DS-bladet nr.5

6. april | 2010 I 101. årgang

bladet

5

»Vi kanrne« ese slå kin rm unde o r e d i 10 s dører leveran

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.« Overenskomst 2010: Et fornuftigt resultat

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

32-34

INDhOLD

3 4

Et fornuftigt resultat

20

Virksomhed frifundet efter bortvisning af medarbejder

Nedturen var hård men lærerig for Tiroflex

22

5

Kritik af DONG-kampagne om tilskud til varmepumper

hvad sker der, når en virksomhedsejer kontakter Early Warning?

23

5 6

Tilskud fra energiselskabet?

Flere udveje for en kriseramt virksomhedsejer på randen af knockout

24

Underleverandør til forsvarsindustrien – hvad der skal til

7 8

Erhvervslivets rygrad ved at knække

25

Uden et ATA Carnet kan det blive dyrt!

26 27 37

Pluk fra www.ds-net.dk

10 14

Tusindvis af små virksomheder kan spare på revisionen

Fyraftensmøder om arbejdsmiljø – hvad er på vej?

Stryg din lærling med hårene Kort nyt

UNDERLEVERANDØRER 16 »Vi skal ikke frygte kineserne …«

18

Underleverandøren – trusler og muligheder

19

Outsourcing er fyldt med faldgruber

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MEDIAFOrMIDLING, Emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk E-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 5 2010

Kvalitetsstyring – Er det svært?

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 6 Udgivelse den 28. april 2010.

Deadline den 12. april 2010.

Nr. 7 Udgivelse den 19. maj 2010.

Deadline den 3. maj 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Et fornuftigt resultat DS Håndværk & Industri afsluttede i sidste måned forhandlingerne på de tre store overenskomstområder. Dermed forhandlede vi et resultat hjem for 27.000 ansatte i vores ca. 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder. Resultatet af disse forhandlinger på såvel timeløns- som funktionærområdet afventer en urafstemning blandt lønmodtagerne, der skal være afsluttet den 19. april.

Der er flere grunde til, at jeg er særdeles tilfreds med det opnåede resultat. Ikke mindst på baggrund af den historisk dybe krise, der fortsat præger dansk og international økonomi og således også mange af vores virksomheder. I dette finansielle mørke var det naturligvis helt afgørende, at vi skulle komme ud med et resultat, der vil gøre det muligt for vores medlemsvirksomheder at arbejde sig ud af en meget alvorlig periode. For mange virksomhedsejere nok den værste i mands minde.

Det er lykkedes. Især fordi lønmodtagersiden har været bevidst om situationens alvor og derfor har udvist den nødvendige økonomiske ansvarlighed.

Reguleringerne af en række betalingssatser er historiske lave. Hvor man tidligere har reguleret forskellige satser med tre procent, er vi nu nede på 1,5 procent. Andre områder, f.eks. indbetaling til arbejdsmarkedspension, holdes helt i ro. Det samme gælder den procentsats, man har i forbindelse med fritvalgskontoen. Reglerne for administration af feriefridage og fritvalgskontoen bliver desuden væsentligt forenklet for hele funktionærområdet.

Det er også værd at nævne, at vi har fået noget mere fleksibilitet ind i de nye overenskomster i forhold til mulighederne for at etablere varierende ugentlig arbejdstid. Det bør især komme vores små og mindre medlemsvirksomheder til gavn.

Aftalen giver større tryghed i ansættelsen til de timelønnede medarbejdere, uden at opsigelsesvarslerne er blevet forlænget. Ligeledes er der sat mere fokus på mulighederne for at opkvalificere medarbejderne.

Jeg har noteret mig, at man generelt fra lønmodtagernes side synes at have accepteret det opnåede resultat. Det lover godt for urafstemningen, så SMV-industrien kan få arbejdsro og et fornuftigt grundlag at arbejde videre på de næste to år.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Læs mere om overenskomsten på www.ds-net.dk

DS-bladet nr. 5 2010 | 3

Nyheder

Virksomhed frifundet efter bortvisning af medarbejder

Af Christian H. Schjøler Advokat, DS Håndværk & Industri

En medlemsvirksomhed i DS Håndværk & Industri frifundet i lands­retten i sag om med­arbejder, der blev bortvist efter et skænderi. Sagen var konkret og atypisk.

Alligevel er den interessant.

DS Håndværk & Industri har vundet en usædvanlig sag i landsretten om bortvisning af en medarbejder.

Sagens tema var et medlems øjeblikkelige bortvisning af en medarbejder, som forlod arbejdspladen i vrede efter en ophedet diskussion med ledelsen. I tiden op til bortvisningen, havde virksomheden indkaldt den pågældende medarbejder til en opfølgende medarbejder-udviklingssamtale, hvor virksomheden ønskede at drøfte bl.a. medarbejderens afvigende mødetider.

Mødet udviklede sig i en negativ retning, da medarbejderen over for ledelsen ikke umiddelbart ville rette op på de afvigende mødetider. Derfor måtte virksomheden pålægge medarbejderen at følge ledelsens instruks.

Medarbejderen havde indtil mødet ikke modtaget nogen skriftlig advarsel. Alligevel bliver medarbejderen så fortørnet over ledelsens udmelding og holdning, at medarbejderen udvandrede fra mødet, pakkede sine ting fra skrivebordet og forlod arbejdspladsen.

Inden medarbejderen forlod arbejdspladsen, havde ledelsen og medarbejderen en kort dialog. Under dialogen oplyste medarbejderen, at han havde det dårligt og derfor var nødsaget til at gå hjem øjeblikkeligt.

Da virksomheden ikke opfattede medarbejderen som syg, og derfor ikke kunne lægge medarbejderens forklaring til grund, understregede ledelsen, at det ville blive anset som ulovlig bortgang, hvis medarbejderen forlod arbejdspladsen. Medarbejderen tog ledelsens instruks til efterretning, men valgte alligevel at forlade arbejdspladsen.

Dialog med DS Herefter havde virksomheden en dialog med DS Håndværk & Industri omkring 4 | DS-bladet nr. 5 2010

forløbet og virksomhedens reaktionsmuligheder. Virksomheden ønskede at bortvise medarbejderen, men da bortvisning er den kraftigst mulige reaktion blev risikoen for en efterfølgende sag drøftet indgående med virksomheden. Virksomheden valgte på den baggrund at tage risikoen, og den bortviste herpå medarbejderen samme dag ved anbefalet brev. Dagen efter ringede medarbejderen med en sygemelding, dvs. inden medarbejderen havde modtaget bortvisningen. Medarbejderens fagforening rejste straks herefter en civil sag ved byretten med krav om løn i opsigelsesperiode og godtgørelse for usaglig afskedigelse – i alt ca. 130.000.

DS Håndværk & Industri bistod medlemmet i byretten, hvor virksomheden tabte sagen og blev dømt til at betale hele kravet og sagens omkostninger. Byretten lagde til grund, at medarbejderen havde sygemeldt sig, og virksomhedens eneste reaktionsmulighed var at afvente en lægeerklæring, idet sygemeldingen måtte lægges til grund.

Frifindelsen I samråd med DS Håndværk & Industri valgte virksomheden at anke sagen til landsretten, fordi byrettens afgørelse var meget ensidigt begrundet uden stillingtagen til alle DS’s argumenter. DS Håndværk & Industri bistod ligeledes medlemmet i Landsretten.

I landsretten indrømmede medarbejderen, at medarbejderen ikke decideret havde sygemeldt sig, men blot havde oplyst at have haft det dårligt. Denne oplysning sammenholdt med det meget atypiske forløb gjorde, at et flertal i landsretten kom frem til, at medarbejderen ikke hav-

de sygemeldt sig. Derfor måtte medarbejderens bortgang fra arbejdspladsen anses som ulovlig udeblivelse, og landsretten fandt derfor bortvisningen berettiget. Et mindretal i landsretten lagde til grund, at medarbejderen havde sygemeldt sig og ville derfor give medarbejderen medhold.

Virksomheden blev således pure frifundet for medarbejderens krav, og fagforeningen skulle betale sagens omkostninger. Virksomheden var naturligvis meget lettet efter frifindelsen efter et meget langt sagsforløb, og den anså ikke bortvisningen som en overreaktion ovenpå medarbejderens adfærd til mødet og efterfølgende bortgang.

Kommentarer til afgørelsen DS Håndværk & Industri skal kraftigt understrege, at sagen var meget konkret og atypisk. Bortvisning kan alene ske i yderst grove tilfælde, og det anbefales i alle tilfælde at kontakte juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri, ligesom medlemmet gjorde i ovennævnte sag forinden bortvisningen, før man skrider til bortvisning af en medarbejder. Når det er sagt, så er afgørelsen interessant, idet den viser, at hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, så kan der sås tvivl om en medarbejders bortgang i arbejdstiden pga. sygdom. I særdeleshed, hvis parterne har haft et opgør forinden bortgangen, hvor virksomheden har udøvet ledelsesretten på saglig vis.

Hvis man har spørgsmål til afgørelsen, kan man rette henvendelse til juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri.

Nyheder

Kritik af DONG-kampagne om tilskud Af Christian H. Schjøler Advokat, DS Håndværk & Industri

Flere medlemmer af DS Håndværk & Industri er blevet meget forundret over Dong’s seneste kampagne, hvor Dong tilbyder slutbrugeren op til kr. 20.000,- i ekstrarabat ud over tilskuddet, som kunder allerede opnår gennem oliefyrsskrotningsordningen.

Som sådan er der intet til hinder for en sådan ordning, hvor en leverandør giver rabatter på ydelserne. Men rabatten gælder kun Danfoss-varmepumper. Det vil sige, at Dong ikke giver ikke rabat på andre mærker af varmepumper. Det indebærer, at medlemmer oplever, at deres kunder takker nej til medlemmets tilbud eller decideret annullerer ordren, som følge af, at medlemmet ikke solgte Danfoss’ varmepumper, hvorfor der ikke kunne opnås denne »særlige« rabat.

Det forlød ved kampagnens opstart, at rabatten ligeledes var betinget af, at al installationsarbejdet skulle foretages af NCC for at opnå rabatten. En sådan begrænsning vil-

le afskære alle vores installatører fra at deltage i rabatordningen.

Idet Dong er en meget stor og statsejet forsyningsvirksomhed, kan en sådan kampagne naturligvis påvirke konkurrencen på markedet for salg og installation af varmepumper, hvilket flere af vores medlemmer har måttet sande.

Flere medlemmer har samtidig rejst tvivl om, hvordan denne »ekstra« rabat bliver finansieret fra Dong’s side. Der er bl.a. begrundet et forslag om, at rabatten blev finansieret af Dong ved brug af PSO-midler, dvs. Public Service Obligations, som er en særskilt betaling fra Dong’s forsyningskunder reserveret til energirigtige foranstaltninger, eksempelvis rådgivning om energibesparelser m.v.

Idet flere medlemmer har fundet ordningen problematisk og konkurrenceforvridende, har DS Håndværk & Industri besluttet at indgive en klage til Konkurrencestyrelsen.

DS Håndværk & Industri har rejst spørgsmålstegn ved ordningens lovlighed og i særdeleshed sået tvivl om ordningens lovlighed

Tilskud fra energiselskabet?

Af Birger T. Christiansen og Johnny Bendsen VVS-afdelingen DS Håndværk & Industri

Hvilken energibesparelse kan kunden forvente? Og kan der være tilskud fra energiselskabet? Det er absolut muligt for alle, og det er derfor vigtigt at tage kontakt til et energiselskab som en del af forberedelsen af salgsbesøget.

Med den indgåede frivillige aftale om energibesparelser forpligtiger energiselskaberne sig til at dokumentere energibesparelser. En energibesparelse får derved en værdi hos energiselskabet, som kunden kan sælge i forbindelse med en investering. Der er således ikke tale om et direkte økonomisk tilskud til kunden. Kunden sælger sin forven-

tede energibesparelse til energiselskabet, der derved kan opfylde aftalen med Energistyrelsen.

• Installatøren kan før sit indledende besøg have undersøgt kundens mulighed for overdragelse af sparede kWh til et eller flere energiselskaber. En eventuel købsaftale er et anliggende mellem energiselskabet og kunden, som ikke skal fremgå af den efterfølgende faktura for det udførte arbejde. Installatøren kan dog godt have et godt købstilbud med i hånden, som kunden kan benytte til at nedbringe sin investering.

• Det er meget vanskeligt at have et generelt overblik over de enkelte energiselskabers tilbud til kunderne. Derfor er det den enkelte installatør (eller kunden selv), der skal have undersøgt lokale energiselskabers eventuelle betaling for sparede kWh. Den

set i lyset af Dong’s ejerforhold som statsejet virksomhed samt den potentielle finansiering via PSO-midler.

Det fremstår umiddelbart som problematisk, at en tilnærmelsesvist statsejet virksomhed muligvis anvender slutbrugernes betaling til at lave eksklusive rabataftaler med en eller flere meget store leverandører.

Meget tyder på, at den tidligere omtalte begrænsning til NCC som installatør er ophævet. I hvert fald har enkelte medlemmer rapporteret om, at de af kunder er bestilt som installatører af Danfoss’ varmepumperne under ordningen. Det tyder på, at der nu er åbnet op for, at ordningen giver forbrugeren frit valg af installatør, hvilket er glædeligt for vores medlemmer. Begrænsningen mht. valget af varmepumpe kan dog ikke forventes fjernet, medmindre konkurrencestyrelsen kritiserer ordningen på det punkt. De andre leverandører af varmepumper er dog efter sigende gået til modangreb og vil komme med lignende tiltag for at udligne konkurrencen.

frivillige aftale med Energistyrelsen inddrager alle energiforsyninger som fjernvarme, olie, gas og el, så kan der ikke opnås aftale med den ene energiart, kan man altid spørge videre ved den næste.

• Som eksempler på aftaler om køb af energibesparelser kan nævnes DONGs ekstratilskud til etablering af jordvarme på kr.

20.000 eller HMN’s tilskud på kr. 9.500 ved konvertering fra el til gas eller det generelle tilskud på 0,42 pr. kWh i forhold til Energistyrelsen standardkatalog. Da det er op til de enkelte selskaber at vurdere værdien af en energibesparelse, kan tilskuddene ændres med meget kort varsel. Det er derfor vigtigt at undersøge den aktuelle »købsværdi« forud for hver enkelt opgave samt at tydeliggøre for kunden, at det ikke er et fradrag på fakturaen, men en efterfølgende mellemværende mellem kunden og energiselskabet.

DS-bladet nr. 5 2010 | 5

Nyheder

Tusindvis af små virksomheder kan spare på revisionen Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen er blevet enig med Dansk Folkeparti om en markant lempelse af revisionspligten for små virksomheder. Men det er bankerne, ikke regeringen, der reelt afgør, om små virksomheder skal benytte en revisor, siger økonomikonsulent Ole Simmelholt, DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil med et nyt lovforslag reducere små virksomheders udgifter til revision af deres årsregnskab. Omkring 50.000 mindre virksomheder kan få fordel af forslaget.

Med aftalen forhøjes grænsen fra 3 til 8 mio. kr. for, hvornår virksomheder kan fravælge revision af deres årsregnskab.

Samtidig strammes reglerne for de virksomheder, der ikke overholder reglerne. De vil med forslaget kunne få udskudt muligheden for at fravælge revision i en længere årrække. Derudover er det aftalt at se på behovet og mulighederne for at opdatere revisoruddannelsen.

På baggrund af et konkret indspil fra revisorbranchen, nedsættes desuden en arbejdsgruppe, der skal undersøge konsekvenserne af at indføre en særlig dansk

erklæringsstandard, der potentielt kan anvendes i stedet for revision for de mindre virksomheder, der fortsat er omfattet af revisionspligt. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: »De mindre virksomheder udgør rygraden i dansk økonomi. Derfor er jeg meget glad for, at regnskabet fra f.eks. den lille murermester fremover ikke underlægges samme komplekse krav til revision, som regnskabet fra den store industrivirksomhed. Virksomhederne skal bruge tid og penge på det, de er bedst til. Nemlig at drive virksomhed.

Retvisende regnskaber er vigtige for tilliden til virksomhederne. Derfor har det også været meget vigtigt at finde den rette balance mellem virksomhedernes omkostninger og hensynet til regnskabsbrugerne. Det, synes jeg, er lykkedes rigtig godt,« siger Brian Mikkelsen.

Han pointere, at regeringen vil arbejde målrettet på at give danske virksomheder de bedste rammevilkår og de laveste administrative byrder. Derfor skal også udgifterne til revision begrænses, uden at det går udover troværdigheden i regnskaberne.

Tidligere har alle virksomheder været underlagt de samme revisionsbestemmelser, men med dette forslag målrettes kravene, så de passer til virksomhedernes størrelse og kompleksitet. Det ændrer ikke på, at virksomhederne skal lave et retvisende årsregnskab.

Ole Simmelholt, økonomikonsulent i DS Håndværk & Industri, advarer om at tillægge forslaget for stor betydning. »De fleste banker vil ikke bryde sig om, at en virksomhed møder op med et regnskab uden revisorpåtegning. Konsekvensen kan blive, at virksomheden bliver pålagt en højere rente eller mødes med krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Det er næppe det, mange virksomheder har brug for. Slet ikke i øjeblikket,« siger Ole Simmelholt og tilføjer, at spørgsmålet om revisionspligt reelt afgøres af bankerne. Ikke af regeringen.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 5 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyhEDEr

Frustration over revisorers kundeklausuler Af Ole Andersen

Kundeklausuler er et udbredt fænomen i erhvervslivet. Klausulerne sikrer, at centrale medarbejdere ikke løber med kunderne, når eller hvis de forlader virksomheden. Bl.a. revisionsbranchen benytter i stor udstrækning disse klausuler, og det kan give anledning til frustration blandt kunder, der gerne vil beholde deres mangeårige revisor, selv om den pågældende revisor går til et andet revisionsfirma.

Lars Storm, indehaver af virksomheden Lasto A/S i Kerteminde, som producerer containere til affaldshåndtering, er irriteret over, at han nu skal skifte revisor, efter at hans nu fhv. revisor gennem flere år i re-

visionsfirmaet Deloitte skifter til et andet firma.

Lars Storm føler sit frie valg begrænset. »Jeg har aldrig skrevet under på, at jeg har bundet mig til et enkelt revisionsfirma.

Jeg har aldrig fået at vide, at jeg ikke frit kan vælge min nye revisor, hvis min revisor rejste. Det er da problematisk for en mindre virksomhed som min, der er mere afhængig af personen end revisionsfirmaet store organisation. Jeg føler mig bondefanget,« siger Lars Storm.

Ifølge advokat Christian H. Schjøler, DS Håndværk & Industri, er sådanne klausuler fuldt gyldige efter funktionærloven: »Det er desværre en naturlig konsekvens af disse kundeklausuler, at kunderne afskæ-

res fra at benytte samme konsulent. Men for arbejdsgiveren er der tale om en beskyttelse af den investering, som arbejdsgiveren har lagt i medarbejderen.« DS Håndværk & Industri anbefaler i visse tilfælde medlemsvirksomheder at benytte kundeklausuler over for sælgerne i virksomhederne. Men da sådanne klausuler indebærer, at medarbejderen skal have betaling for klausulens virkning efter medarbejderens fratræden, er det ikke i alle tilfælde en god investering.

Klausulerne begrænser ikke kundens frie valg, men afskærer derimod konsulentens muligheder for at betjene tidligere kunder, såvel direkte som indirekte.

Erhvervslivets rygrad ved at knække De mellemstore virksomheder, der trækker en stor del af væksten i dansk erhvervsliv, har akut brug for hjælp, mener eksperter.

Dansk erhvervslivs rygrad af mellemstore virksomheder har brug for akut hjælp.

Skønt de står for en meget stor del af de danske arbejdspladser og har drevet væksten, er de hårdest ramt af krisen, lyder advarslen fra Michael Rasmussen, der sidder i koncerndirektionen i Nordens største bank Nordea.

Virksomhederne har meget svært ved at skaffe frisk egenkapital. Derfor har de ikke penge til investeringer i fremtiden - som at etablere sig på nye vækstmarkeder.

Ny kapital »Disse virksomheder har ikke brug for mere gæld. De har brug for risikovillig ejerkapital til de vigtige investeringer. Jeg kan ikke se, hvor de penge skal komme fra. Børsen er lukket for denne type virksomhed, og kapitalfondene kræver noget, der kan sælges igen. Vi har med andre ord brug for incita-

menter, der kan få f.eks. pensionsselskaberne til at investere i denne type virksomhed,« siger Michael Rasmussen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Lektor Jan Bartholdy fra erhvervsøkonomisk Institut ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, bekræfter over for avisen, at de mellemstore virksomheder har et særligt stort problem med at skaffe frisk egenkapital til at finansiere vækst og investering. »De mellemstore virksomheder henter normalt egenkapital ved, at en del af overskuddet bliver i virksomheden. Nu er indtjeningen faldet, og ejerne har jo stadig brug for penge til privatforbrug. Derfor er der ikke så meget at reinvestere i virksomhederne.« Det skaber en uheldig cocktail, fordi bankerne samtidig stiller større krav til egenkapitalen for at låne penge ud til virksomhederne, siger Jan Bartholdy.

DS Håndværk & Industri har markeret sig som en stærk kritiker af bankerne og deres tøven med at finansiere projekter og almindelige driftskreditter i små og mellemstore virksomheder.

FORMANDSMØDE 2010

Flere øretæver til bankerne

Mange medlemsvirk somheder i DS Hån dagligt krisen i ban dværk & Industri oplever kerne, der trods sta tsstøtte i milliardkl fortsat tøver med at finansiere alm assen indelige kreditter erne. Skarp kritik i virksomhedaf bankerne åbnede formandsmøde i Odense.

DS-huset i

Af Ole Andersen

DS Håndværk & Indu DS-bladet 17. februar stris politiske2010. indf lydelse og de seneste års skar pere profil og synlighed i offentlig heden blev et af tema erne, da foreningens hovedbestyrelse, formænd fra lokalafde linger, »ildsjæle« og ansatte i DS-huse t mødtes til form andsmøde i Odense den 28. og 29. januar.

Det samme blev forening ens fremtidige plac ering blandt erhvervs livets organisation er.

En verden under stor forandring.

Mødet cementerede også, at DS Håndvær

lemsvirksom heder og især underleve randørerne til industrie n, at bankerne hold er igen på udlån og fina nsiering af alminde lige driftskreditter.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Indu stri, talte om en fortsat udbredt mistillid til virksom hederne, og han efterlyste konk rete eksemple r fra medlemsvirksom hede rne, mens Per Rein holdt, Greve, kons taterede, at statsstøtt en e

DS-bladet nr. 5 2010 | 7

pengene hederne re nej. R der udlic på mand likviditet vej for D Jim St ning, at

Fyraftensmøder om arbejdsmiljø – hvad er på vej?

DS Håndværk & Industri og medarbejderorganisationerne afholder i samarbejde fyraftensmøder Møderne er gratis og starter klokken 15.30.

Forventet afslutning klokken 18.00.

Under mødet vil der blive serveret sandwich, øl og vand.

Angivelse af mødested meddeles i mødebekræftelsen.

Medlemmer af DS håndværk & Industri kan tilmelde sig på tilmelding@ds-net.dk eller www.ds-net.dk eller tlf. 66 17 33 33, Janni Frank, senest 14 dage før mødet.

Medarbejderne skal tilmelde sig hos deres respektive fagforbund.

Program for møderne • Ny lovgivning om organisering af arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisation • Lovpligtige eftersyn af maskiner og værktøj • Kommende lovgivning/aktiviteter på arbejdsmiljøområdet Møderne afholdes • 03. maj Silkeborg • 04. maj Vamdrup • 05. maj Aalborg • 18. maj Odense • 19. maj Næstved • 25. maj Bornholm • 26. maj Nordsjælland

kursusnr.

10702 10703 10704 10705 10706 10707 10708

blue energy præsenterer:

Lad naturen give muligheder

til din forretning

Efterhånden som teknologien for vedvarende energi forbedres, bliver investeringen i disse, sammenholdt med effektiviteten mere fordelagtig end traditionelle energikilder. Dette gør vedvarende energi til et attraktivt marked for din forretning. Med Blue Energy kan du tilbyde dine kunder energibesparende varmepumper, super effektive solpaneler og endda udsigt til et næsten energi-neutralt hus. Med produkter og løsninger fra Solar Blue Energi sortimentet, bliver ny energi til ny forretning.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning.

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

Bestil dit eksemplar af Blue Energy inspirationskataloget på www.solar.dk/blueenergy

SoLar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk

»Børn er i dag ønskebørn, der giver mening til forældrenes liv. Popstarsgene­rationen har fået fuld opmærksomhed og er vant til at forhandle om alt.«

10 | DS-bladet nr. 5 2010

UDDANNELSE

Stryg din lærling med hårene Sur rutine gider de ikke. Jobbet skal være sjovt, kreativt og helst også med et touch af star quality. Sådan tænker nutidens unge, som vil ses, høres og tages med på råd, og får de det ikke, som de vil have det, smutter de hurtigt igen. Arbejdsgivere river sig i håret over popstarsgenerationen, som imidlertid udmærker sig ved masser af fleksibilitet og kreativitet.

»Det er vigtigt at skille sig ud og være anderledes. Der bliver ikke lagt mærke til en, hvis man bare følger strømmen.« Af Birgit Søes rasmussen

Lea, 18 år

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl kalder i en ny bog nutidens unge for popstarsgenerationen. De er vokset op i en tid med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg. Fra programmer som Popstars og X-Factor har TV skabt et billede af, at det gælder om at blive set og om at blive stjerne, og de unge har i den grad taget drømmebilledet til sig. Dertil kommer, at de livet igennem er blevet nurset og båret på hænder og fødder af en forældregeneration for hvem børnene er livets allervigtigste omdrejningspunkt.

Anne-Marie Dahl: »Mange erhvervsuddannelser opleves ikke som hotte af de unge, og det er svært at tiltrække dem.«

DS-bladet nr. 5 2010 | 11

UDDANNELSE

»I fremtiden vil værdiskabelsen handle om kreativitet og samarbejde. Her er mange unge godt rustet.« Professor Steen hildebrandt i bogen Popstarsgenerationen

»Da jeg var ung i 70’erne valgte man i høj grad erhverv ud fra fornuften. Mange unge piger uddannede sig til sygeplejerske eller lærer ud fra en antagelse om, at man var sikret job langt ud i fremtiden.

I dag går de unge efter deres drøm, eller hvad de lige nu og her føler for. Fag, som har været eksponeret i medierne, er populære. Efter »Hokus-Krokus«-udsendelserne boomede interessen for at uddanne sig til anlægsgartner, og den engelske stjernekok Jamie Oliver skabte fornyet interesse for kokkefaget. Men det er også karakteristisk, at mange unge ikke »bare« vil være en helt almindelig kok. Næh, så vil de gerne rejse ud og arbejde spændende steder på kloden,« fortæller fremtidsforskeren, som mener, at tendenserne er ens for alle unge, hvad enten de er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse eller har valgt en mere boglig retning.

»Fyldige drømme gør det svært at tale de unge ind i virkeligheden.

På Århus Produktionsskole må vejlederne fungere som drømmeknusere for at hjælpe eleverne ind på en realistisk kurs.«

12 | DS-bladet nr. 5 2010

»Der skal helst være lidt star quality over jobbet, og derfor er fag som skuespiller, sanger, danser og moderedaktør i høj kurs blandt de unge. Mange erhvervsuddannelser opleves ikke som hotte af de unge og har svært ved at tiltrække dem. Jeg tror, at man må i gang med at brande uddannelserne på en anderledes måde over for de historisk små ungdomsgenerationer. Frem for at appellere til fornuften, bør man sælge sig selv mere på følelserne. Det er et sprog, som de unge forstår,« siger AnneMarie Dahl.

Hun har skrevet »Popstarsgenerationen« sammen med lektor Oluf Kjær Nielsen fra Grenå Gymnasium. Flere af kapitlerne er baseret på interviews med særdeles selvbevidste unge, som er helt klar over egne evner og eget værd. Fra popstarsgenerationen tog de første famlende skridt, er de blevet taget med på råd om næsten alt i familien. Lige fra om de vil have frikadeller eller pizza til aftensmad til farven på den nye bil. Mor og far har lyttet, diskuteret og forhandlet, og derfor finder Mathias og Emma sig naturligvis ikke i at blive bosset, som de siger, af chefen henne på arbejdspladsen. De forventer derimod at blive spurgt om, hvad de synes. De kan noget, og de forlanger at blive taget alvorligt. Og de finder sig ikke i så meget, inden de vender om på hælene og dropper en arbejdsplads eller læreplads.

Gå i dialog »Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære. De vil have fleksibilitet og dialog. Lederne kan med fordel gå ind som en slags coach eller mentor for den unge. Man kan selvfølgelig

»Popstarsgenerationen er opvokset i en tid, hvor det følelsesmæssige er blevet italesat.

Derfor mærker de efter og kobler snusfornuften fra.«

vælge at være kritisk og sige, at det ikke er arbejdspladsens opgave at lege mor og yde »primadonnaservice«, men hvis der nu faktisk er nogle unge, som har brug for ekstra opmærksomhed for at gennemføre uddannelsen, er det måske ikke så tosset.

En del vil også have brug for at være under en mentors vinger for at forstå spillereglerne på en arbejdsplads,« siger AnneMarie Dahl.

Pligt, rutine og at rette ind til højre er gammeldags dyder, som dagens unge overhovedet ikke tænder på. De er til gengæld kreative og fleksible, og de vil utvivlsomt være vældig gode til at navigere på fremtidens turbulente arbejdsmarked. »At få kørekort til popstarsgenerationen er ikke nogen let opgave. Hvis det lykkes at bestå køreprøven, kan man dog være sikker på, at udløbsdatoen lurer lige om hjørnet. Det er vigtigt at holde sit kørekort opdateret og løbende være i dialog med de unge på arbejdspladsen om, hvad de føler og tænker og turde tage nogle af de måske tossede forslag alvorligt. Turde en eksperimenterende kreativ ledelses- og organisationsform,« foreslår Anne-Marie Dahl.

UDDANNELSE

»Mulighederne gør dem forvirrede« Jørgen Hansen fra Lumby Smede og VVS har i tidens løb haft godt en snes lærlinge i firmaet. Nutidens unge er ikke så vedholdende, som de var tidligere, mener han. De vil gerne prøve en hel masse, og så kan det godt være, at de efter et stykke tid springer fra VVS-faget. »Der er så mange muligheder i dag, og det gør dem forvirrede. Det er også meget typisk, at de har 117 forskellige ting i hovedet - sport, at gå i byen,

og de bevæger sig ingen steder uden mobilen i lommen, så de kan følge med i, hvad alle andre foretager sig. Det giver en del uro,« mener Jørgen Hansen, som derudover oplever, at grundlaget for rekruttering af lærlinge er blevet dårligere. De mangler helt basale færdigheder i for eksempel dansk og matematik, og her bør folkeskolen gå ind og stramme op ved blandt andet at kræve mere af de unge.

»Vær på forkant med de unge« Dagens unge er selvbevidste og optagede af deres egen karriere, også mere end tidligere generationer, mener Per Påskesen, chef for Dansk Metals uddannelsessekretariat. Han oplever popstarsgenerationen som krævende og selvstændig, hvilket han vælger at se positivt på, og det råder han arbejdsgiverne til også at gøre. Selvstændighed og stor spørgelyst vidner om en engageret lærling, og hvis den unge bliver mødt positivt, får man sandsynligvis en

mere tilfreds medarbejder med større arbejdsglæde. De unge finder sig ikke i så meget, og en autoritær ledelsesstil kan derfor give problemer, mener han. Småkonflikterne kan man tage i opløbet ved at opstille regler for brug af mobiltelefon, påklædning, opførsel ude hos kunden osv. Og så skal man selvfølgelig kunne argumentere for, hvorfor man ønsker tingene på lige præcis den måde.

»De er svære at holde fast« »Nogen lærlinge brænder mere for faget end andre, og sådan har det nok altid været. Dem, der er motiveret og gerne vil, er en supergod arbejdskraft,« siger Bo Ulsøe, adm. direktør i B. Rustfrit Stål i Horsens. Virksomheden beskæftiger 50 ansatte plus fem elever.

Ifølge Bo Ulsøe er popstarsgenerationen hverken mere eller mindre kreative end tidligere tiders unge. Derimod har han bemærket, at de kan være sværere at fastholde, født, som de er, i en zapperkultur, hvor man hurtigt switcher fra det ene til det

andet. Derfor skal de hele tiden motiveres og fastholdes. Her er dialogen vigtig. Han har også lagt mærke til, at de spørger meget. »Det kan for eksempel være i forbindelse med en tegning, hvor de spørger, hvorfor kunden vil have det udført på lige netop den måde. En gang imellem kan man synes, at det bare er tidskrævende at skulle svare, og at det intet fører til, mens det andre gange er fint at få sat spørgsmålstegn. Der kan jo være bedre måder at gøre tingene på,« siger Bo Ulsøe.

»Lad din mor blive hjemme« Indehaver af Solvang Maskinfabrik, Christian Bille Larsen, genkender karakteristikken af dagens unge som mere krævende og forkælede end tidligere generationer. Virksomheden tæller ni ansatte foruden mester selv, plus to elever, hvoraf den ene dog er voksenlærling. »Dagens unge tilhører en forkælet generation, som altid har fået at vide, at de kan vælge og vrage lige, hvad de vil. De har været vant til at stille krav uden at behøve yde så meget til gengæld. Med finanskrisen er tingene skiftet, og de unge må gøre sig lidt mere attraktive, hvis de vil have en lære-

plads. Lidt mere ydmyghed vil være på sin plads, ligesom de gerne må tænke lidt mere over både påklædning og opførsel,« mener Christian Bille Larsen, som i det hele taget efterlyser lidt mere engagement.

Og så nytter det altså ikke at komme med sin mor, når man søger læreplads, hvilket han har oplevet et par gange i virksomheden i Store Heddinge.

Hver gang har han diskret trukket den unge til side og hvisket ham i øret: »Næste gang du søger læreplads, skal du lade din mor blive hjemme«.

DS-bladet nr. 5 2010 | 13

Kort nyt

Milliardordre til Bladt

Byggefirmaer i ond cirkel

Den nordjyske producent af stålkonstruktioner Bladt Industries A/S, der blandt andet lever af underleverancer til vindmølleindustrien, har landet sin største ordre nogensinde.

Virksomheden skal fremstille 175 fundamenter til London Array, der bliver verdens største havvindmøllepark, når den står færdig 20 km ud for kysten ved Kent og Essex i England.

Med underskriften sikrer Bladt Industries arbejde til virksomhedens millioninvestering i nye valsefaciliteter, der tages i brug i foråret 2010. Ifølge ledelsen er det dog også denne investering, der har skabt mulighed for at lande den store ordre. ”Vi har udviklet et projektsetup, der effektiviserer processerne i vores projekter, og som gør, at vi forbliver attraktive partnere og ser flere af vores kunder komme igen, og samtidig har vores investering i nye valsefaciliteter gjort det muligt for os at indgå kontrakter af denne størrelsesorden,” siger administrerende direktør Peter Rindebæk.

Kontrakten er indgået med Aarsleff/Bilfinger Berger og udføres i konsortium med EEW. Bladt Industries A/S har tidligere fabrikeret 91 fundamenter for Aarsleff/Bilfinger Berger i forbindelse med Horns Rev 2 i 2008.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

14 | DS-bladet nr. 5 2010

Virksomheder med betydelig konkursrisiko kan ikke få garantier fra banken. Dermed kan de heller ikke deltage i entrepriser, hvilket kan sende dem det sidste stykke ud over kanten.

Et benhårdt udskilningsløb er på vej i byggesektoren, skriver Erhvervsbladet, og for de virksomheder, der bliver ramt af det, har det en særlig ond twist. Den er en logisk, men brutal følge af branchens normer. Disse virksomheder må føle, at de ligger i vandet, mens folk på land læner sig op ad redningskransen og kigger på dem - uden at gøre noget.

Ifølge avisens oplysninger er det nu også mellemstore virksomheder, herunder materialeleverandører, der må bakke ud af kontrakter, alene fordi de ikke kan få en bankgaranti.

For de virksomheder, der ikke er så store, at de udsender en årsrapport i glittet papir, er de seneste offentliggjorte regnskabstal tilbage fra det relativt gode år 2008. Derfor er der ikke konkret dokumentation for problemets omfang.

Men Danmarks Statistiks konjunkturindikator for februar tegner et billede af, hvor umarvende den historiske krise er for branchens virksomheder. Ordrebeholdningerne satte ny bundrekord.

Alle er sig selv nærmest, og analysen lige nu er, at nogle må gå ned, for at de andre kan overleve. Priserne er konkurreret ned på eller endda under kostpriserne, og hvis marginalerne skal op igen, må der tyndes ud i branchen.

I bankerne oplever man mest situationen som resignation fra de klemte virksomheders side. De kender godt selv deres situation og dermed også chancen for at få en garanti. »Vi mærker ikke nogen klar tendens med, at vi afviser en større andel af forespørgslerne end tidligere. Men vi får helt klart færre forespørgsler. Det skyldes selvfølgelig også, at aktiviteten i byggeriet er gået ned,« siger underdirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank.

Kort nyt

Byggeboom på skoler Landets kommuner venter at renovere skoler for små ti milliarder kroner. Det er en fremgang på knap 20 procent fra 2009.

Begejstringen er stor både hos Håndværksrådet, fordi landets 98 kommuner ifølge en undersøgelse fra CRM Byggefakta i år budgetterer med 9,9 milliarder kroner til at renovere skoler og bygge nyt.

Det er næsten en femtedel mere end udgifterne i 2009, og det luner i en trængt byggebranche. »Det er overordentligt glædeligt, at kommunerne investerer i de offentlige bygninger. Ikke mindst på skoleområdet har der været et efterslæb i en del år, så her er et stort potentiale. Kommunerne har formentlig fremrykket investeringer, men vi håber, at niveauet bider sig fast, og et pengekasserne ikke smækker i igen om seks måneder,« siger Thea Gade-Rasmussen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet. Hun peger på, at kommunerne kan købe ind til fordelagtige priser, fordi mange håndværkere »er sultne«.

Installatører frygter hårdt 2010 Da boligboblen sprang og byggeriet gik i stå, var der stadig arbejde at få for elinstallatører og vvs’ere. »Vores branche er typisk kommet relativt let igennem en nedgang i byggeriet, fordi vi har en stor aktivitet med service, vedligeholdelse og modernisering af installationerne, men nu er vi oven i et stort fald i byggeriet ramt af, at alle holder igen på service og kun gennemfører det allermest nødvendige,« siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq, til dagbladet Børsen. »Faldet i aktivitetniveauet er historisk stort, og det kræver selvfølgelig en hurtig tilpasning af branchen samt af de enkelte virksomheder, og når der sker en reduktion af omsætningen med 15 pct. så må det nødvendigvis gå ud over beskæftigelsen. Og så forventer vi, at der på lang sigt bliver mere og mere teknik i alting, og at det hele tiden skal moderniseres. Det betyder, at vores branche vil have vækst,« siger Niels Jørgen Hansen.

Annonce_kvart_DS:Młrkeberg

El-varevogn snart på danske veje

11:50

Side 1

Aldrig set før...!

Bedre indkøb

VVS Branchens

Ekstra rabatter

NYE INDKØBSCENTRAL Se min præsentation på www.bedrebundlinie.dk

fladsaagrafisk.dk

Fra 2011 kan ny el-varebil ses på de danske landeveje som et af de få steder i verden..

Mercedes-Benz fabrikkerne har besluttet sig for at markedsføre den eldrevne varebil Vito.

Men først skal den testes i Danmark. Dermed bliver Danmark et af de få lande, hvor den skal testes fra 2011 til slutningen af 2012, skriver Erhvervsbladet.

De udvalgte testfirmaer vil alle få opstillet en ladestation af Mercedes-Benz – og allerede nu har interessen været stor for at være med i forsøget.

Det vil udtalt være virksomheder med transportbehov i byerne, da rækkevidden på en opladning er på 130 kilometer. Topfarten er kun 80 km/t.

En opladning tager typisk otte timer – og foretages i reglen i nattetimerne, når bilen ikke benyttes. På det tidspunkt er det oftest vindmøllestrøm, der anvendes – ved opladning om dagen, er det i stor stil også el fra kraftværkerne.

En Vito el-bil vil være dyrere end en dieselbil, og kan ikke profilere så meget på af være afgiftsfri, da afgiften normalt er 30 procent og ikke mere end 180 procent, som i personbiler. I andre eksempler – f.eks. Renault Kangoo Z. E. - bliver prisen som en Kangoo dieselbil med 50 procent afgift – men kun fordi der ikke er afgift.

Regeringens nye program har foreløbigt lagt op til at fortsætte afgiftsfritagelsen for eldrevne biler frem til 2015. Et initiativ som Mercedes-Benz ser som et skridt i den rigtige retning.

17-03-2010

“Jeg lover den bedste pris HVER gang”

Dokumenterede besparelser ‒ se vores referencer på hjemmesiden

Tlf. 70 255 235 – www.bedrebundlinie.dk DS-bladet nr. 5 2010 | 15

Underleverandører

»Vi skal ikke frygte kineserne …« En af de førende underleverandører i Europa inden for spåntagning, K.P. Komponenter i Midtjylland, vil konkurrere med kineserne og andre lavtlønslande - fra Danmark. Glem alt om at sælge til kineserne uden en fabrik i landet, mener Niebuhr Gears, storleverandør til vindmølleindustrien. DS Håndværk & Industri drøftede underleverandørernes konkurrenceevne på Unimerco.

Af Ole Andersen

Carsten Stubkjær Mumm: »Vi kan noget, som kineserne ikke kan.« 16 | DS-bladet nr. 5 2010

Opsvinget vender tilbage. Tiden er med os, men vi befinder os i en overgangsperiode, og den er alvorlig nok. Men når aktiviteten vender tilbage, kommer den i en anden skikkelse, end den, der forlod os. Indtil da skal vi gøre os attraktive for kunderne og udvikle os.

Denne vurdering tilhører adm. direktør Kenneth Iversen fra Unimerco, der for nylig lagde faciliteter til en konference sammen med DS Håndværk & Industri under overskriften »Konkurrencedygtig i et turbulent marked«.

Det havde udover Unimerco også den spåntagende underleverandør K.P. Komponenter og underleverandøren til vindmølleindustrien Niebuhr Gears en række forskellige bud på. Sidstnævnte har netop etableret produktion i Kina, der skal producere tandhjul i tæt samspil med virksomheden i Danmark.

Modsat har K.P. Komponenter taget udfordringen op fra lavtlønslandene og skabt en højtautomatiseret bearbejdningsfabrik herhjemme. Med automatisering og ny teknologi samt

Underleverandører

tætte relationer mellem kunder og leverandører har virksomheden valgt at tage udfordringen op i Danmark.

Det et hundrede procent medarbejderejet Unimerco har benyttet de sidste to år til at forberede den hidtil største fornyelse af virksomheden specialfremstillede værktøjer, der lanceres sidst på efteråret. En betydelig satsning med omorganisering og en stribe udviklingsprojekter efter sidste regnskabsår, der endte med et dundrende underskud på 54 mio. kroner. Det første i virksomhedens historie.

Ifølge product manager Flemming Bunde, Unimerco, talte om den optimale produktionssituation – hvor er omkostningerne? – procesoptimering, reduktion af enhedsomkostninger m.m..

China go home K.P. Komponenter med base i Midtjylland er blandt de førende underleverandører af spåntagende bearbejdning i Europa til bl.a. hydraulik-, levnedsmiddel- og offshore industrien og den betragter sig selv som førende inden for bearbejdning på CNCmaskiner.

Med en kapitalfond som primær ejer har virksomheden ifølge kommerciel direktør Carsten Stubkjær Mumm brugt de sidste fire år på at gennemføre en kompliceres automatiseringsproces i virksomhe-

den, der gør det muligt at konkurrere med Kina og andre lavtlønsområder. Også på simple emner, »men vi er bedst på komplicerede processer og emner«, understregede han, der talte under overskriften »China, go home«.

»Jeg tror ikke på, at Boeing-fabrikkerne har produceret et fly af lavere kvalitet og pris, fordi man i Afrika ikke har råd til at betale ret meget for en flyvemaskine.« De sidste fire år er også brugt til at forcere aktiviteter med stærk fokus på løneffektivitet, omkostninger, tekniske kompetencer m.m. »Vi skal ikke frygte kineserne, men vi skal have fokus på konstant vækst og konsolidering og være bevidste om, hvad vi gør.«

K.P. Komponenter har investeret i fire såkaldte Jet Celler, robotter, og en femte er på vej. Det giver i treholdsskift en kapacitet på 400.000 emner og 100.000 maskintimer årligt: »Vi har selv overvejet at etablere produktion i Kina. Og man bliver mere og mere forblændet af alle de fordele, der er ved etablering i Kina. Lønnen er lav, jord og energi er billig, og man kan næsten få smidt en fabrik i hovedet uden at skulle betale for den. Men engang imellem glemmer man, hvad der sker. Jeg tror for eksempel ikke på, at Volkswagen har produceret en folkevogn, der var af lavere kvalitet og lavere pris, fordi vi har høje afgifter i Danmark.

Jeg tror heller ikke på, at Boeing-fabrikkerne har produceret et fly af lavere kvalitet og pris, fordi man i Afrika ikke har råd til at betale ret meget for en flyvemaskine.

Hjemmemarkedet Principielt falder vi en lille smule på halen for, at vi utrolig gerne vil have en bid af det kinesiske marked. Det skyldes naturligvis presset på hjemmemarkedet, ikke uvæsentligt på grund af finanskrisen, men også fordi det kinesiske marked er så stort og interessant.

Vi tror, vi kan noget, som kineserne ikke kan. Det er uanset, at Kina uddanner

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 5 2010 | 17

Underleverandører

flere hundrede tusinde ingeniører om året og langt flere end andre steder i den vestlige verden, og at lønningerne i Kina forbliver meget lave. Alle de fordele taget i betragtning kan vi noget, som kineserne ikke kan. Og vi kan faktisk noget, de gerne vil have. Men vi skal holde os for øje, at vi skal være bedre til at producere vores produkter på nogle vilkår, der gør, at vi kan differentiere prisen, når det er nødvendigt. Det kunne for eksempel være at sælge til det kinesiske marked. Men vi skal ikke fare ud til Kina, hvis det udelukkende er for at reeksportere emnerne til Europa.

Det kan vi sagtens gøre med base i vesten, hvis vi tænker os godt om.«

Direktør Rasmus Niebuhr, Niebuhr Gears.

Niebuhr i Kina Niebuhr Gears er i færd med at starte en forretning op i Kina. Og ifølge direktør Rasmus Niebuhr kan det ikke lade sig gøre at sælge noget til kineserne uden en fabrik i Kina.

»Men vi vil fortsat producere i Danmark og blive ved med at konkurrere med kineserne.« Niebuhr Gears er Vestas’ og Siemens’ foretrukne leverandør af gear, men fremstiller i øvrigt tandhjul til en lang række brancher.

Overvejelserne om at etablere produktion i Kina begyndte for alvor i 2006, da de store vindmølleproducenter og dermed kunderne bebudede, at de ville til Kina. I Niebuhrs overvejelser indgik selvsagt mulighederne for omsætning, vækstraterne, kundernes budgetter derfra m.m.. Men også og især muligheden for at modtage en råvare lokalt i den rigtige kvalitet og til den rigtige pris.

Bag beslutningen om at følge de store kunder til Kina lå en minutiøs proces med analyser af alt fra arbejdskraftens kvalifikationer, uddannelse, det teknologiske niveau, konkurrenter, leverandører og meget mere, f.eks. placeringen og den regionale lønudvikling i Kina. Ifølge Rasmus Niebuhr er der steder i Kina, hvor det faktisk er dyrt.

Underleverandøren – trusler og muligheder »Underleverandører i industrien er måske de mest globaliserede virksomheder i Danmark. I mindst 15-20 år har de konkurreret meget hårdt. Og når vi stadigvæk er et af verdens rigeste lande, er det altså fordi, vi kan en hel del om innovation og evner at placere os i den globale verden.

Det er i hvert fald ikke fordi, vi har lave lønninger eller arbejder mere sammenlignet med mange andre lande.

Det eneste vi har, er innovationsevnen og mange i vores branche er slet ikke opmærksomme på, hvor stærke vi egentlig er til innovation,« siger Jani Lykke Methmann, chefkonsulent i DS Håndværk & Industri, der bl.a. tæller over 800 underleverandører.

På mødet »Konkurrencedygtig i et turbulent marked« redegjorde hun for tendenser, trusler, udfordringer og kompetencer blandt danske underleverandører.

18 | DS-bladet nr. 5 2010

Et lille udpluk: Underleverandører oplever markant prispres.

• Oursourcing er ikke længere et hovedtema. I dag handler det om konstant optimering af virksomhedernes produkter, herunder at optimere de enkelte delkomponenter fra globale leverandører.

• Kunderne vil have færre underleverandører.

• Klassiske udfordringer som afhængighed af få kunder, for meget fokus på nuværende kunder frem for egne kompetencer, ny teknologi, nye kunder m.m..

• Produktet i sig selv er ikke længere et styrkeforhold. Det kan produceres mange andre steder. Skærpede krav til innovation, udsyn etc..

• Underleverandører i metalbranchen er fremragende til innovation. De er bare ikke dygtige nok til at promovere det.

Jani Lykke Methmann, chefkonsulent i DS Håndværk & Industri

Underleverandører

Outsourcing er fyldt med faldgruber Af Anne Rahn

Der er masser af faldgruber ved at flytte dele af produktionen til under­leverandører i udlandet.

Flyt fabrikken eller produktionslinjen til Ungarn og skær ned for lønomkostningerne.

Det lyder enkelt, men er det ikke.

Outsourcing er en kompleks øvelse, og der er forskellige fordele og ulemper ved det, alt efter hvilken produktion, man kører.

Men strategien vinder frem i den danske industri, og derfor havde virksomhedsnetværket Stålcentrum inviteret til temadag om outsourcing den 4. marts.

Langt fra problemfrit Dagen bød på en række indlæg fra fagfolk, som har erfaringer med de konsekvenser, der kan følge med, når man flytter dele af produktionen ud.

30 erhvervsfolk var mødt op på Hansenberg i Kolding for at få del i de gode råd.

Først på podiet var Erik Ole Jensen, som er chefingeniør i Arla Foods.

Arla Foods har af flere omgange købt tanke, som er produceret i Kina, og det har langt fra været problemfrit.

En vigtig pointe er, at virksomheder skal sikre sig, at der er kompetencer, der kan sørge for opfølgning og kvalitetssikring, når man køber udstyr i udlandet.

For ofte kan det være et problem, at den leverandør man outsourcer til, ikke kvalitetstjekker sine leverandører.

»Der hvor det går galt, er ofte når der bliver outsourcet ud i flere led,« siger Erik Ole Jensen.

Kina er ikke nødvendigvis ringe Et andet godt råd er ikke at stole på diplomer og certificeringer, som en virksomhed kan fremvise.

Nej, det er kvaliteten af det, de leverer, der tæller.

I den forbindelse viste Erik Ole Jensen flere eksempler på dårligt udført håndværk, f.eks. ringe svejsninger på store ståltanke.

Hans erfaring er også, at det ikke er afgørende for kvaliteten, hvilket land man har outsourcet til. »Noget fremstillet i Danmark kan lige så vel være noget klamphuggeri, som noget fremstillet i Frankrig eller Kina,« siger han.

Typisk designproblem Et problem Arla Foods ofte har set, er at designerne mangler forståelse for produktionen.

Derfor er det vigtigt at give designeren indblik i arbejdsforholdene i produktionen og at sørge for, at der ikke er for stor afstand mellem designer og fremstiller af udstyret.

En der tegner tanke i Holland, som skal fremstilles i England, har ikke indblik i de lokale produktionsmetoder og forhold. »Og det kan resultere i at den håndværksmæssige standard ikke er i orden,« siger Erik Ole Jensen.

Designeren har måske ikke styr på hvor meget plads, svejseren har brug for til at udføre ordentlige svejsninger.

I den forbindelse viste Erik Ole Jensen billeder af trange kanaler og sprækker i tanke samt hulrum i ben, som det er svært at rengøre. »Her er der jo nærmest plads til en fuglerede,« kommenterer Erik Ole Jensen.

Når outsourcing er en dårlig idé Overordnet mener Arla Foods chefingeniør, at man skal skelne mellem outsourcing af komponenter og samlede maskiner og anlæg.

Risikoen er størst ved outsourcing af maskiner og anlæg, for giver en virksomhed deres knowhow væk, er der risiko for, at virksomheden dør. »Hvis du giver en underleverandør indblik i dit samlede knowhow, vil de om ti år vide mere om hvordan, dit udstyret laves, og kan gøre det bedre, og så har du pludselig en konkurrent,« siger Erik Ole Jensen.

Proaktiv filosofi Senior project manager Thomas Okkels fra Grundfos rundede dagen af med at fortælle om opstart og flytning af produktion til Mexico.

Det var en spændende fortælling, hvor Thomas Okkels gav indblik i den komplekse øvelse, det er at flytte en produktionslinje til udlandet.

I Grundfos arbejder man ud fra en proaktiv filosofi, så der var gået mange overvejelser og beregninger forud for flytningen.

Men en af Thomas Okkels vigtigste pointer var, at på trods af det bedste forarbejde, så kan man ikke forudsige alle konsekvenser af en flytning.

DS-bladet nr. 5 2010 | 19

Underleverandører

Nedturen var hård men lærerig for Tiroflex Early Warning hjalp med at kæmpe for virksomhedens overlevelse. Da krisen kom, faldt omsætningen over en kort periode med 70 procent. En brat opvågning til en ny virkelighed.

Af Henrik Vinther Kalø Kommunikation

20 | DS-bladet nr. 5 2010

Mange underleverandører til danske industrivirksomheder har mærket finanskrisen på den hårde måde. Således også Tiroflex i Vedbysønder ved Slagelse, der populært sagt gør i alt, hvad der kan fræses og drejes, og leverer dele til maskiner og produkter til mange forskellige brancher.

Tiroflex ejes i fællesskab af Tim Rosenquist og Michael Pedersen, der startede virksomheden i 2002. Frem til finanskrisen satte ind oplevede de to nyslåede virksomhedsejere stor vækst og ansatte mange folk, så den samlede medarbejderstab kom op på 13-14 mand. Men så kom krisen, og

over et relativt kort tidsrum faldt omsætningen med 70 procent. »Det var en brat opvågning til en ny virkelighed. Vi havde investeret rigtig mange penge i maskiner, hvor rentabiliteten var bundet op på den omsætning, der var, før krisen satte ind. Så selv om vi selvfølgelig måtte fyre folk, var vores problemer ikke løst alene med det,« siger Tim Rosenquist.

Early Warning med i en kort periode Derfor kontaktede han DS Håndværk & Industri, der sammen med en vækstkonsulent fra Væksthus Sjælland holdt et enkelt møde med Tiroflex for at vurdere, hvordan

Foto: Kurt Johansen · www.seefoto.dk

Underleverandører

Hvad er Early Warning?

Early Warning er et af initiativerne i regeringens globaliseringsstrategi, der har til formål at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund. Organisationen, der er lokaliseret i de fem regionale væksthuse og finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, hjælper kriseramte virksomheder med at overleve eller lukke på en ærlig måde, der ikke handlingslammer ejerne. situationen kunne afhjælpes. Og her blev Tim Rosenquist anbefalet at tage kontakt til Early Warning, der er et gratis tilbud om at rådgive kriseramte virksomhedsejere, som samfundet stiller til rådighed for små og mellemstore virksomheder. »Det var fint at få Early Warning ind over, fordi det bidrog til at stille nogle andre spørgsmål og vurdere situationen ude fra og ind – og det har man behov for. Hos os var Early Warning kun inde i en kort periode, der startede med, at en konsulent analyserede situationen sammen med os på et indledende møde. Derefter fik vi koblet en virksomhedsejer på som frivillig

rådgiver, og et af hans gode råd var at tage kontakt til en advokat for at få klarlagt, hvordan vi ville være stillet i tilfælde af en betalingsstandsning eller en konkurs.« »Vi brugte kun penge på at holde et enkelt møde med advokaten, men de var godt givet ud. For når man er i krise med sin virksomhed, er man jo på et eller andet niveau også i en personlig krise, fordi hele familiens situation og privatøkonomien er hængt op på, at man klarer skærene. Mødet med advokaten var imidlertid med til at afdække, at selv i tilfælde af en konkurs ville der være lys for enden af tunnelen

Fordelt over hele Danmark er der i alt 14 konsulenter fra de regionale væksthuse, som arbejder for Early Warning. Derudover er der tilknyttet over 120 frivillige rådgivere, som arbejder ulønnet og rekrutteres blandt erfarne erhvervsledere. Siden organisationens start i efteråret 2007 har over 1100 virksomheder benyttet sig af muligheden for at få rådgivning hos Early Warning. Læs mere på www.earlywarning.dk

DS-bladet nr. 5 2010 | 21

Foto: Kurt Johansen · www.seefoto.dk

Underleverandører

med en gældssaneringsordning, og det gav både ro i sjælen og også fornyet kampgejst til at tackle den kritiske situation, vi stod i,« vurderer Tim Rosenquist.

Genforhandling af lån og leasingaftaler Hovedproblemet var at få løst finansieringen af maskinparken, og det krævede genforhandlinger med både leasingselskaber og bank. Og her bekræftede Early Warning sådan set bare Tim Rosenquist i, at han havde valgt den rigtige strategi ved at agere proaktivt.

Allerede i februar 2009 havde han på eget initiativ indledt forhandlinger med sine finansielle samarbejdspartnere, men de skulle vise sig at blive langstrakte og først føre til et resultat i juni måned. Hos det ene leasingselskab lykkedes det at få en langsigtet løsning med nedsatte ydelser over en to-årig periode, og hos det andet selskab fik han akut hjælp ved at blive fritaget for ydelser i tre måneder. Der, hvor hjælpen var længst væk, var til Tim Rosenquist’s store frustration hos banken: »Når jeg tænker på, at vi som skatteborgere har været med til at finansiere bankpakker, der netop skulle få bankerne til at række hånden ud til virksomhederne, må jeg sige, at forhandlingsforløbet med min egen bank var en stor skuffelse. Lige fra vi startede, har vi bestræbt os på at afvik-

le gæld rimelig hurtigt, og for eksempel valgte vi i 2006 at tage et lån over 5 år, selv om vi på dette tidspunkt kunne have fået et med både 8 og 10 års afdragsprofil. Men den ansvarlighed fik vi bogstavelig talt ingen kredit for, da vi stod og havde behov for opbakning fra banken i den akutte gældsklemme, vi var havnet i. Det længste, banken ville strække sig til, var at forlænge kassekreditten, og det synes jeg bestemt ikke harmonerer med de politiske intentioner bag hjælpeforanstaltningerne over for bankerne.« Bedre styring Den kontante udmelding fra Tim Rosenquist skal ses på baggrund af, at han og Michael Pedersen rent faktisk har demonstreret stor tilpasningsevne og overlevelsesevne. Med udgangen af 2009 har de hentet 2/3 af indtægtstabet fra før finanskrisen, og da virksomheden nu kører med kun 5 medarbejdere, inklusive de to ejere, tjenes der flere penge end før finanskrisen. »Det har været en hård tur, men har også lært os noget om at styre virksomheden bedre. I dag producerer vi hellere med en uges efterslæb frem for at være to uger foran. Det presser os mere, men til gengæld har vi ingen situationer, hvor vi ikke kan udnytte produktionsapparatet fuldt ud. Det kan ses på bundlinjen,« siger Tim Rosenquist.

Hvad sker der, når en virksomhedsejer kontakter Early Warning?

Første skridt er at ringe til en vækstkonsulent i det regionale væksthus i den region, man bor i. Konsulenten, man får i røret, har stor erfaring i at tale med kriseramte virksomhedsejere, og han eller hun vil umiddelbart koncentrere sig om at skabe en god dialog og registrere nogle relevante data om virksomheden.

Dernæst vil konsulenten aftale tid til den indledende screening for at få overblik over, hvorvidt opgaven er at hjælpe virksomheden til at leve videre eller lukke 22 | DS-bladet nr. 5 2010

på en måde, der også tjener virksomhedsejerens interesser. I denne fase vil konsulenten - i samarbejde med virksomhedsejeren - analysere situationen dybere og se kritisk på, om virksomhedens forretningsgrundlag er bæredygtigt, eller om det skal det ændres. Som led heri kan indgå forhold som finansieringsgrundlaget, frasalgs- eller opkøbsmuligheder, styrkelse af forretningsprocesser mv.

Den indledende screening giver et overblik over situationen, og hovedpunkterne i

en plan for det videre forløb fastlægges. I den forbindelse vurderes det også, om der skal tilknyttes en af de mange frivillige rådgivere i Early Warning til virksomheden. I givet fald vælges rådgiveren ud fra, at både personlige og faglige kompetencer matcher virksomhedens behov, og hvis både virksomhedsejeren og den frivillige rådgiver efter et første kontaktmøde vurderer, at der er grundlag for et samarbejde, etableres dette hurtigst muligt.

Underleverandører

Flere udveje for en kriseramt virksomhedsejer på randen af knockout Gældssanering under konkurs eller en akkordordning med banken kan være to gode alternativer for en virksomhed, der skal forholde sig til enten at lukke eller køre videre med udsigt til at komme oven vande. Virksomhedsejerens forhandlingsposition over for banken er ofte bedre, end de fleste tror.

Det første man gør, når man skal rådgive en kriseramt virksomhed, er at lave en analyse af situationen sammen med ejeren. Heri indgår dels det at få overblik over virksomhedens aktuelle situation og muligheder for at fortsætte, hvis den akutte krise kan overvindes. Dels at få afklaret, hvorvidt ejeren har lyst til at fortsætte som selvstændig.

Hvis begge dele besvares bekræftende, er det naturligt at gå efter at fortsætte driften. Hvis ikke, er en lukning måske den bedste løsning. Men uanset det ene eller andet alternativ er ejeren ofte ikke så ringe stillet, som han eller hun forestiller sig.

Forholdet til banken er afgørende I de fleste tilfælde opnås den bedste løsning, hvis der hurtigt etableres en dialog med banken. I den forbindelse er det vigtigt at erkende, at banken og virksomhedsejeren sagtens kan have modstående interesser i situationen. Som udgangspunkt er

banken selvsagt ikke interesseret i at tabe penge, men kunsten er via forhandlingens vej at opnå en løsning, hvor banken accepterer en ordning, så virksomheden fremover er bæredygtig.

I den sammenhæng er det vigtigt, at såvel virksomhedsejeren som banken har en realistisk opfattelse af alternativerne til en akkordordning. Begge parter skal være opmærksomme på, at en virksomhedsejer har mulighed for at opnå gældssanering i forbindelse med virksomhedens konkurs – hvis ejeren i øvrigt har opført sig fornuftigt. Er dette tilfældet, står vedkommende som en fri person uden gældsforpligtelser efter tre år med en tålelig afdragsordning, og hvis det kommer der til, må banken ofte acceptere et tab af betragtelig størrelse.

God forhandlingsposition En akkord med virksomhedsejeren kan derfor være et fornuftigt alternativ for ban-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

ken, der herved opnår en mulighed for at få en større del af tilgodehavendet hjem, hvis det lykkes at bringe virksomheden på ret køl igen.

Der, hvor både virksomhedsejer og bank tror på en fortsat drift af virksomheden, har banken en regulær egeninteresse i at få etableret en aftale om akkord. I den forbindelse bør rådgiveren prøve at hjælpe virksomheden til en aftale, der er afbalanceret i forhold til både den aktuelle situation og de fremtidige udviklingsmuligheder. Og virksomhedsejerens mulighed for at få en gældssanering under konkurs styrker forhandlingspositionen over for banken. Det skal selvfølgelig udnyttes til hans eller hendes fordel, men det skal understreges, at det er vigtigt, at ejeren i god tid opsøger hjælp fra en advokat med speciale i disse sager.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

Af Svend Røge National projektleder Early Warning

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

DS-bladet nr. 5 2010 | 23

Underleverandører

Underleverandør til forsvarsindustrien – Hvad der skal til Hvis man beslutter sig for at prøve kræfter med forsvarsindustrien, så er det allerførste skridt at komme i gang med at netværke og møde op der, hvor der udveksles informationer om kunder og leve­ randører. At blive underleverandør til denne industri kræver en målrettet indsats af virksomheden.

Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS Håndværk & Industri

Såvel kunder som mulige leverandører var mødt talstærkt op fra både ind- og udland, da Cencec i sidste måned afholdte sin årlige konference. Det store fremmøde gjorde det muligt for deltagerne at møde potentielle samarbejdspartnere indenfor forsvarsindustrien, men også for at høre hvilke indkøbsbehov det danske militær havde i nærmeste fremtid. Konferencen vekslede mellem oplæg fra kunder og leverandører, og indimellem var der lagt masser af tid ind til »networking«.

Mange af deltagerne havde opsat små stande, hvilket trak masser af opmærk-

Om Censec CenSec er en industriklynge med ca.

100 medlemsvirksomheder. Et netværk af små og mellemstore virksomheder og et videncenter, hvor der udveksles viden og informationer om forsvarssikkerheds- og rumfartsindustrien.

24 | DS-bladet nr. 5 2010

somhed, og der var en summen af snak og aktivitet omkring standene, så snart der var mulighed for det.

Et vigtigt fokus på konferencen var SMV’ers udfordring som (under)leverandør til denne industri. Der er ingen grund til at tro, at man skal være »stor« for at kunne honorere de krav, der stilles til de virksomheder, som skal levere til forsvaret, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet. Når det er sagt, er der masser af ting, som små virksomheder skal være opmærksomme på for at komme i betragtning.

Forsvarsindustrien karakteriseres af, at tingene bevæger sig meget langsomt, ligesom ændringer er længe om at få en virkning. Afkastet er godt – men længe om at komme. Derfor er tålmodighed en vigtig egenskab her. Endvidere karakteriseres industrien ved, at kvalitet og dokumentation er en selvfølge. Der lyttes meget til rygter, ligesom man ser på leverandørernes historik. Det understreges, at samarbejde er en nødvendighed – næsten ingen kan gøre det her alene! Derudover foregår al kommunikation på engelsk.

Der var mange oplægsholdere, der gav deres bud på, hvad der kræves for at blive underleverandører til forsvarsindustrien.

Det, der gik igen var: • Evne til at samle viden om industrien • Evne til at udvikle strategisk samarbejde • Evne til at tænke i militære baner • Evne til at undersøge og kontrollere processer • Evne til at forudse og forhindre problemer

• Evne til at skabe kulturelle forandringer • Evne til at udvikle standarder • Måle resultater • Have gode lederegenskaber • Overgå kundens forventning.

En af kunderne pegede på de udfordringer, som han ser SMV’ere stå over for. Dette er først og fremmest evnen til at arbejde sammen med andre og udvikle langsigtede forretningsrelationer. Man skal være konkurrencedygtig, risikovillig og kunne fremvise en referenceliste over tidligere projekter. Derudover skal der en vis robusthed til, idet man skal kunne »tåle« at vente 3-5 år på den første ordre. Man skal være indstillet på at besøge kunden tit og kaste masser af ressourcer i projektet, inden man kan høste et afkast.

Generelt kan det konstateres, at der stilles enorme krav til de virksomheder, der gerne vil i betragtning som leverandører eller underleverandører til forsvaret.

Det betyder ikke, at SMV’ere automatisk er udelukket fra dette, men det kræver, at man virkelig overvejer, om det er den rigtige vej for ens virksomhed.

Virksomheden må tage en beslutning om den er med eller ikke med. Vel at mærke, hvis den kan leve op til kravene. Det er ikke en industri, man står af og på efter for godt befindende.

Kontakt salg- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph på 66173333 eller lda@dsnet.dk. Besøg også Censecs hjemmeside www.censec.dk

Underleverandører

Uden et ATA Carnet kan det blive dyrt!

Et ATA Carnet bruges til at udføre varer til lande uden for EU, og genindføre dem igen til Danmark med den store fordel, at man som virksomhed slipper for at betale moms og afgifter. Og mange penge og bøvl kan spares, som historien her viser.

En virksomhed i metalbranchen skulle have en af deres servicebiler til Norge for at løse en opgave. I tolden bliver bilen imidlertid stoppet og tilbageholdt, fordi chaufføren ikke er i besiddelse af et ATA-Carnet.

I mangel på carnetet vil tolderen fortolde alt, hvad der er i bilen, dvs. både værktøj og reservedele. Han fastsætter værdien til kr. 28.000 opgjort i salgspriser. Bilen bliver låst inde, og bliver først frigivet, da chaufføren betaler kr. 28.000. Efter at have fået udleveret bilen bliver han henvist til Colourline, hvor han skal betale mellem 7.000 – 8.000 kr. i moms, og hos politiet skal han betale en bøde på kr. 5.000.

En udgift på i alt kr. 40.000 – Heldigvis for virksomheden har de fået de fleste af pengene tilbage efter at de har kørt varerne ud af Norge igen. Men bøden slipper de ikke for.

Selvom beløbene er i norske kroner, og udgiften endte med »kun« at være på kr.

5.000,- skal dertil lægges den tabte arbejdstid på grund af de ekstra timer i tolden, og forsinkelse i forhold til den opgave, der skulle løses i Norge.

Samtidig er det ærgerlige penge og tid, fordi det meget nemt kunne være undgået.

Morten Sunekær Hans Pedersen

Jimmi Mejlvang Nielsen

Håndværksrådet udsteder ATA Carneter tre steder i landet, og DS medlemmer får 50 % rabat på carnet prisen. Med det ovenstående eksempel ville et ATA Carnet have kostet kr. 1.640 – Dermed ville virksomheden både have sparet penge og ikke mindst arbejdstid og en bunke frustration.

Et ATA-Carnet gælder i et helt år, så hvis bilen fra eksemplet skal til Norge flere gange på det år, er der kun brug for et ATACarnet Blot skal man være opmærksom på, at alt det værktøj og reservedele, som bruges på opgaverne, skal stå på ATA-Carnetet og det skal forevises og stemples i tolden ved udførslen og igen ved indførslen. Prisen for et ATA Carnet afgøres af den værdi varerne har, og kan ses på hjemmesiden. Men carnet prisen kommer ikke over den bøde man risikerer at få uden et ATA Carnet.

På Håndværksrådets hjemmeside ligger de dokumenter, du som virksomhed skal udfylde. Dokumenterne er en ansøgningsformular, en forside og en vareliste, og efter udfyldelse skal de mailes til din kontaktperson.

På hjemmesiden ligger dokumenterne og du kan få råd og vejledning hos Victoria Lange eller Pia Lind i Håndværksrå-

Orla Andersen

Jesper Hansen

Martin Blom

Kim Nyrup

Af Pia Lind Håndværksrådet

det. Du kan også slippe for besværet med at udfylde carnetet imod betaling af 225 kr. for et carnet.

Du kan finde formularerne her: http://www.hvr.dk/internationalt/ ata-carnet/ansøgningsformular Du kan få udstedt ATA carneter hos Håndværksrådet to steder i Jylland og et på Sjælland: Viborg: Håndværksrådet, Erhvervenes Hus, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg. Kontaktperson: Victoria Lange, telefon 4112 3020, mailadresse: lange@hvr.dk Herning Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Birk Centerpark 40, 7400 Herning. Kontaktperson: Conny Sørensen, telefon 9626 1121, mailadresse cs@erhvervsraadet.dk Sjælland Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S. Kontaktperson: Pia Lind, telefon 32 63 03 16, mailadresse: lind@hvr.dk

Jørn Petersen

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 5 2010 | 25

PLUK FrA WWW.DS-NET.DK

Ferie, fravær og sygdom på nettet Er du medlem af DS håndværk & Industri har du automatisk adgang til de medlemsbeskyttede sider på www.ds-net.dk Under overskriften »Jura« kan du blandt andet finde omfattende information om ferie, fravær og sygdom, som giver dig overblik over de mange regler på området.

Ferielovgivningen kan være en tung sag at forholde sig til. hvordan optjenes ferie? hvordan beskattes ferietillæg? hvornår må feriegodtgørelsen udbetales?

Vi har lavet en vejledning til ferieloven, som giver dig svar på de mest almindelige spørgsmål om dine medarbejderes ferie. Du finder »Vejledning til ferieloven« under »Ferie, fravær og sygdom«

Under kategorien »Ofte stillede spørgsmål« har vi samlet spørgsmål og svar på de Bliver en medarbejder syg, er det også godt at kende reglerne for varsling af sygdom og udbetaling af sygedagpenge.

Du har måske brug for at vide, hvordan den nye Mulighedserklæring afløser den gamle Lægeerklæring, eller hvornår du bør afholde sygesamtaler med dine medarbejdere? her hjælper hjemmesiden dig også på vej med lettilgængelige informationer, eksempler og henvisninger til relevante blanketter hos kommunen.

Skal en af dine medarbejdere på barsel eller holde forældreorlov? Så er der hjælp at hente. Under »Orlov« beskriver vi de forskellige former for orlov, dine medarbejdere har ret til. her finder du også henvisninger til relevante blanketter og eksempler på orlovsforløb. har du en forsikring for dig selv og dine medarbejdere, der hjælper dig i forhold til udbetalingen af sygedagpenge? På hjemmesiden finder du information, om hvor og hvordan du tilmelder dig forsikringsordningerne.

Se mere på www.ds-net.dk/sygdomogfravaer

26 | DS-bladet nr. 5 2010

Kvalitetsstyring – Er det svært?

Af Leif Dyhr Thomsen Ingeniør, merkonom Virksomhedskonsulent LDT Trading

Nej, det behøver det ikke at være, mener ingeniør og virksomhedskonsulent Leif Dyhr Thomsen, der her giver sit bud på, hvordan kvalitetsstyring kan tilrettelægges.

Alle virksomheder har en eller anden form for kvalitetsstyring, men har det ikke dokumenteret og koordineret. Så bliver det den enkeltes medarbejders opfattelse af kvalitet, der bliver gældende for den opgave vedkommende udfører.

Det betyder, at der i virksomheden er en varierende opfattelse af, hvad virksomhedens kvalitetsniveau er.

Da kunden gennem sælgeren får tilbudt og forventer et bestemt kvalitetsniveau –ja, så har vi kimen til reklamationer.

Det er dette, man tilstræber at undgå ved at indføre et styret og dokumenteret kvalitetsstyringssystem.

Man kan med fordel opbygge sit kvalitetsstyringssystem i 3 niveauer.

Niveau 1 Omfatter selve kvalitetshåndbogen.

Her beskrives, hvad virksomheden kvalitetsmæssigt vil leve op til, hvilke myndighedskrav og standarder, virksomheden lever op til. Et bilag hertil kan være en oversigt over de forretningsgange, virksomheden har indført for at leve op til kravene.

Udadtil skal det give kunderne et billede af, hvad de kan forvente sig af virksomhedens produkter og ydelser. Derfor er kvalitetshåndbogen også det, der kan udleveres til kunderne.

Indadtil skal det give medarbejderne et billede af, hvad virksomheden står for, og dermed hvilket kvalitetsniveau, produkter og ydelser skal have.

Kvalitetshåndbogen ændres ikke så tit.

Niveau 2 Omfatter virksomhedens forretningsgange. Indenfor kvalitetsstyring ofte kaldet procedurer.

En procedure beskriver, hvem der gør hvad og hvornår. F.eks. en varemodtagelse, hvem må udføre det, hvad skal varemodtagelsen omfatte, hvad skal dokumenteres gennemført og i hvilken rækkefølge, skal tingene foretages.

Procedurer ændres af og til efterhånden, som der sker kvalitetsforbedringer i virksomheden Procedurer udleveres normalt ikke til kunder. Kunden kan selvfølgelig kræve det, men det sker sjældent I proceduren beskrives også relation til andre procedurer og hvilket materiale fra niveau 3 der skal anvendes.

Niveau 3 Omfatter interne instruktioner, formularer/skemaer, interne og eksterne standarder og myndighedskrav.

Hvordan kommer man så i gang?

DS Håndværk og Industri har udviklet forskellige inspirationsmodeller på kvalitetsstyringssystemer. De forskellige modeller er tilpasset forskellige typer af virksomheder.

Rekvirer den relevante model for din virksomhed.

Niveau 1: Du skal tilpasse kvalitetshåndbogen til din virksomhed.

Niveau 2: Dernæst gennemgår du de enkelte procedurer i modellen og vurderer

nøje, om det også kan være den måde, i vil udføre opgaverne på i din virksomhed. Hvis ikke så tilpasser du proceduren.

Niveau 3: Du skal gennemgå de forskellige formularer/skemaer og vurdere, om du vil anvende dem, eller om du vil bruge jeres nuværende formularer/skemaer.

Tilpas med de standarder, der gælder for din virksomhed: Dette er den nemme del. Nu kommer den svære del med at få indført de beskrevne procedurer og få bearbejdet alle medarbejder til at have samme opfattelse af virksomhedens kvalitetsniveau.

Det betyder ofte, at medarbejderne skal aflægge gamle vaner og påtage sig nye.

En god ide er derfor at involvere medarbejderne i fastlæggelse af den »rigtige« forretningsgang.

Det kan derfor være en god ide at inddrage ekstern assistance, det være sig fra din egen brancheorganisation eller en anden ekstern konsulent, fordi vedkommende har et godt kendskab til, hvor skoen kan trykke indenfor de forskellige funktionsområder i en virksomhed.

Vedkommende kan virke som katalysator og inspirator for interne arbejdsgrupper.

Du bestemmer selv, hvor omfattende dit kvalitetsstyringssystem skal være, men såfremt du ønsker at blive certificeret efter f.eks. DS/ISO 9001, så er der visse krav i standarden, som virksomheden skal leve op til.

DS-bladet nr. 5 2010 | 27

NyT FrA ANKENÆVNET Af Tutter Blume Sekretariatschef håndværkets ankenævn

Ny praksis om sikkerhedsstillelse I en konkret sag om afhjælpning af fejl og mangler bad en virksomhed om sikkerhedsstillelse som led i sagens behandling for ankenævnet. Virksomheden frygtede, at forbrugeren ikke kunne eller ville betale. Det fakturerede beløb var over 130.000 kr., og forbrugeren havde ikke betalt nogen del af beløbet. Forbrugeren havde oplyst over for nævnet, at sikkerhedsstillelse ville være det samme som en accept af, at beløbet var skyldigt.

Ankenævnet besluttede at kræve sikkerhedsstillelse af forbrugeren for 110.000 kr. af det fakturerede beløb. Ankenævnet afviste, at sikkerhedsstillelsen var en accept af at skylde beløbet. Ankenævnet gav så forbrugeren en frist på 14 dage til at indsende dokumentation for sikkerhedsstillelsen. Såfremt der ikke blev indsendt dokumentation for sikkerhedsstillelse, ville sagen anses for bortfaldet.

Sekretariatet konstaterede ved fristens udløb, at dokumentationen ikke var indsendt, og herefter bortfaldt sagen i ankenævnets regi. Virksomheden kunne fortsætte sin inkassation af det fakturerede beløb.

Forbrugeren skal have betalt »erkendt skyldige og forfaldne beløb«, inden klagen kan kræves afgjort af nævnet. Det fremgår af vedtægternes § 30, stk. 4. Hvis virksomheden beder om det, kan ankenævnet eller formanden for nævnet – i særlige tilfælde – bestemme, at forbrugeren skal deponere eller stille sikkerhed – helt eller delvis - for omtvistede beløb. Bestemmelsen angår sager om mangler. Det er første gang, at bestemmelsen fører til, at en sag bortfalder.

28 | DS-bladet nr. 5 2010

BESLAGSMEDE

DS-bladet nr. 5 2010 | 29

Beslagsmede

Beslagsmede kæmpede om titler DS Håndværk & Industris Stævneudvalg afholdte den 13.-14. marts dansk-nordisk mesterskab for beslagsmede i Messecenter Herning i forbindelse med messen »Hest & Rytter«.

Der var i år tilmeldingsrekord med hele 108 smede fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland, Holland, Rusland og Tjekkiet.

Under de særdeles velbesøgte dage i Herning blev der smedet mellem 600 og 700 hestesko af de mange kyndige smede.

Formanden for stævneudvalget siden 2010, beslagsmed Kurt Christiansen, Strib, valgte at trække sig som formand efter arrangementet i Herning, der blev det hidtil største. Udover det rekordstore antal deltagere vurderer arrangørerne, at 5.000-6.000 tilskuere lagde deres vej forbi beslagsmedenes mesterskaber.

Bergers Smedie markerede sig igen i år meget stærkt i konkurrencen, der cementerede, at en yngre generation af beslagsmede vinder frem.

Nordisk Mester 2010

Dansk Mester

Fra venstre: Nr. 4 Bruno Jessen. Nr. 3 Per Munk Melgaard. Nr. 1 Henrik Berger. Nr. 2 Tobias Villsen.

Årets beslagsmedelærling 2010

Fra venstre: Nr. 3 Tobias Villsen, DK. Nr. 1 Jesper Eriksson, Sverige. Nr. 2 Henrik Berger, DK. 30 | DS-bladet nr. 5 2010

Sikker Vestergaard (3. år i træk) flankeret af Henrik Berger og Tobias Villsen, Bergers Smedie, samt Per Paaskesen fra Dansk Metal.

Beslagsmede

Klasse 1

Klasse 2

Fra venstre: Nr. 3 Daniel Borg Sahl, DK. Nr. 1 Sikker Vestergaard, DK. Nr. 2 Oleg Zabeyakin, Rusland.

Fra venstre: Nr. 3 Niklas Petterson, Sverige. Nr. 1 Jesper Eriksson, Sverige.

Nr. 2 Tobias Villsen, DK.

Klasse 3

Klasse 4

Fra venstre: Nr. 3 Henrik Berger, DK. Nr. 1 Tobias Villsen, DK. Nr. 2 Tommi Rickonen, Finland.

Fra venstre:Nr. 3 Jesper Erikson, Sverige. Nr. 1 Henrik Berger, DK. Nr. 2 Gavin Golby, England.

Klasse 5

Klasse 6

Fra venstre: Nr. 3 Matt Randells, England. Nr. 1 Joe Bryan, England. Nr. 2 Tobias Villsen, DK.

Nr. 3 Gavin Golby, England. Nr. 1 Matt Randells, England. Nr. 2 Jesper Eriksson, Sverige.

DS-bladet nr. 5 2010 | 31

Energi

Vvs-installatørerne har et kæmpe ansvar VVS-installatørerne har et stort ansvar for, at danskerne vælger energieffektive installationer, mener Martin Lidegaard, der er direktør for den grønne tænketank Concito.

Han talte dunder til de fremmødte på DS Håndværk og Industris konference »Mere energi i hverdagen« i Middelfart.

Af Lasse Andersen

Fakta om Concito • Concito er en grøn tænketank - uafhængig af politiske og kommercielle interesser • Har til formål at analysere og formidle, hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden • Udarbejder analyser, baseret på eksisterende og ny forskning og praksis i ind-, og udland • Har mere end 70 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlem

32 | DS-bladet nr. 5 2010

Det var i komprimeret form det budskab formanden for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard, havde med på en konference i Middelfart, hvor han talte for mere 50 vvs-installatører til en temadag arrangeret af DS Håndværk & Industri.

Den tidligere klima- og miljøordfører for Det Radikale Venstre startede helt »oppe i helikopteren« for at nå frem til sin klare pointe om, at der er et kæmpemarked for energieffektiviseringer i de danske hjem, og at vvs-installatørerne har et stort ansvar for at vejlede hr. og fru Jensen om investering i de rigtige, energibesparende løsninger.

Med kæmpegrafer, der viste koncentrationen af CO2 i atmosfæren og klodens temperatur over de seneste 400.000 år, blev det tydeligt for enhver, at der er sket skræmmende stigninger i begge dele de seneste 100 år. »Den udvikling skal stoppes hurtigst muligt, for hvis klodens temperatur stiger over to grader, får vi svært ved at stoppe udviklingen,« understregede Martin Lidegaard fast og gjorde det klart, at den store koncentration af drivhusgasser i atmosfæren starter en katastrofal selvforstærkende effekt.

Flere drivhusgasser fører nemlig til en højere temperatur, som fører til flere drivhusgasser, som fører til højere temperatur. »Joakim von And-marked« Fotr landets vvs-installatører er der åbnet for et gigantisk marked i fremtiden, mener Martin Lidegaard: »Herhjemme har vi besluttet, at vi i gennemsnit skal have reduceret CO2-udledningen med 21 procent de næste fire år i forhold til 1990-niveauet. Hvis det mål skal nås og energiforbruget bringes ned, skal der installeres helt ny energi. Specielt i de huse og erhvervsbygninger, der ligger uden for fjernvarmeområderne.

Det er altså cirka hver tredje bygning, så der ligger et kæmpe »Joachim Von Andmarked« for vvs-installatørerne på det her felt,« konstaterede Martin Lidegaard: »Når kunderne alligevel tager initiativet, fordi de skal have skiftet deres oliefyr, så er det økonomisk set det rigtige tidspunkt at sælge dem en ny, energieffektiv løsning. Hvis de skal ud og skifte deres nye gasfyr bare for at blive grønne, så er det til gengæld særdeles dyrt. Derfor skal I installatører være med til at sikre, at danskerne vælger de rigtige produkter, hver gang de skifter noget i husstanden ud.«

Energi

Danskere klar Concito står bag flere undersøgelser, der viser, at en meget stor del af befolkningen er positive overfor at energieffektivisere deres hjem med miljørigtige løsninger.

Hvis altså forsyningen af varme og vand er i orden, så ændringerne ikke får nogen direkte indflydelse på livskvaliteten i dagligdagen. Derfor gav Martin Lidegaard også udtryk for, at argumenterne for at få folk til at investere grønt ligger lige for. »Det her kan virkelig kommunikeres, så folk kan forstå det. De betaler nogle penge nu, som de tjener ind i løbet af meget få år

uden at give køb på den sædvanlige komfort i hjemmet. Det er simpelt. Samtidig ved vi, at fossile brændstoffer som olie og kul kun bliver dyrere og dyrere i de kommende år, så de grønne salgsargumenter er særdeles gode,« sagde Martin Lidegaard og understregede, at de energirigtige løsninger har været udviklet og klar til brug længe. Nu handler det bare om at få overbevist folk om, at det er vinderteknologier.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

VVS-installatørerne har et kæmpe ansvar for at vejlede hr. og fru Jensen til at vælge energibesparende løsninger, pointerede Martin Lidegaard, til konferencen »Mere energi i hverdagen.«

Fuld kraft frem på uddannelse af EnergieXperter På en konference i Middelfart, »Mere energi i hverdagen«, pegede Martin Lidegaard fra Concito bl.a. på uddannelse af installatøren som et vigtigt værktøj, og det har DS Håndværk & Industri netop sat fuld kraft på.

Kurset EnergieXperten sætter netop fokus på energieffektivisering og de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser, løsninger med markante økonomiske besparelser og højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle løsninger. »Det er selvfølgelig med stor tilfredshed ,at vi kan konstatere, at netop dette område har stor bevågenhed blandt fagfolk,« siger energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen som er tovholder i kurset EnergieXperten. Gennem DS Efteruddannelsen er der nu afviklet tre EnergieXpertgrundkurser med gode evalueringer.

gieXperter, som bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse i bygge- og anlægsbranchen samt energieffektivisering og renovering af installationer i industrien.

Kurset retter sig også mod medarbejdere i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Se kursusprogram og tilmelding på www.dseu.dk

Næste kursus den 22. – 23. april 2010 Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række Ener-

EnergieXpert med diplom Der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal sikre en højere grad af specialisering

og viden inden for to hovedområder, »Industri og bygninger«. Målet er, at de kursusdeltagere, der har gennemført overbygningsmodulerne, vil få tildelt et diplom som EnergieXpert. Kurserne bliver udbudt i DS Efteruddannelse for andet halvår 2010.

Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

DS-bladet nr. 5 2010 | 33

Energi

Energiaftale giver nye muligheder for installatører Klima- og energiministeren underskrev i november 2009 en ny frivillig aftale med energiselskaberne, som forpligtiger sig til at realisere energibesparelser svarende til 0,8 % af Danmarks endelige energiforbrug.

Af Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

Gennemsigtighed Selskaberne forpligtiger sig til gennemsigtighed bl.a. ved: • at gøre det nemmere for forbrugerne at få overblik over de forskellige selskabers tilbud • at styre mulighederne for eksterne rådgivere og installatører med flere til at indgå samarbejde med net– og distributionsselskaberne • at udarbejde standardkontrakter, som kan bruges af de eksterne rådgivere, installatører mfl.

• at synliggøre selskabernes omkostninger pr. indberettet kWh

34 | DS-bladet nr. 5 2010

En ny energispareaftale er udmøntningen af den energipolitiske aftale fra den 21. februar 2008, hvor der blev aftalt en ny målsætning for den samlede energispareindsats.

Fra 2010 skal energiselskaberne sikre besparelser for 5,4 PJ/år. Det svarer til det årlige energiforbrug i ca. 67.000 boliger.

Det er resultatet af en ny spareaftale mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.

Metodefrihed og marked Den nye aftale giver fortsat selskaberne metodefrihed til gennemførelse af energispareindsatsen. Dog er det aftalt, at indsatsen skal være markedsorienteret og gennemsigtig samt sikre et øget marked til eksterne aktører.

Markedsorientering sikres gennem en konkurrencemæssig ligestilling selskaberne imellem forstået på den måde, at alle selskaber i fremtiden har det samme enhedsbeløb til rådighed for realisering af energibesparelser.

Aktiviteter og besparelser Aftalen betyder, at energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en slutforbruger, som ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan f.eks. være gennem rådgivning, faglig bistand og finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser. Til-

skuddet kan variere meget, men kan typisk udgøre omkring 10 pct. af de samlede omkostninger.

Som eksempler på aktiviteter og besparelser kan nævnes: • Identifikation af besparelsesmuligheder og hjælp til gennemførelse af energibesparelser i erhvervsvirksomheder, f.eks. i forhold til køling, trykluft, belysning, procesmaskiner mv.

• Effektivisering af belysningen i kontorer, skoler mv.

• Udskiftning af olie- og gaskedler i boliger og andre bygninger • Installation af solfangere • Udskiftning af vinduer til nye lavenergivinduer.

• Forbedring af isoleringen af bygninger Energioptimeringer af distributionsnettene samt fra kollektive solvarmeanlæg i fjernvarmesystemerne kan også medregnes som en energibesparelse.

Finansiering Energispareindsatsen finansieres af forbrugerne via energiregningen, det vil sige via »grønne« energiafgifter, herunder visse energiafgifter, som bliver konverteret til en reduktion af den skattemæssige godtgørelse.

Se artikel om »Energiafgifter – store ændringer fra 2010« i DS-bladet nr. 4.

Arbejdsmiljø

Få placeret ansvaret for CE-mærkningen Avidenz A/S oplever flere tilfælde med manglende eller ufuldstændig CE-mærkning.

Af Finn Christensen Avidenz

»I forbindelse med besøg hos vore kunder oplever vi i flere tilfælde, at der ved indkøb af specialmaskiner og i forbindelse med egen-producerede maskiner samt sammenbyggede maskinanlæg ikke er placeret noget ansvar for at mærke maskinen i henhold til maskindirektivet,« siger Christian Jørgensen fra Avidenz A/S: »Ved indkøb eller fremstilling af nyt maskinudstyr er det derfor vigtigt, at gøre sig klart, hvem der har ansvaret for CE-mærkningen«.

Specialisterne fra Avidenz løser flere og flere opgaver inden for CE-mærkning og maskinsikkerhed. Dette rådgivningsområde er voksende for Avidenz, som udover dette naturligvis også dækker alle øvrige rådgivningsområder indenfor arbejdsmiljø og miljø – herunder også løsning af autoriserede påbud.

Alle maskiner fremstillet efter 1. januar 1995 skal være CE-mærket. Det er fabrikanten af maskinen, der er ansvarlig for, at CE-mærkningen gennemføres. CE-mærkningen er fabrikantens erklæring om, at maskinens sikkerhed, efter hans bedste overbevisning, lever op til gældende regler, og at den er i overensstemmelse med maskindirektivet. Normalt er det maskinproducenten, der er fabrikant, men det kan også f.eks. være importøren (ved import fra 3. land) eller kunden (ved egen-fremstilling, sammenbygning eller egen-import).

Fremgangsmåden ved CE-mærkning skal følge anvisningerne i maskindirektivet. Kort beskrevet skal fabrikanten: • fremstille en sikker maskine.

• dokumentere dette i et teknisk dossier.

• underskrive overensstemmelseserklæring.

• sætte mærkeplade og CE-mærke på.

Konsulent Christian Jørgensen fra Avidenz fortæller: »Et vigtigt led i CE-mærkningen er at risikovurdere maskinen. I risikovurderingen skal man forholde sig til alle de væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, som er listet op i bilag 1 til maskindirektivet. For hvert enkelt punkt skal man holde sin maskine op mod de regler og standarder, der gælder indenfor området«.

Enhver maskine skal være ledsaget af en brugsanvisning. Kravet er, at brugsanvisningen skal være på brugerlandets sprog og være skrevet på en sådan måde, at den er forståelig for de personer, den henvender sig til.

Pr. 1. januar 2010 er maskindirektivet fra 1. januar 1995 erstattet af et nyt maskindirektiv. Det nye maskindirektiv rummer en række ændringer i forhold til det gamle. Eksempelvis indføres »delmaskine« som et nyt begreb.

Efter det gamle direktiv kunne en stor samlet enhed, der skulle indbygges i en større installation, leveres med en »kom-

ponenterklæring« uden særlige krav til eksempelvis risikovurdering. Fremover er disse enheder en »delmaskine«. Delmaskiner skal være risikovurderet og forsynet med en monteringsvejledning. »En anden nyskabelse er, at man skal forholde sig til ergonomiske forhold for brugerne, ligesom der stilles skærpede krav til dokumentation af maskinens støjforhold«: fortæller Christian Jørgensen.

I forbindelse med CE-mærkning af maskiner kan Avidenz rådgive virksomheden om indholdet i det nye maskindirektiv og mulige løsninger for sikring af maskinen eller maskinanlægget. Avidenz har medvirket ved flere CE-mærkningsprojekter, hvori risikovurderingen indgår som et vigtigt systematisk værktøj i den færdige dokumentation. »Avidenz kan både være projektleder og aktiv medspiller i opgaver vedrørende maskinsikkerhed i forbindelse med konstruktion af maskiner og maskinanlæg samt CE-mærkningsprojekter. Vi oplever ofte, at vores rådgivning giver virksomheden den nødvendige faglige professionelle sparring, der er så vigtig for et vellykket projektforløb og flere aspekter set fra operatør-siden indarbejdet i sikkerheden«: slutter Christian Jørgensen, som kan træffes på tlf. 66 17 34 55.

Lokalafdelingerne

Sønder Birk

Randers Omegn

Sønder Birk afholder ordinær generalforsamling fredag den 23 april 2010 kl. 17.00 på konferencehotel KolleKolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse. Medlemmer får tilsendt skriftlig invitation.

Randers Omegn afholder ordinær generalforsamling lørdag 10. april 2010, kl.

15.00 på Hotel Amerika, Amerikavej 48, 9500 Hobro.

Med venlig hilsen Lokalforeningen Søndre Birk Formand, Henrik N. Jensen Solvej 11, 2750 Ballerup

44 65 06 50 20 87 06 54 hnjvarmeteknik@mail.dk

Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandsberetning 4. Regnskab 2009 5. Indkomne forslag Sendes til konstitueret formand John Kristensen, O. Hadstenvej 29, 8370 Hadsten, tlf.86 98 35 34

6. Valg af bestyrelse Valg af ny formand for Ros Valg af 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af revisorer På valg er Jens Peter Andersen.

8. Valg af Fanebærer John ønsker ikke genvalg.

9. Information om DS af hovedbestyrelsesmedlem John Kristensen 10. Information om regionen 11. Udflugt 12. Evt. På R.O.S. bestyrelsens vegne Kurt Sørensen

Forretningsnyt

Ny organisation i Solar Danmark »Solar Energi og Bygningsautomation« Solar har samlet sine aktiviteter indenfor områderne kommunikation, sikring, BMS og vedvarende energi i en ny organisation under navnet – Solar Energi og Bygningsautomation - med virkning fra 1. marts 2010. Solar ønsker, med denne nye organisationen, en større fremadrettet fokusering på hele klimaområdet med særlig fokus på de tekniske installatører og de rådgivende ingeniørvirksomheder, således at de åbne tekniske standarder vinder større udbredelse til gavn for hele el-, VVS- og ventilationsbranchen.

Bent Ole Jonsen er udnævnt til salgsdirektør for denne organisation og bliver hovedansvarlig for aktiviteterne, der sammen med kunderne skal være klar til at løse de opgaver, der kommer som følge af nye krav til nybyg og renovering.

Ny salgschef i Solar energi og Bygningsautimation Solar Danmark A/S har ansat Lars Wandahl Sørensen til salgschef i den nye afdeling Solar Energi og Bygningsautomation med virkning fra 1. marts 2010. Han bliver medansvarlig for udviklingen af Solars aktiviteter inden for vedvarende energi og energieffektivisering, og får det admini36 | DS-bladet nr. 5 2010

strative ansvar for Solars medarbejdere på Sjælland.

Følgende medarbejdere hører til den nye organisation: • BMS: Jan Roed og Claus Skov • VE: Peer H. Hansen, og Michael Pålsson • Kommunikation: Tommy H. Jensen og Jann Damgaard Hansen • Sikring: Finn Mortensen, Steffen Filtenborg og Henrik Risbjerg Jensen • Solar Explorium: Poul Toftgaard • Netcontrol, Blue energy: Lars Wandahl Sørensen Det nye tiltag ligger helt i tråd med etableringen af Solars nye videnscenter »Solar Explorium«, der sidste år blev indviet af klima- og energiminister Connie Hedegård. Her demonstrerer Solar Danmark i skala 1:1, hvordan det allerede nu er muligt at leve op til bygningsreglementet i 2015 om lavenergibygninger. Bygningen opvarmes udelukkende ved hjælp af jordog solvarme og er udført som en intelligent bygning, der automatisk sørger for optimal energieffektivitet, optimale arbejdsbetingelser for medarbejderne samt god økonomi i byggeriet.

Bent Ole Jonsen, salgsdirektør.

Lars Wandahl Sørensen, salgschef.

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Fyringsanlæg

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Brændstoffer og smøreolier

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg A/S Alcon Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Bolte og skruer DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 5 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

38 | DS-bladet nr. 5 2010

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

SOLVARME

Svejseudsugning

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Strålevarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Helge Frandsen A/S Certifikatsvejsning.

CELSIUS VEST 7568 8033.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm ØST 4585 3611 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm E-mail: hfas@hfas.dk Tanke og specialopgaver.

INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning CELSIUS og360 procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportbånd

Vedvarende energi

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

VVS

Trådvarer Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 5 2010 | 39

med energi, miljø og måleteknik

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

mere end

40 aar