DS-bladet nr. 10, 2013

9. oktober | 2013 I 104. årgang

bladet TEMA OM SPÅNTAGNING: Ny industriel revolution på vej Dreje, bore, fræse som videnskab og lidenskab

Opstandelse over tv-udsendelse

6

Ta’ med til Rusland

27

Prisregn over lærlinge

10

20 18

42

INDHOLD

4 6 7 8 10

Leder: Hvad motiverer ejerledere?

DS Håndværk & Industri vil have opgør med listepriser Mindre bøvl med Danmarks Statistik Jyske kommuner er mest erhvervsvenlige Kort nyt

TEMA: SPÅNTAGNING

12 14 16

Claus Hyldahl køber helst brugte maskiner Leverandøren skal kunne det hele E fterspørgsel på automatik og brugervenlighed

18

er er spåntagning H både videnskab og lidenskab

20

3D-printeren er spirren til en ny industriel revolution

Pris til robotproducent

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

25 Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 10 2013

22

F ærre besøgende på hi-messen i Herning

25 26 27 28 29

Pris til robotproducent Store ambitioner for dansk eksport til Rusland Rusland som eksportmarked Kampagne for sundhed på arbejde og i fritid F ortæl om dine ønsker til de nye overenskomster

30 32 34

Handicappede lige så beskyttede som gravide

36 37 40 41 42

Bestyrelsesmedlemmer skal på universitetet

Kvalitet og overblik er vigtigere end størrelsen estyrelsen: Påtvunget onde B eller værdifuld mulighed?

Business & branche Barometret Foreningsnyt Navne

Store ambitioner for dansk eksport til Rusland

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Colourbox.dk

26

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 11 2013 Udgivelse den 13. november 2013.

Deadline den 28. oktober 2013.

Nr. 12 2013 Udgivelse den 11. december 2013.

Deadline den 25. november 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksomheder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan tilbyde kunden en finansieringsløsning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i banken til at købe dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager unødig risiko.

Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en finansieringsløsning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

LEDER

Hvad motiverer ejerledere?

Jeg har netop læst en spændende undersøgelse fra Håndværksrådet, som sætter ord og tal på, hvad det er, der motiverer ejerledere i driften og udviklingen af deres virksomhed.

I virksomheder med under 20 ansatte er motivationen især ønsket om at levere et fagligt godt stykke arbejde, ønsket om at bestemme selv og ønsket om at skabe en succesfuld virksomhed. Undersøgelsen viser, at jo større virksomheden bliver, jo vigtigere bliver bundlinjen – faglighed som motivation er stadig central, men der kommer større fokus på at skabe overskud, og succesen bliver nødvendig for at opretholde virksomhedens drift og eventuelle vækst.

I DS Håndværk & Industri oplever vi typisk, at der er en meget tydelig entreprenørånd i virksomheden i starten af en virksomheds liv – en følelse af fælleskab, ofte med familiære forhold, der giver drivkraft og motiverer handlinger. Som virksomheden vokser, kommer behovet for procedurer, ansvarsfordeling, planer og budgetter, og lederen får en ny rolle – han skal i meget højere grad tage lederskabet i forhold til netop ledelse og lade medarbejderne om det faglige.

Ledelse er kimen til at videreudvikle virksomheden. Når en virksomhed vokser, skal ejerlederen altså frigøre sig fra en del af de faglige opgaver til fordel for ledelsesopgaver – og han skal finde sin motivation i andet og mere end ”bare” at være en faglig dygtig håndværker, der er herre i eget hus. Det er nogle naturligvis bedre til end andre.

Men vi ser også ejerledere, som enten ikke kan eller ikke er interesseret i ledelse.

Hvis der samtidigt er et potentiale for udvikling af virksomheden, vil vejen frem typisk være at ansætte en direktør og selv tage jobbet som produktionschef eller udviklingschef. Det kan give rigtigt gode resultater, såfremt ejerlederen reelt evner at give ansvaret for den overordnede ledelse fra sig og kan nyde at kunne koncentrere sig om sin interesse/passion og derigennem finde motivation.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Faglighed og ledelse hænger sammen ikke mindst i et land som Danmark. To af landets førende økonomiske forskere skrev for nylig i Børsen, at danske virksomheder skal fokusere på specialisering, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Og specialisering er jo på mange måder bare et andet ord for en prioritering af faglighed – de er i hvert tilfælde hinandens forudsætninger. Og så er det jo godt, at det netop er dét, der driver ejerlederne i de små og mellemstore virksomheder videre ud over stepperne.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 10 2013

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar FASTBOX

Ole SCOReR KASSeN

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox” Vi arbejder på at reducere vores ugentlige diskkøb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

NYHED

Af Jens Holme

DS Håndværk & Industri vil have opgør med listepriser

Indslag i forbrugermagasinet Kontant om priser på vvs-materialer betegnes som urimeligt forsimplet.

Nu vil DS Håndværk & Industri have fuld åbenhed om priser og rabatter.

Et program i forbrugermagasinet Kontant på DR1 i begyndelsen af september har vakt forbitrelse blandt vvs-firmaerne i DS Håndværk & Industri. Tv-programmet fremstillede tingene således, at vvs-installatørerne generelt tager grove overpriser for materialer, som forbrugerne kan købe på nettet for en brøkdel. »Installatørerne blev over én kam fremstillet som grådige tyveknægte. Det er urimeligt forsimplet,« fastslår direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. Hun har af samme årsag henvendt sig til lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup.

6 | DS-bladet nr. 10 2013

Priser vildledende Jani Lykke Methmann medgiver imidlertid, at grossisternes listepriser er vildledende: »Det har vi påpeget tidligere, men har indtil nu talt for døve ører både i forhold til grossisterne og andre organisationer i branchen.« I håb om, at tv-udsendelsen i det mindste har været en øjenåbner for nogle, har hun indkaldt grossisterne til møde for at få afskaffet de forkætrede listepriser. »Vores medlemmer har igennem flere år presset på for at få gennemsigtige priser og rabatstrukturer, så de kan købe deres materialer til en ordentlig pris og ikke skal bruge mange ressourcer på indkøbet, og så de i øvrigt ikke risikerer at snyde hverken sig selv eller kunden. Alle vil være bedst tjent med, at vi får både time- og materialepriser, der afspejler installatørernes reelle udgifter,« påpeger Jani Lykke Methmann.

Kunstigt lave timepriser »Der er naturligvis ingen, der tvinger installatørerne til at sende de nuværende vildledende priser videre til kunderne. Ikke desto mindre er det blevet en udbredt

praksis, hvilket har holdt timepriserne nede på et kunstigt lavt niveau. Og netop fordi konkurrencen i branchen er benhård, er der ingen, der kan ændre det system og sætte timepriserne op til et reelt niveau – den virksomhed ville jo blive valgt fra af kunderne med det samme,« fortsætter direktøren for DS Håndværk & Industri. »Vvs’erne tjener ikke masser af penge på at udnytte sagesløse forbrugere. Installatørerne har mange flere udgifter end de rene stumper og den rene lønudgift til den svend, der sætter toilettet op eller fører rørene til den nye radiator.

Vore medlemmer skal bl.a. være tilsluttet en garantiordning og have en stribe lovpligtige forsikringer, så forbrugeren har tryghed, hvis der skulle gå noget galt. Han skal desuden have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer samfundet og forbrugeren, så tingene udføres sikkerhedsmæssigt korrekt, og vi fortsat har rent drikkevand i hanerne.

Vvs-firmaet skal også til enhver tid være forberedt på akutte arbejdsopgaver hos en kunde og skal derfor have en fuldt udstyret servicebil med moderne special-

NYHED

Mindre bøvl med Danmarks Statistik En arbejdsgruppe skal komme med forslag til enklere regler .

Jani Lykke Methmann: »Vi har brug for rene linjer hele vejen igennem.«

værktøj, reservedele og stumper. Han kan jo ikke bruge flere timer hver gang på at bestille stumper hjem fra en netbutik og i øvrigt vente på, at de bliver leveret.« Rene linjer Jani Lykke Methmann fremhæver endvidere, at nogle af de materialer, der blev fremhævet i programmet med en meget stor prisdifference, faktisk ikke er hensigtsmæssige at bruge i drikkevandsinstallationer. »Installatøren leverer naturligvis VAmærkede stumper af en høj og dokumenteret kvalitet, og de er dyrere end de materialer, der kan købes billigt i netbutikker og byggemarkeder. Alle disse udgifter skal naturligvis faktureres til kunden på et rimeligt niveau i forhold til den givne arbejdsopgave. Derfor har vi brug for rene linjer hele vejen igennem.«

Indberetninger til Danmarks Statistisk er et område, hvor små og mellemstore virksomheder oplever mange administrative byrder. Faktisk topper indberetning til Danmarks Statistik listen over administrative byrder, og det er der en god grund til, siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, der i Håndværkrådet arbejder med administrative byrder. »Jo sværere det er for en virksomhed at se en praktisk værdi af indberetninger til fx Danmarks Statistik, desto oftere vil virksomheden opleve indberetningen som rent administrativt bøvl. Derfor er det uhyre vigtigt, at Danmarks Statistik forstår det problem og gør sit yderste for ikke at forstyrre virksomhederne unødigt med krav om indberetninger,« siger Lars Magnus Christensen.

Udfordringen med indberetninger til Danmarks Statistik er, at det ofte kræver meget tid at udfylde skemaer ved siden af den enkelte virksomheds øvrige aktiviteter. Samtidig sker det, at den enkelte virksomhed ikke har de rette forudsætninger for at deltage i en undersøgelse, eksempelvis fordi man befinder sig i periferien af undersøgelsens målgruppe.

Forslag om mindre bøvl Håndværksrådet deltager i »virksomhedsforum for Enklere Regler«, som i efteråret stiller skarpt på Danmarks Statistik. Blandt andet nedsættes der en arbejdsgruppe, som Håndværksrådet vil deltage aktivt i, og samtidig har Håndværksrådet stillet en række forslag til, hvor området kan forenkles for de små og mellemstore virksomheder.

Indberetningerne skal i højere grad følge årets gang i en virksomhed, eksempelvis bør man indhente oplysninger om regnskabet, når dette er blevet aflagt.

Fristerne for indberetningerne skal koordineres bedre, så fristen ikke falder i forbindelse med ferie- eller spidsbelastningsperioder. Desuden skal indberetningerne koordineres, så de ikke kommer oven i hinanden.

Danmarks Statistik skal i højere genbruge data, så man ikke efterspørger de samme oplysninger, som allerede er blevet indhentet en gang af Danmarks Statistik eller anden offentlig myndighed.

Endelig mener Håndværksrådet, at Danmarks Statistik skal blive bedre til at kommunikere med virksomhederne. Tonen i henvendelserne fra Danmarks Statistik kan virke lidt hård, da man ofte understreger, hvilke sanktioner virksomheden bliver mødt med, hvis den nægter at deltage i en undersøgelse. I stedet bør fokus øges på, hvad den enkelte virksomhed får ud af at deltage.

DS-bladet nr. 10 2013 | 7

NYHED

Af Jens Holme

8 | DS-bladet nr. 10 2013

Total

Der er kommunalvalg den 19. november, og kommunalpolitikerne gør sig klar til at modtage folkets dom. To store erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Byggeri, har hen over sommeren bedømt kommunernes erhvervsvenlighed.

Begge undersøgelser peger entydigt i retning af, at det er i Jylland, at kommunerne er mest imødekommende over for de lokale virksomheder. Herning, Ikast-Brande, Billund og Holstebro ligger i top i begge undersøgelser.

I bunden ligger en række kommuner omkring hovedstaden samt et par ø-kommuner. Særligt i Helsingør og Dragør må undersøgelserne give hovedpine.

I andre kommuner må de to hitlister på anden måde give anledning til hoved-

brud. De er nemlig bedømt højst forskelligt. Favrskov indtager således en fornem fjerdeplads i DI’s undersøgelse, men er nr.

41 hos Dansk Byggeri. Vordingborg indtager en absolut bundplacering hos DI, men er nr. 14 hos Dansk Byggeri. Slagelse er nr. 14 hos Dansk Byggeri, men er nr. 91 hos DI. Noget af forklaringen er formentlig, at de to undersøgelser ikke er foretaget på samme måde. Dansk Byggeris undersøgelse bygger på en række objektive kriterier, som medlemmerne har prioriteret, hvorimod Dansk Industri har spurgt medlemmerne direkte.

For måske at komme sandheden nærmere har DS-bladet lagt de to undersøgelser sammen og er nået frem til nedenstående rækkefølge. Den ændrer imidlertid ikke på det samlede billede: Otte jyske kommuner ligger i toppen. København og en række forstadskommuner indtager en bundplacering.

Læsø og Fanø kommuner er ikke med i Dansk Industris undersøgelse og er ikke med på listen.

DI

To undersøgelser giver meget forskellige resultater, men det står fast at hovedstaden er i bund og den jyske hede er i top.

Dansk Byggeri

Jyske kommuner er mest erhvervsvenlige 1

Herning

1

2

3

2

Ikast-Brande

4

1

5

3

Billund

2

5

7

4

Holstebro

3

6

9

5

Vejen

8

7

15

6

Horsens

12

13

25

Kommuner

7

Hedensted

26

3

29

8

Aabenraa

9

28

37

9

Gentofte

23

17

40

Skive

10

32

42 45

10 11

Favrskov

41

4

11

Solrød

18

27

45

13

Esbjerg

38

8

46

14

Vejle

11

36

47

15

Aalborg

24

25

49

15

Ringkøbing-Skjern

7

42

49

17

Køge

31

19

50

18

Lemvig

6

48

54

19

Høje-Taastrup

33

22

55

20

Gladsaxe

31

26

57

21

Herlev

46

14

60

47

Lyngby-Taarbæk

76

24

100

73

Langeland

70

56

126

22

Kalundborg

51

11

62

47

Sorø

45

55

100

74

Faaborg-Midtfyn

47

80

127

22

Middelfart

53

9

62

49

Assens

36

66

102

74

Haderslev

37

90

127

22

Odense

5

57

62

49

Gribskov

32

70

102

76

Ringsted

86

45

131

25

Morsø

34

37

71

49

Stevns

17

85

102

77

Kerteminde

74

58

132

26

Frederiksberg

58

15

73

52

Lejre

57

46

103

78

Svendborg

60

73

133

26

Ishøj

55

18

73

53

Allerød

44

60

104

79

Næstved

42

92

134

28

Viborg

56

20

76

53

Syddjurs

21

83

104

80

Lolland

85

54

139

29

Furesø

61

16

77

53

Sønderborg

28

76

104

80

Tårnby

90

49

139

29

Mariagerfjord

27

50

77

56

Silkeborg

19

87

106

82

Bornholm

93

47

140

31

Varde

15

64

79

57

Guldborgsund

39

68

107

83

Albertslund

68

74

142

32

Tønder

40

40

80

57

Slagelse

16

91

107

84

Fredericia

87

59

146

33

Kolding

71

10

81

59

Thisted

25

84

109

85

Odsherred

80

67

147

34

Jammerbugt

54

29

83

60

Hørsholm

89

21

110

86

Rødovre

77

72

149

34

Vesthimmerland

52

31

83

60

Vordingborg

14

96

110

87

Nyborg

75

78

153

34

Aarhus

20

63

83

62

Ballerup

81

30

111

88

København

67

86

153

37

Brøndby

29

61

90

62

Faxe

22

89

111

89

Hvidovre

95

62

157

38

Glostrup

50

41

91

64

Rudersdal

69

44

113

90

Egedal

94

71

165 169

39

Norddjurs

49

43

92

64

Odder

75

38

113

91

Fredensborg

92

77

40

Skanderborg

82

12

94

66

Nordfyn

64

51

115

92

Halsnæs

91

79

170

40

Struer

13

81

94

67

Hillerød

65

52

117

93

Ærø

78

94

172

42

Rebild

72

23

95

68

Brønderslev

85

35

120

94

Samsø

96

82

178

43

Vallensbæk

62

34

96

69

Frederikshavn

83

39

122

95

Helsingør

84

95

179

43

Holbæk

43

53

96

70

Frederikssund

48

75

123

96

Dragør

88

93

181

45

Greve

66

33

99

70

Randers

35

88

123

45

Roskilde

30

69

99

72

Hjørring

59

65

124

DS-bladet nr. 10 2013 | 9

KORT NYT

Få hjælp på biblioteket Den 1. november 2013 bliver det obligatorisk for virksomheder at have en digital postkasse. Her kommer post fra det offentlige, som snart holder op med at sende breve og blanketter med posten.

Nogle mindre virksomheder og foreninger mangler imidlertid erfaring med at bruge computeren. For dem er der nu hjælp at hente på biblioteket. Erhvervsstyrelsen og Kulturstyrelsen har oprettet en sms-tjeneste, der gør det muligt at få en sms med telefonnummeret på det nærmeste bibliotek. På omkring 70 af landets biblioteker kan virksomheder få hjælp til at komme i gang med at bruge computeren, blive tilmeldt digital post og lave indberetninger til det offentlige.

Ved at sende en sms med teksten: BIB [postnummer] til 1940 får man telefonnummeret til det nærmeste bibliotek. Servicen koster almindelig sms-takst.

Det er også muligt at få hjælp til medarbejdersignatur og digital post ved at ringe på telefon: 70 80 86 86.

Hotlinen har åbent mandag-fredag kl. 9-18.

Beslagsmede fra hele Europa på vej til Danmark Fra den 17. til 20. oktober samles beslagsmedelærlinge, lærermestre, organisationsfolk og andre i branchen til et stort uddannelsesarrangement i Danmark.

Det er DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, der har inviteret medlemmerne af beslagsmedenes europæiske sammenslutning, EFFA, til uddannelsesevent for lærlinge.

Og det tegner til at blive en succes. Der var plads til 100 deltagere, men det antal var allerede overtegnet, inden tilmeldingsfristen udløb.

Deltagerne kommer fra bl.a. Norge, Sverige, Schweiz, Ungarn, Storbritannien og Malta.

Arrangementet vil have hovedkvarter på Metalskolen i Jørlunde og ellers foregå med konkurrencer og undervisning på Beslagskolen under Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet i Høje Taastrup.

Virksomheder flygter fra bøvl Høje lønninger, problemer med lån i banken og administrativt bøvl er nogle af årsagerne til, virksomheder rykker deres produktion til udlandet. Det fremgår af en ny rapport fra Kraks Fond Byforskning.

Næsten hver tredje virksomhed ud af de 843 adspurgte angiver »bøvl og bureaukrati« som medvirkende årsag til outsourcing.

Højst på listen står stadig lønninger og produktivitetsforskelle. 83 procent af virksomhederne angiver dette som argument nummer et for outsourcing af produktionen. »Vores resultater viser, at ca. en tredjedel af de medvirkende virksomheder bl.a. begrunder udflytning af produktionen med, at rammebetingelserne i Danmark ikke er konkurrencedygtige. Det vil sige, at skatter, afgifter, indrapportering til det offentlige og vanskeligheder ved at fremskaffe risikovillig kapital til investeringsformål er stærkt medvirkende faktorer for, at de dan-

10 | DS-bladet nr. 10 2013

ske virksomheder vælger at flytte produktionen til eksempelvis Polen eller Kina,« siger professor Jan Stentoft Arlbjørn ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU. Små og mellemstore virksomheder er især udfordret, når det gælder om at skaffe kapital til fx automatisering af produktionen, og derfor vælger de at flytte produktionen til lavtlønslande. Men resultaterne viser, at store virksomheder oplever de samme udfordringer. »I forskningsprojektet har vi spurgt til bevæggrunde for at udflytte produktionen med specifikt fokus på, hvorvidt virksomhedsstørrelse spiller ind på motiverne til udflytning. Konklusionen er, at små såvel som store virksomheder bliver motiveret til udflytning på grund af administrativt bøvl og lukkede kreditter,« pointerer Jan Stentoft Arlbjørn.

Jan Stentoft Arlbjørn, Syddansk Universitet, står bag undersøgelse af virksomheders motiver for at flytte produktion til udlandet.

Ny messe først fra i 2016

»Landbrugsmessen FarmerTech får premiere den 19.-20. januar 2016 i MCH Messecenter Herning,« siger Allan Pedersen, direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter »Hen over sommeren har vi undersøgt interessen for en ny landbrugsmesse, og vi har mødt stor interesse og fået mange positive tilkendegivelser. Derfor arbejder vi nu videre med et helt nyt udstillingskoncept, hvor der er fokus på innovation, viden og netværk,« fortsætter Allan Pedersen.

Maskinfabrikanterne vil arrangere FarmerTech i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, og derudover har arrangørerne på forhånd fået opbakning fra Videncentret for Landbrug, Agro Business Park, AgroTech, kvægavlsorganisationen Viking Danmark samt andre strategiske partnere.

Når der går lidt over to år, før FarmerTech får sin premiere skyldes det, at den skal ligge i de vintre, hvor der ikke er Agromek, som finder sted i slutningen af november i lige år. Næste gang i 2014. »Vi kan ikke nå at få etableret en helt ny landbrugsmesse til januar 2014 med det indhold, som vi ønsker. I stedet for at gå på kompromis med kvaliteten har vi derfor valgt allerede nu at arbejde frem mod premieren i 2016,« siger Allan Pedersen.

Det er leverandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstoffer, rådgivning og service samt energi, der bliver indbudt til at være med på messen.

Følg DS Håndværk & Industri på LinkedIn DS Håndværk & Industris holdninger og aktuelle meninger kan nu følges på det digitale erhversnetværk LinkedIn. I løbet af de første par uger har mere end halvt hundrede personer gjort brug af muligheden.

Alle med en profil hos Linkedin kan bede om at følge DS Håndværk & Industri. Det er gratis at oprette en profil.

Man kan også finde frem til DS Håndværk & Industri på LinkedIn ved at klikke på ikonet nederst i højre hjørne på forsiden af www.ds-net.dk.

LinkedIn er et socialt netværk ligesom Facebook. Men hvor Facebook mest er rettet mod privatlivet, er LinkedIn primært et netværk, der drejer sig om medlemmernes professionelle liv.

Kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk & Industri siger om baggrunden: »Siden giver os endnu en »kanal« til at fortælle om vores ydelser, om vores politiske holdninger og meget mere. En side på LinkedIn giver i øvrigt også gode hits på Google.

Ligesom på andre sociale medier kan vi fra vores virksomhedsside udsende opdateringer til dem, der følger os, og de kan så »synes godt om« og dermed få opdateringen vist til deres netværk, så vi kommer endnu længere ud.«

Eksport vil vokse

Eksporten vil vokse mere end hidtil antaget, og formanden for Håndværksrådets internationale udvalg peger på, at de små og mellemstore virksomheder skal have bedre muligheder for at eksportere.

Ifølge helt ny fremskrivning fra Udenrigsministeriet forventes vareeksporten at stige godt fem pct. i 2014. Samtidig viser ny analyse foretaget af Håndværksrådet, at forventningen til kommende eksportordrer er stor hos eksporterende små og mellemstore virksomheder. »Vi står overfor nogle spændende år, hvor vi skal sikre at flere små og mellemstore virksomheder prøver kræfter på de udenlandske markeder. I det lys er det nødvendigt med flere midler til eksportfremme end det, regeringen lægger op til i finanslovsforslaget.« Det siger Anders Haahr Jensen, stifter af Bramidan og formand for internationalt udvalg i Håndværksrådet, i en kommentar til Udenrigsministeriets nye fremskrivning.

Håndværksrådet arbejder for en mere effektiv prioritering af eksportfremmeindsatsen, så små og mellemstore virksomheder, der har brug for hjælp til at etablere eksport, kan få hjælp fra fx Eksportrådet, mens større virksomheder, der har ressourcerne og erfaringen, må klare sig selv på eksportmarkederne.

Færre går konkurs

Dansk erhvervsliv vejrer morgenluft. August måned i år var nemlig med sine 331 konkurser den måned i de sidste fem år, der har haft det laveste antal konkurser. Målt på årets første otte måneder er tendensen, at det samlede antal konkurser fortsat er faldende siden de toppede i 2010, da krisen var på sit højeste.

Helt præcist er det samlede antal konkurser faldet fra 4170 i 2010 til 3263 i år. Hvis man sammenligner med august måned sidste år, er antallet af konkurser faldet med 17 procent.

DS-bladet nr. 10 2013 | 11

TEMA: SPÅNTAGNING

Af Jens Holme

Claus Hyldahl køber helst brugte maskiner

Der er fyldt godt op med maskiner hos Grenå Spåntagning, og de er alle sammen købt brugt.

Midt under den økonomiske krise har ejeren udviklet Grenå Spåntagning ApS fra ingenting til en virksomhed med 18 medarbejdere. Og ordrebogen er fuld.

Der står imponerende mange maskiner i Maskinfabrikken Grenå Spåntagnings haller i landsbyen Hammelev på Jyllands næse. Maskinerne er indkøbt brugte og er symboler på ejeren, Claus Hyldahls succesfulde udvikling af virksomheden gennem kriseårene. »Der er sket meget herude, siden jeg begyndte for seks år siden. Vi startede to mand og så er det ellers gået trip-trap der op ad. I dag er vi 18 medarbejdere. Omsætningen er steget stødt gennem årene, 12 | DS-bladet nr. 10 2013

og fortjenesten er heldigvis fulgt med,« fortæller Claus Hyldahl.

At det ikke bare er en påstand understreges af, at Grenå Spåntagning netop af dagbladet Børsen er udpeget som gazellevirksomhed.

Spåntagning fylder mest Størstedelen af produktionen er spåntagende bearbejdning i rollen som underleverandør. Grenå Spåntagning er bl.a. leverandør af komponenter til offshoreindustrien og dele til havvindmøllefundamenter. Spåntagningen udgør ifølge Claus Hyldahl 70 procent af omsætningen.

Desuden fremstiller Grenå Spåntagning komponenter af aluminium, som Hyldahl og hans medarbejdere selv er med til at designe alt efter, til hvilket formål de skal anvendes. Og endelig er

Grenå Spåntagning leveringsdygtig i alle mulige specialværktøjer. »Vi er oppe mod kinesere og flere af de øvrige lande i Sydøstasien, og det er en hård konkurrence. Prismæssigt kan vi ikke være med. Derfor skal vi på en eller anden måde være mere smarte. Men vi har fordelen af, at vores kunder ikke behøver at have et stort varelager, og vi kan levere hurtigt og i høj kvalitet.« Baggrunden for succes Hvorfor tror du, der er lykkedes for dig at ekspandere midt i en krisetid? »Det har jeg ikke en enkel forklaring på, men det har været hårdt arbejde. Jeg har brugt rigtig, rigtig mange timer på min virksomhed. Og fra begyndelsen havde jeg et godt netværk fra min tid som værkfører hos Terma. Jeg kendte et stort antal indkøbere på mange forskellige fabrikker.

Claus Hyldahl (tv) er glad for sine medarbejdere.

Han har til gengæld svært ved at skaffe flere, selv om der er arbejde nok.

Det har givet mig mulighed for at komme ind de rigtige steder, og jeg har formået at yde den service, de gerne ville have.

Det er noget med, at får vi en hasteordre, så kører vi bare igennem hele natten.

Det er også en fordel, at virksomheden har en begrænset størrelse og har en flad struktur. Hvis et firma vil placere en ordre, så kan de lige så vel aftale pris og levering med en af svendene på værkstedet. Det hele behøver ikke at gå igennem mig.« Grenå Spåntagning har en ekstern bogholder til klare faktureringen en gang om måneden. Claus Hyldahl har ingen kontorhjælp selv om den årlige omsætning har rundet 12 millioner kr.

Og jeg har købt dem efterhånden som jeg har haft råd. Jeg køber kontant og således ikke belastet af dyre lån eller leasingaftaler.

Af den årsag, og fordi vi har tilrettelagt produktionen rationelt og automatisk, har jeg ikke behov for at sætte vores timepris særlig højt.

Jeg er nok lidt forsigtig anlagt, jeg går ikke ud og investerer i en maskine uden at være sikker på, der er noget at lave til den. Det kan lade sig gøre at komme af med folk, hvorimod maskinerne bliver stående og bliver ved med at være en udgift. Jeg har oplevet dem, der investerer i stor stil, men jeg har også set rigtig mange, der har knækket nakken.«

Brugte, men gode I takt med opgaverne er maskinerne rykket ind hos Grenå Spåntagning: »Jeg har købt maskiner efter, hvilken type emner vi skulle lave. Alle sammen brugte. Jeg har det princip, at jeg hellere vil købe en anerkendt god kvalitet – en ældre maskine – end at købe en ny, der ikke er så god.« Claus Hyldahl har hele tiden antennerne ude efter nye, brugte maskiner, der kan indgå i virksomhedens maskinpark.

Han holder øje med konkurssalg, hvor man kan få maskinerne »til næsten ingen penge« og naturligvis hos brugt-forhandlere: »Jeg har investeret i maskiner, en enkelt med robot på, og så har jeg ellers stanglader på nogle af dem, så de kan stå og køre helt automatisk. Vi køber flere og flere palettemaskiner, hvor spindlen kan køre, mens vi sætter det næste emne op.

Midt i vadestedet Princippet om kontant betaling står imidlertid for fald. Claus Hyldahl siger selv, han står midt i et vadested, fordi han har brug for et eller flere horisontale bearbejdningscentre for kunne imødekomme nogle store ordrer fra nye kunder. »Man er nødt til at have den maskine, der passer til jobbet. Er den for lille, tager opgaven for lang tid, og værktøjet bliver nedslidt alt for hurtigt.« Også på et andet område er Claus Hyldahl på vej til at ændre kurs. Hidtil har han klaret alt kontorarbejde selv – bortset fra en bogholder, der har ordnet regnskaberne en gang om måneden. »Her bliver mere og mere administration og flere opgaver med opfølgning og kontrol. Ikke mindst offshore-industrien stiller store krav til dokumentation. Selvom jeg har en dygtig førstemand til at styre værkstedet, har jeg set i øjnene, at vi

har brug for en til at styre kontoret.

Min tid er bedre brugt på at planlægge og ikke mindst varetage kontakten til kunderne. Og en gang imellem at give en hånd med på værkstedet til de mere komplicerede opgaver.« Kan ikke få medarbejdere Og en hånd med på værkstedet er der åbenbart brug for. Trods higen og søgen er det ifølge Claus Hyldahl komplet umuligt at skaffe faglært arbejdskraft. »Vi kan ikke få nogen herude. Her er ingen. Jeg har søgt og søgt og er jævnligt på Jobnet. Men der er ingen at få. Og jeg er bange for, at hvis det endelig skulle lykkes, så bliver det kort fornøjelse. Vi ville bruge en masse resurser på at oplære en ny medarbejder i vores maskiner, og så forsvinder han igen, fordi her er for langt fra Randers og Aarhus.

Samtidig bliver der uddannet færre.

Jeg kan huske, at dengang jeg var i lære, var vi 25 lærlinge på min arbejdsplads.

Nu har kun få virksomheder lærlinge, og grundforløbet skal man helt til Viborg for at tage. Hovedforløbet er placeret i Bjerringbro. Der er ikke optimalt.

Heldigvis har jeg fået fat i en rigtig dygtig lærling. Han var ungarbejder og ville egentlig noget andet, men så fik jeg overtalt ham til at blive industritekniker.

Det er et virkelig godt job, og hvis man er dygtig, så står en række muligheder vidt åbne.

Men lige nu er status den, at vi kan få alt det arbejde, vi vil have, men vi må sige nej til meget. Det er manglen på faglærte, der sætter begrænsningen.«

DS-bladet nr. 10 2013 | 13

TEMA: SPÅNTAGNING

Af Jens Holme

Leverandøren skal kunne det hele

Som sælger er det et nåleøje at komme igennem til virksomhedernes ledelse. Det kræver, at man er godt forberedt og har noget at byde på, der kan påvirke virksomhedens bundlinje, siger Niels Dej­gaard, spåntagningsspecialist ved værktøjsvirksomheden KJV A/S. Der er ikke ret meget hyggesnak over at være sælger af værktøj til danske virksomheder. Det er der ikke tid til. Det handler om business. Og man bliver kun lukket ind, hvis man kan gøre en forskel og har noget reelt at byde på.

Sådan kan det opsummeres, når Niels Dejgaard fortæller om sit job. Han er spåntagningsspecialist ved KJV A/S med speciale i alt, hvad der foregår omkring et bearbejdningscenter fra spindel til emne og samme for en drejebænk.

KJV A/S er blandt landets førende leverandører af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, teknik, værktøjsmaskiner og automationsløsninger. Hovedkvarteret ligger i Odense, men Niels Dejgaard er tilknyttet afdelingen i Sønderborg.

14 | DS-bladet nr. 10 2013

Færre medarbejdere »Der bliver automatiseret mere og mere i dansk industri. Det betyder, at der er mindre personale disponibelt og dermed færre til at tale med én som mig. Tendensen er, at virksomhederne lukker færre leverandører ind. Og det betyder som leverandør, at man skal kunne alt,« siger Niels Dej­gaard og fortsætter: »Jeg ser det i høj grad som min opgave at være rådgiver. Jeg vil selvfølgelig gerne sælge, men det er lige så vigtigt at påpege, hvordan det, jeg har at sælge, får positiv indflydelse på bundlinjen. Det er det, en virksomhedsledelse stiller skarpt på.

Vi har den fælles interesse, at arbejdet skal blive på danske hænder. For gør det ikke det, så lukker virksomheden, og jeg har ikke noget at lave.« Driftssikkerhed er afgørende Det er Niels Dejgaards oplevelse, at driftssikkerhed er det altafgørende for de fleste virksomheder: »Jeg oplever, at hvor man før dyrkede enhedsomkostningerne – kost pr. stk. - så er der nu fokus på processikkerhed. Der tænkes

meget mere i helheder end tidligere. Når medarbejderne går hjem skal de være 100 procent sikre på, at der næste morgen er produceret det antal enheder, man har regnet med.

Før havde man et andet og et tredje skift til at håndtere eventuelle nedbrud. Nu er det maskinerne, der præsterer. Derfor er det vigtigt, at værktøj og processer er af høj kvalitet og giver sikkerhed for, at maskinerne kan blive ved med at køre.« Niels Dejgaard fremhæver, at udgifterne til værktøj kun udgør 6-8 procent af de samlede omkostninger. Lønudgiften er den altafgørende faktor. »Derfor ser vi også, at der bliver automatiseret mere og mere.

Medarbejderne får mere og mere rollen som dem, der styrer processen, klargør og tager fra, således at den automatiserede produktion glider problemfrit.« Dansk industri er unik Med sine mange hundrede besøg i danske virksomheder ser han optimistisk på fremtiden for dansk industri. »Danske virksomheder har lært sig at være fleksible, iderige og frem for alt har de dygtige medarbejdere med en masse knowhow.

Desuden har vi en organisation, struktur og kultur i danske virksomheder, som er helt unik. Man snakker sammen på alle niveauer. Det er meget, meget vigtigt. Jo færre resurser, man har til at håndtere en produktion eller en ordre, desto vigtigere er det, at alle hele vejen rundt er dedikeret på at løse opgaven. Det betyder, at alle bliver involveret, når man tager stilling til, hvordan opgaverne skal løses. Her er vi bare forbandet dygtige herhjemme, og det betyder, at der kan handles hurtigt og sikkert, når en ny opgave skal håndteres.

Vi har heller ikke de samme faggrænseproblemer, som vi havde for år tilbage og som gør sig gældende i de lande, vi konkurrerer med. Hvis vi bare tager ned over grænsen til Tyskland, så har de problemet med lagopdelte organisationer, hvor det på forhånd er bestemt, hvem der må gøre hvad, og hvor der er langt fra medarbejderen på gulvet til chefen inde på kontoret.

Og heldigvis er der tegn på, at mere og mere arbejde flytter hjem. Danfoss, som tidligere har været min arbejdsplads i mange år, insourcer nu produktion. Det betyder, at to millioner radiator-

Niels Dejgaard er spåntagningsspecialist ved KJV A/S og ser optimistisk på fremtiden for dansk industri.

termostater, der i dag produceres i Kina, i fremtiden skal fremstilles i Danmark.

Det er et tegn på, at produktion i Danmark er blevet mere konkurrencedygtig og effektiv.« Maskiner og værktøj Niels Dejgaard slutter med et råd til virksomheder, der står foran investeringer i nyt udstyr: »Mange leaser eller køber en dyr maskine og har brugt pengene, når det kommer til værktøjet. Man glemmer at tænke på helheden, og resultatet bliver ikke det forventede. Kvaliteten af maskiner og værktøj skal følges ad.« I konsekvens af, at megen dansk produktion er præget af små serier, mange varianter og hurtig levering oplever han stor efterspørgsel på nye og mere simple og fleksible opspændingssystemer.

Helt i tråd med den retning, værktøjsfabrikanterne bevæger sig.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 10 2013 | 15

TEMA: SPÅNTAGNING

Af Jens Holme

Efterspørgsel på automatik og brugervenlighed

Med kurver, der peger svagt opad, er der igen kommet gang i salget af spåntagende maskiner. Det mærker man blandt andre hos A-V-N Maskin AS i Odense. Og kunderne efterspørger hurtighed, enkelthed og automatiske løsninger.

A-V-N Maskin er blandt landets førende forhandlere af spåntagende cncværktøjsmaskiner og industrielle lasere.

Virksomheden henvender sig med salgsteknisk chef Kim Andersens ord til den højere ende af skalaen. Til virksomheder, der ser mere på kvalitet og teknologi frem for hyldevarer til den lavest mulige pris.

De vigtigste produkter, A-V-N Maskin markedsfører indenfor bearbejdning, er af schweiziske og japanske fabrikater. »Det siger sig selv, at det er ensbetydende med god kvalitet, vi får fra de to lande, men det er dog ikke just lavtlønslande. Maskinerne henvender sig dog til et bredt kundesegment, da paletten rækker fra tre-aksede maskiner, op til avancerede bearbejdningscentre, hvor kunderne klart forventer, de skal kunne holde i mange år,« fastslår Kim Andersen.

hurtigt kan skifte værktøjer, bore, skære gevind og fræse. Den er ikke overdrevet stærk, men ekstremt hurtig, designet til bl.a. større serier og mindre emner.

To andre mærker indenfor fræsning er Mikron og Matsuura, hvoraf vi har forhandlet sidstnævnte i rigtig mange år.

Her har der altid været absolut fokus på, at spindlerne er designet fuldstændig rigtigt. Lidt firkantet sagt er maskinen bygget op omkring spindlen. Man kan købe en billigere maskine andetsteds, men hvis spindlen så ryger efter to år, er der ikke længere tale om et billigt køb.

Inden for drejning er der Nakamura og langdrejere fra Citizen, som giver kunderne den absolutte fordel af bl.a. kompliceret flerakset fræsning, direkte i spindlen. Derved spares opspænding i en efterfølgende fræseoperation. Trenden er fortsat at få flere værktøjsrevolvere og akser ind i maskinerne.« Kim Andersen ser samtidig en tendens i retning af at de fem-aksede maskiner er ved at overtage scenen: »Indenfor fræsning har de tre-aksede maskiner været standard siden cncmaskinerne rigtigt kom på markedet i 1980’erne. De fem-aksede er af nyere dato, men er ved for alvor at vinde indpas.

I Danmark er der ikke så mange virksomheder, der udfører simultan-bearbejdning, hvor et emne bliver bearbejdet på alle fem akser samtidig. Men mange bruger de fem-aksede maskiner til at indeksere fræseemnet og dermed til at undgå en ekstra opspænding, hvor der derved spares tid.«

Hurtighed og kvalitet Og maskinerne skal være hurtige at omstille og enkle at bruge: »Inden for fræsning er CNC TappingCenter fra Brother meget populære. Det er små kompakte maskiner med op til fuld fem-akset bearbejdning, som lyn-

Betjeningsvenlige maskiner Om hvilken vej, udviklingen går, siger Kim Andersen: »Maskinproducenterne optimerer først og fremmest på spindel- og akse hastigheden og på hurtigt værkstøjs- og emneskift. Der udvikles også på større nøj-

Maskinproducenterne er klar til at opfylde nye behov hos kunderne.

Maskinerne skal være mere brugervenlige, hurtige, multi-aksede og kompakte.

16 | DS-bladet nr. 10 2013

agtighed ved termisk styring af spindel og maskinstativ. Styringer er ligeledes et område, der udvikler sig hastigt. Indtil for få år siden brugte man eksempelvis små ti tommer-skærme. I dag er vi oppe i 19 tommer-skærme med touch, som er tilfældet med Nakamura drejebænke.

Maskinerne skal være mere brugervenlige, hurtige, multi-aksede og kompakte.

Det bliver samtidig mere og mere standard, at der kan kobles en robot arm foran fræseren eller drejebænken. Formålet er at fjerne operatørhænderne fra emneskifte operationen, hvorved bearbejdningen kan køre kontinuerligt over flere arbejdsskift. Hvis dette kombineres med en to-palette løsning på en fræser, vil bearbejdningstiden være øget optimalt, hvilket kan ses på emneprisen.

Et alternativ til en robotløsning er flerpaletteløsninger, hvor operatøren udenfor bearbejdningsområdet, spænder sit emne i en skruestik eller på et fixture, hvorefter maskinen skubber paletten ind for bearbejdning.

Der er ingen tvivl om, det er i den retning, udviklingen går. Men det stiller nogle store krav både til maskinproducenterne, robotløsningsproducenterne og til os. Vi skal konstant holde fokus på, at processen er overskuelig, omskiftelig og brugervenlig for kunden.« Afhængig af rådgivning »Robotløsninger og automatisering kan godt virke komplicerede, og det er nok det, der får mange virksomheder til at holde igen. De synes, det her med robotter og automatik lyder vældig spændende, men samtidig spørger de sig selv, om de har en operatør, der kan styre det og få det til at køre ordentligt hele tiden. Og kan de være sikker på, at investeringen bliver rentabel?

Det er bl.a. for at imødegå den bekymring, at vi i A-V-N Maskin både ser os

som sælgere og som rådgivere. Vore kunder skal gerne investere, men ikke overinvestere.« Kim Andersen forudser, at industriteknikerne får en gylden fremtid i de danske produktionsvirksomheder. Det bliver deres udfordring og opgave at sikre, at driften kører optimalt. »Det forudsætter, at de selv ruster sig til opgaverne, er virkelig engagerede og får mulighed for at lege med tingene,« siger A-V-Ns salgstekniske chef, som selv har en baggrund i faget.

Kim Andersen, salgsteknisk chef hos A-V-N Maskin: »Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af mere automatisering. Det stiller nogle store krav til maskinproducenterne, robotløsningsproducenterne og til os. Vi skal konstant holde fokus på, at processen er overskuelig, omskiftelig og brugervenlig for kunden.«

VVS • STÅL • VA • VÆRKTØJ

• Din lokale grossist med personlig service • Levering dag til dag • Egne biler • Top service og stor fleksibilitet

SPØR G OS!

Ringsted · Roskilde · Bjæverskov · Skælskør · Stege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F

www.hatten.dk

DS-bladet nr. 10 2013 | 17

TEMA: SPÅNTAGNING

Af Jens Holme

Her er spåntagning både videnskab og lidenskab Videnshus om metalbearbejdning har udgangspunkt i Herning og har verdens største flyproducent, Boeing, i bestyrelsen.

Formålet er at øge danske industrivirksomheders konkurrenceevne.

På initiativ af flyfabrikken Boeing fandt ti danske virksomheder og offentlige institutioner for fire år siden sammen om at etablere et videnshus om spåntagning under navnet DAMRC. En ret fremmedartet tankegang på daværende tidspunkt. »Da vi begyndte, blev vi stemplet som tosser,« siger Klaus Bonde Ørskov. Han var på daværende tidspunkt tilknyttet Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande og blev udnævnt til direktør for det nye samarbejde. »Vi havde supergodt håndværk herhjemme, måske verdens bedste. Men der foregik intet på universiteterne med hensyn til forskning og udvikling i at dreje, bore og fræse. Det var jo den almindelige forestilling i den akademiske verden, at vi her i landet ikke længere skulle leve af produktion. En absurd tanke, der heldigvis har ændret sig.«

Direktør Klaus B. Ørskov, DAMRC: »Vi sætter ikke udviklingsprojekter i søen eller tilskynder til forskning for forskningen skyld. Alt hvad vi foretager os skal hele tiden have sigte på at forbedre virksomhedernes indtjening og konkurrencedygtighed.«

18 | DS-bladet nr. 10 2013

Tusindvis af job på spil DAMRC et ifølge sin formålsparagraf et forsknings- og udviklingscenter inden for avancerede produktionsmetoder og materialer, der udvikler og omsætter nyeste viden til praktiske løsninger og industrinære uddannelser til gavn for danske industrivirksomheders globale konkurrenceevne.

Berettigelsen dokumenteres ifølge Klaus B. Ørskov af, at der er 35.000 job – 19.000 faglærte og 16.000 ufaglærte – i den spåntagende industri. Hvortil kommer ingeniører og øvrigt personale. »På den baggrund kan det kun tolkes som ret arrogant, at forskning omkring spåntagning i mange år helt har været ignoreret af de højere læreranstalter,« anfører direktøren.

Stifterne Blandt de ti virksomheder og offentlige foretagender, der i 2009 lagde grunden til DAMRC var Vestas, Terma, Multicut, Herning Kommune og altså Boeing. I april 2010 stiftede initiativtagerne et FMBA – Forening med Begrænset Ansvar og flyttede ind hos Erhvervsrådet i Herning.

Forbilledet befinder sig Sheffield i England. Her blev et AMRC-center startet i 2001. I dag har det 250 medarbejdere, som alle fokuserer på spåntagning. I alt 80 virksomheder deltager og centret har været med til at skabe 1500 nye arbejdspladser i industrien.

Den danske AMRC er nr. 15 af de centre, Boeing har taget initiativ til og er med til at finansiere rundt om i verden. Der er lignende institutioner i Singapore, Canada, Australien, Italien, Tyskland og flere andre steder.

DAMRC er foreløbig et jysk fænomen.

Der er 27 medlemmer, otte industrivirksomheder, universiteterne i Aalborg og Aarhus, tre erhvervsskoler og 14 andre, bl.a. Herning, Ikast-Brande, Aarhus og Vejle Kommuner samt Region Midtjylland.

Alt for industrien Bestyrelsen er sammensat således, at det er de private industrivirksomheder, der har

flertal. »Vi sætter ikke udviklingsprojekter i søen eller tilskynder til forskning for forskningen skyld. Alt, hvad vi foretager os, skal hele tiden have sigte på at forbedre virksomhedernes indtjening og konkurrencedygtighed,« understreger Klaus B. Ørskov.

Og aktiviteterne er mangeartede: »Vi har både at gøre med kortsigtede projekter, der tager sigte på at forbedre konkrete virksomheders konkurrencedygtighed her og nu, og vi har at gøre med langsigtede projekter, hvor vi aktiverer hele vores internationale netværk.

Men vi fokuserer kun dér, hvor spånen brydes. Organisering af arbejdet og fx lean beskæftiger vi os ikke med. Det er andre bedre til end os. Vi er sat i verden for at lukke et hul, ikke for at skabe konkurrence.« To mand Klaus B. Ørskov nævner adskillige projekter, DAMRC de første år har været involveret i. Et af dem har udgangspunkt i en virksomhed med kun to mand, som begge er over 70 og som har begået en opfindelse, der ifølge Klaus B. Ørskov måske kan revolutionere skibsfarten.

Gennem DAMRC er de to ældre herrer blevet koblet sammen med forskere og eksperter fra Cambridge, Twente Universitet i Holland samt fra DTU og Aarhus Universitet.

Et andet projekt, der har kostet tid og kræfter for DAMRC, handler om kryogenkøling. »For to år siden kom et af vores medlemmer hjem fra messe i Tyskland og fortalte, at han havde set, at man brugte flydende kvælstof som erstatning for køle- smøremidler i forbindelse med metalbearbejdning Som udgangspunkt syntes vi, det lød ret vanvittigt. Men siden har vi i samarbejde universitetet i Ljubljana i Slovenien været i stand til at dokumentere, at det faktisk er en ret banebrydende idé.

Det er en teknik, som gør det muligt at producere tre gange så hurtigt, i en bedre kvalitet og med ti gange mindre slid på

værktøjet. Samtidig er det en total grøn teknologi. Af samme grund har vi modtaget 150.000 kr. fra Industriens Branche­ mil­ jøråd, fordi der er nogle oplagte arbejdsmiljøfordele.« Skoler og universiteter Endnu en vigtig gren af DAMRCs aktivieter er samarbejde med erhvervsskolerne om at højne industriteknikernes uddannelse og få flere begavede unge ind i faget.

Det sker i form af seminarer, udvikling af undervisningsmaterialer, kurser for lærerne og ved at lave praktikaftaler med udenlandske samarbejdspartnere.

Samarbejdet med Aarhus Universitet vil i den nærmeste fremtid blive af mere forpligtende karakter, når universitetet udnævner en professor, der skal arbejde for DAMRC. Får testcenter Hidtil har DAMRC’s fysiske eksistens kun minifesteret sig i form af kontorstole. Centret har ikke haft faciliteter til udvikling og afprøvning af nye metoder til spåntagning.

Det rådes der imidlertid bod på fra omkring 1. november, når DAMRC flytter ind i lejede lokaler i en industribygning i Herning.

Det er meningen, at det nye testcenter gradvis skal fyldes med cnc-maskiner, robotter og andet grej.

Yderligere på direktørens ønskeseddel står forstærkede bestræbelser på at blive landsdækkende. »Tankegangen med DAMRC er, at vi gerne vil være et videnscenter for hele landet. Det tager sin tid, men jeg tror, vi har potentiale til at blive dobbelt så store,« siger Klaus B. Ørskov.

Hvordan bliver man medlem? »Det gør man ved at tage en snak med os. I princippet kan man nøjes med at sende os en mail, og så returnerer vi en faktura. Det er imidlertid ikke en fremgangsmåde, vi vil anbefale. Det skal helst være sådan, at det er gratis eller ligefrem overskudsgivende at deltage. DAMRC skal levere en værdiskabelse, der overstiger medlemskontingentet.«

DS-bladet nr. 10 2013 | 19

TEMA: SPÅNTAGNING

Af Jens Holme

3D-printeren er spirren til en ny industriel revolution Begrebet 3D-printere dækker over flere for­skellige teknologier, der er taget i anvendelse af både hobbyfolk og professionelle produkt­udviklere. Når printerne bliver hur­ tigere og mere præcise, vil det vende op og ned på forholdet mellem virksomheder og privat­personer, siger en af de mest kyndige eksperter på området.

I virkeligheden er det en tilsnigelse at anbringe en artikel om 3Dprint i et tema om spåntagning. De to fremstillingsmetoder er faktisk hinandens modsætninger. En cnc-fræser fjerner materiale gennem spåntagning, mens man ved 3D-print begynder med en tom platform og bygger sit emne op.

En af dem, der ved mest om 3D-print er David Bue Pedersen, forsker på Institut for Mekanisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På både kort og længere sigt ser han enorme perspektiver i den nye teknologi – eller rettere de nye teknologier. Det, der i folkelig tale bliver kaldt #D-print, dækker nemlig over flere teknologier, som samlet betegnes additiv manufactoring.

For ti år siden blev der talt om nanoteknologi som tryllemidlet til alverdens fortræffeligheder. Nu er 3D-print ved at være tilsvarende i fokus, og DTU i Kgs. Lyngby har lagt sig forrest i feltet med at udforske mulighederne i 3D-scanning og -print.

DTU har indrettet et værksted med simple 3D-printere, som helt frit står til rådighed for de studerende.

20 | DS-bladet nr. 10 2013

I virkeligheden er 3D-print ikke en ny opfindelse. Den stammer tilbage fra 1980’erne. Når der imidlertid først nu for alvor er kommet gang i forskning og udvikling hænger det ifølge David Bue Pedersen sammen med, at en række af de oprindelige patenter er udløbet. Det har sendt priserne nedad i raketfart i en grad, så små hobbyprintere kan fremstilles for under 2000 kr. Åbent værksted DTU har for nylig indrettet et værksted med sådanne simple 3Dprintere, som helt frit står til rådighed for de studerende. »Det fungerer lidt lige som dengang i folkeskolen, da alle fik et symaskinekørekort. Her kan alle få et 3D-printer-kørekort. De kommer forbi her og får en halv times instruktion for at lære maskinen at kende. Med kørekortet i hånden må de printe lige så tosset de vil. Maskinerne her er så billige at køre med, at vi har meldt ud til de studerende, at det ikke kun er studie­relevant arbejde, de må printe.« David Bue Pedersen har for nylig selv printet et hoved til sit kamerastativ. En plasticholder, der stod til 800 kr. nede i fotobutikken.

Det var for dyrt, mente han. David Bue Pedersen fandt derfor en 3D-tegning af en holder på nettet og satte sin hjemme-3D-printer i sving. 10 kr. kostede det ham i plastmateriale. En lille historie med gigantisk potentiale.

Genvej til metal Instituttets mere professionelle printerpark kan arbejde med forskellige materialer. En af dem printer i gips. »Ud fra et produktionssynspunkt er gips ikke særlig interessant.

Det går nemt i stykker. Man kan bruge maskinen til at fremstille skuemodeller. Gips har imidlertid den interessante egenskab, at det tåler høje temperaturer, hvilket gør det muligt at printe komplekse forme, der bruges til at støbe ud i metal.

Indirekte kan vi således 3D-printe metalemner, hvilket prismæssigt er meget interessant. 3D-printere, der arbejder direkte i metal, koster 6-8 millioner kr., mens en maskine, der arbejder med gips, kan fås for 100.000 kr.« Gennembrud Det måske virkelige gennembrud for 3D-teknologi bygger på en ekstrudering af plast, der som filament køres ud gennem en extruder. Da det oprindelige patent udløb udviklede en gruppe forskere på universitetet i Bath i England en platform designet således, at 3Dprinteren kunne producere de komponenter, der skulle til, for at den kunne kopiere sig selv.

Forskerne i Bath stillede deres resultater helt frit til rådighed for alle og enhver. Resultatet blev, at en hel kultur omkring hjemme-3Dprintere blomstrede op. En teknologisk demokratisering, der ligner

3D-print egner sig bedst til komplekse geometrier, som denne model af Eifeltårnet.

udviklingen af software omkring it-teknologiens open source-platforme. Med hensyn til 3Dprintere er der tale om en open hardware-platform. »Der gik et år, så var der 20, der lukrerede på den her åbne 3D-platform. Næste år var der et par hundrede, næste år igen var der et par tusinde og det følgende år 20.000. I år venter man, at der bliver bygget 500.000 små hobbymaskiner,« beretter David Bue Pedersen. »Samtidig ser vi en enorm forbedring af printkvaliteten, og teknologien vinder mere og mere indpas i industrien. Dog foreløbig kun til små emner,« fortsætter han.

Han fremviser en printer, hvor overfladestrukturen er så fin, at den kan bruges til at fremstille høreapparater. Et voksaftryk af øregangen bliver 3D-scannet og derefter printet.

Endnu for langsom Endnu er 3D-teknologien dog kun i sin vorden, forklarer David Bue Pedersen. »Til produktion af større emner er metoden endnu for langsom.

Som regel er det kun, hvis man har at gøre med meget komplekse geometrier, at det kan betale sig at 3D-printe.

Men det vil helt sikkert ændre sig. Den første cnc-fræser så dagens lys i 1952. Maskinen befandt sig på et universitet i USA og spiste hulkort, og det var kun forskergruppen selv, som kunne finde ud af at køre med maskinen. Stille og roligt er cnc blev proces- og teknologimodnet. Fra at være en maskine, man kun havde på et universitet, til noget man lavede enkeltstyks produktion med og til det, vi kender i dag.

Med 3D-print er vi på vej med de samme skridt. Vi mangler endnu at tage det sidste stykke vej til regulær masseproduktion. 3D-teknologien så dagens lys i slutningen af 1980’erne. Vi har med andre ord 20-30 år til at modne yderligere, og hvem ved, måske går det endnu hurtigere, fordi teknologiudviklingen jo har det med at løbe hurtigere og hurtigere.

Måske er vi meget snart der, hvor vi kan printe store emner, meget dynamisk, meget fleksibelt og meget hurtigt.« På vej i metalindustrien 3D-print af større metalemner er allerede så småt på vej til at finde industriel anvendelse, hvor der er tale om hyperkomplekse geometrier fx i flyindustrien, fortæller David Bue Pedersen: »Ved en konference for et par år siden forudsagde den tekniske chef i General Electric Aviation - en af de helt store jetturbine producenter - at halvdelen af komponenterne til en civil jetmotor vil blive 3D-printet inden for en overskuelig fremtid.

Det ville han med garanti ikke have sagt, hvis de ikke allerede havde noget i gang i deres laboratorier. Og det er helt vildt. Dels er emnerne ret store, og de bliver udsat for nogle enormt (omtrent 600800 graders celsius) høje temperaturer og tilsvarende store kræfter.« Fremtidens revolution »Man kan i det hele taget forestille sig, at der vil ske store ting i fremtiden. Det er ikke for meget at tale em en ny industriel revolution.

David Bue Pedersen med nogle af de mange sager, der er 3D-printet i DTUs laboratorier.

Lad mig give et eksempel: I gamle dage stod smeden ved sin esse og fremstillede emner fx en havelåge ved hjælp af sit håndværk.

Siden blev havelågerne fremstillet ved industriel serieproduktion.

Eller du kan tage tøjvask. Først stod mor derhjemme med gruekedel og vaskebræt. Siden blev der mulighed for at sende vasketøjet ud i byen. Næste skridt i udviklingen blev, at en vaskemaskine blev hvermandseje. Med andre ord: Den proces, der først blev industrialiseret, blev efterfølgende demokratiseret.

På samme måde kan det gå med 3D-printeren. Den er på vej til at blive så simpel og billig, at den kan komme til at stå i alle hjem og lave enkle ting. Vi vil ikke længere behøve at gå til byggemarkedet, isenkræmmeren eller møbelhandleren for at få ting til hjemmet. Vi kan lave dem selv. Du kan allerede finde masser af modeller på internettet, der kan downloades og printes.

I en fjernere fremtid kan 3D-print blive en universel fremstillingsmetode, hvor du kan tage en digital model af hvad som helst, trykke på en knap, og så går en proces i gang med helt fra bunden at kopiere i ultratynde lag, og efter noget tid har du dit færdige produkt.

Den teknologi, der forventes at kunne opfylde en sådan spådom, er en sammensmeltning af de nuværende 3D-printteknologier, og den industri, som fremstiller mikrochips og mikro-elektro-mekaniske systemer (MEMS devices), også via additive og lagdelte principper.

Denne teknologisammensmeltning, som forventes at ske i løbet af de næste 20 år, muliggør, at man rent teknologisk vil kunne fremstille en mobiltelefon med skærm, mikrochips og alt andet indhold.

Eller det kan være robotter, der reproducerer sig selv. Principielt er der ingen grænser. Om det så i fremtiden bliver en rentabel fremstillingsmetode, er en helt anden historie,« fastslår David Bue Pedersen.

DS-bladet nr. 10 2013 | 21

hi-messen

Færre besøgende på hi-messen i Herning Men arrangørerne og de deltagende DS-virksomheder er generelt godt tilfredse. Men resultaterne vil først vise sig på længere sigt.

Tendensen i retning af færre udstillere og færre besøgende fortsatte på dette års himesse i Herning. I alt godt 16.000 personer besøgte de i alt 607 messestande. Til sammenligning var der for seks år siden ca.

24.000 besøgende og 900 stande i Messecenter Herning. Og helt tilbage i 2001 blev den fire dage lange håndværker og industrimesse besøgt af 48.000 personer.

Alligevel erklærer de besøgende sig godt tilfredse med arrangementet. »Stemningen har været god. Både blandt udstillerne og de besøgende, og man kan fornemme, at der er positivitet at spore i industrien. Og så glæder det mig, at udstillerne igen i år havde gjort sig ekstra umage med deres messedeltagelse,« siger således administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning.

Jubilæum Årets hi-messe var den 29. af slagsen, og det var 50 år siden, den første håndværkerog industrimesse blev holdt i Herning.

Jubilæumsudgaven af hi-messen i Herning bød på ministerbesøg af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og rekordmange nyheder. 254 af de udstil-

Bo Ulsøe, Blunico A/S. 22 | DS-bladet nr. 10 2013

lede emner blev karakteriseret som nyheder – enten i Danmark eller på verdensplan. Og faldende deltagelse eller ej: Næste industrimesse er 22.-25. september 2015.

DS-bladet var på rundtur til de deltagende medlemmer af DS Håndværk & Industri for at høre om deres indtryk og erfaringer.

Keld Pedersen, indehaver af K. P. Industri ApS, Herning havde besøg af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, der dvælede længe ved K.P. Industris robotter: »Margrethe Vestager spurgte, om man kan blive venner med robotter. Til det svarede jeg, at robotterne gerne ville byde hende op til dans,« fortæller Keld Pedersen.

K.P. Industri havde i år valgt at flytte messestanden fra automatiseringshallen til det nye område for vindkraft. Det skete bl.a. i konsekvens af virksomhedens nære samarbejde med Siemens. K.P. Industri viste på messen en nyudviklet automatisk løsning til isætning af stavbolte med det helt rigtige spænd. En nyskabelse fra K.P. Industri, som Keld Pedersen har store forventninger til, og som der var stor interesse for på messen.

digheder stor betydning at møde gamle og nye kunder og have bedre tid til dem end i hverdagen.« Blunico udstillede på dette års hi-messe sammen med designvirksomheden Artlinco A/S for at demonstrere sammenhængende løsninger indeholdende produktion, konstruktion og design. »Jeg er i øvrigt lidt skuffet over, at så få medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri er med. De er jo alle tiders skueplads til at vise, hvad man er i stand til at præstere,« tilføjer Bo Ulsø.

Jimmi Carlsen, sælger, Hedensted Maskinfabrik A/S: »Her er ikke så travlt som ved den forrige messe for to år siden. Vi hilser på gode, gamle kunder og håber selvfølgelig at nye, interessante mulige kunder kommer forbi. Vi er her i høj grad for at vise flaget, og fordi vore kolleger og konkurrenter er her.« Hedensted Maskinfabrik benyttede bl.a. hi-messen til at lancere et nyt koncept, hedema24, hvor maskinfabrikken påtager sig at levere mindre serier inden for et døgn.

Bo Ulsø, direktør, Blunico A/S, Horsens: »Om jeg er tilfreds vil vise sig på længere sigt. Det er jo svært at måle, om en messe har været en succes, før der er gået noget tid. Men det har under alle omstæn-

Claus og Per Veile, CP Sourcing, Roslev: »Det har været spændende at være med, men om det har været ulejligheden værd, er svært at sige. Mange kommer her, kigger sig omkring og tager en brochure og en kalender. Men hvem ved? Måske hører vi fra dem på et senere tidspunkt.« Per Veile sætter større lid til messen

Jimmi Carlsen, Hedensted Maskinfabrik A/S.

Claus og Per Veile, CP Sourcing.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og Keld Pedersen, indehaver af K. P. Industri ApS.

»iværk og vækst« i Øksnehallen i København. »Der er færre udstillere og dermed større fokus på en virksomhed som vores,« fortæller han.

Messen i Øksnehallen blev holdt ugen efter hi-messen.

Heidi Moisen og Theresa Nielsen, Dan Vals A/S, Haderslev: »Vi har fået meget ud af at deltage med en stand på hi-messen. Dan Vals er med, fordi vi har brug for at gøre opmærksom på os selv, og alt det, vi kan. Messen har givet os en række nye kontakter, og vi har også ordrer med hjem.« Dan Vals A/S er specialist inden for profilvalsning og tilbyder valsning af stort set alt fra små detaljer til bærende konstruktioner og bevæger sig inden for vindindustrien, byggeri, transport og anden industri. »Faktisk har vi mødt den største interesse fra andre udstillere her på messen. Det handler således ikke så meget om, hvor mange, der kommer ind ad hovedindgangen, men i lige så høj grad om, hvem man er i selskab med.«

Heidi Moisen og Theresa Nielsen, Dan Vals A/S.

Henrik Buch, F.K. Trådindustri ApS.

Henrik Buch, salgsansvarlig, F.K. Trådindustri ApS, Grindsted: »Det har været en god messe for os. Jeg sparer fx en masse kundebesøg, fordi jeg møder dem her. Og der er også kommet en hel del, der bare har villet snuse til, hvad vi kan præstere. Om det giver resultater på længere sigt, ved jeg naturligvis ikke.« Henrik Buch tilføjer, at det også går glimrende hjemme i virksomheden. »Vi har bevist, at vi udmærket kan konkurrere med Kina og Østeuropa, fordi vi er omkostningseffektive og har specialiseret os i alle former for bearbejdning af tråd.« Jan Jensen og Ege Juul Nielsen, Smel Industry, Gislev, var på sidstedagen af himessen stand-in for direktør Erik Langelund, der havde passet butikken de første tre dage. »Det er første gang, virksomheden er med på hi-messen, og umiddelbart har udbyttet været tilfredsstillende. Her på en fredag sker der ikke meget, men de foregående dage har vi haft mange besøgende,« forklarer Ege Juul Nielsen.

Smel Industry udstillede bl.a. Stenstrup Valve – slusesystemer, som anvendes til

Jan Jensen og Ege Juul Nielsen, Smel Industry.

pneumatisk transport af plastpulver, kornog foderstoffer, sand, træspåner og meget andet. Stenstrup Valve blev overtaget af Smel Industry sidste år.

Kim Pedersen, Grenaa Motorfabrik, deltog på en fælles stand med de øvrige virksomheder i sammenslutningen Djurs Wind Power. »Der er ikke så meget gang i den her som fx på Husum Wind-messerne, hvor vi kan have sat 30 møder op på en dag. Men det er selvfølgelig umuligt at udtale sig om udbyttet af messen, før der er gået et stykke tid. Der har i hvert fald været mange nysgerrige forbi vores stand.«

Henrik Buch, F.K. Trådindustri.

Kim Pedersen, Grenaa Motorfabrik.

DS-bladet nr. 10 2013 | 23

hi-messen

Grenaa Motorfabrik bejler til en række opgaver inden for offshore og vindmølleindustrien alene er eller sammen med kollegerne i Djurs Wind Power.

Carsten Lauridsen, direktør og indehaver af Ringkøbing Maskinværksted A/S, var på messen for at lancere virksomhedens nye husstandsvindmølle, SWP-25,

som helt og holdent er produceret og samlet i Danmark på Ringkøbing Maskinværksted, som også selv fremstiller vingerne. »Virkelig mange har været forbi for at høre nærmere, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været en god forretning at deltage i messen,« fastslår Carsten Lauridsen.

Han benyttede naturligvis messen til også at reklamere for Ringkøbing Maskinværksteds mange øvrige kompetencer.

Søren V. Andersen, direktør, Skanroll A/S, Kjellerup: »Det er faktisk sjovt at have stået her midt blandt robotter og fremvist vore transportløsninger, som er knap så højteknologiske. Vi har haft mange besøgende og min notesblok er fyldt med nye kontakter, som vi skal arbejde videre på, når messen er slut.

Det er første gang, vi er med på hi-messen, men jeg er sikker på, vi kommer igen.« Skanroll A/S fremstiller transportudstyr til brug internt i virksomhederne, til affaldsbehandling og i forbindelse med råstofindvinding. Skanroll har desuden egen produktion af transportruller.

Masterroll A/S fremviste på messen sine mange komponenter til og løsninger af interne transportopgaver. Flere andre udstillere på hi-messen var forbi for at diskutere transportløsninger med Carsten Bach Iversen.

Jørgen Poulsen, ejer, og Henrik Møller Poulsen, sælger, Løsning Maskinfabrik A/S var debutanter på hi-messen. »Og det fortryder vi bestemt ikke. Der har været mange for at spørge til det, vi laver. Samtidig har vi haft tid til at pleje gode, gamle kunder,« fastslår Jørgen Poulsen.

Løsning Maskinfabrik deltog i hi-messen for at gøre opmærksom på sine alsidige kvaliteter som ordreproducerende virksomhed inden for spåntagende bearbejdning og smedeopgaver.

Carsten Lauridsen Ringkøbing Maskinværksted A/S.

Carsten Bach Iversen, direktør, Masterroll A/S, Hørning: »Jeg er rigtig tilfreds med udbyttet af messen. Der har ikke været så mange besøgende i år og mange udstillere har gjort deres stande mindre. Vi er gået den modsatte vej og har en stand, der er dobbelt så stor som i 2011, og vi har haft besøg af nogle særdeles interessante kundemuligheder.«

Kim Berendtsen, sælger, ECM Industries, Egtved: »Vi har deltager i messen i bestræbelserne på at sprede vore aktiviteter og udvide vores kundegrundlag. Om det lykkes, vil vise sig over tid. Vi har ikke haft så mange besøgende som ved forrige messe. Det kan måske hænge sammen, at alle lige nu har nok at bestille og ikke har behov for at gå på jagt efter nye opgaver.

Det giver i øvrigt heller ikke mening at måle en messe på antallet af besøgende.

Det afgørende er, om det er de rigtige – de seriøst interesserede – der kommer forbi.

Om der er flere eller færre af dem vil vise sig over tid.«

Kim Berendtsen, ECM Industries.

Søren V. Andersen, Skanroll A/S.

Carsten Bach Iversen, Masterroll A/S.

Jørgen Poulsen og Henrik Møller Poulsen, Løsning Maskinfabrik A/S.

24 | DS-bladet nr. 10 2013

HI-MESSEN

Prisvinder Esben Østergaard, Universal Robots, viser robotter til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager under åbningen af industrimessen hi13 i Messecenter Herning. Foto: Tony Brøchner.

Pris til robotproducent Teknisk direktør Esben Østergaard fra danske Universal Robots i Odense blev årets vinder af DIRA AWARD 2013.

Esben Østergaard fik prisen overrakt af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) under åbningen af hi-messen i Herning, hvor han blev årets modtager af DIRA Award – også kendt som Automatiseringsprisen. »Det er en fornem anerkendelse at vinde DIRA Award. Specielt fordi det er den danske robotforening, der uddeler prisen –

Spåntagning

Transmission

og så er det dejligt at få anerkendelse for, at vi i Universal Robots er med til at sætte Danmark på robotverdenskortet,« sagde prisvinderen, der er medstifter af Universal Robots fra Odense.

Robotter for alle Universal Robots er den første danske robotproducent, der har gjort det muligt for industriens små og mellemstore virksomheder at automatisere opgaver og processer i produktionen. Virksomhedens to robotter

Værktøj

Teknik

UR5 og UR10 optimerer og effektiviserer opgaver, der tidligere skulle løses manuelt.

Robotterne er med til at styrke konkurrenceevne samt at fastholde og skabe nye jobs. »Vore robotter er tænkt som et værktøj, man kan bruge på linie med søjleborermaskiner og skruemaskiner. Robotterne skal kunne anvendes af alle og ikke kun af eksperter,« fastslog Esben Østergaard i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Maskiner

Automation

Og vi ved, hvad vi taler om!

Totalleverandør til den spåntagende industri Hvor ellers?

Skærende værktøjer Opspænding og nulpunktssystemer Måling og forindstilling Værktøjsholdere Automation Lagerstyring

Kontakt os

- vi kommer gerne forbi med de gode ideer til, hvordan du øger din indtjening!

Tlf. 70 11 22 44 • www.kjv.dk

DS-bladet nr. 10 2013 | 25

EKSPORT

Store ambitioner for dansk eksport til Rusland Eksportforeningen og DS Håndværk & Industri udbyder studietur, der skal klarlægge muligheder og barrierer.

Gennem de seneste år har den russiske økonomi oplevet høj vækst. I 2014 vil landet være verdens 8. største økonomi, og ifølge OECD vil Rusland have en vækstrate på 3,6 procent. Derudover er Rusland et af de fire lande, der indgår under betegnelsen BRIK, som er en fælles beskrivelse for nogle af de lande, der oplever størst økonomisk vækst i verden.

En konsekvens af denne udvikling er, at middelklassen i Rusland stiger kraftigt, og vestlige kvalitetsprodukter, tjenesteydelser og ekspertviden oplever høj efterspørgsel. Geografisk set kan man anskue Rusland som et nærmarked, og det bør derfor være et oplagt eksportmarked for danske virksomheder.

Fra den danske regerings side af er Rusland som eksportmarked ligeledes i fokus, da man vil arbejde mod, at dansk eksport af varer og tjenesteydelser til Rusland vil stige med 50 procent frem mod 2016. Danmarks eksport til Rusland er i gennemsnit

26 | DS-bladet nr. 10 2013

steget med ni procent over den seneste årrække. Danske virksomheder har eksempelvis succes med at eksportere specialmaskiner og -tilbehør til forskellige industrier samt produkter og services inden for fødevarer og landbrug, og energi- og miljøløsninger.

Rusland ved selvsyn For at få indsigt i mulighederne og udfordringerne i forbindelse med eksport til Rusland er Eksportforeningen og DS Håndværk & Industri er gået sammen om at arrangere en eksporttur for små- og mellemstore danske virksomheder til Rusland.

Den finder sted fra 10. til 15. november og har til formål at give deltagerne indsigt i de muligheder og barrierer, der findes på det russiske marked samt eventuelt at finde sammen russiske partnere.

Eksportturen vil blandt andet byde på virksomhedsbesøg hos etablerede danske virksomheder i Rusland, faglige møder om russiske markedsforhold og kulturforskelle mellem Danmark og Rusland samt match-making møder ud fra de danske deltageres interesser og ønsker.

RUSLAND som eksportmarked Tag med til Rusland og udforsk kulturen og produktionsforholdene i Rusland 10.-15. november 2013 Tag med til Rusland sammen med DS Håndværk & Industri og Eksportforeningen og få mulighed for at lære et nyt eksportmarked at kende på en 5-dages tur til Rusland.

Formålet er at give en gruppe virksomheder et indblik i de konkurrencemæssige udfordringer, som danske virksomheder møder og give dem et indblik i de nyeste tendenser og scenarier inden for produktion, herunder virksomhedernes muligheder for afsætning og samarbejde med Rusland.

TEMAER OG INDHOLD Planen er bl.a. at besøge veletablerede danske virksomheder i Rusland, Eksportkreditfonden og det danske konsulat i Rusland med henblik på at øge kendskabet til kulturen og produktionsforholdene i landet. Der vil også blive mulighed for networking og matchmaking.

DELTAGERE Målgruppen for deltagelse er ca. 7-10 danske virksomheder fra jern- og metalindustrien

ØKONOMI Prisen for medlemmer af DS Håndværk & Industri er DKK 14.000 pr. deltager.

Inkluderet i prisen er flyrejse til 1 person, hotel, al lokal transport, forplejning, hjælp fra brancheeksperter samt deltagelse af rejseledere.

Har du spørgsmål til arrangementet, eller ønsker du at tilmelde dig, så ring eller skriv til Lise Daldorph, internationaliseringskonsulent, DS Håndværk & Industri lda@ds-net.dk mobil 29 24 59 34

DS-bladet nr. 10 2013 | 27

ARBEJDSMILJØ

e og sikre sund

Sponsorkoncept: www.facebook.com/avidenz.dk www.facebook.com

og

så

lder fri e ho rd nå

»Sund og sikker hele dagen – også når du har fri«. Sådan lyder overskriften på kampagne fra Avidenz, der udlodder sponsorater på Facebook.

2013

hel e d ag en ,

Kampagne for sundhed på arbejde og i fritid

er

Vi er et stærk t te a

m

re jde

på

e rb

ser helst, at d o g vi ine m ed a e rb

a

ljø,

mi jds

Den skarpe skelnen mellem arbejdstid og fritid, når det gælder sikkerhed, sundhed og fritidsaktiviteter, er der al mulig grund til at bløde op på, mener rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Derfor har den indledt en landsdækkende kampagne, der opfordrer til at lade tanker om sundhed og sikkerhed omfatte både arbejdsdag og fritid. »På nogle områder er det vigtigt at skelne mellem arbejde og fritid, men lige netop når det gælder sundhed og sikkerhed, er det en fordel at se arbejde og fritid som to sider af den samme sag,« fastslår John Bregndahl Larsen, adm. direktør for Avidenz. »Tanken om, at sunde medarbejdere er mere energiske medarbejdere, kan altså med fordel udvides til også at omfatte medarbejdernes fritid.

En vigtig del af kampagnen er derfor rettet mod de sunde fritidsinteresser, som mange heldigvis dyrker. Uanset om folk cykler, spiller fodbold eller petanque, så er det med til at gøre dem til sunde mennesker og sunde medarbejdere,« siger John Bregndahl Larsen.

Sponsorat via Facebook Avidenz har valgt at støtte fritidsinteresserne med en sponsorpulje.

For at komme i betragtning skal man gå på Facebook og foreslår sin sport/klub som modtager af et sponsorat. Adressen er: www. facebook.com/avidenz.dk. Det er herefter antallet af »likes« fra venner og andre, der afgør, om aktiviteten udløser et lokalt sponsorat til den foreslåede aktivitet. Et sponsorat giver op til 5000 kr. »Vi oplever hos mange kunder en lydhørhed for, at medarbejderne er et aktiv, der skal værnes om. Der tænkes i sikkerhed og arbejdsmiljø, og sundheden bliver helt konkret, når der for eksempel etableres løbeklubber, laves sundhedsordninger eller etableres kantiner med sund mad, fordi erhvervsledere har erkendt, at det kan betale sig at investere i medarbejdernes sundhed og sikkerhed,« siger John Bregndahl Larsen.

John Bregndahl Larsen: »Arbejde og fritid er to sider af samme sag, når det gælder medarbejdernes sundhed og sikkerhed.«

28 | DS-bladet nr. 10 2013

OK 2014

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef i DS Håndværk & Industri

Fortæl om dine ønsker til de nye overenskomster De nuværende overenskomster under DS Håndvæk & Industri skal forhandles på ny i begyndelsen af 2014 med henblik på nye overenskomster pr. 1. marts 2014.

Vores overenskomster fungerer parallelt med andre overenskomster på det private arbejdsmarked og industriområdet, og derfor har vi ikke ubegrænsede muligheder for at forhandle særlige vilkår hjem til vores medlemsvirksomheder.

Men vi kender vores medlemsvirksomheder godt og forhandler med deres

særlige forhold for øje. Og netop derfor er vores overenskomster særligt tilpassede de små og mellemstore virksomheder.

DS Håndværk & Industri går til de kommende forhandlinger med et klart krav om en fortsat begrænset lønudvikling. Vi ønsker herudover, at vores virksomheder har så gode muligheder som muligt for at lave aftaler om løn- og arbejdsvilkår, der passer til den enkelte virksomheds situation og konkrete forhold. Herudover vil vi naturligvis i videst muligt omfang tage hensyn til de

kommentarer og ønsker, vi modtager fra vores medlemmer.

Fra fagforbundene tror vi, at tryghed i ansættelsen vil være et grundlæggende udgangspunkt for forhandlingerne.

Vi vil gerne høre dine ønsker og kommentarer til overenskomsterne. Derfor har vi lavet et debatforum på vores hjemmeside, hvor du både kan diskutere med andre medlemsvirksomheder og stille spørgsmål til os. Du kan også skrive direkte til os via hjemmesiden. Adressen er: www.ds-net.dk/ jura/OK2014.

RESULTATER GENNEM DIALOG

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

HUSK EN 1090-1 Certificering før den 1. juli 2014

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevaredirektivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1.

Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n n n n

Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrien Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1 Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . dic@dic.dk

DS-bladet nr. 10 2013 | 29

JURA

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, DS Håndværk & Industri

Handicappede lige så beskyttede som gravide Dom i Højesteret sætter skarp grænse for afskedigelse af handicappede medarbejdere. Det skal være sidste løsning, og det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden.

Højesteret afsagde i juni dom i en sag om afskedigelse af en medarbejder, der mente, han var blevet urimeligt forskelsbehandlet af arbejdsgiveren på grund af sit handicap.

Medarbejderen fik ret. Og dommen er principiel, fordi den giver os en tolkning af, hvornår en medarbejder i lovens forstand er handicappet, og dermed hvornår og hvordan arbejdsgiveren skal tage særlig hensyn for eksempel i forbindelse med en afskedigelse.

Definition af handicap Højesteret traf sin afgørelse i sagen på baggrund af både internationale konventioner og EU-retlige direktiver samt tidligere afgørelser fra EU-Domstolen, som også er en del af dansk ret.

Fremover skal vi regne med, at domstolene vil tolke handicapbegrebet bredt og definere handicap som både det, der er medfødt eller skyldes ulykker, og som det, der er forårsaget af en sygdom.

Hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom er af lang varighed og medfører, at den berørte person ikke fuldt ud kan passe et job på lige fod med andre, kan sygdommen defineres som et handicap. Det gælder 30 | DS-bladet nr. 10 2013

også, hvis den berørte person kan udføre sit arbejde på deltid.

At være handicappet i juridisk forstand er altså ikke begrænset til personer med permanente funktionsnedsættelser, men kan også omfatte langvarig sygdom. Hvor lang »langvarig« er, er endnu ikke endeligt afgjort i retspraksis.

Arbejdsgiverens ansvar Arbjdsgiveren har pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger – såkaldte tilpasningsforanstaltninger – for at give en handicappet adgang til fortsat beskæftigelse. Tilpasningerne skal være rimelige og må ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. Igen er der tale om juridiske begreber, som kræver en nærmere konkret undersøgelse i forhold til den enkelte medarbejder.

Virksomheden er også forpligtet til at fjerne de arbejdsmæssige barrierer, som hindrer handicappede personer i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet. Det er ikke afgørende, om der er behov for særlige hjælpemidler eller behov for nedsat arbejdstid.

Et handicap har naturligvis kun betydning, hvis det har medført en egentlig funktionsnedsættelse. Og der skal være et bevis for funktionsnedsættelsen. Det bevis kan føres på mange måder. Højesteret valgte i den konkrete sag at citere direkte fra en speciallægeerklæring i vurderingen af sagens bevismateriale.

Før du sætter en afskedigelsessag af denne type i gang er det derfor en god idé at få lægelige udtalelser, der ikke kun siger noget om sygdommens varighed, men også om, i hvilket omfang sygdommen medfører en direkte funktionsnedsættelse.

Du skal i den forbindelse være særligt opmærksom på, at du ikke må spørge medarbejderen direkte om den lægelige dianose.

I sager, hvor der kan foreligge handicap, skal du som arbejdsgiver undersøge fire spørgsmål: • Er medarbejderen handicappet i lovens forstand?

• Hvilke foranstaltninger vil være hensigtsmæssige for den handicappede, så han eller hun kan fortsætte i sit arbejde?

• Er disse foranstaltninger for byrdefulde for dig som arbejdsgiveren?

• Kan byrderne afhjælpes af offentlige myndigheder ved tilskud eller lignende?

Du bør altid kunne dokumentere, at du har undersøgt mulighederne for både afhjælpning og tilskud.

Forskelbehandling ikke tilladt Handicappede må ikke forskelsbehandles.

Brug af et forkortet opsigelsesvarsel på grund af sygefravær kan udgøre en uberettiget forskelsbehandling. Det er heller ikke tilladt at bruge 120-dages reglen (funktionærer), hvis sygefraværet kunne have været undgået ved, at arbejdsgiveren traf hensigtsmæssige foranstaltninger.

Det har over en lang periode op til Højesterets seneste afgørelse været lønmodtagernes synspunkt, at godtgørelser til handicappede i forbindelse med uberretiget opsigelse som minimum skulle være i overensstemmelse med den retspraksis, som har udviklet sig i forbindelse med opsigelse af gravide medarbejdere. Det synspunkt har retten øjensynligt valgt at følge.

I den konkrete sag var den pågældende ansat i meget kort tid, og Højesteret faldt dér tilbage på princippet om en mini-

mumsgodtgørelse svarende til seks måneders løn, som også gælder ved uberettiget afskedigelse af gravide. Godtgørelser på 9 og 12 måneders løn må også forventes at forekomme. Vi ved endnu ikke, hvordan godtgørelsesniveauet kommer til at ligge for personer med meget lang anciennitet.

Sidste mulighed Dommen i Højesteret udelukker ikke, at en arbedsgiver kan afskedige en handicappet medarbejder, men det skal være sidste mulighed for at få driften til at fungere. Og det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden.

Vil du undgå krav om godtgørelse, skal du inden afskedigelse dels have overvejet, om medarbejderen i virkeligheden er han-

dicappet og ikke »bare« syg. Og hvis medarbejderen er handicappet, skal du have undersøgt, om du kan få medarbejderen til at overkomme sin funktionsbegrænsning, hvis du tilbyder arbejde på deltid eller andre konkrete rimelige og overkommelige foranstaltninger.

Ifølge EU-Domstolen omfatter begrebet »handicap« en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejds livet på lige fod med andre arbejdstagere, og når denne begrænsning er af lang varighed.

Karakteren af de tilpasningsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af handicapbegrebet.

DS-bladet nr. 10 2013 | 31

PORTRÆT

Af Jens Holme

Kvalitet og overblik er vigtigere end størrelsen Ejeren af vikarbureauet Your Partner i Nyborg kender alt til unoderne i vikarbranchen og har valgt, at han hellere vil drive et mindre firma, der lægger vægt på kvalitet og en fast stab af medarbejdere.

Da Stephan Lang begyndte som selvstændig i 1999 var han på vej til at grundlægge en tømrervirksomhed. Men planerne fik lynhurtigt end drejning, som han ikke havde forestillet sig. Det blev til noget med udlejning af folk. Et vikarbureau. »Jeg fik banket en fast stab af elektrikere sammen og begyndte af leje dem ud til opgaver for tdc. Vi fik tre måneders prøveperiode og derefter en rammeaftale på tre år. I den bedste periode havde vi 75 biler kørende for telefonselskabet,« fortæller Stephan Lang.

Herfra tog det om sig. Your Partner fik bl.a. smede ind i virksomheden og medarbejdere inden for byggesektoren. Virksomheden bredte sig ud over landets grænser og udlejede medarbejdere til bl.a. Norge, Holland, Belgien og Tyskland.

Blev for stort »Vi var over det hele og det blev så stort, at jeg mistede lidt af følingen med det. Sam-

Stephan Lang, ejer af og direktør for vikarbureauet Your Partner, vil ikke gå på kompromis og drive sin forretning på useriøse vilkår.

32 | DS-bladet nr. 10 2013

tidig stod vi i en situation, hvor lavtlønnede polakker pressede os ud af Norge, og i Holland kunne vi heller ikke følge med prismæssigt,« fortæller Stephan Lang. »Dermed stod jeg over for et valg. Enten skulle vi blive enormt store og påbegynde den trafik, som anvendes af andre vikarbureauer i branchen: åbne, gå konkurs og åbne igen. Eller også skulle vi fortsætte det på det mere seriøse plan. Nok lidt dyrere end de andre og lidt mindre end de største.

Til gengæld skulle vi bygge på principper, der gør, at kunden rent faktisk får den arbejdskraft med de kvalifikationer, han har bestilt.

Vi valgte at være 100-150 mand og køre forretningen ordentligt. Det giver os røvfuld ind imellem, når en kunde beder om 20 personer til en opgave. Dem kan jeg måske ikke skaffe. Og så melder kunden fra. Det er fair nok. Så kan vi bare ikke løse den opgave. Men i det lange løb er jeg overbevist om, at det bedst kan betale sig at have langvarige relationer til kunderne.« Et frivilligt valg Your Partner beskæftiger primært en fast stab. Og ingen bliver ansat, uden de har været til samtale med chefen, og det er blevet afklaret om kemien passer.

Stephan Lang lægger vægt på, at hans medarbejdere ikke blot opfattes som lønnumre, men som mennesker af kød og blod. Derfor glæder han sig over, at de medarbejdere, der har mulighed for det, kigger inden for i hovedkvarteret i Nyborg på vej til arbejde om morgenen og/eller på vejen hjem om eftermiddagen og får en hurtig snak. »Tidligere var det forbundet med lav status at være beskæftiget af et vikarbureau. Der eksisterede en myte om, at det var dem, der var for dumme eller dovne til at opnå beskæftigelse andre steder. Men mange af vore medarbejdere har valgt en tilværelse, hvor de skifter fra opgave til opgave i stedet for at lave det samme og det samme dag ud og dag ind.« Det rigtige værktøj »Derfor har vi ikke store udsving i vores medarbejderstab. Når en kunde ringer og beder om Per, Søren eller Hans, så kan han rent faktisk få dem, hvis de pågældende ik-

ke er sat på andre opgaver. I nogle tilfælde vælger kunden at vente i flere uger på at en medarbejder, de tidligere har haft en godt samarbejde med, bliver ledig til at påtage sig opgaven.

Når vi sender medarbejdere ud på opgaver har de arbejdstøj og værktøj med, så de kan gå i gang med det samme. Vikarbranchen er ellers kendt for at sende folk ud i deres almindelige tøj, og så skal de have arbejdstøj derude og udstyres med det nødvendige værktøj. Det kan der nemt gå en halv dag med.« Vil ikke være større Your Partner bevæger sig inden for byggeog anlæg, vvs samt jern- og metalbranchen.

Udlejning til produktionsvirksomheder har tidligere været et beskæftigelsesområde, men det har vikarvirksomheden i Nyborg nu stort set opgivet. »Jeg har i det hele taget ikke ambitioner om, at vi skal være større. Jævnligt har jeg fået henvendelser fra Norge om at komme der op igen. Men det er »the same old story«. Vi kan ikke tjene penge på det, og så gider vi ikke. Jeg vil hellere ud at fiske end arbejde gratis«.

Bestormet af tyskere I de mest travle år rekrutterede Your Partner arbejdskraft fra Tyskland. En elektriker, der stadig er i virksomheden, blev genstand for en serie udsendelser på tv-stationen NDR. »Det var fantastisk reklame for os. Vi blev kimet ned af tyskere, der søgte arbejde. Problemet var bare, at vi ikke havde fået pointeret, at vi kun bevægede os inden for byggesektoren og metalbranchen. Vi fik henvendelser fra bagere, gynækologer, og alt, hvad man næsten kan forestille sig.

Vi blev bombarderet på mails og telefoner. Det var helt ubeskriveligt, men til sidst også meget anstrengende, når vi skulle forklare folk, at de ikke kunne få beskæftigelse hos os.« Omsætningen faldt Stephan Lang lægger ikke skjul på, at Your Partner har været ramt hårdt af krisen. Omsætning faldt med 60 procent fra udgangen af 2009, som var virksomhedens bedste år til udgangen af 2012.

»Vi var også lidt længe om at komme i gang igen. Det er jo industrien og ikke byggesektoren, der trækker læsset,« understreger han. »Vi har imidlertid aldrig været der, hvor vi var ved at opgive. Der har bare været længere mellem opringningerne. Svaret på den faldende omsætning har været, at vi måtte skrue mere op for det opsøgende salg.« Døgnfluerne En anden udfordring er dem, som han betegner som døgnfluerne. Konkurrenter som åbner og lukker efter forgodtbefindende. Stephan Lang opstiller følgende eksempel: »En kunde bestiller en medarbejder, som måske skal have 150 kr. i timen. Oven i den pris lægger jeg et beløb som bruges til sociale omkostninger – feriepenge, pension, barselsfond etc. – og Your Partner skal have et beløb til administrative omkostninger og dækningsbidrag.

De sociale omkostninger skal som bekendt ikke indbetales til de offentlige mundigheder og medarbejderne her og nu, og det benytter de useriøse firmaer sig af.

De går langt under i pris, og når de skal udbetale feriepengene, indgiver de konkursbegæring og Lønmodtagernes Garantifond hænger på regningen. Kort tid efter åbner firmaerne på ny med et navn, der er stærkt genkendeligt i forhold til det forrige. Det er en ond spiral, som er blevet helt ekstrem lige nu.«

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 10 2013 | 33

LEDELSE

Af Niels Chr. Larsen, bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen: Påtvunget onde eller værdifuld mulighed?

De fleste ejerledede virksomheder er startet som anpartsselskaber. Det kan være fordi, kapitalkravet er beskedent eller på grund af, at der ikke er forlangende om at have en bestyrelse i et anpartsselskab.

På et tidspunkt, hvor succesen er indtruffet, og aktiviteterne er kommet ud over »a prøver sgu«-stadiet, vælger ejeren ofte at gå over i aktieselskabsform. Så falder hammeren i form af kravet om at etablere en bestyrelse. Nogen ser dette som et påtvunget onde, andre som en værdifuld mulighed.

Det er rigtigt, at en bestyrelse ikke kun er idel fryd. Mange ejere betragter deres virksomhed som deres eget lille kongerige, som ingen andre har ret til at blande sig i. Ved etablering af en bestyrelse må de være indstillet på, at der kommer folk udefra, der har krav om fuld indsigt i alle selskabets forhold og stiller frække, kritiske spørgsmål til virksomhedens drift og fremtid. Indtil da har det typisk været sådan, at det meste har været selvfølgeligt for dem, der har deres daglige arbejde i virksomheden. Derfor har det ikke været nødvendigt at dokumentere alt, ligesom den løbende rapportering har været sparsom.

Dette skal ændres ved indsættelse af en bestyrelse, for at de nytilkomne bestyrelsesmedlemmer kan få det fornødne indblik i virksomheden. Disse ændringer kan virke irriterende på ejeren. Vedkommende vil opleve det som unødvendig bureaukrati uden umiddelbar værdi. Specielt er tiden op til bestyrelsesmøderne belastende, idet der foreligger en dagsorden, som lederen skal forberede sig på at leve op til.

34 | DS-bladet nr. 10 2013

En håndgribelig ulempe ved bestyrelsen er, at den skal honoreres. Menige medlemmer får i små virksomheder fra 40.000 kr. om året og opad. Formanden får typisk det dobbelte eller mere. Hvis en bestyrelse består af to eksterne medlemmer plus ejeren, vil den samlede årlige honorering dermed som minimum løbe op i 120.000 kr. til de eksterne medlemmer, når den ene af disse skal være formand. Det finder nogle ejere er uhyrligt, for det svarer til 30.000 kr. pr. møde, hvis der er fire møder om året.

Derfor foretrækker de til tider venner eller medlemmer af den nærmeste familie, der kan gøre det billigere – måske endda gratis.

skaber, hvilket giver dem komfortabelt rygstøtte til at hjælpe mindre virksomheder.

At der er tale om eksterne medlemmer uden forudgående personlige relationer til selskabet betyder, at ejeren vil blive mødet af en række udfordrende spørgsmål, som måske indledningsvist føles ubehageligt i sin egen virksomhed, men det er påtrængende og nødvendige spørgsmål, der ellers ikke ville blive stillet.

Alt i alt tilføres selskabet en værdifuld ressource, der kan styrke beslutningerne, forbedre fremsynet, styrke strategien og øge tilliden til selskabet såvel eksternt som internt.

Den værdifulde mulighed Når man kan konstatere, at flere og flere vælger at etablere en professionel bestyrelse, skyldes det formodentlig, at ovennævnte onder trods alt overskygges af en række fordele eller muligheder.

Selv om ejeren finder det irriterende at skulle åbne sin virksomhed for andre, betyder det, at vedkommende tvinges til at skabe mere gennemsigtighed i virksomheden gennem udvidet dokumentation og rapportering. Udover at give mulighed for at effektivisere driften styrker dette beslutningsgrundlaget og dermed kvaliteten af de strategiske beslutninger. Forudsat beslutningstagerne i bestyrelsen ellers har den fornødne kvalitet.

Der findes mange tidligere og nuværende direktører, der gerne påtager sig bestyrelsesarbejde i ejerledede virksomheder. De har typisk en baggrund fra langt større sel-

Faldgruber Det atypiske ved den ejerledede virksomhed er, at det i realiteten er den administrerende direktør, der ansætter og afskediger bestyrelsen og ikke omvendt. Det skyldes, at direktøren også er ejeren.

Hvis ejeren udnytter dette til alene at betragte bestyrelsens anvisninger som vejledende muligheder, han kan vælge at sidde overhørig, afvæbnes princippet om, at bestyrelsen er den øverste myndighed.

Dermed udhules den værdi, bestyrelsen ellers kunne repræsentere. Få bestyrelsesmedlemmer vil acceptere noget sådant, men fratræde ved gentagne tilfælde eller i grelle førstegangstilfælde.

Honoraret Eksterne medlemmer, der kender deres værd, vil selvfølgelig have indsatsen honoreret. Det må ejeren være indstillet på.

Som før nævnt forekommer 10.000 kr. pr. møde pr. medlem ofte ejeren at være voldsomt, men den kalkulation er misvisende.

Folk der går ind i en bestyrelse, beskæftiger sig ikke kun med selskabet under de fire møder om året. De har solgt en del af deres bevidsthed til selskabet, forstået på den måde, at deres radar hele tiden er indstillet på virksomhedens verden, så de kan reagere i påkommende tilfælde.

Derudover påtager de sig et ansvar. Hvis ejeren vægrer sig ved at betale selskabets øverste ledelse, hvad der svarer til under det halve af, hvad en ufaglært ansat får i årsløn, er det vel rimeligt at sige, at vedkommende har misforstået konceptet.

Forudsætninger Konkurrenterne bliver større, det samme gælder for kunderne, verden bliver i stigende grad internationaliseret, og omstændighederne for at drive virksomhed bliver i det hele taget mere og mere komplicerede.

Derfor vil mange ejerledere have gavn af at indsætte en professionel bestyrelse. Der er dog nogle få forudsætninger i den sammenhæng, der er værd at holde sig for øje: • Der skal ske en klar forudgående forventningsafstemning mellem ejeren og de kommende bestyrelsesmedlemmer om arbejdsform, rollefordeling og mål.

• Ejeren skal være klar over, at det tilknappede liv er slut. Der vil være krav om mere dokumentation, rapportering og større indblanding.

• Ejeren skal være indstillet på, at professionelle bestyrelsesmedlemmer skal honoreres på et givet niveau.

• Bestyrelsesmedlemmer skal have respekt for historikken og de emotionelle elementer, der eksisterer i en ejerledet virksomhed.

Opfyldes disse forudsætninger er vejen banet for et godt og frugtbart samarbejde mellem ejerlederen og bestyrelsen.

Niels Chr. Larsen har i 16 år være administrerende direktør i Sain Gobain ISOVER og nuværende regionschef for MatchPoint Virksomhedsmægler A/S. Han er bestyrelsesformand for PH Byg a/s, MSK Scandinavia a/s, og Ingemann Maskinfabrik a/s.

Han medlem af bestyrelsen i P. Henning Jensen ApS og Comentor a/s.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 10 2013 | 35

LEDELSE

Bestyrelsesmedlemmer skal på universitetet Aarhus Universitet udbyder en ny bestyrelsesuddannelse skræddersyet til små og mellemstore virksomheder.

Balancen mellem drift og udvikling hos ejerlederen, generationsskifte og risikoen for konflikter i ejerkredsen er blandt de faktorer, der gør bestyrelsesarbejdet i små og mellemstore virksomheder anderledes end i børsnoterede virksomheder.

For at styrke bestyrelsens rolle som sparringspartner udbyder Aarhus Universitet nu en uddannelse, som varer ti dage med afsluttende eksamen. Ifølge universitetet er det den første af sin slags, som er målrettet og udviklet i samarbejde med SMV’erne selv.

Professor Mette Neville, Aarhus Universitet, er initiativtager til ny uddannelse for bestyrelsesmedlemmer i ejerledede virksomheder.

36 | DS-bladet nr. 10 2013

Initiativtager til uddannelsen, professor Mette Neville fra Aarhus Universitet, peger bl.a. på, at bestyrelsens vigtigste rolle i små og mellemstore virksomheder ofte er at være strategisk sparringpartner for ejerlederen og hjælpe til at skabe vækst. Og denne rolle skal de klædes på til. »Bestyrelsen skal kunne styrke ledelseskompetencen, dels ved at styrke ejerlederen i hans rolle som direktør, dels ved som bestyrelsesmedlem at tilføre kompetencer til virksomheden, som den ellers ikke ville have. Netop tilførsel af ledelseskompetencer er en central bestyrelsesrolle i SMV’er,« forklarer Mette Neville.

Herudover peger hun på, at der er en række særlige problemstillinger, som f.eks. generationsskifte og risikoen for konflikter i ejerkredsen, som gør arbejdet som bestyrelsesmedlem meget anderledes fra bestyrelsesarbejdet i børsnoterede virksomheder.

Afsluttes med en prøve Uddannelsen klæder deltagere på til generelt bestyrelsesarbejde omkring pligter og ansvar, strategi, risikostyring, innovation, arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion mv., men har derudover et stærkt fokus på den særlige rolle, bestyrelsen har i SMV’er. Det sker bl.a. gennem et tæt samarbejde med SMV-segmentet og deres bestyrelser, som selv vil blive inddraget i udviklingen af de enkelte moduler.

Deltagerne skal under forløbet skrive en opgave og forløbet afsluttes med en prøve, som skal bestås. »Formålet er at sikre, at deltagerne har kompetencer, der lever op til de krav, der i dag må stilles til professionelle bestyrelsesmedlemmer. Har man bestået prøven på postgraduate-niveau, så har man dokumenteret dette. Det har såvel deltagerne som de virksomheder, der søger efter kompetente bestyrelsesmedlemmer, en interesse i,« siger Mette Neville.

Vejen til vækst og udvikling Mette Neville, som selv er vokset op i en familievirksomhed og har erfaring fra flere bestyrelser, har igennem mange år forsket i SMV’ernes vækstpotentialer og bestyrelser. En række undersøgelser viser, det er svært for mange ejerledere at balancere mellem at holde overblik over virksomhedens drift og samtidig at dyrke virksomhedens vækstpotentialer. Netop dér skal bestyrelsen kunne træde til og hjælpe ejerlederen, forklarer Mette Neville. »Ejerledere har som regel rigeligt at gøre med at holde driften i gang og har ofte ikke tid eller overskud til det strategiske arbejde.

Det skal bestyrelsen kunne hjælpe ejerlederne med, men det kræver, at bestyrelsen selv er klædt på til opgaven, så den bliver en aktiv ressource. I små og mellemstore virksomheder vil der ofte være behov for at forankre ledelsesprocesser, fx strategiprocesser, i bestyrelseslokalet og have et tættere samspil med direktionen end i børsnoterede virksomheder.«

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

WILA mangler medarbejdere Silkeborg-virksomheden har ordrebogen fuld, men kan ikke skaffe tilstrækkeligt med smede og industriteknikere. »Det er helt vildt. Jeg er 51 år og har aldrig oplevet noget lignende. Heller ikke i de glade nullere efter århundredeskiftet.

Vi har masser af ordrer, men vi kan ikke skaffe folk. Helt aktuelt kunne vi være 2025 flere.« Sagt af Maskinfabrikken WILAs salgschef, Tommy Uldall. Med smil i stemmen tilføjer Uldall, at han er ved at være overflødig som salgschef. For at være med til at effektuere de mange ordrer, er han lejlighedsvis begyndt at deltage produktionen.

WILA A/S er blandt andet begyndt at producere en ordre på flere millioner kr. for en samarbejdspartner, der har flyttet dele af sin produktion hjem fra Kina. Når WILA har vist sig at være konkurrence-

dygtig, hænger det blandt sammen med, at Silkeborg-virksomheden har investeret i robotter. »Med det samarbejde vi har indgået, rykker vi op i superligaen fra maskinfabrik til industrivirksomhed,« fastslår salgschef Tommy Uldall.

Russiske lokomotiver Tidligere i år indgik WILA en millionaftale om at lave særlige energiopsamlende anordninger til lokomotiver på russiske jernbaner, og den opgave er nu ved at komme på skinner hos WILA. »Russerne havde udviklet den grundlæggende teknologi, og vi har nu modnet det til produktion og for eksempel gjort modellen mere montagevenlig,« siger Tommy Uldall.

I den forbindelse investerede WILA i et komplet bejdsningsanlæg. Det skal gøre produktionstiden kortere, når man ikke længere behøver at bestille bejdsning uden for huset.

Salgschef Tommy Uldall må selv give en hånd med i produktionen, fordi WILA mangler kvalificerede smede og industriteknikere.

WILA er desuden i gang med et fremstød med salg af produktionsudstyr til fødevareindustrien i Norge.

To største kunder WILA er vokset støt, siden den startede fra bunden i 1997. Senest har man i år udvidet produktionsarealet med 2600 kvadratmeter. »Vi annoncerer forgæves efter kvalificerede smede og industriteknikere,« siger Tommy Uldall.

Han tilføjer, at nøglen til WILAs succes er, at virksomheden bevidst og strategisk arbejder på at få langvarige kunderelationer. »Vi er gode til systemsalg, der gør kunden afhængig af os på den gode måde,« siger salgschefen.

Samtidig sender han en venlig tanke til Vækstfonden, som har stimuleret WILAs ekspansion med en vækstpakke. Det har bl.a. gjort det muligt at ansætte to-tre ingeniører.

Blaaholm har succes med eksport I samarbejde med Kosan Crisplant har Blaaholm A/S leveret ti svejsestationer, der skal bruges til at reparere gasflasker i Egypten og Bolivia, oplyser virksomheden i et nyhedsbrev.

Hver svejsestation kan håndtere 60 gasflasker i timen i de to lande, hvor flaskegas især er vigtig uden for storbyerne, hvor infrastrukturen ikke er udbygget.

Den samlede ordre blev på næsten kr.

3,5 mio. kr. og er netop leveret. Salgsinge-

niør Jesper Hansen, Blaaholm siger: »Vi blev inviteret med i udbudsrunden på baggrund af vores ekspertise med automation og svejsning. Ordren kom i hus på grund af vores ideer til at løse opgaven og vores evne til at levere hurtigt og i høj kvalitet.« Eksport i vækst »For os er det endnu en stor ordre. Vi kan konstatere, at vi i første halvår har indhen-

tet det dårlige resultat i 2012,« understreger administrerende direktør Torben Blaaholm, og fortsætter: »Vi kan se, at den positive udvikling i eksporten ikke er stoppet. Fra næsten kun at levere til kunder i Danmark vil eksporten i 2013 udgøre mere end 30 procent fordelt på mere end seks lande.«

DS-bladet nr. 10 2013 | 37

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Ny plasmaskærer indviet i Hadsten Hadsten Smede- og Maskinværksted øjner nye forretningsmuligheder efter millioninvestering.

Med en investering på et millionbeløb i en ny Boschert Plasmaskærermaskine type ErgoCut er Hadsten Smede- og Maskinværksted klar til at kaste sig over skærearbejde, som ellers tidligere er blevet udført hos underleverandører. »Vi fik skåret alt ude i byen før, og fragtomkostningerne er tårnhøje, så alene der

får vi en stor besparelse,« påpeger værkfører Ole Hvolby.

Virksomheden forventer med investeringen at blive mere konkurrencedygtig, da det bliver nemmere at styre omkostninger og leveringstider ved egenproduktion af skærearbejde. Samtidig skal investeringen være med til at fastholde antallet af ansatte, og måske vil der på sigt være basis for ansættelse af en til to nye medarbejdere.

Med den ny maskine, der kan skære i alt fra rustfrit stål til aluminium og kan behandle plader på op til 50 millimeter, for-

Som et nyt egetprodukt har Hadsten Smede- og Maskinværksted påbegyndt produktion af en transportvogn til ligkister. Ideen opstod, da en bedemand fik et påbud fra Arbejdstilsynet. Ifølge Ole Hvolby er der efterspørgsel på vognen fra både ind- og udland.

38 | DS-bladet nr. 10 2013

Værkfører Ole Hvolby har store forventninger til den nye plasmaskærermaskine.

venter virksomheden også at kunne tiltrække underleverandøropgaver fra andre virksomheder og på den måde udvide sin forretning.

Bedre for miljøet Udover at være en god investering i forhold til at få nye opgaver ind og bedre at kunne styre leveringstiden for de opgaver, virksomheden i forvejen udfører, så mener værkfører Ole Hvolby også, at den nye maskine er en god investering for miljøet. »Miljøgenerne er minimale i forhold til de traditionelle plasmaskærer-maskiner.

Den nye maskine har ikke den traditionelle vandgrav underneden. Den suger hele tiden omkring skærehovedet og et filtersystem sørger for, at alle gener er væk.

Desuden er den meget mere ergonomisk korrekt i forhold til at tage jernpladerne væk fra maskinen. Man skal ikke stå og bukke sig ind over maskinen, og det betyder rigtig meget for ryggen,« forklarer han.

Hadsten Smede- og Maskinværksted er en alsidig virksomhed, der blev etableret tilbage i 1983, da direktør og smedemester John Kristensen grundlagde virksomheden. Den midtjyske virksomhed er underleverandør til en række større virksomheder. Samtidig har Hadsten Smedeog Maskinværksted egenproduktion af bl.a. udemøbler, kundevognshuse og carporte i stål.

Maskinværkstedet råder over 2000 kvadratmeter produktion. Daglig leder er i dag Jes Kristensen. Virksomheden beskæftiger ti medarbejdere.

Søgaard Industri udvider ejerkreds En positiv og stabil udvikling hos Søgaard Industri A/S i Ejby på Fyn og et første skridt til et generationsskifte har betydet ændringer i firmaets ejerskab, fortæller den hidtidige ejer og administrerende direktør Jim Søgaard.

Sønnen Stefan Søgaard samt Christoffer Holmgaard er trådt ind i ejerkredsen.

Sidstnævnte er indsat som ansvarlig for projektledelse og on-site montage for hele verden, mens Stefan Søgaard er ansvarlig for kvalitetssikring, tilbudsgivning samt produktionsansvarlig på værkstedet i Ejby.

Samtidig med udvidelsen af ejerkredsen har Søgaard Industri investeret i en svejserobot for at kunne kvalitetssikre alle komponentleverancer. Og robotteknologien vil fremadrettet have stort fokus, meddeler virksomheden, der hermed håber på at kunne øge produktionen og mindske fejlprocenten. Yderligere har virksomheden installeret et nyt bejdsekar.

»De øgede krav fra kunder om kvalitetssikring har betydet, at vi inden udgangen af 2013 certificeres i henhold til ISO9001 samt ISO3834 og DS/EN 1090-serien (CEmærkning af stålkomponenter),« fortæller administrerende direktør Jim Søgaard.

Inden for de senere år har Søgaard Industri desuden udvidet sin produktionskapacitet og oprettet egen udviklingsafdeling, så man i fremtiden kan levere større dele af produktionsanlæg ved komponentleveringer.

Afdeling i Norge På grund af den gode udvikling har Søgaard Industri stiftet et norsk datterselskab.

Det skal varetage virksomhedens kernekompetencer i Norge, svejsning og montage i rustfrit stål til virksomheder i forskellige brancher, fx slagterier, mejerier, offshore, samt produktions- og farmaceutiske virksomheder.

I Danmark har Søgaard Industri A/S afdelinger i Kalundborg, Lindø Industripark foruden hovedkvarteret i Ejby.

Far og søn, Stefan og Jim Søgaard. Den tredje medejer, Christoffer Holmgaard, var i Norge hos det nye datterselskab, da billedet blev taget.

n e t r a f å p d e m r e t e d a DS-bl Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

bladet

www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 10 2013 | 39

Nu kommer det til at gå bedre Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Ordrehop i den nærmeste fremtid. Det er forventningen blandt mange små og mellemstore virksomheder uanset størrelse eller branche. Håndværksrådets Ordretillidsmåling i tredje kvartal i år taler sit eget tydelige sprog. Tilliden til nye ordrer er rekordhøj for årstiden og samtidig er konjunkturbarometeret igen for alvor på vej op.

Det betyder, at der er grobund for at være optimist, men ligesom vi flere gange har set under krisen, så kan man ikke udelukke, at mange virksomheder bliver skuffede. Det ændrer dog ikke ved, at forbrugerne så småt er ved vågne op, og at mange eksportvirksomheder er fortrøstningsful-

de med hensyn til muligheden for at afsætte varer i udlandet i den nærmeste fremtid.

Selv regeringen er begyndt at tale om et stemningsskifte, og Håndværksrådets allerseneste målinger er da også opsigtsvækkende positive. De seneste år har det været svært for mange virksomheder at tjene penge, men nu forventer flere virksomheder stigende indtjening. Knap halvdelen af SMV’erne forudser, at deres resultat for 2013 bliver bedre end i 2012.

Konjunkturbarometeret er steget med hele 18 procentpoint i forhold til sidste kvartal, og det er den største stigning over et kvartal i over tre år. Stigningen skyldes, at virksomhederne over en bred kam vurderer, at deres egen og Danmarks økonomiske situation er blevet bedre. Ligeledes

er virksomhedernes investeringslyst blevet større, og de har højere forventninger til årets resultat i deres virksomhed.

Den største stigning er sket i virksomhedernes vurdering af Danmarks økonomi. Knap halvdelen af virksomhederne mener, at Danmarks økonomiske situation er blevet bedre. I sidste kvartal udgjorde denne andel 29 pct. Kun 9 pct. vurderer i dette kvartal, at landets økonomiske situation er blevet dårligere. Resultatet er det mest optimistiske siden 2007.

Investeringslysten blandt SMV’erne er den højeste i to år. 19 pct. af virksomhederne har den opfattelse, at det er blevet mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser, mens kun 12 pct. vurderer, at det er blevet mindre fordelagtigt.

Virksomhedernes syn på deres egen økonomi er den bedste i to år. 39 pct. vurderer, at deres egen økonomiske situation er blevet bedre, mens hver femte virksomhed mener, at den er blevet værre.

Virksomhederne har stigende forventninger til årets resultat. Knap halvdelen forventer, at resultatet for 2013 bliver bedre end sidste år, mens knap hver femte forventer at få et dårligere årsresultat.

Håndværksrådets konjunkturanalyse bygger på svar fra over 750 virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Muus Svejseteknik A/S, Michael Andersen, Thujavej 13, 5250 Odense SV.

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle Sunwell ApS, Jens Palmelund, Lundagervej 25 C, 8722 Hedensted.

Flammetesten, Svend Erik Vollbrecht, Valdemarsgade 35 kld. 5700 Svendborg.

Lokalafdeling Randers omegn TCS Energi ApS, Rasmus Haulrik Andersen, Ebeltoftvej 20, 8410 Rønde.

Lokalafdeling Nordvestjylland Værftet A/S, Finn Jørgensen, Nordre Strandvej 51, 7730 Hanstholm.

Lokalafdeling Sønderjylland Jap Invest ApS, Peter Bombyk, Lebslagervej 2, 5471 Søndersø.

40 | DS-bladet nr. 10 2013

Lokalafdeling Østjylland Smeden i Balle ApS, Jørn Juul Rasmussen, Drammelstrupvej 39B, 8300 Odder.

Lokalafdeling Vendsyssel Beslagsmed Kim Pedersen, Hybenvej 37, Serritslev, 9700 Brønderslev.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

FORENINGSNYT

Ny konsulent med mange jern i ilden

DS Afd. Fyns Stifts Seniorklub Generalforsamling tirsdag den 19. november kl. 16.00 i DS Huset, Odense Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Beretning ved formanden 3. Beretning ved kassereren 4. Fastsættelse af kontingent 5. Valg af bestyrelse. Lene Jensen og Bent Nielsen er på valg.

6. Valg af suppleant. Anders P. Tjerrild er på valg.

7. Valg af revisor. Tove Sørensen er på valg.

8. Indkomne forslag. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før GF. 9. Eventuelt.

Man kan næsten blive forpustet, når DS Håndværk & Industris nye energi- og miljøkonsulent læser op af sit generalieblad.

Før 39-årige Carsten Essler Helmer den 1. oktober begyndte sit nye job i DS Håndværk & Industri har han været vidt omkring.

Han blev uddannet som maskinmester i 2003. I fem år var han rådgiver ved Energirådgivning Fyn. Herefter var han kunderådgiver og salgskonsulent ved ventilationsvirksomheden Exhausto i Langeskov. Hos LemvighMüller var han salgsingeniør og produktspecialist vedrørende energioptimering.

Carsten Essler Helmer har været projektleder for energioptimering i EL:CON Energis entrepriseafdeling og kommer aktuelt fra en stilling som energirådgiver hos Sydfyns Elforsyning.

Et skub fremad DS Håndværk & Industris nye konsulent ser en række spændende udfordringer i sit nye job:

»Det giver mig et skub fremad i forhold til det, jeg har lavet før. Jeg ser frem til at samarbejde med og rådgive en række interessante og innovative virksomheder og samtidig arbejde op imod et politisk niveau. Det er nyt for mig.

Der vil uden tvivl ske en masse nyt på energi- og miljøområdet i de kommende år. Det glæder jeg mig til at tage aktiv del i,« siger Carsten Essler Helmer.

Privat bor Carsten Essler Helmer i Odense. Han er gift og far til to drenge. Når han ikke har næsen i energi- og miljøspørgsmål bruger Carsten Essler Helmer sin tid på at være af skolebestyrelsen på Pårup Skole. Desuden er han fodboldtræner for sin ældste søn på U-10-holdet i Tarup-Pårup. Også den yngste søn spiller fodbold og kræver fars opmærksomhed. Her ud over forsøger han selv at holde sig lidt i form, som han udtrykker det. »Engang imellem kan der godt mangle en time eller to i døgnet,« siger Carsten Essler Helmer.

Efterfølgende spisning ca. 17.30. Ved kaffen fortæller DS-bladets redaktør, Jens Holme, om sit liv som journalist.

Tilmelding til formanden senest den 13. november på tlf. 30 70 17 86 eller mail: bentinge@privat.dk.

På bestyrelsens vegne Bent Nielsen

DS MidtVest

Generalforsamling og 100 års jubilæum afholdes lørdag den 15. marts 2014 på Hotel Fjordgården, Ringkøbing.

Sæt X i kalenderen til en festlig eftermiddag/aften.

På bestyrelsen vegne Jens Peder Toft

DS-bladet nr. 10 2013 | 41

Navne

Prisregn til lærlinge i DS-virksomheder Årets 25 bedste lærlinge hædret med Metalindustriens Lærlingepris ved arrangement i København.

Tre medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri og ikke mindst deres nyuddannede lærlinge, Anders Weiss, Mike Dahl Starup og Christoffer Cady, havde de store smil fremme, da Metalindustriens Lærlingepris blev uddelt den 27. september.

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) stod for uddelingen af ML-prisen i Den Sorte Diamant i København. I alt 25 lærlinge blev hædret. Alle prisvindere har fået karakteren 12 i deres svendeprøve.

Lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge,

samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer.

Unik vilje og fokus Anders Weiss er tidligere blevet hædret på sin hjemmebane i Randers. Han er uddannet hos Bødker Smede & Maskinværksted og er fortsat i virksomheden efter endt uddannelse. Han har planer om senere at læse videre til maskinmester.

I skolens og virksomhedens indstilling anføres det, »at Anders har altid vist en kæmpe interesse for faget samt en unik vilje og fokus. Han har gennem hele sit studium haft et overblik og overskud, som igen har givet ham rum til at yde en hjælpende hånd, når en af hans holdkammerater har haft behov for det.

Anders viste med sin svendeprøve det klassiske billede af en smed: Manden med løsningen på bondens umulige problemer.

Manden, der lige udvikler en ny maskine,

Anders Weiss fik håndtryk af formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, og var ledsaget af sin mester, Kenn Bødker.

42 | DS-bladet nr. 10 2013

som med et snuptag gør hverdagen lettere for samfundet.. Manden, der kan se en løsning på alle problemerne, hvad enten de er store eller små.

Anders opfandt selv den maskine, han lavede til svendeprøven, og alt arbejde blev udført til perfektion – både tegningerne, bearbejdningen, montagen og svejsningen.

Alt stod rankt og flot, finishen var i top, og det lykkedes ikke skuemestrene at finde en eneste fejl.« Sammen med ML-prisen fik Anders Weiss helt ekstraordinært et legat fra Henry og Mary Skovs Fond.

Problemknuser Den nyuddannede klejnsmed Mike Dahl Starup fra Vejen er uddannet hos ENVODAN i Vejen.

I virksomhedens og skolens indstilling fremhæves Mike som »en problemknuser, der har udviklet sig utroligt igennem uddannelsen. Mike Starup kan og vil smede-

Mike Dahl Starup fik pris for teknisk snilde og sin rolle som problemknuser.

NAVNE

Christoffer Cady måtte stille op til tv-interview og fortælle om sit usædvanlige talent og sin videreuddannelse til maskiningeniør.

faget. Han går op i opgaverne med nysgerrighed og gå-på-mod.

Han ser mulighederne og kan udføre dem med en teknisk snilde, der er en smed værdig. Han er et godt eksempel på, at håndværksfaget kan udvikle og gøre et ungt menneske stolt af sine praktiske færdigheder.« Sublim og perfekt Christoffer Cady er uddannet hos Euromilling i Tølløse og og læser nu til maskiningeniør.

I indstillingen til ML-prisen hedder det, »at han har lavet et svendestykke, der får skuemestrene til nikke anerkendende. At hans talent for smedefaget rækker udover det sædvanlige, er der ingen tvivl om. Hvis

man skal beskrive hans faglige færdigheder med ord, er det nødvendigt at sige både sublimt og perfekt.

Udover at være en sand mester i sit fag har Christoffer også andre gode egenskaber og kvaliteter – han er udadvendt og altid i godt humør, og derfor har han altid overskud til at give en klassekammerat en hjælpende hånd, hvis det kniber.« Prisuddelingen i Den Sorte Diamant blev overværet af en stolt formand for DS Håndværk & Industri: »Jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark.«

Legat til uddannelse Den 22-årige kleinsmed Thomas Søndergaard Karstensen er tildelt et beløb på 8000 kr. fra DS Håndværk & Industris uddannelsesleget. Pengene skal bruges som hjælp til Thomas’ videreuddannelse som maskinmester.

Thomas Søndergaard Karstensen er uddannet hos Thorup Smed i Erslev på Mors. Sidste år deltog han i de lokale mesterskaber forud for DM i Skills og har fået det bedste skudsmål med af sin arbejdsgiver.

Han begyndte på maskinmesterskolen i Aarhus i august.

Energisk formand fylder rundt Jørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik, og formand for Randers Omegns Smedemesterforening fejrer 60 års fødselsdag den 12. oktober.

Jørn Sminge er i træk med festivitas. Ikke alene var han en af ankermændene, da Randers Omegns Smedemesterforening i april markerede sit 100 års jubilæum.

Sammen med lokalafdeling Midtjylland stod han også for planlægning og afvikling af DS Håndværk & Industris landsgeneralforsamling i juni i Randers.

Fødselaren er uddannet kølemontør, men som 34-årig skippede han et fast lønmodtagerjob for at starte sin egen virksomhed, Kronjyllands Køleteknik, hvor han fik en kontrakt med forsvaret om at opbygge og servicere materiel til »operative formål«.

Et samarbejde, der i dag 26 år senere stadig består til begge parter tilfredshed.

Men ét er forsvarets F16-jagere, noget ganske andet er, at Kronjyllands Køletek-

nik gennem årene har udviklet sit forretningsområde, så firmaet også dækker hele spekteret af køl/frys til private, til butikker og til virksomheder – dog minus industrianlæg på slagterier, mejerier etc. Hertil kommer en ny forhandling af de japanske Panasonic-varmepumper, der leverer både kulde og varme.

Jørn Sminge er en mand, der er aktiv på mange felter. Udover Kronjyllands Køleteknik og sin formandspost sidder han på det faglige plan i bestyrelsen for Kølebranchens Kvalitetssikringsordning og er en ildsjæl i DS’s energi-, miljø og køleudvalg.

Desuden har han en stor finger med i spillet i Nem Forsikring i Silkeborg og er initiativtager til Netværksgruppen Randers, hvor ejerledere af mindre selvstændige virksomheder mødes på tværs af brancher.

Også lokalområdet har hans bevågenhed, idet Jørn Sminge i flere år har været medlem af Værum Vandværks bestyrelse.

Fødselsdagen markeres med en reception fredag den 11. oktober fra kl. 12-16 på Restaurant MacAle, Søndergade 2, 8900 Randers C. DS-bladet nr. 10 2013 | 43

Navne

Nye kleinsmede: Lærlinge der har bestået svendeprøve som kleinsmed på Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle den 6. september.

Fra øverst til venstre: Bjørn Eirikur Andersen, Ib Andresen Industri A/S, Mikkel Hyllegaard Sørensen, Orana A/S, René Skjøth Hingelbjerg Sørensen, Scan A/S, Tommy Andersen, Np-Stål ApS, Sonny Jean Nguyen, Haarslev Industries A/S, Anders Gam Andersen, Steeltec Odense A/S, Thomas Lund Riedel, Munkebo Clemco A/S, Nicklas Bode Boxill, Hauge Gruppen A/S, Bendt Christensen Johansen, Maskinfabrikken H.M.A., Odense A/S, Nikolaj Nørgaard Andersen, Lars Broe Rustfri Stål A/S, Kasper Stage Sørensen, Mallorca, Hamzah Mohamad Abou Khadra, Ib Andresen Industri A/S, Jonas Hansen, Fyns Karosseribyg A/S, Jacob Vinberg Nielsen, Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S, Filip Tom Hansen, A W Smede- Og Montagefirma ApS, Mahmoud Mohamad Abou Khadra, Havndrup Maskinværksted ApS, Christian Juul Pedersen, Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S, Timmi Niels Ramm, Weiss A/S.

Kursus

Dato

By

Tilmeldingsfrist

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag) 11. november

Jørlunde

11. oktober

Ny udgave af varmenormen DS 469 (1 dag)

12. november

Jørlunde

11. oktober

Vand og afløb i BR10 (1 dag)

13. november

Odense

11. oktober

Installation af regnvandsanlæg (1 dag)

14. november

Jørlunde

14. oktober

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg (1 dag)

18. november

Silkeborg

18. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag)

19. november

Silkeborg

18. oktober

Præsentationsteknik (2 dage)

20.-21. november

Silkeborg

18. oktober

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag) 25. november

Odense

25. oktober

Præsentationsteknik (2 dage)

26.-27. november

Jørlunde

25. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag)

9. december

Odense

8. november

Førstehjælp (1 dag)

10. december

Odense

8. november

Installation af regnvandsanlæg (1 dag)

12. december

Odense

12. november

Tilmelding via www.dseu.dk. Her kan du også læse om betingelser og vilkår 44 | DS-bladet nr. 10 2013

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 10 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

TOOLCON Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 10 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 10 2013 | 47

DS-bladet i 2014 Udgave

Udkommer

Deadline

Tema

Nr. 1

22. januar

6. januar

Salg via hjemmesiden og vvs

Nr. 2

19. februar

3. februar

Automatisering

Nr. 3

19. marts

3. marts

Blik, stål og tag

Nr. 4

9. april

24. marts

Uddannelse

Nr. 5

15. maj

28. april

El og vvs

Nr. 6

18. juni

26. maj

CE-mærkning og svejs

Nr. 7

9. juli

23. juni

Sikring og forsikring

11. august

Offshore og marine

Nr. 8

27. august

Nr. 9

24. september

8. september

Vedvarende energi

Nr. 10

22. oktober

6. oktober

Køl, ventilation og vvs

Nr. 11

19. november

3. november

Agromek

Nr. 12

17. december

1. december

Finansiering

13. februar | 2013

bladet

I 104. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

Tem ventila om a og køtion l

15. maj | 2013 I 104.

årgang

5

bladet 26. juni | 2013 I 104. årgang

Nydanskere værdifuld arbejdsk raft

Nye regler for videnpiloter

32-33

10-19

34-35

trofe kan blive en katas Mangel på faglærte -29 10 nnelse Stort tema om udda

4-6

t liv Vækstplan giver ny rper Lokalafdelinger skæ e fra profilen – reportag r inge aml generalfors

38-43

Randers Omegn 100 år

40-41

Håndværkerfradraget: Forbrugerne i venteposition Virksomheder sætter kursen hjem

4

Statsministeren lover reform af uddannelser

bladet

www.ds-bladet.dk

22-23 7

Rapport om udbud fuld af mangler

5

ISSN 1602-7213

-11

7

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DM i Skills: Succesen vokser 4-kere 7 Lokalafdelinger bliver stær DS-formænd st illom erDS-g kraveneralfor til uddannelseAlt samlingen r 8

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

bladet