DS-bladet nr. 12, 2013

11. december | 2013 I 104. årgang

bladet

Han er Danmarks første multismed Folketinget: Nej til delautorisationer Fokus på kvalitetsmærkning Dyrt at glemme indbetaling til pension

28

600 skoleelever i industriens rugekasse

14

Eksportpakke til små virksomheder

12

22 6 18 7

InDHoLD

4 6 7 8 10 12 13 14 16 18 19 20 21 22 24

25 26

Leder: Ejerskifte kræver rettidig omhu Flertal i Folketinget afviser delautorisationer ny eksportpolitik skal lette vejen for mindre virksomheder Kort nyt ny direktør skal fremme vækst og effektivitet Økonomisk gulerod til handel med ulande DM i Skills sætter nye rekorder 600 skoleelever i industriens rugekasse Kort nyt

28 30 31 34 35 36 37

Privat tur i gulpladebil kan blive dyr ortræt af en iværksætter: P Mads gik solo som 23-årig Husk indbebetaling til pension Ledelsen kan blive ansvarlig for tab Business & branche Barometret navne Foreningsnyt Leverandørregisteret

Kursus lettede vej til CE-mærkning Mulighed for støtte til certificering EnVo-DAn fandt genvej til certificering Samarbejde om svejseprocedurer Danmarks første multismed Svejseuddannelse på højt niveau

600 skoleelever i industriens rugekasse

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

14 Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 12 2013

Svejseuddannelse på højt niveau

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk oplag: 3350 ISSn nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: thorsten Meldgaard Dam (th.) med sin læremester Allan Johnsen.

Se side 22. (Skjern tekniske Skole)

24

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 1 2014 Udgivelse den 22. januar 2014.

Deadline den 6. januar 2014.

Nr. 2 2014 Udgivelse den 19. februar 2014.

Deadline den 3. februar 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

’’

TÆNKER DU OGSÅ PÅ PENSION?...

’’

Husk, at hver dag tæller. Så kom i gang med pensionen og få indbetalt så meget du kan; inden årsskiftet.

Ring på telefon 33 93 86 00 og bestil et gratis pensionstjek eller besøg os på www.pfs.dk

- det siger sig selv

LEDEr

Ejerskifte kræver rettidig omhu Danmark har mange små og mellemstore ejerledede virksomheder. Tidligere gik virksomheder oftest i arv fra generation til generation. Men det er i dag kun tilfældet for under 20 procent af virksomhederne, og det betyder, at der er et stort behov for køb og salg af virksomheder i Danmark.

I DS Håndværk & Industri hører vi ofte fra medlemsvirksomheder, der står over for et ejerskifte, men som ikke ved, hvordan de skal gribe sagen an. Vi hjælper gerne videre, men det kan være vanskeligt, både fordi køber mangler finansiering, og fordi sælger er kommet alt for sent i gang med processen.

Mange ejerledere har for stor tiltro til, at den rigtige køber bare »er der« i det øjeblik, hvor de selv er klar til at komme videre. De har udsat beslutningen for længe og ringer til os med »nu er jeg jo blevet 69, og den svend, jeg mente var interesseret i at købe, vil/kan ikke alligevel… Så nu skal vi jo nok have kigget på det…«.

Det er ikke rettidig omhu over for sit livsværk at starte processen, når man for længst har passeret 62 år. Ikke fordi netop den alder sætter en grænse – alderen i sig selv er ikke noget problem – men fordi også ejerledere mentalt lader virksomheden drosle ned, når beslutningen først er taget.

I dag handles virksomhederne i DS Håndværk & Industri i høj grad på deres evne til at tjene penge. Og en virksomhed, der mere eller mindre reelt er under afvikling, har mistet dynamikken og derved værdien for et ejerskifte.

Finansiering af et virksomhedskøb er et kapitel for sig – og nok det vigtigste. Aktiverne i en ældre virksomhed er ofte bundet i gamle bygninger, som måske ligger i Udkantsdanmark, og som derfor er utroligt svære at finansiere for en ny ejer. For bare fem år siden kunne en køber typisk få finansiering i bank og kreditforening, men sådan er det ikke længere, og det betyder, at sælger skal være indstillet på at skulle beholde bygningerne, så der i ejerskiftet laves en lejekontrakt på måske 5-8 år.

Af Mikael Tipsmark, chefkonsulent, DS Håndværk & Industri

For køber betyder denne udvikling, at finansieringsprocessen kan være lidt mere kompliceret. Han skal undersøgere mulighederne for at lease bygninger, maskiner, it/teknologi separat og i højere grad bruge banken til at finansiere driften, det internationale flow osv.

I dag er det i stedet fonde og de såkaldte business angels, der træder ind som »den kloge kapital«. Og det betyder, at de typisk kræver at være en del af virksomhedens bestyrelse.

Køber skal være klar med en stærk forretningsplan og stærk ledelse og bestyrelse, der ikke kun består af familie, venner og nærstående. Kunsten er at vælge folk med den rigtige kompetence på det rette tidspunkt i virksomhedens vækstforløb.

Så hvis du skal sælge eller købe en virksomhed, skal du være i god tid, for at alle disse faktorer når sammen, og for at finansieringen falder på plads. Det gør så til gengæld, at værdien af virksomheden typisk bliver højere.

Nogle siger, at rettidig omhu betaler sig – også på dette område har de oftest ret!

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 12 2013

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

GØR DIN HVERDAG NEMMERE OG BILLIGERE Med KlarPris har du som VVS’er eller elektriker nu mulighed for nemt og hurtigt at handle dine varer ind hos grossisterne til den billigste pris

MIN GROSSIST Varenummer 704152104

Grohe Europlus

Berøringsfrit Håndvaskbatteri u/Bundven GROHE EUROPLUS BERØRINGSFRI

AO BD Solar LMG Vis indkøbsliste (7)

Er du træt af at skulle bruge din tid på beregninger, når du meget hellere vil løse opgaven for kunden?

KlarPris’ enkle system samler alle dine indkøbsaftaler med rabattler, årsbonus og onlinerabat.

Spar hurtigt både penge og tid med et klart prisoverblik Find hurtigt den billigste pris, mens du browser Forbedrer din konkurrenceevne med en god og hurtig service Få vist din rene nettopris – helt uden lommeregner eller regneark Få vist lagervarer og undgå skaffevarer Alt det kræver er en browser og 10 minutter af din tid - så er du i gang

Vi gør priserne klare for dig

– læs meget mere om fordelene på www.klarpris.dk

nyHED

Flertal i Folketinget afviser delautorisationer Regeringens lovforslag fik kun støtte fra Liberal Alliance ved førstebehandlingen den 5. november. (Foto: Henrik Sørensen) Af Jens Holme

Alle andre end regeringspartierne og Liberal Alliance vendte tommelfingeren nedad, da regeringens omstridte forslag om ny autorisationslov var til førstebehandling.

Modstanden var massiv og tonen var hård, da regeringens forslag om en ny autorisationslov på el-, vvs- og kloakområdet var til førstebehandling i Folketinget. Kun Joachim Olsen fra Liberal Alliance erklærede sig helt enig med de tre regeringspartier i, at den nye lov er nødvendig for at skærpe konkurrencen på el-, vvs- og kloakområdet.

Venstres ordfører, Kim Andersen, var den mest blide blandt modstanderne. Han fandt gode elementer i forslaget og stillede forslag om, at Folketingets erhvervs- og vækstudvalg arrangerer en offentlig høring. »Vi kan ikke støtte forslaget på det foreliggende grundlag, men vi er indstillet på at indgå i en konstruktiv forhandling og dialog med ministeren med henblik på at nå en løsning, som fremmer de positive intentioner. Jeg tror, det vil være yderst fornuftigt, hvis vi starter med at lave en offentlig høring i regi af Folketingets Erhvervsudvalg, hvor vi fik sat de kompetente og faglige personer sammen og fik stillet en masse kritiske spørgsmål til dem,« sagde Venstres ordfører.

Lytter til de kyndige Det syntes den konservative ordfører Mike Legarth umiddelbart var en god ide. Men 6 | DS-bladet nr. 12 2013

han tilkendegav samtidig, at det ikke vil rokke ved den konservative modstand.

Han gjorde gældende, at en gennemførelse af forslaget risikerer at skabe sikkerhedsmæssige problemer og ikke vil øge konkurrencen. »Vi vælger at lytte til dem, der ved noget om området, og som har udtalt sig imod lovforslaget.

Det er bl.a. DS Håndværk & Industri, og det er Dansk Energi Brancheforening, Parcelhusejernes Landsforening, Maskinmesterskolen, Forsikring & Pension, El-konsulenterne og Danske Kloakmestre. Jeg kunne nævne mange flere, bl.a. Blik- og Rørarbejderforbundet,« fremhævede Mike Legarth.

Sikkerhed frem for alt Også Enhedslistens Finn Sørensen slog på sikkerheden – eller mangel på samme – i sin afvisning af regeringens lovforslag. »Der er jo en grund til, at vi har indført det autorisationssystem, vi har. Det er ikke for at beskytte bestemte erhverv mod konkurrence; det er for at sikre en høj grad af sikkerhed i udførelsen af opgaverne, til gavn for forbrugerne,« sagde Enhedslistens ordfører.

Truslen fra øst Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, mente, at lovforslaget gør op med den gode og velfungerende ordning, vi kender i dag. »Det står galt til mange steder inden for håndværksfagene med konkurrence fra østeuropæiske firmaer. Med netop de tre områder, el, vvs og kloak, hvor vi har en autorisationsordning, kan vi se, at de østeuropæiske virksomheder ikke med så stor

lethed og tilgængelighed har kunnet vinde indpas på det danske arbejdsmarked. Hvis regeringens lovforslag bliver virkelighed, så vil det gøre det nemmere for udenlandske virksomheder at komme ind på de her arbejdsområder, og det vil vi ikke være særlig glade for.

Vi mener også, at lovforslaget er med til at udvande de håndværksuddannelser, som vi har i Danmark, og det er en forkert vej at gå,« sagde Dansk Folkepartis ordfører. Øger produktiviteten Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, mente derimod, at Venstre og Konservative med deres modstand mod lovforslaget optræder mindre liberale end SF og på linje med Enhedslisten. »Det her er et forslag, som vil øge produktiviteten, fordi det vil øge konkurrencen. Det er til fordel for forbrugerne, de sparer nogle penge, og de penge kan de bruge på andre ting, som skaber beskæftigelse og vækst i andre brancher,« erklærede Liberal Alliances ordfører.

Regeringens lovforslag er nu overdraget til videre behandling i Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalg. Venstres forslag om en offentlig høring fik bred tilslutning. Også fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Ved redaktionens slutning havde folketingsudvalget endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om en høring. Under alle omstændigheder er det yderst tvivlsomt om regeringens når sit mål om at få loven vedtaget, og det er nærmest usandsynligt, at loven som planlagt kan nå at træde i kraft den 1. april næste år.

EKSPort

Af Jens Holme

ny eksportpolitik skal lette vejen for mindre virksomheder Handelsministeren vil skabe større sammenhæng i tilbud til små og mellemstore virksomheder, men økonomien halter, mener Håndværksrådet.

Mange mindre virksomheder har svært ved at komme i gang med at eksportere.

De står for blot 10 procent at den samlede danske eksport. Derfor har handelsminister Nick Hækkerup (S) lanceret en plan, der skal få flere små og mellemstore virksomheder til at vove springet ud på eksportmarkederne.

Den nye politik handler grundlæggende om et serviceeftersyn af og en større grad af sammenhæng i de eksisterende eksportstøtteordninger. Virksomheder, der indgår samarbejde med Eksportrådet, skal således i fremtiden have en oplevelse af, at de er inde i et såkaldt onestop-system. Det vil sige, at de offentlige hjælpeprogrammer og tilbud kommer til at fremstå som én samlet pakke – og at man ikke som virksomhedsejer kommer til at stå med oplevelsen af overlap.

I den forbindelse skal Eksportrådet arbejde tættere sammen med væksthuse, institutioner, ministerier og styrelser samt erhvervsorganisationerne, fremgår det af den nye politik. Nick Hækkerup fremhæver, at det er det tættere samarbejde, der skal få eksportmodne virksomheder til at blomstre.

Potentiale for mere eksport »Der er efter min bedste overbevisning et uudnyttet eksportpotentiale hos de her

virksomheder. Det skal vi have gang i, fordi det jo ikke mindst vil betyde flere arbejdspladser i Danmark. Vores nye eksportpolitik har derfor fokus på at få flere små og mellemstore virksomheder til at eksportere og få dem, som allerede er i gang, til at eksportere endnu mere,« siger han og tilføjer: »Det gør vi bl.a. igennem en bred vifte af tilbud fra gratis analyse af, hvad virksomhederne har behov for til længerevarende skræddersyede forløb. Vi optimerer programmerne, og vi laver et tættere samarbejde med andre offentlige aktører som Væksthusene og Eksportkreditfonden (EKF).« Vil fjerne forhindringer »For mig som handelsminister handler det om at smøge ærmerne op og gøre, hvad vi fra politisk side kan gøre for at fjerne de hindringer, der er for små og mellemstore virksomheder,« siger Hækkerup.

Han fremhæver, at hver eneste gang dansk eksport stiger med en milliard kroner, betyder det 600-700 nye arbejdspladser i Danmark. Samtidig er det ministerens opfattelse, at danske små og mellemstore virksomheder bugner af produkter, ideer og services, som kan sælges til et meget større marked end det danske.

Handelsministeren venter ifølge Berlingske, at der bliver afsat 22 millioner kroner til programmet på næste års finanslov. Han understreger dog, at »det afgørende er«, at pengene bliver bedre brugt end i dag.

Støtteprogrammerne er rettet mod virksomheder, som har maksimalt 100

Handelsminister Nick Hækkerup: vil smøge ærmerne op for at få flere virksomheder i gang med eksport. Håndværksrådet ser imidlertid hellere, at han vender lommerne for at sikre bedre finansiering. (Foto: Bjarke Ørsted)

ansatte og en årlig omsætning på under 150 millioner kroner.

Ikke imponeret Håndværksrådet er imidlertid knap så imponeret af ministerens udspil. Afdelingschef Jens Kvorning siger til Jyllands-Posten, at de nye instrumenter ikke hjælper meget, hvis der ikke følger tilstrækkeligt med penge med. »I forvejen er eksportfremmemidlerne blevet skåret kraftigt ned. Virksomhederne står i kø for at få eksporthjælp, men alt for mange får afslag,« påpeger Jens Kvorning.

Regeringen har selv erkendt, at bevillingerne til eksportfremme siden 2001 er skåret ned med 27 pct.

Håndværksrådet finder det dog positivt, at små og mellemstore virksomheder på lige fod med store virksomheder kan få en langsigtet og omfattende rådgivning fra én og samme specialist på markedet i en periode på op til to år.

DS-bladet nr. 12 2013 | 7

Kort nyt

Dong presser underleverandører

Det statslige olie- og energiselskab Dong forlanger, at underleverandørerne sænker prisen med 40 procent, ellers er de ikke interessante for energiselskabet, fremgår det af dagbladet Børsen.

Dong er førende på verdensmarkedet, når det gælder opførelse af havmølleparker, og den position vil selskabet nu bruge til at sætte gang i en øget industrialisering, der skal gøre branchen mere rentabel. »Denne strategi er vores måde at opnå 40 procent lavere omkostninger. Vi stiller krav til vores underleverandører om, at de skal levere besparelserne. Så må de gå til deres underleverandører for at sikre dette. Vi udfordrer dem,« siger Samuel Leupold, chef for Dongs vindmølledivision, til avisen.

Strategien går ud på, at Dong vil stille flere og højere krav til de underleverancer, der leveres. Ifølge vind-chefen kan det hele samles til tre overordnede krav til processerne i produktionen. »De skal kunne gentages igen og igen. Der skal være en vis volumen, og så skal der opnås rutine indenfor alle dele af processen,« siger Samuel Leupold til Børsen.

Energistyrelsen lancerer SparEnergi.dk Energistyrelsen har åbnet en ny hjemmeside, SparEnergi.dk, som skal vise energiforbrugerne vej til gode, økonomiske energiløsninger og tilbyde råd og vejledning om at få mere ud af energien. Det gælder både, når boligejeren står over for at udskifte oliefyret, og når virksomheden skal lægge handlingsplan for energibesparelser.

Med energiforliget i 2012 har regeringen og forligspartierne lagt sporene for de kommende års omstilling til vedvarende energi og et grønnere energisystem. »For at vi kan nå de ambitiøse mål med omstilling til vedvarende energi, er energispareindsatsen helt central. Det er derfor en afgørende forudsætning, at vi bruger energien langt mere effektivt i fremtiden,« siger klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R). »En sikker vej mod dette mål er at spare mest muligt på energien – både i vores boliger i virksomhederne og på transportområdet. Viden om energieffektive produkter og løsninger og helt jordnære råd og vejledninger er en forudsætning for, at forbrugere og virksomheder vælger de rigtige løsninger. Derfor er det godt, at vi nu samler viden, råd og værktøjer på SparEnergi.dk, som gerne skal blive den hjemmeside danskerne går til, når de vil spare både energi og penge,« fortsætter Martin Lidegaard.

Som en del af SparEnergi.dk, offentliggør Energistyrelsen den nye varmepumpeliste, hvor boligejerne nemt kan finde frem til de mest energieffektive varmepumper på markedet.

Alle produkterne på listen er testet af et uafhængigt testlaboratorium, så boligejeren har sikkerhed for produkternes effektivitet og ydelse.

I de kommende måneder vil SparEnergi.dk blive tilføjet endnu flere værktøjer – blandt andet en større eksempelsamling, som skal inspirere boligejerne til at vælge energirigtige løsninger, når de bygger om i boligen.

Hurtigere betaling gavner virksomheder Bankerne har skruet op for hastigheden, når der skal overføres penge. Fra den 6. november i år blev det muligt at overføre penge, så de når frem på modtagerens konto samme dag – uafhængigt af bankforbindelsen.

Dermed imødekommes et stort behov hos små og mellemstore virksomheder, der er helt afhængige af at få pengene hurtigt. Arbejdsgange i de små og mellemstore virksomheder kan forbedres som følge af hurtigere betalingstider og dermed sikre den nødvendige likviditet, vurderer Håndværksrådet. »Den mindre virksomhed kan simpelthen tage beslutninger hurtigere i forhold til eksempelvis leverandører, når man kan se

8 | DS-bladet nr. 12 2013

pengene på kontoen tidligere end hvad man har været vant til,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har skullet skubbe meget til bankerne, før der skete noget,« tilføjer han.

Forbedringen af betalingsinfrastrukturen herhjemme sker i tæt samarbejde mellem bankerne og Nationalbanken og er en større øvelse over flere år. Om et år skruer bankerne endnu mere op for hastigheden. I november 2014 bliver det muligt at overføre penge på få sekunder alle døgnets timer og alle ugens syv dage.

Flere jobs i industrien Efter 50 års nedtur er der udsigt til en historisk vending i jobskabelsen i danske industrivirksomheder. Dansk Metal spår i en analyse, at der frem mod 2020 vil blive skabt ca. 25.000 nye job i industrien.

De seneste års kraftige nedgang i industriens beskæftigelse har ellers fået mange til at stille spørgsmål ved sektorens fremtid i Danmark. Frygten for en krise i industrien har sågar fået regeringen til at gennemføre en vækstpakke møntet på at sænke branchens omkostninger Men industrivirksomhederne er nu snart færdige med at sende de dele af produktionen ud af landet, som er for dyre til de høje danske lønninger, vurderer professor Poul Rind Christensen fra Syddansk Universitet. Det vil lægge en automatisk bund under industribeskæftigelsen fremover, siger han til Jyllands-Posten.

Han bakkes op af Jens Nyholm, partner og direktør for konsulentvirksomheden IRIS Group, der har udarbejdet flere analyser om industriens fremtid. »Det, som er tilbage, er typisk mere kompleks produktion i mindre serier, og det beholder virksomhederne ofte i Danmark. Efterspørgslen på varer, som kræver meget viden, er stigende, mens efterspørgslen på masseproducerede ting er stagneret. Det varsler godt for de danske produktionsvirksomheder,« siger Jens Nyholm til Jyllands-Posten.

Siden midten af 1960’erne er antallet af beskæftigede i industrien mere end halveret til ca. 300.000. De seneste 10 år er det gået stærkt, fordi lønningerne herhjemme steg hurtigere end i udlandet.

Beskæftigelsen i industrien lå i slutningen af 2012 næsten 30 pct. under år 2000. Det seneste år er beskæftigelsen i industrien ifølge Danmarks Statistik faldet med over 6000. Dog mistede sektoren ingen job i 3. kvartal i år.

Kørselsfradrag sættes ned Fradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads og den skattefri godtgørelse for kørsel for firmaet sættes ned i 2014. Det har Skatterådet besluttet på baggrund af, at driftsudgifterne til bilkørsel er faldet. Det skyldes ifølge Skatterådet især lavere brændstofpriser – men også billigere forsikringer.

Kørselsfradraget afhænger af afstanden mellem hjem og arbejdsplads. Der gives ikke noget fradrag for de første 24 kilometer, mens fradraget for afstande mellem 25 og 120 km i næste år vil være 2,10 kr. per kilometer. I år er fradraget 2,13 kr.

Hvis man kører over 120 km, vil fradraget i 2014 være 1,05 kr. per kilometer, mens det i år er 1,07 kr.

For kørsel for firmaet i privat bil nedsættes den skattefri kørselsgodtgørelse fra 3,82 kr. per kilometer i år til 3,73 kr. i 2014. Den takst gælder op til 20.000 km. Derefter falder godtgørelsen til 2,10 kr. per kilometer. I år er taksten 2,13 kr.

Anette Eberhard, direktør for EKF: »Nu sker der virkelig noget.«

Markant opsving i eksportgarantier Markant flere små og mellemstore virksomheder vinder eksportordrer ved hjælp af SMV-garantier. Eksport Kredit Fonden EKF forventer at stigningen i 2013 bliver på 100 procent.

De danske banker og virksomheder har dermed for alvor taget SMV-garantien til sig.

I løbet af de første ni måneder af 2013 har EKF stillet garantier for mere end 100 millioner kroner. Det er lige så meget som i hele 2011 og 2012 tilsammen.

SMV-garantien er målrettet små og mellemstore virksomheders behov. Den hjælper danske virksomheders udenlandske kunder med at låne penge, der udelukkende kan bruges til at købe varer og services i Danmark. Når SMV-garantien fra EKF skaffer kunderne den nødvendige finansiering, bliver det mere attraktivt for dem at handle med danske virksomheder. »Det er helt normalt, at det tager noget tid før banker, virksomheder og virksomhedernes kunder tager nye salgsredskaber til sig, men nu sker der virkelig noget. Danske banker har i år lånt penge til danske virksomheders kunder i blandt andet Estland, Australien, Uganda, Thailand og Sydafrika,« siger Anette Eberhard, direktør for EKF. SMV-garantien blev indført i slutningen af 2010 som en direkte reaktion på finanskrisen. Mange små og mellemstore danske virksomheder oplevede, at deres udenlandske kunder i stigende grad havde behov for kredit.

DS-bladet nr. 12 2013 | 9

LEDELSE

ny direktør skal fremme vækst og effektivitet Af Jens Holme

Alslev Rustfri Montage A/S i Varde vil satse mere på offshore, og ejeren har ansat en administrerende direktør til at bane vejen.

Søren Peter Bjerre, ejer af Alslev Rustfri Montage A/S i Varde er ikke bange for at gå nye veje og overlade nogle håndtag til andre, når det drejer sig om at styrke sin virksomhed. Tilbage i 2007 udrustede han sig med en professionel bestyrelse, og fra den 1. november i år har han ansat en administrerende direktør i skikkelse af Lars Peder Sidelmann.

Den nye direktør har bl.a. en fortid som salgsdirektør i antennevirksomheden Triax A/S og var medlem af bestyrelsen for Alslev Rustfri Montage fra 2007 til 2010.

Lars Peder Sidelmann har således en førstehåndskendskab til sin nye arbejdsplads.

Ny strategi Han forklarer selv sin ansættelse med et retningsskift i virksomhedens strategi: »Alslev Rustfri Montage har hidtil haft sine hovedopgaver inden for procesanlæg 10 | DS-bladet nr. 12 2013

til fødevaresektoren og den farmaceutiske industri. Her vil vi fortsat gerne være. Men virksomhedens bestyrelse har samtidig vedtaget, at vi de kommende år skal vækste inden for olie-gas og offshore.

Det har så samtidig fået Søren Peter Bjerre til at beslutte, at han vil koncentrere sig om det, han er bedst til: produktion, salg og udvikling, mens min opgave bliver at effektivisere og holde styr på økonomien.« Lars Peder Sidelmann anslår, at ca. 30 procent af virksomhedens omsætning i dag kommer fra olie-gas og offshore blandt andet gennem et samarbejde med det verdensomspændende olieservicefirma Welltec, som i øvrigt netop har besluttet at bygge en ny fabrik på Esbjerg havn.

Projekter i støbeskeen Og netop nærheden til Esbjerg er ifølge Lars Peder Sidelmann blandt grundene til, at Alslev Rustfri Montage nu vil satse mere på offshore. »Vi er i forhandlinger om nogle vældig store og spændende projekter inden for offshore. Jeg kan ikke omtale dem nærmere på nuværende tidspunkt, men hvis vi når til et resultat, så ser fremtiden rigtig lys ud,« understreger den nye administrerende direktør.

Alslev Rustfri Montages spidskompetencer er alt inden for svejseteknik og stålteknik. Varde-virksomheden har certifikaterne i orden til at udføre stort set alle typer opgaver på boreplatformene i Nordsøen. Dog ser Lars Peder Sidelmann et behov for at få strømlinet og strammet nogle fremgangsmåder, hvis virksomheden administrativt skal kunne imødekomme den forventede vækst. »Der er nogle sporbarhedskrav, som 100 procent skal være i orden, og nogle tilhørende rutiner fra vi modtager vore råvarer og til de går ud af døren igen i forarbejdet stand. I den forbindelse er der nogle procedurer, vi skal have forbedret.« Sund og stærk virksomhed Alslev Rustfri Montage har efter en større afskedigelsesrunde i sommer nu 60 medarbejdere og en omsætning på godt 80 mio. kr. Bl.a. på grund af nogle uheldige investeringer kommer virksomheden i år ud med røde tal på bundlinjen, forudser Lars Peder Sidelmann »Men det er en engangsforeteelse. Alslev Rustfri Montage er grundlæggende sund og stærk. Personalemæssigt er vi, hvor vi vil være nu. Vi har desuden haft en forhandling med nogle af vore store kunder om bl.a. bedre betalingsbetingel-

En af den nye direktørs første opgaver er at skabe bedre logistik i produktionen i de fem fabrikshaller.

Lars Peder Sidelmann, ny administrerende direktør for Alslev Rustfri Montage, tror på vækst gennem nye opgaver inden for olie-gas og offshore.

ser for at styrke likviditeten – og de er gået godt.

Hvis det lykkes med de projekter, vi har i pipelinen, så håber jeg på, at vi kan begynde at nyansætte allerede i starten af 2014.

Jeg ser ikke noget i vejen for, at virksomheden her kan have en vækst inden for offshore på 10-15 procent om året. Mit håb er, at vores omsætning overstiger 100 mio. kr. inden for fem år. Væksten må også gerne blive større, men det skal være en glidende og jævn udvikling. Vi jager ikke efter voldsomme store hop. Det kan organisationen ikke følge med til.« Lars Peder Sidelmann understreger, at Alslev Rustfri Montage ikke kun står til søs, men fortsat satser på sine oprindelige kerneområder. Virksomheden er eksempelvis i gang med en stor opgave til Novo Nordisk og er udnævnt til A-leverandør. I kraft af et årelangt samarbejde med Haldor Topsøe har Alslev Rustfri Montage opnået en eftertragtet importgodkendelse i Kina.

hov for at have en mere klar adskillelse af sort stål og rustfrit stål. Derfor går vi meget snart i gang med en større omflytning, hvor vi lægger vægt på effektivitet og bedre logistik,« fastslår Lars Peder Sidelmann og fortsætter:

Intern omflytning Som en af sine første opgaver har den nye administrerende direktør taget fat på en effektivisering af de interne arbejdsgange. »Virksomheden har i en lang årrække formeret sig ved knopskydning. Der er bygget en ny hal, når der har været brug for mere plads. Produktionen er i dag fordelt på fem haller og ikke på den mest hensigtsmæssige måde.

Resultatet er, at vi i dag har utrolig meget intern transport, og vi har på baggrund af ønsker fra nogle af vore store kunder be-

En stor udfordring Lars Peder Sidelmann kalder det en udfordring at komme ind på en så fremtrædende post i en familieejet virksomhed. »Kontakten blev skabt ved lidt af en tilfældighed i sommer. Jeg var ledig på daværende tidspunkt og havde et andet job på hånden. Søren Peter Bjerre og jeg har brugt nogle måneder på at snakke os ind på, hvordan jeg kunne skabe værdi for Alslev Rustfri Montage, og hvordan han ville have det med at give slip på sin absolutte selvbestemmelse.

Nyt navn »Vi har også indledt en proces med at få et nyt navn. Alslev Rustfri Montage er langt og upræcist. Montageopgaver udgør kun fem procent af vores samlede omsætning.

Hvis nye kunder kigger efter stål- eller svejseopgaver, så er det ikke en virksomhed ved navn Alslev Rustfri Montage, man kommer i tanker om.

Derfor overvejer vi, om vi skal nøjes med at hedde Alslev A/S eller vi skal finde på noget helt andet, der bedre afspejler, hvilke kompetencer vi har. Vi har udskrevet en konkurrence blandt alle medarbejdere, og så håber jeg, at vi ret hurtigt kan træffe en beslutning.«

Det afgørende var nok, at han tilbød mig medejerskab i form en option på at kunne købe 15 procent af aktierne. Vi har begge en horisont på seks til ti år, før der skal tages stilling til et generationsskifte eller et salg. Derfor var det et godt match for os begge og samtidig en stor udfordring for mig at få drejet Alslev i den rigtige retning.

Naturligvis med den skumle bagtanke, at virksomheden stiger i værdi.«

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 12 2013 | 11

EKSPort

Af Frederik Faurby

Økonomisk gulerod til handel med ulande Virksomheder kan nu få op til 750.000 kr. i støtte fra Danida til at undersøge forretningspotentialet i en lang række udviklingslande.

Kan du finde nye kunder i Kenya eller Burkina Faso? Vil du købe ind i Indonesien eller producere i Bangladesh? Mulighederne kan være nok så store, men de færreste små og mellemstore virksomheder tager springet ud på fjernmarkederne.

Det skyldes især den store økonomiske risiko, som kun få små og mellemstore virksomheder har mulighed for at løbe. Men nu stiller statens udviklingsorganisation Danida en ny pulje til rådighed for virksomheder, der ønsker at undersøge markedspotentialet eller potentialet for samarbejder i Danidas såkaldte »prioritetslande« – altså de udviklingslande, som Danida samarbejder med.

Styrker internationalisering Håndværksrådet har længe presset på for at de mindre virksomheder får bedre muligheder for at undersøge de kommercielle potentielle muligheder i fjerne markeder og udviklingslande. Derfor bakker Håndværksrådet op om Danidas »Business Development Programme«. »Internationale aktiviteter i udviklingsøkonomier skaber ordrer og job både i Danmark og ude. Derfor er det et problem, at mange virksomheder i dag ikke får realiseret det potentiale, de reelt har for internationalisering,« siger chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådets internationale afdeling og tilføjer: »Programmet her har fokus på afdækning af de kommercielle muligheder, og virksomhederne forpligter sig ikke på forhånd til længerevarende samarbejder med lokale partnere, så derfor

12 | DS-bladet nr. 12 2013

er det vores vurdering, at programmet egner sig særdeles godt til SMV’ernes behov.« Realiserer potentiale Business Project Development støtter udarbejdelse af markedsundersøgelser, forretningsplan m.m. Støtten udgør 75 pct. af afholdte omkostninger med et maksimum på 750.000 kr. og dækker bl.a. rejseudgifter og konsulenthonorarer. »Mens store virksomheder godt kan håndtere den økonomiske risiko på fjerne markeder, er det en markant større udfordring for SMV’erne. Særligt en række markeder i Afrika og Asien vil være relevante for danske små og mellemstore virksomheder. Derfor er det positivt, at Danida nu præsenterer et program, der kan hjælpe med at realisere det potentiale, mange SMV’er har for internationalisering,« siger Tine Bork.

Håndværksrådets internationale konsulenter tilbyder at assistere både med udarbejdelse af ansøgninger til programmet og gennemførelse af forundersøgelser, udarbejdelse af budgetter og forretningsplaner m.m.

Business Project Development er tilgængelig i Danidas såkaldte prioritetslande, hvor Danmark er repræsenteret med en ambassade, hvor de kommercielle muligheder er til stede, og hvor de sikkerhedsmæssige forhold gør det muligt at drive forretning. Betingelserne opfyldes indtil videre af følgende lande: Bangladesh, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Etiopien, Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Tanzania og Uganda.

UDDANNELSE

DM i Skills sætter nye rekorder Det årlige Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne afvikles i næste måned i Aalborg med endnu flere fag og deltagere end tidligere.

Af Jens Holme

Ålsrode Smede & Maskinfabrik i Grenaa ansatte for et par år siden for første gang i virksomhedens 35-årige historie en industriteknikerlærling. Og sikke en debut!

Jonas Mønster Madsen vandt regionsmesterskabet for Industriteknikere og kvalificerede sig dermed til finalen i DM i Skills, som afvikles i næste måned i Aalborg.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Her deltager ca. 260 unge, som hver især kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills 2014 finder sted i Gigantium i Aalborg fra den 23.-25. januar. I alt 44 fag er tilmeldt. 29 som konkurrencefag og 15 som demonstrationsfag.

Viser deres talenter DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever –

erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Nicolaj Christiansen på billedet øverst på siden deltager i klejnsmedenes konkurrence.

Han er i lære på Kecon A/S. Trappe-, altan- og meget mere-fabrikken i Skælskør understreger dermed sit ry som et godt lærested. En stolt chef og medejer, Benny Egesø, gør opmærksom på, at tilbage i 2004 fik en anden lærling, Allan Korsgaard, en medalje ved den årlige prisuddeling til talentfulde metallærlinge.

gang i 2011 i Odense. Mesterskabet skal give de unge deltagere en unik mulighed for at vise deres faglige færdigheder og høje faglige niveau.

I januar 2013 besøgte knap 30.000 mennesker DM i Skills, da det blev afholdt i Aarhus.

Nogle af vinderne i DM i Skills har mulighed for at gå videre til WorldSkills, som afholdes hvert andet år. Næste gang i 2015 i Sao Paulo i Brasilien.

Stafet blandt skoleelever Sideløbende med DM i Skills for erhvervsuddannelserne, kæmper skolernes 9. klasser i Skills Stafetten. Det er et mesterskab i praktiske opgaver for folkeskoler fra hele landet. Skills Stafetten finder sted om fredagen under DM i Skills - det vil sige den 24. januar, og denne gang bliver det med rekordmange hold.

Landet over har elever fra 9. klasse kæmpet mod hinanden i praktiske opgaver for at få en plads ved Skills Stafet-finalen. Mere end 10.000 elever har via konkurrencen fået et kendskab til erhvervsuddannelserne.

Unik mulighed Det fælles Danmarksmesterskab for alle erhvervsuddannelser blev afholdt første

Jonas Mønster Madsen, Ålsrode Smede- og Maskinfabrik A/S, deltager i industriteknikernes finale.

DS-bladet nr. 12 2013 | 13

UDDANNELSE

Af Jens Holme

600 skoleelever i industriens rugekasse Domino A/S i Ølholm ved Tørring var en af 26 virksomheder i Hedensted Kommune, der åbnede dørene for eleverne i 7. klasse for at give dem smag for at arbejde i en produktionsvirksomhed.

Det er mandag morgen. Administrerende direktør Allan Trøjborg på foderautomatvirksomheden Domino A/S i Ølholm er veloplagt og afslappet, da han åbner døren for 18 elever i 7. klasse på Tørring skole.

De næste to-tre timer skal gå med en præsentation og rundvisning, og til sidst stiller direktøren sig til rådighed for at besvare elevernes medbragte spørgsmål.

Forsmag på erhvervslivet Mens man andre steder nøjes med bekymringer og diskussion om, hvad der skal til for at få flere unge til at interessere sig for at arbejde med produktion, gør man noget ved det i Hedensted Kommune i Sydøstjylland.

14 | DS-bladet nr. 12 2013

Hele uge 46 var samtlige 28 syvende klasser på kommunens skoler med i projekt Hop-In. »Hands On Produktion – Innovation New Ideas«. Formålet var at give folkeskoleeleverne en forsmag på det erhvervsliv, som venter dem efter endt skolegang og uddannelse.

Håbet er, at projektet vil få mange af børnene til at vælge en erhvervsuddannelse eller andre uddannelser, der er rettet mod iværksætteri og produktion.

Eleverne var klassevis tilknyttet en af de 26 virksomheder, der havde stillet sig til rådighed for projektet. Ugen begyndte med besøg hos de deltagende virksomheder. Tirsdag formiddag blev de undervist af studerende fra Learnmark Horsens og Horsens Produktionsskole ud fra princippet »ung til ung«.

Dannede virksomheder De følgende dage dannede klasserne »virksomheder«, der hver især skulle komme med et forslag til et produkt, der kan sættes i produktion. Grundmaterialet var 30 delelementer, som virksomhederne havde leveret.

Arbejdet foregik i et par historiske produktionshaller, der i øvrigt skal huse He-

densted Kommunes store erhvervssatsning Dansk Produktions Univers. Her vil man i 2014 åbne et helt nyt center, hvor nye iværksættere kan leje sig ind og benytte en række fælles produktionsfaciliteter, så man bedst muligt kommer i gang.

Torsdag middag fik eleverne besøg af Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen. »Hop-In-projektet giver eleverne mulighed for at lære på en ny måde, og det er en god måde at fange drengene på, og samtidig udfordre de dygtige piger,« konkluderede denforhenværende statsminister efter at have set eleverne arbejde.

Om aftenen kulminerede erhvervsugen med en såkaldt nytårskur, hvor eleverne i overværelse af deres virksomhedskontakter, unge undervisere fra ungdomsuddannelserne, forældre og 35 lærere præsenterede deres bud på et produkt.

Vil være førende Hedensted Kommune er fast besluttet på at være førende indenfor udvikling af moderne produktionsvirksomheder. Med temaugen vil Hedensted Kommune gå tidligt ud og inddrage kommunens unge i selve strategien for kommunens fremtid og i det, som kommunen økonomisk skal leve af.

Allan Trøjborg i gang med at forklare en 7. klasse på den nærliggende Tørring Skole, hvad der foregår bag de grå mure hos Domino A/S. Det vil han gerne gentage.

Ifølge erhvervschef Johannes Grane Larsen skal Hedensted også være Danmarks bedste produktionskommune, hvis man måler på kvalitet.

Samarbejdet i forberedelsen til temaugen har været positivt, mener Johannes Grane Larsen. Han påpeger, at det ikke kun er eleverne, man skal påvirke, men også lærernes indstilling: »Når Kim fra 8. klasse siger til sin lærer, at han gerne vil være industriteknikker, så vil læreren typisk sige ”nej, Kim, du har jo gode karakterer, så du kan sagtens komme i gymnasiet”. Men der skal vi altså fremover have Kim til at vælge den tekniske uddannelse, fordi han har lyst til det,« siger Johannes Grane Larsen.

Mere nuanceret billede Direktør Allan Trøjborg, Domino A/S, betegner hele arrangementet som »rigtig, rigtig godt«. »Jeg er sikker på, at mange af de unge mennesker har fået et betydelig mere nuanceret billede af, hvad der gemmer sig bag virksomhedernes grå mure. At der er liv, farver og mange spændende opgaver. Og det er vigtigt, når de unge i de kommende år skal vælge uddannelse.

Samtidig har det været en god lejlighed til også at få forældrene i tale. De er jo de vigtigste rådgivere for de unge. Ved den efterfølgende evaluering blev der talt om, at man gerne vil gentage arrangementet for kommende 7. klasses-elever. Det synes jeg er en god ide, og vi vil helt sikkert gerne være med igen,« fastslår Allan Trøjborg.

Domino A/S i Ølholm er en moderne produktionsvirksomhed med udgangspunkt i bearbejdning af plastplader og rustfrit stål. Disse materialer er hovedkomponenterne i fremstillingen af foderautomater, udmugningsanlæg, drikkekopper, trug og andet tilbehør til især svinebranchen, men i et vist omfang også til kvægbrug.

På grund af krisen i landbruget har Domino A/S været i knæ i nogle år, fortæller direktør Allan trøjborg. Men nu går kurven opad især på grund af eksport. omkring halvdelen af virksomhedens produktion afsættes i tyskland, hvorfra mange af produkterne sælges videre til Østeuropa som elementer i hele staldanlæg.

W. Domino A/S – som virksomheden formelt hedder – blev grundlagt i 1961 i Glostrup af Vera og Wagner Domino. rammerne om det nystartede firma var en lille tilbygning på 4 x 8 m beliggende i en parcelhushave.

Siden flyttede firmaet til Jylland. I 1971 indviede Domino A/S det nuværende domicil i Ølholm. For at sikre firmaets fremtidige drift, blev der i 1998 gennemført et generationsskifte, og da Vera og Wagner Domino stoppede som aktive i firmaet i 2001, blev den daglige ledelse overtaget af Allan trøjborg som administrerende direktør og Judith Domino som økonomidirektør.

AutotrAcking

en stærk partner i marken Få styr på Jeres ansatte og Jeres materiel.

AutotrAcKing

Opnå besparelser med større effektivitet, let dokumentation af besøg, nem kontrol af arbejdssedler, forbedrede kørselsmønster m.m.

VVS Firma, Leon Petersen A/S: Med Autotracking har vi fået fuldt styr på vores servicebiler og en stjålet gravemaskine blev genfundet og hentet tilbage til byggepladsen indenfor 2 timer.

“

Markedets bedste og mest konkurrencedygtige løsning: • Servicebiler maskiner/trailere m.v.

• Live visning

• Historik på kørsel

• Nærmeste bil til opgaven Servicebil fra kun kr. 50,- pr. måned alt • Alarmer (f.eks. til sikring mod tyveri m.v. ) • Service (styring af service intervaller) Maskine/trailer el. lignende kun kr. 35,- pr. måned • Leasing (styring af leasingaftaler.)

• Kørebog • Stoprapport til faktureringskontrol og dokumentation Køb nu og spar – resten af 2013 kun kr. 1.200,pr. enhed uanset om det er bil el. maskiner/trailer

Den Grønne Vej 17 · 8600 Silkeborg · 7610 0036 · www.autotracking.dk

DS-bladet nr. 12 2013 | 15

Kort nyt

Lettest at få praktikplads på Bornholm

Der er stor forskel på, hvor svært det er at finde praktikplads, alt efter hvor i landet, man befinder sig. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.

På Bornholm er der 13 elever til 10 lærepladser, hvilket gør solskinsøen til det mest praktikvenlige sted i landet. »Jeg tror, at vores succes kommer fra, at vi er et lille samfund. Alle kender alle herovre, og derfor har virksomheder sværere ved at gemme sig for det sociale ansvar, det er at tage en praktiksøgende ind,« siger Pauli Hjort Hansen, praktikcenterkoordinator på Campus Bornholm, til Avisen.dk.

Praktikmangel firedoblet Siden 2008 er mangelen på praktikpladser firedoblet - og i dag står 12.588 unge uden praktikplads, hvis man tæller dem med, der er i skolepraktik, som også er søgende.

Mangelen på praktikpladser er en stor del af årsagen til, at unge fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet. Derfor spiller flere praktikpladser også en afgørende rolle i den reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen lige nu er ved at forhandle på plads.

Analysen fra Cevea viser, at kampen om praktikpladser er værst i hovedstadsområdet, på Nordfyn og på Lolland og Falster. På Bornholm er det især samarbejdet med de lokale virksomheder, som har knækket problemet.

Installatører skal tilbyde pakkeløsninger

Danmark er hele Europas eksperimentarium, når det gælder intelligente el-net. 22 procent af de europæiske projekter om Smart Grid foregår i Danmark. Og erhvervsorganisationen Copenhagen Cleantech Cluster har identificeret 90 danske virksomheder, der arbejder med løsninger til det intelligente netværk, skriver Berlingske Business.

Men selv om Danmark er med helt i front, når det handler om at skabe løsninger til det intelligente el-net, så halter det, når det kommer til at forny servicesiden. »Vi savner el- og vvs-installatører, der tilbyder forbrugerne samlede løsninger, når de fx skal gå fra oliefyr til varmepumper og have noget ud af smart grid. Det er ikke nok at installere nogle varmpumper, der skal også finansieringsløsninger og løsninger, der optimerer husstandens el-forbrug, med i pakken. Men sådanne pakkeløsninger ser vi alt for få af fra installatørerne,« siger forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke til Berlingske Business.

16 | DS-bladet nr. 12 2013

Billigere at oprette selskab Ved nytår træder en række ændringer af bl.a. selskabsloven i kraft. Udover en nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber bliver det muligt at oprette et iværksætterselskab.

De nye regler for anpartsselskaber indebærer, at kravet til kapital nedsættes til 50.000 kr. Det gælder også for anpartsselskaber, der allerede er stiftet.

Iværksætterselskaber kan fra den 1. januar etableres for et symbolsk beløb. Betingelsen er imidlertid, at der løbende spares op indtil kapitalkravet for anpartsselskaber på 50.000 kr. er nået.

Det bliver også muligt for danske selskaber at flytte deres hjemsted til et andet EU-land, ligesom selskaber fra andre EU-lande kan flytte til Danmark. Desuden træder en række mindre ændringer af selskabsloven og årsregnskabsloven i kraft.

Blandt de øvrige nyheder er ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar, SMBA’er, afskaffes. Det vil dog fortsat være muligt at stifte FMBA (foreninger med begrænset ansvar) og AMBA (andelsforeninger/selskaber med begrænset ansvar).

Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erhvervsstyrelsen.dk.

Naturgasfyr udkonkurrerer varmepumper Ifølge fagbladet Ingeniøren går det »uhyggeligt langsomt«, når det handler om at udskifte individuelle gasfyr med varmepumper. Lange tilbagebetalingstider får ofte forbrugerne til at fravælge varmepumper og i stedet investere i et nyt kondenserende og langt billigere gasfyr. »Når folk hører, at et luft-til-vand-varmepumpeanlæg koster omkring 100.000 kroner, og vi regner os frem til tilbagebetalingstider på 15-18 år for denne ekstra-investering – ja, så vælger de allerfleste at købe en ny gaskedel til bare 40.000 kroner,« siger energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten til Ingeniøren.

Christian Oxenvad forklarer, at det vil blive rigtig svært at nå regeringens mål om at få udfaset de fossile brændsler i el- og varmeforsyningen inden 2035, hvis tendensen forsætter.

På landsplan er der i dag omkring 423.000 gasfyr, mens der kun er omkring 60.000 jordvarme- eller luft-vand-varmepumper i Danmark, skriver Ingeniøren.

ny lov skal øge muligheder for små virksomheder For første gang er Danmark på vej til at få en lov om udbud. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har inviteret Håndværksrådet til at repræsentere de små og mellemstore virksomheder i det udvalgsarbejde, der lægge fundamentet til en ny udbudslov. »Vores mål er naturligvis at få loven udformet, så den aktivt opfordrer kommuner og andre offentlige kunder til at udbyde deres opgaver SMV-venligt. Loven skal være så fleksibel som muligt, så det i hvert fald ikke er loven, der står i vejen, når det offentlige vil udbyde opgaver til små og mellemstore virksomheder,« siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, der er Håndværksrådets repræsentant i udvalgsarbejdet.

I dag betyder komplicerede udbudsregler et meget stort papirarbejde, når virksomheder vil byde på offentlige opgaver. »Et af hovedformålene med en ny udbudslov må være at nedbringe omkostningerne ved at deltage i udbud. Små og mellemstore virksomheder er særligt følsomme over for administrativt bøvl, og derfor afholder det store papirarbejde, der er ved at give tilbud, i dag en del virksomheder fra at byde på offentlige opgaver. Det er skadeligt, fordi det dels koster SMV’erne ordrer, men også fordi det betyder mindre konkurrence om opgaverne og dermed højere priser for udbyderne,« siger Jeppe Rosenmejer.

En dansk udbudslov er blevet aktuel, efter at EU har vedtaget et direktiv om udbud, som medlemslandene skal have implementeret i den nationale lovgivning senest i efteråret 2015. Ét af elementerne i direktivet går ud på, at offentlige indkøbere ikke må stille krav om, at tilbudsgivernes omsætning er mere end to gange højere end værdien af den opgave, der er i udbud – med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Stadig liv i solceller

Selv om den attraktive nettomålerordning er blevet lagt i graven, afholder det ikke danskerne fra at investere i små solcelleanlæg til deres bolig – om end det er på et helt andet niveau, end da solcelleeventyret boomede i slutningen af 2012.

Det seneste kvartal har Energinet.dk modtaget omkring 450 anmeldelser på små solcelleanlæg under seks kW, som skal kobles på el-nettet, oplyser sektionschef for Markedsdrift og kundesupport i Energinet.dk, Martin Lervad Lundø til dagbladet Licitationen.

Det står i skærende kontrast til de cirka 40.000 anmeldelser af tilsvarende anlæg i det sidste kvartal i 2012. Hele sidste år blev der anmeldt over 80.000 anlæg.

Mette Frederiksen: Tilskadekomst under en julefrokost bør ikke være en arbejdsskade.

Vil afskaffe erstatning for skader under julefrokost Uheld under firmajulefrokosten skal ikke længere betegnes som arbejdsskader. Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at se nærmere på området med en lovændring som sigte. »Det er ikke for at ødelægge den gode julestemning. Vi har et arbejdsskadesystem for mennesker, der er kommet til skade i forbindelse med, at de passer deres arbejde - ikke en julefrokost. Næste gang, vi ændrer i arbejdsskadesikringsloven, vil der derfor indgå forslag om nye og mere præcise regler for skader opstået under julefrokosten med videre på arbejdspladsen,« siger Mette Frederiksen til HK/ Privats nyhedsbrev.

Ifølge den nuværende lovgivning på området er medarbejdere som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven under firmajulefrokoster, hvorfor uheld skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Blandt kravene er, at der er tale om en officiel firmajulefrokost med rammer, der er kendte på forhånd, ligesom det kun er inden for festen officielle forløbstid, man er dækket ind. Til gengæld er det uden betydning, hvor festen afholdes eller om chefen er til stede, når ulykken sker.

DS-bladet nr. 12 2013 | 17

KVALITETSMÆRKNING

Af Arne Matthiesen

Kursus lettede vej til CE-mærkning Morten Elbæk med en af Smedefirmaet Moel’s biler, der er prydet med oplysningen om CE-certificeringen.

herrerne direkte har stillet krav om, at arbejdet udføres efter DS/ EN 1090 EXC 2 – og det kan vi jo sagtens klare!« Men er konkurrencen lige? Morten Elbæk efterlyser et centralt register – fx hos Energistyrelsen – hvor bygherrer og disses rådgivere kan se, hvilke firmaer der er certificeret og i hvilken EXCklasse, de er certificeret – eventuelt kombineret med en anerkendt betegnelse på linje med symbolet for vvs-godkendte installatører. »For hvordan sikrer jeg mig imod konkurrenter, som ikke lever op til konditionerne,« spørger direktør Morten Elbæk. »Så vidt som jeg er informeret, så er vi de eneste i Nordsjælland, der er certificeret. Så selv om vi er en del af Hovedstadsregionen, så agerer vi i et certificeringsmæssigt rent yderkantsområde.«

Smedefirma efterlyser centralt register over, hvem der er certificeret og i hvilken klasse.

Et stadigt voksende antal kursister kan bryste sig med at have gennemført Metal College Aalborgs kursusforløb National Svejsekoordinator. De har fået papir på, at de og deres virksomhed kan leve op til de nye krav til stål- og aluminiumskonstruktioner i byggeriet, som bliver gældende i sommeren 2014.

Smedefirmaet Moel ApS i Ølstykke, har siden 20. august kunnet mærke virksomhedens biler med oplysningen »CE-certificeret efter DS/EN 1090«.

Direktør og smedemester Morten Elbæk fastslår, at kursusforløbet til National Svejsekoordinator, som han er i gang med, har lettet vejen og hjulpet stærkt på forståelsen af de krav, der stilles til virksomheder, som også vil levere stål- og aluminiums konstruktioner til byggebranchen m.fl. efter den 1. juli 2014. »Arbejdet med at udarbejde kvalitetshåndbogen, procedurer, formularer, registreringer og få medarbejdernes kompetencer tilpasset fremtidens krav, har vi klaret over en periode på ca. otte måneder,« fortæller Morten Elbæk. »Her har vi haft god gavn af bl.a. assistancen fra firmaerne Advisio, Q-kontrol og Nordisk Svejse Kontrol. Vi har også lavet en aftale med Advisio om løbende intern kontrol, så vi ikke falder bag af dansen indtil, firmaet Inspekta skal recertificere os om et år.« Krav fra bygherrer »Fremtidens krav sniger sig ind på os,« konstaterer Morten Elbæk. »Vi har allerede i løbet september og oktober afgivet tilbud på tre store opgaver, der skal udføres henover 2014 og 2015, hvor byg18 | DS-bladet nr. 12 2013

Udbud og efterspørgsel Morten Elbæk møder en del skepsis overfor CE-mærkningen af bygningsstål blandt leverandører, andre stålvirksomheder, hovedentreprenører, bygherrer og rådgivere. De frygter store prisstigninger, og mange er stadig overbevist om, at der kommer endnu en periode med dispensation fra kravene. »Med hensyn til prisstigninger, så er det klart, at vi skal have vores omkostninger dækket. Men vi har altid skulle forholde os til, hvilke materialer vi indkøber, hvordan vi udfører vores smedegerning, og hvilket produkt, vi afleverer kunderne,« fastslår Morten Elbæk. »Det nye er, at vi nu følger en nedskrevet procedure, så umiddelbart kan jeg ikke se nogen årsag til væsentlige prisstigninger. Hvis der kommer prisstigninger, så tror jeg, at de vil være resultatet af udbud og efterspørgsel, hvis der skulle blive for få aktører, som kan indfri de fremtidige krav.« Ser lyst på fremtiden Smedefirmaet Moel ApS, Ølstykke, er nu en af disse aktører og det faktum indgår som et vigtigt element i virksomhedens profilering. »Vi har markeret det med tekst på vores servicevogne, vi har fået oprettet en hjemmeside, vi henviser til det i al vores korrespondance, og vi siger det alle de gange, som vi kan komme af sted med,« fortæller Morten Elbæk. »Jo, vi ser da lyst på fremtiden og vores markedsføring har givet anledning til forespørgsler og ordrer fra nye forbindelser. Vi synes også at kunne mærke, at der generelt er en stigende optimisme i samfundet. Så vi har benyttet en mulighed for at tilleje 50 pct. mere værkstedsareal i direkte tilknytning til vores hidtidige værksted og dette areal er vi nu stærkt i gang med at klargøre med nødvendigt løftegrej og lovlige svejsepladser,« fortæller Morten Elbæk.

KVALITETSMÆRKNING

Af Jens Holme

Mulighed for støtte til certificering Vækstprogram i Region Syddanmark finansierer halvdelen af udgiften op til 112.000 kr.

Ny Stenderup Maskinfabrik sigter mod at blive ISO 9001-certificeret i første halvår af 2014 og har fået bevilget støtte til certificeringen gennem Væksthus Syddanmarks såkaldte power-push-program.

Power Push er en del af Region Syddanmarks satsning på en velkvalificeret arbejdsstyrke og lanceres i samarbejde med de lokale erhvervskontorer og er støttet af Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Socialfond.

Programmet giver virksomhederne støtte til at investere i kompetencer og opkvalificering af medarbejderne. Der er frit valg på alle hylder, og virksomhederne kan vælge netop det tilbud, de har behov for. Gennem programmet får virksomhederne 50 procent i tilskud – helt op til 112.500 kr.

Ny Stenderup Maskinfabrik med hovedkvarter i Broby på Sydfyn er kun i begyndelsesfasen. Den er i gang med at vælge den konsulent, som skal hjælpe med at gennemføre certificeringen. Men ejeren af maskinfabrikken, Torben Pryds, regner med, at certifikatet er i hus inden næste sommer. »Vi har valgt at gøre det for at kunne bevise overfor vores kunder, at vi har styr på vores kvalitet, og fordi vi gerne vil henvende os til en ny målgruppe inden for offshore, hvor det er et ufravigeligt krav, at man har en 9001’er,« fastslår Torben Pryds.

Satser på Norge Virksomheden leverer i dag en del til fødevare- og emballageindustrien, men man har også haft underleverandøropgaver til

olie- og gasindustrien, og offshore-sektoren vil være en naturlig forlængelse af det arbejde. »Vi vil især gå efter at få nogle komplekse dreje/fræseemner og se, om vi kan dygtiggøre os inden for nogle af de svært bearbejdelige materialer. Der kan vi fornemme, at der er mangel på underleverandører, som tør binde an med opgaverne,« siger Torben Pryds, der blandt andet vil kigge mod Norge for at finde kunderne. »I første omgang skal vi have certificeringen på plads, for ellers kommer vi ingen vegne i den her sektor, men derefter er det planen, at vi vil markedsføre os på messer specielt rettet mod offshore-sektoren deroppe. Det kunne sagtens blive som en del af en dansk fællesstand,« fortsætter han.

Det er ellers ikke, fordi Ny Stenderup Maskinfabrik mangler opgaver. Ifølge Torben Pryds har virksomheden forrygende travlt. Maskinfabrikken har løbende udvidet maskinparken de seneste par år for at følge med efterspørgslen.

Krav til dokumentation Virksomheden Andersen Stainless Group A/S i Egtved er netop blevet ISO 9001-certificeret med økonomisk støtte fra vækstprogrammet Power Push.

Andersen Stainless Group A/S fremstiller produktionsanlæg til bl.a. vind-, medicinal- og fødevareindustrien. Ejeren, Claus Bang Andersen, siger om baggrunden for at søger midler til ISO-certificering via Power Push-programmet: »Vi er blevet ISO 9001-certificeret for at dokumentere vores kvalitetsledelse. ISOcertificeringen sikrer sporbarheden på vores produktion. Det er vigtigt, for vi fremstiller produktionsanlæg på størrelse med danske parcelhuse, og der er mange risici, som skal håndteres.

Vores kunder i vindindustrien kræver allerede i dag en ISO-certificering, men jeg kan se, at der er opmærksomhed på det

Torben Pryds, Ny Stenderup Maskinfabrik, ser mod Norge, men først skal virksomheden være ISO 9001-certificeret.

i markedet, så nu er vi rustet til at åbne store døre.« Power Push-forløbet blev afviklet med en konsulent, som Claus Bang Andersen selv valgte. Og blandt flere bud faldt valget på en konsulent med produktionserfaring, der var vedholdende, men også havde en forståelse for virksomhedsejerens travle hverdag.

Fordobler omsætning Andersen Stainless Group forventer at fordoble omsætningen inden for det næste år.

Det sker bl.a. som følge af ISO-certificeringen. »Branchen har store dokumentationskrav, og nu er vi på forkant,« siger Claus Bang Andersen.

Han har allerede behov for nye folk, og han vurderer, at de i dag 16 ansatte får otte nye kolleger inden for det næste år for at følge med efterspørgslen fra de nye kunder.

Læs mere om Power Push og mulighederne for at få støtte til kvalitetscertificering på Væksthus Syddanmarks hjemmeside.

DS-bladet nr. 12 2013 | 19

KVALITETSMÆRKNING

ENVO-DAN fandt genvej til certificering Smedevirksomheden i Vejen med speciale i stålkonstruktioner og ukrudtsbrændere er en af blot 30 danske smedevirksomheder, der indtil nu har opnået certifikat til CE-mærkning.

Af Vibeke Lund Arkil

Et minimalt og enkelt kvalitetsstyringssystem, som selv giver hjælp og vejledning til at få udfyldt den nødvendige dokumentation – og som ligger på nettet og automatisk bliver opdateret med løbende forbedringer.

Systemet med det mundrette navn QS3834 var smedemester Ole B. Jensens valg, da han stod foran den svære opgave at skulle implementere et kvalitetsstyringssystem og blive CE-certificeret – blot for at kunne fortsætte med at drive sin forretning, som han plejer. »QS3834 trækker de standarder ud, der netop gælder for mindre smedevirksomheder, som bare gerne vil blive ved med at kunne levere almindeligt byggestål. Resten behøver man ikke forholde sig til, og det gør det noget mere overkommeligt, når 20 | DS-bladet nr. 12 2013

man ikke er født som bogorm,« siger Ole B. Jensen.

Skåret ind til benet Egentlig har Ole B. Jensen selv en væsentlig del af æren for, at systemet overhovedet er blevet udviklet. Da han tilbage i 2008 første gang blev informeret af DS Håndværk & Industri om de forestående lovkrav, kontaktede han en bekendt, Flemming Kristensen, som han vidste, var både ingeniør og arbejdede med kvalitetsstyring. »Jeg spurgte Flemming, om ikke det var noget for ham at se på det her, for jeg var helt klar over, at jeg selv ville gå død i alle de tykke bøger, der er skrevet om standarder,« fortæller Ole B. Jensen.

Og Flemming Kristensen var interesseret. Faktisk var han så interesseret, at han tog udfordringen op og satte sig for at udvikle et system, der kunne bruges af alle mindre smedevirksomheder. »Det er jo en enorm opgave for en lille smedemester at skulle sætte sig ind i alle disse standarder og derefter selv finde ud af præcis, hvad der er gældende på ens eget forretningsområde. Samtidig har der også været mange forskellige udmeldinger om hvor grundigt, man bør gå til værks. Så det var mit ønske at lave et system, der var

enkelt at bruge og skåret helt ind til benet, men stadig fyldestgørende,« siger Flemming Kristensen.

Lidt af en eksamen Processen har været lang for Flemming Kristensen – og fyldt med korrespondance med de certificerende myndigheder: »Jeg har brugt rigtig meget tid på at få afklaret, hvad kravene helt nøjagtigt er, og hvad de ikke er. Dette er jo nyt for alle parter, så derfor har det krævet rigtig mange telefonsamtaler og mails at få det på plads.« Men i dag er QS3834 en realitet – og certificeret af både Intertek og Inspecta. Og da Ole B. Jensen og ENVO-DAN gennemgik certificeringen, sad også DANAK med ved bordet, fordi Inspecta samtidig skulle akkrediteres til at udføre certificeringer i netop denne standard. »Det var lidt af en eksamen at sidde overfor så mange mennesker. Men når den øverste, certificerende myndighed i Danmark har godkendt systemet og den måde, jeg bruger det på, så kan jeg da være helt sikker på, at jeg lever op til min CE-mærkning,« smiler Ole B. Jensen.

En tilvænningsproces Ifølge Ole B. Jensen arbejder hverken

t Smedemester Ole B. Jensen, ENVO-DAN (tv) var årsagen til, at Flemming Kristensen gik i gang med at udvikle et nemt kvalitetssyringssystem.

han eller de øvrige medarbejdere i ENVO-DAN i dag anderledes, end før CEmærkningen. Den eneste forskel er, at de nu skal dokumentere deres arbejde. »Det er en tilvænningsproces at skulle dokumentere på den måde. Vi startede heldigvis i god tid, så vi kunne tage det lidt ad gangen. Vi tog en periode, hvor vi havde fokus på at skrive afvigelser ned, hvis vi for eksempel valgte at brugte en anden type svejsetråd, end vi havde angivet i tilbuddet. Da det var på plads, skiftede vi fokus til indgangskontrol for at sikre, at alle underleverandører havde de nødvendige certificeringer på det, de sendte os. Vi kan jo ikke bare tage en ting på hylden i dag,« siger Ole B. Jensen.

Kan afvise krav Men selv om kvalitetsstyringssystemet og CE-mærkningen i dag betyder, at mængden af papirarbejde er vokset lidt, mener Ole B. Jensen, at det opvejes af fordelene: »For det første er systemet tilpasset, så små projekter giver tilsvarende små papirmængder. Og for det andet, giver det os nogle fordele, vi ikke havde regnet med. For eksempel oplever vi med jævne mellemrum at blive stillet over for krav om ekstra dokumentation, efter at arbejdet er afsluttet, og vi har sendt vores faktura.

Ind i mellem kan man få den fornemmelse, at baggrunden for kravet alene er at opsætte betalingen af vores faktura.

I dag ved vi, at vi har al dokumentation på plads, når vi afslutter arbejdet, fordi vi arbejder efter QS3834, og derfor kan vi med det samme enten afvise den slags krav eller kræve ekstra betaling for at fremskaffe dokumentationen,« siger Ole B. Jensen.

Flemmings Kristensens kvalitetsstyringssystem bygger på standarden DS/ EN 1090-1 samt del 2 og del 3 alt efter, hvilke materialer, virksomhederne ønsker at arbejde med. Kravene omkring kvalitetsstyring er taget ud fra standarden DS/EN 3834, der har en direkte sammenhæng med DS/EN 1090.

Det er bygget op som et online system, hvor man bliver guidet igennem processerne, både når man skal lave tilbud, når arbejdet skal udføres og dokumenteres, og når sagen skal afsluttes og arkiveres på den rette måde.

KVALITETSMÆRKNING

Samarbejde om svejseprocedurer Partnerskab mellem Q-kontrol og Metal College gør det enklere for virksomheder, der skal CE-mærke.

Et nyt samarbejde mellem Q-kontrol ApS og Metal College Aalborg gør det lettere og billigere for mindre og mellemstore virksomheder at opfylde de kommende krav til svejseprocedurer – kaldet WPS - i forbindelse med CE-mærkning af stålkonstruktioner.

De to partnere har i samarbejde få lavet og godkendt prøver, som Metal College har brugt til at fremstille en række standardsvejseprocedurer.

Lettere at leve op til krav »Vi har således gjort det lettere for de mindre virksomheder at leve op til de lovkrav, det gælder fra den 1. juli næste år,« fastslår direktør Ole Have Büchert, Q-kontrol ApS. Faglærer Jan Starberg Jespersen, Metal College Aalborg, supplerer: »Det er en stor omkostning for de små og mellemstore virksomheder, hvis de selv skal udføre hele arbejdet. Her er vi så gået ind og har udnyttet de muligheder, som standarderne giver os for at fremstille forskellige WPS’er på forhånd. Dem bruger vi til at opbygge en WPS-database, så virksomhederne kan komme nemmere og billigere igennem arbejdet med CE-mærkningen.« Samles i database Databasen placeres hos Q-kontrol med adgang via hjemmesiden. »Også de er helt enkelt: Man udfylder en kontaktformular, og vi går efterfølgende i dialog med virksomheden for at afklare, hvad den har brug for af WPS’er,« siger direktør Ole Have Büchert, Q-kontrol ApS. »Og så gør vi arbejdet færdigt og sender det til kunden,« tilføjer Jan Starberg Jespersen, Metal College Aalborg.

Direktør Ole Have Büchert: »Vi har gjort det lettere for små virksomheder at leve op til lovkrav.«

DS-bladet nr. 12 2013 | 21

UDDANNELSE

Danmarks første multismed, Thorsten Meldgaard Dam, sammen med sine læremester og medindehaver af Bork-Hemmet Smede & VVS, Allan Johnsen. Thorsten Meldgaard Dam har efter endt uddannelse forladt virksomheden for at tage på højskole. (Foto: Skjern Tekniske Skole)

Danmarks første multismed En af ni nyuddannede klejn­ smede fra Skjern Tekniske Skole kan kalde sig Danmarks første multismed.

Thorsten Dam Meldgaard fra Tarm har udbygget sin klejnsmedeuddannelse så den også omfatter færdigheder indenfor vvs, hydraulik og el. Der er tale om en påbygning med fire uger mere på skole.

Muligheden for at udvide klejnsmedeuddannelsen er udviklet af Skjern Tekniske Skole i tæt samarbejde med Industriens Uddannelser og ikke mindst en række vestjyske virksomheder, som efterlyste en bredere uddannet klejnsmed. Heriblandt Bork-Hemmet Smede & VVS, hvor Thorsten Dam Meldgaard er udlært.

Det fælles mål for skolen og virksomhederne har været at tilrettelægge uddan22 | DS-bladet nr. 12 2013

nelsen, så den enkelte lærlings færdigheder passer bedst muligt til lærepladsens behov og dermed skaber en win-win-situation for begge parter. Det er dette mål, der fik Michael Thorup, Allan Johnsen og Bo Jensen, der sammen ejer og driver BorkHemmet Smede & VVS, til at engagere sig meget aktivt i forarbejdet til den nye multismed.

Blandet landhandel Bork-Hemmet Smede & VVS er lidt af en blandet landhandel. Størstedelen af opgaverne ligger imidlertid indenfor vvs-området, som den almindelige klejnsmedeuddannelse ikke matcher. Resten består i en bred vifte, der spænder fra reparation af landbrugsmaskiner, salg af havemaskiner til produktion af trapper og gelændere og herudover alle tænkelige opgaver inden for sortjern, aluminium og rustfrit stål m.v.

»Derfor har vi ellers hidtil forlangt, at vore lærlinge tog til Tønder Tekniske Skole, fordi uddannelsen som landbrugs- og bygningssmed passede bedst til vore opgaver. Men den uddannelse eksisterer ikke mere – og det var et problem for os, som imidlertid nu er løst på en god måde ved at vi i stedet har fået multismeden. Faktisk dækker multismeden i højere grad vores virksomheds behov end landbrugs- og bygningssmeden,« siger Allan Johnsen. »Der er ikke tale om en standardoverbygning. Uddannelsen tilpasses i forhold til den enkelte virksomheds behov og opgaver,« fortsætter Allan Johnsen. BorkHemmet Smede & VVS har allerede den næste i lære som multismed.

Oprindelig var det Thorsten Meldgaard Dams plan at uddanne sig til landbrugsmaskinmekaniker, og han var også tilmeldt denne uddannelse, der foregår i Års.

»Men der var ikke rigtig nogen lærepladser at få, og så måtte jeg tænke lidt alternativt og ringe lidt rundt. Bl.a. her til Bork-Hemmet Smede & VVS, hvor jeg vidste, at de havde lidt at lave – og at deres lærling snart var udlært. Så var jeg her for at kikke lidt – og derfra kørte det fint«, siger Thorsten Meldgaard Dam. Hammerfedt »Det har været hammerfedt. Jeg har fået lov at prøve en hel masse og får set de forskellige segmenter og opgaverne fra flere forskellige vinkler – og man får en masse kompetencer på en masse områder. Ulempen kan så være, at man ikke bliver så specialiseret på et bestemt område,« siger Thorsten Dam Meldgaard og fortsætter: »Men det har været spændende. Jeg har været rundt på Fyn og i Jylland til staldbyggerier, været med til at renovere skolen og børnehaven i Spjald, lagt gulvvarme,

været med til at skifte kedler ud og opbygge teknikskabe.« En god kombination Eleverne på den udvidede klejnsmedeuddannelse på Skjern Tekniske Skole nyder i høj grad godt af vindmølleoperatøruddannelsen, som Skjern Tekniske Skole har udviklet i samarbejde med Vestas og Siemens. For netop vindmølleoperatøruddannelsen kræver fremragende faciliteter indenfor hydraulik og el, som er meget vigtige komponenter i en vindmølle. »Og det er ikke kun vore elever med påbygningen som multismed, der har gavn af faciliteterne. Omkring 40 pct. af eleverne vælger faktisk at udbygge deres klejnsmedeuddannelse med hydraulik og el. Det skader bestemt ikke deres muligheder for at få de gode job efter uddannelsen. Ofte i den virksomhed, hvor de er udlært,« fortæller uddannelsesleder Hans Uhd Jakobsen.

Bork-Hemmet Smede & VVS blev grundlagt tilbage i 1940’erne. I 1975 blev virksomheden overtaget af de nuværende ejere og har siden ekspanderet ved at overtage vvs- og smedevirksomheder i naboområdet.

Virksomheden beskæftiger i øjeblikket ni medarbejdere og har ifølge medejer Allan Johnsen rigeligt at bestille. »Vi foretog en hurtig tilpasning af bemandingen, da krisen kom, og siden er det gået ganske godt,« siger Allan Johnsen.

Hele holdet af nye kleinsmede fra Skjern Tekniske skole

Thorsten Meldgaard Dam, Bork-Hemmet Smedeog VVS ApS, Martin Odgård Jorfred Hansen, ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, René Stengård Jensen, Eagleburgmann Bredan A/S, Rindum, Henrik Haugaard Madsen, Ørnhøj ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, Simon Mikkelsen, Jyden Bur A/S, Heine Nielsen, Skjern Carl C. A/S, Skjern, Nikolaj Fromberg Pedersen, 2m-Group A/S, Billum, Tobias Krarup Pedersen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Martin Jacob Skov, Orla Hansen A/S, Tarm. Midt i billedet: faglærer Michael Uhd Jakobsen, Skjern Tekniske Skole.

DS-bladet nr. 12 2013 | 23

UDDAnnELSE

Svejseuddannelse på højt niveau Nyt center i Ballerup tilbyder undervisning i automatiseret svejsning og optimering af processer og metoder.

Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Ballerup har slået dørene op for et nyindrettet svejsecenter. Svejsecentret tilbyder uddannelse og kurser indenfor automatiseret svejsning på et meget højt niveau og med anvendelse af den nyeste teknologi inden for svejsning.

Teknologien anvendes bl.a. i svejseopgaver, hvor der er risiko for miljømæssige gener, men også til meget udfordrende svejseopgaver på grund af vanskelig tilgængelighed.

Ny viden til lærlinge og kursister Automatiseret svejsning og robotsvejsning er i en rivende udvikling, og der er stor efterspørgsel på smede, der behersker denne teknologi, især inden for stålindustrien.

Med TEC’s nye svejsecenter kan smedelærlinge erhverve sig de efterspurgte kompetencer på et avanceret niveau. Det er ikke blot de nyuddannede smede, der får glæde

24 | DS-bladet nr. 12 2013

af svejsecenteret. Skolen tilbyder også efteruddannelseskurser til smedevirksomheder i hele Danmark.

Automatiseret svejsning tilbydes specielt dygtige elever som en overbygning til den eksisterende lærlingeuddannelse indenfor smedeområdet. De vil modtage undervisning på avanceret niveau og få en dybdegående viden om automatiseret svejsning.

Forventningen er, at undervisningen skal tilbydes elever på alle landets tekniske skolers sidste skoletrin (klejn-, rustfast-, aluminiumsmede samt svejseuddannelsen).

Undervisningen er baseret på en tilgang og metodik, hvor eleverne via praktiske forsøg kan sammenligne svejsning manuelt med semiautomatisk svejsning og robotsvejsning. Ud fra disse erfaringer vil eleven være i stand til at kende de praktiske forskelle, fordele og ulemper ved de forskellige metoder og processer.

Svejserobot Undervisningen vil forgå i grupper, der vil arbejde med svejserobot, hvor der er tilkoblet et drejebord, der er synkroniseret med robotten, og eleverne vil blive introduceret til, hvordan man innovativt kan udvikle svejsefixture.

Som støtte i læringsprocessen er der tilkoblet et it-baseret optimeringsværktøj, der giver mulighed for at aflæse og analysere forskellige data i de udførte forsøg. Det er med henblik på, at eleven tilegner sig større forståelse for processerne og mulighederne for optimering. »De elever, der deltager på kurserne med automatiseret svejsning, vil få mange kompetencer, som kan hjælpe virksomhederne med at optimere deres produktion. Fx i produktionsvirksomhederne er der mange arbejdsprocesser, der med stort held kan automatiseres,” siger Stig Bøgeskov Nielsen, TEC Ballerup og tilføjer: ”I undervisningen benytter vi de nyeste tiltag inden for svejsning. Det er bl.a. virtuel svejsning, som er en undervisningsplatform til at få forståelse for brænderens svejsevinkler, stickout, hastigheder samt styring af smeltebadet uden risiko for miljømæssige problemer.« Selve svejsecenteret har TEC opbygget i samarbejde med firmaet Kemppi, der udover at være leverandør af en stor del at udstyret til svejsecenteret også har stillet deres ekspertise til rådighed ved udvikling af de undervisnings- og kursusmoduler, som centeret udbyder.

SKAt

Privat tur i gulpladebil kan blive dyr Dom fastslår, at man bliver beskattet for hele den periode, man har haft bilen til rådighed, hvis man kører en privat tur i sin gulpladebil.

han ikke havde haft fri bil til rådighed, siden bilen blev anskaffet et år forinden. Da føreren ikke kunne dokumentere, at bilen ikke var anvendt privat, blev han beskattet af fri bil siden bilens anskaffelse,« forklarer John Cederskjold Kierans.

»Som udgangspunkt er det SKAT, der skal bevise, at en gulpladebil anvendes privat, men det har længe været diskuteret, hvad konsekvensen var, hvis en bruger faktisk blev taget i privatbrug. Dette er nu afklaret af Østre Landsret i en ny dom,« fortæller John Cederskjold Kierans, skatteekspert fra revisionsfirmaet PwC. Dommen vedrørte en sag, hvor et kurerfirmas gulpladebil med en driftsleder bag rattet var blevet stoppet i en rutinekontrol.

SKAT kunne konstatere, at bilen indeholdt varer, som skulle leveres til en kunde, men derudover indeholdt bilen også, hvad der blev betegnet som »indkøb til den private husstand.« »SKAT og domstolene kunne konkludere, at bilen havde været anvendt privat. Østre Landsret fandt samtidig, at det så var brugeren af bilen, der selv skulle bevise, at

Kun kørebog er tilstrækkeligt Der gælder altså en formodning for, at bilen har stået til rådighed for brugeren til privat brug siden anskaffelsen – også selvom brugeren aldrig før er blevet grebet i at benytte bilen privat. Er brugeren ansat senere end anskaffelsen af bilen, skal beviset løftes for perioden fra ansættelsen blev påbegyndt. »I den her sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt at hævde, at bilen aldrig før er anvendt privat, eller at dokumentere, at brugeren allerede har en privatbil i husstanden. Derimod kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel,« siger John Cederskjold Kierans og fortsætter: »Det eneste håndfaste bevis, som domstolene i praksis anerkender, er en korrekt ført kørebog. Kørebogen skal være ført

løbende, for domstolene accepterer kun yderst sjældent rekonstruerede kørebøger.« Miseren opstår derfor, når gulpladebilen alligevel bruges til privat kørsel, og SKAT og domstole kun vil godtage en løbende ført kørebog som bevis for, at der ikke tidligere er kørt privat i bilen. I sådanne tilfælde kan det få store økonomiske konsekvenser for såvel medarbejder og/eller ejer og virksomhed. »Hvis man anvender gulpladebilen til ting, der på nogen måde kunne blive opfattet af SKAT som privatanvendelse, anbefaler vi, at man alligevel løbende fører kørebog – også selvom gulpladebilerne som udgangspunkt ikke er omfattet af de snævre bevis- og beskatningsregler, der gælder for biler på hvide plader og papegøjeplader,« fastslår John Cederskjold Kierans.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 12 2013 | 25

IVÆRKSÆTTER

Af Hanne Gregersen

Portræt af en iværksætter:

Mads gik solo som 23-årig kan lide at være egen herre og selv planlægge sin dag.

Mads Bonde Andersen spekulerede ikke på krisen, da han begyndte egen virksomhed i 2008. I dag har han en svend og en lærling ansat.

Mads Bonde Andersen er en af de iværksættere, Danmark skriger på. Endda en ægte af slagsen, der ikke overtager en igangværende forretning, men begynder helt fra bunden.

Da han startede i 2008 havde han kun sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker fra Brdr. Thorsen i Nimtofte plus en mindre opsparing. Men selvstændig ville han være – det havde han fundet ud af allerede i læretiden. »Jeg kunne jo se forskellen på fakturaen og den løn, jeg fik udbetalt, og tænkte at den forskel ville jeg da godt tjene selv,« forklarer han over en kop kaffe.

Han har siden fundet ud af, at hele differencen ikke havner i egen lomme, men det får ham ikke til at fortryde springet. Han 26 | DS-bladet nr. 12 2013

Kunderne bestemmer Det sidste må dog tages med et vist forbehold. For når kunderne kalder, er det ud af røret uanset klokkeslæt og ugedag. Derfor er det også brandvigtigt, understreger han overfor andre, der måtte gå med en mester i maven, at familien er helt med på ideen.

Der er jo voldsom forskel på at en fast løn og et 8-4 job og så ikke altid kende månedens timetal eller indtjening, påpeger han.

De faste udgifter skal betales, uanset om man tjener penge.

Den økonomiske krise, der ramte samfundet som en tyfon i 2008, spekulerede han ikke over. Han havde efter sin værnepligt rejst en del for bl.a. Grenå Hydraulik i Estland og Thailand og for FL. Schmidt i Pakistan som supervisor i offshore-industrien. Velbetalte jobs - men kedeligt i længden bare at gå og tjekke andre, syntes han.

Så det rokkede ikke ved hans trang til at gå solo.

Tidligere landbrug Udgangspunktet for Mads Bonde Andersens virksomhed er landsbyen Veggerslev lidt uden for Grenå. Her er han selv vokset op som 6. generation på en lille landejendom. Ingen af forældrene er landmænd, så de bygningsmæssige rammer kunne Mads bruge. Sammen dannede de et I/S, hvor Veggerslev Landbrugs- & Maskinservice, som han døbte sin virksomhed, lejer sig ind i bygningerne. Selve virksomheden ligger i et Aps. Han erkender, at det havde været lettere at overtage en igangværende forretning, men dels var der ingen til salg, dels havde Veggerslev en fin placering, forstået på den måde, at der indenfor en omkreds på 30 km ikke var nogle konkurrenter men til gengæld en del landbrug.

Kunderne skaffede Mads Bonde Andersen ved at køre rundt til landbrug i området.

Han havde fremstillet en flyer, der fortalte

om hans forretning, og hvad han kunne tilbyde. Dér, hvor han traf folk hjemme, fik de en sludder, de andre steder lagde han flyeren for efterfølgende at tage kontakt til ejeren. »Man skal forstå at sælge sig selv i sådan en situation,« siger han, og det vil i hans opfattelse sige at se ordentlig ud, være ordentlig kørende og have ordentligt grej. Kommer man i noget skrammel, sender det et signal om, at resten af virksomheden nok heller ikke er for god, mener han.

Lærepenge Med de kun få år på bagen kan man ikke sige Veggerslev Landbrugs- & Maskinservice er vokset stille og roligt. Men ikke alt har været guldrandet undervejs. Mads Bonde Andersen så en god forretning i at overtage en række småmaskiner fra en forhandler med henblik på udlejning. Efterfølgende måtte han erkende, at det var lettere sagt end gjort. »Det var nok derfor forhandleren var interesseret i at sælge til en fornuftig pris, kommer det tørt.« Der har også været andre lærepenge at betale, bl.a. i form af mangelfuld hjælp. Til andre tider, har der været gabende langt mellem ordrerne, men så er der ikke andet at gøre end at give den en skalle mere, fastslår han.

Mads Bonde Andersen er da også meget bred i sin tilgang til opgaver. Udover landbrugsmaskiner reparerer han maskiner til pelsning af mink, ligesom han har en stående aftale med Grenå Havn. I dag har han ansat en svend, for et halvt år siden kom der en lærling til, og virksomheden tærer ikke på sin kassekredit.

Fremtiden Igennem det seneste års tid har Mads Bonde Andersen været i gang med en større renovering af de tidligere landbrugsbygninger. Han laver det meste selv sammen med et par kammerater, så det skal jo tage tid, som han siger. Det nye værksted er rart og

Det kan godt lade sig gøre at starte egen virksomhed som næsten nyudlært. Mads Bonde Andersen blev svend i 2005, med en beskeden opsparing og værksted i gamle landbrugsbygninger grundlagde han sin virksomhed i 2008. I dag har han to mand ansat og to firmabiler på landevejen. lyst indrettet – med gulvvarme under betonen! »Vi ligger jo tit på gulvet og arbejder,« forklarer han denne tilsyneladende luksus.

For nylig købte han et nabohus, der stod og faldt sammen ved egen hjælp, og fik det revet ned med kommunens hjælp. Grunden på 6.000 m2 har en lang facadelinje mod vejen. På sigt vil han have udstilling her, og senest når han får en forhandling af et af de kendte mærke, som han drømmer om. For med en forhandling følger automatisk en del service.

Men nemt bliver det ikke nødvendigvis.

Han har allerede erfaret, at forhandlerne

sidder tungt på reservedelene til de maskiner, han reparerer.

Gode råd Et af de vigtigste råd Mads Bonde Andersen har til andre, der vil starte egen virksomhed, er at skaffe sig kvalificeret hjælp til kontorarbejdet. Selv har han en freelancebogholder, som bruger nogle timer på regnskab og andet papirarbejdet. Fakturaerne ordner Mads selv.

Et andet væsentligt råd er at være megakritisk i anskaffelsesfasen. Er det mest økonomisk at lease eller købe? behøver man Jaguarklassen, hvis Folkevogn dækker be-

hovet? Men omvendt: Tingene skal fungere. »Tit ringer kunderne fordi, de står i en krisesituation, så duer det ikke, at vores grej ikke virker,« understreger han. »Sørg også for en god kontakt til banken.

Det kan være værdifuldt, hvis du i pludselig har brug for et overtræk.« Men ellers vil Mads Bonde Andersen ikke spille klog, og fortrudt har han ikke trods lang arbejdsuge og svingninger i indtjeningen. »Jeg synes stadigvæk, jeg har skudt papegøjen,« fastslår han.

Artiklen er skrevet for Randers Omegns Smedemesterforening.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 12 2013 | 27

JURA

Husk indbebetaling til pension Det kan blive rigtigt dyrt, hvis du får oprettet en medarbejder forkert i dit lønsystem, så der ikke indberettes og betales arbejdsmarkedspension.

28 | DS-bladet nr. 12 2013

Af Anette Jensen, juridisk konsulent, DS Håndværk & Industri

En del af det overenskomstfastsatte pensionsbidrag går til forsikringsordninger bl.a. invaliditetsdækning samt dækning ved kritisk sygdom. I en sag for nyligt måtte en arbejdsgiver, der ikke havde fået oprettet pension til en voksenlærling, betale over 100.000 kr. til lærlingen, der fik en kritisk sygdom.

Ud over de 100.000 kr. der er standarddækning ved kritisk sygdom i Industriens Pensionsforsikring, skulle virksomheden betale både arbejdsgiver- og arbejdstagerbidraget for hele den periode, hvor der ikke er afregnet pension. Det er nemlig

arbejdsgiverens pligt at indbetale både arbejdsgivers og arbejdstagers pensionsbidrag til pensionsselskabet.

Selvom medarbejderen ikke blev trukket i løn til pension og derfor fik mere udbetalt, fritager det ikke arbejdsgiver for pligten til at indbetale det samlede pensionsbidrag, og virksomheden kom derfor til at betale »dobbelt« til medarbejderen.

Det er rigtig mange penge, men det kunne være gået meget værre. Var medarbejderen kommet ud for en ulykke, der medførte invaliditet, kunne der blive tale om erstatningskrav mod virksomheden på flere millioner.

Sagen viser, hvor vigtigt det er, at du husker at indbetale pensionsbidrag til dine medarbejdere. Hvis ikke pengene er ind-

betalt, hænger virksomheden - ikke pensionsselskabet – på en eventuel erstatning.

Reglerne Som medlem af DS Håndværk & Industri har du pligt til at betale pension til dine overenskomstansatte medarbejdere.

Alle medarbejdere, der er fyldt 18 år, har ret til pension efter to måneders anciennitet i virksomheden. Medarbejdere, der har være omfattet af en arbejdsmarkedspension i et tidligere ansættelsesforhold, skal have pension fra ansættelsens start.

Lærlinge og elever, der er fyldt 20 år ved uddannelsens start, skal have pension efter 2 måneders ansættelse. Lærlinge, der har været omfattet af arbejdsmarkedspension, inden de kom i lære, skal have pension fra læretidens start, uanset deres alder.

Lærlinge, der ikke er berettiget til pension, skal i stedet have en forsikringsordning med en dækning, der svarer til de forsikringsydelser, der er i pensionsord-

ningerne – det gælder også for de lærlinge, der først skal have pension efter 2 måneders anciennitet. Forsikringen kan tegnes i Industriens Pension. Men husk at opsige forsikringen igen, når du opretter lærlingen med pension.

Alle TL-ansatte og -elever skal have pension fra ansættelsens start, uanset deres anciennitet.

Pensionsbidragene udgør 8 procent i arbejdsgiverbidrag og 4 procent i arbejdstagerbidrag. På timelønsoverenskomsten og HK-området skal det samlede bidrag indbetales til Industriens Pension. For TL-ansatte skal bidragene indbetales til PFA teknikerpension. For HK- og TL-ansatte er der under visse forudsætninger mulighed for en anden firmapensionsaftale.

der senest er indbetalt pension. For nyansatte kan det betyde, at pensionsbidragene ikke skal indbetales til Industriens Pension. Kontakt derfor altid Industriens Pension, inden du opretter en fleksjobber.

Nyoptagne virksomheder kan være omfattet af en optrapningsordning og kan dermed have andre bidragssatser.

På www.ds-net.dk → Jura → Pension er der meget mere information. Du er også velkommen til at kontakte juridisk afdeling, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Undtagelserne Medarbejdere i fleksjob har krav på samme pensionsbidrag, men bidragene skal indbetales til den pensionsordning, hvor

RESULTATER GENNEM DIALOG

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

HUSK EN 1090-1 Certificering før den 1. juli 2014

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevaredirektivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1.

Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n n n n

Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrien Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1 Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . dic@dic.dk

DS-bladet nr. 12 2013 | 29

FORSIKRING

Af juridisk konsulent Tine Olsen, Willis

Ledelsen kan blive ansvarlig for tab

Inden for de seneste ti år er fokus på ledelsesansvar i Danmark steget markant, og år 2013 bliver formentlig ingen undtagelse.

Det skyldes sandsynligvis både de mange ledelsesansvarssager omtalt i pressen, og det generelt er større fokus på, at det er virksomhedens ledelse, der bærer ansvaret for, hvordan virksomheden drives.

Når man taler om ledelsesansvar, så handler det om det personlige ansvar, ledelsen – bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere – kan pådrage sig, hvis de ikke udfører deres job »godt nok«.

Mange af DS Håndværk & Industris medlemmer, er organiseret som ApS’er eller A/S’er. Disse selskaber er i Danmark reguleret af Selskabsloven.

Som udgangspunkt beskriver loven ledelsens overordnede opgaver, men det er stadig den enkelte ledelses eget ansvar at forholde sig til – og efterleve – reglerne.

Ledelsen skal sørge for, at virksomheden drives forsvarligt, og dette kan anfægtes, hvis ledelsen ikke udfører sit arbejde »godt nok«.

Må gå fra hus og hjem I aktieselskaber og anpartsselskaber er der begrænset hæftelse, hvilket betyder at virk30 | DS-bladet nr. 12 2013

somhedsejere kun hæfter med de penge (eller aktiver) som de har skudt ind i virksomheden. Men denne regel gælder ikke for ledelsen. De kan komme til at erstatte tab, som de i forbindelse med deres arbejde som ledelsesmedlem har påført selskabet eller tredjemand med vilje eller uagtsomt.

Hvis en leder findes erstatningsansvarlig af retten, så skal vedkommende betale erstatningen af egen lomme. Det kan i værste fald medføre personlig konkurs og få den konsekvens, at lederen må gå fra hus og hjem.

Flere krav Tidligere har sager om ledelsesansvar været forbeholdt store virksomheder, herunder særligt banker og sparekasser, men vi ser en tendens til, at flere og flere krav bliver rettet mod ledelsen i små og mellemstore virksomheder.

I 2011 og 2012 er flere krav eksempelvis blevet rejst mod små virksomheder med en relativt lille bestyrelse: små virksomheder, hvor ejerne selv er en del af bestyrelsen/ direktionen, og endda mod foreninger og fonde.

Kravene bliver bl.a. rejst af kreditorer eller kuratorer (hvis konkurs) med påstand

om, at bestyrelsen ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med virksomhedens økonomi, eller at bestyrelsen fx har forfordelt nogle kreditorer. Det er bl.a. set i en sag, hvor bestyrelsen vurderede, at det var vigtigere at betale bankgæld frem for leverandørgæld.

Andre sager er blevet rejst mod direktionen/bestyrelsen, fordi de har optaget nye lån på et tidspunkt, hvor virksomheden var i en usikker økonomisk stilling, og stiftelse af ny gæld derfor ikke var forsvarligt.

Forsikring I sidste instans er det domstolene der afgør om et erstatningskrav er berettiget. Og det er naturligvis ikke ethvert krav, der ender med at ledelsen skal betale erstatning til sagsøgeren, Alligevel kan det være omkostningsfuldt (for slet ikke at tale om byrdefuldt), at blive slæbt i retten.

Derfor kan det være en god ide at tegne ledelsesansvarsforsikring. Willis anbefaler stort set altid, at man som leder sørger for at blive omfattet af en ledelsesansvarsforsikring. Den dækker både erstatningsansvar og omkostninger til advokatbistand i forbindelse med sagen.

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

SabetoFLEX har stor vækst i Sverige Væksten er mere end fordoblet i forhold til sidste år, og ti procent af den samlede omsætning ligger nu i Sverige.

Det er tre år siden virksomheden SabetoFLEX i Roslev for første gang præsenterede inddækningsmaterialet WakaFLEX på den anden side af sundet. Nu bærer en målrettet salgsindsats for alvor frugt. »Vi vidste fra begyndelsen, at det ville blive en udfordring, da vores inddækningsmateriale var helt nyt for svenskerne. Alligevel har vi haft mere medvind end så mange andre, der går ind på et nyt marked. Tre år er som sådan ikke lang tid, men det føles som længere, da vi fra dag ét har haft en sælger fast i Sverige. Vi har været i landet 365 dage om året,« siger direktør Per Poulsen og fortsætter: »Det er en forholdsvis tung post for en mellemstor virksomhed som vores, men nu kan indsatsen ses på bundlinjen.« Flere produkter Der er omsat for næsten 4,5 millioner kroner i Sverige i år, og tallet er opnået udelukkende ved salg af de selvvulkaniserende WakaFLEX inddækningsruller. Væksten får nu Per Poulsen til at introducere resten af produktprogrammet i standardindækninger og ventilationsløsninger for svenskerne.

WakaFLEX skæres op i produktionen i Roslev.

»Omsætningsstigningen siger noget om potentialet, så vi er ved at ansætte endnu en sælger, der skal sprede budskabet om de andre produkter. Det er en nødvendig og fornuftig investering.« Per Poulsen er overbevist om, at væksten fortsætter i de kommende år, ikke bare i Sverige, men også i de andre nordiske lande.

Der er kun én udfordring, og det er antallet af timer i døgnet. »Dem kunne vi godt bruge nogle flere af. Vi føler ofte, at vi er et skridt bagefter i forhold til vores muligheder. Men vi skal heller ikke vækste for vækstens skyld. Det skal være til gavn for firmaet,« siger direktøren og tilføjer, at den økonomiske side af sagen trods alt også spiller en rolle. »Det koster nogle millioner at sparke et nyt marked i gang, og dér er vi meget konservative. I Norge har vi for eksempel ikke en sælger ansat, men til gengæld et godt samarbejde med henholdsvis en vvs-grossist og en ventilationsgrossist. Det fungerer fint, men det ville gå hurtigere, hvis vi havde en mand fast deroppe. Så det tygger vi lidt på i øjeblikket,« fastslår Per Poulsen.

Videnpilot skal systematisere odin Maskinfabrikken Odin i Slagelse har ansat en revisor til integrere virksomhedens mange forskellige rapporteringer og dermed skabe et bedre økonomisk overblik og en mere effektiv udnyttelse af mandskab og maskiner. »Han skal hjælpe os med at få vore systemer til at tale sammen.

Belægningen af maskiner, opgørelsen af mandetimer, brug af hjælpemidler og så videre skal integreres i det samme system,« siger Odins direktør Mads Strøjer Rasmussen, der ejer maskinfabrikken sammen med sin far, Gorm Rasmussen.

Revisoren er ansat som videnpilot, hvor virksomheden kan få op til 150.000 kroner i tilskud fordelt over 12 måneder til at ansætte en medarbejder med en bachelorgrad eller mere til at udføre et projekt, der skaber en væsentlig forandring i virksomheden.

»Han kommer jo med nogle friske øjne, der kan se ting, vi ikke nødvendigvis kan. Så det er godt at blive rusket lidt i,« siger Mads Strøjer Rasmussen. »Hverdagen tager hverdagen, og hvis vi ikke havde taget skridtet og ansøgt om tilskud til en videnpilot, var vi nok bare kørt videre på samme måde,« siger han.

Ansættelsen af en videnpilot på den familieejede virksomhed blev aktuel, da Gorm Rasmussens hustru, Ellen Strøjer Rasmussen, som hidtil havde holdt styr på virksomhedens finanser, valgte at gå på pension.

Projektet på Odin Maskinfabrik løber indtil oktober næste år.

Hvis det bliver en succes, er det planen at ansætte piloten i en regulær stilling.

DS-bladet nr. 12 2013 | 31

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Forbud mod tunge løft førte til ny opfindelse

Hjulliften fra Skive Smede- og Maskinteknik i aktion hos Peugeot i Skive.

Et påbud fra Arbejdstilsynet har ført til udviklingen af en hjullift, der ergonomisk korrekt sørger for transport af dæk fra opbevaring til værksted.

I alt 550 hjulsæt transporteres frem og tilbage hos Peugeot i Skive, når kunderne skal skifte dæk de obligatoriske to gange om året. Alle hjul opbevares på hylder i containere for at udnytte pladsen optimalt, men Arbejdstilsynet var ikke tilfredse med, at de blev løftet manuelt. Det førte til et påbud om at eliminere de tunge løft, så medarbejdernes fysik ikke led overlast.

Det har nu udmøntet sig i udviklingen af en hjullift, der samtidig giver nye forret-

Skive Smede- & Maskinteknik A/S har eksisteret siden 2002 og har blandt andet specialiseret sig i flytninger af produktionsudstyr og har egen produktion af bl.a. varehejse, transportvogne, hestebokse og køreramper.

32 | DS-bladet nr. 12 2013

ningsmuligheder for Skive Smede- & Maskinteknik A/S. Direktør Erik Jakobsen forklarer om projektet: Skulle gå hurtigt »Peugeot i Skive ønskede en driftssikker permanent løsning. Vi har i forvejen produktion af varehejs til transport af hjulsæt i bilhuse i flere plan, så vi kendte udmærket problematikken med tunge løft af hjul.

Jeg var sikker på, at vi kunne løse opgaven,« siger Erik Jakobsen og understreger, at udviklingen er sket i tæt samarbejde med bilforhandleren. Han fortsætter: »Det skulle gå hurtigt, og jeg fik masser af gode input fra Jesper Christensen fra Peugeot som har været primus motor på projektet. Det har ført til et godt resultat.« Hjulliften kan hæves til forskellige niveauer alt afhængig af reolhøjden, og har en løftekapacitet på 125 kilo. Ved transport af mindre hjul kan den håndtere op til 8 stk. ad gangen. Konstruktionen er lavet i to separate dele, så selve liften og transportenheden er adskilt. Løfteanordningen er lavet med en wire med indbygget faldsikring og håndteres via håndsving.

Hjulliften er netop blevet CE godkendt,

og Erik Jakobsen har pæne forventninger til de fremtidige afsætningsmuligheder. »Målgruppen er selvfølgelig smal, men i forhold til hvor mange bilhuse og værksteder der har problematikken inde på livet, tror vi meget på produktet,« siger han.

Tiltrængt tilføjelse Hos Peugeot i Skive er Jesper Christensen en glad mand. Liften har gjort transporten fra opbevaring til montage markant nemmere, og fysikken hos medarbejderne skånes optimalt. Arbejdsgangen ved hjulskift er også blevet mere effektiv. Han mener, at liften er en tiltrængt tilføjelse til standardudstyret i autobranchen. »Vi er rigtig mange forhandlere som opbevarer hjul på hylder, og vi er absolut ikke de eneste, der har modtaget et påbud. At det så har ført til en løsning, som er brugervenlig og fungerer over al forventning, er simpelthen glimrende.

Måske kan man endda strække den til at sige, at vi er ganske tilfredse med, at vi fik et påbud. Det har ført noget godt med sig for både Skive Smede- & Maskinteknik og os,« fastslår Jesper Christensen med et smil.

Leif Pinholt var manden med kagen, da Thy Windpower midt i november holdt fest i anledning af, at Grønkjærs Maskinværksted nu har opstillet 200 6 kW møller i Danmark, og det er 30 år siden den første Thy Mølle blev typegodkendt. Desuden er folkene bag Thy Møllen nu klar med en ny 10 kW mølle.

(Foto: Ole Iversen, Nordjyske)

Thy-mølle på vej til eksport Usikkert hjemmemarked giver stødet, til at den nordvestjyske fabrikant af husstandsvindmøller ser ud over landets grænser.

Thy Møllen, der produceres på Grønkjærs Maskinværksted i Hurup er i gang med at undersøge mulighederne for eksport.

Med foreløbig 200 husstandsvindmøller solgt i Danmark siden august 2011 og ansøgninger på andre 170 møller til levering ind i 2014, burde der ellers være rigeligt at lave med at dække hjemmemarkedet.

Men selv om det er gået stærkt i de sidste par år, er Leif Pinholt, Thy Windpower, langt fra sikker på, at salgskurven peger opad efter årsskiftet. »Ingen ved i øjeblikket det mindste om, hvordan strømmen fra husstandsmøllerne afregnes til næste år. Men vi ved, at det nuværende system, hvor måleren »løber baglæns«, ophører. Hvad vi derimod ikke ved noget om, er hvilken afregningspris, mølleejerne kan forvente at få for den strøm, de sender ud på nettet. Og prisen spiller en roller, for vi må være ærlige at indrømme, at det ikke er uden betydning, hvad man økonomisk får ud af at være grøn,« siger Leif Pinholt til Nordjyske Stiftstidende.

Muligheder i eksport Derfor ser Thy Møllen ud over landets grænser og har lige nu særlig fokus på både det spanske, det italienske og i særdeleshed det engelske marked. »Potentialet alene i Storbritannien er på op til 600.000 møller.

Forklaringen er meget enkel. I modsætning til, hvad vi gør herhjemme, har englænderne valgt at satse bevidst på husstandsvindmøller som en del af elforsyningen ikke mindst i udkantsområder,« siger Leif Pinholt.

Ny model Thy Windpower har netop fået typegodkendt en ny 10 kW-mølle, som Leif Pinholt forventer klar til eksport hen over sommeren 2014. Den nye møller har samme udseende som den nuværende eksisterende 6 kW-mølle, men er 25 procent mere effektiv. »Så det er realistisk muligt, at vi er på eksportmarkederne fra september 2014,« siger Leif Pinholt.

I øjeblikket er dagsproduktionen på fabrikken i Hurup én mølle.

Skal den producere til eksport, vil det stille store udfordringer til produktionskapaciteten, påpeger Leif Pinholt.

VVS Søberg ekspanderer på Fyn Helberg VVS i Bogense blev den 1. november den nyeste tilføjelse til VVS Søberg med hovedvarter i Vojens.

Bruno Helberg har drevet virksomheden i Bogense siden 1990, og har de senere år haft sine sønner, Jannik og Kian med, men da der ikke var nogen af dem, der ønskede at overtage vvs-forretningen, måtte Bruno Helberg kigge til anden side, skriver Ugeavisen Nordfyn »Det har da krævet nogle overvejelser, men jeg er rigtig glad og stolt over, at et endte med at blive VVS Søberg, der overtager.

Vi får mulighed for at byde på større opgaver, som vi ikke kune løfte før, og stordriften sikrer, at medarbejderne kan få lov at udvikle sig inden for deres specialområder,« siger Bruno Helberg til Ugeavisen Nordfyn.

Bruno Helberg fortsætter sammen med de øvrige medarbejdere som Bogense-afdeling for VVS Søberg.

VVS Søberg havde i forvejen to afdelinger på Fyn. En i Aarup og en i Ullerslev. VVS-koncernen udvidede i juli i trekantområdet med købet af Jens Ole Larsen VVS i Kolding.

Fra venstre er det Ebbe Jespersen og områdechef Michael Hansen fra VVS Søberg samt Bruno, Jannik og Kian Helberg fra det nu opkøbte Helberg VVS. (Foto: Thomas Gregersen, Ugeavisen Nordfyn)

DS-bladet nr. 12 2013 | 33

Virksomheder vender ryggen til ordrekrisen Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Store dyk i omsætningen og fyringer i stor stil er ved at blive afløst af flere ordrer og nyansættelser. Det viser en spritny konjunkturundersøgelse foretaget af Håndværksrådet med svar fra knap 800 små og mellemstore virksomheder.

Den overvejende del af virksomhederne forudser ordreløft, og mange forventer at udvide medarbejderstaben i de kommende måneder. Det står i stærk kontrast til målingerne fra sidste og forrige år på samme tidspunkt, hvor den overvejende del af virksomhederne forventede færre ordrer.

Byggevirksomheder forsigtige Mens industrivirksomhederne er de mest optimistiske er de mindre byggevirksomheder mest forsigtige i forhold til deres forventninger. Ordretilliden er dog lavere nu sammenlignet med 2010-målingen for fjerde kvartal, og andre økonomiske nøgletal indikerer, at vendingen tager tid.

Som det ser ud i skrivende stund, er det stadig finansieringssituationen for små og mellemstore virksomheder, der er det helt store problem. Lånekrisen eksisterer fortsat – desværre.

Udvikling i Håndværksrådets Ordretillid Håndværksrådets ordretillids-barometer er baseret på følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om tre måneder sammenlignet med i dag?

14 12

Nettotal

10 8

2010

6

2011

4

2012 2013

2 0 -2

3. kvartal

4. kvartal

-4 -6

POSITIVT NETTOTAL: Overvejende del af SMV’erne forventer flere ordrer om 3 mdr. sammenlignet med nu.

NEGATIVT NETTOTAL: Overvejende del af SMV’erne forventer færre ordrer om 3 mdr. sammenlignet med nu.

Du kan læse flere analyser fra Håndværksrådet på www.hvr.dk/analyser.

34 | DS-bladet nr. 12 2013

nAVnE

Direktøren blev hyldet Gæster mødte frem i stort tal, gaverne var mange og humøret var højt, da direktøren for DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, fejrede 50 års fødselsdag den 21. november.

Fra talerstolen var der lykønskninger fra formanden, Jim Stjerne Hansen. Han fremhævede det tillidsfulde samarbejde mellem sekretariatet og den politisk valg-

te ledelse i formandskab og hovedbestyrelse. Han uddelte roser til Jani Lykke Methmann for hendes store arbejdsomhed og engagement og hendes evne til at skabe sammenhold og fremdrift i DS Håndværk & Industri.

Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal hæftede sig ved de gode relationer mellem arbejdsgiversiden i DS Håndværk & Industri og lønmodtagerne i Dansk Metal.

Formanden for DS-bladets bestyrelse, Jørgen Hansen, overrakte fødselaren et særnummer af DS-bladet.

NY I DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI: Lis Raun Johansen tiltrådte midt i november som ny administrativ medarbejder i DS-huset i Odense. Den nye medarbejder er tilknyttet uddannelsesafdelingen og har bl.a. ansvaret for, at administrationen omkring kurser og efteruddannelse foregår nemt og effektivt.

Lis Raun Johansen bor i Stige lidt uden for Odense. Igennem en årrække har hun været ansvarlig for kursus- og konferenceadministrationen hos Frie Funktionærer i Odense.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 12 2013 | 35

ForEnInGSnyt

OG JAGTEN DEN GIK Folk kom fra hele landet, vejret var årstiden taget i betragtning det bedst tænkelige, og deltagerne havde en fantastisk dag, da DS Håndværk & Industri arrangerede jagt på Sophienholm Gods mellem Tølløse og Brorfelde på Midtsjælland.

Dagen begyndte med fælles morgenmad. Herefter indledte deltagerne den første jagt, hvor de primært skød ænder. Efter en pause med forfriskninger blev geværerne ladt igen, og der blev nedlagt fasaner og ænder.

Da dagen var forbi viste en optælling, at der var skudt i alt 129 fugle, primært ænder. Under frokosten blev der ivrigt udvekslet visitkort og udtrykt ønske om flere jagtdage til næste år. Gerne i både Jylland og på Sjælland.

NYE MEDLEMMER i DS Håndværk & Industri KLAR MED FORÅRETS KURSER Kursusprogrammet for DS Efteruddannelse for 1. halvår 2014 er på gaden, og der er mange nye muligheder – denne gang er mere end halvdelen af kursustitlerne udskiftet.

Der er en fortsat markant stigning i interessen for virksomhedsforlagte kurser, der holdes på en medlemsvirksomhed, som selv eller i samarbejde med en anden medlemsvirksomhed har det nødvendige deltagerantal. DS-Efteruddannelse har derfor sikret, at mange af de nye titler også egner sig til dette.

Prisen for at deltage i AMU-kurser er højere, hvis man har en videregående uddannelse som fx vvs-installatør. Det kompenserer DS Efteruddannelse for, så alle har de samme gunstige økonomiske vilkår, når de deltager i AMU-kurserne i det nye katalog.

Læs mere om DS-Efteruddannelse og find forårsprogrammet på www.dseu.dk.

36 | DS-bladet nr. 12 2013

Lokalafdeling Fyns Stift PHILKon ApS, Hans Peter Philip, Gl. Byvej 47, 5792 Årslev.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd Metallin ApS, Simon Skytte, Hastrupvej 3, 4621 Gadstrup.

Lokalafdeling Vestsjælland PC Håndværkerservice, Preben Christensen, Virkelyst 10, regstrup, 4300 Holbæk.

Salto Systems, Jesper Buch, Banegårdspladsen 1, 4400 Kalundborg.

Smeden fra Kyringe, Jens-Henrik Petersen, Frenderupvej 9, 4100 ringsted.

Smede Maskin Service, Henning Fisker, Poppelbakken 25, 4400 Kalundborg.

Lokalafdeling Søndre Birk Christian Peter thomsen Holding ApS, Christian thomsen, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. tSP Aut. Gas & Vandmester, thomas S. Pedersen, nørregårdsvej 102, 2610 rødovre.

Deres Blikkenslager 2011 ApS, Gert Jørgensen, roskildevej 328, 2630 taastrup.

Lokalafdeling Himmerland Spa Industries, Per Postborg Sørensen, Kastetvej 15 A, 9000 Aalborg.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

SabetoFlex ApS Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.

Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 12 2013 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

TOOLCON Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 12 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 12 2013 | 39

Venlig hilsen DS-bladet

ISSN 1602-7213

DS-bladet vender tilbage den 22. januar 2014.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Glædelig jul & godt nytår

Magasinpost-MMP ID-nr 42386