DS-bladet nr. 11, 2013

13. november | 2013 I 104. årgang

bladet

11

Stort m o a m e t v vs

Blikkenslagerens mesterværk Uddannelsesreform: Det skal være bedre at være lærling

6

Vækstfonden efterlyser lånere

11

Omstridt lov på vej gennem Folketinget

32 26

INDHoLD

4 6 7 8 10 11 12 14 30 32 34 35 35 36 37 38

Leder: Installatørernes rolle i energipolitikken Det skal være sjovt at tage en erhvervsuddannelse Efterlyser undervisning i at drive virksomhed

42 43 45

Barometret Foreningsnyt og navne Leverandørregisteret

Ros og kritik af uddannelsesreform TEMA: VVS

Skoler har problemer med kvaliteten

16 19 20 22

Vækstfonden vil gerne af med flere penge Kort nyt Flere bøder til ulovlige østfirmaer Nyt fra branchen Blikkenslager af hjertet

23 24

Find en hjælpende hånd på nettet Danskeres løn i EU-top

26 27 28

Danmarks har Europas bedste erhvervsvilkår Lærlinge fik én på opleveren Lov om fartskrivere rammer håndværkere

El- og vvs-temamøde Listepriser skal erstattes af åbenhed Skruede ned for blusset og fortryder ikke årdere straffe til H uautoriserede virksomheder Nem måling af kundernes tilfredshed amarbejde om energioptimering S på Lolland-Falster Folketinget enig om »overflødig lov« Taksatoren skal give lige vilkår Salg af varmepumper skal have mere fart

Business & branche

Flere bøder til ulovlige østfirmaer

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 11 2013

14

Skruede ned for blusset og fortrykder ikke

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Energinet.dk’s nye koblingsstation i Revsing ved Vejen med facade af zink.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen/Arkitekturfotografi.

20

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 12 2013 Udgivelse den 11. december 2013.

Deadline den 25. november 2013.

Nr. 1 2014 Udgivelse den 22. januar 2014.

Deadline den 6. januar 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA I BANKEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Banken er positiv men har brug for ekstra sikkerhed. Det hører vi tit hos EKF, når vi hjælper danske virksomheder med at finansiere deres eksportforretninger. Og vi hjælper især mange mindre virksomheder. Hvad enten du har brug for drifts-

finansiering eller skal udvide produktionen, kan vi kautionere over for banken, så du får Ja til den løsning, du har brug for.

Se hvordan vi har hjulpet andre til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

LEDER

Installatørernes rolle i energipolitikken

Klimadebatten handler ofte om Danmarks overordnede forsyning og ikke så tit om det praktiske arbejde hos kunderne. Efter min mening er det ellers netop dér, der reelt kan flyttes noget. Altså derude i virkeligheden hos hr. og fru Jensen eller hos en erhvervskunde, hvor installatøren rådgiver om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at installere ud fra både energimæssige og økonomiske hensyn.

Jeg mener, at en målrettet indsats i netop de private husholdninger er vigtig. Den enkelte forbruger skal sikre sig med gode løsninger, ellers kommer de (vi) til at betale for meget for energien nu og i fremtiden. For situationen er jo den, at staten skal have sit provenu ind på energien – pengene skal i kassen – og her styres målrettet i forhold til omstilling til grønne teknologier. Derfor vil dem, der ikke får omstillet i tide, også blive dem, der kommer til at betale forholdsvis mest i afgifter.

Men der er også mange muligheder for erhvervskunderne fx med en bedre udnyttelse af overskudsvarmen i vores produktionsvirksomheder, ikke mindst efter at afgiftssystemet er ændret i den rigtige retning. Her er det afgørende, at vi fremadrettet tilpasser vores produktion, så der både er fokus på energibesparelser og på de rigtige teknologier.

Og derfor skal vores kompetencer på området udbygges, så installatørerne har de rette kompetencer til at gennemskue både teknologien og den jungle af ordninger og tilskud, der findes på området. Kun derved kan kunden få den rigtige vejledning og tage den rigtige beslutning om en energiløsning, som holder både lige nu og på den lidt længere bane. Vi skal også have kompetencer til fortsat at understøtte og udvikle vores eksport på området, så vi fastholder den gode position, Danmark har på energi- og miljøområdet på verdensplan.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

På den baggrund er vi i DS Håndværk & Industri både forundrede og stærkt bekymrede for det lovforslag, regeringen har fremsat om reducering af kompetenceniveauet på installatørområdet via delautorisationer. Det vil betyde, at både privat- og erhvervskunder får dårligere rådgivning og derfor også et langt svagere grundlag at træffe beslutninger på. Det vil også betyde, at det samlede kompetenceniveau i branchen vil falde, og vi derfor må forvente at tabe international konkurrencekraft. Hvis forslaget i stedet havde været vendt om og stillet skarpere krav om endnu mere kompetence i installatørbranchen, ville det have givet mening og været en god fremtidssikring af vores position på energi- og miljøområdet.

Lovforslaget behandles i disse uger i Folketinget. Vi har arbejdet hårdt på at få politikerne til at lytte og blive klogere, og vi giver ikke op. For vi skal have gode rammer og løsninger til gavn for både borgere og virksomheder i Danmark samt for den eksport på energiområdet, som allerede er godt i gang.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 11 2013

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar FASTBOX

Ole SCOReR KASSeN

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox” Vi arbejder på at reducere vores ugentlige diskkøb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

UDDANNELSE

Lærerne skal være dygtigere og eleverne skal gå mere i skole.

Det skal være sjovt at tage en erhvervsuddannelse Adgangskrav, fælles grundforløb og bedre undervisning skal få flere af de helt unge ind på uddannelserne og mindske frafaldet.

Af Jens Holme

Efter et langt tilløb kom regeringen med sit forslag til en reform af erhvervsuddannelserne i begyndelsen af oktober. Det samlede udspil er en bog på 68 sider, som i den kommende tid vil blive diskuteret og dissekeret af partierne i Folketinget.

Regeringen opstiller fire hovedmål: Mindst hver fjerde af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever og tilliden til og trivslen i erhvervsskolerne skal styrkes.

Erhvervsuddannelserne skal målrettes de unge under 25 år, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De store aldersforskelle mellem eleverne skal fjernes, så der kan skabes et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø omkring erhvervsskolerne. Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber ligesom i folkeskolen og gymnasierne. På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligt og socialt fællesskab.

Grundforløb på et år Regeringen foreslår derfor, at der etableres et grundforløb på ét år for de elever, som kommer direkte fra grundskolen, hvor de unge 6 | DS-bladet nr. 11 2013

går længere tid sammen og har mulighed for at lære en del af et klassefællesskab.

Grundforløb skal fremover organiseres i fire hovedområder frem for de nuværende 12: 1) social, sundhed og pædagogik, 2) handel og servicefag, 3) landbrug og fødevarer samt 4) teknologi, byggeri og transport.

De unge skal ikke længere beslutte, hvad de vil være allerede inden for de første 14 dage – som det er tilfældet i dag. Det konkrete uddannelsesvalg træffes først inden påbegyndelse af grundforløbets anden del – de sidste 10 uger.

Uanset hvilket hovedområde, den unge begynder på, kan han eller hun senere vælge mellem alle 108 erhvervsuddannelser.

Regeringen ønsker, at styrke mulighederne for høje niveauer i grundforløbet, og for, at unge kan tage en gymnasial eksamen samtidig med en erhvervsuddannelse (eux). Eux vil derfor fremadrettet blive tilbudt på flere uddannelser og inden for alle fire hovedområder.

Adgangskrav Utilstrækkelige færdigheder hos nogle elever gør det svært at skabe et ensartet og fælles grundlag for undervisningen, og kvaliteten i uddannelserne og undervisningen bliver derfor svækket for de andre elever, hedder det i regeringens udspil.

Derfor skal kun unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse have direkte adgang. Unge, som har indgået en uddannelsesaftale (dvs. har en praktikplads), kan starte direkte på grundforløbets 2. del. Unge, som har en ungdomsuddannelse i for-

vejen, får ligeledes direkte adgang til grundforløbets 2. del, hvis de har mindst 02 i gennemsnit på 9. klasses niveau eller højere i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Ud over de tre hovedveje vil der være mulighed for direkte optagelse på en erhvervsuddannelse på baggrund af en prøve og en personlig samtale.

Som et tilbud til dem, der ikke opfylder adgangskravene efter folkeskolens 9. klasse, skal der oprettes en erhvervsrettet linje i 10. klasse »EUD10«. For unge, der ikke skønnes i stand til at klare en erhvervsuddannelse, vil regeringen etablere såkaldte fleksuddannelser, hvor kravene er mindre.

Skærpede krav til skolerne Kvaliteten og kvantiteten af undervisningen på erhvervsskolerne skal i forbindelse med reformen løftes markant. Der vil bl.a. blive stillet øgede krav til lærernes kvalifikationer og pædagogiske kompetencer. Bl.a. skal lærerne have pædagogisk efteruddannelse, og de skal udvikle sig fagligt gennem kortere ophold på virksomheder.

De planlagte undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb skal være på mindst 25 stigende til 26 timer om ugen i gennemsnit.

Samtidig vil regeringen lægge pres på arbejdsmarkedets parter for at være med til skaffe flere praktikpladser på virksomhederne.

Ligesom det skal være mere attraktivt for skolerne at skaffe ordinære praktikpladser frem for skolepraktikpladser.

Tilbud til de ældre Samtidig med arbejdet for at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt valg for unge, skal der være et erhvervsuddannelsestilbud til voksne på 25 år og derover, som ønsker at blive faglærte.

Regeringen foreslår, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne, som understøtter, at vejen fra ufaglært til faglært bliver mere gennemsigtig og målrettet, og som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har.

De voksne skal have oplevelsen af, at de bygger videre på det de kan i forvejen i stedet for at starte forfra.

Regeringen begynder nu de politiske forhandlinger omkring indholdet af reformen. Målet er, at der bliver indgået en politisk aftale inden jul.

Efterlyser undervisning i at drive virksomhed Kun få danske erhvervsskoleelever får undervisning i at stifte og drive egen virksomhed, og det er et stort problem, mener Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Fonden har sammenlignet undervisningen i fag som iværksætteri og innovation på tværs af danske ungdomsuddannelser. Undersøgelsen viser, at færre end hver femte elev på de danske erhvervsskoler i skoleåret 2012/13 modtog en form for entreprenørskabsundervisning, mens det gjaldt for otte ud af ti elever på handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier.

Ifølge Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab, er det meget problematisk, at under en femtedel modtager undervisning, der kan være gavnlig i virksomhedsopstarter. »Det er et faretruende lavt tal, fordi eleverne fra erhvervsskolerne senere hen i deres liv starter mange flere virksomheder end andre elevgrupper. Desværre viser statistikkerne også, at særligt mange uddannede fra erhvervsskolerne kommer i økonomiske vanskeligheder med deres firmaer med en del konkurser til følge,« siger Christian Vintergaard til Jyllands-Posten.

Han mener i særlig grad, at netop erhvervsskoleeleverne burde introduceres til forløb i iværksætteri og innovation. »De er mere eksponerede for konkurser, da adgangsbarriererne for at starte en virksomhed, når man kommer fra en erhvervsuddannelse, er meget mindre, end hvis man eksempelvis er nanoteknologiforsker. Det kræver en dyb faglighed, der stiller dem i stand til at servicere og skabe produkter,« mener Christian Vintergaard.

Han er skuffet over, at regeringen ikke har prioriteret iværksætteri og innovation i sit udspil til en erhvervsskolereform.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 11 2013 | 7

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Ros og kritik af uddannelsesreform Erhvervsorganisationer, fagbevægelse, partierne uden for regeringen tager i store træk positivt imod udspillet til ændringer af erhvervsuddannelserne.

Det er sjældent, at et forslag til en stor reform på uddannelsesområdet får så mange positive ord med på vejen som tilfældet er med undervisningsminister Christine Antorinis (S) udspil til erhvervsuddannelsesreform.

Erhvervsorganisationer og fagbevægelse roser indholdet af reformen. På Christiansborg er der udsigt til, at et endog meget stort flertal vil stå bag den endelige vedtagelse og dermed skabe sikkerhed for, at mål og midler vil være langtidsholdbare, uanset hvilken partifarve der sidder ved roret i Undervisningsministeriet.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen finder det positivt, at regeringen lægger op til en stor reform med grundlæggende ændringer i både uddannelsernes form og indhold. »Erhvervsuddannelserne skal igen være attraktive – også for de bogligt stærke, og vi finder det meget positivt, at der vil blive lagt vægt på fagligheden i reformen af erhvervsuddannelserne med langt flere lærertimer, end der er på mange af uddannelserne i dag,« siger Jim Stjerne Hansen og fortsætter: »Der skal være et attraktivt uddannelsesmiljø på erhvervsskolen med overskuelige uddannelser og faste rammer. De fysiske rammer skal være tidssvarende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø. Der skal være de nødvendige faglige lærerressourcer til rådighed, så eleverne udvikler sig fagligt og socialt i forhold til de rammer, der er fastsat af det faglige udvalg og det lokale uddannelsesudvalg.«

8 | DS-bladet nr. 11 2013

Han mener samtidig, det vil give et bedre overblik for de unge, deres forældre og for studievejlederne, at de nu kun skal vælge mellem fire indgange til erhvervsuddannelserne. »Det er meget positivt, at regeringen lægger op til, at dansk og matematik skal være bestået fra Folkeskolen. Men der stilles større teoretiske krav til nogle uddannelser end andre, og derfor bør adgangskravene differentieres yderligere,« siger Jim Stjerne Hansen.

Han får tilslutning af Håndværksrådets direktør, Ane Buch: »Dygtigere lærlinge er simpelt hen afgørende for virksomhederne. Regeringen lover i udspillet mere og bedre undervisning, og mere instruktion fra lærerene end i dag.

Det vil give mere attraktive erhvervsuddannelser, dygtigere elever – og dermed flere lærepladser,« lyder Ane Buchs karakteristik af reformforslaget. »Det er altafgørende for de små og mellemstore virksomheder, at de kvantitative mål om flere elever ikke står alene. De må og skal suppleres af et ordentligt løft i kvaliteten af erhvervsuddannelserne, og det ser vi jo heldigvis i teksten,« tilføjer Ane Buch.

For kort tid Tonen er lidt mere kritisk hos formanden for Danske Erhvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup. »Vi er enige i den nye struktur, regeringen lægger op til, hvor de unge fra begyndelsen kun skal vælge mellem fire uddannelsesområder frem for de nuværende 12.

Det vil gøre det langt mere overskueligt for de unge og sammenligneligt med de overordnede temaer for studieretningerne på gymnasiet. Ligesom vi er enige i, at der i erhvervsuddannelserne skal være en tydelig vej igennem til videreuddannelse.

Men problemet opstår, når de unge allerede efter fire uger skal vælge fagretning.

De har lige mødt en masse nye kammerater, som de knap har lært at kende, og så skal de videre, formentlig sammen med nogle af de samme, men etableringen af klassefællesskabet er røget. Så hvor blev det efterspurgte ungdomsmiljø, som skal medvirke til at fastholde og modne de unge, så af?« spørger Peter Amstrup.

Nærhed er afgørende Formanden for erhvervsskolelederne frygter, at reformen vil medføre, at der bliver færre erhvervsskoler og mange derfor vil vælge at gå i gymnasiet, »som ligger lige rundt om hjørnet«. »Med krav om basisforløb, hvor de unge allerede efter fire uger skal specialisere sig, skal en lille erhvervsskole jo kunne udbyde en bred palet af valgmuligheder, for at det er attraktivt for eleverne. Og det vil være rigtig vanskeligt at få til at hænge sammen, hvis der kun er få elever på hver fagretning. Så bliver tilbuddet ikke attraktivt, og de unge vil foretrække gymnasiet alligevel. Og på længere sigt vil antallet af udbudssteder for erhvervsuddannelser blive mindre – og det vil føre til færre faglærte.« Vejledning til alle I udspillet foreslår regeringen, at »den individuelle vejledning bliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever, der i 8. eller 9. klasse ikke vurderes uddannelsesparate, og som dermed har et særligt vejledningsbehov«.

I praksis vil det betyde, at den gruppe af elever, som regeringen fremover vil have til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, bliver afskåret fra individuel vejledning i folkeskolen. I stedet skal den individuelle vejledning, der består af personlige samtaler med skolernes UUvejleder, gå til elever, der er i risiko for slet ikke at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Jim Stjerne Hansen: Ja

Ane Buch: Ja

Peter Amstrup: ja, men…

Det vækker vrede hos Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever: »At der ikke skal være individuel vejledning til alle elever, er det mest latterlige ved regeringens reform. Det modarbejder simpelthen alt det andet, regeringen gerne vil med reformen. De vil gerne have, at eleverne vælger rigtigt, ved at alle bliver udfordret på deres valg, men samtidig er der ikke tid til, at alle kan få snakket om

det,« siger Agnete Vienberg Hansen.

Formand for uddannelsesvejlederne, Mark Jensen, mener, regeringen forpurrer sit eget mål om, at knap en tredjedel af alle elever i fremtiden skal søge ind på erhvervsuddannelserne. »Det med at unge mennesker skal udfordres på deres valg, så de får øjnene op for muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse, bliver svært. Det vil frem-

over være noget, man selv skal gøre,« siger Mark Jensen.

Ane Buch i Håndværksrådet er enig: »Vi har brug for vejledning, der gør, at flere unge – flere dygtige unge – vælger en erhvervsuddannelse. Det kræver bedre vejledning af folkeskoleeleverne, og det forudsætter, at alle unge bliver vejledt og orienteret om alle ungdomsuddannelserne,« siger Håndværksrådets direktør.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 11 2013 | 9

UDDANNELSE

Skoler har problemer med kvaliteten Håndværksrådet har kortlagt medlemmernes holdninger til erhvervsskolerne og til at tage lærlinge.

Midt under debatten om en erhvervsskolereform har Håndværksrådet foretaget den hidtil mest omfattende undersøgelse af medlemsvirksomhedernes tilfredshed – eller mangel på samme – med erhvervsskolerne.

Knap 3000 medlemsvirksomheder i Håndværksrådet er blevet spurgt, og undersøgelsen afslører, at landets erhvervsskoler tilsyneladende har store problemer med kvaliteten.

Hovedpointerne i Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse er, at godt en femtedel af håndværksmestrene ikke mener, at lærlingene lærer nok på erhvervsskolerne. Hovedparten af virksomhederne er af den opfattelse, at lærlingene får for lidt undervisning.

Hver tredje virksomhed mener ikke, at skolerne griber tilstrækkeligt ind over for manglende mødedisciplin, og 14 pct. af

mestrene er af den opfattelse, at undervisernes kvalifikationer er ringe eller meget ringe. Kun otte pct. af mestrene finder lærernes kvalifikationer særdeles gode. 12 pct. mener, at skolernes udstyr, maskiner og materialer er ringe.

Håndværksrådets konklusion er, at der mere end noget andet er behov for en kvalitetsreform af erhvervsuddannelserne samt et kritisk kig på de tilgrænsende uddannelsespolitiske områder som fx folkeskolen og den vejledning, der foregår dér.

Holdninger til lærlinge Selvom små og mellemstore virksomheder generelt påtager sig et større uddannelsesansvar end store virksomheder, er det kun godt halvdelen af de 2886 virksomheder i Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse, der har lærlinge.

Håndværksrådet har spurgt de 1271 virksomheder, der ikke havde lærlinge på undersøgelsestidspunktet, hvad der afholder dem fra at tage lærlinge. Her svarer 36 pct. at de ikke har nok arbejde til at beskæftige en lærling. 19 pct. angiver, at de ikke uddanner lærlinge, fordi det er for besværligt, mens ti procent mener, det er for dyrt. »Virksomhederne kommer til at mangle faglært arbejdskraft i de kommende år, så det er vigtigt, at vi får så mange lærlinge ud i virksomhederne som muligt. Når vi kender årsagerne til, at nogle virksomheder fravælger lærlinge, kan vi se på, hvad der skal til for, at det igen bliver attraktivt for virksomhederne at uddanne flere lærlinge,« siger chefkonsulent Heike Hoffmann, der er ansvarlig for Håndværksrådets uddannelsespolitiske arbejde, i en kommentar til undersøgelsen.

Nogle virksomheder finder det for dyrt og besværligt at uddanne lærlinge.

10 | DS-bladet nr. 11 2013

FINANSIERING

Vækstfonden vil gerne af med flere penge Selv om Vækstfonden har et mål om at låne penge ud til 210 virksomheder i 2013, er det kun blevet til 40.

Vækstfonden – den statslige investeringsfond, der yder lån til virksomheder – har meget travlt, hvis den skal nå sit eget mål om at låne penge til 210 virksomheder i 2013. Indtil nu er det ifølge dagbladet Information kun blevet til lån til 40.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, vurderer, at mange virksomhedsejere ikke kender til muligheden for at låne hos Vækstfonden, mens andre tøver over for den relativt høje lånepris.

Nye typer lån Cheføkonom i Håndværksrådet Jacob Thiel er enig i, at Vækstfondens lån kan virke dyre, men det skyldes, at fonden ikke må underbyde bankerne, fortæller han. »Det er jo ikke sådan, at virksomhederne får det her gratis. Vækstfonden må jo ikke konkurrere med bankerne, så det koster virkelig noget at få de her produkter,« siger Jacob Thiel til Information.

Når det handler om små og mellemstore virksomheder, er Jacob Thiel ikke i tvivl

om, at Danmark stadig befinder sig i en lånekrise. »Bankerne er mindre risikovillige, og det er simpelthen nødvendigt med de her alternative finansieringsformer fra statslige lånefonde,« vurderer Jacob Thiel.

For at imødekomme kreditklemmen vedtog regeringen med støtte fra DF, V og K en kreditpakke, der ved årsskiftet gav Vækstfonden mulighed for at tilbyde nye former for lån: De såkaldte vækstlån og ansvarlige lån giver fonden mulighed for at yde kontante lån til virksomheder, hvor vækstfonden tidligere hovedsageligt har kautioneret for virksomhedernes banklån.

Men de nye lån er altså ikke gået som varmt brød. Jacob Thiel kalder det »startvanskeligheder«. »Når man introducerer en ny produktpalet, tager det tid at komme i gang. Men vi er nødt til at komme op i et højere gear.

Det er der ingen tvivl om,« siger Jacob Thiel.

Afviser kritikken Direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt afviser fuldstændig, at priserne på fondens lån er for høje. »Man er nødt til at erkende derude, at risiko koster. Sådan har det ikke været tid-

Direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt afviser, at priserne på fondens lån er for høje.

ligere, men sådan vil det blive fremover,« siger Christian Motzfeldt. »Vi har sat nogle priser, der er fuldstændig markedskonforme, og som flugter med risikoen. Det, staten gør, er at gøre det muligt for virksomhederne at låne penge, ikke at underbyder de private. Jeg synes ikke, at staten skal presse private långivere på prisen,« siger han.

Christian Motzfeldt erkender, at der har været en »indsatsforsinkelse« på de nye låneprodukter, men regner med, at det vil ændre sig i løbet af det næste halve år. »Jeg ved godt, at det kan se ud, som om vi er bagefter, men det går sådan set nogenlunde. Andet halvår bliver en væsentlig opgang i forhold til første halvår, og foråret 2014 bliver en væsentlig opgang i forhold til efteråret 2013. Vi er i meget hastig vækst og får stadig flere sager ind for hver dag, der går,« siger Christian Motzfeldt til Information.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 11 2013 | 11

KoRT NYT

400.000 kr. til forskning i biobrændstof

Klimakommissær Connie Hedegaard overakte checken til professor Lars Rosendahl på vegne af den glade giver, Jim Stjerne Hansen.

Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet fik overrakt 400.000 kr. af Tønder Energi- og Miljøfond i forbindelse med Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg. Klimakommissær Connie Hedegaard overrakte prisen til professor Lasse Rosendahl.

Prisen skal anvendes til avanceret måleudstyr, der skal drive forskningen i biobrændstof endnu et skridt videre. Biomasse-forskningsprogrammet har hovedfokus på termo-kemisk og bio-kemisk omdannelse af biomasse med henblik på enten energi eller fast, flydende eller gasformig produktion af biobrændstoffer. »Forskningen i biobrændstof er både interessant og meget vigtig,« siger Jim stjerne Hansen, der er bestyrelsesformand for Tønder Energi- og Miljøfond og formand for DS Håndværk & Industri. »Programmet dækker hele værdikæden fra råstoffer gennem omstilling til slutanvendelse for eksempel i motorer eller kraftværker samt den efterfølgende udvikling i fuldt udstyrede bioraffinaderier, og jeg forventer virkelig, at vores donation kan rykke noget, der både er økonomisk relevant og kan gavne miljøet. Det er anvendt forskning, når det er allerbedst.« Tønder Energi- og Miljøfond har til formål at bidrage til bevarelsen og forbedringer af den danske natur og naturmiljø og arbejde for en mere effektiv og mindre skadevirkende udnyttelse af naturens råstoffer.

12 | DS-bladet nr. 11 2013

Nydanskere styrker eksport Etnisk Erhvervsfremme og Eksportrådet vurderer, at nydanskerne udgør et kæmpe uudnyttet potentiale og lancerer kampagnen: Flere Internationale Eksporttalenter.

De nyeste tal fra Etnisk Erhvervsfremme og særkørsler i Danmarks Statistik viser, at nydanskere skaber mere dansk eksport.

Særligt iværksættere med vestlig baggrund imponerer. Opgørelsen for 2012 viser, at de i gennemsnit eksporterer for 419.000 kr., hvilket svarer til 40 procent mere end etnisk danske iværksættere.

Som en del af kampagnen afholdes der en konkurrence, »Danmarks Bedste Eksportmatch«, for de bedste eksempler på øget eksport som et resultat af et vellykket samarbejde mellem en nydansker og en virksomhed. Vinderne bliver kåret på kampagnens afsluttende konference den 19. november i Eigtved Pakhus, hvor blandt andre Asger Aamund og Peder Tuborgh, to af kampagnens goodwill ambassadører, vil være med til at motivere endnu flere virksomheder til at gøre brug af nydanskernes eksportkompetencer.

Konferencen henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der overvejer at eksportere til nye markeder, og til internationale eksporttalenter bosiddende i Danmark.

Fokus på vækst og iværksættere

I uge 47 – fra 18.-22. november – afvikles Danmarks Vækst & Iværksætteruge. Det er 6. gang den gennemføres. Formålet er at inspirere flest mulige til at søsætte egne virksomheder og få etablerede virksomheder til at vokse.

Erhvervs- og Vækstministeriet står bag kampagnen sammen med ca.

35 partnere, herunder bl.a. væksthuse, erhvervsorganisationer og flere ministerier. Med initiativet i uge 47 ønsker de mange partnere bag kampagnen at vise, hvordan det er muligt at få succes som iværksætter og få sin virksomhed til at vokse.

Det forventes, at der i løbet af ugen bliver afholdt op mod 150 arrangementer for iværksættere og etablerede virksomheder rundt om i landet. I 2012 havde arrangementerne omkring 21.237 besøgende, hvilket er rekord. En oversigt med tid og sted for de mange aktiviteter er tilgængelig på www.uge47.dk.

Den danske vækst- og iværksætter uge er en del af den verdensomspændende Global Entrepreneurship Week (GEW). I 2012 var 115 lande med og over 40.000 arrangementer blev gennemført verden over.

Peter Foss: »Den nuværende generationsskifteskat dræner virksomhederne for op til 76 procent af deres kapital. Det vil hæmme investeringerne og kan koste danske arbejdspladser.«

Håndværkere sjusker og glemmer Håndværkere kan ikke overholde en aftale. De sjusker med arbejdet, og de glemmer at fremsende tilbud.

Sådan lyder forbrugernes dom over håndværkere af alle slags i en undersøgelse, som YouGov har foretaget for avisen metroxpress.

Hele 23 procent af danskerne har det seneste år oplevet, at en håndværker ikke kom og udførte arbejdet som aftalt. Det svarer til mere end en tredjedel af de danskere, der har hyret en håndværker det seneste år.

Samtidig har cirka hver femte dansker oplevet sjusket udført arbejde eller spejdet forgæves efter det lovede tilbud.

Det går ikke Tallene bør tages særdeles alvorligt blandt danske håndværksmestre, lyder det fra afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm. »Med en stigende konkurrence fra østeuropæiske håndværkere går det her ikke. Når de østeuropæiske håndværkere er billigere, så er det helt afgørende, at danske håndværkere er stærkere på servicen,« siger han til metroxpress og opfordrer medlemsvirksomhederne til at »oppe sig«.

Han påpeger, at det kunne være en god idé at lægge mere undervisning i kunderelationer ind i den kommende reform af erhvervsskolerne.

Forrygende fremtid for offshore

Vind, olie og gas til havs står til at skabe 24.000 nye job i Danmark de næste seks år. Det er især folk med tekniske færdigheder, som bliver efterspurgt – ingeniører, elektrikere og smede.

Det viser en stor analyse af den danske offshore-branche, som Region Syddanmark står bag.

Tidligere Dong-topchef Anders Eldrup, som er formand for brancheforeningen Offshorenergy.dk, er begejstret for de positive udsigter: »Danmark har en unik chance her, og der er forventninger om betydelig vækst i de danske arbejdspladser på disse områder,« siger han til Børsen.

Begrebet »offshore« dækker over energiproduktion til havs, og den nye analyse viser, at olie- og gasindustrien skal bruge 14.000 nye folk, mens beskæftigelsesforventningerne for vindbranchen ligger på 10.000 flere medarbejdere i 2020.

Det er forventningen, at offshorebranchen fremover skal geares til stigende eksport. Danmark er som hjemmemarked ikke stort nok fremover, men man skal i stedet indstille sig i industrien på eksport uden for landets grænser. Det kan betyde sammenlægninger af virksomheder, lyder analysen.

Til kamp mod skat på generationsskifte Familieejede virksomheder stifter netværk for at overbevise politikerne Familievirksomhederne beskæftiger i dag 1,3 million danskere, og 10.000 af landets familieejede virksomheder står over for at skulle skifte ejer inden for de næste fem år. Med de nuværende generationsskifteregler vil det føre til tab af arbejdspladser.

Det frygter nogle af landets største familievirksomheder. Derfor har de dannet et netværk, der skal gøre opmærksom på udfordringerne ved generationsskifter i familievirksomheder.

I alt 11 af landets største familieejede virksomheder heriblandt Bestseller, Danfoss, Ecco og JYSK har etableret netværket »Vækst i Generationer«. Målet med netværket er at gøre politikere og meningsdannere opmærksomme på konsekvenserne ved de nuværende regler for generationsskifte i virksomheder, særligt generationsskifteskatten: »Den nuværende generationsskifteskat dræner virksomhederne for op til 76 procent af deres kapital. Det vil hæmme investeringerne og kan koste danske arbejdspladser. Derfor er vi gået sammen for at sætte fokus på samfundsproblemet, konsekvenserne og de mulige løsninger,« siger bestyrelsesformand og medejer af Foss, Peter Foss.

Kapitaldræn Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke beregninger på, hvor mange arbejdspladser generationsskifteskatten præcis koster. Men eksperter er enige i, at det drejer sig om et betydeligt antal arbejdspladser, og at der er behov for et eftersyn af skattereglerne: »Generationsskifteskatten for en familieejet virksomhed indebærer typisk et kapitaldræn i selve virksomheden. Det vil ofte betyde, at man kan skabe færre arbejdspladser og i værste fald, at man har svært ved at bevare de eksisterende. Hvis man vil fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark, så bør man give skattereglerne for generationsskifter i familievirksomheder et eftersyn,« udtaler Rasmus Feldthusen, professor med speciale i generationsskifter på Københavns Universitet.

Samme konklusion er direktøren i revisionsfirmaet Ernst & Young nået til: »Hvis man sløjfer generationsskifteskatten mindsker det risikoen for, at danske virksomheder flyttes ud af Danmark og dermed sikres danske arbejdspladser. Jo mere gunstige vi kan gøre vilkårene for, at en virksomhed bliver skiftet fra en far til en søn desto bedre,« understreger Niels Josephsen, Ernst & Young.

Professor Morten Bennedsen fra Insead Business School er i gang med et forskningsprojekt om familieejede virksomheders betydning for Danmark herunder konsekvensen af generationsskifteskatten. Forskningsresultaterne forventes færdige i løbet af efteråret.

DS-bladet nr. 11 2013 | 13

NYHED

RUT-registret er begyndt at virke og flere udenlandske virksomheder er gået i fælden og har fået bøder.

Flere bøder til ulovlige østfirmaer Antallet af sager blev seksdoblet i 2012, og der blev udstedt bøder for 2, 5 mio. kr.

Der er kommet gang i bødeblokken på landets byggepladser. Fem år efter politikerne indførte krav om, at udenlandske virksomheder skal melde sig til det såkaldte RUT-register, er det begyndt at virke.

Sidste år blev der således rejst tiltale i 311 sager og udstedt bøder for 2,5 millioner kroner for ulovligt arbejde. Det er seks gange så mange som året før, hvor 52 bøder blev udstedt. Det fremgår af en opgørelse, Rigspolitiet har foretaget for Fagbladet 3F. Både 3F og Håndværksrådet hilser det velkomment, at det er lykkedes at straffe flere af de mange østeuropæiske virksomheder, der arbejder ulovligt i Danmark. Det skyldes bl.a. de aftaler om ekstra indsats mod social dumping, regeringen har indgået med Enhedslisten de seneste to år. »Det er et cadeau til myndighedernes fælles indsats. Når de taler sammen bliver kontrollen også mere effektiv,« siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3F til Fagbladet 3F. Flyver under radaren Erhvervspolitisk chef Frank Korsholm, Håndværksrådet kalder indsatsen lovende. Og han 14 | DS-bladet nr. 11 2013

glæder sig over, at regeringen har foreslået, at indsatsen bliver forlænget de kommende år. »For de udenlandske virksomheder er blevet mere snu til at kringle sig igennem og flyve under radaren. Det betyder, at de ikke konkurrerer på fair vilkår,« siger Frank Korsholm.

De seneste to år har regeringen og Enhedslisten strammet kravene til udenlandske virksomheder for at stoppe social dumping. Inden længe skal de igen forhandle om en pakke med nye tiltag, der formentlig bliver en del af forhandlinger om finansloven.

Skal betale skat Der er dog stadig et afgørende problem med det såkaldte RUT-register, mener Palle Bisgaard fra 3F. Selvom der i dag er effektiv kontrol med østfirmaerne i Danmark, findes de ikke i hjemlandet. En undersøgelse fra 3F viser, at mindst hvert tredje østfirma blot er et falsk postkassefirma, der hverken betaler skat i Danmark eller hjemlandet. »Det næste skridt er at sikre, at virksomhederne leverer dokumentation for, at de betaler skat i hjemlandet,« mener Palle Bisgaard.

I Håndværksrådet frygter Frank Korsholm, at det kan blive svært at få de østeuropæiske lande med på en kontrol. Men han støtter mere kontrol af de udstationerede østfirmaer. »Man skal gå langt og gerne længere,« siger han.

• RUT-registret blev vedtaget i 2007 og indført i 2008 • Alle udenlandske virksomheder skal tilmelde sig for at arbejde lovligt i Danmark • Bøde for ulovligt arbejde koster 10.000 kr. første gang og forhøjes ved gentagelser • Det er særligt i byggeriet, de ulovlige firmaer udfører arbejde 2011 • Antal tiltaler: 52 • Bøder: 409.967 kroner 2012 • Antal tiltaler: 311 • Bøder: 2.514.367 kroner 2013 (foreløbig) • Antal tiltaler: 123 • Bøder: 1.247.452 kroner Kilde: Opgørelse fra Rigspolitiet og Fagbladet 3F.

GØR DIN HVERDAG NEMMERE OG BILLIGERE Med KlarPris har du som VVS’er eller elektriker nu mulighed for nemt og hurtigt at handle dine varer ind hos grossisterne til den billigste pris

MIN GROSSIST Varenummer 704152104

Grohe Europlus

Berøringsfrit Håndvaskbatteri u/Bundven GROHE EUROPLUS BERØRINGSFRI

AO BD Solar LMG Vis indkøbsliste (7)

Er du træt af at skulle bruge din tid på beregninger, når du meget hellere vil løse opgaven for kunden?

KlarPris’ enkle system samler alle dine indkøbsaftaler med rabattler, årsbonus og onlinerabat.

Spar hurtigt både penge og tid med et klart prisoverblik Find hurtigt den billigste pris, mens du browser Forbedrer din konkurrenceevne med en god og hurtig service Få vist din rene nettopris – helt uden lommeregner eller regneark Få vist lagervarer og undgå skaffevarer Alt det kræver er en browser og 10 minutter af din tid - så er du i gang

Vi gør priserne klare for dig

– læs meget mere om fordelene på www.klarpris.dk

TEMA: VVS

Af Jens Holme

Branchemøder om alt det nyeste

Deltagerne var mange og nysgerrigheden stor, da DS Håndværk & Industri tidligere på efteråret holdt vvs- og el-branchemøder rundt om i landet. En eftermiddag om alt det nyeste og med indlæg af vvs-konsulent

Birger T. Christiansen og el-konsulent René Kjemtrup.

I Fredericia fandt arrangementet sted blandt nye biler hos Audi. DS-bladet var fluen på væggen og giver her et overblik.

Bilfirmaet Audi dannede rammen om DS Håndværk- og Industris vvs- og el-temamøde i Fredericia.

Ny krav til varme- og køleanlæg Standarden for varme- og køleanlæg i bygninger, DS 469, er nu endeligt trådte i kraft.

Den omhandler ikke længere kun varmeanlæg med vand som varmebærende medie, men gælder nu både for varmeanlæg med vand, luft og el og for køleanlæg med vand og luft.

Målet med den nye standard er mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima samt at tilpasse de danske regler til EU’s krav.

DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger er totalt omstruktureret i forhold til den tidligere norm, og kravene til eksempelvis styring og indregulering er skærpet væsentligt.

16 | DS-bladet nr. 11 2013

Det gør det enklere og sikrere for branchen og bygherre at vælge, projektere og udføre alle typer varme- og kølesystemer.

Det gør det også nemmere at finde den mest kosteffektive løsning i byggeprocessen og til den efterfølgende drift. Der er nu ensartede krav til indeklima, dimensionering, udformning, styring, indretning, materialer, udførelse, drift, vedligeholdelse, kontrol og afprøvning for alle typer varme- og kølesystemer.

Standardens krav til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning fx gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder brænde, træpiller, halm og korn samt

solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskøling og fjernkøling.

Eksperter har betegnet standardens tekst som uklar med hensyn til om gulvvarme ikke længere kan lade sig gøre på grund af de skærpede regler.

På branchemødet i Fredericia slog vvskonsulent Birger T. Christiansen imidlertid fast, at gulvvarme fortsat er tilladt. Men reglerne er på flere områder skærpet. Der gælder særlige krav til gulvets karakter og alle rør skal være isolerede, hvor de ikke er synlige.

Ny standard for ventilation Kan og bør er i en ny ventilationsstandard – DS 447 Ventilation i bygninger – skiftet ud med skal. Der er altså ikke længere tale om anbefalinger og hensigtserklæringer, men om krav.

Den nye standard sammenfatter de tre ventilationsformer: Mekanisk ventilation, naturlig ventilation og hybrid ventilation.

Alle byggerier, der projekteres efter 1. september, er ifølge Bygningsreglementet forpligtet til at følge DS 447.

Den nye standard er en stramning af kravene til både leverandører, entreprenører, bygherrer og de myndigheder, der i sidste instans skal godkende byggerierne – og de medfølgende ventilationsløsninger.

Af hensyn til projektering, udførelse, vedligeholdelse og eventuelle senere anlægsændringer skal alle komponenter leveres med oplysninger om forudsætninger for anvendelse, materiale og overfladebehandling, mål, kapacitets- og dimensioneringsdata, masse (for varme- og køleflader med og uden væske), lydeffektdata, mon-

tagevejledning og vedligeholdelsesvejledning.

I forbindelse med afleveringen SKAL det eftervises, at anlægget er udført og fungerer i overensstemmelse med de krav, der er gældende på afleveringstidspunktet, herunder anlæggets energieffektivitet.

Der skal udføres en funktionstest, der efterviser, at automatiksystemet fungerer som forudsat.

Det skal angives, hvorledes det naturlige ventilationssystem opfylder kravene til indeklima, idet der tages hensyn til den naturlige ventilations virkemåde.

Ordet standard er iøvrigt nu et entydigt udtryk for gældende krav. Der er ikke længere noget, der hedder normer.

Standarden, der kan købes hos Dansk Standard, er delt op i kravtekst – det der skal følges – og i noter, som er vejledninger i, hvordan kravene kan opfyldes.

Dråbeordning en fiasko Det nye dråbemærke, der skulle vise, at et produkt er godkendt efter en ny godkendelsesordning for vandhaner, ventiler, tætningsprodukter og andre byggevarer, der er i kontakt med drikkevand, er ikke blevet sat på et eneste produkt, selv om det nu er syv måneder siden, at ordningen trådte i kraft. »Godkendt til drikkevand« hedder ordningen, som Energistyrelsen har ansvaret for, mens Teknologisk Institut er sekretariat. Årsagen til manglende godkendelser er, at det er vanskeligt for ansøgerne at dokumentere alle de forhold, der er krævet i be-

kendtgørelsen. Energistyrelsen er der for i samarbejde med de danske brancheorganisationer, i færd med et eftersyn af de krav, der stilles til ansøgere, både i forhold til ansøgningsskemaets udformning, testmetoder og øvrig dokumentation.

Nye regler På den baggrund vil Energistyrelsen indenfor kort tid komme med nye retningslinjer for den administrative praksis for ordningen. Formålet er at gøre sagsgangen mere smidig.

Og det haster: For inden den 1. april 2014 skal alle byggevarer, der kommer i

kontakt med drikkevand være dråbemærkede, evt. ommærkede fra den tidligere VA-ordning.

Vvs-konsulent Birger T. Christiansen anbefaler, at installatørerne holder sig til produkter, der blev godkendt under VAordningen, som fortsætter i privat regi.

Dog kun med at godkende produkters mekaniske-fysiske egenskaber

DS-bladet nr. 11 2013 | 17

TEMA: VVS

Af Jens Holme

Skærpede krav til biokedler Kravene til virkningsgraden af biobrændselskedler blev strammet fra den 1. juli.

De skærpede krav betyder, at især en lang række fastbrændselskedler udgår på det danske marked. Brændekedler, som kan leve op til de nye krav, bliver dyrere at producere, og det vil formentlig føre til prisstigninger på fastbrændselskedler Mens biobrændselskedlerne tidligere i henhold til BR10 blev godkendt efter kedelklasse 3 i EN 303-5, så har de siden 1. juli skullet godkendes i henhold til kedelklasse 5.

For kedelydelser op til 100 kW betyder det en nyttevirkning på mindst 88 procent for en kedel på 10 kW stigende til 89 pct. for en kedel på 100 kW. Nyttevirkningskravet gælder både ved dellast og fuldlast. Halmfyr med indfyret

effekt på under 130 kW beregnet til småballer, er fortsat undtaget nyttevirkningskravene.

Alle biokedler skal nu have T400 aftrækssystem. Tidligere var der en lempelse for automatisk fyrede biokedler, hvor kedler med lavere driftsrøgtemperaturer kunne tilsluttes aftræk til lavere temperaturer.

De nye regler betyder, at selv kondenserende biokedler skal udstyres med T400 aftræk, som desuden skal være tætte for kondens.

De skærpede krav til kedlernes virkningsgrad er blot det først step i en tretrinsraket. Den 1. juli 2014 skærpes kravene til sikkerhedstest, ligesom Miljøstyrelsen senere vil stille nye emissionskrav, som defineret i kedelklasse 5.

Forslag om delautorisationer i Folketinget

Erhvervs- og vækstminister Henrik SassLarsen (S) har fremsat det omstridte lovforslag om delautorisationer i Folketinget.

Regeringen begrunder sit forslag med, at den vil »skabe en mere moderne og fremtidssikret autorisationsordning med

18 | DS-bladet nr. 11 2013

mindre detailregulering af virksomhederne og større konkurrence«.

Lovforslaget indfører en ny fælles autorisationsordning på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, og afskaffer samtidig den personlige autorisation og det person-

lige strafansvar på el-autorisationsområdet. Fremover har virksomheden det fulde ansvar for udførelsen af arbejdet.

Ifølge lovforslaget skal der indføres mulighed for delautorisation på både el- og vvs-området, således at flere virksomheder får adgang til at udføre autorisationskrævende arbejde. På vvs-området skal muligheden for delautorisationer erstatte den eksisterende mulighed for at opnå godkendelse som kompetent virksomhed på en afgrænset del af det autorisationskrævende område eller på et specialiseret område inden for gasarbejde.

En enig branche har vendt sig imod forslaget om delautorisationer. Såvel arbejdsgivere som lønmodtagere frygter, at den foreslåede ordning vil forringe det faglige niveau og sikkerheden for forbrugerne.

Regeringen har imidlertid valg af se bort fra alle indvendinger. Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 5. november – efter redaktionens deadline – og forudses vedtaget inden jul.

DS-bladet vil i næste nr. referere fyldigt fra den politiske behandling af lovforslaget.

TEMA: VVS

Af Jens Holme

Listepriser skal erstattes af åbenhed Martin Nyvang, kontorchef i Forbruger og Konkurrencestyrelsen: »Det er ikke ulovligt at tjene penge.«

DS Håndværk & Industri vil holde topmøde med grossisterne, hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen giver lov.

Direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri har sat sig i spidsen for at være fødselshjælper for større gennemskuelighed i vvs-grossisternes priser og rabatter. Men der er risiko for, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen stiller sig i vejen for initiativet.

I første omgang havde DS Håndværk & Industri til hensigt at indkalde grossisterne til et topmøde for at få afskaffet de forkætrede listepriser, hvoraf der gives rabatter på op til 80-90 pct., og som gav stof til en udsendelse i forbrugermagasinet Kontant i september.

Nogle af grossisterne har imidlertid udtrykt bekymring for, om et fælles møde kan være i strid med konkurrenceloven.

Og det er en alvorlig sag. Karteldannelse, hvor konkurrerende virksomheder ensretter priser eller rabatter, kan udløse både store bøder og fængselsstraffe. I værste fald op til seks år.

resse i at bidrage til, at grossisterne ensretter deres priser og rabatter. Det vil vi forklare Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som forhåbentlig giver sin accept til at mødet kan holdes.«

Spørger om lov Derfor vil DS Håndværk & Industri inden et møde med grossisterne i dialog med Forbruger- og Konkurrencestyrelsen for at forklare, at formålet intet har at gøre med at aftale størrelsen af priser og rabatter.

Tværtimod ønsker DS Håndværk & Industri at skabe en struktur, hvor forskellene er til at få øje på. »Det er nemt at forstå, at man fx får mængderabat, når man handler – også med en grossist. Men som det er nu, er det ubegribeligt for de fleste, hvornår man får den ene og den anden rabat, når man handler med grossisterne, og installatørerne skal bruge urimelig lang tid for at finde ud af, hvad der er den reelle pris,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »Vi har naturligvis absolut ingen inte-

Positiv holdning Hun har på forhånd været i kontakt med nogle af de store aktører på markedet. De har udtrykt positiv vilje til at indgå i forhandlinger om en ændret prisstruktur – hvis Konkurrencestyrelsen altså giver lov. »Tidligere var el-området præget af en lignende forvirring, men her har det kunnet lade sig gøre at skabe den åbenhed, vi efterlyser på vvs-området,« understreger direktøren for DS Håndværk & Industri.

I Kontant-udsendelsen i september erklærede kontorchef Martin Nyvang, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen at forskellen mellem grossisternes listepriser og de reelle priser er bemærkelsesværdig og forvirrende, men ikke ulovlig. »Det er ikke ulovligt at tjene penge,« som han udtrykte det.

DS-bladet nr. 11 2013 | 19

TEMA: VVS

Peter Dose: »Det kan ikke være rigtigt, at grossisterne sælger deres ting billigere til forskellige netforretninger, end til den pris, vi som professionelle i branchen må betale.«

20 | DS-bladet nr. 11 2013

Skruede ned for blusset og fortryder ikke Af Jens Holme

Efter at have drevet et halvstort vvs-firma valgte Peter Dose kun at være sig selv, og det har han det godt med. Til gengæld vil han have gjort op med det, han kalder råddenskab i faget.

Da Peter Dose blev selvstændig vvs-installatør i Marbjerg mellem Roskilde og Hedehusene voksede firmaet hurtigt og nåede op i nærheden af en halv snes medarbejdere. »Det gik som det altid gør – op og ned, men når året var omme så det meget godt ud,« siger Peter Dose om den periode, da firmaet var i vækst. »Vi fik imidlertid alt for mange reklamationer, hvilket kostede mange penge. Det var svært at få medarbejdere, der var trofaste og brændte for sagen. Man skulle hele tiden være på nakken af folk. Det gav en masse bøvl. Jeg kunne have ønsket at have lært noget om ledelse, da jeg uddannede mig til gas- og vandmester. Men det måtte jeg lære på den hårde måde,« fortsætter Peter Dose. »Så kom finanskrisen, og vi havde mange erhvervskunder, som lukkede. Dermed gav det sig selv, at jeg var nødt til at reducere bemandingen. Derfor besluttede jeg, at jeg kun ville være mig selv. Det medførte, at jeg fik virkelig travlt i en periode, fordi jeg trods alt havde en del kunder tilbage. Men nu er det kommet ned på et leje, hvor tingene hænger bedre sammen, og jeg nyder at være mig selv.«

Bund i forretningen Peter Dose fortæller, at han med sit enmandsfirma dækker stort set hele spekteret af vvs- og blikopgaver, og han tilskriver det håndværkerfradraget, at udsigterne lige nu umiddelbart er lyse. »Jeg kunne godt bruge nogle flere kunder, ingen tvivl om det. Men hvis jeg ser på resten af det her år og ind i næste år, så tegner det egentlig meget godt. Der er færre af de store opgaver, men til gengæld flere af de små.« For at få mere bund i sin forretning omgås Peter Dose med planer om at investere i nogle boligejendomme. »Det vil på den ene side sikre mig noget pensionsopsparing og på den anden side betyde, at jeg i de perioder, hvor jeg ikke har ret mange kunder, kan bruge tiden på at servicere mine ejendomme og være min egen vicevært.

Jeg læste forleden, at Danfoss ville investere sig ud af finanskrisen. Så tænkte jeg: hold da op, det vil jeg også prøve,« siger Peter Dose med smil på læben. Han har mødt velvilje i banken og har allerede 3-4 ejendomme i kikkerten.

Mere end en flig af sandheden Han lægger ikke skjul på, at det er blevet mere surt at være vvs-installatør de senere år og nævner Kontant-udsendelsen om vvs-priser på DR1 i september. »Meget var forkert og enøjet i den udsendelse. Men de havde også fat i mere end en flig af sandheden. Jeg kan vise dig sort på hvidt, at hr. og fru Jensen kan finde billigere priser på nettet end de identiske varer, jeg køber hos min grossist. Jeg sidder eksempelvis lige nu og skal lave tilbud på

en gaskedel. Jeg kan slå vvs-nummeret op og se, at Billig VVS sælger samme kedel 1700 kr. billigere end min indkøbspris.« Peter Dose fremviser en række flere eksempler, der peger i samme retning og nævner et nyt Bauhaus-varehus i Roskilde, der som premiere-trækplaster havde tilbud til halv pris i forhold til vvs-installatørens indkøbspris.

De virkelige skurke »Kontant-udsendelsen udstillede vvs-installatørerne som skurke, der tager grove overpriser for deres varer. Det er måske vores egen skyld. Vi har vænnet os til at tjene pengene på materialerne og har undladt at justere timepriserne til et realistisk niveau. På den måde ligger vi, som vi selv har redt.

Men de virkelige skurke er grossisterne.

Det kan ikke være rigtigt, at de sælger deres ting billigere til forskellige netforretninger, end til den pris, vi som professionelle i branchen må betale.

Jeg vil ikke lege tudefjæs. Mit eneste ønske er at have en helt almindelig hæderlig hverdag og ikke blive beskyldt for at tage røven på folk. Det her må ende med, at grossisterne går ind i detailledet og sælger direkte til forbrugerne, som så hyrer en installatør til at gøre arbejdet.

Det er fair nok, så kan vi sætte arbejdslønnen til den pris, det reelt koster. Men det efterlader selvfølgelig en række spørgsmål om, hvem der har ansvaret for hvad,« understreger Peter Dose og tilføjer: »Jeg elsker mit fag, det er et pragtfuldt håndværk, men det er på høje tid, vi får gjort op med en masse råddenskab i kulissen.«

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 11 2013 | 21

TEMA: VVS

Af Johnny Bendtsen, vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri

Hårdere straffe til uautoriserede virksomheder Højere straffe og mere information til forbrugerne er vejen frem i kampen mod uautoriseret arbejde.

Den 14. august var jeg indkaldt som vidne i retten i Glostrup. DS Håndværk & Industri stod som anmelder i en sag, hvor en uautoriseret virksomhed i strid med loven havde reklameret på både bil og hjemmeside med virksomhedens navn »XXX VVS«. En virksomhed uden autorisation må ikke markedsføre et navn, der indeholder betegnelsen »vvs«.

Set med vores briller endte sagen rigtigt – virksomheden blev dømt til at betale en bøde på 15.000 kroner. Det er godt at se, at lovovertræderne bliver straffet. Men jeg mener dog klart, at straffen var alt for

mild, især i den konkrete sag, hvor der var tale om en 2.gangs-forseelse.

I DS Håndværk & Industri oplever vi i medlemskredsen en stigende utilfredshed med virksomheder, der uretmæssigt reklamerer med at være autoriserede eller udfører autorisationskrævende arbejde.

Virksomheder, der bryder loven på denne måde, skal stoppes og straffes med høje bøder, og det kan kun gå for langsomt.

For usynligt Og der sker heldigvis også noget. Men myndighedernes kontrol med og sanktioner over for disse lovovertrædere er meget lidt synlig. I DS Håndværk & Industri ved vi godt, at de anmeldelser, vi foretager over for Sikkerhedsstyrelsen, bliver behandlet og evt. videregivet til politiet med indstilling til bødestraf. Men på grund af

Det skal være dyrt at overtræde autorisationslovgivningen, skriver Johnny Bendtsen, og virksomheder, der overtræder loven, skal hænges ud.

22 | DS-bladet nr. 11 2013

reglerne om anonymitet i forhold til personfølsomme oplysninger i straffesager, kommer information i konkrete sager ikke videre til de virksomheder, der anmelder lovovertrædelsen.

Jeg mener, at der skal findes en form for offentliggørelse, der både sikrer information og anonymitet om konkrete sager. Og jeg er overbevist om, at det ville have en stor præventiv effekt over for potentielle lovovertrædere. Hele branchen har en interesse i et højt informationsniveau om de sanktioner, herunder bødestørrelser, der rammer de virksomheder, der overtræder autorisationsloven. Det vil bidrage til vores fælles mål om at nedbringe mængden af lovovertrædelser.

Mere oplysning I DS Håndværk & Industri ønsker vi lige vilkår i vvs-branchen - også på dette område. Og vi er af den opfattelse, at det er vigtigt, at vi står sammen i branchen og gør så meget som overhovedet muligt for at synliggøre autorisationslovgivningen over for forbrugerne, så de er opmærksomme på, hvordan og hvornår de skal sikre sig, at deres vvs’er og el-installatør er autoriseret.

Sikkerhedsstyrelsen har netop lanceret en ny app med en stribe film, der fint forklarer, hvad man som forbruger gerne må gøre selv – altså uden autorisation. Men det er nok de færreste forbrugere, der dobbelttjekker en håndværker, der påstår at være autoriseret. Derfor skal der gøres endnu mere både i form af oplysning til kunderne og straf til dem, der bryder reglerne.

Og så er der hele problematikken om forsikringsselskaberne, som helt kritikløst udbetaler erstatninger, også hvis et autorisationskrævende arbejde er udført af en uautoriseret håndværker. Det er ikke i orden – de bør også tage ansvar for vores fælles sikkerhed i forhold til for eksempel rent drikkevand.

TEMA: VVS

Nem måling af kundernes tilfredshed Håndværkets Evalueringscenter er oprettet af Håndværksrådet for at styrke den direkte relation mellem forbruger og håndværker.

Hvor tilfredse er mine kunder? Det spørgsmål stiller mange håndværkerfirmaer sig dagligt og nøjes som regel med at samle på mundtlige kommentarer. En systematisk evaluering er en sjælden foreteelse.

Det råder Håndværkets Evalueringscenter nu bod på. Håndværksrådet har lanceret et simpelt, skræddersyet redskab til virksomheder inden for bygge og anlæg, der gør det let for at arbejde med kundetilfredshed og kundeopfølgning.

Håndværkets Evalueringscenter er et internetbaseret evalueringscenter, hvor kunderne på opfordring fra håndværkeren bliver bedt om at udfylde et skema på nettet.

Håndværkerfirmaet får med en minimal administrativ indsats løbende tilbagemeldinger fra deres kunder - både fra private forbrugere og faste kunder som fx kommuner og boligforeninger. Indsatsen består i blot at aflevere en brochure ved første kundekontakt og derefter sætte et lille klistermærke på kundens faktura. Brochure og klistermærke fås digitalt.

Ingen bliver hængt ud Håndværkets Evalueringscenter tager sig af alt arbejdet med at indsamle og behandle kundernes besvarelser og give firmaerne tilbagemeldinger på mail. Evalueringen forbliver alene en sag mellem virksomheden og dens kunde. Ingen vil opleve at blive hængt ud på nettet, som det kan ske med en række andre systemer.

Evalueringscentret kan på samme måde bruges i tilknytning til ISO 9001-standarden, som kræver kundeevalueringer og dokumentation heraf.

Håndværkets Evalueringscenter er herudover et af flere pointgivende elementer på Håndværkerlisten på www.goenergi.dk. Det betyder, at de 15.000-20.000 bygnings- og boligejere, der hver måned bruger Håndværkerlisten for at finde en håndværker, får øje på de virksomheder, der er tilknyttet Håndværkets Evalueringscenter.

Det koster 1500 kr. om året for medlemmer af DS Håndværk & Industri at være tilsluttet evalueringscentret. Læs mere på http:// hvec.dk.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm • Bedste / billigste messing fittings • Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris. op es websh r o v g ø s e B e-vvs.dk www.frod Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C Tlf. 23826010 – info@frode-vvs.dk – www.frode-vvs.dk DS-bladet nr. 11 2013 | 23

TEMA: VVS

Af Jens Holme

Samarbejde om energioptimering på Lolland-Falster Mette Juel er blandt landets få kvindelige vvs-installatører og ser store perspektivet i et nyetableret samarbejde mellem 27 håndværksvirksomheder.

Mette Juel er blandt landets få kvindelige vvs-installatører og har store forventninger til et nyetableret samarbejde med andre håndværkervirksomheder på LollandFalster.

24 | DS-bladet nr. 11 2013

E-OP er navnet på et samarbejde mellem 27 håndværksvirksomheder på Lolland-Falster. Formålet er at rådgive om og udføre energioptimering for private husejere. Udgangspunktet er, at der er noget at komme efter hos ni ud af ti private husejere.

En af deltagerne i samarbejdet er Mette Juel, der driver Juels Byg & VVS ApS i Karleby lidt uden for Nakskov. »E-OP har eksisteret i ni måneder. Målet er i første omgang at få folk til at få foretaget en gennemgang af deres ejendoms energitilstand. En konsulent kommer ud og vurderer folks energiforbrug og giver et bud på, hvor meget folk kan spare og hvor hurtig tilbagebetalingstiden er, hvis de investerer i forskellige energibesparende tiltag,« forklarer Mette Juel. »Energirapporten kan de tage med i banken, når de skal anmode om et lån, og derefter kan en eller flere af de tilsluttede håndværksvirksomheder gå i gang med arbejdet.« Ifølge Mette Juel er samarbejdet endnu under indkøring. E-OP forsøger at påvirke kommunerne på Lolland-Falster til at give tilskud til udarbejdelse af energirapporter. »Det er der meget sund fornuft i, og i øvrigt noget flere andre kommuner gør. Hvis flere får lavet en energirapport, vil det sætte gang i hjulene her på LollandFalster, og det medføre betydelige energibesparelser, når arbejdet er udført.« Mette Juel ser i øvrigt store perspektiver for det nyetablerede samarbejde.

AutotrAcking

en stærk partner i marken »Vi er gået i gang med at lave et ApS eller A/S, som skal være rammen om E-OP. Det vil også give os mulighed for at gå sammen om at byde på opgaver, som vi hver især er for små til at løfte.« Seks år på bagen Juels Byg & VVS blev grundlagt i 2007 af Mette og hendes far. »Jeg var arbejdsløs, ville gerne være selvstændig og havde en autorisation, der var ved at udløbe. Der gik et par måneder, så begyndte vi at lave fjernvarme inde i Nakskov. Jeg arbejde 74 timer den ene uge. Den anden uge passede jeg mine børn, hvor jeg boede på Sjælland.

Sådan kørte vi et stykke tid. Der blev mere og mere arbejde hernede, og så kom mine to brødre ind i firmaet. Den ene er elektriker og den anden er tømrer. Jeg havde konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke var her. Derfor besluttede jeg at flytte herned på Lolland,« siger Mette Juel.

Hendes far er nu trådt ud af firmaet. Og Juels Byg & VVS har på nuværende tidspunkt syv medarbejdere, hvoraf to vvs’ere. »Vi er især gode til pillefyr. Her har vi rigeligt at bestille, fordi andre vvs-firmaer henviser til os.

Efter tidligere at have brugt mange penge på markedsføring er vi nu holdt op med at reklamere – bortset fra vores Facebook-side – og alligevel får vi stadig nye kunder,« fortæller Mette Juel.

Prioriterer familien Mette Juel er blandt landets få kvindelige vvs-installatører. Selv synes hun ikke, hun er noget særligt på grund af sit køn. Men Mette Juel lægger ikke skjul på, at for hende har familien høj prioritet: »Det betyder meget for mig at komme hjem i ordentlig tid og lave lektier med mine børn og smile til min mand. I det hele taget at have overskud til andet end arbejde. Hvis jeg skal nå at være mor for mine børn, er det ved at være tid.« Foruden sit daglige arbejde er Mette Juel næstformand for DS-lokalafdeling Storstrømmen Syd. Og om i hvert fald vvs-delen af Juels Byg & VVS eksisterer på sigt afhænger ifølge Mette Juel af udviklingen: »Jeg er 39 år, og det er stensikkert, at jeg ikke som 50-årig vil ligge og lave oliefyr eller pillefyr. Det er for hårdt rent fysisk. Jeg skal have banket mit navn og min service så godt fast, så vi enten kan sælge firmaet eller udvikle det så meget, at jeg kan gør det, jeg bedst kan lide: køre rundt og finde arbejde.«

Få styr på Jeres ansatte og Jeres materiel.

AutotrAcKing

Opnå besparelser med større effektivitet, let dokumentation af besøg, nem kontrol af arbejdssedler, forbedrede kørselsmønster m.m.

VVS Firma, Leon Petersen A/S: Med Autotracking har vi fået fuldt styr på vores servicebiler og en stjålet gravemaskine blev genfundet og hentet tilbage til byggepladsen indenfor 2 timer.

“

Markedets bedste og mest konkurrencedygtige løsning: • Servicebiler maskiner/trailere m.v.

• Live visning

• Historik på kørsel

• Nærmeste bil til opgaven Servicebil fra kun kr. 50,- pr. måned alt • Alarmer (f.eks. til sikring mod tyveri m.v. ) • Service (styring af service intervaller) Maskine/trailer el. lignende kun kr. 35,- pr. måned • Leasing (styring af leasingaftaler.)

• Kørebog • Stoprapport til faktureringskontrol og dokumentation Køb nu og spar – resten af 2013 kun kr. 1.200,pr. enhed uanset om det er bil el. maskiner/trailer

Den Grønne Vej 17 · 8600 Silkeborg · 7610 0036 · www.autotracking.dk

DS-bladet nr. 11 2013 | 25

TEMA: VVS

Af Jens Holme

Folketinget enig om »overflødig lov«

Grøn aktør efter regeringens opskrift får ikke flere til at gå i gang med energi­ renovering. Det er finansieringsmulighederne, der skal forbedres, mener Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri.

Et sjældent helt enigt Folketing står bag et lovforslag om energibesparelser i bygninger. Så vidt så godt. Problemet er blot, at det af aktører i branchens betegnes som komplet overflødigt.

Lovforslaget er en del af Grøn Boligkontrakt i forliget om regeringens vækstplan. Det tager udgangspunkt i, at energirenovering for mange boligejere er en uoverskuelig opgave. Derfor giver mange op på forhånd.

26 | DS-bladet nr. 11 2013

Det er yderst sjældent at samtlige partier i Folketinget nikker ja til et lovforslag. I dette tilfælde betegnes det oven i købet som overflødigt.

Efter britisk forbillede er klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) derfor i gang med at udvikle det, der i forliget bliver kaldt »One stop shop«. Den skal gøre det muligt for boligejeren kun at henvende sig ét sted og få en samlet rådgivning om alle de tekniske forhold og ikke mindst den praktiske gennemførelse med at styre selve renoveringen.

En såkaldt grøn aktør skal sikre en let tilgængelig rådgivning og på et kvalificeret grundlag tilbyde den private boligejer en samlet pakke til realisering af en energibesparende renovering. Den grønne aktør skal også rådgive om mulighederne for tilskud via blandt andet Bolig-Jobordningen og energiselskaberne.

Grøn aktør Samtidig vil ministeren gøre det lettere for boligejeren at gå i banken. Som en del af Grøn Boligkontrakt skal der udvikles et standarddokument, som boligejerne kan bruge i forhold til bank og realkreditinstitut ved finansiering af konkrete energirenoveringsprojekter.

Lovforslaget, som blev førstebehandlet i slutningen af oktober, skal gøre det muligt at etablere en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, som udøver rådgivning om energirenovering og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Virksomhederne skal kunne kalde sig grøn aktør, hvis de opfylder en række be-

TEMA: VVS

tingelser. Bl.a. skal medarbejderne have en nærmere bestemt erhvervserfaring, uddannelse og efteruddannelse. For at bliver godkendt som grøn aktør skal virksomheden desuden have et kvalitetsstyringssystem for levering af ydelser under ordningen.

I forbindelse med etablering af ordningen skal der lanceres en hjemmeside med information om løsninger og muligheder i forhold til energirenoveringer, herunder information om selve godkendelsesordningen og lister over godkendte virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring.

Taksatoren skal give lige vilkår

Vognen for hesten Lovforslaget har været i høring hen over sommeren. Her har Håndværksrådet påpeget, at med alle de stillede krav og forventninger vil ordningen blive så dyr, at stort set ingen vil benytte den. Langt de fleste boligejere vil hellere søge rådgivning hos en håndværksvirksomhed, der i udgangspunktet leverer sin rådgivning vederlagsfrit.

Desuden mener Håndværksrådet, at politikerne har »spændt vognen for hesten«. »Markedet for energirenoveringer øges ikke af ensidigt at øge kompetencerne på udbudssiden. Det er efterspørgselen, der skal masseres,« mener Håndværksrådet. »Og dette er næppe gjort med at etablere endnu en hjemmesideløsning, hvor boligejerne nok kan finde råd og vejledning, men næppe løsninger til dækning af den enkeltes behov.«

I de seneste år har forsikringsselskabernes brug af taksatorer været diskuteret i stigende omfang blandt medlemmer i DS Håndværk & Industri. Diskussionen har naturligt været udbredt blandt de medlemmer, som oplever at miste kunder som følge af, at taksatorer enten selv udfører arbejdet, eller at arbejdet bliver udført af en tredje leverandør via taksatoren.

Det kan være en vvs-virksomhed, som gennem mange år har udført vvs-arbejde hos sin kunde. Eksempelvis når der sker en vandskade, ringer hustanden til sin sædvanlige vvs-leverandør. Denne foretager det nødvendige for at stoppe skaden.

Husejeren kontakter sit forsikringsselskab, som sender deres taksator. Herfra er der flere forskellige hændelsesforløb på den efterfølgende udbedring af skaden. Taksatoren kan enten selv udføre opgaven, sende den i udbud eller henvise til husejerens sædvanlige vvs-installatør.

Det er her, der kan opstå forskellige konkurrenceforvridende hændelser.

I nogle tilfælde kan det skyldes almindelige konkurrencevilkår, hvor husejerens sædvanlige vvs-installatør simpelthen bare ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig i forhold til andre i branchen og dermed mister opgaven.

I andre tilfælde kan det være ulige konkurrencevilkår. Eksempelvis når en taksator beder flere vvs-installatører om at komme med tilbud på opgaven og meddeler, at disse skal sendes til taksatoren, hvorefter taksator selv indgår i tilbudsrunden. Det vækker naturligvis harme hos kundens oprindelige vvs-installatør.

I DS Håndværk & Industri har vi drøftet problematikken i flere forskellige sammenhænge, herunder også med forsikringsselskaberne. De er grundlæggende tilhængere af, at deres systemer ikke medfører ulige konkurrencevilkår. De vil derfor gerne modtage konkrete eksempler på hændelser, hvor medlemsvirksomheder oplever ulige konkurrencevilkår.

Vi har derfor indført et skema til opsamling af data på sådanne uheldige hændelser, for derigennem dels at få overblik over problematikkens indhold og omfang, dels at kunne kontakte forsikringsselskaberne direkte. Skemaet kan hentes på vores hjemmeside www.ds-net.dk, eller du kan kontakte vores VVS-konsulent, Birger Christiansen, på mobil 2333 9128.

Hellere grøn kaution Vvs-konsulent Birger T. Christiansen, DS Håndværk & Industri, er helt enig i kritikken, men betragter vedtagelsen af lovforslaget som uafvendeligt. »Men hvis der for alvor skal ske et opsving i private husejeres energirenoveringer, handler det ikke om bedre rådgivning.

Der skal være en økonomisk gulerod.« Birger T. Christiansen ser derfor langt større grund til at interessere sig for en arbejdsgruppe, Energistyrelsen har nedsat til at se på, hvordan efterspørgslen på energirenovering kan stimuleres ved hjælp af bedre finansieringsmuligheder.

Her vil DS Håndværk & Industri spille ind med et forslag om »Grøn Kaution«, som er udtænkt af smedemester Tom Johansen, Gørlev (Se DS-bladet nr. 9).

Af direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri er begyndt at registrere eksempler på at taksatorer sammenblander deres rolle.

DS-bladet nr. 11 2013 | 27

TEMA: VVS

Salg af varmepumper skal have mere fart Eldrevne varmepumper har mange fordele som opvarmningsform og nyder betydelig politisk opbakning, men det kniber fortsat for varmepumpebranchen at fremlægge salgstal, der blot minder om dem, solcellerne har oplevet.

Chefkonsulent Richard Schalburg, Dansk Energi, tror på ny forretningsmodel for salg af varmepumper.

28 | DS-bladet nr. 11 2013

Sammenlignet med Norge og Sverige er det danske varmepumpemarked stadig umodent. Varmepumpen er for mange boligejere ensbetydende med en stor investering og ukendt teknologi. Årligt sælges der kun cirka 4.-5.000 varmepumper i Danmark, og det er alt for lidt i forhold til de drømme, Foreningen af Varmepumpefabrikanter, politikere og mange andre nærer om at elektrificere husopvarmningen uden for områder med fjernvarme og naturgas. Med et potentiale på omkring 200.000 varmepumper i Danmark vil der gå op mod 40 år, før målet er indfriet.

Varmepumper burde ifølge Dansk Energi være et naturligt valg, når man skifter varmekilde i sin bolig. Og der kan være god økonomi i en varmepumpe. Beregninger fra Dansk Energi viser, at hvis man har en varmepumpe, så kan et hus på 130 kvadratmeter spare 4500 kroner om året i forhold til et oliefyr.

Derudover kommer, at man med de nye regler for elvarmeafgift sparer 51 øre pr brugt kilowatttime, hvilket svarer til en årlig besparelse på 2500 kroner. Altså en samlet årlig besparelse på 7000 kroner om året.

Flere årsager Alligevel er varmepumper ikke et vækstmarked, fastslår Jacob Jensen fra Catalyst Strategy Consulting, på baggrund af en analyse, der blev fremlagt på Varmepumpedagen, der blev afviklet tidligere på efteråret hos Teknologisk Institut i Taastrup.

Forklaringerne på det beskedne salg er ifølge analysen mange, men handler bl.a. om manglende kenskab til teknologien, at anlæggene kræver betydelige investeringer, og at de potentielle købere opfat-

ter indgrebet i deres hjem som kompliceret.

Varmepumper har en bedre økonomi end oliefyr, men det skaber ikke tryghed hos kunderne, at der kan være enorme prisforskelle, når de indhenter tilbud.

Læg dertil, at Danmark - ifølge analysen fra Catalyst Strategy Consulting - er et af de dyreste lande, både hvad angår køb og installation af anlæg. »Vi er ikke hjulpet af de danske priser og installationsomkostninger,« konstaterer Jacob Jensen.

Nye forretningsmodeller En række modeller til nytænkning af markedet for varmepumper er i øjeblikket under udvikling og skal testes i løbet af de kommende måneder. Det drejer sig blandt andet om et projekt med deltagelse af Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, OK, Niras, Exergi og Ea Energianalyse.

Her vil en række kunder få et tilbud om at købe varme fra et anlæg, der står hjemme hos dem selv, men ejes og drives af et operatørselskab. Ideen er blandt andet at udnytte og dele de stordriftsfordele, der opstår ved fælles indkøb og drift. »Samtidig tager operatørselskabet risikoen for kunderne og skaber tryghed om såvel investering, som teknologi. Det er præcis den type tiltag, som har potentiale til for alvor at flytte markedet,« siger chefkonsulent Richard Schalburg, Dansk Energi.

Forsøgsprojektet har modtaget 8,6 mio. kr. i støtte fra Energistyrelsen.

For de boligejere, der mangler eller ønsker mere viden om varmepumper, har Dansk Energi lanceret et nyt varmepumpesite, som i tekst, film og billeder giver bred information og råd om varmepumper.

’’

TÆNKER DU OGSÅ PÅ PENSION?...

’’

Husk, at hver dag tæller. Så kom i gang med pensionen og få indbetalt så meget du kan; inden årsskiftet.

Ring på telefon 33 93 86 00 og bestil et gratis pensionstjek eller besøg os på www.pfs.dk

- det siger sig selv

Nyt fra branchen

Det virtuelle badeværelse Badspecialisten Hansgrohe har opdateret appen Hansgrohe@home. Programmet, der findes til både iPad, iPhone og Androidenheder, gør det muligt at indrette badeværelset virtuelt.

Appen virker ud fra et simpelt princip: Tag et billede af den eksisterende håndvask eller brusekabine og visk armatur eller bruser ud med et fingerstrøg. Vælg så det ønskede produkt fra Hansgrohes sortiment og placer det på det ønskede sted på billedet.

Gennem de seneste år har man med appen kunnet placere et håndvaskarmatur visuelt på badeværelset, men nu kan man

også vælge mellem bruseløsninger fra den nye Raindance Select linje. Her står valget mellem brusersæt med armatur, kombinationer af hånd- og hovedbruser og en færdigmonteret Showerpipe, der forener alle disse dele i ét system.

Appen »Hansgrohe@home 3.0« er gratis og findes på dansk og 12 andre sprog.

Flere end 90.000 har allerede hentet badplanlægnings-appen, heraf flest iPhonebrugere. Men den større iPad haler ind på iPhone, for størrelsen giver et endnu bedre indtryk af, hvordan Hansgrohes produkter vil se ud på badeværelset, oplyser firmaet.

»Grab and go…« Et nyt koncept fra Roth Nordic, »Grab and go…« skal gøre det lettere for installatøren at købe ind til et gulvvarmeanlæg. Roth har tydeligt angivet på hver enkelt pakke, hvor mange rum den passer til og hvad pakken indeholder, så er det let at vælge rigtigt.

Den komplette gulvvarmepakke fås til 2, 3, 4 eller 5 rum og indeholder Roth Shunt­

Unit, Touchline rumtermostater, Touch­line kontrolenhed, termomotorer og fordelerkoblinger til 20 mm gulvvarmerør.

Hver pakke sælges via ét VVS-nummer og gør det hurtigt og let for installatøren at komme videre. Pakken sælges gennem grossisterne og er beregnet til professionelle installatører.

Ny leverandør til varme og ventilation Med basis i en aftale om forhandling af produkter fra italienske Ferroli har de to erfarne branchepersoner etableret virksomheden Ferrotek i Ølstykke.

Det er Peter Ungermann, tidligere salgschef i Solar, og Henrik Jørgensen, tidligere direktør i rørentreprenøren L&H-Rørbyg, der har taget springet som iværksættere.

Målsætningen med virksomheden er at tilbyde installatører, ventilationsfirmaer og teknikentreprenører kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Samtidig vil Ferrotek yde vejledning og støtte i valg af løsninger til optimering af økonomi og drift indenfor varme og ventilation.

30 | DS-bladet nr. 11 2013

»Peter og jeg er et godt match, med tilsammen op mod 60 års erfaring fra salg og teknik i branchen, erfaringer som vi gerne deler med kunderne,« siger Henrik Jørgensen, der fortsætter: »Vi tilbyder produkter fra radiatorer og vandvarmere over varmepumper og solvarme til køle- og ventilationskomponenter, og skal således nok kunne støtte installatørerne i deres søgen efter optimeringer indenfor energi og produktion.« »Vi forventer os specielt meget af vores varmepumper, hvor nedsættelse af afgiften på el til opvarmning nu gør det ekstra fordelagtigt at udskifte den gamle oliekedel

med en moderne varmepumpe,« supplerer medejer Peter Ungermann.

Testcenter på varmeværk Ny træpillekedel kommer til at spille central rolle i testcenter for brændsler og teknologier.

FORCE Technology har i Frederiksværk netop åbnet Dansk Testcenter for Bioenergi, der skal afprøve nye brændselstyper og teknologier. Centret er placeret hos Halsnæs Forsynings varmeværk i Frederiksværk.

Med tilføjelsen af en træpillekedel råder forsyningsselskabet nu over tre biomassefyrede 10 MW kedler, som muliggør realistiske tests og målinger i stor skala. »Leverandører til fjernvarmebranchen

har efterspurgt sådan et testmiljø, fordi mindre testkedler ikke giver helt realistiske forhold. Med det nye center gør vi det lettere at teste teknologier over længere tid,« siger cleantechchef Henrik Hassing fra FORCE, der bl.a. rådgiver kedelleverandører om emissionsreduktion, kedeldesign og korrosionsrisici. I Frederiksværk skal bl.a. testes røggasrensning og diverse komponenter, herunder egenudviklede systemer.

Euro Therm, der leverer værkets nye træpillekedel, har efter omfattende tekniske beregninger monteret følere og temperaturmålere samt klargjort indføringsdyser til måleudstyr på en lang række centrale

Genvej til de billigste priser KlarPris er et nyt onlineredskab målrettet el- og vvs-branchen til hurtigt at finde den billigste nettopris på hvert enkelt varenummer blandt alle grossister og onlinebutikker. Systemet tager højde for individuelle rabat- og bonusaftaler, og giver installatøren mulighed for med få klik at finde de billigste varer og samtidig bestille dem direkte hos de forskellige grossister. »De fleste installatører ved hvor uigennemsigtigt rabat- og listeprissystemet er

hos grossisterne, og hvor bøvlet og tidskrævende det er at forsøge at finde de billigste varer. KlarPris giver nu mulighed for lynhurtigt af finde og bestille den enkelte vare til den billigste nettopris. KlarPris løser et alvorligt problem i branchen til gavn for både installatøren og forbrugeren,« siger adm. direktør i KlarPris, Simon Uldall.

Ved blot at klikke på et varenummer på en hjemmeside – grossistens eller en on-

Den nye træpillekedel hejses på plads på varmeværket i Frederiksværk.

steder. Vandreristens unikke primærluftsystem er også udbygget, så der bl.a. gives mulighed for at recirkulere røggassen, forklarer cleantechchefen. Han tilføjer, at etableringen af testcentret i Frederiksværk er del af en større indsats for at støtte dansk industri i udviklingen af nye og forbedrede teknologier.

linebutik – viser KlarPris øjeblikkeligt et overblik over prisen på varen hos alle leverandører. Så er det blot at vælge den billigste leverandør, og når alle materialer er bestilt til de billigste priser, vises en oversigt over den samlede besparelse i forhold til installatørens primære leverandør.

Udover en opstartspris betaler installatøren et månedligt abonnement for ubegrænset brug af KlarPris på mellem 500,- og 3.000,- kr. afhængigt af antallet af brugere.

Grundfos i dialog med installatører på Facebook »Grundfos for Installers« er titlen på den internationale Facebook-side, der siden september har fået tusindvis af likes fra hele verden. Nu er Grundfos DK klar med en dansk udgave af det forum, der i fremtiden også forventes at blive et populært mødested for branchens danske fagfolk. »Tidligere på året fik vi foretaget en undersøgelse, der viste, at installatørerne gerne vil i dialog med os via de sociale medier,« siger marketingchef Iben Sommer Donslund fra Grundfos DK. »For mange er Facebook blevet det helt naturlige sted at diskutere og udveksle erfa-

ringer. Man er vant til, at andre giver deres besyv med, når man kommenterer eller stiller spørgsmål, og det ser vi store perspektiver i.« »Det bliver ikke kun en tovejs kommunikation mellem installatøren og os,« tilføjer salgschef Henrik Falck. »Der bliver mulighed for vidensdeling på tværs og debat. En debat, som vi som producent kan få rigtig meget ud af i vores produktudvikling. Og den enkelte installatør får samtidig tips og informationer, som han eller hun kan bruge i dialogen med egne kunder.« »Grundfos for Installers« koncentrerer

sig om den verden, der omgiver produkterne til den private husholdning. Udover muligheden for dialog vil Facebook-siden fra starten indeholde tips og viden om bl.a. installation, energieffektivitet og andre nyttige produktoplysninger som supplement og redskaber for dialogen.

DS-bladet nr. 11 2013 | 31

BLIK

Af Jens Holme

Blikkenslager af hjertet Rasmus Vestergaard Christensen (tv.) og Søren Østergaard går konsekvent efter de store projekter og har ordrebogen fuld.

Søren Østergaard A/S i Grindsted er blandt landets relativt få rendyrkede blikkenslagerfirmaer og går gerne i krig med de mest komplicerede opgaver.

I den folkelige opfattelse er der ikke forskel på vvs’ere og blikkenslagere. Navnlig i den østlige del af landet tilkaldes – tror man - blikkenslageren, når køkkenvasken er i udu. Søren Østergaard er imidlertid blikkenslager af hjertet.

Han valgte aktivt ikke at have noget med vvs at gøre, da pex og plastic gjorde deres indtog i vvs-branchen. Siden 1996 har han drevet blikkenslagervirksomhed med udgangspunkt i Nollund lidt uden for Grindsted. »Vi er ikke en blanding af vvs og blik, hvilket er med fuldt overlæg og en stor fordel. Det betyder, at vi fuldt og helt kan dyrke vores speciale og dygtiggøre os inden for det felt, der er vores. Vi har således alle forudsætninger for at kunne påtage os de allermest komplicerede opgaver, som andre står af på,« påpeger stifteren af Søren Østergaard A/S. 32 | DS-bladet nr. 11 2013

Som for kort tid siden, da Energinet.dk skulle have opført en såkaldt koblingsstation i Revsing ved Vejen. Arkitektfirmaet, C.F. Møller, udformede bygningen som en harmonikabælg med en facade af zink. En opgave med betydelige udfordringer, som krævede tæt dialog mellem arkitektfirmaet, byggerådgiveren og Søren Østergaard A/S. Der blev foretaget afprøvninger i miniformat af de tekniske løsninger hjemme på værkstedet og justeret på arkitekternes oplæg, før Søren Østergaards medarbejdere kunne gå i gang med selve det udførende arbejde.

Har været større Blikkenslagervirksomheden beskæftiger i øjeblikket 15-16 medarbejdere og har opgaver over hele landet. På et tidspunkt var bemandingen den dobbelt med en afdeling i Esbjerg og ejerskab af en virksomhed i Herning. Men så kom krisen susende rundt om hjørnet, og Søren Østergaard blev slået hjem på adressen i Nollund.

Herfra er Søren Østergaard A/S igen begyndt at ekspandere. Alene i år er medarbejdertallet øget med tre, og Rasmus Vestergaard Christensen er indtrådt som medejer af virksomheden samtidig med, at

han medvirker i produktionen og fungerer som projektleder, når store opgaver er på programmet.

Medejerskabet er ikke udtryk for et forestående generationsskifte. Snarere et skridt til en videreudvikling af firmaet, forklarer de to ejere. »Vi vil gerne have ti mand mere. Det vil give et bedre flow i arbejdsprocesserne,« siger Søren Østergaard. »Og vi er godt på vej. Vi har en kanon god ordrebeholdning og har dermed et solidt grundlag for det kommende år.« Rasmus Vestergaard Christensen: »Vi har flere store projekter i gryden, blandt andet i Vejle, Ishøj og Vedbæk og er ved at have fået vores navn banket fast hos en række arkitekter og store byggefirmaer.« Byder på alt Ifølge Søren Østergaard byder blikkenslagerfirmaet på stort set alt, hvad der er af licitationer og bruger tid på opsøgende arbejde, når der er kommunalt byggeri eller andre opgaver under opsejling. »Vi laver vel 20 procent licitationsarbejde og 40 procent underleverandørarbejde.

Resten er for faste kunder,« fortæller han.

Både Søren Østergaard og Rasmus Ve-

stergaard Christensen understreger, at nok går virksomheden efter de store og komplicerede opgaver. Men hverdagen er også fyldt med de mere traditionelle opgaver, såsom inddækninger, tagrender og nedløbsrør. »Men også her adskiller vi os fra mange andre blikkenslagerfirmaer. Vi laver stort set det hele fra bunden og ved hjælp af de gode, gamle metoder, således at rør og render præcis passer til bygningen. Vi kan oven i købet konkurrere på prisen, fordi vi har alt grejet til at lave det,« siger Søren Østergaard. »Vi får at vide fra både arkitekter og mange almindelige private kunder, at de kan se, det er ordentligt håndværk. Det er ikke noget alle og enhver kan købe i et byggemarked og selv sætte op,« tilføjer Rasmus Vestergaard Christensen.

Lærlinge velkomne Søren Østergaard lægger stor vægt på at være med til at uddanne næste generation i faget. Virksomheden har i dag to lærlinge og vil gerne have en mere.

»Det er på alle måder en positiv oplevelse at have lærlinge, og vi gør meget ud af, at de får en bred uddannelse og får lyst til at forbliver i faget, når de er færdiguddannede – gerne hos os,« siger Søren Østergaard og nævner, at to tidligere lærlinge er startet som selvstændige, mens en tredje læser videre efter sin håndværkeruddannelse.

Når uddannelse af nye til faget har høj prioritet, hænger det sammen med de to ejeres bekymring for den fremtidige rekruttering af medarbejdere. »Hvis man ser, hvor mange – eller rettere hvor få – der bliver uddannet på skolerne, så må vi konstatere, at det står skidt til,« siger Rasmus Vestergaard Christensen og fortsætter: »På 2. hovedforløb skal eleverne vælge, om de vil være energimontør eller tag- og facademontør. Langt de fleste vælger at blive energimontører – altså gå vvs-vejen.

Kun få uddanner sig til blikkenslager. Det er svært at overbevise de unge mennesker om, at det er et fag med fremtid i. Måske fordi de fleste aldrig har fået mulighed for

at stifte bekendtskab med de mere interessante og avancerede opgaver inden for faget.

I fare for at uddø Søren og jeg har derfor talt om, at vi skal tage ud på skolen og vise de unge mennesker, hvad det er for opgaver, der hører til faget. En anden mulighed er, at vi holder åbent hus for eleverne her i huset. Der er i hvert fald brug for, at de store firmaer i branchen går sammen og gør en kraftanstrengelse, ellers er faget i fare for at uddø.« Søren Østergaard: »Og det er faktisk stik imod den retning, udviklingen peger.

Behovet for dygtige blikkenslagere vil helt sikkert vokse de kommende år. Blik vinder mere og mere indpas i arkitekturen.

Naturskiffer er igen blevet moderne og bruges på facader og gavle. Zink er igen på vej ind på de danske tage og er faktisk ikke ret meget dyrere end et paptag. I hvert fald slet ikke, hvis man tager i betragtning, at et zink-tag har en levetid på omkring 100 år og er vedligeholdelsesfrit.«

DS-bladet nr. 11 2013 | 33

Kollegaleje

Af Jens Holme

Find en hjælpende hånd på nettet

Alle medlemmer af DS Håndværk & Industri kan udleje arbejdskraft via hjemmeside.

Har du engang imellem brug for bistand til at få løst en opgave i den anden ende af landet, så er det en mulighed at få en hjælpende hånd via »Kollegaleje« hos DS Håndværk & Industri.

Det kan være sin sag for en virksomhed at finde en smed, en montør eller en helt tredje håndværker, der kan hjælpe med en opgave, når man er langt hjemmefra. Det er baggrunden for, at DS Håndværk & Industri har lanceret »Kollegaleje«.

Princippet er helt enkelt, at virksomheder indbyrdes kan leje eller udleje arbejdskraft og komme i kontakt med hinanden via den særlige tjeneste på nettet.

Ordningen har kørt siden begyndelsen af august, og den henvender sig især 34 | DS-bladet nr. 11 2013

Kollegaleje kan fx bruges til at få en hjælpende hånd, når en producent i den ene ende af landet skal levere og montere i den anden ende af landet.

til mindre virksomheder eller selvstændige mestre, der er på opgave i et område af landet, hvor de ikke har lokale kontakter til andre håndværkere.

Her kan »Kollegaleje« være en god mulighed for at finde en lokal samarbejdspartner til en konkret opgave, uanset om man blot har brug for assistance i få timer, eller over længere tid.

50 virksomheder er med Indtil videre har 50 virksomheder tilmeldt sig som udbyder af arbejdskraft indenfor 15 forskellige fagområder, herunder service og reparation, bygningssmedearbejde, ventilation og vvs-installation.

For at kunne udleje arbejdskraft via ordningen kræver det, at virksomheden er medlem af DS, mens alle frit kan gå ind på hjemmesiden og leje arbejdskraft. Søge-

funktionen er enkel og nem at bruge, idet man blot skal vælge fagområde og postnummer, hvorefter virksomheder med de rette kompetencer indenfor det relevante lokalområde popper op.

Smedekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri, håber, at mange flere virksomheder vil se fordelene ved ordningen og tilmelde sig. »I vores branche kan det godt være svært for nogle at kontakte andre virksomheder og ud af det blå spørge, om de kan hjælpe en med en mindre opgave. Men her ved man på forhånd, at virksomhederne har sagt ja til den slags opgaver, og det kan nogle gange være den lille åbning, der skal til,« siger han.

Læs mere på ds-net.dk/kollegaleje.

ARBEJDSMARKED

Af Jens Holme

Danskeres løn i EU-top I alle brancher er Danmark blandt de lønførende lande, men i industrien ligger Danmark lavest i Skandinavien.

Danmark mister konkurrenceevne i forhold til flere andre EU-lande. En analyse fra den borgerlige tænketank Cepos bekræfter, at det danske lønniveau er blandt Europas højeste. Og det gælder i alle brancher. Eneste trøst er, at Danmark er billigst i Skandinavien.

I 2012 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger i danske industrivirksomheder 291 kr. pr. time. Det overgås kun af Sverige og Belgien samt af Norge på en suveræn førsteplads. Den danske omkostning

pr. arbejdstime i industrien lå derimod 30 kr. over Tyskland, 82 kr. over USA, 134 kr. over Storbritannien og 240 kr. over Polen. »Så høje lønomkostninger svækker dansk industris konkurrenceevne. Hvis ikke det opvejes af øget produktivitet blandt medarbejderne, sætter det sig nemlig i priserne, så det bliver mindre attraktivt at købe danske industriprodukter,« påpeger specialkonsulent Martin Kyed, Cepos.

Værre for bygge- og anlæg På bygge- og anlægsområdet indtager Danmark andenpladsen i Cepos’ opgørelse med arbejdsomkostninger på 44 pct. over gennemsnittet. Kun Sverige ligger også her højere end Danmark, hvilket efter al sandsynlighed hænger sammen med den svenske

krones stigende værdi. Norge er imidlertid ikke med i denne del af undersøgelsen.

Inden for hotel og restauration har Danmark suverænt førstepladsen i EU med de højeste lønomkostninger. Arbejdsomkostningerne per time lå i 2012 hele 62 pct. over gennemsnittet i EU. Også her skal det bemærkes, at Norge ikke er med i opgørelsen.

På transportområdet er Danmark på andenpladsen, 38 pct. over gennemsnittet i Euro-landene. Inden for engros og detail er Danmark nr. 3 bag Sverige og Belgien og 31 pct. over gennemsnittet. Heller ikke her er den formodede Europarekord-holder, Norge, med i Cepos-undersøgelsen, der er baseret på tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik.

Danmarks har Europas bedste erhvervsvilkår For tredje år i træk topper Danmark Verdensbankens måling af rammebetingelserne for små og mellemstore virksomheder.

Danmark ligger i verdenstoppen, når man ser på, hvor nemt det er at drive forretning. Det kan man aflæse af Verdensbankens Doing Business indeks, som måler på rammebetingelserne for små og mellemstore virksomheder.

I indekset ligger Danmark nummer fem kun overgået af Singapore, Hongkong, New Zealand og USA. »Dermed overgår vi alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi er således det land i Europa, hvor rammevilkårene er bedst. Vi skal helt ned på niendepladsen for at finde Norge, det næste europæiske land på Verdensbankens in-

deks,« skriver Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Verdensbanken måler på en lang række forhold: Hvor nemt er det at starte virksomhed, hvordan byggetilladelser håndteres, adgangen til elektricitet, registrering af ejendomme, kreditmuligheder, skattebetaling, håndhævelse af kontrakter, handelsrestriktioner med mere.

Siger intet om konkurrenceevne Men træerne vokser ikke ind i himlen.

Steen Bocian peger blandt andet på, at Danmark ligger helt nede som nummer 40 på indekset for opstart af virksomheder.

Selvom rapporten også inkluderer skatteniveauet for erhvervslivet, viser den ikke noget om Danmarks konkurrenceevne.

Rapporten analyserer udelukkende rammevilkårene for at drive en virksomhed. »Vi skal være rigtig glade for, at Dan-

mark endnu engang ligger helt i top med hensyn til rammebetingelserne. Men det må ikke blive en sovepude i forhold til den igangværende diskussion omkring produktivitetsudviklingen i servicesektoren og den offentlige sektor, og det bør heller ikke fjerne fokus fra, at det høje omkostningsniveau i Danmark er en udfordring,« anfører Steen Bocian.

I Verdensbankens indeks er Sverige placeret på en 14. plads. Sverige ligger eksempelvis dårligt, hvad angår opstart af virksomheder, kreditadgang og skatteopkrævning. Tyskland er nr. 21 på listen, som omfatter 189 lande. Storbritannien er nr.

10 og næstbedste EU-land i indekset.

Rapporten tager ikke udgangspunkt i vurderinger, men bygger på reelle fakta. Det er tredje år i træk, Danmark bliver kåret til det bedste land i Europa at drive virksomhed i.

DS-bladet nr. 11 2013 | 35

BESLAGSMEDE

Lærlinge fik én på opleveren Af Jens Holme

Der blev gået til den med ildhu og godt humør, da 93 beslagsmede – fortrinsvis lærlinge – fra ni lande i oktober var samlet på Sjælland til EFFA Educational Event.

EFFA er beslagsmedenes europæiske sammenslutning. Uddannelsesdagene for lærlinge fra hele Europa holdes hvert andet år. Det var første gang, at arrangementet blev holdt på dansk grund, og det blev EFFAs største nogensinde.

De unge beslagsmede var indkvarteret på Metalskolen i Jørlunde, mens undervisning og konkurrencer foregik på Beslagskolen under Københavns Univer-

36 | DS-bladet nr. 11 2013

sitets sundhedsvidenskabelige fakultet i Taastrup.

Programmet På førstedagen stod der følortopædi på programmet. Og deltagerne skulle vise deres kunnen frem ved at smede en såkaldt visitertang, der bruges til at kontrollere, om heste har ømme hove.

Næste dag var der konkurrencer i fremstilling af skæv bagsko og skoning af dødt ben tilpasset fabrikssko. Deltagerne var desuden på rundtur i København og fik blandt andet set de kongelige stalde på Christiansborg.

DS Håndværk & Industri og Dansk Metal stod bag arrangementet, mens de dan-

ske deltagere blev sponseret af Ib Jessen Aps Hestesko i Kolding.

Michael Kjær, medlem af Beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri, erklærer sig godt tilfreds. »Det har været et rigtig godt arrangement. Den arbejdsgruppe, der har forberedt det, har gjort et fortrinligt arbejde.

Arrangementet giver beslagsmede fra hele Europa mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. Den sparring og den undervisning, de får i løbet af weekenden, skulle gerne gøre dem til bedre beslagsmede, og så håber vi selvfølgelig, at deltagerne lærer hinanden at kende på tværs af landegrænserne.«

TRANSPoRT

Lov om fartskrivere rammer håndværkere En EU-lov, der er tiltænkt transportbranchen, rammer nu små håndværksmestre, der risikerer bøder på flere tusind kroner.

Loven foreskriver, at der skal installeres fartskrivere i lastbiler, der opnår en totalvægt på mere 3500 kg samlet og kører mere end 50 km fra virksomhedens hjemmeadresse. Loven er til for at sikre, at transportchauffører overholder køre-/hviletidsreglerne men rammer Håndværksmestre, selvom de ikke kører med fragtgods.

Håndværksrådet har derfor protesteret kraftigt mod den utilsigtede skadevirkning, loven har. Hidtil har håndværksmestrene været forskånet for bøder, men nu er politiet begyndt at håndhæve reglerne

overfor de små håndværksmestre. Blandt andet har en tømrermester fra Skive indkasseret en bøde på 7000 kr.

For lidt fleksibilitet Håndværksrådet mener, det er forkert, at små firmaer bliver ramt af denne lovgivning. »Det er ærgerligt, at der ikke er fleksibilitet i lovgivningen, og at den fortolkes så firkantet. Alene installeringen af en fartskriver koster op imod 10.000 kr., dertil kommer udgifter til chipkort til de enkelte chauffører. Det er en meget stor udgift, hvis man kun kører længere distancer af og til,« siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen.

En tømrermester har fået en bøde, fordi han var mere end 50 km hjemmefra og bilen ikke var forsynet med fartskriver.

Lars Magnus Christensen er ansvarlig for Håndværksrådets løbende arbejde for at nedbringe administrativt bøvl, der hæmmer mange SMV’er.

Behov for undtagelse efter tysk model EU har varslet, at reglen om de 50 km ændres til 100 km. Men Håndværksrådet vil gerne have lovgivningen gjort endnu mere fleksibel. »Vi ønsker en undtagelse, som man kender det fra Tyskland, hvor kravet om fartskrivere kun gælder, hvis man fragter andres gods,« siger Lars Magnus Christensen.

RESULTATER GENNEM DIALOG

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

HUSK EN 1090-1 Certificering før den 1. juli 2014

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevaredirektivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1.

Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n n n n

Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrien Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1 Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . dic@dic.dk

DS-bladet nr. 11 2013 | 37

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Hydra-comp optimerer kartoffelhøsten Skive-virksomheden står bag en konstruktion, der skåner markerne under kartoffelhøsten, uanset vejret. Hydraulisk fremtræk og boogie er nøgleord.

Hydraulikløsninger til landbrugsmaskiner fylder godt hos Hydra-Comp A/S. Mange firmaer med tilknytning til landbruget er på kundelisten hos virksomheden, der fremstiller og sælger hydraulikcylindre til hele Skandinavien og Tyskland. En udfordring hos Torsmark, en stor lokal producent af læggekartofler, har nu givet huset nye kompetencer.

Direktør Jørgen Jacobsen forklarer: »Vi fik en henvendelse fra Torsmarks ejer Søren Just. Han ville reducere belastningen på markerne i høstperioden, da især sidste års våde efterårsvejr satte sit tydelige præg på jorden. Sammen skulle vi forsøge at finde en løsning, der kunne mindske belastningen og forhindre fastkørsel, når der arbejdes i vådt og smattet føre.« En konstruktion, der kunne hjælpe med fremtræk og fordele marktrykket fra kartoffeloptageren, var essensen i opgaven.

Hydra-Comp’s kernekompetencer inden-

for hydraulik og konstruktion blev kombineret med praktiske input fra Søren Just og en sønderjysk kollega. Den sparring var konstruktiv. »Vi kom frem til, at hvis der blev lavet hydraulisk fremtræk og integreret en trykcylinder på et eftermonteret boogiehjulsæt, ville vægten fra kartoffeloptageren blive fordelt på en meget hensigtsmæssig måde.

Det specielle ved vores konstruktion er, at den er lavet med to særskilte aksler. Det giver en rigtig god effekt på marktrykket,«

siger Jørgen Jacobsen.

Hos Hydra-Comp glæder man sig over, at missionen er lykkedes til aftalt tid, og med virksomhedens nye kompetencer indenfor maskiner til markbrug, øjnes der også nye muligheder. »Vi er blevet hjulpet på vej af Søren, da det var ham, der kom med opgaven. Det er klart, at vi gerne vil lave flere konstruktioner af denne type, da vi nu har et godt produkt, der allerede har vist sit værd,« siger Jørgen Jacobsen.

Med hydraulisk fremtræk og integreret en trykcylinder på et eftermonteret boogiehjulsæt bliver vægten fra kartoffeloptageren fordelt mere hensigtsmæssigt.

Nicon Industries A/S etablerer sig på Esbjerg havn Nicon Industries i Frederikshavn med kernekompetencer indenfor produktion og montage af stålkonstruktioner til den maritime sektor, offshore vind samt olie & gas har stiftet søsterselskabet Nicon Industries Esbjerg A/S. Allerede nu er Nicon Industries Esbjerg klar til at starte projekter i kraft af det stærke produktionsapparat i koncernen. Samtidig er virksomheden i fuld gang

38 | DS-bladet nr. 11 2013

med projektering af nye produktionsfaciliteter samt administration på en ca. 8000 kvadratmeter stor grund på Esbjerg havn.

Selskabet har netop sikret sig en af grundene i det tidligere bassin 4, hvilket giver en beliggenhed midt i »mobiliseringshavnen« med blot 100 meter til kajkanten. Byggeriet, der i første etape bliver på ca. 1500 kvm., sættes i gang senere i år, og målet er at de nye faciliteter tages i brug

i april næste år. »Nicon Industries Esbjerg er fra første dag klar til at tilbyde vores viden og erfaring inden for fabrikation og montage af stålkonstruktioner til kunder indenfor offshore vind og olie & gas. Vi sætter en ære i at levere vores projekter til tiden og til topkvalitet selvom det ofte er med kort frist,« siger adm. direktør Nicon Industries Esbjerg, Thomas L. Gellert.

OMMELIFT i skoven efter kogler En 37 meter larvefodslift fra OMMELIFT kom tidligere på efteråret på en usædvanlig opgave med kogleplukning. I en bevoksning med kæmpegran i Valskov nær Kolind på Djursland, skulle to mand i løbet af 14 dage nå at plukke ca. 20.000 liter kogler i et 2,5 ha stort område.

Liften, der hører hjemme hos Ringsted Liftudlejning, var udlejet til Tonny Bang fra T/M Lift I/S på Djursland, som plukker kogler for HedeDanmark. »Man ved ikke altid, hvornår træerne sætter kogler, så når de endelig er der, har vi travlt. I denne bevoksning er det fem år siden sidst,« fortæller Tonny Bang og fortsætter: »I Valskov stod vi i den situation, at træerne var blevet for høje. Vi kunne ikke klare os med de skovlifte, vi normalt bruger til kogleplukning. Bevoksningen er fra 1964, så granerne er efterhånden blevet mellem 35 og 40 meter høje. Koglerne sidder kun på de øverste grenkranse, så det er vigtigt, at vi kan nå helt op. Så her var 3700 RBDJ fra OMMELIFT den eneste mulighed.« Med sin lave vægt og gode vægtfordeling er 3700 RBDJ designet til at kunne køre i både blødt og stejlt terræn. Støttebenene har en opstillingsevne på op til 30 procent, der gør liften velegnet til arbejde på ujævne underlag.

Sikkerhed fra for alt Sikkerhed og enkelthed for liftens opstilling var vigtig for Tonny Bang: »Vi plukker kogler på akkord, så det var afgørende at liften var hurtig og nem at opstille korrekt, så vi ikke risikerede afbrydelser i arbejdet. Kan en OMMELIFT køre, ja, så har du stillet den korrekt op,« slår han fast.

Bommenes hastighed spiller også ind, når man skal op i toppen af mange træer på en dag. 3700 RBDJ teleskoperer sine syv stålbomme op i fuld højde på under tre minutter.

Bevoksning F813 Valskov er en kåret bevoksning, hvilket vil sige, at den er godkendt til frøformering på grund af sine gode arvelige egenskaber. Frøene sælges til planteskoler til brug for avl af nye planter. En sæk indeholder 60 liter, hvilket normalt giver omkring 10.000 brugbare udplantningsplanter.

Kæmpe-Gran [abies grandis] er det hurtigst voksende træ i Danmark.

Når man arbejder i højden er personsikkerhed afgørende. Tidligere klatrede kogleplukkere i træer, men nu om dage bruges lifte.

Det har yderligere den fordel, at man hurtigt kan få de fyldte 60 liters plukkesække ned på jorden.

Hos Ringsted Liftudlejning er man glad for at kunne hjælpe med Omme Lifts 37 meter larvefodslift, hvor andre lifte må give fortabt. »Med købet af 3700 RBDJ kan vi nu tage endnu flere specialudgaver ind,« fortæller Morten Lynghøjen fra Ringsted Liftudlejning. »Trods den store arbejdshøjde er liften utrolig kompakt. Den kan derfor også dække nogle af vores knap så høje opgaver, hvor det til gengæld er afgørende med en lav indkøringshøjde,« fastslår han.

Arten stammer fra den vestlige del af Nordamerika og kan blive op til 90 meter høj. I Danmark bliver træet dog kun op til 45 meter høj. Kæmpegran bruges primært til pyntegrønt.

OMMELIFT blev grundlagt i 1906 og har produceret lifte siden 1980.

Virksomheden der hører til blandt de internationalt førende inden for produktion af personlifte. I dag

findes der en bred vifte af personlifte i høj kvalitet inden for trailerlifte og larvefodslifte i arbejdshøjder op til 37 meter. OMMELIFT råder over et moderne produktionsareal på mere end 18.000 kvadratmeter og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Ca. 85 procent af omsætningen stammer fra eksport.

DS-bladet nr. 11 2013 | 39

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Nyt værft i Hanstholm satser på energioptimering Tre lokale virksomheder er gået sammen om at etablere skibsværft med sit helt eget koncept og med norske kunder i kikkerten.

TrawlerBoost North Sea Yard går i markedet med et banebrydende, nyt koncept målrettet de mange trawlere, som fisker i Nordsøen. Konceptet hedder TrawlerBoost og består af et

(Foto: Morten Rasmussen/Scanpix)

North Sea Yard er navnet på et nyetableret værft i Hanstholm. Bag det nye værft står en kreds af veletablerede og velrenommerede lokale virksomheder med årelang erfaring i servicering af fiskerifartøjer. Det nye værft går i markedet med et nyt koncept til energi-optimering og levetidsforlængelse af trawlere. »Der er et kæmpe potentiale i at servicere de mange trawlere, der fisker i Nordsøen. Især norske fiskere kigger ofte til Danmark, når de skal på værft, fordi værfterne i Norge har travlt med at servicere offshoreindustrien. Hanstholm Havn ligger ideelt i forhold de gode fiskepladser, og ved at samle vores kompetencer gør vi det endnu mere attraktivt at vælge Hanstholm som servicehavn,« fortæller direktør Jesper Pedersen Jesper Pedersen er medejer af Hanstholm Skibssmedie og direktør for Hanstholm Ny Flydedok, som ændrer funktion, ejerkreds og bliver til til North Sea Yard.

Unikke kompetencer Det er Hanstholm Skibssmedie, Hanstholm Ny Flydedok og Hanstholm Smedie & Maskinfabrik, der er gået sammen med Sparekassen Thy om at etablere det nye værft, som officielt begyndte sin drift den 1. oktober.

Summen af disse partneres kompetencer giver en unik ekspertise, som tillader det nye værft at løfte alle former for opgaver i forbindelse med energioptimeringer af trawlere og andre erhvervsfartøjer. »Den gode historie er, at vi ved, hvad vi taler om. Vi har hver især arbejdet med energioptimering og retrofit i mange år.

Den gode nyhed er, at vi samler vores kompetencer og sætter dem i spil på en måde, der giver kunderne er helt ny og unik mulighed for at få arbejdet udført i en koordineret og komprimeret proces,« siger Jesper Pedersen.

40 | DS-bladet nr. 11 2013

indledende 360 graders servicetjek, som giver trawlerejerne det samlede overblik over alle de væsentligste optime-ringsmuligheder i forhold til skibets drift og energiforbrug, samt tilbud om at udføre eventuelle ombygninger og justeringer i en sammenhængende proces. »Vi kigger på alt lige fra besætningens adfærd til ændringer af motorernes dyser. Både små og store indgreb har effekt: Trim eller udskift skruen, monter en bulbstævn, anvend en trawltype med mindre modstand eller giv besætningen et kursus i energirigtig adfærd. Det handler om energioptimering i alle former og på alle planer, og det er det tilbud, vi nu går i markedet med,« forklarer Jesper Pedersen.

I fiskeriet er den største omkostning knyttet til brændstofforbruget, men erfaringer viser, at stort set alle trawlere kan spare minimum 10 procent af energiforbruget – mange endda helt op til 30 procent – ved at arbejde målrettet med energioptimering. TrawlerBoost giver således mulighed for massive brændstofbesparelser. Samtidig medvirker energioptimeringerne til at forlænge fartøjets levetid.

Norske fiskere North Sea Yards forventninger til TrawlerBoost er store. Ikke mindst set i lyset af udviklingen i den norske offshore-industri, som har betydet, at der er et hul i markedet for servicering af fiskerflåden. »Offshore-industrien i Norge boomer, og det betyder, at de norske værfter har skruet prisen på service kraftigt i vejret, samtidig med at serviceniveauet er faldet.

Potentialet for at skabe en forretning gennem servicering af den norske fiskerflåde er derfor helt oplagt. Men vi vurderer, at TrawlerBoost er attraktivt for alle trawlere, der arbejder på Nordsøen, så vi forventer på sigt at kunne tiltrække fiskefartøjer fra både Norge, Sverige, Skotland og naturligvis Danmark,« konkluderer Jesper Pedersen.

Tårnproducent har ordrebogen fuld Welcon investerer 50 mio. kr. i at effektivisere fabrikken i Give og gøre den parat til at bygge endnu større tårne til havvindmøller.

Der er penge i at producere tårne til vindmøller. Det nyligt offentliggjorte regnskab for Welcon i Give viser et plus på 18 mio. kr. på bundlinjen. Det er mere end en fordobling af sidste års resultat på 8 mio. kr. og får egenkapitalen til at vokse til 64 mio. kr., skriver dagbladet Børsen.

Tårnproducenten har som storleverandør til Siemens særligt nydt godt af, at der er sat turbo på opsætningen af havvindmøller. »Vi har været dygtige til at få det til at lykkes, men markedssituationen har også været gunstig, og det hjælper jo rigtig meget,« siger administrerende direktør Jens Risvig Pedersen.

For tre år siden overtog brødrene Jens og Carsten Risvig Pedersen Welcon fra det kuldsejlede Skykon. Siden er det kun gået fremad.

Jan Hylleberg, direktør i brancheforeningen Vindmølleindustrien har tidligere advaret mod, at markedet ville flade ud i 2014, bl.a. fordi en række store havmølleparker snart er afsluttet. Men det mærker Welcon ikke noget til. »Vi ser ikke noget vakuum i det næste regnskabsår. Vi har fulde ordrebøger otte-ni måneder frem,« siger Jens Risvig Pedersen.

Men virksomheden forbereder sig på, at markedssituationen kan ændre sig. Således har Welcon smidt 60 mio. kr. i at effektivisere fabrikken i Give. »Vi forbereder os på at være konkurrencedygtige og mere effektive i et skærpet marked. Nye produktionsmetoder og processer og investering i mere effektive maskiner og nye bygninger. Alt sammen for at kunne producere de større tårne, som bliver nødvendige at producere fremadrettet,« siger Jens Risvig Pedersen til Børsen.

Nye installationer i 100 lejligheder Vestkystens VVS, der har hovedkontor i Bedsted i Thy, har indgået entrepriseaftale med Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro om et større renoveringsprojekt omfattende 100 lejligheder.

Boligselskabet er i gang med at modernisere flere boligblokke på Skovgårdsvej.

Projektet indebærer i korte træk ny klimaskærm, nye køkkener og badeværelser, nye altangange, elevator og trappetårne samt nye tekniske installationer.

Aftalen mellem boligselskabet og Vestkystens VVS omfatter nye vvs-installationer i lejligheder samt nye fordelings-

ledninger i teknikskakter og teknikrum.

Entreprisesummen er på 7,25 mio. kr.

Arbejdet kommer til at strække sig over to år, skriver hjemmesiden Building Suply.

DS-bladet nr. 11 2013 | 41

Investeringsvinduet bør udvides Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Giv »investeringsvinduet« en saltvandsindsprøjtning eller allerhelst lave det om til en såkaldt straksafskrivning. Sådan lyder opfordringen fra Håndværksrådet til partierne, der lige nu er midt i finanslovsforhandlingerne.

I skrivende stund kan virksomhederne vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, hvor anskaffelsessummen indgår med 115 pct. Det giver virksomhederne en likviditetsgevinst, som er en hjælp i en tid, hvor mange SMV’ers kassekreditter gløder.

Det er selvfølgelig oplagt at forhøje afskrivningsgrundlaget for at give »et større skub« til investeringerne, men regeringen bør kraftigt overveje at lave ordningen om til en straksafskrivning. Dermed kan effekten forøges betydeligt.

I Håndværksrådet måler vi løbende vores medlemsvirksomheders finansielle sundhedstilstand, og når man spørger små og virksomheder om fordelagtigheden i at investere nu i forhold til samme tidspunkt sidste år, går det fremad. Nu er det næsten 20 pct. af virksomhederne, som angiver, at det er »meget mere« eller »lidt mere« fordelagtigt at investere nu. Den andel har været helt nede på godt 10 pct. i slutningen

af 2008. Og andelen er steget kraftigt over det seneste kvartal.

Til gengæld er der stadig en del SMV’er, som er hæmmet af manglende adgang til finansiering. En tredjedel af de små og mellemstore virksomheder føler sig »meget begrænset« eller »begrænset« af manglende finansiering.

Nationalbanken har netop offentliggjort deres seneste udlånsundersøgelse og her svarer kreditcheferne i de større pengeinstitutter, at de har strammet kreditpolitikken i tredje kvartal 2013 – nok en gang!

Spørgsmål: Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før?

...det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatikkomponenter for energikilder, vand, varme, ventilation og sikring samt rådgivning www.automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

42 | DS-bladet nr. 11 2013

Tlf. 86 62 63 64

FoRENINGSNYT

cYKELTUR I DET GRØNNE

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd cPH VVS & Kloak ApS, Lars Kristiansen, Vordingborgvej 364, 4690 Haslev.

Lokalafdeling Vestsjælland Havnsø Blik, Thomas Arengoth Grobb, Bøgevej 10, Havnsø, 4591 Føllenslev.

Lokalafdeling Nordsjælland Smedefirmaet D. Andersen, David Sune Andersen, Grøndyssevej 21, 3210 Vejby.

Lokalafdeling Randers omegn co4 Maskinfabrik A/S, Kurt Anthonsen, Bogensevej 9 B, 8940 Randers SV.

– Humøret var højt og bagdelen blev øm, da DS Håndværk & Industri i slutningen af september havde inviteret til cykelløb for medlemmer, medarbejdere og venner af huset. Turen fandt sted på det smukke Vestfyn, hvor deltagerne kørte rundt langs kysten, i De Fynske Alper og gennem det idylliske landskab.

I alt tilbagelagde deltagerne 110 km med et depot midtvejs. Om aftenen spiste deltagerne middag på Fjeldsted Skovkro og drøftede kørsel, gear, dæktyper og meget mere til ud på de små timer.

Lokalafdeling Østjylland JENA Smedeværksted, Jens clausen, Horndrupvej 16, 8660 Skanderborg.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Nye svende

Transportsnegle

Et hold vvs-blikkenslagere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Rico Lind Nygaard, Viggo Mogensen & Søn A/S, Mejrup, Jan Primdahl Nielsen, Thisted VVS & Blikkenslagerforretning, Patrick Alsted Horshauge, Ikast Smedeforretning ApS, faglærer Anders Østergaard. Forrest fra venstre: Jesper Nørgaard Smed, Henning Mortensen Silkeborg A/S, Niels Christian Just Petersen, Overlund VVS ApS, Viborg, Bjarne Michaelsen, Blikkenslager- og VVS-Firmaet Poul Thomsen A/S, Vinderup, David Brandt Christensen, Jydskvvs.dk A/S, Herning.

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 11 2013 | 43

NAVNE

Populær vicevært blev 50

Kollegerne var mødt talstærkt op, da Jan-Erik Nielsen Mose blev hyldet på sin 50 års fødselsdag den 10. oktober. Der var fuldstændig enighed om, at meget ville være anderledes og ikke mindst kedeligere i DS Håndværk & Industri, hvis ikke JanErik i 2007 havde fået stillingen som havemand og vicevært.

Med sit altid gode humør og mange finurlige bemærkninger gør han det til en fest for både medarbejdere og besøgende at komme i huset på Magnoliavej i Odense.

Jan-Erik er manden, der finder på praktiske løsninger på stort set et hvilket som helst problem. Han sørger for, at alt er parat og i orden, når der holdes møder i DS-huset.

Arbejdsopgaverne strækker sig fra hækklipning og græsslåning udendørs til at være den, der inden for ordner problemer med it og telefoner. Jan-Erik er over det hele og altid med et smil på læben.

Før DS Håndværk & Industri slog sin klo i ham, var Jan-Erik Nielsen Mose bl.a.konstabel i hæren og ansat på Roulunds Fabrikker.

44 | DS-bladet nr. 11 2013

Direktøren fylder rundt

Der er divergerende meninger, om det er pænt at omtale en kvindes alder, men når man bærer den så pænt som Jani Lykke Methmann, går det an at nævne, at hun den 21. november runder et skarpt hjørne og bliver 50 år.

I nu godt to år har hun bestridt posten som direktør for DS Håndværk & Industri. I begyndelsen som konstitueret og siden december 2011 med fast grund under fødderne.

Med ildhu og godt humør – men uden at bruge hverken store armbevægelser eller råbe højt - har hun i godt samspil med de folkevalgte i hovedbestyrelse og lokalafdelinger sat sig i spidsen for en modernisering og videreudvikling af den organisation, hun er leder af.

Det er Jani Lykke Methmanns erklærede mål at bringe DS Håndværk & Industri mere i fokus i den offentlige debat, og langt hen ad vejen er det ved at lykkes. Internt har hun skabt forudsætningerne for, at DS Håndværk & Industri i endnu højere grad kan servicere og bidrage til vækst og udvikling for både de hidtidige og nye medlemsgrupper. »Det motiverer mig helt vildt hver gang, jeg oplever at skabe noget i fællesskab. Det kan være sammen med en kollega, et medlem eller et af vores politiske udvalg. Det kan også være om den strategiske retning i samarbejde med hovedbestyrelsen eller det kan være i samarbejde med en ekstern

samarbejdspartner. Det vigtigste for min motivation er, at vi flytter os, at vi bliver stærkere, og at det hele nytter noget for vores medlemmer,« skriver Jani Lykke Methmann om sig selv på DS Håndværk & Industris hjemmeside.

Fødselaren er civiløkonom, HA og HD, og kom til DS Håndværk & Industri den 1. januar 2007 som leder af konsulentafdelingen, medlem af ledergruppen og med strategi, ledelse og innovation som primære ansvarsområder. I 2010 blev hun udnævnt til underdirektør og er altså nu direktør for det hele.

Forud har hun bestridt en række poster i udviklings- og innovationsverdenen på både det offentlige og private arbejdsmarked.

Hun er medlem af det tekniske sikkerhedsråd under Sikkerhedsstyrelsen, og indtil for nylig var Jani Lykke Methmann medlem af bestyrelsen for Sparekassen Faaborg indtil denne blev sluttet sammen med Sparekassen Sjælland.

Jani Lykke Methmann kommer oprindelig fra Esbjerg-området, men har i flere år været bosat i Odense, gift med Finn og mor til tre halv- og helvoksne børn. At alderen ikke har sat sig på sidebenene hænger bl.a. sammen med, at direktøren gerne og ofte udfordrer sin fysik. Hun har en fortid som fodboldspiller, og både i år og sidste år cyklede hun med Team Rynkeby hele vejen til Paris.

Reception

Direktør Jani Lykke Methmann fylder 50 år. I den anledning holdes reception på selve dagen: Torsdag den 21. november kl. 14.00-17.00 i DS-huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Med venlig hilsen Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 11 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

TOOLCON Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 11 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 11 2013 | 47

DS-bladet i 2014 Udgave

Udkommer

Deadline

Tema

Nr. 1

22. januar

6. januar

Salg via hjemmesiden og vvs

Nr. 2

19. februar

3. februar

Automatisering

Nr. 3

19. marts

3. marts

Blik, stål og tag

Nr. 4

9. april

24. marts

Uddannelse

Nr. 5

15. maj

28. april

El og vvs

Nr. 6

18. juni

26. maj

CE-mærkning og svejs

Nr. 7

9. juli

23. juni

Sikring og forsikring

11. august

Offshore og marine

Nr. 8

27. august

Nr. 9

24. september

8. september

Vedvarende energi

Nr. 10

22. oktober

6. oktober

Køl, ventilation og vvs

Nr. 11

19. november

3. november

Agromek

Nr. 12

17. december

1. december

Finansiering

13. februar | 2013

bladet

I 104. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

Tem ventila om a og køtion l

15. maj | 2013 I 104.

årgang

5

bladet 26. juni | 2013 I 104. årgang

Nydanskere værdifuld arbejdsk raft

Nye regler for videnpiloter

32-33

10-19

34-35

trofe kan blive en katas Mangel på faglærte -29 10 nnelse Stort tema om udda

4-6

t liv Vækstplan giver ny rper Lokalafdelinger skæ e fra profilen – reportag r inge aml generalfors

38-43

Randers Omegn 100 år

40-41

Håndværkerfradraget: Forbrugerne i venteposition Virksomheder sætter kursen hjem

4

Statsministeren lover reform af uddannelser

bladet

www.ds-bladet.dk

22-23 7

Rapport om udbud fuld af mangler

5

ISSN 1602-7213

-11

7

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DM i Skills: Succesen vokser 4-kere 7 Lokalafdelinger bliver stær DS-formænd st illom erDS-g kraveneralfor til uddannelseAlt samlingen r 8

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

bladet