DS-bladet nr. 8, 2013

7. august | 2013 I 104. årgang

bladet

Fra Anholt til Rømø Vindsamarbejde fortsætter Tema om finansiering Vækstlån venter på at blive brugt 16

hi[13] sætter rekord i nyheder

34-38

8

12 Mie har det fint med beskidte fingre

24-25

Indhold

3 Leder: Ministeren nedprioriterer fagligheden 4 Oprør mod forslag om lempelser af autorisationskrav

6 Nyt værktøj til håndværksmesteren 8 Politisk gyser om erhvervsuddannelser 11 Nye uddannelser til maskinindustrien 12 Virksomheder sammen om at levere

stram kreditpolitik i banker

til endnu en havmøllepark 13 Flere robotter i danske virksomheder 14 Kort nyt 24 Mie stortrives med beskidt smedearbejde 25 Alsidig virksomhed i fiskeribranchen 26 Vi skaber forbindelser 26 Tilskud til strategiske alliancer 27 Danske virksomheder søger til Emiraterne 28 Sikkerhedskrav bremser danske varers vej til USA 30 Små virksomheder skal udvikles digitalt 32 Massiv satsning på automatisering 33 Syddanske virksomheder fylder ordrebøgerne

Mie stortrives med beskidt smedearbejde

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

24-25

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 8 2013

TEMA – Finansiering 16 Vækstlån venter på at blive brugt 17 HNC Group fik vækstlån i en fart 18 Kreditpres tynger små virksomheder 19 Obligationslån til gavn for de små 20 Banken sagde ja med det samme 20 Kurt Johnsen valgte kassekreditten fra 21 Barometret 22 Flere penge til EKF skal modvirke

34 35 36 37 38 38

555 udstillere klar til messe Samarbejde om at sænke omkostninger Løsning Maskinfabrik klar til nye kunder Styrk din produktudvikling Vindenergi samles Rekordmange nyheder

39 Er personalehåndbogen ajourført?

40 Business & branche 43 Foreningsnyt

hi[13] – 555 udstillere klar til messe

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Henning Bagger/scanpix

34-38

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 2013 Udgivelse den 11. september 2013.

Deadline den 26. august 2013.

Nr. 10 2013 Udgivelse den 9. oktober 2013.

Deadline den 23. september 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Ministeren nedprioriterer fagligheden Regeringen mener ikke, at der er tilstrækkelig konkurrence på autorisationsområdet. På den baggrund har DS Håndværk & Industri siden december 2012 deltaget i en række møder med parter både inden for og uden for autorisationsbranchen.

Lige inden sommerferien sendte erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen et lovforslag i høring. Forslaget byder på radikalt ændrede regler – især i forhold til el-installatørerne – og vi er bestemt ikke enige.

Ikke bare er vi faglig uenige, vi er også dybt bekymrede for, at beslutningerne bliver taget på et forkert grundlag. Vi har flere gange efterspurgt dokumentation for den manglende konkurrenceevne inden for autorisationsområdet, men det har det ikke været muligt at skaffe. Jeg kan også konstatere, at regeringens egen Produktivitetskommission ikke kan lave målinger inden for byggeriet netop på grund af manglende data.

Der er mange elementer i forslaget – men det er gennemgående, at fagligheden nedprioriteres, og det vil efter vores mening både gå ud over kvalitet og sikkerhed.

Det er vigtigt fortsat at sikre den el-teoretiske grundforståelse hos installatørerne for at undgå at underminere sikkerheden i installationerne både i forhold til dokumentation, installationstest og montage samt – ikke mindst – personsikkerheden hos den enkelte medarbejder og hans kolleger.

Vi mener, det er vigtigt at prioritere høj prestige i erhvervsuddannelserne. Den faglige fane skal holdes meget højt, så de unge har stærke forbilleder – også inden for deres fag. Men det bliver sværere med den foreslåede model.

I DS Håndværk & Industri er vi ikke uenige i, at der kan effektiviseres i byggebranchen, og derfor har vi også taget initiativ til en dialog mellem arbejdsgiver- og brancheorganisationerne inden for byggeriet blandt andet om mere effektive skift fra faggruppe til faggruppe. Vi er også af den opfattelse, at der er områder inden for fx el-autorisationsområdet, som ikke behøver at være omfattet af reglerne om autorisation, og det vil vi gerne arbejde konstruktivt videre med.

Vi kontaktede derfor ministeren umiddelbart efter det sidste møde op til høringen og bad om, at hun ikke fremsatte forslaget i høring nu, men i stedet lod parterne i branchen varetage opgaven med modernisering af autorisationsområdet. Vi fik ikke svar på denne henvendelse, og forslaget kom i høring få dage senere.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Der er høringsfrist den 7. august, og vi vil i vores svar gøre vores bedste for, at Sikkerhedsstyrelsen og ministeren forstår alvoren. Forslaget skal trækkes tilbage, og så skal branchen have ro til sammen at finde de rigtige løsninger for en fornuftig og forsvarlig modernisering og effektivisering af området.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 5 2013 | 3

NYHED

Tekst: Jens Holme Foto: Helle Moos

Annette Wilhelmsen, erhvervs- og vækstminister, har fået en hel branche på nakken.

Oprør mod forslag om lempelser af autorisationskrav Samtlige brancheorganisationer inden for el og vvs går imod lovudkast fra erhvervs- og vækstministeren.

4 | DS-bladet nr. 8 2013

Annette Wilhelmsen (SF) har i rollen som erhvervs- og vækstminister fået en hel branche på nakken, efter at hun har sendt et udkast til lovforslag i høring om færre krav til autorisationer på el-, vvs- og kloakområderne.

Lovudkastet følger regeringens konkurrencepolitiske redegørelse fra oktober sidste år. Formålet med udspillet er at få mere konkurrence. Konsekvensen er imidlertid, at det går ud over forbrugernes sikkerhed

og kan undergrave erhvervsuddannelserne. Det er såvel arbejdsgivere som lønmodtagere i branchen helt enige om. »Formålet er at skabe en mere moderne og fremtidssikret autorisationsordning med mindre detailregulering af virksomhederne og større konkurrence,« siger Annette Vilhelmsen om baggrunden.

Branchen mener imidlertid, at lovforslaget bygger på et forkert grundlag. Intet peger i retning af manglende konkurrence på installationsområdet. »Der er tale om grundlæggende ændringer, og vi er dybt bekymrede for, at beslutningerne bliver taget på et forkert grundlag. Vi har flere gange efterspurgt dokumentation for den manglende konkurrenceevne inden for autorisationsområdet, men det har det ikke været muligt at fremskaffe,« siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

På gale veje I lovforslaget lægges der blandt andet op til såkaldte delautorisationer på el-området, for eksempel som solcelleinstallatørvirksomhed eller boliginstallatørvirksomhed, ligesom ministeren får bemyndigelse til at give delautorisationer. En anden ændring er, at det i dag gældende krav om faglige kvalifikationer for udførende medarbejdere på vvs-området foreslås fjernet.

Branchen er de seneste måneder blevet orienteret om ministerens planer og har prøvet at forklare, at hun er på gale veje.

DS Håndværk & Industri har således bedt ministeren om at droppe lovforslaget

og i stedet lade parterne i branchen varetage opgaven med modernisering af autorisationsområdet. »Vi har ikke fået svar på denne henvendelse. Forslaget er nu sendt i høring, og jeg kan ikke undgå at være lidt pikeret over, at ministeren på denne måde sidder vores indvendinger helt overhørig,« siger Jani Lykke Methman.

Splitter uddannelser I branchen frygtes det, at en gennemførelse af lovforslaget vil gå ud over uddannelserne til elektriker og vvs’er. »Det er et historisk angreb på vores uddannelse, at man vil fjerne kravet om, at man skal være faglært vvs’er for at udføre arbejde på vvs-området. Regeringen vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, og derfor fatter jeg ikke, hvad de har gang i.

Det her vil splitte uddannelsen fuldstændigt. I stedet kan de udførende klare sig med nogle korte AMU-kurser. Ud over at smadre uddannelsen, går det ud over forbrugernes sikkerhed,« siger Max Meyer, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet til Licitationen, byggeriets dagblad.

Dansk El-Forbund har samme bekymring med hensyn til elektrikeruddannelsen: »Hvis autorisationerne på el-området splittes op i småbidder, som der lægges op til, så splittes el-faget også i atomer. Jeg kan ikke forestille mig, at en socialdemokratisk ledet regering vil ødelægge en god erhvervsuddannelse på den måde. Rege-

ringen siger ét med hensyn til uddannelse, men man går den forkerte vej, når det bliver konkret,« siger Jens-Olav Pedersen, næstformand i Dansk El-Forbund.

Han tilføjer, at hvis der indføres delautorisationer, så skal det følges af skærpede krav til de udførende håndværkere. Øget fleksibilitet Også arbejdsgiverne er bekymrede for uddannelserne. »Det er vigtigt fortsat at sikre den elteoretiske grundforståelse hos installatørerne for at undgå at underminere sikkerheden i installationerne – ikke mindst i forhold til personsikkerheden hos den enkelte medarbejder og hans kolleger,« siger Jani Lykke Methmann. »Forslaget lægger blandt andet op til, at man som faglært hurtigere kan træde ind på nye arbejdsområder og mere fleksibelt videreudvikle sine kompetencer og styrker. Dermed understøttes regeringens ambition om livslang læring. Samlet set øges fleksibiliteten, og der skabes dermed grobund for nye markeder, øget produktivitet og større konkurrence, hvilket i sidste instans også er til gavn for forbrugerne,« siger erhvervs- og vækstministeren.

Høringsfristen udløber den 7. august. I begyndelsen af oktober fremsætter Annette Wilhelmsen sit lovforslag i Folketinget.

Læs også lederen side 3.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 8 2013 | 5

ENERGI & MILJØ

Nyt værktøj til håndværksmesteren Elektronisk regnemodel er genvej til at rådgive kunderne om energioptimering og til at give el- og vvs-virksomheder mersalg.

Nu kan håndværkere hurtigt og nemt give deres kunder en beregning på, hvor meget de kan spare ved at energioptimere deres byggeri. Værktøjet klassificerer energibesparelser efter bedste økonomi og gør håndværkerfirmaet i stand til at samle flere energibesparelser i samme beregning.

Det nye beregningsværktøj kan både bruges i private og offentlige bygninger samt i virksomheder. Et vvs eller el-firma kan fx beregne, hvor meget kunden kan spare ved at skifte varmeanlæg eller ved at benytte mere energivenlig belysning.

Beregningsværktøjet er udviklet i sam-

6 | DS-bladet nr. 8 2013

arbejde mellem Teknologisk Institut, DS Håndværk & Industri, Kuben Management og Fredericia Maskinmesterskole.

Målgruppen for det nye værktøj er håndværkere i bred forstand, der gennem deres nuværende arbejde kommer i kontakt med kunder, som har energiforbrugende anlæg og dermed muligheder for energibesparelser.

Formålet er at få håndværkerne til i højere grad at medtage energieffektivitet som et salgsargument overfor deres kunder. Herved bør håndværkerne kunne opnå et mersalg, fremgår det af vejledningen til beregningsværktøjet. Ved at bruge værktøjet skal håndværkeren kunne vurdere og præsentere forslagenes totale rentabilitet og sammensætte forslag for energiog driftsoptimering for herved at opnå en større samlet økonomisk besparelse.

Simple målinger Det er hensigten at beregningen fra klassificeringsværktøjet skal være så præcis, at

den kan danne grundlag for en aftale med et energiselskab om indberetningsretten.

Derfor er det nødvendigt, at håndværkeren er i stand til at foretage nogle simple registreringer og målinger, som skal bruges som inddata i værktøjet. Hvis beregningerne udelukkende er baseret på erfaringstal og generelle retningslinjer, er de ikke tilstrækkeligt præcise til at sikre energiselskabet den krævede dokumentation.

Det betyder, at det i forbindelse med brugen af klassificeringsværktøjet forudsættes, at håndværkerne har en vis teknisk indsigt, så de er i stand til at foretage de registreringer/målinger, der er nødvendige i forbindelse med den aktuelle teknologi.

Der vil i de fleste tilfælde være tale om registrering af det eksisterende driftsmønster, måling/registrering af energiforbrug samt en kortlægning af det system, hvori det givne anlæg er placeret. For de typer anlæg, hvor der skal måles værdier, forudsættes det, at håndværkeren er i besiddelse af det nødvendige måleudstyr, og har de nødvendige forudsætninger for at kunne benytte det.

En, der har brugt værktøjet, er Jørgen Bjerg fra konsulentfirmaet Vesco i Fredericia: »Med et minimum af indtastninger giver programmet brugerne et overblik over, hvilke energibesparelser der kan opnås inden for de valgte områder. Herved kan værktøjet blive nyttigt i dialogen mellem håndværker og kunde, når det skal besluttes, hvilke tekniske løsninger, der er mest fordelagtige,« fortæller Jørgen Bjerg.

I forbindelse med projektet har flere af medlemsvirksomhederne hos DS Håndværk & Industri været med til at afprøve og evaluere værktøjet. Herudover har værktøjet været præsenteret for håndværkere og virksomhedsledere i forbindelse med kurser og fyraftensmøder Regneværktøjet og tilhørende vejledning kan hentes på denne adresse: www.energitjenesten.dk/beregningsvaerktoj.html.

Innovation og vækst

nordens største industrimesse NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE

UDDANNELSE

Politisk gyser om erhvervsuddannelser

Regeringen lægger op til stor reform af erhvervsuddannelserne i de kommende måneder. Men Folketingets partier er uenige om, hvordan man får erhvervsskolerne gjort populære blandt de unge. I en ny alliance med de borgerlige partier går både DA og LO ind for adgangskrav til skolerne, men det afviser både regeringen og Enhedslisten.

8 | DS-bladet nr. 8 2013

E

fter måneders forhandlinger på Christiansborg er en folkeskolereform netop faldet på plads. Og nu hvor dramaet omkring fremtidens folkeskole er overstået, går tæppet for et nyt storpolitisk drama på den uddannelsespolitiske scene. Nemlig dramaet om hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal se ud.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har for længst bebudet, at regeringen i efteråret vil præsentere en storstilet reform af landets erhvervsuddannelser, der slås med lav prestige, ringe søgning, tårnhøjt frafald og mangel på praktikpladser.

Men en rundringning til de uddannelsespolitiske ordførere fra en række partier viser, at en reform af erhvervsuddannelserne kan blive en lige så svær nød at knække for regeringen, som forhandlingerne om folkeskolen. For Enhedslisten kræver flere ressourcer og ingen adgangskrav, mens Venstre omvendt afviser flere penge til erhvervsskolerne og samtidig insisterer på, at de unge skal have bestået folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik for overhovedet at komme ind på en erhvervsskole.

Samtidig begynder Dansk Folkeparti at tale om kvoter til gymnasierne, således at flere unge afvises til de almene gymnasier for at få dem til at søge ind på erhvervsskolerne.

Håber på bredt forlig Endelig forstærkes det politiske drama om en reform af erhvervsuddannelserne af, at det såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter fra både arbejdsgivere, fagbevægelse og regering har måttet meddele, at man ikke kunne enes om fælles anbefalinger.

Nu forsøger regeringen at lægge sammenbruddet i trepartsudvalget bag sig og se fremad. Og målet er at få så mange partier som overhovedet muligt til at bakke op omkring en ny erhvervsuddannelsesreform, fastslår børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne Troels Ravn. »Det er forhåbningen, at vi får et bredt forlig, og det tror vi på kan lade sig gøre.

Mit indtryk er, at alle partier er meget optagede af at få skabt et indhold på erhvervsuddannelserne, som kan gøre dem attrak-

tive for de unge mennesker,« siger Troels Ravn.

De politiske partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti kan da også sagtens enes om, at erhvervsuddannelserne trænger til et grundigt serviceeftersyn. Men når det kommer til, hvordan man får skabt verdens bedste erhvervsskole, er der straks mere der skiller end der samler.

En rundringning gennemført af Ugebrevet A4 viser, at Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokraterne ønsker, at et kommende reformudspil skal sigte på bedre vejledning af uafklarede unge, ny optagelsesprocedure på erhvervsskolerne samt bedre mulighed for videreuddannelse efter en erhvervsuddannelse.

Uenighed under overfladen Men selvom de forskellige partier er enige om de overordnede målsætninger, er der stor uenighed om, hvordan målene skal nås. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har samlet meldt ud, at alle elever som minimum bør have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for overhovedet at blive optaget på en erhvervsskole.

Børne- og undervisningsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, mener derimod, at det er helt forkert at afvise unge med lyst til at blive håndværkere, alene fordi de er dumpet i dansk stil. »Folkeskolens afgangsprøve fortæller ikke, om du har hænderne godt skruet på.

I stedet for at afvise de unge ved indgangen skal vi tage imod dem med åbne arme og hjælpe dem igennem uddannelsen,« siger Rosa Lund.

Hun mener, at eleverne i stedet bør gennemgå en screening for fx ordblindhed, når de optages på en erhvervsuddannelse. På den måde kan man finde den enkeltes behov og opkvalificere eleven, når han eller hun først er startet på uddannelsen.

Den idé er børne- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen heller ikke helt afvisende over for og bløder dermed op for partiets hidtidige krav om, at alle elever skal have bestået folkeskolens afgangseksamen i bestemte fag.

Axel Ahrendtsen, Dansk Folkeparti: »Vi kommer ikke uden om at tale om kvoter på gymnasieuddannelserne.«

Peter Juel Jensen, Venstre: »Erhvervsskole i flere tempi.«

DS-bladet nr. 8 2013 | 9

UDDANNELSE

har brug for at forbedre nogle kompetencer, kan operere i et andet tempi, så de godt nok får en lidt længere uddannelse, men samtidig også er bedre rustet, når de kommer ud,« siger Peter Juel Jensen, uddannelsesordfører for Venstre.

Rosa Lund, Enhedslisten: »Nej til adgangskrav.«

»Hvis en folkeskoleelev ikke består dansk og matematik, skal han alligevel have chancen for at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter en optagelsesprøve eller en samtale. Og så kan han sideløbende opkvalificere sig i dansk og matematik,« siger Alex Ahrendtsen.

Derudover diskuterer de politiske partier om, der skal være længere grundforløb på op til et års varighed. Blandt andet Enhedslisten og Socialdemokraterne mener, at det kan skabe et bedre socialt miljø på skolerne, ligesom det fagligt kan ruste nogle elever til at gennemføre en uddannelse i stedet for at springe fra.

Men Venstre stejler til gengæld overfor tanken om et længere grundforløb alene for at skabe et socialt kit blandt de unge. Venstre fremhæver blandt andet, at det kan blive dyrt at finansiere et langt grundforløb, og derfor foretrækker partiet erhvervsuddannelser i flere tempi. »Nogle elever vil gerne hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet, så hvorfor holde de unge mennesker tilbage? Så er det bedre med en erhvervsskole i flere tempi, så man får taget de individuelle hensyn. De, der har forudsætningerne og er afklarede med deres uddannelsesvalg og har motivationen, de kan løbe lidt stærkere. De, der 10 | DS-bladet nr. 8 2013

På med murerkasketten LO-sekretær Ejner K. Holst har siddet med ved bordet som repræsentant for LO i regeringens erhvervsuddannelsesudvalg sammen med repræsentanter fra DA, KL, Danske Regioner og embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Han ærgrer sig over, at udvalgsarbejdet ikke ledte til konkrete anbefalinger og mener derfor, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med de politiske forhandlinger i Folketinget. »Vi er forfærdeligt kede af, at det ikke kunne lykkes, men det ændrer ikke ved, at problemerne fortsat er der, og at vi skal tage fat på dem så hurtigt som muligt,« konstaterer Ejner K. Holst.

Han kalder en reform af erhvervsuddannelserne for helt afgørende, hvis Danmark skal bevare sin vækst og velfærd.

LO-sekretæren peger på, at bekymrende få unge søger ind på erhvervsuddannelserne direkte efter folkeskolen. De seneste seks år er søgningen faldet år for år, og en simpel fremskrivning vil ifølge Ejner K. Holst betyde, at der i 2028 ikke vil være en eneste ansøger til en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Kvoter til gymnasier og erhvervsskoler I dag søger 18,8 procent af eleverne ind på erhvervsskoler efter folkeskolen. Til sammenligning søger en andel på over 70 procent ind på landets gymnasier, understreger han.

Faktisk ser Ejner K. Holst gerne, at der indføres en minimumskvote for, hvor mange elever der skal optages på landets erhvervsskoler. »Man kan sagtens have en målsætning om, at 30-40 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Det er vores målsætning, og den forsøger vi også at gøre politisk,« siger Ejner K. Holst.

På Christiansborg mener uddannelsesordfører fra Dansk Folkeparti Axel Ah-

rendtsen også, at man er nødt til at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange der kan lukkes ind i gymnasiet. »Vi kommer ikke uden om at tale om kvoter på gymnasieuddannelserne. Vi kan ikke bare blive ved med at sende så mange unge ind på gymnasiet og videre på universitetet, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft om få år. Optaget til det almene gymnasium skal ligge på et markant lavere niveau, end det er tilfældet i dag,« fastslår han.

Må ikke være en endestation Hvis flere elever fremover skal skifte oldtidskundskab og spanske verber ud med svejseapparat og høvlebænk, handler det ifølge Venstres børne- og undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, om at give de unge mulighed for at bygge videre på deres erhvervsuddannelse. »Hvis vi skal have gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for dem, som i dag vælger gymnasiet, skal det være væsentligt lettere at bygge en teoretisk uddannelse oven på en håndværksuddannelse,« siger Peter Juel Jensen og fortsætter: »Det skal vi have puttet ind i alle grundforløb, så en erhvervsuddannelse ikke bliver en endestation, men et trin på vejen mod at realisere de drømme og ideer, man har,« siger Peter Juel Jensen.

Han bakkes op af Axel Ahrendtsen fra DF. »I dag kan erhvervsuddannelserne virke som en blindgyde. Erhvervsuddannelserne er rettet mod, at man kommer ud i en virksomhed, og selvom det i dag er muligt at læse videre, er det ikke udbredt. Vi skal have sat det mere i system og gjort det nemmere,« siger Axel Ahrendtsen.

Han fremhæver Schweiz som eksempel på et land, hvor erhvervsskolerne er en populær vej efter grundskolen. Her griber hele to tredjedele af afgangseleverne hellere hammer og søm frem for bog og pen, og en af årsagerne er ifølge Axel Ahrendtsen, at eleverne har mange muligheder med et svendebrev i hånden. »Uanset hvilken ungdomsuddannelse man tager, vil man altid kunne bygge ovenpå og komme videre. Det kan vi godt kopiere i Danmark,« siger han.

Nye uddannelser til maskinindustrien

Medarbejdere i maskinindustrien får nu mulighed for at komme på forkant med den nye teknologi.

Industriens Uddannelser har nemlig opdateret og moderniseret alle AMUkurser inden for CAD/CAM, målteknik og programmering og betjening af CNC-maskiner.

Kurserne har fået tydelige beskrivelser, som gør det nemmere at finde det kursus, som præcist passer til den enkelte. Samtidig er der lavet AMU-pakker, som anbefaler en vej mellem kurserne fra begynderniveau til ekspertniveau.

De enkelte AMU-kurser udbydes af Metal College Aalborg, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole, EUC Syd, samt Københavns Tekniske Skole, som alle råder over udstyr og faglærere, der kan løfte opgaven.

Man kan allerede nu tilmelde sig kurserne på www.amukurs.dk, hvor man også kan læse om målene for hvert enkelt kursus.

Fire niveauer AMU-pakkerne retter sig til CNC-operatørprofiler på fire niveauer. Niveauer kan man kvalificere sig til via sidemandsoplæring, praktisk arbejde på virksomhederne i kombination med gennemførelse af AMU-kurser, der understøtter den enkeltes kompetenceudvikling.

1. Det første operatørniveau tager udgangspunkt i, at medarbejderen passer et eller flere automatiserede anlæg/linjer, hvori der indgår CNC. 2. Det næste operatørniveau er opnået, når operatøren i forbindelse med produktionen udfører enkle programmerings- og opstillings opgaver.

3.

Det tredje operatørniveau ses som den selvstændige jobprofil, hvor medarbejderen selv – evt. via CAM – kan programmere og stille op på CNC maskinerne og udføre de fastlagte opmålings-, kvalitets- og kontrolprocedurer.

4. Det fjerde operatørniveau er det begyndende ekspertniveau, hvor der arbejdes med opstilling og programmering ved kompleks produktion, som kan omfatte maskiner med roterende værktøjer. Heri indgår også optimering af produktionsprocesserne.

Maskinindustrien har i stigende grad brug for medarbejdere, der kan betjene moderne CNC maskiner og produktionsanlæg. Virksomhederne kan med det nye katalog af uddannelser både finde kurser til den erfarne medarbejder, der arbejder på eliteniveau, og til den yngre eller nye medarbejdere, der søger ind i branchen.

På www.industriensuddannelser.dk kan man få mere at vide. Og Industriens Uddannelser vil gerne høre fra deltagere, der efter et kursus har forslag til forbedringer.

»Investér 1 kr. i arbejdsmiljøet – afkast 2,20 kr.« Kilde: International Social Security Association

STYRK ØKONOMIEN I DIN VIRKSOMHED: • Lav en strategi for arbejdsmiljø og sikkerhed • Få overblik over de vigtigste opgaver i dit arbejdsmiljø Avidenz A/S står klar med de rigtige værktøjer til at give dig det udbytte.

Se mere på vores hjemmeside – www.avidenz.dk eller kontakt os på tlf. 6617 3455.

DS-bladet nr. 8 2013 | 11

ENERGI & MILJØ

Vindsamarbejde på Rømø Havn: Fra venstre direktør Lene Skovsgaard Sørensen, Djurs Wind Power, Kim Olesen, Davai A/S, Brian Basse, Aalsrode Smede- og Maskinfabrik, Bo Allermann, Aalsrode Tømrerfirma og Torben Kristensen, El:con.

Virksomheder sammen om at levere til endnu en havmøllepark Virksomheder fra Djurs Wind Power åbner fælles kontor på Rømø og har store forventninger.

Den 19. juni blev den sidste af de i alt 111 møller i Anholt Havmøllepark koblet på elnettet og kunne sende sin første CO2frie kilowatt-time strøm i land til de danske forbrugere. Havmølleparken dækker fire procent af Danmarks elforbrug og kan forsyne 400.000 husstande med strøm.

En solid del af leverancerne til havmølleparken er produceret af danske og i særlig grad lokale virksomheder, der har samarbejdet gennem et fælles selskab, Djurs Wind Power.

Ifølge deres seneste opgørelse har ordremængden sprængt alle forventninger.

De godt 30 medlemsvirksomheder i Djurs Wind Power har modtaget ordrer for 450 millioner kroner, og 330 medarbejdere har været beskæftiget i forbindelse med installationsfasen af Anholt Havmøllepark.

Virksomhederne har samarbejdet efter princippet one-point-of-contact.

Gentagelse på Rømø Successen har været så stor, at der allerede dagen efter færdiggørelsen af Anholt Havmøllepark blev indledt en videreførelse

12 | DS-bladet nr. 8 2013

af samarbejdet på Rømø. Havnen på den danske ferieø er udpeget til basishavn for den tyske havmøllepark Butendiek.

Bag det nye kontor og værksted står Davai A/S, TP Offshore A/S, Aalsrode Smede- og Maskinfabrik A/S, Murerfirma Rasmus Jakobsen A/S, El:con Grenaa A/S, Aalsrode Tømrerfirma A/S samt Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri A/S. »Vi er stærkere sammen end hver for sig, og derfor kan vi også lave den satsning, som kontoret og værkstedet på Rømø er. Vi er flere skuldre til at bære, og vi har til sammen rigtig mange kompetencer,« siger murermester Klaus Jakobsen, fra Murerfirmaet Rasmus Jakobsen A/S. De syv virksomheder sidder dør-omdør med Siemens Wind Power og det tyske WPD. Sidstnævnte opfører i første omgang 80 møller leveret af Siemens i feltet Butendiek, 32 kilometer vest for øen Sild. Men mange flere er planlagt.

Lokalt samarbejde Virksomhederne fra Djurs Wind Power vil udvide samarbejdet med lokale håndværkere på Rømø. »Vi skal lære hinanden at kende. Derfor inviterer vi til get-together fredag den 30. august på Rømø Havn, hvor et endnu stærkere netværk er på vej,« siger tømrermester Bo Allermann, Aalsrode Tømrerfirma A/S.

Medindehaver og daglig leder af Aalsrode Smede- og Maskinfabrik, Brian Basse, siger om det nye samarbejde, at det ikke er tanken om at stå til søs, der driver virksomhedens deltagelse i det nye projekt. »Vi er flere virksomheder med, som man ikke normalt forbinder med opførelse af havmølleparker - tømrere, murere og fx os. På selve Rømø Havn skal der opføres en række anlæg. Og det, vi er gode til, er at levere mange forskellige slags hjælpeværktøjer.

For os drejer det sig om at afprøve nogle nye muligheder. Det har været en god forretning for os at være med i Djurs Wind Power, og vi tror fuldt og fast på, at det kan betale sig for os at være med også på Rømø. Øen har jo ikke selv ret meget lokalt erhvervsliv,« påpeger Brian Basse.

Dansk kapital Opførelsen af den tyske havmøllepark starter i 2014, og parken ventes at levere den første strøm i 2015. Den samlede anlægssum er budgetteret til 10 milliarder kroner.

Møllerne skal opføres på tværs af et areal på 42 kvadratkilometer og på omkring 20 meters dybde.

Industriens Pension og PKA har hver købt en ejerandel på 22,5 procent af havmølleparken.

Af Jens Holme

AUTOMATISERING

Flere robotter i danske virksomheder Salget af industrirobotter i Danmark er nu igen på højde med niveauet før finanskrisen.

Der er igen kommet gang i installering af industrirobotter i danske virksomheder. Niveauet kan sammenlignes med årene før finanskrisen. Det viser den officielle statistik fra International Federation of Robotics. I alt blev der sidste år solgt 503 industrirobotter i Danmark, hvilket er en stigning på 14,8 procent i forhold til 2011.

Dermed er de danske industrivirksomheders interesse for at investere i robotter fordoblet på fire år. Selv om der nu er knap 6000 robotter i danske industrivirksomheder, halter vi dog fortsat langt efter Sverige og Tyskland, hvor langt flere industrielle processer er blevet automatiseret.

Steffen Enemark, formand for det danske robotnetværk, DIRA, udtrykker glæde over den aktuelle fremgang: »De seneste tal viser, at det danske marked for robotter atter er ved at komme på fode efter et par hårde kriseår. Det er glædeligt, at investeringslysten er ved at vende tilbage, for den er en nødvendighed, hvis vi vil gøre os håb om at holde produktion i Danmark,« siger formanden og fortsætter: »Vi møder og repræsenterer i DIRA mange danske virksomheder, som er kommet styrket ud af krisen, fordi de indså, at automations- og robotteknologi kan være nøglen til at holde rentabel produktion herhjemme. Men det kræver dog et økonomisk overskud at investere i nye implementeringer af avanceret teknologi.

Dette overskud lader nu til at være på vej tilbage, og dermed skabes grundlaget for en positiv spiral af nye investeringer, som kan vise sig at være meget gavnlige for de enkelte virksomheder og den danske økonomi.« Flytter hjem »Flere virksomheder, som ousourcede produktionen til Kina og Fjernøsten i årene lige før og efter årtusindskiftet, er i stigende grad begyndt at tilbagesource produktionen. Årsagen er, at automatiseringen så at sige ophæver de besparelser, som var forbundet med at sende produktionen til lavtlønslande.

Det er da alle tiders gode budskab, at det kan betale sig at investere i den nyeste teknologi - og at det tilmed resulterer i nye arbejdspladser i Danmark. Robotteknologi er med andre ord nøglen til at beholde rentabel produktion herhjemme«, siger Steffen Enemark. »Samtidig kan vi konstatere, at robotter nu i stigende grad vinder indpas i mindre og mellemstore virksomheder. Tidligere var

det overvejende de større virksomheder, som benyttede dem.« En næsten ny analyse fra AIM viser dog, at der er meget stor forskel på, hvordan, hvor lidt og hvor meget danske virksomheder automatiserer.

I gennemsnit er det foreløbig kun 27 procent af produktionsprocesserne, der er mekaniserede i virksomhederne, således at arbejdet udføres af maskiner frem for mennesker. I 12 procent af virksomhederne er det stadig produktionsarbejdere, der udfører størstedelen af processerne. Og mindre end én procent af virksomhederne har ifølge AIM-undersøgelsen mekaniseret alle deres processer.

Steffen Enemark, formand for DIRA: »Robotter vinder nu i stigende grad indpas i mindre og mellemstore virksomheder.« DS-bladet nr. 8 2013 | 13

KORT NYT

CO2-plan i USA kan blive dansk eksporteventyr Nye standarder for bygningers energieffektivitet og lastbilers forurening, mulighed for at opføre vedvarende energiværker på offentlig jord og lånegarantier på otte milliarder dollars til udvikling af CO2-besparende teknologier og energiformer.

Barack Obama udstak en række konkrete initiativer, da han i slutningen af juni præsenterede sin plan for, hvordan USA frem til 2030 skal halvere sin udledning af CO2 frem til 2030.

Med danske øjne er initiativerne særdeles interessante, siger Danmarks ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen: »Vi har opbygget en enorm viden igennem 40 på en lang række af de områder, også med

at forbedre bygninger, så man kan spare på energien. Der er med Obamas plan meget store muligheder for de danske virksomheder.« Samme vurdering lyder fra generalkonsul Jakob Andersen, der er chef for Eksportrådets team af miljørådgivere i USA: »Det her sætter sandsynligvis nogle initiativer i gang, der kan drive en efterspørgsel på dansk teknologi. Danmark har et rigtigt godt ry inden for vedvarende energi og i USA ved man godt, at vi er førende inden for vind, bioethanol og grønt byggeri, som Obama særligt adresserede. Vi ved endnu ikke, hvor meget af planen Obama lykkedes med at få igennem administrationen, men de danske virksomheder skal være klar.«

Jakob Andersen, chef for Eksportrådets miljørådgivere i USA.

Stigning i eksport til vækstmarkeder

Danske virksomheder har vendt flere års negativ udvikling og begynder nu at tage markedsandele fra konkurrenterne.

Danmarks eksport til de ti vigtigste vækstmarkeder vil i år nå knap 70 mia. kr. og sikre godt 50.000 danske job. Eksporten til verdens ti vigtigste vækstmarkeder er på vej mod en stigning på ni procent i år, mens lande som både Tyskland, Sverige og Holland står over for et fald.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksportråd, skriver Børsen. »Jeg håber, at det er en blivende udvikling. Det vil være meget glædeligt,« siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Børsen. »I 2012 og første kvartal af 2013 har vi brudt en 10-årig tendens til tab af markedsandele på vækstmarkeder i forhold til vores konkurrenter,« tilføjer hun.

For et år siden præsenterede regeringen sin vækststrategi. Målet er, at eksporten til de nye vækstmarkeder skal vokse med 50 procent frem til 2016. »Det begynder at ligne en tendens, hvor Danmark ikke længere oplever en marginalisering på de nye markeder,« siger professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet, som også er medlem af Produktivitetskommissionen, til Børsen. »Det økonomiske tyngdepunkt har flyttet sig i de seneste årtier, og her har Danmark haft det svært, fordi vi skulle bevæge os bort fra vores traditionelle hovedmarkeder i Sverige, Tyskland og Storbritannien. Nu kan vi begynde at tro på, at der er skift i orienteringen af eksporten,« tilføjer professoren.

14 | DS-bladet nr. 8 2013

Pas på med betalingen

Europæiske virksomheder får sværere og sværere ved at betale deres regninger, afslører en netop offentliggjort rapport, der måler betalingsrisikoen i hele Europa.

Storbritannien, Tyskland, Holland og Frankrig får i rapporten Risk Index en vurderet risikoscore på henholdsvis 162 (høj), 144 (mellem), 154 (høj) og 152 (høj).

Handler danske virksomheder med disse lande, gælder det om at have kontrakt, kundetjek og betalingsbetingelser i orden, og handler man med Østeuropa og en del af landene i Sydeuropa som f.eks. Italien, er det bedst at få pengene på forhånd, siger administrerende direktør i Intrum Justitia Morten Engelbæk til Jern & Maskinindustrien og tilføjer: »Risikoen for ikke at få sine penge igen fra syd- og østeuropæiske lande er nu så høj, at vi råder virksomheder, som handler med de lande, til at tage ekstra forholdsregler. Man kan eventuelt bede om forudbetaling eller betaling ved leverance for at minimere risikoen.«

Ny landbrugsmesse i støbeskeen Det bliver en anderledes landbrugsmesse, der kan få premiere den 22.-23. januar 2014, hvis der bliver den fornødne opbakning fra udstillere.

Landbrug & Fødevarer og Danske Landbrugsmaskinfabrikanter finpudser for tiden et koncept til den nye landbrugsmesse FarmerTech i MCH Messecenter Herning. Den vil have fokus på innovation, viden og netværk. Leverandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstoffer, rådgivning og energi bliver indbudt til at være med på messen. »Agromek ligger fast hvert andet år i november, men vi oplever hos både udstillere og besøgende et stort ønske om et andet fagligt arrangement i januar. Der har jo været tradition for at mødes i januar, og den tradition vil vi og mange udstillere gerne bære videre, siger formand for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter,« direktør Jens-Peter Pedersen, JEMA A/S. »Vi arbejder derfor med et koncept, hvor mødet mellem landmænd og leverandører er i centrum, så de to parter kan udveksle viden og erfaringer. FarmerTech skal mere være et kontaktsted end traditionel udstilling af maskiner og udstyr. Det skal være en mindre messe, hvor vi har meget fokus på at minimere udstillernes omkostninger. Udstillere får tilbudt indflytningsklare stande på 12-24 kvadratmeter, og alle deltager derfor under de samme forudsætninger – uanset om det er en stor eller lille virksomhed,« siger Jens-Peter Pedersen, der understreger, at målgruppen er landmænd i Danmark.

Arrangørerne har nu fået opbakning til at arbejde videre med planerne fra blandt andre primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug, Agro Business Park, AgroTech samt kvægavlsorganisationen Viking Danmark.

CSR-show i Holstebro

Region Midtjylland er storsponsor når Danmarks største konference af sin art, CSR AWARDS, løber af stablen i Holstebro den 16. og 17. september 2013.

CSR handler kort fortalt om samfundsansvar og CSR AWARDS er er en blanding af prisuddelingsshow og konference om virksomheders og offentlige myndigheders rolle . Omdrejningspunktet er uddeling af priser til de bedste virksomheder inden for CSR i Danmark.

Herudover byder den to dage lange konference også på en række workshops og side-events, hvor fokus er på den nyeste viden om CSR. En side-event er en mindre konference under CSR AWARDS, hvor den nyeste viden- og relevante temaer indenfor CSR belyses og diskuteres. Side-eventsene følger dette års tema, der omhandler konkret handling, innovation og impact.

På konferencen deltager omkring 1000 erhvervsfolk, politikere, professorer, top-talere fra ind- og udland samt repræsentanter fra det danske kongehus. Årets hovedtaler ved CSR AWARDS 2013 er forhenværende generelsekretær i FN og nobelprismodtager Kofi Annan. Herudover er musiker og tidligere tv-vært Nikolaj Koppel vært ved prisuddelingsshowet, hvor han bakkes op af skuespiller og komiker Mia Lyhne.

Industrien investerer for lidt Nettoresultaterne er eksploderet, egenkapitalen er lige så velpolstret som opsparingskontoen, og gælden er barberet godt ned. Men investeringerne er udeblevet.

Det er status på udviklingen i 12.000 industrivirksomheders regnskaber fra 2009 til 2012, konkluderer rådgivnings- og revisionsselskabet KPMG, der står bag analysen. KPMG opfordrer på den baggrund virksomhederne til at sætte gang i investeringer, der kan øge den tillid, som mange eksperter efterlyser og betegner som afgørende for flere arbejdspladser og stigende vækst.

Det gennemsnitlige nettoresultat er siden 2009 steget med 80 procent, og egenkapitalen er steget med 24 procent, viser KPMGs analyse af en lang række fremstillingsvirksomheder i Danmark. »Tiden er kommet til at skifte gear og påbegynde flere offensive investeringer i at skabe vækst og sikre det langsigtede udviklingsgrundlag. Man bliver nødt til at komme frem i bussen og investere i at finde nye vækstplatforme og gerne nogle, der bygger på nogle af kerneforretningens styrker,« siger Rasmus Grønning Hansen, der er partner i KPMG Strategy.

Analysen fra KPMG viser, at fremstillingsvirksomhederne i Danmark har haft stor fokus på nedbringelsen af gæld i løbet af finanskrisen. Deres gæld er i gennemsnit blevet 22 procent lavere i 2012, end den var i 2009.

DS-bladet nr. 8 2013 | 15

Finansiering

Af Jens Holme

Vækstlån venter på at blive brugt En ny finansierings­ mulighed for små og mellemstore virksomheder er kommet godt fra start, men der er brug for endnu større udbredelse, fastslår vice­direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard.

Da regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kort før jul enedes om en kreditpakke til små og mellemstore virksomheder blev der afsat 5,5 mio. kr. til såkaldte vækstlån og -garantier.

Og ordningen er kommet godt fra start, siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden, som administrerer den nye finansieringsmulighed. »Vi har rundet 100 mio. kr. i udbetalinger og har afgivet lånetilbud på omkring det samme beløb. Samtidig er vi i gang med at behandle ansøgninger om lån og garantier i størrelsesorden 600 mio. kr. Men det ser vi kun som en begyndelse,« siger Rolf Kjær­ gaard og forklarer: »Der skal meget mere til end at en politisk målsætning bliver meldt ud, og rammerne bliver skabt, for at der for alvor kommer gang i tingene. Vi har kørt landevejene tynde og haft annoncekampagner for at udbrede kendskabet til vækstlånene blandt revisorer, banker og virksomheder.

Vi er allerede kommet langt, men der skal meget mere markedsføring og kommu-

Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der har til formål at medvirke til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret 16 | DS-bladet nr. 8 2013

nikation til i de kommende måneder. Og nu er vi godt hjulpet af, at vi kan fremvise de første konkrete eksempler på virksomheder, der har fået vækstlån. Det betyder, at det ikke er så abstrakt.« Samarbejde med bankerne Vækstlån fungerer på den måde, at hvis en virksomhed har brug for fx 10 mio. kr. til en udvidelse, og banken ikke vil finansiere mere end fx fem mio. kr., så kan virksomheden søge Vækstfonden om det resterende beløb. Banken får primær pant – og dermed den mindste risiko – mens Vækstfonden sidder yderst i tilfælde af tab. Til gengæld tager Vækstfonden en rente, der er et par procent højere end gennemsnittet blandt pengeinstitutterne. »Vi er absolut ikke en konkurrent til bankerne, tværtimod,« fastslår Rolf Kjærgaard. »Bankerne har en række fordele af, at vækstlånene er kommet på banen. De kan opfylde deres kunders lånebehov så langt de vil, hvorefter vi går ind og finansierer resten. Dermed reducerer vi bankernes risiko og medvirker til, at de får tilfredse kunder.« Investering til vækst »Set fra virksomhedernes perspektiv, er det selve meningen med ordningen, at de får mulighed for at investere sig til vækst. De har måske mulighed for ordrer, de ikke kan håndtere med deres nuværende produktionsapparat og har brug for finansiering af en udvidelse eller til at investere i fx automatisering.

Det er samtidig min erfaring, at hvis vi vækst i mere end 4.100 danske virksomheder for et samlet tilsagn på 11,4 mia. kr.

Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden efteråret 2000,

Rolf Kjærgaard vil slide landevejene tynde for at øge kendskabet til vækstlånene.

har givet tilsagn om at yde lån og have den yderste pant, så har virksomheden det væsentligt nemmere i en forhandling med banken.« Garantier efterspørges Ifølge Rolf Kjærgaard er det en meget bred palet af virksomheder, der foreløbig har fået lånetilsagn fra Vækstfonden. Det drejer sig om både produktionsvirksomheder og servicevirksomheder i stort set alle brancher.

Blandt entreprenør- og håndværksvirksomheder er der først og fremmest interesse for, at Vækstfonden står inde for den garanti, virksomhederne skal stille over for bygherrer.

Med indførelsen af vækstlån er der samtidig skruet ned for vækstkautionerne, hvor Vækstfonden går ind og dækker 75 procent af finansieringsinstitutternes lånerisiko.

Fra at være på op til 25 mio. kr. er de nu sat ned til maksimalt to mio. kr. Vækstlånene skal til gengæld være på mindst netop to mio. kr. har i dag en samlet omsætning på mere end 30 mia. kr. og beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere fordelt over hele landet.

Vækstfonden ledes af en bestyrelse som udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Koch er formand.

FINANSIERING

Af Jens Holme

HNC Group fik vækstlån i en fart Den sydvestsjællandske handels- og ingeniørvirksomhed var den kun anden modtager af et vækstlån, og pengene faldt i løbet af en måned.

HNC Group A/S i Vemmelev på Sydvestsjælland havde brug for kapital, da de tre ejere havde besluttet at ville skilles. På den måde kom virksomheden i betragtning til et vækstlån. Direktør og nu eneejer Kim Nielsen fortæller: »Vi var nået til den konklusion, at jeg som daglig leder og ejer af halvdelen af aktierne skulle overtage virksomheden fuldt og helt for at kunne udvikle HNC Group i den retning, jeg gerne ville. Vi havde også fundet ud af, hvad det skulle koste.

Dermed havde vi brug for at få nogle penge frigjort, men vores bankforbindelse, Den Danske Bank, mente ikke, de kunne løfte opgaven alene. Sådan er det jo med bankerne i dag, de vil helst ikke risikere noget som helst.« Den halve finansiering »Derfor undersøgte vi sammen med banken de alternative muligheder. Vi kom derigennem i kontakt med Vækstfonden, Og så gik det faktisk rimeligt stærkt. Vi

holdt et møde, og de gik hjem og kiggede nærmere på vores forretningsplan og budgetter. I købet af kort tid vendte de tilbage og meddelte, at det ville de gerne deltage i og i løbet af en måned var det hele kørt på plads.« Kim Nielsen fortæller, at vækstlånet udgjorde ca. halvdelen af den kapital, virksomheden havde brug for. »Jeg er imponeret af den hurtighed, Vækstfonden handlede med. Så vidt jeg ved, var vi den kun anden virksomhed, der fik bevilget et vækstlån og en række procedurer var ikke helt på plads. Alligevel skete det hele i en fart.

Vækstfonden stiller naturligvis nogle krav til virksomheden som forudsætning for at bevilge et lån. Dem var vi heldigvis været i stand til at opfylde. Man står jo altid stærkt, når man er en virksomhed, der giver overskud.« Godt initiativ »Et vækstlån er naturligvis ikke gratis, men i forhold til almindelig bankfinansiering er der ikke væsentligt dyrere,« tilføjer Kim Nielsen. »Jeg synes, at ordningen med vækstlån er et rigtig godt og nyttigt initiativ. Jeg har kun lovord at sige om selve ordningen, og den måde den bliver administreret på af Vækstfonden. Jeg kan bestemt godt forestille mig, at vi vil bruge vækstlån igen,

når og hvis vi senere hen får brug for finansiering.« HNC Group A/S har eksisteret siden 1979 og leverer løsninger til automatisering af danske industrivirksomheder. Desuden har Vemmelev-virksomheden god gang i eksport af egenproducerede cylindere og andre rustfri pneumatikkomponenter.

Kim Nielsen har kun lovord at sige om vækstlån.

(Foto: Poul Hansen).

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 8 2013 | 17

FINANSIERING

Kreditpres tynger små virksomheder Danske virksomheder er væsentligt mere tilbøjelige til at give kredit end deres europæiske konkurrenter. En livsfarlig tendens, lyder det fra flere sider.

Danske virksomheder lever livet farligt og giver i stigende grad kredit til kunderne.

Og den tendens er stik mod resten af Vesteuropa, hvor virksomheder er mindre tilbøjelige til at lade kunderne vente med betalingerne. Set i forhold til de danske virksomheders samlede salg, er salg på kredit over det seneste år vokset med 13 pct. på hjemmemarkedet og 7,2 pct. på eksportmarkederne.

Tendensen i Vesteuropa er stik modsat. Her er det samlede kre-

ditsalg faldet med 8 pct. Det viser en betalingsanalyse fra kreditforsikringskoncernen Atradius. »Kredit er blevet mere udbredt, end man har set tidligere. Og det kan være farligt, for hvis ikke man er påpasselig, kan man løbe ind i en ordentlig øretæve. For de virksomheder, som i forvejen går på kanten til store problemer, kan det endda hive tæppet væk under virksomheden, hvis ikke betalingen kommer hjem,« siger adm. direktør i Atradius, Jørgen Lund Lavesen.

Det er især de små og mellemstore danske virksomheder, der giver kredit. I gennemsnit giver de mindre virksomheder kunderne 10 dages længere kredit, end de store gør. I Dansk Erhverv er erhvervsøkonomisk chef, Bo Sandberg, ikke overrasket over, at det lige netop er de mindre virksomheder, der lader kunderne få lang kreditsnor.

Presset til kredit »Det er endnu et symptom på den vanskelige adgang til eksterne kreditmuligheder fra pengeinstitutter, som især rammer de små og mellemstore virksomheder. Derfor giver virksomhederne hinanden lidt længere snor for overhovedet at kunne få ordrer. Det kan i og for sig være positivt nok, men det giver samtidig en større sårbarhed i systemet,« siger Bo Sandberg.

Derudover peger cheføkonomen på, at tendensen skyldes, at mange store virksomheder stadig presser de mindre leverandører til at give kredit.

Det er også noget, man er meget opmærksom på i DS Håndværk & Industri, der organiserer over 2000 små og mellemstore virksomheder. »Vi bliver jævnligt kontaktet af vores medlemsvirksomheder, som fortæller om meget klare krav fra deres store kunder. Og de får meget tydeligt besked på, at betingelserne ikke er til forhandling.

Hvis underleverandøren ikke vil acceptere vilkårene, finder kunden en anden leverandør,« siger direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann.

Tillid til hinanden Årsagen til, at danske virksomheder er mere villige til at give kredit end deres europæiske konkurrenter, kan hverken Dansk Erhverv eller DS Håndværk & Industri give en entydig forklaring på. »Jeg ved ikke, hvorfor situationen er anderledes, eller værre, i Danmark, men en forklaring kunne være, at der er flere små og færre store virksomheder her i landet. Og det vil jo alt andet lige give en gunstigere forhandlingsposition for de store virksomheder,« siger Jani Lykke Methmann.

Den vurdering lyder ifølge Bo Sandberg fornuftig, men han mener også, at årsagen skal findes i den danske kultur. »Det kan skyldes, at Danmark er et ret homogent land, hvor man har tillid til hinanden og derfor ikke er bange for at give kredit.«

18 | DS-bladet nr. 8 2013

FINANSIERING

Af Jens Holme

Obligationslån til gavn for de små Udbredelse af erhvervsobligationer vil give nye finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder.

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen (SF) sendte umiddelbart før sommerferien et lovudkast i høring om erhvervsobligationer til gavn for små og mellemstore virksomheder.

Hidtil har erhvervsobligationer kun været en mulighed for de største virksomheder. Men det fremgår af vækstplanen, der blev indgået forlig om i foråret, at også små og mellemstore virksomheder skal med på vognen. Markedet for erhvervsobligationer skal op i omdrejninger, mener regeringen og de borgerlige partier bag vækstplanen. »Dermed styrkes et markedsbaseret alternativ til bankfinansiering. Det sker ved, at der skabes mulighed for dels at anvende repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, og dels at bankerne kan udstede obligationer på grundlag af en portefølje af erhvervsudlån,« fremgår det af det politiske forlig om vækstplanen.

Rapport fra udvalg Grundlaget for lovarbejdet er en rapport fra Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, som blev fremlagt i november sidste år. Udvalget bag rapporten havde repræsentanter fra en række finans- og erhvervsorganisationer, bl.a. Håndværksrådet.

I udvalgsrapporten hedder det, at »udbredelsen af erhvervsobligationer i Danmark i dag er mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun et mindre antal, overvejende store, danske virksomheder har hidtil benyttet sig af denne mulighed. Det kan bl.a. skyldes, at bankfinansiering histo-

risk set har været forholdsvis let tilgængelig og relativt billig i Danmark. Samtidig er der i Danmark et velfungerende realkreditmarked, der fungerer som finansieringskilde for mange virksomheder, der kan stille sikkerhed i form af fast ejendom«.

Mere plads til lån Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer kan ifølge udvalget betyde, at flere danske virksomheder vil benytte sig af erhvervsobligationer som finansieringskilde frem for at tage lån i et pengeinstitut. Dermed vil institutterne få slanket deres balancer. Det kan modvirke effekten af højere kapitalkrav mv. og medvirke til, at pengeinstitutterne får større kapacitet til udlån til bl.a. små og mellemstore virksomheder. Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer udstedt af enkeltvirksomheder kan således være til gavn for adgangen til finansiering for virksomheder i alle størrelser.

Udvalget foreslog i sin rapport, at pengeinstitutterne får mulighed for at udstede obligationer eller andre værdipapirer med sikkerhed i en nærmere angiven pulje af lån til små og mellemstore virksomheder - såkaldt sekuritisering. »Modellen, som er kendt fra andre lande, herunder Tyskland og Storbritannien, kan give pengeinstitutterne en ny mulighed for at fremskaffe likviditet og få reduceret kapitalbelastningen. Likviditets- og kapitalbegrænsningerne vil med andre ord blive mindre snærende, hvorfor pengeinstitutterne vurderes at blive mindre tilbageholdende i långivningen til fx små og mellemstore virksomheder,« hedder det i udvalgsrapporten.

mellemmand – en repræsentant – som går ind mellem udsteder og investor og primært varetager investorernes interesse. Det betyder, at man overvåger virksomheden, og hvis der opstår problemer, er det repræsentantens opgave at tage dialogen med virksomheden på vegne af investorerne.

Det er en god ide, mente udvalget. Mellemmanden medvirker til større tryghed for investorerne. Men med gældende dansk lov, så kræver det i dag en fuldmagt fra alle investorer, før man kan udnævne en mellemmand. Det skal der ifølge udvalget og nu lovforslaget fra ministeren laves om på.

Lovforslaget fra erhvervs- og vækstministeren sigter først og fremmest mod pensionskasserne som investorer. Et af de endnu uafklarede spørgsmål er, om obligationerne skal udstedes med statsgaranti eller på frie markedsvilkår. I første omgang bliver det formentlig uden hjælp. Hvis ikke investorerne bider på, kan der blive tale om, at staten træder til med en garanti.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Mellemmand I Norge er det standard, at man bruger en

DS-bladet nr. 8 2013 | 19

FINANSIERING

Tekst: Jens Holme Foto: Jim Hoff

Banken sagde ja med det samme Ny vvs-installatør i Give havde ingen problemer, da han sidste år ville etablere sit eget firma.

Da Henrik Fredslund Ebbesen sidste år – midt i en krisetid – besluttede at blive selvstændig var det ikke noget problem at få banken med på at medfinansiere etableringsomkostninger og kassekredit. »De var straks med. Deres eneste krav var, at jeg stillede med et budget, som var gennemregnet og gennemtænkt. Det havde jeg min revisor inde over. Så rettede vi det to gange, og så var den sag klaret,« siger den forholdsvis nybagte virksomhedsejer og er godt klar over, at sådan går det ikke for alle:

»Flere af dem jeg læste til installatør sammen med har haft betydelig større problemer. Der var nærmest lukket i med det samme, de viste sig i banken.« Give VVS er etableret som et klassisk en-mandsfirma, hvor Henrik Fredslund Ebbesen også selv står for en del af de administrative opgaver. En revisor tager sig af de mere tunge elementer i arbejdet med økonomien.

Drøm gik i opfyldelse Henrik Fredslund Ebbesen er tidligere elitespiller i volleyball og oprindelig uddannet lastbilsmekaniker. Han arbejdede i en tid som landbrugssmed. Inden han valgte at gå i voksenlære som vvs- og energimontør

hos Kjøngerskov VVS i Tørring. Her blev han i syv år, inden han tog den definitive beslutning om at udleve drømmen om at blive selvstændig vvs-installatør.

En drøm, der er blevet bakket godt op af hustruen Alice og de tre døtre Sara, Maria og Lærke. Uddannelsen er betalt af egen lomme. Give VVS udfører alle de klassiske vvs-opgaver samt installation af alle typer ovne og varmeanlæg.

Har du været bedre til at fremstille din sag end andre. Eller er din bank mere velvillig end gennemsnittet?

Det er jo svært at sige. Jeg tror umiddelbart, at jeg har en god bank. Den har vi haft i mange år. Det kan jo også have noget med det at gøre.

Kurt Johnsen valgte kassekreditten fra Den virkelige finasieringskrise handler måske mest om kunderne, mener ejeren af Ønslev VVS. »Jeg har valgt ikke at ville være i lommen på min bank. Så jeg har ingen kassekredit, kun en almindelig bankkonto,« fastslår Kurt Johnsen, ejer af Ønslev VVS på Falster. »Det er ikke altid nemt, selv at skulle finansiere. Især, når det drejer sig om større jobs. Jeg havde fx noget her først på året, hvor jeg havde 2-300.000 kr. ude og hænge,« siger Kurt Johnsen.

20 | DS-bladet nr. 8 2013

Ønslev VVS er en forholdsvis ny allround vvs-virksomhed, som udfører arbejde for både offentlige og private kunder. »Men jeg kan mærke på de private kunder, at de har svært få lov at låne penge i banken. Det betyder naturligvis, at der er mindre at lave for os håndværkere. Jeg tror den virkelige bankkrise – eller kreditklemme om du vil – i virkeligheden knap så meget handler om virksomhederne, men mere om de private forbrugere. Følgevirkningen er under alle omstændigheder, at virksomhederne kommer i krise.

Dertil kommer at mange forbrugere er tilbageholdende, fordi de er usikre på fremtiden. Her i området sker der i hvert fald ik-

ke ret meget i øjeblikket,« siger Kurt Johnsen og tilføjer, at han ikke personligt har noget at klage over. »Jeg har faktisk haft et travlt forår med en del arbejde for nogle vandværker.« Ved siden af sin virksomhed er Kurt Johnsen involveret i handel med udlejningsejendomme, og i den forbindelse er meldingen helt klar. »Det er noget, bankerne absolut ikke vil røre ved. Hvis de overhovedet skal snakke med os, stiller de som betingelse, at vi flytter alle engagementer inklusive forsikringer over til dem. Og ofte er det ikke tilstrækkeligt. DE vil helst slet ikke havde noget med finansiering af udlejningsboliger at gøre.«

Få mere ud af din bank! om en mindre stramning. Samtidig er der en rekordstor andel af SMV’erne, som angiver at de har svært ved at låne – 35 pct. (se figur) Der er alt mulig grund til at tage hyppige samtaler med banken.

Stram kreditpolitik udfordrer små og mellemstore virksomheder 20

36%

10

34%

0

32%

-10

28%

-30

Pct.

30%

-20

26%

-40

24%

-50

2013.2

2013.1

2012.4

2012.3

2012.2

2012.1

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

2010.4

2010.3

2010.2

2010.1

2009.4

20%

2009.3

-70

2009.2

22% 2009.1

-60 2008.4

Alt for mange små og mellemstore virksomheder er en sjælden gæst i bankernes filialer. Kun hver anden SMV’er har inden for de seneste seks måneder forsøgt at forhandle sig frem til bedre vilkår hos banken. Det viser seneste undersøgelse om emnet foretaget af Håndværks-rådet, og hele 80 pct. af de små og mellemstore virksomheder svarede, at de kun benytter én bank. Og i realiteten er mange virksomheder ikke i stand til at skifte til en anden bank, hvis de har ønsker om det.

Derfor er de mindre virksomheder i øjeblikket meget sårbare, og det har selvfølgelig indflydelse på dialogen mellem bank og virksomhed. Men det skal ikke stå i vejen for, at den enkelte virksomhed og bank intensiverer dialogen. Tidligere undersøgelser, hvor bankerne er blevet spurgt om, hvilke faktorer der efter deres mening bestemmer de vilkår, som en bank tilbyder over for en virksomhed, viser, at institutterne anser det personlige forhold mellem bank og virksomhed som en af de mest afgørende faktorer.

For nylig offentliggjorde Nationalbanken deres udlånsundersøgelse, hvor man

bl.a. tager temperaturen på bankernes kreditpolitik overfor de mindre virksomheder. I andet kvartal i år strammede bankerne under ét kreditpolitikken – nok engang fristes man til at sige – omend der er tale

Nettotal

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Ændring i kreditpolitik ved udlån til SMVer (venstre akse) Andel af SMVer, som er begrænset/meget begrænset af manglende finansiering (højre akse)

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser og Nationalbankens udlånsundersøgelser DS-bladet nr. 8 2013 | 21

FINANSIERING

Af Jens Holme

Flere penge til EKF skal modvirke stram kreditpolitik i banker Når banken ikke vil eller tør, træder Eksport Kredit Fonden til med lån og garantier, og EKF har netop fået nye penge at arbejde med.

Kreditadgangen i pengeinstitutterne er unormalt stram. Det angives som den direkte årsag til, at Eksport Kredit Fonden (EKF) omkring årsskiftet af et flertal i Folketinget blev pålagt at åbne op for at tilbyde garantier for investeringslån til eksportvirksomheder i Danmark og deres underleverandører.

Formålet med den nye garanti er at understøtte eksportvirksomheders udvikling af produktionsfaciliteter i Danmark. Dermed bliver det mere attraktivt for danske eksportvirksomheder at investere i udviklingen af produktionsapparatet i Danmark frem for i udlandet. Det vil ifølge folketingsflertallet bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

Tildelingen af garantier for lån til produktionsanlæg skal ske i tæt samarbejde med og gennem pengeinstitutterne, der som minimum skal tage 20 pct. af risikoen. EKF forventer, at de enkelte garantier typisk vil ligge i størrelsesordenen 1520 mio. kr. og det samlede garantibeløb på omkring 1 mia. kr. Det betyder, at det samlede investeringsniveau vil være godt 1,2 mia. kr., idet EKF garanterer op til 80 pct. af finansieringen.

Den pris, virksomhederne skal betale for EKF’s garantistillelse, er en markedsbaseret garantipræmie. Inddragelse af EKF vil ud over betaling af garantipræmie være forbundet med ekstraomkostninger.

22 | DS-bladet nr. 8 2013

Det gælder bl.a. ekstra administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med kontrol og håndhævelse af klausuler i garantiaftalen. Det vurderes derfor, at ordningen kun er interessant for virksomheder og banker, så længe kreditadgangen i pengeinstitutterne er unormalt stram, hedder det i aftalen om kreditpakken, der blev vedtaget af Folketinget kort før jul.

Garantier til de små I vækstpakken fra i foråret blev EKF´s garantikapacitet yderligere styrket. Her var begrundelsen, at danske eksportvirksomheder oplever, at deres kunder har vanskeligt ved at opnå finansiering, og der derfor er stor efterspørgsel efter garantier fra EKF. Styrkelsen vil isoleret set give EKF mulighed for at udstede nye eksportgarantier til små og mellemstore virksomheder for op mod 15 mia. kr. i de kommende år.

Den såkaldte SMV-garanti giver virksomhederne bedre muligheder for at tilbyde en kunde i udlandet langfristet kredit til en konkret eksportordre. Kernen er, at selv om kunden får kredit, får eksportøren sine penge med det samme.

Eksportørens bank giver den udenlandske kunde kredit og EKF garanterer for betalingen. Hvis køberen mod forventning ikke betaler som aftalt, erstatter EKF bankens tab. Banken kan derfor finansiere forretningen uden selv at tage risikoen.

Tab er sjældne EKF har nu stillet garantier bag udlån på 77 mia.kr., hvilket er en stigning på 150 pct. på fem år. »At vi kan vokse så meget og strengt taget ikke har særlig store tab på det, vi la-

ver, er et udtryk for, at selv gode projekter har svært ved at få kreditter uden EKF. Hvis man ud fra det kan sige, der er en kreditklemme, ja, så er der en kreditklemme,« siger Anette Eberhard, direktør i EKF, til Jyllands-Posten. »Det er tydeligt, at bankerne er blevet mere nervøse eller mindre risikovillige.

Tidligere var de for lemfældige med deres udlån, men nu er pendulet svinget lidt for langt over til den anden side, og de er blevet for skrappe,« fortsætter Anette Eberhardt.

Trods den kraftige vækst i garantier hører det til sjældenhederne, at EKF taber penge. Sidste år blev 63 mio. kr. tabt, mens fonden indtægtsførte 334 mio. kr. fra tidligere hensættelser, som alligevel ikke endte som tab.

Forudsætning Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning er blandt de virksomheder, der har gjort brug af EKF´s lån og garantier. Det skete, da virksomheden i 2011 besluttede at etablere en fabrik i Kina, og administrerende direktør Kim Boutrup Nielsen er fuld af lovord: »Det var hele grundstammen for, at vi kunne komme i gang med at etablere os i derude. Det var forholdsvis enkelt at få bevilget den garanti, og den økonomiske støtte, der var nødvendig for os.

Desuden fik vi god support omkring de mange komplicerede forhold, der gør sig gældende, når man vil ind i Kina. EKF har jo nogle meget kompetente personer i deres organisation. Havde vi ikke fået den support fra dem i begyndelsen, havde vi nok ikke eksisteret i Kina i dag.«

DS-bladet nr. 8 2013 | 23

UDDANNELSE

Tekst: Allan Damgaard · Foto: Søren Palmelund

20-årige Mie Lassen er den første kvindelige lærling hos Thyborøn Skibs & Motor, og hun er den eneste kvinde på værkstedet.

Mie stortrives med beskidt smedearbejde Thyborøn Skibs & Motor A/S ser intet problem med at have en kvindelig lærling. Tværtimod har det gjort tonen på arbejdspladsen blødere, siger den daglige leder.

Kan en pige blive smed eller skibsmontør?

Ja, naturligvis. Hvis hun ellers kan finde en praktikplads i en mandsdomineret verden, hvor piger på et værksted som regel begrænser sig til at være afbilledet – mere eller mindre afklædte – på de obligatoriske kalendere.

Da 20-årige Mie Lassen mødte op hos 24 | DS-bladet nr. 8 2013

Tage Hansen, ejer og leder af Thyborøn Skibs & Motor, så havde hun allerede adskillige afslag med i bagagen til at tynge selvtilliden. Det fik hende dog ikke til at miste modet om at finde en praktikplads.

Tage Hansen var imidlertid ikke afvisende. Der var en åbning. Han havde dog indvendingerne klar. »Han sagde til mig, at det var et beskidt og fysisk hårdt arbejde, og at jeg fik ødelagt mine negle. Samtidig var det koldt om vinteren. Han spurgte også, om jeg var stærk – om jeg kunne løfte to kasser øl,« fortæller Mie Lassen, der for to år siden flyttede fra Fyn til Hurup med sin familie.

Men argumenterne prellede af på den friske og målbevidste pige. »Jeg sagde til ham, at han jo kunne prøve mig af i et halvt år. Så kunne vi se, om

det kunne gå,« tilføjer Mie Lassen.

Ligeglad med neglene Hun er den første kvindelige lærling hos Thyborøn Skibs & Motor. Tage Hansen har ikke fortrudt, at han sagde ja til at give hende en læreplads. »Det har altid været min drøm at udlære en pige som skibsmontør. Det kan de sagtens, selv om fysikken ind imellem sætter sine begrænsninger. Hun kommer ikke til det mest tunge arbejde. Men der er jo også mange andre ting at lave. Det giver en lidt blødere tone på værkstedet, når der er en pige til stede,« siger Tage Hansen.

Hvis vi lige snupper en enkelt bemærkning om det med neglene, så ligner hendes negle ikke umiddelbart nogle, der kan hoppe direkte ind i et modemagasin. Mie

Lassen viser sine hænder frem. De er sorte.

Det er neglene også – en af dem ser ekstra ramponeret ud. »Den fik jeg i klemme i en pladesaks for et stykke tid siden. Det betyder ikke noget.

Jeg er ligeglad med, at jeg ikke har pæne negle,« siger Mie Lassen.

Hun betegner sig selv om en »drenge-pige«, da hun var barn. »Men i dag kan jeg også godt lide at tage make-up på og gå i byen som mine jævnaldrende,« siger Mie Lassen.

Var skoletræt Hendes far arbejdede på havnen i Fredericia, da familien boede på Fyn. Det var dog ikke fra faderen, at interessen for smedearbejdet dukkede op »Som 14-årig var jeg meget skoletræt.

Jeg gik ud af skolen. Jeg prøvede flere forskellige ting for at finde ud af, hvad jeg skulle uddanne mig til. Jeg arbejdede i en børnehave og ved landbruget. Så prøvede jeg også at arbejde som smed, og det faldt jeg fuldstændig for. Jeg kan godt lide at arbejde med for eksempel jern og svejse,« siger Mie Lassen.

Hun tog efterfølgende 9. klasse på en produktionshøjskole, så hun kunne komme i gang med uddannelsen til skibsmontør, hvor den teoretiske del foregår i Esbjerg.

Hun er halvvejs henne med den fire-årige uddannelse. »Der er aldrig to dage, der er ens. Der er nye udfordringer hver dag. Ind imellem er der tunge løft – hvis jeg bliver hidsig nok,

så kan jeg løfte forholdsvis tunge ting. Men det sker, at jeg må spørge om hjælp. Ofte er vi også to til opgaven, hvis det er tungt,« siger Mie Lassen.

Hun føler ikke, at kollegerne tager ekstra hensyn til hende, fordi hun er pige, og det ønsker hun heller ikke. »Jeg skal ikke have særbehandling, fordi jeg er pige. Jeg vil gerne bevise over for mig selv, at jeg kan klare opgaverne lige så godt som de mandlige lærlinge. Det er mit mål,« siger Mie Lassen, der både kan lide at svejse og arbejde med motorer.

Der kan selvfølgelig være opgaver, der ikke er lige spændende. »Jeg tror da, at de lige skulle prøve mig af i begyndelsen. Om jeg nu også kunne klare det. Og jeg har før skullet ned i en eller anden lortetank, hvor man lige skulle tage en dyb indånding først og så ellers kaste sig ud i opgaven. Men det gik godt,« siger Mie Lassen.

Som skibsmontør er hun ofte om bord på fiskefartøjerne i havnen i Thyborøn. »I begyndelsen syntes de nok, at det var lidt mærkeligt, at det var en pige, der skulle udføre opgaverne. Men det tror jeg ikke, de lægger mærke til i dag,« siger Mie Lassen.

Kan godt tåle værkstedshumor Hun har det også fint med den værkstedshumor, der naturligvis også trives på smedeværkstedet i Thyborøn. »Selvfølgelig kommer der nogle sjofle bemærkninger – ikke møntet på mig, men sådan generelt. Men sådan er det jo. Det

kan jeg sagtens tåle. Jeg er ikke sart. Det er bestemt flinke kolleger,« siger Mie Lassen.

I dag arbejder hendes far på havnen i Agger, så der er også et arbejdssslægtskab mellem far og datter, hvilket passer den unge skibsmontør glimrende. »Det er lidt sjovt, at vi kan tale om de samme ting rent arbejdsmæssigt. Min familie har støttet mig i at tage sådan en utraditionel uddannelse som pige. Jeg tror faktisk, de er stolte af mig. I vores familie arbejder stort set alle kvinder inden for social og sundhed – min storesøster er f.eks. socialog sundhedsassistent,« siger Mie Lassen.

Gerne flere piger Der er yderligere én pige, der er i smedelære på en virksomhed i Thyborøn, og de følges ad, når de skal på skole. Tage Hansen kan sagtens forestille sig, at der på et tidspunkt kommer en ny pige i lære. »Det vil jeg ikke være afvisende over for. Det går jo meget fint med Mie. Jeg tror dog ikke, at pigerne ligefrem står i kø for at blive skibsmontører og smede. Det lader ikke til, at der ændres nævneværdigt på de unges uddannelsesvalg – nogle fag bliver tilsyneladende ved med at være mande- og kvindefag,« siger Tage Hansen.

Mie Lassen kan anbefale pigerne at vælge det beskidte smedearbejde - også selv om det lidt er en mandebranche. »Det er en supergod branche – der burde være flere piger, der kastede sig ud i det,« siger Mie Lassen.

Artiklen har også være bragt i ErhvervsMagasinet i Holstebro, Struer og Lemvig

Alsidig virksomhed i fiskeribranchen Thyborøn Skibs & Motor A/S har 40 års erfaring inden for ny- og ombygning samt reparationer af fiskefartøjer. Hertil kommer mange forskellige former for udstyr og tilbehør, som leveres til den danske og den internationale fiskeflåde. Med overtagelsen af Lemvig Skibsreparation ApS, nu Lemvig Maskin & Køleteknik ApS, i april 2003, dækker virksomheden et særdeles bredt felt inden for marinesektoren.

Begge firmaer administreres fra Thybo-

røn og beskæftiger ca. 75 skibsmontører, kølemontører, maskinarbejdere, skibsbyggere, svejsere samt aluminiums- og stålbyggere.

Thyborøn Skibs & Motor A/S udfører ny- og ombygning samt installation og reparation af motorer, konstruktion af marineudstyr, hydraulik-, stål- og aluminiumsarbejder, fabrikation af alle former for tromle- og spilløsninger, produktion af landgange og falderebstrapper, landgangs-

stiger, fortøjnings- og lodslejdertromler.

Virksomheden beskæftiger sig desuden med køle- og frostteknik.

Fremstilling af »Thyborøn Styrehuse«, overbygninger, luger m.v. i aluminium er blandt virksomhedens øvrige specialer.

Desuden producerer Thyborøn Skibs & Motor brand- og lænsepumper, galger til redningsbåde, hummerskyllere og Neptun gasapparater.

DS-bladet nr. 8 2013 | 25

EKSPORT

Af Lise Daldorph, internationaliseringskonsulent i DS Håndværk & Industri

Vi skaber forbindelser Regeringen er netop kommet med deres økonomiske redegørelse for 2013, og der er stor tiltro til eksport som drivkraft for økonomien i 2014.

DS Håndværk & Industri har fokus på eksport og internationalisering – både i forhold til de mere traditionelle markeder i Nordeuropa, hvor over halvdelen af den danske eksport går til på nuværende tidspunkt – og til fjernere markeder som for eksempek de såkaldte BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina, hvor eksporten forventes at stige med 6-7 procent om året.

Vi har spurgt vores medlemmer, hvor de har brug for hjælp til eksportarbejdet.

Vores analyse viser, at der især er brug for støtte og rådgivning i forhold til at finde partnere og kunder på de markeder, virksomhederne allerede arbejder på. Det er netop vores mål at finde konkrete samarbejdspartnere på udvalgte markeder, der kan fungere som vores »forlængede arm«.

Vi ønsker at have samme tætte samar-

bejde med disse samarbejdspartnere, som hvis det var vores egne folk i marken. Vi screener derfor de konsulenter og ambassadefolk, der er i de pågældende lande, og udvælger dem, vi mener kan hjælpe vores medlemmer bedst. På den måde opbygger vi relationerne på vores medlemmers vegne.

Juridisk bistand Mange virksomheder har også behov for hjælp til gennemgang af aftaler og kontrakter med deres udenlandske samarbejdspartnere. DS Håndværk & Industri har en samarbejdsaftale med advokatfirmaet Horten, som vi henviser vores medlemmer til i forhold til hjælp til international jura. Vi oplever Horten som hurtige og servicemindede – de er så dygtige og kompetente til opgaven, at vi vil anbefale dem til vores medlemmer.

Godt en tredjedel af virksomhederne i vores undersøgelse efterlyste mulighed for

fællesstande på messer og udstillinger. At udstillie på messer alene eller på fællesstande giver virksomheden et godt indblik i, hvad der sker på et marked. Derudover afholdes der ofte også seminarer, matchmaking og businessmeetings i forbindelse med messer både i Danmark og internationalt.

DS Håndværk & Industri har i flere tilfælde samarbejdet med for eksempel den lokale danske ambassade i forbindelse med danske fællesstande på internationale messer. Vi vil i den kommende tid undersøge mulighederne for at gøre mere på dette område.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller konkrete opgaver, hvor du har brug for sparring eller rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os. Der er meget mere information om eksport og internationalisering på vores hjemmeside under drift og strategi.

Tilskud til strategiske alliancer Eksportrådet vil stimulere at større og mindre virksomheder går sammen om forretningsmuligheder uden for landets grænser.

for at kunne præsentere helhedsløsninger fremfor enkeltprodukter.

Små og mellemstore virksomheder kan styrke de store virksomheders bredde og kompetencer – og blive løftet med ud på eksportmarkederne. Tidlig identifikation af forretningsmulighed er her afgørende.

Strategiske virksomhedsalliancer er et tilbud fra Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Formålet er at hjælper grupper af virksomheder ud på eksportmarkederne – især med henblik på små og mellemstore virksomheder.

Større internationale projekter kræver ofte stordriftsfordele, erfaring og et kendt brand. Det gælder både internationale udbud og forretningsmuligheder, der kan skabes på eget initiativ. Ofte er der behov

Mindst tre Programmet for strategiske virksomhedsalliancer er til for at understøtte denne udvikling. Alle virksomheder med et dansk CVR nummer kan få støtte. Det er et krav at minimum tre danske virksomheder deltager i virksomhedsalliancen for at få tilskud.

Heraf skal mindst halvdelen være virksomheder med færre end 100 ansatte og en årlig omsætning på under 150 millioner kr.

Virksomhedsalliancer kan få op til fire

26 | DS-bladet nr. 8 2013

pakker af 105 timers rådgivning på et eller flere markeder. Der er ikke et bestemte krav til sektor eller land. Kun såfremt der er flere ansøgere, end der er midler, vil de sektorer og lande, regeringen prioriterer, have forret.

I første omgang kan man mødes med en rådgiver fra Eksportrådet i Danmark. På mødet kan det drøfte, hvilken assistance virksomhedsgruppen har brug for på eksportmarkedet. Derefter er det Eksportrådets rådgivere på eksportmarkederne, der løser opgaven for virksomhederne.

Hvis virksomhedsalliancen bliver godkendt, yder Eksportrådet et tilskud på det halve af den normale timepris på 925 kr.

Virksomheder skal søge via www.virk.dk.

Danske virksomheder søger til Emiraterne Tal fra den danske ambassade i Abu Dhabi viser, at antallet af danske virksomheder i De Forenede Arabiske Emirater er steget markant de sidste fem år. Dansk teknologi er eksempelvis efterspurgt inden for olie- og gassektoren. »De sidste fem år har vi hjulpet til at etablere 30-40 virksomheder og har hjulpet 15-20 virk-somheder med partnersøgning og indgåelse af partnerskaber. Dertil kommer alle de virk-somheder, som etablerer sig uden hjælp fra ambassaden og generalkonsulatet i Dubai,« fortæller ambassadør Poul Hoiness, Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Ambassaden anslår, at der i dag er ca.

200 danske virksomheder i Emiraterne, og landet bruges som springbræt til resten af Mellemøsten og Afrika. Traditionelt har det i landene i Mellemøsten været et lovkrav, at udenlandske virksomheder kun kunne etablere sig, hvis en lokal partner ejede minimum 51 procent af virksomheden. I dag er der især i Emiraterne oprettet en lang række freezones, hvor disse krav ikke gælder.

Tålmodighed er en dyd »Det er ikke sværere at være i Mellemøsten som dansk virksomhed, end det er for andre udenlandske virksomheder. Vi har kontor i

Dubai og har lokale sælgere rundt omkring, men mange af vores kunder sætter også stor pris på kontakt med regionale eller globale medarbejdere fra Europa, som i Danfoss’ tilfælde ofte kommer fra Danmark,« fortæller Sø-ren Kvorning, Danfoss’ direktør for HVAC-systemer i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Hans erfaring er, at man som virksomhed i høj grad skal have øje for kulturforskellene i mellem dansk og arabisk forretningsliv. »Her er kæmpe muligheder, og alle investeringer er store. Men man skal være meget tål-modig. Ting trækker ud, og der er stort fokus på pris. Det er en handlerkultur.«

Olie- og gaskompetencer efterspørges En sektor, hvor danske kompetencer er i høj kurs, er olie og gas. Med en række gamle felter og en ambition om at øge produktionen fra 2,5 til 3,5 millioner tønder olie om dagen er der sat skub i investeringerne i ny teknologi. Ifølge ambassaden er der allerede 30-40 danske virksomheder aktive på olieog gasområdet i Emiraterne. »Olien flyder ikke så frit mere. Danske virksomheder har erfaring fra Nordsøen, hvor olie altid er blevet udvundet under komplekse forhold. Derfor er de efterspurgt i Abu Dhabi, hvor 95 procent af Emiraternes olie- og gasproduktion foregår,« fortæller Merethe Wrang, business manager hos Danish Offshore Energy Group/Eksportforeningen, der sammen med ambassaden arrangerer en fælles dansk pavillon på re-

Ambassadør Poul Hoiness konstaterer, at flere danske virksomheder søger mod de arabiske emirater.

gionens største olie- og gas-udstilling, ADIPEC, til november.

Lokal tilstedeværelse er afgørende En af de virksomheder, der har drevet forretning i den arabiske olie- og gassektor i mange år, er SPX Flow Technology. Her fortæller Niels Christiansen, salgsdirektør inden for Glo-bal Heat Exchange, at den rette lokale partner og lokal tilstedeværelse er afgørende for succes. »Inden for de seneste 3-5 år har Abu Dhabi og Qatar været nogle af de største aftagere for vores produkter. Vores erfaring er, at man skal være til stede og give sig tid. Og i Abu Dhabi skal man have en juridisk aftale med en lokal partner. Et samarbejde med en lokal partner kan kun afbrydes, hvis begge parter er enige. Derfor skal man søge hjælp til at finde den rette. Fx via andre danske virksomheder, Eksportforeningen og ambassaden.« ADIPEC 2013 finder sted i november og er Mellemøstens største olie- og gasudstilling. Udstillingen havde 51.000 besøgende fra 95 lande i 2012 – 95 procent kommer fra GCC landene (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater).

Danske virksomheder i Mellemøsten Den danske ambassade og generalkonsulatet i De Forende Arabiske Emirater: • Har 100 registrerede danske virksomheder på ambassadens datterselskabsliste • Anslår, at der i alt er ca. 200 danske virksomheder i De Forende Arabiske Emirater

• Har de seneste fem år medvirket til at etablere 30-40 danske virksomheder i freezones i Emiraterne og har hjulpet 15-20 virksomheder med partnersøgninger og indgåelse af partnerskaber. Dertil kommer de mange virksomheder, der etablerer sig uden ambassadens hjælp.

• Har 19 registrerede virksomheder på deres liste over danske olie- og gasvirksomheder i Emiraterne.

• Anslår, at der i alt er 30-40 danske virksomheder aktive på olie- og gasområdet i Emiraterne.

DS-bladet nr. 8 2013 | 27

EKSPORT

Af Ida Holm Nathan

Sikkerhedskrav bremser danske varers vej til USA Danske virksomheder kommer ikke langt med deres elektroniske produkter i USA, hvis ikke de er certificeret efter amerikanske sikkerhedsstandarder.

Det er dyrt og tidskrævende.

Men virksomhederne kan blive meget bedre til at forberede sig og lette processen, lyder det fra USA’s største testlaboratorium.

På hylderne hos supermarkedskæden Wal Mart finder kunderne kun elektronik, der er godkendt efter amerikanske standarder for sikkerhed. Det samme gælder i de fleste andre butikker i USA, og det er en af de vanskeligste udfordringer for danske virksomheder.

For at et produkt kan sikkerhedsgodkendes, skal det nemlig testes hos en uafhængig tredjepart. I praksis vil det sige et privat testlaboratorium, og de kan blive et både dyrt og langvarigt bekendtskab. Men virksomhederne kan gøre udfordringen meget mindre. Sådan lyder det fra Steven T. Margis, der er CPO hos USA’s største testlaboratorium, Underwriters Laboratories (UL). »Mange af de firmaer, der kommer til os for at få testet og certificeret et produkt, har ikke lagt en ordentlig strategi. De mangler en klar plan for, hvilke geografiske markeder produktet på sigt skal ud til, og hvilke situationer det potentielt kan bli28 | DS-bladet nr. 8 2013

ve brugt i. Og når vi først skal indkredse det, trækker processen ud.« Det er typisk de mindre virksomheder uden global erfaring, der mangler overvejelserne om, hvor de vil sælge sine produkter, oplever man hos UL. Konsekvensen er, at firmaet finder ud af, at det vil have godkendt sit produkt til flere markeder end det amerikanske, efter UL har testet det ud fra amerikanske standarder. Skal et produkt tilpasses flere standarder, betyder det oftest ændringer i designet, og så skal det testes helt forfra. Det forlænger en i forvejen lang proces. Over 70 procent af de produkter, der kommer forbi UL’s kontorer, dumper første afprøvning og skal ændres i designet.

Dyr adgangsbillet Hver gang et godkendelsesforløb forlænges, stiger regningen. For at sikre den kortest mulige behandling, anbefaler UL’s chef virksomhederne tidligt at orientere sig om de amerikanske sikkerhedsstandarder. Det kan de få hjælp til hos Eksportrådet, der har fagspecialiserede kontorer over hele USA, og hos UL’s skandinaviske kontor.

Den sidste løsning er særligt tilgængelig for danske virksomheder, da UL’s skandinaviske hovedkontor ligger i Ballerup. Og forudgående assistance kan blive en god forretning. Det er nemlig ikke småbeløb, danske virksomheder lægger hos UL, siger Jakob Andersen, der er generalkonsul og chef for Eksportrådets kontor i Chicago: »De fakturaer, jeg har set, er startet ved 40.000 kroner og er løbet op til flere hundrede tusinde kroner. Min erfaring er, at

det tager UL omkring et halvt år fra en dansk virksomhed henvender sig til UL, til deres produkt er godkendt.« Høje krav til certificering For virksomheden Bramidan fra Bramming var omkostningerne ved en ULgodkendelse medvirkende til, at maskinvirksomheden i årevis holdte sig fra det amerikanske marked. Deres mekaniske pappresser skulle sælges i 40 lande, før de havde mod på at få den godkendt til verdens største marked. Det krævede et halvt års arbejde med at sætte sig ind i amerikanske standarder og udvikle et helt nyt kontrolpanel, fortæller Kristian Buur, vice præsident hos Bramidan USA: »Kravene til sikkerhed er meget anderledes i USA end i Danmark. Vores kontrolpaneler til de amerikanske maskiner ser helt anderledes ud end til de danske, og det er ikke engang de samme komponenter vi bruger til de to forskellige systemer.« Markedet bestemmer Faktisk står det danske virksomheder frit for, om de vil have deres elektroniske produkter sikkerhedsgodkendt af en amerikansk tredjepart. Men den praktiske virkelighed er, at en vare er uinteressant uden certificering, siger Jakob Andersen: »Normen her er, at alle produkter er certificeret af UL. Så virker det mærkeligt, hvis en udenlandsk producent dukker op med et produkt, der ikke er godkendt efter amerikanske standarder. Køberne betragter det som useriøst, og så gider de ikke bruge sin tid på at mødes med producenten.«

Ligegyldige EU-standarder Heller ikke EU’s standarder åbner mange døre i USA. Blandt virksomheder, der har ambitioner om at eksportere til USA, er det en gængs misforståelse, at de uden videre kan få certificeret deres produkter i USA, når de lever op til EU’s CE-standarder, siger Steven T. Margis. Så let er det sjældent: »Nogle standarder kan vi forholdsvist let konvertere, men de fleste produkter skal vi teste forfra. En certificering i forhold til europæiske standarder garanterer kun, at produktet er sikkert at bruge efter europæiske forhold. Det samme produkt kan være mere usikkert at bruge i USA – for eksempel fordi vores elektriske installationer er anderledes eller fordi vi bruger andre maskiner.« Dertil kommer at UL som uafhængig sikkerhedsinspektør hæger om sin integritet og skal kunne garantere de metoder, der går både forud og bagud for en certificering. På det område synes de ikke niveauet er godt nok hos EU’s myndigheder, der laver opfølgende kontrol af CE-god-

kendte varer. I gennemsnit foretager UL’s 10.000 ansatte 4 årlige kontroltjek af produkter, de har godkendt og som står i butikkerne med et UL-mærke. De samme tjek foretager EU’s myndigheder af CEgodkendte kun en enkelt gang om året.

Og det er for lidt til at sikre, at man opdager eventuelle sikkerhedsbrister, mener man hos UL, der sammen med de 14 andre godkendte testlaboratorier i USA udgør en omfattende industri.

Forsikring Den væsentligste årsag til de uafhængige certificeringers autoritet er det amerikanske forsikringssystem. Hvis et produkt forårsager skade på en forbruger i Danmark, kan vedkommende kræve erstatning for det reelle tab så som en finger, indkomst under sygefravær eller tøj, der er gået i stykker. I USA kan forbrugeren udover direkte kompensation også søge om erstatning for dårlig sikkerhedsetik, fortæller advokat Thomas Soseman, der rådgiver danske firmaer i USA.

»Hvis domstolen finder, at et produkt ikke lever op til de sidste nye sikkerhedskrav, kan producenten blive pålagt en ekstra erstatningspligt for ikke at være omhyggelig nok med at sikre sine produkter.

En sådan dom er en slags straf, der skal disciplinere virksomhederne til at være på mærkerne i forhold til at lave produkter, der er sikre at bruge.« Det er den ekstra erstatningsramme, der fører til hovedrystende historier om amerikanere, der sagsøger virksomheder, når de selv har båret sig tåbeligt ad. Og det er også forklaringen på, at butikker som Walmart kun lader sine kunder putte gennemtestet, UL-certificeret elektronik i indkøbsvognen.

Over 70 procent af de produkter, der testes i Underwriters Laboratories, dumper ved første afprøvning og skal ændres i designet.

DS-bladet nr. 8 2013 | 29

Små virksomheder skal udvikles digitalt Byggeriets mange små og mellemstore virksomheder får nye muligheder for kommunikation med det offentlige og digitalisering af byggesager. Der er meget at hente, mener Håndværksrådet.

Allerede i 2015 skal borgernes og virksomhedernes skriftlige kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Og med de nye bekendtgørelser om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der for byggeriets vedkommende trådte i kraft den 1. april 2013, er hele byggeriet for alvor udfordret på it-fronten.

Den udfordring tager det såkaldte KOMP-AD-projekt nu op – og giver byg30 | DS-bladet nr. 8 2013

geriets mange små og mellemstore virksomheder helt nye muligheder for at blive fuldgyldigt medlem af Digitalt Danmark.

Meget at hente Håndværksrådet bakker op om initiativet, for der er et stort uudnyttet potentiale for digital udvikling i dansk erhvervsliv særligt blandt små- og mellemstore virksomheder. Det understøttes også af regeringens netop offentliggjorte redegørelse om Danmarks digitale vækst. Redegørelsen viser, at informations- og kommunikationsteknologi fremmer produktivitet, vækst og jobskabelse i dansk erhvervsliv. »Vi ved fra vores egne løbende medlemsundersøgelser, at mange små og mellemstore virksomheder vil kunne få gavn af at digitalisere dele af deres drift. Særligt i den daglige administration af virksomheden er der meget at hente. Det kan fx væ-

re svendenes timeregistrering og materialeforbrug, som Byggeklyngens it-løsninger kan lette betragteligt,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Henrik Lilja.

Tager udgangspunkt i virksomhederne Med dannelse af Byggeklyngen i projektet og design af en webløsning specielt til byggeriet, er der skabt et system, der blandt andet mestrer kommunikationen med det offentlige og digitaliseringen af selve byggesagen. »Vi har foretaget de første screeninger af virksomheder, og de viser, at der er områder, hvor en digitalisering af processer eller arbejdsopgaver vil gøre deres dagligdag meget lettere – og som samtidig danner grundlag for en øget produktivitet. Det kan fx være digitalisering af opgave- og timeregistrering, kvalitetssikring

eller fakturering. Men uanset hvilke områder, der skal digitaliseres, så tager vi udgangspunkt i virksomhedens eksisterende udstyr«, fortæller VEU centerchef John Vinsbøl fra VEU-center Vestsjælland, som er med i Byggeklyngen. »Vi kommer med andre ord ikke med færdige pakkeløsninger. Vi finder mulighederne sammen med virksomheden og igangsætter en udvikling, der passer til de konkrete behov«, siger John Vinsbøl.

På projektets hjemmeside www. komp-ad.dk kan man bl.a. se et videoklip og høre om de overvejelser, som en mindre VVS-virksomhed, Urhøj Smedje i Gørløse på Sjælland, gjorde sig, inden de gik i gang med at digitalisere. Filmen fortæller bedre end ord, hvad projektet handler om.

Interesserede kan være med Byggeklyngen har tilknyttet tre erhvervsskoler – EUC Sjælland, Selandia

og EUC Nordvestsjælland, som vil støtte implementeringen af den nye teknologi ved fx at etablere læringsforløb i virksomheden og på byggepladsen.

Projektet er endnu i startfasen og skal have fundet interesserede virksomheder, som vil være med. Det koster ikke noget at deltage, og der er mange fordele for de virksomheder, som bliver udvalgt. De skal blot afsætte den tid, der skal til. Både når det gælder samtaler og møder med de eksperter, som kommer på besøg i virksomheden – og når det gælder uddannelse af medarbejderne.

Det er Byggeklyngens mål inden for de nærmeste måneder at arbejde med 10 demonstrationsvirksomheder, og 40-50 tilknyttede og interesserede byggevirksomheder fordelt over hele landet. Interesserede virksomheder kan henvende sig til KOMP-AD projektets virksomhedskonsulent, Steffen Sandager, på telefon 41 71 09 08.

KOMP-AD (kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder), der løber over de næste to år, er bevilget af Danmarks Vækstråd og Erhvervsministeriet med et budget på ca. 40 mio. kr., heraf ca. 20 mio. kr. af de centralt forvaltede EU-Socialfondsmidler og ca. 10 mio. kr. i særligt statstilskud.

Projektkonsortiet består af erhvervsskoler, erhvervsakademier, brancheforeninger og erhvervsfremmeinstitutioner (i alt 30 partnere), som de næste to år samarbejder med op til 250 udvalgte små og mellemstore virksomheder. Gennem projektet vil disse virksomheder få adgang til viden, kompetence og netværk til gavn for deres forretningsudvikling og investeringer i ny teknologi.

VÆKST VIA LEDELSE

3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift...

Med ledertilbuddet Vækst via Ledelse kan du nu gøre noget ved det.

For 5.000 kr. sparker du gang i din lederudvikling. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud – både økonomisk, organisatorisk og personligt. Og vil du mere end det, kan du for yderligere 5.000 kr. skyde gang i næste fase, hvor du kan få op til 50.000 kr. i tilskud til et skræddersyet udviklingsforløb – fx en erhvervscoach på sidelinjen eller et lederudviklingsforløb.

Læs meget mere og få din billet på VVL.DK

DS-bladet nr. 8 2013 | 31

AUTOMATISERING

Massiv satsning på automatisering Godt tre millioner kr. til øget automatisering skal forbedre produktivitet og omsætning hos industrivirksomhederne i Region Syddanmark.

Syddansk Vækstforum har bevilget tre mio. kr. til automatisering af regionens industrivirksomheder. En række syddanske robotaktører skal frem til udgangen af 2014 hjælpe syddanske virksomheder på vej mod øget konkurrencekraft ved brug af automatisering og robotteknologi.

Gennemgribende tjeks af syddanske virksomheders konkrete automationspotentialer skal give virksomhederne nyt syn på muligheden for at optimere produktion og øge konkurrenceevnen ved brug af automatisering og robotteknologi.

Konkrete gevinster Midlerne fra Syddansk Vækstforum går til projektet Automation i Syd, hvor en række erfarne syddanske aktører på robotområdet besøger de mange virksomheder. Her vil de synliggøre virksomhedernes kon-

32 | DS-bladet nr. 8 2013

krete gevinster ved brug af øget automatisering. »Automation i Syd er et konkret tilbud om støtte til de syddanske produktionsvirksomheder, som forventer at kunne hente gevinster ved at indføre øget automatisering. Vi besøger virksomhederne for at hjælpe dem med at se deres muligheder for at gå fra manuel til automatiseret produktion. Gennem en række tjeks, udviklingsforløb og kompetenceløft får virksomhederne tilført netop den viden om automatisering, som de har brug for til at kunne konkurrere på internationale markeder – men fra en hjemadresse i Region Syddanmark,« siger sektionsleder Niels Korsager fra Teknologisk Institut, der er overordnet ansvarlig for Automation i Syd. Bedre grundlag Tilbuddene i projektet handler ikke blot om at skære virksomhedernes produktionsomkostninger ned ved hjælp af automatisering og robotteknologi. Et særligt ønske er nemlig at skabe et syddansk produktionsgrundlag, som gennem øget brug af automatisering gør virksomhederne i stand til at øge deres salg og markedsan-

dele gennem fx flere og mere forskellige kvalitetsprodukter. »Det traditionelle blik på automatisering er, at det i høj grad kan sænke udgifterne til løn. I Automation i Syd tilbyder vi en række virksomheder et forløb, som vi kalder strategisk automatisering. I forløbet tilbyder vi virksomhederne ny indsigt, så de udover besparelser af udgifter også får øje på, at automatisering giver positive effekter på produktkvalitet, levering, kundeservice, kapacitet og lignende. Samt at automatisering kan være en dynamo til at kunne bevæge sig ind på nye markeder og være med til at skabe nye og mere differentierede produkter, som kan sælges til højere priser,« fortæller Niels Korsager.

Projektet skydes i gang i denne måned og afsluttes i december 2014. Automation i Syd har et totalt budget på knap fem mio. kr. Bag projektet står de syddanske robotaktører: Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, Innovationsnetværket RoboCluster, Syddansk Universitet, Dansk Robot Netværk – DIRA, AluCluster, PKEConsult, Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademiet Lillebælt.

Syddanske virksomheder fylder ordrebøgerne Efter en række magre år er der igen optimisme blandt erhvervsledere i Syddanmark. Virksomhederne forventer flere ordrer, større omsætning og på sigt også flere job. Det viser en rundspørge blandt 900 syddanske direktører.

Og det glæder Carl Holst (V), formand for Syddansk Vækstforum. »Virksomhederne har den oplevelse, at efterspørgsel efter deres produkter stiger, og ordrebøgerne bliver mere fyldte, hvilket gør, at de kan ansætte flere folk. Det er godt for vækst og beskæftigelse,« siger Carl Holst til Indusri-nyt.dk.

Især industrien har været hårdt ramt af krisen. Siden 2009 er hver fjerde industrijob forsvundet fra det sønderjyske, og det

skal der rettes op på, siger Carl Holst. »Tidligere havde man en opfattelse af, at man ikke kunne redde industrijobbene i Danmark. Det er forkert. Man kan godt gøre noget for at bevare industrijobbene,« siger Carl Holst og understreger, at man aldrig kommer op på samme beskæftigelsesniveau i industrien som i 2008 – i hvert fald ikke i det sydlige Danmark. »Før krisen havde Region Syddanmark den største andel af industrijob i Danmark, og på den måde er vi blevet hårdest ramt af finanskrisen. Vi har mistet flest job, der er blevet outsourcet og røget til udlandet,« siger Carl Holst til Industri-nyt.dk.

Det er første gang siden foråret 2012, at optimismen i det syddanske erhvervsliv er

Carl Holst er optimist, men tror ikke på en tilbagevenden til gamle dage.

stigende, viser Region Syddanmarks seneste vækstbarometer.

900 virksomhedsledere fra små- og mellemstore virksomheder er blevet bedt om at vurdere mulighederne for blandt andet omsætning, finansiering, antallet af ansatte, ordrebeholdning og eksport i det kommende kvartal.

36 pct. tror på større vækst, mens 22 pct. tror, den bliver mindre. Den stigende optimisme ses især i bygge- og anlægsbranchen, i industrien, transportbranchen og i detailhandlen.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 8 2013 | 33

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

555 udstillere klar til messe I alt 555 udstillere er på plads i 11 messehaller, når hi[13] åbner dørene 3.-6. september i Messecenter Herning. Det er 29. gang, hi-messen finder sted, og hi kan fejre 50 års jubilæum som Nordens største industrimesse.

Messens hovedtema er Innovation & Vækst, og så er der i år rekord mange nyheder tilmeldt hi MARKS. I alt 254 – heraf 92 verdensnyheder samt en ny sektion for WIND og energi som messens nye indsatsområde. »Vi glæder os meget til at åbne dørene for hi-messen, og vi mærker allerede nu, at udstillerne også er top motiverede forud for messen. Vi glæder os til at byde både udstillere og besøgende indenfor til et væld af nyheder og nye tiltag på messen samt et vitaminrigt konference- og aktivitetsprogram,« fortæller projektchef Mona Jakobsen, Messecenter Herning.

Gennem 50 år har hi-messen været flagskibet for danske messer, og har overlevet både økonomiske kriser og nedgangstider for messebranchen. Hi-messen, der er Nordens største af sin art, har gennem årene haft flere end 1,7 millioner besøgende.

Siden 1963 har konjunkturerne for samfundet – og dermed også for erhvervslivet – gået op og ned, og industriens fokusområder har skiftet i takt med den teknologiske udvikling. Hi-messen har gennem alle disse år formået ikke blot at 34 | DS-bladet nr. 8 2013

være en del af dette – den har også været med til at præge udviklingen. Og med årets messe hi[13] kan man med forståelig stolthed fejre hi-messens 50 års jubilæum med endnu en stor og flot messe.

Historien om MCH, Herning-Hallerne og hi-messen er en beretning om en hel bys og egns store visioner – og deres evner til at gennemføre dem.

Hi-messen har gennem alle 50 år både afspejlet og præget den nyeste teknologiske udvikling. I 1963 var computere – eller elektroniske regnemaskiner som man kaldte dem – kun noget, man havde på universiteter og i meget store firmaer, og man gravede stadig brunkul til Vestkraft i brunkulslejerne i Søby syd for Herning.

I dag er næsten alle besøgende og udstillere i besiddelse af mobiltelefoner og bærbare pc’ere, der har mere datakraft end datidens elektroniske regnemaskiner, og på hi-messen udstilles de nyeste landvindinger inden for energibesparelser og vedvarende energiformer som vind, sol og bioenergi.

To messer Af pladsmæssige hensyn og i samråd med udstillerne blev byggesektoren fra 1969 udskilt fra den tekniske messe, og siden har hi-messen i alle lige årstal indtil 2004 været en byggefaglig messe – og i alle ulige årstal en teknisk messe.

En gennemgang af presseomtalerne fra de seneste 50 år viser om noget, hvor hurtigt den teknologiske udvikling er gået. I 1965 var det således lidt af en teknisk præstation at have direkte telefonforbindelse med eget nummer til 100 af messens 400 stande, og på Dansk Arbejdes opfinderudstilling var en elektrisk hækkeklipper et af de store trækplastre. –

Klipperen virker omtrent som en elektrisk barbermaskine og gør hækken jævn som et gulvtæppe, som der står i beskrivelsen.

Automatisering I 1968 vises for første gang et laser-instrument på messen, og i 1973 præsenterede Teknologisk Institut for første gang industrirobotter. – Industrirobotterne kommer nok forrest i billedet, og man står nu på tærsklen til robotalderen.

Den hjemlige industri er nok mekaniseret, men ikke automatiseret af betydning, hed det i omtalen af robotten. Automatiseringen var langsomt ved at vinde frem, og Jydsk Teknologisk Institut præsenterede for første gang en numerisk styret bearbejdningsmaskine.

Senere har automatisering udviklet sig til at være hi-messens største fagområde, som henvender sig til alle dele af industrien.

I 1963 var det typiske billede på messegangene præget af besøgende, belæsset med bæreposer og tasker fyldte med brochurer fra udstillerne. I dag modtager de besøgende brochurer og informationer pr. e-mail, endnu inden de har forladt standen.

En ting har dog ikke forandret sig siden 1963: Den personlige kontakt mellem besøgende og udstiller, der åbner for nye forretningsmuligheder, giver inspiration til nyudviklinger og medvirker til en mere direkte og mere personlig kommunikation mellem kunde og leverandør. ”Facebook er godt, men face-to-face er bedre,” som MCH’s adm. direktør, Georg Sørensen, ynder at sige.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Samarbejde om at sænke omkostninger Et nyt strategisk samarbejde mellem to Horsens-virksomheder, design- og udviklingsvirksomheden, Artlinco, og underleverandørvirksomheden, Blunico, præsenteres på hi[13] Et nyt strategisk samarbejde mellem Blunico og Artlinco vil sætte de danske virksomheders kost og produktion under lup.

Helt konkret tilbydes virksomhederne at få deres produktion og design evalueret, med henblik på at skabe øget værdi – en værdi som ikke kun skal ses i kroner og ører, men også i brugeroplevelser. »De danske produktionsvirksomheder har længe kæmpet med øget konkurrence fra Asien og Østeuropa, men vi kan nu tilbyde en løsning som vil øge de danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet.

Gennem design- og produktoptimering forbedrer vi ikke bare kundernes oplevelse, og øger mulighederne for fleksible løsninger – vi kan give en markant besparelse, som styrker virksomhedernes position,« forklarer Managing Director hos Artlinco, Robert B. Riedel.

Fire fluer med ét smæk Et redesign af et produkt kaster flere fordele af sig, end man umiddelbart skulle tro, hvilket også er baggrunden for Blunico og Artlincos samarbejde. Ifølge virksomhederne er der en stor efterspørgsel på løsninger som kan varetage hele udvik-

lings- og fremstillingsprocessen – en løsning som Blunico og Artlinco nu tilbyder. »Det unikke ved vores ydelse er, at den giver fordele på flere niveauer. Vi har tidligere skabt løsninger, som ikke bare skar 25 procent af produktionsomkostninger, men som samtidig gjorde produktet langt billigere at transportere, da man gennem redesign kunne fragte langt flere produkter i de enkelte containere. Derved forbedrede vi virksomhedens konkurrenceevne gennem optimering af to kritiske elementer i deres værdikæde – med ét effektivt indgreb,« uddyber direktør i Blunico, Bo Ulsøe og fortsætter: »I samarbejde med flere af vores kunder og deres udviklingsafdelinger har vi gennem flere år haft fokus på kostoptimering, og det er dette koncept vi nu har udviklet, så vi i samarbejde med Artlinco kan tilbyde kunderne denne unikke løsning.« Blunico og Artlinco har tilsammen 50 års erfaring med udvikling af

produktløsninger, og vil være tilstede under hi[13] messen i Herning. Her vil man kunne høre mere om mulighederne for design- og produktoptimering.

Bo Ulsø, Blunico og Robert B. Riedel, Artlinco, slår fire fluer med ét smæk.

DS-bladet nr. 8 2013 | 35

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Løsning Maskinfabrik klar til nye kunder Løsning Maskinfabrik A/S håber at møde både nye og gamle kunder på hi[13] messen i Herning på stand J7284. En nyansat sælger, Henrik Møller Poulsen, og adm. direktør Jørgen Poulsen vil være at finde på messen alle fire dage.

Løsning Maskinfabrik A/S er en 100 procent ordreproducerende virksomhed, der ligger centralt placeret mellem Horsens og Vejle. Firmaet har over 30 års erfaring indenfor spåntagende bearbejdning og smedeopgaver. Dagligt beskæftiger de 15 højt kvalificerede medarbejdere, fordelt på produktion og administration.

Maskinfabrikken har en moderne maskinpark i form af de nyeste teknologier indenfor CNC fræsning, CNC drejning og CNC målemaskiner.

36 | DS-bladet nr. 8 2013

»Vi investerer hele tiden i nye maskiner, måleværktøj samt kalibrering af måleværktøj. Det gør vi, fordi vi konstant ønsker at forbedre os, så vi kan give vores kunder den høje kvalitet, vi ønsker at stå for,« fremhæver direktør Jørgen Poulsen.

Satser bredt Løsning Maskinfabrik A/S har speciale i fræsning og drejning af komplekse og specielle komponenter til bl.a. specialmaskiner, men det er ikke det eneste, firmaet beskæftiger sig med. De arbejder også rigtig meget med rekonstruktion af reservedele, små serier, store serier, små og mellemstore svejste konstruktioner samt reparation og vedligeholdelse af produktionsmaskiner for større virksomheder.

»Vi satser bredt hos Løsning Maskinfabrik, nogle vil mene for bredt, men vi ved, vi har det fulde overblik og kompetencen til de opgaver, vi siger ja til,« siger Jørgen Poulsen og fortsætter: »Samtidig har vi mange store kunder, der dagligt gør brug af vores forskellige kompetencer. Det gør det nemmere for dem, at de kun skal have en leverandør frem for to eller tre og med en leverandør sagt, mener vi en leverandør.

Vi står nemlig gerne for hele arbejdet, når vi modtager en ordre fra vores kunder. Vi har rigtig mange dygtige samarbejdspartnere rundt omkring i Danmark, hvor vi dagligt får overfladebehandlet, laserskåret, o.s.v.«

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Styrk din produktudvikling En vandring ad Innovation Track på hi[13] inspirerer og guider iværksættere, virksomheder og opfindere videre til næste fase.

For mange iværksættere, virksomheder og opfindere er rejsen fra idé og udvikling til produktion og kommercialisering en rejse ad ukendte veje – men på hi[13] bliver vejen nemmere at finde og følge. På Nordens største industrimesse er der i år indrettet et Innovation Track, hvor iværksættere, virksomheder og opfindere kan få sparring og ryddet sten af vejen med hjælp fra den ypperste fagkundskab. »Innovation Track er en inspiration, som skal bibringe viden, guide og lede videre mod det næste skridt i udviklingsproces-

sen,« siger Jakob Lykke Bjerre, chefkonsulent ved Idé & Vækst under Teknologisk Institut, som har taget initiativ til Innovation Track på hi[13]. »Der er en jungle af muligheder, blindgyder og faldgruber, som en iværksætter, virksomhed eller opfinder kan forvilde sig i. Vi vil hjælpe på vej ved at skabe en sti gennem junglen, så næste fase i virksomhedens, ideens eller produktets udvikling bliver tydeligere,« siger han.

Unik mulighed for sparring Innovation Track er et messeområde, hvor man kan vandre gennem fagkundskab, som er tilpasset lige netop det stadie, en idé, et produkt eller en virksomhed er nået til i udviklingsprocessen. Man kan møde eksperter i markedsudvikling og idéudvikling i begyndelsen; design- og materiale-

specialister midtvejs og finansierings- og forskningseksperter mod slutningen – blandt mange andre. Alle sammen er nonprofit og til for at give gode råd. »Det er en unik mulighed for at få vidensdeling og sparring. Det er et afklarende og udviklende forløb, hvor man får adgang til forskere og specialister, som mange ellers ikke har til rådighed i hverdagen. Og der er ikke en sælger i syne – det er kun hjælp og råd, vejledning og inspiration med henblik på at styrke udviklingsprocesserne,« pointerer Jakob Lykke Bjerre. »Hvert år får vi cirka 1300 henvendelser med idéer. Alle kan bruge vejledning for at blive blandt de 10-15 henvendelser, der bliver til noget,« påpeger Jakob Lykke Bjerre.

CP Sourcing ApS i Roslev på Salling er blandt udstillerne på hi[13]messen. Virksomheden formidler produktion af materialer fremstillet i plast, metal, glas samt elektronik produkter, som bestilles og leveres i Danmark, men produceres i Kina. CP Sourcing har sit eget kontor i det sydlige Kina og har produktionsaftaler med et net af omkringliggende virksomheder. Den nordvestjyske virksomhed har fået topkarakter af sine kunder for fejlfri leverancer. Billedet stammer fra en messe sidste år i Øksnehallen i København.

DS-bladet nr. 8 2013 | 37

Den globale vindindustri søger til Danmark efter ekspertise og netværk på hi [13] i Herning, hvor førende virksomheder fra alle dele af værdikæden er samlet.

»I samarbejde med branchen arbejder vi på at skabe et attraktivt forum og samle et bredt udbud af branchens vigtigste producenter, underleverandører og specialister, og vi er glade for, at så mange har tilkendegivet, at de ønsker at deltage,« siger projektleder Klaus Erichsen, MCH.

Der er god interesse for messetiltaget WIND ENERGY DENMARK, som fra i år er en integreret del af industrimessen, hi [13]. Flere aktører har allerede meldt deres ankomst fra både ind- og udland, og dermed ser ambitionen om at gøre hi[13] til vindenergibranchens nye, europæiske mødeforum ud til at være kommet godt fra start.

Et ønske fra branchen Det nye vind-område på hi imødekommer et ønske fra både udstillere og besøgende på hi-messen om at styrke indsatsen inden for vind energi. Branchen har allerede før messen været livligt i gang med at booke face-to-face møder og leverandørmøder i forbindelse med de planlagte leverandørseminarer med mølleproducenterne

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Foto: Tony Brøchner.

Vindenergi samles

på hi[13]. Der vil være både konferencer, workshop, produktdemonstrationer og mange andre gode muligheder for at skabe, pleje eller udbygge forretningsrelationer. »Jeg ser det som en unik mulighed for at skabe nye relationer og udforske nye forretnings-muligheder, siger Henning Kruse,« som både er Head of Government Affairs hos Siemens Wind Power og formand for Vindmølleindustrien i Danmark. »Fremadrettet skal hele industrimodellen ses igennem, og der skal udvikles nye og mere effektive værdikæde-strukturer. Som formand for brancheorganisationen Vindmølleindustrien er jeg derfor meget tilfreds med WIND ENERGY Denmarks fokus på trends inden for værdikæden,« siger han.

Rekordmange nyheder Når hi[13] byder indenfor i Hernings messehaller i september, bliver det med 254 godkendte nyheder – heraf 91 verdensnyheder. Det er ny rekord for messens nyheds-system hi MARKS.

»Vi har modtaget ualmindeligt mange spændende nyheder i år, og kvaliteten af nyhederne er helt i top, hvilket kan afmåles i antallet af de mange verdens nyheder. Det er imponerende. Besøgende kan i hvert fald ikke tage på hi[13] og sige, at de ikke kan få noget nyt med hjem,« siger adm. direktør Claus Clausen, Beckhoff Automation ApS.

Det bugner af nyheder hos udstillerne på hi-messen i Herning. Med 254 forskellige nyheder slår messen sin egen rekord, som blev sat i 2011 med 244 nyheder. Besøgende vil blandt andet kunne opleve 91 verdensnyheder og heraf 27 trestjernede verdensnyheder. Tre stjerner tildeles kun særligt innovative nyheder.

Nyhederne frem i lyset Siden hi MARKS blev introduceret i 2007 er interessen vokset fra 214 til 254 nyheder. Og det er noget, der glæder arrangørerne af hi-messen: »Mange udstillere benytter netop himessen til at præsentere deres nyheder.

Og størstedelen af de fagfolk, der besøger

38 | DS-bladet nr. 8 2013

Nordens største industrimesse, går målrettet efter at se nyheder. Derfor er det ekstra glædeligt, at vi i år kan slå dørene op til rekord mange nyheder,« siger Mona Jakobsen.

Alle 254 nyheder samles i et katalog, som uddeles til samtlige besøgende på messen. Kataloget kan også ses på www. hi13.dk.

Alle nyhederne har været sendt til officiel bedømmelse i et professionelt udvalg af repræsentanter fra brancheorganisationer og uvildige rådgivningsvirksomheder. Og alle godkendte nyheder tildeles fra én til tre stjerner afhængig af nyhedsværdi. For verdensnyheder gælder det, at de ikke har været præsenteret før 1. april 2013.

ARBEJDSMILJØ

Af Lars Almind Knudsen, uddannelseskonsulent, DS Håndværk & Industri

Er personalehåndbogen ajourført?

Et overset problem Stresspolitik er overset i mange personalehåndbøger. Dette til trods for at der ifølge Statens Institut for Folkesundhed dagligt i Danmark er 35.000 mennesker, der er sygemeldte med arbejdsrelateret stress, samt at der årligt dør 1400 mennesker af samme årsag. Alt i alt koster stress Danmark 14. mia. kr. om året i

form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress har alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Dermed kan arbejdsbetinget stress have betydelige omkostninger for virksomheden. Der er altså god grund til at have fokus på trivsel og stress, både set i et menneskeligt og økonomisk perspektiv.

Med en syge- og fraværspolitik formuleret og håndhævet på den rigtige måde kan den være med til at nedbringe sygefraværet og imødekomme længerevarende sygemeldinger grundet for eksempel stress.

Der er ikke tale om at syge medarbejdere skal mistænkeliggøres. Derimod bør sygdoms- og fraværspolitikken fastslå, at både medarbejdere og ledelse har et ansvar for at minimere sygefravær og forebygge langtidssygdomme. Dette kan gøres ved, at fravær blive fulgt op med en samtale med nærmeste leder for at undersøge, om der er forhold i virksomheden, der har sammenhæng med fraværet, og som derfor bør ændres.

En tilbagevendende gennemgang af personalehåndbogen er ikke blot nødvendig, men også en kærkommen lejlighed til at få justeret sin personalepolitik.

Film

Vi skaber liv...

- i butikken!

Tlf. 65 45 57 57 · www.vidibili.dk · film@vidibili.dk ViDiBili Film - et selskab ejet af Fynske Medier og Esoft Systems.

Få lavet din helt egen reklamefilm og få: · øget trafik på din hjemmeside. · op til 50 gange så stor chance for at blive vist på side 1 på google, da google ”elsker” video. · op til 64% større sandsynlighed for, at du bliver kontaktet, hvis din film ligger på hjemmesiden.

2975 kr Færdigproduceret profilfilm af din virksomhed.

Se og hør, hvad kunderne siger!

Alle priser er excl. moms.

Personalehåndbogen er for mange virksomheder en vigtig del af personalepolitikken og virksomheden har ofte brugt mange resurcer på at udforme den. Desværre er det ikke alle der gennemgår og revidere, den jævnligt og med tiden mister den derfor sin værdi.

Håndbogen bør gennemgåes med 1-2 års mellemrum og under alle omstændigheder bør den justeres, hvis lovgivningen ændres, eller virksomheden undergår væsentlige forandringer.

Den er med til at sikre en ensartet formidling af de regler, normer og værdier, der er gældende for den enkelte virksomhed. Det vil ved en revidering være naturligt at holde nuværende praksis og imod det i håndbogen beskrevne. Samtidigt bør det overvejes om alle væsentlige politikker er beskrevet. Har man for eksempel en syge- og fraværspolitik, en alkoholpolitik eller en stresspolitik.

DS-bladet nr. 8 2013 | 39

nche Business & bra og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Ordre på solcellemaster gået i vasken Til gengæld har Alfred Pries A/S fremgang i Saudi Arabien og er nomineret til innovationspris.

Den vestjyske virksomhed, Alfred Pries må formentlig vinke farvel til en arabisk ordre på 500 Touché solcellemaster.

Den tocifrede millionordre blev indgået for mere end et år siden. De 500 solcellemaster skulle efter planen opstilles i Masdar City i Abu Dhabi. Den arabiske entreprenør er imidlertid løbet tør for penge, og ordren har derfor stået i venteposition hos Alfred Priess. »Jeg sagde allerede dengang til dem, der glædede sig på forhånd: Venner, en ordre derfra er ikke en ordre, før der er sikkerhed for pengene. Så enkelt er det,« siger bestyrelsesformand hos Alfred Priess, Kristian Kolding, til Dagbladet Struer.

Han fortæller videre, at ordren ikke længere indgår i budgetterne hos den vestjyske virksomhed, men at han stadig har et håb om, at Alfred Priess kommer til at levere belysning til Masdar City, når entreprenøren finder flere penge.

Vinderup-virksomheden har til gengæld stor succes hos andre arabiske kunder, der har set lyset i de danske solcellemaster. Det mellemøstlige marked udvikler sig nemlig helt som forventet, og Alfred Priess har fx leveret til projekter i Abu Dhabi, Qatar og Saudi Arabien.

I Saudi Arabien er der de seneste år sket en holdningsændring i forhold til energi og miljø. De har både viljen og evnen til at investere i langsigtede grønne løsninger.

Alfred Priess A/S har således etableret et stærkt samarbejde til en distributør i Saudi Arabien, og de første to projektet er allerede installeret. Flere steder er det besluttet at eksempelvis gadebelysningen skal drives af solceller.

Nomineret til pris Touché solcellemasten er blandt de 25 nominerede, der er med i kampen om den fornemme innovationspris fra InnovationSTORM. Regeringen vil fremme innovationen i Danmark. Rådet for Teknologi og Innovation sætter derfor spot på danske virksomheder, som ønsker at vækste gennem innovation, forskning og udvikling.

De nominerede er vurderet ud fra, hvordan innovationen har gjort en forskel for virksomheden fx i form af øget omsætning, større markedsandele, øget eksport m.v. og ud fra, hvordan innovationen har gjort en forskel for det øvrige samfund fx indenfor grøn energi, design m.v.

Vinderen af innovationsprisen offentliggøres den 25. september 2013. Førstepræmien er på 200.000 kr. Der er yderligere fire præmier a 100.000 kr.

Gravekasse med trykluft S.F.L. International A/S i Stubbekøbing præsenterede på Rørcenterdagene i juni en gravekasse, der kan pustes op med trykluft og danner en solid afstivning i ned til to meters dybde.

Gravekassen kan samles oppe på jorden og sættes i udgravningen af to mand. Blindeo, som er navnet på det nye produkt, fyldes med trykluft på få minutter, og trykket i måtten er kun 0,7 bar. Indvendigt i måtten er der millioner af tværgående fibre, der modvirker, at Blindeo kan sprænge.

Når arbejdet er fuldført tages luften ud af måtterne på få minutter ved hjælp af en venturi ventil. Herefter rulles måtterne sammen og lægges ind bag bilen.

Fordelene ved Blindeo er, at arbejdet kan udføres på en sikker måde, uden at medarbejderen kommer til skade. Der skal ikke bruges penge på at fragte en stor tung gravekasse på en lastbil, eller tilpasses træplader og tværstivere, som ofte kun kan anvendes få gange. Arbejdstiden med opsætning af Blindeo tager kun 5-10 minutter, og derved spares en masse tid.

40 | DS-bladet nr. 8 2013

Overtagelsesdagen. Fra venstre: Områdechef Michael Hansen, VVS Søberg, sælger Jens Ole Larsen, og medarbejderne Jens Carlsen, Kim Hald og Ole Daugaard.

VVS Søberg får flere muskler i trekantsområdet Koncernen med hovedsæde i Vojens overtager Jens Ole Larsen VVS i Kolding og bliver dermed en af trekantsområdets største vvs-firmaer.

VVS Søberg overtog den 1. juli Jens Ole Larsen VVS i Kolding. Dermed bliver VVS Søbergs afdeling i Kolding en af trekantsområdets største VVS-firmaer. VVS Søberg koncernen med ca. 160 medarbejdere har afdelinger i Haderslev, Padborg, Sønderborg, Kolding, Ullerslev, Aarup – samt Korsør, Holbæk og Rødovre.

Målet med overtagelsen af Jens Ole Larsen VVS er at øge vores aktivitet i Kolding området samt opnå stordriftsfordelene samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lokalt. »Det, der har været vigtigst for os i denne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig

med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale nærhed og de relationer, der er mellem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder,« siger Kjeld Søberg, VVS Søberg Og netop stordriftsfordelene er afgørende i en tid, hvor dækningsbidraget er særdeles presset over alt i byggebranchen. »Vi har det rette antal medarbejdere med de rette specialer. En af de store fordele ved overtagelsen er også, at vi kan øge graden af specialisering inden for vores kernekompetencer. Det giver os mulighed for at lade medarbejderne dykke endnu mere ned i deres specialer og samtidig have flere kolleger at udveksle erfaringer med. Så kort og godt gør det vores folk dygtigere – til gavn for vores kunder.« Kernekompetencerne omfatter blandt andet alternativ energi i form af jordvarme, varmepumper, solvarme og solceller.

Herudover er VVS Søberg specialiseret i vandværker, gasservice, oliefyrsservice, badeværelser og fjernvarme samt industriservice.

Den bedste beslutning Efter mange år som selvstændig har salget til VVS Søberg været en beslutning, der har krævet lidt overvejelse siger Jens Ole Larsen – som fortsætter i VVS Søberg med daglig kontakt til kunderne og medarbejderne. »I alle årene har det handlet om at udvikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af VVS Søberg A/S vil sikre, at både kunder og medarbejdere får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er den bedste måde at gennemføre et generationsskifte på, for virksomheden, kunderne og de ansatte,« siger Jens Ole Larsen.

30 nye robotter til K.P. Komponenter I modsætning til hovedparten af de danske industrivirksomheder investerer K. P. Komponenter A/S fortsat meget i automatisering .

Robotterne holder tempoet oppe og omkostningerne nede i produktionen hos K. P. Komponenter A/S. Den vestjyske leverandør med kapitalfonden Capidea som hovedaktionær får i år installeret en håndfuld nye robotter, så det samlede antal kommer op på 30, skriver dagbladet Børsen

»Selv ufaglært arbejdskraft har jo her i Danmark en rimelig høj pris, og det er også vores erfaring, at når robotter kommer ind i en proces, så forløber den mere glidende,« siger administrerende direktør og medejer Martin Krogh Pedersen. »Vi prøver konstant at effektivisere overalt, og de nye robotter kan helt sikkert være med til at forbedre bundlinjen i virksomheden, selv om investeringen selvfølgelig koster noget,« siger direktøren til Børsen.

Martin Krogh Pedersen slår fast, at den løbende automatisering i fabrikshallerne i Spjald ikke vil føre til voldsomme reduktioner blandt de 210 medarbejdere.

For nylig kunne K.P. Komponenter tage første spadestik til en 2200 kvadratmeter stor udvidelse af fabrikken i Spjald. Det er et led i en større investeringsplan, der skal skærpe konkurrenceevnen endnu mere hos den vestjyske underleverandør. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

DS-bladet nr. 8 2013 | 41

Efterårets kursustilbud Forhandlingsteknik (1 dag) Bliv bedre som forhandler. Forstå forhandlingens mekanismer og oplev den kæmpe forskel det gør for dig, når du giver og tager under forhandlingen.

Tid og sted 9. september i Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 9. august.

23. september i Jørlunde Tilmeldingsfrist: 23. august.

Solcelleanlæg – grundkursus (1 dag) Temadag, der giver dig grundlæggende viden om solcelleanlægs muligheder for at bidrage til elforsyningen for enfamiliehuse og andre ejendomme, herunder orientering om montageformer og lovmæssige forhold for nettilsluttede anlæg.

Tid og sted 16. september i Odense.

Tilmeldingsfrist: 16. august.

Grundlæggende ventilation (2 dage)

Kurset indeholder en gennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedligeholdes så bl.a. Bygningsreglement og norm DS 447 »Ventilationsanlæg« og norm DS 428 »Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg« overholdes.

Tid og sted 17.-18. september i Næstved.

Tilmeldingsfrist: 16. august.

42 | DS-bladet nr. 8 2013

»Boost dit salg – få flere kunder – udnyt dine ressourcer« (1 dag)

Er salg kun for sælgere? Hvordan udnytter du hele organisationen som et salgsteam med fælles fokus på kunder, både nye og gamle? Hvordan overskrider dine servicefolk egne begrænsninger i forhold til salg?

Tid og sted 19. september i Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 16. august.

3. oktober i Odense.

Tilmeldingsfrist: 3. september.

Ny udgave af varmenormen DS 469 (1 dag) Tid og sted 24. september i Odense.

Tilmeldingsfrist: 23. august.

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg (1 dag) Tid og sted 26. september i Odense.

Tilmeldingsfrist: 23. august.

Vand og afløb i BR10 (1 dag) Tid og sted 9. oktober i Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 9. september.

Førstehjælp (1 dag)

Tid og sted 10. oktober i Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 10. september.

11. oktober i Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 10. september.

EnergieXperten – grundmodul (2 dage)

Tid og sted 30. sep.-1. okt. i Odense.

Tilmeldingsfrist: 30. august.

Cirkulationspumper (1 dag)

Tid og sted 2. oktober i Næstved.

Tilmeldingsfrist: 2. september.

Tilmelding via www.dseu.dk.

Her kan du også læse om betingelser og vilkår.

Foreningsnyt

En fighter sætter sig i stolen som chefkonsulent Det er en person med stor erfaring, bred baggrund og fighterinstinkt, der fra den 1. august har iført sig førertrøjen blandt DS Håndværk & Industris team af konsulenter.

Den nye chefkonsulent, Mikael Tipsmark, har en umiddelbar fortid som selvstændig konsulent, rådgiver og forretningsudvikler i flere forskellige sammenhænge.

I det statsfinansierede Early Warning, som drives af væksthusene, har han hjulpet kriseramte virksomheder med at komme på fode igen. Ikke blot med at skaffe finansiering, men også med at få udarbejdet en holdbar forretningsstrategi og få stærke kompetencer inddraget i virksomhedernes bestyrelser.

Sparring og coach er nøgleord for Mikael Tipsmark. Han er medlem af et antal virksomhedsbestyrelser for – som han siger – selv at have fingrene nede i dejen.

Han har arbejdet som konsulent for Væksthus Syddanmark og været tilknyttet Connect Denmark – en landsdækkende nonprofit-organisation, som tilbyder videndeling, sparring og netværk for virksomheder og erhvervsfolk.

Længere tilbage i tiden har Mikael Tipsmark været direktør i et energihandelsselskab, Risk Strategy Manager hos SAS Institute samt en finansiel baggrund fra bankverdenen.

Mikael Tipsmark siger om sit nye job, at han ikke kommer farende med store tanker om at lave alting om. »Vi har en dygtig stab af konsulenter.

Jeg ser det som min væsentligste opgave at få endnu mere synergi ud af deres store viden til fordel for DS Håndværk & Industris medlemmer.

Jeg anser det for helt afgørende at være så tæt som muligt på vores medlemmer og forstå deres behov. Derfor vil jeg bruge megen tid her i begyndelsen på at være med vore konsulenter ude i virksomhederne og være fluen på væggen for at høre og se, hvad der foregår.« Og Mikael Tipsmark er en fighter i mere end en forstand. Han er formand for Kampsportens Hus, et socialt ungdomsprojekt på Østfyn, og næstformand for Nyborg Bokseklub. Chefkonsulenten ses jævnligt iført boksehandsker.

I fritiden roder han desuden med en ve-

teranmotorcykel og et bindingsværkshus fra 1727. Han er det mandlige overhoved for en sammenbragt familie med fem børn i den flyvefærdige alder, og familien har netop købt sommerhus i Bork Havn i bunden af Ringkøbing Fjord.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Holsøe VVS, Bjørn Holsøe, Rådyrløkken 141, 5210 Odense NV.

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle KB Køleteknik ApS, Kaj Busk, Langgade 7, 7321 Gadbjerg.

Lokalafdeling Søndre Birk Vvsmanden, Dan Halberg, Hagens Alle 3, 2900 Hellerup.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd Prodipp ApS, Keld Saxenfelt, Vildbanevej 8, 4733 Tappernøje.

Lokalafdeling MidtVest KBM Produktion, Keld Birkelund Mogensen, Nørholmvej 2, Hoven, 6880 Tarm.

Lokalafdeling Trekantområdet Dansk Klima ApS, Jørgen Nielsen, Hammervej 5, 7080 Børkop.

Lokalafdeling Nordsjælland MC VVS Teknik ApS, Christian Frederiksen, Uggeløse Bygade 97, 3540 Lynge.

HC Montage ApS, Henrik Clausen, Karetmagervej 24, 3100 Hornbæk.

Smemek v/Martin Larsen, Torvet 4 , 6920 Videbæk, 6920 Videbæk Lokalafdeling Storstrømmen Syd Beslagsmed Lasse Børresen, Korterup Sidevej 5, 4920 Søllested.

Lokalafdeling Østjylland CNC Products A/S, Henrik Møller Nissen, Skolebakken 19, Fillerup, 8300 Odder.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

DS-bladet nr. 8 2013 | 43

Foreningsnyt

Salgskonsulent med hang til sport Det kommer i høj grad til at hænge på 45-årige Lars Malig Rasmussens skuldre, at DS Håndværk & Industri udvikler sig og får nye medlemmer. Han tiltrådte den 1. august som organisationens nye salgskonsulent. Lars Malig Rasmussens opgave bliver i stort omfang at være på landevejen og opsøge virksomheder og arbejdsgivere, der endnu ikke har ladet sig organisere.

Det har Lars Malig Rasmussen så også de bedst tænkelige forudsætninger for.

Han er uddannet cand. merc. i international markedsføring fra Syddansk Universitet og har siden været beskæftiget med at sælge så forskellige produkter som opvaskemaskiner, potteplanter, fødevarer og hjertestartere.

Men det er først og fremmest sine erfaringer fra de sidste 6-7 år med salg af arbejdsmiljørådgivning for AM-Gruppen

A/S i Esbjerg, han kan drage nytte af i sit nye job. »Det ligger bedst for mig at være sælger af immaterielle ting fremfor produkter.

Jeg kan godt lide at bruge tid på at opbygge en personlig relation og være den gode rådgiver. Som konsulent for DS Håndværk & Industri tilbyder jeg noget, alle virksomheder i branchen har brug for: gode organisatoriske rammer, relevante kurser og supplerende ydelser,« understreger Lars Malig Rasmussen.

DS Håndværk & Industris nye salgskonsulent bor i Morud, nordvest for Odense, er gift og har to drenge på ni og seks år. Han dyrker sport, helst med en bold, men betegner sig ellers som en aktiv tilskuer, der ses på lægterne, når der er håndbold, fodbold, ishockey og speedway på programmet.

Kvindenetværk søger medlemmer

Anette Hansen, Lumby Smede & VVS, bliver her den lykkelige ejer af en spritny Iphone 5. Den overrækkes af butikschef Jan Fischer, Brødrene Dahl i Odense. Telefonen var hovedgevinsten i en konkurrence, som VVS-grossistens afdeling i Randers havde udskrevet i forbindelse med generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri i begyndelsen af juni. Alle deltagere i generalforsamlingen nød godt af, at Brødrene Dahl havde tegnet sig for et sponsorat af en drink i baren efter hver af de to dage, generalforsamlingen varede.

44 | DS-bladet nr. 8 2013

En erfa-gruppe bestående af medarbejdende hustruer i Vejle-Horsens-området kom på benene sidste år, men vil gerne have flere medlemmer. »Vi har haft et frafald på to medlemmer og vil gerne være flere,« fortæller initiativtager og formand, Gunilla Pedersen, Juelsminde VVS & Blik. »Erfaringen har vist, at erfa-netværket kun giver mening – i hvert fald for os – hvis vi kommer fra samme branche. I vores tilfælde fra vvs-virksomheder. Vi efterlyser derfor kvinder fra vvs-branchen i området mellem Vejle og Horsens,« understreger Gunilla Pedersen. Ønsker man er være med – eller blot høre nærmere - kan man kontakte Gunilla Pedersen på mail: post@juelsmindevvs.dk, tlf.

7569 4499. Eller Charlotte Laustsen, Sebberup VVS A/S, Sebberup@ofir.dk, tlf. 7589 2888, Rikke Pedersen, VVS Experten ApS, Brædstrup, rikke@vvsexperten.dk, tlf. 7575 1184.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 8 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

toolcon Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 8 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 8 2013 | 47

Temamøder i regionerne

Arbejdstilsynet kommer

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Få nyttig viden, der gør mødet med Arbejdstilsynet lettere

En gennemgang af det overordnede indhold i arbejdsmiljøarbejdet – APV, ulykker og økonomi, lovgivning og eksempler på praktiske værktøjer. Gennemgangen vil give dig en afklaring af, hvad du skal have klar for at imødegå kravene fra Arbejdstilsynet og muligheden for en bedre økonomi.

DS Håndværk & Industri – 3F – Blik og Rør – Dansk Metal og Avidenz inviterer dig til en temaeftermiddag, hvor du vil få indsigt i arbejdsmiljølovgivningen, og hvor du vil blive introduceret til enkle værktøjer, der kan ”lette” besøget fra Arbejdstilsynet.

Værktøjerne kan samtidig hæve arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden. Det er bevist, at et godt arbejdsmiljø – hvor medarbejderne trives – giver en bedre produktivitet, større engagement og mindre sygefravær. Alle faktorer der giver en bedre bundlinje i virksomheden.

Program 14.00-14.15 Velkomst 14.15-14.45 Det risikobaserede tilsyn, hvad gør et godt tilsyn v/Ulrik Rasmussen, tidligere tilsynsførende ved Arbejdstilsynet 14.45-15. 00 Pause 15.00-17.00 Arbejdsmiljøarbejdet – lovgivning og praktiske værktøjer v/Avidenz Erfaringer fra en virksomhed i forhold til det gode arbejdsmiljøarbejde v/medlemsvirksomhed

Yderligere information Jens Krogsgaard, industrikonsulent, DS Håndværk & Industri, tlf. 66 17 33 33.

Ved manglende fremmøde/afbud vil der blive faktureret kr. 500,-

Magnoliavej 2-4 | 5250 Odense SV | Telefon 6617 3333 I www.ds-net.dk

ISSN 1602-7213

Deltagelse er gratis for medlemmer af DS Håndværk & Industri og virksomhedens sikkerhedsmedarbejdere.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Tilmelding til DS Håndværk & Industri senest 2. september 2013 Sted Dato Tilmelding på Åbybro, Hotel Søparken 09. september www.ds-net.dk/kalender/13130 Silkeborg, Radisson Blu Hotel 10. september www.ds-net.dk/kalender/13131 Roskilde, Scandic Hotel 11. september www.ds-net.dk/kalender/13132 Kolding, Scandic Hotel 12. september www.ds-net.dk/kalender/13133

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Efterfølgende er der øl/vand og en sandwich.