DS-bladet nr. 2, 2012

1. februar | 2012 I 103. årgang

bladet

2

Svenningsens 150 år

Fra bondesmedje til bobcat

24-28

DS-virksomheder:

Tal og statistik er spild af tid Hils på den nye redaktør – og snup hans visitkort

12-14

4-7 Tema: STOP TYVEN eller præmien stiger!

15-21

Indhold

3 Leder: Pension = personalegode 4 Tal og statistik er spild af tid 8 75-årig mester får ung partner 10 Kort nyt 12 Interview: Den ny mr. News

22 Efteruddannelse følger krisen 24 Serie: Svenningsens 150 år i medgang og modgang

TEMA: Forsikring 15 Stop tyven – for din egen skyld 18 Find de svage steder – før tyven gør det!

29 En videnpilot søger cockpit 30 Ejerskifte: Sådan glider overgangen let 32 Erhvervsuddannelser med høj prestige 34 Fokus på drift og indtjening 35 Temamøde – drift og indtjening 36 Navne 36 Foreningsnyt 37 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Denne udgave af DS-bladet er redigeret i samarbejde med Dorthe Plechinger.

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

2 | DS-bladet nr. 2 2012

Forside: Deadline

Anthon De Johnny to næste numreWichmann udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 2012 Udgivelse den 29. februar 2012.

Deadline den 13. februar 2012.

Nr. 4 2012 Udgivelse den 21. marts 2012.

Deadline den 5. marts 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Pension = personalegode Pension er et værdifuldt personalegode, som langt den overvejende del af medarbejderne i vores virksomheder er garanteret som følge af vores overenskomster.

Som arbejdsgivere har vi derfor både en forpligtelse til og en interesse i, at vores medarbejdere er godt informerede om deres pension.

Den største del af virksomhedens indbetalinger til pensionsordningen går til at sikre medarbejderne en god opsparing til alderdommen. En mindre del går til forsikringer, der giver økonomisk hjælp til medarbejderne og deres nærmeste, hvis der sker noget med liv eller helbred undervejs i arbejdslivet.

En virksomhed indbetaler typisk omkring en månedsløn om året til hver enkelt medarbejders pensionsordning, så det er mange penge, vi snakker om. Og i en tid, hvor der kan være langt mellem lønstigningerne, kunne mange flere virksomheder med fordel bruge dette aktivt i personalepolitikken både i forhold til vigtigheden af pension helt generelt og i forhold til selve det udbytte, den enkelte får, når han eller hun går på pension.

Sammen med dette nummer af bladet får du den nye udgave af pensionshåndbogen fra Industriens Pension, som er pensionsselskab for langt størstedelen af medarbejderne i DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder. Pensionshåndbogen er et værktøj til at sikre, at dine ansatte – medlemmerne i Industriens Pension – får det fulde udbytte af deres pensionsordning. I håndbogen kan du læse om, hvordan medlemmerne er sikret en opsparing til alderdommen og om, hvordan de er forsikret ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevnen og dødsfald. Du kan også læse om de andre situationer, hvor pensionsordningen kommer ind i billedet.

Fortæl dine medarbejdere om pensionsordningen ved nyansættelser og ved for eksempel at hænge det nyhedsbrev op, du kan få sendt ved at tilmelde dig på Industriens Pensions hjemmeside. Det er selvfølgelig også vigtigt at orientere medarbejdere, der får en kritisk sygdom eller må forlade virksomheden på grund af sygdom eller ulykke, om mulighederne i pensionsordningen.

Industriens Pension er i øvrigt slet ikke noget dårligt sted at være medlem for tiden. De fleste har nok opdaget, at netop Industriens Pension gik over til markedsrente den 1. december 2011. Det betyder, at der ikke længere er brug for den fælles opsparing, som har sikret medlemmerne en stabil rente, og de får derfor snart deres del af selskabets fælles opsparing på hele 13,3 milliarder kr. Det svarer faktisk ifølge Industriens Pensions hjemmeside til, at medlemmerne får forhøjet deres pensionsopsparing med 23 procent - og her midt i overenskomstforhandlingerne er det da et personalegode, der er til at føle på…

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 2 2012 | 3

NYHEDER

Af Jens Holme

Tal og statistik er spild af tid Medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri mener, de bruger for megen tid på at foretage indberetninger til skat og Danmarks Statistik, og systemerne er unødvendigt bureaukratiske.

Hver tredje af de små og mellemstore virksomheder i DS Håndværk & Industri mener, det en administrativ byrde, urimeligt og spild af tid at skulle indberette tal og statistik til offentlige myndigheder.

Det fremgår af en stikprøveundersøgelse, Håndværksrådet har foretaget blandt DS’ medlemsvirksomheder. Undersøgelsen omfatter 128 virksomheder. En tredjedel af virksomhederne ved ikke eller mener ikke, at de skal indberette tal og statistik til offentlige myndigheder. Af de resterende svarer i alt 49 procent ja til spørgsmålet om, det er en administrativ byrde, totalt spild af tid og helt urimeligt, at private virksomheder skal bruge tid på sådan noget.

Godt et fjerdedel – 22 procent – mener, det er ok at skulle indberette til offentlige myndigheder, men at det er alt for administrativt tungt og burde kunne gøres smidigere. Hvorimod 16 procent mener, der er tale om et nødvendigt onde. Staten har brug for oplysningerne, og derfor må man som virksomhed tage sig den nødvendige tid.

Af svarene fremgår, at 39 procent bruger under to timer om måneden på statistikker og indberetninger til myndighederne, 40 procent bruger mellem to og fem timer og fem procent over fem timer. De resterende 15 procent har ikke gjort op, hvor megen tid de bruger.

4 | DS-bladet nr. 2 2012

Generelt er virksomhederne kritiske over for den statslige erhvervsportal Virk. dk. 6 procent af de adspurgte oplever altid tekniske vanskeligheder med Virk.dk. 12 procent oplever problemer mere end hver anden gang, de bruger portalen, 38 procent mindre end hver anden gang. Hvorimod 18 procent aldrig oplever problemer og 26 procent ved ikke.

Det er navnlig Danmarks Statistiks tilsyneladende umættelige behov for, at vide hvad som helst, der sætter grå hår i hovedet hos virksomhedsejerne. Danmarks Statistik udtager virksomhederne stikprøvevis.

Og hvis man er udpeget har man værsgo at stå på hovedet i sit talmateriale.

Men på Virk.dk bebuder man imidlertid, at en lettelse af byrderne måske er på vej: »Danmarks Statistik har som mål, at indsamling af oplysninger skal være til mindst muligt besvær for virksomhederne.

Der arbejdes løbende med at reducere antallet af virksomheder, der skal indberette til den enkelte statistik.« En mærkesag I en kommentar til undersøgelsen siger formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen at det er en hel central mærkesag for DS Håndværk & Industri, at rammevilkårene for medlemsvirksomhe-

derne forbedres. »Dette gælder både i lovgivningen, hvor konsekvenser skal gennemtænkes i forhold til de små og mellemstore virksomheder, og i helt konkrete sager, hvor administrative byrder skal lettes, og myndighederne i langt højere grad skal tilpasse deres administration og forretningsgange, så udviklings- og vækstmulighederne for dansk erhvervsliv støttes og fremmes.« »De små og mellemstore virksomheder kæmper i disse år hårdt med følgerne af finanskrisen. Hver en krone vendes, og der er ekstrem fokus på indtjening og effektivitet.

Og så nytter det bare ikke, at virksomhederne skal bruge så mange timer på at indberette tal og statistik til de offentlige myndigheder – det er simpelthen ikke produktivt hverken for den enkelte virksomhed eller for Danmark.« »Naturligvis har myndighederne brug for viden om forskellige forhold i virksomhederne, og det er bestemt ikke fordi, vi ikke ønsker at være behjælpelige, når den viden er til gavn for os alle. Men vores undersøgelse viser, at en stor del af disse undersøgelser og indrapporteringer i bedste fald virker administrativt tunge og overdrevent grundige og i værste fald opleves som irrelevante, og så er det helt urimeligt, at virksomhederne skal bruge tid på dem,« fastslår

Det bliver værre og værre Hos Nicon Industries kan man skrive under på, at indberetninger af tal og statistikker til myndighederne er byrdefuldt og ofte spild af tid.

formanden for DS Håndværk & Industri og tilføjer: »Ejere og ansatte i mindre håndværks- og industrivirksomheder vil gerne bruge digitale tjenester – især selvfølgelig hvis det er nemmere – men de har altså ikke alle sammen den store it-eksamen, og så duer det bare ikke, hvis brugerne oplever tekniske vanskeligheder. Hvis oplysningerne virkelig er så vigtige, så må det her i vores digitale tidsalder i det mindste kunne gøres, så det fungerer.« Jim Stjerne Hansen har skrevet til erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og efterlyst en lettelse af de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen har opgjort, at det koster danske virksomheder 23 milliarder kr. årligt at imødekomme lovpligtige indberetninger som løn, moms og skat til forskellige myndigheder. Det svarer til 60.000 fuldtidsbeskæftigede i den private sektor.

Et af de steder, hvor de mange krav om indberetninger skaber irritation og modvilje er hos Nicon Industries A/S i Frederikshavn. Virksomheden, der har specialiseret sig i aluminiums- og stålkonstruktioner, føler sig i mange situationer omringet af Danmarks Statistik. »Det er ikke det, vi er sat i verden for, og jeg synes ofte, vi bliver misbrugt til at udfylde en endeløs strøm af spørgeskemaer. Det er en arbejdsbyrde, der virkelig sparker,« siger Ane Melchiorsen, bogholder og sekretær i Nicon Industries. »De siger, man bliver udtrukket til at udfylde deres skemaer, men der er aldrig noget af det, man kommer ud af igen. Tværtimod, det bliver værre og værre.« Ane Melchiorsen slår fast, at indberetningen af årsregnskabet er det, der river flest tænder ud. »Her er rigtig mange rubrikker at udfylde. De oplysninger, vi bliver bedt om

at udfylde, ligger langt ud over, hvad man kan læse i vores årsregnskab.« Herudover indberetter Nicon tal vedrørende arbejdstimer, produktion, ordretilgang, lønsum og lønstatistik. Nogle halvårligt andre kvartalsvis.

Ordretilgangen er ifølge Ane Melchiorsen et eksempel på en opgørelse, der ikke siger en pind. »Formålet skulle være, at man kunne måle sæsonudsving og den slags. Men vi arbejder typisk med projekter, der udvikler sig undervejs og kan ikke sige om en ordre er afgivet i den ene eller den anden måned.« »Derudover får vi et hav af forespørgsler på ting, Danmarks Statistik gerne vil have vi indberetter. I princippet er det frivilligt, men det bliver underspillet. Det gælder om at læse teksten meget nøje, for sommetider er det skjult, at det er en frivillig undersøgelse, de beder os om at deltage i. Og hvis vi ikke svarer, får vi rykkere.« Ane Melchiorsen har svært ved at sætte tal på, hvor meget tid der går med at udfylde skemaer, indsende statistikker og lave opgørelser. »Vi har naturligvis indrettet vores systemer således, at vi så nemt som muligt kan trække tallene ud. Men der ingen tvivl om, at det koster både arbejdskraft og penge at leve op til de mange krav.«

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 2 2012 | 5

Bliver din virksomhed bedt om at indberette tal og statistik til offentlige myndigheder?

Respondenter

Procent

Ja

85

66

Nej

31

24

Ved ikke

12

9

128

100

Respondenter

Procent

Det er et nødvendigt onde. Staten har brug for oplysningerne, så jeg tager mig den nødvendige tid.

14

16

Det er sådan set ok, men det er alt for administrativt tungt og burde kunne gøres smidigere, så jeg ikke skulle bruge så meget tid på det.

22

26

Det er en administrativ byrde. Det er totalt spild af tid og helt urimeligt, at private virksomheder skal bruge tid på sådan noget.

42

49

7

8

85

100

Respondenter

Procent

Under 2 timer om måneden

33

39

Mellem 2 og 5 timer om måneden

34

40

Mellem 5 og 10 timer om måneden

3

4

Mere end 10 timer om måneden

1

1

Ved ikke

13

15

I alt

84

100

Respondenter

Procent

5

6

I mere end 50 % af tilfældene

10

12

I mindre end 50 % af tilfældene

31

38

Aldrig

15

18

Ved ikke

21

26

I alt

82

100

I alt Hvad mener du om disse indberetninger?

Ved ikke I alt Hvor meget tid bruger du om måneden på den slags indberetninger til offentlige myndigheder?

Oplever du tekniske vanskeligheder med de digitale indberetninger til f.eks. Virk.dk?

Altid

6 | DS-bladet nr. 2 2012

Unødvendigt bureaukratisk Små virksomheder farer vild i systemerne. »Jeg har sådan set stor forståelse for, at staten gerne vil have informationer om fx hvad og til hvem vi eksporterer, men systemerne er unødvendigt bøvlede.« Det fastslår Christian Olrik, ejer af Christian Olrik Finmekanik på Sjællands Odde. »Virk.dk. blev lanceret med en påstand om, at nu var der skabt en nem og enkel indgang fra erhvervslivet til det offentlige. Det lyder fint, men holder bare ikke vand. Der er problemer med den digitale signatur og teknisk fungerer portalen ikke optimalt.«

Ifølge Christian Olrik tager indberetningssystemet i for lille grad hensyn til små virksomheder, der ikke har en professionel administration: »Vi er en lille, heldigvis travl virksomhed, hvor kontorarbejdet for en stor del foregår i fritiden. Derfor har vi stærkt behov for, at systemerne er nemme og enkle at gå til. Det er imidlertid ikke tilfældet. Og jeg mener ellers, jeg er ret ferm med en computer. Det er der mange ejere af små virksomheder, der ikke er, ved jeg fra mange af dem, jeg kender.«

Det der oftest bringer Christian Olrik op i det røde felt er eksport-indberetningerne – tidligere kaldet liste-systemet. »Her skal vi ind hos Skat.dk. Og jeg kan ikke begribe, at vi skal lave månedlige indberetninger, når vi afregner kvartalsvis. Det er, hvad jeg vil kalde unødvendigt bureaukrati. Man kan sidde og bruge en masse krudt på de lister, og jeg har svært ved at se nytteværdien.

I det hele taget er der behov for, at en række indberetninger bliver gennemgået med henblik på en forenkling,« siger Christian Olrik.

Gæt hvem der har installeret NeoTherm® strålevarme!

Vil du vide mere om store energibesparelser i sportshaller, fabriksog lagerhaller eller lignende er du velkommen til at kontakte os.

Du kan også rekvirere vores folder på www.neotherm.dk og læse mere.

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Nyheder

Af Jens Holme. Foto: René Hollmann

75-årig mester får ung partner Aldersforskel på 54 år er ingen hindring for at drive virksomhed sammen.

I en alder af kun 21 år har klejnsmed Hans Jensen købt 49 procent af Oksbøl Maskinfabrik af sin mester på 75 år, Mogens Nielsen. Det er kun halvandet år siden, Hans Jensen blev udlært som klejnsmed på maskinfabrikken. »Jeg har altid gerne ville have mit eget, og min mester har altid joket med, at jeg da bare kunne købe firmaet, hvis jeg klarede mig godt til svendeprøven. Da jeg fik 10, så kunne jeg bare gå i gang med at spa-

8 | DS-bladet nr. 2 2012

re op,« siger Hans Jensen til Varde Ugeavis.

For at realisere drømmen om kompagniskab spinkede og sparede den 21-årige klejnsmed fra Varde i halvandet år. Herefter var han klar til at indgå handelen.

Firmaet daterer sig helt tilbage til 1868 og har været familieejet i mange år. Det har dog ikke været noget problem, at der ikke er et blodets bånd, som knytter mester og svend sammen: »Vi er mere kammerater end kollegaer på trods af aldersforskellen, Det er faktisk nok lidt som et far og søn-forhold, for vi ringer sammen uden for arbejdstid og ser hinanden privat,« siger Hans Jensen.

Oksbøl Maskinfabrik har specialiseret sig i nicheprodukter til brolæggere. Foruden de to partnere beskæftiger virksomheden en lærling. Men Hans Jensen har ambitioner med firmaet på sigt: »Vi laver værktøj og maskiner til alt inden for sten og beton. Jeg vil jo gerne længere ud i verden med vores produkter end Sverige og England, hvor vi allerede er. Så det er bare at tage arbejdstøjet på. Og så kunne det være fedt at ansætte nogle flere mænd,” siger den nybagte kompagnon.

Mester Mogens Jensen har trods sine 75 år ikke planer om at gå på pension foreløbig, og Hans Jensen er klar til at knokle for at leve ambitionerne ud.

Sæt tal på din kundes besparelsesmuligheder Dine kunder har behov for en nøjagtig beregning til at investere i en effektiv energiløsning. Udregn det fulde potentiale med Blue Energy Calculator på WWW.sOlar.dk/blueenergY 

Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler, varme-, vvs- og ventilationsprodukter. www.solar.dk/blueenergy

DS-bladet nr. 2 2012 | 9

Korte nyheder

Møder er milliardspild

Nu kan de små være med

En ny undersøgelse viser, at danske virksomheder bruger milliarder af kroner på møder om året, men at op imod en femtedel af pengene tilsyneladende er spildt.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 500 danskere af Projekt Arbejdsglæde, viser, at næsten en fjerdedel – 23 procent – siger, at møderne ikke fører til handling. 20 pct. siger, at de ikke lærer noget nyt på møderne og hele 20 pct. mener ligefrem, at møderne direkte er spild af tid På en ny dansk hjemmeside, www.megetbedremoeder.dk, kan man nu beregne, hvad møderne koster i kroner og ører.

F.eks. vil en mellemstor virksomhed med 100 medarbejdere, der holder tre møder per uge af en times varighed, bruge ca. fire millioner kr. om året på møder. »Og det er kun beregninger på lønudgifterne!« siger Arlette Bentzen fra Projekt Arbejdsglæde. »Her er ikke medregnet den mistede produktivitet i de timer, medarbejderne er til møder, eller den de-motivation, medarbejderen vil have i timerne efter et dårligt møde, hvis han føler, han har spildt sin tid«.

På hjemmesiden www.megetbedremoeder.dk er der tip til at gøre møderne mere strukturerede og effektive.

EU Kommissionens nye udbudsdirektiver vil dele offentlige opgaver op i mindre dele, så små og mellemstore virksomheder bedre kan deltage i udbudsrunderne. Det er et kæmpe skridt og et længe udtalt ønske, skriver Håndværksrådet på baggrund af, at EU-Kommissionen netop har offentliggjort sit udkast til de reviderede udbudsdirektiver.

EU Kommissionen lægger i sit forslag op til, at kontrakter udbudt efter EU’s udbudsregler skal deles op i mindre bidder, såkaldte fagentrepriser. Hvis de offentlige udbydere ikke ønsker dette, men hellere vil udbyde hele kontrakten i en samlet kontrakt til én totalentreprenør, skal det offentlige udtrykkeligt retfærdiggøre hvorfor, man ikke udbyder i mindre dele. »Vi kunne ikke have ønsket et bedre budskab fra Kommissionen. Reelt vender man bevisbyrden, så kommuner og andre offentlige udbydere fremover skal kunne fremvise en rigtig god grund til at udbyde SMV-fjendtligt, dvs. i hovedentrepriser, store rammeaftaler eller totalentrepriser«, siger Jeppe Rosenmejer.

Da ikke alle offentlige opgaver skal udbydes efter EU-reglerne, opfordrer Håndværksrådet den danske regering til at indføre en tilsvarende regel for alle opgaver, der udbydes til private virksomheder.

Generationsskifteskat forbedret – en smule

13,3 milliarder til medlemmerne i Industriens Pension

Danmarks mange familievirksomheder kan se frem til større manøvrerum end først frygtet i forbindelse med generationsskifter. Regeringen og de Konservative har aftalt, at den såkaldte pengetanksgrænse fastsættes til 50 pct. i stedet for 25 pct., som der oprindeligt stod i lovforslaget, skriver Håndværksrådet.

Det betyder, at en familieejet virksomhed, der overdrages til familiemedlemmer, kan undgå en del af skattebetalingen, hvis mindre end 50 pct. af midlerne er opsparing. I dag er den grænse 75 pct. »På trods af at procentsatsen i sidste minut hæves, så ændrer det ikke ved det faktum, at skatteforslaget fører til likviditetsdræn i virksomhederne. Der er derimod brug for det modsatte, hvis virksomhederne efter et generationsskifte skal have de bedste muligheder for at udvikle sig«, siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet og tilføjer, at skatteforslaget hænger dårligt sammen med regeringens intentioner om at stimulere til erhvervsmæssige investeringer – især »fordi banker tillægger det stor vægt, at virksomheder selv har opsparede midler, når de ansøger om lån« siger Jacob Thiel.

Industriens Pensions 400.000 medlemmer kan se frem til at få indbetalt i gennemsnit 34.000 kr. på deres konto.

Medlemmerne får pengene, fordi Industriens Pension gik over til markedsrente den 1. december 2011. Det betyder, at der ikke længere er brug for den fælles opsparing, som har sikret medlemmerne en stabil rente. Udlodningen af de mange penge betyder, at medlemmerne får forhøjet pensionsopsparingen med 23 pct.

Medlemmerne skal ikke selv gøre noget for at få deres del af den fælles opsparing overført til deres pensionsordning. Det sker helt automatisk. Industriens Pension overfører pengene inden 1. juni 2012, og så kan medlemmerne gå ind på www.industrienspension.dk og se, hvor meget de har fået overført.

Industriens Pension understreger, at man ikke økonomisk presset til at skifte fra gennemsnitsrente til markedsrente.

Overenskomstparterne har besluttet at gå over på markedsrente, fordi det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industrien og gerne vil flytte deres opsparing væk fra Industriens Pension og få den over i deres nye pensionsordning.

Se flere nyheder på www.ds-net.dk 10 | DS-bladet nr. 2 2012

Mangel på praktikpladser – især i hovedstaden Knap 10.000 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads, og værst ser det ud i hovedstaden. Her mangler hver femte en praktikplads, mens det »kun« er hver 10. i resten af landet.

Det viser de nyeste tal for praktikpladssituationen, som LO har analyseret, skriver MetroXpress. LO-sekretær Ejner K. Holst kritiserer virksomhederne i hovedstaden for ikke at tage ansvar. »Det kan ikke være så væsentligt dårligere at være virksomhed i København end Nordjylland, så der må være nogle, der ikke tager de lærlinge, de kan. Det er et skrækkeligt spild for den enkelte unge og samfundet, for vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft«, siger han til avisen.

Analysen viser samtidig, at 76 procent af de unge, der mangler en praktikplads i hovedstaden, heller ikke er i skolepraktik, selv om mange af dem har mulighed for det. Det tilsvarende tal for de andre regioner er mellem 40 og 50 procent.

EU løfter bankernes risiko

De tyske virksomheder kommer!

Med en ny låneordning til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) vil EU påtage sig halvdelen af risikoen på banklån, skriver business.dk. Det skal ske for at kickstarte den europæiske vækst.

Ordningen er endnu på tegnebrættet som et pilotprojekt, hvor 10-15 banker vil deltage. Og det vil betyde lån til 500 SMV’er til en samlet værdi på ni mia. kr. Der vil blive ydet lån for mellem 186.000 kr. og 56 millioner kroner.

Ordningen er en del af et samarbejde mellem Den Europæiske Investeringsfond, EU-kommissionen og den Europæiske Investeringsbank, som vil etablere et låneprogram, RSFF Risk Sharing Instrument, som fokuserer på virksomheder inden for innovation og forskning.

Det er endnu ikke besluttet om Danmark skal være omfattet i ordningen, men det forventes, at låneordningen er færdigforhandlet inden for det danske EU-formandsskab.

Tyske virksomheder har nu for alvor fået øjnene op for det attraktive skandinaviske marked. En lang række af både store og mellemstore tyske virksomheder – primært fra det nordtyske – er på vej ind på det skandinaviske marked, og langt de fleste ønsker at benytte sig af København som platform til at bearbejde både Danmark, Sverige og Norge.

Alene i delstaten Niedersachsen assisterer den tysk-danske konsulentvirksomhed Sørensen-Connecting Markets lige nu hele 40 virksomheder med at få sat gang i både eksport og etableringsindsatsen nordpå. Men også i Hessen, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg er interessen stor for arrangementerne om Skandinavien. Det er bl.a., fordi Skandinavien byder på meget stabile forhold, lyder det fra Sørensen – Connecting Markets, der opfordrer interesserede danske virksomheder til at kontakte dem på tlf. 76 34 45 00 eller se mere på www.connecting-markets.dk.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 2 2012 | 11

Portræt

Af Dorthe Plechinger

Den ny mr. News Måske virker han bekendt – måske synes du, at du kender hans stemme eller udseende et sted fra? Jens Holme, der har en lang karriere fra både Radioavisen og DR’s nyhederne bag sig, er ny redaktør af DS-bladet.

Jens Holme har en bestemt mand i tankerne, når han tænker på, hvem han skriver til: »Jeg ser for mig en leder i en virksomhed, der har travlt, men alligevel gerne vil gøre sig klogere på, hvordan hans virksomheden udvikles bedst, og det vil han gerne bruge andres erfaringer til. Han er i midten af 40’erne og har i højere grad en håndværksmæssig end forretningsmæssig baggrund«, siger den nye redaktør af DSbladet.

Men det er en mand? »Ja, for det er det bare overvejende i brancherne i DS Håndværk & Industri. Men bag enhver mand står en kvinde, og det er tit hende, som holder sammen på virksomheden og familien…« Ja, byd velkommen til DS-bladets nye redaktør, der satte sig i stolen den 1. januar. Vi har lige her og nu forvandlet denne forholdsvis almindelige kontorstol til den varme stol, fordi vi gerne vil høre Jens Holme om, hvad han vil med det blad, du lige nu sidder med i hånden. »Jeg vil gerne give læseren nyttig viden og det, han kan læse om andres erfaringer. Han skal både kunne se sig selv her og blive udfordret. F.eks. vil han kunne læse, hvordan andre har løst udfordringerne på andre måder, og dermed skal DS-bladet være meget løsningsorienteret,« siger Jens Holme indledningsvist.

Er der ting, læseren altid vil finde i DSbladet? »Det skal være sådan, at bladet hver gang demonstrerer sin uundværlighed! Der er så mange tilbud fra andre medier, men lige

12 | DS-bladet nr. 2 2012

på det her felt skal DS-bladet være det førende. Det skal tjene som et værktøj, dvs. levere den faglige viden – og ikke mindst den forretningsmæssige og f.eks. personalemæssige del. Alt det nye og aktuelle skal man kunne læse i bladet.« Er der omvendt noget, læseren aldrig vil finde i DS-bladet? »Ja, ligegyldigheder, der blot tjener som fyld. Du vil heller ikke finde læsestof, der er for abstrakt – artiklerne skal helst være sådan, at de er til at forstå og tilstrækkeligt konkrete.« Hvad glæder du dig især til at komme i gang med? »Tja… hvordan Søren skal jeg udtrykke det…«. Jens Holme tøver for en gangs skyld og tager sine briller af og fingererer lidt ved den ene stang på stellet, før han svarer… »Grundlæggende glæder jeg mig nok til at lære læserne og deres behov bedre at kende. Jeg er jo ikke i målgruppen selv, og derfor er jeg forpligtet til at forstå målgruppens behov og deres områder. Jeg glæder mig meget til at komme ud at se mangfoldigheden af virksomheder i DS.« Hvad kan du især give DS-bladet? »Jamen, det jeg kommer med i bagagen: Det at kunne udvikle et blad og bruge min grundlæggende journalistiske nysgerrighed og min faglighed, der betyder, at jeg kan gøre komplicerede ting enkle. DS-bladet skal ikke være tungt, tørt og fagligt.

Indholdet skal formidles på en spændende og underholdende måde. Ellers er der ingen, der gider læse det.«

Indhold som også andre end medlemsvirksomhederne skal læse? »Ja! Alle må gerne læse med – også fordi det vil være fint at kunne tiltrække nye medlemmer til DS via bladet.« Er der emner, du især interesserer dig for? »Jeg har særlige forudsætninger på nogle områder mere end på andre, f.eks. overenskomststoffet i og med at jeg har beskæftiget mig med arbejdsmarkedsstof i mange år. Uddannelsesområdet synes jeg er utrolig spændende, da hele fremtiden handler om den del. Men det er jo vigtigt, at det ikke er mine præferencer, men læsernes behov, der bestemmer indholdet«.

Vil du lægge op til flere diskussioner eller f.eks. debat i bladet? »Jeg vil i hvert fald gerne hver gang have et debatindlæg, en kronik eller en blog, der går bag om tingene på en provokerende og skæv facon og som lægger op til diskussion.«.

Og hvad er din største ambition for DSbladet? »At det formår at beskæftige sig med læsernes hele liv og ikke kun handler om noget snævert fagligt. Bladet skal være vigtigt at læse, og det skal være med til at give DS en stærkere profil i den offentlige meningsdannelse,« siger DS-bladets nye redaktør Jens Holme.

bladet

JENS HOLME

Ansvarshavende redaktør Magnoliavej 2 · 5250 Odense SV · www.ds-bladet.dk Tlf. 6617 3312 · Mobil 4088 3312 · E-mail: jho@ds-net.dk

DS-bladet nr. 2 2012 | 13

Jens Holmes hele liv Hvad interesserer du dig selv for – efter arbejde? »Min familie. Jeg har nu fået et par børnebørn, der spiller en stor rolle for mig. Jeg spiller også golf – i Golfklubben Lillebælt i Middelfart, hvor jeg bor.« Er du god? »Arhh… sådan middel,« griner Jens Holme en anelse genert.

Hvad læser du helst? »Skønlitteratur og krimier – både danske og udenlandske. Jeg har lige læst »Syd for Broad« af Pat Conroy, og er i gang med »Sidste nat i Twisted River« af min yndlingsforfatter John Irving. Men derudover er jeg avisnarkoman – måske lidt i kraft af mit fag. Det er her og gennem at tale med andre mennesker, jeg henter min inspiration.« Kan du lide musik? »Jeg er ikke passioneret. Jeg er nok mest til mainstream pop og rock. Leonard Cohen ligger ofte på CD-spilleren derhjemme. Men det er altid i musik, jeg taber på viden i Besserwisser – nogle kan på imponerende vis huske, hvad fx trommeslageren i et eller andet ældre og perifert band hedder – det kan jeg slet ikke.« Hvad vinder du så på i Besserwisser? »Spørgsmål, der har med geografi, historie og almen viden at gøre.«

27. januar | 2010 I

bladet 6. april | 2010

I 101. årgan

g

101. årgang

5

bladet an »Vi kserne« ine rslå k r om unde

2

Hvad ser du som den største udfordring i 2012 generelt? »At vi redefinerer den opfattelse af det danske velfærdssamfund, som jeg er vokset op med. Dels fordi de internationale konjunkturer peger i retning af, at vi skal klare os med mindre og har mindre at fordele, dels fordi vi er blevet færre til at bære byrden.«

BLÅ bog – Jens Holme… … er 59 år, gift med direktionssekretær Helle Vibeke Holdt, parret bor i Middelfart. … har en samfundsvidenskabelige basisuddannelse, er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og her herefter arbejdet på Ritzaus Bureau, Dagbladet Information og TV-Avisen fortrinsvist med arbejdsmarkedsstof og politisk reportage. … har været kommunikationschef i Kommunernes Landsforening, redaktionschef på Radioavisen og nyhedschef i DR Nyheder frem til 2007. Herefter har Jens Holme via sit eget firma JH Kommunikation dels arbejdet med kommunikationsrådgivning, dels fungeret som ekstern underviser ved Erhvervsakademiet Lillebælt m.v. … har fungeret som censor ved bl.a. de merkantile, korte videregående uddannelser samt været medlem af bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole og Pressens Uddannelsesfond. … er tildelt Ridderkorset af Dannebrogsordenen i 2005. En hædersbevisning for en særlig fortjenstfuld indsats.

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

er de 10 si verandør le

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører stiller

7 & 10-12 Formanden

gør status: ldre n.

Et nårman , hvorda i krisens skygge »Mange foræen krav til deres bør og de aner ikke 5 t, hvorfor stort set ing lpet til med noget, el, og de har ikke lær hju De har ikke eller reparerer en cyk de kommer i lære.« i når n, søm et tide til slår at møde det er vig tigt

st 2010: Overenskom t resultat Et fornuftig

len tører har nøg Vvs-installa energimarked ns til fremtide

3

14 | DS-bladet nr. 2 2012

32-34

22-24

bladet

www.ds-bladet.dk

TEMA: Forsikring

Stop tyven – for din egen skyld

Virksomhederne i DS Håndværk & Industri er blevet de nye attraktive mål for tyve, men virksomhederne sikrer sig ikke ordentlig. Nu kommer en ny vejledning i, hvad man kan gøre som virksomhed, og den er et absolut sidste forsøg på at hindre, at præmien vil stige, eller i værste fald, at nogle medlemsvirksomheder ryger ud af forsikringsordningen – den såkaldte DS-aftale.

Af Dorthe Plechinger

Det er det rene vilde vesten: Indbrudstyve går i dag på jagt på helt nye territorier og efter helt nye tyvekoster, hvor især mange af DS Håndværk & Industris medlemmer er et attraktivt bytte. Netop de har en række af de nye must haves for tyve, nemlig metaller, olie, kostbart værktøj og maskiner, og det er alt for nemt at stjæle fra virksomhederne, fordi de ikke har sikret sig tilstrækkeligt mod indbrud. Så selv om tyverier fra erhvervsvirksomheder samlet er gået ned, har tyverierne tilsyneladende flyttet sig fra bank og tank til erhvervsvirksomheder.

Nu advarer Willis og Topdanmark, der står for forsikringsordningen gennem DS Håndværk & Industri, medlemsvirksomhederne: Ubalancen mellem indbetalingerne til forsikringen og udbetalingerne pga. tyveri er en dundrende underskudsforretning, og hvis ikke virksomhederne gør noget nu, vil både præmien og selvrisikoen stige – og i værste fald kan den enkelte virksomhed blive smidt ud af ordningen. »Vi bliver nødt til at fortælle, at det får nogle konsekvenser, hvis man ikke gør no-

get ved sikringen af sin virksomhed. Vores rolle er at hjælpe medlemmet – i det her tilfælde DS Håndværk & Industris virksomheder – men vi er også forpligtet til at se på, hvem der gør forsikringsordningen ulønsom. Og lige nu er ubalancen mellem indbetalinger og udbetalinger i det højrøde felt«, siger Jens Lange fra Willis, der er forsikringsmægleren i ordningen.

Tal fra de første 10 måneder af 2011 viser f.eks., at der bliver udbetalt næsten 25 procent mere i erstatning for såkaldt løsøretyveri, end der bliver indbetalt i samlet præmie, og der er stadig ikke gjort op for de sidste to måneder af året. Og tallet for hele det foregående år, 2010, er endnu mere skævt: Her blev der indbetalt 776.273 kr. til præmien, mens udbetalingen af erstatninger pga. tyveri af løsøre var 2.170.323 kr. Det vil sige en ubalance på ca. 180 procent. Med andre ord er ordningen en kæmpe underskudsforretning, der ikke bare kan fortsætte uændret. DS Håndværk & Industri, Willis og Topdanmark har længe forsøgt ad frivillighedens vej at anbefale og rådgive virksomhederne til bedre sikkerhed, men Lars Mikkelsen fra Topdanmark Erhverv og Industri, som

bl.a. rådgiver og vejleder erhvervskunder i at undgå indbrud og tyverier, siger: »Vi besøgte sidste år en række af de hårdest ramte DS’ virksomheder og gennemgik deres sikring og gav dem gode råd, men da jeg for nylig kontaktede dem igen for at høre, om de havde fulgt op på det, viste svarene, at bedre tyverisikring desværre ikke er et fokusområde. Jeg havde nok håbet, at de havde fået gjort mere ved sikringen, end det er tilfældet«.

Denne melding får John Nielsen, formand for Forsikringsudvalget i DS Håndværk & Industri til at give en alvorlig opsang til de virksomheder, der på trods af en »fin introduktion og vejledning« fra Topdanmarks side, ikke har fulgt op: »Hvis de ikke tager action på det, kommer de til at betale for det«, slår han fast og beklager, at det i realiteten kan komme til at ramme alle, at de særligt udsatte virksomheder ikke gør noget for at bedre sikkerheden, hvis præmien dermed stiger: »Og vi vil ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at det sker«, siger han og forklarer, at det også er en grund til, at de involverede i DS Håndværk & Indu-

DS-bladet nr. 2 2012 | 15

stri’s forsikringsordning – DS-aftalen – nu har udarbejdet en guide eller vejledning til virksomhederne med gode råd til, hvad de kan gøre for at forhindre tyverier.

Det er sidste udkald, gør han opmærksom på: Hvis den enkelte udsatte virksomhed ikke foretager sig noget og bliver ved at udsættes for tyverier, vil præmien stige meget. Melder virksomheden sig ud af forsikringsordningen af denne grund, eller bliver den simpelthen smidt ud af forsikringsordningen, »er jeg ikke sikker på, at andre forsikringsselskaber vil tage imod den. Og hvis de gør, bliver det sandsynligvis til en noget større præmie«, siger John Nielsen for at understrege alvoren.

Det går de efter Ifølge den officielle statistik fra politiet er tallet for indbrud og tyveri i både erhvervsvirksomheder og f.eks. varebiler gået ned.

16 | DS-bladet nr. 2 2012

Hele 2011 er ikke opgjort endnu, men en sammenligning mellem tredje kvartal for 2010 til 2011 viser, at antallet af anmeldelser af indbrud i erhvervsejendomme er faldet fra 8.616 til 6.950. Helt så stort fald er ikke sket i forhold til tyveri fra varebil i samme periode: I tredje kvartal 2010 blev der begået 2.570 tyverier herfra, mens tallet for tredje kvartal 2011 var 2.065 tyverier. Men disse overordnede gode tal for alle erhvervsvirksomheder genkendes ikke hos Willis og Topdanmark, når det gælder ordningen med DS Håndværk & Industri.

F.eks. siger Lars Mikkelsen fra Topdanmark, at det er almindeligt kendt i forsikringsbranchen, at tyverierne har flyttet sig: »Banker, posthuse, supermarkeder og tankstationer har nu sikret sig så godt, at de ikke oplever tyverier i samme omfang som tidligere, og tyverierne har flyttet sig fra bank og tank til bl.a. DS’ erhvervsvirksomheder. Da det også er her, at en stor del

af de nye attraktive varer befinder sig, oplever vi her en kraftig stigning i antallet af indbrud og tyverier både i virksomhederne, fra varebilerne og på byggepladserne«.

Der er især tre nye hovedgrupper af såkaldt tyveritækkelige varer, som tyvene i dag går efter, og som mange DS Håndværk & Industris medlemmer ligger inde med i enten virksomheden, i varevogne eller f.eks. på byggepladser. Skrot og metaldele er nu blevet så dyre, at de er blevet »lønsomme« at stjæle. Et godt eksempel på det er f.eks. DSB’s stjålne køreledninger og elkabler af kobber, der bliver stjålet til stor gene for togdriften, men også andre slags metaller som f.eks. messing, rustfrit stål mv. er eftertragtede tyvekoster. »Tyvene er bestemt ikke kræsne, når det drejer sig om metaller«, fortæller Lars Mikkelsen. »De går nemlig både efter råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer. Ja, selv skrotcontainernes metalaf-

fald bliver tømt i nattens mulm og mørke.

Og det sker, fordi det nu kan betale sig«.

Så tyvene holder ganske enkelt øje med jern- og metalvirksomhederne? »Ja! Jeg er sikker på, at de fleste virksomheder oplever, at der med jævne mellemrum dukker folk op, som åbenlyst ikke har noget at gøre der. Jeg kan kun anbefale, at man begrænser antallet af åbne døre og porte i åbningstiden, så uvedkommende gæster stoppes af personalet, inden de når så langt ind i virksomheden, at de både kan se, hvor de spændende tyveriattraktive ting befinder sig, og hvordan virksomheden er tyverisikret. Kunder, der har valgt at installere videoovervågning udendørs på virksomheden eller på byggepladsen, beretter ofte om en livlig trafik at de åbenlyst uvedkommende, der både om dagen og om natten kigger ind af vinduer og undersøger, hvad der måtte være af spændende ting i skrotcontainere«, siger Lars Mikkelsen og tilføjer: »Jeg har også set eksempler på, at tyve har brækket kobberinddækninger og kobbertagrender af bygninger – det er

det rene vilde vesten!«.

Tyvene er dygtige og hurtige De høje benzin- og oliepriser har også gjort virksomhedernes diesel- og fyringsolier meget, meget tyveriattraktive.

Og tyvene er dygtige og hurtige: De har indrettet vare- og lastbiler med indbyggede olietanke, sugeudstyr og lange slanger, så de hurtigt kan tømme stationære og mobile olietanke. Kommer tyvene forbi lastbiler, går de heller ikke af vejen for at tømme tankene på dem, fortæller Lars Mikkelsen.

En tredje attraktiv tyvekost er dyrt og professionelt elværktøj fra f.eks. byggepladser, hvor de ofte bliver opbevaret om natten, eller fra virksomhederne, hvor de tit ikke er sikret tilstrækkeligt. Lars Mikkelsen er ikke i tvivl om, at en stor del af tyvene i dag helt klart er mere specialiserede i at stjæle denne slags varer, og at de er blevet mere målrettede. F.eks. er der eksempler på, at Sønderjyllands Politi har stoppet vogne, proppet med stjålent værktøj, der var på vej ud af landet.

Med andre ord: DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder er meget op-

Det sker der… … hvis der ikke sker noget: Jens Lange, forsikringsmægler fra Willis, forudser, at der både kommer en række stramninger i kravene til sikringen samt præmiestigninger, hvis de virksomheder, der er med i forsikringsordningen i DS Håndværk & Industri, ikke gør noget ved sikringen: Bl.a. vil der kunne komme skærpede krav om mekanisk sikkerhed. Det har haft mærkbare resultater på tankstationer og i supermarkeder, hvor der i dag næsten ingen indbrud sker mere af spiritus og cigaretter. Disse tidligere såkaldte »tyvetækkelige« varer er i dag sikret bag mekaniske gitre og er for svære og tager for lang tid at komme

til, hvorfor tyvene nu går efter andre områder. Samme slags mekaniske sikringer kan blive et af kravene, hvis en virksomhed f.eks. har kostbart værktøj eller udstyr.

Præmien for både den enkelte og for forsikringsgruppen samlet risikerer også at stige, så den svarer til udbetalingen af erstatninger.

Selvrisikoen risikerer at stige væsentligt.

Endelig kan den ultimative konsekvens, hvis virksomhederne ikke sikrer sig, være en såkaldt sanering – at de bliver smidt ud af ordningen.

lagte mål for tyvene, men denne bevidsthed ser ikke ud til at være trængt ind hos mange virksomheder: »De tænker måske, at det må de gøre ved lejlighed, og at de får erstattet varerne, hvis uheldet er ude. Men det er kortsigtet at tænke sådan, for hvis man kommer bagud med arbejdet på byggepladsen eller i virksomheden, fordi man ikke har det nødvendige værktøj og må vente på nyanskaffelsen, da det gamle er blevet stjålet, bliver kunden måske så utålmodig, at han finder en anden leverandør«, påpeger Lars Mikkelsen.

Erfaringerne viser også, at hvis en virksomhed har haft indbrud – hvor tyvene har haft succes med at bryde ind og stjæle varerne – er der meget stor risiko for, at de kommer igen. Bl.a. lyder det fra sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen, at »hvis man har haft indbrud én gang, skal man være særligt opmærksom. Har indbrudstyvene først opdaget en virksomhed, er der stor risiko for, at de kommer igen for at tjekke, om f.eks. det stjålne er erstattet af nyt«.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 2 2012 | 17

TEMA: Forsikring

Find de svage steder – før tyven gør det!

Af Dorthe Plechinger

Hvor er de typiske svagheder rent sikringsmæssigt ved en DS Håndværk & Industris medlemsvirksomhed – og hvad kan f.eks. du gøre for at få en bedre sikkerhed mod tyveri? Vi slap en Sikringsrådgiver fra Willis, Flemming Ovesen, løs på en typisk maskinvirksomhed for at finde svaret. Se her, hvad han fandt af stærke og svage punkter.

18 | DS-bladet nr. 2 2012

Hvad skal du fokusere på, når du skal sikre din virksomhed – hvorfor – og hvordan kan du gøre det for få midler? Det giver sikringsrådgiver ved Willis, Flemming Ovesen, her en række bud på ved gennemgangen af en typisk mindre maskinvirksomhed. Den er sikret med et godt alarmsystem og sensorer i alle rum – bortset fra ét – og netop dette svage led benyttede tyve sig af, da de for nylig brød ind. Tyveriet resulterede denne gang heldigvis kun i en stjålen dåse guldkarameller, men det kunne være gået værre, for efter Flemming Ovesens gennemgang viser der sig nogle svage punkter i sikringen. Af samme grund er virksomheden i det følgende anonym – for ikke at friste tyve i området over evne.

Maskinvirksomheden ligger i et industriområde i det sønderjyske.

Den leverer hovedsagelig service til den lokale industri og udfører alle slags opgaver i rustfri proces samt vvs-arbejde. Det vil sige, at den er attraktiv for tyve af tre grunde: Dels ligger den i Sønderjylland, der har været hårdt plaget af tyverier fra erhvervsvirksomheder, dels ligger den inde med store mængder rustfrit stål – en særdeles attraktiv vare for tyve – og endelig er den placeret i et industriområde, der ligger et stykke uden for bymidten.

Vi begynder gennemgangen af virksomheden, og en medarbejder fra virksomheden bliver trukket med udenfor af Flemming

1 1 Det er godt, at censoren på den ene væg har frit udsyn til at scanne langs hele porten.

2 Her kan I bore et ekstra hul til en ekstra hængelås, foreslår Flemming Ovesen.

2 Ovesen. Her er intet hegn, påpeger Ovesen, virksomheden ligger meget tilgængeligt og lige ud til en vej. Medarbejderen fra virksomheden fortæller, at man rent faktisk overvejer både hegn og kamera. »Hvis I gør det, skulle I også tage belysningen med og få et såkaldt Hvidt lys med LED-belysning. Det kan være dyrere at anskaffe, men billigere i drift og med en længere levetid«, siger sikringsrådgiveren, men erkender, at der kan være delte meninger om netop dette – lys eller ej: Nogen mener, at tyven vil blive skræmt væk af lys, og andre at tyven hermed får »en god arbejdsbelysning«: »Min holdning er nu, at tyve generelt ikke er meget for at blive set«, siger Flemming Ovesen.

Et spørgsmål om millimeter Herefter tjekker han vinduerne i denne første kombinerede administrations- og værktøjsbygning, men nikker tilfreds: Vinduerne er ikke sat op med lister, og det betyder, at tyvene er nødt til at smadre ruderne for at komme ind – hvilket selvfølgelig giver en stor risiko for at skære sig. »I har gode vinduer her«, konstaterer han. Til gengæld er han utilfreds med en skurvogn, der står placeret langs kanten på bygningen tæt ved et stort indgangsparti. Den kan nemlig bruges som dække, så tyven kan arbejde uset fra vejen og i ro og mag med sit indbrud.

Vi kommer til den anden store bygning, hallen, hvor Flemming Ovesen nikker tilfreds med den udvendige bevægelsescensor på siden med portene: »Men måske kunne den udnyttes lidt bedre og sættes mere skrå, så den har en bredere vinkel«, påpeger han. Også dette er en gratis løsning.

Nu er vi nået til døren ind til hallen, hvor Flemming Ovesen også nikker bifaldende til låsen. Den har nemlig en sikringsring, der har den helt rette tykkelse på fremspringet – dvs. kun to mm.

Det betyder, at tyven ikke kan få fat på den med en rørtang. Heller ikke låsekassens fremspring vækker bekymring. Det skal være på 20 mm for at være sikkert, og da Flemming Ovesen måler med et bånd, udbryder han, at det har den, »Fint nok!«. Han fremhæver også, at døren af stål er god, og at døren går ind over karmen: »På den måde kan tyve ikke få fat med et brækjern«, forklarer han.

Selve portene til hallen er der ikke så meget at gøre ved. De er generelt nemme at komme igennem. Til gengæld er rummet overvåget af en censor, og langs portene er der relativt »frit udsyn« for censoren: »Og hvis tyvene skulle komme ind her, ville alarmen gå i gang«. Dog foreslår han, at virksomheden får boret et hul i kanten af porten og karmen og sætter en ekstra godkendt lås op her for at sikre endnu bedre: »Og hvis I vil gøre det endnu mere besværligt for tyve, kan I sætte pullerter op her foran porten, så

DS-bladet nr. 2 2012 | 19

Guide: Gør det selv-sikring Det er ikke alarmanlægget, sensorerne eller vagtordningen, der er dyr, det er den mekaniske sikring, f.eks. bomme og gitre, der koster mange penge. Men den kan de fleste DSvirksomheder selv lave, påpeger Jens Lange fra Willis, der dermed kalder det hjælp til selvhjælp, hvis virksomheden selv smeder disse mekaniske løsninger.

Så hvorfor købe sikkerhedsudstyr i dyre domme, når du har redskaberne til at lave en stor del af dem selv? Den nye sikringsvejledning for DS Håndværk & Industri er et hjælpeværktøj til medlemmerne og kan bruges både som et idé-katalog og som en tjek-liste, hvis du ønsker at sikre din virksomhed bedst muligt. Den er også rigt illustreret, og lige i det her tilfælde er det faktisk helt ok at »hugge« nogle af ideerne til sikring herfra og smede dem selv!

Hvad med f.eks. selv at smede en metaldækplade omkring låsen på døren til f.eks. skurvognen?

Montering af en metaldækplade omkring låseenhederne på dør med ekstra aflåsning med hængelås.

Få smedet en smart udskyderbom?

Montering af udskyderbom samt dækskinne på dør i kanten i hele dørens højde gør det umuligt at stikke opbrydningsværktøj mellem dørkant og dørkarm.

Kreere en lækker metalskodde udenfor, der kan låses med hængelås?

Eller få smedet et trendy

sikringsgitter, der kan monteres indvendigt?

På den måde er du godt (og billigt) på vej og kan supplere med en god alarm, en præventiv belysning – eller sågar en videoovervågning.

Få den nye pjece på htttp://ds.willisweb.dk 20 | DS-bladet nr. 2 2012

det bliver besværligt at køre ud«, siger han til medarbejderen.

I det ene hjørne af værkstedshallen er det rustfrie stål samlet. Og, påpeger han, måske vil det være mere sikkert at skille det attraktive materiale ad i mindre portioner.

Eventuelt kunne man supplere med at sætte gitre op foran i hvert fald svellerne, der ligger samlet på stativer for at gøre det til en mere besværlig affære at få fat på det eftertragtede metal. Men nej, mener medarbejderen, det vil simpelthen være for besværligt at komme til… Og Flemming siger så afsluttende, at hallen generelt ser »fornuftig ud«.

Vi er tilbage ved den første bygning, hvor dels administrationen, dels den ene værkstedshal befinder sig. Vinduerne er her så små, at det i sig selv vil gøre det vanskeligt at kravle ind ad for en tyv. Ikke desto mindre var det gennem et af disse vinduer guldkaramel-tyvene kom ind. Og låseanordningen i vinduerne er da heller ikke for sikker, da den ikke går ind i nogen af vindueskarmene. Døren ind til bygningen kunne også sikres bedre – måske med en trepunkts-lås, foreslår Flemming Ovesen, inden vi går ind.

Her opbevares værktøjet – det hænger frit tilgængeligt på væggen – og Ovesen påpeger muligheden for at mærke værktøjet, så »det bliver svært at afsætte«, som han siger. »Har I noget særligt værktøj – nogle kalibreringsværktøj f.eks.?«, vil han høre, men nej. Ovesen anbefaler alligevel, at det værktøj, virksomheden har hængende på væggen, i stedet bliver gemt i et gitterskab eller lukket skab.

Nu er vi nået til husets »hjerte« – der, hvor serveren står.

Og Flemming Ovesen ser til sin rædsel, at den står relativt frit tilgængeligt inde på det ene værkstedsrum: »Hvis den bliver stjålet, er I ilde stedt«, påpeger han over for medarbejderen, der dog forklarer, at man har en back up. Alligevel lyder anbefalingen fra Ovesen, at serveren bliver gemt i et aflåst stålkabinet – eller at døren ind til det lille værkstedsrum bliver sikret bedre.

Og administrationen? Da Flemming Ovesen får at vide, at ja, der er et pengeskab, men nej, der er ingen penge i, er han tilfreds med den del. Og herefter kigger han på pc’erne. Selv om skærmene er ældre og i det hele taget ikke så meget værd i dag, anbefaler han at mærke dem samt pc’erne. »Det koster ingen penge med tyverimærkning i dag, du kan få det på nettet«, som han siger. Selve harddiskene anbefaler han at gøre fast i stålkabinetter, så de er sværere at løbe med. Og så er vi nået til sidste punkt – hoveddøren. Her anbefales en suppleringsnøgle foroven – ligesom Ovesen anbefaler en personlig kode til alarmen: »Og måske kunne man forestille sig, at kodeordet blev udskiftet, når folk fratræder«, siger han og tilføjer: »Er I meget plaget af indbrud, kan I evt. få en aftale om et razzia-tilsyn fra en af de vagter, der arbejder her i området. Det kan godt afskrække tyvene, der ligger på lur, at se et bestemt reaktionsmønster her – at der jævnligt viser sig en vagt. Det koster næsten ingenting at få sådan en aftale«.

Her kan medarbejderen oplyse, at man har haft en sådan ordning siden 2003: Den indebærer, at virksomheden

1 1 Låsekassens fremspring skal helst være 20 mm eller

2 3

derover.

2 Mærk værktøjet – eller endnu bedre – sæt skab omkring det.

3 Skuret virker her som et godt dække for, at tyven kan arbejde uset fra vejen.

besøges mindst to gange hvert døgn uden for arbejdstid af et privat vagtværn og har efter virksomhedens opfattelse betydet, at man i perioden »kun« har haft et indbrud ... af guldkarameller.

Helt overordnet, Flemming Ovesen, og på en skala fra 1-10, hvor sikker er virksomheden her i dine øjne? »I den gode del af et 6-tal. De burde kigge lidt mere på de mekaniske sikringsløsninger. Bygningen er frit tilgængelig, og serveren er for nem at komme til, men med mere belysning, bedre afskærmning ud mod vejen og større sikring af serveren, ville virksomheden for en lille omkostning komme til et 8-9-tal«.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 2 2012 | 21

Uddannelse

Af Dorthe Plechinger

Efteruddannelse følger krisen Det ser rigtig sløjt ud for efteruddannelsesaktiviteten på AMUområdet generelt. DS Håndværk & Industri sætter dog sin lid til, at især svejserområdet får en optur, når svejsecertifikaterne skal recertificeres inden for den gældende to års periode. Åh nej, må være den første reaktion, når fortalerne for uddannelse som Danmarks svar på fremtidens udfordringer ser statistikken for efteruddannelse: Det ser sølle ud. Den nyeste statistik på efteruddannelsesområdet på AMU-området, der opgør antallet af kursister fra første halvår 2011 med samme periode for de tre foregående år, viser med al tydelig, hvor følsom efteruddannelsen er i forhold til konjunkturerne på arbejdsmarkedet, og hvor stort faldet har været generelt på AMU-området pga. krisen. Svejserkurserne har f.eks. samlet oplevet et dramatisk fald i antallet af kursi-

ster på næsten 40 procent – fra 15.760 til 9.442 kursister fra første halvår 2010 til første halvår 2011.

Det kommer dog ikke bag på uddannelseschef Finn Kyed i DS Håndværk & Industri, der dels ser de store svingninger i de fire års efteruddannelse som en slags krisebarometer, dels mener, at bl.a. brugerbetalingen, dvs. reduceringen af VEU-godtgørelsen fra 100 til 80 procent af dagpengesatsen, samt restriktionerne i forhold til kursusudgifterne for arbejdsløse og højtuddannedes egenbetaling ved efteruddannelse slår igennem på tallene:

»At antallet af kursister gik så meget op fra første halvår 2008 til 2009 mener jeg skyldes, at det var her, krisen satte ind, og virksomhederne brugte pauserne i produktionen til at sende medarbejderne på kursus i en forventning om, at krisen ville gå over. Og da den så ikke gjorde det, faldt aktiviteten igen i første halvår 2010 – og altså endnu mere i første halvår 2011, fordi virksomhederne stadig er i en fase, hvor de har tilpasset virksomheden til ordrebeholdningen, så alle hænder er optaget«, siger han og forklarer også faldet med de øvrige ændringer i godtgørelsen for kur-

Tallene for omfanget af AMU-kurser for hele 2011 er endnu ikke gjort op, og derfor er tallene her kun for første halvår 2008-2011: Tallet for Svejsning bredt for AMU

Første halvår 2008

11.840 kursister

Første halvår 2009

18.080 kursister

Første halvår 2010

15.760 kursister

Første halvår 2011

9.442 kursister

0

5000

10000

15000

20000

Når det gælder »bløde kurser« i f.eks. arbejdets organisering ved produktion i industrien, ser tallene endnu mere sorte ud:

Første halvår 2008

26.131 kursister

Første halvår 2009

35.389 kursister

Første halvår 2010

33.542 kursister

Første halvår 2011

16.032 kursister

0

5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000

0 22 5000 10000 15000 | DS-bladet nr. 2 2012 20000 25000 30000 35000 40000

susdeltagelse. Dem advarede DS Håndværk & Industri den tidligere regering mod at indføre og påpegede igen det problematiske i ændringerne ved DS’ nylige møde med undervisningsminister Christine Antorini (læs evt. artikel om dette møde i DS-bladet nr. 1-2012). »Vi ser det tydeligste fald, når det gælder de mere bløde kurser i f.eks. arbejdets organisering på AMU-området. Og det gør vi i øvrigt også i forhold til DS Håndværk & Industris egne kurser på de mere bløde områder. Det er måske svært at overskue eller få overskud til den slags kurser i en krisetid«, siger Finn Kyed, og tilføjer: »Derimod tror jeg, at vi vil se en vækst i kurser, hvor der kommer nye krav og normer snart – f.eks. på svejserområdet«.

Det bekræfter Jens Krogsgaard, der er virksomhedskonsulent i DS Håndværk & Industri samt medlem af det såkaldte P16udvalg under Dansk Standard, der bl.a.

skal formidle og administrere reglerne for skolecertificering af svejsere. I 2009 overgik Danmark til at arbejde efter de såkaldte Eurocodes, når der bl.a. udføres svejsearbejder på stålkomponenter til byggeriet.

Og det betyder bl.a., at al svejsning skal foretages af certificerede svejsere. »Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vi vil se det store antal svejsere fra kurserne i f.eks. 2010 på kurser igen – enten i år eller næste år«, siger Jens Krogsgaard: »Hvis der vel at mærke er arbejde til disse svejsere«.

Svejserne skal have deres certifikater fornyet hvert andet år, den såkaldte recertificering. Det kan ske som værkstedscertificering eller på uddannelsesstederne, og det – sammen med en række nye og eksisterende kurser omkring svejsning (kvalitetsstyring, visuel kontrol, materialelære o.a.) – forudser Jens Krogsgaard stor vækst på fremover.

Kurser med »optur« Der er ikke mange AMU-kurser, hvor omfanget af kursister er gået op, med få undtagelser: F.eks. er kurser i Køretøjsområdet bredt næsten fordoblet fra første halvår 2010 til 2011: Fra 2.842 til 5.422.

Entreprenør- og landbrugsteknisk område har haft en stigning i samme periode fra 535 til 1.527 kursister.

De maritime håndværksfag er gået op fra 1 til 257 i perioden, vedligehold af produktionsudstyr i metalindustrien er steget fra 155 til 267 og betjening af industrirobotter for operatører er gået op fra 133 til 153 fra 1. halvår 2010 til 1. halvår 2011.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Spring ud i det og vind attraktive præmier Du fordobler dine chancer med varmepumper fra Danfoss Med Danfoss kan du tilbyde dine kunder et komplet udvalg inden for luft/vand eller væske/vand varme­ pumper. Pumperne hører til de mest effektive og lydsvage i drift, men udmærker sig også ved at være kompakte og dermed en diskret del af kundens hus.

Læs mere om den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

50-75% Energibesparelser

Sammenlignet med traditionelle energikilder kan varmepumperne fra Danfoss sikre energibesparelser på op til 50-75%

www.elite.danfoss.dk DS-bladet nr. 2 2012 | 23

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Af Dorthe Plechinger. Foto: Johnny Wichmann

Serie: Hvad kan de gamle virksomheder?

Der er velfortjent fokus på iværksætteri, innovation m.v., og priserne hagler ned over mange nye start up-initiativer, men vi har valgt også at sætte spotlys på de ældre virksomheder, der har klaret skærene gennem mange generationer – og ofte stadig er bevaret i familiens regi. Hvad har de gjort, hvordan har de formået at overleve gennem så mange år? Det kan du læse om og måske blive inspireret af her.

24 | DS-bladet nr. 2 2012

150 år Svenningsens:

i medgang og modgang

Svenningsens, der leverer maskiner og udstyr til alt fra græsslåning, snerydning, saltning m.v., er en slags minibillede på den udvikling, Danmark har gennemgået de seneste 150 år: fra landbrugs- til industri- og -servicesamfund. I november sidste år kunne virksomheden fejre sit 150 års jubilæum i samme familie – seks generationer – og på samme adresse siden starten i 1861.

Mon smedemester Anders Andreas Svenningsen tænkte SÅ stort, da han for 150 år siden stod på denne matrikel og smedede hestesko til de lokale bønder? At den virksomhed, som han grundlagde på Tømmerupvej på Amager i 1861, skulle overleve verdenskrige og -kriser? Skulle leve videre gennem seks generationer og vokse sig til at blive en af Skandinaviens største leverandører af maskiner og udstyr til både offentlige og private virksomheder på business to business-plan? Næppe – og han har temmelig sikkert ikke engang hørt om begrebet!

Anders Andreas Svenningsens gamle smedjebygning står her stadig.

Den er dog nu renoveret og rummer bl.a. kontor for femte generation af Svenningsen – Niels. Og på mange måder er det symbolsk for virksomhedens udvikling: I dag producerer Svenningsens nemlig ikke mere selv maskiner, den importerer nogle af verdens førende mærker inden for især kompakttraktorer, græsklippere og gravemaskiner og sælger til hele det skandinaviske marked. Så administrationsbygningen er i dag blevet så væsentlig en del af virksomhedens kerneområde, at den fylder næsten lige så meget som udstillingsbygningerne med de maskiner, der sælges. Og de står her maskine efter maskine af de kendte brands som Kubota, Holder, Bobcat, Nido, Schmidt, Ransomes, Jacobsen m.fl. Anders Andreas Svenningsen ville nok have ranket sin dengang noget værkende ryg, hvis han vidste, hvad hans lokale smedje var startskuddet til: »Svenningsens »DNA« er nok kendetegnet ved det hårde arbejde gennem alle generationerne, men også vedholdenheden, fremsynetheden – og det, at vi er udfarende og rejser ud i hele verden«, siger Ben-

DS-bladet nr. 2 2012 | 25

150 år

Svenningsens:

Den nye moderne virksomhed.

ny Svenningsen, der lige nu byder på kaffe i mødelokalet i administrationsbygningen.

Han er ved generationsskiftet, der trådte i kraft med indgangen til det nye år, nu for alvor ved at overtage ansvaret for den gamle familie virksomhed.

Så hvad er opskriften på, at det er lykkedes virksomheden at være så levedygtig gennem de store omvæltninger og kriser i mere end 150 år, at du nu kan tage tråden op og fortsætte som den nye og sjette generation?

Det har Benny Svenningsen flere bud på – hvoraf selve firmaets DNA er en af de mest væsentlige. »Jeg føler, det betyder noget, at vi er en familievirksomhed med den varme og det hjerterum, der karakteriserer sådan en. Det tror jeg også, medarbejderne og ikke mindst kunderne føler«, siger han og tilføjer, at dette engagement hos medarbejderne f.eks. har betydet, at de har øget deres indsats gennem krisetiderne.

Det værste – og det bedste år! Året 2008-2009 er en af de perioder, som Svenningsens sent vil glemme. Det var her, krisen slog så voldsomt igennem i Danmark, at den danske stab blev skåret ned med næsten 30 procent. Men det var også det år, hvor den største producent af kompakttraktorer i verden, japanske Kubota, henvendte sig og spurgte, om Svenningsen ville være 26 | DS-bladet nr. 2 2012

den skandinaviske forhandler af disse maskiner? Om! Og siden er det igen gået støt fremad med gode resultater og ansættelse af nye medarbejdere igen. »En stor del af forklaringen på de forbedrede resultater er, at vi har fået trimmet virksomheden, og at de resterende medarbejdere har arbejdet hårdere. Men vi har også været »heldige« at få de bedste agenturer – f.eks.

Kubota. Dvs., at i en tid, hvor det gjorde mest ondt, fik vi tilbudt verdens bedste, ældste og mest solgte brand inden for kompakttraktorer!«, siger Benny Svenningsen og tilføjer: »Samtidig har vi haft to meget hårde vintre, hvis du husker det? Det har naturligvis også trukket i den rigtige retning!«.

Så faktisk sukker I en smule over den milde vinter? »Nej, ikke helt, for vi har jo også gravemaskiner, som kan bruges, fordi jorden nu ikke er hård af frost. Og på den måde kan vi sige, at vores virksomheds koncept er bygget op som en slags gynger og karruseller«. Eller i det her tilfælde sagt med firmaets eget slogan: »Svenningsens – året rundt«.

Vi stikker hovedet sammen Det har altid ligget i kortene, at Benny Svenningsen skulle tage over en eller anden dag efter faderen Niels, der stadig er aktiv i virksomheden som adm. direktør. Ikke som et dagligt pres, mens han var ung og stadig tro-

ede, han skulle være skuespiller, men som et mere underforstået tema. Han fandt dog hurtigt ud af, at det knap så meget var teknikken som salget, han var bedst til. F.eks. havde Benny Svenningsen en minivirksomhed med sine kammerater efter skoletid, hvor de reparerede gamle knallerter, »men mens de andre reparerede knallerterne, stod jeg for salget«.

Sjette generation af Svenningsen tog derfor handels- og kontorvejen, men stadig som elev i et firma, der var inden for samme boldgade, nemlig hos importøren af Massey Ferguson i Danmark. Der var han i fem år og blev allround uddannet, inden han tog et års arbejde i Californien i USA som 21-årig.

Her var det i høj grad den personlige udvikling, han fik med sig hjem, og da han efter hjemkomsten begyndte som ekspedient i reservedelsafdelingen i familiefirmaet, var hans skæbne mere eller mindre lagt fast og bevægede sig over jobbet som salgskoordinator, salgschef og nu altså salgsdirektør og daglig leder i Svenningsens danske afdelinger: »Jeg kom ind fra siden af – men lysten er kommet og har i den grad bidt sig fast«, siger han og fortæller med et lille grin, at han har dyrket den kreative åre som forsanger i et partyband gennem årene i stedet. »Men min kone (Christina Svenningsen, marketingskoordinator i firmaet, red.) og jeg har understreget over for vores to børn, Freja på 13 og Andreas på 11 år, at de skal gøre, hvad de har lyst til, og det samme fik jeg da også selv at vide fra mine forældre, da jeg var barn«.

Hvad er styrken ved en familieejet virksomhed? »Det er, at selve beslutningsprocessen kan gå meget stærkt. Vi stikker hovedet samme i familien og tager en beslutning, og på den måde foregår det hele mere dynamisk.

Det er også et stort plus, at du skaber en ånd, hvor medarbejderne trives, for gode medarbejdere er altafgørende, og vi forsøger at pleje dem ved f.eks. at holde en del sociale arrangementer og bl.a. holde fast i nogle af de gamle lokale traditioner herfra området – bl.a. fastelavnsfesten. På den måde forsøger vi at sikre, at medarbejderne har det bedst muligt! Også med mere »almindelige« ting, så som en god pensionsordning, sundhedsog sygeforsikringer, frugtordning m.m.«

Familiefirmaet kort Anders Andreas Svenningsen etablerede i 1861 smedjen i Tømmerup på Amager. Han købte en grund lige ud til landevejen, og her lod han opføre et lille nyt hus, der indeholdt både smedjen og familiens privatbolig. Danmark var dengang et landbrugsland, der var masser af heste, der skulle skos, arbejdsvogne, der skulle repareres og redskaber, der skulle fremstilles og holdes ved lige.

I 1884 overtog sønnen Carl Peter, der også var udlært smed, virksomheden. Her var industrialiseringen så småt begyndt at slå igennem, og behovet for nye maskiner og andet udstyr steg i takt med udviklingen. Carl Peter var især kendt for at udtænke bedre måder at reparere arbejdsredskaberne på.

I 1913 døde Carl Peter, kun 51 år gammel, og sønnen Wilhelm tog over. Han var en mere poetisk sjæl, men bl.a. sammen med sin kone Ellen, der viste sig at være en perfekt partner, kørte han alligevel virksomheden videre bl.a. gennem to verdenskrige. Selv om der i 1925 blev etableret den første lufthavn i Danmark i Kastrup og nye, hostende automobiler begyndte at køre på vejene, var det stadig heste, vogne og markredskaber samt specialopgaver for lokale gartnerier og virksomheder, virksomheden arbejdede med.

Wilhelm erkendte, at de nye tider krævede drastiske forandringer, og derfor overlod han smedeværkstedet til sønnen Willy. Denne havde imidlertid selv etableret sig med eget smedeværksted – og først i 1950 kom han ”hjem” og overtog. På den måde var han den første, der havde samlet sig nogle erfaringer ude fra. Willy var i øvrigt aktivt medlem af DS Håndværk & Industri.

Willy gav bl.a. virksomheden et mere moderne navn: Svenningsens Maskinforretning og benyttede sig af datidens Marshall-hjælp til at importere brugte Ferguson-traktorer fra England. Og herefter blev konceptet for virksomheden støbt: Her kunne man både købe maskinerne og få dem vedligeholdt efterfølgende. Willy fik også udviklet nye produkter – bl.a. en vaskemaskine til »tørvask« af kartofler og grøntsager.

n fr Halvtonnere

a 1953 var en

t servicev hjemmebygge

ogn for Sven

ningsens.

Den gam

le smedje

anno 19 0

0.

Ekspansionen af Kastrup Lufthavn udløste mange opgaver til Svenningsens Maskinforretning, der efterhånden havde 10 mand ansat, men pga. de kraftige udvidelser af både lufthavnen og København, var landbrugsarealerne på øen ved at forsvinde. Og derfor kastede man sig over det fremtidige marked, bl.a. kommuner og boligselskaber.

I midten af 60’erne kom femte generation til – nemlig Willys ældste søn Niels. Han overtog først virksomheden i 1989. Han kom i lære hos sin far som traktormekaniker, men havde også flair for salg.

Og salget gik strygende, men det var stadig reparation og servicering af kundernes maskiner, der skulle klares, ligesom Niels’ evne til at netværke har været kendetegnende for virksomhedens videre udvikling. Det var bl.a. i samarbejde med den italienske virksomhed bag mærket Bertolini at han fik udviklet og skabt virksomhedens egen kompakttraktor SM Kompakt. I 1982 oprettede man også en afdeling i Jylland. Og de mange gode agenturer, der efterhånden kom til, betød, at virksomheden dels udviklede sig positivt op gennem 1980erne, dels fik agenturet på tyske Holder i 1985. Det blev på mange måder startskuddet til, at Svenningsens helt droppede egenproduktionen af kompakttraktoren og udelukkende siden har taget sig af import, salg og service.

I 2001 – ved virksomhedens 140 års jubilæum – blev firmanavnet moderniseret til Svenningsens.

I 2012 – ved virksomhedens 150 års jubilæum – igangsættes generationsskifte af virksomheden til sønnen Benny Svenningsen – sjette generation.

Indvielse af

SMKompakt

i 80’erne.

DS-bladet nr. 2 2012 | 27

150 år

Svenningsens:

Hvad er ulempen? »At beslutningerne i ledelsen nogen gange kan blive for følelsesbetonede! Det er f.eks. enormt hårdt at afskedige, også fordi vores medarbejdere har været her så mange år, og derfor kan det måske trække længere ud at træffe de nødvendige beslutninger«.

Svenningsen tog dog en stor beslutning, da de ansatte en professionel bestyrelse i stedet for den hidtidige »tantebestyrelse«, nemlig to professionelle bestyrelsesmedlemmer og formanden Frantz Palludan, der er partner i Advokatfirmaet Nielsen, Nørager, København. De fem udgør nu bestyrelsen, og Benny Svenningsen siger: »En ejerledet virksomhed risikerer i meget stor udstrækning at blive for enerådig.

Og en professionel bestyrelse kan stille de rigtige kritiske spørgsmål og give professionel sparring. F.eks. har det vist sig at være guld værd under krisen, hvor de har presset på for, at vi blev lidt hårdere, lidt skarpere og kiggede lidt dybere i de ting, vi kunne spare på«.

De store beslutninger Virksomheden har udviklet sig gennem alle 150 år, men især de seneste 25-30 år er der sket voldsomme omvæltninger. Nogle af de mest skelsættende var bl.a., at Svenningsens

BLIV MEDLEM OG FÅ

EFFEKTIV MARKEDSFØRING AF DIN VVS VIRKSOMHED tilbudsaviser · hjemmeside · annoncer

www.badinterior.dk Kontakt Annemarie på 21 54 64 72 eller annemarie@badinterior.dk

badinteriør er et markedsføringssamarbejde mellem aut. vvs installatører med og uden butik.

overtog agenturet af tyske Holder-traktorer i 1985. Hidtil havde Svenningsens selv produceret sit eget kompakttraktormærke, SM Kompakt, men med de nye tyske hydrostatiske og centerstyrede traktorer, »som gjorde os kendte i kommunerne og boligselskaberne«, og fordi det efterhånden var blevet for dårlig en forretning at producere selv, tog Svenningsen et nyt dramatisk skridt: »Vi droppede egenproduktionen og fokuserer nu kun på import og salg i stedet«, siger Benny Svenningsen.

En lignende stor beslutning blev truffet, da Svenningsen overtog forhandlingen af engelske Ransomes, verdens ældste producent af græsklippere, i 1994. Amerikanske Textron, der købte Ransomes, gav nemlig Svenningsens et tilbud »from over there«, der var svært at afslå: Firmaet kunne overtage agenturet, men kun hvis de tog hele den skandinaviske import af maskinerne med: »Vi risikerede at miste agenturet på Ransomes, hvis vi sagde nej, så i stedet besluttede vi at etablere virksomheder i Norge og Sverige også. Især under krisen har denne beslutning båret frugt: Det har nemlig også været de norske og svenske virksomheder, der har været med til at bære os igennem krisen i Danmark«.

Og denne store beslutning førte senere en endnu større begivenhed med sig. Nemlig da japanske Kubota i 2009 søgte en skandinavisk forhandler af sine maskiner: »Vi havde f.eks. aldrig fået Kubota, hvis ikke vi dengang havde taget springet med at blive skandinavisk importør for Textrons produkter. Man kan sige, at det endnu engang viste firmaets DNA – fremsynetheden og viljen til at satse«, mener Benny Svenningsen og tilføjer. »Og man kan sige, at det førhen var os, der bankede på hos nogle af de største producenter af disse maskiner. I dag er det dem, der kommer til os«.

Tilbage til rødderne?

Og hvordan tegner fremtiden sig for en virksomhed som jeres? »Der er jo allerede nu – blandt vores kunder – konstante forsøg på effektiviseringer af arbejdsgange og opgaver – en evig søgen efter at spare på bl.a. arbejdskraften. Du kan sige, at før hen brugte man f.eks. 10 mand på at grave et kabel ned, i dag kan en gravemaskine gøre det samme, ligesom f.eks. robotter kan slå græsset for dig. Så udviklingen

28 | DS-bladet nr. 2 2012 badinteriør_annonce_b57x95_17jan.indd 1

17/01/12 11.22

mod de skræddersyede løsninger er allerede godt i gang, men der vil blive endnu flere af dem«, siger Benny Svenningsen og forklarer, at også udviklingen mod mere multi-funktionelle redskaber allerede er godt i gang. F.eks. en efterspørgsel efter de såkaldte redskabsbærere, hvor en maskine i princippet kan klare alle funktioner, fordi der kan monteres forskellige redskaber på den.

Det vil sige, at en maskine f.eks. både kan klare græsklipning, fejning, strøelse af salt eller snerydning. »Vi forsøger hele tiden at holde os opdateret. Bl.a. ved at deltage på messer over hele verden for at få de bedste og nyeste maskiner hertil. Og også ved at tage nye initiativer«, siger Benny Svenningsen og forklarer, at da en stor del af deres maskiner indkøbes og bruges af offentlige myndigheder, påvirker sammenlægninger af kommuner, ændringer fra amter til regioner, udliciteringer af offentlige opgaver med videre i høj grad virksomheden. »Da vi f.eks. gik fra 278 kommuner til 98, arbejdede vi på højtryk med at finde ud af, hvilke kommuner, der blev sammenlagt, og hvem de nye chefer ville blive. Dem sendte vi en stor produktmappe med vores samlede produktsortiment, og på den måde kom vi bl.a. på forkant med udviklingen«.

Går I på jagt i nye brancher? »Vi har jo i høj grad beskæftiget os med boligselskaberne og alle de kommunale anlæg, f.eks. også idræts- og golfbaner m.v., men i 2004 fik vi en ny branche at arbejde med, nemlig entreprenørbranchen, fordi vi fik agenturet på Bobcat«, siger Benny Svenningsen og tilføjer, at også landbrugssektoren spås at være en ny attraktiv branche for virksomheden: »Hos Kubota har man i mange år arbejdet med at udvikle traktorer, der passer til det skandinaviske marked – f.eks. går man nu fra 60 hestes motorer op til 140 hestes – så også det er et nyt fokusområde«.

Kan man ikke sige, at det er tilbage til rødderne? I begyndte jo med redskaber og værktøjer til netop landbruget for 150 år siden?

Benny Svenningsen griner lidt og siger: »Det er i hvert fald et kundesegment, som vi vil sætte stort fokus på fremover«.

DRIFT OG STRATEGI

Af Tanja Pamperin Pedersen

En videnpilot søger cockpit Gennem ordningen kan virksomheder med højst 100 ansatte få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder, der skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden.

Videnpiloten skal ansættes på fuld tid og almindelige funktionærvilkår og skal arbejde fra virksomhedens adresse.

Der gives tilskud i mindst 6 måneder og højst 12 måneder. Tilskuddet udgør kr. 12.500 per måned. Virksomheden skal selv betale resten af videnpilotens løn samt andre omkostninger til udviklingsprojektet.

En kandidat til at blive videnpilot fortæller, hvad hun kan bidrage med.

Hvis du har fokus på større konkurrenceevne, større kundetilfredshed og udvikling af dine medarbejdere vil en videnpilot som mig være noget for dig Med mig som videnpilot får du en sparringspartner og en medarbejder, der får hjulene i din forretning til at køre mere effektivt rundt. Jeg gør din hverdag lettere.

Du skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på dine kunder og medarbejdere. Faktisk elsker jeg papirarbejde! At strukturere og sætte ting i system, det er lige mig.

Jeg er uddannet indenfor personaleadministration og udvikling, og for dig og din virksomhed kan jeg blandt andet tilbyde, at igangsætte formuleringen af din virksomheds vision, varetage systematisk opfølgning og evaluering af opgaver, rådgive om løbende forbedringer af arbejdsgange, udarbejde en personalehåndbog, implementere et lønsystem, der motiverer dine medarbejdere, sikre værdi af dine medarbejdersamtaler, sikre erfaringsudveksling på tværs af din virksomhed, synliggøre din virksomhed overfor nye kunder og meget mere Jeg kan sikre en systematisk proces for evaluering af større afsluttede opgaver, hvor både dine kunder og medarbejdere er inddraget. Ved kundernes besvarelse af et

par enkelte spørgsmål kan du og dine medarbejdere få en god effektiv snak om, hvad gik godt og dårligt på opgaven, og hvilken erfaringer I tager med jer til næste opgave. Dine kunder får en oplevelse af at blive hørt, og der er mulighed for at dine nye kunder får et endnu bedre produkt og din konkurrenceevne styrkes.

Ved hjælp af få simple tilpasninger og ændringer i arbejdskulturen kan jeg hjælpe dig til at få nogle fokuserede og udbytterige samtaler med dine medarbejdere. I får

rettidigt fulgt op på justeringer i forhold til opgaver og laver klare aftaler med hinanden. Du får et bedre overblik over hvilket produkt og hvilken service dine kunder får af dine medarbejdere.

Dette er en forsmag på, hvad jeg kunne gøre af forskel for din virksomhed.

Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri oplever, at mange af medlemsvirksomheder har stor værdi af ansættelse af akademikere. »Vi har mange virksomheder hvor f.eks. kvalitetsstyring, administration og medarbejderudviklingssamtaler ikke just hører blandt drømmeopgaverne. De kan med fordel ansætte akademikere. Herved har lederne mulighed for at fokusere på deres kernekompetencer. De 150.000 kr. man får i tilskud det første år giver en unik mulighed for at afprøve om en akademiker kan betale sig. Al erfaring viser imidlertid at de fleste små og mellemstore virksomheder øger deres vækst ved at ansætte en akademiker.«

DS-bladet nr. 2 2012 | 29

Ejerskifte

Af Amalie Lehrman Gravgaard

Sådan glider overgangen let Et glidende ejerskifte viser sig ofte at være en win win-situation for både køber og sælger og på mange områder..

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

30 | DS-bladet nr. 2 2012

Det er de færreste personer, der råder over en tilstrækkelig kapital til at finansiere et helt virksomhedskøb på én gang. Derfor benytter mange købere sig af et såkaldt glidende ejerskifte, når de skal investere i en virksomhed. Det er faktisk ofte også den bedste løsning for både køber og sælger, da viden om virksomheden på den måde kan overdrages i samme takt som ejerskabet til virksomheden.

Undgå et tomrum Har du som virksomhedsejer svært ved at forestille dig den dag, hvor du skal give slip på din virksomhed og overdrage dit livsværk til en anden? For de fleste

virksomhedsejere er det en stor omvæltning, når den dag kommer, hvor man skal give slip på en hverdag med den virksomhed, man har brugt hele sit liv på at bygge op. Hvis du benytter dig af et glidende ejerskifte, giver du ikke kun køber af din virksomhed adgang til lettere finansiering, men også dig selv en mulighed for stille og roligt at trappe ned i tid. »Ved en flydende overdragelsesproces undgår man ikke kun et tomrum i virksomhedens kultur, men også et tomrum i ejerens eget personlige liv. Med et glidende generationsskift vil man som sælger kunne bevare kontakten med virksomheden og gradvist vænne sig til det sporskifte,

E – de jerskifte t svæ re va lg

der kommer til at ske,« siger foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen. Sammen med Væksthus Sjælland arbejder han på at forberede en række virksomheder til ejerskifte gennem projektet »Klar til ejerskifte«.

Viderefør vigtig viden Når man har levet for sin virksomhed, har man ofte et ønske om, at den kommer til at køre videre i samme ånd den dag, man ikke længere selv sidder ved roret. Ved et glidende ejerskifte har man mulighed for at videreføre værdifuld viden om opbygningen af virksomheden og sikre sig, at den nye ejer bliver klædt ordentligt på til at køre virksomheden videre.

For køberen kan det dog være lige så vigtigt, at sælgeren fortsætter med at være involveret i virksomhedens drift og får vi-

deregivet de væsentlige informationer. »Formålet med et glidende ejerskifte er at sikre en mere flydende overdragelsesproces – udover en nemmere finansiering. På den måde får dem nye ejer bl.a. kendskab til medarbejdernes kvalifikationer og ansvarsområder, kundekreds eller vigtigste serviceydelser,« siger Thomas Birger Hansen.

Få gode råd Der findes en lang række af forskellige modeller, du kan anvende under et glidende ejerskifte. Er du i tvivl om, hvilken en, der passer bedst til din virksomhed, er det en god idé at tale med dit lokale erhvervscenter eller Væksthusene. De vil henvise dig til dygtige og erfarne rådgivere på området.

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

Fokus på ejerskifte I de kommende måneder sætter DS-Bladet i samarbejde med Håndværksrådet fokus på ejerskiftet.

Det sker i en serie artikler, som beskriver problemstillinger i forbindelse med ejerskifter og giver gode råd til, hvordan problemerne løses. Håndværksrådet gennemfører sammen med Væksthus Sjælland projekt »Klar Til Ejerskifte«, som er støttet af EU’s Socialfond, Vækstforum Sjælland og Regionsrådet for Region Sjælland.

skarp på efteruddannelse

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning, CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning, Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling og MasterCam. Vi er Solid Works certificeret.

3882

For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 3286 tuborgvej@kts.dk

DS-bladet nr. 2 2012 | 31

KRONIK

Af børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Erhvervsuddannelser med høj prestige Vi har brug for dygtige faglærte medarbejdere i Danmark, og det behov vil stige i de kommende år. En erhvervsuddannelse er en god og hurtig vej til et godt lønnet arbejde og gode muligheder for videre uddannelse.

Det er derfor rart at se, at små og mellemstore virksomheder er med til at løfte det vigtige samfundsmæssige ansvar for at sikre praktikpladser til elever i erhvervsuddannelserne. DS Håndværk & Industri har i samarbejde med 3F, Dansk Metal og Blik & Rør styrket det opsøgende arbejde for at skaffe praktikpladser ved at ansætte en konsulent der skal finde praktikpladser, hvor det er muligt.

Erhvervsskolerne har de senere år opkvalificeret og styrket deres praktikpladsopsøgende arbejde, hvilket jeg sætter stor pris på.

For eksempel har handelsskolen i Hillerød stor succes med at fortælle offentligheden om de unge mennesker, som får praktikpladser. Illustreret med billeder af de unge i arbejdstøjet på deres praktikvirksomheder. De

gode eksempler smitter heldigvis, men det kræver, at de vises frem. Det opfordrer jeg læserne af DS-bladet til også at gøre.

På trods af de mange gode initiativer er der desværre stadig mange unge, som leder forgæves efter en praktikplads og som bremses i deres muligheder for at få en erhvervsuddannelse. Regeringen har derfor med et bredt flertal i Folketinget indgået en praktikpladsaftale, som sikrer en fortsættelse af bonusordningen og 3000 ekstra skolepraktikpladser. Som noget nyt åbner vi for forsøg med praktikpladscentre, som blandt andet skal bidrage til at flere virksomheder kan tilbyde praktikoplæring.

Regeringen, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har et fælles ansvar for at øge erhvervsuddannelsernes prestige. En af vejene er at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne med et endnu højere fagligt niveau og en knivskarp arbejdsmarkedsrelevans. Det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt antal dygtige unge medarbejdere i virksomhederne fremover, så Danmark ikke mister terræn i den internationale konkurrence. Vi skal have uddannelsesstærke unge til at vælge erhvervsuddannelser som første prioritet, når de vælger en ungdomsuddannelse. Og så kan de jo bruge det som afsæt til videregående uddannelse til for eksempel diplomingeniør. Eux er et godt eksempel på en ny uddannelse, hvor elever både kan få et svendebrev og adgang til en videregående uddannelse.

En begivenhed som DM i Skills hylder det gode håndværk. Fra den 26.-28. januar 2012 afholdes mesterskabet for andet år i træk på Fyn. Det er et vigtigt og godt initiativ. Her er flere af industriens uddannelser repræsenteret. Det samme gælder de lokale og regionale mesterskaber i godt håndværk,

som heldigvis er ved at få en god udbredelse, og som fortjener læsernes opmærksomhed og støtte. Det er essentielt, at de unge dygtige håndværkerelever viser, at vi har uddannelser og skoler med et højt fagligt niveau.

Jeg er stolt over, at Danmark kunne sende 15 deltagere til WorldSkills i London i oktober 2011 og få rigtig gode resultater herunder flere medaljer. Det er dejligt at få anerkendelse for gode erhvervsuddannelser og super dygtige, unge danske deltagere.

Det er blandt andet deltagelse i uddannelsesmesser, udvikling af indholdet af erhvervsuddannelserne med højniveaufag, studie- og erhvervsrettet påbygning, der kan være med til at få flere elever i gang med uddannelse. Markedsføring af eux og muligheden for dobbeltkompetence kan tiltrække de uddannelsesstærke. Erhvervsuddannelserne skal pege frem mod videregående uddannelser. Jeg ser også gerne flere Centres of Excellence, så de dygtigste unge udfordres på et tårnhøjt fagligt niveau.

Innovation og iværksætteri vil fremover være et vigtigt indsatsområde, hvor vi skal udvikle erhvervsuddannelserne ved udvikling af idéer og forretningsområder.

På den måde sikrer vi øget konkurrenceevne og beskæftigelse i en globaliseret verden med skærpede konkurrencevilkår. Fokus på innovation og iværksætteri vil også virke tiltrækkende på for eksempel unge med etnisk minoritetsbaggrund. Dem bør der være mange flere af på erhvervsuddannelserne. Også inden for industrien. Byggebranchen er på det område godt på vej.

En af de helt store udfordringer for erhvervsuddannelserne er, at alt for mange, der begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra og derfor ikke får en kompetencegivende uddannelse.

Alle uddannelsesinstitutioner, som udbyder erhvervsuddannelser, har siden 2008

Børn og undervisningsminister Christine Antorini 32 | DS-bladet nr. 2 2012

udarbejdet handlingsplaner for øget gennemførelse. Gennem arbejdet med øget fastholdelse har skolerne, på trods af konjunkturnedgang og økonomisk krise, formået at forbedre fastholdelsen af elever i erhvervsuddannelserne.

Der er oprettet en Kvalitetspatrulje, som besøger alle erhvervsuddannelsesinstitutioner med henblik på at udbrede skolernes egne gode erfaringer, sikre videndeling mellem skolerne og dermed højne kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

For også at sikre, at unge med minoritetsbaggrund, ikke mindst drenge, får en erhvervsuddannelse, har Fastholdelseskaravanen siden 2008 samarbejdet med en række erhvervsskoler om denne opgave.

Blandt projektets tilbud til erhvervsskolerne er støtte til kompetenceudvikling af lærere, etablering af lektiehjælp, indsatser på praktikpladsområdet, udvikling af forældresamarbejde, pædagogiske metoder,

særlige indsatser i forhold til etniske minoritetsdrenge og meget mere.

Regeringen vil udvikle en fleksuddannels for unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Den skal styrke de unges sociale, personlige og faglige kompetencer, og dermed fastholde de unge i uddannelse og efterfølgende bedre beskæftigelsesmuligheder.

I grundskolen skal vi sikre, at flere unge i overgangen til en erhvervsuddannelse vil kunne bruge de trainee-ordninger, som er opbygget inden for flere fagområder. Blandt andet den ordning som DS Håndværk og Industri har etableret sammen med Dansk Metal. Trainee-ordningerne kan være med til at fastholde flere unge i uddannelse. Det har også den fordel, at uddannelsesmæssige kompetencer opnået i en trainee-ordning kan godskrives i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse.

»Regeringen, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har et fælles ansvar for at øge erhvervsuddannelsernes prestige. En af vejene er at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne med et endnu højere fagligt niveau« Jeg appellerer til læserne om, at I vil bidrage – også i virksomhedernes egen interesse – til at uddanne Danmarks ungdom og udvikle erhvervsuddannelserne mest muligt. Jeg giver håndslag på, at regeringen arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for arbejdet.

VIL DU ØGE DIN EKSPORT? Vi hjælper din virksomhed med at fjerne handelshindringer

• Vi rådgiver om reglerne for eksport til andre EU-lande • Vi afklarer, om en handelshindring er ulovlig eller ej • Vi fjerner handelshindringer.

Det koster ikke noget KONTAKT OS: Tlf: 35 46 62 00 Mail: imc@erst.dk www.indremarkedscenter.dk

EU-handel uden hindringer

DS-bladet nr. 2 2012 | 33

DRIFT OG STRATEGI

Af Erik Poulstrup, ASCENDING

Fokus på drift og indtjening Temadag i Assens ved Mariager den 8. februar for Region Nord og Region Midt om gode råd til at styrke effektiv drift og skabe bedre indtjening.

Kerneproces i en virksomhed – samspil mellem fagligt og økonomisk spor.

Det er uhyre svært at forestille sig, at 2012 bliver året, hvor det vender. Året hvor det bliver nemmere at tjene penge ved at drive virksomhed? Der er vel ikke mange, der læner sig op ad denne profeti, men snarere mange der sidder med bekymring for, hvad året vil bringe.

Vilkårene for at drive virksomhed, hvad enten der er industrivirksomhed, servicevirksomhed eller andet, blev alvorligt ændrede med den økonomiske krise, der ramte.

Krisen har varet så længe, at virksomhedernes reaktioner kan undersøges. Hvem har klaret sig, hvem har klaret sig bedst og hvem har slet ikke klaret det? Virksomhedernes reaktioner på krisen kan beskrives i en model med fire klassiske udviklingsfaser: 1. Forming. Fasen hvor man indplacerer sig i forhold til det, man tror, er de nye vilkår.

2. Storming. Fasen hvor man bliver usikker, fordi vilkårene viser sig sværere end forventet.

3. Norming. Fasen hvor man finder de nye, reelle normer og driftsvilkår.

4. Performing. Fasen hvor man igen har fået styr på drift og indtjening.

Der er to vigtige pointer i modellen: Den første er, at det kun er naturligt, at man op34 | DS-bladet nr. 2 2012

lever alle fire faser, før man er landet og igen har styr på dækningsgrad og indtjeningsbidrag. Den anden er, at skiftene mellem faserne sjældent sker synkront mellem konkurrenter i markedet. Den sidste pointe er slem! De virksomheder, der først slipper fri af storming og begynder at rette fokus på en ny driftssituation, står stærkere end de, der stadig »stormer«. Det gælder derfor for en virksomhedsejer om at acceptere at »storming« er en naturlig del af udviklingen, men at den skal afsluttes så hurtigt som muligt!

På temadagen den 8. februar sætter DS Håndværk & Industri fokus på en række af de konkrete værktøjer, en virksomhed kan tage i brug for at komme gennem de fire udviklingsfaser og lande stærkt på benene under de nye vilkår. Der er på temadagen taget fat om to kerneområder: Produktivitet og økonomistyring. Disse to områder er meget aktuelle at se på, når der skal handling bag ønsket om at finde det nye ståsted.

Der skal være fokus på de kerneprocesser og værdier, virksomheden skaber, og samtidig være solid økonomistyring. Kortlægning af kerneprocesserne handler om at se på, hvad der sker fra en kunde henvender sig med et behov, og til at virksomheden har leveret varen/ydelsen og modtaget betaling.

Underliggende er der en intern driftsøkonomi i denne proces, der skal styres. Jo større pres på indtjeningen jo større er behovet for styring. Eksempelvis tilrettelægges vareindkøb og brug af hjælpematerialer i forhold til ordreafgivelse og forventet levering.

Men nemt er det bare ikke. Likviditeten kan komme under voldsomt pres, og de finansielle samarbejdspartnere er ikke hurtige til at hæve kreditrammen.

På temadagen vil der derfor blive præsenteret konkrete værktøjer til at styre virksomhedens drift og indtjening. Dels for at lære nye vaner og måder at arbejde på, men også for at lære at lære af det! Det vil sige at få læring om, hvordan man skal præstere under vanskelige driftsvilkår. Når virksomheder skal tage nye værktøjer i brug, skal det være for at drive en stærkere bundlinje.

Redskaberne på temadagen fokuserer derfor på at forbedre produktiviteten, nødvendigheden af at gøre op med spildprocessen, og behovet for at kortlægge muligheder for besparelser på omkostningerne.

Deltagerne i temadagen vil derfor gå hjem med konkret viden om, hvordan de kan styres mod højere effektivitet, og hvordan likviditet og indtjening kan forbedres.

Med andre ord; hvordan man igen kommer til at performe!

Temamøde – drift og indtjening

Onsdag den 8. februar 2012, kl. 13-17.00 Nederman Manufacturing (før Dantherm Filtration) Industrivej 13, Assens, 9550 Mariager

Temamøde – drift og indtjening Værktøjer til at styrke drift og indtjening Onsdag den 8. februar 2012, kl. 13-17.00 Nederman Manufacturing (før Dantherm Filtration)

DS Håndværk & Industri inviterer til et spændende temamøde om gode råd til at styrke Industrivej 13, Assens, 9550 Mariager effektiv produktion og skabe bedre indtjening.

Temamødet giver dig inspiration og værktøjer til, hvordan driften og indtjeningen kan styrkes i din virksomhed.

Program Kl. 13.00

Værktøjer til at styrke drift og indtjening Velkomst v/Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri inviterer til et spændende temamøde om gode råd til at styrke Rundvisning på Nederman Danmark, Assens, giver Mariager effektiv13.10 produktion og skabe bedre indtjening.

Temamødet dig inspiration og v/ fabrikschef Hans Pinnerup Nielsen værktøjer til, hvordan driften og indtjeningen kan styrkes i din virksomhed.

14.00

Program

Hvordan forbedres din virksomheds effektivitet v/Hans Pinnerup, Pinnerup Consulting • Styr på produktionen og højere effektivitet – hvordan gør du?

15.15 Bedre økonomi- og driftsstyring i din • Case – øget produktionseffektivitet.

virksomhed – hvordan gør du ? v/Erik Poulstrup, ASCENDING 13.00 Velkomst 15.00 Pause og netværk

• Likviditet - hvordan skaffer jeg den? v/Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent, DS 15.15 Bedre økonomi- og driftsstyring i din virksomhed – hvordan gør

• Case – turn around på likviditetskrisen Håndværk du ? & Industri • Beregning af pristilbud i en presset v/Erik Poulstrup, ASCENDING 13.10 Rundvisning på Nederman Danmark, • Likviditet - hvordan skaffer jeg den?branche Assens, Mariager

• Efterkalkulationer – aktivering af viden og • Case - turn around på likviditetskrisen v/ fabrikschef Hans Pinnerup Nielsen • Beregning af pristilbud i en pressetlæring branche •

Efterkalkulationer - aktivering af viden og læring

14.00 Hvordan forbedres din virksomheds 16.30 Netværkssandwich effektivitet 16.30 Netvæ rkssandwich 17.00 Afslutning v/Hans Pinnerup, Pinnerup Consulting 17.00 Afslutning

• Styr på produktionen og højere effektivitet Omgåede tilmelding til DS Håndværk & Industris – hvordan gørtilmelding du?

Omgåede til DS Håndværk & Industrisuddannelsesafdeling uddannelsesafdeling

• Case – øgetnr.produktionseffektivitet.

Kursus 12507 på www.ds-net.dk/kalender/12507 eller tlf. 66 17 33 33.

Kursus nr. 12507 på www.ds-net.dk/kalender/12507 & Industri 15.00 PauseArrangementet og netværker gratis for medlemmer af DS Håndværk eller tlf. 66 17 33 33.

Arrangementet er gratis for medlemmer af DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 2 2012 | 35

Navne

Foreningsnyt

Henning Hangaard død 82 år

En af de mest markante skikkelser i Nordvestjyllands Smedemesterforening, Henning Hangaard, sov stille ind den 15. december, 82 år.

Hangaard var i en årrække i bestyrelsen for Nordvestjyllands Smedemesterforening, heraf 11 år som formand. Bestyrelsesarbejdet og ikke mindst formandsjobbet havde hans store interesse, og han fik en stor berøringsflade inden for DS. I 2001 blev han udnævnt til æresmedlem af Nordvestjyllands Smedemesterforening.

Henning Hangaard blev født i 1929 i Erslev på Mors. Hans far var smedemester i Erslev, og sønnen havde sin daglige gang i værkstedet, hvor han med interesse fulgte med og deltog i arbejdet. Det var derfor naturligt, at han kom i lære hos sin far. Efter udstået læretid og soldatertjeneste fortsatte han i faderens alsidige forretning, hvor der også blev fremstillet aflæsservogne, roetørvaskere og meget andet. Efter faderens død i 1971 passede han forretningen for sin mor i fire år, hvorefter han overtog den.

Gennem årene er der udtænkt mange spændende maskiner og værktøjer i værkstedet. Især hydraulisk aktiverede maskiner havde hans store interesse.

Et af de tekniske hjertebørn var HEIO kantpresserne. Disse maskiner nåede at blive fremstillet i op mod 80 eksemplarer og solgt i hele Norden. Henning Hangaard udvidede desuden forretningen med VVS og forskellige opgaver som underleverandør.

Foruden sit øvrige organisatoriske arbejde fungerede Henning Hangaard i mange år som skuemester ved svendeprøverne på teknisk skole i Thisted.

Henning Hangaard efterlader sig hustruen Rietje samt tre sønner og seks børnebørn.

DS afd. Nordsjælland

DS afd. Nordsjælland afholder ordinær generalforsamling fredag den 23. marts på Karlebo Kro klokken 16.00. Dagsorden vil blive udsendt til medlemmerne.

Damerne er velkomne til at overvære generalforsamlingen og deltage i den efterfølgende middag, som afdelingen vil være vært ved. Tilmelding til spisningen er ønskeligt evt. på tlf. 48 30 09 98/ 21 36 85 98 eller mail: halech@fasttvnet.dk.

Pbv Jens Anker, Formand

DS MidtVest

DS MidtVest indbyder til generalforsamling lørdag d. 24. marts kl. 13:30 på Hotel Ringkøbing, Ringkøbing. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før. Dagsorden sendes til alle medlemmer.

Pbv Jens Peder Toft

DS Østjylland Seniorklub

DS Østjylland Seniorklub holder generalforsamling torsdag d. 23 februar kl.

19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunnerupvej 68 8361 Hasselager. Dagsorden ifølge vore vedtægter.

Seniorklubben er vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse.

Pbv. Verner Stensgaard

Projekt Service ApS Tegne- og projektarbejde i stål Projekt Service ApS er specialist i stålkonstruktioner og tilbyder alt i tegnearbejde og produktionstegninger.

Vi tager gerne rollen som projektleder og kvalitetssikrer færdige stålkonstruktioner.

Projekt Service bygger på 25 års erfaring i stål- og maskinbranchen.

Vi leverer hurtigt, enkelt, effektivt og til tiden.

Se mere på www.projekt-service.dk

DS Skive, Viborg og Omegen

Ønsker du at købe denne annonceplads?

Så kontakt mediakonsulent Kasper Kristensen på tlf. 76 10 11 44 for en uforpligtende snak og hør om alle de muligheder som et samarbejde med DS bladet har at byde på. Måske kan vi give dig et ‘ekstra kort på hånden’ i kampen om kunderne!

Pbv. Per Poulsen

DS Nord & Vest for Vejle

Projekt Service ApS Juliedalvej 3, Døjringe 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 24. marts 2012 på Sallingsund Færgekro, Mors. Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysning fremsendes direkte til medlemmerne.

Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N Tel. 76 10 11 12 · www.rosendahls.dk

Lokalafdelingen holder generalforsamling fredag den 16. marts kl. 13,30 på Hotel Skarrildhus .Sdr. Ommevej 4 6933 Skarrild.

Pbv. Jan Michaelsen

36 | DS-bladet nr. 2 2012

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 2 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Indkøb

Lønservice

Lønadministration -

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Overfladebehandling

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 2 2012

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 2 2012 | 39

Falck Alarm

Har du sikret nattero til dig og din virksomhed?

Med en Falck Alarm kan du sikre din virksomhed mod ubudne gæster. Vores vagtcentral er klar til at rykke ud – døgnet rundt. *Tilbuddet gælder installation af Falck Alarm grundpakke. Læs mere på www.rabatportalen.dk eller ring til Falck Erhverv på tlf. 70 20 46 76

ISSN 1602-7213

* , kr. 0

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

en Bestil ind å 29/2 og f nen for installatio

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386