DS-bladet nr. 8, 8. juni, 2011

8

8. juni | 2011 i 102. årgang

bladet Vigtig lobbysejr til små virksomheder

30-32

U

Reception: Bodes dag i DS-huset

E LS

Debat om formandsvalg

ANNE DD

id e

s

Mette i en mandeverden 34 Giv virksomheden et kreditløft 4

22-23

11-20

35

iNDHOlD

3 Årets vigtigste dage 4 trænger din virksomhed til et kreditløft?

5 ekF baner vejen for jeres eksport 6 Nyt eksportmarked kan begynde her 8 kort nyt 10 Godt år for Avidenz

UDDANNELSE

11 12

Den gode læreplads

14

Der er rift om industriteknikerne

16

ye uddannelser til de ambitiøse smede N og industriteknikere

17

e nergieXperten – viden med uanede muligheder

18

F atal mangel på viden om erhvervsuddannelser

20 Stadig ingen klarhed om sociale klausuler

21

t ekniske designere: Hvorfor ikke i små metalvirksomheder?

S-formand D ny næstformand i Håndværksrådet

22 politisk lobbysejr til mindre virksomheder 24 Når it-gevinsterne skal gøres op 26 »vi savner flere svar på underleverandørernes fremtid«

28 Støtte til grøn offshore energi 29 Årets energipolitiske Åbningsdebat 30 Debat – Formandsvalg 34 Hun er ikke som de andre…

35 bodes dag 33 Navne 37 leverandørregisteret bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & industri magnoliavej 2, 5250 Odense Sv

2 | DS-bladet nr. 8 2011

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen Hansen Næstformand: max michael jensen leif kjeldahl leif Frisk

Annoncer: lt meDiAFOrmiDliNG, emil reesens vej 8, 7100 vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@mail-telia.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen magnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: vestergaards bogtrykkeri miljøcertifikat iSO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & industri magnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Scanpix Denmark/Dennis lehmann

Oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 2011 Udgivelse den 13. juli 2011.

Deadline den 27. juni 2011.

Nr. 10 2011 Udgivelse den 17. august 2011.

Deadline den 1. august 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

Nb: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

leDer

Årets vigtigste dage Demokrati betyder folkestyre eller i vores tilfælde medlemsstyre.

Vi har til hverdag et levende og livligt demokrati i vores forening med debat i udvalg, på medlemsmøder, her i DS-bladet og meget mere. Men én gang om året sætter vi i DS Håndværk & Industri for alvor demokratiet allerøverst på dagsordenen, og det er, når vi holder landsgeneralforsamling.

Generalforsamlingen er vores øverste myndighed. Det er her, vi formelt fremlægger og godkender regnskabet for det forgangne år og vælger medlemmer bl.a. til hovedbestyrelsen. Men vigtigst af alt er det for mig, at det er på vores generalforsamling, at vi politikere står til regnskab over for medlemmerne, når de får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens ledelse om vores dispositioner i det forgangne år. Det er også på generalforsamlingen, at vi fremlægger planer og træffer beslutninger for det kommende år. Og derfor er vores landsgeneralforsamling efter min mening årets vigtigste dage for DS Håndværk & Industri.

I DS Håndværk & Industri er det en mærkesag, at vi sætter medlemsvirksomhederne i centrum. Ikke bare som medlemmer og dermed vælgere i vores demokratiske processer. Heller ikke bare som aftager af vores serviceydelser. Men som en samarbejdspartner, der er med til at skabe DS Håndværk & Industri.

Medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne rummer ressourcer og idéer, som kan styrke hovedforeningen, når de inddrages aktivt. Det kræver naturligvis, at vi har overblik over og respekt for, hvad medlemmerne og lokalforeningerne mener og tænker. Og det kræver igen masser af plads til politiske drøftelser af, hvad der skal kendetegne DS Håndværk & Industris politik og strategi fremover.

Hvis vi skal tage dette alvorligt, og det skal vi, så stiller det krav – også nye krav – til os politikere og til de ansatte. Vi skal arbejde for at fremme medlemmernes engagement og deltagelse i det politiske arbejde. Vi skal samarbejde om at fremme specifikke idéer og projekter, og vi skal til stadighed inddrage medlemsvirksomhederne i udviklingen vores serviceydelser.

Alt dette for at DS Håndværk & Industri fremstår som en fremtidssikret, kvalificeret og demokratisk samarbejdspartner for medlemsvirksomhederne.

Jeg ser frem til årets vigtigste dage – vores landsgeneralforsamling i Horsens den 17. og 18. juni.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. på rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 8 2011 | 3

NyHeDer

Af jacob thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

trænger din virksomhed til et kreditløft?

Problemet er velkendt. Virksomheden ønsker yderligere kredit i banken, men får afslag. Og så sker der ikke mere. Det er selvfølgelig utilfredsstillende for virksomheden, som bliver hæmmet af manglende finansiering, men det er også skidt for landet som helhed. En række virksomheder kan have gavn af eksempelvis EKF’s og Vækstfondens produkter. Det kræver imidlertid, at banken tager aktivt del i processen. Og netop sidstnævnte forhold kan få mange virksomhedsejere til at tage en dyb indånding, men der findes som sagt nogle finansieringsmuligheder, der er værd at undersøge. Det er helt legitimt at presse på overfor sin bankforbindelse ved for eksempel at foreslå EKF’s eksportkaution som en løsning til at få adgang til mere kredit.

Er EKF noget for jer?

EKF tilbyder på hjemmesiden www.ekf.dk et afklaringsværktøj, som kan hjælpe med at afklare, om EKF kan hjælpe din virksomhed. »Er EKF noget for jer?« hedder værktøjet. Her finder man en liste over typiske behov hos virksomheder, som læseren forhåbentlig kan genkende sin egen virksomhed i og klikke på – eksempelvis: »Vi har brug for penge til at producere vores eksportordrer«.

Klikker man på den, fremkommer teksten: »En eksportkaution fra EKF giver jer mulighed for at få kredit i jeres bank.« Og længere nede på siden ser man eksempelvis overskriften: »Lever I op til vores krav?« og ved at klikke på »I er underleverandører til en eksportvirksomhed« vokser følgende tekst frem: »EKF kan hjælpe, selv om I ikke har direkte eksport. Er I underleverandører til en eksportvirksomhed, kan I for eksempel få Eksportkaution.« Håndværksrådets konjunkturundersøgelser dokumenterer, at der et behov for finansiering hos de små og mellemstore virksomheder, som i dag ikke bliver dækket – i hvert fald ikke tilstrækkeligt, og derfor er det nødvendigt at ændre vane4 | DS-bladet nr. 8 2011

tænkningen i specielt bankerne, men også virksomhederne skal være klar til at prøve nye produkter. I sidste ende kan det være med til at skabe vækst i den private sektor, som der er så hårdt brug for ovenpå finanskrisens rasen.

Foto: Colourbox

NyHeDer

ekF baner vejen for jeres eksport Uanset om din virksomhed selv eksporterer eller er underleverandør til en eksportvirksomhed, kan EKF hjælpe med at bane vejen for jeres forretninger.

Vi hjælper jer med at få kredit i banken, så I har penge til at producere ordrer, som direkte eller indirekte indgår i eksport. Og vi hjælper udenlandske købere med at få lån til at købe varer hos danske eksportvirksomheder.

Med EKF’s hjælp er det nemmere at finde finansiering, fordi EKF også tager risikoen. I risikerer ikke at tabe penge, selv om køberne ikke kan eller vil betale, eller selv om politiske forhold i et land gør det umuligt at gennemføre forretningerne.

Den sikkerhed og de finansieringsmuligheder, som EKF’s garantier giver, gør det også mere attraktiv for udlandet at købe danske varer og kan være med til at vinde ordrer til jeres virksomhed.

Penge med det samme til Grenaa Motorfabrik Grenaa Motorfabrik renoverede en skibsmotor til en ny kunde på Malta, som havde behov for at udskyde betalingen. En garanti fra EKF gav kunden en kredit på tre år hos banken, og Grenaa Motorfabrik fik sine penge med det samme. Læs resten af historien på www.ekf.dk.

Brug EKF’s viden til at vinde eksportordrer EKF’s rådgivere kan give dig værdifuld viden om forholdene i lande og på eksportmarkeder verden over. Brug den viden til at få afgørende fordele, når I forhandler om eksport eller overvejer at etablere jer i udlandet.

Aalborg CSP sikret del i markedsvækst Aalborg CSP manglede penge til at betale øgede udgifter til materialer, lønninger og underleverandører, så virksomheden kunne få del i det voksende verdensmarked inden for solenergi. Med en eksportkaution fra EKF fik virksomheden mulighed for at indgå i nye millionordrer. Læs resten af historien på www.ekf.dk.

Hurtig hjælp fra EKF EKF kan behandle ansøgninger om eksportkaution og SMV-garanti i løbet af få dage, så I hurtigt kan komme videre med jeres eksportforretning. Det vil ofte være jeres bank, som skal søge for jer, men tag gerne direkte kontakt til EKF først og få en snak om jeres udfordringer.

Ring eller skriv til EKF Kontakt EKF’ SMV-afdeling på telefon 35 46 61 00 eller mail smv@ekf.dk. Eller læs mere om vores ydelser på www.ekf.dk.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 8 2011 | 5

NyHeDer

Virksomheder, som overvejer at gøre forretninger på de nye vækstmarkeder, men også på de mere traditionelle markeder som eksempelvis Tyskland og USA, kan med fordel benytte inkubator-konceptet fra Danmarks Eksportråd. Et totalkoncept, hvor virksomheder får hjælp til alt det praktiske og administrative – lige fra lokaler og kontorpersonale til konkret markedsrådgivning.

6 | DS-bladet nr. 8 2011

Det kan være svært at etablere sig på et nyt marked i udlandet. Derfor er det en god investering at starte sin virksomhed op i en inkubator. Inkubator betyder på godt dansk at udruge og går ud på, at virksomhederne tilknyttes en dansk ambassade, generalkonsulat eller handelskontor i udlandet. Det kan for eksempel være i Kina med handelskontoret i Guangzhou i Sydkina som inkubator, eller i São Paulo i Brasilien.

Her får man de første par år mulighed for at prøve kræfter med markedet uden at skulle kaste sig ud i store investeringer til lokaler og personale. Den side af sagen hjælper inkubatoren med. Samtidig får virksomheden mulighed for gennem hele processen at trække på hjælp fra ansatte, som kender det lokale samfunds regler, kultur og ikke mindst markedsvilkår.

En tidligere inkubator-virksomhed ved handelskontoret i Bangalore udtaler: »Vi er en mindre virksomhed, og hvis vi ikke havde mulighed for backup fra handelskontoret, ville arbejdet have været fem gange så stort, og risikoen øget betydeligt.« Efter omtrent et år i Indien var handelskontorets hjælp ikke længere nødvendigt, men sådan var det ikke i startfasen: »Der var mange små bureaukratiske ting, der næsten var umulige at komme rundt om. Vi har hele tiden opfattet handelskontoret som en kæmpe hjælp, og de har virkelig sparet os for måneders arbej-

Foto: Colourbox

Nyt eksportmarked kan begynde her der. I Indien kan man for eksempel ikke få registreret sin virksomhed, før man har en adresse til den. Men man kan ikke få en adresse uden at være registreret. De danske virksomheder, der starter op i Bangalore, har derfor muligheden for at få adresse hos det danske handelskontor i byen.« Hvor stor en investering?

Det er muligt at starte op i det små via en »virtuel« ordning. Det betyder, at man ikke fysisk er til stede på kontoret, men har postadresse og telefon tilknyttet inkubatoren. Eksportrådet sørger så for et professionelt hold til at besvare telefoner og tage sig af post og evt. fax samt vedligeholde kontakten til Danmark.

Hvis man vælger en løsning, hvor man er til stede på kontoret, betaler man for husleje og kontorhold, samt den løbende sparring, der er med de ansatte eksportrådgivere. Afhængig af, hvilken løsning man vælger og brugen af eksportrådgiverne på stedet ligger udgiftsniveauet typisk mellem DKK 5.000 og 10.000 DKK pr. måned. Det er muligt at søge om støtte til betaling af nogle af udgifterne.

Går din virksomhed med inkubator-tanker, så kontakt repræsentationerne direkte eller Eva Bisgaard Pedersen fra kontoret for forretningsudvikling i Danmarks Eksportråd, København (Tlf.: 33 92 11 42, email: evaped@um.dk)

Altid ved hånden Tjek priser, bestil produkter, se lagerstatus og meget mere i vores nye gratis app.

Med Solars nye app har du alt hvad du behøver lige ved hånden. Du kan hente priser, bestille produkter og se lagerstatus – ligegyldig hvor du er.

Hent vores nye app i iTunes App Store eller Android Market – søg på “Solar Mobile” – eller brug QR koderne.

Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler, varme-, vvs- og ventilationsprodukter. Læs mere på www.solar.dk/app.

Android

iPhone

kOrt Nyt

Frække metaltyve er ikke metaltrætte

Inden for det seneste år har metaltyve blandt meget andet hapset 40 aluminiumshække fra et atletikstadion i Silkeborg, tre messing-kirkeklokker fra kirker i Nordjylland og store dele af DSB’s kobberledningsnet.

DS Håndværk og Industri har for jp.dk foretaget en rundspørge for, der tyder på, at metaltyverier er et stigende problem i Danmark. »I følge vores forsikringsmægler er antallet af virksomhedsindbrud stigende. Meldingerne fra det meste af Jylland og Fyn er, at der sker en masse metaltyverier. Det er et problem både i forhold til kobber, i forhold til skrot og i forhold til frækhed. Og derfor bliver der foretaget større og større summer på sikring af virksomhederne i metalbranchen,« siger kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk og Industri, til jp.dk.

Særligt skrotbranchen er frusterede over de mange tyverier. Derfor har en initiativrig mand fra Kolding Skrot sat sig for at gå aktivt ind i kampen mod de frække tyve. »Netop denne måned går vores nye hjemmeside www. stopmetaltyveri.dk i luften. Hjemmesiden er et netværk for virksomheder, der arbejder med metaller. Når tyve har været på spil, skal tyveriet anmeldes på hjemmesiden. Anmeldelses sendes med det samme rundt til til samtlige metalopkøbere i netværket, og de vil nu alle holde øje med de stjålne metaller, så de ikke sælges videre,« forklarer Brian Hegelund Nielsen, kontormedarbejder fra Kolding Skrot, til jp.dk.

Foto: Colourbox

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

8 | DS-bladet nr. 8 2011

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

bladet

kOrt Nyt

Skattekredit til små virksomheder Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har fredag indgået aftale om en ny vækstpakke - den såkaldte »Danmark som vækstnation«. Pakken indeholder et stort fokus på landets små og mellemstore virksomheder.

Aftalen betyder, at virksomheder i Danmark – og især de små og mellemstore – får bedre muligheder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Indsatsen for at tiltrække investeringer forstærkes, og samspillet mellem den private og offentlige sektor nytænkes, fremgår det af Finansministeriets hjemmeside.

Aftalen kommer blandt andet til at indeholde de skattekreditter, som gives små og mellemstore virksomheder for at få fradrag for investeringer i forskning og udvikling, ligesom små og nystartede virksomheder kan se frem til tre år med regelstop. »Regeringen har med tilbagetrækningsreformen skabt en robust sokkel, som vores erhvervsliv kan vokse på – solide offentlige finanser og arbejdskraft. Med den her aftale bygger vi videre på Danmark som vækstnation. Vi gør det mere attraktivt at investere og drive virksomhed. Vi sætter forstærket kraft bag eksporten. Og så skærer vi hårdt i papir, bureaukrati og blanketter. Det vil skabe arbejdspladser og fremgang for dansk økonomi, og det er jeg, som finansminister naturligvis meget glad for,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Håndværksrådet lancerer »udbuds-vagthund« Det offentlige er en vigtig kunde for mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er), så Håndværksrådet har i en årrække sat SMV-venlige udbud på dagsordenen i mange kommuner. Derfor lancerer vi nu Håndværksrådets Udbudsindeks, der holder øje med, om der reelt komme flere offentlige udbud målrettet SMV’er, når politikerne lover at gøre offentlige udbud mere tilgængelige for SMV’erne. »Den første måling på vores udbudsindeks giver et meget nedslående resultat på -25, og viser desværre, at der er rigeligt med plads til forbedringer. Vi vil holde et vågent øje med, om der kommer reel handling bag de pæne ord om mere SMV-venlige udbud«, siger adm. direktør Ane Buch.

Håndværksrådets nye udbudsindeks måler, hvor gode kommunerne er til at opdele udbud i mindre klumper, så de små og mellemstore virksomheder har mulighed for at byde på dem. Et positivt udbudsindeks er udtryk for, at flere virksomheder synes, kommunerne er »gode« eller »meget gode« til at opdele udbud, mens et negativt indeks er udtryk for at de er »dårlige« eller »ikke særlig gode«.

Håndværksrådets Udbudsindekset blev lanceret på rådets årlige repræsentantskabsmøde onsdag den 18. maj 2011. Indekset vil blive opdateret hvert kvartal på hvr.dk/udbudsindeks.

lemvigh-müller – et vendepunkt?

I 2010 blev det til røde tal på bundlinjen. Til gengæld har LemvighMüller gearet organisationen til at skabe overskud med den nuværende omsætning, skriver Metal Supply.

Lemvigh-Müller fik et underskud efter skat på 128 mio. kr. i 2010. Oven på et historisk vanskeligt 2009, var 2010 også et svært år for Lemvigh-Müller. En fortsat nedgang i aktivitetsniveauet hos virksomhedens vigtigste kundegrupper medførte, at omsætningen faldt knap 8 pct. fra 4,880 mia. kr. i 2009 til 4,498 mia. kr. i 2010.

Det primære driftsresultat endte på –140 mio. kr. før skat og finansielle omkostninger. Resultatet efter skat er –128 mio. kr., hvilket stålgrossisten betegner som klart utilfredsstillende. »Vi må klart konstatere, at krisen også i 2010 satte sine spor på vores forretning. Til gengæld er vi overbeviste om, at årsskiftet markerede et vendepunkt. Gennem de sidste to år har vi med alle midler arbejdet på at tilpasse virksomheden til de nye vilkår på et marked, der i perioder nærmest har været i frit fald,« udtaler administrerende direktør Morten Jørgensen.

Konkret er der i de sidste to år blevet sagt farvel til mere end 800 medarbejdere, lukket adskillige salgsafdelinger og et større lager samt afviklet tabsgivende datterselskaber og aktiviteter. Parallelt med dette er der blevet implementeret et helt nyt SAP it-system, gennemført en markant strømlining af organisationen og opført et nyt hovedkontor i Herlev. »Alle sten er blevet vendt i vores bestræbelser på at skabe balance mellem forventet omsætning og omkostningsniveau. Som følge heraf er det lykkedes at reducere omkostningerne med mere end 400 mio. kr. på årsbasis, hvilket betyder, at vi fremover kan skabe positive resultater på det omsætningsniveau, som vi gik ud af 2010 med,« påpeger Morten Jørgensen.

Små firmaer hader at rykke kunderne Debitorstyring og rykkerprocedurer vil mange små virksomheder allerhelst vil være fri for, skriver Erhvervsbladet.dk. Hadet til rykkerne er ofte indgangen til, at de kontakter et kontorsevicebureau for at få det til at styre hele deres økonomi snarere end at gøre det selv.

Det fortæller Liselotte Thomsen, fra firmaet Kontorservicebureauet i Aars, der betjener godt 40 mindre og mellemstore virksomheder med bogholderi og regnskabsservice. Hun har drevet regnskabsservice i de sidste syv år. »Mange små virksomheder har rigeligt at gøre med at producere og sælge, og når en faktura er sendt vil de gerne have sagen ud af verden. De bryder sig ikke om at rykke – ofte fordi de selv har udført opgaven. Det gør vi så for dem – vi er mere neutrale og vi kan få frem, hvorfor en regning eventuelt ikke er betalt. Det kan være en palle, der ikke leveret, lister, der er ikke sat op, osv. Der kan være mange småting. Vi får det på bordet og sørger for at opgaven bliver løst. Det kan kunderne godt lide,« fortæller Liselotte Thomsen.

DS-bladet nr. 8 2011 | 9

Arbejdsmiljø

Af Ole Andersen

Godt år for Avidenz Mange virksomheder forebygger deres arbejdsmiljøindsats frem for at vente, til det er for sent.

Det kan mærkes hos rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Virksomheden Avidenz A/S, autoriseret arbejdsmiljørådgiver og landsdækkende rådgivningsvirksomhed, der leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø, kom godt ud af 2010. Både målt på omsætning og resultat. »Det har været et godt år for Avidenz, hvor vores kunder generelt oplever en fremgang i omsætningen og hermed også øget optimisme til fremtiden. Men der er stadigvæk en del af vores kunder, som har det svært, og vi har da heller ikke i 2010 kunne sige os fri for en del konkurser blandt kunderne,« sagde bestyrelsesformand Fleming Frederiksen ved virksomhedens generalforsamling i sidste måned.

2010 var på flere områder imødeset med spænding i Avidenz.

For det første fordi en større revision af arbejdsmiljølovgivningen trådte i kraft med bl.a. kravet om, at der skal afholdes en årlig drøftelse ude i virksomhederne om deres fremtidige arbejdsmiljøopgaver. »Lovgivningen kunne få indflydelse på, hvordan samarbejdet med Avidenz i fremtiden ville forløbe, da der bl.a. ikke længere er krav til samme mødefrekvens i arbejdsmiljøudvalget, hvor Avidenz ofte sidder med ved bordet. Men det har vist sig, at langt de fleste af vores kunder, som har haft mødepligten, har valgt at bibeholde disse møder, da de jo godt er klar over, at man med faste intervaller bliver nødt til at følge op på de arbejdsmiljøopgaver, der sættes i gang.

Det er også anledningen til, at konsulenten fra Avidenz bl.a. følger op på APV’en, om der eksempelvis er indført nye kemiske produk-

Direktør John Bregndahl Larsen og bestyrelsesformand Fleming Frederiksen, Avidenz A/S.

ter, og møderne sikrer i det hele taget, at virksomhederne er opdateret med deres miljøarbejde,« understregede Fleming Frederiksen.

Forklaringen på den positive udvikling skyldes, at der ude i virksomhederne, Avidenz’ kunder, er en stor vilje til at gøre en forebyggende indsats og holde et højt niveau inden for arbejdsmiljø og miljø. I 2010 udgjorde hele 95 procent af Avidenz’ omsætning forebyggende aktiviteter hos kunderne, mens kun fem procent af omsætningen tegnede sig for rådgivning til kunder, som havde fået rådgivningspåbud.

Avidenz har ved årets start i 2011 fået flere ordrer i form af virksomhedsaftaler, end virksomheden havde på samme tid sidste år.

Virksomheden har det seneste år skærpet sin markedsføring.

Avidenz udviklede med succes for nogle år siden det elektroniske system SOSWEB, som virksomhederne kan anvende til at dokumentere og synliggøre deres standarder inden for miljø og arbejdsmiljø. Ifølge Avidenz’ direktør John Bregndahl Larsen er en ny version under udvikling for at gøre systemet endnu mere brugervenligt og overskueligt at navigere rundt i.

Læs mere på www.avidenz.dk

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

10 | DS-bladet nr. 8 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

NN DA EL

SE

Af Ole Andersen

Den gode læreplads

UD

John Riber, indehaver af Morud Vvs & el på Nordfyn sammen Jesper Mikkelsen, husker tydeligt sin egen læretid som vvsmontør og vvs-tekniker i den virksomhed, han nu er medejer af. Erfaringer fra bl.a. læretiden gør han brug af sammen med svende og lærlinge i bestræbelserne på at skabe en god læreplads med afklaret holdninger til oplæring, en god dialog i virksomheden og navnlig vigtigheden af god og klar kommunikation. »I vores virksomhed med mange forskellige opgaver er det hele tiden udfordringen at sørge for, at vores lærlinge løbende skifter funktioner, så deres opgaver spredes. Også selv om de er gode til specielle ting, men det er en bred vifte af opgaver, de skal vide noget om,« siger John Riber, der også »tager pulsen« på lærlingene med jævne mellemrum hos svendene for at høre, hvordan det går. »Virksomhedens lærlingepolitik er ikke sat i et egentligt system, men udføres i praksis gennem svendene, hvoraf de fleste har været i virksomheden i mange år.

Og de mange forskelligartede opgaver sikrer i sig selv, at lærlinge kommer hele turen rundt.« »Og det er vigtigt, at de får egne opgaver, hvor de også kommer ud selv. Det giver meget til dem, når de ringer på hos fru Jensen og står der alene og skal virke overbevisende.« Morud Vvs og el har typisk tre lærlinge, to inden for vvs eller blikkenslager samt en lærling på el. I øjeblikket to blikkenslagerlærlinge, hvor den ene er voksenlærling. »Vi holder typisk et personalemøde én gang om måneden, hvor vi mødes lidt tidligere om morgenen, og hvor ordet er frit.

Vi har selvfølgelig et par svende, der er lidt mere talende end andre. Derfor har vi en aftale om, at vores lærlinge typisk taler med dem, hvis der er problemer eller andre ting, de ønsker diskuteret. Så taler jeg med svendene efterfølgende. Det skal ikke væ-

Blikkenslagerlærlingen Mark, 20 år, er færdig med sin uddannelse sidst på året. Her sammen med sin mester John Riber.

re sådan, at problemer og andet ikke kommer frem, hvis en lærling ikke tør sige det direkte til mig. Lærlinge kommer da også til mig, men mange har måske lidt lettere ved at tale om eventuelle problemer med den svend, de er vant til at arbejde med ude på opgaverne.« Udover den almindelige, løbende dialog med virksomhedens lærlinge er der også den helt direkte kommunikation. Nemlig beskrivelsen af de konkrete, daglige opgaver. »Jeg forsøger så vidt muligt at skrive så detaljeret på arbejdskortet som overhove-

det muligt, hvad opgaven går ud på. Jeg forklarer det, også mundtligt, så det er helt på plads. De skal ikke opfinde noget selv.« Morud Vvs og el rekruttere typisk lærlinge, når de har været i praktik i virksomheden. »Jeg vil egentlig gerne have, at de har været på grundforløbet, inden de kommer i praktik. Efter det nye system i 14 dage.

Så er de mere bevidst om, hvad det hele går ud på. Vi vil gerne have lærlinge, men de skal også ville det. Derfor er praktiktiden god til at vurdere dem på, siger John Riber.« DS-bladet nr. 8 2011 | 11

UD

NN DA EL

Af Ole Andersen

tekniske designere: Hvorfor ikke i små metalvirksomheder?

Karsten Lindberg: Inden for ventilation vil tekniske designere være oplagte.

12 | DS-bladet nr. 8 2011

Kendskabet til uddannelsen som teknisk designer er ikke overvældende stor blandt små og mellemstore virksomheder. Det undrer flere i uddannelsessystemet, fordi uddannelsen i kraft af sit indhold netop synes at være direkte anvendelig og attraktiv for mange mindre virksomheder, bl.a. i metalbranchen. »Det er typisk de større virksomheder, der ansætter lærlinge og færdiguddannede tekniske designere. Vi ser et temmelig stort potentiale for disse tekniske designere i overgangsfasen mellem administrationen og produktionen. Det er folk, der kan løse opgaver med produktions- og detailtegninger og være leder af forskellige projekter i virksomheden. De lærer at styre et projekt fra start til slut,« siger Karsten Lindberg, lærer og praktikpladskonsulent på Aarhus Tech.

Tekniske designere, i gamle dage kaldet teknisk assistent, erstatter ikke ingeniører, understreger Karsten Lindberg. »Langt hen ad vejen ser vi, at tekniske designere udfører standardberegninger, og den tage en del af det trivielle arbejde, som ingeniøren sidder med. Det er en god højrehånd til ingeniøren.

Men ofte ser vi, at tekniske designere tager ud og laver opmålinger eller oversætter disse opmålinger, som man selv eller mester har lavet uden for virksomheden. Så kommer de hjem og kaster en skitse på bordet, som uden at forklejne nogen skal gøres forståelig til arbejdstegninger. Der har de en masse gode programmer til, og den slags er de gode til.« For de studerende på tekniske skoler er der to linier. Enten bygge og anlæg eller industriel produktion, som de unge skal vælge imellem. Men teknisk konstruktion er styrket på begge linier. Typisk har mange kommuner brug for tekniske designere, der både kan noget på byggesiden og på produktion. Det kan f.eks. være design af varmerør, koblinger m.m. »Inden for eksempelvis ventilation vil tekniske designere være oplagte.« Blandt de studerende på teknisk designer-uddannelsen på Aarhus Tech er der studerende med en håndværksmæssig baggrund, som har ønsket at videreuddanne sig. En kombination, der er efterspurgt flere steder og en kombination af praksis og teori, som det det officielle uddannelsessystem forsøger at fremme. Og der er rift om netop de studerende, der har prøvet håndværket.

For de studerende er uddannelsen til teknisk designer også et springbræt, hvis de ønsker at læse videre og blive ingeniør. »Byggebranchen aftager et pænt antal elever i øjeblikket, men det kniber med metalbranchen,« erkender Karsten Lindberg.

SE

NN DA EL

SE

UD David Salomon, uddannet grafiker (th.), som også har arbejdet med webdesign m.m., arbejder på sin hovedopgave som teknisk designer på Aarhus Tech. Tv. Jakob Bojesen, der har taget grundkursus som elektriker, er i gang med grundforløbet som teknisk designer.

tjek også

læs Mere på IndustrIteknIker

IndustrIteKnIKer HøJtEKNOLOgi, KrEatiVitEt Og HåNDVærK i ét!

Mangler du en læreplads?

– Så Er EN UDDaNNELSE SOm IndustrIteKnIKer EN mULigHED fOr Dig! Lige nu står masser af spændende virksomheder og mangler en lærling.

Og med svendebrevet i hånden er der rigtig gode jobmuligheder i en branche i konstant udvikling.

Uddannelsen til industritekniker er for dig, der drømmerom at kombinere dine håndværksmæssige og kreative evner – og samtidig arbejde med højteknologisk produktion.

Du kan starte på uddannelsen til august på Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejleder Karl Johan Kristensen for yderligere oplysninger telefon 6312 6712 eller mobil: 2296 8350, mail: kjk@sde.dk Eller ring til Syddansk Erhvervsskole på telefon 7010 9900 Nu kan du også tage industritekniker-uddannelsen som EUX med fag på gymnasialt niveau.

hvis du vil bruge

mere end hovedet

UD

NN DA EL

Af katrine Findsen

Der er rift om industriteknikerne Der er behov for industriteknikere både nu og i fremtiden, fastslår branchen. Alligevel står flere virksomheder lige nu og mangler en lærling, for der er simpelthen for få, der tager uddannelsen.

Industriteknikerne hænger ikke på træerne for tiden. Tværtimod. Faktisk er der så få, der vælger at tage uddannelsen, at flere virksomheder slet ikke kan få de lærlinge, de har brug for. Et sjældent syn i erhvervsuddannelsernes verden, hvor man altid hører historier om nedskæringer, lukning af arbejdspladser og mangel på praktikpladser.

Stor efterspørgsel Syddansk Erhvervsskole har i øjeblikket 134 industriteknikerlever indskrevet på skolens adresser i henholdsvis Odense og Vejle. Men der er altså plads til flere, hvis efterspørgslen fra virksomhederne skal matches fremover, fastslår uddannelsesog erhvervsvejleder på skolen, Karl Johan Kristensen. »Vi har oplevet flere gange, at vi må sige nej, virksomheder henvender sig og spørger, om vi har en elev til dem,« forklarer han.

Hvad der gør, at der ikke er flere unge, der vælger at tage en uddannelse til industritekniker, er der naturligvis flere forskellige teorier om. Men de elever, der er i gang med uddannelsen, er rigtig glade for deres valg, og kun få falder fra, fortæller uddannelses- og erhvervsvejlederen.

Tålmodighed og højteknologisk håndværk En industritekniker er det, man tidligere kendte som en maskinarbejder, og det kan snyde, siger de fire drenge, vi møder i værkstedet på Syddansk Erhvervsskole, samstemmende. De mener, at titlen industritekniker måske kan forvirre nogen, der ellers ville søge ind på uddannelsen. »Når jeg fortæller, at jeg er i lære som 14 | DS-bladet nr. 8 2011

industritekniker, forstår ingen, hvad jeg laver, før jeg siger, at det er det, man førhen kaldte maskinarbejder,« siger 18-årige Christian Poulsen.

På uddannelsen kombinerer man håndværksmæssige og kreative evner og arbejder med højteknologisk produktion. Og drengene er ikke i tvivl om, hvilke kvalifikationer man skal have for at blive en god industritekniker: Man skal være tålmodig, dygtig til at bruge sine hænder og have nogenlunde flair for matematik. Hvis de tre ting er på plads, er mulighederne for at blive rigtig dygtig til faget rigtig gode.

Masser af muligheder Et svendebrev som industritekniker er langt fra ensbetydende med at beskæftige sig med det samme resten af livet. Man kan specialisere sig i mange retninger inden for faget, og mulighederne for at læse videre ligger lige for. »Jeg kunne godt tænke mig at læse til ingeniør og komme til udlandet og arbejde,« siger Christian Poulsen, der er i lære hos Nislev Maskinfabrik i nærheden af Otterup. Han siger, at hans valg af uddannelse faldt helt naturligt. »Jeg arbejde som fejedreng i flere år på Nislev, og så blev jeg bidt af det,« fortæller han. Han er i gang med første hovedforløb på uddannelsen ligesom 18-årige Thomas Christensen, der fortæller, at han hørte om uddannelsen gennem nogle kammerater, der selv var i gang.

18-årige Mathias Rasmussen oplevede også, at det var indflydelse fra nogle af de nærmeste, men i hans tilfælde var det familien, der påvirkede hans valg. »Både min far og min farfar har arbejdet inden for faget, så jeg har set, at der er

masser af muligheder med en uddannelse som industritekniker,« siger Mathias Rasmussen, der i lære hos REA Automatdrejning i Otterup.

Lars-Emil Bülow Andersen er 19 år, og for ham var det brobygning, der gjorde udslaget i uddannelsesvalget. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle bruge mine hænder, men det var først, da jeg var i brobygning som industritekniker, jeg vidste, at det skulle være det,« siger han.

Han er i lære hos Haarslev Industries, hvor han håber at fortsætte efter endt uddannelse og måske på sigt læse videre.

Der er med andre ord flere veje at gå, når svendebrevet er i hus, og de fire drenge er absolut ikke i tvivl om, at de har fundet deres rette hylde i et fag, der hele tiden udvikler sig.

Få mere at vide om uddannelsen til industritekniker hos uddannelses- og erhvervsvejleder Karl Johan Kristensen på telefon: 6312 6712 eller mobil: 2296 8350, mail: kjk@sde.dk eller ring til Syddansk Erhvervsskole på telefon 7010 9900.

Industritekniker med ekstra bonus Uddannelsen til industritekniker tilbydes som noget helt nyt også som EUX, der er en kombination af erhvervsuddannelsen til industritekniker og en række gymnasiale fag. Det betyder, at man er ekstra godt klædt på, hvis man vil læse videre til for eksempel ingeniør eller maskinmester, når svendebrevet er i hus.

SE

NN DA EL

SE

Foto: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto.

UD 18-årige Thomas Christensen er i lære hos Hydac i Langeskov, og han er ikke i tvivl om, at han er i gang med den helt rigtige uddannelse.

DS-bladet nr. 8 2011 | 15

UD

NN DA EL

Af Finn kyed, uddannelseschef, DS Håndværk & industri og Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent, Håndværksrådet

Nye uddannelser til de ambitiøse smede og industriteknikere DS Håndværk & Industri, Håndværksrådet og den store erhvervsskole i Viborg, Mercantec, har det seneste halvandet år samarbejdet om at udvikle særlige forløb til ambitiøse smede- og industriteknikerlærlinge. Forløbene er nu færdigudviklet og lige til at gå i gang med for de erhvervsskoler, der har mod på at tilbyde de ambitiøse lærlinge uddannelser på højt niveau.

Udgangspunktet for projektet var at nytænke og justere de elitegrundforløb, som Mercantec nu i et par år har tilbudt særligt ambitiøse grundforløbselever, og som rekrutterer elever på tværs af alle indgange. I 2009 havde man endnu ikke haft én elev fra indgangen Produktion og Udvikling, og det var formålet med projektet at justere elitegrundforløbene, så de blev mere interessante for eleverne på Produktion og Udvikling.

Det endte dog med et helt andet og meget mere interessant resultat end blot juste-

ringer af et elitegrundforløb, nemlig et bud på nye hovedforløb til både smede og industriteknikere. De nye forløb indeholder bl.a. en række almene fag på højt niveau, der giver lettere adgang til videregående uddannelser efter endt erhvervsuddannelse, hvilket har været helt centralt i udviklingen af forløbene.

De nye forløb tager især højde for de input, som mestrene har givet til projektet, nemlig at de lærlinge, der har gennemgået elitegrundforløbet, er af en ganske særlig støbning: Lærlingene går i dybden med

Foto: Colourbox

16 | DS-bladet nr. 8 2011

stoffet på en anden måde end lærlinge med det ordinære grundforløb. De er typisk mere modne, ambitiøse og seriøse med deres opgaver – de er videbegærlige og evner at gå bag om tingene. Især elitelærlingenes tænksomhed og modenhed bliver blev fremhævet Elitelærlingene er også bogligt stærkere end de andre lærlinge, mestrene har haft fingrene i, men på det værkstedmæssige er niveauet ikke anderledes. Og det er her, de nye forløb for alvor kan bruges.

Elitegrundforløbene Det nye elitegrundforløb fastholdes som en 40-ugers grundforløbspakke, hvor grundforløbseleverne samlæses på tværs af indgange. De fleksible i bekendtgørelserne udnyttes fuldt ud, og det betyder, at dansk, engelsk, matematik og fysik afsluttes på cniveau. Eleverne får dermed studiemæssige kompetencer, der svarer til adgangskravene til maskinmesteruddannelsen, hvis de gennemfører hele uddannelsen. Derudover sker der følgende på grundforløbet: • Eliteeleverne kommer på et udlandsophold af én måneds varighed • Der bliver undervist i opgaveskrivning, ligesom de studietekniske færdigheder styrkes i et samarbejde mellem de almene fag og værkstedfagene • IT-færdigheder styrkes, primært i værkstedsfagene, så undervisningen giver faglig mening • Der indlægges et lærerstyret projektforløb, hvor der indgår arbejdsopgaver fra værkstedsfagene, og hvor den viden, der erhverves i de almene fag, skal bringes i spil.

• Værkstedsfagene og de almene fag samtænkes og integreres i højere grad end i dag.

De nye hovedforløb Hovedforløbene er planlagt, så de kan gennemføres inden for gældende bekendtgørelser, og de er altså lige til at gå i gang med for de erhvervsskoler, der har mod på det.

SE

NN DA EL

SE

Når en lærling har gennemført et elitegrundforløb, frigøres der en masse timer på hovedforløbet, som lærlingen får merit for. Disse timer bruges således: • Både smede og industriteknikere får kemi, automation, statik og styrkelære, og der udvikles et tværfagligt projekt, som gennemføres på 3. hovedforløb. Smedene får også iværksætteri som fag på 3. hovedforløb. Endelig tilbydes alle at

gennemføre matematik og fysik på bniveau – dette er ikke obligatorisk, men anbefales alle.

• Mellem 2. og 3. hovedforløb tager lærlingene igen på et udlandsophold i fire uger, hvor der i høj grad bliver tale om et arbejdsophold i modsætning til grundforløbets udlandstur, der har karakter af et studieophold.

De nytænkte smede- og industriteknikeruddannelser afsluttes således med svende-brev, fire fag på c-niveau og mulighed for en række fag på b-niveau. Endelig giver strukturen mulighed for, at lærlingene på hovedforløbene kan følge valgfag, dygtiggøre sig yderligere inden for både værkstedsfag og almene fag, og de kan dermed præge deres erhvervsuddannelse i en meget ambitiøs retning.

Virksomhedssamarbejdet Projektet har vist, at der er store gevinster at hente ved, at virksomheder og erhvervsskolen arbejder mere systematisk sammen omkring eliteforløbene. Der skal bl.a. ske ved, at virksomhederne deltager i fyraftensmøder, gerne allerede på grundforløbet, så virksomhederne føler et medejerskab for eliteforløbet. Forløbet styrkes, hvis lærlingene opfatter sig selv som eliteelever både på skolen og i virksomheden, fordi deres styrke på det almene område reelt smitter af på deres evne til at udføre det faglige arbejde i virksomheden.

Virksomhederne og faglærerne skal derudover samarbejde om konkrete problemstillinger, som lærlingene arbejder med i deres projekter i skoleperioden. Det betyder, at virksomhederne vil blive inddraget i udviklingen på værkstedsfagene i form af nye metoder, teknologier etc.

energieXperten – viden med uanede muligheder Regeringens nye oplæg til »BoligJobplan«, der bl.a. omfatter renovering og vedligehold af boligmassen, er endnu en god grund til at styrke virksomhedens vidensniveau via kurset EnergieXperten.

Kurset EnergieXperten sætter fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser og løsninger med markante økonomiske besparelser.

Brug energien og tjen penge I de kommende år må mange virksomheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Derfor er viden om energibesparelser og effektivisering vigtige elementer.

Grundkurset, som EnergieXperten tager udgangspunkt i, er en bred viden om, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekter og ved renovering og forbedringer i den eksisterende boligmasse.

Kurset ser også på de grundlæggende

elementer i forbindelse med energieffektivisering i industrien, bl.a. ved modernisering og renovering af produktionsudstyret, der i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Målgruppen for kurset Næste grundkursus som EnergieXpert afvikles i dagene 26. og 27. september 2011.

Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter til at bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med renovering og energibesparelser i bygge- og anlægsbranchen samt med ener-

gieffektivisering.

Kurset retter sig også mod medarbejdere i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

DS Efteruddannelse Kurser udbydes gennem DS Efteruddannelse og er gratis for DS-medlemmer og medarbejdere. Befordringsgodtgørelse udbetales efter gældende regler.

EnergieXpert med overbygning Som det kan ses af illustrationen er der udviklet to overbygningsmoduler for industri og bygninger. Se mere om kurserne på www.ds-net.dk under Brancher/Energi og Miljø.

EnergieXperten Grundmodul

EnergieXperten

EnergieXperten

Industrimodul

Bygningsmodul

DS-bladet nr. 8 2011 | 17

UD

To ting står helt centralt i de nye forløb: • Lærlingene skal have et højere niveau på værkstedsfagene og ikke kun på de almene fag, hvilket opnås ved at samtænke undervisningen.

• De virksomheder, der har uddannelsesaftaler med lærlingene, involveres i højere grad end hidtil, så også den praktiske del af den samlede uddannelse får højere niveauer.

UD

NN DA EL

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Fatal mangel på viden om erhvervsuddannelser Unges mangel på viden om erhvervsuddannelser er dyb, men alligevel er der håb. Indvandrer-unge er »guldet på kistebunden« og sammen med en anden pædagogik for drenge i folkeskolen, kan frafaldet fra erhvervsuddannelserne begrænses.

18 | DS-bladet nr. 8 2011

søgning til erhvervsuddannelserne med repræsentanter for Håndværksrådets medlemsorganisationer.

Torben Pilegaard Jensen pegede på det uholdbare i, at under 10 pct. af virksomhederne deltager i uddannelsen af unge. »Det tal skal vi have op. Virksomhederne spiller en nøglerolle, hvis vi skal have uddannet flere unge faglærte«, understregede han. Det er også Håndværksrådets politik.

Derfor arbejder Håndværksrådet målrettet på at gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder at påtage sig et uddannelsesansvar.

Karriere, penge, magt, prestige!

Men der skal også andre afgørende ændringer til. Problemet stikker nemlig ifølge Torben Pilegaard Jensen særdeles dybt.

Men der er løsninger! Vi må forstå, at for mange unge ses uddannelse ikke som et mål i sig selv, understreger han. »Unge har et begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne. Det er fatalt! Vi må pege på en erhvervsuddannelse som en vej til karriere,

penge, magt og prestige, som de unge er så optaget af. Og vi må ikke glemme overgangene fra erhvervsuddannelsessystemet til andre uddannelser. Perspektivet i forhold til de videregående uddannelser må åbnes«, mener han.

I dag er vejledningen ofte ikke praksisorienteret nok.

For mange unge virker dokumenter som »uddannelsesplanen« meget abstrakt. De unge har nemlig fokus rettet på endemålet, dvs. svendebrev og job. Det er bl.a. baggrunden for, at Håndværksrådet har igangsat »håndværkerkampagnen« og retter en stor del af sit uddannelsespolitiske arbejde mod en bedre vejledning af de unge.

Foto: Colourbox

»Vi skal ikke forestille os, at vi bare kan sidde her og udvikle. Vi står over for mangel på faglært arbejdskraft, og det bliver et alvorligt problem for Danmark. Faglært arbejdskraft er nemlig en forudsætning for produktion – og produktion er en forudsætning for forskning og udvikling«.

Det sagde forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Anvendt Kommunal Forskning, da han gæstede Håndværksrådet under »Forskningens Døgn«.

Problemet er, at 15.000 ud af hver ungdomsårgang ender med ikke at få en erhvervsrettet uddannelse. Samtidig har vi fra 2001 til 2008 fået 9.000 færre erhvervsuddannede pr. år – og dem kommer virksomhederne til at mangle om få år.

Derfor er det helt afgørende, at vi får løst problemet med frafald og får bragt mere prestige ind i erhvervsuddannelsessystemet, sagde Torben Pilegaard Jensen.

Han forsker bl.a. i unges valg og gennemførelse af uddannelse. Under overskriften »Ungdomsuddannelser: Hvordan får vi flere unge til at gennemføre?« diskuterede han udfordringen frafald og lav

SE

NN DA EL

SE

Drenge bliver taberne Undervisningssystemet som helhed, og særligt folkeskolen, er ikke dygtigt nok

til at stimulere drengenes lyst til læring.

Når de forlader folkeskolen, er de ofte skoletrætte, og mange har mistet troen på egne evner og muligheder. Ikke overraskende er de sociale og personlige kompetencer derfor heller ikke i top. »En del af forklaringen er, at den undervisning, de har modtaget i folkeskolen, ikke har givet gode vækstbetingelser for deres potentialer for læring. Disse unge kommer fra hjem, hvor de akademiske koder ikke er opøvet fra barnsben.

De har brug for en praktisk tilgang til læring, som bl.a. indebærer fysisk bevægelse«, understreger Torben Pilegaard Jensen.

Der mangler også rollemodeller – især for drengene. Drengene bliver taberne, mener han. »Man skal tænke karriere og arbejdsliv meget mere ind i folkeskole. Det er vigtigt at vise, at uddannelse, her først og fremmest erhvervsuddannelser kan

være vejen til karriere og god indkomst«, siger Torben Pilegaard Jensen.

Indvandrerne er »guldet på kistebunden« Fremover kan en større andel af gruppen af faglærte unge, blive unge med anden etnisk baggrund. Mange er både motiverede og langt hen ad vejen kvalificerede. Men en forudsætning er, at vi kan få knækket sprogkoden, forklarer Torben Pilegaard Jensen. »Kan vi det, er indvandrerne guldet på kistebunden. Så vi må sætte målrettet ind og kompensere for forældrenes manglende sprogkundskaber og muligheder for at støtte de unges dygtiggørelse. Danske unge med dårlige læseevner har typisk også andre sociale problemer, som unge med anden etnisk baggrund ikke har«, siger han.

NY VIDEN MERE EFFEKTIVITET MED 3D CAD Bliv opdateret på de nyeste programmer og få en bedre effektivitet i bindeleddet mellem planlægningen og det færdige produkt.

Center for metalproduktion og -udvikling

Vi udbyder CAD-kurser, hvor vi anvender de nyeste versioner af Autodesk Revit, Autodesk Inventor, AutoCAD. Ring og hør mere: Karsten Lindberg T 2223 4546 kli@aarhustech.dk

Du kan også vælge uddannelsen til teknisk designer, som tager 2½ år – kan forkortes afhængig af dine kvalifikationer.

AARHUS TECH T+45 8937 3533 mail@aarhustech.dk aarhustech.dk

DS-bladet nr. 8 2011 | 19

UD

Er unge uddannelsesparate?

Målet med folkeskolen er bl.a. at gøre den unge klar til at gå i gang med en uddannelse. Spørgsmålet er, om det projekt lykkes? Flere deltagere ved foredraget pegede på, at de ikke er overbeviste om, at folkeskolen udklækker uddannelsesparate unge, og særligt drengene er i farezonen for simpelthen ikke at lære nok, mener Torben Pilegaard Jensen. »Spørgsmålet er, om de unge er parate til at starte på en erhvervsuddannelse? Der er grund til at overveje nogle radikale ændringer af den pædagogik, de unge tilbydes i folkeskolen.

Meget tyder dernæst på, at lærere mangler viden om klasseledelse, som er nøglen til bedre undervisning i folkeskolen«, siger Torben Pilegaard Jensen.

UD

NN DA EL

Af Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent, Håndværksrådet

Stadig ingen klarhed om sociale klausuler Mange kommuner har dem, og vi er sikre på, at flere vil overveje at bruge de sociale klausuler i kampen for at sikre flere praktikpladser efter devisen: Kommunale opgaver er lig med lærlingeansættelser. Nu forsøger Undervisningsministeriet i en redegørelse at skabe klarhed om kommunernes brug af sociale klausuler, men konklusionen er klar: Det er helt sikkert, at man ikke kan være sikker på noget!

Redegørelsen er nemlig ikke ret håndfast, og det skal forstås sådan, at redegørelsen ikke hjælper den enkelte virksomhed i konkrete sager. Grundlæggende slår redegørelsen fast, at det ér muligt at anvende klausuler om lærepladser i offentlige udbud. Til gengæld mener ministeriet, at der er så mange begrænsninger i måden, man kan gøre det på, at det vil være vanskeligt at opnå den ønskede effekt – altså flere lærepladser.

Klausulerne kan virke mod deres hensigt Helt i tråd med den dialog, Håndværksrådet har haft med en række kommuner, peger Undervisningsministeriet i redegørelsen på, at en udbredt brug af krav om lærlinge ved offentlige udbud kan få virksomhederne til at lade være med at ansætte de lærlinge, de ellers ville have ansat helt frivilligt. Så brugen af tvang og klausuler kan have den stik modsatte effekt end hensigten. Det er en vigtig pointe, som kommunerne ikke bør overse i deres iver efter at kræve lærepladser af de bydende virksomheder.

nærhed >>> engagement >>> udfordringer

Kleinsmed og Landbrugssmed

Komp eten en fre cer til med s mtid ucces ...

Skal vi i fremtiden have et erhverv , som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service? Så skal der til stadighed uddannes fagligt dygtige og udviklingsorienterede unge til erstatning for det store antal, som i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejde med praktikvirksomhederne inden for uddannelserne til klejnsmed og landbrugssmed Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samarbejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail aa@erhvervsskolerne.dk.

Erhvervsskolerne Aars - Kåret som de bedste i Danmark til at skaffe praktikpladser.

Kilde: Agenda.dk

erhvervsskolerne aars Østre Boulevard 10 9600 Aars Tlf. 9698 1000 Fax 9698 1080 aars@erhvervsskolerne.dk

20 | DS-bladet nr. 8 2011

EU-reglerne spiller ind Vælger en kommune alligevel at forsøge sig med sociale klausuler på lærlingeområdet, skal de grundlæggende EU-regler for udbud overholdes. Det betyder, at kommunen fx ikke kan kræve af en virksomhed, at en uddannelsesaftale skal strække sig over længere tid end den periode, hvor opgaven løber. Der skal også være en ordentlig sammenhæng mellem antallet af lærlinge og det antal medarbejdere, der skal til for at udføre opgaven.

EU-reglerne bestemmer også, at sociale klausuler ikke må diskriminere – man må altså ikke på forhånd stille de danske virksomheder bedre end de udenlandske. Nok især på større opgaver kan dette give problemer med formuleringen af en lærlingeklausul, fordi udenlandske virksomheder ikke kan godkendes til at uddanne lærlinge efter den danske lovgivning. Det vil heller ikke være lovligt at henvise til krav om en specifik (dansk) uddannelse.

Håndværksrådets budskab: Lad klausulerne ligge og brug udbudspolitikken Når der er så stor usikkerhed om, hvordan klausulerne måske kan anvendes, og når kommunerne alligevel ikke kan sikre sig, at de eftertragtede lærepladser bliver skabt, så er det Håndværksrådets budskab, at kommunerne langt hellere skal tage en direkte dialog med virksomhederne i lokalområdet om, hvordan man i samarbejde kan få etableret flere lærepladser. Og så vil vi gerne – igen – opfordre kommunerne til at tilrettelægge deres udbud i fagentrepriser, så små og mellemstore virksomheder har gode muligheder for at byde. For det er smv’erne, der uddanner lærlinge.

Kontakt: hoffmann@hvr.dk, mobil: 25 39 03 19

SE

Erhvervspolitik

Af Ole Andersen

DS-formand ny næstformand i Håndværksrådet Jim Stjerne Hansen blev valgt til ny næstformand i Håndværksrådet i sidste måned. Han glæder sig over den politiske fokus, der er på små og mellemstore virksomheder.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, er blevet valgt til posten som næstformand i Håndværksrådet. Det skete på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde den 18. maj. »Det er rigtig godt at blive valgt til næstformand, så man også kan være med til at forme organisationen i fremtiden. Det øger naturligvis synligheden samtidig med, at det også giver øget indflydelse i forhold til den politiske proces på Christiansborg. Jeg har jo en kasket på, hvor der står små og mellemstore virksomheder, og det er naturligvis også en fordel for DS Håndværk & Industri,« siger Jim Stjerne Hansen.

Han sidder i forvejen som Håndværksrådet repræsentant i den europæiske organisation for små og mellemstore virksomheder, Ueapme, i Håndværksrådets bestyrelse, ligesom han sidder i regeringens vækstforum Sjælland. Dertil kommer en række tillidsposter i sin egenskab af landsformand for DS Håndværk & Industri. »Håndværksrådet er jo den eneste organisation, der overordnet set repræsenterer små og mellemstore virksomheder. De bliver hørt mere på Christiansborg i øjeblikket, end de nogensinde er blevet. Eksempelvis har vi fået en ny fradragsordning i forbindelse med renoveringer af boliger. Et forslag som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i sidste måned. Og det er jo os, der er kommet med ideen, så vi har meget fokus i øjeblikket. Og der er jo en udbredt enighed om, at det er blandt de små og mellemstore virksomheder, fremtidens økonomiske vækst skal findes. Det skal vi benytte os af i Håndværksrådet.« Jim Stjerne Hansen har været formand for DS Håndværk & Industri i seks år og genopstiller til en ny tre-årig periode på

foreningens landsgeneralforsamling den 17. og 18. juni. I så fald også den sidste. En formand for DS Håndværk & Industri kan maksimalt sidde i 9 år. En regel han selv var med til at få vedtaget i 2009.

Jim Stjerne Hansen (DS-bladet nr. 6, 27. april 2011, www.ds-bladet.dk) er indehaver af virksomheden Stjerne-Service med base ved havnekajen i Korsør. Virksomheden styres til daglig af tre piger inkl. fru Birgit, og der udføres primært service af gas- og oliefyr, men også solvarme, biogas og snart også varmepumper. De 10 medarbejdere og freelance-ansatte dækker det meste af Sjælland for virksomhedens knap 10.000 kunder.

Finanskrise og økonomisk lavkonjunktur er stort set gået ubemærket hen over virksomheden. Jim Stjerne Hansens egen fremtidsplan for Stjerne-Service, som han etablerede i 1991, er dækning af hele Sjælland. »Vi har ikke mærket krisen på samme måde, som mange andre. Vi har jo aftaler, kontrakter, om eftersyn, og de skal jo udføres uanset hvad. Dog er der nogle kunder, der enten har udsat det eller vil vente. Ellers ikke. Vi udfører ikke vvs-arbejde, men samarbejder med en række vvs-firmaer. Var vi selv en traditionel vvs-virksomhed, ville jeg måske have haft 40-50 ansatte i forhold til antallet af kunder, som vi har. Og som ren servicevirksomhed har jeg nemmere ved at passe mit arbejde i DS Håndværk & Industri og i Håndværksrådet.« Jim Stjerne Hansen er 8. generation i en smedeslægt fra Samsø og er uddannet klejnsmed hos sin far i smedevirksomheden P.W. Hansen i Korsør. Sammen med Birgit, som han har været gift med i 39 år, har han tre børn og otte børnebørn.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 8 2011 | 21

erHvervSpOlitik

Af Ole Andersen

politisk lobbysejr til mindre virksomheder Håndværksrådet, der har DS Håndværk & Industri som største medlemsorganisation, fik store indrømmelser til Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, da organisationen afholdte sit årlige repræsentantskabsmøde. I år under overskriften »Fair konkurrencevilkår for små og mellemstore virksomheder«.

Her præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin bolig-jobordning, mens de politiske forhandlinger fandt sted, og efter at Håndværksrådet gentagne gange har peget på behovet for et skattefradrag for håndværkerlønninger efter svensk model.

Den politiske aftale om fradrag til reparation og vedligehold af boliger er nu på plads, og loven får virkning, så snart den er vedtaget 1. juni 2011. Fradraget giver husholdninger mulighed for at trække op til 15.000 kr. fra til lønudgifter i forbindelse med reparationer og udvendig vedligehold som f.eks. udskiftning af vinduer, tag isoleringsarbejde med videre.

Derudover er traditionelle hjemmeserviceopgaver, så som vask, rengøring, vinduespudsning m.v. også omfattet af ordningen.

Fradragsordningen er således udformet meget bredt, men det gives kun til opgaver udført i helårsboliger. Fritidshuse er derfor ikke omfattet af ordningen.

Fradraget på de 15.000 kr. gives til personer, der er fyldt 18. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag og har dermed en værdi på ca. 33 pct. Det betyder med andre ord, at der ved maksimal udnyttelse af fradraget gives et tilskud på ca. 5.000 kr.

I en husstand med to voksne kan fradraget beløbe sig 30.000 kr. og har man hjemmeboende børn på over 18 år kan fradraget blive endnu større. Fradraget gives til personer i såvel ejerboliger som lejeboliger og det knytter sig kun til personer. Der gives altså ikke fradrag til erhvervsvirksomheder.

Flot plan Det nye håndværkerfradrag indføres som en forsøgsordning og løber til og med 2013.

Oven i vil regeringen nu gå efter at beskære de administrative byrder med yderligere 10 procent. »Små og mellemstore virksomheder er i den grad i centrum i regeringens vækststrategi: Åbning af et privat marked for boligforbedringer, færre administrative byrder og adgang til finansiering af væksten. Det er en flot plan, der rammer lige ned i de små og mellemstore virksomheders vækstudfordringer,« siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Skatteministeriet har ikke regnet på den forventede jobeffekt af fradragsordningen, men det er Håndværksrådets vurdering, at den vil skabe omkring 3.000 nye job.

På repræsentantskabsmødet blev Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, valgt til næstformand i Håndværksrådet.

22 | DS-bladet nr. 8 2011

Bliv GVS-mester Glimt fra beretningen - Håndværksrådets formand Niels Techen

Den nye gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelse er et fleksibelt forløb for personer i beskæftigelse under Lov om Åben Uddannelse. Uddannelsen er tiltænkt dem, der ikke kan tage fri fra arbejde i to år for at blive installatør. Den er delvist brugerfinansieret.

Deltagerne skal have en erhvervsfagligbaggrund inden for vvs-faget eller smedefaget. Desuden skal de have en relevant erfaringsmæssig baggrund på mindst 5 år efter bestået svendeprøve.

Uddannelsen som gvs-mester giver adgang til at søge autorisation til gas-, vand- og sanitetsområdet.

Vi må holde fast i det jordnære perspektiv og i den kendsgerning, at væksten her i Danmark bygger på, at vi har et levende og dynamisk miljø af små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet er sat i verden for at kæmpe for bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.

En del af os mærker desværre, at kommunerne er ved at få nogle rigtig dårlige vaner. De udbyder deres opgaver i større og større klumper. Det er måske nok nemmere for embedsmændene, men det udelukker i praksis SMV’erne fra udbuddene. Det betyder samtidig mindre konkurrence om opgaverne og dermed højere priser for skatteborgerne. i Håndværksrådet arbejdet for en præmieringsordning som et aktivt instrument til at skabe flere praktikpladser.Vi har forhandlet os til en præmie og bonus til de virksomheder, der ansætter nye lærlinge. I år blev støtten oven i købet hævet til 70.000 kr., og effekten af denne støtte er da heller ikke udeblevet.

GVS-mester uddannelsen gør dig kvalificeret til selvstændigt at projektere, installere og varetage driften af systemer inden for gas og vvs. Du kan integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige, kvalitetsstyringsforhold og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og vvs. Du kan anvende tidssvarende teknologier og metoder og har metoder til at tilegne dig ny viden i relation til området. Endelig bliver du i stand til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre, herunder myndigheder.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Jørgen Kleis på mail jokl@selandia-ceu.dk eller på telefon 2670 0357.

Vi har haft held med at flytte dagsordenen i mange sammenhænge, og det er helt nødvendigt også fremover, for udfordringerne står i kø – både for det danske samfund og for de små og mellemstore virksomheder. Vi behøver bare spørge SMV’ernes repræsentant i statsministerens Vækstforum, Henning Nielsen, som er indstillet af Håndværksrådet og er næstformand i DS Håndværk & Industri.

Vi har et stort vækstpotentiale i de små og mellemstore virksomheder. Hvis potentialet skal blive til arbejdspladser, skal politikerne imidlertid offensivt satse på denne gruppe af virksomheder, for det er os, der skal være jobskabende her i Danmark.

Erhvervsakademi Sjælland Campus Slagelse Willemoesvej 4 • 4200 Slagelse • campusslagelse.dk

ErhvervsAkademi Sjælland

DS-bladet nr. 8 2011 | 23

IT

Af erhvervsPhD-studerende Søren Graungaard Pedersen ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet og Juelsminde Gruppen og associeret professor Anders Haug ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet

Når IT-gevinsterne skal gøres op Artiklen er den sidste i en serie af tre om, hvordan virksomheder opnår succes med deres IT-projekter. I denne artikel er fokus på, hvad man skal være opmærksom på efter IT-implementeringen.

Artikelserien sammenfatter nogle af budskaberne i bogen Succes med IT-implementering i små og mellemstore virksomheder, der er skrevet af Jan Stentoft Arlbjørn, Søren Graungaard Pedersen, Anders Haug og Torben Damgaard.

Bogen er praksisorienteret og kan anskaffes hos www.libris.dk

Gevinsterne kan først mærkes, når IT-projektet er implementeret.

Men det kræver oftest konstant vedligeholdelse, hvis succesen skal vare ved.

Holdt prognoserne stik, og lever det nye IT-system op til forventningerne? Evaluering er ligeså afgørende som grundig planlægning og implementering, når virksomheder vil opnå succes med at investere i nyt IT. Spørgsmålet er, om systemet har haft de ønskede effekter – og hvis ikke bør der sættes ind. I mange tilfælde kan få tilpasninger af systemet gøre forskellen mellem succes og fiasko. Det er som udgangspunkt nødvendigt at definere nogle succeskriterier for at vurdere, om IT-projektet har været en succes. Mere konkret, holdes disse kriterier op mod målinger og vurderinger af den aktuelle situation efter IT-systemet er taget i brug. Helt grundlæggende skal gevinsterne naturligvis overstige de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre projektet. At vurdere dette er dog ikke altid en let sag, da der er mange aspekter, som kan spille ind.

Omkostninger vs. gevinster Ser man på omkostningerne i forbindelse med IT, skal der købes software, hard-

ware og/eller licenser, ligesom der også skal investeres adskillige arbejdstimer i projektet. I driften kan der dertil komme yderligere omkostninger til f.eks. nye licensaftaler, softwareopgradering, indkøb af yderligere software og moduler, samt tidsforbrug fra egne medarbejdere og eksterne konsulenter.

Det er dog ønsket om gevinster, der skal drive projektet – og der er både håndgribelige og uhåndgribelige af slagsen. Virksomheder opnår typisk håndgribelige gevinster som større produktivitet, kortere gennemløbstider og større omsætning.

Udfaldet kan også være at produktiviteten er uændret, men at det kræver færre mandetimer at løse de samme opgaver. Med hensyn til de uhåndgribelige gevinster er disse langt sværere at værdisætte. Sådanne gevinster omfatter f.eks. bedre kommunikation, bedre informationskvalitet, større tilfredshed blandt medarbejdere og kunder osv. Sådanne aspekter har naturligvis stor betydning for den oplevede og reelle succes.

Sådan styrker du din it-viden Håndværksrådet og IT- og Telestyrelsens undersøgelse af it-færdigheder i SMV’er får nu Videnskabsministeriet til at udgive en vejledende folder.

tilbud og muligheder. Folderen beskriver, hvordan man som enkeltperson kan styrke de it-kompetencer, man allerede har, gennem det offentlige system.

Halvdelen af de små og mellemstore virksomheder efterlyser bedre it-færdigheder hos medarbejderne, f.eks. i e-mail og vedhæftning af filer. Det viser en undersøgelse, som IT- og Telestyrelsen og Håndværksrådet gennemførte i 2010.

IT- og Telestyrelsen er i gang med at udsende folderne om opgradering af it-færdigheder hos medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. I folderen nævnes biblioteket som et sted, hvor man som enkeltperson kan finde kurser i basale it-færdigheder.

Behovet for stærkere viden om it har fået Videnskabsministeriet til at udgive en folder med oplysninger om lærings-

Folderen er blandt andet omtalt på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside og målet er at råde virksom-

24 | DS-bladet nr. 8 2011

hederne til at tage flere it-kurser, bl.a. gennem det lokale bibliotek.

IT- og Telestyrelsen er i gang med at udsende folderne om opgradering af it-færdigheder hos medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. I folderen nævnes biblioteket som et sted, hvor man som enkeltperson kan finde kurser i basale it-færdigheder.

Vil du vide mere?

Du kan downloade Videnskabsministeriets folder på www.it-formidler.dk.

Læs også, hvordan du kan styrke din viden om it på www.ibiz-center.dk

Fokus på forretning frem for bits og bytes I IT-projekter er det også vigtigt at have for øje, at det er virksomhedens forretning, som er omdrejningspunktet for IT-projektet. De fleste små og mellemstore virksomheder har rigeligt software og hardware, men de færreste formår at bringe det hele i spil. Det skyldes typisk et for stort fokus på bits og bytes og for lille et fokus på arbejdsopgaver og processer, dvs. det som er forbundet med forretning for virksomheden. Det gælder ikke om at søge efter én rigtig løsning, men snarere efter forretningsorienterede løsninger, der kan tilpasses, når virksomhedens udfordringer og opgaver ændrer sig fra tid til anden.

Et nyt IT-system bør ikke udskiftes for ofte, da det kan tage lang tid at oplære medarbejderne i systemet, og der ofte er store omkostninger forbundet med et sådant skifte. I stedet bør fokus i første omgang være på løbende at forbedre udbyttet af IT-systemet. For selvom et projekt er

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

gået i drift, stopper arbejdet med at skabe forbedringer ikke. Erfaringer viser, at det – helt på linje med den daglige drift – er et fast arbejde at forbedre IT-systemer og relaterede forretningsgange i virksomheden.

Forandring som en kultur i virksomheden Det har vist sig, at virksomheder klarer sig meget forskelligt alt ud fra, om de arbejder systematisk med forbedringer eller ej. Der tegner sig forskellige udviklingsscenarier: • Virksomheder, der ikke arbejder systematisk med løbende forbedringer, vil i særlig grad befinde sig i en udsat situation og i værste fald være på vej mod afgrunden under dårlige konjunkturer, mens de vil være i omsætningsbrunst under gode konjunkturer.

• Virksomheder, der arbejder systematisk med løbende forbedringer, vil have et omkostningsfokus under dårlige konjunkturer og et indtjeningsfokus under gode konjunkturer.

Pointen er, at virksomheder skal fastholde arbejdet med at skabe løbende forbedringer – selv i gode tider. Erfaringer fra praksis viser, at de virksomheder, der virkelig udmærker sig, formår at sikre en løbende optimering af forretningsgange og IT-systemer selv under rigtig gode konjunkturer. Omvendt oplever de virksomheder, som ikke systematisk har arbejdet med forbedringer, ofte, at løbe ind i problemer, når der opstår lavkonjunktur og konkurrencen bliver hårdere.

Hvis en virksomhed skaber en kultur, hvor forandring er en naturlig del af hverdagen, er den godt på vej til at få mest muligt ud af sine IT-systemer og forretningsgange. Denne fokus på løbende forbedringer betyder ligeledes, at man kan roligt give sig i kast med at indføre nye eller videreudvikle på eksisterende IT-systemer uden at skulle forvente større modstand eller omstillingsproblemer. Succesfulde IT-projekter handler i højere grad om at få folk til at bruge IT-systemerne end om at finde »det perfekte ITsystem«.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 8 2011 | 25

pOrtrÆt

Af Ole Andersen

»vi savner flere svar på underleverandørernes fremtid« Fleming Frederiksen, indehaver af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S på Midtfyn, repræsenterer den kategori af virksomheder, der udgør en stor del af smede- og industrimedlemmerne, underleverandørerne, i DS Håndværk & Industri.

Fleming Frederiksen, der stiller op til formandsvalget i DS Håndværk & Industri på generalforsamlingen den 17. og 18. juni, er indehaver af Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn.

Produktionsvirksomheden har i mange år været underleverandør til en række større virksomheder, i nærområdet og i mange år til den engang Lego-ejede legeredskabsfabrikant Kompan samt Nassau Door, der er en del af Micro Matickoncernen. Da Lego i 1990’erne opførte Legoland parker i England, Californien og Tyskland leverede Svend Frederiksen Maskinfabrik udstyr og inventar til disse.

I dag er virksomhedens marked herhjemme og ude udvidet betydeligt med eksport til bl.a. Tjekkiet, Tyskland, Holland og Norge.

Fleming Frederiksen overtog virksomheden fra sin far Svend Frederiksen i et glidende generationsskifte, der blev indledt tilbage i 1988, og den kan netop

i denne måned markere sit 50 års jubilæum. Mens faderen var kendt som en tusindkunster, en opfinder- og entreprenørtype, er sønnen Fleming i højere grad produktionsmand med fokus på serieproduktion og nyudvikling.

I lighed med hovedparten af underleverandører herhjemme oplevede også Fleming Frederiksen og virksomheden en brat opvågnen med den globale finanskrises indtog. 2009 blev et rædselsår, omsætningen faldt med 30 procent, og for første gang oplevede Fleming Frederiksen i sine 21 år i virksomheden røde tal i regnskabet. I dag har virksomheden tilpasset sig de nye tider med færre ansatte og med et fleksibelt produktionsapparat, der kan rykke, når tiderne igen arter sig bedre.

med ansættelse af en salgschef med henblik på at angribe markedet noget mere aggressivt. Det er svært i øjeblikket at vurdere, hvor meget bund, der er i de mange forudsigelser om, at udviklingen i den danske og internationale økonomi går den rigtige vej. Om nogle simpelthen forsøger at tale en udvikling i gang. Men under hele det kritiske forløb de seneste år har nogle underleverandører været i stand til at tjene gode penge, fordi de har været i et godt og mindre konjunkturfølsomt marked. Jeg synes, jeg kan se, at nogle underleverandører inden for fremstilling af udstyr til bl.a. fødevareindustrien og i det hele taget i det rustfri segment har klaret sig nogenlunde igennem uden de store problemer,« siger Fleming Frederiksen.

Styrket salg »Vi har ikke formået at genfinde de gode tider, men vi har bl.a. styrket vores salg

Udflytning?

Han ser sin virksomhed som repræsentant for en stor del af medlemsvirksom-

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 26 | DS-bladet nr. 8 2011

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Foto: Johnny Anthon Wichmann Fleming Frederiksen med hustruen Ann Frederiksen, der ved siden af jobbet som økonomichef i virksomheden er formand for foreningen Virksomme Kvinder, et forum af kvinder, hvor medlemmerne er selvstændige, medarbejdende hustruer samt kvinder med særlig relation til at drive virksomhed.

hederne i DS Håndværk & Industri, hvor de fleste har under 10 ansatte. Svend Frederiksen Maskinfabrik har i dag 11 ansatte. »Vi læser mange succeshistorier, også i DS-bladet, om virksomheder og underleverandører, der etablerer sig i billiglande. Ofte som billedet på, hvordan den danske underleverandør skal udvikle sig.

Men man kan måske spørge, om ikke DS Håndværk & Industri primært skal være brancheorganisation og arbejdsgiverforening for danske virksomheder, der hovedsagelig beskæftiger medarbejdere i Danmark og som skal organiseres over-

enskomstmæssigt osv.. Jeg synes, det er lidt af en falliterklæring, hvis succeskriteriet for at klare sig som underleverandør her i Danmark er, at man skal etablere sig i Østeuropa eller i Kina,« siger Fleming Frederiksen: »Der er et behov for, at denne problematik granskes og undersøges noget mere. Vi har behov for flere svar. Derfor er netværket Metalbranchen i bevægelse, som DS Håndværk & Industri har andel i, et godt forum.«

reception i anledning af Svend Frederiksen maskinfabrik A/S’ 50 års jubilæum afholdes reception onsdag den 22. juni 2011 fra kl. 13-16 for kunder, leverandører, samarbejdspartnere, tidligere medarbejdere og lærlinge m.fl. receptionen finder sted på virksomheden, Sødingevej 5, 5750 ringe.

DS-bladet nr. 8 2011 | 27

Invitation til netværks- og informationsarrangement Alliancen for Grøn Offshore Energi inviterer i samarbejde med Vindmølle­industrien, IDA, DI, Force Technology, LORC, Offshore Center Danmark og DS Håndværk & Industri til netværks- og informationsarrangement om støttepuljer for grøn offshore energi.

Tid og sted Torsdag den 16. juni kl. 10.00-14.00, DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense Tilmelding Tilmelding er gratis og kan ske på http://greenoffshore.dk/ Har du spørgsmål – ring eller skriv til Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, skl@ds-net.dk, tlf. 66 17 33 33.

Målgruppe Arrangementet er målrettet virksomheder inden for grøn offshore energi som enten ønsker mere information om støttepuljemuligheder eller virksomheder som allerede har konkrete projektplaner.

Formålet med dagen er at give et kort og klart billede af støttemulighederne til projekter samt involvere deltagerne med henblik på konkret projektdeltagelse.

Indhold Hør om støttepuljer Hør en virksomhed fortælle om erfaringer Kom i kontakt med alle relevante aktører der kan hjælpe jer videre fra ide til projekt – uanset hvor I står

28 | DS-bladet nr. 8 2011

Detaljer Fokus vil være på forsknings-, udviklingsog demonstrationspuljer og der vil blive givet overordnet information om puljernes forskellige målgrupper og hvordan man tilgår midlerne. Der vil være information om følgende støtteordninger: • EU 7. Rammeprogram for forskning og udvikling – Energiprogrammet • EU 7. Rammeprogram for forskning og udvikling – SMV-programmet • Danske puljer: EUPD, ForskEL og ForskVE For at give et virkelighedsbillede af hvad det vil sige at deltage i et støttet projekt, vil der blive præsenteret en case af en virksomhed, som selv har været med i et støtte-projekt.

Resten af programmet er delt op i tre parallelforløb inddelt efter ovennævnte støttepuljekategorier. Parallelforløbene vil fokusere på konkrete støttepuljeindkaldelser og Alliancens mulighed for at hjælpe deltagerne med at få kontakt med det rette netværk for at komme i gang med eventuelle ansøgningsforløb. Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål og diskutere de forskellige muligheder i støtteprogrammerne.

Program 9.45: Velkomst kaffe 10.00: Mulighederne for støtte til grøn offshore i EU og Danmark v. forskningskonsulent Niels Tudor-Vinther, Alliancen for Grøn Offshore Energi 10.30: Hvorfor kaste sig ud i det?

En virksomheds erfaringer med EU programmer v. projektleder Helga Bjork Jonsdottir, F. A. Müggler Service 11.00: Kaffepause 11.30: Parallelsessioner

• EU 7. Rammeprogram - Energiprogrammet ordstyrer Niels TudorVinther, Alliancen for Grøn Offshore Energi

• EU 7. Rammeprogram - SMV-programmet & EUREKA - Eurostars ordstyrer Thea Schow Hansen, Alliancen for Grøn Offshore Energi

• Danske puljer - EUDP, ForskEl og ForskVE ordstyrer Morten Weeth, Alliancen for Grøn Offshore Energi 13.20: Fælles opsamling og tak for i dag.

13.30: Frokost – sandwich og forfriskninger

Foto: Colourbox

Støtte til grøn offshore energi

eNerGi

Årets energipolitiske Åbningsdebat ENERGIPOLITI

SK ÅBNINGSDEB AT

ÅRETS ENERGI

Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 5. og 6. oktober 2011 i Fællessalen, Christiansborg, København Igen i år – i dagene lige efter Folketingets åbning – den 5. og 6. oktober åbnes en helt unik mulighed for en aktiv dialog med 4 faglige topministre, medlemmer af Folketingets Energipolitiske Udvalg og en bred kreds af helt centrale aktører på den danske energiscene.

Det sker, når DS Håndværk & Industri i tæt samarbejde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker og en række centrale aktører i energisektoren igen år – for 11. år i træk – har fornøjelsen af at kunne byde velkommen til energipolitisk topmøde. Konferencen, der med rette har opnået betegnelsen »Årets på alle måder vigtigste energipolitiske konference«.

Mødestedet for energiaktørerne Årets energikonference 2011 tager sit udgangspunkt i de højaktuelle bestræbelser på at tilvejebringe en revideret energistrategi i Danmark. Et tiltag, der er baseret på en ny samling om de energipolitiske mål og en bred politisk aftale. Visionen er over et antal årtier helt at opnå en dansk uafhængighed af kul, olie og gas. Hvad og hvilke tiltag, er der lagt til modning i den politiske støbeske!

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk Tilmelding på www.fdkv.dk

KONFERENCE

2011

&

Er vi kommet tættere på et nyt energifor lig?

Aktuelle ener gi-udfordringe r for erhvervs livet Mød bl.a. fire ce ntrale ministre i det energipolitis ke samspil: Lykke Friis (V), Klima- og Energim inister Hans Chr. Schm idt (V), Transportministe r Peter Christens en (V), Skatteminister Henrik Høegh (V) , Fødevareminister

– og bliv opdater et med ny t fra EU-Parlam entet: Britta Thomsen (S), EU-Parlamentet Mød også en lan g række topbeslutnings tagere fra den danske energiscene og det danske erhver vsl iv. ... Velkommen til to højak tuelle dage med masser af energi til debat!

Onsdag de n 5. & torsdag de n 6. ok tobe r 2011 – 10. år på “Borgen” –

Medlemsrabat For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000,- excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage. Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

På gensyn på Christiansborg Ove Folmer Jensen Energi- og Miljøkonsulent

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 8 2011 | 29

Debat – Formandsvalg

Af Anders Haahr Jensen, Bramidan A/S Medlem af hovedbestyrelsen m.m. i DS Håndværk & Industri

»Vi skal være i mål i 2012« Med udsigten til et kampvalg om formandsposten i DS Håndværk & Industri på landsgeneralforsamlingen den 17. og 18. juni i Horsens mellem den siddende formand Jim Stjerne Hansen og Fleming Frederiksen, skal jeg hermed udtrykke min opbakning til Jim Stjerne Hansen. Det er der flere årsager til.

I det år, jeg har siddet i hovedbestyrelsen i DS håndværk & Industri, har mange diskussioner handlet om økonomi. Set fra min stol burde man nok have indledt »tilpasningen« lidt før. Det ville jeg selv have gjort. Jeg har gjort mig den ulejlighed at læse samtlige referater i en periode på ca. halvandet år, og jeg kan konstatere, at der har været stort set et hundrede procent opbakning til de beslutninger, der er truffet i hovedbestyrelsen.

Alt er foregået i åbenhed og på de bedste demokratiske vilkår, der kendetegner DS Håndværk & Industri. På sidste års generalforsamling, fortalte formand Jim Stjerne Hansen, at han ville nedsætte et fremtidsudvalg. Resultatet af fremtidsudvalgets arbejde er blevet fremlagt for hovedbestyrelsen. Efterfølgende har den også været diskuteret på regionsmøder rundt om i landet og med input fra medlemmer. Dernæst godkendte hele hovedbestyrelsen fremtidsplanen og satte alle de besparelser i gang, som ikke kræver en generalforsamlingsbeslutning.

DS Håndværk & Industri har lavet underskud tre år i træk. I 2012 er vi i mål ifølge vores plan, der bl.a. omfatter, at der er lagt op til, at vi starter fra oven af med bl.a. at sænke honorarer m.m., besparelser på formandsmøder, besparelser ved generalforsamlingen, besparelser i forbindelse med hovedbestyrelsen og store besparelser i huset samt stort fokus på hvervning af nye medlemmer. Alt sammen et udpluk af fremtidsrapporten.

Derfor anser jeg Fleming Frederiksens kritik af Jim Stjerne Hansen som en kritik af hele hovedbestyrelsen. Fleming Frederiksens 7 bud indeholder dels emner, som allerede leveres i dag og emner, 30 | DS-bladet nr. 8 2011

som er i fremtidsplanen, men det er ikke nok at komme med bud om, hvad vi skal. Jeg mangler at høre hans løsninger på hvert bud.

Og forslaget fra fremtidsudvalget om at begrænse antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen fra 15 til 7 var ikke, som Fleming Frederiksen hævder, et angreb på demokratiet i DS Håndværk & Industri, men udelukkende et forsøg på at finde de nødvendige besparelser.

På formandsmødet deltog jeg i en arbejdsgruppe, hvor også Fleming Frederiksen deltog. Der fremkom et forslag om af nedlægge forretningsudvalget, hvorved hovedbestyrelsen bevares med 15 medlemmer. Dette vil samtidig medføre, at DS Håndværk & Industri bliver en mere moderne og smidig organisation, og det giver den ønskede besparelse, og det har ikke noget med manglende medlemsdemokrati at gøre.

Derfor skal der herfra lyde en stor ros til Jim Stjerne Hansen for at sætte fremtidsplanen i gang.

Jeg mener heller ikke, at der, som hævdet af Fleming Frederiksen, er udfoldet bestræbelser på at få meldt DS Håndværk & Industri ud af Håndværksrådet. Men vi har set på, hvad vi får for pengene, og hvad vi eksempelvis kan klare selv. Det er en selvfølge, at der er et tæt samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet, og jeg er meget stolt over, at vores landsformand Jim Stjerne Hansen har fået en høj position i Håndværksrådet. Den 18. maj i år blev han valgt som næstformand.

På baggrund af bl.a. ovennævnte årsager bør Jim Stjerne Hansen forsætte tre år mere og dermed sin periode ud. Dermed får DS Håndværk & Industri også god tid til at forberede et formandsskifte.

Om det til den tid bliver Fleming Frederiksen, skal jeg ikke give mit bud på nu. Jeg kan kun helt generelt konstatere, at en formandspost i DS Håndværk & Industri er en krævende post, der forudsætter, at man har et betydeligt personligt og økonomisk overskud og styr på sit bagland og sin virksomhed hjemme.

Af Fleming Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S. Formand for Lokalafdeling Fyns Stift

Debat – Formandsvalg

»Vigtigt at have styr på sit bagland« Svar på debatindlæg fra Anders Haahr Jensen Normalt plejer jeg egentlig bare at snakke med Anders, men når han nu skriver til og om mig, så må jeg nok også hellere svare ham på tryk. Og da DS-bladet endnu ikke er lagt ind under et Kommunikationsudvalg, er jeg også garanteret en mulighed for det.

Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min respekt og beundring for den store og velkonsoliderede virksomhed, som Anders Haahr Jensen har formået at skabe. Det er imponerende at se, hvad der kan komme ud af at lade sig inspirere af andres produkter. Med over 50 ansatte tilhører de den eksklusive kreds på 2 procent af medlemsvirksomhederne i DS, som vi så gerne vil beholde og have flere af.

Bramidan er et aktieselskab ligesom min virksomhed. Det vil sige, at man har mulighed for at følge med i, hvordan virksomheden går. Jeg ved ikke om vores nuværende formand har, citat: »et betydeligt personligt og økonomisk overskud og styr på sit bagland og sin virksomhed hjemme«. Men det, er det mit indtryk, at han har. Anders Haahr Jensen derimod lever til fulde op til hans egne krav til det at være formand i DS. Det er rigtigt, at vi havde underskud i vores virksomhed i 2009. For første gang i de 21 år jeg har været med i virksomheden. Ligesom jeg tror, at mere end halvdelen af vore medlemsvirksomheder, der lever af at være underleverandør, havde det. Diskvalificerer det mig så til at være formand for DS? Eller kvalificerer det mig i højere grad, fordi jeg netop ved, hvor skoen trykker og ved hvordan, det er at drive virksomhed i et presset marked? For en god ordens skyld kan jeg nævne, at Bramidan og min virksomhed har samme rating på Soliditet for ti-

den: AA = Høj kreditværdighed. Men naturligvis på to vidt forskellige niveauer. Ellers er jeg fuldstændig enig med Anders i, at det er vigtigt at have styr på sit bagland. Og det kan da også være en kilde til evig bekymring for mange i disse tider. Men jeg er også af den opfattelse, at det skal være muligt at passe sin virksomhed samtidig med, at man er formand for DS. Jeg vil endda påstå, at så er man en bedre formand, for så har man fingeren på pulsen. Og historisk set er det jo netop derfor, at vi har en lønnet formand, så han har mulighed for at købe sig lidt fri i sin virksomhed.

Når du har gjort dig den ulejlighed at læse samtlige HB-referater fra de sidste halvandet år og derved kunnet konstatere, at der har været, citat: »et hundrede procent opbakning« til de beslutninger, der er truffet i HB, så kunne man få lyst til at beskylde dig for, at du læser referaterne, som en hvis herre læser i Bibelen. Når det bliver taget til referat, at citat: »HB godkendte«, så har der jo mange gange været udtrykt særstandpunkter fra de enkelte HB-medlemmer inden da. Eksempelvis også mange gange fra dig selv.

Med hensyn til økonomien i DS, så er jeg enig i, at vi burde have indledt tilpasningen lidt før. Men ellers kan jeg godt tilslutte mig mange af de gennemførte besparelser.

Jeg mangler dog at blive overbevist om det fornuftige i, at vore lønomkostninger er steget med 28 procent over de sidste 5 år, når medlemstallet samtidig er faldet med 5 procent i perioden?

Det mener jeg ikke, at medlemsdemokratiet skal finansiere ved en så radikal omlægning af hele vores organisationskultur, som der har været foreslået.

Med hensyn til fremlæggelsen af Fremtidsplanen, så var det mig bekendt først den 5. november 2010, at HB-medlemmerne,

DS-bladet nr. 8 2011 | 31

FOrmANDSvAlG

lokalafdelingsformændene og de ansatte i DS blev præsenteret for »Fremtidsplanen-anno 2010« på tryk. Herefter kunne lokalafdelingerne så forsøge at få den bearbejdet på bedste demokratiske vis inden formandsmødet i slutningen af januar måned, så vi vidste, hvad vi havde mandat til. Men da vi så kom til formandsmødet kunne vi konstatere, at HB allerede mere eller mindre havde vedtaget de 15 ud af 17 punkter. Jeg mener ikke, at man gav lokalafdelingerne og regionerne en fair mulighed for at forberede sig på en diskussion om Fremtidsplanen.

Til eksempel blev mødet i region syd holdt den 9. november og hvor det var mit indtryk, at flere af deltagerne endnu ikke havde modtaget planen og derfor ikke havde kunnet nå at sætte sig ind i den. Det mener jeg ikke, at man kan tillade sig at kalde, citat: »de bedste demokratiske vilkår«.

Forslaget om at nedlægge Forretningsudvalget kender jeg godt, for det var mig, der fremkom med det i den arbejdsgruppe, vi begge var med i. Fra min side blev forslaget fremsat for at undgå en reduktion af antallet af HB-medlemmer fra de 13 til 5, som er mig så inderligt imod. Men det glæder mig, at du synes om mit forslag.

UNIST

Avanceret dråbe-smøresystem, som forbedrer miljøet på værkstedet, samt forlænger levetiden markant på værktøjet!

Særdeles velegnet for bearbejdning på en række maskiner, f.eks.

5.500,,TILBUDSPRIS

• Savemaskiner • Søjleboremaskine • Drejebænke • Fræsemaskiner • Bearbejdningscentre

Eks. montering

Tilbud gælder til 1. juli 2011

Super tilbud ved køb inden 1. juli, 2011 Vælg mellem 2210, 2210EP el. H1

BOLDSEN No.

CooLube

Anvendelse

Indhold

8712932210

2210

Metalbearbejdning

4 liter

8712932214

2210EP

Svær bearbejdning

4 liter

8712932220

H1

Fødevareindustri

4 liter

32 | DS-bladet nr. 8 2011

Med hensyn til Håndværksrådet kan jeg også konstatere, at vi er enige om at bevare medlemskabet. Og jeg er også enig i, at det ikke skal være betingelsesløst. Men jeg må advare imod at beskære Håndværksrådets økonomi i en sådan grad, at de ikke længere kan få deres økonomi til at hænge sammen. Jeg nægter at tro på, at vi selv kan få så megen indflydelse, som vi gør for de penge, vi betaler.

Jeg kan også godt forstå, at du gerne vil have det til at se ud som om, at jeg kritiserer den samlede hovedbestyrelse (og vel også helst hele sekretariatet), når jeg tillader mig at rejse kritik af den siddende formand. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden.

Og hvordan med dit eget mandat som HB-medlem? Har du husket at afstemme dine synspunkter med de lokalafdelinger, som du skal repræsentere? Har du også »et hundrede procent opbakning« fra dit bagland til at pege på den siddende formand?

Med disse ord håber jeg på en god debat, hvor vi får vist omverdenen, at vi godt tør diskutere organisationspolitik i DS Håndværk & Industri. Og at vi kan gøre det på en ordentlig måde.

Informationsmøde 14. juni 2011 Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg.

”Muligheder for strategisk udvikling af leverandører til offshore vind sektoren” PROGRAM 13.00-13.15: Velkommen og formålet med dagens program 13.15-13.45: Tendenser og perspektiver for vindmølleindustrien – konsekvenser for SMV´er v/Vicedirektør Jakob Lau Holst, Vindmølleindustrien 13.45-14.15: Erfaringer fra en større leverandør i vindindustrien. v/Vice president, Thomas Ballegaard, Wind Solutions, AH Industries 14.15-14.30: Pause og networking 14.30-15.00: Udviklingsmuligheder for SMV´er i havvindmølleindustrien v/Underdirektør Jani Lykke Methmann og Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk og Industri 15.00-15.20: Erfaringer fra en mindre leverandør til vindindustrien v/Markedschef Niels G. Langerhuus, Hydraulisk Værktøj, Hytor A/S 15.20-15.50: ”Energi på havet” som løftestang til udvikling af din virksomhed v/Projektleder Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet 15.50-16.15: Dialog omkring oplæggene og konklusion 16.15:

Sandwicher og networking

Informationsmødet er for alle virksomheder med interesse for havvindmølleindustrien.

Det er gratis at deltage. Tilmelding sendes til som@sam.sdu.dk med opgivelse af navn/navne, virksomhed, adresse og deltageres e-mail.

Arrangementet er en del af udviklingsprojektet Energi på havet, der har som overordnet mål at skabe vækst i offshoreindustrien. Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EU’s Regionalfond med det overordnede projektansvar placeret hos Offshore Center Danmark. Læs mere på www.energipaahavet.dk.

DS-bladet nr. 8 2011 | 33

pOrtrÆt

Af kristine lyngbo, kommunikationschef, DS Håndværk & industri

pOrtrÆt

Hun er ikke som de andre…

Mette Juel, nyvalgt næstformand i DS lokalafdeling Storstrømmen Syd, bryder grænser.

Hun vil udvikle det sociale og faglige netværk mellem kollegerne i vvs-branchen.

Mette Juel fra JUELS BYG & VVS i Nakskov er ikke som de fleste. Ikke bare er hun uddannet i et mandefag. Hun har også valgt at tage skridtet fuldt ud og etablere egen virksomhed. Og så har hendes kolleger netop givet hende et stort fagligt klap på skulderen ved at vælge hende til næstformand i lokalbestyrelsen i Storstrømmen Syd, DS Håndværk & Industri.

Mette blev uddannet vvs-rørsmed på Nakskov Sygehus i 1995 og tog derefter eksamen som vvs-tekniker og gas- og vandmester i Slagelse i 1998. Efter nogle år som ansat håndværker i et par virksomheder og som intern sælger hos en grossist i branchen, valgte Mette sammen med sin far i 2007 at etablere JUELS BYG & VVS, og det har hun ikke fortrudt.

Mettes kolleger skønner på engagementet – de har på lokalforeningens generalforsamling for nyligt valgt hende som næstformand – i øvrigt som den første kvinde i bestyrelsen nogensinde.

34 | DS-bladet nr. 8 2011

»Som lærling var jeg aktiv i fagforeningen, og jeg har nok altid haft svært ved at holde mund, så det var dejligt at kunne fortsætte som aktiv mester i arbejdsgiverforeningen. Jeg blev da stolt, da mine kolleger spurgte, om jeg ville stille op til bestyrelsen, og det var helt naturligt for mig at sige ja,« siger Mette Juel og fortsætter: »Det lå lige til højrebenet for mig, at melde mig ind i DS Håndværk & Industri. Det er en organisation, der passer præcis til mine behov for service.« Og det med DS Håndværk & Industri handler ikke kun om det faglige. Mette vægter kollegialt samarbejde meget højt og har ambitioner om flere arrangementer i lokalafdelingen for netop at udvikle det sociale og faglige netværk mellem kollegerne i branchen.

Mette Juel er ikke blind for, at hun færdes i en mandeverden.

Hun har både blandt kolleger og kunder været ude for at blive betragtet som kontorpigen eller den medarbejdende ægtefælle, så nu har hun fået tryk på arbejdstøjet, så alle kan se, at det altså er hende, der er vvs-installatøren.

Mette er 36 år og har to børn på 8 og 10 år. »Min familie og mine børn betyder alt for mig. Som selvstændig er man jo rigtigt meget hjemmefra, og jeg kæmper som alle andre med at få tiden til at slå til. Men jeg VIL have tid til mine børn, og derfor har jeg f.eks. også engageret mig i forældrerådet på skolen.« Mettes to brødre arbejder i dag i virksomheden. »Det er en stor fordel, at jeg ser mine forældre og brødre i dagligdagen i virksomheden, for vi har et tæt forhold til hinanden. Vi kender hinanden godt og stoler på hinanden, og det er vigtigt i en lille virksomhed.« Og ambitionerne for virksomhedens fremtid fejler heller ikke noget. »Jeg har ikke lyst til at sidde for bordenden i en kæmpe virksomhed, men vores speciale er blandt andet pillefyr og solvarmeanlæg, og det ville være rigtigt godt, hvis vi kunne have et tømmersjak med to mand og en vvs’er mere i firmaet. Men at have medarbejdere kan være en meget større udfordring end det faglige. Som selvstændighed skal man være meget ansvarlig, og det kan være svært at finde medarbejdere, der føler den samme ansvarlighed for kvaliteten i firmaets arbejde.« »Jeg vil gerne have, at firmaet er kendt for at overholde aftaler og for kvalitet i arbejdet og ærlighed i kommunikationen med vores kunder. Nye kunder er godt, men gamle kunder, der holder ved og kommer tilbage, er ekstremt vigtigt,« slutter Mette Juel med et stort smil.

Navnenyt

Bodes dag...

Der var bøger af forfattere af anden etnisk herkomst mellem de talrige vinkasser og andet på gavebordet, da repræsentanter i foreningen, venner, samarbejdspartnere, kolleger og andet godtfolk markerede den historisk- og litteraturinteresserede Lars Bode, direktør i DS Håndværk & Industri, der nu er indtrådt i de voksnes rækker med sin 50 års fødselsdag. Det blev fejret på hjemmebanen i DS-huset på Magnoliavej i Odense en solskinsdag i maj, den 19.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, understregede i sin tale til Lars Bode, at han har løftet opgaven i bestræbelserne på at forny og udvikle foreningen og brancheorganisationen, siden Lars Bode tiltrådte i 2005 efter 12 år i foreningen af Danske Slagtermestre. »Du har sammenlignet DS Håndværk & Industri med en specialkøbmand med de rigtige varer på hylderne af høj kvalitet og til kræsne kunder. Grundtanken er rigtig, men den er også nødvendig. Vi er i skarp konkurrence hver dag, og det bliver du også målt på. Jeg har en direktør, der er kreativ og dynamisk, og som tør komme med forslag og ideer, du på forhånd ved, kan møde modstand,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Underdirektør Jani Lykke Methmann gav en karakteristik af Lars Bode som henholdsvis leder, kollega og mennesket Lars. »Du placerer dig som leder med overskud og overblik, der inddrager medarbejderne med respekt for andres kompetencer. Du opfatter måske dig selv som en lidt gammeldags leder. Måske mere end du reelt er. Men du er anerkendende i vores daglige arbejde, som er meget motiverende for os andre. Som kollega tager du imod kritik med udstrakt hjertelighed og med en klar holdning til, at de kollegaer, der arbejder med en sag, også er dem, der tager æren for det. Vi taler rent ud af posen, vi er ikke altid enige, men der er klare meninger.« Om mennesket Lars konstaterede Jani Lykke Methmann bl.a.:

»Ja, du er sportsmand. Du har tit fortalt meget om maraton, cykelløb og golf. Er du i en god periode, hører vi meget ofte om det flere gange om dagen.« Med citater fra bl.a. en amerikansk forfatter, og andre i øvrigt, forklarede Lars Bode sin filosofiske distance til alder. Og han fortalte om sin glæde ved andre mennesker, når venlighed mødes med venlighed, og om sin slet skjulte foragt for selvhøjtidelige mennesker, hvor kassen med sort humor bliver åbnet.

Om sin arbejdsplads: »DS Håndværk & Industri er en fantastisk arbejdsplads, en arbejdsplads med en fantastisk ånd, og det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg skal.

Jeg mener det faktisk. Håndværksrådets tidligere direktør Lars Jørgen Nielsen sagde engang til mig, at DS Håndværk & Industri var en ordentlig forening, hvor man forsøgte at gøre tingene på en ordentlig måde. Det genkender jeg i dag. Jeg har et fantastisk job i en fantastisk spændende branche. Der er kontant afregning ude i virksomhederne, hvis de føler, man har gjort noget forkert. De fleste bærer ikke nag, og efter en tordenskylle med hyl og brag, kan solen skinne igen.« Ud over sin tak til bestyrelse og ansatte i DS-huset var der en særlig tak til ledergruppen: »Det er jo den, jeg har mest med at gøre. Men Finn Kyed (uddannelseschef, red.) og jeg er nok enige om, at vi har nået den absolutte spærregrænse i forhold til antallet af kvindelige ledere. At skændes med en kvinde er som at læse avis i stormvej,« sagde Lars Bode. Og med en helt særlig tak til direktionssekretær Anne Dorte Nielsen, der kender ham fra »slagterne«, og som dagligt arbejder på at holde styr på ham.

DS-bladet nr. 8 2011 | 35

NAvNeNyt

Solar Danmark A/S

Ulrik Damgaard er ansat som salgschef i Solar Danmark A/S med ansvar for VVS Nord - og Vestjylland.

Ulrik har mere end 18 års erfaring i VVS branchen med ansættelser i både Brdr. Dahl a/s og Brødrene A.O. Johansen A/S og kommer senest fra en stilling hos A.O. Johansen som Regionsdirektør i Vestdanmark.

40

60

Johnny Bendsen, vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri, fyldte 40 år den 22. maj 2011. Johnny Bendsen kom til DS Håndværk & Industri i august 2000 med en solid teoretisk og praktisk baggrund som blikkenslager og vvs-montør i en mellemstor vvs-virksomhed på Fyn, inden han læste til vvs-tekniker og GVS-mester.

Johnny Bendsen arbejder primært med medlemsrådgivning inden for fagområdet vvs, herunder kvalitetsstyring, lovgivningsspørgsmål og faglig rådgivning. Jeg deltager også i en række samarbejder med de styrelser og myndigheder, der er relevante på vvs området.

I sin fritid træner Johnny i denne tid intenst til sin deltagelse i verdens hårdeste endags-motionscykelløb La Marmotte senere på som sommeren. Et cykelløb, der slutter på en af kongeetapperne i Tour de France, nemlig Alpe d’Huez.

Jens Krogsgaard, industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, fyldte 60 år den 2. juni 2011. Jens Krogsgaard er oprindelig udlært smed, men han uddannede sig efterfølgende til akademiingeniør, produktionslinien, på Aalborg Universitet. Han kom til DS Håndværk & Industri i 1987 med en fortid i den rustfri industri i Ålborg, og han er bl.a. kendt som et omvandrende og kørende leksikon i stålnormer og avancerede, tekniske problemstillinger, som foreningens medlemsvirksomheder trækker hårdt på. Blandt de faglige kompetencer er således tekniske EU-direktiver, svejsekrav innovation, design og meget mere.

Jens Krogsgaard yder konsulentbistand og arrangerer kurser inden for industriområdet og er arkitekt bag en række udviklingsværktøjer for medlemsvirksomhederne.

27. januar |

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

bladet

2010 I 101. årgang

2

bladet bladet

I 101. årgang

»Vi kan slå kineserne«

10 sider om underleverandører

er du Sådan komm sport ek i gang med av på vej Skrappe EU-kr tører til vvs-installa

5

7 & 10-12 gør status: Formanden s skygge Et år i krisen

»Mange foræl dre stiller stort

set ingen krav til deres børn.

22-24De har ikke

hjulpet til med slår et søm noget, og de i eller repar aner ikke, hvord erer en cykel det er vigtig an man , og t at møde til tiden, når de de har ikke lært, hvorf or kommer i lære. «

Overenskom st 2010: Et fornuf tigt resultat

3

36 | DS-bladet nr. 8 2011

6. april | 2010

Vvs-installa tører har nøgle n til fremtidens energimark ed

32-34

5

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S

Logo 1,75x

0,75x

1x 1x 4x 1x 1x 1x 2x

/2 Brede

1

Vi leverer varerne... /2 Brede

1

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres.

Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Alt indenfor olietanke

Beholdere & stålskorstene

Farvedefinationer:

Logoversioner

Profil rød

Logo P200

RGB Tlf. Pantone 97 87 16 31CMYK 200 0-100-63-12 211-18-69 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer Profil grå (ved sort/hvid version)

Arbejdsmiljørådgivning Pantone Cool Gray 9

Skrifttyper:

CMYK 0-0-0-50

RGB 145-145-149

Logotype:

DinPro Medium

Undertekst:

DinPro Regular

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Grafisk element

Brændstoffer og smøreolier

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

45°

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

leverandørregistret...

kONtAkt lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 mail: ltmedia@mail-telia.dk

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler Husk optagelse i

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

DS-bladet nr. 8 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Indkøb

Løfteborde

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Kvalitetsstyring

Lønservice Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport

Metalbearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

38 | DS-bladet nr. 8 2011

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Metalbearbejdning

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Olietågeudskillere

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyn

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@mail-telia.dk

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Transportbånd

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Stålkonstruktioner

Trådvarer

360

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Vandskæring

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk CELSIUS Gummi/pvcbånd - bølgekanter 360 og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Strålevarme

Grædstrup Stål A/S VSM THY A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Åsvej 50, Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 7700 Thisted www.graedstrupstaal.dk Tlf. 97 93 11 33 Pulverlakeret stålspær.

E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Pumper

Svejseudstyr

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

INDUSTRIVARME

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Husk optagelse i

leverandørregistret... pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. logo i 4 farver kr. 950,kontakt lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · mail: ltmedia@mail-telia.dk

DS-bladet nr. 8 2011 | 39

CNC – programmering, CNC - bearbejdning CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling MasterCam Vi er desuden Solid Works certificeret.

02562_efteruddannelse_paa_tuborgvej

Kontakt vores administration for tilmelding.

Tlf. 35 86 32 86 eller tuborgvej@kts.dk www.kts.dk/tuborgvej www.kts.dk/kurser

ISSN 1602-7213

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder efteruddannelse på mange Amu-kurser indenfor industrien.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

skarp på efteruddannelse

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386