DS-bladet nr. 8 2009

8

3. JUNI 2009 / 100. ÅRGANG

Din netbank kan ruinere dig En maskinfabrik i Midtjylland fik tømt deres netbank for 1,8 mio. kroner. »Det er ikke vores problem,« siger bankerne.

Nu rejses sagen af DS Håndværk & Industri.

4-8 14-20

Innovation og udvikling er vejen frem – GF 2009

Indhold

INDHOLD

Godt, men ikke godt nok ������������������������������������������������������3 Indbrud i netbank kan ruinere små virksomheder �������� 4-6 Efter hacker-angrebet: Pas på netbanken ��������������������������7 Den er stadig helt gal med bankerne ����������������������������������8

Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø

Derfor er en strategi så vigtig

udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV 26-27

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Store muligheder i offshore-industrien

40-41

Møder i DS-huset 8. juni Fælles regionsudvalgsmøde 9. juni Fyns Stift 11. juni Stævneudvalget - Beslagsmede 16. juni Fjernvarmemøde 25. juni Hovedbestyrelsen

2

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.

Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213 Forside: Johnny Anthon Wichmann (PF)

GENERALFORSAMLING 2009 Dagsorden ������������������������������������������������������������������������ 12 Uden innovation og udvikling, ingen fremtid �������� 14-20 Politisk debat om renoveringspuljen ��������������������������������21

er tilfredse med deres VVS’er, • Kunderne men forstår ikke regningen ������������������������������������������������24

Hvem bestemmer – du eller din omverden? ��������������� 26-27 Fra DS-bladets indbakke ����������������������������������������������� 28-29 DSimple Kvalitetsstyringssystem ���������������������������������������30 »Styr på dine tal – giver bedre vilkår i banken!« �������������31

Vækst kan give • Grøn biogas det afgørende gennembrud �����������������������������32-33 Hvem har ansvaret for medarbejderne? ��������������������� 34-35

• søges til offshore • Leverandører – i både olie og vind ������������������������������������������������������ 40-41

Pil kan levere energi, rense spildevand og lagre kulstof ������������������������������� 38-39

Virksomheder døjer med indberetninger �������������������������42 Virksomheder vil have energirigtige biler ������������������������43 Studerende – et frisk og fagligt pust til virksomheden ��������������������������������������������������� 44-45 DS-pris på HI Messe ������������������������������������������������������������46 Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat �����������������������47 Intelligent luft ����������������������������������������������������������������������48 Rekordsalg af rådgivningstimer i Avidenz ������������������������49 Nye medlemmer/Personalia/Forretningsnyt �������������� 50-52 Vi leverer varerne ���������������������������������������������������������� 53-55 Specialsider: Industri

•

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 - den 15. juli 2009 Deadline tirsdag d. 30. juni ’09 kl. 10 Nr. 10 - den 19. august 2009 Deadline tirsdag d. 4. august ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere.

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener... mener...

Godt, men ikke godt nok…

I forbindelse med Bankpakke II blev der afsat 20 mia. kr. til eksportlån og genforsikring af kreditter, som skulle hjælpe danske virksomheder på det globale marked. Men som sædvanligt blev de små og mellemstore virksomheder ikke tænkt ind fra starten, og pengene blev øremærket lån til lange eksportforretninger (mere end to år) og genforsikring af kreditter til såkaldte risikolande. Begge dele betød, at det primært var de store virksomheder, der kunne få gavn af hjælpen – vores medlemsvirksomheder, der typisk arbejder med kortere aftaler og primært eksporterer til nærmarkeder, kunne slet ikke eller kun i meget begrænset omfang benytte ordningen.

I regi af Håndværksrådet gjorde vi allerede umiddelbart efter bankpakkens vedtagelse opmærksom på problemerne, og det lader til, at i hvert tilfælde en del af problemerne med ordningen er blevet løst til glæde for vores medlemmer. 19 EU- og OECD-lande er nu også dækket af muligheden for genforsikring af eksportkreditter heriblandt Storbritannien, som er et vigtigt eksportmarked for DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder. Tak til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen for indsatsen.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Men desværre er vi endnu ikke helt i mål. Der er ikke sket ændringer i mulighederne med hensyn til eksportforretningerne kredittid. Det er stadig ikke muligt at søge støtte til forretninger med kortere varighed end to år, og det er et stort problem for vores medlemsvirksomheder.

De små og mellemstore virksomheder har massive problemer. Vi ser afskedigelser og konkurser i et omfang, der overgår selv vores mest pessimistiske forudsigelser. Bankerne har slået bremserne i, virksomhedernes likviditet er i bund, ordrerne udebliver, og værkstederne står tomme hen. Nu MÅ regeringen få øjnene op for problemerne i de virksomheder og brancher, der udgør grundstenen i dansk erhvervsliv. Det er akut. Der skal massiv støtte til, og den skal direkte tilgodese de små og mellemstore virksomheder.

3

Indbrud i netbank kan ruinere små virksomhed Af Ole Andersen

En hacker hævede 1,8 mio. kroner på maskinfabrikken Jymikas kassekredit.

Kun en administrativ detalje forhindrede, at virksomheden ikke selv blev holdt ansvarligt for tabet. Hverken lovgivning eller banker beskytter i dag erhvervskunder mod indbrud i netbanker, som pengeinstitutterne ellers stærkt opfordrer virksomhederne til at benytte. Men måske er der en løsning på vej for helt små firmaer.

En lille maskinfabrik i Midtjylland fik i februar i år lænset deres netbank-konto i Middelfart Sparekasse for i alt 1,8 mio. kroner. En af de største sager af sin art herhjemme.

Først to måneder efter hackerangrebet blev maskinfabrikken Jymika i den lille by Kragelund ved en tilfældighed opmærksom på, at det store beløb var hævet på en kassekredit, som virksomheden ikke havde trukket på i adskillige år og heller ikke have planer om.

4

Hvad der overraskede og chokerede fabrikkens ejere, bogholderiet og bankforbindelsen Middelfart Sparekasse endnu mere var imidlertid, at virksomheden selv skulle dække tabet – havde det ikke været for endnu en tilfældighed.

I dag er der ingen lovgivning, der sikrer virksomheder og dermed bankernes erhvervskunder mod tab, hvis de udsættes for et it-indbrud i form af et hackerangreb i deres netbank. Det er der til gengæld for private brugere af netbank

på samme måde, som også Dankort-kunder er sikret mod tab i tilfælde af tyveri.

Ingen forsikring Virksomhederne er derimod overladt til sig selv, og har heller ingen muligheder for at forsikre sig mod tyveri og misbrug af deres netbank, som bankerne stærkt opfordrer dem til at benytte. »Ved første gennemgang af sagen, troede vi det var netbanksystemet der havde været indbrud i, og vi dermed var er-

der statningsansvarlig over for Maskinfabrikken Jymika. Efterfølgende viste det sig at være virksomhedens computer, der havde været angrebet og dermed Lymikas ansvar, da vi ingen mulighed har for at sikre virksomhedens computer. Det er virksomheden den nærmeste til. Vi havde det selvfølgelig frygteligt dårligt ved, at en af vores kunder skulle lide et tab. I vores aftalegrundlag med erhvervskunder ligger bevisbyrden hos erhvervskunden, der skal bevise, at vi har gjort noget forkert. Eksempelvis at netbanksystemet ikke er sikret optimalt,« siger underdirektør Claus Moser, Middelfart Sparekasse.

Sparekassen er i færd med at skærpe informationen til sine erhvervskunder med forslag til, hvordan de kan tage forskellige forholdsregler ved f.eks. løbende ændringer af koder, der kan mindske risikoen for hackerangreb. »Men vi er sådan set glade for, at virksomhedens netbankaftale i sin tid ikke blev oprettet, og at aftalegrundlaget ikke blev forelagt kunden. Man kan sige, at det var en detalje, der reddede virksomheden for tab,« siger Claus Moser.

Tryghed I Finansrådet, der er interesseorganisation for pengeinstitutterne i Danmark, siger underdirektør Tina Füssel, at rådet kigger på problemstillingen og følger udviklingen, men vil ikke gå i detaljer med, hvad man agter at gøre. »For os er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at kunderne bliver ved med at være er trygge ved at bruge netbank. Tabene

»Det er helt naturligt, at fx en stor virksomhed, der har et problem med deres it-system, selv bærer tabet,« siger underdirektør Tina Füssel (th), Finansrådet.

i forbindelse med netbankmisbrug er meget små, og bankerne dækker tabene for privatkunderne, der via lovgivning er beskyttet. I forhold til erhvervskunder er der aftalefrihed mellem banken og kunden med hensyn til, hvem der har ansvaret, men det er helt naturligt, at f.eks. en stor virksomhed, der har et problem med deres itsystem, selv bærer tabet. Der er ingen tvivl om, at brugerens computer er det svageste led blandt de løsninger, som er ude hos kunderne i dag. Den kan banken ikke sikre, og man skal som virksomhed være opmærksom på, at man jo ikke alene har en risiko i forhold til netbank, men jo også i forhold til alt andet på computeren som fx forretningshemmeligheder mv.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre sikkerheden, men grundlæggende finder vi det fornuftigt, at der også ligger et ansvar på virksomhederne, som må sikre deres egne it-systemer.

I forhold til helt små virksomheder kan man godt spørge sig selv, hvilken grad af professionalisme, man kan forvente hos nogle meget små firmaer. Her er der i dag en gråzone, som vi kigger på lige nu,« siger Tina Füssel.

Banker tjener godt på netbank Samlet set koster det danske bankkunder 70 mio. kr., når de via netbanken overfører penge til en anden konto. Det skriver bladet Computerworld.

Bankernes overførselsindtægter hænger nemlig nøje sammen med, at kunderne mister en rentedag ved kontooverførsler. Når en kunde eksempelvis overfører penge fra Bank A til Bank B om mandagen, vil pengene først være til rådighed i Bank B om tirsdagen.

Kunden i Bank A kan samtidigt vinke farvel til renteindtægter om mandagen, hvilket ifølge en ældre beregning fra bankernes brancheforening, Finansrådet, samlet set giver mistede renteindtægter på to kroner om måneden i gennemsnit per kunde.

Med over tre millioner netbankkunder i Danmark svarer det til, at netbankoverførslernes mistede rentedage samlet set koster kunderne godt 72 millioner kroner om året.

Beregningen er behæftet med en vis usikkerhed, da den blev udregnet på et tidspunkt med højere rente, færre netbankkunder og givetvis en forskel i antallet af digitale pengeoverførsler. »Der ligger en vis indtjening for bankerne i de mistede rentedage, men bankerne er jo på det punkt en helt almindelig virksomhed, der skal tjene penge, og det er altså heller ikke gratis at vedligeholde it-systemer,« forklarer underdirektør Tina Füssel, Finansrådet, til bladet.

Udover de godt 72 millioner kroner banker sparer fra privatkundernes konti grundet manglende rentedage, gælder der også de samme betingelser for erhvervslivet.

De fleste virksomheder forsøger ifølge Tina Füssel at dække sig ind med hensyn til rentetab. Virksomheder med mange pengeoverførsler er yderst opmærksomme på de manglende rentedage og i flere tilfælde forhandler med bankerne på netop det punkt.

5

DS: Banker skal påtage sig et medansvar Direktør i DS Håndværk & Industri, Lars Bode, afviser Finansrådets forklaringer om, at det er virksomhederne, der skal bære det fulde ansvar for indbrud i deres netbank. Nu rejses sagen på et møde mellem DS og bankernes interesseorganisation Finansrådet senere på måneden. »Situationen i dag er fuldstændig uacceptabel for især små og mellemstore virksomheder, og bankerne kan ikke bare sende aben videre. Det er helt uholdbart, at de ikke vil påtage sig et medansvar. Ikke mindst fordi det jo er bankerne, der stærkt har opfordret virksomhederne til at benytte elektroniske løsninger, så bankerne kunne spare på især personaleudgifter. Og hvorfor skal små virksomheder være ringere stillet end private?

Virksomhederne bør som minimum have mulighed for at forsikre sig mod indbrud i deres netbank, ligesom de på alle andre områder kan forsikre sig mod kriminalitet,« understreger Lars Bode.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Efter hacker-angrebet: Pas på netbanken »Udover at vi selvfølgelig var rystet over sagen, havde vi heller ikke fantasi til at forestille os, at bankerne ikke sikrer sine kunder mod hackere,« siger bogholder Susan Puggaard, maskinfabrikken Jymika, efter indbruddet i netbanken, der kunne have kostet virksomheden 1,8 mio. kroner.

Bogholder Susan Puggaard, maskinfabrikken Jymika, blev først rystet, da bankrådgiveren fra Middelfart Sparekasse under et i øvrigt helt udramatisk møde på virksomheden pludselig lod forstå, at sparekassen da var tilfreds med, at Jymika var begyndt at trække lidt på kassekreditten. Det var ikke sket i årevis. »Vi blev hurtigt enige om, at det måtte være en fejl. Jeg tjekkede nemlig vores netbank med det samme, og her kunne vi ikke se, at der var hævet på vores kassekredit,« fortæller Susan Puggaard.

Men hun skulle blive klogere.

Kort tid efter, at bankrådgiver Torben Høholt var vendt tilbage til sparekassen, blev de første bange anelser bekræftet.

Der var hævet 1,8 mio. kroner i tre omgange. Første gang den 3. februar i år, anden gang den 5. februar og sidste gang den 12. februar.

Og der skulle altså et tilfældigt møde til for at afsløre indbruddet – to måneder efter at Hacker-angrebet havde fundet sted.

Kassekreditten »På grund af udvidelsen havde vi onsdag efter påske inviteret vores bankrådgiver fra Middelfart Sparekasse ud på virksomheden, så han kunne se vores nye produktionshal. Samtidig ville vi præsentere vores halv-

årsregnskab, der var afsluttet den 31. marts. Under mødet med bankrådgiveren blev vi opmærksom på, at der var trukket på vores kassekredit, hvilket vi ikke havde gjort i mange år. Og det fremgik da heller ikke af vores eget bogholderi, så selvfølgelig måtte der være tale om en fejl. Jeg var helt rolig. Det samme var vores bankmand.« Der var imidlertid al mulig grund til ikke at være rolig, konstaterede begge få timer senere. I de tre famøse dage i februar var der hævet henholdsvis 400.000 kroner, en million og 400.000 kroner. Og pengene var hævet på et tidspunkt, hvor bogholder Susan Puggaard befandt sig på vinterferie i Thailand.

Middelfart Sparekasse indledte prompte en granskning af sagen og snart viste det sig, at pengene var hævet på Jymikas kassekredit, og at pengene var overført til en konto i Amagerbanken.

Den pågældende hacker viste sig at være kendt af politiet. Alligevel var det lykkedes ham at få udbetalt store kontantbeløb i Amagerbanken og føre resten af pengene væk, mens han selv rejste til udlandet. »Udover at vi selvfølgelig var rystet over sagen, havde vi heller ikke fantasi til at forestille os, at bankerne ikke sikrer sine kunder mod hackere. Bliver en virksomhed hacket, er man ikke sikret på nogen som helst

måde. Og man kan ikke tegne en forsikring mod det,« siger Susan Puggaard: »Når vi fik dækket vores tab hænger det alene sammen med, at der har været en fejl i vores netbank-aftale fra starten.« Ingen netbank Susan Puggaard og Jymika har nu droppet brug af netbanken, indtil man har fået fuld klarhed over, hvordan virksomheden står, hvis det skulle ske igen. »Og det kan sagtens ske igen.

Ikke kun for os, men for mange

Af Ole Andersen

andre. I dag sender vi alle vores regninger til Middelfart Sparekasse, der betaler dem for os.

Og hver dag får jeg et kontoudtog tilsendt per fax. Det er selvfølgelig uholdbart i længden, men vi vil gerne advare andre om risikoen ved at bruge netbank, når man ikke kan forsikre sig mod misbrug,« siger Susan Puggaard, der opfordrer til, at der etableres en form for forsikringsordning, hvor virksomheder kan indbetale et beløb for at sikre sig mod hackere.

Det var i forbindelse med den nye produktionshal på Jymika, at hacker-sagen blev afsløret.

Den er stadig helt gal med bankerne…

Af Carsten Steno, Journalist, ErhvervsBladet.dk

Kommentar

8

En velkvalificeret metalarbejder ville overtage en lokal metalvirksomhed som led i et generationsskifte. Sølle 400.000 kr. skulle han låne – med sikkerhed i sit hus – for at kunne gennemføre handlen. Alligevel har han fået afslag med det resultat, at metalvirksomheden ikke kan generationsskiftes. »Vis os eksemplerne«.

Finansrådets direktør Jørgen Horwits reagerer skarpt, når medierne foreholder ham, at bankerne stadig tøver med at løse helt almindelige finansieringsopgaver i erhvervslivet. Med god grund. For bankerne er under pres. De har af staten fået 100 mia. kr. stillet til rådighed i form af ansvarlig lånekapital.

Hensigten er, at de igen skal varetage deres udlånsfunktioner i samfundet samtidig med, at de stille og roligt nedbringer det store udlånsoverskud, de har oparbejdet i de senere år.

Talrige anonyme undersøgesler viser imidlertid, at især de mindre virksomheders kredit- og lånevilkår fortsat er meget vanskelige. Men den slags undersøgelser tror Finansrådets direktør ikke på. Han vil se konkrete sager.

Jeg har taget ham på ordet og talt med et par praktikere i ErhvervsBladet.dk’s læserkreds.

Og jeg skal hilse og sige, at situationen ikke er meget bedre end dengang i slutningen af januar, da bankpakken blev forhandlet på plads.

Statsautoriseret revisor Simon Simonsen på Mors gør det i ejendomsudvikling og virksomhedshandler. I februar var der lukket for den slags. Nu her i maj er der kommet lidt mere gang i forretningen, men det er stadig bankerne, som agerer stopklods.

Eksempelvis har en danskejet kæde af discountbutikker lagt fire mio. kr. på bordet i et ombyg-

ningsprojekt til syv mio. kr. Kreditforeningen er kommet med yderligere to mio. kr., og nu skal banken blot rykke sit pant ned som tredje prioritet, før byggeriet kan gå i gang. Banken skal altså ikke op med flere penge, men alligevel sker der ingenting. Og kreditforeningen kan ikke gøre mere, eftersom den i henhold til loven kun må belåne inden for 80 procent af ejendommens handelsværdi.

Tilsvarende fortæller Simon Simonsen om en 35-årig velkvalificeret metalarbejder, der vil overtage en lokal metalvirksomhed som led i et generationsskifte. Sølle 400.000 kr. skal han låne for at kunne gennemføre handlen, og dem har banken sikkerhed for i kraft af friværdien i hans hus. Alligevel har han fået afslag med det resultat, at metalvirksomheden ikke kan generationskiftes.

Det irriterer også Simon Simonsen, at bankerne får statslån og samtidig hæver rentemarginalen kraftigt. Han har kendskab til, at Nykredit Bank uden videre har hævet marginalen for banklån til to yngre indehavere af en større dagligvareforretning på Østsjælland fra to til fem procent. Det til trods for, at Nationalbankens udlånsrente nu er nede på 1,6 procent.

Jakob Brahe-Pedersen driver Brahe Design i Hellerup og løser industrielle designopgaver for større og mindre virksomheder. Også hos ham er der lige nu er mere stille, end han bryder

sig om. Ikke fordi kunderne ikke har projekter. Men de har meget svært at låne bare 200.000 kr. til udviklingsopgaver, fortæller han. Heldigvis har han andre aktive kunder, der er finansieret af venturekapital. Men via bankerne kommer der ikke noget.

Det er klart, at bankerne må være varsomme og sikre sig, at de kan få deres udlån igen. Det er jo deres egen slappe kreditkultur under højkonjunkturen, der har ført os ud i krisen. De har også brug for at tjene flere penge, så de ikke skal overtages af staten, fordi de ikke kan betale de ansvarlige statslån tilbage, når den tid kommer.

Men de har også et behov for vise virksomhederne, at de stadig vil betjene markedet. Pensionsforsikringsselskabet PFA har netop bebudet, at det vil at drive bank. Det har nemlig aldrig været så lukrativt som nu at være bankejer, hvis man starter på en frisk uden at være belastet af dårlige lån fra højkonjunkturens dage. PFA’s udspil er en velkommen advarsel til bankerne: »Hvis I ikke løfter opgaven, er der andre, der vil.« Og lad os håbe, at det ikke blot er pensionskunder, PFA vil betjene med lån.

Som eksemplerne i denne klumme viser, er der mange gode og solide kunder blandt små og mellemstore virksomheder, som med glæde skifter bank, hvis muligheden byder sig.

Carsten Steno er journalist og fhv. chefredaktør på ErhvervsBladet.dk

Der findes en hurtigere vej Hænger din forretning fast i ineffektiv logistik og travl morgentrafik? Så skulle du prøve en hurtigere vej. Solar er en teknisk grossist for fremtidens professionelle vvs-installatør, og vi tænker strategi helt ind i din forretning.

Få markedets bedste varer leveret til døren inden kl. 7 alle hverdage og bliv en del af vores omfattende netværk af installatører og leverandører.

Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Til gengæld giver vi din forretning et godt forspring. Kontakt Solar VVS i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig! www.solar.dk

Spørg efter Solar’s mange services

Flere udlændinge arbejder ulovligt I årets første kvartal er 104 udenlandske statsborgere blevet anmeldt for at arbejde ulovligt i Danmark. Det er mere end en fordobling i forhold til samme periode i 2008, hvor der var 45 anmeldelser, oplyser ordensmagten.

Antallet af sigtede udlændinge er også steget i årets første tre måneder.

Her blev 91 arbejdstagere

sigtet mod 50 i samme periode sidste år. Ni procent af de sigtede arbejdstagere kommer fra Rumænien, fem procent fra Estland, tre procent fra Letland og to procent fra Polen. I samme periode er der blevet sigtet 56 arbejdsgivere mod 76 i første kvartal af 2008.

Og mange af de arbejdsgivere, der ikke har rent mel i posen, er danske. Statistikken vi-

ser nemlig, at 80 procent af de sigtede arbejdsgivere er danske statsborgere, fire procent er polakker, mens de resterende 16 procent kommer fra andre lande.

Langt de fleste sager bliver afgjort ved, at begge parter får en hilsen i form af et bødeforlæg.

Mange fejl i puljeansøgninger Antallet af frasorterede ansøgninger til regeringens renoveringspulje for private boliger var i slutningen af maj så stort, at Erhvervs- og Byggestyrelsen foreløbig havde opgivet af sætte deadline for, hvornår det er sidste frist at søge om tilskud.

For bare to uger siden skønnede styrelsen, at puljen på 1,5 mia. kr. med det daværende antal ansøgninger ville være brugt op omkring den 7. maj.

Men en opgørelse afslørede, at op imod 30 pct. af ansøgningerne er så mangelfulde eller fejlbehæftede, at de er udtaget til nærmere granskning, skriver epn.dk. Det er tre gange så mange, som styrelsen havde kalkuleret med, da puljen blev åben for ansøgninger i april.

Ifølge vicedirektør i Erhvervs- og Boligstyrelsen Henrik Stensig har en gennemgang af ansøgningerne bl.a. afsløret,

at ansøgere med forskellige cprnumre har søgt om penge til renovering til de samme projekter på de samme adresser, ligesom mange flere ansøgninger end hidtil antaget gælder penge til projekter, der ikke gives støtte til, f.eks. garager og sommerhuse.

Kæmpe erstatning for usaglig fyring

Rekordbøde efter arbejdsulykke

En 57-årig mand er blevet tildelt 250.000 kroner i godtgørelse af Afskedigelsesnævnet, der fandt det bevist, at manden var blevet afskediget på et usagligt grundlag.

Beløbet sætter ifølge 3F nye standarter for, hvad arbejdsgiveren kan komme til at betale, hvis der ikke findes en saglig begrundelse for afskedigelse af en ældre medarbejder.

Hidtil har den maksimale pris været 100.000 kroner, hvis man fyrer en medarbejder, der er fyldt 50 og har mere end 25 års anciennitet. »Principielt er det en meget

Parken Sport & Entertainment er blevet idømt den hidtil største arbejdsmiljøbøde for en grov overtrædelse af sikkerheden.

Det skriver Politiken.dk. Den manglende sikkerhed omkring renovering af Parken i København kostede 13. januar i år en arbejder livet. Manden styrtede gennem et tag og faldt 38 meter ned i selve sportsarenaen. Han blev dræbt på stedet. »Jeg kan bekræfte, at der er rejst tiltale i den pågældende sag, og at vi har sendt et anklageskrift til byretten. Det er sket med krav om en bøde på 80.000 kroner«, siger politias-

10

vigtig afgørelse. Det har været alt for billigt at skille sig af med ældre medarbejdere med lang anciennitet, men nu kan arbejdsgiverne ikke længere kalkulere med, at de kan nøjes med at betale 100.000 kroner,« siger forhandlingssekretær ved 3F Jørgen Andersen.

Afskedigelsesnævnet betvivlede ikke, at det var nødvendigt at skære i medarbejderstaben i den pågældende sag. Der skal dog tages særlige hensyn til ældre ansatte, og medarbejderen kunne ifølge nævnet uden problemer være flyttet til en anden funktion.

sessor Kirsten Krog fra Københavns Politi.

Den normale takst har hidtil været 20.000 kroner og 5.000 kroner oveni ved skærpende omstændigheder. Men fra 1. januar er der indført visse skærpelser af arbejdsmiljøloven. En af dem er større bøder. De nye takster er nu 40.000 kroner og 80.000 kroner ved skærpende omstændigheder. Og det var der efter Arbejdstilsynets vurdering tale om ved ulykken, hvor flere arbejdere gik rundt og arbejdede meget højt oppe uden tilstrækkelig sikring.

Krisen vendes til vækst Selv om 2009 er og bliver et annis horribilis, når det gælder beskæftigelse, eksport, omsætning og investeringer, er de danske virksomheder optimistiske, når det gælder næste år.

Det viser en omfattende prognose, som Dansk Erhverv har gennemført blandt sine medlemmer.

Således venter virksomhederne, at lykken vender i 2010, hvor der ventes fremgang på samtlige områder. Især ventes eksporten og omsætningen at stige igen. »Undersøgelsen får Dansk Erhverv til at vurdere, at recessionen kommer til at vare kort

tid.

Dansk økonomi vil nå bunden i 2009, men vi forventer at se en synlig forbedring af nøgletallene i slutningen af 2010, hvor der vil være en BNP-vækst på 0,1 procent for hele året. Det skyldes blandt andet, at effekterne af vækstinitiativerne er begyndt at præge forbrugernes forventninger til fremtiden. I Danmark forventes især SP-ordningen at understøtte forbruget,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup.

Lindø-værftet tæt på lukning Enden nærmer sig for det traditionsrige skibsbyggeri på Lindø-værftet ved Odense.

Værftet med de omkring 3.000 medarbejdere med underleverandører har ikke fået en ny ordre i 18 måneder.

Derfor levner A.P. Møller Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen ikke store overlevelseschancer for den store arbejdsplads., skriver epn.dk. »Lindø har haft problemer med at tjene penge for ikke at sige, at det har tabt penge i de seneste år. Det var selv i de gode tider. På den baggrund er det ikke krisen, der knækker Lindø. Værftet har ikke fået ordrer i de seneste 18 måneder, og

der er ikke udsigt til, at der bliver placeret nogle i øjeblikket.« Ifølge Nils Smedegaard Andersen vil selv en forbedring af den nuværende situation, hvor alle de store rederier inklusiv Mærsk selv forsøger at udskyde eller bremse skibsordrer, ikke umiddelbart være nok til at redde Lindø: »Det er klart, at selv hvis der kommer nogen, der vil købe skibe, vil konkurrencen være enormt hård, fordi alle skibsværfter søger belægning, så udsigterne er meget dårlige. Man kan selvfølgelig give finanskrisen skylden, men det er nok mere fair at sige, at værftet ikke var konkurrencedygtigt.«

Friværdier i frit fald Boligejernes friværdier er dykket med 28 pct. eller 560 mia. kr. siden 2006, men nedturen har været særligt slem i år, skriver epn.dk. Således har en stor del af formuetabet – 160 mia. kr. – ramt boligejerne i første kvartal af 2009. Dermed har hver boligejer i snit mistet 100.000 kr. fra januar til marts i år, viser en analyse fra Realkredit Danmark.

Danske boligejere har i snit mistet 380.000 kr. af friværdien, siden boligmarkedet toppede i 2006. Alligevel udgør den gennemsnitlige friværdi stadig 856.000 kr.

11

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2009 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag, den 19. og lørdag, den 20. juni 2009 På Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

DAGSORDEN Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra DS-huset Pkt. 8 Valg af næstformand Pkt. 9 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2008 Pkt. 11 Fastsættelse af diæter Pkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 14 Beretning fra DS-bladet Pkt. 15 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelse Pkt. 16 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Lars Bode direktør

12

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Den nye VVS-Guide 5 er nu på gaden Guiden er opdateret med de nyeste Danfoss produkter og indeholder foruden svar på mange her og nu spørgsmål, bl.a. også checklister, gode tips til fejlfinding og skemaer vedrørende styring af varmtvandsbeholdere. Desuden findes flere tabeller over kvikdimensionering til valg af den rigtige ventil.

På e-mail guide@danfoss.dk kan du nu bestille det antal VVS-Guider, du har behov for, og de er naturligvis uden beregning.

Danfoss A/S, Salg Danmark · Jegstrupvej 3 · 8361 Hasselager Tel.: 89 48 91 11 · Fax: 89 48 93 11 · www.danfoss.dk · danfossdk@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale. Danfoss forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i sine produkter, herunder i produkter, som allerede er i ordre, såfremt dette kan ske uden at ændre i allerede aftalte specifikationer.

13

Uden innovation og udvikling, ingen fremtid…

Af Jim Stjerne Hansen, Formand, DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri afholder sin generalforsamling den 19. og 20. juni i Nyborg og på et tidspunkt, hvor finanskrise og lavkonjunktur præger dansk erhvervsliv. Men tiden er inde til at løfte os op over virksomhedernes daglige drift og fokusere på innovation, udvikling og ny strategi, fastslår Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, i sin skriftlige beretning til generalforsamlingen.

2008 var et turbulent år for medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri. Fra en lang periode med høj vækst og fyldte ordrebøger først på året vendte konjunkturerne ganske pludseligt og bød på et usikkert efterår, der udviklede sig til en finanskrise i fuldt flor. Hverdagen er blevet vanskeligere for mange af os, men blandt vores medlemsvirksomheder opleves situationen med professionel ro. Der gøres klar til nedskæringer - og der sker også nedskæringer - men der bliver samtidig fra flere sider givet udtryk for, at det er en positiv opbremsning oven på en periode med alt for høj vækst. Virksomhederne kan igen skaffe kvalificeret arbejdskraft, ordrerne kan leveres effektivt, og der er nu tid til at udvikle og strukturere virksomheden til den fremtidige konkurrencesituation.

Allerede nu kan vi i DS Håndværk & Industri se, at der er markant flere konkurser, end der har været i de seneste 3 år.

Det er naturligvis bekymrende. Årsagen til dette skal formentlig i lige så høj grad søges i højkonjunkturen som i den nuværende finanskrise. Højkonjunkturen betød nemlig for mange, at det var svært at fastholde og udvikle økonomisk

14

bæredygtige leverancer, hvilket skyldtes både manglen på arbejdskraft og de alt for mange her-og-nu løsninger undervejs.

Vi skal naturligvis som forening rette vores ressourcer mod de områder, som kan understøtte medlemsvirksomhedernes fremtidige konkurrenceevne. Derfor har vi i øjeblikket særlig fokus på salg og markedsføring, administrative systemer, effektiviseringer og langsigtet strategi. Der vil dog også fortsat være markant opmærksomhed på innovation og udviklingsprojekter i virksomhederne, for uden dette har virksomhederne ingen berettigelse i fremtiden.

Det er mit ønske, at vi på vores generalforsamling kan løfte os op over den daglige drift af vores virksomheder og se ud og frem.

Vi sætter som altid på generalforsamlingen fokus på, hvordan det er gået i det forløbne år.

Men i år sætter vi i særlig høj grad fokus på, hvor vi vil hen i de kommende år med en drøftelse af DS Håndværk & Industris fremtidige struktur og strategi.

Udviklingen i DS Håndværk & Industri DS Håndværk & Industris medlemstal var ved udgangen

af 2007 på 2.394 medlemmer.

Ved udgangen af 2008 havde vi 2.395 medlemmer. Dette er tilfredsstillende set i lyset af finanskrisen, som påvirker vores branche hårdt, men ikke helt i overensstemmelse med vores målsætning om, at medlemstallet skal stige år for år.

Vi må også være forberedte på en stagnerende medlemsudvikling i 2009.

Vi sluttede som forventet 2008 med et budgetteret underskud. Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS kom ud med underskud, og vores datterselskabs resultat går naturligvis direkte ind og påvirker det samlede resultat.

Hovedbestyrelsen har godkendt et budget for 2009 med det hidtil største underskud i DS Håndværk & Industris historie på 4,8 mio. kr. før skat.

Det skyldes, at vi i 2009 får en række store engangsudgifter, samt at vi har accepteret at sætte enkelte ufinansierede projekter i værk. Da vi på grund af finanskrisen desværre oplever en stigning i betalingsstandsninger og konkurser, forventer vi også større tab i 2009, end vi havde i 2008.

15

Formandsmøde – struktur og strategi Vi drøftede på formandsmødet i januar to centrale emner for foreningens fremtidige virke – vores fremtidige struktur og vores fremtidige strategi.

I årets løb tog jeg initiativ til at nedsætte et udvalg – Strukturudvalget – der skulle udarbejde forslag til DS Håndværk & Industris fremtidige struktur. Vi har i udvalget afholdt en række møder, som er mundet ud i et antal forslag, som blev drøftet på formandsmødet.

Vi har derefter arbejdet videre med sagen, så forslagene kan blive behandlet på denne generalforsamling.

Bag forslagene ligger tanker om at få flere ”ildsjæle” ind i udvalgene i stedet for hovedbestyrelsesmedlemmer. Dette vil give hovedbestyrelsesmedlemmerne mere tid og bedre mulighed for at besætte udvalgsposter uden for DS Håndværk & Industri. Udover udvalgsstrukturen er der forslag til nye regler om antal valgperioder samt valg til forretningsudvalget.

Det andet emne, vores fremtidige strategi, er en opgave, der har været undervejs siden foråret, da Hovedbestyrelsen sagde ja til at undersøge, hvordan man kan skabe en skarpere profil for DS Håndværk & Industri.

I samarbejde med reklamebureauet Nørgård Mikkelsen samt kommunikationsbureauet Jøp, Ove & Myrthu blev der i løbet af efteråret og vinteren arbejdet med denne opgave. Der

16

blev bl.a. foretaget en række undersøgelser – markedsundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser, interviews, mv. – som sammen har kortlagt, hvor DS Håndværk & Industri står i dag, og hvor vi gerne ser os selv om nogle år.

Kritikere vil mene, at man har set det mange gange før.

Det er også muligt, at nogle af resultaterne er de samme som tidligere. Men der er også kommet nyt til – konkurrentsituationen ændrer sig, omverdenen skifter, medlemsskaren ændrer sig – og så er det vigtigt engang imellem at stoppe op og se nærmere på, om vi har lagt den rette strategi, eller om vi skal ændre kurs.

Resultatet er blevet en klart formuleret strategi for udviklingen – et meget omfattende projekt, som vil sætte spor ud i fremtiden. Der er på en lang række punkter lagt op til nytænkning i forhold til den måde, vi arbejder på i DS Håndværk & Industri, og den måde vi agerer på i forhold til vores omverden.

Grundlaget er, at DS Håndværk & Industri er her for at sikre, at vores medlemmer får kompetent rådgivning og værdi for pengene, så de kan koncentrere sig om deres forretning.

Og samtidig skal medlemmerne føle, at de altid står i første række, og at vi er tæt på deres hverdag og forretning.

Vi har formuleret et sæt leveregler, som jeg håber, I kan genkende i jeres kontakt med medarbejderne i DS Håndværk & Industri:

• Ingen medlemmer kontakter DS Håndværk & Industri uden at komme mindst et skridt videre • Vi er tæt på vores medlemmer • Vi er SMV’ernes talerør • Vi er hurtige og servicemindede • Vi er altid positive • Vi leverer altid faglig korrekt rådgivning • Medlemsdemokratiet er fundamentet for vores virke • »Vi gør os umage hver dag« Regionsmøder 08 I løbet af efteråret 2008 blev der igen afholdt regionsmøder rundt omkring i landet. Der var mange emner på dagsordenen, som lagde op til en bred diskussion, og som appellerede til de fleste af vores medlemmer.

Under regionsmødet blev der afholdt gruppearbejde, hvor deltagerne engageret kunne give deres mening til kende om, hvad DS Håndværk & Industri skal beskæftige sig med, nedeller opprioritere i de kommende år. Vi fik mange gode input og kommentarer til arbejdet, og det vil alt sammen komme til at indgå som en del af baggrundsmaterialet til, hvilke indsatsområder vi skal styrke i de kommende år.

Styrkelse af regionsarbejdet Regionsarbejdet er markant styrket i DS Håndværk & Industri. Den 22. august 2008 konstituerede det nationale regionsudvalg sig. Det er siden kommet til at hedde ”Det fælles regionsudvalg”. Udvalget består

af de 5 formænd for de 5 regionale udvalg samt administrativt personale. Den 1. december 2008 blev regionskonsulent Steen H. Klausen ansat. Han skal være tovholder for regionsarbejdet, såvel i forhold til det fælles arbejde på tværs af regionerne som i forhold til arbejdet i de individuelle regioner.

Det er blevet besluttet, at regionsarbejdet indledningsvis fokuserer på erhvervsudvikling og regionale faglige arrangementer.

Koordinering af udvalg Koordinering af udvalgene Eksport- og industriudvalget samt Smedeudvalget er igangsat med et pilotprojekt i 2008/2009. Hele processen har taget udgangspunkt i vores medlemsvirksomheder og deres behov og fremtidige udfordringer. Det har resulteret i en form, hvor det ene udvalg tager sig af det mere branche-rettede, og det andet udvalg tager sig af drift og strategi på tværs af brancher. Det har undervejs vist sig at være en rigtig god måde at opdele fokus og initiativer på. Således har både Vvsudvalget og Energi- og miljøudvalget tilsluttet sig modellen.

Den danner nu ligeledes baggrund for en overordnet gennemgang og tilpasning af samtlige udvalg i DS Håndværk & Industri.

Aktiviteter om finanskrisen I januar holdt vi den første af en række aktiviteter om finanskrisen, hvor vi inviterer eksterne

eksperter til at give deres bud på krisens baggrund og konsekvenser. Det næste møde i rækken afholdes den 13. maj. Vores medlemsvirksomheder har et stigende behov for at holde sig ajour med udviklingen og for at styrke deres konkurrenceevne, og vi har derfor fået god respons på, at vi løbende har fulgt krisen og helt generelt har fokus på at give virksomhederne værktøjer, så de står sig bedre i konkurrencen.

Klub 100 Vi udvider løbende vores aktiviteter for Klub100 – de 100 største medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri.

Netværk1 i Jylland er etableret og har kørt ca. 1 år, og vi etablerer her i foråret 2009 Netværk2 på Sjælland.

Formålet med netværkene er at skabe et forum, hvor deltagerne udveksler erfaring og viden til videreudvikling af virksomheden, og hvor strategiske emner, udfordringer og problemstillinger kan diskuteres i fortrolighed. Deltagerne får inspiration og sparring sammen med andre ledere og får mulighed for at opbygge et stærkt netværk.

Hjemmesiden Vores hjemmeside www.dsnet.dk gik, som I alle sikkert har opdaget, i luften i starten af 2008. Overgangen til en ny side var mere omfattende, end vi havde forestillet os, da siden rummer mange oplysninger og muligheder. Flere af jer har meldt tilbage med konstruktiv

kritik. Nogle har været tilfredse med den nye side – andre kunne bedre finde rundt i den gamle. Men som med alt andet gælder det, at man har brug for at vænne sig til noget nyt. Der er stadig plads til forbedringer, og det vil der løbende blive arbejdet på ikke mindst af vores nye webredaktør, Jesper Burgdorff Johansen, som startede i jobbet den 15. april.

Håndværksrådet I forbindelse med sidste års beretning skrev jeg, at man i Håndværksrådet er i gang med en omstilling af organisationen, hvor man lægger mere vægt på samarbejde med medlemmerne – altså de organisationer, der er tilknyttet Håndværksrådet.

Denne udvikling kommer til at fortsætte i 2009. Som tidligere nævnt er vi i DS Håndværk & Industri ved at udvikle vores nye strategi, som også vil betyde ændringer af den måde, vi samarbejder med Håndværksrådet på. I 2009 kommer vi til at have mange drøftelser med Håndværksrådet om, hvordan de bedst kan understøtte vor strategi. Vi ser frem til disse drøftelser.

Ved siden af dette arbejdes der på, at de politiske organer i Håndværksrådet sammensættes anderledes. For at øge medlemsindflydelsen har jeg bl.a. været med til at foreslå, at hovedbestyrelsen i Håndværksrådet gøres mere aktiv af hensyn til medlemsdemokratiet. Det vil så indebære, at der ikke er

17

behov for et forretningsudvalg i sin nuværende form, men at der derimod er en aktiv formand og næstformand til de daglige forretninger.

DS Håndværk & Industri er stadig godt repræsenteret i Håndværksrådet. Jeg er medlem af forretningsudvalget, sidder i hovedbestyrelsen og er formand for bygge- og anlægsgruppen.

Renoveringspuljen Og så blev renoveringspuljen endeligt skudt i gang lige inden påske med 1,5 mia. kr. i tilskud til forbedringer af private boliger. Godt for vores medlemsvirksomheder, godt for husejerne og – ikke mindst – godt for miljøet.

Set med vores briller var der et par problemer i forbindelse med lanceringen af puljen, og det har jeg også gjort opmærksom på i pressen: Det gik for langsomt. Vi oplevede nogle meget lange uger fra de første ideer kom frem, til loven blev endeligt vedtaget.

Alt gik i stå på området, usikkerheden bredte sig, og medarbejdere blev sendt hjem. Og selv om det naturligvis set med lovgiverbriller var en relativt kort proces, var det for mange virksomheder lige ved at være den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over – eller måske nærmere tørre ud.

Tildelingsprincippet er problematisk. Først til mølle-princippet var måske nok det muliges kunst eller det mindst besværlige set fra Erhvervs- og

18

Byggestyrelsen, der administrerer tilskuddene, men det gav panik før lukketid allerede fra første dag. Vores medlemmer blev bestormet med henvendelser fra forbrugere, der ønskede indhente tilbud NU for at være med fra starten. Spørgsmålene er naturligvis, hvor mange af disse tilbud, der ender med en reel kontrakt.

Usikkerheden om puljen gav ikke mulighed for optimal rådgivning af kunderne. DS Håndværk & Industri forsøgte i perioden op til vedtagelsen af loven at få svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål, der var omkring den såkaldte positivliste. Men der var stor usikkerhed om, hvad der kunne gives tilskud til, og hvad der faldt udenfor. Det gjorde det umuligt for vores medlemsvirksomheder at rådgive deres kunder tilfredsstillende og at planlægge i forhold til indkøb af materialer og fordeling af medarbejdere.

I skrivende stund venter vi stadig på behandlingen af langt de fleste ansøgninger, så arbejdet kan komme i gang. De kommende måneder bliver udfordrende. Men foråret spirer, og jeg håber, at renoveringspuljen giver vores branche netop den gødning, der er behov for, for at komme videre i denne vanskelige tid.

Uddannelsesaftaler På grund af finanskrisen er der sket en voldsom opbremsning i antallet af lærlingekontrakter, og det vil på længere sigt give problemer. Der er kom-

met forskellige forslag på bordet, og midt i april diskuterede undervisningsminister Bertel Haarder praktikpladssituationen med LO og DA. Vi har via Håndværksrådet naturligvis givet vores input til diskussionen.

Generelt mener DS Håndværk & Industri, at det er vigtigt, at enhver form for præmieringsordning for ansættelse af lærlinge afholdes inden for de nuværende økonomiske rammer. Tiden er ikke til at pålægge virksomhederne yderlige økonomiske forpligtigelser.

DS Håndværk & Industri foreslår i øvrigt, at der i skolepraktikordningen indføres incitamenter som gør, at erhvervsskolerne motiveres til at få eleverne ud af skolepraktikordningen så hurtigt som muligt. Det kunne være i form af et »færdiggørelses-taxameter«, hvor erhvervsskolen først får betaling, når eleven fra skolepraktikken får en læreplads.

Afbureaukratiseringsplan I april præsenterede økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen regeringens store afbureaukratiseringsplan, som skal reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Området er helt centralt for os, og vi ser naturligvis frem til de konkrete resultater af planen.

DS-bladet DS-bladet er løbende under udvikling i det mediemæssige opbrud, der finder sted i disse år. Det er ikke kun store me-

19

dier men også fagblade og magasiner, der skal tilpasse sig en udvikling, der bevæger sig i retning af mere elektronisk information på bekostning af trykte medier.

DS-bladet har de seneste år opnået stigende annonceindtægter, men med den økonomiske afmatning er der tegn på, at kampen om annoncører i 2009 vil blive hårdere end de foregående år. Det forsøger bladet at tage højde for. Bestyrelse og redaktør har drøftet nogle nyskabelser i forhold til bladets design, bladets hjemmeside og en elektronisk version af DS-bladet.

DS-bladet er afhængigt af input fra jer om virksomheder, branchehistorier og aktiviteter lokalt og regionalt. DS-bladet kan også bruges i forbindelse med møder og større arrangementer i form af ekstra eksemplarer, men det kræver, at DSbladet får information om aktiviteterne.

DS-bladets primære målgruppe er naturligvis medlemskredsen i DS Håndværk & Industri, men det er også bladets ambition at nå længere ud til beslægtede virksomheder og brancher, der kan være interessante i forhold til nye medlemmer.

Vvs-branchens kvalitetskontrol Vvs-branchens kvalitetskontrol (Q-kontrol) fik i 2008 ny direktør, Ole Have Büchert. Siden opstarten har Ole Have Büchert arbejdet målrettet med

20

Q-kontrols målsætning samt målsætningen for KS-systemet.

Blandt punkterne er en bedre dialog med kunderne, således at breve, rapporter og korrespondance bl.a. bliver formuleret i et forståeligt sprog. Systemet skal være lettere at anvende, og det skal være lettere at måle fordelene ved det. Derudover skal der være en hurtigere opfølgning. KS-systemet vil løbende blive videreudviklet, så det bedre kan anvendes som ledelsesværktøj og guideline. Endelig vil hjemmesiden ligeledes blive videreudviklet, så den bliver mere kundevenlig.

Fremtiden Mange ting står på vores dagsorden til den kommende tid.

En af de ting, vi vil tage fat på, er reglerne for fleksjob, hvor der er store problemer. Praksis på området er uens fra kommune til kommune, og i nogle dele af landet betyder det, at ordningen både administrativt og økonomisk ikke ses som en reel mulighed for vores medlemsvirksomheder.

DS Håndværk & Industri har allerede på nuværende tidspunkt helt konkret indledt en ankesag mod en kommune i forhold til betaling af de såkaldte medarbejderafhængige omkostninger.

Jeg ville have taget emnet op med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen på et planlagt møde i Håndværksrådet den 16. april, men ministeren meldte desværre afbud. Jeg tager sagen op med hende ved først givne lejlighed.

På samme måde er vi i dialog med justitsministeren vedrørende reglerne for i »Lov om hold af heste«, hvor vi ønsker, at ministeren gør brug af sin mulighed for at fastsætte regler om, at beskæring og anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse.

Det er vigtigt, at vi står sammen om at udvikle og forny DS Håndværk & Industri i de kommende år. Væksten i dansk økonomi er bremset hårdt op, og flere af vores medlemsvirksomheder står givetvis foran en barsk periode efter en årrække med høj vækst og stor aktivitet.

Det er derfor afgørende, at vi får ideer og forslag til, hvordan vi udvikler og fornyr foreningen til gavn for medlemmerne.

Jeg ønsker jer alle en god generalforsamling.

Jim Stjerne Hansen Formand

Politisk debat om renoveringspuljen Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) svarer på den kritik, som formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, har rettet mod en række forhold ved gennemførelsen af renoveringspuljen på 1,5 mia. kroner.

Tak for din mail af 1. maj 2009 om dine medlemmers opfattelse af puljens effekter. Det er ærgerligt, at en række af jeres medlemmer har oplevet en opbremsning i ordrebogen. Jeg er dog overbevist om, at puljens formål om at øge beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil slå igennem indenfor nærmeste fremtid.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer ordningen, behandler de mange ansøgninger så hurtigt som muligt. Ud af de i alt ca. 113.000 ansøgninger har styrelsen behandlet ca.

24.000 ansøgninger og givet knapt 18.000 tilsagn, hvilket

svarer til en aktivitetsvirkning på mindst 760 mio. kr. Der behandles nu mindst 10.000 ansøgninger om ugen, hvilket betyder, at der kan sættes arbejde i gang for mindst 350 mio. kr. hver uge.

Hvad angår bestemmelsen om, at arbejdet først kan iværksættes, når kunden har fået tilsagn, har vi udarbejdet reglerne med fokus på, at der ikke iværksættes projekter på et forkert økonomisk grundlag, fordi ansøgere kan risikere at igangsætte projekter, som de senere ikke kan få tilskud til.

De hidtidige erfaringer har vist, at op imod en tredjedel af

ansøgningerne ikke er korrekte.

For disse ansøgere vil der være en risiko forbundet med igangsættelsen, idet man kan risikere at få afslag helt eller delvist.

Jeg er klar over, at manglende likviditet i øjeblikket er et problem for mange erhversdrivende, herunder også håndværksvirksomheder. Erhvervsog Byggestyrelsen forventer, at der gennemsnitligt vil gå en uges tid fra dokumentationen er modtaget, til beløbet er anvist.

Jeg går ud fra, at det er tilfredsstillende for dine medlemmer.

Foto: Helle Moos.

21

Gratis lån i storbank Svenske bankkunder fik i sidste måned et tilbud, der var svært at sige nej til. Et lån på op til 100.000 kr. til nul procent i rente. Eller en gratis kassekredit et helt år, inden lånet skal indløses eller laves om til et lån med markedsrente. Helt ekstraordinært var der åbent i 400 fililaler.

Baggrunden for kampagnen, som andre banker forventedes at kopiere, var, at den svenske regering netop havde indført et fradrag for indkøb af materialer til huse og ejerlejligheder for at få sparket gang i den kriseramte økonomi.

Låntagerne skulle ifølge Svenska Dagbladet dog være parate til at stille sikkerhed for lånet med pant i boligen eller andre værdipapirer.

Arbejdstilsynets påbud holder ikke I flere end halvdelen af de klager virksomhederne indgav over Arbejdstilsynets påbud i 2008, måtte tilsynet erkende, at påbuddet ikke holdt.

I 52 procent af klagerne over Arbejdstilsynets påbud i 2008 måtte tilsynet erkende, at påbuddet ikke holdt, og derfor selv ophæve det, før det endte hos Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet ifølge ErhvervsBladet.dk. »Vores erfaringer viser, at det skyldes sjusk i beskrivelserne fra arbejdspladserne, og at de tilsynsførende deler påbud ud uden at have styr på hjemlerne i loven,« siger fagleder Anders Just Pedersen fra DI’s arbejdsmiljøenhed i en pressemeddelelse.

Med påbud giver Arbejdstilsynet virksomhederne besked 22

om at få rettet op på forhold i arbejdsmiljøet. En af de virksomheder, der i 2008 fik et påbud, var Auto-Centralen.

Virksomheden fik først 13 påbud fra Arbejdstilsynet, men tilsynet måtte opgive 11 af dem, efter virksomheden klagede over påbuddene. »Det værste er tidsrøveriet ved at hive timer ud af en i forvejen travl kalender for at sætte sig ind i en masse paragraffer.

Det er der ingen almindelige mennesker, der kan gennemskue uden at få hjælp. Der skal selvfølgelig være et ordentligt arbejdsmiljø, men der skal også være fornuft i det, udtaler direktør Ronald Kjærsgaard, AutoCentralen,« i en pressemeddelelse.

Elevkampagne trodser krise Maskinforretningen S.D. Kjærsgaard i Frejlev uden for Aalborg lader sig ikke kue af finanskrisen, men iværksætter stor kampagne for at tiltrække nye elever.

De første overvejelser om den massive oprustning på elevsiden blev godt nok gjort for mere end et år siden, før krisen for alvor begyndte at vise sig, men krisen har ikke fået nordjyderne til at ændre holdning – tværtimod, skriver ErhvervsBladet.dk. »Det er de dygtige medarbejdere, der skal bære virksomheden igennem, og der kommer

altså en dag, hvor vi alle står og mangler folk. Selvfølgelig kan man udnytte situationen til at skille sig af med de forkerte medarbejdere, men spare sig ud af krisen kan man ikke,« siger direktør Palle Kjærsgaard.

Den store elevkampagne, der blandt andet har budt på fremstød på handelsskoler, er i Palle Kjærsgaards univers slet og ret en god investering, fordi elever giver en direkte effekt på bundlinjen: »Eleverne sikrer os den kompetente arbejdskraft, vi har brug for i fremtiden og skaber en naturlig fornyelse.«

Vestas-leverandører kan blive opkøbt Det er sandsynligt, at Vestas vil købe underleverandører, vurderer analytiker.

Vestas vil sandsynligvis kigge på opkøb af underleverandører, når de næsten 6 mia. kr., selskabet netop har rejst på en kapitaludvidelse, skal bruges.

Det vurderer analytiker Stig Nymann fra Gudme Raaschou.

»Der, hvor jeg ser, at de kan gøre noget, det er på underleverandørsiden. Jeg forestiller mig slet ikke, at man skal ud at købe nogle konkurrenter op eller lignende. Udover, at det er rart at have kapital i disse tider, så ser jeg også en vertikal integration som det mest sandsynlige,« siger Stig Nymann til RB-Børsen.

Du kan spare dig ihjel Spar på alt andet end markedsføring i krisetider - sælg hellere din bil. Sådan lyder rådet fra grundlæggeren af iværksættersuccessen Jysk. Grundlæggeren af Jysk med næsten 14.000 medarbejdere og 15 mia. kr. i omsætning, Lars Larsen, deltog i sidste måned på en konference for små og mellemstore virksomheder arrangeret af Væksthus Syddanmark med temaet »Giv dit salg et spark«.

»I krisetider kan man skære ned på mange ting, men absolut ikke på markedsføring, der er endnu vigtigere i smalle tider. Det er typisk sådan, at en tredjedel af markedsføringskronerne spares væk i en sådan situation, men du kan også spare dig ihjel. Du må ikke tage den gnist væk, der hedder at fortælle om dit produkt,« sagde Lars Larsen.

Her snyder virksomheder mest i skat En undersøgelse fra Skat har kortlagt, hvor de største skattesyndere befinder sig. Og virksomheder på Sjælland er de største skattesyndere, mens de ærligste befinder sig i Jylland.

Ifølge Steffen Normann Hansen, Skats produktionsdirektør, kan forklaringen være, at omsætningen er størst på Sjælland, og dermed er der også et større potentiale for skattesnyd.

Skat har taget højde for, at visse virksomheder kan have anført oplysningerne forkert, men ved at have gennemgået regnskaber, bogføring og udvalgte bilag i adskillige virksomheder konkluderer Skat, at de fleste fejl skyldes manglende kendskab til reglerne, for-

kert tolkning af reglerne, og bogføringsfejl.

Men for syv procent af virksomhederne er der tale om egentligt snyd eksempelvis i form af sammenblanding af privatudgifter og virksomhedsudgifter og skattepligtige Indtægter, der ikke er selvangivet. Disse virksomheder – både selvstændige og selskaber – bliver af Skat betegnet som »modspillere« og skylder staten cirka 8 mia. kr.

Undersøgelsen er baseret på en kontrol af flere end 22.000 borgere og virksomheder over hele landet, og Skat betegner undersøgelsen som banebrydende og unik. Kun USA har gennemført en lignende skatteundersøgelse.

Fredericia værft flytter til Lindø Fredericia Skibsværft har indgået aftale med Odense Staalskibsværft om leje af Lindøs oprindelige dokfaciliteter og en række bygninger til administration, værksted og omklædningsrum m.v.

Fredericia Skibsværft kommer til at råde over et 100.000 kvm areal og aftalen løber i minimum 25 år. Allerede i år påbegyndes ombygninger for at være klar på Lindø 1. januar 2011 med 50 pct. af sine reparationsaktiviteter, hvorefter resten flyttes til Lindø det følgende år. »Vi har i mange år samarbejdet med Lindø om projekter og repareret skibe for A.P. Møller – Mærsk. På Lindø får vi attraktive plads- og produktionsforhold, så vi kan fortsæt-

te udviklingen fra den position, vi har nået i Fredericia. Bag resultaterne i Fredericia står 450 medarbejdere. At få dem til at rykke med til Lindø er vigtigt, hvis transformationen skal lykkes fuldt ud. Derfor har Lindøs centrale placering i forhold til både medarbejdere og kunder spillet en rolle for beslutningen.

Der planlægges ikke med produktionsstop under flytningen fra Fredericia til Lindø,« siger skibsbygger Thomas Andersen, Fredericia Skibsværft.

Værftet investerer et trecifret millionbeløb i flytningen til Lindø og skifter i den forbindelse navn til FAYARD. Der er kun et forbehold for endelig miljøgodkendelse i aftalen.

23

Kunderne er tilfredse med deres VVS’er, men forstår ikke regningen Af Nicki Friis Jensen Håndværkets Evalueringscenter

VVS’erne holder generelt det høje niveau i første kvartal af 2009, viser de nyeste tal fra Håndværkets evalueringscenter. »Generelt er kunderne meget glade for deres VVS’er. Under 2 % af kunderne er utilfredse eller meget utilfredse med det udførte arbejde. En kunde tildeler ligefrem virksomheden 5 rørtænger, giver en rosenrød beskrivelse af medarbejdernes service«, siger Nicki Friis Jensen, der har det daglige ansvar for Håndværkets Evalueringscenter.

Kunderne forstår ikke regningen På ét område er der dog plads til forbedringer, hvis det står til kunderne. Mange kunder forstår simpelthen ikke regningerne. »Kunderne forstår ikke altid, hvordan regningerne er opgjort. Kunderne tror derfor, at timelønnen eller materialeomkostningerne er for høje, eller

at der er faktureret for mange timer. Kunderne vil gerne løbende informeres om prisen, så de ikke får sig en grim overraskelse, når regningen kommer.

Det er jo det sidste indtryk, som står stærkest«, siger Nicki Friis Jensen.

Det kan betales at give et godt indtryk Ifølge Håndværkets Evalueringscenter er der penge i at give et godt indtryk, især nu hvor håndværkerne må indstille sig på større konkurrence om opgaver: »Der er større kamp om de enkle opgaver. Her er det interessant, at omkring 90 % af kunderne finder sin håndværker via uformelle kanaler f.eks. fra tidligere erfaringer eller anbefalinger fra andre kunder.

Kundernes tilfredshed med deres VVS'er 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tilfreds

24

Tilfreds

Utilfreds

Meget Utilfreds

Derfor er vigtigt, at håndværkerne løbende får finjusteret deres service med kundernes forventninger, så kunden kan blive gode ambassadører for virksomheden«, siger Nicki Friis Jensen.

HVEC er kommet i en ny og forbedret udgave Håndværkets Evalueringscenter er lanceret i en ny og forbedret version, som gør det nemt for håndværkere at styrke forholdet til deres kunder: »Selvom det nye system har nogle mindre børnesygdomme, så er vi meget stolte af det nye system, der gør det nemt for VVS’erne at få en løbende tilbagemelding på, hvad det skaber tilfredse kunder«, siger Nicki Friis Jensen.

Hvad siger virksomhederne om det nye system Det nye system har fået mange positive ord med på vejen af virksomhederne. Det er især systemets overskuelighed, der gør, at man med det samme kan få et overblik over kundernes tilbagemeldinger: »Det nye system har skabt en god helhed. F.eks. er evalueringerne blevet meget overskuelige, og det er nemt for os at se, hvad vores kunder mener om vores arbejde. Generelt er vi meget glad for de tilbagemeldinger, vi får fra vores kunder, og jeg kan også mærke, at det er noget vores kunder snakker om«, siger Karin Agesen fra Agesen VVS ApS.

-EDLEMÿAFÿ $3ÿ(¿NDV RKÿ&ÿ)NDUSTRI 2INGÿP¿ÿTLF ÿ ÿ ÿ ÿ ÿOGÿF¿ÿRABAT $ERāERāFORDELEāVEDāATāV REāMEDLEMāAFā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRI ā%NāAFāDEMā ER āATāDUāKANāRINGEāTILā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIāPÀā ā ā ā āOGāFÀāRABATā PÀāBÀDEāBR NDSTOF āSM REOLIE āKEMI āNATURGASāOGāELāSAMTāBENYTTEā3TATOILSā MANGEāSERVICEYDELSER ā $3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIāHARāINDGÀETāENāAFTALEāMEDā3TATOIL āDERāSIKRERāALLEā MEDLEMMERāFORDELAGTIGEāRABATTER 3AMTIDIGāFÀRāDUāENāTOTALLEVERAND R āDERāARBEJDERāPROFESSIONELT āHURTIGTā OGāEFFEKTIVT ā6IāSIKRERāDITāDAGLIGEāENERGIBEHOVāIāHELEāLANDETānāOGāVIāHARā STORāERFARINGāIāATāRÀDGIVEāALLEāTYPERāAFāVIRKSOMHEDER āDERāHARāTILKNYTNINGā TILā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIā ā2INGāTILāMEDLEMSSERVICEāOGāUDNYTāDINEāMED LEMSFORDELEāHOSā3TATOIL ā$ETāBETALERāSIG

LQGG

Hvem bestemmer – du eller din omverden?

Af Jani Lykke Methmann, Chefkonsulent, DS

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

26

Strategi handler kort og godt om at definere, hvor du er, hvor du vil hen og hvordan du vil komme derhen. Dette er i korte træk en strategiproces, og det er uanset, om det er en lille eller en stor virksomhed. Forskellen handler højst om detaljeringsgraden og omfanget.

Enhver virksomhed bør til enhver tid have en strategi. Såvel stor som lille. Såvel ejerledede som virksomheder ejet af kapitalpartnere. Såvel håndværksvirksomheder og servicevirksomheder, som underleverandører og producenter.

Virksomheder, der ikke har en strategi, kommer alt for let til at flagre efter i en retning, der er bestemt af andre. Det kan være kunder, medarbejdere og leverandører. Det kan være af manglende internt systematisering, fokusering eller udnyttelse af teknologi. Det kan være reaktioner fra udenlandske konkurrenter, nye adfærdsmønstre hos forbrugerne og det kan være ny lovgivning. Der er masser af muligheder for at flagre efter. Det er bare ikke sundt for en virksomhed, og det er bestemt ikke noget, der styrker virksomhedens fremtidige konkurrenceevne eller for den sags skyld eksistensgrundlag.

Som virksomhedsejer eller ejerleder bør du til enhver tid have fokus på, at virksomheden er mest muligt værd.

Også selvom virksomheden slet ikke er til salg. Det handler nemlig om at optimere de muligheder, virksomheden besidder, så den til enhver tid er mest mulig værd. Her er en strategi nødvendig. En strategi skal sikre at medarbejdere, ved hvor de skal hen. Ledelsen og bestyrelsen (hvis virksomheden har en

sådan) skal danne sig overblikket og dermed hele tiden kunne følge strategien og vurdere om der er behov for mindre eller større justeringer undervejs.

Dermed sikres virksomheden en stærk position, et fremtidigt sigte og et overblik, der medfører, at vejen kan justeres undervejs afhængig af omverdenen, kunderne, m.v.

Strategiprocesser er uafhængige af konjunkturer, hvorimod selve indholdet i en strategiplan i allerhøjeste grad er relateret til den tid og omverden, vi lever i.

Det er muligt at skabe dårlige resultater med selv en rigtig god strategi, men det er nemmere uden.

En strategiproces omfatter den proces, hvor selve strategiplanen bliver defineret og besluttet. Denne proces er meget spændende, da resultatet jo er det, der peger i den retning, hvor virksomheden vil sikre sin fremtidige konkurrencedygtighed. I denne proces skal såvel kunders som medarbejderes input inddrages. Der skal fokus på hvilke faktorer i omverdenen, der har betydning for

virksomheden her og nu samt i fremtiden. Det er også i den proces, at ledelsen skal lege med forskellige fremtidsbilleder af virksomheden for til sidst at vælge det fremtidsbillede, som ledelsen vurderer, er realistisk og interessant.

En strategiplan er den plan, hvor det er beskrevet, hvor virksomheden er, hvilken omverden den er afhængig, hvor den vil hen og hvordan, det skal ske. Det er altså i planen, at det fremgår, hvad der er defineret og besluttet. Det betyder, at strategiplanen også er dagligdagens rettesnor for medarbejderne. Jo kortere og mere præcis, jo bedre.

Så er chancen størst for, at såvel ledelse som medarbejdere kan overskue vejen frem.

I forlængelse af en strategiproces skal der etableres klare retningslinier for, hvordan selve strategiplanen skal implementeres i virksomheden. Specielt implementeringsfasen er nemmest i små virksomheder med få medarbejdere, men det kræver stadig opmærksomhed fra lederen, da det hele ellers bare ender med det, vi plejer.

Gennem mange års arbejde med strategisk forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, har jeg erfaret, at når først lederen og virksomheden er kommet i gang med strategiprocessen, vokser en selvbevidsthed og stolthed frem, som

i sig selv er en enorm styrke for virksomheden. Dernæst skabes rammerne for at gå i samme retning, justere undervejs og høste resultaterne sammen.

Men det kræver at ledelsen holder fast.

Modstand Modstand mod strategi og de forandringer, det medfører, forekommer naturligvis også.

Engang var der en maskinfabriks ejer, der sagde til mig, at han var for blufærdig til at ville fortælle hans medarbejdere om hans drøm for virksomheden. Det drøftede vi lidt, hvorefter han selv konstaterede, at så ville den nok heller aldrig gå i opfyldelse. Han overvandt sin blufærdighed og kom rigtig flot videre.

En anden sagde engang, at han da ikke kunne vide, hvad hans virksomhed skulle arbejde med i fremtiden. Det afhang af, hvad hans kunder ville. Han kom aldrig videre og virksomheden eksisterer slet ikke i dag.

En tredje lidt ældre leder konstaterede engang efter virksomhedens første strategiproces, at nu tog han sgu lige 10 år mere som leder, det er jo smadder spændende.

Modstand og hindringer for at komme i gang med en strategiproces er mange. Det kan f.eks. være: Vi har for meget at lave, for lidt at lave, virksomheden skal snart sælges, vi har ikke ressourcer nok, vi ved slet ikke, hvordan man gør, vi har prøvet o.s.v.

Medmindre de helt konkret dækker over, at lederen simpelthen ikke vil, så kan hindringer overvindes. Hvorefter det vil være muligt at udvikle

en strategiplan for virksomheden.

I DS Håndværk & Industri har vi sat fokus på strategi på følgende områder: En række temamøder rundt i landet med temaet »Strategi – i en krisetid«. Det første blev afholdt den 27. maj kl. 14-17 på Hotel Hvide Hus i Aalborg.

Udviklet en guide, som kan bruges til selv at forestå en strategiproces.

Udviklet et afklaringsværktøj, som peger i retning af den proces, som passer bedst til den enkelte virksomhed.

Sat fokus på programmet videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor det via ordningen er muligt for den enkelte virksomhed at få midler til en strategiproces.

Indledt samarbejde med andre erhvervsaktører, som gennemfører forskellige aktiviteter med fokus på strategisk forretningsudvikling.

Kontakt chefkonsulent Jani Lykke Methmann for en nærmere dialog om emnet i forhold til netop din virksomhed eller klik ind på vores hjemmeside www.ds-net.dk under Medlemsservice.

»Strategi – i en krisetid« DS RegionMidtjylland indbyder til et spændede temamøde om »Strategi – i en krisetid« d. 11.06.2009 kl ·14.00 – 17.00 Scandic Hotel i Silkeborg Udgårdsvej 2 · 8600 Silkeborg PROGRAM: • Velkomst • Hvad er strategi?

Vision, idégrundlag, målsætninger m.v.

• Hvorfor er det nødvendigt at arbejde med strategi?

• Hvad får min virksomhed ud af det?

• Gennemgang af DS Håndværk & Industri’s værktøj • Tilrettelæggelse af egen strategiproces Deltagerne arbejder med at tilrettelægge en strategiproces i egen virksomhed, som efterfølgende kan igangsættes – det kan være en rigtig god idé at deltage min. to personer fra hver virksomhed • Gode råd og erfaringer samt tilskudsmuligheder • Afslutning Temamødet henvender sig til såvel store som små virksomheder inden for håndværk og industri.

Temamødet er for virksomheder, som ikke tidligere har arbejdet systematisk med strategiprocesser.

Underviser fra DS Håndværk & Industri: Chefkonsulent Jani Lykke Methmann Tilmelding til DS Håndværk & Industri’s uddannelsesafdeling – kursus nr. 09508 – pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 6617 3333.

27

Fra DS-bladets indbakk

Air2Trust ApS ændrer selskabsform Virksomheden Air2Trust har etableret en komplet produktion af ventilationskanaler i Langå tæt ved Randers. Air2Trust har i dag et moderne produktionsanlæg til fremstilling af rektangulære kanaler.

Air2Trust kan producere rektangulære kanaler fra 300mm til 3000mm i længden. Air2Trust har også alle de nyeste og mest moderne maskiner til at producere cirkulære kanalsystemer på.

Air2Trust kan også levere kanalsystemer til marinen m.v.

Ejerskabet består af Thomas Skifter, Lars Drescher, Kent Bøje og RokaFlex Zahn GmbH. Thomas Skifter er 32 år og har tidligere været ansat som servicechef samt projektleder ved Carl Christensen & Co A/S, han har erfaring med ventilationsbranchen fra hans tidligere job som indkøber hos Spiro SA i Schweiz. Lars Drescher er 35 år og har i de sidste 13 år beskæftiget sig med at supervicere i forbindelse med installation af produktionsliner i

det meste af verden, og har derved et indgående kendskab til produktion. Kent Bøje er 44 år og er medejer af IP Maskiner as og har erfaring fra ventilationsbranchen fra en tidligere ansættelse som administrerende direktør i en lignende produktionsvirksomhed i 8 år. Kent Bøje har også været divisionschef for ventilationsdivisionen hos grossistvirksomheden Solar A/S.

Praktikpladspakke kan ikke stå alene Dansk Metal mener ikke opgaven er løst med den nye praktikpladspakke, som skal skabe nye praktikpladser til de næsten 5.000 unge, der pt. står uden.

28

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstres nye praktikpladspakke skal hjælpe de 4.845 elever, der ved udgangen af februar ikke havde fundet sig en læreplads.Men pakken bringer begrænset jubelbrøl frem hos Dansk Metal. »Alt det her, hjælper ikke uden ordrer i virksomhederne, og det hjælper pakken ikke på. De ansætter ikke en lærling, hvis de ikke har noget at beskæftige ham med. Vi mener ikke, at pakken kan stå alene. Hvis

vi skal hjælpe de mange unge mennesker, som ikke aner, hvad de skal gøre, så skal der åbnes for skolepraktikken, som giver de unge uddannelsesgaranti,« siger Per H. Madsen fra Dansk Metals uddannelsessekretariat.

Dansk Metal opfordrer til, at der bliver opført praktikcentre, som kan give de unge uden læreplads en så realistisk uddannelse som muligt, og så skal negativlisten fjernes omgående.

For at øge beskæftigelsen og på den måde skabe flere lærepladser, har Dansk Metal tidligere foreslået en vækstpakke.

ke

Buhl & Bønsøe sammenlægger laboratorier Buhl & Bønsøe sammenlægger per den 1. april 2009 alle sine kalibreringsaktiviteter i det nye domicil i Smørum. Sammenlægningen sker med henblik på bedre udnyttelse af udstyr samt interne kompetencer. Det er ikke kun udstyret men også medarbejderne fra Tønder (det tidligere MTL Kalibrering), der flytter til Buhl & Bønsøe’s nye flotte hovedkontor i Smørum, hvor de netop har indrettet et stort moderne DANAK akkrediteret kalibreringslaboratorium.

»Der stilles stadig større krav til måleudstyr og målesikkerhed og dermed også DANAK akkrediterede kalibreringer«, siger Klaus Buhl ejer og administrerende direktør for Buhl & Bønsøe. »Det er derfor vigtigt, at vi som en professionel samarbejdspartner, kan imødekomme vores kunders krav til hurtig og professionel service, og en sammenlægning af vores to afdelinger har derfor været en naturlig konsekvens af dette.«

Miljøvenlige vandhaner Renoveringspuljen til boligejere giver muligheder for at få et tilskud til at skifte de gamle installationer i huset ud med miljørigtige løsninger. Armaturproducenten Oras er klar med to vandbesparende haner til både badeværelse og køkken, der sætter fokus på miljøet og sørger for at holde vandforbruget i bund.

Renoveringspulje på 1,5 milliarder kroner betyder blandt andet, at gamle slidte vandhaner og armaturer kan udskiftes med nye miljøvenlige udgaver.

Og det er der ifølge ingeniør Leon Steen Buhl fra Energiafdelingen ved Teknologisk Institut sund fornuft i at gøre. »Vores vandressourcer er ikke ubegrænsede, så vi skal passe på dem. Vandhaner, der løber med en konstant stor vandstrøm, uden mulighed for at regulere denne, er en belastning såvel for vandressourcerne som for miljøet. For når pumperne på vandværket arbejder på højtryk, bruges der mere elektricitet, som udleder CO2,« forklarer han.

Kvinde i direktørstolen

Pris til dansk kranvirksomhed

Bestyrelsen for UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern har ansat Anne-Marie Sannerum (40) som ny direktør. Tiltrædelsen sker pr. 1. august, hvor uddannelsescenterets nuværende chef, forstander Arne Refslund, stopper for at gå på efterløn efter 25 år på posten.

Stillingen blev opslået ledig ved årets begyndelse.

Anne-Marie Sannerum kommer fra en stilling som indkøbschef hos Vestfrost A/S i Esbjerg. Hun er fynbo og fik som nyuddannet maskininge-

På årsmødet i den europæiske mobilkran – og sværgodssammenslutning ESTA, modtog den danske kranudlejningsvirksomhed JJ KRANER fra Hvidovre, en 1. præmie for årets kranjob 2009 i Europa. 1. præmien blev givet for udførelsen, af en særdeles udfordrende og krævende kranopgave på et sjællandsk kraft – varmeværk.

Prisen, som uddeles årligt, blev overrakt i Paris, i overværelse af godt 450 gæster, re-

niør fra Odense Teknikum job hos Gram A/S i Vojens i perioden 1991-1997, hvor hun fik fingrene dybt ned i produktionen, som hun udtrykker det.

I 1998 skiftede hun til LEGO A/S i Billund, hvor hun først var koncernens kvalitetschef og senere distributionschef med ansvar for distributionen i hele Europa. Fra 2004 til 2006 var Anne-Marie Sannerum udviklings- og marketingchef hos ITT Hydroair i Varde, hvor man producerer komponenter til bl.a. spa- og boblebade.

præsenterende kranudlejere, kranfabrikanter og sværdgodstransportfirmaer fra hele Europa.

Dommerkomiteen, der består af europæiske kraneksperter, baserer bl.a. sit valg på kompleksitet og idérigdom, blandt de mange indsendte projekter fra kranudlejere i hele Europa.

29

DSimple er gået i luften Af Johnny Bendsen, Vvs-konsulent, DS

DS Håndværk & Industri har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem, som gør det let og simpelt for dig, at lave dit kvalitetsstyringssystem på Internettet – derfor har vi også valgt at kalde systemet »DSimple Kvalitetsstyringssystem«.

25. maj 2009 går det nye system i luften Fra den 25. maj 2009 kan du som medlem bruge systemet, når du er logget ind på DS’ hjemmeside. Du finder kvalitetsstyringssystemet under »Medlemsservice«, »Fag & brancher« og »Vvs« under »Elektroniske værktøjer«så kommer du direkte ind på DSimple’s startside.

Systemet henter automatisk dine virksomhedsdata via CVR-registret. Det er vigtigt, at du tjekker, at dine data er korrekte, inden du går i gang med at lave dit kvalitetsstyringssystem, og at du får rettet data de relevante steder, hvis oplysningerne ikke er korrekte!

Trin for trin bliver du ført sikkert gennem de indtastninger, du skal fortage. Der er eksempler på alle de beskrivelser, du har behov for. Du kan vælge at anvende teksterne, som de er eller tilpasse dem til dit behov.

Når du har udfyldt de krævede beskrivelser - bl.a. virksomhedens forretningsområde, organisation, opgavefordeling og kvalitetspolitik, samt indtastet prøve- og måleudstyr og medarbejdernes kvalifikationer - vil systemet selv sørge for, at alle informationerne bliver indsat de rigtige steder i kvalitetsstyringssystemet. Herefter laves en oversigt (Bilag T3) over alle gældende dokumenter og blanketter i systemet.

Du skal nu trykke på »Se/ udskriv«-knappen og systemet

30

danner en fil med hele systemet, som du kan udskrive, hvis du ønsker det. Det er dog ikke et krav, da systemet altid ligger i opdateret udgave på DSimple.

Du skal nu trykke på knappen »Send til godkendelse«, hvorefter systemet automatisk sender dit kvalitetsstyringssystem til godkendelse ved VvsBranchens Kvalitetskontrol ApS. Samtidig udskrives Bilag T3, som kræver underskrift fra virksomhedens indehaver og den teknisk ansvarlige. Denne blanket skal faxes eller sendes til Vvs-Branchens Kvalitetskontrol.

Det bliver lettere fremover Når du bruger DSimple kvalitetsstyringssystem, vil det fremover blive let for dig at holde styr på dit kvalitetsstyringssystem. Systemet opdaterer selv automatisk datoer og revisionsnumre, hvis du laver ændringer i dit system. En »pop-up« meddelelse giver dig besked om, at ændringen skal sendes til godkendelse. Det gøres på samme måde, som da du sendte systemet til godkendelse første gang.

Nemlig ved at trykke på »Send til godkendelse«.

Du får også lettere ved at holde dig opdateret om myndighedsregler, da DS Håndværk & Industri’s vvs-afdeling vil sørge for, at de opdaterede skemaer er tilgængelige på DSimple. Systemet giver mulighed for via mail at sende besked om, at der er kommet nye

myndighedsregler, som du skal gå ind på DSimple for at opdatere i dit system.

DS Håndværk & Industri har mulighed for at hjælpe dig med at få udfyldt systemet korrekt og direkte fra DS-huset. Vi vil kunne styre din computer fra Odense via »Fjernskrivebord«, hvis du giver tilladelse til dette, så vi kan lave systemet, mens du kigger med på din egen skærm.

De næste planer for DSimple er, at du skal kunne udfylde og gemme de forskellige blanketter, som i anvender i dagligdagen direkte på DSimple.

Invitation fra Region Sjælland

»Styr på dine tal – giver bedre vilkår i banken!« Onsdag den 10. juni 2009, kl. 14.00-17.00 Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø

PROGRAM • Velkomst • 10 veje til bedre vilkår i banken

• Finansmægler Per Jessen fra HMA Finansmægler i Odense giver bl.a. sit bud på, hvordan du får en bedre kassekreditaftale med banken

• Styr på dine nøgletal – fordi overblik betaler sig

konomikonsulent Ole Simmelholt, DS Håndværk & Industri, Ø taler om, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med nøgletal

• Hvilke nøgletal skal jeg have styr på?

– overskudsgrad, kapacitetsgrad, likviditetsgrad osv.

• Hvad er de gennemsnitlige nøgletal for branchen

Temamødet henvender sig til såvel store som små virksomheder inden for håndværk og industri. Temamødet er for virksomheder, som gerne vil forstå og anvende centrale nøgletal i driften af deres virksomhed samt i deres bankrelation.

OPLÆGSHOLDERE Per Jessen Finansmægler i Odense Økonomikonsulent Ole Simmelholt DS Håndværk & Industri

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling – kursus nr.

09507 – pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 66 17 33 33.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte regionsformand for Region Sjælland John Nielsen eller regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.

Grøn Vækst kan give biogas det afgørende gennembrud Af Torben Skøtt, Journalist

På Mors har landmændene netop taget et nyt biogasfællesanlæg i brug.

Andre steder kniber det med at få finansieret anlæggene, men på Mors var man så heldig at have det plads, inden finanskrisen for alvor brød løs.

32

Med energiaftalen fra februar 2008 og regeringens netop offentliggjorte udspil om Grøn Vækst er der lagt op til et afgørende gennembrud for biogasanlæg. Målet er, at biogasproduktionen tre-dobles inden 2020, og på længere sigt er visionen, at al husdyrgødning udnyttes i biogasanlæg.

Interessen for at bygge biogasanlæg har aldrig været større, og fra regeringens side er man klar over, at biogas kan blive et vigtigt redskab i kampen om at reducere landbrugets udledning af klimagasser. Biogas er nemlig ikke blot med til at fortrænge fossilt brændstof. Når landmændene udnytter husdyrgødning til produktion af biogas, reduceres udledningen af metan fra gyllelagre, og det betyder omtrent lige så meget som fortrængningen af fossile brændsler. »I løbet af det seneste års tid har vi oplevet en enorm interesse fra landmændenes side for at bygge biogasanlæg og udvide de eksisterende anlæg,« siger sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen.

Biogasbranchen har i dag kontakt med 25-30 landmandsgrupper, der vil i gang med at bygge fællesanlæg, og med rege-

ringens udspil om Grøn Vækst er der for alvor kommet fokus på biogas som et effektivt klimaredskab. Frem til år 2020 skal der ske en tredobling af gasproduktion, og på længere sigt er visionen, at al husdyrgødning udnyttes i biogasanlæg. I runde tal betyder det, at der i løbet af de næste 12 år skal bygges 40-50 store biogasanlæg, til en samlet investering på 4-5 milliarder kroner.

Ifølge Grøn Vækst skal kommunerne fremover forpligtes til at udpege områder, hvor anlæggene kan placeres, og det skal være muligt at distribuere biogas via naturgasnettet. Derudover skal der etableres en igangsætningspulje på 85 millioner kroner om året i tre år, der skal være tilskud til gårdbiogasanlæg på økologiske brug, og endelig bliver der lagt op til, at leverandører af biogas sidestilles med leverandører af naturgas.

Finansieringen mangler I såvel Brancheforeningen for Biogas som Biogasforeningen hilser man regeringens udspil velkommen, men man ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt til at få sat gang i de landmandsbaserede anlæg. »I Grøn Vækst tager regeringen fat på mange af de problemer, branchen kæmper med, men man glemmer finansieringen, og så kan det hele måske vise sig at være spildt,« siger Bruno Sander Nielsen. Han er en varm fortaler for, at der indføres stats- eller kommunegaranterede lån til biogasanlæg, og at staten samtidig garanterer for el-afregningen i hele lånets løbetid. »Det koster ikke noget at stille garanti for lånene og fortælle bankdirektørerne, at der ikke bliver ændret på el-afregningen. Erfaringerne viser jo, at når først anlæggene er etableret, skal de nok få økonomien til at hænge sammen,« siger Bruno Sander Nielsen.

Aksel Buchholt, der er formand for Biogasforeningen, ser ligesom brancheforeningen finansieringen som det altoverskyggende problem: »I dag sætter de fleste landmænd mellem 2 og 4.000 kroner til hver dag, så de har ikke nogen mulighed for at stille sikkerhed for lån til etablering af nye anlæg. Vi bliver nødt til at få en eller anden garanti fra det offentlige, eller også skal vi have noget mere for at levere grøn el. Hvis prisen for biogas-

el blev hævet, vil vi have langt bedre mulighed for at overbevise bank og kreditforening om, at de med sindsro kan finansiere anlæggene,« siger Aksel Buchholt.

Nye aktører I dag er det primært landbruget, der er aktive, når det drejer sig om at etablere biogasanlæg, men fremover kan man sagtens forestille sig, at andre – finansielt mere stærke aktører – kommer på banen. Meget tyder nemlig på, at der bliver ændret på det »hvile i sig selv« princip, som hidtil har gjort det umulig t at tjene penge på at levere biogas til et lokalt fjernvarmeværk.

Dermed vil leverandører af biogas blive sidestillet med leverandører af naturgas, og biogassen vil blive fritaget for afgift, uanset om den leveres til et lokalt kraftvarmeværk eller sendes ud på naturgasnettet.

Hvis vi kan få lige vilkår, så biogassen kan komme ud på naturgasnettet, åbner det op for nogle helt nye forretningsperspektiver. Hvis man kan få et certifikat, så biogas produceret et sted i landet kan udløse tilskud på et kraftvarmeværk et andet sted i landet, vil det være interessant for os, siger

cheføkonom i DONG Energy, Research & Development, Ulrik Stridbæk. Han understreger dog, at DONG Energy endnu ikke har besluttet, hvad selskabets rolle skal være i fremtidige biogasprojekter, men at man følger området tæt. Et muligt forretningsområde kunne være anvendelse af biogas til transport, så man både kan tilbyde kunderne elbiler, ethanol og biogas til for eksempel busser og lastbiler.

Adgang til naturgasnettet I årtier har de mange små naturgasfyrede kraftvarmeværker spillet en afgørende rolle, når det drejer sig om at sikre en fornuftig anvendelse af den danske biogasproduktion. Omkring to tredjedele af biogassen er således blevet anvendt til kraftvarme, mens den resterende del primært er blevet brugt til opvarmning og i mindre udstrækning til industrielle formål. Vi har altså ingen tradition for at anvende biogassen til transport eller sende den ud på naturgasnettet, som det for eksempel sker i Sverige.

Står det til Energistyrelsen, har det været en fornuftig strategi, fordi det koster 10 – 20 gange mere at opgrade biogas

til naturgaskvalitet end at levere gassen direkte til et lokalt kraftvarmeværk. Alligevel har biogasbranchen presset på for at få adgang til naturgasnettet, fordi det vil gøre det lettere at finde placeringer til nye anlæg, ligesom det vil blive lettere for eksisterende anlæg at udvide kapaciteten.

Et af de anlæg, der seriøst overvejer at sende biogassen ud på nettet, er Thorsø Biogas mellem Århus og Viborg, der hidtil har leveret gas til et naturgasfyret kraftvarmeværk i byen. »Om fem år udløber vores kontrakt med kraftvarmeværket, og så ved vi reelt ikke, om vi er købt eller solgt. Fjernvarmeforsyningen har andre alternativer såsom billig affaldsvarme fra Hammel, og det kan vi ikke konkurrere med,« fortæller Kurt Sørensen, der er forTIL STOKERFYR mand for Thorsø Miljø- og Udendørs Biogasanlæg.

Han ser frem til, Glasfiber Fra 12-60 m at politikerne vil åbne op for, Indendørs at biogassen kan sendes ud på Galv. stål naturgasnettet, formdermed vil Fra 1-42 man kunne fremtidssikre anRing og hørman mere 97 30 33 lægget, og vil 37 kunne udWWW.FLEXSILO.DK vide kapaciteten, så alt husdyrHANSEN gødning ORLA i området kan A/S blive Tarm behandlet6880 på biogasanlægget.

3

3

Tlf. 97 37 30 33

Om fem år udløber kontrakten mellem Thorsø Biogas og det lokale kraftværk, og derfor er biogasanlægget gået i gang med at undersøge mulighederne for at kunne levere biogas til naturgasnettet.

Mød os på Agromek - stand D 3212

TIL STOKERFYR Udendørs Glasfiber Fra 12-60 m3

Indendørs Galv. stål Fra 1-42 m3 Ring og hør mere

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S 6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

33

Hvem har ansvaret for meda Af Eva Nielsen Konsulent, Avidenz

Mange ejere af især små virksomheder er i tvivl om, hvem der ansvaret for en medarbejder, de enten selv har indlejet i deres egen virksomhed eller en ansat, de selv har udlejet til en anden virksomhed.

Det kan ikke kun vise sig juridisk kompliceret, men det kan også blive en kostbar og ubehagelig affære, hvis en ansat kommer til skade og der efterfølgende opstår en diskussion om, hvem der havde ansvaret for den pågældende og dermed ansvaret for, hvem der i sidste ende skal betale.

Ofte er det brugervirksomheden, som er ansvarlig for indlejede personer, men der kan være forhold, der gør, at det er udlejeren, der er ansvarlig.

Ved indlejning/udlejning af per­soner dukker der ofte en række spørgsmål op. Typisk: • Hvem skal egentlig forsikre den pågældende person?

• Hvem skal sørge for værnemidler?

• Hvem skal sikre at arbejdet kan foregå sikkert ?

Er det den der lejer arbejdskraften eller er det den der udlejer arbejdskraften?

Det er som oftest brugervirksomheden/virksomheden som hyrer vikaren/indlejer en med-

arbejder fra et andet firma, der har ansvaret for; - at arbejdet kan foregå sikkert, - at der er de nødvendige værnemidler til rådighed, og at medarbejderen anvender disse, - at forsikre medarbejderen iht. arbejdsskadeslovgivningen.

»Ofte er det brugervirksomheden, som er ansvarlig for indlejede personer.« Typiske indgange til at snakke ansvar – generelt 1. Hvis skaden er sket 2. Hvis arbejdstilsynet kommer på besøg ad. 1) når en ansat kommer til skade på arbejdspladsen skal/ kan denne skade erstatningsmæssigt behandles i et 2-strenget system

- arbejdsskadessikringsloven Her ses på om der er en sammenhæng mellem ulykken/påvirkningen og arbejdet. Her ses ikke på arbejdsgivers »skyld« i relation til skaden.

Her skal tegnes en forsikring (er lovpligtig, er 2-delt; 1 for ulykkestilfælde og 1 for erhvervsevnetab) - erstatningsansvarsloven Skadelidte kan efter de almindelige regler i erstatningsansvarsloven rejse et supplerende erstatningskrav mod arbejdsgiveren.

Sådanne erstatningskrav afgøres af domstolene efter dansk rets almindelige bestemmelser om ansvarspådragende adfærd Typisk ved at arbejdsgiveren eller dennes ansatte har forvoldt skaden ved en forsætlig eller uagtsom adfærd (kan eks. være manglende instruktion) Her kan tegnes en erhvervsansvarsforsikring.

Grunden til det er interessant, at medtage begge er, at der er forskellige kriterier for dækning.

Bl.a. er der dækning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for

Anbefaling Sørg altid for at aftale, hvem der skal sørge for eks. sikkerhedsfodtøj, arbejdstøj m.m.

Og sidst, men ikke mindst, sørg altid for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Her kan Avidenz være behjælpelig med en gennemgang af jeres virksomhed, information om hvad I skal have styr på, så I bliver bedre rustet til at sikre arbejdsmiljøet, og slet ikke kommer ud i en diskussion om, hvem der havde ansvaret (hvem skal betale).

34

arbejderne? svie og smerte i erstatningsansvarsloven, men ikke i arbejdsskadesloven.

Dvs. ofte vil både brugervirksomhed og vikarbureauet skulle forsikre medarbejderen.

Indlejning/udlejning af arbejdskraft – ansvar for at forsikre Her er normalt følgende roller: • Den udlejede/udlånte ansatte • Udlejningsvirksomheden, betaler typisk lønnen • Brugervirksomheden, har typisk nytte af arbejdet

Hvis du ikke har forsikret en ansat, som du burde jf. arbejdsskadesloven Hvis der sker en skade, og det er din virksomhed, som er pligtig til at forsikre den ansatte, og du ikke har gjort det. Vil det ikke gå ud over skadelidte, vedkomne får godt nok erstatning – men Arbejdsskadestyrelsen vil efterfølgende opkræve det udlagte beløb hos arbejdsgiveren.

Det vil oftest være brugervirksomheden, der har den primære interesse i arbejdet, og som har instruktionsbeføjelsen overfor den pågældende medarbejder. Det vil derfor også være brugervirksomheden, som ofte bl.a. skal arbejdsskadesforsikre den ansatte.

Det kan dog også være udlejningsvirksomheden, der har ansvaret for at arbejdsskadesforsikre den ansatte. Det kan eksempelvis være hvor brugervirksomheden bestiller arbejdskraft til en specifik opgave, men hvor brugervirksomheden ikke har indflydelse på hvordan opgaven løses.

Der ses i vid udstrækning på hvem der har instruktionsbeføjelse overfor den ansatte i forbindelse med afgørelse af hvem der har ansvaret.

Mht. leje af vikarer fra et vikarbureau er der kun nogle få situationer, hvor det er vikarbureauet, der har ansvaret. Eks. hvis vikaren er til møde hos vikarbureauet, eller i forbindelse med transport mellem flere vikarjob.

En anden undtagelse er for landbrugsvikarer, her er det ofte vikarbureauet der har sikringspligten.

Ansvar for at arbejdet kan foregå sikkert Her er det som oftest også brugervirksomheden, der har ansvaret, da det er den, der som udgangspunkt bl.a. har instruktionsbeføjelsen overfor med­arbejderne og bestemmer hvordan arbejdet skal foregå .

Herunder er det også brugervirksomheden der skal sørge for værnemidler, og at disse bliver brugt.

Vi ser dog aftaler om, at den indlejede medarbejder selv skal have sikkerhedssko med.

Der findes flere interessante sager/domme om, hvem der har fået bøde i forbindelse med arbejdet ikke blev udført forsvarligt, nogle af disse er gengivet på Arbejdstilsynets hj.side. Her et par korte uddrag (kursiv).

Der findes her flere sager, hvor det er den virksomhed som indlejer personerne, som bliver dømt som ansvarlige, eks. ved arbejde i højden uden sikring m.m.

Eks. En virksomhed (T-indlejer) har indlejet personel fra en anden virksomhed (udlejer). En

indlejet ansat udfører arbejde, hvor der er risiko for nedstyrtning, og der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtningsfare. Det var T der blev dømt som ansvarlig, og fik en bøde. Der blev lagt til grund at det var T der havde instruktionsbeføjelsen.

Et andet meget interessant eksempel på arbejdsgiverens ansvar er følgende sag, dog ikke med indlejet personel.

Eks. To ansatte arbejder på stillads i højde over terræn, hvor der skal være sikring, men hvor der ikke er etableret sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheden, der havde ladet ansatte arbejde på dette stillads, blev dømt, selv om virksomheden ikke selv havde sat stilladset op.

Konklusion Det er ofte brugervirksomheden, som er ansvarlig for indlejede personer. Men der kan være forhold, der gør, at det er udlejeren, der er ansvarlig. Eks. som tidligere nævnt, hvis udlejer er hyret ind til at løse en konkret opgave, hvor indlejer ikke har indflydelse på arbejdet. Her har brugervirksomheden jo bl.a. ingen instruktionsbeføjelse. Men der kan stadig være forhold brugervirksomheden er ansvarlige for, eks. at det område der skal arbejdes i er sikkert.

I et civilt søgsmål kan der også opstå en interessant vurdering af, hvem har egentlig instruktionsbeføjelsen af en faglært person. (Der er en sag der viser, at her må indlejer kunne forvente, at vedkomne er instrueret i visse basale forhold af udlejer).

I bekendtgørelsen om arbejdets udførelse fremgår bl.a. § 21. En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.

Stk. 2. Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges: 1. det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige, 2. eventuelle krav til helbredsattester og 3. arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.

35

Amerikansk beslagsmed på gæstevisit i DS Af Steffen Mose, Smedekonsulent, DS

Mitch Taylor (nr. 3 fra venstre) flankeret af DS’ beslagsmedeudvalg.

36

Mitch Taylor, verdenskendt beslagsmed fra Kentucky i USA, gæsteoptrådte og forelæste for 77 DS’ beslagsmede på et seminar den 12. maj på LIFE i Taastrup.

Den amerikanske beslagsmed driver tre skoler i USA, Kentucky Horseshoeing School, der tilbyder en toårig uddannelse som beslagsmed, herunder ni måneder på skolebænken.

Markedet for beslagsmede i USA har ingen regulering af nogen art, og der stilles ingen krav om licens. En situation, som Mitch Taylor beklagede, mens han roste udviklingen i Danmark.

DS beslagsmedeudvalg har arrangeret en tur til Mitch Taylors skoler i USA til oktober, som amerikanerne selv kalder ”the horse capital of the world”.

Foreløbig 18 personer er tilmeldt turen.

Arrangementet på LIFE forløb godt og deltagerne nød godt af de nye faciliteter i Taastrup, hvor auditoriet med storskærm kan rumme ca. 80 personer.

Beslagsmedeudvalget takker

derfor Mogens Christoffersen fra LIFE for lån af faciliteterne, ligesom der også skal rettes en stor tak til Ernst Jessen, Jessens Rideudstyr i Kolding, som sponserede arrangementet.

TEMANUMRE i DS-bladet

DS-bladet retter i 2. halvår fokus på en række vækstområder, der har metalindustrien som en central aktør.

19. august: HI Messen

21. oktober Vedvarende energi

30. september Overfladebehandling

11. november: AGROMEK

Du er meget velkommnen til at fremsende redaktionelt stof til redaktør Ole Andersen, DS-bladet: ole@ds-net.dk Reserver din annoncer hos annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk | Tlf. 75 83 38 33 Deadline for redaktionelt stof samt annoncer er 14 dage før udgivelse.

37

Pil kan levere energi, rense s Af Uffe Jørgensen

Der sker en betydelig ophobning af kulstof i de arealer, hvor man dyrker piletræer og kan således blive et særdeles effektivt redskab, når det drejer sig om at begrænse udslippet af drivhusgasser.

En gruppe forskere fra Århus og Københavns Universitet samt medarbejdere fra HedeDanmark har været i Sverige for at studere forskning og kommercielle aktiviteter inden for energipil. Turen var en del af projektet ”netværk for biomasse til energi”, som koordineres af teknologicenteret CBMI.

Pil kan levere energi, rense spildevand og lagre kvælstof.

Foto: BioPress.

38

Pil renser spildevand Et par af de mange interessante resultater var omsætning

af spildevand i pil og lagring af kulstof i jorden i Enköping, knap 80 kilometer vest for Stockholm. Her har det lokale energiselskab, i samarbejde med landmænd og kommunalbestyrelsen, fået skabt et projekt, hvor man både får produceret miljøvenlig energi, renset byens spildevand og forbedret jordens kulstofpulje.

På det kommunale rensningsanlæg bundfælder man betydelige mængder slam i store bassiner, men man er gået

bort fra at lede det overskydende vand tilbage til rensningsanlægget. I stedet ledes vandet ud på et 80 hektar stort areal, der er plantet til med pil. Derved spares kapacitet på rensningsanlægget, og pilen sikres en kraftig vækst ved rigelig tilførsel af vand og næringsstoffer.

Der tilføres 250 – 300 kg kvælstof/hektar om året, men trods den kraftige gødskning har analyser vist, at der ikke siver nævneværdigt nitrat bort fra arealet.

spildevand og lagre kulstof Gødes med slam og aske Lige ved siden af rensningsanlægget og arealerne med pil ligger byens kraftvarmeværk, der producerer cirka 55 MW varme og 24 MW el på basis af skovflis og pileflis. Cirka 15 procent af biomassen stammer fra pil, idet der sammenlagt dyrkes cirka 1.600 hektar i området.

De pilearealer, der ikke får spildevand, gødes med en blanding af slam og bundaske fra kraftvarmeværket, hvilket sikrer en god sammensætning af næringsstoffer i gødningen.

På den måde sikres en særlig høj grad af recirkulering af næringsstoffer, uden at man risikerer at påføre smittekim eller tungmetaller til fødevareproduktionen. Tungmetaller kan endda trækkes ud af systemet, da cirka 90 procent af cadmiumindholdet koncentreres i flyveasken, og teknisk set er det muligt at udskille cadmium fra den del af asken. Det er dog en

forholdsvis dyr løsning, så indtil videre deponeres flyveasken, der udgør cirka ti procent af den samlede mængde aske.

Lagrer kulstof i jorden Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet samt Lunds og Gøteborgs universiteter har målt den samlede kulstofbalance i det område af Enköping, hvor man gøder piletræerne med spildevandsslam. Resultaterne antyder en overraskende stor lagring af kulstof i jorden under piletræerne, der samtidigt producerer biomasse til fortrængning af fossil energi.

Ifølge forskerne lagres der således tre tons kulstof per hektar i jorden. Det betyder, at den samlede klimaeffekt er langt større, end hvis man kun medtager biomassens fortrængning af fossilt brændsel.

Der er kun målt i et år, og der er således en del usikkerhed om resultaterne. Forskerne må-

ler nu på en gammel svensk pilemark, hvor planter og rødder bliver fjernet til foråret. Herefter foretages en serie målinger for at fastlægge, hvor stabil kulstoflagringen er.

- Det vil være særdeles interessant at få gennemført tilsvarende målinger i danske pileplantager, og her kan det få direkte økonomisk betydning siger Uffe Jørgensen er seniorforsker på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum og fortsætter Danmark har nemlig tilsluttet sig artikel 3.4 i Kyotoprotokollen, og det betyder, at ændringer i dyrkningsjordens kulstofindhold skal indregnes i vores Kyoto-regnskab.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

39

Leverandører søges til offsh Af Steen Hoeck Klausen, Regionskonsulent, DS

DS håndværk og industri arbejder aktivt med at finde partnerskaber og udviklingsprojekter som kan styrke medlemsvirksomhederne muligheder for vækst. Mulighederne i offshore-sektoren er betydelige.

Dansk offshore forventer betydelig vækst de kommende år.

Den danske offshore-industri står over for en kolossal ekspansion såvel nationalt som internationalt. Genvinding af olie i absolutte tal i den danske del af Nordsøen er stagnerende, men der udvikles forsat nye og mere effektive metoder til bedre udnyttelse af eksisterende reserver. Det giver plads til små og mellemstore virksomheder, som med deres ekspertise kan specialisere processer mere effektivt og dermed øge produktionskapaciteten.

Samtidig er branchen i en god position inden for det hurtigt voksende marked for off­ shore-vindmøller med produ-

center som Vestas og Siemens Wind Power i spidsen. De er vindmøllegiganter er blandt de væsentligste årsager til, at branchen forventer en stigning i det samlede antal ansatte i den danske offshore-industri fra 13.000 i 2008 til 20.000 i 2020.

Direktøren tror på gode udsigter – også for SMV’er: »De fremtidige udsigter ser afgjort lyse ud, også for de små og mellemstore virksomheder, og der er utroligt gode perspektiver på oprettelse af aktiviteter i offshore-industrien. Der er en efterspørgsel på mange områder, fra niche-virksomheder i stål- og anlægsbranchen, fra proces- overvågning og drift til konsulent og attestering. For

virksomheder med den rette tilgang, er det muligt at skabe en driftig virksomhed,« siger Peter Blach, direktør for Offshore Center Danmark.

Der er behov for strategi og professionalisme i virksomhederne.

En analyse foretaget af professor Svend Ole Madsen fra Syddansk Universitet understøtter forventningen om en massiv vækst i de kommende år. Svend Ole Madsen bekræfter derfor, at der er gode indtjeningsmuligheder i offshore-industrien, men det kræver nøje overvejelser. »Offshore-industrien stiller stadig større krav til delsektorens leverandører, og der er behov for en professionalisme i hele organisationen, hvis SMV’er ønsker at engagere sig som en leverandør til denne industri. Medarbejdere på alle niveauer skal inddrages, og beslutningen omfatter mere end blot lederskab. Selskaberne skal som minimum have en professionel bestyrelse. Derudover skal der være åbenhed i alle hjørner af organisationen, således at alle er koncentreret om et fælles mål,« forklarer Svend Ole Madsen. Mange virksomheder er påbegyndt denne proces med henblik på at professionalisere organisationen, mens andre stadig overvejer det.

Offshore hvordan?

– en håndbog til SMV’er I løbet af de seneste år har Offshore Center Danmark koncen-

40

hore – i både olie og vind treret sig om små og mellemstore virksomheder, og det var disse erfaringer, der dannede grundlag for afholdelse af en konference for små og mellemstore virksomheder 2008.

Blandt et stort publikum var der små og mellemstore virksomheder og større selskaber, der ledte efter leverandører.

Under konferencen lancerede Offshore Center Danmark »Offshore Hvordan Håndbog for SMV’er«. Her findes gode råd om, hvordan en virksomhed kan takle offshore industrien. »Mange virksomheder står over for nogle strategiske og organisatoriske udfordringer i forbindelse med professionaliseringen, som mange virksomheder skal igennem. Det er en forandringsproces, som virksomhederne selv står bag, men Offshore Center Danmark kan i mange andre henseender hjælpe med at fjerne fordomme og barrierer og støtte de virksomheder, der ønsker at vokse og investere i offshore industrien. Vi tilbyder også

grundlæggende rådgivning, vi kan henvise til konsulentspecialister, tage kontakt til rådgivere og stå for indsamling og formidling af erfaringer,« siger Peter Blach, direktør i Offshore Center Danmark.

DS arbejder for et fælles projekt DS Håndværk & Industri finder det positiv at Offshore Center Danmark også har fokus på vores gruppe af medlemsvirksomheder. Derfor indgår DS netop disse måneder i tæt dialog med Offshore Center Danmark om skabelsen af et projekt, der skal uddanne og opkvalificere virksomheder til offshore-industrien.

Offshore Center Danmark har mange spædende tiltag på hylden, f.eks. specielle netværksgrupper for underleverandører og for internationalisering. Offshore Center Danmark afholder forskellige konferencer. Den næste konference er den 11. juni 2009, hvor temaet er IT offshore, en dag med fokus på IT med virtuel træning

af personale, sporing af personel etc..

Kontakt DS Regionkonsulent Steen Hoeck Klausen for en nærmere dialog om emnet eller kontakt Offshore center Denmark på www.offshorecenter.dk

Tjekliste for virksomheder Professor Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet, har udarbejdet en tjekliste for virksomhederne. Kontrollisten er nyttig i forbindelse med professionalisering af en organisation.

• Have en klar strategi • Udarbejde et realistisk budget • Medtag hele organisationen i processen • A fsæt ressourcer til medarbejdernes kompetence udvikling • Udtænk ny sikkerheds-politik • Udarbejd klare politikker for kvalitet, dokumentation og kontrol • Deltage i netværks begivenheder Til det formål har Offshore Center Danmark udarbejdet en håndbog for små og mellemstore virksomheder.

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

41

Virksomheder døjer med indberetninger Det er primært forkert selvangivelse og private indkøb på virksomhedens regning, som er årsagerne til de mindre virksomheders manglende skattebetaling. »Det overrasker mig, at ikke-fradragsberettigede udgifter ligger på førstepladsen. Det overrasker mig også, at det fylder så meget i den beregnede skattegæld. Som udgangspunkt må det jo være små beløb, som summer op til ganske meget,« siger Steffen Normann Hansen, direktør i Skat, til ErhvervsBladet.dk.

Paul Mollerup, adm. direktør i Håndværksrådet.

Han som bebuder, at Skat vil sætte ind med mere information og vejledning på området.

Virksomhederne i undersøgelsen har hver færre end 250 medarbejdere. I alt skyldte virksomhederne 26,9 mia. kr. for indkomståret 2006, som undersøgelsen bygger på.

Skats direktør er knap så overrasket over nummer to på listen over fejlene, som udgør den største værdi: Fejl på afskrivninger. Denne post indeholder ofte relativt store beløb for virksomheden. Det kan eksempelvis være en fejlagtig vurdering af en byggegrund.

Håndværksrådet kan ikke få øje på, at virksomhederne hverken entydigt snyder staten eller sig selv. »Det viser, at det, der fylder, er de steder, hvor det tydeligvis er svært at gøre det på den rigtige måde. Det er simpelthen svært at finde ud af, hvad der er skattepligtigt, og hvad der er skattefrit,« siger Paul Mollerup, adm. direktør i Håndværksrå-

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

42

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

det.

Når indberetningerne til Skat volder så store problemer, opfordrer Håndværksrådet rådet til, at regeringens indsats mod virksomhedernes administrative byrder også kommer til at indeholde en gennemgang af skattereglerne. »Vi ønsker os frem for alt, at der er nogle skatteregler, som er forholdsvis enkle at gå til. Så kan de enkle virksomheder selv forstå, hvad der skal selvangives, og hvad der ikke skal selvangives,« siger Paul Mollerup.

Værdien af de typiske fejl Ikke fradragsberettigede udgifter (såsom private udgifter, der tilskrives virksomheden) og ikke selvangivne fradrag: 22,8 mia. kr.

Selvangivne afskrivninger: 19,9 mia. kr.

Skattepligtige indtægter der ikke er selvangivet, og skattefrie indtægter der er selvangivet: 15,1 mia. kr.

Fri telefon, fri bil, fri bolig, personalegoder, maskeret udlodning mv.: 9,3 mia. kr.

Manglende regnskab, manglende bilagsmateriale og pligtmæssige oplysninger mv.: 8,1 mia. kr.

Virksomhederne i SKATs analyse har alle under 250 ansatte.

Virksomheder vil have energirigtige biler Danske virksomheder vil gerne investere klimavenligt, men de savner viden og rådgivning Danske virksomheder vil have en energirigtig model, når de udskifter deres varebil. Det fremgår af en undersøgelse af små og mellemstore virksomheders holdning til klima, som Håndværksrådet har gennemført. »I modsætning til tidligere har brændstofforbruget stor betydning for små og mellemstore virksomheders valg af biler. Ønsket om at nedbringe klimabelastningen og samtidig spare på bundlinjen er stadig mere markant i Danmarks små og mellemstore virksomheder«, siger økonom Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Ifølge undersøgelsen lægger hver anden virksomhed stor vægt på brændstofforbruget, når de skal investere i en ny bil. Og for hver tiende er brændstofforbruget helt afgørende for valget af bil.

en, hvis det kan betale sig på bundlinjen. »Desværre viser vores undersøgelse også, at Danmarks små og mellemstore virksomheder savner viden og rådgivning om, hvordan de gennemfører energibesparelserne. Her er det helt tydeligt, at myndigheder, energiselskaber og organisationer sammen har en stor og vigtig opgave at løse«, siger Mads Engberg.

Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Små virksomheder efterspørger miljøviden Undersøgelsen er foretaget blandt 750 af Håndværksrådets 20.000 medlemsvirksomheder og viser, at de små og mellemstore virksomheder gerne vil spare på energi-

Morten Sunekær Hans Pedersen

Jimmi Mejlvang Nielsen

Orla Andersen

Jesper Hansen

Martin Blom

Kim Nyrup

Jørn Petersen

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

43

Studerende – et frisk og fagligt pust til virksomhede Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent, DS

SCAN-Trapper A/S er en virksomhed med 25 ansatte der producerer, sælger og monterer alt inden for altaner, gelændere og trapper udført i stål.

Hovedproduktet er spindeltrapper, som er udviklet således, at de egner sig til transport over store afstande. Spindeltrapperne udgør halvdelen af omsætningen, og der er en betydelig eksport til især Tyskland, England og Norge.

Samarbejdet med studerende startede med, at SCAN-Trapper A/S blev kontaktet af Erhvervsakademiet i Herning, der var på udkig efter virksomheder, der var interesseret i at tage studerende ind til at løse specifikke opgaver. På det tidspunkt var skolen især på udkig efter nogen, der kunne bruge hjælp til en konkret markedsførings- og kommunikationsopgave. SCAN-Trapper A/S stod netop for at skulle i gang med en markedsundersøgelse på det hollandske marked, og så derfor tilbudet som en mulighed for en ekstra hånd

44

til arbejdet – og så var den første aftale etableret.

SCAN-Trapper A/S har også haft et samarbejde med en multimedie- og kommunikationsstuderende fra HIH-Herning. Hun fik til opgave at lave en ny hjemmeside, men hun lavede også en markedsføringsplan for et af virksomhedens produkter. Begge opgaver blev løst til SCAN-Trappers tilfredsstillelse, og virksomheden bruger aktivt resultaterne af arbejdet.

Endelig har SCAN-Trapper A/S har også haft en studerende fra edb-skolen i Vejle. Her

var forløbet dog lidt anderledes, da den studerende egentlig var ansat i virksomheden inden hun startede på skolen, men løste alle praktiske opgaver under forløbet i forhold til virksomheden. For den studerende betød det, at hun hele tiden kunne omsætte det hun lærte på en konstruktiv måde, og for virksomheden betød det, at den fik tilpasset og skræddersyet edb-systemet, så det passede til virksomhedens behov. Med til opgaven hørte også udarbejdelse af en manual til systemet, som vel at mærke blev forfattet i et sprog alle forstod, så alle nu kan læse sig til, hvordan systemerne virker.

Det er ikke så svært at komme i gang. Jens Erik Hansen, adm. direktør fortæller, at det egentlig er nok at have en ide om, hvad det er for en opgave, man kunne tænke sig at få løst. Så hjælper skolen med at formulere opgaven, så den opfylder virksomhedens behov samtidig med, at den opfylder de faglige krav i forhold til de studerende, og hjælper med at finde den »rigtige« studerende til opgaven. Tiden fra tanke til handling behøver ikke være lang – aftalen kan nemt være på plads inden for et par måneder.

Det er heller ikke så tidskrævende. Forarbejdet består faktisk »kun« i, at man i fællesskab får formuleret opgaven og at den rette studerende findes.

en

Det er et samarbejde mellem skole og virksomhed. Skolen sørger for at udarbejde en form for kontrakt mellem parterne.

Og så er det næsten gratis.

Virksomheden skal betale et gebyr for undervisningsmateriale, ligesom den skal afholde alle rejseomkostninger, hvis det er nødvendigt for den studerende at rejse for at løse opgaven. Der udbetales ikke timeløn.

Jens Erik Hansen, fortæller, at det tillokkende ved ordningen er, at de studerende bliver tilknyttet virksomheden, og får en hverdag der, hvor de kan »indsnuse« kulturen og forretningsgangen i virksomheden.

Det mener han giver et godt grundlag for at løse opgaverne, så resultatet bliver målrettet den pågældende virksomhed.

Jens Erik Hansen fortæller videre, at det er hans erfaring, at studerende generelt er gode til at udnytte deres netværk og trække på såvel skolens som andre studerendes viden, når de

løser opgaver, hvilket er med til at styrke kvaliteten af deres arbejde. Han fortæller også, at de studerende hurtigt blev en del af virksomheden, fordi de havde lyst til det, ligesom de er gode til at stille spørgsmål til, hvorfor virksomheden handler som den gør i forskellige situationer. »Det tvinger os lidt ud af vores daglige trummerum, når vi skal besvare den slags spørgsmål. Vi får nogle inputs udefra«, siger Jens Erik Hansen. Han fortæller videre, at ud over, at de løser en specifik opgave i virksomheden, så er de et frisk pust i hverdagen, og beskriver de studerende som veloplagte og velmotiverede.

Jens Erik Hansen kan kun anbefale andre virksomheder et projektforløb med en studerende. »Ligegyldigt hvilket resultat de kommer frem til, så vil der altid være noget, du kan bruge videre frem«, siger han. »Desuden er det vel ikke anderledes end at have lærlinge. Vi er generelt forpligtet til at ud-

danne de unge mennesker, så vi kan bruge dem i vores virksomheder i fremtiden«.

Hvis du går og overvejer, om det måske var noget for dig, at få en studerende ud til et konkret projekt, så kontakt salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, lda@ds-net.dk eller på 66 17 33 33, som gerne hjælper med at få kontakt til en uddannelsesinstitution.

Ideen med at tage en studerende ind til et projekt i sin virksomhed er, at den studerende får mulighed for at omsætte sin teoretiske viden i praksis.

Fordelen for virksomheden er, at den studerende kan løse specifikke opgaver i virksomheden, som virksomheden måske ikke selv har tid eller kompetencer til at løse.

SCAN-trapper A/S har tre gange benyttet sig af et samarbejde med studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner og været tilfreds med samarbejdet.

45

DS-pris på HI Messe 2009 Ove Folmer Jensen Energi- & miljøkonsulent, DS

DS Miljø- og Energipris 2009 uddeles i forbindelse med HI Industri 2009 som afvikles i dagene 1.-4. september 2009 DS Håndværk & Industri er repræsenteret med en informationsstand på HI Industri messen. I et samarbejde præsenterer Energi- & miljøudvalget og Drift- & strategiudvalget de produkter og ydelser, som DS-sekretariatet tilbyder inden for miljø-, energi-, industri-, underleverandør- og eksportområdet. hi[09] er Skandinaviens største industrimesse, og ca. 900 udstillere vil benytte messen til at præsentere nye landvindinger. Messen byder også på stærke konferencer med et højt fagligt indhold, og der vil blive rig lejlighed til at hente inspiration i opfinder- og idéområdet og knytte nye kontakter.

International klimakonference Energiforbrugets fordeling

El 18 % Opvarmning 40 % Transport 32 % Proces 10 %

46

DS Miljø- & Energipris 2009 DS Håndværk & Industri uddeler i samarbejde med fagbladet Jern og Maskinindustrien DS Miljø- & Energipris. Overrækkelsen finder sted i forbindelse med åbningen af messen den 1. september.

Prisen uddeles for femte gang, fordi »Miljø- og energibranchen er et udviklingsområde for udstyr, og rummer et stort potentiale for metalbranchen og hermed dansk beskæftigelse og eksport« udtaler energi- & miljøkonsulent Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri, og fortsætter, »derfor har vi gennem de seneste år målrettet indsatsen over for vores medlemsvirksomheder netop på dette område«.

International klimakonference »Low technology - high implementation« er sloganet for klimakonferencen, som afvikles i Messe Center Herning i dagene den 1.-3. september 2009.

Her sætter Håndværksrådet, bl.a. i samarbejde med DS Håndværk & Industri, fokus på energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. »Konferencen tager udgangspunkt i energiforbrugets faktiske fordeling, som ikke afspejler sig i den aktuelle klimadebat«, fortæller energi- & miljøkonsulent Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri, og fortsætter »halvdelen af energiforbruget, ca. 40 %, anvendes alene til opvarmning af bygninger og 10 % til proces-

formål. Den anden halvdel fordeler sig med 18 % til el og 32 % til transport«.

På konferencens dag 1 er de politiske rammevilkår i centrum. Her vil en række danske og udenlandske oplægsholdere tale om energispareerfaringer og energibesparelser.

Dag 2 og 3 sættes der fokus på en række konkrete kendte teknologier og metoder. Begge eftermiddage er der ekskursioner til bygninger og anlæg i nærområdet. F.eks. en energirenoveret ældre ejendom, et centralt solvarmeanlæg samt til H2 College, der energiforsynes via brintteknologi. Mere info på http://www.hvr.dk/aktuelt.aspx Kender din kollega DS? Vi vil gerne give din kollega lejlighed til at lære DS Håndværk & Industri nærmere at kende.

Derfor tilbyder vi på messen et GRATIS prøvemedlemskab i 6 måneder.

Vi tror nemlig på, at dine kollegaer vil føle sig så godt tilpas i DS, at de får lyst til at fortsætte og uddybe bekendtskabet. Der er naturligvis ikke tale om et fuldgyldigt medlemskab, men din kollega vil blive informeret om, hvad der rør sig i branchen og få mulighed for at spørge konsulenter og jurister til råds samt at søge information på www.ds-net.dk.

Information om miljø- og energisektoren fås ved DS Energi& Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent

Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat Årets energipolitiske konference afvikles på Christiansborg den 7. og 8. oktober 2009 Morgendagens udfordringer, energi og klima samt vækst og velfærd, er den dagsaktuelle ramme på den årlige konference »Energipolitisk Åbningsdebat« – mødestedet for alle aktører på den danske energiscene.

Det endelige program indeholder en række temaer omkring morgendagens udfordringer på såvel klima- og energiområdet som på vækstog velfærdsområdet.

Energipolitisk åbningsdebat Konferencen afholdes på Christiansborg, dagen efter Folketingets åbning. Konferencen er tilrettelagt i samarbejde med Folketingets Energipoliti-

ske Udvalg, FDKV, Spektrum Gruppen, Dansk Gartneri samt DS Energi- & Miljøudvalg.

Mødestedet for energiaktørerne På konferencen kan du møde Folketingets Energipolitiske Udvalg og aktørerne på den danske energiscene samt høre om EU’s energiinitiativer. Der er også nyt om, hvordan den danske industri møder de nye krav og udfordringer, hvordan markedet aktuelt fungerer og hvordan prispresset søges begrænset via effektiviserings- og energisparetiltag.

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk Tilmelding på www.fdkv.dk

Medlemsrabat

Ove Folmer Jensen Energi- & miljøkonsulent, DS

For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000 excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage.

Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

Yderligere information om arrangementet kan fås ved henvendelse til: Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent, DS-sekretariatet

47

Intelligent luft Swegon er en af Europas førende leverandører af indeklimaprodukter og ventilationsløsninger til et godt og sundt indeklima. Energieffektivitet er et nøgleord i Swegon, og derfor bestræber virksomheden sig på kontinuerligt at udvikle energieffektive og innovative produkter, som er til gavn for både mennesker og miljøet.

Fakta om Swegon Kernekompetencer: Indeklimaprodukter og ventilationsløsninger Swegon er resultatet af fusionen mellem PMLuft og Stifab Farex i 2005.

Struktur: Swegon er en del af investeringsgruppen Latour, som er børsnoteret i Sverige. Årlig omsætning: 220 mio. euro.

Swegon A/S er det danske datterselskab med hovedsæde i Århus.

Swegon har datter­ selskaber i hele verden, som fungerer som virksomhedens vig­tigste eksportorgan.

Eksport: 70 %

48

Swegon er et resultat af fusionen mellem de to svenske virksomheder PM-Luft og Stifab Farex. Da de to virksomheder i januar 2005 besluttede sig for at slå sig sammen, var det i ønsket om at samle kompetencer og viden i én virksomhed – opnå betydelige synergieffekter – som skal komme kunderne til gavn. I dag betyder fusionen, at Swegon A/S kan tilbyde sine kunder et bredt Eurovent-certificeret produktsortiment lige fra luftbehandlingsaggregater til diverse armaturer, vandbårne klimasystemer og intelligente styringssystemer.

Store besparelser Det handler om at ventilere efter behov, hvis der skal spares penge på energiregningen.

Der er ingen grund til at ventilere tomme lokaler! Swegon har derfor udviklet det intelligente WISE-system, som er et behovsstyret ventilationssystem, der regulerer temperatur, luftmængde og luftkvalitet til Swegon ekspanderer kraftigt både nationalt og internationalt, og er repræsenteret i mere end 34 lande med mere end 1000 medarbejdere.

Swegon A/S i Danmark har på nuværende tidspunkt 14

medarbejdere fordelt på virksomhedens to salgskontorer i henholdsvis Århus og Herlev.

Hvert kontor har tilknyttet en serviceafdeling med dygtige serviceteknikere, som bl.a. kører ud og hjælper kunder med eksempelvis opstart af luftbehandlingsaggregater.

Læs mere om Swegon på www.swegon.dk

Rekordsalg af rådgivningstimer i Avidenz Indgåelse af årlige virksomhedsaftaler, hvor rådgivning inden for miljø og arbejdsmiljø nøje tilpasses kunderne, har været en succes for Avidenz.

Rådgivningsvirksomheden inden for arbejdsmiljø og miljø, Avidenz, solgte rekord mange timer til virksomhederne i 2008. »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i bestyrelsen var noget bekymrede for, hvor mange af vores medlemmer i Jern- og Metalbranchens BST ville indgå en ny kontrakt med Avidenz, når det nu ikke længere var et krav fra regeringens side. Denne bekymring må vi blot erkende er gjort til skamme, da vi i det forløbne år aldrig har omsat for så mange timer, som vi har gjort i 2008,« fastslog bestyrelsesformand Fleming Frederiksen på den årlige generalforsamling i Avidenz den 15. maj i Odense.

En del af forklaringen skyldes ifølge formanden formentlig, at rådgivningsvirksomheden med i alt 19 konsulenter har sammensat et koncept, hvor kunderne indgår en årlig virksomhedsaftale med Avidenz, hvor timer-

ne er nøje afpasset den enkelte kundes behov for rådgivning. »Det er faktisk 90 procent af vores omsætning, der tegner sig for den form for samarbejde med kunderne. Og så har vi et stærkt team af medarbejdere, der har haft stor succes med at outsource noget af det administrative sikkerhedsarbejde til os, så virksomhederne har tryghed for, at de er ajour med deres arbejdsmiljøarbejde og har flere ressourcer til at udvikle deres egen forretning.« Med liberaliseringen af rådgivningen var der fra 1. januar 2009 ikke længere noget, der hed BST. Avidenz har i det forløbne år udarbejdet en ny forretningsplan. Og med den aktuelle økonomiske afmatning, vil virksomheden have fokus på udviklingen af forretningen og markedsføring og salg af ydelser.

Bestyrelsesformand Fleming Frederiksen (th), direktør John Bregndahl Larsen (i midten), og næstformand Jørgen Moltzen, Dansk Metal, fra Avidenz.

SÆLGES:

VVS-virksomhed med potentiale til noget stort!

Servicevirksomhed indenfor VVS med potentiale til øget vækst sælges grundet særlige omstændigheder.

Virksomheden er beliggende i et af Københavns mest attraktive brokvarterer. Den nuværende kundekreds består af boligselskaber, ejerforeninger og mange faste kunder, både for udkørende service og i tilhørende butik.

Lokalerne har et samlet areal på 352 m2, heraf lagerkælder på 135 m2, Virksomheden drives i 2 sammenlagte til formålet godkendte andelslejligheder, med facade mod hovedstrøg.

Omsætningen i 2008 var 3.6 mill. eksl. moms.

Der er potentiale for at øge omsætningen uden store omkostninger.

Personalet, der alle er interesseret i at fortsætte under ny ejer, har mange års anciennitet i branchen.

Der kræves VVS-autorisation af ny ejer for at drive virksomheden, der sælges inkl. lejligheder, varelager og værktøj monteret i 5 biler.

Henvendelse for yderligere oplysninger: DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense Tlf. 66 17 33 33 Fax 66 17 32 30 Kontaktperson: Ole Simmelholt Mail: osi@ds-net.dk

49

Nye medlemmer

Personalia

DS Håndværk & Industri har fra d. 1. april til d. 19. maj 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer: Lokalafdeling Fyns Stift

Lokalafdeling Vestsjælland

Ærø Maskiner & VVS A/S, Bent Hansen, Dunkærgade 22, 5970 Ærøskøbing.

Carsten Larsen Smed, Carsten Larsen, Agerstien 21, Tårup Mark, 5591 Gelsted.

Total Bolig Service, Karsten Jensen, Kalundborgvej 94, 4200 Slagelse.

Lokalafdeling Horsens og Omegn Nama Stål A/S, Klavs Hansen, Michael Drewsensvej 17, 8270 Højbjerg.

Lokalafdeling Midtjylland LB - Smede og Maskinfabrik ApS, Lars Boss Pedersen, Bohrsvej 3, 8600 Silkeborg.

H. J. Villadsen, Torben Mikkelsen, Erhvervsparken 103, 8882 Fårvang.

Lokalafdeling Randers Omegn Tolstrup Smede Service, Jens Ove Pedersen, Næsgårdvej 15, 8500 Grenaa.

M.T.B. Service ApS, Mogens Berg, Rud Kirkevej 7, 8370 Hadsten.

Harridslev Smede og Maskinforretning, Michael Laursen, Logevej 2, 8930 Randers NØ.

Lokalafdeling Midtvest Jydskvvs.dk Herning A/S, Eilif Hedelund Johansen, Dueoddevej 6 F, 7400 Herning.

Skjern Egnens Blik, Per Iversen, Chr. Hansensvej 3, 6900 Skjern.

50

Lokalafdeling Sdr. Birk Egedal Skadeservice ApS, Stig Kiertner, Orehøjvej 7, 3500 Værløse.

Blikkenslagerfirmaet Henrik Buch, Henrik Buch, Topasvej 12, 2730 Herlev.

Lokalafdeling Trekantområdet LK Industri Service, Leif Kirkmand, Mølletoften 12, Skodborg, 6630 Rødding.

Krima Stålindustri ApS, Leon Kildbane, Bavnevej 18, 6580 Vamdrup.

Lokalafdeling Østjylland Maegaard’s VVS Teknik ApS, Mikkel Maegaard, Siimtoften 2, Hårby, 8660 Skanderborg.

Engel Stålmontage ApS, Henrik Engel, Kongefolden 31, 8660 Skanderborg.

Reg. Beslagsmed Anders Stokbro, Anders Stokbro, Krajbjergvej 25, 8543 Hornslet.

Trepol Norden A/S, Jørgen Sølvsten Skriver, Ursusvej 5, Skovby, 8464 Galten.

Firmajubilæum 1969-2009 Bolco ApS og direktør Viktor Kyed kan begge fejre 40 års jubilæum.

Firmaet er vokset fra at være et lokalt værksted, hvor man skiftede knækkede fjederlag og opbygninger, der var samlet i træ og hydraulikrørerne kunne være vandrør.

Højbjerg Maskinfabrik A/S er kendt for lastbilkraner med nyeste teknologi. Bolco startede som forhandler i 1985, da HMF blev 40 år og har gennem årene solgt mange af deres produkter.

Bolco servicerer nu vognmænd, entreprenører, Falck, kommunale og statslige institutioner som f.eks. Flyvestation Karup, Beredskabsstyrelsen Midtjylland, BaneDanmark og Herning Kommune.

Bolco har endog solgt og opbygget verdens første mobile høneslagteri i samarbejde med et finsk firma. Vogn og metode er efterhånden kendt på en stor del af kloden, selvom ChickPulp AmbA har hjemadresse i Herning.

I 1969 startede Viktor som fejedreng i det nystartede Bolco i Herning og bortset fra soldatertiden har han været der siden. Ja, det var dengang hvor en møtrik var firkantet. I 1972

fik han status som svend, selvom han aldrig har været i lære. I 1975 blev han værkfører i Bolco og allerede året efter blev han medejer i anpartsselskabet for at kunne følge lidt bedre med i, hvad der foregik i firmaet. I 1983 købte han resten af sin arbejdsplads, og det har han bestemt aldrig fortrudt.

Jubilæet bliver fejret på firmaets adresse Granvænget 8, 7400 Herning den 12. Juni fra kl. 10.00 – 16.00 med udstilling fra vore leverandører.

HMF kommer med kransættevogn, div. Udstyr – opbygningskomponenter. Løftegrej fra BSV og herudover krydres med lidt til hals og mave.

Dødsfald Det er med stor sorg, at vi i DS Håndværk & Industri modtog meddelelsen om, at vores mangeårige medarbejder cand.jur. Michael Søgaard Meyer er død efter kortvarig sygdom.

Michael blev i 1997 ansat som jurist i vores arbejdsmarkedsafdeling. Et job han bestred med stor ekspertise til gavn for vores medlemmer. Michael var en meget værdsat medarbejder, som altid betjente vores medlemmer på en kompetent og venlig vis. Hans imødekommende facon kombineret med hans store faglige viden om juridiske og organisatoriske forhold gjorde, at Michael var meget efterspurgt som rådgiver af vores medlemmer. Som forhandler nød han stor respekt hos alle han mødte, og han slap ikke en sag, før der var nået et optimalt resultat. Han forestod afviklingen

af en lang række kurser, hvor han omsatte sin store viden på en elegant, humoristisk og letforståelig måde. Som kollega kom man aldrig forgæves til Michael og blev altid mødt med venlighed og engagement. Herudover besad Michael en dejlig lune og humor, så man altid følte sig godt tilpas i hans selskab.

Alle ansatte oplever et smerteligt savn ved Michaels pludselige død.

Vores tanker går til Michaels 3 sønner og familien. Æret være Michael Søgaard Meyers minde.

Lars Bode Direktør, DS Håndværk & Industri

Fratrædelse Underdirektør og partner Svend-Erik Knudsen, har efter 22 år i Willis I/S valgt at fratræde sin stilling, for at gå på pension ved udgangen af maj måned 2009.

Svend-Erik Knudsen har haft ansvaret for samarbejdet mellem DS og Willis siden 1989, og han har igennem de sidste 20 arbejdet som forsikringsmægler og rådgiver for DS Håndværk & Industri og foreningens medlemsvirksomheder Svend-Erik Knudsen kan samtidig fejre 40 års jubilæum i forsikringsbranchen.

Svend-Erik Knudsen var initiativtager og medstifter af Assurandørgruppen Århus I/S, og har således aktivt medvirket til, at Willis

I/S er Danmarks største forsikringsmæglervirksomhed med 400 medarbejdere. I løbet af årene har Willis I/S opbygget en stadig større ekspertise og foretaget specialiseringer med henblik på at sikre vore kunder den optimale rådgivning og service.

Svend-Erik Knudsen har specielt opnået stor anerkendelse hos arbejdsgiver- og brancheorganisationer. Han har således været arkitekten bag brancheløsninger for blandt andet DS Håndværk & Industri, Træets Arbejdsgivere, Metal- og Maskinindustrien i Danmark, Dansk Maskinhandlerforening og Den Danske Dyrlægeforening.

51

Forretningsnyt Generationsskifte Efter mere end 30 år med Aksel Nørgaard som eneejer af Nordvestjysk Galvanisering A/S har virksomheden indledt et glidende generationsskifte. Fire ledende medarbejdere har købt sig ind i virksomheden med tilsammen 45 pct. af aktierne.

De fire nye aktionærer er direktør Søren Sohne, fabrikschef Jimmy Storm, værkfører Michael Bek og økonomichef Christian Toft Madsen. Samtidig er der aftalt et forløb for,

hvordan de fire kan overtage den resterende aktiepost.

Axel Nørgaard fortsætter i den periode som hovedaktionær og administrerende direktør, mens den øvrige ledelse og funktionærstab i virksomheden med 75 ansatte også fortsætter uændret.

Egon Simonsen, der har drevet Harridslev Smede og maskinforretning siden 1972, overdrager den 1. juni 2009 virksomheden til Michael Laursen.

Han har været tilknyttet firmaet i syv år og har sideløbende drevet ML Teknik i Hald, som ved overdragelsen skifter navn til Harridslev Smede og maskinforretning.

Ejerskiftet udløser ikke ændringer i medarbejderstaben, og Egon Sørensen er fortsat tilknyttet firmaet.

Danish Subcontrators på Elmia Subcontractor

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Eneimportør af Prefa aluminiums tage og facader

www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

52

Igen fuld støtte fra Danmarks Eksportråd til fællesstand på Elmia i november – underleverandørernes fortrukne messe i Norden.

Under varemærket »Danish Subcontrators« arrangerer CFU i samarbejde med Den danske Ambassade i Stockholm og Danmarks Eksportråd igen i år fællesstand på Elmia Subcontractor 2009 i Jönköping.

I lyset af krisen er det opløftende, at Danmarks Eksportråd igen yder fuld støtte til standpladsen og opbygning, således at omkostningerne for SMV’erne kan holdes på et overkommeligt niveau.

Lang venteliste Elmia Subcontractor har for længst etableret sig som underleverandørernes fortrukne

nordiske messe med et internationalt publikum af meget høj kvalitet og potentiale. Så er man ikke »gammel i gårde« kan det være svært at få en stand på messen. Som projektchef Jonas Ekeroth udtaler: »Selvom vi har udvidet messearealet til det yderste kan vi stadig ikke efterkomme behovet, og har selv dette år en lang venteliste«.

Sverige er stadig et »must« for mange danske underleverandører, og selvom markedet på nuværende tidspunkt er presset af lav kurs på den svenske krone, kommer man ikke udenom at markedsføre sig på det nornalt attraktive marked.

Plads til nye udstiller »CFU og ambassaden har i år sikret sig en stand som dette år er lidt større en tidligere, og der vil blive plads til enkle nye ud-

stiller på standen som markedsføres under varemærket »Danish Subcontractors«. Det er en enkelt og omkostningseffektiv måde at få afprøvet et marked på, alt omkring standen er ordnet lige til at rykke ind i,« siger Knud Hareskov, CFU. Standene er på 8-10 kvadratmeter. Dertil kommer et stor fælleareal, hvor man kan invitere sine kunder til møde eller en kop kaffe, der vil være bemanding fra Ambassaden og CFU til at servicer udstillere og deres kunder.

Er man interesseret i en af de ledige stande en man velkommen til at kontakte Knud hareskov mail: knudhj@hih.au.dk eller mobil 20 25 32 77. Se også tilbuddet på www.Underlev.dk

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft

EDB

ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.

Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Kvalitetsstyring

Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33.

Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35.

Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler.

Afbalancering af alle roterende emner.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

53

Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

54

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.

Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M

Overfladebehandling

Overfladebehandling

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk.

E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.

Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sand­blæsning, slyng­ rensning, glas­blæsning.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Smøremidler Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi, el og naturgas. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

Rustfrit stål

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00.

E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Tagdækning

Ventilation

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76.

Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Varmepumper

CELSIUS Transportbånd 360 INDUSTRIVARME

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

55

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

AN prøveslange med manovakummeter for kontrol af sugeledning

AN olietransportsystemer for bolig og industri

AN genbestillingsalarm for sikkerhed mod tørløb

Oilon oliebrændere og energisystemer

AN manometerventil for udluftning og effektiv kontrol af olietryk

AN røggaslyddæmpere for lydsvag forbrænding

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

AN trykprøvesæt for trykprøvning af olierør og mindre VVS installationer

AN rådgivning om alt i oliefyring

Afsender: DS-bladet Magnoliavej 2 5250 Odense SV Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

AN tilbehør til oliefyring

OILON originale olieslanger for sikkerhed og lang levetid

Forhandles af de førende grossister i branchen

ISSN 1602-7213

AN antihævertventil extra sikkerhed for olieudslip