DS-bladet nr.3, 2013

13. marts | 2013 I 104. årgang

bladet

3

Ud over landets grænser:

Stort tema om eksport og sourcing 18-33 Regeringens vækstplan:

Håndværkerfradraget er genoplivet

Ny undersøgelse: Mangel på faglærte

14

4-6

Indgreb mod konkursryttere og karteller 13/35

INDHOLD

3 Leder: Vi vil have erhvervsparate unge 4 Begejstring over håndværkerfradragets

TEMA: EKSPORT & SOURCING 18 Eksport er for (næsten) alle!

19 Kom godt i gang med eksport 20 EKF hjælper med at få gang i eksporten 21 Ingen lån uden sikkerhed 22 Wila Maskinfabrik er klar til Rusland 25 Penge til projekter med grønt indhold 26 Lille virksomhed erobrer hele verden 28 Norsk guld lokker danske virksomheder nordpå 29 Eksportforeningen tilbyder netværk 30 Varm linje til Kina har fået flere muskler 32 Barometret

genopstandelse 7 VVS-virksomheder bagude med it 8 Gevinster at hente på effektiv brug af it 10 Obligatorisk uddannelse trækker ud 12 Tagkonstruktionen SKAL forstærkes 13 Indgreb på vej mod konkursrytteri 14 Udsigt til voldsom mangel på faglærte 15 Underskud i Jylland – overskud i København 16 Kort nyt 34 Virksomheder har brug for en retshjælpsforsikring 35 Karteller giver fængselsstraf 36 Stor interesse for at arbejde med offshoreindustrien 38 I lære som virksomhedens blæksprutte 39 VENT-ordning er ikke en lukket fest 40 Business & branche 43 Foreningsnyt 44 Navne 45 Leverandørregisteret

Vvs-virksomheder bagude med it

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

7

Tagkonstruktionen SKAL forstærkes

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 3 2013

10

Virksomheder har brug for en retshjælpforsikring

34

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Ole Brikner for Aarhus Havn

Stor interesse for at arbejde med offshoreindustrien

36

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 4 2013 Udgivelse den 10. april 2013.

Deadline den 18. marts 2013.

Nr. 5 2013 Udgivelse den 15. maj 2013.

Deadline den 29. april 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Vi vil have erhvervsparate unge Folkeskolen skal styrkes, så den kan aflevere elever, som er gode nok. I dag er omkring 15 procent ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og det er bare ikke godt nok.

På den baggrund er der brug for nye tanker, og jeg er glad for, at der er godt gang i de politiske forhandlinger om en skolereform. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger op til en aftale inden sommerferien, så den nye skole kan skydes i gang i august 2014.

Jeg kan kun bakke op om ministerens tanker om et generelt fagligt løft for alle og en særlig styrkelse af fagene dansk og matematik. Men jeg så gerne, at ambitionerne var endnu højere, så vores unge mennesker kommer ud af skolen endnu bedre rustet til videre uddannelse. Og her er det vigtigt at pointere, at bedre rustet ikke kun handler om at gøre eleverne bogligt parate – de skal også være erhvervsparate, og det synes jeg, ministeren har det med at glemme.

Jeg mener, at alle elever skal have mulighed for at komme i erhvervspraktik allerede i 8. klasse – i dag kan skolerne vælge at tilbyde denne mulighed, men de kan også vælge det fra, og det sker desværre i de fleste tilfælde. Erhvervspraktik giver eleverne indtryk af dagligdagen på en arbejdsplads. De (og deres forældre) får en reel viden om de forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder, og det styrker deres valg af uddannelse og erhverv, når de skal vælge retning efter 9. klasse. Erhvervspraktik gør det naturligvis ikke alene – besøg og undervisningsforløb på de forskellige ungdomsuddannelser som en naturlig del af undervisningen i 9. og måske især 10. klasse er også en oplagt mulighed for at gøre eleverne erhvervsparate.

I forbindelse med forhandlingerne om reformen er oppositionen i øvrigt kommet med forslag om, at folkeskolens afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge i forhold til uddannelsesvalg. Det er et godt forslag. Der starter alt for mange unge på en ungdomsuddannelse, som ikke har de nødvendige evner og derfor falder fra. Hvis vi skal tage vores målsætning alvorligt om, at 95 procent af vores unge skal tage en ungdomsuddannelse, må folkeskolen se i øjnene, at de har en forpligtelse til at gøre det bedre for vores unge – de skal være bogligt stærkere, og de skal være erhvervsparate til resten af livet. Erhvervslivet har brug for de unge – nu og i fremtiden.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Folkeskolen er kun det første trin.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 3 2013 | 3

NYHED

Af Jens Holme

Begejstring over håndværkerfradragets genopstandelse Flere elementer i vækstplan får positive ord med på vejen og skal ifølge regeringen bane vej for 150.000 flere job i den private sektor. »Regeringen er kommet til fornuft – heldigvis. I DS Håndværk & Industri er vi naturligvis meget glade for, at regeringen genindfører BoligJobordningen for hele 2013 og 2014 – det ligger der masser af jobskabelse og udvikling i,« siger formanden for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen. »Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at regeringen har lyttet til os. Det er fornuftigt, positivt, men også på høje tid. Vi havde gerne set, at fradraget var blevet hævet til f.eks. 50.000 kr. om året pr. husstand, men det må så komme næste gang.« Jim Stjerne Hansen lægger sig dermed på linje med en række andre erhvervsorganisationer. Det kom som en overraskelse for de fleste, at regeringen for at par uger siden spillede ud med en så omfattende plan. Og ikke mindst at håndværkerfradraget genindføres efter at have været afskaffet i to måneder.

Den genopstandne BoligJobordningen videreføres i 2013 og 2014.

For at sikre størst mulig aktivitet i

4 | DS-bladet nr. 3 2013

Jim Stjerne Hansen: »Det er fornuftigt, positivt, men også på høje tid.«

Solar FASTBOX

JESPER SCORER KASSEN

Jesper Knopp, indehaver af Knopp VVS i Rødovre:

„Jeg sparer ca. 3.000 kr. om ugen med Fastbox” „Med Fastbox har jeg reduceret firmaets grossistkørsel med 80%. Mine svende bliver mere effektive, når vi er på pladsen, og det øger min konkurrencedygtighed. Jeg bestiller op mod 15 Fastboxe om ugen, og det giver mig en besparelse på i hvert fald 3.000 kr.”, siger Jesper Knopp.

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Vi kommer til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave.

Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

Bjarne Corydon sidder på forsædet i forhandlingerne om regeringens vækstplan.

Foto: Stig Stasig.

2013 genindføres ordningen med fuld virkning i 2013 – altså uden pause i januar og februar. Ordningen fortsætter uændret med fradragsberettigede udgifter på højest 15.000 kr. pr. person.

Provenuvirkningen ved initiativet er efter tilbageløb og adfærdseffekter beregnet til en udgift for statskassen på 1,5 mia. kr. årligt i 2013 og 2014.

Nye finansieringsmuligheder Også en nedsættelse af selskabsskatten til 22 procent er en del af regeringens vækstplan. Og for små og mellemstore virksomheder er der grund til at holde øje med løftet om at styrke markedet for udstedelse af erhvervsobligationer i Danmark. Erhvervsobligationer anvendes i andre lande væsentligt mere som et markedsbaseret alternativ til bankfinansiering.

Regeringen vil derfor i efteråret 2013 fremsætte lovforslag, der vil muliggøre anvendelsen af repræsentanter (»trustees«) i forbindelse med obligationsudstedelser.

Anvendelsen af repræsentanter betyder, at erhvervsobligationer bliver et relevant alternativ for flere virksomheder.

Endvidere vil regeringen skabe mulighed for, at bankerne kan udstede obligationer på grundlag af en portefølje af er6 | DS-bladet nr. 3 2013

hvervsudlån (»sekuritisering«). Det vil gøre det mere attraktivt for bankerne at låne ud til erhvervslivet.

EKF styrkes Regeringen vil styrke Eksport Kredit Fondens garantikapacitet, fordi danske eksportvirksomheder oplever, at deres kunder har vanskeligt ved at opnå finansiering. Det er derfor regeringens mål, at efterspørgslen efter garantier også i de kommende år skal kunne imødekommes, og de danske eksportvirksomheder dermed ikke mister ordrer som følge af deres kunders manglende adgang til finansiering.

På den baggrund vil EKF få mulighed for at udstede nye eksportgarantier for 1015 mia. kr. i de kommende år og dermed understøtte dansk eksport.

Energibesparelser Samtidig lægger regeringen op til en mere effektiv energispareindsats efter det såkaldte »One stop shop«-princip.

Der udarbejdes i løbet af 2013 et enkelt koncept, hvor en såkaldt »grøn aktør« kan give et tilbud til bygningsejere med en samlet pakke med forslag til energibesparende tiltag. Pakken skal i ét tilbud samle rådgivning, projektudarbejdelse, kontakt til fi-

nansieringsinstitution, tilbud fra byggefirmaer mv. og garanti for det udførte arbejde.

De »grønne aktører« skal sikre en let tilgængelig, kvalificeret og samlet rådgivning. En samlet pakke vil ifølge regeringen gøre det lettere for de enkelte bygningsejere at gennemføre energirenoveringer og vil derfor kunne effektivisere energianvendelsen i private bygninger. Modellen indebærer blandt andet, at Energistyrelsen opretter en hjemmeside, der skal formidle kontakt mellem bygningsejere og »grønne aktører« og samle erfaringer.

Der gennemføres en analyse af mulighederne for at fremme finansiering via realkredit og bankvirksomhed, herunder om boligmarkedet er tilstrækkelig transparent, så prisdannelsen afspejler bygningernes energitilstand og dermed sikrer, at rentable energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges. Desuden om energiforhold kan inddrages bedre i banker og realkreditinstitutters lånerådgivning og værdifastsættelse af ejendomme og om det ville være muligt at indgå aftaler om i større omfang end i dag at betale investeringen i energirenovering over energiregningen.

Regeringens vækstplan er til forhandling mellem Folketingets partier i disse uger og ventes at være helt på plads inden påske.

IT

Din solcelledistributør

photovoltaik.dk De bedste kvalitetsmærker under et tag

VVS-virksomheder bagude med it

Mere kvalitet og service til solcelleinstallatører.

Nye rammebetingelser 2013

Solcelleanlæg kan stadigvæk betale sig!

Væsentlige ændringer: • • •

godtgørelse på 1,30 Kr/kWh i 10 år anlægsstørrelse på op til 400 kWp private og ehrvervsanlæg ligestilles

Derfor bestemmes rentabiliteten især af følgende faktorer: 1. store tagflader  gode tekniske betingelser 2. højt strømbehov om dagen  høj egetforbrugskvote 3. høj strømpris  godt potentiale for besparelse Gå på ews.dk/regneeksempler og se vores renditekalkulationer for de nye målgrupper, som f.x. supermarkeder og landmænd.

Am Bahnhof 20 Tel.: +49 4608/6075-600 DE-24983 Handewitt Fax: +49 4608/1663

et

”Kontakt os, for at få det passende tilbud til den rigtige målgruppe.“

sm

æ

rk e

r:

www.ews.dk info@ews.dk

lit

Det er ikke investeringer i nye it-løsninger, som de senere år har stået øverst på dagsordenen hos medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt 232 virksomheder i vvs-branchen.

Godt halvdelen – 51 procent – har et økonomisystem, der er ældre end ti år. Og i syv ud af ti vvs-virksomheder er økonomisystemet mere end fem år gammelt. Ifølge undersøgelsen er mange virksomheder opmærksomme på, at det nuværende system er ved at være uddateret. 34 procent angiver, at de har planer om ny it – primært et nyt økonomisystem – og 23 procent fortæller, at de vil investere inden for de næste to år.

Generelt er virksomhederne imidlertid tilfredse med deres it-systemer. C5 er det mest anvendte økonomisystem, og 90 procent af brugerne erklærer sig »meget tilfredse« eller »tilfredse«.

Den elektroniske faktura er på vej til at slå igennem.

Seks ud af ti virksomheder sender i et eller andet omfang elektroniske fakturaer til deres kunder. Derimod er forskellige former for scanner og mobilløsninger endnu i deres vorden. Kun 11 procent har prøvet den mulighed.

Virksomhederne er også blevet spurgt, hvilket lønsystem, de benytter. Her kommer Multidata ind på førstepladsen og 92 procent angiver, at de er »meget tilfredse« eller »tilfredse«. 27 procent benytter ifølge undersøgelsen ikke noget lønsystem.

Endvidere viser undersøgelsen fra DS Håndværk & Industri, at 67 procent ikke anvender it-løsninger til projektstyring og 73 procent bruger ikke it-værktøjer til projektstyring.

Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der er et direkte forhold mellem virksomhedernes størrelse og anvendelsen af it-løsninger. Det er således kun få af de mindste virksomheder med færre end fem ansatte, der har et økonomisystem.

Håndværkets Partner

kv a

Af Jens Holme

Vo re s

Mange it-systemer er af ældre dato og hver tredje virksomhed har planer om primært nyt økonomisystem, viser undersøgelse foretaget af DS Håndværk & Industri.

Bernd Hinrichsen Salgschef PV

DS-bladet nr. 3 2013 | 7

IT

Af Dorthe Christiansen, informationschef i GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gevinster at hente på effektiv brug af it Små og mellemstore virksomheder kan have stor nytte af rådgivning om de mest optimale digitaliseringsmuligheder

Små og mellemstore virksomheder har sjældent indblik i, hvordan virksomheden kan udvikles og effektiveres ved hjælp af it. Dertil kommer, at virksomhederne ofte ikke har et overblik over it-markedet. Derfor ender virksomheder alt for ofte med itløsninger, der er for dyre og komplekse, og som ikke understøtter forretningen fuldt ud.

Det er ifølge Jan Overgaard, der er centerleder for det landsdækkende IBIZ-Center, nogle af de udfordringer, disse virksomheder i dag står overfor. »It-rådgivning målrettet de små og mellemstore virksomheder er stadig et forholdsvis uopdyrket område. Der er kun få egentlige it-rådgivere, som henvender sig direkte til små og mellemstore virksomheder. Samtidig har mange af de især mindre virksomheder ikke tradition for at købe it-rådgivning i forbindelse med en it-investering. Der er derfor et marked for professionel it-rådgivning, der hjælper virksomhederne med at forbedre deres forretning og deres konkurrenceevne ved hjælp af it-løsninger, der matcher forretningen,« siger Jan Overgaard.

God oplevelse IBIZ-Center afholdt i samarbejde med DS Håndværk & Industri sidste år et temamøde, hvor deltagerne bl.a. fik gode råd om it i forretningen. En af deltagerne, der fik vejledning af en konsulent fra IBIZ-Center, var Michelle Møgelvang fra virksomheden Overbeck Stål: »Det var en rigtig god oplevelse at få ny viden. Samtidig affødte dialogen med IBIZ-Center nogle rigtig gode betragtninger. Det overordnede billede, konsulenterne havde af virksomheden, var meget retvisende og med god føling for virkeligheden her. Flere løsningsforslag var bestemt også realistiske og omkostningsven-

Steen Hoeck Klausen: »It-udviklingen går utroligt stærk, og det er ofte svært for virksomhedsejerne at overskue de mange muligheder og løsninger.«

8 | DS-bladet nr. 3 2013

Michelle Møgelvang: »Selvom vi er klar over, at nye it-løsninger netop kunne frigive mere tid, bliver vi desværre bremset i udviklingen på grund af den manglende tid.«

lige. Men problemstillingen her er mangel på tid til fordybelse i tunge emner som implementering af fx nyt ERP system. Selvom vi er klar over, at nye it-løsninger netop kunne frigive mere tid, bliver vi desværre bremset i udviklingen på grund af den manglende tid,« fortæller Michelle Møgelvang og uddyber: »Vi bruger rigtig meget tid på at leve op til de lovmæssige eksterne krav (BR08, CE mærkning/certificering m.m.). Det er tunge processer at arbejde med, og når dette arbejde er afsluttet, vil det formentlig stille andre og nye krav til vores it-løsning. Det er også en af grundene til, at vi har været lidt tilbageholdende med de store investeringer. Men overordnet set, har det været rigtigt godt at høre om it-mulighederne, også selvom vi ikke har fået ført de »ønskede« ændring ud i livet. For processen har sat gang i en masse tanker og åbnet øjnene for, hvilke støtteværktøjer der findes derude.« Inspiration er vigtig Ifølge erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri er det ikke udsædvanligt, at virksomhederne på den ene side finder de nye muligheder interessante, men på den anden side har svært ved at finde de nødvendige ressourcer til at komme videre: »Vi oplever i stigende grad virksomhedens interesse for digitalisering af deres virksomhed, men at virksomhederne har svært at finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre processen i virksomheden.

Det er mit indtryk, at mange har nydt godt af råd og vejledning fra IBIZ-Centerets medarbejdere. Det kan godt være de ikke handler i dag, men inspirationen kan de tage med sig,« siger Steen Hoeck Klausen.

Steen Hoeck Klausen var ophavsmand til temamødet, og han fortæller, at han i det hele taget har et godt samarbejde med IBIZ-center: »It-udviklingen går utroligt stærk, og det er ofte svært for virksomhedsejerne at overskue de mange muligheder og løsninger. Det er netop her DS og IBIZCenter kommer ind i billedet. DS har styr på branchetendenser- og løsninger, mens IBIZ-Center kan hjælpe med en behovsafklaring i virksomhederne. Netop behov er centralt i forhold til at vælge den rigtige itløsning og få den rigtige dialog med mulige leverandører. Samarbejdet understøtter dermed DS vision om at gøre hverdagen nemmere for medlemsvirksomhederne. At det tilmed er gratis for virksomheder, er jo også et plus,« siger Steen Hoeck Klausen.

Når virksomhederne skal i hus med en ny it-løsning, anbefaler både Steen Hoeck Klausen og Jan Overgaard, at virksomheder får professionel rådgivning, der sikrer, at virksomheden får lige præcis den it-løsning, der understøtter forretningen – hverken mere eller mindre. Og i den forbindelse kan IBIZ-Centeret uvildige itrådgivernetværk være løsningen.

IT-Rådgivning Rundt om i Danmark er der en række private rådgivere, der er valgt af IBIZ-Center til at tilbyde it-rådgivning. Med it-rådgivning får virksomheden hjælp til at afdække og beskrive sit behov, indhente tilbud og få udarbejdet en handlingsplan.

IT-rådgivningen leveres i moduler á 15 - 20 timers arbejde (max 15.000 kr.). Hver ydelse skal give værdi for kunden og være et afsluttet forløb. Forløbet sammensættes af kunde og it-rådgiver, så det passer til kundens behov og økonomi.

IBIZ-Center IBIZ-Center drives i samarbejde mellem to GTS-institutter: Teknologisk Institut og DELTA. Formålet med IBIZ-Center er at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders it-anvendelse og styrker den daglige drift og konkurrenceevne hos virksomhederne. Centret er etableret af Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Rådet for Teknologi og Innovation.

Læs mere på: www.ibiz-center.dk

Kort om GTS – Godkendt Teknologisk Service GTS er forkortelse for Godkendt Teknologisk Service. For at kunne kalde sig et GTS-institut, skal man godkendes af ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser - der af navnet. De ni danske GTS-institutter er alle medlem af GTS-brancheforeningen og står bag www. teknologiportalen.dk. Formålet med GTS-institutterne er at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder.

Det sker gennem rådgivning og implementering af ny viden og teknologi. GTS-institutterne får også offentlige midler til at forske og udvikle inden for områder af særlige betydning for de danske virksomheder.

DS-bladet nr. 3 2013 | 9

BESLAGSMEDE

Af Jens Holme

Obligatorisk uddannelse trækker ud Beslagsmedenes hedeste ønske er havnet i en syltekrukke.

Det trækker ud for beslagsmedene med at få opfyldt ønsket om obligatorisk uddannelse for at kunne etablere sig som beslagsmed. Formanden, Jakob Algot, oplyste på beslagsmedenes generalforsamling, at efter at sagsområdet er flyttet fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet er sagen tilsyneladende havnet i en syltekrukke. »Men vi presser på for at finde en løsning. Den skal komme i forbindelse med en revision af hesteloven, og jeg tror, der sker noget snart,« erklærede Jakob Algot.

Han kunne glæde sig over en beskeden medlemsfremgang på tre virksomheder.

Der er nu 111 medlemmer af beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri.

Jakob Algot: »Den øgede konkurrence må ikke føre til, at vi underbyder hinanden.« 10 | DS-bladet nr. 3 2013

Uddannelsen i fokus Tilrettelæggelsen og afviklingen af beslagsmedenes uddannelse har tidligere været udsat for hård kritik. Men nu er der tilsyneladende større harmoni. »På KU SUND (Beslagsmedeskolen) er skoleopholdene nu inddelt i 14-dages-perioder mod før fire uger. Det passer bedre med virksomhedernes behov.

Samtidig er svendeprøverne blev justeret på nogle områder. Det har vi grund til at være tilfredse med. Til gengæld er det et problem, at alt for mange dumper til svendeprøven og endnu værre at nogle virksomheder lægger hindringer i vejen for deres lærlinges skoleophold,« sagde beslagsmedenes formand.

Jakob Algot oplyste, at medlemsvirksomhederne på nuværende tidspunkt har 51 lærlinge, hvoraf 22 bliver færdige i år.

Det fik flere deltagere i generalforsamlingen til at opfordre deres kolleger til at holde lidt igen med at tage nye lærlinge ind. »På grund af den økonomiske krise får vi mindre at bestille. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at sende flere ud

i et erhverv, der skrumper,« sagde Kurt Westergaard, Vojens Beslagsmedje.

Den problemstilling berørte Jakob Algot i sin beretning med at bebude et kursus vedrørende alternative indtjeningsmuligheder. »Den øgede konkurrence må ikke føre til, at vi underbyder hinanden. For at undgå det skal vi have mere at byde på. Derfor finder jeg det særdeles relevant med et kursus i, hvordan vi udvikler vore forretninger,« påpegede Jakob Algot.

Kvalitetssikring Generalforsamlingen havde en længere de­ bat om en kvalitetssikringsordning i lighed med dem, der er etableret på flere andre håndværkerområder, men konklusionen blev, at det vil blive for dyrt og besværligt, hvis der skal skabes en obligatorisk ordning. Til gengæld har virksomhederne hver især mulighed for frivilligt at underkaste sig en ISO-kvalitetsnorm.

Flemming Christensen, Fyns Beslagsmedie ApS er fratrådt som formand for beslagsmedenes europæiske sammenslutning, EFFA. Samtidig er beslagsmedenes tidligere formand, Michael Kjær indtrådt i EFFA-bestyrelsen. Og på den internationale front har beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri flere udfordringer i den kommende tid.

I oktober er Danmark vært for EFFA Education Event med deltagelse af fortrinsvis lærlinge fra det meste af Europa. Programmet står på både konkurrencer og undervisning. Foruden at der bliver tid til erfaringsudveksling og turistbesøg.

Arrangementet foregår på Metalskolen i Nordsjælland.

I 2016 er Danmark vært for Europamesterskabet for beslagsmede.

Beslagsmedene afventer obligatorisk krav om uddannelse.

3 Besøg VVS 2013

•

17.–19. april

•

Odense Congress Center

Se hvad der rør sig inden for områderne: Sanitet, rør, fittings, målere, måleudstyr, pumper, vandvarmere, fyringsanlæg, kedler, beholdere, brændere, varmevekslere, ventilation, klima, varme, energianlæg, energistyring, energiløsninger, rådgivning m.m.

Hør hvad der rør sig på Energiens Torv: Hvilke muligheder og værdier er der for kunden ved at udskifte til energirigtige produkter f.eks. ventiler, units, ventilation, armaturer, pumper m.m.

Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16) Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

HUSK elektronisk registrering Spring køen over – udskriv gratis adgangskort på www.vvs13.dk

DS-bladet nr. 3 2013 | 11

NY SOLCELLEVEJLEDNING

Tagkonstruktionen SKAL forstærkes Det er ikke sikkert nok at fæstne beslagene til solcellepaneler direkte i spær og lægter, som det i mange tilfælde blev gjort under sidste års solcelleboom.

Det slår en ny montagevejledning fra Teknologisk Institut fast.

Sidste års solcelleboom, der fik den installerede kapacitet til at stige fra ca. 20 MW i januar til ca. 230 MW ved udgangen af 2012, er i mange tilfælde udført på en måde, der kan give skader på de huse, hvor panelerne nu blinker i vintersolen.

Beslagene til mange paneler er nemlig fæstnet direkte i spær og lægter, som ikke er brede og stærke nok til at klare belastningen.

De fleste beslag på markedet er designet til tyske tagkonstruktioner, hvor spærrene er bredere end de typiske danske fabriksspær, der er blevet brugt siden 1970’erne. Derfor bør solcelleanlæg på bygninger med de 45 mm brede fabriksspær monteres på en ekstra kraftig lægte eller fordelerplanke, der monteres mellem spærrene.

Det foreslår Teknologisk Institut i en ny montagevejledning udarbejdet med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. »Vi har set nogle grelle eksempler på gennemborede teglsten og flækkede taglægter, hvor tagene har lidt stor skade. Og man kan godt blive bange for, at der er anlæg, der - selvom de måske ikke falder ned - kan gøre skade på tagkonstruktionen, når vi får de kraftige efterårsstorme,« siger ingeniør og konsulent Mathias Høeg, Teknologisk Institut.

Montering direkte i spær og lægter er hurtigst og billigst og har derfor været den 12 | DS-bladet nr. 3 2013

dominerende metode - især da salget af solceller nærmest eksploderede i 2012.

Behov for nye typer beslag Ifølge den nye montagevejledning bør montørerne skrue en planke på over spærrene eller en kraftig lægte mellem spærrene, som beslagene kan fæstnes i. Det er den eneste måde at overholde trænormen og det fælleseuropæiske bygningsreglement, Eurocode, på. »Skal man være rigtig streng, så er det svært at se, at de anlæg, der er monteret på fabriksspær indtil nu, kan overholde normerne. Selv om montørerne har fulgt beslagsproducenternes anvisninger, så overholder de ikke bestemmelserne, for anvisningerne er lavet til kraftigere tagkonstruktioner,« siger Mathias Høeg.

Derfor er der behov for nye typer beslag, der passer til de danske tagkonstruktioner, mener Mathias Høeg. Det er Teknologisk Institut i dialog med branchen om.

Forhøjet risiko Men selv om mange af de anlæg, der er blevet monteret i 2012, ikke overholder reglerne, vil Mathias Høeg ikke sige, at de alle vil medføre skader på taget: »Jeg vil ikke gå ud og sige, at alt, der er blevet sat op, er helt forkert. Men vi må dog erkende, at der er en forhøjet risiko for skader, da mange anlæg ikke overholder normerne. Til gengæld er kravene i normerne altid udarbejdet med en vis beregningsmæssig sikkerhed, således at de fleste anlæg nok skal blive siddende i mange år. Er man i tvivl, er det en god ide at få bygningskyndig rådgivning.« Vejledningen ligger lige nu i sin første udgave, men Teknologisk Institut regner med hurtigt at komme med en opdateret udgave. Instituttet vil derefter løbende være i dialog med solcelleleverandører, beslagproducenter samt montører om udvikling af mulighederne for montering.

Senere i 2013 håber Teknologisk Institut på at kunne begynde en erfaringsindsamling på de anlæg, der har siddet på de danske tage i flere år, fortæller Iben Østergaard, der er instituttets projektleder på vejledningen: »Vi skal ikke vanskeliggøre udviklingen med unødvendige regler - men vi skal heller ikke bremse væksten i solcellebranchen ved at tillade konstruktioner, der giver skader på bygningerne.« Pjece fra Dansk Standard Teknologisk Instituts tekniske vejledning er også et delelement i en spritny omfattende pjece fra Dansk Standard: Vejledning om solcelleanlæg – sammensætning, montering, tilslutning og rådgivning.

Vejledningen henvender sig til montører og installatører af solcelleanlæg og til leverandører af komponenter til solcelleanlæg og færdige solcelleanlæg. Vejledningen har til formål at samle og udbrede kendskabet til de bedste erfaringer for solcelleanlæg op til 11 kW, herunder de tekniske og lovmæssige forhold, dimensioneringsforhold, økonomi samt forsikrings- og garantiforhold.

Vejledningen fokuserer fortrinsvist på mindre anlæg til private boliger, der hører under Energinet.dk’s tekniske forskrift 3.2.1. svarende til 11 kW. For større anlæg til boligforeninger, kommunale bygninger o.l. vil vejledningen være relevant, men der vil være supplerende forhold, man som rådgiver bør være opmærksom på.

Vejledningen har samtidig til formål at fremme udbredelsen af robuste og gode anlæg med korrekt dimensionering, montering og tilslutning. Vejledningen har samtidig til formål at give forbrugeren et bedre grundlag for sammenligning af anlæg mht. ydelse, levetid, sammensætning, montering, garantier og tilhørende ydelser, der tilbydes ud over salg af komponenter med fabriksgarantier.

NYHED

Af Jens Holme

Indgreb på vej mod konkursrytteri Håndværksrådet glæder sig over lovforslag, der skal sætte konkursryttere i karantæne, men vil have navnene frem i lyset Justitsminister Morten Bødskov (S) er klar med et lovforslag, der skal forsøge at stoppe konkursryttere, som hærger og ødelægger erhvervslivet til skade for de ordentlige virksomheder. Og Håndværksrådet er begejstret: »Det har i for mange år været for let at spekulere i at lukke virksomheder og efterlade kreditorer som andre virksomheder med en ubetalt ydelse. Mange af vores medlemmer har oplevet at få en lang næse i det kyniske spil, og derefter set, at den pågældende ejer opretter en ny virksomhed.

Derfor har vi Håndværksrådet kæmpet for en opstramning. Og det nye lovforlag er bestemt et stort skridt i den rigtige retning,« siger chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen.

Karantæne i tre år Lovforslaget er lige nu på vej gennem Folketingets retsudvalg. Når de nye regler træder i kraft vil det få direkte konsekvenser for personer, som har taget del i ledelsen af konkursramte virksomheder. Såfremt disse af Skifteretten vurderes til at have udført groft uforsvarlig forretningsførelse, bliver de erklæret uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og får et forbud mod at drive visse former for ny erhvervsvirksomhed i en årrække. Som udgangspunkt er karantæneperioden på tre år.

Lovforslaget er blevet kritiseret af blandt andet advokater og kuratorer fra Danske Insolvensadvokater og Kuratorforeningen for ikke at kræve offentliggørelse af navne på de karantæneramte konkursryttere. Håndværksrådet ærgrer sig også over den del af lovforslaget.

»Det er vores holdning, at det er nødvendigt at offentliggøre navne på konkursryttere, der bevidst har misbrugt systemet, så andre virksomheder kan beskytte sig mod dem. Samtidig er den afskrækkende effekt nok begrænset, hvis konkursrytterne kan holde deres navn hemmeligt,« siger Peter Andersen.

Utilsigtet skade I justitsministerens forklaring på kritikken hedder det, »at det er i tråd med Konkursrådets anbefaling, at der ikke vil være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret, da det vil kunne medføre en række utilsigtede skadevirkninger. Det vil dog være muligt at undersøge, om en person, som man ønsker at indgå aftale med, er momsregistreret eller er registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen«.

»Det har vist sig, at tilsyneladende pæne erhvervsfolk har haft held med gang på gang at tømme virksomheder for værdier for herefter at putte pengene i egen lomme.

Til skade for forbrugere, virksomheder og andre kreditorer, som ender med at stå tilbage med økonomiske tab. Det er naturligvis helt uacceptabelt. Med indførslen af konkurskarantæne får vi mulighed for at sætte effektivt ind over for de skruppelløse konkursryttere.« Forslaget om konkurskarantæne er en del af regeringens og Enhedslistens samlede aftale om at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Lovforslaget har sammenhæng med et andet netop fremsat lovforslag om en markant styrkelse af indsatsen over for systematisk og organiseret økonomisk kriminalitet, som ministeren netop har fremsat.

Gælder ikke udygtige Konkurskarantæne kan også omfatte personer, som reelt har været medlem af ledelsen i en virksomhed uden at være registreret som leder. Forslaget sigter altså også mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed.

Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen, og forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne udløse konkurskarantæne.

Hvis en person overtræder en konkurskarantæne, er der efter omstændighederne mulighed for at pålægge en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

Del af aftale I en kommentar til lovforslaget siger justitsminister Morten Bødskov:

Justitsminister Morten Bødskov vil sætte konkursryttere i karantæne og får opbakning fra erhvervsorganisationerne. Foto: Lars Svankjær.

DS-bladet nr. 3 2013 | 13

UDDANNELSE

Udsigt til voldsom mangel på faglærte Prognose fra Dansk Metal peger på, at alt for få får en faglig uddannelse.

Alt tyder på, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte som smede, værktøjsmagere og elektrikere. Det kan betyde mistede ordrer, udflytning af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed i Danmark.

Det dystre billede fremgår af et notat fra Dansk Metal, der fremskriver udviklingen i antallet af faglærte i løbet af de næste 30 år, skriver Ugebrevet A4.

Hvor faglærte i dag udgør knap hver tredje i arbejdsstyrken, vil det om 30 år være færre end hver fjerde på arbejdsmarkedet, der vil have en erhvervsfaglig uddannelse.

Tendensen risikerer at efterlade de produktionsvirksomheder, som i dag beskæftiger tusindvis af danskere, med en skrigende mangel på uddannet arbejdskraft. Det frygter cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Flytning eller import Manglen på faglærte giver virksomhederne to muligheder, vurderer Allan Lyngsø Madsen: »Enten kigger virksomheder som Danfoss og andre imod udlandet og flytter produktionen derhen. Eller også henter de arbejdskraft ind fra udlandet. Og der må man nok se i øjnene, at de kommer til at flytte ud, for det er nu engang lettere selv at rykke end at tiltrække faglært arbejdskraft fra udlandet. Det bliver den benhårde konsekvens,« siger han til Ugebrevet A4.

Ifølge Metals notat viste en prognose for bare tre år siden, at der om 30 år ville være 200.000 færre faglærte end i dag. Men nu viser den nye prognose, at antallet af faglærte efter alt at dømme bliver langt lavere - nemlig 348.000 færre med en erhvervsuddannelse i 2043.

14 | DS-bladet nr. 3 2013

Den væsentligste årsag til udviklingen er, at langt færre unge i dag går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For bare ti år siden var det cirka 30 procent af en ungdomsårgang, der tog en erhvervsuddannelse. I dag er det kun lidt over 20 procent, fremgår det af Metal-notatet.

På Grundfos kan uddannelsesleder Finn Brøndum også allerede se, at der er færre unge, som tager en erhvervsuddannelse.

Især i foråret 2012 var det kritisk, for på det tidspunkt var der mellem fire og seks ubesatte elevpladser på Grundfos. Selv om situationen ikke længere er sprængfarlig, har Grundfos indimellem problemer med at få fat i unge inden for maskinindustri og værktøj, oplyser Finn Brøndum. »Og når vi snakker med vores kollegaer, har de samme problem. Vi kan have it- og elektrikerlærlinge-stillinger, hvor vi får 25 ansøgere, mens vi til en værktøjsmager kun får tre eller fire ansøgere,« siger han.

Må hæve niveauet Formand for Dansk Metal Claus Jensen peger på, at folkeskolen er nødt til at hæve niveauet i forhold til i dag.

Ifølge Claus Jensen er det en falliterklæring, at hver femte, som kommer ud af folkeskolen, ikke har kvalifikationerne til at klare en ungdomsuddannelse. Og så må man holde op med at betragte erhvervsuddannelserne som en sidste udvej for unge, der ikke kan blive andet. »Det er altså ikke så nemt at tage en erhvervsuddannelse, som mange åbenbart har en forestilling om,« påpeger Metal-formanden.

Dette betyder så også, at niveauet på erhvervsskolerne skal hæves yderligere i forhold til i dag, og desuden skal frafaldet på erhvervsskolerne stoppes. Hovedparten af de unge, som afbryder en ungdomsuddannelse, falder fra en erhvervsuddannelse, fremgår det af Metal-notatet.

Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Metal, står bag dyster fremtidsprognose.

Overordnet vurderer Claus Jensen, at både samfundet, de unge og virksomhederne har en interesse i, at der ikke kommer til at mangle faglærte om 30 år. »Så det er en ren win-win-win-situation, hvis vi får ændret udviklingen,« siger han.

Brug for faglærte Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at vi endelig er blevet klar over, at Danmark ikke bare er et vidensamfund, men et produktions- og vidensamfund. »Derfor er det også godt, at virksomheder som Grundfos og Danfoss går ind og italesætter, at de har brug for faglærte,« siger hun.

I de kommende måneder vil det såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg komme med anbefalinger, der synliggør, at en erhvervsuddannelse kan føre til en videregående uddannelse. Dette – sammenholdt med praktikpladsaftalen og store virksomheder, der efterlyser faglærte – skal være med til at undgå fremtidens mangel på faglærte, vurderer Christine Antorini. »Nu har vi brugt ti år på at tale erhvervsuddannelserne ned, så lad os se, om vi - på bare et par år - kan tale dem op, fordi der reelt sker nogle ændringer nu, som gør, at det er en bedre uddannelsesvej,« siger Christine Antorini.

NYHED

Underskud i Jylland overskud i København I store dele af landet giver de fleste virksomheder underskud. Særligt Jylland er hårdt ramt. Sjælland og hovedstadsområdet derimod klarer sig bedre. En af forklaringerne er stor forskel på brancherne øst og vest for Storebælt, påpeger eksperter Danmark er præget af store områder, hvor flertallet af lokale virksomheder ifølge deres skatteregnskab kører med underskud.

Faktisk har hvert tredje af landets 591 postdistrikter ifølge Skat flere virksomheder, der kører med underskud end med overskud.

Særligt Midtjylland er hårdt ramt, viser en ny kortlægning fra Ugebrevet A4. I Jylland er det hele 49 procent af virksomhederne, der kører med underskud. Faktisk kan man rejse fra Vesterhavet til Kattegat uden at rejse gennem et postdistrikt, hvor flertallet af virksomhederne har overskud.

Omvendt har erhvervsklimaet øst for Storebælt det noget bedre. Her har 44 procent af virksomhederne underskud.

I Midtjylland modtages kortlægningen med bekymring. Situationen i regionen er »barsk« fortæller Bent B. Mikkelsen, som er afdelingsleder i Region Midtjyllands Vækstforum, der har ansvaret for at udvikle strategier for erhvervslivet i regionen. »Vi har jo meget produktion, så vi er i særlig grad udsat for den globale konkurrence. Siden 2008 har vi mistet næsten 35.000 industriarbejdspladser, så vi er hårdt ramt i Midtjylland,« siger Bent B. Mikkelsen.

Landbrug trækker ned Kortlægningen er gennemført af analysefirmaet Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 og er baseret på Skats nyligt åbnede skat-

telister, der giver adgang til danske virksomheders økonomiske forhold i 2011.

Kortlægningen er opgjort efter, hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte postdistrikter, som kører med underskud.

Granskning af datamaterialet viser, at særligt branchen »landbrug, skovbrug og fiskeri« fylder meget i de postdistrikter, hvor størstedelen af virksomhederne har underskud. Netop gårde udgør en forholdsvis større andel af virksomhederne vest for Storebælt sammenlignet med resten af landet.

Industrivirksomheder fylder også meget i de postdistrikter, der har mange virksomheder med underskud. Det skyldes, at dele af industrien er hårdt ramt af den globale konkurrence, fortæller chefkonsulent ved Væksthus Midtjylland Svend Røge. »Der er relativt meget industri i Midtjylland. Og industrien har det generelt svært, fordi den er udsat for global konkurrence.

Det gælder blandt andre mange underleverandører,« siger Svend Røge, der samtidig er leder af Early Warning. Det er et landsdækkende initiativ finansieret af Erhvervsstyrelsen, som hjælper virksomheder i krise.

Mens industrien og landbruget præger de postdistrikter, hvor flertallet af virksomhederne kører med underskud, fylder de mere videnstunge brancher i de postdistrikter, hvor der er flest virksomheder med overskud.

den globale udvikling,« siger han og fortsætter: »Men når industrien hele tiden investerer i nyt udstyr, reduceres dens overskud selvfølgelig også.« Svend Røge bakkes op af Bent B. Mikkelsen fra Vækstforum i Region Midtjylland. »Vi ved jo, at der sker mange investeringer i produktionsudstyr i Midtjylland. Det kan også være, at landmændene op til nytår køber en traktor eller to mere. Der er meget større omkostninger ved at drive en produktionsvirksomhed – der skal investeres i nyt udstyr.« A4’s kortlægning tager heller ikke højde for virksomhedernes størrelse. Store og små virksomheder tæller lige meget i kortlægningen, påpeger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen. »Mange små virksomheder med overskud i et postdistrikt vil gøre, at området falder positivt ud i målingen. Også selv om der er nogle store virksomheder, der giver store underskud,« siger han. Samtidig pointerer han dog, at kortlægningen tegner et udmærket billede af, hvor i landet erhvervslivet er trængt.

Industrien køber nyt udstyr De mange postdistrikter med underskudsgivende virksomheder i Jylland kan have en mere positiv forklaring, fortæller Svend Røge fra Væksthus Midtjylland. De mange jyske industrivirksomheder har nemlig et konstant behov for nyt produktionsudstyr. »I en maskinfabrik er investeringsbehovet langt større end i en konsulentvirksomhed, som kræver mindre udstyr. Maskinfabrikken skal hele tiden sørge for, at produktionsudstyret er ’up to date’ med DS-bladet nr. 3 2013 | 15

KORT NYT

Fremstød over for kølevirksomheder

Industrimesse satser på vind

Bliv medlem

AF DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI – oRgANISATIoNeN FoR KøleVIRKSomHeDeR

03

MEDLEMSFORDELE

06

05

RÅDG OG NETIVVNING ÆRK

ger… ens udfordrin virkelighed re rustet til at: og bliv bed somhed ved rk & Industri ker din virk i DS Håndvæ ening. Vi styr Meld dig ind ejdsgiverfor arb en er rk & Industri rådgivning DS Håndvæ e og juridisk gforbunden petent faglig ster med fa • Yde kom og kurser overenskom bejdere uddannelse t. dar • Forhandle ne i lokalområde og dine me på dine veg dig rkt netværk ger yde ikrin Tilb t og Hstæ • fors åndværregler. Som medlem godDS rabatter og og k & Indu thed – og et hale udviki love stol ig trere dig • Forhandle fagl strcen lingen i kan og r og i er o kon kølebran gså en b du l finde hoved rede kollege , så ska age erne du eng regl ranchefo å ch en. rdagen, når har styr på Du får hurtig Du får ogs rening. D og konk tra hånd i hve ing af vores jurister. Vi eller pers et betyd ige ret den Vi er din eks givn hjæl rigt er, at vi onligt, n g til knin p fra u gratis råd har vide år du fokninger vo res fa ? Vi t rigtige dæ hos os får d rretningen. n om og • Hv glige nde den hel ige dæ r eksemder end ord at fi e fo vi ødv r for fokus p pe ass an r un laver d ler Willis tilby l har bru konsulenter. V er fo gsmøde om at p å g for at ægu installat i rådgive så du betal• Hvilke på forsikrin gsm rne, g tid re ikrin talje lan vide: gle ionerne k gså r dig ov ige fors r s ind i de kal du o er telefo Bruger du o ivt. s uafhæng • Hvdles orrek t? ord kol ået sat dig lekt vore ke f ve an u ik rho med få nen, på ar d r du styr han lder du ejde ? , nå e-mail pris? Eller h tigealit på kv dig. I samarb tig god pris, fordi de for• Hvilke tilskud, de vig for t r er ejde til en rig le af de ting sordnpå har gjor t arb Vonog inger fin etsstyring? res ko om orsikringer ide ller de f ns de mes ortæ rsye s der til hjem nter står res ule er. Den f om å vo skrædde dig og di drive di altid kl appetitvækk rening – læs mere p at ne kund ar n virkso r er bare en er? mhed, m til at hjællpe DS Hån Denne folde ejdsgiver- og branchefo g et skri ens vi finB iv dim dv arb i dt vid kølebran ærk & Industr der s skal vælge US TR i s chen et t.dk edvÆlRKeva& iNDr p å dine sp ere. Det betyd gratis m amarbejder m ww w.ds-ne er, at du ørgsmål.

HÅ ND me Virksom DS edlemsk d Dansk AF kan kon he ab dér.

K ølefor centrere særlige u der på k øleom en dig ing og til rådet ka ddanne byder v lsesforlø n genne ores m b for bå m DS-E edlemme de mes fterudda r i tre og an nnelse f K sa å t R tte ilre VÆ . ttelagt NET ING OG

RÅDGIVN

K VA L

ITETS

ST YR

Bliv medlem

ING

AF DS HÅNDvÆRK &

iNDUSTRi

KVaLITETSSTYRING Kølevirksomheder skal være certificerede efter ISO 9001. Medlemmerne af DS Håndværk & Industri dækker mange andre brancher, hvor kvalitetsstyring er en betingelse for at være i faget.

Vi har derfor allerede for mange år siden oprettet et datterselskab, der på særlige medlemsvilkår står for den direkte rådgivning i opbygning og certificering af et kvalitetsstyringssystem.

Dette datterselskab hedder Q-kontrol, og de har de nødvendige samarbejdsaftaler med eksterne partnere – også på køleområdet.

Læs mere på deres hjemmeside www.Qkontrol.dk

Bliv m medle

AF DS

HÅN DvÆ

RK & iND

UST Ri

KO N TA K T E T C .

DS Håndværk & Industri er på banen med en brochure, der henvender sig til de kølevirksomheder, der endnu ikke er medlemmer af arbejdsgiver- og brancheforeningen. Brochuren fortæller om fordelene ved at være medlem, samarbejdet med Dansk Køleforening og muligheden for hjælp til kvalitetsstyring gennem Q-kontrol.

Brochuren kan rekvireres via ds-net.dk/fagogbrancher/ kølebranchen.

16 | DS-bladet nr. 3 2013

Flere af verdens førende vindmøllebyggere har annonceret deres deltagelse i Messecenter Hernings nye messeinitiativ for vindenergi – WIND ENERGY DENMARK, som bliver en integreret del af Skandinaviens største industrimesse, hi[13]. Ambitionen er at skabe et nyt mødested for den europæiske vindmølleindustri. »Med WIND ENERGY DENMARK imødekommer vi et udtalt ønske fra både udstillere og besøgende på hi-messen.

Danmark repræsenterer, som det eneste land i verden, hele værdikæden i en vindmølle og har verdens førende turbinebyggere, operatører og kompetencer. Hertil kommer hundredvis af underleverandører og et forskningsniveau i verdensklasse,« siger projektleder Klaus Erichsen, Messecenter Herning. »Vi har i samarbejde med brancheorganisationen Vindmølleindustrien sammensat et program, som giver underleverandørerne en unik mulighed for at møde verdens førende turbinebyggere, hvoraf flere allerede har annonceret deres ankomst for at deltage i matchmaking, face-to-face møder med underleverandører, seminarer og konferencer samt ekskursioner og sociale arrangementer, bl.a. en reception på Århus Rådhus,« fortæller Klaus Erichsen.

Udenlandsk interesse Også udenlandske underleverandører har vist interesse for WIND ENERGY DENMARK. Efter et orienteringsmøde på det danske generalkonsulat i Hamburg er de første tilmeldinger fra tyske leverandører kommet ind og i slutningen af februar deltager MCH i et erhvervsfremstød i Sydkorea. »Det har afgørende betydning for vindindustrien at sænke omkostningerne. Historisk set har vi satset hårdt på teknologi for at opnå lavere omkostningsniveauer. Fremadrettet skal hele industrimodellen ses igennem, og der skal udvikles nye og mere effektive værdikæde-strukturer. Som formand for brancheorganisationen Vindmølleindustrien er jeg derfor meget tilfreds med WIND ENERGY DENMARKs fokus på trends inden for værdikæden. Jeg ser det som en unik mulighed til at skabe nye relationer og udforske nye forretningsmuligheder,« siger Henning Kruse, formand for Vindmølleindustrien i Danmark og Head of Government Affairs hos Siemens Wind Power.

Skandinaviens største industrimesse finder sted 3.-6. september 2013 i Messecenter Herning. Læs mere på windenergydenmark.dk og hi13.dk.

Selvstændige tæt på barselsstøtte Der er lys forude for selvstændige, der ønsker at få børn, men ikke kan overskue økonomien i at gå på barsel. Regeringen har netop sendt sit lovforslag om en obligatorisk barselsfond for selvstændige i høring.

Håndværksrådet har gjort en stor indsats for realisering af fonden, så afdelingschef Frank Korsholm er da også tilfreds. »Det er meget positivt, at flere års politisk pres fra Håndværksrådets side nu bærer frugt.

Med den nye barselsfond bliver der reelt tale om en ligestilling mellem selvstændige og almindelige lønmodtagere, hvilket er på tide,« siger han.

Frank Korsholm håber, at en sikring under barsel kan få flere kvinder, der ønsker at starte virksomhed, til at komme i gang.

Lovforslaget lægger op til, at barselsfonden for selvstændige kommer til at koste 300 kr. om året, og den er planlagt til at virke

fra næste årsskifte. De første opkrævninger til fonden sker dog først i september 2015, og de første udbetalinger fra fonden sker tidligt i oktober 2015.

Varmepumper bliver et hit

Èn direkte adgang til myndigheder

Varmepumper bruger en del elektricitet i processen med at skabe varme, og netop derfor gør en lovændring fra årsskiftet pumperne til en mere attraktiv investering. Med lovændringen har Folketinget nemlig øget den rabat, ejerne af varmepumperne får på el, fra 14,5 øre per kWh til 51 øre. Altså mere end en tredobling.

Mens det i dag er under to procent af husstandene i Danmark, der har varmepumper, så spår flere eksperter ifølge Berlingske Business, at tusindvis af danske familier i de kommende år vil investere i netop varmepumper – og det er skatterabatten, der er drivkraften.

På den måde ryger tilbagebetalingstiden ned under ti år, og så begynder det at blive interessant anfører bl.a. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Bolius over for avisen.

Det er især for boligejere i områder uden kollektive varmesystemer som fjernvarme eller naturgas, at varmepumperne bliver attraktive.

Her vil man ofte kunne erstatte oliefyr, der måske alligevel i løbet af få år skal udskiftes, med en varmepumpe.

Der vurderes i dag at være omkring 45.000 ejere af varmepumper i Danmark. De seneste år er der blevet installeret omkring 5.000 nye anlæg om året, men det tal forventes altså nu at stige. »Nok holder folk på pengene, men vi så med solceller, at de gode betingelser fik mange til at lægge pengene,« siger chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi til Berlingske Business.

Virksomheder får mindre administrativt bøvl i forhold til de offentlige myndigheder med en ny hjemmeside på Virk.dk kaldet »Mit Virk.dk«, som skal være de enkeltes indgang til alle offentlige myndigheder.

Her vil alt blive samlet, der vedrører den enkelte virksomheds momsregnskab, sygedagpenge og andre af deres mange indberetningsområder. »Det er et meget positivt tiltag, som vil gøre et godt indhug i virksomhedernes administration, hvis det virker efter planen«, siger Lars Magnus Christensen, der er erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Håndværksrådet har bidraget til initiativet, og glæder sig over, at anstrengelserne nu bærer frugt. Virksomhederne sparer en masse tid og frustration på at finde samme oplysninger, som før var spredt ud på flere hjemmesider.

Ud over, at Mit Virk.dk samler virksomhedernes kommunikation med de offentlige myndigheder, er der en beskedboks på hjemmesiden. Her skal der blandt andet indløbe beskeder til virksomhederne fra de offentlige myndigheder om tidsfrister for eksempelvis moms, regnskaber og andet. Siden giver også virksomhederne et hurtigt overblik over alle deres stamdata og kan straks rette data.

EKSPORT & SOURCING

Af Lise Daldorph, internationaliseringskonsulent i DS Håndværk & Industri

Eksport er for (næsten) alle!

Det er et faktum at flere og flere danske virksomheder kommer ud på eksportmarkederne. For år tilbage var eksport mest forbeholdt de større virksomheder – især hvis man skulle ud på de lidt mere fjerne markeder – men sådan er det ikke i dag.

Nye undersøgelser viser, at andelen af små- og mellemstore virksomheder med succes på fjernmarkederne er næsten fordoblet siden år 2000, mens de store virksomheders fremgang i antal eksportvirksomheder har været mere moderat. Til gengæld har de større virksomheder øget salget til eksportkunderne markant.

Dette er naturligvis en positiv konstatering. Det betyder nemlig også, at mange

18 | DS-bladet nr. 3 2013

af vores medlemmer er selvskrevet til succes – ikke bare på nærmarkederne, men på eksportmarkederne generelt. Og næsten uanset størrelsen. Dertil skal dog tilføjes, at der stadig er et mønster i, at eksportsuccesen starter på nærmarkederne. Nu er de mindre virksomheder bare hurtigere og dygtigere til at ud på de fjerne markeder også. Og de større er blevet bedre til at sælge til eksisterende kunder og markeder.

Selve eksportarbejdet er stadig ofte en hurdle for at komme i gang, eller videre på eksportmarkedet. Små virksomheder har én type udfordringer, mens de større har en anden. I DS håndværk & Industri vil vi gerne være rigtig gode til at hjælpe vo-

res medlemmer videre. Derfor har vi lavet et par redskaber, som skulle gøre det lettere for de af vores medlemmer, der skal i gang. Du kan læse mere om vores redskaber i temaet om eksport i denne udgave af DS-bladet og se mere på vores hjemmeside. For de virksomheder der allerede er i gang, men står overfor konkrete udfordringer, hjælper vi også gerne og trækker i den sammenhæng ofte på vores netværk af samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt.

Kontakt os – og du er et skridt videre i eksportarbejdet!

Kom godt i gang med eksport DS håndværk & Industri har mange medlemmer, der har gode, eksportegnede produkter eller komponenter. Mange har imidlertid svært ved at komme i gang med eksportarbejdet, fordi de er i tvivl om, hvordan det skal gribes an.

Derfor har DS Håndværk & Industri forsøgt at sætte eksportarbejdet lidt i system, og har lavet en eksportmanual til virksomheder med ingen eller sparsom erfaring med eksport. Manualens indhold er baseret på erfarne medlemmers oplevelse af, hvad der var svært ved at starte op med eksport, og dermed, hvad der var behov for at vide noget om, og hvordan medlemmerne overkom de barrierer, de mødte undervejs. Manualen er tænkt som en vej-

ledning til virksomheder, der søger agenter/forhandlere. Mange af elementerne kan imidlertid også bruges i forbindelse med direkte salg til kunden. »Mange virksomheder render panden mod en mur, når de starter op med eksport.

Ofte er det fordi det går galt med forberedelserne i forhold til at afklare, hvordan produktet passer til markedet,« hedder det bl.a. i eksportmanualen. »For at danne dig et billede af et marked, er det en god ide at besøge en messe i det pågældende land. Her får du et indtryk af, hvilke spillere der er på markedet, hvordan prisniveauet er, og hvilke trends der er.

Og du kan måske allerede dér komme tættere på nogle af de afklaringer, du mang-

ler. En markedsundersøgelse vil kunne give dig svar på mange af dine overvejelser, og et eksporttjek af virksomheden vil kunne give dig et billede af, om din virksomhed er »gearet« til eksport.« Et eksportjek er et tilbud fra DS Håndværk og Industri, hvor medlemsvirksomheder kan få analyseret styrker og svagheder i produkter og organisation i forbindelse med påbegyndelse af eksport.

Eksporttjekket er en afklaring, og eksportmanualen er en hjælp til den virksomhed, der har taget beslutningen om at eksportere.

Du kan læse mere om eksportjekket og downloade eksportmanualen på: www.dsnet.dk/eksporttjek.

VÆKST VIA LEDELSE

3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift...

Med ledertilbuddet Vækst via Ledelse kan du nu gøre noget ved det.

For 5.000 kr. sparker du gang i din lederudvikling. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud – både økonomisk, organisatorisk og personligt. Og vil du mere end det, kan du for yderligere 5.000 kr. skyde gang i næste fase, hvor du kan få op til 100.000 kr. i tilskud til et skræddersyet udviklingsforløb – fx en erhvervscoach på sidelinjen eller et lederudviklingsforløb.

Læs meget mere og få din billet på VVL.DK

EKSPORT & SOURCING

EKF hjælper med at få gang i eksporten

Mange danske eksportvirksomheder siger nej til udenlandske ordrer, enten fordi de har behov for finansiering, eller fordi de er usikre på, om de får betalingen fra den udenlandske kunde.

EKF er en hjælp for danske eksportvirksomheder, der drømmer om eksport-­ eventyret.

Alt starter med et ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finansieret deres internationale forretninger. Men det er ikke altid det lille ja er nemt at få, når der skal finansieres forretninger til fjerne verdensdele.

Det betyder dog ikke, at eksporteventyret stopper her. Når banken ikke kan sige ja, kan EKF stille en garanti og dermed bane vejen for finansiering, som i sidste 20 | DS-bladet nr. 3 2013

ende styrker konkurrenceevnen for danske eksportører.

Dækker risici I mere end 90 år har EKF opereret som mellemled mellem den danske stat og danske virksomheder med det formål at finansiere eksport. Både når danske eksportørers kunder har brug for kredit, og når eksportøren vil låne penge til at producere sine eksportordrer. Dette er ikke væsentligt anderledes i forhold til normal bankdrift. Forskellen er, at EKF dækker de risici, som de private banker ikke ønsker at påtage sig, og dermed har finanskrisen øget behovet for EKF’s tilbud. »Vi er i en tid, hvor også sunde og driftige virksomheder har oplevet vanskeligheder med at skaffe finansiering. Når en bank siger nej til at finansiere en international forretning, sker det efter moden overvejelse. Men vi vil gerne have, at det ikke sker, før de har spurgt os,« fortæller Kim Richter, afdelingsdirektør hos EKF. Som Danmarks Eksportkredit går EKF

ind og dækker risici, som banken ikke kan eller vil dække. Dette foregår ved et tæt samarbejde mellem banken og EKF, hvor EKF stiller garanti for, at banken får sin betaling. Dermed er banken mere tryg ved at låne penge til eksportprojekterne.

Det kan eksempelvis være, når en virksomhed har behov for at låne penge til at producere en specifik ordre, til at investere i et datterselskab i udlandet eller til at finansiere langsigtede investeringer i nye maskiner og produktionsanlæg i Danmark.

Finansieringsløsning EKF hjælper samtidig med at finde den nødvendige finansiering, når udenlandske virksomheder overvejer at lægge en ordre hos en dansk virksomhed. I disse tilfælde kan eksportørerne sælge mere ved at hjælpe deres kunder med at låne penge. »I dag kræver det mere end et godt produkt at få succes på eksportmarkederne.

Det er lige så vigtigt eksempelvis at kunne tilbyde sine kunder en attraktiv finansieringsløsning,« fortæller Kim Richter.

EKSPORT & SOURCING

Særlige tilbud til små og mellemstore virksomheder EKF har oprettet en hel afdeling, der har speciale i at hjælpe små og mellemstore virksomheder og følgende tilbud er særligt relevante: SMV-garanti: Sammen med en bank kan virksomheden tilbyde kunder i udlandet lang kredittid ved konkrete eksportforretninger.

Kreditten skal som udgangspunkt være på mindst et halvt år. EKF påtager sig op til 100 procent af bankens risiko.

Eksportkaution: Med denne kan virksomheden låne penge til at udføre eksportordrer, som den ellers

Fakta om EKF – Danmarks Eksportkredit

ikke har likviditet til at udføre. EKF dækker op til 80 pct. af bankens risiko på kreditudvidelsen. Eksportkaution er både for virksomheder, der selv eksporterer varer og serviceydelser, og underleverandører til virksomheder, der eksporterer.

EKF’s formål er at styrke danske virksomheders salg til udlandet.

Dette gøres ved at sikre mulighed for

Kaution for anlægslån: En sådan gør det lettere for danske eksportvirksomheder og deres underleverandører at låne penge til langsigtede investeringer både i Danmark og i udlandet.

Pengene kan de bruge til investeringer i nye maskiner og produktionsanlæg.

• driftsfinansiering og anlægsfinansiering til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører

• kredit til danske eksportørers kunder i udlandet

• en sikkerhed, så danske virksomheder får betaling for deres eksportordrer.

Ingen lån uden sikkerhed LM Stålindustri eksporterer til hele verden med kaution fra EKF. »Uden EKF har vi ikke kunnet løfte opgaverne overhovedet. Vi låner penge til produktion af de maskiner, vi skal eksportere,« siger direktør Peter Backer, LM Stålindustri.

Randers-virksomheden har fuld gang i produktionen efter en ordre på knap syv millioner kroner på en proceslinje til håndtering af affald fra et kyllingeslagteri til en israelsk kunde.

LM Stålindustri udvikler, konstruerer og fremstiller maskiner og procesudstyr inden for behandling af bi- og affaldspro-

dukter fra landbrugs- og fødevaresektoren.

Virksomheden oplever for tiden en stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder.

Fra hele verden indløber ordrer på trykbeholdere, kedler og stålkonstruktioner. Eksempelvis producerer ingeniør- og smedevirksomheden i øjeblikket ordrer til kunder fra kød- og benmelsindustrien i Spanien, Frankrig, Japan, Nigeria og nu også Israel.

Men det kan være svært at få likviditeten til at hænge sammen, når virksomheden producerer omkostningstunge ordrer og først får betaling ved levering.

Eksportkaution »Vi har haft svært ved at løfte opgaverne.

Banken låner ikke mere ud end højest nød-

vendigt, og hvis de ikke har sikkerhed, vil de ikke låne mere. Og tit er det svært at finde den rette sikkerhed, når kunden er fra Rusland, Spanien eller Japan,« fortæller administrerende direktør Peter Backer.

Paradoksalt kan manglen på kredit betyde, at virksomheden må sige nej til konkrete ordrer, fordi den ikke har kapital til at betale lønninger, materialer og andre driftsomkostninger i tidsrummet mellem ordren bliver produceret, til kunden betaler. Løsningen for LM Stålindustri er en eksportkaution, hvor banken og EKF samarbejder.

Det foregår således, at EKF kautionerer for kredit og garantier i banken og dermed overtager en stor del af bankens risiko på kreditudvidelsen. Dermed er det lettere for LM Stålindustri at få kredit i banken.

DS-bladet nr. 3 2013 | 21

EKSPORT & SOURCING

Af Jens Holme

Maskinfabrikken Wila gør klar til at udvide produktionsarealet med 2000 kvadratmeter.

Wila Maskinfabrik er klar til Rusland Virksomheden i Silkeborg er på vej til at indgå samarbejde med russiske partnere om produktion af en ny type nødgeneratorer.

Lars Lauridsen, ejer af Wila Maskinfabrik A/S i Silkeborg, gestikulerer og taler med iver i stemmen, når han skal beskrive sit livsværk. Han har netop rundet 50 år, og virksomheden har fejret 15 års jubilæum med uafbrudt optur.

Specialerne er alle former for bearbejdning af rustfrit stål. Produkterne anvendes især inden for levnedsmiddel-, medico- og andre former for procesindustri.

Mens andre har ligget underdrejet, er omsætningen hos Wila fordoblet fra 30 til 60 mio. de sidste tre år. ISO 9000 er i hus 22 | DS-bladet nr. 3 2013

om et par måneder, hvilket åbner for endnu flere kunder, og der er gjort forberedelser til en udvidelse af produktionsarealet med 2000 kvadratmeter oven i de 6000, virksomheden råder over i forvejen.

Udvidelsen er bl.a. nødvendiggjort af, at Wila netop har fået en ordre fra energimålervirksomheden Kamstrup på industriflowmålere til en værdi af seks-otte millioner kr. om året. Og foran står et muligt storstilet projekt med russiske partnere og eventuelt etablering i Kina. »Jeg er selv overrasket over, hvor godt det går. Jeg havde ikke set det komme.

Men jeg er sikker på, at åbenhed og loyalitet over for kunder, leverandører og medarbejdere har en stor del af æren for, at vi er nået så vidt,« fastslår Lars Lauridsen, der alene det sidste halve år har sagt goddag til ti nye medarbejdere, således at den samlede stab er oppe på 45. »Det er først for et halvt år siden, vi an-

satte en sælger – ellers har det været mund til mund-metoden, der har drevet os fremad og skaffet os nye kunder. Men nu er vi i en situation, hvor virksomheden er ved at rykke en vægtklasse op, og det må vi geare os til i form af en yderligere professionalisering af organisationen.« På fire ben Lars Lauridsen forklarer, at Wila Maskinfabrik står på fire ben: underleverandøropgaver, maskinbygning, projektdeltagelse samt egenproduktion af bl.a. filtreringsudstyr, som udgør en fjerdedel af den samlede omsætning. »Vi samarbejder tæt med vore naboer hos Sejs Engineering og Wilas søstervirksomhed, GN Production, som jeg ejer 51 procent af. I fællesskab går vi ud til kunderne og tilbyder projekter. Det har været en rigtig stor succes.

Vi er gode til at tilpasse os den øjeblik-

kelige situation og anvende de teknologiske muligheder. Og vi har friheden til at kunne handle, fordi vi har en høj grad af selvfinansiering. Men i den øjeblikkelige situation mærker vi, at baglandet forstået som de traditionelle finansieringskilder har svært ved at følge med. Derfor er vi i gang med at undersøge andre mulige former for finansiering.« Den russiske forbindelse Ifølge Lars Lauridsen kan Ruslands-projektet blive dobbelt så stort som hele det nuværende Wila. »Projektet er blevet til gennem det seneste halvandet år. Det begyndte med et tilfældigt møde på den danske ambassade i Moskva, hvor en dansk-russer spurgte til en mulig samarbejdspartner i Danmark, og hvor Wila blev nævnt. Siden har russerne været på besøg her. Men jeg troede egentlig, at projektet var gået i stå, indtil der for fire måneder siden for alvor kom skred i tingene. Kort før jul blev jeg og min kone, Jette, kaldt til Moskva for at give en nærmere præsentation af, hvad det er vi kan.

Russerne er ved have en prototype færdig. De har brugt ti millioner kr. og fire år på at udvikle en banebrydende ny type nødgenerator. Men de ved godt, at hjertet i maskinen skal bygges i et EU-land for at generatoren kan CE-mærkes og nå ud på både det europæiske marked og verdensmarkedet. Og valget er faldet på Danmark.

Det hænger sammen med, at vi danskere er kendte for at være dygtige til innovation og for at kunne se muligheder og løsninger.

Og samtidig er vi til at stole på.

Vi er nu nået så langt, at vi har skrevet under på en Confidential Agreement, og vi har fået udleveret tegninger og al dokumentation. Nu skal vi så til at kigge på, hvad det vil koste at fremstille maskinen.

Jeg kan ikke fortælle, hvordan det hele lander, men foreløbig kører alt i en positiv atmosfære.

Et vigtigt spørgsmål, vi skal tage stilling til, er samarbejdets karakter. Der er groft sagt tre scenarier: Vi kan blive leverandør til russerne, eller vi kan lave et nyt selskab sammen med de russiske partnere.

Den tredje mulighed er, at vi lader os overtage af et russisk selskab.

Jeg er blevet frarådet det første scenarie, fordi det er svært at få varer ind i Rusland.

Hvad er IFU? IFU er en selvejende statslig fond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande. Formålet er hverken at yde bistand eller erhvervsstøtte. IFU arbejder på et kommercielt grundlag ud fra en tro på, at forretningsmæssige investeringer er et godt redskab til at sikre varige forbedringer i udviklingslandene.

Konkret bidrager IFU med risikovillig kapital i form af egenkapital, lån og garantier til selskaber, som danske virksomheder etablerer, i de 120 lande, IFU kan investere i. Samtidig yder IFU rådgivning i forbindelse med etableringen og de første års drift af selskaberne, typisk indtil de er økonomisk bæredygtige.

Rådgivningen leveres af IFUs investeringsrådgivere i København og fondens seks regionale kontorer i Afrika og Asien.

Investeringerne sker på et kommercielt grundlag i form af aktiekapital, lån og garantier til projektselskaber, og formålet er at skabe udvikling i investeringslandene.

IFU har aftalt investeringer i 750 selskaber i 85 udviklingslande.

Den samlede aftalte investering er på godt 100 mia. kr. Heraf har IFU bidraget med cirka 9 mia. kr. IFU’s investeringer har bidraget til etableringen af omkring 350.000 arbejdspladser i udviklingslandene.

Resultaterne er overvejende positive og har vist sig at være en god forretning for alle parter, både udviklingslandene, de danske virksomheder og IFU.

Hvad er Vitus Vækst?

Vitus Vækst er Eksportrådets program for danske virksomheder, der kan og vil ekspandere globalt, og som ønsker at udnytte vækstmulighederne på fjernmarkederne. Programmet er opkaldt efter den legendariske Vitus Bering.

Vitus Vækst er for særligt udvalgte små og mellemstore virksomheder. For at komme i betragtning må virksomheden maksimalt have 150 mio. kr. i årlig omsætning, mellem 5 og 100 ansatte og erfaringer fra flere eksportmarkeder.

Vitus Vækst har plads til 10 virksomheder hvert halve år. Og målet er klart: En ny eksportsucces på 15 måneder. Hvert forløb er opdelt i to moduler: Tre måneders strategiudvikling og 12 måneders eksekvering.

Prisen for deltagelse er 96.075 kr. for 300 rådgivningstimer (værdi 274.500 kr.). Herudover betaler Eksportrådet alle udgifter til undervisere og workshopfaciliteter. Ved deltagelse i Vitus programmet sparer virksomheden således 178.425 kr. svarende til 65 pct. alene på eksportrådgivning og får samtidig mange gode internationaliseringsværktøjer og –kompetencer. Rejseomkostninger afholdes af virksomheden.

Læs mere på vitus.um.dk.

DS-bladet nr. 3 2013 | 23

Scenarie to er en god ide. Scenarie tre er også god, hvis prisen er høj nok.« Rådgivning Lars Lauridsen har til lejligheden udstyret sig med al den hjælp og rådgivning han kan få adgang til. Det gælder lige fra brancheorganisationen DS Håndværk & Industri til den danske ambassade i Moskva og de forskellige støtteordninger, der er til rådighed for eksportvirksomheder. Han fremhæver især Udenrigsministeriets Vitus Vækst-program.

»Den 22. marts skal vi over for Vitus Vækst præsentere Wilas forretningsplaner og muligheder. Herefter har vi chancen for at blive udtaget som en af fem virksomheder, der får konsulenthjælp i 300 timer.

Det har jeg store forventninger til, og jeg har samtidig i disse uger intense møder med væksthuse og bl.a. IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslande).

Det er vores og andre DS-virksomheders store udfordring at komme forbi vores usikkerhed og få gang i noget, der giver vore virksomheder et bredere fundament.

Lars Lauridsen: »Vi er gode til at tilpasse os den øjeblikkelige situation og anvende de teknologiske muligheder. Og vi har friheden til at kunne handle, fordi vi har en høj grad af selvfinansiering.«

24 | DS-bladet nr. 3 2013

Jeg er uddannet maskinarbejder og betragter mig som en god virksomhedsleder.

Men jeg har næsten i sagens natur et begrænset overblik over de muligheder for rådgivning og hjælp, der er til rådighed for en virksomhed som vores. Jeg synes, staten stillet et imponerende apparat til rådighed for virksomheder, der gerne vil tage fat på eksport, og det vil være at skyde sig selv i foden ikke at udnytte mulighederne.« Indtog i Kina Medfinansiering fra IFU kan blive aktuel, hvis Lars Lauridsen gør alvor af planer om at etablere et Wila China. »I forbindelse med ordren fra Kamstrup overtager vi en kinesisk underleverance.

Derfor er det nærliggende at overveje, om vi selv kan og bør producere underleverancen og med fordel flytte en del af vores nuværende produktion i Danmark til Kina.

IFU kan i givet fald stille med 49 procent af aktiekapitalen og skal først købes ud over en længere årrække. Det tiltaler mig, at IFUs deltagelse begrænser risikoen. Vi skal ikke ud og vove hele pelsen. Og jeg ikke vil ikke gøre noget, der på mindste måde sætter hele Wilas eksistens på spil.« Generationsskifte De kinesiske og russiske overvejelser har sammen med den nylige runde fødselsdag bragt Lars Lauridsen i tænkeboks med hensyn til fremtiden. »Nogle venter til alt for sent med at gøre sig tanker om et generationsskifte. Resultatet er, at to ud af tre virksomheder hører op, når ejeren går på pension. Dem skal vi ikke være en af. Jeg skylder mine fantastiske medarbejdere, som har gjort det godt for mig i mange år, at de også kan være her, når Jette og jeg engang i fremtiden lægger op.

Måske skal vi have en investor med ind med 25 procent af aktierne. Det kan også være, at vi indleder et samarbejde med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I givet fald vil de have 51 procent af aktierne, og jeg bliver så ansat som direktør. Jeg er åben for alle muligheder. Min drivkraft er ikke at score kassen. Det betyder meget mere, at kunne mærke, at jeg gør en forskel, og Wila kan fortsætte som en sund og innovativ virksomhed i konstant udvikling.«

EKSPORT OG SOURCING

Penge til projekter med grønt indhold Den nordiske investeringsfond, NEFCO, hjælper med at finansiere virksomheders indtog i Rusland og flere andre tidligere Sovjet-stater.

I NEFCOs øjne kan man sagtens være grøn, selv om man ikke er en cleantech- virksomhed.

Mange danske virksomheder er grønnere, end de selv tror – specielt i Rusland.

sici, såfremt projekterne har positive miljøeffekter.

Da langt de fleste danske virksomheder producerer, sælger eller anvender teknologier, der i brug er langt mere energieffektive end de lokale, typisk russiske alternativer, vil NEFCO kunne finansiere ganske mange danske aktiviteter i området. NEFCO er som eksempel medejer af et landbrug i Ukraine, finansierer bæredygtig skovdrift i Hviderusland og har medfinansieret store moderniseringer af russiske vandrensningsanlæg og fjernvarmeværker.

Det kan være svært at skaffe finansiering til sine ideer, men rammer man kombinationen af grønne løsninger og aktiviteter i det tidligere Sovjet er NEFCO en mulig kilde til finansiering.

NEFCO står for Nordic Environment Finance Corporation og blev stiftet i 1990 af de fem nordiske lande. I form af lån eller egenkapital medfinansierer fonden aktiviteter og projekter i Rusland, Ukraine, de tre baltiske stater samt Moldova og Hviderusland. Hovedformålet er at nedbringe forureningen og klimabelastningen, der ofte skyldes landenes overforbrug af energi og andre ressourcer. Organisationen er desuden sat i verden for at reducere udledningen af skadelige stoffer til Østersøen og Barentshavet. Det sker ved at finansiere anvendelse af teknologi, der direkte eller indirekte mindsker udledningen.

Blåstempling Udover at betragte NEFCO som en finansieringskilde er det vigtigt at forstå, at NEFCO har en meget stærk position i de lande, der nyder godt af NEFCOs aktiviteter. NEFCOs engagement i et projekt vil således også være en blåstempling af en deltagende dansk virksomheds grønne profil.

Som en mindre del af NEFCO’s virke låner organisationen også penge direkte til russiske, ukrainske og hviderussiske virksomheder, som ønsker at købe energieffektivt og andet ”grønt” udstyr til deres produktion. Lånerammen kan her gå op til 2,5 millioner kroner.

Som et eksempel har NEFCO lånt penge til et hviderussisk bageri, der efterfølgende købte mere højeffektive bageovne i Sverige. NEFCO øremærker dog ikke pengene til nordisk teknologi, men kræver alene, at den lokale virksomhed køber energieffektivt udstyr for midlerne.

Organisationen er meget åben over for forslag og spørgsmål om konkrete projekter og indgår gerne i en fortrolig drøftelse om mulighederne for at medfinansiere projekter i de tidligere sovjet-lande.

Der arbejde flere danskere i NEFCO. Du kan læse mere om NEFCO på www.nefco.org.

Grundlag skal være i orden Lige som alle andre finansieringskilder ser organisationen på, om forretningen kan bære et lån, eller om den kan udvikles til senere at indbringe en pæn fortjeneste ved et frasalg. NEFCO går ikke ind i projekter, som er økonomisk usunde og med usammenhængende forretningsmodeller. Til forskel fra de fleste andre finansieringskilder adskiller NEFCO sig dog ved sin villighed til at påtage sig store ri-

DS-bladet nr. 3 2013 | 25

EKSPORT & SOURCING

Af Jens Holme

Lille virksomhed erobrer hele verden Elkær Maskiner i Ørbæk på Fyn har kun fire personer på lønningslisten, men eksporterer til det meste af Europa, Australien, New Zealand og Nord­amerika.

Selv om man er en virksomhed i absolut mikrostørrelse, er der intet i vejen for, at man kan eksportere til hele verden. Det er Elkær Maskiner i østfynske Ørbæk et eksempel på. Når ejeren, Henning Elkær, opregner alle de lande, virksomheden eksporterer til, er det nemmest at gengive ved at skrive, at han ikke nævnte noget om hverken Afrika eller Sydamerika.

Elkær Maskiner udvikler og producerer udstyr til den grønne sektor, frugtavlere, landbrug, gartnere og entreprenører. Sortimentet består af først og fremmest hegnsklippere og hegnssave i alle størrelser med mange typer redskabsarme, der kan tilpasses formål og redskabsbærer. Elkær Maskiner producerer også udstyr til økologiske frugtavlere og fejemaskiner. »Vi er meget hurtige til at udvikle, og det har medført, at vi ikke har været ramt

af finanskrise eller noget i den retning. Den manglende efterspørgsel herhjemme har vi rigeligt fået kompenseret i form af øget eksport. De sidste tre-fire år har vi hele tiden fået nye eksportkunder. Og i dag udgør eksporten ca. 60 procent af vores omsætning.

For ti år siden eksporterede vi stort set intet,« siger Henning Elkær.

Et gevaldigt løft Et forbløffende resultat for en virksomhed, der pt. består af ejeren selv og tre medarbejdere. Og vi dykker straks ned i de nærmere forklaringer: »En af de ting, der gav virksomheden et gevaldigt løft var, da vi ansatte den første videnpilot for fem år siden. Og efterfølgende har vi fast haft tilknyttet akademisk arbejdskraft. De har lavet nogle rigtig gode hjemmesider, som vi får stor respons på, og de kan sprog. Marco Christiansen som nu har været her et halvt år, har en baggrund som tømrer og har videreuddannet sig i erhvervskommunikation med speciale i tysk.

Og da vi handler meget med Tyskland, Schweiz og Østrig siger det sig selv, at han har stor værdi for os.

Han kan lave kataloger, oversætte manu-

aler, foretage ordrebekræftelser, fakturere og meget, meget mere.« På Facebook Første akademiker i Elkær Maskiner havde en magistergrad i dansk og virksomhedskommunikation. Og Henning Elkær gør ingen hemmelighed af, at han her havde fat i en medarbejder med stor vilje til forandringer. Ikke altid til chefens udelte begejstring – i hvert fald i første omgang. »Vi har haft mange diskussioner af den gode slags. Hun lavede bl.a. vores hjemmeside og fandt også på, at vi skulle på Facebook. Det synes jeg overhovedet ikke var nogen god ide. Men hun lovede at passe det – og gør det stadig selv om hun nu har forfulgt et ønske om at blive underviser. Og nu er der ingen tvivl hos mig om, at det medie er godt for virksomheden.« Bruger underleverandører Henning Elkær lægger mest vægt på, at hans virksomhed er et udviklingsforetagende, hvorimod det meste af produktionen er lagt ud til underleverandører. »Her på virksomheden laver vi stort set ikke andet end at montere, svejse og sender de færdige produkter af sted. Alt andet er lagt ud til underleverandører. Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S i Ringe er vores største samarbejdspartner. De laver stort set næsten det hele.« Et strategisk valg, at du benytter underleverandører i stedet for at producere selv? »Ja, kald det, hvad du vil. Der er jo ingen grund til at lave noget, andre er lige så gode til eller bedre til. Vore overlevelsesmuligheder består i, at vi er innovative og hele tiden finder på noget nyt. I år er vi næsten færdige med en ny maskine, selv om vi ikke er nået længere end til februar. Vi produktudvikler rigtig meget og er heldige med, at det lykkes.

Når vi har besluttet, hvad vi vil, får vi laNæste generation er med: Henning Elkær udlægger teksten for sønnen Kenneth.

26 | DS-bladet nr. 3 2013

Henning Elkær: »Vi produktudvikler rigtig meget og er heldige med, at det lykkes.«

På værkstedet Ørbæk monteres maskinerne og sendes direkte til kunderne i ind- og udland.

Elkær-Giraf 5000, som debuterede på Agromek i efteråret, vedligeholder fem meter hegn ved én klipning.

vet en 3-D-tegning af en freelance-ingeniør og fremstiller på den baggrund en prototype. Og det er meget sjældent, at den ikke sidder lige i skabet første gang. Det er selvfølgelig en længere proces at beslutte hvad vi vil, men når det er gjort, er der ikke så langt til handling.«

Jeg er ikke særlig interesseret i at lave om på noget, der har kørt godt i 30 år.« Har du fået opbakning fra forskellige eksportstøtteordninger? »Nej, overhovedet ikke. Det er jeg også modstander af. Det kræver en masse papirarbejde. Jeg har den aftale med vores importør i Tyskland, at han betaler i løbet af 14 dage. Til at begynde med betalte han kontant. Det gør de stadig i Canada og New Zealand. Når vi er klar til at putte maskinerne i en container, skal pengene være inde på kontoen. Jeg har aldrig haft noget tab på eksport.

Det er muligt, at det kan være en fordel at benytte en eksportstøtteordning i forhold til landene i Østeuropa. Jeg kan høre på dem, at det er de meget interesserede i. Men lige nu betaler de kontant som alle andre.«

den målsætning, at vi ikke skal konkurrere på at lave avancerede maskiner. De skal være så enkle og så effektive som overhovedet muligt.

Og kunder og importører kan komme her og prøve tingene af. For tre år siden købte jeg to ha jord nede bagved fabrikken. Dem har jeg plantet til med alle mulige slags træer, bl.a. 400 frugttræer.«

Messer er nøglen Hvordan kom du i gang med eksport? »Vi henvendte os til Udenrigsministeriet.

Deres eksportfolk rundt omkring i verden laver markedsundersøgelser, som man for et eller andet beløb kan få adgang til sammen med lister over, hvem der kan være interesseret i vores maskiner. Herefter kan man rejse rundt og besøge de mulige kunder. Men det havde – og har – vi slet ikke kapacitet til.

I stedet er vi taget på messer. Vi har fået rigtig mange kontakter på Agromek-messerne i Herning. Et andet godt sted er Elmia- og Elmia Wood-messerne i Sverige samt Agritechnia i Hannover.

I år har vi for første gang en stand på verdens største entreprenørmesse i München – Bauma fra den 15. til 21. april. Vi har desuden udstillet i Brno i Tjekkiet for fire-fem år siden.« I øst og vest Henning Elkær tilføjer, at hans virksomhed desuden dagligt får kontakter via hjemmesiden. Og eksporten er for længst nået ud over Europas grænser. »I dag sælger vi stort set til hele verden.

Vi har netop lavet en kontrakt med et russisk firma på en million i år. Det er ikke meget, men dog en start.

Vi har længe eksporteret til Canada og lige nu forhandler vi med et firma i USA. Men her har vi et problem med den amerikanske lov om produktansvar, som vi skal finde en løsning på. Jeg kører Elkær Maskiner som et personligt ejet firma. Juristerne anbefaler mig at oprette et salgsselskab, der påtager sig ansvaret for salget til de nordamerikanske lande. Det tygger jeg lidt på.

Byggeklodser er klar Elkær Maskiner skriver kontrakter med importører i de enkelte lande, modtager bestillinger på mail og monterer maskinerne med de bestilte tilpasninger til de forskellige redskabsbærere, pakker den på palle og sender det færdige produkt af sted til kunden. »I Tyskland blev jeg frarådet kun at have en importør, og det havde vi heller ikke i starten. Jeg solgte selv i Nordtyskland. Men ham, vi har nu, er en rigtig dygtig og ambitiøs fyr, som har ambitioner om, at vi inden for fem år er de førende i Tyskland.

Han roser os for at være nogle af de bedste at arbejde sammen med, fordi vi er i stand til at levere virkelig hurtigt. Andre har to-tre måneders leveringstid. Vi kan i bedste fald levere i løbet af to-tre timer.

Det hænger sammen med, at vi så vidt muligt altid bruger de samme komponenter – også når vi udvikler nye maskiner. Vi har ingen færdige maskiner stående til at fylde op. Men vi har billedligt talt en stor samling byggeklodser, som er klar på lagret, og som gør det muligt hurtigt at samle en maskine, der er tilpasset den enkelte kunde.

Det er også derfor, vi økonomisk sagtens kan konkurrere med kineserne. Og vi har

Nødvendigt at udvide Elkær Maskiner er samtidig inde i en udvikling med produktion af mindre maskiner med fremmede eller private labels, som det hedder i detailhandelen. Altså hvor store fabrikanter af entreprenørmaskiner og havemateriel sælger Elkærs produkter som tilbehør og med deres egne navne.

Det er en udvikling, der er så meget gang i, at det sprænger de nuværende fysiske rammer på det tidligere mejeri i Ørbæk, som nu rummer Elkær Maskiner. Der er derfor gjort klar til en udvidelse, som efter planen skal tages i brug senere på året.

Spred risikoen Har du et godt råd til andre, der vil i gang med eksport? »Jeg synes, de bare skal gå i gang, hvis de har et interessant produkt. Og jeg vil anbefale, at man spreder sin eksport på flere forskellige områder, så man ikke er så afhængig af konjunkturerne. Af sproglige og kulturelle grunde er det fristende at holde sig til Norge og Sverige. Men hvis jeg havde nøjedes med at køre på de nordiske markeder, havde jeg været en færdig mand i dag.

Jeg vil samtidig give det råd at finde gode lokale samarbejdspartnere. De skal nogenlunde være på samme størrelse som en selv.

Ellers vil forholdet blive alt for ulige.

Og endelig skal man naturligvis have pinlig orden i dokumentation, CE-mærkning og salgsmateriale. Ikke mindst skal man have gjort op med sig selv, hvordan man vil imødekomme de sproglige udfordringer, der er forbundet med at henvende sig til de udenlandske markeder.« DS-bladet nr. 3 2013 | 27

EKSPORT & SOURCING

Af Kristine Stange

Norsk guld lokker danske virksomheder nordpå Norge oplever massiv vækst inden for olie- og gasindustrien, og behovet for produkter og services eksploderer. Danske Novenco har allerede hevet en rekordstor ordre i land. »Som nærmarked er Norge perfekt, selv om de har meget høje krav til udenlandske leverandører. Løsningen kan være at finde sig en norsk partner eller få en norsk firmaadresse og på den måde få en fod inden for i branchen,« fortæller Jørn Hansen, business sector manager i Eksportforeningens Danish Offshore Energy Group (DOEG), som er et eksportnetværk for knap 85 danske leverandører til den internationale olieog gasbranche.

Succes i Norge afhænger kraftigt af, hvorvidt man har sat sig ind i og kan opfylde nordmændenes krav, og det betyder forberedelse.

Jørn Hansen.

28 | DS-bladet nr. 3 2013

»I Norge er der stor opmærksomhed rettet mod de certifikater og godkendelser, som kræves af leverandørerne. Hvis man som dansk leverandør ikke kan dokumentere sin produktkvalitet, leveringsevne og referencer, bliver det en lang vej og hårdt arbejde at komme ind på det lukrative norske offshore marked,« fortæller Jørn Hansen.

Endnu en udfordring er nordmændenes lidt protektionistiske indstilling til udenlandske leverandører. De vil hellere handle med andre nordmænd, og derfor er danske leverandører nødt til at yde ekstra i forhold til deres norske konkurrenter. Løsningen kan være at finde sig en norsk partner og på den måde få en fod inden for i branchen.

Derudover anbefaler Jørn Hansen, at danske virksomheder skal finde den rette plads i leverandørkæden og ikke gå efter for høj en plads i kæden. Det kan være vanskeligt, når man sælger enkeltkomponenter. I stedet kan man med fordel indgå i samarbejde med en norsk under- eller systemleverandør eller slå sig sammen med andre danske virksomheder og levere samlede løsninger.

Hjælp til danske leverandører DOEG har indset vigtigheden af og udfordringen ved at komme ind på det norske offshore-marked og har derfor etableret et Norge-netværk. Målet er at hjælpe danske leverandører til Norge. I netværket kan SMV’er udveksle erfaringer om deres succeser og udfordringer i den norske offshore-branche og dele kontakter.

Idéen bag netværket er, at medlemmerne danner produktgrupper, hvor to eller flere virksomheder går sammen for på den måde at kunne tilbyde pakkeløsninger til nordmændene i stedet for enkeltkompo-

nenter. På den måde kan man rykke længere op i leverandørkæden. Det kan give en større styrke og gennemslagskraft og dermed en nemmere adgang til det norske marked.

Norsk vækst øger dansk eksport En af de danske virksomheder, der har udnyttet det norske offshore-boom, er Novenco, som producerer klima- og ventilationsanlæg. De har netop modtaget en meget stor ordre til det norske offshore marked. »Opskriften på vores succes er til dels, at vi har lokalkontorer i de lande, vi betragter som fokusområder. Vi har været repræsenteret i Oslo siden 1963. Det har givet os mulighed for at netværke og komme tæt på den norske offshore-branche og vise, at vi virkelig vil det. Her er det generelt en stor fordel at kunne forhandle ansigt til ansigt,« forklarer Jytte Sundahl, Sales & Marketing Manager Offshore hos Novenco Oslo.

Jytte Sundahl kan i høj grad anbefale det norske marked, hvis man som dansk virksomhed er indstillet på at tilpasse produkterne til kravene samt investere tid og ressourcer. Det er en længevarende proces at blive etableret i Norge, men ifølge hende, tjener det sig ind – især med det nuværende boom. »Der er meget vækst på det norske marked for renovering og ombygning af boreplatforme, og her er danske eksportmuligheder. Det gælder om at have de rette certifikater og vise, at man kan opfylde nordmændenes krav. Hvis man kan opfylde dokumentationskravene samt yde god kvalitet og sikkerhed, er nordmændene villige til at betale prisen for ens produkter,« siger Jytte Sundahl.

EKSPORT & SOURCING

Eksportforeningen tilbyder netværk Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening, der består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra nye og mindre eksportører til de helt store industrigiganter. Det er foreningens mål at være Danmarks førende netværk for virksomheder der ønsker at etablere og øge deres globale afsætning.

Ifølge foreningen har Eksportforeningens medlemsvirksomheder 49 procent mere eksport og agerer på flere eksportmarkeder end sammenlignelige danske eksportvirksomheder.

Foreningen med hjemsted i Silkeborg er opdelt på 13 branchenetværk. Her kan

deltagerne få og dele markedsviden, erfaringer og kontakter. Netværkene er tæt på industrierne og hjælper med at åbne døre til nye markeder og kunder, uanset om der er tale om små eller store virksomheder.

Foruden offshore drejer det sig om bl.a. vindenergi, food tech, mineindustri, fiskeriudstyr og -industri, jernbaner og vandteknologi.

Samtidig tilbyder Eksportforeningen netværk for eksportmarketingmedarbejdere, kurser på foreningens Eksport Akademi, mentorordninger og lokale services fra foreningens Kina-kontor.

Med eksportaktiviteter i 50 forskellige lande de sidste ti år og 30-40 årlige aktiviteter er Eksportforeningen landets største arrangør af eksportfremstød, nøglefærdige fællesstande, matchmaking og fælles markedsføring. Alene i 2012 rejste 610 virksomheder med Eksportforeningen ud i verden.

Foruden aktiviteterne herhjemme har Eksportforeningen et repræsentationskontor i Shanghai, Kina. Her kan medlemmerne på forskellig måde få assistance i forbindelse med eksport og produktion.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 3 2013 | 29

EKSPORT & SOURCING

Af Jens Holme

Varm linje til Kina har fået flere muskler CP Sourcing ApS i Salling udvider bedriften som følge af voksende interesse fra små og mellemstore danske virksomheder og iværksættere for at få fremstillet færdige produkter eller løsdele til kinesiske priser Landsbyen Durup ligger langt fra alfarvej på det nordlige Salling. Og der er på alle måder langt til folkemyldret i det sydlige Kina. Alligevel har direktør Per Veile, CP Sourcing, daglig øjenkontakt med sine kinesiske medarbejdere. Han kan via en Skype-forbindelse følge dem på en skærm og give en besked eller indlede en samtale, når han finder det nødvendigt.

CP Sourcing ApS lever af at skabe forbindelse mellem kunder i Danmark og producenter i Kina. Det kan dreje sig om alt fra små stumper til fuldt færdige pro-

dukter i forskellige størrelser. I Danmark udgøres bemandingen af direktøren selv og broderen, Claus Veile.

Det er en succes så langt, at CP Sourcing netop har fundet det nødvendigt at flytte sit kinesiske kontor til nye og større lokaler. Der er blevet plads mere testudstyr og produktion i foreløbig beskeden målestok. Det er nemlig det overordnede koncept, at produktionen for de danske kunder lægges ud til underleverandører. »Vi har kontakt til 40 kinesiske fabrikker. Nogle bruger vi sjældent, andre belægger vi næsten fuldt ud. Min drøm var oprindeligt, at vi skulle have nogle maskiner til at stå og banke derude og spytte produkter ud. Men min kinesiske makker og jeg satte os ned og regnede på tingene.

Regnestykket viste, at det ikke kan betale sig. Der er for mange, der er for sultne. Det er billigere for os at købe stumper rundt omkring og få dem leveret til døren, hvorefter vi tager os af kvalitetskontrol og i et

CP Sourcings nyindrettede hovedkvarter i Kina er bemandet med fire medarbejdere.

30 | DS-bladet nr. 3 2013

vist omfang af montage,« siger Per Veile.

Flest udviklingsprojekter Efter en fortid som udsendt medarbejder i Kina for højttalerfabrikken Jamo etablerede han sin virksomhed i 2004. CP Sourcing kan via sine kinesiske forbindelser levere stort set alt i bearbejdede metaller, plastic og meget mere.

Han ejer den danske salgsorganisation 100 procent, og 60 procent af forretningen i Kina. Den resterende del indehaves af den kinesiske medejer.

De fleste opgaver er projekter, der udvikles fra bunden i et samarbejde mellem den danske kunde og CP Sourcing med inddragelse af kontoret i Kina og eventuelt den kinesiske producent. »Vi har selvfølgelig projekter, hvor kunder kommer med en færdig tegning eller et produkt, de synes er for dyrt at få produceret herhjemme. Men i fire ud af fem tilfælde er vi med i et udviklingsarbejde.

Det er også det, vi helst vil. Der, hvor der bare skal laves noget billigt, er der så mange om buddet, at det nærmest er umuligt at tjene penge.« Afdelingen i Kina har efter flytningen en enkelt produktionslinje, men med plads til to mere. Desuden er det muligt at fungere som lagerhotel for kunder, der ikke kun producerer med henblik på et dansk eller europæisk marked. »Flere og flere af vore kunder begynder at opbygge et marked i Kina og efterspørger plads til opbevaring og hjælp til forsendelse. Det er en opgave, vi nu kan påtage os med de nye lokaler,« siger Per Veile.

Loyale medarbejdere På trods af at opgaverne er blevet flere, er kontoret i Kina skåret ned fra syv til fire medarbejdere. »Vi vil hellere bruge penge på at effekti-

visere end at ansætte flere medarbejdere – selv om det er Kina. De folk, vi har ansat i Kina, koster nemlig lige lidt mere end det, vi hører om i Danmark. De er veluddannede og derfor efterspurgte. Hvis vi skal beholde dem, skal vi dels tilbyde en rimelig løn og dels give dem opgaver og udfordringer, der svarer til deres uddannelse,« siger Per Veile og tilføjer: »De bestræbelser er lykkedes for så vidt at den »nyeste« medarbejder nu har fem og et halvt års anciennitet. Og vore medarbejdere i Kina er i direkte kontakt med vores danske kunder. Der er ingen grund til, at al kommunikation skal gå igennem mig.« Større, men ikke for stor Ifølge Per Veile vil CP Sourcing gerne vokse, men ikke for enhver pris og slet ikke således, at virksomheden vokser fra kunderne. »Størstedelen af vore kunder er små og mellemstore virksomheder, og det er vigtigt, at vi er på bølgelængde med dem. Vi vil gerne overbevise endnu flere virksomheder om, at vores sourcing-koncept er en god vej til at udlægge produktion.

Det ligger dybt hos mange virksomhedsejere, at de vil det hele selv. Derfor prøver nogle selv at finde leverandører i Kina og regner med at kunne sidde i Danmark og styre tingene. Men det kan jeg godt garantere er umuligt, og det har mange mindre danske virksomheder betalt dyre lærepenge for. De fleste ledere af små og mellemstore virksomheder vil få meget mere ud af at koncentrere sig om den anden ende af processen: et effektivt salgsarbejde. Det er godt at kunne det hele selv, men det er ikke sikkert, det er billigst og bedst.« Men skal produktionen i det hele taget til Kina? »Jeg ved godt, at nogle siger, vi er med til at nedlægge arbejdspladser i Danmark

Fra sit kontor i landsbyen Durup nord for Skive kan Per Veile følge med i, hvad der foregår i afdelingen i Kina.

og er skyld i, at folk bliver fyret. Sådan ser jeg imidlertid ikke på det Vi har adskillige kunder, som har øget deres omsætning, fået forstærket deres forretningsgrundlag og er kommet i gang med eksport, fordi de har udlagt dele af produktionen til Kina.

Det er ganske enkelt forudsætningen for, at de er konkurrencedygtige.

Men jeg argumenterer ikke for, at alt skal og bør lægges ud. Det er strategisk vigtigt for en hvilken som helst virksomhed at bevare sin knowhow og evne til at udvikle. Det er guldet, som man ikke skal give fra sig.« Idéfolk og iværksættere »Flere af vore kunder har aldrig haft et værktøj i hånden selv. De er idéfolk med en anderledes tankegang end de fleste håndværkere. De tænker primært på, hvordan de kan få tingene lanceret og solgt. Hvorimod de er knap så interesserede i detaljer omkring produktionen, når blot de får leveret det, de har bestilt, til en fair pris og i den rigtige kvalitet.

Vi er også en gevinst for små iværksættere, fordi de kan komme meget billigere i gang. De skal ikke hen og investere i en række dyre maskiner, men overlader produktionen til os. Jeg skal så samtidig sige, at vi er blevet mere kritiske over for iværksætterne. Som udgangspunkt mener de, at de har verdens bedste ideer, men de har ikke altid gjort sig forestillinger om, hvordan

de skal sælge deres produkter.« Hvordan bærer du dig ad med at sælge CP Sourcing? »Vi har prøvet meget forskelligt: haft en sælger til at køre rundt og kanvasse og har indrykket annoncer i et stort antal fagblade. Jeg er nået frem til, at den mest effektive vej til at skabe kontakt til nye kunder er at deltage på messer. Her får vi seriøse førstehåndskontakter, som vi senere kan følge op på.

I år deltager vi på Iværk&Vækst-messerne i Århus i april og København i september. Desuden deltager vi på HI-messen i Herning i september og muligvis en mere.«

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 3 2013 | 31

BAROMETRET Små og mellemstore virksomheder øger fokus på fjernmarkeder Notattitel (evt. forkortet), evt. dato Notattitel (evt. forkortet), evt. dato

Af Jacob Thiel, Håndværksrådet

Indiske, russiske, brasilianske eller kinesiske kunder banker oftere på hos mindre danske virksomheder. Det viser helt ny eksportstatistik, som Eksportrådet i samarbejde med eStatistik og Danmarks Statistik har offentliggjort.

Fra 2003 til 2011 er antallet af små virksomheder med eksport til de såkaldte BRIK-lande steget over 35 pct., og værdien af denne eksport er efter et stort dyk i 2009 nu oppe på et højere niveau end tidligere, viser opgørelsen. BRIK-lande er en fælles betegnelse for Brasilien, Rusland, Indien, Kina.

Det er selvfølgelig glædeligt, at flere små virksomheder, dvs. med op til 50 ansatte og 75 mio. kr. i omsætning, prøver kræfter med markeder, der for 20 år siden var langt mindre kendte blandt virksomheder i denne gruppe. Der er dog ingen tvivl om, at potentialet for langt mere samhandel med de respektive lande er til stede.

Vækstraterne for BRIK-landene har været imponerende, og hvis man skal tro den seneste prognose fra den Internationale Valutafond (IMF) så vil de fire økonomier fortsat vokse pænt i fremtiden – IMF forventer, at alene den kinesiske økonomiske vækst bliver over 8 pct. i år.

Indien står til at få en vækst på 6 pct.

Derfor er det afgørende, at SMV’erne får den nødvendige eksporthjælp. I Håndværksrådet mener vi bestemt ikke, at den statslige eksporthjælp er tilstrækkelig. Den kollektive eksportfremme er blevet kraftigt beskåret de senere år, og det i en tid, hvor det er ekstra vigtigt for danske eks-

32 | DS-bladet nr. 3 2013

portører at skabe sig fodfæste på fjernmarkederne. Derfor skal der skrues op for disse midler, og det må regeringen virkelig prioritere højere.

Det går simpelthen ikke, at Danmark mister terræn i forhold til de lande vi normalt sammenligner os, når det gælder eks-

Større eksport til BRIK-lande Større eksport til BRIK-lande

mio. kr. mio. kr.

1800 1800 1600 1600 1400 1400 1200 1200 1000 1000 800 800

Antal Antal 1100 1100 1000 1000 900

port til fjernere himmelstrøg. Det er trods alt opløftende, at SMV’erne ikke har mistet modet – ca. 30 pct. af de eksporterende SMV’er forventer stigende eksport i de kommende måneder, viser seneste måling af Håndværksrådets eksporttillid.

2003 2003

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Små virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Mellemstore virksomheder

2010 2010

2011 2011

Flere små virksomheder eksporterer til BRIKFlere små virksomheder lande eksporterer til BRIKlande

900 800 800 700 700 600 600 500 500 400 400 300 300

2003 2003

2004 2005 2006 2004 2005 2006 Små virksomheder Små virksomheder

2007 2008 2009 2007 2008 2009 Mellemstore virksomheder Mellemstore virksomheder

2010 2010

2

2011 2011

2

flest danske SMV’er. I det hele taget er Danmark fortsat dybt afhængig af vores næ samhandelslande, og selvom regeringen har meget fokus på BRIK-lande og andre f markeder, har Danmark ikke råd til at miste terræn på markederne i vore nabolande

Ovenstående er et eksempel på, at den nye SMV statistik bidrager med nyttig viden viklingen blandt eksporterende SMV’er., og man kan nu håbe at Eksportrådet også rettet får tilført flere midler til at kunne hjælpe bl.a. danske eksportspirer med at få fo på udenlandske markeder.

...men vore nabolande er vores største aftagere Tyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer – også når vi udelukkende ser på små og mellemstore virksomheders eksport, viser eksportstatistikken fra Eksportrådet.

Samtidig afslører statistikken, at Norge er i førertrøjen, når det gælder om at købe varer fra flest danske SMV’er. I det hele taget er Danmark fortsat dybt afhængig af vores nærmeste samhandelslande, og selvom regeringen har meget fokus på BRIK-lande og andre fjernere markeder, har Danmark ikke råd til at miste terræn på markederne i vore nabolande.

Ovenstående er et eksempel på, at den nye SMV-statistik bidrager med nyttig viden om udviklingen blandt eksporterende SMVer, og man kan nu håbe, at Eksportrådet også fremadrettet får tilført flere midler til at kunne hjælpe bl.a. danske eksportspirer med at få fodfæste på udenlandske markeder.

DS-bladet nr. 3 2013 | 33

FORSIKRING

Af Philip Junker, ansvarskonsulent, Willis

Virksomheder har brug for en retshjælpsforsikring Privatpersoner med en indboforsikring er omfattet af en retshjælpsforsikring. For virksomheder er retshjælpsforsikringen noget der aktiv skal tilvælges.

En retshjælpsforsikrings hovedformål er, at dække de sagsomkostninger som opstår, som følge af tvister i forbindelse med udøvelse af virksomhedens drift.

Som eksempel på tvister kunne være, at der er indgået en kontrakt med en kunde, som efterfølgende mener, at det leverede ikke lever op til det aftalte. Det kan være alt lige fra at hesteskoene, der ikke er leveret til tiden, til koblingsstykket på vindmøllen, som ikke har den rette dimension.

Hvis sådanne køberetlige tvister ikke bliver løst mindelig og ender i en retssag eller voldgiftsag, så dækker en retshjælpsforsikring sagsomkostningerne.

Der er tilsvarende dækning, hvis den køberetlige tvist opstår som følge af en kontrakt med en leverandør.

Altså det forsikringstageren køber, ikke lever op til det aftalte. Det behøver ikke kun være ting/løsøre som direkte benyttes i forbindelse med produktion, blot det er 34 | DS-bladet nr. 3 2013

en del af erhvervsvirksomheden. Hermed menes eksempelvis køb af rengøringsservice, transportaftaler eller lån af arbejdsmaskiner.

Erhvervslejemålet Et område, som små og mellemstore virksomheder også kan opleve aftaleretlige tvister på, er i forbindelse med erhvervslejemål. Retshjælpsforsikringen dækker også her sagsomkostninger, hvis tvisterne ender i en retssag eller lignende.

Tvisterne kan opstå både i forbindelse med den løbende aftale, eksempelvis ved huslejestigninger eller ændringer i lejekontrakten. Tvister kan også opstå i forbindelse med fraflytninger. Det kan være, at der opstår en uoverensstemmelse om standen af det fraflyttede lejemål og tilbageholdelse af depositum.

Et andet vigtigt og relevant område, som får mere og mere fokus, er arbejdsretlige sager. Altså sager hvor medarbejdere (både nuværende, tidligere og mulige) føler sig forkert behandlet. Det kan være en medarbejder føler sig diskrimineret i forbindelse med en fyring eller manglende ansættelse. Sagsomkostninger til sådanne sager dækkes af retshjælpsforsikringen.

Dog ikke, hvis sagsomkostningerne dækkes af en anden forsikring.

Sagsomkostninger Sagsomkostningerne er defineret som det salær som skal betales til egen advokat i forbindelse med tvister som de ovenstående. Salæret til modpartens advokat dækkes også, såfremt det bliver pålagt i forbindelse med en retssag.

Herudover dækkes omkostninger til syn og skøn, såfremt der anses at være behov for at indhente en ekspert udtalelse.

Det med småt Der er altid begrænsninger i dækningen på forsikringer, og det er også gældende for retshjælpsforsikringen. Udover over de al-

mindelige begrænsninger som forsikringssummen og selvrisikoen sætter, så er der nogle vigtige begrænsninger som bør nævnes.

Når der snakkes om sagsomkostninger, så er det vigtigt at pointere, at selve den erstatning som der kan blive pålagt, ikke bliver dækket af retshjælpsforsikringen.

Sagsomkostninger, der ikke bliver afhold med rimelig grund, dækkes heller ikke. Men såfremt forsikringsselskabet har godkendt omkostningerne, så vil de være dækket.

Omkostninger i forbindelse med sager, der åbenlyst er grundløse, dækkes ikke.

Denne undtagelse er naturligvis lavet, så forsikringen ikke kan udnyttes, da den jo også dækker sagsomkostninger i forbindelse med retssager som »indledes« af forsikringstageren. Men så længe forsikringsselskabet holdes underrettet og godkender omkostningerne, er man på den sikre side.

Herudover er der visse begrænsninger i forhold til visse typer af tvister. Det er blandt andet skatte- og strafferetlige tvister.

Stor forskellighed Med hensyn til dækningssummen er de enkelte forsikringer er meget forskelligt opbygget. Hos Topdanmark er den begrænset til 250.000 kr. pr. sag Selvrisikoen varierer tillige. Faktisk er der forsikringsselskaber der ikke har en fast selvrisiko, men en selvrisiko der er en procentdel af de sagsomkostninger der bliver dækket. Procentdelen varierer mellem 15-25 procent. Topdanmark har en selvrisiko på ca. 10.000 kr., der indeksreguleres hvert år. Præmieniveauet er endnu mere varieret.

På grund af den store forskellighed og såfremt man har behov nærmere oplysning om dækninger og begrænsninger er det en god ide indhente nærmere rådgivning hos sin forsikringsmægler eller forsikringskontakt.

JURA

Af Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Karteller giver fængselsstraf Fra den 1. marts 2013 er der indført nye regler, så karteldeltagere risikerer fængselsstraf. Den første med oplysninger, der afslører kartellet, går fri.

Ryk i fængsel og tilbring halvandet år bag tremmer. Det er, hvad man risikerer, hvis man koordinerer tilbud eller priser på opgaver med sine konkurrenter. I særlig grove tilfælde og under skærpede omstændigheder kan straffen stige til seks år.

Der er dog mulighed for at gå helt fri.

Første mand, der melder sig til myndighederne med oplysninger, der afslører et kartel, undgår straf.

Fra den 1. marts 2013 er der indført fængselsstraf i kartelsager, og politiet har fået nye efterforskningsmuligheder, der gør det nemmere at afsløre karteller. Samtidig giver reglerne fortsat mulighed for, at første mand, der melder sig, går fri.

De nye regler gælder for alle karteller og alle erhverv. Også for karteller, som er etableret før 1. marts 2013 og kører endnu.

Der er gode argumenter for, at kartelvirksomheder melder sig selv til myndighederne. Og endnu bedre argumenter for at bringe kartellet til ophør. Jo før des bedre.

Karteller optræder i mange forskellige forklædninger. Et kartel opstår for eksempel, når konkurrerende virksomheder indgår aftaler om at ensrette priser eller rabatter, dele markedet imellem sig eller begrænse produktion og salg. Det begrænser alt sammen konkurrencen, og det er alt sammen ulovligt.

Virksomheder, der indgår karteller, bryder simple regler, som er lette at forstå og efterleve: At det er forbudt at lave aftaler med sine konkurrenter om priser, salg og produktion. At det er forbudt at dele markederne imellem sig, at koordinere tilbud eller at aftale, hvem der afgiver tilbud.

Alle aftaler mellem konkurrenter er ikke ulovlige. Man må gerne indgå samarbejder, som ikke begrænser konkurrencen.

Er virksomhederne i tvivl, kan de kontakte en advokat eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vejledning.

Heldigvis har vi rigtig mange lovlydige virksomheder i Danmark, som ikke deltager i karteller. Desværre er det også dem, som betaler prisen for karteller. Et kartel

mellem leverandører betyder eksempelvis, at deres kunder betaler for meget – uden at vide det.

Karteller er meget skadelige for samfundet. Undersøgelser har vist, at de i gennemsnit medfører overpriser på mellem 10 og 50 procent, og at de har en gennemsnitlig levetid på fire til ti år. Kunderne betaler gennem flere år alt for meget for varen eller ydelsen og markant mere, end det ville koste på et marked med konkurrence.

Vi ved af gode grunde ikke, hvor mange karteller her er. Men vi ved, at hvert kartel er et for meget.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 3 2013 | 35

OFFSHORE

Af Søren Dybdahl

Stor interesse for at arbejde med offshoreindustrien Over 200 deltog da DS Håndværk og Industri var medvært ved offshore-konference.

Interessen for at få adgang til offshoreindustrien og blive leverandør til olie- gas industrien og havvindmølleindustrien er stor blandt medlemmerne af DS Håndværk og Industri. Virksomhederne har de seneste år fået øjnene op for, at netop offshoreindustrien er midt i en markant vækstperiode og mangler kvalificerede underleverandører.

Hvordan man som virksomhed kommer i dialog med nøglespillerne i offshoresek-

toren var hovedtema for en konference 4. februar i Esbjerg arrangeret af videncentret for offshoreindustrien, Offshore Center Danmark, i samarbejde med DS Håndværk og Industri. Indbudte talere kom med gode idéer og fortalte om krav og udfordringer for virksomheder, der har lyst til at engagere sig i offshoreindustrien. »Verden vil fortsat vækste, og der vil være brug for olie og gas i mange år fremover. Derudover er der rigtig travlt inden for havvindmøllesektoren. Vi har set gennem de seneste år, at der fortsat investeres massivt i udbygning af felterne i Nordsøen, og der planlægges yderligere havvindmølleparker. Det giver arbejde til en masse

underleverandører,« konstaterer erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk og Industri. »Konferencen 4. februar havde til formål at vise interesserede virksomheder, hvad der skal til, hvis de vil være med ude i den store verden. Vi har mange dygtige underleverandører i Danmark, og dem er der brug for internationalt, efterhånden som underleverandørerne følger operatørerne og producenterne med ud i verden,« fortsætter Steen Hoeck Klausen.

Lavpraktisk hjælp Konferencen er en del af udviklingsprojektet Energi på havet, som skal skabe

Et stort antal virksomheder var repræsenteret, da der i februar blev givet gode råd om at blive leverandør til offshoreindustrien ved en konference for medlemmer af DS Håndværk og Industri.

36 | DS-bladet nr. 3 2013

yderligere vækst i offshoreindustrien. Et af målene i det treårige projekt har været at være lavpraktiske: at give mindre virksomheder hjælp til skridt for skridt at blive hjulpet ind i offshoreindustrien. »DS Håndværk og Industris medlemmer er allerede godt involveret i offshoresektoreen, men jeg er overbevist om, at mange flere vil komme til i de kommende år, og konferencen har været med til at inspirere interesserede virksomheder,« siger Steen Hoeck Klausen.

Og med over 200 deltagende virksomheder virkede det som om, konferencen havde ramt sin målgruppe. Udover indlæg fra virksomheder som Semco Maritime og andre af offshoreindustriens fyrtårne fik deltagerne adgang til et såkaldt kompetencehjul, som inden for 27 områder afdækker styrker og svagheder i virksomheden – med mulighed for at sætte ind på de områder, som offshoreindustrien typisk lægger vægt på. »Mulighederne er mange i offshorein-

dustrien, men kravene er tilsvarende høje. Derfor er kompetencehjulet med til at identificere: er virksomhedens ledelse klædt på til at agere på et professionelt niveau, har man et klart mål, hvad man vil opnå og har man i virksomheden den nødvendige organisation og de nødvendige midler til at imødekomme kravene. Udefra kan det virke uoverskueligt for mindre virksomheder at skulle opfylde alle krav og forventninger, men Energi på havet har netop haft som formål at bryde barrierer ned og gøre det nemmere for virksomhederne at overskue, hvad der skal til,« siger projektleder Marianne Thorlund Tølbøll, Offshore Center Danmark. »En anden vigtig ting er at få hjælp til at placere virksomheden i offshoreindustriens fødekæde. Der stilles forskellige krav, alt efter om man er hovedleverandør eller man er leverandør til underleverandøren, og det har vist sig at netop ved at gøre sig klart, hvor virksomheden ser sig selv i den forsyningskæde, kan være med til at gø-

Læs om de enkelte kurser og betingelser på www.DSEU.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

April 11. Fra stress til trivsel, Odense. Sidste frist for tilmelding den 15. marts 2013.

14. Cirkulationspumper, Næstved. Sidste frist for tilmelding den 19. april 2013.

16. Undgå dyre og unødvendige nedbrud af jeres maskinpark, Odense. Sidste frist for tilmelding den 22. marts 2013.

15. Kommunikation og formidling i virksomheden, Odense.

Sidste frist for tilmelding den 18. april 2013.

18. Salg og service ved telefonen, Jørlunde. Sidste frist for tilmelding den 18. marts 2013.

28. Installation af regnvandsanlæg, Silkeborg. Sidste frist for tilmelding den 3. maj 2013.

30. Anvendelse af 5-S modellen, Odense. Sidste frist for tilmelding den 4. april 2013.

29. Konflikthåndtering, Odense. Sidste frist for tilmelding den 3. maj 2013.

Maj 2. Salg og service ved telefonen, Odense. Sidste frist for tilmelding den 5. april 2013.

Juni 11. Grundlæggende ventilation, Næstved. Sidste frist for tilmelding den 17. maj 2013

re det mere overkommeligt at definere den rette strategi,« fastslår Marianne Tølbøll.

Værdien er høj Allerede under konferencen var nogle af deltagerne overbeviste om, at de vil satse på offshoreindustrien – og hvis de forbereder sig godt er mulighederne for at gøre en god forretning også til stede, understreger Steen Hoeck Klausen. »Det gode ved offshoreindustrien er, at værdien af de produkter du leverer er høj.

Branchen aflønner godt og der er mange muligheder for at skabe en fornuftig forretning, hvis blot man kan matche de krav, branchen stiller.« Det såkaldte kompetencehjul er tilgængeligt for alle interesserede virksomheder.

Læs mere på www.offshore-supply.dk og www.energipaahavet.dk. Energi på havet er finansieret af EU’s regionalfond og Syddansk Vækstforum.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm • Bedste / billigste messing fittings • Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris. op es websh r o v g ø s e B e-vvs.dk www.frod Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C Tlf. 23826010 – info@frode-vvs.dk – www.frode-vvs.dk DS-bladet nr. 3 2013 | 37

UDDANNELSE

I lære som virksomhedens blæksprutte Virksomhederne er ved at få øjnene op for den korte erhvervsuddannelse. Produktør, der er specielt udviklet til unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge hænderne end at sidde stille på skolebænken.

Hos Carsø A/S i Pandrup, som producerer slagterimaskiner og inventar til detailhandlen, er Nikolaj Bøgh kommet i praktik som virksomhedens første produktørelev.

Lærepladsen betyder, at han til sommer kan skrive produktør på sit CV. Bent Larsen, der er medejer i virksomheden, hørte første gang om den nye produktøruddannelse via Metal College Aalborg, hvor han sidder med i skolens rådgivende udvalg. Og der gik ikke lang tid før Nikolaj kom i arbejde hos Carsø A/S. Det sociale ansvar som virksomhed vejede tungt i beslutningen om at tage en produktør elev i praktik. »Jeg synes, det er et samfundsansvar at sørge for, at de unge ufaglærte får en uddannelse. Det er ufattelig vigtigt, at de får et stykke papir på det, de kan. Især i disse tider, hvor der er mange ufaglærte, der går ledige,« forklarer Bent Larsen.

Under uddannelsen til produktør har Nikolaj Bøgh fået en grundlæggende viden om montage af elektroniske komponenter og fejlfinding. En uddannelse, hvor eleven bruger sine hænder.

Og Nikolaj Bøgh er faldet godt til på virksomheden, hvor han kan få lov til at bruge sine hænder: »Jeg kedede mig i sko-

38 | DS-bladet nr. 3 2013

len og ville ud og lave noget. Her har jeg fundet en uddannelse, hvor der ikke er så meget teori. Jeg synes, at det er sjovt, og jeg får en uddannelse med i bagagen.« Det giver Nikolaj nogle gode forudsætninger, der er vigtige på det nuværende arbejdsmarked. »Mange af mine kammerater er ufaglærte, og ingen af dem har et arbejde,« siger Nikolaj, som regner med at have gode chancer for at få et job, når han bliver udlært.

En fleksibel uddannelse Bent Larsen roser uddannelsen for ikke at være fagligt bundet op til et bestemt område, og fordi virksomheden selv er med at bestemme forløbet, så eleven kommer rundt i alle funktioner. Bent Larsen tør også godt love, at Nikolaj ikke bliver den sidste produktørelev i Carsø A/S. Han er ikke i tvivl om, at produktører er langt mere anvendelige for virksomheden end ufaglærte. »En medarbejder som Nikolaj er nemmere at placere i en virksomhed, fordi han har en uddannelse, som gør ham så utrolig fleksibel. På skolen får en produktørelev små portioner af de forskellige fag. Det gør det nemt for os at lære ham op i netop det, vi skal bruge«.

Fakta om produktøruddannelsen En erhvervsuddannelse på 1½ år, der veksler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge deres hænder end sidde på skolebænken. Nogle af de unge kan også have særlige behov, som skal støttes undervejs fx læsevanskeligheder. Produktøruddannelsen kan være

med til at fastholde disse unge i et uddannelsesforløb.

Et eksempel på udgifter for en elev under uddannelse i 1½ år, hvor eleven er 1 år på virksomheden.(Eksemplet tager ikke hensyn til ferie og fridage samt andre direkte og indirekte udgifter ved at have en elev ansat): Løn kr. 120.000. Bonusordning kr.

20.700. Lønrefusion, når eleven er i skole kr. 32.960. Lønudgift pr. måned kr. 5.528.

Det svarer til en timeløn på 34,55.

Yderligere oplysninger kan fås på www. industriensuddannelser.dk

Nikolaj Bøgh er faldet godt til på virksomheden, hvor han kan få lov til at bruge sine hænder.

VENTILATION

Af Torben Richardt Hansen, sekretariatsleder Teknologisk Institut

VENT-ordning er ikke en lukket fest I DS-bladet nr. 2/2013, den 13. februar, fremkommer Benny Johansen med urigtige oplysninger om VENT-ordningen.

Han betegner ordningen som en »lukket fest« hvilket bestemt ikke er tilfældet. Hans egen virksomhed har været med i ordningen fra august 2010 til februar 2011, hvorefter den melder sig ud. Benny Jo­ hansens udtalelser vidner om et stort ukendskab til de faktiske forhold.

Venteftersynsordningen er en frivillig kvalitetssikringsordning. Et VENT-firma udfører VENT-service på ventilationsanlæg og er underlagt en ekstern kontrol, udført af Teknologisk Institut, så kunderne får den ydelse som er aftalt.

Det er VENT-firmaets ansvar, at VENTservice er udført i henhold til de beskrevne krav i 10 punkter, som alle VENT-eftersyn skal indeholde. VENT-ordningen kontrollerer løbende alle VENT-firmaer og udførte VENT-service. Alle teknikere er uddannet og har et VENT-tekniker bevis, eller er i et uddannelsesforløb og der aflægges en VENT-prøve og når den bestås, er teknikeren en højt kvalificeret og certificeret VENT-montør.

VENT sekretariatet udsteder herefter et VENT- teknikerbevis.

VENT-service er basisydelsen og handler om mekanisk service på ventilationsanlæggets aggregat. Når VENT-service er udført er fejl og mangler synliggjort og kunden kan beslutte at udbedre dem. Alle justeringer og aftalte udskiftninger er udført og hvis der ikke derudover er påpeget fejl og mangler, så kører anlægget som planlagt.

Individuelle aftaler omhandler fx styringen af anlæg. Det er vigtigt, at driften

er i overensstemmelse med indeklimamålsætningen. Det omhandler bl.a. drifttider, indblæsningstemperatur og den mængde udeluft, som transporteres rundt i kanaler-

ne og ud til lokalerne. Disse parametre er vigtige for indeklimaet og energiforbruget og bør med fordel tjekkes samtidig med et VENT-service.

Hold øje med piratskibet på VVS-messen d.17-19.april 2013

Se youtube.com for montagevideoer-søgeord SabetoFLEX Se vores nyeste produkter - SabetoFLEX underskørt og spærbeslag eller få en snak om vores eksisterende produkter, f.eks.

WakaFLEX, SabetoFIX osv.

SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk

DS-bladet nr. 3 2013 | 39

HE C N A R B & S S E IN US BB&B og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Knud G. Hansen: »Vi står med en boremaskine, som medarbejderne nok skal sørge for er i orden. Virker den ikke, så reparerer de den eller smider den væk.«

Møn Maskinbyg vil have fjernet overflødige krav Direktør kritiserer Arbejdstilsynets regelrytteri, og tilsynschef giver ham delvis ret Hos Møns Maskinbyg A/S er direktør Knud G. Hansen og hans medarbejdere trætte af den halvårlige kontrol af elværktøj. Hver enkelt værktøj skal ses efter, og der skal sættes mærke på, så man kan se, at det er i orden. »Det her er jo i virkeligheden noget medarbejderne gør hver gang, de bruger værktøjet. Men to gange om året skal vi altså gøre det igen, ellers risikerer vi at »dumpe«, når der kommer besøg fra Arbejdstilsynet,« forklarer Møns Maskinbygs direktør, Knud G. Hansen til bladet Jern & Maskinindustrien.

Han har en klar fornemmelse af, at kravene om kontrol hele tiden vokser. »Man burde gå reglerne igennem for at se, om der er opgaver, der kunne afskaffes. Vi står med en boremaskine, som medarbejderne nok skal sørge for er i orden. Virker den ikke, så reparerer de den 40 | DS-bladet nr. 3 2013

eller smider den væk. Borehuset er i dag typisk lavet af kunststof, og opstår der en fejl, mens man bruger den, slår HFI-relæet fra. Alligevel skal vi bruge tid på kontrol, hvorimod der er ikke krav om, at vi tester, om HFI-relæet virker,« forklarer direktøren som et eksempel.

Forkerte krav Irritationen skyldes, at myndighederne efter sigende blandet stort og småt i en stadigt stigende jungle af opgaver. »Mange af kravene er bestemt vigtige, men vi spilder simpelthen tid på de forkerte,« understreger Knud G. Hansen, som derfor har gjort Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri opmærksom på problemet. Nu håber han, at de kan få Arbejdstilsynet til at gå reglerne igennem.

Og i Arbejdstilsynet er man bestemt ikke afvisende.

Tilsynschef for Region Syddanmark, Jens Dissing, forklarer til Jern og Maskinindustrien: »Vi kigger i øjeblikket på niveauet, og på om vi reagerer på det rigtige. Ser vi for meget på små ting, og får vi blandet små og store ting sammen i dialogen med virksomheden? Vi har ændret tilsynsform og lægger nu mere vægt på, at besøget giver mening for virksomheden, også når vi har forladt dem. Derfor er der helt klart nogle punkter, hvor vi tidligere reagerede med påbud, mens vi i dag i stedet nøjes med at forklare virksomheden, at det skal de altså også få styr på.« »Vi ser jo desværre ulykker med håndværktøj, men virksomheden kan godt have ret i, at sådan en opgave måske kan løses på andre måder. Og vi er åbne for forslag fra organisationerne.«

Rådgivning giver flere ordrer til Hydra-Comp Det er især i forbindelse med konstruktion af specialmaskiner, at Hydra-Comp bliver taget med på råd allerede i udviklingsfasen.

Det påvirker ordrebeholdningen i positiv retning.

Maskinbyggere efterspørger i stigende grad konkrete vurderinger af deres projekter før produktionen sættes i gang. Det skyldes en øget bevidsthed om omkostningerne, både til produktion af prototypen, og det efterfølgende løbende behov for komponenter. Det har givet ekstra travlhed hos produktions- og handelsvirksomheden Hydra-Comp A/S i Skive.

Direktør Jørgen Jacobsen fortæller: »Vi har en tæt dialog med alle vores kunder om, hvilke dele de skal bruge til deres maskiner, og i mange tilfælde kan vi foreslå en mere hensigtsmæssig løsning end den de selv havde i tankerne. Det er dog først indenfor det sidste års tid, at vi er blevet involveret meget tidligt i proces-

sen, når det gælder ny-konstruktion af specialmaskiner. Vi er ikke rådgivende ingeniører, men vi kan give en meget konkret vurdering af styrker og svagheder i forbindelse med opbygningen af maskinerne.« Han ser det som en naturlig del af arbejdet at involvere sig i de projekter, virksomheden bliver forelagt. Det giver kunden en tryghed, at tegningerne har været forbi dem, der skal levere vitale maskindele. Det udmønter sig dog også tit i en del interessetimer, der ikke er til faktura.

En investering »Vi betragter det som en investering i det fremtidige samarbejde. I flere tilfælde har vi faktisk været med til møde hos andre af

De to ejere af Hydra-Comp, Ole Thomsen (tv.) og Jørgen Jacobsen. Virksomheden har 19 medarbejdere.

kundens leverandører. Typisk kan vi udpege nogle punkter, der kan volde problemer i fremtiden, men som kan elimineres ved hjælp af en mindre modificering i tegningerne,« forklarer Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp er involveret i projekter, der spænder fra udvikling af maskiner til pakning af juletræer til konstruktion af husstandsvindmøller. Fællesnævneren er ikke bare salg af hydraulikcylindere, motorer eller pumper, men også en tillid som Jørgen Jacobsen kan bruge fremadrettet. »Flere af projekterne ser ud til at ende i en decideret serieproduktion, og det giver et godt flow i vores ordrebeholdning.

Samtidig er vi overbeviste om, at hvis vi gør vores arbejde tilfredsstillende, tænker kunderne igen på os, når de skal i gang med det næste projekt,« siger Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp A/S blev grundlagt i 2001 som en produktions- og handelsvirksomhed. Virksomheden er i dag en moderne maskinfabrik med speciale i konstruktion, ny-fremstilling og reparation af alle former for hydraulikcylindre til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

DS-bladet nr. 3 2013 | 41

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Personlige

svejsemaskiner hos Nicon

Direktør Anders Hecht-Pedersen (nr. 3 fra venstre) omgivet af sine medarbejdere og de nye svejsemaskiner.

Hver medarbejder har fået sin egen maskine at passe på, og maskinerne forsynes med navn og hængelås 40 gamle KME-offshore svejsemaskiner kunne ikke klare arbejdsbyrden alene, da Nicon Industries i Frederikshavn for nylig fik nye, store ordrer og havde brug for mere kapacitet, skriver hjemmesiden Metal Supply. »Vi overvejede en hovedreparation af dem alle sammen. Men de gamle var for dyre i drift, ikke mindst når der sammenlignes med en investering i nye maskiner,« siger Anders Hecht-Pedersen, administrerende direktør i Nicon Industries.

Han købte derfor 20 nye Sigma 500-offshore svejsemaskiner fra Migatronic. De blev leveret med en MWF 50 Yard unit trådboks til fem kilo rørtråd, fordi svejsemaskinerne hos Nicon bliver flyttet meget rundt fra hal til hal. Miljødelen spillede også en rolle for valget af Sigma 500. »Vi sparer allerede nu både i tid og reparationer. Men især strømforbruget er af-

42 | DS-bladet nr. 3 2013

gørende for os. Nicon Industries bruger strøm for 600.000 kr. om året, og det meste går til svejsning. Med Sigma 500 sparer vi mindst 40.000 kr. Alene i standbyforbrug er der 7000 KW timer at hente. Og under selve svejsningen kan vi hente en besparelse på fem procent,« siger Anders Hecht-Pedersen til Metal Supply. »Skrotningsdelen skal man heller ikke glemme. Sigma-maskiner indeholder ikke bly, så de kan skrottes med bedre samvittighed, når den tid kommer.« Med kæde og hængelås Som noget helt nyt besluttede direktøren, at hver enkelt medarbejder skulle have sin helt egen personlige svejsemaskine med navneskilt og hængelås. »Det gjorde en kæmpe forskel. Der er kommet personligt ejerskab til sådan et stykke værktøj, som blev modtaget med stor glæde i stedet for skepsis. Det er sjovt at se dem stå og pakke sådan en maskine omhyggeligt ned med kæder og hængelås hver dag,« siger Anders Hecht-Pedersen.

Det personlige ejerskab er en dyrere løs-

ning her og nu, fordi maskinerne ikke må bruges af flere – heller ikke hvis det en dag ligger lige for, og »ejeren« ikke selv er på arbejde. »Men jeg er overbevist om, at der er gevinst på produktion og effektivitet på længere sigt,« siger Nicon-direktøren.

Frederikshavner-virksomheden bygger og monterer tunge stål- og aluminiumskonstruktioner til skrog, skibssektioner og strukturer indenfor offshore- og vindmølleindustrien og kan melde om stor ordreindgang for 2013. Nicon Industries har modtaget ordrer med en samlet omsætning på over 50 mio. kr.

Ordrerne omhandler fremstilling af kofferdamme til offshore vindmølleprojekter og er fra det århusianske firma Lo Noise, der har et patenteret design af kofferdammene. Derudover har Nicon Industries vundet flere større ordrer hos Orskov Yard på ombygning af supply skibe til olie- og gassektoren og kranskibe til offshore vind. Ordrerne sikrer beskæftigelsen frem til medio 2013.

FORENINGSNYT

DS Sjælland Midt & Syd

Lokalafdelingen indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 12. april kl. 15 på Restaurant Bregnen, Vordingborgvej 424, Dalby, 4690 Haslev. Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne. Forslag til behandling skal være formanden i hænde iht. vedtægterne.

På bestyrelsens vegne Michael Knudsen

DS Bornholm

Lokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling torsdag den 25. april kl. 17.00 på Restaurant Den Lille Havfrue i Snogebæk.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Finn Stenbye

DS Vestsjælland

Lokalafdelingen holder generalforsamling lørdag den 6. april kl. 15.15 på Menstrup Kro, Bygade 29, 4700 Næstved. Nærmere information hos formanden, John Nielsen tlf. 58 54 00 78.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd Euro-Blik/Euro-Profiles, Kim Lund Pedersen, Elverdamsvej 242, 4070 Kirke Hyllinge.

Lokalafdeling Horsens og Omegn HJM Filter ApS, Hans Jørgen Madsen, Skolebakken 24, 7120 Vejle Ø.

Lokalafdeling Nordvestjylland Gøttrup Smede & Maskinforretning, Kasper Thorning, Gøttruprimmevej 27, 9690 Fjerritslev.

Lokalforeningen for København og omegn holder generalforsamling fredag den 19. april kl. 17.00 på Herløv Kro, Herlev Torv 9. 2730 Herlev.

Der vil under generalforsamlingen blive arrangeret underholdning for den bedre halvdel. Efter generalforsamlingen er der middag og hyggeligt samvær. Der er også mulighed for overnatning.

Invitation og dagsorden vil blive fremsendt pr. post og mail i løbet af marts.

Sæt dagen af med det samme. Vi glæder os til at se jer.

På bestyrelsens vegne Benny Riise Johansen, formand

Lokalafdeling MidtVest KEN-Montage, Ken Kjærgaard Jensen, Bredgade 19, 7600 Struer.

Lokalafdeling Søndre Birk TBJ Installationer ApS, Tonny Jensen, Rugvænget 19 H, 2630 Taastrup.

Ahmt’s Varme og Energiservice, René Ahmt, Espedammen 62, 2605 Brøndby.

Legat til trængende smedemestre Der er nu mulighed for at søge smedemester N.P. Rasmussen og hustru Kirstine Rasmussens mindelegat.

daværende Gl. Roskilde Amts Smedemesterforening.

Legatet administreres nu af lokal­ afdeling DS Sjælland Midt & Syd.

Legatportioner uddeles til hjælp til trængende smedemestre eller disses enker eller børn. Fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte.

Udbetalinger sker hvert år den 16. maj, som er stifternes bryllupsdag og stiftelsesdag for

På bestyrelsens vegne John Nielsen

DS Søndre Birk

Lokalafdeling Vest Nordkon ApS, Henrik Jørgensen, Sønderskovvej 59, Nordenskov, 6800 Varde.

Jeg fejrer

Firmaet fejrer

60 år 35 år

Livet har taget en “bøjning“

Ansøgninger skal sendes til kasserer Gert Christoffersen. På mail: gert@gcmaskinvaerksted.dk eller til adressen Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Har du spørgsmål kan du ringe på telefon 27 64 60 11.

– Ja, det går helt over “gevind“, men det er da “rørende“ at man stadig er ved “muffen“ og ikke har fået en “prop“ eller er et “piv’hoved“ til trods for de mange år. Vi er “dækket ind“, vi har “slag-loddet“ stemningen og har lagt “fremløbet“ helt ud til:

Forsamlingshus hvor vi holder

ÅBENT HUS

fredag den 5. april fra kl. 13 Det vil glæde os at se kunder, forretningsforbindelser og andre til en skvæt øl fra “hanen“ og lidt mundgodt til de lækkersultne.

På gensyn!

Aut. VVS service & Blikkenslager

Bjarne Dalsgaard Pedersen Sejling Hedevej 6 - 8600 Silkeborg Tlf. 86 804600

DS-bladet nr. 3 2013 | 43

NAVNE

Jysk hædersmand fejrer 60 års fødselsdag En hædersmand og en jyde med stor J. Sådan lyder beskrivelsen af Bjarne Dalsgaard Pedersen, der runder et skarpt hjørne sidst på måneden.

Den 28. marts bliver Bjarne Dalsgaard 60 år. Datoen er imidlertid midt i påsken.

Derfor er fejringen udsat til den 5. april og kombineres med forretningsjubilæum.

Bjarne Dalsgaard Pedersen har nemlig i 35 år drevet vvs-forretning i Sejling ved Silkeborg. Her får man alle de ydelser, der hører til faget. Alt efter konjunkturerne har Bjarne Dalsgaard Pedersen ApS vekslet i størrelse. For tiden beskæftiger forretningen en enkelt medarbejder.

44 | DS-bladet nr. 3 2013

Fødselaren og jubilaren er typen, der har svært ved at lade være med at blande sig, når der foregår noget vigtigt. Konsekvensen er, at han i tidens løb er blevet valgt til adskillige tillidshverv i tilknytning til sin forretning og sit fag.

I 11 år har Bjarne Dalsgaard været en myndig og målrettet formand for lokalafdelingen DS Midtjylland. Han er en engageret formand for Håndværkerforeningen i Silkeborg og medlem af Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg i Håndværksrådet. Bjarne Dalsgaard sidder desuden i bestyrelserne for Silkeborg Tekniske Skole og boligselskabet Silkeborghus Gået på klingen indrømmer fødselaren, at det kan være svært af klare både tillidsposter og forretning.

»Men jeg har ikke for noget villet undvære mit engagement i de forskellige bestyrelser. Det har været og er min store interesse, og det har givet mig et stort og værdifuldt netværk,« fortæller Bjarne Dalsgaard.

Han forsikrer, at han ingen planer har om at lægge op og gå på efterløn. »Hvis helbredet holder, bliver jeg ved til jeg er 65 – mindst«.

Som det fremgår af annoncen på foregående side er der optræk til en festlig eftermiddag i Sejling Forsamlingshus den 5. april, når hele netværket og alle andre er kaldt sammen.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 3 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

MASKINFABRIKKEN

TOOL CON APS

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 3 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 3 2013 | 47

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

KURSUS

Virksomhedens brug af overenskomsterne i dagligdagen Indhold: • Orlov • Fritvalgskonto • Ansættelse • Fakta om opsigelse • Sygdom • Fratrædelsesgodtgørelse • Forsikringsydelser til lærlinge • Kompetenceudviklingskonto

Tilmelding til: DS Håndværk & Industris Uddannelsesafdeling på fax nr. 6617 3230 eller e-mail: tilmelding@ds-net.dk.

Sidste frist for tilmelding er 14 dage før kursusstart.

Pris: Det er gratis for medlemmer at deltage på kurset.

Pris ikke-medlemmer kr. 1.500,-. Frokost inkluderet.

Ved manglende fremmøde/afbud vil der blive faktureret kr. 500,-

ISSN 1602-7213

Undervisere: Medarbejdere fra DS Håndværk & Industris juridiske afdeling.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

09.00-16.30: DS-Huset, Odense Scandic Hotel, Silkeborg Energiens Hus, Sorø Scandic Hotel, Kolding Kulturcenter Limfjorden, Skive Fredensborg Hotel, Rønne Hotel Søparken, Aabybro

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Tid og sted – alle dage tirsdag den 9. april torsdag den 11. april tirsdag den 23. april onsdag den 24. april tirsdag den 30. april torsdag den 2. maj tirsdag den 7. maj