DS-bladet nr. 8, 6. juni 2012

6. juni | 2012 I 103. årgang

bladet

8

Kamp om de bedste hoveder og hænder Erhvervsskolerne er døden nær De unge gider ikke en erhvervsuddannelse Stort tema om uddannelse

Lyse toner før generalforsamling i DS Håndværk & Industri 4-5

10-26 Statsministeren lover milliarder til de mindre virksomheder

6

INDHOLD

3 Leder: Lad os komme i gang nu

– vi bidrager gerne 4 Forsigtig optimisme før generalforsamling 6 Thorning lover milliarder til de mindre virksomheder 7 Ros og ris til regeringen fra Håndværksrådet 8 Kort nyt 27 Avidenz vinder på outsourcing af arbejdsmiljø 28 Landsretten godkendte ophævelse af uddannelsesaftale 30 Q-kontrol tilbyder hjælp til certificering 31 Danmark risikerer at blive skraldespand for dårlige solcellemoduler 32 Business & branche 33 Barometret 34 Foreningsnyt: Trekløber siger farvel 36 Navne: Gentagelse – En veteran fylder rundt 37 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 8 2012

UDDANNELSESTEMA 10 Hvis der ikke sker noget

ender det med at vi må lukke og slukke 14 Kamp om de bedste hoveder og hænder 16 Uddannelsen til energitekniker mangler elever 18 Brug de lokale uddannelsesudvalg 19 Regeringen vil sikre praktikpladser til alle 22 Langt fra målet om alle i uddannelse 24 Her de unge lærlinge mere end velkomne 26 Rådgivning til ministerudvalg

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Energiteknikerelev, EUC Sjælland

Oplag: 3350 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 2012 Udgivelse den 4. juli 2012.

Deadline den 18. juni 2012.

Nr. 10 2012 Udgivelse den 1. august 2012.

Deadline den 16. juli 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Lad os komme i gang nu – vi bidrager gerne Vi skal alle yde mere til fællesskabet. Det er et af regeringens mål og en vigtig del af den fremlagte reformpakke. Og det er blevet gentaget til hudløshed efter valget, senest på repræsentantskabsmødet i Håndværksrådet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var inviteret til at åbne mødet, og jeg kan konstatere, at regeringen i forhold til udmeldingerne i valgkampen nu er på rette vej. De offentlige udgifter skal ned, vi skal have flere i arbejde i den private sektor, uddannelsesniveauet skal op og arbejdsløsheden ned. Alt det kan vi i DS Håndværk & Industri kun tilslutte os – det er positive toner, og vi bakker gerne op om tiltagene.

Vi er enige med regeringen i, at arbejdsudbuddet på sigt skal øges. Det er dog min opfattelse, at de fleste lønmodtagere foretrækker at arbejde lidt flere ugentlige timer frem for at give køb på de hele fridage. Og så mener vi jo også, at når regeringen siger, at alle skal yde mere, så betyder det også, at dem, der i dag ikke yder, bliver bedt om at yde først, før vi andre skal yde mere.

Det leder mig til et par ord om en af mine kæpheste. For os selvstændige kan det være ligegyldigt, om der er helligdag eller ej, vi arbejder alligevel rigtig mange timer ugentligt. Men den enorme mængde brødløst arbejde, vi skal udføre, er frustrerende og går ud over både vores engagement og produktivitet.

Jeg sad en aften og noterede nogle stikord om de krav, der blev stillet til min farfar, der var selvstændig smedemester/fabrikant, og senere til min far, der også var selvstændig smedemester/fabrikant/vvs-installatør. Afslutningsvis begyndte jeg på en liste over de mange flere krav, der i dag stilles til mig som virksomhedsejer, og så var det, jeg blev så uendelig træt…

Vi kvæler os selv i bureaukrati, formularer og administration. Systemet er blevet til ved knopskydning og trænger til en grundig sanering. Nu, hvor regeringen alligevel er i gang med den store rengøring/oprydning, vil jeg opfordre til at kigge hele systemet meget grundigt efter. Vi tilfører ikke vore produkter og ydelser nogen som helst værdi ved at administrere, udfylde formularer, indberette til Danmarks Statistik, SKAT, Arbejdstilsyn m.v. Og lad os komme i gang nu. Produktivitetsproblematikken er allerede fuldt belyst, så vi behøver i hvert tilfælde ikke vente yderligere to år til regeringens Produktivitetskommission er færdig med sit arbejde.

Af Henning Nielsen, næstformand, DS Håndværk & Industri

Både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet bidrager gerne til løsningerne.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 8 2012 | 3

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

Forsigtig optimisme før generalforsamling DS Håndværk & Industri holder landsgeneralforsamling i Århus den 15. og 16. juni med ro på de indre linjer og indtryk af en lidt bedre situation for medlemsvirksomhederne.

4 | DS-bladet nr. 8 2012

»Set i lyset af den fortsatte økonomiske ustabile situation har 2011 været et godt år for DS Håndværk & Industri. Vi har gennemgående haft succes med de tiltag, vi har igangsat.

Vores økonomiske situation er markant forbedret, afgangen af medlemmer er faldende. Vi har opnået et særdeles godt overenskomstresultat, og vi har styrket vores arbejde med mærkesager. Samtidigt har vi

opnået flotte resultater på flere områder.

Vi har bestemt mærket krisen, men vi er kommet igennem den som en styrket organisation takket være loyale medlemmer, stor indsats fra de folkevalgte samt ikke mindst sekretariatets stabile og professionelle servicering.« Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, havde med de ord iført sig optimistiske briller, da han forfat-

tede sin skriftlige beretning til organisationens landsgeneralforsamling den 15. og 16. juni på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus.

I modsætning til sidste år ser det ud til at blive en fredelig generalforsamling.

Formandsposten er besat i endnu to år, og de økonomiske problemer for arbejdsgiver- og brancheorganisationen er stort set overvundet.

Turbulente år »DS Håndværk & Industri har økonomisk haft et par turbulente år. Vi har brugt 2011 til at komme på rette kurs, herunder få afstemt indtægter og udgifter. Det har ikke været nemt. Der har været besparelser på alle områder, og der er nu skåret ’helt ind til benet’. Det økonomiske resultat har været meget positivt. Resultatet for 2011 blev langt bedre end budgetteret, og i 2012 er der budgetteret med overskud,« hedder det i den skriftlige beretning, der fortsætter: »Den kommende tid vil naturligvis også være præget af fokus på økonomien. Det er samtidigt vigtigt, at vi fortsat er konkurrencedygtige som organisation. Besparelserne er derfor foretaget bredt i hele organisationen - det skal fortsat være attraktivt at være medlem af DS Håndværk & Industri.« Forsigtig optimisme Det er ikke blot på de interne linjer, at situationen nu vurderes bedre end sidst, de

delegerede var samlet til generalforsamling: »Rundt om i medlemskredsen oplever vi en tendens til stabilisering. Antallet af medlemsophør som følge af de økonomiske krisetider er faldet. Flere medlemsvirksomheder melder om travlhed igen, mens andre dog fortsat har begrænset ordretilgang. I sekretariatet oplever vi en stigende interesse for mere fremadrettede emner som for eksempel salg og eksport.

Det er tydeligt, at virksomhederne har ’skåret helt ind til benet’ og trimmet deres forretningsgange, og derfor vil selv en mindre vækst have endda særdeles positive effekter på de økonomiske resultater. Alt i alt oplever vi situationen i medlemskredsen lidt bedre end i 2010, selvom det ikke er på et markant niveau.« Konklusion Generalforsamlingen i Århus skal blandt andet konkludere på seks spørgsmål, som har været sendt til høring på generalforsamlingerne i de 21 lokalafdelinger i DS Håndværk & Industri.

Det drejer sig om, hvorvidt organisationen skal ændre navn og logo. Et spørgsmål, der er omfattet af mange forskellige synspunkter og holdninger. På den ene side er det ressourcekrævende at etablere et nyt navn. På den anden side kan nyt navn og logo have stærk signalværdi og understøtte synligheden af organisationen i forhold til virksomheder, der ikke har stærk

faglig tilknytning til ambolten og den traditionelle smedeverden.

Et andet spørgsmål handler om DS Håndværk & Industri skal etablere el som selvstændigt forretningsområde. Det vil i givet fald kræve faglige el-kompetencer, som organisationen ikke har på nuværende tidspunkt. Her er der lagt op til en strategisk beslutning.

De øvrige spørgsmål omhandler det lokale arbejde med at hverve nye medlemmer. Om lokalafdelingerne vil være med til at give introduktionsrabat på kontingentet for nye medlemmer. Om der skal indføres en regel om, at man ikke både kan være hovedbestyrelsesmedlem og lokalafdelingsformand.

Og endelig det sidste, men absolut ikke mindst vigtige spørgsmål, nemlig, om DS Håndværk & Industri har de rigtige politiske mærkesager.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 8 2012 | 5

HÅNDVÆRKSRÅDET

Af Jens Holme

Thorning lover milliarder til de mindre virksomheder Statsministeren i følgeskab med Håndværksrådets administrerende direktør, Ane Buch, og formand Niels Techen.

Til gengæld for investeringer og lånekapital gennem Vækstfonden forlanger statsministeren, at SMV’erne bliver mere produktive og innovative.

»Vi har indgået en bred politisk aftale, hvor vi styrker vækstkautionsordningen – den ordning, hvor Vækstfonden garanterer for en del af virksomhedens lån. Og hvor vi giver Vækstfonden mulighed for at udstede såkaldte ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder. Det er så meningen, at de finansielle institutter skal komme med yderligere kapital oveni.

Samlet kommer der ny kapital i milliardklassen til små og mellemstore virksomheder. Det vil give et skub til flere investeringer, job og vækst. Det har I brug for. Det har Danmark brug for«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt på Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde.

Op med produktiviteten Helle Thorning-Schmidt understregede på repræsentantskabsmødet, at SMV’erne har en nøglerolle i at sikre den vækst, Danmark har brug for, hvis vi skal bevare velfærdssamfundet.

6 | DS-bladet nr. 8 2012

»Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser.

Og reformerne vil især give mere arbejdskraft til de private virksomheder. Planen forudsætter, at vi alle sammen yder det, vi kan til fællesskabet. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder,« understregede statsministeren og fortsatte: »Der er taget et vigtigt skridt med overenskomstaftalerne på det private arbejdsmarked. Det vil jeg gerne kvittere for.

Overenskomsterne er et afgørende skridt mod at forbedre dansk konkurrenceevne og få nye job. Men der er behov for, at I også tager et skridt fremad på et andet vigtigt område: Produktiviteten.

Der er områder inden for jeres brancher, hvor konkurrencen ikke er stærk nok til at drive produktiviteten. En håndværksmester er ikke udsat for konkurrence fra Kina i ligeså høj grad som en vindmølleproducent. Det giver jer en ekstra forpligtelse til hele tiden selv at være opmærksomme på, hvordan I kan blive mere effektive og innovative. Det er jeg helt klar over, at man er i dagligdagen derude,« sagde Helle Thorning-Schmidt. »Når priserne hos underleverandører er høje, så går det ud over eksporterhvervenes konkurrenceevne. Når konkurrencepresset ikke er stærkt nok, så går det ud over opfindsomheden. Det siger jeg ikke for at provokere. Men fordi jeres indsats og

jeres drivkraft er vigtig for Danmarks udvikling. Alle dele af det danske samfund må gøre en ekstra indsats. I har også en opgave foran jer.«

»Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser. Den forudsætter, at vi alle sammen yder det, vi kan til fællesskabet. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder.«

HÅNDVÆRKSRÅDET

Ros og ris til regeringen fra Håndværksrådet Godt at der bliver grebet ind mod unfair konkurrence og sort arbejde, til gengæld er det uforståeligt at regeringen vil fjerne håndværkerfradraget, sagde formanden Niels Techen på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

Håndværksrådets formand Niels Techen havde både ros og ris til regeringen på Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde. Statsminister Helle ThorningSchmidt åbnede mødet, og Håndværksrådets formand kvitterede med at rose regeringens indsats mod unfair konkurrence i byggefagene. »Der er grund til at rose regeringen på flere områder. Uden at gå alle plusser og minusser igennem for regeringen, så vil jeg gerne fremhæve den nye fokus, der er kommet på sort arbejde – hvad enten det er udført af danske eller østeuropæiske virksomheder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har noget imod konkurrence. Vi lever med den hver dag. Men det er helt umuligt for virksomheder, der arbejder efter ordnede forhold, betaler skat og moms samt overholder arbejdsmiljøreglerne, at konkurrere mod lovløse firmaer«.

Håndværksrådets formand Niels Techen roste i sin mundtlige beretning regeringen for at have afsat 65 mio. kr. til en task-force, der blandt andet har gennemført en række razziaer på danske byggepladser. »De ulovlige østeuropæiske virksomheder er nemlig ikke blot en trussel imod vores virksomheder. På sigt udgør de en trussel imod hele vores velfærdssamfund, og de udgør en trussel mod nuværende og næste generationer af unge, som skal ud og have en læreplads. For hvem skal oplære vores unge, hvis ikke det er de små og mellemsto-

re virksomheder? De store gør det jo ikke«, sagde Niels Techen.

Samtidig bakkede Håndværksrådets formand op om regeringens forslag mod sort arbejde. »Vi støtter fuldt op om det lovforslag, som netop er fremlagt imod sort arbejde.

Det flugter næsten 100 pct. med vores egne forslag til krav om elektroniske betalinger for ydelser på over 10.000 kr., og at modtageren af sort arbejde også skal kunne straffes«, sagde Niels Techen.

Helt ubegribeligt Til gengæld fandt Håndværksrådets formand det helt ubegribeligt, at regeringen vil fjerne det såkaldte håndværkerfradrag fra næste år. »Jeg ved godt, at det bliver erstattet af en ny energitilskudspulje på beskedne 500 mio. kr., men vi ved også, at den slags tilskud ikke bare er administrativt besværlige – men også alt, alt for små.

Derfor opfordrer vi da også regeringen til at bevare håndværkerfradraget. Vi siger til regeringen og Folketinget: Tag nu i stedet og lær af Sverige og hæv fradraget,« sagde formaden og tilføjde: »Det vil på én gang slå tre fluer med et smæk. Det vil skabe aktivitet og job, det vil være effektivt over for sort arbejde, og det vil bidrage til at holde ulovlig østeuropæisk arbejdskraft ude af landet.« Ris til bankerne Niels Techen havde heller ikke meget ros til overs for bankerne, hvis manglende udlånslyst er en alvorlig trussel mod små og mellemstore virksomheders produktivitet. »Desværre har det vist sig i det forgangne år, at bankernes lyst til at låne penge ud og finansiere nye aktiviteter er blevet stærkt reduceret. 28 pct. af vores virksomheder oplever stadig, at de får nej fra banken, når de beder om finansiering til en ny aktivitet.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt«, slog han fast over for repræsentanter for Håndværksrådets knap 100 medlemsorganisationer, der i alt repræsenterer op imod 20.000 små og mellemstore virksomheder i en lang række brancher. »Selv om små virksomheder også går konkurs, er det altså hverken de små malermestre, låsesmede, skorstensfejere, tømrere, vvs’ere eller frisører, der har skabt problemerne for Amagerbanken, Eik-bank, Sparekassen Østjylland eller nogen andre af de pengeinstitutter, der er forsvundet fra landkortet, og hvor staten er gået ind med milliardhjælp.

Det er hensynsløse og grådige ejendomsspekulanter kombineret med dårlig bankledelse, der som primær årsag har forårsaget problemerne. Men alligevel er det os – de små og mellemstore virksomheder – der nu betaler prisen,« påpegede Niels Techen.

Håndværksrådets formand, Niels Techen, havde ros og ris til regeringen og ikke meget godt at sige om bankerne.

DS-bladet nr. 8 2012 | 7

KORT NYT

Pas på ved transport af farligt gods Reglerne om transport af farligt gods er skærpet i overensstemmelse med reglerne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej.

Den såkaldte ADR-konvention.

Enhver bør sikre sig, om der er tale om farligt gods ved at kontrollere pkt. 14 i sikkerhedsdatabladet. I givet fald betyder det som udgangspunkt, at man er omfattet af ADR-konventionens regler og skal have styr på dokumentation og uddannelse af involverede personer.

Farligt gods er bl.a.: • kølemidler til påfyldning af nye køleanlæg eller emner med kølemidler,

• IPA-sprit til påfyldning af nye jordvarmeanlæg.

• affald, der er farligt gods, som f.eks. brugt fortynder og spraydåser, • indholdet af olietanke Der er en undtagelsesbestemmelsen, som er relevant for mange montører, fx hvor en servicemontør medbringer kølemiddel i forbindelse med servicering af køleanlæg. Hovedformålet med transporten skal være transport af arbejdskraft! Kort fortalt kan undtagelsen kun bruges, hvis der er tale om mindre mængder farligt gods til brug på arbejdsstedet.

Formand for enklere regler Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udpeget Michael Ring, administrerende direktør i Stelton A/S, som formand for Virksomhedsforum for enklere regler. Virksomhedsforum skal sikre, at indsatsen for administrative lettelser målrettes områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder. »Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning, ikke på unødvendigt administrativt arbejde. Derfor har jeg udpeget Michael Ring til formand Selvom din virksomhed har tag- og facadearfor Virksomhedsforum for enklere regler. Jeg mener, han med sin store erfabejde som primært forretningsområde, kan du ring fra en række virksomheder, og sin evne til at tænke nyt, er den helt rigstadig uddanne lærlinge inden for specialet »vvs tige formand,« siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF). og blikkenslager«. Det kræver dog en uddannelsesFormand Michael Ring siger om sit nye job: aftale, der tager specielt hånd om vvs-delen. »Jeg ved fra mit daglige arbejde som erhvervsleder, at administratiFor at hjælpe din virksomhed på vej, er der lavet samve byrder kræver tid, som ellers kunne bruges på at udvikle virksomarbejdsaftaler med vvs-virksomheder, der kan sikre opheden. Det er afgørende for mig, at arbejdet munder ud i konkrelæring i vvs-delen, samt med Syddansk Erhvervsskole i te resultater i form af administrative lettelser, som gør hverdagen Odense og Construction College i Aalborg, som begge tilbyenklere for danske virksomheder. Jeg glæder mig meget til at der værkstedsundervisning. komme i gang med arbejdet.« Vvs-delen, herunder rørdelen, udgør ca. 15 procent af den Virksomhedsforum vil bestå af repræsentanter fra virksomsamlede uddannelsestid på 4 år. Det vil sige ca. 10 uger af uddanheder og organisationer, som skal udpege de områder, hvor nelsestiden på skolen og ca. fem måneder af praktiktiden. Prakvirksomhederne oplever de største byrder og komme med tiktiden vil dog kunne bero på en individuel vurdering. forslag til forenklinger. Første møde i Virksomhedsforum Lærlingen skal på tredje skoleperiode gennemføre en særskilt forventes afholdt inden sommerferien. Allerede nu kan rørprøve, der efterfølgende vil indgå som en del af lærlingens svenvirksomheder og andre interesserede sende forenklingsfordeprøve på fjerde skoleperiode. slag til sekretariatet for Virksomhedsforum på e-post enkPraktiktiden for vvs-delen, herunder rørdelen, fordeles derfor mest lereregler@erst.dk. Forslagene vil indgå i Virksomhedsfohensigtsmæssigt således, at der er ca. tre måneders praktik mellem rums arbejde. skoleperiode 1 og 2 og ca. to måneders praktik mellem skoleperiode Regeringen vil efter et »følg-eller-forklar princip« enten 2 og 3. gennemføre forslagene eller forklare, hvorfor de ikke gennemføres.

De nærmere detaljer et beskrevet i en folder, »At være en praktikMichael Ring nyder stor respekt i erhvervslivet, bl.a. for plads i blikkenslagerbranchen«. det han har opnået som direktør i Stelton A/S, hvor han på få år vendte en underskudsforretning til en virksomhed med overskud og vækst. Stelton A/S modtog i 2008 DI’s initiativpris med netop denne begrundelse.

Blikkenslager og VVS

8 | DS-bladet nr. 8 2012

verdens Løgumkloster får nlæg ere største solfangera e i verden, men m , at det er det størst

ke så meget på iftsleder Pe»Vores fokus er ik s kunder,« siger dr re vo r fo ige gt ela est ford enteret værpå, at det er det m e efter at have præs m ar nv er Fj ter os gum kl ter G. Andersen Lø s produktion kets planer.

50 procent af vore e kk dæ e nn ku l et vi ket 25 millio»Solfangeranlægg Vi br uger i øjeblik er. els ar sp be re ve sto årligt kunne og kommer til at gi ende anlæg vil vi m m ko et ed m – n. om året er Peter G. Anderse ner kroner på gas brændsel,« forklar på pel er sim on kr en r n ne re io de ill spare 15 m forudser driftsle el ds æn br på er arels dyre anlæg.

Med så store besp 5 millioner kroner 15 t de r fo år 10 n på ku ingerne vil tilbagebetalingstid er forsimplet. Bygn e kk ty es gn re t de dog, at Han understreger længere tid. er enter at sænov t ve re blive afsk n fra dag ét og forv ise pr te æt ds ne e kunn »Vi regner med at ller driftslederen.

17 procent,« fortæ ka cir ed neste år, og m en ris ke varmep på projektet det se et jd be ar r ha e m nvar Løgum kloster Fjer e til næste forår. e begynde at bygg nn ku at enter, at der st lig tid forventer mmunen, så vi forv ko af s de en dk go tet ber på, at »Først skal projek r færdigt. Men vi hå stå t de n de in år, et t over ngen,« fortælkommer til at gå lid at lave driftsbygni e nd gy be n ka t re til forå vi måske allerede n. rse de An G. ler Peter

Trætte af virksomhedspraktik Virksomhedspraktik, der sender ledige i gratis arbejde, er tæt på at have udviklet sig til en karrusel, hvor arbejdsløse igen og igen havner i praktik uden at komme tættere på et rigtigt arbejde, skriver Ugebrevet A4.

Ordningen skulle ellers bygge bro mellem de ledige og arbejdsgiverne - men ifølge en helt ny undersøgelse blandt en større gruppe metalarbejdere, som har været i virksomhedspraktik, har seks ud af ti været i virksomhedspraktik to eller flere gange. Blandt disse er der eksempelvis flere, som har flere end syv praktikforløb på deres cv.

Det fremgår af en ny undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4.

Et repræsentativt udsnit på 185 metalarbejdere, der har været i virksomhedspraktik, har deltaget i undersøgelsen.

Flertallet af metalarbejderne i undersøgelsen har faktisk kun dårlige ting at sige, om det at komme fire uger i praktik på en arbejdsplads: 53 procent af de ledige oplever ofte virksomhedspraktik som meningsløs. 58 procent oplever i »mindre grad« eller »slet ikke«, at virksomhedspraktik hjælper dem nærmere et job. 67 procent mener, at arbejdsgiverne bruger virksomhedspraktik som gratis arbejdskraft.

Lederen af Dansk Metals A-kasse, Torben Poulsen, forstår godt metalarbejdernes frustration. »Rigtig mange af vores arbejdsløse medlemmer kommer i en praktik, som de hverken får job eller nye kundskaber ud af. Samtidig går mange af dem med en fornemmelse af at blive misbrugt som gratis arbejdskraft. Så er der ikke noget at sige til, at lidt flere end hver anden finder virksomhedspraktik meningsløs.«

National vindtunnel Danmark styrker sin position inden for vindteknologi med etableringen af en stor national vindtunnel. Uddannelsesministeriet har bevilget 40 mio. kr. til at realisere projektet.

Vindtunnelen skal blandt andet bidrage til udvikling af næste generations vindmøller og er den seneste af en række større nationale forskningsinfrastrukturer, som Uddannelsesministeriet har støttet med i alt godt 800 mio. kr. i de seneste fem år. »Der er en meget bred forsknings- og erhvervsmæssig interesse og opbakning til en ny stor vindtunnel. Regeringen og et bredt flertal har sat meget ambitiøse mål for omstilling af dansk energiforsyning.

Det kræver masser af ny viden og giver mulighed for ny vækst på det grønne område. Og her er vindtunnelen et stærkt bidrag,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Vindtunneler drives typisk af kraftige elmotorer med mangebladede propeller og anvendes til undersøgelse af strømninger omkring blandt andet bygninger, biler, fly, skibe og vindmøller. Der findes allerede en række af dem i Danmark af varierende størrelse og med forskellige egenskaber, men ingen der lever op til de fremtidige forskningsmæssige krav, som må stilles ved udviklingen af morgendagens vindmøller. »Det er fantastisk, at Danmark får en stor national vindtunnel. Projektet vil styrke forskningen og innovationen inden for vindkraft markant. Der er nu sat endnu en tyk streg under, at Danmark er det førende land i verden inden for vindteknologi,« siger Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien.

Vindtunnellen vil blive ejet af Danmarks Tekniske Universitet og etablering, drift og udvikling vil ske i bredt samarbejde med fremtidige private og offentlige brugere af tunnelen.

Det samlede budget for vindtunnelprojektet er på 74 mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet lægger 20 mio. kr. i projektet, mens Region Sjælland har reserveret 14 mio. kr. til projektet.

DS-bladet nr. 8 2012 | 9

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Hvis der ikke sker noget må vi lukke og slukke

10 | DS-bladet nr. 8 2012

Formanden for Danske Erhvervsskoler – Lederne, der også er direktør for EUC Vest i Esbjerg er hård i mælet, når det drejer sig om fremtidsudsigterne for de tekniske skoler. Politikerne skal vågne op, erhvervsuddannelserne skal ikke styres af socialpolitiske hensyn, og de unges uddannelsesvalg skal i højere grad dirigeres efter samfundets behov.

Næsten hver anden springer fra en erhvervsuddannelse, og de tekniske skoler mangler elever. Og hvis politikerne bliver ved med at lade stå til, bliver konsekvenserne mærkbare for hele samfundet.

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne og direktør for EUC Vest i Esbjerg føler grund til at råbe vagt i gevær på vegne af erhvervsuddannelserne.

Han lægger heller ikke skjul på, at han er skuffet over regeringens 2020-plan, hvor arbejdet med at finde løsninger med hensyn til erhvervsuddannelserne er henvist til trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. »Vi er inde i en meget bekymrende udvikling, som særligt rammer de tekniske skoler, nemlig et markant fald i elevoptaget,« siger Peter Amstrup og fortsætter: »Gymnasiet er meget mere kendt og mange unge mennesker prøver at krybe i flyverskjul i en uddannelse, der holder dem væk fra arbejdsmarkedskrav. Og her

er gymnasiet jo perfekt, fordi man er væk i uddannelsessystemet i tre år, hvorimod eleverne på de tekniske skoler efter 20 uger skal ud og være i gang ved en eller anden håndværker. Det er meget hurtigt, og praktikpladser er som bekendt svære at finde. Så på mange måder lever de tekniske uddannelser ikke op til de ønsker, de unge har. Det er en af årsagerne til, at vi ser et stort fald. Sidste år var det syv procent på erhvervsuddannelserne generelt, der manglede.« HENV. TIL STATISTIK Løber ikke rundt »I en tid, hvor alle peger på, der kommer til at mangle veluddannede unge, og hvor globaliseringen er en realitet, har skolerne, der skal producere den velkvalificerede arbejdskraft, vanskeligere og vanskeligere ved at opretholde aktiviteten, fordi tilgangen er så lille.

Vores økonomi er baseret på, at vi skal have 22 elever på et hold for at det øko-

nomisk løber rundt. Men det er ikke tilfældet for en række uddannelser på landets tekniske skoler. Vi har uddannelser – også her på skolen – hvor der er halvt så mange deltagere eller færre på et hold.

Derfor må vi alvorligt overveje at lukke uddannelser. Hvis der ikke sker noget meget hurtigt, vil vi være i en situation, hvor der bliver færre tekniske uddannelser. De lukker simpelthen af sig selv, fordi der ikke er penge til at holde dem flydende.

Og problemer bider sig i halen. De tekniske uddannelser har ikke høj status, og det holder mange af de unge væk, vi gerne vil have fat i. I dag hopper 12 procent ud af gymnasiet og en god del af dem skifter til erhvervsskolerne, hvor de så risikerer at møde et miljø bestående af alle dem, der har meget svært ved at kunne noget som helst. Det er den gamle sang om, at de svage kommer ind og finder ud af, at de slet ikke kan klare uddannelsen.

BEHOV FOR (EFTER-) UDDANNELSE INDEN FOR SMEDE- OG INDUSTRITEKNIK? Vi kan hjælpe! På Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både kurser og uddannelser inden for smede- og industriteknik. Så hvis du eller andre i din virksomhed har behov for (efter-) uddannelse inden for dit fag, så kig her.

KURSER Vi har blandt andet kurser inden for: • Industriteknik (CAD/CAM/CNC - udbydes i samarbejde med EUC Syd - 3D CAD - el-styring - hydraulik - pneumatik - fejlfinding) • Smede- og svejseteknik (CNC - inventor - montageteknik - alle svejsediscipliner og -processer) • Varmt arbejde • Rørfitter

ERHVERVSUDDANNELSER Vi tilbyder også disse erhvervsuddannelser inden for indgangen Produktion og udvikling: • Klejnsmed (med specialer) • Skibstekniker (med specialer) • Industritekniker (med specialer) • Industrioperatør

Lovpligtige kurser: • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§26)

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne en af koderne øverst.

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen, tlf. 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen tlf. 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 8 2012 | 11

DS Håndværk & Industri

INDSTILLING TIL DS MILJØ- & ENERGIPRIS 2012

Kender du en person eller en virksomhed der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

I 2010 blev prisen uddelt til virksomheden SolarVenti A/S i Thorsø, der siden 1981 har udviklet, markedsført og installeret solvarmeprodukter. Gennem produktudvikling har SolarVenti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. SolarVenti luftsolfangerkonstruktionen er i dag patenteret i bl.a. Kina, Japan, Australien og USA - foruden Europa.

Indstilling DS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til, • en virksomhed eller en person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning • en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt/proces eller noget tilsvarende • produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Uddeling af Miljø- og Energipris 2012 Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 3. oktober 2012 på Christiansborg af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

Deadline Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 31. august 2012.

DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ofj@ds-net.dk Mærket »Miljø- & Energipris 2012« Spørgsmål kan rettes til: Energi- & Miljøkonsulent Ove Folmer Jensen

De stærke er trætte af at skulle vente på de svage, og så går de også et andet sted hen.« SU-Rytteri Hermed er Peter Amstrup inde på nogle af forklaringerne på, hvorfor så forholdsvis mange falder fra de tekniske uddannelser. En anden årsag er det, Peter Amstrup kalder SU-rytteri. »Hvis du har den holdning, at du ikke rigtig gider lave noget og synes, det er helt fint, at staten finansierer dig, så er en teknisk uddannelse lige noget for dig. Du kan ikke længere gå ned på jobcentret og prøve at få kontanthjælp. Du får ikke en krone, de vender dig bare i døren og sender dig på uddannelse. Hvad gør du så?

Du kan melde dig på et gymnasium eller en handelsskole, men det smarteste sted er faktisk en teknisk skole. Der går du bare ind og vælger dig en uddannelse. Det kan fx være bager, og så hæver du straks 4500 kr. i SU. Der går der et par måneder, indtil det går op for os, at du aldrig mødte på bageruddannelsen og har sendt dig nogle rykkere. Vi stopper din SU. Men du kan bare begynde forfra med en ny uddannelse fx mekaniker, og sådan kan du fortsætte i flere år. Vi har som bekendt mange uddannelsestilbud. Jeg kender et eksempel, hvor en elev holdt den gående i 14 år, og jeg har hørt at nogle oplærer deres venner i, hvordan man bærer sig ad.

Hverken på gymnasiet eller handelsuddannelserne går den trafik. Er du ude er du ude. På de videregående uddannelser kan du kun få SU i den tid, dit studie er berammet til. På ungdomsuddannelserne er der ikke noget loft.« Peter Amstrup glæder sig i den forbindelse over, at der nu tilsyneladende er hul igennem til politikerne.

Social dagsorden Hvad skal der til for at vende udviklingen, så tilgangen til de tekniske skoler øges og flere gennemfører den påbegyndte uddannelse? »Politikerne skal se i øjnene, at det ikke holder, at de videregående uddannelser tilrettelægges ud fra en arbejdsmarkedspolitisk målsætning, hvorimod erhvervsuddannelserne kører under en social dagsorden.

Peter Amstrup: Vi er i 11. time for at finde en løsning ellers lukker erhvervsskolerne.

Det hedder sig, at der skal 60 pct. af en årgang igennem en videregående uddannelse, hvilket er fastsat ud fra, hvad man skønner, samfundet har behov for. Erhvervsuddannelserne er underlagt en 95 pct.-målsætning gående ud på, hvordan vi får flest muligt suget ind i uddannelsessystemet, fastholdt dem og gjort dem færdige. Det er hverken en samfundspolitisk eller arbejdsmarkedspolitisk målsætning.

Det handler om socialpolitik.

Med de tal vi har om, at vi kommer til at mangle 50.000 – 80.000 håndværkere inden for en ti-årig periode, burde man tilsvarende de videregående uddannelser sætte mål for erhvervsuddannelserne. Fx at 35 procent af en ungdomsårgang skal igennem en erhvervsuddannelse.

Jeg forstår ikke, at man ikke får det gjort. I stedet sender regeringen spørgsmålet ind i trepartsforhandlinger og overlader det til de samme parter, der har arbejdet med de her spørgsmål i ti år uden at kunne løse dem. Grundlæggende er det jo også en politisk opgave. Vi er i 11. time for at finde en løsning. Ellers lukker erhvervsskolerne.

Og jeg siger det ikke, fordi jeg selv har nogle kartofler at hyppe. Erhvervsskolerne skal ikke være her, hvis der ikke er behov for dem. Men hvad siger erhvervslivet, hvis det betyder, de ikke får en arbejdskraft med de kvalifikationer, der er behov for, og de er nødt til at importere den fra udlandet eller må flytte deres virksomheder ud af landet? I sidste ende er det samfundet Danmark, der er på vej til at få et gevaldigt problem.« Mulighed for at afvise Handler det også om, at erhvervsskolerne skal have adgang til at afvise elever, der mangler forudsætninger for at klare uddannelsen? »I dag afviser vi jo ikke nogen. Mange har gået ti år i folkeskolen, uden det har gjort noget større indtryk på dem. De kan hverken læse eller regne. Det er synd for dem, men også et symptom på, at vi har en dysfungerende folkeskole. De går så videre til et uddannelsessystem, hvor vi heller ikke siger nej.

Hver sjette, der har en studentereksamen, kommer aldrig videre og ender som ufaglærte. Der er resultat af forkerte valg og fejlproduktion. Vi siger ja til at lade dem komme ind, fordi vi ikke kan lide at sige nej, og så lader vi uddannelsessystemet slide dem ned, indtil de falder fra.

Samtidig ser vi ikke på samfundets behov. Vi har det der med, at de unge skal have lov til at tage deres drømmeuddannelse. Nej, vel skal de da ej. De skal tage den uddannelse, samfundet har behov for, kombineret med deres talenter, det de er bedst til og helst vil.

Derfor er svaret på dit spørgsmål, at der selvfølgelig skal være en sortering efter evner og behov – også på erhvervsskolerne. I forlængelse af en arbejdsmarkedspolitisk målsætning om fx 35 procent af en ungdomsårgang, skal man gøre det attraktivt at komme på erhvervsskolerne. Det handler bl.a. om, at vi skal have en rimelig andel i de økonomiske bevillinger.« Praktikpladser Du får det næsten til at lyde som om, at manglen på praktikpladser er et underordnet problem? »Praktikpladsproblemet er meget reelt, men jeg tror, det skal løses på en anden måde end den traditionelle. I 1990erne talte alle skolepraktikken så grundigt ned, at ingen har glemt det i dag. Der er samtidig udbredt enighed om, at det bedste sted at lære er ude i virksomhederne.

Til gengæld er der intet der tyder på, at vi nogen sinde får praktikpladser nok. Vi er nødt til at finde på et andet system.« Kan du give nogle overskrifter til det? »Man kunne jo tage den meget simple løsning: dividere antallet af praktikpladser med antallet af søgende elever, så var der praktikpladser til alle. Praktikperioden ville bare blive kortere for den enkelte, men det ville ikke nødvendigvis gøre så meget. Man kunne sagtens og med fornuft forkorte praktikperioden og måske tilsvarende forlænge skoleperioden.

Her på EUC Vest har vi stort held med at lave et intensivt virksomhedsopsøgende arbejde og bringe flere af de små ar-

bejdsgivere i spil ved at hjælpe dem med deleordninger. Det giver langt mere fleksible muligheder, og af samme årsag har vi kun ganske få lærlinge i skolepraktik.

Jeg kan godt forstå, at mange små virksomheder vægrer sig ved at binde sig for et tre-årigt uddannelsesforløb. Men kan de nøjes med et år, er der flere der melder sig.

Det er jo ikke nødvendigvis en dårligere måde at få sin praktik på. Det hører vi også fra eleverne. Der er variation i det, og de bliver dygtige på flere områder, og det skærper deres faglige kvalifikationer.«

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 8 2012 | 13

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Kamp om de bedste hoveder og hænder I de kommende år bliver der hård konkurrence om de unge. Ikke mindst de bedste i hver årgang. Centres of Excellence og en ny gymnasial uddannelse, EUX, skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for den slagne vej gennem det almene gymnasium.

Uanset de øjeblikkelige problemer med krise og arbejdsløse er det sikkert og vist, at manglen på kvalificeret arbejdskraft banker på døren om ganske få år. Der bliver hård konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder og hænder overalt i samfundet.

Det er baggrunden for, at Dansk Industri og Industriens Fond har taget initiativ til og giver udviklingsstøtte til erhvervsuddannelser på et højere niveau, såkaldte Centres of Excellence. Industriens Fond giver støtte i tre år. Herefter er det meningen, at de nye Centres of Excellence skal klare sig selv og meget gerne udbredes til andre erhvervsskoler, de øvrige erhvervsuddannelser og som efteruddannelsesmulighed i AMU-regi.

I den vestlige del af landet er Centres of Excellence et samarbejde mellem Herningsholm Erhvervsskole og Mercantec i Viborg, i øst er det et samarbejde mellem TEC på Frederiksberg og Københavns Tekniske Skole.

På Herningsholm Erhvervsskole er Kristian Hjørnholm udpeget til projektleder. Og hans og skolens ambitioner er store. »Vi skal simpelthen have fat i nogle af de bedste i en ungdomsårgang. I dag springer nogle fra, fordi de synes, det går for langsomt. Hensigten med Centres of Excellence er at give udfordringer til en elevgruppe, som ellers vælger at gå i gymnasiet.« Fire muligheder Den foreløbige udgave af Centres of Excellence i Herning udfolder sig i form af fire såkaldte påbygningninger til uddannelsen til industritekniker.

Målgruppen er elever, der har gennemført 2. hovedforløb på den ordinære uddannelse med et godt resultat, og som har evner til og interesse for at arbejde på et højere niveau. Det er med andre ord ikke noget, man bare kan melde sig til. Skolen foretager i hvert enkelt tilfælde en vurdering af elevens evner og muligheder.

Talentspor Det endnu mere perspektivrige, Herningsholm har i støbeskeen som Centre of Excellence er et særlige talentspor. Startskuddet ly14 | DS-bladet nr. 8 2012

der i august, hvor første skoleophold gennemføres for første gang.

Det forventes, at der vil være ca. 20 lærlinge på holdet.

På talentsporet er der ændret på indholdet af industriteknikeruddannelsen, så der er mere højteknologi, innovation og forretningsforståelse og mindre traditionel fremstilling. Dermed er det målet med talentsporet, at uddannelsen imødekommer mange virksomheders behov for endnu dygtigere faglærte, som kan indgå i produktionen, men som også kan bidrage til innovation og øget produktivitet.

Talentsporet er åbent for alle i hele landet. Forudsætningen er, at man har gennemført grundforløbet til industritekniker med et godt resultat og ønsker at tage resten af uddannelsen på højt niveau.

Erfaringer »Grunden til, at talentsporet er placeret hos os, er, at vores direktør John Egebjerg var med i en arbejdsgruppe under daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Arbejdsgruppen skulle undersøge mulighederne for at arbejde med talentudvikling i uddannelsesverdenen. Det resulterede i en rapport, som anbefalede en sideløbende uddannelse på et højere niveau. Og det er det, vi gennemfører nu,« siger Kristian Hjørnholm. »Nu indhøster vi så nogle erfaringer, og der er herefter ikke noget i vejen for, at vi kan sætte noget lignende i gang på andre uddannelser fx murere, tømrere og elektrikere. Det er jo selve hensigten med alt det, der er sat i gang, at vi skal give udfordringer til en elevgruppe, som ellers ville vælge at gå i gymnasiet.« Men hvad siger virksomhederne, de unges arbejdsgivere? »Vi møder helt klar opbakning fra de virksomheder, som tager uddannelsen af deres elever dybt alvorligt, og som ønsker, de skal altså have den bedst tænkelige uddannelse. Det er typisk virksomheder, som kan se ud over egne snævre her-og-nu-behov. Det gælder fx Grundfos, som normalt får deres industriteknikere uddannet i Bjerringbro, men skolen i Bjerringbro har ikke de muligheder, vi har. Det er ambitiøse virksomheder, som benytter mulighederne i Centres of Excellence.« Ambitiøse og store? »Ja, og små. Den mindste virksomhed vi har haft med at gøre, har tre medarbejdere inklusiv lærlingen.« Opgør med fordomme Kristian Hjørnholm ser Centres of Excellence som en mulighed for at få gjort op med fordomme hos de unge, deres forældre og desværre også hos UU-vejlederne, som har til opgave at vejlede de unge til at tage den rigtige uddannelse. »Situationen er i dag, at 65 procent af en årgang vælger gymnasiet. Det er der mange grunde til. En faglig uddannelse betrag-

Herningsholm erhvervsskole har det rigtige udstyr til at drive Centres of Excellence. Her det Kristian Hjørnholm som med nogen tøven er overtalt til at betjene en cnc-styret drejebænk.

tes som en endestation, men sådan er det jo slet ikke. Den dagsorden vil vi gerne have vendt.« »De unge bliver ikke udfordret nok på deres valg af UU-vejlederne. Når en elev i folkeskolen siger, at han eller hun vil i gymnasiet, betragtes vedkommende som afklaret. Uanset, om det er det rigtige valg.« Gymnasial uddannelse I konkurrencen med det almene gymnasium har eleverne på erhvervsskolerne de sidste par år haft mulighed for at få en gymnasial uddannelse ved siden af erhvervsuddannelsen. EUX er en erhvervsuddannelse plus en HF og er tiltænkt elever, der har planer om at læse videre til fx ingeniør eller en anden videregående uddannelse.

Det særlige ved EUX er, at lærlingeuddannelsen og den boglige uddannelse er integreret i hinanden eller klippet i småstykker som Kristian Hjørnholm udtrykker det.

Skoleforløbene er længere og omfatter både det normale lærlingepensum og HF-fag med særlig vægt på matematik og naturfag. Hvis man går i lære som fx kleinsmed eller industritekniker, begynder man med et grundforløb på 40 uger indeholdende de almindelige smedefag og nogle HF-fag.

EUX og en erhvervsuddannelse tager fire og et halvt år. Godt et år længere end den almindelige erhvervsuddannelse. Og ifølge Kristian Hjørnholm er interessen ganske stor: »Vi startede sidste år i august på bygge og anlæg med to klasser, og i år får vi mindst en fordobling af antallet.« »Det er på trods af, at vi har begrænsede muligheder for at markedsføre EUX-uddannelsen. På den koordinerede tilmelding er der ikke en særlig rubrik for dem, der vil på EUX. Man kan vælge at blive industritekniker og skal huske i bemærkningerne at skrive, at man gerne vil på EUX,« siger Kristian Hjørnholm og slutter med følgende salut: »En af grundene til at mange forældre fraråder deres børn at tage en erhvervsuddannelse er jo, at de læser i avisen, at industriarbejdspladserne flytter ud til lavtlønsområder, og danske virksomheder går konkurs.

Så hvis knægten kommer og siger, »jeg vil være smed«, så siger far og mor, »du er da åndssvag, produktionen flytter til Litauen«. EUX giver det sikkerhedsnet at man har mulighed for at læse videre, hvis det rent faktisk går som pessimisterne spår.« Du kan læse mere om Herningsholms talentspor under Centres of Excellence på følgende adresse: www.talentsporet.dk

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR NYHED !

Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål.

FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • MAG-svejsning • MIG-svejsning

• Lysbuesvejsning • Gas-svejsning • § 26

Bliv certificeret indenfor aluminiumssvejsning Se mere på www.amu-fyn.dk.

Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk

DS-bladet nr. 8 2012 | 15

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Uddannelsen til energi­ tekniker mangler elever Metalbranchens vvs-uddannelse udbydes kun to steder i landet, og det er for lang afstand for de fleste.

Uddannelsen som vvs-energitekniker, der tidligere hed vvs-rørsmede, er nødlidende på grund af mangel på elever. EUC Sjælland i Næstved, som er den ene af to udbydere af uddannelsen, har lige nu et hold på ni personer. Skolen har kun modtaget tre tilmeldinger til det hold, der begynder på Hovedforløb 1 til efteråret. »Enhver kan sige sig selv, at det går ikke i længden. Hvis der ikke er tilstrækkelig mange elever til at lønne en faglærer, så har

skolen jo ikke råd til det i det lange løb,« fastslår faglærer James Hansen.

Det lave antal ligger langt fra det oprindelige mål om, at der hvert år skulle optages 20 elever på de to udbydere af energiteknikeruddannelsen.

Meget bedre ser det ikke ud hos den anden udbyder, Herningsholm Erhvervsskole, fortæller uddannelsesleder Peter Skovmos Nielsen.

Begge efterlyser, at flere medlemmer af DS Håndværk & Industri bakker op om uddannelsen. Men de kender godt forklaringen på, at det ikke sker. »Lige så snart, vi kommer et stykke væk fra Herning, bliver der færre og færre energiteknikere. Man vælger en anden uddannelse, fordi man så kan benytte en skole i nærheden af, hvor virksomheden ligger,« siger Peter Skovmos Nielsen. »Vi har samtidig svært ved at markedsføre energiteknikeruddannelsen i hele det område, vi skulle forestille at dække, fordi vi så bevæger os ind på andre skolers område,« siger uddannelseslederen på Herningsholm Erhvervsskole.

To uddannelser På grund af den geografiske afstand til henholdsvis Næstved og Herning foretrækker de fleste mestre og lærlinge den konkurrerende VVS-Energispecialistuddannelse. Hvor energiteknikeruddannelsen er udsprunget af metalbranchen er energispecialistuddannelsen rodfæstet i byggebranchen.

Ifølge Peter Skovmos Nielsen er de to uddannelser næsten ens. Indholdet bestemmes for energiteknikernes vedkommende af Metalindustriens Uddannelsesudvalg med Dansk Metal, DS Håndværk og Industri og Dansk Industri i førersædet, mens energispecialistuddannelsen hovedsagelig bestemmes af Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq. »Jeg synes det er trist, vi ikke får flere elever på energiteknikeruddannelsen, men som skole kan vi jo være ret ligeglade. Vi rummer begge uddannelser, og er der færre på den ene uddannelse, bliver der flere på den anden,« siger Peter S. Nielsen.

Peter S. Nielsen: »Jeg synes det er trist, vi ikke får flere elever på energiteknikeruddannelsen, men som skole kan vi jo være ret ligeglade. Vi rummer begge uddannelser, og er der færre på den ene uddannelse, bliver der flere på den anden.«

16 | DS-bladet nr. 8 2012

Ingen indflydelse I Næstved ser James Hansen det som et stort problem, at virksomhederne i DS Håndværk & Industri vælger energispecialistuddannelsen, hvor de ikke har nogen indflydelse. »Jeg forstår det ikke, men jeg kan jo ikke køre rundt og omvende dem. Arbejdsgiverne synes, det er synd for drengene, at de skal køre så langt eller bo på skolehjem hernede. Det er et problem, der bider sig selv i halen.«

James Hansen i gang med at vejlede energiteknikerelev på EUC Sjælland.

James Hansen tilslutter sig, at forskellene på de to uddannelser er få og små, når det angår det formelle indhold. Til gengæld er der stor forskel på kulturen. »VVS-Energispecialist-uddannelsen er udsprunget af byggeriet, der er præget af hurtige hvad-gør-vi-nu-løsninger, hvorimod VVSEnergiteknikeruddannelsen har baggrund i smedefaget med en der af følgende meget mere systematisk og industriel tilgang til tingene.«

Den skolemæssige del af Energiteknikeruddannelsen består af et grundforløb på 20 uger. Herefter er der tre forløb på ti uger i hovedforløbet. På H3 er der syv ugers fælles undervisning og tre ugers valgfag med 20-30 forskellige specialemuligheder. Uddannelsen slutter med fem uger på H4, hvor eleverne laver svendeprøve.

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR CE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalificeret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator Uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er et nyt attraktivt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE-mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien.

Uddannelsesforløbet indeholder otte undervisningsmoduler, som er opbygget af AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis for hvert enkelt AMU-mål.

Modul 1, AMU-nr. 46981 Kvalitetsstyring af svejsearbejde, 5 dage, 27.8. - 29.8.2012 + 27.9. - 28.9.2012

Modul 5, AMU-nr. 45117 Materialelære rustfri stål, 3 dage, 3.12. - 05.12.2012

Modul 2, AMU-nr. 42723 Faglig regning og matematik, 3 dage, 3.9. - 5.9.2012

Modul 6, AMU-nr. 46979 Skæreprocesser og fugeformer, 3 dage 7.1. - 9.1.2013

Modul 3, AMU-nr. 45118 Materialelære stål, 3 dage, 1.10. - 3.10.2012

Modul 7, AMU-nr. 46483 Materialeforståelse aluminium, 3 dage 4.2. - 6.2.2013

Modul 4, AMU-nr. 46980 Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde, 5 dage, 5.11. - 9.11.2012

Modul 8, AMU-nr. 46978 Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination, 3 dage, 4.3. - 6.3.2013

VIL DU VIDE MERE? Læs mere på www.metalcollege.dk.

Har du spørgsmål om uddannelsesforløbet eller om praktiske forhold, er du altid velkommen til at kontakte:

Henrik Riise Uddannelseskonsulent 2526 6238 heri@metalcollege.dk

Metal College Aalborg | Sigrid Undsets Vej 3 | 9220 Aalborg Øst | Telefon 7250 5600 | www.metalcollege.dk

DS-bladet nr. 8 2012 | 17

UDDANNELSE

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent, DS Håndværk & Industri

Brug de lokale uddannelsesudvalg Der har i de seneste mange år været skarpt fokus på erhvervsuddannelsesområdet.

Opmærksomheden er stor fra medierne, arbejdsmarkedets parter og befolkningen i bred almindelighed. Alle har en mening om erhvervsuddannelserne og om, hvad de står for – hvad de kan og navnlig ikke kan.

Desværre er det nok hovedsagelig, hvad de ikke kan, som omtales mest og derved har man et ungdomsuddannelsesområde, der i meget vid udstrækning grundlæggende er defineret ved noget negativt – altså er det de manglende praktikpladser og den svingende kvalitet i uddannelserne generelt, som fylder mest i folks opfattelse og bedømmelse af erhvervsuddannelserne.

Solstrålehistorierne hører man ikke så meget til, og det er ærgerligt – især fordi der faktisk er rigtig mange af dem.

Kvaliteten i erhvervsuddannelserne er faktisk meget høj – både, hvad angår den

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

18 | DS-bladet nr. 8 2012

del, der foregår på erhvervsskolerne og den del der foregår på praktikpladserne ude i virksomhederne. På skolerne har man inden for de senere år arbejdet endog meget systematisk og intenst på at kvalitetsudvikle uddannelserne.

De mange gode kvalitetsudviklingstiltag, som er blevet iværksat på de enkelte skoler, er blevet formidlet blandt skolerne af Ministeriet for Børn og Undervisnings kvalitetspatrulje.

Ligeledes foregår der et intenst og målrettet arbejde ude i praktikvirksomhederne med henblik på at give vore lærlinge en kvalitetsuddannelse, også hvad praktikdelen angår.

Altså er der meget der tyder på, at vore erhvervsuddannelser generelt udvikles i den rigtige retning ved hjælp af de mange gode initiativer som tages. Selv om meget udvikler sig i den rigtige retning, er der plads til forbedringer hist og her.

Erhvervsuddannelserne er som bekendt funderet på vekseluddannelsesprincippet, hvor det netop er erhvervsuddannelseseleven, som veksler mellem skoleophold og praktikpladsophold ude i virksomhederne.

Det er således virksomhederne og skolerne, som i fællesskab bærer ansvaret for, at vore unge får en god og tidssvarende erhvervsuddannelse. Derfor kan det godt undre en og anden, at der er så begrænset en dialog mellem virksomhederne og skolerne om det fælles ansvar – erhvervsuddannelserne.

Det er nødvendigt med en løbende dialog mellem de ansvarlige parter for hele tiden at sikre, at uddannelserne udvikler

sig i en retning der modsvarer morgendagens behov. Men hvordan kan man i givet fald styrke og kvalificere dialogen om erhvervsuddannelse mellem parterne?

Svaret er selvfølgelig de lokale uddannelsesudvalg.

Der er knyttet et lokalt uddannelsesudvalg til hver eneste uddannelse på hver eneste erhvervsskole i Danmark.

I disse udvalg er både arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteret sammen med repræsentanter for skolernes ledelse. I disse udvalg sidder mange repræsentanter fra DS Håndværk & Industri og Dansk Metal – udelukkende med det formål at sikre vore uddannelsers kvalitet gennem dialog med erhvervsskolerne.

Forudsætningen for, at dialogen om uddannelse finder sted er først og fremmest, at vore medlemsvirksomheder lokalt kender til disse udvalg, og at de ved enhver given anledning kontakter deres repræsentant i uddannelsesudvalget fra DS Håndværk & Industri – både, hvad angår gode ideer, ris og ros – netop på denne måde har vore medlemsvirksomheder en enestående mulighed for at påvirke vore erhvervsuddannelser i den rigtige retning.

Er du i tvivl om, hvem der fra DS Håndværk & Industri repræsenterer dig i lokalt uddannelsesudvalg inden for netop dit faglige område, kan du gå ind på DS Håndværk & Industris hjemmeside under »kontakt« > »erhvervsskoler« > »udvalgsrepræsentanter«. Her er en liste over DS Håndværk & Industris medlemmer i lokale uddannelsesudvalg.

UDDANNELSE

Regeringen vil sikre praktikpladser til alle 2020-planen om dansk økonomi indeholder en særlig ungepakke, der skal imødegå stigende arbejdsløshed blandt unge Regeringen vil sikre praktikpladser til de over 4000 elever på erhvervsskolerne, der i dag står uden praktikplads, fremgår det af 2020-planen.

S-R-SF-regeringen vil ikke kun gå efter et øget arbejdsudbud i de nærtstående trepartsforhandlinger. Regeringen vil også bruge forhandlingerne til at sikrede 4300 unge i erhvervsuddannelse, der i dag står uden praktikplads eller skolepraktik, fremgår det af regeringens 2020-plan »Danmark i arbejde. Udfordringer for dansk økonomi mod 2020«. »Den økonomiske krise har blandt andet forringet unges jobmuligheder. Det har ført til, at flere unge søger ind på uddannelser, men det har også ført til en højere ungdomsledighed. Regeringen vil derfor som et led i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter drøfte en Ungepakke med forslag vedrørende praktikpladser og særlige initiativer i forhold til ledige unge,« fremgår det af planen.

Derudover står der: »I februar 2012 var der ca. 75.500 igangværende uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannelserne, dog havde 4300 elever på samme tidspunkt, hverken en almindelig praktikpladsaftale eller en skolepraktikplads. Regeringen ønsker at skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle har mulighed for at afslutte en erhvervsuddannelse.« Ungepakken er det eneste nye initiativ ud af i alt seks initiativer på den kortsigtede økonomiske bane. Baggrunden for Ungepakken er den stigende antal arbejdsløse unge. Det samlede antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 65.000 personer i 2008 til godt 100.000 personer i 2011, fremgår det af den økonomiske plan.

Ungepakken består desuden af følgende initiativer for unge arbejdsløse: • Partnerskabsaftaler med forsvaret og politiet, så flere unge bliver introduceret, afklaret og motiveret til at tage en uddannelse inden for forsvaret eller hos politiet.

• Brobygning til uddannelse, hvor unge tilbydes et aktivt forløb på en uddannelsesinstitution med sigte på at hjælpe den enkelte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Regeringen lægger op til at drøfte ovenstående initiativer – herunder, hvordan der sikres flest mulige praktikpladser til unge – med arbejdsmarkedets parter som led i trepartsforhandlingerne.

www.ef.dk

2020-planen om dansk økonomi indeholder en særlig ungepakke, der skal imødegå stigende arbejdsløshed blandt unge.

• Udvidelse af jobrotationsordningen, hvor ledige vikarierer for beskæftigede. Ordningen giver arbejdsgivere mulighed for at efteruddanne medarbejdere og samtidig ansætte ledige til at varetage de ansattes arbejdsopgaver.

• Styrket indsats for opkvalificering af unge faglærte og ufaglærte med særlig risiko for langtidsledighed.

• Styrke og udvikle videnpilotordningen, som giver private virksomheder mulighed for tilskud til ansættelse af højtuddannet arbejdskraft bl.a. med henblik på at få gennemført konkrete udviklingsprojekter.

SVEJSNING AMU-KURSER

AMU-kurser på Sydfyn Åbent svejseværksted i smedeafdelingen, f.eks.

• MIG-svejsning, MAG-svejsning, TIG-svejsning, gassvejsning • Mulighed for at erhverve eller forny svejsepas/certifikat • §26 arbejdsmiljøkursus Se mere på www.svend-es.dk/kursuscentret eller kontakt os på tlf. 7222 5734

KURSUSCENTRET – En del af Svendborg Erhvervsskole

DS-bladet nr. 8 2012 | 19

UDDANNELSE

Forholdet til mester ser ud til at spille en afgørende rolle for, om de unge lærlinge trives på deres uddannelse.

Utilfredshed med mester er årsag til frafald Undersøgelse blandt unge i Vestjylland peger i retning af, at forholdet til chefen er en lige så vigtig faktor som muligheden for at få en praktikplads, for at de unge forbliver på eller forlader deres erhvervsuddannelse.

Manglen på praktikpladser har i årevis været forklaringen på, hvorfor så mange lærlinge ikke færdiggør deres erhvervsuddannelse.

Nu viser delresultater fra projektet »VestLiv« der gennemføres i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning og Aarhus Universitet, at der er en anden væsentlig grund til 20 | DS-bladet nr. 8 2012

det store frafald. Hver femte unge, som enten er stoppet eller overvejer at stoppe på erhvervsuddannelserne, fortæller, at chefen ikke behandler dem ordentligt, skriver Licitationen, Byggeriets Dagblad.

Utilfredshed med mester er en årsag til frafaldet, som er i samme størrelsesorden som de manglende praktikpladser.

For adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Claus D. Hansen, som har været med til at lave undersøgelsen, kommer det som en overraskelse. Den sociale utilpassethed blandt lærlingene kan være en potentiel landmine under erhvervsuddannelserne, mener han. »Når krisen forhåbentlig har forladt landet om et par år, så kan man få problemer med at tiltrække de unge. Lige nu er det arbejdsgiverne, der står stærkest, fordi lærlingene er pressede af den store ungdomsarbejdsløshed og de alt for få praktikplad-

ser. Men bøtten kan hurtigt vende, og hvis man ikke har fået skabt en kultur, som gør, at de unge føler sig godt behandlet, så kan det blive meget problematisk, når der igen bliver mangel på arbejdskraft,« siger Claus D. Hansen.

Konfliktsky Ifølge projektleder på EUC Sjælland, Karin Parbst, er mange mestre og svende meget konfliktsky og ved ikke, hvordan de skal tage hul på en udfordrende samtale. »Det er et stort problem i forhold til den nye generation af lærlinge. For mange af de problemer, der opstår i dag, handler om, at man ikke får afstemt forventningerne.

Man sætter sig ikke ned og snakker om det,« siger Karin Parbst til Licitationen. »Det kunne afhjælpe meget, hvis man satte ressourcer af til, at faglæreren eller andre kompetente personer kan løse konflikter mellem de unge og arbejdspladsen.

For der er for mange lærlinge - som regel et par stykker i en lidt større virksomhed – som det går skævt for. Når det er sagt, så mener jeg ikke det her kun handler om, at man nu skal til at please de unge. De må også selv bære en del af ansvaret. For de skal naturligvis kunne tåle at blive irettesat af mester og svendene,« siger Karin Parbst.

På Center for Ungdomsforskning advarer man mod bombastiske udlægninger af en hel generation af unge. »Vi kan godt genkende billedet af en selvbevidst generation af unge, der har været vant til at få meget opmærksomhed.

Men vi ser også billedet ændre sig. Det har været en fest for de unge, men nu er festen slut, og det forholder de sig til. De ser faktisk meget realistisk på deres muligheder for at lykkes, og de har hørt budskabet om, at ungdomsarbejdsløsheden er ca. dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed.

Når så mange alligevel vælger at afbryde deres uddannelse, så bør det få alarmklok-

kerne til at ringe,« siger ungdomsforsker Arnt Vestergaard Louwer, der netop er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om erhvervsuddannelserne.

Fokus på kvaliteten Forsker på Center for Ungdomsforskning, Mette Lykke Nielsen, mener, at man bør rette søgelyset mod kvaliteten af uddannelserne. »Mange af de unge er enormt målrettede og meget opmærksomme på, hvad der kræves af dem. Til gengæld er de også blevet mere kvalitetsbevidste. Derfor er det af afgørende betydning, at både skolerne og virksomhederne kigger på, om de leverer nok kvalitet. Det samfund, nutidens unge vokser op i, er anderledes end det, mestrene og svendene voksede op i.« »Der bliver stillet store krav til dem om at lykkes. Der hviler et pres på dem, fra politikere og andre, om, at de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De bliver mødt af en erhvervsvejleder, som beder dem om

at reflektere over deres visioner. Der er lagt op til, at de ligefrem skal have en mission i deres liv,« siger Mette Lykke Nielsen. »Derfor er det ikke underligt, at de unge er mere reflekterede, og dermed også nogle gange mere kritiske, end tidligere generationer af unge. Det skal man erkende ude på arbejdspladserne og komme det i møde med en god forklaring til de unge, der hvor man ikke kan leve op til deres forventninger. Og i øvrigt have fokus på det, man kan gøre noget ved: Hav en elevplan, følg den og grib ind, hvis der er tegn på mobning og chikane,« siger Mette Lykke Nielsen til Licitationen.

Projekt VestLiv er et flerårigt projekt blandt unge i Vestjylland med særligt fokus på dem, der er født i 1983 og 1989.

Projektet skal belyse sammenhænge mellem unge menneskers sociale forhold fx i skolen, i familien og blandt venner samt deres sundhed og trivsel, og hvordan det går dem senere i livet.

UDDANNELSE UDOVER DET SÆDVANLIGE SEND OS DIN DYGTIGSTE ELEV!

EUX

TALENTSPORET

KLIMAHUSET

På Herningsholm Erhvervsskole kan elever gennemføre en erhvervsuddannelse og samtidig blive EUX-student (omfang og niveau som en HF-eksamen, men ikke med de samme fag).

Talentsporet – industritekniker – er et helt hovedforløb på højt fagligt niveau med fokus på innovation, iværksætteri og forretningsforståelse.

Eleverne får erfaring i brug af de nyeste programmer og maskiner, og it bliver brugt intensivt i undervisningen.

Et sommerhus på 75 m2, der giver elever og kursister mulighed for at se og arbejde med de enkelte teknologier live og i fuld skala. Energiforsyningen sker ved jordvarme/varmepumpe, solvarme/ solfanger, solceller/el og vindmølle.

SVENDEBREV + STUDENTERHUE I ÉT FORLØB!

EUX udbydes i første omgang på uddannelserne: industritekniker, klejnsmed, elektriker, tømrer, snedker, murer og struktør.

INDUSTRITEKNIKER

Talentsporet udbydes til elever fra hele landet.

TEKNOLOGIER LIVE OG I FULD SKALA

EN UDDANNE E! LAD OS SAMM GTIGSTE HÅNDVÆRKER DY KS AR M N DA

Vi tilbyder også excellente forløb (COE) på uddannelserne: elektriker, VVS, industritekniker For mere info og tilmelding kontakt os på 7213 4500 eller se www.herningsholm.dk

www.herningsholm.dk

DS-bladet nr. 8 2012 | 21

UDDANNELSE

Langt fra måle Stort frafald fra navnlig erhvervsuddannelserne betyder, at den såkaldte 95 pct.-målsætning er langt fra virkeligheden og hvad værre er, udviklingen har været mere negativ end positiv de sidste mange år.

Frafald på ungdomsuddannelser Pct.

Pct.

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Almengymnasiale uddannelser

Erhvervsgymnasiale uddannelser 2000

Erhvervsfaglige uddannelser

2009

Frafald er alle, der ikke fuldfører deres uddannelse, hvilket vil sige at skift også tæller som frafald.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra UNI-C Statistik og Analyse.

22 | DS-bladet nr. 8 2012

ålet om alle i uddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at den danske ungdom er langt fra at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i år 2015, det vil sige enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse.

95 pct. målsætningen betyder, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en uddannelse senest 2015. Målsætningen blev vedtaget i Folketinget i 2006, og der er brugt 7 mia. kr. for at opfylde målet. I dag afslutter 85 pct. en uddannelse.

Andelen af en ungdomsårgang, som ikke har fået en ungdomsuddannelse 25 år efter, de forlod folkeskolen, ligger på 16 procent, hvorved hver sjette afgangselev står uden anden uddannelse end folkeskolen.

Disse tal, som både anvendes i den offentlige debat og af regeringen, tegner dog i virkeligheden et skønmaleri, da man ser på, hvor langt en afgangsklasse fra folkeskolen er nået efter 25 år – altså når de unge er blevet ca. 41 år. Ved at se på uddannelsesniveauet i overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 25-26-årsalderen, er det en femtedel af en ungdomsårgang, der står uden ungdomsuddannelse.

De nyeste tal viser, at knap 21 procent af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse, inden de fylder 26 år. Uanset om man ser på en ungdomsårgang 10 eller25 år efter folkeskolen, står en ting dog klart: Danmark er langt fra at opfylde 2015-målsætningen. De seneste tal viser, at vi nu ligger på niveau med andelen af unge, der fik en ungdomsuddannelse i år 2000. I de sidste ti år er der dermed ikke sket særlig meget med uddannelsesniveauet. I de første år efter år 2000 steg andelen af unge, der ikke havde fået en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 26 år, og først med tallene for årgang 2009 er vi kommet på niveau med tallet for årgang 2000.

Det er ikke fordi, de unge ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Faktisk påbegynder næsten 97 procent af en ungdomsårgang enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 26 år. Hvis alle de unge, der påbegyndte en ungdomsuddannelse, også fuldførte uddannelsen, ville 2015-målene være opfyldt.

Virkeligheden er dog den, at næsten hver femte 26-årig ikke får anden uddannelse end folkeskolen, primært fordi de falder fra en ungdomsuddannelse. 14 procent af en årgang falder fra erhvervsuddannelserne, 3,2 procent af en ungdomsårgang skyldes frafald på gymnasierne, mens 0,3 procent skyldes frafald på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Derudover er der 3,1 procent af de unge, der ikke begynder på en uddannelse efter folkeskolen.

Sagt med andre ord, så skyldes næsten 70 procent af manglen på ungdomsuddannelse, at de unge falder fra en erhvervsuddannelse Målt på alle de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er det knap hver anden elev, der falder fra. De nyeste tal, der forudsiger fuldførelsesandelen for årgang 2009 viser, at 45 procent af ele-

verne på erhvervsuddannelserne vil falde fra deres uddannelse.

Det er lidt under hver anden elev. I 2000 var andelen af frafaldne elever 41 procent på erhvervsuddannelserne. Inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser som f.eks. hhx er frafaldsprocenten 27 procent, mens andelen, der falder fra på de almene gymnasier som f.eks. STX og HF ligger på 14 procent i 2009.

Der skal mere styring og kontrol til i Børne- og Undervisningsministeriet, hvis 95 pct. målsætning skal opnås. Det mener både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, som nu ønsker en klarere styring af målsætningen. Børne- og Undervisningsministeren tager kritikken »til efterretning«.

Kleinsmed og Landbrugssmed Kompetencer til en fremtid med succes gennem engagerede medarbejdere og en pædagogik, der fokuserer på at give den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter.

Skal vi i fremtiden have et erhverv, som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service?

Så skal der uddannes fagligt dygtige og udviklingsorienterede unge, som skal erstatte det store antal, der i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejde med praktikvirksomhederne inden for uddanelserne til klejnsmed og landbrugssmed.

Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samarbejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail aa@erhvervsskolerne.dk.

erhvervsskolerne.dk

Tlf. 9698 1000

DS-bladet nr. 8 2012 | 23

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Her er de unge lærlinge mere end velkomne Hvis alle gjorde som Sanderum Smede & Maskinværksted, var der ingen mangel på praktikpladser. Virksomheden har konstant tre-fire lærlinge ud af en medarbejderstab på 15, og man ser det som en forpligtelse at give næste generation en god uddannelse. »Det er viljen til at ville, der skaber evnen til at kunne.« Den tekst møder medarbejdere, kunder og gæster ved indgangen til Sanderum Smede & Maskinværksted A/S i det nordvestlige Odense. Og det gælder i sandhed virksomhedens evne og lyst til at uddanne næste generation i smedefaget.

Sanderum Smede & Maskinværksted har konstant tre-fire lærlinge og har udannet flere end et halvt hundrede i de godt 60 år, smedjen har eksisteret. Efter stifteren Johs.

Larsens død i 1994 blev virksomheden ført videre af enken, Annelise Larsen indtil de tre sønner, Peter, Christian og Jens, købte virksomheden af deres mor og indsatte Peter som direktør.

Og ægteparret Peter og Vivi, som styrer kontoret, falder næsten over hinanden, når de skal fortælle historier om deres drenge, som lærlingene bliver betegnet. »Jeg synes, man har en forpligtelse til at være med til at uddanne næste generation, og bortset fra måske en enkelt har jeg været glad for dem alle sammen,« fastslår Peter Larsen. »Ja, vi havde jo Morten, som var ordblind,« nævner Vivi Larsen. »Han er den dygtigste, jeg nogen sinde har udlært. Da han kom, erklærede han, at

24 | DS-bladet nr. 8 2012

han ville være smed og ikke bonderøv som sin far. Og jeg skal love for, at han blev smed,« siger Peter Larsen. »Og jeg kan nævne Mikkel, som stod i lære som cykelsmed, men blev smidt ud, fordi han havde Tourettes Syndrom og havde svært ved at koncentrere sig. Jeg spurgte Mikkel, om han ikke ville komme ud og hjælpe os som arbejdsdreng. Han passede bare sine ting perfekt. Jo længere tid han var her, jo dygtigere blev han.« »Det, der betyder noget, er viljen, ikke at de kommer med flotte, fine ansøgninger,« supplerer Vivi Larsen. »Vi havde også en rigtig dygtig fyr, der hedder Kim. Han opfandt senere en robot, der pakker kartofler, tomater og andre grøntsager. Han har tjent så mange penge, at han ikke mere behøver at lave noget. En fantastisk dygtig knægt,« nævner Peter Larsen. »Når vores lærlinge som regel får præmier og medaljer, tror jeg, det hænger sammen med, at Peter virkelig interesserer sig for drengene og det, at vi laver så mange forskellige ting,« siger Vivi Larsen. »Ja, det er heller ikke noget med, at når du er førsteårs lærling, må du kun lave det.

Og når du er andetårs lærling, må du komme over og lave noget mere, og først når du er tredjeårs lærling, må du begynde at svejse. Jeg ved, det er sådan andre steder. Men her gælder princippet, at hvis du kan, får du lov – ellers bliver du sat til at lære det,« siger Peter Larsen ogfortsætter: »Jeg tager ikke en lærling, fordi jeg kan få 70.000 kr. i tilskud til ham. Det har intet med penge at gøre. Jeg vil ikke have en knægt, der ikke er rigtig smed, bare fordi jeg fået nogle penge i tilskud.« Praktik Sanderum Smede- & Maskinværksted har fast den praksis, at når en lærling er på skole, så tager man en praktikant fra teknisk skole ind som erstatning.

»Vi skylder dem, der ikke er så heldige at have fået en læreplads, at få lov at opleve, hvordan det foregår i det virkelige liv«, siger Vivi Larsen og bliver suppleret af sin mand: »Nogle, der kommer herud, får et chok, når de mærker tempoet. Men næsten alle synes, det er rigtig spændende og går på med krum hals. Det er afgørende, at de unge får mulighed for at prøve en rigtig virksomhed, opleve tidspresset og det, at der skal tjenes penge.« For nogle af praktikanterne fører opholdet i Sanderum Smede- & Maskinværksted til et fast forhold. »Den første vi havde i praktik, gik det ikke så godt med. Han havde simpelthen lært for lidt på skolen. Den næste var rigtig dygtig, og ham skrev vi lærekontrakt med,« siger Vivi Larsen. Ægteparret benytter lejligheden til at opfordre andre virksomheder til at åbne dørene for praktikophold, når deres egne lærlinge er på skoleophold eller til at benytte nogle af de andre muligheder for at få skolepraktikanter på midlertidigt ophold. »Det er jo sådan, at hvis man som virksomhed har et projekt, en stor ordre eller andre arbejdsopgaver i en begrænset periode fx et halvt år, så kan man tage en midlertidig lærling. Eller flere virksomheder kan deles om en lærling,« påpeger Vivi Larsen.

Uddannelsesudvalg Peter Larsen er medlem af uddannelsesudvalget på Syddansk Erhvervsskole i Odense som repræsentant for DS Håndværk & Industri. Efter eget udsagn har det givet ham større indsigt i og respekt for det, der foregår på skolen. »Vi har fire årlige møder, som handler meget om økonomi og drøftelser af uddannelsernes indhold og form samt godkendelse af nye lærepladser. Det synes jeg personligt er spændende, samtidig med at de giver

Mester og lærlinge: Fra venstre Peter Larsen, direktør og ejer, Martin Knudsen han har et halvt år tilbage af sine læretid, Christian Pedersen mangler halvandet år, Mads Haugsted er praktikant fra Syddansk Erhvervsskole, Vivi Larsen styrer virksomhedens økonomi og er gift med Peter. Hunden hedder Jawa, er fire år og meget venlig. På billedet mangler Jacob Nielsen, som var på skoleophold. Han har halvandet år tilbage af sin læretid.

mig adgang til at være i dialog med skolen.

Jeg har sagt til skolen, at min tid er ikke til at holde lørdagsskole. Teknisk skole skal lære eleverne at lave beregninger og meget mere. Hjemme ved mig skal de smede.« Gider ikke bøvl Hvad hører I af argumentet for ikke at have lærlinge? »At de gider ikke alt det bøvl med drengene. Men det synes jeg er noget vrøvl,« siger Peter Larsen og suppleres af sin kone: »De vil ikke give sig tiden til at forklare og lære de unge. De har nok den holdning, at de unge i dag er forkælede og stiller for mange krav til arbejdsgiverne.« »Det handler vel i bund og grund om at ville tage opgaven på sig. På den ene side skal man presse de unge mennesker og på den anden side skal man have tålmodighed,« mener Peter Larsen.

Er det de egenskaber, der gør en god mester for lærlingene? »Ja, blandt andet. Du skal også kunne se drengene som hele mennesker. Ikke på jobbet, men også hvordan de har det derhjemme. Har de problemer med deres forældre, kærester osv. De bedste drenge, jeg nogen sinde har haft, det er dem, der har boet alene med deres mor. Der bliver ligesom skubbet lidt på. Der, hvor der er en far, bliver de tit overbeskyttet. Så ringer han og spørger, om jeg har skældt hans dreng ud. Og det kan godt være, men jeg skælder kun ud, når det er berettiget.«

Skælder du tit ud? »Jeg kan godt sige, det er altså noget lort det du har lavet her. Men jeg gør altid i enrum.

Jeg skælder ikke lærling ud for øjnene af de andre – og slet ikke ude i byen. Det får han at vide, når vi kommer hjem.« Vivi Larsen: »Peter er en mester, der bekymrer sig om sine drenge. Vi havde en fyr, der var smidt ud hjemmefra. Her var Peter straks klar til at købe en lejlighed, han kunne flytte ind i.

Og han hjælper dem med deres knallerter.« »Det synes jeg da også, man skal. Jeg vil betegne mig selv som hård, men retfærdig.

Det, der betyder noget, er, at jeg kan mærke viljen hos de unge mennesker. Jeg vil gerne hjælpe dem og rådgive dem, men det er ikke altid det trænger ind. For jeg ved godt, at man i den alder ved bedst selv,« siger Peter Larsen og fortsætter: »Jeg har da selv været hos nogle mestre, der var fløjtende ligeglad med dem, de havde ude på værkstedet. Det var bare nogen, der lavede noget for dem.«

anden arbejdsplads for at se sig selv i en anden sammenhæng og få et indtryk af, hvordan forholdene er andre steder,« fortsætter Vivi Larsen.

Glade for hinanden »Lærlingene har det også godt med de andre smede. Der kan godt være en lidt hård tone. Men man kan høre, at de har det sjovt.

Det har ikke noget med mopning at gøre. De kan lide hinanden og deres arbejdsplads,« siger Vivi Larsen. »Alle – på nær en – har fået lov til at blive her efter læretiden. Samtidig har vi sagt til dem, at det er en god ide også at prøve en

Direktør Peter Larsen fortæller, at det gik mindre godt i slutningen af sidste år og begyndelsen af i år: »Da gik jeg og trak mig i håret og fik stress. Men lige nu vælter det simpelthen ind med ordrer. Så sover jeg godt om natten, og der er ingen stress.«

Sanderum Smede- & Maskinværksted blev grundlagt af Johs. Larsen i 1950. I 2009 blev virksomheden kåret som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen.

Ifølge Peter Larsen er Sanderum Smede & Maskinværksted lidt af en blandet landhandel.

Rørbæringer, klip, buk og valsninger, tanke og beholdere er nogle af virksomhedens hovedbeskæftigelser. En stor kunder er AFA JCDecaux for hvem Sanderum Smede- og Maskinværksted bl.a. har lavet alle de nye busstoppesteder i Odense.

DS-bladet nr. 8 2012 | 25

UDDANNELSE

Rådgivning til ministerudvalg Et nyt ministerudvalg skal se på ungdomsuddannelserne – deriblandt erhvervsuddannelserne.

Håndværksrådet har sendt udvalget en række råd om, hvordan uddannelserne kan effek­tiviseres.

Regeringen har nedsat et udvalg bestående af syv ministre, der skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelsesområdet skal ministerudvalget også give input til de forestående trepartsforhandlinger, hvor Håndværksrådet ikke deltager.

Derfor har Håndværksrådets bestyrelse besluttet at skrive et brev til de syv ministre med en række bud på, hvad udvalget bør se på i forhold til erhvervsuddannelserne, både med henblik på trepartsforhandlingerne og helt generelt.

Håndværksrådet har bl.a. bedt ministerudvalget om at overveje færre hovedforløbsskoler på de enkelte uddannelser. En samling af hovedforløb på færre skoler vil kunne frigøre ressourcer til indkøb af dyre maskiner, materialer og redskaber, og det vil give mulighed for opbygning af stærke faglige miljøer blandt underviserne.

Vi har også peget på behovet for differentieret undervisning, både i det enkelte klasselokale og i form af særlige forløb for ambitiøse lærlinge. Erhvervsskolerne skal kunne tilbyde undervisning og udfordringer til en meget varieret elevskare, hvis vi skal fastholde både de ambitiøse unge og de unge, der har brug for ekstra undervisning eller anden form for støtte.

Brug for ny tænkning på flere områder En nytænkning af taksametersystemet bør også overvejes, så skolerne i højere grad belønnes for at samarbejde med virksomheder om praktikpladser og for at bruge praksisnære instrumenter som ny mesterlære og trainéeordninger, som er meget efterspurgt blandt Håndværksrådets medlemmer.

Håndværksrådet beder derudover ministerudvalget at se på bl.a. kvaliteten af

skolepraktikken, på en mere intelligent rekruttering til erhvervsuddannelserne og på etablering af et godt og effektivt tilbud til de unge, der efter folkeskolen ikke er parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Endelig opfordrer rådet kraftigt til, at der fortsat findes midler til at bruge præmie- og bonusordningen som krisestyringsinstrument. Uden en præmie- og bonusordning i 2013 vil vi for alvor få mangel på praktikpladser, mener Håndværksrådet.

Ministerudvalget består af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (formand), finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, uddannelsesminister Morten Østergaard, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, social- og integrationsminister Karen Hækkerup samt erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

26 | DS-bladet nr. 8 2012

ARBEJDSMILJØ

Af Jens Holme

Avidenz vinder på outsourcing af arbejdsmiljø Mange bruger AVIDENZ A/S, men det kan blive endnu bedre, sagde formanden, Fleming Frederiksen, på rådgivervirksomhedens generalforsamling.

Avidenz A/S, der tilbyder konsulentbistand omkring miljø og arbejdsmiljø og har baggrund i DS Håndværk & Industri og en række faglige organisationer, har stor succes med at overtage en del af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Avidenz påtager sig at deltage i arbejdsmiljøudvalgsmøderne, lave dagsorden og referat og foretage sikkerhedsgennemgang inden møderne. Og flere og flere virksomheder vælger af at få styr på tingene ved at outsource denne del af arbejdet med et sikkert arbejdsmiljø.

Det oplyste formanden, Fleming Frederiksen, på Avidenz’ generalforsamling.

Ligeledes outsourcer en del kunder vurderingen i forbindelse med indførelse af nye kemiske produkter og udarbejdelse af brugsanvisninger.

Ifølge formanden har det i det hele taget været et år, hvor kunderne har gjort hyppigt brug af Avidenz. I gennemsnit har de købt 17-18 timers rådgivning. »I de senere år har vi imidlertid oplevet, at en del kunder køber færre timer – ikke fordi behovet ikke har været der, men ganske enkelt fordi, de ikke har haft økonomi til det,« sagde Fleming Frederiksen på generalforsamlingen. »Det er imidlertid vores forventning, at de kunder, som de senere år har skruet lidt ned for blusset, i fremtiden vil købe flere timer. Det kan nemlig ikke betale sig at

slægge på vedligeholdelsen af arbejdsmiljørutinerne, eftersom det tager lang tid at bygge dem op igen.« Uddannelse Ifølge formanden har Avidenz succes med at tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelser på de enkelte virksomheder. Det giver kurserne et relevant og virkelighedsnært indhold.

Avidenz har kastet sig over rådgivning om CE Mærkning i henhold til maskindirektivet. Ligesom rådgivningsvirksomheden har oplevet øget efterspørgsel efter helbredskontrol af natarbejdere. Ikke mindst efter at kravene herom er blevet skærpet i overenskomsterne.

Også Arbejdstilsynets såkaldte risikobaserede tilsyn har givet anledning til et stort antal henvendelser fra kunder, der er blevet varslet om tilsyn, og som vil være sikre på, de har styr på tingene, når Arbejdstilsynets folk dukker op. »Når vi ser tilbage, må vi erkende, at den beslutning, parterne tog i den gamle BST-bestyrelse i 2004 om at støtte op om en arbejdsmiljørådgiver målrettet erhvervet, indtil videre har været en succes. Det er lykkedes at skabe en kompetent og sund forretning. Men vi må ikke af den grund tro, at træerne vokser ind i himlen,« advarede Fleming Frederiksen.

Avidenz udviklede for nogle år siden det elektroniske system SOSWEB, som virksomhederne kan anvende til at dokumentere og styre deres arbejde med arbejdsmiljø. En ny version skulle have været klar her i foråret, men den er forsinket på grund af problemer hos leverandøren.

Fleming Frederiksen, formand for Avidenz: Det er lykkedes at skabe en kompetent og sund forretning.

DS-bladet nr. 8 2012 | 27

JURA

Landsretten godkendte ophævelse af uddannelsesaftale VVS-virksomhed og DS Håndværk & Industri fik medhold i sag om lærlings misligholdelse af forpligtelser over for arbejdsgiver

28 | DS-bladet nr. 8 2012

I en netop afgjort retssag ved Østre Landsret fik Haj VVS ApS i Helsingør, der er medlem af DS Håndværk & Industri, medhold i, at den var berettiget til at ophæve en uddannelsesaftale.

Sagen handlede om en voksenlærling, som begyndte sit uddannelsesforløb den 1. januar 2008 med planlagt afslutning med udgangen af 2011. Uddannelsesaftalen blev imidlertid opsagt ensidigt af virksomheden den 11. februar 2010. Baggrunden var, at lærlingen væsentligt, havde misligholdt uddannelsesaftalen.

Lærlingen havde i efteråret 2009 et massivt fravær, sygemeldte sig konsekvent via sms og ikke som foreskrevet pr. telefon

inden kl. 7. Mødetiden blev ikke overholdt, arbejdstiden var ikke effektiv i 37 timer ugentligt, og endelig mente virksomheden, at lærlingen i arbejdstiden benyttede egen telefon til private formål i et uacceptabelt omfang.

Derfor blev der afholdt et lærlingemøde den 12. januar 2010 med det formål at ophæve uddannelsesaftalen. I mødet deltog lærlingens fagforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, samt DS Håndværk & Industri. Konklusionen på mødet blev, at lærlingen fik ”en sidste chance”. Der blev givet en skriftlig advarsel i mødereferatet om, at hvis de ovennævnte forhold gentog sig, ville konsekvensen være en ophævelse.

Kort tid efter lærlingemødet kom den pågældende for sent tre gange, og den 8. februar sygemeldte han sig kl. 8.33 og altså ikke som foreskrevet inden kl. 7. På den baggrund valgte virksomheden at ophæve uddannelsesaftalen den 11. februar 2010.

Tvistighedsnævnet Sagen blev efterfølgende behandlet fagretligt. Ved Tvistighedsnævnet fik lærlingen medhold i, at ophævelsen ikke var berettiget. Den forsinkede sygemelding kunne ikke karakteriseres som en væsentlig misligholdelse. Flertallet mente, det var en undskyldende omstændighed, at lærlingen havde været syg om aftenen og natten forinden. Afgørelsen faldt med stemmerne fire mod tre. Tvistighedsnævnet består af i alt syv medlemmer, tre repræsentanter fra lønmodtagerside og tre fra arbejdsgiverside. Formanden med den afgørende stemme er en udpeget landsdommer.

Mindretallet fandt det ikke godtgjort, at lærlingen var ude af stand til at sygemelde sig rettidigt og i betragtning af forløbet forud, var det berettiget, at virksomheden afskedigede lærlingen.

Byret og landsret Derfor valgte DS Håndværk & Industri på virksomhedens vegne at indbringe sagen for Retten i Helsingør. Her fik Haj VVS ApS medhold i, at ophævelsen var berettiget. Retten begrundede sin afgørelse med, at det er den ansattes ansvar og risiko, at underretningen om sygdom bliver givet rettidigt og korrekt. Der var efter rettens opfattelse sket gentagne brud på reglerne om meddelelse af sygdom og andre pligter. Derfor var der givet en advarsel den 12. januar 2010. Retten erklærede sig enig i de argumenter, som mindretallet havde fremført i Tvistighedsnævnet.

Blik- og Rørarbejderforbundet var ikke enig i byrettens afgørelse og ankede til Østre Landsret, hvor der blev foretaget hovedforhandling af sagen den 9. maj. Østre Landsret tilslutter sig i sin endelige afgørelse i al væsentlighed det, byretten fandt frem til. Nemlig, at der på lærlingemødet blev givet en advarsel til lærlingen, hvor flere forhold blev indskærpet. Alligevel var lærlingen efter dette møde kommet for sent tre gange og indgivet for sen sygemelding. På den baggrund er Landsretten enig i byrettens præmisser. Misligholdelsen skal ses i lyset af tiden forud for den 8. februar 2010, og det var derfor berettiget, at virksomheden afbrød lærlingeforholdet.

Advokat Christian H. M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri førte sagen for Haj VVS Aps ved Østre Landsret.

VaRmE FORdELE mEd NEOThERm® FS VaRmTVaNdSbEhOLdER 7 åRS GaRaNTI på emaljeringen.

Er korrosionsbeskyttet med dobbeltemaljering og er katodisk beskyttet med magnesium anode for lang levetid.

EFFEKTIV ISOLERING Er totalisoleret med miljøvenlig isoleringsmateriale. Energitab i henhold til SBI 213 er for 110 liter 0,74 w/k

INdbyGGET TERmOmETER

TIdLØST dESIGN mEd KabINET aF hØj KVaLITET Lakeret i RAL 9016 og passer perfekt ved siden af gaskedler og fjernvarmeunits.

STOR 3/4”SpIRaL mEd hELE 0,98 m2 giver lavt tryktab og stor afkøling. Perfekt til fjernvarme og kondenserende kedler.

Kontakt os i dag på 47 37 70 00 eller læs mere på www.phj.dk

Alle beholdere leveres som standard med analogt termometer.

DS-bladet nr. 8 2012 | 29

KVALITETSSIKRING

Af Ole Have Büchert, direktør Q kontrol ApS

Q-kontrol tilbyder hjælp til certificering De fleste virksomheder står over for en ny og ukendt opgave, når de skal i gang med kvalitetssikring både inden for bygningsstål og køl. For nogle kan det være første gang overhovedet, de kommer i berøring med kvalitetssikring. Derfor er det utroligt vigtigt, at man får begyndt på den rigtige måde og i god tid.

Derfor er det min varme anbefaling, at alle, der skal i gang, bruger tid på et formøde, så man får det bedst mulige overblik over, hvad der ligger af opgaver i forbindelse med indføring af kvalitetssikring i virksomheden.

Hermed får virksomhedens ledelse, det bedst mulige grundlag for at vurdere, hvordan processen skal lægges til rette.

Herunder hvilke opgaver den selv vil udføre, og hvilke den vil have hjælp til at få løst.

Q-kontrol tilbyder hjælp til virksomheder der arbejder med bygningstål og køl med at udarbejde og indføre kvalitetssikringssystemer i deres virksomhed og samtidig blive klar til certificeringen. Har man bare behov for en henvisning til et godt certificeringsorgan, kan vi også tilbyde dette.

Vi har indgået en samarbejdsaftale med Intertek Danmark som er et certificeringsorgan og er et af verdens største certificerende organer med mere end 33.000 ansatte i ca. 120 lande verden over. I Danmark råder Intertek over ca. 25 auditorer/brancheeksperter.

Intertek er meget pragmatiske og deres auditorer har stort branchekendskab, hvil-

ket sikrer, at der er fokus på det væsentlige i forbindelse med certificeringsprocessen.

Igennem Intertek har vi til vore medlemmer fået nogle gode priser på certificering af både bygningsstål og køl.

Opgaven indledes med et formøde eller afklaringsmøde, som foretages af Q-kontrols auditor på kundens adresse. Mødet har til formål at identificere de mangler i systemdokumentationen, der skal lukkes, for at virksomhedens kvalitetssikringssystem er klar til certificeringen.

Det indledende møde danner grundlag for de indsatsområder, der skal fokuseres på, og de handlinger der skal foretages inden en certificering kan gennemføres. Qkontrols auditor giver nogle klare og bindende svar, som danner grundlag for, at systemet kan certificeres og godkendes.

Derudover får virksomhedens ledelse gode ideer til praktiske løsningsmodeller.

Efter mødet får kunden en detaljeret handlingsplan, som er let og overskuelig at gå til.

Q-kontrol tilbyder klippekort løsning til DS-medlemmer. Et klippekort på 10 timer kan bruges på det indledende afklaringsmøde og kan også anvendes til rådgivning, udarbejdelse af håndbog og til implementering af kvalitetssikringssystemet. Klippekortet koster 6.000 kr. ex. moms.

Informationsmøder Intertek Danmark og Q-kontrol har indledt et samarbejde om udarbejdelse af kvalitets-

sikringshåndbøger efter den nye EN 1090-1 standard. Baggrunden for certificeringen er resultatet af byggevaredirektivet, der kræver at byggekomponenter i stål og aluminium skal CE-mærkes fra den 1. juli 2014.

For at kunne udføre denne CE-mærkning, skal virksomheden være certificeret iht.

EN 1090-1.

CE-mærkningen dokumenterer, at alle relevante standarder og procedurer er fulgt i hele processen fra kunden afgiver ordren til den færdige svejsekonstruktion leveres.

CE-mærkningen giver kunden tryghed, hvilket i konstruktionsmæssig sammenhæng er et vigtigt salgsparameter.

For at informere nærmere om, hvad det hele går ud, holder Q-kontrol og Intertek Danmark informationsmøder i Odense mandage og fredage de sidste to uger af juni. Møderne vil foregå i tidsrummet fra kl.

9:00 til 12:00 eller fra kl. 15 til 18. Deltagelse koster 495 kr. Tilmelding skal ske til Q-kontrol senest den 15. juni.

Dagsorden for møderne er en gennemgang af de kritiske punkter i standarden herunder, krav til prøvning og metoder, svejsekoordinator, VPS’ere, styring af underleverandører, krav til uddannelse, systemdokumentation, mv. En gennemgang af certificeringsprocessen fra A til Z., opbygning af systemet/kvalitetshåndbog, auditering og certificering samt, hvordan Intertek og Q-kontrol kan hjælpe.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

30 | DS-bladet nr. 8 2012

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

ENERGI

Af Signe Antvorskov, Dansk Solcelleforening

Danmark risikerer at blive skraldespand for dårlige solcellemoduler

Installationen af solceller eksploderer – der er allerede opsat 3600 solcelleanlæg i 2012.

I Dansk Solcelleforening forventer vi, at der frem til 2020 vil blive installeret omkring 100.000 solcelleanlæg alene i private boliger. Det svarer til en investering på ca. 8 mia. kr. inden for 8 år, og heraf udgør selve solcellemodulerne ca. 4 mia. kr.

Der er altså tale om en samlet meget stor investering fra de private boligejere, og det er derfor yderst vigtigt at sikre, at denne investering lever op til forventningerne og giver de lovede energibesparelser i den lovede levetid.

Det er i dag reelt ikke muligt for private boligejere at sikre sig, at den mest kostbare del af et solcelleanlæg – selve solcellemodulet – er af en ordentlig kvalitet. Der produceres i dag solcellemoduler af ekstrem varierende kvalitet i Asien. Verdens absolut bedste producenter ligger nærmest dør om dør med de mest upålidelige. For at gø-

re problemet endnu større, er det stort set umuligt at vurdere denne kvalitetsforskel for en utrænet inspektør. I Danmark er der flere og flere aktører, der falder for at købe de »kritiske« moduler, nogle vel vidende om den lave kvalitet og andre ikke. Risikoen er dog den samme – at vi om nogle få år vil se flere anlæg, der ikke lever op til den lovede energiproduktion eller helt holder op med at fungere.

Sikring af kvalitet Fra starten af 2013 etableres en godkendelsesordning for installatører af solcelleanlæg. Det er meget positivt, at man på denne måde sikrer, at installatørerne har et højt og opdateret fagligt niveau. Men hvis ikke Danmark skal ende som skraldespand for dårlige solcellepaneler, er der behov for, at der bliver oprettet en kvalitetssikringsord-

ning i Danmark, der kan sikre, at de komponenter, der sælges, er af ordentlig kvalitet. En start kunne f.eks. være etablering af en offentlig positivliste for solcellemoduler.

I Dansk Solcelleforening mener vi, at det vil være oplagt, at de godkendte solcelleinstallatører naturligvis skal anvende godkendte solcelleanlæg, men for at sikre en sådan ordnings succes, kræves et offentligt stempel. Dansk Solcelleforening har derfor tidligt haft kontakt til Go’ Energi, som var godt på vej med en positivliste for solcelleanlæg, men med Go’ Energis lukning er dette arbejde tilsyneladende sat på stand-by. Dansk Solcelleforening opfordrer på denne baggrund klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard til at sikre, at dette arbejde videreføres – f.eks. i Energistyrelsen.

DS-bladet nr. 8 2012 | 31

NCHE BUSINESS & BRA andre reledrer, personer og or om t ny se læ i DS HåndHer kan du svirk somhederne m le ed m fra r de tips, ideer og vante nyhe ger meget gerne ta od m Vi ri. st du o@ds-net.dk. værk & In serne på mail: jh læ fra er ls le de pressemed

Cirka 20 mand arbejdede til langt ud på de små timer, da første del af en 60 meter lang stålbro over Hellerup Station blev sat op i midten af maj.

Anden halvdel af gangbroen hen over banelegemet kom på plads i den første weekend af juni.

Entreprenørfirmaet Aarsleff Rail A/S er totalentreprenør på projektet. Broen og fire tilhørende trappetårne er fremstillet og monteret af HSM Industri A/S i Grenå. Den østjyske virksomhed har specialiseret sig i store stålkonstruktioner.

Foto: Henrik Nyhuus.

n e i n a p S i e r d r o tor s t e d n a l r a h s ECM Industrie stries i Øster gang ECM Indu en u dn en t de enne gang edes ekspor tordre. D I sidste uge lykk or st en e nd la tved at rksom hedens Star up ved Eg et smag for vi få r ha r de e, sk kund er det en span temer. ys uropa gennem es ir unik ke w vikle salget i E ud at r fo t rd et hå nye mulighe»Vi har arbejd har givet mange et ilk hv , er ed mån emmeside. de sidste mange stries på sin hj du In M C es succes. For E r ve der,« sk ri r ECM Industri ha r de ke ar m le der indebærer Også på de loka l på en ordre, hu ge ta at d an ve ne med en toøjeblik ket er m dato største em til ns de he m virkso fremstilling af end 30 tons. e er m talvægt på

gjor t, at vi ourcer og har ss re e rn te in r stilling, vet fo ren består i frem »Det øger beho rd O n. ne tio uk virksomfolk i prod ing,« meddeler er har ansat flere st ju ng ri te dling, mon overfladebehan ejedele til orm ordre på dr heden. en en t ge ta r nde ha En anden stor ku ntrol systemer. ndinduco ow d at finde på vi he deres liquid fl m so rk vi ke gang den dans flotte ordreind I disse dage er a, USA, og den nt tla A i A E W stri-messen A lsen her. gstød til deltage ry t lid so et r ve gi

Virksomheder skal være bedre til tysk Hvis de danske virksomheder vil ruste sig til Femern-byggeriet og i det hele taget vinde ordrer på det tyske marked, skal medarbejderne lære tysk. Men drop kasserolle-bøjningen og den avancerede grammatik. Sådan lyder det fra et forskerhold på Roskilde Universitetscenter, der har fremlagt resultaterne af to års arbejde.

Målet har bl.a. været at finde ud af, hvordan man kan undervise medarbejdere i tysk sprog og kultur på en måde, der ikke går ud over produktionen.

Metoden er blevet afprøvet i virksomheden Herfølge Kleinsmedie A/S. Her har medarbejdere lært tysk gennem såkaldt elæring. Det indebærer, at sprogundervisningen i høj grad foregår med elektroniske hjælpemidler og i korte intervaller, som 32 | DS-bladet nr. 8 2012

kan passes ind i en travl arbejdsdag.

Samtidig er der lagt stor vægt på sprogkundskaber, der er direkte relateret til virksomhedens fagområde. »Pludselig finder man ud af, at ud over at bestille to bajere på et tysk værtshus kan man bruge sproget i samtalen med den tyske ingeniør, man står med. Så giver det med ét mening at lære det,« siger en begejstret Karsten Richardt, direktør for Herfølge Kleinsmedie. »Vi bevægede os ind for de termer, der gælder inden for smedefaget, og nu føler vi os rigtig godt klædt på til at klare os på tysk,« siger direktøren til DR Sjælland.

Ifølge Karsten Richardt vil Herfølge Kleinsmedie bruge de indvundne sprogkundskaber til at styrke sig på det tyske

marked og i forsøget på at opnå en rolle som underleverandør til Femern-byggeriet.

Lektor på RUC Klaus Schulte, der har stået i spidsen for projektet, kalder metoden »tysk til formålet«: »Det er ikke så meget med udgangspunkt i, at ›nu skal vi lære at beherske det tyske sprog‹, altså oppefra og ned. Det er snarere den omvendte vej,« siger han. »Og der er ingen tvivl om, at det for mange virksomheder vil være en stor konkurrencefordel at have to-tre medarbejdere, der kan tale tysk,« tilføjer RUC-lektoren.

Herfølge Kleinsmedie A/S er en af Sjællands største og førende smedevirksomheder og beskæftiger 55 medarbejdere.

BAROMETRET Kassekreditten – et dyrt bekendtskab for SMV’erne Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Mens der er stor spænding om den fremtidige udvikling i dansk økonomi, så må mange små og mellemstore virksomheder leve med, at banken fortsætter med at hæve renten på kassekreditten. Og det til trods for at renteniveauet generelt i samfundet er faldet betydeligt under krisen.

En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at mere end halvdelen af virksomhederne har oplevet, at renten på kassekredit-

der tyder på, at flere af SMV’erne klarer sig bedre. Andelen af de mindre virksomheder, som forventer at hyre nye medarbejdere i den kommende tid er større end den andel, som forudser at skulle uddele fyresedler, viser nye tal fra Håndværksrådet. Når det gælder forbrugerne i dette land så er de blevet væsentligt mere optimistiske i løbet af det seneste halve år. Forbrugertilliden, som Danmarks Statistik måler hver måned, er dog stadig langt fra tidligere højder, men maj-tallet var bedre end frygtet.

ten er hævet 1-2 gange inden for det sidste år, og omkring hver fjerde virksomhed har sågar oplevet, at banken har hævet renten 3-4 gange inden for samme periode. Det sker samtidig med, at ca. 20 pct. af virksomhederne har måttet acceptere, at der fra bankernes side er stillet krav om yderligere sikkerhedsstillelse for kassekreditten, og at loftet på kreditten er sænket indenfor det seneste år.

Det presser selvsagt SMV’erne i en tid, hvor de kæmper med at3.komme op i tidligere tiders kadence. Der er dog mere og mere,

Forbrugertilliden holder skansen 3.

3.

Forbrugertilliden holder skansen Forbrugertilliden holder skansen

1.

Hvor mange gange har banken henholdsvis hævet og sænket renten på din kassekredit inden for det sidste år?

20 15 20

60%

20 10 15

50%

15 5 10

2012M01 2012M01 2012M01

2011M01 2011M01 2011M01

2010M01 2010M01 2010M01

2009M01 2009M01 2009M01

10%

2008M01 2008M01 2008M01

-5 -15 -10

2007M01 2007M01 2007M01

0 -10 -5

20%

2006M01 2006M01 2006M01

5 -5 0

30%

2005M01 2005M01 2005M01

10 0 5

40%

-10 -20 -15 -15 -20

0% 1-2 gange

3-4 gange Hævet

Mere end 5 gange

-20

Sænket

4.

Kilde: Håndværksrådet, maj 2012

Kilde: Danmarks Statistik

Hvad er din nuværende kassekreditrente?

DenDanmarks tyske erhvervstillid Kilde: Statistik

Forbrugertillidsindikatoren

Udvikling i maj måned

Forbrugertillidsindikatoren

Udvikling i maj måned

Forbrugertillidsindikatoren

Udvikling i maj måned

Den tyske erhvervstillid på uændret niveau 4.

2.

120

på uændret niveau

Kilde: Danmarks Statistik

120 115

Rentesats Over 11 %

115 110

10,1 - 11 %

110 105

9,1 - 10 %

105 100

8,1 - 9 %

100 95

7,1 - 8 %

95 90

6,1 - 7 %

90 85

5,1 - 6 %

85 80

12%

14%

16%

18%

20%

The Ifo Business Climate for Germany

Udvikling den seneste måned

The Ifo Business Climate for Germany

Udvikling den seneste måned

jan-12 jan-12

10%

jan-11 jan-11

8%

jan-10 jan-10

6%

jan-09 jan-09

Kilde: Håndværksrådet, maj 2012

4%

jan-08 jan-08

2%

jan-07 jan-07

0%

jan-06 jan-06

80

3,1 - 4 %

jan-05 jan-05

4,1 - 5 %

Kilde: Ifo Business Climate Germany Kilde: Ifo Business Climate Germany

DS-bladet nr. 8 2012 | 33

FORENINGSNYT

Af Jens Holme

Trekløver siger farvel Frank Bunde, Jørgen Christensen og Steen Tycho Hansen forlader hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri ved generalforsamlingen.

Det er tre tunge drenge, der forlader hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri ved generalforsamlingen midt i juni.

Tilsammen kan de mønstre mere end 75 års organisationserfaring. Alle tre er enige om, at det er vemodigt at sige farvel til indflydelse på øverste niveau.

Jørgen Christensen har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2000 og før da formand for lokalafdeling Vendsyssel fra 1996. I en lang årrække var Jørgen Christensen formand for miljø- og energiudvalget i DS Håndværk & Industri og i en kort periode formand for VVS-udvalget.

Hans engagement i arbejdsgiver- og brancheorganisationen rækker imidlertid helt tilbage til 1978, da lokalforeningen hed Brønderslev og Omegn.

Jørgen Christensen falder for paragraffen om, at man længst kan sidde i hovedbestyrelsen i tre perioder af tre år. »Og man siger jo, at nye koste fejer bedst,« konstaterer det snart tidligere hovedbestyrelsesmedlem og fortsætter: »Det har været spændende år, som har givet mig en masse berøringsflader og et indgående kendskab til organisationsverdenen.« Blandt de store udfordringer for DS Håndværk & Industri de kommende år fremhæver Jørgen Christensen bestræbelserne på at fastholde medlemstallet og tankerne om at åbne dørene for el-installatørerne. »Begge ting er vigtige. El og vvs smelter mere og mere sammen, og samtidig er konkurrencen om medlemmerne hård. Og lykkedes det ikke at opretholde medlemstallet, vil det gå hårdt ud over økonomien,« siger Jørgen Christensen.

Allermest vil Jørgen Christensen savne sit medlemskab af VVS-ankenævnet. Her 34 | DS-bladet nr. 8 2012

har han siddet i ti år. Men dermed er det ikke slut med det faglige engagement. Han fortsætter som sekretær og medlem af bestyrelsen i afdeling Vendsyssel.

Jørgen Christensen afhændede for to år siden sin forretning, Pandrup-Kaas Smede & VVS, men arbejder stadig på fuld tid, nu som ansat i sin tidligere virksomhed. »Det er dejligt at kunne fortsætte, nu med mindre ansvar, og det er endnu bedre at se, at virksomheden går godt og står foran en udvidelse,« siger Jørgen Christensen.

Forandring til det bedre Også Steen Tycho Hansen falder for reglen om det maksimale antal år i hovedbestyrelsen. Han har været medlem siden 1998.

Men heller ikke for Steen Tycho Hansen bliver der tale om et endeligt farvel til organisationsarbejdet. Han indtræder som formand for lokalafdeling Storstrøm Syd. Steen Tycho Hansen overtog Steen T. Hansen ApS i Stubbekøbing i 1986 og har stort set lige siden været involveret i arbejde omkring DS Håndværk & Industri. »I dag beskæftiger vi os primært med vvs og blik og har de sidste ti år været ti mand. Det er lige passende,« siger Steen Tycho Hansen.

Som en ung mand på 64 år har han ikke foreløbig planer om at lægge op. »Det tillader regeringen jo ikke«, som han siger med et glimt i øjet.

Steen Tycho Hansen har lagt størstedelen af sin indsats i vvs-udvalget og i miljøog energiudvalget. »Det har været spændende og en stor glæde at være med i organisationsarbejdet.

Der er sket store forandringer i den tid, jeg har været med – og det vel at mærke til det bedre,« siger det aftrædende HB-medlem.

Han tilføjer, at han ikke har tænkt sig at tie, blot fordi han ikke længere er medlem af ledelsen. »Jeg er ikke den, man ser på en talerstol, men jeg kan sjældent holde min kæft,« siger Steen Tycho Hansen.

Blandt fremtidens udfordringer for DS Håndværk og Industri mener Steen Tycho Hansen, at den største er at opretholde og

udvikle organisationen som samlingssted for de mindre virksomheder. »Organisationen skal favne bredt og bredere end i dag. Den skal ikke nødvendigvis bruge store armbevægelser, men være på forkant med udviklingen og være aktivt tilstede for medlemmerne.« Streg i sandet Som den eneste er Frank Bunde ikke tvunget til at forlade hovedbestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Den beslutning har han selv truffet. »Sidste år forlod jeg lokalafdeling Østjyllands bestyrelse efter 25 år og besluttede, at nu skulle der trækkes en streg i sandet. Der er brug for nyt blod, og derfor meddelte jeg, at jeg ikke ønskede at fortsætte i hovedbestyrelsen,« siger Frank Bunde. »Men som dagen nærmer sig kan jeg næsten fortryde. Jeg har altid holdt af at komme i DS Huset i Odense og være med i det faglige arbejde.« Frank Bunde har været regionsformand og bestridt en række tillidsposter og gennem mange år haft et heftigt mødeprogram.

Som det vigtigste fremhæver Frank Bunde, at det er lykkedes at få DS Håndværk & Industri på fode igen efter nogle år med store økonomiske og organisatoriske problemer. »Det er en kæmpeglæde at se, det nu går fremad, og derfor er det måske også et godt tidspunkt at gå sin vej,« siger Frank Bunde og giver følgende råd videre til sine efterfølgere i hovedbestyrelsen: »I fremtiden gælder det om at fastholde medlemsskaren og åbne dørene på vid gab for nye typer af medlemmer. Jeg er helt sikker på, at DS Håndværk & Industri har en gylden fremtid, hvis organisationen kender sin besøgelsestid. Den har dygtige medarbejdere, og der er et kanongodt klima.« Mens han definitivt forlader organisationsarbejdet, planlægger 68-årige Frank Bunde at fortsætte nogle år endnu i spidsen for sin virksomhed, BBM Production i Odder.

Sidste møde i hovedbestyrelsen: Steen Tycho Hansen, Jørgen Christensen og Frank Bunde. Tilsammen har de mere end 75 års organisationserfaring.

DS-bladet nr. 8 2012 | 35

NAVNE

Gentagelse:

En veteran fylder rundt Stort alt gik galt, da vi i sidste nummer af DS-bladet bragte et lille portræt af Povl Neumann Sørensen i anledning af hans runde fødselsdag. Redaktionen beklager og bringer her en gentagelse – nu med de rigtige oplysninger: Det er en mand med et langt generalieblad i DS Håndværk & Industri, som den 29. maj kunne fejre 70 års fødselsdag. Povl Neumann Sørensen har drevet Marbjerg Smedie i Hedehusene siden 1973 og været medlem lige så længe.

Fødselaren stammer fra Sdr. Vilstrup ved Haderslev. Han fortæller selv, at det var et tilfælde, at han som inkarneret sønderjyde havnede på Djævleøen. »Jeg troede, jeg søgte en stilling i Ballum. Det viste sig at være Ballerup, og så måtte vi jo flytte herover.« Povl Neumann Sørensen har været formand for beslagsmedene i næsten ti år, medlem af dyrskueudvalget ved Roskilde Dyrskue som repræsentant for DS Håndværk og Industri og været næstformand og sekretær i DS Håndværk & Industri Syd- og Østsjællands afdeling i en årrække. I dag er han æresmedlem.

Ind imellem har han også fået tid til at sætte tre børn i verden. De to drenge har fået en smedeuddannelse hjemme hos far. Den ene har etableret sig som selvstændig i Sorø, mens den anden er ved politiet. Datteren er specialpædagog. Familien har en del at samles om i dette år. Foruden farmands runde fødselsdag kan den i november fejre Povl Neumann Sørensen og fru Veras guldbryllup.

Fødselaren arbejder stadig fire dage om ugen og har ingen umiddelbare planer om at indstille hestebeskoningen. »Jeg har lige været til 10.000 km eftersyn hos lægen for at konstatere, om jeg kunne beholde mit kørekort eller jeg skulle vende tilbage til det jeg begyndte med, nemlig at køre ud til kunderne på cykel. Foreløbig bliver jeg ved bilen,« siger fødselaren og forklarer, at han arbejder fire dage om ugen med at sko heste. Nogle af kunderne har han haft siden starten for snart 40 år siden.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

36 | DS-bladet nr. 8 2012

www.cmjern.dk

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

inværksted A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene /2 Brede

/2 Brede

1

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

1

es som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de nderlinie) må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S gives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

il stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

RGB 211-18-69

n)

t:

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

RGB 145-145-149

DinPro Medium DinPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 8 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38 | DS-bladet nr. 8 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

inværksted A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær. /2 Brede

/2 Brede

1

1

Chopperpumper, Beluftere, es som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

nderlinie) må ikke ændres. gives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

RGB 211-18-69

n)

t:

THYSSEN STÅL A/S

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

RGB 145-145-149

DinPro Medium DinPro Regular

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 8 2012 | 39

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Vi er Solid Works certificeret.

03005

For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 3286 emdrup@kts.dk

ISSN 1602-7213

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning, CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning, Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling og MasterCam.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

skarp på efteruddannelse