DS Bladet nr. 4 - 2010

10. marts | 2010 I 101. årgang

bladet

Nye energiformer kan øge din indtjening Nyt projekt skal styrke elitelærlinge

5

10-12 Store besparelser på Interne arbejdsgange

4

Tema o m energi bespar elser

10-23

24-26

INDhoLD

3 4 4 5 6 7

Medlemsdemokratiet længe leve Fornyelse af overenskomsten for timelønnede Dong udelukker vvs-installatører Nyt projekt skal styrke elite-lærlinge

14 16 18

8 Kort nyt eNergITeMA 10 energibesparelser er værktøjet til meromsætning

24 28

»LeAN har været det hele værd«

32 34 38

45

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

2 | DS-bladet nr. 4 2010

energiafgifter – store ændringer fra 2010 Nyt Center for energibesparelser skal sikre bredere rådgivning

40 43

bladet

Pengene retur til kunderne

22

Vend krisen ryggen med eksportkaution Strammere regler over for østeuropæiske firmaer

Fra spildevand til naturgas

Arbejder din virksomhed også med hoVSA-innovation?!

DS erhvervspris 2010 Løn, der kører på skinner Nye straffesager mod annoncehajer på vej Beslagsmedekonference 2010 Virksomhedsbesøg og temaeftermiddag Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDIAForMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: ???

oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 5 Udgivelse den 6. april 2010.

Deadline den 17. marts 2010.

Nr. 6 Udgivelse den 28. april 2010.

Deadline den 12. april 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Medlemsdemokratiet længe leve I de kommende uger holdes der generalforsamlinger i DS Håndværk & Industris 22 lokale afdelinger over hele landet. Lokalafdelingerne er grundstammen i vores forening – det er her medlemmerne vælger deres lokale og regionale repræsentanter i hovedbestyrelse og udvalg og dermed har direkte indflydelse på foreningens politik og udvikling.

Men lokaldemokrati handler ikke kun om at vælge repræsentanter og om at holde en generalforsamling og en stribe bestyrelsesmøder hvert år. Det vigtigste er, at medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne aktivt forholder sig til, hvordan DS Håndværk & Industri skal udvikles og styrkes. Det handler om aktiv deltagelse i foreningens arbejde, om med- og modspil, inspiration og samarbejde i det daglige. Og denne deltagelse bliver bestemt ikke mindre vigtig, når vi har en ambition om, at foreningen skal udvikles og vokse sig stærkere i de kommende år.

I sidste nummer af DS-bladet kunne man læse om den spændende debat, vi havde på formandsmødet i januar om netop medlemsdemokratiet. Jeg tror på, at det netop er engagementet blandt vores medlemmer og lokalafdelinger, der er styrken i vores forening. Vi har et stærkt lokalt engagement og et medlemsdemokrati der virker, og det er helt afgørende for, at vi har en stærk og solid organisation. Dette lokale engagement og demokrati skal vi styrke og værne om.

Personligt har jeg meget stor fornøjelse af at deltage i lokalafdelingernes møder og generalforsamlinger rundt om i landet. Jeg prioriterer meget højt at komme til så meget som muligt, for det er her, jeg for alvor kommer i dialog og bliver inspireret ikke bare af de lokale politikere men også af de menige medlemmer i foreningerne, som jeg ikke har samme mulighed for at tale med til hverdag.

Og i den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose lokalforeningerne for også at invitere de ansatte i DS Håndværk & Industri med til de lokale generalforsamlinger. De har i lige så høj grad som jeg stor gavn af at komme ud til lokalforeningerne. De får udbygget deres viden om og kendskab til både den enkelte medlemsvirksomhed og til branchen som sådan, og det gør dem endnu bedre rustet til at give virksomhederne råd og vejledning både i helt konkrete sager og til arbejdet med den videre udvikling af vores forening.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 4 2010 | 3

Nyheder

Fornyelse af overenskomsten for timelønnede De sidste brikker til fornyelsen af timelønsoverenskomsten er faldet på plads ved en forhandling mellem organisationerne.

Af Bo Andersen Kontorchef DS Håndværk & Industri

De vigtigste ændringer i overenskomsten for de timelønnede er disse: • I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1.maj 2010 en fratrædelsesgodtgørelse. Godtgørelsen udgør forskellen mellem dagpenge og hidtidige løn med fradrag af 15 %. Den udbetales i 1 måned, hvis man har været ansat i mindst 3 år. Efter mindst 6 års ansættelse udbetales godtgørelsen i 2 måneder og efter 8 års ansættelse udbetales godtgørelsen i 3 måneder.

Bestemmelsen finder anvendelse på opsigelser, der finder sted fra 1. maj 2010.

• Adgangen til betalt forældreorlov udvides med en uge som er øremærket til manden og en uge som er øremærket til kvinden.

Udbetalingen er uændret maksimeret til 135,- kr. pr. time og der ydes refusion af barselsdagpengene fra kommunen og af restbeløbet fra barsel.dk.

• Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst to års mellemrum.

• Under forudsætning af lokal enighed kan det aftales, at op til 40 % af skifteholdsarbejderes genetillæg overføres til fritvalgskontoen og bruges som løn ved afholdelse af ekstra fridage.

• Anciennitetskravet for adgang til arbejdsmarkedspension ændres pr. 1. marts 2011 fra ni måneder til to måneder.

• Den hidtidige forsøgsordning for kompetenceudvikling ophører pr. 28. februar 2010. Den erstattes af ordningen, som blev indført i overenskomsten marts 2007.

Ordningen finansieres ved at der indbetales 520,- kr. pr. år pr. medarbejder til en kompetenceudviklingsfond, hvor der kan søges om betaling af medarbejdernes kompetenceudvikling.

• Lærlinge, som ikke opfylder adgangskravene til at få arbejdsmarkedspension, skal omfattes af forsikringsdelene i Industriens Pension.

• Mindstelønnen stiger med 1,10 kr. det før-

Dong udelukker vvs-installatører DS Håndværk & Industri har anmeldt den statsejede energimastodont Dong Energy til Konkurrencestyrelsen. Et tæt samarbejde med Danfoss udelukker små producenter af varmepumper samt små og mellemstore vvs-installatører.

DS Håndværk & Industri har anmeldt Dong Energy til Konkurrencestyrelsen.

Det sker på baggrund af, at Dong Energy har indgået en samarbejdsaftale med Danfoss om energirigtige produkter til danske private hjem. DS Håndværk & Industri mener, at aftalen skævvrider konkurrencen i forhold til de mindre leverandører og installatører.

4 | DS-bladet nr. 4 2010

Samarbejdsaftalen indebærer, at privatkunder opnår et særlig tilskud fra Dong Energy til udskiftningen af deres gamle oliefyr med varmepumper, hvis de specifikt vælger Danfoss-produkter og benytter faste installatører. Hermed bliver det i udgangspunktet meget svært for mindre leverandører og installatører at byde ind på opgaverne.

ste overenskomstår og med 1,75 kr. i overenskomstens andet år.

• Genetillæg for arbejde på skiftehold, forskudt tid og overarbejde forhøjes med 1,5 % pr. 1. marts 2010 og med 2 % pr. 1. marts 2011.

• Pensionssatserne er uændrede i overenskomstperioden, og indbetalingsprocenten til fritvalgskontoen er ligeledes uændret.

• Der er skabt adgang til at etablere varierende ugentlig arbejdstid på virksomheder uden tillidsrepræsentant.

• Arbejdsfordelinger kan fremover tilrettelægges efter andre modeller end de to, der hidtil har været indeholdt i overenskomstens bestemmelser. Dette kan ske uden indgåelse af lokalaftale med en tillidsrepræsentant.

• Overenskomsten er to-årig.

• Den endelige ikrafttræden af overenskomstændringerne afventer en urafstemning blandt lønmodtagerne.

Overenskomsterne med HK og Teknisk Landsforbund var ved redaktionens slutning endnu ikke afsluttede. Følg med på hjemmesiden om resultatet af disse forhandlinger.

»Det kan ikke være rigtigt, at et statsejet selskab gennem store tilskudsordninger skal tilgodese en udvalgt meget stor leverandør på bekostning af hele industrien. Derfor vil vi have sagen undersøgt i i Konkurrencestyrelsen,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri.

Salgs- og marketingsdirektør Bo Lundberg, Dong Energy, har i dagbladet Børsen taget klagen til efterretning. »Jeg mener ikke, vi har handlet i strid med reglerne på området. Vores jurister har sagt god for, at vi giver et tilskud. Hvis man er uenig, kan man gennemgå aftalen med Konkurrencestyrelsen.«

Nyheder

Nyt projekt skal styrke elite-lærlinge Et nyt udviklingsprojekt giver håndværksmestrene mulighed for at skabe særlige eliteforløb for de fagligt stærkeste lærlinge.

Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri skal sammen med erhvervsskolen Mercantec i Viborg udvikle særlige eliteforløb på indgangen Produktion og Udvikling, som retter sig mod de fagligt stærkeste lærlinge – de lærlinge, der har særlige ambitioner om at blive selvstændige, læse videre eller blot at uddanne sig grundigt.

Det er indholdet i et nyt projekt, som parterne gennemfører med midler fra Undervisningsministeriet.

Udgangspunktet for projektet er de eliteforløb for lærlinge, som erhvervsskolen Mercantec allerede har udviklet og gennemført over de seneste år. DS Håndværk og Industri har en stor interesse i forløb og forsøg, der gør de DS-relevante uddannelser attraktive for flere lærlinge og især for de stærke unge.

Mercantec har udviklet, men endnu ikke gennemført eliteforløb på Produktion og Udvikling pga. manglende søgning til forløbene. Derfor afdækker vi nu erfaringerne med de gennemførte forløb og diskuterer med mestre fra DS Håndværk & Industri, om der er andre måder at gøre tingene på, som kan tiltrække stærke lærlinge til Produktion og Udvikling.

Både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet har en klar interesse i at tiltrække de dygtigste unge mennesker til indgangen. Derfor er vigtigt at gøre noget særligt for at finde ud af, hvordan vi skruer forløb sammen, som lærlinge har lyst til at gennemføre, og som mestrene kan bruge til noget ude i virkeligheden. Når dette projekt er gennemført, får vi en dybdeviden, som giver os nogle stærke kort på hånden til indsatsen med at tiltrække stærke lærlinge til DS Håndværk & Industris uddannelser.

Mestrene skal på banen Evalueringen af de eliteforløb, som er gennemført på andre indgange, foregår ved hjælp af interviews med mestre og lærlinge, som har været i berøring med eliteforløbene. Evalueringen skal afdække, hvad lærlingene har fået ud af eliteforløbene – samt hvordan og hvorfor de valgte eliteforløb frem for de ordinære grundforløb. Hvad har været godt og skidt, hvad har fungeret – eller ikke – og hvad kan og skal vi fremover gøre anderledes? Hovedideen er at få nogle gode råd til, hvordan man kan udvikle andre forløb for de fagligt stærkeste lærlinge.

Resultaterne af de gennemførte interview sammenskrives i en evalueringsrapport. Rapporten er udgangspunkt for en workshop, hvor en række mestre fra DS Håndværk & Industri samt undervisere og uddannelsesudviklere deltager. På workshop’en skal mestre og skolefolk diskutere sig frem til, hvordan man kan lave eliteforløb på indgangen Produktion og Udvikling, som både skoler, mestre og lærlinge kan stå inde for og har interesse i.

Parløb mellem virksomheder og skoler Projektet er således også et parløb mellem skoler og virksomheder, hvor skoletankegangen mødes med praktik- og erhvervslivstankegangen. Målet er at sikre, at begge parter tilfredsstilles og bakker fuldt op om de kommende eliteuddannelser. Håndværksrådet og DS Håndværk og Industri er helt enige om, hvad der skal til: Vi vil gerne sikre, at der er et marked for eliteforløbene – og mestrene skal have noget ekstra ud af elitelærlingene. Det er derfor helt essentielt, at mestrene kommer på banen med deres input til, hvilket eliteforløb, de ønsker. Det er det, vi gør med projektet.

Af Heike Hoffmann Uddannelsespolitisk medarbejder Håndværksrådet

og Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

Fakta om projektet Håndværksrådet, DS Håndværk og Industri har i samarbejde med erhvervsskolen Mercantec i Viborg fået bevilget 250.000 kr. fra Undervisningsministeriets Forsknings- og Udviklingspulje til at gennemføre projektet. På baggrund af interview med mestre og lærlinge samt en stor workshop skal parterne udvikle deciderede eliteforløb, som kan implementeres direkte på Mercantec. Projektet er en integreret del af Håndværksrådets arbejde for at højne erhvervsuddannelsernes image, som også er hjerteblod for DS Håndværk og Industri. Målet er at sikre en større søgning til erhvervsuddannelserne – også blandt de fagligt stærkeste unge.

DS-bladet nr. 4 2010 | 5

Nyheder

Vend krisen ryggen med eksportkaution Af Jacob Thiel Cheføkonom Håndværksrådet

Glemt alt om en støvet statslig fond, som tilbyder særlige ydelser til virksomhederne. Hvis du er indehaver af en eksportvirksomhed eller er underleverandør til en, så kan Eksport Kredit Fonden kautionere for dine drifts- og oparbejdningskreditter. Og fonden kan på statens vegne dække helt op til 80 pct. af kreditterne. I alt er der afsat 2 mia. kroner til eksportkautionsordningen og der kan ansøges helt frem til nytår (31/12 2010 red.) Det er altså nu man skal slå til, hvis man ønsker at få glæde af eksportkautionen. Det er vigtigt at understrege, at ordningen kun er kommet i stand pga. krisen.

Danske eksportvirksomheder oplevede i 2009 det største granatchok i nyere tid – på meget kort tid dykkede efterspørgslen efter deres varer. Og det har ført til et ekstraordinært behov for finansiering i virksomhederne og her kan eksportkaution være en del af løsningen. Som ordningen er strik-

ket sammen så kan man højest få kaution for kreditter, der svarer til 50 pct. af virksomhedens årlige eksportomsætning, og som udgangspunkt skal der være tale om nye kreditter.

Man kan altid diskutere om prisen for at få kautionen er rimelig. Og selvfølgelig må man som virksomhed overordnet vurdere om ordningen er attraktiv nok. For små og mellemstore virksomheder følger præmiesatserne de såkaldte Safe Harbour præmier, der udstikkes af EU. I den forbindelse er det virksomhedens kreditrating (score), der bestemmer hvilken præmiesats, som virksomheden må betale. Banken spiller en central rolle i processen med at få tildelt kautionen.

For det første er det gennem banken du skal søge om eksportkautionen og for det andet er det banken, der behandler ansøgningen og giver vejledning om reglerne. Hvis banken ikke vil eller kan formidle kautionen er DS/Håndværksrådet interesseret i at høre om det, da Håndværksrådet sidder i følgegruppe, der rapporterer, hvordan kautionsordningen fungerer i praksis. Derfor er det meget vigtigt at få bragt eksempler, hvor

det ikke virker, så ordningen kan blive justeret eller bankerne blive bedre informeret så hurtigt som muligt.

Normalt har Eksport Kredit Fonden og dets ydelser ikke haft den største bevågenhed hos små og mellemstore virksomheder, men Håndværksrådet pegede allerede efter Bankpakke 2 på behovet for at genindføre den gamle eksportkautionsordning, da den ville kunne hjælpe de mange ordreproducerende virksomheder, ikke mindst underleverandører, til en tiltrængt ekstra finansiering. Dette forslag kom med da regeringen i efteråret lancerede den såkaldte erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder og dermed kom EKF til at spille en mere aktiv rolle overfor SMVerne. Det er endnu for tidligt at konkludere om Fonden og dets produkter for alvor gør en forskel for mindre virksomheder. Men hvis din virksomhed vælger at hoppe på eksportkautionsvognen, så kan det være med til teste og udbrede kendskabet til EKFs produkter.

Bemærk at kautionerne kan løbe i op til tre år.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 4 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Krav om strammere regler over for østeuropæiske firmaer Danske håndværksmestre mister ordrer til østeuropæiske virksomheder, fordi reglerne på området ikke er tilstrækkelige. Nyt lovforslag bør strammes.

Razziaer, en tidobling af bødeniveauet skal sammen med en klarere ansvarsfordeling nedbringe problemerne med ulovlige øst-virksomheder i Danmark, mener Håndværksrådet.

Alt for mange danske håndværksmestre oplever, at de mister ordrer til øst-firmaer, som arbejder »uden for loven«. Situationen er uholdbar, og der skal skrap kontrol og strenge midler til at dæmme op for problemet, mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation over 6000 små og mellemstore virksomheder i byggefagene. Konkurrence er godt, men det skal være fair konkurrence!

En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viste mandag, at 4 ud af 10 håndværksvirksomheder mister ordrer til østeuropæiske firmaer, og at tre ud af fire føler, at konkurrencen er unfair. »Vores medlemmer mærker tydeligt, at der i dag er stigende unfair konkurrence fra østeuropæiske firmaer. Det må ikke kunne betale sig at udføre byggearbejde uden hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og skatteforhold. Vi mener, der skal sættes kraftigt ind nu, så vi får sat en effektiv stopper for problemet,« siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg.

»Vi har i den seneste tid modtaget en del henvendelser fra medlemmer, som er dybt frustrerede over, at myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge de ulovligheder, som virksomheder og borgere anmelder til myndighederne«, siger Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet forslår derfor, at der oprettes en særlig hotline-telefon og en ny arbejdsenhed (task force) hos Arbejdstilsynet, som målrettet koordinerer indsatsen, og hvor borgere og virksomheder kan henvende sig, hvis de støder på ulovligheder. »Vi kan desværre konstatere, at den nuværende kontrolindsats ikke er god nok. Derfor ærgrer det os, at der i det nye lovforslag ikke er lagt op til, at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra ressourcer, som kan forbedre kontrolindsatsen«, siger Anne Holm Sjøberg.

Øst-firmaer bryder loven Ofte er der tale om polske, ungarske eller rumænske virksomheder. Beskæftigelsesministeren er opmærksom på problemet og barsler med et lovforslag, der bl.a. skal modvirke den skadelige tendens. Lovforslaget er bare ikke vidtrækkende nok, mener Håndværksrådet. »Den unfair konkurrence koster dagligt danske håndværksvirksomheder ordrer. Det nye lovforslag om udstationering er slet ikke vidtgående nok til at standse ulovlighederne. Vi mener, at bødeniveauet skal tidobles, og at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra midler, så de kan udføre en effektiv kontrol,« siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg.

Razziaer og øget oplysning Håndværksrådet har meddelt Beskæftigelsesministeriet, at kontrol og bødestraf bør skærpes markant i forhold til det nuværende lovforslag. »Vi må konstatere, at de nuværende regler ikke har været tilstrækkelige, så derfor er det vigtigt at sætte hårdt ind nu. Vi mener, at Arbejdstilsynet bør gennemføre razziaer på tilsvarende måde som SKAT – både på byggepladser og i villakvartererne, hvor mange østeuropæiske firmaer udfører deres arbejde. Og så skal der sættes ekstra midler af til at gennemføre kampagner over for bygherrer og hovedentreprenører, så disse er klar over deres forpligtelser i forhold til udenlandske leverandører,« siger Anne Holm Sjøberg:

DEN MEST ALSIDIGE TEKNISKE UDDANNELSE DU KAN TA´. . .

WWW.MASKINMESTER.DK

MASKINMESTER

U D D A N N E L S E N

DS-bladet nr. 4 2010 | 7

Kort nyt

Overskud på Fredericia Skibsværft

Udlændinge i arbejdsulykker

Fredericia Skibsværft kunne i 2009 ikke helt leve op til rekordresultatet fra 2008. I alt omsatte værftet for 475 mio. kroner. Det svarer til en nedgang på 65 mio. kr.

Også på bundlinjen var der tilbagegang. I 2009 hentede man et overskud på 14 mio. kr., hvilket er et pænt stykke fra rekorden fra 2008 på 62 mio. kr.

En del af tilbagegangen skal dog tilskrives store afskrivninger på 22 mio. kr. på værftets dokfaciliteter i Fredericia. Afskrivningerne skyldes, at Fredericia Skibsværft i 2011 flytter produktionen til Lindøværftet.

Udenlandske arbejdere lever livet farligt i Danmark. I 2008 og 2009 var 14 ud af 89 døde ved arbejdsulykker fra udlandet – især fra Østeuropa. Det skriver Nyhedsbrevet 3F, der har gennemgået de seneste tre års dødsulykker på jobbet. Og udlændingene er klart overrepræsenteret. Hvert år dør cirka 1 ud af 45.000 danskere ved arbejdsulykker på jobbet. Det tilsvarende tal for udenlandske arbejdere er mindst 7 ud af 45.000.

I 2007 døde otte udlændinge på arbejde i Danmark. I 2008 var tallet syv. Og 2009 er ikke bedre. Her er det uofficielle dødstal på 41. Heraf kom syv fra udlandet.

Mens der fortsat var gang i byggeriet i 2008, omkom fem polske og en tysk håndværker. I 2009 gik det mere stille for sig med kun en enkelt omkommet udenlandsk håndværker. En polak. Til gengæld har flere dødsulykker ramt blandt udenlandske chauffører i 2009.

En bulgarsk, en tjekkisk, en lettisk og en tysk chauffør er død på dansk jord i 2009. De to sidste udlændinge er en fisker og en ansat på en dansk boreplatform.

For 3F er de mange dødsulykker blandt udlændinge et symptom på ulighed og farligere forhold for udlændinge end danskere. »Især østeuropæere er ofte ansat i job, ingen andre vil have, eller på vilkår, danskere ikke vil acceptere. Jeg tror også, der er problemer med instruktion. Det skyldes blandt andet problemer med sproget,« siger Palle Larsen, der er miljøkonsulent i 3F.

Flere ansatte i vindmølleindustrien Efter 2009, hvor 15 procent af alle ansatte i vindmølleindustrien blev afskediget, venter industrien nu en samlet fremgang i 2010 med ansættelser af 1.000 nye medarbejdere. Det er brancheforeningen Vindmølleindustrien, der ifølge dagbladet Børsen har udarbejdet en medlemsundersøgelse, der omfatter alle væsentlige aktører i den danske vindmølleindustri. »Jeg er glædeligt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at vi skulle endnu længere ned, men nu viser industrien, at bunden er nået,« siger direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg til Børsen.

Undersøgelsen blandt 86 virksomheder afslører, at optimisme har afløst pessimisme. Samlet set venter virksomhederne at ansætte 4 procent flere i år. Topchef Andreas Nauen, Siemens Wind Power, siger om de nye takter for 2010: »Vi har solgt alt, hvad vi kan producere i 2010, og for bare et år siden måtte vi fyre medarbejdere, men nu lægger vi an til at ansætte folk på alle vores fabrikker igen.« 8 | DS-bladet nr. 4 2010

Kort nyt

Vækst på skibsværft Karstensens Skibsværft i Skagen har ordrebogen fyldt op til midten af 2011. Ifølge Knud Degn Karstensen er hemmeligheden bag succesen hos det nordjyske skibsværft et stærkt fokus på nybygning af fiskefartøjer. »Eksport fylder godt halvdelen. Vi har god spredning på vores markeder, og selvom fiskeriet så går trægt på et marked, så har vi aktivitet på andre,« siger han til Børsen.

Det har betydet, at man lige nu har en fyldt ordreborg helt frem til midten af 2011, og blandt ordrerne er flere rekordstore skibe.

Blandt andet skal Karstensens Skibsværft i april 2011 levere sin hidtil dyreste nybygning, en trawler/notbåd til det norske rederi Sævik & Eivik.

Det kuriøse ved netop denne nybygning er, at skibet indrettes, så det også kan benyttes i den norske offshore-industri.

SONNENKRAFT – Kvalitet til forskel

Siden 1993 har SONNENKRAFT dagligt udført pionerarbejde indenfor solvarme – altid med den vision, at gøre denne fremtidssikrede teknologi økonomisk tilgængelig for alle mennesker. Med SONNENKRAFT har du en international erfaren solvarmepartner, med dybe danske rødder, ved din side. SONNENKRAFT er kompromisløs, både når det gælder teknologi, materialer og design.

Danske bankbosser får høvl Langt hovedparten af de danske erhvervsledere er alt andet end imponeret over ledelsen af de danske banker, skriver epn.dk.

Det viser resultatet af et nyt rundspørge foretaget af firmaet MindKey Global, der har forhørt sig hos 174 danske erhvervsledere.

27 pct. af de adspurgte svarer, at den strategiske ledelse er under middel, 63 pct. finder den middelmådig, mens blot 10 pct. mener, at niveauet ligger over middel. »Der er masser af brancher, hvor den strategiske ledelse halter. Men det er specielt kritisk for banksektoren, fordi det rammer udviklingsmulighederne i danske virksomheder set over en bred kam – uanset hvilket branche de er i,« siger Alexandra Krautwald, partner i MindKey Global.

En stærk samarbejdspartner

For at sikre, at du som installatør kan yde den bedste mulige service, har vi et dygtigt serviceteam til at rådgive og vejlede dig i dit arbejde med solvarme.

På vores hjemmeside www.sonnenkraft.dk kan du downloade brochurer, tilmelde dig kurser og læse mere om vores særlige partnerprogram og de mange fordele du kan opnå som Sonnenkraft Partner.

SonnenkraftS produkter er godkendt efter den europæiske Solar keymark kvalitetssikringsordning www.sonnenkraft.dk

DS-bladet nr. 4 2010 | 9

Energi

10 | DS-bladet nr. 4 2010

Energi

eNergI

energibesparelser er værktøjet til meromsætning Nytænkning, anderledes salgskoncepter og energibesparelser er håndværkernes nye værktøj til at opnå større indtjening. Samtidig vil energibesparelser også gavne forbrugerens pengepung og samfundet. Inspiration til en større omsætning findes i en rapport fra Videncenter for energibesparelser i bygninger og på centrets hjemmeside.

Videncenter for energibesparelser i bygninger har undersøgt, hvad der skal til for at få sat skub i energibesparelser. En af konklusionerne er, at håndværkere spiller en væsentlig rolle. Især når det gælder vejledningen af ejere af enfamiliehuse. Håndværkeren vil ofte kunne hente et pænt mersalg, hvis der sælges energibesparelser med, når der alligevel foretages renovering af bygninger men kun hvis håndværkerne lærer at takle salget konstruktivt.

Håndværkere kan hente hjælp til salgsarbejdet på videncentrets hjemmeside www.byggeriogenergi.dk. Her findes en lang række eksempler, som viser hvordan bygningers energieffektivitet fremmes, og hvordan besparelsen beregnes.

Af Dorthe Bechmann Civ. ing.

Viegand & Maagøe Aps. Partner i konsortiet bag Videncenter for energibesparelser i bygninger

Men derudover vil håndværkerne kunne hente inspiration til nytænkning og helt nye salgskoncepter i Videncentrets rapport »Sådan fremmes energibesparelser i bygninger«. Med fokus på at overvinde brugernes barrierer vil der for alvor kunne sættes skub i gennemførelse af energibesparelser til gavn for såvel virksomhedens omsætning, den enkeltes økonomi og for samfundet.

Tænk på køkkenfirmaernes koncept Den helt almindelige husejer oplever igangsætning af energibesparelser som besværlig, pioneragtig, usikkert og dyr. Men sammenligner man f.eks. med salg af køkkener, så findes der ikke – på samme måde DS-bladet nr. 4 2010 | 11

Energi

eNergI

som for køkkener – standardiserede koncepter med et katalog over besparelsesmuligheder, priser og en fælles kontaktperson/firma, som tager sig af den praktiske organisering.

tidig løsning, da det anses for nødvendigt at finde virkemidler, som er rettet mod hele værdikæden, hvis implementeringen af energibesparelser skal lykkes.

Service – en del af problemet og en del af løsningen.

For nogle håndværkere vil det være relevant at udvikle egentlige salgskoncepter målrettet konkrete emner f.eks. udskiftning af cirkulationspumper eller isolering på loft. Koncepterne kan også dække bredere og f.eks. udføres i samarbejde mellem flere fag f.eks. både tømrer og vvs-ydelser. En meget central barriere for husejere for gennemførelse af energibesparelser (og byggearbejder i øvrigt) er problemer med servicen i forbindelse med opgavens gennemførelse, f.eks. håndværkere, der ikke kommer som aftalt, ikke holder prisen eller rydder op efter sig. Et succesfuldt koncept må nødvendigvis omfatte garanti overfor bygningsejerne for et bestemt serviceniveau således at bygningsejerne føler sig trygge ved at gennemføre projektet.

Udnyt aktuelle fokusområder Både Videncentret, Energistyrelsen og Erhvervs- og byggestyrelsen har nogle fokusområder, som det er værd at bemærke.

Videncentret har pt. Energiløsninger på alle typiske områder i klimaskærmen, kedler og ventilation og flere venter. Desuden har videncentret nu integrerede pakkeløsninger, hvor flere komponenter forbedres samtidig. Disse standardiserede løsninger kan direkte indgå i håndværkeres salgskoncepter og dermed sikre at besparelsen gennemføres. Dertil kommer, at Energistyrelsen planlægger en stor kampagne for udskiftning af gamle oliekedler. Endelig er Erhvervs- og byggestyrelsen på vej med et nyt bygningsreglement, som forventes at indeholde nye strammere energikrav til bygninger i forbindelse med renovering.

Håndværkere kan med fordel udnytte disse aktiviteter i salgsarbejdet.

Virkemidler mod hele værdikæden Hovedkonklusionen i rapporten er, at modstanden mod gennemførelse af energibesparelser ikke alene ligger hos bygningsejerne men også hos andre parter, f.eks. håndværkere og forhandlere. Dermed bliver de øvrige parter også en del af en frem-

Kendskab til barrierer og virkemidler er nødvendigt Kendskab til de væsentligste barrierer og virkemidler er helt centralt for den, der vil skabe forretning indenfor energibesparelser. Til gengæld kan der være en væsentlig meromsætning at hente for den, der for-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 12 | DS-bladet nr. 3 2010

Videncenter for byggeriet Videncenter for energibesparelser i bygninger blev etableret i 2009 af Energistyrelsen for at informere byggeriets parter om energieffektivitet. En af aktiviteterne har været at kortlægge, hvorfor selv meget fordelagtige energibesparelser ikke gennemføres, og hvad der skal til for at ændre situationen. Rapporten om barriererne og virkemidler er et af tiltagene.

Yderligere oplysninger Rapporten om barrierer og virkemidler har titlen »Sådan fremmes energibesparelser i bygninger«. Den er tilgængelig på Videncentrets hjemmeside www.byggeriogenergi.dk. Videncentret vil gerne i dialog med virksomheder som påtænker at udvikle nye koncepter. Yderligere oplysninger hos civ. ing. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps, e-mail: db@vmas.dk.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

står at udnytte rapportens informationer i forbindelse med markedsføringen af energibesparelser. I det konkrete tilfælde er alle problemstillinger naturligvis ikke relevante, men rapporten kan anvendes som grundlag for fastlæggelse af markedsføringsstrategien. Kendskabet til barrierer tillige føre til en målretning af indsatsen mod de områder hvor brugernes barrierer nok findes men ikke er uoverstigelige.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

blue energy præsenterer: der er veje

til mindre vandspild En gennemsnitlig husstand bruger 25% af dens samlede energiforbrug til opvarmning af vand, men spilder halvdelen af energien i processen. Med produkter og løsninger fra Blue Energy, kan du spare på energien og samtidig hjælpe miljøet, spare penge for dine kunder og gøre forretningen endnu bedre for dig selv.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

Bestil dit Blue Energy katalog på www.solar.dk/blueenergy

Solar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk

Energi

Fra spildevand til naturgas Borgerne i Fredericia bliver de første i Danmark som får naturgas fra deres eget spildevand.

Af Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

Nu tilføres biogas til naturgasnettet i Danmark. DONG Energy har indgået en aftale med Fredericia Spildevand om opgradering af biogas, der skal sendes ud i naturgasnettet. Aftalen vil kunne forsyne ca. 500 husstande året rundt og spare miljøet for ca. 2.000 ton CO2 om året. Aftalen er et delresultat af en klimapartnerskabsaftale, som er indgået mellem Fredericia Kommune og DONG Energy i august 2008.

Fredericia Spildevand A/S er ejet af Fredericia Kommune, der gennem flere år har produceret en stor mængde biogas på Fredericia Centralrenseanlæg på basis af spildevandsslam. Biogassen er et biprodukt fra renseprocessen. En del af biogassen anvendes allerede i dag til el og brændsel til en biologisk proces.

Initiativ med perspektiver DONG Energy ønsker at aftage biogas fra producenter og afsætte gassen via naturgasnettet til slutkunder. Der er ligeledes potentiale for biogas som drivmiddel til transportsektoren. Via datterselskabet Fordonsgas Sverige AB er DONG Energy allerede aktive på dette område.

For at anvende biogas til naturgas må Fredericia Centralrenseanlæg optimere sin proces for rensning af spildevand, og samtidig må DONG Energy etablere et opgraderingsanlæg ved renseanlægget.

Fredericia Centralrenseanlæg er Danmarks næststørste og beregnet til at be-

14 | DS-bladet nr. 4 2010

NATURGASNET

INDUSTRI

B

KLOAKSYSTEM

10,5 mio. m3 s

1

FREDERICIA CEN

BIOLOGISK RENSNING

3

B

slam 2

r

Energi

eNergI

handle spildevand i et omfang, der svarer til den mænge, en by med 420.000 indbyggere udleder. Den store dimension (Fredericia Kommune har ca. 50.000 borgere) hænger sammen med, at Fredericia huser en lang række meget store virksomheder.

Fredericia viser vejen »Der er virkelig brug for, at Danmark kommer i gang med tiltag af denne art, så vi kan gøre os fri af de fossile brændstoffer. I Fredericia er vi ikke bange for at gå foran. Hvis flere kommuner gør

som os, kan vi komme et godt skridt fremad«, siger Fredericias borgmester, Thomas Banke (V).

Fredericia Kommune har med virkning fra 1. januar 2010 etableret aktieselskabet Fredericia Spildevand, som fremover har ansvaret for rensningen af kommunens spildevand på Fredericia Centralrenseanlæg. Formand for bestyrelsen er byrådsmedlem John Bader (K). »I det nye selskab vil vi fortsætte med at tænke innovativt og udnytte alle de muligheder, de store mængder spildevand giver for at producere vores egen

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

6

naturgas

Beskrivelse af anlæg

BOLIGER

TANKSTATION

spildevand

NTRALRENSEANLÆG 5

4 BIOGASANLÆG

OPGRADERINGSANLÆG

biogas 60-70% CH4 30-40% CO2

renset spildevand

fossilfrie energi samtidig med en fortsat optimering af spildevandsrensningen,« slår John Bader fast.

Parterne forventer, at den første opgraderede naturgas strømmer ud i nettet ved årsskiftet 2010/11.

biometan 98% CH4 2% CO2

Samarbejde Lillebælt

1. Fredericia Centralrenseanlæg behandler hvert år 10,5 mio. m3 spildevand fra husholdninger og industri 2. Spildevandet renses via flere biologiske processer og ledes vand ud i Lillebælt, ca. 25 meter under havoverfladen 3. I forbindelse med renseprocessen udskilles slam fra spildevandet 4. Slammet ledes til to reaktortanke, biogassen er sammensat af ca. 60-70 % metan (CH4) og 30-40 % kuldioxid (CO2) 5. Biogassen anvendes i kraftvarmeanlæg samt til procesvarme. Den overskydende biogas opgraderes i et nyt anlæg hvor gassen renses for svovlbrinte samt størstedelen af CO2-indhold 6. Den opgraderede biogas (biometan) er af naturgaskvalitet, og kan derfor tilføres naturgasnettet og anvendes af virksomheder, private boliger, i transportsektoren m.m.

DS-bladet nr. 4 2010 | 15

Energi

eNergI

Pengene retur til kunderne Af ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS håndværk & Industri

HMN Naturgas har valgt en strategi for realisering af energispareindsatsen, som giver kunder, installatører og andre samarbejdspartere mange fordele. »Strategien går i al enkelhed ud på at sikre, at størsteparten af det energisparebidrag, der opkræves hos kunderne, kommer tilbage til de kunder, der gennemfører en aktiv indsats for at reducere energiforbruget,« siger funktionschef Per Jensen, som er ansvarlig for selskabets energispareaktiviteter. »Sammenholdt med at størsteparten af indsatsen skal gennemføres af eksterne aktører betyder det, at vi er i stand til at kommunikere klart og entydigt om de ydelser, vi tilbyder og på hvilke vilkår.« HMN Naturgas, som er det nye navn efter sammenlægningen af HNG og Naturgas Midt-Nord, skal i perioden 2010 til 2020 årligt medvirke til og dokumentere 186.000 MWh energibesparelser svarende til det samlede el- og varmeforbrug i 8500 parcelhuse. Gennem energisparebidraget påkræves ca. 90 mio. kr. pr. år hos kunderne, hvoraf det forventes, at 75 – 80 mio. kr. sendes retur til kunderne som tilskud til energibesparelser.

HMN Naturgas har 12 medarbejdere involveret i energispareindsatsen, de 7 er 16 | DS-bladet nr. 4 2010

energirådgivere og 5 er beskæftiget med administrative opgaver.

Samarbejde med eksterne aktører Realisering af energibesparelser baserer HMN Naturgas primært på samarbejde med eksterne aktører som private rådgivere, leverandører, installatører og håndværkere. Det har den store fordel, at etablerede relationer mellem aktører og kunder kan fastholdes og udbygges, og det giver en høj grad af effektivitet i indsatsen.

De eksterne aktører kan kun formidle tilskud fra HMN Naturgas til kunderne, og det betyder • at tilskudskronerne ikke skal via de eksterne aktørers pengekasser, hvilket giver kunderne mulighed for at disponere over hele tilskudsbeløbet • at de eksterne aktører skal indgå kommercielle rådgivningsaftaler med kunderne, såfremt de skal have et honorar for deres indsats hos kunden HMN Naturgas har valgt at fastholde strategien om, at det er de kommercielle aktører, der skal sikre gennemførelse af de konkrete energispareprojekter, og det indebærer, at HMN Naturgas ikke vil optræde i rollen som projekterende eller som udførende af installationsopgaver.

Samarbejdet med de eksterne aktører er etableret ud fra aktørernes kompetencer og relationer til kunderne, hvorfor der er indgået aftale med følgende private rådgivere: • Viegand & Maagøe, København • Enviscan, Fredericia • Dansk Energirådgivning, Silkeborg • Midtjysk Energirådgivning, Kjellerup • Cronborg, Holstebro Opgaven med at realisere energibesparelser hos private kunder i forbindelse med konvertering fra el og olie til naturgas samt ved kedeludskiftninger hos eksisterende kunder er overdraget til koncernens salgsselskab HNG Midt-Nord Salg A/S.

»Efter at have opereret med den valgte strategi i mindre end 2 måneder kan vi konstatere, at den fungerer rigtig godt. Der er kommet mange gode og interessante energiprojekter frem i dagens lys samtidig med, at vi får mange positive reaktioner fra kunder og aktører,« siger Per Jensen.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Pengene retur til kunderne Flest mulige penge retur til de aktive kunder sikres bl.a. med følgende: • energispareaktiviteterne er funderet i distributionsselskab, hvor der ikke skal generes et overskud til ejerne • Alle tilskud til realisering af energibesparelser udbetales direkte fra distributionsselskabet til kunderne • effektiv og rationel intern organisation med fokus på, at alle vore egne aktiviteter skal tilføre værdi for kunderne og samarbejdspartere

El-teknik og VVS er ikke så sort-hvidt, som det har været.

I de senere år, har vi i stigende grad set de traditionelle faggrænser mellem el og VVS blive udvisket.

Det gælder f.eks. inden for ventilation, indeklima, bygningsstyring og energioptimering - områder, hvor alle forventer vækst i de kommende år. Hos Lemvigh-Müller har vi taget forskud på denne ud-

vikling, ved at samle vores el- og VVS-medarbejdere i én samlet organisation fordelt på stærke landsdækkende og regionale kompetencecentre.

Det betyder, at vi kan tilbyde dig, der er klar til at gribe fremtiden, fuldt integrerede løsninger med en solid teknisk support.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r

Industriteknik

Energi

Energiafgifter – store ændringer fra 2010

Af Jane D. Lundsgaard Moms og afgiftskonsulent og Iben Pytlik Ifversson Deloitte

Ændringerne kan også have stor indflydelse på virksomhedens interesse for investering i energibesparelser.

Med skattereformen har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejde (skattelettelser). En måde skattelettelserne blandt andet finansieres på, er ved at forhøje energiafgiftssatserne samt reducere de momsregistrerede virksomheders muligheder for godtgørelse af energiafgifterne på brændsler og el til procesformål.

Vi har nedenfor kort omtalt ændringerne i afgiftssatserne for el og brænd18 | DS-bladet nr. 4 2010

sler (olie, kul og gas) og afgiftsreduktionen. Ændringerne har virkning fra 01.01.2010.

For at illustrere omfanget af ændringerne er satserne for 2009 medtaget i opgørelsen.

Vi har sidst i artiklen vist 2 eksempler på afgiftsbelastningen, afhængig af om energiforbruget anvendes til procesformål eller rumvarme og varmt vand. Det er i eksemplerne forudsat, at der er tale om en fuldt momspligtig virksomhed, der ikke er

Energi

eNergI

Elektricitet Satserne for samlet afgiftsbetaling for elektricitet i perioden 01.01.2010 til og med 31.12.2014 er således:

Kalenderår Energiafgift Elsparebidrag Eldistributionsbidrag Tillægsafgift Total

Øre/kWh Øre/kWh Øre/kWh Øre/kWh

Elspareafgift (CO2-afgift) Total

Øre/kWh

2009

2010

2011

2012

2013

2014

56,1 0,6 4

61,3 0,6 4

60,7 7,0 67,7

65,9 6,2 72,1

62,4 0,6 4 6 73,0 6,3 79,3

63,5 0,6 4 6,1 74,2 6,4 80,6

64,7 0,6 4 6,2 75,5 6,5 82,0

65,8 0,6 4 6,3 76,7 6,6 83,3

Brændsler Satserne for brændsler i form af gas, kul og olie er i perioden 01.01.2010 til og med 31.12.2014 således:

Kalenderår Naturgas CO2-afgift I alt

Øre/Nm3 Øre/Nm3

Kul CO2-afgift I alt

Kr./ton Kr./ton Kr./ton

Olie CO2-afgift I alt

Øre/liter Øre/liter Øre/liter

2009

2010

2011

2012

2013

2014

195,9 34,5 230,4

227 35,1 262,1

231,1 35,7 266,8

235,3 36,4 271,7

239,5 37,0 276,5

243,5 37,7 281,2

1.384,8 406,2 1.791,0

1605 413,5 2.018,5

1634 420,9 2.054,9

1663 428,5 4.091,5

1693 436,2 2.129,2

1724 444,1 2.168,1

177,4 40,5 217,9

205,6 41,3 246,9

209,3 42,0 251,3

213,1 42,8 255,9

216,9 43,5 260,4

220,8 44,3 265,1

Reduktion af godtgørelse

Energi Elektricitet 1 Tillægsafgift, elektricitet 1 Olie, Naturgas og kul 2

2010

2011

2012

2013

2014

1,6 øre/kWh 35,1 1605

1,6 øre/kWh 35,7 1634

1,6 øre/kWh 36,4 1663

37,0 1693

37,7 1724

1. Der kan herudover stadig ikke opnås fradrag for CO2-afgiften og 1 øre af eldistributionsafgiften.

2. Der kan som udgangspunkt ikke opnås fradrag for CO2-afgiften. omfattet af bilaget til elafgiftsloven (aktiviteter, der ikke berettiger til elafgiftsgodtgørelse). Ændring i afgiftssatserne Som følge af skattereformen forhøjes elafgiften med 5% og afgiften på brændsler (olie, kul og gas) forhøjes med 15%.

Endvidere vil elafgiften i 2011 blive forhøjet med en tillægsafgift på 6 øre pr. kWh.

Afgiftssatserne indekseres årligt med 1,8% indtil 2014.

Energiafgiftsforhøjelserne har kun betydning for virksomhederne, i det omfang afgifterne ikke kan godtgøres via afgiftsregnskabet. Det vil sige den del af energien, der ikke anvendes til procesformål (f.eks. rumvarme/varmt vand, komfortkøling) eller den del af energien, der ikke anvendes til fuldt momspligtige formål.

Godtgørelse (hvis energien anvendes til proces) Udover stigningen i satserne for el og brændsler sker der også begrænsning af virksomhedernes mulighed for at fratrække afgifterne på energi til procesformål.

Herudover anses energi anvendt til komfortkøling for energi, som ikke er berettiget til afgiftsgodtgørelse, se nedenfor.

DS-bladet nr. 4 2010 | 19

Energi

eNergI

Det betyder, at der sker følgende reduktioner i den godtgørelsesberettigede andel af den anvendte energi: Konsekvenser af skattereformen Vi har, ved to eksempler, illustreret de økonomiske konsekvenser af skattereformen. Som det fremgår af beregningerne, er konsekvensen af skattereformen størst i år 2013 og 2014, hvilket skyldes, at tillægsafgiften fra 2013 ikke længere kan godtgøres, og at den ikke-godtgørelsesbe-

rettigede andel af afgiften på brændsler er fuldt implementeret.

Komfortkøling Energi anvendt til komfortkøling er i fremtiden ikke godtgørelsesberettiget. Det vil sige, at energi anvendt til komfortkøling skal behandles på samme måde som rumvarme.

Ved komfortkøling forstås som udgangspunkt køling af indendørs lokaler som følge af personers komfort. Det betyder modsat, at der fortsat er godtgørel-

se for fremstilling af kulde/køling til andet en komfortkøling. Det er kun energi anvendt til selve fremstillingen af komfortkølingen, der ikke er godtgørelsesberettiget. Energi anvendt til ventilation herunder cirkulation af kulden, er fortsat godtgørelsesberettiget.

Der skal ske særskilt måling af energiforbruget til komfortmåling. Dog kan der være mulighed for, at det ikke-godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb månedsvis fastsættes efter standardmetode (komfortkølet areal x 10 kr. pr. m2).

1. eksempel på godtgørelse Elforbrug er 556.819 kWh pr. år Naturgas er 13.664 Nm3 pr. år Skattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis såvel elforbrug som naturgas anvendes til proces:

Energi Elektricitet Naturgas Ialt

2010

2011

Nettoudgift 2012

2013

2014

9.069 2.419 11.488

9.069 2.432 11.501

9.069 2.473 11.542

35.143 8.417 43.560

35.710 8.554 44.263

Skattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis kun elforbruget anvendes til proces:

Energi Elektricitet Naturgas Ialt

2010

2011

Nettoudgift 2012

9.069 4.046 13.115

9.069 4.119 13.188

9.069 4.194 13.263

2013

2014

35.143 4.269 39.412

35.710 4.340 40.050

2. eksempel på godtgørelse Elforbrug er 178.310 kWh pr. år.

Olieforbrug er 35.000 l pr. år.

Skattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis såvel elforbrug som olieforbrug anvendes til proces:

Energi Elektricitet Olie Ialt

2010

2011

Nettoudgift 2012

2.853 5.600 8.453

2.853 5.635 8.488

2.853 5.740 8.593

2013

2014

11.055 19.495 30.550

11.234 19.845 31.079

Skattereformen medfører følgende netto afgiftsbelastninger, hvis kun elforbruget anvendes til proces:

Energi Elektricitet Naturgas Ialt 20 | DS-bladet nr. 4 2010

2010

2011

Nettoudgift 2012

2013

2014

2.853 9.386 12.239

2.853 9.555 12.408

2.853 9.728 12.581

11.055 9.902 20.957

11.234 10.080 21.313

Bosch varmepumper – et trygt valg for fremtiden

Tænk grønt, tænk fremad – Bosch varmepumper Med dagens reelle bekymringer for CO2 udslip og klimaforandringer, er en Bosch varmepumpe et trygt valg for fremtidens varmebehov til din bolig.

Bosch varmepumper er så effektive, at de er i stand til at udnytte varmen fra luften og jorden, alle årets 365 dage.

Det er også en fordel for miljøet: mindre emission, en lavere produktion af CO2 og en høj effektivitet hele året, takket være innovativ teknik fra Bosch.

Kontakt os gerne for en snak om varmepumper på tlf. 44 89 84 70 eller kig ind på www.bosch-termoteknik.dk.

Energi

eNergI

Nyt Center for energibesparelser skal sikre bredere rådgivning Lov om en ny organisering af energispareindsatsen sikret gennem en bred politisk aftale.

Af ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS håndværk & Industri

Folketinget har ved lov vedtaget at etablere et tiårigt energispareprogram for perioden 2010-2020. Det samlede program skal sikre en styrket og bedre koordineret energispareindsats inden for alle energiformer.

Loven træder i kraft pr. 1. marts 2010 Center for Energibesparelse Den danske indsats for rådgivning om energibesparelser bliver nu udvidet. Tidligere har Elsparefonden rådgivet om el-besparelser i husholdninger og private institutioner, men nu udvides indsatsen til at omfatte samtlige energiformer til alle sektorer med undtagelse af transport.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

22 | DS-bladet nr. 4 2010

Det er resultatet af en ny bred aftale mellem regeringen og Folketingets partier – på nær Enhedslisten. I stedet for Elsparefonden oprettes et Center for Energibesparelser, der skal sikre, at f.eks. private virksomheder kan få gode råd og vejledning om, hvordan de henter besparelser på varmeregningen.

Det nye center bliver finansieret af Elsparefondens hidtidige bevilling på 90 mio. kr. Baggrunden for den nye organisering er, at en evaluering i 2008 pegede på, at der var behov for en reorganisering af energispareindsatsen for at få en større grad af koordinering af aktiviteterne. Desuden blev det fremhævet, at man burde styrke besparelsesindsatsen i forhold til erhvervene og varmeforbrug i bygninger.

Tilknytning til Energistyrelsen Center for Energibesparelser vil blive oprettet i tilknytning til Energistyrelsen. Derved bliver der bedre mulighed for at drage nytte af synergien i det fælles arbejde for at sikre energibesparelser. Desuden vil en central funktion for det nye center blive at understøtte andre aktører på markedet, som arbejder med den konkrete realisering af besparelser. Yderligere om energispareindsatsen i Danmark kan ses på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Den nye lov medfører bl.a.: • oprettelse af Center for energibesparelser, der skal varetage generelle opgaver vedr. kampagner, vidensformidling, markedspåvirkning mv. på tværs af energiformer og sektorer bortset fra transport.

• etablering af energisparerådet, som skal bistå med at forbedre den samlede koordinering af energispareindsatsen • Styrkelse af myndighedsopgaverne i forbindelse med energibesparelser • Tilrettelæggelse af energispareindsatsen, så den understøtter den konkrete realisering af energibesparelser

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Der er millioner af kroner på vej til skrotning af oliefyr.

Hvor mange af dem vil du have?

Nu kan ejere af oliefyr få tilskud på op til 20.000,- kr. fra staten, hvis de skifter fyret ud med en varmepumpe. Tilskud kan søges fra den 1. marts, og så går det ellers løs over det ganske land.

Vil du nyde godt, når fyrene går til skrot, er det en god ide at være Danfoss installatør. Sammen med de lokale Danfoss installatører, der ønsker at deltage, igangsætter vi en række kampagnetiltag direkte overfor villaejere med oliefyr.

Vil du have din del af skrotningsordningen, så ring til Danfoss på 89 48 91 08 eller mail til varmepumper@danfoss.dk

Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS Håndværk & Industri

»LEAN har været det hele værd« LEAN er også for mindre virksomheder. JM Stål ApS i Fredericia har opnået store besparelser ved at effektivisere de interne arbejdsgange. Spildtiden er nedbragt og en mandetime er blevet op til 50% mere effektiv efter indførelsen.

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

24 | DS-bladet nr. 4 2010

JM Stål ApS er en moderne smede- og maskinfabrik, som blev grundlagt januar 2004 af Jesper Madsen. Jesper arbejdede i starten alene i firmaet, og tiden gik med små smedeopgaver og udlejning. Efterspørgslen blev hurtigt større, og der blev brug for nogle medarbejdere. Virksomheden er vokset støt siden, og i starten af år 2007 købte værkfører Anders Pedersen sig ind i firmaet. Virksomheden har nu to ejere og i alt ca. 20 mand beskæftiget, bla. 3 maskinarbejdere, 10 smedesvende, 3 smedelærlinge.

Virksomheden er ordreproducerende, og udfører stort set al metalforarbejdning til en bred kundekreds. Opgaverne i virksomheden er mangfoldige og omfatter blandt andet forskellige reparationer, drift og vedligehold af produktionsanlæg. Der forarbejdes i alt fra sort jern til rustfrit stål og aluminium på en computerstyret maskinpark på CNC bearbejdningscentre.

LEAN-projektet startede for et par år siden, da de to ledere Anders og Jesper valgte at stramme op på de interne arbejdsgange og procedurer, for at øge effektiviteten. Før dette lignede virksomheden et traditionelt smedeværksted, med tendens til at ting og værktøj bare blev lagt fra sig, hvor man sidst havde brugt det. Dette resulterede i, at alle faktisk brugte for lang tid på at lede efter tingene. Med indførelsen af LEAN og S5 som redskaber til effektivisering gætter de to ledere nu på, at en mandetime er blevet op til 50% mere effektiv. »Det var lidt svært for medarbejderne i starten. De skulle jo bryde med indgroede vaner, og der var ikke længere noget der hed egne værktøjskasser, som medarbejderne var fortrolige med. I stedet blev der indrettet identiske arbejdspladser, og

Forbedringer på 50 % Det er 40 år siden, Toyota begyndte at arbejde med at trimme virksomheden. Siden da har lean bredt sig ud over verden. I dag har flere produktionsvirksomheder indført lean.

Men det er ikke kun produktionsvirksomheder, der kan opnå store forbedringer med lean. Administrationer og services kan også være med.

Her har man kunnet vise forbedringer på op til 50 %. Pointen er, at der også i administrationer findes produktionslignende processer og rutinearbejde, som det i høj grad kan betale sig at trimme. Et godt eksempel kan være et pensionsselskab, hvor der er mange uekspederede sager. Et hospital, hvor ventelisterne er for lange på grund af komplekse processer. Eller en forvaltning, hvor simple og komplekse sager er rodet sammen i den samme arbejdsgang. Her kan lean

hjælpe med at skabe en mere effektiv organisation og en mere trimmet arbejdsgang.

De fem principper i lean Lean blev i første omgang udviklet i Toyotas industriproduktion som fem grundlæggende principper. For at forstå lean, må man i første omgang forstå de fem principper, som er essensen af lean. De er: 1. Forstå, hvad der skaber værdi for kunderne og se den værdikæde, hvormed råvaren tilføres værdi frem til, at kunden får dækket sit behov.

2. Identificér de aktiviteter i værdikæderne, der ikke skaber værdi for kunderne, dvs. spild, og fjern straks de umiddelbare kilder til spild, mens der på længere sigt, i de næste skridt, 3, 4 og 5, arbejdes videre på at fjerne det resterende spild.

3. Skab flow i produktionen, sådan at produkterne flyder gennem processerne med færrest mulige stop og ansvarsskift.

4. Gør produktionen trækstyret, således at det altid er den interne eller eksterne kunde, der ud fra sine behov bestemmer, hvad der skal produceres og hvornår.

5. Mobilisér hele organisationen, og skab kompetencerne til at gennemføre løbende forbedringer (kaizen) med udgangspunkt i 1, 2, 3 og 4. Og placér procesansvar og kompetence i organisationen, så der sikres overblik og forbedringer af hele værdikæden fra produktidé til produktleverance, ikke kun af enkelte dele.

DS-bladet nr. 4 2010 | 25

værkstøjet hang nu på væggen i stedet for«, fortæller lederne. Der er en medarbejder der har ansvaret for at holde værktøjet i stand, og det fungere fint på den måde. »Selvfølgelig har det været dyrt at indføre systemet. Der er skaffet det samme værktøj over hele fabrikken, og konsekvensen er gennemført helt ned til mindste detalje. For eksempel er der indkøbt flere pallevogne, så medarbejderne kun skal gå en gang, for at hente hvad de har brug for. Alle de nyanskaffelser har selvfølgelig

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

26 | DS-bladet nr. 4 2010

kostet mange penge, men den reduktion i spildtid det har givet, har for længst tjent udgifterne ind igen«, fortæller Jesper.

LEAN er ikke noget, der stopper. Det er en løbende proces, hvor du hele tiden skal spørge dig selv: »Kan vi gøre det her smartere og bedre?« Redskabet er heller ikke kun forbeholdt produktionen. JM Stål ApS er også i gang med at indføre det i administrationen. Det betyder, at alle arbejdsgange bliver delt op enkeltvis og kigget efter i sømmene for at se, om der er noget, der kan optimeres. Det gælder alt fra udreg-

ning af tilbud, bestilling af materialer, oprettelse af ordre, lederkurser osv.

Ud over en effektivisering af arbejdsgangene oplever JM Stål ApS også at have fået et bedre arbejdsklima. Medarbejderne er positive, og virksomheden oplever samtidig en stigning i ansøgningerne. »Medarbejder kan godt lide, at der er styr på tingene« oplever lederne.

I forbindelse med indføringen af LEAN er der kun en ting Jesper fortryder, nemlig at han ikke startede med det endnu før.

5S – Struktureret system og orden med 5S 5S er et værktøj til at skabe system og orden i en virksomhed. Samtidig udtrykker 5S en holdning til at have struktur på arbejdspladsen.

5S står for: 1. Sortér.

2. System i tingene.

3. Systematisk rengøring.

4. Standardisér.

5. Selvdisciplin.

Med 5S bliver arbejdspladser, gulv, reoler mm. mærket op, så ting der bruges har et »hjem« og hvor man omgående kan se hvis noget mangler.

Resultater med 5S • Bedre ergonomi.

• øget sikkerhed.

• Kvaliteten hæves.

• Tidsbesparelse.

• Signalerer kvalitet.

• øget produktivitet

Samtidig fjernes alt unødvendigt fra arbejdspladsen.

Combivarme anlæg og smukke solfangere – den intelligente vej til lavenergi byggeri Med de smukke design solfangere er det nu muligt at installere solvarme uden at det går ud over arkitekturen på huset. Solfangerne findes i forskellige designs, så de bedst muligt matcher taget eller facaden.

Nordic Energy Group Combivarme-anlægget samler de kendte teknologier: Solvarme, jordvarme, ventilation og køling i ét samlet anlæg. Med en avanceret internet baseret styring sikres, at billigste energikilde altid anvendes først, med meget lavt energiforbrug til følge.

Combivarme anlæg i eksisterende byggeri eller nybyggeri Et Nordic Energy Group Combivarme anlæg kan med stor fordel installeres i eksisterende byggeri til erstatning for en udslidt olie- eller naturgaskedel eller tænkes ind i nybyggeri.

Lad dine kunder få del i skrotningsordningen på oliefyr med en energiløsning fra Nordic Energy Group. Du sikrer dine kunder en smuk, driftsikker løsning og et meget lavt energiforbrug. Udførlig monteringsanvisning foreligger.

Kontakt os hvis du har lyst til et samarbejde om Danmarks smukkeste solfangere og det mest effektive energianlæg. Vi udstiller på TUN BYG 2010 messen i Fredericia 16. – 19. marts 2010.

Combivarme anlæget kan indbygges i et dobbelt skab

Jellingvej 11 • DK-9230 Svenstrup • Tlf.: +45 50 77 04 50 • Fax:+45 96 52 01 11 • www.nordicenergygroup.com • info@nordicenergygroup.com

Underleverandører

Arbejder din virksomhed også med HOVSA-innovation? »Fynske underleverandører er meget dyrere end i Østen og kan ikke levere så hurtigt«. Så direkte sagde en produktionschef i en større fynsk virksomhed det. Udtalelse var nok ment som en provokation, men den understregede at konkurrencevilkårene er under hastig forandring og følger man ikke med, ja så bliver det svært at overleve som industri. Så innovation – altså den gode ide omsat til kroner på bundlinjen, kommer man ikke uden om. Uanset om man er en lille smedevirksomhed på det yderste af Langelands spids eller en mekatronikvirksomhed i centrum af Odense.

Af May-Britt Sabroe Thomsen Konsulent Udviklingsforum Odense

Ovenstående udtalelse faldt i forbindelse med en interviewrunde i efteråret 2009, hvor i alt 49 jern-, metal- og mekatronikvirksomheder blev spurgt om deres udfordringer, innovationsbarrierer og muligheder for fremtiden. Mekatronik forstået som en kombination af mekanik, elektronik og software så det afføder en form for intelligens i produktet. Interviewrunden var en del af forprojektet »Styrkelse af innovationsgraden i jern-, metal- og mekatronikindustrien« igangsat af seks kommuner på Fyn og ledet af Udviklingsforum Odense.

Svendborg, Ærø, Langeland, FaaborgMidtfyn, Assens og Odense kommuner stod med et fælles ønske om at være med til at hjælpe virksomhederne – specielt de små og mellemstore – inden for jern- og metalindustrien, fordi man godt kunne se, at der er tale om en både meget presset og meget beskæftigelsestung branche på øen.

DS-bladet nr. 4 2010 | 29

Underleverandører

På den baggrund startede en konsulent fra Udviklingsforum Odense bilen og kørte rundt til en lang række virksomheder indenfor jern-, metal og mekatronikindustrien i de seks kommuner. Resultaterne fra virksomhederne blev sat sammen med en tilsvarende runde blandt det man bredt kunne kalde virksomhedernes interessenter. Altså konsulenter, faglige organisationer, klynger, erhvervschefer i de seks kommuner og folk på universitetet.

Hvad var så resultatet af interviewrunderne?

Ud over at det var en fornøjelse at besøge virksomhederne, så viste interviewrunden for det første, at der er masser af potentiale. Masser af ideer og engagement ude i virksomhederne. Masser af dygtige mennesker der kan og vil. Interviewrunden viste også meget klart, at hvilke ideer der faktisk bliver til noget, i høj grad afhænger af tilfældigheder. At hvem man tilfældigvis kender fra fritidsinteressen, ungernes skole eller man tidligere har samarbejdet med. Måske af hvilken ide man personligt synes, er sjovest at arbejde med. Men er det også den mest rentable ide, man arbejder videre med?!

Hovsa-innovation er den provokerende men også betegnende beskrivelse af denne type udviklingsarbejde. Som en meget driftig, spændende og i allerhøjeste grad innovativ virksomhedsejer udtrykte det under et interview, »… løber jeg med for

mange ideer? Får jeg økonomisk nok ud af de ideer, jeg vælger? Jeg er ret overbevist om, at der er et behov for mere styring.

Spørgsmålet er, hvordan jeg får styringen ind i min virksomhed uden selv at miste indflydelsen.« For det andet var rigtig mange virksomhedsledere godt klar over, hvor skoen trykkede. Problemet var – indrømmede mange helt åbent – at få gjort noget ved tingene.

At få fjernet støvet fra de rapporter som f.eks. Innovationsagenterne og Væksthuset havde lavet for virksomhederne. Det er nemlig ikke så lige til, når ens spidskompetence er i forhold til produktionen og ikke i forhold til afsætningskanaler, projektledelse og salg. En mindre virksomhedsleder sagde det således: »De fleste kan sagtens få tingene udviklet og få det til at køre, men kan ikke få det markedsført og solgt. Jeg tror, det er det største problem for virksomhederne. Det er det! Det ved jeg.« For det tredje viste interviewrunderne også, at vi i Danmark ikke kan leve af udvikling alene. Forstået på den måde, at har vi ikke en produktion, så er der ikke noget at lade sig inspirere af, udvikle på og uddanne de unge mennesker til at arbejde med, som en innovationsprofessor udtrykte det. Men hvad skal vi så producere?

Mange talte om at holde udviklingsopgaver og komplekse opgaver i Danmark, fordi der ikke er tvivl om, at virksomhederne i dag er meget fleksible, fagligt meget

kompetente, dygtige problemløsere og at der er kort fra tanke til handling. Denne type produktion kræver dog en omstilling hos mange virksomheder. Og den omstilling er svær!

For det fjerde kommer man heller ikke uden om, at der i dag efterspørges nogle andre ting af de små og mellemstore virksomheder end tidligere. F.eks. ringer kunderne ikke nødvendigvis, som de tidligere har gjort. Man skal ud og sælge sig selv, hvilket ikke har været nødvendigt tidligere. Kan man gøre det i samarbejde med andre virksomheder eller på anden vis samle en række funktioner under sig, ja så er det klart mere interessant for de store virksomheder at aftage fra pågældende underleverandør. Men hvordan gør man lige det?!

Og endelig sagde virksomhederne stort set samstemmende, at der er behov for mere samarbejde mellem virksomhederne.

Man kender ikke hinanden godt nok, hvilket betyder at man både bruger for mange ressourcer på sin egen produktion ved f.eks. maskinkøb, går glip af udviklingsmuligheder og ligeledes går glip af ordre, fordi kendskabet til producent-underleverandør er alt for lille. Men samarbejde kræver tillid og ledelse. Flere virksomheder kunne fortælle, at de havde forsøgt at deltage i forskellige typer af virksomhedssamarbejder, fordi det gav rigtig god mening. Rigtig mange samarbejder, var dog strandet på, at man havde set hinanden som konkurrenter og ikke kolleger.

Vækstforum skal sikre jobs på Sydfyn Med et beløb på 350.000 kr. vil Syddansk Vækstforum være medvirkende til at fremtidssikre jern-, metal- og mekatronikbranchen på Sydfyn.

30 | DS-bladet nr. 4 2010

De sydfynske kommuner vil i samarbejde med Odense og Assens kommune sætte spot på innovationsmuligheder i jern-, metal- og mekatronikbranchen. Projektet er en forundersøgelse, der skal indsamle viden om de unikke udfordringer og innovationsbarrierer.

– Hvis yderområderne på Sydfyn skal beholde virksomheder og arbejdspladser inden for produktionserhvervene, skal virksomhederne hele tiden udvikle deres

produkter til at konkurrere på det globale marked. De skal være førende på innovation, design og teknologi. Ellers ser fremtiden dyster ud, siger direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen.

Formålet er at finde ud af hvordan man bedst forbereder en række virksomheder inden for traditionel industriproduktion, til udfordringen med at omstille sig til at konkurrere på vidensindhold, frem for pris.

At det kunne betale sig at samarbejde var de fleste enige om, men hvordan man reelt gjorde, var det helt store problem.

En administrerende direktør sagde om samarbejdets muligheder, at »vi kunne faktisk godt samarbejde med vores konkurrenter. Hvis vi hver især [turde] specialisere os. Så kunne vi tage større ordrer sammen og stå stærkere i den globale konkurrence. Der ville helt sikkert være økonomi i det.« Så forprojektets mange interview – 65 styk i alt – viste en branche under hårdt pres – ikke kun af finanskrisen men også af den generelle udvikling. Interviewrunden understregede behovet for at holde fast i fagligheden og kombinere den med nye kompetencer i virksomhederne – eller måske til deling mellem virksomhederne.

Og behovet for at turde! Turde samarbejde med ens tidligere konkurrenter, turde omstille sin virksomhed og turde give slip for så vidt at lade andre kompetencer bidrage til virksomhedens bundlinje.

I forhold til at udvikle et egentlig projekt besluttede kommuner på baggrund af interviewrunden at arbejde videre med et egentlig hovedprojekt. Det projekt og dets finansieringsmuligheder arbejdes der i skrivende stund ihærdigt på. Ikke mindst da en imponerende række af virksomheder meldte sig som interesserede i et egentlig projekt godt bakket op af faglige organisationer, videnspersoner og andre interessenter. Der er simpelthen tale om en enestående chance, så det handler om at gribe den og holde fast! Lad det være en opfordring til alle.

Udtalelse fra Regionskonsulent Undersøgelsen viser at der masser af potentiale i virksomhederne. Det kommer ikke bag på os som brancheorganisation, men undersøgelsen har udpeget mange

konkrete initiativer som kan styrke virksomhederne evne til udvikle. Nøgleordene er kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af virksomheder - og det gør vi som mere for understøtte i vores daglige kontakt med virksomhederne DS Håndværk & Industri har været utrolig postivet over samarbejde med de involveret partner. Projektet har vist, at når kommunerne tænker ud over egne kommunegrænser og løfter flok, kan der skabes gode resultater. Derfor skal også lyder ros til Faaborg-Midtfyn som er initivtager til projktetet, samt RegionSyddanmark som har medfinansiering af projketet. Udviklingsforum Odense har vist, at de kan tjene fyns samlede interesser – og være en stræk og professionelt erhvervsaktør. Derfor glæder vi os DS Håndværk og Industri til det videre samarbejde.

Det er de fire sydfynske kommuner Svendborg, FaaborgMidtfyn, Langeland og Ærø samt Udviklingsrådet i Assens og UdviklingsForum Odense, der deltager i projektet.

Syddansk Vækstforum har i 2009 afsat 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne.

Pengene skal bruges til at udvikle projekter, der kan bidrage til opfylde Vækstforums målsætning om højere indkomstvækst og højere værditilvækst i yderområderne.

Vi søger landets bedste installatører, som vil være med til at installere og sælge fuldautomatiske træpillefyr til kvalitets­ bevidste kunder, der sætter komfort i højsædet.

RENERGI · Skarndalsvej 16 · 3630 Jægerspris · Tlf.: 4358 2424 · www.renergi.dk

DS-bladet nr. 4 2010 | 31

DS erhvervspris 2010 De har fået DS Erhvervsprisen 2009 Wila Maskinfabrik A/S v/Lars Lauridsen 2008 aøs A/S v/Mona, Jørgen og Jens Juul Kristensen 2007 Ingemann Maskinfabrik A/S v/Bo og Helge Ingemann 2006 Knud Jensen Dan-Palletiser A/S

Hvert år uddeles DS Erhvervsprisen »Den Gyldne Ambolt« ved generalforsamlingen til en person, virksomhed eller institution, der har gjort sig fortjent til den.

Prisen gives som en anerkendelse for en præstation ud over det sædvanlige til gavn for smede, vvs-, og industribranchen eller beslægtede områder. Det kan f.eks. være inden for organisationsarbejde, erhvervspolitik, erhvervsuddannelser, eksport, internationalisering eller tilsvarende.

Kom med forslag!

En formular til anvendelse ved indstillingen kan rekvireres i DS huset.

Indstilling til DS Erhvervspris kan foretages af: • DS hovedbestyrelsen • DS lokalafdelinger • DS paraplyorganisationer og andre organisationer • Myndigheder • DS sekretariatets medarbejdere • DS medlemmer i øvrigt

Kandidaterne til erhvervsprisen kan være: • Personer • Virksomheder • Institutioner Indstillingskriterierne: • Stabiliseret vækst inden for omsætning/ og eller medarbejdere • God arbejdsplads, herunder bl.a. miljø og samarbejdsformer • Stor eksportstigning i forhold til omsætning • Stor produktionsstigning/rationalisering • Ny opfindelse • Ny eksport, som er ekstraordinær • Erhvervspolitisk indsats • Organisationspolitisk indsats • Indsats inden for uddannelsesområdet • Tiltag til fremme af smedefaget eller beslægtede områder • Andre ekstraordinære præstationer Eventuelle forslag skal være DS i hænde senest fredag, den 26. marts 2010.

2005 Stanny F. Kilde S.F. Kilde A/S 2004 Poul R. Ulsøe 2003 Aslak Skjøth Aquagain Folding Smed A/S 2002 Per Bisgaard Sørensen Bila A/S 2001 Esben Møller HSM Industri A/S 2000 Ole Nørgaard Andersen Nørgaard Andersen Maskinfabrik A/S 1999 Poul Johansen Poul Johansen Maskiner A/S 1998 Svend Møller Hansen Dansk Stålkonstruktion A/S 1997 Svend Erik Laursen

32 | DS-bladet nr. 4 2010

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

Multianvendelse med Metalbestos ®

Metalbestos Multi50 med 50 mm isolering er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondenspakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

����

������

�������

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

Under Metalbestos -paraplyen finder du bl.a. følgende produkter... ®

Med 25 mm isolering.

Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur.

Dimension: 80 /125 mm

Uisoleret røg-rør til fastbrændselsog oliefyrskedler.

Dimensioner: 130 - 250 mm

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 Mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist

Løn, der kører på skinner ProLøn og DS Håndværk og Industri har en samarbejdsaftale, som giver DS’ medlemmer mulighed for at få et branchetilpasset og skræddersyet lønsystem. Det er der i dag 350 medlemmer, som benytter sig af.

Vossloh Sportek A/S er Danmarks eneste fabrik, som fremstiller komplette skinnekrydsninger og sporskifter til moderne togdrift. De bruger, lidt populært sagt, ProLøn til at få lønadministrationen til at køre på skinner. Irene Bro er bogholder i virksomheden. Hendes oplevelse lyder sådan: »Når der kommer nye tiltag som fx multimedieskat og afgift på firmabiler, ting, som

skal rettes til i lønsystemet, så sender ProLøn altid information ud på, hvordan jeg gør, og hvilke lønkoder jeg skal bruge. Det er en dejlig hjælp, og så fungerer det fra dag ét. Det giver ro, og det sparer absolut tid.« Hjælp til overenskomsten DS’ overenskomst giver nogle gange anledning til spørgsmål, og lønkonsulent hos

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

34 | DS-bladet nr. 4 2010

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

ProLøn, Vivi Kolling, er hende, som hjælper medlemmerne på vej: »Vi kan hjælpe rigtig meget med fritvalgskontoen,« forklarer hun. Det drejer sig fx om hjælp med opsætning til fritvalgskonto, overgang fra den gamle søgnehelligdags-ordning, eller hvis der er nogen, der ønsker, at noget af beløbet på fritvalgskontoen sendes til pension eller feriepenge. »Og så ændrer vi selvfølgelig også automatisk mange pensionssatser, når de stiger, og rådgiver generelt omkring overenskomsten.« Håndbog, der hjælper Ifølge Vivi Kolling kan fritvalgsordningen være svær at gennemskue, og derfor gør hun opmærksom på lønhåndbogen, hvor DS’ overenskomst er beskrevet.

Nemt at bruge Bogen er skrevet i et nemt og tilgængeligt sprog understøttet af eksempler.

Det er i stor udstrækning fritvalgsordningen, som er årsag til tvivl hos DS-medlemmerne.

Og her er lønhåndbogen en god hjælp i hverdagen, mener Vivi Kolling og tilføjer: »Og så er vi her selvfølgelig altid for at hjælpe.« Det bekræfter Irene Bro fra Vossloh Sportek: »Man kan jo altid ringe til dem, hvis man er i tvivl, eller skrive små beskeder sammen med lønnen over internettet, det er super godt.« Hos familiefirmaet Orla Hansen A/S, der har 47 medarbejdere og er specialister i staldinventar, er Kirsten Hansen medejer og økonomichef:

Det kører bare Hun fremhæver, at det er let at håndtere – pensionsoplysninger, skatteoplysninger og lignende kommer automatisk fra dag til dag. »Der kan gå et halvt år, hvor jeg ikke har kontakt med ProLøn, det kører jo bare.

Det har været rigtigt tidsbesparende, det har det virkelig.« Løn via nettet – når det passer Kirsten Hansen indberetter løn via internettet: »Jeg taster det direkte ind, trykker på en knap, og så kan jeg udskrive det næste dags formiddag – det er meget nemt at gå til.« Hun vurderer, at hun sammenlagt bruger fire til fem timer per måned på lønadministration. »Jeg kan gøre det, når jeg vil og sende det, når jeg vil.Og jeg kan hente bilagene i ProArkiv, når jeg vil.« Tidligere fik hun sendt lønbilagene med posten og var afhængig af, om den kom til tiden: »Det er lækkert, at medarbejderne kan få lønsedlen med det samme – mange føler nemlig først, de får lønnen, når de står med sedlen i hånden!«

Lønkonsulent Vivi Kolling.

ProLøn – DS • Gratis opstart • Gratis hotline support • Branchespecifikke bilag • Branche lønhåndbog • Indberetning via internettet • Individuel tilpasning • ProArkiv

I trygge hænder »Vi har haft ProLøn siden januar 2004, og fra dag ét er vi blevet mødt af venlige, hjælpsomme konsulenter. Jeg følte, jeg var i trygge hænder, da jeg først havde fået et firmanummer hos dem.« Det var DS, der for seks år siden anbefalede systemet til Kirsten Hansen, og det tiltalte hende, at det var en brancheløsning. »Det gode ved brancheløsningen er, at jeg ikke skal bekymre mig, når der kommer ændringer på lovområdet. Det klarer de for mig.«

DS-bladet nr. 4 2010 | 35

Tema om

VENTILATION DS-bladet sætter med et stort temanummer den 28. april 2010 fokus på ventilation, der spås en markant vækst som en af fremtidens vigtigste brancher. Ikke mindst i kraft af nye energiregler i bygningsreglementet for såvel private boliger som

erhvervsbyggeri.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 10. april 2010

bladet 36 | DS-bladet nr. 3 2010

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 12. april 2010

DS håndværk & Industris

uddannelseslegat

Foreningen til uddeling af DS Håndværk & Industris uddannelseslegat uddeler hvert år et antal legatportioner.

Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder.

Foreningens formål er, at yde støtte til: • Unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS håndværk & Industri, som søger uddannelse inden for uddannelsesområder, der hører under virksomhedens interessefelt • Unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS håndværk & Industri, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution Ansøgningsskema kan hentes på www.ds-net.dk under »Uddannelse« og »Formularer« eller rekvireres ved DS håndværk & Industris Uddannelsesafdeling på tlf. 6617 3333 Ansøgninger skal være indsendt senest den 1. april.

-

- Når det gamle varmeanlæg skal udskiftes

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af: DENVIRO træpillefyr - Blandt de absolut bedste anlæg på markedet. m pendiu 2010

DENVIRO solvarmeanlæg - Gennemtænkte solvarmeløsninger.

mekom

Solvar

ATMOS fastbrændselskedel - Komplette anlæg med akkumuleringstanke.

Ring 65 994 995 og få et gratis eksemplar af vores "Solvarmekompendium 2010" med nøglefærdige pakkeløsninger.

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk ionering dimens eanlæg ing i arm Vejledn af solv allation

DS

og inst

DS-bladet nr. 4 2010 | 37

Markedsføring

Nye straffesager mod annoncehajer på vej På baggrund af en anmeldelse fra Håndværksrådet har Politiet rejst straffesager mod fem af Danmarks værste annoncehajer.

Af Jeppe Rosenmejer Seniorjurist Håndværksrådet

Til maj begynder straffesagerne mod fem annoncehajer, som Håndværksrådet har anmeldt til politiet. Sagerne løber helt frem til foråret 2011 og er en følge af en tidligere straffesag mod Dansk Tele Support, som Håndværksrådet politianmeldte helt tilbage i 2005. Enden på den sag blev en domfældelse af annoncehajen Lasse

Alcon 3A, 3-50 & 6 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 20-50 kW

• Ring for bestilling af brochure m.m.

• Mere end 28 års erfaring med fyringsanlæg • Salg igennem lokal smed eller VVS-installatør

38 | DS-bladet nr. 4 2010

Schou med 2½ års fængsel og et tilbagebetalingskrav på mere end kr. 4 mio. til ofrene.

Uden Håndværksrådets indsats er det yderst tvivlsomt om sagen var blevet til noget, da politiet i første omgang afviste sagen, da de ikke mente, at der ville kunne ske domfældelse.

KSM.multistoker 275 & 375 til fyring m.træpiller, korn, frøaffald, brænde m.m. 18-31 kW

Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW Stålskorstene i speciel stål

Akkumuleringsog ekspansionsbeholdere

Alcon 5 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 16-21 kW

Sektion stålskorstene i syrefast rustfri

Alcon Fyringsanlæg Frichsvej 11 · DK 8464 Galten · Tlf. 8666 2044 www.alcon.nu og www.skorsten.eu

Markedsføring

»Virksomhedernes eget problem« Håndværksrådet har gennem hele forløbet sat fokus på problemet og rejst sagen i medierne og overfor politikere og myndighederne. I dag har politiet fokus på problemet, men politiets oprindelige holdning har desværre været kendetegnende for politikere og myndigheders indsats. Holdningen var længe, at »det er virksomhedernes problem, at de dummer sig«. Men da der faldt dom mod Lasse Schou gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen. Forbrugerombudsmanden administrerer markedsføringsloven, som annoncehajerne overtræder, hvis de ikke overtræder straffeloven.

Politiets, Forbrugerombudsmandens og andre myndigheders involvering i problemet er afgørende, hvis det skal lykkes at rydde op i branchen. Senest er SKAT kommet på banen og bruger »Al Capone-me-

toden« mod de mest aggressive annoncehajer.

Gamle kendinge tiltalt Myndighedernes engagement i problemerne med annoncehajerne har betydet, at politiet nu har rejst tiltale mod fem af de værste annoncehajer, blandt andet den gamle kending Lasse Schou og hans arvtager Christian Johansen. Herudover er 3 ansatte tillige blevet tiltalt. Sagen er blevet til på baggrund af en anmeldelse som Håndværksrådet indgav i efteråret 2007.

Sagen mod de 5 annoncehajer er sat til at begynde i maj og løber helt frem til foråret 2011. Håndværksrådet håber på, at en fængselsdom både til Christian Johansen og Lasse Schou, som ansvarlige for selskabet, men også til de ansatte vil gøre det tydeligt for enhver, at den slags virksomhed er ulovlig og de risikerer fængsel. En dom

Jordvarme

er vedvarende energi I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til 10°C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren.

Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret solenergi, som automatisk genopfyldes hver sommer. Energien kan, ved hjælp af slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og således andvendes til varmt vand og of opvarmning af boligen.

til de ansatte vil forhåbentligt tillige have den virkning, at det bliver sværere for annoncehajfirmaerne at skaffe ansatte, hvis medarbejderne kan se, at de kommer i fængsel for deres medvirken.

Banebrydende dom Dommen til Lasse Schou i august 2007 betød, at vi, for første gang siden problemets opståen, så et fald i antallet af henvendelser til vores hotline og i antallet af nye annoncehajer, der dukker op. Da problemet med annoncehajer var på sit højeste modtog vi omkring 180 opkald om måneden, i dag ligger vi omkring det halve og de beløb der bliver ringet om, er heller ikke så voldsomme, som tidligere, hvor vi oftere hørte om beløb i 100.000-kroners klassen. Man kunne håbe på, at endnu en dom over annoncehajerne vil give yderligere en nedgang i den statistik.

PrN. 1. m u ogsaårts kalunf du t/vasnødge vatrim lsekpuud mti jordva pler rme

Sammenlignet med andre alternative energiformer, som eksempelvis direkte solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol og vind, kan leverere alternativ energi i ubegrænset mængder, når behovet er der.

Kontakt os eller en af vore forhandlere for et uforpligtende tilbud.

Find os på www.jordvarme.dk

gså o u N vand er / t f u l ump p e varm

DS-bladet nr. 4 2010 | 39

Beretning

Beslagsmedekonference 2010 Lørdag den 6. februar blev der afholdt Beslagsmedekonference i DS-huset.

Af Steffen Mose Smedekonsulent DS Håndværk & Industri

Udvalgsformand Michael Kjær bød de 35 deltager velkommen og gav udtryk for, at han gerne så flere medlemmer møde op til årsmødet, eftersom der har været en større tilgang af medlemmer de senere år. Han kunne glædeligt berette, at foreningen igen i 2009 har haft en flot medlemstilgang med 15 indmeldinger og blot 2 udmeldinger.

Lov om hold af heste Michael Kjær oplyste at beslagsmedeudvalgets vedvarende pres på justitsministeriet havde båret frugt. Udvalget har adskillige gange henvendt sig til ministeriet med ønske om at få ministeren til at stille krav om uddannelse til personer, som udfører beskæring og anlægger sko på heste i Danmark. Det hedder sig i den gældende lovgivning (nr. 528 § 28 stk.3), at justitsministeren har mulighed for at fastsætte regler om at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil.

Justitsministeriet inviterede udvalget til møde den 12. januar for at drøfte argumenterne og mulighederne for de 40 | DS-bladet nr. 4 2010

skærpede krav. Ved mødet deltog kommunikationschef Kristine Lyngbo og smedekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri, samt Michael Kjær, der medbragte støtteerklæringer fra Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn og Rådet for Hovpleje og Hestebeslag. Heldigvis ser det ud til, at der er vundet gehør for sagen i ministeriet.

Rent praktisk foreslår Beslagsmedeudvalget, at de nye regler bør træde i kraft fra 1. januar 2014, hvilket vil gøre det muligt for de uuddannede i branchen at kvalificere sig til en registrering.

I justitsministeriet var man positiv overfor forslaget og kunne godt se, at med den massive tilgang af registrerede beslagsmede, som der har været i de senere år, vil der være nok til at løfte opgaven og at lovgivningen derved bør strammes i retning af skrappere krav til uddannelse.

Justitsministeriet forventer efter en høring af andre parter inden for hestebranchen at kunne komme med et resultat inden udgangen af 2010. Det håber vi naturligvis på, men udvalget har tidligere også erfaret, at deadlines kan flyttes mange gange i Justitsministeriet.

Når der kommer nyt i sagen, vil medlemskredsen blive orienteret.

Denne nyhed blev hilst velkommen blandt deltagerne ved konferencen, men som flere påpegede, så stiller det også krav til smedene om at tilstræbe at leve op til at afdække behovet for smede i den danske hestesektor. Kan en hesteejer ikke opdrive en smed, vil man hurtig få kastet bolden tilbage med det vante argument – der er ikke nok reg. beslagsmede til at dække behovet i Danmark.

Der er nok beslagsmede. De seneste

12 år er antallet af reg. beslagsmede blevet fordoblet til i alt 325 smede og forventningerne omkring 1. januar 2014 vil være godt 400 smede.

At smedene skal tilstræbe at nå ud til alle hesteejere i Danmark kan også have sine begrænsninger, og en af disse kan være det arbejdsmiljø, hesteejeren tilbyder. Smeden skal selvfølgelig ikke sætte sin egen sikkerhed på spil for at tilfredsstille hesteejeren. Der er desværre mange tilfælde, hvor hestens adfærd eller omgivelserne i stalden kan være til fare for smeden, og i disse situationer skal smeden melde pas og rådgive kunden om optimering af forholdene.

Derfor tilbød flere af smedene ved konferencen at indgå i et pilotprojekt, hvor man udarbejder en vejleding for hesteejerne.

Skuemesterseminar Uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, som også var dagens dirigent, orienterede om et planlagt skuemesterseminar, som skal afholdes ultimo marts. Årsagen til seminaret er, at der inden for de senere år er kommet nye skuemestre til inden for hhv. Metal, DI og DS. Man har derfor besluttet, at disse skal have en grundig orientering i karakterskalaen, og en orientering om, hvordan der vægtes og bedømmes, så forholdene gøres ensartet på tværs af organisationerne.

Nyt Fagblad Michael Kjær oplyste, at man har lavet en fordelagtig abonnentsaftale med det europæiske fagblad The Farrier Journal. Alle medlemmerne vil fra foråret modtage bladet 6 gange årligt. Dette vil medføre en årlig udgift på kr. 300.- / medlem. Bladet er

Din lagerførende systemudbyder - Et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper Frithængende eller til indbygning

Neotherm® strålevarmepaneler (vand) Nu 3 typer: Lightstrips, KVS og ECO

NeoTherm® Varmeventilatorer 5-60 kW udelukkende et fagblad for beslagsmede og kendt af de fleste beslagsmede.

Ny hjemmeside Hjemmesiden www.hovpleje.dk er blevet revideret. Det er nu muligt at læse mere om DS beslagsmedene, EFFA, Ankenævnet, uddannelsen, samt en oversigt over aktiviteter for beslagsmede i indog udland.

Kursusaktivitet Michael Kjær redegjorde for de senere års kurser. Han oplyste, at der i år endnu ikke er noget fastlagt omkring kurser og lagde op til, at forsamlingen skulle komme med ideer til emner, som kurserne kunne omhandle. Der var enkelte ideer til kurser. Medlemmer med gode ideer er velkomne til at ringe til Steffen Mose på 6317 3369.

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk DS-bladet nr. 4 2010 | 41

Skæremaskine ESAB 100 A plasmaskærer Til

• • •

sal

g

Årgang 2000 - Pæn stand Skæreområde: 2000 x 6000 mm Inklusiv to skærebrændere samt komplet styring

Henvendelse til værkstedschef Kaj Sørensen

Bredstrupvej 50 . 8500 Grenaa . Tlf.: 86 32 66 66 . www.hsm.dk

MAFA systemløsninger - et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, flerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov.

Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 0046 431 445260 www.mafa.se

42 | DS-bladet nr. 3 2010

Samarbejde med DDD SVH Steen Bo Larsen, formand for Sektionen Vedr. Heste i Den Danske Dyrlægeforening, tog hul på et udvidet samarbejde med DS beslagsmedegruppe. Det i forvejen gode samarbejde er nu styrket i form af muligheden for at bringe artikler i hinandens fagblade og nyhedsbreve. Endvidere er der indgået aftale om, at dyrlægerne såvel som beslagsmedene har et kort indlæg (5-10 min.) på hinandens årskonference, hvor man orienterer om foreningens aktiviteter.

Steen Bo Larsen orienterede om deres aktiviteter i foreningen og omtalte ideer omkring kvalitetssikring i faget, registrering af behandlinger m.v., ligesom han lagde op til endnu et samarbejde omkring endnu et fælles symposium i forbindelse med Hest og Rytter i Herning i den nærmeste fremtid.

Orientering fra LUU LIFE Beslagsmedemester Jacob Algot, medlem af det lokale uddannelsesudvalg på LIFE i Tåstrup orienterede bl.a. om godkendelsen af praktikpladser. Det ligger nu fast, at skal en praktikplads godkendes, bliver virksomheden, som altid aflagt et besøg, men nu også af en beslagsmed.

Jacob Algot mener, at man trænger til et 360 graders eftersyn af alle eksisterende praktikpladser. Dette ønskes, fordi at kravene til godkendelse af praktikplads skal overholdes, så længe man har elever.

En godkendelse kan i sin tid være baseret på helt andre forhold end dem, som virksomheden måske kan tilbyde 10 år efter. Derfor burde disse praktikpladser kontrolleres med et passende interval.

Deltagerne var helt enige i denne holdning, da det vil være med til at opretholde en højere standard.

En deltager efterspurgte en vejledning til oplæring af elev. Et er, at man kan godkendes til at tage en elev. Noget andet er, om læremesteren også har overblik over, hvad eleven skal tillæres igennem praktikperioden. Deltagerne var enige i, at det er vigtigt at læremestrene bør have en gennemgang i uddannelsens pensum, således at eleven bl.a. er forberedt på skoleophold m.v. Der findes ikke sådanne informationsmøder, men DS skuemestre Kurt Westergaard og Henrik Sørensen tilbød at lave et oplæg til et informationsmøde.

Til orientering kan vejledning til uddannelsesbekendtgørelsen findes på www.hovpleje.dk under uddannelse.

Valg 2010 Tom Nørgaard blev genvalgt for en treårig periode til beslagsmedeudvalget.

Jacob Algot blev genvalgt som suppleant for en toårig periode til beslagsmedeudvalget Studietur Efter frokost orienterede Tom Nørgaard om Studieturen til Kentucky ud fra billeder og video.

Virksomhedsbesøg Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri og temaeftermiddag på Hotel Fjordgården Temadag fredag d. 26. marts 2010 (med mulighed for overnatning) vedr. arbejdsmiljøkrav for virksomheder beskæftiget med det maritime fag Fredag den 26. marts 2010 besøger DS Håndværk & Industri Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri, der beskæftiger ca. 100 medarbejdere. www.hssb.dk På Hotel Fjordgården i Ringkøbing vil dir. Mikael K. Andersen, AM-Gruppen i Esbjerg, orientere om sikkerhed og miljø på arbejdspladsen. Der tages udgangspunkt i screeningsordningen.

Efterfølgende er der social sammenkomst med indlogering og buffet på hotellet, så du kan få en snak med kollegerne i branchen.

Virksomhedsbesøg og temaeftermiddag er gratis. Buffet og overnatning er for egen regning.

Enkeltværelse med buffet: Kr. 1250 incl. moms Dobbeltværelse med 2 x buffet: Kr. 1650 incl. moms

Program fredag den 26. marts Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri 13.00 Deltagerregistrering og kaffe 13.10 Introduktion HSSB 13.30 Rundvisning på HSSB 15.00 Rundvisning slut – der køres til

Hotel Fjordgården 15.30 Sikkerhed og miljø på arbejdspladsen med udgangspunkt i screeningsordningen v/dir. Mikael K. Andersen, AM-Gruppen, Esbjerg 16.15 Kaffe, vand og kage 16.30 Fortsættelse sikkerhed og miljø 17.15 Afslutning – indlogering på værelser 19.00 Buffet med overnatning

Omgående tilmelding på tilmelding@ds-net.dk

DS-bladet nr. 4 2010 | 43

Lokalafdelingerne

DS Fyns Stift

DS Himmerland

DS Trekantområdet

afholder traditionen tro Generalforsamling sidste lørdag i april, som i år er den 24. april 2010.

Generalforsamlingen starter kl. 13.00 på DSB Kursuscenter, Knudshoved, Fyrvej 1, 5800 Nyborg, tlf. 63 31 23 00.

Dagsorden med årsberetning og regnskab tilsendes medlemmerne. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 13. april 2010.

Der er et arrangement for de ledsagere, der ikke ønsker at overvære generalforsamlingen. Kl. 18.00 er der velkomstdrink med efterfølgende festmiddag og dans.

Passive medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen og aftenfesten skal tilmeldes ved kasserer Karsten Lykkegaard på tlf. 65 98 13 16 og vil herefter få dagsordenen tilsendt.

Medlemmer, der ønsker at overnatte angiver dette ved tilmelding. Pris kr.

650,00 pr. dobbeltværelse.

Støttemedlemmer kan deltage i aftenfesten ved betaling af kuvertprisen kr.

525,00.

P.b.v. Fleming Frederiksen

DS afd. Himmerland indkalder til ordinær generalforsamling lørdag d. 10.04.2010 på Rønnes Hotel, Slettestrand.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne.

Efter generalforsamlingen er DS Himmerland vært ved weekendophold.

På bestyrelsens vegne Henning Knudsen

Afholder ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010 kl. 17.00 på Bramdrupdam Kro, Kolding-

DS Horsens & Omegn Afholder ifølge vedtægterne ordinær generalforsamling på Oasen ( Dagnæs Sognegård ), Sognegårdsvej 3, 8700 Horsens fredag d. 23. april 2010 kl. 15,00.

Forslag til behandling på ordinær generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden fremsendes til medlemmerne.

DS Lokalafdeling Horsens & Omegn Bestyrelsen

DS Vest Indbyder til generalforsamling tirsdag den 23.03.2010 kl 16.00 på Kongeåkroen, Kongeåvej 111, Foldingbro, 6650 Brørup.

Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

På bestyrelsens vegne Jens Brodersen

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Fremlæggelse af regnskab.

4. Vedtagelse af budget.

5. Valg af formand Kim Schmidt( modtager genvalg) 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer – på valg er: Arne Andersen (modtager ikke genvalg) Jens Oluf Anker (modtager genvalg Finn H. Olesen (modtager genvalg) 7. Suppleant – på valg er Bent Larsen (modtager genvalg) 8. Valg af revisor – på valg er Peter Pedersen 9. Valg af repræsentanter til DS landsgeneralforsamling 10. Indkomne forslag.

11. Eventuelt.

Forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 6. marts 2010 på fax 75 55 91 22 eller pr. post til formanden.

Efter generalforsamlingen er lokalafdelingen vært ved en gang gule ærter eller wienerschnitzel til dem, der måtte ønske dette.

Forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 6. marts 2010.

Ny uddannelseskonsulent DS Efteruddannelse har ansat Frank Andersen som uddannelseskonsulent. Han er 55 år, og har siden 1983 været ansat på Svendborg Erhvervsskole. I dette job har han beskæftiget sig med ErhvervsGymnasierne og skolen Erhvervsøkonomi. Han starter den 15. marts, og ansættelsen varer halvandet år.

44 | DS-bladet nr. 4 2010

I jobbet i DS Efteruddannelse skal han motivere vore medlemmer til at ansætte lærlinge, og han skal promovere kurserne i ordningen.

Formelt er DS Håndværk & Industri ikke hans arbejdsgiver, men han kommer til at arbejde under uddannelseschef Finn Kyed, og kommer i det hele taget til at ind-

gå på lige fod med DS-husets øvrige medarbejdere. Derfor kommer de ansatte i det daglige ikke til at mærke denne formelle forskel.

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Fyringsanlæg

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Brændstoffer og smøreolier

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg A/S Alcon Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Bolte og skruer DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 4 2010 | 45

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

46 | DS-bladet nr. 4 2010

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LeVerandØrregIsTereT – vises også på ds-bladets hjemmeside!

SOLVARME

Svejseudsugning

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Strålevarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Helge Frandsen A/S Certifikatsvejsning.

CELSIUS VEST 7568 8033.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm ØST 4585 3611 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm E-mail: hfas@hfas.dk Tanke og specialopgaver.

INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning CELSIUS og360 procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportbånd

Vedvarende energi

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

VVS

Trådvarer Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 4 2010 | 47

LANDIA GYLLEHÅNDTERING

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Gyllehåndtering til fremtidens landbrug

• Igangsætning

Landia A/S Industrivej 2 DK-6940 Lem St. Tel.: +45 97 34 12 44 Fax: +45 97 34 16 98 e-mail: info@landia.dk www.landia.dk

ISSN 1602-7213

• Levering og montering

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

• Løsningsforslag

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

• Rådgivning