DS-bladet nr. 9, 2012

4. juli | 2012 I 103. ĂĽrgang

bladet

9

DS tĂŚnder kontakten til el-folket 8-9 Fleming Frederiksen fik comeback 10-11 Ny serie: Kvinden bag manden

28-29

DS-medlemmer: Krisen er ikke ovre

4-5

INDHOLD

3 Leder: Forsikringsselskaberne

strammer skruen 4 DS-medlemmer: Krisen er absolut ikke ovre 6 Kort nyt 18 Anmeld administrativt bøvl 19 Janni Lykke Methmann medlem af Det Tekniske Sikkerhedsråd 20 Dansk satsning på fiberforstærket plast 21 En genvej til ISO 9001 22 Uvildig rådgivning om kvalitet – hænger det sammen?

23 Indstilling til DS Miljø- & Energipris 2012 24 Power Stow A/S fik hæderspris 25 De første blandt mange 28 Kvinden bag manden: Netværk søges 30 Her er svejsning både videnskab og lidenskab 32 Vi har det sjovt men det er ingen guldgrube 34 Business & branche 35 Barometret 36 Foreningsnyt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

vil være mere bidsk 14 Optræk til kampagne for flere lærlinge 16 DS-bladet trængt på økonomien 16 Lysere udsigter for DS 17 Jeppe blev årets lærling 17 L-tek fik Den Gyldne Ambolt

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 9 2012

Generalforsamling 8 Fleming Frederiksen ny næstformand 10 Døren åben for el-virksomheder 12 DS Håndværk & Industri

Oplag: 3350 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 10 2012 Udgivelse den 1. august 2012.

Deadline den 16. juli 2012.

Nr. 11 2012 Udgivelse den 5. september 2012.

Deadline den 20. august 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Forsikringsselskaberne strammer skruen Forleden fik jeg en e-mail fra en af mine faste kunder, som videresendte en email, hun havde fået fra sit forsikringsselskab i forbindelse med en skade. »Hej Hanne Vi har modtaget din anmeldelse. Skaden er dækket af forsikringen.

I forbindelse med udskiftningen, beder vi dig venligst undersøge om prisen på toilettet er billigere i et byggemarked, eller ved køb via internettet, end hos den lokale vvs’er.

Venlig hilsen…« På den ene side kan man jo ikke lade være med at smile over, at et forsikringsselskab mener, at deres kunde bør tulle rundt i diverse byggemarkeder og evt. selv slæbe og regere med et nyt toilet. På den anden side er det bare endnu et skræmmende eksempel på, hvor hårdt vi bliver presset af forsikringsselskaberne, som jagter hver eneste 25 øre, for at spare.

Indtil nu har jeg kun set eksempler, der er gået ud over installatørerne, men her kan forsikringsselskabets spareiver blive på både installatørens og forbrugerens bekostning. Forbrugeren skal bruge tid og kræfter på at købe tingene, de skal måske også køre på affaldscenteret med det udskiftede og med emballagen fra det nye, de skal lægge pengene til købet ud for forsikringsselskabet, og sidst men ikke mindst står de selv med en mulig garantisag over for det sted, de har købt tingene, hvis der er noget galt. Nåh ja – og hvem dækker i øvrigt, hvis de taber det nye toilet i indkørslen på vej ind i huset?

Alt sammen betyder det, at forsikringsselskabet stiller forbrugeren – deres kunde – i en rigtig dårlig situation.

Og os installatører går det naturligvis også ud over, for jeg går ikke ud fra, at forsikringsselskabet vil betale for alt dette arbejde – forbrugerens timeløn er vel sat til 0 kr. – så nu er det altså ikke kun lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, vi skal se os over skulderen for ikke at blive overhalet af, men også forsikringstagernes gratis arbejdskraft.

Af Johnnie Hansen, formand for vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri

Man kan håbe på, at dette er en enlig svale – eller et (dårligt) eksempel på en lidt for kreativ assurandør, meeeeen mon ikke vi har fat i en trend.

Er det ikke ved at være på tide, at vi ser lidt nærmere på forsikringsselskabernes moral eller mangel på samme?

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 9 2012 | 3

NYHED

Af Jens Holme

Krisen er absolut ikke ovre Vækstguiden Vækstguiden.dk er en portal på nettet og et resultatet af et samarbejde mellem staten, regionerne og EU. Vækstguiden giver overblik over alle statslige tilbud samt de vigtigste regionale og EU tilbud, som skal skabe vækst og udvikling i virksomheder.

Hensigten er at hjælpe den enkelte virksomhed med at finde de tilbud, som virksomheden kan gøre brug af. Tilbuddene omfatter bl.a. forsikring, gratis råd og vejledning, konsulentrådgivning, lån og finansiering, netværk og klynger, partnerskabsaftaler, tilskud og uddannelse.

Vækstguiden.dk henvender sig til virksomheder, der kan komme i betragtning til et eller flere offentlige tilbud, og som hurtigt guides til relevante tilbud og yderligere information på myndighedernes egne hjemmesider.

Portalen er etableret af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med de myndigheder, som administrerer tilbuddene.

Mere på www.vaekstguiden.dk

4 | DS-bladet nr. 9 2012

Stort flertal af virksomhederne mener ikke, at Danmark er igennem krisen og ser bankerne som en hindring for at investere i nye projekter.

En tredjedel af virksomhederne i DS Håndværk & Industri mener, at der stadig i meget høj grad er krise i Danmark. Og kun tre procent af virksomhederne er af den opfattelse, at krisen helt er overstået.

Det fremgår af en stikprøveundersøgelse blandt medlemsvirksomhederne i DS, som Håndværksrådet har foretaget. 33 procent svarer, at der stadig i høj grad er krise i Danmark, 64 procent mener, at krisen er til stede »i nogen grad« eller »i lavere grad«.

Bankerne holder igen Det er ingen hemmelighed at mange små og mellemstore virksomheder har finansieringsproblemer. Mange løber ind i et nej fra banken, når det gælder investeringer i fx ny teknologi og nye forretningsprojekter.

Af samme grund er det ikke overraskende, at et stort flertal svarer negativt på et spørgsmål om, hvorvidt bankerne er blevet mere villige til at udlåne penge til projekter igen. 34 procent svarer »slet ikke« og 37 procent svarer »i lavere grad«. Derimod mener 34 procent, at bankerne »i nogen grad« lader sig overtale til at finansiere nye projekter og kun én procent svarer »i meget høj grad«.

Hold på helligdagene I Håndværksrådets undersøgelse er virksomhederne desuden blevet spurgt, om det er en god ide at afskaffe to helligdage i forbindelse med de nu strandede trepartsforhandlinger. Det synes kun ni procent er en god ide, hvorimod 78 procent mere eller mindre er negative.

Dermed deler DS-medlemmerne holdning med store dele af fagbevægelsen, som har vendt sig imod regeringens planer om at afskaffe fx Store Bededag og 2. pinsedag. Fagbevægelsens afvisning er en stor del af forklaringen på, at trepartsforhandlingerne gik i hårdknude og blev aflyst af finansminister Bjarne Corydon (S).

Derimod synes virksomhederne i DS Håndværk & Industri, det er helt i orden at afskaffe de offentligt ansattes betalte frokostpause. 94 procent mener det »i meget høj grad« eller »i nogen grad« er en god ide. Kun tre procent mener, det slet ikke bør ske.

Virksomhederne er desuden blevet spurgt om de kender Vækstguiden. Det kan kun 20 svare ja til, mens 45 procent slet ikke kender Vækstguiden.

Lige så galt står det til, når det gælder kendskabet til Eksport Kredit Fonden (EKF). Her svarer næsten halvdelen »slet ikke«. Hvorimod fire procent »i meget høj grad« kender EKF. Dette hænger uden tvivl sammen med, at eksport kun er relevant for et mindretal af virksomhederne i DS Håndværk & Industri.

I hvor høj grad mener du, at der stadig er krise i Danmark?

I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

42 62 19 3 126

33% 49% 15% 2% 100%

I hvor høj grad mener du, at bankerne er blevet mere villige til at udlåne penge til projekter igen?

I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

1 35 47 43 126

1% 28% 37% 34% 100%

I hvor høj grad mener du, at det er en god ide at afskaffe de to helligdage i forbindelse med trepartsforhandlingerne?

I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

11 17 24 76 128

9% 13% 19% 59% 100%

I hvor høj grad mener du, at de offentligt ansatte selv skal betale deres frokostpauser, i lighed med de privat ansatte?

I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

101 18 4 4 127

80% 14% 3% 3% 100%

I hvor høj grad kender du følgende?

– Vækstguiden I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

2 23 45 58 128

2% 18% 35% 45% 100%

I hvor høj grad kender du følgende?

– Eksport Kredit Fonden (EKF) I meget høj grad I nogen grad I lavere grad Slet ikke I alt

Respondenter

Procent

5 30 28 61 124

4% 24% 23% 49% 100%

Eksport Kredit Fonden EKF hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark.

Det gør fonden ved at forsikre virksomhederne mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.

Når EKF tager risikoen, får virksomhederne langt bedre muligheder for at få finansieret deres forretninger på konkurrencedygtige vilkår og for at sælge deres varer på kredit, og det er ofte afgørende faktorer i international handel.

En garanti fra EKF kan derfor være udslagsgivende for, om en virksomhed kan vinde eller fastholde ordrer.

Som de eneste i Danmark tilbyder EKF at forsikre mod de risici, som det private, finansielle marked ikke kan eller vil dække.

I 2011 udstedte EKF garantier, kautioner og genforsikringer for 17,1 mia. kroner. Det sikrede nye danske eksportkontrakter for 24 mia. kroner.

EKF er ejet af staten – bestyrelsen og direktøren udpeges af erhvervsministeren – men drives som en moderne finansiel virksomhed på forretningsmæssige vilkår.

Mere på www.ekf.dk

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 9 2012 | 5

KORT NYT

Ugebrevet A4 har udarbejdet i Danmarkskort over virksomheder, som er tildelt en gul eller en rød smiley. Det kan ses på følgende adresse: http://www. ugebreveta4.dk/

Hver femte metalvirksomhed har sur smiley Hver femte virksomhed inden for træ- og metalindustrien har ondt i arbejdsmiljøet. Det afslører en analyse fra Ugebrevet A4, som afdækker samtlige 5000 danske arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer. Travlhed, rod og dårlige vaner får skylden.

Analysen viser, at der er store forskelle på, hvor slemt arbejdsmiljøet er i de forskellige brancher. Helt i top ligger træ- og møbelindustrien og lige efter kommer metal- og maskinindustrien.

I begge brancher er hver femte arbejdsplads i øjeblikket er idømt gule og røde smileys.

Der er mange grunde til, at træ- og metalindustrien for øjeblikket får de værste karakter for dårligt arbejdsmiljø. Det er brancher med mange farlige maskiner, som ofte mangler afskærmning og kan være af ældre dato uden nødstop. Et arbejdsbord kan være en kasse eller en tilfældig palle, som giver en dårlig arbejdsstilling.

I træindustrien er udsugningen til maskinerne heller ikke altid i orden, så medarbejderne indånder kræftfremkaldende træstøv. I metalindustrien er den gal med udsugning til svejsningen, og så har flere virksomheder et farligt rod, lyder meldingen fra Arbejdstilsynet. »Der ligger materialer og affald rundt omkring. Når man ikke får ryddet ordentligt op, er der risiko for at falde over plader og rørstykker,« forklarer tilsynschef Charlotte Friis til Ugebrevet A4.

I nogle tilfælde har medarbejderne så travlt, at de glemmer sikkerheden – eller i grove tilfælde får ordre på at nedprioritere arbejdsmiljøet.

6 | DS-bladet nr. 9 2012

»I byggeriet skal man ofte være færdige, før man er begyndt.

Ham, der graver hullet, skal være færdig, før den næste fylder cement i, som skal være færdig, før håndværkeren kommer. Er man bagud, springer man måske sikkerheden over,« forklarer Jacob Munk, sekretariatsleder i branchearbejdsmiljørådet BAR Bygge & Anlæg.

Han mener, at akkordløn kan få medarbejdere til at skynde sig så meget, at arbejdsmiljø kommer i anden række.

Det er dog ikke nødvendigvis en tidsrøver at få et bedre arbejdsmiljø. Ofte drejer det sig om at indarbejde nye og bedre vaner, mener Arbejdstilsynet. »Arbejdsmiljø behøver ikke at tage ekstra tid, hvis man prioriterer det. Det helt afgørende er, at arbejdsmiljøet bliver en fast rutine på arbejdspladsen,« fortæller tilsynschef Charlotte Friis.

Dansk Metal ærgrer sig over, at mange virksomheder i metalindustrien dumper i arbejdsmiljø: »Der er en del virksomheder, som har en hovsa-tilgang til arbejdsmiljø. De springer fra ét problem til det næste i stedet for at arbejde systematisk med arbejdsmiljø. Det minder om førstehjælp i stedet for forebyggelse. Men man skal ikke bare tænke arbejdsmiljø, fordi man får et påbud af Arbejdstilsynet, eller der sker et uheld,« siger Jan Tofte Rasmussen, miljøkonsulent i Dansk Metal.

Krav om genbrug af regnvand vækker glæde Politikerne i Hillerød kommune har besluttet, at alle nye boliger skal have anlæg, der opsamler regnvandet fra taget og bruger regnvandet til wc-skyl og til tøjvask. Og det bakkes op af DS Håndværk & Industri.

Forslaget har været kritiseret af både Danva, der er interesseorganisation for danske vand- og spildevandsforsyninger, samt Foreningen af Vandværker i Hillerød Kommune, fordi man frygter, at regnvandet kan blive blandet med drikkevandet. For eksempel hvis private ændrer på installationerne.

Men kommunen frygter ikke forurening, og det glæder DS Håndværk & Industri. »Vi er meget positive over for kommunens udmelding om, at de danske autoriserede vvs’ere har et højt fagligt niveau. Det er helt korrekt, og vi skal nok lave arbejdet ordentligt. Men vi vil gerne minde kommunen om, at de jo kun kan sikre det rene drikkevand ved at holde øje med, at arbejdet rent faktisk bliver udført af autoriserede håndværkere,« siger vvs-konsulent Birger T. Christiansen.

DS Håndværk & Industri hæfter sig ved, at Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2011 udsendte en vejledning, der præciserede kommunernes tilsynspligt og kontrolfunktion i forbindelse med såkaldt anden lovgivning. »Vi er i sagens natur meget optaget af at reglerne i autorisationslovgivningen i forbindelse med vvs-installation bliver overholdt. Alle, der udfører autoriseret arbejde, skal have den lovpligtige autorisation, så vi sikrer rent drikkevand, og så der er lige vilkår i branchen. Og det er også vigtigt for os at gøre private forbrugere opmærksomme på, at de skal bruge en autoriseret håndværker i forbindelse med nybyggeri eller renoveringsopgaver på deres bolig, hvis de ikke vil risikere, at deres byggesag afvises i kommunen,« siger Birger T. Christiansen.

VVS ’ere skal have en sundhedsordning Det er bestemt i overenskomsten mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, 3F og Blik- & Rørarbejderforbundet, at alle, der arbejder under § 48, skal have sundhedsordning fra den 1. oktober 2012. Det gælder også for VVSenergitekniklærlinge.

Med sundhedsordningen har medarbejderne ubegrænset adgang til tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut, hvis de har smerter eller andre problemer i led, muskler og sener. Eneste krav er, at problemet er arbejdsrelateret.

Sundhedsordningen giver også adgang til tre former for telefonrådgivning: Psykologisk rådgivning om arbejdsrelaterede problemer, misbrugsrådgivning samt sundhedsrådgivning Betaling Prisen for sundhedsordningen er 500 kr. om året pr. medarbejder. Arbejdsgiveren betaler for hver måned, en medarbejder er med i ordningen. Da ordningen er pligtig, skal medarbejderen ikke beskattes af beløbet.

Betalingen for den overenskomstaftalte sundhedsordning ligger ud over det overenskomstaftalte pensionsbidrag og opkræves forud a conto en gang om året.

Primo august får virksomhederne brev fra Industriens Pension. Her kan I læse mere om, hvordan I administrerer ordningen, så de omfattede medarbejdere kan få gavn af sundhedsordningen fra første dag.

Vær opmærksom på at ordningen skal tilknyttes Industriens Pension. Derfor bør eksisterende sundhedsordninger opsiges for at undgå dobbeltdækning.

Juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri besvarer spørgsmål på telefon 66 17 33 33.

Vækstteam for energi og klima Dansk erhvervsliv, entreprenører og forskere skal rådgive regeringen om, hvordan vi skaber de bedste vækstvilkår inden for energi og klimaområdet. Danfoss-direktør Niels B. Christiansen står i spidsen for det nye vækstteam.

En stigende efterspørgsel på verdens energiressourcer og klimaforandringer nødvendiggør en grøn omstilling. Der er store muligheder for danske virksomheder, som kan få del i det voksende globale marked for vedvarende energi samt energieffektivitets- og klimaløsninger. En efterspørgsel som bl.a. vil komme fra de nye vækstmarkeder.

Vækstteamet skal bl.a. give input til, hvordan politikerne bedst muligt understøtter virksomhedernes vilkår inden for

forskning, udvikling, markedsmodning og demonstration. Samtidig skal vækstteamet også se på virksomhedernes adgang til finansiering, eksportmarker og tiltrækning af udenlandsk kapital til Danmark. »Det er vigtigt, at vi får omsat energiaftalen til grøn vækst, når vi frem mod 2020 skal foretage massive grønne investeringer for 90-150 mia. kr. Vi skal derfor sikre, at vi fortsat er i front med udvikling, demonstration og afsætning af energiteknologi, og at vi er kendte for vores unikke kompetencer og test faciliteter internationalt - at vi både er stærke i know-how og showhow. Jeg glæder mig til at høre vækstteamets løsninger på disse udfordringer,« siger klima-og energiminister Martin Lidegaard.

DS-bladet nr. 9 2012 | 7

GENERALFORSAMLING

Fleming Frederiksen, ny næstformand for DS Håndværk & Industri.

Fleming Frederiksen ny næstformand Den hidtidige næstformand, Henning Nielsen, valgte kort før generalforsamlingen ikke at søge genvalg og så var vejen åben for flere kandidater.

Per Poulsen tabte valget, men blev opfordret til at stille op til næstformandsposten igen om to år.

8 | DS-bladet nr. 9 2012

DS Håndværk & Industri fik på generalforsamlingen i Aarhus ny næstformand.

Et komfortabelt flertal valgte Fleming Frederiksen, formand for Fyns Stift, der sidste år stillede op som formandskandidat og tabte til Jim Stjerne Hansen.

Oprindelig var det ikke forventet, at valget til næstformand skulle udløse særlig dramatik. Henning Nielsen, næstformand gennem fem år, sad solidt på sin post og med udsigt til genvalg uden modkandidat. Men kort tid før generalforsamlingen måtte han kaste håndklædet i ringen og erkende, at han ikke kunne overkomme dobbeltjobbet som travl leder af sin virksomhed, Uffe Nielsens Maskinfabrik i Tønder, og en toppost i foreningsarbejdet.

Henning Nielsen pegede selv på Per Poulsen, formand for lokalafdelingen Skive, Viborg & Omegn og direktør i SabetoFLEX i Roslev som sin efterfølger. Den afgående næstformand anførte, at det er lykkedes Per Poulsen at forvandle lokalafdelingen »fra et lokum i havsnød« til en veldrevet forening med gode relationer til de omkringliggende lokalforeninger.

Modkandidaten, Fleming Frederiksen, blev indstillet af Lars Nielsen, formand for lokalforeningen i Himmerland. Lars

Nielsen fremhævede bl.a., at Fleming Frederiksen blev bedt om at holde sig varm, da han sidste år tabte formandsvalget.

Fleming Frederiksen gjorde ingen hemmelighed af, at han stræber efter formandsposten, når der skal findes en afløser for Jim Stjerne Hansen, der har bebudet at han ikke genopstiller, når formandsposten næste gang er i spil om to år.

Per Poulsen erklærede, at han ingen umiddelbare planer har om at stille op som formand.

Flere delegerede pegede på, at det vil være et perfekt makkerpar, hvis Fleming Frederiksen bliver formand og Per Poulsen næstformand, når den nuværende formand aftræder.

Ved afstemningen mellem de to kandidater, som af alle på talerstolen blev karakteriseret som velegnede og fremtidens mænd i DS Håndværk & Industri, fik Fleming Frederiksen 65 stemmer, mens Per Poulsen måtte nøjes med 44.

Formandspost på spil Den nye næstformand er 49 år og ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe. Virksomheden fremstiller stålkonstruktioner, profiler, beslag, komponenter og maskindele. Om Fleming Frederik-

Tre nye i hovedbestyrelsen for DS Håndværk & Industri: Fra venstre Brian B. Jensen, Anders Mortensen og Jan Michaelsen.

sen fortsætter som formand for Fyns Stift havde han ingen kommentar til straks efter valget.

Fleming Frederiksen stod selv bag et forslag på generalforsamlingen om, at man ikke både kan være lokalforeningsformand og medlem af hovedbestyrelsen.

Men det mødte så megen modstand, at forslagsstillerne endte med at trække forslaget for at undgå et massivt nederlag.

Foruden formandshvervet i Fyns stift er Fleming Frederiksen formand for arbejdsmiljøvirksomheden Avidenz A/S. Nye i hovedbestyrelsen Meget mindre dramatik var der omkring valg af tre nye medlemmer af hovedbestyrelsen. De var hver især indstillet af deres respektive lokalforeninger.

Anders Mortensen, lokalforening Vendsyssel og ejer af Søholt Smedie, Østervraa, erstatter den afgående Jørgen Christensen.

Jan Michelsen, lokalforening Østjylland og ejer af Spangkilde Teknik ApS i Hedensted træder ind i hovedbestyrelsen i stedet for Flemming Bunde, og Brian B. Jensen, lokalforeningen Storstrømmen Syd og ejer af Gloslunde Maskinfabrik ved Dannemare, erstatter Steen Tycho Hansen.

Henning Nilsen måtte kort før generalforsamlingen erkende, at han ikke havde tid til både at være næstformand for DS Håndværk & Industri og leder af sin virksomhed i Tønder.

DS-bladet nr. 9 2012 | 9

GENERALFORSAMLING

Optagelsen af el-området i DS Håndværk & Industri blev vedtaget i fuld enighed.

Døren åben for el-virksomheder Ved en ændring af vedtægterne vedtog generalforsamlingen DS Håndværk & Industri at el-virksomheder kan optages i organisationen.

Virksomheder på el-området kan fremover blive medlemmer af DS Håndværk & Industri. Baggrunden er en brancheglidning inden for særligt vvs- og industriområdet. Begge brancher har i stigende omfang inddraget el i deres service, produktion og produkt. Derfor må DS Håndværk & Industri følge med. »Har vi ikke el-området med som et brancheområde, vil vi have særlige udfordringer med at fastholde og rekruttere medlemmer, som beskæftiger sig med el som en del af deres kompetencer,« hed det i hovedbestyrelsens indstilling til generalforsamlingen.

Derfor var der fuld tilslutning, da formanden, Jim Stjerne Hansen, fremlagde et forslag til ændring af vedtægterne, hvorefter el-virksomheder kan blive medlemmer af DS Håndværk & Industri. Spørgsmålet har været drøftet det sidste halve år i lokal10 | DS-bladet nr. 9 2012

foreningerne og fandt nu sin afgørelse på generalforsamlingen. »Vi oplever en stigende grad af fusioner mellem vvs og el,« oplyste direktør Jani Lykke Methmann på generalforsamlingen, og flere og flere el-folk bliver ansat i industrien, ligesom omkring halvdelen af landets el-installatørvirksomheder ikke er organiseret noget sted i dag.

Overenskomstmæssigt er der ingen hindringer. DS Håndværk & Industri har allerede i dag en tiltrædelsesoverenskomst med Dansk El-forbund.

Medfører udgifter Henrik Södergren, DS Nordsjælland, støttede forslaget, men pegede samtidig på de udgifter, det vil føre med sig. »Hvis det skal være seriøst, må vi ruste os med den nødvendige ekspertise på området. Hvis vi kun gør det halvhjertet, er det dømt til fiasko. Jeg er selv i kølebranchen, og den synes jeg bliver svigtet af DS. Der skal bruges flere resurser på sagen og ansættes en konsulent med stor faglighed på el, så tror jeg til gengæld også, at vi får mange flere medlemmer.« Per Poulsen, DS Skive, Viborg & Omegn:

Årets DS generalforsamling fandt sted på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus.

Tekst: Jens Holme Foto: Mads Binger

»Ved et snævrere samarbejde mellem elog vvs-virksomheder vil vi opnå en markant kvalitetsforbedring af det, vi laver. Vi ser alt for ofte, at noget går galt, når det drejer sig om varmestyring, solvarme, ventilation og solceller. Det skyldes, at vvs- og el-folk taler hvert sit sprog. Vi kan ikke undvære el-virksomhederne i DS. Det er fremtiden.« Medlemskab på tilbud Med et mere behersket flertal vedtog generalforsamlingen, at DS i forbindelse med hvervekampagner kan give et introduktionstilbud om gratis kontingent på op til et år til nye medlemmer. Det nye er, at tilbuddet også omfatter kontingentet til den lokale afdeling. »Konkurrencen er hård. Andre organisationer tilbyder gratis medlemskab i en prøveperiode. Derfor er vi tvunget til at følge med,« sagde Jim Stjerne Hansen, da han præsenterede forslaget.

Han blev suppleret af den afgående næstformand, Henning Nielsen: »Vi er alle sammen selvstændige og kender til, at vi ikke har monopol, men hele tiden befinder os i en konkurrencesitua-

tion. Engang imellem kan vi blive nødt til at give en lille rabat, et afslag i prisen eller en ekstra ydelse, for at få opgaven. Det er det, vi er ude i her.« Jens Peder Toft, DS MidtVest, advarede om, at det kan få useriøse virksomheder til at søge medlemskab. »Det er vigtigt at sortere ved indgangen,« påpegede Jens Peder Toft.

Markant afvisning Derimod afviste generalforsamlingen med stort flertal et forslag om, at udgifter til delegeredes og ledsageres overnatning mellem fredag og lørdag ikke fremover skulle refunderes af hovedforeningen. Det samme gjaldt deltagelse i fællesspisning på generalforsamlingens førstedag.

Forslaget herom var en del af den såkaldte fremtidsplan, der skulle bringe DS Håndværk & Industri økonomisk på fode.

Men ved en fejl blev det ikke behandlet på linje med det øvrige indhold på generalforsamlingen i 2011.

Men i lyset af den forbedrede økonomiske situation, blev forslaget forkastet på dette års generalforsamling.

Flere delegerede følte sig trådt over tæerne og kaldte forslaget et forsøg på at ophæve medlemsdemokratiet.

Lige meget hjalp det, at formanden fremførte, at lokalafdelingerne selv havde formuleret forslaget for to år siden.

Vedtægterne for DS Håndværk & Industri har fået ny begyndelse: Foreningens navn er DS Håndværk & Industri, som er landsorganisation for virksomheder, der har deres udgangspunkt i eller i øvrigt udfører arbejde indenfor metalog el-området, herunder først og fremmest metalindustri, maskinfremstilling, smede, vvs- og el-virksomheder og virksomheder indenfor energisektoren, brændselsceller og bioteknologi samt virksomheder, der udvikler, fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i metal eller materialer, der erstatter metal.

DS-GOLF 2012 – Kom og vær’ med til en dejlig dag med samvær og dialog med andre medlemmer af DS Håndværk & Industri.

I år afvikles DS-Golf den 31. august på Haderslev Golfklubs spændende og højt anerkendte bane på Viggo Carstensens Vej, 6100 Haderslev.

Program: 08.45 Velkomstkaffe med rundstykker 10.00 Vi starter alle på matchen – forinden er der fri træning på driving range. Der er gratis øl eller vand efter golfrunden.

15.00 Vi slutter dagen med en god frokost og præmieuddeling.

Samlet pris for hele arrangementet er kr. 475,00 Tilmelding skal ske senest den 17. august til Anne Vibeke Gregersen på mail: avg@ds-net.dk. Eller på tlf. 66 17 33 33.

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Skynd dig med tilmelding – der bliver som altid rift om pladserne!

Se mere om Haderslev Golfklub på hjemmesiden: www.haderslevgolfklub.dk.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere.nr. 9 2012 | 11 DS-bladet I givet fald bedes du rette henvendelse til Anne Vibeke Gregersen.

GENERALFORSAMLING

Jim Stjerne Hansen lovede, at DS Håndværk & Industri vil være mere bidsk og dagsordensættende.

DS Håndværk & Industri vil være mere bidsk Skarpere holdninger er vejen til mere indflydelse på de politiske beslutninger, erklærede Jim Stjerne Hansen i sin mundtlige beretning til generalforsamlingen.

12 | DS-bladet nr. 9 2012

»DS Håndværk & Industri er rykket længere frem på banen. Vi har målrettet arbejdet på at få en mere synlig rolle både i forhold til det politiske Danmark, hvor der træffes vigtige beslutninger for vores medlemsvirksomheder, og i forhold til vores mange forskellige samarbejdspartnere. Dette arbejde har givet sig udslag i øget indflydelse.« Jim Stjerne Hansens formandsberetning på generalforsamlingen i Aarhus indeholdt løfter om at være mere bidsk og dagsordensættende. »DS Håndværk & Industri skal sætte metalbranchen på den politiske dagsorden og reagere med skarpe holdninger i forhold til

beslutningstagere og meningsdannere. Og vi er godt på vej,« erklærede Jim Stjerne Hansen. »I det forløbne år har vi haft fokus på en række helt konkrete politiske sager, som er centrale for de små og mellemstore virksomheder. Vi har alene eller sammen med andre organisationer arbejdet med at sætte dagsordenen i pressen, vi har taget kontakt til lovgiverne, og vi har i flere tilfælde opnået helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirksomheder,« sagde formanden og fortsatte: »Administrative byrder er et af de områder, hvor vi oftest hører tunge suk fra vo-

res medlemsvirksomheder. Det er et kæmpe problem for os alle sammen, at vores hverdag er fyldt med indberetninger, cirkulærer, statistik og skemaer - alt sammen betyder, at vi tilbringer for meget tid med arbejdsopgaver, som vi i bund og grund ikke mener, hverken vi eller samfundet som helhed får nogen nytte af.

Her i forsommeren har vi fået endnu et par helt groteske eksempler på tvungne indberetninger til især Danmarks Statistik.

Vi har sendt dem videre til Håndværksrådet, som også har dette emne som en topprioriteret mærkesag, og som er vores repræsentant i regeringens nye virksomhedsforum for enklere regler.« TRE-FOR »Og så kæmper vi jo stadig med forsyningsselskaberne. DS Håndværk & Industri har i flere omgange stillet spørgsmålstegn ved de store forsyningsselskabers meget offensive forretningsstrategi med aktiviteter uden for – eller ved siden af – deres kerneområde. Senest er sagen blusset op i Trekantområdet, hvor TRE-FOR er meget offensive i deres strategi. I den forbindelse skrev vi til en række af deres bestyrelsesmedlemmer op til deres repræsentantskabsmøde her i april, og jeg havde også et indlæg i Jyske Vestkysten.

Efterfølgende har vi fået et meget arrigt brev retur fra deres formand og direktør.

Det får os nu ikke til at bakke ud, for jeg tror, at alle – også uden for DS Håndværk & Industri – er enige om, at selvom det måske ikke er ulovligt, hvad der sker, er det i hvert tilfælde på kanten af det, der er acceptabelt i forhold til god forretningsskik,

og det bryder vi os naturligvis ikke om. Og derfor vil vi også fremover holde godt øje med dem.« De uautoriserede Formanden erklærede fortsat kamp mod uautoriserede vvs’ere. »Vi ønsker en større informationsindsats over for forbrugerne. For det kan ikke være rigtigt, at de autoriserede skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge autoriserede vvs-installatører. Vi skal have forbrugerne til at efterspørge de autoriserede installatører, og vi har stor fokus på området.« Jim Stjerne Hansen ønskede mere spotlys på dem, der bryder reglerne og større indsigt i Sikkerhedsstyrelsens og politiets fremfærd over for lovbryderne.

Uddannelser »I foråret har vi også blandet os i debatten om muligheden for at afvise ansøgere til erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er i alt for mange år blevet brugt som parkeringsplads for unge, der har forladt folkeskolen uden at have opnået de absolut nødvendige kompetencer til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse.

Hvis Erhvervsskolerne afskæres fra at kunne afvise elever med utilstrækkelige kompetencer, cementeres erhvervsuddannelsernes prædikat som andenrangs-uddannelser, og det har vi bestemt ikke brug for.« Visionen Jim Stjerne Hansen fremhævede, at der nu er sat flere ord på visionen for DS Hånd-

værk & Industri. Det er først og fremmest en servicevirksomhed med en meget tæt relation til medlemmerne.

DS Håndværk & Industri skal desuden ses som et videnshus, der er en stærk sparringspartner for medlemsvirksomhederne i forhold til deres faglige interesser og deres udfordringer på arbejdsmarkedsforhold, uddannelse samt drift og udvikling. DS Håndværk & Industri adskiller sig fra øvrige organisationer ved at være tæt på medlemmernes dagligdag, ved at være handlingsorienteret og ved i særlig grad at have fokus på medlemmernes udviklingspotentiale.

En dynamisk organisation, hvor der er kort fra medlem til organisation, hvor kompetenceniveauet er højt, og hvor udvikling er det bærende i dagligdagen.

To års frist I årets løb har det været diskuteret, om DS Håndværk & Industri skulle ændre navn og logo for bedre at afspejle den meget forskelligartede medlemskreds. Formanden oplyste imidlertid, at ambolten og det nuværende navn har fået to års levetidsforlængelse. »I hovedbestyrelsen er vi blevet enige om, at vi ikke skal gøre noget her og nu.

Men det er et meget vigtigt emne, og vi er mange, der mener, vi har brug for at tænke nye tanker på dette område. Derfor starter vi nu så småt de indledende øvelser bl.a. med oprettelsen af en emnebank. Og så arbejder vi hen mod et skift på generalforsamlingen om to år.«

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 9 2012 | 13

GENERALFORSAMLING

Optræk til kampagne for flere lærlinge

Jens Peder Toft opfordrede til at iværksætte en kampagne for at få flere unge ind i de »sorte« fag. »Det er ikke så ringe endda,« erklærede han med lånte ord fra en anden kendt kampagne.

Deltagerne i DS-generalforsamlingen var optaget af at gøre industri- og håndværksfagene mere attraktive for de unge.

Der er lagt i kakkelovnen til en stor kampagne, der skal tiltrække flere unge til de »sorte« fag. I den kommende tid skal uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri overveje, hvordan opgaven kan gribes an, og hvordan en kampagne kan finansieres.

Det blev udgangen af en lang debat på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri om et forslag, som hverken var indleveret til tiden eller var formuleret særlig præcist.

Jens Peder Toft, formand for DS MidtVest, slog til lyd for, at lokalforeningerne og eventuelt DS som helhed iværksætter kampagneaktiviteter og udarbejder slo14 | DS-bladet nr. 9 2012

gans, der gør indtryk på de unges valg af uddannelse. Han begrundede det med, at alt peger i retning af, at industri- og håndværksfagene i løbet af få år vil mangle medarbejdere.

Han blev suppleret af Jens Andersen, DS Vendsyssel: »Gennemsnitsalderen for vores montører og svende nærmer sig 50 år. Vi skal give den gas for at få fat i en større andel af de unge.

De tekniske skoler er desværre blevet samfundets skraldespand, fordi de ikke kan sige nej til unge, der hverken vil eller kan gennemføre en faglig uddannelse.

Og mange virksomheder har desværre den fordom, at de unge ikke vil møde til tiden og i det hele taget ikke gider arbejde.

Det passer bare ikke. De allerfleste unge mennesker kører derudad for fuldt blus.

Men der er en restgruppe på måske 30-35 procent, som vi bruger en masse tid på, og som vi får for lidt ud af.«

Rollemodeller Mette Juel, DS Storstrømmen Syd: »Vi skal have fat i nogle af vore dygtigste lærlinge og gøre dem til rollemodeller for deres jævnaldrende. De skal udbrede den gode historie om de faglige uddannelser på skoler og andre steder, hvor unge samles. Og så skal vi have fat i UU-vejlederne, som ofte ikke har forstand på det, de snakker om, og derfor råder de unge til at gå gymnasievejen.« Andre opfordrede til at rette kampagnen mod de unges mødre, som ofte står i vejen for, at de unge vælger en karriere med skidt under neglene.

Jørn Brink, formand for DS Vest, opfordrede sine kolleger til selv at gøre sig mere attraktive i de unges øjne. »Jeg oplever desværre ofte, at de unge ikke bliver taget alvorligt og ikke får opfattelsen af, at de er en vigtig og væsentlig arbejdskraft. Hvis vi skal lave en kampagne, skal den både vende indad og udad. Vi

skal have flere lærlinge, og vi skal lære at behandle dem ordentligt.« Vil ikke væk Udvalgsformand Chr. Bille Larsen sagde i sin udvalgsberetning, at det nu er en realitet, at der er ledige lærepladser i industrifagene. »Men desværre vil mange unge ikke forlade stenbroen og deres lave postnummer. Her er politikerne nødt til at finde på noget, så motivationen bliver større.« Chr. Bille Larsen slog samtidig til lyd for mere effektiv undervisning på de tekniske skoler: »Vi ønsker undervisning 37 timer om ugen på vores erhvervsskoler. Og hvis de timer får en længde på 60 minutter i stedet for de nuværende 45 minutter, så bliver der plads til en hel del mere undervisning.« Dobbeltrolle I forbindelse med beretningerne fra henholdsvis vvs-udvalget og forsikringsudvalget opstod en diskussion om Topdanmarks tvivlsomme dobbeltrolle som forsikringsselskab fra DS-medlemmerne og selskabets metoder i forbindelse med skadesager.

Formanden for vvs-udvalget, Johnnie Hansen, DS Nordsjælland, lagde for med følgende bemærkning: »Der er grund til at se nærmere på forsikringsselskabernes unfair behandling af de lokale håndværksmestre. I gamle dage som ikke er så længe siden - var det muligt at servicere sine kunder også i skadestilfælde. Men nu henviser forsikringsselskaberne til håndværkere, de har en særlig aftale med.« Poul Poulsen Fyns Stift: »Topdanmark har et firma på Fyn, som tager samtlige vvs-opgaver, hvis vi ikke rykker hurtigt og kommer dem i forkøbet.

Vores forsikringsselskab er blevet en modspiller og ikke en medspiller. Og det kan ikke være rigtigt, at jeg skal være tvunget til at lade mig forsikre hos nogen, der direkte modarbejder mig.« Formanden for forsikringsudvalget, John Nielsen, DS Vestsjælland, svarede på kritikken: »Vi har en klokkeklar aftale med Topdanmark om, at de ikke må tilsidesætte den lokale håndværker. Kunden skal have

Johnnie Hansen, formand for vvs-udvalget, rejste debat om forsikringsselskabernes, navnlig Topdanmarks rolle.

udleveret et papir om, at han eller hun selv kan bestemme, hvem der skal udføre arbejdet. Vi vil selvfølgelig tage det op med Topdanmark, hvis denne aftale ikke bliver overholdt.« Betalinger i langdrag Jørgen Hansen, Fyns Stift, kritiserede, at nogle forsikringsselskaber ydermere trækker deres betalinger 60 dage eller mere: »Det gælder bl.a. Topdanmark. Her kunne forsikringsudvalget godt give selskabet besked på at betale deres regninger til tiden, ligesom det gælder for alle andre.« Bemærkningen medførte flere indlæg om de store virksomheders forsøg på at tryne de små ved at ensidigt at forlænge kredittiden. Generalforsamlingens dirigent, Peter Andersen, Håndværksrådet, trådte ud af sin rolle og forklarede, at det er Håndværksrådets holdning, at den maksimale kredittid bør være 30 dage. Men det har det ikke være muliigt at få de øvrige erhvervsorganisationer med på i det udvalg, der skal komme med et forslag til lovgivning på baggrund af EU’s såkaldte Late Payment-direktiv.

Afgående næstformand Henning Nielsen sluttede debatten med følgende opbyggelige historie: »Min virksomhed fik et brev fra Dong, hvor de forlangte længere kredit. Jeg lavede en kopi på mit eget brevpapir, byttede om på afsender og modtager og sendte det

retur til Dong. Det medførte, at de pludselig blev meget imødekommende.« Anmelder til politiet Johnnie Hansen oplyste i øvrigt i sin beretning fra vvs-udvalget, at DS Håndværk & Industri har ændret praksis og er begyndt at anmelde autorisationsovertrædelser direkte til politiet. Det sker, for at DS kan være part i sagen og overvåge den videre behandling af sagen hos politiet. »En anden mulighed er at anmelde firmaerne til forbrugerombudsmanden. Han kan uddele bøder med det samme og uden politiets mellemkomst,« påpegede Johnnie Hansen.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 9 2012 | 15

GENERALFORSAMLING

DS-bladet trængt på økonomien

Jørgen Hansen: »Vi vil arbejde hårdt for at optimere DS-bladet i forhold til læsernes behov.«

I sin beretning på generalforsamlingen sagde formanden for bladbestyrelsen, Jørgen Hansen, at DS-bladet er trængt på udgifter og indtægter. Distributionsomkostningerne er steget med 32 procent, og antallet af annoncer viser en stagnerende tendens. Af samme grund er der skåret ned i bladets sidetal.

DS-bladet kommer formentlig ud af i år med et mindre underskud. »Men vi mister ikke modet af den grund,« bedyrede bladformanden. »Vi vil tværtimod arbejde endnu hårdere for at optimere DS-bladet i forhold til læsernes behov. Lige nu arbejder bladbestyrelsen med forskellige planer for fremtiden. Det sker i bestræbelserne på at udvikle bladet i den retning, læserne ønsker.«

»DS-bladet er og skal fortsat være en hjørnesten i kontakten mellem DS Håndværk & Industri og medlemmerne,« erklærede Jørgen Hansen Han understregede samtidig, at bestyrelsen vil sikre, at flere års underskud vendes til økonomisk balance.

Per Poulsen, formand for DS, Skive, Viborg & Omegn, mente, at DS-bladet burde overgå til kun at udkomme som net-avis. »Hvis nogle absolut vil det have det trykte blad, bør de selv betale portoen,« mente Per Poulsen.

Dette blev imidlertid afvist af Jørgen Hansen. »Det er mit indtryk, at langt de fleste foretrækker at få et rigtigt blad i hånden,« sagde bladformanden.

Lysere udsigter for DS Efter nogle økonomisk hårde år er udsigterne nu lidt lysere for DS Håndværk & Industri. En større omstrukturering i sekretariatet med bortfald af seks stillinger har medført, at budgettet i år peger i retning af et lille overskud. »Vi har skåret ned på en måde, så færrest mulige medlemmer har bemærket det,« sagde direktør Jani Lykke Methmann i sin beretning om DS Huset på organisationens generalforsamling. »Men selvfølgelig har det en konsekvens. Der er opgaver, vi har svært ved at løfte, og vi har måttet prioritere hårdere.« Hovedbestyrelsen har for nylig givet grønt lys for ansættelsen af en ny chefkonsulent og en ny salgskonsulent.

Medlemstallet i DS Håndværk & Industri faldt en smule i 2011. De foreløbige tal for første halvår af i år peger i retning af en lille medlemsfremgang.

Jani Lykke Methmann gav udtryk for, at DS Håndværk & Industri gerne vil være vært for flere selvstændige foreninger, sådan som det er tilfældet med Brancheforeningen for Husstandsvindmøller og Dansk Solcelleforening.

16 | DS-bladet nr. 9 2012

Samarbejdet med Håndværksrådet er blevet tættere i årets løb og blev af for-

manden, Jim Stjerne Hansen, karakteriseret som det bedste nogensinde.

Jani Lykke Methmann aflagde beretning om sidste første år som direktør for DS Håndværk & Industri.

Jeppe blev årets lærling Jeppe Fjord Rindom fik på generalforsamlingen i i DS Håndværk & Industri overrakt årets lærlingepris. Jeppe var indstillet af sin læreplads, K. P. Komponenter i Spjald.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, sagde ved overrækkelsen, at det ikke just lå i kortene, at Jeppe skulle være industritekniker. Efter et praktikophold i 8. klasse var Jeppe helt overbevist om, at han aldrig skulle arbejde på fabrik.

Da Jeppe havde afsluttet 9. klasse begyndte han på htx. Men her meldte skoletrætheden sig. Jeppe kendte en, der arbejdede hos K.P. Komponenter, og han havde kun rosende ord om arbejdet og om virksomheden. Jeppe fik arbejde som

arbejdsdreng, og efter et halvt år kom han i lære – og fandt ud af, at det der med at arbejde på fabrik bestemt ikke var så tosset alligevel.

Jeppe har ikke alene været utrolig dygtig til sit arbejde, han har også bidraget til det sociale liv hos K.P. Komponenter.

Hans mester fremhæver, at Jeppe er idémand bag en intern fodboldturnering, hvor de forskellige personalegrupper dyster om at blive K.P.-mester. Lærlingene med Jeppe på holdet udnyttede selvfølgelig chancen for at sætte alle til vægs og vandt turneringen.

Også Herningsholm Erhvervsskole har kun ros tilovers for Jeppe Fjord Rindom, der både har været fagligt dygtig og vist overskud til at samarbejde og lære fra sig.

Og rosen er i øvrigt gensidig – på K.P. Komponenter fremhæver de det tætte samarbejde mellem virksomheden og skolen, som er god til favne alle eleverne, og give dem de optimale rammer for at udvikle sig.

Jeppe er efter endt læretid begyndt på uddannelsen til produktionsteknolog på Erhvervsakademi MidtVest i Herning.

L-tek fik Den Gyldne Ambolt

Lars og Randi Nielsen kom direkte fra barnedåb til prisoverrækkelse på DS-generalforsamlingen i Aarhus.

På DS Håndværk & Industris generalforsamling var Lars og Randi Nielsen de stolte modtagere af erhvervsprisen – Den Gyldne Ambolt. De får prisen for at have skabt et utraditionelt erhvervseventyr i Nørager på Djursland i form af virksomheden L-tek A/S.

L-tek blev grundlagt af Lars Nielsen i 2001 som en enkeltmandsvirksomhed i lejede lokaler. Udstyret bestod af en brugt laserskærer, men der gik ikke længe, før Lars kunne ansætte sin første medarbejder.

Virksomheden er i dag vokset til 75 stabile og loyale medarbejdere. Den første brugte laserskærer er erstattet af nye højteknologiske maskiner, og virksomheden tilbyder en lang række ydelser inden for bl.a. bukning og svejsning til sine kunder – bl.a. i vindmølleindustrien.

Formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, sagde ved prisoverrækkelsen: »Prisen er et symbol på kollegernes anerkendelse af en virksomhed, der har gjort det særligt godt. L-tek scorer højt både på de traditionelle vækstparametre og på de blødere værdier, og det er meget typisk for de mindre virksomheder, som spiller en stor rolle både for dansk erhvervsliv og for de lokalsamfund, de er en vigtig del af.« »Når man besøger virksomheden, er det tydeligt, at her er der tale om en virksom-

hed i udvikling. Det er gået stærkt siden starten for 11 år siden, men ånden i L-tek har ikke forandret sig. Succesen er baseret på modet og evnen til at udnytte en god forretningsmulighed og på tilliden mellem virksomheden og kunderne. L-tek er en innovativ virksomhed og går i dybden med de løsninger, de tilbyder deres kunder,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Mange af medarbejderne i L-tek A/S kommer fra lokalområdet. Det lille samfund på Djursland spiller en stor rolle for virksomhedens succes, og Lars og hans kone Randi giver gerne noget tilbage. Derfor har de blandt andet været med til at danne den lokale forening »Underholdningsfabrikken«, som arrangerer koncerter på Ltek.

Randi Nielsen er uddannet sygeplejerske, men efterhånden som virksomheden og børneflokken voksede til i alt fem har hun valgt helt at hellige sig arbejdet i L-tek.

Vi besøger L-tek i næste udgave af DS-bladet.

DS-bladet nr. 9 2012 | 17

ADMINISTRATION

Af Frederik Faurby, kommunikationschef, Håndværksrådet

Anmeld administrativt bøvl

Virksomheder oplever fortsat bøvl. Det er derfor glædeligt, at erhvervs- og vækstministeren vil fokusere på oplevet administrativt bøvl.

Det er ofte svært for de små og mellemstore virksomheder at finde vej gennem junglen af regler, cirkulærer, kontroller mv., og ofte er det forbundet med store omkostninger for den enkelte virksomhed. For i de små virksomheder må ejeren ofte selv hellige sig papirarbejdet eller alternativt købe dyre konsulenttimer. »Det er vigtigt, at vi er ambitiøse og mærkbart får lettet de administrative byrder, som dagligt medfører tabt af ressourcer i virksomhederne og samfundet som helhed«, siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Håndværksrådet overvåger byrdeniveauet og vil holde Ole Sohn fast på løfterne, fastslår Lars Magnus Christensen.

Fortsat bøvl Den tidligere regering fik nedbragt det administrative bøvl på en række områder, og 18 | DS-bladet nr. 9 2012

også den voksende digitalisering af kommunikationen mellem virksomheder og det offentlige har været med til at skåne virksomhederne for dele af tidligere tiders bøvl.

Håndværksrådet har dog løbende peget på, at virksomhederne fortsat oplever betydelige byrder i kommunikationen med det offentlige. Derfor er det glædeligt, at Erhvervs- og Vækstministeriet nu har blæst til kamp for at lette oplevelsen af det administrative bøvl. Initiativerne hilses velkommen af Håndværksrådet, som vil holde politikere og embedsfolk oppe på ambitionerne. »Det er tydeligt, at der er behov for tiltag, for stort set ingen af Håndværksrådets medlemmer har oplevet et fald i byrderne over det seneste år«, siger Lars Magnus Christensen. I en undersøgelse gennemført af Håndværksrådet i foråret 2012 giver medlemsvirksomhederne udtryk for, at særligt kontrolområdet er behæftet med administrative byrder.

Nogle af ministeriets initiativer er blandt andet nedsættelse af et virksomhedsforum, hvor en række virksomheder vil give indspark til arbejdet. Derudover vil der være en række tematiserede møder, hvor

erhvervsorganisationerne bliver bredt repræsenteret herunder med deltagelse af Håndværksrådet.

Håndværksrådet overvåger Fremover vil Håndværksrådet hvert kvartal måle niveauet af de oplevede administrative byrder og følge med i udviklingen efterhånden som arbejdet skrider frem fra politisk hold.

Håndværksrådet har ligeledes etableret en task force, der skal opspore eksempler på overflødigt bøvl og fx pege på dobbelte indberetninger og andre irritationsbyrder. »Det er vigtigt, at vi får samlet en række konkrete eksempler på administrativt bøvl, og særligt anvisninger løsninger til at nedbringe bøvlet, som er med til at kvæle væksten i erhvervslivet«, siger Lars Magnus Christensen, der er en del af task-forcen.

Du kan anmelde administrativt bøvl og komme med forslag til forbedringer til erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen på christensen@hvr.dk eller 4127 2838.

Af Jens Holme

NYHED

Janni Lykke Methmann medlem af Det Tekniske Sikkerhedsråd Direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri er af erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udpeget til medlem af Det Tekniske Sikkerhedsråd. Hun erstatter direktør Niels Jørgen Hansen fra Tekniq, som har siddet i rådet i to perioder og fortsætter som observatør.

Det Tekniske Sikkerhedsråd er det sagkyndige, rådgivende bagland for Sikkerhedsstyrelsen, som er den offentlige myndighed, der arbejder med sikkerhed inden for el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed. »Pladsen er derfor særdeles vigtig for os og vores medlemsvirksomheder,« siger Jani Lykke Methmann. Hun henviser til de mange vvs- og kloakvirksomheder i foreningen, som nu får direkte indflydelse på regler, godkendelser og – ikke mindst – information til forbrugerne. »Vi kommer nu tæt på en række vigtige beslutninger og får mulighed for at påvirke Sikkerhedsstyrelsens prioriteringer. Det er jo en kendt sag, at der har været en debat om styrelsens behandling af sager om virksomheder, der udfører vvs-arbejde uden autorisation,« siger Jani Lykke Methmann.

Direktøren for DS Håndværk & Industri mener også, der ligger nogle spændende udviklingsperspektiver for Sikkerhedsstyrelsen med at samle og koordinere alt sikkerhedsarbejde.

Yder rådgivning Det Tekniske Sikkerhedsråd har til opgave at yde rådgivning til erhvervs- og vækstministeren og Sikkerhedsstyrelsens direktør om fastsættelse af regler vedrørende sikkerhed inden for el, gas, vvs og kloak, produktsikkerhed samt sikkerhed på fyrværkeri-, metrologiog akkrediteringsområdet.

Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed. Det gælder bl.a. strategiudvikling og generel udvikling af styrelsen, fastlæggelse af politikker, ny lovgivning og regulering af teknisk sikkerhed både nationalt og internationalt, prioritering af virkemidler og specifikke indsatsområder, kommunikation samt større ledelsesmæssige beslutninger.

Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver erhvervs- og vækstministeren og Sikkerhedsstyrelsen i form af notater, indstillinger eller referater, hvor alle synsvinkler og synspunkter er gengivet, fremgår det af rådets forretningsorden.

Det Tekniske Sikkerhedsråd består af 11 medlemmer. Medlemmerne, herunder formanden, udnævnes af erhvervs- og vækstministeren, så rådet repræsenterer et alsidigt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed samt virksomheds-, markeds- og forbrugerforhold. Otte af rådets medlemmer udnævnes efter indstilling fra organisationer med kendskab til og særlig interesse for regulering af teknisk sikkerhed.

Mette Præst Knudsen, professor i International Markedsstrategi på Syddansk Universitet, er formand for Det Tekniske Sikkerhedsråd.

DS-bladet nr. 9 2012 | 19

NYHED

Dansk satsning på fiberforstærket plast Innovative stormskridt inden for robot-, software-, sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier vil i de kommende år sætte Danmark på landkortet som verdens føren­ de producent af avancerede fiberforstærkede plastmaterialer. Højteknologifonden støtter den offentlig-private udviklingsplatform FiberLab med 40 millioner kroner til udvikling af en robotbaseret produktion, der har potentiale til at blive et sandt eksporteventyr.

Materialer lavet af fiberforstærket plast er både lette og stærke og kan i mange sammenhænge erstatte metal. FiberLab skal udvikle en ny type produktionsenhed, der kan fremstille fiberkompositemner både hurtigere, billigere og med bedre kvalitet end hidtil. Samtidig åbner teknologien op for at udvide anvendelsen af lette kompositmaterialer til nye brancher. For eksempel kan teknologien i et betydeligt omfang erstatte metallegeringer.

FiberLab består af tre grundelementer: Tre samarbejdende robotter, specialsoftware til styring og koordinering samt

20 | DS-bladet nr. 9 2012

avanceret signalbehandling, så man for eksempel kan indbygge sensorer i sine fiberemner for derved at kunne sikre optimal operation og vedligehold. »Problemet med fiberforstærkede plastmaterialer i dag er, at prisen typisk er meget høj, fordi det kun kan laves med kostbare specialmaskiner kombineret med manuelt arbejde. Med de tre robotter kan vi gøre det automatiseret, så vi får produktionsprisen ned, og på den måde får vi konkurrencedygtige kompositter, der kan erstatte metalemner,« forklarer Claus Risager, ph.d. og centerchef for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. Han skal være med til at udvikle robotterne, der skal fremstille kompositelementerne.

Kompositmaterialerne kan i mange sammenhænge erstatte metal. Da det er stærkt, men meget let, er det især anvendeligt ved produkter, hvor vægten er afgørende. Især inden for vindmølle- og luftfartsindustrien vokser anvendelsen af avancerede kompositmaterialer markant.

På verdensplan blev der i 2009 omsat for 60 mia. kroner, mens branchen forventer en omsætning på 80 mia. kroner i 2012 og 110 mia. kroner i 2015. I begge industrier er lav egenvægt og brændstofforbrug afgørende. »Brændstofforbrug er meget tæt knyttet til hvor meget masse, der skal flyttes rundt. Men det sparer ikke bare brændstof. Det reducerer også vedligeholdelses-

omkostningerne, fordi kompositmaterialer blandt andet ikke korroderer (ruster) ligesom metaller. FiberLab-platformen er speciel, fordi vi vil kunne tilbyde en billig high-tech løsning til industrier, hvor man ikke tidligere har brugt denne type af materialer, fordi det har været for komplekst og kostbart at producere. Så nu har vi noget, som i mange sammenhænge vil kunne udkonkurrere metaller,« forklarer Ole Thybo Thomsen, professor og ph.d. fra Institut for Mekanik & Produktion ved Aalborg Universitet.

Allerede nu er der betydelige forretningsmuligheder inden for en bred vifte af industrier, repræsenteret ved partnerne i konsortiet bag FiberLab: Vestas, DESMI, FS ACE, El-Bo, Falck Schmidt, Eltronic, Yaskawa Motoman Robotics, Aalborg Universitet, SDU, DTU og Teknologisk Institut, som samtidig skal huse de fysiske faciliteter. »Vi forventer, at teknologien vil udvikle sig til at blive betydelige forretningsområder for blandt andet Eltronic og Teknologisk Institut, som vil markedsføre systemet på verdensplan i samarbejde med Yaskawa Motoman Robotics,« fortæller Claus Risager.

FiberLab vil fungere som researchplatform for alle partnere ift. at producere kompositmaterialer og vil selv producere prototyper, 0-serier samt små serier af komponenter til partnere og kunder.

Af Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i Håndværksrådet

KVALITETSLEDELSE

En genvej til ISO 9001 Håndværkets Evalueringscenter kan bistå med undersøgelse og dokumentation af kundernes tilfredshed.

Flere og flere virksomheder bliver mødt med krav om, at de skal etablere et kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001 standarden. Oftest er det underleverandører, der af deres kunder bliver mødt med kravet, men det kan også være et myndighedskrav i en række sammenhænge.

Hvem der end stiller kravet, så indgår det som et krav i ISO 9001-standarden, at virksomhederne, som det hedder, »skal overvåge informationer om kundens opfattelse af, hvorvidt virksomheden har opfyldt kundekrav«. Videre hedder det, at »metoderne til at fremskaffe og anvende denne information skal fastsættes«.

På almindeligt dansk betyder det, at virksomhederne skal vælge en metode for, hvordan de vil spørge deres kunder om deres tilfredshed med de leverede ydelser. Og at det skal kunne dokumenteres, at den valgte metode anvendes. Derudover er der ingen formkrav til, hvor mange eller hvem eller hvor ofte, der skal spørges. Det er som med de øvrige dele af ISO 9001, at det kan koges ned til noget relativt simpelt og håndterligt.

Det samme kan man sige om Håndværkets Evalueringscenter (HVEC), som uden videre kan bruges til at efterleve kravet om kundetilfredshedsmålinger.

HVEC er et automatiseret system til både at gennemføre, samle op på og dokumentere kundeevalueringer. Når du er tilknyttet HVEC, får du tilsendt informationsmateriale om HVEC, som du i fysisk eller elektronisk form kan vedlægge dine tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer.

Dette er den eneste opgave, du selv skal håndtere – resten er fuldt automatiseret.

Kunderne svarer på en række spørgsmål om netop kundetilfredshed.

Vel at mærke med navns nævnelse, dvs. det kan ikke foregå anonymt. Efter endt besvarelse sendes evalueringen automatisk til din mailboks samt til HVEC. En gang i kvartalet fremsender HVEC til din mailboks en kvartalsrapport, der samler op på de seneste tre måneders evalueringer.

Der er tale om et »lukket system«, dvs. at du fx ikke vil kunne opleve at se evalueringer af din virksomhed på nettet, som det er tilfældet med andre evalueringsløsninger, men forbliver en sag mellem dig og din kunde.

Mere behøver du ikke for at leve op til den del af ISO 9001-standardens krav, der handler om at overvåge og måle kundetilfredshed. Derudover står det dig naturligvis frit for også at anvende HVEC overfor alle andre kundetyper.

Kort sagt: Du slipper for alt bøvlet med selv at få formuleret de rigtige spørgsmål; at få sendt spørgeskemaet ud til kunderne; at få samlet op på besvarelserne; at få arkiveret dem. I det hele taget få håndteret alle elementer omkring kundeevalueringen let og smertefrit – og på en måde så det hele efterfølgende uden videre kan dokumenteres.

For medlemmer af DS Håndværk & Industri koster en HVEC-licens 1500 kr. om året. Se evt. mere på www.hvec.dk.

Ifølge Henrik Lilja, Håndværksrådet, kan det i praksis næppe gøres billigere at leve op til ISO 9001-standardens krav om kundeevaluering end med Håndværkets Evalueringscenter – og slet ikke nemmere.

DS-bladet nr. 9 2012 | 21

KVALITET

Af Birger T. Christiansen, vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri

Uvildig rådgivning om kvalitet – hænger det sammen?

Kvalitet er et hot emne i debatten i vores branche for tiden. Installatører, myndigheder og rådgivere er ofte ude med riven over for det, de opfatter som producenter og leverandører af produkter og serviceydelser af lav kvalitet.

Kunder efterspørger også i vores branche det rette produkt i den rette kvalitet. I den forbindelse er der hen over tid opstået et utal af muligheder for at søge råd og vejledning i forbindelse med køb af varer og serviceydelser. Nogle af disse steder er offentlige, andre er private, selvbestaltede portaler eller noget helt tredje.

Men man kan spørge sig selv – og det gør jeg så – om der overhovedet kan gives uvildig rådgivning om kvalitet. Hvordan kan man sikre sig, at kunden køber det rette produkt i den rigtige kvalitet, når kvalitet ikke er en fast defineret størrelse?

Jeg er ingeniør og kan jo derfor godt lide at sætte ting på formler. For mig er det kvalitet, når den leverede ydelse delt med kundens forventning er større end 1. Hvis du leverer en bedre ydelse end forventet, er kunden bare ekstra tilfreds og naturligvis vice versa.

22 | DS-bladet nr. 9 2012

Men problemet er jo, at den, der skal vurdere kvalitet i denne sammenhæng, er subjektiv – kvalitet er ikke en entydig størrelse, men kommer helt an på forventningerne. Og forventningerne kender vi ikke nødvendigvis som rådgivere, for dér er der mange faktorer på spil.

Man kan indvende, at man sagtens kan give uvildig rådgivning om kvalitet, hvis man bare holder sig til fx godkendte produkter eller til at viderebringe dokumentation for dette eller hint.

Dokumentation Godkendte produkter er typisk testet efter nogle faste retningslinjer eller standarder. De opfylder krav, fastsat i en lov, eller de kan være optaget på en liste hos en offentlig myndighed – og så må de jo være af god kvalitet. Eller hvis man kan dokumentere ydelsen i en testrapport, med en myndighedsgodkendelse eller fra leverandørens kvalitetstest.

Men er disse informationer nok til at kunne give uvildig rådgivning om et produkts eller en ydelses kvalitet? Hvis man slår op i ordbogen, er uvildig rådgivning

et udtryk for, at en person i en sag forholder sig upåvirket af personlige forhold (interesser, følelser, forudfattede meninger) rent sagligt eller upartisk. Og er der virkelig nogen i vores branche, der kan leve op til det? Har vi ikke alle i et eller andet omfang en egen tro på produkter og deres sammensætning?

Et eksempel er det med de offentlige tilskud på energiområdet. Tilskud er et virkemiddel til at fremme det, man gerne vil have, at folk skal vælge. Både de tidligere og den nuværende regering har i deres energistrategi valgt at give tilskud til nogle former for energibesparende foranstaltninger – fx varmepumper – men ikke til andre – fx biobrændsel.

Ret beset er varmepumper jo ikke bedre kvalitet end biobrændsel, og de er heller ikke objektivt bedre for miljøet. Men af forskellige grunde vil man gerne fremme det ene frem for det andet – og så er den offentlige rådgivning jo pludselig ikke uvildig. For når der er tilskud, tilskyndes forbrugerne til at vælge netop den løsning – så bliver det pludseligt et godt valg og i øvrigt efter min mening meget nemt til en sovepude for rådgivnings- og installatørbranchen, som med god (og uvildig) samvittighed kan pege på de løsninger, der er offentlige tilskud til ud fra devisen om, at det jo så er god kvalitet.

En Skoda Men tilbage til det med de øvrige faktorer, der påvirker kundens opfattelse af god kvalitet. I gamle dage sagde man, at man kunne købe tre Skodaer for samme pris som en Passat – Skodaerne holdt tre år hver, mens Passaten holdt i ni. Har Skoda-køberen fået dårligere kvalitet? Det kommer vel an på, hvad hans opfattelse af kvalitet i forhold til pris er. Hvis han er tilfreds med kvaliteten i en Skoda, kører han jo rundt i stort set ny bil hele tiden.

Med et lille smil på læben kan man sammenligne med de teknisk værste produkter på vandområdet. Her er nogle produkter af

DS Håndværk & Industri

så dårlig kvalitet, at det er helt »gratis« at love fem års drypgaranti. Og hvis kunden er tilfreds med et produkt til 100 kr. og har sat sine forventninger til holdbarhed herefter, er der vel ikke noget problem.

Der er rigtigt mange nye aktører på banen fx på solcellemarkedet, som boomer i øjeblikket. Hvordan sikrer vi, at både produkter og de udførende er af en tilstrækkelig kvalitet? BILKA, Bauhaus, XL-byg og andre tilbyder i øjeblikket sol-el-anlæg inkl. montage til faste priser, og det udfordrer installatørerne, som holder fast i, at kunden skal have et konkret tilbud før montage. Dét er god kvalitet. Men spørgsmålet er jo, om det ikke for forbrugeren er god kvalitet, at de kan få netop en fast pris – det lader jo til det, for ellers ville de nævnte byggemarkeder m.fl. jo ikke have succes med den opskrift.

Godt nok Hvornår er et produkt godt nok? Findes der én sandhed, forbrugeren – og vi andre – kan bruge til noget? Hvis jeg strækker mig lidt, vil jeg godt gå med til, at godkendelser og dokumentation kan ses som uvildig rådgivning om kvalitet, men kunder nøjes jo ikke med at søge rådgivning, baseret på den type information.

I dag er markedet fyldt med rådgivning, og kunderne tjekker kvalitet i alle led – i dag primært via internettet, hvor der er gør-det-selv-portaler, sider med brugeranmeldelser og mange andre muligheder for at få input. Og ud over godkendelser og dokumentation handler det om markedsføring og reklame, om pris, om tilgængelighed og meget mere. Og igen er det jo kundens egne kriterier, der i sidste ende lægges ned over kundens kvalitetsvurdering.

Kontrolinstanser er godt – og også nødvendige for at undgå de værste klamphuggere og rislamper – men det opfylder ikke nødvendigvis forbrugerens informationsbehov i forbindelse med at finde et produkt, der for ham eller hende er af god kvalitet.

Opfattelsen af god kvalitet og høj ydelse er helt og aldeles afhængigt af, hvad den pågældende kunde forventer – og det er igen helt og aldeles afhængigt af en hel række faktorer, som vi ikke kan måle, mærke eller lovgive os frem til.

INDSTILLING TIL DS MILJØ- & ENERGIPRIS 2012

Kender du en person eller en virksomhed der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

I 2010 blev prisen uddelt til virksomheden SolarVenti A/S i Thorsø, der siden 1981 har udviklet, markedsført og installeret solvarmeprodukter. Gennem produktudvikling har SolarVenti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. SolarVenti luftsolfangerkonstruktionen er i dag patenteret i bl.a. Kina, Japan, Australien og USA - foruden Europa.

Indstilling DS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til, • en virksomhed eller en person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning • en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt/proces eller noget tilsvarende • produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Uddeling af Miljø- og Energipris 2012 Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 3. oktober 2012 på Christiansborg af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

Deadline Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 31. august 2012.

DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ofj@ds-net.dk Mærket »Miljø- & Energipris 2012« Spørgsmål kan rettes til: Energi- & Miljøkonsulent Ove Folmer Jensen

DS-bladet nr. 9 2012 | 23

Administrerende direktør Martin Vestergaard og bestyrelsesmedlem Hanne Dorte Malherbes Jensen får overrakt Kong Frederik IX’s hæderspris af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Power Stow A/S fik hæderspris Administrerende direktør Martin Vestergaard og bestyrelsesmedlem Hanne Dorte Malherbes Jensen, var de glade modtagere, da Prins Henrik den 13. juni på Fredensborg Slot overrakte Power Stow A/S Kong Frederik IX’ Hæderspris.

Power Stow, som er hjemhørende i Roskilde, fik hædersprisen som anerkendelse for virksomhedens meget høje eksportandel. Virksomheden har en overbevisende vækst og en eksportandel på over 95 procent, der giver firmaet en fremtrædende position på verdensmarkedet inden for sin niche.

Power Stow A/S er etableret i 2003 og designer og producerer transportsystemer primært til bagage- og godshåndtering i lufthavne. Virksomhedens fleksible og mobile transportsystemer forbedrer de fysiske arbejdsforhold og giver en mere stabil håndtering af bagage og gods. Trods en lille nedgang i 2009 i eksporten, så har virksomheden øget sin omsætning på eksport i løbet af de sidste par år. Sidste år eksporterede virksomheden hele 95 procent af sin indenlandske omsætning. »Vores produkt har begrænsede afsætningsmuligheder på hjemmemarkedet, så

24 | DS-bladet nr. 9 2012

derfor har vi fokuseret på eksport fra starten af. Vi har specielt fokuseret på Tyskland, som har været vores største aftager i årenes løb. Dels er det tyske marked tæt på, og dels ved vi, at hvis vi kan gøre tyskerne tilfredse, så er kvaliteten i orden. Og det er en god reference at have videre ud i verden,« siger administrerende direktør Martin Vestergaard.

Først det nære Power Stow har de senere år også gjort en salgsindsats på det franske marked, som de har positive forventninger til. Også fjernere markeder som New Zealand, Australien og Singapore har firmaet godt fat i, mens vækstmarkederne ligger længere ude i fremtiden. »Vores produkt leverer automatisering, så vi konkurrerer med manuel timeløn. Derfor står vi stærkere på de markeder, hvor timelønnen har et vist niveau. Vi vil i første omgang gøre vores erfaringer på nærmarkederne, og så arbejder vi ud derfra,« siger Martin Vestergaard, administrerende direktør i Power Stow.

Power Stow deltog i 2011 i Eksportrådets Vitusprogram – et eksportprogram

for små og mellemstore virksomheder

med et globalt vækstpotentiale – der har til hensigt at hjælpe virksomheden med at kickstarte eksporten hurtigt og effektivt.

Indsatsen har netop resulteret i en ordre fra det amerikanske marked.

Hædersprisen Kong Frederik IX’s hæderspris for fortjenstfuldt eksportarbejde er en ærespris stiftet ved kongelig resolution i 1970 og i dag administreret af Danmarks Eksportråd.

Prisen tildeles personer eller virksomheder, der har udmærket sig ved en særlig god indsats for dansk eksport af varer eller tjenesteydelser. Der uddeles hvert år en pris til flere forskellige virksomheder.

Virksomhederne skal opfylde et af flere kriterier for at modtage prisen. Bl.a. skal virksomheden have haft en væsentlig og vedvarende forøgelse af eksporten over en tre-årig periode og have entreret et særligt vanskeligt marked.

H.K.H. Prinsgemalen er formand for priskomitéen. Med prisen får modtageren et diplom og en skulptur, som er inspireret af hædersprisens symbol, et splitflagmotiv.

Både diplom og skulptur er formgivet af designeren Poul Pedersen.

KVALITET

Af Jens Holme

De første blandt mange De første nationale svejse­ koordinatorer har nu papir på, at de kan noget særligt med stål. Midt i juni modtog det første hold på den nye uddannelse beviserne på deres nye viden. Det skete ved en lille uformel højtidelighed på uddannelsesstedet, Metal College i Aalborg, som er det første sted i landet med den nye uddannelse.

Titlen national svejsekoordinator blev hæftet på 17 kursister, da det første hold på den nye uddannelse blev færdiguddannet den 13. juni. Efter endt undervisning på Metal College i Aalborg fik kursisterne overrakt deres uddannelsesbeviser.

Uddannelseschef Niels Kjeldsen benyttede lejligheden til at reflektere over begreberne kvalitetsstyring og kvalitetssikring. »Det har siden det 19. århundrede udviklet sig fra udelukkende at være kontrol af slutproduktet til langt bredere begreb, der i dag er rettet mod såvel organisationsforhold, samtlige udviklings-, konstruktions-, planlægnings-, indkøbs- og produktionsprocesser som mod det endelige produkt,« konstaterede Niels Kjeldsen, der fortsatte: »En styring af kvaliteten vil altid bidrage til en optimal udnyttelse af ressourcer og processer i virksomheden. Og husk: God kvalitet er gratis – det er dårlig kvalitet, dvs. afvigelser fra det ønskede og det specificerede, der påfører virksomheden uforudsete omkostninger.« Fra de 17 kursisters side blev lejligheden benyttet til at udtrykke begejstring for

forløbet og ønsket om at kunne mødes og udveksle erfaringer. Så på stedet blev det vedtaget, at man i løbet af det næste års tid skal samles til et seminar, hvor der kan bygges videre på arbejdet med at sikre, at de nye standarder bliver ført ud i virkeligheden. Holdet bestod af 27 kursister, men en halv snes har af den ene eller anden grund udsat et eller flere moduler.

Nye internationale krav Uddannelse til national svejsekoordinator er skabt for, at virksomheder fremover kan leve op til de nye krav til stål- og aluminiumskonstruktioner i byggeriet, som bliver gældende i 2014. De nye internationale krav betyder, at alle disse konstruktioner i bygninger fremover skal kunne CE-mærkes.

Det er faglærerne Søren Nielsen og Jan Starberg, der gennem halvandet år har arbejdet med udviklingen af målene for den nye uddannelse og efterfølgende har udarbejdet undervisningsmaterialer og sørget for den praktiske gennemførelse.

Søren Nielsen udtrykker glæde over, at Industriens Uddannelser fra starten var

DS-bladet nr. 9 2012 | 25

positiv over for projektet, således at uddannelsen til svejsekoordinator nu er anerkendt som AMU-uddannelse og kan gennemføres over alt i landet. Det er dog foreløbig kun AMU Fyn i Odense, der har taget tråden op.

Jan Starberg: »Vi har i det hele taget mødt velvilje over alt. Også fra DS Håndværk & Industri, hvor industrikonsulent Jens Krogsgaard har været en gedigen sparringspartner.« Teori og praksis Søren Nielsen benytter begrebet walk and talk, når han skal forklare undervisningsformen. »Vi har i høj grad været opmærksomme på, at teori skulle følges ad med praksis hele vejen gennem kursusforløbet. Vi har haft har været på værkstedet i alle moduler, så vi har kunnet lave praktiske forsøg og konstateret, om teorien passer med praksis.«

Faglærerne Søren Nielsen og Jan Starberg har udviklet den nye uddannelse helt fra bunden.

Deltagerne på hold 1 kommer fra det meste af landet. Det samme gælder hold 2 og 3, som er i gang med forløbet. Til efteråret begynder endnu to hold, og der er tilmeldinger til langt ind i 2013. »Vi kører med vilje med store hold og to lærere. Det giver den bedste og bredeste diskussion. Vi har med glæde konstateret, at kursisterne har brugt hinanden rigtig godt. Der er deltagere og virksomheder, som undervejs har fundet ud af at etablere et konkret samarbejde, og der har været en meget stor åbenhed deltagerne imellem,« siger faglærer Jan Starberg og suppleres af sin kollega:

»Vi var betænkelige ved om deltagerne turde åbne sig for hinanden eller ville dække deres kort af konkurrencehensyn.

Den betænkelighed er komplet gjort til skamme. De har virkelig brugt hinanden til at afprøve deres ideer.« Det anslås, at omkring 500 virksomheder fremover skal kunne håndtere kvalitetsstyring og dokumentation på et højt niveau. Det bliver et krav, at virksomhederne har en svejsekoordinator med den fornødne uddannelse – ellers må de købe sig til assistance udefra.

Nybagte svejsekoordinatorer taler ud Dorte Brask Pedersen, Aalborg Aluminium Industri og Mogens Danmark Maskinfabrikken A/S, Arden »Jeg er teknisk assistent og har fået til opgave at styre alt med kvalitet og hive certificeringen hjem. I Arden gælder det CE-mærkning. I Aalborg skal vi ISO-certificeres og miljøcertificeres.

Derfor var det supergodt for mig at komme på et kursus som dette og få så mange sparringspartnere.« Man behøver ikke at kunne svejse for at blive svejsekoordinator? »Nej, men selvfølgelig ville det have været en fordel. Vi er nogle stykker, der arbejder sammen. Jeg er rigtig dygtig til at lave dokumenter og finde ud af, hvad de skal indeholde. Det jeg ikke ved på svejsesiden, kan jeg spørge nogle gode mandlige svejsere om.« Hvordan har du oplevet kursusforløbet? »Det har været supergodt med nogle dygtige lærere, som supplerer hinanden

26 | DS-bladet nr. 9 2012

godt. Nogle moduler er på fem dage, andre på tre dage, og hver dag er der samlet op på den foregående dag.« Er du i gang derhjemme? »Ja, det er jeg og snart ved målet, hvor vi kan lave en intern audit. Vi skal jo kunne bevise, at vi har kørt efter de dokumenterede arbejdsgange i tre måneder og har samlet data ind, før vi kan blive endeligt certificeret. Lige nu er jeg i gang med at lave undervisningsmateriale til alle medarbejderne.« Accepterer de, hvad du siger? »Ja, og de griner også lidt. Jeg tror det hjælper, at vi kun har fire smede og en lærling samt to lejede folk. Vi føler os lidt i familie, der kender og respekterer hinanden.

Jeg er stolt over i en alder af 57 år – og efter at have gået ledig i halvandet år – at blive landets første kvindelige svejsekoordinator.«

Nybagte svejsekoordinatorer taler ud Torben Hjorth, Aabybro Maskinfabrik, produktionschef »Vi oplever at flere og flere kunder stiller kritiske spørgsmål om, hvordan vi har tænkt os at leve op til kravene til CEmærkning. Det var mit motiv for at tage med her. Jeg skulle lære, hvordan vi håndterer materialer og det ledelsesmæssige hele vejen igennem fra A til Z. Og jeg synes, uddannelsen på alle måder har levet op til forventningerne. Jeg har fået en viden om, hvordan jeg skal bære mig ad, når jeg skal hjem og lave opgaverne, og hvor jeg kan slå tingene op. Der var meget stof i starten, og det virkede helt uoverskueligt, men efterhånden som man får tingene ind under huden, så er det ikke så slemt, som man tror.«

Ole Hvolby, Hadsten Smede- og Maskinværksted, daglig leder »Vi ville gerne komme på forkant med kravene til CE-mærkning. Derfor skyndte jeg mig at melde mig.

Det er utrolig tungt stof, men nu føler jeg mig godt klædt på. Vi har fået det kogt ned på et plan, så vi er rustet til at gå i gang.

Jeg er i tvivl om alle virksomheder vil være klar til CE-mærkning i 2014. Jeg kan i hvert fald forsikre om, at de rådgivende ingeniørfirmaer, vi af og til får henvendelser fra, slet ikke er klar. De ved stort set ingenting.« Skal du hjem og lave en mindre revo-

Skal du hjem og lave mange ting om? »Nej, vi gør det meste af det, vi skal allerede i dag. Nu får vi det bare skrevet ned på papir. Men der er noget omkring det der med selvjustits – her er der nogle folk, vi skal have ændret på, og det er vi i fuld gang med.

Jeg formidler min viden videre til medarbejderne i virksomheden. Det sker bl.a. på nogle seminarer i kantinen, og det har jeg fået stor ros for.« Hvordan har samarbejdet været med de andre kursister? »Det har været fint og frugtbart. Vi er kommet fra meget forskellige virksomheder. Nogle skal klare alting ene mand, andre har en stor organisation bag sig.«

lution? »Nej, men det kræver enormt meget arbejde at få plads. I en lille virksomhed er man ikke vant til at dokumentere snart sagt alt, hvad man gør. Det skal vi nu, og vi skal gøre det med så få omkostninger som muligt. Det positive er, at vi får alle firmaets processer tjekket op.« Hvordan har det været at være sammen med de andre kursister? »Det har været enormt godt. Vi sidder alle tæt på ledelsen i vore respektive virksomheder, og det har givet god sparring – foruden det har været hyggeligt.«

Jesper Juel, AØS A/S, Agersted, menig smed i værkstedet »Vi er to af sted på kursus, min makker er ansat på kontoret, og det er meningen, vi skal drive processen frem mod CE-mærkning. På uddannelsen har jeg fået en bred viden om en hel del, jeg intet kendte til på forhånd. Lige da vi begyndte, virkede det fuldkommen uoverskueligt.

Men efterhånden som man kommer ind i tingene og afprøver noget af det hjemme på virksomheden, så opdager man, at det ikke behøvet at være så kompliceret. Det handler meget om, at vi skal dokumentere, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.« Hvordan vil det påvirke jeres arbejde hjemme på virksomheden?

»Det har jeg ikke fuldt overblik over, men der er ingen tvivl om, at vi har meget papirarbejde foran os og sikkert også meget unødigt papirarbejde. Men når det først bliver dagligdag, så tror jeg ikke, det vil påvirke os meget.« Hvordan har du haft det med de andre kursister? »Vi har haft mange gode debatter og dialoger. Selv om vi er folk fra flere forskellige brancher, så synes jeg, det har været inspirerende at få indblik i, hvordan andre griber tingene an.«

DS-bladet nr. 9 2012 | 27

g a b N E D N KVI

MANDEN

t glide og tingene til a r få e ft o r e ende d hun er den, ge medhjælp yld n ti e ig m v l, n ti e d d a å d p tte fokus n gangs sk re firmaet u der og for e r valg t at sæ repræsente e a r h h e i m d V , o . s n n k e d ir te v a e et og priv esøg t tre Han er måsk nnonce. både i firma ren. Vi har b e – m n e m o m s m r a nel kontakta e s v io o it n d e a h tr r hænge u le n e en serie artik en – og beg ynder med æg tefælle i d n a m g a den b talt med k vin

Netværk søges Gunilla Pedersen styrer administrationen i sin mands virksomhed, Julesminde VVS & Blik ApS, og er oftest alene med opgaverne.

Efter inspiration fra DS-bladet har hun taget initiativ til at danne en ERFA-gruppe for kvinder i samme situation.

Af Jens Holme

Det begyndte med, at Gunilla Pedersen i DS-bladet nr. 1 i år læste om DS Håndværk & Industris administrations- og økonomikurser og om en ERFA-gruppe på Fyn for medarbejdende hustruer. »Jeg syntes, det lød spændende, og på det tidspunkt følte jeg mig faktisk temmelig udbrændt og havde behov for, at der skulle ske noget nyt,« siger Gunilla Pedersen og fortsætter: »Tanken om et lignende netværk herovre lå i mit baghoved, indtil jeg for nylig tog mig sammen til at ringe til Anette Hansen, medlem af den fynske ERFA-gruppe og en de kvinder, der optrådte i artiklen i DSbladet. Vi fik en rigtig god snak. Normalt er jeg ikke igangsætter-typen – det overlader jeg til min mand. Men nu har jeg besluttet at stille mig i spidsen for dannelsen af en ERFA-gruppe her i Vejle-Horsensområdet.« Professionelt Hvordan skal ERFA-gruppen se ud? »Det vigtigste for mig er, at det bliver et professionelt og erhvervsfagligt netværk. Der er masser af grupper, kvinder kan være med i. Men jeg har ikke brug for at snakke strikkeopskrifter og madplaner.

Det har jeg veninder til.«

Det skal altså være nogle, som er i samme situation som dig, men det kan godt være i en helt anden branche? »Umiddelbart tænker jeg, det skal være inden for vvs, men måske vil det være en styrke med nogle fra andre typer af virksomheder. Jeg ved jo, der sidder en del kvinder rundt omkring og har det samme arbejde som mit. Nogle har jeg mødt i andre anledninger. Men jeg har ikke på forhånd prikket nogen ud.« Hvordan skal strukturen være? »Jeg forestiller mig på baggrund af min samtale med Anette Hansen, at vi skal være fem-syv kvinder, der mødes tre-fire gange årligt. Gruppen må ikke blive så stor, at nogle kan sidde og putte sig.

Møderne skal være med dagsorden og referat. Selvfølgelig må det gerne være socialt og rart. Men det primære for mig er, at netværket handler om vores fag.« Dagsorden Hvad kunne der være af punkter på ERFAmødernes dagsorden? »Vi kunne fx tage DS-bladet og diskutere det, der har relevans for os. Det kan være ny lovgivning, spørgsmål vedrørende kvalitetssikring eller noget med overenskomsten. I det hele taget skal vi tage aktuelle spørgsmål op og diskutere løsninger på baggrund af vores fælles viden og erfa-

Gunilla Pedersen, medarbejdende hustru, mor til to piger på 16 og 18 år og nu initiativtager til ERFAgruppe i Vejle-Horsens-området.

28 | DS-bladet nr. 9 2012

Hvis du er interesseret i at være med i netværket kan du henvende dig til Gunilla Pedersen på mail: post@juelsmindevvs.dk eller telefon 7569 4499.

Første møde i netværket er fastsat til onsdag den 15. august kl. 19.00 på Bonde’s spisegård, Ny Skolegade 11, Løsning. Tilmelding hos Gunilla Pedersen senest den 8. august. Der vil blive serveret en let anretning.

DS-bladet modtager også gerne henvendelser fra kvinder andre steder i landet, der gerne vil etablere eller deltage i en ERFA-gruppe for medarbejdende ægtefæller. I givet fald vil vi prøve at koble forbindelserne.

ringer. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis andre allerede har gjort det.

Emnerne kan være alt fra de store linjer til nogle af lavpraktiske opgaver, vi sidder med til hverdag.« Mandens drøm Gunilla og hendes mand, Leif Kjærskov Pedersen, har været ejere af Juelsminde VVS & Blik i 14 år, og Gunilla har passet kontoret helt fra begyndelsen. »Det har altid været min mands drøm at blive selvstændig. Og pludselig fik han muligheden. Jeg var sygeplejerske, men efter et trafikuheld gik jeg sygemeldt og kunne ikke komme tilbage til mit fag.

Derfor lå det lige til højrebenet, at jeg blev medarbejdende i virksomheden.

Jeg sprang ud i det med begge ben. På daværende tidspunkt anede jeg intet om selv de mest simple ting. Jeg vidste ikke, hvad debet og kredit var. Det måtte jeg i gang med at lære.« Du er glad for jobbet? »Ja, grundlæggende. Selvfølgelig går det op og ned. Engang imellem savner jeg kolleger, og det er nok også derfor, jeg sætter det her i gang. Jeg har brug for nogle sparringspartnere, fordi mit job er ensomt.

Selvfølgelig har jeg kunder, og jeg har de ansatte og min mand. Men hvad angår indholdet i jobbet, er jeg alene.« Juelsminde VVS & Blik har fem ansatte. Det er betydelig færre end de 14, da virksomheden var størst. »Det gik slet ikke. Min mand og jeg må bare erkende, at vi ikke er gode til at give ansvar fra os. Derfor valgte vi at skære ned, og det var faktisk sværere end at ekspandere. Vi skulle lære et nyt ord, der hedder nej.

Det er otte år siden, vi tilpassede virksomheden, og det har vist sig at være en rigtig beslutning. Indtjeningen er steget, og problemerne er blevet færre.«

hjælpe kunderne inden for en overskuelig tidshorisont.

Vi har haft en måned, og det var her i marts i år, hvor vi kiggede lidt ud af vinduet og spurgte, hvad skal vi så. Men det er vendt, vi har forrygende travlt lige nu.

Vi er også gået fra at være en lokal virksomhed til snart at være landsdækkende.

Vi kører til både København og Aalborg i kraft af en rigtig god kunde, som investerer i udlejningsejendomme, og hvor vi laver en masse energirenoveringer.«

Godt med krise Er I kommet nogenlunde gennem kriseårene? »Ja, jeg hører til dem, der siger, det var godt, krisen kom. Den var positiv forstået på den måde, at det hele simpelthen kørte så stærkt. Det var ikke sundt for nogen.

Det var stress, stress, stress. Vi kunne ikke servicere kunderne ordentligt. Blot at få repareret en vandhane kunne tage flere måneder.

Så jeg syntes, det var dejligt, at det hele stoppede op. Pludselig havde vi tid til at

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 9 2012 | 29

SVEJSNING

Her er svejsning både videnskab og lidenskab Dansk Svejseteknisk Landsforening er forum for de særligt interesserede, men det er ingen nørdeklub og stort set alle industrivirksomheder kan have interesse i at være med og blive opdateret på den nyeste udvikling, mener foreningens formand.

Af Jens Holme

Omkring 600 virksomheder og enkeltpersoner er medlemmer af Dansk Svejseteknisk Landsforening. En organisation med adskillige år på bagen og med det formål at være samlingssted for folk, der på den ene eller anden måde er involveret i svejsning.

Ifølge formanden, Steen Ussing, er der åbent for alle. Det er hverken en lukket klub for universitetsuddannede svejseingeniører eller for særligt nørdede typer. »Vi er en faglig-teknisk forening. Et forum for alle, der er involveret i svejsning.

Det gælder såvel i produktionen som inspektion og kontrol. Vi er til, fordi vi synes de giver mening at mødes og netværke«, siger Steen Ussing.

Dansk Svejseteknisk Landsforening udgiver et fagblad seks gange om året og holder en årlig konference med svejsetekniske emner. Herudover arrangerer foreningen virksomhedsbesøg, hvor medlemmerne kan finde inspiration til nye måder at gøre tingene på.

Er det en meget teknisk diskussion, der foregår?

Steen Ussing, formand for Dansk Svejseteknisk Landsforening, foran raketdyse til den europæiske Ariane 5 raket. Dysen er fremstillet ved avanceret lasersvejsning og er resultat af flere års udviklingsarbejde på Force Technology.

30 | DS-bladet nr. 9 2012

»Vi snakker både om materialer, men i høj grad os mere bredt om løsninger, og hvad der også sker rundt omkring på virksomhederne. Men det er først og fremmest et teknisk forum. Det gælder ikke mindst den del af foreningen, som rummer inspektører og kontrollører. De er forpligtede til løbende at opdatere sig selv. Det sker bl.a. gennem den konference, vi holder hvert år på Hotel Kolding Fjord.« Medlemmerne Hvem er medlemmer af Dansk Svejseteknisk Landsforening? »Det er ingeniører, håndværksmestre, operatører – altså svejsere – og kontrollører. Sidstnævnte har sin egen fraktion, Dansk NDT-forening. Den eneste forudsætning for at være med i DSL er svejseteknisk viden og interesse. Vi har en række store og små virksomheder som medlemmer foruden alle de personlige medlemmer.« Hvad er den vigtigste diskussion hos jer lige nu? »Den drejer sig bl.a. om CE-mærkning.

I vores blad har vi en artikelserie med opskriften på, hvordan det foregår. Det er vores indtryk, at det først er nu, at smedemestre og industrivirksomheder rykker for alvor. Rundt om på virksomhederne har man travlt. Der er kommet gang i uddannelsen af svejsekoordinatorer, og i vores forening drøfter vi, hvordan vi kan ruste os bedst muligt. Ganske vist bliver CE-mærkning først et lovkrav om to år, men allerede nu er det et vigtigt konkurrenceparameter, at man kan levere CE-mærkede produkter.

En anden del af diskussionen i Dansk Svejseteknisk Landsforening drejer sig om de nye trends inden for svejsning.« Hvilke nye trends? »Det kan eksempelvis være lasersvejsning og friktion stir – en helt speciel teknik, som er opfundet i England og drejer sig om aluminium. Der sker også en løbende udvikling inden for automatisering og svejsestrømkilder.

Vores forening fungerer på den måde lidt som en ERFA-gruppe, selv om tidligere forsøg på at etablere systematiserede ERFA-grupper på et tidspunkt løb ud i sandet.« Praktikere og nørder Umiddelbart giver det indtryk af en meget nørdet forsamling?

»Det er i hvert fald ikke forskertyperne på universiteterne, vi først og fremmest henvender os til. De er meget få og har deres egne internationale blade med langhåret indhold. Jeg er helt opmærksom på, at flertallet af medlemmerne er mest interesserede i at vide, hvordan de i praksis kan udnytte de nyeste forskningsresultater.

Men vi har også tilbud til dem, der vil trænge mere ned i dybden. Dansk Svejseteknisk Landsforening er medlem af International Institute of Welding, og på den måde har vi adgang til et verdensomspændende netværk og de konferencer, hvor den nyeste viden fremlægges. Det er for sådan nogle som mig, og noget af indholdet bærer jeg selvfølgelig tilbage og prøver at nyttiggøre over for DSLs medlemmer.« Hvordan bærer man sig ad med at blive formand? »Jeg blev formand for syv-otte år siden, og formanden og bestyrelsen vælges af den årlige generalforsamling. Men det vil være en overdrivelse at påstå, at der er kampvalg om posterne.« Har det udspring i dit job som afdelingschef på Force Technology? »Ja, på den måde, at jeg har en baggrund som gør, at jeg kender og forstår den her verden. Men det er en misforståelse at tro, at DSL på nogen måde styres eller ejes af Force Technology. DSL betaler almindelig husleje for at have sit sekretariat her og for de ydelser, vi benytter os af.« Bacille Steen Ussing gør imidlertid ingen hemmelighed af at svejsning ligger ham i blodet, ligesom hans arbejdsgiver, Force Technology (som for mange år siden hed Svejsecentralen) er voldsomt interesseret i alt, hvad der har med svejsning at gøre. »Jeg har været medlem af Dansk Svejseteknisk Landsforening siden jeg var studerende,« bedyrer formanden som forinden sit job på Force Technology nåede at være ansat på Helsingør Værft, inden det lukkede, og har været involveret i en række projekter herhjemme og i udlandet. Ikke mindst fremhæver han sine år hos Monberg & Thorsen med ansvar for monteringen af østbroen. En dansk svejsepræstation uden sidestykke. »Jeg har nok den bacille, mange af foreningens medlemmer også har. Den tidligere formand sagde nok lidt svulstigt, at svejsning er livets salt. Men alligevel. En rigtig

stor del af industriproduktionen indebærer større eller mindre elementer af svejsning.

Det er også mit indtryk, at der i den offentlige debat er kommet mere fokus på betydningen af den danske industriproduktion og dens nødvendighed for det danske samfund.

Og svejsning ses ikke længere som noget primitivt og beskidt.

Det fascinerende ved svejsning er, at man aldrig bliver fuldbefaren. Ingen ved alt om svejsning. Der er hele tiden noget at lære.

God og effektiv svejsning er en kombination af eksakte videnskaber og ting, der er så komplekse, at kun erfaringen tæller. Det er noget af det, der holder gejsten oppe. Vi kan blive ved med at blive klogere, blive ved med at læse artikler og gå til konferencer og lære noget nyt.«

Du kan læse mere om Dansk Svejseteknisk Landsforening på foreningens hjemmeside: www.dslsvejs.dk.

Personligt medlemskab koster 390 kr. om året. Firmaer betaler efter størrelse mellem 1850 og 3600 kr. om året.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 9 2012 | 31

PORTRÆT

VI HAR DET sjovt MEN DET ER ingen GULDGRUBE Virksomhedens vandskærer kan lidt af hvert og er omdrejningspunktet for produktionen på N.H. Stål.

Det er 25 år siden, at Mogens og Hanne Nylev grundlagde N.H. Stål på Sydfyn. En speciel biks, som de kalder den, hvor medarbejderne skal acceptere at være en del af en familie, og hvor kunstnere kommer for at få lavet skulpturer og skåret dele til deres værker.

Af Jens Holme

Som det er tilfældet for så mange andre virksomheder opstod N. H. Stål i Vester Skerninge på Sydfyn som følge af en kæde af mere eller mindre tilfældige begivenheder.

Mogens Nylev havde været beskæftiget i den samme virksomhed i 16 år. Ejeren havde flere gange opfordret Mogens til at blive selvstændig. Men det satte fru Hanne sig hårdt imod: »Det kunne jeg slet ikke overskue, jeg havde min egen erhvervskarriere som økonoma, og det var trygt, at der kom penge ind på kontoen hver måned.« Men skæbnen ville det anderledes. Mogens’ arbejdsgiver blev syg, og sønnerne kom hjem for at overtage virksomheden. »Lige meget, hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke gøre dem tilpas, og så sagde jeg op.

Derefter havde jeg nogle kortvarige jobs, mens tanken om at vi skulle starte for os selv var til modning,« siger Mogens Nylev.

Købte en kantpresser Efter nogen tids søgen blev lokalerne Vester Skerninge fundet. Men allerede inden havde Hanne sagt ja til at købe en kantpresser.

32 | DS-bladet nr. 9 2012

»Det er den eneste gang, Mogens rigtigt har rullet sig ud. Han blev simpelthen så gal. Heldigvis var han i København, da han fik det at vide, ellers ved jeg ikke, hvad der var sket.« Hanne opgav jobbet som økonomaassistent og havde efterfølgende nogle andre jobs, samtidig med, at hun gradvis overtog administrative opgaver i den nyetablerede virksomhed. »Jeg havde den holdning, at jeg ikke ville blandes ind i det her, men jeg kunne alligevel ikke lade være. Det greb mere og mere om sig.« Gode partnere På spørgsmålet om Mogens Nylev fra starten vidste, hvad virksomheden skulle baseres på, svarer Mogens Nylev tøvende: »Egentlig ikke, men jeg havde en hel del forbindelser inden for fiskeindustrien, som jeg håbede at bygge videre på. Jeg havde en god kontakt til en ingeniør i Farum, som tog rundt i Norge og besøgte de forskellige fiskefabrikker og kom med forslag til, hvordan de kunne rationalisere og effektivisere produktionen. Vi fik rollen som underleverandør og havde et fint samarbejde gennem flere år.

Det var naturligvis ikke nok. Vi måtte hele tiden se os om efter nye opgaver. En måned efter vi var begyndt, ansatte vi den første svend, og så skulle der skaffes opgaver. Op igennem 90erne fik vi mere og mere travlt. Skako i Faaborg og Fyns Gartnerimaskiner var blandt vore rigtig gode kunder.« Hanne Nylev: »Her er det virkelig berettiget at tale om en blandet landhandel. Vi laver alt fra små beslag til it-branchen og til store konstruktioner. Ind imellem har der været mange sjove opgaver. Det er fx os, der har lavet aluminiumsportalen ved transportcentret i Vejle. Vi har samarbejdet – og gør det stadig – med mange kunstnere, der skal have lavet skulpturer eller skåret noget. Blandt dem er papirklipkunstneren Sonia Brandes og skulptøren Ib Agger.

Det er et specielt folkefærd, og når de er her, er det i bogstaveligste forstand to kulturer, der mødes. I begyndelsen tænker man, hold da op, de ødelægger materialet.

Men naturligvis ved de, hvad de vil. Og drengene ude på værkstedet synes, det er virkelig sjovt.« Vandskærer Omkring årtusindeskiftet opstod tanken om den helt store investering, en vandskæremaskine, der kan skære i rustfrit stål, aluminium, kobber, messing titanium, glasfiber, acryl, pvc, gummi, glas, granit og meget andet. Men det kneb med pengene. »Det har aldrig været en butik, der gav mange penge,« siger Mogens Nylev og suppleres af sin hustru: »Det har altid været sjovt, men det har aldrig været en guldgrube.« I 2002 fik N.H. Stål imidlertid andel i et EU-tilskud. Ifølge ægteparret gik pengene imidlertid til advokat, revisor og andre udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation. Men tilskuddet fra EU åbnede for andre finansieringskilder og ved hjælp af den svenske leverandør fik virksomheden et lån i en svensk bank. Og det var ikke så dårligt, eftersom den svenske krone de følgende år faldt i kurs og gjorde afdragene lettere at bære.

Det var det, der gjorde, at I overlevede som virksomhed?

Hanne Nylev: »Ja, der var nogle år, hvor der ikke var

Hanne og Mogens Nylev har drevet N.H. Stål i 25 år. De er enige om, det har været sjovt, men ingen guldgrube.

ret meget smedearbejde. Der var der vandskæreren, der hjalp os igennem.« Forskellighed Samtidig med at de opbyggede deres virksomhed har Mogens og Hanne været særdeles aktive i organisationsarbejdet i DS Håndværk & Industri. Hanne har brudt grænser ved at blande sig i de traditionelt mandsdominerede forsamlinger og er på nuværende tidspunkt eneste kvindelige medlem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri. Mogens har indskrænket aktiviteten til at være med i bestyrelsen for den lokale kreds under Fyns Stift. »Vi er to meget forskellige mennesker.

Mogens er den meget forsigtige og stille, hvor jeg er meget mere frembrusende. Men det er samtidig vores styrke. Vi har formået at kunne arbejde sammen og forskellighederne konstruktivt,« siger Hanne Nylev. »Virksomheden har samtidig været et familieprojekt, hvor ungerne har været med hele vejen. Det var simpelthen nødvendiggjort af ofte lange arbejdsdage.« Næste generation Mogens og Hanne har fire børn på 28, 24, 17 og 12 år. Den ældste, Mads, er lige blevet færdig som ingeniør og er midlertidigt beskæftiget i forældrenes virksomhed med klare det forberedende arbejde med certificering til CE-mærkning. »Det er ikke meningen, han skal være her længere end til efter sommerferien.

Han skal ud og finde sig noget andet og få

flere erfaringer i nogle år. Men han vil gerne overtage virksomheden sigt, og jeg kan sagtens forestille mig, at det bliver Mads og Hanne, der på sigt skal køre forretningen videre,« siger Mogens Nylev. »Om tre år bliver jeg 65 og vil til den tid gerne trække mig ud af alt det administrative og nøjes med en tjans på værkstedet eller køre rundt med varer.« »Ja, der er små ti år imellem os, og det gør jo, at jeg har noget længere tid foran mig på arbejdsmarkedet. Vi har lagt en strategi, der går ud på, at jeg langsomt skal ind og overtage nogle af Mogens funktioner. Men det bliver først for alvor, når jeg ikke længere sidder i hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri,« siger Hanne Nylev.

En familie I øjeblikket har N. H. Staal seks medarbejdere på gulvet. Det er halvt så mange, som da der var flest, hvilket ifølge ejerparret var i overkanten. Det er bedst, når virksomheden har 8-10 medarbejdere. »Vi er en speciel biks. Man kan kun blive ansat her, hvis man vil acceptere også bliver en del af en familie. Blandt de værdier, der skal være kendetegnede for N.H. Stål, er, at det ikke bare skal være en arbejdsplads. Vi lægger vægt på de sociale relationer mellem folk. Man skal se sin arbejdskollega som et familiemedlem i den forstand, at vi tager omsorg for hinanden og lægger mærke til, hvordan vi har det,« påpeger Hanne Nylev.

DS-bladet nr. 9 2012 | 33

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

NPJ Steel fik millionordre ved et tilfælde NPJ Steel fik i januar en mail fra et kinesisk firma, som forhørte sig om muligheden for at placere en større ordre hos firmaet i Middelfart, som aldrig før har handlet med kinesere eller gjort noget aktivt for at komme til det.

Direktør og medejer af NPJ Steel, Per Møller Hansen, siger til Fyens Stiftstidende, at det var uden større forventninger, at virksomheden valgte ikke at kassere mailen som spam, men at tage den seriøst. Men den viste sig at være god nok.

Svaret fra NPJ Steel resulterede i en ordre på 33.000 fordeleraksler til firmaet Xian Tongoy Imp & Exp Trading i millionbyen Xian i det centrale Kina.

THYmøllen støjer for lidt

dyr de støj er ved at blive en At måle en ikke eksisteren om rks Vi en af THYmøllen. fornøjelse for producent på søg for et gt 100.000 kr. i heden har indtil videre bru at måle møllestøjen. e støjen er så lav, at den ikk »Målingerne har vist, at end ere høj d en var i hvert fal kan måles. Baggrundsstøj det ifølge bekendtgørelsen er så støjen fra møllen. Og ver e dokumentation, før vi bli en ommer, da vi skal hav ens øll Ym TH e passe,« siger godkendt. Det kan da ikk rdjyske Medier.

No til t, direktør, Leif Pinhol at kommunerne ikke må Bekendtgørelsen siger, ikhusstandsmøller, hvis de godkende opstillingen af YTH for det er problematisk ke opfylder kravene. Og møllen. så væk nogle kommuner, »Der er heldigvis stadig i ske oti idi det g, der kan se som Thisted og Ringkøbin es vor af en tillader opstilling bekendtgørelsen, og som t til Nordjyske Medier. hol møller,« siger Leif Pin t skellige opgraderinger haf THYmøllen har ved for i er der del kildestøj – den held med at reducere sin decibel. hatten – fra godt 87 til 81 aer den som en »halv opv hør du »Det svarer til, at t hol Pin if Le s afstand,« siger skemaskine« i 50 meter til Nordjyske Medier.

34 | DS-bladet nr. 9 2012

»Ordren er på 13,4 millioner kr. Det svarer til en årsproduktion i vores maskinværksted eller mere end halvdelen af vores årlige omsætning,« siger direktør Per Møller Hansen til Fyens Stiftstidende. »Vi ved at de sendte lignende mails til en stribe firmaer heroppe, og de fandt sikkert os, fordi vi har steel som del af vores navn«, siger Per Møller Hansen.

Direktøren var for kort tid siden i Kina for at underskrive kontrakten. Det kinesiske firma betaler 35 procent af pengene, før akslerne leveres.

VVS-firma havde bedste stand på dyrskue Blomster på standen, god plads og fokus på kunderne gav Kærsgaard VVS præmie som bedste stand på Roskilde Dyrskue. Standen blev kåret med baggrund i udsmykningen, indretningen, aktiviteter på standen og dens informative værdi samt skiltning, skriver Landbrugsavisen.

Kærsgaard VVS i Fuglebjerg på Vestsjælland udstillede blandt andet pillefyr, solceller og andre former for energi. »I har udnyttet pladsen godt, så der er plads omkring, I har pyntet med blomster og så har I meget personale, så man kan få hjælp. I er både imødekommende og synlige,« lød nogle af kommentarerne fra planteavlskonsulent Gitte Rasmussen, der var med i dommerpanelet.

Kærsgaard VVS ApS har eksisteret siden 1977 og har ti ansatte vvs-svende, en lærling samt kontorpersonale og har specialiseret sig stort set alle former for energi.

BAROMETRET Træerne vokser ikke ind i himlen Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet og Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i Håndværksrådet

1.

Overskriften er et velkendt mundheld, som danskerne i den grad kender betydningen af. Hvis man skal tro på den seneste udvikling i tillidsbarometre fra Danmarks Statistik, så er stemningen hos landets virksomheder og borgere på ingen måde i top – tværtimod – selv i Tyskland er erhvervstilliden faldet noget den seneste måned.

Det er dog alt for tidligt at konkludere hårdt på disse tal. Faktisk viser den seneste konjunkturvurdering fra Håndværksrådet (red. 2. kvartal 2012), at der i øjeblikket er en spirende optimisme hos de små og mellemstore virksomheder. Både ordre- og beskæftigelsestilliden er i positivt territorium, dvs. den overvejende del af SMVerne forventer stigende ordreindgang, og flere vil hyre end fyre medarbejdere.

To ud af tre de små og mellemstore virksomheder bliver ikke tilbudt energisparerådgivning, selv om SMV’erne ligesom alle andre deltager i finansieringen af energiselskabernes spareindsats. Søjlerne i graf 4 viser, at jo mindre virksomheden (læs: forbruget) er, desto sjældnere tilbydes SMV’erne rådgivning.

Det bliver kun værre, når man ser på, hvor mange besparelser, der i praksis realiseres hos SMV’erne. Kun ca. 2 pct. af de besparelser, der opnås i erhvervsvirksomheder, realiseres i SMV’ere.

Besparelser opnået i erhvervsvirksomheder fx i 2010 har med deres gennemsnitlige levetid på 10 år en værdi i omegnen af 2,5 - 3 milliarder kr. Hvis SMV’erne skulle have en besparelse svarende til deres forbrug, skulle andelen i besparelserne ti-dobles til ca.

20 pct.

Fra 2014 fordobles energiselskabernes sparekrav, og dem, der får del i indsatsen, kan derfor se frem til besparelser til en værdi af 5-6 milliarder.

2.

forbrugsfesten lader vente på sig

Industritilliden er fortsat et stykke fra toppen

20

20

15

10

10

0 jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

2012M01

2011M01

2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

2006M01

2005M01

-5

-10

jan-06

0

jan-05

5

-20

-10

-30

-15 -20

-40 Forbrugertillidsindikatoren

3.

Udvikling i juni måned

Sammensat konjunkturindikator, industri

Udvikling seneste måned

4.

Energiselskaber koncentrerer indsatsen om de lidt større virksomheder

Tysk erhvervstillid mister pusten 120

Har din virksomhed nogensinde modtaget tilbud om energirådgivning fra et energiselskab – d.v.s. hvor en energirådgiver besøger din virksomhed med henblik på at reducere energiforbruget?

115 110 105

100%

100

90% 80%

95

70%

90

60% 50%

85

40% 30%

80

Udvikling den seneste måned

01/2012

01/2011

01/2010

01/2009

01/2008

01/2007

01/2006

01/2005

The Ifo Business Climate for Germany

20% 10% 0%

1-4 ansatte

5-19 Ja

20-50+

Nej

DS-bladet nr. 9 2012 | 35

FORENINGSNYT

DØDSFALD Forhenværende smedemester Holger Kolze døde den 15. juni, 78 år.

Holger Kolze var ejer Kibæk Smede og VVS til han afhændede forretningen i 1994. Igennem en lang årrække var Holger Kolze og hans hustru, Gerda, aktive i foreningslivet.

Fra 1990 til 1994 var Holger Kolze medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Smedemesterforening. Han var formand for Ringkøbing Amts Smedemesterforening i årene 1989-94 og samtidig formand for lokalforeningen i Herning. Ved sin død var Holger Kolze æresmedlem af DS MidtVest.

Holger Kolze var kendt som en venlig og engageret person, der brændte for at forbedre vilkårene for smedefaget.

Foruden at være aktiv i smedemesterforeningen beklædte han gennem årene en række tillidsposter i Kibæk.

Det Fynske Dyrskue DS Håndværk & Industri var traditionen tro repræsenteret med en stand på Det Fynske Dyrskue i Odense. Dyrskuestanden var som sædvanlig et samarbejde mellem Syddansk Erhvervsskole, Dansk Metal og lokalafdeling Fyns Stift.

Elever fra Syddansk Erhvervsskole bistod interesserede besøgende med at fremstille små ølkasser – sixpack – og foderkasser til fugle.

Samtidig fortalte de om deres uddannelse til henholdsvis kleinsmede og industriteknikere.

Formålet var naturligvis at rekruttere flere elever.

Lørdag på dyrskuet gav beslagsmed Lone Lindberg Busse fra Blommenslyst opvisning i at sko en hest, hvilket gav stor tilstrømning af gæster.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Rosenberg Ventilation Lotte Rosenberg Assensvej 480 5642 Millinge

Lokalafdeling Vest R.B.P. Beslagsmed Rasmus Pedersen Hjortkærvej 12, Omme 6740 Bramming

Lokalafdeling Nordvestjylland Kirkedal Smede og Maskinforretning ApS Preben Jensen Kirkedalsvej 61 9690 Fjerritslev

Lokalafdeling MidtVest Pal-Cut A/S Rudi Pedersen Hedegårdvej 13, Borbjerg 7500 Holstebro

36 | DS-bladet nr. 9 2012

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn KRSGAARD A/S Bent Kærsgaard Hovedgaden 5 8831 Løgstrup Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 9 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38 | DS-bladet nr. 9 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

CELSIUS

Ventilation A/S

INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 9 2012 | 39

Nyt i DS-bladet Nu har du mulighed for at præsentere dig professionelt og iøjne­ faldende for dine forretningsforbindelser. Guideannoncer i tekst og billeder er dit nye redskab, når det gælder business-to-business.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

PEL EKSEM

En moderne landsbysmedie Vi udfører enhver opgave indenfor VVS og energirigtige løsninger.

Smedearbejde hvor maskinparken består af 3000 x 6 mm saks, 3000 mm x 150 T kantpresse, profiljernssaks og lokker, 100 tons presse, svejsning, gevindskæring og drejning m.m.

Certifikatsvejsning af rør f. eks. til gasinstallationer.

Diamantboring Ø 25 – 300 mm.

H.C. Lumbyesvej 19 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15 www.lumby-vvs.dk

PEL EKSEM

Ring og hør nærmere hos Kasper Kristensen, Rosendals Medieservice, tlf. 76 10 11 44

ISSN 1602-7213

SIKKERHED – ØKONOMI · MILJØ

Suurkjærvej 6, Flovlev 7790 Thyholm Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Vi er et firma med over 30 års erfaring indenfor oliebranchen og tankanlæg. Vi producerer alle former for olietanke, special procestanke samt flere former for transport og ADR/IBC olietanke. Samtidig installerer og reparerer vi alle former for olieanlæg ved landbrug, industrier, vognmænd, entreprenører og værkstedbygninger. Derudover har vi flere af Danmarks store olieselskaber som kunder.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Thyholm Olieservice A/S