en ing d i v gn ny , te ed n m atio r k e m uni m m ko n kom ng… a -H alg, gni s re be

an - og k r i p a p lsker t.

-Han e enge på de p tjene

endda

-Han elsker dokumentation, EURO-code, ISO-certificering, CE-mærkning, kvalitetsstyring

-Han kan stille m ange spørgsmål – men han gør se lv tingene

-Han gø r dig go d – hvor d u er dår lig

nd la sk en Ty erd ed v m le le he ta il n et ka riv an sk -H og –

-Ha spa n er rrin en g gsp od art ne

r

n

e vej ei ikk det år n g kste -Ha vær på

HVAD KAN ET SLIPSEDYR gøRE foR DIN VIRKSomHED?

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 2 2011 | 15

Drift og strategi

Hvorfor ansætte en højtuddannet?

Af Louise Bjerregaard, projektkonsulent Akademikernes Centralorganisation

Akademikerkampagnen fører små og mellemstore virksomheder tættere sammen med højtuddannet arbejdskraft. Vi har slået os sammen med DS Håndværk & Industri, der gennem længere tid har identificeret et stigende behov for akademikere hos deres medlemmer.

En akademiker kan hjælpe dig, hvis • du er bekymret over, at der ikke kommer nye kunder til • du har et godt produkt, men det går for langsomt med at få skabt kendskab til det • du står overfor et navneskift, og du derfor har brug for en offensiv kommunikationsstrategi • du er interesseret i at eksportere til nye markeder, men du ikke ved, hvordan du skal gribe det an • du har brug for, at der er et par nye øjne, der kigger på din virksomhed og hjælper dig med at implementere dine visioner

for fremtiden • du skal i gang med en ISO-registrering – Eurocodes, men du har svært ved at overskue alle dine variable • du har problemer med at holde kunderne glade • du har åbnet for salg til nye markeder og du nu har problemer med at holde de udenlandske kunder glade Det kan også være, at du ikke helt kan sætte fingeren på, hvad din virksomhed har brug for, men du ved, at den har brug for noget. I DS-bladet nr. 1 2011 beskrev vi historien om en ny højtudannet medarbejder hos Allesøe Specialmaskiner. Her hjalp Peter Søndergaard med at analysere, hvor udfordringerne var; derefter gik han i gang med at løse dem. Du kan få tilsvarende hjælp til din virksomhed.

Få op til 150.000 kr. i tilskud til nyansættelsen år 1 Hvis du er bekymret over startudgiften, inden den nye medarbejder for alvor får

sat skub i din virksomhed, kan du prøve én af de tre tilskudsmuligheder for virksomheder: Videnpilot: Hvis du har mellem 2 og 100 ansatte og hvis du ikke har akademikere ansat i forvejen, kan du få 12.500 kr. om måneden til en videnpilot i op til 1 år. Videnpiloten skal udføre et konkret udviklingsprojekt, men mulighederne er utallige. Det er en virkelig attraktiv ordning for SMV’er.

Virksomhedspraktik: Du kan kvit og frit prøve en akademiker af i fire uger i din virksomhed. Så kan du se, om det overhovedet er noget og bruge den tid til sparring og/eller oplæring.

Løntilskud: Du kan få 10.000 kr. om måneden i tilskud til en akademiker i op til ét år. Der skal være tale om en meransættelse – du må altså ikke have afskediget medarbejdere inden for det sidste år.

Ændringer i reglerne for deltagelse på AMU-kurser Folketinget vedtog i december måned en lovændring, der indebærer, at personer med en videregående uddannelse fremover skal betale fuld deltagerbetaling ved deltagelse på almen- og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne er en del af regeringens genopretningsplan.

Videregående uddannelse defineres som uddannelser på erhvervsakademiniveau eller højere. Eksempelvis en person med vvsautorisation.

Konkret betyder det, at skolerne ikke længere kan modtage taxametertilskud for deltagere med en videregående uddannelse på AMU-kurser, enkeltfag på erhvervsuddannelserne, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.

Den forhøjede deltagerbetaling skal derfor dække det taxametertilskud, som uddannelsesinstitutionen ville have modtaget, såfremt kursisten ikke havde en videregående uddannelse.

En konkret beregning fra Tech College Aalborg viser, at prisen for deltagelse i et 5 16 | DS-bladet nr. 2 2011

dages teknisk fagligt kursus inden for smedeområdet, stiger fra 650 kroner til ca. 5.500 kroner for personer med en videregående uddannelse. Ændringen har virkning fra undervisningsforløb, der påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.

VEU-godtgørelsen sættes også ned i 2011.

Indtil nu har det været muligt, at modtage godtgørelse svarende til højeste dagpengesats, hvis en person der ikke har en videregående uddannelse, har deltaget på et AMUkursus i arbejdstiden.

Tilskuddet nedsættes nu til 80 % af dagpengesatsen. Nedsættelsen vil gælde for uddannelser påbegyndt fra den 7. februar 2011 og fremefter. Endelig er kilometergodtgørelsen nedsat fra 1,19 kr. til 0,95 kr. i oktober 2010.

DS Håndværk & Industri har sammen med Håndværksrådet forgæves forsøgt, at overbevise Folketingets politikere om, at efteruddannelsesområdet er et forkert sted at spare på.

Der blev i september måned, da Finanslovsforslag 2011 blev fremsat, afsendt et brev til samtlige uddannelsespolitiske ordfører i Folketinget, hvor vi stærk beklager de ekstraomkostninger som pålægges virksomhederne hvis forslaget vedtages, og foreslår at de nuværende regler fastholdes fremover.

I brevet til uddannelsesordførerne peger vi på, at det vil have et uhensigtsmæssigt effekt for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at efteruddanne den faglærte arbejdskraft. Den kraftige prisstigning, vil efter vores vurdering medføre, et stort fald i efteruddannelsesaktiviteten for denne gruppe det rammer – hvilket er klart ude af trit med regeringens politik i forhold til vækst og uddannelse.

Små og mellemstore virksomheder vækster i høj grad via faglig efteruddannelse, og fordyrelsen vil reelt fungere som væksthæmmer på et tidspunkt, hvor små og mellemstore virksomheder er presset på økonomien.

indb@kken Energibesparelser kræver ventilation

Danske virksomheder risikerer bøde

Både boligejere og -lejere har oplevet fugtgener efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse).

BYG-ERFA har netop udgivet et nyt erfaringsblad »Energibesparelser og fugtgener« (29) 101117, der omhandler dette problem. Årsagen er oftest, at boligens luftskifte reduceres – så indeluftens fugtindhold øges – fordi der ikke samtidig er etableret den fornødne luftfornyelse – dels aftræk dels tilføring af erstatningsluft via friskluftventiler.

I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Der kan hentes mere viden i erfaringsbladet »Energibesparelser og fugtgener« [byg-erfa.dk/energibespar-fugtgener] som indgår i BYG-ERFAs temaer om: • Energi- og indeklimaforbedring [https://byg-erfa.dk/energi-indeklima] • Fugt og skimmel – ydervægge [https://byg-erfa.dk/fugt-skimmel-ydervaegge] • Kældre og kryberum [https://byg-erfa.dk/kaeldre] • Varmeanlæg [https://byg-erfa.dk/varmeanlaeg]

En dansk virksomhed, der hyrer en udenlandsk virksomhed, får nu endnu mere grund til at sikre sig, at der er orden i papirerne. Ellers risikerer både den danske og den udenlandske virksomhed bøder på 10.000 kroner. Det er konsekvensen af nye regler om Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Reglerne betyder, at den som hyrer en udenlandsk virksomhed også skal medvirke til, at virksomheden anmelder sig til RUT. På denne måde kan myndighederne bedre kontrollere, at de udenlandske virksomheder overholder de danske regler om f.eks. arbejdsmiljø og skat.

Det er helt normalt, at danske virksomheder benytter udenlandske underleverandører. Også inden for byggeri, anlæg, gartneri, landbrug, skovbrug eller havearbejde. Netop i de brancher er der mange udenlandske virksomheder, og reglerne er indført for at sikre, at de husker at anmelde sig i RUT. Dermed får Arbejdstilsynet lettere ved at kontrollere, om disse virksomheder har ordentligt arbejdsmiljø. »Det ser ud til, at der er flere udenlandske virksomheder i Danmark, end der er anmeldt. Vi skal vide, hvor arbejdet er, for at kunne føre ordentligt tilsyn. Derfor er det vigtigt, at få alt udenlandsk arbejde anmeldt til registeret. Alle skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø, uanset hvilket land man kommer fra«, siger Jens Jensen, direktør i Arbejdstilsynet.

De nye regler betyder bl.a., at den udenlandske virksomhed skal sørge for, at give sin hvervgiver i Danmark dokumentation for, at virksomheden har anmeldt sig i RUT. Modtager hvervgiveren ikke denne dokumentation, skal han senest 3 dage efter, at arbejdet er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet. Ellers kan han idømmes bøde på 10.000 kr.

Arbejdstilsynet har oplevet et stigende antal henvendelser om udenlandske virksomheder, der overtræder de danske regler, og forventer endnu flere anmeldelser som følge af de nye regler.

Brimas A/S udvider igen Den Østjyske Smede- og Maskinfabrik, Brimas A/S udvider produktionsarealet med 1500m2.

På grund af fortsat stigende ordretilgang er det nødvendig, at udvide produktionsarealet. Med den nye produktionshal får virksomheden bedre mulighed for, at håndtere større og tungere emner, idet hallen får en højde på 6 meter med fuld traverskran dækning.

Brimas A/S er leverandør af specialopgaver i rustfri stål til fødevareindustrien. En stor del af de rustfrie produkter overfladebehandles med glasblæsning. Brimas A/S har hidtil kun været i stand til selv, at glasblæse mindre emner, men har nu investeret i et topmoderne anlæg, der skal installeres i den nye produktionshal. Det giver virksomheden mulighed for, at glasblæse meget store emner og som Direktør Peter Iversen siger: »Glasblæsning er blevet en større og større del af opgaverne i det rustfrie segment, hvorfor det er absolut nødvendigt, at vi har denne kompetence i eget hus.« Herudover har virksomheden investeret i en fuldautomatisk plade-afgratningsmaskine. »Maskinen er en nødvendig investering for at kunne imødekomme stadig større krav fra fødevaremaskine-producenterne i forhold til afgratning af pladeemner. Indtil nu har vi afgratet manuelt, men med de høje lønomkostninger er vi nødt til at automatisere og optimere produktionsapparatet,« siger Peter Iversen. Brimas A/S laver alle tænkelige former for specialopgaver i rustfri stål, aluminium og sort stål. Virksomheden beskæftiger pt.

35 medarbejdere. www.brimas.dk

Vvs-koncern med overskud for 10. år i træk VVS-Eksperten, der har 14 afdelinger rundt om i landet, leverede for tiende år i træk sorte tal. Denne gang på knap ti millioner kroner, mens store dele af vvs-branchen bløder.

På trods af at den økonomiske krise er VVS-Eksperten med hovedkvarter i jyske Hedensted endnu en gang kommet igennem det sidste regnskabsår med sorte tal.

Det fortæller firmaet i en udsendt pressemeddelelse.

Selskabet, der dermed leverer sorte tal for tiende år i træk, har i dag 14 afdelinger fordelt over hele landet – og 2 andre afdelinger under et andet navn.

Ud af en nettoomsætning på knap 156 millioner kroner leverede selskabet et overskud på 9,3 millioner kroner efter skat. Dermed når firmaets egenkapital op på over 40 millioner kroner.

DS-bladet nr. 2 2011 | 17

Kina

En verden fuld af muligheder Sidst i november rejste seks virksomheder på en 4-dages studietur til Chongqing i Vestkina. Studieturen skulle åbne de deltagende virksomheders øjne for de muligheder, den globaliserede verden giver.

Af Dorthe Christiansen Informationschef GTS – Godkendt Teknologisk Service

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

18 | DS-bladet nr. 2 2011

I forbindelse med en projektbevilling fra Vækstforum Region Sjælland, som handler om at skabe vækst blandt små og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Sjælland, havde Teknologisk Institut mulighed for at målrette et læringsforløb for en udvalgt gruppe af virksomheder. Læringsforløbet blev udført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Vækstforum Region Sjælland, Eksportrådet og DS Håndværk & Industri og var målrettet virksomheder inden for metal og maskinbranchen.

Læringsforløbet har været delt op i tre netværksseminarer og en 4-dages studierejse til Chongqing. Undervejs er virksomhederne blevet introduceret til et dialogværktøj, der er blevet brugt til at klarlægge virksomhedens kompetenceprofil: Hermed har virksomhederne fået et redskab, som giver indsigt i sammenhængen mellem forretningsidé og formåen. Det sætter fokus på virksomhedens styrker, og dermed på hvor det vil være mest fordelagtigt for virksomheden at sætte aktiviteter i gang, fortæller Ana Maria D´Auchamp, konsulent i Teknologisk Institut.

Kineserne kan også bruge os til noget Vestkina kan umiddelbart virke attraktivt, fordi det er et investeringsbegunstiget økonomisk område og har verdens tredje højeste vækstrate. Studierejsen var da også en stor oplevelse for alle: Vi hører så meget om, at kineserne virkelig rykker og nærmest er ved at overtage hele verden. Min oplevelse var, at der også er mange af de ting, vi kan, som kineserne

kan bruge. Det gælder ikke mindst inden for cleantech og arbejdsmiljø. Vi oplevede også, at det kræver ekstremt mange resurser at flytte til Kina med sin virksomhed.

Kun få taler engelsk, og derfor kræver det bl.a., at virksomheden sender egen medarbejder til landet.

Så selv om Vestkina har nogle fordele, så oplevede deltagerne, at det kræver dygtig forberedelse at udnytte sine forretningsmæssige muligheder i Kina. Eksportrådet står dog klar til at hjælpe interesserede danske virksomheder, og sammen med lokale partnere er de ved at identificere de mest fordelagtige lokationer og priser for danske virksomheder, der vil opstarte produktion eller montage i Vestkina.

Men det handler ikke kun om Kina Igennem læringsforløbet skulle virksomhederne ikke kun blive klogere på deres forretningsmæssige muligheder i Kina, men mere generelt blive afklaret i forhold til egne styrker i forhold til en globaliseret verden. Ana Maria D´Auchamp, fortæller: Læringsforløbet kalder vi netop »En verden fuld af muligheder« fordi formålet er, at få de deltagende virksomheders øjne op for de mange muligheder, der findes uden for Danmark. Det betyder, at selv om studierejsen gik til Kina, så var formålet meget bredere, end at få virksomhederne involveret i Kina. Nogle af virksomhederne har noget, som kineserne efterspørger, mens andre har noget, som kunne være relevant på et andet marked. Min oplevelse er helt klart, at virksomhederne igennem

Kina

Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, som var initiativtager til netværket og studieturen sammen med Teknologisk Institut, er positiv overfor virksomhedernes engagement og globale udsyn: »Konkurrencesituationen er benhård, og kun de virksomheder, som tør udvikle sig, vil overleve.« Vækstforum Sjælland og Eksportrådet har understøttet netværket.

DS Håndværk & Industri arrangerer løbende studieture, netværk og strategiudvikling, som kan understøtte medlemsvirksomhedernes udvikling.

Steen Hoeck Klausen hører gerne fra virksomheder, som har konkrete ønsker til studieture, netværk eller lignende.

forløbet er blevet opmærksomme på de muligheder, der findes uden for Danmark og afklaret i forhold til, hvilke styrker de har i forhold til den globale verden.

Virksomhederne hjælpes på vej Læringsforløbet bliver afsluttet med et opfølgningsseminar, hvor formålet er at hjælpe de enkelte virksomheder videre med deres planer for fremtiden: Der sker rigtig meget for virksomhederne lige nu, og vores opgave i forbindelse med opfølgningsseminaret er at følge op og forsøge at hjælpe virksomhederne videre, hvis de har brug for det. Jeg håber, at netværket mellem virksomhederne er

blevet så stærkt, at det vil fortsætte – den udveksling af viden, der sker i gruppen er nemlig guld værd, fortæller Ana Maria D´Auchamp.

På opfølgningsseminaret vil virksomhederne få hjælp til at færdiggøre deres individuelle udviklingsplaner for at øge væksten i deres virksomhed. Virksomhederne vil også blive præsenteret for de forskellige typer af muligheder for hjælp, som vidensystemet giver bl.a. videnpilotordningen. Ana Maria D´Auchamp glæder sig over, at det via læringsforløbet er lykkes at få kontakt til nogle virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med videnssystemet:

Deltagervirksomheder: • Tiroflex ApS • A. Vølund & Søn A/S • D&M Design I/S • JJ Trailer / Gloslunde Maskinværksted ApS • Chris Jensen A/S • Trans-Lift ApS • Teknologisk Institut • DS-Håndværk & Industri

Mit indtryk er, at den type af læring, der har været i forløbet, er en rigtig god måde at få SMV’erne på banen og få dem til at forholde sig til egne vækstmuligheder, fortæller Ana Maria D´Auchamp.

Om GTS-nettet Teknologisk Institut er en del af det danske GTS-net, som består af de ni Godkendte Teknologiske Service institutter. GTSnettet arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder og har især fokus rettet mod de små og mellemstore danske virksomheder.

Læs mere på www.teknologiportalen.dk

DS-bladet nr. 2 2011 | 19

kINA

Af Louise kampp rasmussen kommunikationsassistent gTS – godkendt Teknologisk Service

Anders Vølund, direktør i Vølund & Søn A/S Hvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?

Jeg lærte, hvilke krav der i virkeligheden stilles for at kunne eksportere til Kina. Og det startede en diskussion om eksport i det hele taget.

Jeg opdagede også, at Konsulatet yder en virkelig stor service. Konsulen har lang erfaring fra erhvervslivet, og det kan man mærke i hans måde at køre tingene på. Han er meget dygtig.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?

Viden om Kina og kinesisk kultur og forretningsliv – og om hvad der skal til for at begå sig i kinesisk forretningsliv.

Jeg oplevede også, hvordan konsulatet kan hjælpe én. De giver én den første arbejdstime gratis, hvor de vurderer, hvad det vil kræve at hjælpe ens virksomhed frem, og så fremlægger de en pris på forhånd for, så man kan vurdere, før man går med til det, hvor dyrt det vil være, i stedet for bare at sende en stor regning bagefter.

Jeg oplevede også, at alene det at være derude affødte en masse tanker om eksport generelt. Vi fandt ud af, at vi i nærmeste fremtid ikke

skal eksportere til Kina, men derfor var turen ikke spildt, for når vi f.eks. skal begynde at eksportere til andre lande, så ved jeg nu, hvordan jeg skal gribe det an. Før Kina-turen ville jeg nok ikke have overvejet at kontakte konsulatet som det første, men det vil jeg gøre nu.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?

Jeg blev bekræftet i, at det er nødvendigt at være ISO-certificeret, hvis man vil eksportere. Samtidig blev det tydeligt, at hvis man skal konkurrere med kineserne, så skal man fokusere på fremstilling af produkter i små serier, hvor der stilles store krav til fremstilling, dokumentation og hurtig levering. Det er kineserne ikke så gode til endnu.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?

Vi fik snakket meget sammen, og jeg opdagede, at mange af de ting, som vi kæmper med til daglig er det samme, som de andre mindre virksomheder også kæmper med – også selv om vi ikke laver præcis det samme. Mindre virksomheder på tværs af brancher har mange ting til fælles.

Michael knudsen, direktør i D&M Design I/S Hvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?

Netværksdelen. Det var godt at lære nye at kende. Samtidig var det meget overvældende i Kina. Det var meget stort, og de gør tingene på en helt anden måde og går ikke op i arbejdspolitik og -miljø. Det er en helt anden verden.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?

Kineserne springer bare ud i tingene. De ved, at der kommer problemer, men så tager de dem, når de kommer. Vi tænker meget over det hele, og vi kunne godt lære noget af deres gå-på-mod.

Det blev også tydeligt, at man ikke skal tro, at alt kan lade sig gøre på én gang. Først når man er kommet derned og har etableret sig, kan man begynde at tænke på at eksportere til andre lande end Kina.

Man skal ikke tro, at man bare kan tage derned og med det samme begynde at eksportere til hele verden. Man skal skabe sig et marked og have en stærk kundegruppe på forhånd. Og at satse på Kina kræver, at man fast er tilstede i Kina.

En anden vigtig læring var, at konsulatet kan hjælpe dig med alt og komme i kontakt med alle for dig. Og netværk er endnu vigtige-

20 | DS-bladet nr. 2 2011

re i Kina.

På de virksomheder, som vi besøgte i Kina, gik kun ca. 5 % af deres eksport til andre lande end Kina. Resten af deres varer blev afsat på det kinesiske marked. Så skal man være opmærksom på.

Turen viste også, at man skal huske på, at Kina ikke er et U-land.

De er næsten forud for os.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?

De store virksomheder, som vi besøgte, havde virkelig ”tjek på tingene”. Det kunne vi godt tage til os. Og de var meget gode til at pleje deres medarbejdere – også i fritiden. Det kunne vi også blive bedre til.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?

Vi fik talt meget sammen virksomhederne imellem, og nogle af os har aftalt at besøge hinandens virksomheder og lære af hinanden erfaringer. Alle svingede også godt sammen indbyrdes på turen. Dog skulle man næsten have haft 14 dage til at opleve det hele. Jeg er stadig i gang med at fordøje alle de indtryk. Men det var en rigtig god tur, og jeg ville gerne tage af sted igen.

kINA

Tim rosenqvist, direktør i Tiroflex Aps Hvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?

Selve netværksdelen af turen var god. Samtidig er det svært for små virksomheder at konkurrere i Kina, og i forhold til det var det meget rart at få set, hvordan virkeligheden ser ud i Kina. Det var godt at få be- og afkræftet forestillinger om, hvad der sker i Kina, og at få set, hvad fordelene og ulemperne er ved at satse på Kina.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?

At man ikke kan sammenligne Danmark og Kina – de to lande er så forskellige, som to lande kan være. Kina er så stort et land i forhold til Danmark, og de har så travlt. Man må ikke tro, at kineserne er tilbagestående. De er foran os på mange punkter.

Samtidig er det meget uoverskueligt for små virksomheder at ”navigere i Kina”. Man skal være meget omstillingsparate og passe på ens viden, som man skal lade blive hjemme, så ingen løber med den.

Man skal virkelig vide, hvad man vil med lige præcis Kina. Det er ikke bare sådan at bygge en fabrik derude. Og man kan gøre det næ-

sten lige så billigt i f.eks. Østeuropa og på den måde være meget tættere på. Og samtidig er det nemmere, fordi vi kulturelt har mere tilfælles med andre europæiske lande, og kulturen betyder også meget.

Det kan kun betale sig for en lille dansk virksomhed at satse på Kina, hvis man har ordrer med derud til at starte op på eller hvis ens kunder flytter derud, og man må flytte med for at være tæt på dem.

Og hvis man skal satse på Kina, så kræver det, at man har medarbejdere derude, og at de taler kinesisk, hvis de skal tages seriøst.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?

Nej, ikke rigtigt. Vi vil ikke satse på Kina. Det er vigtigt for os at være tæt på kunderne.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?

Jeg lærte, at netværk er meget vigtigt. Det er noget, jeg vil dyrke endnu mere efter denne tur. Det er meget intenst at blive rystet sådan sammen, og det giver meget at kende andre i samme branche. Jeg vil gerne deltage i en lignende tur en anden gang.

Annette Jonsson, direktør i TrANS-LIfT ApS billig arbejdskraft, at de laver mange af opgaverne med håndkraft i stedet for med maskiner. Men med tiden bliver deres arbejdskraft dyrere. Og efterhånden bliver der nok også mere fokus på arbejdsmiljø, hvor vores elvogne kan afhjælpe tunge løft og transport over lange afstande.

Hvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?

Jeg fik mest ud af selve det at opleve Kina. Vi er lidt atypiske i forhold til de andre virksomheder, der var med på Kina-turen, fordi vi allerede er i gang i Kina. Vi har i efteråret solgt til en kinesisk virksomhed samt Volvo og har derefter fået mange henvendelser fra andre kinesiske virksomheder. Også fordi, at vi gerne vil sælge varer i Kina og ikke er i gang med outsourcing eller lignende.

Da vi startede i Kina, tog vi kontakt til Konsulatet, hvor vi er i dialog om at købe en »Eksportstartpakke«. Konsulatet laver f.eks. markedsundersøgelser for én eller kan hjælpe med at finde samarbejdspartnere, og de tilbyder 50 % i rabat på startpakkerne for at få virksomhederne derud. Det var derfor godt at opleve Kina – det var virkelig en øjenåbner. Og efter at jeg nu selv har været derude, skal der ændres lidt på vores strategi i forhold til det, som vi i første omgang regnede med. Det var vældig interessant at besøge virksomhederne i Kina.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?

Nej, ikke produktionsmæssigt, men vi har ændret vores markedsfokus og er kommet frem til, at vi skal indsnævre os til kun at handle med den del af Kina, hvor vi i forvejen har kunder og så Chongqing, hvor jeg nu har været, og ikke hele Kina, som vi først havde tænkt det. Det er Kina for stort til. Samtidig har vi besluttet, at vi skal have en international samarbejdspartner, som allerede er i Kina, da tilstedeværelsen og kendskabet til markedet er meget vigtig, og vi har ikke lyst til selv at flytte til Kina.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?

At Kina absolut er et interessant marked. Det er stort, og de har interesse i teknologiske produkter, og de har økonomien og væksten til at gøre noget ved det.

På virksomhedsbesøgene blev vi bekræftet i, at de produkter, som vi sælger (elektriske vogne), har et marked derude, da de selv er bagud med udviklingen af denne type produkter, fordi de har så meget

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?

Det var utroligt positivt. Vi var alle sammen meget forskellige, både personligt og virksomhedsmæssigt, og vi havde helt forskellige indgangsvinkler til Kina, men vi komplementerede hinanden godt. Det var også godt ikke at være alene afsted, men at have nogen at spare med. Og et par af virksomhederne kunne godt være mulige fremtidige samarbejdspartnere. Selve turen var virkeligt godt organiseret fra både Konsulatet og Teknologisk Instituts side. Det skal de have ros for. Vi glæder os til at komme rigtigt i gang i Kina.

DS-bladet nr. 2 2011 | 21

Kina

Kend kulturen – og kom godt ind i Kina Stadig flere danske virksomheder vælger at få produceret i Kina – enten gennem outsourcing eller etablering af egen produktion.

Men hvordan håndterer man de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark og Kina? En specialist i kinesisk kultur kommer her med seks gode råd.

Af Inge Aagaard Interkulturel konsulent C3 Consulting ApS

1. Tilpas din kommunikation God kommunikation er afgørende, når man vælger at flytte hele eller dele af sin produktion til Kina. Men man gør klogt i at justere den meget direkte danske kommunikationsform, når man mødes med kinesiske partnere. Ved forretningsmødet vil de kinesiske mødedeltagere typisk have fokus på at opretholde harmonien og vil nødigt formulere egne synspunkter direkte – især ikke, hvis det kan opfattes som kritik af andre tilstedeværende og få dem til at tabe ansigt. Som dansker gælder det derfor om at lære at læse mellem linjerne, og fokusere på det der menes, frem for det der direkte siges. Så når du spørger din kinesiske leverandør, om deadline kan overholdes, kan svaret sagtens være »ja« selvom budskabet faktisk er, at det ikke kan lade sig gøre.

2. Opbyg »Guanxi« En anden nøgle til succes i Kina er »Guanxi«: Netværk på kinesisk. Også i Danmark er det vigtigt at »kende nogen, der kender nogen«, men guanxi i Kina er langt mere vidtrækkende. Guanxi består af éntil-én-relationer mellem mennesker og bygger på gensidig tillid og respekt – og gensidige tjenester. De fleste kinesere vil foretrække at man først lærer hinanden at kende, og derefter kan man lave forretning. Det er altså ikke spild af tid at spise

22 | DS-bladet nr. 2 2011

middage, drikke baijiu (risbrændevin) og synge karaoke med dine kinesiske partnere. Tværtimod. Den tid, du bruger på at opbygge guanxi, er en sikker investering.

Guanxi åbner døre, skaber muligheder og får tingene til at glide.

3. Vær tålmodig Ting tar’ tid – og i Kina tager de nogle gange lang tid! Selvom der er blevet gennemført reformer i det seneste årti, er det kinesiske bureaukrati stadig en udfordring for mange af de danske virksomheder, der etablerer sig i Kina. Igen er det afgørende med personlige kontakter, men at opbygge relationer til de relevante embedsmænd er ikke noget du gør fra den ene dag til den anden. Forhandlinger med kinesiske forretningspartnere kan også have en tendens til at trække i langdrag, og kan desuden fortsætte længe efter de formelle forhandlinger er afsluttet. Så når du har med Kina at gøre, er tålmodighed faktisk en vigtig kompetence.

4. Send den rigtige medarbejder til Kina Hvis du skal udstationere en medarbejder til Kina – fx i forbindelse med opstart af produktion – så sørg for at vælge den rigtige. Husk at en god leder i Danmark ikke nødvendigvis er en god leder i Kina.

Det er afgørende at vedkommende kan

opbygge relationer på tværs af kulturforskelle og både tør og kan bryde med sin danske vanetænkning. Hvis medarbejderen skal have sin familie med til Kina, bør hele familien forberedes grundigt på den nye hverdag i en fremmed kultur. En udstationering, der må afbrydes før tid, fordi børn eller ægtefælle mistrives, er en dårlig investering for alle parter.

5. Juster din ledelsesstil Den kinesiske virksomhedskultur er langt mere hierarkisk end den danske. En kinesisk leder vil ofte træffe beslutninger på egen hånd og udstikke detaljerede ordrer, som han forventer at medarbejderen følger – uden at stille spørgsmål. Til gengæld vil medarbejderen forvente, at lederen er ekspert på sit område, har alle svarerne og desuden involverer sig personligt i medarbejderens liv, fx deltager ved fødselsdage og bryllupper. Så hvis du skal lede kinesiske medarbejdere, skal du tage stilling til, hvilken ledelsesstil du vil anvende: den danske, kinesiske, eller et miks. Vær opmærksom på, at det kræver en målrettet indsats at få kinesiske medarbejdere til at vænne sig til den danske ledelsesstil. Hvis du fx ønsker, at medarbejderne tør tage mere ansvar og flere selvstændige initiativer, skal du arbejde på at skabe en tryg kultur, hvor fejl er noget man lærer af – og ikke bliver straffet for, som man ville blive

i en traditionel kinesisk virksomhed. De ledere, der har størst succes i Kina, er typisk i stand til at veksle mellem de forskellige ledelsesstile og vurdere i de enkelte situationer, hvilken stil der skaber de bedste resultater.

6. Lær af kineserne!

Til slut skal det understreges, at Kina er et enormt land med meget store variationer mellem de forskellige regioner, og hvor udviklingen går ekstremt hurtigt. Det kan være svært at få overblik over fra skrivebordet i Danmark! Så lav strategierne i Kina – og tag kineserne med på råd. I Danmark kan vi have en tendens til at mene, at netop den måde, vi løser opgaverne på, er den helt rigtige. Men danske virksomheder, der etablerer sig i Kina, kan lære meget at af kinesernes måde at gøre tingene på. Udfordringen ligger i at være fleksibel og tage det bedste fra begge traditioner – så de kulturelle forskelle ikke bliver barrierer, men tvært imod skaber endnu bedre resultater for virksomheden.

m C3 Consulting ApS: O • C3 Consulting leverer interkulturel træning til danske virksomheder, der er etableret i eller samarbejder med partnere fra fx Kina, Indien, Brasilien, USA, Ungarn eller en lang række andre lande verden over.

• C3 Consulting tilbyder fx træning i kulturforståelse for danske og udenlandske medarbejdere, teambuilding for tværkulturelle teams og forberedende forløb for medarbejdere og familier, der skal udstationeres.

• Den interkulturelle træning sikrer, at virksomhederne undgår kulturelle faldgruber og får det optimale udbytte af deres globale aktiviteter.

• C3 Consulting har løst opgaver for en lang række danske virksomheder, fx Danfoss, Grundfos, Vestas, Fiberline Composites og Niebuhr Gears.

Kilde: www.c3consulting.dk

DS-bladet nr. 2 2011 | 23

MArkeDSfØrINg Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS håndværk & Industri

Lad et bureau booke dine salgsmøder Mange virksomheder har de sidste par år oplevet, at salget er faldet en del – og for nogens vedkommende nærmest stoppet. Det har efterladt virksomhederne med store frustrationer og en erkendelse af, at der må gøres noget. For mange virksomhedsejere er det bare ikke så simpelt.

Hvordan kommer man i gang med salgsarbejdet, og får fat i flere og nye kunder?

For nogle virksomhedsejere er det en overvindelse blot at sætte sig ned og booke et møde med en potentiel kunde. Problemet er ikke at møde kunden, men hele processen omkring at udsøge potentielle kunder og efterfølgende ringe op og bede om et møde.

Heldigvis er der god hjælp at hente til den type opgaver. Et booking bureau er et godt redskab til at få sat gang i mødeaftalerne. Det der gør bureauet velegnet til den type opgaver er, at bookeren har fokus på

at få et møde i stand, mens virksomhedsejeren, eller sælgeren i virksomheden, ofte kan komme til at fokusere på tekniske detaljer og løsninger og ende med ikke at få et møde i stand.

I midten af december havde Erhvervsbladet en artikel om effekten af at lade et bureau booke salgsmøderne for virksomheden. Artiklen gav en beskrivelse af, hvad et par virksomheder havde opnået i samarbejdet med et booking bureau, ligesom den beskrev, hvilke opgaver man i øvrigt kan bruge den type bureauer til. Forudsætningen for succes i samarbejdet med et bureau til at booke mødeaftaler er, at bureauet er godt klædt på til opgaven og artiklen gav følgende gode råd: • Hvilken person i kundens virksomhed skal bookeren aftale mødet med • Vælg en booker der kan give sparring omkring udvælgelse af kundeemner. Samarbejdet skal løbende tilpasses og opfølges

• Vælg en booker der passer til din målgruppe – er det den friske eller den rolige type, du skal vælge?

• Hvor megen opfølgning skal bookeren lave på »måske-sigerne«?

• Afregning pr. time er ofte at foretrække.

Det lægger ikke pres på bookeren for at presse møder igennem, der på sigt ikke giver ordrer • Aftal mål og udtryk, hvilken kvalitet af arbejdet du forventer Har du brug for hjælp eller sparring til dit salgsarbejde, så kontakt Lise Daldorph, Salgs- og markedsføringskonsulent på 66173333 eller lda@ds-net.dk

AgrOMek – en god indgang til at komme ind på nye markeder PC Stål ApS er en af Danmarks ældste producenter af hurtigkørende flishuggere, og ejes af smedemester Peder Christensen, der også er grundlægger af virksomheden.

PC Stål ApS er baseret på grundværdier som håndværksmæssig kvalitet og levering til tiden. Dette sammen med løbende produktudvikling har blandt andet ført til en innovativ udvikling af pilleflishuggere – et totalsystem, der findeler flisen til brug i pille- og stokerfyr.

PC Stål ApS startede for 37 år siden med produktion af stålspær og halmfyr.

Halmfyrene forsvandt dog igen fra produktionen, og gennem en årrække – frem til sidst i 70’erne - leverede PC Stål ApS først og fremmest masser af stålkonstruktioner til mange forskellige formål. I slut24 | DS-bladet nr. 2 2011

ningen af 70’erne så Peder Christensen en mulighed i flishuggere, og startede produktion op sideløbende med stålkonstruktionerne. Flishuggerene viste sig som et særdeles bæredygtigt produkt, og siden 2004 har disse været det primære produkt hos PC Stål ApS. Som så mange andre virksomheder har PC Stål ApS en evig opgave der består i at komme i kontakt med de rigtige kunder.

Et af redskaberne er AGROMEK messen.

Messen betragtes som Nordens største landbrugsmaskinudstilling, men er for alle der beskæftiger sig med skov og landbrug samt energi og miljø. I 2010 var der godt 37.000 besøgende på messen, heraf knapt 4.000 udenlandske.

Siden 2003 har PC Stål ApS udstillet på

AGROMEK hvert år. »Selvfølgelig er det for at sælge noget« fortæller Peder Christensen, »Men messen giver også et godt billede af tendenserne, og hvor markedet i øvrigt er på vej hen«. »Det, at konkurrenterne også er på messen, er faktisk en fordel, for netop det faktum, at der er meget at se på, trækker kunderne til – især eksportkunderne vil gerne rejse efter at se danske maskiner, som er forbundet med høj kvalitet i udlandet«, fortæller han videre. Peder Christensen fortæller også, at mange af de kunder han har i dag er kommet via AGROMEK og faktisk alle eksportkunder, er kommet ad den vej.

For PC Stål ApS har det ikke været svært at komme i gang med eksport. Meget af arbejdet med at finde den rigtige kunde

Markedsføring

er virksomheden kommet let igennem, da kunderne nærmest er kommet af sig selv på messen. »Man når langt, hvis man bare kan lidt engelsk og lidt tysk« konstaterer Peder Christensen. Første eksportordre fik han, efter at en tysk kunde havde stået og betragtet flishuggerne lidt; »Meeen….« Peder trækker lidt på det, »Kunden syntes først, at de var for dyre og gik igen. Men der gik kun kort tid efter messen, så kom der en email fra Tyskland, at han gerne ville besøge os – ja, så gik det hele af sig selv«, fortæller han.

Peder Christensen har gjort en del erfaringer gennem årene som udstiller på AGROMEK. Messen er et godt forum at præsentere nye produkter i, mener han.

Han har selv oplevet stor succes med pilleflishuggeren i 2008, og fik i forbindelse med messen dengang masser af gratis markedsføring, som resulterede i en pæn afsætning af pilleflishuggeren.

Peder Christensen giver gerne et par gode råd til, hvordan man får mest muligt ud af at udstille på messen: • Hav masser af lys på din stand – især på maskinerne. Det er vigtigt, at standen er lys og indbydende • Sørg for at have godt brochuremateriale med • Hjemmesiden skal være opdateret • Film og demonstrationer virker godt • Hav fokus på »finish«! I Danmark kan vi ikke altid konkurrere på pris, men vi kan stadig på kvalitet, design og »lækker finish«.

Se mere om virksomheden og besøg PC Ståls hjemmeside på www.pc-staal.dk Har du spørgsmål til markedsføring eller eksport, så kontakt salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, 6617 3333 eller på lda@ds-net.dk

MAFA træpillesiloer Sikker og bekvem håndtering

MAFA Midi

MAFA Villa MAFA Mini

MAFA håndterer træpiller MAFA Villa opbevarer og håndterer dine træpiller sikkert, både udendørs og indendørs. Produceret i aluzinkplade. MAFA’s siloer leveres i mange størrelser og dimensioner.

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

Den praktiske Lederuddannelse En overbygning på alle håndværker- og teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for Håndværk, Service og Industri.

Informationsmøder om uddannelsen: Tirsdag d. 1. og 8. februar kl. 17-19 Stæhr Johansens Vej 7, 4. sal 2000 Frederiksberg

Læs mere på www.tec.dk/kurser

www.ef.dk

Yderligere information: Iben Jakobsen tlf. 25 45 37 74

Teknisk Erhvervsskole Center

DS-bladet nr. 2 2011 | 25

Debat

Gode muligheder for SMV’ere, der gerne vil udvikle sig Erhvervsbladet bragte for nylig en artikel »Virksomheder ved ikke nok« med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst.

I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomhe-

Af Ragnar Heldt Nielsen Direktør GTS – Godkendt Teknologisk Service

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 26 | DS-bladet nr. 2 2011

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

der knokler for at holde skindet på næsen.

Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling.

To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang.

Med Erhvervs- og Byggestyrelsens nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet.

Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek.

Ordningen er landsdækkende og et godt

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Læserbreve

Fravælg gulvvarme som primær opvarmning af større opholdsrum tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst.

Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med.

Penge til udvikling af din virksomhed via Videnkupon-ordningen Virksomheder kan få op til 100.000 kr. i tilskud til køb af rådgivning/ sparring hos et GTS institut. Midlerne kan bl.a. benyttes til aktiviteter, der omhandler: • Udvikling af nye produkter • Kvalitetsforbedring • Indførelse af nye teknologi • Markedsføring • Eksport til nye markeder • Optimering af produktionen og arbejdsgange • Løsninger af tekniske problemer

Det skal understreges, at undertegnede ikke har nogen form for kommerciel interesse inden for området, men at indlægget udelukkende bygger på erfaring og fakta på området.

For over 40 år siden havde vi i vort firma ønsker fra kunder om at lave opvarmning af opholdsrum udelukkende med gulvvarme. Alle ønsker blev afslået med den begrundelse, at gulvvarmen reagerede alt for langsomt på ændringer i ude temperatur-ændrede lys og sol forhold, personmængde m.v.

Disse forhold ville have indflydelse på både indeklima og energiforbrug.

På det tidspunkt havde vi ikke de fine elektroniske varmestyringer til rådighed, som vi har i dag.

Dengang lod vi gulvvarmen være den sekundære varmekilde, der sørgede for et behageligt »gulvklima« styret af en simpel termostat, der holdt en fast behagelig lav gulvtemperatur. Og overlod den primære temperaturstyring af en vandbåren radiator eller konvektor styret af en almindelig radiatortermostat.

Derved opnåede vi den effekt, at radiatoren eller konvektoren reagerede lynhurtig på udefrakommende temperatursvingninger, hvorimod den store betonklods, som gulvvarmen havde opvarmet, reagerede efterfølgende.

I dag ser vi næsten udelukkende gulvvarme-opvarmede boliger og opholdsrum. Det er smart, for vi undgår de »snavs- og støvsamlende« radiatorer og konvektorer. Men hvor har vi da fået et dårligt inde klima med alt for store temperatursvingninger og styringsmæssige problemer.

På trods af, at vi i dag har meget fintfølende elektroniske temperatur-styringer, kan det fakta ikke ændre på, at gulvfladen, hvad enten det er beton, træ eller andet materiale, er mange gange længere om at ændre temperatur, end en traditionel vandbåren radiator eller konvektor.

Dette bevirker uhensigtsmæssige store temperatursvingninger i rummet.

Uhensigtsmæssig temperatur = for stort energiforbrug og dårlig indeklima.

I baderum, og rum hvor lys og solforhold ikke har den store indflydelse, kan gulvvarme sagtens anvendes, men i rum, hvor vi skal leve, arbejde og opholde os, er vi alle bedst tjent med »lidt gulvvarme» og en »gammeldags radiator«.

Michael Pedersen Vagn Pedersen A/S Smedebakken 2 8700 Horsens

Kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, skl@ds-net.dk

DS-bladet nr. 2 2011 | 27

NavneNyt

60 år

65 år

Dødsfald

Vagn Tanderup, Frederiksgade 36, Skive, fyldte 60 år den 26. december 2010.

Vagn Tanderup etablerede i 1975 Salling Vaske-og Køle Service. I begyndelsen var det udelukkende reparation af hvidevarer og elektromotorer, som firmaet beskæftigede sig med, men efterhånden blev salg og opbygning af store køleanlæg, varmegenvinding og kølerum en større del af firmaets opgaver. Det skriver Skive Folkeblad.

På grund af Vagn Tanderups store viden omkring køl og varmegenvinding blev han i 1986 hyret af Teknologisk Institut til at hjælpe med en række forsøgsopgaver, og dette samarbejde førte senere til udvikling af de højeffektive frekvensregulerede jordvarmepumper, der i dag produceres og sælges i firmaet.

I det private liv er Vagn Tanderup også meget engageret i sine omgivelser. Mens børnene var skolesøgende, sad han en årrække som medlem af skolebestyrelsen på Aakjærskolen, hvor han i en periode sad som bestyrelsesformand.

I dag bestrider han posten som næstformand i DS Håndværk & Industri , Skive -Viborg område.

Den sparsomme fritid bruges på at lære nye sprog og på familien, der foruden hustruen Jette tæller tre børn, svigerbørn og de fire børnebørn.

Ole Nørgaard Andersen, fhv. indehaver af Nama A/ S i Nr. Snede, fyldte 65 år den 31. december. Det skriver Horsens Folkeblad.

Han var anden generation i maskinfabrikken, der blev etableret i 1944. For tre år siden solgte han virksomheden.

Ole Nørgaard Andersen har stadig tillidshverv som udvalgsformand i Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri og som medlem af Brandbjerg Højskoles bestyrelse.

Fødselaren, der fik DS Erhvervspris i 2000 og var medlem af regeringens tænketank for fremtidens vækst i 2004-2005, er gift med Signe, og de har tre børn, Christina, Maria og Jacob, samt fire børnebørn.

Sønnen og hans familie bor i USA, og der går turen til i år.

Signe og Ole Nørgaard Andersen nyder at være i sommerhuset i Hvide Sande, og renovering af et par veteranbiler hører også til fødselarens fornøjelser.

Den gamle smed i Vorgod, Leif Larsen, Hybenvænget 35, Videbæk, er død efter alvorlig sygdom i et halvt års tid, 81 år. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Leif Larsen kom til verden på en gård ved Roskilde, hvor hans forældre tjente, men sin opvækst fik han i Vorgod -hans mors hjemegn, hvortil familien flyttede, da han nåede 4 års alderen.

Leif Larsen lærte smedefaget på Hansens Maskinfabrik i Videbæk, hvor han især lærte en masse om transportmateriel til industrien, og da han siden blev ansat på Fiskbæk Briketfabrik, fik han ansvaret for, at alt mekanisk og transportudstyr fungerede, og siden var han i Ølst ved Randers med til at installere og vedligeholde de store ovne til fremstilling af leca til hulmursisolering.

I Videbæk var han især aktivt med i arbejdet med Videbækegnens Museum, ligesom han i Smedenes Hus i Lem var meget interesseret i de arrangementer, som demonstrerede, hvordan forskellige håndværk blev udført i gamle dage. Desuden var han særdeles aktiv i Dansk Smedemesterforening , som udnævnte ham til æresmedlem.

I 1963 købte han Vorgod smedje, som han drev i 31 år – mest med landbrugsmaskiner og biler, men bedst havde han det med usædvanlige opgaver, der udfordrede ham til at finde på løsninger, der ikke kunne læses i bogen.

DS Østjylland

DS MidtVest

DS Lokal afdeling Østjylland Seniorklub afholder generalforsamling den 24. februar 2011 kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Generalforsamlingen begynder med spisning (varm mad) kl. 19.00. Efterfølgende generalforsamling og derefter kaffe m/kage.

Pbv. Verner Stensgaard

Indbyder til generalforsamling lørdag den 12. marts 2011 kl. 14.00 på Hotel Ny Skovlund, Holstebro.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden sendes til medlemmerne.

P.B.V. Jens Peder Toft

ForeningsNyt

DS Skive - Viborg og Omegn Generalforsamling DS Skive – Viborg og Omegn indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 12. marts 2011 på Golf Hotel Viborg.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysning fremsendes direkte til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Per Poulsen 28 | DS-bladet nr. 2 2011

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

ed A/S 1,75x

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen Logo omfattet af rabataftalen med DS 0,75x Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de H. Nielssons Maskinfabrik A/S må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone Egensevej 48, 200.

4840 Nr. Alslev

engives logoet i den definerede – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54S/H 43logo 11version 05 Fax. 54 43 11 30

inPro Medium

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Logoversioner Logo P200

8-69

45-149

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

EDB

Generationsskifte

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

husk optagelse i

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,kontakt Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 2 2011 | 29

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

husk optagelse i

Leverandørregistret... kONTAkT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

30 | DS-bladet nr. 2 2011

Malerkabiner

Olietågeudskillere REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rørbæringer

Svejseudsugning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk Strålevarme www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Helge Frandsen A/S CELSIUS Svejsning af rør, Ø 40-500 mm VEST 7568 8033.

Fremstilling af bøjninger, max 315 mm ØST 4585 3611 Tanke og specialopgaver.

E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi CELSIUS tromlebelægning - cevron bånd 360 - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 2 2011 | 31

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Som optakt til udstillingen

VÆRKTØJSMASKINER 2011

bladet www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

redaktionelt materiale sendes til redaktør Ole Andersen, DS-bladet, på mail: ole@ds-net Deadline for materiale den 17. februar 2011.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

kontakt DS-bladets annoncechef Lise Tylvad på tlf. 75 83 38 33, ltmedia@email.dk Deadline for annoncemateriale den 21. februar 2011.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

udkommer DS-bladet den 9. marts 2011 med aktuelle nyheder og omtale af messen.