DS-bladet nr. 9, 2013

11. september | 2013 I 104. årgang

bladet

9

TEMA OM ENERGI OG MILJØ

Fremtidens solceller er tynde som papir

18

Drøm blev virkelighed: Ny vindmølle fra Ringkøbing

20

»Danske virksomheds­ ledere er for snæversynede« 28

38­41

CE­mærkning: Fra det røde felt til positiv medspiller

36

DS­virksomheder tror på vækst

INDHoLD

4 6 7 8 10

28

Leder: Adgangskrav til erhvervsuddannelserne, ja tak Ny minister i tænkeboks Husk skiltning på byggepladser Adgangskrav og måske basisår på erhvervsuddannelser Kort nyt

30

TEMA: ENERGI & MILJØ 12 Stor interesse for støtte til energiomstilling 14 Fremtiden kalder på fælles løsninger 16 Storstilet test af nyeste grønne teknologier 18 Næste generation af solceller er på vej 19 Årets møde om klima, energi og miljø 20 Stor interesse for ny vindmølle fra Ringkøbing 22 Solen leverer mere varme til danske fjernvarmekunder 23 EnergiXperten er efterspurgt 24 »Vi får den ene lussing efter den anden«

Fremtiden kalder på fælles løsninger

bladet Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 9 2013

14

31 32 33 34 35 36 38 39 42 43 44

anske virksomhedsledere D tænker for kortsigtet Virksomheder søges til forsøg med intelligente robotter Branchemøder for el og vvs Udviklingssamtale er ikke hyggesnak Flere virksomheder i gang med Lean Når undervisningen flyttes til en virksomhed Vikarer skal have samme vilkår som fastansatte Fra det røde felt til positiv medspiller Business & branche Er personalehåndbogen ajourført?

Barometret oliefyrsservicebranchens informationsmøder Foreningsnyt

Når undervisningen flyttes til en virksomhed

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Mads Clausen Istituttet, Syddansk Universitet

34

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 10 2013 Udgivelse den 9. oktober 2013.

Deadline den 23. september 2013.

Nr. 11 2013 Udgivelse den 13. november 2013.

Deadline den 28. oktober 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL DINE VÆKSTPLANER

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Vi ved, det ofte kræver ekstra finansiering i banken, når vækstplaner skal føres ud i livet. Det kan vi hjælpe dig med.

Hvad enten du har brug for driftsfinansie-

ring eller skal udvide produktionen, kan vi kautionere over for banken, så du får Ja til den løsning, du har brug for.

Se, hvordan vi har hjulpet andre til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

LEDER

Adgangskrav til erhvervsuddannelserne, ja tak Regeringen har åbnet op for at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne. I DS Håndværk & Industri er vi helt enige. Selvfølgelig skal der stilles faglige krav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse – for at sikre kvaliteten af uddannelsen og for at sikre, at de unge, der bliver optaget, også har en realistisk mulighed for at gennemføre.

I DS Håndværk & Industri ønsker vi som minimum, at fagene dansk og matematik skal være bestået fra folkeskolen. Herudover bør der indføres forskellige adgangskarakterer afhængigt af den enkelte uddannelses sværhedsgrad. Det er det faglige udvalg, der på landsplan fastlægger indholdet i de enkelte erhvervsuddannelser, og det er derfor også de faglige udvalg, der skal fastlægge adgangskravene til den enkelte uddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal være attraktive – også for de bogligt stærke, og vi finder det meget positivt, at regeringen nu endelig sender et signal om, at der vil blive lagt vægt på fagligheden i den kommende reform af erhvervsuddannelserne.

Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring 100.000 personer i løbet af de næste 10 år, og en af udfordringerne er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Smede, vvs’ere og andre håndværkere er grundlaget for den fortsatte udvikling af dansk erhvervsliv, og erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand for unge uden de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelserne.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Alt for få har kendskab til de mange muligheder, der er i de danske erhvervsuddannelser – og alt for mange har kendskab til det negative image, medierne desværre ynder at tegne af vores erhvervsuddannelser. Derfor mener jeg, at en reform af studievejledningen hører med til en reform af erhvervsuddannelserne. Vejlederne skal have langt bedre kendskab til de tekniske erhvervsuddannelser. Og alle elever i folkeskolen skal præsenteres for alle ungdomsuddannelserne og – ikke mindst – for de muligheder, der er for videre uddannelse også efter en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle, når vores unge skal have de nødvendige erhvervsrettede kompetencer inden for nye teknologier og traditionelle håndværk. Kvaliteten skal være i top. Derfor er det nødvendigt med en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, så undervisningen og lærernes kvalifikationer på erhvervsskolerne bliver udviklet i samarbejde med brugerne.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 9 2013

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar FASTBOX

Ole SCOReR KASSeN

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox” Vi arbejder på at reducere vores ugentlige diskkøb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

NYHED

Af Jens Holme

Ny minister i tænkeboks Henrik Sass Larsen (S) har fået overdraget et hovedbrud fra sin forgænger, SF’s formand Annette Vilhelmsen. Departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet Michael Dithmer er manden i midten. (Foto: Mads Nissen/Scanpix)

Enig branche underkender lovforslag om delauto­ ri­sationer. Der er ingen grund til at ændre på de nuværende regler.

Den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er i noget af en kattepine. Enten underkender han sin forgænger eller også får han en hel branche på nakken.

Annette Vilhelmsen (SF), der beklædte ministerposten indtil Henrik Sass Larsen tog over midt i august, sendte før sommerferien et forslag til nye autorisationsregler på el-, vvs-og kloakområdet i høring blandt organisationerne i installationsbranchen.

Og svarene er entydigt og klare: Duer ikke. Om igen.

Samstemmende siger alle organisationer i installationsbranchen i de høringssvar, de har indsendt til ministeren om lovforslaget, at der ikke er dokumenteret noget behov for at ændre på de eksisterende autorisationsregler.

Hastet igennem Regeringens ønske med den ny autorisationslov er at skabe en moderne og mindre detailreguleret autorisationsordning og større konkurrence. Men DS Håndværk & Industri har forgæves efterlyst dokumentation for den manglende konkurrence på 6 | DS-bladet nr. 9 2013

Lad branchen selv »Lad nu branchen med de berørte organisationer og Sikkerhedsstyrelsen prøve at finde løsninger, så man ikke går på kompromis med fagligheden og forbrugernes sikkerhed,« siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri, og tilføjer: »I DS Håndværk & Industri er vi ikke uenige i, at der kan effektiviseres i byggebranchen, og der er derfor taget initiativ til et dialogmøde mellem arbejdsgiver- og brancheorganisationerne inden for byggeriet om mere effektive skift fra faggruppe til faggruppe.« autorisationsområdet og mener, at lovforslaget er hastet igennem med unødig magt og kalder det en ommer. »Vi er ikke enige i forslaget om mulighed for delautorisationer. Vi mener, det vil forringe det generelle faglige niveau i branchen betydeligt og på længere sigt medføre, at der vil være færre virksomheder med »hele« autorisationer, hvilket igen vil medføre mindre konkurrence og stigende omkostningerne for forbrugerne. Det vil betyde en devaluering af fagligheden i branchen som helhed, hvis en stor del af arbejdet fremover skal varetages af delautoriserede med et kortere kursus,« skriver DS Håndværk & Industri i sit høringssvar, der fortsætter: »Et kortere kursus mod en delautorisation vil ikke indeholde den meget vigtige sidemandsoplæring, der i dag foregår i virksomhederne, hvor lærlingen over flere år får det helt grundlæggende produktkendskab og faglig erfaring. Vi mener, at forslaget om delautorisation vil give udbredt forvirring for forbrugerne. Muligheden for at vælge en boliginstallatør vil kræve en vis indsigt i grænsefladerne i forhold til den valgte delautoriseredes godkendte arbejdsområder, og en forbruger kan herved risikere at påtage sig et ansvar uden at være bekendt med det.«

Enig branche »Der er brug for mere tid, så man kan fremtidssikre hele autorisationssystemet i stedet for det kludetæppe af forandringer, som vil betyde et svagere autorisationssystem med ringere sikkerhed for forbrugerne,« siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i brancheorganisationen Tekniq.

Også Dansk El-Forbund siger om igen: »Hvis der ved et stort projekt nu kommer en masse delautoriserede, der laver mindre opgaver, hvem er så ansvarlig, hvis noget går galt i sidste ende?« spørger Jens-Olav Pedersen, næstformand i Dansk El-Forbund.

Blik- og Rørarbejderforbundet mener slet ikke, der er grund til at ændre på de eksisterende autorisationsregler. »Der er ingen fornuftig grund til at ændre på regler, som fungerer godt og har betydet, at vi har undgået store ulykker,« siger forbundsformand Max Meyer. »Vvs-branchen har et godt ry i forhold til kvalitet i arbejdet i forhold til sikkerhed.

Det spiller man hasard med,« siger forbundsformanden.

Når Folketinget samles i begyndelsen af oktober vil det blive afsløret, om de mange indvendinger har gjort indtryk, og Henrik Sass Larsen har ændret i sin forgængers lovforslag.

BYGGERI

Man skal lede længe efter byggepladser, hvor skiltningen er korrekt ifølge lovgivningen. I de fleste tilfælde er cvr-nummeret glemt. På billedet her gælder dog ingen lovkrav. Arbejdspladsen vedrører opførelsen af en ny retspsykiatrisk institution i Middelfart for Region Syddanmark og er således offentlig.

Husk skiltning på byggepladser For at begrænse sort arbejde varsler Skat nu bøder til virk­ somheder, der ikke overholder de nye regler om skiltning på byggepladser.

Skat strammer kontrolskruen overfor byggevirksomheder, der undlader at følge de regler om skiltning, der blev indført den 1. januar i år. Uddeling af bøder kan blive konsekvensen.

Sådan lyder meldingen fra skattemyndighederne, som har haft travlt med at kommunikere indholdet af nye initiativer mod sort arbejde ud til de relevante aktører.

Reglerne Byggepladser på privat grund skal have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen.

Af skiltet skal fremgå virksomhedens navn og cvr-nummer. Har virksomheden ikke et cvr-nummer, skal dens SE-nummer fremgå af skiltet. Udenlandske virksomheder skal ud over navnet også skilte med deres RUT-nummer. Skiltet skal være opstillet ved byggeriets start.

Det skal placeres i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentligt tilgængelig vej.

Skiltet kan også sættes på en skurvogn,

hvis skurvognen er permanent placeret på byggepladsen og står, så skiltet er synligt fra offentligt tilgængelig vej.

Der er ikke bestemte krav til hverken skriftstørrelse eller til, i hvilken rækkefølge de påkrævede oplysninger skal stå.

Skiltet kan derfor også være håndskrevet.

Skiltet skal være synligt i tidsrum, hvor der arbejdes på byggepladsen. Skiltet kan tages ned uden for arbejdstid for at blive sat op igen, når der igen arbejdes på byggepladsen. Dermed kan virksomheden tage hensyn til skiftende arbejdssteder og forebygge tyveri af eller hærværk mod skiltet.

Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne have et fælles skilt. Den enkelte virksomheds oplysninger skal så fremgå af det fælles skilt. Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på byggepladsen, har ansvaret for, at skiltene er opsat korrekt og med de korrekte oplysninger.

Undtagelserne De nye krav om skiltning gælder ikke for entrepriser på højst 50.000 kroner inkl. moms samt for arbejde, der udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag. Heller ikke, hvis skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet sker på en byggeplads ved etagebyggeri i tæt bebygget område.

Kravene gælder heller ikke for byggeri på offentligt ejet grund og for arbejde, der

strækker sig over længere strækninger eller flere matrikler, for eksempel ved vejarbejde eller nedlægning af rør og kabler.

Reklamer forbudt Det er ikke tilladt at anbringe reklamer i det åbne land, hvilket vil sige udenfor by eller bymæssig bebyggelse. Står dit skilt i det åbne land, må det derfor ikke være anbragt i reklame- eller propagandaøjemed.

Ifølge naturbeskyttelsesloven er det uden betydning, om området er byzone, sommerhusområde eller landzone. Det afgørende er, hvordan området opleves. Om det opleves som en del af et byområde eller som en del af det åbne land med marker, skove, naturområder mv.

Risiko for bøderegn Håndværksrådet støtter overordnet de ekstra tiltag i kampen mod måneskinsarbejde her i landet. »Det er vigtigt, at byggevirksomhederne er orienteret om reglerne på området, og er klar over, at der faktisk er situationer, hvor krav om skiltning ikke gælder,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet.

Han håber samtidig, at Skat vil fare frem med lempe og ikke udløser en større bøderegn.

DS-bladet nr. 9 2013 | 7

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Adgangskrav og måske basisår på erhvervsuddannelser Spænding om regeringens udspil til reform af erhvervs­ uddannelserne, efter at stats­ ministeren har løftet lidt af sløret.

Inden for den kommende måned vil regeringen formentlig spille ud med den bebudede reform af erhvervsuddannelserne.

Overalt hos erhvervs- og brancheorganisationerne hilses det velkommen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i de før-

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, foreslår basisår på erhvervsuddannelserne.

8 | DS-bladet nr. 9 2013

ste interviews efter sommerferien åbnede for at indføre adgangskrav.

Det var et signal om, at adgangskrav i en eller anden form bliver en del af reformen af erhvervsuddannelserne. Hidtil havde regeringen ellers afvist, at der skulle indføres karakter- eller anden form for adgangskrav for at komme i gang med en erhvervsuddannelse.

Statsministeren ville ikke ind i en nærmere diskussion om, hvilke adgangskrav der kunne blive tale om, men hun erklærede sig enig i, at der skal skabes mere prestige i at tage en erhvervsuddannelse.

I DS Håndværk & Industri er det holdningen, at det skal være det faglige udvalg, der skal fastlægge adgangskravene til den enkelte uddannelse. »Erhvervsuddannelserne skal være attraktive – også for de bogligt stærke, og vi finder det meget positivt, at socialdemokratiet sender dette signal om, at der vil blive lagt vægt på fagligheden i den kommende reform af erhvervsuddannelserne,« siger uddannelseschef Finn Kyed og tilføjer: »Smede, vvs’ere og andre håndværkere er grundlaget for den fortsatte udvikling af dansk erhvervsliv, og erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand for unge uden de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelserne.« Basisår Udtalelser fra uddannelsesordførere i regeringspartierne peger i retning af, at der er sympati for samtidig mere radikalt at ændre opbygningen af erhvervsuddannelserne. Tanken om at indføre et basisår blev i august ført frem af foreningen Danske Erhvervsskoler – Lederne. »Erhvervsuddannelserne skal være præget af de unges ønske om et ungdomsmiljø

og ikke mindst tilbyde dem en uddannelsesgaranti, som de får i gymnasiet.

En erhvervsuddannelse skal for de fleste elever bestå af et basisår, en studieretning og et professionsforløb. Det skal være hovedmodellen, som erstatter det nuværende grundforløb og hovedforløb,« hedder det i forslaget fra erhvervsskolernes lederforening.

Uddybende hedder det, at »basisåret giver mulighed for at etablere klasser, hvor eleverne har en fælles base i et ungdomsmiljø, der kan danne grundlag for sociale aktiviteter og mulighed for individuelle faglige valg undervejs.

Efter basisåret vælger eleven studieretning, som varer mellem 10 og 40 uger afhængig af branche. Studieretningen afsluttes med elevens valg af professionsforløb, som er vekseluddannelse med både praktik og skoleperioder som det nuværende hovedforløb.

Erhvervsuddannelser med meget få elever vil fremover være såkaldte mesterlæreuddannelser, som eleverne kun kan optages på, hvis de har en praktikplads. De vil ikke være omfattet af hovedmodellen.« Adgangskrav Danske Erhvervsskoler – Lederne ønsker desuden, at eleverne skal leve op til en række adgangskrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen skal fornys, så eleverne forberedes og vejledes bedre til erhvervsuddannelserne.

Elever med bestemte resultater fra folkeskolens afgangsprøver skal havet et retskrav på at blive optaget på basisåret. Andre elever kan erhvervsskolen optage på baggrund af en konkret vurdering. Det svarer til principperne for optagelse til gymnasiet.

Gør som Alpha VVS – ring 7026 1797

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support. en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter en utrolig Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed medsamt løsninger, som effektiv kan givesupport. jer LETTELSER og BESPARELSER. Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men deData er absolut ”Systemerne fra Lundberg er ikke blandt de bedste!” billigste – men de er absolut blandt de bedste!”

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af: Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Alpha VVS Teknik udfører alle former for VVS- og blikkenslagerarbejAlpha VVS Teknik udfører alle forder og kloakarbejder. Vi går aldrig mer for VVS- og blikkenslagerarbejpå kompromis med kvaliteten, og de der og kloakarbejder. Vi går aldrig underleverandører vi benytter, er på kompromis med kvaliteten, og de alle anerkendte virksomheder, der underleverandører vi benytter, er kun leverer godkendte materialer alle anerkendte virksomheder, der med lang holdbarhed. kun leverer godkendte materialer 3 brugere på C5 Håndværk online med lang holdbarhed.

7 brugere på WPA Mobile 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som inden for Microsoft Håndværk og med professionel integratikender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger on til WPA Mobile. inden for Microsoft Håndværk og med professionel integration til WPA Mobile.

Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professilængere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi onel og hurtig hjælp. spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professionel og hurtig hjælp.

Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver eneste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver eneej. ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej.

Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i udsigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i udgivet os det optimale udbytte.” sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk Lundberg Data | Hårlev | Herning info@lundbergdata.dk Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk info@lundbergdata.dk Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er landsLundberg er totalleverandør af og IT –afdelingskontor enten som køb,i leasing eller hosting. er certificeretmedarbejdere Microsoft Dynamics dækkende Data med hovedkontor i Hårlev Herning, hvor ca. 20 Vi servicemindede er klart C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset byggeog anlægsvirksomheder.

Lundberg Data er landstil at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

Kort nyt

Byggerimesse tæt på udsolgt

Godt et halvt år før åbningen af BYGGERI ’14, tidligere TUN BYG, er standpladserne tæt på at være udsolgt. Messen inviterer fagfolk inden for i MESSE C i Fredericia 25.-28. februar 2014, og leverandører og producenter til den danske byggebranche har allerede booket 90 pct. af messens standareal.

Mere end 200 udstillere har sikret sig en stand og er klar til at fremvise nye produkter og løsninger for samtlige af byggeriets parter, herunder håndværkere, entreprenører og rådgivere. Messen tegner således til at blive en lige så stor som i 2012, hvor messen blev besøgt af knap 27.000 fagfolk over de fire messedage.

Ligesom i 2012 vil man på messen have et særligt grønt fokus. Derfor vil branchen igen på BYGGERI ’14 uddele Byggeriets Klima-, Energi-, og Miljøpris og således belønne tre af branchens udstillende leverandører og producenter, der har gjort sig særligt bemærket på et af de tre områder BYGGERI ’14, tidligere TUN BYG, er Skandinaviens vigtigste byggevaremesse. Messen arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre, tidligere Trælasthandlerunionen – TUN, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier.

10 | DS-bladet nr. 9 2013

Håndværkere laver færre fejl

Glem alt om venstrehåndsarbejde, manglende skruer og utætte tage. Håndværkere laver langt færre fejl i dag end for bare fire år siden, skriver Avisen.dk.

Omfanget af kritiske fejl og mangler i byggeriet er siden 2009 faldet med 80 procent, viser nye tal fra forskningsinstitutionen Byggeriets Evaluerings Center.

I årene op til krisen var der ellers en kraftig stigning i antallet af fejl på færdige byggerier. Direktør Peter Hesdorf fra Byggeriets Evaluerings Center forklarer, at travlhed og bugnende ordrebøger fik mange firmaer til at slække på kvaliteten. »Den mest sandsynlige forklaring er, at vi i årene op til krisen havde højkonjunktur med utroligt meget gang i byggeriet. Det er meget nærliggende at antage, at der har været så travlt i byggesektoren, at det simpelthen har ført til sjusk,« siger han til Avisen.dk.

Da krisen ramte, og ordrebøgerne begyndte at svinde ind, blev mange virksomheder tvunget til at øge kvaliteten i kampen om kunderne, fortæller Peter Hesdorf.

Tallene fra Byggeriets Evaluerings Center omfatter godt 1300 virksomheder, der har tilmeldt 4300 byggeentrepriser fra hele landet. Da omfanget af byggesjusk toppede i 2009, var der i snit 0,37 kritiske fejl per million kroner i den samlede entreprisesum.

Her fire år senere er tallet nede på 0,07 fejl per million kroner – en fremgang på hele 80 procent.

Samtidig er antallet af mindre fejl faldet med 40 procent, mens antallet af kosmetiske fejl også er mindsket væsentligt.

Samlet set svarer fremgangen til, at to ud af fem byggerier i dag overlades til kunden uden fejl og mangler.

Sorø dropper solcelleprojekt Et projekt om at montere solcelleanlæg på 30 af Sorø Kommunes ejedomme er droppet selv om opgaven har været i udbud. »Der blev truffet en hurtig administrativ beslutning om at annullere udbuddet med orientering til det politiske niveau«, siger Johnny Christensen, chef for Sorø Kommunes ejendomscenter til avisen Sjællandske.

Udbuddet af solcelleprojektet er opgivet, fordi Folketinget den 11. juni ændrede reglerne for støtte til solcelleanlæg.

opfordring til at påvirke standarder Standardiseringsorganisationen Dansk Standard åbner nu for, at små og mellemstore virksomheder kan kommentere forslag til standarder, inden de bliver vedtaget. Det er en mulighed, de små og mellemstore virksomheder så vidt muligt bør benytte sig af, siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer. »Ved at få de mindre virksomheders input får vi bragt standarderne ned i jordhøjde og tilpasset dem til de fleste virksomheders virkelighed,« siger Jeppe Rosenmejer.

Jeppe Rosenmejer repræsenterer Håndværksrådets medlemmer i Standardiseringspolitisk Forum, der rådgiver Dansk Standards bestyrelse i standardiseringspolitiske spørgsmål. Her arbejder han for at sikre, at den overordnede standardiseringspolitik ikke lader SMV’erne i stikken.

brancher bruges til at sikre en fælles forståelse af, hvordan produkter og ydelser leveres.

Standarder bruges bl.a. til kvalitetssikring og gør det lettere for fx virksomheder at indgå aftaler om alt fra byggeri, industriel produktion og konsulentydelser.

Men hvis standarder bliver unødigt komplekse, bliver særligt små og mellemstore virksomheder forhindret i at producere inden for standarderne. Det giver de – ofte større – virksomheder, der har lettere ved at håndtere komplicerede standarder, en konkurrencefordel.

På høringssiderne på www.ds.dk/forslag kan virksomhederne dels se de nyeste forslag til standarder, dvs. de europæiske og internationale standarder, der implementeres i Danmark. Samtidig kan man som virksomhed få mulighed for at kommentere forslagene over for Danske Standard.

Unødigt komplekse Fælles standarder inden for byggeri, energi & miljø, maskinel produktion og mange andre

Chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet, vil bringe standarderne ned i jordhøjde.

Færre går konkurs

Første halvår af 2013 markerer en positiv milepæl i omfanget af jobtab ved konkurser herhjemme. 7725 job gik tabt ved konkurser i første halvår 2013, mod 8454 i første halvår 2012. Det svarer til et fald på næsten ti procent i forhold til året før. Det viser en ny opgørelse fra FSR – danske revisorer og eStatistik. »Det er godt at se, at der stadig går færre og færre jobs tabt ved konkurser. Holder udviklingen gennem hele 2013 kan vi for fjerde år i træk konstatere færre jobtab gennem konkurser«, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Ser man på antallet af virksomheder, der er gået konkurs det seneste halve år, er der også godt nyt. 2481 virksomheder gik konkurs i første halvår 2013, hvilket er det laveste antal virksomhedskonkurser for perioden set over fem år.

På brancheniveau varierer udviklingen i antallet af jobtab dog fortsat. Detailhandlen har fx reduceret antallet af tabte job fra 634 i første halvår 2012 til 441 i samme periode 2013. Det svarer til et fald på 30 pct.

Derimod ser tallene ikke helt så optimistiske ud i industrien.

Her gik hele 2091 arbejdspladser tabt på grund af konkurser i første halvår af 2013 svarende til en stigning på 38 pct. i forhold til første halvår af 2012. Tallene dækker imidlertid over et uændret antal konkurser i 2012 og 2013.

Bygge- og anlægssektoren reducerer det samlede jobtab i første halvår 2013 med 576 fuldtidsstillinger sammenlignet med første halvår 2012. Antallet af konkurser er faldet med tre procent.

Det betyder, at industrien bytter plads med bygge- og anlægssektoren som den mest »jobtabende« branche. Men med 366 konkurser i første halvår 2013 er bygge og anlæg langt den mest konkursramte branche. Til sammenligning har industrien ifølge FSRs og e-statistiks opgørelse været udsat for 166 konkurser.

Håndværkerfradrag ligger fast Regeringspartierne agter ikke umiddelbart at forlænge håndværkerfradraget ud over 2014, fremgår det af en artikel i Dagbladet Børsen.

Avisen har kigget nærmere på ordningen og konstaterer, at den brager igennem.

Virksomhederne mærker øget vækst og holder på medarbejderne – også i udkants Danmark, skriver Børsen med henvisning til opgørelser og udmeldinger fra virksomheder og brancheorganisationer.

Særligt positiv er effekten i udkantsområder i kraft af, at fritidshuse kom med i den nye boligjob-ordning.

I regeringspartierne er der glæde over, at ordningen virker efter hensigten. Finansordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF og skatteordfører Nadeem Farooq fra De Radikale understreger imidlertid, at der ikke er planer om at forlænge ordningen, men kan heller ikke afvise, at det måske sker.

Når det gælder en forhøjelse af fradragsbeløbet eller en udvidelse af mængden af ydelser, man kan få fradrag for, er regeringspartierne endnu mere tilbageholdende. »Ordningen ligger fast som den er nu, og står ikke til at blive udvidet,« siger Thomas Jensen, skatteordfører hos Socialdemokraterne.

Også Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, er forbeholden over for en udvidelse af ordningen: »Hvis der skal ske et yderligere løft i ordningen, så bliver det et spørgsmål om at finde pengene. Den er desværre ikke selvfinansierende. Tal fra skatteministeriet viser, at man ikke omkostningsfrit kan sætte beløbet i vejret. Så det er en prioritering i forhold til, hvor vi får mest for pengene,« siger han til Børsen.

DS-bladet nr. 9 2013 | 11

tEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

Stor interesse for støtte til energiomstilling

Fra den 1. august har virksom­ heder kunnet søge støtte til at overgå til vedvarende energi.

Informationsmøder på vej i København og Aarhus.

Energistyrelsen blev nærmest bestormet, da der den 1. august blev åbnet for ansøgninger om støtte til overgang til vedvarende energi og investering i energiforbedringer i danske virksomheder. Den såkaldte VE til proces-pulje.

Samtidig er der imidlertid konstateret en hel del fejl og mangler i ansøgningerne.

Derfor indkalder Energistyrelsen nu til informationsmøder i København og Aarhus.

Del af energiforlig I Folketingets energiforlig fra marts 2012 blev der i alt afsat 3,75 mia. kr. til at støtte konvertering af virksomhedernes energi til varefremtilling fra fossile brændsler som kul, olie eller gas til vedvarende energi eller fjernvarme.

Puljen VE til proces er fordelt med 250 mio. kr. i andet halvår af 2013 og derefter 500 mio. kr. om året i hvert af årene 2014 – 2020.

Støtten gives som anlægstilskud ved konvertering til vedvarende energi (bio12 | DS-bladet nr. 9 2013

masse, solvarme, varmepumper) eller fjernvarme evt. med tilhørende energieffektiviseringer samt til kraftvarme-/varmeværker, som omstiller til biomasse og leverer procesvarme. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud.

Solceller, vindmøller og biogasanlæg er i dag omfattet af en driftsstøtteordning.

Her kan virksomhederne vælge enten et anlægstilskud eller driftsstøtten.

Der kan gives støtte til både enkeltvirksomheder som til en gruppe af virksomheder, som går sammen om et projekt.

Mest til små virksomheder De maksimale støttesatser er bl.a. afhængige af virksomhedens størrelse og typen af projekt. En retningsgivende maksimal støttesats er for konverteringsprojekter 45 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 55 pct. for mellemstore og 65 pct. for små virksomheder.

For energibesparende tiltag i forbindelse med konvertering er de retningsgivende maksimale støttesats henholdsvis 20 pct., 30 pct. og 40 pct.

Det er et krav, at den simple tilbagebetalingstid mindst skal være to år inkl. tilskud. Projekter med kortere tilbagebetalingstid anser Energistyrelsen for så

rentable, at de vurderes at kunne blive gennemført uden tilskud.

Mangler i ansøgninger I løbet af de første 14 dage af august havde Energistyrelsen allerede modtaget flere end 60 ansøgninger for et beløb på ca.

40 mio. kr. Hovedparten af ansøgningerne vedrørte konvertering til biomasse, men der var også indsendt ansøgninger inden for fjernvarmekonvertering og el-producerende anlæg.

Det er en fin start for ordningen set i lyset af, at vejledningen først blev offentliggjort kort før sommerferien. Energistyrelsen har imidlertid konstateret, at der i mange ansøgninger er fejl og mangler, som forsinker sagsbehandlingen. En del ansøgere vedlægger således ikke en egentlig projektbeskrivelse.

For at komme fejlene til livs og for at udbrede kendskabet til den nye ordning holder Energistyrelsen informationsmøder i København og Aarhus henholdsvis den 30. og 31. oktober. Møderne varer to timer og giver konkret information om støtteordningen. Deltagelse er gratis og åben for alle, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere på Energistyrelsen hjemmeside: www.ens.dk.

ENERGI-OPTIMISTERNE

 Vi kan spare dig for en del ...



Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · www.cloriuscontrols.com

tEMA: ENERGI & MILJØ

Fremtiden kalder på fælles løsninger

Vindmølleproducen­ terne efterspørger i stigende grad helstøbte løsninger. Det stiller krav til leverandørerne om at samarbejde, så de i fællesskab kan levere mere færdige produkter.

Fælles projekter er ud­ fordrende, men de fleste problemer kan undgås med ordentlig planlæg­ ning, lyder industriens første erfaringer og ekspertisen fra Eksport­ rådet.

Af Ida Nathan

Faldende priser på vindenergi og generel stærkere konkurrence tvinger vindmølleproducenterne til at reducere deres omkostninger. Det gør de blandt andet ved at købe færdige systemer frem for enkelte komponenter. Udviklingen har været undervejs i nogle år, og den speeder op i fremtiden, vurderer Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Serup Hylleberg: »Vi står i en omstillingsproces, der endnu ikke er færdig. Konkurrencen på vindmøllemarkedet stiger fortsat, og det får producenterne til at skubbe ansvar nedad i værdikæden. I stedet for at købe mindre dele, de selv sætter sammen, vil de i stigende grad have færdige løsninger.« 14 | DS-bladet nr. 9 2013

Et eksempel er Vestas, der tidligere i år meddelte, at virksomheden i fremtiden vil outsource flere opgaver for at reducere behovet for store investeringer.

Værdikæden reagerer Blandt virksomhederne i vindmølleindustriens værdikæde har man fanget signalerne fra mølleproducenterne. Hos leverandørvirksomheden AH Industries er man slet ikke i tvivl om, at efterspørgslen går i retning af flere systemleverancer. Der går ikke lang tid, før udviklingen eskalerer, vurderer vice president Thomas Ballegaard: »Lige nu gør producenterne sig de første erfaringer med at lægge større opgaver over til leverandørerne. Virksomhederne i værdikæden skal vise, at vi kan levere ordentlige løsninger og skabe værdi for kunden med det samme. Når den tillid er på plads, ruller udviklingen. Jeg tror på et gennembrud inden for et år.« Samlested for systemløsninger For at være på forkant med udviklingen har AH Industries etableret et kontor og lager i Kansas, der efter planen skal fungere som samlested for fælles, danske systemløsninger til det amerikanske marked.

Faciliteterne bliver endnu ikke udnyttet optimalt, men leverandører som KK Elec-

tronic og Fritz Schur har allerede engageret sig i projektet.

Efterspørgslen på fælles løsninger stiller samtidig krav til virksomhederne om større samarbejde. Det kan være en svær øvelse. De fleste danske virksomheder vant til rollen som direkte leverandør, hvor de har fuld kontrol med produktion, salg og leverancer. Når ansvaret skal deles, er der overordnet tre minefelter, siger Jan Serup Hylleberg: »Først og fremmest skal virksomhederne blive enige om, hvordan de deler rettigheder til nye produkter. Desuden skal de blive enige om, hvordan de fordeler udviklingsomkostningerne. Og så skal de finde ud af, hvordan de organiserer samarbejdet.

Hvem har ansvar for hvad, og hvem tager overordnet styring.« Hos AH Industries er man klar over samarbejdets udfordringer. Thomas Ballegaard peger på salgsdelen som et eksempel: »Det kræver tillid at tro på, at andre sælger ens produkt lige så godt, som man selv gør. Men det er nødvendigt, når man overlader salgsarbejdet af en fælles løsning til en af samarbejdspartnerne.« Eksportrådet koordinerer Hos Eksportrådet i Chicago hjælper man danske vindvirksomheder ind på det ame-

rikanske marked. Her har man taget konsekvensen af vindindustriens efterspørgsel på fælles løsninger, og markedsfører danske virksomheder i grupper. Praktisk betyder det, at når Eksportrådets team af vindspecialister har identificeret en kundes behov, tilbyder de en hel pallette af danske løsninger. Det har både værdi for de amerikanske kunder og de danske virksomheder, siger handelsattaché og generalkonsul hos Eksportrådet i Chicago, Jakob Andersen: »Et stort katalog af danske løsninger skaber synergi mellem de forskellige produkter. Mølleejerne kommer til os, fordi de ved, at uanset deres behov, har vi sandsynligvis en løsning. Og når vi kender deres behov, præsenterer vi dem for alle de produkter, der har relevans for dem. Så får de øjnene op for teknologier og muligheder, de slet ikke vidste eksisterede.« Hvert kvartal mødes Eksportrådet vindteam, det såkaldte Wind Energy Advisory (WEA), med USAs største vindselskaber

for at tage en status på selskabernes behov og mulige, danske løsninger. WEA’s koordinerende rolle sparer samtidig danske virksomheder for indbyrdes at skulle organisere et fælles fremstød.

Ny sammenslutning Eksportforeningens og Vindmølleindustriens har bebudet, at de fra 1. januar 2014 danner en ny organisation, Danish Wind Export Association. Tanken med den nye organisation er at danne fælles front på eksportmarkeder, så de danske vindmøllevirksomhederne får bedst mulige betingelser, når de konkurrerer i udlandet.

Med etableringen af DWEA overfører Vindmølleindustrien og Eksportforeningen sine nuværende eksportaktiviteter og medarbejdere til den nye forening. Foreningen ejes i fællesskab af de to stiftende foreninger. Alle vindvirksomheder, der er medlem af de to foreninger, vil i fremtiden modtage såvel eksisterende som nye eksporttilbud fra den nye forening.

Adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Serup Hylleberg: »Konkurrencen på vindmøllemarkedet stiger fortsat, og det får producenterne til at skubbe ansvar nedad i værdikæden. I stedet for at købe mindre dele, de selv sætter sammen, vil de i stigende grad have færdige løsninger.«

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 9 2013 | 15

TEMA: ENERGI & MILJØ

Storstilet test af nyeste grønne teknologier

Østjyske familier skal over de næste to år afprøve en række nye vedvarende energikilder og et it-system, der optimerer energiforbruget.

I alt 25 familier i området mellem Horsens Hedensted, Juelsminde og Vejle er udtaget til at teste de nyeste teknologier inden for varmepumper, solceller, vindmøller, elbiler og meget mere – og ikke mindst teste et nyt it-system som optimerer brugen og udnyttelsen af ressourcerne.

Udviklingsprojektet Insero Live Lab er sat i søen af fonden Insero Horsens. Projektet skal køre over de næste to år. De 25 familier får deres nuværende boliger ud16 | DS-bladet nr. 9 2013

styret med det nyeste udstyr inden for energi- og informationsteknologi. Ved hjælp af såkaldt Smart Grid kommer familierne til at afprøve såvel teknologiernes indbyrdes samspil som deres sammenhæng med hele energisystemet.

De private boliger bliver udstyret med varmepumpe tilsluttet vandbåret varmesystem, solvarmeanlæg, solceller, et komplet »Home Automation«-system til styring af indeklima og komfort, internetbaseret fjernoptimering af anlægsdrift, ladestander til elbil og leasing af elbil samt lynhurtig bredbåndsforbindelse til internettet.

Mens testen foregår, får familierne adgang til aktuelle informationer om markedspriser, vejrprognoser, produktionsog forbrugsprognoser mv. Det sker via en intelligent it-sky, et såkaldt cloud-system,

som også forsyningsselskaber og leverandører kan interagere med husene igennem.

Nemt og enkelt Forventningen er, at det nye udstyr vil påvirke familiernes energiforbrug i en positiv retning, og at brugergrænsefladen i det samlede Smart Grid bliver udviklet, så brugerne finder den nem og enkel at bruge.

Endelig skal brugerne ikke bare teste teknologier og services. De skal også videreudvikle på dem sammen med leverandører og producenter. Dermed bliver de et bud på fremtidens prosumers; altså en blanding mellem consumers (forbrugere) og producers (producenter).

Familiernes udbytte af deltagelsen vil dels være en højere boligværdi og lavere månedlige omkostninger til energi samt

bedre indeklima og komfort, dels den spændende oplevelse af at være med i et nyt projekt og dermed få indflydelse på udviklingen af fremtidens teknologier, skriver Insero Horsens i en præsentation af projektet.

Udviklingsplatform Insero Live Lab åbner – ud over familiefordelene – også helt nye muligheder for lokale og nationale virksomheder og iværksættere. Et levende laboratorium er kendetegnet ved netop at være et sted eller et område, hvor nye teknologier og services bruges af »rigtige mennesker« og indgår naturligt i deres dagligdag. Det giver data om, hvordan familierne rent faktisk bruger teknologierne i dagligdagen, og hvordan de kan forbedres for, at endnu flere kan få gavn af dem.

Insero Live Lab kommer således til at fungere som ét stort demonstrations- og udviklingsområde, hvor lokale, nationale og internationale producenter og leverandører får muligheden for at få testet og demonstreret deres teknologier og services – med henblik på at markedsmodne deres produkter og skabe ny/mere forretning.

Der bliver også mulighed for at afprøve nye forretningsmodeller.

Generelt er et levende laboratorium en stærk måde at demonstrere teknologier og deres samspil på i praksis. Her kommer fremtidens brugere i centrum for innovationsprocessen, så ny viden og nye idéer til produkter og services udvikles på baggrund af et reelt behov hos brugerne. Det giver en dynamisk udvikling, og brugerne og markedet er med fra starten af udviklingsprocessen.

Insero Horsens inviterer virksomheder og iværksættere til at deltage. Det kan være som sponsor, hvor virksomheden leverer udstyr til projektet, eller som samarbejdspartner, hvor den deltagende virksomhed leverer udstyr til projektet og samtidig spiller en aktiv rolle i test og udvikling af teknologierne – med vigtig brugerindsigt til følge.

»Med Insero Live Lab vil Insero gå forrest i forhold til at koble det udtalte behov for nye og bedre løsninger inden for Smart Grid-området med evnen til at skabe vækst og udvikling. Samtidig vil Insero med Live Lab’et åbne op over for omverdenen og udveksle erfaring og viden med de øvrige europæiske testområder,« skriver Insero Horsens i sin præsentation.

En del af et større projekt Mens Insero Live Lab tager form i området omkring Horsens, Hedensted, Juelsminde og Vejle Nord, så findes der tilsvarende testområder i seks andre europæiske lande. Insero Live Lab indgår nemlig som en del af en større europæisk satsning, der går ud på at teste og udvikle fremtidens internet til forskellige brancher. Insero har »vundet« retten til at udvikle det system, der bruges til styring af energiproduktion og -forbrug, og det er netop, hvad den første periode kommer til at gå ud på i Insero Live Lab. Energiområdet er udvalgt til test, fordi en pålidelig, bæredygtig og omkostningseffektiv energiforsyning er øverst på den politiske dagsorden verden over lige nu – ikke mindst i Danmark. Hele Europa er optaget af forsyningssikkerhed, og derfor prioriteres udviklingsprojekter, der finder løsninger på flere energimæssige udfordringer på én gang. En udfordring er bl.a. at balancere udbud og efterspørgsel af energi i fremtiden, og det er her, Smart Grid kommer ind i billedet. Smart Grid skal således styre og optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel på en intelligent måde.

Bag Insero Live Lab Insero Horsens blev stiftet 1. januar 2008, under navnet Energi Horsens. Stiftelsen var et resultat af fusionen mellem det tidligere elselskab Energi Horsens og energiselskabet NRGi i Århus.

På fusionstidspunktet havde Energi Horsens a.m.b.a. en merværdi på ca. 1,5 mia. kr. i forhold til det gamle NRGi. Værdierne bestod primært af aktier i DONG Energy.

Repræsentantskabet i forsyningsselskabet Energi Horsens besluttede, at merværdien skulle placeres i en fond til gavn og glæde for virksomheder, borgere og institutioner i det gamle forsyningsområde.

Fonden er opbygget som en demokratisk forening. Alle kunder fra det tidligere forsyningsselskab Energi Horsens er medlemmer, og de vælger et repræsentantskab som øverste myndighed i foreningen. I 2012 vedtog repræsentantskabet, at navnet til fonden skulle ændres fra Energi Horsens til Insero Horsens.

Insero Horsens er derfor i dag en fond, som investerer i virksomheder, iværksættere, uddannelse og andre projekter for at styrke området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 9 2013 | 17

tEMA: ENERGI & MILJØ

Næste generation af solceller er på vej Fremtidens solceller bliver tynde og fleksible som papir og kan lægges som en hinde over taget, så ingen ser dem.

I fremtiden vil vi ikke lægge mærke til solcellerne på villavejen. Der vil heller ikke være problemer med, om taget kan holde under vægten af de sorte solfangere.

Forskere fra Syddansk Universitet skal således lede et nyt europæisk ph.d.-samarbejdsnetværk, som samler ingeniører, fysikere og kemikere. Sammen med blandt andre Danfoss skal forskerne udvikle den næste generation af solceller baseret på organisk tyndfilm, skriver bladet Ny Viden fra Syddansk Universitet.

Adjunkt Morten Madsen, Syddansk Universitet, står i spidsen for forskningsprojekt om ultratynde solceller. Måske er de på markedet om 8-10 år.

18 | DS-bladet nr. 9 2013

»De nye solceller bliver ultralette, tynde og mekanisk bøjelige. De kan blive lige så tynde og bøjelige som et stykke papir. Man vil ikke lægge mærke til, at de er der,« fortæller adjunkt Morten Madsen fra NanoSYD, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.

Vinduer med solceller De nye solceller bliver lavet i en ultratynd og halvgennemsigtig film, som kan rulles ud over de danske tage. Solcellerne er så fleksible, at de kan følge bølgerne i tegltaget. Derudover kan man vælge en halvgennemsigtig solcelle, så man kan se taget gennem filmen, eller man kan vælge, at solcellerne skal have samme farve som taget. »Solcellernes lethed, bøjelighed og optiske egenskaber giver helt nye muligheder for at placere solceller. For eksempel kan man lave vinduer med integrerede solceller. Halvdelen af lyset trænger uhindret gennem vinduet, mens resten bliver brugt af solcellerne til at producere elektricitet,« forklarer Morten Madsen.

90 procent af de solceller, der sættes op i dag er skåret ud af en blok krystallinsk silicium, som er dækket af glas. Silicium er et grundstof, som findes i enorme mængder og typisk udvindes af sand. Det er en tung og dyr proces at udvinde den rene silicium. Derfor forsøger forskerne at udvikle en kulstofbaseret solcelle af organisk materiale.

Solcellerne skal forbedres Inden forbrugerne kan få fingre i de billige og næsten usynlige organiske tyndfilmssolceller, skal forskerne forbedre cellernes effektivitet og levetid.

De nuværende silicium-solceller har en levetid på 25-30 år, mens tyndfilms-solceller går i stykker noget tidligere. Derudover omdanner de heller ikke så meget sollys til elektricitet. Men udviklingen går stærkt. »Effektiviteten i tyndfilms-solceller er stærkt stigende. På fem år er effektiviteten steget fra cirka seks procent til 12 procent. Fordi organiske solceller bliver meget billigere at producere, er det ikke nødvendigt, at organiske tyndfilms-solceller skal nå samme effektivitet som silicium-solcellerne. Hvis effektiviteten når op på 15 procent, kan det måske betale sig at købe tyndfilms-solceller,« fastslår Morten Madsen.

Stor interesse for solceller Sidste år eksploderede antallet af solcelleanlæg fra under 5000 til over 61.000 anlæg, viser tal fra Energinet.dk. Ved udgangen af juli i år var der i omegnen af 84.000 solcelleanlæg, som samlet dækker omkring en procent af det danske elforbrug. »Der er stor fokus på organiske solceller. Det handler ikke bare om æstetik, men i høj grad om, at de kan blive meget billigere at fremstille. Når vi med vores forskning finder frem til en måde at masseproducere organiske solceller billigt, så kan man forestille sig, at det ikke er nødvendigt for staten at støtte solcellerne. Så vil det i sig selv være en god forretning at anskaffe sig solceller,« siger Morten Madsen til Ny Viden. »Et forsigtigt bud er, at man inden for måske 5-10 år vil kunne finde de organiske solceller på markedet,«, siger Morten Madsen.

Det europæiske forskningsprojekt har fået 29 millioner kroner fra EU til at skubbe forskningsnetværket i gang.

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

Årets møde om klima, energi og miljø

Christiansborg danner rammen om årets energipolitiske åbningsdebat, som holdes for 12. år i træk.

Energipolitisk Åbnings­ debat på Christiansborg samler næsten alle interes­ senter i energibranchen.

Det er efterhånden blevet en tradition, at er stort antal politikere, organisationsfolk, virksomheder, kommunale repræsentanter og forskere og mange flere samles til Energipolitisk Åbningsdebat. Tid og sted er lige så fast: På Christiansborg i dagene efter Folketingets åbning.

I år er datoerne den 2.-3. oktober, og den Energipolitiske Åbningsdebat har overskriften: Den effektive danske Energiforsyning.

Kunder, myndigheder og aktører tager bestik af udvikling og kurs – og giver i aktiv debatform Christiansborg-politikere indspark til eftertanke! Er kundeprisen til at betale? Har kunderne reelt fordel af markedsprocessen? Er virkevilkår retfærdige og ens for alle? Hvad er opnået via

benchmarking og regelforvaltning? Hvad har aktørerne lært af omstillingsprocessen? Er fremtiden mere eller mindre markedsorientering – og til fordel for hvem?

Ikke færre end tre ministre, en klimakommissær og hele Folketingets energiudvalg lægger vejen forbi sammen med topfolk i energiselskaber, brancheorganisationer og private virksomheder.

Ministre på banen EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, taler om den klima- og energipolitiske ramme for 2030. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) taler om den aktuelle klima- og energipolitik. Miljøminister Ida Auken (SF) taler om sammenhængen mellem energipolitikken, miljøpolitikken og klimapolitikken.

Den nye fødevareminister, Karen Hækkerup (S), har et indlæg om landbrug, energi og klima.

Folketingets energipolitiske ordførere diskuterer under overskriften »Mere marked, mindre marked?«

Direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann taler på konferencen om emnet konkurrence og effektivitet.

Flere temaer Blandt de øvrige aktiviteter under Energipolitisk Åbningsdebat er indlæg og vidensdeling om smarte energisystemer - intelligente løsninger, hvor fjernvarme, el og gas tænkes sammen for en optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Kommunernes arbejde med klima og energi giver rum for præsentation af særligt fremsynede kommuners visioner og arbejde med klimavenlige energiløsninger.

Der er indlæg fra Herning, Middelfart og Ringkøbing-Skjern.

Under overskriften »Den grønne Vækststrategi« er der indlæg om bæredygtigt landbrug, biogas og varmeproduktion på biomasse.

DS Håndværk & Industri er blandt arrangørerne af Energipolitisk Åbningsdebat sammen med bl.a. foreningerne Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri.

DS-bladet nr. 9 2013 | 19

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

Stor interesse for ny vindmølle fra Ringkøbing Ringkøbing Maskinværksted A/S er ny aktør på mar­ kedet for hustandsvindmøller. Om få uger er man klar til at levere sin helt egen 25 kW-mølle, og ambitio­ nerne er store.

Ringkøbing Maskinværksted A/S har i lang tid været en succesfuld underleverandør til bl.a. vindmølleindustrien. Men nu har virksomheden besluttet at gå selv som supplement til sine øvrige opgaver.

Om få uger begynder Ringkøbing Maskinværksted for alvor at lancere en helt nyudviklet og egenproduceret husstandsvindmølle af den store slags. Vindmøllen er på 25 kilowatt og kommer til at koste 650.000 kroner.

Direktør og ejer af Ringkøbing Maskinværksted, Carsten Lauridsen, siger om baggrunden: »Jeg er udlært på Vestas og har arbejdet med møller næsten lige siden.

Drømmen om at vi skulle lave vores egen mølle har nok altid været der.

Og da der omkring årsskiftet kom nye afregningsregler for husstandsvindmøller, tænke jeg, at nu er det nu.

Den 1. februar bestemte vi os for at gå i gang. Og nu har vi to møller i test. Ifølge eksperterne hos DTU Vindenergi (Godkendelsessekretariatet for Vindmøller – red.) er det verdensrekord i udvikling af en mølle.« Pæn og støjsvag De to testmøller står henholdsvis ved siden af maskinværkstedet i Ringkøbing og hjemme hos Carsten Lauridsen i Stauning. Ringkøbing Maskinværksted producerer og monterer stort set alt selv. Gearkasse og lejer købes færdige. Den elektroniske indmad leveres af firmaet Orbital i Skjern. »Jeg har købt rettighederne til en mølle, der har kørt i 20 år. Vi har genanvendt nogle af de vitale dele, bl.a. gearkasse og generator, men ellers har vi lavet en helt ny-designet mølle. Det har været vores bestræbelse at udvikle en mølle, som er pæn at se på, og som støjer så lidt som muligt,« fastslår Carsten Lauridsen.

Carsten Lauridsen foran sin mølle. Om få uger er den klar til salg.

20 | DS-bladet nr. 9 2013

Den unikke vinge Da DS-bladet var på besøg, manglede møllerne endnu at få udskiftet den monterede 11,6 meter standardvinge med en 14-meter rotor, som Ringkøbing Maskinværksted selv har udviklet, og som bliver den største på markedet for 25 kW-møller. »Den er virkelig vores hjertebarn, som vi er spændt på at se i drift. En husstandsvindmølle står nede i en højde, hvor træer, hegn og forskellige

Ambitionerne for den nye mølle er store. Efter introduktionen på det danske marked vil den blive lanceret og forsøgt solgt til bl.a. Brasilien, Australien og New Zealand.

terrænforhold forstyrrer vinden. Derfor er det helt afgørende at udvikle en vingeprofil, der høster så meget af vinden som muligt og udnytter energien mest effektivt.

Vi har en forventning om, at møllen skal give omkring 60.000 kWh i årsproduktion. Og med den vinge, vi selv har designet, er jeg overbevist om, at vi når målet – godt og vel endda.« Stor interesse Carsten Lauridsen oplyser, at der allerede er stor forhåndsinteresse for den nye mølle. »På nuværende tidspunkt, hvor vi ikke har fortalt særlig meget om produktet, har vi flere end 20 skrevet op som interesserede. Vi sælger møllen som fuldt færdigmonteret og med alt papirarbejde i orden samt fem års garanti.

Møllen er forsynet med et såkaldt vippetårn, der uden dyre hjælpemidler kan rejses op og lægges ned igen, når der skal udføres servicearbejde.« Fornuftig afregningsordning At afregningsprisen for overskudsstrøm blev sat ned til 1,50 kr. her i forsommeren har ikke fået Carsten Lauridsen til at tvivle på sit projekt. »Jeg synes alt i alt, det er en fornuftig afregningsordning, som for de fleste medfører en tilbagebetalingstid på 6-8 år. Vi ser først og fremmest landbrug, minkavlere, gartnerier og dambrug som vores målgruppe. Men også landejendomme uden erhverv kan med fordel købe møllen. Den vil så blive registreret som virksomhed og kunne sælge overskudsstrømmen ud på el-nettet.« Satser på eksport Carsten Lauridsen lægger ikke skjul på, at ambitionerne for salget rækker ud over landets grænser: »Selvfølgelig er det danske marked interessant, men det er jo ikke så voldsomt stort. Derfor satser vi også på udlandet. England har i mange år været et godt marked. Ligesom vi har øjnene rettet mod lande, hvor el-nettet ikke er udviklet til at aftage strømmen fra de store møller.« Hvilke lande har du i kikkerten? »Brasilien er et stort og interessant marked. Det samme gælder fx Australien og New Zealand. Vi kan pakke tre møller sammen i en 40-fods-container og i princippet levere til hele verden. Men

foreløbig skal vi have solgt møllen i Danmark og drage nogle erfaringer. Det holder os nok beskæftiget et godt stykke ind i næste år.« Ringkøbing Maskinværksted beskæftiger omkring 60 medarbejdere. Ifølge Carsten Lauridsen er der ikke umiddelbare planer om at udvide bemandingen på grund af den nye egenproduktion.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm • Bedste / billigste messing fittings • Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris. op es websh r o v g ø s e B e-vvs.dk www.frod Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C Tlf. 23826010 – info@frode-vvs.dk – www.frode-vvs.dk DS-bladet nr. 9 2013 | 21

tEMA: ENERGI & MILJØ

Fjernvarmeanlæg på 2500 m2 med solceller på Samsø. Anlægget producerer ca. en fjerdedel af Nordbys og landsbyen Mårups varmeforbrug. Resten af varmen kommer fra en 900 kW kedel, hvor der fyres med træflis.

(Foto: Mads Jensen/Scanpix)

Solen leverer mere varme til danske fjernvarmekunder Flere og flere fjernvarme­ værker får solvarmean­ læg, der erstatter fyring med naturgas.

Solvarme har for alvor fundet vej til de danske radiatorer hos fjernvarmeforbrugerne. I alt står der nu 40 storskala solvarmeanlæg og producerer energi hos danske fjernvarmeværker, oplyser organisationen Dansk Fjernvarme Alt i alt producerer de 40 anlæg mere energi end hvad 7500 standard husstande bruger af fjernvarme årligt. »Solvarme er grøn energi, som er til rådighed, om vi udnytter den eller ej. Ved at bruge denne energi sparer fjernvarmeværkerne udgifter til brændsler og dermed også udledning af CO2,« siger John

22 | DS-bladet nr. 9 2013

Tang, afdelingsleder hos Dansk Fjernvarme.

Betydelig vækst De 40 eksisterende anlæg sikrer ifølge Dansk Fjernvarme CO2-besparelser på mere end 25.000 tons årligt. Typisk er det nemlig de naturgasfyrede kraftvarmeværker, som investerer i solvarmeanlæg. Dermed sparer værkerne udgifter til dyr naturgas. »Vi kan se, at solvarmeanlæggene er så gode investeringer, at de værker, der allerede har et anlæg, udvider for at få mere kapacitet,« fortæller John Tang.

Det seneste år der sat 11 anlæg i drift, og det samlede solfangerareal er gået fra ca. 230.000 m2 til 312.000. I nden for det næste år vokser dette yderligere til over 580.000 m2, hvilket vil sige en vækst på mere end 85 procent. Intet tyder på, at dette stopper foreløbig. »Faktisk tror jeg, at vi kommer til at se en vækst, så op mod 20 procent af fjern-

varmen fra de decentrale kraftvarmeværker i 2020 vil komme fra solvarme. Det betyder rigtig mange flere anlæg, end vi har i dag,« siger John Tang.

Sommersolen gemmes Det er danske virksomheder, som er førende inden for storskala solvarme, og dermed er det også med til at sikre danske arbejdspladser. Både hos anlægsproducenterne, men også hos de entreprenørselskaber med videre, som står for selve byggeriet af anlæggene.

For øjeblikket arbejdes der på at optimere anlæggene med lagerkapacitet, så sommersol kan gemmes til vinterkulde.

Dette arbejde har vist meget positive resultater, fortæller John Tang.

Inden for de seneste uger er to nye anlæg sat i drift i henholdsvis Toftlund og på Sydlangeland.

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

EnergiXperten er efterspurgt Ny serie kurser begynder i efteråret, og giver del­ tagerne værktøjer til at være forrest med energi­ løsninger.

DS Håndværk & Industri udbyder i efteråret en ny runde uddannelser til EnergiXpert. Kurserne er sædvanligvis efterspurgte, ligesom der er stor efterspørgsel på det, EnergiXperten kan.

Uddannelsen går ud på at gøre deltagerne til gode tovholdere for arbejde i energiog byggebranchen og give dem de rigtige værktøjer til at være gode rådgivere.

Grundmodulet sættes der fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser. Løsninger med markante økonomiske besparelser via langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle måder at gøre tingene på.

Endvidere gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne samt ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret.

Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal overholdes, når det handler om nybyggeri. Det betyder større indflydelse og ansvar for bygningssmedene og vvs-installatøren.

Det er derfor vigtigt at vide, hvordan energirammen reagerer, når der fx ændres på fyringseffektivitet, sættes en anden cirkulationspumpe op eller ændres på afstand til forbrugssteder.

Service- og montagevirksomheder samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industrien bliver efterspurgte eksperter i de kom-

mende år. Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, som i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter, som bliver specialister i at samle og styre byggeprojekter.

Overbygning Efter grundmodulet kan EnergiXperten specialisere sig inden for henholdsvis industri og bygninger.

På Trin 2 Bygninger uddanner deltageren sig til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordringer, bygherren står over for ved nybyggeri samt i forbindelse med bygningsrenovering.

Udover færdigheder i energirammeberegning, får deltageren kendskab til BR10 og de nye lavenergiklasser. Deltageren bliver i stand til, at vurdere, hvilke tiltag der skal til for at bringe en bygning tilstrækkeligt ned i energiforbrug, så det kan kaldes passivhus / zero-byggeri.

Trin 2 Industri er målrettet til deltagere, som ønsker at opnå de markedsfordele, der ligger i at have en grøn profil. Samtidig får virksomhederne øjnene op for den økonomiske gevinst, der kan realiseres ved at arbejde målrettet med energibesparelser og forbedret energieffektivitet.

Grundmodulet begynder den 30. september, trin 2 Bygninger den 28. oktober og Industri den 2. december. Undervisningen på alle tre moduler løber over to dage.

Tilmelding på ds-net.dk.

DS-bladet nr. 9 2013 | 23

TEMA: ENERGI & MILJØ

Af Jens Holme

»Vi får den ene lussing efter den anden« Urhøj Smedje i Gørlev på Vestsjælland har i flere år været blandt de førende virksomheder, når det angår alternative energi­ former. Men nu er ejeren, Tom Johansen, ved at have mistet modet efter gentagne gange at have været offer for politiske hovsa-beslutninger.

Tom Johansen er normalt en munter person og en dygtig forretningsmand. Men han lægger ikke skjul på, at han i disse måneder føler sig lidt groggy. Som en bokser der er fældet af et urent slag fra modstanderen.

I hvert fald kan hans respekt for politikerne og i særlig grad klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ligge på et meget lille sted.

Det første eksempel drejer sig om husstandsvindmøllerne. Regeringen lagde i begyndelsen af året op til en ordning, der af branchen selv blev betegnet som overordentlig flot. Ifølge lovforslaget ville møller op til 25 kW få 2,50 kr. i tilskud for hver kilowatttime, ejeren ikke selv brugte.

Red forgæves »Der var sat en overgrænse på 2,5 MW. Enhver kunne se, at hvis det drejede sig om 25 kW-møller, så var det jo kun 100, der kunne stilles op inden for den ordning. Derfor var vi nødt til at komme ud over stepperne med det samme for at få solgt nogle møller, før andre havde brugt kvoten,« fortæller Tom Johansen. »Vi gik i gang med et stort salgsarbejde, holdt informationsmøder og udarbejdede ansøgninger til kommunerne, inden regeringen i sidste øjeblik fandt ud af, at ordnin24 | DS-bladet nr. 9 2013

gen kostede for mange penge, og alle vore anstrengelser var spildt.« I loven, der blev vedtaget af Folketinget den 30. maj hedder det, at de 2,50 kr. pr. kWh i 20 år gælder for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder, mens de større med en installeret effekt på over 10 kW kun får 1,50 kr. »Lige nu omkonverterer så mange som muligt af 25 kW-møllerne til 10 kW-møller.

Men vi skal helt forfra med alt papirarbejde og miljøredegørelser. 12 kunder – svarende til en omsætning på 10 mio. kr. – havde skrevet under på en købsaftale, og over 20 var klar til at handle, når loven var vedtaget. Efter reglerne i det oprindelige lovforslag havde vi kunnet sælge mindst 30 af de her 25 kW-møller. Nu ender vi måske på 2-3 stykker,« fastslår Tom Johansen.

Endnu en øretæve Solcellelovgivningen er det andet eksempel på politiske hovsa-beslutninger, som har kostet Urhøj Smedje dyrt. »Vi havde ikke beskæftiget os med anlæg, der skulle stå på marker. Vi var gået efter, at vi skulle sætte dem på staldbygninger.

Jeg havde fået – synes jeg selv – en lys ide til nogle haller, hvor rygningen var forskudt og havde stort udhæng. Vi fik på den måde en kæmpe tagflade mod syd.

Den ide gik vi i gang med at lancere i form af opsøgende salgsarbejde samt avisreklamer og temadage for landmænd og godsejere, som kunne være interesseret i landbrugshaller med solceller. Men der var jo tale om investeringer på to, tre eller fire millioner kr., så folk siger jo ikke bare ja med det samme. Men da vi havde 30-35 tilbud ude, blev døren smækket i,« siger Tom Johansen med bitterhed i stemmen.

Den 11. juni vedtog partierne bag sidste års energiaftale frem mod 2020, at sætte en stopper for enhver form for støtte til erhvervsmæssige solcelleanlæg. »Al den tid og al den markedsføring, vi havde gjort, var lige til at putte i skralde-

spanden. Det eneste salg, der nåede at lykkedes, var til et gods, hvor ejeren var meget fremme i skoene. Han havde lugtet, at ordningen nok ville blive lavet om. Derfor bad han om en hurtig handel, og i løbet af et par uger var ordren i hus.

Det er bittert at få to sådanne øretæver i løbet af en måned. Det har kostet os mindst 300.000 kr. i løn til sælger og til det forberedende arbejde. Det virker som om, politikerne hele tiden laver hovsa-løsninger og åbenbart ikke får ret meget hjælp fra deres embedsmænd,« konstaterer Tom Johansen og tilføjer: »Vi har spildt et år på Martin Lide­gaard.« Privatkunder bliver væk Uden solceller og vindmøller. Hvad er der så gang i? »Vi oplever lige for tiden et stort salg af flisfyr-anlæg. Inden for en forholdsvis kort periode har vi solgt fire store anlæg til landbrug, virksomheder og skoler. Bl.a. har vi solgt et anlæg til den lokale idrætsefterskole, som skal have konverteret nogle gaskedler til flisfyr. Og det er der rigtig god økonomi i.

Vores privatkundemarked står meget stille lige for tiden. Det tror jeg hænger sammen med, at kunder som er positive over for løsninger med alternativ energi brugte mange penge på solceller i fjor. Og når de har investeret måske 150.000 kr. sidste år, er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, at de ikke er parate til nye investeringer allerede i år.

I tidens løb har vi leveret masser af varmepumpeanlæg, men de står lidt i stampe i øjeblikket – hvilket jeg hos leverandørerne har fået bekræftet er et generelt fænomen.

Det på trods af, at de økonomiske forudsætninger for at gå over til jordvarme aldrig har været gunstigere, end de er nu.« Væk med tilskud og fradrag Ifølge Tom Johansen stiller det i sig selv spørgsmålstegn ved de mange tilskudsordninger.

Tom Johansen: »Vi har spildt et år på Martin Lide­gaard.«

»Tilskuddet til solceller har reelt smadret markedet for jordvarme, der er faldet til en tredjedel. Og hvor meget CO2 har vi så sparet? Jeg tror, vi ville få mere ud af at lade markedet passe sig selv og lade forbrugerne afgøre, hvad de får mest ud af.

Støtte, fradrag og statslige reguleringer – håndværkerfradraget inklusive – skaber mere forvirring blandt forbrugerne end omsætning hos installatørerne,« fastslår Tom Johansen og tilføjer: »Vi oplever, at folk spørger, hvad der er af tilskudsmuligheder lige for tiden. De ved ikke selv, hvad der er, men de har vænnet sig til, at der hele tiden er et eller andet.

I stedet for midlertidige pakker og mere eller mindre mærkelige ordninger har vi brug for permanent at have nogle rimelige rammevilkår. Vel at mærke nogle, man kan stole på og er nemme at forstå. Tilskud og fradrag medfører en stop-og-go-trafik, som gør det meget svært at drive forretning.« Grøn kaution Derimod mener Tom Johansen, at finansieringen er den store hage, fordi bankerne sidder på bremsen, og fordi et stort an-

tal yngre familier er teknisk insolvente på grund af de faldende huspriser. »Hvis finansieringen var på plads, ville det være nemt at vise folk, at de for en given investering ville opnå en given stor besparelse og i løbet af hvor mange år, investeringen ville have tjent sig hjem. Og dermed vise, hvilke investeringer i ny energi, der var sunde og kunne betale sig.« Tom Johansen står fadder til et forslag om grøn kaution, som nærmere omtales på sidd 27, og som han fik gjort daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) interesseret i sidste efterår. Desværre kort før ministeren blev sat af, og siden har Tom Johansen ikke hørt noget fra regeringen. »Det ville både tjene det politiske formål om mere grøn energi og lette økonomien for en række forbrugere, hvis mit forslag om grøn kaution blev gennemført.

En ordning med grøn kaution vil ikke koste staten penge, tværtimod. Den vil sætte en masse arbejde i gang, og vi vil få udfaset de fossile brændstoffer på en god og fornuftig måde. Grøn kaution vil gavne stort set alle typer af håndværkere og skabe mange nye arbejdspladser og dermed flere indtægter for staten. Det er langt mere ef-

fektivt end det nuværende håndværkerfradrag.« En bredere platform »Men lige nu føler jeg, at politikerne lukker luften ud af os. Vi har fået den ene lussing efter den anden. Derfor overvejer jeg at fokusere på nogle andre områder end alternativ energi. Vi har en del industrikunder, som vi ikke har dyrket særlig meget. Det skal vi måske gøre noget mere ved.

Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig en sparringspartner i firmaet, så vi var to om det i stedet for at være alene om alle beslutninger. Eller at vi var to firmaer, der slog os sammen, så vi kunne fokusere på både energi og industri.

Det er i hvert fald gået op for mig, at min virksomhed har brug for en bredere platform, så vi ikke er så afhængige af politiske hovsa-beslutninger. Det er simpelthen for usikkert. Lige nu føler jeg mig ærlig talt lidt groggy oven på det med vindmøllerne og solcellerne, og jeg mener, at politikerne skyder sig selv i foden, når de firmaer, der er længst fremme, overvejer at opgive at engagere sig i alternativ energi.«

DS-bladet nr. 9 2013 | 25

TEMA: ENERGI & MILJØ

Urhøj Smedje kort fortalt Tom Johansen grundlagde Urhøj Smedje som et enmandsfirma den 1. januar 1999.

Oprindeligt var ideen, at firmaet udelukkende skulle lave smedearbejde med landbrugskunder og arbejde for bl.a. Novo Nordisk som basis.

Situationen blev imidlertid en anden, da et lokalt vvs-firma lukkede. Tom Johansen havde ingen autorisation, men han ansatte en teknisk ansvarlig med autorisationen i orden, mens han selv uddannede sig to dage om ugen i Horsens.

I 2006 købte Tom Johansen Gørlev gl. Smedje og lagde den ind under Urhøj Smedje. Virksomheden havde hovedkvar-

ter på gården hos Tom Johansens forældre, men pladsen blev hurtigt for trang, og i 2009 flyttede Urhøj Smedje ind i de nuværende meget større lokaler i Gørlevs industrikvarter.

Urhøj Smedje har haft et speciale i stald­anlæg. Ifølge Tom Johansen en rigtig god niche, som er imidlertid er tørret ud, fordi der stort set ikke bliver bygget i landbruget i dag.

Samtidig har virksomheden udviklet sig til en af landets førende, når det gælder alle mulige alternative energiformer. I særlig grad har Urhøj Smedje ekspertise i installation af jordvarme og varmepumper.

I tilknytning hertil har Urhøj Smedje udviklet et servicekoncept med tilbud om årlige eftersyn af og service på de Vølundjordvarmeanlæg, virksomheden har leveret. Den del af forretningen er de senere år udvidet med serviceeftersyn af anlæg fra andre producenter.

Urhøj Smedje har ikke egen produktion af husstandsvindmøller, men samarbejder med KWA-Diesel og HS Wind.

Virksomheden har lige nu 13 svende, fire lærlinge og fire kontoransatte inklusiv ejeren selv.

BILER KØBES TIL EXPORT – uanset stand, kilometer og syn og både gule og hvide plader har interesse HI-ACE – HI-LUX – DYNA Bemærk Toyota alle årgange!!!!

Canter (alle) Suzuki: Grand-Vitara årg.

2001 og frem

Toyota: Dyna (alle), Hi-Lux (alle), Hi-Ace (alle), Landcruiser (alle), Rav 4 (alle), Corolla diesel st.car (alle), Avensis-Verso (alle), Corolla-Sportsvan (alle), Previa årg. 2000 og frem, Avensis årg. 1998 og frem, Combivan (alle), Picnic (alle)

VW: Caddy (alle), Sharan 2001 og frem, Tiguan (alle), Touareg (alle), Taro (alle), Transporter (alle) samt Passat 2000 og frem

Mitsubishi: L200 (alle), L300 (alle), L400 (alle) samt Grand-Pajero (alle)

26 | DS-bladet nr. 9 2013

Nissan: Cabstar (alle), King Cab (all) Navara (alle), Patrol 2002 og frem, Primastar.

Opel: Vivaro

Renault: Trafic, Master (alle) Mercedes Sprinter (alle) Ml-Klasse BMW X5 Audi Q7 (alle) Honda CR-V (alle), FR-V (alle) samt HR-V (alle) Hyundai: H-1 (alle), Santa Fe (alle), Sonata årg. 2005 og frem, Terracan (alle), Trajet (alle) samt Tucson (alle) Kia: Sorento (alle) samt Sportage årg.

2005 og frem.

BEMæRK skadede biler og defekte motorere har også interesse. Vi giver extremt gode priser og afhenter med det samme.

r te nk u sp t id L : e l al AI o m 62 E-M ail.c 1 8 t.

87 e v o t m 2 0 nd @ h å e p S ox d ng ab Ri M

Statskaution kan sætte fart i grønne investeringer Tom Johansen har gennem tre år kæmpet for sin ide om en ordning med grøn kaution. Det er Tom Johansens udgangspunkt, at investeringer i energibesparelser i boliger alt for ofte bremses, fordi ejerne ikke kan få lån i bank og kreditforening på grund af lånelofter og manglende friværdi.

Adgangen til lån skal lempes ved hjælp af den grønne kaution. En statslig fond, som yder garanti for lån, når en autoriseret rådgiver har sagt god for den økonomiske sammenhæng i den påtænkte investering. Inden for ordningen med grøn kaution skal der kun gives støtte til de dele, hvor bespa-

relsen det første år er mindst af samme størrelse som ydelsen på lånet.

Ordningen vil være omkostningsfri for staten. I forbindelse med det statsgaranterede energilån skal der nemlig indbetales 1-2 promille til en fond, der dækker tab på usolide debitorer. »Bortset fra at daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtrykte interesse for sagen, har det været umuligt at komme igennem politisk. Måske fordi ideen er for simpel og logisk,« konstaterer smedemesteren fra Gørlev.

VÆKST VIA LEDELSE

3 ud af 4 ledere har nu fundet deres kurs...

Med Vækst via Ledelse bliver du bevidst om retningen for dig og din virksomhed.

Nye tal viser, at 73% af deltagerne ændre deres væsentligste udviklingsområder efter et målrettet afklaringsforløb på Vækst via Ledelse. Med Vækst via Ledelse styrker du dine lederkompetencer og løfter din virksomheds resultater. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud – både økonomisk, organisatorisk og personligt. For 5.000 kr. er du i gang.

Læs meget mere og få din billet på VVL.DK

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Danske virksomhedsledere tænker for kortsigtet Knud Jensen, direktør for og medejer af DAN-Palletiser A/S i Vemmelev ved Korsør undrer sig over, at danske virksom­ heder hellere vil flytte ud af landet end at satse på at ratio­ nalisere produktionen.

Hvorfor har danske virksomheder så travlt med at flytte produktionen til lavtlønslande i stedet for at rationalisere produktionen herhjemme? Svar: Mange danske virksomhedsledere tænker for snæversynet i kortsigtede gevinster i stedet for at optimere og automatisere produktionsapparatet til at klare sig i konkurrencen.

Sagt og skrevet ved flere lejligheder af Knud Jensen, mangeårig leder af DANPalletiser A/S. Virksomhedens iøjnefaldende skiltning kan ses fra motorvejen lige før eller efter Storebæltsbroen på Sjælland.

Kun de færreste har formentlig en anelse

om, at en palletiser er et fuldautomatisk anlæg, der sætter produkter på paller.

Det kan i princippet være alt muligt.

Anlæg til palletering af tunge malerspande, mælk i kartoner og cornflakes er i øjeblikket under udvikling på virksomheden.

DAN-Palletiser blev grundlagt i 1976 under navnet DAN-Conveyor A/S med en produktion af hovedsageligt interne transportsystemer.

Bølge af rationaliseringer Knud Jensen har været med hele vejen.

Han begyndte i 1976 som servicemontør.

Senere blev han forfremmet til servicechef og har været virksomhedens administrerende direktør næsten uafbrudt siden 1986.

Knud Jensen ejede og udviklede virksomheden fra 20 til knap 100 medarbejdere, inden han i 2008 solgte 90 procent af aktierne til finansmanden Ib Kunøes selskab, Consolidated Holdings A/S. Man kan altså se det som egen interesse, når Knud Jensen opfordrer virksomhe-

derne til at rationalisere frem for at flytte produktionen væk. Men han ser først og fremmest problemstillingen i et samfundsperspektiv: »Mit opråb handler først og fremmest om, at jeg nærmest dagligt kan konstatere, at vi er bagefter herhjemme. I flere af vore nabolande, ikke mindst i Sverige, har virksomhederne sat en bølge af rationaliseringer i gang og har erklæret krisen for overstået. Her ser man nu fremad og skaffer sig konkurrencefordele, der styrker virksomheden på længere sigt,« fastslår Knud Jensen og fortsætter: »I Danmark fokuserer virksomhedslederne snævert på tilbagebetalingstider, og investeringslysten er i det hele taget minimal. Jeg tror, det bl.a. skyldes, at vi er tilbøjelige til at tale os ned i et hul her i landet.

Godt hjulpet af pressen, hvor det er en bedre historie at tale om krise og udflytning end om virksomheder, der klarer sig godt.

Stemningen og mentaliteten er ikke positiv. Det er samtidig folk uden speciel

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

28 | DS-bladet nr. 9 2013

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

DAN-Palletiser producerer og installerer fuldautomatisk palleteringsudstyr i alle størrelse. Her er en af de absolut større under tilblivelse. Den skal leveres til morgenmadsgiganten Kelloggs.

Knud Jensen: »I Danmark fokuserer virksomhedslederne snævert på tilbagebetalingstider, og investeringslysten er i det hele taget minimal.

Jeg tror, det bl.a. skyldes, at vi er tilbøjelige til at tale os ned i et hul her i landet.«

viden om produktion og teknik, der har overtaget de ledende stillinger i virksomhederne, mens teknikerne med overblik og erfaring spiller andenviolin eller simpelthen er blevet bortrationaliseret.

Det er nogle af de spørgsmål, jeg gerne vil rejse debat om og opfordre virksomhederne til at komme ind i kampen i stedet for at hænge med mulen.«

arbejdsgivere fokus på deres medarbejderes sikkerhed og sundhed.

I vore nabolande er de ivrige efter at finde løsninger, der får produktionsbehov og arbejdsmiljø til at gå hånd i hånd. De to hensyn er ikke hinandens modsætninger, hvis man griber opgaven rigtigt an.«

»At flytte produktionen til f.eks. Kina medfører tab af kontrol, kvalitet og leveringssikkerhed, foruden at transportomkostningerne bliver en væsentlig faktor.

Det er opmuntrende at se, at flere og flere virksomheder beslutter at flytte hjem igen.«

Egen medicin Også DAN-Palletiser har måttet sluge Knud Jensens medicin. Da han solgte størstedelen af sin ejerandel for fem år siden, blev der ansat en ny direktør, som ændrede strategien og outsourcede hele produktionen. Ifølge Knud Jensen en virkelig dygtig mand, men igen uden den nødvendige produktionstekniske indsigt.

Den nye strategi havde store økonomiske konsekvenser, og Knud Jensen måtte returnere til chefstolen i løbet af blot et år. »DAN-Palletiser gik igen over til at være egenproducerende. De sidste maskiner, bl.a. en laserskærer, fik vi ind i virksomheden i maj i år, og vi har fået vendt bøtten økonomisk. I dag producerer vi alt selv.

Dog har vi ikke noget malerværksted på grund af de skrappe miljøkrav,« fortæller Knud Jensen.

Han er ikke i tvivl om, at også andre virksomheder vil være tvunget til at ændre strategi.

Langt forarbejde DAN-Palletiser har ca. 20 procent af sin omsætning i Danmark. Resten eksporteres.

Virksomheden har defineret sit marked inden for to timers flyvetid fra København. »Det er her mentaliteten stemmer overens med det, vi vil, og hvor arbejdslønnen er tilstrækkelig høj til, at en rationalisering af produktionen kan tjene sig hjem,« forklarer Knud Jensen. »Vi kan tit arbejde op til et par år på en ordre, inden vi får den. Det kræver lang tids dialog at finde frem til den for kunden helt rigtige konfiguration af et anlæg.

Så sent som for en måned siden fik vi en stor ordre i England. Den har jeg arbejdet på i 20 år. På daværende tidspunkt foretrak de at få robotter. Nu har de så fundet ud af, det var den forkerte beslutning, og er vendt tilbage til os.«

Verdens bedste »Den danske arbejdskraft – hvis den bruges rigtigt – er blandt verdens bedste og er ikke for omkostningsfuld. Det siger sig selv, at man ikke skal give folk over 100 kr. i timen for at udføre samlebåndsarbejde eller sætte vinflasker eller malerbøtter på paller. Det skal man automatisere sig ud af.

Vi lejer simple pallelastere ud til en pris, der svarer til en halv månedsløn for en medarbejder. Det er utrolig sjældent, at dette regnestykke ikke ender med et stort plus for vores kunder – og både humør, konkurrenceevne og bundlinjen får et løft.« Knud Jensen peger på endnu et væsentligt argument for sine egne produkter: »Ifølge arbejdsmiljølovgivningen må en medarbejder kun løfte seks tons om dagen, og kun 12 kg ad gangen som rutinearbejde. Det ser mange virksomheder stort på i dag. I Sverige og Norge har mange flere

DS-bladet nr. 9 2013 | 29

AUTOMATISERING

Virksomheder søges til forsøg med intelligente robotter Fire virksomheder får hver stillet op til 1, 8 mio. kr. til rådighed for at demonstrere, hvilke opgaver der med fordel kan udføres af såkaldte Robot Co-Workers.

Det danske del af EU-projektet SMErobotics søger lige nu produktionsvirksomheder, der vil være med til at demonstrere fremtidens industrielle robotcelle. Det drejer sig om såkaldte kognitive – eller intelligente – robotsystemer også kaldet Robot Co-Workers.

Et robotprojekt gennemføres typisk af en slutbrugervirksomhed og en systemintegrator. Disse inviteres til at ansøge om at blive en del af SMErobotics projektet.

Fire ansøgninger vil blive udvalgt til at udforme løsningerne i virksomhederne. Løsningerne skal inkludere komponenter og forskning fra projektet. Hvert projekt vil modtage op til 250.000 Euro til finansiering af udviklingen af en robotarbejdscelle i et virkeligt produktionsscenario. »Danmark er forrest i udviklingen af

30 | DS-bladet nr. 9 2013

fremtidens industrielle robotsystemer!

Derfor skal vi selvfølgelig også have danske virksomheder med til at understrege denne position. Denne åbning, hvor man kan få 250.000 Euro i støtte, er lavet som ekstra incitament for bl.a. danske produktionsvirksomheder,« fortæller Søren Peter Johansen, faglig leder ved Teknologisk Institut, Robotteknologi.

Deltagerne i demonstrationsprojekterne opfordres til, at påbegynde implementeringen af passende softwarekomponenter fra SMErobotics, som blandt andet understøtter brugen af robotter til hårdfør montage, intuitive opgavebeskrivelser (for at undgå programmering), selv-konfiguration, fejlretning og generel problemfrit samarbejde mellem menneske og robot – Human-Robot Interaction. »Vi har forsøgt at udpege nogle repræsentative problemstillinger i den type produktion, der stadig findes herhjemme blandt SMV-virksomheder. Det kendetegnende element er fleksibel produktion, altså produktion af mange små serier og omstillingen mellem dem. Den type produktion stiller store krav til robotter og har hidtil ikke været rentabel. Det er den nu,

og robotterne bliver kun bedre og bedre!« siger Søren Peter Johansen begejstret.

Rentabelt eller ej »Vi sigter efter simple håndteringsopgaver.

80 procent af al håndtering i Danmark udføres manuelt. Og minimum halvdelen kan med fordel automatiseres,« fortæller Søren Peter Johansen.

En ting er om robotten kan løse opgaven, noget andet er, om det er rentabelt at gøre i virkeligheden – også uden støttebeløb. Om det siger Søren Peter Johansen: »Vi er kun interesserede i at skabe gode resultater og løsninger – vi får ikke andel i bevillingen alligevel, omend vi kommer til at bidrage i stor stil med vores viden og komponenter. Derfor er det en god idé, at vi tager en snak forinden, om en Robot CoWorker er den rette robot at sætte ind. Vi vil også meget gerne hjælpe med at parre virksomhed og integrator og dermed styrke muligheden for realisering. Og ja, vi vil gerne hjælpe med ansøgningsarbejdet også.« Vil gerne have flere Teknologisk Institut har allerede modtaget tilkendegivelser fra en håndfuld virksomheder, der vil med i projektet, men ønsker fortsat en større masse af projekter at vurdere ud fra.

Teknologisk Institut opfordrer alle interesserede til at henvende sig på telefon eller mail til Søren Peter Johansen på spj@ teknologisk.dk eller 7220 2859.

Ansøgninger modtages indtil den 14. oktober. De udvalgte demonstrationsprojekter, vil blive underrettet herom i begyndelsen af november. Projekterne forventes påbegyndt i begyndelsen af 2014, og kan maximalt løbe til den planlagte slutning af SMErobotics-initiativet i december 2015.

Bag EU-projektet SMErobotics står en række førende europæiske robotproducenter og forskningsinstitutter, bl.a. Teknologisk Institut i Danmark. Læs mere om SMErobotics på www.smerobotics.org.

Branchemøder for el og vvs DS Håndværk & Industri holder i den kom­ mende måned branchemøder for el og vvs.

På programmet står bl.a.: • Ny standard for varme & køleanlæg.

• Ny standard for ventilationsanlæg.

• El nyt fagområde i DS – status og forventninger.

• Nye krav til godkendelser af byggevarer – herunder VA- og CE-mærkning.

• Hvad sker der med el & vvs autorisationen?

• Sidste nyt i branchen: Ny standard isolering, regler for biokedler og BR 10.

Alle møder holdes fra 13.00 til 16.00. Den 14. september i Region Hovedstaden, den 30. september i Region Nordjylland, den 3. oktober i Region Midtjylland, den 10. oktober i Region Sjælland og den 22. oktober i Region Syd. Nærmere besked om sted vil fremgå af den invitationer, medlemmerne vil modtage i den kommende tid.

Deltagergebyret for medlemmer er 300 kr. For andre er prisen 500 kr. Medlemmer er velkomne til at invitere deres lokale el-installatør med til arrangementet.

Inviterede ikke-medlemmer faktureres til medlemspris.

RESULTATER GENNEM DIALOG

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevaredirektivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1.

Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n n n n

HUSK EN 1090-1 Certificering før den 1. juli 2014

Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrien Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1 Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . dic@dic.dk

DS-bladet nr. 9 2013 | 31

Ledelse

Af Lars Almind Knudsen, uddannelseskonsulent, DS Håndværk & Industri

Udviklingssamtale er ikke hyggesnak En udviklingssamtale skal tages alvorligt og følges op.

Gode og velforberedte udviklingssamtaler øger medarbejdernes arbejds­ glæde og engagement i virksomheden.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

32 | DS-bladet nr. 9 2013

Den hårde konkurrence betyder, at stigende omkostninger ikke kan dækkes gennem prisstigninger, men skal modsvares af en minimering af omkostninger i form af en bedre udnyttelse af samtlige ressourcer herunder også medarbejdernes potentialer.

Kan medarbejderudviklingssamtaler bidrage til det? Svaret er ikke entydigt, da det i høj grad handler om, hvor struktureret og helhjertet man gennemfører samtalerne og ikke mindst følger op på de aftaler, der indgås.

En medarbejderudviklingssamtale tager gennemsnitligt 60 minutter og koster således nemt tre mandetimer pr. medarbejder inklusiv forberedelse. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker at få ud af denne investering og tilpasse eventuelle skemaer til virksomhedens strategi og målsætning.

Undersøgelser fra European Employee Index har vist, at medarbejdere, der oplever en god udviklingssamtale, har markant

højere arbejdsglæde og er markant mere engagerede i deres arbejde, end medarbejdere, som enten ikke har haft en udviklingssamtale eller som har haft en dårlig eller middelgod samtale.

Undersøgelsen underbygger således vigtigheden af medarbejderudviklingssamtalernes kvalitet. Det er derfor vigtigt at eventuelle skemaer giver mulighed for opfølgning af såvel den enkelte medarbejders som den samlede medarbejderstabs samtaler.

Det kan derfor være nyttigt, at der under de enkelte spørgsmål på skemaet er mulighed for at give en karakter. Dels er det ikke alle medarbejdere, der bryder sig om at udtrykke sig på skrift, og dels giver det god mulighed for at måle eventuel fremgang indenfor de enkelte punkter.

Karakterne giver samtidigt mulighed for at tage en samlet temperatur på medarbejderne ved at beregne gennemsnitskarakteren. Denne værdi kan bruges til fastsættelse af mål og sammenligningsgrundlag for næste års samtaler – er der fremgang eller tilbagegang?

En udbytterig medarbejdersamtale er ikke en hyggesnak, men et velforberedt struktureret og fremadrettet møde mellem medarbejder og leder. Det er her fremtidige arbejdsopgaver, forventninger og kompetenceudvikling med mere tages op.

En medarbejderudviklingssamtale er kun en god investering, hvis der følges op på den, og derfor er forberedelse og nærvær under samtalen ikke tilstrækkeligt.

Medarbejderens faglige og personlige udvikling skal der følges op på hele året.

Der findes på nettet en lang række værktøjer og artikler om emnet. Naturligvis også på ds-net.dk

LEDELSE

Flere virksomheder i gang med Lean Stor tilslutning til work­ shops, kurser og netværk om det japansk­inspirerede produktionsprincip.

Lean handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Lean betyder trimmet, og går ud på at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering.

Det lyder godt i en tid, hvor dækningsbidraget er under pres. Mange virksomheder står da også på dørmåtten og planlægger at gå i gang med Lean i større eller mindre skala. En af dem er Ærø Maskiner & VVS. Virksomheden blev grundlagt for godt fire år siden med otte ansatte. I dag er tallet 19 ansatte inklusiv tre lærlinge. »Vi har haft utrolig travlt de sidste tre år.

Det indebærer tit, at man ikke får gjort opgaven helt færdig, og vi har lidt for meget, der ligger og flyder. Vi har i det hele taget brug for at få mere struktur på tingene,« siger ejer og direktør John Petersen.

»Det tror jeg, at Lean kan hjælpe os med. Jeg deltog i en Lean-workshop i DS Region Syd i maj, og det har bekræftet mig i, at vi får noget ud af at gå den vej. Nu bruger vi efteråret på af lade tanken modne hos vore medarbejdere, og så er det planen for alvor at gå i gang fra starten af 2014.« Nysgerrig interesse Casper Mikkelsen Nr. Bjært Smedie i nærheden af Kolding deltog ligeledes i Region Syds Lean-workshop og har besluttet sig for at melde sig til et to-dages kursus, Lean i Praksis i september og oktober. »Jeg er nysgerrig efter at finde ud, hvilke elementer i Lean-værktøjskassen, der er relevante for os. Vi er en lille virksomhed, som nok ikke har brug for det store udstyr med tavler og den slags. Men jeg er helt sikker på, vi kan bruge Lean til noget«.

Kursus i Vejle Lean-kurset i Region Syd og Region Midt holdes den 18. september og 2. oktober i Vejle med Erna Storgaard fra Storgaard Innovation som underviser. Hun har stor

erfaring med indførelse af Lean i danske virksomheder.

Deltagerne får indsigt i, hvad Lean går ud på, og hvordan man kan bruge det i praksis. De får simple værktøjer til at analysere og få styr på arbejdsgangene. Hvordan man undgår spild og øger kundetilfredsheden.

På den anden kursusdag bliver deltagerne indviet i 5S-orden og ryddelighed i værkstedet. Desuden får Lean-kursisterne en række Lean-værktøjer, de kan bruge hjemme i virksomheden og noget mere om, hvordan man kommer i gang med et Lean-projekt.

Målgruppen er defineret som mindre industri- og håndværksvirksomheder, som vil lære enkle metoder til at effektivisere virksomheden ved hjælp af Lean-værktøjerne. Deltagerne kan være såvel medarbejdere som ledere og ejerledere.

På kurset udleveres fem praktiske Leanhæfter, der danner grundlag for undervisningen.

Tilmelding kan foregå på ds-net.dk/kalender.

ion t a r e n e ye g Se den n værktøj af akku erner aPP i voreS B    

Søg Scan Bestil Lagerstatus

Berner a/S Stenholm 2 9400 Nørresundby T 99 36 15 00

www.berner.dk

DS-bladet nr. 9 2013 | 33

UDDANNELSE

Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, DS Håndværk & Industri

Når undervisningen flyttes til en virksomhed Virksomhedsforlagt undervisning er en mulig­ hed for skoler og virksomheder og en chance for praktikanterne.

En erhvervsskole kan indgå en aftale med en virksomhed om at være vært for del af undervisningen for en eller flere skolepraktikelever. Det gælder for både skole- og praktikperioderne.

Praktikundervisning i form af skolepraktik betragtes i denne sammenhæng som skoleundervisning.

Virksomhedsforlagt undervisning anvendes ofte i tilfælde, hvor skolen mangler de faciliteter – maskiner eller lærerkræfte – der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen. I stedet udstationeres eleven i en virksomhed, der har det nødvendige udstyr og de fornødne kompetencer.

Der er ingen tidsmæssige grænser for varigheden af virksomhedsforlagt undervisning.

Erhvervsskolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virksomhedsforlagte undervisning, mens skolen modtager taxametertilskud for eleven. Dog kan en skole maksimalt opnå taxametertilskud for en skolepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed.

Derfor ser man ofte, at den virksomhedsforlagte undervisning netop varer tre måneder i sammme virksomhed.

På skolens ansvar Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, gennemfører en virksomhed praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Der er således tale om, at lov om arbejdsskadeforsikring, som finder anvendelse ved skolepraktik, også gælder på samme måde ved virksomhedsforlagt undervisning.

Elever i virksomhedsforlagt praktik må ikke deltage i virksomhedens produktion. Det skal forstås sådan, at eleven skal være overtallig – for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde.

Virksomhedsforlagt praktik udmærker sig ved, at den giver praktikeleven og virksomheden lejlighed til at lære hinanden at kende – og heldigvis hænder det da også, at virksomheden og skolepraktikeleven på den baggrund beslutter sig for at lave en egentlig uddannelsesaftale for restlæretiden.

Læs mere i håndbogen »Skolepraktik i erhvervsuddannelserne«.

Den kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Når der er tale om virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, gennemfører en virksomhed praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar.

34 | DS-bladet nr. 9 2013

Af advokat Frederik Sauerberg, DS Håndværk & Industri

JURA

Vikarer skal have samme vilkår som fastansatte Den 1. juli 2013 trådte vikarloven i kraft.

Lovens formål er at skabe bedre forhold for vikarer og forhindre social dumping.

Den indfører et ligebehandlingsprincip, som sikrer, at vikarer fra vikarbureauer på visse områder opnår samme arbejdsvilkår, som hvis de var ansat direkte i brugervirksomheden.

Indtil loven kom, har der ikke været særskilte regler for vikarers ansættelsesforhold i Danmark. Vikarerne har i nogle tilfælde været omfattet af diverse overenskomster og som minimum af de generelle arbejdsretslige love og grundsætninger ligesom alle andre lønmodtagere.

Fravigelser Den nye lov slår fast, at vikaren skal have de samme rettigheder som de fastansatte medarbejdere, når det gælder arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning.

Der er dog i Vikarloven åbnet mulighed for en vis fravigelse af ligebehandlingsprincippet. Hvis vikarbureauet har indgået en kollektiv overenskomst eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, anser man, at den generelle beskyttelse af vikarer er respekteret. Det betyder, at overenskomsten generelt træder i stedet for ligebehandlingsprincippet, så vikaren samlet set ikke er stillet dårligere end andre medarbejdere.

Overenskomsten skal være dansk for at den kan træde i stedet for ligebehandlingsprincippet. Fravigelse kan ikke ske, hvis vikarbureauet er omfattet af en udenlandsk overenskomst. Om vikarbureauet og/eller vikaren er dansk eller udenlandsk spiller ingen rolle.

Ledige stillinger For at give mulighed for at opnå fastansættelse skal brugervirksomheden informere

vikarerne om eventuelle ledige stillinger i virksomheden. Vikarer skal også have adgang til brugervirksomhedens kollektive faciliteter fx frugtordning, motionsrum eller massageordning.

Et vikarbureau, der overtræder loven, kan straffes med bøde, og vikaren kan tilkendes en godtgørelse.

Du er velkommen til at henvende dig til juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri, hvis du har spørgsmål om den nye vikarlov.

...det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatikkomponenter for energikilder, vand, varme, ventilation og sikring samt rådgivning www.automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Tlf. 86 62 63 64 DS-bladet nr. 9 2013 | 35

CE-MÆRKNING

Af Jens Holme

Fra det røde felt til positiv medspiller

Torben Smidstrup og Willy Toxvig er ejerne bag Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie. Indtil videre tør de ikke lancere et nyt navn til den sammensluttede virksomhed.

Da Torben Smidstrup, medejer og direktør for Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S, første omgang blev præsente­ ret for kravene til CE-mærkning blev han vred. Men i foråret fik virksomheden det eftertragte­ de certifikat, og direktøren har ændret holdning.

Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S blev i begyndelsen af april certificeret til CE mærkning af bygningsstål i udførelsesklasse tre. Det var resultatet af en erkendelsesrejse for både medarbejdere og ledelse. Medejer og direktør Torben Smidstrup lægger ikke skjul på, at første gang, han hørte om kravene til CE-mærkning, blev han bragt helt op i det røde felt. »Men der var jo ingen vej uden om. Bygningsstål er en væsentlig del af vores virksomhed. Hvis vi fortsat ville være i branchen måtte vi igennem processen. Men jeg indrømmer, at jeg ikke var særlig positiv 36 | DS-bladet nr. 9 2013

i starten,« erkender Torben Smidstrup og fortsætter: »Jeg læste i DS-bladet om svejsekoordinatoruddannelsen på Metal College i Aalborg og besluttede mig for at deltage. Det var her, jeg kom op i helikopteren og fandt ud af, at der ikke var helt så meget at være bange for. Gennem en god dialog med lærerne gik det op for mig, at reglerne kan bøjes og tilpasses, og jeg er nu blevet overbevist om, at langt hovedparten af reglerne er ganske fornuftige.

Samtidig har jeg oplevet, at der er en umiddelbar gevinst at hente. Blot det at få lagt sin håndtering og kontrol af varemodtagelse og materialer i faste rammer giver resultater på bundlinjen. Vi har også fået bedre styr på nogle arbejdsprocesser og fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvad vi har behov for at forbedre.« Svært at overbevise medarbejderne Noget af det sværeste i processen var ifølge Torben Smidstrup at få medarbejderne til at spille med. »Vore folk var til at begynde med ekstremt skeptiske. Det samme var jeg jo også

selv. Men det nyttede jo ikke noget at give medarbejderne ret i, at kravene var åndssvage. Jeg måtte tage den positive kappe på og få kogt tingene ned til noget, der var konkret og forståeligt og samtidig lytte til medarbejdernes holdninger.« Holstebro Kleinsmedie har brugt Allan Vester fra firmaet Advisio som konsulent i processen, og det beskriver Torben Smidstrup som et konstruktivt og godt samarbejde.

Risikoen for en lang næse »Nu mangler vi så bare, at kravene om CEmærkning bliver holdt i hævd. Det er det næste, man kan være bekymret for. Bliver der tale om en ny udsættelse? og bliver kravene gennemført konsekvent? Eller kommer vi til at stå tilbage med lommesmerter og en lang næse?

Vi er eksempelvis i fuld gang med at udføre et projekt for en skole her i byen.

Der er ingen krav om CE-mærkning. Vi har også haft flere andre offentlige slutkunder, hvor kravene er meget begrænsede og kontrollen endnu mindre. Jeg ser frem til, at det begynder at komme, og ef-

Disse ventilationsrør i den store størrelse skal leveres til og monteres hos Norsk Protein i Stavanger.

ter min mening burde det offentlige gå forrest.« Større forretninger Torben Smidstrup er ikke i tvivl om, at kravene til CE-mærkning vil skille fårene fra bukkene i branchen og bliver startskuddet til lidt større smedeforretninger, fordi nogle af de mindste virksomheder hverken kan eller vil klare kravene. »Allan Vester sagde til mig første gang vi kiggede på det her, at vi ville komme igennem, men at det aboslut ikke gælder for alle. Det kræver, at man på forhånd har en struktur, der gør det muligt at tage imod og behandle de krav, der bliver stillet.

På svejsekoordinatoruddannelsen fortalte flere, at deres mester var den største hindring for at gennemføre processen.

Han ville hverken ofre tid eller penge på at opfylde kravene. Og hvis ikke den øverste leder er med, er opgaven jo umulig.« To virksomheder i én Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S er to virksomheder under én hat. De to ejere, Torben Smidstrup og Willy Toxvig begyndte med at have Toxvig Rustfri, som havde og stadig har mejerierne som de væsentligste kunder. Med tre af Danmarks største mejerier og yderligere fire inden for en radius på 45 km er Holstebro Danmarks mejericentrum.

På et tidspunkt ønskede de to ejere også at få fodfæste i den sorte metalindustri og dermed adgang til nye markeder. »Men det kunne vi godt glemme alt om.

Når du laver det ene, så tror folk ikke, du kan det andet,« siger Torben Smidstrup.

Det var baggrunden for, at Willy Toxvig og Torben Smidstrup i 2007 købte og overtog Holstebro Kleinsmedie.

Begge virksomheder blev berørt af den økonomiske krise. I januar sidste år blev Toxvig Rustfri erklæret konkurs, bl.a. som følge af en tabt retssag.

Alle medarbejdere blev flyttet over i Holstebro Kleinsmedie og navnet Toxvig

Rustfri lever videre som en del af Holstebro Kleinsmedie. »Netop fordi de to verdener er så forskellige tør vi ikke lave om på navnene – i hvert fald ikke foreløbig,« forklarer Torben Smidstrup.

Laver alt – næsten »Vi ynder at sige, at det eneste, vi ikke laver, er vvs- og blikkenslagerarbejde, og vi skoer heller ikke heste,« fastslår Torben Smidstrup.

Inden for bygningsstål er altaner, trapper, gelændere og svalegange blandt virksomhedens hovedprodukter. Holstebro Klein­ smedie er eksempelvis i gang med et stort projekt i København i disse uger.

Under varemærket Toxvig Rustfri er virksomheden i gang med en stor opgave for Norsk Protein i Stavanger. Det drejer sig om adskillige meter ventilationsrør i meget store dimensioner, som skal fremstilles og monteres.

ved med at tilbyde priser, der mest af alt ligner kostpriser.

Det er foruroligende, og det slår os ihjel, hvis vi bliver ved med at underbyde hinanden. Jeg kunne forstå, hvis det var for et år eller siden, hvor det blot drejede sig om at holde forretningen kørende. Hvis vi ikke får hævet priserne til et realistisk niveau, vil det føre til en udrensning i branchen af hidtil uset omfang.

Vi sætter omsætningsrekord i år. Men dækningsbidraget følger ikke med, fordi priserne er så pressede. Omsætningsrekorden skyldes hovedsageligt, at der har været forrygende gang i det Rustfri, skulle vi have levet kun af byggeriet tror jeg vi ville have været lukket og slukket.«

Mangel på faglærte Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie har 27 medarbejdere inklusive de to ejere og fire lærlinge.

Og netop uddannelsesforpligtelsen optager Torben Smidstrup: »Det nytter ikke, at stå uden for døren og hyle, hvis man ikke tager ansvaret på sig og er med til at få flere unge ind i faget. Et af vore største problemer de kommende år bliver at få tilstrækkeligt med af faglært arbejdskraft. Her sidder vi grundigt i saksen. Får vi ikke uddannet nogle flere, så resulterer det i et lønpres, som vi ikke kan stå imod. Det vil være katastrofalt.« Underbyder hinanden Et andet problem, Torben Smidstrup gerne vil have gjort noget ved, er tendensen til, at smedevirksomhederne underbyder hinanden. »Jeg ville ønske, at vores marked normaliserede sig. Selv om mange smedeværksteder har fået nok at lave, bliver de

Torben Smidstrup: »Blot det at få lagt sin håndtering og kontrol af varemodtagelse og materialer i faste rammer giver resultater på bundlinjen.« DS-bladet nr. 9 2013 | 37

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

tiden har ikke sneglet sig af sted Anders Pedersen, Maskin­ og Specialfabrik A/S har frem­ stilling af transportsnegle og jordbor som speciale, og det går stærkt.

Fredag den 6. september var en festlig dag hos Anders Pedersen, Maskin- og Specialfabrik A/S i Barrit mellem Vejle og Juelsminde. Virksomheden fejrede, at det er 75 siden, at Anders Pedersen grundlagde virksomheden som en almindelig landsbysmedje.

I de første år bestod arbejdet primært i vvs-arbejde og reparation af landbrugsmaskiner.

Fra starten af 1950’erne kastede Anders Pedersen sig over at producere kartoffelkogerier. De kogte kartofler blev ensileret til grisefoder, idet kartofler var en væsentlig billigere råvare end traditionelt foder.

I kartoffelkogerierne indgik transportsnegle, der bragte kartoflerne til og fra kedlen. Da anvendelsen af kartoffelkogerier forsvandt midt i 1960’erne, blev fremstillingen af transportsnegle virksomhedens nye hovedprodukt.

I dag er transportsnegle og jordbor samt dele hertil de vigtigste produkter fra Anders Pedersen, Maskin- og Specialfabrik.

De fremstilles i alle størrelser og til stort set alle formål.

Herudover udføres en del underleverandørarbejde i form af bl.a. CNC-flammeskæring, CNC-finplasmaskæring, tromleslyngrensning, kantbukning samt diverse dreje-, fræse- og svejsearbejde.

Fabrikken råder i dag over ca. 2800 m2 produktionsareal, fordelt på bygninger fra 1938, 1947, 1974, 1978, 1989 og 1990 samt en ny administrationsbygning opført 38 | DS-bladet nr. 9 2013

Anders Pedersen, Maskin- og Specialfabrik A/S i Barrit producerer jordbor og transportsnegle i alle størrelser, og ejeren, Arild Pedersen, synes ikke at tiden går langsomt.

i 1999-2000. I 2008 indviedes en ny lagerhal på ca. 700 m2.

Søn tog over Anders Pedersen døde i 1992, men da var der for længst iværksat et glidende generationsskifte, og sønnen, Arild Pedersen, ejer i dag virksomheden fuldt og helt.

Han synes på ingen måde at tiden har sneglet sig af sted, tværtimod. »Vi er kommet op igen efter ligesom så mange andre at have været nede i en bølgedal,« fortæller Arild Pedersen. »Vi har desuden af tilfældige grunde opbygget en nicheproduktion af kuglefang og skydeskiver, som vi sælger til politi, forsvar og skytteforeninger. Det er blevet en ganske god lille forretning.« Der er i dag ansat ca. 20 medarbejdere, og virksomheden er kendetegnet ved stabile og erfarne medarbejdere med mange års anciennitet.

Virksomheden leverer sine jordbor og transportsnegle til slutbrugere og producenter i Danmark og udlandet. Ca. 35 pct. af produktionen eksporteres direkte til primært Sverige, Norge, Island, Tyskland og Schweiz.

Kartoffelkogerier, hvor kartofler blev omdannet til grisefoder, var udbredt 1950’ernes Danmark og grundlaget for Anders Pedersens senere succes som producent af jordbor og transportsnegle.

Nordjysk værft tror på mere vækst Hirtshals Yard A/S har rundet sit første år, og ejerne er godt tilfredse med udviklingen.

Danmarks yngste skibsværft, Hirtshals Yard A/S, blev grundlagt, da finske Wärtsilä i begyndelsen af 2012 besluttede at lukke sin afdeling i den nordjyske havneby.

I stedet sprang Rasmus Brohus og Jesper Reinholt til sammen med en række lokale investorer, og det nye værft var en realitet.

Det er nu mere end et år siden, og ifølge Nordjyske Stiftstidende har Hirtshals Yard fået en forrygende start. Medarbejdertallet er steget fra 15 til 25, og samtidig har værftet benyttet sig af en række lokale underleverandører, så der ofte har været op til 60 mand i gang samtidig.

Hirtshals Yard drives af to yngre maskinmestre, Rasmus Brohus og Jesper Reinholt, som overtog værftet i 2012. (Foto: Hans Ravn, Nordjyske Stiftstidende.)

Netop underleverandørerne bliver også nøglen til den fremtidige vækst. For ifølge direktør Rasmus Brohus er det ikke planen, at den faste medarbejderstab skal vokse nævneværdigt i de kommende år. Til gengæld skal samarbejdet med underleverandørerne udvides og dermed bane vejen for vækst.

Det nordjyske værft er et rent reparationsværft, der har specialiseret sig i dok-

ninger, reparationer og services på fiskebåde, små og mellemstore hjælpefartøjer, samt slæbebåde inden for offshore.

Rasmus Brohus mener, at succesen blandet andet hænger sammen med den centrale placering i forhold til Nordsøen.

Derfor har man været i stand til at lokke kunder fra lande som Norge, Skotland og England til den danske havn.

tre ISo-certifikater på otte uger I løbet af to måneder er ECM Industries A/S, Øster Starup mellem Kolding og Vejle blevet certificeret efter ISO-9001 samt DS/EN ISO1090-1 samt DS/EN-ISO 3834-2, der dækker alt indenfor svejsning samt alle elementer af CE-mærkning indenfor bygningsstål.

Produktionsdirektør og medindehaver af ECM Industries A/S, Søren J. Christiansen fortæller, at virksomheden i løbet af meget kort tid opnået et tæt og udviklende samarbejde med den førende vindindustri - der domineres af danske aktører. Den nye certificering gælder samtlige entrepriser, som varetages af ECM Industries A/S. Esben J. Christiansen, salgsdirektør og medindehaver af ECM Industries A/S, uddyber: »En af de bedste måder, hvormed vi kan styrke vores kunder, er gennem leverancer af en høj og altid veldokumenteret kvalitet. Når de lokale og globale virksomheder skal sælge deres produkter på et kræven-

de verdensmarked, vil det være en hjælp at kunne henvise til, at der benyttes en leverandør på produktionsområdet, der er i besiddelse af internationale anerkendte kvalitetscertifikater.« En fjer i hatten Direktør og medindehaver Karin J. Christiansen er stolt over at stå i spidsen for den første danske virksomhed, der har opnået tre ISO-certificeringer på bare otte uger.

Det vidner om en i forvejen sund og kvalitetsbevidst kultur i virksomheden, mener hun og tilføjer: »Forhåbentlig er vi på denne måde med til at vise, at ECM Industries ønsker at bidrage positivt til en højnelse af den sorte industris omdømme i det krævende marked på verdensplan. For vore egne medarbejdere er det en fjer i hatten samt yderligere et incitament til at sikre vore kunder den optimale kvalitet – også en kvalitet, der ligger udover, hvad ISO-certificeringerne kræver.«

Produktionsdirektør Søren J. Christiansen: Samarbejde med vindindustrien har skubbet på kvalitets-certificering.

DS-bladet nr. 9 2013 | 39

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Treco har sat kurs i retning af fremgang Maskinfabrikken i Aalestrup har klaret skærene ved hjælp af et alsidigt produktsortiment og en klar strategi.

SÆLGES Maskiner til komplet blikkenslagerværksted, støbejernsmaskiner.

Diverse vvs-udstyr, bl.a. Ridgid 4” skærehoved, Bofors ambolt 91 kg samt restvarelager af fittings, rør m.m.

Kontakt: Jørn Thomsen Mobil: 22 95 15 28 Firma ophører pga. sygdom

40 | DS-bladet nr. 9 2013

To af de tre ejere af Treco A/S. Administrerende direktør Preben Pedersen (tv.) og produktionsdirektør Per Therkildsen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen, Jyllands-Posten.)

En omsætning i 2012, der steg med 20 procent i forhold til året før. Og en forventet vækst i omsætningen de næste fem år på 40 procent. Det går godt i Nordjylland hos metalproducenten Treco A/S i Aalestrup.

Ifølge Jyllands-Posten er grunden til de gode resultater en stor alsidighed i produktsortimentet. Alt fra små metaldele til store automater og postreoler.

Treco blev etableret i 1992 og har for nylig åbnet egen fabrik i Vietnam med 30 medarbejdere. »På den måde kan vi sikre konkurrencedygtighed ved at producere ordrer der, hvor det er mest oplagt, mens vi i Danmark kan fokusere på de områder, som vi er bedst til og kan producere bedst her,« siger en af de tre ejere, produktionsdirektør Per Therkildsen.

Post og biblioteker Treco A/S er både underleverandør til en lang række kunder og samtidig producent af egne stålprodukter til især postsektoren.

I den sammenhæng har Treco en mindre afdeling i Canada, som står for at håndtere

en stor ordre med stålreoler og andet til det canadiske postvæsen.

Samtidig står Treco A/S over for at konsolidere sig på det voksende marked for automatløsninger på biblioteker i Europa.

Det sker i partnerskab med Lyngsoe Library Systems fra Aars. Tre medarbejdere fra Lyngsoe er i den forbindelse flyttet ind hos Treco. »Det passer perfekt med vores strategi om systemsalg, så alle produktionsprocesser samles under et tag. Samarbejdet betyder, at vi nu har en produktionslinje til den aktivitet, som er betydeligt mere fleksibel og smidig i forhold til tidligere,« siger Per Therkildsen. »Vi har som alle andre også mærket krisen, og var også, da det bragede løs i 2008/2009, nødt til at gennemføre tilpasninger. Den strategi, vi da lagde, har vi holdt fast i - også da der var usikkerhed.

Det giver resultat nu,« siger Preben Pedersen, administrerende direktør og medejer, til Jyllands-Posten.

Den tredje ejer, Allan Prang, er leder af Treco’s fabrik i Vietnam.

KAMI erklærer krisen for aflyst Udvikling af eksisterende kun­ der og nye interessante kunder giver mod på mere – fokus på egne kompetencer skal hjælpe Faaborg-virksomheden sikkert videre.

Mere end halvvejs igennem 2013 mener ejerne KAMI i Faaborg, at det ikke længere giver mening at tale om krise. »Vi mærker en stigende interesse for os som leverandør – både når det gælder vores gode gamle loyale kunder, men også når det kommer til nye potentielle kunder,« fortæller partner Claus E. Eskildsen.

KAMI-gruppen består af KAMI Stål, KAMI Jern samt konstruktionsafdelingen COTECH. »Vi mærker stor efterspørgsel på kombinationen af konstruktion, beregninger og produktion i sort jern, højstyrkestål, rustfrit og aluminium,« fortæller partner Claus E. Eskildsen.

»Fokus på egne kompetencer har bevist, at vi kan hjælpe vores eksisterende kunder yderligere. Eksempelvis har KAMI og COTECH arbejdet særdeles tæt med en fælles kunde omkring et udviklingsprojekt, som her i 2013 har udmøntet sig et antal prototypemaskiner,« siger Nis Bjerring og fortsætter: »COTECH har konstrueret, beregnet og CE-mærket, mens KAMI har fremstillet prototyperne, for til sidst at produktionsmodne. Det har været spændende og lærerigt – og det viser at vi er mere end blot en underleverandør.« Mere certificering Efter at være blevet ISO 9001-certificeret vil KAMI og COTECH videre ud af certificeringstangenten, da de mærker en stigende tendens til krav om dokumentation. »Inden krisen i 2008 var det blot et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kunne leve-

re. Her i 2013, hvor tingene er normaliseret, mærker vi en stigende tendens til, at kunderne vil have vished for, at vi har styr på tingene. Vores gamle kunder kender os, men for at få nye kunder er dokumentationen afgørende.

Vi er på vej mod en EN 1090-certificering til CE-mærkning af bygningsstål. Det er ikke et segment vi leverer meget til på nuværende tidspunkt, men da det er slut med at »træde vande«, og da vi har erklæret krisen for afblæst, vil vi også satse på dette forretningsområde fremadrettet,« siger Claus E. Eskildsen.

KAMI-gruppen beskæftiger i dag 45 medarbejdere – 30 i Danmark og 15 i USA – og tilbyder ingeniørarbejde, beregninger og smedearbejde i rustfrit stål, aluminium, sort jern og højstyrkestål.

Fælles ansigt Siden starten af 2013 har KAMI intensiveret samarbejdet med eksisterende kunder, og øget synligheden overfor potentielt nye kunder. »Vi har haft meget fokus på at vise et fælles ansigt udadtil, upåagtet af at KAMI reelt er tre driftsselskaber. At vi har mange kompetencer under en hat, har vi highlightet via vores nye hjemmeside. Den afspejler nu tydeligt, at vi er en komplet leverandør indenfor metalindustrien,« siger Nis Bjerring, der sidste år indtrådte som ny partner i KAMI.

KAMI-gruppens to partnere, Nis Bjerring (tv.) og Claus E. Eskildsen, erklærer krisen for overstået og har store planer for videre udvikling af deres virksomhed.

DS-bladet nr. 9 2013 | 41

Mange sparer for lidt op til pension Af Jacob thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Det kniber for en del selvstændige at følge med i pensionsræset. En ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet viser, at næsten hver fjerde af SMV’erne indbetaler 2000 kr. eller mindre om måneden på deres pensionsordninger.

Det står i stærk kontrast til de 13 pct. af af de selvstændige, som i undersøgelsen svarer, at de hver måned sender 10.000 kr. eller mere til pensionsselskabet. Det er selvfølgelig individuelt, hvor mange penge man har brug for i alderdommen, men længere levealder kombineret med dyrere livsstil gør det svært at nøjes med pensionsindbetalinger på eksempelvis 1000 kr. om måneden.

Dertil kommer, at selvstændige typisk starter senere i deres liv med at indbetale til en pensionsordning. Det er meget afgø-

rende at komme relativt tidligt i gang for at få glæde at renters renteeffekten.

Tidligere undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at hver fjerde SMV’er først startede med pensionsindbetalinger 10 år eller mere efter virksomhedsstart. Dermed er perioden med indbetalinger typisk for kort til, at man har sparet tilstrækkeligt op.

Nogle selvstændige vurderer, at de ved indtræden til pensionisttilværelsen har solgt virksomheden og har friværdi i huset, så størrelsen af pensionsdepotet betyder mindre. Men erfaringen viser, at det er en risikofyldt strategi. Man risikerer at komme i klemme, hvis et evt. salg af virksomhed ikke sker som planlagt. Derfor er det Håndværksrådets råd til SMV’erne, at man relativt hurtigt får lavet et pensionstjek efter virksomhedsstart.

Kursus:

Dato:

Spørgsmål til SMV’er (august 2013) Sparer du op til pension?

Ja: 82% Nej: 18%

By:

Tilmeldingsfrist:

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag) 21. oktober

Silkeborg

20. september

Vand og afløb i BR10 (1 dag)

23. oktober

Silkeborg

20. september

Installation af regnvandsanlæg (1 dag)

24. oktober

Silkeborg

24. september

EnergieXperten, trin 2 bygning (2 dage)

28. - 29. oktober

odense

27. september

Ny udgave af varmenormen DS 469 (1 dag)

29. oktober

Silkeborg

27. september

Solcelleanlæg – grundkursus (1 dag)

4. november

Jørlunde

4. oktober

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg (1 dag)

5. november

Jørlunde

4. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag)

6. november

Jørlunde

4. oktober

Præsentationsteknik (2 dage)

5.-6. november

odense

4. oktober

Tilmelding via www.dseu.dk. Her kan du også læse om betingelser og vilkår 42 | DS-bladet nr. 9 2013

VELKOMMEN TIL OLIEFYRSSERVICEBRANCHENS INFORMATIONSMØDER oliefyrsservicebranchen inviterer til fælles informationsmøder rundt om i landet

I forbindelse med Energistyrelsens beslutning om nedlæggelsen af den såkaldte kedelordning inviterer Oliefyrsservicebranchen til fælles informationsmøder.

Det er vigtigt, at du deltager i informationsmødet, da vi i branchen har brug for, at vi står sammen overfor den massive kampagne for alternativer til oliefyringen, som allerede er sat i gang, men som bliver forstærket i de kommende år.

Vi skal derfor, overfor vore mange oliekunder, have de rigtige argumenter og det rigtige tilbud, således at de, der har valgmulighederne kan træffe de bedst mulige beslutninger.

De kunder, der af forskellige grunde, ikke har reelle alternativer skal naturligvis fortsat hjælpes til at opnå den bedst mulige udnyttelse af olien, som vi altid har gjort.

MØDERNE HOLDES:

Tirsdag den 17. september: Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Tåstrup, Konferencesalen bygning 1 Onsdag den 18. september: Hotel Kong Frederik den II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse Onsdag den 25. september: Hotel Scandic, Hadsundvej 100, 9220 Ålborg Øst Torsdag den 26. september: Severin kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Alle møderne afholdes fra kl.15.00 til kl. 18.00.

Der er kaffe og kage fra kl.14.30 og sandwich kl. 18.00.

Branchen har stået sammen om en Branchestandard, som vil blive gennemgået, og som alle ønsker at følge. Vor interne kvalitetskontrol skal fastholdes og dermed sikre, at kunderne får udført en frivillig serviceordning, som er ensartet og af en høj kvalitet og med en fagligt kvalificeret vejledning.

senest 3 dage før mødedato på: www.teknologisk.dk/k27046.

Deltagelse koster kr. 200,- ekskl. moms pr. person til dækning af forplejning og lokaleleje.

EMNERNE PÅ MØDET VIL OMFATTE:

Yderligere oplysninger: Torben Richardt Hansen 72 20 25 95

• • • • •

Kedeleftersynsordningen er nedlagt, og hvad så? (OR) Oliefyrsservicebranchens forslag til fælles standard (OR) Hvornår det kan betale sig at udskifte den gamle oliekedel (EOF) www.alleosmedoliefyr.dk – her kan du lave beregningerne (EOF) Nye myndighedskrav og anbefalinger til oliefyrsinstallationer, BR10, varmenormen, ECO design, olieslanger m.v. (DEBRA) • Energisparetilskud, og krav til dokumentation (EOF) • Div. små indlæg fx Grøn Boligkontrakt, VE-krav, KSO Forsyningssikkerhed, Skorstensfejernes rolle (Flere)

TILMELDING

FoRENINGSNYt

Ny formand for solcelleforening Ved konstitueringen af Dansk Solcelleforenings bestyrelse den 15. august fik foreningen ny formand.

Forretningschef Flemming Kristensen, EnergiMidt Infrastruktur A/S, erstatter den afgående Jørn Bue Madsen, Blue Solar A/S. Jørn Bue Madsen, administrerende direktør for Blue Solar A/S fortsætter som aktivt medlem af bestyrelsen, men har af personlige årsager ønsket sig fritaget for hvervet som formand.

DS-mestre i golf kåret på Als Humøret var højt, græsset var grønt, og det hele endte med, at Arne Jensen fra Give det kommende år kan titulere sig DS-mester i golf.

Arne Jensen vandt A-rækken for de bedste golfspillere, da der traditionen tro den sidste fredag i august blev holdt DS-Golf for medlemmer af DS Håndværk & Industri. Rammerne var i år de bedst tænkelige på Alssund Golfklubs glimrende og velplejede bane ved Augustenborg.

På de næste pladser kom Dan Zachariassen, Næstved, Sine-Marie Holm, Dejbjerg, og arrangementets omsorgsfulde vært, Egon Kock.

B-rækken blev vundet af Allan Zachariassen, Sydsjællands Golfklub, med Anna Sørensen og Edith Lydersen på de næste pladser. Begge sidstnævnte er medlemmer af golfklubben Holmsland Klit.

Takket være Egon Kock og fru Cilli klappede alt, som det skulle, og gode sponsorer havde sørget for, at der var præmier til alle.

Næste år er DS-Golf henlagt til Golfklubben Lillebælts bane i Middelfart fredag den 29. august. Meget mere om det, når det bliver forår, og græsset igen begynder at gro.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Euro-DK ApS, Martin Jablonski, Kystvejen 100, 5330 Munkebo.

Lokalafdeling MidtVest Kibo System A/S, Morten olesen, Energivej 1, 6933 Kibæk.

Lokalafdeling Himmerland UJH Maskinservice v/Ulrik Hansen, Lillevang 17, 9600 Aars.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd Din Beslagsmed, torben Jensen, Skovvej 16, 4684 Holme-olstrup.

Lokalafdeling Søndre Birk Kridahl tag & VVS ApS, Patrick Kridahl Moreton, Hørkær 7-9, 2730 Herlev.

Lokalafdeling Østjylland Netto Air ApS, Michael Poulsen, Gammel Stillingvej 425, 8462 Harlev J.

Strømsted Stålmontage ApS, Per Strømsted, Hjørnegårdsvej 17, 4623 Lille Skensved.

Blikkenslager Jens Volf, Jens Volf, Hadsundvej 6, 2610 Rødovre.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

VVS Support v/Bent Johansen, Sneserevej 10, 4720 Præstø.

44 | DS-bladet nr. 9 2013

Skydsgaard VVS, tony Skydsgaard Hansen, Arnold Nielsens Boulevard 22,1, 2650 Hvidovre.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 9 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

TOOLCON Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 9 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 9 2013 | 47

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

bladet

www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

d e m r e t e d a l DS-b en t r a f å p