DS-bladet nr.9, 2011

13. juli | 2011 I 102. årgang

bladet

9

Tæt valg om formandspost

Metalindustrien i Syddanmark får støtte til vækst

4

Slingrekurs om højtuddannet arbejdskraft i små firmaer

5

INDhOLD

Nyt annoncesalg på DS-bladet

3 Man skal se tilbage gang i Syddanmark

21 Måler vandmåleren rigtig?

22 Fra smedje til storindustri 24 Danmark er et alternativ

regeringen på slingrekurs om videnpiloter

25

for at kunne se frem…

rosendahls Mediaservice overtager fra 1. august 2011 annoncesalg og dermed kontakten til DS-bladets annoncører. DS-bladet ser frem til det nye samarbejde. Det bliver primært mediakonsulent Kasper Kristensen, rosendahls, som DSbladets eksisterende og nye annoncører får den løbende kontakt med. rosendahls Mediaservice er specialiseret i at sælge annoncer for fagblade, tidsskrifter og andre typer publikationer gennem seriøsitet og tillid.

4 Nyt vækstinitiativ skubber 5

6 Kort nyt

til udflytning

26 Når støjen rammer

– støj, akustik og hørelse

GF 2011

28 Prisvindende solfirma testet i Tyskland – og godkendt

29 husstandsvindmøller vinder frem

30

Klumme: er håndværkeren klamphugger eller populær?

31

Debat: Danmark eller Kina?

8 Tæt opløb

om formandsposten i DS håndværk & Industri

Kontakt: Mediakonsulent Kasper Kristensen rosendahls Oddesundvej 1, esbjerg N Telefon: 76101112 Direkte telefon: 76101144 kk@rosendahls.dk www.rosendahls.dk

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 9 2011

Konkursloven – markante ændringer med nye muligheder

17 18 18 19

DS skal være attraktiv for andre brancher DS-bladet Tryk på DS-sekretariatet »Den Gyldne Ambolt« til MejlbyAgro

20 Årets lærling

Det holdningssvage samfund

32 34

Du skal være godkendt for at arbejde med kølemidler

35 Seminar om virksomhedens liv 36 Siemens har store planer i Danmark

37

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@mail-telia.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Johnny Anthon Wichmann

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

Indb@kken

Leverandørregisteret

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 10 2011 Udgivelse den 17. august 2011.

Deadline den 1. august 2011.

Nr. 11 2011 Udgivelse den 7. september 2011.

Deadline den 22. august 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDer

Man skal se tilbage for at kunne se frem…

I begyndelsen af juli var jeg til 575 års jubilæum i Roskilde Smedelaug. Tænk engang – 575 år…

Ud over at det var en rigtig dejlig dag, så gav jubilæet mig også en kærkommen lejlighed til at fundere over vores fags lange historie og store betydning for vort land.

Historiske milepæle som denne minder os jo om, at vi bygger videre på et fundament, som er lagt hen over århundreder og vil eksistere lige så lang tid fremover.

Det minder os om, at vores arbejde tæller, og at vores beslutninger ikke blot har betydning i dag og i morgen, men sætter langtidsholdbare spor.

Tænk på hvor mange, der har været med i og sat deres præg på det lokale arbejde i Roskilde i løbet af de 575 år, siden Roskilde Smedelaug blev grundlagt. Tænk på alle dem, der har set smedelauget som deres naturlige samlingspunkt – været med til møder, generalforsamlinger og fester. Og dem der har siddet med i bestyrelsen – været enige og givetvis også uenige engang imellem, men som har holdt sammen og skabt de traditioner, som arbejdet bygger på i dag.

Det er ikke uden grund, at vi i vores fædrelandssange synger om sværd og plovjern, som de symboler på forsvar og grundlag for velstand, smedene har skabt.

Men vores erhverv og fag har ikke stået stille, for smedefaget har altid været et fag i udvikling. Fra den traditionelle landsbysmed i 1400-tallet til mange forskellige erhverv i 2011 – maskinfabrikker, vvs og blikkenslager, underleverandører med eksport, specialiserede industrivirksomheder og mange mange flere. Og både dengang og nu er det i mange sammenhænge stadig smedefaget og vores virksomheder, dansk erhvervsliv bygger på.

Derfor er historien vigtig. Og derfor er det vigtigt – og dejligt – at fejre et så flot jubilæum, som jeg var med til forleden. Roskilde Smedelaug er en brik i det puslespil, som er hele vores fags historie og udvikling fra de tidligste tider til i dag – og i morgen.

Der skal endnu en gang lyde et stort tillykke med jubilæet fra hele DS Håndværk & Industri.

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 9 2011 | 3

NyheDer

Nyt vækstinitiativ skubber gang i Syddanmark Innovationstjek, gratis uddannelse og branchenetværk er blot nogle af de ting et treårigt innovationsprojekt med 33 millioner kroner i ryggen tilbyder i forsøget på at kvalitetssikre Syddanmarks jern-, metal- og mekatronikindustri.

Fornyelse og vækst skal bidrage til jern-, metal- og mekatronikbranchens fremtid i Syddanmark. På den baggrund tilbyder innovationsprojektet Den Innovative Virksomhed en række services, som skal ses som en skræddersyet håndsrækning til de enkelte virksomheder. Et innovationstjek starter med at klarlægge hver enkelt virksomheds helt specielle behov og udfordringer. Herefter går en proces i gang, hvor blandt andet støtte til videreuddannelse for ledere og ansatte skal sikre udvikling og konkurrencekraft. »Hos KH Microflex er innovation vores dagligdag. Vi har taget springet fra en smede- til en industrikultur, og vi har gjort op med »godt nok-mentaliteten«, som betyder at vores kunder spænder fra den lokale Auto Mester til amerikanske Du Pont.

Vi tager os tid til at indgå i professionelle netværk med fokus på at skabe nye muligheder for vækst. Vores deltagelse i projektet Den Innovative Virksomhed støtter godt op om koordineringen af vores innovationsaktiviteter,« siger Søren Jørgensen, KH Microflex. »P. Hagen Maskinfabrik har gennem årtier været underleverandører og maskinbyggere til forskellige virksomheder, hvor virksomheden løbende udvikling har automatiseret kundernes maskiner. Udviklingen og konkurrencen fra især udlandet har 4 | DS-bladet nr. 8 2011

gjort, at kundeunderlaget på lige det område er skrumpet ind. Vi håber derfor på, at der ved deltagelse i dette projekt vil åbne sig nye muligheder, og at det vil føre til udvidelse af vort netværk og kompetencer og dermed give øget vækst til både os og vore kunder,« siger direktør Peter Hagen Sørensen, P. Hagen Maskinfabrik Vejen til succes Projektet tager for alvor fart i slutningen af 2011 og virksomheder i hele Syddanmark men især i yderområderne har nu muligheden for at få del i de 33 millioner kroner, der kan bidrage til vækst og udvikling af processer og produkter. Desuden vil der i den treårige periode blive fokuseret på at danne et branchenetværk, der på sigt kan sikre vidensudveksling og samarbejde virksomhederne imellem. »Industrivirksomhederne i yderområderne er under pres i den globale konkurrence. Hvis vi skal fastholde vigtige arbejdspladser, så skal vi hele tiden tænke nyt. Både blandt medarbejdere og ledelse.

Vi ved, at kompetenceudvikling er et vigtigt redskab til at skabe innovation i virksomhederne. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde så mange syddanske virksomheder nye innovationskompetencer,« siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst

»Der ligger et enormt vækstpotentiale i den syddanske jern-, metal- og elektronikindustri. I løbet af de næste tre år vil Den Innovative Virksomhed blandt andet støtte virksomhederne, så de kan konkurrere på kvalitet og innovation frem for pris. På den måde kan vi sikre den kvalitet og effektivitet, der gør virksomhederne i stand til at hoppe på det væksttog, Sverige og Tyskland allerede er hoppet på,« siger projektleder Mads Wojtynka.

Et centralt element i ønsket om at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne i jern-, metal- og mekatronikbranchen i Syddanmark er det lokale kendskab til de virksomheder, der kan drage nytte af innovationsprojektet. Derfor samarbejder Den Innovative Virksomhed både med syv forskellige kommuner og med en række uddannelsesinstitutioner og erhvervspartnere.

Projektet er dels finansieret af midler fra EU’s Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og dels finansieret af projektets partnere.

Læs mere på: Innovirk.dk Kontakt: • Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst, tlf. 4032 5210 • Projektleder Mads Wojtynka tlf.: 5177 7352/mail: mads@innovirk.dk • Projektleder John Herbst Hansen tlf.: 2926 1554/mail: john@innovirk.dk

Nyheder

Regeringen på slingrekurs om videnpiloter Regeringen må melde klart ud, at den vil fastholde den populære ordning med tilskud til højtuddannet arbejdskraft i mindre virksomheder, mener DS-formanden.

Så skete det igen. Puljen til den såkaldte videnpilotordning er brugt op.

Allerede i april, da problemet opstod første gang, gjorde DS Håndværk & Industri opmærksom på situationen, hvorefter ministeren fandt yderligere midler. »Det er meget uhensigtsmæssigt, at regeringen på den måde fører en zig-zag-politik, så de små og mellemstore virksomheder fra den ene dag til den anden må skifte kurs i forhold til deres strategi og udviklingsmuligheder,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri: »Allerede i april, da kassen var tom for første gang, gjorde vi opmærksom på problemet. Dér bevilgede ministeren hurtigt yderligere 10 mio. kr., og det var vi naturligvis glade for. Men vi spåede også allerede dér, at kassen ville være tom igen inden sommerferien. Og det kom til at holde

stik. Det er ikke ansvarlig erhvervspolitik fra regeringens side. Jeg skal derfor opfordre til, at man fra regeringens side tager en ansvarlig beslutning og melder ud, at man løbende bevilger de midler til ordningen, der er behov for.« Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot.

I løbet af de første fem måneder i 2011 lykkedes det ca. 150 små danske virksomheder at få tilskud til ansættelse af en akademiker, en videnpilot. Det betyder, at de midler, der i 2011 var afsat til den populære ordning »Videnpiloter« nu er brugt.

I alt har omkring 550 virksomheder haft en videnpilot ansat under den attraktive ordning.

Løbende evaluering af ordningen viser, at 69 procent af de afsluttede projekter har resulteret i en øget omsætning, 64 procent har ført til en ekspansion af markedsområdet og 81 procent har medført en udvikling af nye produkter og/eller processer i virksomheden.

Fratrædelse Direktør i DS Håndværk & Industri, Lars Bode, er fratrådt sin stilling.

Fratrædelsen er begrundet i private forhold kombineret med et hårdt arbejdspres.

Lars Bode ønsker at trække stikket ud og starte på en frisk.

DS Håndværk & Industri påskønner hans arbejdsindsats gennem de sidste seks år og ønsker ham held og lykke med de kommende udfordringer.

Underdirektør Jani Lykke Methmann er fra dags dato konstitueret direktør.

Jim Stjerne Hansen Formand DS Håndværk & Industri

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 9 2011 | 5

KOrT NyT

Japansk robot-gigant slår sig ned på Fyn

Markant prisfald på solceller Bedre teknologi og stordriftsfordele gør solenergi billigere. Om få år vil det kunne konkurrere med kul. I Skive Kommune har knap 30 kommunale bygninger fået solcelleanlæg. Mange flere er på vej og snart et markant overskud på kommunes budget for installationer, skriver Politiken. »På under to år er vores indkøbspris på solcellerne faldet med 30-35 procent. Samtidig får vi stordriftsfordele ved at sætte større anlæg op. Samlet vil vi få op mod 50 procent mere solcellestrøm for de penge, vi havde sat af,« siger Michael Petersen, energiansvarlig i Skive. Alene i 2011 er den globale pris på solceller ifølge den internationale nyhedstjeneste Bloomberg News faldet 21 procent. El fra solen koster nu det samme som strøm fra olie og gas i de mest solrige del af eksempelvis Californien, Italien og Tyrkiet.

Eksperter og fagfolk vurderer, at sol snart er ligeså billig som kul. »Innovation kan gøre solenergi generelt billigere end el fra fossile brændsler inde for bare tre-fem år,« siger Mark M. Little, Generel Electrics forskningsdirektør. Forklaringen på det store prisfald på solceller er, at man har forfinet teknologien, der renser det såkaldte silicium, som bruges i næsten alle solceller, så hver enkelt solcelle producerer mere strøm. Desuden er installationsmetoder forbedrede, solcellefabrikkerne er blevet større, så de producerer til lavere enhedspris.

Den globale solcelleindustri havde sidste år en vækst på 132 procent. Tyskland trækker verdensmarkedet, som også skaber danske arbejdspladser. Danfoss Solar Inverters er nu Als-koncernens største vækstområde med 550 ansatte og en omsætning på 1,2 milliarder kroner, skriver Politiken.

6 | DS-bladet nr. 9 2011

Det japanske firma, Tmsuk, har valgt Ringe på Fyn som stedet for sit europæiske hovedkvarter. I første omgang skaber det op til ti arbejdspladser, og målet er at skabe produkter til plejesektoren.

Fyn er i forvejen centrum for et omfattende robot-netværk i Danmark og flere førende virksomheder, og derfor er valget naturligt for den japanske virksomhed, der fra Ringe skal udvikle ny velfærdsteknologi i samarbejde med den fynske kommune. »Det, vi præsenterer, er første skridt på vejen,« sagde borgmesteren på præsentationsmødet. »Målet er at udvikle en ny standard indenfor robotteknologi sammen med blandt andre Faaborg-Midtfyn Kommune,« fortalte direktøren fra Tmsuk, Yoichi Takamoto, der fortalte, at firmaet er et af Japans førende robotproducenter.

I første omgang kaster firmaet mellem fem og ti nye arbejdspladser af sig, men på længere sigt kan det dog blive til endnu mere, da Tmsuk Europe i Ringe bliver centrum for firmaets europæiske virksomhed, afslørede firmaet.

Danmark taber rekordmange job til udlandet Danske virksomheder opretter ti gange så mange job i udlandet som i Danmark. Det er konklusionen i en rapport fra Økonomi- og erhvervsministeriet, oplyser TV 2. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kalder situationen foruroligende. »Hvis ikke vi kan beholde industriproduktionen, så mister vi 300.000 arbejdspladser og en meget stor del af vores eksport. Og i sidste ende handler det om hele vores finansiering af velfærdssamfundet,« siger Brian Mikkelsen til TV 2.

Tidligere oprettede danske produktionsvirksomheder seks arbejdspladser i Danmark, hver gang der blev oprettet ti arbejdspladser i udlandet. I dag er tallet styrtdykket til én dansk arbejdsplads. Rapporten omfatter både klassiske produktionsjob og højt specialiserede forskerstillinger.

Ifølge rapporten efterspørger de danske virksomheder lavere lønomkostninger, lavere omkostninger og dernæst står der på ønskesedlen mere kvalificeret arbejdskraft.

Mindre virksomheder skal bryde muren til Kina Danmark har et underskud på 21 milliarder kroner i samhandlen med Kina. Udenrigsministerens og ambassadens løsning er at få flere danske smv’er i spil i Kina. »Kina er uden sammenligning det vigtigste fokuspunkt for Danmarks kommercielle diplomati,« understreger udenrigsminister Lene Espersen (K) i en mail til ErhvervsBladet.

Selv om Danmarks underskud i handlen med Kina ikke har samme verdensøkonomiske konsekvenser, er det, opgjort per indbygger, på størrelse med USAs gæld til samme østlige supermagt. Af samme grund har den danske ambassade de sidste to måneder med succes været på charmeoffensiv i dansk erhvervsliv og holdt møder med banker og virksomheder for at få flere små- og mellemstore virksomheder til at se mulighederne i tigerøkonomien.

Slagsmål med Skat koster virksomheder dyrt Et retsligt slagsmål med Skat kan blive en dyr omgang for danske virksomheder. Også selvom de ender med at vinde sagen. Når en virksomhed lægger sag an mod skat, får den kun kompensation for 25 procent af udgifterne til advokat eller revisor. Også selvom virksomheden vinder sagen, skrive ErhvervsBladet på baggrund af en gennemgang, som tænketanken Cepos har foretaget.

Siden en lovændring trådte i kraft 1. juni 2009 er det kun privatpersoner, som får fuld kompensation for at vinde over skat. Det lykkes faktisk hver femte skatteyder at vinde sin sag mod Skat. Undersøgelsen skelner ikke til, om skatteyderen er en virksomhed eller en privatperson.

Hos Cepos udtrykker erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen bekymring. »Komplicerede skattesager kan sagtens tage op til ti år og koste selskabet millioner i revisor- og advokatbistand. Det er ikke fair. Men værre er, at det også er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis selskaber ikke kan få godtgjort deres omkostninger, når de vinder en sag mod Skat.

Det betyder nemlig en øget risiko for, at selskaber alene af økonomiske årsager afskæres fra at anlægge sag, selv om de har ret. Hvis det er Skat, der har begået en fejl, bør selskaberne også få fuld kompensation for deres udgifter,« siger Henriette Kinnunen.

En sag kan hurtigt løbe op i 100.000 eller 200.000 kroner, vurderer advokatfirmaet Bech-Bruun. Dermed skal en skattesag ofte dreje sig om store summer, før en virksomhed springer ud i at føre en sag.

Små virksomheder tvinges til opsparing De ville helst investere i øget produktivitet og nye produkter, men Danmarks små og mellemstore virksomheder er tvunget til at øge opsparingen.

Selvom virksomhederne har puttet flere penge i sparegrisen, så døjer mange af dem stadig med at få adgang til kapital hos bankerne. Og mens bankerne under krisen i den grad har strammet kreditpraksis over for virksomhederne, så er der sat turbo på opsparingen hos virksomhederne. »Det er paradoksalt, at selv i en situation, hvor virksomhederne øger opsparingen for at leve op til bankernes krav om mere sikkerhed, så er det relativt svært at få lån,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. Adgang til kapital i banken eller realkreditinstituttet er nødvendig for langt de fleste virksomheder, hvis planen om at investere i produktionsudvidelser eller produktionsomlægninger skal føres ud i livet. »Vi har stadig et køligt finansieringsklima. Vil du have noget med banken at gøre i dag, skal du stille med flere penge selv nu end tidligere. Ellers kommer man ingen vegne. Det kan ikke være rigtigt at selv mindre virksomheder skal stille med kæmpe kapital,« siger Jacob Thiel til Jyllands-Posten.

En undersøgelse fra Håndværksrådet har tidligere vist, at hver femte SMV har konkrete planer om at investere i produktionsudvidelser i løbet af 2011.

Og der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og lysten til at investere. Virksomheder med mindre end 9 ansatte er således yderst tilbageholdende med at investere i produktionsudvidelser eller produktionsomlægninger, mens knap halvdelen af virksomhederne med mere end 50 ansatte har konkrete planer om at investere. »Det er positivt, at næsten hver femte virksomhed planlægger at udvide eller omlægge produktionen i år. Men det er problematisk, at investeringslysten hos de mindre virksomheder stadig halter. Investeringer i produktionsapparatet hos selv de mindste virksomheder er meget afgørende for, at der også i fremtiden skabes vækst i Danmark og beskæftigelse i den private sektor,« siger Jacob Thiel.

At det ikke er blevet lettere for virksomhederne at låne, kommer også til udtryk i, at finansieringen udestår for en tredjedel af de virksomheder, som har konkrete planer om at investere i produktionsapparatet. 40 % af virksomhederne angiver, at finansieringen er på plads, og det gælder ikke overraskende primært de større virksomheder.

DS-bladet nr. 9 2011 | 7

GF 2011

Tæt opløb om formand

”Medlemmer af hovedbestyrel-

sen skal tilbydes interne kurser i organisationsarbejde, hvis der er behov for det. Repræsentanterne skal repræsentere »os« og »vores« synspunkter. Hvis de ikke gør det, eller ikke møder op, skal de skiftes ud.”

Fleming Frederiksen

8 | DS-bladet nr. 9 2011

dsposten i DS Håndværk & Industri

”DS har tidligere haft en stærk

mand, markante personligheder, der har tromlet sin vilje igennem. Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er min stil. DS består af mange interesser, der skal tages hensyn til. Jeg har vist, at jeg kan være formand for alle. Styrke er ikke at opføre sig som en damptromle.”

Jim Stjerne Hansen

DS-bladet nr. 9 2011 | 9

Det altoverskyggende tema på årets landsgeneralforsamling i DS Håndværk & Industri i sidste måned var kampvalget om formandsposten mellem formanden Jim Stjerne Hansen og udfordreren Fleming Frederiksen.

Henning Nielsen, næstformand, DS Håndværk & Industri: »Man kan ikke kritisere Jim for de beslutninger, der er truffet i hovedbestyrelsen i den tid, han har været formand. En kritik af Jim er en kritik af hele hovedbestyrelsen. Jim har ikke fået den ros for sin indsats, som han efter min mening fortjener. Mange har skudt på og kritiseret forskellige forslag. Det ændrer ikke ved, at de er bydende nødvendige. Jeg konstaterer, at der ikke længere er nogen kritik af den økonomiske del af fremtidsplanen.« Jens Peter Toft, formand for lokalafdeling MidtVest: »Efter seks år fortjener Jim at få tre år mere. Sidste år kom jeg vist nok til at sige, at jeg synes, det var fantastisk, at han var her endnu. Der har været en masse fnidderfnadder, så man skulle tro, det var ene kvindfolk, der sad rundt om bordet. Nu skal vi se fremad og lade være med at fokusere på, hvad der er sket.

Glemt alt om, hvad der sket i dag og lade os støtte op om Jim de sidste tre år. Men hovedbestyrelsen skal arbejde lidt mere seriøst i fremtiden. Det er jeg også sikker på, den vil.« Hardy Hansen, næstformand for lokalafdeling Vestsjælland: »Jeg vil foreslå, at Fleming trækker sig. Kom igen om tre år. Det er ikke så nemt at komme igen om tre år efter et nederlag i dag.«

10 | DS-bladet nr. 9 2011

Af Ole Andersen Foto: Johnny Anthon Wichmann

Formanden for DS Håndværk & Industri siden 2005 hedder også de næste tre år Jim Stjerne Hansen, 62 år, indehaver af virksomheden Stjerne Service i Korsør.

Det afgjorde et flertal på arbejdsgiver- og brancheforeningens årlige landsgeneralforsamling den 17. og 18. juni i Horsens. Men opløbet var tæt i kampvalget med udfordreren og modkandidaten Fleming Frederiksen, formand for lokalafdelingen Fyns Stift og indehaver af virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe.

Da stemmerne blev talt op under ledelse af generalforsamlingens dirigent, Håndværksrådets juridiske chef Peter Andersen, viste resultatet 64 stemmer mod 52 i Jim Stjerne Hansens favør. Dermed afgjorde syv stemmer blandt de i alt 116 delegerede reelt formandsvalget trods en stort set enstemmig indstilling af Jim Stjerne Hansen fra hovedbestyrelsens i alt 15 repræsentanter, som i stort omfang støttede Jim Stjerne Hansen under formandsvalget.

Kampvalget, der var imødeset med stor spænding blandt de delegerede, fik efterfølgende ros af den erfarne dirigent for debattens soberhed og gode tone.

Indledningsvis havde han også henstillet over for generalforsamlingen, at der kommer en dag efter debatten, og at parterne skulle tænke på, at de også bagefter skal kunne samarbejde.

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri, særligt næstformand Henning Nielsen, Frank Bunde og Anders Haahr Jensen markerede i løbet af debatten på generalforsamlingen deres støtte til Jim Stjerne Hansen. En debat, der primært koncentrerede sig om foreningens økonomi og den spareplan, den såkaldte fremtidsplan, hovedbestyrelsen og dermed foreningen har iværksat med henblik på at få balance i regnskabet i 2012 efter de seneste års finanskrise og efterfølgende konkurser i medlemskredsen. En krise, der i lighed med andre organisationer i dansk erhvervsliv også har ramt DS Håndværk & Industri.

Også forholdet til Håndværksrådet, der har DS Håndværk & Industri som største medlemsorganisation, prægede debatten, ligesom ledelsesstil i forhold til de to kandidater – at dømme efter debatten et valg mellem diplomati (Jim Stjerne Hansen) og en mere aggressiv ledelse (Fleming Frederiksen) - samt udviklingen af DS Håndværk & Industri som en medlemsstyret, demokratisk forening var i fokus. Navnlig det sidste var årsag til, at Fleming Frederiksen, 48 år og bl.a. tidligere medlem af DS’ hovedbestyrelse gennem ni år, ved årsskiftet besluttede at stille op som formandskandidat med en bekymring for, at netop den mangeårige foreningskultur med et udbredt medlemsdemokrati er begyndt at forandre sig til noget, han ikke længere kan gå ind for.

DS-bladet nr. 9 2011 | 11

12 | DS-bladet nr. 9 2011

”

Den forgangne periode har været kendetegnet ved, at det først er, når spanden er væltet, at vi begynder at reagere.

Bo Ulsøe, medlem af bestyrelsen i Horsens & Omegn

Op til generalforsamlingen i sidste måned mødtes de to formandskandidater til såkaldte dialogmøder i fire ud af fem regioner i DS, hvor de hver især fremlagde deres politik, holdninger og mærkesager over for op imod 100 bestyrelsesmedlemmer og delegerede fra de enkelte lokalafdelinger. »I mine 20 år som medlem af foreningen, hvor jeg stort set i alle disse år har haft en eller anden form for folkevalgt, politisk repræsentation i foreningen, har jeg altid været stolt af dette medlemsdemokrati og fremhævet det som en af de væsentligste forskelle på at være medlem af DS og andre brancheorganisationer,« fremhævede Fleming Frederiksen på generalforsamlingen i Horsens bl.a. som begrundelse for sit formandskandidatur.

Blandt Fleming Frederiksens konkrete mærkesager i sin tale til generalforsamlingen var særligt bevarelsen af DS Håndværk & Industri som en forening med udbredt medlemsdemokrati: • En hovedbestyrelse med 15 medlemmer inklusiv formand og næstformand.

• Styrket samarbejde mellem hovedbestyrelse, DS-sekretariatet og lokalafdelinger.

• Udarbejdelse af skriftlige politikker for hvert af de store udvalg, hvoraf det skal fremgå, hvad DS mener.

• DS’ politik på de enkelte områder skal forelægges på den årlige landsgeneralforsamling til debat og til godkendelse.

”

• Folkevalgte medlemmer, der varetager politisk eller faglig repræsentation for DS, skal tilbydes en rimelig økonomisk kompensation for den tid, de bruger på arbejdet.

• Medlemmer af hovedbestyrelsen skal tilbydes interne kurser i organisationsarbejde, hvis der er behov for det. Repræsentanterne skal repræsentere »os« og »vores« synspunkter. Hvis de ikke gør det, eller ikke møder op, skal de skiftes ud.

• Mødeledelsen skal effektiviseres og suppleres med øget anvendelse af informationsteknologi.

• Lokalafdelingernes indflydelse i DS bevares og sikres, de skal hjælpes til større synlighed i deres lokalområder, og de små afdelinger skal opfordres til at gå sammen med andre lokalafdelinger.

• DS-bladet er en selvstændig enhed med egen bestyrelse, der bl.a. ansætter redaktøren.

• DS Håndværk & Industri er medlem af Håndværksrådet. Medlemskabet skal bevares, ikke betingelsesløst, men af et sådant omfang, at Håndværksrådet kan få sin økonomi til at hænge sammen.

• Det skal tilstræbes, at den økonomiske udvikling i DS svarer til den udvikling, medlemmerne oplever. Medlemsdemokratiet skal ikke finansiere den radikale omlægning af DS’ organisationskul-

Jørn Brink Nielsen, formand for lokalafdeling Vest: »Det er en overordentlig svær situation at stå her og skal vælge imellem to mennesker, jeg har utrolig stor respekt for. Men jeg vil gerne se dette her projekt gjort færdig.

At vi er økonomisk i mål i 2012.

Jeg er sikker på, vores ledelsesteam og Jim har styr på situationen og har fat i det rigtige med stor fokus på vores økonomi. Jeg ser også, at Fleming står bagved og gerne vil have formandsposten.

Det har jeg stor respekt for. Men et lederskifte lige nu kan få fatale konsekvenser, og det har vi ikke råd til i DS lige nu. Men jeg ser gerne, at vi i de kommende tre år kan få dig, Fleming, motiveret til at afløse Jim, når vi har filet lidt kanter af dig. Det kan du godt klare. Det er bare ikke lige i dag. Men jeg tror på det om tre år.« Per Poulsen, formand for lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn: »Det her drejer sig decideret om et valg mellem to ledelsesformer. Den ene er den diplomatiske metode. Den anden er Flemings metode. Jeg er mest for den metode, vi har i dag, hvor det er vigtigt at vi kan tale med alle.

Men jeg er 100 procent sikker på, Fleming, at vi om tre år vil stemme på dig alle sammen. Det tror jeg faktisk. Men vi kan ikke skifte kaptajnen ud nu.«

DS-bladet nr. 9 2011 | 13

” Martin Frederiksen, formand for lokalafdeling Horsens & Omegn: »Debatten her har handlet meget om, hvilke tiltag, der er sat i søen, hvem der har gjort det, og hvorfor de har gjort det. Man får det til at lyde som om, at vi med et formandsskifte nu vil smide alt, hvad vi har og begynde forfra. Det er ikke det, et formandsskifte handler om. Ingen tvivl om, at DS bevæger sig i den rigtige retning. Men et formandsskifte vælter ikke DS. Men vi savner nogle gange en stærkere profil, at vi ikke altid er den pæne dreng i klassen.« Frank Bunde, medlem af hovedbestyrelsen: »Jim, du har gjort et fortrinligt stykke arbejde og været en stor inspirationskilde for os. Du er god til at lytte til, hvad vi kommer frem med, og vi har et fortrinligt samarbejde. Jeg mener, det kan blive svært for Fleming at komme ind i den nuværende hovedbestyrelse. Alle de klager, som Fleming er kommet med til dig, Jim, smitter af på hele hovedbestyrelsen. Der er slet ingen tvivl om, at jeg helt klart stemmer på dig, Jim. At de resultater, du har opnået gennem seks år som formand for DS, er sket på bedste demokratiske vis.«

14 | DS-bladet nr. 9 2011

Ingen tvivl om, at DS bevæger sig i den rigtige retning. Men et formandsskifte vælter ikke DS. Vi savner nogle gange en stærkere profil, at vi ikke altid er den pæne dreng i klassen.

Martin Frederiksen, formand for lokalafdeling Horsens & Omegn

tur, som det har været foreslået (Bl.a. forslag om en halvering af antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen, red.).

• Større synlighed og markedsføring af DS’ synspunkter med markante holdninger. Hvis landets politikere ønsker faste arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger, et stærkt og godt forsikret arbejdsmiljø, en social ansvarlighed, hvor DS påtager sig opgaven at uddanne unge mennesker, skal »vi« tilbydes ordentlige rammer at drive virksomhed under.

• Formanden for DS Håndværk & Industri har en holdning til, hvad næstformanden, direktøren, medlemmer af hovedbestyrelsen og ansatte i sekretariatet deltager i eller vælger ikke at deltage i, når det har med DS at gøre.

Formanden deltager, når eksempelvis DS-bladet holder 100 års jubilæum.

Jim Stjerne Hansen fremhævede i sin tale til generalforsamlingen, at der de seneste år er opnået store resultater i DS Håndværk & Industri, og at han står for demokrati og hensynet til, at alles interesser bliver hørt og lytte til dem med respekt. »Jeg er overrasket over at have fået en modkandidat, fordi Fleming Frederiksen har haft så mange forskellige begrundelser for at stille op som formand. Først var der noget om økonomi, derefter den demokratiske proces, og så har der været noget med at styre tingene mere markant.

”

En mere kontant leder. Den slags er set før i forbindelse med krisetider. DS har tidligere haft en stærk mand, markante personligheder, der har tromlet sin vilje igennem. Koste hvad det vil. Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er min stil. DS består af mange interesser, der skal tages hensyn til. Jeg har vist, at jeg kan være formand for alle. Styrke er ikke at opføre sig som en damptromle.« Jim Stjerne Hansen opfordrede generalforsamlingen til at vise ham den tillid, at han får lov til at gøre sit arbejde færdigt de næste tre år, så han kan aflevere DS Håndværk & Industri som en god, solid og fremtidssikret forening: • I starten af min formandspost var det opgave at få styrket lokalafdelingernes indflydelse i fem nye regioner. Ansættelse af en regionskonsulent og styrket samarbejde på tværs af lokalafdelingerne.

• For ca. tre år siden søsatte vi en strategiplan for DS Håndværk & Industri.

• DS har et sekretariat, der får ros for sit arbejde og gør en kæmpe indsats for medlemmerne.

• I 2009 tog jeg initiativ til at nedsætte et strukturudvalg, så der bl.a. også deltager ildsjæle, der tilfører det daglige arbejde ny dynamik.

• En valgperiode for folkevalgte til maksimalt ni år, der har udfordret holdninger og meninger i DS.

DS-bladet nr. 9 2011 | 15

Bo Ulsøe, medlem af bestyrelsen i Horsens & Omegn: »Den forgangne periode har været kendetegnet ved, at det først er, når spanden er væltet, at vi begynder at reagere. Vi er ikke proaktive nok. Vi er ikke fremadrettet nok. Vi skal åbenbart først have røde tal, have en krise og noget ballade, før vi tager os sammen og kommer fremad.

Det vil jeg gerne anmode om, at vi laver om på uanset hvem, der bliver formand. Vi bør finde en bedre måde at informere hinanden på, så vi ikke ender i rygter og gisninger. Det har vi for meget af i dag. Der skal mere speed på nogle processer, så vi kan træffe nogle beslutninger, og vi skal have en bedre beslutningsdygtighed fremover.« Chr. Bille Larsen, medlem af hovedbestyrelsen: »Jeg har ind imellem været virkelig kritisk over for vores nuværende formand, men jeg er også meget begejstret for det samarbejde, vi har i dag i hovedbestyrelsen, i forretningsudvalget og i forhold til sekretariatet. Vi har ikke behov for at skifte mellem to, hvor der ikke er nogen forskel. De vil begge det bedste for foreningen.

Ingen tvivl om det, men vi har en formand, der har kasketten på, og det hele kører. Der skal ikke bruges tid mandag morgen på at rette ind med en ny kurs. Vi skal videre ad den vej, vi er på. Derfor genvalg af Jim med så stor majoritet, som det overhovedet er muligt.« Niels Peter Ogstrup, formand for lokalafdeling Østjylland: »Vi synes, at Jim sammen med hovedbestyrelsen skal have lov til at gøre det arbejde færdigt, som er sat i værk. Som vi ser det, er DS et velsmurt maskineri, sekretariatet er et velsmurt maskineri, og DS er på vej i den rigtige retning.

Derfor kan vi kun anbefale et genvalg af Jim.« 16 | DS-bladet nr. 9 2011 16 | DS-bladet nr. 9 2011

”

Det her drejer sig decideret om et valg mellem to ledelsesformer. Den ene er den diplomatiske metode. Den anden er Flemings metode.

Per Poulsen, formand for lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn

”

• I 2009 påbegyndte vi besparelser med 10 procent i alle udvalg med løn- og ansættelsesstop.

• I 2010 oplevede DS de fleste konkurser i medlemskredsen nogensinde. Derfor tog jeg initiativ til at nedsætte et fremtidsudvalg, en 17-punkts plan, med besparelser og hvor hver en sten er vendt med upopulære beslutninger, der virkelig gør ondt.

• I 2012 er det ud til, at vi ingen røde tal har. Planen kører.

• Jeg har via Håndværksrådet (bl.a. næstformandsposten, red.) fået tilført tre vigtige poster til gavn for DS Håndværk & Industri og med mulighed for at forme Håndværksrådet og øge den politiske indflydelse i forhold til Christiansborg.

De to formandskandidater udvekslede efter deres indlæg synspunkter og holdninger. Bl.a. efterlyste Fleming Frederiksen svar på, om udtrykket damptromle var en hentydning til Poul Ulsøe, tidl. formand for Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri (nuværende æresmedlem i DS, red.) eller ham selv. Samtidig efterlyste Fleming Frederiksen svar fra Jim Stjerne Hansen på, at han som nyvalgt næstformand i Håndværksrådet nu skal forsvare, at han i sin fremtidsplan har planer om at beskære DS’ kontingent til Håndværksrådet med 50 procent.

»Er det noget, man i Håndværksrådet ser positivt på? At næstformanden har den holdning,« spurgte han.

Hertil svarede Jim Stjerne Hansen: »Vi lagde nogle skøn ind i fremtidsplanen, i øvrigt også i forhold til service over for lokalafdelingerne. I forhold til Håndværksrådet har vi efterfølgende fået mange poster, næstformandsposten og repræsentation i regeringens vækstforum og dermed mere indflydelse. Det er ikke uvæsentligt, og det har ændret holdningen. Ligeså vel som med DS-bladet, der også var budgetlagt med en besparelse, men hvor vi nu har lavet et kommunikationsudvalg.« Anders Haahr Jensen, medlem af hovedbestyrelsen, understregede, at en stort set enig hovedbestyrelse er enig om at indstille Jim Stjerne Hansen til genvalg.

At en kritik af Jim Stjerne Hansen derfor også er en kritik af hovedbestyrelsen, der står bag de seneste års planer, som skubber DS fremad i den rigtige retning og væk fra krisen: »Medlemmer af DS er ret tilfredse.

Vi har set mange konkurser, men meget få udmeldinger på grund af utilfredshed med DS. For at nå et godt økonomisk resultat i 2012 kræver det stor vilje til at lave besparelser og rationaliseringer og udnytte de demokratiske muligheder, Jim sammen med hovedbestyrelsen har til at få skabt en mere moderne organisation.«

DS skal være attraktiv for andre brancher Foreningens økonomiske situation prægede formandsberetningen på generalforsamlingen, men blikket er også rettet fremad i forhold til at udvide foreningen med medlemmer fra andre brancher.

Af Ole Andersen

Fra brølende opsving til en global finanskrise, der rystede de fleste af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri. Økonomien var hovedtemaet i den beretning, som landsformand Jim Stjerne Hansen aflagde for generalforsamlingen i Horsens den 17. og 18. juni. »I DS Håndværk & Industri hænger vores økonomiske situation helt uløseligt sammen med vores medlemsvirksomheders. Når det går godt hos jer, går det godt hos os og omvendt. Og på den baggrund har de sidste 6 år også budt på store udfordringer både hos os politikere og hos de ansatte.

Det er efterhånden 3 år siden, vi søsatte den strategiplan, vi stadig kører efter. Stabilt og solidt har vi slået fast, at vores medlemmer er i centrum for alt vores arbejde,« sagde Jim Stjerne Hansen i åben erkendelse af, at besparelserne i den såkaldte fremtidsplan har gjort ondt flere steder i foreningen, at især det seneste års politiske diskussioner har handlet om økonomi og besparelser. Omvendt ser den økonomiske situation for foreningen ikke længere helt så dyster ud, som den gjorde for bare få måneder siden. »Besparelser er stadig helt nødvendige for, at vi i de kommende år kan stå med en trimmet organisation, der er tilpasset nye krav og udfordringer fra vores medlemsvirksomheder og fra vores omverden i øvrigt.« Han gav det politiske system i DS Håndværk & Industri en stor del af æren for, at det nu går den rigtige vej. »Finanskrisen har naturligvis berørt os, men alt i alt er vi på vej i den rigtige retning igen. Ikke mindst takket være stor opbakning til fremtidsplanen i det politiske system, en stor indsats fra sekretariatet samt jeres konstruktive tilgang til løsning af de udfordringer, som altid vil være en del af en forenings liv.

I den kommende tid vil vi – også men ikke kun på grund af den økonomiske situation – se særligt grundigt på, hvor vi kan udvide

vores forening med nye medlemmer fra andre brancher, der ligger tæt op ad vores kerneområder. Vi er allerede i gang og har optaget medlemmer fra de såkaldte forsyningsvirksomheder, men der vil også komme andre til.

Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere er vi både økonomisk men naturligvis også politisk,« påpegede Jim Stjerne Hansen.

Blandt en række mærkesager i det forløbne år, var administrative byrder, kommunale affaldsgebyrer m.m. samt DS’ direkte opgør med den jyske energimastodont Trefor og andre forsyningsselskabers forretningsmetoder over for private installatører. Aktuelt er foreningen gået kraftigt ind i kampen mod uautoriserede vvsinstallatører: »Emnet er særdeles væsentligt. Som det er nu, er det op til installatørerne at anmelde de »uautoriserede« til Sikkerhedsstyrelsen, og installatørerne skal også frembringe det nødvendige bevismateriale. Men vi mener ikke, at installatører skal optræde som detektiver, så de regler skal vi have lavet om.

I marts havde vi møde med Sikkerhedsstyrelsen om arbejdet med overtrædelsessager. Arbejdet mod dem, der bryder reglerne, er ikke synligt over for installatører og organisationer, og dermed har det ikke den nødvendige præventive effekt.

Vi ønsker også større informationsindsats over for forbrugerne.

For det kan ikke være rigtigt, at de autoriserede skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge autoriserede vvs-installatører. Vi arbejder derfor hårdt på at synliggøre installatørernes autorisationsområde over for forbrugerne ved forskellige tiltag. Vi skal have forbrugerne til at efterspørge de autoriserede installatører, og vi har stor fokus på området.« Hele Jim Stjerne Hansens skriftlige beretning kan læses på www.ds-net.dk > Aktuelt > Generalforsamling 2011.

DS-bladet nr. 9 2011 | 17

DS-bladet Af Ole Andersen

Ligesom de to foregående år lagde den generelle økonomiske afmatning også i 2010 en dæmper på virksomhedernes markedsføringsbudgetter og dermed også annoncetilgangen i trykte og elektroniske medier. Det ramte også DS-bladet, der ikke nåede sine budgetterede forventninger for annonceomsætningen, hvilket også præger årets regnskab.

Annoncesalget for indeværende år er på nuværende tidspunkt foran sidste års salg på samme tidspunkt, oplyste DS-bladets formand Jørgen Hansen på DS’ generalforsamling i Horsens.

DS-bladets bestyrelse besluttede i 2010 at skifte annoncebureau med henblik på at øge annonceomsætningen blandt eksisterende og nye annoncører.

Rosendahls Mediaservice tager over pr. 1. august i år. Det er bestyrelsens opfattelse, at DS-bladets udgivelsesfrekvens med 15 udgaver årligt skal fastholdes trods de nuværende konjunkturer, og at bladet så vidt muligt ikke skal følge andre forenings- og fagblade, som i de seneste år og i vid udstrækning har skåret ned på antallet af udgivelser. Med 15 udgaver årligt ønsker DS-bladets bestyrelse at fastholde sin offensive profil med et blad til medlemmer og andre abonnenter hver tredje uge, ligesom antallet af udgivelser også vil afspejle det høje aktivitetsniveau i DS Håndværk & Industri.

Post Danmark rystede i foråret uden varsel landets fag- og foreningsblade med en dramatisk stigning i portoudgifterne allerede fra 1. august i år. For DS-bladets vedkommende en portoforhøjelse på 32 procent.

18 | DS-bladet nr. 9 2011

Tryk på DS-sekretariatet Af Ole Andersen

En stor del af medlemsvirksomhederne er på vej ud af krisen. Ifølge DS Håndværk & Industri er de værste konsekvenser af krisen, ifølge statistikkerne, ved at være overstået, ligesom tendenserne i medlemskredsen siger det samme. Diverse besparelser og effektiviseringer har medført en langt bedre indtjening i en lang række virksomheder.

En gennemgang på DS’ generalforsamling viste et betydeligt aktivitetsniveau med øget kontakt til medlemmerne og nye opgaver for de ansatte i DS-sekretariatet i Odense. Bl.a. begrundet med krisens afslutning, færre konkurser og flere ansættelsesspørgsmål til DS’ juridiske afdeling.

Opgavernes karakter i sekretariatet handler bl.a. om øgede krav til dokumentation inden for en række områder som bygningsstål, underleverandørarbejde i industrien og køl.

Samtidig er der fortsat mange medlemsvirksomheder, der skal ejerskiftes, ligesom der er markant fokus på effektivisering af forretningsgange og produktion. Krisen har fremmet behovet og ønsker i medlemskredsen om strategisk udvikling og styrket salg.

Også kommunikationen med medlemsvirksomheder er i vækst. Det gælder også i forhold til virksomheder uden for medlemskredsen. Medlemmer stiller krav om hurtig og let tilgængelig information, der skal nem at finde og bruge. Det giver tryk på DS’ hjemmeside www.ds-net.dk. 2.500 virksomheder modtager hver torsdag et nyhedsbrev, og det bliver læst.

Poul Ulsøe, B. Rustfrit Stål A/S i Horsens, tidligere formand for Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri og nuværende æresmedlem, holdt traditionen tro en lille tale med et historisk tilbageblik ved festmiddagen lørdag aften efter generalforsamlingen.

»Den Gyldne Ambolt« til MejlbyAgro

Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling den 17. og 18. juni modtog virksomheden MejlbyAgro A/S erhvervsprisen »Den Gyldne Ambolt«.

Virksomheden ligger i Mejlby lidt uden for Aars, og den ledes og ejes af brødrene Preben og Torben Poulsen.

MejlbyAgros eksistens kan spores helt tilbage til 1600-tallet som den lokale smedje, der tog sig af skoning af heste, reparation af plovskær og alt andet smedearbejde for egnens landmænd. Da der kom rindende vand til gårdene, blev vvs-arbejde også en del af firmaets aktivitetsområde, og det er det stadig i dag. I 1951 startede de nuværende ejeres far Søren Poulsen i det små med salg af landbrugsmaskiner og traktorer.

Ved et generationsskifte i 1993 overtog brødrene Preben og Torben Poulsen virksomheden i Mejlby, og i 1997 købte de en konkurrerende virksomhed i Brønderslev, så virksomheden nu har to stort set lige store afdelinger.

I dag er MejlbyAgro en solid virksomhed med 41 ansatte. Omdrejningspunktet er på bedste nordjysk vis stabilitet og troværdig-

hed. Men det er bestemt ikke det hele. MejlbyAgro er meget mere end bare en lokal maskinforretning. Det er i ordets bogstaveligste forstand en driftig virksomhed med engagerede medarbejdere, der forener drengedrømmen om de store grønne traktorer med professionel virksomhedsdrift.

MejlbyAgro er Danmarks bedst sælgende John Deere-forhandler, og der udvides netop nu med flere kvadratmeter til både kontor og butik. Men det er naturligvis ikke salg af traktorer alt sammen. Der er værksted, lager, 10 biler til montørerne, speciale i både landbrug og have&park, vvs-autorisation og egenfremstilling af maskiner.

Og som noget nyt er der – helt i tråd med udviklingen også på dette område – en web-shop med alt fra værktøj til beklædning og grønne John Deere legetøjs-traktorer i størrelser, der passer til drenge i alle aldre.

DS Håndværk & Industri ønsker Preben og Torben Poulsen og de ansatte på MejlbyAgro et stort tillykke med »Den Gyldne Ambolt«.

DS-bladet nr. 9 2011 | 19

”

Thomas er en smed med både overblik, faglig dygtighed, pålidelighed og sidst men ikke mindst viljen til at samarbejde og lære fra sig. Hans kyndige og positive væsen gør, at han hurtigt vinder både kunders og sam­ arbejdspartneres tillid.

”

20 | DS-bladet nr. 9 2011

Årets lærling På DS Håndværk & Industris generalforsamling modtog bygnings- og landbrugssmed Thomas Læbel årets lærlingepris.

Thomas er udlært smed hos Kestrup Smede- & Maskinforretning ved Haderslev.

I virksomhedens indstilling til prisen står der blandt andet: »Thomas startede som arbejdsmand i firmaet. Han havde store vanskeligheder ved at læse, skrive og regne, så vi var i tvivl om, hvorvidt han ville kunne leve op til kravene. Men jeg skal lige love for, at han gjorde vores tvivl til skamme. Her var der tale om en topmotiveret lærling med ambitioner. Thomas blev tilbudt at gå op til svendeprøven før tid, og det var ikke noget dumt valg, for han endte med topkarakteren 12 og blev herudover udnævnt til holdets bedste elev.

Thomas er en smed med både overblik, faglig dygtighed, pålidelighed og sidst

men ikke mindst viljen til at samarbejde og lære fra sig. Hans kyndige og positive væsen gør, at han hurtigt vinder både kunders og samarbejdspartneres tillid.« Også på skolen var de begejstrede for Thomas Læbel. I sin udtalelse skriver Mogens Tastesen fra EUC Syd i Tønder: »Thomas har gennem alle skoleforløb og ikke mindst til svendeprøven udvist stor hjælpsomhed ikke kun over for sin gruppekammerat men i høj grad også over for de andre elever på holdet. Han er fagligt meget dygtig, udviser stor akuratesse og har et overblik, der betyder, at der altid har været tid til at hjælpe, når kammeraterne har haft brug for en ekstra hånd.« Thomas Læbel er efter endt læretid blevet fastansat hos Kestrup Smede- & Maskinforretning.

DS Håndværk & Industri ønsker Thomas Læbel et stort tillykke med guldmedaljen.

Måler vandmåleren rigtig? »Vandmålere i private husstande kan have store målefejl ved varierende vandforbrug« var en påstand, som blev fremsat i 2008 og som byggede på eksperimenter foretaget af private forbrugere.

Dette var anledningen til at Flowcenter Danmark, der er etableret som et samarbejde mellem Force Technology og Teknologisk Institut, i 2010 iværksatte en undersøgelse, for at afklare omfanget af vandmåleres fejlvisning under et varierende forbrugsmønster.

Resultatet af denne undersøgelse foreligger nu og viser, at målefejlen ved et varierende forbrug, svarende til et normalt forbrugsmønster, er lille i forhold til de gældende krav til vandmålere i drift. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at større målerfejl kan forekomme ved bevidst fremprovokering.

Påstande om store målefejl ved varierende vandforbrug I 2008 blev der flere steder i pressen fremsat påstande om, at vandmålere installeret i private husstande kunne udvise store målefejl ved varierende forbrug. Disse påstande byggede på eksperimenter foretaget af private forbrugere. Eksperimenterne blev udført ved gentagne gange at tappe en bestemt vandmængde i et målebæger og lukke abrupt for vandet mellem hver aftapning. Eksperimenterne viste, at målefejlen kunne være op til 5-6 gange. En efterføl-

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

gende online debat viste, at disse observationer ikke var enkeltstående. Et vandforsyningsselskab iværksatte derfor nogle tests for at efterprøve disse påstande. Forsyningsselskabet fandt ligeledes fejlvisninger, når vandmålerne blev udsat for et stærkt varierende forbrugsmønster, hvilket førte til et ønske om en mere tilbundsgående undersøgelse.

Videnskabelig undersøgelse af målenøjagtigheden Flowcenter Danmark indledte således i 2010 en række undersøgelser af vandmåleres måleevne under varierende forbrug med henblik på at afklare problematikkens omfang og estimere, hvor meget den eventuelle forringede måleevne spiller ind på en gennemsnitlig dansk hustands årsforbrug. Arbejdet blev udført som et samarbejde mellem Flowcentrets partnere, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Flere oplysninger kan findes i undersøgelsesrapporten, der er tilgængelig på Flowcenter Danmarks hjemmeside www.flowcenter.dk. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Anders Niemann (Teknologisk Institut), e-mail: aknn@teknologisk.dk, tlf.: 72202884 eller Michael Møller Nielsen (FORCE Technology) e-mail: mmn@force.dk, tlf.: 43267108.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 9 2011 | 21

Strategi

Af Kim Ottobrøker Justesen

Fra smedje til storindustri En driftig familie har gennem generationer formået at udvikle og tilpasse familievirksomheden til de stigende krav, samfundet efterspørger. Senest har brødrene Anders og Thomas Vølund hentet viden udefra, blandt andet gennem sparring med Væksthus Sjælland og ved at ansætte en videnpilot.

Den meget specielle svejselugt møder én, som man træder ind i den store hal. Store monstrøse maskiner på begge sider af de gule striber på gulvet fortæller, at her produceres maskindele med de nyeste metoder.

Vi er på besøg hos A. Vølund & Søn A/S i Kalundborg, en familieejet virksomhed med 28 ansatte, som har eksisteret siden 1853, og ejet af familien Vølund gennem 6 generationer. Den ledes i dag af brødrene Anders og Thomas Vølund.

En familie med jernvilje Anders Vølund fortæller, at det hele startede med hans forfaders smedje. Den lå samme sted som virksomheden ligger i dag. At det var en smedje som startede det hele, kan være svært at forstå, da Anders Vølund viser rundt på fabrikken. Der er langt fra hestesko til de avancerede computerstyrede maskiner, der kyndigt betjenes af de koncentrerede medarbejdere i blåt arbejdstøj.

Men virksomheden har også mærket den globale konkurrence – og taget den til sig.

22 | DS-bladet nr. 9 2011

I en tid der er hård for produktionsfabrikker, har Vølund brødrene alligevel formået at vende udviklingen til deres fordel. De har været omstillingsparate, og har søgt input udefra til at forme virksomheden til de udfordringer en global økonomi byder på.

Det har de vel at mærke gjort, uden at flytte den traditionsrige virksomhed tættere på København eller til udlandet. »Der er mange der tænker, at Kalundborg ligger langt væk, men Kalundborg er et stort industriområde,« fortæller Anders Vølund.

Samarbejde med Væksthus Sjælland »Vi har ikke bare ventet på tingene skulle ske. Vi har gjort noget for det,« fortæller Anders Vølund. Et af de skridt var en ansøgning til projektet Attraktive Virksomheder hos Væksthus Sjælland. »Væksthuset har været drivende som sparringspartner. De sagde ’prøv at gå denne vej’ og ’har I overvejet dette’ og så videre. Meget af det de sagde, har vi brugt og taget til os,« forklarer Anders Vølund.

Væksthusets konsulenter er sparringspartnere, som kan være med til at tænke ud af boksen. Hos A. Vølund & Søn A/S var vækstkonsulenterne med til, at Vø­lundbrødrene fik et sæt friske øjne på virksomheden. »Meget af det der kom ud af det, var helt andre øjne på virksomheden. Vel at mærke nogle øjne, som ikke var inden for branchen.

De havde ikke specifik forstand på det vi laver i værkstedet, men de kunne se med forretningsøjne på hele virksomheden.« A. Vølund & Søn og væksthusets konsulenter fik et projekt op at stå, og der blev fra starten af sat en række forventninger op. »Man skal være villig til at gøre en indsats, når man går ind i sådan noget. Vi har brugt rigtig mange timer på det projekt.

Man skal være klar til at de vil se og gennemrode alt – altså i gåseøjne,« siger Anders Vølund med et glimt i øjet, og fortsætter: »Det er ikke fordi de vil snage, men til hvert møde skulle vi forberede os, lave præ-

Fakta

sentationer, fortælle hvordan vores kunder så ud, fordeling og procenter og så videre.« Fire jern i ilden De mange møder satte nye tanker i gang hos brødrene, der på mange områder fik en helt anden vinkel på virksomheden. »Det de også gjorde, og det var en lang proces i sig selv, var at få defineret præcist hvad vi kan og hvad vi er gode til.« A. Vølund & Søn A/S fandt ud af, at hovedparten af det de lavede, kunne inddeles i fire hovedområder. Fire områder som nu er en del af deres salgsstrategi.

En anden ting Væksthus Sjælland og A. Vølund & Søn A/S kastede sig over, var virksomhedens organisation. »Vi vidste godt hvad de svage sider var.

Det var salg og marketing. Vores opskrift dengang var, at vi ville have en sælger ind i firmaet. Væksthus Sjælland fortalte, at vi skulle starte på en anden måde. Vi skulle have en bedre opdeling af hvem der gjorde hvad. Det analyserede vi på. Dermed endte vi med den konstruktion vi har i dag,« fortæller Anders Vølund, der i dag står for virksomhedens salg, mens hans bror, Thomas, står for produktionsdelen.

Ansætter videnpilot Brødrene Vølund har siden fået mere blod på tanden. Anders Vølund erfarede, at salg og markedsføring var et område der tog rigtig meget af hans tid, og samtidig fandt de

ud af, at der var god mening i at styrke virksomheden med en ISO-certificering. Derfor ansatte de en videnpilot. »Det første Anette (videnpiloten, red.) gjorde, var at tage fat på ISO-certificeringer. Der var et spring fra de 80 procent vi havde, og til de sidste 20. Det kræver mange ressourcer og meget arbejde,« fortæller Anders Vølund. »Når Anette bliver færdig med ISO-certificeringen, skal hun koncentrere sig om salg og markedsføring. Det er i erkendelse af, at uanset hvor gerne jeg vil stå for salg og markedsføring, så kan jeg ikke klare det alene,« siger Anders Vølund, og kan godt se, hvor videnpiloten skal sættes ind efter endt ISO-certificering. »Hele forarbejdet med at finde kunderne og lave aftalerne, altså finde de rigtige kunder og lave de rigtige aftaler, er et kæmpe arbejde. Det tager rigtig lang tid, at have de rigtige materialer og præsentationer med, der er relevant for den enkelte kunde,« siger Anders Vølund om videnpilotens fremtidige opgaver.

Om fremtiden for videnpiloten i firmaet, og om der er overhovedet er mulighed for en permanent stilling, siger Anders Vølund: »Det vil jeg håbe. Foreløbig er hun er her i 12 måneder på videnpilot-ordningen, men vi forventer ikke andet, end at det kan generere så meget forretning, at der bliver en permanent stilling. Det er en helt klar forhåbning.«

A. Vølund & Søn A/S er en familievirksomhed gennem seks generationer. Den har siden 1853 været placeret samme sted i Kalundborg.

I 1959 gik virksomheden fra at udføre smedearbejde i landbruget til at være leverandør til industrivirksomheder.

A. Vølund & Søn A/S drives i dag af brødrene Anders og Thomas Vølund, og selvom de har over­ taget virksomheden fra deres far, Henning Vølund, arbejder Henning Vølund stadig i virksomheden med udarbejdelse af tilbud som projektleder og svejsespecialist. Han fungerer også som sparringspartner, da hans mange års erfaring stadig er efterspurgt.

A. Vølund & Søn A/S producerer især inden for følgende fire områder: • Håndteringsudstyr og maskiner • Fastgørelses- og løfteudstyr • Trykbeholdere og højtemperatur komponenter • Industrielle og mekaniske komponenter

Fakta: Videnpilot-ordningen Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 9 2011 | 23

Strategi

Danmark er et alternativ til udflytning Hvis virksomhederne investerer i mere komplekse anlæg og systemer sideløbende med de rette forandringer i ledelse og organisation, opnår de kvantespring i produktivitet og konkurrenceevne.

Industriproduktion i Danmark er et lønsomt alternativ til at flytte til Østen, hvis virksomhederne i blandt andre metalbranchen satser på avanceret automatisering og optimerer teknologien.

Projektet AIM – Avanceret Automation Investerings Model – dokumenterer fænomenet. Projektpartnerne Industriens Fond,

Copenhagen Business School, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Eltronic og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi samler metoderne og tankerne i et værktøj, som kombineret med økonomiske modeller kan hjælpe danske virksomheder til at optimere automationen.

Med produktion og udvikling forsvinder de innovative kompetencer og knowhow om produkter og processer, som danske virksomheder og deres ansatte har akkumuleret på tværs af metalvirksomhedernes afdelinger ved årtiers arbejde.

Fordi lønniveauet i Danmark ikke kan konkurrere med eksempelvis Vietnams, skal danske virksomheder automatisere for at kunne konkurrere. Hvis virksomhe-

Stor interesse for deltagelse blandt DS-virksomheder Hovedparten af de virksomheder, som har haft besøg af DS Håndværk & Industri og Teknologisk Institut ønsker at være med i projektet.

Projektudvikler Steen Harder Ulrichsen fra Teknologisk Institut og smedekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri, har i foråret besøgt en række DSvirksomheder med tilbud om deltagelse i teknologiprojektet kaldet AIM (Avanceret Automation Investerings Model). Projek-

24 | DS-bladet nr. 9 2011

tet er finansieret af Industriens Fond, hvilket betyder, at det er gratis for virksomhederne, som kun skal bidrage med egne resurser. Ønsker I som virksomhed at få et uforpligtende besøg om virksomhedens muligheder i dette projekt, er I velkommen til at kontakte Steffen Mose på 6317 33 69, DS Håndværk & Industri.

derne investerer i mere komplekse anlæg og systemer sideløbende med de rette forandringer i ledelse og organisation, opnår de kvantespring i produktivitet og konkurrenceevne – ud over et opdateret og fremtidssikret produktionsapparat og mindre nedslidning af de ansatte.

AIM er åben for alle virksomheder uanset størrelse, beliggenhed, branche og automationsgrad. Virksomhederne kan deltage i projektet ved at henvende sig til Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

FAKTA Industriens Fond udvikler og støtter innovative, inspirerende og økonomisk bæredygtige initiativer, der styrker dansk erhvervslivs – og i særdeleshed industriens – konkurrenceevne.

Fonden har en formue på næsten 4 milliarder kroner og går hvert år ind i projekter med cirka 100 millioner kroner.

Læs mere om projektet: www.teknologisk.dk/aim Læs mere om projektpartnerne: www.industriensfond.dk www.aau.dk www.sdu.dk www.cbs.dk www.eltronic.dk www.teknologisk.dk/robot

Af Christian H. M. Mikaelsen, Advokat, DS Håndværk & Industri

Jura

Konkursloven – markante ændringer med nye muligheder Nye regler er et kærkomment tiltag for mange nødlidende virksomheder, som i disse tider risikerer at blive ofre for finanskrisen, hvis ikke der hurtigt og effektivt tages fat i problemerne.

Med en nylig lovændring i konkursloven, hvorefter reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord bortfalder, sker der markante ændringer. Ved lovændringen indføres der et kapitel i konkursloven om rekonstruktion af insolvente virksomheder.

Lovændringerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009. Formålet med de nye regler er at forbedre overlevelsesmulighederne for virksomheder i økonomiske vanskeligheder.

Både som leder af en virksomhed og som kreditor i en virksomhed er det vigtigt at kende til de nye regler om rekonstruktion.

De nye regler lægger op til og understøtter en aktiv rolle fra kreditorernes side, og en virksomheds ledelse bør have kendskab til de muligheder, der er forbundet med rekonstruktion i tilfælde af, at virksomheden/kunden er i økonomiske vanskeligheder.

Samtidig ophæves konkurslovens kap.

2 om betalingsstandsning. Baggrunden herfor har været en massiv kritik af reglerne om betalingsstandsning, da de ikke i tilstrækkelig grad medførte, at nødlidende – men dog levedygtige – virksomheder kunne fortsætte. Muligheden for betalingsstandsning har snarere været anvendt som et forstadium til konkurs end et forsøg på rekonstruktion.

En af de mest markante ændringer i forhold til de tidligere regler om betalingsstandsning er, at både skyldner og en kreditor kan tage initiativ til rekonstruktionen. Afgiver skyldneren ikke samtykke hertil, skal kreditorerne dog stille betryggende sikkerhed for omkostningerne i forbindelse hermed.

Ved rekonstruktionens påbegyndelse udpeges en rekonstruktør (ofte en ad-

vokat) og en tillidsmand (ofte en revisor), der i samarbejde med skyldneren skal forsøge at danne en rekonstruktionsplan for virksomheden, der samtidig danner rammen for det videre arbejde. Rekonstruktionsplanen skal indeholde et forslag til, hvordan rekonstruktionen skal gennemføres, og planen skal inden fire uger forelægges virksomhedens kreditorer i et møde. Er skyldneren en juridisk person, kan skifteretten beslutte, at rekonstruktøren overtager ledelsen, hvorved rekonstruktøren indtræder i virksomhedens rettigheder og pligter.

De nye regler indeholder ingen minimumskrav til kreditorernes dividende, men de enkelte kreditorer kan under rekonstruktionsforløbet stemme imod et dividendeforslag.

En rekonstruktion løber som udgangspunkt i 6 måneder, hvorefter kreditorerne skal stemme om selve rekonstruktionsforslaget. Fristen kan dog forlænges med op til 4 måneder, såfremt der er enighed herom. Herved imødekommes et af de største kritikpunkter ved de tidligere regler om betalingsstandsning. Efter de tidligere regler, kunne betalingsstandsningen foregå over 12 måneder, hvilket dog i praksis ofte blev forlænget ved åbning af en tvangsakkord ved betalingsstandsningens udløb.

Det helt afgørende kriterium for succes er hurtig indgriben, hvilket i den grad opfyldes ved de nye regler.

Som noget nyt kan rekonstruktion – udover tvangsakkord – udmunde i en virksomhedsoverdragelse. Der er desuden mulighed for at anvende en kombination heraf. Er ovenstående ikke muligt, må virksomheden undergives konkursbehandling. Kreditorerne kan under forløbet beslutte, at rekonstruktionen skal ophø-

re, hvilket ligeledes medfører konkursbehandling.

Reglerne må siges at være et kærkomment tiltag, da utrolig mange nødlidende virksomheder i disse tider risikerer at blive ofre for finanskrisen, hvis ikke der hurtigt og effektivt tages fat i problemerne.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 9 2011 | 25

ArBeJDSMILJØ

Af Finn Christensen, Avidenz

Når støjen rammer – støj, akustik og hørelse

De skadelige virkninger af støj – indflydelse på helbredet Støj kan medføre høretab og tinitus. Man oplever i starten at have besvær med at se tv sammen med familien, fordi man ikke kan høre, hvad der foregår p.g.a. lydstyrken. Andre oplever besvær med at høre i forsamlinger, fordi baggrundsstøjen opleves meget forstyrrende. Det er svært at følge med i samtaler, og man må ofte bede folk gentage det, de lige har sagt – det føles pinligt. Denne tilstand medfører meget ofte social isolation. Støj kan også medføre stress, forhøjet blodtryk og udpræget træthed.

I virksomheder kan støj være medvirkende til større risiko for ulykker og et større sygefravær. Der er derfor god grund til at forebygge støjskader.

26 | DS-bladet nr. 9 2011

For at kunne forebygge støjskader og de risici, der måtte være, er det vigtigt at kende til årsagerne til støjen, men lige så vigtigt er det at vide, hvorledes man forebygger støjskader.

Hvad er lyd, og hvad er støj?

Når lyd er uønsket, kaldes det støj, som f.eks. den lyd der skader, irriterer eller forstyrrer. Lyd opfattes forskelligt, hvorfor der til tider er uenighed om, hvor grænsen går, for det man kalder støj. Taler man om støj, der skader hørelsen, er skaden lige stor, om det er god musik, eller en maskine der larmer.

Ikke alle mennesker har den samme risiko for at få høreskader. Nogle får lettere skader end andre, og desværre findes der ikke nogen metode til at påvise risi-

koen for den enkelte. Høreskader opdages derfor som regel først, når skaden er sket.

Dæmpning af lyd og støj ved akustisk regulering – lokaler og maskiner Ved valg af materialer og konstruktionsprincipper kan man regulere lydens udbredelse i et lokale. Ved tilstedeværelse af lyd i det lave frekvensområde må også bygningskonstruktioner, som vægge og lofter, udformes under hensyn til de akustiske egenskaber, man ønsker af bygningsdelen.

Et lokales akustik kan bl.a. udtrykkes ved dets efterklangstid, som er den tid (sekunder), som det tager en afbrudt lydkilde at falde 60 dB. Jo større absorption af lyden, desto kortere er efterklangstiden, og derfor et bedre lokale m.h.t. oplevelsen af støj. Ønsker man at isolere en lydkilde – f.eks. en maskine - og helt forhindre lydens udbredelse, skal lydkilden indkapsles i en konstruktion, der isolerer lyden. Det kan også være nødvendigt at isolere lydkilden helt fra gulvet med svingningsdæmpere eller egen fundament i gulvet.

Hvad er støjniveauet?

Det er svært og næsten umuligt selv at vurdere, hvornår man har en støjbelastning på en arbejdsdag på 80 dB(A), som er grænseværdien for, hvornår man som medarbejder skal tilbydes en høreundersøgelse.

En støjkortlægning giver et overblik over de støjkilder, der er i virksomheden, og hvilken støjbelastning medarbejderne er udsatte for. På baggrund af en støjkortlægning er virksomheden i stand til at foretage de rigtige tiltag for at opnå en optimal støjdæmpning.

Høreundersøgelser.

Når medarbejderne udsættes for en dagsbelastning på 80 dB(A), skal de tilbydes en høreundersøgelse. Formålet med en høreundersøgelse eller en høreprøve er at undersøge, om der er begyndende eller sikker hørenedsættelse hos medarbejderne.

En høreprøve er en god metode til at motivere med-arbejderne aktivt til at medvirke til dæmpning af støjen. Samtidigt er høreprøven en kontrol af, om indsatsen mod støj er tilstrækkelig – uanset om der er tale om støjdæmpning eller brug af høreværn.

Høreundersøgelser kombineret med individuel rådgivning giver en meget dy-

bere forståelse for den enkelte, således at man benytter høreværn, og giver endvidere den enkelte en bedre forståelse for risikoen for nedsat hørelse ved at opholde sig i støj.

Beskyttelse mod støj – værnemidler Udover at anvende løsninger m.h.t. støjdæmpning af lokaler og maskiner, kan selve arbejdsprocessen medføre, at det er nødvendigt at beskytte sig yderligere – med et høreværn.

Et godt høreværn er et høreværn, der beskytter mod den støj, man udsættes for, og et godt høreværn er et høreværn, der er behageligt at have på.

Der er to faktorer, som er væsentlige, når man skal vælge høreværn – Dæmpning og Bæretid. Af de to faktorer er det bæretiden, som er helt afgørende. Undlader man at bruge høreværnet i støjende omgivelser, hvor det er påkrævet, blot 10-15 min. om dagen, sker der større skade, end man skulle forvente. Et høreværn skal ikke dæmpe mest muligt, men tilstrækkeligt.

For at finde netop det høreværn, man syntes bedst om, er det vigtigt at prøve forskellige modeller. Der findes som bekendt bl.a.: • Ørekopper • Ørepropper (engangs – flergangs) • Elektroniske høreværn • Individuelt tilpassede høreværn/formstøbte høreværn.

Man kan ikke generelt anbefale ét høreværn frem for et andet, idet der er stor forskel på den støj, der er på virksomhederne, dæmpningsgrad og behov samt forskel på, hvad hver enkelt medarbejder foretrækker.

Hvad er støjbelastningen i virksomheden og hvordan kan høreundersøgelserne gennemføres?

Avidenz kan gennemføre en støjkortlægning af virksomheden efter gældende regler. Denne støjkortlægning vil give fundamentet for at sikre den pligtige information af medarbejderne om høreskadende støj. Er der medarbejdere, der jf. reglerne skal tilbydes høreundersøgelser, kan Avidenz også tilbyde at gennemføre disse.

De vil blive gennemført i virksomheden for at undgå forstyrrelser i produktionen og dermed spare tid – også til transport.

Fakta Ifølge gældende lovgivning har en arbejdsgiver ansvaret for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at de ansatte er belastet med mindst muligt støj, der kan medføre risici. Ingen ansatte må udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte, der som gennemsnit over en arbejdsdag har en støjbelastning over eller lig med 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser over eller lig med 135 dB(C), gøres bekendt med og instrueres om de risici som følger af den støj, de er belastet med, og om hvordan støjen kan minimeres mest muligt.

Ved dagsbelastninger på 80 dB(A) og derover skal medarbejderen tilbydes en høreundersøgelse.

DS-bladet nr. 9 2011 | 27

Energi

Af Ole Andersen

Solarventi modtog sidste år DS Håndværk & Industris miljø- og energipris. Her ses direktør Hans Jørgen Christensen samme med klima- og energiminister Lykke Friis og næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen.

Prisvindende solfirma testet i Tyskland – og godkendt Der er endnu ingen færdige europæiske normer for luftsolfangere, men de er godt på vej. Virksomheden SolarVenti A/S deltager i arbejdet med de nye normer, som det eneste firma fra Skandinavien. Det første anlæg som man testede på samtidig med normarbejdet er faktisk et SolarVenti-anlæg, så virksomheden har sat et kraftigt fingeraftryk på de kommende normer, som sandsynligvis vil bliver gældende for luftsolvarme i de fleste lande fremover.

Selvom normerne ikke er helt på plads har det tyske energiministerium tildelt SolarVentis solfangere et tilskud på 120€ pr påbegyndt m2, så det i praksis betyder 2530 procent i tilskud. Over 30 SolarVentiforhandlere i Tyskland spår et godt salg på den baggrund. Kun ét firma mere har opnået dette tilskud tidligere efter en ældre særordning.

28 | DS-bladet nr. 9 2011

SolarVenti modtog sidste år DS Håndværk & Industris miljø- og energipris. Miljø- og Energiprisens formål er at anerkende en præstation og udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen gives til en virksomhed, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre nergiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

SolarVenti producerer solvarmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på et effektivt luftsolvarme-system i mere end 40 lande. Virksomheden producerer 6.000 solfangere om året, som sælges til 24 lande.

Gennem produktudvikling har SolarVenti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. Systemet drives udelukkende af solen uden tilslutning til el-nettet, og der er derfor ingen driftsudgifter.

Virksomheden har netop indgået et tæt samarbejde med et større finsk firma, Kaukomarkkinat, som er en del af ASPO-koncernen. Den leverer klimaudstyr til over 100 installatørfirmaer i hele landet og ønsker at supplere salget med SolarVenti. I parentes bemærket findes der over 500.000 hytter/fritidshuse i Finland, som er et af de primære områder for SolarVenti.

SolarVenti A/S leverer nu også virksomhedens produkter via Danmarks største VVS-grossist Brdr. Dahl, som har ikke mindre end 2.800 installatørfirmaer på listen at levere til. Heraf er ca. 150 af disse særligt uddannede klimainstallatører Såvel DTL som DTU er i færd med at foretage målinger og andet på SolarVentis produkter med henblik på at opbygge ekspertise på området, som efter al sandsynlighed vil vokse meget de kommende år.

Energi

Husstandsvindmøller vinder frem DS Håndværk & Industri er blevet sekretariat for Brancheforeningen for Hustandsvindmøller i Danmark.

DS Håndværk & Industri er blevet sekretariat for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, der afholdte temamøde og generalforsamling i DS-huset i sidste måned.

Det er to år, brancheforeningen afholdte sin stiftende generalforsamling. I dag er der 16 medlemmer, og ifølge foreningens formand Morten V. Petersen har foreningen siden stiftelsen får yderligere medvind i dens bestræbelser på at få husstandsvindmøllerne på markedet. Vindmøller som på sigt vil komme til at forandre det danske landskab og medvirke til at ændre energistrukturen i Danmark. »Målsætningerne ved foreningen begyndelse var at fastholde politikerne på energiforliget fra 2008, så der bliver langsigtede, ubureaukratiske og attraktive løsninger for borgerne. Vi skal i dialog med politikere og myndigheder og være med i beslutningsprocessen, så kan være med at fremme dansk energipolitik og tydeliggøre de økonomiske og samfundsmæssige

fordele ved at opstille hustandsvindmøller,« understregede Morten V. Petersen.

Han lagde op til en mere ekspansiv linie fremover i samarbejde med andre inden for solceller, solfangere og andre vedvarende energiformer, der på en naturlig måde kan etableres sammen med hustandsvindmøller. »En væsentlig målsætning for os alle i foreningen, at der kommer en ændring på tilbageløbsordningen og den grænse på seks kilowatt, der er i dag. Det har været en grænse, der rammer skævt, og den er ikke hensigtsmæssig. Det må derfor være naturligt, at vi arbejder for en generel selvforsyningsret. Det er der store perspektiver i såsom en ny industri, beskæftigelse, energibesparelser og nye eksportmuligheder. Det gør jo heller ikke noget, at det vil gavne mange i f.eks. udkantsområder, som har et betydeligt økonomisk efterslæb i forhold til resten af landet.«

Der er store perspektiver i arbejdet med at sikre en generel selvforsyningsret herhjemme, mener formanden for Brancheforeningen af Husstandsvindmøller, Morten V. Petersen.

DS-bladet nr. 9 2011 | 29

Debat

Af Ane Buch, adm. direktør, Håndværksrådet

Er håndværkeren klamphugger eller populær?

Håndværkere er bedre end deres rygte. Det bekræfter en måling blandt over 10.000 boligejere.

Forleden dag var jeg i rigtig godt selskab.

Jeg deltog i et spændende møde med 75 aktive og entusiastiske kvinder, der alle er medlemmer af organisationen Virksomme Kvinder. På mødet fik jeg bekræftet min erfaring om, at hvis man gerne vil diskutere, møde spændende og engagerede erhvervskvinder, ja så er det hos Virksomme Kvinder, man skal henvende sig.

Håndværkere i medierne Jeg har af til mulighed for at holde oplæg for disse kvinder, og hver gang får jeg tankevækkende ideer og forslag med hjem. En af deltagerne spurgte mig denne gang, hvorfor man altid hørte historier i medierne om tumpede håndværkere. Hun kendte så mange dygtige og hårdtarbejdende håndværkere, som slet ikke kunne kende sig selv i de uhyrlige historier, som man fx kan se i den populære TV-serie kaldet »Klamphuggerne«.

Nu ved jeg godt, at underholdningsværdien i noget, der er gået galt, er langt større end i en succeshistorie. Men der kommer nu også meget godt fjernsyn ud af en anlægsgartner, der viser, hvad han eller hun kan få ud af en forsømt have.

Men hvad er det sande billede af den danske håndværker? Er det solstrålehistorien om den lykkelige villaejer, der får en dybt professionel bistand, eller opfatter den almindelige forbruger håndværkeren som en, der aldrig overholder en aftale og som leverer en ydelse, som man selv kunne have lavet bedre?

Det mener boligejerne Det behøver jeg rent faktisk ikke at gisne om. Der er nemlig lige gennemført en analyse af ikke mindre end 10.000 villaejere af bladet Idenyt. Undersøgelsen viser, at over 90 % af villaejerne finder, at danske håndværkere i nogen, høj eller 30 | DS-bladet nr. 9 2011

endog meget høj grad er til at stole på.

Og ikke nok med det, der er sket et markant løft i tilliden til håndværkerne siden de lavede den samme undersøgelse i 2008. Danske husejere er altså reelt blevet endnu gladere for deres håndværkere, og tilliden er i top.

Det aktive medlem af Virksomme Kvinder har altså fuldstændig ret i sin iagttagelse. Den danske håndværker er populær hos boligejerne. De ved nemlig, hvad de snakker om, for samme undersøgelse viser, at 70 % af dem har haft en håndværker inde for dørene i løbet af en 3 års periode. Når håndværkernes generelle image er knap så godt, så kunne det jo være fordi vores opfattelse af håndværkere præges af det generelle mediebillede, der ikke tegner et særlig positivt billede af den danske håndværker.

Hvad skal der til Endnu engang har jeg altså fået øjnene op for noget nyt ved at være i selskab med de Virksomme Kvinder. Hvis vi skal sikre, at håndværkerne har et godt image, så er det faktisk ikke nok, at håndværkerne laver deres arbejde godt. Vi skal også sørge for at få fortalt det til alle dem, der ikke selv entrerer med en håndværker. Det er det, jeg lige har gjort med denne debatartikel.

Trykt i Dagbladet Sjællandske 16. juni 2011.

Debat

Danmark eller Kina?

Af Ole Andersen

Er det danske samfund alt for ukritisk, holdningsløs og dobbeltmoralsk med køb af varer fra lavprislande som Kina, når myndighederne herhjemme samtidig gennemfører eksempelvis skrappe arbejdsmiljøregler for danske virksomheder med deraf selvfølgelig stigende produktionspriser?

Det mener Karsten Lykkegaard, adm. direktør og indehaver af den fynske virksomhed Lykkegaard A/S, er tilfældet. Virksomheden producerer propelpumper og sneglepumper til store vandmængder.

Anledningen er en artikel i Fyens Stiftstidende under overskriften »Det kinesiske

lyntog« der omtaler en ny bog, »Kina sweet & sour«, fra forlaget Gyldendal. Den er skrevet af journalist og forfatter Christina Boutrup, tidligere Asien-korrespondent for Berlingske Tidende med base i Shanghai.

Ifølge bogen er Kina som et lyntog. Enten hopper man på toget med risiko for at ryge af igen, eller også står man tilbage med tomme lommer. Kina sætter i disse år den verdenspolitiske dagsorden, og den sætter med ekspresfart danske arbejdspladser og dermed også den danske velfærdsmodel under pres. Ifølge forfatteren er det de bitre erfaringer fra bl.a. fynske virksomheder som Vestas i Rudkøbing, Lindøværftet og Damixa.

En dansk svejser er 12-15 gange så dyr som en vietnamesisk eller kinesisk, og selv nok så mange sparerunder og kæmpeskibe kunne ikke gøre det rentabelt at producere i Danmark.

Bogen »Kina sweet & sour« henvender sig til alle med interesse for den mægtige nation, og udover at levere en række eksempler fra større danske virksomheder og samtaler med erhvervsfolk, opfordrer den også til, at alle virksomheder bør have en Kina-strategi. Også om de muligheder, der byder sig til for danske virksomheder, når lokale regeringer i Kina lokker med skattefrihed og billig arbejdskraft.

Det holdningssvage samfund Af Karsten Lykkegaard, Adm. direktør Lykkegaaards A/S, Ferritslev Fyn

Jeg kan desværre konstatere, at trenden med mangel på holdninger blandt danske erhvervsledere også har bredt sig til journaliststanden, samt skribent- og forfatterkredse.

Hvorvidt vi bør være stolte af de journalistiske præstationer, eller mangel på samme, skal jeg lade stå åbent til læsernes egen bedømmelse, men det må i hvert fald betegnes som ukritisk journalistik, når indkøb af varer eller ydelser fra f.eks. Østen udelukkende anskues ud fra økonomiske hensyn.

Det kan vel ikke overraske nogen, at Danmark selvfølgelig er et af de dyreste lande i verden at producere i. Set i lyset af den udvikling vi har gennemgået om arbejdsmiljø igennem de forgangne 100 år, og som har resulteret i et af verdens bedste og sikreste arbejdsmiljøer, tåler det selvfølgelig ikke sammenligning med utidssvarende lande i Asien, Østeuropa og andre steder.

Vi må nødvendigvis antage, at størsteparten af den danske befolkning har haft dette fælles mål omkring arbejdsmiljø, og det kan derfor være svært at skjule sin skuffelse, når man i medierne for år tilbage kunne konstatere, at den danske stat valgte at få ophugget

vores gamle Storebæltsfærger i Indien. Dette arbejde foregik under kummerlige arbejdsforhold, hvor jeg tror de fleste danskere ville betænke sig for at sende deres børn hen på arbejde. Særlig når vi ved, at det eneste parameter, der lå til grund for beslutningen, var økonomi. Som dansker giver det en lidt dårlig smag i munden.

Det samme gør sig gældende vedr. DSB’s togindkøb i Italien, som er endt i ren fiasko, ligesom den fynske hovedstads indkøb af en kanalbro i Kina med arbejdere fra Østeuropa, der skal udføre anlægsarbejdet ved kanalforbindelsen.

Det kunne være interessant at vide, om det er en generel mangel på forretningssans, eventyrlyst eller kortsigtet politik, der afstedkommer disse handlinger. Jeg mener igen her, at det er grundlæggende forkert kun at anskue disse indkøb ud fra økonomiske hensyn, da kvalitet samt de sociale- og samfundsøkonomiske aspekter også bør vægtes.

Det kan desuden virke lidt grotesk, at de myndigheder, der har været med til at gennemføre gældende arbejdsmiljøregler for danske virksomheder med deraf selvfølgelig stigende produktionspriser, er de første til at vælge prisbillige og ikke bæredygtigt producerede produkter fra Østen, fremstillet un-

der ikke acceptable arbejdsforhold indeholdende blandt andet børnearbejde.

For at læserne ikke skal tro, at globaliseringen er kommet som et chok for undertegnede, kan der oplyses, at jeg er 4. generation i en 128 år gammel dansk produktionsvirksomhed med eksport til bl.a. Tunis og Marokko i 1940’erne og i dag har eksport af lavenergipumper fremstillet i Danmark til 36 lande i verden.

Derfor: Stil krav til dine leverandører: • Køb varer hos selskaber der betaler selskabsskat i Danmark – det gavner dine børn og børnebørn.

• Optimer din produktion i Danmark, således at konkurrenceevnen forbedres.

• Køb ikke varer i Østen uden garanti for, at disse er fremstillet under samme arbejdsbetingelser som vi har i danske virksomheder.

• Udvis stolthed vedr. produkter fremstillet i Danmark under bæredygtige forhold.

• Hvis man som køber er ukritisk overfor, hvordan varen er fremkommet, kan det sidestilles med hæleri.

• Husk at varer købt i Østen altid vil være meget billigere end varer produceret i Danmark, og at prisen aldrig kan anskues alene.

DS-bladet nr. 9 2011 | 31

???

indb@kken

Jesper Bøge, direktør i ASE.

Det offentlige er en pestilens for selvstændige Stakkevis af blanketter, forsinket betaling og mistro. For selvstændigt erhvervsdrivende opleves det offentlige ikke som en medspiller, der gør det lettere at drive virksomhed. Tværtimod. Det viser en analyse fra ASE ifølge Erhvervsbladet. »For de fleste offentligt ansatte er hverdagen meget langt fra den selvstændiges konstante behov for at tjene penge. Det gør det på sin vis meget naturligt, at der kan opstå problemer, når de to verdener mødes,« siger ASEs direktør, Jesper Bøge. Han understreger, at analysen ikke skal ses som endnu et anslag fra erhvervslivet mod det offentlige, men at den afslører et stort behov for en debat om samspillet mellem de to parter.

Kulturforskelle står i vejen De forskellige opfattelser kommer ifølge Jesper Bøge både til udtryk i den daglige forvaltning og i udformningen af lovene. Som eksempel nævner han betaling af regninger. »Mange selvstændige oplever problemer med, at betaling af fakturaer trækkes i langdrag. For den ansatte i kommunen kan det måske forekomme mindre vigtigt, om det sker fjorten dage før el32 | DS-bladet nr. 9 2011

ler siden. For den erhvervsdrivende kan det til gengæld udgøre et kæmpe problem,« siger Jesper Bøge.

Bøvlet lovgivning ASE arbejdsløshedsforsikrer 90.000 selvstændige og nævner a-kasselovgivningen som et eksempel på en lov, der er ude af trit med selvstændiges virkelighed. »Ved en konkurs skal den selvstændige gennem et hav af dokumentationskrav for at få dagpenge. Lovgivningen har simpelthen indbygget en ekstraordinær mistro over for selvstændige. Det betyder, at selv når det virkelig brænder på, mødes man ikke af hjælp, men af modstand,« siger Jesper Bøge.

Ifølge undersøgelsen opfatter kun cirka hver femte selvstændige det offentlige som en medspiller. Der er en tendens til, at opfattelsen af, at det offentlige er en medspiller stiger med alderen. Mens cirka 15 procent af de selvstændige under 30 opfatter det offentlige som en medspiller gælder det for over 25 procent af de, som er mellem 50 og 60.

Kommuner tredobler affaldsgebyr

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Trods voldsom kritik af affaldsgebyrordningen har flere kommuner valgt at tredoble deres gebyrer til virksomhederne. »Mønsteret er, at gebyret er steget markant fra 2010 til 2011.

Nogle steder er der sket en tredobling«, siger chefanalytiker i Håndværksrådet, Mads Engberg, til Politiken.

Mange små virksomheder, der ikke producerer affald, har søgt om dispensation for gebyret. Ironisk nok er kommunernes begrundelse for at hæve gebyrerne, at så mange har søgt – og fået – dispensation fra affaldsgebyret. De tilbageværende virksomheder skal nu betale kommunernes administrationsudgifter, og derfor stiger gebyret, lyder det fra kommunerne. »Det er at straffe virksomhederne dobbelt. Først laver man et regelsæt, der er så tåbeligt og skadeligt, at firmaer er nødt til at søge om fritagelse. Efterfølgende medfører den øgede administration det første år, at regningen stiger året efter. Det er et skræmmeeksempel på, hvordan lovgivning bliver skruet sammen, når man ikke lytter til de berørte parter«, siger Mads Engberg til Politiken.

Gebyrets størrelse er forskelligt fra kommune til kommune.

Håndværksrådet har protesteret over affaldsloven og de urimelige gebyrer, siden loven lå på tegnebrættet i 2004. Efter lang tids pres fra bl.a. Håndværksrådet og medlemsorganisationen Danske Malermestre indrømmede miljøminister Karen Ellemann i efteråret, at affaldsloven var blevet til i »et lukket rum« og erklærede, at den måtte laves om.

Håndværksrådet er den eneste rene SMV-organisation i den arbejdsgruppe, miljøminister Karen Ellemann efterfølgende nedsatte for at finde en bedre model for virksomheders brug af de kommunale genbrugspladser.

Her arbejder Håndværksrådet for en tilmeldeordning, så det bliver frivilligt for virksomhederne, om de vil bruge de kommunale genbrugspladser – og altså betale gebyr for at bruge genbrugspladserne. Samtidig ønsker Håndværksrådet, at man som virksomhed skal kunne bruge genbrugspladser i andre kommuner end sin hjemkommune.

Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Men de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, og som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæftigelseschance end faglærte og personer med en videregående uddannelse. Fastholdes den nuværende uddannelsesadfærd i uddannelsessystemet er der udsigt til, at der kommer 115.000 flere personer med en videregående uddannelses i arbejdsstyrken fra 2010 til 2020.

Denne stigning afspejler, at de unge generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet.

Stigningen i arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Den seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmarkedet foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser således, at der vil mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv fortsætter i samme tempo, som i de foregående ca. 15 år. Derimod vil der være et overudbud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse – dvs. ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse.

Denne fremskrivning peger således på, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan få det svært på fremtidens arbejdsmarked – både ufaglærte og personer med alene en gymnasial uddannelse. Studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, har lavere beskæftigelseschancer end faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. Sammenlignet med 30-34-årige med en videregående uddannelse har personer, der alene har en gymnasial uddannelse ligeledes lavere indkomster og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse.

Tidligere analyser fra AE viser dog, at det altid kan betale sig at tage en uddannelse. Når man måler på alt fra arbejdsmarkedstilknytning til helbred viser det sig, at uddannelse er den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv.

Skat: Få styr på virksomhedens regnskab SKAT Midtjylland har henvendt sig til Håndværksrådet for at gøre opmærksom på at SKAT den senere tid har været i dialog med virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen og deres revisorer.

Hvad er det så Skat vil fortælle om? Et projekt der viste, at der var fejl i hver anden selvangivelse for branchen.

De mest almindelige fejl i regnskaberne skulle ifølge SKAT være at: · Private udgifter er fratrukket · Diverse ikke fradragsberettiget udgifter (dokumentation mangler, virksomheden ikke rette omkostningsbærer)

· Ikke selvangivne indtægter, avancer, entrepriser eller omsætning · Taksation, manglende aflevering af selvangivelse · Yderligere løn eller udbytte til hovedaktionæren · Afskrivninger SKAT ønsker at fortælle om disse fejl, fordi du i din virksomhed skal være opmærksomme på at få fejlene rettet inden udarbejdelse af regnskabet og selvangivelsen for 2010.

SKAT vil fra sommeren 2011 vilkårligt udtage et antal virksomheder til kontrol for at se om informationskampagnen har hjulpet.

DS-bladet nr. 9 2011 | 33

KØL

Du skal være godkendt for at arbejde med kølemidler For at arbejde med fluorholdige kølemidler i varmepumper og køleanlæg skal du være uddannet og have en særlig autorisation. Udannelsen skal sikre, at kølemidlerne behandles miljømæssigt forsvarligt.

Fra den 4. juli skal alle, der arbejder med varmepumper og køleanlæg, at have gennemgået en særlig uddannelse – også for anlæg med mindre end 1 kg fyldning. For arbejde med anlæg med mere end 2,5 kg kølemidler gælder de gamle krav om at man skal være udannet kølemontør efter arbejdstilsynets regler fortsat. Når først kurset er godkendt, er det tilladt at arbejde med kølemidler i hele EU. Det er KMO, (Kølebranchens MiljøOrdning) der godkender dit kursusbevis.

Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed.

Hvad siger reglerne?

EU forordning nr. 303/2008 siger, at allerede fra 4. juli 2010 skulle alle, der arbejder med kølemidler have gennemgået den særlige udannelse og have et bevis for det. Der var dog en mulighed for at lave en midlertidig udsættelse i et år. Forordningen kræver, at uddannelsesbeviserne udstedes af et særligt uddannelsesorgan. Miljøstyrelsen har udpeget KMO som uddannelsesorgan. Et uddannelsesbevis udstedt af KMO gælder i hele EU.

Hvor kan man tage det rigtige kursus?

Man kan tage kurset flere steder rundt omkring i landet, og man kan finde en liste over kursussteder på KMOs hjemmeside (http://www.kmo.dk/).

Du kan læse mere om reglerne i Forordning 303/2008/EF her: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/309AE442-99B347E2-8F3B-9EB4DC12DDD5/0/303_2008EF.pdf

Skadeligt for miljøet Baggrunden er, at kølemidler er skadelige for miljøet, da de fleste kunstige kølemidler er meget kraftige drivhusgasser.

Hvis de slipper ud i miljøet, medvirker de til klimaforandringer, da nogle af midlerne er op til 1.300 gange kraftigere som klimagas end CO2. Derfor kræves det i hele EU, at alle der arbejder med kølemidler skal have gennemgået en særlig udannelse.

Hvem holder øje med at reglerne overholdes?

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer, at reglerne overholdes og sørger for at evt. ulovlige forhold lovliggøres.

Overtrædelse kan straffes med bøde, eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hvis du har mistanke om, at der arbejdes ulovligt med AC-anlæg, kan du henvende dig til kemikalieinspektionen via det elektroniske indberetningsskema http://www2. mst.dk/webapps/aspnetapps/eis/Indberetningsskema.aspx

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 34 | DS-bladet nr. 9 2011

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Seminar om virksomhedens liv - forøg værdien af din virksomhed

Drift- og strategiudvalget i DS Håndværk & Industri inviterer til seminar om virksomhedens værdi. Seminaret sætter fokus på virksomhedens kapital og værdi gennem de forskellige faser af virksomhedens livsforløb.

Der sættes fokus på, hvad der skaber værdi i virksomheden og hvordan ejerlederen tilrettelægger ejerstrukturen i virksomheden bedst muligt.

Formålet er at sikre, at virksomheden undervejs i livsforløbet struktureres og tilrettelægges, så der bedst muligt tages hensyn til virksomhedens og ejerens kapitaludvikling. Formålet er også, at virksomheden skal kunne imødekomme og udnytte fremtidige udviklingspotentialer, så virksomhedens værdi vurderes positivt.

Med venlig hilsen Drift- og Strategiudvalget Lise Daldorph Virksomhedskonsulent

Program 13.45 Registrering og kaffe 13.55 Velkomst v/Jani Lykke Methmann, underdirektør DS Håndværk & Industri 14.00 Virksomhedsstatus v/Jani Lykke Methmann, underdirektør DS Håndværk & Industri    

Historik og livscyklus Forretningsgrundlag og målsætninger Forretningsplan og strategi Ledelse og udvikling

14.55 Investering i virksomheder – kapitalfond v/Thomas Andersen, senior manager, KPMG    

Hvad kigger en kapitalfond efter ved investering Hvilke parametre vægter hhv. positivt og negativt (innovationsevne, produktudvikling, markedet, ny teknologi osv.)

Hvordan vurderer investorerne lederne, og hvor meget vægter ledelse?

Dine råd til ejerlederne hhv. 10 år før salg og 1 år før salg

15.55 Drift i selskab eller personligt regi v/Anders Flou, statsautoriseret revisor, Deloitte   

Valg af virksomhedsform Omdannelse til selskaber Pensionsopsparinger og overvejelser

17.10 Afslutning og sandwich, øl/vand Tidspunkt: Tirsdag den 16. august 2011, kl. 14.00-17.30 Sted: DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Pris: Pris for medlemmer kr. 250 – kr. 500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Tilmelding senest den 4. august 2011.

Angiv kursus nr. 11115 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på www.ds-net.dk/kalender/996 Kontakt: Spørgsmål til seminaret kan rettes til Lise Daldorph på 6617 3333

DS-bladet nr. 9 2011 | 35

Industri

50 års jubilæum En rigtig pølsevogn med professionel pølsemand var kørt ind i hallen, da Ann og Fleming Frederiksen og deres tre døtre, i dagens anledning serveringspiger, markerede Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S’ 50 års jubilæum på Sødingevej i Ringe på Fyn. Samarbejdspartnere, leverandører, kunder, nuværende og tidligere ansatte og lærlinge, repræsentanter fra DS Håndværk & Industri og folk fra foreningens lokalafdeling Fyns Stift, hvor Fleming Frederiksen er formand, var mødt op for at ønske tillykke med jubilæet.

Fleming Frederiksen overtog virksomheden fra sin far Svend Frederiksen i et glidende generationsskifte tilbage i 1988.

Siemens har kæmpe vækstplaner i Danmark Siemens har gigantiske planer i Danmark for 2011 og 2012, hvor koncernen opbygger og udvider sine aktiviteter i vind­ mølleindustrien i en lang række danske byer.

Siemens udvider nu yderligere sin forretning for vindenergi i Danmark til støtte for den globale ekspansion og udviklingen af nye produkter. De næste to år vil koncernen bruge en milliard danske kroner på at opbygge nye centre for forskning og udvikling, udvide produktionsfaciliteter herhjemme og skabe nye kontorpladser til den voksende arbejdsstyrke – alt sammen i Danmark. »Danmark er blevet et mekka for den globale vindkraftindustri, takket være sin højt kvalificerede arbejdsstyrke og engagementet fra den danske regering.

Vi vil investere 1 milliard kroner i de kommende to år for yderligere at udvide vores vindforretning i Danmark. Det er samtidig en klar indikation af, at Sie-

36 | DS-bladet nr. 9 2011

mens fortsat anser Danmark for at være hovednerven for virksomhedens vindforretning,« siger Jens-Peter Saul, administrerende direktør for Siemens Wind Power Business Unit.

I Brande og Aalborg vil Siemens bygge centre til forskning og udvikling (R&D), der vil rumme state-of-the-art testfaciliteter til nye teknologier som gearløse vindmøller og Quantum Blade vingeteknologi.

Desuden vil Siemens justere produktionskapaciteten på sine eksisterende faciliteter for at kunne honorere den voksende efterspørgsel på offshore vindmøller. Siemens åbner desuden et kompetence-center for offshore vindmøller i Vejle, mens et andet nyt kontor

i Ikast vil være base for den skandinaviske salgs- og projektstyringsgruppe.

Siden Siemens købte den danske vindmølleproducent Bonus Energy A/S tilbage i 2004, har virksomheden investeret cirka seks milliarder kroner i Danmark.

Sammen med udbygningen af ​​kontorarealer i Brande, Vejle og Ikast, vil Siemens også skabe op til 200 mobile arbejdsstationer på alle tre lokaliteter, som giver medarbejderne fleksibilitet på tværs af lokationer. Alt, hvad medarbejderen selv skal have med på disse fleksible arbejdspladser, er en bærbar computer.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S

Logo 1,75x

0,75x

1x 1x 4x 1x 1x 1x 2x

/2 Brede

1

Vi leverer varerne... /2 Brede

1

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres.

Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Alt indenfor olietanke

Beholdere & stålskorstene

Farvedefinationer:

Logoversioner

Profil rød

Logo P200

RGB Tlf. Pantone 97 87 16 31CMYK 200 0-100-63-12 211-18-69 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer Profil grå (ved sort/hvid version)

Arbejdsmiljørådgivning Pantone Cool Gray 9

Skrifttyper:

CMYK 0-0-0-50

RGB 145-145-149

Logotype:

DinPro Medium

Undertekst:

DinPro Regular

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Grafisk element

Brændstoffer og smøreolier

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

45°

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Leverandørregistret...

KONTAKT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@mail-telia.dk

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler husk optagelse i

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

DS-bladet nr. 9 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Indkøb

Løfteborde

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Kvalitetsstyring

Lønservice Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport

Metalbearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

38 | DS-bladet nr. 9 2011

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Metalbearbejdning

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Olietågeudskillere

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyn

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@mail-telia.dk

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S CELSIUS Industriparken 20 · 7182 Bredsten 360 Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

THYSSEN STÅL A/S

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

INDUSTRIVARME

Transportbånd

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Vandskæring

JTT Conveying A/S

Strålevarme

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper

Svejseudstyr

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

DS-bladet nr. 9 2011 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill m et ive kan bl stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem

: Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

24-28

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk og få en snak om netop dine annoncer.

Pr. 1. august 2011 overtager Rosendahls Mediaservice annoncesalget for DS-bladet og dermed kontakten til annoncørerne.

Kontakt: Kasper Kristensen, Rosendahls. Tlf. 76 10 11 44

bladet

www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

3

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«