DS-bladet nr. 5, 2012

11. april | 2012 I 103. ĂĽrgang

bladet

Robotter skal sikre danske arbejdspladser

Status for Metalbranchen i BevĂŚgelse Smedje i fem generationer

28-29

Beslagsmed løb med alle pokalerne

5

18-21 24-27

INDHOLD

3 Leder: Ned med

oplevede administrative byrder 4 Kort nyt 6 Regeringen vil lette de administrative byrder 8 Syv ud af ti virksomheder ansætter ikke lærlinge 10 Mellemstore virksomheder uddanner flest lærlinge 12 Svært at finde jobs til nye fleksjobbere 14 Uforståelige forskelle på prisen for at komme af med affald 15 DS Håndværk & Industris generalforsamling 2012 16 Energirenovering: Vil gerne – kan ikke 18 Bila er i førertrøjen med robotter

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

netværk og afsætningsstrategi 22 Ny lånepakke vil hjælpe små og mellemstore virksomheder 24 Bergers Beslagsmedie løb med alle præmierne 28 Smedje i 150 år og fem generationer 30 Udbud.dk er et skridt i den rigtige retning 32 Rådgivning af virksomheder før investeringer i it 34 Regeringen nedsætter produktivitetskommission 34 METAL 2012 i Fredericia 35 Tak til konkurrence men nej tak til ulige vilkår 36 Navne 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 5 2012

20 SMV’er har brug for

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 6 2012 Udgivelse den 2. maj 2012.

Deadline den 16. april 2012.

Nr. 7 2012 Udgivelse den 23. maj 2012.

Deadline den 7. maj 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Ned med oplevede administrative byrder Regeringen har netop offentliggjort en ny pakke med en række forslag til at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne. Det hilser vi naturligvis velkomment, for det passer fuldstændigt ind vores strategi og tankegang.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn sagde ved lanceringen af forslagene, at »Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning, ikke på unødvendigt administrativt arbejde«. I DS Håndværk & Industri er en af vores mærkesager netop, at vi skal have færre administrative byrder. Det er kun regler og procedurer, der giver mening og medvirker til at skabe værdi i virksomhederne, der skal bibeholdes. Også Håndværksrådet har sat nedbringelse af de administrative byrder på deres dagsorden, så vi arbejder også på dette område for de små og mellemstore virksomheder på flere fronter.

Vi noterer os i øvrigt med glæde en vigtig forskel på ord i regeringens forslag, hvor det er de oplevede byrder, der skal nedbringes. Vi ser altså frem til, at arbejdet med nedbringelserne af de administrative byrder fremover ikke blot giver resultater på papiret men også opleves som reelle lettelser ude i virksomhederne. Faktum er at den forrige regering har nedbragt administrativt bøvl, men at det bare ikke nødvendigvis opleves sådan i virksomhederne.

Allerede nu er planen at indføre en erklæringsstandard for mindre virksomheder som erstatning for den hidtidige revisionspligt. Denne skulle ifølge regeringen spare virksomhederne for op til 25 procent i forhold til omkostningerne til revision, hvilket de mener vil blive en lettelse på 130 mio. kr. Vi forventer, at reglen kommer til at gælde for virksomheder med op til 50 ansatte, og vi vil naturligvis følge det videre forløb meget nøje.

Regeringen nedsætter et »Virksomhedsforum for enklere regler«, som bliver det rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Den idé kan vi naturligvis kun tilslutte os. Det er helt oplagt at høre eksperterne i virksomhederne, som sidder med ansøgninger, indberetninger og statistik til daglig. Det er dem, der har fingeren på pulsen. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal sidde i dette forum. Sammen med Håndværksrådet arbejder vi naturligvis for at blive repræsenteret.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Regeringen har tilsluttet sig enten at indføre initiativer fra virksomhedsforummet eller komme med en forklaring på, hvorfor det ikke kan igangsættes. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at I som virksomheder kommer med konkrete eksempler på administrativt bøvl, som virker helt unødvendigt eller kunne håndteres på en langt nemmere måde. Disse eksempler vil vi bruge i forummet, og dermed søge enten at få en forklaring eller få det fjernet.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 5 2012 | 3

KORT NYT

Mange kender ikke fradrag for solceller

Her er fare for oversvømmelse

Nu er det muligt at undersøge, hvilke kældre der vil være mest udsatte, når havene omkring Danmark stiger. Et nyt interaktivt værktøj, »Havvand på land«, kan vise, hvor havvandet vil trænge ind. Formålet er, at kommunerne kan på, hvor de først skal gribe ind med forebyggende foranstaltninger for at redde potentielt udsatte boliger. »Vi står over for en stor udfordring med at tilpasse os det nye klima.

Klimaforskerne fortæller, at vandet ved kysterne stiger – ved nogle kyster op til 1,2 meter. Med det nye værktøj kan kommunerne se præcist, hvor vandet stiger, når de skal i gang med at udarbejde lokale klimatilpasningsplaner,« siger miljøminister Ida Auken.

Selvom værktøjet, »Havvand på land,« primært retter sig mod kommunale planlæggere, kan almindelige borgere og virksomhed også bruge det. De skal blot indtaste deres postnummer på hjemmesiden eller zoome ind på kortet, så kan de se konsekvenserne af den stigende vandstand i deres lokalområde. »Havvand på land« bygger på Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen og kan findes på portalen www.klimatilpasning.dk.

Indsats mod støj fra varmepumper Den stigende udbredelse af varmepumper har medført en række sager, hvor både ejere og deres naboer klager over støjgener fra pumperne. Derfor er Energistyrelsen på vej med en ny vejledning, der skal hjælpe installatørerne med at give den rigtige rådgivning om varmepumpe-støj.

Vejledningen skal blandt andet gøre det let for installatørerne at give kunderne kompetent rådgivning om støjniveauet inden en varmepumpe installeres.

Installatørerne får hjælp til at bruge varmepumpe-leverandørenes egne data til nemt at udregne, hvor meget en varmepumpemodel støjer. Vejledningen giver også konkret hjælp til, hvor på et hus det er mest hensigtsmæssigt, at placere en varmepumpe – og i hvilke tilfælde det er nødvendig at sætte en støjdæmpende sidevæg op.

4 | DS-bladet nr. 5 2012

Mange ved det ikke, men et skattefradrag på solcelleanlæg åbner for et økonomisk tilskud, der sænker prisen på solceller med mange tusinde kroner. Det ekstra fradrag er vedtaget af Folketinget, og ifølge Energihjem. dk kan en udbredelse af kendskabet til tilskuddet betyde, at salget af solcelleanlæg vokser i de kommende måneder.

Flere og flere boligejere investerer i et solcelleanlæg for at sænke elregningen og for at være mere miljøbevidst. Det sidste år er salget af solceller steget støt, og nu kan denne tendens fortsætte mod nye højder.

Det ukendte skattefradrag, som Folketinget vedtog i 2010, betyder, at man som ejer af et solcelleanlæg kan afskrive 25 procent af investeringen på sin selvangivelse. Og de 25 procent kan man trække fra i skat helt frem til, ar man kun mangler at betale 12.300 kroner tilbage på sin solcelleinvestering. I praksis betyder det, at man hvert år kan trække 25 procent fra investeringen.

Har man for eksempel købt et anlæg til 100.000 kroner, kan man det første år trække 25.000 kroner fra, og året efter er det 25 procent af 75.000 kroner og så videre, og det gør pludselig et solcelleanlæg til en markant billigere løsning end tidligere.

Personlig kontakt sætter fart i renovering

I løbet af et år har Sønderborg Kommune via gratis energivejledning sat gang i 288 private byggeopgaver, og de afsluttede renoveringer har en værdi på 35 mio. kr.

Andre kommuner har sat gang i lignende initiativer, og det glæder ikke kun de lokale byggefirmaer og politikere, men også forskerne bifalder initiativet, skriver Licitationen, byggeriets dagblad. »Det sker rigtig meget i tiden på dette område i kommunerne. Det virker som om, kommunerne i højere grad end eksempelvis staten tænker konkret og sætter gang i energiinitiativer blandt andet ved hjælp af offentlige-private samarbejder. Og det er positivt på mange niveauer både i forhold til beskæftigelse, bedre boliger og i forhold til miljøet,« siger Toke Haunstrup Christensen, forsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Han har sammen med seniorforsker på SBi, Kirsten GramHansen, forsket i incitamenter til energiforbedringer, og konklusion var netop, at der skulle en personlig kontakt til, hvis borgerne skal handle og reelt gå i gang med en energirenovering.

Ifølge Licitationen har flere andre kommuner planer om at tilbyde gratis energivejledning.

Kommunen bør have ansvaret for jobformidling

Jobformidling bliver formentlig et af emnerne under de kommende måneders trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og de private og offentlige arbejdsgivere. Men parterne ved allerede nu, hvordan danskerne ser på sagen.

53 procent mener, at kommunerne bør have ansvaret for jobformidlingen, mens kun 20 procent foretrækker staten, og 14 procent vil have regionerne på banen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

Og billedet er vel at mærke det samme hos de, som selv har været arbejdsløse inden for de seneste to år og i den forbindelse været i kontakt med et jobcenter.

Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og til daglig borgmester i Rødovre, glæder sig over resultatet. »Kommunerne er de eneste, som kan skabe sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse for alle ledige.

Derfor giver det enstrengede system på beskæftigelsesområdet fantastisk god mening, og jobcentrene ligger helt naturligt i kommunerne,« siger han.

Erik Nielsen peger også på, at kommunerne har et meget klart økonomisk incitament til at få de ledige hurtigt i arbejde, fordi kommunerne hænger på udgifterne, hvis det ikke lykkes at få folk i arbejde.

Socialdemokraterne og SF har også, før de kom i regering, lagt op til, at ansvaret skulle tages fra kommunerne. De radikale er dog betydeligt mere skeptiske over for en omlægning, og i det fælles regeringsgrundlag fremgår det blot, at »regeringen vil indgå dialog med de relevante parter om eventuelle ændringer af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen«.

Stigende uenighed om husstandsvindmøller

I takt med at det bliver mere populært at opstille husstandsvindmøller, stiger antallet af klager. I 2010 modtog Natur- og Miljøklagenævnet beskedne seks klager over husstandsvindmøller, men det tal var i 2010 steget til 50. Det skriver Ingeniøren.

Klagerne kommer dels fra mølleejere, der har fået afslag på at opstille en husstandsmølle på deres grund, dels fra naboer der er utilfredse med en mølle og dels fra Danmarks Naturfredningsforening, der klager over, at møllerne skæmmer landskabet.

Ifølge Morten Victor Petersen, der er formand for Brancheforeningen for husstandsvindmøller, bunder de mange klager i, at kommunerne behandler ansøgninger om tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller vidt forskelligt. »Vi ser kommuner, der behandler ansøgninger om husstandsvindmøller efter de vindmølleplaner, der kun gælder for større vindmøller. Andre steder opfinder kommunerne deres egne afstandskrav til naboejendomme eller kræver, at møllens tårn skal se ud på en bestemt måde. Nogle kommuner er rigtig gode til at behandle ansøgningerne efter reglerne, men andre opfinder regler, der ikke har nogen gang på jorden,« siger Morten Victor Petersen til Ingeniøren.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, slår dog fast, at den fremgangsmåde sagtens kan være i orden. Kommunerne har nemlig, takket være det kommunale selvstyre, ret til at stille vidtrækkende krav i lokalplaner.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 5 2012 | 5

NYHEDER

Regeringen vil lette de administrative byrder Med titlen »Enklere regler – Den virksomhedsrettede indsats for bedre regulering 2012-2015« har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fremlagt regeringens plan for at lette erhvervslivets administrative byrder. »Det er afgørende for væksten i Danmark, at der er gode rammevilkår for danske virksomheder. Effektiv offentlig service og regulering skal sikre, at virksomhederne kan bruge deres tid på at drive forretning og ikke på unødvendigt administrativt arbejde og bureaukratiske processer,« hedder det i udspillet, som her kan læses i sin helhed. Læs også lederen side 2.

6 | DS-bladet nr. 5 2012

Regeringen iværksætter en offensiv indsats, som skal lette erhvervslivets administrative byrder. Den offentlige regulering skal være enkel og effektiv, så formålet med reglerne opnås på en måde, som er mindst muligt bebyrdende for virksomhederne.

Målet for regeringens indsats for enklere regler er, at de administrative byrder i 2015 er lavere end i dag, og at indsatsen sættes ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. For at opnå dette sætter regeringen ind på fire områder: 1. Nedsættelse af »Virksomhedsforum for enklere regler«.

2.

Lettelse af administrative byrder og forebyggelse af nye administrative byrder.

3. Lettelse af de administrative byrder på EU-niveau.

4. Kickstart af indsatsen for enklere regler.

Virksomhedsforum Regeringen nedsætter »Virksomhedsforum for enklere regler«. Det bliver et rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Forummet skal bidrage til, at indsatsen målrettes de områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer med offentlig regulering.

Virksomhedsforum skal udpege relevante områder og komme med forslag til forenklinger. Dets forslag til mulige forenklinger vil blive underlagt et »følg-ellerforklar« – princip, som indebærer, at regeringen enten gennemfører initiativer på de udpegede områder eller forklarer, hvorfor der ikke igangsættes initiativer.

Der vil blive opstillet konkrete målsæt-

ninger for forenklingen af de initiativer, der arbejdes videre med.

Forslagene fra Virksomhedsforum og status på de forslag, der arbejdes videre med, vil løbende blive offentliggjort. Forummet vil årligt drøfte fremdriften i arbejdet med erhvervs- og vækstministeren.

Virksomhedsforum vil bestå af repræsentanter fra danske virksomheder, erhvervs- og arbejdstagerorganisationer samt personer med særlige kompetencer inden for erhvervsregulering og forenkling. Forummet sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Lettelse af byrder Der sker allerede en omfattende og systematisk indsats i ministerierne for at lette virksomhedernes byrder. Dette arbejde fortsætter samtidig med, at der fokuseres på, hvordan reglerne kommunikeres, implementeres, håndhæves og passer ind i virksomhedernes hverdag.

Samtidigt vil alle forslag til ny regulering med konsekvenser for erhvervslivet blive gennemgået for at vurdere, om eventuelle administrative byrder i forslagene kan reduceres. De administrative byrder skal samlet set være lettet i 2015.

Ministeriernes indsats skal sammen med Virksomhedsforums anbefalinger sikre, at målsætning nås. For at kunne følge udviklingen i de administrative byrder frem mod 2015 gennemføres der løbende målinger af forslag til ny regulering og øvrige tiltag med væsentlige lettelser for erhvervslivet på de enkelte ministerområder.

Kickstart Regeringen vil allerede nu kickstarte indsatsen med de første forenklingstiltag for virksomhederne: Kravene til mindre virksomheders aflæggelse af årsregnskab forenkles ved at erstatte revisionspligten med en erklæringsstandard. Erklæringsstandarden er en revisorgennemgang af regnskabet, som er særligt tilpasset behovene i mindre virksomheder. Den forventes at kunne give en besparelse i virksomhederne på minimum 25 pct. i forhold til omkostningerne til revision, hvilket – hvis den anvendes i alle mindre virksomheder, der i dag er omfattet af lovpligtig revision vil give en lettelse på op til 130 mio. kr. årligt for i alt. ca. 35.000 virksomheder. Samtidig vil regeringen undersøge mulighederne for at forenkle de formelle krav til oplysninger, som virksomhederne skal give i forbindelse med fravalg af revision.

Det skal være nemmere at starte ny virksomhed. To nye initiativer bidrager hertil:

• En web-guide til opstart af virksomhed, der giver hurtigt overblik over de krav, som skal opfyldes samt hvilke tilbud om hjælp og vejledning, der findes på området.

• En pakke med de væsentligste digitale redskaber til alle nye virksomheder, der registreres. Når virksomhederne registrer sig i CVR, vil de samtidig blive udstyret med bl.a. digital postkasse og NemID Erhverv. Redskaber de skal bruge i deres kommunikation med det offentlige.

Regeringen vil revidere husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, så mindre ændringer på husdyrbrug via en række nye anmelderordninger gennemgår en enklere og hurtigere sagsbehandling i kommunerne. På baggrund af systematiske kundetilfredshedsundersøgelser gennemføres en systematisk indsats for forbedring af servicen overfor virksomhederne på Fødevareministeriets område. Derudover skal et fælles kundecenter i NaturErhvervstyrelsen skabe én fælles, sammenhængende og letforståelig indgang for virksomhederne.

EU-niveau Det er vigtigt, at der også i EU arbejdes for at gøre hverdagen for europæiske virksomheder enklere. Regeringen vil arbejde for, at byrderne lettes på EU-plan, og at der er fokus på »smart regulering«, og at dette sker uden forringelser af det eksisterende beskyttelsesniveau. Herudover vil regeringen arbejde for at forenkle konkrete retsakter på EU-niveau. Der arbejdes blandt andet på at få vedtaget forenklinger af regnskabsdirektiverne og udbudsdirektiverne.

Regeringen vil arbejde målrettet for, at alle forenklinger i regler fra EU kommer danske virksomheder til gavn.

DS-bladet nr. 5 2012 | 7

UDDANNELSE

Syv ud af ti virksomheder ansætter ikke lærlinge LO foreslår, at små virksomheder deles om at varetage uddannelse af lærlinge.

Ifølge rapporten »Fakta om AER – Præmie og Bonusordninger« ansætter 73.000 virksomheder ikke unge i praktik, selv om nye tal viser, at køen til praktikpladser stadig vokser og nu tæller knap 10.000 unge.

Det betyder, at syv ud af ti af de 104.494 virksomheder, der betalte ind til AER i 2010, ikke ansatte en lærling. De virksomheder, der ifølge AER-rapporten ikke havde ansat en eneste ung i praktik, har tilsammen mere end 860.000 medarbejdere.

Især indenfor to brancher ser det ud til, at arbejdsgiverne springer over, hvor gærdet er lavest i forhold til at uddanne unge. Det gælder ’handel og transport’ samt ’industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’.

Chefkonsulent Birgitte Slot, der repræsenterer Dansk Industri i AER-bestyrelsen,

hæfter sig over for Ugebrevet A4 ved, at det især er mindre virksomheder med mellem to og fire ansatte, der ikke tager elever. 36.522 af de helt små virksomheder tog ikke en lærling i 2010, hvilket er knap 51 procent af de virksomheder, som ikke tog elever. »Det er ikke bare et spørgsmål om at placere nogle elever i nogle virksomheder.

De får jo en uddannelse, og der er rimeligt store krav til uddannelsen. Firmaer med to-fire ansatte har sandsynligvis ikke flere opgaver, som gør, at de kan uddanne,« siger Birgitte Slot til Ugebrevet A4.

Dét dilemma mener LO-sekretær Ejner K. Holst, at han har løsningen på: »De helt små virksomheder kan godt være udfordret, og derfor taler vi om, at

0,80 0,80 0,70 0,70 0,60 0,60 0,50 0,50 0,40 0,40 0,30 0,30 0,20 0,20 0,10 0,10 -

Antal virksomheder, der ikke har elever, fordelt på virksomhedsstørrelse i 2010 40.000

2010 2010 2011 2011 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 mere ansatte ansatte ansatte 100 2-4 5-9 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 end mere ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte end 100 ansatte Virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse

8 | DS-bladet nr. 5 2012

Antal virksomheder

Gennemsnitlige Gennemsnitlige antal antal elever elever pr. pr. ansat ansat

Det gennemsnitlige antal elever pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse

man laver aftaler, hvor flere virksomheder deles om en lærling i en slags ’brikmodel’. Ikke sådan at forstå, at den unge selv skal fare rundt og finde en stump her og der, men at praktikcentret tilrettelægger et uddannelsesforløb, hvor flere virksomheder går sammen om at uddanne den samme lærling.« LO-sekretæren bakker dermed op omkring undervisningsminister Christine Antorinis (S) forslag om at oprette praktikpladscentre i tilknytning til erhvervsskolerne.

Den store mangel på lærepladser har fået regeringen til at bebude, at sagen kommer på dagsordenen ved de forestående treparts-forhandlinger.

35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2-4 ansatte 5-9 ansatte

10-19 ansatte

20-49 ansatte

Virksomhedsstørrelse

50-99 ansatte

mere end 100 ansatte

Prøv Blue Energy Challenge i dag Download app til din smartphone og prøv at udfordre dine Blue Energy evner

Download Blue Energy Challenge fra app store eller Android Market eller scan QR koden.

Tilmel d

dig og

Er du klar til Blue Energy Challenge?

Blue Energy Challenge er en app til din smartphone, hvor du kan udfordre og konkurrere mod de mest energieffektive kolleger.

Start din jagt på Blue Energy titlen i dag.

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

vind 2 x Ipad 2

Medarbejdere i Solar og deres familier kan ikke deltage i konkurrencen.

Kampagneperiode: 5.3 - 11.5.2012

DS-bladet nr. 5 2012 | 9

UDDANNELSE

Mellemstore virksomheder uddanner flest lærlinge Men samtidig er antallet af korte uddannelsesaftaler i kraftig vækst, viser tal fra Arbejds­ givernes Elevrefusion.

En ny rapport fra Arbejdsgivernes Elevrefusion viser, at de mellemstore virksomheder uddanner flest lærlinge i forhold til antallet af ansatte. Virksomheder med 10-19 ansatte uddanner omkring 0,7 lærling pr. ansat. For alle andre virksomhedsstørrelser er antallet af elever pr. ansat under 0,1 – og virksomheder med over 100 ansatte uddanner kun 0,02 elev pr. ansat.

Det viser rapporten »Fakta om AER. Præmie- og bonusordningen«, som er udgivet i februar 2012 af Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER. »De nye tal dokumenterer Håndværksrådets klare pointe, nemlig at små og mellemstore virksomheder påtager sig en meget stor del af ansvaret for at uddanne den faglærte arbejdskraft i Danmark,« siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Hun peger på, at tallene samtidig understreger behovet for præmie- og bonusordningen, der løfter noget af den økonomiske byrde fra de virksomheder, som påtager sig et uddannelsesansvar.

Lærlingebonus er et kriseredskab »De små og mellemstore virksomheder er presset på økonomien, og et tilskud på 70.000 kr. er altså lige nu mange penge for en virksomhed med mellem 10 og 19 ansatte. Vi vil derfor fortsat argumentere for, at præmie- og bonusordningen er et uddannelsespolitisk krisestyringsredskab,« siger Heike Hoffmann.

I absolutte tal uddanner virksomheder med over hundrede ansatte flest lærlinge og elever. Ser man på, hvilken størrelse virksomhed der får udbetalt præmie og bonus, er de større virksomheder da også overrepræsenteret. 52 procent af de virksomheder, der i 2011 fik udbetalt præmie og bonus, har mere end 100 ansatte. »Tallene viser egentlig, at de virksomheder, der uddanner færrest elever pr. ansat, er suverænt bedst til få søgt om de AERmidler, som de er berettigede til,« siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet hører jævnligt fra medlemsvirksomheder, at det er besværligt at få udbetalt præmie og bonus. Derfor vil det være oplagt at se på en højere grad af automatisering i udbetalingerne i forbindelse med revision af ordningen. »Vi vil gerne foreslå, at man ser på, om procedurerne for udbetaling af præmie og bonus kan gøres mere simple, når ordningen skal revideres i folketingsåret 2012-2013,« siger Heike Hoffmann.

10 | DS-bladet nr. 5 2012

Korte uddannelsesaftaler Af rapporten fremgår at den økonomiske krise har medført en voldsom stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler: Fra 2005 til 2011 steg antallet af korte uddannelsesaftaler med næsten 900 procent: Fra 462 i 2005 til 4590 i 2011. »Stigningen er markant, men selvom de almindelige ’lange’ uddannelsesaftaler er at foretrække, er korte uddannelsesaftaler dog langt bedre end ingen aftale,« understreger Heike Hoffmann. »Vi skal være de første til at sige, at en uddannelsesaftale til fuld og hel uddannelse er klart det bedste for både mester og lærling. Vi er bare også nødt til at se på, hvad der kan lade sig gøre i virksomhederne,« siger hun. »De små og mellemstore virksomheder har siden 2008 i stigende grad haft svært ved at se de 3-4 år frem i tiden, som er løbetiden for en erhvervsuddannelse. Ordrebøgerne er simpelthen for tynde til at virksomhederne tør binde sig over længere tid.

Hvis alternativet til de korte uddannelsesaftaler er ingen uddannelsesaftaler, så vil vi altså gerne holde fast i de korte. Ligesom vi gerne vil holde fast i, at virksomhederne faktisk antager lærlinge i et meget stort omfang, når man tager den økonomiske situation i betragtning,« siger Heike Hoffmann.

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

Fakta om AER Formålet med Arbejdsgivernes Elevrefusion(AER) er at skaffe flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. AER finansieres af private og offentlige arbejdsgivere omfattet af ATP-loven. De betaler bidrag afhængigt af antal fuldtidsansatte i virksomheden.

Bidragets størrelse fastsættes på finansloven. I 2011 var arbejdsgiverbidraget på 2.459 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. I 2012 har Folketinget fastsat bidraget til 2.921 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

AER betaler pengene tilbage til virksomhederne i form af: • Lønrefusion ved elever og lærlinges skoleophold.

• Befordringstilskud.

• Præmie og bonus. AER betaler præmie under lærlingens prøvetid og bonus, hvis lærlingen fortsætter efter prøvetidens udløb. I 2011 udbetalte AER 1.564 mio. kr. i præmie og bonus til 16.384 arbejdsgivere.

skarp på efteruddannelse

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning, CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning, Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling og MasterCam. Vi er Solid Works certificeret.

3882

For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 3286 tuborgvej@kts.dk

DS-bladet nr. 5 2012 | 11

NYHEDER

Svært at finde jobs til nye fleksjobbere Regeringen satser på at flere med begrænset arbejdsevne kan komme i beskæftigelse, men der er uvist om virksom­ hederne vil tage imod.

I sidste måned præsenterede regeringen sin nye reform af fleksjob og førtidspension.

Hensigten er, at flere danskere med nedsat arbejdsevne skal i fleksjob. Mindstekravet for fleksjob nedsættes i den forbindelse fra 12 timer ugentligt til mellem tre og fem timer. Men især blandt de mindre og mellemstore virksomheder kan det blive svært for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at finde plads til flere fleksjobbere.

De har nemlig rigeligt besvær med dem, de allerede har, lyder det fra flere brancheorganisationer.

Virksomhedernes reserverede holdning til fleksjobbere skyldes ikke kun, at de er svære at komme af med.

Det kommer også bag på mange virksomheder, hvad det indebærer at have en fleksjobber ansat.

Det kan blandt andet være i forhold til lønadministration. Har man ikke et stort bogholderi eller en HR-afdeling, kan det for mindre virksomheder være krævende

at skulle holde styr på løntilskud fra kommunen.

To kroner mere i timen Det bekræfter Johnnie Hansen, der er indehaver af Varmesmeden i Asserbo. »Det er jo ikke nogen guldrandet forretning at tage en fleksjobber. Der er meget administrativt bøvl forbundet med det,« siger han.

I snart seks år har han haft en fleksjobber ansat på 12 timer om ugen. For nylig meddelte kommunen ham, at de som følge af en afgørelse i Ankestyrelsen ikke længere yder løntilskud til en stribe obligatoriske arbejdsgiverbidrag.

Det betyder, at Johnni Hansens fleksjobber nu er blevet to kroner dyrere i timen. »Det er ikke alverden, men virker alligevel en lille smule småligt, når regeringen samtidig vil have os til at tage flere fleksjobbere,« siger han.

Ifølge DS Håndværk & Industri trækker både den krævende administration og de stigende omkostninger i den forkerte retning i forhold til regeringens ambitioner om at få flere i fleksjob.

Tilløbet varer et år »De mindre virksomheder vil rigtigt gerne tage et socialt ansvar og ansætte fleksjobbe-

re, men de stiger af, hvis de føler, det bliver administrativt for tungt,« siger direktør Jani Lykke Methmann.

Både Dansk Detail og DS Håndværk & Industri mener, at kommunerne gør for lidt ud af at hjælpe de mindre virksomheder med at håndtere fleksjobbere.

Hvis en almindelig ansat har behov for at overgå til fleksjob, kan det ofte tage over et år at gennemføre sagsbehandling og arbejdsprøvninger. I mellemtiden må arbejdsgiveren i de fleste tilfælde betale fuld løn til den ansatte.

Forskellig praksis I DS’ juridiske afdeling handler hovedparten af henvendelserne fra medlemmerne sig om hjælp til det korrekte tilskud i forbindelse med ansættelse af en fleksjobber. »Kommunerne har forskellig praksis.

Mange kommuner har fejlagtigt den tro, at minimallønsoverenskomster, som vores timeløns- og HK overenskomster kun giver ret til et tilskudsgrundlag baseret på minimallønnen. Det korrekte er at beregningen skal tage udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige løn,« siger Anne Vibeke Gregersen, chef for juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri. »Det er sjældent, at virksomhederne har medarbejdere, der alene får minimallønnen.

Fleksjob i forandring Fleksjob er et tilbud til personer med en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Fleksjobordningen er vokset støt, siden den blev indført i 1998I 2010 var der ca. 67.000 fuldtidspersoner i fleksjobordningen – det vil sige enten i et fleksjob eller på ledighedsydelse. Det er 27.500 flere end ventet, da aftalen om en førtidspensionsreform blev indgået i 2000.

12 | DS-bladet nr. 5 2012

Udgifterne til fleksjobordningen lå i 2010 på godt 11,8 milliarder kroner (2012-niveau). Det er 6,1 milliarder kroner mere end ventet. Personer over 50 år udgør over 40 procent af de personer, der bliver visiteret til fleksjob.

Personer under 40 år udgør omkring 25 procent. Og kvinder udgør 62 procent af alle nyvisiterede.

Er der på virksomheden lokalaftale om en højere løn eller får medarbejdere, der udfører samme jobfunktion som den, der skal ansættes i fleksjob, en højere løn, vil det være den, der er sammenligningsgrundlaget og ikke minimallønnen i overenskomsterne.« Herudover drejer spørgsmålene om fleksjobbere i juridisk afdeling sig Ikke sjældent om, hvorledes opsigelse af fleksjobbere skal håndteres. Som udgangspunkt er den ikke anderledes end fremgangsmåden ved øvrige medarbejdere.

Simplere procedurer Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere genkender billedet af, at især mindre virksomheder finder det bøvlet at have fleksjobbere ansat. Derfor undrer de sig højlydt over, at regeringens fleksjobreform ikke indeholder initiativer, som øger fleksibiliteten. »Det er et problem for både fleksjobbere og mindre virksomheder, hvis der ikke bliver gjort noget for at forsimple procedurerne omkring fleksjob,« siger formand Hans Dankert til Jyllands-Posten.

Nødvendig reform »Regeringen vil fastholde fleksjobordningen, fordi den sikrer mange mennesker adgang til arbejdsmarkedet. Men det er nødvendigt at reformere ordningen, så den bliver målrettet personer med en begrænset arbejdsevne,« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). »Derfor lægger regeringen op til, at de offentlige tilskud bliver vendt rundt, så de største tilskud ikke længere gives til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne.

Samtidig skal arbejdsgivere kun betale løn for de timer, den fleksjobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.«

CHRIS JENSEN A/S Specialopgaver i rustfrit stål • Montageopgaver i ind- og udland • Fremstilling af stålkonstruktioner, tanke og trykbærende anlæg

Stenmaglevej 20 · DK-4295 Stenlille · Telefon: +45 57 80 46 00 Web: www.chrisjensen.dk · chrisjensen@chrisjensen.dk

DS-bladet nr. 5 2012 | 13

NYHEDER

Uforståelige forskelle på prisen for at komme af med affald Der er ikke langt fra Brønderslev til Aalborg, men prisen for at brusomhed alt efter i hvilken kommune virksomheden har til huse og ge genbrugspladsen er ikke desto mindre tre gange højere i Aalborg. er tilmeldt en affaldsordning. I sidste ende kan regningen som beDet viser Håndværksrådets opgørelse over priserne på brug af de kendt kun ende hos forbrugeren, hvor virksomheden fungerer som kommunale genbrugspladser landet over. gennemfaktureringsled, hvor den virksomhed med det billigste ’af»Det er positivt, at ordningen nu er blevet frivillig, men samtidig faldsgebyr’ vinder entreprisen,« påpeger Lars Magnus Christiansen. skuffende at priserne i nogle tilfælde er blevet så uigennemskuelige.

De nye regler Nogle kommuner kører med en simpel model, hvor man betaler per gang. Andre kommuner er det per abonnement, hvor du tilmelder en Reglerne giver den enkelte kommune lov til selv at vælge en ordning eller flere biler, eller også skal der betales efter størrelsen af virkfor benyttelse af deres genbrugspladser: Det kan være en abonnesomhed,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Lars mentsordning med betaling for en periode af gangen, eksempelvis på Magnus Christensen. baggrund af antal køretøjer, ansatte og/eller Genbrugspladsernes priser skal afspejbranche. En anden mulighed er klippekort, le kommunernes udgifter til bortskaffelse hvor der betales per gang.

Nogle kommuner er tre af affaldet. Derfor kan det undre, at AalUdfordringen ligger i prisniveauet og adgange dyrere end andre, borg Kommune er så meget dyrere end fx ministrationen af de enkelte ordninger, båviser Håndværksrådets nye Brønderslev, og at der i det hele taget er stode for kommunens og virksomhedens skyld. op­gørelse over affalds­­­­re forskelle kommunerne imellem. SamtiBetaling en gang om året giver mindre dig betyder de meget forskellige måder at administration, og kan være en fordel for gebyrer i alle kommuner. håndtere tilmelding til genbrugspladserne, den virksomhed med meget affald, men at det kan blive uoverskueligt dyrt for helt gengæld dyrt for den virksomhed der ikke små virksomheder har tilsvarende mængder affald. Igen skal den enkelte virksomhed »I nogle tilfælde kan det blive bekosteligt blot at tilmelde én bil, bruge tid på at begrine hvilke, man i givet fald vil tilmelde mulighehvilket kan være en stor udgift for en enkeltmandsvirksomhed. Samden for at komme på genbrugspladsen. Den enkelte virksomhed skal tidig kan man undre sig over, at det skal være tre gange så dyrt at besamtidig regne på, om det kan betale sig at få opstillet en container søge genbrugspladsen i Aalborg frem for Brønderslev«, siger Lars på pladsen ved virksomheden. Der kan samtidig være en logistisk Magnus Christensen. udfordring med omlæsning af biler osv.

I Fanø Kommune, er det gratis for virksomhederne at benytte genEn klippekortsordning kan blive dyrere i administration, eksembrugspladser. I Haderslev betales 15 kr. per 100 kg baseret på et vipelvis hvor man på nogle genbrugspladser skal bruge kuponer. Disse suelt skøn. På Ærø koster det 380 kr. at aflevere 100 kg. kuponer skal først købes og tilsendes, og derefter afleveres på genSelvfølgelig er Ærø noget specielt, men det er tydeligt, det er et lotbrugspladser hvor der også skal være en ansat til at tage imod disse. teri, om man bor i en billig eller en dyr kommune. På samme måde Andre steder løser man dette, ved at affotografere nummerpladen og kan der være store forskelle i klippekortsordningerne. Hvor det de derefter sende en regning til de alle, der har besøgt pladsen med et fleste steder på Sjælland koster 150-176 kr. pr. gang for at aflevere en erhvervskøretøj. ladvogn, så koster tilsvarende 510 kr. i Aalborg Kommune.

Dette giver et minimum af administration, men kan måske opfat»Affaldsbortskaffelsen og andre udgifter er ret vigtige konkurtes som overvågning og kan give anledning til snyd, da virksomheder renceparametre for virksomhederne, men i flere kommuner har man blot kan aflevere affald i privatindregistrerede køretøjer. Desuden er de uforståeligt store regionale/lokale forskelle, som skaber konkurder ikke løsninger på, hvorvidt man kan få sendt en opkrævning til renceforvridning, der kan blive en udfordring for den enkelte virkudenlandsk indregistrerede køretøjer.

14 | DS-bladet nr. 5 2012

Fotos: Johnny Anthon Wichmann

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2012 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag, den 15. og lørdag, den 16. juni 2012 på Radisson Blu, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra DS-huset Pkt. 8 Valg af næstformand Pkt. 9 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2011 Pkt. 11 Fastsættelse af diæter Pkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 14 Beretning fra DS-bladet Pkt. 15 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelse Pkt. 16 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 25. maj 2012.

Jani Lykke Methmann direktør

VVS

Af Jens Holme

Energirenovering:

Vil gerne – kan ikke Fremtidens »jordvarme« befinder sig måske på taget. Det specielle tagpap ligner almindeligt tagpap. Den varme, som slangerne opsamler fra taget, sendes ned til en varmepumpe, der tilsluttes husets varmeanlæg.

Flertallet af boligejere er positive over for energirenoveringer og alternative energikilder, men de ved ikke, hvor de skal ende og begynde, og de mangler penge til projekterne.

EnergieXpeter til årsmøde. Uddannelsen til EnergieXpert består af et grundmodul, et bygningsmodul og et industrimodul. Målgruppen er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse og energieffektivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og renovering af installationer i industrien.

16 | DS-bladet nr. 5 2012

»Mange boligejere interesserer sig for og har viden om energirenoveringer, men de færreste gør noget ved det. Og når det endelig sker, investerer de i nye vinduer, en ny hoveddør og eventuelt i hulmursisolering.« Det fortalte direktør Ulrik Heilmann fra Bolius, boligejernes videnscenter, på årsmødet for EnergieXperter. Titlen EnergieXpert et forbeholdt bygningssmede og VVS-installatører m.fl., der har gennemgået et sær-

ligt efteruddannelseskursus, der udbydes af DS Håndværk & Industri. Uddannelsen har sigte på energieffektivisering og nye energiløsninger.

Når mange er positive over for energirenoveringer, men sjældent kommer i gang med de mere omfattende og intelligente løsninger, skyldes det ifølge Ulrik Heilmann en kombination af manglende økonomi og uvidenhed. Der er brug for bedre tilskuds-

ordninger og lånemuligheder for især de yngre, nybagte husejere, og der er behov for, at boligejerne kan få gratis besøg af en energikonsulent.

Varme på taget Varmepumper er imidlertid noget af det, der er salg i og anbefales bredt. Men når haven er gravet igennem og varmepumpen er på plads er det ikke alle, der er lige tilfredse, konstaterede VVS-konsulent i DS Håndværk & Industri på EnergieXperternes årsmøde. »Nogle er glade og godt tilfredse, hvorimod andre ikke synes, at de får tilstrækkelig varme eller den besparelse, de forventede,« sagde Birger Christiansen.

Med et kig i krystalkuglen mente han, at fremtidens »jordvarme« snarere befinder sig på taget. Mange huse fra 1970’erne og ’80’erne skal inden for få år have nyt tag. Og det er nu muligt at indbygge slangerne til varmepumpen i tagkonstruktionen i stedet for i jorden. Det specielle tagpap ligner almindeligt tagpap. Den varme, som slangerne opsamler fra taget, sendes ned til en varmepumpe, der tilsluttes husets varmeanlæg.

Tag-varmeanlægget er på årsbasis lige så effektivt som et almindeligt jordvarmeanlæg. Der er ikke krav om, at tagfladen vender imod syd, faktisk optager slangerne mest varme, når det regner og blæser, fordi luft/regnvand bliver løbende udskiftet, og der hele tiden kommer ny varmeenergi til taget. Selv når sneen ligger tykt, varmer anlægget - indtil udetemperaturen kommer ned på minus 8 grader, forklarede Birger Christiansen.

De tekniske installationer Direktør for Klima & Energi i Solar Danmark A/S, Bent Ole Jonsen, talte om behovet for større satsning på smart grid, bl.a. gennem lovgivning og intelligente løsninger at flytte el-forbruget til de tidspunkter af døgnet, hvor forsyningsselskabernes har størst kapacitet.

Han gjorde gældende, at selv om bygningsreglementet vedvarende strammes frem mod 2020, er en stor del af energiforbruget ikke omfattet, nemlig de tekniske installationer, vi har flere og flere af i vore hjem og på vore arbejdspladser.

Han redegjorde for tankerne bag Solar

Danmarks nye bygning i Vejen på 2600 m2, der indeholder kontorer, kantine, mødefaciliteter og showroomet Solar Explorium. Der er tale om et banebrydende byggeri, som er baseret på vedvarende energikilder.

Forskellige typer af varmepumper, herunder jordvarmepumper og varmepumper tilsluttet sondeboringer, som er ført 80 meter under terræn, forsyner bygningens installationer. Solfangere installeret på taget giver et væsentlig supplement til opvarmningen af brugsvandet.

Bygningen ventileres med mekanisk ventilation. En effektiv genvinding sikrer, at over 80 procent af varmen i den luft, der suges ud, bruges til opvarmning af den friske indblæsningsluft. Via køleeffekt fra varmepumpesystemet er det endvidere muligt i sommertiden at køle kontoretagen.

Bent Ole Jonsen nævnte ventilation som et af de områder, der måske er de allerstørste muligheder for intelligente energibesparelser.

Velkommen til industriens uafhængige fagmesse Invitation

Fokus på konkurrencedygtig produktion i danmark messe c, Tidl. Fredericia Messecenter, 24.-26. april 2012 Tirsdag - torsdag: kl. 9.00 - 17.00 registrer dig online på www.metal2012.dk for gratis adgang Brancheområder: Værktøjsmaskiner – pladebearbejdning og spåntagning • Skærende værktøjer • Håndværktøj • Skæremaskiner og svejseudstyr • Materialer • Udsugning og ventilation • Maskiner, udstyr og produkter til overfladebehandling • CAD/CAM • Industriel automation • Måle instrumenter og –udstyr • Underleverandører • Værksteds-indretning • Beskyttelses- og miljøudstyr • Rådgivning

DS-bladet nr. 5 2012 | 17

DRIFT OG STRATEGI

Flemming Bunde »Vore erfaringstal viser, det kan lade sig gøre at foretage investeringer, hvor tilbagebetalingstiden er under et år og reducere løndelen med to tredjedele ved hjælp af automatiseringer. Og det er den vej, danske virksomheder skal, hvis de skal være konkurrencedygtige på trods af et højt lønniveau.«

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Af Jens Holme

Bila er i førertrøjen med robotter Bag en ydmyg facade har virksomheden udviklet sig fra maskinfabrik til en af de mest avancerede robotleverandører i Norden og Europa og har som mål at bidrage til, at dansk industri bliver mere konkurrencedygtig og ikke flytter produktionen ud af landet.

Industrikvarterer er sjældent charmerende og seværdige på en blygrå dag. Heller ikke det i udkanten af Nykøbing Mors et hjørne i den del af Danmark, der af ignoranter i storbyerne har fået den frastødende benævnelse »den rådne banan«. Til gengæld rager Bila A/S op over det øvrige Danmark, som en af Europas førende virksomheder i automatisering med robotløsninger.

Virksomheden blev grundlagt i 1988 af Per Bisgård og Jørn Larsen. Det oprindelige eksistensgrundlag var baseret på en

maskinfabrik med kun fire ansatte. Den 18 | DS-bladet nr. 5 2012

placerede sig i det nye industrikvarter, der havde fået navnet Foodparken, fordi man havde en forventning om at kunne tiltrække fødevarevirksomheder.

Tanken var, at Bila skulle konstruere og servicere inventar og maskiner, der i fødevareindustrien overvejende består af rustfast stål. Bila A/S udviklede sig dog hurtigere end levnedsmiddelindustrien på Mors og i dag leverer Bila automatiserede robotløsninger indenfor bl.a. metal-, fødevareog den generelle industri. Virksomheden har siden starten været i stort set konstant vækst og har i dag 130 medarbejdere.

Palomat En af virksomhedens første og største succeser, PALOMAT, har 20 års jubilæum i år. PALOMAT blev udviklet, fordi en af virksomhedens ejere fik diskosprolaps. Det skabte behovet for en maskine, som kunne håndtere paller i gulvhøjde. Medarbejderne kunne på den måde undgå manuel håndtering af paller.

Siden er der udviklet en række grundmodeller og Bilas røde palleautomater er i dag verdenskendte og bruges af et stort antal store og små virksomheder.

Hidtil har PALOMAT fungeret ved hjælp af trykluft. Men en ny eldrevet PALOMAT Greenline er ved at blive markedsført og forventes at øge salget betydeligt til bl.a. detailhandelen.

Nøgne robotter I 1998 blev Bila forhandler af robotter fra Kawasaki, og siden er det gået stærkt med at udviklede automatiserede løsninger inden for de fire brancher, Bila foreløbig har valgt at koncentrere sig om.

Robotterne ankommer til Mors som såkaldt nøgne robotter, kun udstyret med et standardprogram. Da der ikke er to projekter, der ligner hinanden, stiller det store udfordringer til den videre aptering.

Inden en færdig robotløsning fra Bila er køreklar hos kunden, er der foregået en lang proces. Først bliver kundens behov afdækket med henblik på at finde den

Palomaten stabler paller fra neden og er blevet en verdenssucces for Bila A/S som både stand-alone-model og integreret i automatiske anlæg.

bedste løsning. En projektleder følger hele processen fra først til sidst, mens konstruktører, programmører og øvrige teknikere sammensætter robotcellen. Hele cellen bliver stillet op og prøvekørt, inden den bliver installeret hos kunden. Og derefter er der 24 timers service syv dage om ugen at trække på, hvis der opstår problemer.

Det kræver selvsagt medarbejdere med specielle kompetencer, og derfor opkvalificerer Bila selv deres medarbejdere. Men der er et stadigt behov for nye højtuddannede medarbejdere, og i erkendelse af, at det kan være vanskeligt at trække folk til Mors, har Bila etableret en afdeling i Aar-

hus. Med Aarhuskontoret som base, kan medarbejdere arbejde med projektledelse og udvikling og dermed bidrage til virksomhedens fortsatte vækst. En vækst, der kun er mulig med de rigtige medarbejdere.

Ejerskab På spørgsmålet om, hvordan Bila er nået så langt forklarer salgs- og marketingschef Flemming Bunde, at virksomheden fik et vældigt skub fremad i forbindelse med en omstrukturering for fem-seks år siden. Fjordbank Mors og kapitalfonden Industriudvikling overtog henholdsvis 20 og 40 procent medejerskab. Nogle erfarne folk kom med i ledelsen og der blev tilknyttet nogle professionelle bestyrelsesmedlemmer med stærke holdninger til, hvordan man ville drive og udvikle virksomheden.

Nu er Bila købt tilbage igen og har en ejerkreds, der alle er med i den daglige drift. Det fremgår direkte af virksomhedens målsætning, at Bila A/S vil være den innovativ samarbejdspartner for moderne og ambitiøse virksomheder bidrage til at optimere industrien i Danmark, Norge og Sverige, så produktionsvirksomheder ikke flytter deres produktion til udlandet, hvor arbejdskraft er billigere.

DS-bladet nr. 5 2012 | 19

DRIFT OG STRATEGI

Af Jens Holme

SMV’er har brug for netværk og afsætningsstrategi Metalbranchen i Bevægelse opstod for et par år siden som en erklæret græsrodsbevægelse.

Formålet var at fastholde og styrke industriproduktionen i Danmark og dermed dæmpe udflytningen af virksomheder og arbejdspladser.

Initiativtagerne ville effektivt punktere myten om, at Danmark ikke længere skal være en industrination. Efter at have klarlagt udfordringer og muligheder er Metalbranchen i Bevægelse gået ind i en ny fase, hvor brancheorganisationerne følger op med egne aktiviteter.

En af initiativtagerne til Metalbranchen i Bevægelse, salgs- og marketingschef Flemming Bunde, Bila A/S, giver her et bud på, hvad retningen skal være for den videre udvikling.

»Der er for mig ingen tvivl om, at vi kan fastholde produktionen i Danmark, hvis vi vil. Selv om vi har noget nær verdens højeste lønninger, kan danske virksomheder sagtens være konkurrencedygtige. Det forudsætter imidlertid et målrettet arbejde, og vi bygger på de kulturelle forudsætninger, vi har om åbenhed og evne til at tænke ud af boksen.« »Og jeg brænder for sagen. Viden og produktion hører sammen, og vi skal kæmpe for at fastholde og udvikle industrien i Danmark. Den står for mere end halvdelen af landets indtægter,« fastslår Flemming Bunde og fortsætter: »I Metalbranchen i Bevægelse stod vi på fire ben: Total cost, produktionsoptimering, forbedring af de politisk fastsatte rammebetingelser og om at tilføre værdi til sine kunder. Og det er jo fint og vig20 | DS-bladet nr. 5 2012

tigt nok, men det nytter ikke så meget, hvis man ikke kan komme af med sine produkter. Derfor bør de små og mellemstore virksomheder fokusere meget mere på afsætning.« Globalisering »Det er ikke længere nok at basere sin virksomhed på historiske og lokale relationer. Kunderne er i mange tilfælde ligeglade med om deres leverandør bor henne om hjørnet eller på den anden side af jordkloden, især hvis det udelukkende handler om prisen.« »For mange virksomheder i DS Håndværk & Industri gik det sikkert glimrende inden finanskrisen. Der var masse af kunder. Men pludselig ringer telefonen ikke længere, og der sker ingenting. Så kan man give krisen skylden, men sandheden er i mange tilfælde, at de pågældende virksomheder ikke har været proaktive nok med at få lagt en strategi for afsætning.« »Hvis man kigger på Bila, så har vi faktisk gennemgået meget af det, jeg her snakker om. Vi er gået fra at være en lille smedevirksomhed og til at være en industrivirksomhed. Vi har været igennem hele den rejse, og vi vil gerne dele vores erfaringer med andre. Med 130 ansatte bliver det bare endnu vigtigere, at man oplever en stabil fremgang. Det er noget rigtig skidt at have så mange gående og være afhængige af tilfældigheder. Det går ikke i ret lang tid.« Afsætning og salg Hvad er forskellen på en afsætningsstrategi og en salgsstrategi? »Jeg ser afsætningsstrategi som et spørgsmål om at overleve og udvikle sig i et længere perspektiv. Altså at have fokus på sit fremtidige eksistensgrundlag. Med en salgsstrategi kigger man ud på markedet og ser på, hvordan man kan tilfredsstille en efterspørgsel her og nu. Med en afsætningsstrategi ser man lige så meget indad på sine værdier, om man har den rig-

tige organisation, hvad der er virksomhedens unikke kompetencer, og hvordan de kan bruges til at give kunderne merværdi.« Kan du konkretisere det? »Hvis vi tager en mindre underleverandørvirksomhed, så er mit råd, at de skal opgive tanken om at kunne lave alt. De er nødt til at koncentrere sig om det, de er bedst til og udvikle deres kompetencer, deres organisation og produktion i den retning.« De skal altså sige nej til opgaver. Det kræver mod? »Det gør det jo. Men der er efterhånden større og større forståelse for, at man ikke kan være ekspert i det hele, og det ofte er nødvendigt med partnerskaber for at kunne løse mere komplekse opgaver. Det er blot en konstatering af, at tiderne har ændret sig.« Et farvel til den blandede landhandel? »Ja, partnerskaber bliver mere og mere et nøgleord - altså at man går sammen og ser på, hvordan man kan supplere hinanden. Ligesom leverandør-kundeforholdet også mere og mere får karakter af partnerskab.« »For Bila passer det rigtig godt ind i vores holdning til, hvordan vi ser markedet.

Vi har bygget en klar afsætningsstrategi op, hvor vi har segmenteret vores forretning. Vi har fire såkaldte markedsunits – en mod metalindustrien, en mod den øvrige industri, en mod fødevarer-ost og en mod fødevarer-mælk.« »I hver af enhederne har vi samlet så megen ekspertise, at vi kan gå i en meningsfuld og ligeværdig dialog med vores kunder – eller partnere som jeg foretrækker at kalde dem. Hvis vi bare havde blandet tingene sammen og så os selv som nogen, der er gode til at levere robotter, havde vi reduceret os selv til blot en leverandører.

Vi vil noget mere som virksomhed.« Tilbagebetaling »Det hele er baseret på, at vi går i dialog med vore kunder om return of investment.

Altså hvilken mulig løsning, der er den bedste, og hvor lang er tilbagebetalingstiden. Vi vil helst ikke gå ind i projekter, hvor vi kan se, at det ikke er en god forretning for vores kunder. Alt for mange har haft dårlige erfaringer med automatisering. Man har investeret i noget udstyr, som ikke har passet sammen med den forretning, man har. Så har man fået en eller anden 75 procent løsning, som ikke i tilstrækkelig grad styrker konkurrenceevnen.« Men er det ikke meningen, I vil sælge mest muligt? »Vi kunne naturligvis bare stille os med åbne arme og sige fint, at I vil købe vores udstyr. Men vi er overbeviste om, det bedre kan betale sig at udfordre vores kunder på, hvilken løsning der er den bedste. Det gør vi bl.a. ved at stille spørgsmål, der ind imellem er trælse. På Bila har vi folk ansat, der kommer fra tidligere konsulentjobs.

Altså nogle, der er vant til at rådgive. De går ind og er med til at vurdere kundens ønsker – om de giver tilstrækkeligt afkast, og om målsætningen er klar.« »Selve med mindre investeringer på under en mio. kr. er det nødvendigt at underkaste en analyse med henblik på return of investment. Der er jo altid flere mulige løsninger. Det er jo ikke sikkert, at svaret på et behov for mere kapacitet er, at man skal købe en ny maskine. Det kan jo være, man kan nøjes med det man har og øge kapaciteten ved at lade maskinen køre nogle flere timer i døgnet – eventuelt ubemandet.« »Det er jo rigtig fedt, hvis man kan finde nogle løsninger på eksisterende maskiner fx ved at maskinerne arbejder videre, når folk går hjem. Så kan det godt være, at nogle maskinhandlere siger, at så får vi ikke solgt nogen maskiner. Men vi skaber trods alt en kunde, der har et større indtægtsgrundlag, og så er det da oplagt, at han lidt senere vil udvide sin produktion og skal anskaffe sig en ny maskine.

Kan vi hjælpe kunden med at reducere lønandelen? Det er ofte sådan nogle opgaver, vi går ind og er med til at regne på.

Her oplever vi, at virksomheder kan lave investeringer, hvor tilbagebetalingstiden er under et år.« Erfaring »Vore erfaringstal viser, at det kan lade sig gøre at foretage investeringer, hvor tilba-

Flemming Bunde og projektchef Anders S. Toft drøfter installationen af en robot ved en udstilling i Odense.

gebetalingstiden er under et år. Det kan lade sig gøre at reducere løndelen med en to tredjedele ved hjælp af automatiseringer.

Og det er den vej, danske virksomheder skal, hvis de skal være konkurrencedygtige på trods af et højt lønniveau.« Kompetencer Du taler om kompetencer. Hvordan skal en mindre virksomhed opnå dem? »Det skal man jo gennem partnerskaber. Den lille virksomhed skal teame op med nogle partnere, de tror på, og som kan noget, de ikke selv kan – eller har valgt at lægge fra sig. I mange virksomheder sidder ejeren selv med alle kasketterne på – direktør, økonomichef, salgs- og produktionschef – og har jo gjort det godt, siden virksomheden fortsat eksisterer. Men det kunne jo være, der var muligheder for at løse nogle ting bedre. Det er i de situationer, man skal bruge partnerskabet.« Siger du at mange virksomheder har brug for at professionalisere sig selv? »Ja, uden det på nogen måde skal lyde nedladende. Fordi tiden er en anden og markedet krævet noget andet. Kravene til leverandørerne er skærpet. Det kræver et større sæt af kompetencer at drive en virksomhed i dag.« Og hvordan gør man så det? »De fleste kan jo i hvert fald ikke bare gå ud og ansætte en masse eksperter i det ene og det andet. I nogle tilfælde kan man benytte sig af konsulentbistand. Det er udmærket, men konsulenten forsvinder igen, og så er man lige vidt, hvis ikke de skibe, de har sat i søen, kan sejles videre.

Det er her partnerskaberne kommer ind i billedet. Det drejer sig om at finde nogle partnere, man kan stole på, og som har de kompetencer, man mangler.« Hvordan finder man sine partnere?

»Bl.a. gennem DS Håndværk & Industri – gennem eksisterende netværk og nogen, der kender nogen. Det er vigtigt, at man kan se et match i forhold til en samarbejdspartner, og det er nogen, der er parate til at indgå i et tillidsfuld og åbent samarbejde.

Men lad mig samtidig understrege, at det ikke kun er små virksomheder, der har brug for partnerskaber. Det har alle. På Bila løser vi de fleste opgaver i partnerskaber, netop fordi vi har bestemt os til at ikke at kunne alt, men at være unikke på de områder, vi har valgt at koncentrere os om.«

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 5 2012 | 21

Ny lånepakke vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

Timingen for regeringens udviklingspakke for SMV’ere er helt rigtig, mener Håndværks­ rådet.

Små og mellemstore virksomheder har i de seneste år haft meget svært ved at skaffe lånefinansiering i banken. Det viser talrige undersøgelser fra Håndværksrådet, og nu bliver der fra regeringens og forligspartiernes side afsat yderligere penge af til bl.a. finansieringsordningerne i Vækstfonden og EKF. Timingen er helt rigtig, mener Håndværksrådet. »Regeringen har indset, at der er der brug for yderligere styrkelse af lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt, at de nye tiltag så hurtigt som overhovedet muligt får en effekt hos virksomhederne. Og der har bankerne et stort ansvar for, at det sker,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet Udviklingspakken, som regeringen kalder den, består af flere forskellige elementer, men de har alle det til fælles, at de i sidste ende skal forbedre mulighederne for

22 | DS-bladet nr. 5 2012

små og mellemstore virksomheder. Eksempelvis vil tiltag rettet mod landbruget også hjælpe SMV’er, som har landbrugsvirksomheder i kundekartoteket.

På høje tid »Det er på høje tid, at der for alvor sker en forbedring af finansieringsmiljøet for små og mellemstore virksomheder. Alt for mange fornuftige investeringsprojekter er sat på pause, fordi bankerne er blevet overforsigtige. Det koster vækst og dermed arbejdspladser,« siger Jacob Thiel.

Hovedelementerne i Udviklingspakken er: • Finansiel Stabilitet A/S overtager FIH’s ejendomsportefølje, hvorved FIH kan reetableres som en specialiseret erhvervsbank.

• Der søges etableret et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut, som kan med­virke til, at levedygtige landbrug får bedre mulighed for finansiering af anlæg og investeringer.

• Eksportfinansieringen styrkes med 15 mia.kr. til eksportlån og yderligere eksportgarantier for mindst 20 mia.kr. i de kommende år via Eksport Kredit Fonden

• Vækstkapitalen styrkes med yderligere godt 550 mio.kr. til vækstkautioner og 500 mio.kr. i ansvarlige lån via Vækstfonden.

• Inddragelse af pensionsinstitutterne i finansiering af SMV’er.

Udviklingspakken har et komfortabelt flertal bag sig bestående af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn siger om pakken: »Små og mellemstore virksomheder er centrale for vækst og beskæftigelse i Danmark, men mange har i dag svært ved at opnå bankfinansiering til at realisere deres udviklingsplaner og styrke eksporten.

Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering og drejer fokus fra afvikling til udvikling. Den samlede effekt af pakken vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. Det vil være godt for dansk økonomi.«

stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Ordentligt værktøj. Ordentligt arbejde Lemvigh-Müller har et af landets største professionelle værktøjsprogrammer til håndværk, teknisk installation og industri. Programmet dækker hånd- el- og luftværktøj, skærende og slibende værktøj samt måleværktøj og

måleinstrumenter. Kvalitet betaler sig i længden. Derfor finder du kun ordentligt grej hos os - enten fra nogle af verdens førende mærkevareleverandører eller vores eget Blackbolt program.

BESLAGSMEDE

Af Jens Holme

Bergers Beslagsmedie løb med alle præmierne Årets danske og nordiske mesterskab for beslagsmede blev en triumf for virksomheden i Nr. Aaby på Fyn.

Der blev svedt så det sprøjtede, drukket vand i litervis, hamret så det kunne høres over hele byen og brugt tonsvis af flaskegas, mens fladjern blev forvandlet til hestesko i forskellige størrelser og faconer.

Traditionen tro afholdte DS Håndværk & Industris beslagsmedegruppe dansk og nordisk mesterskab i forbindelse med messen Hest & Rytter i Herning.

Konkurrencerne havde deltagelse af over 100 beslagsmede fra Danmark, de nordiske lande og en stor del af Europa og foregik over tre dage. Da det hele var overstået stod Bergers Beslagsmedie i Nr. Aaby som den store triumfator.

24 | DS-bladet nr. 5 2012

For fjerde gang i træk blev det danske mesterskab vundet af far selv, Henrik Berger, indehaver af Bergers Beslagsmedie.

I år supplerede han pokalsamlingen med at snuppe det nordiske mesterskab. Prisen som årets lærling blev vundet af Magnus Janson – også fra Bergers Beslagsmedie.

Henrik Berger og Magnus Janson mødtes i en af de indledende runder, og her lykkedes det lige akkurat for mester at snige sig foran sin lærling.

Undervejs i konkurrencen talte DS-bladet med nogle af deltagerne:

Morten P. Kramer, 22 år, lærling PHs Beslagsmedie, Odense, skal til svendeprøve i juni.

Hvordan er det at være beslagsmed? »Det er hårdt, men sjovt. Jeg har altid interesseret mig for heste, og det var også sådan, jeg kom i kontakt med min mester.

Og da jeg ikke er så godt til at bruge hovedet, må jeg jo bruge hænderne i stedet for. Derfor passede det mig fint at komme i gang med den her uddannelse. Jeg får masser af udfordringer og møder mange sjove mennesker.« Hvad får dig til at stille op i en konkurrence som denne? »For at mærke suset. Det her med, at man skal præstere i løbet af kort tid, og så giver det god træning forud for svendeprøven.« Træner man op til sådan et arrangement?

Ja, er du da tosset. Ellers når man ingen vegne. Det er ligesom i enhver anden sport. Hvis man ikke træner og udvikler sig, opnår man ingen resultater.

Jesper Rasmussen, 21 år, førsteårs lærling, Freunds Beslagsmedie, Uldum

Sikker Vestergård, udlært august 2010 Berger Smedie, Nr. Aaby nu svend samme sted Har vundet årets lærlingepris tre år i træk.

Hvad fik dig til at blive beslagsmed? »Jeg gik og vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Og bogligt har jeg aldrig været særlig god. Derfor var det godt for mig at komme i lære som beslagsmed. Jeg er rigtig glad for mit arbejde.« Hvad får dig til at stille op i konkurrencer som denne? »Det er en udfordring. Jeg kan godt lide presset. Jeg er i det hele taget et konkurrencemenneske.« Skal du være selvstændig? »Nej. Jeg vil gerne stille op i flere konkurrencer, og det er nemmere, når man er ansat. Jeg har bl.a. planer om at stille op i de åbne svenske mesterskaber, og de fire bedste i konkurrencen her går videre til EM i Østrig, og jeg har også kig på en konkurrence i Norge.«

Hvorfor gik du i lære som beslagsmed? »Jeg er udlært som bygningsstruktør, men blev fyret da jeg var udlært, og der var ikke andet arbejde i sigte. Da jeg har redet i mange år, var det en nærliggende tanke at begynde på uddannelsen som beslagsmed, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.« Hvorfor stiller du op i en konkurrence som denne? »Mester og hans kammerat syntes, jeg skulle deltage. Og jeg syntes, det kunne være spændende at prøve.« Og hvordan er det så? »Det er hårdt, især det med at holde tiden, og det kræver hård træning. Hvis man ikke er i topform, når man ingen vegne.

Men jeg er jo med for at lære noget, og det ser jeg frem til.«

Louise B. Petersen, 29 år, Garderhusaregimentet i Slagelse, udlært til oktober »Lige siden jeg gik i folkeskolen har jeg villet være beslagsmed, men der var ingen læreplads at få. Derfor gik jeg efter 10. klasse i lære som tømrer, fik svendebrev og arbejdede et halvt år som svend. Så kom jeg slemt til skade med mit ben ved en skiulykke og gik 3-4 år uden at kunne lave ret meget.

Pludselig fik jeg øje på en annonce, hvor garderhusarregimentet søgte en beslagsmedelærling, og så gik det rigtig stærkt med at blive tilmeldt teknisk skole og 14 dage efter var jeg ansat som voksenlærling.« »Jeg er helt bestemt kommet på min rette hylde. Med hensyn til mit køn er der både fordele og ulemper. Det er fysisk hårdt, og jeg er i tvivl om man holder til det et helt liv. Fordelen er at jeg kan gå i fred i staldene, mens mandlige beslagsmede bliver overfaldet af alle de små hestepiger.« »Det er tredje gang, jeg er med, og jeg ser det som en udfordring. I oktober sidste år deltog jeg i europamesterskaberne i Schweiz.« »Jeg satser på at blive selvstændig og er så småt i gang.«lave ret meget.

Pludselig fik jeg øje på en annonce, hvor garderhusarregimentet søgte en beslagsmedelærling, og så gik det rigtig stærkt med at blive tilmeldt teknisk skole og 14 dage efter var jeg ansat som voksenlærling.« »Jeg er helt bestemt kommet på min rette hylde. Med hensyn til mit køn er der både fordele og ulemper. Det er fysisk hårdt, og jeg er i tvivl om man holder til det et helt liv. Fordelen er at jeg kan gå i fred i staldene, mens mandlige beslagsmede bliver overfaldet af alle de små hestepiger.« »Det er tredje gang, jeg er med, og jeg ser det som en udfordring. I oktober sidste år deltog jeg i europamesterskaberne i Schweiz.« »Jeg satser på at blive selvstændig og er så småt i gang.«

DS-bladet nr. 5 2012 | 25

BESLAGSMEDE

Klasse 1 – Sponsor: Ib Jessen

Klasse 4 – Sponsor: Kerckhaert

Klasse 2 – Sponsor: Hestens Værn

Klasse 5 – Sponsor: Bergers Smedie

Årets Danske Beslagsmede lærling 2012 Sponsor: Sponsor DK Metal

Klasse 6 – Sponsor: Vettec

Fra venstre Nr. 2 Magnus Janson, Bergers Beslagsmedie¸ Nr. Aaby Nr. 1 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 3 Martin Strande, Beslagsmeden, Viby Sj.

Fra venstre Nr. 2 Magnus Janson, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart

Fra venstre Nr. 2 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 1 Magnus Janson, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Patrick Larsen, Beslagsmed Michael Kukkonen

Fra venstre Nr. 2 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 1 Tobias Wilsen, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Aksel Vibe, Norge

Fra venstre Nr. 2 Søren Gerner Knudsen, Gerners Beslagsmedie, Sengeløse Nr. 1 Aksel Vibe, Norge Nr. 3 Bruno Jessen, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart

Fra venstre Nr. 2 Aksel Vibe, Norge Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev

Klasse 3 – Sponsor: Werkmann

Fra venstre Nr. 2 Tommi Riikonen, Finland Nr. 1 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Jiri Kubias, Tjekkiet

26 | DS-bladet nr. 5 2012

Dansk Mester – Sponsor: Mustad

Fra venstre Nr. 5 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev Nr. 4 Bruno Jessen, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 2 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Michael Kukkonen, Beslagsmed Michael Kukkonen, Skive Nr. 6 Søren Gerner Knudsen, Gerners Beslagsmedie, Sengeløse

Nordisk Mester 2012 – Sponsor: Mustad

Fra venstre foran podiet Nr. 6 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev Nr. 5 Bruno Jessen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 4 Michael Kukkonen, Beslagsmed Michael Kukkonen, Skive Fra venstre foran podiet Nr. 2 Aksel Vibe, Norge Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby

1018505797_A5_liggend_210x148_5

FLAMCOVENT CLEAN F

FLAMCOVENT SOLAR

Flamco - bæredygtig innovation PRESCOR SOLAR

Innovation med bæredygtighed som grundpille.

Hos Flamco har vi igennem mere end 50 år uafbrudt stræbet efter muligheder for at gøre vores produkter mere effektive, brugervenlige, energieffektive og bæredygtige.

Sikrer optimal snavs og luft adskillelse.

I mange år frem vil Flamco levere innovative og bæredygtige løsninger til installationsbranchen. Vi vil vise vejen – det finder vi indlysende. Det er ikke tilfældigt vores motto er: Innovation in action!

Med stor succes – tag for eksempel vores seneste Dual Zone Flow Diversion teknologi i Flamcovent.

FLEXCON SOLAR

1018505797_Adv_grooth_A5_liggend_nld.indd 1

Flamco Danmark • T 4494 0207 • I www.flamco.dk

21-10-2011 14:38:29

DS-bladet nr. 5 2012 | 27

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Af Jens Holme

g o r å 0 5 1 i e j d e Sm r e n o i t a r e n e g fem Nis Christian Mamsen satser på alternative energiformer, men reparation af landbrugsmaskiner spiller stadig en rolle for Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

Familien Mamsen har stået i spidsen for Roost Smede- VVSog Maskinforretning gennem tre krige og utallige omvæltninger.

Det var i 1862 – to år før krigen, der adskilte Danmark fra Tyskland – at Nis Christian Mamsen grundlagde smedjen Roost, en lille halv snes kilometer syd for Toftlund.

Siden er den gået i arv i fire generationer.

I dag ejes af tipoldebarnet Nis Christian Mamsen, der i år kan fejre smedjens 150 års jubilæum.

De første mange år var smedevirksomheden ikke nok til at brødføde en familie. Det var nødvendigt at drive landbrug ved siden af. Således også for Peter Jessen Mamsen, der overtog efter sin far og drev smedjen fra 1901 til 1930. At det måske ikke kun var af nød, men i lige så høj grad af lyst, fortæller sønnesønnen Peter Ingvard Mamsen: »Da min bedstefar blev spurgt af en avis på sin 85 års fødselsdag, om der var noget han ville ændre, hvis han kunne leve sit liv

28 | DS-bladet nr. 5 2012

om, svarede han, at så var jeg ikke blevet smed. Jeg ville være bonde.« Da Sønderjylland efter Første Verdenskrig igen blev dansk kom mange af omegnens bønder i økonomiske vanskeligheder og ville sælge. Og Peter Jessen Mamsen var så vel ved muffen, at han var i stand til at købe op. Dermed lagde han også grunden til et marked for de næste generationer, da jorden blev udstykket til statshusmandsbrug og parceller.

Maskinhandel Fra 1930 kom der igen en Nis Christian Mamsen i førersædet for smedjen. I de efterfølgende år udviklede han smedeforretningen med maskinhandel. Nis Christian Mamsen var med i udviklingen af G.K.M., Grov-, Kleinsmedes og Maskinbyggeres Aktieselskab.

Den korte historie om G.K.M. er, at de sønderjyske smedemesterforeninger helt tilbage omkring Den første Verdenskrig var samlet i en fællesforening, som hed »Sønderjydsk Forening for G.K.M.«. Da krigen var slut, ændrede handelsforholdene sig ved overgang fra tysk til dansk styre. Smedene oprettede derfor G.K.M.

Handelsafdeling, for at kunne købe reservedele m.m. til datidens landbrugsmaskiner. G.K.M. blev efter Den anden Verdenskrig et aktieselskab og eksisterer den dag i dag i bedste velgående og har hovedkvarter i Rødekro.

Fjerde generation i skikkelse af Peter Ingvard Mamsen fik halvpart i forretningen i 1958, da en medejende farbror blev syg og døde. Fire år senere overtog Peter fuldt og helt. »I begyndelsen kørte I rundt på cykel med værktøjet på bagagebæreren,« bryder Marie Mamsen ind. Hun har i mere end 50 år været Peters livsledsager og kan i år kan parret fejre guldbryllup. »Ja, først i 1959 fik vi den første bil, en folkevogns-pickup. Det var jo lidt kontroversielt. For hvad ville bønderne mon tænke?« mindes Peter Ingvard Mamsen.

Udviklingen tog fart I 1960’erne tog udviklingen med vvs for alvor fart. Folk skulle have badeværelser og oliefyr. Det var også de år, da landbrugets mekanisering gik stærkt. Der var rigeligt at gøre for en smed, to svende og to-tre lærlinge.

Peter havde en travlt liv i smedjen og Marie havde tilsvarende nok at gøre med at holde orden på regnskaberne og det hjemlige. Peter Mamsen har været aktiv i den lokale smedemesterforening og sad i mange år i bestyrelsen for G.K.M. På spørgsmålet om det har været gode år, husker Peter og Marie mest de positive, selv om der også har været nogle sløje år imellem. »Men jeg synes helt bestemt, vi har haft fremgang det meste af tiden,« fastslår Peter Mamsen.

Selv om sønnen for længst har taget over, og Peter Mamsen er gået på det, han kalder delpension, kommer han stadig i smedjen. »Når jeg har tid, og det er ikke hver dag,«som han siger med et glimt i øjet.

Lå ikke i kortene Det var i 1997, Peter og Marie overdrog forretningen til sønnen, en tredje Nis Christian Mamsen.

Med sit forpligtende navn skulle man tro, det var givet på forhånd, at Nis skulle være næste generation i smedjen. Men sådan forholdet det sig slet ikke, bedyrer han. »Det lå slet ikke i kortene fra begyndelsen.« Nis er den yngste af tre søskende og blev smedeuddannet i Toftlund i 1989. Herefter fik han lyst til at rejse til Schweiz. Af eventyrlyst og for at tjene penge forklarer han.

Efter halvandet år kom han hjem igen for at læse videre til maskintekniker. De følgende år arbejdede han sammen med sin far og uddannede sig undervejs til gas- og vandmester.

Da han overtog forretningen var det også signal til endnu et skridt i udviklingen af Roost Smede- VVS- og Maskinforretning. »Vi havde en del salg af landbrugsmaskiner, men det gik forholdsvis hurtigt op for mig, at det kunne vi ikke tjene penge på. I dag er det sådan, at de fleste maskiner leveres efter bestilling direkte fra fabrikken.« Nis Christian Mamsen har udviklet Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

Virksomheden kan klare stort set alt fra traditionelle smedeopgaver, reparation af landbrugsmaskiner, vvs-opgaver af enhver art til industrielle underleverancer. Og forretningen er langt fremme i skoene, når det

gælder vedvarende energi.

Roost Smede- VVS- og Maskinforretning fabrikerer bl.a. støbeforme til vindmølleindustrien. Kæmpestore jernkar, som fyldes med beton og danner platform og forankring for møllerne.

Alt i alt erklærer Nis Christian Mamsen sig godt tilfreds med sin forretning. »Vi har slet ikke haft nogen dårlige regnskaber i min tid. Det handler om at være tilstrækkelig fleksibel og hele tiden være vågen over for nye opgaver. Når det ene område er lidt nede, bruger vi kræfterne et andet sted og omvendt,« forklarer Nis Christian Mamsen »V har konstant en eller to personer fuldtidsbeskæftiget med vvs-opgaver. Og der er ingen tvivl om, at det er et område i vækst – ikke mindst når det gælder nye energiformer: jordvarme, solceller og meget mere.« Efter fyraften Også uden for arbejdstid er Nis Christian Mamsen optaget af vedvarende energi. De begyndte med, at han købte en vindmølle i 2000. Siden har han investeret i vindmøller og solvarmeprojekter i Tyskland. Han har ikke selv hænderne oppe af lommerne. Det er udelukkende investering. En slags pen-

sionsopsparing, og det går ifølge Nis Christian Mamsen ganske godt.

Han har også indsat en ny fru Mamsen i smedjen. Fru Lene er social- og sundhedsassistent og er således ikke som svigermor dybt inde i smedeforretningen. »Jeg gør rent og holder lidt orden på lagret. Det er min indsats,« siger Lene Vikkelsø Mamsen. For nogle år siden rev parret det gamle stuehus ned og bygge et nyt og moderne.

På det uundgåelige spørgsmål om der også kommer en 6. generation i smedjen i Roost er svaret nej og alligevel måske. Nis og Lene har ingen børn sammen, men Peter og Marie har fem børnebørn – alle drenge. »Jeg tror ikke, at nogen af dem vil være smed, men man kan jo aldrig vide,« funderer Peter Ingvard Mamsen.

150 års jubilæet for Roost Smede- VVSog Maskinforretning fejres med åbent hus den 21. september. Der er ikke plads i kalenderen før på grund af runde fødselsdage, guldbryllup, konfirmationer og andre familiære begivenheder. Og da alligevel ingen præcist ved, hvilken dato første generation Nis lod essen gløde første gang, har familien Mamsen valgt en praktisk dato efter fester, sommerferie og høst.

Fjerde og femte generation Mamsen foran Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

DS-bladet nr. 5 2012 | 29

LICITATION

Udbud.dk er et skridt i den rigtige retning Den samlede indgang til offentlige udbud, Udbud.dk, er en hjælp til virksomhederne, men portalen kan ikke stå alene, siger Håndværksrådet.

Siden 1. april har alle offentlige indkøbere været forpligtet til at annoncere indkøb af varer og tjenesteydelser efter tilbudsloven på porten Udbud.dk. Portalen skaber overskuelighed for virksomhederne, men hvis kommuner og andre offentlige instanser ønsker reel konkurrence om deres opgaver, skal der mere til, mener Håndværksrådet. »Vi vil gerne kvittere for initiativet, som kan blive et nyttigt værktøj for mange danske virksomheder. Men samtidig må vi minde om, at Udbud.dk ikke er meget værd for Danmarks små og mellemstore virksomheder, hvis så mange opgaver fortsat udbydes på en måde, der udelukker netop de små og mellemstore virksomheder,« siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Udbud skal være SMV-venlige Han peger på, at det politiske fokus på SMV-venlige udbudsformer må fasthol-

des og styrkes. Offentlige udbud bør derfor i højere grad end i dag udbydes i mindre portioner, fx opdelt i fagentrepriser.

Samtidig skal opgaverne udbydes på vilkår, SMV’ere kan leve op til, og de skal tilrettelægges, så konsortier af små og mellemstore virksomheder kan byde på opgaverne i fællesskab. »Hvis kommunerne oprigtigt ønsker den bedste opgaveløsning for skattekronerne, skal de naturligvis sørge for, at små og mellemstore virksomheder kan deltage i konkurrencen om opgaverne,« siger Lars Magnus Christensen. »Sociale klausuler kan – alt efter udformningen – reelt hægte SMV’erne af udbudsrunderne, og annullerede udbud fra fx kommunernes side koster betydelige ressourcer i de virksomheder, der afgiver bud på opgaverne. Derfor giver annullerede udbud eller urealistiske kontrolbud fra kommunernes egen side alvorlige skår i virksomhedernes tiltro til kommunerne.«

Kort om Udbud.dk Udbud.dk giver et overblik over danske myndigheders indkøb. Udbud.dk viser både nationale udbud, EU-udbud og myndighedernes indkøbsplaner. Siden opdateres dagligt med nye udbud.

Udbud.dk tilbyder også en funktion, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at finde relevante partnere til at indgå i konsortier og i fællesskab byde på offentlige opgaver.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

30 | DS-bladet nr. 5 2012

www.cmjern.dk

Mangler Du overblik over Din forretning?

Det har aldrig været nemmere ...

Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5.

Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen.

Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.

IT

Af Dorthe Christiansen, GTS – Godkendt Teknologisk Service

Rådgivning af virksomheder før investeringer i it Malermester Annette Eriksen fik hjælp til at vælge et nyt system til tidsregistrering.

Små og mellemstore virksomheder uden det store kendskab til it kan få hjælp til at vælge den rigtige løsning.

32 | DS-bladet nr. 5 2012

IT-starthjælp er et rådgivningskoncept til SMV’ere, som står over for et itindkøb. Formålet er at kvalificere virksomhedernes beslutningsgrundlag, før de vælger ny it-løsning. Konceptet er udviklet af IBIZ-center – der er innovationscenter for eBusiness og drives af GTS-institutterne Teknologisk Institut og DELTA. Med IT-starthjælp får virksomheder kvalificeret og uvildig rådgivning om IT af professionelle private rådgivere, der er valgt og kvalitetssikret af IBIZ. Baggrunden for udviklingen af konceptet er, at mange virksomheder har svært ved at overskue de forskellige muligheder og dermed måske får valgt et forkert system, som ikke matcher virksomhedens behov: »Dermed går virksomheden glip af nogle forretningsmæssige fordele, som den ellers ville have fået ved at vælge rigtigt fra start. Så den investering virksomheder foretager ved at købe sig til IT-starthjælp kan være givet mange gange igen, fordi man dermed sikrer, at det er det helt rigtige system, virksomheden investerer i,« siger Mads Christiansen fra IBIZ-center.

Med den uvildige rådgivning, som IT-starthjælp giver, får virksomheden ifølge Mads Christiansen det bedste udgangspunkt at træffe sin beslutning ud fra.

21 private rådgivere Rundt om i landet er der 21 private rådgivere, der er valgt af IBIZ-center til at tilbyde IT-starthjælp. En af dem er rådgivningsfirmaet BASIT, som har specialiseret sig i forhold til håndværksvirksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Om ydelsen fortæller direktør i BASIT, Martin Profit Jakobsen: »Med udgangspunkt i IT-starthjælp kan vi gå ind og rådgive virksomheden i forhold til de individuelle behov og krav og dermed finde frem til de mest optimale systemer for virksomheden. Vi rådgiver om behovene og peger på løsningerne.« En tilfreds virksomhed En af de virksomheder, der har fået glæde af IT-starthjælp igennem BASIT, er malerfirmaet City Gruppen. Malermester Annette Eriksen fra City Gruppen fortæller om baggrunden: »Vi havde behov for tidsregistrering. Håndværkere er ikke altid de bedste til at huske at skrive alting ned på papir, så ofte var ting ikke registret korrekt, andre gange slet ikke registreret, og derfor kom der både forkerte eller slet ingen regninger ud. Samtidig udfyldte malerne kun et skema hver 14. dag, og så har man måske glemt noget. Vi havde derfor brug for bedre tidsregistrering, som kunne give os bedre styr på, hvad tiden blev brugt til. Men samtidig var vi meget usikre overfor, hvordan vi skulle løse opgaven og hvilket tidsregistreringssystem, vi skulle have fat i.« Det var i forbindelse med en konference på Teknologisk Institut, at City Gruppen fik kontakt til Martin Profit Jakobsen fra BASIT. Han fortalte, at han ved hjælp af IT-starthjælp kunne afdække Citygruppens behov og komme med forslag til relevante løsninger med udgangspunkt i virksomhedens behov. Annette Eriksen er imponeret over den ydelse, de efterfølgende fik: »Martin satte sig rigtig godt ind i vores behov og kom med en løsning, der lige passede til os. Og selv om det nu er sat op, er han meget flink til at følge op på tingene. I det nye år skal han se på, hvordan systemet eventuelt kan komme til at køre sammen med vores øvrige edb-system. Vi har stor tillid til ham, han er rigtig god til at sætte sig ordentligt ind i tingene.« Annette Eriksen fortæller også, at det nye it-system har været til stor gavn for City Gruppen: »Nu har jeg alle arbejdsskemaer korrekt udfyldt hver dag. Det er nemmere for mig og for medarbejderne. De får det gjort med det samme, når opgaven er løst, og jeg skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvad der står på skemaet. Med det nye system har jeg fået bedre overblik og rigtig fakturering fra starten af.

Det giver ikke håndværkerne tid til flere opgaver, men gør deres tidsregistrering mere korrekt. Det letter mit arbejde i forhold til opfølgning på forkert udfyldte skemaer.« IT-starthjælp til flere Det er en udfordring at få små og mindre virksomheder til at forstå, at der er en værdi i at købe en konsulent til at hjælpe sig med at finde den helt rigtige it-løsning. Det er en udfordring som både virksomheden BASIT og IBIZ oplever. I løbet af 2011 fik 51 danske SMV’er gavn af IT-starthjælp, men langt flere virksomheder kunne med fordel benytte konceptet. Og det et budskab, som IBIZcenter gerne vil have udbredt. IBIZ-center er derfor bl.a. gået ind i et samarbejde med de danske væksthuse om at udbrede kendskabet til IT-starthjælp: »Tanken er, at når væksthusene går virksomhederne igennem og ser, at der er basis for at optimere IT-systemerne, så er det oplagt, at de får viderebragt budskabet om muligheden for IT-starthjælp. Der findes masser af virksomheder, der lige som City Gruppen med fordel kan benytte ydelsen til at afklare behov og løsningsmuligheder. Med hjælp fra Væksthusene forventer jeg, at vi når langt bredere ud med IT-starthjælp«, fortæller Mads Christiansen, IBIZ-center.

Fakta • Med IT-starthjælp får virksomheden hjælp til at: • Afdække og beskrive sit it-behov • Indhente it-tilbud • Vælge den rigtige løsning • Udarbejde en it-projektplan IT-starthjælp leveres i moduler á 15 – 20 timers arbejde (max 15.000 kr.). Hver ydelse skal give værdi for kunden og være et afsluttet forløb. Forløbet sammensættes af kunde og it-starthjælper, så det passer til kundens behov og økonomi.

Kort om IBIZ-Center IBIZ-Center arbejder for at styrke de små og mellemstore virksomheders udnyttelse af it i deres forretningsprocesser ved at øge opmærksomheden og viden omkring e-business. Centret ønsker at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders it-anvendelse.

I arbejdet er der især fokus på de små og mellemstore virksomheders behov og muligheder. Det er nemlig ofte disse virksomheder, der kan have svært ved at komme i gang og finde en passende løsning.

IBIZ-Center afholder workshops og konferencer rundt i hele landet. Hvis du kan samle 10-12 andre virksomheder til et gå-hjemøde kommer konsulenter fra IBIZ-center gerne og holder foredrag helt gratis og uvildigt.

I samarbejde med brancheorganisationer, erhvervsråd, banker, revisorer og advokater bliver der også holdt lokale møder og seminarer med relevante e-business temaer.

IBIZ-Center drives i regi af Teknologisk Institut og DELTA - og er etableret af Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, og vi vil være i drift indtil udgangen af 2012.

På IBIZ-Centers hjemmeside er der samlet en masse indhold til dig om forretningsudvikling og digitalisering. Du kan finde information, vejledning, tips, tjeklister, videoer, værktøjer og konkrete eksempler. Læs mere på IBIZ-center.dk

DS-bladet nr. 5 2012 | 33

NYHEDER

Regeringen nedsætter produktivitetskommission Uafhængige eksperter skal komme med konkrete idéer til, hvordan produktiviteten i Danmark bliver styrket. »Produktivitetsudviklingen har været bekymrende svag siden midten af 1990’erne. Det har kostet både velstand og konkurrenceevne. Det er den udfordring, der nu skal tackles offensivt, af kloge hjerner uden forudfattede meninger. Vi har brug for effektive bud på, hvordan vi ved at fortsætte ud ad reformvejen helt konkret kan understøtte en stærkere produktivitetsudvikling i både den private og den offentlige sektor.« Det er indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers forklaring på, at re-

geringen har nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med forslag til at øge den danske produktivitet.

Traditionelt har Danmark været blandt de rigeste lande i OECD. Men siden midten af 1990’erne er de rigeste lande løbet fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at de har haft en stærkere vækst i produktiviteten end Danmark. Vi skaber mindre værdi pr. arbejdstime end de bedste lande.

Hvis den udvikling fortsætter, vil vi få svært ved at fastholde en privat og offentlig velfærd af internationalt høj kvalitet, mener regeringen. Den nedsætter derfor en produktivitetskommission med uafhængige eksperter og særligt sagkyndige.

Den nye kommission får til opgave at kortlægge årsagerne til den lave danske produktivitetsvækst siden midten af

1990’erne. Den skal udpege de væsentligste drivkræfter bag produktivitetsudviklingen og belyse sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet, omkostninger og konkurrenceevne.

Produktivitetskommissionen skal komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten, vurdere effekterne af anbefalingerne og inddrage internationale erfaringer. Kommissionen skal arbejde åbent med henblik på en løbende debat, inddrage organisationer, internationale eksperter mv. samt offentliggøre delrapporter undervejs. Arbejdet skal være afsluttet ved udgangen af 2013.

Som formand for kommissionen har regeringen udpeget professor Peter Birch Sørensen. Medlemmerne udpeges i den nærmeste fremtid i samråd med formanden.

METAL 2012 i Fredericia

Omkring 125 udstillere ventes at deltage i fagmessen og branchetræffet METAL 2012 i Fredericia den 24.-26. april. På messen er der særligt fokus på automation, effektivitet og miljø.

Foruden udstillingerne indeholder messen en række seminarer og mini-kurser. Messen vil bl.a. indeholde en Letmetal-dag – den 25. april – med foredrag og undervisning. Brancheforeningen Aluminium Danmark er en af udstillingens såkaldte ambassadører. »I Aluminium Danmark arbejder vi med konceptet OneStopAlu. dk, der er en fælles eksportsatsning for nogle af vores medlemsvirksomheder, og det vil vi gerne fortælle mere om,« siger sekretariatschef Jim Hansen.

OneStopAlu.dk er et koncept, hvor en gruppe af v irksomheder, der arbejder med aluminium, er gået sammen om at tilbyde deres kompetencer i fællesskab til eksportkunder. Tanken er, at kunderne skal opleve dem som en enhed.

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut og robotnetværket DIRA vil være til stede på messen og fortælle om dagens og morgendagens robotteknologi.

Torben Johansen, direktør i Danske Fagmesser, som står bag METAL 2012, slår fast, at tiden for store messer med masser af besøgende er forbi. Til gengæld arbejder arrangørerne på at tiltrække 34 | DS-bladet nr. 5 2012

virksomhedernes beslutningstagere til messen, og på at få de besøgende til at netværke således, at alle får nogle gode og udbytterige dage.

Netværk bliver et af de helt store temaer på METAL 2012, når man for første gang i Danmark sætter matchmaking op på messen.

Alle, besøgende såvel som udstillere, har mulighed for at oprette en profil via messens hjemmeside. Profilen giver adgang til at søge og sortere i andre profiler, og invitere til et kort møde, hvis man har brug for en ydelse, eller selv har noget at tilbyde.

Eksportforeningen er på messen for at rådgive virksomheder, der gerne vil i gang med at eksportere. Foreningen sætter netværk op blandt virksomheder, der har fælles interesser i eksporten og rådgiver med praktiske spørgsmål i forbindelse med opstart.

Foruden Aluminium Danmark er Dansk Maskinteknisk Selskab, Dansk Metal og den faglige organisation Lederne ambassadører på METAL 2012.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk & Industri

KOMMENTAR

Tak til konkurrence men nej tak til ulige vilkår Arbejdskraftens frie bevæge­ lighed i Europa betyder, at vi må øge produktiviteten og holde lønningerne i ro.

Det er en helt naturlig drift at rette sit arbejde mod de områder, hvor græsset er grønnere, altså hvor vi med vores kompetencer bedst kan klare os. Det gælder såvel for ansatte i forhold til deres ansættelsesforhold og for virksomheder i forhold til deres kundeområder. Sådan har det altid været, og det er en del af en nødvendig udvikling.

For flere år siden oplevede underleverandørerne, at deres kunder valgte leverandører fra lande med lave lønomkostninger, fordi de kunne levere emnet billigere. Det satte gang i en udvikling, som både underleverandører og producenter har lært en hel masse af og fortsat har stor fokus på. For underleverandøren handler det derfor nu om, hvordan de til stadighed kan få lønomkostningerne ned eller fremkomme med særligt smarte løsninger, som ikke er rentable at flytte til lande med billig arbejdskraft.

Flere forskellige analyser viser samstemmende, at brancher i Danmark med indenlandsk produktion og service har mindst produktivitetsvækst. Dette er formentlig et udtryk for manglende konkurrence set i et internationalt perspektiv.

Konsekvensen af dette er, at udenlandske medarbejdere og virksomheder søger mod det grønne græs i Danmark indenfor eksempelvis byggebranchen.

Den frie bevægelighed for arbejdskraften i EU betyder, at vi har et stigende antal medarbejdere fra Østlandene i

Danmark indenfor byggeriet. De seneste analyser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser en vækst på 16 procent i 2011. I dag er der registreret 53.837 arbejdere fra de europæiske østlande og der formodes at være yderligere en stor gruppe, som ikke er registreret. I Polen og Estland ligger timelønnen på omkring 50 kr., hvorved det naturligvis for dem er meget attraktivt at arbejde i Danmark. Det er en markant udfordring.

På den ene side skal vi som brancheorganisation arbejde for lige vilkår for alle, herunder også for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Gældende regler og normer skal overholdes af alle. Det har vi fokus på via vores arbejde i Sikkerhedsstyrelsen, vores dialog med politikere og hvor vi i øvrigt kan gøre vores budskaber gældende. Samtidig har vi gennem vores netop gennemførte overenskomstforhandlinger aftalt med såvel Metal, Blik & Rør, 3F samt HK, at vi i fællesskab vil kæmpe for den danske model (arbejdsmarkedsmodellen, hvor lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer selv aftaler spillereglerne for løn og vilkår i øvrigt). Dette understøtter nemlig også, at der er lige vilkår.

På den anden side må vi også erkende, at når græsset for nogle er grønnere i Danmark, så handler det ikke alene om ulige vilkår, det handler også om hvor dygtige og innovative, vi er. Produktivitetsvæksten skal højnes, hvilket kan styrkes ved mere fokus på uddannelse, udviklingsprojekter m.v. Den blotte tilstedeværelse af en skarp konkurrence medfører ligeledes et skærpet fokus på at gøre det bedre, billigere og smartere. Det skal enhver virksomhed arbejde med, og det tilstræber vi at understøtte via vores daglige arbejde i DS Håndværk & Industri.

Samtidig er det også nødvendigt at se på vores lønomkostningsniveau. Det er blandt verdens højeste. Tyskland har i de seneste år holdt meget igen og oplever derfor flere steder, at der er lange ventetider på håndværkere. De har heller ikke helt samme udfordring med østarbejdere. Det har derimod Holland, som også har et højt lønomkostningsniveau. Der er derfor ingen tvivl om, at regulering af lønomkostningsniveauet har en afgørende betydning for, om der kommer udenlandsk arbejdskraft til landet.

Vores nye overenskomst for de kommende to år indeholder et godt signal i retning af forbedring af vores konkurrenceevne. Vi slap ikke helt for lønstigninger, men de var meget begrænsede og et stykke under inflationen. Det medfører, at vores realløn forringes, hvilket alt andet lige vil styrke vores konkurrenceevne. Signalet må dermed også være, at lønudviklingen også begrænses ved de lokale lønforhandlinger rundt på de mange virksomheder, så vi fastholder en positiv retning for vores kommende konkurrenceevne.

Gennem vores samarbejde med andre europæiske arbejdsgiverorganisationer erfarer vi, at eksempelvis Østrig, som også netop har afsluttet deres overenskomstforhandlinger, har aftalt en lønstigning på 3,5 procent, hvilket er ca. 2 procent højere end vores. Det er positivt for os, set i et konkurrencemæssigt perspektiv.

Den største tryghed for såvel ansatte som virksomhedsledere er derfor at holde lønudviklingen i ro. Derved styrker vi vores konkurrenceevne. Faktum er nemlig, at hvis vi ikke er konkurrencedygtige, er der ikke plads til os. Så vi må ind i kampen, og den er allerede begyndt.

DS-bladet nr. 5 2012 | 35

NAVNE

DS-bladet modtager gerne nyt om navne i medlemsvirksomhederne og lokalforeningerne samt nyheder om ordrer, nye produkter og meget andet.

25-års jubilæum Jens Krogsgaard, industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, har 25-års jubilæum den 21. april.

Skriv til jho@ds-net.dk.

Postkassen er også åben for tips, ideer og pressemeddelelser.

bladet

www.ds-bladet.dk

Ønsker du at købe denne annonceplads?

Så kontakt mediakonsulent Kasper Kristensen på tlf. 76 10 11 44 for en uforpligtende snak og hør om alle de muligheder som et samarbejde med DS bladet har at byde på. Måske kan vi give dig et ‘ekstra kort på hånden’ i kampen om kunderne!

Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N Tel. 76 10 11 12 · www.rosendahls.dk

36 | DS-bladet nr. 5 2012

Det er en respekteret og i alle kredse vellidt Jens Krogsgaard, der kan fejre 25 år for sin ansættelse i DS Håndværk & Industri.

Jens Krogsgaard er oprindelig udlært smed og supplerede senere med en uddannelse som akademiingeniør på produktionslinjen på Aalborg Universitet.

Med sine uddannelser og mange praktiske erfaringer fra primært virksomheder indenfor rustfri stål har Jens det bedst tænkelige fundament for sit virke som industrikonsulent i DS Håndværk & Industri.

Siden 2008 har Jens Krogsgaard opbygget særligt stærke kompetencer i forhold til normer, standarder og CE-mærkning inden for bygningsstål. Mange i og udenfor DS Håndværk & Industri nyder godt af hans store viden gennem temamøder, individuelle medlemsbesøg og telefonisk support. Derudover arbejder Jens med effektivisering og innovation/design og har sat en masse spændende projekter i søen. Jens kan lide at færdes blandt medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri og har hele tiden fokus på deres perspektiv.

Han møder folk med empati, nysgerrighed og godt humør.

Jens Krogsgaard nyder også stor respekt internt i DS Håndværk & Industri.

Såvel i det politiske system som blandt kollegerne i organisationens sekretariat.

Der holdes reception i DS-huset, Magnoliavej 2, Odense SV, fredag, den 20. april 2012, kl. 12-15 i anledning af Jens Krogsgaards 25-års jubilæum.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 5 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38 | DS-bladet nr. 5 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 5 2012 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter... bladet

1. februar | 2012 I

103. årgang

21. marts | 2012 I

103. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

4

2

bladet Flertal af virksomhe presses på kredit der

6-7 VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede bladet 29

Alt om de nye overenskomster

8-11

år Svenningsens 150

Fra bondesmedje til bobcat

På jagt efter huller og brud

4. januar | 2012 I 103. årgang

1

20-21

24-28

DS-virksomheder:

Tema: STOP TYVEN 15-2 er! eller præmien stig Ny serie: Hvad kan de

gamle virksomheder?

Ny direktør for DS Håndværk & Industri

19-21

»Vores kunder har opdraget os godt« Mødet med ministeren:

DS Håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter

14-15

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

6-9 TEMA: Vi kan jo kun blive klogere

Læs de spændende kurser

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

22-29

ISSN 1602-7213

12-14

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

ktør Hils på den nye reda kort – og snup hans visit

4-7

90 års fødselsdag – og 1still going strong

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Tal og statistik er spild af tid