DS-bladet nr. 7 - 2010

19. maj | 2010 I 101. årgang

bladet

7

Her er vejen til en effektiv produktion De fleste virksomheder kan effektivisere deres produktion markant uden at investere i nye maskiner

Generalforsamling i DS Håndværk & Industri

8-10

14-19

Portræt: Hovedstaden må ikke overse de små virksomheder

20

INDhOLD

3

Forandring – og fornyelse – fryder

4

Samarbejde i leverandørnetværk – en mulighed eller nødvendighed

5

Vækstkaution – udnyt de nye muligheder

16 18

Det gør de ni GTS-institutter

6

Moms af grundsalg skader byggevirksomheder

20

7 7

Stor vækst i bogføring over nettet

SMV’ernes mand i Vækstforum hovedstaden

22

Outsourcing til Kina – en mulighed eller en trussel!

26

Beskatning af fri bil – opblødning i praksis

28

Kendskab til Væksthusene stiger markant

29

Dansk energiteknologi vinder markedsandele trods fald i eksporten

30 32 34 37

Indbakken

8

Til kamp mod uhumske toiletter – Viega A/S stifter Danmarks første hygiejnelegat GF 2010: DS håndværk & Industri kigger mod vækst

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Kort nyt

INNOVATION 14 GTS hjælper viden på vej Kan din produktion effektiviseres?

www.ds-net.dk Fyn hårdt ramt af krisen Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 7 2010

12

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 8 Udgivelse den 9. juni 2010.

Deadline den 24. maj 2010.

Nr. 9 Udgivelse den 14. juli 2010.

Deadline den 28. juni 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Forandring – og fornyelse – fryder I krisetider er det nødvendigt med et godt bagland – på hjemmefronten og på arbejdspladsen. I virksomheden er det vores medarbejdere, der er baglandet, og set fra virksomhedsejerens eller –lederens stol, er det nødvendigt med en medarbejderstab, der både i medgang og modgang - hverdag og fest - kan trylle faglige kompetencer op af godteposen. Og netop i disse krisetider kommer vi kun frem (igen) ved at have medarbejdere, der både kan trylle med hverdagens flæskefars og med de spændende krydrede kompetencer – de kreative, nytænkende og innovative.

Både danske og udenlandske virksomheder befinder sig i - eller i hvert tilfælde på vej ind i - en tid, hvor nøgleord som vidensøkonomi, innovation og forandringsparathed spiller en stadig større rolle. Og set i lyset af den økonomiske krise er der derfor mere end nogensinde brug for nytænkning og kreativitet i en virksomhed og hos dens medarbejdere.

Hos DS Håndværk & Industri kan vi glæde os over at have baglandet i orden.

Personligt betragter jeg vores medarbejdere som et af foreningens største aktiver, og de har i den grad leveret varen i det forløbne år. Medarbejderne i DS Håndværk & Industri formår på beundringsværdig vis at støtte op om og klæde vores medlemsvirksomheder på i deres udvikling. Vores medarbejdere er omstillingsparate og omstillingsvillige, nytænkende og kreative, så DS Håndværk & Industri i det forløbne år har været helt fremme med en lang række nye servicetilbud, elektroniske værktøjer, aktuelle temamøder, relevante kurser og så videre.

Sidste skud på stammen er et par videovejledninger, der giver en letforståelig og overskuelig indsigt i to områder med væsentlige ændringer i forhold til overenskomsterne fra 2007. Overenskomsterne er ikke nemt stof, så det er rigtigt flot, at vi nu kan få denne viden i en form, der passer os alle.

I DS Håndværk & Industri sætter vi til stadighed forandring og ikke mindst fornyelse på dagsordenen, og det fryder mig, at vores medarbejdere formår at samle vores bolde op og omsætte dem til konkrete initiativer til gavn for vores medlemsvirksomheder.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 7 2010 | 3

Nyheder

Samarbejde i leverandørnetværk – en mulighed eller nødvendighed En række danske underleverandører vil blive nødsaget til at indgå i et tættere samarbejde med andre underleverandører, hvis ikke markedet retter sig.

Af Ivan Bach Konsulentfirmaet Ivan Bach

Underleverandører på det industrielle marked er blandt de første, som mærker, når ordretilgang hos deres kunder ændre sig. For blot et par år siden oplevede underleverandøren en situation med næsten fuld kapacitetsudnyttelse og en indtjening, som var baseret på få betydende og loyale kunder.

Med finanskrisen, så har mange underleverandører på nærmeste hold mærket de ulemper, der kan være, når ens forretning baserer sig på relative få men meget betydende kunder. Det er ikke ualmindeligt, at 90 % af underleverandørernes omsætning og indtjening kommer fra 10 % af kunderne.

I takt med at underleverandørernes kunder mærker en nedgang i ordretilgangen, skabes der et forøget pres på priserne og den sædvanlige høje trofasthed og loyalitet fra kundens side kan underleverandøren ikke længere betragte som en selvfølge.

Samtidig er flere større danske virksomheder i fuld gang med at gennemføre ned-

skæringer i antallet af leverandører med henblik på at opnå prisreduktioner og besparelser i logistik – og transportfunktionerne.

Hvad er handlemulighederne for de danske underleverandører, som oplever disse ændrede markedsforhold?

Som konsulent og rådgiver for netop danske underleverandører i industrien opleves en stærk fornyet interesse til at udvikle virksomhedens salgsstrategi med henblik på salg til nye kunder. En del mindre – og mellemstore underleverandører har ofte en begrænset salgsstyrke og derfor kan dette være noget af en udfordring. Dels at finde tid i kalenderen til det opsøgende salg, og dels at de mangler værktøjer og erfaring til at få denne proces struktureret og målrettet på en resultatgivende måde.

Spørgsmålene er mange: Hvordan kan vi få flere nye kunder i butikken? Hvordan tackler vi den forøgede priskonkurrence fra de største kunder- prissætning og for-

Har du en god forretningsidé?

Udnyt fordelene ved et sam­arbejde – gå sammen med andre virksomheder i et samarbejde eller netværk, og få en gratis netværksmægler samt op til 270.000 kr. i tilskud til rådgivning.

KLYNGEmidt hjælper virksom­heder i Midtjylland med at danne et seriøst forretningsnetværk, og tilbyder det nødvendige økonomiske tilskud, så I kan udvikle jeres idé.

4 | DS-bladet nr. 7 2010

Læs mere på www.klyngemidt.dk Der er udpeget 22 netværks­mæglere i Region Midt.

DS Håndværk & Industri har fået to netværksmæglere. Kontakt chefkonsulent Jani Methmann og regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, hvis du er interesseret i virksomhedssamarbejde.

Nyheder

handlingstaktik?, Hvad skal vi gøre for at fastholde og ikke mindst sælge mere til de kunder, vi allerede har?

Der er ingen tvivl om, at hvis ikke markedet retter sig i løbet af 1-2 år, så vil en række danske underleverandører blive nødsaget til at indgå i et tættere samarbejde med andre underleverandører.

Dels for at skabe synergi i administrationen men ikke mindst, at der skabes en

samlet produktionskapacitet både i bredde og dybde, som er attraktiv for de større kunder i Danmark og i udlandet.

Der vil for flere underleverandører være betydelige fordele ved proaktivt at etablere og indgå i et forpligtende salgsnetværk med andre virksomheder.

• Der kan ansættes egentlig salgspersonale som er 100 % dedikeret til salgs- og kundearbejdet.

Vækstkaution – udnyt de nye muligheder Nu er der endeligt givet grønt lys for, at vækstkaution også kan benyttes i tilknytning til realkreditfinansiering. Den nye mulighed er en del af regeringens Erhvervs­pakke, som blev lanceret i efteråret. Og målet er klart: virksomhederne skal alt andet lige have bedre mulighed for at få finansieret deres udviklingsaktiviteter. Som reglerne er skruet sammen, så kan i princippet alle danske virksomheder få realkreditfinansiering med en kaution fra staten, der dækker højst 75 pct. af realkreditlånet. Sikkerhedsstillelserne kan dog kun dække lån på op til 10 mio. kr. Det er et krav, at lånet ikke må udgøre mere end halvdelen af de samlede projektomkostninger. Vækstfonden, der på statens vegne tilbyder kautionerne, forudser, at der bliver rift om det nye produkt, særligt landbrugsvirksomhederne er ivrige.

Men Fonden vurderer også, at mange små og mellemstore virksomheder kan få glæde af ordningen - heriblandt de virksomheder, som er beliggende i yderkantsområderne, som jo i forvejen er hårdt ramt af, at realkreditinstitutter og banker har strammet kreditskruen.

SMV’ere har brug for hjælp I Håndværksrådet er vi meget optaget af, at krisetiltagene skal komme de små og mellemstore virksomheder til gavn. Og derfor var det også glædeligt at Erhvervspakken bar overskriften: Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder. Vi vil selvfølgelig holde øje med, at udmøntningen af pakkens elementer især tilgodeser målgruppen. Derfor kan Håndværksrådet kun opfordre jer til at være opmærksomhed på den nye mulighed og være klar til at stige på »vognen«. Hvis realkreditinstituttet ikke vil eller kan formidle kautionen, er vi i Håndværksrådet interesseret i at høre om det, da det er meget vigtigt at få bragt eksempler, hvor det ikke virker, så ordningen kan blive justeret eller institutterne blive bedre informeret så hurtigt som muligt.

Som tidligere skrevet, så betyder en regel, at de realkreditlån vækstkaution dækker, maksimalt må repræsentere 50 pct. af projektets omkostninger. Bemærk at for at få vækstkaution, så skal virksomheden

• Mulighed for at etablere kontakt til nye målgrupper og kundetyper, som virksomheden alene ikke kan gennemføre.

• Fælles kompetenceudvikling indenfor kvalitets- og processtyring, som er målrettet til at opfylde kravene fra de større virksomheders »Supplier requirements«.

Af Jacob Thiel Cheføkonom Håndværksrådet

bruge lånene til forretningsudvikling såsom udvidelse af produktionskapaciteten.

Et eksempel kunne se således ud: En virksomheds projektomkostninger til opførelse af produktionshal og indkøb af maskinudstyr udgør 15 mio. kr. Realkreditbelåningsværdien er 12 mio. kr., og da man kan låne op til 60 pct. af værdien, svarer det til 7,2 mio. kr. (Realkreditbelåningen red.) Restbeløbet er så 15 mio. kr. minus 7,2 mio. kr. = 7,8 mio. kr., som pengeinstituttet kan finansiere. Idet en 50-procentsregel gælder for realkreditlånet, så kan fordelingen af vækstkaution på følgende lån se således ud: 1. Realkreditlån: realkreditbelåningen (7,2 mio. kr.) * 50 pct. = 3,6 mio. kr.

2. Pengeinstitutlån: 6,4 mio. kr. (Pengeinstituttets finansiering udgør jo 7,8 mio. kr, men da vækstkaution højst må dække lån for 10 mio. kr., så ender det på 6,4 mio. kr., da 10 mio. kr. minus 3,6 mio. kr. = 6,4 mio. kr.

Bemærk at løbetiden på kautionerne er mindst 3 år og højst 10 år.

DS-bladet nr. 7 2010 | 5

Nyheder

Moms af grundsalg skader byggevirksomheder Af Jacob Thiel Cheføkonom Håndværksrådet

Selvom regeringen gør sig store anstrengelser for at forsvare alle dele af skattereformen, så kan det ikke skjules, at der er elementer i reformen, som er skudt helt ved siden af. Ét af dem handler om, at der fra 1. januar 2011 bliver indført moms på byggegrunde.

Håndværksrådet har lige fra starten været modstander af at salg af nye bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Vi vurderer, at skadesvirkningerne

vil blive langt større end først antaget.

Salget af byggegrunde er over de seneste år styrtdykket, så tiden er den værst tænkelige i forhold til at indføre en momskile. Timingen med den nye moms er derfor katastrofal, og risikerer at få følgende negative konsekvenser…

Ifølge de nye regler så skal en virksomhed, der sælger nye bygninger med eller uden jord og/eller væsentligt ombyggede bygninger, være momsregistreret og opkræve moms af salget. Førstnævnte gælder alle nye bygninger, hvor opførelsen (støbning af fundament) påbegyndes efter den 1. januar 2011. Skattemyndighederne slår dog fast, at når det gælder til- og ombyggede boliger, så er der kun momspligt, hvis værdien af til- og ombygningsarbejdet overstiger halvdelen af salgssummen ved en første levering af en bygning eller en fjerdedel af salgssummen ved en første levering af en bygning med tilhørende jord.

I Håndværksrådet mener vi, at regeringen bør give den samlede skattereform

et 1-års eftersyn, og vi anbefaler, at man dropper momspligten på dette område eller alternativt overvejede en mere blid indfasningsmodel, når det gælder moms på salg af byggegrunde, mv.

Regeringen har i sin iver for at finde finansieringskilder til reformen vedtaget skatteregler, som i den grad er til gene for erhvervsvirksomhederne. Et andet gruopvækkende eksempel er multimedieskatten. Samtidig er det stærkt tvivlsomt om skattemyndighederne i det hele taget får kradset så mange penge ind via disse skatter, som de har kalkuleret med. For nogle af de nye skatter står det trods alt begrænsede provenu i meget dårligt forhold til den kompleksitet og de administrative byrder man påfører virksomhederne. Håndværksrådet går ind for, at man med nye skatteregler også bør sikre mere gennemskuelige og enkle regler, der kan komme små og mellemstore virksomheder til gavn.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 7 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Stor vækst i bogføring over nettet Halvdelen af en række små og mellemstore firmaer styrer økonomien online – en vækst på 40 procent over to år.

En opgørelse fra revisionsvirksomheden PricewaterhouseCoopers i Esbjerg viser, at 50 procent af de små og mellemstore virksomheder i dag bruger online økonomistyring i samarbejde med revisionsvirksomheden.

Det svarer til en vækst på 40 procent gennem de sidste to år.

Både nyetablerede og eksisterende små

og mellemstore virksomheder i Vestjylland får i stigende grad øjnene op for, at bogføring via nettet er en nem, billig og fleksibel måde at samarbejde med revisoren på, lyder meldingen: »Vores erfaring er, at vestjyske virksomheder er meget åbne over for ny teknologi, hvis det gør livet lettere. Og hvis de samtidig kan spare penge, skaber det blot ekstra begejstring,« siger Tonny Løbner, statsautoriseret revisor hos PricewaterhouseCoopers, i en pressemeddelelse.

80 procent af Esbjerg-kontorets kunder er små og mellemstore virksomheder, og heraf anvender 50 procent onlinesystemet e-conomic. Ud af PricewaterhouseCoop-

ers’ i alt 15 kontorer i Danmark har Esbjerg-kontoret langt de fleste kunder, der anvender online bogføring. »Virksomhederne outsourcer typisk bogføring og vil ikke bruge penge på en server. Alle faciliteter er tilgængelige online, og alt er samlet ét sted, så både kunder og vi har adgang til systemet overalt.

Samtidig er det bl.a. muligt at sende faktura direkte til det offentlige. Tidligere skulle vi have kasseapparater eller computere over, men nu kan vi tilgå systemet hvor som helst fra og dermed servicere kunderne på alle tider af døgnet,« siger Tonny Løbner.

Til kamp mod uhumske toiletter – Viega A/S stifter Danmarks første hygiejnelegat Mange af landets folkeskoler lider under uhumske toiletforhold til stor gene for både elever og personale. Ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at næsten halvdelen af skoleeleverne fra 4.-10. klasse synes, at toiletforholdene er dårlige på deres skole, og problemet vokser i takt med, at kommunernes budgetter til renovering bliver mindre.

Kampen mod uhumske skoletoiletter er netop sat i gang med Danmarks første hygiejnelegat, der fra i dag kan søges af landets ca. 2.000 folkeskoler. Forholdene på mange skoler er så dårlige og utidssvarende, at det giver rengøringspersonalet kamp til stregen og eleverne lyst til at holde sig væk. En ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at tre ud af ti skoleelever hellere vil holde sig end benytte skolens toiletter. Viega står bag en række nye installationer, der forbedrer hygiejnen markant og derved øger trivslen og miljøet. Samtidig reduceres energi- og vandforbruget. Hygiejnelegatet er en del af drikkevandskonceptet Hygiene+.

Det består af et programmerbart skyllesy-

stem, der er med til at nedsætte ophobning af sundhedsskadelige bakterier i rørføringen. Samtidig forhindrer berøringsfrie betjeningsplader bakterier i at florere og giver dermed færre sygedage. »Hos Viega er vi overbeviste om, at en forbedring af de sanitære forhold på folkeskolerne har en afgørende betydning for børnenes trivsel. Vi vil gerne holde fast i debatten om god hygiejne, der i vores verden ikke blot handler om rene toiletter, men også om rent drikkevand og intelligente installationer, der er energi- og vandbesparende. Samtidig håber vi at kunne motivere både elever og personale til at holde toiletterne pæne,« udtaler Finn Boye Nielsen, administrerende direktør i Viega A/S.

Nu tisser de i kummen På Balleskolen i Silkeborg har man taget konsekvensen af dårlige toiletforhold og udskiftet de traditionelle toiletfaciliteter med nye hygiejniske installationer. Her har man tydeligt mærket en forskel på miljø og trivslen efter, de nye toiletter er installeret. »Vi kan se en tydelig forskel i forhold til tidligere. Eleverne er blevet langt bedre til at holde toiletterne rene. F.eks. havde vi en del problemer i indskolingen med, at børnene tissede på gulvet. Det problem har vi stort set ikke mere, og så oplever vi desuden et lavere sygefravær. Det kan hænge sammen med de nye berøringsfri betjeningsplader, der desuden letter rengøringen betydeligt,« fortæller Henning Frederiksen, skoleleder på Balleskolen.

Renoveringen på Balleskolen har været en del af et pilotprojekt i Silkeborg kommune, hvor tre skoler sidste år stod over for en renovering.

Viegas hygiejnelegat kan søges af alle kommunale skoler i perioden 4. maj-20. august 2010.

DS-bladet nr. 7 2010 | 7

Generalforsamling 2010

DS Håndværk & Industri kigger mod vækst Nye samarbejdspartnere åbner muligheder for udvikling og vækst i medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri. Her er et lille udpluk fra den beretning, som formanden Jim Stjerne Hansen fremlægger for generalforsamlingen i Ålborg den 4. og 5. juni 2010.

Af Ole Andersen

DS Håndværk & Industris forstærkede engagement i nye og tætte samarbejder med bl.a. vindmølleindustrien og de såkaldte væksthuse, synlighed og politisk indflydelse, vvs-kampagner og det nye, omfattende indkøbsfællesskab, Rabatportalen. Det er nogle af de centrale punkter i den beretning, formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, fremlægger på årets generalforsamling i Ålborg Kongres & Kultur Center den 4. og 5. juni.

Foreningens status som talerør for små og mellemstore virksomheder er i det forløbne år og ifølge Jim Stjerne Hansen blevet udbygget markant, og foreningen har fået en stadig mere synlig rolle med klare holdninger til centrale mærkesager. Bl.a. sidder næstformanden i DS Håndværk & Industri, Henning Nielsen, i regeringens Vækstforum, og regionalt sidder Jim Stjerne Hansen selv i Vækstforum Sjælland, mens Johnnie Hansen, sidder i Vækstforum Hovedstaden. »Det er meget positivt, at regeringen har de de små og mellemstore virksomheder med i det strategiske arbejde. Og det er helt afgørende, at vi får indflydelse på udviklingen af regeringens politik. Hidtil har vi desværre set , at de mindre virksomheder er blevet repræsenteret for lidt i tænketanke, arbejdsgrupper og råd,« siger Jim Stjerne Hansen.

På et tidspunkt, hvor verden forandrede sig i den barske og triste retning for mange virksomheder, har DS Håndværk & Industri i 2009 målrettet sit strategiske arbejde til områder, der kan skabe vækst og værdi til medlemsvirksomhederne.

8 | DS-bladet nr. 7 2010

Her er et udpluk: • Der er indledt et tæt samarbejde med de 5 væksthuse, som yder specialiseret erhvervsfremmeservice til virksomhederne.

• DS Håndværk & Industri er partner i en stor strategisk satsning, Energi på havet, der skal være med til at understøtte udviklingen af offshorebranchen og hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang i denne branche.

• I samarbejde med Risø er der udbudt et netværksforløb for virksomheder med interesse i fremtidens energiteknologier.

• I samarbejde med Håndværksrådet og med støtte fra VækstforumSjælland er der afholdt kursus i energirenovering. Målet er at gøre håndværkeren bedre til at realisere energibesparelser hos kunden.

• DS Håndværk & Industri er medstifter af foreningen Alliancen for Grøn Offshore Energi, som er etableret for at sikre, at Danmark også i fremtiden er førende inden for grøn offshore energi.

• Stålcentrum er et netværk for virksomheder inden for procesudstyr til fødevareindustrien. Netværkets mål er at skabe vækst inden for fremstilling af maskiner og udstyr til fødevareindustrien.

• DS Håndværk & Industri har etableret samarbejde med Stålcentrum om temadage, konferencer og generelle udviklingstiltag i branchen.

• DS Håndværk & Industri er blevet medlem af brancheorganisationen Vindmølleindustrien med henblik på erfaringsudveksling og mulige samarbejdsrelationer. Der er specielt fokus på erfaringerne fra Midtvind, som er et underleverandørnetværk for virksomheder i vindmøllebranchen.

• Udviklingsforum Odense har sammen med en række fynske kommuner fået tilskud af Region Syd til at gennemføre undersøgelsen »Innovationsbehov og barrierer i jern- og metalbranchen«.

Generalforsamling 2010

DS-bladet nr. 7 2010 | 9

Generalforsamling 2010

Pluk fra Beretningen Rabatportalen »Rabatportalen gik i luften i oktober 2009. Rabatportalen er et kommercielt drevet indkøbsfællesskab, som ejes af DS Håndværk & Industri sammen med Danske Snedker- og Tømrermestre, Danske Anlægsgartnere og Håndværksrådet. Medlemmer af DS Håndværk og industri er automatisk medlemmer af Rabatportalen, der er Danmarks største indkøbsportal.« Tæt på medlemmerne »DS Håndværk & Industri arbejder for de små og mellemstore virksomheder og har også erhvervspolitisk en stadig mere synlig rolle med klare holdninger til centrale mærkesager.« Multimedisskat »Multimedieskatten bomber ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder udviklingen tilbage. Medarbejderne bliver begrænset i deres fleksibilitet, og virksomhederne er blevet pålagt en voldsom administrativ byrde i forhold til at administrere og kontrollere deres medarbejdere, hvis de vil undgå multimediebeskatning.« Færre regler »Regeringens afbureaukratiseringsplan er positiv set med de små og mellemstore virksomheders briller. Desværre ser det stadig ud som om, det halter med de reelle resultater af regeringens plan.

Virksomhederne oplever ikke de lettelser, regeringen mener at have opnået, og selv hvis man tager regeringens egne opgørelser for pålydende, er der meget langt igen.« Likviditeten »Det har været et barsk år for rigtigt mange medlemmer af DS Håndværk & Industri. Vvs-medlemmerne i foreningen er sluppet relativt nådigt gennem krisen, som til gengæld har været hård ved industrivirksomhederne. De nyeste tal viser desværre, at mange virksomheder fortsat kæmper med manglende efterspørgsel og dårlig likviditet.« Stærkere klimaprofil »Danmark er kendt som førende inden for energi og miljø. Det skal udnyttes til at skabe en endnu stærkere klimaprofi l samt til at øge produktivitetsvæksten. De praktiske energiløsninger, som udvikles og implementeres i de små og mellemstore virksomheder, skal kobles sammen med forskningsmiljøer og med institutioner, der målrettet arbejder med salg og eksport.«

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri.

10 | DS-bladet nr. 7 2010

Arbejdskraften »Der er behov for et højere uddannelsesniveau og generelt styrkede kompetencer inden for de produktive fag. Vi får knaphed på kvalificeret arbejdskraft, så vi har brug for, at alle unge kommer ind i uddannelsessystemet. Vi har behov for, at der opbygges prestige i de produktive fag gennem vejledere, medier og signaler fra regeringen.«

MOLA NDER.DK

Vi kan hjælpe dig med at omdanne CO2 til ren samvittighed.

Lavere energiforbrug og reduktion af CO2-udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der er

tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r

DS-bladet nr. 7 2010 | 11 Industriteknik

Kort nyt

Energibranchen glæder sig til tilskudsfest Energiselskaber og teknologiproducenter ser frem til, at statslige tilskud kommer til at regne ned over grønne energiformer. Oppositionens plan om at Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050 kan kun gennemføres med milliarder af tilskud til biomasse, vindmøller, solceller og til udviklingen af nye teknologier.

Det skriver dagbladet Børsen. »Det kræver, at oppositionen vil betale for, at vi får flere havvindmøller, samt at vi får et tilskud til biomasse, som er internationalt konkurrencedygtigt, for ellers kommer vi til at lukke alle kraftværker i Danmark og importere strøm fra Tyskland, Polen og Sverige. Det er de springende punkter, for oppositionens mål ligger jo ikke milevidt fra regeringens,« siger direktør for Dansk Energi, Lars Aagaard.

Han tilføjer, at det også er afgørende, at der kommer tilskud til solenergi samt udviklingen af nye energiteknologier. Klimaplanen fra Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten har som mål at gøre den danske el- og varmeforsyning fri for kul, olie og gas i 2035. I 2050 skal også transportsektoren være fri for olieprodukter, diesel og benzin.

Partierne lægger nu op til debat om, hvordan man når målene. Men det 10 sider lange oplæg nævner eksempelvis, at der kan bygges tre nye havvindmølleparker på hver 400 MW frem til 2020.

12 | DS-bladet nr. 7 2010

Vindenergi styrker efterspørgslen på stål Den stigende efterspørsel efter vindenergi i Europa i form af stadig større og mere ydedygtige vindmøller er i høj grad med til at drive efterspørgslen på stål, siger Igor Sarkits, adm. direktør for DanSteel A/S i Frederiksværk.

Den europæiske efterspørgsel efter stålplader i meget høj kvalitet og med speciel modstandsdygtig overfladebehandling er stigende som følge af ikke mindst den skandinaviske vindmølleindustri. Stigningen forventes her i 2010 efter et fald i efterspørgslen gennem 2009.

Hos DanSteel A/S er halvdelen af virksomhedens stålprodukter rettet direkte mod brug i vindmølleproduktionen.

DanSteel A/S, der ejes af det russiske Novolipetsk Stålværk (NLMK Group), har planer om nye investeringer på over 70 mio. Euro i udvidelse og forbedring af produktionsapparatet i Danmark. Det sker med henblik på at kunne levere stålplader i bredere formater og højere styrker, som ikke mindst kommende meget store vindmøller kræver.

Det nye produktionsapparat vil også kunne levere stålplader i den kvalitet og størrelse, der kræves til produktion af rør til krævende anvendelser, herunder transport af gas og olie.

Kort nyt

Danmark tjener fedt på græsk krise Den græske krise svækker euroen, og det er faktisk godt for den danske eksport.

Ifølge tal fra Nordea giver den græske krise 5,7 milliarder kroner ekstra i statskassen og forbedrer beskæftigelsen med mere end 9.000 personer alene i 2010. Det skriver Politiken.

Cheføkonom Helge Pedersen peger over for avisen på, at den græske uro har svækket euroen, hvilket forbedrer den danske eksport. »Kronen er låst til euroen, som er faldet i værdi. Det er en fordel for eksporten, fordi danske varer bliver billigere i vigtige afsætningslande«, siger Helge Pedersen..

Nordeas beregninger viser, at Danmark i 2011 og 2012 yderligere får eksport for 10 milliarder kroner og forbedrer beskæftigelsen med 30.000 personer på grund af den svækkede euro.

Professor i økonomi på CBS Jan Rose Skaksen er enig i, at dansk økonomi i år vinder på den græske krise, men stiller sig forbeholden over for de næste år. »Det er for tidligt at sige, om euroen er permanent svækket«, siger Skaksen til Politiken.

Både han og professor i økonomi på Københavns Universitet Niels Thygesen mener dog, at euroen stadig er en god ide for Danmark - også selvom det nu ser ud til, at Danmark får det bedste af begge verdener: gevinsten ved den svækkede euro uden at skulle bidrage til nødlånet. »Det, Danmark sparer, bliver overskygget af den overrente, vi har betalt for at stå uden for euroen«, siger Jan Rose Skaksen.

Løkke kræver mere synligt Vækstforum Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kræver nu ekstra synlighed fra regeringens eget Vækstforum, der ifølge eksperter er kommet elendigt fra start.

Det skriver dagbladet Børsen. »Vækstforum-arbejdet er jo ikke slut endnu. Det kører hele året ud. Jeg lægger selv meget vægt på det første møde, vi skal have efter sommerferien, hvor vi vil være færdige med en analyse, der beskriver det danske samfunds egentlige vækstudfordringer. Det er vigtigt, at der kommer fuld synlighed omkring det,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, at Vækstforum lukker og slukker ved udgangen af året og ikke bliver forlænget. Men regeringschefens planer om, at Vækstforums 27 medlemmer selv skulle gå i medieoffensiven med en livlig debat og sætte den politiske dagsorden, er endt i fiasko.

Et højprofileret medlem som A.P. Møller-Mærsks topchef Nils Smede-gaard Andersen nægter at udtale sig om de danske udfordringer i pressen, og Vækstforum er generelt helt usynligt, vurderer Hans Engell, politisk kommentator.

Gaffeltruckmarkedet styrtdykker Markedet for gaffeltruck fortsætter sit styrtdyk, og kampen om markedsandele og overlevelse er ganske enkelt blodrødt, oplyser en af verdens førende leverandører, Jungheinrich, i en udsendt pressemeddelelse ifølge Erhvervsbladet.

I 2009 faldt markedet for nye gaffeltrucks markant med hele 60 procent, og bedst som alle nu troede, at bunden måtte være nået, så viser tallene for årets første tre måneder et yderligere fald på 41 procent.

Jungheinrich, der er blandt verdens førende leverandører af gaffeltrucks og logistikløsninger, har i Danmark også mærket nedgangen trods en markant fremgang i markedsandele i 2009. Fokus er nu rettet imod yderligere positionering og et håb om snarlig fremgang, fortæller direktør for Jungheinrich Danmark, Annette Jacobsen.

Vi har oplevet en historisk nedgang i markedet, men vi har formået at opnå vækst på markedsandele og fastholde en bundlinie med små, men dog sorte tal. Vi har som alle andre også måttet sige farvel til gode medarbejdere, men heldigvis har flere af dem forladt virksomheden ved naturlig afgang. Selvom vi ikke kan betale regninger med markedsandele, så er det alligevel et udtryk for, hvordan vi klarer os i den øjeblikkelige situation.

Jungheinrich er blandt Danmarks største leverandør af gaffeltrucks og leverer også avanceret lagerindretning og lagerstyringssystemer. I den kommende tid forventer Jungheinrich således, at der vil være væsentlig mere fokus på optimering, intelligent lagerstyring og reduktion af truckflåder. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for de betydelige besparelser, der ligger i at optimere, frem for det, der kan spares ved at købe billigst.

DS-bladet nr. 7 2010 | 13

INNOVATION

GTS hjælper viden på vej De ni danske GTS-institutter hjælper små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling.

Af Dorthe Christiansen GTS – Godkendt Teknologisk Service

GTS-institutterne har en lang række aktiviteter på miljø- og klimaområdet. DHI og Teknologisk Institut har bl.a. udviklet ny viden om, hvordan samfundet sikrer sig mod klimaændringer. En nødvendig viden, hvis Danmark i fremtiden skal undgå massive oversvømmelser fra lavtliggende områder og kloakker samt vand i kældrene. De dokumenterede løsninger kan benyttes af både myndigheder og virksomheder.

GTS’ernes opgave er at være på forkant af den teknologiske udvikling, indsamle denne viden, tilpasse den og gøre den brugbar for danske virksomheder. GTS’erne har to hovedfunktioner: • At hjælpe virksomheder med innovation og udvikling • At vedligeholde og udvikle den teknologiske infrastruktur i Danmark Det er helt centralt for GTS’erne at gøre ny forskning og viden anvendelig for de danske virksomheder. Som GTS-institut er der en særlig forpligtigelse i forhold til at servicere små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Til sammen tilbyder GTS’erne alle typer af teknologiske serviceydelser inden for stort set alle områ-

14 | DS-bladet nr. 7 2010

der, herunder vvs- og smedevirksomheder samt industrien.

Som virksomhed kan du få hjælp til måleteknik, kalibrering, kvalitetssikring, brandsikring, certificeringer og godkendelser samt test og prøvning. Men du kan også få hjælp og rådgivning i forhold til produktoptimering, organisationsudvikling, ledelsesstrategier m.m. Eller du kan indgå i mere omfattende samarbejde om forskning og udvikling. Det kan eventuelt ske med udgangspunkt i en videnkupon.

GTS-nettet er desuden en af Danmarks største kursusudbydere.

Læs mere i sidste nummer af DS bladet (28.april 2010) eller på www.teknologiportalen.dk

Bosch sætter standarden – energieffektive kedler

A-mærkede lavenergipumper bliver nu standard i Bosch EuroPur-kedler.

Vores velkendte og driftsikre Europur-kedler ZSBE 16-3,-28-3 A og ZWBE 35-3 A er nu med A-mærket lavenergipumpe fra Grundfos som standard.

Energimærke:

Pumpemærke:

Bosch EuroPur-kedler bliver således uden sammenligning en af de mest energieffektive kedler på markedet – og helt uden merpris!

Vil du vide mere så kontakt BOSCH på Tlf. 44 89 84 70 · www.bosch-climate.dk

DS-bladet nr. 7 2010 | 15

Innovation

Det gør de ni GTS-institutter I tre numre af DS Bladet vil der være en præsentation af Danmarks ni GTS-institutter. Der vil hver gang være en nærmere præsentation af tre af institutterne, mens der kun vil være en overordnet præsentation af de seks øvrige institutter.

I sidste nummer var der en nærmere beskrivelse af de ydelser som Teknologisk Institut, DBI – Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut og DFM tilbyder.

Denne gang er der en mere uddybende omtale af: Alexandra Instituttet, DHI og FORCE Technology.

Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet bygger bro mellem it-forskningen og erhvervslivet gennem forskningsbaseret videnservice, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulentydelser.

• Vi tilbyder ekspertviden inden for it-i-alting (pervasive computing) med det formål at bidrage til virksomhedens innovation. It-i-alting dækker over, at stadig flere industriprodukter opgraderes med it-egenskaber. I Alexandra Instituttet udvikler vi nye it-baserede produkter og services og arbejder med brug af innovativ it i hele virksomhedens værdikæde, fortæller vicedirektør Martin Møller.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Martin Møller på mail: martin.moller@alexandra.dk eller telefon: 89 42 57 59. Du kan også besøge instituttets hjemmeside: www.alexandra.dk DHI DHI rådgiver, forsker og udvikler teknologi inden for økologi og miljøkemi, vand-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 16 | DS-bladet nr. 7 2010

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

ressourcer, vandbygning, strømningsteknik samt kemiske påvirkninger af miljø og sundhed.

• I DHI hjælper vi industrien bredt med teknologiudvikling og optimering af industriprocesser med særlig fokus på vand, energi og råvareforbrug. Ved at analysere processerne og sætte dem i en sammenhæng er det ofte muligt at opnå store besparelser samt en reduktion af miljøbelastningen. Desuden arbejder vi med vejledning og vurdering af kemikaliehåndtering i forhold til myndighedskrav og tilbyder i den forbindelse en lang række kurser, der medvirker til at opbygge den påkrævede kompetence i industrien, fortæller Gert Holm Kristensen, Innovationschef for Industriel Produktion og Teknologi, DHI.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

INNOVATION

INNOVATION

GTS – Godkendt Teknolo gisk Service er konstant på udkig efter den nyeste har til opgave at viderefo forskning og teknologi og rmidle og forankre denne viden hos virksomhederne behov, som små og mellems . Der er især fokus på de tore virksomheder har.

GTS’erne har to hovedfunktio ner: • At hjælpe virksomhede r med innovation og udvikling • At vedligeholde og udvikl e den teknologiske infrastruktur i Danma rk

DS-bladet 28. april 2010.

Af Dorthe Christiansen GTS – Godkendt Teknologisk Service

Udnytterr din virksomhed sit t potentiale? ?

De ni danske GTS-instit

utter

hjælper små og mellemsto Vil du vide mere, er du velkommen til reat virksomheder med innov ation og udvikling. Der er tale om et kontakte Gert Holm Kristensen på mail: samarbejde, der ofte styrk er virksomhedens konkurren ghk@dhigroup.com ellerevne telefon: 45 ce-16 .

94 34. Du kan også læse mere på: www. dhigroup.com

FORCE Technology FORCE Technology tilbyder et bred udvalg af services og løsninger til skibs- og byggeindustrien, medicinal- og forædlingsindustrien, olieindustrien, energi-, miljø- og procesindustrien samt den offentlige sektor.

• Korrosion i brugsvandsinstallationer forårsager stadig mange hurtige skader i form af gennemtæringer og uacceptabel drikkevandskvalitet. Hos FORCE Technology rådgiver vi på baggrund af den nyeste viden og mange års erfaring om materialevalg til rør, varmevekslere, beholdere etc., så risikoen for korrosionsskader minimeres, og vandkvaliteten bliver bedst mulig. Vi foretager tilstandsvurdering eller skadesopklaring på eksisterende installationer.

• På tekniske anlæg har den korrekte vandbehandling afgørende betydning for levetiden, driftspålideligheden og driftsøkonomien af anlægget. Et optimalt valg af vandbehandling sikrer mod korrosion og dannelse af belægninger i alle dele af systemerne. FORCE Technology har i mange år rådgivet industrien, offentlige virksomheder samt private omkring det optimale valg af vandbehandling og anlæg. Vi tilbyder også vejledning om den daglige drift og analyser, fortæller Frank Fontenay, specialist fra FORCE Technology.

28 | DS-bladet nr. 6 2010

GTS’erne har en særlig forplig tigelse i forhold til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der ikke har samme muligheder som store virksomheder for at gennemføre udviklingsprojekter på egen hånd eller investere i nyt kostbart udstyr.

I 2008 havde GTS’e rne mere end 20.000 danske kunder, hvoraf ni ud af ti var SMV’er. GTS har kunder inden for alle brancher. Det er helt central t for GTS at gøre ny viden anvendelig for virksomheder. Når virksomheder bliver præsenteret for ny viden, er de ofte i stand til at koble kunders behov sammen med de nye muligheder og derigennem skabe nye innovative måder at løse tingene på.

Stor tilfredshed med samar bejdet 93 % af de virksomhede r, der samarbejej der med et GTS-institut, er enten tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

To ud af tre kunder anser det for sandsynligt, at de vil gøre brug af et GTS-institut igen. Virksomheder der samarbejder med et GTS-institut er desude n mere innovative end andre virksomheder.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Frank Fontenay på enten mail: fsf@force.dk eller telefon: 43 26 76 44. Du kan også læse mere på www.forcetechnology.com

Ny viden eller nye metode r er ofte en forudsætning for vækst og udvikling i en virksomhed. Det er derfor sund fornuft, at virksomheder stiller sig selv spørgsmål som: Kan arbejdsprocessen blive mere effektiv? Kan ny viden med fordel implementeres i virksomhede n? Kan produktet eller servicen forbed res ved hjælp af ny teknologi? Det er nogle af de spørgsmål, som GTS-institutte rne hjælper virksomheder med at få svar på. Erfaringen er, at det ofte er muligt at effektivisere mange arbejdsgange og proces ser, ligesom det er muligt at udvikle eller forfine mange produkter og services.

For virksomheder, der gerne vil klare sig i den stigende konkurrence, ikke mindst fra udlandet, er

der konstant brug for at forholde sig til nye muligheder. Udviklingen tordner der ud af, og det er vigtigt at holde et vågent øje med nye teknologier og metoder. Det gør GTS’erne – og opgaven er at gøre ny teknologi og forskning anvend elig for virksomhederne.

Det gør GTS-institutterne Der findes ni danske GTS-institutter i Danmark, der tilsammen har aktiviteter inden for en bred vifte af arbejdsområder, og som tilbyder alle typer af teknologiske serviceydelser. GTS’e rnes opgave er at være på forkant af den teknolo giske viden, indsamle denne viden, udvikl e den og gøre den brugbar for danske virksomheder.

»Hos FORCE Technology rådgiver vi på baggrund af den nyeste viden og mange års erfaring om materialevalg til rør, varmevekslere, beholdere etc., så risikoen for korrosionsskader minimeres, og vandkvaliteten bliver bedst mulig. Vi foretager tilstandsvurdering eller skadesopklaring på eksisterende installationer,« fortæller specialist Frank Fontenay.

Læs mere på www.teknolo giportalen.dk

500 filtertyper på lager

– dag til dag lever AgroTech – Instititut foring!

Jordbrugsog FødevareInnovation AgroTech arbejder i krydsfeltet mellem biologi og teknologi. Instituttets aktiviteter retter sig især imod jordbrugs- og fødevaresektoren. www.agrotech.dk

Det kan du få hjælp til GTS-institutterne har hver deres profil og har samlet set tilbud rettet mod alle typer af virksomheder – også vvs- og smedevirksomheder samt industr ien.

Som virksomhed kan du få hjælp til måleteknik, kalibrering, kvalitetssikring, brandsikring, certificeringe r og godkendelser samt test og prøvni ng. Men du kan også få hjælp og rådgiv ning i forhold til produktoptimering, organi sationsudvikling, ledelsesstrategier m.m.

Eller du kan indgå i mere omfattende samarbejde om forskning og udvikling.

Det kan eventuelt ske med udgangspunkt i en videnkupon.

DELTA DELTA sikrer optimal anvendelse af teknologi ved udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer. www.delta.dk

Desuden er GTS-nettet samlet set en af Danmarks største kursus udbydere.

Hvad er et GTS-institut?

Det er Videnskabsminister iet, der godkender GTS-institutterne. For at kunne blive godkendt skal virksomhede n have et højt fagligt niveau og arbejd e inden for et område af stor betydning for dansk erhvervsliv. Herudover skal virkso mheden have et almennyttigt formål. Godke ndelsen gives for tre år ad gangen og giver adgang til at søge Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsminister iet om resultatkontrakter. Resultatkontr akterne er forskforsk nings- og udviklingspro jekter med stor strategisk betydning for dansk erhvervsliv. De udgør cirka 10 % af institutternes samlede omsætning. Langt størstedelen af GTS-nettets indtægt stamm er fra salg og ydelser på kommercielle vilkår.

• Filtre til alle formål • Luft- & støvfiltre – metalfiltre • Montage, installatio n, service • Metaltranspor tbånd • Perforerede stålplad er • Strækmetal/trådvæv

Medlem af Dansk Ventilation Branche forening DANVAK Hammer vej 9 · 2970 Hø rsholm Tlf. 4586 9900 · Fax 45 8 6 29 24 E-mail: f iltertek@ filtertek. dk · www.filtertek.dk

Bioneer Bioneer arbejder indenfor biomedicin, biomedicoteknik og bioteknologi. www.bioneer.dk DS-bladet nr. 6 2010 |

29

DBI – Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut DBI tilbyder ydelser inden for sikring, brandteknik og brandforebyggelse. www.dbi.dk DFM – Dansk Fundemental Metrologi DFM tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale niveau. www.dfm.dtu.dk Teknologisk Institut Teknologisk Institut har aktiviteter inden for bl.a. byggeri, energi, miljø og klima, fødevarer, transport og logistik, velfærdsteknologi og service. På Teknologisk Institut er der to centre, som beskæftiger sig med vvs- og kloakbranchen. Det er »Rørcentret« og »Installation og Kalibrering«. www.teknologisk.dk

DS-bladet nr. 7 2010 | 17

Innovation

Kan din produktion effektiviseres?

Formentlig, er svaret fra Teknologisk Institut, der bl.a. rådgiver om produktionsudvikling. Erfaringen er, at virksomhedens produktion ofte kan forbedres mærkbart med de ressourcer, virksomheden i forvejen bruger.

Af Dorthe Christiansen GTS – Godkendt Teknologisk Service

Videnskupon Din virksomhed kan få op til 100.000 kr. i tilskud til køb af rådgivning/ sparring hos et GTS institut (Teknologisk Institut, FORCE, DELTA m.fl). Midlerne skal benyttes til aktiviteter, der omhandler: • Produktudvikling og kvalitetsforbedring • Nye innovationsformer • Hjemføring og implementering af nye teknologier • Udvikling af markedsfø­rings­ strategier og opdyrkning af nye markeder • Strategiudvikling, strategisk ledelse og medarbejderudvikling • Optimering af produktions­ processer, arbejdsgange og organisationsudvikling • Løsning af tekniske problemer For nærmere information kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen eller Chefkonsulent Jani Lykke Methmann.

Læs mere på www.ds-net.dk

18 | DS-bladet nr. 7 2010

Brian Hede er konsulent i Teknologisk Institut, og han beskæftiger sig med produktionsudvikling med det formål at vurdere, hvordan virksomheder kan producere billigst muligt og få mest ud af det på bundlinjen. Brian Hede samarbejder med alle typer af industrivirksomheder, og han arbejder ud fra en række forskellige værktøjer bl.a. Lean. Det er situationen og samarbejdspartneren, der afgør, hvilke redskaber Brian Hede bruger.

Mange virksomhedsledere er optaget af nuet og af at overholde aftaler. Dermed er der risiko for at overse det uudnyttede potentiale, der er hos de fleste virksomheder.

Det er her, Brian Hede gerne vil spille en rolle for virksomheden. Hans erfaring er nemlig, at de fleste virksomheder kan effektivisere produktionen uden at investere i nye maskiner, men udelukkende ved at effektivisere processen. Det styrker konkurrenceevnen og dermed virksomhedens bundlinje. Derfor er det ifølge Brian Hede sund fornuft for virksomheder at gå ind i et samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut om produktionsudvikling.

Produktionen steg med 20 % Brian Hede har fx samarbejdet med »Brimas – Brødrene Iversens maskinfabrik A/S« med det formål at gøre virksomheden mere konkurrencedygtig. Det skete ved at optimere produktionen ved hjælp af fleksible arbejdsstationer. Resultatet er, at der nu er et flow blandt medarbejderne

frem for arbejdsstationerne. I løbet af kort tid er det muligt at ændre produktionen. og det er ikke nødvendigt at flytte og tilpasse maskiner. Når varerne er kommet i hus, kan medarbejderne gå i gang med arbejdet med det samme. Dermed betaler kunden kun for selve forædlingen af produktet.

Et mærkbart resultat er, at produktionen er steget med 20 %, hvilket har givet virksomheden en konkurrencemæssig fordel.

Herudover har kunderne nu mulighed for at gå til Brimas med en lav seriestørrelse til den samme pris som ved større seriestørrelser.

Skudt i gang med en videnkupon Samarbejdet med Brimas blev sat i gang ved hjælp af en videnkupon. Det har ifølge Brian Hede været af afgørende betydning for samarbejdets forløb. Ifølge Brian Hede er der tale om en fantastisk ordning, som åbner virksomheders øjne for det potentiale, der kan være i udviklingsprojekter. For mindre virksomheder er det som regel helt afgørende for deres lyst til at deltage i udviklingsarbejdet, at der er offentlig penge involveret. Der er jo ikke nogen garanti for succes. Derfor giver det også god mening, at der er offentlige penge involveret i den type samarbejde, mener Brian Hede: • Hvis samarbejdet mellem os og Brimas ikke fra starten havde været baseret på en videnkupon, så var resultatet ikke blevet så banebrydende, som tilfældet er. Et udviklingsarbejde er lidt som et lotteri,

INNOVATION

nogle gange vinder du, andre gange vinder du ikke noget. Derfor er det ofte sådan, at uden en videnkupon intet udviklingssamarbejde, fortæller Brian Hede.

En positiv konsekvens af de offentligt støttede udviklingsprojekter er, at samarbejdet ofte åbner virksomhedens øjne for yderligere udviklingsmuligheder, og det giver lyst til mere samarbejde – også selv om virksomheden fremover selv skal finansiere ydelsen. Det er Brian Hedes erfaring, at økonomi sjældent er et issue i forhold til de virksomheder, der tidligere har haft et succesfuldt samarbejde med et GTS-institut. Det er også tilfældet for Brimas, der har valgt at fortsætte samarbejdet med Teknologisk Institut for egen regning.

Hvad koster det?

Det er ikke gratis at få rådgivning og indgå i udviklingsprojekter med et GTS-institut.

Rådgivningstimer bliver afregnet på timebasis. Der findes dog forskellige muligheder for at få offentlig støtte til større udviklingsprojekter bl.a. via en videnkupon eller igennem regionens væktshus.

Brian Hede opfordrer virksomheder til at få lavet en screnning af deres produktion. Det kan gøres for cirka 2000 kr, og for de penge får virksomheden en rapport med en gennemgang af produktionen, og med en beskrivelse af virksomhedens potentialer. Rapporten er dermed et godt udgangspunkt i forhold til at afgøre, om der er brug for et større udviklingsprojekt.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Brian Hede, Teknologisk Institut, telefon 72 20 16 84.

Læs mere på teknologisk.dk eller teknologiportalen.dk

»Hvis samarbejdet mellem os og Brimas ikke fra starten havde været baseret på en videnkupon, så var resultatet ikke blevet så banebrydende, som tilfældet er,« siger Brian Hede.

Din lagerførende systemudbyder

Vi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper • • • • •

4 standardlængder, kan sammenbygges Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m Som standard med 5-trins regulator/5m kabel Frithængende eller til indbygning Med energisparende EC-motorer

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk DS-bladet nr. 7 2010 | 19

SMV’ernes mand i Vækstforum Hovedstaden »Yderområderne har et uudnyttet vækstpotentiale,« lyder det fra vvs-installatør Johnnie Hansen fra Varmesmeden i Asserbo. Han er SMV’ernes mand i Vækstforum Hovedstaden.

Af Frederik Faurby Håndværksrådet

Kort om Johnnie Hansen Johnnie Hansen er født i 1973 og uddannet rørsmed og VVS-installatør.

Han har siden 2002 haft virksomheden Varmesmeden i Asserbo ApS, som hans far startede.

Ud over sin post som formand for DS Håndværk & Industri i Region Hovedstaden er Johnnie Hansen medlem af organisationens hovedbestyrelse. Hertil kommer, at han er faglig repræsentant i Håndværkets Ankenævn.

20 | DS-bladet nr. 7 2010

VVS-installatør Johnnie Hansen fra Varmesmeden i Asserbo er nyt medlem af Vækstforum Hovedstaden. Han er formand for DS Håndværk & Industri i Region Hovedstaden og er udpeget til Vækstforum Hovedstaden efter indstilling fra Håndværksrådet. Johnnie Hansen har stor viden om små og mellemstore virksomheders vilkår og potentialer gennem sit virke i DS Håndværk & Industri, som er Håndværksrådets største medlemsorganisation.

Medindflydelse, vækst i yderområderne og fokus på udvikling af små og mellemstore virksomheder er målet for Johnny Hansen: »Det handler meget om medindflydelse.

Det er simpelthen vigtigt, at vækstforummet ikke overser de muligheder, der ligger i regionens små og mellemstore virksomheder. Derfor er min målsætning med arbejdet blandt andet at sætte udvikling af SMV’erne på dagsordenen.« Hovedstadens styrker Vækstforum Hovedstaden er et af seks regionale vækstfora i Danmark, som alle har til opgave at fremme erhvervsudviklingen i regionerne.

20 repræsentanter for erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked, kommuner og regionsråd sidder i forummet, som mødes seks gange om året.

Målet med arbejdet er bl.a. at analysere re-

gionens styrker og give bud på, hvordan styrkerne kan udbygges. »Der er ingen tvivl om, at Region Hovedstaden har et uudnyttet vækstpotentiale, og ikke mindst i yderområderne. Men det er samtidig en klar svaghed, at der i dag er en tendens til at overse yderområder som Bornholm, Helsingør eller andre dele af Sjælland, fx her hvor jeg selv bor. Det er helt nødvendigt at kigge ud over de områder, der ligger tæt på København, og det vil jeg arbejde for, at forummet gør«, siger Johnnie Hansen.

Vækstforum Hovedstaden?

Vækstforum bevilliger penge til en række udviklingsaktiviteter, der styrker innovation, nye virksomheder, erhvervsklynger, kompetenceopbygning, turisme og fremmer anvendelse af ny teknologi.

Det er visionen at gøre Region Hovedstaden til Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge i 2015. Strategien udpeger de indsatsområder, som har særlig stor betydning for udviklingen af regionen. Eksempler på indsatsområder er: »stærke og perspektivrige kompetenceklynger«, »nye virksomheder – ny viden«, »øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer« og »Øresund og det internationale udsyn«.

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2010 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag, den 4. og lørdag, den 5. juni 2010 i Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra DS-huset Pkt. 8 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 9 Forelæggelse af årsrapport for 2009 Pkt. 10 Fastsættelse af diæter Pkt. 11 Indkomne forslag Pkt. 12 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 13 Beretning fra DS-bladet Pkt. 14 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelse Pkt. 15 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen.

Det vil i år være fredag, den 14. maj 2010.

Lars Bode direktør

Outsourcing til Kina – en mulighed eller en trussel!

En lang række forhold skal tænkes grundig igennem, når virksomheder overvejer at outsource produktion til Kina. Læs her, hvad to rådgivere med speciale i at outsource indkøb og produktion til Asien og Fjernøsten mener.

Af Carsten Aaby Indehaver UrbanBath & Sourcing ApS

og Claus Larsen Indehaver UrbanBath & Sourcing ApS

22 | DS-bladet nr. 7 2010

De fleste virksomheder indenfor jern og metal mærker i disse tider øget global konkurrence. Kagen, vi skal dele, er blevet mindre, men produktionskapaciteten er den samme eller større. Alle vil have del i de færrerordrer, og det betyder alt andet lige stort pres på priserne og dermed lavere dækningsbidrag.

Så ejerne og lederne skal tage nogle strategisk vigtige beslutninger. Hvordan skaffer vi os den konkurrencefordel, der gør, at vi bliver en af vinderne. Styrke vor salgsorganisation, tilføre vore produkter merværdi som kunden vel og mærke vil betale for, starte et LEAN projekt etc.

En anden mulighed er at outsource dele eller hele produktionen til f.eks Kina, hvor lønomkostninger er minimal i forhold til Danmark og Europa.

I de virksomheder, vi kommer i, er det et meget varmt emne. Der er ret stor nervøsitet blandt ejeren. Vi har altid produceret her, vi er lokale og det mister vi, såfremt vi skal producere i Kina. De kopierer os, kvaliteten er for ringe, og vi kan ikke styre logistikken. Kulturen er meget anderledes og hvad med sproget. Ja, spørgsmålene er uendelige, men der findes svar og løsninger på dem alle.

Man skal først gøre op med sig selv, hvad man vil med sin virksomhed. Vil man vækste, skal man finde konkurrencekraft – der er ikke noget at gøre. Og her er Kina en fantastisk mulighed.

Er man lidt i tvivl og uerfaren, vil vi foreslå, at man starter lidt blødt. Man kan tage et enkelt produkt, der ikke vurderes

som helt afgørende for virksomhedens drift og overlevelse. Det kan også være et helt nyt udviklet produkt, som man vælger at outsource. Det sker ofte. Man føler ikke, at man risikerer så meget. Kinesiske leverandører ser helst volumen-varer. Man kan sagtens starte op med en ordrer, der kan fragtes i en halv container. Start ikke op med meget komplekse produkter, som også kan være afgørende for jeres virksomheds overlevelse. Det vil være for risikabelt.

Når man har fundet en partner eller leverandør, skal man beskrive produktet helt præcist. Det må ikke kunne misforstås.

Udlevere meget gerne udlever det pågældende produkt. Vær helt klar i jeres kommunikation og alle aftaler på skrift. Det er ufatteligt, hvad man ser af misforståelser på grund af dårlig kommunikation.

Hos Urban og de kunder vi arbejder med, får vi altid lavet en masterprøve, som kunden skal godkende, og som vi senere benytter til kvalitetssikring.

Vi har rigtig gode erfaringer med kvaliteten i Kina, men også kun fordi vi kvalitetssikrer alle produkter, inden de forlader producenten. Man kan benytte uvildige bureauer eller have sin egen kvalitetsmanager alt efter ens temperament. Med hensyn til finansiering af ordrerne i Kina arbejder man ofte med T50/50. Altså der betales 50 pct. forud og de sidste 50 pct. ved afskibning og efter at produkterne er kvalitetsgodkendt.

Der er med sikkerhed store besparelser at hente, og det kan betyde overlevelse for

mange mindre og mellemstore virksomheder. Kan man ikke hente 20 pct. så skal man nok lade det ligge. Vi ser dog ofte besparelser på over 30 pct. og nogle gange langt højere. Denne øgede margin kan man så vælge at sætte ind på bankkontoen eller bruge den effektivt i sin udvikling af virksomheden.

Der er ingen grund til at være nervøs for Kina, men man skal tænke sig særdeles godt om og tage det i et tempo, der passer til en, og som man har det godt i maven med.

Der er en lang række forhold, der skal tænkes igennem, men det vil være for omfangsrigt at omtale her. Skal produktet patenteres eller mønsterbeskyttes, hvordan sikrer vi vor forudbetaling, har vi kompetencerne, eller skal vor organisation styrkes. Skal vi gøre det hele selv, eller skal vi finde samarbejdspartner der kan hjælpe os igennem.

Se Kina som en mulighed frem for en trussel. Vi kan kun anbefale, at I tager udfordringen op og skaffer den konkurrencefordel, som gør jer til en af vinderne. I det mindste bør I vurdere det, så I ved, hvad I siger ja eller nej til.

Carsten Aaby • 50 % ejer af Urban Bath og Sourcing ApS • 2004-2006 adm. Direktør BROEN I Assens • 1995 til 2000 salgsdirektør BROEN • 2000 til 2004 . direktør BROEN i UK og i Tyskland • 1990 til 95 salgs- og eksport direktør Tarco Energi A/S7 Indehaver af konsulentfirmaet Aaby Advice Aps med fokus på ejerledede virksomheder indenfor jern og metal • 7 bestyrelsesposter • Stor erfaring og bredt netværk m.h.t. Kina Claus Larsen • 50 % ejer af Urban Bath og Sourcing ApS • 2008-2010 Ejer af UrbanBath & Sourcing ApS • 2005 til 2008 Salgsdirektør Europe - ITP - Norge • 1995 til 2005 Salgschef Tyskland / Benelux - Beirholms Væverier A/S - Kolding • Stort netværk i hele Asien • Erfaring i at finde og udvælge de mest kompetente leverandører www.urbansourcing.dk

DS-bladet nr. 7 2010 | 23

Spark gang i din automatisering – en ABC til automatisering Temadag tirsdag den 15. juni 2010 kl. 10.00 - ca. 16.00 DS Håndværk & Industri er gået sammen med RoboCluster SupplyNet, DIRA og KP Industri ApS om at lave en ABC til at komme i gang med automatiseringen i små og mellemstore virksomheder.

Tag med til temadagen og hør, hvordan Dana Tank, Lem Beslagfabrik og IPL Group er kommet i gang med deres automatiseringsproces. Der vil være rundtur i produktionerne, hvor vi ser et udsnit af de i alt 18 forskellige robotter.

Midt på dagen får vi desuden besøg af tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, som vil fortælle om EM i 1992. Richard vil komme ind på, hvad godt lederskab er, og hvordan man går fra »underdog« til vinder – alt sammen krydret med anekdoter fra EM i Sverige i 1992.

I en tid hvor investeringslysten er på sit laveste, og hvor mange virksomheder kæmper for at overleve, er det endnu mere vigtigt at følge med udviklingen og sikre, at vi også har produktion i Danmark i fremtiden. Et af midlerne hertil er en øget automatisering.

Det er ikke kun Danmarks største virksomheder, der kan få gavn af automatisering. Også mindre virksomheder med ganske få ansatte, kan via en forholdsvis lille investering øge deres konkurrenceevne betragteligt. Det kræver heller ikke en høj grad af teknisk viden at komme i gang. Der findes i dag løsninger, som er ganske lette at gå til, og de medarbejdere, du har i produktionen i dag, vil hurtigt kunne lære at betjene dem.

Pris: Kr. 250 for medlemmer af DS Håndværk & Industri, DIRA eller SupplyNet. Kr. 750 for ikke-medlemmer Sted: Nylandsvej, 6940 Lem Tilmelding: DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling - kursus nr. 10804 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf.

66 17 33 33. Husk at oplyse, hvilken rundvisning du ønsker at deltage i.

24 | DS-bladet nr. 7 2010

Målgruppe Arrangementet henvender sig især til små og mellemstore virksomheder, der ønsker input til, hvordan man kommer i gang med automatisering. Ingen er for små til at automatisere, og selv virksomheder med 1-2 ansatte kan have gavn af en øget automatisering. Det kan måske netop være det, der sikrer, at virksomheden også eksisterer om 10 år.

Arrangementet er åbent for alle – så tag din kollega med og send gerne invitationen videre til alle, som kunne have interesse i emnet.

Rundvisning Der er mulighed for at vælge en af nedenstående tre rundvisninger alt efter interesse.

Rundvisning 1 • Celle med kantbukning • Celle med svejsning • Celle med svejsning og håndtering Rundvisning 2 • Celle med specialbearbejdning • Celle med pc styret robot • Celle med maskinbetjening / spåntagning Rundvisning 3 • Celle med håndtering / bearbejdning af emner • Celle med maskinbetjening / spåntagning • Celle med svejsning og håndtering Se program på www.ds-net.dk/kalender/624

Energioptimering Lad os sammen se mulighederne

Weishaupts kedelprogram spænder fra 4,8 til 1200 kW. Med f.eks. en WTC25 gaskedel får du markedets bedste udnyttelse af gas, markedets laveste elforbrug og usædvanlig lav udledning af skade-stoffer i miljøet. Kilde: www.dgc.dk

Gas er ikke bare gas

Varmepumper - naturligvis

I dag får vi gassen fra Nordsøen, men i de kommende år vil gassen komme forskellige steder fra, og sammensætningen vil således ændre sig. Weishaupt Thermo Condens er en kondenserende gaskedel med SCOT-regulering, der regulerer automatisk ved varierende gassammensætning.

Weishaupt varmepumper anvender naturens egen ubegrænsede energi til opvarmning og varmtvands produktion. Uanset om der anvendes luft, jordslanger eller vertikalboringer har vi den rigtige løsning.

Den patenterede SCOT-regulering giver yderligere en række fordele: Automatisk regulering ved variationer i: • Gassammensætning • Forbrændingslufttemperatur • Luftfugtighed • Barometerstand Som betyder: • Høj virkningsgrad • Optimal forbrænding • Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy • Fremtidssikret drift

Erhvervsvej 10 • Glostrup Tlf: 43276300

Solenergi - indlysende Som supplement til opvarmning og varmtvandsproduktion er solens energi en uudtømmelig kilde - også på overskyede dage.

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

DS-bladet nr. 7 2010 | 25

SKAT

Beskatning af fri bil – opblødning i praksis Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen får i øjeblikket mange henvendelser fra personer, som SKAT vil beskatte af fri bil. Mange har opfattelsen af, at det er meget vanskeligt at vinde disse sager.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket en række nyere afgørelser illustrerer, som desværre ikke alle er offentligt tilgængelige. Dette skyldes, at flere af sagerne, hvor vi har opnået medhold, er afsluttet ved et forlig, hvorved Skatteministeriet undgår, at afgørelserne offentliggøres.

Af Christian Falk Hansen Advokat Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Regelgrundlaget Hvis en arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en ansat til private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Praksis vedrørende firmabiler på hvide plader Anvendes en firmabil på hvide plader udelukkende til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil. Sager omkring beskatning af fri bil opstår typisk i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og hvor bilen står parkeret uden foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

I disse tilfælde har SKAT sædvanligvis en formodning om, at bilen står til rådighed for privat benyttelse, hvorefter beskatningen af værdi af fri bil gennemføres på baggrund af denne formodning.

26 | DS-bladet nr. 7 2010

Det fremgår dog af SKAT’s egen ligningsvejledning, at beskatning af fri bil kan undgås i disse situationer, hvis skatteyder kan afkræfte denne formodning.

Dette vil typisk ske via fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgangen til at anvende bilen til private formål. Det er således skatteyder, som har bevisbyrden for, at bilen ikke har været anvendt privat.

En dom fra december 2009 illustrerer en opblødning i praksis derved, at skatteyder kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse – selvom der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring. I den konkrete sag lykkes det os at godtgøre for retten, at den pågældende bil ikke var brugt privat, bl.a. med henvisning til den pågældende skatteyderes konkrete kørselsmønster samt dennes adgang til private biler i øvrigt.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at sager omkring beskatning af værdi af fri bil kan

vindes – selvom der hverken foreligger et formfuldendt kørselsregnskab eller en behørig fraskrivelseserklæring – hvis man får lagt den rigtige strategi for sagen.

Praksis vedrørende firmabiler på gule plader En nyere kendelse fra Landsskatteretten fra januar 2010 har cementeret, at der for biler på gule plader gælder en noget lempeligere praksis i forhold til beskatning af værdi af fri bil. Afgørelsen viser, at hvis der er tale om en firmabil på gule plader, hvor momsen er 100 % afløftet, og hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen efter vægtafgiftslovens § 2, så er det SKAT – og ikke skatteyder – der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i gulpladebilen.

Det fremgår af afgørelsen, at selskabets forretningsadresse var sammenfaldende med skatteyders private bopæl, samt at bilen holdt parkeret udenfor den private bopæl om natten. Der var ikke ført kørselsregnskab, og der var ikke udarbejdet en fraskrivelseserklæring. Desuagtet havde SKAT ikke løftet sin bevis-

byrde for privat benyttelse af bilen.

Den ovenfor beskrevne formodningsregel for biler på hvide plader, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og hvor bilen står parkeret uden foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid, gælder således ikke for biler på gule plader, hvis momsen er 100 % afløftet, og hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

I disse – i praksis ofte forekommende tilfælde – kan SKAT dermed kun gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter Ligningslovens § 16, stk. 4, hvis SKAT kan bevise, at skatteyder har kørt privat. SKAT skal således påvise, at den nedenfor beskrevne 60-dages-regel er overskredet, at bilen eksempelvis holder på golfbanen om søndagen, eller at den er parkeret ved Legoland i sommerferien, før end beskatningen af fri bil kan gennemføres. Det er ikke nok blot at henvise til, at bilen holder ved bopælen om natten, og at der ikke er ført et kørselsregnskab.

60-dages-reglen (kørsel mellem bopæl og en arbejdsplads) Anvendelse af en firmabil til transport fra bopælen til et arbejdssted eller omvendt anses som udgangspunkt for privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen anvendes til kørsel til/fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig. Transport, der sker mellem bopælen og en midlertidig arbejdsplads, anses derimod for erhvervsmæssig kørsel. En midlertidig arbejdsplads er defineret som en arbejdsplads, hvortil der køres højst 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder. Der behøver ikke at være tale om 60 arbejdsdage i sammenhæng. Hvis der kun køres fra bopælen til arbejdspladsen enkelte dage igennem en periode, lægges arbejdsdagene sammen. Sammentællingen afbrydes kun, hvis man ikke har kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende arbejdsdage (ca. 3 måneder).

Kørsel til en arbejdsplads i dagens løb tælles ikke med i 60-dages-reglen.

DS-bladet nr. 7 2010 | 27

SKAT

Undtagelser til 60-dages-reglen • Specialindrettede køretøjer anses ikke for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder eksempelvis lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Foreligger der lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værkstøjsindretning, må vognene anses som sådanne specielt indrettede værkstedvogne, at benyttelse af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af bil til rådighed, men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning. Det forudsættes herved, at bilerne ikke må anvendes – og rent faktisk ikke bliver anvendt - til privat kørsel i øvrigt.

• Den beskrevne 60-dags-regel finder ikke anvendelse, hvis det primære formål med den daglige transport mellem bopælen og arbejdspladsen er at fragte varer eller arbejdsredskaber mellem bopælen og arbejdspladsen. Dette gælder også selvom bilen ikke er specialindrettet.

• Ansatte med tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel.

Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser. Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke at instituere en reel rådighedspligt. Den ansatte skal i rådighedsperioden endelig være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter.

• Chauffører, hvis hovedopgave er at transportere personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet i bilen, uden at det udløser beskatning af fri firmabil. Der må ikke være tale om tilfældigt chaufførarbejde for virksomheden, eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til den pågældendes øvrige arbejdsopgaver.

Det skal således kunne godtgøres, at den pågældendes primære opgave er at være chauffør af bilen.

Kendskab til Væksthusene stiger markant Nye tal viser, at væksthusene – trods krisen – har klaret sig godt i 2009. Tallene viser, at Væksthusene sidste år har vejledt over 2400 virksomheder og at både kendskabet til husene og kundetilfredsheden er i top.

Den seneste opgørelse over Væksthusene præstationer for 2009 viser, at Væksthusene præsterer over målet på langt de fleste mål. 2463 virksomhederne blev vejledt i Væksthusene i 2009, og blandt dem er over 84 pct. tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de har fået. Ligeledes er godt 80 pct. henvist til andre rådgivere, hvor hovedparten er til private rådgivere (70 pct. af henvisningerne). Samtidig med de flotte præstationer i 2009 er kendskabet til Væksthusene blandt danske virksomheder vokset markant på kort tid. Seneste kendskabsmåling fra 2009 viser, at godt 60 pct. i dag kender til husene.

Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Anders Hoffmann: »Det er meget tilfredsstillende, at Væksthusene – efter kun få år – har fået så godt fodfæste, og at så mange i dag kender til Væksthusenes tilbud. Jeg er også glad for, at det

28 | DS-bladet nr. 7 2010

nu er dokumenteret, at 80 % af virksomhederne bliver sendt videre til anden rådgivning, primært i den private sektor.

Privat rådgivning er helt afgørende for at styrke virksomhedernes muligheder for at skabe indtjening og nye arbejdspladser.

De nye tal kommer dels fra en ny kendskabsundersøgelse, som over 1000 iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale har deltaget i, dels en opgørelse over Væksthusenes præstationer for 2009.

De nye tal viser også, at det er de rigtige virksomheder, der bruger Væksthusene: 73 pct. af væksthusenes kunder forventer at øge omsætning og antallet af ansatte i løbet af de næste 3 år. Og hele 77 pct. har – trods krisen – ikke har haft problemer med at få kapital. Væksthusenes kunder klarer sig bedre end den gennemsnitlige danske virksomhed med under 250 ansatte«.

ENERGI

Dansk energiteknologi vinder markedsandele trods fald i eksporten Danske virksomheder eksporterede energiteknologi og udstyr for 58 mia. kr. i 2009. Det er et fald på 11,8 pct. i forhold til 2008, hvor eksporten var 65,8 mia. kr. Det viser en ny analyse fra Erhvervsog Byggestyrelsen og Energistyrelsen.

Selv om krisen har sat sine spor i den danske energiteknologiindustri, er Danmark ikke lige så hårdt ramt af krisen som mange andre lande i EU. EU15-landenes samlede eksport af energiteknologi og -udstyr faldt med 18,8 pct. fra 2008 til 2009. Der er altså tale om en væsentligt større nedgang i den europæiske eksport af energiteknologi end tilfældet er for den danske eksport. Dermed vinder danske virksomheder markedsandele fra deres europæiske konkurrenter.

Samtidig viser analysen, at Danmark mere end fastholder sin førerposition i Europa ved fortsat at være det land, hvor energiteknologien udgør den største andel af landets samlede vareeksport. Energiteknologi og -udstyr udgjorde i 2009 11,6 pct. af den samlede danske vareeksport. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor andelen var 11,1 pct. Krisen har således ikke ændret ved, at energiteknologi og -udstyr fortsat er en ganske væsentlig eksportvare for Danmark.

Den øvrige danske eksport af varer oplevede et fald på 16,2 pct. fra 2008 til 2009. »Det var forventeligt, at den globale krise også ville påvirke eksporten af energiteknologi, ligesom krisen tydeligt påvirker vores eksport af varer generelt. Jeg er imidlertid utroligt glad for at se, at energiteknologiindustrien midt i denne krise har formået at understrege sin internationale styrkeposition på området. Samtidig styrker det min tro på, at udvikling og formidling af grønne teknologier og løsninger vil få større og større betydning for den danske eksport og vækst fremover«, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Det fremgår af analysen, at Tyskland fortsat er det største marked for dansk

Af Ove Folmer Jensen Energi- og miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

energiteknologi og –udstyr efterfulgt af USA, UK og Sverige. Som region har Europa størst betydning for eksport. I 2009 modtog EU27-landene 65,6 pct. af den danske energiteknologi

DS ENERGI & MILJØ

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Eksporten af Miljøafdelingen. energiteknologi og –udstyr

DS ENERGI & MILJØ Eksporten af energiteknologi og –udstyr

58 mia. kr.

Eksporten af energiteknologi og -udstyr 58 mia.

440 mia.kr. kr.

440 mia. kr.

Eksporten af energiteknologi og –udstyr faldt med 11,8 pct. hvor den øvrige danske vareeksport faldt med 16,2 pct.

Den danske eksport af energiteknologi og –udstyr var i 2009 på 58 mia. kr., hvilket svarer til 11,6 pct. af den samlede danske vareeksport

Eksporten af energiteknologi og faldt –udstyr faldtpct. med 11,8 hvor den øvrige danske Eksporten af energiteknologi og –udstyr med 11,8 hvor denpct. øvrige danske vareeksport faldt vareeksport med 16,2 pct. faldt Den danske af energiteknologi var i 2009 på mia. kr.,var hvilket svarer pct. af hvilket den samlede med 16,2 eksport pct. Den danske eksportogaf–udstyr energiteknologi og58–udstyr i 2009 på til5811,6 mia. kr., svarer danske vareeksport til 11,6 pct. af den samlede danske vareeksport.

Udvikling i værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien og industrien i alt Udvikling i værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien og industrien i alt Værditilvækst pr. beskæftiget i

Udvikling i værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien og industrien alt industrien ii alt i 2007: 594.310 kr.

Værditilvækst pr. beskæftiget i industrien i alt i 2007: 594.310 kr.

Værditilvækst pr. beskæftiget i energiindustrien i 2007: 570.111 kr.

Værditilvækst pr. beskæftiget i energiindustrien i 2007: 570.111 kr.

Efter et fald i værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien i 2003 har der fra 2003 til 2007

Efter et fald i værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien i 2003 har der fra 2003 til 2007 været en vækst på været 35,4 pct. en vækst på 35,4 pct. Alene fra 2005 til 2006 steg værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget med 17,1 Alene 2005 til 2006 steg værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget med 17,1 pct.i Ihele industrien som helhed er pct. fra I industrien som helhed er værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget steget perioden 2000-2007 værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget steget i hele perioden 2000-2007 med en samlet vækst på 33,2 pct. I samme med en samlet vækst på 33,2 pct. I samme periode var stigningen i energiindustrien 41,8 pct. periode i energiindustrien 41,8 pct.

Efter et var fald stigningen i værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget i energiindustrien i 2003 har der fra 2003 til 2007 været en vækst på Den udvikling betyder, at energiindustrien er ved at være påindustrien niveau med industrien som helhed.

Den seneste udvikling betyder, at energiindustrien er ved at være på niveau med som helhed.

35,4 pct.seneste Alene fra 2005 til 2006 steg værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget med 17,1 pct. I industrien som helhed er værditilvæksten pr. heltidsbeskæftiget steget i hele perioden 2000-2007 med en samlet vækst på 33,2 pct. I samme periode var stigningen i energiindustrien 41,8 pct.

DS-bladet nr. 7 2010 | 29 Den seneste udvikling betyder, at energiindustrien er ved at være på niveau med industrien som helhed.

indbakken

Ny opslagstavle for byggeopgaver Fixxes er navnet på en ny hjemmeside, hvor privatpersoner gratis kan opslå håndværkeropgaver. Det kan være alle typer opgaver, lige fra en garage, der skal bygges, til en væg, der skal males. Opgaven kan beskrives i både tekst og billeder. Når opgaven er oprettet, kan håndværkerne byde ind på den med en pris, og personen, der har oprettet opgaven, kan herefter vælge, hvilket håndværkerfirma der skal udføre opgaven. Det er helt valgfrit, om man vil benytte et af de tilbud, man får.

Når opgaven er fuldført, kan der gives karakter og kommentarer til håndværkerne. Vurderingerne kan herefter ses af andre brugere. »Referencer fra andre kunder betyder utroligt meget, når du stoler på et firma til at udføre en opgave i dit hjem. Kunderne kan sikre sig mod utroværdige firmaer og undgå de dårlige erfaringer, som man ofte hører om med håndværkere. I sidste ende giver det kunderne bedre arbejde for færre penge,« siger Simon Sandvei, der er den ene af de to stiftere.

Fixxes kan findes på www.fixxes.dk, og er gratis at benytte både for håndværkere og privatpersoner.

Solceller i Syddanmark Verdensmarkedet for solceller har gennem en årrække haft store vækstrater og kan blive den ny vindmølleindustri. Projektet »Sunrise« får 3,8 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til at udvikle dansk solenergi og gøre Syddanmark til førende region inden for solcelle-teknologi Photo Voltaics eller PV er betegnelsen for det fysiske princip, der gør det muligt for solceller direkte at omdanne solstråler til elektricitet. Verdensmarkedet for solceller (PV) har i en årrække haft store vækstrater.

Syddansk Universitet, projektleder Kasper Paasch: »Hvis vi vil blande os med de andre aktører inden for PV-markedet, skal vi hele tiden lave innovation og skabe nye produkter, så vi kan blande os på det ny marked, der meget vel kan udvikle sig til en stor økonomisk sektor i stil med vindmølleindustrien.« Syddanmark er allerede langt fremme, når det kommer til arbejdet med solceller, og de betydeligste danske »industrielle PV-parter« inden for produktion af selve solceller er placeret i Region Syddanmark – Danfoss Solar Inverters A/S, LINAK A/S, Syddansk Universitet og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Syd Energi, ProjektZero A/S. Manglende testanlæg har tidligere været en barriere i forhold til produktudvikling, men nye testanlæg på blandt andet Sønderborg Produktionsskole og EUC Center Syd skal gøre det muligt at afprøve nye idéer. Anlæggene vil, udover at reducere skolernes brug af energi, indgå som et aktivt element i undervisningen og skabe bevidsthed om klima og energiforbrug.

30 | DS-bladet nr. 7 2010

Sjak med kort varsel Vikar- og rekrutteringsfirmaet »Håndværk Uden Grænser«, HUG, har med firmaadresse i Holbæk specialiseret sig i at levere sjak af håndværkere til entreprenører og håndværksmestre med kort varsel. Ingen af de i alt fire faste medarbejderne i HUG har fælles kontor eller firmabil. Alt arbejde med at formidle arbejdskraft foregår på farten over telefon fra de ansattes egne biler og via bærbare computere. Og interne møder holdes via Skype. På den måde ønsker HUG at holde sine faste omkostninger på et niveau, som gør ydelserne attraktive for håndværksmestre og entreprenører.

HUG har dog mødefaciliteter, når der er behov for dette.

Alle faser i arbejdsgangene kan holdes i et diagram på en enkelt A4-side. Filosofien er, at medarbejderne i HUG skal bruge mest mulig tid på direkte kontakt til kunderne og til de medarbejdere, som virksomheden formidler arbejde til. Kerneydelse er at gøre livet lettere for kunderne.

Yderligere information: www.hugdenmark.com

Værktøjsmaskiner 2011 på sporet Værktøjsmaskiner 2011 er tilbage i rette spor. Messen i Odense, der først var planlagt med en termin i marts 2010, men i kølvandet på finanskrisens indtog blev skubbet et år frem, holdes den 22. til 25. marts 2011. Og forarbejdet er nu for alvor gået i gang. »Vi er glade for, at vi traf beslutningen om at rykke messen.

Tidernes ugunst taget i betragtning var det oplagt og vi er med Værktøjsmaskiner 2011 sikre på at give den danske metalindustri en absolut top-oplevelse i Odense«, siger Kim Nielsen, direktør for Yamazaki Mazak Danmark A/S. Kim Nielsen er samtidig formand for Dansk Værktøjsmaskinforhandlerforening, DVF, der sammen med Odense Congress Center, OCC, og branchebladet Teknovation som mediepartner har taget initiativ til messen. »Efter en periode med meget lav aktivitet oplever vi nu stigende interesse for køb af maskiner og udstyr. Ikke i nærheden af det niveau vi lå på, da vi skabte messen, men nok aktivitet til en vis positivisme og ikke mindst en meget stor lyst til at vise den danske metalindustri de seneste muligheder,« siger Kim Nielsen, og fremhæver, at arrangørerne nu også tæller Brancheforeningen Værktøj & Værktøjsmaskiner, VOV. »Vi er meget glade for at have fået VOV som medarrangør.

Det betyder, at messen i endnu højere grad end oprindelig planlagt vil kunne dække alle aspekter af metalbearbejdningen og dermed virkelig give de besøgende noget at tage med hjem, understreger Kim Nielsen.

Interessen for og opbakningen til den oprindeligt planlagte udgave af Værktøjsmaskiner var stor, og arrangørerne regner med, at det samme bliver tilfældet for Værktøjsmaskiner 2011.

indbakken

Energi i stedet for nyt køkken

Den elektroniske bogholder

Danske boligejere planlægger energiforbedringer som aldrig før.

Hvor boligejerne tidligere hellere ville bruge penge på samtalekøkkener og lækre badeværelser, foretrækker de fleste nu at investere i energiforbedringer. Det viser en undersøgelse foretaget af Realkredit Danmark. »I AO har vi mærket en øget interesse for energiforbedringer.

Vi får flere forespørgsler og laver flere tilbud, end vi tidligere har gjort. Men endnu er interessen ikke slået igennem i form af øget salg. Det skyldes, at boligejerne vil have tilskud til energiforbedringerne, og det tager nogle måneder, inden Energistyrelsen har behandlet alle ansøgninger om udskiftning af gamle oliefyr,« siger Peter Kiel, der er AO’s produktchef i Klimaafdelingen.

Skrotningsordningen for oliefyr trådte i kraft den 1. marts. Peter Kiel forventer, at energiforbedringer for alvor vil slå igennem efter sommerferien. »Boligejerne har fundet ud af, at deres huses værdi stiger mere, hvis de laver energiforbedringer i stedet for at bruge pengene på et samtalekøkken. Det er ikke sikkert, at en køber har samme smag, som sælgeren har, når det gælder køkkener. Derfor risikerer man, at en investering i et samtalekøkken ikke har den samme værdi for køberen som for sælgeren. Men når det gælder energiforbedringer, er det en investering, som nedsætter de månedlige driftsomkostninger i mange år fremover, og det er noget, alle sætter pris på,« siger Peter Kiel.

Snart kan det være slut med at sidde og sprætte breve op og sortere dagens høst af kreditorfakturaer. Fremtidens fakturahåndtering vil nemlig ske elektronisk. Lige fra modtagelse, kopiering, godkendelse, betaling, arkivering og efterfølgende søgning.

Systemet kaldes for Faktura-Boks, og er oprindelig udviklet med udgangspunkt i fakturahåndteringen i større virksomheder som Danfoss, TV2, Vestas m.fl. Men nu er det også blevet mere rentabelt at benytte for mindre og mellemstore virksomheder, mener i hvert fald Lundberg Data, der sælger og integrerer FakturaBoks i C5-økonomisystemet. Én af de virksomheder, som benytter Faktura-Boks er Brædstrup VVS, som hvert år håndterer mere end 20.000 indgående fakturaer.

Bogholder hos Brædstrup VVS, Pia Poulsen fortæller: »Vi brugte tidligere uanede mængder af tid på manuel behandling af vores fakturaer. Mange af dem skulle her fra kontoret udleveres til vores projektledere ude på de forskellige byggepladser, hvor de skulle godkendes og returneres til os i bogholderiet til betaling.« »I dag håndteres ca. 2/3 af vores fakturaer elektronisk i Faktura-Boks. De mailes direkte ud til den berørte medarbejder som godkender den. Herefter bliver den automatisk bogført og går direkte til betaling« fortæller Pia Poulsen.

Faktura-Boks koster mellem 7.000 og 50.000 kr., afhængig af virksomhedens størrelse og behov. Derudover afregnes et beløb pr. faktura, som går igennem systemet.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Vvs på nettet hvis du er medlem af DS håndværk & Industri, har du automatisk adgang til de medlemsbeskyttede sider på www.ds-net.dk her kan du blandt andet finde informationer, vejledninger og formularer med relevans for vvs-området.

Klik på »Lovgivning«, hvis du mangler overblik over love og bekendtgørelser inden for vvs- gas- og kloakområdet. her finder du links til flere relevante lovtekster. har du spørgsmål om DS-garanti-ordningen eller håndværkets Ankenævn, finder du også svar på hjemmesiden. her beskriver vi blandt andet procedurer for at bringe en sag for Ankenævnet og det typiske klageforløb.

Visse installationer som f.eks. gulvvarme og vand kræver særlig opmærksomhed i forhold til lovgivningen. Læs på hjemmesiden, hvilke forbehold du bør tage, og hvilke love du skal overholde.

Kvalitetsstyring er ingen nem sag. Men vi giver dig en hjælpende hånd ved at tilbyde vejledninger, eksempler, links og elektroniske værktøjer til at udforme et godt og brugbart system. Du finder hjælpen under »Kvalitetsstyring« og »elektroniske værktøjer«.

AB92 giver dig mulighed for at indeksregulere prisen på enterpriser, der varer længere end 12 måneder. Det er en tidskrævende opgave at gøre dette manuelt, og derfor har vi et elektronisk værktøj til at beregne denne regulering. Du finder vores elektroniske indeksberegner under »elektroniske værktøjer«.

I det daglige vvs-arbejde er det en stor hjælp at have et godt skema, hvor du kan angive materialeforbrug. Spar tid på at lave dine materialelister ved at bruge vores elektroniske system. Du finder systemet under sektionen »elektroniske værktøjer«.

Se mere på www.ds-net.dk/vvsomraadet

32 | DS-bladet nr. 7 2010

Zinkfacade som eksperiment På Stenhuggervej i Odense har vvs-firmaet Blikkenslagernes Aktieselskab udvidet sin administrationsbygning. Udvidelsen har tiltrukket mere opmærksomhed end normalt på grund af facaden, der er udført i antrazink med en tykkelse på 1,5 millimeter. En utraditionel, arkitekttegnet facadeløsning, hvor hvert enkelt stykke zink er tilpasset individuelt, hvilket har gjort arbejdsgangen kompliceret og tidskrævende.

Idemanden bag facadeløsningen er virksomhedens direktør Mikael Jørgensen, der har fået flere forespørgsler på lignende opgaver.

DS-bladet nr. 7 2010 | 33

Lokalafdelinger

Fyn hårdt ramt af krisen De fynske underleverandører har været hårdt ramt af krisen. Måske vi burde have en »underleverandørpakke!«, sagde formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen, på lokalafdelingens generalforsamling.

Fleming Frederiksen, formand for Fyns Stift: »Måske er det ved at være tiden, at vi får en underleverandørpakke.«

Mange af de fynske medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri havde også i 2009 krisen tæt inde på livet. Igen er det smedene og underleverandørerne, der har været hårdest ramt, mens vvs-installatørerne hjulpet af bl.a. renoveringspulje klarer sig markant bedre. Det konstaterede Fleming Frederiksen, formand for Fyns Stift, på lokalafdelingens generalforsamling i Nyborg i sidste måned. »Hvis man kigger på vores medlemskreds, lå deres omsætning ca. 15 pct. under sidste års niveau. Men ser man på de af vores medlemmer, der arbejder med vvs for sig og dem, der er smedevirksomhed og underleverandør for sig, var vvs-instal-

latørerne kun ramt af en omsætningsnedgang på ca. tre pct., hvorimod gruppen af underleverandører lå 20 pct. under,« oplyste Fleming Frederiksen, der i lighed med en lang række andre tillidsfolk i DS Håndværk & Industri er stærkt kritisk over for bankerne. Selv har han hørt om ågerlignende renter i størrelsesordenen 15-20 procent. »Det kan gå stærkt, når først den daglige drift giver underskud. Så bliver driftskreditten jo på et tidspunkt opbrugt, og i den situation har det jo pludselig vist sig overordentlig vanskeligt at få stillet yderligere kredit til rådighed,« sagde Fleming Frederiksen, der beklagede, at bankpakkerne har vist sig kun at være til bankerne:

Informationsmøde om ændringer i overenskomsterne DS Håndværk & Industri afholder informationsmøder om de ændringer, der er sket i overenskomsten ved den seneste fornyelse.

Informationsmøderne er gratis og afvikles fra kl. 13.00.

Forventet varighed 2-3 timer inkl. kaffepause.

Der vil bl.a. være gennemgang af nye bestemmelser om: • Nye regler om forældreorlov • Fritvalgskonto • Fleksibel arbejdstid m.v.

• Fratrædelsesgodtgørelse • Forsikringsydelser til lærlinge • Kompetenceudviklingskonto Undervisere: Anette Jensen og Anne Vibeke Gregersen fra DS Håndværk & Industris juridiske afdeling.

Tilmelding hurtigst muligt til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling på e-mail tilmelding@ds-net.dk eller tlf. 6617 3333.

34 | DS-bladet nr. 7 2010

Møderne afholdes • Torsdag den 27. maj 2010 Hotel Fredensborg, Rønne • Mandag den 31. maj 2010 Energiens Hus, Sorø • Onsdag den 3. juni 2010 Scandic Hotel Kolding • Onsdag den 9. juni 2010 Kulturcenter Limfjorden • Torsdag den 10. juni 2010 Scandic Hotel Silkeborg

Lokalafdelinger

»Måske er det ved at være tiden, at vi får en underleverandørpakke.« Generalforsamlingen i Fyns Stift, der er den største lokalafdeling i foreningen, bød bl.a. på debat om den fremtidige kontingentstigning på ca. 500 kroner per medlem i DS Håndværk og Industri, en mulig sammenlægning af Industrigruppen og Smedegruppen i Fyns Stift, om DS-huset i Odense yder den nødvendige service og assistance til medlemsvirksomhederne, og om sekretariatet har de rette tilbud til medlemmerne.

Det sidste var der udbredt enighed om, men kurser om IT og bogholderi samt hjælp og information i forbindelse med udlicitering blev efterlyst.

Også samarbejdet med Håndværksrådet var på dagsordenen i Fyns Stift, der havde inviteret afdelingschef Anne Holm Sjøberg til at fortælle om organisationens arbejde.

Fleming Frederiksen havde forinden i sin beretning slået fast, at han ikke finder det i orden, når hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri diskuterer medlemskab af Håndværksrådet uden at det enkelte hovedbestyrelsesmedlem har haft mulighed for at checke sit mandat i det område, man er valgt og hvis synspunkter, man skal repræsentere.

Klejnsmed Christoffer Kirkegaard Pedersen, udlært hos Kjærgaard’s Eftf. Middelfart, fik tildelt svendeprøvepræmien i form af en sølvmedalje, der hvert år gives til en lærling i en medlemsvirksomhed, og som udmærker sig ved en høj faglig standard og gode personlige egenskaber i virksomheden og på skolen. Og karakteren ved svendeprøven skal være helt i top.

Læremesteren Jens Kjærgaard havde ikke mindre end to lærlinge, der blev udlært med topkarakteren 12.

En af slideren i Fyns Stift og markant debattør, Henning Sørensen, Nr. Lyndelse VVS, valgte at trække sig efter 23 år i bestyrelsen for Fyns Stift.

Klejnsmed Christoffer Kirkegaard Pedersen (t.v.) sammen med sin læremester Jens Kjærgaard.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 7 2010 | 35

Lokalafdelinger

DS afd. Nordsjælland – 40 års jubilæum Den 8. maj 2010 fejrede DS afd. Nordsjælland 40 års jubilæum på Skjalm Hvide Hotel i Jørlunde.

Det er mere end 100 år siden, at de første smedemesterforeninger i Nordsjælland så dagens lys. Allerede i 1899 blev Helsingør & omegns smedemesterforening stiftet. Syv år senere blev Fr.sund & omegns smedemesterforening stiftet, og året efter i 1907 fulgte Hillerød, hvor man stiftede Nordsjællands smedemesterforening.

Yderligere ni år senere blev Græsted smedemesterforening stiftet.

Ved en lejlighed som denne, ville det have været fristende at støve de gamle forhandlingsprotokoller og priskuranter af, for de ville kunne fortælle en hel del om datidens kamp for at overleve som selvstændig smedemester, men Jørgen Kolby begrænsede sig til de sidste 40 år.

Den 8. maj 1970 samledes de fire nordsjællandske foreninger på Hotel Kronprinsen i Hillerød, hvor afd. Nordsjælland blev stiftet.

I 1974 skete der en sammenlægning på landsplan, som senere skulle vise sig at få stor betydning for hele foreningen. Da blev som bekendt Østifterne & Jyllands sammenvirkende smedemesterforening slået sammen. Det blev til Dansk Smedemesterforening, det som vi i dag kender som DS Håndværk & Industri.

Når Jørgen Kolby tænker tilbage på de 40 år, som er gået siden sammenlægningen, er der mange ting, der burde omtales. »Her tænker jeg på det gode samarbejde, som vi har haft og som vi stadigvæk har med afd. Sdr. Birk. Her i Nordsjælland blev tingene sat i system, der blev nedsat et kursusudvalg og et festudvalg, som gav starten til mange faglige, festlige og fornøjelige aktiviteter her i afdelingen, men også tit i samarbejde med naboforeninger. Vi begyndte også at få mere indflydelse på de faglige uddannelser, hvor vores skuemestre er med til at bedømme svendeprøverne, både som klejnsmede & maskinarbejdere. Vi havde også en plads i fagkommiteen, senere i uddannelses udvalgene til at præge uddannelserne for vores unge mennesker. Vi var også repræsenteret som censorer ved gas, vand & sanitetsmesterprøverne,« fortæller Jørgen Kolby: »Vi blev også mere udadvendte. Her tænker jeg på mange virksomhedsbesøg her i landet men også i udlandet. Når dette har kunnet lade sig gøre, skyldes det i høj grad samarbejdet med vores lokale VVS & stålgrossister, som har været gode til at formidle kontakterne samt været rundhåndede sponsorer på vores ture.« I afd. Nordsjælland er der i dag 90 aktive, tre personmedlemmer, 10 passive samt to æresmedlemmer.

Jørgen Kolby.

Jørgen Kolby er taknemmelig for, at rigtig mange af medlemmerne inklusiv ægtefæller tog godt imod invitationen til jubilæumsfesten: »Jeg håber, at medlemmerne her i afd.

Nordsjælland også i tiden, der kommer, vil være i stand til at prioritere sammenholdet højt til gavn for vores medlemsvirksomheder.«

DS-GOLF 2010 DS-Golf afvikles i år på Kolding Golf Club, EGTVED ALLÉ 10, 6000 KOLDING, fredag den 27. august kl. 10.00.

Prisen forventes at blive ca. kr. 500, som inkluderer morgenmad, greenfee, frokost excl. drikkevarer og flotte præmier.

Tilmelding kan ske til Karen Kiel tlf. 22111144 eller Jens Lydersen tlf. 40190934, snarest og senest 13. august.

36 | DS-bladet nr. 7 2010

Max hcp. er 42.

Skynd jer med tilmelding. Der bliver rift om pladserne! DS-Golf er en god mulighed for at møde nuværende og tidligere medlemmer af DS Håndværk & Industri fra hele Danmark træningen er allerede i gang til DS-Golf.

Er du interesseret i at støtte dette gode arrangement, som sponsor eller på anden vis, er dette forsat en mulighed ved at kontakte ovenstående.

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 7 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

38 | DS-bladet nr. 7 2010

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

SOLVARME

Svejseudsugning

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Strålevarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Helge Frandsen A/S Certifikatsvejsning.

CELSIUS VEST 7568 8033.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm ØST 4585 3611 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm E-mail: hfas@hfas.dk Tanke og specialopgaver.

INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning CELSIUS og360 procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportbånd

Vedvarende energi

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

VVS

Trådvarer Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 7 2010 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill kan blive et m : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

bladet

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

ISSN 1602-7213

24-28

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem