DS-bladet nr. 3, 2012

29. februar | 2012 I 103. årgang

bladet

3

Sundby Trapper kom først med certifikat til CE-mærkning 4 Sidste: Forlig om nye 9 overenskomster

I Ringkøbing vil de unge gerne være hænderne bekendt 26

DS-formænd havde fremtiden på dagsordenen 12-15

Tjæreborg Industri er på den grønne gren

16-19

Indhold

3 Leder: Endnu en gang sendes

regningen videre til virksomhederne 4 Sundby Trapper kom først i hus med certifikat 5 Nøglen ligger i forberedelsen 6 Skynd jer alligevel 8 Diplomingeniører udelukket fra støtteordning 9 Forlig om nye overenskomster 10 Kort nyt

Formandsmøde

12 Formænd så ind i fremtiden 14 Der skal automatiseres

16 Tjæreborg Industri er

på den grønne gren 20 Krav om uddannelse for at pille ved hestens hove 22 Direktøren blev båret ind på posten 24 Store virksomheder bruger små leverandører som bank 25 Giv plads for SMV’erne 26 I Ringkøbing vil de unge gerne være hænderne bekendt 28 KP Komponenter trodser krisen 29 Praktikpladsmangel ikke et samme som få praktikpladser 30 Her er Danmarks bedste klejnsmedelærling 32 Business & Branche 33 Barometret 34 Tantebestyrelse eller strategisk tænketank 33 Foreningsnyt 37 Leverandørregisteret

og effektiviseres 15 Den danske model er på vippen

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 3 2012

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 4 2012 Udgivelse den 21. marts 2012.

Deadline den 5. marts 2012.

Nr. 5 2012 Udgivelse den 11. april 2012.

Deadline den 19. marts 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Endnu en gang sendes regningen videre til virksomhederne Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som, hvis det bliver vedtaget, giver lønmodtagerne ret til erstatningsferie, hvis de er så uheldige at blive syge eller komme til skade i deres ferie. Lovforslaget er en konsekvens af en EU-dom fra 2009 om fortolkning af Arbejdstidsdirektivet, som betyder, at vi skal ændre de nuværende danske regler.

Jeg anerkender, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har gjort sit bedste for at gøre lovforslaget så »mildt« som muligt – jeg kan faktisk forstå på hende, at hun slet ikke ville have fremsat det, hvis det ikke havde været nødvendigt. Men jeg forstår simpelthen ikke, at regeringen på denne måde igen helt ukritisk sender en regning videre til virksomhederne.

Var det nødvendigt at gøre det nu og på denne måde?

Timingen i forslaget er meget uheldig. Det påfører erhvervslivet nye omkostninger midt i en krisetid, hvor virksomhederne kæmper for overlevelse og videreudvikling i skarp konkurrence med andre dele af verden, hvor rammebetingelserne fra det offentlige giver helt andre muligheder. Og virksomhederne har skåret medarbejdermæssigt helt ind til benet, hvilket giver meget lidt »elastik« i forhold til at opretholde produktionen, når medarbejderne er fraværende.

Jeg vil på den baggrund opfordre regeringen til at tage sagen op politisk i Rådet og med Kommissionen og dér arbejde for en ændring af reglerne på EU-plan, så de nuværende danske regler igen kan blive lovlige. Konsekvenserne af dommen kan simpelthen ikke have været tilsigtede, da man i sin tid vedtog Arbejdstidsdirektivet.

Hvis der ikke er mulighed for at ændre EU-reglerne, foreslår vi i DS Håndværk & Industri, at man tænker lidt alternativt og ser på mulighederne for at få dækket udgiften for eksempel via de uhævede feriepenge, så virksomhederne slipper for både at undvære medarbejderen og betale hans eller hendes løn i den ordinære ferieperiode og en evt. sygeperiode, der strækker sig herudover, og dække udgifter til fravær og løn i en periode med erstatningsferie.

I DS Håndværk & Industri synes vi ikke, det er godt nok bare at fremsætte et lovforslag og sende en regning. Tiden er ikke til hurtige og nemme løsninger – slet ikke på dette område!

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 3 2012 | 3

NYHEDER

Af Jens Holme

På billedet fra certifikatoverrækkelsen ses fra venstre: De to ejere af Sundby Trapper Carsten Nielsen og Søren Iversen, Direktør Niels Madsen, INTERTEK DANMARK og industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk og Industri.

CE-

mærkning

Sundby Trapper kom først i hus med certifikat Forberedelserne stod på et år, før virksomheden gik til eksamen og fik tilladelse til at CE-mærke sine produkter.

Som den første producent af ståltrapper, gelænder og altaner i Danmark har Sundby Trapper på Mors fået ret til at CE-mærke sine produkter. Baggrunden for certificeringen er det såkaldte byggevaredirektiv, der kræver at byggekomponenter i stål og aluminium skal CE-mærkes fra den 1. juli 2014. For at kunne udføre CE-mærkningen, skal virksomheden være certificeret i henhold til EN 1090-1.

Sundby Trapper har arbejdet i omkring et år med at beskrive produktionsprocesserne. Direktør Søren Iversen understreger, at Sundby Trapper ikke har ændret sin 4 | DS-bladet nr. 3 2012

måde at producere på, men udelukkende beskrevet de processer, som har skabt kvalitetsprodukter fra Sundby Trapper i årtier. »Mærkningen giver vore kunder en ekstra sikkerhed for den gode kvalitet, og de får sikkerhed for, at de får et produkt, der overholder gældende krav,« tilføjer Søren Iversen.

Godkendelsen af Sundby Trapper er den første, der er foretager af INTERTEK DANMARK – hvilket vil sige sørget for, at forholdene på virksomheden og beskrivelsen af produktionsprocessen lever op til kravene. Men da ingen dansk virksomhed endnu er godkendt som såkaldt auditor har INTERTEK DANMARK indgået samarbejdsaftale med A3-Cert i Sverige om at gennemføre auditeringer i Danmark.

Sundby Trapper har selv valgt INTERTEK DANMARK som certificerende organ.

»Valget er sket primært på baggrund af deres såvel praktiske, som teoretiske kompetence. Det er vigtigt, at auditor har en stor praktisk viden indenfor svejsning og er i stand til at omsætte standardens krav, så vi ikke får indført processer, der ikke skaber merværdi for produktet og dermed vore kunder«, fastslår direktør Søren Iversen.

DS Håndværk og Industri og INTERTEK DANMARK har indgået en samarbejdsaftale, der har til formål at tilbyde DS medlemmer certificeringen på fordelagtige vilkår, samt udveksle erfaringer i takt med, at flere virksomheder bliver certificeret. DS Håndværk og Industris datterselskab Q-kontrol ApS hjælper medlemsvirksomhederne med at implementere rammesystemet.

Nøglen ligger i forberedelsen

CE-

mærkning

der er orden på lagret og flere af svejserne var i forvejen certificerede. Men det skulle jo alt sammen holdes op imod de standarder, der gælder for CE-mærkningen. Det gælder ikke blot om at beskrive, hvad der sker. Der er også en betydelig opgave med at foretage prøver samt informere og instruere de ansatte.«

Virksomheden jpbc er netop blevet godkendt til CE-mærkning. Projektchefen er overbevist om at mange virksomhedsledere er dybt i tvivl om fremgangsmåden og derfor kommer for sent i gang med det forberedende arbejde jpbc – jydsk pladebearbejdningscenter, i Rødkærsbro har fornylig fået certifikat på at kunne CE-mærke sine stålkomponenter. Jpbc har fået certifikat i klasse II og III, hvilket er en godkendelse af hele produktionsprocessen. Der har været tale om en spændende og omsiggribende proces over 7-8 måneder, fastslår projektchef Poul Erik Jensen.

Jpbc, der beskæftiger ca. 30 medarbejdere, har specialiseret sig som underleverandør, der påtager sig alle typer af opgaver indenfor pladebearbejdning i stål, rustfrit stål og aluminium.

Poul Erik Jensen kom selv ind i jpbc i forbindelse med virksomhedens overvejelser om, hvordan den skulle opfylde kravet om certificering. Det begyndte med, at han som ledig havde brug for en praktikplads i en måned. Det viste sig, at opgaven tog betydelig længere tid og har banet vej for fast beskæftigelse for Poul Erik Jensen. »Det er mit indtryk fra informationsmøder, at de fleste virksomhedsledere er i dyb vildrede med, hvordan opgaven skal gribes an. Det gjaldt også her,« siger Poul Erik Jensen. »Jeg startede i ordre- og varemodtagelsen og fulgte processen hele vejen igennem til udgangen. Grundlaget var sådan set godt nok. Her på virksomheden er lokaliteterne pæne,

Behov for håndbog »Der er meget at holde styr på undervejs, og det er helt afgørende, at certificeringen og forudsætningerne herfor bliver formidlet til alle medarbejdere.

Dansk Standard har været auditør eller eksaminator for CE-certificeringen af jpbc. Ifølge Poul Erik Jensen var der tale om en særdeles grundig gennemgang over to dage af hele virksomhedens produktionsproces og facilitetsstyring.

Poul Erik Jensen mener, der generelt er behov for en nem og enkel håndbog for, hvordan forberedelserne til certificeringen kan gribes an. Fra det overordnede papirarbejde og ned til det rent praktiske, hvordan man fx kalibrerer sine apparater. »Ellers er jeg bange for at mange virksomheder ikke kommer i gang tide. Selv om fristen for at opnå det obligatoriske certifikat er udsat to år, er det på høje tid at få begyndt på forberedelserne.« Poul Erik Jensen benytter lejligheden til at løfte en advarende pegefinger over for firmaer, der tilbyder web-baserede løsninger på det forberedende certificeringsarbejde. »Det har jeg svært ved at se fordelen ved, især når jeg ser prisen. Det meste af arbejdet skal jo i sagens natur foregå på værkstedsgulvet,« siger projektchefen, der nu arbejder videre med at få jpbc ISO 9001-certificeret.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 3 2012 | 5

NYHEDER

Af Jens Krogsgaard, industrikonsulent DS Håndværk & Industri

Skynd jer alligevel Overgangsordning for CE-mærkning af stålkomponenter forlænget to år, men der kan være store fordele ved hurtigt at få certifikatet i orden Så skete det, nogle håbede på og andre frygtede. Over­gangs­ ordningen for CE-mærkning af stålkomponenter er blevet forlænget til den 1. juli 2014.

For de virksomheder, der har arbejdet seriøst og målrettet mod at overholde lovens krav, er forlængelsen ikke velset. Virksomhederne frygter, at der i en rum tid vil være konkurrenceforvridning fra de virksomheder, der bevidst overtræder landets love. Og deres frygt kan være velbegrundet, da de bebudede kontrolforanstaltninger formodentlig ikke træder i kraft før 2014.

Hvad siger loven?

Al bygningsstål skulle fra 1. januar 2009 overholde reglerne i DS/ EN 1090-2, som er udførelsesstandarden for stålkonstruktioner.

Kort fortalt er reglerne følgende: • Svejseren skal være certificeret • Der arbejdes efter svejseprocedurer • Virksomheden har ansat eller har tilknyttet en svejsekoordinator • Sporbarhed på materialer • Kvalitetsstyring efter 3834-serien Overgangsordningen gælder kun for selve CE-mærkningen af komponenten efter DS/EN 1090-1.

I forhold til de øvrige krav, som er nævnt ovenfor, er kravet i standarden i princippet kun en samling af dokumenter og udfærdi-

6 | DS-bladet nr. 3 2012

CE-

mærkning

gelse af et CE-dokument. Desuden betyder overgangsordningen, at virksomheden kan vente godt et par år med at blive certificeret.

Fremtiden Vi ser allerede nu, at flere og flere rådgivere og kunder kræver et CE-dokument, og i de tilfælde vil virksomheder, der ikke er certificerede, få problemer ved leveringen. I praksis vil det også betyde, at de certificerede virksomheder har en konkurrencemæssig fordel.

For tre år siden var rådgivere og kunder praktisk talt uvidende om de nye regler om udførelsesstandarden. Derfor kunne man opleve rådgivere stille krav om DS 412 eller andre udgåede standarder. Men den tid er nu ved at være ovre.

Nu er der i hovedparten af udbud angivet DS/EN1090-2 som baggrund, og derfor må man forvente, at kunderne begynder at efterspørge dokumentation ved leverance af stålkomponenter. Det kunne også tænkes, at rådgivere og kunder i større omfang vil se dokumentation for, at virksomheden er i stand til at klare opgaven, før man placerer en ordre.

Det svirrer i branchen med rygter om, at virksomheder har været tvunget til at tage altaner ned, fordi de ikke var lavet efter DS/ EN 1090-2. Og det er meget sandsynligt, at det vil komme til at ske i større omfang de næste par år for leverancer, der ikke lever op til lovens krav.

Det er selvfølgelig forbundet med omkostninger for virksomheden at leve op til de nye krav, men at skulle nedtage en stålkomponent – uanset om det er en altan, en trappe eller et sæt spær og erstatte den med en lovlig konstruktion – vil efter sandsynligvis være væsentlig dyrere.

Prøv Blue Energy Challenge i dag Download app til din smartphone og prøv at udfordre dine Blue Energy evner

Download Blue Energy Challenge fra app store eller Android Market eller scan QR koden.

Tilmel d

dig og

Er du klar til Blue Energy Challenge?

Blue Energy Challenge er en app til din smartphone, hvor du kan udfordre og konkurrere mod de mest energieffektive kolleger.

Start din jagt på Blue Energy titlen i dag.

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

vind 2 x Ipad 2

Medarbejdere i Solar og deres familier kan ikke deltage i konkurrencen.

Kampagneperiode: 5.3 - 11.5.2012

Nyhed

Diplomingeniører udelukket fra støtteordning Tre organisationer går i offensiv over for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard.

Det er uforståeligt og i direkte modstrid med regeringens politik, at ministeriet nu har udelukket diplomingeniørerne fra videnpilot-ordningen. Det mener Ingeniørforeningen, Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri.

Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser har helt uforståeligt valgt at ændre reglerne for videnpilot-ordningen, så diplomingeniørerne ikke længere ikke længere kan være videnpiloter. Videnpilotordningen er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der kan ansætte en højtuddannet medarbejder med løntilskud. »Diplomingeniørerne er stærke på den anvendelsesorienterede viden, og de kender virksomhedernes hverdag fra deres praktikophold. De taler samme sprog og har samme tilgang til udvikling og problemløsning, og netop derfor giver det rigtig god mening for ejerlederne i de mindre virksomheder at ansætte netop en diplomingeniør,« siger direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann. »Det er helt uholdbart og komplet uforståeligt, at man nu udelukker diplomingeniørerne som videnpiloter. Ordningen er som skræddersyet til ingeniører, der om nogen har kompetencerne til at bringe viden og innovation ud i de små og mellemstore virksomheder,« siger formand for Ingeniørforeningen Frida Frost.

8 | DS-bladet nr. 3 2012

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, får læst og påskrevet af Håndværksrådet, Ingeniørforeningen og DS Håndværk & Industri. Foto: Nicky Bonne.

Nyheder

»Videnpilot-ordningen er en stor succes i de små og mellemstore virksomheder, og det er en erhvervspolitisk ordning, der har medvirket til at skabe vækst, udvikling og øget produktivitet ud i virksomhederne. Diplomingeniørerne har vist sig at være et særligt godt match i forhold til SMV’ernes udfordringer, derfor er det ærgerligt at netop denne faggruppe udelukkes,« siger adm. direktør i Håndværksrådet Ane Buch.

Knap hver tredje videnpilot er ingeniør, og en del af disse er uddannet diplom- eller teknikumingeniører fra Ingeniørhøjskolerne. Det er denne gruppe, som ministeriet

som noget nyt udelukker fra videnpilotordningen. Det giver frustration i både Ingeniørforeningen, Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri. De tre organisationer har derfor skrevet et brev til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard. »Forringelsen er i direkte modstrid med regeringens udmeldinger, både når det gælder erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik. Videnpilot-ordningen er netop en erhvervspolitisk ordning, der er designet til at løfte vidensniveauet i de små og mellemstore virksomheder og skabe innovation og vækst – også i udkantområ-

derne. Samtidig giver ordningen mange unge ledige højtuddannede en kærkommen mulighed for at få foden inden for i en virksomhed og en god chance for fastansættelse efter forløbet. Det er hul i hovedet at forringe en ordning, som har vist sig at være en stor succes både for de små og mellemstore virksomheder og for videnpiloterne,« lyder det samstemmende fra organisationerne, der opfordrer ministeren til igen at åbne videnpilot-ordningen for ingeniører, der er uddannet fra Ingeniørhøjskolerne.

Nye overenskomster med timelønnede og HK-personale DS Håndværk & Industri er tilfreds med de nye to-årige aftaler, som sikrer en moderat lønudvikling Kort før denne udgave af DS-bladet gik i trykken indgik DS Håndværk & Industri en ny to-årig overenskomst med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F. Overenskomsten omfatter ca. 12.000 ansatte på de 2250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder i DS Håndværk & Industri.

Omtrent samtidig faldt arbejdsgiverforeningens overenskomst med HK på plads.

Overenskomsterne er kendetegnet ved en begrænset lønudvikling, en række tryghedsordninger for medarbejderne samt en styrkelse af Den Danske Model. Samtidig er der mellem parterne på timelønsområdet aftalt en fortsat udbygning af arbejdet med at tiltrække lærlinge og etablere lærepladser.

Begge overenskomster tager udgangspunkt i industriforliget.

Hovedpunkterne i Metal-overenskomsten er Indførelse af en seniorordning (kræver lokalaftale), bedre muligheder for efteruddannelse, mulighed for udvidet arbejdstid, indførelse af en sundhedsordning på

vvs-området samt mulighed for afvigelse af zonebestemmelserne samt større fleksibilitet og højere pensionsindbetaling ved barsel.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, hæfter sig ved, at aftalen er med til at rette op på konkurrencekraften i de små og mellemstore virksomheder: ”Lønmodtagerne har været meget ansvarlige i forhandlingerne. Aftalen er et godt resultat, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche,” fastslår Jim Stjerne Hansen.

I Dansk Metal fremhæver forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, at aftalen vil styrke medlemmernes jobmuligheder: ”Vi har nået et resultat, der vil gavne beskæftigelsen for vores medlemmer. For det første fordi vi har fundet en ansvarlig løsning, der er med til at sikre, at der fortsat er job at få i branchen, og for det andet fordi vores medlemmer får bedre muligheder for at uddanne sig,” siger Keld Bækkelund Hansen.

I HK-forliget udvides overenskomstens dækningsområde, så den omfatter alle op til kandidatniveau. Der sikres hurtig fagretlig behandling ved bortvisninger og indføres funktionsløn.

Du kan læse mere om de nye overenskomster på DS Håndværk & Industris hjemmeside og meget mere i næste udgave af DS-bladet.

DS-bladet nr. 3 2012 | 9

Kort nyt

Ny vejledning om biobrændselskedler

Mindre virksomheder vil gerne have højtuddannede Hvis små og mellemstore virksomheder gjorde alvor af deres udmeldinger, kunne der komme beskæftigelse til mellem 7000 og 40.000 akademikere og andre højtuddannede. Det viser en rundsprøge, som Håndværksrådet og jurist- og økonomforbundet (DJØF) har lavet blandt Håndværksrådets medlemmer.

Af 709 adspurgte virksomheder svarer 47 procent, at de er positive over for at få højtuddannede ansat. Det svarer ifølge Håndværksrådet til mindst 7000 stillinger. I forhold til Håndværksrådets andel på landsplan kan der være tale om 40.000 arbejdspladser i alle landets små og mellemstore virksomheder.

Modsætningsvis er 45 procent af de adspurgte virksomheder ikke interesseret i højtuddannet arbejdskraft. Formentlig fordi virksomhederne er så små, at de ikke kan drage nytte af at have en akademiker ansat.

Millionjob til danskere Prisen for ét nyt, dansk job er 890.000 kroner. Regeringen vil gennemføre en finanspolitisk indsats, som de næste to år skal løfte de offentlige investeringer med 18,7 mia. kroner. Der vil ifølge regeringen skabe 21.000 nye jobs.

Den liberale tænketank CEPOS har set på regeringens regnestykke, og cheføkonom Mads Lundby Hansen vurderer over for business.dk, at 21.000 job er under én procent af den samlede beskæftigelse på 2,7 mio. personer, og at udgifter vil belaste de offentlige finanser permanent, hvis man ikke formår at nedbringe de offentlige investeringer igen fra 2014. Derudover peger han på, at det er bedre at skabe varige og permanente job i stedet for kortsigtede byggejob bl.a. gennem afskaffelse af efterlønnen og forkortelse af dagpengeperioden til ét år.

Hos AE-rådet er holdningen en anden. Her peger chefkonsulent Frederik L. Pedersen over for Business.dk på, at det giver god mening at fremrykke offentlige investeringer, fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at penge fra lavere skatter bliver omsat til forbrug, investering og nye job. Han mener, at investeringen vil hindre, at folk udstødes fra arbejdsmarkedet.

10 | DS-bladet nr. 3 2012

Kedelanlæg, som fyres med træpiller, træflis, korn og andre former for faste, findelte biobrændselsprodukter har opnået stor udbredelse i Danmark. Gennem de senere år er udviklingen af især automatiske biobrændselsanlæg gået stærkt – og byggelovgivningen har også ændret sig.

Derfor har DBI revideret den hidtil gældende udgave af Brandteknisk Vejledning 32 »Biobrændselsfyrede centralvarmekedler« (BTV32) fra 2002.

Vejledningen har til formål at skabe en tilfredsstillende sikkerhed i forhold til risikoen for brand og brandspredning i forbindelse med opstilling og benyttelse af biobrændselsanlæg.

Den reviderede vejledning (4. udgave) får betegnelsen DBI Vejledning 32 – Biobrændselsfyrede centralvarmekedler. Den er ajourført i henhold til det nyeste bygningsreglement, som er ændret på flere væsentlige områder af betydning for vejledningen. Herunder er det funktionsbaserede princip implementeret, definitionen på små fyringsanlæg er ændret fra en varmeydelse på højst 60 kW til højst 120 kW, og anlægssikkerheden tilskrives sikkerhedsniveauet i standarderne DS/EN303-5 og DS/EN 15270.

Herudover er der indarbejdet et nyt afsnit om sikring mod støveksplosioner. Det skyldes, at flere og flere anlæg opstilles med store forbrugslagre, der ofte fyldes ved indblæsning, som ofte er en meget støvende proces, som kan giver anledning til støveksplosioner.

Industrien på fremmarch Fra tredje til fjerde kvartal steg industriproduktionen med 1,2 pct., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal er produktionen i december 10,1 pct. højere end samme måned 2010 og 19,6 pct. højere end i 2009, men den ligger stadig væsentligt under niveauet fra før finanskrisen satte ind.

Industriens omsætning af egne varer og tjenester steg 4,9 pct. i december i forhold til november målt i løbende priser. Omsætningen steg 10,2 pct. i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder og 2,7 pct. i mellemproduktindustrien.

I begge sektorer var det primært eksportomsætningen, der trak den samlede omsætning op. For industrien i alt steg omsætningen 6,5 pct. på eksportmarkedet og 2,3 pct. på hjemmemarkedet, fremgår det af tallene fra Danmarks Statistik.

Og meget tyder på, at den gode udviklingen vil fortsætte, for industriens ordreindgang steg med usædvanlige 19,4 pct. fra november til december, målt i løbende priser. Især er det bemærkelsesværdigt, at ordreindgangen steg hele 25,1 pct. på eksportmarkedet, men dog blot med 2,8 pct. på hjemmemarkedet.

Samarbejde med Eksportforeningen DS Håndværk & Industri og Dansk Eksportforening har indgået en samarbejdsaftale, som har til hensigt at støtte DS’ medlemsvirksomheder i deres bestræbelser på at eksportere.

Aftalen giver DS-medlemmer mulighed for bl.a. Individuelle dialogmøder om messer og netværk med Eksportforeningens konsulenter. Desuden får DS medlemmerne adgang til at deltage i seminarer på Eksportforeningens Eksport Akademi samt i seminarer om marketing i forbindelse eksport.

Gennem aftalen kan virksomhederne i DS få information konferencer og arrangementer organiseret af Eksportforeningen og lister med anbefalede internationale messer. De kan desuden deltage i planlægningen og gennemførelsen af fællesstande på internationale fagmesser, fx indenfor landbrugsprocesudstyr med henblik på at etablere et decideret netværk på området. I foråret 2012 arrangeres en fælles konference om emnet.

Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening med hovedkvarter i Silkeborg. Den har ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store virksomheder.

Flere konkurser i 2012 472 virksomheder drejede nøglen om i årets første måned. Dermed stiger antallet af konkurser for første gang i ét år.

Danske Bank har vurderet nye tal fra analysebureauet Experian, som viser, at antallet af konkurser er i vækst. Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, vurderer, at den økonomiske afmatning rammer virksomhederne på to måder. For det første er det vanskeligt at afsætte varer på eksportmarkederne. For det andet bliver forbrugerne mere forsigtige, hvilket sænker forbruget og virksomhedernes salg.

Steen Bocian peger på, at januars konkurser dog er en konsekvens af sommerens lave konjunkturer. Konkurser rammer ofte med nogle måneders forsinkelse. Han udtaler til Business.dk, at »man skal aldrig overdramatisere en enkel måned, men det er bekymrende, at antallet af konkurser nu stiger igen«.

TUN BYG 2012 i Fredericia Fra den 13. til 16. marts er det igen tid til TUN BYG 2012 i Fredericia Messecenter eller MESSE C, som messecentret kalder sig nu. Alle haller vil være fyldt med alt det nye, byggeriets leverandører kan byde på. Arrangørerne regner med, at op mod 30.000 håndværkere, entreprenører, rådgivere og andre professionelle fagfolk fra byggeindustrien i Danmark, Norden og Nordtyskland forventes at besøge messen de fire dage, den varer.

Mere end 250 byggematerialeleverandører står klar på deres stande for at vise deres nyheder frem – bl.a. inden for klima, energi og miljø, som er messens overordnede tema. På TUN BYG 2012 vil der blive uddelt priser til byggevareleverandører, der har gjort noget særlig bemærkelsesværdigt inden for de tre temaer.

TUN BYG 2012 vil således være et udstillingsvindue for innovative løsninger, og messens tema vil være med til at skabe opmærksomhed omkring den danske byggebranches udbud af produkter og teknologier inden for klima-, energi- og miljø.

Messen holdes hvert andet år og bliver i år holdt for 15. gang. Bag massen står Trælasthandlerunionen (TUN).

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 3 2012 | 11

Formandsmøde

Af Jens Holme

Formænd så ind i fremtiden Formandsmødet i DS Håndværk & Industri var præget af diskussion om organisationens ståsted og image, og nu bliver debatten videreført i lokalforeningerne.

Skal DS Håndværk & Industri have nyt og mere dækkende navn? skal ambolten forsvinde i organisationens logo? og hvilke fag og virksomhedstyper er det naturligt, at organisationen skal rumme? Og bundlinjen, hvordan kan der rettes op på et vigende medlemstal?

Spørgsmålene stod i kø, da fremtiden var oppe og vende på DS Håndværk & Industris formandsmøde i slutningen af januar. Efter et par svære år med økonomiske problemer, hvor organisationen var tvunget til at se ind i sig selv, kan foreningen nu se fremtiden i øjnene. »Det er ingen hemmelighed, at DS Håndværk & Industri økonomisk har haft et par

Leif Kjeldahl: Væk med de hellige køer.

12 | DS-bladet nr. 3 2012

turbulente år. Vi har særlig brugt 2011 til at komme på rette kurs og få afstemt indtægter og udgifter. Det har ikke været nemt, og der er skåret helt ind til benet. På den baggrund er jeg stolt over, at hovedbestyrelsen den 30. november godkendte et budget for 2012 med sorte tal på bundlinjen. Kurven er nu knækket,« sagde formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i sin formandsberetning. »Naturligvis vil også den kommende tid være præget af fokus på det område. Derfor er det vigtigt, at vi konstant prioriterer vores ressourcer, så vi fortsat er konkurrencedygtige som organisation. Det skal fortsat være attraktivt at være medlem af DS Håndværk & Industri. Det er dér, vores fokus skal være,« fortsatte Jim Stjerne Hansen. »Det er en hel central mærkesag for DS Håndværk & Industri, at rammevilkårene for vores medlemsvirksomheder forbedres. Dette gælder både i lovgivningen, hvor konsekvenser skal gennemtænkes i forhold til de små og mellemstore virksomheder, og i helt konkrete sager, hvor administrative byrder skal lettes, og myndighederne skal tilpasse deres administration og forretningsgange, så udviklings- og vækstmulighederne for dansk erhvervsliv støttes og fremmes.« Ambolten Jørn Brink Nielsen, Vestjylland, åbnede diskussionen om fremtiden. Han efterlyste nogle mere markante standpunkter fra DS Håndværk & Industri og rejste spørgsmålet om tiden med ambolten som symbol for foreningens medlemmer er ved at være forbi.

Han blev suppleret af Fleming Frederiksen, Fyns Stift, som mente, det er på tide, der bliver afsat tid til at drøfte foreningens fremtid. »Vi har et navn og en ambolt, som ingen forstår betydningen af. Jeg er bange for, at vi skræmmer flere bort og har svært ved at tiltrække nye medlemmer. Vi er for usynlige over for omverdenen og dem der har

hørt om os, tror vi stadig er en ren smedeforening.« Christian Bille Larsen, hovedbestyrelsen, berørte, hvad han kaldte en siveblødning i medlemskredsen: »De virksomheder, der melder sig ud af DS er typisk større end dem, der melder sig ind. Vi skal naturligvis sørge for løbende at få nye medlemmer, men vi skal også lægge os i selen for at beholde de medlemmer, vi allerede har.« Torben Smidstrup, hovedbestyrelsen, mente, at arbejdsgiver- og brancheorganisationen burde gå ind i nogle af de opgaver, som medlemmerne ikke længere får fra pengeinstitutterne. »Vi skal gå ind med aktiv økonomisk rådgivning. Ikke mindst for at gå undgå, at nogle af vore medlemmer helt unødvendigt går fallit.« Hvervegruppe Diskussionen fortsatte, da en nedsat gruppe om hvervning af nye medlemmer aflagde beretning. I sin præsentation lagde Michael Knudsen, Sjælland Midt & Syd, op til et forstærket samspil mellem kredsene og DS’ sekretariat for at opsøge medlems emner og informere dem om DS’ arbejde.

Blandt forslagene var i øvrigt, at der skal udarbejdes en brochure med en kort beskrivelse af DS Håndværk & Industri. Et Kort afsnit om netværksmulighederne i lokalafdelingen samt billeder af og udtalelser fra bestyrelsen om lokalafdelingen.

De lokale bestyrelser skal være mere synlige, og der skal være konkrete tilbud til medlemmerne Der skal være et socialt og et fagligt formål med at komme i lokalafdelingerne.

Igen opstod diskussionen om dette er tilstrækkeligt. Leif Kjeldahl, hovedbestyrelsen, sagde – »med blødende hjerte«, som han udtrykte det - at der en brug for en nytænkning af foreningens navn og organisationsområde. »Udviklingen går i retning af, at tidligere skarpt opdelte håndværksfag og – ydelser flyder sammen. Den udvikling må DS

Håndværk & Industri tilpasse sig. Og som udgangspunkt må intet være os helligt – selv om de kan blive et farvel til både navn, symboler og en kultur, vi holder meget af,« sagde Leif Kjeldahl.

Enden på diskussionen blev, at nogle af de mest centrale spørgsmål nu sendes til debat på forårets kreds-generalforsamlinger. Og afhængigt af svarene vil debatten blive genoptaget DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni.

Mærkesager En række udvalg har hen over efteråret arbejdet med foreningens mærkesager. Nogle udvalg er langt i processen – andre mangler endnu noget debat for at have tingene helt på plads.

På formandskabets møde blev det understreget at kravet om færre administrative byrder står øverst. Og der skal være lige vilkår for alle - derfor skal administrative regler håndhæves eller afskaffes. Støtteordninger og tilskudsmidler skal bruges dér, hvor de reelt gør en forskel - de skal i højere grad gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden for små og mellemstore virksomheder.

Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Virksomhedspræ-

Anders Hahr Jensen flere virksomheder skal i gang med eksport, og de har brug for et overblik over, hvordan de kommer i gang.

mien skal gøres permanent og udbetales automatisk. De virksomheder der ikke tager lærlinge, skal bidrage mere økonomisk. Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder. AMU-systemet skal række ud over erhvervsuddannelsesniveauet, så faglærte kan få VEU-godtgørelse (økonomisk hjælp til erhvervsrettet efteruddannelse) til uddannelser op til de kortvarige videregående uddannelser (KVU) på landets erhvervsakademier.

Blandt de øvrige mærkesager er et krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal være godkendt i RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Desuden er krav om håndhævelse af reglerne om autorisation, samt fair konkurrence fra forsyningsvirksomheder.

Eksportpakke På formandsmødet fremlagde Anders Haahr Jensen, hovedbestyrelsen, på vegne af et udvalg en skitse til en manual, der skal inspirere og hjælpe flere medlemsvirksomheder til at komme i gang med eksport. Ifølge udvalgsformanden er der behov hos de små og mellemstore

Fleming Frederiksen: Vi er for usynlige, og folk tror, vi er en ren smedeforening.

Christian Bille Larsen: Vi er udsat for en siveblødning, som vi skal have stoppet.

virksomheder for at få et overblik over de muligheder, der står til rådighed for virksomheder, der har tanker om eksport.

Han så gerne at manualen bliver suppleret med et hjælpekorps, der fysisk kan træde i forbindelse med virksomhederne. »Man kan finde meget på nettet i vore dage. Men hvis det for alvor skal sætte skub i noget, er den personlige kontakt helet afgørende. Det håber jeg, vi kan finde resurser til,« påpegede Anders Haahr Jensen.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri glædede sig over, at kurven er knækket og økonomien nu igen befinder sig på plussiden.

DS-bladet nr. 3 2012 | 13

Formandsmøde

Af Jens Holme

Der skal automatiseres og effektiviseres Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen hamrede en pæl gennem myten om, at Danmark kan klare sig uden industri. Den skal til gengæld blive mere effektiv og innovativ. »Det er en myte og noget vrøvl, at industrien er på vej ud, og vi i øvrigt udmærket kan klare os uden, fordi det er noget helt andet, vi skal lave af i fremtiden. Det er til gengæld helt afgørende, at industriproduktionen udvikler sig innovativt, at de høje krav

til de faglige uddannelser fastholdes og betydningen af det høje danske lønniveau minimeres.« Det fastslog fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, da han optrådte på formandsmødet i DS Håndværk & Industri.

Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med en ph.d. i statskundskab og postdoctorate studier fra Stanford University. Han har mange års erfaring i strategisk planlægning i den finansielle sektor og med strategisk tænkning for en lang række større og mindre danske virksomheder og offentlige institutioner.

Han har også stået for en del analyser af fremtiden udarbejdet for ministerier, regioner, amter og kommuner.

14 | DS-bladet nr. 3 2012

Danmark lever af eksport af industrivarer, ca. 60 mia. kr. årligt og landbrug ca. 50 mia. samt et tilsvarende beløb i søtransport.

Alle andre erhverv er i den sammenhæng helt ubetydelige, når det drejer sig om at tjene penge til landet, påpegede Jesper Bo Jensen.

Han gennemgik en række nøgletal for udviklingen i Danmark i de sidste 50-60 år med stort set konstant stigende vækst i det private forbrug, hvorimod arbejdsproduktiviteten har haft svært ved at følge med.

Sidstnævnte var gældende indtil krisen satte ind i 2008. Det pressede marked har imidlertid fået mange virksomheder til at fokusere mere nøje på værdiskabelsen for hver enkelt medarbejder. I de gode år med stor afsætning spillede produktiviteten en knap så stor rolle.

Kamp om medarbejdere »I fremtiden kommer Danmark til at mangle arbejdskraft. Derfor er det uhyre vigtigt, at de unge bliver ansporet til at tage de rigtige uddannelser,« understregede Jesper Bo Jensen. »I den ene ende bliver der ikke særlig meget brug for ufaglærte. De bliver tabere. I den anden ende af uddannelsessystemet er der risiko for overproduktion af akademikere.« »Det er brug for, at politikerne indser nødvendigheden af, at flere får en faglig uddannelse. Det er dem, der i høj grad skal skabe værdierne også i fremtiden. Og det må ikke ske ved at slække på kravene til indholdet af uddannelserne. Hvis man vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse skal håndværksfagene tilføres mere prestige, og så skal man evt. indføre nogle kortere uddannelser for dem, der ellers bliver tabt i uddannelsessystemet.« »Danske virksomheder skal være bedre til at udvikle nye produkter. Men det er vig-

tigt at understrege, at innovation ikke kan eksistere uden produktion. Man kan ikke leve af viden alene – men kun af virksomheder, der anvender viden til frembringelse af produkter og services. Der skal produceres og sælges ellers forsvinder vores rigdom og velfærd,« sagde Jesper Bo Jensen.

Han nævnte, at USA – uanset hvad vi tror om Kina – fortsat er verdens førende land, når det gælder industriproduktion, men kun ti procent af den amerikanske arbejdskraft er beskæftiget med industriproduktion. »Nøglen til at klare os i fremtiden er, at arbejdskraftindholdet skal være en lille og stadig mindre del af det færdige produkt.

Det skal gå som med landbruget, hvor en enlig bonde i dag producerer mere end et folkehold på 5-10 personer producerede for 50 år siden. Der skal automatiseres og effektiviseres. Her har danske virksomheder stadig et stort efterslæb.« »Fremtidens industrivirksomhed vil være højt specialiseret med en lille arbejdskraftandel (3-8 procent) med produktudvikling, design og marketing i Danmark og produktion flere steder i verden. Automation og robotteknologi vil i videt omfang afskaffe den menneskelige faktor i produktionen.« Jesper Bo Jensen nævnte en række brancher, hvor der ikke er sket nogen nævneværdig produktivitetsudvikling – og hvor potentialet for effektivisering heller ikke er særlig stort - herunder byggefagene.

Her så han imidlertid en fremtid i behovet for større energieffektivitet. Han nævnte, at vi i dag kun er i stand til at udnytte en promille af solens indstråling på jorden. Det skal sættes op imod at den daglige mængde solenergi, som rammer jorden, svarer til den mængde energi, som jordens seks milliarder mennesker forbruger i løbet af 27 år. »Der er således et meget stort potentiale i vedvarende energi, vind, vand, sol, biobrændsel m.v. Vi ved at den traditionelle energiforsyning bliver væsentligt dyrere de kommende år. Både i form af stigende råvarepriser, men også i form af afgifter, som skal få os til at ændre forbrugsvaner og ikke mindst sikre finansiering af en skattereform. Isolering, energi-vinduer, afskaffelse af kuldebroer bliver et kæmpe vækstområde.«

Claus Jensen, næstformand i Dansk Metal, var på charmeoffensiv hos formandskabet i DS Håndværk & Industri.

Den danske model er på vippen Metals næstformand, Claus Jensen, var på charmeoffensiv på formandsmødet i DS Håndværk & Industri.

Den danske fagbevægelse er på medlemsmæssigt tilbagetog. Fagforbundene i LO har mistete ca. 350.000 medlemmer de sidste otte år, eller omkring hver fjerde.

Mange især yngre mennesker har svært ved at se fordelen ved at være medlem af en fagforening eller vælger at være medlemmer af nogle af de såkaldte gule fagforbund, hvor kontingentet er lavere. »Men dermed er der også risiko for, at den såkaldte danske model mister sin legitimitet. Altså det at arbejdsmarkedets parter i vidt omfang selv taler sig til rette om forholdene på arbejdsmarkedet. Derfor har begge parter en interesse i, at organisationerne er stærke og repræsentative,« betonede Metals næstformand Claus Jensen, da han var gæst på formandsmødet i DS Industri & Håndværk.

Forinden havde DS’ juridiske chef, Anne Vibeke Gregersen, gjort rede for, hvordan faglige tvister i dag afgøres gennem mægling og om nødvendigt i Arbejdsretten, hvor de faglige organisationer er bisiddere for en juridisk dommer.

Men det gælder kun, når både arbejdsgiver og lønmodtager er medlemmer af organisationer, der har aftaler med hinanden. Over for lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening – eller af et forbund uden overenskomstret – har arbejdsgiveren kun den mulighed at gå til det civile retssystem, hvor sagsbehandlingstiden ofte er langvarig og ekspertisen ringere.

I sit indlæg erkendte Claus Jensen, at LO-fagbevægelsen i et vist omfang selv er skyld i medlemstilbagegangen. Samtidig fremhævede han fredspligten, som måske den måske vigtigste fordel for arbejdsgiverne. »Vi er forpligtede til at tale vore medlemmer til rette og få dem til at genoptage arbejdet, hvis de er blevet sure på deres arbejdsgiver. Og det er ikke noget vi blot gør af pligt. Vi gør det også, fordi vi som lønmodtagere har fordele af ordnede forhold på arbejdsmarkedet,« understregede Claus Jensen. »Vi har modsætninger i forhold til jer, når det drejer sig om at forhandler overenskomster. Men ellers har vi meget mere til det fælles end det, der skiller,« mente Metals næstformand. »Et af områderne er vores fælles interesse for gode erhvervsuddannelser, der tiltrækker de unge. Og her her synes jeg også, vi har et rigtig godt samarbejde.

Vi står sammen om krav om flere praktikpladser og attraktive uddannelser på et højt niveau.« Claus Jensen fik anerkendende bemærkninger fra flere af deltagerne i formandsmødet. Men det blev også fra flere sider understreget, at arbejdsgivere ikke kan blande sig i om og i givet fald hvor medarbejdere ønsker at være organiserede.

DS-bladet nr. 3 2012 | 15

Virksomhedsportræt

Tjæreborg Industri er på den grønne gren Gennem fire generationer har Tjæreborg Industri udviklet sig fra landsbysmedje til en førende virksomhed inden for opvarmning, energi og grønne teknologier.

Tjæreborg ligger ved Vestkysten lidt syd for Esbjerg og er mest kendt for præsten, der startede et rejseimperium, som siden er forduftet. Anderledes er det gået med den beskedne smedje, som åbnede i 1881. I fire generationer har den vokset sig større og større og trives i bedste velgående. Langt fra udgangspunktet med at sko heste og reparere vogne.

Tjæreborg Industri A/S er i dag en stor, international og dynamisk virksomhed med omkring 175 medarbejdere. Den beskæftiger sig med en bred vifte af arbejdsområder. Hovedsagelig inden for fjernvarme, energi, stålkonstruktioner og beton.

Stifterens oldebarn er en kvinde i sin bedste alder og hedder Marianne Sørensen. Hun tager imod på en byggeplads.

Virksomhedens administrationsbygning

er under omfattende renovering og udvidelse. Det støvede 60’er look skal erstattes af noget mere friskt og moderne, og der skal skaffes plads til flere især el-teknikere i takt med, at virksomheden udvikler sig og ændrer markedsfokus.

Om virksomhedens historie siger Marianne Sørensen: »Oldefar grundlagde en landsbysmedje.

I bedstefars tid voksede den sig større og nye opgaver blev taget op. Den store forandring skete nok i 1949, da Tjæreborg skulle forsynes med fjernvarme. Og gradvis blev fjernvarme en større del af forretningsgrundlaget.« »De første mange år lå de fleste opgaver nord for Limfjorden. Min far overtog Tjæreborg Industri i 1963, og under hans ledelse voksede virksomheden med ikke bare at anlægge fjernvarme, men også at bygge fjernvarmeværker.« Direktør ved et tilfælde Marianne fortæller, at hun egentlig kom ind i virksomheden ved lidt af et tilfælde: »Jeg er uddannet korrespondent og havde ingen faste tanker om at skulle overtage virksomheden. På et tidspunkt skulle

Tjæreborg Industri have et nyt, moderne computeranlæg, og far bad mig rejse til København for at sætte mig nærmere ind i tingene. Og hermed var vejen banet. Nu var jeg jo den, der vidste mest.« Marianne Sørensen blev optaget i direktionen i 1997 og overtog gradvist sin fars opgaver. Da han døde i 2008 købte hun de øvrige arvinger ud, og Marianne Sørensen er i dag eneejer og eneste medlem af direktionen i Tjæreborg Industri. Manden, Niels, er afdelingsleder i virksomheden og næste generation står parat i kulissen. Men det vender vi tilbage til.

Lugten i bageriet I en status for dagens situation for Tjæreborg Industri suppleres Marianne Sørensen af salgschef Leif Hornbak, der har været tilknyttet virksomheden i snart 30 år. I sig selv et symbol på virksomhedens personalepolitik. Ifølge salgschefen er Tjæreborg Industri en god arbejdsplads for de fleste: »Enten forlader man virksomheden efter kort tid, fordi man ikke kan tåle lugten i bageriet – eller også bliver man her rigtig længe. I år har vi således to 40 års jubilarer og seks, der kan fejre 25 års jubilæum. Vi har et godt sammenhold, selv om der er medarbejdere, vi stort set aldrig ser.

De kommer måske her til Tjæreborg to-tre gange om året, men har ellers deres arbejde andre steder i landet.« I forbindelse med generationsskiftet i 2008 fik Tjæreborg Industri fastlagt en strategiplan, som stadig angiver mål og retning for virksomhedens udvikling. I planen hedder det, at Tjæreborg Industri ønsker at fastholde sin position som markedsførende i Danmark indenfor levering af komplette løsninger til fjernvarmesektoren og vil konstant have fokus på at være

◀ Marianne Sørensen eneejer og eneste medlem af direktionen i Tjæreborg Industri.

16 | DS-bladet nr. 3 2012

io. på 8en5dem Ordre opgave for rste igangvær

Den stø i A/S er etablerin Tjæreborg Industr rn fje W flisfyrede gen af dette 30 M eEg t striom råde varmeanlæg i indu aa og Rødekro. nr be lund mellem Aa Aabenraa-Rødek ro Ordregiveren er Fjernvarme. i skal levere to 15 Tjæreborg Industr g, en 15 MW olieMW flis kedelanlæ m³ ak kumulerings kedel og en 4.000 gby ks ær e varmev tank med tilhørend 00 m².

38 g in ning på om kr p påbegyndt og to ne er Byggeriet s i drift om kring anlægget skal sætte , nødvendiggjort af nytår. Anlægget er op en sid for et par at DONG Energy ro ek ød -R Aabenraa sagde aftalen med e ering af fjernvarm lev Fjernvarme om gt sa op er Aftalen fra Enstedværket. november 2013.

1. fra med virkning

med i forreste linje når det gælder ny viden og ny teknologi.

Styring Udgangspunktet for Tjæreborg Industri var ledningsnettet til fjernvarmen. Virksomheden tilbyder at være med hele vejen fra ide til det komplette, nøglefærdige anlæg i totalentreprise. Som noget næsten logisk valgte Tjæreborg Industri at følge ledningsnettet hele vejen ind til varmekilden på fjernvarmecentralerne. Og således har Tjæreborg Industri gjort sig førende i opbygningen af mange af landets små, mellemstore og nu også store fjernvarmecentraler. I begyndelsen var brændslet olie, siden blev det kul og nu går udviklingen i retning af gas, flis, solvarme og andre vedvarende teknologier.

I de seneste godt tyve år er Tjæreborg rykket endnu tættere på kernen ved at udvikle og etablere anlæg til automatisk styring, regulering og overvågning af fjernvarmecentralernes drift. »Styresystemer til og automatisering af fjernvarmeværkerne kommer stadig mere i fokus og bliver efterhånden lige så vigtige som selve forbrændingsprocessen, fordi energipriserne bliver ved med at stige,” påpeger Leif Hornbak.

Tjæreborg Industri består i dag, foruden energisektoren, af et stålværksted, et betonstøberi, færdigbeton samt Tjæreborg Kompensatorfabrik.

Beton og stål Betonstøberiet kan producere og levere stort set alt fra færdigbeton til fjernvarmeog kloakbrønde til trafikværn, belægnings-

DS-bladet nr. 3 2012 | 17

sten og blomsterkummer. Men her har krisen været hård. På grund af stilstanden i byggeriet er salget »ud af huset« – altså til opgaver Tjæreborg Industri ikke på anden måde er involveret i – gået tilsvarende ned.

Det samme gælder stålværkstedet, som ifølge Marianne Sørensen har væsentligt færre opgaver end tidligere. Tjæreborg Industri leverer specielle stålkonstruktioner efter ordre. I en årrække levede stålværkstedet godt – måske for godt – af én enkelt kunde. »Vi har måske af samme grund forsømt at opdyrke nye markeder,« supplerer salgschefen

Solvarme og service Men hvad der sættes til på gyngerne skal som bekendt hentes ind på karrusellerne.

Ifølge direktøren og salgschefen har Tjæreborg Industri lært på én gang at udvikle det virksomheden er god til og på den anden side at sprede sine aktiviteter så meget, at Tjæreborg Industri A/S samlet set er mindre afhængig af konjunktur op- og nedgange.

Blandt det nyere, Tjæreborg Industri har gjort sig til specialist i, er solvarmeprojekter fra bar mark til nøglefærdige anlæg. »Et standard-projekt kan være en grund – et solrigt sted ikke for langt fra fjernvar-

meværket – som vi forsyner med 10.000 kvadratmeter solfangere og fjernvarmerør tilbage til fjernvarmeværket,« forklarer Leif Hornbak.

Tjæreborg Industri har lige fået en solvarmeordre i Christiansfeld, er i gang med et projekt i Gørding og har for nylig afleveret solvarmeprojekter i Ejstrupholm og Skovlund ved Grindsted.

Virksomheden har også succes med et nyt koncept, hvor man tilbyder fjernvarmeværkerne total vedligeholdelse og service.

Det skal begge parter gerne kunne tjene på.

Værkerne kan reducere deres nedlukningstid med tilhørende kompensationsopvarmning i form af dyr olie til et minimum. »Fordi vi er tilstrækkelig mange og har den nødvendige ekspertise kan vi klare service og vedligeholdelse på relativ kort tid,« understreger Leif Hornbak.

Service- og vedligeholdelseskonceptet er kombineret med en vagtordning, så kunderne hele døgnet og hele året kan komme i kontakt med Tjæreborg Industri.

Et tredje område med stort udviklingspotentiale handler om anvendelse af den elenergi fra vindmøller, der i perioder er for stor til at sende ud i el-nettet. Den dirigeres i stedet videre til fjernvarmeværket og bru-

◀ Leif Hornbak: ”Enten forlader man virksomheden efter kort tid. Eller også bliver man her rigtig længe.”

18 | DS-bladet nr. 3 2012

ges i en el-kedel som supplement til de øvrige opvarmningsformer.

Eksport med forbehold Med den ekspertise og erfaring, Tjæreborg Industri rummer, er det oplagt at stille spørgsmålet om eksport? Her giver både direktør og salgschef udtryk for, at Tjæreborg Industri har indhøstet dyrekøbte erfaringer. »Vi har været der og vil fortsat gerne være til stede på udenlandske markeder, men kun i rollen som underleverandør eller i kompagniskab med faste samarbejdspartnere. Det er simpelthen for omkostningsfuldt og tidskrævende at løfte opgaven på egen hånd. Vi har brugt mange kræfter på at bearbejde udbudsmateriale og give tilbud på opgaver, som så alligevel ikke bliver til noget,« siger Marianne Sørensen.

Tjæreborg Industri deltager i et fjernvarmeprojekt i Riga og har udført en række opgaver i de baltiske lande med en finsk samarbejdspartner. Virksomheden har desuden haft aktiviteter i Afrika, Irak, Sveri-

ge, Tyskland, Rusland og Kina.

Eksport er derimod et hovedformål for dattervirksomheden Tjæreborg Kompensatorfabrik. Tcomp, som den hedder i daglig tale, er en specialfabrik, der udvikler, fremstiller og sælger stålkompensatorer til bl.a. fjernvarmeværker, kraftværker, marinesektoren samt industriformål. 90 procent af produktionen går til eksport.

Næste generation Ud over de forretningsmæssige strategier har Tjæreborg Industri et stærkt ønske om at være kendt og anerkendt i lokalområdet. Mest synligt er Tjæreborg Rideskole, som har udgangspunkt i ejerfamiliens hesteinteresse, men som anvendes af navnlig piger i alle aldre fra hele lokalområdet.

Virksomheden optræder også med annoncer i lokalradioen og gør sig kendt gennem sponsorater. »Alt i alt går det meget godt,« fastslår Marianne Sørensen. »Vi kan ikke tillade os at klage, når vi ser, hvordan det går andre steder. Vi er udsat for hård konkurren-

ce og er ramt af nedgang i byggeriet. Til gengæld er vi med på nogle af de områder, hvor fremtidens udvikling og investeringer ligger.« Om sin egen fremtid siger direktøren for det hele: »Jeg er så glad for mit arbejde, at jeg vil blive ved så længe som muligt. Dog ikke så længe som min far, der fortsatte med at komme her, indtil han døde i en alder af 89.

Mine ambitioner rækker til jeg bliver 70.« Og som antydet er næste generation på vej ind i Tjæreborg Industri. Niels og Marianne har sønnen Anders og datteren Sandra på henholdsvis 34 og 29 år. Med uddannelser som civilingeniør og civiløkonom har femte generation forudsætningerne for at overtage roret, når mor en dag går fra borde. »De er allerede i gang med opgaver for virksomheden, og i løbet af nogle år er de her fuldt og helt,« siger Marianne Sørensen og ser ganske tilfreds ud ved udsigten til at kunne give livsværket videre.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 3 2012 | 19

Generalforsamling

Krav om uddannelse for at pille ved hestens hove Beslagsmedene er tilsyneladende på vej i mål med 25 års bestræbelser på obligatorisk uddannelse i beslag og beskæring Uddannelse var det altoverskyggende hovedemne, da beslagsmedene i DS Håndværk & Industri holdt generalforsamling den 3. februar.

Formanden Michael Kjær fortalte i sin formandsberetning, at det var en milepæl, da Justitsministeriet sidste år sendte et udkast til bekendtgørelse i høring. I udkastet står at »anlæggelse af beslag på heste kun må foretages af personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse som beslagsmed eller en uddannelse vedrørende anlæggelse af beslag, som har faglige mål på mindst samme niveau«. »Det er en sag, vi har kæmpet for i mere end 25 år. Men som det fremgår af teksten, var det kun selve beslaget, der blev stillet uddannelseskrav til. Det fandt vi i beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri ikke var en optimal løsning, da der på beskæringen stadig ville være frit slag,« påpegede Michael Kjær.

»Derfor redegjorde vi i vores høringssvar for, at risikoen for at tilføre hesten skader ved beskæring mindst var på samme niveau med de skader, som kan tilføres hesten ved anlæggelse af beslag. Vi opfordrede til, at bekendtgørelsen også stillede krav til uddannelse for selve beskæringen.« Trukket tilbage Formanden fortalte, at Justitsministeriet nu har trukket udkastet til bekendtgørelse tilbage. Angiveligt med det formål, at der også skal stilles uddannelseskrav til beskæring. »Det er endnu ikke klart, om det bliver beslagsmedeuddannelsen, som kræves til beskæringen, eller om der skal etableres en egentlig beskæreruddannelse. Vi følger sagen nøje og har en klar holdning til, at både hovpleje, beskæring og anlæggelse af beslag er fuldt uddannelsesdækket i beslagsmedeuddannelsen,« understregede Michael Kjær.

Deltagerne i beslagsmedenes generalforsamling var optaget af krav om uddannelse

20 | DS-bladet nr. 3 2012

For at være på den sikre side har Beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri imidlertid haft drøftelser med Dansk Metal og Dansk Industri om at lave en særlig beskæreruddannelse. »Vi ser, at der er andre interessenter i markedet med interesse for at lave en trimmer/barfodsuddannelse, og vi vil naturligvis gerne sikre os, at der er en offentligt godkendt uddannelse med en faglig høj standard.« Hård tone På generalforsamlingen udspandt sig en længere diskussion om form og indhold på den nuværende beslagsmedeuddannelse.

Mange var kritiske over for navnlig planlægningen af indholdet.

Lone Lindberg Busse, nu selvstændig, var på det første hold i uddannelsen, som finder sted på KU LIFE (den tidligere Landbohøjskole).

»Vi fik en hård behandling. Der var ikke styr på ret meget, hverken hvad angår skoleopholdet eller svendeprøverne, og tonen var ikke god.« Andre havde mere positive erfaringer, og Henrik Rolin, KU LIFE, bad beslagsmedene om også at gribe i egen barm. »Nogle af lærlingene har lært alt for lidt, når de kommer på skolen. Der medfører naturligvis usikkerhed om på hvilket niveau, vi skal tage fat. Det er vigtigt, at beslagsmedemestrene tager hånd om at uddanne de unge. Og på skolen skal det nok blive bedre.

Det er usædvanligt for et universitet at rumme en erhvervsuddannelse, og vi har muligvis ikke været forberedt godt nok.« Jacob Algot, formand for det lokale uddannelsesudvalg på KU LIFE, erklærede, at klager bør rettes til ham. I givet fald kan han gå videre med dem til uddannelsesudvalget og det faglige udvalg. »Det har været problemer, men det er mit indtryk, at det nu går bedre. Der nu ansat en faglærer mere, så lærerstaben igen tæller to personer. Det vil medføre mere kontinuitet i undervisningen, og det er vi særdeles tilfredse med.« Jacob Algot oplyste, at der er ved at blive udarbejdet en kort vejledning til mestre og lærlinge. Vejledningen skal klarlægge, hvilke krav der stilles til lærlingen, når han eller hun begynder på skoleophold.

»Men det forudsætter, at I tager opgaven alvorligt og åbner jeres virksomheder for flere lærlinge. Hvis der ikke er beslagsmede nok i hele landet, så svækker I jeres egen argumentation. Og gennem løbende efteruddannelse skal I dokumentere, at I virkelig er bedre end andre,« anførte Steen Bo Larsen.

Det fremgik på generalforsamlingen, at der på nuværende tidspunkt er 330 registrerede beslagsmede i Danmark og 60-70 i lære. Mens der kan siges at være overrepræsentation af beslagsmede i Nordsjælland kniber det mere med dækningen i Vestjylland.

Til efteråret og næste forår arrangerer Beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri mesterkurser for beslagsmedene.

Formålet er at klæde dem bedre på som virksomhedsledere.

Flemming Christensen, præsident for den europæiske sammenslutning af beslagsmede, EFFA, fortalte, at Danmark skal være vært for organisationens næste uddannelsesevent i 2013. Den foreløbige plan er at arrangementet skal finde sted i Nordsjælland.

Hidtil har EFFAs uddannelsesdage mest taget sigte på lærlinge, men ifølge Flemming Christensen skal arrangementet i Danmark mere have form af symposier for alle interesserede.

På generalforsamlingen blev det besluttet at arrangere en studietur til USA i efteråret 2012, og Jacob Algot blev genevalgt til bestyrelsen. Efter den formelle del af generalforsamlingen demonstrerede Michael Weishaupt fra Universitetet i Zürich, et interaktivt undervisningsprogram for beslagsmede og dyrlæger.

Michael Kjær, formand for beslagsmedene, ser længselsfuldt efter en ny bekendtgørelse. Den skal ikke længere udarbejdes af Justitsministeriet, men af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere lærlinge Steen Bo Larsen, der repræsenterede Den Danske Dyrlægeforening støttede op om beslagsmedenes krav om obligatorisk uddannelse.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 3 2012 | 21

Direktøren

blev båret ind på posten

Der var fest, farver, mange gæster og en overvældende mængde gaver, da Jani Lykke Methmann blev indsat i stillingen som direktør for DS Håndværk & Industri. Den officielle udnævnelse fandt sted med virkning fra den 1. december. Men først i slutningen af januar var der plads i kalenderen til at fejre hovedpersonen.

Det skete til gengæld efter alle kunstens regler. Formanden, Jim Stjerne Hansen, understregede i sin velkomsttale, at den ny direktør ikke blev ansat, fordi hun er kvinde, men det er til gengæld ikke nogen ulempe. »Kvinder gør nogle ting anderledes end mænd, og jeg tror helt ærligt, at vi har godt af at have fået en kvindelig leder her i vores mandsdominerede smedeverden.« Formanden for DS Håndværk & Industri udtrykte glæde over det parløb, der havde fundet sted siden Jani Lykke Methmann blev konstitueret i direktørstillingen i sommeren 2011. »Lige så stille er vi ved at vende skuden, så vi også i fremtiden har en stærk og solid forening i økonomisk balance, der også fortsat kan spille en stor og vigtig rolle både ude i vore medlemsvirksomheder og på den erhvervspolitiske arena.«

22 | DS-bladet nr. 3 2012

Fra hovedbestyrelsen fik den nye direktør i en håndtaske, der ifølge formanden bl.a. kan bruges til at give medlemmerne en over nakken med, hvis det bliver for meget.

Jani Lykke Methmann var imidlertid på ingen måde i krigshumør, da hun takkede hovedbestyrelsen for udnævnelsen: »Tak for den tillid, I viser mig ved at tro, at jeg er den bedst egnede til opgaven. Selv har jeg aldrig været i tvivl. Jeg ser frem til et godt, frugtbart og respektfuldt samarbejde mellem de folkevalgte og foreningens sekretariat. Og midt i alt det saglige og alvorlige skal vi også have tid til at have det sjovt,« erklærede direktøren for DS Håndværk & Industri. Det anderledes ved et kvindelig chef afslørede sig måske, da Jani Lykke Methmann var tydeligt bevæget i sin tak til medarbejderne: »Det er nemt at sige ja til jobbet som direktør i DS, når jeg kender de mennesker, der er ansat i sekretariatet og ved, hvordan der altid bliver kæmpet for at få det hele til at fungere bedst muligt og til gavn for vores medlemmer og gæster i huset.«

Kvinder gør nogle ting anderledes end mænd, og jeg tror helt ærligt, at vi har godt af at have fået en kvindelig leder her i vores mandsdominerede smedeverden.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Slå til nu og vind attraktive præmier Du fordobler dine chancer med Danfoss Air Tilmeld dig den store Danfoss installatørkonkurrence og vind attraktive præmier. Du øger dine vinderchancer, når du køber et Danfoss Air anlæg - en del af det komplette Danfoss Air ventilationskoncept.

1 klik Så er du i gang

Når først Danfoss Air anlægget er koblet til, leder det dig automatisk igennem installeringen

Alle Danfoss Air anlæg leveres som standard med behovsstyring samt trådløs fjernbetjening, nemt og bekvemt for både installatør og kunde. Læs mere om den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

200% Dobbelt lodder på dette produkt

Vi dobler op på lodderne på Danfoss Air – men kun i denne måned

www.elite.danfoss.dk DS-bladet nr. 3 2012 | 23

Finansiering

Af Jens Holme

Store virksomheder bruger små leverandører som bank Lovforslag på vej om maksimal kredittid skal beskytte mindre virksomheder mod pres fra de store. »Hidtil havde vi haft en aftale med Carlsberg om en kredittid på en måned og 30 dage, hvilket i sig selv er lang tid. Men så fik vi pludselig et brev fra deres øverste økonomidirektør om, at nu ville bryggeriet have en betalingsfrist på en måned og 62 dage.« Sådan lyder den korte historie fra Torben Grendslev Nielsen, indehaver af JNF Smede & Maskinværksted i Køge. Det er et af en række eksempler på, at store virksomheder bruger deres mindre underleverandører som kassekredit. »Vi ringede pænt til Carlsberg og gjorde opmærksom på, vi var gode leverandører og havde været det i mange år, men de var bedøvende ligeglade. Nogle af mine kolleger i andre virksomheder har stået med en skriftlig kontrakt, men reaktionen fra Carlsberg har været fuldstændig kold. Jeg har hørt fra mine kontakter på Carlsberg, at de har scoret 100 mio. på det stunt,« siger Torben Grendslev Nielsen.

Carlsberg og DONG er blandt de virksomheder, der oftest bliver nævnt, når det drejer sig om at udnytte deres underleverandører som kassekredit. Og billedet genkendes af chefkonsulent Jeppe Rosenmejer i Håndværksrådet. »Blandt de medlemsvirksomheder, vi har spurgt i 4. kvartal 2011, svarer 40 procent, at de er blevet stillet over for krav om længere betalingsfrister. Nogle helt op til 120 dage. Vedrørende DONG har jeg endda hørt eksempler på, at de på den ene side

vil have længere kredit og samtidig vil have forudbetaling fra de samme kunder og leverandører på energi.« Jeppe Rosenmejer er lige nu medlem af et ekspertudvalg, der inden sommerferien skal formulere et lovforslag, der indskrænker den maksimale kredittid til 60 dage.

Det er en følge af en vedtagelse i EU – det såkaldte »late payment-direktiv«, der skal træde i kraft til næste år. Formålet er at beskytte de mindre virksomheder mod de store. Lovforslaget vil blive fremsat i Folketinget til efteråret og skal træde i kraft om ca. et år.

Torben Grendslev Nielsen kalder det en forbedring, men han er ikke imponeret: »Også 60 dage er lang tid. Reglen burde hedde 30 dage.« Til gengæld finder han det helt i orden, at man spørger sine leverandører om

man evt. kan blive enige om en længere kredittid. Vel at mærke således, at man har mulighed for at sige nej. »Vi fik eksempelvis en henvendelse fra Junckers her i Køge med et ønske om en længere betalingsfrist. Det sagde vi nej til, og så var den historie ikke længere. Vi har også selv kontaktet vore leverandører og bedt om længere kredit. Halvdelen sagde nej, og den anden halvdel svarede ja. Hvis man vil ændre i indgåede aftaler og kutymer, skal det ske ad frivillighedens vej. Ikke ved at de store tæver de små.«

Giv plads for SMV’erne

G

Ø ES

B

Kommunerne i Trekantområdet opfordres til at lade de små og mellemstore virksomheder får mulighed få mulighed for at byde på energirenovering.

DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet retter en direkte appel til kommunerne i Trekantområdet om at give plads for de små og mellemstore virksomheder, når regionens idrætshaller skal energirenoveres.

Direktøren for DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann og Håndværksrådets direktør Ane Buch opfordrer i et brev til Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner til at opgaven med energirenovering deles op i mindre portioner. »Vi hilser planerne om energirenovering velkommen.

Det er vigtigt at rette blikket mod energiforbruget og mulighederne for besparelser i kommunernes egne bygninger herunder i de mange idrætshaller,« skriver de to direktører og fortsætter: »De to organisationer DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet arbejder for de små og mellemstore virksomheder og for at sikre SMV’erne ordentlige vilkår og fair betingelser i forhold til konkurrencen om blandt andet de kommunale udbud.« »Udviklingen de sidste mange år er desværre gået i retning af, at de kommunale udbud bliver større og større, og det gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at byde på de udbudte opgaver. I et netop gennemført projekt i Middelfart Kommune, som byggede på den såkaldte ESCO-model, var det således heller ikke en mindre lokal virksomhed, som fik entreprisen. I stedet gik projektet til en svensk leverandør.

ESCO-modellen, de to direktører omtaler, bygger typisk på at en entreprenørvirksomhed i et eller andet omfang medfinansierer og giver garanti for en opnået besparelse. »Der er mange fordele forbundet med at udbyde i mindre portioner og derved give mulighed for, at også de små og mellemstore virksomheder kan være med,« skriver de to direktører til kommunerne i Trekantområdet . »Herved sikrer man en øget konkurrence, da flere kan byde på opgaven. Kvaliteten af det udførte arbejde bliver typisk bedre af, at det er specialister, der får opgaven. Og ved at give plads til lokale aktører skaber man også i sidste ende en bedre kontakt mellem udbyder og entreprenør.« »På denne baggrund vil vi gerne opfordre til, at I udbyder energirenoveringen af jeres idrætshaller i SMVvenlige fagentrepriser i en størrelse, så de små og mellemstore lokale virksomheder får en chance for at være med.«

VIDEN · FAGLIGHED · PROFESSIONALISME

TUN BYG 2012

Byggebranchens mødested!

300 førende leverandører står klar med det bedste, det sidste nye og det mest effektive inden for byggematerialer, værktøj og løsninger.

Se også de sidste nye produkter og løsninger til energirenovering. Så er du godt klædt på til kommende renoveringsopgaver. ngskort Udskriv dit adga dk på www.tunbyg.

13. - 16. marts 2012

Fredericia Messecenter MESSE C Vestre Ringvej 101 · 7000 Fredericia Fri adgang for fagfolk · Åbent dagligt kl. 10.00 – 17.00 Arrangør: Trælasthandlerunionen-TUN, tlf. 45 80 78 77, tunbyg@tun.dk

Læs mere på www.tunbyg.dk eller på vores mobilsite: TUNBYG_halv_høj_DS.indd 1

DS-bladet nr. 13/02/2012 3 2012 | 25 16:02:52

Uddannelse

Af Jens Holme

I Ringkøbing vil de unge gerne være hænderne bekendt DS Håndværk & Industri og Dansk Metal i offensiven over for uddannelsesvejlederne for at få skabt større interesse for erhvervsuddannelserne. I Ringkøbing-Skjern Kommune var der imidlertid ikke meget at komme efter.

26 | DS-bladet nr. 3 2012

I 2020 vil Danmark mangle 30.000 faglærte, og om 30 år er der 200.000 færre erhvervsuddannede herhjemme. Både fordi ungdomsårgangene bliver mindre og fordi flere og flere unge – og ikke mindst deres forældre – satser på gymnasiet og en boglig uddannelse.

Set med erhvervslivets øjne er tallene skræmmende. Og tendensen bliver ikke bedre af, at lærere og vejledere er fremmede over for erhvervsuddannelserne. De har som regel selv gået den boglige vej og er tilbøjelige til at råde de unge til at gå i deres fodspor.

I et forsøg på at vende udviklingen og groft sagt få en større markedsandel af de unge er DS Håndværk & Industri og Dansk Metal på turne for at holde møder med

UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i alle landets kommuner. UU-vejlederne har til opgave at rådgive grundskoleeleverne i 7. – 10. klasse samt unge op til 25 år, som endnu ikke har påbegyndt en uddannelse.

Der var imidlertid ingen fremmedgjorthed at spore, da Frank Andersen, DS Håndværk & Industri, og Torben Lindhardt, Dansk Metal, mødte UU-vejlederne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Stolte af at være håndværkere Leder af UU Ringkøbing Fjord, Lars Ole Wulff, understregede, at det er et erklæret ønske i mange lokale instanser, at de unge får en faglig uddannelse.

»De bliver nemlig som regel boende i lokalområdet efter endt uddannelse. De, der tager en højere uddannelse, må som regel flytte væk og kommer ikke tilbage. I det perspektiv har vi ikke noget motiv til at rådgive de unge til uddannelser, de ikke har forudsætninger for. Og her er de unge stolte af at være håndværkere. Man vil gerne være hænderne bekendt.« Torben Lindhardt og Frank Andersen gennemgik kravene til og indholdet i metal-uddannelserne. Det gælder matematik, dansk og i stigende grad fremmedsprog.

Hvortil de kommer de sociale kompetencer. Man skal kunne begå sig blandt andre, kunne samarbejde og vise initiativ.

Frank Andersen understregede, at det er vigtigt at de unge kender kravene, hvis frafaldet på tekniske skoler skal begrænses.

Og det er nødvendigt, at skolerne selv luger ud blandt de elever, der ikke kan eller vil følge med for ikke at spilde de øvrige elevers tid. Det har skolerne imidlertid ingen motivation for, eftersom de honoreres for de elever, der gennemfører uddannelsen. Hvorimod frafald undervejs er ensbetydende med økonomisk tab.

Torben Lindhardt lagde tilsvarende op til en diskussion om, hvad gærdehøjden bør være for at de unge ikke falder fra undervejs i uddannelsen. Dog uden at få noget entydigt svar.

De to gæster fra Dansk Metal og DS Håndværk og Industri spurgte også til om vejlederne og de unge får det rigtige informationsmateriale. Her lød svaret fra de forsamlede vejledere, at det ikke er information, der mangler. »Den største udfordring er den negative omtale af erhvervsuddannelserne i medierne,« lød kommentaren fra en mødedeltager.

Lars Ole Wulff ønskede den obligatoriske skolepraktik tilbage, så de unge i højere grad bliver udfordret i deres valg. Ligesom han anbefalede virksomhederne at gøre sig mere synlige over for de unge.

Faglært student UU-vejlederne i Ringkøbing-Skjern præsenterede en status over, hvor kommunens 18-årige befinder sig – eller ikke befinder sig – i uddannelsessystemet lige nu. Heraf fremgik, at 27,8 procent er i gang med en erhvervsuddannelse, 62 procent er på en gymnasial uddannelse. I alt 97 procent af kommunens 18-årige er i gang med en ud-

Lars Ole Wulff: Her de unge stolte af at være håndværkere.

Torben Lindhardt (tv) og Frank Andersen gennemgik kravene til metal-uddannelserne.

dannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet. »Men vi oplever desværre at mange unge strander efter gymnasiet. Vi har rettet henvendelse til de, der blev studenter i sommeren 2010, og vi må konstatere, at alt for mange endnu ikke er kommet videre. »Fra boglig student til faglært student« bliver derfor et af vore prioriterede vejledningsprojekter her i 2012,« oplyste lederen af uddannelsesvejledningen i RingkøbingSkjern.

Praktikpladser Der var bred enighed om at et, stort problem absolut må og skal løses, hvis det skal blive populært at tage en erhvervsuddannelse, og der skal være den mindste mulighed for at tilfredsstille fremtidens behov. Der skal være praktikpladser nok til alle.

Torben Lindhardt var ikke i tvivl om, at undervisningsminister Christine Antorini (S) mener det alvorligt, når hun siger, at regeringen er fast besluttet på at få løst problemet.

»Jeg regner med, det bliver et hovedemne under de kommende trepartsforhandlinger.« Frank Andersen meldte stort set hus forbi på vegne af virksomhederne i DS Håndværk & Industri: »Det er ikke de små og mellemstore virksomheder, der har et problem. Her er viljen til at uddanne de unge stor. Hvis de store virksomheder – i stedet for blot have ordene i munden – udviste den samme vilje, havde vi slet ingen mangel på praktikpladser.«

Konstruktionsopgaver Søges!!

Indenfor Maskin, Værktøj og alm.

Tegne og Dokumentation -opgaver Eget 3d Cad program til generering af Step, Iges og DWG filer.

Se hjemmesiden og se hvilke kompetencer Schantz Engineering ellers tilbyder

Tlf: 26 24 66 43 / Mail: lss@schantz-engineering.com www.schantz-engineering.com

Schantz Engineering

DS-bladet nr. 3 2012 | 27

KP Komponenter trodser krisen Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

28 | DS-bladet nr. 3 2012

Mødet mellem UU-vejlederne og de to repræsentanter fra henholdsvis DS Håndværk & Industri og Dansk Metal var henlagt til en af områdets mest fremgangsrige virksomheder, KP Komponenter A/S i Spjald.

KP Komponenter A/S, der er medlem af DS Håndværk & Industri, er en af Europas største og førende underleverandører inden for såkaldt spåntagende bearbejdning på CNC maskiner.

Kunderne spænder bredt lige fra store koncerner til mindre virksomheder både i Danmark og på eksportmarkedet. KP Komponenter leverer bearbejdning til eksempelvis hydraulik-, vindenergi-, dieselmotor-, levnedsmiddel- og off-shore-industrien. Desuden samarbejder virksomheden med en række støberier og kunder med specialopgaver baseret på løbende produkt- og produktionsudvikling.

KP Komponenter har netop etableret produktion i South Carolina. Med fabrikken i USA når KP Komponenter op på et samlet fabriksareal på 20.000 m2, 125 avancerede CNC maskiner og ikke mindre end 25 robotter. Alt dette bindes sammen af 225 højt kvalificerede medarbejdere, som holder produktionen i gang i treholds skift.

KP Komponenter holder fast i strategien om automatisering, og holder et vågent øje med Asien, og er klar med en etablering i regionen, den dag der er behov for højt automatiseret produktion af komplicerede emner.

Virksomheden har imidlertid ingen planer om at flytte den hjemlige produktion til lavtlønslande. De større danske lønomkostninger holdes ned i kraft af automatiseringer og effektiviseringer.

skolepraktik

uddannelse praktik praktikpladsmangel praktikpladser

uddannelsesaftaler

praktikpladser

praktikpladsmangel

uddannelse

uddannelse

praktikpladser

praktikpladsmangel

Praktikpladskøen

uddannelsesaftaler

praktikpladser

praktikpladsmangel

skolepraktikordningerne

Praktikpladsmangel ikke det samme som få praktikpladser Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er kun faldet med en pct. fra 2010 til 2011. Men praktikpladskøen er der endnu.

Årsopgørelsen for praktikpladser fra Undervisningsministeriet viser, der blev indgået næsten lige så mange uddannelsesaftaler i 2011, som der gjorde i 2010.

På tværs af erhvervsuddannelserne – tekniske, merkantile og sosu – findes den gode nyhed, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler kun er faldet med en pct. fra 2010 til 2011. Kigger man i de historiske tal, er der faktisk lige så mange praktikpladser til rådighed lige nu, som der var lige før højkonjunkturen. »Statistisk set er det et superresultat for erhvervsuddannelserne og hele debatten om praktikpladsmangel,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværkrsådet Heike Hoffmann. »På trods af den krisestemning, der hersker i dansk erhvervsliv, kan virksomhederne altså stille mere end 33.000 praktikpladser til rådighed inden for de tekniske og merkantile erhverv. Det er man altså nødt til at kalde godt gået, og det tyder i dén grad på, at præmie- og bo-

nusordningen på de 70.000 kroner har stor effekt.« Praktikpladskøen er der dog endnu Inden for de tekniske erhvervsuddannelser er der desværre stadig omkring 6.500 personer, der leder efter en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. »Når vi har mange uddannelsespladser til rådighed, men mangler endnu flere, så hænger det sandsynligvis sammen med, at mange unge – og lidt ældre unge – gør præcis, hvad de bliver opfordret til, nemlig at tage en uddannelse,« siger Heike Hoffmann. »Der er forsvundet mange ufaglærte jobs, og det er min helt klare overbevisning, at søgningen fra ufaglært til faglært er med til at skabe et meget stort behov for praktikpladser.« 4000 praktikpladssøgende står uden for skolepraktikordningerne. »Der kan være mange grunde til, at man vælger at gå uden om skolepraktikken, men vi anbefaler nu klokkeklart skolepraktikken, mens man leder efter læreplads,« siger Heike Hoffmann. »Vi skal være langt bedre til at fortælle historien om, at skolepraktikken er det bedste springbræt til en læreplads. Mens man er på skolen, har man mennesker og ressourcer omkring sig, som kan hjælpe med at søge den praktikplads, man ønsker sig. Er man ude af skolepraktikken, er der slet ikke de samme hjælpemekanismer.«

Løsningen er flere praktikpladser Den eneste løsning på problemet med praktikpladskøen er flere praktikpladser. »Vi ønsker ikke at stoppe nogen i deres vej mod at blive faglært,« siger Heike Hoffmann. »Ønsker man en erhvervsuddannelse, skal man have det, hvis man er klar til dette.

Derfor er løsningen flere praktikpladser, og de kommer altså kun i stort omfang og med mere permanent effekt, hvis danske virksomheder får bedre adgang til finansiering og mere at lave.«

Heike Hoffmann, Håndværksrådet.

DS-bladet nr. 3 2012 | 29

Udannelse

Her er Danmarks bedste kle Fem virksomheder i DS Håndværk & Industri var repræsenteret i Danmarksmesterskabet for lærlinge i Odense.

Den 20-årige Tommy Haastrup Jørgensen fra Fredericia kan med rette kalde sig Danmarks bedste klejnsmedelærling. Han vandt finalen dette års mesterskab for erhvervsuddannelser, DM i Skills 2012. Det skete med 83 point ud af 100 mulige og foran fem konkurrenter.

Tommy Haastrup Jørgensen er lærling på ECM Industries i Øster Starup ved Egtved og er udlært til august. Forud for DM i Skills var han 14 dage i træningslejr på Syddansk Erhvervsskole.

Odense Congres Center dannede rammen om DM i Skills, der er en finale for de bedste af de bedste på landets erhvervsuddannelser. I løbet af tre dage skulle finaledeltagerne udføre en obligatorisk og en fri opgave. Tommy Haastrup Jørgensen havde til den fri opgave selv tegnet og konstrueret en biopejs.

Vinderen var forholdsvis uimponeret af sig selv: »Jeg syntes de gik fint med at udføre de to opgaver, men det var først ved præmieoverrækkelsen, det gik op for mig, at jeg var den bedste. Og det er da rigtig god reklame, når man skal ud og søge arbejde i fremtiden,« fastslår han glad.

I sit daglige arbejde på ECM Industries mener Tommy Haastrup Jørgensen ikke, det gør nogen forskel, at han nu er Danmarksmester.

Brug for de dygtigste Det var anden gang, der blev holdt DM i Skills. Og med 20.800 besøgende på de tre dage i slutningen af januar satte arrangementet ny rekord. De besøgende var hovedsagelig elever fra folkeskolernes ældste klasser. 30 vindere fra 27 fag blev kåret ved afslutningsceremonien med festtale af LOs formand Harald Børsting.

30 | DS-bladet nr. 3 2012

ejnsmedelærling »I sætter ansigt på unge, der er stolte af deres fag, og som har det som mål at være blandt de bedste til det, de laver,« sagde Harald Børsting og tilføjede senere direkte henvendt til de knap 200 deltagere, der var udtaget til DM i Skills 2012: »I er med til at inspirere andre unge til at tage en faglig uddannelse, og det har vi brug for. Vi har brug for de dygtigste medarbejdere i verden for at sikre vækst og udvikling.« Bag DM i Skills står organisationen killsDenmark, der har som formål at styrke de faglige uddannelsers image og status.

SkillsDenmark vil gennem nationale og internationale konkurrencer motivere

eleverne på erhvervsuddannelserne til at være blandt de bedste inden for deres felt og give dem en god platform for at opbygge et fagligt netværk blandt både danske og udenlandske kollegaer. Derudover er det SkillsDenmarks mission at øge interessen for erhvervsuddannelserne og sørge for, at folkeskoleelever, forældre, lærere og UU-vejledere får et godt kendskab til erhvervsuddannelsernes mange muligheder.

Næste års vært bliver Aarhus Kommune, og rådmand Hans Halvorsen var til stede for at overtage værtsrollen. Derudover var tidligere undervisningsminister Bertel Haarder på talerstolen for at overrække en særpris til murer Nicolai Munk-

sgaard Asmussen, der vandt guld ved WorldSkills i London i efteråret.

Yderligere fire medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri var repræsenteret blandet de 200 finaledeltagere i DM i Skills 2012. I konkurrencen for klejnsmede deltog Johannes Bak Rolskov fra Lars H. Grotrian A/S fra Østrup ved Aars og Christoffer Cady fra Euro Milling A/S i Tølløse. I VVS-Energi deltog Peter Flink, lærling hos Henrik Jensen VVS i Korsør, og Ross Mc McMIllan fra Thorvald VVS & Energi i Bramming.

VIL DU ØGE DIN EKSPORT? Vi hjælper din virksomhed med at fjerne handelshindringer

• Vi rådgiver om reglerne for eksport til andre EU-lande • Vi afklarer, om en handelshindring er ulovlig eller ej • Vi fjerner handelshindringer.

Det koster ikke noget KONTAKT OS: Tlf: 35 46 62 00 Mail: imc@erst.dk www.indremarkedscenter.dk

EU-handel uden hindringer

DS-bladet nr. 3 2012 | 31

nche bra & ess n si u B

er en ny rubrik e og andre relevant ordrer, personer om t ny se læ Vi du ri. n st Indu i DS-bladet. Her ka i DS Håndværk & svirk somhederne m le fra læserne på ed er m ls fra le r de de ed nyhe r og pressem ee id s, tip e rn ge modtager meget .dk. mail: jho@ds-net . I samarbejde ller om iere på gletal, som fortæ Vi har også prem ger vi udvalg te nø in br et åd sr rk væ med Hånd unkturerne. udviklingen i konj

Barometret

Millionordre fra USA

Rekordordre til Brimas

ECM Industries A/S har modtaget en millionordre fra USA, hvilket har resulteret i en ny investering på virksomheden i Egtved.

Virksomheden skal producere endnu to store raffineringsanlæg til komposit industrien. Den amerikanske ordre er med yderligere en option på endnu to anlæg.

I anlæggene er der en del valse arbejde i 4 mm Aisi316. Derfor har ECM Industries måttet investre i en ny valse og kan nu valse op til 2000x6mm med fuld forbuk. »Med den ny kapacitet er der allerede nu kommet nye opgaver ind, men der er plads til flere,« siger produktionsdirektør Søren J. Christiansen og forventer yderligere fremgang de kommende måneder. »Det sidste kvartal har været forrygende, og vi er foran sidste års rekordomsætning,« siger Søren J. Christiansen.

Den østjyske smede- og maskinfabrik, Brimas A/S, har netop underskrevet den største ordre i virksomhedens historie. Rekordordren kommer fra laboratorievirksomheden Eurofins.

Horsens-virksomheden skal levere og montere 480 specialfremstillede klimakamre, som avendes laboratoriet, når man skal undersøge for afgasning af kemiske stoffer fra produkter.

Eurofins er en af verdens førende laboratorievirksomheder inden for afgasningstest, og med den igangværende udvidelse vil Eurofins være den klart største på verdensplan – med en kapacitet, der er mere end fire gange så stor som den næststørste aktør på markedet. »Brimas er kendt for, at levere kvalitetsprodukter til aftalt tid og pris. Det er ufravigelige krav, som vi stiller til vores underleverandører - og den afgørende grund til, at vi gik i dialog med Brimas i projekterings- og tilbudsfasen,« siger produktionschef Søren Junker Nielsen fra Eurofins.

Hos Brimas siger produktionschef Jacob Hansen, at ordren fra Eurofins kommer efter er rigtig godt 2011. »Vi har erobret væsentlige markedsandele, men først og fremmest kan vi konkludere, at vores forretningskoncept fungerer perfekt.

Vi har et ufravigeligt krav til alle ansatte, nemlig at de skal have en håndværksmæssig uddannelse inden for metalforarbejdning. Herudover opererer vi ikke med specialfunktioner, hverken på kontoret eller i produktionen. Det tiltaler kunderne, at de har en fast kontaktperson, samtidig med, at projektlederen kan hjælpe med, at finde frem til den optimale produktionsmetode og produktudvikling. Det giver kunden en ekstra værdi,« fastslår Jacob Hansen.

Robotordre til KP Industri Herning-virksomheden KP Industri skal levere automatiseringsløsningermed fire robotter til Gibo Plast A/S i Skjern.

Gibo Plast er en del af SP Group-koncernen og producerer vakuumformede emner til bl.a. autobranchen, køle- og fryseskabsbranchen samt kabinetter og tekniske artikler til belysning, medico og anden industri.

Automatiseringsløsningen hos Gibo Plast er et led i en optimering af virksomhedens produktionsprocesser.

KP Industri har specialiseret sig i at levere automatiseringsløsninger, som forbedrer kundernes konkurrenceevne via effektivisering og optimering af produktionsprocesser. Løsningerne spænder fra simple automatiseringsløsninger til store komplekse robotløsninger med flere industrirobotter og fx anvendelse af avanceret teknologi.

Ordren fra Gibo Plast er kommet hurtigt i stand og skal leveres i en fart, hvilket kan lade sig gøre, fordi der er tale om en standardløsning. KP Industri er også i gang med et større tocifret millionprojekt til Siemens Wind Power, der om kort tid skal have gang i sin første industrirobot i montagehallerne i Brande.

32 | DS-bladet nr. 3 2012

Barometret Forårsfornemmelser?

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Danskerne kender historien til hudløshed.

Virksomheder mangler efterspørgsel og fyrer medarbejdere, og danskerne holder igen med forbruget. Samtidig er ejendomsmarkedet under massivt pres, der både udfordrer smeden i Nakskov og Hr. og Fru Jensen med hus i Esbjerg. Medierne har i den grad været proppet med artikler om »krisen«, men ser vi nu et skift?

I Børsen kunne man forleden læse, at topøkonomer afblæser frygt for recession. Og de seneste tal for industriproduktionen er faktisk opmuntrende. Det samme kan man desvær-

men den allerseneste udvikling i forbrugertilliden, som Danmarks Statistik offentliggør hver måned, viser små spæde tegn på fremgang.

Mens de danske tillidsindikatorer i øjeblikket langt fra er prangende, så vidner den førende erhvervstillidsindikator i Tyskland i den grad om tyske virksomheders tro på fremtiden.

Det bliver spændende at følge forløbet i tillidsmålingerne i de kommende måneder. Uanset hvad de vil vise, så er usikkerheden fortsat ekstraordinær stor om den økonomiske udvikling. Det er blevet en »ny tid«, men lidt forårsfornemmelser kan man da konstatere.

re ikke sige om finansieringssituationen for virksomhederne i dette land – banker og realkreditinstitutter fører stadig en alt for stram kreditpolitik overfor især små og mellemstore virksomheder. Et skift på det område lader vente på sig, men hvor skal man egentlig spejde hen for at kunne spore nye tegn.

Et godt sted at kigge er på de såkaldte tillidsindikatorer, som måler stemningen blandt virksomheder og forbrugere. Byggevirksomhedernes humør er trods håndværkerfradrag og mild vinter i december og januar stadig bundfrossen. Til gengæld er stemningen hos industrivirksomhederne langt bedre. Forbrugerne herhjemme sparer op som aldrig før,

Tilliden stadig lav hos byggevirksomhederne

Industritilliden er fortsat i positivt territorium 35

20

25 10

15 5

0

jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

jan-06

-10

jan-05

jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

jan-06

jan-05

-5 -15 -25

-20

-35 -30

-45 -55

-40 Sammensat konjunkturindikator, industri

Sammensat konjunkturindikator for byggeri

Sammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion. (2005M01-2011M12) statistikbanken.dk/BARO8

Sammensat konjunkturindikator for byggeri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrigering (1998M01-2012M01) www.statistikbanken.dk/KBYG44 Den tyske erhvervstillid i ny optur?

Forbrugertilliden i frostboksen 20

120

15

115 110

10

105

5

100

0

-10

2012M01

2011M01

2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

2005M01

-5

95 90 85

-15

80 jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

Forbrugertillidsindikatoren

Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator (1974M10-2011M12) statistikbanken.dk/FORV1

jan-06

jan-05

-20

The Ifo Business Climate for Germany

The Ifo Business Climate for Germany (Long time-series of the Business Climate for German trade and industry). http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/d1index/10indexgsk DS-bladet nr. 3 2012 | 33

Tantebestyrelse eller strategisk tænketank Mange små og mellemstore virksomheder har enten ingen bestyrelse eller også består bestyrelsen kun af familiemedlemmer.

Små og mellemstore virksomheder fraskriver sig muligheder for at få friske og uafhængige øjne til at se på virksomhedens strategier og muligheder. Det fremgår af publikationen »Den kompetente bestyrelse« fra Erhvervsog Byggestyrelsen. Publikationen er baseret på en ejerlederundersøgelse fra Nykredit og en undersøgelse fra analysebureauet Capacent.

Virksomhedsejere vælger typisk enten slet ikke at have nogen bestyrelse eller nøjes med en såkaldt tantebestyrelse. Et udbredt men ikke særlig flatterende udtryk for bestyrelser, hvor medlemmerne, hverken bidrager med til en professionel drift eller strategisk udvikling.

Medlemmerne er i bestyrelsen, fordi de har en tæt relation til ejeren. Eller fordi de med deres blotte tilstedeværelse sikrer overholdelse af lovkravet om at have en bestyrelse i virksomheder af en bestemt type og størrelse.

Capacents undersøgelse viser, at hver sjette af bestyrelserne ifølge ejerens udsagn er valgt ud fra, at det bl.a. skal være »hyggeligt« i bestyrelsen og ikke spiller nogen aktiv rolle.

Nykredits ejerlederanalyse fra 2010 viser, at knap 30 procent af de ejerledede virksomheder har en bestyrelse, der udelukkende består af ejeren og dennes familiemedlemmer.

Ifølge lovgivningen skal aktieselskaber have en bestyrelse eller et tilsynsråd. For anpartsselskaber gælder det kun virksomheder med flere end 35 ansatte over en tre-årig periode og hvor medarbejderne ønsker at være repræsenteret i den øverste ledelse. Enkeltmandsvirksomheder er ikke bundet af lovkrav. Det betyder i praksis, at det er frivilligt for langt hovedparten af danske virksomheder at have en bestyrelse. Og antallet af virksomheder, der har en bestyrelse er ifølge »Den kompetente bestyrelse« vigende.

Ifølge Nykredits undersøgelse begrunder 35 procent af ejerlederne fravalget af en bestyrelse med, at virksomheden er for lille,

34 | DS-bladet nr. 3 2012

mens 26 procent ikke kan se formålet med at have en bestyrelse. I nogle tilfælde skyldes det også, at ejerlederne er bange for at miste deres selvbestemmelse og kontrol over virksomheden.

Ingen kan overkomme alt »En betydelig del af Danmarks virksomheder er ejerledede, og de er kendetegnet ved, at de hver især drives af en person, der kender sin virksomhed ud og ind. Typisk er virksomheden ejerens livsværk, og det giver en entusiasme, som er et særligt aktiv for en virksomhed,« skriver Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn i publikationens forord og fortsætter: »Ingen kan dog overkomme alt selv. Som ejer og leder af en virksomhed er det vigtigt at få opbakning til sine strategier og hjælp gennem vanskelige tider. Og sparring på områder, der ikke er ens egen hjemmebane, er af stor værdi. Det er lige som elitesportsfolk. De kan også kun holde sig på toppen ved at have en trænerstab, der kan være med til at forbedre præ­stationerne og fungere som indpiskere, når konkurrenterne skal holdes stangen.« »Og netop rollen som trænerteam kan en god bestyrelse ud­fylde for en ejerleder. Bestyrelsesmedlemmer kan med de­res forskellige kompetencer, erfaringer og netværk have stor indflydelse på, om en virksomhed kommer igennem til sin første store kunde, kommer ind på et nyt udenlandsk marked eller kommer styrket igennem et ejerskifte. Desværre viser statistikken på området, at andelen af små og mellemstore danske virksomheder, der har en bestyrelse, er for nedadgå­ende.

Den udvikling skal vendes, så flere virksomhedsejere bliver opmærksomme på de fordele, det kan give at styrke den strategiske ledelse ved at bruge en kompetent bestyrelse til at skabe værdi og vækst.« Ifølge publikationen »Den kompetente Bestyrelse« har en typisk bestyrelse tre til fire medlemmer. Udviklingen går i retning af færre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesposterne besættes overvejende af danske mænd.

Kvinderne sidder kun på 18 procent af bestyrelsespladserne. Udlændinge uden fast bopæl i Danmark sidder kun på ca. ti procen af posterne.

Vi får gode indspark

Lasse Døssing: »Bestyr elsesformanden har hju

lpet os til at erkende, hva

Ejerne af Frederiks Sm ede & VVS A/S er tilfredse med at have få et en professionel bestyrelsesformand. »For os har det været en rigtig god ide. Vi får nog le professionelle indspark, som er med til at strømline virkso mheden og drive den fremad.« Sagt af Lasse Døssing.

Den ene af to ejere af Fre deriks Smede og VVS A/S i næ rheden af Karup. I forbin delse med at en tredje medejer blev købt ud opstod tanken om at få en professionel bestyrelsesf ormand. I en periode var virksomhedens advokat med i bes tyrelsen. Men det funger ede ikke i det lange løb. Efter at hav e drøftet sagen med DS Håndværk & Industri blev væksthus et i Herning bedt om at hjæ lpe med til at finde egnede kandid ater. »Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi havde brug for. Til at begynde med kal dte jeg det en bedstefar, der kunne passe lidt på os. Det fik vi så gjort mere specifikt . Vi skulle bruge en person med bre d erfaring i at drive for ret ning,« påpeger Lasse Døssing.

I stedet for den sædvanli ge håndfuld til en samtal erunde pegede væksthuset på én meget kvalificeret kandid at i skikkelse af Hans Houlind, dir ektør for Hammel Møbel fabrik og med mere end 15 bestyr elsesposter i bagagen.

Lasse Døssing kalder det en solstrålehistorie. Det hele gik glat og forholdsvis hurtig t. Houlind overtog forma ndsposten i Frederiks Smede & VV S A/S i for et år siden.

d vi er bedst til.«

»Det tog lidt tid at snakk e os ind på hinanden. Ha n skulle jo lige bruge noget finde ud af, hvem vi var, og hva d vi er for en slags virksomhed.« Professionalisering Lasse Døssing for tæller, at der indtil nu har været holdt femseks bestyrelsesmøder. Me n det er besluttet at sætte frekvensen i vejret for at øge for andringstempoet. »Bestyrelsesformanden har bl.a. hjulpet os til at erkende, at vi er for mange håndvæ rksuddannede på kontor et.

Vi skal have justeret personalehol det og have en professio nel t kontor uddannet ind, mens vi andre trækker os tilbage til det , vi er bedst til. Vi kigger ogs å på et nyt økonomisyste m, der kan forbedre styringen af var elagret.« »Hans Houlind hjælper os i det hele taget med en professionalisering af virksomh eden og til at der ligger en ana lyse bag beslutningerne. I ste det for at bare at gøre som vi alt id har gjort.« Mange virksomhedseje re viger tilbage for at luk ke fremmede ind i bestyrelsen af frygt for at miste indfly del se. Det gælder ikke for jer? »Overhovedet ikke. Vi er jo to til at overrule ham, hvis han skaber sig åndssvagt . Der kunne muligvis op stå problemer med et komplot, hvis der var flere ekster ne i bestyrelsen. Men så længe, vi som ejere har flertal, er der intet problem.«

DS-bladet nr. 3 2012 | 35

Foreningsnyt

Østjylland

Sjælland Midt & Syd

DS Vestsjælland

DS afd. Østjylland indbyder til ordinær generalforsamling lørdag den 24. marts kl. 15.30 på Montra Hotel Sabro Kro, 8471 Sabro.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest d. 14. marts på mail ogstrup@youmail.dk eller på brev.

Efter generalforsamlingen afholdes 100 års jubilæumsfest.

Dagsorden til generalforsamling samt indbydelse til fest udsendes til alle medlemmer.

DS Sjælland Midt & Syd indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 30. marts på Osted Kro, Hovedvejen 151, Osted, 4320 Lejre kl. 15.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde iht., vedtægter.

På bestyrelsens vegne Michael Knudsen

Lokalafdelingen holder ordinær generalforsamling lørdag den 31. marts på Hotel Strandparken i Holbæk. Dagsorden iflg. vedtægterne. Dagsorden er sendt til alle medlemmer.

Pbv. John Nielsen, formand

Generalforsamling

Region Nord

Lokalafdelingerne Himmerland, Vendsyssel og Nordvestjylland holder generalforsamling lørdag den 24. marts 2012 på Rønnes Hotel, Slettestrand

Randers Omegns Smedemesterforening

Lokalafdelingen indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 14. april på Purhus Kro. Dagsorden ifølge vedtægterne samt program udsendes direkte til medlemmerne.

Pbv. Jørn Sminge

DS Nord & Vest for Vejle Lokalafdelingen holder generalforsamling fredag den 16. marts kl. 13,30 på Hotel Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4 6933 Skarrild.

Pbv. Jan Michaelsen

DS Midtjylland Lokalafdelingerne holder generalforsamling i hver deres lokale fra kl.

14.00 til kl. 16.00.

Under generalforsamlingerne vil der for ledsagerne fra alle tre lokalafdelinger være mulighed for at høre et feminint og fornøjeligt foredrag ved exam. Color Me Beautiful farve- og stilkonsulent Birgit Lillelund, som lærer dig, hvordan du klæder dig individuelt og flottest til din facon, personlighed og livsstil.

Efter generalforsamlingerne holder Region Nord fælles fest • Præsentation af personen Jens Holme, som er ny redaktør for DS-bladet.

• Fælles underholdning – Gitte Hornshøj holder et foredrag om »Takt og tone – med plads til unoder«. Om at omgås andre mennesker, kan det læres? Man tager lidt Emma Gad og tilsætter lidt Lotte Heise, så får man foredragsholderen Gitte Hornshøj.

• Generalforsamlingerne afsluttes med aftenfest og overnatning for deltagerne.

36 | DS-bladet nr. 3 2012

Afdelingen holder ordinær generalforsamling fredag den 23. marts kl. 13.30 i Sjørslev Sognegård, Sognegårdsvej 41, Sjørslev, 8620 Kjellerup. Dagsorden sendes til medlemmerne.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bornholm Lokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling mandag den 16. april 2012 kl. 17.30 på »Det Gamle Posthus« i Allinge.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.

Pbv Finn Stenbye

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 3 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

38 | DS-bladet nr. 3 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Pension

Solvang Maskinfabrik ApS

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 3 2012 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill m et ive kan bl : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

24-28 »Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.« Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

32-34

ISSN 1602-7213

3

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem