DS-bladet nr.3, 2011

16. februar | 2011 I 102. årgang

bladet

3

DS Håndværk & Industri skal trimmes til fremtiden Besparelser over en bred front skal tilpasse foreningen til fremtidens nye økonomiske vilkår.

10-13

Nu kan du forsikre dig mod netbank-indbrud

5

Nye udfordringer for svejseværksteder

16-17

INDhOLD

3 4

Det næstbedste kan også være godt nok Forsikringsløsning mod netbankindbrud

14

Forretningsudvikling gennem IT – forbered dig på og til succesen

16

Ce-mærkning af dele til stålkonstruktioner

18 19

Bygningsstål

19 20 21 5 6

Netbanksindbrudsforsikring fra Willis

7 8

hvordan er det lige med ny mesterlære?

Kompetenceudvikling under DS efteruddannelse hundredevis af vindere Foreningsnyt Leverandørregisteret

Skarp anklage om lovbrud mod forsyningsselskab håndværksambassadører skal sprede viden om erhvervsuddannelser

FOrmANDSmøDe 2011

10

DS håndværk & Industri skal trimmes og udvikles

12

Sparekrav i ledelsen

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri magnoliavej 2, 5250 Odense SV

hos B. Rustfri Stål A/S Fuglevangsvej 58, Horsens Direktør Bo Ulsøe, B. rustfri Stål og Flemming Nørgaard, haabendal management, giver deres erfaringer og bud på at arbejde med Lean, og hvad det kan give din virksomhed.

TILmeLD dig hos suh@nextwork.dk senest 7. marts. har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionskonsulent Steen hoeck Klausen, DS håndværk & Industri, på tlf. 66173333 el. skl@ds-net.dk

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: max michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT meDIAFOrmIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 3 2011

Lean – Gratis intromøde d. 15. marts kl. 13-16

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 4 2011 Udgivelse den 9. marts 2011.

Deadline den 21. februar 2011.

Nr. 5 2011 Udgivelse den 30. marts 2011.

Deadline den 14. marts 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Det næstbedste kan også være godt nok Ting tager tid – og nogen gange rigtig lang tid. Således har det taget en arbejdsgruppe med Finansrådet i spidsen ikke mindre end 1 år og 9 måneder fra sagens start i maj 2009 at komme op med en løsning på de problemer, især de små og mellemstore virksomheder står over for på grund af deres totale mangel på beskyttelse mod hackere i deres netbank i en tid, hvor it-kriminalitet stiger eksplosivt både herhjemme og internationalt.

Mens bankerne dækker misbrug og andre former for kriminalitet for private kunder i forhold til kreditkort og netbank, er det ikke tilfældet for virksomheder, der i værste fald risikerer økonomisk ruin ved et netbank-indbrud. Og det var netop et netbank-indbrud i foråret 2009 i en af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri, maskinfabrikken Jymika i Midtjylland, der blotlagde virksomhedernes sårbarhed. Jymika fik lænset en kassekredit for 1,8 mio. kroner. Kun en teknisk fejl i netbank-aftalen med banken forhindrede, at Jymika selv skulle dække tabet.

DS Håndværk & Industri har gennem hele forløbet kæmpet hårdt for, at der skulle findes en lovgivningsmæssig løsning, der friholdt virksomhederne for ekstra udgifter og lagde ansvaret hos bankerne. Det har været og er vores klare opfattelse, at bankerne også har et stort ansvar og er de nærmeste til at skabe en løsning, der er samfundsøkonomisk billigst. Derudover har bankerne selv fremhævet, at det jo er til deres fordel, at de små og mellemstore virksomheder bruger netbank overhovedet – så også derfor burde de være interesseret i at medvirke til en løsning.

Men det har der desværre ikke været enighed om, og resultatet af arbejdsgruppens arbejde er derfor blevet en forsikringsløsning. Det er kun den næstbedste løsning, men heldigvis er det endt med at blive en ganske god en af slagsen – prisen er lav og de vilkårene rimelige. Det er naturligvis op til den enkelte virksomhed, om man ønsker at tegne en sådan netbankforsikring – om udgifterne står i et rimeligt forhold til de risici der er – men jeg vil under alle omstændigheder opfordre alle til at tænke situationen godt igennem.

I DS Håndværk & Industri er vi meget glade for, at vores forsikringsmægler Willis er en af de to aktører, som har meldt sig på banen. Willis har lavet et rigtigt godt og økonomisk meget fornuftigt tilbud til vores medlemsvirksomheder, som man kan læse om her i bladet.

Af Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 3 2011 | 3

Nyheder

Forsikringsløsning mod netbankindbrud Stik imod Håndværksrådets ønske må små virksomheder købe sig til sikkerhed mod netbankindbrud.

Af Frederik Faurby Håndværksrådet

De politiske forhandlinger om netbanksikkerhed er næsten afsluttet, og de små og mellemstore virksomheder kan se frem til en forsikringsordning som værnet mod netbankindbrud. Det bliver resultatet, efter at Dansk Folkeparti har tilsluttet sig regeringen, som gerne vil have en forsikringsløsning i stedet for en lovgivningsmæssig løsning, hvor de mindste virksomheder med under 10 ansatte kunne blive beskyttet mod netbankindbrud af lovgivning på samme måde, som forbrugere er det. En lovgivningsmæssig beskyttelse af de små virksomheder var ellers ønsket hos mange af Håndværksrådets medlemsorganisationer, og Europa-Kommissionen peger netop på den løsning som en politisk mulighed.

Desværre har de danske politikere har ikke ønsket at bruge den mulighed. »Vi havde helst set en lovgivningsløsning og ikke en forsikringsmodel. Men det er bedre end ingenting, at der er kommet konkurrence mellem flere selskaber om

at levere så godt og billigt et produkt som muligt til virksomhederne. Det har nemlig også åbnet for at større virksomheder kan tegne en netbankforsikring, som passer til deres behov, mens de mindste virksomheder kan tegne en billigere forsikring med lavere dækning«, siger chefanalytiker Mads Engberg, som har været Håndværksrådet repræsentant i Finanstilsynets arbejdsgruppe om netbanksikkerhed.

Det har hidtil kun været muligt at tegne en mere omfattende kriminalitetsforsikring, mens de nye produkter er rene netbankforsikringer.

Flere forsikringstilbud Finansrådet har annonceret en netbankforsikring, som er udviklet i samarbejde med forsikringsmægleren Marsh. Samtidig har forsikringsmægleren Willis lanceret et tilsvarende produkt, hvilket allerede har fået prisen til at dykke. Man kan håbe på, at flere selskaber vil lege med på området, så konkurrencen kan blive endnu hårdere og prisen endnu skarpere. Fælles for forsikringerne er, at virksomheden erklærer

på tro-og-love, at de har en firewall, opdaterer deres virusbeskyttelse og ikke optræder groft uagtsomt med deres bankoplysninger. »Det har været et ønske fra Håndværksrådet, at der blev tale om en trappetrinsmodel, hvor de mindste virksomheder kunne få en meget billig forsikring, mens der også var et tilbud til de større virksomheder. Det er lykkedes, og det er vi glade for, trods alt«, siger Mads Engberg.

De billigste forsikringer ser ud til at kunne fås helt ned under 500 kr. om året, hvis de tegnes gennem en foreningsaftale.

Det er stadig ikke den samfundsmæssigt mest optimale løsning, som ville have været lovgivningen, men det er på den anden side en fordel, at større virksomheder også kan dækkes ind. Det medlem af DS Håndværk & Industri, som fik hele debatten om netbanksikkerhed til at rulle, nemlig virksomheden Jymika, ville ikke selv have fået glæde af en lovgivningsmæssig løsning, da de har mere end 10 ansatte, men virksomheden har nu mulighed for at tegne en decideret netbankindbrudsforsikring.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

4 | DS-bladet nr. 3 2011

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Netbanksindbrudsforsikring fra Willis

Af Klaus Stubkjær Andersen, Willis

I samarbejde med forsikringsselskabet CNA Europe har Willis udviklet en netbanksindbrudsforsikring til DS Håndværk & Industri’s medlemsvirksomheder.

Produktet indeholder en Basis dækning, en Udvidet dækning og mulighed for alternative forsikringssummer. Det betyder, at forsikringen kan tilpasses behovet hos den enkelte virksomhed, uanset om der er 1, 10, 100 eller 500 ansatte.

Rammeordning sikrer fordelagtig pris Forsikringen er etableret som en rammeordning mellem Willis og CNA Europe.

Det betyder, at prisen er lavere, end hvis en enkelt virksomhed skal etablere en lignende forsikring på egen hånd.

Willis tilbyder medlemmer af DS Håndværk & Industri at tegne forsikringen via DS Håndværk & Industri og derved få rabat på præmien. Rabattens størrelse er afhængig af det antal policer, der tegnes via DS Håndværk & Industri.

Hvis der inden 1. februar 2012 er tegnet 500 policer via DS Håndværk & Industri, gives der 150 kr. i rabat det første år, dvs. at prisen er hhv. kr. 325 og kr.

525 for forsikringssum på kr. 1 mio. og kr. 2,5 mio. I det følgende andet år gives der yderligere 100 kr. i rabat, så prisen bliver hhv. kr. 225 og kr. 425 for forsikringssum på kr. 1 mio. og kr. 2,5 mio. i det følgende år.

Forsikringen tegnes via en særlig hjemmeside På http://ds.netbanksindbrud.willisweb.dk kan du finde yderligere information om dækning, alternativer og priser.

Her tegner du også forsikringen – husk at oplyse dit medlemsnummer hos DS Håndværk & Industri.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus Stubkjær Andersen hos Willis på telefon 8813 9565 eller email ksa@willis.dk.

ækning D BASIS-dækningen dækker elektronisk tyveri f.eks. hacking af netbank, dvs.: • Tab af penge inklusiv renter, og omkostninger til at konstatere tabet.

• Varer, der tyvagtigt afsendes fra virksomheden som følge af elektronisk indbrud udefra i virksomhedens computere.

UDVIDET dækning: • Tab af omsætning samt omkostninger til at genoptage virksomhedens normale drift efter hacking.

• Dækning for løsepenge og omkostninger til afværgelse af en overhængende fare for f.eks.: a) elektronisk tyveri af penge, b) skade på virksomhedens computernetværk, c) tab, videregivelse eller uautoriseret brug af fortrolige oplysninger på virksomhedens netværk eller d) afbrydelse/ødelæggelse af virksomhedens egen hjemmeside.

• Omkostninger til genopretning af virksomhedens netværk og retablering af data efter hacking eller betjeningsfejl. Årlige præmier (afhænger af antal ansatte i virksomheden) • En BASIS-dækning med forsikringssum på 1 mio. kr. koster fra 475 kr. plus stempelafgift.

• En BASIS-dækning med forsikringssum på 2,5 mio. kr. koster fra 675 kr. plus stempelafgift.

• UDVIDET dækning kan tilkøbes mod en tillægspræmie, som afhænger af virksomhedens størrelse og type.

• Det er muligt at købe forsikringssummer på op til kr. 50.000.000 pr. forsikringsår.

Selvrisiko • Starter ved 7.500 kr. per skade.

• Karenstiden på driftstabsdækningen under UDVIDET dækning starter på 12 timer.

DS-bladet nr. 3 2011 | 5

NyheDer

Skarp anklage om lovbrud mod forsyningsselskab Det er tilsyneladende helt normal praksis, at det »gamle« monopolselskab, energi- og milliardkoncernen Trefor, lader kontaktoplysninger om kunder gå videre til sine egne, private virksomheder.

Af Ole Andersen

Det jyske el- og forsyningsselskab Trefor, et af Danmarks største, anklages nu for at misbruge sine monopol-aktiviteter til fordel for koncernens kommercielle virksomheder, der er i direkte konkurrence med private el- og vvs-firmaer.

Det er brancheorganisationen Tekniq, der er blevet opmærksom på, at det tilsyneladende er normal praksis, at Trefors netselskab automatisk lader kontaktoplysninger om kunder gå videre til de kommercielt forbundne selskaber i koncernen, med mindre kunden selv kontakter Trefors kundeservice og modsætter sig videregivelse af oplysninger: »I udnytter med andre ord jeres monopolstatus på jeres netaktiviteter til at give jeres kommercielle selskaber, herunder Trefor Entreprise og Trefor Energi, en

29. september

| 2010 I 101.

årgang

fortrinsstilling på markedet. Denne aftale er i direkte strid med Elforsyningsloven,« skriver Tekniqs adm. direktør Niels Jørgen Hansen i en skriftlig henvendelse til Trefors adm. direktør Knud Steen Larsen.

Dokumentationen er et brev til en af Trefors kunder.

DS Håndværk & Industri rejste sidste efterår sagen om Trefors mulige sammenblanding af koncernens monopol-aktiviteter og koncernens kommercielle virksomheder, der ifølge lovgivningen skal holdes skarpt adskilt af hensyn til private firmaer.

Den 16. december sidste år mødtes Niels Jørgen Hansen og direktør i DS Håndværk & Industri, Lars Bode, med Trefor i forlængelse af længere tids diskussion i DSbladet og i andre medier om Trefors vækst som privat virksomhed. Den konkrete an-

12

bladet ENERGI

rpet tilsyn Krav om skæ lskaberne se gi er en med kapitalstærke aber Landets syningsselsk n. energi- og for ationsbranche presser install

Hvem holder forsyningsselsøje med kaberne?

10-18

De store forsy ning til de private virks sselskaber er blevet væsentlig e konkurrenter omheder i vvs-, deres priser er ofte i bund. Men el- og ventilationsbranchen. man både skal Og hvordan hæng er det sammen, drive et forsyning når hvervsvirksom smonopol og hed. Og føres en kommercie der et tilstrække l erforsyningssels ligt tilsyn med kabe disse onsgruppen A/S. r, spørger direktør Jørgen Larsen, GK Vent ilati-

Af Jørgen Larsen Direktør GK Ventilationsgru

ppen A/S

DS-bladet nr. 12 29. septemberInd2010. sion er det ustriens Pen ab er 100 år – ny DS-bladet fyld blad denes eget bog om sme

28-29

6 | DS-bladet nr. 3 2011

sselsk bedste pension

32-34Ventilationsgrupp

en A/S med hovedsæde i Odens e er en del af den norske GK Konse rn, der leverer indeklimaløsninger til nybyggeri og eksisterende byggeri.

10 | DS-bladet nr.

12 2010

For nogle år siden blev Konkurrence sen bedt om at styrelligesom Trefor undersøge, om også opkøber private de halvoffentlige forsyn somheder på Fyn. virkingsselskaber udsatte især private vvs- og Den jyske forsyn el-virksomheder ingsvirksom hed for unfair konkurrence være velkommen skal . Dengang var på det private det Håndværksrådet, der marked, men det skal tvivlede på, om naturligvis være disse store forsyningsse på almindelige og norma lskaber kunne le markedsvilk holde deres pengekasser adskil år.

Det er vores t, så kapital og andres vurde fra deres monopolagtig branchen, at ring i e virksomhed Trefor ofte ligger ikke blev brugt i direkte mellem 20-30 procent konkurrence med under markedspris private virksomheder. en.

På Sjælland har De private install vi for ikke så længe atør-virksomheder er som den oplevet en sibekendt overla pris fra dt til de Trefor, der ligger frie markedsvilk under vores kostpr år. is, hvilket selvfø Om der kom noget giver den privat lgelig ud af konkurrence e bygherre en styrelsens unders stor konkurrencefordel øgelse, ved jeg i dennes marke ikke. Men hvis det var tilfæld d. Det er mig en gåde, at et, kan der måske det kan lade sig gøre, alligevel være behov hvordan selska og for at se på forhold bet får deres ene igen.

I GK Ventilationsg økonomi til at hænge samm en. ofte over den konku ruppen undrer vi os I Odense har rrence og de priser, Trefor afgivet møder fra forsyn tilbud på energimærkning ingsselskabet Trefor vi af kommunens er et af landet , der bygninger til en pris, s største forsyn der er mere end ingsselskaber som levera 35 procent under deres nærme ndør af elektri ste konkurrente citet, vand og fjernvarme r.

I Århus har i det jyske trekan vi ligeledes mødt tområde.

Samtidig operer ser, der mildt prier selskabet også sagt har skabt som en privat erhvervsvirk forundring i installationsbranch somhed inden en. Da jeg ikke for el, vvs og ventila gennemskue, kan tion, og de gør hvorda det med en betydelig grad Trefor-koncernens n pengestrømmen i af aggressivitet . Også uden foregår, skal jeg for deres forsyn turligvis ikke naingsom råde. På påstå, Fyn synes at der foregår Trefor også at have utilsigtet. noget set et forretningspo tiale for deres tenDerfor er mit kommercielle helt generelle virksomhed som ny storspo spørgsmål: Skal de nsor i fodboldklubb store forsyningsse en OB, lskaber konkurrere i det private marked?

Hvis de

ledning var en henvendelse fra et medlem af DS Håndværk & Industri, GK Ventilationsgruppen, der med en række eksempler stillede spørgsmål ved, om Trefor og for så vidt også andre »gamle« monopolselskaber kan holde deres pengekasser adskilt.

Direktør Jørgen Larsen, GK Ventilationsgruppen, gav udtryk for en hel branchefrustration og efterlyste (www.ds-bladet. dk) bl.a. et langt bedre tilsyn med de store energi- og forsyningsselskaber, der er blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder inden for vvs, el og ventilation.

Adm. direktør Niels Jørgen Hansen gør i sit brev til Trefors øverste chef Knud Steen Larsen opmærksom på, at han efter mødet den 16. december gav håndslag på, at der vil være vandtætte skotter mellem Trefors monopoldel og Trefors kommercielle aktiviteter: »Når et netselskab systematisk overdrager sine kundekartoteker til sine kommercielle aktiviteter, så er det i vores øjne et klart brud på denne bestemmelse (Elforsyningslovens §6, stk. 4).« Bestemmelsen fastslår, at »Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.« Knud Steen Larsen, Trefor, har efterfølgende oplyst til Fyens Stiftstidende, at det er fuldt legalt, at Trefor giver kontaktoplysninger videre, og at folk selv skal melde Forsyningsselska aktivt fra. bernes milliarder »Men vi må selvfølgelig ikke give oplysninger videre om kundernes forbrug, og det gør vi heller ikke,« siger han til avisen.

Han har alligevel valgt at bede alle Trefors selskaber om at gennemgå deres standardkundebreve.

skal det bør det naturligvis ske på normale markedsvilk år.

Samtidig kan man med rette spørge, om der i dag føres et tilstrækkelig t tilsyn med disse forsyn Det var en histori ingsselskaber, sk og gigantisk hvis aktiviteter sprede byttehandel mellem r sig som ringe gerne. Elselskaberne staten og el-sels i vandet i disse år siden havde konsekvent kaberne, der i 2004 gav energisektoren taget afstand de gamle forsyn i EU liberaliseret: fra denne opfatte blev ingsmonopoler adgang lse, og dermed var der til milliarder af Hvem kontrollerer oprindelig lagt kroner, de blandt andet op til for eksempel, et årelangt retsop kunne anvend ikke sker en at der gør. Omfanget e til erhvervsmæssig sammenblanding af den bundn e egenkapital virksomhed. Elsekt af deres monopol- og komm udgjorde omkri oren og Dong afleve ercielle virkso 20 ng mia. rede kr. for mhed? ejendomsretten samtlige elselsk Det er ubestr det overordnede til aber. ideligt, at disse el- og gastransmiss ningsselskaber forsyonsnet samt system står særdeles stærkt iStridens kerne ansvaret, mod private konku i den at regeringen til gengæ rrence. Især i Kapitalsagen deres lokald løsnede op for le og regionale var opstået i den såkaldte »kapit kølvanforsyningsom råde. det på alsag« liberal . Dermed blev har hele kunde iseringen af el-sekt De mange milliarder de kartoteket og oren.

Fra 1977 og måler ne kroner frigjor t, fjernaflæsning. frem til elforsy som i forlængelse Her kan de hjemm til ningsloven, der trådte af elforsyningsl sidde og kontro efra i kraft i 2000, oven fra 1999 havde ligget llere og overvå var selskaberne underl ge forbrubundet i forsyn get ude i virkso agt et princip om, ingsvirksomhederne. mhederne og hjemm at de skulle hvile i sig fru Jensen. Bruge e hos selv. Den del af Med aftalen blev s der eksempelvis selskabernes egenkapital, der skabt en løsnin ligt strøm et sted, rigesom stammede fra på kapitalsagen kan man kontak perioden 1977-2 , der opstod i kølvan g pågældende kunde te den 000, var derfor på energireform det bunden og spørge, om egenkapital, som en fra 1999. Fra ikke lige man skal kigge skulle føres tilbage statens side havde man forbi og se på kunderne. til anset forbruget. selskabernes egenk en del af energiElselskaberne apital som bunde Uanset adskil anerkendte ikke egenkapital, som n lelsen af konce denne sondring. I selskaberne ikke rnens to virksomheder, sektoren mente kunne disponere frit har den komm man, selskaberne frit at ercielle del over, fordi det vel fået tilført havde ret til at reelt er penge, der skal egenkapital på disponere over et tilbage deres egenkapital. tidspunkt for at udføre føres til forbru sine private forretn ingsaktiviteter.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at ovennævnte ikke skal ses som et surt opstød til en konku rrent af GK Ventil onsgruppen A/S. atiVi har kun mødt i mindre end Trefor Trefor er et energi fem procent af vores tilselskab og er budsmængde. med ca. 600 ansatte Jeg giver alene syningsvirksomhed en af udtryk for en almindelig samt dermed største arbejdsplads trekantområdets frustration i branch slægtet virksomhed. beer. Selskabet leveen. Og frustrationer ne rer el til 133.00 er stigen Selskabets formå 0 husstande, drikke Trefor har indgåe de. l er endvidere vand til 46.000 husstande t sponsorkontr drive kommerciel at for mere end 30 og fjernvarme akter virksomhed med 26.000 hussta til millioner kroner dre anaktiviteter med nde i trekan , og jeg må igen udtryk tilknytning til tområdet Middelfart – Koldin ke min frustra energi- og forsyningsvi tion overg – Horsens. for den mangl rksom hed, herund ende gennemsigti Datterselskabet at drive komm er Trefor Entreprise ghed og om, hvorvidt unikationsnet. byder totalløsninge det er forsyningsse tilSelskabet kan r inden for el, lskabet eller den komm ifølge dets vedtæg vvs, ventilation, fiberte ercielle del, som udøve ter sin virksomhed knik og autom står bag nævnte sponso gennem datteratik. rater. Der skal Trefor er desude selskaber og ved dog en vis n medejer af form for mersa deltagelse i andre Energi Danmark, der lg til for at dette selskaber og fælless er landets største skal tjenes hjem til egenk kaber i ind- og handelsselskab inden apital. udland.

Al virksomhed for el. skal udøves under Der er behov Selskabets formå for et eftersyn iagttagelse af økono og et orl er ifølge sine dentligt tilsyn misk effektive, vedtægter at drive med forsyningsse etiske og miljømæssigt forsyningsvirksom lskaberne. forsva rlige principper. hed inden for energi Selskabet er en sektoren og anden selvejende institu foron. ti-

Om Trefor

Læs mere på www.ds-bladet.dk og www.ds-net.dk

DS-bladet nr.

12 2010 | 11

Uddannelse

Hvordan er det lige med ny mesterlære?

Når mester og skole mødes om en lærling, der skal i ny mesterlære, ser vi tit, at der er forskellige fortolkninger af de regler, der gælder for ny mesterlære. For at hjælpe de mange mestre, der diskuterer med erhvervsskolerne om reglerne, har Håndværksrådet bedt Undervisningsministeriet om en fortolkning af reglerne, som I kan bruge, når ny mesterlære-kontrakterne diskuteres.

Af Heike Hoffmann Uddannelsespolitisk medarbejder Håndværksrådet

Udgangspunktet er, at ny mesterlæres første år afsluttes med en praktisk prøve, som typisk gennemføres i virksomheden. Det betyder, at lærlinge i ny mesterlære ikke skal bestå den almindelige grundforløbseksamen, men de skal naturligvis bestå eventuelle certifikatfag, hvis det står i bekendtgørelsen for uddannelsen.

Nogle uddannelser har certifikatfag (fx hygiejnekurset på bageruddannelsen), som skal gennemføres på skolen, mens andre uddannelser ikke har specifikke krav, der skal eksamineres. Her gælder alene den praktiske prøve. Det er meget forskelligt for de enkelte uddannelser, og det er altid en god idé at undersøge hos fx det faglige udvalg eller brancheorganisationen, om der er særlige krav til certifikater eller lignende, som skal bestås og/eller gennemføres på skolen.

Når den praktiske prøve efter mesterlærens første år skal bedømmes, handler det om, hvorvidt lærlingen er klar til at påbegynde uddannelsens hovedforløb. Det skal ikke bedømmes, om lærlingen har opnået præcis de samme kompetencer som elever på det ordinære grundforløb, for grundforløbseleverne skal ofte opnå en række kompetencer, som ikke er nødvendige for den enkeltes specifikke hovedforløb. Det sidste gælder selvfølgelig for de grundforløb, der fører videre til flere forskellige uddannelser.

Et godt eksempel er, at grundforløbets undervisning i at dreje og fræse ikke er relevant for vvs-energitekniklærlinges hovedforløb. Derfor skal kompetencerne »dreje og fræse« hverken indgå i den praktiske prøve eller bedømmes, da de ikke har relevans for lærlingens evne til at indgå i hovedforløbet.

Mange mestre oplever, at skolen tager udgangspunkt i, at virksomheden tager ansvaret for undervisning i samtlige grundforløbsfag. Som eksempel kan det nævnes, at bagermestre er blevet præsenteret for en liste over grundforløbsfag, som gennemgås fra ende til anden. Mester bliver så for hvert enkelt fag spurgt, om han eller hun vil undervise i faget – eksempler fra bageruddannelsen er »Køb, salg og kalkulation«, »Salg og service« samt »Iværksætteri og innovation«.

Når skolen stiller krav om undervisning, sker der ofte det, at mester ikke ønsker at tage ansvaret for konkrete fag. Resultatet er, at mange ny mesterlæreaftaler ender som ordinære uddannelsesaftaler, fordi mester selvfølgelig enten ikke kan eller ikke ønsker at undervise i faget med udgangspunkt i teorien. Ude på virksomhederne er det jo sådan, at der indgår flere fag i en arbejdsproces, og derfor kan mester godt dække fagene uden at undervise i dem som sådan.

Faktum er, at der ikke skal ske en en-tilen-sammenligning af grundforløbsfagene.

Det, der egentlig skal ske, er, at skolen og mester sammen tilrettelægger mesterlæreåret, så lærlingen lærer det, der skal læres, men i form af en praktisk tilgang til fage-

ne, der kan gennemføres i virksomheden, og ikke i forhold til det teoretiske udgangspunkt, som er skolens. Med andre ord: Der skal være fokus på resultatet (kan lærlingen optages på hovedforløbet) og ikke på processen (får lærlingen undervisning i de enkelte grundforløbsfag).

Viser den praktiske prøve, der afslutter mesterlæreåret, at lærlingen mangler kompetencer, kan man i de fleste tilfælde udskyde undervisning eller oplæring til hovedforløbet. Skoleundervisning, som hører til grundforløbet, kan også fra begyndelsen være planlagt til at skulle gennemføres, når eleven er begyndt på hovedforløbet.

Undervisning, som ellers hører til i grundforløbet, kan flyttes til hovedforløbet efter aftale mellem mester og erhvervsskole (og lærling). Den ekstra undervisning i hovedforløbet kan gennemføres, hvis det indgår i det forløb, som skolen, virksomheden og eleven har planlagt og aftalt, eller hvis den praktiske prøve viser, at det er nødvendigt, fordi lærlingen mangler bestemte kompetencer.

Mesterlærlingen kan opnå de manglende kompetencer enten i form af ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller i form af ekstra skoleundervisning i hovedforløbet. Det betyder, at hvis lærlingen mangler konkrete kompetencer, som egentlig skulle have været på plads efter mesterlæreåret, så kan man faktisk flytte erhvervelsen af disse kompetencer til hovedforløbet. Og – som en vigtig pointe – så kan kompetencerne i mange tilfælde opnås via aftaler om praktisk arbejde i virksomheden og ikke nødvendigvis som konkret undervisning på skolen. Man kan dog sagtens aftale, at de manglende kompetencer skal opnås på skolen – det kan være både nødvendigt og praktisk i mange tilfælde.

Kontaktinformation: Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann, hoffmann@hvr.dk

DS-bladet nr. 3 2011 | 7

Uddannelse

Håndværksambassadører skal sprede viden om erhvervsuddannelser Flere unge skal kende til erhvervsuddannelserne og uddanne sig til håndværkere. Det mener Håndværksrådet, som i tæt samarbejde med DS Håndværk & Industri og en række andre medlemsorganisationer gennemfører en kampagne for at inspirere flere unge til at kigge på de små og mellemstore virksomheder og erhvervsuddannelserne.

Af Heike Hoffmann, Politisk konsulent Håndværksrådet og Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

»Vi vil gerne vise de unge i folkeskolen ældste klasser og deres forældre, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver. Det er vejlederne i Roskilde- og Køge Bugt-områderne heldigvis enige med os i, og der er også stor opbakning fra medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri«, siger Heike Hoffmann, som i de seneste uger har ringet til en række medlemmer af DS Håndværk & Industri i området for at rekruttere virksomheder til det, vi kalder Håndværkerkampagnen.

Håndværkerkampagnen samler et korps af ambassadører bestående af små og mellemstore virksomheder, som skal være med til at vise, hvad der sker i virksomheden, når man tager en erhvervsuddannelse giver.

Kampagnen kører med forskellige aktiviteter i løbet af 2011 i de områder, som vejledningscentrene i Roskilde og Køge Bugt dækker. De to centre arbejder tæt sammen med DS Håndværk & Industri, Håndværksrådet og Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening om kampagnen.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

8 | DS-bladet nr. 3 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

???

UDDANNeLSe

Håndværksambassadørerne medvirker i kampagnen ved at åbne deres døre for kampagnens forskellige aktiviteter. Bl.a. får de besøg af vejlederne, der får mulighed for at se, hvad der foregår bag dørene i de små og mellemstore virksomheder, lærlingene får mulighed for at fortælle om deres lærlingeliv til folkeskoleeleverne, og i november måned 2011 åbner mange af virksomhederne deres døre for både vejledere, folkeskoleelever og elevernes forældre. Det kalder vi Håndværkets Dag. »Faktum er, at når svendebrevet er i hus, så åbner der sig en bred vifte af videreuddannelsesmuligheder og ikke mindst meget forskellige karrieremuligheder for de unge – særligt med den nye EUX-uddannelse, der kombinerer et svendebrev med adgang til videregående uddannelser. Men desværre er alt for få unge i dag opmærksomme på, hvor stærkt et kort svendebrevet er i forhold til spændende job og uddannelse. Det vil vi og vores ambassadørkorps rette op på«, siger Heike Hoffmann.

Forældrene har sidste ord Utallige undersøgelser viser, at forældrene har afgørende indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Derfor retter Håndværkerkampagnen sig mod hele tre grupper: Forældrene til de unge, vejlederne, som de unge møder i folkeskolen – UU-vejlederne – og de unge selv.

»Blandt mange unge og deres forældre anses det ofte som ”finere” eller mere sikkert at vælge gymnasiet frem for en håndværks- eller erhvervsuddannelse. Og det er forkert, fordi erhvervsuddannelsernes faktisk giver gode karrieremuligheder og adgang til både spændende jobs og videregående uddannelser«, siger Finn Kyed.

Erhvervsuddannelserne har image-problemer Håndværksrådet har som politisk mærkesag, at alle unge skal have det uddannelsestilbud, som passer til dem. Her spiller erhvervsuddannelserne spille en hovedrolle, men rekrutteringen til erhvervsuddannelserne er under pres. Dels har uddannelserne i en årrække været udfordret på deres image, og dels har det seneste års fokus på den kedelige praktikpladssituation gjort sit til, at mange unge vælger gymnasievejen som den »mest sikre«. »Erhvervsuddannelsernes image er ufortjent lavt, så der er al mulig grund til at fokusere på den praktiske kontakt med erhvervslivet og især de små og mellemstore virksomheder, når rekruttering til erhvervsuddannelserne er på dagsordenen. Derfor spiller håndværksambassadørerne en nøglerolle i kampagnen«, understreger Heike Hoffmann.

Fakta om Håndværkerkampagnen Målet med kampagnen er at styrke den generelle viden om og indsigt i erhvervsuddannelserne for dermed at inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Udgangspunktet for indsatsen er at give vejledere, folkeskoleeleverne og deres forældre et praktisk indblik i uddannelses- og jobmulighederne i de små og mellemstore virksomheder i lokalområdet.

Erfaringerne fra kampagnen bliver samlet og offentliggjort i løbet af 2012.

Kampagnen er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemføres af Håndværksrådet i tæt samarbejde med DS Håndværk & Industri, en række andre medlemsorganisationer i Håndværksrådet samt UU-centrene i Køge Bugt og Roskilde.

Vil du vide mere?

Kontakt: Politisk konsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet, 33 93 20 00 Uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, 66 17 33 33

Som optakt til udstillingen udkommer DS-bladet d. 30. marts 2011 med aktuelle nyheder i og om branchen og med omtale af messen.

Kontakt DS-bladets annoncechef Lise Tylvad på tlf. 75 83 38 33, ltmedia@email.dk Deadline for annoncemateriale den 14. marts 2011. redaktionelt materiale sendes til redaktør Ole Andersen, DS-bladet, på mail: ole@ds-net Deadline for materiale den 10. marts 2011.

største begivenhed i vvs-branchen – årets

bladet

www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 3 2011 | 9

Formandsmøde 2011

DS Håndværk & Industri skal trimmes og udvikles Arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen gennemfører besparelser over en bred front, heriblandt i den øverste ledelse, med henblik på en økonomisk tilpasning og en skarpere profil over for nuværende og kommende medlemsvirksomheder.

Finanskrisen, de seneste års barske økonomiske vilkår og dermed faldende kontingentindtægter er ikke gået uberørt hen over DS Håndværk & Industri. Derfor står arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen over for en række økonomiske udfordringer og en tilpasning til nye vilkår.

Indholdet er fastlagt i den fremtidsplan, som formanden Jim Stjerne Hansen lancerede sidste år med henblik på vedtagelse på generalforsamlingen i Horsens i juni i år.

Planen indebærer betydelige besparelser under hensyntagen til, at serviceniveauet over for foreningens ca. 2.300 medlemsvirksomheder ikke må svækkes. »Vi står i en situation, hvor vi skal foretage en kraftig opbremsning i udgifterne og have meget stærkere fokus på indtjeningen i de næste 5-10 år. Det er ikke nemt. Be-

Af Ole Andersen

”

sparelserne vil berøre os alle. Men vi skal også være attraktive om fem år og om ti år, hvor vores medlemsvirksomheder lever i en endnu mere global verden, endnu mere konkurrence og endnu flere krav og regler.

Og virksomhederne vil først og fremmest kræve kvalitet og service. Det skal vi være i stand til at levere. Hver gang,« understregede Jim Stjerne Hansen på »mini-generalforsamlingen« i DS-huset i Odense den 27. januar, formandsmødet med repræsentanterne fra de landsdækkende lokalafdelinger samt hovedbestyrelsen.

Hovedprincipperne i fremtidsplanen, en 18-punkts plan, er mindst mulig begrænsning af service over for medlemmerne trods besparelser, fortsat styrkelse af konkurrenceevnen og en modernisering af medlemsdemokratiet i DS Håndværk &

Jeg tror desværre ikke på, at vi vil opleve den samme organisationsloyalitet i fremtiden.

Jim Stjerne Hansen.

”

Fleming Frederiksen, Fyens Stift.

10 | DS-bladet nr. 3 2011

Trods dystre økonomiske udsigter var der plads til smil. Landsformand Jim Stjerne Hansen.

Formandsmøde 2011

”

Den kontingent vi betaler til Håndværksrådet, kan vi knap nok få en lejlighed for, hvis vi skal være til stede i København.

Bo Ulsøe.

”

tendens til, at der snakkes meget, mens det kniber med at få truffet beslutningerne.«

Besparelser Besparelserne i DS Håndværk & Industri rammer bredt. Sekretariatet i Odense har gennemført en række afskedigelser, ligesom funktioner og opgaver i DS-huset gennemgås med henblik på en skarp prioritering af opgaverne. Sociale aktiviteter er beskåret væsentligt, ligesom diæter og honorarer reduceres. Samtidig planlægges også besparelser i den øverste ledelse. Enten ved at reducere antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen fra 15 til syv medlemmer, som fremtidsudvalget har lagt op til, eller ved at nedlægge forretningsudvalget og erstatte dette med et økonomiudvalg bestående af formand, næstformand og direktør.

Også DS Håndværk & Industris medlemskab af interesseorganisationen Håndværksrådet står over for et nærmere efter-

syn. Ud fra fremtidsnotatet vil der blive arbejdet på at finde en ny form for medlemskab af Håndværksrådet, som ifølge notatet skal sikre foreningens politiske interesser, men ikke indeholde de kompetencer og ydelser, DS Håndværk & Industri selv besidder.

Bo Ulsøe fra B. Rustfrit Stål i Horsens advarede mod at underkende det arbejde, Håndværksrådet udfører: »Jeg ser gerne en diskussion om, hvad vi i DS Håndværk & Industri tror, vi kan gøre bedre, når vi taler om, at vi skal markere os mere politisk. Som jeg ser det, kræver det politiske arbejde en tilstedeværelse i København. Spørgsmålet er også, om vi er gode nok til selv at melde ud om, hvad vi arbejder med. Vi skal se på, hvilke pladser vi har i vores samarbejde med Håndværksrådet. Man skal passe på ikke at spare sig ihjel, og den kontingent vi betaler til Håndværksrådet, kan vi knap nok få en lejlighed for, hvis vi skal være til stede i København,« sagde Bo Ulsøe. Han fik støtte fra bl.a. Christian Bille Larsen, Solvang Maskinfabrik, og formand for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, og Fleming Frederiksen, Fyns Stift.

Martin Frederiksen, virksomheden Reguvent og formand for lokalafdelingen Horsens & Omegn, opfordrede til, at hovedbestyrelse og forretningsudvalg skal huske at få alle med, inden de beslutter noget. »Vi ved alle sammen, at der skal ske noget med økonomien, men der har været en

Anders Haahr Jensen, Bramidan.

Johnnie Hansen, hovedbestyrelsen.

Niels K. Thomsen, Vendsyssel.

Industri. Medlemsvirksomhederne vil således også i fremtiden have det udbud og serviceniveau, de har i dag. Dog vil de på arrangementer og kurser opleve en beskeden stigning i omfanget af brugerbetaling. »Jeg tror desværre ikke på, at vi vil opleve den samme organisationsloyalitet i fremtiden,« understregede Jim Stjerne Hansen, og påpegede, at der skrues op for hverveaktiviteterne, mens dialogen med medlemsvirksomhederne skal styrkes: »Vi skal have flere medlemmer. Udover en målrettet indsat for nye medlemmer inden for vores eksisterende brancher betyder det, at vi forsøger at inddrage større grupper af nye typer virksomheder.«

Mærkesager Fleming Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S og formand for Fyns Stift, kommenterede Jim Stjerne Hansens bemærkning om, at han i den kommende tid vil udpege og behandle nogle politiske mærkesager og med en opfordring til formænd og andre om at komme med input. »Det var måske meget bedre, at vi som organisation, både på formandsmøder og landsgeneralforsamling, prøver at pege nogle mærkesager ud, hvor vi så forholder os til, om vi er enige om det, vi faktisk mener om disse mærkesager,« sagde Fleming Frederiksen og nævnte eksempler som kommunernes sociale klausuler (krav om lærlinge), sygedagpengeloven samt eksempler på, at visse kommuner er begyndt at lave aftaler for, hvad f.eks. en vvs-installatør skal tage i timen, og hvad materialeavancerne må udgøre.

Gennemføres de økonomiske mål i fremtidsplanen, som Jim Stjerne Hansen betegner som en fuldstændig trimning, vil foreningens økonomi ifølge planen have genvundet sin styrke i 2013.

Anders Haahr Jensen, Bramidan, advarede på formandsmødet om den økonomiske alvor for DS Håndværk & Industri: »De gode tider, som vi har kendt dem, kommer ikke tilbage.«

DS-bladet nr. 3 2011 | 11

Formandsmøde 2011

Sparekrav i ledelsen Et forslag fra deltagere på formandsmødet om at nedlægge forretningsudvalget (FU) og erstatte det med et mindre økonomiudvalg fik stor opbakning.

Koncentration på Formandsmødet ...

12 | DS-bladet nr. 3 2011

Af Ole Andersen

Fremtidsplanen i DS Håndværk & Industri indeholder flere punkter, som kræver ændringer i foreningens vedtægter, og derfor kun kan vedtages på en generalforsamling. Især et af disse emner var genstand for særlig diskussion og opmærksomhed på formandsmødet i Odense. Nemlig planens forslag om at fusionere hovedbestyrelsen (HB) og forretningsudvalget (FU) til en ny bestyrelse bestående af syv medlemmer og med betegnelsen »bestyrelsen«.

Hovedbestyrelsen består i dag af 15 medlemmer og forretningsudvalget af fem. Målet med forslaget, som blev gennemgået af Jim Stjerne Hansen på formandsmødet, er at reducere omkostningerne og undgå dobbeltarbejde, fordi der ofte er et stort sammenfald i de emner, der først diskuteres af forretningsudvalget og derefter af hovedbestyrelsen. Samtidig vil DS Håndværk & Industri, ifølge fremtidsplanen, opnå en mere tidssvarende og effektiv politisk bestyrelse, ligesom »dobbeltmøder« elimineres.

Forslaget om en fusion af HB og FU, styrker og udfordringer, ved den foreslåede nye bestyrelsesform, blev på formandsmødet drøftet i arbejdsgrupper, som efterfølgende fremlagde resultatet af disse drøftelser.

Her var der bred enighed om, at beslutningsprocessen vil blive hurtigere og »mere professionelt set udefra«. Til gengæld var der udbredt skepsis i grupperne i forhold til konsekvenserne for medlemsdemokratiet. Flere arbejdsgrupper påpegede, at medlemsdemokratiet forringes, »topstyring fra ledelse til medlemmer – et mini DI«, »for stor embedsmandsindflydelse« m.m.

I stedet fremlagde en af arbejdsgrupperne med Anders Haahr Jensen, Bramidan, Fleming Frederiksen, Fyns Stift, Bo Ulsøe, Jørn Brink, lokalafdeling Vest, og Per Morén fra Storstrømmen Syd et helt nyt forslag, der vil nedlægge forretningsudvalget (FU) og erstatte det med et økonomiudvalg bestående af formand, næstformand og direktør. Hovedbestyrelsen forbliver med forslaget intakt med 15 medlemmer.

Dette forslag, som fik bred opbakning på formandsmødet, vil betyde, at et nyt økonomiudvalg skal have stærk fokus på økonomien og afrapportere løbende til hovedbestyrelsen om udviklingen.

Jim Stjerne Hansen betegnede forslaget som »en god ide«, som han personligt vil arbejde videre med: »Det kan da være, at vi kan nå at få forslaget med på næste generalforsamling.«

Formandsmøde 2011

Gruppearbejde på Formandsmødet 2011.

F orslag om nedlæggelse af forretnings­ udvalget (Uddrag) Nyt økonomiudvalg (direktør, formand, næstformand) • Styr på driften • Nøgletal – kvartalsvis • Hovedbestyrelsen godkender kvartalsvis regnskab • 4-5 hovedbestyrelsesmøder årligt • Fagudvalgsformand skal være med hovedbestyrelsen

Forslaget i fremtidsplanen Forslaget med sigte på beslutning ved GF 2011 eller 2012 er: • Nuværende HB og FU fusioneres til en ny bestyrelse bestående af 7 medlemmer og med betegnelsen »be­ styrelsen«.

• Om forventninger og praksis fremgår det bl.a. af for­ slaget, at »det politiske arbejde skal styrkes, således at organisationen i højere grad markerer sig i debatten, og vores medlemmer oplever at have en politisk stærk organisation.«

NY - Fagmesse i Danmark - for Værktøjsmaskiner til metalbearbejdning (spån og plade)

Værktøjsmaskiner 2011 Innovation  Igangsætning  Vækst 22.-25. marts i Odense Congress Center Åben tirsdag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-16

Regist rer di g “gra til me tis” www. ssen på vtm20 11.dk

DS-bladet nr. 3 2011 | 13

IT

Forretningsudvikling gennem IT – forbered dig på og til succesen Af Søren Graungaard Pedersen erhvervsphd-studerende ved Institut for entreprenørskab og relationsledelse, Syddansk Universitet i Kolding og Juelsminde Gruppen

IT er mere end blot bits og bytes. IT er forretningsudvkling. Dette er blot ét af budskaberne i en ny praksis-orienteret bog om forretningsudvikling gennem IT-projekter i små og mellemstore virksomheder.

Påstand: »IT er dyrt«.

Reaktion: »Øh, både nej og ja«.

Denne artikel er den første i en serie af tre. Den fælles overskriften for artiklerne er »Vejen til succes med nyt IT i din virksomhed«.

Den første artikel har fokus på forberedelsen af indførelsen af nyt IT. Budskaberne i artikelserien stammer fra den nye bog Succes med IT-implementering i små og mellemstore virksomheder, der er udkommet ved forlaget Libris Business i november 2010. Bogen er praksis-orienteret og forfattet af Jan Stentoft Arlbjørn, Søren Graungaard Pedersen, Anders haug og Torben Damgaard. Bogen kan anskaffes hos www.libris.dk

»Nej«, fordi IT ikke må ses som en omkostning. IT er investering i forretningsudvikling, og gevinsterne ved forretningsudvikling er større end investeringen i IT. »Ja«, fordi det er rigtigt, at IT-investeringen kan være betydelig. Hvis IT-projektet ikke gennemføres rigtigt, kan det blive en bekostelig affære, hvor gevinsterne i værste fald ikke vil blive høstet. Mange studier viser faktisk, at IT projekter som oftest overskrider tidsplaner, budgetter eller helt droppes. Hvis succesen skal opnås, skal ITprojektet gennemføres rigtigt. Netop derfor er det så brændende vigtigt for SMV at forberede sig til denne succes. SMV har ofte ikke kapitalapparatet til flere forsøg, indtil man lykkes. Flere SMV taler om, at der i sådanne situationer kun er »et skud i bøssen«.

De danske SMVs konkurrenceevne er under pres fra flere sider i disse år. Flere og flere aktiviteter og jobs outsoures og offshores til lavtlønslande som BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og lande i Østeuropa. Der stilles krav til lavere priser, øget kvalitet, kortere leveringstider, mere fleksibilitet og kompetenceudvikling både på strategiområdet og rent håndværksmæssigt. For at kunne leve op til disse krav, kan en forbedringsmulighed være at se indad på de interne processer. Vi kan ikke alene undskylde den pressede konkurrenceevne med, at lønningerne er for høje i Danmark.. Ineffektivitet kan også være en årsag. Det er vores opfattelse, at mange omkostninger ligger skjult i brugen af ineffektive informationssystemer, såsom ringbind, Excel regneark, manuelle papirsystemer og for dårlige arbejdsgange.

Det ses i praksis, at succesfulde IT-projekter for alvor kan udvikle virksomheder.

Især arbejdsgangene kan forbedres, men IT kan også bruges som redskab til at komme et skridt foran sine konkurrenter i form af bedre service over for kunderne. Med den rette IT kan omkostninger reduceres, der kan sikres bedre kvalitet og sporbarhed,

Tema om

OVerFLADeBehANDLING Som optakt til Scandinavian Coating 2011 udkommer DS-bladet d. 30. marts med aktuelle nyheder i og om branchen og med omtale af messen.

Kontakt DS-bladets annoncechef Lise Tylvad på tlf. 75 83 38 33, ltmedia@email.dk Deadline for annoncer d. 14. marts 2011.

bladet 14 | DS-bladet nr. 3 2011

redaktionelt materiale sendes til redaktør Ole Andersen, DS-bladet, på mail: ole@ds-net Deadline for materiale d. 10. marts 2011.

IT

der kan frigøres ressourcer, der kan reduceres i antal fejl – for blot at nævne nogle af gevinsterne. For at styrke konkurrenceevnen, skal der således ikke blot ses på håndværksmæssige forbedringer men også forbedringer af systemer og arbejdsgange.

Det kræver dog, at IT indføres på den rigtige måde, så vi får flere »nej-reaktioner« end »ja-reaktioner« til påstanden om, at »IT er dyrt«.

Case-beskrivelse: Schela Plast A/S, med produktion i både Lindknud og Vejen, havde besluttet at implementere et stregkodesystem i deres produktion og lager for at være forberedt på stigende krav om sporbarhed fra fødevarebranchen. Da behovet var erkendt, blev opgaven at beskrive de nuværende arbejdsgange i processen lige fra varemodtagelse til vareafsendelse. Denne beskrivelse blev brugt i den fælles diskussion med IT-konsulenten, og resultatet blev mere end blot bedre sporbarhed. Hele lagerstyringen blev effektiviseret.

Vigtige punkter i forberedelsen af IT-projekter Når IT skal implementeres, er det vigtigt med en god forberedelse. En grundig og gennemtænkt forberedelse kan ofte spare mange omkostninger i sidste ende og sikre, at de ønskede gevinster høstes. Der gives her fem gode råd til forberedelsen af ITprojekter: Projekt Indførelse af nyt IT kan med fordel oprettes som et projekt i virksomheden, frem for at lade eksterne konsulenter køre det. Derfor skal der udpeges en projektleder, og projektet skal synliggøres og prioriteres i virksomheden. Uden synligheden og prioriteringen er risikoen stor, for at projektet drukner i driften.

Ildsjæl IT-projekter drives af ildsjæle. Som leder skal du finde én eller flere ildsjæle i din virksomhed og dyrke dem. Ildsjæle er medarbejdere, der kan se fordelene i gennemførelsen af IT-projektet og brænder for at få det gennemført. Du dyrker dem ved at give dem både formelt og uformelt ansvar og indflydelse på processen. Dette skal gøres synligt i virksomheden. Det er oplagt at ud-

pege en ildsjæl til at være projektleder for indførelsen af det nye IT. Beskrivelse af den nuværende løsning Projekter, der er velforberedte, har en langt større succesrate end projekter, der ikke velforberedte. En vigtig del af forberedelsen er en beskrivelse af den nuværende løsning. Hvordan løser vi i dag den opgave, som det nye IT i fremtiden skal løse? Der bør udpeges de arbejdsprocesser, som det nye IT har indflydelse på, og disse bør optegnes i et procesdiagram (det findes der en række af teknikker til). En beskrivelse af virksomhedens processer i diagramform er med til at skabe en større forståelse for opgaven, der skal løses. Man bliver ofte overrasket over, hvordan ens egne arbejdsgange er, når de bliver visualiseret i et diagram.

Derudover kan diagrammet også være den fælles platform, som der kan diskuteres ud fra internt i virksomheden men også med IT-konsulenterne og andre eksterne parter.

Beskrivelse af fremtidige løsning Med udgangspunkt i beskrivelsen af den nuværende løsning, skal der laves en beskrivelse af den fremtidige løsning. Hvad er det, der forventes af det nye IT? Fremgangsmåden er den samme som ved beskrivelsen af den nuværende løsning. Der skal optegnes et diagram, der viser, hvordan arbejdsgangene skal være efter indførelsen af det nye IT. Denne optegning er vigtig i dialogen med de IT-konsulenter, som skal levere den tekniske løsning. Diagrammerne, som beskriver den fremtidige løsning,

er også et vigtigt ledelsesværktøj, når medarbejderne skal sættes ind i de nye arbejdsgange.

Planlægning Især når der er knaphed på ressourcer, er det vigtigt at få udnyttet ressourcerne optimalt. Dette gøres gennem fælles planlægning af forløbet sammen med involverede parter. Involverede parter kan være eksempelvis projektlederen, IT-konsulenter og andre eksterne parter. I denne sammenhæng, er det en god ide at stille milepæle op, så der kan følges med i, om projektet forløber, som det skal. Det bør også overvejes, hvordan dialogen med IT-konsulenterne skal være. Skal der planlægges møder, fælles arbejdsdage, og hvad skal der leveres af hvem, for at projektet bliver en succes.

Udtalelse fra Jens Ove Nielsen, regnskabschef i Schela Plast A/S og en af ildsjælene i stregkode-implementeringen: Vi tog imod rådet om at bruge lidt ekstra ressourcer på en grundig forberedelse af forløbet. Der blev fortalt, at sparede omkostninger på forberedelse ofte resulterer i flere omkostninger i sidste ende. Set i bagklogskabens lys, kan jeg sige, at jeg er glad for, at vi tog imod det råd. En god forberedelse giver en vis ro til et ellers ret kaotisk forløb. Beskrivelserne af den nuværende løsning og den fremtidige løsning blev nøgleværktøj for os. Vi har efterfølgende brugt de samme beskrivelser til at få indført stregkoder i en nyoprettet produktion.

Ram plet med it IBIZ Konference tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 12.45-17.00 Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup.

Få indblik i hvordan du med simple midler kan lave it-investeringer og samtidig være sikker på, at du får, det du har behov for.

Der bliver sat fokus på, hvordan din virksomhed kan skabe en bedre likviditet, fx med elektronisk fakturering, og hvordan du nemt kan lave en færdig faktura, når man forlader kunden.

Tilmeld dig via: www.ibiz-center.dk/taastrup2011

Industri

CE-mærkning af dele til stålkonstruktioner Overgangsordning fra 1. december 2010 til 1. juli 2012. Den store udfordring for svejseværkstedet er, at man er nødt til på forhånd at beslutte sig for, hvilken udførelsesklasse.

Af Jens Krogsgaard Industrikonsulent DS Håndværk & Industri

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

16 | DS-bladet nr. 3 2011

Ikrafttrædelsen af det danske bygningsreglement BR 08 indførte Eurocodes som det obligatoriske konstruktionsmæssige beregningsgrundlag i Danmark fra 1. januar 2009. Samtidig udløb overgangsordningen mellem brugen af de tidligere danske konstruktionsnormer og Eurocodes.

Udgangspunkt var EU fællesskabets beslutning om, at alle landene skulle indføre Eurocodes senest ved udgangen af marts 2010.

Med ikrafttrædelsen af det nye bygningsreglement BR10 blev brugen af Eurocodes nærmere præciseret, og en bestemmelse om lempede regler for udbygning af eksisterende byggeri i forbindelse med landbruget på op til 200 m2 blev fjernet.

Krav til udførelsen I sig selv er det ikke selve beregningsgrundlaget i Eurocodes, der er udfordringen for svejseværkstedet. Det er udfordringen for konstruktøren. Fokus i svejseværkstederne er Eurocodes krav om brug af de Europæiske standarder i EN 1090 serien. EN 1090 serien består af 3 dele, hvor del 1 er fælles paraply for såvel stål- som aluminiumkonstruktioner. Del 2 er specifikt vedrørende udførelse af stålog del 3 om aluminiumkonstruktioner. I det følgende tages udgangspunkt i stål.

Ved et første øjekast virker EN 1090-2 meget omfattende og ved den direkte sammenligning med DS 412’s afsnit for udførelse af stålkonstruktioner er der også tale om, at der stilles mange flere detaljeret krav, hvor man tidligere i DS 412 selv skulle tage sine egne forholdsregler. EN 1090-2 anvender udførelsesklasser som udgangspunkt i gradueringen af kravene.

Udførelsesklasserne EXC1 til EXC4 fastsætter kravene til værksteder. Det er konstruktøren, der skal fastsætte klassen for konstruktionens enkelte svejste dele. Såfremt dette ikke sker, placeres konstruktionens dele automatisk iflg. EN 1090-2 i klasse EXC2.

Den store udfordring for svejseværkstedet er, at man er nødt til på forhånd at beslutte sig for, hvilken udførelsesklasse, der kan tilbydes kunderne. En vis skelen til værkstedets tidligere udførte konstruktionsdele efter DS 412 kan bruges som rettesnor. Yderligere er flere af tabellerne i EN 1090-2 inddelt efter materialekvalitet og godstykkelse i forhold til klasserne og kan derfor også derigennem bruges til at vurdere tidligere udført arbejde med hensyn til valg af profil for værkstedet. Mange værksteder vil sandsynligvis stå overfor et valg imellem at placere sig i EXC2, 3 eller 4. Derigennem dækkes automatisk EXC1.

EXC1 omtales desværre allerede som klassen for cykelskure og læhegn, men taget i betragtning, at selv denne klasse kræver certifikatsvejsere og krav om kvalitetsstyring af svejsearbejde er det en for enkel en betragtning. Det anbefales dog at tilrettelægge sin produktion som minimum i EXC2. Forskelle til EXC1 er minimale, men det forhold, at EN 1090-2 selv automatisk placerer konstruktionsdelen i EXC2 såfremt, at konstruktøren ikke har truffet et valg, bør tages i betragtning.

Alle klasserne stiller krav til personale, procedurer, kontrolomfang etc. Kravene er stigende fra EXC1 til EXC4. Tabel 1 er ikke udtryk for fuldstændige krav, men et forsøg på at give et overordnet billede af de stigende krav.

Industri

Kvalitetsstyring For alle klasserne er der tillige krav til kvalitetsstyring af svejsearbejde i henhold til EN ISO 3834 seriens 3 niveauer.

Selve standarderne i 3834-serien har været tilgængelige i mange år og indgår i flere kendte regelsæt, eksempelvis kraftvarmeværkernes fællesbetingelser. Men reelt er det nye, at standarderne i mange år kun har været betragtet som en mulighed, men nu direkte er et krav som en del af lovgivningen for bygningskonstruktioner. I tabel 2 ses sammenhængen mellem udførelsesklasse EXC og niveau i EN ISO 3834.

leve op til kravene i 1090-2, da denne trådte i kraft 1. januar 2009.

Selve CE-mærkningen af den enkelte konstruktionsdel kan for serieproducerende virksomheder virke lettere end for det værksted, som stort set hele tiden arbejder med unika produktion. I den forbindelse skal man være meget opmærksom på, at EN 1090-1 indeholder regler for opstilling af »familier«.

En familie af svejste komponenter defineres gennem grundmaterialet og den anvendte svejseproces. Materialer af lavere styrke og med højere svejselighed kan derefter inkluderes som del i familien. Igen handler det om at analysere sin tidligere udførte arbejde og kapabilitet således, at værkstedet definerer sin familie gunstig for sin fremtidige produktion.

Kravet om CE-mærkning efter EN 1090-1 omfatter hele EU og derved stilles alle værksteder for stålkonstruktionsområdet ens i alle landene. Man kan derfor med god grund hævde, at det faktisk ikke var indførelsen af BR 08, der satte de nye regler i spil. BR08 har i højere grad skabt fokus på byggevaredirektivet regler og kravet om CE-mærkning, der nu er ved at være en realitet på området.

CE-mærkning Dele til stålkonstruktioner skal på lige fod med andre delelementer til eksempelvis beton- og trækonstruktioner fremover CEmærkes.

EN 1090-1 har indtil efteråret 2010 ikke været genstand for den helt store opmærksomhed, men det har ændret sig. Først og fremmest fastsætter EN 1090-1 kravet om CE-mærkning af dele til stålkonstruktioner.

Kravet om CE-mærkning trådte i kraft fra den 1. december 2010 – med en overgangsordning til 1. juli 2012. Det betyder ikke, at virksomheden kan vente med at

Certificering EN 1090-1 besvarer også det mest stillede spørgsmål. Hvem skal føre tilsyn med at mit værksted overholder reglerne, men også at konkurrenternes værksteder gør det? Udover at der føres tilsyn fra myndighedernes sider i forhold til bygningsreglementet kræver EN 1090-1, at der indføres fabrikskontrol »FPC« i det enkelte værksted. Det inkluderer certificering af FPC’en ved et udpeget organ baserede på indledende inspektion såvel som løbende overvågning af FPC’en.

Certificeringen følger ovennævnte overgangsordning, hvorfor virksomheden kan lade sig certificere fra 1. december 2010 – og skal være certificeret 1. juli 2012.

Intervallerne for den løbende overvågning afhænger af værkstedets valg af udførelsesklasse. Tabel 3.

Dette må nødvendigvis også tages i betragtning, når der vælges udførelsesklasse i svejseværkstedet. Der er samme krav i klasse EXC1 & EXC2 og tilsvarende i klasse EXC3 & EXC4. Værkstederne skal derfor også tage EN 1090-1 in mente ved valg af profil og ikke alene EN 1090-2 og EN ISO 3834 serien.

Tabel 1 Emne

EXC1

EXC2

EXC3

EXC4

Certifikat svejsere

Ja

Ja

Ja

Ja

Svejsekoordinator tilknyttet

Nej

Ja. Kundskaber generelt svarende til Svejsespecialist op til 25 m/m, afhængig af ståltype

Ja. Kundskaber generelt svarende til Svejsetekniker, afhængig af ståltype og tykkelse

Ja. Kundskaber svarende til Svejseingeniør, afhængig af ståltype

Inspektion

100 % visuel efter standard (es)

100 % visuel (es)+ måske supplerende NDT

100 % visuel(es) + supplerende NDT

100 % visuel (es) + supplerende NDT

Til type

Certifikat, evt. yderligere krav

Certifikat, evt. yderlige krav

Sporbarhed Mange andre krav, herunder tilskæring, bolte, huller, overflade m.m.

Tabel 2

Tabel 3

Udførelsesklasse iht.

EN 1090-2

EXC1

EXC2

EXC 3 & 4

Udførelsesklasse

Løbende overvågning efter den ind­ ledende inspektion (certificering) Intervaller i år

EN ISO 3834

Del 4 – Elementære kvalitetskrav

Del 3 – Standard kvalitetskrav

Del 2 – Fuldstændige kvalitetskrav

EXC1 og EXC2

1– 2 – 3 – 3

Dokumentationskrav

Ikke mange

Mange

EXC3 og EXC4

1–1–2–3–3

DS-bladet nr. 3 2011 | 17

INDUSTrI

Bygningsstål Kursus materialelære og visuel kontrol Som fortalt anden steds i dette blad, stiller den lovbefalede udførelsesstandard for stålkonstruktioner krav om 100 % visuel kontrol af alle svejsninger.

Dette gælder for alle udførelsesklasser fra EXC1 til EXC4.

I henhold til kvalitetsstyringsstandarderne i serien DS/EN ISO 3834 er kravet til inspektions- og prøvningspersonale: »Personalet til ikke destruktiv prøvning skal være kvalificeret. Til visuel kontrol er en kvalificeringsprøve ikke altid nødvendig. Når en kvalificeringsprøve ikke kræves, skal kompetencen verificeres af producenten.«

Som hjælp til at opnå kvalifikationerne, har »Metalcollege« i Ålborg, udbudt nedenstående 3 dages AMU kursus: Materialelære, stål / Visuel kontrol Kursusindhold: Med dette kursus opnår du kendskab til fysiske og mekaniske egenskaber af stål og dets legeringer, gruppering af stål, dets anvendelsesområde og svejsbarhed.

Endvidere lærer du om sammenføjningsmetoder, korrosion, destruktiv og ikke destruktiv kontrol og certificering af svejsere i henhold til den gældende DS/ EN 287. Derudover vil der være fokus på visuel kontrol og WPS i forbindelse med svejsning. Efter kurset kan du anvende

GENERATIONSSKIFTE – VVS

Smedeværksted sælges

Velrenommeret VVS-forretning med mange års erfaring, beliggende i det nordlige Aarhus, søger ny ejer.

Igangværende komplet smedeværksted med produktion af ståltrapper, sandblæsning og pulverlakering

• Værksted 300 m2 • Udstilling af badeinventar / butik 80 m2 • Udlejningsejendom (god mdl. indtægt)

Sælges grundet alder

Ideel for person/er med installatøreksamen, som er minded for service og salg og med fokus på udvikling på VVS-området til private og virksomheder. Mulighed for hurtig overtagelse.

Bygninger kan købes eller lejes

KLEMAS Trapper

Henvendelse: DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann

Holsted Park · Næstved

Telefon 55 72 14 91

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 18 | DS-bladet nr. 3 2011

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

kravspecifikationer, som fremgår af en svejseprocedure og forstå betydningen af de forskellige ståls fugeprofiler, sømopbygning, tilsatsmaterialer, varmeinput og afkølingshastigheder, forvarme og interpass-temperatur.

Næste kursus er 2.-4. maj 2011. Tilmelding på følgende link: http://www.metalcollege.dk/efteruddannelse/svejsekurser/ Certificering/Sider/Materialelaerestaal. aspx eller på tlf. 72 50 52 44 Der er også muligt, at kurset findes på et uddannelsescenter nærmere dig.

Da det i den sidste ende er det certificeringsfirma I vælger, der skal sige god for kvalifikationerne, kan der være behov for yderligere kursusdeltagelse.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Uddannelse

Kompetenceudvikling under DS Efteruddannelse Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007 aftalte parterne, at medarbejdere, beskæftiget på timelønsområdet, på DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder har ret til at uddanne sig i arbejdstiden indenfor områder, som han eller hun selv vælger.

Det blev således aftalt, at oprette en kompetenceudviklingskonto, hvor virksomhederne indbetaler penge (520 kr. årligt pr. medarbejder), som skal bruges til at betale omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i forskellige uddannelsesaktiviteter.

Medarbejderen har ret til selvvalgt eftereller videreuddannelse, der er relevant, og som ikke nødvendigvis er rettet specifikt mod den enkelte arbejdsplads, men alene mod beskæftigelsesmuligheder inden for overens-

komsternes dækningsområder og beslægtede områder – derfor kalder vi det selvvalgt uddannelse. Retten omfatter op til to ugers selvvalgt uddannelse om året (74 timer). Placeret under hensyntagen til virksomhedens produktionsforhold.

Hvem kan søge?

Der er to søgekriterier: Man skal være omfattet af overenskomsten mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, Blik & Rør og 3F, man skal desuden have haft mindst 9 måneders beskæftigelse i virksomheden. Hvis disse kriterier er opfyldt har man ret til selvvalgt uddannelse, og medarbejderen kan søge om at få udgifterne til deltagelsen dækket.

Elever kan ikke søge støtte til uddannelse.

Hvilke udgifter kan der søges støtte til?

Der kan opnås støtte til: • Udgifter til løn (85% af timelønnen uden tillæg, samt arbejdsgivers andel af feriegodtgørelse (12,5%), fritvalgskonto (5%)

og pension (8%) i uddannelsesperioden).

Afregning af løn sker pr. time • Dækning af udgifter til kursusgebyr • Kursusmaterialer • Transport til og fra kursussted (dækkes jf. satser fra AMU) • Ophold og forplejning (dækkes jf. satser fra AMU) • Eventuelle offentlige tilskud fratrækkes før udbetaling af refusion.

Der dækkes ikke transport- og forplejningsudgifter, hvis der ydes tilskud fra AMU Ved aftenskole er der ikke løndækning medmindre der arbejdes i skiftehold.

En godkendt ansøgning er kun gældende for nøjagtig det ansøgte kursus. Bliver kurset flyttet til andet tidspunkt, er det dog stadig godkendt.

Læs mere på www.ds-net.dk under uddannelse/efteruddannelse/ kompetenceudvikling.

Hundredevis af vindere Op imod 200 unge gjorde storartet reklame for erhvervsuddannelserne og håndværksfaget, da de i slutningen af januar dystede i 23 fag om DM i Skills, erhvervsuddannelsernes danmarksmesterskab.

Mesterskabet fandt sted i Odense Congress Center.

I alt 10 lærlinge inden for smede, industri og vvs deltog i mesterskaberne. Ud af fire deltagende virksomheder og medlemmer af DS Håndværk & Industri, var der priser til tre lærlinge.

Danmarksmesterskabet inden for vvsuddannelserne gik til Casper Christiansen fra Jerslev VVS. Og DM-titlen for klejnsmede gik til Henrik Birch, Houe Smedeog Maskinforretning.

Desuden modtog Morten Bork Kjeldsen, VVS Søberg, en miljøpris inden for vvsuddannelserne.

Verdensmesterskaberne, Worldskills 2011, finder sted i London den 5-8. okto-

ber. En begivenhed i international klasse med over 150.000 forventede besøgende, der kan opleve over 1.000 talentfulde, un-

ge håndværkere fra 50 lande konkurrere om at blive den bedste.

Klejnsmed Henrik Birch.

VVS Caspar Christiansen.

DS-bladet nr. 3 2011 | 19

Foreningsnyt

Jubilæum

Generalforsamlinger DS afd. Nordsjælland DS afd. Nordsjælland afholder ordinær generalforsamling fredag den 01.04.2011 på Karlebo Kro klokken 16.00.

Dagsorden vil blive udsendt til medlemmerne. Damerne er velkomne til at overvære generalforsamlingen og deltage i den efterfølgende middag som afdelingen vil være vært ved.

Tilmelding til spisningen er ønskeligt evt. på tlf. 48 30 01 36/21 25 51 37 eller mail: info@brdrpetersen.dk På bestyrelsens vegne Jens Anker, Formand

Finn Kyed, uddannelseschef i DS Håndværk & Industri, har den 1. marts 2011 25 års jubilæum i foreningen.

Finn Kyed begyndte oprindelig som økonomikonsulent efter en fortid i Kommunernes Revisionsafdeling. Hans store interesse inden for uddannelsesområdet viste sig hurtigt, da han straks efter sin ansættelse opfordrede Hovedbestyrelsen til at gøre noget mere ved efteruddannelses-/kursusområdet. Da han efter ét års ansættelse fik valget mellem at fortsætte som økonomikonsulent eller blive uddannelseskonsulent, faldt valget ham let. Finn Kyed står således bag udbygningen af et omfattende kursusprogram og efteruddannelse i DS Håndværk & Industri, ligesom han har været involveret i en lang udviklingsprojekter for at tiltrække flere unge til jern- og metaluddannelserne. Han nyder stor respekt blandt DS’ samarbejdsparterne blandt organisationerne, tekniske skoler m.fl.

Der afholdes reception i DS-huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV, den 1. marts 2011 kl. 12.00-15.00 i anledningen af Finn Kyeds 25 års jubilæum.

pension, lån og konvertering – der er penge at tjene Få styr på

Temamødet gør dig i stand til at vurdere de mange forskellige pensionsmuligheder og planlægge og optimere dit pensionsvalg. Endelig bliver du klogere på, hvordan du plejer din gæld – og tjener penge!

> Bliv klog på belåning og konvertering – og hør om du har gæld nok? > Er du klar til dit næste liv! – optimering af muligheder og udbetalinger > Situationen på de finansielle markeder nu og i fremtiden

Bornholm Lokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling onsdag den 16. marts 2011 kl. 17.30 på Restaurant Rønne H. Dagsorden tilsendes medlemmerne.

P.b.v. Lars Knudsen

DS Sjælland Midt & Syd

Ordinær generalforsamling afholdes lørdag den 05.03.11 kl.

15.00 på Rønne’s Hotel, Kystvejen 25, Slettestrand, 9690 Fjerritslev.

Skriftlig indbydelse fremsendes til alle medlemmer.

P.B.V. Carl Ole Møller

DS afd. Nordvestjylland DS Sjælland Midt & Syd indkalder til ordinær generalforsamling fredag d. 1. april 2011 på Niels Juel i Køge kl. 15.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde iht., vedtægter.

På bestyrelsens vegne Michael Knudsen

DS Nord & Vest for Vejle afholder Generalforsamling fredag den 18. marts kl. 15.00 på Hotel Kronprinsen Frederik, Vester Ringgade 96, Fredericia.

Venlig hilsen Jan Michaelsen

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE

• Region Midt: 1. marts, Hotel impala Silkeborg, kl. 14-17, kursus nr. 11503 • Region Syd: 9. marts, SI Centret Rødekro, kl. 14-17, kursus nr. 11504 • Region Hovedstaden: 23. marts, Håndværksrådet, København, kl. 14-17, kursus nr. 11505 • Region Sjælland: 29. marts, Energiens Hus i Sorø, kl. 14-17, kursus nr. 11506 • Region Nord: 12. april, Hotel Søparken i Åbybro, kl. 14-17, kursus nr. 11507

Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling på tilmelding@ds-net.dk senest 1 uge før mødet.

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

20 | DS-bladet nr. 3 2011

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

ed A/S 1,75x

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen Logo omfattet af rabataftalen med DS 0,75x Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de H. Nielssons Maskinfabrik A/S må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone Egensevej 48, 200.

4840 Nr. Alslev

engives logoet i den definerede – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54S/H 43logo 11version 05 Fax. 54 43 11 30

inPro Medium

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Logo P200

Logo S/H Maskinværksted

EDB

Bolte og skruer

www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Logoversioner

8-69

45-149

Beholdere & stålskorstene

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

husk optagelse i

LeVerANDørreGISTreT...

Grundpris pr. år (15 gange) kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-.

Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 mail: ltmedia@email.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 3 2011 | 21

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 mail: ltmedia@email.dk

22 | DS-bladet nr. 3 2011

Malerkabiner

Olietågeudskillere REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rørbæringer

Svejseudsugning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk Strålevarme www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Helge Frandsen A/S CELSIUS Svejsning af rør, Ø 40-500 mm VEST 7568 8033.

Fremstilling af bøjninger, max 315 mm ØST 4585 3611 Tanke og specialopgaver.

E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi CELSIUS tromlebelægning - cevron bånd 360 - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 3 2011 | 23

PRODUKTER FOR BRUG I S O LV A R M E I N S TA L L AT I O N E R

FLEXCON SOLAR

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

PRESCOR SOLAR

Flamco Produkter for brug i solvarmeinstallationer

Kontakt os på 4494 0207 eller på info@flamco.dk, hvis du ønsker yderligere information om vores produkter.

Se også www.flamco.dk hvor du bl.a. finder vores nye brochure indeholdende produkter for brug i solvarmeinstallationer.

DUO SOLAR

ISSN 1602-7213

Flamco er din innovative partner.

Derfor har vi selvfølgelig et bredt produktprogram for brug i sol- og jordvarmeanlæg.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

FLAMCOVENT SOLAR V

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

FLEXVENT TOP SOLAR