DS-bladet nr. 7, 2011

18. maj | 2011 I 102. årgang

bladet

7

Installatører til kamp mod uautoriseret arbejde 8 og 12­13

årets a r f t m Gli esse V VS­m

Kampvalg om formandspost For første gang i mange år bliver der kampvalg om formandsposten i DS Håndværk & Industri.

De små rammes hårdt, når der ikke betales til tiden

6

4­5

Jim Stjerne Hansen

Små forårstegn i mindre virksomheder

Fleming Frederiksen

7

INDhOLD

3 4

Tak for engagementet

6

hvad med renterne, når kunderne ikke betaler?

Kampvalg om formandsposten i DS håndværk & Industri

14 16

Kort nyt Konkurrencepakke er kun et halvt skridt på vejen

17 20

Lad kunderne anmelde din virksomhed Bo-energi.net – Ny portal om energirenovering af lejeboliger

7

Voksende optimisme i små og mellemstore virksomheder

8

Krav om skærpet kontrol med uautoriserede vvs-installatører

21 22

»Mit Kina-eventyr er ved at lykkes«

10

Kredit-rating: Vær opmærksom på din kreditkarakter

23

10

Tilfredshed med forenklingspakke – men regeringen skylder stadig

Få ram på adfærden – »lige-ved-ulykken« er sidste stop før ulykken

24

11

Nyt opslagsværk skal fremme viden om varmepumper

Danske underleverandører til den tyske metal- og maskinindustri

26

12

VVS’11

Konkurrencedygtigheden kan bevares ved hjælp af avancerede robotter

28

Sådan får din virksomhed succes med at implementere nyt IT

29

Arbejdsgiveransvar for manglende instruktion

30 34 35 36

Forpremiere på formandsduel

bladet Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 7 2011

Kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

UeAPMe – hvad for en fisk…

Navne Foreningsnyt

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDIAFOrMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@mail-telia.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Scanpix Denmark/ Christoffer Askman

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 8 2011 Udgivelse den 8. juni 2011.

Deadline den 23. maj 2011.

Nr. 9 2011 Udgivelse den 13. juli 2011.

Deadline den 27. juni 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDer

Tak for engagementet I marts og april blev der igen i år afholdt generalforsamlinger i DS Håndværk & Industris lokalafdelinger over hele landet. Jeg synes personligt, at det er en rigtig god oplevelse at deltage i lokalafdelingernes generalforsamlinger – jeg prioriterer meget højt at komme til så mange som muligt, for det er her, jeg for alvor kan komme i dialog med vores medlemmer.

Lokalafdelingerne er grundstammen i vores forening – det er her medlemmerne vælger deres repræsentanter til hovedbestyrelse og delegerede til landsgeneralforsamling og dermed har direkte indflydelse på foreningens politik og udvikling.

Jeg synes, at jeg i år oplevede, at medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne i endnu højere grad end tidligere meldte ud og aktivt debatterede spørgsmålene om, hvordan og i hvilken retning DS Håndværk & Industri skal udvikles og styrkes fremover. Det er meget positivt, for det bliver mere og mere vigtigt at have aktive medlemmer, der deltager og tager stilling. Vi har stadig udfordringer både på de indre og ydre linjer, og vi har samtidigt en ambition om, at foreningen skal vokse sig større og stærkere i de kommende år. Og derfor har vi brug for alle gode hænder og hoveder i den fælles videreudvikling af vores forening.

I denne forbindelse vil jeg også gerne benytte lejligheden til at rose lokalforeningerne for at invitere de ansatte i DS Håndværk & Industri med til de lokale generalforsamlinger. Vores medarbejdere har i lige så høj grad som jeg stor gavn af at komme ud til lokalforeningerne. De får udbygget deres viden om og kendskab til både den enkelte medlemsvirksomhed og til branchen som sådan, og det gør dem endnu bedre rustet til at give virksomhederne råd og vejledning både i helt konkrete sager og til arbejdet med den videre udvikling af vores forening.

Jeg ønsker alle fortsat god fornøjelse med demokratiet og glæder mig i øvrigt til fagligt og socialt samvær med rigtigt mange aktive og engagerede politikere på vores landsgeneralforsamling i Horsens den 17. og 18. juni.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 7 2011 | 3

NyheDer

Af Ole Andersen

Kampvalg om formandsposten i DS håndværk & Industri En kreds af lokalafdelinger i DS Håndværk & Industri ønsker ifølge Fleming Frederiksen en ny landsformand. Derfor stiller han op som formandskandidat i næste måned. Fleming Frederiksen mener, at flere forslag fra den nuværende formand anfægter med­ lemmernes indflydelse i foreningen, som gør det nødvendigt med et formandsskifte nu.

Fleming Frederiksen, indehaver af virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S på Fyn, stiller op som kandidat til formandsposten i DS Håndværk & Industri på arbejdsgiver- og brancheforeningens landsgeneralforsamling i næste måned.

Dermed er der lagt op til det første kampvalg om topposten i foreningen i mange år.

Formanden for DS Håndværk & Industri gennem de sidste seks år, Jim Stjerne Hansen, har allerede meddelt, at han stiller op til genvalg de kommende tre år.

Fleming Frederiksen er i dag formand for afdeling Fyns Stift, den største lokalafdeling i DS Håndværk & Industri, og han er tidligere medlem af foreningens hovedbestyrelse gennem ni år. Dertil kommer en lang række forskellige tillidsposter gennem årene, og han er i dag bl.a. formand for Avidenz A/S, der er en autoriseret, landsdækkende rådgivningsvirksomhed inden for arbejdsmiljø.

Fleming Frederiksen bebudede sit kandidatur som ny landsformand på afdeling Fyns Stifts årlige generalforsamling på Langeland den 30. april, efter at flere lokalafdelinger i DS Håndværk & Industri har opfordret ham til at stille op. Det samme var tilfældet for seks år siden, da dele af det politiske system i foreningen også dengang ønskede Fleming Frederiksen som ny formand, men han takkede nej til opstillingen i 2005.

Medlemsdemokrati Nu mener han imidlertid, at tiden er inde til et formandsskifte på grund af, hvad 4 | DS-bladet nr. 7 2011

han ser som gentagne angreb fra den nuværende ledelse på medlemsdemokratiet og medlemmernes indflydelse på den politik, DS Håndværk & Industri skal føre, usikkerhed om foreningens økonomi og en generel tvivl om, hvordan foreningen skal udvikle sig i fremtiden.

På Fyns Stifts generalforsamling fremhævede Fleming Frederiksen i særlig grad forslag fra Jim Stjerne Hansen om at halvere antallet af medlemmer af hovedbestyrelsen fra 15 til syv (Formandsmødet i januar 2011, red.), ligesom Fleming Frederiksen mener, at »kræfter i DS-sekretariatet i hvert fald« har arbejdet på at få beslutninger, der kunne ende med, at DS Håndværk & Industri måtte melde sig ud af Håndværksrådet, som er foreningens erhvervspolitiske gren.

Håndværksrådet »Der har været så mange ting i de forslag, der har været fremme, og som i deres karakter bærer præg af, at man vil samle magten på færre mennesker. Det er det, jeg angriber. Og man har i en lang periode skabt en stemning ude i medlemskredsen af, at sekretariatet i DS Håndværk & Industri kan løse sine erhvervspolitiske opgaver bedre end Håndværksrådet. Nu er stemningen heldigvis vendt, tror jeg, fordi det er gået op for mange DS-medlemmer, hvad Håndværksrådet egentlig kan, og hvad Håndværksrådet er for en størrelse. Et andet eksempel er forslaget om at afholde den årlige landsgeneralforsamling på én enkelt dag. Der vil jeg igen sige, at

det er et angreb på demokratiet. Hvis man kan afholde landsgeneralforsamling på én enkelt dag, er det fordi, at forarbejdet ikke er lavet godt nok i DS-huset eller fra politikernes side. Det vil jo ende med, at vi bare skal underholdes, frem for at diskutere relevante emner og træffe vigtige beslutninger.

Disse og andre lignende forhold har gjort, at en større kreds af lokalafdelinger har udtrykt ønske om at få en ny formand for bordenden. Derfor skal jeg meddele, at jeg stiller op til kandidat til formandsposten på landsgeneralforsamlingen i juni. Jim og jeg har været i dialog om dette, og da han gerne vil have tre år mere som landsformand, kan det da også blive helt spændende med et rigtigt kampvalg,« fastslog Fleming Frederiksen, der på Fyns Stifts generalforsamling fremlagde sine syv bud på et bedre DS Håndværk & Industri: »Generelt er det min opfattelse, at vi har brugt rigtig mange kræfter på at diskutere interne forhold frem for at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, som vore medlemsvirksomheder skal arbejde under, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem som deres foretrukne brancheorganisation.« Fleming Frederiksens syv bud på et bedre DS Håndværk & Industri.

Premiere på formandsduel.

Læs mere side 30 fra Fyns Stifts generalforsamling.

Fleming Frederiksen, indehaver af virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S på Fyn, stiller op som kandidat til formandsposten i DS Håndværk & Industri på arbejdsgiver- og brancheforeningens landsgeneralforsamling i næste måned.

DS-bladet nr. 7 2011 | 5

Nyheder

Af Louise Thomsen, jurist, Håndværksrådet

Hvad med renterne, når kunderne ikke betaler?

Små og mellemstore virksom­ heder rammes hårdt, når kunderne ikke betaler til tiden.

Men hvordan skal man forholde sig, når det sker?

Desværre oplever mange virksomheder, at handelspartnere eller kunder ikke betaler regningerne til tiden. Det har konsekvenser for enhver virksomhed, men særligt små og mellemstore virksomheder rammes hårdt, når den forventede betaling udebliver. Derfor kan man som virksomhedsejer have stor glæde af at kende rentereglerne samt reglerne for inddrivelse.

Rentesatsen Når en kunde ikke betaler forfaldne regninger, har man som virksomhed krav på at få renter af det skyldige beløb – såkaldte morarenter. Reglerne om morarente fremgår af renteloven.

Nationalbanken fastsætter morarentesatsen pr. den 1. januar og 1. juli hvert år. Morarenten svarer til Nationalbankens udlånsrente plus 7 %: Morarenten er i skrivende stund og til og med 30. juni 2011 8,05 % pr. år. Når man handler med en forbruger, er morarenten fast. Ved aftaler imellem erhvervsdrivende – eller mellem erhvervsdri-

vende og offentlige myndigheder – kan der dog aftales anden morarentesats.

med gebyr allerede umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag.

Hvornår kan man kræve renter?

Hvor forfaldsdagen er aftalt i forvejen, kan man som virksomhed kræve morarente fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag.

Forfaldsdagen er den dag, hvor man kan forlange betaling. I praksis anses forfaldsdagen for at være aftalt i forvejen, hvis betalingstidspunktet er fastsat til en bestemt dag eller et bestemt tidspunkt.

Er forfaldsdagen ikke fastsat i forvejen, skal der betales morarente, når der er gået 30 dage efter den dag, man har afsendt dit betalingskrav – eksempelvis i form af en faktura. Retten til at kræve morarente indtræder uden, at der sendes særskilt påkrav eller varsling om renterne til kunderne.

Hvis kunden – stadig – ikke betaler Hvis rykkerskrivelserne ikke får kunden til at betale, kan man selv forsøge at inddrive fordringen eller overlade inddrivelsen til eksempelvis inkassobureau eller advokat. Hvis man selv prøver at forfølge kravet, skal det meddeles kunden, fx i en rykkerskrivelse, hvor der igen skal gives en 10 dags frist til at betale. Hvis man sender kravet til inkassobureau eller advokat, kan man opkræve yderligere et gebyr på 100 kr., når du informerer kunden om overgivelsen til inkasso.

Flere informationer om rykkergebyr, inkasso og inkassobeløbet findes via Håndværksrådets juridiske informationstjeneste www.jurnet.dk.

Rykkergebyr og inkassogebyr Når en regning ikke betales rettidigt, har du udover renter krav på et rykkergebyr for hver rykkerskrivelse, der fremsendes til kunden efter betalingsfristens udløb. Rykkergebyret må maksimalt være på 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Der må højst fremsendes tre rykkere med gebyr for det samme krav, og hver rykkerskrivelse skal være afsendt med mindst 10 dages mellemrum. Det er helt legalt at fremsende den første rykker

Den sidste udvej: Domstolsbehandling Hvis man forgæves har forsøgt at inddrive kravet udenretligt, må sagen indbringes for domstolene. Det er muligt at anlægge en retssag, men det kan dog være en både bekostelig og langsommelig affære, hvorfor det kan være fornuftigt at overveje domstolenes andre alternativer, såsom forenklet inkassoproces og den såkaldte småsagsproces, der begge er hurtigere og billigere end en traditionel retssag.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 7 2011

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

Voksende optimisme i små og mellemstore virksomheder De mindre virksomheder er fortsat sårbare overfor uventede stød.

Og en del af dem kan endnu ikke mærke en bedring af efterspørg­ selssituationen.

Danmarks små og mellemstore virksomheder er fortsat voldsomt hæmmet af krisen, men Håndværksrådets nye konjunktur undersøgelse viser spæde forårstegn.

SMV’erne tør investere igen, og færre vil fyre medarbejdere, viser undersøgelsen. Det varsler bedre tider, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel. »Det er for tidligt at afblæse krisen, men det er værd at bemærke, at virksomhedernes ordrebøger vokser, og at investeringslysten stiger. Tendensen er spinkel, men den er der«, siger Jacob Thiel.

Håndværksrådets konjunkturundersøgelse er foretaget blandt et bredt udsnit af rådets 20.000 medlemsvirksomheder og indeholder svar fra så forskellige håndværksfag som frisører, bagere, automekanikere, byggevirksomheder m.fl. 735 virksomheder har deltaget i undersøgelsen.

Færre afskediges De små og mellemstore virksomheder har siden krisens begyndelse fyret i tusindevis af medarbejdere som en reaktion på dalende ordremængder og en voldsomt stram-

met kreditsituation. Men nu tyder svarene fra Håndværksrådets medlemsvirksomheder på, at der er væsentligt færre fyringer i vente. »Beskæftigelsessituationen i små og mellemstore virksomheder ser ud at blive bedre, men når det er sagt, må vi stadig betegne den som langt fra normal. Desværre,« siger cheføkonom Jacob Thiel, der understreger krisens hårdhed. »De mindre virksomheder er fortsat sårbare overfor uventede stød. Og en del af dem kan endnu ikke mærke en bedring af efterspørgselssituationen.« Hovedpointer fra Håndværksrådets nye konjunkturundersøgelse • Højere tillid til ordresituationen sammenlignet med samme tidspunkt sidste år • Højeste investeringslyst siden efteråret 2007 • Knap 20 pct. af virksomhederne føler sig »meget begrænset« af manglende efterspørgsel

De helt små stadig ramt af kreditkrisen De allermindste virksomheder med en eller et par ansatte er stadig dem, der føler sig mest begrænset i deres udviklingsmuligheder af manglende finansiering i bankerne.

Det viser en særkørsel af Håndværksrådets konjunkturanalyse for 1. Kvartal.

Den dokumenterer, at en tredjedel af virksomhederne med under fire ansatte, er hårdt ramt af manglende finansie-

ringsmuligheder.

Blandt virksomheder mellem 20 og 49 ansatte er der kun en femtedel, der mærker kreditstramningen som en alvorlig hindring. »Tallene viser, at de helt små virksomheder stadig har de største problemer i banken. Men det skal ikke afholde dem fra at forsøge at få lån. Mange banker er begyndt at sige, at de nu vil

satse mere på de mindre virksomheder.

De udsagn må også de helt små virksomheder prøve af i praksis ved at opsøge bankerne med deres behov«, siger cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet.

Nyheder

Af Ole Andersen

Krav om skærpet kontrol med uautoriserede vvs-installatører En stor kreds af vvs-instal­ latører i Århus og omegn vil »kickstarte« diskussionen om de mange uautoriserede instal­ latører, der plager branchen.

En række vvs-installatører i Århus ønsker langt større synlighed over for forbrugerne med budskabet om, at vvs-arbejde rent faktisk kræver autorisation. Derfor er der efter flere møder blandt ca. 20 virksomheder firmaer taget initiativ til en kampagne i Århus og omegn, hvor alle vil køre med en streamer på deres biler med budskabet: »Er din VVS-installatør autoriseret?« Dertil kommer en ny hjemmeside, hvor forbrugerne kan finde deres autoriserede installatør.

Hvad nu?

DS Håndværk & Industri vil nu foreslå Tekniq og Sikkerhedsstyrelsen, at der laves en fælles indsats for at øge synligheden af autorisationskravene over for forbrugerne. Samtidig vil DS Håndværk & Industri tage kontakt til Kommunernes Landsforening for at få dem til at lave en standardiseret og enkel anmeldelsesprocedure til vandværkerne, som skal bruges i hele landet.

8 | DS-bladet nr. 7 2011

I alt 60 installatører, DS Håndværk & Industri, fagforeningen Blik & Rør og andre interessenter deltog i et informationsmøde om uautoriserede vvs-installatører i sidste måned i Århus. Her oplyste vvskonsulent Johnny Bendsen, DS Håndværk & Industri, at emnet er særdeles væsentligt, og at foreningen arbejder hårdt på at synliggøre installatørernes autorisationsområde over for forbrugerne ved forskellige tiltag. Det er blandt andet sket med anvendelse af reklamer på bybusser.

Som forholdene er i øjeblikket, er det op til installatørerne at anmelde de uautoriserede til Sikkerhedsstyrelsen, som DS Håndværk & Industri og er i dialog med, ligesom installatørerne også skal frembringe det nødvendige bevismateriale. Det sidste faldt ikke i god jord i en stor del af forsamlingen, der mener, at de autoriserede skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om at benytte autoriserede vvs-installatører. Installatører skal ikke optræde som detektiver.

Mere kontrol Også Århus Vand deltog på mødet. De fremmødte installatører ønsker mere kontrol med de indvendige vandinstallationer. Århus Vand fremlagde et nyt initiativ med en blanket, der omfatter måler og stikledninger, men altså ikke de indvendige installationer. »Initiativet har selvfølgelig en effekt, men vi skal fortsat ud at gøre forbrugerne opmærksomme på autorisationskravet inden for vvs. Jeg er ret sikker på, at elektrikerne ikke har samme problem. De fle-

ste forbrugere ved godt, at man skal være autoriseret for at lave el-arbejde,« siger en af initiativtagerne til den nye offensiv mod uautoriserede vvs-installatører, Lars Lykkegaard, Brabrand. Han mener, at organisationerne bør arbejde mere for at udbrede budskabet. »Der har været meget snak de sidste ti år, men vores organisationer har gjort for lidt ved problemet. Vores ambition er at få hele landet med på den lange bane, og at organisationerne tager over på et tidspunkt. Det er jo det, vi betaler vores kontingent til,« siger Lars Lykkegaard.

Godt initiativ DS Håndværk & Industri mener, at det er et godt initiativ. »Det er godt at få øget synligheden over for forbrugerne om autorisationskravene på vvs-området. Vi skal have forbrugerne til at efterspørge de autoriserede installatører,« siger vvs-konsulent Johnny Bendsen: »Derfor var der allerede på det sidste møde i vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri stor fokus på området. Efterfølgende har vi i marts haft et møde med Sikkerhedsstyrelsen, hvor vi efterlyste større synlighed på området. Både over for forbrugerne, men også i forhold til sanktioner i overtrædelsessager. Sikkerhedsstyrelsen forfølger i dag de anmeldelser, der er, og indstiller til bødestraf. Det er bare ikke synligt overfor installatører og organisationer, og dermed har det ikke den nødvendige, præventive effekt.«

MOLA NDER.DK

CO2 reduktion og energibesparelser kan gøre en himmelvid forskel for din forretning.

Lavere energiforbrug og reduktion af CO2-udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der er

tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i k

Nyheder

Kredit-rating: Vær opmærksom på din kreditkarakter Virksomheder med sunde regnskaber bliver fejlagtigt stemplet som ikke-kreditværdige. Det kan koste ordrer.

Danske virksomheders kreditværdighed bliver bedømt som aldrig før af kreditvurderingsselskaber, men er de mange afgivne karakterer altid 100 pct. retvisende?

Svaret er desværre nej.

Et medlem af Håndværksrådet er vurderet til at være meget lidt kreditværdig – og det på trods af, at virksomheden har præsenteret fine resultater i en årrække. Det pågældende kreditvurderingsselskab har simpelthen valgt at give virksomheden en kreditbedømmelse uden at have set regnskaberne. »Det er urimeligt og stærkt utilfredsstillende, at man kan få et forkert mærkat om høj kreditrisiko påklistret. Kreditvurderingsfirmaerne bør blive skarpere på deres beregningsmodeller, og det er på høje tid, at de begynder at kvalitetssikre deres pro-

dukter bedre«, siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet til Politiken.

Sagen er at den, at enkeltmandsvirksomheder ikke har pligt til at lægge deres regnskab ud offentligt, og derfor falder kreditvurderingen uden oplysninger om virksomhedernes økonomi. Sådan en vurdering er selvfølgelig ikke det papir værd, den er skrevet på, men det kan alligevel få den konsekvens, at man fejlagtigt bliver stemplet som ikke-kreditværdig.

Dårlig karakter koster ordrer »Det kan betyde, at man går glip af ordrer og kontrakter. Det er særlig graverende, da der kan gå et stykke tid, før man som virksomhed finder ud af, at man er havnet i en forkert kategori. Der kan være en bred vifte af kunder hos kreditvur-

deringsfirmaet, som bruger oplysningerne, og derfor kan man ikke vide, hvor stor skaden er for ens omdømme«, siger Jacob Thiel.

Han understreger samtidig, at Håndværksrådet ikke har noget at udsætte på princippet i, at man kreditvurderer virksomheder, da man – set i lyset af finanskrisen – har en stor interesse i at vide, om ens samarbejdspartnere er kreditværdige. »Tjek endelig det kreditmærkat, som er sat på din virksomhed,« lyder opfordringen fra Håndværksrådets cheføkonom.

Vil du vide mere?

Kontakt Håndværksrådets cheføkonom på thiel@hvr.dk eller telefon 25 13 28 33.

Tilfredshed med forenklingspakke – Den politiske enighed om »Forenklings­ pakken« imødekommer flere – men ikke alle. Håndværksrådets ønsker til for­ bedringer for selvstændige.

10 | DS-bladet nr. 7 2011

Der er bestemt tale om væsentlige landvindinger for de selvstændigt erhvervsdrivende i den brede aftale om forenklinger i beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, DF, S, R, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har indgået. Det mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for ca.

20.000 små og mellemstore virksomheder. »Vi glæder os især over, at ægtefæller nu få mulighed for at udtræde af virksomheden og gå på dagpenge eller efterløn på baggrund af en tro og love-erklæring. Det har været et stærkt ønske fra mange selvstændige, som på trods af mange års akassemedlemsskab reelt har været afskåret fra efterløn og dagpenge. Ofte er de blevet mødt med det råd fra a-kassen, at

NyheDer

Af Ole Andersen

Nyt opslagsværk skal fremme viden om varmepumper Gratis bog vil gøre livet nemmere for alle, der arbejder med at re­ alisere energibesparelser i bygninger ved hjælp af varmepumper.

Indsatsen for udbredelse af varmepumper skal intensiveres, mener Dansk Energi og Energistyrelsen som nu derfor i fællesskab udgiver et nyt gratis opslagsværk målrettet alle som arbejder med området.

Bogen med titlen »Den lille blå om Varmepumper« skal give et overblik over hvilke typer varmepumper, der er på markedet, energimæssige og økonomiske nøgletal, eksempler og sammenligninger med andre opvarmningsformer samt gode råd til brug installation. »Det er vores håb, at bogen bliver et nyttigt værktøj for alle, der installerer varmepumper fremover,« siger Jørn Borup, forskningskoordinator i Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Bogen er tilegnet energikonsulenter, rådgivende ingeniører, installatører og an-

dre, der arbejder med energieffektivisering af bygninger ved anvendelse af varmepumper og udsendes til VVS’ere, og energikonsulenter, og kan rekvireres eller downloades gratis på Dansk Energis hjemmeside (www.danskenergi.dk)

er udviklet til brug på energispareområdet. Der er tidligere udviklet »Den lille blå om Varme«, »Den lille blå om Ventilation«, »Den lille blå om Sparepumper« og »Den lille blå om Systemoptimering«.

Stigende behov for viden Ifølge Jørn Borup kommer udgivelsen på baggrund af et stigende behov for tilgængelig viden om varmepumper. »Et stigende antal danskere har fået øjnene op for fordelene i en varmepumpe til boligen. Men det er vigtigt, at både kunder og installatører kan få den nødvendige viden og tryghed omkring varmepumpen,« siger han. »Den lille blå om Varmepumper« er det seneste skud på stammen af en serie, der

– men regeringen skylder stadig det letteste ville være at lade sig skille, hvis den ene ægtefælle f.eks. ønskede at gå på efterløn. Med den nye tro og loveerklæring bliver et stort problem nu løst for mange selvstændige,« siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.

Sygedagpengeønske er imødekommet Beslutningen om at indføre 5-dages sygedagpenge, så selvstændige fremover også kan få sygedagpenge på lørdage og søndage, hilses velkommen af Håndværksrådet, som sammen med Danmarks Frisørmesterforening sidste år pegede på problemet over for beskæftigelsesministeren. Også muligheden for at indgå paragraf 56-aftaler og harmonisere beskæftigel-

seskravet, mødes med anerkendelse i Håndværksrådet.

Men regeringen skylder fortsat i forhold til de selvstændige. »De selvstændigt erhvervsdrivende er stort set de eneste på arbejdsmarkedet, der endnu ikke er omfattet af en barselsordning. Det er på trods af, at regeringen gennem flere år har lovet en løsning. I stedet har den blot udskudt og udskudt problemerne. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende«, siger Frank Korsholm.

Håndværksrådet mener, at manglen på en barselsfond får mange kvinder i den fødedygtige alder til at droppe eller udsætte lysten til at starte egen virksomhed.

DS-bladet nr. 7 2011 | 11

12 | DS-bladet nr. 7 2011

Knap 8.000 fagfolk besøgte vvsmessen i Odense Congress Center i dagene fra den 13. til den 15. april. En messe, der ikke overraskende var præget af mange miljøog energivenlige løsninger samt diskussioner om fremtiden inden for branchen.

DS Håndværk & Industri var stærkt repræsenteret og centralt placeret på vvs-messen, hvor arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen præsenterede det nye markedsføringsværktøj for vvs virksomheder: »Håndværkersalg«.

Mange nuværende og kommende medlemmer, nogle nye hvervebesøg, samt andre interesserede lagde vejen forbi DS Håndværk & Industri, der var repræsenteret ved de to vvs-konsulenter Johnny Bendsen og Birger T. Christiansen samt salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph.

Der var generelt en god stemning blandt de besøgende på standen.

En del var interesseret i det nye værktøj, mens andre benyttede lejligheden til at vende en konkret sag, og andre igen kom blot forbi for at hilse på. »Det var en rigtig positiv oplevelse at udstille på vvs-messen. Jeg tror, vi har haft omkring 150 besøgende inde over standen. Faktisk var der en del, der var inter­esse­ret i at høre nærmere om medlemskab af DS Håndværk & Industri, hvilket jo altid er positivt,« siger virksomhedskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri Mange deltog i konkurrencen om at vinde fodboldbilletter til landskampen mellem Danmark og Portugal i oktober 2011. Vinderen af konkurrencen blev Johnny Sørensen, Herborg Smede og Maskinforretning A/S Den næste vvs-messe, VVS’13, afholdes i dagene fra den 17. til den 19. april 2013.

Læs mere på www.ds-net.dk/haandvaerkersalg

DS-bladet nr. 7 2011 | 13

Kort nyt

Medarbejder redder Ballen Maskinfabrik

Dansk Håndværk bejler til anlægsgartnerne

Det lignede slutningen på en æra, da Ballen Maskinfabrik den 9. marts i år blev erklæret konkurs.

Men takket være en loyal opbakning fra de ansatte og en handlekraftig indsats fra den tidligere medarbejder Gert Lundsgaard, kan virksomheden nu genopstå i de vante rammer på Ballenvej 50, Samsø. Det skriver Metal Supply.

Gert Lundsgaard kan nu kalde sig for virksomhedsejer, mens den tidligere indehaver, John Carøe Jensen, fortsætter i den genopståede Ballen Maskinfabrik, hvor han skal varetage den daglige koordinering og styring af ordrer.

Med Gert Lundsgaards overtagelse af Ballen Maskinfabrik er otte arbejdspladser på Samsø reddet. Og virksomheden meddeler, at ordrebogen allerede nu er fuld samt at der er planlagt en række nye tiltag og samarbejdsaftaler for fremtiden.

John Carøe Jensen overtog selv Ballen Maskinfabrik i 2006 fra Bent Schaloffsky, som nåede at drive virksomheden på Samsø i 30 år.

Arbejdsmiljø, ansættelsesret og overenskomstfortolkninger samt hvervning af nye medlemmer skal være blandt støttepillerne i et nyt strategisk samarbejde mellem Dansk Håndværk og Danske Anlægsgartnere. Det skriver Erhvervsbladet.dk.

Dansk Håndværk, som tidligere kaldte sig Danske Snedker- og Tømrermestre, lægger op til at ville samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer og vil også gerne selv være større, men understreger at man fortsat vil høre til under Håndværksrådets paraply. »Vi er glade for at være i Håndværksrådet og har absolut ingen planer om at melde os ud af Håndværksrådet. Håndværksrådet vil blive styrket, jo flere med lemmer vi får i Dansk Håndværk,« siger Erik Møbius, direktør i Dansk Håndværk.

Spekulationerne om et opgør mellem organisationerne kom, efter at Licitation - Byggeriets Dagblad 4. april bragte en artikel, hvori Dansk Håndværks strategi blev fremlagt, som om man har mål om at blive Danmark største arbejdsgiverorganisation for mindre og mellemstore virksomheder.

Dansk Håndværk er også midt i en fusion med Landslauget, som organiserer auto- og møbelpolstere. Dansk Håndværk har i forvejen 530 medlemsvirksomheder og Landslauget yderligere 100. Derudover har Dansk Anlægsgartnere cirka 270 medlemsvirksomheder. Dermed udgår de tre brancheorganisationer tilsammen cirka 900 ud af de 20.000 medlemsvirksomheder, som Håndværksrådet ifølge sin hjemmeside favner.

KP Komponenter klar til USA Efter et forrygende godt regnskabsår i 2010 vil Spjald-virksomheden KP Komponenter nu lave etablere en egentlig produktion i USA. »Vi producerer i forvejen for omkring 30 millioner kroner til det amerikanske marked,« siger direktør Martin Krogh Pedersen til aoh.dk.

Det er blandt andet KP Komponenters komponenter til hydraulikindustrien, der har skabt grundlaget for en egentlig egenproduktion.

For at være tæt på et par af de store globale kunder har Spjaldvirksomheden startet forhandlinger om at overtage dele af en virksomhed i staten Atlanta, Georgia.

Ved at være til stede i USA vil KP Komponenter også bedre kunne servicere kunder inden for den anden store sektor, som er vindmølleindustrien.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

14 | DS-bladet nr. 7 2011

Solceller kan dække fem procent af elforbruget i 2020 Regeringens energistrategi ignorerer solceller, men der er meget at hente, mener Dansk Solcelleforening.

Danmark har installeret solceller med en ydeevne på 6,86 MW, men et mål om 600 MW i 2020 er realistisk, mener Dansk Solcelleforening, der lancerede sin vision sammen med EnergiMidt, Danfoss, Tekniq og Solar City Copenhagen på en konference på Christiansborg for nylig. Det skriver Dansk Energi.

600 MW solceller kan give en elproduktion på 500 GWh om året, hvilket svarer til fem procent af det danske elforbrug. Ifølge formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag fra Gaia Solar, kan måles nås med en årlig vækst i salget på 50 procent. Sammenlignet med de seneste års udvikling i Tyskland er det ikke overoptimistisk.

Syd for grænsen blev der koblet over 240.000 anlæg på nettet sidste år med en samlet kapacitet på 7.250 MW. I alt er Tyskland nu langt over 17.000 MW, og solcelletilhængere tror på, at det vil være muligt at øge elproduktionen fra 2-3 procent nu til 10 procent i 2020. Rigtig mange tyskere investerer private penge i solceller på grund af grønne holdninger og solide PSO-tilskud betalt af alle elforbrugerne.

energi-samarbejde skal skaffe tusinder af nye job En kommende energi-workshop i Esbjerg baner vej for et tættere samarbejde om vedvarende energiformer mellem Syddanmark og Nordtyskland. Arrangørerne har en vision om, at samarbejdet kan skabe tusindvis af nye højteknologiske arbejdspladser inden for vindkraft, bioenergi og solenergi, fortæller de i en udsendt pressemeddelelse. »Vindkraft, bioenergi og solenergi har hidtil været enkeltstående brancher. Vi skal have fundet nye måder at udnytte de enkelte energikilders styrker på, så de ikke snubler over hinanden, og så overskudsstrøm fra for eksempel vindmølleparker udnyttes mere intelligent. Det bliver et af emnerne på symposiet i Esbjerg,« fortæller sektionsleder på Aalborg Universitet Esbjergs energiteknologiuddannelse, Jens Bo Holm-Nielsen.

North Sea Wind, Bio & Solar Energy, der holdes i Musikhuset Esbjerg i dagene 19.-21. juni, bliver premieren på årligt tilbagevendende internationale arrangementer i skiftevis Esbjerg og Flensborg.

Eventen i Esbjerg får karakter af en workshop, hvor virksomheder, forskere og energiplanlæggere kan lytte til oplæg fra udvalgte forskere og erhvervsfolk fra førende virksomheder inden for vedvarende energi.

Ventilationsfirma på opkøb Danmarks største ventilationsleverandør Lindab Ventilation med hovedsæde i Haderslev har med køb af ventilatorleverandøren Juvenco i Ishøj netop oprustet kraftigt inden for ventilatorer og lufttæpper, fortæller firmaet i en udsendt pressemeddelelse.

Opkøbet er en del af en vækststrategi, der skal styrke Lindab Ventilations fører position som leverandør af komplette ventilationsløsninger. »Med købet af Juvenco opruster vi kraftigt inden for ventilatorer og lufttæpper, som er et område, der ligger i naturlig forlængelse af vores eksisterende produktportefølje. Samtidig giver købet os en solid markedsposition og stor teknisk knowhow, som positionerer os endnu stærkere som komplet ventilationsgrossist,« siger direktør Dan Stjernegaard fra Lindab Ventilation A/S. Lindab Ventilation overtager med virkning fra 15. april samtlige medarbejdere hos Juvenco A/S, der i en overgangsperiode fortsætter under samme navn.

På længere sigt vil Juvenco blive en integreret del af Lindab Ventilation, og virksomheden flytter med tiden fra sin nuværende adresse i Ishøj til Lindab Ventilations ventilationscenter i Hvidovre.

Opkøbet af Juvenco er en del af Lindab Ventilations strategi om fortsat vækst i Danmark. Lindab Ventilation har også store forventninger til at bibeholde og udbygge Juvencos nuværende position som markedsleder inden for lufttæpper og ventilatorer, hvor Juvenco de seneste år har leveret løsninger til blandt andre TV-Byen, Operahuset, Skuespilhuset og Fields.

DS-golf 2011 I år afvikles DS­Golf fredag den 26.august på den utrolig spændende og smukke bane i Trehøje Golfklub, Røddingvej 21A, 7480 Vildbjerg.

En god mulighed for at møde andre medlem­ mer af DS Håndværk & Industri og dyste om fine præmier.

Program: Kl. 8.45 Velkomstkaffe med rundstykker Kl. 10.00 Vi starter alle på matchen – forinden er der gratis træning på driving range. Der er en gratis øl eller vand efter golfrunden Kl. 15.00 Der er bestilt Buffet Surprice Samlet pris for hele arrangementet er 450.00 kr. pr. deltager.

Tilmelding kan ske til Kaj Mosegaard Pedersen på mail: post@kajmosegaard.dk eller tlf. 97131538 - mobil 40186547 Ved tilmelding oplyses medlemsnr. af golfklub.

Matchen afvikles med en opdeling i 2 rækker, og der spilles stableford.

Skynd jer med tilmelding – der bliver som altid rift om pladserne!

Se mere om Trehøje golfklub på www.trehoje-golf.dk

DS-bladet nr. 7 2011 | 15

UDBUD

Konkurrencepakke er kun et halvt skridt på vejen Konkurrencepakken er ikke nok til at sikre SMV­venlige udbud.

Det er skuffende, mener Håndværksrådet.

Der ligger ædle tanker om at styrke de små og mellemstore virksomheder bag den Konkurrencepakke, som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har forhandlet på plads. Men de gode intentioner gør det ikke alene. Der skal mere handling til, hvis SMV’erne skal have større del i de kommunale opgaver. »Det er ikke nok at gennemføre kurser om samarbejde og konsortier for SMV’erne. Ministeren glemmer, at det offentlige også har et stort ansvar for at dele opgaverne op i mindre delkontrakter, så det er muligt for SMV’erne at byde ind. Det love16 | DS-bladet nr. 7 2011

de ministeren faktisk, da han tidligere på året fremlagde et kodeks for god udbudsadfærd.« Det siger Håndværksrådets politiske chef, Frank Korsholm.

Lovpligtigt Håndværksrådet glæder sig over, at det med Konkurrencepakken gøres lovpligtigt for kommunerne og regionerne at udbyde udvalgte opgaver. Målet er, kommunerne forpligter sig til at udbyde 31,5 pct. af deres opgaver i 2015. »Problemet er blot, at kommunerne sta-

dig har lov til at byde med på de opgaver, som lægges i udbud. Derved bliver der ikke udliciteret nært så meget, fordi kommunerne stadig kan foretage udbud på skrømt«, siger Frank Korsholm.

Han foreslår i stedet, at man helt lukker de kommunale håndværkerafdelinger for derved at sætte gang i udliciteringerne. »Alternativt bør politikerne forbyde kommunerne at byde med, når de lægger en opgave i udbud. For har kommunen på forhånd besluttet sig for, at den vil beholde opgaven, vil den via sit kontrolbud sikre sig, at opgaven bliver inden døre. Derved har virksomhederne brugt tid og penge på at byde på en opgave, som de fra starten aldrig har haft en chance for at vinde«, siger Frank Korsholm.

Lad kunderne anmelde din virksomhed Håndværksrådet opfordrer sine medlemmer til at være mere åbne omkring deres præstationer via en netportal, som organisationen er i gang med at videreudvikle.

Her kan kunderne anmelde håndværksfirmaer, og der lægges op til, at der både skal være positive og negative anmeldelser.

Organisationen håber, at det kan skabe både en bedre markedsføring af de professionelle firmaer, og så skal det være en modvægt til de mange private hjemmesider, hvor der anmeldes håndværkere i dag.

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

Den nye portal er en videreudvikling af det eksisterende evalueringssystem under Håndværkets Evalueringscenter, som kan ses på hjemmesiden hvec.dk.

Her kan forbrugerne anmelde deres håndværker, der er medlem af Håndværksrådet, og den vurdering af enten positiv eller negativ art formidles så videre til virksomheden til intern brug.

Men der er ikke offentlig adgang til resultaterne. Og det er det, Håndværksrådet nu arbejder på.

Det er endnu ikke besluttet, hvordan offentliggørelsen og åbenhed skal formidles, og der bliver heller ikke tale om tvang over firmaerne. Åbenheden om virksomhedernes håndværk og resultater vil ifølge Håndværksrådet gavne deres virksomheder såvel internt som i forbindelse med markedsføring. Det nye system forventes at ligge klar efter sommeren.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 7 2011 | 17

Kursus i udbudsret – vind det næste tilbud Onsdag den 8. juni kl. 9.00-16.00 DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Kurset er målrettet private virksomheder, der er interesseret i eller har erfaring med at afgive tilbud ved offentlige udbud.

På kurset kommer du igennem hele udbudsprocessen – fra ordregivers første tanker til det øjeblik, hvor kontrakten er klar til underskrift. Du får taktiske fif til at udarbejde prækvalifikationsansøgning og tilbud, og du bliver klædt på til at kunne vurdere, om der er grundlag for at klage, hvis ikke kontrakten tildeles din virksomhed. Sidst men ikke mindst får du en praktisk indføring i de konkurrenceretlige regler, din virksomhed er underlagt, når der indgås denne type aftaler.

Underviserne Andreas Christensen og Martin Stæhr er begge advokater og har stor erfaring med udbudsret. De rådgiver både offentlige myndigheder og private virksomheder om alle aspekter af udbudsprocessen og kan bidrage med erfaringer fra egne sager i Klagenævnet for Udbud og domstolene.

Tilmelding sendes til DS Håndværk & Industri på tilmelding@ds-net.dk senest onsdag d. 25. maj 2011 Pris for medlemmer af DS Håndværk & Industri: 2.200 kr. Pris for ikke-medlemmer: 2.700 kr.

Ved afbestilling senere end 14 dage før kursusstart betales det fulde beløb. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Afbud skal ske til uddannelsesafdelingen.

18 | DS-bladet nr. 7 2011

Program

Introduktion til udbudsdirektiverne og tilbudsloven • Hvornår er der udbudspligt • Teknisk dialog med ordregiver inden udbuddet – hvornår risikerer du at blive inhabil?

• Udbudsformerne Sådan bliver din virksomhed prækvalificeret • Udarbejdelse af ansøgning • Optimering din virksomheds mulighed for prækvalifikation – konsortiedannelse • Hvordan undgår din virksomhed at få afvist ansøgningen Tilbudsafgivning – optimér din virksomheds muligheder for at vinde kontrakten • Strategisk tilbudsafgivning • Dialog med ordregiver under udbuddet – muligheder og faldgruber • Håndtering af mindstekrav og tildelingskriterier Evaluering og tildeling • Ordregivers pligter ved evaluering af tilbud og tildeling af kontrakt • Din virksomheds muligheder efter tildelingen – udvidet begrundelse, aktindsigt, udnyttelse af stand-still-periode • Klagemuligheder – klage til ordregiver, Konkurrencestyrelsen eller Klagenævnet for Udbud?

Konkurrenceretlige forpligtelser og begrænsninger ved udøvelse af erhvervsvirksomhed • Konkurrencebegrænsende aftaler • Aftaler om opdeling af markeder • Bindende videresalgspriser

Køleteknisk kursus

Kurset er modulopbygget, så deltageren mellem modulerne kan have selvstudie. Der er 2 moduler af 2 da-

ge og en eksamensdag, i alt 5 dage på skolen. I forhold til andre udbyderes kursuslængde på 3 uger giver det nye muligheder. Vi er glade for at kunne tilbyde en 3 ugers uddannelse på privat basis, som lever op til de fastlagte rammer for kompetence på kun 5 kursusdage.

Ved afbestilling senere end 14 dage før kursusstart betales det fulde beløb. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Afbud skal ske til uddannelsesafdelingen.

Kurset er et lukket kursus for medlemmer af DS håndværk & Industri, der tilbydes til 11.000 kr. pr. deltager. yderligere oplysninger og tilmelding sker via hjemmesidens kursusnr. 11111.

MAP 150

En perfekt magnetboremaskine, hvor der er meget lidt plads.

Maskine inkl. Starter kit: • MAB 150

Vare nr.: 8710023103

• Kerne-fræse borsæt 1x14/2x18/1x20/1x22mm VARIO coated

Vare nr.: 8710023076

• BDS POW magnet-spånfjerner

Vare nr.: 8710023120

• DoALL AL2100EP skæreolie

Vare nr.: 8712621005

Pakkeværdi Kr. 11.232,-

Tilbud gælder til 30. juni 2011

DS håndværk & Industri har indgået en aftale med Solar Skolen om afholdelse af kursus om håndtering af kølemidler. Kurset lever op til bestemmelserne i Forordning 303/2008. Deltageren må således efter bestået kursus servicere køleog varmepumper med fyldning til og med 2,5 kg, også efter den 4. juli 2011, når overgangsperioden i Forordningen udløber.

8.850,,TILBUDSPRIS

DS-bladet nr. 7 2011 | 19

eNergI

Bo-energi.net – Ny portal om energirenovering af lejeboliger www.bo­energi.net sætter fokus på et overset energibesparende potentiale, energirenovering af lejeboliger. I Danmark findes ca. en mio. lejeboliger, der bidrager med op imod 10 procent af det samlede energiforbrug.

Portalen www.bo-energi.net lanceret.

Hjemmesiden sætter fokus på, hvordan energirenovering af almene og private lejeboliger kan skabe reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere. Med andre ord: Win-win-win! Hjemmesiden er et led i realiseringen af AlmenNets, Bygherreforeningens og Ejendomsforeningen Danmarks fælles handlingsplan for energirenovering af lejeboliger.

Om portalen www.bo-energi.net sætter fokus på et hidtil overset energibesparende potentiale – nemlig energirenovering af lejeboliger. I Danmark findes ca. en mio. lejeboliger, der bidrager med op imod 10 procent af det samlede energiforbrug. Som Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark, siger: »Vi skal sætte fokus på energirenovering af lejeboliger, fordi det samfundsmæssigt er helt nødvendigt, at vi gør det. Vi kan ikke leve med en situation, hvor vi ikke udnytter den begrænsede energi, vi har til rådighed, optimalt.«

Portalen henvender sig til de, der arbejder professionelt med energibesparelser i danske udlejningsboliger – primært administratorer og ejere af almene og private boligudlejningsejendomme, men også samarbejdspartnere og interessenter som fx ministerier, interesseorganisationer, energivirksomheder, finansielle virksomheder samt byggeriets rådgivende, udførende og leverende virksomheder, udviklingsorienterede beboere og andre typer af bygherrer og ejendomsselskaber. »Den største udfordring lige nu er, at det i mange tilfælde ikke kan betale sig at energirenovere, og derfor vil vi på www.bo-energi.net gerne vise, hvordan man kan tænke nyt, finde billigere løsninger, få større besparelser og ikke mindst få lejerne med som medspillere«, fortæller Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

15 initiativer På hjemmesiden findes information om realiseringen af den fælles handlingsplans 15 initiativer for energirenovering af lejeboliger, som AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark har udarbejdet. Rolf Andersson, formand for AlmenNet, forklarer »Formålet med handlingsplanen er at få skabt en fælles model for alle udlejere, så vi kan få skabt en positiv markedsudvikling, hvor prisen på energiforbedrende tiltag bliver sat ned, og der bliver skabt en god spiral for energibesparende tiltag i udlejningsboliger.« Nyt netværk Hjemmesidens primære formål er at understøtte etableringen af et blivende netværk af aktive bygherrer – på tværs af den almene og private sektor – som ønsker at

20 | DS-bladet nr. 7 2011

drive innovation og udvikling på området.

Netværket skal være en fælles platform for almene og private bygherrer, hvor de kan erfaringsudveksle og vidensdele. Netværket kommer til at fungere som et innovationsforum, der skal sikre kvalificering og forankring af resultaterne fra initiativer og pilotprojekter. Man kan tilmelde sig netværket på www.bo-energi.net, hvorefter man vil modtage invitationer til kommende arrangementer og nyhedsbreve fra projektet og har mulighed for at kommentere inde på hjemmesiden.

Baggrund www.bo-energi.net udspringer af den fælles handlingsplan for energirenovering af lejeboliger, som AlmenNet, Bygherreforeningen og ejendomsforeningen Danmark har udarbejdet. handlingsplanen indeholder 15 initiativer til fremme af energirenovering af lejeboliger, der er identificeret på baggrund af konferencen »energirenovering af lejeboliger – hvad gør vi og hvordan får vi råd?«, der blev afholdt i foråret 2010 i København. her mødtes 150 ejere og administratorer af almene og private udlejningsboliger for at drøfte, hvad der kan gøres for at sætte skub i energibesparelserne i danske udlejningsboliger.

Organisering AlmenNet, Bygherreforeningen og ejendomsforeningen Danmark står sammen om at arbejde for realiseringen af handlingsplanen inden for en periode på tre-fem år.

Projektet støttes af BoligfondenKuben. www.bo-energi.net administreres af Bygherreforeningen.

Af Ole Andersen

Portræt

»Mit Kina-eventyr er ved at lykkes« John Roth, Rool Maskinfabrik, har det seneste års tid været fuldt beskæftiget med etablering af ny fabrik i Kina. Og det har været en hård start.

John Roth, indehaver af Rool Maskinfabrik med hovedsæde i Kolding, har i særlig grad haft travlt det sidste år tid. Etableringen af en ny fabrik i Kina med omkring 100 ansatte »har trukket tænder ud« på John Roth. Men ny lysner det, og han sover fortsat forholdsvis roligt om natten, selv om Rool-koncernen nu har ca.

300 ansatte på lønningslisten, heraf 50 i Kolding. I forvejen har Rool egen fabrik i Indien.

Hvad har været den bedste oplevelse i virksomheden i de sidste par måneder? »Det er faktisk, at mit Kina-eventyr er ved at lykkes. Det har været en hård start, men nu synes jeg, det er ved at være på skinner derovre. Det er et svært land at starte op i. Derfor et jeg også meget glad for at have IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, med som medinvestor i projektet. Og det er altså en fabrik på 6.500 kvadratmeter.« Hvad producerer I på jeres kinesiske fabrik? »Vi laver meget inventar til store internationale virksomheder, og så producerer vi meget til vindmølleindustrien.« Hvad er dine og virksomhedens største udfordringer netop nu? »Den største udfordring er jo, at vi skal holde ved. Med 300 ansatte på lønningslisten er vi blevet en stor virksomhed. I Indien er vi rigtig godt kørende med mange nye og spændende kunder, blandt andet amerikanske og franske virksomheder. Derfor regner jeg også med, at jeg kan bygge det samme op i Kina.« Sover du fortsat roligt om natten? »Ja, det gør jeg, men jeg vil da også sige, at vi også er lidt ramt. Når de store virksomheder har det svært, rammer det selvfølgelig også sådan nogle som os.« Hvilke potentielle kunder henvender I jer til? »Vi er jo i levnedsmiddelindustrien, men virksomheden er jo bygget op om inventar til modebutikker, og det er også der, vi har nogle rigtig gode kompetencer.

Vi forsøger at sprede vores aktiviteter og har også en del specialopgaver.« Hvad får du ud af dit medlemskab af DS Håndværk & Industri? »Jeg synes, vi får meget ud af det. Når vi har nogle tvivlsspørgsmål, hænger vi i røret hver eneste gang. Vi får altid gode svar på vores spørgsmål, der ofte har juridisk karakter.« Ung virksomhed Rool Maskinfabrik blev etableret i Højrup ved Kolding i 1997, og fra starten specialiserede den sig i rustfast inventar til blandt andet modebutikker og slagterier.

I 2000 flyttede Rool vi til sit nuværende domicil i Koldings nordvestlige industrikvarter, hvor der er 4.000 kvadratmeter til rådighed.

Efter flytningen til Kolding udføres også mange opgaver i jern. De to produktioner – jern og rustfast stål – foregår separat. Frem til i dag er Rool Maskinfabrik vokset fra 3 til ca. 50 ansatte ansatte i Danmark. Det skyldes først og fremmest en god og stabil kundekreds og pæn tilgang af nye kunder. Udover fabrikken i Kina er Rool medejer af Danish Steel Cluster i Bangalore, Indien.

DS-bladet nr. 7 2011 | 21

Arbejdsmiljø

Af Finn Christensen, Avicenz

Kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationen – uddannelser der rammer plet i tiden For virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal virksomheden tilbyde medlemmerne 1,5 dags relevant efteruddannelse hvert år i deres funktionsår. Det første år, efter man er valgt som arbejdsmiljø-repræsentant eller udpeget som arbejdsleder til AMO, er det dog 2 dages relevant efteruddannelse.

Avidenz har netop færdiggjort en række supplerende uddannelser til medlemmer af AMO og eventuelt øvrige, der er interesseret i de forskellige temaer. Vi har taget udgangspunkt i, at uddannelserne skal være relevante, og derfor er de udviklet med henblik på, at de kan udbydes som virksomhedstilpassede uddannelser – en uddannelse der tager udgangspunkt i det arbejdsmiljø, man befinder sig i, og som man uddannelsesmæssigt skal styrkes i at kunne varetage.

Uddannelserne er sammensat og kan afvikles som enten en generel uddannelse i virksomheden eller som »overbygning« på gennemførelse af en konkret arbejdsmiljøopgave.

Hvis uddannelsen gennemføres i forbindelse med en konkret arbejdsmiljøopgave, vil både uddannelsen og delvis løsningen af opgaven kunne indgå som en samlet uddannelse, f.eks. planlægning af opgaven med både tema og formål og naturligvis den efterfølgende behandling af eventuelle resultater og forebyggende tiltag.

Har I hos jer ønske om et kompetenceløft af AMO, så vær kræsen, sørg for, at de uddannelser, der vælges, giver mening og ikke blot anvendes som en uddannelse for uddannelsens skyld. Avidenz har gennem vore øvrige aktiviteter stor erfaring med at målrette både rådgivning og uddannelser, så de ”rammer” virksomheden og opgaven præcist. Samtidigt har vi god erfaring med at gennemføre uddannelserne i virksomheden – udover det faglige udbytte er der også et ikke uvæsentligt udbytte i besparelse af både tid og penge ved denne metode. Har du spørgsmål til eller interesse i at høre nærmere om denne aktive og målrettede uddannelsesform, så kontakt Avidenz.

FAKTA Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober om samarbejde om sikkerhed og sundhed, § 36 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse: Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter § 34, supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses

22 | DS-bladet nr. 7 2011

afslutning. De 2 dage skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende funktionsår i funktionsperioden tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen supplerende uddannelse svarende til 11/2 dags varighed.

Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår.

Arbejdsmiljø

Af Finn Christensen, Avicenz

Få ram på adfærden – »lige-ved-ulykken« er sidste stop før ulykken I den nye arbejdsmiljølov fra 2010 er der krav om, at virksomhederne også tager fat på emnet: Tilløb til ulykker – »lige-vedulykkerne«. Det betyder, at man skal få de hændelser, hvor det kunne være gået galt, analyseret og forebygget.

Forebyggende handlinger er der, hvor man i arbejdsmiljøorganisationen eller i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere får forebygget mod ulykker og samtidigt også talt både aktivt og fremadrettet om arbejdsmiljøarbejdet. I forbindelse med den proaktive indsats hos kunderne har Avidenz i samarbejde med både medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og øvrige medvirket til at synliggøre, at indsatsen for at forblive på 0-ulykker eller minimere antallet af ulykker. Det kræver en aktiv indsats i det forebyggende arbejde – nemlig en aktiv indsats for at afdække »lige-ved-ulykkerne«.

En »lige-ved-ulykke« er der, hvor en hændelse kunne have udviklet sig til en reel ulykke – af mere eller mindre alvorlig karakter. Den erfaring Avidenz har med at medvirke til en forholdsvis »stram« analysekultur omkring hændelser generelt og det at arbejde systematisk med den form for hændelser, der kaldes »lige-ved-ulykker«, har givet positive tilbagemeldinger fra vore kunder. Det skyldes, at man oplever, at lige netop her er det muligt at præge udviklingen i positiv retning og samtidigt gavne både sikkerhed og økonomi. Vores erfaring er også, at den indsats vi yder med hensyn til både processen og værktøjerne omkring »lige-ved-ulykkerne« gør, at øvrige områder i arbejdsmiljøarbejdet også får et løft – det forebyggende arbejde løser både den konkrete udfordring og bidrager somme tider til løsning af opgaver i andre sammenhænge.

Det at have fokus på »lige-ved-ulykkerne« giver både mening i små og store virksomheder – en ulykke har jo samme om-

kostning uanset virksomhedsstørrelsen.

Udover de menneskelige omkostninger for den tilskadekomne, har ulykken økonomiske omkostninger for virksomheden - gennemsnitligt ca. 30.000,-. Husk at for hver krone i synlige omkostninger har virksomheden 2 kroner i skjulte omkostninger – det betyder, at for hver ulykke virksomheden kan forebygge, kan den spare 30.000,- plus 2x30.000,- = 90.000,- (Kilde til tal og beregninger er: »Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller«).

Det medfører nødvendigvis ikke en stor administrativ indsats at tage »lige-ved-ulykker« op i virksomheden – det at tale om hændelserne kan i nogle tilfælde være nok.

Avidenz har både værktøjer og rådgivning klar til netop jeres virksomhed for få iværksat det forebyggende arbejde. Kontakt Avidenz og få en snak med en konsulent om mulighederne for rådgivning og hjælp indenfor dette eller øvrige områder.

FAKTA Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober om samarbejde om sik­ kerhed og sundhed, § 17 Arbejdsmiljøorganisationens strategiske, dvs. overord­ nede opgaver, stk. 2. punkt 7: Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.

DS-bladet nr. 7 2011 | 23

MESSE i Tyskland

Danske underleverandører til den tyske metal- og maskinindustri »Vi har nu deltaget to gange på Forum Maschinenbau.

Vi har fået kontakter/ kunder i Tyskland, som vi i dag samarbejder med.

Vi fik også kontakt til en stor tysk producent, som vi af forskellige grunde desværre endnu ikke er kommet i gang med, men vi har bestemt ikke opgivet håbet. Det kræver efter min mening nemlig tålmodighed og vedholdenhed at komme i gang i Tyskland. Der, hvor vi skal sætte ind og sælge os selv, er på vores konstante kvalitet samt vores hurtige reaktionstid og flexibilitet omstillingsparathed.« Lars Hansen, Midtsjællands Maskinfabrik ApS

Fællesstand på Forum Maschinenbau, Bad Salzuflen 9.-11. november 2011.

Maskinindustrien i Tyskland står overfor forryende omsætningsstigninger. Dette har vi kunne læse i pressen i de sidste måneder. Fra et ultra dårligt 2009 er produktionen i løbet af 2010 og starten af 2011 nu steget så kraftigt, at tidligere niveauer er nået og endda oversteget. Dette gør selvsagt branchen yderst interessant for dygtige danske underleverandører, da efterspørgslen er tilstede.

23% af den tyske maskinindustri er koncenteret i Nordrhein-Westfalen (NRW).

Det svarer til næsten 1.600 virksomheder i denne branche. I 2009 omsattte disse for 39,2 Mia. EUR (292 Mia DKK) og importerede for 8,7 Mia EUR (64,8 Mia DKK).

Målt på antal virksomheder er branchen den største i NRW – større end automobilbranchen og kun overgået af pharma-industrien, når man måler på omsætningen.

Kapacitetsudnyttelsen af produktionsvolumen er i starten af 2011 på vej mod de 90% og derved på højde med kapacitetsudnyttelsen fra årsskiftet 2008/2009, hvor det efterfølgende faldt til 75% i midten af 2009. I 2007 var kapacitetsudnyttelsen på

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 24 | DS-bladet nr. 7 2011

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

sit højeste med 95%. Med andre ord: branchen er med hastige skridt på vej mod tidligere tiders rekorder.

Det tyske marked er med den rette markedsmæssige bearbejdning relativt let tilgængeligt. Der konstateres relative gode afsætningsmuligheder på markedet, som kan understøttes af en målrettet fælles eksportindsats.

Derfor arrangerer rådgivernetværket www.DanskEksport.de v/Lis Nørgaard og Mads Ketner Vidkjær*, nu for tredje gang en dansk fællesstand på Forum Maschinenbau. Fællesstanden arrangeres i samarbejde med bl.a. af Lise Daldorph fra DS Håndværk og Industri i Odense.

Fagmessen Forum Maschinbau (FMB) holdes hvert år i den nordvestlige del af den tyske delstat Nordrhein-Westfalen (NRW).

Netop denne del af NRW er yderst interessant for maskinbranchen, da hovedparten af delstatens maskin- og anlægsbyggere holder til her (se kortet til højre).

Ganske kort, så svarer NRW indbyggermæssigt til Holland, så selvom FMB må betegnes som en tysk regionalmesse, så er grundlaget for messen over tre gange så stort som hele det danske marked.

Læs om messen og fællesstanden på de næste sider og klik ind på www.forum-maschinenbau.com

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Forum MASCHINENBAU er opbygget som en work-shop, hvor kommunika-tionen står i første række. Pga. et ensartet standopbygnings-koncept, opstår en afslappet og transparent atmosfære. Det er menneskerne, produkterne og kommunika-tionen, der står i spidsen for konceptet, der reducerer en messe til det, den egentlig burde være: en markeds-plads med talrige muligheder for kommuni-kation og præsentation.

I 2010 præsenterede over 450 udstillere et bredt sortiment af produkter overfor et udelukkende fagligt publikum (6.000 gæster). I år er messen flyttet til en større hal – 80% af standarealet er booket og der forventes over 500 udstillere. Der udstilles en lang række produkter, systemer og specialfremstillede maskinkomponenter, som henvender sig til metal- og maskinindustrien. Der er tale om en præsentationsplatform, der dækker hele processen fra udvikling via prototyper til seriefremstilling af maskiner og automationsudstyr.

Messen ledsages af et omfattende konferenceprogram og understøttes af brancheorganisationen for den tyske maskinindustri i OstWestfalen.

* danskeksport.de er et netværk af selvstændige danske eksportkonsulenter i Tyskland. Vi har forskellig faglig baggrund – alle med mangeårig erfaring på det tyske marked. Vore kontorer er beliggende i Hamborg, Køln, Frankfurt og München. danskeksport.de tilbyder eksportrådgivning og praktisk hjælp til danske firmaer, der ønsker at

Den danske fællesstand I 2009 blev der for første gang arrangeret en dansk fællesstand med deltagelse af PRODAN, SystemTeknik, Phasion Group, Hydraflex Group, Hakon Lyngaae Maskinfabrik, JJ Group, Midtsjællands Maskinfabrik og Alu Technologies.

I 2010 deltog Hakon Lyngaae Maskinfabrik og Midtsjællands Maskinfabrik for anden gang, mens de nye deltagere var Kaj Nielsen & Søn Maskinfabrik, Ropenhagen, P. Ellegaard og TRANSLYFT ERGO. Hvis du vil vide mere, eller vil tilmelde dig som udstiller på fællesstanden, så kon-

etablere sig på det tyske marked eller videreudvikle deres eksport til Tyskland. Vi giver vores kunder mulighed for at udforske eksportmulighederne og få gang i eksporten – uden store investeringer i indledningsfasen!

Klik ind på www.danskeksport.de og få gang i eksporten til Tyskland.

takt Lise Daldorph på lda@ds-net.dk eller ring på 66 17 33 33.

Eller kontakt Messekoordinator: Lis Nørgaard, Denmark Business Consulting, tel. +49 171 92 82 336, info@denmarkconsulting.de, www.danskeksport.de Lis Nørgaard rådgiver bl.a. omkring messedeltagelse, f.eks. forberedelse af præsentationsmateriale, layout/produktion af plakater, identifikation af kundeemner, udarbejdelse af invitationer, opfølgning på messekontakter. Partner i netværket www. danskeksport.de DS-bladet nr. 7 2011 | 25

teknologi

Konkurrencedygtigheden kan bevares ved hjælp af avancerede robotter For at fødevarevirksomhederne herhjemme kan bevare konkurrencedygtigheden kræver det investeringer i automatisering. Så enkelt kan det siges. Og mulighederne for at automatisere bliver hele tiden større, fordi teknologien udvikler sig.

Konsulentvirksomheden LT Automation rådgiver produktionsvirksomheder i automatisering. Det går stærkt inden for robotteknologien, som hele tiden udvikler sig – og bliver mere og mere tilgængelig for virksomhederne. Direktør og partner, Lasse Thomsen forklarer: »Det er nødvendigt at automatisere så meget som muligt – i tide! Kun på den måde kan man bevare konkurrenceevnen. Typisk vil en robot kunne lave det samme som 3-4 personer, hvis man formår at vælge den rigtige løsning. Men det kan være svært at vælge den rigtige løsning, for robotteknologien udvikler sig hele tiden og tilbyder nye muligheder.« Robotteknologien udvikler sig hastigt, især inden for fødevareindustrien.

Hvis man vil udnytte alle mulighederne og bevare konkurrenceevnen, er det vigtigt at være på forkant med den nyeste teknologi. Robotterne kan i dag let omprogrammeres til forskellige opgaver inden for fødevareindustrien og er derfor perfekte til næsten alle typer opgaver. Nutidens robotter er blevet billigere og leverer højere kapacitet, kvalitet og fleksibilitet end tidligere.

Samtidigt er de blevet mere brugervenlige i form af intelligente softwareoptioner. Det kan f.eks. være flere robotter på samme styring, laserscanner, og ikke mindst 3D laservision-systemer. 3D laservision er perfekt til at finde og sortere emner inden for fødevareindustrien.

Udfordringer for robotteknologien En af de største udfordringer i forbindelse med automatisk produktion har altid været at få produktet frem til robotten hurtigt 26 | DS-bladet nr. 7 2011

og præcist nok. Inden for automatisering, er egenskaber som fleksibilitet ofte overset i stedet for hastighed og præcision, men virksomheden behøver ikke at gå på kompromis mere. Nu er der kommet software og teknologi, som kan løse udfordringerne.

Lasse Thomsen forklarer: »Som jeg ser det, er udfordringen inden for automatisering at pakke avanceret teknologi i brugervenlige standardiserede maskiner. F.eks. at give robotten øjne, så den kan se delene, der skal plukkes! Der findes faktisk en række robotsystemer med vision.« Lasse Thomsen forklarer at tidligere har mange komponenter inden for fødevarebranchen ikke været mulige at automatisere pga. korte kørsler, mange varianter eller store krav til fremtidig fleksibilitet. Det grundlæggende problem har været at få identificeret placeringen af komponenten, derefter afhentning af komponenten med høj præcision og derefter den korrekte placering komponenten. Men det kan et visionbaseret robotsystem nu lave om på: »Mange produkter ligger tilfældigt på et bånd eller i en stor kasse. Derfor er virksomheden ›tvunget‹ til at have en operatør til af finde og placere produktet, og det koster. Løsningen på dette problem er et robotsystem med vision.« Den nye teknologi kommer flere og flere mindre virksomheder til gode. Lasse Thomsen uddyber: »Når jeg ser på automatisering markedet inden for fødevarebranchen i dag, er der vel kun 2 eller 3 store robotleverandører i Skandinavien, der har formået at standardisere deres produktprogram inden for robotsystemer med vision. Standardiseringer kommer

kunderne til gode, fordi det sænker priserne i forhold til specialudviklede robotløsninger. Ikke mindst små og mellemstore virksomheder har nu råd til at investere i denne teknik.« For ganske få år siden var vision til robotter forbeholdt store firmaer, der havde råd til at betale leverandøren for udvikling til deres konkrete projektet. Nu er det blevet standard, at robotter leveres med vision software fra robotleverandøren til ganske få penge i forhold til outputtet på løsningen.

Robot med 180 picks i minuttet Fanuc Robotics har f.eks. lige lanceret den nye M-3iA 6 kg. letvægts og kompakt robot for høj hastighed montage inden for fødevarebranchen. Robotten findes i to forskellige modeller, M-3iA/6S med 4 akser og M-3iA med 6 akser.

M-3iA med 6 akser kan løfte 6 kg hvilket er en fordel da den kan håndtere flere emner pr. Cyklus fra transportbåndet. M3iA kan med 6 akser kan desuden orientere produktet efter den har ”plukket” det via vision. Dette gør den ideel til fødevarebranchen, hvor der er store krav til hastigheden på robotten og outputtet på selve løsningen.

M-3iA/6S med 4 akser har en cyklustid (picks i minuttet) på hele 0.3 sek. (25 mm x 200 mm x 25 mm med en vægt på 0.1 kg) Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om robotsystemer med vision kan du se videoer med disse robotter i funktion på LT Automations hjemmeside. Her kan du også se videoer med gode råd til at komme i gang med automatiseringsprocessen.

Flere industrirobotter i Danmark i 2010 Danske produktionsvirksomheder tog sidste år 270 nye industrirobotter i brug, viser en opgørelse fra DIRA – Dansk Robot Netværk og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Det skriver Metal Supply.

I alt arbejdede 5.133 industrirobotter – 6 % flere end i 2009 – i danske produktionsvirksomheder ved udgangen af 2010. Opgørelsen er lavet på baggrund af indberetninger fra industrivirksomheder samt robotproducenter og -udviklere i Danmark. »Trods finanskrisen investerer danske produktionsvirksomheder fortsat i robotter til deres produktion. Vi vurderer, at den udvikling vil tage fart, som samfundsøkonomien bliver løbet i gang, men også når danske virksomheder for alvor får øjnene op for, at robotter kan sikre, at de også fremover kan producere konkurrencedygtigt i Danmark. Robotter er priseffektive, og de kan i fremtiden tager det ensformige og opslidende arbejde, virksomhederne får svært ved at få arbejdere til at tage,«

siger projektleder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, der driver DIRA. Store industrilande investerer Opgørelsen af danske industrirobotter indgår i robot-biblen World Robotics 2011, IFR udgiver først på sommeren med blandt andet statistikker over salg af industrirobotter verden over. »Tyskland, Kina og USA er på omgangshøjde igen efter finanskrisen, og i de lande investerer produktionsvirksomheder nu meget i robotter og anden automation for at ruste sig til fremtiden. I USA er der et stærkt samarbejde mellem industrien, universiteterne og statsmyndigheder. Staten bakker meget systematisk op med eksempelvis rådgivning og økonomisk hjælp til at få robotter ud i virksomhederne,« vurderer direktør Adil Shafi fra den amerikanske robotvirksomhed Advenovation.

DS-bladet nr. 7 2011 | 27

IT

Af erhvervsPhD-studerende Søren Graungaard Pedersen og associate professor Anders Haug ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet og Juelsminde Gruppen

Sådan får din virksomhed succes med at implementere nyt IT Artiklen er den anden i en serie af tre om, hvordan man opnår succes med nyt IT i sin virksomhed.

Den anden artikel stiller skarpt på implementeringen af nyt IT. Artikelserien sammenfatter nogle af budskaberne i bogen Succes med IT-implementering i små og mellemstore virksomheder, der udkom ved forlaget Libris Business i november 2010. Bogen er praksis-orienteret og skrevet af Jan Stentoft Arlbjørn, Søren Graungaard Pedersen, Anders Haug og Torben Damgaard. Bogen kan anskaffes hos www.libris.dk

Succesfuld IT-implementering handler ligeså meget om de men­ neskelige ressourcer i virksomheden, som om den tekniske side af sagen.

Når en virksomhed skal implementere et nyt IT-system, står det i stærk kontrast til de daglige driftsopgaver i små og mellemstore virksomheder (SMV). Derfor bør IT-implementeringer gennemføres som midlertidige projekter, hvor en projektleder får ansvaret for, at projektet skrider planmæssigt frem.

Det omfatter, at IT-systemet indkøbes/programmeres og installeres, men også at oplære brugerne i det nye system. Nogle virksomheder ser et IT projekt som et køb af software, som mere eller mindre direkte kan tages i brug. Dette syn leder dog ofte til, at IT-systemet ikke skaber den tiltænkte værdi for virksomheden.

I SMV har der vist sig at være nogle helt særlige udfordringer, som skal tackles for at fastholde fokus på IT-implementeringen.

Denne artikel gennemgår disse udfordringer og angiver måder at overkomme dem på.

Kræver opbakning Den daglige drift kan ikke sættes på pause, men skal køre sideløbende med IT-projektet. For eksempel vil forskellige medarbejdere sædvanligvis smide, hvad de har i

hænderne, hvis der opstår et produktionsstop. Denne holdning går dog ikke, hvis et IT-projekt skal gennemføres effektivt. I ITprojekter skal der være tid til at lægge driften til side for en stund. Det kan f.eks. løses ved at afsætte faste tider i løbet af ugen, hvor involverede medarbejdere fokuserer på projektet, mens driftsopgaverne bliver fordelt på andre medarbejdere. Der er mange eksempler på, at projekter drukner i drift, fordi denne fokus mangler.

Et IT-projekts succes er også et spørgsmål om accept, det vil sige, at virksomheden bakker op om det nye tiltag. Udfordringerne med at få projektet integreret i virksomheden kan blandt andet imødekommes med faste statusmøder og information.

For en ting er at frigøre projektlederen fra sine driftsopgaver, det er en langt større bedrift at holde de øvrige projektdeltagere i ilden, så de ikke nedprioriterer projektet. Det er vigtigt, at der er aftalt faste statusmøder, og at de bliver respekteret og overholdt. Sagt på en anden måde, bør man overveje, om projektet er værd at gennemføre, hvis de faste statusmøder ikke bliver tillagt stor værdi.

FAKTA Olet Industrigummi i Vejen implementerede et CRM-modul i deres C5-system. CRM-modulet automatiserede en række af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med at give og følge op på tilbud. Dette resulterede i mere effektive arbejdsgange og større overskud til salgsarbejdet blandt de ansatte.

28 | DS-bladet nr. 7 2011

For at sikre en succesfuld gennemførelse af IT-projektet havde Olet Industrigummi besluttet, at salgskoordinator Frank Kaastrup skulle være projektleder for gennemførelsen.

Desuden involverede de alle medarbejdere, som ville blive berørt af det nye IT-system, i de indledende møder med eksterne eksperter. Undervejs i forløbet var det desuden

aftalt, at Frank havde faste tidspunkter på ugen, hvor han kunne tage fokus væk fra virksomhedens drift og i stedet fokusere på IT-projektet. På disse tidspunkter trådte hans kollegaer til og hjalp med hans opgaver. I sidste ende sikrede dette, at der blev holdt momentum i projektet, og det viste med al tydelighed, at projektet havde høj prioritet.

Samarbejde er nøglen til alt Selvom der er valgt en projektleder, er samarbejde altafgørende. Det eksterne samarbejde kan tage forskellige former, og især samarbejdet med IT-konsulenten er vigtigt. Løbende dialog og kontakt med IT-konsulenten er en fordel uerfarne virksomheder og for de virksomheder, der skal implementere omfattende IT-projekter. Dette kan være en kombination af faste møder og en hotline, som virksomheden kan ringe til, når der opstår problemer.

Det er også oplagt, at IT-konsulenten gennemfører noget af implementeringsarbejdet i virksomheden, så de ansatte kan følge arbejdet på tæt hold. Selvom det måske kan være en mere bekostelig affære, viser det sig i sidste ende oftest, at pengene er givet godt ud.

Hvis virksomheden tidligere har gennemført lignende projekter, eller projektet ikke er for omfattende, vil en samarbejdsform med få faste aftaler i mange tilfælde være tilstrækkelig. Dette kræver dog,

at parterne afstemmer deres forventninger til hinanden og har forberedt sig grundigt, så der ikke bliver for meget spildtid, når de mødes. Det er derfor afgørende, at der i god tid før møder udsendes mødeagendaer og relevante dokumenter, så der skabes en fælles forståelse mellem projektdeltagerne.

Internt i virksomheden gælder det om at skabe og bibeholde motivationen blandt de medarbejdere, der er involveret i at implementere det nye IT-system. Dette opnår man f.eks., når ledelsen klart melder ud, at projektet har høj prioritet. Alle i virksomheden har næppe det samme engagement i projektet som projektlederen, men deres bidrag kan gøre forskellen mellem succes og fiasko. Det er også vigtigt, at de kommende brugere føler, at deres behov bliver taget med i overvejelserne. Informationsmøder og workshops, hvor de kommende brugere kan stille spørgsmål og komme med input, kan derfor have en stor positiv effekt på medarbejdernes motivation.

Brugere skal trænes En investering, som er givet godt ud, er at træne brugerne i det nye IT-system. For det er brugen af systemet, og ikke systemet i sig selv, der giver virksomheden gevinster.

IT-projekter skal ikke sættes i søen ud fra et teknisk perspektiv om bits og bytes. Der skal snarere tages hensyn til brugerne, når projektet føres ud i livet. Det gør man ved at tænke brugervenlighed ind i design af systemet, og derfor er det oplagt at inddrage brugerne tidligt i forløbet.

Også brugernes IT-parathed har stor betydning. Der kan være stor forskel på folks færdigheder i IT, og en analyse heraf kan give et fingerpeg om, hvor stor en tilpasning der kræves. Erfarne IT-brugere vil typisk vægte adgang til kompleks funktionalitet og hastighed højt, mens det alt afgørende for mindre erfarne brugere er, at systemet er let og sikkert at bruge. De ekstra omkostninger ved at tilpasse systemet til brugerne, vil ofte kunne tjenes hjem, fordi brugerne bruger systemet mere effektivt.

Arbejdsgiveransvar for manglende instruktion I en nylig dom fra Retten i Esbjerg er en arbejdsgiver fundet erstatningsansvarlig for manglende iagttagelse af arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2, som bestemmer følgende: »Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.« Skadelidte blev ansat på lageret og efter 3 dages ansættelse deltog skadelidte sammen med anden kollega i tømning af en 40 fods container fyldt med kasser. Kasserne vejede op til 23 kg.

Tømningen af containeren foregik manuelt uden hjælpemidler, og skadelidte var ikke af arbejdsgiver instrueret i løfteteknik eller lignende. Kasserne blev bugseret ned på palle og kørt væk.

I løbet af arbejdet med tømning af containeren fik skadelidte ondt i sin højre arm, men skadelidte arbejdede færdig til containeren var tømt.

Under sagens behandling for Retten be-

stred arbejdsgiveren, at der forelå et ansvarsgrundlag og bestred endvidere, at der var årsagssammenhæng mellem det arbejde skadelidte havde udført og skadelidtes gener i højre arm.

Vedrørende forholdet om ansvarsgrundlag anfører Retten i dommens præmisser: »Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af x og y, lægger retten til grund, at sagsøger ikke i forbindelse med sin ansættelse hos sagsøgte blev instrueret i god arbejdsteknik, herunder løfteteknik, hverken som teori eller som en afprøvning under de faktiske arbejdsforhold. Særligt efter det ovenfor anførte om arbejdets art findes sagsøgte ved ikke at have foretaget instruktion i henhold til arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2 at have pådraget sig erstatningsansvar.« Vedrørende forholdet om årsagssammenhæng anfører Retten i dommens præmisser: »Sagsøger har forklaret, at hun ikke forud for ansættelsen hos sagsøgte havde haft

problemer med armen. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for at betvivle denne forklaring. Herefter og henset til Retslægerådets besvarelse, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgers højresidige tennisalbue er forårsaget af hendes arbejde hos sagsøgte.« Dommen er ikke anket og der er betalt 91.988,25 kr., samt procesrenter og sagsomkostninger med 28.000kr. – dommen viser at det er vigtigt at arbejdsgiver er opmærksom på sin forpligtelse i oplæring og instruktion i arbejdets udførelse.

Endvidere illustrerer dommen, at i sager hvor en skadelidt ikke har haft forudbestående skader eller gener fra den beskadigede legemsdel, og der er en tidsmæssig sammenhæng mellem skadens opståen og udførelsen af det konkrete arbejde skal der væsentlige grunde til at afvise, at der er årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdets udførelse.

DS-bladet nr. 7 2011 | 29

Foreningsnyt

Af Ole Andersen

Forpremiere på formandsduel Det forestående kampvalg om formandsposten i DS Hånd­ værk & Industri i næste måned mellem Fleming Frederiksen og Jim Stjerne Hansen prægede generalforsamlingen i Fyns Stift.

Deltagerne på generalforsamlingen i afdeling Fyns Stift den 30. april på Langeland fik en forsmag på næste måneds landsgeneralforsamling den 17. og 18. juni i DS Håndværk & Industri, når der skal vælges landsformand for de kommende tre år.

Formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen, meddelte på sin lokalafdelings generalforsamling, at han stiller op som formandskandidat i næste måned, og han fremlagde samtidig »Mine syv bud på et bedre DS Håndværk & Industri«: • Vi skal være den foretrukne arbejdsgiver- og brancheforening for små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder.

• Vi skal sikre vore medlemsvirksomheder de bedst mulige overenskomster.

30 | DS-bladet nr. 7 2011

• Vi skal søge størst mulig indflydelse på den arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik, som vores medlemsvirksomheder er påvirket af.

• Vi skal søge størst mulig indflydelse på de uddannelser, som vore medlemsvirksomheder efterspørger og anvender.

• Vi skal være med til at skabe og vedligeholde netværk i hvilke vores medlemsvirksomheder og deres medarbejdere kan mødes og lære nyt og erfaringsudveksle.

• Vi skal tilbyde vore medlemsvirksomheder relevante, praktiske ydelser i form af rådgivning, systemer, blanketter og brancherelaterede leverandøraftaler.

• Vi skal være med til at »brande« og synliggøre vore medlemsvirksomheders forskellige brancher på en positiv måde over for befolkningen.

Debatten på generalforsamlingen i Fyns Stift blev præget af netop det kommende formandsvalg i næste måned og en dialog mellem Fleming Frederiksen og den nuværende landsformand Jim Stjerne Hansen, der deltog i generalforsamling i Fyns Stift. En

diskussion, der i særlig grad handlede om den såkaldte fremtidsplan, der indeholder en række forslag til besparelser i DS Håndværk & Industri. Fleming Frederiksen understregede i sin beretning, at »der bestemt skal ske noget radikalt, når vi ser på foreningens økonomi og de seneste års resultater«. »Personligt mener jeg ikke, at vi i alle tilfælde har taget fat i de rigtige områder. Og jeg mener ikke, at vi har gjort det i tilstrækkeligt omfang og hurtigt nok,« fremgik det af Fleming Frederiksens beretning, og han tilføjede bl.a. efterfølgende og direkte henvendt til Jim Stjerne Hansen: »Jeg kan se, at meget af den markedsføring, du laver af dig selv i øjeblikket med nyhedsbreve, du sender ud, og artikler i DSbladet, at mange af de ting, du mente for et år siden, løber du fra nu. Det må være et eller andet med, at du godt kan se, at det ikke er så populært at have haft denne mening eller holdning. Dem, der har udtrykt kritik af din måde at være landsformand på, dem, som mener, at tiden måske er inde til at skifte landsformand, er jo folk, der mener, at den måde, det kører på, enten ikke er rigtig eller kunne være bedre.«

Demokratiet Fleming Frederiksen fremhævede i sit indlæg, at der er mange ting, som han og Jim Stjerne Hansen grundlæggende er helt enige om i forhold til udviklingen af DS Håndværk & Industri. »Men noget af det vi især, og lige nu, ikke er enige om er, hvornår vi skal have ny landsformand. Noget andet, vi synes at være fundamentalt uenige om, er forståelsen af, hvad det vil sige at have medlemsdemokrati.

Det er nok isæwr her, at kæden hopper af.

Nogle af de ting, der ligger i fremtidsplanen, går ind og reducerer medlemmernes indflydelse i DS Håndværk & Industri. Det falder mig for brystet, og det falder dem for brystet, som mener, det kunne være en god ide at overveje at skifte landsformand. Dit forslag om at halvere antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer ville have haft en lang række kedelige og alvorlige konsekvenser. Det ville have endt op i et angreb på demokratiet og ville markant have svækket medlemmernes indflydelse,« understregede Fleming Frederiksen, der også betegnede den løbende rapportering om foreningens økonomi som »forvirrende«.

Jim Stjerne Hansen forklarede, at fremtidsplanen med i alt 17 punkter, har været behandlet i hovedbestyrelse, forretningsudvalg og på formandsmødet. »Hvis ikke det er demokrati, ved jeg det ikke. Der er blevet rettet nogle ting hen ad vejen. På formandsmødet i januar 2011 kom et nyt forslag frem, som alle bakkede op om, og som bevarer hovedbestyrelsen, som den er, mens forretningsudvalget nedlægges.

Det er den vej, vi går nu, og det ved du. Der har været nogle ting i fremtidsplanen, som er blevet ændret, men det er jo demokratiets regler, at man ændrer et forslag, hvis et andet er bedre,« sagde Jim Stjerne Hansen.

I DS-bladet i sidste måned oplyste han, at han stiller op til en ny, treårig periode som formand på generalforsamlingen den 17. og 18. juni. I så fald den sidste, da formanden i DS Håndværk & Industri maksimalt kan sidde på posten i ni år (www.ds-bladet.dk).

Dialogmøder Formændene i fire ud af fem regioner i DS Håndværk & Industri har inviteret Jim Stjerne Hansen og Fleming Frederiksen til dialogmøder i deres bestyrelser forud for landsgeneralforsamlingen i Horsens den 17. og 18. juni 2011 Møderne finder sted således: • Region Hovedstaden: Onsdag den 1. juni kl. 17.00, Byggecentrum, Ballerup • Region Midt: Mandag den 6. juni kl. 17.30, Hotel Impala –Silkeborg • Region Syd: Onsdag den 8. juni kl.

15.00, Bramdrupdam – Kolding • Region Nord: Torsdag den 9. juni kl. 15.00, Hotel Søparken, Åbybro

DS-bladet bringer i næste udgave, der udkommer den 9. juni 2011, portræt af Jim Stjerne Hansen og Fleming Frederiksen.

Pluk fra debatten i Fyns Stift • Prisaftaler som bl.a. Odense Kommune indgår med enkelt­ personer, der optræder på vegne af en gruppe installatører om udførelse af vvs-arbejder på kommunens skoler, plejecentre, daginstitutioner og andre institutioner. Om »mesterpriser« for blandt andet svende- og lærlingeløn og materialeavancer.

Der er set eksempler på, at man skal forpligte sig til at tage en »mestertimepris« på kr. 359,- i timen og en materialeavance på 25 pct. i forhold til nettoprislister.

• Generalforsamlingen udtrykte sin misbilligelse af formand Jim Stjerne Hansen, næstformand Henning Nielsen og direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, på grund af deres manglende deltagelse i DS-bladets 100 års jubilæum ved en reception i DShuset den 1. oktober 2010. Forslaget om en misbilligelse blev fremsat af Henning Sørensen, Nr. Lyndelse.

• Debat om økonomien i DS Håndværk & Industri • Debat om uautoriserede vvs-installatører • Beretning fra DS Håndværk & Industri ved HB-medlem Hanne Nylev m.m.

• Årets lærling fra Smel

DS-bladet nr. 7 2011 | 31

Lærlinge

»Det bliver hårdt med de gymnasiale fag oveni, men jeg er klar« ...

Fra august 2011 kan elever blive håndværkere og studenter på én gang. Christoffer Heegaard og Jacob Iversen er to af de elever, der har valgt EUX-uddannelsen på Construction College Aalborg.

Den nye EUX-uddannelse betyder enestående muligheder for målrettede unge mennesker, som gerne vil uddanne sig til fx arkitekt eller bygningsingeniør. At man som elev på uddannelsen både får en håndværksmæssig- og gymnasialuddannelse, gør EUX til noget unikt. Det er årsagen til, at Christoffer Heegaard og Jacob Iversen har valgt at starte på uddannelsen. Christoffer Heegaard fortæller: »Jeg har primært valgt EUX, fordi jeg gerne vil være tømrer og have en gymnasialuddannelse. Når du bare tager en tømreruddannelse, får du ikke de samme muligheder for at læse videre. Jeg var i praktik sidste år som tømrer. Og her i år har jeg også valgt tømrer som brobygning.

På den efterskole jeg går på, har jeg bygget et boldrum med døre og hylder og installeret strøm. Det er fedt at få lov til at bruge sine hænder og bygge noget, som skolen kan bruge til noget. Jeg har altid elsket tømrerfaget og synes, det er skægt at arbejde med. Faktisk var det min mor, der opdagede den nye EUX-uddannelse. Hun

mente, den måske kunne være noget for mig, og da jeg læste artiklen, blev jeg mere og mere hooked på at undersøge noget mere om EUX. Jeg har det fint med at gå i skole og er indstillet på, at der bliver mere avanceret undervisning, da vi også skal have gymnasiale fag. Efter mit ophold her på efterskolen er jeg bestemt hooked på at skulle gå i skolen igen.« Også Jacob Iversen på 16 år fra Skipper Clement Skolen synes godt om den nye EUX-uddannelse. »Det var vist min far, der havde hørt om EUX-uddannelsen i 24Nordjyske, om at de havde startet et pilotprojekt på tømreruddannelsen i Viborg, og at det måske ville komme til Aalborg. Uddannelsen lyder rigtig spændende, synes jeg. Det lyder godt, at man kan kombinere to uddannelser. Jeg tænker lidt over måske at ville læse videre, men ved det endnu ikke. Jeg har altid godt kunnet lide at gå og lave ting med mine hænder. Selvfølgelig har jeg da gjort mig tanker om, at det bliver hårdt også med de gymnasiale fag, men jeg er klar,« siger Jacob Iversen.

En uddannelse med egen identitet Kurt Engelbrecht, der er kvalitetskoordinator på Construction College Aalborg,

fortæller, at man fra colleget side har gjort sig grundige overvejelser omkring, hvad der skal sikre et godt og interessant studiemiljø på EUX-uddannelsen. Han forklarer: »Når vi starter EUX-uddannelsen, er vi naturligvis opmærksomme på, at den ikke blot skal være sammensatte dele af en håndværksuddannelse med indlagte HTXfag. Vi vil forsøge at skabe et selvstændigt studiemiljø og en kultur på uddannelsen, der er sin egen.« Tech College Aalborg udbyder EUX på tømrer-, murer-, klejnsmede-, industritekniker-, datatekniker-, automatik og procesog elektrikeruddannelsen.

Fakta om EUX • Tech College Aalborg udbyder som den eneste erhvervsskole i Nordjylland EUX-uddannelsen.

• EUX-uddannelsen tager ca. 4-51/2 år – varigheden afhænger af den pågældende uddannelse.

• Uddannelsen består af et grundforløb på ca. 1 år og et hovedforløb på ca. 3 år med omkring 1/3 skolegang og 2/3 praktik i en virksomhed.

• Gymnasiale fag på EUX-uddannelsen er bl.a. dansk A, matematik B, engelsk B, kemi C, fysik B og samfundsfag C. • EUX-eleverne kan få SU på grundforløbet, hvis de er fyldt 18 år. På hele uddannelsen kan eleverne få lærlingeløn også i skoleperioder, når de har en praktikplads.

• EUX slutter med en svendeprøve i marts-april og gymnasiale eksaminer i maj-juni.

• EUX-elever kan på lige fod med andre studenter søge ind på videregående uddannelser (fX ingeniør, bygningskonstruktør og arkitekt) Mere information Kurt Engelbrecht, kvalitetskoordinator, Construction College Aalborg, tlf. 72 50 51 85 eller e-mail: ken@ccaa.dk

Til EUX-introduktionsmødet stod teamleder Per Dennis Kristensen fra uu-aalbrog og teamleder Henrik Skallerup fra Technology College Aalborg klar til at besvare spørgsmål fra de fremmødte.

32 | DS-bladet nr. 7 2011

14 smedelærlinge færdige med svendeprøven på EUC Nordvestsjælland I sidste måned afsluttede 14 kleinsmedelærlinge deres svendeprøver – alle har bestået. De har bl.a. fremstillet: et fadølsanlæg, et fadølsanker, en honningslynge, et udekøkken og parasolfødder. Skolen ønsker Jer alle et stort tillykke og alt held og lykke fremover!

Bagerst fra venstre: Ian Mike Olsen, Slagelse (Chris Jensen Stenlille A/S Stenmagle) Rustfast klejnsmed, Karsten Pedersen, Dianalund (Chris Jensen Stenlille A/S Stenmagle) Rustfast klejnsmed, Allan Kristian Kristensen, Jyderup (Chris Jensen Stenlille A/S Stenmagle) Rustfast klejnsmed, Thomas Peter Larsen, Kalundborg (Chris Jensen Kalundborg K/S, Kalundborg) Rustfast klejnsmed, Mikkel Dichoe Kjølstad Jørgensen, Sasserup (Butina A/S, Holbæk) Rustfast klejnsmed, Patrick Margaard Frederiksen, Havnsø (Svemas v/ Bjarne Petersen, Svinninge) Klejnsmed, Simon Bjerregaard Larsen, Sorø (Chris Jensen Stenlille A/S Stenmagle) Rustfast klejnsmed, Lasse Rank Christoffersen, Svebølle (Produktionsskolen Saltoftvænge i Svebølle) Klejnsmed, Emil Tobias Vinterhøj, Ugerløse (Betek ApS Knabstrup) Klejnsmed, Youssef Andreas Dedenroth Olsen, Kalundborg (Vensild Teknik A/S,

Fårevejle) Klejnsmed, Kasper Niemann Pedersen, Kalundborg (Dong Energy Power A/S, Kalundborg) Klejnsmed, Jannich Anton Lauridsen, Slagelse (CFS Slagelse A/S Slagelse) Rustfast klejnsmed.

Forrest fra venstre: Michael Modin Pedersen, Føllenslev (Vestsmedene v/ Visti Horsmann, Svebølle) Klejnsmed, Christian Andersen, Orø (EUC Nordvestsjælland Skolepraktik, Holbæk) Klejnsmed.

Flotte præstationer af Chris Jensen lærlinge Direktør Chris Jensen kan med rette være stolt af sine folk. Fem lærlinge fra hhv. Chris Jensen A/S i Stenlille og Chris Jensen Kalundborg K/S har netop aflagt svendeprøve som rustfaste klejnsmede på EUC i Holbæk. Det blev til hele tre 12-taller og to 10-taller, da karaktererne skulle afgives. Fordelingen ser ud som følger: Chris Jensen A/S, Stenlille: • Simon Bjerregaard Larsen, Sorø, Karakter 12, Udlært den 31/7 2011 • Allan Kristian Kristensen, Jyderup, Karakter 12, Udlært den 15/4 2011 • Karsten Pedersen, Dianalund, Karakter 10, Udlært den 15/4 2011 • Ian Mike Olsen, Slagelse, Karakter 10, Udlært den 15/4 2011 De tre sidstnævnte er voksenlærlinge.

Chris Jensen Kalundborg K/S: • Thomas Larsen, Kalundborg, karakter 12, udlært den 20/7 2011 Simon Bjerregaard Larsen og Thomas Larsen havde til svendeprøven i fællesskab fremstillet en hjemmebar i flot design og med mange fine detaljer.

Allan Kristian Kristensen, Karsten Pedersen og Ian Mike Olsen havde valgt at fremstille en avanceret honningslynge også med mange fine detaljer.

Begge svendestykker blev således honoreret med topkarakterer i forbindelse med den nyligt afsluttede praktiske del af deres svendeprøve.

DS-bladet nr. 7 2011 | 33

International

Af Kristine Lyngbo, kommunikationschef, DS Håndværk & Industri

UEAPME

– hvad for en fisk…

Det lyder mystisk og er næsten umuligt at udtale, men UEAPME er hverken det latinske navn for et sjælden tropetræ eller lyden af et stort dyr, der gaber…

UEAPME er den europæiske paraplyorganisation for SMV’er – en non-profit organisation med 80 medlemsorganisationer fra 34 lande. UEAPME repræsenterer mere end 12 mio. virksomheder med omkring 55 mio. ansatte.

Formand for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen er på vegne af Håndværksrådet den danske repræsentant i UEAPME. »Det er utroligt vigtigt, at både Håndværksrådet og vi i DS Håndværk & Industri er med i samarbejdet om at forbedre konkurrencesituationen for små og mellemstore virksomheder i EU.« UEAPME er talerør for de små og mellemstore håndværks- og industrivirksomheder i Europa. Organisationen overvåger EUs politiske og lovgivningsmæssige proces og holder sine medlemmer orienteret om alle relevante spørgsmål om EUs politik. UEAPME repræsenterer og fremmer interesser, behov og udtalelser fra medlemsorganisationerne i EU-institutionerne og i andre internationale organisationer.

UEAPME bestræber sig på at sikre, at der tages hensyn til medlemsorganisationernes interesser i al lovgivning, der har en indvirkning på dem. Nogle af de centrale lovgivnings-

mæssige områder, hvor UEAPME er aktiv, er økonomisk politik og finanspolitik, beskæftigelses- og socialpolitik, miljøpolitik, erhvervspolitik, det indre marked, retlige anliggender samt forskning og udvikling.

UEAPME analyser SMV’ernes rolle i de europæiske økonomier, og de udfordringer, de står over for. På grundlag af denne analyse, identificerer UEAPME måder, hvorpå de små og mellemstore virksomheder kan tilpasse sig til udfordringerne i det åbne og konkurrencedygtige EUs økonomi.

Der holdes normalt tre årlige bestyrelsesmøder i UEAPME. På det sidste møde i februar 2011 var der særligt fokus på de dårlige betingelser for finansiering for virksomhederne, som er et generelt billede for hele EU. Jim Stjerne Hansen »Vi diskuterer både konkrete emner som de små og mellemstore virksomheders problemer med finansiering og vores situation og rammebetingelser mere generelt, hvor medlemsorganisationerne på tværs af landegrænserne er enige om, at SMV’ere skal have højere prioritet i EU. Og det er derfor, vi i DS Håndværk & Industri skal bruge vores tid og kræfter på det europæiske samarbejde – når vi arbejder sammen og taler med »én stemme«, er det nemmere at påvirke lovgivningen i EU, og det har vi alle gavn af.«

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

34 | DS-bladet nr. 7 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

NAVNe

50

60 De runder 60 i disse måneder i den nordlige del af Jylland. Karl Kirk, indehaver af Kirk Maskinfabrik A/S i Nykøbing Mors og de sidste fire år medlem af bestyrelsen i lokalafdeling Nordvestjylland, DS Håndværk & Industri, markerede for nylig sin 60 års fødselsdag, som reelt er 19. januar.

Karl Kirk etablerede virksomheden Kirk Maskinfabrik for ca. 32 år siden, og indtil den globale finanskrise var virksomheden på sit højeste med 22 ansatte. Krisen ramte hurtigt England, og det fik direkte konsekvenser for Kirk, der eksporterer teleskoplæssere til rendegravere i byggeriet til navnlig England og Polen.

I dag beskæftiger Kirk Maskinfabrik 10 ansatte, og de røde tal på bundlinien er blevet sorte igen. Ingen af Karl Kirk og fru Kajas børn, tre døtre, har planer om at deltage i et generationsskifte engang ude i fremtiden. Men en svigersøn, der er maskinmester og medlem af virksomhedens bestyrelse, står måske klar i kulissen Kirk Maskinfabrik har et omfattende produktprogram, der mest anvendes inden for bygge- og entreprenørbranchen, land- og skovbrug samt renovation, transport og industri.

60

Lars Bode, direktør i DS Håndværk & Industri, fylder 50 år torsdag den 19. maj Lars Bode blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1987.

Allerede som student startede han i Dansk Arbejdsgiverforening, og han har i hele sin karriere arbejdet i organisationsverdenen. Branchemæssigt har karrieren favnet bredt fra finanssektoren over fødevarer til metalbranchen.

I 1993 blev Lars Bode direktør for Danske Slagtermestre, hvor han var ansat i 12 år. Siden 2005 har han været direktør i DS Håndværk & Industri.

Lars Bode sidder bl.a. i bestyrelsen for Avidenz A/S og for Rabatportalen A/S samt i bestyrelser på efteruddannelsesområdet.

Lars Bode har to børn, bor i Odense og bruger især fritiden på løb og golf. Der er dog også tid til gode bøger, især historiske bøger falder i smag. kly Der er reception for Lars Bode i DS-huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV, den 19. maj 2011 kl. 12.00.

Carl Ole Møller, indehaver af virksomheden CO Møller i Skovsgård ved Brovst og formand for lokalafdeling Nordvestjylland i DS Håndværk & Industri, fylder 60 år den 26. maj 2011.

Carl Ole overtog i sin tid virksomheden fra sin far af samme navn, og den kunne i 2008 markere sit 50 års jubilæum.

Modsat mange andre mindre virksomheder har Carl Ole Møller og hustruen Britta gjort forberedelser i god tid til et generationsskifte, når tiden er inde til at trække sig tilbage. Det er den vistnok ikke endnu, fordi CO Møller med i alt seks ansatte plus assistance fra kontoret, har rigeligt med arbejde inden for vvs, blikkenslager- og smedearbejde.

Sønnen Morten, der er udlært blikkenslager i en anden virksomhed, overtog halvdelen af virksomheden i 2004. Selv blev Carl Ole udlært bygnings- og landsbrugssmed i sin faders virksomhed. Sønnen ville oprindelig også have været i lære derhjemme, men Carl Ole beordrede ham ud. Så kunne han komme hjem bagefter, og sådan blev det.

Datteren Mette arbejder ikke i virksomheden. Det gør svigerdatteren, uddannet inden for salg i vvs-branchen, til gengæld i administrationen, og hun har overtaget efter Britta, der har daglig arbejde ved siden af CO Møller.

Carl Ole udnytter sin sparsomme fritid til løbende renovering af privatboligen, mens han holder sig i fysisk form med badminton om vinteren.

DS-bladet nr. 7 2011 | 35

FOreNINgSNyT

DS Nordsjælland På lokalafdeling Nordsjællands generalforsamling den 1. april 2011 slog landsformand Jim Stjerne Hansen det første søm i den plade, som lokalafdelingen fik ved sit 40 års jubilæum lørdag den 8. maj 2010.

Pladen fik afdelingen som gave af naboforeningen Sdr. Birk, der blev overrakt af deres daværende formand Henrik Niemann Jensen. Han og hans frue deltog i jubilæet, der også markerede det fortræffelige samarbejde mellem de to lokalafdelinger. Alle faglige arrangementer afholdes i samarbejde med dem.

Første søm blev slået i af landsformand Jim Stjerne Hansen, som deltog i generalforsamling i afdeling Nordsjælland, hvor han havde et indlæg under eventuelt om DS Håndværk & Industris nuværende situation.

Andet søm blev slået i af undertegnede formand Jens Anker Tredje søm blev slået i af Jørgen Kolby, der er lokalafdelingens regnskabsfører.

Jørgen har været medlem af Hovedbestyrelsen i mange år, været formand for lokalafdelingen i flere år m.v. Han er æresmedlem i lokalafdelingen.

Fjerde søm blev slået i af Svend Thure Hansen. Svend har været i bestyrelsen i mange år. Han er lokalafdelingens fanebærer.

Jens Anker Lokalafdeling Nordsjælland Formand

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Reception

– goddag og farvel Efter 36 år som ejer af Skaarup & Salskov ApS, har jeg pr. 01.04.2011 overdraget firmaet til Smed Marine Service v/ Kenneth Smed.

Der vil som hidtil, også i fremtiden blive udført arbejde af høj kvalitet inden for skibs- og motorreparation, aluminium samt diverse specialopgaver, som nye og gl. kunder måtte have.

I den anledning afholdes der reception fredag 27.05 på firmaets adresse Nordsøkaj 34, 7680 Thyborøn Med venlig hilsen Poul Rahbek Christensen

36 | DS-bladet nr. 7 2011

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S

Logo 1,75x

0,75x

1x 1x 4x 1x 1x 1x 2x

/2 Brede

1

Vi leverer varerne... /2 Brede

1

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres.

Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Alt indenfor olietanke

Beholdere & stålskorstene

Farvedefinationer:

Logoversioner

Profil rød

Logo P200

RGB Tlf. Pantone 97 87 16 31CMYK 200 0-100-63-12 211-18-69 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer Profil grå (ved sort/hvid version)

Arbejdsmiljørådgivning Pantone Cool Gray 9

Skrifttyper:

CMYK 0-0-0-50

RGB 145-145-149

Logotype:

DinPro Medium

Undertekst:

DinPro Regular

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Grafisk element

Brændstoffer og smøreolier

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

45°

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Leverandørregistret...

KONTAKT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@mail-telia.dk

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler husk optagelse i

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

DS-bladet nr. 7 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Indkøb

Løfteborde

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Kvalitetsstyring

Lønservice Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport

Metalbearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

38 | DS-bladet nr. 7 2011

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Metalbearbejdning

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Olietågeudskillere

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyn

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@mail-telia.dk

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Transportbånd

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Stålkonstruktioner

Trådvarer

360

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Vandskæring

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk CELSIUS Gummi/pvcbånd - bølgekanter 360 og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Strålevarme

Grædstrup Stål A/S VSM THY A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Åsvej 50, Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 7700 Thisted www.graedstrupstaal.dk Tlf. 97 93 11 33 Pulverlakeret stålspær.

E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Pumper

Svejseudstyr

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

INDUSTRIVARME

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

husk optagelse i

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@mail-telia.dk

DS-bladet nr. 7 2011 | 39

Colourbox

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

tema om uddannelse i DS-bladet

redaktionelt materiale sendes til DS-bladet redaktør Ole Andersen, på mail: ole@ds-net Deadline for materiale d. 18. maj 2011.

bladet www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

Kontakt DS-bladets annoncechef Lise Tylvad på tlf. 75 83 38 33, ltmedia@email.dk Deadline for annoncemateriale d. 23. maj 2011.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

DS-bladet udkommer den 8. juni 2011 med et stort tema om uddannelse, om de bedste skoler, om de gode lærepladser og meget mere …

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Stort