DS-bladet nr.8 2010

9. juni | 2010 i 101. årgang

bladet

8

12-17

»De små og mellemstore virksomheder i Danmark er selve fundamentet for Danmarks økonomi. Enhver ansvarlig politiker bør interessere sig for deres vilkår.« Niels Techen, formand for Håndværksrådet

Arbejdsmiljørådgivere trodsede kriseår

8-11

»Vi skal simpelthen have motoren til at køre længere på literen ved at lette bureaukrati og administrative byrder.« Lars Løkke Rasmussen, statsminister

Innovationstjek satte skub i maskinfabrik

20-25

iNDhOLD

3 4 5 6

Må vi bede om en omprioritering

18

Peter løb med prisen

INNOVATION 20 Det gør de ni GtS-institutter

erhvervsskoler får gymnasial linje Anbefaling fra forsyningsselskaber vækker undren

7 8

hørelsen kommer aldrig igen

10 12 16

Det kan koste dyrt at spare…

Avidenz kom godt ud af industriens kriseår

Der er også lyspunkter i en krisetid Niels techen er valgt som ny formand for håndværksrådet

Generalforsamlingen i DS håndværk & industri DS håndværk & industri afholdte sin årlige landsgeneralforsamling i Aalborg kongres & kultur Center den 4. og 5. juni 2010. Generalforsamlingen fandt sted efter redaktionens deadline til dette blad. reportage fra generalforsamlingen kan læses i DS-bladet nr. 9, der udkommer den 14. juli 2010.

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 Odense Sv

24

innovationstjek satte skub i udviklingen hos hjortkær Maskinfabrik a/s

26

kreativ smedemester sætter skub i gasproduktionen

29 31

biogasudbygning på standby Nyt it-værktøj skal styrke vvs-installatøren

32 32

vvs: her er redskabet til øget salg

34

Nu males kisten af robotter – kistefabrikken fik hjælp af teknologisk institut

36

åbningstiden i vækMedbøvletinger.dk forlænges

37

Leverandørregister

Dansk byggeri barometer – nyt erhvervsblad

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen hansen Næstformand: Max Michael jensen Leif kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Lt MeDiAFOrMiDLiNG, emil reesens vej 8, 7100 vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: vestergaards bogtrykkeri Miljøcertifikat iSO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 8 2010

kort nyt

Oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 Udgivelse den 14. juli 2010.

Deadline den 28. juni 2010.

Nr. 10 Udgivelse den 18. august 2010.

Deadline den 2. august 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

Nb: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Foto: Lene Esthave

Må vi bede om en omprioritering For at fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner tilbyder Forsknings- og Innovationsstyrelsen med Ny Videnkupon støtte til virksomheder uden eller med begrænsede erfaringer fra samarbejde med videninstitutioner. På den måde bakker Ny Videnkupon op om virksomheders videnopbygning og forskningssamarbejde. Men allerede nu lukkes pengekassen i for i år, og det er andet år i træk, at denne pulje må lukke for ansøgninger endda meget tidligt på året.

Det lader til, at succes er skurken i denne sammenhæng.

Vi har her at gøre med en ordning, der rent faktisk virker for de små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne har nemt ved at bruge ordningen, og der er ingen administrative byrder. For ganske små beløb kan der virkelig flyttes noget konkret anvendelig viden ud i virksomhederne. At der så afsættes så få penge, at midlerne slipper op efter blot fire måneder, er meget beklageligt.

Sagt på godt jysk er det rigtig træls, at pengene allerede er brugt, og det derfor langt fra er alle de virksomheder, der har ønsket det, der kan nyde godt af denne mulighed for videnopbygning i virksomheden. Alle anerkender, at de små og mellemstore virksomheder har et enormt udviklingspotentiale, og at både de og samfundet generelt har meget stor gavn af samarbejdet med universiteterne og andre videninstitutioner. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at det kun kommer nogle få til gode. Resultatet kan blive, at vores erhvervsliv bliver delt i to lejre – de heldige og de uheldige.

Jeg synes, det er beklageligt, at der ikke er lige gode forudsætninger for alle.

Og det er på tide, at regeringen overvejer, om denne lottomentalitet har en effekt på konkurrenceevnen?

Og når det er sagt, finder jeg det også nødvendigt at fremhæve en ansøgningsproces til Ny Videnkupon med mangler. En del af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder er helt afskåret fra at søge om Ny Videnkupon, da de har brugt FORCE til svejseinspektion. Det gør mange danske maskinvirksomheder, da det er et kvalitetskrav fra kundernes side. Og det har betydet et nej til muligheden for at bruge Ny Videnkupon, da de jo dermed allerede har købt ydelser (men ikke viden) hos en videninstitution (FORCE). Det virker som en helt urimelig forskelsbehandling af brancher.

Af Henning Nielsen, næstformand for DS Håndværk & Industri

Det er iøjnefaldende og ikke mindst problematisk, at en så ombejlet og anvendelig ordning som Ny Videnkupon allokeres så få midler – på årsbasis beløber den sig kun til 25 mio. Set i forhold til f.eks. Fornyelsesfonden, som er det helt store hit for tiden med 750 mio. over tre år, må man sige, at Ny Videnkupon har trukket det korteste strå, hvilket på ingen måde er hensigtsmæssigt set med vores briller. Fornyelsesfonden er i langt mindre grad anvendelig for de små og mellemstore virksomheder, da pengene er låst til særlige formål, og da der i øvrigt er et minimumskrav om ansøgninger på 5 mio kr.

Måske der med fordel kan foretages en omprioritering af ressourcerne i fremtiden…

DS-bladet nr. 8 2010 | 3

Nyheder

Peter løb med prisen Også i år har DS Håndværk & Industri valgt at udnævne årets lærling, hvor foreningen hylder og præmierer et ungt menneske, der i løbet af sin uddannelse har gjort sig særligt bemærket både hos mester og på skolen.

DS Håndværk & Industri har valgt klejnsmed Peter Storm Mikkelsen fra Winthers Smede Entreprise i Roskilde til årets lærling.

I virksomhedens indstilling har mester John Winther Nielsen blandt andet skrevet: »Peter viste allerede stor interesse for smedefaget, da han var i praktik, og allerede efter 3 dage tilbød vi ham en læreplads.

Efter Peter startede i lære, er det gået stærkt. Han blev meget hurtigt dygtig til det finere smedearbejde og ikke mindst rustfri pladearbejde.

Peter blev også hurtigt meget god til at 4 | DS-bladet nr. 8 2010

udføre komplicerede opgaver, der skulle igennem flere forskellige processer med bl.a. programmering og kørsel med styrede maskiner.

Peter er meget vellidt blandt kollegerne og er god til at lære fra sig. Det er meget ofte Peter, der tager sig af de andre lærlinge, og han kommer ofte med gode løsningsforslag til en given opgave.

Peter har altid været stabil, og han er ikke bange for at blive lidt længere, hvis det brænder på.« Også på skolen var de begejstrede for Peter Storm Mikkelsen. I sin udtalelse skriver Mikael Grønkjær fra smedeafdelingen på Roskilde Tekniske Skole:

Udover at være en særdeles dygtig håndværker, har Peter mange andre værdifulde egenskaber. Han er altid positiv og er aldrig bange for at give sine medstuderende en hjælpende hånd. Med sit gode humør og store engagement, bidrager han i høj grad til et godt arbejdsklima i klassen.

Peter Storm Mikkelsen er efter endt læretid blevet fastansat i Winthers Smede Entreprise.

DS Håndværk & Industri ønsker Peter Storm Mikkelsen et stort tillykke med guldmedaljen.

Nyheder

Erhvervsskoler får gymnasial linje DS Håndværk & Industri er stærkt tilfreds med forslaget om en ny gymnasial linie på erhvervsuddannelserne. Det vil også højne erhvervsuddannelsernes renome, siger uddannelseschef Finn Kyed.

Af Ole Andersen

Nu er det ikke længere enten-eller, men både-og. Med en ny gymnasial linje får elever i erhvervsuddannelserne direkte adgang til de videregående uddannelser.

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er vedtaget med fuld opbakning i Folketinget.

Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne.

Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer. »De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.« Forslaget får utvetydig opbakning i DS Håndværk & Industri, der har arbejdet for, at de teoretisk stærke elever på erhvervsuddannelserne får tilbud om nye muligheder. »Dette her er selvfølgelig en rigtig god ide. Alle skal udfordres. Også de stærke,« siger uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.

Han understreger, at den kommende gymnasiale linie formentlig også vil bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes

omdømme og fastholde de elever, der falder fra i dag på grund af manglende udfordringer Den nye linje får et omfang og et niveau som en hf-eksamen, men ikke de samme fag. Alle forløbene skal dog indeholde dansk A, engelsk B, matematik C og samfundsfag C. Eux-forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel uddannelsen til elektriker og elever i en merkantil erhvervsuddannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence.

Desuden bliver det muligt at udvikle fag på A- og B-niveau, som kan bruges i euxforløb og erhvervsuddannelserne i øvrigt,

selvom fagene ikke allerede eksisterer i en af de gymnasiale uddannelser.

Beslutningen om, hvilke erhvervsuddannelser der kan tilbyde de særlige forløb, træffes ud fra en faglig vurdering af, om den enkelte uddannelse har et passende teoretisk indhold, og om potentielle elever og virksomheder samt interessenter fra det pågældende område efterspørger euxforløbet.

Personer med et eux-bevis får ret til at vælge gymnasiale suppleringskurser på samme vilkår som folk med en sædvanlig gymnasial uddannelse. Tilsvarende gælder for andre erhvervsuddannede, som har gennemført undervisning på gymnasialt niveau.

De første eux-forløb begynder efter sommerferien.

Alle skal udfordres. Også de stærke,« siger uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.

DS-bladet nr. 8 2010 | 5

Nyheder

Anbefaling fra forsyningsselskaber vækker undren Medlemmer af DS Håndværk & Industri opfordres til at indsende eksempler på oplevelser i forbindelse med udskiftninger til kobberloddet veksler i eksisterende installationer bestående af varmforzinkede stålrør.

Af Ole Andersen

På baggrund af ændringen af vandnormen DS 439 har det undret en del medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri, at forsyningsselskaber stadig anbefaler deres kunder udskiftning til en kobberloddet veksler, når der skal foretages ændringer af forsyningen. Forsyningerne henviser til leverandørerne af vekslere, som ikke tager forbehold for udskiftning til kobberloddet veksler i installationer med varmforzinkede stålrør. »I forbindelse med ændringen af vandnormen DS 439 er der ændret meget få ting.

En af ændringerne er en tabel over anvendelige materialer i vandinstallationer, hvor der nu anbefales at undgå kobberloddet veksler i vandinstallationer bestående af varmforzinket stålrør,« oplyser vvs-konsulent Birger T. Christiansen, DS Håndværk & Industri.

I normudvalget har der efterfølgende været en drøftelse af, om anbefalingen kan gradbøjes i forbindelse med unitudskiftninger i eksisterende installationer. »Et af de fremførte argumenter er, at der ikke er kendskab til skader forårsaget af installationen af den kobberloddede veksler.

Registreringen af vandskader i eksisteren-

de installationer omfatter ikke en gennemgang af den eksisterende installation, og det kan derfor ikke via forsikringsselskabernes database afgøres, om årsagen til vandskaden er installationens alder, eller om det er ændringer i installationen,« siger Birger T. Christiansen.

Der foregår i øjeblikket en del drøftelser i branchen, så der kan vedtages en entydig vejledning til installatører og deres kunder.

Medlemmerne af DS Håndværk & Industri opfordres derfor til at indsende eksempler på oplevelser i forbindelse med udskiftninger til kobberloddet veksler i eksisterende installationer bestående af varmforzinkede stålrør. Registreringerne må gerne indeholde beskrivelser af skadesudbedringer af tidligere skader på installationen, der kan være en overset følge af en vekslerudskiftning.

Registreringer kan indsendes til vvs-afdelingen i DS Håndværk & Industri på lkr@ds-net.dk

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 8 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Hørelsen kommer aldrig igen Støjskader er stadig den næsthyppigste årsag til anmeldte arbejdsskader i bygge- og anlægsbranchen. Derfor sætter Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus lige nu ekstra fokus på støj-udfordringerne på byggepladser og i byggevirksomheder.

Af Ole Andersen

Støj på de danske byggepladser er et alvorligt problem. De seneste fem år har der i byggebranchen været en stigende tendens i antallet af arbejdsrelaterede høreskader, og skaderne er både kroniske og invaliderende.

Det er også baggrunden for den kampagne, som Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg, BAR BA, og den mobile konsulenttjeneste Byggeriets Arbejdsmiljøbus kører i fællesskab på de danske byggepladser og byggevirksomheder. Kampagne-indsatsen har to konkrete formål: At sænke støjbelastningen her og nu og understøtte planlægningsfasen i byggeprojekter, så støjproblematikken prioriteres og tænkes helt ind i processen.

Enhver støjbelastning, som vi udsættes for, er med til at påføre hørelsen en permanent nedslidning, siger seniorforsker Søren Peter Lund fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA: »Det er for sent at beskytte sin hørelse, når man først begynder at mærke tegnene på en hørenedsættelse. Vores hørelse er som en samlet ressource, hvor der fjernes noget, hver eneste gang den belastes. Derfor skal man værne om sin hørelse,« siger han. »Kampagnen skal flytte alle byggeriets aktørers tro på, at de kan gøre en forskel for arbejdsmiljøet med hensyn til støjproblemerne. Derfor er der på kampagnehjemmesiden også samlet værktøjer og inspirationsmaterialer, så det er muligt at gøre noget ved tingene – med det samme,«

fortæller konsulent og projektleder Ulla Brund Jensen fra BAR Bygge & Anlæg.

Ud over håndsrækningen fra hjemmesiden www.bar-ba.dk kan byggepladserne også få besøg af den mobile konsulenttjenste Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM BUS, www.bam-bus.dk), der blandt andet tilbyder støjmåling og konkrete råd til at få styr på støjproblemerne.

På hjemmesiden www.bar-ba.dk kan man desuden opleve, hvor meget anderledes verden lyder, når man er ramt af svære hørenedsættelser.

Industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri, er med i organisa-

tionssamarbejdet mellem Dansk Metal, Blik & Rør og 3F om arbejdsmiljø, og han er glad for initiativet. »Kampagnen er rettet mod bygge & anlægsvirksomheder og her har der gennem mange år været store problemer med støj.

Men også på de stationære arbejdspladser.

Ikke mindst hos bygningssmeden og maskinbyggere oplever jeg tit, at støjniveauet er væsentlig over det tilladte, når medarbejderne ikke anvender høreværn.

Jens Krogsgaard opfordrer disse virksomheder til at søge under Industriens Arbejdsmiljø Råd, www.i-bar.dk Her findes 3 gode pjecer omkring emnet.

DS-bladet nr. 8 2010 | 7

NyheDer

Avidenz kom godt ud af industriens kriseår Direktør John Bregndahl Larsen (t.v.) og bestyrelsesformand Fleming Frederiksen, Avidenz A/S.

Stærk fokus på faste, fleksible virksomhedsaftaler med kunderne har vist sig at være en rigtig strategi for rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Af Ole Andersen

Den landsdækkende rådgivningsvirksomhed og autoriserede arbejdsmiljørådgiver, Avidenz A/S, kom fornuftigt ud af 2009 i betragtning af et ualmindeligt hårdt år for industrien. »Det er med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at Avidenz kom ud af 2009 med et ganske fornuftigt regnskab set i forhold til budgettet. Det ser ud til, at Avidenz har formået at tilpasse sig udfordringerne med at være en 100 procent liberal konsulentvirksomhed,« oplyste formanden for 8 | DS-bladet nr. 8 2010

bestyrelsen i Avidenz, Fleming Frederiksen, på virksomhedens generalforsamling i slutningen af maj.

Avidenz har i 2009 brugt ca. 18.000 timer på at rådgive virksomheder inden for industri, håndværk og handel, om hvordan de kan forbedre deres arbejdsmiljø. Hvilket, ifølge Fleming Frederiksen, vidner om, at der i branchen er en vilje til at sikre, at medarbejderne trives på de danske arbejdspladser. »Vi har et solidt grundlag at drive forretningen videre på. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have fokus på markedsføring af vores produkter og salg til potentielle nye kunder, da der desværre har været en del konkurser blandt vores kunder i 2009, ligesom en del af vores tilbageværende kunder køber færre timer, end de tidligere har gjort. Årsagen til, at de køber færre timer, skal blandt andet findes i, at vi efterhånden har hjulpet virksomhederne med at få styr på så mange ting i deres arbejds-

miljøarbejde, så konsulentbistanden finder et leje, hvor det blot handler om vedligeholdelse for at fastholde niveau,« sagde Fleming Frederiksen.

Avidenz har i modsætning til andre rådgivningsvirksomheder på markedet baseret sin forretning på faste, men fleksible virksomhedsaftaler, som bygger på et langvarigt samarbejde med kunderne. Og det har vist sig at være den rigtige beslutning, understregede bestyrelsesformanden. »Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, er der jo mange, der mener, at der vil blive færre såkaldte sorte arbejdspladser i Danmark på grund af, at det ikke længere er rentabelt at producere tingene herhjemme mere. Den udvikling bliver vi naturligvis også nødt til at forholde os til i Avidenz, og vi må nok forvente, at rådgivningen på det, vi populært kalder støj og røg, i fremtiden kan blive mindre,« sagde Fleming Frederiksen.

blue energy præsenterer:

Lad naturen give muligheder

til din forretning

Efterhånden som teknologien for vedvarende energi forbedres, bliver investeringen i disse, sammenholdt med effektiviteten mere fordelagtig end traditionelle energikilder. Dette gør vedvarende energi til et attraktivt marked for din forretning. Med Blue Energy kan du tilbyde dine kunder energibesparende varmepumper, super effektive solpaneler og endda udsigt til et næsten energi-neutralt hus. Med produkter og løsninger fra Solar Blue Energi sortimentet, bliver ny energi til ny forretning.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning.

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

Bestil dit eksemplar af Blue Energy inspirationskataloget på www.solar.dk/blueenergy DS-bladet nr. 8 2010 | 9 SoLar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk

Arbejdsmiljø

Det kan koste dyrt at spare…

Avidenz A/S, industriens autoriserede arbejdsmiljørådgiver, oplever mange henvendelser fra virksomheder, der har fået autoriserede påbud af Arbejdstilsynet.

Af Ole Andersen

John Bregndahl Larsen: »Arbejdsmiljøloven er en stor sammensat lovgivning, som hele tiden bliver opdateret med nye regler.« 10 | DS-bladet nr. 8 2010

Den økonomiske nedtur har ramt mange virksomheder, og mange har helt naturligt haft stærk fokus på optimering af forretningen og ikke mindst minimering af omkostningerne. Det har også fået en del virksomheder til at spare på arbejdsmiljørådgivningen. Nu vender flere og flere virksomheder tilbage til deres arbejdsmiljørådgiver efter påbud fra Arbejdstilsynet.

Og at spare på netop arbejdsmiljøet er en farlig udvikling, mener John Bregndahl Larsen, direktør hos Avidenz A/S: »Jeg siger ikke, at virksomhederne bevidst omgår sikkerheden og dermed lovgivningen, for i et moderne samfund går den ikke. Arbejdsmiljøloven er en stor sammensat lovgivning, som hele tiden bliver opdateret med nye regler. Det er regler som den travle virksomhedsejer eller arbejdsleder ganske enkelt ikke har tid til at holde sig ajour med, og så kan man meget nemt komme til at træde ved siden af. En af årsagerne kan være det, der hedder Ny Praksis, og det er nok den sværeste del at holde sig opdateret på,« siger John Bregndahl Larsen, Avidenz.

Billigere at forebygge Når skaden er sket, og virksomheder eventuelt har fået påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er der en lang række administrative forhold, som Arbejdstilsynet stiller håndfaste krav om. »Det kan koste virksomhederne adskillige tusinde kroner, inden vi overhovedet kommer i gang med at finde en løsning på

de problemer, der var årsag til påbuddet.

Det er naturligvis en god forretning for Avidenz, at der altid i denne type påbud skal anvendes timer til rent administrativt arbejde med dokumentbehandlingen.

Men vi vil meget hellere ind i et samarbejde med virksomhederne og sikre, at de får styr på tingene, så vi undgår de administrative omkostninger, hvor man ikke får noget arbejdsmiljø for pengene. Derfor er mit råd: Vær på forkant. Så er muligheden for at spare på omkostningerne til stede,« siger John Bregndahl Larsen.

Langt størstedelen af kunderne hos Avidenz er på forkant med forholdene via et fast forankret samarbejde, hvor Avidenz sikrer, at der er styr på arbejdsmiljøet.

E.C. Maskinfabrik Den højteknologiske virksomhed EC Maskinfabrik inden for metalbearbejdning, og som bl.a. er leverandør til vindmølleindustrien herhjemme og i udlandet, har i en årrække brugt Avidenz A/S som aktiv samarbejdspartner på arbejdsmiljøområdet. Det har givet virksomheden et godt tag om deres arbejdsmiljøarbejde. Ved Arbejdstilsynets screening var der heller ingen anmærkninger, hvilket i dag ville have udløst en grøn smiley. »Vi bruger Avidenz til forebyggende opgaver indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed.

Avidenz holder os løbende ajour med nye regler, og de har hele tiden fokus på, hvilke nye fokusområder der er fra lovgivere og andre interessenter, herunder forsikrings-

…

selskaber og andre. Det betyder, at vi som virksomhed løbende er på forkant i forhold til nye regler og dermed de administrative opgaver indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed.

Avidenz hjælper os løbende med det praktiske arbejdsmiljø og sikkerhedsopgaver som f.eks. ekstern sikkerhedsrundering, støjdæmpningstiltag, arbejds- og sikkerhedsinstruktioner, beredskabsplaner og lignende,« siger direktør Karin Christiansen, E.C . Maskinfabrik.

Blandt Avidenz’s kompetencer som praktisk arbejdsmiljørådgiver er også et IT-værktøj, SOSWEB, som er et unikt værktøj til at administre sikkerhedsarbejdet i det daglige. Med SOWEB er vi altid sikker på at vi er ajour med tingene, har det nødvendige overblik og har god samvittighed når myndighederne, herunder Arbejdstilsynet igen kommer på besøg.

Ny genscreening Ifølge John Bregndahl Larsen, Avidenz, begynder Arbejdstilsynet en genscreening af de virksomheder, som allerede er screenet én gang samt screening af de virksomheder, som endnu ikke er screenet: »Det er derfor vigtigt for virksomhederne at være sikre på, at de nu gør, som arbejdsmiljøloven beskriver.« Læs mere på www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 8 2010 | 11

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i samtale med Håndværksrådets afgående formand, DSmedlem Niels-Erik Lundvig og Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Af Frederik Faurby

Vi alene kan ikke øge ” produktiviteten. Det er også nødvendigt, at der skabes attraktive rammevilkår, så de små og mellemstore virksomheder får let adgang til viden, kompetencer og innovation.

”

12 | DS-bladet nr. 8 2010

Håndværksrådet

Der er også lyspunkter i en krisetid Vi kan ikke løbe fra, at det seneste år har været en kæmpe udfordring. Men der er lyspunkter, sagde Håndværksrådets afgående formand, DSmedlemmet Niels- Erik Lundvig, på Håndværksrådets kongres.

»Krisen giver plads til eftertænksomhed. Virksomhederne bliver skarpere på, hvad de skal satse på, og nye idéer spirer frem. Derfor har mange små og mellemstore virksomheder også benyttet krisen til at effektivisere og til at se sig om efter nye markeder og kunder. Kimen til en ny æra er lagt.« Sådan sagde Håndværksrådets nu tidligere formand, Niels-Erik Lundvig fra DS Håndværk & Industri, i sin beretning på Håndværksrådets kongres den 19. maj i København. På kongressen var repræsentanter for de knap 100 medlemsorganisationer i Håndværksrådet samlet for blandt andet at vælge ny formand.

DS Håndværk & Industri er den største organisation i Håndværksrådets medlemskreds, og rådet varetager en række af DS Håndværk & Industris erhvervspolitiske interesser. Niels-Erik Lundvig understregede, at krisen har været omdrejningspunktet i næsten alt erhvervspolitisk arbejde i det forløbne år. »Vi har opfordret regeringen til at øge efterspørgslen efter byggeopgaver, hvilket resulterede i renoveringsordningen. Vi sikrede også, at ordningen kom til at få et bredt sigte til glæde for alle vores byggefag. Vi har også peget på vigtigheden af, at man frem-

rykker så mange offentlige investeringer i bygge- og anlægsopgaver som muligt, hvilket regeringen lyttede til, da den seneste finanslov skulle vedtages. Vi har peget på behovet for at sikre bedre adgang til kapital og har derfor bakket op om bankpakkerne«, sagde den tidligere formand.

Kommunerne fik en opsang Men han pegede også på en række andre erhvervspolitiske resultater, som det fællesskab, Håndværksrådet udgør, har inkasseret i et år, hvor der har været meget at kæmpe for: »Vi har bedt regeringen om at indføre skatte- og momsudsættelse i de små og mellemstore virksomheder, da likviditetsmanglen sidste år var meget faretruende. Vi har sat fokus på det offentliges ringe evne til at betale til tiden. Vi har brokket os over, at det kniber med at få udbetalt offentlige refusioner til tiden, og påpeget, at der er behov for at sætte grænse for det offentliges betalingsfrister. Dette har ført til stramninger«, sagde han.

DS-bladet nr. 8 2010 | 13

Håndværksrådet

heder. Og det er ingen garanti mod unfair konkurrence, at man formelt er beskyttet Ikke mindst på udbudsområdet er manaf autorisationer, som for eksempel DS ge kommuner særdeles lemfældige med Håndværk & Industris vvs-medlemmer er. at overholde udbudsreglerne, og derfor Det viser en undersøgelse, Håndværksråudelukkes mange små og mellemstore det har foretaget mellem blandt andre DS virksomheder i praksis fra at blive leveHåndværk & Industris medlemsvirksomrandører til kommunerne. Derfor har orheder. Som beskrevet i DS-bladet gav hver ganisationerne i Håndværksrådet valgt tredje virksomhed i undersøgelsen udtryk smv-venlige offentlige udbud som en mærfor, at de var under pres fra øst-firmaer, kesag for 2010-2011. Og resultaterne af det der arbejder uden for loven og derfor kan lokale erhvervspolitiske arbejde lader ikke tilbyde kunderne meget lavere priser end vente på sig, sagde den afgående formand: det er muligt for DS’ medlemmer. Og pro»Det seneste år har Håndværksrådet for blemet er mindst lige så udbredt i alvor set resultaterne af det arbejde andre byggefag i Håndværksde, som løbende gøres i forbindelrådets medlemskreds. se med dialogmøder i kommunerne om udbudspolitikken. Mange »Her i starten af 2010 har Vi er rykket tættere på opsvinget, af disse møder har ført til, at Håndværksrådet for alvor sat men vi er nødt til at smøge ærmerne spot på problemet med de mange Håndværksrådet har hjulpet kommuner med at udforme en mere udenlandske byggefirmaer, der op, for meget tyder på, at vi ikke smv-venlig udbudspolitik. Håndkonkurrerer på ulige vilkår. Manværksrådet har desuden i et brev ge udenlandske virksomheder ser vender tilbage til tidligere tider. til alle landets borgmestre opfortilsyneladende stort på gældende dret til, at man tilrettelægger udarbejdsmiljø- og skatteregler og budsopgaven på en måde, så små underbyder derfor mange danog mellemstore virksomheder får en chanske byggefirmaer. Flere og flere af Håndre formand. Dialogen med Bertel Haarder ce for at byde på opgaverne. Dette har konværksrådets medlemmer må se en stor del fortsætter, efter at han er blevet ny indenkret resulteret i, at vi i den kommende tid af deres opgaver gå til disse virksomheder. rigsminister og dermed har det overordskal til dialogmøder med borgmestre over Vi har bragt sagen helt frem på politikernede ansvar for kommunernes udbudspohele landet«, sagde Niels-Erik Lundvig. nes bord og i pressen. Vi er nu i dialog med litik, og som en anerkendelse af de gode de myndigheder, der skal føre kontrol med samarbejde holdt Bertel Haarder festtalen Nemmere at tage lærlinge disse virksomheder. Det er lykkedes at ved Håndværksrådets kongresmiddag. skabe politisk forståelse for problemet. Vi Krisen har gjort det betydelig sværere for Unfair konkurrence fra østfirmaer kæmper videre og efterlyser konkrete ekmange virksomheder at fremtidssikre desempler, som vi kan bede myndighederne Stadig flere danske virksomheder mærker res fag og deres virksomhed. Mange færre tage fat i«, sagde Niels Erik Lundvig. konkurrencen fra østeuropæiske virksomvirksomheder har nemlig kapacitet og økonomi til at tage nye lærlinge. Derfor er en af Håndværksrådets største sejre i det forløbne år den bonusordning på 50.000 kr. for virksomheder, der ansætter nye lærlinge. Ordningen blev indført af tidligere undervisningsminister Bertel Haarder efter dialog med Håndværksrådets uddannelsesudvalg. »Præmie- og bonusordningen er det mest håndgribelige resultat af Håndværksrådets erhvervspolitiske arbejde og kan især tilskrives den gode dialog, vi har haft med undervisningsminister Bertel Haarder«, sagde Håndværksrådets nu tidlige-

”

”

Håndværksrådets kongres 2010 SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

14 | DS-bladet nr. 8 2010

Håndværksrådet afholdte den 19. maj kongres – dvs. årsmøde – i København. På mødet blev en række vedtægtsændringer vedtaget, og man valgte en ny formand til erstatning for DS-medlemmet Niels-Erik Lundvig, som ønskede at trække sig efter tre år som formand for DS’ hovederhvervsorganisation. På kongressen var repræsentanter for Håndværksrådets medlemsorganisationer samlet.

Civilingeniør Niels Techen fra bygge-

organisationen Dansk Håndværk blev valgt som ny formand for de knap 100 organisationer og 20.000 medlemsvirksomheder i Håndværksrådet.

Organisationerne valgte bl.a. at reducere antallet af bestyrelsespladser og godkendte Håndværksrådets regnskab for 2009-2010.

Læs mere om kongressen og se Håndværksrådets årsberetning på www.hvr.dk

Håndværksrådet

Statsministeren:

Højere produktivitet gennem færre administrative byrder Hele Danmark profiterer af en højere produktivitet i de små og mellemstore virksomheder. Målet skal blandt andet nås gennem en reduktion af administrativt bøvl. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på Håndværksrådets kongres. »Vi når målsætningen om 25 pct. færre administrative byrder i 2010. Det er nødvendigt at bygge videre på produktiviteten i både den offentlige sektor og den private.

Vi skal simpelthen have motoren til at køre længere på literen, og det kan vi blandt andet gøre ved at lette bureaukrati og administrative byrder. Det er en dagsorden, der er kommet for at blive«.

Undervisningsministeren:

Flere unge skal tage en faglig uddannelse Danmark kommer til at mangle fagligt uddannede om få år. »Vi har en fælles interesse i, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Forudsætningen for, at vi har en stærk velfærd, er, at vi har de dygtigst tænkelige medarbejdere«, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på Håndværksrådets kongres. »Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser, og indholdet af uddannelserne skal matche alle elevgrupper og samtidig hermed leve op til fremtidens krav. Det kræver, at erhvervsuddannelsernes omdømme forbedres, og at undervisningen er differentieret og målrettet. Det er heldigvis sket i de senere år. Vi kan se, at det er blevet »OK« at tage en erhvervsuddannelse«, sagde ministeren.

Hvad er Håndværksrådet?

DS Håndværk & Industri er den største branche- og arbejdsgiverorganisation i Håndværksrådet, som er et erhvervspolitisk fællesskab af knap 100 erhvervsorganisationer, der tilsammen repræsenterer over 20.000 små og mellemstore virksomheder.

DS Håndværk & Industri havde frem til kongressen 19. maj formandsposten i Håndværksrådet og Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, sidder fortsat i Håndværksrådets bestyrelse. En mindre del af medlemmernes kontingent går til Håndværksrådet, som varetager store dele af DS Håndværk & Industris erhvervspolitiske interesser. Fle-

re medlemmer er gennem Håndværksrådet blevet udpeget til en række fremtrædende poster. Håndværksrådet har bl.a. indstillet næstformand Henning Nielsen til Regeringens Vækstforum, ligesom Jim Stjerne Hansen og andre medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra Håndværksrådet sidder i de regionale vækstråd. DS Håndværk & Industri har sammen med Håndværksrådet etableret sin rabatportal og medlemmerne kan trække på en række andre serviceydelser fra Håndværksrådet, fx juridisk service.

Læs mere om Håndværksrådet på www.hvr.dk

DS-bladet nr. 8 2010 | 15

Håndværksrådet

Niels Techen er valgt som ny formand for Håndværksrådet Direktør og civilingeniør Niels Techen er ny formand for Håndværksrådet, hvor han afløser Niels-Erik Lundvig.

Niels Techen er formand for en af Håndværksrådets største branche – og arbejdsgiverorganisationer inden for byggefagene, Dansk Håndværk, og har siddet i Håndværksrådets bestyrelse siden 2006.

I lyset af krisen og de problemer, konjunkturerne skaber for SMV’erne nu, er Håndværksrådets rolle som talerør for Danmarks små og mellemstore virksomheder særligt vigtig, mener den nyvalgte formand.

»Lige nu har samfundet mere behov for Håndværksrådet end nogensinde. De problemer, samfundet har, oplever de små og mellemstore virksomheder som nogen af de første, og SMV’erne er selve fundamentet for Danmarks økonomi. Derfor bør enhver ansvarlig dansk politiker interessere sig for SMV’ernes vilkår«, siger Niels Techen.

Han forstår ikke, hvad små og mellemstore virksomheder laver i organisationer, som helt åbenlyst især varetager store virksomheders interesser. Derfor bliver hans projekt at knytte flere virksomheder til det fællesskab, som i dag tæller mere

end 20.000 små og mellemstore virksomheder gennem knap 100 arbejdsgiverorganisationer, brancheorganisationer og tværfaglige organisationer. »Det er tydeligt, at de store virksomheder sætter dagsordenen i mange danske erhvervsorganisationer. Derfor er det en gåde for mig, hvad små og mellemstore virksomheder laver der. Mit mål er, at det skal være helt naturligt at være en del af Håndværksrådet, hvis man har en lille eller mellemstor virksomhed«.

Fire skarpe til Håndværksrådets nyvalgte formand Af Frederik Faurby

Hvad er SMV’ernes vigtigste udfordring her og nu? »Det er helt ubetinget at finde nye ordrer og markeder, så vi kan opretholde beskæftigelsen og sikre virksomhederne en nogenlunde stabil indtægt. Lige nu er der en betydelig underbalance i samfundet, hvor det blandt andet er svært at finde finansiering. Alene på byggeområdet får mange private simpelthen nej i banken, når de vil låne til en tilbygning, og det går naturligvis ud over vores aktivitet.« Hvilke udfordringer er særligt vigtige for byggevirksomhederne? »En del af årsagen til ordremanglen er den unfair konkurrence fra udenlandske byggevirksomheder, der ikke overholder de danske regler. Det er et rigtig stort problem, at vi på rigtig mange villaveje 16 | DS-bladet nr. 8 2010

ser varevogne med polske eller baltiske nummerplader, simpelthen fordi så mange ikke overholder de danske regler.« Hvad vil du bidrage med som ny formand for Håndværksrådet? »Det er helt nødvendigt, at Håndværksrådet kommer mere i front med at sætte den politiske dagsorden, for eksempel i pressen. Derfor vil jeg være med til at sikre, at Håndværksrådet bliver endnu mere synligt end hidtil. Vi må også kigge på, hvordan vi internt kan udvikle os.

Det skal være klart for enhver, at er man en del af Håndværksrådet, så er man en del af et aktivt politisk fællesskab. Jeg så gerne, at vi helt konkret fik rykket formændene tættere på de politiske beslutninger, for på den måde kan vi sikre, at det politiske niveau i Håndværksrådet

reagerer hurtigere på nye politiske situa­ tioner.« Hvordan ser Håndværksrådet ud om fem år? »Håndværksrådet skal være en uomgængelig samarbejdspartner for regeringen på godt og ondt. Der er ingen tvivl om, at det er de små og mellemstore virksomheder, der sikrer Danmark et stærkt BNP, så der er brug for, at Håndværksrådet påvirker lovene til fordel for SMV’erne.

Men så hurtigt, som organisationsverdenen forandrer sig for øjeblikket, kommer man nemt på bagkant. Jeg håber og tror, Håndværksrådet om fem år fortsat er en slagkraftig organisation, der kæmper for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.«

Niels Techen ejer tømrervirksomheden Helmer Christiansen A/S med 35 ansatte og har siden 2006 været formand for Danske Snedker- og Tømrermestre, der netop har skiftet navn til Dansk Håndværk. Siden 2006 har han siddet i Håndværksrådets bestyrelse.

Niels Techen er uddannet civilingeniør og har i mere end 20 år beskæfti-

get sig med bygningsrenovering som selvstændig erhvervsdrivende.

Privat er Niels Techen gift med civilingeniør Marie-Louise Lemgart og bosiddende i Hareskovby. Han har en søn på 14 og en datter på 16, som går på ski-gymnasium i Sverige. Niels Techen er formand for Hareskov I. F. Fodbold og har været det i en årrække.

Foto: Michael Altschul/Visuelmedie.dk

Kort om Niels Techen

DS-bladet nr. 8 2010 | 17

kOrt Nyt

§ § § § § § § § § ændringer § § § § § eU vil indføre § § i arbejds§ § § § § miljøloven kontroversiel § § § § §§ § § § bankafgift § § § § §§§ § § § § § § § § § § § § § § § § § §§ § § § § § § § § § § § § § § § § § §§ § § § § § § § § § § § § § § § § § §§ § § § § § § § § § Den 11. maj 2010 vedtog Folketinget en række ændringer i Arbejdsmiljøloven. Det betyder, at Arbejdsmiljøloven fra 1977 bliver erstattet af mere tidssvarende arbejdsmiljøregler med virkning fra den 1. oktober 2010.

Med den nye lov kommer virksomheders arbejdsmiljøindsats i højere grad til at handle om forebyggelse end fejlfinding. Samtidig får virksomheder mere fleksible muligheder for at organisere deres arbejdsmiljøarbejde, så det passer til den enkelte virksomheds og branches behov.

Avidenz er rådgivere om arbejdsmiljø på industriområdet.

Man kan læse mere om den nye Arbejdsmiljølov på hjemmesiden www.avidenz.dk eller telefon 66173455.

Transportsnegle

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

18 | DS-bladet nr. 8 2010

EU-kommissionen vil have bankerne til opbygge deres eget kriseberedskab ved at lade medlemslandene varetage fonde, som bankerne skal betale til.

Fremover skal bankerne selv betale, når deres spekulation fejler – ikke skatteyderne.

EU-kommissionen har fremlagt et kontroversielt forslag til en obligatorisk afgift på banker, der vil gå til nationale fonde i de 27 medlemslande.

Pengene skal bruges til at undgå finanskriser i stil med den, der opstod i løbet af 2008, og hvis efterdønninger fortsat kan mærkes i de europæiske økonomier. »Skatteydere skal ikke længere stå med regningen for de fejl og mangler, der er begået i en række banker«, mener kommissæren for det indre marked, Michel Barnier ifølge Politiken.

Der er endnu en række omstændigheder, der skal afklares, før forslaget kan gennemføres. Det gælder ikke mindst størrelsen og beskatningsgrundlaget - altså hvordan skatten præcis skal beregnes.

Forslaget skal igennem såvel de folkevalgte europaparlamentarikere såvel som ministerrådet, før det kan blive til lovgivning.

I første omgang skal det på dagsordenen på to store møder i juni: EU-topmødet i Bruxelles og mødet mellem stats- og regeringscheferne i EU samt de øvrige rige lande i G20-samarbejdet i Toronto. Her vil EU forsøge at overtale blandt andre USA til at indføre en lignende model.

Sverige har allerede indført en afgift på banker, som skal sikre de svenske skatteydere mod at betale for fremtidige bankpakker. Pengene går til en fond, der ifølge Financiel Times på 15 år skal rejse op mod 2,5 procent af Sveriges bruttonationalprodukt.

kOrt Nyt

kommunerne skal levere varen

OeCD: Danmark i økonomisk slæbespor i årevis Danmark vil over de næste mange år komme i kedeligt selskab med de vestlige lande, som vil få den laveste fremgang i levefoden. Der er brug for en vifte barske tiltag i Danmark, hvis udviklingen skal vendes til det bedre. Danmark er røget ind på et økonomisk slæbespor, hvor velstanden fremover vil vokse betydeligt langsommere end andre steder, skriver Berlingske Business på baggrund af en analyse fra OECD. Stribevis af andre lande vil over de kommende år overhale Danmark i velstand. Samtidig vil regeringens planer om, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens ti rigeste lande, mere og mere komme til at ligne en helt urealistisk drøm.

Kun det svækkede Japan, som er berømt for sin økonomiske ørkenvandring, og hvor væksten har stået i stampe i mere end ti år, vil sakke endnu mere bagud end Danmark i det internationale kapløb om at få velstanden til at vokse.

OECD-analysen peger godt nok på, at Danmark i år og til næste år får et pænt løft i forhold til katastrofeåret 2009. Men det er kun en beskeden fremgang, der er udsigt til, og på længere sigt ser det bestemt ikke lyst ud.

Fra næste år skal kommunerne for alvor levere varen på erhvervsfremmeområdet, når de overtager finansieringsansvaret for de regionale væksthuse. Staten har hidtil har haft kontrollen i form af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Dermed løsner Staten grebet.

Den såkaldte enstrengede erhvervsfremmestruktur trådte i kraft i 2007 og indebærer, at kommunale erhvervskontorer tager sig af den basale rådgivning, mens mere krævende opgaver henvises til væksthuse, der skal få vækstiværksættere til at søge relevant privat rådgivning.

Men siden oprettelsen har debatten raset om, hvorvidt husene hjælper de rigtige, og mindst lige så vigtigt, om de gør det uden at stjæle de private rådgiveres levebrød.

ErhvervsBladet har lavet en undersøgelse blandt 182 firmaer, der synes at give kritikerne ret, da kun lidt over en fjerdedel af de firmaer, der modtog rådgivning fra et væksthus, er blevet sendt videre til privat rådgivning. Væksthusenes egne tal viser dog, at de nu samlet set lever op til resultatmålet om, at 70 procent skal sendes videre.

De enkelte væksthuse skal fremover aftale resultatmål med kommunale kontaktråd, der består af repræsentanter for de enkelte kommuner. Først efter sommerferien fastlægges den nye struktur.

DS-bladet nr. 8 2010 | 19

Innovation

Det gør de ni GTS-institutter I tre numre af DS-bladet har der været en præsentation af Danmarks ni GTS-institutter. I hvert nummer har der været en nærmere præsentation af tre institutter.

I de to forrige numre af DS-bladet har der været en nærmere omtale af: Teknologisk Institut, DBI, DFM, Alexandra Instituttet, DHI og FORCE Technology.

Denne gang er turen kommet til de tre sidste GTS-institutter, nemlig: DELTA, AgroTech og Bioneer.

DELTA DELTA sikrer optimal anvendelse af teknologi ved udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikro20 | DS-bladet nr. 8 2010

Foto: Lars Bahl

elektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer.

• Efterhånden kommer der mere og mere elektronik i VVS produkter som termostater, klimaanlæg, blandingsbatterier mv. I DELTA kan vi assistere med at sikre, at de lovgivningsmæssige krav er overholdt for at kunne CE-mærke produktet, samt sikre at elektronikken kan modstå de miljømæssige forhold, som produktet udsættes for under drift. I VVS-produkter er fugt og korrosionsproblemer typiske fejlmekanismer, som det er muligt at undgå eller minimere med et korrekt mekanisk og termisk design af produktet.

Vores eksperter har mange års erfaring

på området og tilbyder både rådgivning under udviklingsforløbet, samt verificerende miljøtest, siger Erik Jensen, der er product manager i DELTA. Du kan få mere at vide, hvis du kontakter Erik Jensen på mail: eje@delta.dk eller telefon: 72 19 40 00. Du finder mere information på www.delta.dk AgroTech – Instititut for Jordbrugs- og FødevareInnovation AgroTech arbejder i krydsfeltet mellem biologi og teknologi. Instituttets aktiviteter retter sig især imod jordbrugs- og fødevaresektoren.

• I AgroTech tilbyder vi bl.a. støvmålinger, verifikation og dokumentation af støvreducerende teknologier til landbruget og fødevareindustrien. Herudover tilbyder vi udvikling og demonstration af energibesparende teknologier og udvikling af nye miljøteknologier. Vi gennemfører desuden livscyklusvurderinger, som viser, hvor stor miljøbelastningen er, og hvad du kan gøre for at nedsætte den og dermed spare penge, fortæller Niels Lundgaard, salgschef hos AgroTech.

Vil du videre mere, er du velkommen til at kontakte Niels Lundgaard på mail: nhl@

DS-bladet nr. 8 2010 | 21

Innovation

GTS skaber innovation og udvikling GTS-nettet er et af Danmarks største udviklingsmiljøer og arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige virksomheder. Det sker igennem salg af teknologiske ydelser samt forsknings- og udviklingsprojekter. Institutterne har aktiviteter inden for en bred vifte af områder som: • Bygge og anlæg • Produktion • Informationsteknologi • Energi og miljø • Transport og logistik m.m.

I forhold til disse områder tilbyder GTS’erne ydelser som: • Test og prøvning • Inspektion, certificering og godkendelse • Måleteknik og kalibrering • Sikring • Organisationsudvikling • Forskning og udvikling m.m.

Alle typer af virksomheder kan benytte institutternes udstyr og ydelser, men der er en særlig forpligtigelse i forhold til at udvikle serviceydelser målrettet små og mellemstore virksomheder. GTS-nettet er virksomhedernes primære indgang til vidensystemet og havde i 2009 mere end 20.000 kunder. Institutterne sælger deres ydelser på almindelige kommercielle vilkår.

Bioneer Bioneer arbejder indenfor biomedicin, biomedicoteknik og bioteknologi.

• I Bioneer har vi i mere end 25 år udviklet teknologier og teknologiplatforme til gavn for danske virksomheder. Blandt de teknologier, vi udbyder som hyldevare, er molekylære metoder til bestemmelse af fx mikroorganismer isoleret fra industrielle systemer som produktionsfaciliteter og rørsystemer, fortæller Jeppe Skytte Spicker, business development.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Jeppe Skytte Spicker på mail: jss@bioneer.dk eller 45 16 04 44. Du kan også læse mere på www.bioneer.dk Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet bygger bro mellem it-forskningen og erhvervslivet gennem forskningsbaseret videnservice, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulentydelser. www.alexandra.dk

byggeindustrien, medicinal- og forædlingsindustrien, olieindustrien, energi-, miljø- og procesindustrien samt den offentlige sektor. www.forcetechnology.com DBI – Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut DBI tilbyder ydelser inden for sikring, brandteknik og brandforebyggelse. www.dbi.dk DFM – Dansk Fundemental Metrologi DFM tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale niveau. www.dfm.dtu.dk Teknologisk Institut Teknologisk Institut har aktiviteter inden for bl.a. byggeri, energi, miljø og klima, fødevarer, transport og logistik, velfærdsteknologi og service. På Teknologisk Institut er der to centre, som beskæftiger sig med vvs- og kloakbranchen. Det er ’Rørcentret’ og ’Installation og Kalibrering’. www.teknologisk.dk

DHI DHI rådgiver, forsker og udvikler teknologi inden for økologi og miljøkemi, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknik samt kemiske påvirkninger af miljø og sundhed. www.dhigroup.com FORCE Technology FORCE Technology tilbyder et bred udvalg af services og løsninger til skibs- og

Læs mere på www.teknologiportalen.dk

Morten Sunekær Hans Pedersen

agrotech.dk eller telefon: 87 43 84 64. Læs mere på www.agrotech.dk

Jimmi Mejlvang Nielsen

Orla Andersen

Jesper Hansen

Martin Blom

Kim Nyrup

Foto: Lars Bahl

Jørn Petersen

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

22 | DS-bladet nr. 8 2010

Kender du en virksomhed eller en person, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

DS Miljø- og Energipris’ formål er at anerkende en præstation eller udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til - en virksomhed eller person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning - en forsker eller studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning - produkter eller projekter der, ud over miljøforbedringen, generelt bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan f.eks. være et produkt eller et projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Prisen bliver uddelt på Christiansborg i forbindelse med afviklingen af konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 6. oktober 2010.

Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er den 1. september 2010 til DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ofj@ds-net.dk Mærket ”Miljø- og Energipris 2010” Spørgsmål kan rettes til: Energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen på telefon 66173333 eller ofj@ds-net.dk

Innovation

Innovationstjek satte skub i hos Hjortkær Maskinfabrik Hjortkær Maskinfabrik A/S I Årre er en familiedrevet virksomhed, der siden 1958 har været ejet og drevet af familien Sand Simonsen. Fra at være en traditionel smedevirksomhed med opgaver inden for landbrug, VVS og smedejernskonstruktioner blev fokus i midten af 1980’erne flyttet over på montage, service og konstruktion af rustfrie konstruktioner til vaske- og rengøringsopgaver.

I dag består arbejdsopgaverne udelukkende af udvikling og fremstilling af såvel standardudstyr som kundetilpassede løsninger til kunder i både ind- og udland indenfor vask og rengøring, emballagehåndtering og filtrering.

Hos Hjortkær Maskinfabrik A/S var der et stort ønske om at kunne tilbyde kunderne systemløsninger på en hurtig og ubesværet måde, hvilket krævede bedre styring af processerne og data-flow.

Innovationstjek satte gang i udviklingsarbejdet Direktør Alf Sand Simonsen hos Hjortkær Maskinfabrik fik tilbudt et gratis innovationstjek fra De Regionale Innovationsagenter i Region Syddanmark.

Formålet med et innovationstjek er at identificere innovationsmuligheder i virksomheder og foreslå konkrete værdiskabende løsninger. Innovationstjek finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet.

I forbindelse med innovationstjekket blev alle virksomhedens nøgleområder drøftet for at identificere muligheder for at skabe nytænkning og vækst. Tjekket resulterede senere i en ansøgning om en videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som blev bevilget.

Midlerne fra videnkuponen er blevet brugt til at systematisere og strukturere design og salg af kundespecifikke systemløsninger, for dermed at effektivere salget og opnå et højere kvalitetsniveau på de enkelte produkter. Der er bl.a. udviklet databasesystemer til håndtering af produktdokumentation og varianter. Endvidere er der gennemført en markedsanalyse med efterfølgende formulering af markedsstrategi og udarbejdelse af procedurer til markedsovervågning, kundebehov og overvågning af lovgivning.

På den måde har innovationstjekket fra FORCE Technology sat skub i en hel masse nytænkninger, fortæller direktør Alf Sand Simonsen.

24 | DS-bladet nr. 8 2010

Innovation

udviklingen a/s Direktør Alf Sand Simonsen.

»De klarer sig bedre« »Det er helt klart min erfaring, at virksomheder, der benytter sig af eksempelvis innovationstjek, videnkupon eller tilsvarende, klarer sig bedre . Disse virksomheder er typisk karakteriseret ved at have en ledelse, som er åben og nysgerrig. Er ledelsen samtidig handlingsorienteret, så er det, at der virkelig skabes resultater, som Hjortkær Maskinfabrik er et godt eksempel på,« siger chefkonsulent Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri: »Det handler om at få andres øjne på virksomheden, om at sætte spørgsmålstegn ved den nuværende måde at gøre tingene på samt sikre, at virksomheden udnytter såvel teknologiske som markedsmæssige muligheder. Dette skal være en proces, hvor der åbent kan drøftes idéer og muligheder. Det gør ikke noget, at der bliver lidt højt til loftet, og at der kommer lidt

skøre tanker op. Det er alt sammen med til at kvalificere den efterfølgende proces, hvor beslutningen skal træffes. I beslutningsfasen er det vigtigt at holde fast i den overordnede beslutning, men samtidig give plads til mindre justeringer, som gør beslutningen nemmere at igangsætte. Dernæst er det ledelsens opgave at motivere og følge op på beslutningen og dermed sikre at den fører frem til de ønskede resultater.

Da vi gerne vil, at vores medlemmer klarer sig bedst muligt i konkurrencen, har vi meget fokus på at formidle forskellige muligheder for udviklingsprojekter. Det kan være svært for virksomhedsledere at overskue disse, men vi bidrager altid gerne med enten en telefonisk dialog eller et besøg ude i virksomheden. Dialogen tager typisk udgangspunkt i en specifik opgave, område eller problemstilling. Hvorefter vi

Hvad kan min virksomhed bruge et innovationstjek til?

• Indentificere konkrete udviklings- og innovationsmuligheder i virksomheden, f.eks. nye teknologier eller udvikling af nye produkter, arbejdsprocesser eller forretningsstrategier • Foreslå konkrete løsninger, der kan skabe udvikling i virksomheden • Fungere som sparringspartner i de indledende faser af et udviklingsprojekt i virksomheden.

Innovationstjekket – et typisk forløb Under det første møde ude hos virksomheden afstemmes i fællesskab forventningerne til innovationstjekket. Input fra virksomheden som fx: omtale af virksomhedens produkter, service og teknologi, organisation, nøgletal, forretningsstrategi og rundtur på virksomheden bidrager til at innovationsagenten kan komme med et bud på det følgende forløb. Er der områder som er uden-

kan pege på de muligheder, der måtte være tilgængelige, for at komme et skridt videre i retning af input/inspiration, beslutning og resultater.

Hos Hjortkær Maskinfabrik skete det først med et innovationstjek efterfulgt af en videnkupon. Desværre er sidstnævnte druknet i egen succes, hvorfor kassen er lukket, og dermed er der ikke flere muligheder for tilskud i denne omgang. Vi håber naturligvis, at der fra Forsknings- og innovationsstyrelsen bevilges flere midler senere på året, men indtil da, fokuserer vi på de andre muligheder, som findes.« Kontakt: Lise Daldorph, Steffen Mose eller chefkonsulent Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

for innovationsagentens kompetenceområder indhentes relevante eksperter til endnu et besøg.

Handlingsplan I fællesskab udarbejdes der en handlingsplan der beskriver indsatsen i innovationstjekket, herunder valg af fokusområder, prioritering og eventuel en grov tidsplan. Derefter udarbejdes en rapport der beskriver forløbet og en konkretisering af virksomhedens behov evt. med henvisning til relevante samarbejdspartnere og videninstitutioner, støtteordninger eller lignende. Rapporten gennemgås med virksomheden.

DS Håndværk & Industri – har overblik over offentlige tilskudsordninger Ring og spørg Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, skl@dsnet.dk, 66 17 33 33

DS-bladet nr. 8 2010 | 25

Af Torben Skøtt Journalist

26 | DS-bladet nr. 8 2010

Svineproducent Bent Munk ved Mårslet syd for Århus er en glad mand. Sammen med sin tvillingebror Ole Munk investerede han for godt et år siden i et biogasanlæg, og det har på mange måder vist sig, at være en rigtig god beslutning. Biogasanlægget blev nemlig adgangsbilletten til at få opført en helt ny svinestald med 1.200 løsgående søer, og gasproduktionen fra anlægget har vist sig at være markant højere, end hvad leverandøren havde stillet i udsigt. »Vi er tæt på Norsminde Fjord, så vi var klar over, at vi skulle gøre en ekstra indsats for miljøet, hvis svineproduktionen skulle udvides,« fortæller Bent Munk.

Løsningen blev et biogasanlæg med indbygget separation, så den faste del af gødningen kan afsættes til planteavlere i området. Dermed kunne de to brødre dokumentere, at udledningerne af næringssalte ville blive reduceret, selv om produktionen blev udvidet. Og så var der grønt lys fra myndighedernes side. »Med biogasanlægget har vi været i stand til at reducere vores areal til udbringning af gylle med 180 hektar, og udledningen af drivhusgasser er faldet med 170 tons om året. Det er til gavn for miljøet, og det er med til at forrente de 4,5 millioner kroner, som anlægget har kostet,« forklarer Bent Munk.

ENERGI

Kreativ smedemester sætter skub i gasproduktionen Gasproduktionen fra husdyrgødning kan øges markant, hvis man bruger serieudrådning og recirkulerer fiberfraktionen i et biogasanlæg.

Det viser erfaringer fra et helt nyt gårdanlæg, som Gosmer Biogas har opført på Tandergård syd for Århus.

Sammen med sin bror nåede han akkurat at få finansieringen af svinestalden og biogasanlægget på plads, inden finanskrisen fik bankerne til at smække kassen i. Han har endnu ikke det fulde overblik over økonomien i anlægget, men han er ikke i tvivl om, at det har været en god beslutning: »Vi har fået en bedre udnyttelse af næringsstofferne, mindre omkostningerne til udbringning, færre lugtgener og CO2-neutral energi. Det har været meget positivt,« lyder det fra Bent Munk.

30 procent mere gas Biogasanlægget bygger på et helt nyt princip med serieudrådning i to reaktorer,

naturlig separation samt recirkulering af fiberdelen. Systemet er udviklet af Gosmer Biogas, der i 2008 fik 550.000 kroner af Fødevareministeriet og EU til at teste princippet på et pilotanlæg hos virksomheden i Gosmer syd for Århus. Resultaterne herfra var så positive, at man sidste år fik mulighed for at opføre det første fuldskalaanlæg på Tandergård ved Mårslet.

Anlægget får dagligt tilført 25 m3 gylle fra de 1.200 søer på ejendommen. Leverandøren af anlægget havde stillet en daglig gasproduktion på 360 m3 i udsigt, men siden indkøringen i efteråret har den gennemsnitlige produktion ligget på omkring

525 m3 eller godt 30 procent højere end forventet. »Vi regner normalt med et udbytte på 50-60 liter biogas/foderenhed, men anlægget på Tandergård producerer nærmere 75 liter gas/foderenhed. Det har været en meget positiv overraskelse,« fortæller Jens Pedersen fra Gosmer Biogas. Han var i mange år indehaver af Gosmer Smede & Maskinforretning, men overdrog for år tilbage forretningen til sønnerne, så han i dag kan koncentrere sig om biogasanlæg.

Jens Pedersen begyndte at arbejde med biogasanlæg sidst i 70’erne. I de første år blev der eksperimenteret med små for-

DS-bladet nr. 8 2010 | 27

ENERGI

onen kan uden problemer afsættes til det lokale elselskab, men det kan blive vanskeligt, at udnytte hele varmeproduktionen. Derfor har man nu lagt hovederne i blød for at finde en løsning, så man kan udnytte en større del af varmen. Det kan for eksempel være ved at dyrke vandplanter, der kan bruges som foder. De kræver meget varme, store mængder fosfor og lidt kvælstof – alt sammen noget som biogasanlægget kan levere.

søgsanlæg i smedeforretningen syd for Århus, men i 1992 stiftede han selskabet Gosmer biogas, der har specialiseret sig i at bygge gårdanlæg, primært i lokalområdet, men det er også blevet til et enkelt anlæg på Fyn og ét i Polen.

Den ekstra gasproduktion fra anlægget har betydet, at der nu er bestilt en ekstra motor, så man kan få omsat de mange kubikmeter gas til el og varme. Elprodukti-

Sådan fungerer biogasanlægget Gas til motor/generator Gas til fyr

1. Første del af anlægget består af en reaktortank, hvor tynd gylle i bunden varmes op og spredes ud over fiberdelen i toppen (1).

Fiberfraktion til planteavler

Varme veksler

Fæld ningstank (2)

Tynd gylle

Gas

Tynd gylle

3. Fiberfraktionen fra fældningstanken pumpes over i et reaktorfilter, der i princippet fungerer som en ekstra reaktortank, men hvor der også sker en yderligere afvanding gennem et filter i bunden af tanken. Den tynde del herfra føres til efterklaringstanken (4), mens den faste del recirkuleres til reaktoren.

Tynd gylle til lager/udbringning

Efterklaringstank med gasklokke (4)

2. Fra reaktortanken føres den afgassede gylle over i en fældningstank (2), hvor der sker en naturlig separation, så man får en fiberfraktion og en flydende del med et tørstofindhold på omkring 1,2 procent.

Pumpe Reaktortank (1)

4. Den tynde del af gyllen i fældningstanken pumpes til efterklaringstanken (4), hvor der sker en yderligere bundfæld- Rå gylle fra ning, inden den tynde føres til lagertan- svinestald ken. Fiberfraktionen fra tanken afsættes til en planteavler.

28 | DS-bladet nr. 8 2010

Afgasset gylle

Fiberfraktion

Recirkulering af fiberfraktion

Reaktorfilter (3)

Ministeren på besøg Rygterne om det nye biogasanlæg nåede for nylig til København og torsdag den 29. april valgte klima- og energiminister Lykke Friis at lægge vejen forbi anlægget ved et besøg, arrangeret af Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Og Lykke Friis kunne lide det hun så.

Under besøget understregede hun vigtigheden af, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer, og at biomassen i den sammenhæng spiller en vigtig rolle.

Efter klima- og energiministerens besøg på anlægget gik en gruppe eksperter sammen for at udarbejde fælles anbefalinger, som ministeren kan bruge i sit arbejde med at fremme bioenergien »Engang var Danmark foregangsland, men nu er vi ved at blive overhalet af blandt andet Tyskland, selv om vi har lige så gode løsninger som dem. Det er en skam, og vi håber, Lykke Friis vil være med til at rette op på det,« siger Jens Gammelgård, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Ministeren kom dog ikke med konkrete løfter til landboforeningen. Hun mente, at de nuværende støtteordninger er favorable, men ville dog ikke afvise, at der på sigt kunne blive tale om yderligere støtte for at sætte gang i udbygningen med biogasanlæg.

ENERGI

Biogasudbygning på standby

Af Torben Skøtt Journalist

Der har aldrig før været så mange biogasprojekter i støbeskeen som nu, men det går umådeligt trægt med at få dem realiseret.

Biogasanlæggene får ikke en fair pris for gassen, anlægstilskuddene lader vente på sig, og branchen er godt og grundigt trætte af tomme løfter fra politikernes side.

Biogas er ellers en vinderteknologi. Det er sjældent, vi finder løsninger, der på én gang gavner både forsyningssikkerheden, klimaet, miljøet, beskæftigelsen og økonomien, men biogas er faktisk én af de få teknologier, som kan få tingene til at gå op i en højere enhed.

Regeringen har da også ambitiøse planer om, at der skal ske en kraftig udbygning med biogasanlæg i de kommende år.

Målet er, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i år 2020. Det svarer til omkring en femdobling af den nuværende gasproduktion eller opførelse

af 60 nye fællesanlæg på størrelse med de største anlæg, vi kender i dag.

Problemet er blot, at det går uendeligt langsomt med at få realiseret planerne.

Landmændene står i kø for at bygge anlæg, men bankerne vender tommelfingeren nedad, og det er ikke altid lige nemt at finde en egnet placering.

Med Grøn Vækst blev der ellers lanceret en række tiltag, som skulle sætte skub i udbygningen. Elafregningsprisen blev hævet til 76 øre/kWh, der blev åbnet op for anlægstilskud på 20 procent, og kommunerne blev bedt om at finde egnede place-

ringer og i øvrigt stille garanti for en del af lånene.

Men meget tyder på, at det ikke er nok.

Ingen af de 25-30 projekter, der i dag er under planlægning, er parate til at stikke spaden i jorden. Inden for de seneste tolv år er der faktisk kun blevet bygget et enkelt fællesanlæg på trods af mange planer og gyldne løfter fra politisk hold.

Savner handling »Der sker ingenting, og det er typisk for det her område. Politikerne taler og taler,

DS-bladet nr. 8 2010 | 29

de laver masser af planer, men så sker der ikke mere. Der bliver ikke fulgt op på initiativerne – langt det meste er tom snak, siger en dybt frustreret formand for biogasforeningen,« Aksel Buchholt.

Han er blandt andet godt og grundig træt af, at man tidligst kan søge om anlægstilskud til efteråret – halvandet år efter at Grøn Vækst blev vedtaget. Løfterne om, at kommunerne skulle stille garanti for lånene er der heller ikke kommet meget ud af.

Det er nemlig helt op til kommunerne, om de vil stille den nødvendige garanti, og den første kommune har allerede giver afslag på lånegaranti.

Et af de anlæg, der for alvor kan komme i klemme på grund af de manglende anlægstilskud er Måbjerg Bioenergi. Det er Danmarks største biogasanlæg, som har været under planlægning i snart ti år. Byggeriet er sendt i udbud for anden gang, og senest den 25. juni, skal selskabet acceptere eller afvise de indsendte bud. »Vi har brug for de anlægstilskud, der blev aftalt i Grøn Vækst for perioden 20102012, men vi kan tidligst søge om tilskud til november, og vi kan ikke søge om tilskud, hvis vi er gået i gang. Det er ikke rimeligt at blive behandlet på den måde efter ti års grundigt forarbejde,« siger Alan Lunde, der

er direktør for leverandørforeningen til Måbjerg Bioenergi. Økonomien hænger ikke sammen I Brancheforeningen for Biogas peger man på tre områder, hvor der skal tages fat, hvis det skal vær realistisk at nå målene i Grøn Vækst: • planerne i Grøn Vækst skal føres ud i livet her og nu • biogasanlæggene skal have bedre og mere langsigtede rammevilkår • teknologien skal forbedres og udvikles yderligere.

I dag kan anlæggene typisk øge gasproduktionen med 50 procent eller mere ved at tilsætte organisk industriaffald, men fremtidige anlæg må indstille sig på, at gassen primært skal komme fra husdyrgødning, eventuel suppleret med energiafgrøder, hvis det kan betale sig. Det stiller store krav til anlæggene. Det skal være enkelt og billigt, og der kan være behov for at udvikle nye anlægstyper, der kan optimere gasudbyttet fra husdyrgødning.

Aksel Buchholt er helt enig i, at der er behov handling og bedre samt mere langsigtede rammevilkår: »Økonomien hænger ganske enkelt ikke sammen. Som regnskaberne ser ud i dag,

SÆLGES FRA KONKURSBO • 1 stk. profiljernssaks GEKA 2000 Maskine nr. 7744 • 1 stk. svejsemaskine Migatronic FLEX 3000 FLEX mcu kun brugt ca. 3 måneder • 1 stk. TIG svejser Kemppi master TIG ac/dc 2500 kun brugt ca. 3 måneder Maskinerne kan ses på www.konkursafvikling.dk

30 | DS-bladet nr. 8 2010

kan vi ikke skaffe den nødvendige finansiering,« siger Aksel Buchholt. Han vurderer, at elprisen skal hæves til 1,15 kroner/kWh, svarende til en pris på lidt over 5 kroner/m3 metangas, og derudover skal anlæggene fritages for »hvile-i-sig-selv-princippet«. »Biogasanlæg, der leverer varme til et fjernvarmenet, må ikke have overskud.

Man kan altså ikke tjene penge på at investere i et biogasanlæg, men man hæfter for et eventuelt underskud. Det virker selvfølgelig ikke tillokkende på investorerne,« siger formanden for biogasanlæggene, der tvivler på, at man kan nå målene om en femdobling af biogasproduktionen i 2020.

Afsætningen skal sikres Energistyrelsens biogasekspert Søren Tafdrup er knap så pessimistisk med hensyn til den fremtidige udbygning som Aksel Buchholt, men han er enig i, at biogasanlæggene har trange kår. »Det store problem er, at anlæggene ikke kan få garanti for afsætning af gassen til en fair pris. Biogas har størst værdi for samfundet, når den erstatter naturgas til kraftvarme. Samfundsøkonomisk er den cirka 5 kroner værd per m3 metan, men anlæggene får typisk kun 3-4 kroner for gassen, og i flere tilfælde kan de ikke engang få en kontrakt på leveringen,« siger Søren Tafdrup og fortsætter: »Da A. P. Møller i sin tid fik kontrakt på at udvinde gas i Nordsøen, sørgede staten for, at gassen kunne afsættes, og når der i dag bliver lavet havvindmølleparker er investorerne sikret, at strømmen kan afsættes til en fast pris over en lang årrække. Hvis biogasanlæggene fik tilsvarende vilkår, ville der for alvor komme skub i udbygningen.

Biogassektoren har en stor opgave i at få skabt økonomi i gasproduktionen på basis af husdyrgødning. Det er en kæmpe udfordring, men energien bliver i alt for høj grad brugt på, om gassen skal anvendes til kraftvarme, i naturgasnettet eller til transport.

Den opgave burde biogassektoren slet ikke bruge tid på,« siger Søren Tafdrup.

Han ser en fare i at hæve elprisen, da det kan betyde, at anlæggene udelukkende vil satse på elproduktion og se stort på, om varmen kan udnyttes. Det er nemlig sket i Tyskland, hvor landmænd i stor stil investerer i biogasanlæg, der kun producerer el.

Vvs

Nyt IT-værktøj skal styrke vvs-installatøren Virksomhed har udviklet et integreret registrerings- og ordrestyringsværktøj, der er målrettet vvs-installatørernes konkurrenceevne inden for energibesparelser.

Af Ole Andersen

Hvordan kan mester få tid til at sætte sig ind i en kompliceret lovgivning om energibesparelser og udarbejde og iværksætte et kvalitetsstyringssystem? Et system der skal til for at kunne realisere de energibesparelser der opnås dagligt ude ved kunderne?

Det spørgsmål stillede Flemming Jørgensen og Palle Laugesen sig selv. Beskæftiget inden for IT og energi har de to siden 2006 set flere mere eller mindre vellykkede forsøg på at etablere systemer, der

skal gøre det muligt at opsamle energibesparelser på VVS området.

Efter en screening af systemer som forskellige energiselskaber bruger, blev deres konklusion, at der måtte et integreret registrerings- og ordrestyringsværktøj til. Efter næsten et års udviklingsarbejde er det værktøj færdig og parat til en betatest.

Til lejligheden er der stiftet et selskab ved navn ClimateCollect, der stiller værktøjet til rådighed for, i første omgang, et mindre antal vvs-virksomheder. Her kan man på selskabets hjemmeside indtaste de nødvendige data på knap et minut, og når

en salgsordre hos ClimateCollect er opfyldt, sendes en afregning til vvs-firmaet.

ClimateCollect gør det dog ikke helt gratis. De beregner et gebyr på 25 procent af salgsprisen med et loft på 500 kr.

Flemming Jørgensen antyder, at der ikke er mange penge i energibesparelser fra vandvarmere, termostatventiler og lignende, men at der skal rigtig mange til, for at det er en forretning. »Med det her set-up kan vi håndtere tusindvis af transaktioner dagligt« siger Flemming Jørgensen.

I forbindelse med beta-testen søges 25 VVS-virksomheder, der har lyst til at teste systemet i en to måneders periode. I den periode er det gratis, så hele fortjenesten ved salget tilgår de deltagende virksomheder.

DS-bladet nr. 8 2010 | 31

Vvs

Vvs: Her er redskabet til øget salg Kvalitetsstyringssystemet er oplagt at bruge i bestræbelserne på at øge salget. Det viste et seminar arrangeret af DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

Synes du, det er bøvlet og tidskrævende at bruge og se hvordan det kan tilføre værdi af at anvende dit kvalitetssikringssystem, og har du nogle gange svært ved at se formålet med det?

De spørgsmål og mange flere fik 40 deltagere svar på ved et seminar, som DS Håndværk & Industri arrangerede i Kolding for nylig. En lille rundspørge, som DS-bladet foretog blandt deltagere på seminaret, bekræftede frustrationer om arbejdet med kvalitetsstyringssystemet, men til gengæld følte flere af deltagerne sig bedre rustet efter 1-dags seminaret.

Seminaret dokumenterede blandt andet, at kvalitetssystemet kan blive et stærkt redskab til mersalg, og at systemet er en enestående mulighed for at optimere forskellige processer i virksomheden. At mestre, installatører og andre ansatte ude i virksomhederne – ved at være opdateret på nye regler og normer - kan øge salget, i kraft af den viden man får ved at være op-

Michael Lehmann: Det var et godt seminar.

Jeg er blevet klogere. Der er mange papirer, der skal udfyldes for at lave en god kvalitetssikring, så jeg tager helt sikkert meget med herfra.

”

”

32 | DS-bladet nr. 8 2010

Vvs

dateret på nye regler, normer og love systemet, og derved kan besvare for eksempel spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig at skifte en eksisterende løsning frem for at reparere.

Sidste del af seminariet var workshops, hvor deltagerne fik udleveret en case, som lagde op til anvendelse af de forskellige bilag.

Nogle af eksemplerne, der blev fremhævet på seminaret – ledet af salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph og vvs-konsulent Birger Christiansen fra DS Håndværk & Industri samt direktør Ole Have Büchert, Q-kontrol var for eksempel: • At korrekt vedligeholdt værktøj gør producenten ansvarlig, hvis der opstår problemer – Ved at have orden i tingene, er der mere tid til de opgaver, der kan give mersalg.

• En del af kvalitetshåndbogen kan anvendes og gøres tilgængelig for kunden, og

Rene Jørgensen, montør, Uldum VVS: Det har været meget interessant. Hovedopgaven er den daglige kvalitetssikring, og jeg skal til at udfylde noget mere.

”

”

Birgit Henningsen, regnskab og personale, Uldum VVS: Jeg sidder jo med problemerne, når de først skal aflevere manualerne. Det er ofte meget mangelfuldt, fordi montøren ikke udfylder det ordentligt. Det skal vi gerne blive meget bedre til. Workshoppen på seminaret var rigtig god.

”

”

den kan bruges som dokumentation for spredning af kompetencer – Det kan give mersalg, fordi offentlige myndigheder og boligselskaber efterspørger informationer som garanti for godt arbejde.

• Brug de rigtige bilag, når du tager imod ordrer. Få alle nødvendige informationer ført ned – det giver mere tid til salg og kan effektiviserer hele opgaven og der med den samlede oplevelse for din kunde..

• Lær at bruge dine arbejdsrapporter til at indsamle oplysninger om dine kunders installationer så du kan tilbyde dem nye og bedre løsninger, eller forhindre begyndende skader.

Dette er blot nogle af de vinkler, man kan fokusere på i hverdagen, når man alligevel arbejder med sit kvalitetssikringssystem.

Seminaret havde derfor til formål at motivere brugerne til at bruge det konstruktivt og tænke »udnyttelse« frem for »begrænsning«. »Generelt var det en vellykket dag, og stort set alle deltager følte, de havde fået noget brugbart med hjem. Selvfølgelig har vi opdaget nogle justeringer, som vi skal forsøge at få rettet til næste gang. Blandt andet var der lidt problemer med DSimple og opdateringerne af de data, som blev lagt ind. Vi kunne også se, at der til casen kunne tilføjes flere informationer, så der var endnu mere at arbejde med,« siger Lise Daldorph.

Det er tanken, at der i efteråret skal afholdes et tilsvarende seminar på Sjælland.

Dog ligger der endnu ikke en dato fast.

Finn Andresen: Seminaret har været rigtig godt.

Udbyttet har været, at vi skal blive bedre til det, vi laver. Egenkontrol og mere tjek på tingene.

”

”

Dansk Byggeri Barometer – nyt erhvervsblad Dansk Byggeri lancerer nu et erhvervsblad med fokus på fremtiden, på politik, dokumentation og analyse. Dansk Byggeri Barometer vil komme ni gange om året.

Byggeriets aktivitet befinder sig på et lavpunkt, men det gør ikke kampen om den politiske dagsorden mindre vigtig – tværtimod. »Uanset, om konjunkturerne går op eller ned, handler det om at være til stede og præge udviklingen. Det er baggrunden for, at Dansk Byggeri tør satse på lancering af et nyt medie, som Dansk Byggeri Barometer. Vi tør faktisk ikke lade være,« siger redaktør Martin Christensen, Dansk Byggeri.

Den politiske interessevaretagelse og nærhed til de problemer, som medlemmer kæmper med i det daglige arbejde, vil også fremover foregå i medierne. Derfor er der, ifølge Martin Christensen, brug for et nyhedsorienteret og dagsordensættende erhvervsblad med base i byggesektoren, der er rettet mod medlemmerne, pressen og politikere.

Dansk Byggeri har som mål med sit nye erhvervsblad at sikre indflydelse på den lovgivning, der har betydning for byggeriets virksomheder i forhold til EU, stat, regioner og kommuner.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

Nu males kisten af robotter – Kistefabrikken fik hjælp af Teknologisk Institut Indkøb af en malerobot viste sig at være en større mundfuld for en mindre midtsjællandsk fabrik.

Men med hjælp fra Teknologisk Institut blev det, der kunne have endt som en langtrukken og bekostelig affære, til en hurtig, mere effektivt og langt billigere proces.

Fakta om Teknologisk Institut Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig institution. Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer. Instituttet samarbejder med eksisterende og nye virksomheder enkeltvis og i grupper om teknologisk og ledelsesmæssig fornyelse og effektivisering, såvel bredt som på avancerede områder.

Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som et såkaldt GTS-institut.

Af Carina Krúnufjall Kommunikationskonsulent og journalist TEKNOLOGISK INSTITUT

En robot er ikke bare en robot. Det måtte direktør Hanne Elsner sande, da virksomheden Fuglebjerg Kistefabrik ville automatisere en del af produktionen.

»Vi forstod ikke noget som helst af de tilbud, vi fik tilsendt fra de forskellige robotleverandører. Vi kunne ikke gennemskue alle de oplysninger, der var om robotterne,« fortæller Hanne Elsner, der ’bare’ skulle have en malerrobot til at male virksomhedens kister. »De robotter, vi blev tilbudt, kostede op til 1,5 millioner kroner. Men vi anede jo ikke, hvad vi reelt havde brug for til de ar-

Fakta om Fuglebjerg Kistefabrik • Beliggende i Slagelse • Grundlagt i 1912 • Antal ansatte: 19 • Produkt: Fremstilling af ligkister 3D-tegning af Fuglebjerg Kistefabriks male­robot. Alice Korsgaard Carlslund, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

34 | DS-bladet nr. 8 2010

bejdsopgaver, der skulle løses,« Det blev der hurtigt lavet om på, da Hanne Elsner tog kontakt til Teknologisk Institut. »På kort tid havde konsulenterne et klart billede af, hvilken slags robot, vi skulle have, og så hjalp de med at indhente tilbud til os,« siger Hanne Elsner, der derfor kun skulle koncentrere sig om at vælge mellem få robotleverandører.

Så på kort tid gik Fuglebjerg Kistefabrik fra total forvirring til funklende ny malerobot, der i dag har kørt upåklageligt i mere end et år.

En robot, der endte med at koste godt 800.000 kroner mindre end det dyreste tilbud, virksomheden selv havde indhen-

tet. Og penge sparet er som bekendt penge tjent, men samarbejdet med Teknologisk Institut har ikke kun givet pote i form af kroner og ører. »Vi har simpelthen sparet så meget tid og mange frustrationer,« fortæller Hanne Elsner og fortsætter: »De sørgede for det hele og var med til alle møder fra start til slut. Det var ganske betryggende. Især fordi de havde en viden og indsigt i robotverdenen, som vi på ingen måde havde.« På Fuglebjerg Kistefabrik var de så glade for samarbejdet, at de kort tid efter igen gjorde brug af Teknologisk Instituts erfarne konsulenter. Denne gang til opbygningen af en ny silo.

»Teknologisk Institut har sparet mig for så meget tidsspilde og så mange penge. Jeg ville anbefale alle virksomheder at overveje at gøre det samme, som vi gjorde. Ja, jeg anbefaler faktisk Teknologisk Institut næsten hver dag«, siger Hanne Elsner og slår fast: »Det, konsulenterne koster, er jo langt, langt mindre end det, man i sidste ende sparer.« Projektet omkring malerobotten til Fuglebjerg Kistefabrik blev finansieret gennem Videnkupon-ordningen.

Læs mere om Teknologisk Instituts Center for Robot­ teknologi på www.teknologisk.dk/robot

Ledigheden på vej ned I april 2010 faldt ledigheden med 2.400 personer, hvilket er det største fald siden april 2008. Samlet set har ledigheden været stabil eller svagt faldende siden november 2009, hvor den nu er 3.900 lavere. Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Ledigheden er nu på 114.300 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Der-

med udgør arbejdsløsheden 4,1 pct. af arbejdsstyrken Fra marts 2010 til april 2010 er ledigheden faldet for mænd, mens den steg svagt for kvinder. Mændenes ledighed er dermed faldet for 2. måned i træk.

Med en ledighedsprocent på 4,7 pct. er ledigheden for mænd fortsat højere end

for kvinder, hvor 3,4 pct. er ledige. Mænds ledighed er fortsat godt tre gange så høj i sommeren 2008.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 8 2010 | 35

Åbningstiden i VækMedBøvletInger.dk forlænges Den elektroniske postkasse VækMedBøvletInger.dk har været så populær, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg har vælger at holde den åben en ekstra måned i stedet for at lukke den 1. juni som planlagt. »Der er foreløbigt kommet over 1100

forslag til den åbne postkasse ’VækMedBøvletInger.dk’, og en hurtig gennemgang af flere af forslagene viser, at der er områder, hvor der kan ske forenkling.

Jeg er enormt glad for den store respons.

Det vidner om et bredt engagement i be-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 36 | DS-bladet nr. 8 2010

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

skæftigelsespolitikken og en vilje til at ville ændre uhensigtsmæssige regler og sagsgange. For at være helt sikker på at alle kan nå at komme med forslag, har jeg derfor besluttet at forlænge perioden for at sende forslag ind til den 1. juli,« siger Inger Støjberg.

Ifølge beskæftigelsesministeren er der ikke nogen uoverensstemmelse mellem på den ene side at producere regler og på den anden side at afbureaukratisere. »Nye regler og afbureaukratisering kan umiddelbart virke som to modsætninger, men det er ikke antallet af nye regler, der er bestemmende for, om hverdagen i jobcentret er bøvlet er ej. Det er indholdet, det kommer an på, og formålet med mange af de nye regler, som jeg har været med til at indføre, er netop at forenkle,« siger Inger Støjberg.

Når postkassen VækMedBøvletInger.dk lukker den 1. juli 2010, vil forslagene blive gennemgået for at se på mulighederne for at forenkle indsatsen i jobcentrene. Det vil efter sommeren resultere i en samlet rapport. Når rapporten foreligger, vil beskæftigelsesministeren tage stilling til det videre arbejde med at afskaffe unødvendigt bøvl.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 8 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

38 | DS-bladet nr. 8 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne

Svejseudstyr

Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033.

Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning.

Industrivarme der dur!

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 CELSIUS www.reguvent.dk 360 mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Vedvarende energi

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 8 2010 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill kan blive et m : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

bladet

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

ISSN 1602-7213

24-28

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem