DS-bladet nr.1, 2014

22. januar | 2014 I 105. årgang

bladet

Kundejagt på nettet: Tema om online salg og markedsføring Nye overenskomster skal være mere fleksible

6

1

12-21

Far og søn klar til generationsskifte

32

Mikrolån til nye virksomheder

9

INDHOLD

4 6 7 8 9 10

Leder: Et forår i forhandlingernes tegn Klar til forhandlinger om nye overenskomster Finanslov fremrykker skatte- og afgiftslettelser Arbejdsskadede skal hurtigt tilbage i job Lån giver nye virksomheder luft under vingerne Kort nyt

Tema: Online salg og markedsføring

12 14 16 17 18 19 20

Hjemmesiden er hovedindgangen Hjemmesiden er virksomhedens ansigt Handel på nettet i kraftig vækst Sociale medier – skal, skal ikke?

Kunderne skal få øje på dig Flere og flere bruger internettet på farten Netbutik skal tage konkurrencen op med de store spillere

Hjemmesiden er virksomhedens ansigt

14

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Brødre er fælles succes midt i krisen

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 1 2014

24

22 24 27 28 29 30 31 32 34 35 36 37 38 39 40 41

Kort nyt Brødre er fælles succes midt i krisen Messe for værktøjsmaskiner nær udsolgt Statsstøtte til test af innovative produkter Nyudviklet vindturbine får støtte til test Brasilien – interessant men kompliceret ...og bagud med uddannelser Far og søn gør klar til generationsskifte Salg af varmepumper går for langsomt Lærlinge udvikler virksomheden Instruktøren har ansvaret for fejl Barometret DS Efteruddannelse Foreningsnyt Navne Leverandørregisteret

Instruktøren har ansvaret for fejl

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsideillustration: Niels Poulsen

24

En smedemester gjort af særligt stof

40

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 2 2014 Udgivelse den 19. februar 2014.

Deadline den 3. februar 2014.

Nr. 3 2014 Udgivelse den 19. marts 2014.

Deadline den 3. marts 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Maria står for overblik, radiospots og HR-jura

Maria Berwald Madsen bruger sin kandidatgrad i erhvervsøkonomi og erhvervssprog som videnpilot hos CO Rør i Struer. Den 14 mand store VVS virksomhed har opkøbt flere små forretninger. Og med Maria har CO Rør ikke bare fået en medarbejder, der kan bevare overblikket og samle de nye tilbud i én forretning. Hun klarer også hjemmesiden og reklamespots og træder til, når der er brug for assistance til HR-juraen.

Har du også overvejet at ansætte en højtuddannet?

På faamereoverskud.dk/ds kan du se og høre mere om, hvad en højtuddannet kan gøre for din virksomhed og få hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder.

Det er nemt. Og det betaler sig at bruge et øjeblik. For en højtuddannet tjener hurtigt sin egen løn ind – og lidt til.

faamereoverskud.dk/ds

Ansæt en højtuddannet – din genvej til overskud i hverdagen og på bundlinjen.

LEDER

Et forår i forhandlingernes tegn Først og fremmest vil jeg ønske et rigtig godt nytår til alle medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri og til alle vores samarbejdspartnere rundt om i landet.

De kommende måneder vil i høj grad stå i overenskomstforhandlingernes tegn. Det bliver et spændende forår, og vi vil naturligvis gøre vores yderste for at få et resultat hjem, der er så godt som overhovedet muligt for vores medlemsvirksomheder.

Men forhandlingerne bliver ikke en dans på roser. Selvom både statsministeren og andre taler om optimisme og fremgang, har alle virksomheder fortsat stor fokus på begrænsning af omkostninger og øget konkurrenceevne. Hvad enten vi – eller lønmodtagerne – ønsker det, er der stadig behov for, at vi holder skarpt øje med udgifterne for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse. Det er helt afgørende, at vi kommer igennem med et resultat, der ikke pålægger virksomhederne nye udgifter.

Ved forhandlingerne vil vi også lægge vægt på et resultat, der giver større fleksibilitet mht. den lokale tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden. Vi tror på, at både virksomheden og medarbejderne har gavn af så frie hænder som muligt til lokalt at tilrettelægge hverdagen på en måde, der både sikrer produktionen og giver et sammenhængende arbejds- og fritidsliv for medarbejderne. Den enkelte virksomhed kender de lokale forhold bedst, og ledelse og tillidsrepræsentanter kan sammen lave gode og fleksible lokale aftaler – naturligvis inden for overenskomsternes overordnede trygge rammer.

Resultaterne af forhandlingerne har uendelig stor betydning for vores medlemsvirksomheder, og derfor tager vi dem meget seriøst, og bruger mange ressourcer på at opnå det bedste mulige resultat.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Vi ved, at fagforbundene (også) har vanskelige forhold ved forhandlingerne – de skal ikke bare forhandle med os, de skal også efterfølgende kunne argumentere resultaterne hjem ved afstemninger i forbundene. Vi må derfor appellere til lønmodtagersidens ansvarlighed – den ansvarlighed, som de også har udvist ved tidligere overenskomstforhandlinger til gavn for beskæftigelsen og bevarelse af danske arbejdspladser.

Men selvom overenskomstforhandlingerne betyder og fylder meget, vil de kommende måneder ikke ændre på hverdagen i vores sekretariat. Vores dygtige medarbejdere vil naturligvis være til stede – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed. Vi vil også stadig være talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 1 2014

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar FASTBOX

Fastbox er mersalg For os Paul Christensen, indehaver Paul Christensen VVS ApS, Allingåbro

”Fastbox konceptet virker bare og vi har ingen problemer haft med det” Når vi har et job med en akut situation, hvor vi mangler en vare inden for en zone i Aarhus bruger vi Fastbox . Jeg sparer 400 kr. minus de 99 kroner til Fastbox og så kan svenden arbejde hos kunden imens eller opnå en god snak og et eventuelt mersalg – samtidig forlader vi ikke kunden og det er vigtigt!

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

OVERENSKOMSTER

Af Jens Holme

Klar til forhandlinger om nye overenskomster Ingen nævneværdig stigning i omkostninger og større fleksibilitet er overskrifterne for DS Håndværk og Industris udspil til overenskomstforhandlingerne.

De nuværende overenskomster mellem DS Håndværk & Industri og en række fagforbund skal i de kommende uger genforhandles og være på plads den 1. marts, når den nuværende overenskomstperiode udløber.

Der er lagt en køreplan for forhandlingerne, men præcis hvornår de kan påbegyndes og afsluttes afhænger af forhandlingerne mellem Dansk Industri og lønmodtagerorganisationerne i CO Industri. Dette det største område på det private arbejdsmarked lægger traditionelt ram-

Forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen: »For mange stive og ufravigelige regler er ensbetydende med ulige konkurrence.«

merne for de øvrige forhandlinger inden for industrien samt bygge og anlæg.

DS Håndværk & Industris aftaleparter ved overenskomstforhandlingerne er Metal, 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet, når det drejer sig om de timelønnede, mens HK og Teknisk Landsforbund er aftaleparter på funktionærområdet.

Afdæmpet udvikling Forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen fastslår, at DS Håndværk & Industri ikke møder frem til forhandlingerne med ultimative krav. »Det fører sjældent noget godt med sig,« siger hun og henviser bl.a. til de seneste finanslovsforhandlinger »Vi går efter at finde løsninger, som er acceptable for begge parter. Men vi har en række fokuspunker, som vi vil være særligt optaget af, når forhandlingerne går i gang,« siger Anne Vibeke Gregersen og fortsætter: »Først og fremmest går vi efter et resultat, der ikke nævneværdigt øger virksomhedernes omkostninger. Det er helt afgørende for vores medlemsvirksomheder, som i den grad mærker konkurrencen fra udenlandske virksomheder, som har et markant lavere omkostningsniveau. Det er også nødvendigt for samfundet som helhed. Hvis Danmark for alvor skal løfte sig ud af krisen, så forudsætter det, at vi ikke forringer virksomhedernes konkurrenceevne.« Større fleksibilitet Ifølge Anne Vibeke Gregersen vil DS Håndværk & Industri have større fleksibilitet som nøgleord i de forestående forhandlinger. »Virksomhederne og deres medarbejdere skal bl.a. i større grad have mulighed for selv at snakke sig til rette om en række arbejdsforhold, der passer til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere,« nævner forhandlingschefen.

6 | DS-bladet nr. 1 2014

NYHED

Hurtig omstilling »Verden er jo blevet mere og mere kompleks og udviklingen går rigtig hurtigt.

Derfor har virksomhederne brug for at kunne omstille sig hurtigt. Flere og flere medlemsvirksomheder har fået en kortere ordrehorisont. De får i mindre grad bestillinger, der rækker langt frem i tiden. Til gengæld vil kunderne have effektueret deres ordrer i en fart. Derfor er der behov for en større fleksibilitet i overenskomsterne, så virksomhederne kan omstille sig, uden de påføres for store udgifter.

Vi ved også, når vi prøver at hverve uorganiserede virksomheder, at overenskomsterne opleves for stive og levner for lidt valgfrihed. Kan vi få større fleksibilitet ind i overenskomsterne, vil flere virksomheder melde sig ind i DS Håndværk & Industri og være omfattet af en overenskomst - til fælles gavn for både arbejdsgiversiden og ikke mindst fagforbundene.« Mere valgfrihed Måske i særlig grad på vvs-området er der ifølge forhandlingschefen behov for større valgfrihed og flere muligheder for, at ledelse og medarbejdere kan lave lokale aftaler. »For mange stive og ufravigelige regler er ensbetydende med ulige konkurrence.

Ikke mindst fra udenlandske virksomheder, som efterhånden byder på rigtig mange opgaver herhjemme,« fastslår Anne Vibeke Gregersen.

Bidrag til uddannelse Hun er også parat til at drøfte et krav fra fagforbundene om mere uddannelse: »Det har vi på den ene side stor sympati for, fordi det er til fælles glæde, at medarbejderne bliver dygtigere. På den anden side skal der findes en balance med hensyn til, hvor meget virksomhederne økonomisk skal bidrage til uddannelse og i hvor stort et omfang, de skal undvære deres medarbejdere.«

Finanslov fremrykker skatte- og afgiftslettelser Dele af vækstplan træder i kraft før tid. Det gælder bl.a. forlænget momskredit for små virksomheder.

Finansloven for i år, som blev vedtaget i Folketinget kort før jul, medfører at dele af regeringens og forligspartiernes vækstplan fra foråret 2013 bliver fremrykket.

Det gælder bl.a. en række lempelser på skatte- og afgiftsområdet til en værdi af i alt 800 mio. kr.

Ifølge den oprindelige aftale om vækstplanen skulle lempelserne træde i kraft løbende over en årrække. Men med finanslovsaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative blev det besluttet, at nogle af lempelserne skulle træde i kraft allerede fra 1. januar i år.

Længere momskredit I finansloven er der således afsat 120 mio. kr. til længere momskredittider for små virksomheder med en omsætning på mellem en og fem mio. kr. Det sker ved, at man fremrykker omlægningen for angivelse af moms fra kvartalsvis til halvårligt allerede fra 1. januar i år. Oprindelig var det aftalt, at omlægningen først at skulle træde i kraft fra 2015.

Også ændringen af den såkaldte skattekreditordning er rykket frem. Efter de hidtidige regler kunne erhvervsdrivende få udbetalt skatteværdien af underskud relateret til udgifter til forskning og udvikling, dog maksimalt skatteværdien af underskud på op til 5 mio. kr. Ved Vækstplanen blev det aftalt at forhøje grænsen til 25 mio. kr. fra 2015. I forbindelse med finansloven er det imidlertid vedtaget, at forhøjelsen finder anvendelse allerede fra 1. januar 2014.

Vækstplanen indførte et fradrag for selvstændiges udgifter til egne sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer fra og med 2015. Fradraget gælder under visse betingelser også for en medarbejdende ægtefælle. Nu er det vedtaget, at fradraget gælder allerede fra i år.

Højere beskæftigelsesfradrag Aftalen om finansloven fremrykker forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, således at fradraget udgør 7,65 procent i 2014, dog maksimalt 25.000 kr. Fradraget vil være stigende til 8,75 procent i 2017, dog maksimalt 28.600 kr. i 2018.

For enlige forsørgere vil der allerede fra 2014 være mulighed for et ekstra beskæftigelsesfradrag på 5,4 procent, dog maksimalt 17.700 kr.

Folketinget har tidligere vedtaget, at den vægtbaserede emballageafgift skal afskaffes pr. 1. januar 2015. Med Finanslovaftalen 2014 er det imidlertid meldt ud, at den vægtbaserede emballageafgift afskaffes allerede fra i år.

Desuden er det aftalt, at vækstplanens afgiftslempelse på brændsler fremrykkes fra den 1. januar 2015 til den 1. januar 2014. Virksomheder, der anvender brændsler til proces, kan således fra 1. januar i år få godtgjort hele energiafgiften på brændsler med undtagelse af EU’s minimumsafgift på 4,5 kr. pr. GJ.

DS-bladet nr. 1 2014 | 7

NYHED

Arbejdsskadede skal hurtigt tilbage i job Regeringen har nedsat ekspertudvalg, der i ekspresfart skal nytænke arbejdsskadeområdet.

Jørgen Søndergaard formand for udvalg, der skal få arbejdsskadede hurtigt tilbage i arbejde. (Foto: Ole Bo Jensen) 8 | DS-bladet nr. 1 2014

Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen nedsat et eksternt ekspertudvalg, der bl.a. skal se på, hvordan arbejdsskadesystemet bedre kan understøtte, at tilskadekomne bliver en del af arbejdsfællesskabet.

I dag er arbejdsskadesystemets primære opgave at yde økonomisk erstatning til tilskadekomne – der er ikke så meget fokus på at hjælpe den enkelte tilbage i arbejde. Det ønsker regeringen at lave om, og derfor skal ekspertudvalget komme med konkrete forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres.

Målet er at skabe en bedre balance, så der fremover både er fokus på erstatning og på at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Udvalgets arbejde skal være færdigt allerede til april i år.

Ekspertudvalget skal grundlæggende besvare fem spørgsmål: • Hvordan kan skadelidte tilskyndes til at forbedre og udnytte deres resterhvervsevne så tidligt som muligt, samtidig med at arbejdsskadesystemet understøtter tilbagevenden til arbejdet?

• Hvordan kan udmåling, beregning og udbetaling af erstatning indrettes, så det styrker incitamenterne for den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen så tidligt som muligt?

• Hvordan kan arbejdsgiveren få større mulighed for og incitament til at gøre en særlig indsats for at fastholde skadelidte på arbejdspladsen?

• Hvordan kan der skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsskadeområdet og sociale ydelser?

I tilknytning til udvalgets arbejde bliver der etableret en følgegruppe med arbejdsmarkedets parter, der undervejs får mulighed for at kommentere udvalgets arbejde.

Formand for udvalget er Jørgen Søndergaard, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og tidligere direktør for SFI. De øvrige medlemmer er: Vibe Garf Ulfbeck, professor og centerleder for CEVIA, Hans Reymann-Carlsen, underdirektør for Forsikring & Pension, Jens-Christian Stougaard, direktør for PensionDanmark, Jan Høgelund, seniorforsker ved SFI samt Dorthe Mieritz, chef for sygedagpengeafdelingen i Roskilde kommune.

NYHED

Af Jens Holme

Lån giver nye virksomheder luft under vingerne Mellem 50 og 100 virksomheder kan i år få gavn af mikrolån med garanti fra Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond.

Danske virksomheder med op til 10 ansatte og finansieringsbehov på under 185.000 kr. får nu bedre adgang til finansiering i bankerne. Vækstfonden kan nu udstede Vækstkaution for mikrolån, som letter virksomhedernes adgang til finansiering ved at tage en betydelig del af bankernes risiko ved udlånet.

Virksomhederne låner pengene i banken, som med kautionen får en garanti for tab fra Vækstfonden. Midlerne til ordningen kommer fra Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF). »Vi har gennem længere tid arbejdet for at finde en model, som giver de danske virksomheder adgang til de midler, EIF har afsat til mikrofinansiering, så vi er meget tilfredse med, at det nu er lykkedes,« siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, og fortsætter: »Hvor mange virksomheder, der får finansiering via den nye ordning, afhænger selvsagt af, hvor flittige bankerne og virksomhederne er til at bruge kautionerne. Men det bliver formodentlig til et sted mellem 50 og 100 virksomheder i løbet af det kommende år.« Dækker tab Med Vækstkaution dækker Vækstfonden op til 75 pct. af bankens tab på udlånet til kunderne, alt afhængigt af hvor stort et tab banken har på den samlede portefølje af lån med Vækstkaution. Med den nye ordning tager Vækstfonden en større del af

bankens samlede risiko end hidtil. »Helt konkret kan bankerne tabe mere end hidtil, inden vi begynder at reducere i vores tabsdækning. Det giver bankerne kontante fordele, som jeg er sikker på vil komme helt små virksomheder til gode,« siger Christian Motzfeldt.

For at komme i betragtning skal virksomheden have en omsætning på maks.

14,9 mio. kr. eller en balance på maks.

14,9 mio. kr. Vækstkaution for mikrolån kan ydes som lån eller kassekredit og lånet/kreditten skal være med fast afvikling.

Samtidig med mikrolånet kan virksomheden opnå anden finansiering med almindelig Vækstkaution. Maksimal finansiering med Vækstkaution er på i alt to mio. kr.

Forsinkelse I andre EU-lande har ordningen fungeret i en længere periode, men uenigheder mellem Vækstfonden og EU har hidtil betydet, at danske iværksættere ikke var med i aftalen.

Og ordningen med EU vil ikke komme til at stå alene. Der er iværksat en række andre initiativer, som skal gøre det nemmere for små virksomheder at låne penge.

For eksempel betyder finansloven for i år, at regeringens vækstpakke er blevet fremrykket.

Og hos bankerne er man glade for den nye ordning. »En væsentlig del af vores forretning med de små virksomheder arbejder ud fra de muligheder, Vækstfonden giver. Og jeg kan ikke se andet, end at det her kommer til yderligere at styrke vores mulighed for at give lån til små opstartsvirksomheder,« siger bankdirektør og chef for Business Banking i Danske Bank, Lars Stensgaard til Berlingske Business.

Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden: »Mellem 50 og 100 virksomheder kan i år få gavn af mikrolån med garanti fra Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond.«

DS-bladet nr. 1 2014 | 9

Kort nyt

Roadshow gav resultater

Dansk Robot Netværk, DIRA, var i slutningen af 2013 på rundtur i landet bl.a. med deltagelse af DS Håndværk & Industri.

Robotforeningen har spurgt 16 af de 48 udstillere om deres udbytte af arrangementet, og tilbagemeldingen lyder, at de i gennemsnit har fået 21,1 nye kontakter med hjem. Det meddeler DIRA på sin hjemmeside. »Hvor lang tid en sælger skal bruge på at skabe 21 nye kontakter varierer sikkert meget. Dog er der bred enighed blandt udstillerne om, at DIRA Roadshow var et godt sted at skabe kontakt til nye kunder. De udstillere, DIRA har talt med efterfølgende, er alle godt tilfredse med udbyttet og meddeler samstemmigt, at de gerne vil deltage i DIRA Roadshow igen,« skriver DIRA på sin hjemmeside.

Også besøgstallet er DIRA ganske godt tilfreds med. I alt dukkede godt 1000 besøgende op fordelt på 300 i Sønderborg og Horsens og 200 i Aalborg og København.

10 | DS-bladet nr. 1 2014

Salg i dagsbeviser Muligheden for at købe en dagsbillet til privat benyttelse af gulpladebiler for 225 kr. om dagen, der trådte i kraft den 1. januar 2013 tegner til at være en succes.

En opgørelse fra Skat viser, at der i de første 11 måneder af 2013 er solgt 17.031 dagsbeviser. Det svarer til knapt 52 solgte beviser om dagen. Af de godt 17.000 dagsbeviser er ca. 80 pct. solgt til privatpersoner, mens de resterende ca.

20 pct. er solgt til virksomheder.

Pas på indbrud i netbanken Efter en voldsom stigning i 2012 er netbanken er tilsyneladende blevet mere sikker. I 2012 blev der begået 199 netbankindbrud mod danske bankkunder. Det er næsten ti gange så mange indbrud, som der blev begået i de to foregående år tilsammen. Finansrådet har opgjort tabet i 2012 til 6,2 mio. kr.

Sidste år i 2013 viser de foreløbige opgørelser, at det har værett 49 succesfulde indbrud med et til samlet tab på 2,9 millioner kroner ud af i alt 138 forsøg.

Eksperternes vurdering er imidlertid, at alle former for onlinekriminalitet, herunder hacking, vil stige indenfor de næste par år.

Hackerne har tydeligvis fundet en vej uden om Nem-ID’s øgede sikkerhed, og den mest anvendte metode på nuværende tidspunkt er, at hackerne skaber sig adgang til brugerens computer og aflæser Nem-ID-koden samtidig med, at brugeren logger sig på sin netbank konto.

Hackeren kan med andre ord se, hvad brugere foretager sig på internettet, og dermed hele tiden sidde med et spejlbillede af de oplysninger, som brugeren indtaster. Brugeren får muligvis en fejlmeddelelse ved login, og i stedet har hackeren nu adgang til kontoen.

Undersøgelser af de computere, hvorfra der er blevet begået netbankindbrud, viser, at computerne er blevet inficeret med en særlig virus via et såkaldt drive-by-angreb, hvor der bliver lagt »malware« (skadelige programmer) på brugerens computer i forbindelse med, at brugeren har været på internettet. Hackeren får via denne malware adgang til de data der er brug for.

Typisk gør manglede opdatering af software, fx Explorer og Java, hackerens arbejde meget lettere. Man kan derfor besværliggøre hackerens muligheder ved at holde sine computeres sikkerhedssystemer og programmer opdaterede.

Willis anbefaler, at man tegner forsikring for netbankindbrud med en sum tilsvarende indestående plus eventuel trækningsret på virksomhedens netbankkonti.

Hvis virksomheden kan trække op til 5 mio. kr. på deres kassekredit, bør forsikringssummen også være 5 mio. kr. plus eventuelt indestående. Netbankindbrudsforsikring kan tegnes til præmier fra 475 kr. om året med en selvrisiko på 7500 kr.

Serviceattest er nu digital

Det er blevet nemmere for virksomheder at få den serviceattest, der er nødvendig for at byde på offentlige opgaver i byggeriet. Fra midten af december har interesserede virksomheder kunnet rekvirere en digital serviceattest, som bliver sendt direkte til virksomhedens digitale postkasse. »Det er ingen hemmelighed, at der ofte knytter sig et betydeligt papirarbejde til budprocessen, når virksomheder byder på offentlige opgaver. Derfor hilser vi ethvert redskab til forenkling af budprocessen, og i dette tilfælde dokumentationsarbejdet, hjerteligt velkommen,« siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet.

Virksomhederne vil fortsat modtage et brev med den fysiske udgave af attesten, men behøver altså ikke mere at vente på, at posten når frem, fordi de modtager den digitale udgave først. Den digitale udgave vil være signeret digitalt med Erhvervsstyrelsens digitale signatur og være lige så juridisk gældende. »Dette er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, og på længere sigt kunne det være interessant, hvis de offentlig myndigheder selv indhentede serviceattesten på den enkelte virksomhed«, siger Lars Magnus Christensen.

Serviceattesten er et produkt fra Erhvervsstyrelsen, som henter oplysninger fra ATP, SKAT, Rigspolitiet og Skifteretterne om en virksomheds status. Serviceattesten fungerer som dokumentation for, at der ikke er noget at udsætte på virksomheden. Det er typisk i forbindelse med udbud, at virksomheden har behov for serviceattesten. Den kan bestilles hos Virk.dk.

Høring om delautorisationer

Stort set samtidig med at læserne får denne udgave af DSbladet i hånden holder Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg offentlig høring om det omstridte forslag om ændring i autorisationsordningen for el-, vvs- og kloakområdet.

Kritikken af forslaget til en modernisering af autorisationsordningen har været hård. Særligt er forslaget om såkaldte delautorisationer blevet mødt med skarp kritik fra bl.a. DS Håndværk & Industri, Dansk El-Forbund og Blik og Rørarbejderforbundet.

Efter førstebehandlingen i Folketinget i november, hvor der ikke kunne findes flertal for regeringens forslag, blev det aftalt at afholde en offentlig høring om konsekvenserne af lovforslaget. Høringen blev berammet til den 22. januar fra kl. 14.00 til 17.30.

En lang række organisationer var inviteret til at komme med indlæg. DS-bladet vender tilbage til sagen i næste nummer.

Målrettede kurser sender ledige i job

Hvis arbejdsløse smede lærer at svejse øger det markant muligheden for at komme i beskæftigelse.

Når arbejdsløse smede kommer på målrettede kurser i at svejse, øger det i høj grad chancen for, at de får arbejde. Faktisk er målrettede kurser et af de mest effektive redskaber til at få ledige smede, mekanikere og andre metalarbejdere i job igen.

Det fremgår af en ny analyse, som ifølge ekspert kan stoppe skyttegravskrig om, hvorvidt uddannelse af ledige er spild af penge, skriver Ugebrevet A4.

De positive resultater af målrettet uddannelse fremgår af en unik analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Dansk Metal. Her har man set på, hvor mange af de ledige der kommer i arbejde efter at have været på kursus. Det viser sig, at målrettede kurser er lige så gode – og på nogle strækninger endda bedre – til at få ledige i arbejde igen sammenlignet med at lade ledige arbejde med løntilskud i private virksomheder. Løntilskud er ellers anerkendt for til dato at være et af de skarpeste våben i kampen mod ledighed.

De store gevinster ved målrettede kurser er værd at bemærke, mener hovedkasserer og leder af Dansk Metals A-kasse Torben Poulsen. »Med denne her analyse kan vi bevise, at målrettet uddannelse er mindst lige så effektiv til at få folk i arbejde som job i det private med løntilskud. Det bør gøre indtryk på politikerne og alle de folk, der arbejder med ledige,« siger Torben Poulsen.

Den nye analyse er afleveret til det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på sine anbefalinger til regeringen om en reform af indsatsen for de ledige.

DS-bladet nr. 1 2014 | 11

ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING

Af Jens Holme

Hjemmesiden er hovedindgangen Hadsten Smede- og Maskinværksted A/S satser stort på onlinemarkedsføring, og resultaterne taler for sig selv.

Artiklerne om online salg og markedsføring er skrevet i samarbejde med IBIZCenter, Innovationscenter for eBusiness. Centret er etableret af Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Rådet for Teknologi og Innovation for at fremme mindre virksomheders anvendelse af it. IBIZ-Center drives i et samarbejde mellem to GTS-institutter, Teknologisk Institut og DELTA. Centerleder Jan Overgaard har været ansat på Teknologisk Institut siden 2008, hvor han også blev tilknyttet IBIZ-Center.

Tidligere har han arbejdet som fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen samt i Videnskabsministeriet.

Du kan læse mere om og se små film om andre virksomheders erfaringer med onlinemarkedsføring på IBIZ’ hjemmeside: www.ibiz-center.dk/

Når man mister en del kunder på grund af krisen, så må man tage andre i midler i brug for at få nogle nye.

Sådan forklarer den nybagte ejer af Hadsten Smede- og Maskinværksted, Jes Kristensen, virksomhedens engagement på online. Det var den daværende ejer, John Kristensen, der opfordrede sønnen til at relancere hjemmesiden og gøre den brugbar som redskab til at øge salget.

Det skete for et par år siden, og i dag har Hadsten Smede- og Maskinværksted en klar web-strategi og er blandt de mest offensive på online. Jes Kristensen har ikke tal på omfanget af nye kunder. Men virksomheden får mange henvendelser via hjemmesiden, der er blevet en ny hovedindgang. »Jeg begyndte med helt grundlæggende at overveje, hvad vi ville bruge hjemmesiden til, og hvordan vi skulle præsentere os bedst muligt,« fortæller Jes Kristensen og fortsætter: »Da jeg ikke selv kan det med html-koder og opbygge en hjemmeside fra bunden, kontaktede jeg et lokalt firma, Englyst Webdesign i Hinnerup, og fik dem med på opgaven. Jeg lagde vægt på, at det var et lokalt firma, så vi kunne have en dialog ansigt til ansigt, og jeg både kunne præge tingene og samtidig få en grundig instruktion i at betjene systemet.« Salgsredskab Hadsten Smede- og Maskinværksted valgte en såkaldt open source-platform, som giver Jes Kristensen stort set frie hænder til at ændre på hjemmesidens tekst og billeder.

Næste opgave bestod i at gøre hjemmesiden til et aktivt salgsredskab. Eller sagt på en anden måde: gøre den kendt og iøjnefal-

12 | DS-bladet nr. 1 2014

dende, når folk leder efter produkter og løsninger, som virksomheden kan levere. Her gælder det om at være blandt de forreste på søgemaskinen Google. »Kun yderst få leder efter Hadsten Smede- og Maskinværksted. Vore potentielle kunder er på jagt efter produkter og løsninger. Nogle, der fx kan levere en carport, en altan eller noget tredje, og så gælder det om, at de hurtigst muligt får præsenteret os som en mulighed,« understreger Jes Kristensen. »Det er således underordnet, om du har en pæn forside. Til gengæld er det vigtigt at undersiderne er logisk opdelt i produktkategorier. Hvis du leder efter carporten, er du bedøvende ligeglad med – eller bliver måske oven i købet irriteret over – at få at vide, at vi også kan levere dig en altan.« Skal være relevant Næste step er ifølge Jes Kristensen at have den rigtige tekst og gode billeder. Teksten er afgørende for placeringen hos Google og billederne er det, der sælger hos kunden. »Afgørende for, at du kommer blandt de øverste hos Google er, at din tekst er mest mulig relevant i forhold til det, brugeren er på jagt efter.

I virkeligheden er det såre simpelt.

Googles forretningsmål er flest mulige tilfredse brugere. Det får de ved at levere de mest relevante søgeresultater. Derfor arbejder Google konstant med at optimere deres algoritmer, så brugerne oplever at komme de rigtige sted hen, og de useriøse hjemmesider bliver sorteret fra.

Du skal samtidig finde de rigtige søgeord og gerne nogle, hvor konkurrencen ikke er så stor. Det er meget mærkeligt, men det ord, vi har fået mest respons på er »havelåge«. Her er åbenbart et udækket behov. Vi har fået masser af henvendelser fra private og boligforeninger i hele landet.« På Facebook Også links fra andre hjemmesider er betydningsfulde, når det gælder om at kom-

me højt op på Googles rangliste. Derfor annoncerer Hadsten Smede- og Maskinværksted på Metal Supply med direkte link til virksomhedens hjemmeside. Og ønsket om mere trafik til hjemmesiden er hovedforklaringen på, at Hadsten Smede- og Maskinværksted er til stede på Facebook. »På Facebook har vi et par hundrede, der følger os. Det er ikke noget imponerende tal, men jeg ser vores tilstedeværelse som et led i en branding af virksomheden. Kendskabet til os udbredes lige så stille gennem medarbejdere, deres familier og venner samt venners venner,« siger Jes Kristensen og tilføjer: »Men det duer ikke at være på Facebook, hvis man ikke har vilje til at gøre det seriøst. Derfor gør jeg meget ud af, at vi regelmæssigt har noget nyt at fortælle og løbende uploader videoer og billeder.

Vi har også fået en kundehenvendelse gennem Facebook. Det var en person fra en boligforening på Sjælland, der havde fået øje på et af vore projekter og bad os om at give tilbud på nogle redskabsrum.« Betalt eksponering Både hos Google og på Facebook benytter Hadsten Smede- og Maskinværksted regelmæssigt muligheden for at betale sig til reklame gennem henholdsvis såkaldte adwords og en lille annonce. Til gengæld har virksomheden kunnet skrue ned for alle andre former for markedsføring. »Vi får mindst en henvendelse om dagen via hjemmesiden, og det er ikke bare fra private. Også store børsnoterede virksomheder benytter Google, når de leder efter en egnet leverandør. Jeg oplever også, at kunder, jeg tidligere forgæves har banket på hos, nu kommer af sig selv, fordi de har fået øje på vores produkter på hjemmesiden.« Gode råd Skal man vide meget om it for at give sig i kast med det her? »Helt grundlæggende skal man i hvert fald have interesse for at sætte sig ind i tingene. Det kan meget vel gå et stykke tid, før man ser frugten af det arbejde man lægger i at få opbygget og optimeret den digitale markedsføring. Til gengæld vil de allerfleste på sigt kunne konstatere, at det har været indsatsen værd.« Hvordan kommer man i gang? »Hvis du har en kollega, du synes har en

Jes Kristensen bruger en time om dagen på at vedligeholde hjemmesiden, netbutikken og opdatere på Facebook, men kunne sagtens bruge længere tid.

god hjemmeside, så spørg, hvordan han har båret sig ad og hvem der har lavet hjemmesiden. Det drejer sig om at finde den rigtige samarbejdspartner, der kan bistå med etablere den platform, der passer til virksomhedens behov.

Og lad for alt i verden være med at lade dig lokke af de hajer, der ringer og tilbyder en gratis hjemmeside mod at man tegner et abonnement hos dem. Resultatet er, at du betaler et formue for et web-hotel, og du får en hjemmeside, der intet er værd. Det er den gamle historie om, at hvis man bliver tilbudt noget, der er gratis, er det som regel et tilbud, der er for godt til at være sandt.« Og flere gode råd? »Hjemmesiden skal formuleres på brugernes og ikke afsenderens præmisser.

Ud med fagsprog, der er kun egnet til at skræmme de mulige kunder bort. Det er også vigtigt at gøre sig klart at en hjemmeside ikke kun er for privatkunder. Også store, vigtige erhvervskunder søger deres leverandører på nettet. Hjemmesiden skal rette sig begge veje.« Hvor lang tid bruger du om dagen på at vedligeholde hjemmesiden og opdatere på Facebook? »Jeg bruger vel en time om dagen, men kunne sagtens bruge mere. Til syvende og

sidst er det et spørgsmål om, hvor meget tid man vil investere.« Et unikt værktøj Er det dyrt? »Du skal hellere spørge, om det kan betale sig. Helt på linje med når man skal vurdere, om det kan betale sig at investere i en ny maskine. Jeg ved godt, at nogen opfatter det med hjemmesider som spild af penge.

Det er jeg naturligvis ikke enig i. Hjemmesiden er et unikt salgsværktøj. Og på samme måde som på værkstedet er man nødt at have værktøj af bedst mulig kvalitet, hvis man vil have sin virksomhed til at overleve og udvikle sig.

Omkostningerne afhænger af, hvor meget man kan ordne selv. Hvis man ikke selv har interessen eller har svært ved at benytte en computer, må man hyre nogen til at hjælpe sig. Det er ikke anderledes, end hvis fx jeg ikke kan cnc-fræse og derfor må betale andre for at gøre det.

For de allerfleste vil en god hjemmeside og en høj placering på søgemaskinen give et positivt resultat på bundlinjen. Som jeg ser det, er alt for mange af de eksisterende hjemmesider noget værre skrammel eller blot et visitkort, som ikke tiltrækker kunder.« DS-bladet nr. 1 2014 | 13

ONLINE SALG og MARKEDSFØRING

Hjemmesiden er virksomhedens ansigt

Internettet flyder med uaktuelle og dårligt vedligeholdte hjemmesider. Det skræmmer forbrugerne væk.

Af Jens Holme

Autentisk eksempel på en tekst, der i januar 2014 står at læse under fanen »Nyheder« på en eksisterende virksomheds hjemmeside: »Der indbydes til reception i anledning af, at ejeren N.N. fylder 40 år den 14 | DS-bladet nr. 1 2014

xx. april 2003.« Heraf kan vi slutte, at der nok ikke blev gjort meget ud af 50 årsdagen – i hvert fald ikke på nettet. Et realistisk eksempel på en hjemmeside, der aldrig bliver opdateret, og som efterlader et dårligt indtryk hos de brugere, der kommer forbi og gerne vil skaffe sig oplysninger om virksomheden og dens ydelser og produkter.

Men man behøver ikke at lede længe på nettet for at støde på forældede hjemmesider, og en sjusket, og uaktuel hjemmeside er værre end ingenting, fastslår Jan Overgaard, IBIZ-center.

»Den efterlader et indtryk af en død butik og får de fleste til straks at klikke videre til andre og bedre hjemmesider.« Tilpas ambitionsniveauet Ifølge Jan Overgaard er det vigtigt, at man helt fra starten gør sig overvejelser om, hvad det er for en hjemmeside, man gerne vil have, hvilke kræfter man vil lægge i den, og hvor mange besøgende man satser på. »Den helt enkle hjemmeside er et visitkort, hvor der bare står, hvordan man kommer i kontakt med virksomheden – altså navn og telefonnummer – og hvad

den handler med. En sådan hjemmeside kræver ingen videre opmærksomhed, men giver nok heller ikke mange nye kunder.« Ifølge Jan Overgaard er det en god ide, at der løbende er nyheder og fx nye produkter på hjemmesiden. Men i givet fald påtager man sig også en forpligtelse til at sikre sig, at der er nogen, der påtager sig ansvaret for at opdatere. »CMS-systemet (redigeringssystemet) skal samtidig være så nemt at anvende, at man uden videre kan skrive og slette tekst samt udskifte billeder.« Gør det enkelt Hvad er en god hjemmeside? »Gør det enkelt og gør det iøjnefaldende – må være det overordnede svar. De fleste brugere på internettet bruger kun

få sekunder på at beslutte, om de vil læse mere på en hjemmeside eller klikker videre til næste mulighed.

Hjemmesiden skal skære ind til benet og forenkle budskabet. Det skal fremgå klart og tydeligt, hvad det er, virksomheden gerne vil sælge, hvad dens fordele er i sammenligning med konkurrenterne – det kan være erfaring og det at man er et ungt team.

Teksten skal være kortfattet, men budskabet skal være klart. Referencer fra tilfredse kunder er guld værd. Og så skal det naturligvis tydeligt fremgå, hvordan man bærer sig ad med at kontakte virksomheden.« Økonomisk overkommeligt Jan Overgaard anbefaler at søge hjælp hos de lokale erhvervsråd, væksthuse, er-

hvervsskoler eller hos IBIZ-Center.dk, hvis man har brug for hjælp til at planlægge og få struktur på sin hjemmeside, ligesom man kan købe sig til at få tilrettelagt hjemmesiden af diverse web-bureauer. »Det er blevet meget billigere end for blot få år siden at få oprettet en hjemmeside og drive den. Det er gratis at installere og bruge nogle af de mange professionelle open source CMS-systemer, som stilles gratis til rådighed i dag – fx WordPress, Joomla og Drupal.

Det betyder i praksis, at man kan have en velfungerende hjemmeside, hvor den eneste udgift er til leje af domæne og webhotel. Og det er absolut ikke dyrt.

Hvis man er en lille virksomhed, koster det kun få hundrede kroner om året.«

Bliv godt kørende med Dansk ErhvervsFinansiering Vi har altid den bedste og billigste bil til opgaven • Vi rådgiver om biler og økonomi • Det er din beslutning. Men vi har en holdning til, hvordan vi holder dig optimalt kørende • Vi leverer fleksible løsninger • Du har den samme kontaktperson i hele forløbet • Vi rådgiver uafhængigt for optimering af virksomhedens bildrift • Du får synlige og målbare bilomkostninger

Kontakt os: Dansk ErhvervsFinansiering A/S Bredgade 95 5540 Aarup Tlf. 6345 6340 Ring til Søren Ring til Gert

tlf. 6124 0103 tlf. 6124 0102

Leasing af varebiler til professionelle

DS-bladet nr. 1 2014 | 15

ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING

Af Jens Holme

Handel på nettet i kraftig vækst

Antallet af netbutikker eksploderer i disse år, og mange står på dørtrinnet og overvejer, om de vil flytte på nettet, og hvilke konsekvenser det vil få for den øvrige virksomhed.

Nethandel slog alle rekorder i juletiden, og nu er alle brancher med på vognen. Første generation af indkøbssteder på internettet bestod hovedsagelig af iværksættere, der ville afprøve det nye medie, uden at gøre sig store tanker om de økonomiske muligheder og risici.

I næste bølge er de hidtil fysiske butikker rykket ind med handel på nettet og med dem også mange håndværkerbutikker med el og vvs i spidsen.

Ifølge Jan Overgaard, IBIZ-Center er der en række spørgsmål at tage stilling til, før man tager beslutning om at etablere en netbutik. Skal det være hovedforretningen eller blot et supplement til virksomhedens øvrige aktiviteter? Hvilke kunder henvender man sig til – private eller business-kunder, eller begge dele? Og hvilken prispolitik, og hvilke ydelser skal man tilbyde? Og hvilke konsekvenser vil det få for den forretning, man i øvrigt driver – ikke mindst tidsmæssigt.

Spørgsmålene står i kø, men der er ingen tvivl om, hvad vej kunderne går. Den ene statistik efter den anden fortæller, at flere og flere forbrugere foretrækker den bekvemme mulighed, at betjene sig selv på nettet og få det hele leveret ved døren – og 16 | DS-bladet nr. 1 2014

helst til en billigere pris end i den fysiske butik.

Fremtidssikret løsning »Når du beslutter dig for at oprette en webshop, er det vigtig, at du får en fremtidssikret løsning fra starten. Webshoppen skal være attraktiv for kunderne, fx nem at finde rundt i, tilbyde de rigtige produkter samt tilbyde nem og sikker betaling med kundernes foretrukne betalingsmiddel.

De springende punkter er dog ikke så ofte her, men i højere grad knyttet til lager- og økonomistyring,« siger Jan Overgaard og tilføjer: »Når nye varer kommer ind, skal det være nemt at lægge dem på lager både fysisk og i webshoppen. Systemet bør automatisk kunne holde styr på lagerbeholdning, så man ikke sælger varer, der er udgået. Økonomisystemet skal hænge sammen med webshoppen, så regnskabet ajourføres, når varer lægges på lager, og igen når de leveres til kunderne.« Et kundehåndteringssystem er ligeledes vigtig at tænke ind fra starten, så det bliver muligt at lave målrettet markedsføring til eksisterende kunder, mener Jan Overgaard.

Platformen »Det, man først og fremmest skal tage stilling til, er, hvilken platform man vil vælge.

I vores verden er der groft sagt to muligheder: Åbne platforme som man kan leje til en billig penge, og hvor man har adgang til de bagvedliggende koder og dermed stor fleksibilitet med hensyn til, hvordan man vil indrette sin netbutik. Samtidig giver den åbne platform stor frihed med hensyn til, hvordan man vil integrere til andre itsystemer fx økonomistyring.

Ulempen ved den åbne platform er, at den er tidskrævende at håndtere, og der er ingen direkte support.« Den anden mulighed er ifølge Jan Overgaard, at man vælger en kommerciel leverandør. De største udbydere i Danmark er nok Dandomain Webshops og Scannet.

Her er man afhængig af leverandøren, som typisk skal være inde over, hvis der skal ske ændringer. »Det kan godt blive en dyr fornøjelse, hvis man har behov for ofte at ændre og fx udvide sin netbutik. Fordelen er, at man som kunde hos en kommerciel leverandør har adgang til support 24 timer i døgnet, og man har en pakke med butik og betalingsmodul, der er lige til at gå i gang med.

Og butikken er ofte søgemaskineoptimeret fra starten – graden heraf bør dog undersøges fra starten af,« påpeger Jan Overgaard. »Om man vælger den ene eller den anden løsning må afhænge af, hvad man selv vil afsætte af tid, og hvilke it-forudsætninger man har. Og ikke mindst, hvilken rolle netbutikken skal spille. Er det hovedforretningen eller en lille nicegesjæft.« Mobile løsninger Under alle omstændigheder råder Jan Overgaard til, at netbutikken bliver tilpasset de mobile platforme – smartphones og tablets. Der er nemlig en klar udvikling i retning af, at mere og mere salg finder sted via telefonen og deres bærbare fætre.

Han advarer mod at kaste sig hovedløst ud i et projekt med netbutik. Det kræver forberedelse, i nogle tilfælde grundig rådgivning og i alle tilfælde kræver en webshop at der lægges meget arbejde i den, hvis den skal blive en succes. »De timer, man bruger på at forberede i starten, er altid givet ud i den anden ende,« understreger Jan Overgaard.

Sociale medier – skal, skal ikke?

Nogle virksomheder har valgt at være aktive på Facebook og andre sociale medier. Andre har prøvet, men er hoppet af igen.

Af Jens Holme

Sociale medier med Facebook i spidsen har omkring tre millioner brugere i Danmark og milliarder af brugere på verdensplan. Derfor er det en fristende mulighed for mange virksomheder at »lege med« og oprette en profil på Facebook, lægge en video på YouTube eller at spille en rolle på det professionelle netværk LinkedIn. En profil på Facebook kan være med til at skabe trafik til hjemmesiden. Det kan i sig selv skabe kontakt til nye kunder, og det bringer virksomhedens hjemmeside længere frem i visningen på eksempelvis søgemaskinen Google.

Men ifølge Jan Overgaard fra IBIZCenter er det vigtigt, at man, inden man tager skridtet og går på Facebook, er forberedt på både de muligheder og de faldgruber, der er forbundet med at være til stede på de sociale netværk.

Han begynder med fordelene: »Du kan gøre dit navn mere kendt via sociale medier og såkaldt viral markedsføring, hvor pointen er, at det er andre, der

viderebringer det gode budskab. Du kan fx få brugerne til at sprede information om dine produkter eller tjenester ved at bruge Facebook-funktionen »synes godt om« eller ved at linke til en video eller andet materiale, som du har lagt ud. Det kan også være at brugerne selv skriver indlæg, laver videoer eller lignende om dine produkter.

Det kan give dig et mersalg og en bedre bundlinje.

Du kan få dine brugere til at vejlede hinanden i brugen af dine produkter. Fx er der mange fora, hvor brugerne hjælper hinanden med meget konkrete og detaljerede spørgsmål. Det kan løse mange problemer, give dine produkter et bedre ry og vise, hvordan dine produkter kan bruges på mange måder.

Du kan helt gratis få gode idéer fra dine kunder. Mange mennesker kommer – uden forventning om nogen form for betaling – med masser af guldkorn, som du blot skal samle op.« Bagsiden »Men eftersom Facebook netop er et redskab til dialog, risikerer man i al offentlighed at skulle modtage og håndtere kritik fra utilfredse kunder. Det er helt afgørende, at man er forberedt på den situation og har gjort sig klart, hvordan man vil imø-

dekomme kritikken, og naturligvis kan det hurtigt blive et stort problem, hvis mange kunder er utilfredse.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at tilstedeværelse på Facebook indebærer en hel del arbejde. Det nytter ikke noget at gå på Facebook uden at have lagt en plan for, hvad der skal ske, hvem der skal sørge for at lægge nyheder ud og reagere på brugernes ideer, kritik og spørgsmål.« Lev eller dø Vedholdenhed eller hurtig nedlæggelse er efter Jan Overgaards opfattelse nøgleordene for en virksomheds optræden på Facebook. »Jeg ser masser af virksomhedsprofiler, hvor der ikke er sket noget som helst, siden profilen blev oprettet. Hvis hverken afsendere eller modtagere er reelt interesserede, så træd hurtigst muligt ud af Facebook igen.

Det har vi selv taget konsekvensen af i IBIZ-Center. Vi erfarede hurtigt, at vores målgruppe bestående af små og mellemstore virksomheder ikke gik ind på Facebook for at være i kontakt med os. Derfor valgte vi at nedlægge vores profil. I stedet satser vi på LinkedIn, fordi vi tror, at dette netværk i højere grad er et medie for professionelle og mere egnet i business-tobusiness-sammenhæng.«

DS-bladet nr. 1 2014 | 17

ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING

Kunderne skal få øje på dig At komme på forsiden hos Google er næsten en videnskab, men i nogle tilfælde kan en række tips og tricks og en økonomisk investering være nok.

Af Jens Holme

En hjemmeside kan være nok så fin og dygtigt lavet. Det hjælper bare ikke så meget, hvis ikke brugeren får øje på den, når han eller hun søger efter en ydelse eller et produkt på internettet. Derfor er såkaldt søgemaskineoptimering (SEO) blevet næsten en videnskab. Talrige web-bureauer tilbyder deres mere eller mindre velkvalificerede assistance.

Målet er at være blandt de første muligheder hos først og fremmest søgemaskinen Google, når en kunde er på jagt på nettet.

Dette skyldes, at 90 procent af al internetsøgning i Danmark foregår via Googles søgemaskine. De forskellige søgemaskiner bruger mange forskellige parametre til at rangere hjemmesider i søgeresultaterne. Da søgemaskinerne hele tiden ændrer på kriterierne er søgemaskineoptimering en meget dynamisk opgave, der hele tiden skal arbejdes med.

Jan Overgaard fra IBIZ-Center videregiver følgende råd: • Skaf links fra andre tilsvarende hjemmesider til din side. Det kan være fra leverandører, business-kunder, LinkedIn 18 | DS-bladet nr. 1 2014

eller Facebook. Links viser Googles søgerobot, at din hjemmeside er vigtig og livfuld.

• Få teksten på linkene til din side til at indeholde et vigtigt søgeord/tema (i stedet for »Klik her«).

• Skriv forskellige titler på hver side. Benyt altid unikt indhold.

• Brug beskrivende titler med det vigtigste søgeord/tema først – altid under 65 tegn • Brug h1, h2 osv. til dine overskrifter i brødteksten og indsæt væsentlige søgeord i overskrifter. Pas dog på med at bruge dem for meget til indhold som ikke er en overskrift.

• Sørg for at opdatere siden så meget som muligt. Nyt indhold kan resultere i at søgerobotterne kommer oftere forbi.

Jan Overgaard anbefaler desuden at indsamle så mange e-mailadresser som muligt fra potentielle kunder. Det kan man fx gøre ved at give mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev, en konkurrence eller i forbindelse med betalingen i en netbutik.

Betaling Man kan betale sig frem i rækkefølgen hos Google ved at benytte såkaldte AdWords.

Med Google AdWords betaler man kun, hvis nogen klikker på annoncen og lander på afsenderens hjemmeside. Man betaler med andre ord kun, når annonceringen har den ønskede virkning. For at tiltrække de rigtige kunder drejer det sig om at formulere en række relevante søgeord.

»Man skal med andre ord sætte sig i kundens sted og overveje, hvad er det for behov, der kan føre kunden frem til os. Og så er det naturligvis helt afgørende, at det, kunden efterspørger, findes på hjemmesiden. Ellers er det spild af penge,« siger Jan Overgaard.

I avisen Som et sidste råd for at komme forrest i søgemaskinerne, anbefaler Jan Overgaard, at virksomheden sikrer sig omtale i de lokale eller landsdækkende medier. »Enhver virksomhed har engang imellem en god historie at fortælle: Udvidelser, nyansættelser, nye produkter eller anderledes løsninger. Kontakt en journalist eller send en pressemeddelelse til redaktionen. I de allerfleste tilfælde vil det give resultater, og avisomtale bliver bemærket af Google-robotten, som hele tiden suser rundt på nettet.« Analyser brugerne For at blive klogere på mulige kunders søgeadfærd råder Jan Overgaard til, at man sætter sig grundigt ind brugen af hjælpeværktøjet Google Analytics. »Det kan fortælle, hvem og hvornår de potentielle kunder besøger din hjemmeside, hvor længe de befinder sig på hver enkelt side, og hvad de er på jagt efter.« Jan Overgaard finder endvidere, det er en god ide, at lade professionelle web-folk gennemgå hjemmesiden og de bagvedliggende koder for at se, om den er helt rigtigt sat op i forhold Googles søgekriterier.

Flere og flere bruger internettet på farten Brugen af internettet flytter sig i stor fart fra de traditionelle computere til smartphones og bærbare tablets. Derfor er apps og QR-koder blevet vigtige begreber for dem, der vil i kontakt med kunder.

Af Jens Holme

Mobiltelefonen er stærkt på vej til at afløse computeren til søgninger på nettet.

Det stiller krav til afsenderne om at have en hjemmeside, der er egnet til at læse på en smartphone og de små tablets og til at anvende QR-koder og Apps for at få opmærksomhed fra brugerne.

QR-koder egner sig rigtig godt til vvsbranchen, mener Jan Overgaard fra IBIZCenter. QR-koden er god at have med i annoncer i de trykte medier, på firmabilen, på plakater og andre steder, hvor folk får øje på firmanavnet.

QR står for »Quick Response«, hvilket også på dansk betyder »hurtigt svar«. Koderne bliver aflæst i 2 dimensioner modsat de mere velkendte 1D vare-stregkoder, som vi kender fra supermarkedet. QR-koderne kan indeholde forskellige data, såsom e-mailadresser, telefonnumre og ikke mindst link til hjemmesiden.

QR-koder kan læses, selvom der er fejl på op til 30 procent af felterne. Det giver virksomheder mulighed for at indlejre grafik fx et logo i QR-koderne. »Husk QR-koder scannes af smartphones, så den side brugerne sendes til skal være optimeret til den mobile platform, ellers vil brugerne få en oplevelse af, at I ikke har tænkt jer om. Gør det så nemt som muligt at være bruger,« understreger Jan Overgaard.

Apps giver opmærksomhed Nogle har flere hundrede, andre har kun dem, telefonen eller tabletten er født med.

Det drejer sig om de mobile apps, som brugere kan downloade til deres smartphones.

De små programmer kan afvikles via styresystemer som fx iOS (iPhone), Android og Windows. En app giver således adgang til at hente relevant information uanset tid og sted.

Fordelen ved en app er ud fra brugerens synspunkt, at man nemt og enkelt kan komme i kontakt med den forretning, man har brug for. Set fra et afsendersynspunkt giver tilstedeværelsen af en app større opmærksomhed og mere trofaste kunder.

Der skelnes mellem de såkaldte Native Apps, som brugerne henter hos Appels App Store eller hos Google Play. Alternativet er Web Apps, hvor applikationen er tilgængelig på alle platforme, og som erfarne brugere kan lave selv ved hjælp af html 5-programmering.

Det er Jan Overgaards vurdering, at det i de allerfleste tilfælde bedst kan betale sig at få udviklet en Web App. Dels er Native Apps meget dyrere og skal tilrettes i forhold til iPhone, Android og Windows, hvis man vil dække hele spektret. En Web App kan bruges på alle platforme.

DS-bladet nr. 1 2014 | 19

ONLINE SALG og MARKEDSFØRING

Af Jens Holme

Netbutik skal tage konkurrencen op med de store spillere

Vestkystens VVS i Thy satser på hjemmeside, netbutik og Facebook, og de to ejere ser deres aktiviteter på nettet i sammenhæng med virksomhedens øvrige bestræbelser på at forrest i feltet i den digitale udvikling.

20 | DS-bladet nr. 1 2014

Ejerne af Vestkystens VVS, Henrik Dissing (tv) og Torben Flye Jensen har lagt sig forrest i den digitale udvikling, også selv om det koster dyre lærepenge.

»Vi har altid haft næsen langt fremme, når det drejer sig om at digitalisere vore arbejdsgange. Derfor kom ideen om, at vi skulle drive en netbutik også ret naturligt.« Sagt af Torben Flye-Jensen, den ene af de to ejere af Vestkystens VVS. Sammen med Henrik Dissing driver han vvs-forretning med 17-18 medarbejdere og afdelinger i Bedsted, Hanstholm og landsbyen Øsløs. »Det er efterhånden flere år siden, vi tog fat på at få lavet en fornuftig, pæn hjemmeside. Forrige år begyndte vi at lege med tanken om at etablere en netbutik. Ikke fordi det er et forretningsområde, vi tror, vi kan leve fedt af. Vi ser det som en mulighed for mersalg, et ekstra tilbud til vores kunder og en mulighed for at komme i kontakt med nye kunder.

Vi ved, der et marked for handel med vvs-produkter på nettet og billige gør-detselv-løsninger. Hidtil har web-handelen i denne branche været præget af nogle store spillere uden tilknytning til de eksisterende vvs-forretninger. Det er den kage, vi gerne vil have en bid af,« understreger Torben Flye-Jensen. »Og det er vel at mærke på nogle andre betingelser, end, hvis kunderne ringer til os og beder om at få leveret fx et toilet. I web-butikken betales kontant, og der følger ingen service med,« tilføjer medejer Henrik Dissing.

Flere varer på hylderne »Web-butikken er kommet fint fra start.

Driften har været problemfri, og vi har kun fået positive reaktioner fra kunderne.

I den kommende tid vil vi løbende udvikle netbutikken med flere varer på hylderne,« fastslår Torben Flye Jensen og fortsætter: »I stedet for at være de sure gamle mænd, der brokker sig over udviklingen, har vi valgt selv at være en del af den og tage kampen op med de store spillere.« Ifølge de to ejere af Vestkystens VVS var omkostningerne til etablering af netbutikken på beskedent niveau. »Vi valgte en standardløsning, som er blevet tilpasset vores behov, og det er sket til en fornuftig pris. Men dertil kommer, at vi selv har brugt en hel del tid med at byg-

ge shoppen op og lægge varer ind,« understreger Henrik Dissing.

Navnet skal brænde sig fast Gennem flere år har Vestkystens VVS kunnet prale af at have en af branchens flotteste og mest vedligeholdte hjemmesider, som netbutikken nu er en integreret del af. Og i kraft af hjemmesiden er vvsvirksomheden i daglig forbindelse med flere hundrede potentielle kunder.

Torben Flye Jensen: »Vi kan aflæse, at vi har mellem 100 og 300 besøgende på hjemmesiden hver dag. Det synes jeg er flot for en relativ lille forretning som vores. Det er selvfølgelig umuligt at måle, hvor mange besøg, der resulterer i ordrer, men vi får mange reaktioner på de nyheder, vi lægger på hjemmesiden.« Henrik Dissing: »Det drejer sig jo om behov. Vi sælger jo ikke varer i den forstand. Som jeg ser det, er vores hjemmeside et led i en langvarig bearbejdning af kundeemner og opbygning af et kendskab til vores virksomhed. Navnet Vestkystens VVS skal gerne brænde sig fast hos dem, der kommer på hjemmesiden og resultere i, at det er os, de ringer til, når de skal have en vvs-opgave udført.« På Facebook For et stykke tid siden valgte Vestkystens VVS også at være til stede på Facebook.

Det har foreløbig resulteret i 57 venner. »Men jeg kan se, at det øger antallet af besøgende på vores hjemmeside markant, når jeg poster en nyhed på Facebook.

I hvilket omfang, det giver flere kunder i butikken, er umuligt at måle,« understreger Torben Flye Jensen.

Han tilføjer, at Vestkystens VVS i det kommende år vil afprøve mulighederne på det professionelle netværk, LinkedIn. Digital virksomhed Og at begive sig ud i eksperimenter med den digitale udvikling er absolut ikke nogen fremmed tanke hos de to ejere af Vestkystens VVS. Elektronisk registrering og styring af materialer, arbejdstid, opgaveplanlægning, økonomi og meget mere er gradvist indført i virksomheden.

»Hos WPA Mobile var vi kunde nr. 2, og vi har altid været foran de fleste andre.

Det har kostet ufattelig mange lærepenge,« siger Torben Flye Jensen med et grin. »Til gengæld betyder det i dag, at vi kan klare os med én administrativ medarbejder. Samtidig har vi nedbragt vores lager med adskillige hundrede tusinde kroner, fordi vi nu har elektronisk styring på, hvad vi har liggende i vore biler. Vi har nok nedbragt vores lager med en tredjedel.« Og I ved hele tiden, hvor bilerne er?

Henrik Dissing: »Ja, det er noget ret nyt og skyldes ikke et ønske om at kunne kontrollere medarbejderne. Men når man bevæger sig over et så stort geografisk område, som vi dækker, så er der økonomi i at vide, hvor bilerne er, hvis der et eller andet sted opstår en akut opgave, fx et sprunget vandrør.

Vi kører i dag med minicomputere i bilerne, som det tager et stykke tid at starte op. Derfor er vi på vej over mod en iPadløsning. Foruden en hurtigere opstartstid vil det give os større muligheder omkring billeddokumentation. Hvis en montør står over for en kompliceret opgave, vil han kunne tage et billede, som vi kan sidde og kigge på herhjemme.« Private og industri De to ejere angiver, at 60-70 procent af kunderne er private. Resten er industri.

Vestkystens VVS har bl.a. et større antal opgaver med anlæg af fjernvarmeledninger. »Vi oplever, at de private kunder er meget afventende lige nu. Håndværkerfradraget har ikke haft den samme effekt som første gang, det blev lanceret. Vi havde meget mere ud af den tidligere »Skrot-ditoliefyr-ordning«.

I det hele taget mærker vi en beskeden efterspørgsel på alternative energiløsninger. Det hænger utvivlsomt sammen med, at mange investerede store beløb i solceller i 2012. De er ikke allerede parate til igen at flå flere penge op af lommen til nye projekter. Derfor er salget af varmepumper gået næsten i stå,« understreger Henrik Dissing.

DS-bladet nr. 1 2014 | 21

Kort nyt

Solceller til Forsvaret

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi i gang med at etablere solcelleanlæg rundt omkring i landet.

Solcelleparker på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup er netop nu under opførelse. Anlægget i Karup bliver med sine 1200 kWp det største offentlige anlæg i Danmark og Norden. I Skrydstrup er anlægget er halvt så stort. Anlæggene kommer til at dække et areal på 5 hektar og består af 7200 solcellemoduler. De to solcelleparker forventes at producere ca. 1700 MWh årligt, svarende til 400 parcelhuses årlige forbrug.

Den samlede entreprisesum på 1,8 MW fordelt på to anlæg er 16,7 mio. kroner ekskl. moms, fortæller hovedentreprenøren Viasol A/S. Med den pris er anlægge over 30 år i stand til at producere elektricitet til en gennemsnitlig pris på under 60 øre per kWh.

Solcelleparkerne på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup er netop nu under opførelse.

Udbud.dk lancerer mobil app til leverandører

For at gøre det nemmere for leverandører at få adgang til offentlige udbud, er der udviklet en mobil app til udbud.dk.

Med app’en er leverandører ikke længere afhængig af computeren. I stedet kan man via mobiltelefonen følge med i det offentlige marked, hvor som helst og når som helst.

Udbud.dk app’en indeholder mange af de samme funktioner som hjemmesiden og er tilgængelig for Apple og Android telefoner, samt iPad. Virksomheder kan søge i udbud og se udbudsdetaljer på app’en. Hvis man vil gemme søgninger eller udbud, skal man være registeret som bruger på hjemmesiden, før man kan logge ind.

Når man er logget ind på app’en, kan man også modtage notifikationer på sin mobiltelefon, hvis der sker ændringer i et af de gemte udbud, eller hvis et nyt udbud matcher en gemt søgning.

22 | DS-bladet nr. 1 2014

Virksomheder går glip af millioner

Mindre virksomheder går ifølge Nordjyske Stiftstidende glip af store erstatningsbeløb efter ulykker hos ansatte.

Advokat Jens Baagøe Thomsen, advokatfirmaet HjulmandKaptain, siger til avisen, at det samlede årlige beløb, virksomhederne ikke får dækket, formentlig er i størrelsesordenen 200 til 300 millioner kroner.

Virksomhederne mister typisk erstatninger, når en ansat bliver ramt af en ulykke og skadet i sin fritid. »Hvis en medarbejder for eksempel bliver kørt ned af en bil, så har skadevolderen en ansvarsforsikring, der skal dække de skader, han er skyld i,« siger han. »Bliver den uheldige medarbejder sygemeldt, skal han eller hun have sygedagpenge, og dem får arbejdsgiverne efter en karensperiode refunderet af kommunen. Men derudover kan virksomheden blive nødt til at ansætte en vikar, og det betyder jo en ekstraudgift i kølvandet på sygemeldingen,« siger Jens Baagøe Thomsen.

Den slags ekstraudgifter kan virksomhederne også få dækket af skadevolderens forsikringsselskab. »Men mange virksomheder kender ikke til denne mulighed for såkaldt arbejdsgiverregres, og derfor går de glip af at få dækket økonomiske tab i forbindelse med ulykker og skader på ansatte,« siger Jens Baagøe Thomsen til Nordjyske.

Jerncentral skifter navn

Dansk Jerncentral A/S har skiftet navn til DJ Supply A/S med virkning fra den 1. januar. »Det gamle navn stammer fra den tid, hvor stål var det primære i virksomheden.

Nu er aktiviteterne fordelt på de tre forretningsområder VVS, stål og værktøj/tekniske artikler,« siger adm. direktør Jes Lyngsø Jessen som begrundelse for navneskiftet. »Det nye navn er desuden mere moderne og udtrykker i højere grad grossisternes hovedfunktion: det at levere noget. Navnet rummer desuden, at kædesamarbejdet leverer noget til medlemmerne, der styrker deres konkurrenceevne. I et marked hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde, er vi overbeviste om, at medlemsvirksomhedernes kundenærhed er en stor styrke. Bag medlemmerne skal kædekontoret levere infrastruktur, således at de kan fokusere på at betjene kunderne bedst muligt,« fortsætter Jes Lyngsø Jessen.

DJ Supply er et medlemsejet kædesamarbejde indenfor vvs, stål og værktøj/tekniske artikler. Det ejes af 38 selvstændige handelsog grossistvirksomheder, der tilsammen har 59 udsalgssteder i Danmark. Medlemsvirksomhedernes godt 700 ansatte servicerer håndværkere, industrien og andre kunder over hele landet og omsætter for ca. 3 mia. kr.

Vindleverandører har det bedre Robotter skal kunne så og høste uden risiko Årets »Analyse af leverandører til vindindustrien« fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien og Deloitte tegner et billede af en branche i bedring.

Analysen er baseret på leverandørernes seneste regnskaber (2012) samt en rundspørge. Det fremgår bl.a., at afkastet af den investerede kapital er på niveau med året inden, hvilket vidner om, at 2012 var endnu et hårdt år for mange leverandører. Generelt viser analysen dog bedring på en række områder. »Analysen giver et værdifuldt indblik i leverandørleddet og det er glædeligt, at leverandørerne overordnet set i 2012 lagde afstand til krisen. Jeg hæfter mig ved flere positive tegn, herunder at leverandørerne klarer sig bedre end den generelle industri og at der er stor tro på konkurrenceevnen. Samtidig er det glædeligt, at bankfinansiering er blevet lettere,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Leverandørerne har ifølge analysen pæne forventninger til 2014, hvor der gennemsnitligt forventes en vækst i omsætningen på 6 pct. i Danmark og 9 pct. internationalt. Dog er det ikke alle virksomheder, der kan slippe krisen helt, siger Jan Hylleberg. »På trods af det generelle billede er der leverandører, som fortsat kæmper med at reducere deres omkostninger og tilpasse sig den tiltagende konkurrence. Samtidig bliver kampen om at levere de bedst og billigste produkter skærpet, og det betyder, at nogle virksomheder er ekstra pressede.«

To store maskinproducenter til landbruget, Kongskilde og CLAAS, har modtaget 15 millioner kr. fra Højteknologifonden for sammen med universiteterne om at udvikle selvkørende landbrugsmaskiner, som kan slå græs, luge roer og høste hvede, uden at dyr og mennesker udsættes for nogen risiko.

Selvkørende landbrugsmaskiner er allerede på arbejde ude i markerne, men har den ulempe, at de skal overvåges konstant for at beskytte mennesker og dyr.

Danske forskere skal nu sammen med industrien udvikle sensorer og mere avanceret analyse af data, som kan forfine de selvkørende maskiner, så de bedre kan registrere, når mennesker og dyr befinder sig i nærheden af maskinerne.

Det kan forhindre ulykker og vil i langt højere grad end i dag forebygge skader på dyr (rådyr, fugle m.fl.), som gemmer sig på marken. »Den største showstopper for at slippe robotterne fri i marken, har været sikkerheden. Det er mit håb, at vores viden og forskningskompetencer resulterer i kommercielle produkter, som skaber grundlaget for endelig at slippe robotterne løs ude hos landmanden, eller i det mindste gør det mere sikkert for ham at køre i marken med sine store og ofte meget brede maskiner,« fortæller seniorforsker Rasmus Jørgensen, Aarhus Universitet. Sammen med Syddansk Universitet er universitetet i Aarhus blandt de ledende i verden inden for forskning i selvkørende landbrugsmaskiner.

Gaskedler -­‐ Varmepumper -­‐ Radiatorer -­‐ Varmtvandsbeholdere -­‐ Køleunits -­‐ Fancoils -­‐ mv.

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -­‐ salg@ferrotek.dk

www.ferrotek.dk

Direkte prisoptimal import…

Tekniske løsninger og assistance!

DS-bladet nr. 1 2014 | 23

Portræt

Brødrene Mads, Bo og Ove Nielsen. De styrer deres fælles virksomhed uden skærmydsler og kan se tilbage på en forrygende udvikling.

Brødre er fælles succes midt i krisen Brødrene Mads, Ove og Bo Nielsen har siden 2007 stået i spidsen for Randers Maskinfabrik. En virksomhed, som har haft forrygende fremgang med stigning i ansatte, millionomsætning og udvidelse af fabrikken.

24 | DS-bladet nr. 1 2014

Tekst: Rasmus Skovbo. Foto: Annelise Petersen

Tre brødre, som ejer og driver samme virksomhed. Det er ikke hverdagskost, at man støder på den type familievirksomhed.

Men sådan er det hos Randers Maskinfabrik i Dronningborg. Den ejes og styres af Bo, Mads og Ove Nielsen.

De tre brødre har siden 2007 fået en virksomhed til at vokse fra fem ansatte til i dag at have 13 ansatte og en omsætning på 14 millioner i sidste regnskabsår. Men hvordan er det lykkedes at få denne succes og fremgang? »Det er der mange, som spørger os om.

Ligesom mange spørger, hvordan vi kan enes, når vi er tre brødre. Men det går rigtig godt,« siger den ældste af brødrene, Bo Nielsen på 38 år, og uddyber: »Vi har hver vores niche i firmaet. Mads, som er uddannet maskinarbejder, styrer afdelingen med spåntagning og CNC-maskiner. Ove og jeg er uddannede smede.

Jeg står for smedeværkstedet, mens Ove tager sig af montagen af vores produkter ude hos kunderne. Vi har også hver vores kundegruppe, som ringer til hver af os. Så vi er faktisk tre små firmaer i et firma,« fortæller Bo Nielsen.

Brødrene gik sammen I 2004 etablerede Bo Nielsen virksomheden B-Tek, som skulle lave smedearbejde. En drøm om at være selvstændig skulle vækkes til live. Og Bo fandt blandt andet stor inspiration til, hvordan han skulle bygge en virksomhed op fra Verner Dam fra Værum Smede- og Maskinværksted. »Dengang jeg sagde, at jeg ville starte op for mig selv, gav han mig mange guldkorn. Han gjorde tit tingene på en simpel og enkel måde,« husker Bo Nielsen. I 2007 fik Mads Nielsen lyst til at gøre broderen

selskab. Men i stedet for at Mads kom med ind i B-Tek, så valgte Mads og Bo at starte på en frisk sammen ved at etablere Randers Maskinfabrik. »Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, at vi ikke kunne gøre tingene bedre, når jeg nu havde set, hvordan mestrene kørte tingene rundt omkring, hvor jeg havde arbejdet. Det måtte være muligt at lave en virksomhed, hvor folk var glade for at være, uden der var muggen i krogene,« siger 36-årige Mads Nielsen, som hurtigt fik lillebror Ove ind i virksomheden. »Ove startede med at være montør og hjælpe os ude i værkstedet. Men Mads og jeg snakkede hurtigt sammen, da vi kunne mærke, at det rykkede i Ove for at være med som ejer,« siger Bo Nielsen. »Jeg tænkte da, at Bo var godt tosset, da han begyndte for sig selv. Dét, fattede jeg ikke, at han gad. Men da jeg blev lidt ældre, fandt jeg ud af, at når man alligevel arbejdede så meget, så kunne man jo lige

så godt have sit eget momsnummer,« siger 30-årige Ove Nielsen.

Midt i krisen Så i 2008 blev Ove Nielsen også medejer af Randers Maskinfabrik. Derved var de tre brødre fra Mellerup samlet under samme erhvervstag.

I dag siger de tre, at det aldrig var noget, de havde snakket om førhen. Det skete bare tilfældigt, at de blev selvstændige sammen.

De havde ellers på nærmeste hold oplevet, hvordan forældrene som selvstændige i restauratørbranchen havde kæmpet en hård og sej kamp for overlevelse ved blandt andet at drive Mellerup Kro. »Da vi så valgte at slå os sammen, startede finanskrisen for alvor. Vi havde det da også svært i starten, hvor vi i 2009 fik et lille underskud. Men det er så også det eneste år, hvor vi ikke har haft plus. Siden da er indtjening og omsætning gået jævnt

op ad. Vi har i 2011 og 2012 heller ikke haft tab på debitorer,« lyder det stolt fra Bo Nielsen, som i 2008 lukkede B-Tek for at satse 100 procent på brødre-virksomheden.

Stor kundegruppe I dag har Randers Maskinfabrik en flot kundeliste med navne som Verdo, Grundfos, Randers Spildevand, nabovirksomheden Mefa Nordic og en anden stor Dronningborg-virksomhed CCL Label. »Vi har lige i underkanten af 200 kunder. Store og små,« siger Bo Nielsen om kundegruppen, som ofte handler i små serier og enkelte opgaver. »Vi plejer at sige, at vi producerer ting til alt fra Mellerup-færgen til forskningscentret Cern i Schweiz, som vi også leverer til. Det er tit, når man møder ind om morgenen, så har man ingen anelse om, hvad man kan komme til at lave. Man har selv-

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 1 2014 | 25

Randers Maskinfabrik har 13 ansatte. De tre brødrene ønsker ikke, at virksomheden skal vokse ret meget mere.

følgelig en forventning, men det kan hurtigt vende. Det er også det, som er spændende ved jobbet,« siger Ove Nielsen.

De tre brødre fortæller, at kunderne selv kommer og banker på døren med opgaver.

Kunderne har lært Randers Maskinfabrik at kende gennem deres netværk, som har fortalt positivt om virksomheden. »Vi har samlet set ikke brugt én hel dag i virksomhedens tid på at opsøge kunder.

Det største, vi har lavet, er at købe et sponsorat ved håndboldpigerne i Randers HK. Men det var for at komme i fjernsynet. Det kom der ikke nogen nye kunder ud af,« griner de tre.

at renovere og få installeret en ny stor pladebearbejdningsmaskine i. Men for brødrene er det vigtigt, at virksomheden ikke bliver så stor, at de ikke kan have føling med, hvad der sker i hverdagen og være til stede i produktionen. »Vi har ingen ambitioner om at være store. Vi har altid sagt, at vi ikke skal være flere end 15 mand. Det er ikke lykken bare at vokse og vokse,« siger Mads Nielsen, som i forhold til Bo og Ove ikke har en lille kontorplads i det lokale, vi sidder i under interviewet. Han vil hellere have sin kontorplads ude på værkstedet, så han hurtigt kan give en ekstra hånd med ved CNC-maskinerne.

Vil ikke være for store Mads, Ove og Bo mener, at deres succes er sket ud fra flere kriterier. At man er ærlig over for kunderne og snakker godt til og med dem. At kvaliteten og prisen på de produkter, de laver i deres smedeværksted eller ude ved de store CNC-maskiner, er i orden. »Vi vil helst forsøge at have fingrene i det meste, inden det kommer ud af døren.

Vi er hele tiden over det, vi producerer,« påpeger Mads Nielsen.

I maj sidste år købte Randers Maskinfabrik også en naboejendom, så man nu er oppe på næsten at fylde 1200 kvadratmeter. Den ejendom brugte man efteråret til

Fik tvillinger De tre brødre erkender, at det ikke er de administrative opgaver, de ofrer mest tid på. Det er arbejdet væk fra kontoret og kundekontakten, som trækker. Derfor har de en kontordame ansat til at komme forbi én dag om ugen. Og de bruger også deres revisor, så snart der er nogle vigtige papirer omkring lejekontrakter, bygninger eller kundekontrakter.

Selvom Randers Maskinfabrik har været en succes, fremhæver Bo, Mads og Ove, at der er nogle ting, man skal være på det rene med, hvis andre tre brødre går med samme ønske om at skabe deres eget: »Man skal starte stille og roligt ud.

26 | DS-bladet nr. 1 2014

Det er i hvert fald ikke optimalt med små børn,« siger Mads Nielsen, som selv fik tvillinger, lige før han startede med Randers Maskinfabrik. »Man skal have nogen derhjemme, som er rimelig forstående. Det der arbejde fra 8 til 16, det bruger man ikke,« siger Ove Nielsen. »Vi har altid arbejdet meget, hvis det har været nødvendigt. I starten arbejdede vi til klokken 24 om aftenen. Også i weekender,« siger Mads Nielsen.

Skændes ikke Her på falderebet i interviewet bliver vi nødt til at høre. Kan det virkelig passe at tre brødre kan arbejde sammen, uden det giver nogen form for skærmydsler og håndgemæng? »Der har aldrig været en oppisket stemning. Det er nok en stor fordel, at vi passer hvert vores eget. Vi blander os ikke. Vi hjælper hinanden,« siger Mads Nielsen. »Jeg kan huske fra dengang, jeg var alene. Der savnede jeg virkelig nogle at sparre med. Skal vi gøre det sådan eller sådan?« siger Bo Nielsen. »Hvis der bliver nogle problemer, stemmer vi bare om det,« griner Ove Nielsen.

Artiklen har også været bragt i ErhvervsMagasinet, Randers Amtsavis.

INDUSTRI

Messe for værktøjsmaskiner nær udsolgt Stor interesse for at deltage på værktøjsmaskinudstillingen VTM 2014 i Odense til april – mere end 85 pct. af standarealet er solgt.

Odense Congress Centers store satsning, værktøjsmaskinudstillingen VTM 2014, i april er tilsyneladende omgærdet af stor interesse. Godt to måneder før udstillingen finder sted er mere end 85 procent af det totale udstillingsareal solgt. Det ser arrangørerne som et tydeligt tegn på, at optimismen og investeringslysten er vendt tilbage i danske virksomheder.

Produktion i Danmark er udstillingens overordnede tema. Derfor har arrangørerne, med Dansk Værktøjsmaskinhandler Forening og Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner i spidsen, besluttet at etablere et eksport torv i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Her kan industrivirksomheder møde Udenrigsministeriets eksportrådgivere fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og Eng-

land for at få information om mulighederne for at få gang i eksport af enten underleverandørarbejde eller færdige produkter.

Uddannelse i fokus Uddannelse er et andet af udstillingens helt centrale punkter. Derfor har man etableret samarbejde med Industriens Uddannelser og Syddansk Erhvervsskole om uddannelsen til industritekniker og værktøjsmager.

Fokus er både eleverne i Folkeskolens afgangsklasser og de uddannede medarbejderes behov for ny viden.

Skive Tekniske Skole, der står for en betydelig del af branchens efteruddannelser, præsenterer eksempelvis det nyeste indenfor 3D print af prototyper og fremstilling af værktøjer. »I takt med, at maskinerne bliver mere og mere komplekse stiger kravene til de medarbejdere, der skal betjene dem. Vil vi fortsat have danske industriarbejdspladser, har vi alle et ansvar for at sikre, at industrien kan få den veluddannede arbejdsstyrke, den har behov for,« siger messechef Krista Kristensen, Odense Congress Center.

Den eneste af sin art Uddannelse, industriens fremtid, danskernes omstillingsparathed og branchens anvendelse af intelligente og automatiserede løsninger er sammen med produktion i Danmark temaerne for messen.

Af andre aktiviteter på udstillingen kan nævnes et afsnit forbeholdt måleteknik og i et andet præsenterer Center for Avanceret bearbejdning DAMRC, hvordan det er muligt at omsætte den nyeste viden indenfor avanceret produktionsmetoder og materialer til praktiske løsninger. I et tredje afsnit har ATV Semapp fokus på bl.a. laserskæring.

Udstillingen, der er den eneste af sin art herhjemme, ventes at tiltrække besøgende fra Norge og Sverige. Det er her de får en præsentation af de nyeste maskiner og værktøjer på det internationale marked.

VTM 2014 finder sted fra den 1. til 4. april. For tre år siden samlede udstillingen godt 5000 besøgende.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 1 2014 | 27

INNOVATION

Statsstøtte til test af innovative produkter Den 19. marts er næste frist for ansøgning om midler fra Markedsmodningsfonden til test og tilpasning af innovative produkter og serviceydelser.

Fonden er etableret for at virksomheders nye produkter kan komme hurtigere på markedet og gør det lettere for offentlige institutioner at efterspørge innovative løsninger. Der er afsat 135 mio. kr. årligt til Markedsmodningsfonden i perioden fra 2013 til og med 2015.

Af Jens Holme

Åbner markeder Markedsmodning defineres som aktiviteter, der er med til at åbne markeder for virksomhedernes innovative produkter og serviceydelser. Det kan ske ved både at styrke efterspørgslen efter løsninger og ved at styrke udbuddet.

Fonden kan give virksomheder tilskud til test og tilpasning af nye produkter eller garanti, der giver køberen tryghed.

Markedsmodningsfonden er en afløser for den tidligere Fornyelsesfonden, der i perioden 2010-2012 støttede innovation og markedsmodning på det grønne område og velfærdsområdet samt erhvervsmæssig

Virksomheder, der har innovative projekter i støbeskeen, kan få støtte til at få dem hurtigt ud over rampen og slå igennem på markedet. Markedsmodningsfonden er oprettet med statsmidler til formålet og næste ansøgningsfrist er den 19. marts.

Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundhedsog velfærdsløsninger, design og andre kreative erhverv.

28 | DS-bladet nr. 1 2014

omstilling i hårdt ramte geografiske områder.

To runder i år Ved tildeling af støtte lægges vægt på bl.a. nyhedsværdi, kommercielt potentiale, relevante kompetencer og samarbejdspartnere, beskæftigelseseffekten og de samfundsøkonomiske effekter.

I spidsen for Markedsmodningsfonden sidder en bestyrelse med Grundfos’ nu forhenværende administrerende direktør, Carsten Bjerg, som formand.

Første ansøgningsrunde fandt sted i foråret 2013. Næste runde havde frist kort før jul. I år er der fastsat to frister for ansøgninger: Den 19. marts og den 19. august.

Forud for hver ansøgningsrunde arrangeres informationsmøder rundt omkring i landet.

Flere oplysninger kan fås på hjemmesiden markedsmodningsfonden.dk

INNOVATION

Af Jens Holme

Nyudviklet vindturbine får støtte til test Markedsmodningsfonden ser store perspektiver i husstandsvindmølle, der er bygget ind i en kasse, og giver støtte til at videreudvikle projektet.

En helt ny type vindmølle – eller mere korrekt en vindturbine – er et af de 19 projekter, som Markedsmodningsfonden har bevilget støtte til efter første ansøgningsrunde.

Vindturbinen er udviklet af den 57-årige Alfred Lisbjerg Pedersen i Bjerringbro, der står bag firmaet Wind Heat A/S. »Mange af de traditionelle husstandsvindmøller larmer eller ryster ganske enkelt for meget til, at beboerne og deres naboer kan være nogen steder, når der bliver produceret strøm. Derfor satte vi os for at udvikle en ny og lydløs husstandsmølle, der kan monteres på taget af huse, staldog industribygninger uden at genere folk eller fugle,« siger Alfred Lisbjerg Pedersen til Gudenådalens Avis.

Svær opgave Det viste sig at være noget af en opgave.

Den har krævet meget af Alfred Lisbjergs kreative hjerne igennem mange, lange måneder. Men efter forskellige prototypeforsøg var den der pludselig, fortæller Alfred Lisbjerg til Bjerringbro Avis: »En vindmølle, der ikke må støje, vibrere eller flimre for øjnene, skal bygges ind i en kasse og møllevingerne skal dreje rundt i vandret plan. Men ikke nok med det. Kassen skal kunne bevæge sig, så vindfanget altid er i vindretningen. Og turbulens, der opstår over møllevingerne,

skal kunne slippe væk for ikke at bremse møllen i stærk vind. De problemer fandt jeg og en gruppe på fire ingeniører, som hjælper mig, en tilfredsstillende løsning på.«

i alt 76 ansøgninger. 19 projekter med deltagelse af 39 virksomheder blev godkendt til støtte med i alt 72 mio. kr. De 19 virksomheder forventes over en fem-årig periode at skabe 809 nye arbejdspladser.

Store perspektiver Ifølge Alfred Lisbjerg er der store perspektiver i vindturbineteknologien, da den er langt mere effektiv end solceller, specielt i de områder af landet hvor vinden gennemsnitligt blæser med 7 meter pr. sekund eller mere. Vindturbinen vil blive produceret i Polen og Tyskland.

I Danmark markedsføres vindturbinen under navnet Wind Heat Silence af Phønix Tag, som fremhæver, at turbinen er hele 2,2 gange så effektiv, som en standardmølle med samme vingefang. Desuden skal vindturbinen ifølge Phønix Tag ikke igennem samme omfattende godkendelsesprocedurer som vindmøller. Den betragtes nemlig som en del af bygningen og er derfor underlagt andre, enklere procedurer. Turbinen kan producere op mod 18.000 KWh el om året.

Støtte til 19 projekter Wind Heat A/S har modtaget knap to millioner kr. fra Markedsmodningsfonden til at teste vindturbinen. Beskæftigelseseffekten forventes at blive 15 medarbejdere.

Markedsmodningsfonden modtog i første runde med frist i maj 2013

DS-bladet nr. 1 2014 | 29

RAPPORT FRA STUDIEREJSE

Af Jani Lykke Methmann, direktør DS Håndværk & Industri

Brasilien – interessant men kompliceret DS Håndværk & Industri har sammen med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F været på studierejse i Brasilien.

Formålet var at opdatere vores viden om udviklingsmulighederne for danske virksomheder i Brasilien samt at få en dybere indsigt i landets økonomiske, teknologiske, arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige forhold.

Efter mange og meget professionelle besøg i ministerier, erhvervsorganisationer, på erhvervsskoler samt ikke mindst i en række danske og brasilianske virksomheder, er det tydeligt for mig, at Brasilien er et meget spændende men særdeles kompliceret land. Dette gælder primært i forhold til at etablere sig der, men også i forhold til eksport til landet.

Stigende eksport I 2012 var Brasilien Danmarks 19. største eksportland – svarende til 5,8 mia. kr. Overskuddet på handelsbalancen med Brasilien er 2,6 mia. kr. Ca. 130 danske virksomheder har i dag etableret sig i Brasilien, herunder flere produktionsvirksomheder (eksempelvis Vestas, Siemens og NKT), som har danske underleverandører i metalbranchen. Det er derfor nærliggende, at underleverandører overvejer Brasilien både med hensyn til eksport og til at etablere sig i landet.

Brasilien har 200 mio. indbyggere, et stabilt demokrati og en pæn økonomisk vækstrate. Prisniveauet er på niveau med Europa, så det er på den ene side et meget attraktivt marked, men på den anden side 30 | DS-bladet nr. 1 2014

ikke et billigt produktionsland.

Protektionisme Udfordringen ved Brasilien for danske virksomheder er dets administrative system og protektionistiske adfærd.

Regler og rammebetingelser ændres hyppigt. På et af vores besøg derude blev det fra en virksomhedsleders side udtrykt meget præcist: »Hver dag har sine nye administrative udfordringer«. I Danmark kan administrative byrder opleves meget omfattende, men det tåler ingen sammenligning med brasilianske forhold.

Brasilien skal til sommer være vært for VM i fodbold og om to år holdes De Olympiske Lege i Brasilien. Som eksportland er Brasilien interessant, men kompliceret.

Brasiliens protektionistiske politik betyder, at det kun er muligt at eksportere dertil indtil et vist niveau, hvorefter det kræves, at virksomheden etablerer sig i Brasilien. Landets protektionistiske politik hæmmer konkurrence udefra – eksempelvis beskytter Brasilien sin egen værftsindustri, så kinesiske langt billigere skibe ikke har adgang til Brasilien.

Ingen arbejdsgiverforening Protektionismen hæmmer også læringen i landet og det leder mig videre til en af

landets helt store udfordringer - et generelt lavt kompetenceniveau. Regeringen har sat store ressourcer ind på at højne uddannelsesniveauet, men det er en meget langsigtet proces.

Både Brasiliens nuværende og forrige præsident har rødder i fagbevægelsen, og det ses tydeligt i lovgivningen på det arbejdsmarkedsretslige område, som er meget ensidig til fordel for arbejdstagerne.

For eksempelvis er det stort set umuligt at afskedige medarbejdere.

Da der samtidigt ikke findes arbejdsgiverforeninger, som vi kender det i Danmark, har nærmest enhver virksomhed konstant arbejdsretslige sager med nuværende og tidligere medarbejdere. Disse sager vindes stort set altid af medarbejderne, og det gavner hverken mobilitet eller udvikling.

Kompliceret Udviklingsmulighederne i Brasilien er uden tvivl gode. Men skal danske virksomheder springe ud i det? Konklusionen må være et klart måske. Brasilien er et meget interessant marked – det er udfordrende og spændende, men det er kompliceret og byder på mange udfordringer.

Virksomheder, der overvejer deres forretningsmæssige potentiale i Brasilien, er meget velkomne til at kontakte os for en nærmere dialog. Vi vil også kunne etablere målrettede kontakter til brasilianske organisationer, danske erhvervsfolk med erfaring i Brasilien og til ambassaden og andre danske internationaliseringsaktører.

...og bagud med uddannelser Af uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri

Brasilien står overfor store uddannelsespolitiske udfordringer. I 2011 blev undervisningspligten i Brasilien ændret, så den nu starter fra barnets 4. år og løber frem til det fyldte 17. år. Dette er et løft på tre år i forhold til tidligere. Men realiteten er, at den gennemsnitlige uddannelsestid, inklusiv de videregående uddannelser, i dag kun er på godt syv år. Kun omkring seks procent af de unge får i dag en uddannelse på studenterniveau.

I Brasilien er der et offentligt og et privat finansieret uddannelsessystem. De offentlige folkeskoler og gymnasier er generelt dårlige på grund af manglende ressourcer fx lærere. Andelen af børn som går i privatskole stiger år for år, blandt andet på grund af middelklassens stigende velstand.

Vanskelig adgangsprøve På universitetsniveau er det helt anderledes. Her er de offentlige universiteter de bedste og samtidig gratis. For at blive optaget på et offentligt universitet skal man bestå en adgangsprøve. Hvis ikke man har en rimelig forudgående uddannelse i folkeskolen og gymnasiet, kan prøven være vanskelig at bestå. Det betyder, at mange unge fra de fattige befolkningsgrupper ikke får adgang til de videregående uddannelser.

Der er stadig mange analfabeter i Brasilien. Næsten hver 10. kan ikke læse. Hvis det drejer sig om at forstå mere komplicerede tekster, fx en manual til en cnc-maskine, er mere end hver femte sat af. I OECD’s PISA-undersøgelse for 2012 er Brasilien ud af 65 lande placeret på en 55. plads med hensyn til læsefærdighed, nr. 58 når det gælder matematik og nr. 59 med hensyn til naturvidenskab.

Niveauet på de faglige uddannelser er utilfredsstillende. De fleste virksomheder uddanner løbende deres egne medarbejdere. Det er dyrt for virksomhederne, og der er så risiko for, at de uddannede medarbejdere efterfølgende flytter til andre virksomheder for at få en højere løn.

I Brasilien er erhvervsuddannelserne struktureret på forskellige niveauer.

Nivel Básico: Retter sig mod konkrete job og varer typisk 1-2 år, og er ikke adgangsgivende til en videregående uddannelse. Der udstedes et certifikat efter gennemførelsen.

Nivel Técnico: Er af 1-3 års varighed og giver erhvervskompetence. Adgangskrav er otte års skoleuddannelse og er ved afslutning adgangsgivende til videregående uddannelse.

Regeringen har i 2011 indledt en ny reform, der skal sikre at flere får en teknisk uddannelse, og kvaliteten bliver bedre.

Videregående uddannelser Brasilien har de seneste år øget de offentlige investeringer i forskning og uddannelse. Brasiliens 200 mio. store befolkning er relativ ung, og andelen af uddannelses- og jobsøgende unge er i de seneste år steget markant. Der er i dag mere end 6,5 mio. studerende ved de videregående uddannelser, og antallet forventes at stige i de næste 10 til 20 år.

Det er dog fortsat en lille andel af den brasilianske ungdomsårgang som får en videregående uddannelse, og udbuddet af højtuddannet arbejdskraft har langt fra kunne følge med efterspørgslen.

I dag har kun 11 procent af den brasilianske arbejdsstyrke en videregående uddannelse.

Videregående uddannelse i Brasilien er opdelt i grunduddannelse og overbygning, og udbydes af universiteter, universitetscentre, institutter for højere uddannelse og teknologiske uddannelsescentre.

Samarbejde med Danmark Danmark har indledt et samarbejde med Brasilien omkring de videregående uddannelser. Uddannelsesministeriet, forskningsrådssystemet og otte danske universiteter har indgået en række overordnede rammeaftaler, som danner grundlag for blandt andet studenterudveksling og konkret forsknings- og innovationssamarbejde inden for en række forskellige fagområder.

Uddannelsesministeriet har udstationeret en innovationsattaché i São Paulo og arbejder med åbning af et innovationscenter i Brasilien. Det skal bistå danske forskere og virksomheder med netværk og adgang til bedste forsknings- og innovationsmiljøer i landet.

DS-bladet nr. 1 2014 | 31

GENERATIONSSKIFTE

Af Jens Holme

Far og søn gør klar til generationsskifte

Som snart 70-årig og efter næsten 25 år som grundlægger og ejer af Frederikshavn Maskinsmedie er Ove Th. Hansen parat til at overdrage virksomheden til sønnen Mads.

32 | DS-bladet nr. 1 2014

Far og søn, Mads og Ove Th. Hansen er fælles om driften af Frederikshavn Maskinsmedie. I løbet af i år indleder de et glidende skifte af ejerforholdet.

Der er ikke meget pensionist over Ove Th. Hansen Han springer rundt og fortæller glad og gerne om sit livsværk, Frederikshavn Maskinsmedie, som han grundlagde fra bunden i 1990 med blot en enkelt drejebænk, og som han har udviklet til det, han selv betegner som en rigtig god nichebutik.

Alligevel har Ove Th. Hansen set i øjnene, at alderen til at trække sig tilbage nærmer sig. I løbet af i år runder han 70 år. Lykkeligvis er afløseren i skikkelse af sønnen Mads mere end klar. Mads har været med i virksomheden siden 2005, da han efter en uddannelse som radiotekniker skiftede spor og gik i lære som industritekniker hos sin far.

Glidende overgang Ove Th. Hansen forestiller sig en glidende overgang og en overdragelse til sønnen på så lempelige vilkår som muligt. »Jeg er ikke interesseret i at sætte ham i en kæmpe gæld, og det er nemt for mig.

Alt her er købt og betalt,« tilføjer Ove Th. Hansen.

Han har nu bedt om konsulenthjælp fra DS Håndværk & Industri for at få lavet en ordning, der er så gunstig som muligt for både far og søn.

Hjerteligt forhold Ove Th. Hansen startede småt. I dag råder virksomheden over en imponerende maskinpark. Det er i de senere år Mads, der har købt ind efter behov, via auktioner på nettet. »Der er masser at få fra konkursboer, og når jeg foreslår far, at vi skal have en ny maskine, siger han som regel ja,« siger Mads Hansen.

Far og søn lægger ikke skjul på, at forholdet mellem de to generationer er det bedst tænkelige. Ja, ligefrem hjerteligt. »Jeg ville slet ikke kunne undvære Mads,« understreger Ove Th. Hansen. »Alt det med cnc og i det hele taget al moderne teknologi har han fuldstændig styr på. For mit vedkommende, synes jeg, det er for sent at lære alt det nye, og det

behøver jeg jo så heller ikke, når jeg har Mads.« og Mads kvitterer med bemærkningen: »Jeg kunne heller ikke undvære min far.

Det er jo hans skyld, at denne her virksomhed eksisterer og har udviklet sig gennem årene.«

Mads Hansen: »Når jeg foreslår far, at vi skal købe en ny maskine, siger han som regel ja.« Opgav vvs og køl Ove Th. Hansen er autoriseret vvs-installatør og køleteniker. Men de dele af Frederikshavn Maskinsmedie er for længst lagt ned. »Vi havde en periode her i Frederikshavn, hvor der var vældig travlt med at anlægge fjernvarme. Det var nogle gode år. Jeg havde to vvs-folk og en lærling ansat til den opgave.

Men det fik en ende, da alle var tilsluttet, og så måtte jeg jo finde en anden måde at køre forretningen på.

Vi har også gennem ti år været autoriseret kølefirma. Men det er mange år siden, jeg holdt op med at beskæftige mig med køl. Man skulle stå til rådighed tidligt og sent og rykke ud til reparationer døgnet rundt. Det blev jeg ærlig talt træt af,« fortæller Ove Th. Hansen.

Derimod har vi hverken plads eller lyst til at lave serieproduktion. Vores speciale er, at vi er en lille, fleksibel virksomhed, hvor kunderne kan få lavet tingene i en fart. Det kan ofte bedre betale sig for kunden, at vi fremstiller en reservedel, end at han skal vente fem-seks uger på at få leveret en original reservedel.

Vi er ikke nødvendigvis billige. Det er hurtigheden, vi vinder på.« Får besøg af konsulent Ove Th. Hansen var oprindelig medlem af brancheorganisationen Tekniq. Men det fik han med egne ord ikke meget ud af. »Midt i 1990’erne skiftede jeg til den daværende Smedemesterforening, som i dag hedder DS Håndværk & Industri. Det har jeg været rigtig godt tilfreds med,« siger Ove Th. Hansen.

I nær fremtid får han besøg af chefkonsulent Mikael Tipsmark, DS Håndværk & Industri, for at få generationsskiftet på plads.

Har fundet en niche »I stedet har jeg koncentreret virksomheden omkring nogle nicher med fremstilling og reparation af bl.a. dele til kraner og bådmotorer. Her har vi mange trofaste kunder.

DS-bladet nr. 1 2014 | 33

VVS

Salg af varmepumper går for langsomt

Truer regeringens mål om, at alle oliefyr skal være væk i 2030. Rapport giver prisen skylden.

I slutningen af 2012 var der kun installeret 27.000 luft til vand- eller jordvarmepumper i Danmark. Og med et årligt salg på 4.-5000 varmepumper, er der langt op til d 343.750 oliefyr og 423.500 gasfyr, der ifølge regeringen mål inden 2030-2035 skal erstattes med enten varmepumper, fjernvarme eller biomasse, skriver Ingeniøren.

Derfor er det nu nødvendigt at speede udviklingen op, mener professor i energisystemer Henrik Lund fra Aalborg Universitet.

Han siger således til Ingeniøren, at da individuelle varmepumper er yderst centrale i forhold til at få skubbet olie og naturgas ud af energisystemet, så skal der gøres noget, hvis vi skal opnå det inden 2030.

Prisen et problem Problemet er imidlertid prisen. Det viser en ny rapport om var34 | DS-bladet nr. 1 2014

mepumpemarkedet, som brancheforeningen Dansk Energi har fået udarbejdet. En gennemsnitspris på 95.000 kroner og en lang tilbagebetalingspris gør forbrugerne tilbageholdende i forhold til en varmepumpeinvestering, skriver Ingeniøren.

Ifølge rapporten er selve varmepumpen omkring 25 procent dyrere i Danmark end i Sverige, Storbritannien og Tyskland, mens installationen koster 20 til 30 procent mere.

Usikre forbrugere Tidligere direktør i Elsparefonden og nu selvstændig rådgiver inden for energibesparelse og -effektivitet, Göran Wilke, bekræfter overfor Ingeniøren, at prisen på varmepumper er et problem. Men det er ikke det eneste problem. Han mener nemlig også, at installatører og fabrikanter har forsømt at imødegå forbrugernes usikkerhed overfor denne teknologi. »Kundernes tvivl er reel, for der er tale om en kompliceret teknologi. Hvis markedet skal løfte sig fra dagens niveau til måske 20.000 om året, så må udbyderne flytte det tekniske bøvl og risikoen væk fra forbrugerne,« siger Göran Wilke til Ingeniøren.

UDDANNELSE

Lærlinge udvikler virksomheden Gyrstinge VVS har (fra venstre) ansat Johan Rosenkrans 32 år som voksenlærling, Xander Lauridsen 34 år i virksomhedspraktik og 18-årige Mikkel Andersen på en almindelig lærlingekontrakt.

Gennem årene har Gyrstinge VVS haft mange lærlinge. Nu satser virksomheden på en voksenlærling med erfaring og en helt ung lærling direkte fra skolen.

Af Christian Pedersen

I sin åbningstale i Folketinget i oktober bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen i forbindelse med sin længe ventede reform af erhvervsuddannelserne vil »gøre endnu mere for, at flere kan få en praktikplads«.

Det er en god idé synes man i Gyrstinge VVS, der i mange år har haft lærlinge.

Virksomheden ser det som en naturlig del af sit samfundsmæssige ansvar for at uddanne fagfolk til branchen.

Gyrstinge VVS blev i 2006 udnævnt til årets læreplads af Landsudvalget for Blik & Rør Ungdom efter indstilling fra en af virksomhedens lærlinge.

Voksenlærling Men det er ikke kun de unge lærlinge, som firmaet går efter.

I år satser Gyrstinge VVS også på en voksenlærling og har netop indgået aftale

med Johan Rosenkrans på 32 år. Han har erfaring fra forskellige jobs i industri og serviceerhverv. Johan er vant til arbejdsmarkedet, kender kravene og kan møde til tiden – hver dag.

Udover Johan har virksomheden indgået en almindelig lærlingekontrakt med Mikkel Andersen på 18 år. Han har netop uddannet sig til kloakmester, før han blev ansat. Herudover har virksomheden ansat den 34 årige Xander Lauridsen i virksomhedspraktik med henblik på, at denne praktikplads munder ud i et fast job.

Mangel på praktikpladser Der er næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der står uden en praktikplads – det er den største praktikpladsmangel i seks år, og mange tusinde unge har nu ingen mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Situationen er paradoksal, idet arbejdsmarkedet i løbet af 10 år kommer til at mangle arbejdskraft med disse uddannelser. Særlig slem er situationen Region Sjælland. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj 2013. »Politikerne ønsker i stigende grad, at virksomhederne skal løfte et socialt ansvar, både i forhold til at uddanne lærlinge og i forhold til at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Vi er glade for, at vi

Gyrstinge VVS blev etableret i 1976 og leverer og in­stallerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr samt anlæg til sol- og jordvarme mv. Herudover betjenes kunderne med almindeligt vvs-arbejde. Virksomheden har 10 medarbejdere, og ligger i Gyrstinge lidt uden for Ringsted.

kan tage et socialt ansvar i kampen mod ungdomsarbejdsløshed ved at ansætte lærlinge, både voksne og helt unge,« siger installatør Niels Olsen, Gyrstinge VVS. Ansvar Fordelen ved voksenlærlinge er, at de fungerer i jobbet fra dag ét. Gyrstinge VVS finder, at det er en god ordning, der giver mulighed for at fase de nye lærlinge ind i firmaet i faste jobs efter endt uddannelse.

Også selv om tilskuddet til lærlinge er sat ned fra 70.000 kr. til 33.000 kr. pr. elev. »Vi erkender også vores ansvar for at udvikle vvs-faget ved at løbende at uddanne nye fagfolk. Men det kræver en stor indsats at få de helt unge mennesker til at præstere i vores virksomhed. Vi er sat i livet for at betjene vores kunder og sikre, at vi leverer gode vvs-løsninger, som de vil betale for. Det er nogle af de unge ikke altid klar til, og her har forældre og skole et ansvar for at gøre de unge klar til arbejdsmarkedet. Det skal dog siges, at vi er meget glade for Mikkel, der fungerer fint sammen med vores øvrige medarbejdere,« siger Niels Olsen.

DS-bladet nr. 1 2014 | 35

FORSIKRING

Af Peter Højriis-Andersen, chefkonsulent, Willis

Instruktøren har ansvaret for fejl Den der har instruktionsbeføjelsen over for en medarbejder har som regel også ansvaret, når der begås fejl.

Dom fra retten i Hillerød klarlægger, hvem der har ansvaret for fejl begået af en udlejet medarbejder Willis får af og til stillet spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret for fejl begået af en udlejet medarbejder. Er det arbejdsgiveren, som har indgået kontrakten og betaler lønnen? Eller er det firmaet, der har lejet arbejdskraften, og som giver instruktion, kontrol og tilsyn?

En dom afsagt fra retten i Hillerød demonstrerer, hvilke afvejninger domstolene foretager, når de skal afgøre spørgsmålet.

Branden Sagen omhandlede en medarbejder, som var ansat i en virksomhed, men som i en periode på ca. to år havde været udlejet til en stor industrivirksomhed.

Medarbejderen var uddannet smed og mødte dagligt direkte ind på den store industrivirksomhed. Han startede derfor ikke arbejdsdagen hos sin formelle arbejdsgiver.

Medarbejderen skulle en dag skifte en nedslidt varmespiral i bunden af et metalkar, som befandt sig i en bygning, hvor industrivirksomheden havde indrettet et såkaldt syrekogeri. Medarbejderen anvendte en vin36 | DS-bladet nr. 1 2014

kelsliber til at skære varmespiralen fri med, hvilket resulterede i, at oliemættet isoleringsmateriale omkring et rør i nærheden blev antændt af gnisterne fra vinkelsliberen, hvorefter der opstod en voldsom brand i bygningen og i en nærliggende bygning.

Branden resulterede i omfattende materiel skade på 27,5 mio. kr.

Afgørelsen Retten fandt, at medarbejderen havde hand­ let ansvarspådragende, da han havde tilsidesat brandsikkerhedsmæssige forskrifter ved ikke at foretage fornøden afdækning, inden arbejdet med vinkelsliber blev påbegyndt.

Retten fandt konkret videre, at virksomheden som udlejer af medarbejderen ikke hæftede for medarbejderens fejl og forsømmelser (efter DL 3-19-2), da retten vurderede, at indu-strivirksomheden som lejer af medarbejderes arbejdskraft konkret havde overtaget instruk-tionsbeføjelsen fra den udlejende virksomhed i forhold til medarbejderen.

På den baggrund fandt retten, at industrivirksomheden havde overtaget arbejdsgiveransvaret fra den udlejende virksomhed i relation til medarbejderens fejl og forsøm-

melser.

Ved en nærlæsning af dommens begrundelse (præmisser) fremgår det, at retten lagde afgørende vægt på, at virksomheden selv havde smede ansat, og at medarbejderen indgik i det daglige arbejde på lige fod med virksomhedens egne smede.

Retten fandt det i øvrigt irrelevant for vurderingen af arbejdsgiveransvaret, at medarbejde-ren havde arbejdet i arbejdstøj påført den udlejende virksomheds logo, at medarbejderen havde medbragt sit eget værktøj, og medarbejderen holdt pause sammen med de andre udlejede medarbejdere fra den udlejende virksomhed.

Den udlejende virksomhed blev herefter frifundet i forhold til det betydelige erstatningskrav, som industrivirksomhedens forsikringsselskab havde fremsat mod den udlejende virksomhed.

Byrettens dom er endelig, da den ikke blev anket til landsretten.

Aftale om ansvar Dommen er et eksempel på, at domstolene ikke lægger afgørende vægt på mere formelle forhold, som eksempelvis hvem der udbetaler løn og kan afskedige en medarbejder, men i stedet lægger vægt på realiteten, når et arbejdsgiveransvar skal placeres.

Den som reelt har instruktionsbeføjelse i forhold til den konkrete medarbejder i forbindelse med det konkrete arbejde, der skal udføres, vil som oftest også bære det hæftelsesansvar, som en arbejdsgiver bærer for en medarbejders fejl og forsømmelser.

I praksis må vi derfor klart anbefale, at udlejer og lejer på forhånd indgår klare aftaler om fordeling af ansvarsrisici i forbindelse med mandskabsudleje, så det på forhånd står klart, hvem der har forsikringspligten.

Dermed kan usikkerhed og omkostningstunge retssager undgås.

2014 – et år i vendingens tegn Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Mere summen i erhvervslokalerne og stigende lastbiltrafik på landevejene. Det bliver højst sandsynligt konsekvensen af en stigende optimisme hos virksomheder og borgere her i 2014. I Håndværksrådet vil vi gerne ønske alle læsere af DS bladet et lykkebringende nytår.

Og netop ved dette årsskifte er der grund til at være fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden.

I fjerde kvartal 2013 var Håndværksrådets konjunkturbarometer oppe i det højeste niveau i seks år – når

man vel at mærke udelukkende ser på fjerde kvartal.

Men det er immervæk også et stærkt signal fra landets mange små og mellemstore virksomheder.

Samtidig vurderer næsten halvdelen af de mindre virksomheder, at deres resultat for 2013 bliver bedre end resultatet for 2012. Det danner et godt udgangspunkt for at den private beskæftigelse herhjemme kan få et løft, som der er så meget brug for – jobskabelse i SMV-virksomheder er en forudsætning for at vi alle sammen fortsat kan opleve fremgang.

Optimistiske toner ved indgangen til 2014 Økonomer tror på opsving og virksomhederne spår om fremgang på eksportmarkedern.

Af Jens Holme

2014 bliver måske året, hvor økonomien for alvor kommer op i omdrejninger. Der er ifølge økonomerne i Ritzaus økonomiske panel i hvert fald flere tegn på en vending i 2014.

Højere boligpriser, opbremsning eller ligefrem fald i ledigheden og mere gang i virksomhedernes ordrebøger vil præge første halvdel af 2014, mener flertallet af panelet.

Heriblandt Lone Kjærgaard, cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank: »De fleste økonomer forventer, at 2014 bliver det år, hvor man kan slå fast, at her vendte økonomien for alvor. Der er spæde tegn på det i 2013, men der er nogle ting, der fortsat mangler.

Virksomhederne skal begynde at investere noget mere, private forbrugere skal bruge nogle flere penge, og boligmarkedet skal fastholde den positive udvikling.

Det er det, vi forventer i 2014,« siger Lone Kjærgaard.

Ritzaus økonomiske panel består af økonomer fra universitetsverdenen, finanssektoren og interesseorganisationer.

Fremgang for eksport Også fra virksomhederne lyder optimistiske toner. Eksporten vil stige i 2014. Det fremgår af en måling blandt

355 virksomheder foretaget af analysehuset Wilke for Jyllands-Posten.

Virksomhederne forventer ifølge målingen at øge afsætningen på eksportmarkederne med 7,4 pct. næste år, før man tager hensyn til inflationen. Det er mere end en fordobling af væksten i 2013, som ifølge Økonomiog Indenrigsministeriet landede på omtrent tre procent. »Den internationale økonomi så godt ud ved udgangen af 2013. Det lover godt for udviklingen i dansk eksport,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea til Jyllands-Posten Positive takter Udviklingen i eksporten lader dermed til at fortsætte de positive takter, som er taget til i styrke i anden halvdel af 2013. Recessionen i EU i slutningen af 2012 og i begyndelsen af sidste år satte en effektiv stopper for eksportvæksten.

Da gældskrisen gled i baggrunden, kom der mere gang i hjulene rundt omkring i specielt Europa i løbet af foråret, og eksporten er fulgt med.

Virksomhederne nyder samtidig godt af en forbedret konkurrenceevne, som de seneste år er blevet styrket af de danske lønmodtageres tilbageholdenhed.

En sund eksport er ifølge Helge Pedersen meget vigtig for, at det skrøbelige danske opsving for alvor vil øge beskæftigelsen.

Den positive udvikling på eksportmarkederne ser også ud til at smitte af på lysten til at investere. Næsten halvdelen af virksomhederne regner således med at investere mere i 2014, end de gjorde i 2013, fremgår det af Jyllands-Postens undersøgelse.

DS-bladet nr. 1 2014 | 37

Forårets kursustilbud Kvalitetsstyring i hverdagen

Kurset henvender sig til indehavere og ansatte i vvs-virksomheder der vil have en bedre forståelse af kvalitetsstyringssystemets anvendelse i dagligdagen.

Tid og sted 5. februar, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 22. januar

Excel – alt om regneark

med vand som varmebærende medium fremover skal projekteres, udføres og reguleres.

Tid og sted 27. februar, Odense.

Tilmeldingsfrist: 27. januar

Word – alt om tekstbehandling, genveje, tips og tricks m.v.

Tid og sted 6. februar, Aabybro Tilmeldingsfrist: 23. januar.

Tid og sted 3. marts, Ringsted.

Tilmeldingsfrist: 17. februar.

10. marts, Ringsted.

Tilmeldingsfrist: 24. februar.

31. marts, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 17. marts.

Førstehjælp

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg

Tid og sted 21. februar, Odense.

Tilmeldingsfrist: 21. januar.

5. marts, Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 5. februar.

Vand og afløb i BR10

Tid og sted 26. februar, Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 21. januar.

Vær opdateret på de nyeste regler

Få en opdatering af de vigtigste regler inden for vvs-branchen, herunder varme, ventilation, vand- og afløbsnormer samt bygningsreglement Tid og sted 26. februar, Odense.

Tilmeldingsfrist: 12. februar.

6. marts, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 20. februar

Ny udgave af varmenormen DS 469

Der er gennemført en række forskellige nye regler i den reviderede norm, der vil have betydning for hvordan varmeanlæg

Lovgivning for gulvvarmeanlæg, termisk komfort, opbygning af gulvkonstruktion og anlæg, materialer og udførelse, styring, regulering og indregulering af gulvvarmeanlæg.

Tid og sted 4. marts, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 4. februar.

EnergieXperten, grundmodul

Uddanner deltagerne til gode tovholdere for arbejde i energi- og byggebranchen, og giver dem nogle værktøjer, der kan styrke lederens overblik som entreprenør.

Tid og sted 11. - 12. marts, Odense.

Tilmeldingsfrist: 10. februar.

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer

Formålet med dette kursus er, at give deltagerne grundlæggende kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallationer tilsluttet offentlige vandforsyninger.

Tid og sted 17. - 18. marts Aarhus.

Tilmeldingsfrist: 14. februar.

SKF - Lejekursus

Tid og sted 17. - 19. marts, Odense.

Tilmeldingsfrist: 17. februar.

Produktionsoptimering ved CNC drejning og fræsning

Optimal spåndybde, højere hastighed, smartere programmering og rigtigt valg af værktøj Tid og sted 26. marts, Aalborg.

Tilmeldingsfrist: 6. marts.

Salgskursus

Henvender sig til indehavere og ansatte i VVS- virksomheder der vil have en bedre forståelse af kvalitetsstyringssystemets anvendelse i dagligdagen.

Gi’ dine kollegaer, netværk, medarbejdere, ledere en udviklende og anderledes dag og et lille »boost« til deres daglige »salgsarbejde«. I vores verden er alle med kundekontakt nemlig »sælgere«, så lad os nu alle få samme fokus: »KUNDEN er KONGEN, det er jo ham der betaler din løn.«

Tid og sted 13. marts, Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 27. februar.

Tid og sted 27. marts, Odense.

Tilmeldingsfrist: 27. februar

Kvalitetsstyring i hverdagen

Tilmelding via www.dseu.dk.

Her kan du også læse om betingelser og vilkår.

38 | DS-bladet nr. 1 2014

FORENINGSNYT

100 års-fest i DS MidtVest

DS MidtVest indbyder til generalforsamling og 100 års jubilæum lørdag d. 15. marts kl. 13.30 på Hotel Fjordgården, Ringkøbing. Vel mødt til alle til en festlig og fornøjelig dag.

Dagsorden sendes til alle medlemmer.

På bestyrelsens vegne Jens Peder Toft

NYE MEDLEMMER

i DS Håndværk & Industri

Lokalafdeling Fyns Stift Dansk-Biovarme S.m.b.a, Peter BülowOlsen, Amerikavej 12, 5672 Broby.

Skovby Smede og Maskinforretning, Kirsten Pedersen, Smedegyden 2, Skovby, 5985, Søby, ærø.

Intelligent Bygningsautomatik ApS, Morten Bang Holmtoft, Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV. Lokalafdeling Randers Omegn Vagner Madsen VVS ApS, Jesper Vagner Madsen, Klintevej 15, 8500 Grenaa.

Lokalafdeling Sønderjylland MGM 2014 ApS, Svend Erik Bonde, Mellemvej 20, 6430 Nordborg.

Lokalafdeling Østjylland Vega ApS, Susanne Nygård, Horsensvej 93, 8660 Skanderborg.

Wormstrupgaarden, Jakob Grabow, Østergårdsvej 112, 8340 Malling.

Lokalafdeling Vestsjælland DS Varmeservice ApS, Dennis Svenningsen, Præstelodden 35, 4180 Sorø.

Lokalafdeling Vest Klejnsmed JS Jensen, Jesper Strøm Jensen, Grimlundvej 10, 6870 Ølgod.

TK Montage Vest ApS, Torben Knudsen, Havdigevej 2, 6700 Esbjerg.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Dan’s Smede & VVS, Dan Sørensen, Tønderingvej 72, 7870 Roslev.

Lokalafdeling Søndre Birk Eurefa Nord ApS, Per Pedersen, Vævergangen 22 D, 2690 Karlslunde.

Hvass Metal, Markus Weyen Hvass, Sundholmsvej 46, 2300 København S. Lokalafdeling Himmerland Skovsminde Smedeforretning, Kjeld Gaarn Andersen, Refsnæsvej 5, 9293 Kongerslev.

Cogétil Scandinavia ApS, Lars Uldal Kristensen, Benhøj Industrivej 13 A, 9500 Hobro.

Hornum Agri Service, Kenneth Bøgh Madsen, Evaholmvej 40, 9600 Aars.

DS Østjylland Seniorklub

Generalforsamling torsdag den 27. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus, Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsorden ifølge vore vedtægter. Seniorklubben er, som vi plejer, vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse.

Pbv. Verner Stensgaard

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

DS-bladet nr. 1 2014 | 39

Navne

Af Jens Holme

En smedemester gjort af særligt stof Arly Persson, Aalsbo Smedie & VVS, blev selvstændig for 70 år siden og fejrede før nytår 100 års fødselsdag med masser af gæster.

imidlertid er godt øje til en pige ved navn Signe. De blev gift i 1949, og berigede landsbyen med datteren Ulla og de tre sønner John, Per og Jens. Drengene er alle udannede i smede- og vvs-faget. John blev udlært hjemme hos sin far og fører altså nu Aalsbo Smedie og VVS videre i moderne tilsnit.

Ulla er uddannet apotekerassistent og bor i Bjerringbro, men er ifølge Arly Persson flink til at komme og hjælpe sin far. Arly Persson mistede sin hustru for 25 år siden. Hun døde af kræft.

Tiden er bare gået 100-års fødselaren kan ikke give nogen opskrift på, hvordan man bærer sig ad med at blive så gammel og stadig være helt klar i pæren. Det skulle da lige være, at han i mange år har startet dagen med en Fernet Branca og får en snaps til sin frokost. »Tiden er jo bare gået. Jeg ser ikke længere særlig godt, og det kniber med bentøjet. Men det er jo det, der følger med, når man bliver så gammel som jeg,« siger Arly Persson.

100-års fødselaren fik telegram fra Dronning Margrethe. Det præsenteres her af sønnen Per Persson.

Der var fanevagt, telegram fra Dronningen, borgmesterbesøg og reportage i TV2 Fyn, da forhenværende smedemester Arly Persson den 29. december fejrede 100 års fødselsdag.

Arly Persson overtog Aalsbo Smedie på Vestfyn i 1944. 100-års fødselaren kan således i år fejre 70 års forretningsjubilæum og lige så længe har han været medlem af det nuværende DS Håndværk & Industri. Men Arly Perssons tilknytning til smedjen i Aalsbo rækker meget længere tilbage. Han blev ansat som arbejdsdreng i 1930 og blev siden både lærling og svend samme sted.

Og selv om det er godt 20 år siden, han trak sig tilbage, følger han stadig tæt og interesseret med i den daglige drift. Det er nemlig sønnen, John Persson, der har overtaget Aalsbo Smedie & VVS. Og Arly Persson bor på førstesalen i en villa ved siden af værkstedet og tilbringer det meste af sin tid i en lille stue bag kontoret.

Herfra kan han konstatere, at smedefaget har ændret sig markant, siden han selv begyndte i faget. »I begyndelsen havde vi meget med skoning af heste, og vi skulle selv lave skoene, og vi kendte ikke til elektrosvejsning. Alting foregik i essen. Det er en helt fantastisk udvikling, der er sket i min levetid,« fastslår Arly Persson.

Tre smedesvende Fødselaren var ungkarl, da han overtog smedjen i Aalsbo. Han fik 40 | DS-bladet nr. 1 2014

Fest hele natten På selve fødselsdagen var der uformelt åbent hus om formiddagen med besøg fra nær og fjern. Fanebærer Jørgen Hansen fra Lumby mødte op med fanen fra Fyns Stift. Seniorklubbens formand, Bent Nielsen, udnævnte Arly Persson til borgmester af Aalsbo med tilhørende borgmesterkæde.

Den rigtige borgmester – altså ham fra rådhuset i Assens Kommune – Finn Brunse (S), var ude i sit sidste ærinde, inden han ved årsskiftet måtte forlade posten som følge af resultatet af kommunalvalget.

Fødselsdagen sluttede med fest i Fjelsted Forsamlingshus med flere end 80 gæster, og Arly Persson kom først under dynen kl.

03.00. Den forhenværende smedemester i Aalsbo er i sandhed gjort af et særligt stof.

Far og søn: 100-årige Arly Persson følger stadig med i driften af Aalsbo Smedie & VVS ApS, som i dag ejes af John Persson.

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Hydraulik

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Gasservice

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

CE-mærkning ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Kantpresse

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

DS-bladet nr. 1 2014 | 41

Vi leverer varerne...

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

42 | DS-bladet nr. 1 2014

Pension

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Overfladebehandling

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper og omrørere

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme

VVS

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

Svejseudsugning

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

DS-bladet nr. 1 2014 | 43

t e d a l b DS- utningstagerne

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

l s e b l i t j e v e – den direkt

I nr. 2, der udkommer den 19. februar, har vi fokus på automatisering af produktionen.

I nr. 3, den 19. marts, har bladet tema om blik, stål og tag og stiller skarpt på værktøjsmessen VTM 2014 i Odense.

Flere end 2500 beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder læser DS-bladet. Vær med til at påvirke dem.

Ring til Mediapunktet, Anita Rasmussen tlf. 51 17 14 24.

13. februar | 2013

bladet

I 104. årgang

2

Tem ventila om a og køtion l 15. maj | 2013 I 104.

årgang

5

bladet 26. juni | 2013 I 104. årgang

-11

Nydanskere værdifuld arbejdsk raft

32-33

trofe kan blive en katas Mangel på faglærte -29 10 nnelse Stort tema om udda

38-43

34-35

4-6

t liv Vækstplan giver ny rper Lokalafdelinger skæ e fra profilen – reportag r inge aml fors general

Nye regler for videnpiloter

Randers Omegn 100 år

40-41

Håndværkerfradraget: Forbrugerne i venteposition Virksomheder sætter kursen hjem

4

Statsministeren lover reform af uddannelser

bladet

www.ds-bladet.dk

22-23 7

Rapport om udbud fuld af mangler

5

ISSN 1602-7213

10-19 AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DM i Skills: Lokalafdelinger bliver stærkere Succesen voks er Alt om DS-generalforsaml 4-inge 7n DS-formænd stiller kr av til uddannelser 8

7

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

bladet