DS-bladet nr. 15, 2012

5. december | 2012 I 103. årgang

bladet

15

Bliv klogere på eksport og sourcing til USA, Østafrika og Vietnam

28-33 / 40-41

Nytår: DS-virksomheder gør status Stjernholm sætter fokus på mennesker

34-36

24-27 Virksomhedernes hjemmesider er for slappe

14-16

Indhold

3 Leder: En skadelig konsekvens 4 Bred aftale om praktik til alle 5 Et historisk selvmål 6 Skidt og kanel i aftale om solceller 8 50 mio. til automatisering og pleje af talenter 9 Millioner til vækstfirmaer 10 Styrket indsats mod unfair konkurrence 11 Ny vækstmodel skal styrke små og mellemstore virksomheder

12 Kort nyt 14 Virksomhedernes hjemmesider er for slappe 15 Fem tips til en bedre hjemmesiden 16 Gyrstinge VVS – det gode eksempel DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

DS-bladet vender tilbage den 16. januar 2013 Venlig hilsen DS-bladet www.ds-bladet.dk

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

kræver nytænkning

19 Forkert regnestykke i artikel

»En stor bil eller et lille sommerhus«

20 Kom ud af kreditklemmen 21 LEAN-workshop 22 Tilbud om medlemskab af

Danmarks største netværk

23 Bramidan har syv med i Netværk Danmark 24 2012 i bakspejlet og 2013 i front 27 Barometret 28 Afrikanske virksomheder i lære om samfundsansvar

31 Gode muligheder for

danske virksomheder i Østafrika

32 Produktion flyttede til Vietnam og direktøren fulgte med

33 Ny formand for CSR-råd 34 Fokus på mennesker og ikke på penge 36 Stjernholm sælger løsninger i stedet for produkter 38 Q-kontrol tilbyder hjælp til kvalitetsstyring 39 208 deltagere i DM for lærlinge og elever 40 Danske virksomheder er ikke ordentligt forberedte 41 KP Komponenter har fået god start i USA 42 Business & branche 44 Navne 45 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 15 2012

18 Afkast i et nulrente-miljø

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Colourbox

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 1 2013 Udgivelse den 16. januar 2013.

Deadline den 2. januar 2013.

Nr. 2 2013 Udgivelse den 13. februar 2013.

Deadline den 28. januar 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

En skadelig konsekvens Midt i denne periode med lavkonjunktur har det været en udfordring for små og mellemstore virksomheder at modstå et alvorligt pres fra deres store kunder om markant forlængede betalingsbetingelser. Metoden er ganske simpel – den mindre underleverandør modtager en generel skrivelse fra deres store kunde om, at de fra dags dato forlanger nye betalingsbetingelser med 60, 90 eller nogle gange helt op til 120 dages kredit.

Og desværre lykkes det for rigtige mange af de store producenter at slippe afsted med denne øvelse, hvilket i høj grad skyldes den mindre leverandørs frygt for at miste en stor kunde.

I DS Håndværk & Industri havde vi naturligvis regnet med, at det såkaldte Late payment-direktiv, som nu skal omsættes til lov i Danmark, ville sætte en stopper for denne praksis. Vi håber stadig, men desværre ser det ud til, at lovgivningen modsat de oprindelige hensigter ender med at blive decideret skadelig for små og mellemstore virksomheder, så underleverandører og håndværkere må vente endnu længere med at få betaling for deres arbejde, end hvad der tidligere var normal kutyme.

Arbejdet med late payment-direktivet blev sat i gang helt tilbage i begyndelsen af 2011, hvor EU vedtog regler, som medlemslandene efterfølgende skulle omsætte til lov. I Danmark nedsatte regeringen et rådgivende udvalg, som afgav betænkning i sommeren 2012, og reglerne skal nu gøres til dansk lov med virkning fra 1. marts 2013.

DS Håndværk & Industri var repræsenteret i udvalget gennem Håndværksrådet, og det var desværre op ad bakke at sikre de små og mellemstore virksomheders vilkår. Håndværksrådet var den eneste organisation i udvalget, der kæmpede for en reduktion af grænserne for kreditfinansiering af store virksomheder. Der var enighed om, at kredittiden over for offentlige instanser bør være maksimalt 30 dage, men vi kom i klart mindretal, når det gjaldt private virksomheder. Indtil videre ser det derfor ud til, at små og mellemstore virksomheder i hvert tilfælde kommer til at acceptere 60 dages kredittid – i nogle tilfælde endog meget mere.

Og det er vi bestemt ikke tilfredse med.

I DS Håndværk & Industri arbejder vi videre. Vi kæmper videre for at få reglerne tilpasset, så underleverandører og håndværkere skal have betaling for deres udførte arbejde inden for en rimelig tidshorisont. Og en rimelig tidshorisont er hverken de 60 eller 90 dage, som efterhånden er blevet vilkår for mange små og mellemstore virksomheder.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Vi arbejder sammen med Håndværksrådet for, at den endelige lovgivning bliver rimelig for de små og mellemstore virksomheder, der naturligvis ikke bør agere bank for deres store kunder. Det er simpelthen ikke rimeligt.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 15 2012 | 3

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Bred aftale om praktik til alle Erhvervsuddannelsesudvalgs anbefalinger er indeholdt i forlig, der hurtigst muligt sættes i værk.

Alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance står bag en aftale, der skal afhjælpe problemet med mangel på praktikpladser. »Med aftalen er vi godt på vej. Unge er nemlig fremover sikret praktikuddannelse enten i en virksomhed eller på et praktikcenter. Vi styrker også kvaliteten i erhvervsuddannelserne, ved at undervisningen fremover skal passe bedre til elevernes forskellige forudsætninger,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

I oktober kom Erhvervsuddannelsesudvalget, bestående af repræsentanter for DA, LO samt KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning, med konkrete anbefalinger til mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Målet er en styrket uddannelsesgaranti. De12 konkrete anbefalinger har spillet direkte ind i forhandlingerne mellem Folketingets partier.

Med den aktuelle aftale bliver der blandt andet oprettet nye praktikcentre, der skal gøre kvaliteten af de unges skolepraktik bedre. Centrene får ansvaret for at sammensætte en pakke af forskellige praktikforløb til eleven. Det vil give fleksibilitet, så eleven kan gennemføre sin uddannelse med en kombination af skole- og virksomhedspraktik. Det er hensigten, at det skal være mere attraktivt for små virksomheder at tage en elev, selvom de ikke kan udbyde en fuld praktik.

Bedre kvalitet Kvaliteten på erhvervsuddannelserne bliver også højnet, bl.a. med et kompeten-

4 | DS-bladet nr. 15 2012

celøft af lærere og ledere og krav om pædagogisk udvikling. Desuden videreføres lektieværksteder og mentorordninger ude på de enkelte erhvervsskoler. Med aftalen bliver der også lagt op til at afskaffe den såkaldte karensperiode. »Vi har taget første skridt mod at løse udfordringerne på erhvervsuddannelsesområdet. Andet skridt tager vi i det nye år, hvor arbejdsmarkedets parter skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne yderligere bl.a. ved at målrette erhvervsuddannelserne og praktikpladserne mod de unge,« siger Christine Antorini.

Ungepakke Aftalepartierne har desuden besluttet at afsætte penge til at videreføre landets 13 VEU-centre, så virksomheder og medarbejdere fortsat har én indgang til voksenog efteruddannelsesområdet. Ifølge en evaluering er virksomhederne generelt tilfredse med VEU-centrenes arbejde, som har gjort voksen-og efteruddannelse mere overskuelig.

Regeringen og aftalepartierne er også enige om at forlænge alle initiativerne i Ungepakke II et ekstra år, så de enkelte initiativer kan indgå i sammenhæng med de forslag, regeringen kommer med i 2013 omkring fleksuddannelse og et løft af folkeskolen. Regeringen og partierne bag aftalen vurderer, at ungepakkens initiativer, herunder kommunernes indsats for de unge på 15-17 år og den øgede vejledningsindsats i forbindelse med de unges uddannelsesparathedsvurdering, er centrale for at de unge enten er i uddannelse eller job. Derfor videreføres initiativet.

Aftalen om en bedre og styrket uddannelsesgaranti gennemføres indenfor en samlet udgiftsramme på ca. 3,1 mia. kr. i perioden 2013-2016.

UDDANNELSE

Af Christian Bille Larsen, Formand for Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri

Et historisk selvmål I Danmark har vi ikke meget at bidrage med på den globale scene, når det drejer sig om uddannelse. Vores nabolande og øvrige sammenlignelige lande er dog imponeret af én ting, nemlig vore vekseluddannelser for erhvervsuddannelserne.

Det er unikt, at unge uddannes både på erhvervsskolerne og ikke mindst i virksomhederne for den praktiske del.

Grunden til dette fremragende forløb er den ikke mindst herhjemme berømmede »Danske Model«, hvor organisationerne på arbejdsmarkedet har indflydelse på uddannelserne. I næsten alle andre lande styres arbejdsmarkedernes interesser af parlamenter eller regeringer, og uddannelserne bliver derefter.

Desværre er det i øjeblikket svært at skaffe praktikpladser i vore virksomheder, som lider under krisen og dens følger. Alligevel har virksomhederne leveret praktikpladser under krisen bl.a. med incitament af en præmie/bonus på først 50.000 kr. og senere 70.000 kr. for hver oprettet praktikplads. En meget stor hjælp for mange ikke mindst mindre og mellemstore virksomheder. Præmien har gjort at man trods nedskæringer har levet op til ansvaret om fortsat at uddanne unge til den fremgang, vi alle venter på.

Hvad gør man så fra Christiansborg? I 2013 nedsætter man præmien til 33.000 kr. og fra 2014 fjerner man den for i ste-

det at give en uddannelsesgaranti. Der er ikke noget i vejen med en uddannelsesgaranti, men der er noget i vejen med, at endnu flere må forventes at blive uddannet i erhvervsskolernes skolepraktik.

Regeringen vil åbenbart hellere bruge mange penge på at oprette erhvervsskolepraktikcentre end give en skærv til de virksomheder, som påtager sig et uddannelsesansvar. Jeg frygter en stor nedgang i antallet af praktikpladser, ikke mindst fordi virksomhederne fremover pålægges yderligere en omkostning, nemlig finansieringen af disse praktikpladscentre!

Hvis virksomhederne alligevel skal finan-

siere praktikpladscentre, hvorfor så betale for at have unge under uddannelse?

Til lykke til regeringens nedsatte udvalg! Det vil desværre nok vise sig at blive endnu et historisk selvmål for politikerne. Gad man høre på os, der færdes i »Den Danske Model«, kunne vi bidrage med flere konstruktive løsninger. For de unge, som det jo drejer sig om i sidste ende, er det godt at få uddannelsesgaranti. men det gjorde vel ikke noget, hvis nogle virksomheder overlevede frem for at skulle bidrage med yderligere kontant afregning. Måske kunne det oven i købet ende med at give flere arbejdspladser på den lange bane.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 15 2012 | 5

NYHED

Skidt og kanel i aftale om solceller Installatører har udsigt til færre private kunder. Til gengæld bliver betingelserne mere fordelagtige for boligforeninger, landbrug og erhvervsvirksomheder.

Af Jens Holme

Efter nogle ualmindeligt travle måneder holder solcelleleverandører og installatører spændt vejret for at følge markedsudviklingen, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe den hidtidige fordelagtige ordning for boligejerne.

Det er dog formentlig sikkert og vist, at væsentligt færre private boligejere fremover vil vælge at investere i et solcelleanlæg for at mindske elregningen. Det er nemlig private boligejere i typiske parcelhuse, der bliver hårdest ramt af den solcelleaftale, som regeringen og forligspartierne har indgået.

Flere store anlæg Der er imidlertid også elementer i solcelleaftalen, som vil styrke markedet.

Det bliver nemmere og mere fordelag-

6 | DS-bladet nr. 15 2012

tigt at lave store fællesanlæg i for eksempel landsbyer og boligforeninger. Disse anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fællesforbrug, vil få en forhøjet afregningspris på 1,45 kr. pr. kWh i 10 år, hvis de bliver etableret i 2013. For at få tingene til at ske, vil regeringen iværksætte en kampagne.

Aftalen vil give helt nye muligheder for virksomheder - herunder gartnerier og landbrug – fordi den nuværende afgrænsning af nettoafregningsordning til private og ikke-erhvervsmæssige anlæg ophæves.

Nettomålerordningen for private ændres fra at være årsbaseret til at blive timebaseret. Det betyder, at en ejer af et solcelleanlæg er sikret fuld værdi af den strøm, der bruges inden for den time, hvor den er produceret. For den overskydende strøm får man 1,30 kr. pr. kWh i de næste 10 år, hvis anlægget er installeret i 2013. I mange tilfælde vil anlægget være betalt tilbage, når de 10 år er gået.

Partierne har aftalt, at den garanterede pris for overskydende strøm falder hvert år i takt med at solcellerne forventes at blive billigere. Et anlæg installeret i 2014 vil således få 1,16 kr. pr. kWh i 10 år. For fællesanlæg er det 1,28 kr. pr. kWh.

Den overskydende el-produktion fra andre små VE-anlæg end solceller på op til 6 kW timeafregnes som solceller, dvs. fast afregningspris på 130 øre/kWh i de første 10 år for anlæg etableret 2013. Dog skal vilkårene for små husstandsvindmøller analyseres nærmere.

Fortsat attraktivt »Det vil forsat være attraktivt at investere i solceller for private husejere, og det bliver mere fordelagtigt at installere større anlæg. Aftalen sikrer, at der i fremtiden kommer mange nye solcelleanlæg i Danmark,« siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Alle, der allerede har investeret i solcelleanlæg, vil få 20 år med uændrede vilkår.

Det vil sige, at de fortsætter på den årsbaserede nettomålerordning. »Jeg har lyttet til den kritik, der har været fra ejere af solcelleanlæg, fra solcellebranchen og fra oppositionen. Med en overgangsperiode på 20 år vil ejerne af solcelleanlæg ikke bare få investeringen hjem. De vil også få en solid forrentning af deres investering,« siger Martin Lidegaard.

Ved DU hvilken vej vinden blæser?

Få tjek på din pension - PFS giver råd Pension For Selvstændige har sine egne produkter, der sælges med Danica Pension som samarbejdspartner og formueforvalter.

Pension For Selvstændige drives af en Fond, der er stiftet af en række organisationer for selvstændige, bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri og TEKNIQ. Der skal ikke genereres overskud fra ordningerne, hvilket betyder, at omkostninger kan holdes på et lavt niveau. Ordningerne hos Pension For Selvstændige er skræddersyet til selvstændige, ledende medarbejdere og deres respektive familier.

Bliv ringet op af PFS til en gratis og uforpligtende rådgivning.

Send SMS med besked PFS til 1272 (Du betaler kun alm. SMS-takst)

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

NYHED

50 mio. til automatisering og pleje af talenter Regeringen og Danmarks Vækstråd går sammen med en række uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer om projekter, der skal gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.

Af Jens Holme

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og Danmarks Vækstråd har lanceret to nye initiativer, der skal bidrage til flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Overskriften er, at hvis Danmark skal være konkurrencedygtigt, skal der investeres i ny teknologi og digitalisering, og kompetenceniveauet på vores erhvervsskoler skal hæves.

Det ene projekt »Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder« skal gennem skræddersyede uddannelsesforløb medvirke til at modernisere produktionsprocesserne i 250 små og mellemstore virksomheder.

Projektet »Talentudvikling gennem transferspor« skal i et samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder styrke talentudviklingen på erhvervsskolerne.

Danmarks Vækstråd er nedsat i henhold til lov om erhvervsfremme.

Rådet rådgiver erhvervsog vækstministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark og består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, vidensinstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.

Lars Nørby Johansen er formand for Danmarks Vækstråd.

8 | DS-bladet nr. 15 2012

Produktivitetsforbedring »Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder« vil modtage op til 30 mio. kr. fra Erhvervsstyrelsen og Den Europæiske Socialfond. Formålet er at bidrage til at øge automatisering og digitalisering af produktionsprocesserne samt at opnå en produktivitetsforbedring på 15 pct. i de deltagende virksomheder. De 250 virksomheder rekrutteres via de deltagende brancheorganisationer.

Zealand Business College i Ringsted er pro­jekt­ ansøger, og projektet har DS Håndværk & Industri, Håndværksrådet, Dansk Byggeri og en lang række uddannelsesinstitutioner som partnere.

Ud over partnerskabskredsen knyttes en række organisationer mv. til projektet bl.a. Metalindustriens uddannelsesudvalg, 3F, Dansk Metal og de regionale væksthuse.

Erhvervsudviklingschef, Steen Hoeck Klau-

sen, DS Håndværk & Industri, har været med til skrive ansøgningen og ser med stor forventning frem resultaterne: »Vi har fået designet et projekt, som kan hjælpe helt almindelige danske virksomheder ind i fremtiden. Der er fokus på virksomhedernes behov – og hvordan vi skabe rammerne for at øge deres produktivitet.

Vi vil hjælpe virksomheder med konkrete hver­ dagsudfordringer, fx understøtte skabelsen af den digitale maskinfabrik. Vi har som mål, at såvel håndværksvirksomheder som industrivirksomheder ser de store muligheder, som ligger i ny teknologi og digitalisering.« Talentudvikling Projektet »Talentudvikling gennem transferspor« vil modtage op til 20 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond og Erhvervsstyrelsen. Midlerne skal bruges til til at styrke erhvervsskolerne som strategiske samarbejdspartnere for mindre virksomheder. Desuden er det målet at skabe en sammenhængende indsats fra folkeskole til erhvervsskole til videregående uddannelse samt bidrage til et imageløft på erhvervsskolerne.

De deltagende erhvervsskoler vil systematisere eksisterende viden om talentudvikling på erhvervsskoler og på den baggrund udvikle en forandringsteori samt et screeningsværktøj, som kan anvendes i forhold til at spotte talenter i elevgruppen.

Virksomhederne inddrages i talentudviklingen i forbindelse med læretiden. I skoleperioderne kan talenterne arbejde med projekter medbragt fra praksis og med vejledning fra videregående uddannelser. Konkret forventes 480 elever, fortrinsvist elever på bygge og anlæg, produktion og udvikling samt den merkantile indgang, at gennemgå et talentudviklingsforløb.

Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse i Slagelse er projektansøger. De øvrige partnere er Zealand Business College, EUC Sjælland, EUC Syd, International Business College, Køge Handelsskole, Mercantec, TietgenSkolen, Tech College Aalborg, EUC Vest, AalborgHandelsskole, Hotel- og Restaurantskolen samt Håndværksrådet.

FINANSLOV

Af Jens Holme

Millioner til vækstfirmaer Markedsmodningsfond skal sikre, at flere innovative produkter kommer ud over rampen til gavn for vækst og beskæftigelse.

I en delaftale til finansloven har regeringen, Venstre og Konservative besluttet at afsætte 135 mio. kr. årligt de næste tre år til en Markedsmodningsfond. Den afløser Fornyelsesfonden, der har hjulpet virksomheder med at lave grønne produkter og velfærdsløsninger til det offentlige.

Markedsmodningsfonden har et bredere sigte og skal sikre, at flere innovative produkter og serviceydelser kommer fra en udviklings-, test- og demonstrationsfase ud på markedet til gavn for væksten og jobskabelsen i Danmark. »Dermed bygges der videre på de gode erfaringer fra Fornyelsesfondens hidtidige markedsmodningsindsats. Samtidig skabes der en klarere arbejdsdeling mellem fonden og de øvrige statslige innovationsordninger. Fornyelsesfonden blev etableret for at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder,« anfører partierne bag aftalen.

De foreløbige resultater viser, at indsatsen har været en god samfundsmæs-

sig investering. Således vurderer Deloitte Consulting i en midtvejsevaluering, at en 5-10-dobling af de investerede midler er en realistisk størrelsesorden for det samfundsmæssige afkast over fem år.

Internationale eksperter Med etableringen af en Markedsmodningsfond imødekommer aftalen mellem regeringen og de to borgerlige partier anbefalinger fra et internationalt ekspertpanel, der netop har gennemført en samlet evaluering af det danske innovationssystem. Panelet betoner behovet for en styrkelse af efterspørgselsorienterede instrumenter, herunder markedsmodning og en klarere arbejdsdeling mellem de forskellige ordninger og bevillingsorganer i innovationssystemet. »Med omlægningen sættes der øget fokus på at hjælpe særligt små og mellemstore virksomheder med at overkomme de barrierer, de oplever i markedsmodningsfasen. Det kan både ske ved at modne konkrete innovative produkter og serviceydelser, og ved at udvikle markeder gennem innovationsfremmende offentlig efterspørgsel samt andre former for offentligprivat samspil. En Markedsmodningsfond kan være med til at understøtte, at den offentlige sektor via sine betydelige indkøb i

højere grad fremmer udviklingen af virksomheders innovative løsninger,« hedder i aftalen mellem regeringen, Venstre og konservative. »Herved kan virksomhederne hurtigere få deres nye løsninger på markedet til gavn for jobskabelsen og eksporten, mens det for den offentlige sektor kan være med til at effektivisere og forbedre kvaliteten af den offentlige service.«

Early Warning fortsætter De 135 mio. kr. til markedsmodningsfonden er hentet fra de budgetterede indtægter fra auktionerne over de såkaldte UMTS-licenser på mobilnettet. I alt udmønter aftalen bl.a. 184 mio. kr. De øvrige midler bruges på en fortsættelse af Early Warning-projektet, dog med et mindre budget end tidligere. Early Warning-ordningen hjælper små og mellemstore virksomheder, der oplever økonomiske vanskeligheder, med enten at komme på fode igen eller med en fornuftig afvikling. »Jeg er glad for, at der er bred opbakning til at udmønte UMTS-midlerne til en række erhvervsrettede initiativer, som styrker væksten og jobskabelsen i danske virksomheder,« siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en kommentar til aftalen.

DS-bladet nr. 15 2012 | 9

FINANSLOV

Af Jens Holme

Styrket indsats mod unfair konkurrence Regeringen og Enhedslisten er i finanslovsaftalen enige om at bruge yderligere 122 millioner kroner over de næste fire år på at bekæmpe såkaldt social dumping i først og fremmest byggeriet.

Partierne bag aftalen om næste års finanslov har fulgt anbefalingerne fra et udvalg, der tidligere på efteråret kom med en række forslag, der skal bekæmpe social dumping og unfair konkurrence.

Som noget nyt får Arbejdstilsynet mulighed for straks at udstede administrative bøder, hvis man på tilsynsbesøg konstaterer udenlandske firmaer, der ikke har tilmeldt sig korrekt i det såkaldte RUTregister over udenlandske tjenesteydere.

Samtidig forpligtes bestillere af rengøringsydelser til at sikre, at udenlandske tjenesteydere har anmeldt lovpligtige oplysninger til RUT. Herudover styrkes RUT-registret med bedre og mere tilgængelige oplysninger.

Nogle udenlandske virksomheder er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjemlandet og søger bevidst at omgå reglerne for at undlade at betale moms, skat, sociale bidrag mv. Hvis udenlandske virksomheder ikke er etableret i hjemlandet, er de skattepligtige i Danmark og skal følge almindelige principper for overenskomstindgåelse. Derfor tilføres SKAT ressourcer til at føre bedre kontrol med, hvorvidt virksomheder reelt er etableret i hjemlandet.

Betydelige problemer Allerede ved aftalen om finansloven for i år blev der iværksat en styrket myndighedsindsats til modvirkning af social dumping i 2012 og 2013. Arbejdstilsynet har øget antallet af kontrolbesøg. Og partierne bag dette års og næste års finanslov er

10 | DS-bladet nr. 15 2012

enige om, at »der har generelt været gode erfaringer med den styrkede indsats«.

Der er imidlertid fortsat betydelige problemer i forhold til udenlandske virksomheders overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen samt udenlandske virksomheders pligt til at anmelde sig til RUT. Regeringen og Enhedslisten er på den baggrund enige om at afsætte yderligere 10 millioner kroner i 2013 til Arbejdstilsynets kontrol og tilsynsindsats med, om udenlandske virksomheder i Danmark lever op til danske regler om arbejdsmiljø samt reglerne for registrering i RUT. Regeringen og Enhedslisten er enige om i 2013 at drøfte en eventuel videreførelse af den styrkede myndighedsindsats.

For at sikre mod tilpasninger i Arbejdstilsynets økonomi, inden der er taget stilling til initiativets eventuelle videreførelse, er parterne enige om at forlænge indsatsen i Arbejdstilsynet til og med andet kvartal 2014. Der afsættes 12 millioner kroner i 2014 til det.

Det kan være vanskeligt for udenlandske virksomheder og lønmodtagere af få overblik over reglerne på det danske arbejdsmarked, fordi reglerne administreres af en række forskellige myndigheder. Derfor etableres der en fælles serviceskranke for udenlandske virksomheder, så de kun behøver at henvende sig ét sted.

Arbejdsklausuler Det offentlige har ifølge aftalepartierne en særlig rolle i forhold til at sikre, at der ikke benyttes underbetalt udenlandsk arbejdskraft ved udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Derfor indføres der krav om, at flere statslige ordregivere (selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige myndigheder og ikke er i konkurrence) skal benytte arbejdsklausuler ved alle offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter.

Herudover fjernes tærskelværdien på ca.

37,5 millioner kroner for brug af arbejds-

klausuler for statslige bygge- og anlægsopgaver. Endvidere vil regeringen søge at indgå en politisk forpligtende aftale med kommunerne om øget brug af arbejdsklausuler i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2014.

Høj prioritet for regeringen I alt er der på finansloven afsat 122 mio. kr. mere over de kommende fire år til at bekæmpe social dumping og unfair konkurrence i byggeriet.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger om aftalen: »Social dumping er uacceptabelt og er derfor et område, som regeringen prioriterer højt. Jeg vil understrege, at udenlandske virksomheder generelt er meget velkomne her i Danmark. Men det har været alt for let for et mindretal at snyde med de danske regler. Dansk erhvervsliv skal ikke være genstand for unfair konkurrence fra dem, der ikke spiller efter reglerne.« I Håndværksrådet hilser man den forstærkede indsats mod unfair konkurrence velkommen: »Ulovlige virksomheder fra især Polen er et stigende problem for de små og mellemstore virksomheder. De betaler hverken skat, moms eller andre sociale bidrag i Danmark eller i hjemlandet, og derfor er det helt umuligt at konkurrere på lige fod med dem. Derfor påskønner vi også en enhver indsats i jagten på dem,« siger afdelingschef Frank Korsholm.

Også Håndværksrådets største medlemsorganisation, DS Håndværk & Industri, erklærer sig tilfreds med de nye initiativer. »Til gengæld rimer det dårligt med, at partierne bag finanslovsaftalen samtidig afskaffer håndværkerfradraget. Det har virket som et effektivt indgreb mod sort arbejde – der om noget er med til at fremkalde unfair konkurrence,« konstaterer VVS-konsulent Birger T. Christiansen, DS Håndværk & Industri.

NYHED

Ny vækstmodel skal styrke små og mellemstore virksomheder

Med det konkrete mål at bidrage til vækst og udvikling af små og mellemstore virksomheder har revisionsfirmaet PwC, Nykredit og Aarhus Universitet, Business and Social Sciences indgået et samarbejde under navnet »Vidensforum – for Små og Mellemstore Virksomheder«.

Som første fælles projekt skal Vidensforum udvikle, implementere og teste en vækst- og udviklingsmodel. Målet er at undersøge, om man ved at kombinere løbende individuel sparring med virksomhedens ledelse, læringsmoduler og netværksaktiviteter kan bidrage til værditilvækst i virksomhederne. Imens virksomhederne gennemgår vækstmodellens tre-årige forløb, følges deres udvikling af forskere for at vurdere effekten af de forskellige tiltag.

Projektet kommer til at bestå af 30 virksomheder fordelt ligeligt mellem Øst- og Vestdanmark.

Projektet har allerede gennemgået den første testfase succesfuldt. Her var virksomheden Valeur en af testvirksomhederne. Virksomhedens primære produkt og ydelse ligger inden for opsøgende salgsarbejde, og partner og salgs- og marketingschef Klaus Leffers ser det som en stor kvalitet ved projektet, at det tager udgangspunkt i »vores forretning, vores tal, vores kunder og vores medarbejdere«, som han udtrykker det: »Det kører ikke på et overordnet teoretisk niveau, men er meget specifikt og

foregår hos os. Over et treårigt forløb vil man sort på hvidt kunne se, hvordan forskellige interne tiltag har øget værdien af éns virksomhed,« siger Klaus Leffers.

Den vurdering kommer ikke fra en hvilken som helst virksomhed. Valeur, der har afdeling i både Viby J og København SV, blev i 2010 kåret som supergazellevirksomhed af Børsen sammen med 12 andre virksomheder. For at blive udnævnt til supergazelle skal virksomheden have været kåret som gazelle minimum fem år i træk.

Efteruddannelse Det er en af Vidensforums målsætninger løbende at bidrage til forskellige aktiviteter inden for efteruddannelse skræddersyet til målgruppen. I april 2013 udbydes således det første temamøde, og i efteråret 2013 udbydes Vidensbrunch for ejerledere.

Her skal virksomhederne med afsæt i aktuel viden arbejde i workshops og netværk med aktuelle udfordringer.

Herudover vil der blive igangsat nye forskningsprojekter for at producere viden om og til de små og mellemstore virksomheder. For at sikre, at forskningsprojekterne har relevans for virksomhederne, bliver de formuleret i aktiv dialog med disse. Alle forskningsprojekter forankres i en international forskergruppe ved Aarhus Universitet.

Fakta Vidensforum har fokus på udvikling af små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vækstmodellen er blot det første af en række initiativer.

Vidensforum definerer små og mellemstore virksomheder som virksomheder med under 100 ansatte Ambitionen for Vidensforum er at bidrage til fortsat vækst og produktivitet i virksomhederne, forbedret konkurrenceevne, værditilvækst og skabelse af flere arbejdspladser samt at tilføre viden og kompetencer til ledelsen Det skal opfyldes ved i dialog og samarbejde med virksomhederne at undersøge, hvad der driver og hæmmer vækst. Vidensforum vil i den forbindelse yde løbende sparring inden for ledelse, strategi og økonomi, udbyde netværksarrangementer og udvikle redskaber skræddersyet til målgruppen.

På samarbejdets hjemmeside (vidensforum.dk) vil al relevant viden og information blive opsamlet og formidlet. Her kan man også tilmelde sig informationsmøde om vækstmodel-projektet.

DS-bladet nr. 15 2012 | 11

KORT NYT

Akutpakke: Et plaster på såret Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, er ikke specielt imponeret af regeringens akutpakke, der skal hjælpe ledige, som er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. »Vi havde regnet med, at det offentlige ville spille en større rolle, når regeringen lancerer et ekstraordinært tiltag. For eksempel, at man maler nogle flere broer eller sætter nogle nye vinduer i nogle skoler, eller hvad det måtte være. Vi kan godt frygte, at det her bare flytter rundt på nogle arbejdsløse,« siger Jim Stjerne Hansen.

Han mener, at akutpakken er et midlertidigt plaster på såret for de ledige, der risikerer at miste dagpengeretten, men at det ikke har den store effekt for samfundet. Men Jim Stjerne Hansen slår fast, at DS Håndværk & Industri støtter regeringens udspil: »De små og mellemstore virksomheder vil gerne være med til at tage et socialt ansvar. Og det er klart, at 25.000 kroner er rare, hvis man står på vippen i forhold til, om man skal ansætte en medarbejder eller ej. Men virksomhederne vil ikke tage medarbejderen for enhver pris. Man vil også kigge på kvalifikationer.«

Ny aftale med Danica Pension For Selvstændige har indgået en ny fem-årig aftale med Danica Pension. Aftalen omfatter 20.000 selvstændige og sikrer medlemmerne endnu større pensionsopsparinger. »Med den nye aftale i hånden forventer vi en væsentligt øget kundetilgang de kommende år. Vores nye aftale er åben for alle 200.000 selvstændige i Danmark, samt en bred kreds af organisationer. På den måde dækker vi både liberale erhverv, håndværkere og alt muligt andet. Vi forventer, at specielt mange yngre selvstændige vil tage positivt imod den nye pensionsordning. Man skal ikke nødvendigvis have store pensionsindbetalinger for at få adgang til de lave priser på risikodækninger, som vi tilbyder. På den måde får også yngre selvstændige mulighed for at forsikre sig selv, ligesom de i dag forsikrer driften mod tab,« siger direktør Lars Kvistskov Larsen, Pension for Selvstændige.

12 | DS-bladet nr. 15 2012

Stor interesse for Der er run på den 10. VVS-messe i Odense Congress Center, der holdes i dagene fra den 17. til 19. april 2013. Knap fem måneder før messen slår dørene op, er næsten 90 procent af det samlede udstillingsareal revet væk.

VVS’13 er en fagmesse og udstillerne vil præsentere det sidste nye inden for energirenovering – der vil være messens gennemgående tema - overfor de ca. 8000 fagfolk, der traditionelt besøger VVSmessen.

Desuden er løsninger inden for solceller, jordvarme, varmepumper og vandbesparende systemer det, der er i høj kurs hos vvs-installatørernes kunder. Branchens producenter, importører og grossister ser ud til at have forstået signalet og forbereder en række nyheder til messen. »Jeg er naturligvis glad for den store tilslutning, der er til fagmessen. Det viser, at de fine resultater fra sidste messe, hvor

94 pct. var tilfredse med deres deltagelse på VVS-messen, er noget branchen vægter højt og kan slutte op om,« siger messechef Krista Kristensen, Odense Congress Center.

VVS’13 arrangeres i tæt samarbejde med VVS og EL-tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) og Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) samt repræsentanter fra førende virksomheder som Oras, Danfoss, Solar, Milton, Megatherm, Geberit, Uponor samt DS Håndværk & Industri.

I 2011 deltog 181 virksomheder i udstillingen, og på nuværende tidspunkt har 130 sikret sig plads til næste år. I forhold til 2011 er der en klar tendens til, at virksomhederne bruger flere kræfter på udstillingen. Det gennemsnitlige standareal er eksempelvis forøget med otte kvadratmeter, oplyser Odense Congress Center.

Kontrol af vandsikring i Aarhus Aarhus Vand, der står for vandforsyningen i landets næststørste by og omegn, har sat gang i et storstilet projekt, der skal sikre, at alle virksomheder, der arbejder med sundhedsskadelige eller smittefarlige stoffer, har tilbagestrømningssikring på deres vandtilførsel.

Ifølge seniorkonsulent Leon Buhl, Teknologisk Institut, har Århus Vand varslet 10.000 virksomheder, at de skal have gennemgået deres installationer. 240 vvs-installatører i området har været på en-dags-kursus for at kunne foretage kontrollen og installere tilbagestrømningssikringer, hvor det er nødvendigt.

Alle installatører, der har været på kursus får deres firmanavn på Aarhus Vands hjemmeside som en vejledning for de virksomheder, der skal have foretaget kontrol.

I henvendelsen til de aarhusianske virksomheder siger Aarhus vand om initiativet: »Vi gør det, fordi vi ønsker at øge sikkerheden for, at drikkevandet i Aarhus ikke forurenes. Forurening af drikkevandet er til gene for mange borgere og medfører ofte omkostninger i millionklassen for den ansvarlige for forureningen.

Selvom lovgivningen på området har været gældende længe, så er det langt fra alle virksomheder, der er korrekt sikret. Hvis der ikke er en korrekt tilbagestrømningssikring, så er vores fælles vandkvalitet og virksomhedens økonomi i farezonen.

Vi ønsker derfor at informere om, at det er virksomhedens ansvar, at der ikke kan ske en forurening fra ejendommen.« Alle virksomheder i området, der har andet og mere end almindelige husholdningsinstallationer, skal i løbet af de næste par år været forsynet med tilbagestrømningssikring.

Nye virksomheder overlever

Midt i en af de største kriser nogensinde i verdensøkonomien opretter danskerne lige så mange nye virksomheder som før krisen, og nye tal viser, at de nye virksomheder overlever i stor stil.

Danskerne opretter i dag virksomheder i samme omfang som i 2005, og syv ud af ti virksomheder (71 procent), som blev stiftet i 2009, var i live tre år senere, viser tallene, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for Ugebrevet A4. Det er sket på baggrund af en optælling af alle aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder i Experians erhvervsdatabase.

Til sammenligning var det kun lidt flere – 74 procent – af de virksomheder, som blev stiftet i 2001, der overlevede de følgende tre år. Og i perioden 2001-2012 som helhed var det i gennemsnit 76 procent af selskaberne, der overlevede de første tre år, viser tallene.

Intet er tilsyneladende så skidt, at det ikke er godt for noget. Vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, peger på, at kriser gør forretningsideer mere robuste og mere gennemtænkte end ellers. »Det gode ved kriser er, at du tænker dig mere om, og du bliver måske også mere realistisk. Og fordi du ikke kan låne penge i banken, bliver du også mere fokuseret på, at nu skal jeg sikre mig, at der er nogle kunder, som vil købe mine varer. I dårlige tider er der ligeså mange virksomheder, som bliver store som i gode tider, men der er typisk en lidt anden styrke i de virksomheder, der starter op i dårlige tider,« siger han.

»Vi overholder loven – men det gør vore konkurrenter ikke« Langt fleste virksomheder ser sig selv som lovlydige. Det er konklusionen på en rundspørge blandt 1.800 virksomheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget.

Ifølge analysen »Virksomhedernes arbejde med at efterleve konkurrence- og forbrugerlovgivningen« vurderer 97 pct. af virksomhederne, at de overholder konkurrenceloven. 93 pct. af virksomhederne vurderer, at de fuldt ud eller i høj grad overholder forbrugerlovgivningen.

Selvom hovedparten altså mener, de overholder konkurrenceloven, tror 43 procent, at der er karteller i deres branche - en meget grov overtrædelse af konkurrenceloven. En femtedel tror, der er virksomheder i deres branche, som bryder forbrugerreglerne. Virksomhederne er ikke i tvivl om, at det skader deres egen forretning,

når andre overtræder loven. »Jeg glæder mig over, at langt de fleste virksomheder ønsker at overholde lovgivningen. Samtidigt er det tankevækkende, at så mange tror, at der er karteller i deres branche. Jeg hæfter mig også ved, at virksomhederne selv vurderer, at karteller er lige så skadelige som andre former for økonomisk kriminalitet,« siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Langt de fleste virksomheder – flere end 80 procent – har en god forståelse af konkurrencelovens forbud mod karteller og andre konkurrencebegrænsende aftaler. Alligevel mener omkring 70 procent, at de kun kender lidt til eller aldrig har hørt om konkurrenceloven. På forbrugerområdet svarer lidt over halvdelen, at de har et godt kendskab til reglerne.

DS-bladet nr. 15 2012 | 13

IT

Af Jens Holme

Virksomhedernes hjemmesider er for slappe Selv om en god hjemmeside er vejen til mere salg, forsømmer mange virksomheder at opdatere hjemmesiden og bruge den aktivt i salgsarbejdet.

»De små og mellemstore virksomheder ved godt, at computeren er opfundet, og at de er nødt til at være til stede på nettet med en hjemmeside. Men desværre forsømmer mange af dem at vedligeholde deres hjemmeside, og dermed misser de også mulighederne for at skaffe endnu flere kunder og endnu større indtjening,« siger Frank Korsholm.

Mange har oplevet det: At komme til en hjemmeside, hvor det aktuelle nye er mere to år gammelt. Det er dårlig reklame og efterlader indtrykket af en hensygnende afsendervirksomhed Små og mellemstore virksomheder går glip af kunder og penge, fordi de forsømmer internettet. En langt mere aktiv brug af nettet og en hyppigere opdatering af deres hjemmesider vil kunne bidrage til at styrke virksomhedernes produktivitet og indtjening.

Det fremgår af en undersøgelse, Håndværksrådet har gennemført blandt et udsnit af sine medlemsvirksomheder.

Næsten alle har oprettet en hjemmeside, men undersøgelsen viser, at det kun er et fåtal på syv pct., der aktivt opdaterer deres hjemmeside en til to gange om ugen.

Langt størstedelen af de adspurgte virksomheder har derimod en nærmest ”død” hjemmeside. I hvert fald svarer 60 pct. af virksomhederne, at der går der mere end en måned imellem, at de opdaterer deres hjemmeside.

Ifølge afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm, bør virksomheder ofre lidt mere tid på deres hjemsider, som jo reelt er deres ansigt udadtil.

Giver flere kunder Håndværksrådet undersøgelse bekræfter, at der er en nær sammenhæng mellem itinvesteringer og indtjeningen. Næsten 56 pct. af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen svarer, at deres hjemmeside har givet flere kunder, og 36 pct. melder samtidig om øget salg som en direkte konsekvens af hjemmesiden.

På trods af de klare indtjeningsmuligheder, er det kun hver femte virksomhed, der har besluttet at gennemføre it-investeringer inden for det kommende år, mens en anden femtedel overvejer investeringer.

Mere end halvdelen af virksomhederne har derimod gjort op med sig selv, at der ikke bliver foretaget it-investeringer i det kommende år. »Det er vigtigt, at erhvervslivet konstant holder et vågent øje med de muligheder, nye it-løsninger giver. For udover at have fokus på nye kunder og indtjening giver nye it-løsninger også mulighed for at spare på omkostningerne ved f.eks. at få en mere effektiv lager- og økonomistyring. Derfor skal virksomhederne konstant være på mærkerne. Dem, som på sigt kommer til at overleve, er også dem, der har nået at investere i tide og været på forkant med udviklingen,« siger Frank Korsholm.

Undersøgelsen bygger på svar fra 263 små og mellemstore virksomheder, og den

14 | DS-bladet nr. 15 2012

er gennemført i den sidste uge af oktober 2012.

Vejen til succes Hånværksrådets undersøgelse er gennemført i forbindelse med det landsdækkende it-vækst initiativ, »Succes Online«, som blev skudt i gang midt i november.

Ifølge handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) går Danmark glip af et tocifret milliardbeløb i omsætning, hvis ikke de små og mellemstore virksomheder bliver bedre til at præsentere sig og sælge på via nettet. »Der er et stort potentiale for danske virksomheder i at udvide deres forretninger via e-handel. Det giver adgang til flere kunder - og ikke kun danske kunder, men til et voksende internationalt marked på nettet. Det bidrager til vækst i virksomheden og beskæftigelse i Danmark,« siger ministeren.

Derfor sætter Succes Online ind med konkret og gratis træning i at få sin forretning til at gro ved hjælp af internettet. Ambitionen er at træne 10.000 små og mellemstore virksomheder i online forretning – effektive hjemmesider, e-handel, e-booking, mobiloptimering med videre – og dermed skabe rammerne for vækst.

Bag Succes Online står Erhvervsstyrelsen, IT-Branchen, Foreningen for Dansk Internethandel, Håndværksrådet, IVÆKST, Amino, IBIZ-

Fem tips til en bedre hjemmesiden center, Google og Deloitte. Initiativet er centreret omkring hjemmesiden dinvirksomhedonline.dk, hvor små og mellemstore virksomheder kan få viden om, hvordan de helt konkret øger deres salg via nettet, hvordan de bliver synlige både i Danmark og globalt, hvordan de drager fordel af den fremstormende mobile platform eller sociale medier.

Hjemmesiden er desuden den samlede indgang til en række lokale aktiviteter, seminarer og online videoworkshops.

Pia Olsen Dyhr: »Der er et stort potentiale for danske virksomheder i at udvide forretningen via e-handel.«

Gode råd fra kampagnen »Succes Online«. Du skal ikke arbejde for din hjemmeside. Din hjemmeside skal arbejde for dig.

På hjemmesiden dinvirksomhedonline.dk i forbindelse med kampagnen »Succes Online« er der gode råd til alle brancher. Til håndværksvirksomheder er der følgende fem tips: 1. Fortæl, hvad du kan: Dine kunder har travlt. Du har ca. tre sekunder til at fortælle, hvad du kan, før dine besøgende forlader din hjemmeside.

Og måske aldrig kommer tilbage.

Fortæl, hvad du laver, og hvilke tjenester og produkter du tilbyder. Og gør det kort. Undgå kringlede fagtermer – hvis de ikke forstår det, klikker de ikke videre.

Beskriv dit tilbud med højst 13 ord, vær tydelig, både i ord og billeder, skriv kort og præcist.

2. Gør det let for dine kunder at finde dig: Hvis dine kunder ikke ved, hvor du er, vil de aldrig finde dig. Selv om dine besøgende finder dig på nettet, skal de også kunne finde dig fysisk for at kunne blive dine kunder. Så gør det let for dem. Beskriv, hvordan man nemmest kommer frem til dig til fods, i bil eller med offentlig trafik.

Hvor holder du til? Hvilket geografisk område arbejder du i? Vis placeringen på et kort.

3. Vis dine kvalifikationer og erfaring: Gode referencer er undervurderede. Dine besøgende kender dig ikke nødvendigvis. De ved ikke, hvem du er. De ved ikke, hvad du kan, og de ved ikke, om du er god til det, du gør.

Et par eksempler på referencer kan afgøre, om de ringer til dig eller klikker væk fra dig.

Oplist dine kvalifikationer og nog-

le referencer, sørg for, at dit logo sidder på samme plads på alle undersider. Lad tidligere kunder give dig en skriftlig anmeldelse, som du kan lægge på hjemmesiden. Har du erhvervskunder? Spørg, om du må vise deres logo på din hjemmeside.

4. Vis fantastiske billeder: Et billede siger mere end tusind ord. Men det skal ikke være hvilke som helst.

Vælg store billeder, som viser de jobs, du har udført. Jo mere dine besøgende kan se, jo større er chancen for, at de bliver dine kunder.

Billeder af opgaver, du har løst, giver større troværdighed end købebilleder. Dine billeder behøver ikke at være taget af en fotograf, men sørg for, at de er store, flotte og i høj opløsning. 600x400 pixels burde være en fin billedstørrelse. Giv dit firma et personligt ansigt. Vis billeder af dig selv eller en anden i teamet.

5. Vis, at du er unik: Hvorfor skal kunderne vælge dig? Fordi du siger det. At dine besøgende ved, at du findes og hvad du laver, er en god start.

Men det er ikke nok til at de vælger dig. Er du ny i branchen eller erfaren?

Hvad gør din virksomhed unik? Fortæl om det.

Hvad er dine fem unikke egenskaber? Fortæl dem klart og tydeligt. Bed en kunde om at fortælle om sine oplevelser hos dig. Får du en god anmeldelse, vinder en pris eller skriver nogen en artikel om dig i avisen, så fremhæv det på hjemmesiden.

(Kilde: dinvirksomhedonline.dk)

DS-bladet nr. 15 2012 | 15

IT

Gyrstinge VVS – det gode eksempel VVS-forretningen i nærheden af Ringsted har drevet web-shop i et halvt år, og det er gået fortrinligt.

Et pillefyr til 26.000 kr. eller et komplet solcelleanlæg leveret og monteret for 110.000 kr. Det er blandt vareudvalget hos Bio Eksperten. Siden slutningen af maj i år har Gyrstinge VVS A/S ved Ringsted drevet en web-shop, og det er foreløbig gået fortrinligt, fortælleren ejeren, Niels Olsen. »Til og med 2008 havde vi en ganske udmærket vvs-forretning.

De følgende tre år er det gået på det jævne og med røde tal bundlinjen. Derfor måtte vi finde på noget nyt. Vi havde i forvejen lidt salg af reservedele og blev enige om, at vi måske skulle prøve at sælge på nettet. Og det er jo blevet til meget mere end salg af reser-

16 | DS-bladet nr. 15 2012

vedele,« fortæller Niels Olsen.

Han lægger ikke skjul på, at det sønnen Thomas, der har skubbet bag på faderens beslutning og i høj grad har været med til at finde frem til den rigtige udformning. »Vi afprøvede forskellige skabeloner og betalingssystemer, indtil vi fandt en model, der passede til os. Og jeg er imponeret over, hvor vi meget vi sælger. Vi har sågar solgt en varmepumpe til Norge og et pillefyr til Tyskland.« Også på Facebook Det er imidlertid de færreste, der uden videre lægger sortimentets dyreste genstande i den digitale varekurv. »De ringer som regel til os først og stiller uddybende spørgsmål og får supplerende oplysninger. Men efter vi har været i dialog ender det ofte med, at de går ind på web-shoppen og handler med Dankortet. Jeg tror, det gør en forskel, at vi ikke er spor anonyme, men at man umiddelbart kan komme i snak med os,« siger Niels Olsen.

I er også på Facebook, hvad er tanken med det? »Først og fremmest at udbrede kendskabet til firmaet og til webshoppen. Jeg er 62 år og har ikke meget forstand på det tekniske, men jo det er noget med, at jo flere steder, du er nævnt, desto nemmere kan søgemaskinerne finde dig Og jo højere kommer du op i søgeresultaterne.« Den næste opgave bliver ifølge Niels Olsen at få forbedret selve vvs-forretningens hjemmeside. Det sker i løbet af vinteren. »Jeg er helt overbevist om, at vi må være med på nettet – ellers dør vi på sigt,« fastslår en tilfreds ejer af Gyrstinge VVS.

SÆLG MERE VED AT TILBYDE DINE KUNDER EN FINANSIERINGSLØSNING

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hvorfor ikke øge dine chancer for at få ordren ved at tilbyde din kunde en finansieringsløsning. Som Danmarks Eksportkredit kan vi hos EKF stille en garanti, så

dine kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder FREM I VERDEN

for over 30 milliarder kroner. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk

INVESTERING

Af Michael Bilde Hinrichsen

Afkast i et nulrente-miljø kræver nytænkning

De helt ekstraordinært lave renter i øjeblikket på »sikre« statsobligationer betyder, at man bedste fald kun kan håbe på et langsigtet afkast på niveau med inflationen og dermed på at bevare købekraften af sine penge, hvis man er en forsigtig investor.

En vigtig årsag til de lave renter er, at de såkaldt AAA-ratede statsobligationer med maksimal sikkerhed er blevet en mangelvare i takt med, at en række lande i Europa har mistet den eftertragtede »triple Astatus«. »Renteniveauet betyder, at man som investor enten må acceptere tingenes tilstand og nøjes med en realrente på nul eller endda en negativ rente. Alternativt må man træde et skridt op af risikostigen og overveje andre investeringsmuligheder for en del af sin opsparing,« siger Frank Velling, chefstrateg i BankInvest, der er kapitalforvalter og en af Danmarks største udbydere af investeringsforeninger.

Flere alternativer Inden for obligationsområdet peger han blandt andet på såkaldte indeksobligationer, der i deres natur bevarer investors købekraft, fordi man får et årligt rentetillæg, der afhænger af inflationen. Og med den eksperimenterende kurs, som en række af verdens centralbanker er slået ind på 18 | DS-bladet nr. 15 2012

med usædvanlig meget gang i »seddelpresserne« for at stimulere økonomierne, kan man ikke udelukke, at inflationen vil stige fremover.

Derudover nævner Frank Velling statsobligationer fra lande med lavere kreditvurdering samt virksomhedsobligationer som to muligheder for at få en højere rente. Begge typer er dog også forbundet med større risiko i tilfælde af, at landene eller virksomhederne på et tidspunkt ikke kan betale renter og afdrag på deres gæld.

Med hensyn til virksomhedsobligationer skal man være opmærksom på, at de fås i to udgaver, der er grundlæggende forskellige med hensyn til risikoen: Dem fra kendte og finansielt velstillede koncerner som fx danske Carlsberg og DONG med betegnelsen »Investment Grade«, og dem fra mindre eller meget forgældede virksomheder kaldet »High-Yield«. Det er internationale kreditvurderingsinstitutter som Standard & Poors og Moodys, der bedømmer kreditværdigheden og som tildeler en karakter, der afgør kategorien. »For investorer, der søger alternativer til sikre statsobligationer, er det virksomhedsobligationer af Investment Grade-typen, der er mest relevante. Her tilbyder BankInvest en række afdelinger, og endnu har vi aldrig haft en obligation fra en virksom-

hed der er gået konkurs. Samtidig har virksomhedsobligationer givet et fornuftigt afkast,« siger chefporteføljemanager Carsten Horn Nielsen.

Flere aktier er også en mulighed De generelt dyre obligationer - lave renter er lig med høje kurser - gør samtidig, at det kan være en god idé at overveje at købe lidt flere aktier, hvis man er en langsigtet investor, der kan tåle udsving i afkastet undervejs. »Generelt er aktier billige lige nu sammenlignet med obligationer. Alene det løbende udbytte på mange aktier er højere end obligationsrenterne, og i BankInvest vurderer vi, at der er et betydeligt stigningspotentiale på aktier på lang sigt sammenlignet med sikre statsobligationer,« siger Frank Velling.

Hvis man ønsker at begrænse risikoen på aktier, kan man fx øge andelen af aktier, der har stabile pengestrømme – fx el/gas/ vandforsyning mv samt telekommunikation – og som ofte betaler høje aktieudbytter.

Dette er fx muligt via BankInvests nyeste aktieafdeling, Højt Udbytte Aktier, der har tiltrukket over én milliard kroner fra private investorer siden introduktionen i maj 2011 og har leveret et afkast på 18 procent frem til udgangen af oktober 2012.

Forkert regnestykke i artikel »En stor bil eller et lille sommerhus« Af Dag Holmstad, Kommunikationschef i BankInvest

I en artikel i det seneste DS-Bladet fra den 7. november 2012 under overskriften »En stor bil eller et lille sommerhus« fremføres en række påstande om, at investeringsforeninger som fx BankInvest Danmark er dyre på grund af høje omkostninger, og at dette kan koste opspareren mange penge set hen over opsparingens løbetid.

Her sammenlignes med en situation, hvor opspareren selv havde købt danske aktier og lagt dem i depot. Konklusion og regnestykke er forkert. Fx har BankInvest Danmark de seneste 12 år givet et årligt afkast på knap 6 procent, efter at alle omkostninger er betalt. Samlet set har BankInvest Danmark givet et akkumuleret afkast på 102,02 pct. siden september 2000 efter omkostninger, og det er 0,5 procent bedre end sammenligningsindekset. Med andre ord – for at blive i artiklens eksempel – er der tale om, at BankInvest har givet den hypotetiske kunde mulighed for at købe mere sammenlignet med, hvis han alternativt havde forsøgt sig som »gør-det-selv-investor«.

Og her antager artiklen i øvrigt, at en privat investor mindst opnår samme afkast som markedet. Det er langt fra altid tilfældet.

DS-bladet beklager og berigtiger Ved en misforståelse og en fejl, som burde være undgået, bragte DS-bladet den nævnte artikel om Bank­ Invest på side 24 i DS-bladet nr. 14. Indholdet var tre år gammelt og var for store deles vedkommende baseret på udtalelser fra daværende medarbejder i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, til Søndagsavisen.

Carsten Holdum er på nuværende tidspunkt privatøkonom i PFA og har intet med Forbrugerrådet at gøre. Ligesom det siger sig selv, at han ikke udtaler sig på vegne af Forbrugerrådet.

DS-bladet beklager og undskylder over for Carsten Holdum samt PFA, som uretmæssigt har fået sit navn inddraget i sagen, og over for BankInvest.

Jens Holme, redaktør

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi har bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, alle svejsediscipliner og processer • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

UDDANNELSES GARANTI!

• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) • Industritekniker (maskinuddannelse) • Skibstekniker (reparation og maritime rør) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør

Uddannelserne har opstart den 7. januar 2013 Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 15 2012 | 19

FINANSIERING

Af Anders Nygaard, chefkonsulent, DS Håndværk & Industri

Kom ud af kreditklemmen Gennem de seneste 2-3 år har mange små og mellemstore virksomheder oplevet længere betalingsfrister fra kunderne, flere ubetalte regninger, vigende omsætning, et markant stigende renteniveau fra bankerne samt kortere kredittider fra leverandørerne.

Det har medført et stigende pres på små og mellemstore virksomheders pengestrømme og dermed kassekreditten. Jeg kunne bruge en masse spalteplads på at pege fingre ad diverse aktører, men det væsentlige og mere konstruktive spørgsmål er imidlertid, hvad virksomhederne selv kan gøre for at komme ud af dette likviditetspres?

Svaret er, at en virksomhed kan gøre en målrettet indsats på seks punkter, der alle har det formål at få frigivet kapital til kassekreditten og dermed mindske den meget dyre finansieringskilde.

Få kunder en risiko Det første fokuspunkt drejer sig om, hvordan virksomhedens omsætning er skuet sammen. Hvis man har nogle få større kunder, der udgør en forholdsvis stor omsætningsandel, har man en betydelig højere risiko, end hvis man har mange små kunder.

Uanset kundeforhold er det vigtigt at vise banken, at man har gjort disse overvejelser. En bank vil typisk prøve at få sit udstående hjem hurtigt, hvis man kun har 20 | DS-bladet nr. 15 2012

én kunde. Omvendt vil banken se mere afslappet på risikoen, hvis virksomhedens omsætning er delt ud på en række kunder.

Det næste spørgsmål drejer sig om, hvor meget virksomheden tjener på sine forskellige kunder. Ofte har man tætte og langvarige kundeforhold, der resulterer i alt for lave indtjeningsbidrag med alt for lange kredittider.

Sådanne kunder skal ikke have fortrinsret for kunder med stort indtjeningsbidrag, tværtimod. Det gælder om at modtage den høje betaling så hurtigt som muligt.

Det tredje fokuspunkt relateret til omsætningen handler om at få regningerne ud og pengene ind til tiden. I mange tilfælde får virksomhedsejere ikke fulgt op på ubetalte regninger. Resultatet er et unødvendigt højt træk på kassekreditten.

Det er vigtigt at have en daglig rutine, der sikrer et løbende overblik over virksomhedens tilgodehavender og håndteringen af dem. En virksomhed, der løbende har 100 ubetalte regninger á 1000 kroner liggende, har et mertræk på kassekreditten på 90.000 kroner i forhold til virksomheder med kun ti ubetalte regninger. Hvis der er tale om et ubevilget overtræk med en rente på 20 procent, svarer det til 18.000 kroner i meromkostning om året.

Ned med lagret På omkostningssiden er det vigtigt ikke at have et alt for stort lager, da virksomhe-

den hurtigt kan få bundet hundrede af tusinde kroner op i materialer, der i bund og grund ikke er absolut nødvendige. Penge, der med fordel kunne afbøde trækket på kassekreditten.

Køb ikke store partier hjem, da besparelsen tit ryger på grund af høje renter på kassekreditten. Tilstræb derimod at købe mere ordrebaseret. Hele baggrunden for lagerstyringen er, at man kun skal have det mest nødvendige på lager. Det er samtidig en god idé løbende at have flere mulige leverandører i kikkerten med hensyn til priser og betalingsbetingelser.

Ud over lageroptimeringen bør virksomheden nøje overveje køb af driftsmidler: værkstøj, maskiner og køretøjer. I mange tilfælde, og hvis det er muligt, kan leasing af et driftsmiddel være fordelagtigt fremfor køb. Hvis man fx køber en forarbejdningsmaskine til 100.000 kr. og regner med, at den tjener sig selv hjem over 10 år, kan en renteforhøjelse hurtigt ødelægge dette regnestykke.

Hvis en virksomhed har investereret i fx aktier eller obligationer, vil det være en langt bedre investering at sælge værdipapirerne og betale af på kassekreditten.

Ved at være fokuseret på de nævnte seks punkter gør man noget konstruktivt for at forbedre virksomhedens likviditet. Næste trin er at lave et budget og få genstartet en konstruktiv dialog med banken.

LEAN-worksHop Onsdag d. 23. januar 2013 Kl. 14.00 - 18.00 Dalby Hotel, Vordingborgvej 425, Dalby, 4690 Haslev

Vi åbner LEAN-værktøjskassen – tilpasset håndværkerbranchen Kom og se hvordan?

• Oplever du en travl og hektisk hverdag, hvor du har svært ved at finde tid?

• Hvor meget af din tid betaler kunden egentlig for?

• Tænk at afsætte 2 timer om ugen – og få 4 igen!

LEAN indeholder værktøjer så man IKKE (altid) behøver: • Lede efter værktøj • Afbryde hinanden unødvendigt i arbejdet • Køre mange ekstra kilometer for at udføre arbejdet • Ringe til hinanden for at få hjælp • Fundere over hvad opgaven går ud på • Overskue mange uløste opgaver Vil i gerne nå noget mere – ved i ikke helt hvordan i kommer videre, så deltag i denne workshop og få inspiration.

Tilmelding Senest fredag den 4. januar 2012 www.ds-net.dk/ kalender/13101 Pris 300 kr. for medlemmer og 600 kr. for ikke medlemmer

Erna Storgaard Storgaard Innovation

LEAN gør arbejdet nemmere og mere effektivt. Resultatet er en større fortjeneste.

LEAN går ud på at: • Skabe overblik over opgaverne • Gøre ting smartere • Kun lave det kunden betaler for • Tjene mere på opgaverne • Fjerne spild • Vinde flere opgaver • Arbejde effektivt

Program: Kl. 14.00 Velkomst Kl. 14.05 LEAN – sund fornuft, sat i system Kl. 14.30 Hvad betaler kunden for? – kan en større del faktureres til kunden Kl. 15.00 Pause Kl. 15.10 LEAN-værktøjerne tilpasset håndværkerbranchen Kl. 16.10 Pause Kl. 16.20 Få succes med LEAN – selv små skridt tæller Kl. 17.30 Deltag i Lean kursus / netværk Kl. 18.00 Tak for i dag

Region Sjælland

DS-bladet nr. 15 2012 | 21

LEDELSE

Af Jens Holme

Tilbud om medlemskab af Danmarks største netværk DS Hånværk & Industri giver tilskud til virksomhedsledere, der vil deltage i Netværk Danmark.

Med 390 netværksgrupper inden for 40 forskellige funktionsområder er Netværk Danmark landets største professionelle netværk for virksomhedsejere, direktører, ledere og andre nøglemedarbejdere. Knap 8000 deltagere er med i netværksgruppernes arbejde.

Som noget nyt kan medlemmer af DS Håndværk & Industri få adgang til en netværksgruppe til nedsat pris. For det første år betaler DS Håndværk & Industri ti procent af deltagerafgiften, som svinger mellem 10.000 og 18.000 kr. om året – afhængigt af antal møder, og hvor højt på strå deltagerne er. Rabatten er betinget af, at man henvender sig til Netværk Danmark gennem DS Håndværk & Industri.

En netværksgruppe består typisk af 2025 medlemmer. Den er et fortroligt forum, der giver mulighed for dialog og sparring om konkrete udfordringer. For at sikre fortroligheden er der ingen konkurrenter eller væsentlige kunderelationer i samme gruppe. Alle møder styres af en professionel og erfaren mødeleder – selv med lederbaggrund – der sikrer dialog, fremdrift og udvikling i gruppen.

Møderne foregår i dagtimerne og gruppen fastsætter selv de temaer, som medlemmerne ønsker at sætte fokus på og udvikle. Temaerne kan være fælles udfordringer, 22 | DS-bladet nr. 15 2012

strategiske som operationelle. Der kan også være nye tendenser inden for medlemmernes specifikke fagområde. Arbejdet i gruppen tager udgangspunkt i medlemmernes egne cases eller temaer valgt i fællesskab.

Eksterne indlægsholdere byder ind på områder, hvor der er et ønske om at supplere med kompetencer udefra.

Mødes hos medlemmerne Netværket mødes på skift hos gruppens medlemmer, hvilket giver indblik i medlemmernes virksomheder. Værten præsenterer virksomheden og en aktuel udfordring, efterfulgt af en kort rundvisning. Ved ’bordet rundt’ får alle deltagere mulighed for få sparing på aktuelle udfordringer. Møderne bygger således på deling af erfaringer, diskussioner samt støtte og inspiration til problemløsning. Gruppens arbejde bygger på stor fortrolighed, tillid og respekt for de informationer, der deles.

Salg er ikke tilladt i netværket, og konsulenter kan ikke optages som medlemmer.

Nye medlemmer skal godkendes i de enkelte grupper for at undgå konkurrenceforhold eller konflikter i kunde-leverandørforhold.

Medlemmer af en netværksgruppe har deres eget fortrolige rum, men kan også komme i forbindelse med Netværk Danmark som helhed.

Netværk Danmark blev i 1992 påbegyndt i Svendborg af Jeanette og Jørgen Galsgaard som en erfa-gruppe for økonomichefer.

I 2004 kom erhvervsmanden Jens Karlskov Jensen ind som partner og var med til at

starte netværk for topledere og bestyrelsesmedlemmer. I dag er der netværksgrupper for alle funktioner, fag og ledelsesdiscipliner. Netværk Danmark dækker hele landet, men har stadig hovedkvarter i Svendborg og et kontor i København.

Internationalt Netværk Danmark har bredt sig ud over landets grænser via et til formålet oprettet internationalt selskab, EGN. Der er 75 medlemmer af det finske netværk, mens det norske netværk tæller 170 medlemmer og det svenske 670 medlemmer.

I løbet af det kommende år udvides netværket i Europa. De første netværksgrupper er undervejs i både England og Holland.

EGN-familien tæller også netværk i blandt andet Sydafrika, Australien, Singapore og Hong Kong. »Via medlemssiden kan man kontakte alle internationale medlemmer direkte, og via vores forespørgselssystem kan man komme bredt ud i det internationale netværk og få sparring på en konkret udfordring,« siger Jens Erik Karlskov Jensen, formand for EGN og Netværk Danmark. »Vi har set, at behovet for netværk er ens, uanset hvor man kommer fra. Alle ledere ønsker at skabe relationer og dele viden med hinanden,« fastslår Karlskov Jensen.

Du kan læse mere om Netværk Danmark på hjemmesiden nd.dk. Henvendelse om medlemskab med tilskud fra DS Håndværk & Industri kan rettes til uddannelseskonsulent Lars Knudsen.

Ledelse

Bramidan har syv med i Netværk Danmark Det er bedre end deltagelse i kursusvirksomhed, siger den administrerende direktør, Henrik Dueholm Madsen.

Bramidan A/S i Bramming, som producerer maskiner til komprimering af genanvendelige emballagematerialer, er blandt de virksomheder, der har flest deltagere i Netværk Danmark. Den administrerende direktør, Henrik Dueholm Madsen, er med i en gruppe for direktører. Og på samme måde er Bramidan repræsenteret i grupper for økonomichefer, logistikchefer, eksportchefer, fabrikschefer, www medarbejdere og salgsmedarbejdere. »Vores ledende medarbejdere har valget mellem at deltage i fagspecifikke kurser eller i en erfa-gruppe. Og erfaringsmæssigt får de mere ud af at deltage i en erfagruppe. Man kommer til at sidde sammen med nogle mennesker, der er i samme jobsituation som en selv, og som kan blive nogle rigtig gode eksterne sparringspartnere,« siger Henrik Dueholm Madsen.

Den dybe tallerken Han fremhæver i særlig grad det forespørgselssystem, som medlemmer af Netværk Danmark har adgang til at benytte. »Hvis man sidder med en konkret problemstilling, kan man smide den ud til en bred kreds. Jeg kan således sende spørgsmål ud i alle medlemmer af grupperne for administrerende direktører. Det kan fx være et spørgsmål om, at jeg er ved at etablere et nyt selskab i USA og skal have forsikringsforholdene på plads. Er der nogen, der har erfaring med det? Så får jeg hurtigt svar fra 4-5 medlemmer, som jeg kan ringe til.

Et andet eksempel kunne være en ny indkøbskontrakt med vores leverandører, hvor vi skal have klargjort nogle særlige forudsætninger og sikkerhed for kvaliteten. Jeg kan så spørge, om der er nogen, der haft en lignende opgave inden for de sidste par år og har lyst til at dele ud af deres erfaringer. Det får jeg også en reaktion på lynhurtigt,« siger Bramidans administrerende direktør.

Han tilføjer, at han selv bruger forespørgselssystemet et par gange om året, og Bramidan har i flere tilfælde har sparet betragtelige rådgiverhonorarer på den måde. »Det har stor værdi, at vi undgår at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange.« Henrik Dueholm Madsen fremhæver desuden, at netværksgrupperne er sammensat af deltagere fra et overskueligt geografisk område, og grupperne sikres fremdrift ved hjælp af en facilitator, som Netværk Danmark stiller til rådighed.

»Det medfører, at netværksmøderne opleves som nyttige, nødvendige og med et rimeligt tidsforbrug. Det er måske ikke alle 2025 medlemmer af en gruppe, man har lige stor fornøjelse af. Men der vil altid være nogle, man har stort udbytte af at udveksle erfaringer med.« Henrik Dueholm Madsens netværksgruppe for administrerende direktører mødes hver anden måned hos en af de deltagende virksomheder.

Henrik Dueholm Madsen: »Vi undgår at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange.«

DS-bladet nr. 15 2012 | 23

NYTÅRSSTATUS

2012 i bakspejlet og 2013 i front Thomas Børgesen, Smeden i Østbirk & Gedved VVS ApS:

Jørgen Tornbjerg Nielsen, Telesmeden ApS, Veddum, Hadsund:

»Jeg har et enmandsfirma og har egentlig aldrig været påvirket af krisen. Jeg har været selvstændig siden 1999 og mine bedste år var 2010 og 2011. Det skyldes tilfældigheder og et boom i efterspørgselen på jordvarmeanlæg.

Til gengæld er nybyggeri, som jeg tidligere var beskæftiget en del med, gået helt i stå. Men jeg har været heldig at få andre opgaver. 2012 vil jeg betegne som et forholdsvis godt – men ikke helt på højde med 2011. Jeg har været med til at lave Parkour-banen på Bjerre Gymnastik- og Idrætsakademi. Parkour er en særlig gymnastikform, og banen er baseret på en masse rørkonstruktioner, man kan svinge sig i.« Hvad er dit juleønske til politikerne? »At Håndværkerfradraget får lov at fortsætte og udbygges efter den svenske og finske model. Men først og fremmest skal regeringen og Folketinget holde op med de evindelige midlertidige ordninger. De betyder, at folk holder igen i forventning om, at der til næste år måske kommer noget, der er endnu bedre.

Et andet ønske er, at man forbyder opsøgende salg til virksomheder efter samme retningslinjer som gælder for salg til private.«

»Det går fremragende – intet mindre. Jeg har aldrig prøvet at have så meget i ordrebogen, som jeg har lige nu. Jeg gør det mest i stoker-kedler, og de går som varmt brød. Det er som om, vi rider på en bølge på grund af udsigten til højere oliepriser.

Om det fortsætter til næste år får du mig ikke til at udtale mig om. Mange års virke i den her branche har lært mig, at det er umuligt at spå om fremtiden.« Hvad er dine ønsker til politikerne? »Jeg synes det er mærkeligt og forkasteligt, at man vil tvinge naturgasforbrugere her i Hadsund til at bruge en masse penge på at gå over til fjernvarme. Politikerne skal hellere bruge deres energi på at finde løsninger på nogle af de grundlæggende samfundsproblemer.«

Arne Jensen, AJ Maskinfabrik A/S, Uldum: »Jeg kan kun sige, det er gået godt for os i år. Det har bare væltet ind fra alle sider og ikke fra nogen bestemt kunde.

Jeg kan ikke sætte fingeren på årsagen. Og intet tyder på, at det bliver anderledes i 2013.« Hvad er dine juleønsker til politikerne? »Jeg ville ønske, at de tog deres ansvar lidt mere alvorligt. Der er uden tvivl en lang række af ting, de kunne gøre bedre. Men lige nu og her har jeg svært ved at pege på, hvad der er det vigtigste.«

24 | DS-bladet nr. 15 2012

John Riber, Morud VVS & EL ApS: »Jeg vil beskrive året som stille – og en smule værre end 2011. Folk holder på pengene. Vi er godt nok kommet i gang med at lave nogle badeværelser, men det skyldes udelukkende håndværkerfradraget. Der skal være en gulerod i form af besparelser i forbindelse med energirenoveringer eller et skattefradrag. Ellers sker der ikke noget.

Jeg har ikke nogen forventninger om, at den situation ændrer sig til næste år. Jeg tror der går to-tre år endnu, før pilen for alvor peger opad.« Det er snart jul, hvad ønsker du dig af politikerne? »At de enten fortsætter med Håndværkerfradraget og den nuværende ordning for solceller. Eller de skal komme med noget andet, der giver fradrag for energirenoveringer.

Og det skal være ordninger, der er nemme at gennemskue.

Hvis det er for bøvlet, så gider folk ikke og lader hellere tegnebogen blive i lommen.«

Karl Kirk, Kirk Maskinfabrik A/S, Nykøbing Mors: »Sammenlignet med de foregående år går det bedre. Vi har fået lidt flere kunder rundt om i Europa og har kunnet ansætte et par mand mere. Det svinger lidt op og ned og leveringstiderne er korte. Men alt i alt, hvis jeg kigger tilbage på for to-tre år siden, så går det meget bedre.

Jeg ser optimistisk på det kommende år. Det ser ud til, at vi fået gang i noget på det tyske marked.« Dit juleønske til politikerne? »Sæt skatter og afgifter ned, så vi bedre er i stand til at konkurrere. Jeg ved selvfølgelig godt, at det er nemmere sagt end gjort, men vi har et desperat behov, hvis velfærdssamfundet skal overleve på længere sigt.«

Henning Kirkmand, Kongeåsmedien ApS, Skudstrup, Rødding: »Jeg er heldig at være inde i en branche, hvor det går virkelig godt, og jeg ser positivt også på næste år. Vi laver haveborde og bænke, sneglehegn, vejrhaner og vores unikke Kongeå-gynge. Vi kan sælge alt det, vi er i stand til at producere.« Dine ønsker til politikerne? »De skal give os nogle flere muligheder for at investere.

Det er urimeligt svært at få penge ud af bankerne, og især for os, der bor på landet. Det er umuligt at låne penge, selv om man kan dokumentere, at man har et positivt resultat.

Det bør politikerne gøre noget ved gennem alternative finansieringsordninger for små og mellemstore virksomheder i landområderne.«

Kurt Westergaard, Vojens Beslagsmedie: »Der er ikke så meget, der har ændret sig i 2012. Vi har nok at lave, men på sigt er tendensen formentlig nedagående. Krisen har betydet, at der er sat færre føl i verden, og det rammer os om nogle år i form af færre kunder. Til næste år regner jeg imidlertid med at have lige så meget at lave som nu, og det er jeg godt tilfreds med.« Dine ønsker til politikerne? »Et interessant spørgsmål. De skal gøre noget for, at de unge uddanner sig og kommer i arbejde. Regeringen har valgt at nedlægge den præmieringsordning, som giver virksomheder et tilskud for hver ny læreplads og dermed et økonomisk incitament til at ansætte lærlinge. Det sker på et helt forkert tidspunkt. Mit juleønske er derfor, at den besparelse bliver taget af bordet igen.«

Kim Schmidt, KS Montage, Jordrup: »Året begyndte sløjt, men efterfølgende har vi haft nok at se til. Vores kunder har fået mere lyst til at investere, og vi har fået hul igennem til det norske marked. Det drejer sig om transportsnegle, som bl.a. skal bruges i off-shore-sektoren.

I år har vi stabiliseret os oven på finanskrisen. Til næste år forventer jeg, at vi kan øge omsætningen, fordi vi nu har fået et nyt marked. Herhjemme er tingene endnu for stillestående.«

Ole Svendsen, Bdr. Madsen Motor ApS, Tejn, Allinge: »Det går den rigtige vej, og det har det sådan set gjort de sidste par år. Vi har mest travlt med skibsreparationer. Den anden del af vores virksomhed, der beskæftiger sig med bearbejdning på CNC-maskiner, gik drastisk ned, da krisen kom. Den går nu jævnt opad igen, men vi har kun nået halvdelen af det niveau, vi var på, da krisen satte ind.

Jeg ser intet til hinder for at den positive udvikling vil fortsætte næste år.« Dine ønsker til politikerne? »De skal medvirke til, at det bliver billigere at producere i Danmark. Det er hovedproblemet, sådan som jeg set det.«

Det er jo snart jul. Hvad ønsker du dig af politikerne? »At man for alvor vil hjælpe erhvervslivet. Vi er omgivet af et bureaukrati uden lige, vi skal have fjernet nogle afgifter, så de store virksomheder får mere lyst til at investere. Det vil i givet fald også gavne de mindre underleverandører. Vi skal i det hele taget have gjort noget, så dansk erhvervsliv bliver mere konkurrencedygtigt.«

DS-bladet nr. 15 2012 | 25

Preben Hald, P. Halds Maskinfabrik, Lem:

Jan Qvortrup, JQ Stålmontage, Køge

»Jeg ser tilbage på et udmærket år efter nogle tynde år. Men det store problem er fortsat, at vore kunder har svært ved at få finansieret deres investeringer.

Vi har færdigudviklet og lanceret en ny hyttetype til frilandsgrise, og den fik vi sølvmedalje for på landsskuet i Herning.

Vi tror på et koncept med unikke produkter, som vi ikke flyver til udlandet for at få lavet. Det kan stadig betale sig at producere i Danmark, og jeg ser lyst på det kommende år også. På ønskelisten står en ny og bedre hjemmeside, men der er næsten ikke tid nok i døgnet til alt det, vi gerne vil.

Jeg havde ellers en plan om at holde op. Jeg fik kræft og sagde til lægen, at nu kører jeg hjem og lukker butikken.

Lægen syntes, det var noget af det mest tåbelige, han havde hørt. Og det er jo nok rigtigt. Men under alle omstændigheder er det mit ønske at få virksomheden afhændet inden for halvandet år.« Hvad er dit juleønske til politikerne? »At de vil lade os få fred. Der er for meget bureaukrati.«

»Vi har kunnet mærke en omsætningsnedgang, men har alligevel den rigtige farve tal på bundlinjen. De af vore kunder, som bevæger sig på eksportmarkedet, oplever lige nu en opbremsning. Samtidig er vores hjemlige marked desværre blevet lidt af et ludermarked. For at holde kreditorerne fra døren begiver mange sig ud i at underbyde hinanden. I min verden er det ikke udtryk for sund konkurrence.

Det er snarere et udtryk for, at nogle forsøger at rive andre med i faldet.

For mig er linjen imidlertid klar. Jeg vil hellere sige nej til en ordre end at skulle arbejde gratis.

Men vi har gang i nogle ting, som jeg har store forventninger til. Hvad det er, vil jeg ikke fortælle nærmere om lige nu.« Dine juleønsker til politikerne? »Dem har du slet ikke plads nok til i DS-bladet. Jeg synes, der i alt for høj grad er oppisket en negativ stemning i hele samfundet, anført af pressen og politikerne. Vi har brug for en bredt funderet handlingsplan. En fortsat gold krig mellem rød og blå blok fører ingen steder hen.«

Status quo i VVS-branchen I Forbindelsen med en rundspørge til medlemmerne i DS Håndværk & Industri i august-september blev VVS-virksomhederne blev spurgt om fremgang og tilbagegang i forhold til sidste års omsætning, indtjening og ordrer.

102 virksomheder svarede på spørgsmålet, og resultatet viser, at knap en tredjedel ikke kan notere hverken fremgang eller tilbagegang, mens knap to tredjedele oplever mindre fremgang eller mindre tilbagegang. Kun hos fem procent er der tale om store udsving.

26 | DS-bladet nr. 15 2012

3% 2% 31%

32%

Stor tilbagegang Stor fremgang Mindre fremgang

32%

Status quo Mindre tilbagegang

Barometret Negative forventninger til 2013 Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

SMVere arbejder hårdt på at forbedre produktiviteten

Spm.:Inden for hvilke af følgende områder planlægger din virksomhed nye tiltag eller forbedringer det næste år?

Markedsføring Efteruddannelse af medarbejdere Arbejdsgange i produktionen af varer/ydelser Varer/ydelser Plan for udvikling af virksomheden Ledelse og organisering Investeringer i materiel, udstyr mv. (ikke Reduktion af administrative arbejdsgange Investering i nye it systemer Investeringer i rådgivning/konsulentbistand Opkøb eller fusion Nye lønformer (fx. bonusser eller akkordløn) Andet, skriv: 1.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Økonomerne er ikke i tvivl. Virksomhedslederne er langt bedre til at forudsige den økonomiske udvikling end selv den mest højtdekorerede og nobelpristagende økonom. Sidstnævnte kan have nok så meget indsigt og viden om økonomiske sammenhænge, men når det gælder om eksempelvis at forudsige aktiviteten på den korte bane, er det virksomhederne man skal gå til. Det er historien fuld af eksempler på.

I Håndværksrådet er vi i skrivende stund ved et indsamle svar fra SMV’erne om bl.a. deres forventninger til aktivitet og beskæftigelse. Og hvis man skal konkludere på baggrund af de første 400 svar, så ser det ikke godt ud. Både tilliden til ordrer og beskæftigelse er lavere nu sammenlignet med samme tidspunkt sidste år – og målingen i 4. kvartal 2011 var vel at mærke alt andet end prangende.

2.

Stort dyk i lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor under krisen

Tysk erhvervstillid fortsætter nedturen

2012K3

2012K2

2012K1

2011K3

2011K4

2011K2

2011K1

3.

2010K3

85

2010K4

1.200.000

2010K2

90

2010K1

1.250.000 2009K3

95

2009K4

1.300.000

2009K2

100

2009K1

105

1.350.000

2008K3

1.400.000

2008K4

110

2008K2

115

1.450.000

2008K1

1.500.000

80

4.

01/2008 03/2008 05/2008 07/2008 09/2008 11/2008 01/2009 03/2009 05/2009 07/2009 09/2009 11/2009 01/2010 03/2010 05/2010 07/2010 09/2010 11/2010 01/2011 03/2011 05/2011 07/2011 09/2011 11/2011 01/2012 03/2012 05/2012 07/2012 09/2012

120

Byggetilliden på vej op fra afgrunden

Faretruende dyk i industritilliden

30

20

20

15

10

-30 -40 -50 -60

2012M09

2012M05

2011M09

2012M01

2011M05

2011M01

2010M09

2010M05

2010M01

2009M09

2009M05

2009M01

2008M09

2008M05

2008M01

2007M09

2007M05

2007M01

2006M09

2006M05

2006M01

-10

2005M09

0 -5

2005M05

2012M09

2012M05

2011M09

2012M01

2011M05

2011M01

2010M09

2010M05

2010M01

2009M09

2009M05

2009M01

2008M09

2008M05

2008M01

2007M09

2007M05

2007M01

2006M09

2006M05

2006M01

2005M09

5 2005M01

-20

2005M05

-10

10 2005M01

0

-15 -20 -25 -30 -35 -40

DS-bladet nr. 15 2012 | 27

CSR

Den kenyanske erhvervsorganisation har taget CSR til sig som et strategisk fokusområde. På den måde er den danske indsats ikke en dråbe i havet, men et frø der kan få en hel mark til at spire.

Afrikanske virksomheder i lære om samfundsansvar Håndværksrådet i spidsen for projekt, der skal styrke danske virksomheders forretningspartnere i Kenya.

Af Jens Holme

Et stort antal virksomheder i udviklingslandene drømmer om at eksportere til og få ordrer fra det rige Europa. Men ofte forstår de ikke de krav, der bliver stillet om bl.a. minimumsbetaling af medarbejderne, forbud mod børnearbejde, hensyn til miljøet, nej til korruption og meget andet, der går ind under begrebet CSR – virksomhedernes samfundsansvar.

Det optager til gengæld deres kunder, moderselskaber, licensejere mv. i vesten, som er skræmt af dårlige eksempler om

28 | DS-bladet nr. 15 2012

sko, metalvarer og meget mere fremstillet af børn under elendige arbejdsforhold eller med metoder, der lægger omgivelserne øde.

Det er baggrunden for projekt SUSBIZ Kenya, hvor Håndværksrådet i samarbejde med Erhvervsministeriet – og med støtte fra Danida – har bragt ti kenyanske virksomhedsejere og deres danske forretningspartnere sammen for at formidle viden om virksomhedernes samfundsansvar. Fokus på arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og miljøledelse skal være med til at skabe vækst i Kenya. Virksomhederne skal kunne se, at der er en forretningsmæssig idé i at forbedre deres egne produktionsforhold.

En øjenåbner Håndværksrådets internationale afdeling har i de senere år specialiseret sig i at

yde rådgivning om socialt ansvar til danske virksomheder og deres leverandører i udviklingslande. Projektkonsulent Claus Aabling er CSR rådgiver i teamet bag projektet i Kenya. »Ideen med SUZBIZ konceptet er at etablere en dialog mellem vestlige købere og leverandører i udviklingslandene om, hvordan de kan arbejde sammen om CSRkrav. Ofte mangler de lokale virksomheder viden om CSR, om hvordan man kan koble det til produktivitetsforbedringer, samt hvorfor det er efterspurgt på de vestlige markeder,« siger Claus Aabling.

De afrikanske virksomheder undrer sig ofte over de krav, de bliver mødt med. Som øjenåbner viser Claus Aabling eksempler, hvor danske journalister har afsløret sager om horrible arbejdsforhold.

Han har flere gange vist filmen ’Når Tilbud Dræber’, der er produceret af journalist Tom Heineman og distribueret af Ulandssekretariatet. Filmen fra 2006 viser, hvor vanskeligt det er at tage socialt ansvar, og hvordan virksomheder som Cheminova, Jysk og Dansk Supermarked er blevet hængt ud pga. uetiske forhold hos deres leverandører i Indien. Filmen er et godt eksempel på en situation, som danske virksomheder for alt i verden vil undgå. »Meningen med filmen er bl.a. at vise, hvorfor CSR er kommet på dagsordenen i Danmark. Den giver et billede af hvordan tingene var den dengang, og den viser hvorfor mange danske virksomheder i dag prioriterer området meget højt. I Kenya bringer medierne ikke mange historier om uetiske forhold på virksomhederne.

Men når de finder ud af, hvor vigtigt det er for danske virksomheder, bliver det også vigtigt for dem at have styr på det,« siger Claus Aabling.

Handlingsplaner Forud for SUZBIZ Kenya samarbejdede Erhvervsministeriet og Håndværksrådet om et tilsvarende projekt i Indien. Det omfattede otte lokale virksomheder og deres danske kunder, og forløb efter samme overordnede koncept. »Vi analyserer CSR, produktionsforhold og ledelse for hver enkelt af de deltagende lokale virksomheder. På den baggrund udarbejder vi en detaljeret handlingsplan.

Det kan være alt, fra, at der bør ansættes en HR-person til noget konkret som etablering af nødudgange, indkøb af sikkerhedsudstyr eller træning af medarbejdere mv. Derefter går vi i dialog med virksomheden og den danske partner om, hvordan handlingsplanen føres ud i livet og om den evt. skal justeres. Desuden arrangerer vi en række workshops af to-tre dages varighed.

Her samler vi virksomhederne omkring emner, der understøtter deres handlingsplaner, ofte med inddragelse af lokale eksperter,« siger Claus Aabling og tilføjer: »Vi træner dem også i, hvordan bedre arbejdsmiljø kan give færre sygedage og ulykker og i det hele taget kan optimere arbejdsgange. Vi viser dem, hvordan respekt for menneskerettigheder kan være med til at motivere medarbejdere og gøre pro-

duktionen mere effektiv. Lean-management er også på programmet for at hjælpe virksomhederne med at effektivisere deres produktion, således at de får råd til de investeringer, der eventuelt er nødvendige for at opfylde CSR-kravene.« De kenyanske virksomheder har været på besøg i Danmark for at se, hvordan der arbejdes med CSR på danske virksomheder, og om kort tid skal de danske virksomheder ned til Kenya for at få større kendskab til, hvilke udfordringer de afrikanske samarbejdspartnere står med.

For tidligt at evaluere Ifølge Claus Aabling er det endnu for tidligt at måle på projektets effekter: »Vi runder SUZBIZ-projektet af i første halvdel af 2013. Men evalueringen af Indien-projektet var, at de danske virksomheder syntes, at både leveringstid og kvalitet fik et løft, ligesom det generelle samarbejde blev bedre. Og de indiske virksomheder fik mulighed for at skaffe sig flere vestlige kunder, fordi de nu kunne dokumentere, at de havde styr på etikken, og fordi produktivitet og kvalitet var forbedret.« Men otte virksomheder i Indien og ti i Kenya – er det ikke en dråbe i havet? »Jo, men netop derfor samarbejder vi i Kenya tæt med en lokal erhvervsorgani-

sation i et såkaldt »training of the trainers« program.

Erhvervsorganisationens konsulenter deltager i vores workshops, og kører ved siden af et tilsvarende workshopforløb for deres egne medlemmer, hvor vi assisterer dem med program, undervisning osv. På sigt vil erhvervsorganisationen så selv tilbyde konsulentydelser baseret på SUSBIZ konceptet, og det bliver uden vores hjælp og uden Danida-støtte. Organisationen har simpelthen taget CSR til sig som et strategisk fokusområde. På den måde er der ikke længere tale om en dråbe i havet, men om et frø, der kan få en hel mark til at spire.

Danidas udgangspunkt er et udviklingsperspektiv. Håndværksrådets udgangspunkt er, at projektet skal ses som en business-case. Både for virksomheden i udviklingslandet og for den danske virksomhed skal der være en forretningsmæssig fordel, så der er tale om en win-winsituation. Det er kun bæredygtigt, hvis der er en forretning i det. Danida-støtten hører jo op efter et stykke tid og alt falder tilbage ved det gamle, hvis ikke fordelene ved det

Den kenyanske erhvervsorganisation har taget CSR til sig som et strategisk fokusområde. På den måde er den danske indsats ikke en dråbe i havet, men et frø der kan få en hel mark til at spire.

DS-bladet nr. 15 2012 | 29

CSR

Afrikanske virksomheder ved ofte for lidt om baggrunden for de krav, der stilles af deres aftagerpartnere i USA og Europa.

nye er indlysende,« fastslår Håndværksrådets projektkonsulent.

Konkret og politisk Håndværksrådets internationale afdeling har de senere år specialiseret sig inden for CSR og gennemført flere projekter med rådgivning og træning af danske virksomheder og deres leverandører i Afrika, Latinamerika og Asien i forretningsudvikling gennem høje CSR-standarder. En del af projekterne er finansieret af Danida, de øvrige projekter foregår på normal kom-

merciel konsulentbasis.

Flere af projekterne gennemføres i samarbejde med andre organisationer og myndigheder fx. Erhvervsstyrelsen, Dansk Mode & Textil samt NGO’er og erhvervsorganisationer i de lande, hvor projekterne foregår.

En række store danske virksomheder lægger vægt på og taler højt om at have styr på og dokumentation for de etiske standarder i hele leverandørkæden. Men også mange små og mellemstore danske virksomheder (SMV) fokuserer i stigende

grad på CSR. Nogle SMV’er møder CSR krav fra deres kunder, fx hvis de leverer til den offentlige sektor eller større virksomheder, der stiller krav om CSR til deres leverandører. For andre er CSR en forudsætning for at åbne nye markeder op.

For andre igen er det blot et spørgsmål om kunne sove trygt i forvisning om, at ens virksomhed ikke støtter kummerlige arbejds- eller miljøforhold.

Skiftende danske regeringer har haft som erklæret mål at være et førende land på CSR-området. Den daværende VK-regering etablerede i 2009 Rådet for Samfundsansvar, som rådgiver de skiftende regeringer om konkrete CSR tiltag.

Her og i flere andre danske og internationale organisationer med CSR som fokusemne er Håndværksrådet repræsenteret. »Vores position er unik, fordi vi både har den praktiske erfaring fra fabriksgulvene i udviklingslande, fra virksomheder i Danmark og samtidig er med i de politiske organer. De konkrete erfaring er guld værd og bringer realisme ind i diskussionerne, når vi på det politiske niveau skal bidrage til, at de regler og krav – der uundgåeligt kommer – giver mening, er praktisk realiserbare og ikke belaster danske virksomheder med en unødig byrde,« fastslår Claus Aabling.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

30 | DS-bladet nr. 15 2012

www.cmjern.dk

Gode muligheder for danske virksomheder i Østafrika Der er et stort umættet marked og masser af arbejdskraft. Men man skal forberede sig grundigt, hvis man vil etablere sig.

Kenya omtales ofte som ét af næste generations BRIK lande (Brasilien, Indien og Kina), og det har landet også udmærkede forudsætninger for at blive. Dér hvor vestlige virksomheder ønsker at etablere sig i jagten på billig arbejdskraft og købestærke forbrugere.

Det fortæller projektkonsulent Claus Aabling, Håndværksrådet, som i de sidste par år jævnligt har rejst i landet i forbindelse det nærmere omtalte SUZBIZ-projekt. »Landet har en vækst på 4-5 procent.

Der sker meget i Kenya, og jeg kan mærke, at der er rigtig mange driftige mennesker i erhvervslivet. Landet står over for store investeringer de kommende år i bl.a. boliger, erhvervsbyggeri og infrastruktur, og den kenyanske middelklasse vokser og efterspørger flere og flere produkter,« påpeger Claus Aabling. »Der er mange huller i markedet, som kan udfyldes af bl.a. danske virksomheder. Ikke bare med henblik på produktion af billige varer til Europa, men også for at trænge ind på det østafrikanske hjemmemarked. Men det er mit indtryk, at man skal skynde sig. Kineserne er massivt til stede og har allerede sat sig på meget.« Det førende land Ifølge Claus Aabling er Kenya det land, man vil typisk vil starte i, hvis man vil ind på det østafrikanske marked. Kenya er det

mest veludviklede og det førende land i regionen, samtidig med at infrastrukturen gennemgående er god sammenlignet med nabolandene. På trods af de potentialer der eksisterer, er mange virksomheder dog skeptiske overfor at ekspandere i Afrika. »Den nødhjælp og udviklingsbistand – der har været helt nødvendig for Afrika – har desværre også bidraget til et billede af et kontinent, der ikke kan meget selv. Men mange af de virksomheder, jeg har set i Kenya, er længere fremme end virksomheder i fx asiatiske udviklingslande, og der er rigelig med arbejdskraft, som gerne knokler for at tjene deres løn,« siger Claus Aabling og kommer med en vigtig tilføjelse: »Men man kommer absolut ikke sovende ind på det afrikanske marked. Det kræver grundig forberedelse at etablere sig.

Derudover er netværk helt centralt. Derfor er det en god ide at alliere sig med folk, der har kendskab til lokal kultur og allerede er inde på markedet. Den danske ambassade kan hjælpe med en del, og vi har også gode erfaringer med at assistere danske virksomheder, bl.a. med etablering af forretning med tilskud fra Danidas privatsektor støtteordninger.« Korruption En årsag til mange virksomheders skepsis er rygterne om korruption, nævner Claus Aabling og fortsætter: »Hvor stort et problem det reelt er, kan variere meget. Men det er et område hvor især Kenya har øget indsatsen, bl.a. i kraft af den nye forfatning fra 2010. Mange virksomheder nævner, at problemet stort set ikke eksisterer på B2B markeder, og det ellers primært drejer sig om, at det ta-

ger længere tid at få tilladelser igennem osv., når man undlader bestikkelse.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at gøre sig klart, at det er ulovligt og den danske stat – og herunder Danida og ambassaderne – har en nul-tolerancepolitik på området. Inden man investerer, bør man som minimum undersøge, om ens sektor eller forretningsmodel er særligt udsat for korruption. Er den ikke det, behøver frygten for korruption bestemt ikke være det, der afholder en fra at lave forretning i Kenya.«

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 15 2012 | 31

CSR

Produktion flyttede til Vietnam og direktøren fulgte med Dybtræksvirksomheden C&K Johansen så langt ud over landets grænser, da den havde behov for at gøre produktionen mere konkurrencedygtig. Med hjælp fra Håndværksrådet og støtte fra Danida fandt virksomheden en vietnamesisk samarbejdspartner.

Af Jens Holme

Det er ni år siden, at virksomheden Deep Drawing C&K Johansen A/S i Horsens tog konsekvensen af, at den ikke var konkurrencedygtig i forhold til producenter i bl.a. Østeuropa og Sydøstasien.

32 | DS-bladet nr. 15 2012

»Vi var ved at miste nogle af vores store og ellers stabile kunder, og vi måtte handle hurtigt, hvis vi ville beholde dem,« forklarer Jens-Christian Johansen, medejer af C&K Johansen.

Med assistance fra Håndværksrådet og med Danida-støtte i ryggen tog JensChristian Johansen på besøgsrejse til Vietnam. Her lagde han grunden til et joint venture med en vietnamesisk producent af metalkabinetter, Nam Phat, med adresse i storbyen Ho Chi Minh – det tidligere Saigon.

Kunne samarbejde »Efter vi fandt vores partner blev der lavet et start-op-projekt. I den forbindelse sendte vi en Exender-presse til Vietnam.

Det var for så vidt en 100 procent succes.

Vi fik en kunde tilbage, som ellers havde

forladt os, og samtidig fik vi testet, at vi kunne arbejde sammen med vores vietnamesiske partner,« fortæller Jens-Christian Johansen og siger om den videre udvikling: »Vi har flyttet alt vores løntunge arbejde til Vietnam. Dér, hvor der fx er svejse- og pudseopgaver i tilknytning til den maskinelle produktion. Samtidig har vi investeret kraftigt i nyt maskineri og udstyr på fabrikken i Horsens. Den er næsten er fuldautomatisk i dag. Vi har altså satset begge steder, men det er stadigvæk kun en lille del, der produceres i Vietnam. Vores største omsætning har vi stadig i Danmark.« Deep Drawing C&K Johansen A/S har rationaliseret kraftigt, så antallet af medarbejdere er faldet fra 60 til 20 i Danmark og det samme i Vietnam. Men outputtet

C&K Johansens vietnamesiske partner er beliggende i Ho Chi Minh-byen, det tidligere Saigon.

er det samme, fortæller Jens-Christian Johansen.

Teknologisk løft Samarbejdspartnere, Nam Phat har samtidig fået et gevaldigt teknologisk løft i sin egen kabinetproduktion samtidig med, at dybtræksproduktionen har gjort Nam Phat til førende på et lukrativt marked, hvor kunder som Toshiba står på spring til at flytte produktionen til Vietnam, fordi de nu kan få leveret avancerede komponenter fra den dansk-vietnamesiske fabrik. »Vi mærker i høj grad, at Vietnam er et vækstmarked, og det giver os en række fordele knyttet til det at være first mover – samtidig sætter det gang i en udvikling som det vietnamesiske samfund kan have stor gavn af. Og den vækst kommer i sidste ende os til gode i form af øget efterspørg-

sel,« fortæller Jens-Christian Johansen.

Udover ny vækst og nye arbejdspladser har virksomheden lagt vægt på en ansvarlig produktionsform. Derfor er medarbejderne blevet undervist i sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og virksomheden renser nu selv sit spildevand.

Følg med Jens Christian Johansen slår fast, at uden Håndværksrådet assistance og støtten fra Danida havde C&K Johansen næppe turdet binde an med udflytningen til Vietnam. Samtidig giver han følgende råd til virksomheder, der overvejer at drage til C&K Johansens fodspor: »Sørg for at selv at være til stede. Ellers er der stor risiko for, at det går galt. Jeg har set mange udenlandske virksomheder, som har forsøgt at etablere sig i Vietnam,

Jens-Christian Johansen fulgte med, da Deep Drawing C&K Johansen A/S etablerede produktion i Vietnam.

men som hurtigt er forsvundet igen, fordi de har manglet kompetent ledelsesmæssig opbakning,« understreger Jens-Christian Johansen, som af samme årsag selv har slået sig ned Ho Chi Minh-byen.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at Vietnam er et vanskeligt land at begå sig i: »Vi kan ikke skaffe de rigtige materialer og de værktøjer, vi skal bruge. Dem er vi nødt til at importere fra først og fremmest Thailand. Problemet i Vietnam er desuden, at jordpriserne er himmelhøje på grund af udbredt spekulation. Hvis jeg skulle have startet forfra i dag, ville jeg ikke være i tvivl om, at det var nemmere og mere formålstjenligt at etablere sig i Thailand,« siger Jens-Christian Johansen, som selv er thailandsk gift og har et indgående kendskab til forholdene i de to sydøstasiatiske nabolande.

Ny formand for CSR-råd Regeringen har udnævnt Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk, til ny formand for Rådet for Samfundsansvar. Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl er udpeget som ny næstformand.

De øvrige 15 medlemmer udnævnes blandt erhvervs-, forbruger- og finansielle organisationer, forskere og NGO’ere.

Håndværksrådets repræsentant er udviklingschef Henning Høy Nygaard.

Rådet for Samfundsansvar har til opgave at rådgive regeringen om, hvordan danske virksomheders og myndigheders arbejde med CSR bedst kan understøttes. »Samfundsansvarlighed er særdeles udbredt i mange danske små og mellemstore virksomheder, som fx både tager flere lærlinge end større virksomheder og generelt er meget rummelige

over for fx fleksjobbere eller andre medarbejdere, der i kortere eller længere perioder har særlige behov,« siger Henning Høy Nygaard og tilføjer: »Mange arbejder aktivt med samfundsansvar både her i Danmark og i deres internationale leverandørkæder. Desværre har SMV’erne svært ved at dokumentere den type aktiviteter, så hvis krav til ansvarlighed formuleres forkert, er der stor risiko for, at de vil spænde ben for det værdifulde arbejde, der rent faktisk sker.« understreger Henning Høy Nygaard.

Rådets hidtidige formand, tidligere koncerndirektør i Novo, Mads Øvlisen, er udnævnt som formand for en nye mæglingsog klageinstitution for ansvarlig virk­somhedsadfærd.

Læs mere på www.samfundsansvar.dk

DS-bladet nr. 15 2012 | 33

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Af Jens Holme

Fokus på mennesker og ikke på penge Vandbehandlingsvirksomheden Stjernholm A/S er vokset bemærkelsesværdigt i en snæver branche. Åbenhed, ærlighed og tillid er ifølge grundlæggeren en stor del af forklaringen. Og åbenheden vil han nu gerne udbrede til at omfatte sine konkurrenter.

Stjernholm A/S i Ringkøbing er på 15 år blevet en succeshistorie i den danske spildevandsbranche. Fra at være et en-mandsforetagende er virksomheden vokset til 32 medarbejdere spredt på hovedkvarteret i Ringkøbing, en fabrik i Randers og en afdeling i Slagelse. Og lige nu ruster Stjernholm A/S sig til for alvor at gøre sig gældende på eksportmarkedet.

Kaj Stjernholm, virksomhedens grundlægger, ejer og ildsjæl, sætter ord som ærlighed, tillid og samarbejde på sin forklaring, når han bliver spurgt om årsagen til virksomhedens vækst. I det hele taget er det magtpåliggende for Kaj Stjernholm at snakke om værdier frem for indtjening og penge. »Da jeg begyndte som selvstændig var mit udgangspunkt, at jeg bare skulle være mig selv. Men hvis jeg skulle have ansatte, ville jeg opføre mig ordentligt og have tillid til mine medarbejdere. Jeg ville ikke byde dem det, jeg har oplevet andre steder,« siger Kaj Stjernholm og fortsætter: »Jeg har aldrig stået på hovedet for at kontrollere bilag hos mine ansatte. Jeg har fuld tillid til dem. Det er også den holdning, vi har over for vores kunder. Vi tilstræber, at forholdet skal være hjerteligt og ligeværdigt. Det giver positiv synergi og større mulighed for, at vi kan skabe noget

34 | DS-bladet nr. 15 2012

stort sammen.

Vi prøver i det hele taget på mange områder at være lidt anderledes.« Mennesket i fokus Som eksempel nævner Kaj Stjernholm, at filosoffen og forfatteren Henrik Krag er medlem af virksomhedens bestyrelse. »Jeg blev selv skilt i 2001 og begyndte på personlig udvikling. Det skabte min interesse for den meditative verden, og jeg har derigennem fundet meget ro i mig selv.

I den proces lærte jeg Henrik Krag at kende.

Hans kernekompetence drejer sig ikke om penge. Henrik Krags hovedfokus er mennesket, og han har evnen til at gå ind og se vores medarbejdere som hele mennesker. Ikke bare i forhold til deres arbejdssituation, men i høj grad på sammenhængen mellem arbejde og privatliv.

Han er med til at udvikle vore medarbejdere, og det er helt i tråd med de værdier, der skal være styrende for virksomheden. Det er ikke pengene, men mennesket der skal være styrende. For jeg tror på, at når vi har det hele menneske med, så kommer resultaterne og pengene også. Forudsætningen for at være innovativ er en tryg atmosfære, hvor man kender muligheder, rammer og forventninger.« Professionel bestyrelse Kaj Stjernholm havde helt fra begyndelsen øje for, at han havde brug for sparringspartnere. Derfor har virksomheden altid haft en professionel bestyrelse. »Vi holder fem-seks møder om året. I begyndelsen følte jeg, det var en slags eksamen, hver gang vi holdt bestyrelsesmøde og brugte mange timer på at forberede mig. Det gør jeg ikke længere, fordi de sager, vi behandler i bestyrelsen, er en del af mit daglige arbejde.

Efterhånden som vi er vokset, har vi omstruktureret og fået sammensat en ledelsesgruppe, som har fokus på det strategiske.

Det er spændende, og engang imellem svært at lade være med at fordybe os i driften, når vi mødes. Vi har en strategiplan, der rækker frem til 2015, med seks-syv fokuspunkter. Et af målene er at hæve virksomhedens overskudsgrad. Og vores bestyrelse er med inde over hele vejen. De er virkelig i arbejdstøjet.

Samtidig er det et princip, at alt skal være synligt for medarbejderne. De kender de planer, vi kører efter. De har indsigt i ordrebeholdningen. Det hele er tilgængeligt.

Både indadtil og udadtil drejer det sig om ærlighed, åbenhed og en aftale er en aftale.

Vi nøjes ikke med at sige ordene, men prøver i et og alt at efterleve dem.« Udfordringer Ifølge Kaj Stjernholm har virksomhedens ledelse tre store udfordringer: »Den ene drejer sig om likvide midler, så vi kan få råderum til den udvikling og vækst, vi gerne vil. Den anden drejer sig om at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Det er en speciel branche, vi er i. Vi kan jo ligeså godt sige det, som det er, den handler om lort. Jeg plejer at sige én gang spildevand, aldrig mere spildevand – eller altid spildevand. Enten kan man lide det, eller også kan man absolut ikke lide det.

Den tredje udfordring er, at alt for meget hviler på min person. I og med det er mig, der har startet virksomheden op og har været i branchen i så mange år, er jeg også virksomhedens ansigt. Mange kunder siger, det er Kaj, vi handler med. Derfor er vi i en proces, hvor vi arbejder på at forstærke kendskabet til firmanavnet Stjernholm. På sigt er det ikke hensigtsmæssigt,

Kaj Stjernholm tror på åbenhed, ærlighed og tillid. Det er menneskene og ikke pengene, der skal være styrende.

at en virksomheds omdømme og kompetencer er forankret i en enkelt person.« Likviditet en bremseklods Kaj Stjernholm lægger vægt bag ordene, når han redegør for den finansielle situation. Manglende likviditet er en bremseklods, og der er brug for alternative finansieringsmuligheder. »Vi er i en rigtig positiv situation. Fra 2010 til 2011 voksede omsætningen fra 32 til 52 mio. I år forventer vi en omsætning på 57 mio. og næste år 65 mio. I 2009 havde vi en soliditetsgrad på 13. Da kom banken og sagde: »I har et problem«. Vi ligger i dag på 21, men har stadig udfordringer med likviditeten.

På den baggrund er det et selvstændigt mål for os at blive mere uafhængige. Og i det hele taget er det min kongstanke, at der bør være et forum, hvor gode projekter har mulighed for at blive parret med ledig kapital. Det kan eventuelt ske lokalt.« Netværk til fletværk »Jeg er i den forbindelse stærkt optaget af tanken om fra netværk til fletværk. Vi har brug for at stå sammen som virksomheder og som branche. Netværk er godt at have, men er uforpligtende. Fletværk indebærer

et mere forpligtende fællesskab om initiativer, der driver os fremad.« Og Kaj Stjernholm har ikke ladet det blive ved ordene. Han tog i september initiativ til et flerværksmøde for hele vandbranchen med det formål at skabe en fælles platform for leverandører, forsyningsselskaber og rådgivere med flere.

Efter det indledende møde har en gruppe arbejdet videre med en formålsbeskrivelse forud for en stiftende generalforsamling den 23. januar.

Det hedder i et udkast til idegrundlag, at »Fletværk Vandbehandling gennem tættere forretningsmæssige relationer skal flette selvstændige aktørers aktiviteter sammen i udviklingsorienterede forretningsmodeller, og således styrkes såvel den enkeltes som den fælles forretningsmæssige værdi og position i første omgang i Danmark, med henblik på en styrket klyngedannelse blandt Fletværkets medlemmer og generelt i branchen«. »I stedet for at slås om de samme kunder drejer det sig om at stoppe hemmelighedskræmmeriet og indvie hinanden i vores planer og udviklingsperspektiver. Også her tror jeg på princippet om åbenhed,« fastslår Kaj Stjernholm.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 15 2012 | 35

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Stjernholm sælger løsninger i stedet for produkter Virksomheden startede som agenturfirma, men kunderne ville have hele pakken, og i dag er Stjernholm førende med komplette spildevandsløsninger.

Ifølge Kaj Stjernholm, indehaver af Stjernholm A/S, var det oprindeligt meningen, at virksomheden skulle være et agentur- og salgsfirma. Men den ide holdt ikke længe.

Nogle renseanlæg pressede på for at få leveret nogle mere sammenhængende løsninger.

Efterlysningen gjaldt i første række sandvaskeranlæg, der effektivt udskiller det organiske materiale og renser sand fra veje og kloakker. Sandet kan herefter genanvendes.

36 | DS-bladet nr. 15 2012

»Det var det, der gav stødet til vores egenproduktion, og det har så udviklet sig til, at vi i dag har et sortiment på 20 produkter, vi selv laver. Suppleret med agenturprodukterne tilbyder vi alt maskinudstyr til renseanlæg. Det gælder forbehandling, renseproces og efterbehandling. Og vi har alt udstyr til det uden for hegnet - det vil sige produkter til pumpestationer og kloaksystemer,« fastslår Kaj Stjernholm.

Behandling af spildevand er en videnskab for sig og handler om at rense de dyre dråber så miljørigtigt og energieffektivt som muligt. Som så mange andre brancher har den sine egne fagudtryk og begreber.

Ord som rensegris, skyllesystem, ristegods, skruepresse og beluftning giver for de fleste ikke særlig megen mening, hvorimod det er helt centrale produkter og op-

stillinger i spildevandsbranchen.

Alfa Laval Stjernholm A/S har for nylig indledt et strategisk samarbejde med Alfa Laval Nordic A/S. Aftalen indebærer, at de to virksomheder sælger nogle af hinandens produkter. Det betyder ifølge Kaj Stjernholm, at de to virksomheder samlet set kan tilbyde hele viften af produkter til optimering af forsyningernes slambehandling.

Størrelsesmæssigt er de to virksomheder en kæmpe og en dværg – med Stjernholm i dværgens rolle. Men det bekymrer ikke Kaj Stjernholm, som ser store perspektiver i samarbejdet. Alfa Laval er med til at lancere Stjernholms produkter og løsninger på verdensmarkedet. »Vi har noget at give hinanden,« fastslår Kaj Stjernholm.

Stjernholm A/S har for nylig selv ansat en medarbejder, der skal forberede virksomheden til eksport. På spørgsmålet om, hvilke lande der er i kikkerten, nævner Kaj Stjernholm, at det kunne være Australien og New Zealand, som inden for håndtering af spildevand er på samme niveau som Danmark for 12 år siden. Stjernholm A/S gør desuden fremstød i Tyrkiet og er ved at forhandle en stor kontrakt på plads i Norge.

resse for at give køerne sand i sengebåsene. Den løsning har imidlertid hidtil været besværlig på grund af håndteringen af sandet.

Men med Opicons sandrenser kan 90 procent af sandet genbruges,« forklarer Kaj Stjernholm.

Ikke de billigste Der er 97 offentlige vandforsyninger herhjemme. Herudover består den mulige kundekreds af et antal store private virksomheder, der har det til fælles, at deres vandforbrug er stort. »Vi er ikke de billigste på markedet på kort sigt. Til gengæld er kvaliteten i orden, og vi forsøger hele tiden at overholde vore aftaler til punkt og prikke,« siger Kaj Stjernholm.

I den forbindelse er han bekymret for de gældende udbudsregler, hvor kommuner og spildevandsselskaber alt for ofte går efter de billigste løsninger. »Jeg tør vove den påstand, at det kommer de til at fortryde på sigt, når der bliver brug for reparationer og fornyelser af de anlæg, der bliver slidt ned før tiden.« Foruden produktion og anlægsvirksomhed har Stjernholm serviceafdelinger i Randers og Slagelse, som med kort varsel rykker ud til kunderne. Det er ofte et spørgsmål om tid at få udbedret skader for ikke at risikere forurening af omgivelserne.

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR

Staldrenser Virksomheden har en særlig afdeling under navnet Opicon, der har landbruget som målgruppe. Til det formål er udviklet en sandvasker, der renser sandet fra køernes båse og udskiller det organiske materiale fra køernes gylle. Det er en lille nichevirksomhed i langsom fremgang. »Det er almindeligt anerkendt blandt kvægsbrugsrådgivere og dyrlæger, at malkekøer yder mere, når stalden er indrettet efter koens naturlige adfærd og behov. Derfor har der været stor inte-

NYHED !

Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål.

FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • MAG-svejsning • MIG-svejsning

• Lysbuesvejsning • Gas-svejsning • § 26

Bliv certificeret indenfor aluminiumssvejsning Se mere på www.amu-fyn.dk.

Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk

DS-bladet nr. 15 2012 | 37

Af Ole Have Büchert, direktør Q-kontrol ApS

Q-kontrol tilbyder hjælp til kvalitetsstyring Q-kontrol ApS kan hjælpe dig godt i gang med kvalitetsstyringen. Med udgangspunkt i DS Håndværk & Industris kvalitetshåndbog, hjælper vi dig trygt igennem certificeringsprocessen, så du kan CE–mærke dine produkter.

Vi har tilknyttet rådgivere med har stor erfaring med udvikling og implementering af kvalitetsstyringssystemer i metalbranchen. Rådgiverne har indtil nu gennemført adskillige rådgivningsforløb indenfor EN 3834 og EN 1090, og har oparbejdet bred praktisk erfaring med de udfordringer, der opstår i forbindelse med en certificering.

Q-kontrol tilbyder medlemmer af DS Håndværk & Industri skræddersyede forløb, der er tilpasset den enkelte virksomheds aktuelle muligheder. Virksomhederne kan vælge mellem individuelle rådgivningsforløb eller deltagelse i erfagrupper.

Individuelle rådgivningsforløb begynder altid med en afklaring af virksomhedens nuværende situation. Afhængig af resultat, virksomhedens ønsker, og intern kapacitet tilrettelægges et forløb, der passer til den givne situation.

Deltagelse i erfa-grupper giver mulighed for at være med i en fast møderæk-

ke. Q-kontrol styrer møderne og give deltagerne redskaber til selv at arbejde med beskrivelser og implementering af procedurer, intern audit og klargøring til certificering. Q-kontrol kan bistå deltagerne med rådgivning ud over erfagruppen, såfremt det er nødvendigt.

For begge forløb gælder at der foretages en afklaring i den enkelte virksomhed for at afdække nuværende status på kvalitetsarbejdet. Q-kontrol kan bruges som sparringspartner, projektleder, ekstra ressource eller som rådgiver omkring standarderne. Der er en hotline til alle ad hoc spørgsmål og forløbet kan betales med et klippekort.

Her er der to muligheder 10 timer til enten rådgivning, udarbejdelse af håndbog eller til implementering af kvalitetssikringssystemet for 6000 kr. Eller et klippekort på 10 timer til enten rådgivning, udarbejdelse af håndbog eller implementering af kvalitetssikringssystemet. Planlægning og koordinering af implementeringen af kvalitetsstyringssystemet og certificeringstidspunktet.

Sidstnævnte klippekort koster 8000 kr.

Strengregulering Fra Automatikcentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

Hycocon DTZ Trykdifferens regulator

Cocon QTZ Dynamisk strengregulering

CoconQ Dynamisk strengregulering Hurtig og enkel indstilling af vandmængde

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

38 | DS-bladet nr. 15 2012

UDDANNELSE

Af Jens Holme

208 deltagere i DM for lærlinge og elever Ved den kommende finale i Aarhus i januar deltager fire lærlinge fra medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri.

DM i Skills – eller Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser – udvikler sig år for år. Ved den kommende finale i januar i Aarhus deltager 208 lærlinge inden for 37 forskellige fag. Og de unge glæder sig til at vise, hvad de kan med både hoved og hænder.

Udvælgelsen af deltagere til SkillsDenmark forgår gennem først skolemesterska-

ber. Efterfølgende deltager de bedste elever i netop afholdte regionsmesterskaber i fire regioner. En vinder i hvert håndværksfag fra hver region går videre til DM-finalen.

Fire fra DS-virksomheder Blandt finaledeltagerne er fire lærlinge fra medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri. I faget industriteknik er det Bent Grønlund Saxling Christensen, i lære hos Simpson Strong–Tie i Boulstrup ved Odder og skoleophold på Learnmark Horsens.

I klejnsmedelærlingenes konkurrence del­tager Anders Weiss, Bødker Sme-

de- & Maskinværksted i Randers, og med Tradium, Randers, som skole. Samt Henrik Christensen i lære hos Houlberg Hansen Aps. i Esbjerg og skoleophold på EUCVest, Esbjerg.

Hos VVS-Energiteknikerne deltager Max Jacob Hansen fra Jens Volf Blikkenslager- og VVS-firma i Rødovre og TEC Gladsaxe.

DM i Skills 2013 holdes 24.-26. januar i NRGi Park og Arena i Aarhus. Det er tredje gang, arrangementet holdes. De to første gang fandt DM i Skills sted i Odense. Der er gratis adgang for alle interesserede.

Mangler Du overblik over Din forretning?

Det har aldrig været nemmere ...

Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5.

Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen.

Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.

DS-bladet nr. 15 2012 | 39

Kronik

Af Jacob Andersen, generalkonsul, Chicago

Danske virksomheder er ikke ordentligt forberedte Mulighederne er der – og de er store, men mange danske virksomheder gør for lidt for at sætte sig ind i forholdene, når de vælger at prøve lykken på det amerikanske marked.

Trods global finansiel krise og truslen fra nye markeder er USA med et marked på størrelse med det tyske, russiske, kinesiske, indiske og brasilianske tilsammen, stadig verdens største marked. USA er Danmarks største eksportmarked udenfor Europa og placeret i top 5 indenfor danske eksportmarkeder. Vareeksporten til USA er steget kraftigt i perioden 2009-2011 med en stigning fra 31.7 mia. til 37.7 mia., altså en stigning på hele 18 procent.

Fokuserer man specifikt på energi- og miljøsektoren, står USAs udfordringer på vandområdet til at skabe store muligheder for danske leverandører. Ligeledes er der også et kæmpe potentiale for danske grønne løsninger til at medvirke til amerikansk energiuafhængighed. Det handler blot om at gribe mulighederne.

Det er dog ikke helt problemfrit at prøve kræfter i mulighedernes land. Det amerikanske marked er et modent marked karakteriseret af stor konkurrence både indenfor pris og antal af aktører. Derfor er selve hele internationaliseringsprocessen også helt anderledes, end når man operere på de europæiske markeder, og det er her de danske virksomheder kommer i klemme. Det er simpelthen ikke den samme businessmodel, der kræves på det amerikanske marked, som på de europæiske.

Det er derfor alfa og omega, at de danske

40 | DS-bladet nr. 15 2012

virksomheder forbereder sig ekstra godt, inden de vælger at træde ind på verdens største marked.

Det er min erfaring, at danske virksomheder simpelthen ikke er nok forberedte, inden de kommer til USA. Når jeg mødes med danske virksomheder i USA, skal de, på den tid det tager at gå ud fra lobbyen af vores kontorbygning til bilen, forklare mig, hvad de kan, og hvorfor de mener at kunne sælge i USA. Det er ca. 45 sekunder i alt, virksomheden har til at overbevise mig om, at deres produkter kan sælges i USA. Nogle af de mest kendte danske aktører på det amerikanske marked er store virksomheder som Vestas, Novo Nordisk, Lego og Grundfos. Fælles for disse virksomheder er, at de har opnået succes ved grundig markedsanalyse, forberedelse og fleksibilitet. På et marked så stærkt konkurrencepræget som det amerikanske, er det vigtigt, at man tager sig den rette tid i henhold til at gøre tingene rigtigt første gang. Da det kan blive en både langtrukken og dyr fornøjelse, hvis man ikke er ordentlig forberedt.

Ofte ender virksomhederne med at ændre strategi, value proposition eller hele deres businessmodel i løbet af internationaliseringsforløbet, som et resultat af de erfaringer, der opnås under processen.

Udfordringer Ser man på de største problematikker, danske virksomheder møder på det amerikanske marked, så drejer det sig om forkerte valg indenfor stater og location, knappe ressourcer, manglende markedstilpasning samt uforberedte kundemøder.

Hyppigst vælges byer og stater på baggrund af forkerte faktorer, som resulterer i, at virksomheden ikke får det optimale ud af sin placering i forhold til at nå ud til kunderne.

Et lignende problem er også virksomhedernes uvidenhed om markedets aktuelle størrelse. Danske virksomheder er ofte ikke realistiske omkring størrelsen af det amerikanske marked. USA består af 52 forskellige stater, som potentielt kan vise sig at være 52 forskellige markeder frem for ét.

Et tredje problem er selve forskellen mellem det amerikanske og de europæiske markeder. Danske virksomheder er enten ikke bevidste om forskellen, eller også forventer de ikke, at forskellen er så stor, som den egentlig er. Hvilket resulterer i, at de ofte får problemer med at tilpasse sig det amerikanske marked.

En sidste og måske afgørende forklaring på, hvorfor danske virksomheder simpelthen ikke er nok forberedte til at træde ind på det amerikanske marked, er manglen på de ressourcer der bruges på opgaven. Enten tør de danske virksomheder slet ikke forsøge sig i USA, eller også ender det med en halvhjertet indsats på g rund af økonomisk utilstrækkelighed.

Succes i USA Mit råd til de danske virksomheder er simpelthen: Forbered jer ordenligt! Markedet er der, mulighederne er der, og pengene er der. Amerikanerne er ikke blege for at satse på fremtiden, men det kræver, at de danske virksomheder har forberedt sig ordentligt, når de står overfor de amerikanske kunder. For en ting er sikkert, ameri-

KP Komponenter har fået god start i USA Spjald-virksomheden følger kunderne ud i verden.

Investeringen er sikret med en statsgaranti fra EKF.

kanerne er forberedte.

Undersøg markedet grundigt. Tag kontakt til eksportrådet, eller direkte til lokale aktører i henhold til at få viden omkring markedet. Ønskes der fokus på flere stater på én gang, så sørg for at gå i dybden med ligheder og uligheder. Der vil ofte være en del viden, som kan benyttes i omkringliggende stater, men der vil helt sikkert også være adskillig forskelle, som kan vise sig at være afgørende faktorer.

Vær opmærksom på, at det sagtens kan tage mellem 1-2 år fra beslutningen er taget til virksomheden rent faktisk er oppe at køre. Giv projektet tid, tålmodighed og plads til fleksibilitet. Det er et stort marked med ekstrem hård konkurrence, men har man først gjort benarbejdet ordenligt, er frugterne mange, og de er nemme at plukke.

Såfremt det viser sig ikke at gå som forventet, skift strategi og »learn as you go«.

Det er simpelthen et must, at der er plads til fleksibilitet og ændringer.

Det er heller ikke en forudsætning at man blot kan overføre sin value proposition, arbejdsprocesser og erfaringer, som har virket på lignende markeder, da det amerikanske marked netop er så differentieret, som det er. Tag businessmodellen op til revurdering og undersøg, hvorvidt hele modellen bør ændres, eller om det blot er enkelte dele f.eks. value proposition. Det handler altså om at tilpasse sin businessmodel til det amerikanske marked.

Sidst men ikke mindst, sørg for at have råd og ressourcer til projektet, hvis du ikke tør satse på dem, hvorfor skulle de så satse på dig?

Den 1. januar 2012 slog KP Komponenter strømmen til i sine nye, amerikanske produktionsfaciliteter i staten South Carolina. Cirka 25 mand arbejder i treholdsskift med leverancer til kunder i blandt andet hydraulikindustrien. Med tiden er det planen, at USA-produktionen også skal løfte opgaver for KP Komponenters kunder i vindmølleindustrien. »Vi overtog et eksisterende produktionsanlæg på cirka 3.500 m2, som vi har indrettet med nye maskiner. I første omgang har vi lavet en næsten tro kopi af vores danske set-up i Spjald og servicerer vores eksisterende kunder,« siger KP Komponenters økonomichef, Lars Old Jensen.

Når tiden er moden, skal fabrikken i South Carolina også gerne have nye, egne kunder. Flere har faktisk allerede henvendt sig. »Vi tager det lidt efter lidt, men vi er faktisk gået i gang med at regne på, om vi skal udvide med en helt ny produktionslinje til en ny opgave,« siger Lars Old Jensen.

Investering med statsgaranti Produktionen i USA blev oprettet for at efterkomme kundernes stigende krav om lokal tilstedeværelse og on-site service. Den amerikanske investering på mere end 20 millioner kroner kunne dog ikke holdes inden for KP Komponenters eksisterende engagement med banken.

For at skaffe banken sikkerhed for lånet til fabrikken i South Carolina har KP Komponenter forsikret sig hos EKF, Danmarks Eksportkredit. I praksis betyder det, at EKF, som er garanteret af den danske stat, stiller en garanti til banken for investeringslånet til KP Komponenter. Hvis den amerikanske investering mod forventning skulle gå galt, dækker EKF en stor del af bankens tab.

I skrivende stund er der dog intet der tyder på, at det bliver nødvendigt. Tværtimod endda. »Vi er kommet godt fra start i USA. Vi regner absolut med, at fabrikken i South Carolina kommer til at bidrage positivt til vores resultat allerede i 2012,« slutter Lars Old Jensen.

KP Komponenter er en spåntagende underleverandør i metalindustrien og medlem af DS Håndværk & Industri. Virksomheden med hovedkvarter i vestjyske Spjald og cirka 230 ansatte globalt leverer bearbejdning til eksempelvis hydraulik-, vindenergi-, dieselmotor-, levnedsmiddel- og offshorebranchen.

EKF bistår eksportører Eksport Kredit Fonden (EKF) har til opgave at hjælpe virksomheder med at finansiere deres eksportforretninger. EKF kan også bistå, når virksomheder - som KP Komponenter – vil etablere sig i udlandet.

Med en Eksportkaution fra EKF kan eksportører få kredit til både deres generelle driftsudgifter og udgifter til at udføre konkrete eksportordrer. EKF kautionerer overfor banken, som yder kreditten.

Med en SMV-garanti fra EKF kan virksomheder gennem deres egen bank låne udenlandske kunder penge til at betale for ordren. EKF garanterer lånet overfor banken.

Læs mere på www.ekf.dk

DS-bladet nr. 15 2012 | 41

Business & branche og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Hymaco sælger kraner til kinesisk værft Ordre til dansk kunde på fem kraner er blevet efterfulgt af en endnu en ordre på fem kraner.

Kran-virksomheden Hymaco i Thisted har for kort tiden siden afsluttet en ordre til Cosco skibsværft i Kina på fem kraner til et dansk installationsfartøj. Efterfølgende har den danske kunde bestilt et installationsfartøj mere, og det har betydet en ny ordre på fem kraner - tre 220 tons meter kraner og to 330 tons meter kraner.

Det fortæller Hymaco’s ejer, Mogens Lauritsen, til Metal Supply. Han glæder sig over den kinesiske succes og fortæller, at den nordvestjyske virksomhed har fået mange roser fra det kinesiske værft. Og det er noget, Hymaco kan bruge fremadrettet. »Vi har nu markedsført kranerne i to år, og en opgave som denne her løfter i den grad andre kunders bedømmelse af firmaet, og det produkt vi markedsfører,« siger Mogens Lauritsen, og tilføjer: »Der er jo tale om en lille branche med få virksomheder, hvor den slags hurtigt rygtes. Og vi har da klart indtrykket af, at mange har hørt om os.« Gennem 25 år har Hymaco specialiseret sig som leverandør af kraner til lastbiler. Finanskrisen har imidlertid betydet, at de danske vognmænd har knap så mange penge til nyinvesteringer. Der-

Tons meter er udtryk for, hvor mange tons der kan løftes en meter fra kranens lodrette midterakse.

for besluttede Hymacos ledelse at udvide sortimentet med kraner og service til marine- og offshore-industrien Siden er det gået slag i slag, og efterspørgslen er steget på kranerne, som Hymaco får leveret fra den italienske producent Sormec. Det meste af afsætningen går til hjemmemarkedet, men nu har virksomheden altså også fået foden inden for i Kina.

Mogens Lauritsen skyder på, at halvdelen af Hymaco’s omsætning i dag kommer fra skibskranerne, og det har betydet, at man ikke har været nødt til at skære så meget ned under krisen. Men Thisted-virksomheden er ikke kommet sovende til succesen. »Det har også været hårdt slid. Der har været mange certifikater og mange papirer. Det har været en lærdom for virksomheden. Vi vidste selvfølgelig en masse teknisk omkring kranerne, men resten har vi været nødt til at slide os til,« siger Mogens Lauritsen. »Men vi må også sige, at det har været en succes for os. Det ser ud som om, vi for alvor har fået hul på offshore-branchen, og det er jo dejligt fremadrettet,« siger ejeren af Hymaco.

Linatech ruster sig til mere vækst Midtjysk maskinfabrik udvider medarbejderstaben og går målrettet efter nye markeder.

42 | DS-bladet nr. 15 2012

Linatech A/S oplever vækst på underleverandøropgaver og specialmaskiner og søger flere nøglemedarbejdere indenfor både konstruktion og administration. »Vore kunder ser lysere på fremtiden, og det har en positiv afsmittende effekt på Linatechs forretningsområder. Også vindmølleindustrien udvikler kontinuerligt deres produkter - og nye turbiner kræver nye værktøjer,« forklarer Linatechs adm. direktør, Henrik Jeppesen.

For at geare Linatech til de fremtidige opgaver, er virksomheden derfor i fuld gang med at rekruttere nye medarbejdere. »Vi har allerede fem dygtige konstruktører, men det er nødvendigt at udvide staben,« siger Henrik Jeppesen, der netop har ansat en leder af økonomiafdelingen og nu søger både en maskiningeniør eller maskintekniker og en lærling til automatiktekniker.

Behovet skal ses på baggrund af de seneste års stadige vækst. Såvel omsætningen som medarbejderstaben, der nu er oppe på 55, er øget støt si-

den 2009, hvor den globale finanskrise for alvor slog igennem.

Innovative løsninger skaber værdi »For alle vore kunder er der et krav om en løbende optimering af produktionen. Vi vil blandt andet se endnu mere automatisering, og her er det vores styrke, at vi bygger på de klassiske håndværkerdyder som høj kvalitet, ordholdenhed og kosteffektive løsninger, men samtidig formår at kombinere det med en innovativ tilgang, så vore løsninger skaber en direkte værdi for vore kunder,« siger Henrik Jeppesen.

Den midtjyske jern- og metalvirksomhed, der forrige år skiftede navn fra Vium Smede- og Maskinværksted, har mere end 128 års erfaring. Det, der begyndte som en traditionel smedje med skoning af heste og senere reparation af landbrugsmaskiner, har for længst udviklet sig til en moderne virksomhed med en bred vifte af produkter og serviceydelser.

Hydra-Comp får salgschef og udvider Skivevirksomheden satser på at blive endnu mere synlig over for kunderne.

Produktions- og handelsvirksomheden Hydra-Comp A/S i Skive har ansat Finn Bjerglund som salgschef. Han kommer fra Dunlop Hiflex i Aalborg, hvor han både var teamleder og kørende konsulent. Stillingen er nyoprettet, og salgschefen vil primært få ansvaret for det opsøgende salg i Danmark. En planlagt opprioritering af eksportsalget i 2013 vil dog også sortere under Finn Bjerglund. »Vi har manglet en mand med Finns kompetencer til at varetage den opsøgende salgsindsats. Selv om det går godt, og vi efterhånden har eksisteret i elleve år, er der stadig mange potentielle kunder som ikke kender nok til vores produktprogram,” siger Jørgen Jacobsen, direktør i Hydra-Comp.

Udvidelse på 600 kvadratmeter Samtidig med nyanættelsen i salgsafdelingen er en udvidelse af lokalerne på Bjørnevej i Skive nu færdiggjort. Den tidligere lejer blev sagt op sidste år, da ledelsen kunne se, der var behov for mere plads til værkstedsaktiviteterne. »Vi foretager mange hydraulikreparationer i huset, men pladsen var efterhånden blevet for trang. Nu har vi bygget de 600 kvadratmeter, der tidligere var udlejet, om til én stor værkstedshal. Det giver en mere rationel arbejdsgang, da vi dermed har været i stand til at udskille vores maskin- og montageafdeling fra reparationsafdelingen med det mere beskidte arbejde,« siger Jørgen Jacobsen.

Salgschef Finn Bjerglund (tv) og direktør Jørgen Jacobsen i den nye værkstedshal.

Opdelingen i en »ren« og en »beskidt« del, sker også som led i et påbegyndt arbejde med at få virksomheden ISO certificeret i løbet af 2013. Hydra-Comp råder med udvidelsen i alt over 2500 kvadratmeter, og det er nok for nu. »Hvis vores vækst fortsætter, kan jeg ikke afvise, at vi måske får brug for endnu mere plads engang i fremtiden. Men nu skulle vi være sikret et par år frem,« fastslår Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp A/S blev grundlagt i 2001 som en produktions- og handelsvirksomhed. Virksomheden er i dag en moderne maskinfabrik med speciale i konstruktion, ny-fremstilling og reparation af alle former for hydraulikcylindre til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Hydra-Comp er ejet af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen og og har 19 medarbejdere.

Wila Maskinfabrik mangler arbejdskraft »Inden året er omme forventer vi at have ansat omkring syv nye medarbejdere, og næste år forventer vi mindst det samme og gerne helt op til ti mand. Men det har vist sig at være en stor udfordring at skaffe uddannet personale med de rette kvalifikationer, og det er en problematik, jeg hører mange steder i vores branche,« fortæller direktør Lars Lauridsen og grundlægger, Wila Maskinfabrik.

Silkeborg-virksomheden har været en succeshistorie siden grundlæggelsen i 1998.

Omsætningen er steget fra 0,5 mio. kr. i det første år til mere end 45 mio. kr. i 2011, og pilen peger fortsat opad. »Vi regner med at lande på omkring 50 mio. kr. i år og forventer at stige til omkring 60 mio. kr. næste år,« fortæller Lars Lauridsen.

Vækstforventningerne bygger han blandt

andet på en solid ordrebog på 10-15 mio. kr. og en række udmeldinger fra nogle af de faste kunder, der alle forventer god vækst i de kommende år.

Wila Maskinfabrik har netop oprustet med ansættelsen af Tommy Uldall som salgschef og Ken Sørensen som projektleder. Begge kommer fra den rustfri branche og skal fokusere på nye kunder.

På mange måder betragtes Wila Maskinfabrik som en mønsterarbejdsplads. Der er frynsegoder som gratis morgenmad, frokostordning og flekstid og medarbejderne får masser af ansvar i det daglige arbejde.

Der er ingen mellemledere, og medarbejderne bliver ikke overvåget under det daglige arbejde i produktionen. »Vi skal have det godt på arbejdet. Det er frihed under ansvar,« fastslår Lars Lauridsen.

Lars Lauridsen: »En stor udfordring af få medarbejdere med de rette kvalifikationer.«

DS-bladet nr. 15 2012 | 43

Navne

50 år

Det er en højt respekteret juridisk chef og souschef i DS Håndværk & Industri, Anne Vibeke Gregersen, der fylder 50 år den 11. januar 2013.

Siden 1. januar 2008 har hun været ansat i DS Håndværk & Industri. Først som advokat i juridisk afdeling og siden august 2010 som chef for afdelingen. Derudover har Anne Vibeke Gregersen haft rollen som souschef i DS Håndværk & Industri siden 1. december 2011.

Med en baggrund som jurist, advokat og partner fra et privat advokatkontor har Anne Vibeke Gregersen en lang erfaring og stærke juridiske kompetencer. De er gennem flere års virke i DS Håndværk & Industri sat i spil på bedste vis til gavn for kolleger, medlemmer og diverse samarbejdspartnere.

Anne Vibeke Gregersen sætter høje standarder i sin afdeling og overordnet i udviklingen af DS Håndværk & Industri. Hun går selv forrest i det daglige arbejde og til enhver opgave med stor seriøsitet, ildhu og slipper ikke taget, før opgaven er løst. Jo mere kompleks og udfordrende den er, desto bedre.

Hendes skarpe juridiske hjerne kom-

mer mange medlemmer til gavn, når hun på kyndig vis fører sager for virksomhederne.

Anne Vibekes ambitioner for sin afdeling rækker længere end til det arbejdsmarkedsretslige, således yder afdelingen i dag også bistand til medlemmerne indenfor aftalekontrakter m.v. Derudover har hun etableret samarbejde med en række relevante eksterne aktører for på den måde at kunne servicere medlemmerne endnu bedre og bredere.

Ambitionerne rækker også udover egen afdeling, således bidrager hun yderst kvalificeret til udviklingen af DS Håndværk & Industri på det strategiske plan.

Anne Vibeke er en imødekommende, positiv og dynamisk person, der har stor respekt for andre mennesker. Hun er respekteret af kolleger, medlemmer og mange andre for sine kompetencer og evner. I lige så høj grad er hun afholdt for sit gode humør og muntre bemærkninger. Og heldigvis er 50 år kun en milepæl midt i arbejdslivet.

Privat bor Anne Vibeke Gregersen i Haderslev og fritiden går med bl.a. spinning og golf.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift

Lokalafdeling Nordsjælland

Lokalafdeling Storstrømmen Syd

• N. B. N. Beslag, Nicolai Boel Nielsen, Kirkevejen 47, 5960 Marstal.

• Repadit Maskinservice, Jens Rasmussen, Syrenvej 9, 5550 Langeskov.

• GS Blik, Thomas Gammeltoft Schougaard, Krb. Ladegårdsvej 69, 3000 Helsingør

• Køl & Varmepumpeservice.dk, Joachim Olofsson, Østermarksvej 17, 4780 Stege.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd

Lokalafdeling Randers Omegn • Lime Smedie og Industriservice ApS, Brian Rasmussen, Skolegyden 2 B, 8544 Mørke.

• Haumann’s VVS Teknik, Michael Haumann, Bøggildvej 5, 8530 Hjortshøj.

• Gorm’s Køleservice ApS, Gorm Schmidt Knudsen, Søagervej 8, 2670 Greve Strand.

• Complete Shoeing ApS, Torben Jensen, Skovvej 16, 4684 Holme-Olstrup.

Lokalafdeling Midtjylland • Hjermind Smedie ApS, Lars Holm, Hjermind Byvej 21, 8850 Bjerringbro.

Lokalafdeling Vestsjælland • HMJ Industri A/S, Thomas Hansen, Sleipnersvej 8, 4100 Ringsted.

44 | DS-bladet nr. 15 2012

Lokalafdeling MidtVest • RAS Port Teknik, Poul Rasmussen, Roderdal 5, Borris, 6900 Skjern.

• VVS Mester Lemvig-Thyborøn ApS, Per Kjeldahl, Tvedvej 2, Nr. Nissum, 7620 Lemvig.

Lokalafdeling Søndre Birk

Lokalafdeling Østjylland • Mawi Stål & Rustfri ApS, Mads Wilhelmsen, Sofienlyst 5, 8340 Malling.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

EDB Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

freesoft PLUS2

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Kvalitetsstyring European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

DS-bladet nr. 15 2012 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskinfabrikken

tool con aps

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

46 | DS-bladet nr. 15 2012

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 15 2012 | 47

Fremtidens cirkulationspumpe sætter Smedegaard øverst på verdenskortet . . .

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

• Opfylder du EUs kommende lovkrav i 2013 og 2015 (EuP 641/2009 EC).

• Kan du se frem til et superlavt energiforbrug med Eco-drift.

• Får du optimal tilpasning i pumpeinstallationen.

Magneta er brugervenlig og designet til installatøren og brugeren, og så er Magneta spækket med nyeste teknologi i et gennemtænkt design.

Pumping Technology

ISSN 1602-7213

• Opnår du de vildeste energibesparelser med et energiforbrug, der ligger langt under EUs krav.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Med en investering i Magneta:

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Gennemtænkt design Eco-drift Superlav driftsomkostning Al ekstern styring er standard