DS-bladet nr. 3 2009

3

18. FEBRUAR 2009 / 100. ÅRGANG

Fremtidens energi ligger i jorden Fra hovedstaden til badebyen Henne Strand ved vestkysten. Jordvarme er fremtidens energikilde for forbrugere og producenter i metalindustrien.

3-4

Gør hun det nemmere at drive virksomhed?

6-7

8-13

Storindustriens fødekæde skal samles i DS

14-15

Boligventilation vinder frem

Indhold

INDHOLD

Regeringen skylder DS ����������������������������������������������������������3

Gør din virksomhed og dine produkter

SYNLIG for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad - Tlf. 75 83 38 33.

Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

Møder i DS-huset 20. februar VPO-udvalget 24. februar FU-møde 25. februar Strukturudvalget 27. februar IFAG 10. marts Seminar – Tyskland Underleverandører

2

Bliver det nemmere nu? ��������������������������������������������������������4

og køl ligger 120 meter under jorden ������������������6-7 •• Varme DS Formandsmøde Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.

Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

- DS:Konkurrenceevnen skal styrkes ���������������������������� 8-9 - Glimt fra DS’ udvalg �������������������������������������������������������10 - Massiv støtte til ny DS-strategi �������������������������������� 12-13

vil trodse krisen ��������������������������������������������14-15 • Indeklima Har du kreditvurderet din bank? ����������������������������������16-17 får 37 millioner af PSO-midlerne ����������������������18 • Bioenergi Historisk løft til energiforskning ��������������������������������������� 19 • lukker ni salgsafdelinger ������������������������20 ••• Lemvigh-Müller Uddannelseslegat ����������������������������������������������������������������21 Aktier til medarbejderne ����������������������������������������������������22

til virksomheder ��������������������������������������23 • Lindø-invitation Nye arealer til vindmøller ���������������������������������������������������24 • Verdens største energivirksomheder på besøg ���������������25 • Danmarks byråd overser det lokale erhvervsliv ���������������26 - Slå jer sammen ����������������������������������������������������������������27 Østeuropæere rejser hjem �������������������������������������������������27 Ledighed rammer selvstændige dobbelt så hårdt �����������28

afskediger ��������������������������������������������28 • Vækstvirksomhed Formand uden tab i 16 år ���������������������������������������������������29 Svenningsens ny Kubota-importør �����������������������������������30

Hvad skal vi lige med salg og markedsføring? �����������������31 Skattereform bør være underfinansieret �������������������������34 Lokalafdelinger �������������������������������������������������������������� 35-36 Personalia �����������������������������������������������������������������������������35 Nye medlemmer ������������������������������������������������������������������36 Vi leverer varerne �����������������������������������������������������������37-39 Specialsider: Industri

•

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 4 - den 11. marts 2009 Deadline tirsdag d. 24. februar ’09 kl. 10 Nr. 5 - den 1. april 2009 Deadline tirsdag d. 17. marts ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere.

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener... mener...

Regeringen skylder DS Det er DS’ helt grundlæggende vision at kæmpe for vores medlemmers interesser og skabe de rette vækstbetingelser ved at forenkle virksomhedernes hverdag. Det er en vision, vi som arbejdsgiver- og brancheorganisation forfølger hver eneste dag for vores knap 2.500 virksomheder i metalindustrien i særdeleshed, men også af hensyn til små, mindre og mellemstore virksomheder i almindelighed. De er i sandhed rygraden i dansk erhvervsliv og fødekæde til Danmarks store industrilokomotiver og dermed vores velfærdssamfund.

Det er ikke en kliche. Det er ikke en skåltale. Det er en kendsgerning.

Uden denne vision og mission har DS ingen berettigelse.

Samme krav bør en ansvarlig regering stille til sig selv.

Mens disse linier skrives er det præcise indhold i næste fase af regeringens afbureaukratiseringsplan ikke kendt, men det bebudede uspil fra den konservative økonomiog erhvervsminister Lene Espersen er nært forestående.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Et kompliceret, højteknologisk samfund er en vanskelig modstander for regeringen, når det handler om at eliminere regler, der letter hverdagen for mange mindre virksomheder. Og den fortjener ros for at fastholde sin ambition om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Og der er sket forbedringer med øget brug af digitalisering og flere enkle løsninger, der letter hverdagen.

Derfor venter vi i spænding på regeringens næste plan og dens ambitioner om at nedbringe de daglige, administrative byrder.

Desværre er vores erfaringer med administrative og økonomiske byrder, det offentlige pålægger virksomhederne, alt andet end gode. Det er beskæmmende, fordi den tiltagende regeljungle belaster de mindre og mellemstore virksomheder ekstremt hårdt og langt hårdere, end de store virksomheder, der har langt flere administrative ressourcer.

Undersøgelser har vist, at mindre virksomheder rammes ti gange så hårdt økonomisk af tidskrævende byrder i forhold til de store virksomheder. Det er klart utilfredsstillende, og desværre synes regeringen et godt stykke fra sit mål om et fald på 25 pct. i 2010. Samfundsøkonomisk koster det formentlig Danmark et milliardbeløb.

I sidste måned beskrev DS-bladet nogle eksempler på detaljerede, lovpligtige indberetninger med over 90 punkter til Danmarks Statistik, hvor virksomheder udvælges i stikprøver i en årrække. Deltager de ikke, risikerer de en bøde på 10.000 kroner.

Ingen betvivler nødvendigheden af statistik som grundlag for analyser og andet i et kompliceret, højteknologisk samfund. Men ingen af DS’ virksomheder bør ekstraordinært betale revisorer for assistance til offentlige indberetninger.

Offentlige myndigheders »byrde-indsats« bliver målt hvert år.

DS er ikke imponeret.

3

Bliver det nemmere nu?

Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Regeringen er langt fra sit mål om at fælde 25 pct. af regeljunglen inden 2010 og dermed gøre det nemmere for selvstændige at drive virksomhed. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har vanskelige odds i mod sig, når hun i disse dage fremlægger et nyt bud på, hvordan regeringen vil få has på mange af de økonomiske og administrative byrder, der belaster hverdagen for især små om mellemstore virksomheder.

Et tilbageblik på forskellige undersøgelser i 2008 af det daglige papirarbejde bekræfter, at regeringen er et godt stykke fra sit mål tilbage i 2001 om, at 25 procent af byrderne skal skæres væk inden 2010. En redegørelse sidste forår viste, at de administrative byrder kun er blevet reduceret med ti procent de seneste syv år.

At målet har høj prioritet, har Lene Espersen understreget ved flere lejligheder. Et af redskaberne ventes at blive en modernisering af selskabslovgivningen, som bl.a. skal være med til at nedbringe andelen af administrative byrder for virksomhederne.

Da Lene Espersen overtog Økonomi- og erhvervsministeriet i sensommeren sidste år, var et opgør med regeljunglen blandt de tre væsentligste krav fra erhvervslivet. Foto: Helle Moos.

4

Ti timer En analyse foretaget af forsikringsselskabet Codan i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen blandt 784 selvstændige og offentliggjort for tre måneder siden viser, at selvstændige i snit bruger ti timer om ugen på administration og papirarbejde. Et arbejde, der hober sig op i takt med, at forretningen vokser sig større, og flere ansatte finder vej til virksomheden.

Næsten hver anden selvstændig oplever det administrative arbejde som en byrde, og det er især dem, der har drevet virksomhed i flere år, der oplever det som en byrde. Hele 64 pct. af selvstændige med 20 års virksomhedsdrift på bagen har den oplevelse.

Dumpekarakter I en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut i august sidste år, fik regeringen dumpekarakterer for sin byrdeindsats blandt mindre og mellemstore virksomheder Trods syv års indsats for at gennemføre sit stort anlagte byrdeprojekt, kunne ni ud af ti mindre virksomheder ikke mærke nogen lettelse overhovedet efter den borgerlige regerings tiltræden i 2001. Tværtimod mente 41 procent, at de administrative byrder er blevet flere siden 2001.

Da Lene Espersen overtog Økonomi- og erhvervsministeriet i sensommeren sidste år, var et opgør med regeljunglen blandt de tre væsentligste krav fra erhvervslivet sammen med en sænkning af skatten og en åbning af grænserne.

For regeringen er der måske lidt trøst at hente i det faktum, at danske virksomheder ikke er nær så belastet af administrative byrder over for staten, som i andre lande.

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

����

������

�������

Multianvendelse med Metalbestos

®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion.

Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist

Varme og køl ligger 120 meter under jord Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Martin Kyndesen, VVS-Outrup.

Mange vvs-firmaer er i dag med rette fokuseret på anvendelsen af jordvarme, der kan blive et af fremtidens helt store energikilder for erhverv og boliger på niveau med vindmøller. Både som leverandør af varme og køl. Hele hovedstadsområdet kan forsynes med jordvarme, viser analyse.

Ude ved den jyske vestkyst, nærmere bestemt Henne Strand syd for Ringkøbing, leder VVS-Outrup sammen med to andre virksomheder efter varme 120 meter nede i jorden.

Jordvarmen fra dybdeboringerne skal leveres til en nyrestaureret kro og hotel på cirka 1.000 kvadratmeter. Tanken er samtidig, at de mange tilknyttede pumper også skal levere køl. Det sidste arbejder en lang række virksomheder på.

Grunden ved Henne Strand er et af de få steder herhjemme, hvor ejeren har valgt at dybdebore frem for at lægge flere kilometer rør ned i jorden. Dybdeboring er en kostbar affære.

I den konkrete sag omkring 70.000 kroner for hver boring, og der skulle efter planen i sidste måned bores i alt seks huller.

Da projektet gik i gang i sidste måned så de første resultater ved den indledende boring rimelig ud ifølge Martin Kyndesen, VVS-Outrup, der samarbejder med el- og vvs-firmaet Knud Petersen Filskov A/S og Vandfax A/S. VVS-Outrup har stor erfaring med almindelige jordvarmeanlæg, men det er første gang, virksomheden er involveret i dybdeboring. »Efterspørgslen efter jordvarme er stor, selv om den er faldet noget den sidste tid, hvor olieprisen er dykket. Men det er klart et område i vækst i forhold til hele klima- og energidiskussionen. Og mulighed for at levere køl vil blive meget interessant de kommende år, tror jeg.

Også i forhold til private boliger«, siger Martin Kyndesen, VVS-Outrup.

Vækst Projektet ved Henne Strand er foregået i tæt samarbejde med kommunen, der kunne fortælle, hvilke materialer, boret ville støde på under sin rejse »sydpå«. Kommunens undersøgelser blev bekræftet af de materialer, der fulgte med op ved den første boring. »Kommunen foretog for nogle år siden en lang række prøveboringer rundt om i området.

Enten for at finde vand eller for at finde ud, hvordan undergrunden ser ud. Det ligger i dag som statistisk materiale, og det passede med det materiale, der fulgte med op i vores boringer«, siger Martin Kyndesen.

En lang række virksomheder i metalindustrien, heriblandt en stor del af DS’ medlemsvirksomheder, arbejder i dag med jordvarme. Og med god grund

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

en for udnyttelse af jordvarme ligner umiddelbart et af de største vækstområder i dansk energipolitik.

Energistyrelsen leverede forleden nogle opsigtsvækkende og lovende resultater efter at have gransket de såkaldte geotermiske reserver i København og omegn.

Flere boringer Reserverne vurderes at kunne dække op imod halvdelen af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusinde år og kan dermed bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i Danmark betragteligt.

Dermed kan geotermisk varme fra undergrunden blive et stærkt klimavenligt supplement til de mere traditionelle måder at producere fjernvarme på.

Undersøgelserne er foretaget af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HSG), der omfatter DONG Energy, KE Varme, Centralkommunernes Transmissionsselskab og Vestegnens Kraftvarmeselskab.

Samarbejdet fik i 2001 tildelt en tilladelse til at efterforske og indvinde geotermisk energi i hovedstadsområdet. I den forbindelse blev der udført to boringer til ca. 2,6 kilometers dybde på Amager.

Undersøgelsen viste, at reservoirets tykkelse, vandledende egenskaber og temperatur var gode, og efter etableringen af overfladeanlæggene blev et geotermisk demonstrationsanlæg indviet på Amager og sat i drift i 2005.

Den årlige varmeproduktion fra demonstrationsanlægget kan dække varmeforbruget i ca. 4.600 husstanden. Hvert

andet år aftaler Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HSG) med Energistyrelsen, hvilket konkret arbejde, der skal udføres og udpege nye lokaliteter til etablering af geotermiske anlæg.

I Thisted har et anlæg leveret fjernvarme til byens forbrugere siden 1984, og i Sønderborg arbejdes der på, at en geotermisk produktion kan afsættes fra ultimo 2011.

Energistyrelsen vil i år udarbejde en redegørelse om muligheder og begrænsninger for anvendelse af jordvarme i hele Danmark.

2008 var et forrygende år for mange virksomheder involveret i jordvarme-industrien. Eksempelvis oplevede Dansk Varmepumpe Industri i Nibe en fremgang i størrelsesordenen 70 pct. i forhold til året. »Hvis ikke verden var ramt af en finanskrise, ville jeg have forventet, at væksten ville fortsætte. Nu bliver den nok mere moderat, men på lang sigt er det et stort marked. For eksempel har vi mange boliger fra 70’erne og 80’erne, der har fået nye badeværelser og køkkener de seneste år. Men man har glemt energioptimeringen og alle ved godt i dag, at energi bliver dyrere og dyrere i fremtiden«, siger Per Larsen, Dansk Varmepumpe Industri.

7

DS FORMANDSMØDE

DS: Konkurrenceevnen skal Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Medlemmernes konkurrenceevne, fornyelse i DS’ hovedbestyrelse og en skarpere politisk profil i offentligheden var overskrifterne på DS’ årlige formandsmøde med lokalafdelingerne.

DS Håndværk & Industri er langt fremme med en reform af hele organisationen og dens måde at arbejde på. Ifølge DSformand Jim Stjerne Hansen helt nødvendige ændringer med det afgørende formål at styrke de knap 2.500 medlemsvirksomheders konkurrenceevne og opruste DS i forhold til andre arbejdsgiver- og serviceorganisationer. »Den nuværende måde, DS arbejder på, er forældet. De gamle faggrænser står for fald, og vi må angribe tingene an-

8

derledes, så vi ikke får overlap eller sætter os mellem to stole. Det drejer sig om, at vi kan servicere vores medlemmer på en bedre og hurtigere måde.

Det betyder, at vi står over for nødvendige ændringer i vores vedtægter, og når vi ændrer vores måde at arbejde på, får det konsekvenser. Det er helt nødvendige forandringer, der skal fremtidssikre DS«, understregede Jim Stjerne Hansen på formandsmødet i DShuset i Odense den 22. og 23. januar.

Det er DS’ omfattende udvalgsstruktur med en lang række udvalg og udvalgsposter, der er under forandring, og som ventes vedtaget på den årlige landsgeneralforsamling til sommer. »Der sker store ændringer i organisationsverdenen i disse år. Hele systemet er under hastig forandring, og der sker sammenlægninger og opstår nye samarbejder på kryds og tværs mellem fag og brancher.

Alt dette vil naturligvis også berøre os i DS de kommende

DS FORMANDSMØDE

styrkes år. Vi skal orientere os i en organisationsverden, der vil ændre sig de kommende år«, sagde DS-formanden.

Konkurrenceevne De mange udvalg i DS har hidtil og hver især stået for væsentlige fokusområder for hele organisationens virke. En struktur, der ifølge formanden har fungeret uden de store problemer.

Som en konsekvens af stigende krav til virksomhederne og den globale verdens muligheder skal strukturen nu strammes op og trimmes med en mere præcis beskrivelse af opgaver og rammer i de enkelte udvalg.

Fremtidens krav til branchefaglige og tekniske områder som de rent forretningsmæssige bliver grundpillerne i den nye DS-struktur med et såkaldt krydsfokus, så enhver virksomhed har en branchefaglig del, der skal krydses med en forretningsmæssig tilgang for at skabe en god virksomhed. Den foreløbige proces har vist, det giver mening for såvel Eksportog industriudvalget, vvs-udvalget og energi- og miljøudvalget. »Styrken er, at det tager udgangspunkt i medlemmernes konkurrenceevne og deres fremtidige udfordringer. Dermed styrker vi også DS’ egen konkurrenceevne i forhold til medlemskab og i forhold til andre arbejdsgiverorganisationer«, fastslog Jim Stjerne Hansen.

Centralt i DS’ fremtidige struktur ligger der også konkrete forslag om at få flere såkaldte »ildsjæle« ind i udvalgene i stedet for medlemmer af hovedbestyrelsen (HB). Begre-

bet ildsjæl anvendes om en person, der ikke er er repræsenteret i hovedsbestyrelsen, men som gerne vil bidrage i et fagudvalg.

Tanken er at skabe fornyelse og at give HB-medlemmerne mere tid og større mulighed for at besætte bl.a. politiske poster uden for DS. Den overordnede plan er at sammensætte udvalgene med 1-2 HB-medlemmer og 2-3 ildsjæle. Forslaget fik stor opbakning på formandsmødet og var genstand for stor debat, og den endelige sammensætning i udvalgene besluttes senere.

Skarp profil Formandsmødet efterlod et stærkt signal om, at DS Håndværk & Industri vil skærpe sin offentlige profil og oftere markere organisationens synspunkter og dermed optrappe indsatsen for at vinde øget politisk indflydelse.

DS-direktør Lars Bode har i det forløbne år stået i spidsen for et omfattende strategiprojekt-etablering af en ny strategisk kommunikationsplatform i DS – der handler om de ydre udfordringer, DS står over for.

Hele øvelsen går ud på at skabe et større og stærkere DS med en ambition om at blive langt mere synlig i det offentlige rum. Strategiprojektet fik massiv opbakning på formandsmødet i DS-huset, og det gennemføres i samarbejde med reklamebureauet Nørgård Mikkelsen og medie- og konsulentvirksomheden Jøp, Ove og Myrthu.

Hovedbestyrelse og amtlige ansatte i DS-sekretariatet i Odense er inddraget i projektet, og de eksterne rådgivere har si-

den efteråret gennemført en række undersøgelser, markedsundersøgelser, spørgeskemaer og interviews, for at kortlægge, hvor DS står i dag, og hvor DS gerne ser sig selv om nogle år. »Konkurrencesituationen og omverdenen ændrer sig. Derfor er det vigtigt, at vi stopper op og vurderer, om vi har lagt den rette strategi, eller om vi skal ændre kurs. Ellers kører toget forbi os, og det skal det ikke.

Vi skal være blandt de fremtidige vindere i organisationsverdenen«, sagde Jim Stjerne Hansen, der også understregede vigtigheden af, at DS bliver bedre til at synliggøre sine nye medlemsydelser og højner kendskabsgraden til de ydelser, DS allerede har.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS: »Vi skal orienteres i en orginationsverden, der oplever store forandringer i disse år«.

Håndværksrådet DS er i dag Håndværksrådets største medlemsorganisation og dermed også største bidragyder, men forholdet mellem de to organisationer skal omdefineres. »Vores forhold til Håndværksrådet er under forandring. Vi skal ikke længere kun se på det traditionelle billede af Håndværksrådet som paraplyorganisation og DS som medlemsorganisation. I fremtiden vil vi i langt højere grad end tidligere selv sætte vores dagsorden.

Udgangspunktet er naturligvis stadig, at vi er medlem af Håndværksrådet, men vi skal betragte dem som vores konsulent eller eksterne hjælper inden for de områder, som vi har bedt dem om. I den forbindelse skal Håndværksrådet helt naturligt stille deres ekspertise til rådighed for vores projekter«, fastslog Jim Stjerne Hansen.

9

DS FORMANDSMØDE

Glimt fra DS’ udvalg...

Overenskomst for tømrere Et stigende antal medlemmer udfører entrepriser, der også indebærer tømrerarbejde. DS har aftalt med forbundet Træ-Industri-Byg, at tømrere, der beskæftiges på DS-virksomheder, skal følge samme overenskomst som virksomhedens andre timelønnede ansatte.

Samme aftale søges indgået for murere • Den varslede økonomiske tilbagegang er slået igennem.

DS får mange henvendelser om arbejdsdeling og afskedigelse af ansatte.

Der er behov for politiske initiativer, der kan sætte gang i forbrug og investeringer.

Arbejdsmarkedsudvalget Konkurrenceevne Forslag om koordinering af arbejde i Smedeudvalget og Industri- og eksportudvalget.

Skærpet fokus på virksomhedernes konkurrenceevne, salg og markedsføring, effektiviseringer, strategi, innovation m.m..

• Møderække om nye krav ved fremstilling af bygningsstål i 2008 og 2009.

• Eksportseminarer i 2009, underleverancer til Tyskland, Norge, Sverige og England.

• K lub100, etablering af netværk for topledelsen med temadage, eksterne input m.m..

Industri- og eksportudvalget (Drift- og strategiudvalget)

10

Maskinhandlerne Fokus på maskinhandlerbranchen og kortlægning af branchens behov.

• Ny version af af kapacitetsbørs på DS’ hjemmeside.

• Svejsekrav og samarbejde med Dansk Designcenter • Tema om robotteknologi Smedeudvalget (Industri- og smedeudvalget) Flere beslagsmede i DS DS fik i 2008 i alt 17 nye beslagsmede, så der i dag er registreret i alt 107 beslagsmedemestre.

Fokus på EFFA Akkreditering af den Danske Beslagsmedeuddannelse, der giver mulighed for at arbejde i en række lande.

Beslagsmedeudvalget Priser på vvs DS arbejder på at få sat større fokus på den uigennemskuelige prispolitik i vvs-branchen, hvor priserne kan være mere »vildledende« end vejledende. DS er i dialog med grossister og leverandører. Dialogen fortsætter i 2009.

• Vvs-branchens kvalitetskontrol (Q-kontrol) arbejder på at blive kontrolinstans for de autoriserede el-virksomheder.

• Udvikling af en elektronisk kvalitetsstyringsmanual, så brugerne via internettet selv kan udfylde manualen. Forventes klar i starten af 2009.

• Service på fjernvarme. Over 1.000 montører har nu FjRbeviset.

• DS Efteruddannelse tilbyder i 2009 29 kurser for vvs’erne.

VVS-udvalget DS skærper klimaprofil Under overskriften DS Klima 09 planlægges en række aktiviteter og projekter med fokus på medlemmernes konkurrenceevne og omsætning frem mod FNs klima-topmøde i København i november/december.

• DS ESCO er et værktøj til realisering af energibesparelser i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder.

Projektet gennemføres med en række samarbejdspartnere.

• EnergiXperten er et nyt kursus, der skal uddanne håndværksuddannede, arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, i at samle og styre byggeprojekter i forhold til energibesparelser.

DS-deltagelse i Håndværksrådets Klimagruppe med henblik på en europæiske klimakonference i Herning 1.-3. september 09.

Energi- og miljøudvalget Bedre erhvervsuddannelser Fokus på styrket overgang til ungdomsuddannelser, pædagogisk udvikling af erhvervsuddannelser, mere attraktive

professionshøjskoler, styrket indsat for frafald og øget målretning af vejledningsindsatsen.

Ubrugte midler fra regeringens globaliseringspulje, 143,3 mio. kr. i 2009, skal undersøtte målet om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse..

• F lere lærlinge til vvs-energiteknik. 50 vvs-virksomheder indgår i besøgsrække inden 1. marts 2009.

• Fokus på jordvarme, solvarme, solfangere og biobrændselsanlæg.

• Nye kursusaktiviteter på DS Efteruddannelse og DS’ egne kursusaktiviteter.

Uddannelsesudvalget DS-aftalen Forsikringen indenfor direktions- og bestyrelsesansvar samt kriminalitetsforsikring indgår nu i DS-aftalen med forsikringsmægleren Willis. En markedsføringskampagne over for DS’ medlemsvirksomheder er gennemført i 2008 og videreføres i 2009.

Forsikringsudvalget

BAXI - vi tænker også på de kommende generationer

Med BAXI som hjertet i varmesystemet er du sikret komfort, atmosfære og velvære med omtanke for både miljø og økonomi.

Fordele ved BAXI WGB C • Kan leveres med eller uden indbygget varmtvandsbeholder.

• Miljøvenlig forbrænding.

• Høj nyttevirkning.

• Moderne styring med sommer/vinter automatik eller mulighed for manuel styring.

• Lavt el-forbrug.

DS FORMANDSMØDE

Massiv støtte til ny og offe Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Lars Bode, direktør i DS: »Budskabet om DS er klart. Foreningen er specialsyet til de små og mellemstore virksomheder«.

12

DS er i færd med at gennemføre en omkalfatring og modernisering af hele organisationen for at skærpe gennemslagskraften og kendskabet til, at der findes en organisation skræddersyet til små og mellemstore virksomheder. »En stor del af danske virksomheders værdi er baseret på deres image og deres kommunikation. Den kendsgerning gælder formentlig i endnu højere grad organisationer. En organisations eksistensberettigelse hviler fuldstændig på, hvordan den opfattes. Først og fremmest af medlemmerne, men også af verden omkring den. Medlemmerne kræver gennemslagskraft og synlighed« Det var nogle af hovedbudskaberne fra adm. direktør Kim Ruberg, konsulentfirmaet Jøp,

Ove og Myrthu, og adm. direktør Erik Laugmand, reklamebureauet Nørgård Mikkelsen A/S, da formandsmødet i DS debatterede strategi og kommunikation.

Såvel Jøp, Ove og Myrthu og Nørgård Mikkelsen rådgiver myndigheder, virksomheder og brancher i Public Relations. De to virksomheder har i tæt samarbejde med DS’ hovedbestyrelse, ledergruppe og ansatte i DS-sekretariatet, udarbejdet en ny strategisk kommunikationsplatform, der lægger op til en ny

og mere pågående, udadvendt stil i DS. »Vi skal grave dybere ned i, hvad DS vil, og hvordan vi får solgt budskabet om, at der findes en organisation, der er tilpasset de små og mellemstore virksomheder. Og vi skal sælge positive budskaber om, at det er positivt og stærkt at drive selvstændig virksomhed. Men strategien er ikke statisk. Den skal ændres og tilpasse løbende«, fastslog DS-direktør Lars Bode på formandsmødet, som entydigt støttede strategiplanen,

Per Poulsen (Skive, Viborg & Omegn): »Strategiplanen ser rigtig fornuftig ud, og mange bør overveje at få lavet noget lignende for deres egne virksomheder«.

Jørn Brink Nielsen (Vest): ”Det er godt med vidtrækkende ambitioner.

Skal DS overleve og videre, skal vi være større og bedre.”

Ole Nørgaard Andersen: »Det er en fantastisk platform, der her er lavet.

Strategien passer som fod i hose med det arbejde, som udvalgene har lavet i forhold til målsætningen om at være organisation for flere brancher«.

DS FORMANDSMØDE

nsiv DS-strategi der har været arbejdet intenst på siden sidste sommer.

Flere deltagere på mødet mente, at strategien kan og bør overføres til de enkelte medlemsvirksomheder, og at den ligger i helt naturlig forlængelse af den nye struktur, der arbejdes på internt i DS. Grundlaget for den nye strategi bygger primært på en lang række interviews, spørgeskemaundersøgelser og workshops, der bl.a. afslører, at DS scorer højt på en række væsentlige spørgsmål. »I udpræget grad føler mange medlemmer i dag et ejerskab i forhold til DS med en stærk fornemmelse af, at det er »vores organisation«. En organisation,

man har i ryggen, og som giver medlemmerne en følelse af tryghed«. »Det viser, at DS er tæt på medlemmerne og kan levere den vare, medlemmerne har brug for. Overordnet ligger DS højt på en række områder.

Det er et rigtig godt udgangspunkt«, mener Kim Ruberg.

Strategien skal nu udmøntes i en lang række konkrete initiativer, og der er udarbejdet en stribe ideer til, hvad sekretariatet i Odense skal leve op til.

Målene er kogt ned i et strategikort, som bliver fremtidens bibel for de ansatte i DS-huset. Og ifølge Erik Laugmand, Nørgård Mikkelsen, er det helt afgørende for strategiens gen-

nemførelse og dens succes, at medlemmerne kan se sig selv i strategikortet.

Det samme er inddragelsen af de ansatte, understregede Lars Bode: »Det har været og er en helt central del af projektet, at hovedbestyrelsen og hele sekretariatet har været involveret og bakker op. Der har i afdelingerne været engagerede diskussioner om, hvordan vi arbejder mest hensigtsmæssigt, og hvordan vi kan arbejde mere på tværs for at bruge hinandens kompetencer bedt muligt.

Helt generelt skal medlemmerne mærke, at DS moderniseres«.

Bent Jørgensen (Hovedbestyrelsen): »Den nye strategi skal plejes som et kærlighedsliv.

Det er denne forsamlings arbejde«.

Jens Peter Toft (Ringkøbing):

Christian Bille Larsen (Hovedbestyrelsen): »Strategien passer godt med den nye struktur i DS. Lokalafdelingerne skal være positive ambassadører for at få flere medlemmer«.

Hans-Jørn Krogh Hansen (Hovedbestyrelsen): »Mange her i forsamlingen kan bruge denne strategi i deres egne virksomheder«.

Bjarne Dalsgaard Pedersen (Midtjylland): »Det ser rigtig godt ud. Men har DS det rigtige navn«?

»Jeg er meget tilfreds med det, jeg har set på dette formandsmøde. Men DS skal arbejde for mere indflydelse på de tekniske skoler«.

13

DS Klima 09

ENERGI/MILJØ

Indeklima vil trodse krisen Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Virksomheden AIR-WEX har udviklet en fleksibel modstrømsvarmeveksler, der har opnået flotte og uafhængige resultater hos danske og udenlandske institutter. De to nye ejere ser store muligheder i fremtidens krav om lavt energiforbrug i boliger.

AIR-WEX ApS udfordrer energi- og miljøminister Connie Hedegaards krav til energiforbruget i danske boliger.

Med en høj varmegenvinding og et lavt energiforbrug i varmegenvindingsanlægget bidrager AIR-WEX til at holde det samlede energiforbrug i boligen nede på et minimum samtidig med, at der opretholdes et sundt indeklima, hvor påvirkninger fra fugt, støv, pollen, husstøvmider og formaldehyddampe bliver kraftigt minimeret.

En dansk udviklet varmeveksler er grundlaget for virksomheden AIR-WEX ApS, der blev generationsskiftet i 2008. Og den nuværende nedgang i byggeriet har ikke taget pusten fra de to nye indehavere, der ser store muligheder i tidens krav til et meget lavt energiforbrug, en minimal CO2- kvote og et sundt indeklima i danske boliger.

Varmeveksleren fra AIR-WEX. 14

Efterspørgsel Der er efterspørgsel blandt boligejere efter et sundt indeklima og besparelser på varmeregningen. Derfor er de to indehavere af virksomheden AIR-WEX i Vejle, Jesper Rosenkilde og Klaus Rotne, ikke så nervøse for fremtiden.

I lyset af den eskalerende klima- og energidiskussion mener de, at der er et godt marked for deres dansk-udviklede produkt, der kan udfordre også de kommende års krav i bygningsreglementet til et lavt energiforbrug og en høj varmegenvinding.

AIR-WEX har udviklet en fleksibel modstrømsvarmeveks­ ler, der har opnået flotte og uafhængige resultater hos danske og udenlandske institutter som Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet samt det tyske institut Tüv.

I dag samarbejder de to indehavere af virksomheden bl.a. med det danske institut Force Technology, hvor målet med samarbejdet er at være helt i front, når det gælder om at fremstille energirigtig boligventilation.

Installation Installering af et varmegenvindingsanlæg har traditionelt set

krævet meget plads og er typisk forbundet med praktiske problemer, når det skal installeres i en eksisterende bolig. Derfor har de to indehavere af virksomheden og firmaets grundlægger Palle Andersen arbejdet ihærdigt på at udvikle deres anlæg som et fleksibelt, modulopbygget system, der kan installeres i stort set alle typer boliger.

Ventilationsanlæg fra AIRWEX kan løse opgaven i eksisterende boliger, men er lige så velegnet til nybyggeri, hvor det oftest er de flotte energital, der vægter mest, siger Jesper Rosenkilde, der er ansvarlig for markedsføring, salg og montage.

DS Klima 09

Moderne teknologi i varmegenvinding I januar 2008 gennemførtes et generationsskifte. I dag ejes AIR-WEX ApS af Jesper Rosenkilde og Klaus Rotne. Palle Andersen, der opfandt og udviklede grundprincipperne for modstrømsveksleren i 1989, er stadig tilknyttet firmaet med produktion og udvikling af varmeveksleren. Generationsskiftet har betydet, at virksomheden er blevet tilført nye kompetencer og moderne teknologier, som eksempelvis 3D cad konstruktioner, hvor kunden hurtigt kan overskue og forholde sig til installationen og eventuelt medbyg.

Modstrømsvekslersystemet fra AIR-WEX har en høj varmegenvindingsgrad. 91 pct. i gennemsnit viser en måling, der blev udført af Danmarks Tekniske Universitet i et eksisterende hus.

»Og det var WEX 200 med 560 alu rør der blev målt. Vores nye WEX 250, der har 860 alurør til varmeoverførslen, genvinder over 94 pct.«, siger Klaus Rotne der er ansvarlig for udvikling, konstruktion og montage.

Den høje varmegenvinding sikrer en god økonomisk drift og et sundt indeklima. Den brugte luft fra køkken, bryggers, bad og toilet suges ud og erstattes med ny frisk og tempereret luft i boligens øvrige rum – 10 til 12 gange i døgnet.

Ventilationsanlæg fra AIRWEX er modulopbyggede, og derfor meget fleksible at arbejde med. Anlægget kan med fordel installeres på loftet eller i skunkrum, så det ikke optager unødig plads i boligen. Modulopbygningen har samtidig den arbejdsmiljømæssige fordel, at ingen enkeltdele vejer over 22 kg.

Installationen varetages normalt af egne erfarne montører, men virksomheden har også kunder, der ønsker medbyg, og firmaer inden for byggebranchen, der forestår hele montagen selv.

Før installation påbegyndes, udarbejder AIR-WEX den endelige projekteringstegning til godkendelse ved kunden.

Både Jesper Rosenkilde og Klaus Rotne er håndsværksuddannede, men har også kunnet tilføre værdier til AIR-WEX

fra andre af de arbejdsområder, de har beskæftiget sig med igennem årene. »Da min far begyndte at overveje et salg af virksomheden sidste år, var det åbenlyst, at han havde et super godt produkt i en håndværksmæssig god kvalitet. Der manglede ›bare‹ hele virksomhedsstrukturen, der kunne understøtte markedsføring, salg, kundepleje og montager. Sammen med øget anvendelse af it-produkter er det nogle af de kompetencer, vi har brugt 2008 på at tilføre virksomheden«, siger Klaus Rotne.

Boligventilation har traditionelt hørt under vvs- og el branchen, men i AIR-WEX har de valgt at have hundrede procent fokus på boligventilation. »Det betyder, at vi lige netop på dette område får opbygget en god specialviden der kommer vores kunder og samarbejdspartnere til gode«, siger Jesper Rosenkilde. Selv om de er startet i en svær periode, har han ikke har fortrudt købet af sin fars virksomhed, der forventer et stigende marked i de kommende år. Det skyldes både forbrugernes fokus på at leve i et sundt indeklima, samt bygningsreglementets regler om energiforbrug, der strammes TIL STOKERFYR yderligere i 2010.

Udendørs Læs mere www.air-wex.dk på Glasfiber

Produkter AIR-WEX fremstiller forskellige størrelser ventilationsanlæg til boligbyggeri fra 50-400 m 2. Fælles for alle anlæg er at de er opbygget omkring en ægte modstrømsvarmeveksler, med hermetisk adskilte luftstrømme og høj varmegenvinding.

Mød os på Agromek - stand D 3212

TIL STOKERFYR Udendørs

Fra 12-60 m3

Glasfiber Fra 12-60 m3

Indendørs

Indendørs

Ring og hør mere

Ring og hør mere

Galv. stål Fra 1-42 m3

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S

Tarm siden Klaus Rotne (tv.) og Jesper Rosenkilde, indehavere af6880 AIR-WEX Tlf. 97 37 30 33 generationsskiftet i 2008.

Galv. stål Fra 1-42 m3

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S 6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

15

Har du kreditvurderet din bank?

Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Der er masser af lyspunkter trods krise. Men det kan ikke gå hurtigt nok for mange med at få skabt sammenhæng mellem indtægter og omkostninger, advarer bankeksperten Bjarne Jensen.

To dage før aftalen om redningsplanen nummer to på 100 mia. kroner til bankerne – og fire dage før politikerne på Christiansborg begyndte at tale om behovet for en tredje bankpakke – var der indkaldt til et udsolgt »krisemøde« i DS-huset i Odense om konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise, der har antaget en styrke af tsunami-dimensioner.

Og forhåndsinteressen og debatten på mødet understregede endnu engang, at krisen og dermed også usikkerheden præger de små og mellemstore virksomheder.

På mødet, der fandt sted un-

der overskriften »Finansiel uro – tid til forandring« - gav en af bankverdenens mest citerede personer i danske medier, bankeksperten Bjarne Jensen, og direktør Claus Sejling fra Sparekassen Fåborg samt direktør Søren Nebbegaard, Schultz Seating System, deres bud på krisen, dens baggrund og omfang, og ikke mindst deres bud på perspektiverne og nogle konkrete råd til mindre virksomheder.

Og der er trods alt masser af lyspunkter i mørket, mener Bjarne Jensen, der forinden havde googlet »finanskrise« og »financial crisis« med henholdsvis 2,9 og 37 mio. svar som resultat.

Helt grundlæggende, understregede han, går alle kriser over igen, verden er tidli-

gere kommet styrket ud af alle kriser, Danmark har en enestående økonomisk styrke og bankerne er velkapitaliseret. Det sidste vil mange næppe skrive under på, og Bjarne Jensen gav da også virksomhederne et helt konkret og enkelt råd med hjem: »Jeg tror ikke, der er så meget krise, som vi alle går og taler så meget om. Men til virksomhederne vil jeg sige: Se at få skabt sammenhæng mellem jeres indtægter og omkostninger.

Det kan ikke gå hurtigt nok«.

Forberedelse er kernen for virksomhederne før mødet med banken: »Det er altså ikke nok at ringe til banken fredag formiddag, når pengekassen er ved at være tom, og bede om et møde klokken 14 samme dag«.

Bjarne Jensen: »Vær forberedt« - Virksomhederne skal tilrettelægge deres forretninger efter, at likviditeten er den knappe faktor - Skaffe sammenhæng mellem indtægter og omkostninger - Det er virksomhedens opgave at forholde sig til værdien af samarbejdet med banken - Virksomheden bør kreditvurdere banken og have taget stilling til, hvad der måtte ske for egen forretning, hvis banken får Roskildesyge (Roskilde bank, red.)

16

Mødet med banken - Under mødet med banken skal virksomheden være klar på, at bankmedarbejderens forudsætninger er med finansiel baggrund - Bankmedarbejderen møder op med generelle kreditinstrukser fra hovedkontoret - Forbered dig godt - Præsenter et realistisk budget inklusiv forudsætninger og med en cash flow forventning

- Fremlæg en risikovurdering for det kommende år og fremover - Worst case scenarier med forslag til, hvorledes løsningen kan være - Plan for budgetopfølgning og reaktion på manglende opfyldelse - Plan for den løbende kommunikation med banken - Plan B

Claus Sejling, Sparekassen Fåborg:

Søren Nebbegaard, Schultz Seating System:

»Det er vigtigt, at man i bankerne finder ud af, hvor de sunde projekter er. Hvis I kommer ud og snakker med os om fornuftige projekter med gode tal. Det vil vi meget gerne være med til. Men vi må også erkende, at vi ikke kan være med til de lidt mere spændende projekter, som i sin tid var ganske fornuftige på papiret«.

»Man skal være forsigtig med begrebet krise. Det er et spørgsmål om at lave nogle planer, lave nogle strategier og holde fast i, hvad man vil. Så bliver man også bedre i stand til at tilpasse sig, når der kommer et dyk«.

Miljø- og energivenlige varmeløsninger

Atmos Brændekedel

denviRo træpillefyr

denviRo solvarmeanlæg

Spar op til 50% på brændeforbruget.

Flere modeller.

Danmarks mest miljøvenlige træpillefyr med meget høj virkningsgrad.

Flere modeller.

Et forureningsfrit varmesupplement til boligen.

Ring i dag

vi henviser kunder til dig

og få et uforpligtende tilbud på varmesystemer og tilbehør, eller besøg os i vores store udstilling på Midtfyn og se vores anlæg i funktion.

Mange forbrugere ønsker deres varmeanlæg installeret af en lokal montør. Når du handler hos os, henviser vi ofte kunder direkte til dig.

i er specialister i rådgivning V og dimensionering af anlæg og vi skitserer gerne færdige løsninger tilpasset slutbrugerens behov.

Ring til os foR næRmeRe Rådgivning

DS

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

17

DS Klima 09

ENERGI/MILJØ

Bioenergi får 37 millioner af PSO-midlerne Af Torben Skøtt, Journalist

Elbiler og brændselsceller blev de store topscorer ved uddeling af PSOmidlerne for 2009, men bioenergi er også godt repræsenteret med et samlet støttebeløb på 37 millioner kroner.

Næsten halvdelen af de 130 millioner kroner, som ForskVE programmet råder over i 2009, går til elbiler og brændselsceller. Et stort elbil-projekt på Bornholm får ikke mindre end 32 millioner kroner og et projekt til udvikling af brændselsceller får 25 millioner kroner i støtte.

Bioenergi godt med Bioenergi er dog også godt repræsenteret i de tre forskningsprogrammer, som Energinet.dk administrerer: • ForskEL - programmet har bevilget knap 29 millioner til bioenergi • ForskVE - her en samlet ramme på 50 millioner i programmet, heraf er der til bioenergi bevilget 5 millioner • ForskNG - har bevillingen hele puljen på 3 millioner kroner til et biogasprojekt

Biogasanlægget i Foulum, hvor forskerne blandt andet skal i gang med at undersøge, hvordan man kan optimere gasudbyttet fra husdyrgødning.

18

Det er nu eller aldrig De største bevillinger er gået til termisk forgasning. Med en samlet bevilling på godt 18 millioner kroner vil Energinet. dk nu have testet, om forgasningsteknologien er bæredygtig eller ej. Pengene går dels til en to-trins forgasser hos Hadsund Fjernvarme, dels til udvikling af en fluid- bed forgasser, så kraftværkerne i højere grad kan bruge affald i stedet for kul.

Biogasprojekter Biogas kan modtage støtte fra såvel ForskEL programmet som ForskNG programmet.

Under førstnævnte program skal der være et element af miljøvenlig el-produktion, mens det under ForskNG mere drejer om transport og forædling af biogas.

Fra ForskEL programmet har Energinet.dk bevilget i alt

8,1 millioner kroner i støtte til tre forskellige biogasprojekter.

De handler om forbehandling af biomassen og udvikling af metoder til overvågning af den biologiske proces. Derudover får Forskningscenter Foulum 3 millioner kroner i støtte fra det forholdsvis nye ForskNG program. Pengene skal bruges til et projekt, der skal optimere biogasudbyttet fra husdyrgødning og undersøge om forbehandling af gyllen kan være med til at sætte gasproduktionen i vejret.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent

DS Klima 09

ENERGI/MILJØ

Historisk løft til energiforskning I starten af november faldt forhandlingerne om globaliseringsmidlerne på plads. Det betyder, at der i 2009 vil være afsat 750 millioner kroner til energiforskning og -udvikling.

Aldrig nogensinde har der været sat så mange penge af til energiforskning.

– Det er et historisk højt beløb, vi har fordoblet midlerne på fire år, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard om de 750 millioner kroner, hvoraf de 43 millioner er øremærket til klimaforskning.

Globaliseringsmidlerne Ansvaret for bevillingen ligger hos forligspartierne bag globaliseringsmidlerne. Det vil sige regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale. De har samtidig besluttet, at beløbet til energiforskning skal stige til en milliard kroner i 2010.

750 millioner kroner til energiforskning og –udvikling.

Af Torben Skøtt, Journalist

– De grønne teknologier er fremtidens vækstområder, som vil skabe både job, vækst og udvikling i Danmark. Men sådan en udvikling kommer ikke fra markedet alene: Staten skal hjælpe med til, at de bedste og mest levedygtige teknologier bliver udforsket, udviklet og afprøvet, så de klarer overgangen fra idé til marked. Derfor er det så afgørende, at vi prioriterer penge til forskning og udvikling, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).

Eksport for 52 mil.

Eksporten af dansk energiteknologi til udlandet har gennem de senere år været en stor succes. I 2007 blev der således eksporteret for 52 milliarder kroner. Det er 13 procent mere end året før og ti gange mere end væksten i vareeksporten i øvrigt – den steg kun med 1,3 procent.

Aftalen om at bruge 750 millioner til energi- og klimaforskning i 2009 bliver fra mange sider hilst velkommen, men flere organisationer peger på, at det langt fra er nok.

– Nu er der kommet gang i bevillingerne til forskning og udvikling af energiteknologierne siger energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen og fortsætter, frem imod 2020 er det nødvendigt at bevillingerne fordobles flere gange hvis Danmark fortsat skal udvikle sit bæredygtige energisystem og reducere udledningen af klimagasser.

De grønne energiteknologier er fremtidens vækstområder siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

19

Lemvigh-Müller lukker ni salgsafdelinger Grossistbranchens udvikling går i retning af færre, men mere effektive butikker og afdelinger, samling af flere kompetencer under samme tag og større fokus på elektronisk samhandel, mener Lemvigh-Müller.

Adm. direktør Morten Jørgensen

20

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, mærker nu for alvor følgerne af den økonomiske krise. Ni ud af 35 salgsafdelinger lukkes helt i årets første 2 måneder og 58 medarbejdere afskediges i den forbindelse.

Lemvigh-Müllers kunder findes primært i byggeriet, industrien og blandt vvs- og el-

installatører. »Krisen er især accelereret i november og december og har medført en markant salgsnedgang inden for de væsentligste produktområder og kundegrupper. Der er desværre ikke noget, der tyder på en bedring inden for en overskuelig fremtid«, oplyser adm. direktør Morten Jørgensen.

Ansættelsesstop, løbende nedlæggelse af mange stillinger i alle dele af forretningen og afvikling af detailkæden Cascade, havde i forvejen reduceret medarbejderantallet med over 100. Men krisens omfang taget i betragtning, er der behov for yderligere tilpasninger.

Den 16. januar lukkede LM sin afdeling i Hjørring, den 23. januar Esbjerg (Falkevej), Horsens (Vågøvej), Skive, Sønderborg, Tønder, Vanløse og Viborg samt den 27. februar Aabenraa. Til gengæld etableres der en ny afdeling i Rødekro den 1. marts, ligesom der fastholdes en mindre salgsafdeling i Sønderborg. Det betyder, at vi fortsat har mulighed for at betjene vore sønderjyske kunder på en ordentlig måde. »Vi er fuldt ud klar over, at nogle kunder måske vil føle, at der fremover bliver lidt længere til nærmeste Lemvigh-Müller butik. Men ud fra en kritisk vurdering af driftsomkostningerne, det lokale kundeunderlag og fremtidige vækstpotentiale, er der klar forretningsmæssig fornuft i beslutningen. Ikke mindst fordi grossistbranchens udvikling generelt går i retning

af færre, men mere effektive butikker og afdelinger, samling af flere kompetencer under samme tag samt større fokus på elektronisk samhandel«, siger Morten Jørgensen.

At den geografiske afstand til butikken i nogle områder bliver større, behøver ikke at medføre ringere service, mener Morten Jørgensen. Han henviser til erfaringerne fra el-branchen, hvor der i mange år har været længere mellem grossisternes salgsafdelinger, fordi elektronisk samhandel mellem grossist og el-installatør efterhånden udgør halvdelen af alt salg.

Selv om udfordringerne er store i øjeblikket, er Morten Jørgensen optimistisk på længere sigt: »Vi er en del af en meget velkonsolideret og praktisk taget gældfri koncern, som har en langsigtet tankegang. Derfor er vi afgjort godt rustet til de hårde tider, der venter forude. Men det solide fundament må aldrig blive en undskyldning for ikke at udvikle og tilpasse forretningen. Som grossist er vi en volumenforretning, og det gælder helt grundlæggende, at vores samlede omkostninger skal ned og vores effektivitet op. Strømlining af virksomheden, forenkling af forretningsprocesserne og fokus på fremtidige vækstområder er blandt de tiltag, der skal sikre, at vi kommer helskindede gennem den aktuelle krise«.

Uddannelseslegat Foreningen til uddeling af DS’ uddannelseslegat uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af DS’ medlemsvirksomheder.

Hvem kan søge?

Unge ansatte i en DS-virksomhed, som søger uddannelse inden for områder, der hører under DS-virksomheders interessefelt Unge ansatte i en DS-virksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution

Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema i DS’ uddannelsesafdeling tlf.: 6617 3333.

Ansøgningsskema kan også hentes på DS’ hjemmeside: www.ds-net.dk

Ansøgning – skal ske senest den 1. april 2008 til: DS Håndværk & Industri Uddannelsesafdelingen Magnoliavej 2 5250 Odense SV e-mail: ds@ds-net.dk

Aktier til medarbejderne Sidste forår solgte ejerne af VS Automatic A/S 20 procent af virksomheden til et medarbejder-ejet selskab for at skabe tryghed og fastholde dygtige medarbejdere.

Ejerne af VS Automatic har solgt 20 procent af aktierne til et medarbejderejet selskab for at skabe tryghed og fastholde dygtige medarbejdere Sidste forår solgte ejerne af VS Automatic A/S 20 procent af virksomheden til et medarbejderejet selskab for at skabe tryghed og fastholde dygtige medarbejdere. Og det var ikke første gang ejerne, Torben Stef-

Bliv forhandler af vore anlæg - kontakt

22

fensen og Niels Valeur, valgte at gå nye veje.

Det skriver ErhvervsBladet. dk.

De to ejere hyrede for nogle år siden et konsulentfirma for at få sat ord på virksomhedens strategi, vision og mission. Begreberne måtte dog justeres og gøres klarere for et par år siden, da medarbejderne følte, de ikke helt havde ejerskab over formuleringerne. Og netop ejerskab er et udtryk, Torben Steffensen ofte bruger. »Vi synes, arbejdet med vores værdigrundlag, mission og vision gør, at den enkelte medarbejder tager mere medejerskab for den enkelte opgave«, pointerer han.

Ros til ansatte I årsregnskabet får medarbejderne ros. Ledelsen skriver blandt andet, at den er meget tilfreds med medarbejdernes anstrengelser og med resultatet før skat på 2,8 mio. kr.

Torben Steffensen fortæller, at fem medarbejdere henvendte sig for at høre, om de måtte købe aktier i virksomheden.

Det er så endt med, at foreløbig ni medarbejdere har aktier i det medarbejderejede selskab. »Vi synes, det er flot med ni medejere. Vores succeskriterium var fem. Vi har besluttet, at 50 procent af overskuddet i 2007/08 skal udbetales. På den måde får medejerne 20 procent af cirka en mio. kr.«, forklarer Torben Steffensen.

Sidste sommer konstaterede VS Automatic, at flere kunder

gik ned i tempo. Derfor satte firmaet mere gang i det opsøgende arbejde for at få mere at lave. Det lykkedes, og i dag er opgaverne fordelt på flere kunder end tidligere. »Vi ser positivt på fremtiden«, fastslår Torben Steffensen. Cirka 75 procent af aktiviteterne i VS Automatic går ud på at hjælpe kunderne med industriel automatisering.

For maskinbyggere udfører VS Automatic el-delen på maskinerne, og det seneste års tid har robotløsninger vundet større indpas. Medarbejderne udfører også el-installation og alarminstallationer hos private og virksomheder. Der laves også meget industriservice for virksomheder i Horsens-området.

Programører VS Automatic har 12 programmører, der laver styringer til maskiner og procesanlæg. De integrerer blandt andet produktionsanlæg med kundernes økonomisystemer, så maskinerne integreres i de overordnede systemer.

»Vi synes, arbejdet med vores værdigrundlag, mission og vision gør, at den enkelte medarbejder tager mere medejerskab for den enkelte opgave«.

INDUSTRI

Lindø-invitation til virksomheder Virksomheder skal lokkes til at producere på Lindøværftet.

Men når det sidste containerskib afleveres om kort tid, er det slut med en æra på Lindøværftet. I stedet skal værftet i Munkebo fremover koncentrere sig om at producere mindre skibe til eksempelvis offshore-området. Desuden inviteres eksterne virksomheder inden for produktion af tunge stålprodukter som eksempelvis vindmøller til Lindø-områdets faciliteter.

Her kan de også tage del i de fælles faciliteter såsom vedligeholdelse. Værksteder og infrastruktur skal anvendes både af skibsværftet og de eksterne virksomheder.

Hos Fredericia Skibsværft, der slås med Fredericia Kommune om sin fremtid på havnen, beklager man, at Lindøværftet ikke længere har fordums styrke, men ejer og direktør af landets største reparationsværft, Thomas Andersen, vil hverken be- eller afkræfte, om han har lyst til at rykke ind med aktiviteter i Munkebo.

»Alt har interesse, men jeg tror nok, jeg må slå fast, at vores kamp først og fremmest står i Fredericia. Desuden er der stor forskel på et reparations- og nybygningsværfts behov. Som reparationsværft er det hurtigt ind og ud af dokken«, siger Thomas Andersen til Fyens Stiftstidende.

Lindøværftets ordrer rækker et stykke ind i 2010 - og en mindre del til 2012.

Der vil ikke blive tilført flere penge til Lindøværftet fra ejeren, A.P. Møller – Mærsk, og kravene vil være de samme om at drive et fornuftigt og profitabelt firma. Planen vil blive evalueret løbende i forbindelse med, at der indgås nye kontrakter.

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

23

ENERGI/MILJØ

Nye arealer til vindmøller Kommunerne er klar til at øge mængden af vindmøllestrøm med 30 pct. i løbet af tre år.

Dermed synes et nyt vindmølleboom er på vej.

KL har netop lavet en opgørelse over, hvor mange vindmøller kommunerne har fundet arealer til. I alt er der ved denne rundspørge fundet areal til ca. 900 MW frem mod 2011. Det er stærkt og vigtigt signal KL og kommunerne kommer med nu mener Vindmølleindustrien. »Vi er meget tilfredse med, at en stor del af de arealer, hvor der i fremtiden vil kunne stå vindmøller nu er kortlagt. Nu gælder det om at få planlægningen afsluttet og sat gang i projekterne«, siger adm. direktør i Vindmølleindustrien: »Vi ser frem til at indgå i det planlægningsarbejde, der følger med opsætningen af vindmøllerne. Det er en vigtig opgave, der venter forude. Til sammenligning er det alene lykkes at opstille knap 85 nye MW de seneste tre år, så opgaven med at nå 900 er stor. Med kommunernes melding og Miljøministerens opbakning må vi alle gøre vores yderste for at opgaven lykkes«.

Vindmølleindustrien mener desuden, at det er meget velgørende, at der nu kommer gang i udbygningen med vedvarende energi, og at det igen bliver muligt for industrien at fremvise den nyeste teknologi i Danmark. »Set i lyset af de sidste magre år, er det et herligt signal, at kommunerne nu vil spille bold og sikre, at vi kommer et stort skridt tættere på Danmarks klimamål og sikrer, at en stor del danske husstande nu vil blive forsynet med klimavenlig grøn strøm. Samtidig sender vi et 24

stærkt signal overfor udlandet, at vi gerne vil det grønne og at vi har de nye varer på hylderne«, siger Jan Hylleberg.

Reelt betyder det, at kommunerne er klar til at øge mængden af vindmøllestrøm med 30 pct. i løbet af tre år. Dermed er der et nyt vindmølleboom er på vej.

Der skal rejses 400-450 kæmpevindmøller inde på land med en samlet kapacitet på 900 megawatt. Det vil være nok til at dække en halv million danske husstandes samlede årlige elforbrug. »Det er et fantastisk flot resultat, der beviser, at de, der har sagt, at vindmøller ikke har nogen fremtid i Danmark, tager fejl,« mener miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der sidste år indgik en aftale med kommunerne om at skaffe plads til nye vindmøller med en samlet kapacitet på 150 megawatt.

Resultatet er seks gange så mange vindmøller som aftalt.

Ifølge Jens Stenbæk (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, satser mange kommuner massivt på vindmøllerne, ikke mindst i Vestjylland. »Der er virkelig gang i vindmøllerejsningen igen. Mange vil gøre sig til klimakommuner og opstiller egne klimamål,« fortæller Jens Stenbæk, der nævner Thisted og Ringkøbing-Skjern kommuners mål om at blive selvforsynende med vedvarende energi som gode eksempler.

Også den socialdemokratiske energiordfører, Mette Gjerskov, glæder sig over de mange nye vindmøller.

ENERGI/MILJØ

Verdens største energi­ virksomheder på besøg De største og mest potentielle kunder for danske leverandører af klima- og energiteknologiske løsninger er blevet identificeret.

Afholdelsen af Klimakonferencen i København til december betyder, at verdens fokus er rettet mod Danmark det næste par år. Det giver de danske klima og energiteknologiske løsninger et enestående udstillingsvindue og dermed din virksomhed en unik mulighed for at vise, hvad I kan tilbyde, skriver Vindmølleindustriens nyhedsbrev.

Vindmølleindustrien har indgået i et tæt samarbejde med Klimakonsortiet om projektet EnergyTours, der er etableret for at sikre, at udvalgte udenlandske selskaber proaktivt inviteres til landet for at tage en »EnergyTour«, hvor de bliver introduceret til de danske energi- og miljøkompetencer.

De største og mest potentielle kunder for danske leverandører af klima- og energitekno­

lo­giske løsninger er allerede blevet identificeret, og nu er der kun tilbage at foretage en prioritering af hvilke virksomheder, der skal inviteres. Den proces kan din virksomhed blive en del af.

I får altså indflydelse på hvilke udenlandske energivirksomheder, der skal aflægge netop jeres virksomhed et besøg i løbet af år 2009/10. Det er gratis at være en del af EnergyTours projektet, og det kan måske i sidste ende betyde, at du får skabt nye relationer til udenlandske partnere og mersalg for din virksomhed. »Det her er en unik chance for vores medlemmer. Vi har chancen for at få topchefer, teknikere og indkøbschefer fra nogle af de helt store energivirksomheder til landet og oven

i købet selv have indflydelse på hvem af vores medlemmer, de skal på inspirationsbesøg hos«, siger Jan Hylleberg, der er direktør i Vindmølleindustrien.

Når en delegation har besluttet sig for at slå vejen forbi Danmark, står Klimakonsortiets beredskab under EnergyTours klar. Dette beredskab sikrer, at besøgende energidelegationer får den bedst mulige oplevelse af Danmark, og at der bliver taget hånd om den logistiske del af besøget.

Du kan blive en del af EnergyTours projektet ved at henvende dig til projektkoordinator Gry Brostrøm fra Klimakonsortiet på e-mail: gbr@klimakonsortiet.dk eller telefon: 51 22 94 86.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN

Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

25

Danmarks byråd overser det lokale erhvervsliv Kommunalbestyrelserne mangler fokus på de små og mellemstore virksomheder. Mange kommuner dumper i kommunikation.

Danmarks små og mellemstore virksomheder klager over ligegyldighed fra de lokale kommunalbestyrelser. Det viser en undersøgelse, Håndværksrådet har foretaget med svar fra over 1.100 virksomheder. På en skala fra 1-6 giver virksomhederne kun 2,74 i karakter i gennemsnit til deres kommunalpolitikeres fokus på byens små og mellemstore virksomheder. »Der er noget at tage fat på i rigtig mange kommuner, og midt i finanskrisen er behovet for en stærk kommunal erhvervspolitik særligt stort. Efter kommunalreformen er ingen kommune længere for lille til at have en proaktiv erhvervspolitik med fokus på de lokale virksomheders vilkår«, siger Håndværksrådets formand Niels-Erik Lundvig.

Dumper på nettet Mens langt de fleste virksomheder for længst har taget inter-

nettet og e-mail til sig i kommunikationen med kunder og leverandører, halter kommunerne efter. Især Århus Kommune får et beskedent skudsmål af de lokale virksomheder. »Langt de fleste virksomheder er klar til at modtage relevant information om for eksempel kommunale udbud via mail og internet. Men selvom det er en billig og effektiv kommunikationsform, udnytter kun få kommuner mulighederne fuldt ud«, siger Niels-Erik Lundvig. Århus kommune inkasserer trods sin størrelse landets laveste karakter for sin kommunikationsindsats via internet og e-mail.

Nedprioritering Kommunerne går glip af øget konkurrence om kommunale udbud, arbejdspladser og skatteindtægter ved ikke at støtte op om det lokale erhvervsliv. »Når kommunerne føler sig

Gør din virksomhed og dine produkter for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter....

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

DEN DIREKTE KONTAKT FOR NETOP DIT PRODUKT! Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33.

Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

26

økonomisk presset, ender erhvervslivet nederst på prioriteringsblokken. Det er ærgerligt, for et godt lokalt erhvervsliv giver både gode beskæftigelsesmuligheder og indkøbsmuligheder for byens borgere. Og så giver det potentielt flere skatteindtægter«, siger Håndværksrådets formand.

Undersøgelsen viser, at dialogen mellem politikerne og de lokale erhvervsforeninger flere steder halter. »Derfor arbejder Hånd­ værks­rådet og mange af de lokale håndværker- og industriforeninger, vi har som medlemmer, målrettet med at udbygge dialogen med kommunerne i disse år. Det sker gennem flere og flere stormøder med politikere og embedsmænd og de lokale håndværkerforeninger om emner som f.eks.byens udbudspolitik«, siger Niels-Erik Lundvig.

SYNLIG

Slå jer sammen Lokale erhvervsliv bør slå sig sammen, hvis man vil have mere indflydelse og mere fokus fra kommunalbestyrelsen. »Først og fremmest skal man melde sig ind i den lokale erhvervsforening og engagere sig dér. Det giver langt bedre resultater, end hvis man som lille virksomhed bruger tid og kræfter på at trænge igennem til politikerne alene«, siger Søren Nicolaisen, cheføkonom i Håndværksrådet.

Men det er ikke gjort med et

enkelt medlemsskab af en forening. Hvis man ønsker indflydelse handler det om at få lokalpolitikerne ud på virksomhederne og afholde nogle møder og diskussionsaftener, hvor erhvervslederne i fællesskab har mulighed for at fortælle om deres behov ansigt til ansigt. »På den måde kan man også få indsigt i, hvad det er for nogle politikforslag, som politikerne sidder med. Men det kræver, at virksomhederne tager ansvar og sætter sig ind i, hvad der sker

Østeuropæere rejser hjem Antallet af østeuropæere med en aktiv arbejdstilladelse i Danmark er på et år faldet fra 12.784 til 8.814. Det viser tal fra Arbejdsmarkedstyrelsen.

Faldet er sket på trods af, at det siden foråret 2008 er blevet langt nemmere for overenskomstdækkede virksomheder at få østarbejdere til landet.

Jern- og metalindustrien og dermed en stor del af DS’ medlemsvirksomheder har de seneste år været storforbrugere af udenlandsk arbejdskraft. Ansatte og fagforbund har under de seneste års massive økonomiske vækst frygtet, at mange virksomheder ville beholde østarbejderne af afskedige dansk arbejdskraft, når konjunkturerne vendte. En udvikling, der ikke er belæg for med seneste tal fra Arbejdsmarkedstyrelsen. »Faldet i arbejdstilladelser til

arbejdere fra de nye EU-lande er langt større end den stigning, der har været i ledigheden. Da østeuropæerne fik mulighed for at tage arbejde i de gamle EUlande var der ellers en del forudsigelser om, at arbejdsgiverne ville beholde den såkaldte »billige« udenlandske arbejdskraft og fyre de »dyre« danskere, når ledigheden igen begyndte at sige. Men vi kan glæde os over, at det bestemt ikke er det, der sker,« siger Erik Holck Hansen, kontorchef i Arbejdsmarkedstyrelsen, til Berlingske Business.

Mange forventer, at tendensen med, at østeuropæerne rejser hjem vil tage til i løbet af 2009. Det betyder sandsynligvis både, at mange østeuropæere vil blive fyret, men også at flere helt lader være med at tage til Danmark.

kommunalpolitisk og følger med i de relevante aviser«, siger Søren Nicolaisen.

Også kommunerne skal oppe sig. Udover at gå i dialog, skal de ifølge Håndværksrådet blive bedre til at synliggøre udbudsopgaver, så mindre virksomheder kan byde ind på dem. Det kan eksempelvis ske ved at lægge udbuddene ud på de lokale erhvervsforeningers hjemmesider. Endelig kan nogle kommuner blive bedre til at sende lokale lovforslag ud i høring.

I særklasse!

DoALL søjlestyrede produktionsbåndsaveautomater

DoALL C-5650NC

Introduktionspris

Kr. 210.000,MASKINPROGRAM:

STANDARD MASKINOPSÆTNING:

C-5650NC Kr. 263.000,-

• Dansk NC programmering, fejlfinding, længder, antal • Spåntransportør • Vertikal bundtopspænding • Variabel spændetryk på skruestik • 2 meter rullebane • Båndhastighed 20-120m/min, styret over frekvensomformer

C-420NC

Kr. 226.000,-

C-3028NC Kr. 114.000,Yderligere information: www.boldsen.dk/nyheder/doall.aspx - eller kontakt Kim Bendtsen tlf: 4099 2932

Toldbodgade 88 8930 Randers NØ Tlf.: 86 42 22 22 Fax: 86 42 22 04 www.boldsen.dk

27

INDUSTRI

Ledighed rammer selvstændige dobbelt så hårdt Firmaejere skal sælge alle deres aktiver for at komme i betragtning til dagpenge, men i disse tider er de ofte usælgelige.

Strømmen af selvstændige, der lukker deres firma og og ansøger om dagpenge, vokser kraftigere end set i mange år, og mange af dem rammes med dobbelt kraft på økonomien, skriver ErhvervsBladet.dk.

Mange selvstændige kan ikke komme af med deres lastbiler, forretningsejendomme, butikslejemål eller andre aktiver, fordi markedet i den aktuelle økonomiske krise er forsvundet. »Hvis du som selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå på dagpenge, kræver det, at du endeligt ophører med at drive forretning, og du må afhænde dine aktiver.

Men på grund af de vanskelige markedsforhold er det

praktisk taget ikke muligt, og derfor risikerer disse mennesker på grund af lovgivningen at komme ud for en social katastrofe. Det må der gøres noget ved«, siger direktør Jesper Bøge fra landets største a-kasse for selvstændigt erhvervsdrivende, ASE, til bladet.

ASE har skrevet til både økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at få Arbejdsdirektoratet til at ændre sit regelsæt på området så hurtigt som muligt.

Reglerne om, at selvstændige må sælge alle aktiver for at få ret til dagpenge, har allerede ramt nyledige ASE-medlemmer inden for områder som transport, butik, ejendomshan-

del, gartnere og slagteri.

Ligeledes er ASE yderst kritisk over for de rådighedsregler, der foreskriver, at ledige bør søge fire job hver uge, og at akasserne skal følge op på, om de holder reglerne.

Selvstændige er jobmæssigt i en vanskelig situation i en tid med stejlt stigende ledighed, og hvis beskæftigelsesministerens anmodning til Arbejdsdirektoratet i december om at justere retningslinjerne for jobsøgning først får virkning fra marts, vil det betyde en syndflod af ansøgninger til arbejdsgivere.

I perioden frem til marts skal ASE rådgive flere end 4.000 nyledige, og de vil skulle sende næsten 50.000 ansøgninger for at opfylde rådighedsreglerne.

Vækstvirksomhed afskediger

Radiatorland Flemming O. Møller ApS, Elværksvej 11, 2450 København SV

Tlf: 33 21 16 21 • Fax: 33 21 60 33 Info@radiatorland.dk • www.radiatorland.dk

30 års jubilæum i år !

Danmarks største lager - mere end 32.000 radiatorer på lager Levering fra dag til dag - over hele landet

Visitkort annonce - 30 a r.indd 1

28

Den Bosch-ejede maskinproducent Møller & Devixon i Sandved har fyret 13 medarbejdere.

Virksomheden fra Næstved er ellers blevet oplevet som en vækstvirksomhed, men efter i et halvt år at være blevet presset af manglende efterspørgsel på maskiner til medicinalindustrien, har virksomheden måtte afskedige 13 ansatte, skriver Sjællandske.

Møller & Devicon vil samlet reducere 15 procent af virksomhedens omkostninger, og fyringerne er led i den spareplan.

Både funktionæransatte ingeniører, konstruktører, elektri-

06/02/09 14:01:58

kere og montører mister nu deres job.

Virksomheden udvidede antallet af ansatte med 25 stillinger i fjor. Men den oprustning har været for optimistisk, erkender produktionsdirektør Johnny Ålbæk Jensen. »Vi må erkende, at vi fik ansat flere medarbejdere, end virksomheden kunne absorbere.

Alligevel skabte vi vækst i 2008.

Det havde været fint, hvis vi kunne fortsætte kursen i 2009.

Det må vi erkende, at vi ikke kan, og det har vi taget konsekvensen af nu», siger Johnny Ålbæk Jensen til Sjællandske.

Formand uden tab i 16 år Virksomheden Q-Transportmateriel A/S, der har Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig, som hovedaktionær og direktør, styrer uden om krisen.

I flere år har Niels-Erik Lundvig ikke trukket på firmaets kassekredit. Det giver mange fordele. Ikke mindst under en finanskrise. »Vi er selvfinansierende og kan derfor bruge ressourcerne til at udvikle rigtig gode løsninger til vore kunder. Det er en dejlig situation at være i«, siger Niels-Erik Lundvig til ErhvervsBladet.dk.

Q-Transportmateriel udvikler og leverer systemer til intern transport og håndtering af stykgods og paller i virksomheders produktion og distribution.

En solid likviditet har altid haft topprioritet hos NielsErik Lundvig, som takker nej til ordrer fra kunder, der ikke har økonomien i orden. »Vi indgår ikke kompromisser om betalingsbetingelserne og har i 16 år praktisk taget ikke haft tab på debitorer.

Vi vil ikke på nogen måde levere bankforretninger« pointerer Niels-Erik Lundvig, som kan præsentere firmaets bedste resultat i flere år.

Bruttofortjenesten gik godt og vel halvanden mio. kr. frem til 26,6 mio. kr., mens resultatet før skat blev øget med 1,3 mio. kr. til 8,2 mio. kr. Begge nøgletal er de bedste de seneste fem år.

»Vi har planer om at sætte os kraftigere på markedet og udelukker ikke opkøb«, lyder det lidt kryptiske svar på nye initiativer. Men det er kendt, at flere konkurrenter har røde tal på bundlinjen, og et par stykker er gået konkurs. »Vi kan mærke finanskrisen hos vore kunder, som udsætter større projekter. Men samtidig ønsker mange virksomheder at gennemføre mindre rationaliseringer i en samleproces eller i distributionsleddet for at spare en medarbejder eller to. Vi oplever en øget interesse for effektiviseringer til 0,5-2,0 mio. kr. Dem er der mange af«, fortæller Niels-Erik Lundvig til bladet Virksomheden har en eksportandel på 70-75 procent og sælger via strategiske partnere i Europa, USA og Canada.

For år tilbage var træindustrien den helt store aftager, men i 2001 blev strategien ændret for at komme ind i varmen hos flere brancher, og det har givet pote på mange eksportmarkeder.

Den svenske krones faldende værdi kan mærkes i form af hårdere konkurrence fra lokale virksomheder. Salget i USA går stabilt, hvilket er lidt imponerende. Kunderne er producenter af møbler og køk-

kenelementer, bogtrykkerier og bogbinderier. I Canada er møbelindustrien presset, mens markedet i Benelux-landene og England tegner godt, fortæller Niels-Erik Lundvig. Service har også topprioritet. »Kunderne får tilbudt 24 timers service. Det skal vore partnere kunne levere«, fastslår Niels-Erik Lundvig.

Niels-Erik Lundvig: »Vi kan mærke finanskrisen hos vore kunder, som udsætter større projekter«.

29

Svenningsens ny Kubota-importør Svenningsens Maskinforretning A/S med hovedkvarter i Kastrup på Amager bliver ny agent for én af verdens største komakt traktor-producenter, Kubota, i hele Skandinavien. Foruden det omfattende traktorprogram med både kompakttraktorer og større traktorer op til 128 hk, får Svenningsens også importen af Kubotas græsklippere til den grønne sektor.

Svenningsens er nærmest headhuntet som Skandinavisk Kubota-repræsentant.

- Det var Kubota, der henvendte sig til os. Vi vidste faktisk slet ikke, at de var på udkik. Der er ingen tvivl om, at vi

Temamøde for smede- og maskinhandlere d. 10. marts 2009 kl. 13-16 på Scandic i Kolding Tema: Lovpligtige eftersyn - Arbejdstilsynet I 2009 er det landbrugets tur til at blive screenet af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil bl.a. se på følgende forhold: At anlæg og maskiner, f.eks. lifte, tipvogne og udmugningsanlæg, ikke mangler eftersyn eller er dårligt vedligeholdt.

På den baggrund har vi indbudt Arbejdstilsynet til et medlemsmøde, hvor du får mulighed for at spørge ind til de mange specielle forhold, bl.a.

• Arbejdstilsynets praksis ved tilsyn • Hvor i lovgivningen kan man læse om eftersynene?

• Hvilke maskiner er der tale om?

• Hvad kræves der ved disse eftersyn?

• Hvem må lave dem?

Der er udsendt invitation pr. mail til målgruppen, hvor du kan tilmelde dig – du er også velkommen til at kontakte konsulent Ole Simmelholt på 63 17 33 65.

30

fik henvendelsen, fordi vi er ét af de få selskaber, der dækker hele Skandinavien, siger Svenningsens indehaver Niels Svenningsen.

Foruden danske afdelinger i Kastrup og Skanderborg, har Svenningsens afdelinger i den norske hovedstad Oslo samt flere afdelinger i Sverige. De ligger blandt andet i Stockholm, Göteborg, Halmstad og Skänninge.

Den nye import passer godt ind i Svenningsens koncernens nye strategi om øget salg via forhandlere. Selskabet overtager nu et net med ikke færre end 45 Kubota-forhandlere i Skandinavien og satser på at vi-

dereføre og udbygge samarbejdet med dem.

Kubotas store traktorprogram spænder fra 16 til 128 hk-traktorer. Til den grønne sektor har Kubota et bredt program af professionelle græsklippere både som frontklipper og zero-turn modeller samt transportere med dieselmotor og firehjulstræk, som specielt er populære på golfbaner og i landbruget.

Kubotas traktorer til Skandinavien produceres i Japan, mens maskinerne til den grønne sektor primært kommer fra USA. På verdensplan beskæftiger koncernen cirka 25.000 medarbejdere.

Håndværkets Evalueringscenter – www.hvec.dk – er et nyt stærkt tilbud til håndværksvirksomheder. Her får du med en minimal administrativ indsats løbende tilbagemeldinger fra dine kunder – både fra private forbrugere og faste kunder som fx kommuner og boligforeninger.

Evalueringscentret tager sig af alt arbejdet med at indsamle og behandle dine kunders besvarelser. Du skal blot aflevere en brochure ved første kundekontakt og derefter sætte et lille klistermærke på kundens faktura. Lettere bliver det ikke at få løbende tilbagemeldinger om dine kunders tilfredshed.

RABAT FOR MEDLEMMER AF HÅNDVÆRKSRÅDET Bliv tilsluttet Håndværkets Evalueringscenter for (årligt) · hvis du er medlem af brancheforening eller De Selvstændige: ����������������������1.500 kr. · medlem af håndværker- og industriforening: ������������2.000 kr. · ikke-medlem af Håndværksrådet: �����������������������������������3.000 kr.

Tilmeld dig Håndværkets Evalueringscenter på www.hvec.dk, hvor du også kan finde flere informationer om systemet.

Hvad skal vi lige med salg og markedsføring?

Mange virksomheder fokuserer mindre på salg og markedsføring end andre aktiviteter i virksomheden.

Hvis man spørger virksomhederne hvorfor, lyder svaret ofte: »Vi har ikke tid«.

Markedsføring er virksomhedens mulighed for at skabe kendskab til virksomhedens produkter og ydelser, hvor salget er en integreret del. Salg og markedsføring er derfor helt essentielt i virksomhedens drift, og bør altid have opmærksomhed – også selvom man er presset på tiden.

I øjeblikket er vi underlagt store forandringer i samfund og økonomi, som har indflydelse på virksomhedernes indtægtsmuligheder. Det er virksomhedernes store udfordring, at tilpasse sig forandringerne for at bevare konkurrenceevnen på længere sigt. Heldigvis er det netop det, danske virksomheder får ros for – fleksibilitet og tilpasningsevne. Men ingen tvivl om at øget fokus på salg og markedsføring hjælper med at fastholde virksomhederne i denne evne.

Hvis man ikke ved så meget om markedsføring – eller aldrig

har tænkt på salg som en disciplin, man kan arbejde med, så vil DS gerne hjælpe vores virksomheder på vej.

Vi tilbyder hjælp og vejledning til • Messeaktiviteter • Opstilling af tilbud og salgsbreve • Hjælp til annoncer og brochurer • Hjælp til marketingsplaner • Hjælp til medieplanlægning • Hjælp til indtrængning på nye markeder • Salgsprocessen

I DS udvikler vi løbende værktøjer, der skal være tilgængelige via www.ds-net.dk Enkle og konkrete og lette at anvende. Vi er altid interesseret i at høre medlemmernes mening om, hvad der er behov for, eller hvis eksisterende værktøjer ikke lever op til formålet. Inden for salg og markedsføring arbejder vi i øjeblikket på et værktøj om »personligt salg«, men modtager gerne forslag til andre emner.

Emner og forslag kan sendes til salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph lda@ ds-net.dk

DS ROADSHOW – gå hjem med mersalg...

DS-regionerne afholder fra marts til april 2009 et roadshow – med emnet »Gå hjem med mersalg« - for VVS montører, med direkte kundekontakt Dette roadshow er en introduktion til begrebet mersalg. Hvad er mersalg? Lær et par tricks som kan være med til at få kunderne til at købe mere, end de havde regnet med; Hvorfor reparere det eksisterende oliefyr, hvis du kan sælge et nyt?

DS’ salgs – og markedstingskonsulent Lise Daldorph vil fremhæve nogle af de ting, som gør at du kan gå hjem fra dit kundebesøg med mersalg.

Velkomst ved DS’ Regionsformand Er »hængerøv« dårlig adfærd?

I denne del vil vi fokusere på hvad kunden opfatter som god og dårlig adfærd, herunder hvordan montørens adfærd påvirker kundens købelyst?

• Er alle kunder ens?

• Hvilke kundetyper møder du?

• Hvordan hænger adfærd og mersalg sammen?

Behøver markedsføring altid at koste penge?

• Markedsføring er ikke kun dyre annoncer og messer.

• Gode kunderelationer er næsten gratis – hvordan gør man?

• DS-garantien som markedsføringsredskab – husker du at fortælle om den sikkerhed den giver kunden?

Hvad »Søren-Blik« gør – er det altid det rigtige?

Vi beskriver forretningsgangen og hverdagen i en tilfældig virksomhed, som skal være udgangspunktet for en diskussion om hvad der øger chancerne for mersalg.

VI KOMMER FORBI DIG PÅ FØLGENDE DATO - KL. 16-19: DS-region Hovedstanden Skævinge Kro d. 17 marts 2009 I DS-region Nordjylland Scandic Ålborg d. 1. april 2009 I DS-region Sjælland Scandic Ringsted d. 15. april 2009 I DS-region Syd Scandic Kolding d. 30. april 2009 I DS-region Midtjylland Scandic Herning d. 14. maj 2009 Husk tilmelding: af hensyn til det praktiske – bestilling af sandwich mv.

– bedes du hurtigst muligt tilmelde dig på www.ds-net.dk, pr. mail til tilmelding@ds-net.dk eller til uddannelsesafdelingen på tlf. 66 17 33 33.

31

32

Leverandører bliver ramt

Sats på partnerskaber og optimér eksporten

Den stigende arbejdsløshed i byggeriet vil brede sig som ringe i vandet til alle underleverandørerne. Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at hver gang der fyres 10 medarbejdere i byggeriet kommer det til at koste otte job hos underleverandørerne. Den seneste prognose fra Dansk Byggeri viser, at antallet af arbejdsløse bygningsarbejdere det næste år vil stige med 15.000 personer. »Vores beregninger viser, at 15.000 arbejdsløse hos vores medlemmer betyder, at producenter af byggematerialer, og andre, der leverer til byggeriet, kommer til at fyre 12.000 medarbejdere«, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Netop nu, hvor krisen kradser, er det vigtigere end nogensinde for danske virksomheder at fokusere på at fastholde og optimere deres eksport. Gamle kernemarkeder stagnerer og nye markeder bliver interessante.

Det stiller nye krav til virksomhederne.

Det fremgår af en ny bog om internationale partnerskaber.

Danske virksomheder og deres udenlandske partnere har en fælles opgave i at opdyrke og servicere de rigtige slutkunder på ethvert internationalt marked. Det er budskabet i Internationale partnerskaber, som de tre eksport-eksperter, Anna Marie Dyhr, Steen Donner og

En gang ude – altid ude

Forsvarsindustri uberørt af krisen

Der er stor forskel på, hvordan danskerne klarer sig senere i livet afhængig af, om de har fået en ungdomsuddannelse. Blandt de 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse indenfor tre år efter folkeskolen, har halvdelen ikke en kompetencegivende uddannelse som 30-årige. En analyse fra AE dokumenterer, at fastholdelse i uddannelsessystemet er vigtigt, hvis alle skal have en ungdomsuddannelse. Netop den målsætning er regeringen desværre langt fra at indfri, påpeger AE.

Forsvarsindustrien og dens underleverandører befinder sig i en tryg lomme, mens lavkonjunkturen hærger i andre brancher.

Virksomhederne taler fortsat om travlhed, ansætter stadig nye medarbejdere og ser optimistisk på 2009. Det skriver dagbladet Børsen. »Vi mærker ikke noget til nogen lavkonjunktur i den branche. De danske virksomheder er leverandører til udenlandske producenter af militært udstyr eller udstyr til sikring af personer eller bygninger og er derfor afhængige af ordrer derfra«, siger projektleder Knud Hare-

Svend Hollensen er gået sammen om at skrive.

Bogen »Internationale partnerskaber« er en værktøjskasse til alle virksomheder, der ønsker at øge deres eksport gennem deres internationale partnere. Bogen beskriver, hvordan man udvælger de rigtige markeder og partnere, og hvordan relationerne til de internationale partnere udvikles, så det gavner alle aktører i værdikæden.

Internationale partnerskaber har især relevans for mindre og mellemstore virksomheder, men vil kunne læses med udbytte af alle, der arbejder med og har interesse for eksport. www.borsensforlag.dk

skov, Censec, Center for Sikkerhedsindustrien i Herning.

Han mener, at danske virksomheder står i en fordelagtig position, når det danske forsvar køber ind, bl.a. fordi der ofte indgår aftaler om modkøb, således at udenlandske leverandører til Danmark forpligter sig til at bruge danske leverandører.

En af virksomhederne, der stadig ansætter nye medarbejdere, er Falck Schmidt Defense Systems i Odense, der bl.a. producerer mastesystemer til at hæve og sænke missilplatforme fra militære køretøjer.

Kun naboen rammes Oversvømmede kældre og kloakvand i stuen – det er kun noget, der rammer naboen.

De mange advarsler om udsigten til flere oversvømmelser, stormfloder og skybrud bider tilsyneladende ikke på de danske villaejere. En ny undersøgelse fra idényts villapanel viser, at de færreste danske husejere tager konsekvenserne af klimaforandringerne alvorligt.

Hele 87 pct. af husejerne angiver, at de enten ved eller tror, at de ikke har brug for at udføre forbedringer på deres bolig med henblik på at imødekomme klimaforandringer. Selvom flertallet af de boligejere, som de seneste tre år har været ramt af stormskader, oversvømmelser og opstigende kloakvand, er enige i, at de globale klima-

forandringer har en del af skylden for problemerne, finder de det ikke nødvendigt at investere penge i klimasikring af boligen.

Det kan dog koste dyrt i sidste ende: I følge klimaekspert Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut har de danske husejere nemlig fortsat til gode at opleve det fulde omfang af klimaforandringerne: »De voldsomme oversvømmelser og vandskader, vi eksempelvis oplevede efter skybruddet i juli 2007, er kun en forsmag på de problemer, vi står over for i fremtiden. Ikke mindst i de lavtliggende dele af landet vil oversvømmelser og andre former for klimaafledte skader blive af mere hyppig karakter end i dag«.

Krisen bliver kortvarig Spørger man cheferne i de danske virksomheder, har deres kriseramte firma det fint igen om et år.

De hårde tider vil kun vare ganske kort, og firmaerne vil have klaret skærene ganske godt, når man ser et år frem fra nu.

Sådan lyder forventingerne blandt danske erhvervsledere ifølg LO’s Ugebrev A4 på baggrund af en undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad blandt 350 virksomheder.

At virksomhederne er så optimistiske kommer som en

overraskelse for vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Men optimismen kan i sig selv være med til at korte krisen, mener han. »Som Roosevelt (tidligere amerikansk præsident, red.) sagde: »Det, vi skal frygte mest, er frygten selv«. Altså at folk af frygt for nedgang begynder at gøre alt det, der skaber nedgang. For erhvervslivet vil det betyde, at man undgår investeringer og ansættelser af nye medarbejdere, fordi man forventer, at det alligevel vil gå helt galt«, siger han til ugebrevet.

33

Håndværksrådet:

Skattereform bør være underfinansieret Af Paul Mollerup, Adm. direktør, Håndværksrådet

VVSberegning...

Bygger på tillid - erfaring og kvalitet VVS-Beregningsservice v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26, Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 98 35 51 07.

Fax 98 35 51 19 www.vvsberegningsservice.dk

Skatteudspil styrker økonomien, men betyder næppe en effektiv kick-start.

Skattekommissionens udspil styrker danskernes økonomi og ansvarlighed, men vil næppe være en effektiv kick-start midt i krisen. Håndværksrådet efterlyser derfor en underfinansieret reform med fokus på dynamiske effekter. »Skattekommissionens udspil understøtter en fremtid, hvor danskerne belønnes, når de har taget en uddannelse, og hvor der er klart mindre incitament til sort arbejde.

Udspillet belønner også dem, der sparer på energien.

Problemet i udspillet er først og fremmest, at det skubber til, at huspriserne falder yderligere.

Det er der ikke plads til i den nuværende konjunktursituation«, siger adm. direktør Paul Mollerup. »Lettelserne i skatten på arbejde er det helt afgørende element i reformen, og her har kommissionen fundet en rigtig god balance mellem skat i bunden og i toppen. Det er lagt op til både at belønne folk, der tager et arbejde, og dem der yder

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

34

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

en ekstra indsats på arbejdet«, siger han.

Bevar rentefradraget Skattekommissionens forslag omlægger skat for 35 mia. kr. og er fuldt finansieret uden at inddrage dynamiske effekter. »Vi mener bestemt, at en skattereform skal være underfinansieret i den nuværende konjunktursituation. Man kan ikke lukke øjnene for, at ledigheden stiger kraftigt, og at flere og flere virksomheder kommer i vanskeligheder. Det, man først og fremmest skal pille ud af kommissionens udspil, er den markante nedsættelse af rentefradraget. Det vil gøre faldet i boligpriserne endnu værre og derved ramme den hårdt pressede byggesektor. Det vil også bringe unge familier med stor gæld i helt urimelige problemer«, siger Håndværksrådets direktør.

le frynsegoder og medarbejderobligationer beskattes hårdere.

Og energi- og miljøskatterne forventede vi naturligvis også ville stige. Nu må vi se på, om virksomhedernes konkurrenceevne kan klare det foreslåede«.

Endelig nævner Paul Mollerup et alvorligt problem på pensionsområdet. Kommissionen foreslår et loft for pensionsindbetalinger på 250.000 kr.

Det nødvendiggør, at der laves en særordning for selvstændige, der løbende sparer op i egen virksomhed i stedet for på en pensionsordning. »Det er normalt, at selvstændige sætter en del af salgssummen ind på en pension, når virksomheden er solgt. Hvis det ikke er muligt i fremtiden at bruge den såkaldte ophørspension, vil megen vækst i små og mellemstore virksomheder gå tabt«, siger Paul Mollerup.

Farvel til frynsegoder »Skal skatteprocenterne ned, må folk også leve med, at nog-

Træls forside

Den forside, I har valgt til DS bladet (Nr. 2, 28. jan.) i dag, er rigtig træls, for at sige det på jysk.

2 Jo, vi mærker også nedgang og kunder, der trækker betalingen, men jeg mener, vi skal have vendt den negative stemning, der er i øjeblikket, og det gør man ikke med sådan en forside, hvor Finanskrise presser metalind der står konkurs midt på siden. ustri 3-14 Prøv dog at finde noget positivt at skrive om.

12-13 16-18 22-23 Arne Kruse, Kruse Formværktøj, Ribe 28. JANUAR 2009

/ 100. ÅRGANG

Flere og flere vvs-install virksomheder rammes atører og mindre industriundersøgelse blandt nu af finanskrisen, viser en DS’ medlemsvirksomhed er.

Dansk økonomi er polstret til krisen

Svært at måle effekt af klimaindsats

VVS-kæde styrker indkøbssamarbejde

Lokalafdelinger DS afd.

Trekantsområdet

ordinære generalforsamling torsdag den 12. marts 2009, kl.

17.00 på Bramdrupdam Kro, Kolding.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Vedtagelse af budget 5. Vedtægtsændringer 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelses­ medlemmer – på valg er Thomas Thøgersen (modtager genvalg) Jens Knutsson (modtager ikke genvalg) Robert Kristensen (modtager genvalg) 8. Valg af revisor – på valg er H.P. Clausen Suppl. Ib Skibelund 9. Valg af repræsentanter til DS landsgeneralforsamling 10. Eventuelt Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 8. marts 2009 på fax 75 55 91 22 eller pr. post til formanden.

Efter generalforsamlingen er lokalafdelingen vært ved en gang gule ærter eller wienerschnitzel til dem, der måtte ønske dette.

På vegne af DS Trekantområdet Kim Schmidt, Lokalafdelingsformand

DS afd.

Himmerland

Ordinær generalforsamling af­ holdes lørdag den 4. april 2009, kl. 15.00 på Rønnes Hotel, Slettestrand.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Skriftlig invitation fremsendes til alle medlemmer.

P.b.v.

Formand Henning Knudsen

Afd. Sydvest-& Midtsjælland Afholder ordinær generalforsamling den 28.03.2009 kl.

14.30 på Comwell Sorø Storkro a-s, Abildvej 100, 4180 Sorø.

Generalforsamlingen starter kl. 15.30. Middag kl. 18.30.

Dagsorden ifølge vedtægter, indbydelse med tilmelding tilsendes medlemmerne.

P.b.v John Nielsen

DS afd.

Nordsjælland DS afd. Nordsjælland afholder ordinær generalforsamling fredag d. 20. marts 2009 på Karlebo kro klokken 16.00.

Dagsorden vil blive udsendt til medlemmerne. Damerne er velkomne til at overvære generalforsamlingen og deltage i den efterfølgende middag som afdelingen vil være vært ved.

Tilmelding til spisningen er ønskeligt evt. på fax 48300643 el. mail: info@brdrpetersen.dk På bestyrelsens vegne Ole Larsen formand

Bornholm

DS Østjylland

Lokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling mandag den 27. april 2009 kl. 18.00 på Restaurant Bolsterbjerg.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.

P.b.v.

Lars Knudsen

Vi holder Generalforsamling & Vinterfest d. 6. marts 2009, på Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers.

Fælles kaffebord: 14.00-14.50.

Generalforsamling: 15.00-17.00.

Vinterfest: 18.45.

DS Østjylland Bestyrelsen

DS Midtjylland Lokalafdeling Midtjylland afholder generalforsamling den 20. marts 2009 kl. 13.30.

Dagsorden udsendes til med­­ lemmerne.

VH Bestyrelsen

Personalia

Dødsfald

Hans Hansen, Rynkeby Smedie, døde den 15. januar 2009, 64 år gammel, efter kort tids sygdom. Det ramte som et chok, først og fremmest for hans kone Inga og familien, og for kollegaerne i Fyns Stift.

Hans var et livagtigt og hjælpsomt menneske og kendt blandt kollegaer og kunder som en »snakkebasse«, altid med et godt humør og god for en lille historie.

Hans Hansen var formand for 8. kreds (Kerteminde-kredsen) i mange år, men i 1992 måtte de opgive p.g.a. for få medlemmer, hvorefter kredsen blev sammenlagt med 2. kreds.

Her fortsatte Hans i bestyrelsesarbejdet lige til sin død.

Ud over familien er vi rigtig mange kollegaer, der vil savne Hans. Æret være Hans’ minde.

P.b.v.

Erik Laugesen

35

Lokalafdelinger DS SENIORKLUB LOKALAFDELING HIMMERLAND DS Seniorklubben Himmerlands Generalforsamling afholdes tirsdag den 3 marts 2009 kl. 18.00 på Rold Gl. Kro, Rold for seniorklubbens medlemmer med ledsager.

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægter: • V alg af dirigent • Beretning fra formanden.

• Regnskab og budget v/kassereren.

• Fastsættelse af kontingent.

• Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor, revisorsuppleant (Se vedtægter) • Eventuelt, herunder indkomne forslag.

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Ene importør af Prefa aluminiums tage og facader i Danmark.

Mere info: www.kj-byggeteknik.dk www.kurt-jensen.dk Email: info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik, skifer værktøj og maskiner

36

Indkomne forslag skal skriftligt være formanden i hænde senest tirsdag den 24 februar 2009 På valg til bestyrelsen er: Svend Nielsen, Holger Sørensen og Søren Poulsen. Se iøvrigt vedtægter.

Tilmelding til generalforsamlingen senest tirsdag den 24 februar 2009 til formand Svend Nielsen, telf. 98 33 54 24.

Før generalforsamlingen er seniorklubben vært ved et beskedent måltid (excl. drikkevarer) Efter generalforsamlingen serveres kaffe og kringle.og Palle Christensen underholde os om Deres dejlige sommertogt med båden TOMAVI på de Europæiske Floder & Kanaler samt ved Sortehavet.

Vi gør iøvrigt opmærksom på, at du er meget velkommen til at fremkomme med ideer og ønsker til fremtidige arrangementer og lign.

Vi håber på stort fremmøde og siger på gensyn på Rold Gl. kro.

P.b.v.

Svend Nielsen Hadsundvej 19, Terndrup

Nye medlemmer DS Håndværk & Industri har fra d. 2. januar til d. 31. januar 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer: Lokalafdeling Fyns Stift El-huset Kappendrup ApS, Ole Petersen, Kappendrup 64, 5450 Otterup.

Duch’s VVS, Palle Duch, Lindvedvej 57 B, Lindved, 5260 Odense S. Lokalafdeling Gl. Roskilde Amt Hestesmeden, Ole Dahl, Holtensmindevej 57, 4070 Kirke Hyllinge.

Lokalafdeling Horsens og Omegn Andresen’s VVS v/Finn Andresen, Finn Andresen, Flemmingvej 39, 8762 Flemming.

Lokalafdeling Nordsjælland Blikkenslageren ApS, Henrik Mogensen, Gurrevej 312, 3000 Helsingør.

Solex VVS, Claes Skov, Gl. Mejerivej 16, 3050 Humlebæk.

Lokalafdeling Randers Omegn Østjysk VVS A/S, Allan Pabst, Mirabellevej 11 G, 8930 Randers NØ.

Lokalafdeling Ringkøbing Amt Lemvig Kleinsmedie, Søren Andersen, Storegade 1 D, 7620 Lemvig.

Beslagsmed Stephan Ingildsen, Stephan Ingildsen, Hodsagervej 36, 7451 Sunds.

D. C. Power ApS, Palle Guldbrandsen, Bredgade 8, Feldborg, 7540 Haderup.

Smed Marine Service, Kenneth Smed, Drejøvej 25, 7680 Thyborøn Havn.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn C. P. Sourcing ApS, Per Håhr Veile, Højager 2, Durup, 7870 Roslev.

Lokalafdeling Syd- og Østsjælland Bakkely Smede- og Maskinfabrik ApS, Palle Hansen, Østergårdstræde 32, 4772 Langebæk.

Lokalafdeling Trekantområdet Bastrup Savværk & Tømmerforr. ApS (vvs afd.), Erik Sørensen, Tøndervej 42, 6580 Vamdrup.

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.

Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35.

Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler.

Afbalancering af alle roterende emner.

Kvalitetsstyring

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33.

Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

37

Vi leverer varerne...

Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

38

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.

Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk.

E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.

Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sand­blæsning, slyng­ rensning, glas­blæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rustfrit stål

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Tagdækning

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00.

E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudstyr Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Termisk sprøjtning HRS Korsør CELSIUS Lilleøvej 360 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76.

Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

INDUSTRIVARME

Varmepumper

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

39

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

...dækker årets største begivenhed i

VVS-BRANCHEN

VVS MESSEN i Odense den 22.-24. april 2009

Reserver plads til Deres annonce Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 ltmedia@email.dk Sidste frist for annoncemateriale senest den 16. marts 2009.

De er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof til Redaktør Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV eller ole@ds-net.dk senest den 14. marts 2009

Afsender: PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Sendes via PortoService Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

ISSN 1602-7213

Som optakt til udstillingen udkommer DS-bladet den 1. april 2009 med aktuelle nyheder i og om branchen og med omtale af messen.