DS-bladet nr. 4, 2012

21. marts | 2012 I 103. 책rgang

bladet

4

Flertal af virksomheder presses p책 kredit

6-7

VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede

29

Alt om de nye overenskomster

8-11

P책 jagt efter huller og brud

20-21

Indhold

3 Leder: Færdigt arbejde 4 Kort nyt 6 DS-virksomheder

presses til længere kredit 8 Overenskomsterne er i hus 12 Lean-netværk vil gerne være flere 13 Netværk er af uvurderlig betydning 14 Stålproducent indgår stor aftale med arabisk insulinfabrik 16 Eksportkaution minimerer risikoen 18 Samarbejde sikrer 10 milliarder til mere eksport 19 Syv ministre skal sikre uddannelse til alle

TEMA: VVS 20 Jens Anker er på jagt efter

huller og brud 22 V VS-installatører har brug for mere efteruddannelse 26 Vi må blive ved med at holde gryden i kog 28 Krav om autorisation for montører af vedvarende energi 29 Boom i anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen 30 Skybrud skaber efterspørgsel på højvandslukkere 33 Materialer stiger mere end løn

34 Business & Branche 35 Barometret 36 Foreningsnyt 37 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 4 2012

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Colourbox

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 5 2012 Udgivelse den 11. april 2012.

Deadline den 19. marts 2012.

Nr. 6 2012 Udgivelse den 2. maj 2012.

Deadline den 16. april 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Færdigt arbejde Efter et par lange og hårde dage fik vi allersidst i februar samtlige overenskomster på plads for en ny toårig periode – på timelønsområdet med Dansk Metal, Blikog Rørarbejderforbundet og 3F og på funktionærområdet med HK/Privat og Teknisk Landsforbund.

Set med vores briller er det nogle meget fine overenskomster, Vi har haft særlig fokus på vores kernemedlemmer, de små og mellemstore virksomheder med typisk ejerledet struktur. Aftalerne betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil disse overenskomster sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores brancher.

Herudover vil jeg gerne fremhæve bedre vilkår for lærlinge, som vil stimulere vores uddannelser, og gode konstruktive løsninger med større fleksibilitet i forbindelse med både seniorordninger og kompetenceudvikling.

Jeg vil også her fremhæve, at lønmodtagerne har været meget ansvarlige i forhandlingerne. Vi havde hele vejen igennem fælles fokus på fastholdelsen af en konkurrencedygtig branche og på vores fælles ansvarlighed i forhold til den nuværende økonomiske situation.

Min oplevelse er, at Den Danske Model ved denne overenskomst i særlig grad har vist sit værd ved, at vi netop i fællesskab har været ansvarlige for at styrke konkurrenceevnen. Vi har vist, at vi gennem forhandlinger har kunnet fokusere sammen på de vilkår, vi står overfor. Vi har hørt om og arbejdet med udfordringer fra begge sider, og vi har samlet det til gode overenskomster. Der er ingen tvivl om, at vores nye overenskomster med en begrænset løn- og omkostningsudvikling skaber størst mulig tryghed i ansættelsen for vores medlemmers ansatte – en bedre global konkurrenceevne betyder, at vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark og i højere grad konkurrere med udenlandsk arbejdskraft.

På en lang række områder har vi fælles udfordringer med lønmodtagerne, og derfor har vi aftalt at arbejde videre med at styrke Den Danske Model i denne toårige overenskomstperiode.

Her til sidst vil jeg tillade mig en lille løftet pegefinger til jer ude i virksomhederne. Vi har kæmpet ved forhandlingsbordet for at holde lønudviklingen i ro, og nu er det jeres tur i de lokale forhandlinger. Dér må I ikke smide det hele væk – hold fast både for jeres egen virksomheds skyld og til vores fælles bedste.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 4 2012 | 3

Kort nyt

Hjemmeside i nye klæder

DS Garantis hjemmeside har fået en tiltrængt ansigtsløftning og fremstår ny i ny udgave med forbedrede og mere enkle søgefunktioner. Senere i år er det planen, at hjemmesiden skal gøres mere kendt af private, som ad den vej kan finde frem til håndværkere, der er dækket af garantien.

Syddanmark – Europæisk Iværsksætterregion 2013 Region Syddanmark får nu en mere markant plads på det europæiske iværksætterkort. Tidligere på ugen blev regionen officielt udnævnt til Europæiske Iværksætterregion 2013 ved en ceremoni i Bruxelles, hvor Syddanmark deltog sammen med to andre udnævnte regioner.

Med den flotte anerkendelse følger øget fokus fra EU’s regionsudvalg, som vil følge Syddanmarks iværksætterinitiativer tæt. I ansøgningen har Syddanmark lavet en detaljeret analyse af områdets iværksætterrelaterede svagheder og forbedringsmuligheder, men også peget på tre store indsatsområder inden for sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtigenergi og oplevelseserhverv. Derudover bidrager regionen med et konkret initiativ om en kvikskrankeordning for iværksættere, som skal hjælpe små iværksættere i gang, så initiativrige syddanskere ikke drukner i ansøgninger og blanketter. »Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil udfylde rammerne for at være Europæisk Iværksætterregion. Vi har selvfølgelig fået prisen for det, vi allerede har gang i, men størstedelen af begrundelsen fra juryen ligger i det, vi har tænkt os at sætte i gang. Det her er alle tiders mulighed for at sætte iværksætteri på den politiske dagsorden og gøre opmærksom på, at der faktisk er mange muligheder. Og det arbejde stopper ikke med udgangen af 2013 – det er en vigtig del af regionens arbejde i mange år fremover,« siger Lars Krull, Formand for udvalget for Regional Udvikling.

Der nedsættes nu en politisk styregruppe, som vil være ansvarlig for aktiviteterne i iværksætteråret. Gruppen vil mødes første gang i april.

4 | DS-bladet nr. 4 2012

Tilbagegang i erhvervsbyggeri Der har været tilbagegang i alle dele af erhvervsbyggeriet, og der er i de næste par år kun udsigt til en stabilisering af det meget lave niveau. Det er derfor ikke ligefrem de mest positive toner, der kommer frem i Dansk Byggeris konjunkturanalyse, der netop er kommet.

Specielt erhvervsbyggeriet er meget hårdt ramt af nedgang, skriver Licitationen.- Byggeriets Dagblad. »Det internationale konjunkturtilbageslag har fremkaldt voldsomme fald i erhvervslivets investeringer og ikke mindst i nybyggeriet af erhvervsbygninger. Nedgangen i produktionen har efterladt meget ledig kapacitet i virksomhederne, men i takt med, at produktionen vil stige, så vil udnyttelsen af produktionskapaciteten også stige, og dermed vil behov for nybyggeri tiltage. Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager faldt med 1,1 million kvadratmeter fra 2008 til 2010. Det svarer til et fald på næsten 60 procent. I 2010 blev der kun påbegyndt 0,85 millioner kvadratmeter, og i 2011 forblev byggeriet på dette lave niveau«, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Dansk Byggeri forudser derfor, at nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager ikke vil stige på kort sigt, men derimod vil stabilisere sig i 2012 og 2013 på det samme lave niveau som i 2011. De professionelle investorer ventes at ville holde hånden under aktiviteten og dermed sikre et vist niveau.

Minister gør op med AMU-svindel

Der skal ryddes op i industrien af kursussvindlere, der lænser statskassen for millioner. For der er alt for mange udbydere, der snyder med AMU-kurserne. Men det vil minister for børn og undervisning Christine Antorini (S) gøre op med. »Vi kan jo se, at der bliver ved med at dukke sager op. Men nu er det nok, vi vil have stoppet misbruget,« siger hun. Fra 1. maj vil ministeren derfor sende en nydannet tilsynsenhed på kontrolbesøg hos landets mange udbydere af AMU-kurser. Samtidig bliver der strammet op for betingelserne for at få tilskud, ligesom der skal indføres præcise regler, som skal afgøre, hvornår AMU-kurser må udliciteres til private virksomheder. »Den tidligere regering åbnede op for, at private aktører fik adgang til dette marked tilbage i 2004. Men vi kan se, at det især er de private aktører, der giver problemer, og det er vi nødt til at gøre noget ved,« siger Christine Antorini.

Fra den 1. marts 2011 til den 1. februar i år har myndighederne behandlet 67 sager om tilskudssvindel. Det har ført til krav om erstatninger og tilbagebetalinger for mere end 40 millioner kroner. Det viser nye tal fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ud over falske kurser, hvor medarbejdere er tilmeldt, selvom de ikke deltager, findes der en række sager, hvor staten skal punge ud med tilskud til lange kursusforløb, som i virkeligheden er meget korte.

Bedre kurser for ledige styrker virksomhederne

Vindindustri tror på fremtiden

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen følger nu op på efterårets løfte om at fjerne loftet for, hvor meget kurserne for ledige må koste. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, at prisloftet bliver fjernet, så ledige i langt videre omfang får adgang til den efteruddannelse eller opkvalificering, som de og virksomhederne har brug for. Det mener Håndværksrådet, som repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder. »Det er grundlæggende et problem, hvis prisen på efteruddannelse betyder, at danske virksomheder ikke kan rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Når ledige fremover bliver bedre kvalificeret, vil det til gengæld styrke virksomhederne«, siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Siden prisloftet blev indført, har der været talrige eksempler på, at virksomheder har måttet sige nej til ansøgere, fordi prisloftet forhindrede den konkrete opkvalificering, som jobbet forudsatte. »SMV’erne er ekstremt hårdt presset lige nu, bl.a. i forhold til finansiering, og det kan være meget svært for den enkelte lille virksomhed både at ansætte en ny medarbejder og samtidig skulle investere i efteruddannelse. På dette område har vi i høj grad brug for offentligt-privat samarbejde. SMV’erne vil gerne bidrage til at fastholde et højtbeskæftigelsesniveau, og så må den offentlige sektor bidrage med at stille den relevante uddannelse til rådighed«, siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet understreger, at et øget forbrug afoffentlige midler på efteruddannelse er langt bedre end at spare. Besparelsen bliver nemlig hurtigt brugt på mere understøttelse, fordi de ledige forbliverledige. »Vi er helt på linje med Mette Frederiksen, når hun siger,at det er svært at få for meget uddannelse. Det gælder også for de medarbejdere, der beskæftiges i de små og mellemstore virksomheder,« siger Heike Hoffmann.

Optimismen bobler blandt underleverandører i vindmølleindustrien. I en omfattende undersøgelse, som er foretaget af Handelshøjskolen Aarhus Universitet svarer mere end 70 procent af de adspurgte virksomheder, at de venter at udvide forretningen de næste tre år.

Ifølge undersøgelsen, som omtales i Morgenavisen Jyllands-Posten hænger forventningerne til øget salg og flere arbejdspladser sammen med at Siemens Wind Power og Vestas i stigende grad lægger opgaver og produktion ud til underleverandører.

Professor Poul Houmann Andersen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen finder dog grund til at løfte en advarende pegefinger. »Danmark er ikke længere navlen for den globale vindmølleproduktion. Derfor skal virksomhederne ikke kun se sig selv som en del af danske vindmøllefabrikanters forsyningskæder, men i højere grad også som internationale producenter.« Poul Houmann Andersen hæfter sig i den forbindelse ved, at 49 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de i dag henter under en fjerdel af deres omsætning i udlandet. »Virksomheder, der ikke har forstået at gøre sig gældende på det globale marked vil blive kæørt over,« siger professoren til Jyllands-Posten.

I 2010 omsatte den danske vindmølleindustri for 55, 3 mia. kr. og beskæftigede 25.000.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 4 2012 | 5

NYHEDER

Af Jens Holme

DS-virksomheder presses til længere kredit Mere end halvdelen er stillet over for krav om længere betalingsfrister og de fleste kan ikke stå imod.

Flere end halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i DS Håndværk & Industri føler sig presset til at give deres kunder længere betalingsfrist. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsvirksomhederne, som er foretaget af Håndværksrådet.

På spørgsmålet om virksomheden inden for de sidste tre år er blevet stillet over for krav om længere betalingsfrister svarer 53 procent ja. På et efterfølgende spørgsmål om virksomheden har accepteret kravet om længere kredit, svarer 56 procent bekræftende. 35 procent er gået i forhandling om en løsning begge parter kan acceptere, mens tre procent har opgivet kundeforholdet.

Direktør Oliver Bach, maskinfabrikken Wintec - Big Steel Solutions i Brande er blandt dem, der er stærkt forarget over de store virksomheders forsøg på at tryne de små. »Det her er en kæmpestor bombe under den type virksomheder, som er udset til at skulle trække læsset herhjemme. Når 6 | DS-bladet nr. 4 2012

jeg taler med mine kolleger er der ingen tvivl om, at vindmøllebranchen og DONG er de værste. Og det er helt urimeligt, eftersom DONG er et statsselskab og vindmøllebranchen modtager store tilskud fra det offentlige. De må være særlig forpligtet til at støtte dansk erhvervsliv i stedet for at trække de små ned i græsset. Deres opførsel er i direkte strid med den danske regerings interesser,« fastslår Oliver Bach. »Det er desværre ikke alle, der har rygrad nok til at sige nej, når virksomhedens eksistens afhænger af en enkelt stor kunde. I stedet stilles de over for valget mellem pest eller kolera. Hvis de siger nej til kravet om længere kredittid, risikerer de at miste en stor kunde. Hvis de siger ja får de problemer med at finansiere kreditten og bliver måske lukket af banken.« »Nogle virksomheder, der føler sig klemt, prøver at give pinen videre til deres egne underleverandører, men det er en usund udvikling. Det kan få det hele til at vælte som i et dominospil.«

Har I selv været udsat for krav om længere betalingsfrister?

Ja, det har vi, men vi har sagt nej tak! 14 dage eller en måned er rimeligt. For store ordres vedkommende kan der blive tale om løbende måned plus 30 dage eller noget med ratebetaling.

Der er et lovforslag på vej, som indskrænker den maksimale kredittid til 60 dage. Vil det løse problemet? »Det er alt for slapt og ikke godt nok. Og slet ikke, hvis loven kommer til at indeholde bestemmelser om, at kredittiden alligevel kan forlænges, hvis det sker ved frivillig aftale. Det åbner jo bare for, at de store kan blive ved med at tryne de små. Hvis der sidder én som har fx 70 eller 80 procent af sin omsætning hos en enkelt kunde, så er det jo ikke en lige forhandling. Hvis kreditten skal være længere end 30 dage, så må der opkræves en rente, der svarer til hvad det koster at få beløbet finansieret.«

”Det her er en kæmpestor bombe under den type virksomheder, som er udset til at skulle trække læsset herhjemme.”

Oliver Bach

Har du inden for de sidste 3 år oplevet, at dine kunder har forlangt længere betalingsfrister?

Ja

Nej

Ved ikke

77 svar 67 svar 1 svar

Har du accepteret dette?

Ja, jeg accepterede de nye krav – det var nødvendigt, hvis jeg ville beholde den pågældende kunde.

42 svar Nej, vi forhandlede os frem til en løsning, der tilgodeså både deres og mine ønsker.

26 svar Nej, og derfor leverer jeg ikke til den pågældende virksomhed længere.

2 svar

Andet, skriv

4 svar

Ved ikke

1 svar

Har du accepteret dette? – Andet, skriv: • Afvist at ændre betalingsbetingelse, men leverer stadig • Kunder betalede ikke rettidigt • Skriver flere og flere rykkere !!

• Hvis ikke accapt, tager man kreditten alligevel • Kunde trækker sine betalinger udover aftale DS-bladet nr. 4 2012 | 7

NYHEDER

OK 2012

Overenskomsterne er i hus

De tre overenskomster mellem på den ene side DS Håndværk og Industri og på den anden side de timelønnede (Dansk Metal, 3F og Blik & Rør), HK og Teknisk Landsforbund blev fornyet hurtigt og stort set smertefrit. Hver forhandling kunne afsluttes med kun ét møde før parterne – på de givne vilkår – kunne erklære sig godt tilfredse.

Forhandlingschefen for DS Håndværk og Industri, Anne Vibeke Gregersen, gennemgår her de vigtigste ændringer i de tre overenskomster. Inden den endelige sløjfe kan bindes og de to-årige overenskomsterne gå i trykken, skal forbundenes medlemmer dog godkende overenskomsterne ved en urafstemning. Det sker i løbet af april.

8 | DS-bladet nr. 4 2012

Dette års forhandlinger har været præget af de seneste års økonomiske turbulens og således af en fælles forståelse af økonomisk ansvarlighed. Fx er satserne for fritvalgskonto og pension, bortset fra pension i forbindelse med barsel, ikke steget for anden overenskomstperiode i træk. Den seneste stigning fandt sted i 2009.

Af mere konkret karakter er der sket ændringer af den fratrædelsesgodtgørelse, som blev indført i 2010 for de timelønnede, bortset fra VVS’ere. På tilsvarende vis som ved den store industrioverenskomst er der indført en minimumsgrænse og en maksimumsgrænse. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen bliver aktuel, skal den mindst udgøre 2500 kr. og maksimalt 15.000 kr.

Men til forskel fra industrioverenskomsten kan virksomheder i DS Håndværk og Industri nu lade en lærling fortsætte efter læretidens udløb i den periode, der skal til for, at lærlingen kan oppebære fuld dagpengeret, for tiden 13 uger.

Det gælder også for VVS-lærlinge. Her skal virksomhederne dog altid huske at opsige uddannelsesaftalen med det sædvanlige opsigelsesvarsel på 10 arbejdsdage forud for læretidens ophør, jfr. lærlingebestemmelserne.

Med andre ord betyder ændringen, at virksomhederne ikke behøver at lade ansættelsesforholdet ophøre endeligt ved læretidens udløb for at undgå pligt til betaling af fratrædelsesgodtgørelsen. I mange tilfælde ønsker lærlingen og virksomheden at fortsætte ansættelsesforholdet i en kortere periode efter læreforholdets afslutning, men virksomhederne har holdt sig tilbage af hensyn til pligten til betaling af fratrædelsesgodtgørelsen. Det behøver de så ikke i fremtiden.

Som noget nyt er der også indført en ret for fleksjobbere, der forud for fleksjobbet var ansat i virksomheden, til at få del i den omtalte fratrædelsesgodtgørelse, forudsat at ancienniteten er til stede.

Sig AAAHH...

Med hele 3 A’er, er denne naturgaskedel helt i top hvad angår miljøvenlighed og og energieffektivitet. Det sikrer at din varmeregning kommer helt i bund.

EuroPur naturgaskedel fra Bosch har gjort sig fortjent til hele 3 A-mærker. Med en meget høj årsnyttevirkning og et ekstremt lavt elforbrug, sætter EuroPur ZSB 14-3 E nye standarder for energieffektive kedler. Også kedlens støjniveau er utroligt lavt: max. 35 dB. Og som en ægte Bosch, er EuroPur naturligvis ualmindelig driftsikker - med minimale service- og vedligeholdelsesomkostninger, ligesom betjeningen er nem, overskuelig og brugervenlig. Som ekstraudstyr fås den intelligente klimastyring FW 100, som reducerer både gas- og elforbruget yderligere. Se mere på www.bosch-climate.dk

DS-bladet nr. 4 2012 | 9

NYHEDER

OK 2012 Hvad er Den Danske Model?

Begrebet den Den Danske Model anvendes i almindelighed som en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering.

Det centrale element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Arbejdsmarkedets parter regulerer i vidt omfang selv forholdene på arbejdsmarkedet.

Staten blander sig ikke i forhandlingerne så længe arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv kan snakke sig til rette. Derimod er der tradition for, at regeringen med jævne mellemrum indkalder til trepartsdrøftelser for at få parterne med på fælles rammer for økonomi og lovgivning.

Den nuværende regering har bebudet, at den vil indkalde til trepartsdrøftelser, når hele overenskomstfornyelsen er på plads.

På dagsordenen vil bl.a. være initiativer, over de kommende sikrer et større udbud af arbejdskraft.

Den Danske Model betragtes som en forbillede for det øvrige EU. Den forudsætter imidlertid, at organisationerne på arbejdsmarkedet er stærke og repræsentative.

I takt med det faldende medlemstal i fagforbundene under LO er troværdigheden af Den Danske Model kommet under pres. Det er en af grundene til, at der i de nye overenskomster er afsat beløb til styrkelse af Den Danske Model.

10 | DS-bladet nr. 4 2012

Smede og øvrige timelønnede end VVS`ere og fik ved overenskomstfornyelsen nedsat ancienniteten for betaling af sygeløn fra ni måneders til seks måneders anciennitet. Samtidig blev perioden for det maksimale fravær for at kunne genindtræde i tidligere anciennitet forlænget fra seks til ni måneder.

På VVS-området er der indført en sundhedsordning, der er skattefri, fordi den er aftalt ved kollektiv overenskomst. Til gengæld kan Rørprislistens zonebestemmelser og bestemmelser om rådighedsvagt nu fraviges ved aftale med en tillidsrepræsentant eller godkendelse af det lokale forbund.

Det er en stor fordel. Virksomhederne skal i den forbindelse huske, at det ikke er et krav, at der er seks timelønsansatte, før en tillidsrepræsentant kan vælges. Det kan sagtens ske med færre ansatte, blot virksomheden er indforstået hermed.

På uddannelsesområdet er der indført en ret til akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse. En medarbejder kan opspare retten til to ugers uddannelse over tre år til afholdelse i år tre med op til seks uger. Det er stadig sådan, at fravær til kursus skal tilpasses virksomhedens drift, og perioden kan også »bides over«.

Virksomheden sparer lønudgiften, når medarbejderen er på kursus, hvorfor kursusdeltagelse bestemt også kan være en fordel for virksomheden. Akkumuleringsmuligheden er indført i alle tre overenskomster. På funktionærområdet er retten også – i modsætning til timelønsområdet- gældende i opsigelsesperioden. Funktionærerne har jo længere opsigelsesvarsler, og ikke sjældent har virksomheden og den opsagte medarbejder ikke den store lyst til at fortsætte den fælles arbejdsdag i opsigelsesperioden. Derfor kan kursusdeltagelse være en god mulighed. På TL-området kan den særlige ret til to ugers uddannelse i opsigelsesperioden tilmed kombineres med akkumuleringsmuligheden på seks uger.

Det betyder, at medarbejderen kan være borte på uddannelse i op til otte uger.

Herudover er der indført mulighed for at udnytte retten til selvvalgt uddannelse under arbejdsfordeling. Funktionærerne kan ikke gå på arbejdsfordeling. Men efter de nye regler kan funktionærerne gå på uddannelse i perioder, hvor de timelønnede er på fordeling. Begge de nye bestem-

melserne vil være en stor fordel for virksomhederne og lette byrderne i trange situationer.

På funktionærområdet kan virksomhederne som noget nyt få betalt tillidsrepræsentantens løntabsgodtgørelse i forbindelse med tillidsmandskurser. Hidtil har virksomhederne måttet holde for. Inden for HK-området suspenderes i denne overenskomstperiode tilmed opkrævningen af 10 øre pr. årlig præsteret arbejdstime.

Seniorordninger Overenskomsterne åbner muligheder for seniorordninger. I givet fald skal de være omkostningsneutrale for virksomheden.

Medarbejderen kan anvende egne pensions- og fritvalgskontomidler til kompensation for en reduceret indtægt under seniorordningen, som kan iværksættes fem år før folkepensionsalderen. På timelønsog HK-området kræves, at en tillidsrepræsentant – og i mangel af en sådan, at den lokale forbundsafdeling – godkender seniorordningen. På TL-området kan seniorordningen aftales direkte mellem virksomheden og den ansatte.

På HK- og timelønsområdet er der åbnet adgang til, at den ansatte, ved lokalaftaler om udvidet arbejdstid uden tillægsbetaling, kan bruge pensionsmidler, fritvalgskontomidler og feiegodtgørelse, som et supplement til lønnen. En tillidsrepræsentant eller den lokale forbundsafdeling skal godkende en sådan aftale. Ordningen er også omkostningsneutral for virksomheden.

Funktionsløn I TL-overenskomsten er der allerede mulighed for at aftale, at overarbejde ikke lønnes særskilt, men betragtes som en del af den samlede løn. Sådan har det ikke hidtil været på HK-området. Men i den nye overenskomst er der også på HK-området åbnet mulighed for såkaldt funktionsløn.

Det kan ske efter seks måneders ansættelse, hvorefter lønnen også omfatter betaling for overarbejde. Aftalen skal genforhandles en gang årligt. Der er herved indført mulighed for større fleksibilitet i funktionæransættelsen for virksomhederne.

Som nævnt i indledningen blev bidragssatserne bortset fra ved barsel ikke hævet.

Til gengæld blev aldersgrænsen for, hvornår der skal indbetales til pension nedsat

fra 20 til 18 år, dog ikke for lærlinge. I TLoverenskomsten var der, hverken før eller nu bestemmelser om alder i forbindelse pensionsindbetaling.

Forældreorlov er ændret en smule og med en større fleksibilitet for parterne.

Det er nu muligt at holde de op til 11 ugers forældreorlov på andre tidspunkter end de hidtidige 15.-21. uge efter fødslen. Forældreorloven skal blot varsles mindst tre uger før, og virksomheden skal kunne opnå refusion fra Barsel.dk. Virksomheden vil kunne få refusion med op til kr. 142 kr.pr. time + feriepenge, og i overenskomsterne på timelønsområdet og HK er timelønnen fastsat til kr. 140 og på TL-området til kr. 142 pr. time.

Feriekort Fra næste ferieår, der begynder den 1. maj er det ikke længere et krav, at tidligere medarbejdere skal have bekræftet ferieafholdelsen hos nuværende arbejdsgiver for

at få sine feriepenge udbetalt. Det bringer feriekortordningen i overensstemmelse med den ændrede lovgivning. Dog gælder der forsat krav om attestation, hvis medarbejderen modtager ydelser fra kommunen eller a-kassen.

I alle tre overenskomster er der i lighed med den store industrioverenskomst indført en opkrævning af fem øre pr. årlig præsteret arbejdstime. Det svarer til kr. 165 årligt for hver fuldtidsmedarbejder. Beløbet skal gå til tiltag til styrkelse af Den Danske Model. Af det samlede beløb kan DS Håndværk og Industri disponere over 40 procent. Pengene kan fx anvendes til målrettede hverveaktiviteter over for uorganiserede virksomheder. Det vil medføre en styrkelse af DS Håndværk og Industri som organisation. På TL-området går den fulde opkrævning dog til en fælles uddannelseskasse. Det harmonerer fint med, at der i forvejen er aftalt større aktiviteter også til fordel virksomhederne.

Endelig er der indført forkortede tidsfrister i sager om bortvisning af medarbejdere, idet en fagretlig tvist herom kan blive behandlet meget kort tid efter, at selve bortvisningen har fundet sted. Det gælder ikke for uorganiserede medarbejdere eller medarbejdere, der ikke er medlem af et af de overenskomstbærende forbund. Her er der ikke mulighed for at benytte det fagretlige system, hvilket er en stor ulempe for virksomhederne, der i stedet risikerer at blive trukket igennem en årelang civil retssag.

Alle parter i de tre overenskomster har udtrykt tilfredshed med de indgående overenskomster. Men den egentlige prøve på ånd og bogstav i de nye aftaler skal stå hos ledelse og medarbejdere ude i virksomhederne herunder i forbindelse med lønfastsættelsen ved den årlige lønsamtale.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Scor attraktive præmier Du fordobler chancerne med Danfoss CF2+ Danfoss CF2+ gør det muligt at styre rum- og gulvtemperatur. Produktet har nye funktioner, der gør dit arbejde lettere og begrænser dine kunders

energiforbrug. Læs mere om den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

200%

10 sek.

Dobbelt lodder på dette produkt

Vi dobler op på lodderne på Danfoss CF2+ – men kun i denne måned

Mere behøver du ikke

for at melde en rum­ termostat til Master Regulatoren

www.elite.danfoss.dk DS-bladet nr. 4 2012 | 11

STRATEGI OG FORRETNING

Lean-netværk vil gerne være flere Det midtjyske lean-netværk tilbyder sparring for virksomhedernes lean-ansvarlige.

Den 25. april er datoen for det første af årets fire møder i lean-netværket i Midtjylland. Det holdes på Vikan A/S i Skive og traditionen tro startes med »bordet rundt« i bestræbelserne på at dele ud af hinandens erfaringer.

Netværket lægger stor vægt på at være brugerdrevet og optaget af de emner, de tilsluttede virksomheder føler er mest aktuelle. Hver gang tager netværksmødet udgangspunkt i en konkret case hos værtsvirksomheden.

Selv om netværket kalder sig midtjysk har det medlemmer fra Fyn, Midt-, Syd- og Østjylland. Foruden Vikan A/S er der re-

Lean stammer oprindelig fra studier af de japanske Toyotafabrikker og handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer.

Lean betyder trimmet og går ud på at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. Lean bygger på fem grundlæggende principper: 1. Forstå, hvad der skaber værdi for kunderne og se den værdikæde, hvormed råvaren tilføres værdi frem til, at kunden får dækket sit behov.

2. Identificér de aktiviteter i værdikæderne, der ikke skaber

12 | DS-bladet nr. 4 2012

præsentanter fra Linddana i Tørring, Zeuner Grafisk A/S, Odder, N.C. Nielsen A/S, Balling, BSI A/S, Haderslev og Ulsa Pack A/S i Ullerslev på Fyn. Det midtjyske netværk er etableret i et samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og konsulentvirksomhederne Nextwork og Haabendal Management. »Netværket fokuserer på at tilføre solide, enkle løsninger til deltagerne, at omsætte teori til praksis og arbejde hands on med lean, samt at lean skal kunne betale sig forbedre bundlinjen og resultatet for virksomheden,« hedder det i Nexworks og Haabendals præsentation af netværket.

værdi for kunderne, dvs. spild, og fjern straks de umiddelbare kilder til spild, mens der på længere sigt, i de næste skridt, 3, 4 og 5, arbejdes videre på at fjerne det resterende spild.

3. Skab flow i produktionen, sådan at produkterne flyder gennem processerne med færrest mulige stop og ansvarsskift.

4. Gør produktionen trækstyret, således at det altid er den interne eller eksterne kunde, der ud fra sine behov bestemmer, hvad der skal produceres og hvornår.

»Fordelene for dig er, at du får relevant og konkret viden, der direkte kan bruges til at effektivisere i din virksomhed. Du deltager med andre, som også har et ønske om at skabe forbedringer og effektiviseringer på deres arbejdsplads, I kan dele jeres erfaringer og det kan give dig ideer, som du kan bruge i din virksomhed. Således sparer du masser af tid og penge, fordi du ikke behøver opfinde den dybe tallerken igen. Eller lave de samme fejl, som andre har gjort. Du kan effektivisere uden spildte kræfter.« Netværket står åbent for flere deltagere.

Susanne Hansen, Nextwork. kan kontaktes på tlf: 40 22 37 39, hvis man vil høre nærmere.

5. Mobilisér hele organisationen, og skab kompetencerne til at gennemføre løbende forbedringer (kaizen) med udgangspunkt i 1, 2, 3 og 4.

Og placér procesansvar og kompetence i organisationen, så der sikres overblik og forbedringer af hele værdikæden fra produktidé til produktleverance, ikke kun af enkelte dele

Netværk er af uvurderlig betydning Ny inspiration og engagement er forudsætningen for at virksomheder lykkes med lean. Derfor er det vigtigt at opleve, hvordan andre griber tingene an, siger leanmanager på Treco A/S. »Det er af uvurderlig betydning for mig at være med i et lean-netværk. Det holder en selv til ilden,« fastslår Nicolai Bøjlund Andersen, produktionsmanager og lean-ansvarlig på metalvirksomheden Tresco A/S i Aalestrup.

Nicolai Bøjlund Andersen deltager i et nordjysk lean netværk, som foruden Treco omfatter seks andre virksomheder. Ergonomic Solutions, PSC A/S, Sjørring Maskinfabrik A/S, EXPO-NET Danmark A/S, Coop Danmark og Ambercon. »Vi holder møderne på skift på de tilsluttede virksomheder, og det, jeg får allermest ud af, er at se, hvordan andre gør tingene. De behøver ikke at ligne en selv, hverken hvad angår størrelse eller produktion. Vi mødes i netværket hver anden måned, og det gør i sig selv, at man nødt til at rykke sig lidt fra gang til gang for at have noget at fortælle de andre deltagere.« Treco A/S, som har specialiseret sig i rørbearbejdning og tyndpladeprodukter, har beskæftiget sig med lean i 5-6 år og har både gode og dårlige erfaringer. I begyndelsen tilknyttede virksomheden en ekstern konsulent. Da han forsvandt døde også udviklingen af lean, hvilket selvsagt var et dårligt signal til de af virksomhedens medarbejdere, der havde engageret sig i projektet. Det gik op for vriskomheden, at leanprocessen skulle drives af interne kræfter.

Lean-manager Herefter blev Nicolai Bøjlund Andersen opfordret til at uddanne sig til certificeret lean-manager.

»Vi begyndte så småt at køre nogle små lean-projekter ude i produktionen. I stedet for at tage munden for fuld har vi etableret et pilotprojekt i vores kantpresserafdeling.

Det ved vi, at vi er i stand til at håndtere, og de involverede medarbejdere og jeg mødes hver 14. dag for at diskutere resultater og følge op på de opgaver, vi har sat i gang,« siger Bøjlund Andersen og fortæller nærmere: »Vi måler på, hvor mange omstillinger, vi har hver dag – altså hvor mange gange skal maskinerne stilles om til et nyt emne, og hvor lang tid tager det. Det er jo ikkeværdiskabende tid. Og her kan vi se, at de initiativer, vi har taget, virkelig hjælper noget.« »En simpel ting har været at samle alt det i en bestemt tykkelse, fx 1,5 mm på én gang og derefter det på 3 mm, i stedet for at cykle frem og tilbage. Det havde vi en tendens til før, fordi medarbejderne manglede overblik over, hvor meget der skulle laves af det ene og det andet. Det har vi nu visualiseret ved hjælp af nogle farvekoder på pallerne,« siger Treco’s leanmanager.

Afmålt tempo Hvad siger medarbejderne? »Mange af det, vi har foretaget er jo kommet efter forslag fra medarbejderne.

Vi begyndte med at få foretaget en såkaldt valuestream mapping. Altså fik kortlagt alle arbejdsprocesser for at få et grundlag for at finde ud, hvad der kunne gøres anderledes. Medarbejderne har således selv været med til at definere opgaverne. Det vigtige er, at vi ledelsen går frem i et afmålt tempo, så alle kan nå at følge med.

Med vores størrelse har vi ikke råd til dedikerede lean-folk, altså nogle, der ikke laver andet. Derfor må vi tage små skridt, ellers risikerer vi at sætte flere skibe i søen, end vi er i stand til at sejle.« »Vi har gang i rigtig mange ting i alle afdelinger for at effektivisere arbejdspro-

cesser. Det bliver ikke alt sammen kaldt lean, selv om det er det jo i bund og grund er det samme.« Hvad er dit råd til andre, der gerne vil i gang med lean? »At man skal begynde med noget, man kan overskue, og som giver synlige resultater og dermed engagement. Hvis man vil det hele på en gang og må stoppe undervejs, skaber det en rigtig træls stemning, og så bliver medarbejderne mistroiske næste gang ledelsen kommer med noget. Og så kan jeg desuden varmt anbefale at danne netværk,« siger Nicolai Bøjlund Andersen.

Næste møde i den nordjyske netværksgruppe holdes den 14. april – netop på Treco i Aalestrup.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 4 2012 | 13

NYHEDER

Stålproducent indgår stor aftale med arabisk insulinfabrik Stålproducenten Dansk Rustfri Kolding har underskrevet en million­kontrakt med et af de største medicinalfirmaer i Mellemøsten.

Leverancen består af verdens eneste anlæg til opsamling af insulinkrystaller.

Dansk Rustfri Kolding A/S med cirka 30 års erfaring inden for rustfrit stål har tiltrukket sig opmærksomhed fra et af de største farmaceutiske selskaber i Mellemøsten. For nylig har virksomheden indgået en kontrakt med Julphar, Gulf Pharmaceutical Industries, der ligger i Ras Al-Khaimah, Forenede Arabiske Emirater.

Grundlaget for kontrakten, der har en værdi på € 350.000, er, at Dansk Rustfri Kolding som de eneste i verden producerer et anlæg til opsamling af insulinkrystaller, som med stor fordel kan integreres i centrifugehåndteringssystemet i Julphars nye insulinforarbejdningsanlæg.

Afgørende for driften Projektingeniør Nazik Abu Zaid fra Julphar har rejst 6000 km for at inspicere projektet hos Dansk Rustfri Kolding. Han forklarer, at komponentsystemet fra Danmark er helt afgørende for driften af fabrikken Julphar XI, der skal producere human insulin. »Centrifugehåndteringssystemet bidrager til forbedret effektivitet. Vi har allerede købt vores insulinseparatorer fra Tyskland, men processen med at rense og opsamle insulinkrystaller var meget mere tidkrævende og besværlig, end vi oprindeligt havde forventet. En af vores kontakter anbefalede så Dansk Rustfri, og efter lidt diskussion frem og tilbage var vi overbeviste om, at deres løsning er lige netop den, vi har brug for.« Raymond Sindholt, der er projektleder på sagen hos Dansk Rustfri, kan hurtigt opsummere fordelene ved systemet. »Produktionsprocessen bliver meget smidigere og hurtigere. Åbning og håndtering af insulinseparatorer er kompliceret, og vores håndteringssystem automatiserer processen og reducerer dermed drastisk forbruget af mandetimer

Raymond Sindholt og Nazik Abu Zaid er begge overbeviste om, at leverancen vil leve op til og overgå Julphars forventninger.

14 | DS-bladet nr. 4 2012

til indsamling af krystaller, ligesom det reducerer risikoen for ulykker og uheld i den forbindelse.« Nazik Abu Said understreger, at systemet er af stor betydning for Julphars produktionsflow. »Det reducerer tidsforbruget til montage og rengøring af vores separatorer med flere timer, så vi kan frigøre tid til andre opgaver og afkorte vores produktionstid betydeligt. Centrifugehåndteringsystemet er uvurderligt for os – uden det kunne vi simpelthen ikke producere insulin i tilstrækkelige mængder til at imødekomme alle vores ordrer.« Den perfekte løsning Dansk Rustfris beskedne facade vidner ikke om en højt specialiseret virksomhed, der tæller store nordiske virksomheder som Novo Nordisk og Arla blandt sine kunder. Når man spørger Nazik Abu Said, hvordan Julphar ser på at handle med virk1018505797_A5_liggend_210x148_5

somheder, der er knap så kendte i international sammenhæng, erkender han en vis skepsis i første omgang. »For at være helt ærlig er man i denne branche tilbøjelig til at vælge en leverandør, man kender. I sidste ende var vi heldige at finde den perfekte løsning i Danmark, og Dansk Rustfri har været meget fleksibel og imødekommende i forhold til vores specifikke krav. Således kigger vi allerede nu på muligheden for yderligere leverancer i fremtiden, og vi vil helt sikkert se positivt på de tilbud, vi modtager i den forbindelse.« Raymond Sindholt ser frem til, at anlægget sættes i drift. »Vi er stolte af at levere produkter af høj kvalitet, der opfylder de nøjagtige specifikationer fra vores kunder. Sommetider kan det være meget udfordrende, men vi har tillid til, at vi vil imødekomme og overstige Julphars forventninger. Pålidelighed er afgørende for os,« understreger han.

Dansk Rustfri Kolding A/S er en ordreproducerende virksomhed med speciale i rustfri stålprodukter af høj håndværksmæssig kvalitet, der primært leveres til fødevareindustrien samt til den farmaceutiske og kemiske industri. Virksomhedens erfarne fabriksblikkenslagere har alle de svejsecertifikater, der kræves for at producere myndighedsgodkendte tanke og udstyr, der opfylder strenge hygiejnekrav.

Julphar, Gulf Pharmaceutical Industries, er hjemmehørende i Ras Al Khaimah, Forenede Arabiske Emirater. Selskabet blev etableret i 1980 som den første producent af farmaceutiske produkter i Den Persiske Golf og er fortsat blandt regionens førende udbydere. Koncernen har cirka 2350 medarbejdere, og omsætningen udgjorde i 2010 AED 920 millioner (175 millioner €), en vækst på 21 procent i forhold til det foregående år.

FLAMCOVENT CLEAN F

FLAMCOVENT SOLAR

Flamco - bæredygtig innovation PRESCOR SOLAR

Innovation med bæredygtighed som grundpille.

Hos Flamco har vi igennem mere end 50 år uafbrudt stræbet efter muligheder for at gøre vores produkter mere effektive, brugervenlige, energieffektive og bæredygtige.

Sikrer optimal snavs og luft adskillelse.

I mange år frem vil Flamco levere innovative og bæredygtige løsninger til installationsbranchen. Vi vil vise vejen – det finder vi indlysende. Det er ikke tilfældigt vores motto er: Innovation in action!

Med stor succes – tag for eksempel vores seneste Dual Zone Flow Diversion teknologi i Flamcovent.

FLEXCON SOLAR

1018505797_Adv_grooth_A5_liggend_nld.indd 1

Flamco Danmark • T 4494 0207 • I www.flamco.dk

21-10-2011 14:38:29

DS-bladet nr. 4 2012 | 15

FINANSIERING

Eksportkaution minimerer risikoen I erhvervskredse taler stort set alle om det: muligheden for finansiering, eller rettere sagt mangel på samme. Din bank har måske også lukket døren for kredit, men der findes alternativer til de traditionelle banklån, og ét af dem er EKF’s eksportkautioner.

Når EKF kautionerer for en virksomhed, bliver det lettere for virksomheden at få kredit i banken. Kautionen er, selvom navnet ikke direkte signalerer det, også

et tilbud til underleverandører for danske eksportvirksomheder. »I Håndværksrådet er vi meget optaget af at små og mellemstore virksomheder får så mange valgmuligheder som muligt – specielt på finansieringsområdet - og under krisen har det været ekstra vigtigt, da manglende adgang til finansiering for virksomhederne i den grad er hæmmende for ny vækst,« påpeger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel og tilføjer:

»Eksportkaution er fra politisk hold netop tænkt som et redskab til at løse nogle af de udfordringer med at skaffe kapital, som virksomhederne står med, så virksomhederne kan udvikle deres forretninger.« Det er EKF, Danmarks Eksportkredit, som tilbyder eksportkautioner, men man ansøger gennem sin bank. Alle de store og større danske banker er tilsluttet ordningen. Hvis banken ikke er tilsluttet, kan den kontakte EKF og blive det.

Fakta om eksportkaution Eksport Kredit Fonden (EKF) er en selvstændig, statslig forvaltningenhed.

Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade EKF kautionere for kredit og garantier i banken. Når EKF kautionerer, overtager fonden en stor del af bankens risiko på kreditudvidelsen, så det bliver lettere for din virksomhed at få kredit i banken.

16 | DS-bladet nr. 4 2012

Kreditten kan dække virksomhedernes generelle driftsudgifter eller virksomhedernes udgifter til at udføre konkrete eksportordrer. EKF kan også kautionere for garantirammer og garantier i forbindelse med en konkret eksportordre.

Eksportkaution er en forsikring, din virksomhed skal betale for. I søger via jeres bank.

I 2011 udstedte EKF garantier, kautioner og genforsikringer for 17,1 mia. kroner. Det sikrede nye danske eksportkontrakter for 24 mia. kroner.

EKF var dermed i 2011 med til at sikre: • 23,7 mia. kroner i omsætning i Danmark • 19.860 danske arbejdspladser • 12,0 mia. kroner i forbedret betalingsbalance

Alt stArter med et JA

danmarks eksportkredIt

alt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finansieret deres internationale forretninger. det ved vi alt om hos ekF. som danmarks eksportkredit hjælper vi danske virksomheder frem i verden. når banken ikke kan sige

Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, der er forbundet med at handle med andre lande. et Ja fra ekF giver dig større sikkerhed og baner vejen for en bedre finansiering, som i sidste ende styrker din konkurrenceevne. siger vi altid Ja? nej, men alene sidste år gav vi

Frem I verden

garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. det svarer til 20.000 arbejdspladser. vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. se hvad der skal til på ekf.dk.

FINANSIERING

Samarbejde sikrer 10 milliarder til mere eksport ​ ensionDanmark og EKF (Eksport Kredit P Fonden) indledte i efteråret et samarbejde med det formål at styrke dansk eksport.

Aftalen indebærer, at PensionDanmark stiller 10 milliarder kroner til rådighed for finansiering af danske eksportordrer. Det betyder, at udenlandske virksomheder kan låne til at købe varer hos danske virksomheder. Udlånene sker i samarbejde med EKF, som garanterer over for PensionDanmark, at lånene bliver betalt tilbage.

Parterne forventer, at vindmølleparker vil udgøre en væsentlig del af de fælles projekter, men som udgangspunkt kan en

bred vifte af brancher og investeringer være relevante.

Den første aftale er allerede faldet på plads. Arise Windpower AB og Platina Partners LLP opfører en vindmøllepark i Jädraås i Sverige med danske Vestas som leverandør af 66 stk. 3 MW-vindmøller.

Udlånet er på samlet to milliarder kroner.

PensionDanmark står for cirka halvdelen af finansieringen, mens bankerne DnB NOR og SEB står for resten.

Det London-baserede Project Finance Magazine har i sin årlige kåring af Deals of the Year kåret Jädraås-vindmølleparken

som European Onshore Wind Deal of the Year 2011. Projektet har netop fået prisen på grund af det offentligt-private samarbejde mellem EKF og PensionDanmark.

Tidsskriftet Project Finance Magazine har samtidig tildelt prisen som European Offshore Wind Deal of the Year 2011 til havvindmølleparken Meerwind i den tyske del af Nordsøen. Også her har EKF en finger med i spillet. Meerwind lidt nord for øen Helgoland vil bestå af 80 styk 3,6 MW-havvindmøller, når den står færdig i 2013. Møllerne kommer fra Siemens Wind Powers fabrik i Brande.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

18 | DS-bladet nr. 4 2012

UDDANNELSE

Syv ministre skal sikre uddannelse til alle Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Målet er velkendt, men de sidste og helt afgørende skridt på vejen mangler. For der er stadig 10 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Denne udfordring tager regeringen nu på sig og nedsætter derfor et udvalg bestående af syv ministre, som skal komme med sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet.

Stort set alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men for mange unge falder hurtigt fra igen. Det er langt fra tilfredsstillende i et samfund som det danske, der skal leve af kompetente og højt kvalificerede medarbejdere. Hertil kommer, at det ofte er problematisk for den enkelte ikke at have en uddannelse som afsæt til voksenli-

vet. Eksempelvis har ni ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde dramatisk i de kommende år. Unge uden uddannelse går således en usikker fremtid i møde.

Derfor er målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, også indlysende rigtig. Men det er ikke tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning – målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med sammenhængende forslag, der kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini: »Når en ung falder fra en erhvervsuddannelse, så skyldes det ikke altid forhold, der har noget med skolen at gøre. Det kan være, at årsagen skal ses i sammenhæng med den unges forsørgelsesgrundlag, boligforhold eller sociale forhold. Derfor er ministerud-

valget bredt sammensat, så vi kan komme med forslag, hvor hele mennesket er tænkt med,« siger ministeren og tilføjer: »Og så skal vi have et stærkere fokus på evidens og erfaringer for, hvad der virker.« Ministerudvalget skal blandt andet arbejde med: At frafaldet skal ned, så flere unge gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Og det skal ske i en tidligere alder.

At der skal være et højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og videregående uddannelse. Erhvervsuddannelsernes prestige skal fremmes, så stærke elever vælger erhvervsuddannelser som første prioritet.

At der skal etableres en fleksuddannelse til de elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

At kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes, og det skal tydeliggøres, at gymnasiet har et studieforberedende sigte.

Der skal laves et serviceeftersyn af uddannelserne.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 4 2012 | 19

VVS

Af Jens Holme

Jens Anker er på jagt efter huller og brud Lækagesøgning er et erhverv uberørt af recession og finanskrise. Der opstår hele brud på rør og ledninger. Og for Jens Anker er det både et job og en passion at opspore fejlene. »Jeg elsker det her arbejde, og jeg vil gerne blive ved længe endnu. Da jeg blev 60 sagde jeg, at jeg ville holde, når jeg blev 70. Det er jeg ikke længere så sikker på.« Sagt på et fortov i Bagsværd på en råkold februardag, hvor de fleste foretrækker at opholde sig inden døre. Men klimaet gør ikke indtryk på Jens Anker, formand for DS Nordsjælland og først og fremmest chefen i sit eget firma, Ankers Lægekagesøgning.

Faktisk ser Jens Anker frem til perioder med frost, tø, frost, tø. Det giver nemlig travlhed i butikken. Forandringer og bevægelser i jordlagene medfører, at vand-, kloak- og gasrør knækker. Det er i sådanne situationer at Ankers Lækagesøgning bliver tilkaldt for at lokalisere skaden, så an-

dre håndværkere og forsyningsselskaberne kan finde af, hvor præcist de skal sætte spade og gravemaskine i jorden. »Her i den første del af vinteren skete der ikke noget som helst. Så kan man jo godt i sit stille sind gå og ønske sig omskiftelser i vejret. Det er der så kommet nu i januar og februar,« siger Jens Anker med et listigt smil.

Da vi møder ham er han i gang med at tjekke Gladsaxe Kommunes flere hundrede brandhaner. Vandforsyningen har nemlig konstateret et tab på over 100 m3 vand i timen.

Forsyningsselskaber, forsikringsselskaber, private og virksomheder hører til kundekredsen. Jens Anker kører mest rundt i København og Nordsjælland. Forsynings-

selskaberne i Gentofte og Gladsaxe kommuner er faste kunder, men han har stukket sine mikrofoner i jorden så langt væk som på Omø.

Ankers Lækagesøgning kaldes til assistance, når vandforsyningen kan se på målerne, at der er brud et eller andet sted. Det konstateres nemmest om natten, hvor forbruget i vandhanerne er lavt. Forsikringsselskaberne kalder på Jens Anker, når de modtager anmeldelser fra kunder om brud på stikledninger. Arbejdet foregår således på vejniveau og i uheldige husejeres haver.

Gået godt Jens Anker er uddannet ingeniør og har arbejdet som rådgivende ingeniør indtil han i 17 år slog sig ned som VVS-instal-

For Jens Anker er det en udfordring og lidt en detektivopgave at lokalisere, hvor der er brud.

20 | DS-bladet nr. 4 2012

Jens Anker: »Det ville slå mig ihjel, hvis jeg bare skulle sidde med hænderne i skødet.«

En anden metode er at påfylde spor­ latør på Bornholm. Da han vendte tilbage gesøgning er spændende. Derfor vil jeg gas i rørinstallationen. Spor­ gas­ sen til Sjælland, fik Jens Anker beskæftigelse gerne selv udføre opgaverne. Jeg har intet vil derefter trænge ud gennem lækahos et stort firma, der nu er hans konkurønske om at være leder eller have kontorgen og ses fra jordoverfladen. Sporgasrent. Gennem otte år lærte han alt om læpersonale og den slags,« fastslår Jens Ansen kan trænge igennem meget tætte kagesøgning, indtil han blev uvenner med ker. materialer via fine revne og sprækker, men chefen og besluttede at starte for sig selv. »Nogle vil sikkert mene, det er et triviikke beton. Sporgas bruges derfor mest på Det er 12 år siden, og de er ifølge Jens Anelt job at vandre gade op og ned. Jeg nyder stikledninger og rør i jord. Brud på gasker gået ganske godt, selv om konkurrenimidlertid at være ude i fri luft og følge ledninger spores ved at måle for metanudcen er hård. med i fx, hvad folk har i deres haver. Og slip.

I modsætning til andre erhverv er læså er der jo lidt detektiv over det, når man kagesøgning ikke berørt af besparelser og skal ud og opsøge et brud, man ved, er der, Vil selv økonomisk krise. Tværtimod, jo dårligere men ikke hvor.« Jens Ankers eneste medarbejder er en de underjordiske forbindelser bliver vedliSom nævnt har Jens Anker ingen tanker fleksjobber på 25 timer. Og der er et begeholdt, desto hyppigere må Anker rykke om at gå pension. »Det ville slå mig ihjel, vidst valg. ud, og vejrforholdene sørger for det meste hvis jeg bare skulle sidde med hænderne i »Jeg synes grundlæggende, at arbejdet af resten af omsætningen. skødet,« som han siger. med læka»Men det er nu mit indtryk, at vandforsyningerne i disse år gør en vældig indsats for at renovere ledningsnettet. Men der er jo tale om mange tusinde kilometer, og det er et arbejde, der aldrig bliver færdigt,« konstaterer Jens Anker.

Johannes Kæmpe, Haarby VVS ApS: Gode ører »Folk holder på pengene og vil kun have lavet det nødvendige. Mange vil Når man spørger, hvad gerne i gang med ny energi, men de opgiver, når de hører, hvad det koder skal til for at være ster.« god til lægekagesøgning, lyder svaret prompte, at Hvad skal der til for at det kan blive bedre? man skal være god til at lyt»Der er brug for noget mere optimisme i samfundet. Folk er te. Arbejdet med at finde brud bange for at miste deres arbejde, og det bremser naturligvis på vandrør foregår ved hjælp af en investeringslysten. Jeg ved ikke, hvad der skal til for at korrelator. Der monteres to mikrofoændre på tingenes tilstand andet end at vente. ner med kontakt til vandet i rørene, derefter analyserer en computer den opfangede lyd og udregner afstanden til lækagen.

Dette er den helt simple forklaring. For i beregningerne indgår en stor erfaring med hensyn til mulige fejlkilder, kendskab til rørenes dimensioner og meget andet.

Hvordan går det i VVS-branchen?

DS-bladet nr. 4 2012 | 21

VVS

Af Jens Holme

VVS-installatører har brug for mere efteruddannelse

Seniorkonsulent Leon Buhl, Teknologisk Institut, kan med rette bære titlen VVS-sikkerhedens grand old man. Med en baggrund som blikkenslager, bygningsingeniør, VVS-installatør og kloakmester har han i 33 år på Teknologisk Institut været forkæmper for sikre installationer og bedre uddannelse af installatørerne. Og hvad det sidste angår, er han ikke i tvivl om, at behovet er stort. »Jeg glæder mig i den forbindelse over, at der igen er kommet gang i DS’ kursusvirksomhed. Jeg synes, det er rigtig flot tilbud, DS Efteruddannelse giver. Både mester og svende har mulighed for helt omkostningsfrit at blive opdateret,« siger Leon Buhl.

Leon Buhl skal selv undervise på fem kurser under DS Efteruddannelse, og han er ikke i tvivl om, at mange VVS-folk gerne vil lære noget mere. »Det er min erfaring, at man navnlig i små virksomheder har indset behovet for efteruddanThomas Schultz, ABC VVS Teknik ApS, København S: nelse. Men det er som i mange andre sammenhænge, at nogle er flittige i bestræbelserne på at lære no»Det går knap så godt. Der er faldende omsætning. Det get. Andre ser vi aldrig på kursus.« gælder både private og byggeri, og der bliver brugt bil»Først og fremmest er der brug for, at VVS-installaligere materialer.« tørerne får bedre kendskab til tilbagestrømningssikring.

Det kan jeg se, af de kvalitetsundersøgelser, jeg har haft Hvad skal der til for at vende udviklingen? adgang til, og fordi sikkerhed for rent drikkevand er en helt »Jeg tror, det tager nok nogle år. Der bliver pasfundamental faktor.« set bedre på økonomien end tidligere. Og Rigtig brug af nye materialer er et andet område, hvor VVS-injeg kan ikke se anden mulighed end stallatørerne og deres medarbejdere vil have gavn af mere viden, at vente til tiderne bliver bedre.« mener Leon Buhl.

Viden om tilbagestrømsikring og brugen af nye materialer bør være i fokus for efter- og videre­ uddannelse, fastslår Leon Buhl, Teknologisk Institut, som samtidig har kritiske bemærkninger til samarbejdet mellem kommuner og vandfor­ syningsselskaber.

Hvordan går det i VVS-branchen?

22 | DS-bladet nr. 4 2012

stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Større spændvidde. Større styrke Lemvigh-Müller har Danmarks største og bredeste produktprogram inden for stål, armeringsstål, rustfrit stål, blankt stål, specialstål samt rør, profiler og coils. I tilgift får du høj leveringssikkerhed og en dialog med nogle af Danmarks

stærkeste specialister, som ved alt hvad der er værd at vide om stål og metal - også hvis du skal have bearbejdet emnerne, have leveret direkte fra værk eller har ønsker ud over det sædvanlige.

VVS

Pærevælling »Jeg samarbejder med forsikringsbranchen og af de spørgsmål, jeg får ind, kan jeg se et vældigt behov for mere viden om brug af de mange nye plastmaterialer, VVS-branchen tager i brug.

Dengang 1960’erne, da jeg blev uddannet som blikkenslager, havde vi nogle jernrør, vi skar gevind på. Desuden havde vi nogle kobberrør, vi loddede sammen, og så var den historie ikke længere. I dag har vi mindst 30 forskellige typer rør og fittings i én stor pærevælling.«

Problemet er ifølge Leon Buhl, at håndteringen af de forskellige typer og fabrikater skal ske i systemer, hvor rør, fittings og værktøj passer sammen. Det går galt, når tingene blandes sammen. »Jeg får for mange sager ind fra forsikringsselskaber, hvor der er opstået skader som følge af forkert sammensætning. Materialerne er kun godkendt ud fra den forudsætning, at man bruger det samlede system,« påpeger Leon Buhl. »Mange af leverandørerne af de her nye materialer kommer ud i virksomhederne eller står på messer og fortæller, hvor let og simpelt det er at bruge dem. Men de undlader at fortælle, hvordan de passer sammen – eller ikke passer sammen - med noget af det, installatøren bruger i forvejen.« Nemmere at kvaje sig »Ham, der ikke har været på kursus i ti år, er tiden løbet fra,« fastslår Leon Buhl. »Det kan godt være han er god til at skære gevind og lave lodde-samlinger, men når han får fat i noget af det nye, så er hans viden ikke stor nok. Det er blevet meget nemmere at kvaje sig – også uden at være klar over det. Og det er faktisk ret uhyggeligt.« »Og når man kigger fremadrettet på det, så bliver det ikke mindre kompliceret. Ikke kun fordi udviklingen går hurtigere og hurtigere. Problemet er også, at der hele tiden opstår nye virksomheder, som gerne vil levere til VVS-branchen. Sammenholdt med at installatørerne er udsat for en intens priskonkurrence, risikerer det at ende i et sammensurium af alt muligt mærkeligt.« »Hvis du går ti år tilbage fandtes to-tre virksomheder, der markedsførte rustfri stålrør. Hvis du kigger på det i dag er der 15-20 fabrikater, som er godkendt. Hertil kunne man jo sige, at det er fint nok med flere valgmuligheder. Men problemet er, at nogle bruger forskellige fittings med oplagte muligheder for at det går galt, hvis VVS-installatøren ikke er tilstrækkelig opmærksom.

Der kan også være problemer med rørene. Nogle er syrefaste andre er ikke. Det kan give problemer i forhold til formålet, og hvis man får blandet tingene sammen.«

Leon Buhl: VVS-installatørerne har behov for løbende efteruddannelse.

24 | DS-bladet nr. 4 2012

Samarbejde halter Leon Buhl mener desuden, at samarbejdet mellem kommunernes tekniske forvaltninger og vandforsyningsselskaberne en lang række steder kunne trænge til et serviceeftersyn. Kontrollen med om vandinstallationer udføres af autoriserede virksomheder og foregår korrekt er tilsvarende mangelfuld. »Jeg har talrige beretninger om kommuner og forsyningsselskaber, som ikke underretter hinanden. Og ændringen af byggeloven, så kommunerne ikke længere skal foretage vurdering af de tekniske forhold ved ny- og ombygning af bl.a. enfamiliehuse, har medført at en del kommuner har slækket på de kontrolfunktioner, den er forpligtet til i medfør af anden lovgivning. Det gælder fx gasinstallationer samt vand- og afløbsledninger,« understreger Leon Buhl og fortsætter: »Kommunens folk skal fysisk ud og kontrollere, at alt er foregået korrekt. Der er jeg i tvivl om de rent faktisk gør. Om mistanken er korrekt, vil blive nærmere undersøgt i den kommende tid.«

Hvordan går det i VVS-branchen?

Landbruget skal ses efter Leon Buhl anbefaler i samme forbindelse, Stig Walz, Stig’s VVS, Møgeltønder: at landbrugets avls- og driftsbygninger bli»Årets første måneder er traditionelt lidt døde, men jeg håber da på, at det komver gået nærmere efter i sømmene. Mange mer op igen.« i landbrugserhvervet har nemlig endnu ikke erkendt, at reglerne de seneste år er blevet Kan der gøres noget for at puste noget mere liv i omsætningen? skærpet i betydelig grad. »Det er svært at sige, hvad det skulle være. Når politikerne laver forskellige »Landbrugets avls- og driftsbygninger var tilskudsordninger, bliver det gjort så kringlet, at ingen kan finde ud af det. før 2008 slet ikke omfattet af bygningsregleJeg har fx flere kunder, der har fået skiftet en gaskedel. De bliver lovet i mentet. Der var ingen krav eller regler. Godt nok annoncer, at de får 8000 kr. i tilskud, men når det kommer til stykket, var loven om autorisation gældende, men det har så får de slet ikke det beløb.« man i erhvervet mildest talt taget meget lemfældigt »Det ville virkelig batte noget, hvis man fx sagde, at folk på. Man har således været vant til i landbruget, at kunne spare momsen, hvis de går i gang med en energirenoman kunne gøre, som man ville.« vering i fx maj måned. Så ville der virkelig komme gang »Først i 2008 kom landbruget med i bygningsreglei den. Men det sker jo ikke. Regeringen vil hellere mentet, men jeg mener at have belæg for, at gamle vaner bruge en milliard på den kollektive trafik.« og rutiner stadig hænger fast. Måske fordi man i landbruget enten ikke har sat sig godt ind i de skærpede regler eller vælger at ignorere dem.« Ifølge Leon Buhl vil også dette spørgsmål blive genstand for en nærmere undersøgelse.

VaRmE FORdELE mEd NEOThERm® FS VaRmTVaNdSbEhOLdER 7 åRS GaRaNTI på emaljeringen.

Er korrosionsbeskyttet med dobbeltemaljering og er katodisk beskyttet med magnesium anode for lang levetid.

EFFEKTIV ISOLERING Er totalisoleret med miljøvenlig isoleringsmateriale. Energitab i henhold til SBI 213 er for 110 liter 0,74 w/k

INdbyGGET TERmOmETER Alle beholdere leveres som standard med analogt termometer.

TIdLØST dESIGN mEd KabINET aF hØj KVaLITET Lakeret i RAL 9016 og passer perfekt ved siden af gaskedler og fjernvarmeunits.

STOR 3/4”SpIRaL mEd hELE 0,98 m2 giver lavt tryktab og stor afkøling. Perfekt til fjernvarme og kondenserende kedler.

Kontakt os i dag på 47 37 70 00 eller læs mere på www.phj.dk

VVS

Vi må blive ved med at holde gryden i kog

»Gader og stræder i det centrale Aarhus var fra morgenstunden og i myldretidstrafikken nærmest blokeret af konvojkørende VVS-varebiler. De var sendt ud på en bevidst mission om at skabe kaos i trafikken.

Aktionen skete for at markere, at de østjyske VVS-installatører er utilfredse med, at private såvel som virksomheder får udført uautoriseret VVS-arbejde.« Sådan skrev Aarhus StiftstiCarsten Jensen, Jerslev Smede- og VVS Center I/S: dende den 1. juni sidste år. Demon»Vi har rigeligt at lave. Vores hovedområder er 700 gasstrationens primus kunder, vi servicerer. Det er nok til at beskæftige en motor, VVS-instalmedarbejder. Og så laver jeg alt det andet. latør Lars Lykkegaard, kalder det en nødOg alt det andet er? vendig aktion. »Det er for 80-90 procents vedkommende »Vi var i den situation, arbejde for private.« at det var over ti år siden, der blev fastsat krav om autorisatiSå du er en tilfreds mand? on. Alligevel måtte vi konstatere, at »Jeg har ikke grund til at beklage en lang række uautoriserede tilsynelamig.« dende arbejder frit og uhindret. Sikkerhedsstyrelsen har til opgave at overvåge kravet om autorisation, men gjorde stort set ingenting. Det var tilsyneladende heller ikke en prioriteret opgave i organisationerne.«

Initiativtager til aktion mod uautoriseret VVS-arbejde og manglende indgriben fra Sikkerhedsstyrelsen er stadig kritisk.

Hvordan går det i VVS-branchen?

26 | DS-bladet nr. 4 2012

»Derfor besluttede vi at få lavet nogle bannere og arrangere en demonstration, der ville vække opsigt.« Fik I så noget ud af jeres aktion? »Vi fik i hvert fald en masse omtale og både organisationer og Sikkerhedsstyrelse kom på banen. Men om det for alvor har hjulpet ved jeg ikke. Vi kan stadig se, at uautoriserede VVSere annoncerer i aviserne.« Ingen aktindsigt »Vi ved reelt ikke noget om, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen er gået mere i offensiven. Vi har hørt, at de har ansat et par ekstra jurister for at nedbringe sagsbunkerne. Men om det har ført til flere politianmeldelser og flere sager ved domstolene. Det ved vi ikke noget om.« »Det er uigennemskueligt, fordi vi ikke kan få aktindsigt. Det synes jeg i øvrigt er mærkeligt, at man ikke kan få, da det jo er en offentlig myndighed. De kan sidde med korslagte arme og drikke kaffe, uden vi har en kina-mands chance for at opdage det.« »Og hvad sker det med politianmeldelserne? Har politiet mon resurser til at gøre noget ved dem? Står vi i det hele taget og bare slår i en dyne?«

Så aktindsigt er afgørende for at I kan være tilfredse? »Vi må vide, hvor mange sager der bliver anmeldt, hvor mange der går videre til politiet, hvor mange der ender med en domfældelse. Og det er ikke os installatører, der behøver aktindsigt. Det er fint nok, hvis det blot er organisationerne.« »Når vi ikke ved, hvad der sker med de sager, vi anmelder, så ved vi jo heller ikke, hvornår de evt. kan betale sig at foretage en ny anmeldelse.« Større bøder Og straffen for at lave uautoriseret arbejde, er den hård nok? »Bøderne bør afgjort hæves, især i gentagelsestilfælde. 10.000 kr. er alt for lidt, når man sætter det i forhold til omkostningerne ved at opnå en autorisation. Det koster vel mellem 200.000 og 400.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, undervisningsmaterialer m.v. Hvis bøden var på 50.000 kr., så skulle

der nok være nogen, der kom i gang med at få den nødvendige uddannelse.« Siger du, at I slet ikke fik noget ud af jeres aktion? »Nej, det gør jeg ikke. Vi fik skabt røre og opmærksomhed.

Og godt nok er vi ikke særlig populære blandt de uautoriserede her i Århus, men jeg kan da se, at nogle er gået i gang med at uddanne sig.

Vi må bare blive ved med at holde gryden i kog for ikke at blive underløbet af nogle, der ikke overholder reglerne. I sidste instans handler det om at sikre vores drikkevand.«

Hvordan går det i VVS-branchen?

Ejnar Andersen, AL VVS ApS, Fakse Ladeplads: »Det går rimeligt fornuftigt, nogenlunde på samme niveau som sidste år. Folk vil gerne investere i energiforbedringer, så vi er ikke så hårdt ramt som andre faggrupper.« De højere energipriser skaffer nye ordrer? »Ja, det tror jeg og ikke mindst skrækscenarierne om, hvordan priserne vil udvikle sig i fremtiden. Vi begynder at forberede os på, at vi skal i gang med solceller. Det bliver uden tvivl en væsentlig energiform.«

DS-bladet nr. 4 2012 | 27

VVS

Krav om autorisation for montører af vedvarende energi Montører af vedvarende energianlæg fra træ, jord og sol skal certificeres og godkendes. Det fremgår af et lovforslag, der er på vej gennem Folketinget og er en opfyldelse af EU’s såkaldte VE-direktiv.

Direktivet for vedvarende energi (VEdirektivet) stiller krav for installering og vedligeholdelse af bio-brændselskedler, solvarmeanlæg, sol-el-anlæg, varmepumpeanlæg og overfladenær udnyttelse af energi (jordvarmeanlæg). Formålet er at give private brugere sikkerhed for, at produktet er i orden og det installeres således, at udbyttet bliver bedst muligt.

Når der i dag sælges Hans Henrik Steffensen, et anlæg til udnyttelse Ølsted VVS, Liseleje: af vedvarende ener»I forhold til sidste år og forrige år ser det vægi fra træ, jord elsentligt bedre ud i år. Januar og februar er altid en ler sol er der ikke stille tid, men vi har masser af tilbud ude og ordrer i krav til den udbogen. Det skal bare ikke laves lige nu. Vi har først og førendes kvafremmest ordrer på gasinstallationer og fjernvarmeinstallifikationer, lationer. Behovet for fornyelser har hobet sig op gennem de udover ved sidste par år, fordi folk var bange for at binde sig. Men nu er tilslutning det som om, der sker noget.« af vand til varmtvandsSå du har ikke grund til at klage? beholderen el»Jo, over priserne. De står stille. Grossistpriserne er steler ved indgreb get, men den stigning kan vi ikke sende videre til i kølekredsen. Når kunderne. Vi tjener lidt mindre end vi gjorde for lovforslaget bliver tre år siden. Til gengæld har vi mere at lave, vedtaget, vil der blive så alt i alt tjener vi flere penge.« stillet krav om blandt andet kvalitetssikring i virksomhederne og uddannelse af deres ansatte.

DS Håndværk & Industri satser på en ordning, der bygger oven på de nuværende autorisationsordninger.

Hvordan går det i VVS-branchen?

28 | DS-bladet nr. 4 2012

Enkel løsning »DS Håndværk & Industri har deltaget aktivt i det lovforberedende arbejde med det formål at sikre en administrativ enkel løsning,« siger VVS-konsulent Birger Christiansen, DS Håndværk & Industri.

Alle vvs- og el-autoriserede virksomheder har allerede i dag et system, der kontrolleres af en tredje part, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Den nye VE-certificering bliver en overbygning på dette system. Dog med den forskel, at den ansvarlige myndighed på VE-området er Energistyrelsen. »De specifikke krav til virksomhederne for godkendelse bliver ikke fastlagt før lovforslaget er vedtaget, men de vil med stor sandsynlighed indeholde krav til håndtering af opgaver og uddannelse af udførende samt krav om dokumentation af det udførte arbejde,« fastslår Birger Christiansen og tilføjer: »Oplægget til implementering af VEdirektivet kan i første omgang virke uoverskueligt, men vi må glæde os over, at der bygges oven på noget allerede kendt, så vi ikke skal opbygge et særligt system til dette område.« En allerede autoriseret virksomhed skal regne med at skulle opbygge ekstra moduler til KS-mappen, som skal godkendes i forbindelse med de ordinære kontroller. En ansat med kso- eller vpo-uddannelsesbevis forventes at have de nødvendige kvalifikationer til at udføre arbejde på VE-installationer.

Af Jens Holme

Boom i anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen Efter heftig kritik fra virksomheder og organisationer har Sikkerhedsstyrelsen gjort »rent bord« i puklen af sager.

Antallet af anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen om firmaer, der udfører vvs- og kloakarbejde uden de lovpligtige autorisationer går lodret i vejret.

Sidste år modtog Sikkerhedsstyrelsen 184 anmeldelser om overtrædelser af autorisationsloven på VVS-området. Efter en nærmere undersøgelse blev 118 sager sendt videre til politiet. På kloakområdet modtog Sikkerhedsstyrelsen 100 anmeldelser, hvilket resulterede i 36 politianmeldelser.

På grund af forskellige opgørelsesmetoder er de senest sammenlignelige tal fra 2008.

Her modtog Sikkerhedsstyrelsen 44 anmeldelser på vvs-området. I 48 tilfælde gik sagerne videre til politiet. Forskellen skyldes et efterslæb fra året før, hvor alle sager endnu ikke var færdigbehandlet. På kloakområdet modtog Sikkerhedsstyrelsen 46 anmeldelser i 2008. 31 af sagerne blev anmeldt til politiet.

Når ikke alle sager ender i en politianmeldelse er der ifølge pressechef Dorthe G. Rasmussen flere forklaringer: »I nogle tilfælde har de anmeldte firma-

er efterfølgende fået styr på deres autorisationer. I andre tilfælde viser det sig umuligt at dokumentere, at de har overtrådt lovgivningen. Men det største frafald skyldes, at de anmeldte virksomheder er gået konkurs eller på anden måde lukket.« Sikkerhedsstyrelsen anser det for positivt, at antallet af anmeldelser er steget så markant. »Det er jo et tegn på, at flere er blevet opmærksomme på kravene om autorisation.

Og en kampagne senere i år skal yderligere øge de private forbrugeres opmærksomhed,« siger Dorthe G. Rasmussen.

Pukkel er væk I efteråret blev Sikkerhedsstyrelsen kritiseret for langsom sagsbehandling. Organisationerne på vvs-, kloak- og el-området mente, at Sikkerhedsstyrelsen brugte for få resurser på at få bund i sagerne, hvilket gjorde det mere risikofrit at overtræde lovgivningen.

Men nu kan styrelsen melde »rent bord«.

Puklen af sager, der havde hobet sig op i styrelsens hovedkvarter i Esbjerg er nu væk. Det er sket ved at tilknytte et par ekstra jurister til den enhed, der foretager sagsbehandlingen. Og Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod en yderligere stigning i antallet af anmeldelser.

Hvordan går det i VVS-branchen?

Torben Amstrup, Hvam Smede og VVS, Holstebro: »Vi har nok at lave med alt muligt, men priserne er alt for små.« Hvad mener du med det? »Kendsgerningen er den, hvis vi hæver priserne til det niveau, de burde være på, så har vi ingenting at lave.« Hvad skal der til, for at I kan hæve priserne? »Der skal simpelthen nogen væk fra branchen. Vi er for mange om buddet i forhold til, hvad der er af opgaver.«

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 4 2012 | 29

VVS

Af Jens Holme

Skybrud skaber efterspørgsel på højvandslukkere Stinkende kældre og ødelagt indbo har sat gang i salget af højvandslukkere. Efter skybruddet i hovedstadsområdet sidste sommer har VVS- og kloakmestre haft travlt med at servicere kunder, der vil sikre sig mod en gentagelse af vejrligets hærgen. Således også kloakmester Claus Lynge Hansen, Kloak og Vand, i Glostrup. »Vi har haft et rigtig travlt efterår. Men der er en tendens til, at mange private trækker sig, når de hører, hvad omkostningerne kan beløbe sig til. I ældre huse er det ofte nødvendigt at ophugge gulve og grave for at nå frem til det sted, hvor højvandslukket skal placeres. Eller også vil de have lavet det så billigt, at det ender med en ulovlig installation. Mange, der får installeret højvandslukke, glemmer vedligeholdelsen. Hvis de ikke ses efter og renses regelmæssigt, er man reelt ikke sikret mod hverken oversvømmelse eller rotteangreb,« påpeger Claus Lynge Hansen.

Ifølge Claus Lynge Hansen bør højJens Ole Jensen, Nors VVS- og vandslukkere Blikkenslagerforretning A/S, Thisted: renses mindst én gang år»Sammenlignet med sidste år og forrige år har vi slet ligt af en ikke det samme i ordrebogen.« autoriseret kloHvad er det, der mangler? akme»At folk vil lukke tegnebogen op og bruge nogle penge. Der ster. Han er ingen, der skal have nyt køkken eller nyt badeværelse. Det er har selv kun lige det nødtørftige, der bliver lavet.« specialiseret sig i Hvad skal der til for at der kommer gang i den igen?

Kessel høj»Optimisme og positiv presseomtale. Der skal ikke altid vandslukkevære tale om krise. Regeringen taler om en kickstart, re, der imporden har jeg ikke fået øje på endnu.« teres af Lauridsen Handel & Import A/S i Varde. For at blive anbefalet som installatør af virksomhedens produkter stiller Lauridsen krav om et serviceteknikerkursus, som finder sted på virksomheden i Varde, fortæller direktør Niels

Men mange får lavet ulovlige installationer eller glemmer, at højvandslukkere skal ved­ ligeholdes, og det kan blive dyrt på sigt.

Hvordan går det i VVS-branchen?

30 | DS-bladet nr. 4 2012

Arne Lauridsen, Lauridsen Handel og Import A/S. Rådgiver og hotline »Kessel, som vi har forhandlet i 20 år, er nok flagskibet blandt højvandslukkere.

Omsætningsmæssigt sidder Kessel og vi på omkring 60 procent af det danske marked. Og det er blevet så teknisk med følere, alarmbokse, motorstyring, trykcensorer, pumpesystem og meget andet. Hvis vi skal kunne sælge et sådant produkt, må vi også kunne tilbyde at sende professionelle folk ud for at installere og servicere,« fastslår Niels Arne Lauridsen. »Derfor lancerede vi for et par år siden de her kurser for at sætte kloakmestrene eller serviceteknikerne som vi kalder dem - ordentligt ind i alle detaljer. Samtidig har vi etableret en hotline, som serviceteknikerne kan benytte når som helst. Og det har der vist sig at være behov for. Den 1. november sidste år ansatte vi en højt kvalificeret medarbejder alene til at være rådgiver.« Ude af øje, ude af sind Lauridsen Handel & Import har i det hele taget oprustet i takt med den stigende efterspørgsel. »Kloakker er i folks øjne bare noget, der ligger nede i jorden – ude af øje, ude af sind. Det er i hvert fald ikke noget, man vil ofre penge på. Og det gælder tilsyneladende ikke kun private forbrugere, men også entreprenører og arkitekter. Selv i nye huse, der bliver bygget i lavtliggende områder, ser vi ofte, man nøjes med at sætte en standardrist i gulvet. Den koster ca. 700 kr.

Et tilsvarende standardhøjvandslukke kan fås for 1800 kr. Så det er helt vildt at spare det lille beløb,« siger direktør Lauridsen. »Først, når der kommer vand i kælderen, finder folk på at sikre sig. Eller jeg skal måske snarere sige, at nu er forsikringsselskaberne kommet på banen og stiller som

Kloakmester Claus Lynge Hansen har gjort det til sit speciale at vedligeholde højvandslukkere.

DS-bladet nr. 4 2012 | 31

VVS

Niels Arne Lauridsen sender serviceteknikerne på kursus.

Hvordan går det i VVS-branchen?

Frede Jensen, Hæstrup VVS A/S, Hjørring: »Der sker ikke for meget heroppe i Nordjylland lige for tiden. Det hele har ligesom ligget i dvale de sidste tre-fire måneder.« Hvad skal der til for, at der kommer til at ske noget mere? »Vi vil i hvert fald gerne have, at der snart kommer et energiforlig, så vi ved, hvad vi skal sige til vores kunder. Om det bliver positivt eller negativt er næsten lige meget. Bare vi har noget at forholde os til. Helst ser vi selvfølgelig, at der kommer en ordning med tilskud til energiforbedringer. Det vil virkelig løfte aktiviteten hos de private forbrugere.« 32 | DS-bladet nr. 4 2012

betingelse for at yde erstatning, at folk gør noget – og vel at mærke lovligt – for at forebygge at kælderen igen bliver oversvømmet ved næste uvejr.« Servicekontrakt Lauridsen Handel & Import råder samtidig sine serviceteknikere til at få slutbrugeren til at indgå en servicekontrakt i forbindelse med installationsarbejdet. »Det er præcis som med et oliefyr – eller bilen, vi sender på

værksted en gang om året. Det drejer sig om at forebygge. Med en servicekontrakt kommer serviceteknikeren en eller flere gange om året, tjekker alle bevægelige dele og skifter det ud, der er slidt ned.« Claus Lynge Hansen i Glostrup installerer højvandslukkere, men han satser i lige så høj grad på at være den, man ringer til, når anlæggene skal serviceres. »Der er mange om buddet, når det drejer sig om at installere. Hvorimod der er knap så mange, der konkurrerer om at vedligeholde. Jeg tror, at mange opfatter det som et ubehageligt og ulækkert arbejde. Og vi roder da godt nok også rundt i noget værre søle. Men for mig er servicearbejdet en udfordring. Og så handler det naturligvis om at beskytte sig ordentligt.«

Hvordan går det i VVS-branchen?

Carsten Larsen, Alpedalens VVS, Taulov, Fredericia: »Det går ligesom det har gået de sidste par år, der er krise. Det bliver værre og værre. Derfor kan man godt have noget at lave, men vi tjener ikke på det.« Fordi priserne er pressede? »Ja, sådan er det. Vi er nødt til at lade krisen vare to år mere, så vi kan få nogle til at knække nakken.« Der skal ryddes ud blandt konkurrenterne? »Det er ikke raketvidenskab, at hvis nogen køber noget for 2 kr. og sælger det for 1,90, så har de underskud. Det er jo det, der er tilfældet, og det må jo betyde, at håndværkerne ikke er intelligente nok. Vi er dumme. Det er vores egen skyld. Når nogle kører på pumperne, dumper de prisen for at have noget at lave og lukke munden på banken. Men det holder ikke i længden.«

Materialer stiger mere end løn Materialeomkostninger har overhalet arbejdsomkostninger i vvs-branchen. Byggeomkostningsindekset fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2011 viser, at materialeomkostningerne til vvs i løbet af 2011 har udviklet sig mere end arbejdsomkostningerne. Materialeomkostningerne er steget med 3,2 procent fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011, mens arbejdsomkostningerne til sammenligning er steget med 2,5.

Byggeomkostningerne for boliger i alt er i samme periode gået frem med 3,6 procent. Materialeomkostningerne havde den største årlige stigning med 4,4 procent, hvorimod arbejdsomkostningerne kun steg med 1,9 procent.

Siden 2003 er samlede byggeomkostninger i vvs-branchen steget med 36,8 procentpoint. Indekset for boligbyggeri i alt er gået i vejret med 27,1 procentpoint.

Tendensen er, arbejdsomkostninger er

steget jævnt, men er fladet ud det seneste år. Materialeomkostningerne tog et hop i de gyldne år omkring 2008, faldt i de efterfølgende år, men er nu igen er begyndt at stige.

Byggeomkostningsindeks for boliger 135

1. kvt. 2003 = 100 Arbejdsomkostninger

130 125

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

Boliger i alt

120 Materialer

115

Transportsnegle

110

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

105

7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

100 2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik DS-bladet nr. 4 2012 | 33

nche Business & bra og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Kvindelig opfinder i ledelsen af Lem Maskinværksted Det er sjældent at se kvinder på topposter i smedebranchen. Men i forbindelse med en ledelsesmæssig og strategisk opgradering er Vivi Aakjær indtrådt som medejer og bestyrelsesmedlem i Lem Maskinværksted A/S. Vivi Aakjær er en af Danmarks få professionelle opfindere. Hun modtog sidste forår en række flotte anerkendelser i Korea for sin opfindervirksomhed. Vivi Aakjær sidder i bestyrelsen for Young Enterprise Midt Vest og i Opfinderforeningen. dk.

Hun er uddannet akademiøkonom og har tidligere været ansat i bl.a. Told & Skat og hos Urtekram A/S. Lem Maskinværksted A/S er en produktionsvirksomhed med mere end 20 års erfaring inden for jern og metal. Virksomheden udvikler og producerer redskaber til minilæssere, som bruges i mange forskellige brancher - eksempelvis landbrug, minkavl og entreprenørarbejde. Blandt redskaberne er strøkasser, sidetipskovle og hestepæresugere.

Pipetek fik svensk ordre

Den vestjyske virksomhed Pipetek har netop leveret en stor sending bukkede kedelrør til Metso Power i Göteborg. Der er brugt 400 arbejdstimer hos virksomheden i Outrup ved Varde på at bukke rørene, der nu er sendt videre ud i verden, skriver bladet Jern- og Maskinindustrien.

Den jyske virksomhed servicerer mange forskellige brancher i industrien og bukker rør i både store og små dimensioner. Eksportandelen er netop blevet hævet, da virksomheden med assistance fra den danske ambassade i Stockholm har fået Metso Power som kunde. Svenskerne beskæftiger sig primært med produktion af kedler til kraftvarmeværker, og den nyligt leverede ordre har krævet, at der har været gang i de helt store maskiner i det vestjyske. »Det har virkelig været en spændende opgave. Den har krævet, at vi brugt alle vores tekniske kompetencer. Det er særdeles store kedelrør i sort stål vi har bukket. Vi taler om Ø 114,3 x 8,9 i godstykkelse, og selvom vi kan bukke større og kraftigere end det, er det stadig en af de gode og udfordrende opgaver. Vi har brugt næsten to måneder på leverancen,« siger direktør Lars Juul Jensen til Jern- og Maskinindustrien.

Metso Power i Göteborg er en del af den finske Metso koncern, der er til stede i mere end 50 lande og har 29.000 ansatte på verdensplan. Kedelrørene er da også røget videre ud i verden, da de skal bruges på et kraftvarmeværk i Thailand.

34 | DS-bladet nr. 4 2012

Desuden løser Lem Maskinværksted specialopgaver for både nationale og internationale virksomheder inden for CNC, svejsning og hydraulik. Virksomheden importerer og forhandler KMP pillebrændeovne og pillefyr. »Det var vigtigt for os at få en person med i bestyrelsen udefra – en person som ikke havde kendskab til erhvervet og rutinerne – så vi kunne begynde at se tingene fra en anden vinkel. At det blev en kvinde har bare været et kæmpe plus,« Siger Kim Hounsgaard, administrerende direktør og partner i Lem Maskinværksted.

Ifølge Vivi Aakjær er det med kønnet mindre vigtigt: »Det kan faktisk være lige meget, om man er mand eller kvinde, det afgørende er, at man er i stand til at bidrage til virksomhedens udvikling og vækst.« Foruden Kim Hounsgaard og Vivi Aakjær er produktudvikler Ingolf Broe Vanting medejer og i ledelsen af Lem Maskinværksted.

B Rustfrit Stål hedder nu Blunico

Virksomheden B Rustfrit Stål A/S i Horsens skiftede den 1. marts navn til Blunico. Det nye navn betyder »Den unikke samarbejdspartner i hele processen«. »Navneskiftet er en naturlig forlængelse af den udviklingsproces, vi er inde i,« siger direktør Bo Ulsø. »I takt med at vi som virksomhed engagerer os i mere og mere højteknologiske projekter med samarbejdspartnere og kunder over hele verden, er behovet for at kommunikere globalt vokset. Det har derfor været vigtigt for os, at navnet både kan læses, afkodes og udtales på både dansk, engelsk og tysk.« Blunico arbejder med materialeforædling i flere forskellige brancher og har kompetencer til at håndtere processer fra ide til færdigt produkt.

Barometret Svært at bevare pessimismen

lid – som stiger – hvilket i øvrigt også er tilfældet med den tyske erhvervstillidsindikator IFO. Det kan være helt overvældende med alle disse målinger, som kun peger i én retning, men en ting er tillidsindikatorer noget andet er hvordan det fak-tisk kommer til at gå i den nærmeste fremtid. I Danmark er det især det private forbrug, som halter og hvis forbrugerne igen tør hive pengene op af lommen, så vil det være et vigtigt bidrag til væksten.

af SMV’erne, at aktivitetsniveauet vil stige i de kommende måneder.

Med andre ord har optimismen i den grad Små og mellemstore virksomheder er nu for alvor ved at vende afgrunden ryggen. fået et løft. Derudover er regeringen kommet Den nye-ste konjunkturundersøgelse fra med en såkaldt udviklingspakke, som kort forHåndværksrådet viser, at næsten 20 pct. talt øger midlerne til Vækstfonden og EKF, af virksomhederne forventer at have flere Dan-marks Eksportkredit. Det betyder, at flemedarbejdere ansat om tre måneder sam- re virksomheder kan få glæde af vækstkauti1. menlignet med nu. Til sam-menligning foron mv. til at rejse den kapital, de har brug for.

Der er også opmuntring at hente i Danmarks venter kun 9 pct. at have færre medarbejSammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion.

2. og forbrugertildere i staben. Samtidig forventer halvdelen Statistiks nye tal for industriAf Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Udvikling i Håndværksrådets Ordretillid

Industritilliden tager endnu et hop

Udvikling i Håndværksrådets Ordretillid (nettotal)

20

1. kvartal 2012

10

0 jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

jan-06

jan-05

1. kvartal 2011

-10

-20 1. kvartal 2010 -30 0

5

10

15

20

25

30

-40 1. kvartal 2010 Sammensat konjunkturindikator, industri

1. kvartal 2011

1. kvartal 2012

Udvikling seneste måned Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om 3 måneder sammenlignet med i

Sammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik.

Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om 3 måneder sammenlignet med i dag? Et positivt nettotal betyder, at en overdel af virksomhederne flere ordrer omflere tre ordrer måneder Et vejende positivt nettotal betyder, at en overvejendeforventer del af virksomhederne forventer om tre sammåneder sammed nu.

Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del afat virksomhederne forventer færre menlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, en overvejende 4. menlignet ordrer denvirksomhederne kommende tid. del i af forventer færre ordrer i den kommende tid. Kilde: Håndværksrådet. dag?

Kilde: Danmarks Statistik

3.

Kilde: Håndværksrådet

Den tyske erhvervstillid i forårshumør

Forbrugertilliden på vej væk fra bunden 20

120

15

115 110

10

105

5 100

0

2012M01

-10

2011M01

2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

2005M01

-5

95 90 85

-15

80 jan-12

jan-11

jan-10

The Ifo Business Climate for Germany

jan-09

jan-08

Udvikling seneste måned

jan-07

Forbrugertillidsindikatoren

Kilde: Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

jan-06

jan-05

-20

Udvikling den seneste måned

Kilde: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/ d1index/10indexgsk.

Kilde: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/d1index/10indexgsk

DS-bladet nr. 4 2012 | 35

Foreningsnyt

Årets lærling i Vest Hvis ikke man kan få lov til at gøre tingene 100 procent, kan man lige så godt lade være. Sådan siger den 22-årige Rune Christiansen, nyudlært rustfri kleinsmed hos Aquagain Folding Smede A/S i Brørup.

At han har kunnet leve op til den udmelding, kan der ikke være i tvivl om, for han er netop blevet kåret til Årets Lærling af DS Håndværk & Industri Vest, skriver JydskeVestkysten.

Rune Christensen bestod sin svendeprøve med topkarakteren 12 A. Hans svendestykke, en partikeludskiller, var på alle måder i orden. Mål, sammenføjninger og svejsninger var lige, som de skulle være.

Fire år har det taget ham at nå dertil, og hans arbejdsgiver, Aquagains administrerende direktør, Aslak Skjøth, har for længst givet Rune Christensen fast ansættelse.

Det er ikke maskinarbejde, men håndarbejde, han præsterer, primært med rør i rustfri stål. Han skærer råmaterialerne op og svejser dem sammen, så for ham er der ikke to arbejdsdage, der er ens.

Rune Christiansen er født i Esbjerg og bor i dag i Brørup. Efter 10. klasse vidste han ikke, hvad han skulle satse på og meldte sig derfor til et frivilligt grundforløb. Her

var smedefaget lige ham, så han kom i praktik, fik siden en læreplads og nu fast ansættelse.

Rune Christiansen er single og var tidligere aktiv KFUM-spejder. Men det har han ikke tid til mere, for han påtager sig gerne mange overarbejdstimer. Han overvejer at rejse til Canada og prøve at finde arbejde. Man skal opleve verden, mens man er ung, siger han.

Foto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten.

DS Fyns Stift

Fyns Stift afholder traditionen tro Generalforsamling sidste lørdag i april, som i år er den 28. april. Generalforsamlingen starter kl. 13.00 på Fjeldsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby, telefon 64 88 16 60.

Hjemmeside: www.fjeldstedskovkro.dk Dagsorden med årsberetning og regnskab tilsendes medlemmerne. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 17. april 2012.

Der er et arrangement for de ledsagere, der ikke ønsker at overvære generalforsamlingen. Kl. 18.00 er der velkomstdrink

36 | DS-bladet nr. 4 2012

med efterfølgende festmiddag og dans.

Passive medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen og aftenfesten, skal tilmeldes hos kasserer Karsten Lykkegaard på telefon 6598 1316 og vil herefter få dagsordenen tilsendt.

Medlemmer, der ønsker at overnatte, angiver dette ved tilmelding. Pris kr. 650,pr. dobbeltværelse.

Støttemedlemmer kan deltage i aftenfesten ved betaling af kuvertprisen kr. 525,P.b.v. Fleming Frederiksen

Horsens & Omegn DS Horsens og Omegn holder ordinær generalforsamling fredag den 27. april kl. 15.00 på Oasen (Dagnæs Sognegård), Sognegårdsvej 8700 Horsens. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde 20 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden fremsendes til medlemmerne.

Bestyrelsen

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 4 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38 | DS-bladet nr. 4 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 4 2012 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill m et ive kan bl : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

24-28 »Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.« Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

32-34

ISSN 1602-7213

3

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem