DS-bladet nr. 12 - 2012

26. september | 2012 I 103. årgang

bladet

12

Solceller over det hele Grøn Kaution genvej til energibesparelser?

Ny energiteknologi på vej til forbrugerne Stort tema om energi og miljø

Finanslovsforslag giver skrammer

14-35

6

Det endelige opgør med mangel på praktikpladser

12

INDHOLD

3 Leder: Hold fingrene

fra Den Danske Model 4 Kort nyt 6 Den man elsker tugter man 8 Energibesparelser ved hjælp af grøn kaution?

10 Måske alligevel milliard til grønne job 12 Regeringen satser stort på erhvervsuddannelser 13 Claus Jensen vil kæmpe for ’den danske model’ 36 Kina efterspørger grønne løsninger 38 Business & Branche 39 Barometret 40 Foreningsnyt 43 Navne 45 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

14 Solceller sætter præg på Danmark 15 Solceller på syddanske sygehuse inden jul 16 Enten udvikling eller afvikling 20 Mikrokraftvarme på vej ud til forbrugerne 22 Eltruck med brændselsceller til elefanter og elværktøj 24 Topdanmark har Nordens største solcelleanlæg 26 Kalundborg bliver landets første Smart City 28 Husstandsvindmøller breder sig i landskabet 30 Gas er under udvikling ikke afvikling 32 Morsø går forrest med solceller 33 Kort nyt – energi og miljø

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 12 2012

Tema: Energi og miljø

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213

Forsidefoto: Topdanmark

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 13 2012 Udgivelse den 17. oktober 2012.

Deadline den 1. oktober 2012.

Nr. 14 2012 Udgivelse den 7. november 2012.

Deadline den 22. oktober 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Hold fingrene fra Den Danske Model Den Danske Model er fællesbetegnelsen for den samarbejdsmodel mellem arbejdsmarkedets parter, vi har haft i Danmark i mere end 100 år.

Den Danske Model er helt unik sammenlignet med udlandet, for den betyder, at det danske arbejdsmarked i meget høj grad er baseret på aftaler og praktiske løsninger, så lovgivning og regulering er overflødig – det giver virksomhederne fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side og sikkerhed for medarbejdere bl.a. ved videreuddannelse på den anden side.

Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lovgivning, udformet på kontorer i ministerierne, i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde.

Aftalemodellen giver mange fordele – én af dem er, at der er ro på de danske arbejdspladser. I 2011 var der kun 60 arbejdsnedlæggelser i hele Danmark.

Men hen over sommeren 2012 var Den Danske Model til diskussion. En enkelt konflikt på en enkelt arbejdsplads i Vejle medførte stor debat og betød, at der nu er fremsat et lovforslag, der indebærer, at lønmodtagernes konfliktret begrænses væsentligt.

Jeg og DS Håndværk & Industri opfordrer på det kraftigste politikerne til at holde sig tilbage fra at gribe ind over for Den Danske Model.

Det afgørende i denne sammenhæng er ikke kun, om der er overenskomst på et område eller en virksomhed, men derimod ansættelsesforholdene på den enkelte virksomhed. I mere end 100 år har lønmodtagersiden haft retten til at konflikte, og som et modstykke hertil har arbejdsgiversiden ledelsesretten – retten til og fleksibiliteten i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Modellen er altså gensidig og har fungeret fortrinligt igennem årene. Parterne mødes hvert andet eller tredje år til overenskomstforhandlinger, og dér aftaler vi os til rette i forhold til den aktuelle situation og de udfordringer, der måtte være, og dermed undgår vi en lang række konflikter.

Vi ønsker ikke, at en enkelt meget omtalt konflikt fører til, at politikerne griber ind med lovgivning. Vi har – sammenlignet med udlandet – meget få konflikter her i landet, og vi skal skønne på og værne om netop denne »ro på bagsmækken« – den er guld værd for dansk erhvervsliv.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 12 2012 | 3

KORT NYT

Tre nye fra BYG-ERFA

Kraftig skimmelsvamp på pladebeklædninger efter oversvømmelse.

Illustration fra erfa-bladet »Udtørring efter vandskade«.

BYG-ERFA har i løbet af sommeren udsendt tre nye erfaringsblade: Udtørring efter vandskade, Sålbænke i Murværk og Inddækninger af Metal.

I førstnævnte slås det fast, at der hurtigt skal igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder. Desuden omtales en række forhold, der knytter sig til udtørringsprocessen og den efterfølgende udbedring efter vandskader.

I erfaringsbladet om sålbænke i murværk hedder det, at uhensigtsmæssig udformning af sålbænke ofte medfører misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger.

Indtil slutningen af 1930’erne blev de fleste sålbænke under vinduer – især i byejendomme – udført som rulskifter af uglaserede mursten eller insitustøbt beton. Efterfølgende var klinker, skifer, metal og i et vist omfang beton de foretrukne materialer – indtil rulskifterne atter kom på mode i 1960’erne. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal, samt hvor der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Med hensyn til inddækninger af metal slås det fast, at utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.

Bag Fonden BYG-ERFA står bl.a. Byggecentrum, Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Teknologisk Institut. Erfaringsbladene og flere oplysninger kan fås via fondens hjemmeside: byg-erfa.dk.

4 | DS-bladet nr. 12 2012

Minister gør op med AMU-snyd Efter flere sager med snyd med AMU-kurser, strammes vilkårene nu markant. Problemsagerne gælder kurser, der er udliciteret fra en godkendt AMU-udbyder til private aktører. »Der har været alt for mange eksempler på snyd, og det skal stoppes. Den måde, som udliciteringer af AMU er gennemført på de seneste år, er ikke god nok. Det har handlet for meget om at tjene penge og for lidt om at levere arbejdsmarkedsuddannelser af høj kvalitet,« siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Derfor strammer ministeren nu op, så udliciteringer sker på et bedre og mere reguleret grundlag. De private skal fortsat have mulighed for at løse opgaver på AMU-området, men de skal leve op til en række nye krav. Blandt andet må de ikke længere selv stå for markedsføringen, og de må heller ikke tilbyde tilsvarende produkter samtidig med, at de laver AMU-kurser.

Stramningerne kommer oven i den TilsynsTaskforce AMU, ministeren nedsatte i foråret. Taskforcen arbejder for at undersøge og afsløre snyd blandt både private og offentlige udbydere af AMUkurser. »En veluddannet befolkning er forudsætningen for, at vi kan sikre velfærden. Derfor skal vi forbedre kvalifikationerne blandt voksne ufaglærte og faglærte, så de kan varetage nye job, der erstatter andre job, der måske flytter til udlandet. Her spiller AMUsystemet en helt afgørende rolle for at sikre den løbende og nødvendige opkvalificering. Derfor skal der være fuld tillid til, at systemet ikke misbruges,« siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Nyt teknologicenter i Nordvestjylland

På opfordring fra det lokale erhvervsliv har EUC Nordvest opført og netop indviet et teknologicenter, der er bestykket med forskelligt udstyr til undervisning indenfor produktionsoptimering.

Både svejse- og håndteringsrobotter er klar til de første undervisningsforløb. Der er to Panasonic robotter, den ene udstyret med svejseanlæg fra Valk Welding og der er tre Universal robotter, hvoraf den ene er monteret på et CNC styret bearbejdningscenter (optimering af produktionsflow). Desuden er der et Lego Education område, hvor uerfarne kan få indblik i robottankegangen.

Det nye teknologicenter er således klar til at tilbyde robotundervisning for alle, fra nybegynder til avanceret niveau.

Det nye center har først og fremmest til formål at uddanne industriens medarbejdere til den nyeste teknologi og produktionsmetoder. Uddannelser, der er helt nødvendig for at sikre, at der fortsat er industriarbejdspladser i Nordvestjylland.

AGA lancerer app til smartphones

Politikere vil have sociale klausuler Hvis det står til flertallet af landets lokalpolitikere, skal kommunerne i langt højere grad anvende såkaldte sociale klausuler. Det vil sige, at kommunerne skal stille krav til virksomheder om at tage lærlinge eller ansætte langtidsledige, når firmaerne eksempelvis skal bygge idrætshaller, sørge for rengøring på skoler eller have passet parker.

Hele otte ud af ti byrådsmedlemmer er i en ny undersøgelse positive eller meget positive over for at anvende sociale klausuler. I undersøgelsen udført af Ugebrevet A4 medvirker 684 byrådsmedlemmer.

Byrådsmedlemmerne i undersøgelsen er så begejstrede, at seks ud af ti mener, at Folketinget skal stille krav til kommunerne om at anvende sociale klausuler, når de sender opgaver af en vis størrelse i udbud. Det er langt fra hverdagskost, at byråd ligefrem beder om at få trukket noget ned over hovedet fra Folketinget eller regeringen. Kommunerne foretrækker normalt at bestemme så meget som muligt selv. »I det her tilfælde er jeg flintrende ligeglad med den kommunale frihed, for jeg tror på fornuften i sociale klausuler,« siger byrådsmedlem Winnie Elmgreen (SF) fra Lolland.

Holdningen til sociale klausuler afhænger en del af partifarven. I Ugebrevet A4’s undersøgelse ser så mange som 96 procent af socialdemokraterne positivt på, at kommunerne stiller sociale krav til leverandører. Blandt Venstres byrådspolitikere derimod er det kun 46 procent, som ønsker sociale klausuler.

En af Venstres modstandere af sociale klausuler er byrådsmedlem Keld Jacobsen fra Varde Kommune. »Med sociale klausuler kommer kommunen til at bruge en masse tid på kontrol og bøvl. Det er meget bedre med et godt jysk håndslag på at samarbejde om at få flere unge i praktik og flere udstødte ind på arbejdsmarkedet og alle de andre gode ting, som vi gerne vil,« siger Keld Jacobsen.

Med udgangspunkt i svejsegas, -proces og materiale gør AGA’s nye gas guide app det nemt og ikke mindst bekvemt fx at vælge den optimale gas til svejseprocessen. Gas guide app’en er tilgængelig til iPhones og Android-telefoner og kan gratis downloades på mobiltelefonen. »AGA’s gas guide på papir har i mange år været én af de mest efterspurgte tryksager blandt vores kunder. Derfor har vi set frem til gas guide app’en, som via mobiltelefonen giver adgang til altid opdateret information og vejledning med henblik på den bedste svejsegas til den aktuelle opgave, men også fx egnede materialer for den specifikke svejseproces og –gas,« fortæller markedschef Lars Larsen fra AGA og fortsætter: »Det er smart, at svejseren nu kan tjekke gas guide app’en på mobilen og nemt få hjælp til svejsningen.« Gas guide app’en er nem at betjene. På forsiden vælges fx »Find gas«. Herefter angives proces og materiale, og ved klik på grøn »Søg« giver gas guiden en liste over de gasser, der kan vælges imellem – herunder AGA’s anbefaling, alternative gasvalg samt anvisning af gasser, der kan give visse fordele.

Gas guiden kan også bruges den anden vej rundt. Bruger vælger svejseproces og gas og får en liste over egnede materialer. Der kan tillige vælges forskellige sprog og findes kontaktoplysninger for AGA i Nordeuropa.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 12 2012 | 5

FINANSLOV

Af Jens Holme

Finansminister Bjarne Corydon: »Riget fattes penge og midlerne skal bruges mere målrettet.«

Den man elsker – tugter man Regeringen har grovfilen fremme over for de små og mellemstore virksomheder i sit udspil til statens budget for næste år.

Adskillige kommentatorer og organisationsfolk lurer på, hvad regeringen mon har i ærmet, siden den på tre områder i sit finanslovsforslag for 2013 slår ned på de små og mellemstore virksomheder. Den del af erhvervslivet, der i andre sammenhænge i henførte vendinger udnævnes som trækdyr for at vende den økonomiske udvikling.

Konkret lægger regeringen op til at lukke for håndværkerfradraget, droppe den ellers planlagte energirenoveringspulje på 500 mio. kr., sløjfe præmie- og bonusordningen på 70.000 kr. til praktikpladser fra 6 | DS-bladet nr. 12 2012

2014 samt hæve de mindste virksomheders egenfinansiering til sygedagpenge fra 70 pct. til 80 pct.

Dette har ført til højlydte protester fra erhvervsorganisationerne: »Regeringen er ikke venlig stemt over for SMV’erne, som for alvor har betalt prisen for finanskrisen i form af den værste økonomiske nedtur i nyere tid. Flere ting i finanslovsudspillet er direkte skadeligt for beskæftigelsen i de helt små virksomheder,« siger Håndværksrådets erhvervspolitiske chef, Frank Korsholm.

Han tilføjer, at flere elementer i regeringens udspil stritter imod intentionerne om at styrke erhvervslivet og skabe aktivitet og nye job i de små og mellemstore virksomheder. »Det er i forvejen meget dyrt for SMV’erne at have syge medarbejdere. Det kan i sig selv afholde de helt små virksomheder fra at tage nye folk ind. Men når regeringen nu oven i købet vil gøre det end-

nu dyrere at forsikre sig imod sygdom ved at hæve virksomhedernes finansieringsbidrag fra 70 pct. til 80 pct., vil endnu flere virksomheder undlade at udvide medarbejdertallet. Regeringens forslag er derfor skadeligt i en tid, hvor der er brug for at styrke etableringslysten og skabe nye job,« siger Frank Korsholm.

Finansminister Bjarne Corydon (S) forklarede ved fremlæggelsen af finansloven, at besparelserne gennemføres fordi »riget fattes penge«, og midlerne kan bruges mere målrettet. Og investeringer i energibesparelser, nybyggeri og infrastruktur vil skabe masser af nye opgaver til de danske virksomheder. »Der er tale om et historisk højt investeringsniveau, der gavner de danske virksomheder. Det gælder ikke mindst på energiområdet, hvor der er tale om et svimlende højt tal,« mente finansministeren.

Solar FASTBOX

SCOR KASSEN 27 CM

10 kg +10 km +under 1 time – og det for kun kr. 99,-*

45 CM

Med Solar Fastbox kommer vi til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave.

Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer. Som fagmand skal du gøre det, du er bedst til – installationsarbejde. Så mens du afmonterer, leverer Solar de materialer, du mangler.

Vi kan selvfølgelig også levere større pakker og længdegods på større afstande.

Ring blot til nærmeste Solar Servicecenter på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk

* Solar Fastbox: Max 10 kg. Max 10 km fra Solar Servicecenter med Drive Out og varerne skal kunne være i Fastboxen med målene 45x27x30 cm.

30

CM

NYHED

Af Jens Holme

Energibesparelser ved hjælp af grøn kaution?

Bebudet støtte til energirenoveringer er væk i regeringens finanslovsforslag.

Men nu har erhvervs- og vækstministeren erklæret sig meget interesseret i forslag fra sjællandsk smedemester.

Er en statsgaranteret, grøn kaution det Columbus-æg, der kan erstatte håndværkerfradrag og målrettede tilskud til energirenovering?

Endnu vides det ikke. Men erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er blevet så interesseret i ideen, at han har bedt om at få den nærmere beskrevet.

Forslagets ophavsmand er smedemester Tom Johansen, Urhøj Smedie i Gørlev på Sjælland og medlem af vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri.

Han fortæller, at han har gået med tanken gennem flere år og afprøvede den for et par år siden på daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han var på besøg i Gørlev. Løkke Rasmussen brød sig imidlertid ikke om forslaget, fordi det hvilede på tanken om, at staten skulle løbe en risiko. »Så tænkte jeg over, hvordan jeg kunne komme forbi den hurdle – og så fandt jeg på det med, at nogle promille af energilånet skulle bruges til at dække tab,« siger Tom Johansen.

Minister blev tændt Næste gang Tom Johansen præsenterede sin ide var ved et møde arrangeret af Kalundborg Erhvervsråd med erhvervsog vækstminister Ole Sohn. Her var ministeren så tændt på forslaget, at han ef8 | DS-bladet nr. 12 2012

ter mødet bad Tom Johansen om at sætte sine tanker på skrift og angive nogle eksempler. »Det ville jeg naturligvis gerne og fik lavet et notat. Det sendte jeg i første omgang til min revisor og til vvs-konsulent Birger Christiansen i DS Håndværk & Industri for få konstateret, om der var fejl og mangler i beskrivelsen,« beretter Tom Johansen.

Derefter blev forslaget sendt til ministeriet, der nåede at rykke for forslaget, hvilket kan ses som tegn på, at ministeren ikke af ren og skær høflighed har bedt Tom Johansen om at udarbejde et notat.

Fond skal dække tab Det er Tom Johansens udgangspunkt, at investeringer i energibesparelser i boliger alt for ofte bremses, fordi ejerne ikke kan få lån i bank og kreditforening på grund af manglende friværdi. Låneloftet skal løftes ved hjælp af en ordning med ’grøn kaution’ – en statsgaranti, der er gratis for staten. I forbindelse med det statsgaranterede energilån skal der nemlig indbetales 1-2 promille til en fond, der dækker tab på usolide debitorer.

Ifølge den vestsjællandske smedemester skal der udarbejdes nogle nærmere retningslinjer for at opnå ’grøn kaution’. Eksempelvis hvem der kan være rådgivere, og hvem der kan komme i betragtning. Her er det Tom Johansens holdning, at den energibesparelse, der kan opnås, mindst skal være samme størrelse som ydelsen på lånet.

Tom Johansen venter spændt på en endelig stillingtagen fra ministeren. Det er ikke lykkedes DS-bladet at få Ole Sohn i tale, men vi har fået oplyst, at Tom Johansens notat er til nærmere undersøgelse og formodentlig med i materialet omkring de videre forhandlinger om finansloven.

Tom Johansen har gennem flere år tygget på ideen om grøn kaution. Da han præsenterede den for erhvervs- og vækstministeren var der tilsyneladende hul igennem.

Eksemplet hr. Hansen I Tom Johansens notat til erhvervs- og vækstministeren optræder eksemplet hr. Hansen. Han vil gerne i gang med at lave energibesparelser i sin bolig. Han henvender sig derfor til kommunen og får udleveret en oversigt over uafhængige energirådgivere.

Han vælger en af dem, som foretager en samlet vurdering af mulighederne for rentable energirenoveringer. Rådgiveren udarbejder sammen med hr. Hansen et projekt med prioriterede forslag til energiforbedringer, indeholdende overslag over beregnede besparelser og skønnede priser for gennemførelsen af hele eller dele af projektet. Inden for ordningen med »grøn kaution« kan der kun gives støtte til de dele, hvor besparelsen det første år er mindst af samme størrelse som ydelsen på lånet.

Når hr. Hansen evt. sammen med sin rådgiver har valgt leverandører og om nødvendigt fået godkendelse af kommunen, kan han søge finansiering ved hjælp af »grøn kaution« gennem bank eller kreditforening.

Tom Johansens angiver et eksempel på en ejer af et enfamiliehus, der erstatter oliefyr med jordvarme og solceller. Lånebehovet er 310.000 kr. Et 30 årigt fastforrentet 4% lån koster en årlig ydelse på 19.450 kr. Den årlige besparelse på energiregningen er beregnet til 25.900 kr.

REMS Solar-Push K60 – fylde, skylle og udlufte i én arbejdsgang.

Selvsugende. Høj transportydelse.

Ideel til solenergianlæg, jordvarmeanlæg og gulvvarmeanlæg.

Nem rengøring og let fyldning gennem meget stor åbning/låg på plastbeholderen.

To praktiske håndtag, så plastbeholderen nemt kan bæres.

REMS art nr. 115312 Lagerføres af de førende VVS-grossister REMS Scandinavia A/S Snedkervej 1 · 4600 Køge  +45 5663 1400 · www.rems.de

DS-bladet nr. 12 2012 | 9

FINANSLOV

Måske alligevel milliard til grønne job Enhedslisten vil ikke være med til at droppe pulje til renovering af private boliger. Det får klimaminister Martin Lidegaard (R) til at åbne op for at droppe planlagte besparelser. V og K vil fastholde boligjob-ordningen Der er håb forude for boligejere, der gerne vil have isoleret hulmuren, tætnet huset eller installeret nye vinduer. Og til de håndværkere, der skal stå for at gøre husene mere miljøvenlige.

I regeringens forslag til finanslov for 2013 er puljen på en halv milliard til energirenovering skrottet. Men klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erklærer sig villig til at se på, om der alligevel skal gives en milliard kroner til energirenoveringspuljen de to næste år. »Vi har lavet en aftale med Enhedslisten. Hvis den skal laves om, så forudsætter det, at Enhedslisten synes, det er en god idé,« siger Martin Lidegaard og henviser til sidste års aftale om finanslov.

Før sidste valg fik VKO med støtte fra S, R og SF gennemført den såkaldte BoligJob-ordning, som delte penge ud med rund hånd til alle typer af boligforbedringer. Det skete trods protester fra Enhedslisten og CONCITO med nuværende klimaminister Martin Lidegaard i spidsen. De opfordrede til at give målrettet støtte til energirenovering i stedet.

Da S-R-SF kom til magten, skulle BoligJob-planen ifølge regeringsgrundlaget stoppes og fra starten af 2012 udskiftes med netop en målrettet støtte på en halv milliard kr. om året til energirenovering. Regeringens første finanslov udskød dog dette skifte til 1. januar 2013.

Forligsbrud Med forslaget til finanslov for 2013 droppes løftet helt: Det planlagte tilskud til energirenovering af boliger på en halv milliard kroner bliver ikke til noget.

Men det anser Enhedslistens energiordfører for et klokkeklart forligsbrud: »Det kan de lige så godt droppe. Vi har jo en aftale med regeringen. Det er godt nok underligt, at vi skal starte forhandlingerne om finansloven med at slås om de ting, som vi blev enige om sidste gang. Ordningen skal fastholdes,« siger Per Clausen.

Martin Lidegaard siger, at han »forstår frustrationen« over, at puljen er væk i forslaget. »Men det er udtryk for, at vi ikke har særligt mange penge at rutte med,« siger han.

Ministeren peger også på, at regeringen tidligere i år vedtog et

10 | DS-bladet nr. 12 2012

stort energiforlig, som blandt andet indeholder en strategi for renovering af alle typer af boliger. »Det er min klare forventning, at det på lang sigt vil have samme effekt som puljen til energirenovering,« siger han.

Forlæng fradraget DS Håndværk & Industri opfordrer til at forlænge håndværkerfradraget under boligjob-ordningen, som har fungeret godt for både boligejere, håndværkere og myndigheder. »Det er jo en politisk smagssag, om man ønsker tilskudsordninger eller ej,« siger direktør Jani Lykke Methmann »Men jeg kan ikke forestille mig, at regeringen ønsker at nedprioritere det vigtige arbejde mod et grønnere Danmark, hvor vi bruger vores ressourcer mere fornuftigt.« På den baggrund foreslår DS Håndværk & Industri, at Håndværkerfradraget forlænges og i øvrigt hæves fra de nuværende 15.000 kr. pr. person om året til fx 50.000 kr. pr. husstand. »Det er jo på alle måder en win-win-situation. Systemet er bygget op som et enkelt skattemæssigt fradrag på samme måde som befordring og lignende. Det er enkelt for håndværkeren, der ikke får administrative byrder. Ordningen minimerer sort arbejde, da betaling er elektronisk, og da arbejdet kun kan udføres af virksomheder, der er registreret hos Skat eller i RUT. Og så er Håndværkerfradraget udgiftsneutralt for forbruger, virksomhed og myndigheder,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »Helt ærligt skal vi jo passe på, at vi ikke opfinder den dybe tallerken igen og igen. Vi skal jo ikke lave om på noget, der faktisk fungerer rigtigt godt for alle parter.« Ifølge Frank Korsholm i Håndværksrådet er der ingen tvivl om, at håndværkerfradraget har været med til at holde beskæftigelsen oppe i de byggerelaterede fag i en meget svær tid. »Vi har højlydt udtrykt vores utilfredshed med lukningen, og at regeringen nu også dropper den ellers planlagte energirenoveringspulje på 500 mio. kr. er blot at strø ekstra salt i såret,« siger Frank Korsholm.

Både Venstre og konservative har bebudet, at de går ind i forhandlingerne om næste års finanslov med udgangspunkt i, at bolig­ job-ordningen skal fastholdes og helst udvides.

stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Stærkere kompetencer.

Stærkere konstruktioner Lemvigh-Müller er en førende leverandør af alle typer armeringsstål- og løsninger. Det lagerlagte sortiment af stænger, coils og net består af næsten 200 varenumre, som kan leveres med tilbehør fra dag til dag.

Derudover klipper og bukker vi armeringsstål fra 6 til 32 mm på baggrund af dine egne bukkelister, klar til binding og placering i formen. Endelig leverer vi rullenet i op til 18 meters bredde direkte på byggepladsen.

DS-bladet nr. 12 2012 | 11

FINANSLOV

Foto: Thomas Tolstrup

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har kastet sig ud i det, hun kalder det endelige opgør med praktikpladsproblemet.

Regeringen satser stort på erhvervsuddannelser Lynudvalg skal allerede i oktober komme med forslag til en permanent afskaffelse af problemet med mangel på praktikpladser og ideer til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet. Der er afsat 800 mio. kr. til formålet.

Af Jens Holme

Normalt er udvalgsarbejde en langsommelig affære. Men i slutningen af oktober nedsatte børne- undervisningsminister Christine Antorini (S) et udvalg om erhvervsuddannelserne med besked på at komme tilbage med forslag allerede i oktober. Hastigheden hænger sammen med, at nogle af forslagene skal indgå i næste års finanslov.

Udvalget skal først og fremmest løse problemer med manglende praktikpladser 12 | DS-bladet nr. 12 2012

én gang for alle, og erhvervsuddannelsernes kvalitet skal hæves. Udvalget skal desuden komme med forslag til en overgangsordning i forbindelse med den bebudede afskaffelse af præmie- og bonusordningen.

Udover Ministeriet for Børn og Undervisning er også Finansministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og KL repræsenteret.

I regeringens forslag til næste års finanslov er der afsat 800 millioner kr. til styrkelse af erhvervsuddannelserne.

I kommissoriet til udvalget hedder det, at udvalget skal finde løsninger på den vigende søgning til erhvervsuddannelserne, den sene påbegyndelses- og færdiggørelsesalder, det høje frafald og manglen på praktikpladser – herunder den omstændighed at et stort antal voksne over 25 år optager en tredjedel af de ordinære praktikpladser.

Det konkrete Udvalget skal konkret se på følgende: 1.

Mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet, herunder hvordan uddannelsesaftalerne

i højere grad målrettes unge uden forudgående erfaring på arbejdsmarkedet.

Desuden hvordan skolepraktikpladsordningen kan gøres mere fleksibel. De unge skal have en reel uddannelsesgaranti.

2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem til mere attraktive uddannelsestilbud, så flere uddannelsesparate unge gennemfører en erhvervsuddannelse i en tidligere alder og frafaldet reduceres.

Børne- og undervisningsministeren, Christine Antorini, ser frem til at følge udvalgets arbejde: »Vi skal finde en langsigtet løsning på praktikpladser til de unge og skærpe uddannelsesgarantien, og jeg fornemmer stor vilje blandt parterne til sammen at løfte denne vigtige opgave,« siger Christine Antorini.

De ikke-hastende dele af udvalgets arbejde skal være afsluttet i foråret 2013.

NYHED

Af Jens Holme

Claus Jensen vil kæmpe for ’den danske model’ Metals nye formand vil gøre fagforbundets indsats mere synligt og lancerede som det første i formandsstolen en model for løn under uddannelse.

Helt som ventet valgte Dansk Metals kongres i begyndelsen af september Claus Jensen til ny forbundsformand. Den 48-årige plade- og konstruktionssmed fra Skamby på Nordfyn har været aktiv i Dansk Metal i 30 år og afløser Thorkild E. Jensen, der har været forbundsformand siden 2003.

Claus Jensen vil »kæmpe indædt« for at stoppe medlemsafgangen, siger han. »Vi har her på kongressen iværksat en lang række initiativer, som vil betyde, at Metal bliver langt mere synlig for de enkelte medlemmer. Vi skal gøre det meget tydeligt, hvad man får ud af et medlemskab af en rigtig fagforening,« siger han.

Når danskerne siver over i de såkaldte gule fagforeningen, så »underminerer det den danske model«, mener Claus Jensen. »Min mærkesag er kampen for, at vores medlemmer skal have det lidt bedre i morgen, end de har det i dag. Det betyder, at vi skal kæmpe for arbejdspladser til alle vores medlemmer og for, at de får en ordentlig løn og har ordentlige arbejdsforhold,« siger Claus Jensen.

Løn under uddannelse Den nye Metal-formand vil desuden kæmpe for at give uddannelsesniveauet »et massivt løft over hele linjen«.

En uddannelsesløn på godt 17.000 kroner om måneden – eller hvad der svarer til dagpenge – skal få faglærte arbejdere til at uddanne sig et par år ekstra.

Han forestiller sig at opbygge en slags fonde med bidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, som for eksempel metalarbejdere kan trække på, hvis de skulle få lyst en længere uddannelse til maskinmester eller ingeniør, som der er hårdt brug for. »Vi vil få en regulær mangel på højt uddannede teknikere i industrien. Det vil betyde, at der bliver flyttet job til udlandet, eller at der bliver et kæmpe lønpres fra dem, som har uddannelse,« siger Claus Jensen.

Claus Jensens faglige karriere begyndte som ungdomsformand i Metal Odense.

Senere blev han sikkerheds- og tillidsrepræsentant på Wittenborg på Fyn og siden fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S-bestyrelsen på Odense Staalskibsværft på Lindø, hvor han også er udlært.

I 2003 blev han faglig sekretær i Dansk Metals forbundshus, og året efter blev han forbundssekretær. I 2008 blev han forbundets næstformand – en post han har beklædt frem til kongressen i år.

Claus Jensen, ny Metal-formand, vil kæmpe for ’den danske model’ og mere uddannelse til medlemmerne.

DS-bladet nr. 12 2012 | 13

TEMA: ENERGI & MILJØ

Solceller sætter præg på Danmark

Antallet af solcelle­anlæg overgår alle forventninger.

Dansk Energi regner med, at salget af solceller inden årets udgang vil runde 30.000 anlæg til en samlet værdi på omkring tre milliarder kroner.

Danmark er ved at ændre udseende set fugleperspektiv. Solcelleanlæg smækkes op på hustagene i stor hast. Hvis beregningerne fra Dansk Energi holder stik sættes der mellem 70 og 100 anlæg op om dagen.

I de første otte måneder af 2012 er der solgt over 15.000 solcelleanlæg i Danmark, og omsætningen ligger på 1,5 mia. kroner. De tal regner Dansk Energi med er fordoblet inden udgangen af året. »Vi står her med et regulært boom af solceller. Der er tale om en meget stor omsætning på et enkelt produkt. Med sammensætningen af solcelleanlæg vurderes gennemsnitsprisen til at ligge på ca.

100.000 kr. pr. anlæg, og salget er femdob-

14 | DS-bladet nr. 12 2012

let i forhold til sidste år, vel og mærke på de otte første måneder af 2012,« siger Richard Schalburg, chefkonsulent i Dansk Energi.

Vurderingen fra Dansk Energi er, at der vil være 30.000 anlæg ved årets udgang i forhold til 4.000 anlæg ved årets begyndelse. Dermed når man op over 150 MW installeret kapacitet eller en årsproduktion på 135 millioner kilowatttimer. Det svarer til 34.000 parcelhuses elforbrug om året.

Hvis man ser udviklingen på landsplan, så opsættes tre ud af fire solcelleanlæg vest for Storebælt. »Elselskaberne landet over har travlt med at få kunder tilmeldt til den såkald-

te nettoafregningsordning. Den sikrer, at kunder med solcelleanlæg kan afregne den strøm, de ikke selv har brugt, når året er omme, eller betale for den strøm, som solcelleejerne har brugt mere, end solcellerne har produceret. Indtil nu har selskaberne siden ordningens start sikret, at 20.000 solcelleejere er nettoafregnet og koblet på el-nettet,« siger Richard Schalburg.

I dag anmoder omkring 100 kunder om dagen landet over om at blive tilmeldt nettoafregningsordningen. Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard har tidligere på året bebudet, at man vil se den nuværende nettomålerordning efter i sømmene inden årets udgang.

TEMA: ENERGI & MILJØ

Solceller på syddanske sygehuse inden jul Det bliver 30 procent billigere end forventet at sætte solceller op på 17 sygehuse og andre bygninger i Region Syddanmark – i det der bliver Danmarks største enkeltinvestering i solceller.

Region Syddanmark har efter en licitation besluttet, hvilken leverandør, der skal etablere solcelleanlæg på 17 af regionens sygehuse og andre bygninger – i det der bliver Danmarks største enkeltinvestering i solceller.

Til en samlet pris på 41,7 mio. kr. kan energivirksomheden EnergiMidt A/S levere den største garanterede ydelse pr. investeret krone, og virksomheden får derfor opgaven med at etablere de mere end 20.000 kvadratmeter solceller. Inklusive rådgiverhonorar, byggetilladelser og andet løber den samlede pris for solcelleanlæggene op i 50,5 mio. kr.

Projektet er mere end dobbelt så stort som Danmarks nuværende største solcelleprojekt i Skive Kommune. Den syddanske investering omfatter 104 anlæg fordelt på 60 bygninger på hospitaler og sygehuse i byer spredt over hele regionen.

»Region Syddanmark står over for at gå ombord i Danmarks største enkeltinvestering i solceller. At projektet bliver billigere end de 82 mio. kr., vi i regionsrådet har bevilget gør, at vi nu overvejer at sætte endnu flere solceller op for de penge, vi får tilovers. Vi kunne for eksempel sætte solcelleanlæg op på de p-huse, som regionen har bygget ved nogle af vores sygehuse,« siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Udbud i fire pakker Region Syddanmarks solcelle-projekt har været udbudt i fire pakker – en pakke centreret om hver af regionens fire sygehusenheder. I hver pakke var fem leverandører indbudt til at byde. Da regionen fik åbnet tilbudskuverterne, viste tilbuddene fra EnergiMidt sig at være de bedste i alle fire pakker.

Solcelleanlæggene rundt på de syddanske sygehuse forventes at producere 2547 MWh. Det svarer til strømforbruget for omkring 850 husstande.

Region Syddanmarks samlede strømforbrug på sygehusene løber op i 89.000 MWh, og de nye anlæg vil således dække knap tre procent af sygehusenes samlede elforbrug.

Som udgangspunkt vil regionen forsøge at finansiere indkøbet af solcelleanlæggene med driftspenge, men en leasingfinansiering kan komme på tale.

»Region Syddanmarks økonomi er god, og derfor kan vi finde pengene til solcelleanlæggene i driften. Alligevel overvejer vi om leasing bedst kan betale sig,« siger Carl Holst.

Uanset finansieringsmodellen vil strømproduktionen betyde, at investeringen kan afskrives i løbet af 11 år.

En stor del af tagarealerne på de bygninger, hvor der skal etableres solcelleanlæg skulle efter planerne renoveres i løbet af de kommende fem år. Men for at kunne sætte solcelleanlæggene op allerede i år fremskynder regionen renoveringen. Den er budgetteret til at koste 57 millioner kroner.

Lokale håndværkere Peter Kristensen, erhvervschef hos EnergiMidt fastslår, at det er EnergiMidts udgangspunkt og tilgang til lignende store opgaver at de entrere med lokale håndværkere, der udfører en stor del af montagearbejdet på de mange anlæg. Derfor er projektets omfang og den relativt korte tid til gennemførelsen muligt. »Vi har over 20 års erfaring på markedet for solceller, så det vil sige, vi i dag har kontrakter løbende, der har rigtig mange år på bagen. Det betyder, at vi også i et projekt af dette imponerende omfang med ro i sindet påbegynder opgaven – vi har prøvet det hele før,« siger Peter Kristensen.

DS-bladet nr. 12 2012 | 15

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

VVS Søberg sætter gennemsnitligt et solcelleanlæg op om dagen og har et klart mål om at være med i stort set alt inden for nye energiformer.

Enten udvikling eller afvikling Sydjyllands største vvs-koncern, VVS Søberg A/S, satser stort på at være forrest med test af nye energiformer og på opsætning af solceller. Det sker ud fra devisen: hellere udvikling end stilstand og afvikling.

16 | DS-bladet nr. 12 2012

VVS Søberg A/S i Haderslev og med afdelinger i Padborg, Sønderborg, Kolding, Ullerslev og Rødovre har med fuld kraft kastet sig ud i bestræbelserne på at blive førende med levering og installation af nye energiformer. »For os er nøgleordet udvikling. Vi er nødt til at være foran.

Alternativet er stilstand og afvikling,« fastslår Kent Nielsen, afdelingschef og medindehaver af Sydjyllands største vvs-koncern med omkring 140 medarbejdere. »Det startede stille og roligt tilbage i 1990 med oliefyrsservice. Kjeld Søberg, som grundlagde virksomheden, er udlært landbrug- og bygningssmed og fik efterfølgende en vvs-autorisation. Helt fra begyndelsen har han haft fokus på, at det gælder om at være udviklingsklar og forandringsparat,« siger Kent Nielsen og tilføjer:

»Og vi tror på, at vi opnår den bedste ekspertise og den højeste kvalitet ved at inddele tingene i kasser. Alle vore medarbejdere skal ikke lave alt muligt. De skal lave det, de er bedst til.

Først blev oliefyrsdelen skilt fra i det, der hedder Energiservice og gasdelen i Sydgas.

Vvs-afdelingen mener vi også skal deles op i endnu flere kasser.

Ikke alle VVS Søbergs afdelinger skal lave fx jordvarme og solceller. En afdeling får jordvarmedelen, en anden afdeling skal installere solceller og en tredje varmepumper. Jo flere anlæg du laver, jo skarpere bliver du til det.« Griber boldene Kent Nielsen blev inddraget i virksomheden midt i 1990’erne, fordi Kjeld Søberg havde brug for en samarbejdspartner, der – som Kent Nielsen udtrykker det - kunne gribe nogle af alle de bolde, han havde i luften og drible videre med dem. »Vi har sagt til hinanden, at alt hvad der hedder energi og nytænkning, det er vi nødt til at være med i. Uanset at det engang imellem gør ondt. For nytænkning og testfase indebærer, at noget ikke virker optimalt i første forsøg og skal rives ned og laves om.

Men det udvikler virksomheden og vore medarbejdere. De får opgaver, de normalt ikke ville få, og det bringer virksomheden i front med knowhow og den teknologiske udvikling.« Brændselsceller Som eksempel nævner Kent Nielsen testanlæg med mikrokraftvarmeværker med brændselsceller i Varde, som DONG Energy, SydEnergi og Dantherm er kræfterne bag, og som omtales nærmere på de efterfølgende sider. »Det har været en fantastisk rejse at være med til. Hele processen har taget knap fire måneder. Lige fra, at der blev holdt borgermøder og efterlyst familier, der ville være med, og til anlæggene nu er færdige. Vi har haft vores montører med helt fra starten. De har haft fingrene helt nede i dejen. Det har været enormt spændende.« Det intelligente hus Et andet eksempel er på vej ind på banen. For det engelske selskab PassivSystems deltager VVS Søberg i etableringen af 40 testinstallationer i jyske parcelhuse. Hensigten er at opnå erfaringer med at styre varmeanlæg og alle andre installationer med en mobiltelefon som fjernbetjening. »Det er et projekt med store perspektiver, som vi gerne vil satse på. Vi har været i Vallensbæk og kigget på det intelligente hus. Her kan man styre alt - dreje hele køkkensektionen fx – ved hjælp af en iPhone,« beretter Kent Nielsen. »Vi ved jo, at udviklingen går i retning af mere smart energi. Det bliver sådan, at når vi kommer hjem fra arbejde, så aflader vi vores elbil via et stik i carporten og flytter energien over til husets el.

Og om morgenen, når vi skal af sted igen, er vores bil ladet op med billig strøm i løbet af natten.« Solceller går sejrsgang Men ellers er det solceller, der ryger over disken i stor hast hos VVS Søberg. »Vi troede egentlige ikke, vi skulle med på den vogn. For hvem er det lige, der kommer i tanker om et vvs-firma, når det gælder

solceller på taget. Men gennem tiden har vi lavet rigtig mange jordvarmeanlæg, og da det med solceller poppede op, blev vi kontaktet af vores jordvarmekunder, som havde behov for solcellerne som energikilde til deres jordvarmeanlæg. Og da muligheden således bød sig, tog vi handsken op. Og i længere tid har vi været oppe på at montere et solcelleanlæg om dagen.

Vi har 4-6 medarbejdere, der ikke bruger deres tid på andet end solceller. Det er typisk vore blikkenslagere, vi bruger på den opgave. De kender det med inddækninger, og de er bedre til og mere vante med at gå på tage end de mere jordnære vvs’ere.« Kent Nielsen spår, at solcellerne de kommende år vil gennemgå en raketagtig udvikling. »Helt præcis hvordan ved jeg ikke. Men jeg kunne godt forestille mig, at vi kommer derhen, hvor solceller er integreret i tagstenene. Jeg gætter på, at der allerede sidder nogle fabrikanter og overvejer den mulighed. Solceller bliver i hvert fald ikke ved med at være plader, der ligger på taget. Det er helt sikkert.« Ifølge Kent Nielsen har selve opsætningen af solcellerne en selvforstærkende tendens. »Det er helt fantastisk. Når vi ankommer med solceller, så skaber det enorm interesse hos naboerne. Jeg har aldrig før oplevet, at folk stimlede sammen, når en vvs-mand lavede noget. Men nu

DJURS SOLVARME Vælg solvarmeanlæg fra Djurs Solvarme, fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder.

• Komplette solvarmepakker • Solfangere – solvarmeunits – styringer • Varmluftssolfangere til affugtning • Diverse løsdele: glykol – sunstrips – etc.

På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

DJURS SOLVARME Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk · per@djurssolvarme.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 17

TEMA: ENERGI & MILJØ

kommer de og spørger, hvad det er for noget, og om vi har brochurer med. Det er lidt overraskende, men hænger naturligvis sammen med at det er så synligt.« Mere gas på gassen Men også blandt de mere traditionelle energikilder er der gang i forretningen, fastslår Kent Nielsen »Nogle siger, at gassen udfases, men vi har aldrig sat så mange gaskedler op, som vi gør lige nu. Det kører over stok og sten stadigvæk.« Er det kunder, der skifter fra olie til gas? »Nej, det er gas til gas. Det er folk, der står med en 20 år gammel gaskedel, og som vælger at skifte ud med en ny. Der skal me-

get overtalelse til, for at en kunde skifter til alternativ energi. Vi kan se det i forbindelse med jordvarmeanlæg. Selv om vi lægger en instruktionsbog, og vi giver en god instruktion, så er folk usikre og ringer hertil. En gaskedel er ensbetydende med tryghed, den har man været vant til i mange år.

Desuden gør vi en del i konverteringer til fjernvarme hos private kunder. Vi kan se, at flere og flere gas- og oliefyr bliver udfaset og erstattet med fjernvarme. Det kommer til at fylde meget fremover, ingen tvivl om det. Det vil regeringen jo gerne have.« Klare signaler fra regeringen Og apropos regeringen efterlyser Kent Nielsen en mere sammenhængende og flerårig udmelding fra regeringen om, hvordan den vil hjælpe en grøn omstilling af samfundet igennem. »Vi oplever en sammensurium af midlertidige ordninger, der skiftevis søsættes og stoppes igen. Der gør forbrugerne forvirrede med hensyn til, hvornår de skal have noget lavet, og det medfører en stop og go-holdning i hele håndværkerbranchen.

Vi har brug for ordninger, der gælder mindst to år ud i fremtiden, så alle ved, hvordan vilkårene er, og forbrugerne ikke behøver at vente på, at Folketinget måske om to-tre måneder finder på en ny støtteordning.« Ifølge Kent Nielsen må der ligge en kæmpe boble af gaskedler, varmtvandsbeholdere og oliefyr, der trænger til at blive renoveret eller skiftet ud. For kunderne er afventende, fordi de ikke har eller kan låne pengene. Eller de vil lige se, om der kommer nye tilskud fra Christiansborg.

Fokus på salg Som forklaring på at VVS Søberg har vokset sig stor angiver Kent Nielsen ud over vovemod og udviklingsparathed, at alle har fokus på salg. Ikke kun ledelsen, men alle medarbejdere. »En montør kan i dag ikke klare sig med bare at være håndværker. Han skal også være rådgiver og sælger. Det forventer kunderne. Vi gør også meget ud af at fortælle vores medarbejdere, at det ikke er Kjeld og Kent, der udbetaler løn. Det gør kunderne. Derfor er det vigtigt, at kunderne står i centrum for alt, hvad vi gør.

Ret beset bør det ikke være en håndværker, der skal starte en håndværksvirksomhed. Det skal være en god sælger, og så skal han ansætte nogle håndværkere.«

Kent Nielsen: »Vi tror på, at vi opnår den bedste ekspertise og den højeste kvalitet ved at inddele tingene i kasser. Alle vore medarbejdere skal ikke lave alt muligt. De skal lave det, de er bedst til.« 18 | DS-bladet nr. 12 2012

Stordriftsfordele VVS Søberg købte sidste år en anden stor sønderjysk VVS-virksomhed for at opnå yderligere ekspansion og stordriftsfordele. »Men der vil helt sikkert også i de kommende år ske fusioner og opkøb i branchen, der vil blive færre større enheder, hvilket også er nødvendig for at konsolidere branchen,« siger Kent Nielsen og tilføjer. »Hvor VVS Søberg er om 10 år er svært at sige lige nu, men der vil fortsat være nødvendigt at øge specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikre, at vi får udbytte af stordriftsfordelene.

Det er afgørende i en tid, hvor finanskrisen har gjort et stort indhug i dækningsbidraget over alt i byggebranchen.« Kent Nielsen tilføjer, at der altid vil være plads til de små vvsvirksomheder med få medarbejdere, der kan udføre nogle af de traditionelle opgaver.

Lille og vågen

Gasfyr med indbygget varmtvandsbeholder 60 cm

89 cm

Energimærke

Elforbrug

Miljøbelastning

I selv den mindste bolig er der plads til Condens 5000 WT ZWSB 30-4A naturgaskedel fra Bosch. Den leverer pålidelig varme til opvarmning og varmt vand, der ikke koster mere end absolut nødvendigt. Condens 5000 WT har høj nyttevirkning, lavt gasforbrug, lavt El-forbrug og lave driftsomkostninger. Derfor er Condens 5000 WT den rigtige løsning, når det gælder kondenserende kedler til enfamilieshuse og etageejendomme med et almindeligt varmtvandsbehov. Se mere på www.bosch-climate.dk

TEMA: ENERGI & MILJØ

Mikrokraftvarme på vej ud til forbrugerne Projektet Dansk Mikrokraftvarme har gjort store fremskridt med at bringe el- og varmeproduktionen ud til private forbrugere: 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er siden februar-marts 2012 installeret og godkendt i private husstande i Varde-området. De første driftserfaringer viser, at anlæggene kører tilfredsstillende for både forbrugere og producenter.

Forsøget med brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg i Varde, som DONG Energy, Dantherm og SE (SydEnergi) står bag, og som VVS Søberg sammen med to andre vvs-firmaer har installeret, er et forsøg med store perspektiver for fremtidens el- og varmeforsyning I alt 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er siden årets begyndelse installeret i private husstande i Varde-området og har været i drift siden februar-marts indtil en sommerpause fra midten af juni til begyndelsen af september.

4 1 2 3 5

Mikrokraftvarme anlæggets virkemåde 1. Afsvovler fjerner svovl i gassen 2. Reformer: Konverterer naturgas til brint 3. Brændselscellestak: Konverterer brint til el og varme 4. Inverter: Konverterer DC strøm fra brændselscellestak til 230V~ som benyttes i husstandens elnet (0,9 kW) 5. Varmeintegration: Sikrer at varme produceret af brændselscellestakken samt spildvarme fra reformeringsprocessen udnyttes i husstandens centralvarmesystem (1,6 kW) 20 | DS-bladet nr. 12 2012

Mikrokraftvarmeanlæggene er installeret, så de i samspil med en eksisterende naturgaskedel leverer hustandens varmeforbrug. Anlæggene i Varde anvender naturgas som brændsel og er produceret af Dantherm Power. »De første driftserfaringer tegner meget positivt«, siger Michael Byllemos fra SE, der som netselskab har bidraget til projektet med el-installationen, kontakt til værterne samt opkobling af anlæggene til internettet i samspil med de øvrige projektparter.

Tilslutning Anlægsværterne kan følge el-produktionen fra brændselscelleanlægget på SEs hjemmeside og modtager dagligt en sms med information om deres el-besparelse i forhold til samme periode sidste år.

Mikrokraftvarmeanlægget tilsluttes husstandens centralvarmekreds og elinstallation. Systemet har et ø80/125 separat balanceret aftræk og en separat 20mbar(g) gasforsyning. Max indfyrret effekt er 2,7 kW. Anlæggene havde op til sommerpausen produceret 25.000kWh el og 50.000kWh varme. Alle de private forbrugere, som er med i forsøget, har oplevet, at deres husstand nettoeksporterede el til nettet i perioder. Omkring en tredjedel af den el, der produceres, eksporteres til nettet og købes tilbage, når systemet ikke kører.

Snart på markedet Forsøget med mikrokraftvarmeanlæggene i Varde anses for et vigtigt sidste skridt inden opvarmningsformen kan udnyttes kommercielt, og sigtet er først og fremmest områder uden fjernvarmeforsyning. Et brændselscellebaseret mikrokraftvarmeanlæg kan indgå i husstanden som erstatning for gas- og oliefyr og forventes fremtidigt at blive solgt som miljøvenlig individuel el og varmeforsyning.

DONG Energy ser som en del af projektkonsortiet i det syd- og sønderjyske meget positivt på udviklingen: »Der er nu indarbejdet rutiner for installation og installationsgodkendelser, og brændselsbaserede løsninger vil derfor teknisk set snart kunne installeres og idriftsættes i stil med almindelige kedelinstallationer«, siger Aksel Hauge Pedersen, Senior Development Manager i DONG Energy.

Anlæggene i Varde Kommune er planlagt til, at skulle være i drift i endnu en fyringssæson, og vil derefter blive demonteret efter 1. maj 2013. De samme installationspartnere, som har monteret brændselscelleanlæggene vil også skulle demontere og reetablere til samme stand, som før projektet startede. Reetablering vil involvere flere faggrupper, da loftsbeklædning, murværk og tagkonstruktion er blevet beskadigede ved opsætning af anlæggene.

Teknologien kort fortalt • De mikrokraftvarmeanlæg, der her er tale om, producerer energi via brændselscelleteknologi • Naturgas eller brint omdannes til elektricitet og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding • I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i »stakke« for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt) • Dansk Mikrokraftvarme tester mikrokraftvarmeanlæg, hvor brændselscellerne tilføres enten brint eller naturgas. Da brændselscellerne skal anvende brint indskydes ved naturgas en forproces (reformering), hvor gassen omdannes til brint.

Det smarte ved mikrokraftvarmeanlæg er – som for de mere kendte større kraftvarmeanlæg – den samtidige produktion af el og varme. Teknikken giver en bedre udnyttelse af energien, end hvis el og varme bliver produceret hver for sig – og det opsigtsvækkende nye er, at processen nu rykker helt ud til den enkelte husstand. Det betyder, at den private forbruger – via sit mikrokraftvarmeanlæg – aktivt kan indgå i den fremtidige balancering af el-nettet.

Energiselskabet skal, med kundens accept, kunne »fjernstyre« disse brændselscelleanlæg via intelligent kommunikation, det såkaldte smart grid eller power hub. Spidsbelastninger på el-nettet kan klares ved fx at indkoble mange tusinde brændselscelleanlæg samtidig, så den brændselscelleproducerede el bliver leveret til el-nettet.

I fremtidige enfamiliehuse med meget lavt varmebehov, som for eksempel passivhuse, kan behovet dækkes fuldt ud med brændselscelleanlæg og samtidig produktion af hele husets årlige elforbrug. Hvis elproduktionen overstiger forbruget, sendes den ud på nettet.

Mikrokraftvarmeanlæg giver betydelige miljøfordele. For en husstand, hvis bolig bliver opvarmet med et oliefyr og forsynes med el fra det offentlige el-net, vil de naturgasfyrede brændselscelleanlæg årligt kunne spare godt et ton CO2, medens de brintfyrede anlæg vil medføre en besparelse på fem tons CO2.

Forsøget i Varde indgår i det landsdækkende projekt Dansk Mikrokraftvarme. Formålet er at øge effektiviteten i energiforsyningen i ind- og udland. At mindske CO2-udledningen fra boliger og skabe vækst i dansk energiindustri.

Ambitionen er at mikrokraftvarmeanlæg allerede fra næste år skal kunne sælges til almindelige forbrugere.

Energistyrelsen, Risø-DTU, Energinet.dk, Varde, Sønderborg og Lolland kommuner samt Partnerskabet for Brintog Brændselsceller står bag Dansk Mikrokraftvarme.

Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller består af en række producenter, universiteter og myndigheder.

DS-bladet nr. 12 2012 | 21

TEMA ENERGI & MILJØ

Af Torben Skøtt

Eltruck med brændselsceller til elefanter og elværktøj Aalborg Zoo tager nyt køretøj i brug, der kan betyde gennembrud for brændselsceller i transportsektoren.

Elefanterne og alle de andre dyr i Aalborg Zoo kan glæde sig over, at deres dyrepark bliver endnu mere miljøvenlig. Et nyt dansk el-køretøj, der kører på metanoldrevne brændselsceller, skal nemlig afløse de dieseltrucks, der benyttes i parken.

I juni 2010 testede Aalborg Zoo en prototype af det nye køretøj fra EcoMotion, og den vakte stor begejstring blandt dyrepasserne. To år senere kan maskinmester i Aalborg Zoo Allan Korup og hans kolleger nu tage den færdigudviklede truck i brug: »Vi glæder os til at køre rundt blandt vores gæster og dyrene uden at genere dem med dieselos og støj. Desuden giver trucken os mulighed for at arbejde med eldrevne værktøjer uden at skulle trække metervis af forlængerkabler,« siger Allan Korup.

EcoMotions køretøjer er udstyret med de såkaldte HT-PEM brændselsceller. De

har den fordel, at de kan bruge blandt andet metanol og naturgas som brændstof, der er langt lettere at håndtere end brint, som skal opbevares under højt tryk.

Trucken til Aalborg Zoo kører på metanol, og brændselscellerne har kapacitet til typisk tre dages drift. Desuden genererer trucken strøm til det indbyggede strømudtag, som blandt andet kan bruges til den mobile scene, som Aalborg zoo benytter, når de skal fortælle havens gæster om dyr og naturbevaring.

Firehjulstræk Til forskel fra prototypen er den endelige model til Aalborg Zoo videreudviklet med firehjulstræk og knækstyring efter ønske fra dyrepasserne, fordi den derved har nemmere ved at klare kurverne i dyreparken. Den skal primært bruges til transportere foder til dyrene og til at transportere møg væk fra blandt andet elefanterne.

Bag lanceringen af el-trucken står konsortiet EcoMotion, som består af GMR Maskiner, der bygger arbejdskøretøjet, Energiselskabet OK, der leverer brændstof, Serenergy, der fremstiller brændselsceller og Teknologisk Institut, der varetager opgaver omkring opbygning, tests og dataopsamling.

Stort potentiale EcoMotion er støttet af EUDP-programmet, der administreres af Energistyrelsen.

Ifølge sekretariatschef i EUDP, Nicolai Zarganis, er det en vigtig milepæl for EcoMotion, at projektet er nået så vidt, at der nu er et køreklart produkt til forbrugerne: »Brændselscelleteknologien har et stort potentiale på transportområdet, men den har været lang tid undervejs. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes for EcoMotion at integrere den metanol-drevne brændselscelleteknologi i et arbejdskøretøj og nå frem til et salgsklart produkt. Det er et vigtigt skridt på vejen til at gøre brændselsceller kommercielle og bidrage til en fremtid uafhængig af fossile brændsler,« siger Nicolai Zarganis.

Direktør for GMR maskiner A/S Niels Kirkegaard ser positivt på markedet for arbejdskøretøjer med metanoldrevne brændselsceller: »Vi har et unikt produkt, som har rigtigt mange anvendelsesmuligheder, fordi det kan producere strøm med det indbyggede kraftværk. På flere markeder vil vi kunne tilbyde en effektiv erstatning for de nuværende dieseldrevne køretøjer, og derfor tror jeg på, at EcoMotion køretøjerne har en lys fremtid, siger Niels Kirkegaard.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

22 | DS-bladet nr. 12 2012

www.cmjern.dk

1. Trucken er udstyret med to brændselsceller, som typisk kan levere power nok til tre dages drift inklusive de to strømudtag i siderne. (Foto: Ecomotion).

2. Alle modeller har strømudtag i hver side med 230 volt vekselstrøm til forskellige arbejdsredskaber. (Foto: Ecomotion).

3. T il venstre den nye knækstyrede truck ved siden af sin forløber og prototype til højre i billedet. Begge modeller er udstyret med metanoldrevne brændselsceller. (Foto: Ecomotion).

Hvad er EcoMotion?

Virksomhederne GMR Maskiner, Serenergy og Energiselskabet OK danner sammen med Teknologisk Institut konsortiet EcoMotion. Konsortiet arbejder på at udvikle køretøjer, der kører på metanoldrevne brændselsceller. Teknologien, som er et fornuftigt og miljøeffektivt alternativ til brint, skal i første omgang afprøves hos parkvæsner, lufthavne med videre.

GMR Maskiner A/S er hjemhørende i Horsens og er en af Danmarks vigtigste producenter af bl.a. vej- og parkredskaber til landets kommuner og kirkegårde.

Læs mere på www.ecomotion.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 23

Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard indviede nordens største solcelleanlæg hos Topdanmark.

TEMA: ENERGI & MILJØ

Topdanmark har Nordens største solcelleanlæg Under blå himmel og solskin blev Nordens største solcelleanlæg fredag den 17. august indviet ved et stort arrangement hos Topdanmark i Ballerup.

Anlægget består af 3042 solcellepaneler, der fylder over 5000 kvadratmeter.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Global Green Growth Institute og Venstreformand, indviede solcelleanlægget, som er Nordens største. »Topdanmark har vist vejen og skabt det gode eksempel, som jeg håber mange andre virksomheder vil følge. Det er eksempler som dette, der skal drive den grønne omstilling, for der findes ingen 24 | DS-bladet nr. 12 2012

enkle snuptag. Hvis ingen griber bolden, når vi ingen vegne. Derfor er det vigtigt, at en stor virksomhed som Topdanmark går forrest,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Også EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, var inviteret til at holde tale. »Miljø og økonomi skal gå hånd i hånd i det 21. århundrede, og derfor er jeg glad for, at Topdanmark fortæller omverdenen om denne investering. Det er vigtigt at have et langsigtet perspektiv, og derfor er de gode eksempler så vigtige,« siger Connie Hedegaard og fortsætter: »Fra et europæisk perspektiv er der også grund til at lære af Topdanmarks investering i bæredygtig energi. Jeg vil tage jeres eksempel med ud i verden og vise det frem,« siger Connie Hedegaard.

Adm. direktør i Topdanmark, Christian Sagild, var vært for arrangementet, som også talte gæster fra en lang række organisationer og virksomheder, der arbejder med bæredygtighed.

»Vi vil gerne reducere Topdanmarks udslip af CO2 og samtidig reducere vores omkostninger. Det har vi arbejdet med længe og det er med stor fornøjelse, at jeg kan præsentere vores anlæg, der kombinerer socialt ansvar og omkostningsbevidsthed. Formålet med denne indvielse er at inspirere andre til lignende investeringer, når det giver mening for både miljøet og bundlinjen. Solcelleanlægget er i øvrigt ikke det første projekt i Topdanmark, som medvirker til at reducere vores CO2-aftryk. Det har vores investeringer i grøn IT også bidraget til,« siger Christian Sagild.

Anlægget producerer årligt 750.000 kWh, hvilket svarer til ca. 200 husstandes årsforbrug. Det vil reducere Topdanmarks CO2-udledning med ca. 600 tons om året. Det har taget fem måneder at installere anlægget, som er leveret og monteret af DrivhusEffekten.

Husk tilmelding Energinet.dk, der skal godkende, at solcelleanlæg overholder kravene til nettoafregning, skønner at op imod ti procent af solcelleejerne ikke har tilmeldt sig den lovpligtige ordning. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er solcelleejernes eget ansvar, at tilmelde sig ordningen, og glemmer de at gøre det, kan de gå glip af mange penge.

Ved at være tilsluttet nettoordningen bliver den overskydende strøm sendt ud i el-nettet, hvorfra den kan hentes tilbage på dage, hvor anlægget ikke kan følge med forbruget.

En gang om året bliver regningen gjort op. Har husstanden brugt mere strøm, end solcellerne har produceret, kommer der en lille ekstraregning beregnet efter elselskabets aktuelle kilowattpris. Har husstanden derimod produceret mere strøm, end den har anvendt udbetaler Energinet.dk 60 øre pr. kWh.

Solcelleejere, der ikke har tilmeldt sig ordningen, kan altså blive trukket for al den strøm, de har fået fra elselskabet, når deres eget anlæg ikke har kunnet levere nok, mens de ikke har krav på betaling for den overskudsstrøm, husstanden har sendt ud i nettet.

I Forbrugerrådet mener energipolitisk medarbejder, Martin Salamon, at firmaerne, som sælger og installere solcellerne, bør sikre, at anlæggene bliver tilmeldt ordningen. »Det må være en del af den samlede pakke. Solceller er nyt land for mange forbrugere, og de erhvervsdrivende er eksperterne, som må guide ordentligt,« siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at bilforhandlerne også hjælper folk med at få indregistreret de købte biler.

Mangler Du overblik over Din forretning?

Det har aldrig været nemmere ...

Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5.

Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen.

Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.

DS-bladet nr. 12 2012 | 25

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

Kalundborg bliver landets første Smart City Projekt Smart City Kalundborg er af de mest vidtgående projekter herhjemme med at flytte rundt på energiforbruget, så det bliver så effektivt som muligt.

I dag er de enkelte forbrugere og virksomheders strømforbrug ikke koordineret med ledningsnettet. Det store spørgsmål er, hvordan energiselskaberne kan indrette ledningsnettet, så man får mest muligt ud af den vedvarende energi, der kommer decentralt fra sol, vind og biomasse, uden at det går ud over forsyningssikkerheden.

Dette spørgsmål skal projektet Smart City Kalundborg blandt andet give svar på.

Projektet omdanner Kalundborg til Danmarks mest intelligente energiby, dvs. en by med en energiforsyning, der aflæser det aktuelle energibehov, regulerer produktionen derefter og optimerer forbruget af el ud i den enkelte husstand eller virksomhed.

Kommunens beboere ses som fleksible »Prosumers«. Dette betyder, at de både fungere som forbrugere, der kan justere deres elforbrug og som leverandører af elektricitet tilbage til nettet. Det skal for eksempel være muligt at styre tidspunktet

for opladning af elektriske apparater såsom varmepumper og elbiler, så det sker på tidspunkter, hvor der er overskydende elektricitet (eksempelvis fra vindmølleparker eller store solcelleanlæg), og hvor presset på elnettet er laveste – og elektriciteten derfor billigst.

Projektet skal omdanne energiforsyningen i Kalundborg til en åben platform, hvor forskellige leverandører af energi og services kan tilbyde innovative løsninger indenfor energi og miljø. Smart City Kalundborg er et pionerprojekt, der skal virkeliggøre den grønne omstilling af samfundet, og som støtter op om det politiske mål om 50 procent vindkraft i 2020.

Det cirka 100 millioner kroner store projekt er støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, med op til 50 millioner kroner over tre år.

Siden 2010 har Kalundborg samarbejdet tæt med den amerikanske partner Spirae Inc. om at udvikle et stort Smart City initiativ. Senere blev dialogen udvidet til at omfatte SEAS NVE og Dansk Energi. Og resultatet er den aktuelle bevilling.

Projekt Smart City Kalundborg er et af de mest ambitiøse projekter til dato herhjemme, og projektet vil sætte den danske havneby på det internationale landkort

som byen, hvor fremtidens Smart Grid bliver til virkelighed. Kalundborg bliver hermed den første danske kommune, der kan kalde sig Smart City. Åbenhed er nøglen Smart City Kalundborg bliver det første større projekt, hvor der etableres en åben »energi service platform,« hvor alle aktører i og omkring leverancen af el og andre ydelser til forbrugerne og erhvervslivet kan tilbyde innovative løsninger. »Vi skal tilbyde løsninger, der inspirerer danskerne til at ændre forbrugsmønstre og dermed spare på energien,« siger udviklingsdirektør Jesper Lange, SEAS NVE og fortsætter: »Serviceleverandører og forsyningsselskaber skal finde sammen om innovative løsninger, der kan tilbydes på en fælles brugervenlig platform, så det bliver langt lettere for forbrugerne at handle miljøvenligt og shoppe rundt mellem tjenester og leverandører.« Kalundborgprojektets platform kan derfor sammenlignes med de populære applikationer (apps) til smartphones. Her har eksempelvis Apple og Google etableret hver sin platform, hvor stort set alle kan tilbyde apps. På tilsvarende vis vil aktørerne i og omkring elsektoren kunne ud-

Hvad er Smart Grid?

Det er mange beskrivelser og definitioner af, hvad et Smart Grid er.

En udmærket definition foreslås af »European Technology Platform«, der definerer Smart Grid som »Intelligente el-systemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger – både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der

26 | DS-bladet nr. 12 2012

gør begge dele – for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning.« I Danmark har vi en officiel målsætning om, at 50 procent af vores elforbrug i 2020 skal komme fra energikilder som vindkraft og solceller.

Samtidig går vi en fremtid i møde, hvor

benzinbiler i stor stil vil blive udskiftet med de mere miljøvenlige elbiler, og hvor oliefyr og gasvarme vil blive erstattet med elektriske varmepumper.

Derfor får vi brug for et system som smart grid, der vil gøre os i stand til både at lagre og styre el-produktionen og el-forbruget på en mere intelligent måde, end vi kan i dag.

vikle og tilbyde smarte apps i sammenhæng med deres produkter til borgerne i Kalundborg, der derved får en række innovative og smarte muligheder for at spare på energien og købe el-produkter til den bedste pris.

Mere attraktiv »Kalundborg Kommune har en målsætning om bæredygtig udvikling. Det er derfor helt naturligt for os at samarbejde med erhvervslivet om tiltag, der kan nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen.

Projekt Smart City Kalundborg vil gøre kommunen endnu mere attraktivt for både borgerne og virksomheder,« siger Kalundborgs borgmester Martin Damm (V).

Smart City Kalundborg bliver det første forsøg, hvor der i stor skala prøves kræfter med en åben platform, hvor leverandørerne af f.eks. el, solcelleanlæg, el-biler og varmepumper kan tilbyde løsninger i indbyrdes fri konkurrence. Derfor vil hele verden følge med i det banebrydende forsøg, der i første omgang er planlagt til at løbe i tre til fire år. »Danmark har i mange år været førende i udvikling og udnyttelse af en række energiteknologier. Vi har samtidig tradition for at kunne både samarbejde og konkurrere på kryds og tværs i branchen, og jeg for-

venter, at vi i Smart City Kalundborg vil se helt nye konstellationer af samarbejde om innovative løsninger i indbyrdes konkurrence til gavn for borgerne,« siger Forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen, Dansk Energi. »Der er et markant potentiale i at flytte de andre forsyningsvirksomheders energiforbrug, og det kan vi nu blive bedre til i Kalundborg. Jeg ser store muligheder, da det virkelig batter, når energitunge enheder rokerer rundt på elforbruget. I Smart City Kalundborg-projektet skal vi netop tænke i helheder på tværs af forsyningsvirksomhederne for at gøre en forskel,« konstaterer Jørgen S. Christensen.

Innovation og miljø Der findes allerede en lang række løsninger til forbrugerne, som gerne vil gøre noget for miljø og samtidig spare penge på energibudgettet. Solceller vinder hastigt frem, og Smart Home løsninger til styring af hjemmets energiforbrug er på vej ud i de danske hjem.

Men det er en udfordring for både forbrugeren og el-nettet at holde styr på energien og de mange forskellige løsninger.

Derfor er der brug for en åben platform, hvor producenterne af solceller og Smart Home udstyr kan gå sammen om at lave

inspirerende løsninger til kunderne, så det bliver langt lettere at holde styr på både den energi, som solcellerne producerer og den energi, som hjemmet forbruger.

Firmaet Spirae har i de seneste ti år arbejdet med systemer til, hvordan man sikrer stabiliteten i elnettet, når energien ikke længere kommer fra et centralt kraftværk, men i stedet kommer fra en masse decentrale enheder som solcellerne på private hjem eller vindmøller. Spirae har allerede leveret kontrolsystemer til nogle af verdens største smart grid demonstrationsprojekter. »Danskerne er hurtige til at tage nye teknologier til sig, og vi er naturligvis stolte over at være med i Smart City Kalundborg. Vi har stor erfaring med at indpasse vedvarende energi i eksisterende el-net, og det er altid en stor udfordring, som vi glæder os meget til at arbejde med,« siger direktør Peter Keller-Larsen, Spirae Danmark.

Bag projektet står SEAS-NVE, Kalundborg Kommune, Spirae og Dansk Energi.

Derudover deltager foreløbig følgende virksomheder med viden og teknologi: ABB, CleanCharge, Clever (ChoosEV), Danfoss, Gaia Solar, DONG Energy, Gridmanager og Schneider Electric.

DS-bladet nr. 12 2012 | 27

TEMA: ENERGI OG MILJØ

Af Jens Holme

Husstandsvindmøller breder sig i landskabet THY Windpower sætter to-tre nye møller i drift hver uge og ordrebogen er fuld mange måneder frem.

Mens der til tider hersker en rasende debat om nye vindmølleparker, har husstandsvindmøller under knap så stort bevågenhed bredt sig i landskabet.

To år efter vedtagelsen af loven, der begunstiger små kraftvarmeenheder på op til 6 kW, er det et faktum, at husstandsvindmøller vinder større og større udbredelse, og THY Windpower er lidt af et erhvervseventyr i en egn af landet, hvor der ellers er langt mellem historier om innovation, nye virksomheder og nye arbejdspladser.

Det var veteraner i vindmøllebranchen, som for tre år siden fandt sammen om at relancere en gammel nyhed. Nemlig tanker helt tilbage fra 1970’erne om, at energiproblemerne og oliekrise kunne overvindes ved, at vi alle fik vores egen vindmølle i baghaven. Sådan gik det som bekendt ik-

Produktionen af THY Møllen beskæftiger firefem medarbejdere på værkstedet og en stor del af møllens indhold er dansk og udviklet i Thy. 28 | DS-bladet nr. 12 2012

ke. Til gengæld fik Danmark en vindmølleindustri.

Brugte møller Leif Pinholt, nuværende direktør for THY Windpower, har siden 1980’erne været beskæftiget i flere funktioner i vindmøllebranchen. Han var den første i verden, da han i 1994 dannede firmaet Dansk Vindmølleformidling og begyndte at handle med brugte vindmøller ud fra devisen, at brugte møller også producerer ren og billig energi. Og således har han formidlet i omegnen af 300 genbrugsmøller til bl.a. New Zealand, Australien, Mexico, USA, Canada, Japan og Rusland.

Dansk Vindmølleformidling og Leif Pinholt måtte jævnligt afvise forespørgsler, om de brugte vindmøller kunne ombygges og anvendes som husstandsvindmøller. Samtidig omgikkes brødrene Bent og Flemming Grønkjær i Hurup med tanker om i en opdateret udgave at genoptage produktionen af de husstandsvindmøller, de producerede i slutningen af 70erne og begyndelsen af 80’erne, hvoraf nogle stadig fungerer i bedste velgående. »Vi producerede 12-13 møller i årene fra 1978 til 1984. Vi gik i stå, fordi vi blev overhalet af vore større konkurrenter, og fordi der ikke var penge nok i det,« fortæller Bent Grønkjær, der sammen sin bror ejer Grønkjærs Maskinværksted.

Fælles virksomhed Sammen med Leif Pinholt stiftede brødrene Grønkjær THY Windpower i foråret 2010, og den første mølle blev opstillet i oktober samme år. Godt hjulpet på vej af nettomålerordningen, der blev vedtaget i juni 2010.

Og siden er det gået rigtig stærkt. Ifølge

Leif Pinholt er der på nuværende tidspunkt i omegnen af 200 husstandsvindmøller i Danmark, hvoraf THY Windpower har leveret 66, og tempoet er nu oppe på totre møller om ugen. 30 kommende THY Mølle-ejere ligger inde med en byggetilladelse og i omegnen af 100 sager er under behandling rundt om i landets kommuner. »Det er da ikke så ringe,« udtrykker Bent Grønkjær på underfundigt nordvestjysk.

Flemming Grønkjær nævner rekorden, da Grønkjærs Maskinværksted på samme dag opstillede en mølle i Stege på Møn og én på Tåsinge. Når møllen ankommer til kunden, er der på forhånd støbt fundament og lavet el-arbejde. Det tager under to timer at rejse møllen, hvorefter stikket sættes i, og det hele kører som vinden blæser. »Det kan man da kalde plug and play,« siger Flemming Grønkjær. Hele herligheden fås for 360.000 kr.

Næsten lydløs Bent Grønkjær forklarer, at folkene bag THY Windpower selv har udviklet stort set alle delene. »Det gælder vingerne, og det gælder styringen. Vi har villet det hele selv. På trods af, at det måske ville have været nemmere at købe os til noget af det. Til gengæld har vi nu styr på hele processen og har nået vores mål om at lave en mølle, der er effektiv og støjsvag,« siger Bent Grønkjær og tilføjer, at man skal have en stærk psyke for at kaste sig ud i et så stort projekt.

Af hensyn til både støj og effektivitet er THY Møllens vinger udstyret såkaldte winglets – en bøjning yderst på vingen – som på moderne passagerfly. »Det med støjen endte med at blive et problem,« tilføjer Leif Pinholt.

Leif Pinholt og brødrene Bent og Flemming Grønkjær fandt sammen om at etablere THY Windpower og er oppe på at levere to-tre møller om ugen.

»Da en nye bekendtgørelse kom om lavfrekvent støj fra de store møller, blev den også gældende for de små møller. Da der så blev iværksat en måling, viste det sig umuligt, fordi baggrundsstøjen var større. Og dermed kunne støjmålingen ikke godkendes.« Dansk produkt THY Windpower er ikke ene på markedet.

Virksomheden har stærke konkurrenter både herhjemme og i udlandet: »Markedet er præget af en række aktører, der importerer udenlandske møller uden at vide ret meget om vindenergi eller vindberegninger. Vi har det godt med at være helt hjemme i stoffet og kan tilmed sælge en dansk produceret husstandsvindmølle til en konkurrencedygtig pris. Derfor tror vi på, at THY Møllen kommer til at skabe både arbejdspladser og øget omsætning i de kommende år,« siger Leif Pinholt Hjemmesiden sælger THY Windpower opererer ikke med store markedsføringsbudgetter. Virksomheden annoncerer lejlighedsvis i nogle landbrugsblade og baserer sig ellers på mund-til-mund-metoden og på at gøre sin hjemmeside så oplysende som muligt. »Det er vigtigt for os at få vores hjemmeside udviklet, så den er så interaktiv som overhovedet muligt og folk kan lave deres beregninger, således at de er så veloplyste som muligt, når de beslutter at ville have en mølle,« fastslår Leif Pinholt.

Det er også via hjemmesiden eller en app til smartphones, at mølleejerne kan holde sig opdateret med, hvor meget deres egen og andres møller producerer. Det giver samtidig folkene bag THY Windpower indsigt i, om møllerne rundt om i landet

fungerer optimalt.

Den typiske kunde Ifølge de tre stiftere er den typiske kunde et nedlagt landbrug eller andre, de besidder mere end en almindelig villagrund.

For egentlige landbrug er skattefidusen mindre, hvilket dog ikke afholder nogle fra at erhverve en mølle på trods af råd om det modsatte fra deres revisor. »Det er typisk ikke kun en mølle, vi sælger. Mange benytter lejligheden til at komme af med deres pillefyr eller oliefyr og erstatte det med et jordvarmeanlæg eller en varmepumpe luft til luft eller luft til vand for at få deres elforbrug til at passe optimalt i forhold til møllens produktion,« siger Leif Pinholt.

Den eneste slange i paradiset er kommunernes meget forskellige sagsbehandling.

I nogle kommuner vil man ikke acceptere THY Møllens gittertårne, som ellers er standard for at syne så lidt som muligt i landskabet. Derfor har THY Windpower måttet udvikle et rørtårn som alternativ.

I andre kommuner stilles der omfattende dokumentationskrav på trods af, at møllen er typegodkendt. »Men alt i alt må vi sige, at sagsbehandlingen i de fleste kommuner er fornuftig,« siger Leif Pinholt.

Andre forretninger For Grønkjærs Maskinværksted udgør mølleproduktionen mellem 30 og 40 procent af omsætningen. Virksomhedens andet store forretningsområde er specialmaskiner til slagteribranchen. Ribbens­trækkere, spidsrygsav og bovbladstrækkere, som eksporteres til adskillige lande.

Brødrene Bent og Flemming er tredje generation i firmaet, der blev stiftet i 1927.

Ifølge en opgørelse fra uge­ magasinet Ingeniøren har sælgerne af husstandsvindmøller i alt omkring 300 ansøgninger om byggetilladelser liggende hos kommunerne. Så inden året er omme, vil der sandsynligvis være mindst 500 husstandsvindmøller i Danmark. Energistyrelsen har tidligere beregnet, at det totale potentiale for husstandsvindmøller i Danmark er omkring 3.000 stk.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 29

TEMA: ENERGI OG MILJØ

Af Hans Duus Jørgensen, udviklingsdirektør, Naturgas Fyn

Gas er under udvikling ikke afvikling Gasselskaberne har stadig en vigtig rolle at spille – ikke mindst i bestræbelserne på at erstatte naturgas med »grøn« gas og fortrænge de fossile brændstoffer i transportsektoren.

En virksomhed skal skabe merværdi til samfundet – det er forudsætningen for vækst, og det er det eneste, der skaber medvind hos vore omgivelser. Virksomheder, der ikke forstår denne simple sandhed, har trange tider. Derfor har Naturgas Fyn skabt en ny strategi – det forandrer selskabet markant.

For mindre end to år siden var alle enige om at naturgasselskaberne var en solid, langsigtet afviklingsforretning. Sektoren så ud til at acceptere rollen. Den ene politiske udmelding efter den anden gik på at blive fri fra fossile brændsler – naturgas er et af dem, derfor skulle selskabet lukkes. I

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

30 | DS-bladet nr. 12 2012

Naturgas Fyn spekulerede vi over om det nu er en rigtig konklusion.

Man kan ikke være uenig i, at vi skal være mindre afhængige af fossile brændsler – men der er nuancer. Olie er noget skidt på grund af manglende forsyningssikkerhed. Olieressourcerne svinder ind og de er koncentreret i lande, vi ikke ønsker at være afhængige af. Det risikerer at blive meget dyrt. Kul er et stort forureningsproblem. Men gas er der nok af til flere hundrede år, og det er CO2-mæssigt langt bedre end olie og kul. Så hvorfor ikke bruge gas?

Vedvarende energi i gasnettet Når vi så dertil lægger, at vi selv kan lave biogas, der er CO2-negativt, fordi vi kan fjerne udslip af metan og lattergas fra markerne, så bliver det da helt skævt at lukke gasselskaberne. Biogas skal selvfølgelig ind i nettet og erstatte naturgas, ligesom vindmøllestrøm erstatter strøm baseret på kul i elnettet.

På nogenlunde samme tidspunkt kom Energinet DK frem med nye analyser, der viser, at vindmøllestrøm kan laves om til gas – enten i form af brint, der i et vist omfang kan ledes direkte ind i naturgasnettet eller ved at omdanne brinten til metan og bruge den som naturgas. Det er potentielt en løsning af problemet med at lagre vindmøllestrøm i store mængder – og når vi skal have halvdelen af vores elproduktion fra vind i 2020 og endnu mere, når vi kommer længere frem, vil vi få masser af overskudsstrøm, der kan laves om til grøn gas.

Sandheder bliver til »usandheder« Det perspektiv forandrer jo hele historien.

De »sandheder« vi kendte i det politiske miljø for 2 år siden bliver til usandheder: Det giver ikke mening at afvikle gasselskaberne – de skal tværtimod udvikles som de entrepenører, der skal sikre at rø-

rene fyldes med grøn gas. Gasselskaberne bør derfor investere i produktionen af grøn gas – hvor biogas er første skridt, så selskaberne kan fylde gasnettet med vedvarende energi.

Man kunne trække det videre – hvorfor skal vi af med gasfyrene, når de i fremtiden bliver drevet med biogas og grøn gas?

Kan vi bruge gassen til hurtigere at fortrænge olie og kul, samtidig med at vi udskifter naturgassen med grøn gas?

Naturgas Fyn mener, vi offensivt kan og skal udnytte de muligheder, der nu tegner sig. Vi skal bruge vore affaldsprodukter til at lave gas, og det skal være en målsætning, at al gasforsyning i løbet af nogle årtier er baseret på vedvarende energi. Naturgas Fyn er derfor fast besluttet på at blive en stor aktør i biogasproduktion overalt i Danmark, og når tiden kommer til udvikling af de andre grønne gasser – forgasningsgas, der har stor udbredelse i Sverige og VE-gas fra elektrolyse af vindmøllestrøm – vil vi også være der.

Gas er en løsning til transport Det er også et led i Naturgas Fyns strategi, at vi skal bruge gassen til at fortrænge olie, og prioriteten skal være der, hvor det er sværest at slippe olien. Det er i transportsektoren. Det gængse energipolitiske argument har været at man skal høste de lavest hængende frugter først og omstille el og varmeproduktionen hurtigt. Derfor har der været en præference for at bruge biogassen her. Vi mener det er forkert – netop fordi det er svært, skal vi hurtigst muligt i gang med trafikomstillingen – elteknologi kan gøre en del med elbiler osv. Men der er nogen i Danmark, der kører i tunge eller mellemtunge køretøjer og der er også en del, der kører langt hver dag.

I de segmenter er gassen den oplagte mulighed. Det er derfor blevet et fastforankret element i Naturgas Fyns strategi at

opbygge den infrastruktur, der skal til for at danskerne kan bruge gasbiler.

Det er heldigvis let at gå til – det er nemlig kun vores egne gerninger, der står i vejen. Teknologien er moden – vi har gasnettet og bilerne masseproduceres. Den eneste barriere vi har, er det danske afgiftssystem.

Der har vi valgt at beskatte gasbiler hårdere end diesel og benzinbiler – og afgiften på gas som bilbrændstof har et niveau, der er europarekord. Alt dette på trods af, at Energistyrelsen har slået fast flere gange, at naturgas og biogas er de samfundsøko-

nomisk bedste brændstoffer i bilerne.

Vi kan, hvis vi vil Det er kun os selv, der er forhindringen for at gå den vej. Afgifter kan laves om, så hvis der er politisk vilje er der også en vej.

Nedenfor er vist de danske, tyske og svenske afgifter. Kilden er COWIs rapport fra april 2012 til Energinet.dk.

Afgift i Danmark: 10,97 EUR/GJ = 3,23 kr/m3 Afgift i Sverige: 4,29 EUR/GJ = 1,26 kr/m3

Afgift i Tyskland: 3,86 EUR/GJ = 1,14 kr/m3 Forskellen mellem de danske afgifter og afgifterne i Sverige og Tyskland er som det ses i størrelsesordenen 2 kr./m3.

Vi må have et niveau i Danmark, der ligner det svenske og tyske. Hvis det sker, er vi overbeviste om, at professionelle transportører og almindelige mennesker i Danmark vil købe gasbiler, og Naturgas Fyn er klar til at opbygge infrastrukturen.

Optaget på tekNOLOgISk INStItutS pOSItIvLISte aNbefaLet prOdukt af gO’eNergI - eNergIStyreLSeN

Luf/luft varmepumpe H091 NIO og H121 NIO Scan her for brochure

Garanteret drift ned til ÷20°C

Lavt lydniveau 21/22 dB(A) Sommerhusfunktion 8-12°C

Brøndby tlf. 4344 4299. Århus tlf. 8678 4299. Ålborg tlf. 8678 4299. Kolding tlf. 8678 4299. E-mail ahlsellkol@ahlsell.dk • www.ahlsell.dk innova2_184x128mm_05092012.indd 1

10-09-2012 13:20:56

DS-bladet nr. 12 2012 | 31

TEMA: ENERGI OG MILJØ

Morsø går forrest med solceller Nordjyllands største solcelleanlæg etableres på kommunens administrationsbygning.

Med et nyt stort solcelleanlæg vil Morsø Kommune hente en betydelig del af sit energiforbrug fra solens stråler. Anlægget er et led i kommunens plan om at blive CO2-neutral inden 2025, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Med det nye solcelleanlæg vil cirka 59 procent af forbruget i Morsø kommunes administrationsbygning blive produceret ved

Sjællands største stållager

Bjælker – også slyngrenset og primet, armering, stangstål, blankt stål, rør og rørprofiler, plader, rustfrit og metaller Levering dag til dag – egne biler – top service og stor fleksibilitet STÅL • VVS • VA & VÆRKTØJ

Ringsted · Roskilde · Skælskør Stege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F Tingbjergvej 9 · 4632 Bjæverskov Telefon 56 16 14 60 · www.hatten.dk 32 | DS-bladet nr. 12 2012

hjælp af solens CO2-neutrale stråler. Anlægget vil være på cirka 207 kWp, hvilket betyder at den årlige besparelse i kroner og ører bliver på ca. 300.000 eksklusiv moms, mens CO2-besparelsen årligt forventes at blive på omkring 102,06 ton.

For at synliggøre forbruget og motivere til øget indsats vil anlæggets produktion blive vist på infoskærm i administrationsbygningen. Dermed kan alle følge med i, hvad der produceres på dagligt, ugentligt og månedligt. På skærmen vil der desuden med tiden blive vist andre oplysninger omkring øvrige anlæg samt energioplysninger. »Vi har valgt at sætte ambitionsniveauet højt og gå forrest i klimaindsatsen, da det tydeligt kan betale sig. Samtidig søger vi at motivere borgere og medarbejdere til at tænke på deres energiadfærd og inspirere lokale virksomheder til at investere i energibesparende tiltag. Det vil både skabe jobs, fremtidssikre virksomheder og gøre Mors attraktiv for tilflyttere,« fortæller Viggo Vangsgaard, formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

Lokale håndværkere Alt arbejdet skal udføres af lokale virksomheder, som har vundet ordren i en licitation, hvor der var virksomheder fra kommunen og udenfor kommunen. Hele projektet med solcelleanlæg og nyt tagpap bliver finansieret via kommunens energipulje til energiforbedringer. Projektet vurderes at have tjent sig selv hjem efter ca. 10 år.

I forbindelse med etableringen af anlægget er der brændt et nyt lag overpap på, således at taget ikke skal skiftes indenfor de næste mange år. »Dette er en tanke som mange desværre glemmer og derved kan de stå med et problem den dag taget ikke længere holder tæt. Den investering man sparer på vedligeholdelse nu, er pludselig blevet en meget dårlige forretning på sigt,« siger Torben Risum Vigsøe Frimer som er Energikoordinator ved Morsø Kommune og ansvarshavende projektleder for implementeringen.

Han tilføjer at anlægget monteres på en konstruktion, som ikke skal fastgøres i tagkonstruktionen og at panelerne monteres med en hældning på 15 grader for at tage hensyn til arkitekturen. Derudover vil alle paneller og de konstruktioner, der er synlige fra jorden leveres i sort, hvilket gør anlægget mindst synlig. Samlet set kommer anlægget til at hæve sig ca. 40 cm over kanten af murvæggen.

Selve anlægget forventes at stå færdig i sidste halvdel af september, hvor der vil være indvielse af anlægget.

TEMA: ENERGI & MILJØ

Agromek efterlyser virksomheder til vedvarende energi Landbrugsmessen Agromek i Herning i slutningen af november vil i år have et særligt område med virksomheder, der beskæftiger sig med nye og vedvarende energiformer. Derfor opfordrer messesekretaritatet virksomheder, der har noget at byde på, til melde sig hurtigst muligt.

Agromek gennemføres hvert andet år og havde i 2010 knap 40.000 besøgende. Forud for årets messe har 465 udstillere meldt sig og samtlige haller i Herning Messecenter er i brug.

Som en triumf for messen har en af maskinbranchens helt store kanoner, John Deere, besluttet at udstille på Agromek med en større stand. Det sker i et samarbejde mellem producenten og de danske forhandlere. »Det styrker hele udstillingen«, siger formand for Agromeks udstillingskomité, adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. Om baggrunden for at John Deere nu har valgt at udstille på Agromek, siger salgschef Lars Frederik Henningsen: »Vi har tidligere i år tilpasset vores distributionsnet i Danmark, og derfor glæder vi os til sammen med vores forhandlere at udstil-

Fra venstre: Agromeks formand adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, salgschef Lars Frederik Henningsen, John Deere Danmark og John Deere forhandler Keld Andersen, Herborg Smede- og Maskinforretning. Foto: Wiegaarden.

le på Agromek. Det danske marked er vigtigt for John Deere, for Danmark er et fyrtårn inden for europæisk landbrug. Agromek er det bedste sted at udstille i Norden, og derfor finder vi det naturligt, at vi nu præsenterer vores program med traktorer, mejetærskere, sprøjter, elektroniske løsninger til at effektivisere opgaver i landbruget samt maskiner til den grønne sektor på Agromek.«

Flere får fjernvarme I 2011 fik 15.838 nye husstande i Danmark fjernvarme. Det svarer til en by på størrelse med Aabenraa. Dermed har 1,6 mio. af de danske husstande, svarende til 62 procent, nu fjernvarme.

Dansk Fjernvarme mener, at årsagen til den store interesse er, at fjernvarme er let for boligejerne, det er generelt billigt og så er det fleksibelt og grønt i stedet for at have oliefyr eller naturgasfyr. »Fjernvarmen vokser og vokser herhjemme.

Det skyldes den enorme fleksibilitet, som fjernvarmesystemet rummer. I bund og grund er det varmt vand i rør, som transporterer energi ud til folks huse. Derfor kan boligejerne nemt og bekvemt få grøn energi, uden de selv skal være deres egne varmemestre. Fjernvarmen kommer af sig selv,« siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen om den fortsatte vækst.

Væksten har stået på gennem flere år. Dels båret frem af et udtrykt ønske om at vinke far-

vel til fossile brændsler. Dels båret frem af, at fjernvarme prismæssigt er særdeles konkurrencedygtig. Det sidste er ifølge Dansk Fjernvarme den afgørende faktor, som får boligejerne til at skifte væk fra oliefyr eller naturgasfyr.

Fjernvarme er i dag baseret på 47 procent vedvarende energi. Et tal der vokser og vokser i takt med, at eksempelvis flere og flere solvarmeanlæg skyder op. Der er således nu over 230.000 kvadratmeter solvarmeanlæg i brug fordelt på 29 storskala-anlæg.

Udover sol, biomasse og biogas, så bliver fjernvarmen hovedsageligt produceret som overskudsenergi fra el-produktion på såvel de store kraftværker som de mindre decentreale kraftvarmeværker. Dertil kommer, at cirka 20 procent er blevet til som overskudvarme fra affaldsforbrænding.

DS-bladet nr. 12 2012 | 33

TEMA: ENERGI & MILJØ

Nationalt testcenter for vandteknologi Miljøminister Ida Auken (SF) vil oprette et testcenter for vandteknologi, der skal give danske virksomheder muligheder for at afprøve deres forskellige vandteknologier. Samtidig vil hun styrke puljen til demonstration af nye systemløsninger indenfor grøn vandteknologi.

Det fremgår af forslaget til finanslov for 2013, hvor en bevilling på 8,3 mio. kroner puljes med ’overskud’ fra 2012, som i alt giver knap 17 mio. kroner til formålet.

Ifølge miljøministeren skal testfaciliteter og demonstrationsanlæg være med til at bringe Danmark tilbage i sin førerposition inden for eksport af vandteknologi: »Danske virksomheder har godt fat i lande som Kina og Rusland, men eksportpotentialet er langt større, så nu tilbyder vi det ypperste isenkram inden for måleinstrumenter, topmoderne laboratorier og andre demonstrationsfaciliteter. På den måde styrker vi ny forskning og udvikling i Danmark, øger eksporten og får flere i job,« siger miljøminister Ida Auken i en pressemeddelelse.

Ifølge kontorchef Jakob Møller Nielsen regner man med at sende testcentret i udbud i løbet af efteråret. Her lægger man vægt på, at det dels bliver etableret i tilknytning til eksisterende vand- eller spildvandsforsyninger, og dels at det placeres i forbindelse med et universitet eller en anden form for videncenter.

Han oplyser videre, at mens centret primært skal være til test af enkelkomponenter, vil resten af de 17 mio. kroner blive puljet med midler i det eksisterende miljøteknologiske demonstrationsprogram (MUDP) til større demonstrationsprojekter af nye systemløsninger indenfor vand og spildevand.

Meget tilfreds I brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er man meget tilfreds med udsigten til et testcenter: »Især i små og mellemstore virksomheder er der et stort behov for et sted, hvor man kan teste ny teknologi og vise, at det virker. Og så må det gerne være i et forskningsorienteret miljø,« siger direktør Jørn Jespersen.

I dag eksporterer Danmark vandteknologi for 14,3 milliarder kroner om året. Det er mindre end tidligere. Inden for de seneste fem år er dansk industris andel af EU’s samlede eksport af vandteknologi faldet med 12 procent. Lande som Italien, Tyskland og Sverige har en større vækst i eksporten end vi har, viser en ny rapport fra Damvad A/S. I 2010 omsatte det globale vandmarked for 2.700 milliarder kroner mod vindindustriens 1.000 milliarder kroner. Det forventes, at vandmarkedet vil vokse med godt 6,2 procent over de næste fem år, blandt andet fordi det globale vandforbrug vurderes at stige med 50 procent frem mod 2030.

Varmepumper trængt af solceller Danskerne overser de oplagte fordele ved jordvarme og luft/ vand-varmepumper og bruger i stedet al deres friværdi på solenergi. Det mener Dansk Varmepumpe Industri.

Som en af de førende varmepumpeleverandører i Danmark oplever Dansk Varmepumpe Industri en svag tilbagegang i salget af jordvarmeanlæg til private boligejere – en tilbagegang der ifølge DVI blandt andet skyldes den popularitet solenergi oplever. »Ser man udelukkende på jordvarme, burde det være stigende, som energipriserne er i dag,« projektchef i DVI, Mads Hougaard til hjemmesiden Energisupply og peger på, at mens solenergi producerer mest strøm eller varme på den tid af året, hvor behovet er mindst, så kan et jordvarmeanlæg sørge for en passende varmeforsyning hele året. »Men solenergi er gået ind og taget en del af den friværdi, der kunne bruges på grøn energi,« forklarer han og tilføjer, at også uroen i Europa har betydning for det dalende salg af jordvarmeanlæg.

DVI lader sig i midlertidig ikke slå ud af konkurrence fra solenergien.

34 | DS-bladet nr. 12 2012

»Jeg tror, at salget af jordvarmeanlæg kommer til at stige igen, fordi der er et kæmpe potentiale i den eksisterende boligmasse. Der står stadig rigtig mange oliefyr rundt omkring, og de vil jo blive skiftet ud på et tidspunkt – fordi der er økonomi i det,« forklarer Mads Hougaard og tilføjer: »Det er meget sjældent, fordi folk vil miljøet noget godt, at de investerer i jordvarme – de tænker på deres privatøkonomi eller virksomhedsøkonomi.« Og økonomi, det er der i jordvarme, hvis man spørger DVI. »Et jordvarmeanlæg har en typisk tilbagebetalingstid på 5-10 år. Anlægget holder omkring 20-25 år. De resterende 10-15 år er besparelsen rent overskud. Har man så finansiering med de renter, der er i dag, har man overskud allerede det første år,« fortæller projektchefen.

Og er der penge at spare for private, så er der endnu flere at spare for erhvervsvirksomheder. »Det er en god investering i parcelhuse, men fordi et anlæg er ti gange større koster det jo ikke ti gange så meget, og energipriserne er det samme. Så der er ekstra meget at spare i erhvervet i forhold til boligopvarmning,« fortæller Mads Hougaard.

Solcelleanlæg skal se godt ud Solcelleanlæg skal ikke bare virke. De skal også se godt ud og passe til huset. Derfor har Gaia Solar bedt Knud Holscher Design om at tegne Gaia Solars nye serie af solcelleanlæg til den kræsne forbruger.

Langt de fleste solcellesystemer på markedet i dag monteres uden tanke på bygningens arkitektur og stilmæssige udtryk. Det ønsker Gaia Solar at lave om på. I stedet for at solcelleanlæg betragtes som eksterne elementer der placeres på hustaget, skal de tænkes ind i bygningskonstruktionen og bidrage til det samlede arkitektoniske udtryk. Solcellepanelerne skal ikke forsøges skjules, men være synlige elementer, der spiller sammen med de øvrige bygningskomponenter. »Der er ingen der i dag betragter vinduer som nødvendige lyshuller. Her overvejer man nøje, hvilken stilart man ønsker til sit hus – hvorfor skal det være anderledes med solceller? Vi ønsker at ændre denne tankegang og give husejere en regulær valgmulighed i forbindelse med anskaffelse af et solcelleanlæg,« siger administrerende direktør for Gaia Solar, Michael Stadi.

Danske Gaia Solar har mange års erfaring med produktion og montage af specialdesignede solcelleanlæg til både privatforbrugere og større erhvervsbyggerier. Det er på den baggrund, at virksomheden ønsker at udvikle en serie af konkurrencedygtige modulopbyggede solcelleanlæg.

Med Gaia Solars nye designkoncept bliver det muligt at tilbyde unikke solcelleanlæg. Det centrale element i designkonceptet er en række byggeklodser, der kan sættes sammen på kryds og tværs. Hertil hører et enkelt og innovativt montagesystem, der

sikrer, at elementerne både kan integreres i tage og facader og anvendes til alternative løsninger, der rækker ud over bygningens areal, fx afskærmning, udestuer og garager mv.

Knud Holscher Design er kendt for sin løsninger inden for industrielt- og produktdesign og har tidligere samarbejdet med virksomheder som George Jensen, Philips, Coloplast og Holmegaard. Knud Holscher Design ledes til dagligt af Knud Holscher, der er en af Danmarks mest prisvindende arkitekter og designere.

Udviklingen af den nye produktlinje, som Gaia Solar forventer at kunne præsentere i løbet af 2013, er støttet af Dansk Design Centers Designpulje.

Danmarks største og smukkeste biogasanlæg Sydvestjyske landmænd og Naturgas Fyn i samarbejde om at etablere det hidtil største biogasanlæg i nærheden af Esbjerg.

Den landmandsejede leverandørforening Sydvestjysk Biogas (SVB) og Naturgas Fyn indgår samarbejde om etablering af et fælles bionaturgasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune.

SVB har siden 2008 arbejdet intenst for at etablere et fællesejet biogasanlæg. Samarbejdet mellem SVB og Naturgas Fyn er en vigtig milepæl mod etableringen af anlægget, som forventes driftsklar i 2014 forudsat, at der ydes anlægstilskud.

Anlægget til et trecifret millionbeløb skal årligt aftage og behandle ca. 650.000 ton gylle heraf omkring 65.000 tons gylle fra økologiske landmænd.

Når anlægget står færdigt, vil det ud over at producere ca.

15 mio. m3 grøn bionaturgas til forbrugerne, også give en bedre udnyttelse af næringsstofferne for landmændene, og den afgassede gylle kan spredes næsten lugtfri på markerne.

Bionaturgassen vil gøre 8000 gasforbrugende husstande uafhængige af fossile brændsler. Yderligere spares åer og vandløb for ca. 460.000 kg kvælstof og atmosfæren i øvrigt for ca.

23.000 ton CO2 - det svarer til, at ca. 2.500 danskere gøres CO2-neutrale.

Byggeriet af anlægget forventes påbegyndt i 2013, men allerede før vil der være et stort behov for arbejdskraft og lokale kompetencer. Ud over en gevinst for omgivelser og miljø estimeres samarbejdet til at kunne generere op mod 150 årsstillinger i bygge- og anlægsfasen og efterfølgende ca. 25 stillinger som blivende stillinger i Esbjerg området.

SVB har igennem hele projektforløbet lagt stor vægt på anlæggets fysiske fremtræden, så det kan indgå i de naturlige omgivelser i området. Realdania giver støtte til arkitektbistand og er således med til at sikre, at anlægget får et markant anderledes udseende end traditionelle biogasanlæg. Målet er, at det skal være Danmarks «.

DS-bladet nr. 12 2012 | 35

EKSPORT

Af Karin Vith Ankerstjerne, Projektleder KinaVækst, Væksthus Sjælland

Kina efterspørger grønne løsninger Danske virksomheder har gode muligheder for at være med til at realisere Kinas grønne femårsplan.

D

anske små og mellemstore leverandører af udstyr, smarte løsninger eller viden har et uopdyrket potentiale i Kina. Vi har hørt meget om Kina igennem de sidste 10 år, hvor flere virksomheder har flyttet produktionen ud.

Men nu skal der være fokus på salg til Kina.

Den grønneste femårsplan nogensinde i Kina efterspørger miljørigtige løsninger på snart sagt alt, og Danmark er kendt for at give innovative svar på gammelkendte udfordringer. Væksthusene, med Væksthus Sjælland i spidsen, sætter derfor ind på at hjælpe små og mellemstore virksomheder godt i gang på det kinesiske marked.

Kina har ageret »verdens fabrik« i de seneste 10-15 år uden særlig hensyntagen til miljøet. Luft, jord og vand er så forurenet nu, at hovedtemaet for den tolvte femårsplan 2011-2015 er »Grønne Løsninger«.

Af væsentlige områder for danske virksomheder bør nævnes: Energibesparelser, rent vand, infrastrukturforbedringer og

36 | DS-bladet nr. 12 2012

urbanisering. Alt sammen områder, hvor Danmark internationalt set er førende. Der er afsat nærmest svimlende summer til miljøforbedrende tiltag derude, og når den kinesiske regering har sat sig et mål, er der ingen tvivl om, at de når det – og gerne i samarbejde med førende nationer inden for de respektive brancher.

Samhandelspartnere med Kina har mulighed for at være med til at geare det store marked i Kina og blive partner på nogle af de større anlægsarbejder i form af bedre infrastruktur, bæredygtigt byggeri, energiforsyning og vandløsninger.

Danske rettigheder på danske hænder Hvordan du tjener dine penge i Kina, altså selve forretningsmodellen, er afgørende for din succes. Varer er der nok af, så du skal sælge en løsning, frem for et produkt alene. I Kina vil et vellykket salg ofte involvere licensbaseret salg eller uddannelse og certificeringer af lokale, hvilket giver dig en styrkeposition som leverandør. Det

handler om at slå sig op i Kina på dit eget brandname og blive kendt for kvalitet og bæredygtigt miljø. Overvejer du eksempelvis at foretage et éngangssalg af din unikke viden til en kinesisk partner eller myndighed, så har du brug for assistance til at gennemtænke din forretningsmodel.

Kina er Danmarks vigtigste samhandelspartner i Asien, og kineserne står på spring til at indtage vesten med varer og løsninger. Derfor er det vigtigt allerede på nuværende tidspunkt at blive en del af den globale værdikæde og indgå som underleverandør til kinesiske virksomheder og samarbejdspartnere. Dermed sikrer du dig også at blive en del af fremtidens europæiske marked, når Kina for alvor retter salgsblikket mod Europa.

Kina i øjenhøjde De danske regionale Væksthuse kender til mindre og mellemstore virksomheders udfordringer. Lige meget hvor du bor, er det derfor relevant at kontakte dit regionale

Kina har ageret »verdens fabrik« i de seneste 10-15 år uden særlig hensyntagen til miljøet.

Luft, jord og vand er så forurenet nu, at hovedtemaet for den tolvte femårsplan 2011-2015 er »Grønne Løsninger«.

Et par gode huskeregler når du starter op i Kina: • Lav et ordentligt hjemmearbejde • Identificér unikke løsninger, gerne med andre danske partnere • Find den rette partner til at markedsføre og sælge dine løsninger og udstyr • Tillid er personrelateret og tager tid at opbygge • Afsæt nok ressourcer • Acceptér at dansk teknologi nogle gange skal nedskaleres for at blive attraktiv i Kina • Kina ændrer sig hastigt – følg med og følg op

Væksthus. Væksthus Sjælland er ét af de Væksthuse, der har rettet særligt fokus på Kina, og kører derfor over de næste 2½ år et SMV-rettet Kinaprogram, der skal underbygge Region Sjællands virksomheder med salg til det kinesiske marked.

Programmet KinaVækst er medfinansieret af EU’s Regionalfond og Vækstforum Sjælland og giver, i nært samarbejde med blandt andre DTU og en række af landets førende private rådgivere på området, svar på de deltagende virksomheders spørgsmål til markedet, partnerskaber og ikke mindst hvordan du sikrer dine ophavsrettigheder i samspillet med kinesiske partnere og myndigheder.

Du vil få mulighed for at indgå i salgsalliancer med andre af regionens virksomheder, hvilket kan give dig en større gennemslagskraft på markedet. Målet er, at din virksomhed får en individuel tilpasset model for, hvordan I skal tjene penge i Kina, igen og igen, og at du kommer i gang med dit salg derude. I projektforløbet vil der tillige være en række fælles temadage, der adresserer alt fra pengetransaktioner og jura over mulig medfinansiering ved etablering i Kina til kultur og forhandlingsteknik.

Kina kalder – og vi står klar til at hjælpe dig med at svare.

Projektleder Karin Vith Ankerstjerne er uddannet i kinesisk på Københavns Universitet og har i 10 år arbejdet med forretningsudvikling og det kulturelle møde for danske virksomheder i Kina.

Zoneventiler fra Automatikcentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

V4043/44 2 eller 3 vejs Zoneventil Med fjeder retur, 230 eller 24 Volt Med indvendig eller udvendig gevind

VC Motorer 24 eller 230 Volt i forskellige udgaver Med enkel montering på VC ventiler

VC Ventiler 2 eller 3 vejs zoneventiler

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 37

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

SabetoFLEX ind på det norske marked Virksomheden fra Roslev ved Skive har lavet samarbejdsaftaler med to store virksomheder, og det næste halve år skal bruges på at holde introduktionsmøder for fagfolk overalt i Norge.

SabetoFLEX er for alvor ved at få fodfæste udenfor landets grænser med deres universal inddækninger og inddækningsmaterialet Wakaflex. Der er indgået flere samarbejdsaftaler i Tyskland, og nu er det Norge, som har fået øjnene op for virksomheden fra Roslev.

Per Poulsen, direktør fra SabetoFLEX, forventer af samme grund at få travlt i den kommende tid. Der skal holdes møder med især norske blikkenslagere, som skal instrueres i brugen af inddækningsprodukterne. I Norge er blikkenslagerne inddelt i forskellige geografiske kredse, og der er en lagformand for hver kreds. »Vi har allerede mødt flere af dem, og det er lidt anderledes end i Danmark. I hver

God start i USA

kreds mødes blikkenslagerne jævnligt, lidt som en loge, og så bliver nye muligheder diskuteret. Nu skal vi besøge samtlige lagkredse, og bedømt ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra lagformændene, bliver det rigtig positivt,« siger Per Poulsen.

Det betyder, at direktøren selv kommer til at tilbringe meget tid i Norge resten af året, og den stigende efterspørgsel giver også nye udfordringer internt. »Vi må tilstå, at det går stærkt i øjeblikket. Der er sket rigtig meget på de indre linjer hos os det sidste års tid. Vi er blevet nødt til at ændre nogle arbejdsgange for at kunne følge med. Det er positivt, at vi har så mange muligheder, men vi er stadig et lille firma, som skal nå at få tingene ordentligt i mål. Det er udfordringen lige nu, hvor vi også skal prioritere det norske marked,« fastslår Per Poulsen.

Det er eksportstøtte fra Væksthus Midtjylland og et godt forarbejde af den danske ambassade i Oslo, der har været med til at sætte skub i tingene. »Vi har altid været glade for den opbakning, vi har fået af Væksthus Midtjylland.

Den vestjyske metalvirksomhed, KP Komponenter er kommet godt fra start i USA. I begyndelsen af januar i år slog KP Komponenter strømmen til i sine nye, amerikanske produktionsfaciliteter i staten South Carolina. Cirka 25 mand arbejder i treholdsskift med leverancer til kunder i blandt andet hydraulik-industrien. Med tiden er det planen, at USA-produktionen også skal løfte opgaver for KP Komponenters kunder i vindmølleindustrien. »Vi overtog et eksisterende produktionsanlæg på cirka 3.500 kvadratmeter, som vi har indrettet med nye maskiner. I første omgang har vi lavet en næsten tro kopi af vores danske setup i Spjald og servicerer vores eksisterende kunder,« siger KP Komponenters økonomichef, Lars Old Jensen til hjemmesiden Metal Supply.

Når tiden er moden, skal fabrikken i South Carolina også gerne have nye, egne kunder. Flere har faktisk allerede henvendt sig. »Vi tager det lidt efter lidt, men vi er faktisk gået i gang med at regne på, om vi skal udvide med en helt ny produktionslinje til en ny opgave,« siger Lars Old Jensen.

38 | DS-bladet nr. 12 2012

Medarbejderne på Saboto

FL EX får ekstra travlt i

den kommende tid.

De har hjulpet os, så ambassaden kunne gå i gang med at undersøge markedet og finde relevante kundeemner, og det har de gjort godt. Vi har fået kontakt til blandt andre Lindab Norge og Roald & Søn, som er den største vvs-grossist deroppe. Roald & Søn ejer så også lige 50 procent af et andet stort firma, Ventistål, som er den største ventilationsgrossist i Norge. Alle er perfekte samarbejdspartnere for os,« siger direktøren for SabetoFLEX.

SabetoFLEX ApS, etableret i 2006, producerer og forhandler inddækninger i alle afskygninger. SabetoFLEX produkterne er baseret på WakaFLEX, som er et 20 år gammelt unikt og blyfrit produkt, som kan anvendes til alle former for inddækninger (f.eks. skorstene og tagvinduer) ved alle typer tag.

Kundelisten tæller især ventilations- og vvs-grossister.

Travlhed hos Pipetek

Rørbukningsvirksomheden PipeTek fra Outrup ved Varde har haft en travl sommer og her efteråret går det yderligere stærkt. En stor ordre på bukning af kedelrør landede midt i juli måned, og samtidig er der lavet prototyper som aldrig før.

Den aktuelle travlhed hos virksomheden skyldes, at der for alvor er kommet gang i markedet for entreprenørmaskiner. Tre virksomheder med forskellige kompetencer indenfor feltet har henvendt sig, og der er udviklet prototyper på skærmholdere, kølerør og kabinelister, som nu er begyndt at gå i produktion. »Henvendelserne kom nærmest på én gang, og så var det med at slå til. Vi laver i forvejen stativer til landbrugsmaskiner, og har da tidligere lavet lidt til entreprenørmaskiner, men slet ikke i det her omfang. Det er især spændende, at vi selv har været med til at udvikle delene, så vi føler os meget involveret i processen. Det allerbedste er dog, at ordrerne nu kommer løbende, og det drejer sig om mange enheder af gangen,« siger direktør Lars Juul Jensen, PipeTek til hjemmesiden MetalSupply.dk.

BAROMETRET Eksportvirksomhederne overrasker positivt Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Trods gælds- og eurokrise så klarer danske eksportvirksomheder sig bedre end frygtet. Udenrigshandelsstatistikken fra Danmarks Statistik taler sit tydelige sprog. Efter et kæmpe dyk i eksporten for snart tre år siden, så er eksporten kravlet op af »hullet«.

Det er sket med hjælp fra ikke mindst små og mellemstore eksportører og deres underleverandører. Og noget tyder på at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Håndværksrådets eksporttillidsbarometer, som hvert kvartal måler eksportforventningerne blandt SMVerne, så forudser en overvægt af virksomhederne, at

3.

eksporten i deres egen virksomhed eller den virksomhed, de leverer til, vil stige de næste tre måneder.

Ser vi udelukkende på de eksporterende SMVere, så forventer næsten hver tredje, at eksporten i deres virksomhed vil blive større eller meget større de næste tre måneder, mens kun 16 pct. forventer at deres eksport vil blive mindre eller meget mindre.

Det er opmuntrende, at Håndværksrådets Eksporttillid fortsat er positiv, og det indikerer, at der til stadighed er optimisme, når det gælder afsætningen til ikke mindst de store aftagerlande som Sverige og Tyskland.

1.

Hvordan vurderer du, at eksporten i din virksomhed/ hos den virksomhed du leverer til vil være om tre måneder sammenlignet med i dag?

60%

Tysk erhvervstillid dykker 120 115

Svarfordelingen giver et nettotal på 9

110

50%

105

40%

100

30%

95

20%

90 85

10%

Kvartaler

80 01/2011

01/2012

2011M01

2012M01

01/2010

Meget lavere

01/2009

Lidt lavere

2. kvartal 2012

01/2008

Uændret 3. kvartal 2012

01/2007

Lidt højere

01/2006

Meget højere

01/2005

0%

The Ifo Business Climate for Germany

2.

4.

Forbrugertilliden oven vande

Eksporten i fint comback 20

55 50

15 10

40

5

35 30

0

1. kvartal 2012

1. kvartal 2011

1. kvartal 2010

1. kvartal 2009

1. kvartal 2008

1. kvartal 2007

1. kvartal 2006

1. kvartal 2005

1. kvartal 2004

1. kvartal 2003

1. kvartal 2002

1. kvartal 2001

1. kvartal 2000

1. kvartal 1999

1. kvartal 1998

2010M01

2009M01

2008M01

Dansk eksport (excl. Skibe og fly)

2007M01

-5

2006M01

20

2005M01

25 1. kvartal 1997

mia. kr.

45

-10 -15 -20 Forbrugertillidsindikatoren

DS-bladet nr. 12 2012 | 39

FORENINGSNYT

Fynsk erfa-gruppe rundede 50 møder Erfa-gruppen samlet til det 50. møde. Fra venstre: Ann Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, Ringe, Dorthe Mehlbye, Otterup VVS APS, Otterup, Karina Lykkegaard, Lykkegaard A/S, Ferritslev, Anette Nielsen, Refsvindinge Smede og Maskinværksted, Ørbæk, Lone Ølgaard, Havndrup Maskinfabrik APS, Langeskov, aftenens værtinde, Jytte Laugesen, Dalum Hjallese VVS, Odense S og Vivi Larsen, Sanderum Smede og Maskinfabrik A/S, Odense SV

Faglighed, forskellighed og fortrolighed er de vigtigste forudsætninger for en holdbar platform for erfaringsudveksling, mener gruppens medlemmer.

Erik Laugesen rørte i gryderne, der var flag på bordet og humøret var højt, da den ene af de to fynske kvinde-erfa-grupper i slutningen af august holdt deres 50. møde.

Det skete hjemme hos Jytte og Erik Laugesen, Dalum Hjallese VVS i Odense.

Erfa-gruppen har syv medlemmer, men ikke alle har været med fra begyndelsen for snart 12 år siden. Lone Ølgaard, Havndrup Maskinfabrik og Vivi Larsen, Sanderum Smede og Maskinfabrik, får betegnelsen de nye og de grønne.

Selv om stemningen er høj og snakken går lystigt i dagens anledning, bedyrer de syv erfa-medlemmer, at det ikke er en venindeklub. De kvartalsvise møder kører efter en fast skabelon: Mødet indledes med en gennemgang og fortolkning af diverse informationer fra DS Industri & Håndværk. Næste punkt på dagsordenen er en runde, hvor hver deltager har ordet fem-ti minutter for at fortælle, hvordan det aktuelt står til på den virksomhedsmæssige hjemmefront.

På jubilæumsmødet stod også en tur til Rom på dagsordenen. Men ellers kan stort 40 | DS-bladet nr. 12 2012

set ethvert spørgsmål bringes op i forsamlingen og gøres til genstand for debat.

le med, eller noget helt tredje,« siger Anette Nielsen, Havndrup Maskinfabrik.

Det unikke »Fordelen ved at være med i en erfa-gruppe er, at man har muligheden for at snakke med andre om, hvordan man griber de daglige opgaverne an, forstår overenskomsterne, samarbejder med revisoren, tager stilling til forskellige forsikringsspørgsmål og meget andet,« påpeger Vivi Larsen. »Det unikke ved erfa-gruppen er, at vi i en tillidsfuld atmosfære kan snakke åbent om de spørgsmål, der brænder på i det daglige arbejde. Spørgsmål, man ikke snakker med familie eller venner om,« siger aftenens værtinde, Jytte Laugesen. »Og det vi fortæller hinanden er fortroligt. Vi bringer ikke tingene videre til andre. I dag har vi haft en positiv runde, fordi det åbenbart står godt til rundt omkring.

Men sådan er det ikke altid. Der har været tidspunkter, hvor stemningen har været betydelig mere nedtrykt,« supplerer Ann Frederiksen, Svend Frederiksens Maskinfabrik og formand for Landsforeningen Virksomme Kvinder. »Det hjælper faktisk, at man kan dele også dårlige tider med nogle ligesindede og erfare, at de andre kæmper med de samme ting som en selv. Det kan være kunder, der bliver væk eller ikke betaler.

Det kan være banken, som ikke er til at ta-

Gode kolleger For Dorthe Mehlbye drejer det sig først og fremmest om at have kolleger: »Når man arbejder meget alene og ofte selv må finde ud af tingene, har det stor værdi, at man har nogle kolleger, som man kan ringe til – og de findes i kredsen her.« Gruppen er enig om, at størrelsen er ideel. Der er ikke plads til flere, med mindre andre træder ud. »Hvis vi bliver for mange, er der fare for, at deltagerne føler sig mindre forpligtede.

Med en mindre gruppe er vi mere seriøse med mødedatoer og indholdet af møderne.

Når vi har aftalt en dato, så holder vi den, med mindre der sker noget med børnene,« fastslår Lone Ølgaard.

Det er også med overlæg, at gruppen opretholder en faglig bredde. Det anses for værdifuldt, at både håndværks- og industrivirksomheder er repræsenteret i kredsen. Ligesom geografiske hensyn spiller ind på sammensætningen.

Erfa-gruppen indleder møderne med en fælles middag – normalt knap så fornem som jubilæumsmiddagen bedyres det – og møderne slutter kl. 22.00. Opgaverne med at være vært, mødeleder og referent går på skift mellem deltagerne. Det er heller ingen tilfældighed.

FORENINGSNYT

Østjysk erfa-gruppe kom godt i gang Fem kvinder mødtes til det stiftende møde, men der er stadig plads til et par stykker mere.

I DS-bladet i juli efterlyste Gunilla Pedersen, Juelsminde VVS- og Blik, interesserede til dannelse af en erfa-gruppe for medarbejdende hustruer i Vejle-Horsensområdet. Hun havde samtidig reserveret lokale til et stiftende møde den 15. august i Løsning.

Og initiativet lykkedes, fortæller Gunilla Pedersen: »Vi fik en gruppe op at stå med fem personer. Det betragter jeg som en succes. Vi er fire, der kommer fra vvs-firmaer, og én

fra en maskinvirksomhed. Der er plads til et par stykker mere, og de skal helst komme fra maskinvirksomheder af hensyn til ligevægten i gruppen.« De fem kvinder i den nyetablerede erfagruppe kommer alle fra området mellem Juelsminde og Brædstrup. De mødtes igen den 26. september for at beslutte de nærmere retningslinjer for gruppens arbejde. »Vi har nedfældet et stykke papir om, hvad erfa-gruppen kan give os, hvad møderne skal indeholde, samt hvor tit vi skal mødes. Min tanke var, at vi skulle mødes én gang i kvartalet, mens andre var inde på, at vi skulle mødes oftere. Men det er jo noget, vi finder ud af hen ad vejen,« siger Gunilla Pedersen.

Nye regler for VE-anlæg Vi er klar – er du?

Er din virksomhed parat til de nye regler for montering og servicering af små VE-anlæg – solvarme, solcelleanlæg, biomasse og varmepumper.

Q-kontrol udvider derfor med godkendelse og overvågning af virksomheder, der beskæftiger sig med VE-anlæg. Vi er klar til de nye opgaver.

Fra den 1. januar 2014 bliver det et lovkrav, at virksomheder, der beskæftiger sig med små VE-anlæg, har indført et kvalitetssikringssystem. Virksomheden skal samtidig være tilknyttet en kontrolinstans, der er certificeret af Sikkerhedsstyrelsen.

Beskæftiger din virksomhed sig allerede med VE-anlæg i dag – eller påtænker I at gøre det i fremtiden – så tag fat i Q-kontrol og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Magnoliavej 4 · 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 · www.qkontrol.dk

Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

DS-bladet nr. 12 2012 | 41

FORENINGSNYT

Redaktøren tog førstepladsen

Deltagerne i årets DS Golf-match fik at mærke, at DS-Bladet har fået ny redaktør siden sidste år. Han løb nemlig med førstepræmien i B-rækken.

Matchen blev afviklet i det bedst tænkelige vejr og i højt humør på Haderslev Golfklubs smukke bane. 30 deltagere fra hele landet deltog i 2012-udgaven af DS Golf, som sluttede med stegt flæsk og persillesovs og præmier til alle deltagere.

Matchen blev afviklet som en stableford-turnering i to rækker.

A-rækken blev vundet af Peter Ottesen, Ishøj, 32 point foran Dan Zachariassen, Næstved, 31 point samt Leif Nielsen, Henne og John Kristensen, Hammel, som begge fik 30 point.

B-rækken blev vundet af Jens Holme, Lillebælt (Middelfart) med 33 point foran Allan Skarby, Jelling, 31 point samt Sine-Marie Holm, Dejbjerg og Kent Skrydstrup, Jelling med hver 29 point.

DS Golf den sidste fredag i august er efterhånden blevet en fast tradition. Næste gang køllerne svinges i DS-regi bliver således den 30. august 2013. Hvor i landet er endnu ikke afgjort.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd: S + H Produktion A/S, Torben Jørgensen, Værkstedsvej 9, 4600 Køge.

Lokalafdeling Midtjylland: Fårvang Blikkenslageren ApS, Tommy Foss Mathiesen, Århusvej 10, 8882 Fårvang.

BSI ApS, Morten Jeppesen, Kirkevej 9, Gullev, 8850 Bjerringbro.

G. S. Varmeteknik, Gert Schmidt, Frisholtvej 58, 8850 Bjerringbro.

42 | DS-bladet nr. 12 2012

Lokalafdeling Vestsjælland: Vel Køleteknik ApS, Ole Hansen, Strandvejen 165, 4200 Slagelse.

Slagelse VVS og CO ApS, Jens Hansen, Norgesvej 12, 4200 Slagelse.

Lokalafdeling Nordsjælland: Ligaard VVS, Thomas Ligaard, Parallelvej 8, 2980 Kokkedal.

Lokalafdeling MidtVest: Vikar-Hjælp, Søren Sørensen, Stormgade 15, 7673 Harboør.

Udviklingsselskabet Vest A/S Michael Neumann, Søndergade 18, 6960 Hvide Sande.

Lokalafdeling Søndre Birk: Kamp’s VVS & Gasteknik, Per Kamp, Brønshøjvej 34, kld.tv., 2700 Brønshøj.

John’s VVS & Ejendomsservice, John Ingemann Johansen, Listedvej 13 st.tv. 2770 Kastrup.

Lokalafdeling Trekantområdet: Trekantens VVS & Kloak ApS, Lars Andersen, Vardevej 474, 7100 Vejle.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

NAVNE

Kronjyllands Køleteknik spænder vidt

Service af køleanlæg til F-16 er blot en af arbejdsopgaverne i Kronjyllands Køleteknik, siger Jørn Sminge.

Både forsvaret og private er på kundelisten, og opgaverne spænder fra F16 til varmepumper hos firmaet, der runder 25 år den 1. oktober.

Det er 25 år siden kølemontør Jørn Sminge skippede tilværelsen som lønmodtager og et fast job på Air-con i Ebeltoft. Han ville være selvstændig og etablerede Kronjyllands Køleteknik med domicil i Værum ved Randers.

Basis for etableringen var en kontrakt med forsvaret, primært om opbygning og service af materiel til »operative formål«, som det hedder i den militære jargon. Begge parter er så tilfredse med aftalen, at samarbejdet stadig består, hvorfor Kronyllands Køleteknik ofte er at finde i Skrydstrup, Ålborg og hos SOK i Århus.

Sideløbende har virksomheden gennem årene udvidet sit forretningsområde, dels for at have flere ben at stå på, dels for at

være ajour med de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver. I dag dækker Kronjyllands Køleteknik således hele spekteret af køl/frys til private, til butikker og til virksomheder – dog undtagen de store industrianlæg på slagterier, mejerier etc. Nyeste skud på stammen er forhandling af de effektive, japansk-producerede varmepumper fra Panasonic, der kan leveres til både køl og varme. »Den store fokus på klima og energi betyder, at vi gennem de senere år har oplevet en voldsom interesse for varmepumper,« siger Jørn Sminge. »Det lå ikke i kortene, da vi tog de første varmepumper ind, men det betyder, at vi har oparbejdet en pæn ekspertise på et nu højaktuelt område.« Ikke hyldevarer Det er dog langt fra kun hyldevarer Kronjylland Køleteknik leverer. »Industrielle og kommercielle anlæg er sjældent ens, så udgangspunktet er hver

gang den enkelte kundes specifikke behov. Gennem gode kontakter i ind- og udland udvælger Kronjyllands Køleteknik de teknisk og driftsøkonomisk bedste komponenter til opgaven og skræddersyr dermed anlægget, så det passer til bygninger og andre lokale forhold. Det hele samles på virksomheden i Værum, så montagearbejdet ude hos kunden bliver mindst muligt,« forklarer Jørn Sminge.

Kronjyllands Køleteknik er stadig en enkeltmandsejet virksomhed, der i dag er 9001-certificeret som sagkyndigt kølefirma i henhold til Arbejdstilsynet.

Foruden driften af sin virksomhed er Jørn Sminge en engageret formand for lokalforeningen Randers Omegn i DS Håndværk & Industri.

25 års jubilæet markeres med åbent hus for kunder, kollegaer, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere fredag den 5. oktober fra kl. 13 på Nørgårdsvej 46, Værum, 8940 Randers SV.

DS-bladet nr. 12 2012 | 43

NAVNE

Dødsfald

Tidl. fabrikant og grundlægger af JKF Industri A/S, Louis Nielsen, er død, 88 år.

Han var en mand, der på trods af en kort skolegang, (gik ud af syvende klasse) og som ingen fremmesprog kunne, fik skabt en international virksomhed. Han knoklede livet igennem for at fru Inga, børn, svigerbørn og børnebørn skulle have det godt. Han fik sat sit aftryk, og som han sagde kort tid før sin død: »Man kan da se, at jeg har været her!« Louis Nielsen var født og opvokset i Lindholm og var den ældste ud af en børneflok på fem. I 1939 fik han job hos Ford i Aalborg med tilsagn om en senere læreplads, men krigen satte en kæp i hju-

let. Han kom derefter i lære som vognog beslagsmed hos smeden i Lindholm.

Læretiden var delt op, så han både var beskæftiget i Hjallerup og Ulsted, inden han 1 . august 1944 var udlært. Svendestykket var otte hestesko af nyt jern, og han lagde de fire under en hest. Det blev dog ikke hestesko, der kom til at præge hans efterfølgende arbejdsliv.

Efter sin militærtjeneste stiftede han i 1948 første gang bekendtskab med Als, hvor han fik ansættelse hos den lokale smed, inden turen gik tilbage til Aalborg. Den 1. april 1953 vendte han igen tilbage til Als, denne gang som selvstændig smedemester. I 1955 blev han gift med Inga og fik samme år varmeog sanitetsarbejdet ved Als ny skole.

Arbejdet på skolen gav ham en idé, og i efteråret 1957 blev den realiseret. En produktion af aftræksrør til gaskedler og en opfordring fra andre om at lave fodermixere og rørsystemer til avne- og korntransport til det danske landbrug blev, med hjælp fra hustruen Inga, der stod for arbejdet ved specialmaskinen til bøjninger, etableret i kælderen i privatboligen.

Det viste sig dog hurtigt, at idéen med rørproduktion var så god, at pladsen ved den gamle smedje hurtig blev for trang.

I 1964 blev produktionen flyttet til en 1100 kvm ny fabrik på den nuværende adresse på Rørsangervej i Als.

I 1969 lavede Louis Nielsen firmaet om til et aktieselskab med navnet Jysk Knæ- og Pladerørsfabrik. 1. april 1978 skiftede firmaet navn til JKF Industri A/S og Louis Nielsen ansatte ved samme lejlighed en administrerende direktør.

Virksomheden fortsatte med at ekspandere og er siden flytningen i 1964 vokset til at være én af kommunens største virksomheder. Den dækker i dag et areal på ca. 25.000 kvm og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Virksomheden har datterselskaber i Polen og Malaysia, der i dag tæller ca. 60 arbejdspladser.

I 2003 fejrede Louis Nielsen sit 50 års smedemesterjubilæum. I forbindelse med sin 80 års fødselsdag besluttede han, i samråd med familien, at stoppe sit virke for JKF Industri A/S og afhænde sit livsværk. Samme år blev han som den første og hidtil eneste udnævnt til æresborger på Als. Fritiden gik med samvær i rafleklubben, tre ugentlige ture til motion og en masse rejser med Inga, børn, svigerbørn og børnebørn.

Louis Nielsen var fyldt med livsglæde og elskede at samtale med alle mennesker. Han var en formidabel taler og venner, børn, svigerbørn og børnebørn, har nydt godt af hans mange gode historier.

Louis Nielsen efterlader sig sin hustru Inga, tre børn og svigerbørn, seks børnebørn og to oldebørn.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

44 | DS-bladet nr. 12 2012

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 12 2012 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 12 2012

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Brede

Logo

0,75x

Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

/2 Brede

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Logo P200

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Transportanlæg

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter CELSIUS · Kopelevatorkomponenter 360 · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Vandskæring

Rørbæringer

Logoversioner

8-69

inPro Regular

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

1

Chopperpumper, Beluftere,

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

inPro Medium

Tegne- & projektarbejde

Stålkonstruktioner

samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

45-149

Solvarme

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 12 2012 | 47

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

ISSN 1602-7213

bladet

www.ds-bladet.dk

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Deadline for annoncer er den 22. oktober.

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop din annonce.

Tlf. 76 10 11 44, e-mail: kk@rosendahls.dk

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

DS-bladet nr. 14, der udkommer d. 7. november, har tema om pension og investering og lægger op til årets store landbrugsmesse Agromek i Herning.