DS-bladet nr. 7, 2013

26. juni | 2013 I 104. årgang

bladet

7

Lokalafdelinger bliver stærkere Alt om DS-generalforsamlingen

10-19

Håndværkerfradraget: Forbrugerne i venteposition

22-23

Virksomheder sætter kursen hjem

4

Statsministeren lover reform af uddannelser

7

Rapport om udbud fuld af mangler

5

INDHOLD

3 4 5 6 7 8 20 21 22 23 24 25 26 28 30

Leder: Fra fagentrepriser til større synlighed Danske virksomheder flytter produktionen hjem igen Rapport om udbud med store mangler Aldersbombe på danske erhvervsskoler Statsministeren: Grundlæggende reform på vej Kort nyt Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisen DS-Golf 2013 Kan du mærke forlængelsen af håndværkerfradraget?

Ny selskabsform og lavere krav til ApS’er Producenter af udstyr til fødevareindustrien ruster sig til fremtiden Tilfredshed hos arrangører af energimesse Stort potentiale for yderligere automatisering EU-domstolen præciserer hensyn til handicappede Installatører og forbrugere har glemt solvarmen

Danske virksomheder flytter produktionen hjem igen

4

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Generalforsamling 2013

10-19

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 7 2013

31 32 35 36 37

F orsikring mod diskrimination Business & branche Barometret Navne Leverandørregisteret

Generalforsamling 2013 10 Efter magre år bliver det bedre 12 Informationsmedarbejder 14 15 16 17 17 18 19

skal styrke lokalforeninger Godt på vej med el-virksomheder DS-bladet mangler annoncer Stadig brug for mådehold Nye i hovedbestyrelsen Shape-Tech fik Den Gyldne Ambolt Hyldest til veteraner og ildsjæle Dani blev årets guldlærling

Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisen

20-21

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Morten Koldby

DS-Golf 2013

21

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 8 2013 Udgivelse den 7. august 2013.

Deadline den 22. juli 2013.

Nr. 9 2013 Udgivelse den 11. september 2013.

Deadline den 26. august 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Fra fagentrepriser til større synlighed

Fagentrepriser er vejen frem, hvis vi fortsat skal have små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der mener, Vi ser flere og flere kommuner, der prioriterer området og er begyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer eller nybyggeri. De dropper de store udbud med rammeaftaler og deler dem i stedet op i de mindre fagentrepriser. Kommunerne har fundet ud af at de kan spare penge, og det betyder samtidigt, at der bliver meget mere arbejde til de mindre og mellemstore virksomheder.

Guldborgsund Kommune har for eksempel truffet en principbeslutning om, at man altid udbyder i fagentreprise, og det har givet resultater på den lokale jobfront. Og i Aarhus og København og en række andre kommuner er man godt på vej med en ændring af udbudsformen, så den tilgodeser de mindre virksomheder og konkurrencen.

Denne udvikling punkterer endnu en gang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomheder kan både løfte opgaverne og gøre det billigt og mere effektivt, så kommunerne sparer penge. Samtidig sikrer sådanne aftaler øget lokal vækst.

Nu er der naturligvis ingen, der siger, at udbud i fagentrepriser kun vil blive vundet af virksomheder fra den pågældende kommune eller lokalområde, men jeg forestiller mig da, at netop de lokale håndværkere vil have gode muligheder. Og set med de briller er det naturligvis klart, at vi også ude i virksomhederne skal påtage os et ansvar for udviklingen for eksempel ved at ansætte lærlinge, engagere os i arbejdet på den lokale erhvervsskole og støtte de lokale foreninger med sponsorater eller andre aktiviteter, hvor vi kan byde ind og spille med.

Jeg så også meget gerne en større synlighed i den lokale og regionale presse – journalister og redaktører vil være mere lydhøre og åbne for de små og mellemstore virksomheder og vores holdninger og erhvervspolitiske mærkesager, når der er stærke og synlige virksomheder i lokalområdet.

Og ad den snedige omvej kan en kommunes ændrede udbudspolitik betyde større synlighed for DS Håndværk & Industri. Og det er da en rigtig win-win-situation, ikke?

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 5 2013 | 3

NYHED

Af Jens Holme

Danske virksomheder flytter produktionen hjem igen

Mange danske virksomheder fortryder, når de har outsourcet produktionen til udenlandske underleverandører. Hver femte vender hjem igen, viser ny undersøgelse.

Hver femte virksomhed, der har outsourcet produktion til udenlandske underleverandører, har trukket arbejdspladserne hjem igen, inden der er gået fem år. Det viser en ny omfattende kortlægning.

Selv om lønomkostningerne er små, er det ikke altid lykken at flytte produktionen til Polen eller Kina. Af de virksomheder, der har outsourcet dele af produktionen til udlandet, har hver femte flyttet produktionsarbejdspladser hjem igen inden for fem år. Derudover overvejer 10 procent af virksomhederne »i høj grad« eller »meget høj grad« at gøre det.

Fordele og ulemper Det viser den første danske kortlægning af, hvor mange af de outsourcede job, der flytter hjem igen.

4 | DS-bladet nr. 7 2013

»Debatten om outsourcing har været meget enten eller. Undersøgelsen her giver et mere nuanceret billede af fordele og ulemper ved at flytte produktionen ud af landet,« siger Jan Stentoft Arlbjørn, professor ved Syddansk Universitet til DR Nyheder.

Han har som forskningsleder stået i spidsen for rapporten, der er finansieret af Kraks Fond. »Det er overraskende for os, at så stor en del har gjort det eller overvejer at trække produktionen tilbage til Danmark. Det gælder både simple og mere komplekse produktionsopgaver,« siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Kvalitetsproblem Over 800 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 200 virksomheder outsourcet inden for de seneste fem år. Når en virksomhed vælger at outsource produktionen er det ofte for at spare penge på løn- og produktionsomkostninger. Og netop det er også ofte tilfældet, viser undersøgelsen.

Til gengæld er der en række forhold, der har fået virksomhederne til at trække pro-

duktionen hjem igen. »De mest centrale drivkræfter for at insource er, at kvaliteten ikke er tilfredsstillende i det pågældende land, at leveringstiden tilbage til Danmark er for lang, og at virksomhederne ser nye muligheder i at automatisere og dermed samle arbejdspladserne i Danmark,« siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Omkring halvdelen af de virksomheder, der har outsourcet over de seneste fem år, svarer i undersøgelsen, at de mener, at en øget grad af automatisering kan være med til at fastholde produktion i Danmark. Dette skal ses i sammenhæng med, at specielt små virksomheder outsourcer for at undgå investeringer i nyt udstyr og fordi de ikke finder rammebetingelserne i Danmark tilstrækkeligt konkurrencedygtige.

Det, virksomhederne flytter tilbage til Danmark, er både simple produktionsopgaver, som egner sig til automatisering, og komplekse produktionsopgaver, som kræver velkvalificeret arbejdskraft.

Rapporten om hjemflagning af danske virksomheder udkommer i sin helhed efter sommerferien.

UDBUD OG ENTREPRISE

Tekst: Jens Holme Foto: Helle Moos

Rapport om udbud med store mangler

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen vil gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud.

Små og mellemstore virksomheder er ikke så talrigt repræsenteret i offentlige udbudsopgaver, som analyse viser, mener Håndværksrådet. Bygge- og anlægsopgaver er nemlig ikke med.

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen (SF) glæder sig for tidligt, når hun udtrykker begejstring over en analyse, der viser, at små og mellemstore deltager i konkurrencen om 63 pct. af de opgaver, som det offentlige udbyder. Analyse er foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men små og mellemstore virksomheder er næppe altid så hyppige deltagere i offentlige udbudsrunder, som rapporten viser. »Det er meget positivt, at erhvervs- og vækstministeren nu sætter fokus på de små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud. Men desværre omhandler den nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke bygge- og anlægsområdet, og dermed kan rapporten heller ikke uden videre bruges til at drage håndfaste konklusioner,« påpeger afdelingschef Frank Korsholm i Håndværksrådet.

Opfordring til ministeren »Den nye rapport indeholder mange gode analyser og anbefalinger.

Men rapporten undersøger desværre kun indkøb af varer og tjenesteydelser og i praksis ikke udbud af byggeopgaver. Derfor er det vigtigt at understrege, at rapportens undersøgelser, konklusioner og anbefalinger ikke direkte kan bruges til at drage konklusioner om byggeområdet,« siger Frank Korsholm.

Han peger på, at det er vigtigt at få belyst om staten, kommunerne og regionerne har den fornødne fokus på de små og mellemstore virksomheder i deres udbud af byggeopgaver.

»Det er ikke nødvendigvis billigere for kommunerne at udbyde i store klumper, hvor de kun får nogle få bud. Ved at udbyde i fagentrepriser bliver konkurrencen om opgaverne hårdere, og kommunerne kan opnå skarpere priser og ofte bedre kvalitet til gavn for deres skatteborgere. Derfor opfordrer vi nu erhvervs- og vækstministeren til at gå videre og få undersøgt udbudsforholdene på bygge- og anlægsområdet,« siger Frank Korsholm.

Ingen sovepude Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen fastslår, at det ikke må ikke blive en sovepude, at små og mellemstore virksomheder allerede er godt med i konkurrencen om offentlige opgaver. »Der er stadig meget, vi kan gøre for, at det bliver nemmere og billigere at være med. Til at starte med vil jeg sætte et arbejde i gang med at videreudvikle vores egen udbudsplatform – udbud. dk, så den bliver endnu bedre at bruge for de små og mellemstore virksomheder.

For eksempel skal det være muligt for det offentlige at markere udbud, der er særligt SMV-venlige, så de er nemme for virksomhederne at finde. Vi vil også udvikle en feedbackfunktion, som virksomhederne kan bruge som talerør til det offentlige. Her kan virksomheder pege på styrker og forbedringspotentiale ved konkrete udbud. Feedbacken kan det offentlige bruge til at forbedre fremtidige udbud,« siger ministeren.

DS-bladet nr. 7 2013 | 5

UDDANNELSE

Aldersbombe på danske erhvervsskoler Mens danske unge går i en stor bue udenom erhvervsuddannelserne, er de et kæmpe hit i andre lande med vekseluddannelser. Samtidig er de unge i Østrig og Tyskland i gennemsnit seks år yngre end danske unge, når de er faglærte, viser ny undersøgelse.

Når Wilma i Østrig inviterer familien til svendegilde er hun ikke fyldt 20 år endnu.

Og når Uwe i Tyskland får sit svendebrev som mekaniker eller smed, er han kun 21 år.

Men i Danmark er Mette og Magnus forlængst fyldt både 20 og 21 år, når de afslutter deres erhvervsuddannelse. Ja, faktisk har de fejret adskillige flere fødselsdage, mens de har været på skolebænken og i lære. Danske unge er nemlig i gennemsnit fyldt 28 år, før de er færdige med deres erhvervsuddannelse. Dermed har de Europarekord som alderspræsidenter ved afsluttet erhvervsuddannelse, skriver Ugebrevet A4.

Det viser en helt ny undersøgelse gennemført af den uafhængige tænketank, DEA, der især beskæftiger sig med analyser af uddannelse og forskning. I undersøgelsen sammenligner DEA de danske erhvervsuddannelser med tilsvarende uddannelser i Østrig, Tyskland, Holland og Schweiz.

I samtlige fem lande veksler erhvervsuddannelserne mellem teori på skolen og praktik på en virksomhed, og derfor giver det ifølge uddannelseskonsulent i DEA, 6 | DS-bladet nr. 7 2013

Karina Fredenslund Ramsløv, god mening at sammenligne disse lande for at komme med ny inspiration til det kriseramte danske erhvervsuddannelsessystem.

Slående forskel Ifølge Karina Ramsløv er det især slående, at danske unge i gennemsnit er mere end seks år ældre end unge i Østrig og Tyskland, når de afslutter deres erhvervsuddannelse. I Danmark er man i gennemsnit 21,8 år, når man begynder en erhvervsuddannelse, mens man i Østrig er 15 år, i Schweiz 17 år og i Tyskland 19 år. »Samtidig med at eleverne er ældre, når de begynder en erhvervsuddannelse i Danmark, er de også meget ældre, når de afslutter deres uddannelse herhjemme, fordi de i gennemsnit bruger flere år på at gennemføre en uddannelse, har flere omvalg og bliver forsinket på grund af manglen på praktikpladser. Alt i alt er det ikke en hensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på,« siger hun til Ugebrevet A4.

Zoomer vi ind på Østrig, er forskellene til Danmark lige så store som højdeforskellen mellem den jyske hede og Alpetoppen Grossglockner. Af rapporten fremgår det, at danskerne i gennemsnit er næsten ni år ældre end østrigerne, når de bliver færdige med en erhvervsuddannelse. Faktisk er aldersforskellen så stor, at elever i Østrig i gennemsnit er to år yngre, når de bliver færdige med deres erhvervsuddannelse, end danskerne er, når de begynder.

En katastrofe I Danmark søger færre og færre unge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsuddannelse. I foråret 2013 er det kun knap

19 procent af de unge, der går direkte videre på en erhvervsskole, fordi de drømmer om at blive bager eller blikkenslager.

Det er ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst en tikkende bombe under det danske velfærdssystem. »Det er intet mindre end en katastrofe, at kun 18,8 procent af de unge fra folkeskolen her efter sommerferien begynder på en erhvervsuddannelse. Vi kan ikke have et videnssamfund uden samtidig at have et produktionssamfund, og det kræver faglært arbejdskraft. Vi sætter simpelthen hele velfærdssystemet over styr, hvis vi ikke får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge,« siger han.

Ifølge DEA-undersøgelsen er erhvervsuddannelserne stadig et hit blandt de unge i de andre lande. Således går mere end 65 procent af de unge i Østrig, Holland og Schweiz, som er i gang med en ungdomsuddannelse, på en erhvervsskole. Herhjemme er det kun 46 procent af samtlige unge på ungdomsuddannelserne, der går på en erhvervsskole.

Undersøgelsen viser også, at eleverne i de andre lande langt tidligere end herhjemme sporer sig ind på, hvilken uddannelse de ønsker sig.Mens vi i Danmark har en enhedsskole, hvor eleverne følges ad fra børnehaveklasse til 9. klasse og først derefter vælger ungdomsuddannelse, vælger man i de andre lande langt tidligere mellem enten den praktiske eller boglige retning. I både Tyskland og Holland er man ifølge undersøgelsen cirka 12 år, når man vælger retning, og i Østrig sker det allerede som 10-årig.

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Statsministeren: Grundlæggende reform på vej Erhvervsuddannelserne er blevet stedmoderligt behandlet, siger Helle Thorning Schmidt. DS Håndværk & Industri er enig og mener, det kun kan gå for langsomt med at få gjort uddannelserne mere attraktive.

Regeringen er enig med arbejdsmarkedets parter i, at der er behov for en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne, fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt ( S) sagde i sin tale ved afslutningsdebatten i Folketinget.

Hun bebudede, at regeringen til efteråret vil fremlægge »grundlæggende forandringer af erhvervsuddannelserne«. »De er blevet stedmoderligt behandlet gennem mange år. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at færre unge har mod på en erhvervsuddannelse. I dag er det kun hver femte unge, der begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. For ti år siden var det hver tredje. Det er et dramatisk fald på kun ti år. Og det er alvorligt.

For Danmark har brug for dygtige faglærte,« sagde statsministeren ved afslutningsdebatten i Folketinget i slutningen af maj.

Helle Thorning-Schmidt noterede, at regeringen har dialog med arbejdsmarkedets parter. Grundlaget for dialogen er den aftale, som Dansk Arbejdsgiverforening og LO har fremlagt med en række forslag til reform af erhvervsuddannelserne.

Her foreslås det blandt andet, at elever skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik for at påbegynde

et grundforløb på en erhvervsuddannelse samt at den afsluttende prøve på grundforløbet skal bestås, før den unge kan gå videre til hovedforløbet.

Tidsvarende rammer I DS Håndværk & Industri modtages budskabet fra statsministeren positivt. »Vi er enige – der skal meget mere fokus på erhvervsuddannelserne – og det kan kun gå for langsomt,« siger formanden, Jim Stjerne Hansen. Han opfordrer samtidig til, at de fysiske rammer bliver tidssvarende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø, samt at de nødvendige faglige lærerressourcer er til rådighed. »Jeg kan kun bakke op om tankerne om et fagligt løft for erhvervsuddannelserne.

Der skal være et attraktivt uddannelsesmiljø på erhvervsskolen med overskuelige uddannelser og faste rammer. De fysiske rammer skal være tidssvarende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø. Der skal være de nødvendige faglige lærerressourcer til rådighed, så eleverne udvikler sig fagligt og socialt i forhold til de rammer, der er fastsat af det faglige udvalg og det lokale uddannelsesudvalg,« siger formanden for DS Håndværk & Industri.

Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring 100.000 personer i løbet af bare de næste 10 år, og en af udfordringerne er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen er problemet »I DS Håndværk & Industri arbejder vi for, at det igen skal være attraktivt at tage

en uddannelse som for eksempel smed eller industritekniker,« fastslår uddannelseschef Finn Kyed og tilføjer: »Og det er positivt, at statsministeren nu varsler reform af erhvervsuddannelserne, for der er virkeligt brug for en indsats for kvaliteten af uddannelserne. Men det er galt allerede i folkeskolen – alt for mange unge forlader folkeskolen med utilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, så de ikke kan gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Der bør sættes ind allerede fra starten i folkeskolen med at spotte »problembørnene«, og forældreansvaret skal synliggøres fra starten ved en forventningsafstemning mellem skole og hjem.

I DS Håndværk & Industri glæder vi os til at se regeringens udspil til bedre erhvervsuddannelser. Kravene på arbejdspladserne stiger, og derfor skal vores krav til erhvervsuddannelserne også være høje,« siger Finn Kyed.

DS-bladet nr. 7 2013 | 7

KORT NYT

Energimål for tiden efter 2020

Dansk Energi, energiselskabernes organisation, vil have nedsat en kommission om de energipolitiske mål og satsninger efter 2020. »Vi efterspørger en grundig debat om fokus for dansk energipolitik efter 2020. Den tidligere regering nedsatte en klimakommission, der gav et godt grundlag for formulering af det langsigtede mål: et Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Vi opfordrer forligskredsen og klimaminister Martin Lidegaard til at følge op på det arbejde og nedsætte en energikommission, der kan skabe et solidt grundlag for næste energipolitiske fase frem mod 2035,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Op til 80 procent af danskernes varme og el vil i 2020 komme fra især biomasse og vindkraft, viser en ny analyse fra Dansk Energi. De 80 procent forudsætter, at energiaftalen implementeres, og at der i den decentrale varmeforsyning sker en opblomstring af vedvarende energi. »Det er en markant milepæl, vi har inden for rækkevidde. Lykkes det, vil vi cementere vores position som en global, grøn rollemodel og vi har en mere fremtidssikret energiforsyning. Derfor bør det også have førsteprioritet, at energiforliget bliver ført ud i livet,« siger Lars Aagaard.

Ifølge Dansk Energi er tiden inde til at finde nye energipolitiske mål, der fortrænger fossil energi i flere sektorer end blot el- og varmesektoren.

Målene for 2035 bør sikre, at Danmark vedbliver med at være et ambitiøst og ansvarligt energimæssigt foregangsland.

Lars Aagaard, Dansk Energi: »En markant milepæl er inden for rækkevidde.«

8 | DS-bladet nr. 7 2013

På vej til VM i erhvervsuddannelser Verdens mest talentfulde unge lærlinge og svende dyster 2.-7. juli ved WorldSkills i Leipzig. 17 danske unge er udtaget til at deltage i verdensmesterskabet for erhvervsuddannelser, og de er alle i fuld gang med deres træning for at være i super skarp form til mesterskabet.

De danske WorldSkills-deltagere er fantastisk gode rollemodeller for erhvervsuddannelserne. Og det er netop hovedformålet med mesterskabet, at det skal være med til at højne fagenes status, så flere unge får lyst til at uddanne sig til håndværker. »Der er ingen tvivl om, at de unge, vi har med til Leipzig, er med til at inspirere unge, der skal til at vælge uddannelse. Og de inspirerer også alle os andre til at gøre vores bedste, fordi vi ved at se på dem kan se, hvor meget det betyder, at man er målrettet og flittig,« siger formand Jesper Juul Sørensen fra SkillsDenmark.

WorldSkills finder sted hvert andet år. Senest var WorldSkills 2011 i London, her fik det danske hold to guldmedaljer, en sølvmedalje og fem medallions of excellence.

Nye krav til byggevarer

Den 1. juli træder EU’s nye byggevareforordning i kraft.

Reglerne medfører ikke de store ændringer, men der visse nye ting, som virksomhederne skal indrette sig efter.

Byggevareforordningen har været meget længe undervejs og erstatter det gamle byggevaredirektiv. Grunden til de nye regler er, at det gamle direktiv blev fortolket meget forskelligt i de forskellige lande, hvilket medførte, at der ikke var lige konkurrencevilkår i alle EU’s medlemsstater. Dette skal den nye forordning rette op på.

Danmark har haft en meget stram fortolkning af det gamle direktiv. Det har betydet, at de danske virksomheder har været underlagt strenge krav med obligatorisk CE-mærkning af byggevarer. Hvorimod eksempelvis Sverige og England har fortolket direktivet mere lempeligt og ladet CE-mærkning være frivillig. Derfor har EU-Kommissionen fået vedtaget en forordning, der retter op på denne ulighed.

Da Danmark i forvejen har de strengere regler vil den obligatoriske CE-mærkning i byggevareforordningen ikke medføre de store ændringer i reglerne. De byggevarer, der skal CE-mærkes nu, skulle også CE-mærkes tidligere.

Som noget nyt skal der dog fra d. 1. juli for alle byggevarer udarbejdes en ’ydeevnedeklaration’ i stedet for en ’overensstemmelseserklæring’. Se mere om hvad en ydeevnedeklaration skal indeholde på www.byggevareinfo.dk. Der kan man også læse mere om, hvad de nye regler specifikt betyder, hvis man er producent, importør, distributør og entreprenør.

Fra den 1. juli er det desuden obligatorisk for EU-landene at have oprettet kontaktpunkter, hvor man kan stille spørgsmål om CE-mærkning, og hvilke regler og krav man er underlagt. Energistyrelsen er ansvarlig for kontaktpunktet og kan kontaktes på førnævnte hjemmeside.

Danmark tæt på top-ti Den danske konkurrenceevne er forbedret over det seneste år. Det konkluderer den schweiziske handelshøjskole, IMD, i sin årlige undersøgelse af konkurrenceevnen i hele verden.

På den seneste liste rykker Danmark en enkelt plads frem til en 12.-plads, og dermed er nationen samtidig en anelse bedre, end tilfældet var i 1997, da Danmark var nummer 13. »Hvis vi alene ser på lønkonkurrenceevnen, er vi kommet betydeligt ned. Vi har genvundet noget af det, vi tabte med de store lønstigninger op gennem nullerne. Det er positivt, men jeg tror stadig, at virksomhederne synes, at det er dyrt at producere i Danmark,« siger cheføkonom

i Sydbank Jacob Graven til Jyllands-Posten.

Mere i vente IMD-undersøgelsen måler på en lang række punkter, der vurderes at have mere eller mindre betydning for konkurrenceevnen.

Danmark scorer i lighed med tidligere år ganske højt inden for uddannelsesniveau, politisk stabilitet, en pålidelig infrastruktur og en god forsknings- og udviklingskultur.

Omvendt trækker økonomiske udfordringer som et højt skatte- og afgiftssystem samt adgang til finansiering ned.

Det er to punkter, som Danmark netop

har taget hul på at forbedre med blandt andet en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Det er 25. gang, at IMD udarbejder listen over konkurrenceevne. Der er 60 lande på listen, og den toppes af USA, der gør comeback til førstepladsen efter et år som nummer to. Derefter følger Schweiz, Hong Kong og Sverige på de følgende pladser.

Omvendt er særligt de sydeuropæiske lande gået markant tilbage (mere end fem pladser) i perioden siden 1997. Det samme gælder store nationer som Storbritannien, Brasilien og Argentina.

Opråb til kommunerne Et stort antal kommuner har taget godt imod et henvendelse fra direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk og Industri om at være længere fremme med at offentliggøre planer om nye fjernvarmeanlæg.

Direktøren skrev til kommunernes tekniske forvaltninger, fordi flere medlemsvirksomheder har givet udtryk for frustration over for sene kommunale udmeldinger om planlægning af nye fjernvarmeprojekter.

Jani Lykke Methmann opfordrede i sit brev kommunerne til at »udarbejde overordnede og langsigtede fokuserede planer inden for fjernvarmeområdet, så borgerne er bedst muligt informerede, og så de lokale installatører er klædt bedst muligt på til at vejlede deres kunder«. »Vores medlemsvirksomheder har vanskeligt ved at rådgive deres kunder, som står over for udskiftning af deres gamle nedslidte varmeanlæg. Mange borgere har ældre olie- og gaskedler og står i et dilemma i forhold til, om de skal investere i en ny kedel og fortsætte med olie- eller gasfyring eller lade anlægget køre videre i håbet om, at det holder, indtil de kender de eventuelle fremtidige planer vedr. fjernvarme i deres lokalområde. Vores medlemmer oplever, at kunderne gerne vil investere i nye energirigtige varmeanlæg, men at de afventer klare retningslinjer fra deres kommune om den fremtidige udvidelse af fjernvarmenettet,« skrev direktøren for DS Håndværk & Industri.

Omkring 15 kommuner har foreløbig svaret positivt på direktørens henvendelse. En enkelt kommune, Kolding, har inviteret DS Håndværk & Industri til et møde om, hvordan en ny praksis kan tilrettelægges.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm • Bedste / billigste messing fittings • Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris. op es websh r o v g ø s e B e-vvs.dk www.frod Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C Tlf. 23826010 – info@frode-vvs.dk – www.frode-vvs.dk DS-bladet nr. 7 2013 | 9

GENERALFORSAMLING

Tekst: Jens Holme Foto: Morten Koldby

Efter magre år bliver det bedre Jim Stjerne Hansen erklærede sig som forsigtig optimist og tilfreds med, at flere af DS Håndværk & Industris mærkesager har nydt fremme i årets løb.

10 | DS-bladet nr. 7 2013

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, var langt omkring i sin beretning til generalforsamlingen og erklærede sig som forsigtig optimist.

»Vi kan vist alle blive enige om, at 2012 ikke blev, som vi håbede på. Men der er åbenbart udsigt til, at 2013 bliver lidt bedre. Hvis vi skal tro regeringens økonomiske redegørelse, går det efter fire-fem magre år nu langsomt fremad. Der er altså grund til forsigtig optimisme.« Sådan kommenterede formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, de økonomiske udsigter i sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

I sin beretning var han inde på en række af organisationens mærkesager. I særlig grad fremhævede Jim Stjerne Hansen spørgsmålet om fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsselskaberne. »Det var en rigtig god nyhed for vores medlemsvirksomheder, da Tre-For i maj måned meldte ud, at de i fremtiden ikke vil arbejde på privatkundemarkedet. Den udvikling mener jeg godt, vi kan tillade os at tage æren for,« sagde Jim Stjerne Hansen i sin beretning til generalforsamlingen. »Tre-For er en stor og meget synlig spiller, som i kraft af deres øvrige aktiviteter har haft direkte adgang til hr. og fru Jensens postkasse og bevidsthed. Og det har givet en meget vanskelig konkurrencesituation for de private installatører.« Visse mangler Formanden for DS Håndværk & Industri hilste det ligeledes velkommen, at Bolig Job-ordningen med Håndværkerfradraget bliver videreført og nu også gælder for sommerhuse. »Men vi er ikke helt tilfredse med ordningens indhold. Lige nu er der imidlertid

ikke politisk mulighed for at genåbne aftalen,« betonede formanden. Han lod forstå, at den manglende fulde tilfredshed hænger sammen med fradragets størrelse og de områder, fradraget omfatter.

Jim Stjerne Hansen udtrykte tilfredshed med, at flere og flere kommuner er begyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer og nybyggeri.

De dropper de store udbud ved rammeaftaler og deler dem i stedet op i mindre fagentrepriser. »Kommunerne har fundet ud af, at de på den måde kan spare penge. Men det betyder heldigvis også, at der bliver meget mere arbejde til de mindre og mellemstore virksomheder. Det er en win-win-situation for begge parter,« erklærede formanden og fortsatte: Guldborgsund Kommune har for eksempel truffet principbeslutning om, at de altid udbyder i fagentrepriser, og det har givet resultater på den lokale jobfront. Også København og Aarhus kommuner har slået ind på den vej.

Går til stålet Denne udvikling punkterer endnu engang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomheder kan både løfte opgaverne, og gøre det billigt og mere effektivt.”

Om de nye krav til CE-mærkning af stålkomponenter sagde formanden, at DS Håndværk & Industri har været til møde i Energiministeriet, men det er ikke lykkedes at opnå forståelse for en lempelse af reglerne for de små virksomheder. »Men vi er blevet bedt om at komme

med en liste med vores bud på, hvor stålkomponenter skal placeres i udførelsesklasserne. Det kan muligvis betyde, at kravene bliver lidt mildere på visse områder.« Debat om generalforsamling Jim Stjerne Hansen nævnte til sidst i sin beretning, at hovedbestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingerne de næste fem år skal holdes i Odense. Derved kan DS Håndværk & Industri spare omkring 250.000 kr. årligt. Men netop det spørgsmål kom til at præge den efterfølgende debat.

Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest, udtrykte ærgrelse over, at princippet om, at generalforsamlingen roterer mellem forskellige byer og områder i landet, dermed bliver brudt. »Nu har vi endelig fået hotelkapacitet i Esbjerg til at kunne huse generalforsamlingen, og så kommet det her. Jeg håber ikke, at muligheden for en forholdsvis beskeden besparelse får lov til at ødelægge en god måde at holde generalforsamling på,« understregede Jørn Brink.

Han fik tilslutning fra bl.a. Steen Tycho Hansen, formand for DS Storstrømmen Syd og Henning Elkjær, lokalafdeling Fyns Stift.

Formanden for DS-Vestsjælland, John Nielsen, skar imidlertid igennem ved tørt at konstatere, at stedet for de årlige generalforsamlinger beror på en hovedbestyrelsesbeslutning. Hvis nogen vil lave om på det, så må de komme med et forslag herom på næste års generalforsamling.

Indtil dette måtte ske er Odense adressen for generalforsamlingerne i 2014-2018.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 7 2013 | 11

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

Informationsmedarbejder skal styrke lokalforeninger Men beslutningen kom først i hus efter lang debat og ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde.

Generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri besluttede med komfortabelt flertal, at der hurtigst muligt skal ansættes en informationsmedarbejder, med det formål at styrke lokalafdelingernes synlighed og rolle i den lokale og regionale debat.

Den nye medarbejder skal bl.a. udarbejde pressemateriale, debatindlæg og knytte kontakter til regionale og lokale medier. Informationsmedarbejderen skal opdatere og forbedre lokalafdelingernes hjemmesider og medvirke til, at DS Håndværk & Industris mærkesager får større udbredelse. På sigt skulle resultatet gerne blive, at lokalafdelingerne og dermed hele DS Håndværk & Industri får flere medlemmer og større gennemslagskraft.

Hovedbestyrelsen havde lagt op til, at udgiften til den nye medarbejder over en tre-årig periode skulle finansieres ved et beløb på 162.000 fra hovedforeningen, mens lokalafdelingerne skulle finansiere det resterende beløb ved et bidrag på 12 procent af det årlige lokalforeningskontingent. Men sådan kom det ikke til at gå.

Forslaget fra hovedbestyrelsen blev genstand for den mest heftige debat på generalforsamlingen.

Brug kræfterne anderledes Martin Frederiksen, formand for DS Horsens & Omegn, gik hårdt i rette med forslaget: »Lokalafdelingerne betaler mere og mere år for år, og det er paradoksalt, at vi nu pludselig skal være synlige, efter vi har fået at vide, at vi er i vejen og ødelægger arbejdet med at hverve nye medlemmer.

Måske skulle man bygge på de resurser, vi har i forvejen. I dag udgiver vi både et blad og et nyhedsbrev, hvor vi fortæller hinanden, hvor gode vi er. Måske skulle vi

bruge kræfterne anderledes og bruge flere resurser på at fortælle om vores fortræffeligheder til omverdenen og nogle af de virksomheder, vi gerne vil have som medlemmer.« Steen Tycho Hansen, formand for Storstrømmen Syd, mente ikke, at hans lokalafdeling havde økonomi til formålet. Han foreslog, at finansieringen overdrages til regionerne.

Frivilligt arbejde Per Poulsen, formand for Skive, Viborg & Omegn, mente, at kommunikationsmedarbejderens opgaver burde kunne klares ved frivilligt arbejde af de folkevalgte i lokalafdelingerne.

Det forslag meldte Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest imidlertid helt fra på. »Som lokalafdelingsformand har jeg i forvejen rigeligt at bestille. Jeg vil ikke sidde hjemme om aftenen og fedte med noget, jeg dybest set ikke har forstand på, mens mine konkurrenter bruger tiden på at

Bo Ulsø og Martin Frederiksen, Horsens & Omegn var skeptiske over for forslaget om en informationsmedarbejder. De mente, at de nuværende kræfter til kommunikation og bladdrift kan bruges anderledes.

12 | DS-bladet nr. 7 2013

Jens Peder Toft, MidtVest, fik sit forslag enstemmigt vedtaget. (Foto: Morten Koldby)

skaffe sig ordrer og opgaver til deres forretninger.« Jens Andersen, bestyrelsesmedlem i lokalafdeling Vendsyssel, slog til lyd for, at lokalafdelingerne ikke skulle bidrage til ordningen. Udgiften til informationsmedarbejderen burde efter hans mening finansieres af egenkapitalen i DS Håndværk & Industri.

Det forslag blev afvist af Anders Haahr Jensen, bestyrelsesmedlem i lokalafdeling Vest: »Ideen med lokalafdelingernes bidrag er helt centralt. Nemlig, at lokalafdelingerne skal tage ejerskab og kunne stille krav.« Samarbejde og ny struktur Bo Ulsø, bestyrelsesmedlem Horsens & Omegn: »Vi kan sagtens inde pengene internt ved at ændre på strukturen i vores informationsvirksomhed evt. i samarbejde med Håndværksrådet.« Næstformand Fleming Frederiksen, der også er formand for lokalafdeling Fyns Stift: »Vi har et kommunikationsudvalg, hvor vi diskuterer, hvordan resurserne bruges bedst muligt, og hvordan DS-bladet og kommunikationsafdelingen samarbejder mest effektivt. Det har bare ikke ret meget med det her at gøre. Vi har brug for en

dedikeret medarbejder til at bistå lokalafdelingerne.« Carl Ole Møller, formand for lokalafdeling Nordvestjylland: »Jeg tror ikke, vi skal bruge penge på den måde her. Jeg har fået at vide, at folk ikke læser aviser. Hvorfor skal vi så have udgifter på at komme mere i aviserne?« Afbrydelse Herefter blev generalforsamlingen afbrudt, fordi hovedbestyrelsen havde brug for et ekstraordinært møde. Efter et kvarter havde den vedtaget, at hovedforeningens bidrag til informationsmedarbejderen sættes op til det halve af den samlede udgift på 550.000 kr. om året. Lokalforeningernes bidrag han her ved nedsættes til otte procent af det årlige kontingent.

Dermed kunne forslaget vedtages med 77 stemmer mod 29.

Blev nedstemt Generalforsamlingen behandlede desuden en række ændringsforslag til vedtægterne – dog mest af sproglig art. På forslag fra Jens Peder Toft, formand for lokalafdeling MidtVest, vedtog generalforsamlingen enstemmigt, at en medejer af en medlemsvirksomhed kan vælges til delegeret, såfremt den, der tegner virksomheden over

for DS Håndværk & Industri, ikke selv er delegeret eller HB-medlem.

På et enkelt punkt blev hovedbestyrelsen stemt ned. Den havde foreslået en ændring af en bestemmelse i vedtægterne om, at kontingentet opkræves kvartalsvis. En vedtagelse af forslaget ville have betydet, at hovedbestyrelsen i fremtiden suverænt kunne beslutte i hvilke rater, kontingentet skulle opkræves. Det afviste generalforsamlingen.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 7 2013 | 13

GENERALFORSAMLING

Godt på vej med el-virksomheder Debat på generalforsamlingen om autorisationer, forsikringsselskabernes praksis, uddannelse og eksport.

Sidste år blev det vedtaget, at DS Håndværk & Industri også skal organisere elvirksomheder. Og det er vi kommet godt i gang med, fastslog næstformanden, Fleming Frederiksen, der også er formand for det nydannede el-udvalg i DS Håndværk & Industri. »Vi har fået ansat en dygtig el-konsulent i skikkelse af René Kjemstrup, og vi er i gang med en dybere analyse af de potentielle medlemmer. Omkring 1000 el-virksomheder står i dag uden en hovedorganisation,« sagde Fleming Frederiksen.

Claus Nielsen, DS-Vestsjælland, opfor14 | DS-bladet nr. 7 2013

drede til, at DS Håndværk & Industri mere offensivt markedsfører autorisationskrævende arbejde over for slutbrugerne – både på el-området og inden for vvs. Han bad samtidig om, at DS Håndværk & Industri undlader at optage ikke autoriserede virksomheder.

Fælles platform Det ville Fleming Frederiksen dog ikke love og blev bakket op af Jørn Sminge, formand for lokalafdeling Randers Omegn. »El-folk, der arbejder som maskinbyggere, behøver ingen autorisation. Det vil da være dumt, hvis vi afskærer os fra dem. Vi skal bare være gode til at skille tingene ad og være efter de installatører, der udfører autorisationskrævende arbejde uden at have pairerne i orden.« Jørn Sminge opfordrede til, at der etableres en fælles platform for alt autorisationskrævende arbejde. »Vi satser som bekendt også på at få flere kølevirksomheder som medlemmer. Jeg

ser gerne, at det hele kommer ind under samme hat, så vi kan udnytte de synergier, det giver,« sagde Randers-formanden.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen bebudede, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger vil blive arbejdet for at få etableret en overenskomst på el-området. En opgave, der imidlertid er blevet vanskeligere af, at planerne om en sammenslutning mellem Dansk Metal og Dansk El-forbund er løbet ud i sandet.

Forsikring Forsikringsselskaberne favoriserer de hånd­værkertaksatorer, de har aftaler med.

Den sang er ikke ny. Men den blev gentaget under udvalgsberetningerne på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

Mest energisk af Poul Poulsen fra Fyns Stift, som fra talerstolen angav en stribe eksempler på, at forsikringsselskaberne tilsidesætter tilbud fra håndværksmestre med den besked, at de er for dyre. Han

Christian Bille Larsen: »Erhvervsuddannelserne er kommet længere op på dagsordenen.« (Foto: Morten Koldby)

mente, at de håndværksmestre, der arbejder for forsikringsselskaberne som taksatorer, i en række tilfælde stjæler opgaverne fra deres kolleger.

Formanden for VVS-udvalget, Benny Johansen, svarede, at det er et mål for DS Håndværk & Industri at bearbejde selskaberne og få dem til at forstå, at alle skal stilles lige, når det drejer sig om at byde på opgaverne. »Der er i hvert fald ingen tvivl. Det er forsikringsselskabernes kunder og ikke selskaberne, der bestemmer, hvem der skal udføre arbejdet,« fastslog Benny Johansen.

Jens Lange fra forsikringsmæglervirksomheden Willis, blev bedt om at redegøre for de kontakter, der har været om sagen, over for Topdanmark. »Uden at overdrive kan jeg sige, vi har brugt uanede mængder af resurser på håndværkertaksatorer gennem de sidste fem år. Vi har haft det oppe på firefem møder med Topdanmark. Der er udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan Topdanmarks håndværkertaksatorer skal agere over for skadelidte kunder. De skal udlevere en pjece, hvoraf det fremgår, at kunderne selv bestemmer, om de vil bruge håndværkertaksatoren eller nogen, de selv kender.

De øvrige forsikringsselskaber har vi ikke så meget indflydelse på, men vi gør, hvad vi kan, for at påvirke dem,« sagde Jens Lange.

Han tilføjede, at der gennem tiderne har været tre-fire sager, hvor håndværkertaksatorer har fået en reprimande. Ærligt og reelt Jørgen Hansen, Fyns Stift erklærede fra talerstolen, at han hører blandt de udskældte håndværkertaksatorer. »Det har imidlertid altid ligget mig stærkt på sinde ikke at tage brødet ud af munden på mine kolleger.

Forsikringsselskaberne skal behandles som andre gode kunder: ærligt og reelt.

Modsat skal de også behandle os ordentligt. Men der er heller ingen tvivl om, at selskaberne har været præsenteret for nogle urimelige fakturaer fra forskellige typer af håndværkere. Og det er årsagen til, at de helst samarbejder med nogen de kender.« Reformer på vej Uddannelsesområdet fik ikke helt den samme hovedrolle, som ved tidligere års debatter på generalforsamlingen. Udvalgsformand Christian Bille Larsen redegjorde for, at regeringen har bebudet både en folkeskolereform og en efterfølgende reform af erhvervsuddannelserne. »Erhvervsuddannelserne er kommet længere op på dagsordenen, og det er på høje tid, at der sker noget. Ellers kommer vi til at mangle flere tusinde håndværkere efterhånden som årene går,« understregede udvalgsformanden.

Jens Andersen, DS-Vendsyssel opfordrede uddannelsesudvalget til at »give den gas i det kommende år«. »Vi skal have vores koner og døtre til at fortælle deres børn, at en håndværkeruddannelse er en bedre basis til at komme videre i samfundet end en dårlig studentereksamen. Og vi skal overbevise vores egne medlemsvirksomheder om, at fundamentet for, at vi får uddannet tilstrækkelig mange håndværkere, er, at de tager flere elever i praktik.« Eksportstøtte til konsulenter Bo Ulsø, Horsens & Omegn, efterlyste konkrete initiativer, der kan føre til en omlægning af de forskellige eksportstøtteordninger. »Som der er nu, går alt for mange penge til konsulenter, der har mere eller mindre forstand på det, de har med at gøre. Pengene skal gå til virksomhederne,« sagde Bo Ulsø, der dermed tilsluttede sig holdningerne i Jim Stjerne Hansens formandsberetning.

Jim Stjerne Hansen understregede under debatten, at det er en klar mærkesag for DS Håndværk & Industri, at støtteordninger og tilskudsmidler skal bruges der, hvor de reelt gør en forskel, og støtten skal komme virksomhederne til gode og ikke anvendes på konsulenter og administration. Det synspunkt vil blive fremført over for såvel regeringen som kommuner og væksthuse.

DS-bladet mangler annoncer DS-bladet havde for få annoncer i 2012. Det er baggrunden for, at bladet kommer ud af året med et underskud på 220.000 kr., fortalte formanden for bladbestyrelsen, Jørgen Hansen, Lumby Smede & VVS, i sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

Ansvaret for annoncesalget er nu overdraget til Anita Rasmussen, Mediapunktet i Grindsted. Jørgen Hansen udtrykte håb om, at skiftet af annoncepartner vil give salget et løft allerede i indeværende år.

Formanden for DS-bladets bestyrelse berettede desuden om en læserundersøgelse, der blev gen-

nemført i sommeren 2012. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med DS-bladets form og indhold.

Samtidig viste undersøgelsen, at antallet af årlige udgivelser uden problemer kunne skæres ned fra 15 til 12. Og det er sket allerede fra i år. Derimod var der ikke stor interesse blandt læserne for et forslag om at dele bladet i henholdsvis en udgave for industrivirksomheder og en udgave for håndværksvirksomheder.

På generalforsamlingen blev Jørgen Hansen genvalgt til medlem af bladbestyrelsen, som konstituerer sig på et møde i august.

DS-bladet nr. 7 2013 | 15

GENERALFORSAMLING

Stadig brug for mådehold DS Håndværk & Industri befinder sig i hård konkurrence om medlemmerne, og medlemstallet er vigende.

Film

Vi skaber liv...

- i butikken!

Tlf. 65 45 57 57 · www.vidibili.dk · film@vidibili.dk ViDiBili Film - et selskab ejet af Fynske Medier og Esoft Systems.

16 | DS-bladet nr. 7 2013

Udskiftninger På personalesiden har der været udskiftninger blandt konsulenterne. En ny chefkonsulent, Michael Tipsmark, og en ny salgskonsulent tiltræder til august, og en stilling som ny energi- og miljøkonsulent er for nylig slået op.

Alle medarbejdere i DS-huset har i løbet af vinteren og foråret været involveret i et lean-projekt, som bl.a. har medført, at tonsvis af gamle papirer er kørt på forbrændingen, og medarbejderne har fået nye måder at arbejde på.

Direktøren angav en række tendenser i de brancher, som DS Håndværk & Industri omfatter: Outsourcing af opgaver til lavtlønslande har toppet. Der er en tendens til, at virksomhederne flytter dele af produktionen hjem igen. Inden for byggeriet er der stilstand, mens man venter på virkningen af nogle af de store offentlige projekter, som Folketinget har vedtaget. »Vi står godt rustet til at tage imod nye udfordringer. Der vil blive stillet forventninger til os om større fokus på de enkelte brancher, og de krav er vi i stand til at imødekomme,« sagde Jani Lykke Methmann.

Få lavet din helt egen reklamefilm og få: · øget trafik på din hjemmeside. · op til 50 gange så stor chance for at blive vist på side 1 på google, da google ”elsker” video. · op til 64% større sandsynlighed for, at du bliver kontaktet, hvis din film ligger på hjemmesiden.

2975 kr Færdigproduceret profilfilm af din virksomhed.

Se og hør, hvad kunderne siger!

Alle priser er excl. moms.

Jani Lykke Methmann: »Vi har brug for at øge medlemstallet og blive mere synlige.«

Efter en række magre år med underskud er DS Håndværk & Industri igen i plus med økonomien. 2012 resulterede i et overskud på knap tre mio. kr., betydeligt bedre end budgetteret.

Direktøren for DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, advarede imidlertid i sin beretning til generalforsamlingen om, at en stor del af overskuddet er skabt på grund af særlige omstændigheder. Der er stadig brug for mådehold, fordi medlemstallet er under pres. Det skyldes dels, at branchen stadig er præget af konkurser. Dels er DS Håndværk & Industri i hård konkurrence med andre organisationer om medlemmerne.

Jani Lykke Methmann redegjorde i sin beretning til generalforsamlingen for, at DS-huset har sat sig som mål at være en servicevirksomhed, der er tæt på medlemmerne, et videnshus for hele branchen og samtidig en dynamisk organisation.

Hun understregede, at DS Håndværk & Industri har brug for at øge medlemstallet og opnå en større synlighed i den

offentlige debat. »Vi er allerede kommet et stykke ad vejen, men det er slet ikke nok,« understregede Jani Lykke Methmann.

Nye i hovedbestyrelsen Generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri havde i år ikke mange personvalg at tage stilling til.

Den eneste nye i hovedbestyrelsen er Aslak Skjøth, Lokalafdeling Vest, og indehaver af Aquagain - Folding Smed A/S i Brørup. Aslak Skjøth afløser Anders Hahr Jensen, der ønskede at udtræde af hovedbestyrelsen.

Aquagain – Folding Smed A/S er en af Danmarks førende aktører inden for fremstilling, montering og installation af rensningsanlæg til spildevand for kommunale og industrielle kunder. Aslak overtog sammen med sin hustru, Helle Skjøth, virksomheden i 1993. Virksomheden blev grundlagt i 1956 som landbrugssmedje af Aslaks Skjøths far, Karl Skjøth.

Benny Johansen, Benny Johansen & Sønner A/S i Ledøje og formand for Lokalafdeling Søndre Birk, blev for første gang valgt til »rigtigt« hovedbestyrelsesmedlem. Han har siden begyndelsen af året været medlem af hovedbestyrelsen som suppleant for Johnnie Hansen. Benny Johansen er desuden formand for VVS-udvalget i DS Håndværk & Industri.

Aslak Skjøth nyt ansigt i hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

Benny Johansen er ikke længere suppleant, men helt og fuldt medlem af hovedbestyrelsen.

Shape-Tech fik Den Gyldne Ambolt »Det er ikke så tit, jeg møder en virksomhed, der er helt klar i spyttet med hensyn til deres ambitioner. Shape-Tech vil være nummer et, og det lægger de på ingen måde skjul på. Det er befriende her i Jantelovens hjemland – ikke mindst når man som Shape-Tech har noget at have det i.« Med bl.a. den motivering overrakte formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, Den Gyldne Ambolt til kompensatorvirksomheden Shape-Tech i Esbjerg. Ceremonien fandt sted i forbindelse med generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. Den ene af virksomhedens grundlæggere, Jan Julius, var mødt frem for at modtage årets udgave af

DS Håndværk & Industris erhvervspris sammen med sin kone, Ditte. »Jan Julius og hans makker, Mikael Larsen, har sammen skabt noget stort og flot, som vi andre ser op til,« understregede Jim Stjerne Hansen. »Vi er stolte og glade for prisen og Den Gyldne Ambolt vil blive anbragt et synligt sted,« lovede Jan Julius.

Portræt af Shape-Tech side 20.

Jan og Ditte Julius modtog Den Gyldne Ambolt på vegne af Shape-Tech og bragte den med hjem til virksomheden i Esbjerg.

DS-bladet nr. 7 2013 | 17

GENERALFORSAMLING

Hyldest til veteraner og ildsjæle Ved aftenfesten efter generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri blev Anders Haahr Jensen, Bramidan A/S og bestyrelsesmedlem i lokalafdeling Vest hyldet for sine tre år i hovedbestyrelsen og sin mangeårige indsats i DS Håndværk & Industri.

Også Ole Nørgaard Andersen blev hyldet for sin rolle som ildsjæl i DS Håndværk & Industri gennem 19 år. Ole Nørgaard Andersen har været ejer af maskinfabrikken Nama A/S i Nørre Snede, men trappede ned for nogle år siden på grund af helbredsproblemer. Senest har Ole Nørgaard Andersen været formand for driftsog strategiudvalget i DS Håndværk & Industri.

På billedet fra venstre: Jim Stjerne Hansen, Signe og Ole Nørgaard Andersen, Annelise og Anders Haahr Jensen.

Aftenfest i jubilæernes tegn Generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri blev holdt på hotel Kongens Ege i Randers. Den efterfølgende fest for de delege-

18 | DS-bladet nr. 7 2013

rede og deres ledsagere fandt sted i Ridehuset på den tidligere dragon-kaserne i Randers. Lokalafdelingerne Midtjylland og Randers Omegn stod for arrangementet i anledning af de to afdelingers 100-års jubilæum i år.

Blandt de underholdende indslag var forrygende cykelartisteri af Jimmy Enoch og et storslået show af gymnastikbørnene fra Aarhus-gruppen Superkids – The Future.

Dani blev årets guldlærling Danni Brøgger Christensen (th.) fik DS Håndværk & Industris guldmedalje og havde følgeskab af medejer René Ligaard Kristensen fra sin læreplads, ESM ApS VVS & Maskinteknik.

DS Håndværk & Industris guldmedalje blev på landsgeneralforsamlingen i Randers uddelt til klejnsmed Danni Brøgger Christensen, som er udlært hos ESM ApS VVS & Maskinteknik i Ejstrupholm. »Når man læser en indstilling, der indeholder ord som: særlig evne, stor nøjagtighed, positiv, engagement og eftertragtet samarbejdspartner, så ved man, at man har fat i noget helt specielt,« betonede formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i forbindelse med overrækkelsen.

Og lærepladsens skudsmål lyder overbevisende: »Danni Brøgger Christensen har i løbet af sin uddannelse ydet en ekstraordinær indsats. Han har helt fra starten af sin læretid vist, at han har en evne for faget. Uanset opgave har han vist stor kompetence og løst opgaverne med stor nøjagtighed, hvilket de har nydt godt af og sat stor pris på i virksomheden. Han har været meget vellidt både som medarbejder, blandt kolleger og hos kunderne. Han er hjælpsom og altid parat til at yde en indsats og komme med nye ideer.« Hjælpsom og engageret På Herningsholm Erhvervsskole er de enige. I deres indstilling til prisen skriver de, »at Danni Brøgger Christensen altid har vist stort engagement og interesse for faget. Han har et overordentlig godt og praktisk håndelag. Han er en dygtig smed, som løser opgaverne med et meget tilfredsstillende resultat. Danni er en rolig og behagelig person, som har en positiv og seriøs indstilling. Han har vist stor hjælpsomhed og engagement i klassen og var meget vellidt af sine holdkammerater. Danni var en eftertragtet samarbejdspartner, når der var brug for en ekstra hånd. Danni var i øvrigt klassens tovholder og skabte de sociale tiltag i klassen«.

Danni var glad for sin læreplads hos ESM ApS VVS & Maskinteknik men valgte efter sin læretid at rejse ud og se verden eller i hvert tilfælde Danmark. Han arbejder nu hos Arkil Miljøteknik med miljøoprensning efter olie- og klorforureninger.

Danni Brøgger Christensen er lidt af en Ole Opfinder eller fagnørd, som har et komplet smedeværksted hjemme, hvor han i fritiden går og roder med at bygge specialmaskiner.

DS Håndværk & Industris Guldmedalje tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber. Der kan for eksempel lægges vægt på lærlingens evne til at vise et godt kammeratskab på skolen og i virksomheden.

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: • DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner • DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.

Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

DS-bladet nr. 7 2013 | 19

DEN GYLDNE AMBOLT

Af Jens Holme

Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisen Jan Julius: »Rettidig omhu og flid er noget af det, der har drevet os fremad. Vi er gode til at føje kunden og gøre det der skal til. Ikke nødvendigvis hvad angår prisen, men vi kan levere hurtigt, fordi vi er forudseende og har meget liggende på lager.«

Kompensator-fabrikken i Esbjerg, årets modtager af Den gyldne Ambolt fra DS Håndværk & Industri, har gjort, hvad de færreste har formået: Vokset stort i skyggen af den økonomiske krise.

Da krisen bankede på i efteråret 2008 stod ejerne af Shape-Tech i Esbjerg foran et valg: Skal vi lukke butikken eller satse på en helt anden strategi. De valgte heldigvis det sidste og kan nu se tilbage på næsten fem år med uafbrudt vækst.

Jan Julius og Mikael Larsen etablerede sammen deres virksomhed i 2004. En tredje makker stod hurtigt af, og Julius og Larsen fortsatte som duo. Mikael ledede administrationen, mens Jan stod i spidsen for fabrikken, og den lille virksomhed var baseret på underleverancer til en bred kreds af kunder. Det gik udmærket indtil krisen satte ind, og bl.a. Siemens og Vestas skar ned. »Vi var grundigt nede og var ramt af, at vi var rene underleverandører og dermed ikke havde vores eget produkt,« fortæller Jan Julius og fortsætter: »Vi stod ved en korsvej og valgte at specialisere os i produktion af kompensatorer. Det var ikke i den forstand nyt for os. I forvejen leverede vi til de tre-fire kompensatorfirmaer, der fandtes i Danmark. Det nye var, at vi gik selv, og min makker, Mikael, udviklede det udstyr og de maskiner,

20 | DS-bladet nr. 7 2013

vi havde brug for. Det har sparet os for en mægtig masse penge til anskaffelse af produktionsudstyr og betyder, at vi står stærkt i forhold til vores konkurrenter.« Åbnede verden I starten af 2009 fik Jan Julius og Mikael Larsen kontakt til en hollandsk og en tysk virksomhed. Navnlig sidstnævnte, Rattay Metallschlauch i nærheden af Düsseldorf, viste sig at blive en rigtig god partner.

I slutningen af 2010 fik Shape-Tech endnu en tysk partner, og virksomheden har i dag fire ejere med hver 25 procents ejerandel. »De to tyske medejere har åbnet verden for os. Vi har fået et ufatteligt stort salgsnetværk i hele verden. Størstedelen af vores eksport går til Tyskland og Holland, men vi har leveret til hele verden, bl.a. til Indien og Kina,« siger Jan Julius Shape-Tech eksporterer 97 procent af sin produktion. Markedet er ikke stort i Danmark, men Jan Julius lægger ikke skjul på, at Shape-Tech målrettet arbejder på at få en større del af kagen som deles med tre-fire andre kompensatorfabrikker.

Et andet satsningsområde de kommende år bliver Norden, hvor Shape-Tech endnu ikke har noget salgsnetværk.

Med en omsætningsfremgang på 400 procent siden 2009 blev de hidtidige lokaler på 750 kvadratmeter i Tarp nord for Esbjerg for trange. Sidste år i påsken flyttede virksomheden til fire gange så store lokaler i den sydlige del af byen. Ud over ge-

nerelt langt bedre faciliteter kunne ShapeTech sløjfe natholdet og foretage en mindre rationalisering af bemandingen.

Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 24 medarbejdere, men Jan Julius forudser i en snarlig udvidelse af bemandingen. »Ved spidsbelastninger lejer vi folk ind.

Men med det, vi kan se, der venter os lige rundt om hjørnet, er vi nødt til at øge bemandingen en smule igen. Vi har nogle rigtig store ordrer på vej.« Rettidig omhu og flid Jan Julius er ikke en mand af store ord, når han bliver bedt om at forklare, hvorfor det er gået så godt. »I betragtning af at vi begyndte med egenproduktion i 2009, så har vi vel gjort det forholdsvis ok,« lyder hans udsagn. Gået nærmere på klingen kommer han med følgende forklaring: »Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og kvalitet. Vi lover ikke mere, end vi kan holde. Men der, hvor andre siger nej, har vi nok været tilbøjelige til at sige ja. Det har vi engang imellem brændt fingrene på. Men det har også givet os kredit hos vore kunder.

Rettidig omhu og flid er noget af det, der har drevet os fremad. Vi er gode til at føje kunden og gøre det der skal til. Ikke nødvendigvis hvad angår prisen, men vi kan levere hurtigt, fordi vi er forudseende og har meget liggende på lager.

Samtidig har vi også været heldige med at få så mange utrolig dygtige medarbejde-

re. Det gælder både på værkstedet og på kontoret.

Hverken jeg eller Michael er født med guld i enden, så vi har måttet arbejde hårdt for at være nået dertil, hvor vi er i dag. Det har også krævet noget af vore familier. De har stået bag os og givet os tid og ro til at udvikle på det her.«

Hvad er en kompensator?

Alle rørsystemer med et gennemløbende medie udsættes som oftest for termiske udvidelser, vibrationer, reaktionskræfter og sætninger i fundamentet. Disse faktorer resulterer i bevægelser i rørsystemet, hvilket kræver fleksible dele til at optage disse bevægelser.

Hjertet i en kompensator er bælgen, der kan bevæge sig. Kompensatorer er fleksible over for tryk- og temperaturændringer samt resistente overfor forskellige kemikalier afhængig af opgaven. Kompensatorer anvendes inden for alle typer af industri. De findes i et meget stort antal standarddesigns, men fremstilles ofte efter opgave.

Kompensatorer bruges bl.a. i udstødningssystemer til alle former for køretøjer, i fjernvarmerør, på stålværker og inden for mange andre former for industriproduktion.

Kompensatorer findes i alle størrelser fra helt små til højder på flere meter. Bælgen er i dag fremstillet af en eller flere tynde lag rustfri stålplade, som er rullet til bælg.

Antallet af bulb og tykkelsen af lagene er afhængig af bevægelserne, kompensatoren skal optage og de reaktionskræfter den skal kunne modstå.

GOLF 2013

DS

En god arbejdsplads Hvad betyder det at få Den gyldne Ambolt? »Det kom som en komplet overraskelse.

Jeg anede ikke, at nogen her i virksomheden havde indstillet os til prisen. Jeg blev både stolt og glad, da det gik op for mig, at nogen ville hædre os for det vi gør. Også over at Shape-Tech bliver fremhævet som en god arbejdsplads.

Det sidste lægger både Michael og jeg stor vægt på. Vi har bestræbt os på at lave en arbejdsplads, hvor vi selv ville have lyst til at arbejde.«

Sæt kryds i kalenderen fredag den 30. august. Her afvikles årets udgave af DS-Golf på Alssund Golfbane i naturskønne omgivelser og med et spændende og afvekslende hulforløb.

Banen ligger kun få kilometer fra Sønderborg og tæt ved BøjdenFynshav overfarten, som med fordel kan benyttes af deltagere fra Sjælland.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program: 09.00 Velkomstkaffe med rundstykker 10.15

atchen begynder – forinden er der mulighed for fri M træning på driving range.

15.00 V i slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling.

Samlet pris for hele arrangementet er kun kr. 350,00 Sidste frist for tilmelding er den 15. august!

Egon Kock, tidligere formand DS lokalafdeling Sønderjylland, er årets matchleder. Tilmelding skal foregå på mail til Egon: cian@ stofanet.dk. Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub samt handicap.

Skynd dig med tilmelding – der bliver som altid rift om pladserne!

Kom og vær’ med til en hyggelig dag med samvær og dialog med andre medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere. I givet fald bedes du rette henvendelse til Egon Kock, som du træffer på tlf. 29 62 62 67.

Se mere om Alssund Golfklub på følgende adresse: www.alssundgolf.dk.

DS-bladet nr. 7 2013 | 21

VVS

Af Jens Holme

Kan du mærke forlængelsen af håndværkerfradraget?

Lars Andersen, Trekantens VVS & Kloak, Vejle: »Foreløbig synes jeg ikke, jeg har mærket noget til det. Folk er bange for at bruge penge. Og jeg tror, det er de færreste, der kender til håndværkerfradraget. Der er brug for at iværksætte en kampagne, der gør opmærksom på de nye muligheder for ejere af fritidshuse, og hvad fradraget i det hele taget kan bruges til.« Martin Holm Nielsen, MHN VVS-teknik, Fjerritslev: »Det er først i år, jeg for alvor har startet op for privatkunder. Det giver ingenting. Derfor begynder jeg nu i et lønmodtagerjob. Det var jo ikke det, der var planen. Jeg ved godt, det tager tid at starte en virksomhed op, og jeg har annonceret alle de steder, jeg har kunnet komme til det, men lige meget har det hjulpet. Jeg kan også høre, at andre og mere veletablerede vvsfirmaer i området er begyndt at fyre folk.

Det burde ikke være tilfældet på denne tid af året.«

22 | DS-bladet nr. 7 2013

Frank Løbner, Løbner VVS ApS, Gørding: »Det ser ud som om, vi får flere af de lidt større opgaver. Det er ikke længere kun de nødtørftige ting, der skal repareres. Vi har fået et par badeværelser, nogle gaskedler og jordvarmeanlæg, hvor folk vil have udspecificeret, hvad der er arbejdsløn og hvad der er materialer. Det er jo typisk på grund af håndværkerfradraget. Til gengæld stod det helt stille i begyndelsen af året, fordi folk ventede på, hvad der ville ske med BoligJob-ordningen, som håndværkerfradraget jo er en del af.« Lone Madsen, Ballerup VVS ApS: »Vi har mere at lave end sidste år. Om det hænger sammen med forlængelsen af håndværkerfradraget, ved jeg ikke. Måske er fradraget det, der giver kunderne det sidste skub frem mod en beslutning. Vi er med i »Bedre Bad«-samarbejdet, hvor vi udsender en reklameavis fire gange om året til alle husstande. Det har sandsynligvis større betyd-

ning for, at vi i øjeblikket har travlt.« Søren Nymand Andersen, Nymand VVS, Allerød: »Jeg synes, der var en del mere arbejde sidste år. I det første halvår af i år har folk holdt igen. Det er uklart, om det har nogen forbindelse med håndværkerfradraget.

Det betyder imidlertid heller ikke så meget for mig. Jeg har rigeligt at lave med store og små opgaver og er kun mig selv. Håndværkerfradraget har imidlertid haft positiv effekt på ét område, nemlig sort arbejde. Tidligere spurgte mange kunder, om jeg kunne lave arbejdet sort. Det spørgsmål får jeg ikke længere, og det er godt.« Einar Olsen, Rørvig VVS: »Jeg har ikke fået meromsætning på grund af håndværkerfradraget. Jeg har ikke mødt den kunde, der siger, det her sætter vi i gang, alene fordi vi kan få et håndværkerfradrag. Men måske får det en betydning på sigt. Vi ligger i landets største sommerhusområde, Odsher-

reds Kommune, og det er muligt, at der snart kommer gang i noget mere reparationsarbejde.

Mange bor i lejlighed i København og kan anvende håndværkerfradraget på sommerhuset.« Arne Ditlevsen VVS – Smede & Maskinforretning A/S, Samsø: »Jeg føler ikke, forlængelsen af håndværkerfradraget har flyttet noget. Min opfattelse er, at folk egentlig har penge nok, men de vil ikke bruge dem. Måske får vi gavn af det senere, men der er mit indtryk, at det mest er tømrerne, der får opgaver i form af ordrer på nye vinduer og døre. Jeg piber ikke. For i forhold til mange andre, så går det ganske godt herovre.« Knud Østergaard, Grindsted VVS, ApS: »Jeg har en meget stor del af mit arbejde i nybyggeri og projekter. I den forbindelse har håndværkerfradraget ingen betydning. Vi gør intet for at tiltrække almindelige privatkunder, vi annoncerer således aldrig. Det har noget at gøre med, at jeg synes, honoraret er for lille og ude at trit med, hvad det burde være. Jeg får en timeløn for at skifte en cirkulationspumpe, men skal måske bruge to timer uden løn på at sælge den.

Det hænger bare ikke sammen. Jeg synes, det er fint, at håndværkerfradraget er der. Jeg mærker bare ikke noget til det. Og jeg tror, det mest er tømrere og murere, der får gavn af det.« Johan Röhling, Øens VVS Ærø A/S: »Det må jeg svare nej til. Håndværkerfradraget har jo trods alt mindre betydning, hvis det drejer sig om større projekter. Kunderne skal selv egenfinansiere det meste. Folk har svært ved at låne penge, og krisen ligger dybt i folks bevidsthed.

Derfor vil de hellere spare op. Hvis der er nogen, der får fordel af det, så er dem der har noget mere løntungt at byde på, bl.a. tømrere og murere. Når det angår vvs-arbejde, vejer materialeudgifterne tungere, og dem er der som bekendt ikke tilskud til.« Karl Kristian Skovby, Skovby VVS ApS, Viborg: »Der er meget stille. Folk vil hellere have penge på bankbogen end at renovere deres bolig. Det vender jo nok på et tidspunkt, men et trods alt beskedent håndværkerfradrag er ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for, at der kommer meget mere optimisme og fremtidstro i samfundet.«

Ny selskabsform og lavere krav til ApS’er Folketinget har vedtaget en ny lov om såkaldte iværksætterselskaber, som kan oprettes med meget lidt kapital. Loven er et skridt i den rigtige retning, mener Håndværksrådet.

Af chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet

Folketinget har netop vedtaget, at det skal være muligt at oprette et såkaldt iværksætterselskab. Det er en ny selskabsform med en selskabskapital på helt ned til 1 krone.

Iværksætterselskabet skal gøre det lettere at starte en ny virksomhed op og føre sin gode forretningside ud i livet. Det kan også få nogen til at overveje, om de skal skifte fra personligt ejet virksomhed til selskabsform. Samtidig med at iværksætterselskabet blev vedtaget, blev kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat til kr. 50.000.

Håndværksrådet bakker op om det nye iværksætterselskab, men havde dog gerne set, at man i stedet for at oprette en ny selskabsform havde benyttet lejligheden til at tage skridtet fuldt ud.

Fjern kapitalkrav Håndværksrådet mener, man burde have fjernet kapitalkravet til anpartsselskaber helt, når man alligevel var i gang med at sænke det.

Det anbefalede Håndværksrådet allerede i efteråret 2008, da vi deltog i et lovforberedende udvalg i forbindelse med moderniseringen af selskabsloven.

Ved at introducere en ny og ukendt selskabsform risikerer man nemlig, at de nye iværksætterselskaber bliver betragtet som discountselskaber og ikke bliver taget seriøst og dermed ikke bliver anvendt. Derfor havde det været mere fornuftigt at fjerne kravet til anpartsselskaberne helt og så ville det nye iværksætterselskab have været overflødigt.

Håndværksrådet mener, at det nuværende krav til selskabskapital i anpartsselskaber på 50.000 er unødvendigt, fordi den i praksis ikke udgør nogen sikkerhed for kreditorer. Til gengæld udgør den en barriere for mange vordende iværksættere, der ønsker at oprette et selskab, men som har svært ved at låne i de banker, som her snart fem år efter krisens indtog stadig er yderst tilbageholdende med at låne penge ud.

At der ikke stilles et fast krav til en selskabskapital, betyder selvfølgelig ikke, at der overhovedet ingen krav stilles til et iværksætterselskabs kapital fra kreditorers side.

Der skal stadig efter selskabslovens regler være et forsvarligt kapitalberedskab.

Nu lader man bare kravet til kapitalen afspejle den risiko, der er forbundet med den pågældende virksomhed.

DS-bladet nr. 7 2013 | 23

INDUSTRI

Af Jens Holme

Producenter af udstyr til fødevareindustrien ruster sig til fremtiden

Steen Hoeck Klausen ny i bestyrelsen for Staalcentrum.

Ny ledelse i netværket Staalcentrum og succes i udlandet for danske leverandører af procesudstyr.

24 | DS-bladet nr. 7 2013

Virksomhedsnetværket »Staalcentrum – procesudstyr til fødevareindustrien« skærper profilen. Netværket for videndeling og erfaringsudveksling blandt levnedsmiddelproducenter og producenter af procesudstyr og anlæg, har valgt ny ledelse.

Mikael Sthaalros, koncerndirektør i Damstahl a/s er valgt til ny formand, og Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent i DS Håndværk & Industri samt René Holm, product manager i Dacapo Stainless A/S er nye i bestyrelsen.

Staalcentrum opererer som netværk på tværs af firmaer og brancher i hele værdikæden bag fødevareindustrien. Virksomheder, der ellers sjældent mødes, udveksler

her erfaringer og har særlig fokus på fødevaresikkerhed og hygiejnisk design. »Staalcentrum er symbolet på sprudlende og engageret samarbejde for en fælles sag. Jeg ser frem til med min bestyrelse at videreudvikle Staalcentrum og skabe yderligere værdi for alle i branchen,« siger den nye formand og får tilslutning af det nyvalgte bestyrelsesmedlem Steen Hoeck Klausen: »Danmark er et af de førerende lande i verden, når det gælder om at producerer fødevareudstyr. Dette er ikke mindst i kraft af den store knowhow der ligger hos udstyrsproducenterne, og de mange danske underleverandører i branchen. Denne førerposition kan kun videreførers ved, at vi arbejder målrettet med udviklingen af virksomhedens høje faglige niveau inden for både design, konstruktion og svejsning,« siger Steen Hoeck Klausen og fortsætter: »Staalcentrum skaber rammerne for erfaringsudveksling mellem udstyrsproducenterne og underleverandører, og dermed skabe bedre løsninger for kunderne. DS Håndværks & Industri arbejder løbende for at understøtte vores medlemsvirksomheders konkurrenceevne – og her er partnerskabet med Staalcentrum yderst centralt.« Ukendt succes Staalcentrum er partner i FoodNetwork – Fødevaresektorens Innovationsnetværk.

Med en bevilling på 12 millioner fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen er FoodNetwork den hidtil største satsning på at styrke innovation og udvikling blandt danske fødevarevirksomheder.

Og det går tilsyneladende godt for danske eksportører af procesudstyr til fødeva-

ENERGI & MILJØ

reindustrien. Den hæsblæsende opbygning af nye fødevareindustrier i Asien og Sydamerika bygger i altdominerende omfang på dansk produktionsteknologi. Danske leverandører af procesudstyr til den globale fødevaresektor udgør en enestående, men bemærkelsesværdigt ukendt succeshistorie i dansk erhvervsliv, skriver ugeavisen Ingeniøren.

Ifølge en branche-gennemgang foretaget af Ingeniøren har de ingeniørtunge eksportører af produktionsudstyr til bryggerier, mejerier, svineslagterier, fjerkræslagterier og fiskefabrikker navigeret gennem den økonomiske krise med det ene rekordregnskab efter det andet. »Værdien af eksporten af procesudstyr til fødevareindustrien vil i løbet af en årrække overstige selve eksporten af fødevarer,« forudsiger Jens Adler-Nissen, professor ved Afdeling for Fødevareindustriel Forskning, DTU Fødevareinstituttet.

Globalt byggeboom Han uddyber over for Ingeniøren, at vi inden for de næste år kommer til at opleve et byggeboom af mejerier, slagterier og andre fødevareforarbejdende industrier, der skal betjene den hastigt voksende middelklasse i Asien, Sydamerika og Afrika. Hertil besidder danske leverandører stor knowhow inden for driftssikkerhed, energiforbrug og fødevaresikkerhed, og ifølge Jens AdlerNissen kan danske eksportører derfor se frem til et stort og spændende vækst­ eventyr. Vi har kun set begyndelsen, mener han.

Og udviklingen bekræfter i øvrigt den tese, at produktion og teknologisk innovation ikke kan leve uden hinanden, fortsætter Jens Adler Nissen: »Det er en vigtig pointe i diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden: Hvis ikke vi har vores slagterier og mejerier, opretholder vi heller ikke en succesfuld udstyrsindustri. Ingeniørerne og smedene hos udstyrsproducenterne er vant til at afprøve deres ideer på produktionslinjerne på det lokale mejeri eller slagteri. Man er vant til en tæt kontakt med kollegerne i fødevareindustrien, som fortæller om deres forventninger til den næste generation af udstyr,« siger professoren.

Tilfredshed hos arrangører af energimesse 5000 besøgende til ENERGY EUROPE, da landets første og største energimesse fandt sted i Bella Center i slutningen af maj, var formentlig i underkanten af arrangørernes forventninger.

De hæfter sig i stedet ved, at messen havde besøgende fra 42 forskellige lande, bestod af 60 procent udenlandske udstillere og fik opbakning fra flere end 40 nationale og internationale partnere.

Salgs- og marketingdirektør i Bella Center, Jacob Schmidt, er godt tilfreds med den første messeafvikling: »Vi er stolte af, at vores førstegangsevent ENERGY EUROPE er kommet så godt fra start og har oplevet uventet stor medie-, branche- og politisk opmærksomhed.

Vi har fået skabt fundamentet for et nationalt og internationalt udstillingsvindue for den vedvarende energiindustri. Samtidig har vi fået vist nødvendigheden af et arrangement af denne karakter, selv i en industri der netop nu gennemgår en turbulent tid. Derfor håber vi også, at det politiske klima omkring industrien er mere afklaret næste år, så der er arbejdsro og overskud til vidensdeling og godt købmandsskab i 2014.« ENERGY EUROPE afholdes næste gang den 22.-24. maj 2014 i Bella Center.

DS Håndværk & Industri var blandt de mange udstillere ved ENERGY EUROPE, som havde politisk bevågenhed fra EU-kommissionen og den danske regering.

DS-bladet nr. 7 2013 | 25

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Stort potentiale for yderligere automatisering Første resultater fra det såkaldte AIM-projekt peger i retning af, at mulighederne for at effektivisere produktionen er store.

Der er gode muligheder for yderligere automatisering i en stor del af de danske fremstillingsvirksomheder. For i dag er gennemsnitligt kun omkring 30 procent af virksomhedernes produktionsprocesser automatiserede. Navnlig områderne inspektion og processtyring har et stort automatiseringspotentiale.

Det viser den første rapport fra AIMprojektet – Avanceret Automations Investerings Model. Projektet skal skabe grobund for øget produktivitet og mere vækst i de danske fremstillingsvirksomheder. Det sker ved i første omgang at samle 550 virksomheders erfaringer med automation i et interaktivt benchmarkingværktøj, der skal hjælpe danske virksomheder til at vurdere, hvad deres gevinster er ved at satse på avanceret fremstillingsteknologi.

Projektet, der støttes af Industriens Fond, drives i samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomheden Eltronic, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School (CBS).

Store forskelle Rapporten, der er udarbejdet af CBS er baseret på de første 417 besvarelser af de elektroniske spørgeskemaer fra en række forskellige brancher.

26 | DS-bladet nr. 7 2013

Gennemsnitligt er 27 procent af produktionsprocesserne automatiseret. Der er imidlertid store forskelle mellem brancherne. I den manuelle ende af spektret ligger transportmiddelbranchen, hvor hele 20 procent af virksomhederne kun har manuelle fremstillingsprocesser. I den anden ende af spektret findes føde- og drikkevarebranchen, hvor 8 procent af virksomhederne er fuldt mekaniserede.

Jern- og metalindustrien, som er den største fremstillingsindustri i Danmark, har virksomheder på alle stadier. Tre procent har kun manuelle fremstillingsprocesser, og otte procent af virksomhedernes fremstillingsprocesser er fuld mekaniseret.

En tilsvarende analyse af IT-anvendelsen i produktionen viser, at 31 procent af fremstillingsprocesserne er digitaliserede.

Det er først og fremmest inden for processtyring, at der kan være grundlag for yderligere automatisering.

Med en samlet automatiseringsgrad på omkring 30 procent synes der således at være et stort potentiale for yderligere automatisering af produktionsprocesserne i dansk industri, konkluderer rapporten.

Ikke kun robotter Det er Teknologisk Instituts center for robotteknologi i Odense, der står for indsamlingen af spørgeskemaer, og målet om 550 udfyldte virksomhedsskemaer er nu nået – godt og vel endda. Omkring en tredjedel af de virksomheder, der er blevet spurgt, har besvaret spørgeskemaet, oplyser seniorkonsulent Steen Harder Ulrichsen.

Faglig leder Søren Peter Johansen, Tek-

nologisk Instituts center for robotteknologi understreger, at projektet ikke blot handler om at inspirere virksomhederne til at automatisere og bruge flere robotter: »Automatisering gør det ikke alene. Først skal man sikre, at alle processer er optimerede. Når man har fået reduceret spild og overflødige arbejdsprocesser, bliver flaskehalsene synliggjort – det som kræver meget tid eller genererer dårlig kvalitet.

Der er uden tvivl et kæmpe potentiale for automatisering. Men mange små og mellemstore virksomheder har ikke den slags masseproduktion, som fx robotter er bedst egnede til. Derfor handler projektet også om optimering af hele produktionsprocessen, minimering af spildtid og forbedring af ledelse, uddannelse og kompetencer.« Værktøj på vej AIM-projektet slutter ved årets udgang, og inden da er det værktøj, der er målet for projektet, klar til brug, forklarer Steen Harder Ulrichsen. I princippet alle fremstillingsvirksomheder kan i nær fremtid gå på en hjemmeside og sammenligne sig med best practise inden for deres branche. Samtidig skal de besvare en række spørgsmål, som yderligere vil forbedre datagrundlaget. »Hvad man skal gøre for at leve op til best practise, er ikke noget vi bestemmer.

Der kommer ingen løftede pegefingre fra vores side. Vi stiller blot et materiale til rådighed, der giver virksomhederne det bedst mulige beslutningsgrundlag,« understreger Steen Harder Ulrichsen. »Det er CBS, som kommer til at bestyre databasen. Den vil blive koblet sammen

Søren Peter Johansen: »Hele produktionsprocessen skal optimeres.«

Steffen Mose: »Virksomhederne skal have lettere adgang til finansiering.«

med Danmarks Statistik, så brugerne kan se, hvor meget sammenlignelige virksomheder omsætter for, hvor meget de investerer for, og hvor stort et overskud de har. Så håber vi at kunne se nogle tydelige sammenhænge mellem bl.a. graden af automatisering og hvilke resultater, de opnår,« tilføjer Søren Peter Johansen.

skinindustrien kan få stor gavn af en øget automatisering. »Men hvis udviklingen skal accelerere, skal virksomhederne have lettere adgang til finansiering af investeringerne. Automatisering er dyrt, og virksomhederne skal overbevise banken om, at det lønner sig at give lån til den type nyinvestering,« siger Steffen Mose og tilføjer: »Vi anbefaler derfor altid vores medlemmer at forberede sig godt og have valide argumenter parat, når de skal i dialog med

Banken skal overtales Steffen Mose, konsulent DS Håndværk & Industri, er overbevist om, at metal-og ma-

banken. Udfordringen for virksomhederne er at dokumentere, at de også i længden har ordrer nok til at bære investeringerne.

Når man kun kan se tre måneder frem ad gangen – og nogle gange kortere – i sin ordrebog, så løber man hellere stærkere med de folk, man har, end man ansætter flere folk og investerer i automation,« siger han.

Copenhagen Business School bebuder en række flere rapporter om resultater fra AIM-projektet senere i år.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 7 2013 | 27

JURA

Af advokat Christian M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri

EU-domstolen præciserer hensyn til handicappede Arbejdsgiveren kan ikke bruge handicap som begrundelse for at afskedige en medarbejder uden først at have prøvet at indrette arbejdstid og arbejdsforhold efter den handicappedes behov, og 120-dages-reglen er under pres.

Med udgangspunkt i to konkrete sager har EU-domstolen præciseret, hvilke hensyn en arbejdsgiver skal tage til handicappet medarbejdere – og hvad det i det hele taget vil sige at være handicappet.

Begge medarbejdere blev afskediget med forkortet opsigelsesvarsel efter 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, som følge af langvarig sygdom.

Den ene blev efter fem års ansættelse opsagt, fordi han i flere perioder var fraværende på grund af kroniske rygsmerter forårsaget af slidgigt i lænden. Der var ifølge lægerne ingen yderligere behandlingsmuligheder. Medarbejderen kunne derfor alene udføre arbejde på nedsat tid.

Arbejdsgiveren opslog efterfølgende en ledig stilling på 22 timer pr. uge. Medarbejderen blev kort tid efter sin fratrædelse ansat hos en anden arbejdsgiver med en faktisk arbejdstid på 20 timer ugentligt under en fleksjobordning.

Den anden medarbejder havde været involveret i et trafikuheld, hvor hun pådrog sig et piskesmæld. Efter 120 dages sygdom blev hun opsagt med en måneds varsel. Medarbejderen blev efter opsigelsen tilkendt førtidspension.

Sø- og Handelsretten bad EU-domstolen tage stilling til, hvordan begrebet handicap skal defineres, og om en arbejdsgiver er forpligtet til at tilbyde nedsat arbejdstid som et middel til at sikre ligebehandling af handicappede. Endvidere blev EU-domstolen bedt om at afgøre, om brug af en national bestemmelse som 120-dagesreglen er i strid med EU-retten, hvis sygefraværet helt eller delvist skyldes handicap.

Handicapbegrebet EU-domstolen lægger FN’s handicapbegreb til grund for sin fortolkning. Ifølge FN’s konvention er »handicap et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre«. Det fremgår også, at personer med handicap omfatter personer, »der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse…..«.

28 | DS-bladet nr. 7 2013

EU-domstolen anfører, at EU’s direktiv om forbud mod diskrimination af handicappede ikke kun omfatter en tilstand, der er medfødt, eller som skyldes ulykker. Det drejer sig også om handicap, der er forårsaget af sygdom.

Domstolen afviser arbejdsgivernes synspunkt om, at handicap i direktivets forstand indebærer en fuldstændig udelukkelse fra at få et arbejde eller fra arbejdslivet. At medarbejderen kun kan udføre sit arbejde på deltid er ikke til hinder for, at personens helbredstilstand henhører under begrebet »handicap«.

Nedsat arbejdstid Ifølge direktivet har arbejdsgiveren pligt til gøre det nødvendige for give en handicappet person mulighed beskæftigelse. Nærmere bestemt skal arbejdsgiveren fjerne de barrierer, som hindrer handicappede personer i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet. Det kan dreje sig om fx hjælpemidler eller nedsat arbejdstid.

Foranstaltningerne må dog ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

Domstolen præciserer, at direktivet hverken kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, når blot begrænsningen ikke skyldes, at arbejdsgiveren har forsømt at opfylde sin pligt til at foretage tilpasninger.

EU-domstolen anfører afslutningsvis, at det tilkommer den nationale ret – her Sø- og Handelsretten – at vurdere, om en nedsættelse af arbejdstiden under de konkrete omstændigheder udgør en tilpasningsforanstaltning, som er uforholdsmæssig byrdefuld for arbejdsgiveren. I denne vurdering indgår blandt andet, om arbejdsgiveren kan få offentligt tilskud.

EU-domstolen giver dog et vink med en vognstang i den ene sag, idet domstolen nævner, at det kan være relevant for Sø- og Handelsretten at inddrage i sin vurdering, at medarbejderen efter opsigelsen varetog en deltidsstilling på 20 timer ugentligt under en fleksjobordning, og at den hidtidige arbejdsgiver efter opsigelsen annoncerede efter en medarbejder til en ansættelse på 22 timer i samme stilling.

120-dages reglen På spørgsmålet om 120-reglens lovlighed svarer EU-domstolen, at det vil være i strid med direktivet at medregne sygefravær i opgørelsen af de 120 sygedage, hvis fraværet skyldes, at arbejdsgiveren ikke har foretage rimelige tilpasningsforanstaltninger i overensstemmelse med forpligtelsen efter direktivet.

Anvendelsen af 120-dages reglen på sygefravær, der er relateret til medarbejderens handicap, anser domstolen for forskelsbehandling, fordi en handicappet er udsat for en højere risiko for sygefraværsdage og derfor er dårligere stillet end medarbejdere, der ikke har et handicap.

Den danske regering har under sagen påpeget, at formålet med 120-dages-reglen faktisk er at tilskynde arbejdsgivere til at ansætte og beholde medarbejdere, der har særlig risiko for gentaget sygefravær. Arbejdsgiveren kan nemlig efterfølgende sende en opsigelse med forkortet varsel, hvis fraværet viser sig at være af meget lang varighed. Til gengæld vil disse arbejdstagere kunne bevare deres job under sygeperioden.

EU-domstolen konkluderer, at formålet med 120-dages reglen er i orden. Den overlader det til den danske domstol selv at vurdere, om ligebehandlingskravet er opfyldt.

Dommens betydning EU-dommen kan gøre det vanskeligt for arbejdsgivere at vurdere, om en anvendelse af 120-dages reglen konkret er i overensstemmelse med EU-retten og ligebehandlingsdirektivet.

Det vil formentlig føre til (yderligere) reduceret brug af reglen.

Samtidig vil der formentlig komme flere sager, hvor det fra medarbejderside gøres gældende, at en opsigelse begrundet i sygefravær – selv med almindeligt opsigelsesvarsel – er i strid med ligebehandlingsloven, fordi sygefraværet helt eller delvist hævdes at være relateret til et handicap.

Det bliver interessant at se, hvordan Sø- og Handelsretten nu vil vurdere de to konkrete sager, og hvordan retstilstanden i det hele taget udvikler sig fremover, når det gælder handicapbegrebet og 120-dages reglen.

Funktionærlovens paragraf 5 »Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.«

ENERGI & MILJØ

Thomas Egelborg: »Det ligger lige til højrebenet for det mest fremsynede i vvs-branchen at satse på solvarme. Der er et godt forretningsgrundlag for det, og for slutbrugerne er det en rigtig god investering.«

Det seneste år har installation af nye energiformer stort set kun handlet om solceller. Derfor indleder Dansk Solvarme Forening nu en kampagne, der skal bringe solvarmen tilbage på dagsordenen.

Dansk Solvarme Forening er gået i offensiven over for installatører og forbrugere for igen at gøre solvarmen populær. »Al vedvarende energi inklusiv termisk solvarme er blevet glemt de sidste års tid, fordi der har været så meget fokus på solcellerne. Men nu vil vi gerne gøre vvs-in-

30 | DS-bladet nr. 7 2013

Af Jens Holme

Installatører og forbrugere har glemt solvarmen stallatørerne opmærksom på, at der faktisk er rigtig gode potentialer i at installere solvarme. Og det er et godt forretningskoncept,« siger solvarmeforeningens formand, Thomas Egelborg, Sonnenkraft Scandinavia A/S og fortsætter: »Vi er forundrede over, at der ikke er flere, der er opmærksomme på solvarmens mange fordele.

Hvis du tager et gennemsnitshus i Danmark, så går to tredjedele af energien til varme og varmt vand, mens en tredjedel går til strøm. En solfanger, der laver varmt vand udnytter energien fire gange så effektivt som solceller, der jo som bekendt kun leverer strøm.« Kun for vvs’ere Thomas Egelborg gør samtidig opmærksom på, at solvarme er vvs-installatørernes suveræne domæne. »Tømrere, vvs-installatører, el-installatører, byggemarkeder og gør-det-selv-folk er fælles om at kunne opsætte solceller.

Der er derimod kun én faggruppe, der kan installere solvarme, og det er vvs’erne.

Derfor ligger det lige til højrebenet for det mest fremsynede i vvs-branchen at satse på solvarme. Der er et godt forretningsgrundlag for det, og for slutbrugerne er det en rigtig god investering. Et solvarmeanlæg kan fås til en slutpris fra omkring 40.000 kr. og op efter. For de fleste er installation af solvarme billigere end investering i solceller, og pengene tjener sig hurtigere hjem.«

Politisk uafhængighed Formanden erkender, at solvarmebranchen ikke har været dygtig nok til at trænge igennem med sine budskaber om fordelene ved termisk solvarme, men nu skal det være slut med at være tilbageholdende, understreger Thomas Egelborg. »Vi har haft svært ved at trænge igennem politisk, fordi det typisk er sådan, at teknologier, hvor man kan måle, fx hvor meget strøm man sender ud på nettet, har politikernes bevågenhed og vilje til at ville subsidiere og/eller beskatte. Hvorimod det, der alene foregår inden for hjemmets fire vægge, får knap så megen opmærksomhed.

Den kendsgerning vil vi nu vende til vores fordel. Med termisk solvarme bliver man som forbruger meget mere energiuafhængig og risikerer ikke at blive offer for stigende energipriser, eller for pludselige politiske indgreb, sådan som vi har set det med solcellerne. Da de blev en lidt for stor succes begyndte man at dreje på afgifterne, og det kan politikerne jo finde på at gøre igen. Solvarme kan de derimod ikke røre.« Dansk Solvarme Forening har knap 40 medlemmer. Det er en blandet flok af producenter, arkitekter og rådgivere. Alle i branchen er med i foreningen og er ifølge Thomas Egelborg enige om, at de har fremtiden for sig. For, som formanden udtrykker det: »Solen er den største energikilde, der overhovedet findes.«

FORSIKRING

Af Klaus Stubkjær Andersen, Willis

Forsikring mod diskrimination Historisk set har diskriminationsforsikring ikke været udbredt i Danmark, men med udviklingen i retspraksis vedrørende diskrimination, chikane o. lign. vil flere ledere og virksomheder med stor sandsynlighed blive konfronteret med ansættelsesretlige krav, fx diskrimination, chikane, uberettiget afskedigelse, mangelfuld ligestilling/-ligebehandling, ulovlig frigivelse af personoplysninger, manglende forfremmelse og fejlagtig evaluering m.v.

Listen er lang, og risikoen for at blive mødt med krav om erstatning eller godtgørelse må siges at være stor. Alene antallet af sager anlagt ved ligebehandlingsnævnet er steget fra 194 i 2009 og til 347 i 2011, hvilket vidner om øget fokus på ligestilling på arbejdspladsen.

Både private og offentlige organisationer er eksponerede og mange har allerede oplevet ansættelsesretlige krav og godtgørelser på flere hundrede tusinde kroner.

Virksomheder med ansatte i USA er desuden særligt udsatte, idet kravene i USA ofte er i millionklassen.

Disse bekymringer kan mindskes ved at tegne en Diskriminationsforsikring, også kendt som EPL (Employment Pratice Liability) forsikring. Den dækker krav fra ansatte (og fra tredjemænd ved policetillæg) mod ansatte, ledelsen og organisationen. Diskriminationsforsikringen erstatter de sikredes formuetab og omkostninger som følge af ansættelsesretlige krav anlagt mod sikrede.

Forsikringen omfatter forsvarsomkostninger, erstatnings- og godtgørelsesbeløb samt tager sig af sagens førelse ved såvel uberettigede som berettigede krav. Dækningen omfatter desuden formuetab, som følge af krænkelser af privatlivet på grund af ulovlig frigivelse eller offentliggørelse af personoplysninger, der ender i et ansættelsesretligt krav.

Forsikringen dækker desuden omkostninger til eksterne konsulenter, der yder assistance i form af rådgivning, det være sig krisehåndtering, herunder rådgivning om genoprettelse af renommé, og juridisk bistand.

Diskriminationsforsikring undtager formuetab, der vedrører: person- og tingskade, kendte sager, forsætlig skadeforvoldelse, masseafskedigelser samt løn, overarbejdsbetaling, og sociale ydelser og pensionsydelser samt kontraktlige forpligtelser og anden objektivt fastsat kompensation ved afskedigelser og fratrædelser.

Undtagelser (og udvidelser) kan typisk optimeres ved forhandling, så de tilpasses de konkrete behov, både størrelses- og aktivitetsmæssigt samt geografisk. Willis har i samarbejde med forsikringsselskaber udviklet særlige forsikringsbetingelser, der yder bredere dækning end sædvanligt, til fordel for Willis kunder.

»Investér 1 kr. i arbejdsmiljøet – afkast 2,20 kr.« Kilde: International Social Security Association

TAG TEMPERATUREN PÅ DIN VIRKSOMHED – FÅ LAVET EN: • Trivselsundersøgelse • Sundhedsprofil af de ansatte Avidenz A/S står klar med de rigtige værktøjer til at give dig et godt udbytte.

Se mere på vores hjemmeside – www.avidenz.dk eller kontakt os på tlf. 6617 34 55.

DS-bladet nr. 7 2013 | 31

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Universalløsning til inddækning af ovenlysvinduer Det er slut med at lave mangelfulde inddækninger ved ovenlysvinduer. SabetoFLEX har netop udviklet en løsning, der gør undertagsgennemføringen ligetil, og det har allerede ført til stor interesse.

En ny idé fra virksomheden i Roslev ved Skive er blevet ført ud i livet. Den gør, at både inddækning og undertagsgennemføring nu kan laves korrekt på alle tagtyper, når det gælder montering af ovenlysvinduer. Opfindelsen er blevet til på baggrund af egne erfaringer og tilbagemeldinger fra fagfolk med problemet inde på livet.

Per Poulsen, direktør i SabetoFLEX, siger: »Undertagsgennemføringen ved et ovenlysvindue har altid været en udfor-

dring, uanset tagets materiale. Det har desværre resulteret i mange tvivlsomme løsninger gennem årene, hvor alt fra tape til fugemasse er blevet brugt. Der er alternative muligheder, men de tager alle udgangspunkt i, at man skal have taget af rundt om vinduet. Det er ikke optimalt, og på nogle tagtyper har det indtil nu, slet ikke været muligt at lave gennemføringen.« Kernen i løsningen er fire vinkel-profiler med beslag og 4 C-profiler. De fås i alle gængse vinduesstørrelser, og skal monteres omkring vindueshullet. Konstruktionen gør, at der nu er god plads til at lave undertagsgennemføring og inddækning.

Enkel løsning »Det lyder såre simpelt, og det er det på sin vis også. Undertagsgennemføringen bliver på denne måde tilpasset størrelsen på ovenlysvinduet, der nemt kan sænkes på

Per Poulsen med profiler til undertagsgennemføring.

plads mellem profilerne. Det er en universalløsning, der passer til alle typer tag og alle typer af inddækningsmaterialer. Selv stålpladetag med undertag kan nu blive behandlet korrekt,« forklarer Per Poulsen.

Den patenterede opfindelse har allerede vakt stor interesse. Grossisterne Carl F. og Sanistål kommer til at lagerføre produkterne, og Per Poulsen lægger ikke skjul på, at han er optimistisk med hensyn til potentialet. »Efterspørgselen var der, før vi gik i gang med at udvikle. Flere fagfolk havde gjort opmærksom på den svære undertagsgennemføring ved ovenlysvinduer, og da vi også selv kendte til problemet, gik vi videre. Alle syntes, at det er en forbløffende enkel løsning, og det vil jeg da give dem ret i. Den var til gengæld ikke så enkel at finde på,« fastslår Per Poulsen.

Blaaholm A/S får ordre fra Brasilien Den vestjyske maskinproducent Blaaholm A/S i Esbjerg har fået en ordre på at levere udstyr til tårnproduktion til det brasilianske selskab Engebasa. Ordren er på kr. 8,4 mio. kr., og den samlede løsning skal leveres til efteråret. »Engebasa er en meget kompetent kunde. De har produceret tårne til vindmøller siden 2008 og bygger nu fabrik nummer

32 | DS-bladet nr. 7 2013

to. Engebasa har i valget af udstyr haft fokus på kvalitet og driftsikkerhed – to parametre som vi vægter særdeles højt, da det giver den bedste samlede driftsøkonomi,« siger salgsingeniør Jesper Hansen, Blaaholm A/S til Metal Supply.

Administrerende direktør Torben Blaaholm supplerer: »For os er det en stor ordre. Efter et læ-

rerigt 2012, hvor vi investerede i fremtiden med fx ISO 9001 certificering og et par uheldige kundesager kan vi se, at vores vækstplaner holder så godt og vel. I forhold til sidste år forventer vi en omsætningsvækst på mere end 30 procent i 2013 og et tilfredsstillende resultat på bundlinjen.«

Lykkegaard A/S med i norsk pilotprojekt Opdræt af laks i lukkede tanke på havet skal gøre op med de forhold, der reducerer produktionen af den velsmagende fisk.

Pumpefabrikken Lykkegaard A/S på Østfyn er med i et pilotprojekt med store perspektiver for fremtidens produktion af laks.

I samarbejde med virksomhedens forhandler i Norge, Sterner Aquatech, leverer Lykkegaard dele til anlæg med lukket produktion af slagtefærdige laks på 4-6 kg.

Konceptet, der er støttet af Innovation Norge, er udviklet af AquaFarm Equipment i Haugesund og køberen er Marine Harvest. Det tager udgangspunkt i de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, som den norske lakseproduktion har.

Producenterne mister hvert år store værdier som følge af bl.a. sygdomme og fisk der slipper ud af deres bure. Desuden er producenterne jævnlig i konflikt med deres omgivelser på grund af den forurening, der er en følge af lakseopdræt i åbne bure.

Forsøgt tidligere For ca. 20 år siden forsøgte man sig med lukkede tanke. Dengang var man imidlertid ikke i stand til at fremstille tilstrækkeligt holdbare tanke. Siden har ingen rigtigt turde binde an med denne løsning, før AquaFarm gik i gang med at udvikle en ny type tank, der er fremstillet af de nyeste og stærkeste kompositmaterialer.

Den lukkede tank har en diameter på 40 meter og dybden er 20 meter (25.000 m3). Der er i alt plads til, at der kan placeres otte pumper rundt om tanken, men i første omgang monteres der fire åbne pumper med en diameter på 1,10 meter. Hver pumpe yder 100 m3/minut (1,7 m3/sek.), hvilket betyder at alt vandet er udskiftet hver time.

Lykkegaard designer en speciel propel til dette projekt for at holde energiomkostningerne på et absolut minimum. Gødningen pumpes i gylletank på land, og foderet føres i slange fra land til tanken, hvor der udfodres automatisk. Tankene vil også være udstyret med iltanlæg, således at det er muligt at regulere vandets indhold af ilt i tanken.

Mange norske lakseproducenter overvejer pt at flytte en del af produktionen på land, og de første anlæg er i brug. AquaFarm mener imidlertid, at lukkede tanke på havet er et stærkt driftsøkonomisk alternativ til den landbaserede produktion.

Pilotprojektet er placeret i Hardanger Fjorden og følges af universitetet i Bergen. Den første smolt sættes ud i løbet af efteråret.

Tankene til lakseopdræt er enorme og pumperne fra Lykkegaard er tilsvarende store.

DS-bladet nr. 7 2013 | 33

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Husstandsvindmøller giver medvind

Det er nemmere at nedlægge en husstandsvindmølle ved hjælp af hydraulik.

Fleksibelt hydraulikudstyr til servicering af husstandsvindmøller er blevet et forretningsområde for Hydra-Comp A/S i Skive.

Skive-virksomheden Hydra-Comp er på vej til at oparbejde et nyt forretningsområde. Det er kombinationen af stigende efterspørgsel og stor intern viden om husstandsvindmøller, der nu udmønter sig i nye muligheder for virksomheden med speciale i hydraulikcylindre.

Jørgen Jacobsen, direktør i HydraComp A/S, siger: »Vi prøver altid at finde nye markeder til vores produkter, og servicering af vindmøller er et område, som vi gennem det sidste halve år er kommet godt ind på. De cylindre der bruges til at lægge en mølle ned, er en fast del af vores sortiment, og 34 | DS-bladet nr. 7 2013

det skal vi naturligvis få det bedste ud af,« siger Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp har tidligere fungeret som ekstern rådgiver for en producent af mindre vindmøller, og sparringen var til gavn for begge parter. En af de ting der blev vendt, var udfordringen med at lægge møllen ned. I stedet for at bruge eksempelvis et wirespil, blev konklusionen at det kunne gøres nemmere ved hjælp af en hydraulisk løsning. »Vi fandt frem til, at almindelige dobbeltvirkende cylindre eller teleskopcylindre kunne løse opgaven. Det kan så lade sig gøre, at lægge møllen ned sammen med en specialkonstrueret mobil pumpestation.

Den fleksibilitet bliver der sat stor pris på, og vi kan levere løsninger til stort set alle møller, der kan lægges ned hydraulisk,« siger Jørgen Jacobsen.

Der skal foretages et eftersyn af en husstandsvindmølle en gang om året, og det

har gjort det attraktivt for mange virksomheder at byde ind på servicedelen. »Jo flere møller der sættes op, jo flere eftersyn skal der foretages. Det passer os naturligvis fint, og vi skal fortsat gøre opmærksom på vores kompetencer. Det er blevet sagt, at husstandsvindmøller kan blive de nye solceller. Helt så firkantet vil jeg nu ikke selv sige det, men vi kan i hvert fald mærke at markedet er på vej frem,« fastslår direktør Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp A/S blev grundlagt i 2001 som en produktions- og handelsvirksomhed. Virksomheden er i dag en moderne maskinfabrik med speciale i konstruktion, ny-fremstilling og reparation af alle former for hydraulikcylindre til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Hydra-Comp er ejet af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen og har 19 medarbejdere.

BAROMETRET Stigende tro på dansk økonomi

Stadig flere SMV’er tror på Danmarks økonomi, og Håndværksrådet forventer stigende økonomisk aktivitet de kommende seks måneder. Men der er stadig lang vej til en normal konjunktursituation.

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

De små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, ser væsentligt lysere på dansk økonomi. Det viser helt ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet, der bygger på svar fra knap 800 mindre virksomheder, bl.a. op imod 200 medlemmer af DS Håndværk & Industri.

29 pct. af SMV’erne vurderer nu, at Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt er bedre sammenlignet med for et år siden. I sidste kvartal drejede det sig kun om 16 pct. af virksomhederne.

Dermed er der igen flere optimister end pessimister, når det gælder synet på dansk økonomi.

Endelig: Konjunkturbarometeret stiger!

Resultatet står i skarp kontrast til de seneste syv kvartaler, hvor pessimisterne har

været i overtal blandt de små og mellemstore virksomheder. Det betyder så også, at Håndværksrådets samlede konjunkturbarometer stiger pænt i andet kvartal i 2013, og barometeret befinder sig igen i positivt territorium.

Samtidig har Håndværkrådets Erhvervsklimaindeks også taget et gevaldigt hop.

Andelen af mindre virksomheder, der oplever, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder er blevet bedre de sidste måneder, er nu oppe på 20 pct. mod 9 pct. i sidste kvartal.

Usikker efterspørgsel Nu kunne man tro, at indikatorerne kun peger i én retning, men desværre er ordretilliden blandt de mindre virksomheder stadig meget lav, og en rekordstor andel af SMV’erne har problemer med adgang til finansiering.

I Håndværksrådet ser vi, at visse økonomiske indikatorer går i den rigtig retning, men der er stadig lang op til en normal konjunktursituation, og efterspørgselssituationen er fortsat usikker. I Håndværksrådet forudser vi, at der kommer lidt mere gang i den økonomiske aktivitet herhjemme i andet halvår.

Håndværksrådets konjunkturundersøgelser Håndværksrådet gennemfører hvert kvartal en medlemsundersøgelse, hvor bl.a. SMV’ernes vurdering af deres egen økonomiske situation og Danmarks samlede økonomiske situation bliver undersøgt. Mellem 800 og 1000 virksomheder deltager i undersøgelserne, der derfor er den bredest dækkende undersøgelse blandt danske virksomheder.

Hvert kvartal bliver Håndværksrådets spørgepanel stillet spørgsmålet: Hvordan vurderer du DK’s økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år?

Svarkategorier: • Meget bedre • Lidt bedre • Uændret • Lidt dårligere • Meget dårligere • Ved ikke

DS-bladet nr. 7 2013 | 35

NAVNE

Direktøren cykler til Paris igen En enkelt cykeltur til Paris sidste sommer med Team Rynkeby var ikke nok for direktør Jani Lykke Methmann i DS Håndværk & Industri.

Den 13. juli sætter hun sig i sadlen igen for sammen med ca. 1000 andre deltagere at køre den ca. 1200 km strabadserende strækning til byernes by. Turen til Paris gennemføres i syv etaper på op til 200 km om dagen.

Team Rynkeby har siden 2002 afviklet cykelløb til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Gennem årene har holdet indsamlet mere end 35 mio. kr. til kampen mod børnekræft i Danmark, Sverige og Finland..

I 2012 blev alle rekorder slået, da Team Rynkeby indsamlede 16 millioner kr.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Steen Blik, Steen von Rosen, Damgårdsvej 20, Tved, 5700 Svendborg.

Dansk Sprinkler Teknik II A/S, Ivan Petz, Emil Neckelmanns Vej 15 G, 5220 Odense SØ.

Lokalafdeling Haderslev Toftegaarden Smedie, Peter Lorenzen, Mindevej 1, Ustrup, 6500 Vojens.

Lokalafdeling Horsens og Omegn H. S. I. ApS, Kim Kjær Andersen, Mosetoften 6, 8722 Hedensted.

Lokalafdeling Nordvestjylland MS Contractor ApS, Marianne L. Søndergaard, Vendbjerg 33, 7700 Thisted.

Lokalafdeling Nordsjælland Byernes Industriservice ApS, Brian Zangenberg, Industrivej 36, 3300 Frederiksværk.

36 | DS-bladet nr. 7 2013

Lokalafdeling Vest Varde Bageri Service ApS, Johnny Øgendahl Jensen, Sønderkjærvej 2, 6862 Tistrup.

Jysk Plast Industri, Lars Ole Kjær Jensen, Industrivej 3, 6622 Bække.

Lokalafdeling MidtVest Sevel Beslagsmedie, Rikard Juhl-Poulsen, Svendshedevej 5, 7830 Vinderup.

Wellmax v/Steen Lauge Pedersen, Vilhelmsborgvej 24, Linde, 7600 Struer.

Lokalafdeling Trekantområdet PK Smedeservice ApS, Pau Kristiansen, Lejrskovvej 31, 6064 Jordrup.

Lokalafdeling Himmerland J B Design, Jesper Brøndum, Norgesvej 4, 9560 Hadsund.

Lokalafdeling Østjylland Virring VVS, Nicki Hamann Nielsen, Skovkildeparken 31, 8660 Skanderborg.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Allan Laursen, Ågade 31, 7860 Spøttrup.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Carsten Pedersen aut. Vvs installatør, Klarskovvej 53, 4760 Vordingborg.

Jantzen Blik , Leif Ernst Jantzen, Sakskøbingvej 1A, 4880 Nysted.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 7 2013 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

TOOLCON Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 7 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 7 2013 | 39

bladet

www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

Vi er tilbage igen den 7. august med temaer om finansiering og Hi-messen i Herning.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

t e d a l b DSe r e s æ l e l l a r e ønsk r e m m o s d o g en

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386