DS Bladet nr. 6, 2013

5. juni | 2013 I 104. årgang

bladet

6

Boom i ekspor det »um t til ulige« Brasilien

28-30

Preben er den første blandt de mindste Fokus på kvalitetsmærkning DS generalforsamling: Stilhed før storm

4.6

TreFor giver op efter hård kritik

34-35 13

INDHOLD

3 4 5

Leder: Jeg glæder mig i denne tid…

Generalforsamling uden store sværdslag Før generalforsamling: Vi har styr på strategien

8 9 10 11 12 13 14 16

Formand: Politiske sejre i krisens skygge

17 18

Håndbog om risikovurdering af maskiner

19 20

Administrative byrder koster dyrt

Minister: Vi er på vej Mestre bakker op om uddannelser Én indgang til det offentlige Ny strategi og nye opgaver hos Avidenz Samarbejde i stedet for krig Kort nyt Alle gode kræfter står bag videncenter om offshore Millionstøtte til uddannelser i energibranche Big business fra lille landsby

Generalforsamling

4-6

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Mestre bakker op om uddannelser

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 6 2013

10

23

idtjysk tilbud om inspiration M til internationalisering

24

Lærenemme industrirobotter til SMV’er under luppen

26 27 28

Agromek fortsætter som november-messe

31 32 34 37 38 39 42 43 44 45

K AMI får papir på kvaliteten

Modstand mod genvej til autorisation tore muligheder og S store udfordringer i Brasilien Enmandsfirma får certifikat til CE-mærkning Morsø Stålbyg fik certifikatet i højeste klasse Videncenter fortsætter i endnu tre år Fra ide til virkelighed: Solbrønde afprøves nu Business & branche Barometret Foreningsnyt Navne Leverandørregisteret

Videncenter om offshore

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

16

Morsø Stålbyg fik certifikatet

34

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 7 2013 Udgivelse den 26. juni 2013.

Deadline den 10. juni 2013.

Nr. 8 2013 Udgivelse den 7. august 2013.

Deadline den 22. juli 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Jeg glæder mig i denne tid…

I marts og april var der generalforsamlinger i DS Håndværk & Industris lokalafdelinger over hele landet. Lokalafdelingerne er grundstammen i vores forening – det er her, medlemmerne vælger deres repræsentanter til hovedbestyrelse og delegerede til landsgeneralforsamling og dermed har direkte indflydelse på foreningens politik og udvikling. Jeg synes, at jeg i år oplevede, at medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne i endnu højere grad end tidligere meldte ud og aktivt debatterede spørgsmålene om, hvordan og i hvilken retning DS Håndværk & Industri skal udvikles og styrkes fremover. Det er meget positivt, for det bliver mere og mere vigtigt at have aktive medlemmer, der deltager og tager stilling. Demokrati betyder folkestyre eller i vores tilfælde medlemsstyre. Vi har brug for alle gode hænder og hoveder i den fælles videreudvikling af vores forening.

Nu står landsgeneralforsamlingen for døren. Her står vi politikere til regnskab over for medlemmerne i forhold til vores dispositioner i det forgangne år. Og her fremlægger vi planer og træffer beslutninger for det kommende år. Derfor er vores landsgeneralforsamling efter min mening årets vigtigste dage for DS Håndværk & Industri.

I DS Håndværk & Industri er det en mærkesag, at vi sætter medlemsvirksomhederne i centrum. Ikke bare som medlemmer og dermed vælgere i vores demokratiske processer. Heller ikke bare som brugere af vores serviceydelser. Men som en samarbejdspartner, der er med til at skabe DS Håndværk & Industri.

Medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne rummer ressourcer og idéer, som kan styrke hovedforeningen, når de inddrages aktivt. Vi skal have overblik over og respekt for, hvad medlemmerne og lokalforeningerne mener og tænker. Og vi skal have masser af plads til politiske drøftelser af, hvad der skal kendetegne DS Håndværk & Industris politik og strategi fremover.

Hvis vi skal tage dette alvorligt, og det skal vi, så stiller det krav til os politikere.

Vi skal arbejde for at fremme medlemmernes engagement og deltagelse i det politiske arbejde. Vi skal samarbejde om at fremme specifikke idéer og projekter, og vi skal til stadighed inddrage medlemsvirksomhederne i udviklingen vores serviceydelser.

Alt dette for at DS Håndværk & Industri fremstår som en fremtidssikret, kvalificeret og demokratisk samarbejdspartner for medlemsvirksomhederne.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Jeg glæder mig til årets vigtigste dage – vores landsgeneralforsamling i Randers den 7. og 8. juni.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 5 2013 | 3

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

Generalforsamling uden store sværdslag DS Håndværk & Industri holder generalforsamling den 7. og 8. juni i Randers og varmer op til næste års generalforsamling, hvor der skal vælges ny formand og tages stilling til et nyt navn.

Scandic Kongens Ege i Randers danner rammen om dette års landsgeneralforsamling i DS Håndværk & Industri. Den ser umiddelbart ud til at blive en af de mere fredsommelige af slagsen. Et enkelt medlem, Anders Haahr Jensen, træder ud af hovedbestyrelsen. Og kun et enkelt punkt på dagsordenen ser ud til for alvor at kunne skabe debat.

Til gengæld kan dette års generalforsamling ses som opvarmning til generalforsamlingen i 2014, hvor de helt store spørgsmål er på dagsordenen. Her skal der vælges ny formand. Jim Stjerne Hansen har bebudet sin afgang, og en ny skal til roret. Det er også til næste år, at generalforsamlingen i DS

Håndværk & Industri skal tage stilling til et forslag om et nyt og mere moderne navn.

lokalafdelingerne og hovedforeningen i et nærmere bestemt forhold.

Informationsmedarbejder Det mest vidtgående forslag, som de godt 100 delegerede skal tage stilling til i år, er en indstilling fra hovedbestyrelsen om, at lokalafdelinger og hoveforening skal slå kludene sammen om ansættelse af en informationsmedarbejder, der får til hovedopgave at udvikle og understøtte de lokale foreningers synlighed i medierne.

I flere tilfælde har det været et irritationsmoment, at lokalformænd for en række andre organisationer, bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv, har boltret sig i lokale og regionale aviser, radiostationer og tv-kanaler om lokale erhvervsspørgsmål, mens DS Håndværk & Industri stort set har været fraværende.

Det skal der nu laves om på ved hjælp af en medarbejder, der står til rådighed for at styrke det lokale arbejde. Det kan ske enten i form af udspil fra hovedforeningen, der bliver kommunikeret ud i lokale og regionale sammenhænge. Eller ved at knytte kontakt mellem lokaleafdelinger og medierne i området. Økonomisk er det planen, at udgiften til den nye medarbejder finansieres af

Fast sted På dagsordenen for generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri står desuden nogle forslag til vedtægtsændringer, men de anses mest for at være af redaktionel og sproglig art. Endelig skal generalforsamlingen tage stilling til et forslag om, at det årlige møde de næste fem år skal holdes et fast sted.

Generalforsamlingerne har hidtil været holdt forskellige steder i landet. Når dette års generalforsamling er placeret i Randers hænger det sammen med lokalafdelingen Randers Omegns 100 års jubilæum. Af overvejende økonomiske grunde indstiller hovedbestyrelsen imidlertid, at generalforsamlingen de næste fem år får fast adresse i Odense.

Traditionen tro er landsgeneralforsamlingen omgivet af en stor del festivitas. Erhvervsprisen Den gyldne Ambolt skal tildeles en medlemsvirksomhed som hæder for en særlig fortjenstfuld indsats. DS Håndværk & Industris guldmedalje skal tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

4 | DS-bladet nr. 6 2013

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Før generalforsamling: Vi har styr på strategien Den skriftlige beretning indeholder mere ros end ris til den siddende regering og udtrykker behersket optimisme.

Af Jens Holme

»Det forløbne år har desværre ikke givet det generelle opsving for vores medlemsvirksomheder, vi havde håbet på. Nogle virksomheder klarer sig godt, mens andre stadig oplever problemer både med ordretilgang og med finansiering af nødvendig udvikling.

Generelt kan vi dog konstatere, at det går bedre og bedre siden 2010, hvor vi absolut oplevede det værste år med mange konkurser.« Således lyder konklusionen i den skriftlige beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

Internt bliver det fremhævet i beretningen, at 2012 var året, hvor der igen kom sorte tal på bundlinjen i DS Håndværk & Industri.

»En af de ting, der gør, at vi som forening kan kæmpe os igennem en periode med økonomiske udfordringer på så fornem vis, er, at vi har styr på vores strategi.

Vi har en klar vision for udviklingen og har tegnet de strategiske linjer klart og tydeligt op. Det er dem, der både i vores daglige arbejde og i vores overordnede ledelse er rettesnor for vores beslutninger og prioriteringer,« hedder det i den skriftlige beretning, der fortsætter: Politisk indflydelse »Vi arbejder både internt og eksternt med vores politiske mærkesager. Internt natur-

ligvis med drøftelser i råd og udvalg samt på medlemsmøder og -arrangementer.

Eksternt arbejder vi politisk både i eget navn, men også i samarbejde med Håndværksrådet, som er vores »fremskudte dige« i forhold til det erhvervspolitiske arbejde omkring Christiansborg og de forskellige ministerier. Håndværksrådet arbejder på vores vegne, og det gør de godt.

Men vi er naturligvis også selv med både formelt i det politiske arbejde i udvalg og til møder med politikerne og mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer.

DS-bladet nr. 6 2013 | 5

Alt dette giver os indflydelse og gode muligheder for at påvirke de politiske beslutninger, og vi har i det forløbne år i flere tilfælde opnået helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirksomheder.« Uddannelse Den siddende regering får på flere områder ros. Ikke mindst for at have genindført BoligJob-ordningen med Håndværkerfradraget i udvidet form. Også på uddannelsesområdet falder der anerkendende bemærkninger i den skriftlige beretning: »Vi er meget bevidste om den rolle, de unge har for videreførelsen af vores erhverv og virksomheder. På den baggrund er der brug for nye tanker, og i DS Håndværk & Industri er vi glade for, at der er godt gang i de politiske forhandlinger om en skolereform. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger op til en aftale inden sommerferien, så den nye 6 | DS-bladet nr. 6 2013

skole kan skydes i gang i august 2014.

I forbindelse med forhandlingerne om skolereformen er oppositionen kommet med forslag om, at Folkeskolens Afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge i forhold til uddannelsesvalg. I DS Håndværk & Industri mener vi, at det er et godt forslag. Der starter alt for mange unge på en ungdomsuddannelse, som ikke har de nødvendige evner og derfor falder fra.« Den Danske Model Blandt meget andet i den skriftlige beretning slås et slag for Den Danske Model fællesbetegnelsen for den samarbejdsmodel mellem arbejdsmarkedets parter, vi har haft i Danmark i mere end 100 år. »Den Danske Model er helt unikt sammenlignet med udlandet, for den betyder, at det danske arbejdsmarked i meget høj grad er baseret på aftaler og praktiske løsninger mellem arbejdsmarkedets parter,

så lovgivning og regulering er overflødig – det giver virksomhederne fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side og sikkerhed for medarbejdere bl.a. ved videreuddannelse på den anden side.

Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lovgivning, udformet på kontorer i ministerierne, i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde. Aftalemodellen giver mange fordele – én af dem er, at der er ro på de danske arbejdspladser sammenlignet med andre lande. I 2011 var der kun 60 arbejdsnedlæggelser i hele Danmark. vi skal skønne på og værne om netop denne »ro på bagsmækken« – det er guld værd for dansk erhvervsliv.«

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA I BANKEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Banken er positiv men har brug for ekstra sikkerhed. Det hører vi tit hos EKF, når vi hjælper danske virksomheder med at finansiere deres eksportforretninger. Og vi hjælper især mange mindre virksomheder. Hvad enten du har brug for drifts-

finansiering eller skal udvide produktionen, kan vi kautionere over for banken, så du får Ja til den løsning, du har brug for.

Se hvordan vi har hjulpet andre til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

HÅNDVÆRKSRÅDET

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Formand: Politiske sejre i krisens skygge Det forløbne år har været en enestående erhvervspolitisk succes for Håndværksrådets politiske arbejde, og ikke mindst forårets vækstpakke er meget SMV-rettet. Men sejrene står i skyggen af svage økonomiske konjunkturer, understregede Håndværksrådets formand i sin mundtlige beretning.

Det forløbne år har erhvervspolitisk været en enestående succes for det arbejdsog interessefællesskab, Håndværksrådet udgør. Det fremgik af den mundtlige beretning, som Håndværksrådets formand Niels Techen holdt for repræsentanterne for Håndværksrådets over 80 medlemsorganisationer.

Samtidig slog Niels Techen dog fast, at de mange politiske sejre står i skyggen af

den økonomiske krise: »Man kan næsten fristes til at bruge den gamle LO-formand, Thomas Nielsens berømte ord: »Vi har sejret – ad helvede til.«Men det vil jeg nu ikke gøre. For selv om vi rent politisk har fået rigtig mange af vores mærkesager igennem – så ved jeg også godt, at den økonomiske krise har været meget hård ved SMV’erne og fortsat er det.

Mange virksomheder er bukket under på grund af den økonomiske lavkonjunktur. Andre holder lige skindet på næsen, og kun de færreste er kommet igennem året uden at foretage markante tilpasninger af den ene eller anden art. Og desværre. Krisen er ikke forbi endnu,« sagde Niels Techen i sin mundtlige beretning.

Sejrene Året sejre tæller bl.a. genindførelsen af Håndværkerfradraget, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen første gang præsenterede på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i 2010. Fradragsordningen er blevet nedlagt og genoplivet i flere omgange, men efter politisk pres bå-

de nationalt og lokalt pres fra både Håndværksrådet og en række medlemsorganisationer blev fradraget genoplivet og udvidet til at omfatte fritidshuse.

Andre vigtige sejre er hævelsen af reparationsgrænsen, som redder mellem 500 og 1000 job i autoreparationsbranchen, en ny og meget billig barselsfond for selvstændige, fradrag for selvstændiges forsikringer og ikke mindst en begrænsning af store virksomheders meget lange betalingsfrister over for mindre leverandører.

Nu er udgangspunktet 30 dages betalingstid, og store kunder kan ikke længere uden videre diktere 90 eller 120 dages standardbetalingstid, som der er set eksempler på. »Når vi handler ind i Brugsen og Føtex, betaler vi da også for varerne ved kassen, men når store virksomheder handler ind hos de små, holder de sig ikke tilbage fra at tryne os ved konstant at forlænge kredittiderne. I en tid, hvor vi i forvejen har fået strammet vores kreditter i bankerne – kan enhver sige sig selv, hvad det betyder for vores likviditet. Derfor er vi i Håndværksrådet også meget stolte over denne sejr.« Formand Niels Techen fremhævede desuden Håndværksrådets nye hjemmeside, der blev præsenteret på det årlige møde. »Vores meget forskellige sejre har det fællestræk, at de bygger på et tæt og effektivt samarbejde mellem Håndværksrådet og vores mange medlemsorganisationer.

Vi vil i år styrke det samarbejde yderligere ved at gøre brug af nogle af de elektroniske værktøjer, der i dag er tilgængelige, og som kan forenkle meget af vores arbejde i fx Håndværksrådets fem politiske udvalg.«

Niels Techen: »Selv om vi rent politisk har fået rigtig mange af vores mærkesager igennem – så ved jeg også godt, at den økonomiske krise har været meget hård ved SMV’erne og fortsat er det.« 8 | DS-bladet nr. 6 2013

HÅNDVÆRKSRÅDET

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Minister: Vi er på vej Regeringen vil lette adgangen til finansiering af sunde projekter i små og mellemstore virksomheder, gøre offentlige udbud SMV-venlige og bekæmpe unfair konkurrence i byggeriet.

Det sagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

»Regeringen handler altså – om det gælder bedre udbud, flere muligheder for finansiering eller kampen mod social dumping«.

Det sagde erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF), da hun besøgte Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde i København, hvor DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse og andre repræsentanter for Håndværksrådets omkring 20.000 medlemsvirksomheder var forsamlet. Her forelagde hun regeringens tanker og visioner på flere af de områder, hvor danske små og mellemstore virksomheder i dag er pressede. »Man kan som virksomhed have alle de rigtige ideer og planer for vækst, men hvis banken siger nej, så kommer man ikke særlig langt. Regeringen er meget opmærksom på udfordringerne for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med at få finansiering til sunde projekter og gode ideer. Det drejer sig om både kort og langsigtede løsninger, der skal bidrage til, at I som danske virksom-

heder kan skabe vækst og nye job«, sagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.

Mindre unfair konkurrence Ministeren slog fast, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere er velkomne i Danmark, hvis de arbejder på danske vilkår. »Social dumping er desværre et konkret problem. Altså virksomheder, der unddrager sig at betale skat og moms, ikke lever op til sikkerhedskrav og hvor arbejdsmiljøet ignoreres. Det vil vi naturligvis ikke acceptere,« sagde Annette Vilhelmsen og henviste til regeringens aftale med Enhedslisten om at bruge 122 mio. kr. over fire år på bl.a. øget kontrol med udenlandske byggesjak.

SMV-fjendtlige udbud Ministeren forelagde desuden regeringens tanker om mere SMV-venlige offentlige udbud. Hun anerkendte de senere års tendens til at byde offentlige opgaver ud i stadig større portioner med de udfordringer, det kan give for små og mellemstore virksomheder. Annette Vilhelmsen pegede på, at SMV’erne kan imødegå udfordringen ved at byde på de større opgaver i konsortier. Dog erklærede hun sig

meget åben for forslag til at lette SMV’ernes vej til offentlige opgaver. »For at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at byde på offentlige opgaver har vi blandt andet lavet en vejledning i at danne konsortier og lavet hjemmesiden udbud.dk, som samler alle danske udbud. Vi kan uden tvivl gøre mere. Jeg hører gerne jeres forslag,« sagde ministeren, som efterfølgende debatterede problemerne med virksomhedernes repræsentanter.

Vækstpakken styrker En række initiativer i regeringens nylige vækstpakke støtter op om SMV’ernes muligheder for effektiv drift og udvikling, og virksomhedernes repræsentanter tog godt imod ministerens udmeldinger. »97 procent af den danske erhvervsstruktur består af små og mellemstore virksomheder, så det er naturligt, at Christiansborg har taget en række af SMV’ernes behov alvorligt. Særligt i vækstpakken har man taget tydelige hensyn til rygraden i Danmarks erhvervsstruktur, de små og mellemstore virksomheder. Det kvitterer vi gerne for,« siger Håndværksrådets formand Niels Techen i en kommentar til erhvervs- og vækstministerens tale.

Erhvervs- og vækstministeren fik efter en livlig debat overrakt et eksemplar af Håndværksrådet nye årsberetning af formand Niels Techen.

DS-bladet nr. 6 2013 | 9

HÅNDVÆRKSRÅDET

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Mestre bakker op om uddannelser Danmarks unikke vekseluddannelsessystem er en formel, der virker. Det er en af hovedkonklusionerne fra Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse, som bygger på svar fra over 3000 håndværksmestre i små og mellemstore virksomheder.

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse er den hidtil største af sin art og blev offentliggjort i forbindelse med Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde i København den 15. maj. Det fremgår tydeligt, at mestrene har meget forskellige opfattelser af undervisningen. »Det er svært at give lærlinge respekt for faget, nå de ikke møder den på skolerne.« Siger en håndværksmester i undersøgelsen. »Der er dygtige lærere, der følger med og kan undervise i det nyeste«, lyder meldingen fra en anden håndværkmester.

En lang række medlemmer af DS Håndværk & Industri har deltaget i undersøgelsen, som bl.a. viser, at selvom kvaliteten

10 | DS-bladet nr. 6 2013

af erhvervsuddannelserne løbende møder kritik, er der bred tilfredshed med uddannelserne blandt de danske håndværksmestre.

Overvejende positive Tre ud af fire håndværksmester mener, deres lærlinge »i høj grad« eller »i nogen grad« lærer nok på skoleopholdene, mens knapt tre fjerdedele mener, lærernes kvalifikationer er »i orden« eller »særdeles gode«. Til gengæld peger undersøgelsen også på nogle alvorlige mangler i den skoleundervisning, eleverne modtager, når de ikke er ude i virksomhederne. »Undersøgelsen peger på nogle problemer, som det er vigtigt, at vi fortsat arbejder på at løse. Men vi får samtidig at vide, at der er gode muligheder for at fastholde de danske erhvervsuddannelser på et særdeles højt niveau, hvis vi håndterer de problemer målrettet og effektivt«, siger Håndværksrådets formand Niels Techen i en kommentar til undersøgelsen.

Flere dygtige unge Håndværksrådet arbejder for at styrke erhvervsuddannelserne og for at sikre, at flere unge bliver klædt på til at træffe et kva-

lificeret valg mellem erhvervsuddannelser og fx det almene gymnasium, som ca. 70 pct. af de unge vælger.

DS Håndværk & Industri er medinitiativtager til skoletilfredshedsundersøgelsen gennem Håndværksrådets uddannelsespolitiske udvalg. Her er DS Håndværk & Industri repræsenteret af Christian Bille Larsen, der er formand for udvalget samt uddannelseschef Finn Kyed.

Pointerne Hovedpointer i Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse: • 75 pct. af mestrene mener, eleverne »i høj grad« eller »i nogen grad« lærer nok på skoleopholdene.

• 73 pct. af mestrene mener, lærernes kvalifikationer er »i orden« eller »særdeles gode«.

• 26 pct. af mestrene fortæller, at deres lærlinge får færre end 32 timers undervisning om ugen.

• 30 pct. af mestrene peger på, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende mødedisciplin.

• 21 pct. af mestrene angiver, at deres lærlinge ikke lærer nok på skoleopholdet.

NYHED

Én indgang til det offentlige Ny hjemmeside giver virksomheder overblik over al myndighedskontakt. Håndværksrådet har bidraget med input til udviklingen af de nye muligheder som en del af kampen mod byrder.

Virksomheder får lettere adgang til de offentlige myndigheder gennem en ny hjemmeside på Virk.dk kaldet »MitVirk«, som skal være de enkelte virksomheders egen indgang til alle offentlige myndigheder.

Her er det ambitionen, at samle alt, der vedrører den enkelte virksomheds momsregnskab, sygedagpenge og andre af deres

mange indberetningsområder. Allerede i 2013 forventer Erhvervsstyrelsen, at op imod 90 procent af de digitale løsninger rettet mod virksomhederne vil kunne findes på MitVirk. »Det er et positivt, at man forenkler kontakten med det offentlige og skaber en indgang, så den enkelte virksomhed ikke skal lede flere forskellige steder, når der kommunikeres med det offentlige«, siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Anstrengelserne bærer frugt Håndværksrådet har bidraget til initiativet, og glæder sig over, at anstrengelser nu bærer frugt. Virksomhederne sparer en masse tid og frustration på at finde samme op-

lysninger, som før var spredt ud på flere hjemmesider.

Ud over, at MitVirk samler virksomhedernes kommunikation med de offentlige myndigheder, er der en beskedboks på hjemmesiden. Her skal der blandt andet indløbe beskeder til virksomhederne fra de offentlige myndigheder om tidsfrister for eksempelvis moms, regnskaber og andet. Siden giver også virksomhederne et hurtigt overblik over alle deres stamdata og kan straks rette data.

Erhvervsstyrelsen oplever et stigende antal virksomheder, som bruger virk.dk, således var antallet af brugere 160.000 i 2012 mod 100.000 i 2011.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 6 2013 | 11

ARBEJDSMILJØ

Af Jens Holme

Ny strategi og nye opgaver hos Avidenz Det er dokumenteret, at investering i en god arbejdsplads betaler sig, erklærede formanden i sin beretning på arbejdsmiljøvirksomnhedens generalforsamling.

Fleming Frederiksen, fomand for arbejdsmiljøvirksomheden Avidenz A/S fremhævede i sin beretning til virksomhedens generalforsamling, at en stor international undersøgelse har vist, at en krone investeret i arbejdsmiljøet giver 2,2 kroner tilbage. »Godt arbejdsmiljø kan altså betale sig, og vi ser, at vores kunder nu i langt højere grad har fokus på, hvordan trivsel og et godt arbejdsmiljø kan styrke deres forretning og markedsposition,« sagde formanden for Avidenz.

Han fremhævede i sin beretning, at Avi-

Fleming Frederiksen: »Vore kunders kunder stiller krav om dokumentation for et godt arbejdsmiljø.« 12 | DS-bladet nr. 6 2013

denz har ajourført sin strategiplan og dermed optimerer markedsføring og salg.

Samtidig investerer Avidenz i flere medarbejdere og hermed flere kompetencer for at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for kunderne. »Vi ser helt klart et øget krav til vores kunder – store som små virksomheder – om, at de kan dokumentere, at de har godt styr på deres miljø og arbejdsmiljø, når de handler med deres kunder. Vores kunder har af samme grund i langt højere grad end tidligere fokus på, hvordan trivsel og et godt arbejdsmiljø kan styrke deres forretning og markedsposition.

Det er underleverandører til nogle af de større selskaber, som i særlig grad bliver stillet over for krav fra deres aftagere. For dem er det derfor uhyre vigtigt for deres forretning, at de hurtigt og effektivt kan fremvise den dokumentation.

Det er noget vi i Avidenz er rigtig gode til at hjælpe virksomhederne med at opbygge,« sagde Fleming Frederiksen. »Et rigtig godt redskab til det er sosweb – vores webbaserede miljø- og arbejdsmiljøsystem, hvor al dokumentation opbygges og vedligeholdes. På den måde, er vores kunders dokumentation altid tilgængelig i forbindelse med tilbudsgivning på en opgave eller i forbindelse med forespørgsel fra myndigheder.« Bløde områder »Et andet område, vi ser en udvikling i, er de såkalde bløde områder,« fortsatte Fleming Frederiksen. »Der er flere og flere arbejdsgivere, som har fået øjenene op for, at sunde og raske medarbejdere trives bedre. Derfor oplever vi en øget forespørgsel på trivselsundersøgelser, hvor vi tager temperaturen på, hvordan medarbejderne trives på arbejdspladsen – og herefter giver råd og vejledning til, hvilke indsats der bør iværksættes.

Ligeledes ser vi en øget efterspørgsel på udarbejdelse af sundhedsprofiler, hvor arbejdsgiveren tilbyder medarbejderne at få

lavet et sundhedstjek med anbefalinger om blandt andet kost og motion.« Ros fra Arbejdstilsynet Avidenz er en autoriseret rådgivningsvirksomhed, der er kvalificeret og godkendt til at hjælpe virksomhederne med at løse påbud fra Arbejdstilsynet. Godkendelsen gives for en fireårig periode, og Avidenz har netop haft midtvejsevaluering med Arbejdstilsynet. »Den er blevet afsluttet med et særdeles godt resultat, så vi er fortsat autoriseret. I Arbejdstilsynets tilbagemelding stod blandt andet: »Samtidig vil vi gerne kvittere for Avidenz’ informative CV’er og for den usædvanligt veludarbejdede dokumentation«. Det kan vi bestemt kun være stolte af,« sagde formanden.

Risikobaseret tilsyn »En stor del af vores kunder har fået et såkaldt Risikobaseret tilsyn af Arbejdstilsynet i løbet af 2012. I langt de fleste tilfælde har det medført, at vores kunder efterfølgende har fået en grøn smiley, hvilket betyder, at der ikke har været nogen anledning til at give påbud. Det er jo rart at se, at vores rådgivning virker,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte: »Men – vi må også erkende, at der stadigvæk er en del udsving i, hvad Arbejdstilsynet har fokus på ved disse tilsyn. Vi oplever af og til, at der hos en virksomhed bliver givet påbud om en eller anden given ting, som ikke bliver anmærket hos en anden virksomhed. Det kan derfor nogle gange være svært som rådgiver at forberede vores kunder på et risikobaseret tilsyn.

Fordi – hvad er vigtigst at have styr på i relation til at få en grøn smiley? Vi må derfor som rådgiver for vores kunder blot sikre os, at vi har været rundt om alle forhold, så vores kunder er så godt forberedt som muligt – men vi forstår jo godt, at de en gang i mellem kan undre sig over, at en virksomhed kan slippe af sted med noget, og en anden ikke kan.«

NYHED

Af Jens Holme

Samarbejde i stedet for krig Energiselskabet Trefor trækker sig fra konkurrencen om vvs- og el-opgaver for privatkunder og vil nu samarbejde med de lokale installatører.

Selv i skarpt forhør vil man næppe få energiselskabet Trefor til at indrømme, at det skyldes modstand fra hele vvs-branchen, at Trefor Entreprise nu ikke længere vil udføre installations- og serviceopgaver for privatkunder.

I stedet hedder det, at Trefor Entreprise har ændret strategi og fremover vil fokusere på sine kerneaktiviteter. Eller Trefor Entreprise styrkes med ny markedsføringsposition, som det så poetisk udtrykkes i en pressemeddelelse fra selskabet.

Begejstringen er til gengæld højlydt hos DS Håndværk & Industri, der igennem flere år energisk har bekæmpet Trefors indtog på privatkundemarkedet. »Trefors udmelding er en god nyhed,« siger Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri mener ikke, at Trefor Entreprise med Trefor-koncernens kapital i ryggen har konkurreret på samme vilkår som de private installatører. En problematik, som organisationen blandt andet har forelagt erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. »Trefor er en stor og meget synlig spiller, som i kraft af deres øvrige aktiviteter har haft direkte adgang til hr. og fru Jensens postkasse og bevidsthed. Og det har givet en meget vanskelig konkurrencesituation for de private installatører,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »DS Håndværk & Industri har i flere omgange påpeget problematikken over for politikere og myndigheder – senest i april i år i et brev til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Hver gang får vi at vide, at det jo aldrig var meningen med energiforliget, at energiselskaberne skulle

ende med meget store pengetanke, der direkte eller indirekte skulle bruges til at udkonkurrere private installatører.

Ikke desto mindre er det det, der sker, og det er tydeligt, at konsekvensen er, at situationen klemmer de små virksomheder.

Vi får mange henvendelser fra vores medlemmer på dette område, og vi sidder tilbage med oplevelsen af, at der ikke er lige vilkår i branchen.« Trefor afviser Hos Trefor afviser direktøren for Trefor Entreprise, at midler fra Trefor-koncernen har været anvendt i forbindelse med installatørarbejde under Trefor Entreprise. Og hun understreger desuden, at det ikke er pres fra brancheorganisationer, der ligger bag den nye strategi for Trefor Entreprise. »Det har overhovedet ikke haft nogen betydning,« siger direktør i Trefor Entreprise, Jette Post. »Alle virksomheder har jo en strategiperiode, og det har vi selvfølgelig også. Og med den nye strategi har vi nu sagt, at vi er nødt til at gå ind og fokusere vores markedsposition og satse på vores kernekompentence, som er el, vand, varme og fibernet, samt opgaver og projekter der relaterer

sig til energi.

Det har vi historisk set løst godt og har oparbejdet en stor ekspertise. Siden har vi så bredt vores forretningsområde ud til andre dele af installationsmarkedet, og det er så her, vi nu skærer lidt af det bort, som vi er knap så gode til.« Samarbejde i stedet for krig Trefor ønsker nu at skabe et tættere samarbejde med de private installatører i Trekantområdet blandt andet omkring serviceaftaler med privatkunder. »Der er ikke nogen tvivl om, at der er en række kunder især på privatkundemarkedet, der ringer til os, når de har brug for en installatør, og der er det helt oplagt for os at henvise til lokale el- og vvs-firmaer.

Vi har jo også en klar interesse i at skabe vækst for trekantområdet,« siger Jette Post til Energy Supply, og tilføjer: »Vi har allerede fået en del henvendelser fra private, som vi nu er i gang med at se på. Og det kan være vi henviser nogen af dem til lokale el- og vvs-virksomheder, og så kan det jo omvendt være, at de får henvendelser på opgaver, de ikke er i stand til at klare, som de så kan henvise til os.«

Således har Trefor Entreprise ført sig frem som konkurrent til vvs- og el-installationsfirmaer, men nu er det slut.

DS-bladet nr. 6 2013 | 13

KORT NYT

Vestjylland får kæmpeanlæg til grøn energi

Danske vindmølle­ producenter mest globale En ny opgørelse lavet af Vindmølleindustrien viser, at danske Vestas og Siemens Wind Power suverænt er de to vindmølleproducenter, der er mindst afhængige af deres hjemmemarked. De danske producenter er langt foran deres konkurrenter, lyder det fra Jacob Pedersen fra Sydbank.

Danske Vestas og Siemens Wind Power, der i 2012 var henholdsvis størst og tredjestørst på det globale marked for vindmøller, er suverænt de to producenter, der er mest aktive uden for deres hjemmemarked. I 2012 var ca. en pct. af Vestas salg i Danmark, mens Siemens Wind Power havde tre pct. af salget her i landet. »Tallene viser jo, at nogle selskaber er ekstremt afhængige af deres hjemmemarkeder, mens andre har frigjort sig. Både Vestas og Siemens glimrer ved at være to selskaber, der kan klare sig globalt uden at have et stærkt hjemmemarked målt på antallet af MW. Omvendt har vi nogle kinesiske aktører sammen med GE og til dels Enercon, der er ekstremt afhængige af deres hjemmemarkeder. Det er for mig at se det vigtigste, at vi herhjemme har nogle producenter, som klarer sig globalt på trods af, de ikke har et stort hjemmemarked,« siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

14 | DS-bladet nr. 6 2013

Danmarks største grønne energianlæg er undervejs i Maabjerg mellem Holstebro og Struer.

Et nyt bioetanol-anlæg bliver koblet sammen med et kraftvarmeværk og et biogasanlæg. Det skal stå færdigt i 2016 og levere grøn og CO2fri energi i form af varme til 20.000 husstande og elektricitet til 25.000 husstande i Holstebro og Struer.

Bag tankerne om det nye anlæg står konsortiet Maabjerg Energy Concept bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, Nomi I/S, der ejer 50 procent – og 50 procent, som ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S. Bioetanol-anlægget bliver ca. en kilometer langt og skal kunne producere halvdelen af den bioetanol, der er brug for i Danmark, hvis vi skal leve op til EU’s målsætning om, at biobrændsel skal udgøre 10 pct. af brændstoffet inden for transport i 2020.

Anlægsudgiften er beregnet til godt to mia. kr. som endnu ikke er fuldt ud tilvejebragt. Det vil skabe 100 nye job på selve anlægget og 1100 afledte job inden for service, energi, transport og landbrug. Anlægget bliver baseret på halm, husdyrgødning og affald som råvarer.

Danske virksomheder vil sætte standarden En række aktører i den danske vindindustri er gået sammen for at sikre mest mulig dansk indflydelse på morgendagens standarder. Efter en hård kamp fra bl.a. Japan og Sydafrika er det nu sikkert, at Danmark bliver hjemland for det internationale sekretariat for vindmøller. En stor fordel for den danske vindindustri, lyder det fra Vindmølleindustrien.

Det nye sekretariat skal direkte være med til at definere fremtidens vindmøllestandarder og vil blive styret fra kontorerne hos Dansk Standard. Dansk Standards udvalg for vindmøller (S-588) er det største standardiseringsudvalg i Danmark, og en række markante virksomheder i den danske vindindustri har været med til at trække sekretariatet til Danmark. »På vindmølleområdet har Danmark en klar erhvervsmæssig styrkeposition, og sådan skulle det gerne fortsætte. Derfor er vi gået benhårdt efter at få sekretariatet til Danmark. Standardisering er et strategisk redskab, som også USA, vækstøkonomierne i Asien samt flere af vores europæiske naboer satser på til at styrke deres konkurrencekraft og udvikle deres vækstindustrier. Derfor har vi kæmpet ekstra hårdt for at sikre danske interesser på så vigtigt et område, som vindmøller er for Danmark,« siger Anne Hasløv Stæhr, adm. direktør i Dansk Standard.

Et bredt udvalg af danske virksomheder, der opererer inden for vindindustrien, har slået sig sammen og medfinansierer sekretariatet.

Mere eksport til fjernmarkeder

200.000 kr. til den mest innovative virksomhed

Danske små og mellemstore virksomheder har for alvor fået hul igennem til verdens hurtigtvoksende markeder.

Små og mellemstore virksomheders eksport til de såkaldte 2. bølge lande – Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Vietnam og Indonesien – steg i 2011 med 18,72 pct. og i 2012 med 17,38 pct.

Det betyder, at små og mellemstore virksomheder har eksporteret for mere end 500 mio. kr. mere i 2012, end de gjorde i 2010. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen skyldes ifølge Ole Lindholm, leder af Eksportrådets SMV-team, at mange virksomheder følger med i, hvad der foregår i verden.

Finanskrisen har givet danske små og mellemstore virksomheder skubbet ud til de nye vækstmarkeder, på grund af den store konkurrence på nærmarkederne. Virksomhederne har i højere grad opnået vished for, at det godt kan lade sig gøre at få ordrer på andre markeder end de nærmeste EU-lande. »Den udvikling, der er i Tyskland, England og Sverige, er i bedste fald status quo. Det er derfor svært at kæmpe om markedsandelene på nærmarkederne. Så er det jo oplagt at kigge på de markeder, der er længere væk,« siger Ole Lindholm til Berlingske Business.

Hver dag stormer danske virksomheder frem med banebrydende, ambitiøse, overraskende, dagligdags, fornuftige, skæve og nødvendige innovationer. Nu inviteres virksomhederne til at deltage i konkurrencen InnovationSTORM 2013.

Konkurrencen er udskrevet for at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder. Vinderen får 200.000 kroner. Der uddeles desuden fire præmier på 100.000 kroner.

Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation står bag konkurrencen, og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) håber, at InnovationSTORM 2013 kan være med til at bringe masser af gode ideer frem, som kan inspirere og udvikle andre virksomheder. »Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på såvel store som små danske og globale udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse og dermed øger Danmarks konkurrenceevne. Det bliver vi blandt andet ved at dele og samarbejde om viden. Mange danske virksomheder arbejder målrettet med innovative løsninger på alle planer, og jeg glæder mig til at se deres bidrag,« siger Morten Østergaard.

Innovation er ikke én ting, men kan være en revolutionerende nyhed eller en lille forbedring med store konsekvenser. Innovation kan således være alt fra det nyudviklede produkt eller system til den forbedrede service, ydelse, proces eller teknologi, og kan overordnet ses som en udvikling, der er baseret på ny viden og/eller teknologi eller nye måder at anvende eksisterende viden på.

Mere konkret kan innovation være indførelsen af et nyt eller særligt forbedret produkt, en særlig service, markedsføringsmetode eller en organisatorisk forandring.

Danske virksomheder uanset branche eller fagområde kan tilmelde sig konkurrencen og indsende en ansøgning. I ansøgningen skal deltagerne fortælle, hvad virksomhedens innovation består af. Hvordan virksomhedens innovation har gjort en forskel i form af for eksempel øget omsætning, større markedsandele, ekstra medarbejdere, øget eksport med videre. Hvordan virksomhedens innovation kan have gjort en forskel for det øvrige samfund.

Prisoverrækkelsen foregår i København den 25. september 2013. Uddannelsesminister Morten Østergaard overrækker præmierne.

Offshore konference til København I december 2015 vil Europas største udstilling og konference, med fokus på offshore vindenergi slå dørene op i Bella Center i København.

Beslutningen er truffet af den europæiske vindenergiorganisation, EWEA, og valget af København vækker glæder hos Vindmølleindustrien, der sammen med flere partnere har arbejdet hårdt for at tiltrække konferencen.

EWEA Offshore afholdes hvert andet år, og fokuserer udelukkende på det voksende marked for havvindmøller og de tilknyttede services og produkter. Danmark har været blandt favoritterne til konferencen og vandt over andre storbyer som Stockholm, Amsterdam og Paris.

Ud over et stærkt partnerskab bag buddet på EWEA Offshore, har det også været en medvirkende faktor, at Danmark er pionerlandet for havvindmøller samt Danmarks position som nr. to i verden for installeret kapacitet. Danmark er i dag hjemsted for en stor gruppe af virksomheder, der er stærkt fokuserede på offshore-markedet. Op imod 25 pct. af omsætningen i vindindustrien i Danmark stammer fra aktiviteter med offshore vindenergi. »Det er fantastisk glædeligt for Danmark og den danske vindindustri, at EWEA Offshore kommer til Danmark i 2015, og vi har været meget fokuserede på at få det til at ske. Rigtig mange virksomheder ser i stigende omfang offshore som et interessant forretningsområde og vi har år efter år opnået deltagerrekord ved offshore-konferencen og det er mit håb, at vi slår rekorden, når EWEA Offshore kommer til havmøllernes hjemland,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Læs mere om konkurrencen her: http://fivu.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/radet-for-teknologiog-innovation/innovationstorm.

DS-bladet nr. 6 2013 | 15

OFFSHORE

Bolværksmatroser på Esbjerg havn: Regionsrådsformand Carl Holst, finansminister Bjarne Corydon og bestyrelsesformand Anders Eldrup. (Foto: Niels Husted/Scanpix)

Alle gode kræfter står bag videncenter om offshore 270 virksomheder samt Uddannelsesministeriet, regioner og kommuner står bag det nye nationale videncenter og innovationsnetværk.

16 | DS-bladet nr. 6 2013

Danmark og i særlig grad Esbjerg har fået et nyt, nationalt videncenter og innovationsnetværk for offshoreindustrien - Offshoreenergy.dk. Centret får en division for offshore olie/gas og en for havvindmølleteknologi samt bølgekraft. Målet med den nye organisation er at samle sektoren for i fællesskab at kunne fokusere på fremtidens udfordringer.

Det nye videncenter blev indviet af finansminister Bjarne Corydon (S), regionsrådsformand Carl Holst (V) samt bestyrelsesformand Anders Eldrup ved et arrangement 2. maj foran det nye centers domicil på havnefronten i Esbjerg.

»Der sker noget meget vigtigt i dag i Esbjerg med åbningen af Offshoreenergy.dk.

Offshore sektoren har ikke kun lokal betydning, men er vigtig for hele Danmark, og det går heldigvis rigtig godt. Der er blevet skabt vækst og fremgang i en tid, hvor det mange andre steder foregår i slæbsporet. Offshore sektoren bidrager med både penge i statskassen og nye job,« erklærede finansminister Bjarne Corydon i sin indvielsestale.

Til gavn for samfundet Målet med den nye, nationale organisation er at samle sektoren for i fællesskab

at kunne fokusere på fremtidens udfordringer. Indvielsen blev markeret ved, at finansministeren sammen med regionsrådsformand Carl Holst og bestyrelsesformand Anders Eldrup klippede et rødt silkebånd over i overværelse af de omkring 350 inviterede repræsentanter fra offshore sektoren. »Vi glæder os til – sammen med de mange medlemmer – at tage de nye udfordringer i olie- gassektoren samt i havvindmøllesektoren op. Det er jeg sikker på, vi kan i et godt samarbejde, hvor vi kan skabe en offshore industri, som er til gavn for beskæftigelsen og hele det danske samfund,« sagde bestyrelsesformand for Offshoreenergy.dk, Anders Eldrup, i sin tale.

Peter Blach bliver direktør for Oil & Gas divisionen og tager sig herudover af fælles administration og økonomi, mens nytiltrådte Morten Basse Jensen bliver direktør for Renewables divisionen i Offshoreenergy.dk samtidig med, at han varetager fælles marketing og kommunikation.

Succeshistorie Indvielsen foregik dagen efter, at uddannelsesminister Morten Østergaard (R), i en kronik i Politiken, udpegede offshorebranchen som en af de industrier, der skal være med til at skabe vækst og nye job i fremtiden. »Offshorebranchen er en af de senere års markante succeshistorier med konstant høje vækstrater siden årtusindeskiftet og med udsigt til at skabe yderligere mindst 7.000 nye job frem mod 2020.

Klyngeorganisationen Offshoreenergy. dk understøtter væksten og innovationen ved at samle aktørerne inden for branchen om fælles innovations- og udviklingsaktiviteter både herhjemme og internationalt,« anførte Morten Østergaard.

Offshoreenergy.dk er en medlemsbaseret, non-profit organisation finansieret med projektstøtte fra Uddannelsesministeriet, danske regioner samt kommuner og 270 medlemsvirksomheder.

Det nationale fokus skal ske i samarbejde med lokale og regionale instanser, eksempelvis Syddansk Vækstforum, som siden 2009 har arbejdet på at fremme vækst og beskæftigelse i offshore-industrien.

Håndbog om risikovurdering af maskiner Det er ikke altid let at finde ud af, hvor man skal ende eller begynde, når det gælder risikovurdering af maskiner. Derfor har Dansk Standard netop udgivet en ny håndbog, der skal gøre det lettere at risikovurdere, som maskindirektivet kræver - og guider læseren simpelt rundt i begreber, processer og standarder på området. »Risikovurdering af maskiner er en proces, der skal deles op i flere elementer. Processen starter ved den første idé og afsluttes med demontering og skrotning af maskinen. Den nye bog forsøger at skille begreberne ad og behandle dem ét ad gangen,« fortæller Søren Nielsen, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Med den nye bog i hånden: »Systematisk risikovurdering og fastsættelse af krav til det sikkerhedsrelaterede styresystem. Hvad er meningen?«, får man råd og anvisninger på, hvordan man kan gribe opgaven an, og hvordan man kan bruge en kombination af standarderne DS/EN 62061, DS/EN ISO 13849-1 og DS/EN ISO 12100. »Bogen er relevant for alle, der har med maskiner at gøre fra vugge til grav og henvender sig til designere og konstruktører af maskiner, men er også et godt værktøj for maskinens brugere og sikkerhedsrepræsentanterne i det daglige arbejde med vedligehold af maskinerne,« siger Søren Nielsen.

Bogen i håndbogsserien om maskinsikkerhed. Bogen er på dansk og koster 349,ekskl. moms, ekspeditionsgebyr og porto og kan købes hos Dansk Standard: webshop. ds.dk.

Den nye håndbog er skrevet af elinstallatør Per Juul, som har skrevet flere bøger om maskinsikkerhed udgivet hos Dansk Standard og i mange år har deltaget i standardiseringsarbejdet.

DS-bladet nr. 6 2013 | 17

MILJØ & ENEGI

Millionstøtte til uddannelser i energibranche Bekymrende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den voksende energibranche i Syddanmark får EUs Socialfond til at støtte en særlig satsning i Esbjergområdet.

Over 50 virksomheder, institutioner og organisationer skal i et projekt ledet af Aalborg Universitet samarbejde om at etablere et »Energi Campus Esbjerg«. »Region Syddanmark står over for store udfordringer med at skabe fortsat vækst i den klynge af energivirksomheder, som kendetegner regionen. Det gælder de kendte områder som offshore olie, gas og vindenergi, der forventes at vokse betydeligt, men også helt nye områder, som vil komme til, hvis de understøttes, sådan som vores projekt lægger op til,« forklarer energiforsker Jens Bo Holm-Nielsen fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Støtte til nye løsninger Bølge- og algebaseret energi er nogle af områdets boblere, og han peger også på interessante teknologiske muligheder for at effektivisere udnyttelsen af eksisterende ressourcer i Nordsøen. Men udvikling af nye løsninger kræver viden og opfindsomhed, så et hovedformål med innovationsprojektet er at støtte de små og mellemstore virksomheders muligheder for hurtig tilpasning til markedet: »Det skal ske ved, at vi tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete problemstillinger og giver dem adgang til kvalificeret tværfaglig viden. Det kan hjælpe dem med at løse deres forskningsog udviklingsopgaver og styrke deres konkurrenceevne. Energiindustrien er i konstant udvikling, og mange nye teknologier med stort potentiale er stadig i modningsfasen, så der er behov for støtte,« siger lektor Jens Bo Holm-Nielsen.

Lektor Jens Bo Holm-Nielsen: »Udvikling af nye løsninger kræver viden og opfindsomhed, så et hovedformål med innovations-projektet er at støtte de små og mellemstore virksomheders muligheder for hurtig tilpasning til markedet.«

18 | DS-bladet nr. 6 2013

Jagt på unge Opkvalificering af arbejdskraft til ubesatte og kommende job på virksomhederne er et andet konkret indsatsområde. Fagli-

ge seminarer, hvor virksomhederne møder danske og internationale studerende, skal eksempelvis give parterne mulighed for at lære hinanden at kende og starte en »headhuntingproces«. »På den måde kan virksomhederne se kommende jobprofiler an, og de studerende får via virksomhedernes aktuelle problemstillinger afprøvet deres teoretiske viden i praksis. Det kan forhåbentlig øge deres interesse for at blive ansat i energisektoren,« vurderer Jens Bo Holm-Nielsen.

Energi Campus Esbjerg samarbejdet skal også forbedre det fremtidige rekrutteringsgrundlag ved at optage flere unge på de relevante energi-uddannelser. Den del af projektet bygger videre på erfaringer fra det nyligt afsluttede EU-støttede »Energi på havet« projekt, som havde succes med at gøre grundskole- og gymnasieelever interesserede i at vælge en karriere i energisektoren. »Nye ideer fra »Energi på havet« hjalp med at gøre energisektoren synlig for eleverne via særlige camps, workshops og målrettede faglige forløb for både eleverne og deres lærere. Det skete i tæt samarbejde med virksomheder i branchen, og takket være støtten fra EUs socialfond får vi nu mulighed for at videreudvikle de gode takter,« siger projektleder Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Også Syddansk Universitet og Erhvervsakademi Sydvest skal levere viden til de virksomheder og studerende, som går med i projektet. På forhånd har en lang række repræsentanter for branchen tilkendegivet deres opbakning i forbindelse med EUs behandling af ansøgningen. Derfor er der formuleret ambitiøse mål for virksomhedernes og de studerendes deltagelse og for deres forventede udbytte ved at være med.

ADMINISTRATION

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Administrative byrder koster dyrt Byrdekampen skal intensiveres, og resultaterne skal kunne måles. Det mener Håndværksrådet, som er SMV’ernes repræsentant i Virksomhedsforum for enklere regler.

Tid er penge, og derfor er unødvendigt administrativt bøvl en mærkbar trussel mod virksomhedernes indtjening. Det er baggrunden for, at Håndværksrådet har engageret sig i Virksomhedsforum for enklere regler.

Forummet består af virksomheder og repræsentanter for erhvervslivets organisationer, hvoraf Håndværksrådet er den eneste, der alene kæmper for SMV’ernes interesser.

Blandt andet virksomhedernes digitale kommunikation med offentlige kan forbedres – og særligt, når virksomhederne oplever problemer med de digitale løsninger. »Det vigtige er, at 150.000 små og mellemstore virksomheder kan håndtere de digitale løsninger. Store koncerner kan hyre alle de specialister, de har brug for, men for den store majoritet af de danske virksomheder er det vigtigst, at løsningerne er enkle, og at de hurtigt kan få hjælp og sup-

port. Det skal være slut med, at virksomhederne sendes på rundtur mellem flere instanser, når de har brug for hjælp«, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen, der er ansvarlig for Håndværksrådet indsats mod administrative byrder.

Håndværksrådet arbejder bl.a. for, at virksomheder kan få support til alle digitale løsninger fra samme sted.

Rammer indtjeningen Håndværksrådet retter bl.a. søgelyset mod oplevede byrder, som koster tid og energi i virksomhederne. »Dagligt oplever små og mellemstore virksomheder et hav af byrder, som hæmmer væksten og produktiviteten. Nogle byrder kan måles i forhold til tidsforbrug, mens andre går under betegnelsen oplevede byrder, og er derfor en anden udfordring at få hånd om,« siger Lars Magnus Christensen.

Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch, er SMV’ernes repræsentant i Virksomhedsforum for enklere regler. Forummets medlemmer udpeger de områder, hvor virksomheder oplever de største byrder. Samtidig kommer deltagerne med forslag til forenklinger til regeringen. Både den tidligere og den nuværende regering,

som har nedsat forummet, arbejder med at nedbringe mængden af administrativt bøvl.

Meld en byrde Ifølge de officielle målinger er rigtig mange byrder elimineret. Håndværksrådets målinger viser dog, at virksomhederne ikke oplever noget markant dyk i det bøvl, de må håndtere.

Hvis du oplever byrder, du gerne vil have på Virksomhedsforum for enklere reglers dagsorden, så kontakt Håndværksrådet på christensen@hvr.dk eller 32 63 03 07.

»Investér 1 kr. i arbejdsmiljøet – afkast 2,20 kr.« Kilde: International Social Security Association

TAG TEMPERATUREN PÅ DIN VIRKSOMHED – FÅ LAVET EN: • Trivselsundersøgelse • Sundhedsprofil af de ansatte Avidenz A/S står klar med de rigtige værktøjer til at give dig et godt udbytte.

Se mere på vores hjemmeside – www.avidenz.dk eller kontakt os på tlf. 6617 34 55.

DS-bladet nr. 6 2013 | 19

PORTRÆT

Af Jens Holme

Big business fra lille landsb Maskinfabrikken ECM Industries har succes som leverandør til vindmølle­ industrien og kan konkurrere med Kina. Men virksomheden glemmer ikke sine rødder og lægger vægt på de menneskelige værdier.

Det er de små veje, der fører til ECM Industries i Øster Starup mellem Kolding og Vejle. Men små forhold slækker ikke på hverken udsyn, ambitioner eller evnen til at drive forretning for virksomheden, der har aner tilbage til 1857, da kongen pålagde bønderne at sørge for, at der i hver en landsby var plads til en smed.

I dag er ECM Industries A/S en moderne, velrenommeret virksomhed med knap 70 medarbejdere. Mor i skikkelse af Karin Jaedicke Christiansen sider bag rattet som administrerende direktør, mens den daglige ledelse varetages af sønnerne Esben Jaedicke Christiansen, salgsdirektør og Søren Jaedicke Christiansen, produktionschef.

Kundekredsen er mangeartet, men det er først og fremmest rollen som komponentleverandør til vindmølleindustrien, der gav virksomheden sit store gennembrud omkring årtusindskiftet, forklarer Søren J. Christiansen.

Stod ved en korsvej I 2005 bad en stor kunde inden for vindkraft ECM om at fremstille nogle maskiner til limning af glasfiber. En opgave, der var mislykkedes for en tidligere leverandør. »Lige dér stod vi ved en korsvej. Tidligere havde vi leveret emner i en prisklasse op til 10. – 15.000 kr. Nu bad de os om at levere et maskine til omkring 350.000 kr.

En vældig forskel, som naturligt nok før20 | DS-bladet nr. 6 2013

te til overvejelser om vi overhovedet var i stand til at løfte en så stor opgave. Reelt var der imidlertid ikke noget valg. Hvis vi fortsat ville lege med vores store, betydningsfulde kunde, så måtte vi klare den opgave,« siger Søren J. Christiansen og fortsætter: »Vi leverede den første maskine. Den var fejlfri, og nøjagtig som kunden ville have den. Succesen gav en masse flere opgaver fra den samme kunde. Dermed var grunden lagt til meget af det, vi laver i dag, nemlig udviklingsopgaver inden for komposit. Vi arbejder ikke selv med glasfiber, men leverer løsningerne til at andre kan gøre det rentabelt, sikkert og miljørigtigt.« Leverandør og rådgiver Denne nye selvopfattelse af virksomhedens kernekompetencer har ført til, at ECM Industries i dag har en afdeling, der udelukkende beskæftiger sig med udviklingsopgaver i både ind- og udland. Det foregår for 99 procents vedkommende altid sammen med kunden. »De kommer med deres ønsker, og sammen finder vi frem til det koncept eller det produkt, kunden skal bruge. Vi står for processen hele vejen igennem fra ide til uddannelse og idriftsættelse. Som regel er vi billigere end det, kunderne kan få deres leverancer til andre steder, fordi vi har en maskinpark, der kan klare meget varierede opgaver – både de store serier og enkeltstyks. Vores fleksibilitet er stor.« Konkurrerer med Kina Vi har således et meget stort marked i Kina, hvor vi er i stand til at konkurrere på prisen på trods af at alt, hvad vi laver, fremstilles her i Øster Starup, fastslår Søren J. Christiansen.

Han nævner, at ECM kun havde taget hul på de første 10 minutter af arbejdstiden efter jule- og nytårsferien, da der indløb en ordre på 44.000 drejeemner med efterfølgende montering fra netop Kina. En opgave, der for længst er ekspederet.

Aktuelt arbejder ECM Industries med en stor ordre på produktion af mikseud-

styr til brug ved komposit-bindemidler til den kinesiske vindmølleindustri.

Selvfinansierende Blandt forklaringerne på virksomhedernes fleksibilitet og konkurrencedygtighed angiver Søren J. Christiansen, at ECM Industries er 100 procent selvfinansierende. »Det er et princip, vi har, og det betyder, at vi ikke har langt fra ord til handling. Hvis vi har brug for en ny maskine, så køber vi den. Hvis vi har behov for efteruddannelse, så iværksætter vi den. Engang imellem er vi nødt til at tage chancer, men vi sætter aldrig hele butikken på spil.« CE-mærkning ECM har også lagt sig spidsen med at opfylde de nye lovkrav om kvalitetsstyring efter DS/EN ISO 3834, DS/EN ISO 1090 der træder i kraft næste sommer. »Vi har sat os det mål, at vi skal være færdige et år før tiden og er næsten klar.

Vi er næsten færdige med vores kvalitetshåndbog. Alle vores folk har fået alt i certifikater og alle lærlinge bliver som det første sat til at få de nødvendige certifikater, inden de indgår i produktionen,« fremhæver Søren J. Christiansen og fortæller mere: »Alt svejseudstyr er kalibreret, og der er lavet serviceaftaler på alt udstyr. Flere af vore kunder har forlangt, at det skal være klaret inden jul. De vil ikke risikere at stå i et vakuum og ikke kunne certificerede materialer fra deres underleverandører.

Vi har valgt at se kravene til kvalitetsstyring og CE-mærkning som en mulighed i stedet for en trussel. ISO 3834 skal hurtigt føre videre til ISO 1090 (kravene til CE-mærkning), hvorefter vi efterfølgende lader certificere efter ISO 9001. Så er vi klædt rigtig godt på.« Ingen gulvtæpper Det kræver talent og forretningsfokus at klare sig i konkurrencen. Men Søren J. Christiansen lægger ikke skjul på, at de bløde værdier i høj grad har deres plads hos ECM.

sby »Den vigtigste målsætning er, at virksomheden skal være bæredygtig og gerne klare sig lidt bedre år for år. Men vi har ikke sat mål for fx, at omsætningen skal stige så og så meget. Målsætningen er i dag snarere, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi skal have handlefrihed til at prøve noget nyt.

For en ting er forretning, og det er godt at have overskud. Men det er først og fremmest det at få noget, der virker kompliceret eller uoverskueligt til at lykkes, der er den daglige glæde og drivkraft. Det er de sejre, vi lever på. Ikke blot min bror og jeg, men i høj grad også vore medarbejdere,« siger Søren J. Christiansen og uddyber: »Vi har ingen gulvtæpper på ECM, hvilket ikke har noget at gøre med, at vi ikke gider støvsuge. Det bunder i et princip, mine forældre har lagt meget vægt på – nemlig, at der ikke er nogen steder, hvor ikke enhver må komme. Alle døre står i princippet åbne. Og ingen er for fine til ikke at kunne udføre alle opgaver, hvis det er nødvendigt. Og der er ikke noget, der hedder store firmabiler.«

Søren J. Christiansen: »En ting er forretning, og det er godt at have overskud. Men det er først og fremmest det at få noget, der virker kompliceret eller uoverskueligt til at lykkes, der er den daglige glæde og drivkraft.«

En dag i morgen ECM Industries har for nylig holdt strategiseminar for ledelsen og et udvalg af medarbejdere, og Søren J. Christiansen læser højt af den vision, der blev formuleret: »Vi skal bidrage til et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv nu og for de næste generationer.« Og produktionschefen udlægger teksten: »Det er egentlig baggrunden for, hvor vi er i dag. Vi skal tænke på, at der også kommer en dag i morgen. Vi tror grundlæggende på frihed under ansvar og alle fortjener en chance. Derfor samarbejder vi med SSP (samarbejde mellem skoler, kommuner og politi). Vi har involveret os i støtte til bl.a.

Børns Vilkår og til lokale initiativer.

Det betyder specielt meget for os at give unge mennesker en chance. I særlig grad dem der har misset lidt i skolen. Vi giver dem gerne et skub til at få rettet skuldrene

DS-bladet nr. 6 2013 | 21

ECM har den seneste tid investeret i flere nye maskiner. Største investering er et nyt drejecenter, af mærket VICTOR. med SUB, Stang og Yakse, som kan drejer op til Ø75. Dertil er monteret en kraftig FMB 75/10-4000 lader.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

22 | DS-bladet nr. 6 2013

op og blive anerkendt for det, de kan,« siger Søren J. Christiansen og nævner med stolthed i stemmen, at en af virksomhedens kleinsmedelærlinge sidste år blev Danmarksmester ved DM i Skills. Og for nylig blev en af ECM’s lærlinge indstillet til at være med ved det næste Danmarksmesterskab i Aalborg.

De bløde værdier »På vores strategiseminar spurgte vi medarbejderne, hvorfor de gerne vil være her.

Det viste sig, at en række bløde værdier trådte i forgrunden, bl.a. at her er plads til at være anderledes. De slog på, at virksomheden er en rar arbejdsplads, og de følte sig sikre i deres job, fordi virksomheden er økonomisk stærk,« siger Søren J. Christiansen og betegner medarbejderne som ekstremt loyale. Det kom stærkest til udtryk, da krisen for alvor kradsede i 2009. »Inden da havde vi kørt for fuldt drøn.

Alle havde snakket om krise et helt år, uden vi havde mærket noget til det. Men pludselig døde telefonerne fra den ene dag til den anden. Og vi havde øjeblikkeligt brug for at tilpasse omkostningerne.

Vi imødeså, at vi skulle afskedige 1012 mand. På grund af lange opsigelsesfrister skulle vi tage mange ud for at opnå

den nødvendige besparelse. Medarbejderne tilbød imidlertid i stedet at gå 20 procent ned i timer og dermed bevare alle om bord. Set fra virksomhedens perspektiv var fordelen, at vi opnåede besparelsen fra dag et. Samtidig bevarede vi muligheden for hurtigt at gå op i gear, hvis der indløb en stor ordre.

Fagforeningerne var ikke begejstrede.

De ville hellere have indført arbejdsfordeling, men medarbejderne holdt på deres og var i høj grad medvirkende til, at vi kunne styre gennem krisen.« Flytter ikke Søren J. Christiansen runder af med at fastslå, at også virksomhedens fremtid ligger i Øster Starup: »Når vi taler om fremtiden, sætter vi ikke firkantede mål for omsætning og indtjening, men i højere grad om livsværdier.

Det er her i byen, vi vil være. Det er her, min bror og jeg er vokset op. Måske kunne vi drive en forretning, der var fire gange så stor, hvis vi flyttede til København, til Tyskland eller til Kina. Men det er her, vi og vore medarbejdere har vores familier og vores liv. Den dag, det ikke kan lade sig gøre at drive forretning på det grundlag, er vi her bare ikke mere.«

Midtjysk tilbud om inspiration til internationalisering GLOBALmidt er navnet på et eksport- og internationaliseringsprogram, der henvender sig til små og mellemstore virksomheder.

Midtjyske virksomheder der går med overvejelser om eksport og internationalisering i forhold til nær- og fjernmarkeder kan gøre brug af palet af muligheder med det nye GLOBALmidt-program i Region Midtjylland.

GLOBALmidt løber til og med udgangen af år 2014 og gennemføres af et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland, Håndværksrådet, Eksportforeningen, VIA University College, Agro Business Park og Central Denmark EU Office.

Det er målet at skabe vækst og udvikling ved at øge opmærksomheden om mulighederne for eksport- og internationalisering hos regionens små og mellemstore virksomheder. Også virksomheder fra andre regioner har mulighed for at deltage på lige vilkår, men må dog ikke udgøre mere end en fjerdedel af det samlede antal deltagere.

Håndværksrådet er bl.a. ansvarlig for at gennemføre besøg på nærmarkeder, erhvervsdelegationer til såvel fjern- og nærmarkeder, eksportcoaching og korte-

revarende workshops i eksport og internationalisering.

Besøg i de baltiske lande Lige nu arbejdes der bl.a. på et delegationsbesøg til Litauen og Letlands hovedstad, Riga.

Efter en hestekur ved krisens start i 2009 er de baltiske lande igen i fremgang og blandt de få EU-lande med pæne vækstrater. EU’s strukturfonde investerer massivt i de nye medlemslande. Der er god adgang til en veluddannet og billig arbejdsstyrke, og der er stigende fokus på og interesse for at omstille til grøn energi og bæredygtigt byggeri.

Derfor oplever de i disse år en fornyet interesse fra udenlandske virksomheder og investorer. Ikke mindst ligger der et kæmpe potentiale i renovering og energieffektivisering af de mange boligkomplekser og andre bygninger, der blev opført i Sovjettiden. Samtidig giver store anlægsprojekter basis for interessante muligheder for virksomheder indenfor byggeri, håndværk og industrien.

Deltagervirksomhederne kan få et førstehåndsindtryk af forretningslivet og eksportmulighederne til Litauen og Letland. Delegationsbesøget vil i udgangspunktet fokusere på sektorerne energi og miljø, men det vil være muligt at tilpasse programmet til den enkelte deltagervirksomheds særlige ønsker og behov.

Håndværksrådet arbejder p.t. med planlægningen af delegationsbesøget, og vil inden længe præsentere et foreløbigt program.

Muligheder i Grønland Som led i gennemførelsen af GLOBALmidt-programmet planlægger Håndværksrådet desuden at gennemføre et delegationsbesøg til Grønland i september.

Grønlands økonomi gennemgår i disse år en interessant udvikling. Landets økonomi er midt i en omstilling, hvor potentialet indenfor råstofsektoren og mulig realisering af et eller flere storskalaprojekter – navnlig knyttet til mineindustrien - har trukket stor opmærksomhed både i Grønland og herhjemme. Realiseringen af et eller flere storskalaprojekter vil utvivlsomt kunne skabe øget aktivitet for danske leverandører og underleverandører inden for bl.a. byggeri, håndværk og industri.

Håndværksrådet er i planlægningsfasen af delegationsbesøget, men vil inden længe præsentere et program.

Læs mere på www.GLOBALmidt.dk. Konsulent Tor Hjorth Nielsen i Håndværksrådet kan give nærmere oplysninger om besøgene i Baltikum og Grønland. Ligesom han gerne tager imod gode ideer.

DS-bladet nr. 6 2013 | 23

AUTOMATISERING

Lærenemme industrirobotter til SMV’er under luppen dende rolle i SMErobotics, fortæller Jesper Johansen, faglig leder ved Teknologisk Institut: »Det er tydeligt at mærke, at man i SMErobotics og fra EU-eksperterne side ønsker mere – meget mere – end blot akademiske koncepter. Resultaterne skal implementeres og anvendes i virkeligheden med det samme. Derfor bliver der ofte kigget efter svar hos Teknologisk Institut fra partnerkredsen, da Teknologisk Institut har en bredere og dybere berøringsflade med produktionsindustrien, end de fleste universiteter og forskningsinstitutioner.«

SMErobotics er et EU-støttet projekt, der skal understøtte små og mellemstore virksomheder til at modstå konkurrencepresset fra lavtlønslandene.

Det er efterhånden velkendt, at Teknologisk Institut deltager i flere af de store europæiske forsknings- og udviklingsprojekter af fremtidens industrirobotter med kognitive egenskaber. Disse robotter udmærker sig ved at være omstillingsparate og kunne ’oplæres’ af helt almindelige mennesker uden en ingeniørgrad i robotteknologi.

Et af de største projekter er SMErobotics, som netop er blevet evalueret af udvalgte eksperter udpeget af EU. Netop SMErobotics er et nøgleprojekt i en fælleskoordineret, europæisk indsats, der skal hjælpe og understøtte små og mellemsto-

24 | DS-bladet nr. 6 2013

re produktionsvirksomheder til at modstå konkurrencepresset fra lavtlønslandene.

Med mange skift mellem små serier har det hidtil været svært at få en forretningsmodel baseret på automation til at hænge ordentligt sammen. Men med de muligheder fleksible robotsystemer nu giver, får SMV’erne en ekstra håndsrækning.

Hurtig omstilling Specielt i Danmark er der mange såkaldte ’high mix/low volume’-produktionsvirksomheder. Det skyldes, at en lokal produktion ikke skal supportere ret mange mennesker – vi er trods alt et lille land.

Virksomhederne skal derfor kunne begå sig med mange forskellige materialer, former og manøvrer for at holde sig rentable og/eller indfri vækstpotentialet i form af f.eks. større eksport.

Netop erfaringerne og indsigten i disse problemstillinger er en af årsagerne til, at Teknologisk Institut spiller en så fremtræ-

En positiv spiral Teknologisk Institut leder tre af projektets 12 arbejdspakker, som netop går på at skabe kendskab til teknologien, kvantificerede effektmålinger og reel implementering hos slutbrugere via uddannelse og træning. »Vi har valgt at anvende nogle kommercielle modeller og tilgange, som vi faktisk frygtede ville blive kritiseret af de EU-udpegede eksperter. Men tværtimod fik vi stor ros for vores tanker om dette, samt vores budskab om at institutterne og universiteterne i Europa bliver nødt til at tale med en mere fælles stemme, for at få disse robotsystemer ud i virkeligheden og gøre gavn,« fortæller Jesper Johansen, og fortsætter: »Der er virkelig mange fordele for en produktionsvirksomhed ved at se på fleksible, kognitive robotsystemer netop nu.

Man får ganske enkelt mere for pengene, da man uden store omkostninger kan få kvalificeret ekspertviden fra vores forskningsprojekter stillet til rådighed til at sikre, at robotløsningen bliver en succes.

Endvidere tilbydes løbende opgraderinger af funktionalitet under projektperioden. I samme ombæring vil robotintegratoren blive trænet og uddannet i denne type ro-

botter, som dermed kan avle merværdi næste gang og sætte skub i en positiv spiral for udrulningen af disse robotsystemer.« Er teknologien klar?

Projektet SMErobotics fortsætter i endnu tre år, før dets slutresultatet præsenteres.

Derfor er det naturligt at spørge, om man så kan forvente noget er klart allerede nu? »Ja, det er et spørgsmål mange stiller os, og der findes to svar: Ja og Nej. Ja, teknologien er klar til nogle ting, de simple ting, de operationer og manøvrer, der ikke skaber værdi i fremstillingsprocessen, som f.eks. ’Pick and Place’. Dermed frigør man den menneskelige arbejdsstyrke til at fokusere på de svære ting i processen, og det er absolut også en mærkbar værdi. Men skulle man forvente sig en hyldevare, med de egenskaber og ambitioner man har fra forskernes side, så er der et stykke vej endnu. Vi stiler langt højere end man fx har gjort med Rethink Robotics’ Baxter-robot.

Robot Co-Workers skal kunne gøre flere ting fuldstændig på produktionens præmisser. De skal kunne indgå gnidningsfrit i en Lean-produktion, og de skal tale et intuitivt sprog, som giver produktionsarbejderne følelsen af at være i kontrol over dette værktøj, såvel som alle mulige andre,« fortæller Jesper Johansen, og introducerer her begrebet ’Robot Co-Workers’, som Teknologisk Institut bruger som fællesbetegnelse for denne type robotsystemer.

Det tekniske aspekt SMErobotics fik ros for at være godt koordineret og med god takt mellem projektets i alt 12 partnere. Eksperterne, der forestod evalueringen, oplevede en god enighed og retning, der har givet hurtige resultater, som man først kunne forvente senere. Teknologisk Institut præsenterede blandt andet de første udkast på en mulig brugerflade til denne type robotter, som fik mange positive bemærkninger. »Vi gør rigtig meget ud af brugerfladerne. Selvfølgelig arbejder vi på de dybe tekniske algoritmer, avancerede vision-systemer og robottens evner til at drage ’logiske’ beslutninger. Men ligegyldigt, hvor

meget vi propper i maven på sådan en robot, så skal den kunne forstås og kontrolleres af en produktionsmand – intuitivt. Fejler vi med dette, så kan vi forske nok så meget, uden det vil komme til gavn i virkeligheden,« forklarer Jesper Johansen.

Bruger iPads Teknologisk Institut ser på mange forskellige typer teknologier til brugerfladen og anvender i øjeblikket almindelige tabletcomputere, fx iPads, til at programmere eller rettere instruere en robot med. »Touch på en grafisk brugerflade er rigtig godt at anvende, fremfor en abstrakt kommandolinje. Teknologien er velkendt, troværdig og intuitiv at bruge. Og her kan vi jo være stolte af LEGO, der også har været med til at vise vejen inden for grafiske brugerflader. Hvis børn kan bygge og programmere deres egne robotter, så skal man også kunne det med industrirobotter – selvfølgelig med en større sikkerhed in mente. Interaktionsdesign er nu blevet en væsentlig kompetencefaktor at inddrage i robotudvikling.« I SMErobotics bevæger man sig dog noget videre end byggeklodssystemet. Der skal være hurtigere respons og evaluering af såvel brugerens som robottens intentioner. Således inkluderes 3D-visualiseringer og kamera-billeder direkte i dialogen med brugerne for at øge brugervenligheden.

er netop at udvikle værktøjer, der kvantitativt kan analysere effekten af automatisering af en konkret produktionslinje.

Værktøjer som kan understøttelse en eventuel beslutningsproces. Vi vil ganske præcist kunne projicere de økonomiske konsekvenser ved investeringen i en robot i en given produktion ud fra de data, der kendes,« siger Jesper Johansen.

Teknologisk Institut er på udkig efter danske små og mellemstore produktionsvirksomheder, der er interesserede i at få set på mulighederne ved at investere i fleksible robotsystemer. Sammen med en udvalgt integrator vil instituttet give et tilbud og stille sit forsknings- og udviklingsapparat til rådighed for at sikre implementeringen. Virksomheden vil også blive tilbudt en kost-analyse af produktionen.

Det er et oplagt tilbud til produktionsvirksomheder, der har et uindfriet vækstpotentiale, hvor lønomkostningerne har skabt en tilbageholdenhed.

Vækst eller rationalisering I forhold til at skabe tillid til disse nye robotsystemer, mødes man af et velkendt tabu: Robotter skaber arbejdsløshed. Der har de seneste år dog været talrige artikler og udtalelser fra branchefolk, økonomer og industrien selv, der ikke mener, dette vil holde stik. »Det er klart, at hvis en produktionsvirksomhed ikke har et vækstpotentiale, så vil der kunne risikeres en rationalisering.

Men omvendt, er der et vækstpotentiale, så vil hver medarbejder, med en ’Robot CoWorker’ stillet til rådighed kunne mere, producere mere og skabe mere reel værdi for lønkronerne i den tid, de er på arbejde.

Et andet vigtigt aspekt af SMErobotics

DS-bladet nr. 6 2013 | 25

Agromek fortsætter som november-messe Agromek vil fremover ligge i slutningen af november, og næste Agromek holdes i dagene 25.-28. november 2014.

Agromeks formand, Sten Andersen, glæder sig over, at tidspunktet for fremtidige landbrugsmesser nu ligger fast. (Foto: Wiegaarden) 26 | DS-bladet nr. 6 2013

»Jeg er rigtig glad for at kunne sige, at der er meget stor opbakning i branchen til, at Agromek fortsætter som en novemberudstilling. Dermed kan vi koncentrere os om at videreudvikle Agromek som Nordeuropas førende landbrugsmesse,« siger Agromeks formand, adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. »Der har gennem årene været megen debat om tidspunktet for udstillingen. For at få truffet en afgørelse, der kan række ud i fremtiden, har vi i de seneste måneder brugt mange ressourcer på at få fastlagt den fremtidige udstillingstermin.

Det er blandt andet sket gennem workshops med deltagelse af udstillere, der er repræsenteret i Agromeks produktudviklingsudvalg, hvor alle argumenter for og imod det ene og andet tidspunkt er blevet grundigt vurderet,« fortsætter Sten Andersen.

Hovedparten af udstillerne på Agromek i november 2012 ville helst have Agromek i november, men omkring en tredjedel så gerne, at udstillingen rykkede til januar, viste en undersøgelse blandt udstillerne efter Agromek 2012. »Jeg har besøgt 25 af de udstillere, der

havde januar som første prioritet. De bakker nu op om Agromek i november, for de accepterer, at flertallet peger i den retning,« siger Agromeks direktør Allan Pedersen. »Med den opbakning står Agromek stærkt i fremtiden. Vi kan nu kigge fremad, så vi kan få udviklet Agromek til gavn for både udstillere og besøgende, og herunder få udviklet nye aktivitet og styrket den internationale profil,« fortsætter Allan Pedersen.

Det hele samlet på én messe Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, glæder sig over, at der nu er sat en kurs for fremtidens Agromek-udstillinger. »For mig og for de fleste andre landmænd er Agromek den udstilling, der betyder mest, fordi vi her har det hele samlet på én messe. Derfor er det glædeligt, at Agromek nu kan koncentrere sig om at videreudvikle udstillingen, så den fortsat kan være et udstillingsvindue – også internationalt – for hvad dansk landbrug og dansk landbrugsmaskinindustri formår,« siger Martin Merrild.

Af Jani Lykke Methmann, direktør, DS Håndværk & Industri

Modstand mod genvej til autorisation Modernisering på autorisationsområdet er undervejs, men der er ikke enighed om alt.

Det fremgår af planen Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober 2012, at regeringen mener, der er ikke tilstrækkelig konkurrence på autorisationsområdet. På den baggrund vil regeringen gennemføre initiativer, der skærper konkurrencen. Derfor har DS Håndværk & Industri siden december 2012 deltaget i en række møder med parter både inden for og uden for autorisationsbranchen.

Det har været en meget vigtig proces, som har omfattet fire hovedområder: • Mulighed for at udføre el-arbejde som kompetent virksomhed (delautorisation) på el-området.

• Mulighed for at skabe fleksible veje til tilegnelsen af de faglige komptencer, der er nødvendige af hensyn til den tekniske sikkerhed.

• Færre administrative byrder for virksomhederne.

• Afskaffelsen af den personlige autorisation på el-området.

På de to sidste punkter har vi i DS Håndværk & Industri været meget enige i konklusionerne fra Sikkerhedsstyrelsen, som har siddet for bordenden i processen. For

eksempel kan kvalitetsstyringssystemet godt trænge til en opstrammer, og det vil give god mening i forhold til produktivitet. Og vi kender afskaffelsen af den personlige autorisation fra vvs-området, hvor det ikke giver problemer, hverken i forhold til ledelsesansvaret eller for sikkerheden.

Meget uenige Men på de to første punkter har vi været meget uenige både med Sikkerhedsstyrelsen og med de parter i processen, der ikke selv har virksomheder og medarbejdere på autorisationsområdet.

I DS Håndværk & Industri er vi meget imod, at andre faggrupper fx tømrere eller mekanikere kan blive autoriserede parcelhusinstallatører med en ganske kort overbygning på deres hidtidige uddannelse. De eksempler, vi har fået præsenteret, svarer på ingen måde til de krav, der bliver stillet på det nuværende autorisationsområde.

Vi har været i dialog med relevante erhvervsuddannelsesinstitutioner. De deler vores bekymring og undren over, at der stilles så forskellige uddannelsesmæssige krav. Vi mener, at vi fortsat skal bruge vores nuværende uddannelsessystem, hvor enhver med en faglig erhvervsuddannelse kan blive kompetenceafklaret på en erhvervsskole. Her vurderes det, hvad vedkommende mangler for at kunne blive elmontør eller elektriker, og der tilrettelægges et uddannelsesforløb, hvorefter

vedkommende kan begynde på installatøruddannelsen.

Vi anbefaler ikke generelt delautorisation. Vi mener blandt andet, at det vil skabe yderligere forvirring for kunderne i forhold til, hvilke opgaver deres håndværker må udføre.

Processen er endnu ikke slut, og jeg håber, at man lytter til vores erfaringer fra det praktiske arbejde i branchen, så et eventuelt lovforslag reelt skaber en modernisering af autorisationsområdet – under hensyntagen til kompetence og sikkerhed.

Mangler ikke konkurrence Når alt dette er sagt, er det mest interessante eller paradoksale i hele øvelsen måske, at regeringens egen produktivitetskommission i deres nylig udkomne rapport ikke har lavet produktivitetsmåling for netop bygge- og anlægsbranchen, da nationalregnskabets talmateriale ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen her.

I DS Håndværk & Industri oplever vi ikke, at der mangler konkurrence hverken i vvs- eller elbranchen. Den enkelte installatør udvider sit geografiske område, billig udenlandsk arbejdskraft kommer til landet, og der er i det hele taget meget hård konkurrence om opgaverne i en tid med lavkonjunktur.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 6 2013 | 27

EKSPORT

Af Jens Holme

Brasilien er et af verdens mest protektionistiske og erhvervsuvenlige lande i verden. Men landet repræsenterer også et marked med 200 mio. mennesker og en hurtigt voksende middelklasse.

Store muligheder og store udfordringer i Brasilien Brasilien er et af de mest protektionistiske og erhvervs­uvenlige lande i verden. Men for virksomheder, der kan overvinde udfordringerne, er der store gevinster at hente, fastslår Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i verdens femtestørste land.

Brasilien er de senere år rykket frem i verdens rampelys, politisk, kulturelt og økonomisk. De fleste har hørt om den tidligere præsident Lula, som førte Brasilien frem som et vigtigt såkaldt BRIK-land. Middelklassen vokser, indkomstniveauet er i vækst, og med 200 millioner mennesker er Brasilien et yderst interessant marked.

Og Danmarks ambassadør i Brasilien, Svend Roed, opfordrer danske virksomheder i alle størrelser til at komme ud af starthullerne. »Det, vi har set de sidste fem-seks år under præsident Lula, er en stor voksende middelklasse, som nu udgør over halvdelen af befolkningen. Det er en middeklasse, der har en enorm appetit på at anskaffe sig de goder, varer og tjenesteydelser, vi i den vestlige verden er vant til.

Importbehovet er samtidig stort, fordi brasiliansk industri ik-

28 | DS-bladet nr. 6 2013

ke er særlig effektiv og konkurrencedygtig. Landet er nødt til at importere mange ting udefra, fordi de ikke selv er i stand til at producere dem. Det gælder bl.a. avancerede danske industriprodukter.« Stærk vækst Svend Roed Nielsen fremhæver, at mange danske virksomheder allerede har fået øjnene op for mulighederne: »Sagt på jysk går det ikke så ringe endda med dansk eksport til Brasilien. Vi har fordoblet vores eksport på tre år. Jeg tror ikke, du kan finde noget større marked, der har haft en tilsvarende stor vækst. Der er imidlertid potentiale for meget mere.« Protektionisme Imidlertid er det absolut ingen dans på roser at gå gang med at eksportere til Brasilien. På flere områder er det sydamerikanske land et af de mest besværlige at gå om bord i. Svend Roed Nielsen forklarer: »Brasilien er et af de mest protektionistiske lande i verden. Og desværre er de i øjeblikket på grund af økonomiske problemer fristet til at blive endnu mere protektionistiske. Toldmure på 33-35 procent foruden en bøvlet proces med at få varerne igennem tolden og få dem godkendt af myndighederne er en kæmpe barriere.

Men efter min opfattelse er det ikke et argument for, at danske

virksomheder skal opgive at eksportere til Brasilien. Der er jo tilsvarende barrierer for alle vore konkurrenter.

Løsningen er snarere at komme inden for toldmurene ved at udlægge dele af produktionen til Brasilien. På ambassaden arbejder vi meget med at hjælpe danske virksomheder med etablere sig med produktion herovre.« Mange hindringer Men hermed er udfordringerne ikke forbi. Ambassadør Roed Nielsen gør nemlig samtidig opmærksom på, at Brasilien er et af de mest erhvervsuvenlige lande at operere i.

Mange bureaukratiske, tekniske og administrative hindringer gør, at man skal være virkelig dygtig og velforberedt for at klare sig.

Vi fortæller virksomhederne, at det er rigtig svært og bøvlet her. Men igen, lad være med at stirre jer blinde på vanskelighederne. Det er også svært og bøvlet for jeres konkurrenter. Det samme gælder for de brasilianske virksomheder. Hvis I er bedre og dygtigere end dem til at overvinde barriererne, så kan I se det som et konkurrenceparameter og en reel fordel.« Også en fordel Svend Roed Nielsen mener også, at de vanskelige erhvervsforhold indebærer fordele. De betyder nemlig, at det kun er virksomheder fra de mest udviklede lande i Vesteuropa og USA, der har tilstrækkelig erfaring og ekspertise til at forsøge sig med at slå sig ned i Brasilien. »Vi ser stort set ingen fra de nye økonomier i Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og selv flere asiatiske lande står ikke stærkt i Brasilien. Det betyder, at danske virksomheder fortrinsvis skal konkurrere med virksomheder, der har et omkostningsniveau på niveau med deres egne.« Manglende kvalifikationer »Det største enkeltproblem, jeg hører fra danske virksomheder, er at finde og fastholde kvalificeret lokal arbejdskraft. Det gælder på alle niveauer. I Brasilien er der generelt et stort efterslæb på uddannelse og ikke mindst på de faglige uddannelser. Det betyder, at virksomhederne selv må uddanne deres medarbejdere.

Med fare for at de efter endt uddannelse forsvinder til en nabovirksomhed, som tilbyder højere løn. For Brasilien er manglende uddannelse en flaskehals, som medfører højere priser.« Men netop de højere priser betyder ifølge Svend Roed Nielsen at danske virksomheder i vidt omfang kan få deres omkostninger dækket og mere til. »Brasilien er et højprisland. De priser, udenlandske virksomheder kan få for deres produkter, ligger væsentligt over det, de kan få på de europæiske og nordamerikanske markeder, hvilket man ikke skulle tro, eftersom indkomstniveauet trods alt er lavere end i Vesteuropa og USA. Outsourcing af produktion til Brasilien kan man af samme grund godt glemme. Det kan slet ikke betale sig. Undtagen når det som nævnt sker med henblik på det brasilianske hjemmemar-

Ambassadør Svend Roed Nielsen: »Det er min erfaring, at danske firmaer efter en opstartsperiode på to-tre år tjener rigtig godt. Det tager tid i starten, men når man så er kommet i gang kan man høste frugterne af et højpris marked og få et afkast, der er bedre end andre steder.«

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: • DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner • DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde her i bladet, PC Maskiner v/ Preben Christensen Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.

Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

DS-bladet nr. 6 2013 | 29

ked og nogle få omkringliggende lande.

Det er min erfaring, at danske firmaer efter en opstartsperiode på to-tre år tjener rigtig godt. Det tager tid i starten, men når man så er kommet i gang, kan man høste frugterne af et højprismarked og få et afkast, der er bedre end andre steder.«

Facts om Danmarks handel med Brasilien Brasilien var i 2012 Danmarks 19. største vareeksportmarked og største marked i Latinamerika.

Vigtigste eksportvaregrupper for 2012 var medicinske og pharmaceutiske produkter samt maskiner og -tilbehør til industrien.

Vareeksporten i første halvdel af 2012 lå betydelig lavere end for samme periode i 2011, men årets sidste seks måneder har trukket så meget op, at 2012 ender med et større handelsoverskud end 2011.

Overskuddet på handelsbalancen med Brasilien var i 2012 på knap 2,6 mia. danske kroner. En stigning på 30 procent i forhold til 2011.

Danmarks samhandel med Brasilien siden 2007 (varer) i mio. kr.

Mio. DKK

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Eksport

1.997,1

2.625,5

2.137,8

3.186,4

4.613,7

5.781,2

Import

2.206,8

2.110,1

1.724,0

2.640,1

2.622,0

3.201,1

Balance

-209,7

515,4

413,9

546,3

1.991,6

2.580,2

Danmarks vareeksport til Brasilien fra 2007 til 2012

Dansk vareeksport til Brasilien 7000

25.3 %

6000

Mio. kroner

5000

44.8 %

4000

49.0 % 3000

31.5 %

- 18.6 %

2000 1000 0

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Beregninger af Eksportrådet på baggrund af Udenrigshandelsstatistikken, Statistikbanken, Danmarks Statistik.

30 | DS-bladet nr. 6 2013

Oplev landet Hvad er nøglen til at komme i gang med eksport til Brasilien? »Først og fremmest skal man komme herover og opleve landet. Man kan læse nok så meget på forhånd, men man forstår først landet rigtigt, når man har været her, snakket med vores handelsfolk, med nogle af de danske firmaer som allerede har etableret sig herovre.

Næste skridt er at gøre op med sig selv, om man har baglandet i orden i form af mandskabsresurser og finansiering. Herefter gælder det om at få lagt en strategi og en handlingsplan. Jeg vil varmt anbefale, at man i den forbindelse samarbejder tæt med erfarne rådgivere. Det er næsten umuligt at klare sig på egen hånd.

Fra ambassadens side prøver vi at gøre hurdlen mindre. Vi har fx et såkaldt inkubator-program, hvor danske virksomheder kan komme til vores handelskontorer i Sao Paulo og Rio de Janeiro og få et skrivebord, blive registreret herovre, få nogen til at passe telefonen og få rådgivning af vore handelsfolk samt tolkebistand.

Alt der får de for en samlet pris på 9000 kr. om måneden.

10 danske virksomheder er i øjeblikket inde i inkubator-programmet, og vi har stor efterspørgsel. Efter typisk mellem et halvt og et helt år flytter de ud i byen og klarer sig på egen hånd evt. med noget mindre assistance fra vores side. Og succesraten er relativt høj. Hvis virksomhederne – små som store – har forberedt sig ordentligt, klarer de sig som regel godt, når der er gået et par år.« Psykologiske barrierer Svend Roed Nielsen oplever, at der hos mange danske virksomhedsledere er nogle psykologiske barrierer, der holder dem væk fra Brasilien, hvorimod de uden forbehold kaster sig over de asiatiske lande, hvor kulturen er mere fremmedartet. »Det synes jeg faktisk er lidt mærkeligt. Og det er derfor, jeg opfordrer folk til at komme herover og opleve den brasilianske hverdag. Her vil de opdage, at Brasilien på mange måder ligner et sydeuropæisk land. Det er rart at være her og let at komme i dialog med folk og få en omgangskreds.

Men det er selvfølgelig en hindring, at kun ganske få danskere taler portugisisk, og kun den unge brasilianske generation taler noget videre engelsk. Det tror jeg holder mange danske virksomheder væk. Men den brasilianske regering har erkendt behovet for at gøre Brasilien mere åbent og mere engelsktalende. Det tager selvfølgelig nogle år at gennemføre. Men som så meget andet skal det nok lykkes for Brasilien. Og for danske virksomheder gælder det om at stige på toget før alle pladser er optaget.« Svend Roed Nielsen er medforfatter til bogen »Brasilien – en ny stormagt« udgivet på forlaget Columbus.

KVALITETSMÆRKNING

KAMI får papir på kvaliteten At have »orden i penalhuset« har altid været en vigtig hjørnesten i Faaborg-virksomheden KAMIs forretningsmodel. Nu har jern- og stålvirksomheden også fået papir på det med en ISO 9001-certificering. Dette åbner for øgede muligheder for at levere til blandt andet marine- og offshoreindustrien.

KAMI satser i stigende grad på kunder i netop den maritime branche, som ofte stiller store krav til deres leverandører.

For at kapre nye kunder i branchen er det nødvendigt at kunne dokumentere, at man har en ordentlig kvalitetsstyring, fortæller partner Nis Bjerring: »Det er simpelthen et krav for, at vi kan få ordrer hjem hos især offshore-virksomheder, at vi har certificeringen på plads.

Det er et grundkrav som vi vil leve op til, så vi kan fortsætte udviklingen af leverancer til branchen.« Nis Bjerring blev partner i KAMI i august 2012, og har haft fokus på certificeringen fra begyndelsen. »Da jeg kom ind i virksomheden i august gik jeg med det samme i gang med at udforme en kvalitetshåndbog. Både for at forberede ISO-certificeringen, men også for at ’komme ind under huden’ af virksomheden,« siger Nis Bjerring.

»Med certificeringen har vi været inde og se på hele processen fra tegning til levering og registreret eventuelle afvigelser. Hvor de opstår, er det internt eller eksternt? og hvad var årsagen? På den måde kan vi i endnu højere grad sikre, at det produkt, kunden får leveret, er som det skal være. Hvis det viser sig, at et bestemt element i produktionen fører til afvigelser, så kan vi sætte specifikt ind dér – om det så er forkerte tegninger, materialer eller fejl i produktionen.« CE-mærkning ISO 9001-certificeringen er kun første skridt på vejen. Fra midten af 2014 bliver det et lovkrav at producenter skal kunne

CE-mærke blivende stål- og jernkonstruktioner til bygninger. Dette vil kræve en EN 1090-1 certificering som KAMI vil have på plads allerede senere i år. »Vi leverer i forvejen til mange lokale håndværkere, som for eksempel skal have leveret en bjælke, lavet et gelænder eller en trappe. Hvis vi fortsat vil gøre det og opfylde lovkravene, så bliver det et krav, at vi kan CE-mærke leverancerne. Den forventer vi at have i hus i midten af 2013,« fortæller partner Claus E. Eskildsen.

KAMI gruppen beskæftiger i dag 45 medarbejdere i Danmark og USA og tilbyder ingeniørarbejde, beregninger og smedearbejde i rustfrit stål, aluminium, sort jern og højstyrkestål.

Værdi for kunderne Også for de nuværende kunder vil kvalitetssikringen have værdi, fortæller partner Peter Billum-Jensen.

De tre KAMI-partnere fra venstre Peter BillumJensen, Nis Bjerring og Claus E. Eskildsen.

DS-bladet nr. 6 2013 | 31

CE-MÆRKNING

Af Jens Holme

Enmandsfirma får certifikat til CE-mærkning Jeg har fået at vide, at jeg er Jyllands første i den helt lille størrelse, siger Preben Christensen, ejer af PC Maskiner i nærheden af Skive. Han opfordrer sine kolleger til at komme i gang. Det er ikke så svært, som man skulle tro.

Den 22. april var en stor dag for Preben Christensen. Efter mange timers overhøring, hvor han ifølge sin kone befandt sig inden døre i længere tid end nogensinde – bortset fra juleaften – fik han en underskrift fra Interteks eksaminator. Certifikatet til CE-mærkning efter udførelsesklasse 2 var i hus med den ledsagende bemærkning, at han var Jyllands første enkeltmandsfirma med det eftertragtede certifikat.

Preben Christensen har i syv år drevet sin egen lille, men alsidige forretning i en landsby syd for Skive. Den omfatter alt fra mindre stålkonstruktioner, salg af nye og brugte landbrugsmaskiner samt have- og parkmaskiner. En anden del af virksomheden beskæftiger sig med reparationsarbejde for lokale landmænd. Desuden producerer virksomheden sine egne produkter – vejhøvle og ridebaneplanere samt staldinventar til kreaturer.

Alle opgaver udføres af ejeren selv og en cirka halvtidsassistance med eget firma, der kaldes til efter behov.

Svært, men ikke umuligt Preben Christensen gør ingen hemmelighed af, at det har været en sej proces at kvalificere sig til certifikatet, men dog ikke nær så umulig som opgaven så ud, da han fik den præsenteret på diverse møder. Og æren herfor tildeler han sin kusine, Anni

32 | DS-bladet nr. 6 2013

Albøge, som driver sin egen konsulentvirksomhed, og som har hjulpet Preben Christensen gennem processen.

Anni Albøge har en fortid som kvalitetsog miljøchef i flere virksomheder og havde i længere tid været i mere eller mindre familiær dialog med Preben Christensen om mulighederne for at klare kravene til CEmærkning.

Preben Christensen siger om de indledende overvejelser: »Det er jo ikke fordi, certifikat til CEmærkning er det vigtigste for mig. Det berører jo kun en mindre del af min virksomhed. Desuden følte jeg umiddelbart, at kravet om CE-mærkning var noget, der blev trukket ned over hovedet på os. Jeg havde svært ved at se, hvad vi skulle bruge det til.

Men da jeg nu vidste, at CE-mærkning bliver et krav, var jeg bange for, at jeg ville afskære mig fra nogle muligheder, hvis jeg ikke var med fra starten. Det ville være ærgerligt, hvis det var en kollega, der løb ordrerne, fordi jeg ikke havde kvalificeret mig i tide.

Jeg deltog i flere møder i DS-regi og var dybt frustreret over alt det, man skulle kunne for at få certifikatet til CE-mærkning og fandt det helt uoverskueligt for en lille virksomhed som min.

Så kom jeg til at snakke med Anni om det, og hun fik mig på sporet af, at det trods alt godt kunne lade sig gøre.« Ned på jorden Anni Albøge fortæller, at hun på daværende tidspunkt ikke havde beskæftiget sig med standarden for certificering til CEmærkning. »Men jeg satte mig ned og læste den fra ende til anden og fandt frem til, hvad der var relevant for Prebens firma. Det drejede sig om at gøre tingene så enkle, at de

kan administreres i det daglige og være en hjælp. Det er jo ikke foran en computer, at Preben tjener sine penge.

I første omgang bad jeg Preben fortælle, hvordan han gør tingene i dag. Hvordan han køber han ind og kontrollerer, at han får, det han har bestilt, hvordan han svejser osv. Og derefter så jeg på, hvordan det kunne tilpasses og dokumenteres i forhold til normen. Vi begyndte for alvor på processen i februar måned.« Og bestræbelserne på at få kravene ned på jorden er ifølge Preben Christensen lykkedes fuldt ud: »Det har været en lang proces, og der har været meget, der skulle holdes styr på.

Men det har også været en god proces, som har givet mig bedre overblik over min virksomhed. Vi har fået tingene ned på et plan, som jeg kan forstå og er simpelt at arbejde med.« Gerne oliefingre på papiret »Det viste sig faktisk, da vi havde audition med Intertek, at vi kunne have gjort nogle processer endnu mere enkle. Man behøver fx ikke, at lave fine nye fine tegninger på computeren. Hvis man har lavet sine notater og tegninger på en blok, kan de uden videre indgå i sagsmappen. Jo flere oliefingre, der er på sedlerne, desto bedre kan man se, de er blevet brugt.« Kravet om svejseprocedurer stod på forhånd som en tung udgift, men de blev anskaffet helt gratis. Preben Christensen bruger Migatronic-udstyr, og WPS’erne er lige til at hente ned fra nettet. »Det var faktisk en kæmpelettelse ikke mindst økonomisk,« understreger Preben Christensen og nævner yderligere to udfordringer, der har fundet en enkel løsning: »Jeg har ikke selv de nødvendige svejsecertifikater. Det er løst ved, at jeg benytter Axel Wienecke, den assistance jeg indlejer

efter behov. Han har trukket et stort læs i denne proces for at få tingene til at lykkes.

Vi skulle desuden have en svejsekoordinator ind over nye alle nye projekter. Men det viste sig, da vi begyndte at grave lidt i det, at det er tilstrækkeligt at have en at ringe til, hvis der er noget, vi ikke kan finde ud af. Det problem er nu løst gennem en aftale med et firma, som kun skal have betaling, når og hvis vi har brug for deres hjælp.« Fremtiden Den samlede regning for at opnå certifikatet er ikke gjort op endnu, men ved hjælp af hovedregning og anslåede tal, når Preben Christensen frem til et beløb i størrelsesordenen 45.000 kr. fraregnet hans egen arbejdsløn.

Beløbet betragter han som en investering. Preben Christensen lægger ikke skjul på, at han har taget bøvlet, besværet og udgifterne med at opnå certifikatet i håb om at opnå en konkurrencefordel. »Derfor håber jeg også meget på, at kravet om CE-mærkning af bygningsstål også bliver nøje håndhævet, når det træder i kraft den 1. juli 2014. Ellers vil jeg føle mig helt til grin,« understreger den nybagte certifikat-modtager.

Preben Christensen slutter med at opfordre sine kolleger til at komme i gang: »Mange af os små virksomheder er blevet tudet ørene fulde om, at det her med CE-mærkning slet ikke er noget for os.

Glem det, og find på noget andet at lave.

Jeg håber med mit eksempel at have vist, at det godt kan lade sig gøre.«

Preben Christensen har fået konsulenthjælp af Anni Albøge. De har snakket sammen om mulighederne i flere år, men begyndte for alvor processen i februar. Den 22. april bestod de »eksamen«.

DS-bladet nr. 6 2013 | 33

KVALITETSMÆRKNING

Af Jens Holme

Allan Vester og Claus N. Kristensen arbejdede tæt sammen om at få certifikatet til CE-mærkning i hus.

Morsø Stålbyg fik certifikatet i højeste klasse Et tæt samarbejde mellem virksomhedsleder og konsulent dannede baggrund for, at Morsø Stålbygs forberedelser til at få certifikat til CE-mærkning blev en god oplevelse for ledelse og medarbejdere.

34 | DS-bladet nr. 6 2013

Morsø Stålbyg har med ejeren Claus N. Kristensens ord buldrende travlt med at producere bl.a. silosider til et majstørreri i Frankrig og stålelementer til en foderfabrik i Norge. Og midt i travlheden fik virksomheden i april certifikat til CE-mærkning i udførelsesklasse 4 – den højest mulige.

Claus N. Kristensen betegner hele forarbejdet som overordentlig vellykket. Takket være et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Allan Vester fra konsulentfirmaet Advisio. »Vi købte inspirationsmodellen fra DS Håndværk & Industri, men fandt, at det ville være en håbløs opgave at gå i gang selv.

Vi tog derfor det store spring og fik en kon-

sulent til at hjælpe os, og det har vi ikke fortrudt. Uden Allan Vester var vi aldrig blevet færdige,« fastslår Morsø Stålbygs leder og ejer.

Morsø Stålbyg er i den tunge vægtklasse, når det drejer sig om stålspær og bygningsstål. Virksomheden har 30 faste medarbejdere, og her i forårsmånederne er yderligere 12 mand lejet ind for at tilfredsstille efterspørgslen.

Planen Siden 2008 har Morsø Stålbyg orienteret sig om kravene til CE-mærkning af bygningsstål, og sidste sommer indledte man for al-

vor samarbejdet med Allan Vester om at kvalificere sig til certifikatet.

Allan Vester fortæller: »Vi begyndte med at lægge en projektplan for, hvordan det hele skulle køre. Den har formet sig som en vekselvirkning, hvor jeg har skrevet nogle ting og gennemgået dem med Claus, hvorefter han har skullet udføre noget indtil næste møde. Og undervejs er de relevante medarbejdere blevet inddraget. Det har været en rigtig god og gnidningsfri proces.« Forud havde Morsø Stålbyg investeret i at videreuddanne en ingeniør-ansat til International Welding Engineer hos Force. »Det er kanon, at den viden er i huset, i stedet for at vi skulle ud og leje en, hver gang der var behov for det. Og det er forudsætningen for, at vi nu kan CE-mærke i udførelsesklasse 4,« siger Claus N. Kristensen.

Hellere positiv end negativ Hvad er det, der har gjort forarbejdet til en god oplevelse?

Claus N. Kristensen: »Jeg tror vi har fået den vendt til at være god. Jeg var nok i starten nervøs for, at det kun skulle give bøvl.

Vi tjener jo ikke mere ved at blive certificeret, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Det er en nødvendighed. Men hvis man kun er negativ, er det en håbløs opgave at gå i gang med. Derfor valgte jeg helt bevidst at se på mulighederne i stedet for at stirre mig blind på problemerne.« Men hvad er så det positive? »Vi har bl.a. fået mere styr på, hvem der laver hvad i produktionen. Hvis der bliver lavet en fejl, kan vi gå hen og prikke den pågældende medarbejder på skulderen.

Medarbejderne tager mere ansvar, fordi de skal skrive under på det, de har lavet. I det

hele taget har de taget godt imod, at der nu er mere fokus på kvalitet.« Allan Vester: »Jeg synes, at processen her har været fin, fordi det er lykkedes at holde den på et meget jordnært niveau. Når man arbejder med kvalitet, er det ubetinget nødvendigt at holde tingene i en form og i et sprog, som alle kan forstå og bruge i det daglige, samtidig med at det giver mest mulig værdi. Det har vi brugt meget tid på.

Det gælder bl.a. kontrolskemaerne, som vi har været igennem flere gange for at gøre dem relevante og brugbare for netop den her virksomhed.

Claus N. Kristensen, ejer og leder af Morsø Stålbyg: »Hvis man kun er negativ, er det en håbløs opgave at gå i gang med. Derfor valgte jeg helt bevidst at se på mulighederne i stedet for at stirre mig blind på problemerne.«

Claus har været god til at stille krav, og vi har diskuteret meget.

Grundskabelonen er den, DS Håndværk & Industri anbefaler, men vi har lavet rigtig meget om. Der er fjernet noget og tilføjet noget, og der er reduceret voldsomt i antallet af procedurer.«

ceringsvirksomheden Intertek den 12. april, gik det nemmere end Claus N. Kristensen havde forestillet sig: »Vi kunne svare på alt, hvad vi blev spurgt om, fordi vi havde gjort et godt forarbejde.« Hvad har det hele kostet? »Jeg vil skyde på, at vi i hvert fald er nået op på en halv million kr. Selv om vi ikke rigtig får noget for pengene i første omgang, betragter jeg det som en investering.

Det er vigtigt for Morsø Stålbyg og alle lignende virksomheder, at vi kommer med på CE-mærkningen. Ellers bliver det polakker og andre udenlandske firmaer, der kommer til fadet.« Hvad forventer I, der sker efter den 1. juli 2014, hvis man ikke har certifikatet?

Allan Vester: »Man får i hvert fald ikke lov til at levere noget til det offentlige.

Det samme gælder en række store virksomheder. Og leverer man til private, risikerer man at få ordre på at pille det ned igen. Desuden står man til en bødestraf.« Claus N. Kristensen: »Det vil jo være ligesom at lave vvs uden at være autoriseret.

Jeg kunne ønske, at der bliver indført en ordning, så man skal angive, hvem der leverer bygningsstålet og godtgøre, at leverandøren har certifikat til CE-mærkning for at få godkendt en byggeansøgning.

Samtidig er jeg overbevist om, at der vil komme en voldsom selvjustits i branchen.

Jeg vil i hvert fald ikke acceptere at blive underbudt af smedemestre, der ser stort på reglerne. Når man har investeret en vis sum penge i at kunne gøre noget, så lader man ikke andre slippe uden om. Så enkelt er det.«

Kunne svare på alt Da Morsø Stålbyg havde audit med certifi-

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 6 2013 | 35

KVALITETSMÆRKNING

Q-Kontrol og Advisio i samarbejde Tilbud om etablering af erfa-gruppesamarbejde for især de mindste virksomheder i DS Håndværk & Industri.

Konsulentformaet Advisio samarbejder med Q-Kontrol om at bistå virksomheder, der vil have certifikat til CE-mærkning. For tiden er 6-7 virksomheder undervejs i en proces, der skal resultere i et certifikat, oplyser Allan Vester fra Advisio. »Vi sælger ikke et system, der skal trækkes ned over hovedet på folk. Vi vender det rundt og spørger, hvad er det I har brug for? Hvad har I selv af resurser? hvad vil I gøre selv? Nogle har behov for besøg tre gange. Andre har behov for, at

vi kommer 20 gange,« siger Allan Vester og fortsætter: »Jeg bliver klogere hver gang, vi har været igennem en proces med en virksomhed. Advisio har på nuværende tidspunkt været konsulenter for flere end 40 virksomheder omkring CE-mærkning, hvoraf ca. 30 er medlemmer af DS Håndværk & Industri. Vi bestræber os på at finde det rette leje og udfordre de krav, der ligger i standarden. Der er mange muligheder for fortolkninger, og der findes ikke en facitliste. Og vi går først og fremmest efter at lave praktiske løsninger, der er til at leve med for virksomhederne.« Rådgivning i grupper Samarbejdet med Q-Kontrol bygger bl.a. på en tankegang om erfa-grupper. En gruppe virksomheder holder sammen otte møder, hvor man får undervisning, kan udveksle erfaringer og få udstukket opgaver, der skal løses mellem møderne. Undervejs i forløbet vil virksomhederne få rådgivning og mulighed for at købe mere, hvis man har behov. »Det er til en pris, alle kan betale. Den tager udgangspunkt i ”Smeden uden ansatte« fra DS Håndværk & Industri. Det er nemlig typisk den de helt små virksomheder, erfa-forløbet er målrettet til. »Nogle er virkelig blevet skræmt af at have fået hele pakken omkring CEmærkning og går fuldstændig i panik over det. Vi tager i stedet lidt af gangen og finder ud af, at det faktisk ikke er så besværligt,« siger Allan Vester.

Regler gælder allerede Han føjer til, at en række af forudsætningerne for at få certifikat til CE-mærkning allerede har været gældende længe. »DS 1090 har faktisk været gældende siden 2010. CE-mærkningsdelen skulle så træde i kraft i 2012, men er udsat til 2014. Alt det med at man skal have en

36 | DS-bladet nr. 6 2013

svejsekoordinator, og man skal have styr på sine materialecertifikater, sine svejsecertifikater og WPS’er – det skal alle faktisk leve op til allerede i dag. Det gør de fleste bare ikke, fordi man har fokus på CE-mærkningen. Det er jo egentlig en lillebitte ting, som kommer af, at det andet er på plads, og man går igennem certificeringen.«

Allan Vester: »Nogle er virkelig blevet skræmt af at have fået hele pakken omkring CE-mærkning og går fuldstændig i panik over det. Vi tager i stedet lidt af gangen og finder ud af, at det faktisk ikke er så besværligt.«

ENERGI & MILJØ

Videncenter fortsætter i endnu tre år Konsortiet bag Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har skrevet ny kontrakt med Energistyrelsen.

Energistyrelsen har udpeget og skrevet kontrakt med konsortiet, der skal drive Videncenter for energibesparelser i bygninger frem til 2016. Det betyder, at centret beliggende på Teknologisk Institut fortsat kan rådgive og uddanne håndværke-

re, entreprenører, rådgivere og konsulenter i energibesparende løsninger i bygninger.

Den nye kontrakt lyder på tre år og har et årligt rådighedsbeløb på 5 millioner kr.

Videncenter for energibesparelser i bygninger har siden 2009, med stor succes, rådgivet den professionelle bygge- og installationsbranche i at vælge de rigtige energibesparende løsninger.

Centeret udvikler en række værktøjer, der kan bruges i kontakten med kunderne, heriblandt en hotline der kan svare på spørgsmål om energi og praktiske udførel-

Vagn Holk Lauridsen: »Jeg forventer mig meget af den kommende periode. Ud over at optimere de allerede eksisterende løsninger vil vi skærpe fokus på undervisningsmaterialet, så vi kan uddanne endnu flere folk i de løsninger, vi laver.«

se. Den nye bevilling på 15 millioner kr. sikrer, at centret frem til 2016 kan fortsætte med at skabe nye løsninger og optimere de eksisterende værktøjer.

Nye initiativer Sektionsleder på Teknologisk Institut, Vagn Holk Lauridsen ser frem til de næste tre år: »Jeg forventer mig meget af den kommende periode. Ud over at optimere de allerede eksisterende løsninger vil vi skærpe fokus på undervisningsmaterialet, så vi kan uddanne endnu flere folk i de løsninger, vi laver. Desuden vil vi i samråd med Energistyrelsen kigge på nye initiativer fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriets netværksgrupper, der har arbejdet med input til regeringens energirenoveringsstrategi.« Videncenter for energibesparelser i bygninger er offentligt finansieret og samarbejder med fire konsortiepartnere: Statens Byggeforskningsinstitut, KommunikationsKompagniet A/S, Viegand & Maagøe Aps og Danmarks Tekniske Universitet.

Parterne har i den fire årige periode arbejdet med at formidle viden om konkrete og praktiske løsninger til at reducere energiforbruget i bygninger. Det har mundet ud i en række kataloger, guides, pakkeløsninger, beregnere, artikler og uddannelsesforløb. Videncenteret driver også hjemmesiden www.byggeriogenergi.dk samt en akut hotline for håndværkere.

DS-bladet nr. 6 2013 | 37

ENEGI & MILJØ

Af Jens Holme

Fra ide til virkelighed: Solbrønde afprøves nu Firmaer bag regner med at påbegynde produktion i stor skala, hvis forsøgsprojekt bliver vellykket.

Niels Kristian Knudsen var 55 år, da han i 1981 installerede verdens første og hidtil eneste solbrønd hjemme i haven på Rolighedsvej 13 i Hedensted. For et par uger siden kunne han som 86-årig for første gang opleve hele tre solbrønde i funktion som et forsøgsanlæg ved Børne & Familiehjemmet Bakkevej i Hornsyld.

NYHED

Der skulle således gå 32 år, før nogen – nemlig det nyetablerede Hedensted-firma Sunwell Aps, der er oprettet i fællesskab af IC Electric og Hedensted VVS Service – var parat til at sætte N.K. Knudsens opfindelse i produktion. DS-bladet omtalte sidste år projektets spæde start. Nu er startkapitalen på plads og forsøg i stor skala i gang.

Hedensted Kommune har lagt 550.000 kr. i projektet, som i alt vil koster 1,5 mio. kr. Forsøget skal give erfaringer, inden solbrønden for alvor sættes i produktion. Projektet støttes desuden af Insero Energy

Af Jens Holme

ted VVS Service, Henrik n, Jens Palmelund, Hedens ren Niels Kristian Knudse komme i handelen til Fra venstre er det opfinde l, håber, at solbrønden kan solbrønden i produktion. n har stiftet firmaet Sunwel Tre virksomheder vil sætte erhvervsfolk, som samme Due, IC Electric. De tre Hougaard, Drias og Carsten erg. næste år. Foto: Palle Søderb

Solbrønd skal gemme på varmen til vinter nsted Tre virksomheder i Hede i at videser store perspektiver sælge og ucere prod , vikle reud el en mere end 30 år gamm . delse opfin i det her og kan »Vi ser store perspektiver komme i gang,« næsten ikke vente med at ver af Hedenindeha lund, siger Jens Palme sted VVS Service A/S. e A/S er gået Hedensted VVS Servic mheder i losammen med to andre virkso 6 | DS-bladet nr. 7 2012

38 | DS-bladet nr. 6 2013

t, der i korthed går kalom rådet om et projek ervarmen til opdet ud på at gemme somm og mørke ved varmning i vinterens kulde nd. hjælp af en såkaldt solbrø ingeniør Niels Det er den nu 84-årige og frit har stilKristian Knudsen, der kvit til rådighed for let sin opfindelse fra 1980 15 år opvarmede de tre virksomheder. I n Knudsens hus en solbrønd Niels Kristia i Hedensted. at man bru»Helt enkelt kan man sige, solvarmen. Proger jorden som batteri for været, at den lehar me solvar med t bleme

sommeren, hvor verer masser af varme om og ikke så meman ikke har brug for det, har brug for det. get om vinteren, hvor man ens solbrønd,« siDet problem løser Knuds ingeniør og partger Henrik Hougaard, i Tørring, som ner i ingeniørfirmaet Drias ic og Hedensted sammen med IC Electr firmaet Sunwell, VVS Service har stiftet salg og opsætder skal stå for produktion, ning af solbrønden. n erfaring med »Vi har alle tre i forveje og opstille solat projektere eller sælge præsenteret for celle-anlæg, og da vi blev

Horsens, der er med til at udvikle produkter og virksomheder inden for boring efter jordvarme og lagring af energi, og VIA University College i Horsens, der har stor ekspertise i jordvarme og energilagring.

Selv om det er solen, der leverer energien, er jorden en meget central medspiller, når der skal etableres en solbrønd – på engelsk: Sunwell. Den er en kombination af en solfanger og et jordvarmelager. Om sommeren sendes varmen fra solfangerne ned i rør i jorden, der varmes op. Når det bliver koldt, kan en varmepumpe hente energien op af jorden, så den kan bruges til boligopvarmning.

På Bakkevej i Hornsyld etableres tre forsøgsanlæg, et til hvert af de tre huse i døgninstitutionen. Anlæggene bliver forskellige, netop fordi der et tale om et udviklingsprojekt med Lotte Thøgersen som projektleder. Hun er leder af Videncenter for Energi og Byggeri på VIA University College og glæder sig til forsøget: »Solbrønden er et meget spændende projekt, og vi får nu mulighed for at undersøge, hvordan den kan virke mest økonomisk og effektivt«, siger Lotte Thøgersen.

Hvis en solbrønd suppleres med solceller, som kan lave strøm til at drive varmepumpen, kan man i princippet blive totalt selvforsynende med naturlig energi. Ifølge beregningerne vil besparelsen på de tre forsøgsanlæg være på mere end 100.000 kr. årligt.

Ifølge opfinderen Niels Kristian Knudsen er perspektiver så store, at solkraftværker på sigt kan erstatte atomkraftværker.

DS-bladet omtalte sidste forår, hvordan Niels Kristian Knudsen havde fundet sammen med de lokale erhvervsfolk.

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Generationsskifte hos ODIN Maskinfabrik A/S Den 1. juni 2013 gennemfører ODIN Maskinfabrik A/S sit andet generationsskifte i virksomhedens historie. Virksomheden forbliver således i familien Rasmussens eje. Det er virksomhedens daglige leder gennem 42 år, Gorm Rasmussen, der overlader roret i familievirksomheden til sin ældste søn Mads Strøjer Rasmussen.

Gorm Rasmussen har altid været en drivkraft, og det vil han fortsat være, men nu drosles der lidt ned, og han vil tage sig af mere administrative opgaver. Mads Strøjer Rasmussen udnævnes til direktør, COO og Gorm Rasmussen får titlen administrerende direktør, CEO. Gorm Rasmussen vil således stadig være at finde i virksomheden efter skiftet. »Jeg er glad for, at Gorm har valgt en nedtrapning i stedet for et stop. Gorms idérigdom og evne til at gennemskue komplekse problemstillinger vil vi derfor stadig kunne nyde godt af i en periode fremover«, siger Mads S. Rasmussen. »Han er en Grand Old Man i branchen og hos vores kunder i Danmark og i udlandet, så vi vil også trække på hans store viden i forbindelse med vort salgsarbejde«, siger den kommende virksomhedsleder.

Mads S. Rasmussen har en baggrund som maskinarbejder og maskiningeniør.

Efter ingeniøruddannelsen var Mads ansat i Rockwool International A/S, inden han i 2001 kom tilbage til ODIN. Mads har haft sin gang i virksomheden siden han var 6 år, og kom første gang på lønningslisten som 12 årig. Dengang som fejedreng.

Mads er i dag 42, er gift og har to drenge.

Samtidig med generationsskiftet mellem far og søn trækker Gorms kone Ellen

sig tilbage som økonomiansvarlig og går på en velfortjent pension.

ODIN søger i øjeblikket en ny økonomichef til at overtage hendes arbejde, mens der sideløbende sorteres i ansøgninger i bestræbelserne på at finde en ny udviklingschef, der kan overtage Mads’ tidligere opgaver.

ODIN Maskinfabrik arbejder med konstruktion og fremstilling af specialmaskiner samt underleverandørarbejde til alt fra vindmølleselskaber til systuer. Slagelsevirksomheden blev grundlagt i 1961, og Mads Strøjer Rasmussen er tredje generation.

Far og søn. Gorm Rasmussen overlader roret i ODIN Maskinfabrik A/S til sin ældste søn, Mads Strøjer Rasmussen.

DS-bladet nr. 6 2013 | 39

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Bila A/S jubilar og kriseknuser Robotvirksomheden på Mors blev bestormet, da den holdt åbent hus for lokalbefolkningen og ændrer strategi over for kunderne.

Da Bila A/S fejrede 25 års jubilæum midt i april blev det lidt af et tilløbsstykke. Fredag eftermiddag mødte ca. 250 kunder, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser op til reception, og dagen efter havde langt over 1000 mennesker fundet vej til Mors, da virksomheden åbnede dørene med masser af aktiviteter for store og små.

Blandt andet var der en robot, der kunne give slikposer til børnene og en anden robot, der kunne lægge et puslespil. Derud-

Jan Bisgaard Sørensen: »Vi har dyrket salgstræning vildt og blodigt for ganske enkelt at blive bedre til opsøgende salg.«

over var der skattejagt og tegnekonkurrence – og højdepunktet var en koncert med vinderen af MGP – Kristian, der kommer fra Mors.

Næsten samtidig blev Bila A/S på Mors udnævnt til at være den virksomhed, der har tacklet de sidste års krise mest konstruktivt. Det mener i hvert fald redaktionen bag Industry Supplys brancheportaler, som har valgt den morsingske robotleverandør som årets »kriseknuser« i en konkurrence, der fandt sted i april og maj.

Bila blev valgt ud fra et indledende felt af knap 50 virksomheder, der siden blev skåret ned til 18 nominerede. Efter brancheportalernes opfattelse udmærker Bila sig især med en offensiv satsning på salgssiden. »Vi valgte meget bevidst, at vi ikke ville

sidde på hænderne og vente på, at krisen drev over. I stedet valgte vi at gribe markedet mere proaktivt an for at skaffe mere salg og nye kunder,« fortæller Jan Bisgård Sørensen til Industry Supply. »Vi har dyrket salgstræning vildt og blodigt for ganske enkelt at blive bedre til opsøgende salg. Vores sælgere er meget teknikere og har været vant til, at kunderne ringede til os og ikke omvendt. Det lavede vi om på og skiftede i stedet til at være meget aggressive og udadvendte,« lyder det fra Jan Bisgård Sørensen.

Standardløsninger Bila leverer alt fra simpel automatisering til komplette anlæg, og netop når det drejer sig om automatisering, er ikke to kunders behov ens. Alligevel tog Bila også et kritisk blik på produktporteføljen. »Vi ændrede fokus til i højere grad at skabe produkter, der kunne bruges på tværs af de brancher, vi leverer til. Det betød, at vi begyndte at standardisere vores produkter meget mere for at minimere risikoen for både os og kunderne,« forklarer Jan Bisgård Sørensen. »Og det viste sig, at kunderne var helt vilde efter at købe standardløsninger, som efterfølgende blev tvistet lidt efter den enkelte kundes behov. Den øgede standardisering betyder, at vi kan producere det til en bedre pris og mere driftssikkert,« tilføjer han.

Resultatet af de mange strategiændringer hos Bila har da også været tydelige.

Et beskedent overskud før skat på 44.000 kr. i 2008/2009 er vokset til 8,3 mio. kr. i 2011/2012. I samme periode er bruttoresultatet vokset med næsten 30 mio. kr. til 65,5 mio. kr.

Børn og voksne flokkedes om en robot, der kunne lægge puslespil, da Bila A/S holdt åbent hus.

40 | DS-bladet nr. 6 2013

Mand og maskine. Torben Pryds foran sit nye bearbejdsningscenter. De tekniske specifikationer på DMC 1035 Ecoline er X 1035mm, Y 560mm, Z 510mm. Fuldt styret 4 akse (rundbord). 12.000 O/min spindel m. indvendig køling. Heidenhain Infrarød 3D taster, Heidenhain værktøjsopmåling. Heidenhain TNC 620 styring.

Ny Stenderup Maskinfabrik øger kapaciteten Ny Stenderup Maskinfabrik Aps på Fyn har anskaffet et nyt DMG/Mori Seiki DMC 1035 V Ecoline bearbejdningscenter. »Vi har investeret i det, fordi vi allerede har et større 5-akset DMG DMF 260 bearbejdningscenter, som vi helst ikke vil belægge med de mere simple opgaver. Det bliver ganske enkelt for dyrt, så derfor har vi valgt at tilkøbe en ny,« fortæller Torben Pryds, ejer af Ny Stenderup Maskinfabrik.

Det er planen, at den frigivne kapacitet på virksomhedens eksisterende bearbejdningscenter skal fyldes ud med andre opgaver. »Vi håber på at kunne få nogle flere komplekse emner ind på vores 5-aksede bearbejdningscenter og derved få det be-

lagt lidt bedre. Den seneste tid har vi haft en del arbejde til Volkswagen i Tyskland, hvor vi fremstiller komplekse fræsedele til prototype elbiler,« siger Torben Pryds til Metal Supply og fortsætter: »Vi løser fx også en del opgaver for fødevare- og emballageindustrien, og leverer også en del til olie- & gasindustrien, og en lille smule til vindindustrien.« Har travlt Udvidelsen af fræsekapaciteten er naturligvis også et udtryk for, at der er godt gang i produktionen hos den fynske underleverandør for øjeblikket. »Vi har haft rigtig travlt i 2012 og indtil videre endnu mere travlt i 2013, og det er selvfølgelig en tendens, vi håber på vil

fortsætte. Derfor har vi i samme åndedrag ansat en ny mand og har også fået en lærling, så vi nu er oppe på syv ansatte,« siger Torben Pryds, der dog ikke har planer om flere udvidelser af maskinparken i nærmeste fremtid. »Vi har haft en løbende udskiftning af vores maskiner for at holde dem opdateret, men nu er vi nået dertil, hvor vi ikke rigtig har plads til flere. Det næste bliver at få dem vi har til at køre nogle flere timer – blandt andet overvejer vi at anskaffe en robot til vores drejebænk, så vi kan øge vores kapacitet der,« siger han til Metal Supply.

Den fynske underleverandørvirksomhed har 50 års jubilæum den 1. august i år.

Tårnproducent konkurs Marsh Wind Technology, som for nylig var genstand for en længere artikel i DS-bladet måtte den 13. maj melde pas og erklære sig konkurs.

Nogle uger forinden havde virksomheden afskedige 80 medarbejdere, men det var ikke tilstrækkeligt. Yderligere 120

medarbejdere måtte forlade arbejdspladsen, da virksomheden indgav konkursbegæring.

Ved redaktionens slutning blev der imidlertid arbejdet på en rekonstruktionsplan, som skal få virksomheden op at stå igen.

»Jeg ved, at vores konkurrenter har mere at lave, end de kan følge med til, så jeg håber, at nogle af dem vil overtage produktionen. Jeg forventer, at vi snart er i arbejde igen,« sagde fællestillidsmand Lindy Bang efter konkursen til Herning Folkeblad.

DS-bladet nr. 6 2013 | 41

BAROMETRET Mindre virksomheder har overskud – trods alt Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Tjener de mindre virksomheder penge?

Det korte svar er ja. Trods krisens mange udfordringer er mange små og mellemstore virksomheder i stand til at præstere et overskud til ejeren. Det viser spørgeundersøgelser foretaget af Håndværksrådet igennem de seneste år. To ud af tre blandt de mindre virksomheder svarer, at de fik overskud i 2012. Faktisk er billedet nogenlunde det samme, når vi ser på året 2011.

Det skal dog understreges, at Håndværksrådets spørgepanel ikke er fuldstændig repræsentativt for alle landets SMV’ere, men undersøgelsen giver et troværdigt fingerpeg om retningen på de mindre virksomheders evne til at tjene penge. Samtidig skal man huske på, at mindre virksomhedsejere typisk trækker penge ud til sig selv – også på den baggrund er andelen af virksomheder med overskud opløftende.

Håndværksrådets dugfriske undersøgelse viser også, at 20 pct. fik et resultat omkring nul, og andelen med underskud ligger på omkring 15 pct. Sidstnævnte vidner om, at det er en barsk virkelighed, som virksomhederne opererer i.

Rigtig mange virksomheder er gået konkurs de senere år, og i samme periode har man tit hørt bankchefer fortælle om tab på mindre engagementer; altså tab på små og mellemstore virksomheder - sådan bliver det i hvert fald udlagt fra bankernes side. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at mange veldrevne SMV’ere årligt styrker egenkapitalen og skaber ny beskæftigelse herhjemme. Hvis der kommer lidt mere gang i samfundsøkonomien senere på året, som vi forventer, kan det tænkes, at andelen af små og mellemstore virksomheder med overskud vil være endnu højere næste år.

42 | DS-bladet nr. 6 2013

FORENINGSNYT

Bornholmere forventer vækst DS Bornholm er den mindste lokalafdeling i DS Håndværk & Industri med kun 23 aktive medlemmer. Men der er måske udsigt til, at den vokser i de kommende år. »Der er kontakt med et par eventuelle nye medlemmer. Da DS nu også kan organisere el-virksomheder, giver det også en mulighed for nye medlemmer,« sagde formanden, Finn Steenbye, Bornholms Agro & Ventilationsservice, Hasle, på lokalafdelingens generalforsamling. »Vi oplever flere steder i landet, at lokalafdelinger fusioner, men det er ikke en særlig god løsning for Bornholm, da vi geografisk er så langt fra de øvrige,« understregede formanden.

DS Bornholm har igen i 2012 valgt at yde markedsføringstilskud til Destination Bornholm.

Lokalafdelingen har også valgt at sponsorere et lille beløb til Team Rynkeby i den gode sags tjeneste.

Blå politik Finn Steenbye fandt det glædeligt, at BoligJobordningen endelig er vedtaget,

og ikke mindst at sommerhuse nu også er kommet med. »Rent politisk har vi oplevet, at den siddende regering har ført en temmelig blå politik, og det kan der vel ikke være utilfredshed med. Dog burde beløbet for Håndværkerfradraget have været hævet til 50.000 kr. Og vi savner noget mere arbejde for den offentlige sektor. Mange bygninger står og forfalder.« Den kommende fjernvarme i klippebyerne på Bornholm forventes at give arbejde til flere af medlemmerne.

Lærlinge Det fremgik endvidere på generalforsamlingen, at lokalafdelingen har taget kontakt til Campus Bornholm for at få en plads i den nye bestyrelse, der skal vælges i starten af 2014. »Det er vigtigt, at vi højner uddannelsesniveauet for de lærlinge, vi ansætter.

Det vil skabe mere prestige omkring uddannelsen. Unge med en studentereksamen skal også være meget velkomne.

Her skal også gøres opmærksom på

Finn Steenbye: »Rent politisk har vi oplevet, at den siddende regering har ført en temmelig blå politik, og det kan der vel ikke være utilfredshed med.«

EUX uddannelsen, der giver direkte adgang til videregående uddannelser,« sagde Finn Steenbye.

Lars Knudsen, Brødrene Anker Hasle ApS, Hans-Jørn Krogh Hansen, KH Maskinværksted, Rønne og Ole Svendsen, Brdr. Madsen Motor ApS, Allinge, blev alle genvalgt til bestyrelsen. Finn Steenbye fortsætter som formand.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift

Lokalafdeling Søndrebirk

Sikker Beslag, Sikker Vestergaard, Åbylundvej 5, 5580 Nørre Aaby.

JE Smedeservice, Jon Ephard, Udsigten 8, 1.th., 2820 Gentofte.

Lokalafdeling Midtjylland

Lokalafdeling Vendsyssel

Almtoft Smede & Maskinfabrik A/S, Morten Mortensen, Teglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup.

Hørmested Smede og VVS, , Erik Højer Pedersen, Tjørnelyvej 1, 9870 Sindal.

Lokalafdeling Randers Omegn Catek, Carsten Laursen, Frederiksbergvej 38, 8983 Gjerlev J.

Smedearbejde udføres v/Kenneth Bang Pedersen, Voergårdsvej 47, 9330 Dronninglund.

JKN Montage, Jens Kristian Nielsen, Vestervang 6, 8960 Randers SØ.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

DS-bladet nr. 6 2013 | 43

NAVNE

Af Jens Holme

Taknemmelig mand forlader hovedbestyrelsen Anders Haahr Jensen, Bramidan, har besluttet at træde ud af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri for at hellige sig andre opgaver. Det sker helt frivilligt og med klippefast tro på organisationens fremtid. »Jeg elsker simpelthen den forening,« lyder det spontant fra Anders Haahr Jensen, der forsikrer, at det ikke på mindste måde skyldes utilfredshed, at han på landsgeneralforsamlingen i DS Håndværk & Industri forlader hovedbestyrelsen efter tre års medlemskab. »Jeg vil bare gerne have mere tid til andre ting, bl.a. til mit job som konsulent i Bramidan, som min kone og jeg stadig ejer en tredjedel af. Og jeg føler, at jeg forlader et DS Håndværk & Industri i topform med en dygtig ledelse og en dygtig formand i skikkelse af Jim Stjerne Hansen, som jeg har haft et formidabelt godt samarbejde med«, fastslår det afgående hovedbestyrelsesmedlem.

Anders Haahr Jensens forhold til DS Håndværk & Industri hænger uløseligt sammen med Bramidans udvikling fra en mindre smedevirksomhed grundlagt i 1975 til en af Europas førende leverandører af ballepressere og komprimatorer til håndtering af pap- og plastaffald samt andre genanvendelige materialer.

Tilbagebetaling »Da jeg for tre år siden blev spurgt, om jeg ville gå ind i hovedbestyrelsen, sagde jeg øjeblikkeligt ja, bl.a. fordi jeg gerne ville betale lidt tilbage af alt det, jeg har fået fra DS«, siger Anders Hahr Jensen.

»Da min kone, Annelise og jeg, startede vores firma gik jeg som smed og vidste ikke ret meget om virksomhedsdrift. Men DS stod parat med et kursustilbud, hvor vi bl.a. lærte at skrive arbejdskort og styre vores bedrift med solgt og ikke-solgt tid, og i det hele taget at holde styr på et lille firma.

Det havde vi utrolig stor nytte af. Og vi kunne søge råd i DS’ juridiske afdeling og har altid haft et godt samarbejde med administrationen. Ligesom vi har sparet mange penge på forsikringsordningen.

Efterhånden som firmaet voksede kom vi med i forskellige netværk gennem DS, bl.a. omkring eksport. Og vi har også haft stor gavn af det samarbejde, der har været og stadig er mellem DS og Dansk Metal. Komplicerede problemer er blevet løst meget nemmere end vi havde regnet med.

Den Danske Model er meget værd for begge parter.

I det hele taget synes jeg, vi har fået megen opmærksomhed fra DS. Vi fik Den Gyldne Ambolt i 1995, og i 1998 fik vi Kong Frederik IXs Hæderspris for fortjenstfuldt eksportarbejde efter indstilling fra DS. Det har været med til at synliggøre vores virksomhed og gøre os kendte i Børsen og andre erhvervskredse. Hvis vi havde været med i en større organisation, havde vi været et lille firma i en stor orga-

Formanden ind i politik Ved hvert eneste valg klages der over, at alt for få erhvervsfolk stiller op til de politiske poster. En af dem, der gør noget ved det er formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen.

Han stiller op for Venstre i Slagelse Kommune ved kommunalvalget i november.

Ved partiets opstillingsmøde i midten af maj opnåede Jim

44 | DS-bladet nr. 6 2013

nisation. I DS blev vi efterhånden et forholdsvis stort firma i en mindre organisation og fik masser af opmærksomhed.« Parat til fremtiden Anders Haahr Jensen betegner sine tre år i hovedbestyrelsen som enormt spændende. »Vi har trods finanskrisen fået styr på økonomien, og DS Håndværk & Industri har nu en moderne ledelse – i øvrigt mest bestående af kvinder. De har ambitioner og en fremadrettet strategi. Jeg er ikke i tvivl om, at DS Håndværk & Industri står med de bedst tænkelige forudsætninger over for fremtidens udfordringer.

Jeg har også været glad for det udvalgsarbejde, jeg har været med i både i DS og Håndværksrådet. Og netop samarbejdet med Håndværksrådet er der grund til at give nogle bemærkninger med på vejen. For nogle år siden var der diskussion om DS Håndværk & Industri i det hele taget skulle være medlem af rådet. Den debat er i dag helt forstummet og afløst af stor ros af Håndværksrådets arbejde. Det skyldes bl.a. et blændende kommunikationsarbejde mellem rådet og medlemsorganisationerne.« Det er 24 år siden, at Anders Haahr Jensen første gang kom med i bestyrelsen for DS Lokalafdeling Vest. Han har været lokalafdelingens formand i fem-seks år og er stadig bestyrelsesmedlem. Med sin udtræden af hovedbestyrelsen tager han således ikke definitiv afsked med sit mangeårige arbejde i DS Håndværk & Industri.

Stjerne Hansen en syvende plads på kandidatlisten, hvilket avisen Sjællandske betegner som noget af en overraskelse. Jim Stjerne Hansen blev nemlig placeret foran nogle af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer og spås gode chancer for at blive valgt. »Jeg mener, tiden nu er inde til forandring, og jeg er blevet opfordret til at stille op for Venstre og hermed at bidrage som repræsentant for erhvervslivet,« fortæller han om sit kandidatur til Sjællandske.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 6 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

MASKINFABRIKKEN

TOOL CON APS

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 6 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 6 2013 | 47

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Alt der skal til for en sikker og tæt gennemføring..!

ISSN 1602-7213

Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

SabetoFLEX ApS

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

SabetoFLEX underskørt