DS-bladet nr. 9 2009

9

15. JULI 2009 / 100. ÅRGANG

Opbakning til ambitiøs DS-plan

3/20-28

INDHOLD Sommer, status og solide fremtidsplaner ���������������������������3 Massivt pres på banker efter DS’ hacker-afsløring �������� 4-6 Pas på dine fortrolige oplysninger ��������������������������������������7

Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Søvarme på godset

14-15

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Maskinfabrik sejrede

8-9

DS-bladet ønsker læsere, annoncører og samarbejds­partnere en god sommer!

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.

Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213 Forside: Johnny Anthon Wichmann (PF)

sejrede i langvarigt nabodrama ��������������� 8-9 • Maskinfabrik Noter ��������������������������������������������������������������������������������10-11 Fra forurening til frisk luft ��������������������������������������������� 12-13

fra søen erstatter jordvarme �����������������������������14-15 • Varme Store solvarmeanlæg skyder op i Danmark ����������������������16 • Fra DS-bladets indbakke ������������������������������������������������18-19 Generalforsamling 2009 ����������������������������������������������� 20-29 Et studiejob der blev til et fast job ������������������������������ 30-31 Ny GVS-mesteruddannelse ������������������������������������������ 32-34

energipolitiske konference ��������������������������������������35 • Årets Skattereformen – sådan kan du gøre �������������������������� 36-37

Fra landsbysmedje til industrivirksomhed ������������������ 38-40 Flere virksomheder i vækst – Det største vækstprogram nogensinde �������������������������40 Nu bliver det igen dyrere at være selvstændig ���������������� 41

Vækst i biogasindustrien ������������������������������������ 42-43 • Grøn Små virksomheder løfter klimaansvar til daglig �������� 44-45 • Brug energien og tjen penge ���������������������������������������������46 • 20.000 virksomheder bag fælles indkøb ���������������������������47

DS efteruddannelse ������������������������������������������������������ 48-49 DS-udvalg på Samsø �����������������������������������������������������������50 Besøgsrekord på Det Fynske Dyrskue �������������������������������50 Personalia ������������������������������������������������������������������������51-52 Vi leverer varerne ���������������������������������������������������������� 53-55 Specialsider: Industri

•

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 10 - den 19. august 2009 Deadline tirsdag d. 4. agust ’09 kl. 10 Nr. 11 - den 9. september 2009 Deadline tirsdag d. 25. august ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere.

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

2

mener...

Sommer, status og solide fremtidsplaner Mange af os benytter sommerugerne til at trække stikket ud i en periode for at hellige os familien, rosenbedet, sommerhusets tiltrængte træværk, de nyeste svenske krimier eller noget helt andet. Det er der god grund til, og det har vi alle helt sikkert godt af. Men sommerferien er også en god lejlighed til at gøre status over det forgangne halvår…

For os i DS Håndværk & Industri sluttede vi årets første seks måneder af med en fantastisk vellykket generalforsamling, hvor vi både samlede op på året, der gik, og – måske især – så fremad og sammen lagde planer for fremtiden.

Vi har lagt grundstenene til en række tiltag, der vil sætte deres præg på efteråret til direkte gavn for vores medlemsvirksomheder:

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

• Hovedbestyrelsen har implementeret en helt ny udvalgsstruktur, der i højere grad afspejler virkeligheden ude i virksomhederne, hvor der ikke længere er helt så vandtætte skotter mellem f.eks. smede- og industrivirksomheder.

Hovedbestyrelsen har nu kun 1-2 pladser i hvert udvalg – resten besættes af såkaldte ildsjæle, som udpeges for et år ad gangen på grund af deres faglige engagement og/eller specifikke viden om et emne.

• Vvs-udvalget har vedtaget at bruge midler fra det særlige vvs-bidrag til en stor kampagne i august og september, der med busreklamer, annoncer og brochurer gør opmærksom på DS-garanti og de fordele, forbrugeren har ved at bruge en autoriseret håndværker, der er medlem af garantiordningen.

• Sammen med Håndværksrådet, Danske Snedker & Tømrermestre og Danske Anlægsgartnere har vi dannet en ny indkøbsportal, hvor vi samler alle vores indkøbsaftaler for at opnå rabatter, som normalt kun kommer de store virksomheder til gode. Portalen vil blive drevet på kommerciel basis.

Men også mange andre initiativer er sat i søen: Vi skal forberede de nye overenskomstforhandlinger, vi skal i dialog med regeringen om reglerne for fleksjob, vi skal fortsat markere os skarpt i sagen om netbanksvindel og de små og mellemstore virksomheders muligheder for at beskytte sig mod denne form for kriminalitet og meget meget mere. Vi får både i vores forskellige udvalg og i sekretariatet et travlt efterår med at opfylde ambitionen om at være dem, der sikrer vores medlemmer kompetent rådgivning og værdi for pengene, så I kan koncentrere jer om jeres forretning.

3

Massivt pres på banker efter DS’ hacker-afsløring Af Ole Andersen

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), har bedt bankerne og deres offentlige »vagthund« Finanstilsynet om hurtigst muligt at komme med et udspil, der kan sikre virksomheder mod indbrud i deres netbank. DS Håndværk & Industri har rejst sagen, der har ramt medier og kommentatorer som en bombe, efter et af de største hackerangreb nogensinde herhjemme. Indbruddet fandt sted i en af DS’ medlemsvirksomheder. I dag kan den udbredte og stærkt stigende itkriminalitet, som på globalt plan overgår narkokriminalitet, i værste fald ruinere mindre virksomheder. Og it-kriminalitet er stigende.

De danske banker har temmelig meget at slås med i øjeblikket. Synderegistret er omfattende.

Bankernes medansvar og omdømme og især den største af dem alle, Danske Bank, er langt under frysepunktet for deres medansvar for den aktuelle finanskrise og deres mildest talt lemfældige omfang med udlån til »vildskud« og »platugler«, da højkonjunkturen indtil sidste efterår buldrede derudaf.

Og trods voldsom, skattefinansieret statsstøtte i milliardklassen i form af såkaldte bankpakker, holder bankerne på pengene til almindelige udlån, der kan finansiere opstart af nye virksomheder og ikke mindst sikre driften i eksisterende og i øvrigt sunde virksomheder.

Nu har landets pengeinstitutter fået en ubehagelig sag mere efter et hackerangreb, der kan tvinge dem til at sikre landets store og små virksomheder mod indbrud i deres netbanker.

Modsat private kunder, der med en selvrisiko på 1.200 kroner årligt er forsikret mod indbrud, er dansk erhvervsliv – store som små virksomheder – på herrens mark. Her gælder ingen forsikring. Bliver din computer i virksomheden tømt af en hacker, dækker du selv. Så enkelt er det.

Bankerne har gennem deres egen interesseorganisation Finansrådet fralagt sig ethvert ansvar for indbrud i virksomheders netbank under henvisning til, at virksomheder selv må sikre de-

DS-bladet nr. 8 2009.

Indbrud i netbank omheder kan ruinere små virks Af Ole Andersen

4

ikas kassekredit. maskinfabrikken Jym 1,8 mio. kroner på selv blev En hacker hævede virksomheden ikke at e, red ind forh iv detalje kytter i dag Kun en administrat ng eller banker bes ivni lovg n rke Hve tabet. utterne ellers holdt ansvarligt for ker, som pengeinstit d indbrud i netban måske er der en erhvervskunder mo e til at benytte. Men ern hed som virk stærkt opfordrer små firmaer. løsning på vej for helt e, som også og på samme måd Hvad der overraskede i Midtkort-kunder er sikret mod En lille mask infabrik fabrikkens ejere, Dan e ered chok ri. tyve lænaf år i tilfælde jylland fik i februar i og bank forbin- tab i Mid- bogholderiet ekasse set deres netbank-konto Spar rt delfa Mid n alt 1,8 delse Ingen forsikring delfa rt Sparekasse for i var imid lertid, at od største endnu mere Virksomhederne er derim mio. kroner. En af de omheden selv skulle dækvirks har hele. jemm overladt til sig selv, og t være sager af sin art herh ikke det e havd at forefter ke tabet – ler ingen muligheder for Først to måneder ldighed. in- for endnu en tilfæ sig mod tyveri og misbrug hackerangrebet blev mask der ingen lovgiv- sikre er dag erne I bank by som lille deres netbank, fabrikken Jymika i den sikrer virksomhe- af dem til at beldighed ning, der er- stærkt opfordrer s Kragelund ved en tilfæ erne bank ed derm store der og . opmærksom på, at det mod tab, hvis nytte af kasse- hver vskunder »Ved første gennemgang beløb var hævet på en for et it-indbrud i ttes netudsæ de iksagen, troede vi det var s dere i kredit, som virksomheden greb eran t illi- form af et hack systemet der havde være ke havde truk ket på i adsk er der til gengæld bank dermed var erplaner netbank. Det ank indbrud i, og vi ge år og heller ikke have for private brugere af netb om.

for Maen stor statningsansvarlig over »Det er helt naturligt, at fx Efterem med skinfabrik ken Jymika. virksomhed, der har et probl at være sig det viste « nde følge deres it-system, selv bærer tabet, der virksomhedens computer, siger underdirektør ed derm og t. havde været angrebet Tina Füssel (th), Finansråde muLymikas ansvar, da vi ingen omvirks sikre at for har d lighe er virkhedens computer. Det til. Vi somheden den nærmeste eligt havde det selvfølgelig frygt kunder dårligt ved, at en af vores eaftal skulle lide et tab. I vores nder grundlag med erhvervsku netbankmisrvs- i forbindelse med ligger bevisbyrden hos erhve t små, og bankerat vi har brug er mege kunden, der skal bevise, tabene for privatmpelvis ne dækker g er gjort noget forkert. Ekse kunderne, der via lovgivnin siker ikke et ystem at netbanks ld til erhvervsrdirek- besk yttet. I forho unde siger alt,« optim melret aftalefrihed delfart kunder er der med tør Claus Moser, Mid lem banken og kunden Sparekasse. der har ansvahvem l, hensyn ti at med færd i er en Sparekass er helt naturligt, at til sine ret, men det skær pe informationen virksomhed, der ag til, f.eks. en stor iterhvervskunder med forsl et problem med deres har e ellig forsk tage hvordan de kan bærer tabet. Der . løben- system, selv f.eks ved gler ldsre forho om, at brugerens der kan er ingen tvivl de ændringer af koder, er det svageste led uter comp eranhack er ude mindske risikoen for blandt de løsninger, som greb. i dag. Den kan glade hos kunderne »Men vi er sådan set , og man skal ank- banken ikke sikre ærkfor, at virksomhedens netb om virksomhed være opm

Ba på

Sam kr., an

Ba me før Ba til

in fr g g

anker tjener godt å netbank

. ske bankkunder 70 mio mlet set koster det dan en n overfører penge til , når de via netbanke rld. er bladet Computerwo nden konto. Det skriv

samægter hænger nemlig nøje ankernes overførselsindt ooverer en rentedag ved kont en med, at kunderne mist e fra peng mpelvis overfører rsler. Når en kunde ekse være dagen, vil pengene først man om B Bank til A ank tirsdagen. l rådighed i Bank B om rentesamtidigt vinke farvel til Kunden i Bank A kan et ifølge en ældre beregning hvilk n, dage man om ndtægter et set rening, Finansrådet, saml ra bankernes branchefo eden i gter på to kroner om mån iver mistede renteindtæ gennemsnit per kunde. r ankkunder i Danmark svare Med over tre millioner netb rentedage samlet koverførslernes mistede

res egne it-systemer mod indbrud.

Med andre ord mener bankerne, at virksomheder har en passende grad af professionalisme og kapital, der gør det muligt for dem selv at sikre sig mod indbrud.

Den går ikke Men den går slet ikke, mener Lars Bode, direktør i DS Håndværk & Industri. Og han har tilsyneladende noget nær total opbakning såvel i regeringen, de politiske partier på Christiansborg og hos andre erhvervsorganisationer, efter af DS-bladet i sidste måned kunne fortælle om et netbank-indbrud hos maskinfabrikken Jymika i Midtjylland.

En hacker hævede i alt 1,8 mio. kroner med få dages mellemrum på virksomhedens kassekredit. Kun en administrativ detalje i netbank-aftalen mellem maskinfabrikken Jymika og bankforbindelsen Middelfart Sparekasse forhindrede, at virksomheden selv måtte bære tabet. »Som situationen er i dag, er det fuldstændig uacceptabelt for

især små og mellemstore virksomheder, og bankerne kan ikke bare sende aben videre. Det er helt uholdbart, at bankerne ikke vil påtage sig et medansvar.

Ikke mindst fordi det jo er bankerne, der stærkt har opfordret virksomhederne til at benytte elektroniske løsninger, så bankerne kunne spare på især personaleudgifter. Og hvorfor skal små virksomheder være ringere stillet end private,« spørger Lars Bode.

Han mener, at virksomheder som minimum bør have mulighed for at forsikre sig mod indbrud i deres netbank, ligesom de på alle andre områder kan forsikre sig mod kriminalitet.

Efter redaktionens slutning (DS-bladet, red.) har ledelsen i DS Håndværk & Industri afholdt møder med bl.a. Finansrådet for at finde en løsning, der sikrer erhvervslivet – store som små virksomheder – mod hackerangreb, som mange it-eksperter forventer vil stige de kommende år.

5

Efter DS’ omtale i nyhedsbreve og i DS-bladet har især ErhvervsBladet.dk sat fokus på de alvorlige konsekvenser, det kan få for virksomheder i tilfælde af indbrud i deres netbank.

Mange læsere har henvendt sig med kommentarer, egne oplevelser og nye vinkler på problematikken.

Utryghed Og sagen har skabt utryghed i erhvervslivet: »Som reglerne er i dag, er man fuldstændig fortabt, såfremt en eller anden edb-hacker stjæler fra ens konto. Det kan virkelig betyde kollaps for en virksomhed,« skriver Gert H. Rasmussen, adm. direktør hos Fassi Kraner ApS i en mail til ErhvervsBladet.dk og opfordrer i øvrigt bankerne til at tilbyde dækning til virksomheder og bruge det som konkurrenceparameter til at tiltrække virksomhedskunder. »Jeg tror, vi ville vælge den bank, der ville tilbyde os sikkerhed på netbanken,« skriver han.

Mange af de henvendelser, ErhvervsBladet.dk har modtaget, er fra virksomheder, der er glade for, at der er skabt opmærksomhed om et problem, som tilsyneladende ikke var særlig velkendt. »Jeg må med skam meddele, at jeg heller ikke var bekendt med at virksomheder ikke var omfattet af den generelle erstatningsordning, og jeg talte i går med flere erhvervsledere, og de var ligeledes forundrede og direkte tvivlende på mit budskab,« fortæller Flemming Kongelund, direktør hos erhvervsmægleren Biz4sale.dk.

Men problemstillingen er helt reel. Og ganske alvorlig.

Ikke mindst i lyset af bankernes intensive arbejde med at få erhvervskunder til at benytte sig af deres netbankløsninger: »Bankerne tillader ikke, at enkelte af et firmas konti er fritaget for tilmelding til netbank.

Det er enten alt eller intet. Det burde være enkelt for bankerne at administrere sådanne undtagelser, men de ønsker tydeligvis at tvinge brugerne over i en 100

procents anvendelse af netbank, da det sikkert på sigt reducerer bankens omkostninger, men dermed påføres brugervirksomheden en meget større risiko,« skriver Birger Schneider, direktør i Microlex Systems.

Krav om løsning Det er en situation, som virksomheder såvel som interesseorganisationer og flere politiske partier tager meget alvorligt.

Der er nu krav om, at der findes en løsning på sagen. Enten ved en ændring af loven, der sikrer virksomheder økonomisk på niveau med private netbanksbrugere, eller at virksomheder får mulighed for at forsikre deres indestående mod net-bankrøverier.

Og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kræver, at der findes en løsning: »Jeg har bedt Finanstilsynet om at tage kontakt til Finansrådet for at få afklaret omfanget af problemet. Samtidig beder jeg om udspil til, hvordan det i givet fald kan løses.«

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Pas på dine fortrolige oplysninger En række organisationer har udarbejdet gode råd om it-sikkerhed til private og mindre virksomheder. Her er de vigtigste forholdsregler, alle bør tage, hvis de vil gardere sig mod hackere.

Adgangskoder er den vigtigste beskyttelse af dine personlige oplysninger. Gode råd om adgangskoder: • De består af minimum 8 tegn • Brug både små og store bogstaver • Brug et eller flere tal • Brug evt. specialtegn som #,!,? eller * • Vær ekstra omhyggelig med adgangskoder til netbank, digital signatur og det trådløse netværk.

• Vær påpasselig med at afgive personlige oplysninger via email. E-mail er i princippet lige så frit tilgængeligt som et åbent postkort. Hvis du sender fortroligt materiale i en e-mail, så brug kryptering og digital signatur. Hold øje med om netsteder, der beder om fortrolige oplysninger, benytter kryptering (se efter hængelås nederst i browseren).

• Slet spam uden at åbne det, og svar ikke på spam. Hvis du

åbner eller svarer på spam, kan afsenderen se det, og så får du sandsynligvis mere spam. Benyt eventuelt et spamfilter.

• Hent kun programmer fra netsteder, du stoler på. Undersøg om du skal afgive private oplysninger og/eller siger ja til reklamer, før du installerer.

Vær især opmærksom over for fildelingsprogrammer og gratis programmer.

• Undgå spyware og adware.

Det er programmer, som opsamler oplysninger om din identitet og adfærd og udsætter dig for uønsket annoncering, samtidig med at de gør din computer langsommere.

Spyware bliver typisk installeret i det skjulte, hvis du klikker på lokkende tekst eller billeder eller uskyldigt udseende dialogbokse.

• Reager ikke på e-mail fra banker og betalingstjenester, hvis de indeholder links, du skal klikke på. Du skal heller ikke

reagere, hvis e-mailen anmoder dig om personlige og fortrolige oplysninger. Det kan være forsøg på »phishing«, en form for svindel hvor der linkes til falske kopier af netsteder, som du har tillid til.

• Brug adgangskode til log-in på din computer.

• Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt, når informationer, filer og programmer overføres til din computer.

• Vær påpasselig, når du bruger chat og instant messaging.

Disse tjenester er nye og spreder sikkerhedsproblemer endnu hurtigere end e-post. Vær derfor særligt opmærksom, og klik kun på links, hvis du kan gennemskue, hvor de fører hen, og du har tillid til afsenderen.

• Lav sikkerhedskopier af dine vigtige dokumenter og filer, og tjek, at de kan genindlæses.

Flere oplysninger om netsikkerhed på: www.netsikkernu.dk www.it-borger.dk

7

Maskinfabrik sejrede i langvarigt nabodrama Af Ole Andersen

Efter næsten ti års strid med en enkelt nabo i en af de mest komplicerede sager af sin art herhjemme om boligejeres klager over virksomheder, har EC Maskinfabrik nu politikernes og borgernes ord for, at de kan blive i byen.

Det ligner et juridisk og politisk blodbad, som virksomheden har været igennem.

I ti år har EC Maskinfabrik med 60 ansatte i den lille landsby Øster Starup mellem Kolding og Vejle været centrum for et usædvanligt opgør med en enkelt nabo. Sagen er formentlig den mest langvarige af sin art herhjemme. Den har sat nye standarder for en privat boligejers indsigelser mod afgørelser og miljøgodkendelser og vandret gennem klagesystemet hos de involverede myndigheder, og sagen kunne i værste fald have tvunget virksomheden til en kostbar flytning.

Nu synes sagen langt om længe afgjort til fordel for EC

Maskinfabrik og til stor glæde og lettelse for direktør og indehaver Karin Christiansen, som under hele det langvarige og opslidende forløb har betragtet sagen som et spørgsmål om liv eller død for virksomheden.

Stridens kerne er støj fra virksomheden, om støjgrænser skal måles ved virksomhedens skel eller ved naboens opholdsarealer m.m., samt en udvidelsen af fabrikken i 2000.

Især førstnævnte var dramatisk for EC Maskinfabrik, der ikke kunne have levet med støjgrænser, der skulle overholdes lige på den anden side af fabrikkens mure. Omvendt ville det ikke være noget problem, hvis de krævede støjmålinger blev fore-

taget på naboens opholdsarealer omkring 100 meter væk – og sådan blev det.

Men der skulle altså gå omkring 10 år, der kulminerede med et højdramatisk borgermøde tidligere i år, hvor næsten 130 borgere i den lille landsby var mødt op. Tydeligvis til stor overraskelse for de tilstedeværende politikere og embedsfolk.

Den juridiske afdeling i DS Håndværk og Industri gik ind i sagen i 2008 og fik bl.a. udarbejdet et juridisk notat af jur.

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, der rejste nye spørgsmål om Vejle Kommunens adfærd i sagen. Ikke mindst i vurderingen af, hvordan området skul-

DS-bladet nr. 9 2008.

INDUSTRI

n e o b a n d e m r ø en g o p b o a t n g n d e la e r m å r i ø g ik r p b o a f aasskkininfabrik i årelangt M M

8

er, kan der til virksomhed og bliver naboer ordret sag blevet udf flytter på landet e rig jer gva ige lan bol en r Nå brik er i vens kan r. EC Maskinfa i yderste konsek der o, nab opstå probleme elt enk sigelser fra en kostbar flytning. af et hav af ind ansatte til en at heden med 60 det er usædvanligt, tvinge virksom og mil- der. Og rnatu af ne ål går op og lemmer det samme spørgsm kinfabrik i med ge«, siVejle Kommune. gan i I ni år har EC Mas et flere t valg eme jøud Øster Star up n været ned i syst den lille landsby ller.

Flere gange har sage et, ger Gorm Mø og Vejle væstat us som for Miljøklagenævn mel lem Kolding Det er områdets dvanlig indbragt usæ et til forfor ge tilba rum ret cent råde, kombinehar sendt den gom der boli n med ente ør opg i kommunen, »åbent ling eller lang varigt juridisk and erv beh erhv g og o. En privat nyet e punk- ret boli rav virksomhedens nab som næv net på viss m.m., der afgør støjk n 1999 gjor t lige hold og land« med er klag t boligejer har side give er. r og ter har til virksomhed relse indafgø st afvi mod kinfabrik indsigelser andre punkter har I sagen om EC Mas af virksom- på især om, miljøgodkendelser - sigelser. dlede det også og han myn ede is lver årev i invo heden fra de At sagen har verseret inger af støj fra virk gange, at saved, at hvor mål ste bed s. ke tage mås digheder så mange s fore illustrere heden skul le som ort. at , afgj er over gen endnu ikke bl.a. har klaget iden gen- naboen 20 centiCentralt i nabostr linger ikkens bygning er s Støjmå varige forløb fabr tæt på skel til naboen oen har flenem hele det lang for er met Klagerne fra nab af EC Mamuser kom idel g udv t tvan være har lteret i, at sagen efold. Det - re gange resu on og støj hest kommunen vedtage en dispensa skinfabriks produkti til at ge til tilba nen t er send der grænser skal befra virksomheden, til byggetilladelsen. besked om, at de hvor der om tion and for med . med krav op mod en mark, Bl.a . igen Konstitueret form handle den jur. e. . hest cand går en et, støjmålinger. sommer agenævn om supplerende haver af Miljøkl fork laring For direktør og inde ller, der også har væDet er en væsentlig 60 an- Gorm Mø n, med k sage i abri et dret kinf EC Mas direkte involver sagen i årev is har van istiansen, er ret har været på, at bet i støforlø ford at satte, Karin Chr t, r, eme gennem syst ål om erkende gsm spør et et ene sagen blev st usædvanligt. ændret sig fra den virksomhe- yder igennem jen har Un»liv eller død« for »Sagen vandrede g til den anden. ligger nu i run- støjmålin den. En afgørelse temet i adsk illige esys klag og tikerne hænderne på poli

lig udsk iftet dervejs er der nem d af fysisk og maskiner på grun ing. Derteknologisk nedslidn hver gang for skal målingerne Og hver gang star te helt forfra. inger for med flere omkostn virksomheden.

ådet, målinmindst hvor i omr fabrikken gerne af støj omk ring skal foretages.

Afstand til naboen myndigheder, De involverede Vejle KomEgt ved og senere sen og Milyrel jøst mune, Mil under hele jøklagenævnet, har t helt enige Udvidelsen forløbet ikke være leret etab blev omk ring EC Maskinfabrik hvor støjmålinger up i slutnin- om, tages. Om i byen Øster Star fabrikken skal fore dre min en area ler gen af 70’erne som skal ske ved opholds har efter- det til namaskinfabrik. Den oen og ikke i skel miljøgod- hos nab jøst yrelsens Mil I k. følgende opnået alle mar s 1978 boen i gang råder te gom Førs boli kendelser. vejledning for 1993, 1998 og es ved skel. og efterfølgende i lse skal støj mål inde forb sat i fort gang er 2001. Sidste Det har været og af fabrikken, rende for fabrikmed udv idelsen re- temmelig afgø onsa ukti ef, prod byen et si som i dag har kens videre eksisten ratmeter. til naboens al på knap 3.246 kvad tersom afstanden k abri kinf Mas til ca. 70 ca.

I 1992 fik EC opholdsarea l er fra nye naboer.

150 meter. fra støj er e ikken til Stridens kern Afstanden fra fabr en udv idelsen mark, virksomheden og ind mod naboens skel re and men he0, af fabrikken i 200 om sommeren går naboop- hvor der le anloka Med det i er. r met elemente er kun 2,5 n, der har ste, rende, om afgø ret det gør optræder i sage er ord årev is dre i ge mutilba for og uden bølget frem skal måles lige rende Egt ved støj der, hvor mel lem den davæ til fabrikken eller Vejle Kom- ren opholder Kommune, senere oen rent faktisk nab jøsen og Mil mune, Miljøst yrel sig. myndig. klagenævnet Til gengæld har af EC Maværet enige om Netop udv idelsen t- hederne ikke star blev bo0 200 kinfabrik i stat us som enten

Regnskabschef Egon

Sørensen og direktør

Karin Christiansen, EC Maskinfabrik.

le karakteriseres - bolig eller erhverv, en kombination af begge eller et landbrugsområde. Områdets karakter har stor betydning for det tilladte støjniveau og krav til støj fra en virksomhed.

Et stort flertal i Vejle byråd gav i sidste måned EC Maskinfabrik og virksomhedens advokat, Brian Brandt Bundsgaard, Fokus Advokater, medhold i sagens væsentligste punkter. »Sagen handler i bund og grund om, hvor meget en virksomhed må støje, og hvor støjen skal måles. Og sagen viser, at det er muligt for virksomheder at få dispensation for den vedledning, der gælder for støj.

Kommunen har foretaget en konkret vurdering af virksomhedens situation. Sagen om EC Maskinfabrik bør derfor studeres nøje af andre virksomheder, der oplever tilsvarende problemer. Og dem er der formentlig mange af derude,« siger Brian Brandt Bundsgaard, Fokus Advokater.

»Vi er tilfredse« »Vi har grund til at være godt tilfredse med sagens udfald.

Vi har brugt oceaner af tid på den sag, og vi er selvfølgelig glade for afgørelsen,« siger direktør og indehaver af EC Maskinfabrik, Karin Christiansen.

Hun er især glad for den opbakning og støtte, en borgergruppe i byen gav til virksomheden på et møde, som kommunen havde indkaldt til tidligere i år med politikere og embedsfolk. »Jeg tror, at deltagerne fra Vejle Kommune var overraskede over, at så mange, knap 130, deltog, og hvoraf størsteparten støttede os. Det er sjældent, tror jeg, at en lille landsby rejser sig i det omfang, vi har set her. Opbakningen viser, at på landet skal der være plads til landbrug, til den industri, der nu engang tilhører mindre landsbysamfund, og også til smeden i samhørighed med byens øvrige beboere«, siger Karin Christiansen.

Også erhvervsdrivende i nærområdet har interesseret sig for sagen. Formentlig i erkendelse af, at de pludselig selv kan havne i en lignende situation.

Naboen til virksomheden har mulighed for at indbringe byrådets afgørelse for Miljøklagenævnet, der endnu engang kan hjemvise sagen til kommunen. Det er sket flere gange i det langvarige sagsforløb.

Men ifølge Brian Bunds­gaard, Fokus Advokater, står EC Maskinfabrik i dag stærkere end nogensinde, fordi den nu har forvaltningen og politikerne i Vejle Kommune på sin side. Og selv om afgørelsen er baseret på et skøn, skal der meget til at tilsidesætte et skøn, hvis juraen er korrekt.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

9

Vindmølle-prisfald rammer underleverandører Et halvt års svagt salg af vindmøller ser ud til at starte en rabatkrig, hvor regningen sendes videre til underleverandørerne.

Udenlandske vindmølle-producenter melder sig på markedet, og det presser priserne hos blandt andet Vestas. Det vurderer både underleverandører og aktieanalytikere, og dermed er flere års prisstigninger afløst af prisfald, skriver dagbladet Børsen.

»Vi vurderer, at priserne nu falder med omkring 8 til 10 procent,« siger Peter Rothausen, aktieanalytiker i Danske Markets til dagbladet Børsen.

Omregnet til kroner svarer faldet til 2,3 millioner per vindmølle. »Vi tror dog, at Vestas kan sende noget af regningen videre til underleverandørerne, og der vil ydermere være en positiv omkostningseffekt af de an-

noncerede fyringer,« siger Peter Rothausen.

Vestas afviser dog, at der er rabatter i sigte.

Svendborg Brakes er dog opmærksom på det øgede prispres. »Der er pres på vindmølleproducenterne for prisreduktioner, og det pres sendes ned til underleverandører som os,« siger adm. direktør Martin Rambusch til avisen.

Store tab hos stålgrossister To hårde konkurrenter på det skandinaviske marked for rustfrit stål, Dacapo Stainless A/S i Silkeborg og Inox Stål A/S i Ry havde store underskud i 2008.

Også i indeværende år trues de to grossister med nye tab, skriver dagbladet Børsen.

Dacapo fik sidste år et underskud på 10 mio. kroner før skat mod et overskud på 18 mio. året før. Årsagen til de røde tal skyldes dramatiske fald i salgsprisen på rustfrit stål i sidste kvartal af 2008 som følge af den økonomiske krise.

Inox Stål Handelsselskab fik et minus i 2008 på hele 38 mio. kroner før skat mod et overskud på 11 mio. kroner året før. Begge virksomheder oplevede fald i omsætningen på henholdsvis 11 og 21 procent.

Skat jagter svindel med fakturaer Skat vil én gang for alle have gjort op med danskernes hang til at trylle private indkøb om til indkøb til firmaet. Firmaet skal ikke købe familiens næste pc eller havegrill.

Skat indleder derfor en større kontrolaktion. Målet er at få ram på alle virksomheder, der ændrer i fakturaer, så kunder kan trække private køb fra som virksomhedens udgifter. Kunderne sparer moms og skat for et ukendt millionbeløb på de 10

såkaldte omfaktureringer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Der er tale om en bred vifte af omfaktureringer. Dyre habitter, der omdøbes til arbejdstøj. Kontormøbler, der købes til privatboligen og faktureres som driftsudgifter, eller privatboliger, der sættes i stand og afskrives som driftsbygninger. Kreativiteten har været stor, og i den forbindelse er det vigtigt for os at fortælle, at sælger også kan straffes,« siger

projektleder Ove Kjeld Nielsen, Skat Syddanmark til avisen: »Vi tager fat i sælgerne og tjekker, om det der står på deres salgsfakturaer også er dét der er leveret til køberne. Er det ikke det, tager vi fat i køberne. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at have købt noget privat, som er fratrukket i virksomheden på forkerte bilag,« siger Ove Kjeld Nielsen, der oplyser, at tip fra offentligheden også er en vigtig faktor i opklaringen.

Vestas flytter test til udlandet Det er for meget bøvl og bureaukrati i at teste nye vindmøller i Danmark. Så nu trækker Vestas sine test ud af landet. »Det er lettere at få adgang til test-områder i for eksempel Spanien eller de baltiske lande.

I Danmark er det for besværligt og tidskrævende at få godkendelse til at opstille testmøller uden for den nationale prøve-

station ved Høvsøre,« siger vicedirektør inden for forskning og udvikling i Vestas, Jan Kristiansen, til Vindmølleindustriens nyhedsmagasin, Megawatt.

Også vindmølleproducenten Siemens, med hovedsæde i Brande, bekræfter problemet med for få danske test-områder.

Til kamp mod fupperne Virksomheder over det ganske land bliver stadig i stor stil generet af annoncehajer og andre fuppere. Der er stadig tale om mange millioner kroner, når de såkaldte annoncehajer har held til at franarre seriøse erhvervsdrivende penge. Og stadig lader mange virksomheder sig lokke af billige, men ubrugelige kopiprodukter til blandt andet printere og kopi-maskiner.

Fupperne koster årligt virksomhederne uanede mængder af både tid og penge, men fra politisk hold har der været stilstand et stykke tid.

Og nu begynder nye aktører at melde sig på banen ErhvervsBladet.dk og Håndværksrådet har udarbejdet en tjekliste og en instruks til dine medarbejdere i nedenstående, når du selv er på ferie: - Sig altid nej! Du kan senere ændre til ja.

- Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales bevidstløst.

- Overvej reklameværdien af optagelse i mediet. Ville du selv eller dine kunder søge informationer det pågældende sted?

- Tjek, om virksomheden, som vil sælge, er tilmeldt FDIM - Tjek den pågældende virksomheds hjemmeside – ikke kun forsiden, men prøv at søge på siden. Virker det som en reel erhvervsportal?

- Bed altid telefonsælgeren om navn, firmanavn og telefonnummer.

- Modtager du ordrebekræftelser på ydelser, som du ikke har bestilt, så gør skriftlig indsigelse, hvor du afviser kravet. Betal ikke!

- Har du sagt ja, men føler dig fuppet, så søg juridisk rådgivning i din organisation eller gennem Håndværksrådets hotline på tlf. 70 25 37 00.

- Føler du dig særlig groft behandlet og forsøgt bedraget, så anmeld sagen til politiet.

Sydbank: Konkurrence om erhvervsudlån svækket Sydbank kan tydeligt mærke, at konkurrencen om at låne penge ud til mindre erhvervsvirksomheder er svækket. Det skyldes især, at mange mindre banker har travlt med at bringe balance mellem indlån og udlån, fastslog Sydbank-direktør Allan Nørholm i et oplæg ved Finansanalytikerforeningens virksomhedsdag.

Også blandt de større banker oplever direktøren en vis tilbageholdenhed over for at tage

nye kunder ind. Det gælder dog ikke alle banker, understreger han. »Det er nemt at se i dagspressen, hvem der har selvtillid, og der er ingen tvivl om, at Nordea ser godt ud.« Sydbank selv er ved at have balance mellem ind- og udlån, men alligevel forudser direktøren, at udlånene i år vil være stabile eller svagt faldende.

Miljøvenlig varebil Mange virksomheder og offentlige myndigheder satser benhårdt på at være miljøbevidste. Nu kan de snart overføre denne profil til firmaets vognpark. Ford begynder nemlig i slutningen af året at sælge sin Transit-model, landets mest solgte varebil, i en Econeticudgave, som kører op til 13,9 km/l, og som kun udleder 189 gram CO2 pr. kilometer, skriver ErhvervsBladet.dk.

Man har overført ideen med Econetic fra det øvrige Ford/ program, og ligesom i Fiesta og Mondeo har man optimeret motorerne. Bag rattet bliver man guidet af en pil i speedo-

meteret, der lyser op, når det er tid til at skifte gear – men kun op. Ikke ned. Econetic har desuden seks gear, og som det nok mest kontroversielle kan bilen ikke køre over 110 km/t. Fint for ulykkesstatistikkerne for varevogne, idet varebiler er involveret i uheld forholdsmæssigt mere end personbiler, men ikke godt for de chauffører, der helst vil køre med speederen i bund.

Econetic er bygget over den 115 hestes udgave af Transit, der i den normale version kører over 140 km/t. Transit kan p.t. kun fås med Euro 5-miljønorm i Econetic-udgaven.

11

Fra forurening til frisk luft Smedelærlinge har fået bedre arbejdsmiljø med ny luftrensnings-teknologi

I dag kan smedelærling Kenneth Mortensen svejse løs uden at forringe arbejdsmiljøet. Det skyldes den blanke kasse oppe under loftet.

»Snus ind«: Opfordringen kommer fra ledende lærer på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse, Finn Jensen.

Og ja, forskellen ér ret markant. Vi har lige bevæget os fra den tunge, olierede luft i skolens lokale for industriteknik og ind i

det tilstødende smedeværksted, hvor luften, på trods af røg fra flere svejse-apparater, føles både køligere og friskere. Næsten som at være ude i det fri.

For to måneder siden var det lige omvendt. Da var det ligefrem behageligt at komme ind i industriteknik-lokalet, forklarer Finn Jensen og sætter dermed en tyk streg under de problemer, der herskede på smedeværkstedet. Partikler fra svejse-røgen gjorde det ikke blot ubehageligt for de 20 smedelærlinge og fire faglærere at arbejde og undervise i smedeværkstedet, forureningen havde også antaget et omfang, der bragte skolen på kollisionskurs med arbejdsmiljøreglerne.

Når ophold i smedeafdelingens to afdelinger i dag opleves helt forskelligt, skyldes det at smede-værkstedet har undergået en mindre miljø-revolution.

Ny luftrensnings-teknologi »Vores ventilationssystem har en del år på bagen og kan efterhånden ikke følge med de skærpede arbejdsmiljø-krav. Derfor var vi nødt til at gøre noget for at komme forureningsproblemerne på især smedeværkstedet til livs,« forklarer Finn Jensen Løsningen blev ikke et nyt ventilationsanlæg, men et helt nyt luftrensningssystem fra virksomheden Air Manager.

De fire kasseformede Air Manager luftrensere, som nu hænger under smedeværk-stedets ventilationskanaler, er den direkte årsag til det stærkt forbedrede indeklima.

Modsat andre luftrensningssystemer, er Air Mana-

12

ger luftrenserne ikke baseret på filtrering, men på elektrisk spænding. Alle luftpartikler passerer igennem et kraftfelt, som bl.a. omdanner og nedbryder ubehagelige eller skadelige lugte og partikler i luften, hvorefter luften passerer et nyudviklet elektrostatisk filter, som opsamler partikler ned til o,1 micron. Teknologien, som er udviklet af en walisisk ingeniør, har vakt international opsigt, ikke mindst fordi uafhængige tests viser, at teknologien er 6-8 gange mere effektiv end konventionel filter-rensning.

Dokumenteret renere luft På den baggrund var Finn Jensen ikke sen til at sige ja tak, da Air Manager foreslog at gennemføre en test på skolens smedeværksted. Med assistance fra test-virksomheden Force Technology, blev luftens indhold af skadelige partikler målt før og efter installationen af de fire Air Manager luftrensere. Konklusionen var klar: Air Manager luftrenserne reducerede luftens indhold af støv- og svejse-partikler med 59 procent. Og det vel at mærke selvom kapaciteten, med kun fire luftrensere, er i underkanten af, hvad det 600 kvadratmeter store smedeværksted egentlig kræver. »Vi kunne mærke det med det samme. Det blev en helt anden oplevelse at trække vejret,« erindrer Finn Jensen, som allerede har besluttet at investere i yderligere luftrensere til det tilstødende lokale for industriteknik. »Gevinsten er dobbelt. Vi får ikke blot et bedre arbejdsmiljø, men også en energi-gevinst ef-

tersom vi ikke længere behøver at suge så meget luft ud af lokalet via ventilationsanlægget. Ved at redu-cere varmetabet opnår vi en fornuftig tilbagebetalingstid på luftrenserne.

Så alt i alt er luftrenserne fra Air Manager en rigtig god løsning,« slutter Finn Jensen.

Ledende lærer Finn Jensen: Det blev en helt anden oplevelse at trække vejret.

)RUELQGHOVHVOHG VRP HUVWDWWHU OHG¡MHOHMH HOOHU OLJQ 2YHUI¡UHU NUDIW IUD OLQL U EHY JHOVH WLO GUHMH EHY JHOVH HOOHU RPYHQGW )XOG GUHMQLQJVPRPHQW L KHOH EHY JHOVHQ 6O¡UIUL IRUELQGHOVH PHG K¡MHODVWLVN UXVWIUL VWnO EnQG 527$/,1 HU EHVN\WWHW YHG 3DWHQW RJ 9DUHP UNHVW\UHOVHQ MDQ

527$/,1 IUHPVWLOOHV HIWHU PnO HOOHU L VWDQGDUG XGI¡UHOVH 7\SH PP JUDGHU 7\SH PP JUDGHU 7\SH PP JUDGHU 7\SH PP JUDGHU

527$/,1 0D[ GUHMHEHY JHOVH JUDGHU 0D[ OLQ EHY JHOVH PP 'UHMQLQJVPRPHQW Q P 0D[ OLQL U NUDIW Q

5RWDOLQ HU ODQJWLGV WHVWHW PHG RYHU PLOO EHY JHOVHU RJ KDU LNNH YLVW WHJQ Sn VOLWDJH HOOHU XGPDWQLQJ

%6 7HNQLN VWHUJnUGVYHM (VEMHUJ 7OI )D[ VDOHV#EVWHNQLN FRP

13

Varme fra søen erstatter jor Af Ole Andersen

Godsejer Peter Henrik Tesdorpf, Gjorslev Gods på Sydsjælland, har gjort, hvad andre ikke har haft så meget held med. At få tilladelse til søvarmeanlæg. Firmaet JS Varmepumper i Holbæk har store forventninger til projektet.

For første gang herhjemme er der etableret et søvarmeanlæg som alternativ til jordvarme. Anlægget skal levere varme til en af de talrige boliger på Gjorslev Gods ved Stevns på Sydsjælland. Boligen er beliggende tæt ved en sø på godset, der omfatter i alt 1650 hektarer jord, og godsejer Peter Henrik Tesdorpf har selv stået for indhentning af de nødvendige tilladelser hos kommunen.

Det er virksomheden JS Varmepumper i Holbæk, der sammen med Danfoss har leveret anlægget. »Vand leder varmen meget bedre end jord, så effektiviteten

14

på sådan et varmepumpeanlæg bliver bedre med søvarme,« siger Jesper Jørgensen, JS Varmepumper.

To spiraler i et stativ, der er svejset på en plade, blev søsat ca. fem meter fra søbredden og med ca. to meter vand over anlægget.

Omkring 60-70 meter skiller anlægget i søen og varmepumpen i husets kælder. De to slanger fra anlægget i søen kobles til en lille, nyudviklet samlebrønd, hvor det er muligt at aflæse og om nødvendigt regulere flowet i de to kredse. Det er vitalt for effekten, at der er samme flow i begge kredse, men det har ikke

altid været lige nemt for ejerne af et jordvarmeanlæg at kontrollere.

JS Varmepumper har selv har været med til at udvikle den enkle samlebrønd i plast, og som blev præsenteret for branchen på årets vvs-messe i Odense.

Boligen på godt 240 kvadratmeter har hidtil brugt fyringsolie for ca. 50.000 kroner om året. Med en varmepumpe i stedet for olie forventer Jesper Jørgensen en årlig besparelse på i hvert fald 50 procent. En besparelse i forhold til søvarme contra jordvarme er der ikke regnet på.

rdvarme »Besparelsen bliver sandsynligvis større, men det kan vi ikke garantere ejeren«.

Godsejer Peter Henrik Tesdorpf fulgte nedsænkningen af anlægget i søen fra nærmeste hold – i en robåd. Han har sat sig grundigt ind i anvendelse af jordvarme og søvarme, ligesom han selv har drøftet projektet med Vallø-Stevns kommune og fået tilladelsen. Mange steder i landet er kommuner tøvende med godkendelser af søvarmeanlæg, selv om risikoen er beskeden. »Kommunen har givet tilladelsen under forudsætning af, at der løbende følges op på projektet for at sikre, at der f.eks. ikke er utætheder i systemet.

Og så vil kommunen også gerne have nogle tilbagemeldinger om økonomien i det her,« siger Peter Henrik Tesdorpf.

Tilbagebetalingstiden på søvarmeanlægget er seks år. Samlet set har det kostet omkring 230.000 kroner inklusiv løn til egne ansatte på godset. På den anden side af søen ligger en anden bolig, hvor der måske også skal etableres søvarme, hvis det første anlæg viser sig som en succes. Og det er der meget, der tyder på.

Peter Henrik Tesdorpf afviser miljøfaren: »Der kan overhovedet ikke være nogen miljørisiko ved det her. Skulle der gå hul på en slange eller et rør, taler vi jo reelt set bare om sprit. Det kan ikke gøre nogen som helst skade i søen. Og anlægget virker jo ikke opvarmende på søen. Det er lige modsat. Det virker nedkølende«.

Godsejer Peter Henrik Tesdorpf følger nedsænkningenaf søvarmeanlægget på nærmeste hold.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

15

Store solvarmeanlæg skyder op i Danmark Meget store solvarmeanlæg er ved at blive et kendemærke for Danmark.

Senest i Gram.

ARCON Solvarme producerer og sælger solvarmeanlæg, primært til det europæiske marked.

ARCON er markeds­ førende på mellemstore og store anlæg til industrielle behov, herunder køling.

Virksomheden har unik­ke erfaringer i forbindelse med fjernvarmeinstallationer.

ARCON har Solar CAP som operativt holdingselskab og er ejet af VKR Holding. VKR Holdings mission er som industriel investor at eje og udvikle en række virksomheder, der bringer dagslys, frisk luft og bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Lav varmepris og sparet CO2 Store solvarmeanlæg er blevet populære i Danmark og alene i juni måned er to anlæg i henholdsvis Strandby og Gram blevet indviet. »Vi har de senere år oplevet en øget efterspørgsel på de store anlæg. Solfangerne bliver bedre og bedre, og i Gram vil de fremover kunne dække det, der svarer til varmeforbruget på årsbasis for cirka 190 husstande. Samtidig anvendes solvarmen på en måde, som sparer miljøet for CO2-udledning og giver fjernvarmekunderne en lav varmepris, sikret mod fremtidige energiprisstigninger,« siger Anders Otte Jørgensen, direktør i ARCON Solvarme, der er virksomheden bag de mange store solvarmeanlæg.

På verdenskortet Marstal på Ærø er kendt for gennem en årrække at have etableret verdens største samlede solvarmeanlæg.

Marstal får dog snart konkurrence fra et kommende anlæg i Dronninglund i Nordjylland: Energistyrelsen har netop givet tilskud til demonstration af et anlæg med 35.000 m_ solfangere og 60.000 m3 sæsonvarmelager.

I de seneste par år er der skudt en række nye og meget store solvarmeanlæg op, blandt andet i Ullerup ved Hillerød, i Brædstrup og Tørring ved Horsens, og nu også i Strandby og Gram: »Med de store moduler spares der tid ved installering af anlægget. Et veltrænet hold

Skatteminister Kristian Jensen og direktør Anders Otte Jørgensen, Arcon Solvarme.

16

kan opstille 500 m2 solfangere om dagen. De 802 solfangere i Gram Fjernvarme blev monteret på kun tre måneder og uden nævneværdige forstyrrelser i varmeværkets drift. Sideløbende er varmecentralen blevet ombygget, så varmeværket nu kan modtage og lagre energien fra de mange solfangere. Vi er glade for, hvis vores store varmeanlæg kan bidrage til at sætte Danmark på kortet som en grøn vindernation«, siger Anders Otte Jørgensen.

Top 5 store solvarmeanlæg i Danmark • Marstal: 18.300 m 2 • Gram: 10.000 m 2 • Strandby: 8.000 m 2 • Brædstrup: 8.000 m 2 • Tørring: 7.000 m 2

FOCUS PÅ

VEDVARENDE

ENERGI Den 21. oktober sætter DS-bladet focus på vedvarende energi.

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk og Industri Virksomhederne i DS Håndværk og Industri interesserer sig for vedvarende energi.

I DS-Bladet den 21. oktober får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 1. oktober

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 5. oktober

Fra DS-bladets indbakk

Nye tider – ny strategi – nyt navn Efter 46 år som Kurt Allesøe Mekanisk Værksted ApS skifter den lille nordsjællandske maskinfabrik navn til Allesøe Specialmaskiner fra den 1. juli 2009. Navneskiftet sker i forbindelse med det videnpilot projekt, som virksomheden igangsatte i samarbejde med DS Håndværk og Industri tilbage i januar måned.

Allesøe Specialmaskiners kernekompetencer forbliver de samme – konstruktion, fremstilling og montage af specialløsninger primært til medicinal industrien. Virksomheden har dog højnet sin konkurrenceevne over de seneste par måneder, og optimeret dets interne processer, så både kunder, leveran-

dører og ansatte har mærket til fremskridtet.

Udviklingen kan bl.a. ses ved, at Allesøe Specialmaskiner gik imod tidens tilbøjeligheder og ansatte en ny mand på værkstedet i midten af maj for at styrke afdelingens kompetencer indenfor montage.

Samarbejde i fokus Direktør Lars Allesøe beskriver virksomhedens strategi således: »Selvom tiderne ikke begunstiger os, der sælger produkter og ydelser i vores branche, så ændrer det ikke ved, at vi til stadighed skal leve op til vores kunders behov og forventninger. Vores strategi består i korte træk af at øge samarbejde med kunder og le-

verandører for derved at udvikle vores interne processer. I krisetider er det mest nærliggende at arbejde ud fra en overbevisning om, at man er sig selv nærmest, men der er enorme omkostninger forbundet med at være egennyttig, og vi ser ingen konkurrencemæssige fordele i blot at tænke på os selv - tværtimod«, slutter han.

Udover det nye navn og et nyt logo, vil Allesøe Specialmaskiner også søsætte en ny hjemmeside i løbet af juli måned. På www.asm.dk vil man kunne få et nærmere indblik i den samarbejdsfilosofi, der ligger til grund for virksomhedens strategi.

Mere i refusion og lavere satser til Barsel.dk Arbejdsgivere under DS Håndværk & Industri er omfattet af barselsudligningsordningen i Barsel.dk Satserne i Barsel.dk reguleres den 1. juli 2009. Det betyder, at det årlige bidrag fra en arbejdsgiver for en fuldtidsansat bliver sat ned fra 936 kroner til 725 kroner.

Det faste loft for lønrefusion bliver samtidig hævet. Arbejdsgivere har ret til refusion,

hvis en medarbejder får løn under barsel og dermed får mere end barseldagpenge. Refusionen er forskellen mellem barseldagpenge og timelønnen.

Arbejdsgiveren kan dog højest få 142 kroner i timen. Dette beløb hæves den 1. juli 2009, så arbejdsgivere fremover kan få op til 159,75 kroner pr. time.

Lønrefusionen udbetales automatisk, når der er søgt refusion af barselsdagpenge hos kommunen.

ke

Samarbejde om afkortning To vidensvirksomheder slår nu deres kompetencer sammen til fordel for de metalvirksomheder, der har afkortning som en del af produktionen. Det er værktøjs-producenten Unimerco og IP Maskiner, der blandt andet forhandler save fra Ficep, Maco, Cosen og Sperling, som har etableret et formelt samarbejde i forlængelse af Unimercos husmesse Synergi ’09. »Vores viden om afkortning vil sammen med IP Maskiners ekspertise på maskinsiden i høj

grad komme metalvirksomheder til gode,« siger Unimercos salgschef, Lars Skaarup Rasmussen.

De to virksomheders produkter kan hver for sig give store optimeringsgevinster, og med en samlet indsats om rådgivning på både maskiner, båndsavsklinger og rundsavsklinger kan de producerende virksomheder opnå den helt optimale udnyttelse af deres produktionsapparat og tilmed få langt bedre kvalitet.

Værktøjsbranchen rykker ind på HI 09 Skandinaviens største industrimesse, HI 09 i Herning får glæde af endnu en ny samarbejdspartner.

HI-messen har netop indgået en samarbejdsaftale med Brancheforeningen Værktøj og

Værktøjsmaskiner. Det betyder at værktøj og værktøjsmaskiner for alvor rykker ind på HI 09, der finder sted i MCH Messecenter Herning 1.-4. september.

Renoveringspuljen virker En undersøgelse i Erhvervs- og Byggestyrelsen (Erhvervsministeriet) viser, at renoveringspuljen har haft stor indflydelse på danskernes beslutninger om at gennemføre boligforbedringer.

Over 100.000 husstande får tilskud til projekter. 70 pct. af

projekterne gennemføres tidligere end planlagt eller sættes i gang pga. puljen. 81 pct. af projekterne vil medføre energibesparelser. Puljen forventes i alt at støtte renoveringsprojekter svarende til mindst 6 mia. kr.

Nye satser for værnefodtøj Dansk Industri (DI) og COindustri er nået til enighed om nye satser for aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøt.

Satserne pr. 1. marts 2009 ændres således: Listepris I fra kr. 355,- til kr. 360,Listepris II fra kr. 570,- til kr. 580,Listepris III fra kr. 665,- til kr. 675,-

Ventilationsfirma vokser GK-Ventilationsgruppen A/S i Århus er i kraftig vækst og har derfor forøget medarbejderstaben, så virksomheden fremover kan tilbyde en total service på ventilationsanlæg, varmeanlæg og køleanlæg. Herudover er der projektafdelingen, som projekterer og udfører alt indenfor ventilations-, udsugningsanlæg, varmeanlæg, komfortkøling samt montagearbejde.

GK-Ventilationsgruppen A/S er gennem DANAK godkendt til at udføre »Det lovpligtige 5 års ventilationseftersyn«.

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Eneimportør af Prefa aluminiums tage og facader

www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

19

Ambitiøs plan skal styrke DS’ medlemsvirksomheder Af Ole Andersen Foto: Johnny Wichmann og Jens Krogsgaard

Generalforsamlingen i Nyborg gav total opbakning til den fornyelse, der vil ske i DS Håndværk & Industri de kommende år. En fornyelse, der skal smidiggøre foreningen og organisationens måde at arbejde på, ligesom DS i fremtiden skal have en langt skarpere profil i offentligheden.

Rådgivning, viden og værdi for DS’ knap 2.400 medlemsvirksomheder var de tre nøgleord, da 105 delegerede på årets generalforsamling i arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri den 19. og 20. juni i Nyborg gav deres massive støtte til en ambitiøs plan, der på sigt skal gøre DS til talerør for Danmarks små og mellemstore virksomheder.

Planen og målsætningen om fornyelse af DS har været undervejs siden sidste år, og den indeholder især en markant fornyelse af organisationens måde at arbejde på gennem de mange udvalg i organisationen, hvor de enkelte udvalg arbejder i forhold til brancher, mens andre tager sig af drift og strategi på tværs af brancher.

Planen lægger samtidig op til, at DS i fremtiden skal have en langt stærkere og skarpere profil og synlighed i offentligheden end hidtil. En profil, der traditionelt og historisk har været »outsourcet« til paraplyorganisationen Håndværksrådet, hvor DS Håndværk & Industri udgør den største medlemsorganisation og økonomiske bidragyder. I dag er der indgået en formel og såkaldt resultatkonkrakt, der skal sikre DSmedlemmer maksimal værdi af samarbejdet og en kontrakt, der ligger i direkte forlængelse

20 I DS Generalforsamling 2009

af den omstilling, Håndværksrådet er i gang med, hvor der lægges mere vægt på samarbejde med de mange medlemsorganisationer. »Resultatet af vores arbejde er en ny og klart formuleret strategi, der vil sætte sig spor ud i fremtiden. Der er på en lang række punkter lagt op til nytænkning i den måde, vi arbejder på i forhold til DS og i forhold til omverdenen. Hele grundlaget for vores arbejde er, at vores medlemmer får tilført kompetencer, viden, service og værdi for pengene, så de kan koncentrere sig om deres forretning. DS har altid været karakteriseret ved, at vi er tæt på vores medlemmer. Det vil vi fortsat være. Medlemmerne står altid i første række,« understregede Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, på generalforsamlingen på Nyborg Strand.

Og han benyttede lejligheden til at understrege den nye vision i foreningen og organisationen – DS’ mantra og nye leveregler – som igen og igen er masseret ind i de ansatte i DS’ sekretariat og hovedsæde på Magnoliavej i Odense: • Ingen medlemmer kontakter DS Håndværk & Industri uden at komme mindst et skridt videre.

• Vi er tæt på vores medlemmer.

• Vi er talerør for landets små og mellemstore virksomheder.

• Vi er hurtige og servicemindede.

• Vi leverer altid korrekt rådgivning.

• Medlemsdemokratiet er fundamentet i vores virke.

• Vi gør os umage hver dag.

DS’ vidtrækkende og landsdækkende arbejde og demokrati er hidtil blevet praktiseret gennem organisationens 22 lokale afdelinger, men siden sidste år har arbejdet i fem nye regioner assisteret af DS-Huset i Odense taget fart i bestræbelserne på opnå maksimal erhvervspolitisk indflydelse.

Samtidig har DS-sekretariatet anført af chefkonsulent Jani Lykke Methmann udvidet aktiviteterne over for DS’ største virksomheder med nye netværk i den såkaldte Klub 100.

Hele formandens skriftlige beretning kan læses i DS-bladet nr. 8, 3. juni 2009 .

DS Generalforsamling 2009 | 21

DS står alene i opgør med pr Ingen andre organisationer i vvs-branchen end DS ønsker at røre ved det priskaos, der hersker i vvs-branchen. Konkurrencelov og finanskrise får skylden, og DS kan ikke løfte sagen alene, fastslog direktør Lars Bode på generalforsamlingen i Nyborg.

DS Håndværk & Industri er den eneste brancheorganisation inden for vvs, der har ønsket en diskussion om den komplicerede og ofte svært gennemskuelige prisstruktur blandt grossisterne.

Det fastslog DS-direktør Lars Bode på årets generalforsamling. Direkte adspurgt af Henning Sørensen, Nr. Lyndelse på Fyn, der ønskede en status på den følsomme sag, som DS tog initiativ til at rejse sidste år. Selv kaldte Henning Sørensen grossisternes vejledende udsalgspriser for »vanvittige”, fordi priserne ofte ligger 50 pct. over de priser, installatøren kan få for varerne. Det er en prisstruktur, der gør det let for netbutikker at konkurrere velvidende, at deres lovning om store rabatter til forbrugerne typisk ikke er reelle.

DS rejste sagen sidste år på opfordring fra en lang række af organisationens medlemmer

22 I DS Generalforsamling 2009

og sågar Konkurrencestyrelsen, der i årevis har krævet større gennemsigtighed i priserne. Ikke kun på vvs-produkter, men byggematerialer som helhed.

Men initiativer har ikke vundet genklang i andre organisationer, heriblandt grossisterne.

Sagen vanskeliggøres yderligere af, at konkurrenceloven har fastsat klare grænser for, hvad organisationer, virksomheder og andre kan drøfte. Især når det gælder spørgsmål om priser. »Vi må desværre konstatere, at DS er den eneste organisation, der har ønsket at få en dialog. De andre relevante organisationer (grossister, producenter m.fl., red.) har valgt en holdning, hvor de stikker hovedet i busken og har valgt ikke at gøre noget. De har alle henvist til, at man er under meget skarp overvågning af konkurrencemyndighederne. Og vi ved jo også, at der har været en række razziaer hos flere

grossister, hvor man har prøvet – uden resultat – at finde beviser på, at branchen taler sammen med henblik på fælles prisdannelser. Men det har fået den konsekvens, at man ikke vil røre ved emnet,« understregede Lars Bode, og tilføjede, at også den aktuelle økonomiske krise mildt sagt har nedtonet grossisternes »begejstring« for at røre ved prisstrukturen: »Så på nuværende tidspunkt er der kun en eneste part, nemlig DS, der havde lysten til at få løst problemet. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Det må vi erkende. Nøglen til at få løst dette her ligger fortsat i grossistledet.« Poul Erik, Skive/Viborg mener ikke, der er grund til at frygte netbutikkerne: »De er kommet for at blive, og mange gange kan vi nemt være med på de priser, netbutikkerne kommer ud med.«

risjungle

DS Generalforsamling 2009  |  23

Sagt på generalforsamlingen … »Ta’ nu fat i fleksjobberne …« »DS skal have fat i beskæftigelsesministeren og drøfte ordningen om fleksjobbere. Som medlem af en organisation skal vi betale 30 pct. mere for en ansat i fleksjob, end de virksomheder, der ikke er organiseret. Det er helt urimeligt og noget svineri, for at sige det lige ud. De uorganiserede virksomheder kan lade være med at betale den overenskomstmæssige løn, de skal ikke betale feriepenge og en lang række andre ydelser, vi skal betale som organiseret virksomhed. Jeg kan ikke forstå, at DS ikke går hårdere ind i den sag.« Arne Andersen, Trekanten

»De har formøblet vores formuer« »Virksomhederne lider i dag under den overformyndelse, regeringen har givet bankerne via bankpakkerne. Tænk, det er bankrådgiverne, der i dag bestemmer, om vi skal ekspandere eller overleve. Som virksomhed har vi aktier i banken, værdier i bygninger og maskiner som sikkerhed for ekspansion og produktion. Nu er værdierne udhulet. Derfor er selv sunde virksomheder helt nede i jordhøjde. Det sprog, bankerne taler i dag, handler om sikkerhed samtidig med, at de har formøblet vores formuer. Sammen med den almindelige økonomiske afmatning, er det en helt ny dagsorden, som DS skal forholde sig til.« Per Reinholdt, Gl. Roskilde Amt

»Tænk fremad – ansæt en lærling!« »Næsten 40 procent af vores medlemsvirksomheder uddanner lærlinge. Det synes jeg er rigtig flot gået. Det bryster vi os også af overfor andre organisationer. Ingen nævnt ingen glemt.

Når det så er sagt, så viser opgørelsen desværre også, at langt færre virksomheder forventer at ansætte en ny lærling i 2009, set i forhold til sidste år. Jeg vil gerne herfra opfordre til, at alle de virksomheder, som overhovedet har mulighed for at ansætte en lærling - gør det. Selv om ordrebøgerne er slunkne, så skal vi tænke fremad. Om 10 år er rigtig mange af de faglærte, som i dag er på job i virksomhederne, gået på pension eller er på vej til pension.« Finn Kyed, uddannelseschef i DS og fungerende formand for DS’ Uddannelsesudvalg.

24 I DS Generalforsamling 2009

»Fej for egen dør« »Når der falder en afgørelse i Håndværkets Ankenævn, er I nødt til at rette jer efter den. I må feje foran jeres egen dør.« Leif Kjeldal, medlem af Håndværkets Ankenævn

»Tekniske skoler mangler penge« »Jeg er formand for det lokale uddannelsesudvalg for smedene på Randers Tekniske Skole. Vi udfører et seriøst stykke arbejde, synes jeg selv, men vi har bare ingen penge at gøre godt med. De tekniske skoler har ingen penge, og vi vil meget gerne gøre noget for de unge. Men vi har ingen midler at gøre det for. Det er meget frustrerende og irriterende. Det er fint med en masse udvalg, men vi kommer til at sidde der som nikkedukker.« John Kristensen, Randers & Omegn

»Tværfaglige uddannelser, tak« »Der er behov for uddannelse på tværs af fag og faggrænser. Vi har efterhånden så mange fag, der går på tværs af hinanden. Uddannelse af en vvs’er, en elektriker, en kølemand og andre, hænger i dag sammen. Vi mangler en uddannelse, der deler lærlinge inden for f.eks. 3-4 fag, så de kan blive uddannet til det, vi skal bruge dem til. DS har muligheden. Det summer af nytænkning, og vi har muligheden for at komme foran.« Per Poulsen, Skive/Viborg

»Innovation handler om arbejdskraft« »I fremtiden skal vi tænke uddannelse på en helt ny måde i industrien. En stor del af den innovation, der foregår ude i virksomhederne, handler om arbejdskraftbesparende foranstaltninger. Selv om vi får mange arbejdsløse nu og her, ved vi godt, at vi om nogle år vil stå og mangle arbejdskraft.« Fabrikant Poul Ulsøe, æresmedlem i DS, fhv. formand for DS og Håndværksrådet

DS Generalforsamling 2009 | 25

Tak for indsatsen Tre medlemmer af hovedbestyrelsen (HB) i DS, Svend Aage Kusk, Preben Hald og Per Reinholdt, havde valgt ikke at genopstille.

Siden 2000 har Svend Aage Kusk været medlem af HB og har sideløbende haft en række andre centrale poster, bl.a. som formand for Smedeudvalget, formand for it-udvalget, medlem af Forsikringsudvalget, ligesom Svend Aage Kusk har siddet i bestyrelsen for DS-bladet siden 2006.

Knap så længe, siden 2006, har Preben Hald siddet i hovedbestyrelsen, ligesom han

har været medlem af vvs-udvalget og i branchens garantiordning.

Også til Per Reinholt lød der en »tak for indsatsen« fra DSformanden Jim Stjerne Hansen under aftenfesten. Per Reinholdt har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2005. Han sad i forretningsudvalget (FU) fra 2005 til 2008, og han har især gjort sin indflydelse gældende i Industri- og eksportudvalget og i Lærlingeudvalget.

Nyt medlem i hovedbestyrelsen er John Christensen, Randers & Omegn.

Tre afgående medlemmer blev sammen med deres fruer hyldet for deres mangeårige indsats i DS. Forrest er det Svend Aage Kusk, Preben Hald og Per Reinholdt.

Årets lærling Rasmus Rahbek Stensen, Tobøl Smede- & Maskinforretning, kan nu kalde sig årets lærling.

En titel, der tildeles et ungt menneske, der i løbet af sin uddannelse har gjort sig særligt bemærket hos såvel sin mester som på skolen. Ved svendeprøven på EUC Syd i Tønder fik Rasmus karakteren 12.

Han startede som arbejdsdreng i virksomheden i august 2004. Fem måneder senere begyndte han som lærling. Siden har han ifølge sin mester Svend Åge Aarhus gjort store fremskridt og er meget dygtig til sit

26 I DS Generalforsamling 2009

arbejde, især CNC-styrede maskiner og svejsearbejde.

Rasmus Rahbek Stensen fik ved DS’ årlige generalforsamling overrakt et ur til en værdi af 5.000 kroner samt et diplom, mens Iver Jessen fra GKM belønnede årets lærling med en check på 5.000 kroner.

Rasmus Rahbek Stensen ved prisoverrækkelsen sammen med sin mester Svend Åge Aarhus.

Årets erhvervspris til Wila Hvert år på generalforsamlingen, uddeler DS Håndværk & Industri sin erhvervspris »Den Gyldne Ambolt« til en medlemsvirksomhed. Et symbol på kollegernes anerkendelse af et medlem, der har gjort noget helt særligt. Enten fordi virksomheden har ydet en speciel indsats i forhold til lokalsamfundet, uddannelserne eller skolerne i området – eller fordi man har gjort sig bemærket som eksport- eller vækstvirksomhed.

Erhvervsprisen blev overrakt under festmiddagen på Nyborg Strand, og prismodtageren blev i år Wila Maskinfabrik A/S i Silkeborg. »Du grundlagde jeres virksomhed for 10 år siden og startede meget beskedent i et nedlagt landbrug. Siden er Wila to gange flyttet til større lokaler.

I august rykkede I til et helt nyt domicil, hvor der var god plads både produktionen og til medarbejderne, som har fået optimale faciliteter og arbejdsmiljøforhold,« lød det i begrun-

delsen fra DS-formand Jim Stjerne Hansen: »Det er blevet en livsstil for jer at udvikle virksomheden.

Og jeres optimisme selv i disse vanskelige tider står som et eksempel for os alle. I har, naturligvis, en maskinpark helt i top, men det handler ikke kun om maskinerne. Også menneskene spiller en stor rolle i jeres virksomhed. I har skabt en god og sikker arbejdsplads for jeres ansatte. I satser på innovative medarbejdere, som har indflydelse på deres arbejdsmæssige hverdag, og som inviteres til at tage del i virksomhedens udvikling.

Og det er jeres blik for og investering i udvikling af både produktionen og jeres medarbejderes kompetencer, der har gjort Wila til den virksomhed, den er i dag. Det synes jeres kolleger her i DS Håndværk & Industri er flot – og det vil vi gerne belønne jer for,« understregede Jim Stjerne Hansen ved prisoverrækkelsen.

Lars og Jette Lauridsen fik overrakt »Den Gyldne Ambolt« af DS-formand Jim Stjerne Hansen.

Aldersgrænsen op Et forslag til vedtægtsændring fra Hovedbestyrelsen og Strukturudvalget om at hæve aldersgrænsen fra 65 til 67 år for tillidshverv fik støtte fra et stort flertal på generalforsamlingen i Nyborg. Dog ikke uden et par skarpe bemærkninger

om bl.a. »signalværdien« ved at hæve aldersgrænsen.

Hovedbestyrelsen (HB) og Strukturudvalget fik også vedtaget et forslag, der betyder, at HB-medlemmer, der er valgt eller genvalgt på generalforsamlingen

2003 eller senere, højst kan vælges for tre valgperioder af tre år.

Et forslag fra Region Midt, der ville have givet regionen et ekstra medlem i Hovedbestyrelsen, blev til gengæld afvist af et flertal.

DS Generalforsamling 2009 | 27

28 I DS Generalforsamling 2009

DS Generalforsamling 2009 | 29

Et studiejob der blev til et fa Af Karina Faber Elkær Maskiner

Karina Faber læste i løbet af sin studietid flere opgaver for den lille produktionsvirksomhed Elkær Maskiner (4 ansatte), så da hun i februar 2008 fik muligheden for at skabe sig sin egen faste stilling i virksomheden, sagde hun ja tak.

Jeg kendte jo virksomheden i forvejen, men det var alligevel vigtigt for mig og for min chef Henning Elkær, at vi i tiden inden min ansættelse havde en god dialog omkring hvilke opgaver, jeg skulle beskæftige mig med i virksomheden, og hvad vores forventninger var til hinanden.

Forskelligartede opgaver Min hovedopgave har været at sætte fokus på kommunikation, men også at få skabt mere struktur i virksomhedens administration. Det betyder, at mine arbejdsopgaver er meget varierede og spænder fra at udarbejde pressemeddelelser og annoncer, udvikle ny visuel identitet og messekoncept, til også at indføre nye systemer, bl.a. bookes al fragt nu online som gør papirarbejdet lettere at håndtere og overskue.

Derudover har jeg kundekontakt, når jeg deltager i mes-

Har I ekstra arbejdsopgaver i virksomheden, eller har I skufferne fulde af projekter, som skal læses? Så kan et samarbejde med en studerende eller færdiguddannet være svaret for jer!

Som virksomhed har man altid mulighed for at kontakte KarriereCentret, hvis man er interesseret i at samarbejde med studerende eller færdiguddannede fra Syddansk Universitet. KarriereCentret formidler studiejob, praktik, projekter, ErhvervsPhd samt hjælper færdiguddannede i job. KarriereCentret kommer gerne ud til et uforpligtende møde, hvor centret hjælper med at afdække arbejdsopgaver, som en studerende eller færdiguddannet kan være behjælpelig med at løse hos jer.

30

ser i ind- og udland.

Det gode ved at være i en lille virksomhed er, at man kan få lov til at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver – også opgaver, hvor man tænker, det kan jeg da ikke finde ud af.

Men så må man finde kompetencerne til at udføre de opgaver, bl.a. via videreuddannelse.

Jeg er f.eks. ved at læse tysk, så jeg bedre kan kommunikere med det tyske marked, og samtidig har jeg meldt mig til et kursus i opbygning af hjemmesider.

Uddannelsesbaggrund Jeg er cand. mag. i Dansk og Oldtidskundskab, men besluttede umiddelbart før specialet, at jeg ville læse International Virksomhedskommunikation som et ekstra sidefag.

Oprindelig var det min plan at undervise i gymnasiet, men undervejs i studiet fik jeg mere lyst til at arbejde i dybden med

den sproglige side af fagene, og da jeg så samtidig havde held med mine pressemeddelelser fra mit studiejob hos Elkær, så virkede det pludselig mere naturligt at fortsætte ad den vej.

Gode råd Det er vigtigt, at man har respekt for den virksomhed, man ansættes i, og at man afsætter tid til at sætte sig ind i virksomhedens produkter og services.

Et andet råd jeg vil give videre er at få skabt en god kontakt til virksomhedens andre medarbejdere. Selvom jeg er den eneste akademiker i virksomheden, sørger jeg f.eks. for at holde kaffepause sammen med dem i produktionen. Ikke kun fordi jeg gerne vil have et godt forhold til dem, men faktisk har jeg fået rigtig mange gode input i forhold til mit arbejde. Det er f.eks. rart at kunne spørge dem om nogle af de tekniske ting og jeg har såmænd også fundet in-

Kontakt: Virksomhedskonsulent Louise Heidemann KarriereCentret, Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Dir. Tlf. 6550 2230 E-mail: lohe@sdu.dk www.sdu.dk/karriere Virksomheder, der ikke hører til Syddanmark, kan henvende sig til salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri, på lda@ds-net.dk eller tlf. 63 17 33 68.

ast job spiration til vores logo og webdesign ved at inddrage dem.

Jeg har fået nogle rigtig gode erfaringer ved at være ved Elkær Maskiner, som jeg kan bruge i sit videre arbejdsforløb. Der har været rigtig meget »lear­ ning by doing«.

Fremtiden Jeg forestiller mig, at jeg bliver i virksomheden i nogle år endnu således, at de planer, som jeg og Henning Elkær har for virksomheden på nuværende tidspunkt, kan blive ført ud i livet.

Jeg brænder for at arbejde med sprog og kommunikation og kunne på et tidspunkt godt tænke mig at prøve kræfter med en større virksomhed for at få nye udfordringer.

Men indtil videre har jeg det fint, hvor jeg er.

Vækst i virksomheden Karinas arbejde i virksomheden har fået en positiv modtagelse fra virksomhedens kunder især i forhold til virksomhedens nye logo og de nye produktmanualer, som Karina har været ansvarlig for at udvikle.

Herudover er de administrative arbejdsgange i højere grad blevet systematiseret, optimeret og ikke mindst digitaliseret i forhold til tidligere.

Vi forventede egentlig ikke at kunne registrere nogen større forskel ved at ansætte en akademiker, men vi har oplevet øget vækst både i forhold til eksport og omsætning i det år, hvor Karina har været. Desuden har jeg fået tid til at lave de ting, nemlig produktudvikling, som jeg brænder for uden at skulle tænke på de administrative opgaver, siger Henning Elkær, som ejer virksomheden.

31

Ny GVSmesteruddannelse Af Jørgen Kleis, Erhvervs-og uddannelsesvejleder

Erhvervsakademiet ved Selandia-ceu har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen(SIK) udviklet en ny Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelse med delvis brugerbetaling, dvs. under reglementet om åben uddannelse.

Erhvervsakademiet ved Selandia-ceu har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen(SIK) udviklet en ny Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelse med delvis brugerbetaling dvs. under reglementet om åben uddannelse.

Uddannelsen er opbygget som et fleksibelt efteruddannelsesforløb for personer i beskæftigelse.

Uddannelsesforløbet til GVS-mester er udviklet til at tilgodese de mange, som ikke kan undværes fra firmaerne i to år for at uddanne sig på installatøruddannelsen.

Erhvervsakademiet ved Selandia-CEU kan nu tilbyde erhvervslivet en ny uddannelse GVS mester uddannelsen som forløber over to år med 2 dages undervisning om ugen.

Deltagerne skal have en erhvervsfagligbaggrund indenfor VVS faget eller smede faget.

Endvidere skal deltagerne have en relevant erfaringsmæssig baggrund på mindst fem år efter bestået svendeprøve.

Uddannelsen som GVS mester giver autorisation indenfor gas vand og sanitets området.

Uddannelsen Efter den fulde uddannelse til GVS-mester er du kvalificeret til selvstændigt at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. Du kan integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige, kvalitetsstyrings- og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS. Du kan anvende tidssvarende teknologier og metoder, og har metoder til at tilegne dig ny viden i relation til området. Endelig bliver du i stand til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre, herunder myndigheder.

Fleksible moduler Hvis du ikke har behov for hele uddannelsen til GVS-mester eller kun vil opkvalificeres på nogle delområder, kan du vælge at følge nogle enkelte moduler.

De kan gennemføres, uden du behøver at gå op til den kompetencegivende prøve for opnåelse af autorisation som GVSmester.

Hele uddannelsen svarer til et år på fuld tid, men er designet til at blive gennemført som

32

deltidsuddannelse på to år, så det samtidigt netop er muligt at varetage en meget stor del af nuværende beskæftigelse.

Forløbet Uddannelsesforløbet baseres på en lang byggefaglig og teoretisk uddannelsestradition i Slagelse. Underviserne, som alle har praktisk og faglig baggrund, er på ingeniørniveau.

Indhold Afløbsanlæg: Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere almene sanitetstekniske forsyningsanlæg.

Vandanlæg/ Kalkulation: Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere vandtekniske installationer og anlæg samt kan vurdere komponenters funktion, placering og montering under hensyn til gældende regler og normer.

Teknisk dokumentation mm.

Målet er, at den studerende kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. Endvidere er målet, at den studerende kan vælge og anvende instrumenter samt udføre relevante målinger inden for fag-/emneområdet.

Den studerende kan i denne forbindelse anvende AB92 og bygningsreglementet i forbindelse med installationstekniske dimensioneringer.

Gasteknik: MĂĽlet er, at den studerende kan projektere og dimensionere gastekniske anlĂŚg og installationer og kan vurdere sikkerhedstekniske komponenters funktion, placering og montering.

GasanlÌg Praktik: Gasfejlfinding: Mület er, at den studerende selvstÌndigt og forsvarligt kan püvise og udbedre fejl pü gasinstallationer, gasforbrugende apparater og andre til installationen hørende komponenter.

Indregulering: Mület er, at den studerende selvstÌndigt kan afprøve sikkerhedsfunktioner og indregulere gasforbrugende apparater til korrekt belastning og forbrÌnding efter gasreglement og bygningsreglement.

Afprøvning af gasinstallation: Mület er, at den studerende kan afprøve gasforbrugende apparater med tilhørende armaturer for korrekt funktion efter gasreglementet med tilhørende forskrifter.

Varmefordelende anlĂŚg: MĂĽlet er, at den studerende kan projektere og dimensionere varmeanlĂŚg samt varmefordelende og varmeproducerende anlĂŚg ud fra et beregnet energibehov Varmeproducerende anlĂŚg: MĂĽlet er, at den studerende kan projektere og dimensionere Varmeproducerende anlĂŚg, herunder foretage beregninger af de dimensionsgivende elementer.

/R_RaaN 2ePYb`VcR 4_RR[

1N[ZN_X` ORQ`aR TN`XRQRY

6 `NZN_ORWQR ZRQ aRX[\Y\TV`X V[`aVaba V :VYN[\ UN_ /R_RaaN bQcVXYRa QR[ [fR XRQRY`R_VR 2ePYb`VcR 4_RR[ 2[ NS QR b[VXXR [fbQcVXYV[TR_ R_ XRQYR_[R` U\cRQcRX`YR_ 5\cRQ cRX`YR_R[ R_ UWR_aRa V R[ Z\QR_[R X\[QR[`R_R[QR XRQRY :RQ QR[[R cRX`YR_ \][x_ XRQYR_[R R[ cV_X[V[T`T_NQ ]x & UcVYXRa R_ QRa U WR`aR ZN[ XN[ \][x /R_RaaN UN_ ]x QR[[R cRX`YR_ cR_QR[`]NaR[aR_ :N[ ¡[QR_ QR_S\_ VXXR N[Q_R XRQYR_ ZRQ QR[[R cRX`YR_ 8RQYR_[R R_ `a WQÂ&#x;Z]Ra ]x ONTT_b[Q NS NS]_ c[V[TR_ V /R_RaaN²` `a WYNO\_Na\_VbZ `a WR[ R_ ZV[VZR_Ra \cR_NYa 3\_ Na U W[R XRQYR_[R` XcNYVaRa \T U\YQON_URQ S\_RaNTR` NS]_ c[V[ TR_ V XYVZN_bZ Uc\_ XRQYR_[R Âą`a_R``R`² ZNX`VZNYa

2ePYb`VcR 4_RR[ /\VYR_ /@6

1R[[R Z\QRY UN_ V[QOfTTRa # YVaR_` _b`aS_V cN_ZacN[Q`ORU\YQR_ V[QOfTTRa V XRQYR[` XNOV[Ra

.ba\ZNaVX

/R_RaaN 2ePYb`VcR 4_RR[ UN_ V[QOfTTRa cRW_X\Z]R[`R_V[T`N[YÂ&#x;T ;x_ QRaaR aVY`YbaaR` R[ bQRS YR_ _RTbYR_R` S_RZY O`aRZ]R_Nab_R[ RSaR_ bQRaRZ]R_Nab_R[ 5R_cRQ \][x` R[ ZR_R  X\[\ZV`X \]cN_Z[V[T \T `a __R X\ZS\_a /R_RaaN 2ePYb`VcR 4_RR[ ?@6 R XRQYR_[R XN[ aVY`YbaaR` R[ `R]N_Na cN_ZacN[Q`ORU\YQR_ `\Z /R _RaaN` # YVaR_` ORU\YQR_ V _b`aS_Va `axY RYYR_ R[ `a __R ORU\YQR_ ]x S RX` " YVaR_ \T XRQYR_[R R_ cRYRT[RQR aVY `\YcN_ZRN[YÂ&#x;T CRQ bQ`XVSa[V[T NS R[ Â&#x;YQ_R TN`XRQRY XN[ QR[[R XRQRY aVY`YbaaR` QR[ RX`V`aR_R[QR cN_ZacN[Q` ORU\YQR_ :\QRY /R_RaaN 2ePYb`VcR 4_RR[ 0@6 R YRcR_R` ZRQ O_bT`cN[Q`cRX`YR_

8Mb` QZSQ^SUR[^N^aS

L

4Â&#x;V w^_Ze``QbU^WZUZS

?Q ccc NQ^Q``M PW QXXQ^ YMUX NQ^Q``M,NQ^Q``M PW

BQV^W[Y\QZ_Q^UZS_MZXžS

?V[T S\_ O_\PUb_R RYYR_ X\[`bYR[aOR`Â T ]x !# % "%!!

L

L

L

<M__Q^ `UX Ta_Q R^M # $ Y

/R_RaaN S\_ R[ `VXXR_URQ` `XfYQ

Mød os på Agromek - stand D 3212

FAG Afløbsanlæg:

TIL STOKERFYR Udendørs

YR

K

Virksomhedens drift Målet er at den studerende: • K an vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter samt har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg.

• K an redegøre for de økonomiske konsekvenser af forskellige selskabsformer og har kendskab til almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse.

• K an anvende almindelige begreber og terminologier inden for projektledelse og – organisering samt kan anvende almene metoder og værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af projekter, og kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet.

• K an udforme licitations- og tilbudsmaterialer med henblik på projektering og installation efter gældende regler og lovgivning kan anvende tidssvarende kalkulationsmetoder for tilbudsberegning

Glasfiber Fra 12-60 m3

Indendørs Galv. stål Fra 1-42 m3 Ring og hør mere

33

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S

A/S

6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

34

Speciale del og projekter: I dette modul vælger den studerende speciale samt gennemfører et eksamens projekt.

Undervisningen: Undervisningsformen baseres på projektorienteret undervisning, hvor de studerende arbejder i grupper. Førend den studerende kan gå i gang med den projektorienterende del af forløbet, undervises der i de relevante moduler op til projektet.

Den studerende får herved en værktøjskasse, så man er rustet til at løse projektopgaven. Undervisningsformen i modulerne veksler mellem foredrag af interne og eksterne undervisere og opgaveløsning.

Undervisningen understøttes med særlige IT-undervisningsprogrammer og fjernundervisning. Projektopgaverne udføres i grupper med to til tre personer, som får tilknyttet en vejleder i hele projektopgaveforløbet.

Adgangskrav: For at blive optaget på uddannelsen kræves relevant er-

hvervsuddannelse inden for smede og VVS området og en arbejdserfaring på minimum fem år efter vel overstået lærlingetid.

For at deltage i de enkelte moduler uden aflæggelse af kompetencegivende prøve forudsættes en vis brancheindsigt, som skal dokumenteres overfor Erhvervsakademiet.

Få mere at vide: Vi forventer at kunne starte uddannelsen op medio august 2009.

Flere detaljer om uddannelsen findes på www.selandiaceu.dk.

Studievejleder Jørgen Kleis svarer gerne på spørgsmål vedrørende Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelsen.

Han kan kontaktes ved at ringe til Selandia-ceu på 26700357 eller på e-mail: jokl@ selandia-ceu.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Nedenstående kan du sen en samlet oversigt over de forskellige moduler.

Lektioner

ECTS

Pris

100

5

7.800

Vandanlæg/ Kalkulation:

100

5

7.800

Teknisk dokumentation mm.

200

10

15.600

Gasteknik

100

5

7.800

Gasanlæg Praktik:

100

5

7.800

Varmefordelende anlæg:

100

5

7.800

Varmeproducerende anlæg:

100

5

7.800

Virksomhedensdrift mm.

200

10

15.600

Speciale/Projekt

200

10

15.600

I ALT

1200

60

93.600

Årets energipolitiske konference Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 7. og 8. oktober 2009.

Morgendagens udfordringer, energi og klima samt vækst og velfærd, er den dagsaktuelle ramme på den årlige konference »Energipolitisk Åbningsdebat« – mødestedet for alle aktører på den danske energiscene.

Energipolitisk åbningsdebat Konferencen afholdes på Christiansborg, dagen efter Folketingets åbning. Konferencen er tilrettelagt i samarbejde med Folketingets Energipolitiske Udvalg, FDKV, Spektrum Gruppen, Dansk Gartneri samt DS Energi- & Miljøudvalg.

Mødestedet for energiaktørerne På konferencen kan du møde Folketingets Energipolitisk Udvalg og aktørerne på den danske energiscene. Der er også nyt om, hvordan den danske industri møder de nye krav og udfordringer, hvordan marke-

ENERGIPOLITIS

K ÅBNINGSDEB

AT

ÅRETS ENERGI KONFER

det aktuelt fungerer og hvordan prispresset søges begrænset via effektiviserings- og energisparetiltag.

ENCE 2009

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk Tilmelding på www.fdkv.dk Medlemsrabat For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000 excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage.

Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

Yderligere information om arrangementet kan fås ved henvendelse til: Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent, DS-sekretariatet

Onsdag, den 7. oktober 2009 Morgendagens

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

Nye virkelighed er?

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

udfordringer

Torsdag, den 8. oktober 2009

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

35

Skattereformen – sådan kan Af Richardt Tabori Kraft, partner Deloitte, Skat

Bo Odgaard, statsautoriseret revisor og partner Deloitte

Skattereformen er nu vedtaget og indebærer mange og store ændringer af de danske skatteregler. Artiklen giver et kort overblik over nogle af ændringerne og giver også nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Skatten af den sidst tjente krone sænkes til ca. 56% (inkl. AMbidrag og kirkeskat) fra i dag 63%. Dette sker som en følge af, at: • Mellemskatten på 6% afskaffes.

• Bundskatten sænkes med 1,5%.

• Topskattegrænsen hæves i 2010 til 389.900 kr. (efter AM-bidrag) og i 2011 til yderligere 409.100 kr. (efter AM-bidrag). Dette svarer til, at en person kan tjene op til ca. 37.000 kr. pr. måned, førend der skal betales topskat.

Eksempel: En person, der tjener 390.000 kr., og som, via f.eks. overarbejde, tjener ekstra 10.000 kr.

Vil have 3.700 kr. til forbrug i dag.

Efter reformen vil der være 5.770 kr. til forbrug.

Forslag: Om muligt, bør beskatning af A-indkomst udskydes til 2010, herunder også opsparing af opsparet overskud fra virksomhedsskatteordningen.

Desuden bør lønniveauet for hovedaktionærer hæves til topskattegrænsen, hvis den er lavere end den fremadrettede topskattegrænse, og der er økonomisk råderum hertil i selskabet.

Lavere skat på aktieindkomst og investeringer Beskatningen af aktieindkomst nedsættes. Fra 2010 nedsættes beskatningsprocenten af

Skattemæssige konsekvenser Beløb i kr.

Person 1

Lønindkomst

300.000

600.000

900.000

Renteudgifter

30.000

60.000

90.000

Faglige kontingenter

15.000

15.000

15.000

Besparelse af skatteudspillet pr. år

2.901

22.655

40.954

Forudsætninger: * Københavns Kommune * Forslaget er fuldt indfaset * Der er ikke taget højde for øvrige indkomster * Ny grøn check er inkluderet * Enlig

36

Person 2

Person 3

aktieindkomst over 48.300 kr. fra 43% til 42%, mens beskatningsprocenten på 45% helt afskaffes. I 2012 nedsættes beskatningsprocenten af aktieindkomst under 48.300 kr. fra 28% til 27%.

Forslag: Det bør overvejes at udskyde udlodning af udbytte over 48.300 kr. i 2009 til 2010.

Der indføres et bundfradrag på 40.000 kr. for medregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Bundfradraget bliver 80.000 kr. for ægtepar. Omfattet er f.eks. indestående i pengeinstitutter og renter fra obligationer.

Forslag: Investeringsprofilen bør overvejes, så bundfradrag på 40.000 kr. eventuelt udnyttes.

Lavere værdi af rente­fradrag og lignings­ mæssige fradrag Fradragsværdien af renteudgifter, der overstiger 50.000 kr. reduceres fra 33,5% til 25,5%. For ægtefæller er beløbet 100.000 kr. Rentefradragsværdien nedsættes med 1% årligt i perioden 2012-2019.

Eksempel: • Lån 1,5 mio.kr., renten er 5%.

• Ø vrige renteudgifter på 50.000 kr.

• Under de nuværende satser er fradragsværdien: 75.000 × 0,335 = 25.125 kr. pr. år.

• Efter reduceringen er fradragsværdien: 75.000 × 0,255 = 19.125 kr. pr. år.

n du gøre • Dette giver en merudgift på 6.000 kr. i 2019, hvor der er sket fuld indfasning.

multimedier er telefon, internetadgang og computer med sædvanligt udstyr.

Værdien af de ligningsmæssige fradrag reduceres også fra 33,5% til 25,5%. Nedsættelsen sker i perioden 2012-2019 med 1% årligt. Reduktionen får betydning for indbetalinger til bl.a. A-kasse, fagligt kontingent, efterløn, børnebidrag, underholdsbidrag og befordringsfradrag.

Forslag: Goder der falder under multimediebeskatningen bør så vidt muligt samles hos den ene ægtefælle, da hver ægtefælle ellers beskattes af 3.000 kr. Endvidere bør så mange goder som muligt stilles til rådighed, da beskatningen er ens uanset omfanget af gode

Kompensationsordning Der indføres en særlig kompensationsordning, som skal sikre skatteyderen en kompensation, hvis tabet som følge af den lavere skatteværdi af rentefradrag og de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten. Der er således ingen, der stilles ringere end under de nuværende forhold.

Multimediebeskatning Der indføres en multimediebeskatning, hvor såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende beskattes af 3.000 kr. (reguleres årligt), såfremt personen får stillet multimedier til rådighed til privat benyttelse. Dette svarer til en skattebetaling på op til 1.700 kr. for en topskattebetaler og ellers 1.225 kr. Beløbet ligger fast, uanset hvor mange elementer der vælges. Omfattet af

Firmabiler - miljøtillæg Den skattepligtige værdi af fri bil forhøjes med et miljøtillæg, der udgør den årlige ejerafgift for bilen, eller hvis bilen ikke omfattet af disse regler, da udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen.

F.eks. vil den skattepligtige værdi blive forhøjet med 7.080 kr. for en dieseldrevet firmabil til en anskaffelsespris på 400.000 kr., og som kører 13,5 km/liter.

Loft på indbetalinger til ratepension Fra den 1. januar 2010 kan der årligt kun indbetales op til 100.000 kr. (reguleres årligt) på en rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, med fradrags- eller bortseelsesret samt på en ophørende livrente. Loftet gælder samlet for både arbejdsgiver- og privatordninger.

Livsvarige livrenter er ikke omfattet af loftet.

For selvstændigt erhvervsdrivende som driver deres virksomhed i personligt regi gælder loftet på 100.000 kr. først med virkning fra 2015.

Selvstændige erhvervsdrivende kan herudover med fuld fradragsret indskyde op til 30% af overskuddet på en pensionsordning med livsvarige udbetalinger. De gældende regler om ophørspension ændres ikke.

På pensionsområdet findes generelt en del overgangsordninger, der afhænger af, om du har oprettet din ordning før eller efter den 22. april 2009.

Desuden forventes i løbet af 2009 fastsættelse af nærmere regler for udligningsskatten, som vil betyde, at pensionsbetalinger over et vist beløb, vil blive pålagt en ekstra skat.

Forslag: Det bør overvejes at indbetale ekstra på en pensionsordning i 2009, herunder 30% af overskuddet i virksomheden. Eksisterende pensionsaftaler bør gennemgås.

37

Fra landsbysmedje til industrivirksomhed aøs er gået fra landsbysmedje til en stor og succesfuld industrivirksomhed.

Det skyldes dygtighed og vilje til vækst.

Agersted smedje blev grundlagt i 1909. 70 år efter overtog Jørgen Juul virksomheden, hvor han også tidligere havde udstået sin læreplads. Dermed lød startskuddet til en succeshistorie, der er vokset stille og roligt til i dag at beskæftige 60 medarbejdere.

I 2007 var aøs i fuld gang med et generationsskifte, der over en årrække skulle lade sønnen Jens Juul overtage forretningen. Med en massiv vækstperiode bag sig var far og søn begge klar over, at organisationen trængte til et løft for at følge med udviklingen.

Overblik over støtteordninger

DS Håndværk & Industri giver dig nu en samlet oversigt over de tilbud og puljer, som staten og regionerne stiller til rådighed for virksomheder, som ønsker at styrke deres udvikling.

På vores hjemmeside får du overblik over de forskellige støtteordninger. Her kan du også læse om, hvordan Kurt Allesø Mekaniske Værksted fik 100.000 kr. til at lave ny vision og strategi for virksomheden.

Kontakt: Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen på 6617 3333

38

Fokus på organisationen Som et led i generationsskiftet havde Jørgen og Jens Juul været i gang med at formulere virksomhedens strategi for årene frem.

Da chancen bød sig for at delta-

ge i ViV-programmet, øjnede de derfor muligheden for at komme mere i dybden med det strategiske arbejde. Jens Juul forklarer: »Vores virksomhed havde nået et punkt, hvor det var helt afgørende at se på strategier. Vi havde et stort behov for at få struktur og orden på tingene.« Da ViV-midlerne blev bevilget, var det konsulent Jens Ole Jensen, der fik til opgave at være tovholder på arbejdet hos aøs.

Han beskriver virksomheden sådan: »Det er lykkedes for aøs at udvikle en smedeforretning til en sprudlende industrivirksomhed. Det har krævet dygtighed, målrettethed og et bæredygtigt forretningskoncept.« Foruden forberedelse af generationsskifte var det et klart defineret mål i arbejdet at få for-

delt ansvar ud i virksomheden.

Jens Juul fortæller: »Virksomheden var blevet så stor, at Jørgen og jeg ikke kunne håndtere alting. Derfor var der et enormt behov for at få organisationen involveret.« Løsningen var implementering af et mellemlederniveau, der skulle fordele ansvaret ud i krogene – og samtidig knytte en række nøglemedarbejdere tæt på ledelsen.

Jørgen Juul forklarer: »Mellemlederne eksisterede jo nok i forvejen, men det var en uformel organisation. Vi havde et stort behov for, at flere i virksomheden havde et nedskrevet og officielt ansvar.« Derfor hev Jørgen og Jens Juul nøglepersoner ind til et møde, hvor de sammen udarbejdede en SWOT-analyse og diskute-

rede fremtiden for aøs. Og det var helt nye takter i den gamle smedevirksomhed, hvor interne møder tidligere var en sjældenhed. Involveringen af medarbejderne var en dundrende succes – og ledelsen hos aøs blev opmærksomme på de mange ressourcer, der lå gemt ude på produktionsgulvet. Derfor blev det, der egentlig var et enkeltstående strategimøde, også til et fast ugentligt møde, hvor mellemledere sammen koordinerede forestående opgaver.

Uddannelse og videndeling Med implementeringen af et mellemlederniveau og ønsket om videndeling i virksomheden var det uundgåeligt at tale om kompetenceløft hos aøs.

På mange forskellige niveauer i virksomheden var der behov for, at medarbejdere fik ny viden – enten fra andre medarbejdere eller gennem ekstern undervisning. Jens Ole Jensen fortæller: »Der var et stort behov for projektstyringskompetencer i virksomheden. Og så var der et behov for at implementere ensartet it-systemer på tværs af organisationen.« Foruden decideret uddannelse handlede kompetenceløftet hos aøs meget om videndeling og dokumentation. De mange forskellige arbejdsopgaver, der lå rundt omkring i virksomheden, var for sårbare. Hvis en mand var syg, risikerede man, at produktionen stod stille. For at imødekomme den problemstilling igangsatte man et omfattende arbejde med at dokumentere arbejdsopgaver. De mange dokumenter blev gjort tilgæn-

Om aøs

Antal ansatte: 60 Branche: VVS og bygningsstålarbejde Placering: Agersted Direktør: Jens Juul www.aoes.dk

Om Jens Ole Jensen Antal ansatte: 1 Branche: Rådgivning Speciale: Rådgivende ingeniør Direktør: Jens Ole Jensen

Om Væksthus Nordjylland

Ansatte: 33 Branche: Uvildig og gratis regional erhvervsfremme Placering: Region Nordjylland Væksthus Nordjylland er facilitator på regionale erhvervsudviklings-programmer i tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer /-råd. www.vhnordjylland.dk

Om ViV – Virksomheder i Vækst

ViV støtter nordjyske vækstvirksomheder med vækststrategier og gennemførsel af målrettede vækstaktiviteter.

Der gives støtte til at inddrage eksterne konsulenter i operationaliseringen af og kompetenceudviklingen i vækststrategien.

Mere end 4.000 personer fra de 142 deltagende virksomheder har deltaget.

46 millioner kroner i støtte fra Socialfonden er blevet medfinansieret med 60 millioner kroner fra virksomhederne.

ViV blev gennemført i 2006/2008.

ViV hos aøs

Målsætning: Udvikling af organisation Strategi: Generationsskifte Metode: Ansvarsfordeling og videndeling Kompetenceløft: It-kurser, ledelseskurser, dokumentation Resultat: Virksomheden er gearet til vækst

39

gelige på virksomhedens intranet, der på den måde kom til at fungere som en videnbase.

Fortsat vækst Med ViV-projektet bag sig har aøs flyttet sig fremad med syvmileskridt. Organisationen er blevet gearet til virksomhedens størrelse, og det planlagte generationsskifte ligger færdigt på tegnebrættet. Omkring 40 % af virksomhedens medarbejdere har fået et væsentligt kompetenceløft og er dermed både motiverede og uddannede til at imødekomme fremtidige udfordringer for aøs.

Og ekspansionen kommer til at fortsætte, mener Jørgen Juul: »Nu er organisationen klar til videre vækst. Og derfor er der ingen grund til, at vi ikke kan

vokse yderligere.« Og den næste generation, Jens Juul, uddyber: »Vi har fået flyttet nogle ressourcer. Og det betyder, at vi har bedre tid til at være ledere. Det er vigtigt for, at tingene glider, som de skal. Og det er nødvendigt, hvis vi skal fortsætte vores vækst.« ViV skabte fokus Ifølge ledelsen hos aøs er der ingen tvivl om, at ViV-programmet har spillet en rolle i den videre vækst i deres virksomhed. Midlerne har naturligvis givet en mere målrettet og massiv indsats, end virksomheden ellers ville have investeret. Men mest af alt har ViVprogrammet hjulpet til at skabe og holde fokus på udvikling af organisationen.

Flere Virksomheder i Vækst – Det største vækstprogram nogensinde Tidligere succeser som ViV, VækstDrive, Chef til leje og Problemknuserordningen samles nu i vækstprogrammet Flere Virksomheder i Vækst.

Flere Virksomheder i Vækst er et nyt, stort vækstprogram for nordjyske vækstiværksættere og vækstvirksomheder, som har et forretningsgrundlag, der på længere sigt kræver en strategisk omstillingsproces, nye fokusområder og/eller generelt et forretningsmæssigt løft. Målgruppen er de mere traditionelle erhverv inden for service, fremstillings- og fødevareindustrien, men også handels- og videnerhvervene er i fokus.

40

Formålet med Flere Virksomheder i Vækst er at skabe vækst i ca. 200 nordjyske virksomheder gennem kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere eller ved at tiltrække nye og fastholde eksisterende medarbejdere baseret på et gennemarbejdet strategisk beslutningsgrundlag. Forløbet indeholder fire overordnede indsatsområder: • Kompetenceudvikling af egne medarbejdere (OBS: midlertidig lukket for

optag af nye deltagervirksomheder) • Kompetenceudvikling i netværk • Chef til leje • Tilknytning af arbejdskraft Der kan arbejdes med et eller flere af arbejdsområderne, afhængigt af udviklingspotentialet i virksomheden.

Nu bliver det igen dyrere at være selvstændig Den såkaldte læs-ind støtte faldt bort fra den 1. juli i år. Nu kan det blive nødvendigt for mange at tage brugen af IT op til genovervejelse i virksomheden.

Mange mindre virksomheder har svært ved at se fordelene ved at bruge IT. Det kan også være svært, hvis man tilhører den ældre generation, som måske ikke har så stor erfaring med IT. Men efter af læs-ind støtten er forsvundet fra den 1. juli i år, kan det blive nødvendigt at tage brugen af IT op til genovervejelse i virksomheden.

Erik Møbius, der er direktør for Danske Snedker- og Tømrermestre siger: »Jeg kan godt se, at en på 57 år synes, det er svært.

Og han kan sagtens køre uden it.

Det kommer an på, hvilke kunder han vil have. Hvis han kun skal arbejde for hr. og fru Jensen, kan han klare sig med en ordreblok.

Men det afskærer ham fra en masse kunder«.

Det har siden 1. februar 2005 været et lovkrav, at alle regninger til det offentlige skulle sendes elektronisk, men det er ikke kun regningerne til det offentlige, der skal være elektroniske.

Ofte skal byggevirksomhederne også byde elektronisk, når de giver tilbud til store entreprenørvirksomheder, forsikringsselskaber og lignende. Og det er et stigende krav fra leverandørerne, at kunderne skal kunne modtage elektroniske fakturaer, ellers kommer der et gebyr på regningen. Det har siden 2005 været muligt for virksomhederne at benytte læs-ind bureauer med tilskud fra Staten, men den går ikke længere. Læs-ind støtten bortfalder pr. 1. juli 2009.

Håndværksrådet har undersøgt deres medlemmers anvendelse af IT og internet. Konklu-

sionen var, at kun en forholdsvis lille gruppe på 6 pct. var helt uden digitale kompetencer, hvilket kan strække sig fra manglende erfaring til manglende computer, mens 15 pct. stadig var lidt tøvende, hvilket oftest skyldes usikkerhed og manglende informationer.

Mads Engberg fra Håndværksrådet siger: »Vi har i Håndværksrådet været meget glad for den service, som har været stillet gratis til rådighed, da det har givet virksomhederne en periode til at foretage overgangen til reel digital fakturering. Der er rigtig mange af vores medlemmer, som har haft glæde af ordningen, men vi må også se i øjnene, at det kan have været med at fastholde nogle virksomheder på en manuel/læsind løsning at den har været stillet gratis til rådighed«.

Lennart Garbarsch som er salgsdirektør hos EFS Technology siger: »Vores erfaring viser, at en virksomhed kan spare mellem 15-50 kr. per forretningsdokument, der automatiseres. Dette er vundet ved en lettere håndtering af dokumenterne samt færre udgifter til print, porto og kuvertering. Godt nok må virksomhederne altså undvære et tilskud fra det offentlige, men er man parat til at gå nye veje og arbejde med forretningsdokumenter elektronisk, kan der være mange penge at spare«.

Hvor kan man få hjælp?

IBIZ-Centeret er et projekt, der er søsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Videnskabsministeriet for netop at hjæl-

pe de mindre erhvervsdrivende med at komme i gang med at bruge forretnings-IT i virksomheden.

Der er stadig nogen, der tror, at når de rører ved en tast, springer computeren i luften. Det giver en helt forkert indgang til brugen af IT, der jo netop i dag er udviklet, så den er let at anvende. Der sker altså ikke noget forfærdeligt, hvis man lige kommer til at tykke på den forkerte knap, forsikrer Ebbe B. Petersen, der er leder af projektet. Ikke nok med at mange virksomheder er presset af krisen, men hvis de også udelukker sig fra at handle med kunder, kun fordi de ikke har det rigtige værktøj, så går det da helt galt, siger Ebbe B. Petersen.

På virk.dk findes en fakturablanket som alle kan benytte.

Den er nok mest brugbar, hvis man ikke har så mange kunder eller leverandører, der stiller krav til elektronisk fakturering – så kan man lige taste de nødvendige oplysninger ind. Men det er klart, at den ikke letter arbejdet lige så meget, som hvis man har et økonomisystem, der kan håndtere det hele. Her ville man kunne nøjes med at taste tingene ind én gang, og resten ville køre automatisk, så er man også fri for alle de fejl, der kan ske undervejs.

Hvis nogle af de lokale virksomheder har brug for hjælp, kommer vi gerne ud, og fortæller dem lidt om de løsninger der findes i dag. Der er løsninger til ethvert behov, og det behøver altså hverken være dyrt eller besværligt, smiler Ebbe B. Petersen.

Af Helle Lindblom Konsulent Teknologisk Institut

Se mere på www.ibiz-center.dk eller ring 72 20 29 21.

41

DS Klima 09

Grøn Vækst i biogasindustri Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS

Regeringen vil skabe rammerne for, at op mod 50 procent af husdyrgødningen i 2020 kan udnyttes til energi.

På sigt er det visionen, at al husdyrgødning energiudnyttes.

Regeringen og Dansk Folkeparti hæver statstilskuddet og lader kommunerne stille garanti for lånene til nye biogasanlæg.

Det er positivt, at Folketinget lægger op til at forbedre mulighederne for etablering af biogasanlæg gennem en koordineringsplan for biogas og gødningsformidling, inddragelsen af kommunerne, som nu pålægges en lokalisering af bio-

42

gasanlæg i kommuneplanlægningen, er også en vigtig sten for at få gang i opgaven med at få placeret anlæggene.

Vi tror, at det her vil sætte gang i biogasindustrien.

Puljen til anlægstilskud løftes fra 255 millioner til 300 millioner kroner over tre år. Biogasinvestorer kan få 20 procent i anlægstilskud. Desuden introducerer Grøn Vækst en kom-

munegaranti på 60 procent i forbindelse med finansiering af anlæggene. De sidste 20 procent skal klares via egenfinansiering siger sekretariatschef Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas. Han betragter især passusen om kommunegaranti som vigtig, fordi det netop er så svært at få finansieret anlæggene ad andre kanaler.

Mors Bioenergi er det nyeste biogasanlæg i Danmark.

Håndværkergolf 2009 Odense Golfklub, fredag 28. august

ien Er du håndværker (mester, svend, ansat) kan du deltage i ‘fagenes fest’ på golfbanen 28. august 2009.

Fag kæmper mod fag. Overskuddet går til Dansk Golf Fond under Dansk Golf Union. Fonden støtter bl.a. talentudviklingen af unge danske golfspillere.

Grøn Vækst April 2009

Regeringen

Regeringen har indgået aftale om Grøn Vækst.

Landbruget som leverandør af grøn energi Landbrugets rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes.

Der sigtes mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020.

Der gennemføres en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, bl.a.: • En igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt til etablering af nye fælles biogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning til fællesanlæg i perioden 2010 til 2012.

• Under ordningen kan der ydes et anlægstilskud på 20 pct. af investeringen. Herudover vil den øvrige finansiering bestå af 60 pct. kommunegaranteret låntagning og 20 pct. egenfinansiering.

• En igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15 mio. kr. årligt i perioden 2010-2012.

• Ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

• Tilskudsmæssig ligestilling for afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet.

• Der etableres et særligt statsligt biogasrejsehold til hjælp ved lokalisering.

Fremme af biogas produktionen Det er meget vigtigt, at branchen får stabile vilkår og ikke kommer ind i en stop-go-rytme, hvor der snart er tilskud, snart ikke er tilskud til biogasanlæg.

Det er dog beklageligt, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke hævede afregningsprisen for strøm fra biogas, sådan som biogasbranchen havde foreslået.

Deltagere. Mestre og ansatte i håndværksvirksomheder med et registreret handicap på højst 36. Konkurrencen afvikles over 18 huller i A- og B række.

Der er fem flotte præmier til hver række. Man kan deltage i tomandshold eller individuelt. Der kåres en ‘Dansk Håndværks Golfmester 2009’ i hver række.

Program 9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen.

10.00 Gunstart (der spilles fag mod fag i 4 bolde!).

15.00 Frokost og præmieoverrækkelse.

Under turneringen er der indlagt forskellige sjove udfordringer til spillerne.

Matchfee 1.495 kr. for et to personers hold. 850 kr. for individuelle deltagere. Prisen er inkl. spil, fortæring og præmier.

Tilmelding. På www. danskeanlaegsgartnere.dk under ‘Håndværkergolf’. Man er tilmeldt når man har modtaget bekræftelse og faktura er betalt.

Tilmeldingsfrist 17. august 2009. Maks. 72 deltagere der udvælges efter først til mølle-princippet.

Arrangør: Danske Anlægsgartnere, Golfsektionen, i samarbejde med Dansk Golf Fond, DS Håndværk og Industri, Danske Snedker- og Tømrermestre, Bager- og Konditormestre i Danmark, Licitationen Byggeriets Dagblad.

Sponsorer: fpr, Ludv. Bjørns Vinhandel, Golf Management.

Information om klimasektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent.

43

Små virksomheder løfter kli Tre ud af fire små danske virksomheder prioriterer klimaansvar.

Det viser en undersøgelse som Væksthus Hovedstadsregionen og forsikringsselskabet Codan har gennemført. Ansvarlighed rimer nemlig på sparsommelighed for selvstændige erhvervsdrivende.

Godt tre ud af fire adspurgte selvstændige erhvervsdrivende tager virksomhedens klimaansvar alvorligt. Det viser en undersøgelse foretaget af Væksthus Hovedstadsregionen og forsikringsselskabet Codan.

Ved at indføre klimavenlige rutiner i det daglige sørger små virksomheder for at begrænse de miljøbelastninger, som deres virksomhed skaber.

*Kilde: En vej til flere og billigere energibesparelser; Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter.Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, (december 2008).

44

»Fælles for mange små virksomheders tiltag er, at de kombinerer klimaansvarlighed med sparsommelighed. Der er helt enkelt en økonomisk logik i at spare på strøm, vand og varme.

Vi taler med mange små virksomheder i det daglige, og vi oplever, at viljen er stor, mens mulighederne ofte er begrænsede på grund af travlhed i

hverdagen og på grund af små virksomheders små budgetter.

Derfor er det vigtigt at kunne sætte ind der, hvor man gør mest nytte, og det er i de daglige rutiner,« siger salgsdirektør Anders Hestbech fra Codan.

Små virksomheder går forrest Evalueringsrapport foretaget for Energistyrelsen* viser, at der er et betydeligt energisparepotentiale for danske virksomheder og anbefaler, at erhvervslivet til fulde udnytter det store potentiale, der ligger i at spare på energien. I det lys er Væksthusets og Codans undersøgelse en vigtig brik i afdækningen af, hvor udfordringerne for erhvervslivet ligger. »En virksomhedsleder i en lille virksomhed er ofte mere inde i detaljen og er selv aktiv med at finde besparelser, herunder også energisparelser. Typisk vil en ejerleder være meget bevidst om, at en besparelse giver et direkte løft i egen indkomst,« siger cleantechprojektleder Palle Weidlich fra Væksthus Hovedstadsregionen, og fortsætter: »Eksempelvis er energiguiden.dk god til at informere om

mulighederne og sidens anbefalinger ligger helt i tråd med det, små virksomheder gør for at spare på virksomhedens klimabelastning.« Jyder prioriterer klimaansvar højere Ifølge undersøgelsen er selvstændige erhvervsdrivende i Region Hovedstaden dem, som prioriterer klimaansvaret lavest.

Her er det hele 35 procent, der enten ikke prioriterer klimaansvar eller svarer »ved ikke«, mens det for andre regioner er 10 procent i snit. Kun på ét område ligger hovedstadsregionen med i front og det er, når det gælder indkøb af miljømærkede produkter. »I hovedstaden og i Nordjylland svarer henholdsvis 26 og 30 procent af de selvstændige erhvervsdrivende, at de køber miljømærkede produkter. Ellers er der en klar tendens til, at det er de små virksomheder i Jylland, som er bedst til at skrue ned for klimabelastningen,« siger Anders Hestbech fra Codan.

Fakta om undersøgelsen Væksthus Hovedstadsregionen og Codan har spurgt 784 ejere af små virksomheder, der defineres som virksomheder med mellem 0 og 4 ansatte. Codan har gennem flere år været forsikringspartner for små virksomheder og har derfor et indgående kendskab til små virksomheder.

imaansvar til daglig Prioriterer virksomheden miljømæssigt ansvar?

Ja

75 pct.

Nej

18 pct.

Ved ikke

6 pct.

Det gør vi: Ja, vi sørger for at slukke el-apparater og lamper

54 pct.

Ja, vi grovsorterer vores affald og afleverer til genbrug

46 pct.

Ja, vi køber energisparepærer

40 pct.

Ja, vi sparer på varme

39 pct.

Ja, vi sparer på vand

32 pct.

Ja, vi køber produkter, der er miljømærket

21 pct.

Ja, vi reducerer støjniveauet

15 pct.

Ja, vi mindsker vores transport af varer

13 pct.

Ja, anden form for miljømæssigt ansvar

11 pct.

Nej

18 pct.

Ved ikke

6 pct.

Om Væksthus Hovedstadsregionen Væksthus Hovedstadsregionen rådgiver vækstiværksættere og virksomheder med ambitioner om at vokse sig større og nå nye højder. Væksthusets virksomhedskonsulenter afklarer virksomheders udviklingsbehov og sikrer gratis, målrettet rådgivning, der hjælper virksomhederne videre med en konkret vækststrategi - det kan fx dreje sig om kapitalfremskaffelse, etablering af professionel bestyrelse eller implementering af internationaliseringsstrategi.

DS-bladet og HI MESSEN 2009 Som optakt til udstillingen i Herning den 1.-4. september 2009 udkommer DS-bladet den 19. august 2009 med temasider med aktuelle nyheder i og omkring branchen og med udførlig omtale af messen.

Reserver plads til Deres annonce hos Lise Tylvad ltmedia@email.dk tlf. 75 83 38 33

Redaktionel stof sendes til Redaktør Ole Andersen Magnoliavej 2 · 5250 Odense SV ole@ds-net.dk

Deadline 4. august 2009

45

ENERGIEXPERTEN

Brug energien og tjen penge Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS

EnergieXperten – et nyt kursus med fokus på energieffektivisering.

I den kommende tid må mange virksomheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og serviceydelser, der kan styrke virksomheden.

DS Efteruddannelse tilbyder derfor et nyudviklet kursus, »EnergieXperten«, der skal hjælpe virksomhederne med til at blive god »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som »entreprenør« såvel inden for bygge- og anlægssektoren som i forbindelse med energief-

fektivisering i industrivirksomhederne.

Kursus for bygnings­smedene og vvs-installatøren På kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne samt ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret.

Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal over-

Fakta om EnergieXperten • Bliv ekspert i at samle og styre byggeprojekter, herunder styring af de »nye« energibesparende foranstaltninger.

Herunder bygningssmedens og vvs-installatørens rolle.

• Håndværkeren som systemleverandør. Fremtidens opgaver er også at sælge rådgivning om hele systemløsninger. Spot mulige energibesparelser, når du er der. Den gode håndværker er også en god energivejleder.

• Byggesag, hvordan foregår byggesagen fra start til slut, herunder energirammeberegninger, energimærkning m.v..

• Skift til nyt opvarmningssystem, hvornår kan det betale sig at skifte til f.eks. sol, bio, eller varmepumpe?

• Indregulering af varmeanlæg, god service giver ofte store besparelser og et forbedret indeklima for kunden.

• K rav til ventilation og energieffektivitet er vigtig viden.

Varmegenvinding og krav om tæthed, gælder alle installationer.

• Hjælpemidler i dagligdagen, checklister kan hjælpe med at spotte andre energibesparelser.

Information om energisektoren fås hos DS’ Energi- & Miljøafdeling, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

46

• Salgsarbejde hos kunden når du er i gang, hvordan kommer man i en dialog der kan føre til mersalg? Adfærd og påvirkning af kundens købelyst, hvad lægger kunden mærke til.

• A ftaleforhold og jura i byggeri og ved montagearbejde, hvornår er det håndværkerens ansvar?

holdes, når det handler om nybyggeri. Det betyder større indflydelse og ansvar for bygningssmedene og vvs-installatøren.

Service- og montagevirksomheder samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industrien bliver efterspurgte eksperter i de kommende år. Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, som i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Målgruppen for kurset Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse og energieffektivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og renovering af installationer i industrien.

Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergiXperter, som bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter.

Kurset retter sig også mod medarbejderne i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Ledige pladser Det første kursus i andet halvår afvikles den 24. og 25. august 2009 ved Center for Drift og Vedligeholdelse under Fredericia Maskinmesterskole. Dato og afviklingssted som er oplyst i kursusprogrammet nr.

AX9202 er ikke korrekt.

Se yderligere information om kurset samt tilmelding på DS Efteruddannelser: www.dseu.dk

20.000 virksomheder bag fælles indkøb DS Håndværk & Industri har sammen med næsten 20.000 små og mellemstore virksomheder oprettet en fælles indkøbsportal.

20.000 små og mellemstore virksomheder, heriblandt DS Håndværk & Industris knap 2.400 medlemsvirksomheder, har oprettet en fælles indkøbsportal. Det sker for at opnå rabatter, som normalt kun kommer de store virksomheder til gode.

Små og mellemstore virksomheder har ofte svært ved at opnå mængderabatter, når de køber materialer ind. Derfor har de fire organisationer Håndværksrådet, DS Håndværk & Industri, Danske Snedker- & Tømrermestre og Danske Anlægsgartnere dannet en ny indkøbsportal. De fire foreninger har valgt at samle alle indkøbsaftaler i en pulje og drive portalen på kommerciel basis. »Det er udsigten til at påvirke konkurrencesituationen ved

at skaffe små og mellemstore virksomheder de samme rabatter som de store virksomheder og entreprenører, der har fået os til at skabe en fælles indkøbsportal«. Sådan lyder det fra DSformand Jim Stjerne Hansen og de øvrige organisationers formænd.

Blandt leverandører er parolen: »Stort indkøb – stor rabat.

Lille indkøb – ingen rabat«. Målet med portalen er at sidestille små virksomheder med store, når de køber ind. »Vi kommer til at repræsentere indkøb for 20.000 virksomheder, og det giver et markant indkøbsvolumen, som burde være tilstrækkeligt til, at vi også kan få del i de store indkøbsrabatter«, siger direktør Michael Petersen, ProVerte A/S, som er udset til at lancere og drive den nye portal.

Danmarks største indkøbsportal ProVerte ejes af Danske Anlægsgartnere og har gennem de seneste år indgået indkøbsaftaler for den grønne sektor. Erfaringerne fra dette arbejde viser med al tydelighed, at der er penge at spare, når en hel branche køber samlet ind.

Når de fire organisationer puljer medlemsvirksomhedernes indkøbsvolumen, skabes formentlig Danmarks største indkøbsportal for virksomheder. Portalen forventes i luften den 1. oktober, og det bliver i første omgang medlemsvirksomhederne i de fire foreninger, som får gavn af det store indkøbsvolumen.

Team DSC cykler til arbejde i maj DS Håndværk & industri har for fjerde år i træk med et cykelhold deltaget i den landsdækkende cykelkampagne – »Vi cykler til arbejde«.

Kampagnen går kort ud på, at 4-16 medarbejdere i en virksomhed tilmelder sig cykelkampagnen, som løber i hele maj måned. Her gælder det om at cykle flest dage og km for holdet.

Holdet fra DS-Huset hedder Team DSC, og der var i år ni deltagere med. Resultatet blev 94 cykeldage med samlet 649 km.

Tanken er, at sundheden styrkes blandt medarbejderne, og samtidig går der konkurrence om at få flest mulige cykeldage på skemaet uanset vind og vejr.

Det er en god tradition, som varmt kan anbefales til alle medlemsvirksomheder af DS Håndværk & Industri, som har mulighed for at stille hold.

Holdkaptajn Christian H. M. Mikaelsen

Yderligere information åndværksrådet H Formand, Niels-Erik Lundvig mobil 40 27 01 77 Danske Snedker- & Tømrermestre Formand, Niels Techen, tlf. 46 15 29 55 S Håndværk & D Industri Formand, Jim Stjerne Hansen, tlf. 40 36 19 18 anske Anlægsgartnere D Formand, Ole Kjær­ gaard, tlf. 57 53 75 09 roVerte A/S P Direktør Michael Petersen, mobil 40 58 14 16

VVSberegning...

Bygger på tillid - erfaring og kvalitet VVS-Beregningsservice v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26, Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 98 35 51 07.

Fax 98 35 51 19 www.vvsberegningsservice.dk

47

Lederuddannelse

Varmt arbejde

Modulopbygget kursus 4 moduler: Ledelsesværktøjer, kvalitet og service, organisationsudvikling og kommunikation

Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj

Lederuddannelsen henvender sig til indehavere og medarbejdere med ledelsesfunktioner. Begrebet ledelse indtager i dag en væsentlig rolle i alle virksomheder. Ledelsens opgaver er bl.a. at sætte mål, løse problemer og træffe beslutninger ofte i samarbejde med andre f.eks. virksomhedens medarbejdere. Ledelse udvikler sig i takt med nye måder at organisere arbejdet på i virksomhederne.

Målgruppe Personer, der arbejder med alle former for gnistproducerende værktøj. Ingen yderligere forudsætninger.

Lederuddannelsen udbydes i samarbejde med konsulentfirmaet Bonnard & Skøtt Consult og Syddansk Erhvervsskole.

Indhold • forholdsregler, inden arbejdet påbegyndes • indretning af arbejdspladsen • udførelse af arbejdet • forholdsregler under arbejdet • forholdsregler ved brand • forholdsregler, når arbejdet afsluttes • opgave og praktiske slukningsøvelser.

Yderligere oplysninger Kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 66 17 33 33, hvis du ønsker tilmeldingsmateriale og oplysninger om datoer for det næste kursus.

Kursusnummer: AX0903 Kursusperiode: 7. september 2009 Tilmeldingsfrist: 7. august 2009 Kursussted: Esbjerg Læs mere på: http://www.dseu.dk/index.asp?a=1&mode=kursus&id=496

Nye og kommende virksomhedsejere Modulopbygget kursus 4 moduler DS Håndværk & Industri tilbyder nye og kommende virksomhedsejere et kursus, der giver en god ballast til at lede og drive virksomhed. Kurset er modulopbygget og består af 4 moduler.

For at deltage i kurset skal du enten være nyetableret virksomhedsejer inden for de sidste fem år eller have en bindende aftale om at overtage en virksomhed inden for det næste år.

Undervisningen bliver gennemført af både fagkonsulenter fra DS Håndværk & Industri og eksterne undervisere, som alle er eksperter inden for hver deres område.

Yderligere oplysninger Kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 66 17 33 33, hvis du ønsker tilmeldingsmateriale og oplysninger om datoer for det næste kursus.

48

Ventilationsteknik, Grundlæggende Hvordan dimensioneres og vedligeholdes ventilationsanlæg med tilhørende kanaler og automatik?

Formål At sætte deltageren i stand til at foretage grundlæggende dimensionering af og service på ventilationsanlæg med tilhørende kanalsystem og automatik.

Målgruppe Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere inden for vvs- og ventilationsbranchen, som har et fagligt behov for viden om dimensionering og servicering af ventilationsanlæg.

Kursusnummer: AX9201 Kursusperiode: 27.- 28. august 2009 Tilmeldingsfrist: 27. juil 2009 Kursussted: Næstved

Læs mere på: http://www.dseu.dk/index.asp?a=1&mode=kursus&id=498

Brug energien og tjen penge!

Se det på www.dseu.dk

Formål Uddanne deltagerne til gode »tovholdere« for arbejde i energi- og byggebranchen og give dem nogle »værktøjer«, der kan styrke lederens overblik som »entreprenør«.

På kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne samt ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret.

Kursusprogram Andet halvår 2009 Telefon 36 38 36 Telefax 36 38 36 38 E-mail: forbund@bl39 ikroer.dk

Blik- og Rørarb Immerkær 42 ejderforbundet 2650 Hvidovre

3F Oplysningsafde Kampmannsgad lingen 1790 Københavne 4 V Telefon70 30 03 Telefax 70 30 03 00 E-mail: 3f@3f.dk 01

Send tilmelding sk up on en til en af nedenstående ad resser:

Service- og montagevirksomheder samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industrien bliver efterspurgte eksperter i de kommende år. Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, som i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergiXperter, som bliver eksperter i at samle og styre byggeprojekter.

@danskmetal.dk

Dansk Metal Metalskolen Jør Slagslundevej 13 lunde 3550 Slangeru p Telefon 47 39 01 Telefax 47 38 01 00 10 E-mail: metalskolen

Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal overholdes, når det handler om nybyggeri. Det betyder større indflyHusk, du kan få delse og ansvar for bygningssmedene og vvs-installatøren. mange af vore kurser tilrettel agt netop dækker jere , så de lige Det er derfor vigtigt at vide, hvordan energirammen reages behov på din virksomhed . rer, når der f.eks. ændres på fyringseffektivitet, sættes enldeanI de fleste tilfæ kan vi også afvikle kurset på virksomhed. den cirkulationspumpe op eller ændres på afstand til din forKontakt sekretariat et på telefon 3916 0100 for at brugssteder. høre nærmere.

DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV Telefon 66 17 33 Telefax 66 17 32 33 30 E-mail: ds@ds-net.d k

Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Målgruppe Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse og energieffektivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og renovering af installationer i industrien.

Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

GPS

Sammenkobling af VE-anlæg Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Konflikthåndtering Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Solvarmeanlæg Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

AX9210 16.- 18. september 2009 16. august 2009 Herning AX9219 6.- 8. oktober 2009 6. september 2009 Næstved AX9220 6.- 8. oktober 2009 6. september 2009 Herning

AX9218 5.- 6. oktober 2009 5. september 2009 Aalborg

Temadag AX9217 2. oktober 2009 2. september 2009 Ringsted AX9225 15. oktober 2009 15. september 2009 Vejle

AX9216 1.- 2. oktober 2009 1. september 2009 Odense

AX9215 29.- 30. september 2009 29. august 2009 Ringsted

Sikring af vandfo rsyningsanlæ g Temadag Kursusnummer: AX9211 Kursusperiode: 21. september 2009 Tilmeldingsfris t: 21. august 2009 Kursussted: Ringsted Kursusnummer: AX9237 Kursusperiode: 3. november 2009 Tilmeldingsfrist: 3. oktober 2009 Kursussted: Middelfart Stress håndte ring - Work-life balanc e Kursusnummer: AX9212 Kursusperiode: 17.- 18. september Tilmeldingsfrist: 2009 17. august 2009 Kursussted: Vejle Små genvindingsa nlæg Kursusnummer: AX9213 Kursusperiode: 24.- 25. september Tilmeldingsfrist: 2009 24. august 2009 Kursussted: Næstved Autodesk Invent or, Grundlægge nde Kursusnummer: AX9214 Kursusperiode: 28.- 30. september Tilmeldingsfrist: 2009 28. august 2009 Kursus sted: Odense Kursusnummer: AX9233 Kursusperiode: 28.- 30. oktober Tilmeldingsfrist: 2009 28. september 2009 Kursussted: Aalborg

Dimensionering af pumper Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Autodesk Invent or, Udvidet Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Biobrændselsanlæg Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Denbæk A/S

Temadag AX9221 7. oktober 2009 7. september 2009 Herning AX9234 29. oktober 2009 29. september 2009 Næstved

AX9222 8.- 9. oktober 2009 8. september 2009 Middelfart

Temadag AX9223 12. oktober 2009 12. september 2009 Ringsted AX1003 19. januar 2010 19. december 2009 Middelfart AX1004 19. januar 2010 19. december 2009 Kolding

AX9224 14.- 16. oktober 2009 14. september 2009 Odense

AX9226 16.- 18. oktober 2009 16. september 2009 Odense

Nyhed AX9228 20.- 22. oktober 2009 20. september 2009 Billund

AX9232 27.- 28. oktober 2009 27. september 2009 Odense

AX9231 26.- 28. oktobe r 2009 26. september 2009 Odense AX9240 10.- 12. november 2009 10. oktober 2009 Aalborg

AX9230 21.- 23. oktober 2009 21. september 2009 Ringsted

Kommunikation og formid ling i virksom Kursusnummer: heden Nyhed AX9229 Kursusperiode: 20.- 21. oktober Tilmeldingsfrist: 2009 20. september 2009 Kursussted: Odense

Profilberegning Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Kantpresseteknik Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Autodesk Invent or, Øvede Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Forsikring og skader Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted: Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Kundedialog Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Kursusnummer: AX9202 Kursusperiode: 31. august til 1. september 2009 Tilmeldingsfrist: 31. juli 2009 Kursussted: Ringsted

Kursusnummer: AX9227 Kursusperiode: 19.- 20. oktober 2009 Tilmeldingsfrist: 19. september 2009 Kursussted: Fredericia

El-fejlfinding Kursusnummer: Kursusperiode: Tilmeldingsfrist: Kursussted:

Læs mere på: http://www.dseu.dk/index.asp?a=1&mode=kursus&id=471

Det nye kursusprogram fra DS Efteruddannelse er kommet.

EnergiXperten

49 Side 2

Side 3

DS-udvalg på Samsø Energi- og miljøudvalget samt vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri mødtes den 4. juni til Energidag’09 på Samsø. InterFrank Mundt fra Samsø Energiakademi, der også udstiller det, som kan blive fremtidens »billige« solceller udviklet på Risø.

Besøgsrekord på Det Fynske Dyrskue Da Det Fynske Dyrskue lukkede søndag eftermiddag var det med en besøgsrekord på 62.715 gæster.

Fredag silede regnen ned og i følgeskab med blæst gav det udstillerne på pladsen nogle udfordringer, og teltbarduner blev sikret, og bjerge af flis blev fordelt, mens skolebørnene indtog pladsen.

I mens knoklede udstillerne, så deres dyr kunne tage sig ud

fra den bedste side, når de skulle vurderes. Og for mange var der kontant afregning om træning og avlsarbejde, da der blev uddelt rosetter og bånd.

Lørdag klarede vejret op og sol og blæst tørrede hurtigt pladsen, og det fik besøgstallet til at runde 32.000.

DS Håndværk & Industri var traditionen tro stærkt repræsenteret på dyrskuet i samarbejde med Dansk Metal.

Erik Laugesen, formand for dyrskueudvalget i Fyns Stift, på DS’ stand, dvs. siddende på en af speedway-køreren Nicki Pedersens tidligere maskiner, og som var blandt DS’ trækplastre på standen.

50

nationalt et af Danmarks mest kendte steder og fremhævet som et af de bedste eksempler på udnyttelse af vedvarende energi, helt selvforsynende og CO2neutralt.

Samsø modtog allerede i 2004 DS’ Miljø- og Energipris. Ikke mindst i kraft af smedemester Bent Schaloffsky, Ballen Maskinfabrik, der har stået i spidsen for en række projekter på Samsø og øens godt 4.000 indbyggere.

Hovedparten af dagen var henlagt til Samsø Energiakademi i Ballen, hvor Frank Mundt fra akademiet underholdte de i alt 42 deltagere fra DS om akademiets arbejde og udviklingen på Samsø. Frank Mundt fungerede også som en særdeles vidende turguide rundt på Samsø og dens forskellige energiprojekter.

Personalia Håndværksrådets direktør har fået nyt job Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup fratræder sin stilling

60 år Sekretær i DS Håndværk & Industri, Hanne Groth, fyldte 60 år den tirsdag den 16. juni.

Hanne Groth har været ansat i DS Håndværk & Industri i to omgange. Først fra 1986 til 1989 og siden fra marts 1994 som sekretær i konsulentafdelingen.

Hun er i dag sekretær for Industri- og smedeudvalget, Drift- og strategiudvalget og Energi- og miljøudvalget.

Hanne Groth er en højt værdsat og respekteret medarbejder og kollega i DS-huset i Odense, hvor hun med sin grundighed, seriøsitet og venlige og ikke mindst humoristiske væsen sætter sit præg på hverdagen.

Medarbejderne fejrede Hanne med fælles morgenbord og med en hyggelig middag for alle ansatte i huset. Det siger noget om, hvor meget Hannes kolleger sætter pris på hende, at en meget stor del af dem havde valgt at bruge en fredag aften i juni i hendes selskab frem for hjemme hos familien. kl

Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup fratræder sin stilling. Paul Mollerup er blevet ansat som adm. direktør i brancheorganisationen Danske Advokater og fratræder sin stilling i Håndværksrådet ved udgangen af august. »Paul Mollerup har de seneste år været med til at gennemføre en fornyelse af Håndværksrådet. Håndværksrådet står meget stærkt i det politiske landskab; vi har fået en ny politisk ledelse, ligesom der er taget mange andre nye initiativer i Håndværksrådet i de seneste år, som lægger gode spor ud for fremtiden. Senest har vi været med til at etablere en ny rabatportal, som vil sikre Håndværksrådets 20.000 medlemmerne mange gode fordele i en tid, hvor krisen tvinger danske virksomheder til at fokusere nøje på deres udgifter«.

Det siger Håndværksrådets formand Niels-Erik Lundvig, der ønsker Paul Mollerup held og lykke med den fremtidige karriere. »Jeg har været utrolig glad for mine 2½ år i Håndværksrådet. En engageret bestyrelse og en stab af enormt dygtige medarbejdere har gjort det til

en fornøjelse at være her«, siger Paul Mollerup.

Paul Mollerup fortsætter som adm. direktør indtil udgangen af august. Fra første september vil Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch fungere som konstitueret direktør indtil en ny adm. direktør er på plads.

Håndværksrådet er hoved­ erhvervsorganisation for godt 30 brancheorganisationer, heriblandt DS Håndværk & Industri, og mere end 60 lokale håndværker- og industriforeninger, der repræsenterer over 20.000 små og mellemstore danske virksomheder.

51

Personalia Ny cheføkonom i Håndværksrådet Håndværksrådet har ansat Jacob Thiel, 34 år, som ny cheføkonom.

Jacob Thiel er uddannet cand oecon. og kommer fra en stilling som økonomisk journalist på dagbladet Børsen. Han har tidligere været ansat som analytiker i SKAT og som økonom i BRFkredit og har udover sit store kendskab til politiske og økonomiske forhold en betydelig erfaring i at formidle teore-

tiske problemstillinger i et klart og tydeligt sprog. »Det er en meget kompetent cheføkonom, vi får med Jacob Thiel«, siger Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch. »Jacob er en dynamisk, velformuleret og udadvendt person, der kan være med til at sætte små og mellemstore virksomheders økonomiske og erhvervsmæssige vilkår på dagsordenen i den samfundspolitiske de-

bat. Han vil få en central rolle i Håndværksrådets arbejde med at vurdere de økonomiske konjunkturer, virksomhedernes økonomiske vilkår og med at påvirke de politiske rammer for udviklingen af små og mellemstore virksomheder«, siger Ane Buch.

Jacob Thiel tiltræder stillingen som cheføkonom pr. 1. sept. 2009.

Ny chefanalytiker i Håndværksrådet Håndværksrådet har udnævnt Mads Engberg til ny chefanalytiker.

Mads Engberg er uddannet cand. polit. og har siden 2006 været ansat i Håndværksrådet. »Mads Engberg har længe været et velkendt ansigt i mange af Håndværksrådets medlemsorganisationer. Han er arkitekten bag »Håndværksrådets 13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik«, og særligt på det udbudspolitiske område har han arbejdet i tæt dialog med

både kommuner og de virksomheder, der er medlem af Håndværksrådets godt 100 branche-, arbejdsgiver- og håndværkerforeninger. Følingen med de små og mellemstore virksomheders virkelighed gør sammen med stor politisk tæft Mads Engberg velegnet til opgaven,« siger Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch.

Mads Engberg har været i Håndværksrådet i 3 år som økonom. Som chefanalytiker skal Mads Engberg bl.a. bruge

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

52

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

sine kræfter på Håndværksrådets indsats mod administrative byrder både i Danmark og på EU-plan. Lokalt vil han arbejde med Håndværksrådets indsats for at få landets kommuner til at indrette en SMV-venlig indkøbs- og udbudspolitik.

Mads Engberg får desuden ansvaret for Håndværksrådets erhvervspolitiske analyser på baggrund af Danmarks største virksomhedspanel med over 2.000 små og mellemstore virksomheder.

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft

EDB

ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.

Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Kvalitetsstyring

Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33.

Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35.

Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler.

Afbalancering af alle roterende emner.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

53

Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

54

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.

Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M

Overfladebehandling

Overfladebehandling

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk.

E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.

Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sand­blæsning, slyng­ rensning, glas­blæsning.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Smøremidler Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi, el og naturgas. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

Rustfrit stål

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00.

E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Tagdækning

Ventilation

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76.

Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Varmepumper

CELSIUS Transportbånd 360 INDUSTRIVARME

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

55

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Den 30. september sætter DS-bladet focus på

OVERFLADEBEHANDLING DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisa­tionen DS Håndværk og industri. DS virksomheder interesserer sig for overfladebehandling og de mange nye muligheder, som branchen af overfladebehandlere kan tilbyde jern- og metalindustrien.

I DS-bladet den 30. september får overfladebehandlere en unik mulighed for at fortælle beslutningstagerne i jern- og metalindustrien, hvad de kan tilbyde af produkter og rådgivning, og om de nye processer, der kan bringe Deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af overfladebehandling.

Afsender: DS-bladet Magnoliavej 2 5250 Odense SV Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

Du er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof til redaktør Ole Andersen, DS-bladet: ole@ds-net.dk

Reserver din annonce hos annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33

ISSN 1602-7213

Deadline for redaktionelt stof samt annoncer er 15. september.