DS-bladet nr. 2, 2014

19. februar | 2014 I 105. årgang

bladet

Robotterne rykker ind Stort tema om automation

16-32

Forslag om delautorisationer bliver ændret

DS-formænd klar til udfordringer

8

DM i Skills slog alle rekorder

2

12

6 Vvs-uddannelse truet af lukning

36

INDHOLD

4 6 8 10 12 14 34 35 36 37 38 39 40 41 42 45

Tema: Automation

Leder: Der skal hul igennem – til hele landet

16 Danmark satser stort på robotteknologi 17 Syddansk offensiv for automatisering 18 Støtte til automatisering er et skub fremad 20 Robot-virksomhed på vej mod tinderne 21 Intet alternativ til automatisering 22 Danske virksomheder skal op på

Opgør om delautorisationer spidser til Formandsmøde: Udfordrende år for DS Håndværk & Industri til kamp mod uddannelsessnobberi Statsministeren: »I er rollemodeller« Kort nyt

et højere teknologisk niveau 24 Mini-picker-robot skal erobre verdensmarkedet 25 Automatisering kræver opgradering af viden 25 25 timer med fokus på digitalisering 26 Farvel til de fedtede arbejdssedler 28 Million-projekterne ruller for KP Industri 29 Automatik-messe Brøndby Hallen 30 Det kan altid svare sig at automatisere 32 Robotter overalt

Grøn støtte til mere effektive motorer Hver fjerde får støtte til grøn omstilling Vvs-uddannelse gisper efter vejret »Det er en ærgerlig udvikling« Aldrig mere tab på kunder Udtjente pumper kan genbruges Ny guide: Ansæt den rigtige lærling Revolution på badeværlset Business & branche Barometret

DM i Skills i Aalborg Statsministeren: »I er rollemodeller«

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 2 2014

12

tema: Automation Robotter overalt

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

32

Hver fjerde får støtte til grøn omstilling

34

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 2014 Udgivelse den 19. marts 2014.

Deadline den 3. marts 2014.

Nr. 4 2014 Udgivelse den 9. april 2014.

Deadline den 24. marts 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

GOD BUSINESS Vi har softwaren, som giver dig en bedre forretning og en lettere hverdag Kig ind på www.calwin.dk og se hvordan, eller bestil et gratis konsulentbesøg

CalWin A/S · Højbyvej 50 · 5260 Odense S · Telefon 70 13 56 06 · calwin@calwin.dk · www.calwin.dk

LEDER

Der skal hul igennem – til hele landet

Jeg har skrevet til Carsten Hansen. Han er minister for by, bolig og landdistrikter, og det er derfor blandt andet hans ansvar, at vi får sat fokus på de dårlige internetforbindelser i udkantsområderne – og får gjort noget ved dem.

Det bremser de små og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, når der ikke er tilstrækkelige internetforbindelser. Hurtige og stabile netforbindelser er en hel basal del af infrastrukturen i forhold til den daglige drift og udvikling i vores virksomheder. Det er en lige så stor selvfølgelighed som vand og el – eller det burde det i hvert tilfælde være.

Når der ikke er »hul igennem«, kan virksomhederne ikke sende store filer, de kan ikke arbejde online, og de kan ikke bruge IP-telefoni og video-møder ved handel med kunder i udlandet. Og det er en alvorlig bremseklods, hvad enten vi snakker om en mindre vvs-virksomhed med online lager og ordrestyring eller en større underleverandørvirksomhed, der skal kunne sende CAD-tegninger frem og tilbage til kunder i ind- og udland.

Det er helt afgørende for fremtiden i dansk erhvervsliv, at de små og mellemstore virksomheder får de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed, så væksten og beskæftigelsen stiger til gavn for dansk erhvervsliv og det danske samfund. Og ikke mindst udkantsområderne har brug for opbakning fra Christiansborg – også på dette område – for at sikre en jævn udvikling af hele samfundet.

Og som en lille sidebemærkning vil jeg også her nævne den særlige problematik med det store antal ejerledede virksomheder, der står over for et generationsskifte. Den unge generation står faktisk klar i kulissen, de er dygtige og har initiativ og gejst. Men vi skal sikre dem de rette betingelser for at udvikle og vækste virksomhederne, ellers tager de ikke stafetten op, og så forsvinder arbejdspladserne, børnehaver, skoler og butikker lukker, og lokalområderne sygner hen.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er gang i væksten omkring de store byer. Vi skal have hele landet med.

Carsten Hansen anerkender heldigvis udfordringen, og han har sendt en åben invitation ud til en debat om problematikken og om de fremtidige løsningsmuligheder på området. Den invitation har jeg takket ja til, og jeg ser frem til at høre fra ministeren, at han har sat kaffen over.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 2 2014

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar FASTBOX

Fastbox er mersalg For os Paul Christensen, indehaver Paul Christensen VVS ApS, Allingåbro

”Fastbox konceptet virker bare og vi har ingen problemer haft med det” Når vi har et job med en akut situation, hvor vi mangler en vare inden for en zone i Aarhus bruger vi Fastbox . Jeg sparer 400 kr. minus de 99 kroner til Fastbox og så kan svenden arbejde hos kunden imens eller opnå en god snak og et eventuelt mersalg – samtidig forlader vi ikke kunden og det er vigtigt!

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

NYHED

Af Jens Holme

Opgør om delautorisationer spidser til Det afgørende spørgsmål er kravene til forkundskaber for, at man kan gå i gang med en installatøruddannelse.

Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalg afgør inden udgangen af februar, hvad der skal ske med erhvervsminister Henrik Sass-Larsens omstridte forslag til en modernisering af autorisationsloven.

Og efter planen sker den endelige vedtagelse af forslaget ved 3. behandling i Folketinget den 18. marts.

Striden står om adgangen til delautorisationer, som DS Håndværk & Industri og en række andre organisationer har vendt sig hårdt imod. Ved en høring med deltagelse af folketingsudvalget og en række indbudte organisationer på Christiansborg den 20. januar var det afgørende stridspunkt, hvad der skal stilles af krav for kun-

Kim Andersen, medlem af Folketingets erhvervsudvalg for Venstre, sidder med nøglen til en løsning.

6 | DS-bladet nr. 2 2014

ne gå i gang med at uddanne sig til en delautorisation.

Venstre sidder med nøglen Som det ser ud efter høringen om lovforslaget, er det partiet Venstre, der sidder med nøglen til en løsning. Som det eneste parti har Venstre ikke taget klar stilling.

Regeringspartierne inklusive SF samt Liberal Alliance støtter ministerens lovforslag, mens Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er lodret imod.

Venstres erhvervsordfører Kim Andersen spurgte da også ihærdigt ind til hvilke kompetencer og uddannelser, der skal give adgang til uddannelsen. Når spørgsmålet er centralt, hænger det sammen med, at der ikke kom noget klart svar fra Sikkerhedsstyrelsen, som skal stille kravene til en kommende uddannelse af et halvt års varighed for at blive delautoriseret. »Vi fik afklaret en række forhold, men vi fik også blotlagt, at der er forhold, vi skal have belyst i det videre arbejde, og det gælder ikke mindst området omkring adgangskrav til uddannelserne af de delautoriserede. Det er ikke tilstrækkeligt veldefineret. Nu skal vi have en snak med mange af aktørerne,« sagde Kim Andersen, da høringen var afsluttet.

Han vil ikke komme med sit eget bud på, hvilke uddannelser der giver automatisk adgang til delautorisationsuddannelser, og hvilke der kræver supplerende kurser. »Det skal ikke ligge i politisk regi. Det skal relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner afgøre, men vi skal have det klarere defineret i det videre arbejde,« sagde han.

Krav er afgørende Direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, fandt det helt afgørende, at forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse som delautoriseret – eller boliginstallatør – falder på plads på

en tilfredsstillende måde. Og hun lod forstå at en håndværkeruddannelse inden for andre fag ikke er tilstrækkelig. »Vi har ikke så meget imod at man deler den to årige installatøruddannelse op i en første del, som er en boliginstallatøruddannelse, og en anden del som er den fulde installatøruddannelse. Men det er de manglende præcise krav til de faglige forkundskaber for overhovedet at få lov at gå i gang med en installatøruddannelse, der er årsagen til vores bekymring.

Så vidt jeg ved, kan man blive kompetenceafklaret på de tekniske skoler, før man går i gang med en uddannelse. Det bør være det samme system, man tager i anvendelse, når man skal afgøre om en person er egnet til at gå i gang med en uddannelse til boliginstallatør,« sagde Jani Lykke Methmann.

Enighed og uenighed Hun advarede under høringen mod at tro, at de nye delautorisationer vil gøre arbejdet mere effektivt og mindre kompliceret for forbrugerne. »Hvorfor stiller man ikke lignende krav om brancheglidning mellem murer, tømrer og maler?« spurgte hun. Og gav selv svaret – »at det vil der ikke komme noget godt ud af.« Hendes holdning blev støttet af andre brancheorganisationer på området og de deltagende lønmodtagerorganisationer.

Derimod erklærede Dansk Byggeri og DI Byg sig som varme fortalere for regeringens lovforslag. Branchedirektør i DI Byg Elly Kjems Hove vurderede, at lovforslaget løser mange af de udfordringer, der findes i dansk byggeri og vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked og gøre det billigere for forbrugerne, når der skal færre håndværkere i huset for at udføre boliginstallationer. Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, mente, at muligheden for delautorisationer vil øge effektiviteten i byggeriet.

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt!

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere.

Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist.

Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

A

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

B

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

C

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

FORMANDSMØDE

Af Jens Holme

Udfordrende år for DS Håndværk & Industri Nye overenskomster, ny formand og næstformand og måske nyt navn til hele organisationen.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, gjorde på formandsmødet i januar ingen hemmelighed af, at udfordringerne nærmest står i kø i det år, der lige er begyndt.

Første skanse er nye overenskomster for ejere og medarbejdere i de 2200 medlems8 | DS-bladet nr. 2 2014

virksomheder. »Vi går til forhandlingerne med et krav om en fortsat begrænset lønudvikling og en begrænsning af omkostningerne. Det er en nødvendighed for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse,« sagde Jim Stjerne Hansen og tilføjede: »Derudover har vi et ønske om større fleksibilitet i overenskomsterne, så vores medlemsvirksomheder i højere grad kan tilrettelægge hverdagen på den måde, der passer dem bedst. Vi tror på, at den enkelte virksomhed kender de lokale forhold bedst, og at ledelse og tillidsrepræsentan-

ter sammen kan forhandle sig til gode og fleksible lokale aftaler. Naturligvis inden for overenskomstens overordnede rammer.

Vi ved, at fagforbundene også har vanskelige forhold ved forhandlingerne – de skal ikke bare forhandle med os, de skal også efterfølgende kunne argumentere resultaterne hjem ved afstemninger i forbundene. Vi appellerer derfor til lønmodtagersidens ansvarlighed – den ansvarlighed, som de også har udvist ved tidligere overenskomstforhandlinger, hvor vi holdt fælles fokus på beskæftigelsen og bevarelsen af danske arbejdspladser.« Jim Stjerne Hansen fremhævede, at DS

Håndværk & Industri, arbejder for at blive overenskomstpart på el-området, og forhandlingerne er godt i gang. »Vi skal nok nå et resultat,« forsikrede han.

Foruden overenskomsterne er en lang række vigtige politiske emner på dagsordenen det kommende år. Formanden nævnte bl.a. erhvervsskolereformen, EU’s udbudsdirektiv og den generelle erhvervspolitik.

Vemodigt farvel På de interne linjer er udfordringen til DS Håndværk & Industri, at der på generalforsamlingen i juni skal vælges ny formand.

Jim Stjerne Hansen falder for ni-års-reglen i organisationens vedtægter. Den siger, man ikke kan beklæde en politisk tillids-

post i mere end tre valgperioder af tre år. »Det er en lidt vemodig fornemmelse at stå her og vide, at det er mit sidste år som formand for DS Håndværk & Industri og dermed mit sidste formandsmøde. Men sådan er det, og sådan skal det også være.

Jeg satte selv gang i processen med at indføre grænser for, hvor længe vi kan sidde som politikere i vores forening – det er gode regler, og det er også rigtigt, at jeg skal vige pladsen for nye kræfter,« understregede Jim Stjerne Hansen.

Næstformand og navn Foreløbig har kun næstformanden, Fleming Frederiksen, Lokalafdeling Fyns Stift, meldt sig som kandidat til formandsposten. Han har under alle omstændigheder erklæret, at han ikke vil fortsætte som

næstformand. Dermed skal DS Håndværk & Industri også have ny næstformand ved generalforsamlingen til sommer.

På samme generalforsamling skal deltagerne også tage stilling til et nyt og mere mundret navn for organisationen. En følge af en beslutning på generalforsamlingen i 2012. På en lukket del af formandsmødet var et navneforslag på bordet, som nu skal drøftes videre på lokalafdelingernes generalforsamlinger i marts og april.

Opgavefordelingen mellem lokalforeninger og regioner var genstand for et gruppearbejde med efterfølgende debat på formandsmødet. Formålet var at klæde lokalforeningsformændene på til at tage en fremtidsdiskussion med medlemmerne i forbindelse med de lokale generalforsamlinger.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 2 2014 | 9

FORMANDSMØDE

Af Jens Holme

til kamp mod uddannelsessnobberi Danmark har brug for flere faglærte, og både politikere, virksomheder, skoler og forældre har ansvar for at vende en udvikling, hvor flere bliver studenter og færre tager en erhvervsuddannelse.

Uddannelse stod traditionen tro højt på dagsordenen, da lokalforeningsformænd, hovedbestyrelse med flere i DS Håndværk & Industri var samlet til formandsmøde i Odense i slutningen af januar.

I sin beretning kaldte landsformanden, Jim Stjerne Hansen, til kamp mod uddannelsessnobberiet: »Det er på tide, at vi i Danmark erkender og handler på, at en praktisk orienteret uddannelse fx som smed eller industritekniker er mindst lige så attraktiv og samfundsgavnlig som en akademisk uddannelse. Der vil i de kommende år blive behov for langt flere faglærte medarbejdere i industrien og håndværket – ellers vil vi halte bagud og ta-

Jim Stjerne Hansen: »Der vil i de kommende år blive behov for langt flere faglærte medarbejdere i industrien og håndværket – ellers vil vi halte bagud og tabe terræn.« 10 | DS-bladet nr. 2 2014

be terræn,« erklærede Jim Stjerne Hansen og fortsatte: »Vi havde derfor meget gerne set en videreførelse af præmie- og bonusordningen for at tage en lærling i praktik. 70.000 kr. over et helt uddannelsesforløb dækker naturligvis ikke virksomhedernes udgifter til at have en lærling, men det er et kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser.

Men der har ikke været politisk opbakning. På trods af store protester både fra os og andre erhvervsorganisationer udløb ordningen her ved årsskiftet, og resultatet ser vi desværre allerede nu.« Nej til flere lærlinge Landsformanden oplyste, at DS Håndværk & Industri i efteråret spurgte sine medlemsvirksomheder, om de forventer at ansætte en eller flere lærlinge i deres virksomhed inden for de kommende seks måneder, og over 60 procent af virksomhederne svarede nej. »Det er trist, og i DS Håndværk & Industri vil vi naturligvis også fremover gøre alt, hvad vi kan, for at støtte og motivere vores medlemsvirksomheder til at holde størst muligt fokus på uddannelsesområdet og arbejdet for at skaffe praktikpladser til Danmarks dygtige unge. Men hvor ville det dog være dejligt, hvis der var mere politisk opbakning på det område.« Flere skal motiveres Jim Stjerne Hansens synspunkter fik bred opbakning i forsamlingen. Formanden for uddannelsesudvalget, Christian Bille Larsen, pegede på, at der først og fremmest er brug for bedre vejledning af de unge, og flere af navnlig de større virksomheder skal motiveres til at tage flere lærlinge. »Mangel på praktikpladser og mangel på vejledning af de dygtigste elever i folkeskolen er desværre en hæmsko for at få vendt en udvikling, der går den helt forkerte vej,« sagde Christian Bille Larsen.

Penge er ikke afgørende Jørn Brink, formand for Lokalafdeling Vest, mente ikke, at tilskud og præmieordninger nødvendigvis er det bedste middel til at motivere flere virksomheder til at tage lærlinge. »Vi skal først og fremmest have lærlinge, fordi det er en del af en virksomhedskultur, og fordi det er kanon-inspirerende at have med de unge mennesker at gøre. Og så skal vi samfundsmæssigt have gjort op med, at det er så nedprioriteret at tage en erhvervsuddannelse.« Bo Ulsø, medlem af bestyrelsen i Lokalafdeling Horsens & Omegn, var på samme linje. »Vi skal ikke tage lærlinge på grund af tilskud. Og vi skal ikke blive ved med at skælde de store virksomheder ud for at tage for få lærlinge. Der er sket en strukturændring, således at flere af de store virksomheder har outsourcet produktionen til underleverandører – typisk virksomheder der er medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Det er ikke en udvikling, vi skal være kede af.« Jakob Algot Nielsen, formand for beslagsmedeudvalget, opfordrede til at gribe i egen barm. »Det er ikke alle virksomheder, der er lige gode til at tage imod lærlinge og opfylde de forpligtelser, der følger med. Hvis man først én gang er blevet godkendt som praktiksted, er man det resten af livet – uanset om man følger med udviklingen eller ej. Og dårlige praktiksteder er næsten værre end ingenting.« I en afsluttende kommentar til debatten på formandsmødet fandt Jim Stjerne Hansen lyspunkter i den reform af erhvervsuddannelserne, der er på vej. »Som det ser ud lige nu, må vi trods alt kvittere for, at undervisningsminisier Christine Antorini i sit udspil til reform har lyttet til os. Og om kort tid har vi mulighed for at vurdere resultatet af de politiske forhandlinger.«

Maria står for overblik, radiospots og HR-jura

Maria Berwald Madsen bruger sin kandidatgrad i erhvervsøkonomi og erhvervssprog som videnpilot hos CO Rør i Struer. Den 14 mand store VVS virksomhed har opkøbt flere små forretninger. Og med Maria har CO Rør ikke bare fået en medarbejder, der kan bevare overblikket og samle de nye tilbud i én forretning. Hun klarer også hjemmesiden og reklamespots og træder til, når der er brug for assistance til HR-juraen.

Har du også overvejet at ansætte en højtuddannet?

På faamereoverskud.dk/ds kan du se og høre mere om, hvad en højtuddannet kan gøre for din virksomhed og få hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder.

Det er nemt. Og det betaler sig at bruge et øjeblik. For en højtuddannet tjener hurtigt sin egen løn ind – og lidt til.

faamereoverskud.dk/ds

Ansæt en højtuddannet – din genvej til overskud i hverdagen og på bundlinjen.

UDDANNELSE

1

Statsministeren: »I er rollemodeller« Med 42.000 besøgende satte DM i Skills i Aalborg ny rekord og respekt og anerkendelsen af erhvervsuddannelserne er stigende.

Af Jens Holme Foto: Kasper Kamuk og Caspar Lind/Skovdahl.dk

»I er rollemodeller og ambassadører for erhvervsskolerne. En studentereksamen er ikke meget værd i sig selv. Det er en erhvervsuddannelse til gengæld. I lærer et fag. I mestrer et arbejde. Og I kan forsørge jer selv,« erklærede Helle ThorningSchmidt (S), da hun åbnede dette års DM i Skills i Aalborg i slutningen af januar.

Statsministeren takkede SkillsDenmark for at afholde DM i Skills for fjerde år i træk. Fordi det er med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne. Hun fremhævede, hvordan flere unge vælger en erhvervsuddannelse på Fyn og i Aarhus og omegn, efter at DM i Skills har været afholdt dér de foregående år.

Faglig stolthed Efter Helle Thorning-Schmidts indledende tale fulgte tre intense dage med godt håndværk, passioneret arbejde og faglig

12 | DS-bladet nr. 2 2014

stolthed. Det hele kulminerede med, at i alt 37 vindere fra 29 fag blev hyldet af en fyldt arena i Aalborgs Gigantium. Mesterskabet for erhvervsuddannelser blev en publikumsmagnet og stak alle rekorder med 42.000 besøgende. »I er alle Danmarks bedste erhvervsfaglige elever. I kan jeres kram – bedre end de fleste. Vi er stolte af jer,« sagde undervisningsminister Christine Antorini (S) ved kåringen af vinderne.

Tusindvis af folkeskoleelever fra hele landet valfartede til Aalborg for at opleve DM i Skills og helt konkret se, hvad man arbejder med som fx teknisk isolatør, industritekniker, klejnsmed, frisør, vvs’ er, elektriker, maskinsnedker og mange flere fag.

Ilden i øjnene »Det, der har gjort mest indtryk på mig, har været at kigge ind i jeres øjne og se den ild, der brænder,« sagde borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg

3

2 1 Der var gang i den på scenen og på tilskuer-

2 Efter af have åbnet DM i Skills var statsmi-

3 Nicolaj Christiansen fra Kecon A/S i Skæl-

4 Jonas Mønster Madsen, Ålsrode Smede- og

Kommune, der var vært ved dette års arrangement. »I har vist, at en erhvervsuddannelse er en god vej at gå, hvis man vil realisere sine drømme,« fortsatte Aalborg-borgmesteren.

dannelse, havde Silkeborg Kommune valgt at sende en busfuld mødre til mesterskabet i Aalborg. Og det var åbenbart ikke forgæves: »Jeg har fundet ud af, at der er mange flere linjer og forgreninger på erhvervsuddannelserne, end jeg lige vidste. Der er nok af muligheder, når vi skal finde den rette hylde til ham,« sagde Betina Pedersen, mor til en dreng i 8. klasse og med i bussen fra Silkeborg.

En konkurrence for eleverne i alle landets 9. klasser blev vundet af Nordbyskolen i Nykøbing Falster.

Næste års DM i Skills finder sted i Bella Center i København den 8.-10. januar med Region Hovedstaden og Københavns Kommune som værter. Allerede i løbet af foråret begynder de indledende konkurrencer om at være med blandt deltagerne.

pladserne, da finalen i en konkurrence i landets 9. klasser blev afviklet i Aalborg.

skør havde ligesom de øvrige i klejnsmedelærlingenes konkurrence fået stillet opgaven »Ren By & Miljø«. Til konkurrencen havde han designet og tegnet et bænksæt med indbygget affaldsspand.

Mange muligheder Målet med DM i Skills er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. Det er vigtigt, at både eleverne fra 8.-9. klasse og deres forældre opdager, hvor mange muligheder erhvervsuddannelserne rummer - både når det gælder fag, job og videreuddannelse.

De knap 280 deltagere fra 48 fag ved DM i Skills 2014 levendegjorde det budskab. 29 fag var med i selve konkurrencen – resten af fagene var med til mesterskabet som demonstrationsfag.

nister Helle Thorning-Schmidt rundt og hilse på deltagerne.

4

Maskinfabrik A/S ved Grenaa deltog i klejnsmedelærlingenes kappestrid ved DM i Skills.

Indsatsen rakte ikke til en førsteplads, men han havde stor ære af at være med.

En busfuld mødre I konsekvens af at det ofte er mor, der har et afgørende ord, når de unge vælger udDS-bladet nr. 2 2014 | 13

Kort nyt

Papirvælde fører til tanker om at lukke

Når små virksomheder overvejer at dreje nøglen om, er det oftest, fordi indtjeningen svigter. Men ifølge nye tal fra Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (Ase) peger fire ud af 10 af de, som går med lukningstanker, på offentligt bureaukrati som årsag. Det er et stort problem, mener Ase, der har 70.000 mindre virksomheder blandt sine medlemmer. »I Danmark er der meget stort fokus på ikke at bebyrde erhvervslivet, og der er mange gode initiativer i gang. Men vi oplever desværre, at implementeringen af forskellige former for kontakt til det offentlige ikke altid er god nok. F.eks. kom problemerne med oprettelsen af den digitale postkasse i lang tid til at fylde mere end de potentielle fordele. Det kan virke som et lille bump på vejen, men eksemplet står ikke alene, og så kommer det til at fylde hos den selvstændige,« lyder det fra Ases direktør, Karsten Mølgaard Jensen.

At omtrent hver fjerde selvstændige ifølge undersøgelsen har overvejet at lukke forretningen i løbet af de sidste tre måneder er ifølge Ase ikke overraskende, men man anser det for et stort problem, at bureaukrati er årsagen.

Undersøgelsen er foretaget af Ase og baserer sig på svar fra 1.109 selvstændige. Respondenterne er omtrent repræsentative på geografi og branche og repræsenterer virksomheder med ca. 0-10 ansatte. Data er indsamlet i uge 52/2013 til uge 1/2014.

Arbejdsmiljø under pres

Arbejdstilsynet afslører overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen som aldrig før. Det skyldes især, at Arbejdstilsynet er blevet bedre til at indfange arbejdsmiljøets slendrianer, men det peger også på, at arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser kan være under pres.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af nye tal fra Arbejdstilsynet.

Fra 2011 til 2012 steg antallet af lovovertrædelser på arbejdsmiljøområdet, som Arbejdstilsynet opdagede, markant, og i 2013 er antallet af påbud og andre afgørelser igen steget påfaldende meget.

I 2011 besøgte Arbejdstilsynet 40.355 virksomheder og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i 16.009 forbud, påbud og andre afgørelser, hvilket svarer til 40 afgørelser for hver 100 besøg. I 2012 var det tilsvarende tal 63, og det sidste år steg det yderligere til 74.

Professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet Peter Hasle vurderer, at udviklingen afspejler Arbejdstilsynets praksis. »Det ser ud som om, at Arbejdstilsynet er blevet bedre. De har fået det risikobaserede tilsyn til at virke,« siger han.

Siden 2012 har Arbejdstilsynet ændret praksis i den måde, de udvælger virksomheder, som skal have kontrolbesøg. Tidligere var det i højere grad tilfældigt, hvem de besøgte. Men de seneste to år er de

14 | DS-bladet nr. 2 2014

Jens Krogsgaard: »En lang række virksomheder er på rette spor.«

50 firmaer klar til CE-mærkning

Kun omkring 50 ud af ca. 400 stålvirksomheder har på nuværende tidspunkt opnået certifikat til at CE-mærke deres produkter. Det viser en rundringning, fagbladet Jern & Maskinindustrien har foretaget til syv forskellige certificeringsfirmaer herhjemme.

Certificering efter DS/EN-1090 bliver et lovkrav fra den 1. juli, såfremt man vil levere stål til bærende bygningskonstruktioner.

Selvom der er langt fra 50 til 400 er en lang række virksomheder på rette spor, lyder det fra Jens Krogsgaard, industrikonsulent i DS Håndværk & Industri. »Jeg vil tro, at mellem 150 og 200 virksomheder er godt på vej.

De fleste gør jo det rigtige, det handler bare om at få det certificeret«, påpeger Jens Krogsgaard.

Allerede nu er bygherrer og rådgivere i byggeriet begyndt at efterspørge stål CE-mærket stål. Jens Krogsgaard forudser, at nogle får travlt i foråret. »Jeg er bekymret for dem, der ikke har fået lettet røven og er kommet i gang med certificerings-arbejdet endnu,« siger han.

Ifølge Jens Krogsgaard har nogle virksomheder ventet, fordi stålmarkedet har ligget dødt igennem længere tid. »Så er der jo ingen grund til at vride penge ud af budgettet for noget, der ikke sælges til,« siger han.

fleste besøg blevet taget i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at der er en højere risiko for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Antallet af voksenlærlinge i frit fald Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet mod de ca.

109.000 udenlandske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark, så er der omkring 84.000 danskere, der bor og vurderes at arbejde i udlandet, skriver nyhedsbrevet Agenda.

Der findes ikke en egentlig registrering af hvor mange danskere, der har valgt at slå sig ned og arbejde i udlandet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap 120.000 danskere mellem 25 og 64 år bor i udlandet. Følger man opgørelser fra OECD for beskæftigelsesfrekvenser for europæiske borgere kan et forsigtigt bud være, at udenlandsdanskere har en beskæftigelsesfrekvens på omkring 70 pct.

Et skøn er således, at ca. 84.000 danskere mellem 25-64 år arbejder i udlandet.

Peder J. Pedersen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand, har forsket i indvandring og udvandring. Han mener, at tallene giver et rimeligt billede af hvor mange danskere mellem 25-64 år, der bor og arbejder i udlandet. Dertil kommer alle de danskere, der pendler til vores nabolande for at arbejde. »Antallet af danskere, der bor og arbejder i udlandet, svarer nogenlunde til antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark.

Tallene giver et øjebliksbillede, som dækker over et meget større flow, hvor mange danskere rejser ud, og mange rejser hjem igen hvert år,« siger han til Agenda.

Kendt beslagsmed besøger Odense DS Håndværk & Industri får besøg af den anerkendte amerikanske beslagsmed og foredragsholder Esco Buff den 22. februar. Han holder kursus for de danske beslagsmede om bl.a. behandling af heste med hovsygdommen forfangenhed.

Esco Buff er uddannet beslagsmed i 1974 og ejer Esco Buff’s Professional Farrier Service i den vestlige del af staten New York. Og han er bestemt ikke en hvem-som-helst inden for sit fag. Ud over at have været i faget i 40 år har Esco Buff blandt andet sideløbende taget en bachelor i psykologi og en ph.d. i business administration.

Smedekonsulent i DS Håndværk & Industri Steffen Mose er begejstret over, at Esco Buff har sagt ja til at komme til Danmark for at holde kursus for beslagsmedene. »Det er en stor personlighed, der kommer til Odense, og der er ingen tvivl om, at det er en mand, der ved, hvad han taler om. Vi forventer et rigtigt godt kursus med masser af viden og inspiration, og hvor vores medlemmer og deres ansatte vil lære mange nye ting om de emner, Esco Buff tager fat i. Og så er det jo altid godt at få nye input,« fortæller Steffen Mose.

Antallet af nye voksenlærlinge mere end halveret på få år siden 2007, da tilskuddet til arbejdsgiverne og tilskudsperioden året efter blev sænket samtidig med, at krisen satte ind, skriver Ugebrevet A4.

På den baggrund kom Carsten Koch-udvalget i sin rapport om den fremtidige beskæftigelsesindsats med anbefalinger til, hvordan voksenlærlingeordningen styrkes.

Anbefalingerne går i korthed ud på at styrke virksomhedernes incitamenter til at ansætte voksenlærlinge. Og målrette ordningen til ledige, så man afskaffer den for beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse.

Voksenlærlingeordningen blev indført på forsøgsbasis tilbage i 1997 og gjort permanent i 1999. Siden 1997 er i alt 49.000 begyndt på en voksenlærlingeuddannelse.

Oprindelig var ordningen tiltænkt ufaglærte i beskæftigelse, men de senere år er stadig flere ledige begyndt på en uddannelse som voksenlærlinge. Det gjaldt nøjagtig halvdelen i 2011 ifølge en analyse, som Deloitte udarbejdede for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2013.

For at blive voksenlærling skal man være fyldt 25 år og enten være ufaglært eller ikke have brugt sin erhvervskompetencegivende uddannelse i fem år. Som ledig kan man blive voksenlærling, hvis ledigheden har varet ni måneder for over 30-årige og seks måneder for under 30-årige.

En voksenlærling aflønnes med mindstelønnen, og virksomheden får et tilskud på 30 kroner i timen i lærlingens praktikperiode.

Syv ud af ti tidligere ledige har fået et job og højere indkomst et år efter afsluttet voksenlærlingeuddannelse, viser rapporten fra Deloitte. Alligevel har tilgangen af nye voksenlærlinge været i frit fald siden 2007, hvor 5000 gik i gang med en uddannelse som voksenlærling. Det tal var i 2011 faldet til under halvdelen, nemlig 2000.

Danmark i front med laser Der findes et stort og uudnyttet potentiale i avanceret laserteknologi. Derfor skal et nyt nationalt center nu være det naturlige nationale kontaktpunkt, som formidler og koordinerer viden om området.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har valgt at støtte projektet DANLASE - Danish National Laser Center - med 20,3 millioner kroner.

DANLASE skal medvirke til at støtte og stimulere anvendelsen af laserbaserede teknikker i dansk industri og dermed styrke danske virksomheder i den internationale konkurrence om højteknologiske arbejdspladser. Gennem DANLASE vil der blive opbygget nye avancerede laserlaboratorier på Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

DS-bladet nr. 2 2014 | 15

AUTOMATION

Danmark satser stort på robotteknologi For nyligt har regeringen afsat 14 millioner til yderligere fire års arbejde i Innovationsnetværket RoboCluster. Et netværk, der samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.

Visionen er, at Danmark skal blive førende med robotteknologi og få succes på eksportmarkederne til gavn for vækst og beskæftigelse herhjemme.

Bag RoboCluster står Aalborg Universitet, Designskolen Kolding, Danmarks Tekniske Universitet – DTU, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut og Dansk Robot Forening – DIRA. Men alle kan blive medlem og følge med i den nyeste udvikling inden for roboteknologien.

Milliardinvestering RoboCluster anslår, at der inden for de seneste ti år i alt er investeret omkring en

16 | DS-bladet nr. 2 2014

milliard kroner i at udvikle dansk robotteknologi. Projekterne dækker over alt fra grundforskning til udvikling af egentlige robotter og velfærdsteknologi.

Halvdelen af pengene stammer fra private virksomheder, mens resten kommer fra såvel private som offentlige fonde og puljer. »Vi skal satse på nogle nicher, som software og robotværktøjer og på sigt skal vi ud og sælge det på det globale marked, som vokser rigtig meget i de her år,« siger sekretariatsleder Bjarke Nielsen, RoboCluster.

I hastig vækst Ifølge en analyse fra det amerikanske researchfirma Freedonia Group vil den globale handel med robotter vokse med 10 procent om året og nå omkring 110 milliarder kroner i 2016. Det har allerede lokket kendte amerikanske giganter som Mi-

crosoft og Foxconn på banen og nu også internetgiganten Google. I løbet af det seneste halve år har virksomheden opkøbt otte virksomheder, der udvikler robotteknologi.

Indtil videre er der på dansk plan udsprunget syv virksomheder af RoboCluster, hvoraf især én har fået kommerciel succes. Universal Robots i Odense begyndte som et projekt på Syddansk Universitet i 2005 og omsætter nu for mere end 100 millioner kroner årligt. Successen skyldes især udviklingen af små, fleksible robotter til industrien. »Det er vigtigt, vi holder os i front og kan lave noget som ingen andre kan. Vi har nogle ret fornuftige forventninger til fremtiden, men det kræver også, at vi udvikler nogle robotteknologier, som er lettere at programmere og mere fleksible,« siger direktør Enrico Krogh, Universal Robots.

AUTOMATION

Syddansk offensiv for automatisering

Syddansk Vækstforum har søsat tre projekter, der skal hjælpe virksomheder med at få gang i robotter og anden automatisering.

Region Syddanmark satser hårdt på at standse siveblødningen af produktion, der hører op eller flyttes til udlandet. Syddansk Vækstforum har igangsat en særlig indsats for automatisering af produktionen i Syddanmark.

Det er sket på baggrund af en analyse, der viser, at der er stort potentiale for automatisering hos fremstillingsvirksomhederne i regionen.

Analysens hovedkonklusion er, at en øget satsning på automatisering ville bidrage til højere produktivitet og dermed fastholdelse af fremstillingsvirksomheder i det syddanske. Analysen anslår desuden, at der med automatisering af produktionen på sigt vil kunne skabes op mod 4000 nye job i Region Syddanmark.

På baggrund af den analyse har Syddansk Vækstforum valgt at bevilge over 11 millioner kroner til i alt tre projekter, som alle skal øge brugen af automatisering af produktionen i Syddanmark.

Yderligere søges midler fra EU, så det totale budget kommer op på 18 mio. kr.

Automation i Syd Hovedprojektet, Automation i Syd, er et konkret tilbud om støtte til de syddanske produktionsvirksomheder, som forventer at kunne hente gevinster ved at indføre øget automatisering. Tilbuddene i projektet handler ikke blot om at skære virksomhedernes produktionsomkostninger ned ved hjælp af automatisering og robotteknologi.

Et særligt ønske er nemlig at skabe et syddansk produktionsgrundlag, som gennem øget brug af automatisering gør virksomhederne i stand til at øge deres salg og markedsandele gennem fx flere og mere forskellige kvalitetsprodukter.

I princippet hat alle virksomheder i Region Syddanmark mulig-

hed mulighed for at få en gennemgang af deres produktion for at få afklaret, hvor det skjulte potentiale ligger gemt.

Projektet blev skudt i gang i august 2013 og afsluttes i december 2014. Bag projektet står de syddanske robotaktører: Teknologisk Institut, Innovationsnetværket RoboCluster, Syddansk Universitet, Dansk Robot Netværk – DIRA, AluCluster, PKE-Consult, Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademiet Lillebælt.

Safir Blue Ocean Robotics i Odense er tovholder på et projekt med navnet Safir – Strategisk Automation i Fremstillingsvirksomheder.

Ideen er at koble viden om markedet sammen med potentialet for at automatisere. Markedsviden skal være styrende for at udvikle og prioritere de automatiseringsprojekter, der samlet set får størst effekt for forretningen. Projektet skal udvikle og afprøve en ny metode, der dels inkluderer værktøjer til markeds- og værdistrømsanalyser og dels nye forretningsmodeller.

Det er de små og mellemstore virksomheder i fremstillingsindustrien i Region Syddanmark, der er målgruppen for Safir-projektet.

Partnerne bag projektet er foruden Blue Ocean Robotics bl.a.

DS Håndværk & Industri og Syddansk Universitet.

Auto Syd Det tredje projekt bliver kaldt AutoSyd og er forankret i det sønderjyske område. Det sigter primært på at fremme automatisering af små og mellemstore virksomheder i primært Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner.

Mads Clausen Instituttet under Syddansk Universitet er tovholder. De øvrige partnere er EUC Syd, Udviklingsråd Sønderjylland samt fem virksomheder, der leverer automatiseringsløsninger.

De former for automatisering, som tilbydes i forbindelse med projektet, omhandler bl.a. procesautomatisering, håndteringsopgaver og transport. Projektet vil inddrage private virksomheder og gennemføre konkrete virksomhedsaktiviteter, hvor mindst 100 virksomheder vil blive introduceret til automatiseringsmulighederne.

DS-bladet nr. 2 2014 | 17

AUTOMATION

Af Jens Holme

Støtte til automatisering er et skub fremad PLR Production ApS i Nordborg deltager i Region Syddanmarks Safir-projekt og har flere opgaver i støbeskeen.

Hans Jørgen Bladt: »Det styrende for yderligere automatisering og vores deltagelse i Safir-projektet skal ubetinget være produktivitetsforbedringer og rationaliseringer. Det passer som hånd i handske med den strategi, vi har lagt.« 18 | DS-bladet nr. 2 2014

»Vi hoppede med, fordi overskriften lyder rigtig interessant: en pulje til små og mellemstore virksomheder med henblik på automatisering. Samtidig passer det som hånd i handske med vores nye strategi.« Sådan siger Hans Jørgen Bladt, ejer og leder af maskinfabrikken PLR Production ApS i Nordborg på Als om sin deltagelse i Region Syddanmarks Safir-projekt. Det konkrete indhold af projektet er endnu i sin vorden, men Hans Jørgen Bladt har gjort sig flere tanker om, hvad det kan komme til at indeholde. »Hidtil har vi lagt en videre automatisering af produktionen lidt på is. Simpelthen på grund af manglende tid. Nu får vi chancen til at lade andre komme inden for og kigge på vores udstyr og hjælpe os med de nødvendige kalkulationer og med at få kontakt med relevante robotfirmaer. Jeg ser mindst tre opgaver, vi gerne vil have hjælp og rådgivning fra Blue Ocean Robotics til at udvikle,« siger Hans Jørgen Bladt, som driver PLR Production sammen med fru Tove, som er den sikre skanse på kontoret. »En af opgaverne drejer sig om en robot, vi allerede har. Den betjener en CNC drejebænk og kan pakke og emballere de færdige produkter. En opstilling, der er for dyr, idet robotten giver mere værdi ved at betjene 2 CNC drejebænke,« fortsætter Hans Jørgen Bladt og tilføjer: »Desuden har vi en CNC fræser med en pick and place-konfiguration. Den er midlertidig sat på standby, fordi den ikke fungerer ordentligt. Det skal vi finde en eller anden løsning på. Og endelig har vi brug

for en kalkulation på en automatisering af CNC drejebænk, som kunne være en Universal Robot eller renovering af bestående gantry loader.

Det styrende for yderligere automatisering og vores deltagelse i Safir-projektet skal ubetinget være produktivitetsforbedringer og rationaliseringer.« Den mægtige nabo PLR Production blev grundlagt i 1997 i Hans Jørgen Bladts fødehjem – et stenkast fra Danfoss Industripark.

Og kæmpen Danfoss har været omdrejningspunktet hos PLR Production. Gennem alle årene har PLR været en rendyrket underleverandør indenfor metalbearbejdning med kontinuerlige leverancer til bl.a.

Danfoss. PLR’s beliggenhed er en af styrkerne med hensyn til leveringstid på 24 timer på langt de fleste ordrer.

Hans Jørgen Bladt beskriver 2013 som det store turn around år. Et år med blod, sved, tårer og ikke ret mange fridage for parret bag PLR Production. Med en solid og dygtig medarbejderstab leverer virksomheden sorte tal, hvor omsætningen i 2013 steg med 20 procent. »Vi er pænt på vej, men vi har også måtte reducere mandskabsstaben. Alt unødvendigt fedt er skåret væk. I dag har PLR Production 16 medarbejdere, der arbejder i tre skift. For at undgå nye investeringer udnytter vi maskinparken maksimalt.« Professionel bestyrelse I bestræbelserne på at vende udviklingen og for at få den nødvendige sparring, udstyrede ejerparret sig i begyndelsen af 2013 med en professionel bestyrelse. Den har ifølge Hans Jørgen Bladt givet virksomheden kompetent sparring og et vældigt skub fremad. »Vi får diskuteret mange vigtige spørgsmål og har fået lavet en tre-årig strate-

giplan for virksomhedens videre udvikling. Den overordnede plan går i al sin enkelthed på, at PLR Production skal være mere effektiv - bl.a. ved hjælp af mere automatisering. Krisen har lært os, at vi er sårbare ved få store kunder, så derfor øger vi væksten på nye kunder.« Den strategi har PLR Production ifølge Hans Jørgen Bladt foreløbig haft pæn

succes med. Og han har det fint med, at virksomhedens strategiplan rækker tre år frem: »Til den tid runder jeg et skarpt hjørne, og så er det tid til at tage stilling til nogle støre spørgsmål om fremtiden. Skal Tove og jeg fortsætte, fordi vi synes det er sjovt?

Skal vi eventuelt overdrage virksomheden til medarbejderne? Skal vi foretage et ge-

nerationsskifte eller satse på en helt fjerde løsning?« Indtil videre blæser svaret i vinden. Tove og Hans Jørgen Bladt har tre børn, hvoraf den ene er uddannet maskinarbejder og arbejder i firmaet i dag.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

AUTOMATION

Robot-virksomhed på vej mod tinderne Blue Ocean Robotics med hovedkvarter i Odense er lidt af et eventyr blandt danske iværksættervirksomheder. Virksomheden blev stiftet så sent som den 1. februar sidste år, da John Erland Østergaard professor på Syddansk Universitet slog sig sammen med Claus Risager og Rune K. Larsen, der begge kommer fra Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense.

Formålet er at udvikle og arbejde med alle typer af robot-ideer. De tre ejere gør ingen hemmelighed af, at ambitionerne er endog meget store. Og siden begyndelsen for godt et år siden er virksomheden vokset med rekordfart og har i dag ca. 30 medarbejdere.

Et af de højt profilerede projekter handler om mini-picker-robotten, som er nærmere omtalt side 24. Desuden er Blue Ocean Robotics hovedkraften i Region Syddanmarks Safir-projekt.

Trioen bag Blue Ocean Robotics: Fra venstre Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard.

(Foto: Roland Petersen/Fynske Medier)

20 | DS-bladet nr. 2 2014

AUTOMATION

Af Jens Holme

Erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri: »Hvis danske virksomheder skal være i stand til at tage konkurrencen op med lavtlønslande, må de simpelthen producere smartere og med færre lønomkostninger.«

Intet alternativ til automatisering Virksomheder, der vil overleve og udvikle sig, bør i det mindste undersøge, hvor langt det lader sig gøre at automatisere produktionen, fastslår erhvervsudviklingschef i DS Håndværk & Industri, Steen Hoeck Klausen. »Stort set alle virksomheder vil kunne automatisere hele eller dele af deres produktion. I det mindste bør de få tjekket, hvor langt en investering i robotter og anden automatik kan betale sig. Ellers er det en nærliggende risiko, at virksomheden visner og dør.« Sagt af erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, der er formand for styregruppen i det syddanske Safir-projekt. »Regnestykket er enkelt. De danske timelønninger er markant højere end i Øst-

europa og lavtlønslandene i den øvrige verden. Hvis danske virksomheder skal være i stand til at tage konkurrencen op, må de simpelthen producere smartere og med færre lønomkostninger,« fastslår Steen Hoeck Klausen og fortsætter: Arbejder døgnet rundt »Det er her automation kommer ind i billedet. En robot kan gøre det samme arbejde som én eller måske endda flere medarbejdere, der får 170 kr. i timen. En robot holder aldrig ferie ferie, kan arbejde døgnet rundt og har hverken krav på sygedagpenge eller andre sociale goder.

Hvis automatiseringen bliver grebet fornuftigt an, kan man i mange tilfælde reducere lønomkostningerne til under fem-ti procent af et produkts slutpris – og så er vi for alvor i stand til at konkurrere med lavtlønslandene.« Små kan være med Steen Hoeck Klausen fremhæver samtidig, at hvor automatisering tidligere var noget, store virksomheder med omfattende serie-

produktion var optaget af, så kan selv helt små virksomheder nu være med. »Prisen på robotter er kommet ned i et fornuftigt leje. Det kræver ikke længere nødvendigvis en millioninvestering at automatisere. Samtidig er der nu robotter på markedet, fx fra Universal Robots som er helt enkle at programmere, kan omstilles i en fart, og som ikke kræver omfattende afskærmning.« Mangel på tid og viden Steen Hoeck Klausen er opmærksom på, at mange virksomheder holder sig tilbage med at automatisere og bruge robotteknologi på grund af manglende tid til at sætte sig ind i mulighederne og mangel på viden om, hvordan opgaven skal gribes an. »Derfor bør man gøre brug af de ofte gratis tilbud, der udbydes af videnshuse og gennem forskellige projekter,« siger Steen Hoeck Klausen, der samtidig appellerer til leverandørerne af automationsprodukter om at udvikle flere standardløsninger – altså færdige løsninger, som umiddelbart kan installeres og tages i brug.

DS-bladet nr. 2 2014 | 21

AUtOMAtION

Af Jens Holme

Danske virksomheder skal op på et højere teknologisk niveau Også med hensyn til automatisering risikerer Danmark at blive overhalet af Kina. Danske virksomheders muligheder for at anskaffe sig ny teknologi hæmmes af stramme kreditvilkår.

Seniorkonsulent Jens Fynbo, Teknologisk Instituts center for robotteknologi: »Klokken er fem minutter i 12.« 22 | DS-bladet nr. 2 2014

Teknologisk Instituts center for robotteknologi er midt i en besøgsrunde til 100 virksomheder i forbindelsen Region Syddanmark-projektet Automation i Syd. På baggrund af de første 25 besøg fastslår seniorkonsulent Jens Fynbo, at det ofte er økonomien, der sætter begrænsningen for virksomhedernes lyst til at investere i ny teknologi. »Vi tilbyder et produktionsoptimeringstjek eller et automationstjek af trefire timers varighed, hvorefter virksomheden modtager en anbefaling, der kan være indledningen til en videre proces.

Men vi hører rigtig tit, at virksomheden har problemer med finansieringen, og det er rigtig trist,« siger Jens Fynbo. »For på mange måder befinder vi os fem minutter i 12, når det angår danske virksomheders konkurrenceevne. Der er ikke blot behov for mere automatisering af standardsituationer i produktionen.

Der er brug for mere avancerede løsninger,« understreger seniorkonsulenten. »På trods af deres betydelig lavere lønomkostninger er Kina i øjeblikket verdens største importør af industrirobotter.

Det er rystende og en virkelig udfordring for Danmark. Hvis vi skal følge med, skal danske virksomheder være endnu længere fremme i udviklingen.« En skala Teknologisk Institut har udviklet den såkaldte Genefke-skala for at kunne kategorisere robot- og automationsprojekters sværhedsgrad. Skalaen går fra 1 til 5, hvor trin et fx er en simpel palleteringsrobot med få opgaver, og fem er avancerede projekter på forskerniveau. For at klare sig i konkurrencen skal flere danske virksomheder – også de mindre - bevæge sig

fra det basale niveau og op på trin to eller tre, hvor robotter indgår i mere avancerede produktionsprocesser. »Hvis man ikke hele tiden holder sig ajour med den teknologiske udvikling, er man på vej til at blive udkonkurreret og truet af lukning,« understreger Jens Fynbo.

Optimering af produktionen På grund af de stramme kreditvilkår mærker Teknologisk Institut størst efterspørgsel på produktionsoptimeringstjek, som i vidt omfang er baseret på leanværktøjer. »Det kan være fornuftigt nok, at man får kigget hele produktionsflowet igennem, før man tager stilling til, hvilke dele der bør automatiseres. Ellers risikerer man at automatisere på flaskehalse i produktionen, der ikke reelt er flaskehalse, men snarere skyldes problemer med logistik og planlægning,« understreger Jens Fynbo og fortsætter: »Men det, vi ser som den allervigtigste opgave, når vi er ude i virksomhederne, er at der alle steder er noget at komme efter, og virksomhederne skal handle nu – ellers er de på vej ud af markedet.

Og så må vi se på, om en anbefaling fra os om investeringsbehov og tilbagebetalingstid kan være den dokumentation, der skaber større velvillighed hos pengeinstitutterne.« Jens Fynbo tilføjer, at Teknologisk Instituts gratis tjek af produktionsflow og automatiseringsbehov ikke kun er forbeholdt syddanske virksomheder. Der er et lignende samarbejde med Region Midtjylland og Region Nordjylland. Ligesom et samarbejde med Region Sjælland er under forberedelse.

Få overblik

over din branche VTM 2014 præsenterer flest maskiner og værktøj til metalbearbejdning – samlet på et sted.

Oplev det sidste nye indenfor: Maskiner til metalbearbejdning (spån og plade), værktøj, robotter og industriel automatisering, cad/cam, CNC-styringer, måleteknik, køle-/smøremidler, svejsning m.m.

VTM 2014

Odense Congress Center 1.-4. april, dagligt kl. 8.30-16.00 Print dit adgangskort på www.vtm2014.dk

Machine tools of tomorrow

AUtOMAtION

Små robotter fra Universal Robots bliver grundlag for den kommende minipicker, som Højteknologifonden har givet 15 mio. kr. til at udvikle.

Mini-picker-robot skal erobre verdensmarkedet Små prisbillige og fleksible robotsystemer, der er målrettet mindre virksomheder, skal være robotudviklernes svar på en af industriens mest komplicerede automationsopgaver – bin-picking.

Højteknologifondens overordnede formål er at styrke vækst og beskæftigelse i det danske samfund.

Det sker ved at investere risikovilligt i højteknologiske projekter og platforme, således at gode idéer realiseres og omsættes til resultater, der skaber værdi for de deltagende parter og for det danske samfund.

Højteknologifonden blev oprettet ved lov den 22. december 2004 som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning med en selvstændig bestyrelse. I år har Højteknologifonden mulighed for at finansiere 400 mio. kr. til nye projekter.

24 | DS-bladet nr. 2 2014

Noget af det vanskeligste for en robot er at gribe vilkårlige emner, der ligger uordnet i kasser (bin-picking). Det er dog lykkedes danske virksomheder og forskere at udvikle bin-picking teknologier.

Teknologien benyttes i dag flittigt i industrien, og Højteknologifonden har set et stort potentiale og investeret i robotteknologien siden 2006.

Bin-picking-løsninger bruges i dag hos blandt andre bilproducenter, men typisk til håndtering af tungere emner med brug af større traditionelle industrirobotter og dermed også typisk en automationsinvestering på over 1 mio. kr.

Nu investerer Højteknologifonden imidlertid 15 millioner kr. i et samarbejdsprojekt mellem tre danske robotvirksomheder med hovedkvarter i Odense og tre danske universiteter. Formålet er at udvikle en mini-picker-robot til mindre virksomheder og bringe den ud på verdensmarkedet.

Næste generation af bin-picker robotter skal være mindre og mere fleksible, og et konsortium er derfor gået sammen om at udvikle og markedsføre en lille mini-picker-robot til pluk af industriens småemner.

Små og mellemstore virksomheder »I Danmark og andre lande har vi oplevet, at små og mellemstore virksomheder, der producerer til ordre eller mindre serier, ofte finder det vanskeligt at finde avancerede automationsløsninger, som både er tilstrækkeligt fleksible og til at betale. Det går bl.a. ud over danske virksomheders

konkurrenceevne,« fortæller Søren Bøving-Andersen fra Scape Technologies – et af medlemmerne af konsortiet.

Normalt kan robotter kun behandle det emne, de har fået fat i, hvis griberen holder objektet i en bestemt vinkel. Derfor vil bin-picker-robotten ofte lægge objektet ned for at tage et nyt greb i den rigtige vinkel.

Indbygget griber og sensor Blue Ocean Robotics og Syddansk Universitet vil til projektet udvikle et værktøj med indbygget griber og sensor, som kan bestemme det nøjagtige greb, imens robotten har fat i emnet, og dermed spare tid.

Det vil forøge robottens produktivitet og dermed forbedre investeringen, hvilket er stærkt efterspurgt i industrien.

Denne såkaldte tool-unit skal kombineres med små 5 kg robotter fra Universal Robots – et tredje Odense-firma i konsortiet. Målet er en mini-picker, der let kan flyttes rundt i produktionen og omstilles til nye emner i løbet af maksimalt et par timer.

Danmarks Tekniske Universitets institut for fotonik vil stå for sensoroptik og Aalborg Universitet for positionsbestemmelser af emner, som skal integreres i det nye tool-unit design fra Blue Ocean Robotics/SDU. Syddansk Universitet bidrager desuden med kraftstyring og baneplanlægning af robotten.

Om tre år håber konsortiet at kunne gå ud med et attraktivt standardprodukt, som kan sælges i én færdig pakke af forhandlere i hele verden.

AUTOMATION

Automatisering kræver opgradering af viden Erhvervsskoler skal være med til at øge kompetencer og viden i virksomhederne om automatisering og digitalisering.

Små og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle for at få gang i væksten i Danmark, og flere virksomheder har allerede fundet opskriften på at øge produktion og konkurrenceevne – ved at satse på robotter og smarte it-systemer.

Men mange er fortsat tilbageholdende.

For det kræver ikke kun omstilling i virksomheden og investering i ny teknologi. Det kræver også, at både ledelsen og medarbejderne er parate og kompetente til at kunne udnytte automatiseringen af produktionen og digitaliseringen af serviceydelserne.

Sådan lyder baggrunden for det såkaldte KOMP-AD-projekt - kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder.

Det var tre sjællandske erhvervsskoler – EUC Sjælland, Køge Handelsskole og Zea-

land Business College – med sidstnævnte som Lead Firm – der i august 2012 tog initiativ til at samle et landsdækkende konsortium til at udvikle og gennemføre KOMP-AD, og med Vækstrådets og Erhvervsministeriets godkendelse blev projektet en realitet fra den 1. januar 2013 og to år frem.

Projektets primære opgave er at bistå små og mellemstore virksomheder med at forbedre deres indtjening og skabe vækst gennem øget anvendelse af digitale og automatiserede løsninger i produktionen og serviceydelserne Samarbejde med 250 virksomheder Budgettet på 40 mio. kr. er bevilget af Danmarks Vækstråd og Erhvervsministeriet.

Projektkonsortiet består af i alt 30 partnere.

Det drejer sig om erhvervsskoler, erhvervsakademier, erhvervsfremmeinstitutioner og brancheforeninger bl.a. DS Håndværk & Industri, som samarbejder med op til 250 udvalgte små og mellemstore virksomheder.

Gennem projektet vil virksomhederne få adgang til viden, kompetence og netværk til gavn for deres forretningsudvikling og investeringer i ny teknologi.

Projektkonsortiet vil bidrage med kom-

petenceudvikling, så virksomhederne kan afdække og analysere deres nuværende produktionsprocesser og udpege de områder, hvor automatisering af processerne og smart udnyttelse af it-systemerne kan øge produktiviteten.

Ingen færdige løsninger »Vi kommer ikke med færdigpakkede løsninger. Projektet finder mulighederne sammen med virksomheden og igangsætter en udvikling, der passer til de konkrete behov,« fortæller vicedirektør Jan Bagge fra Zealand Business College i Næstved, som er en af initiativtagerne til projektet. »Når vi i projektet medvirker – sker det gennem dialog, demonstrationsprojekter og tilpassede uddannelsesforløb, det sidste med afsæt i virksomhedens egen business case eller en implementeringsplan for anvendelse af den nye teknologi. På den måde bliver virksomheden selv bedre i stand til at arbejde videre og »høste værdien« af investeringen,« siger Jan Bagge.

På projektets hjemmeside, komp-ad.dk, er en række eksempler på udvikling af automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheder.

25 timer med fokus på digitalisering Små og mellemstore virksomheder i Randers, Djurs, Aarhus og Himmerland kommuner kan gratis få et 25 timers udviklingsforløb med erhvervsskolen Tradium i Randers som tovholder. Formålet er at afdække virksomhedens muligheder for vækst og effektivisering ved øget digitalisering og automatisering.

Forløbet har en værdi af ca. 25.000 kr. men er omkostningsfrit for virksomheden. Finansieringen kommer fra KOMP-AD-projektet, hvor DS Håndværk & Industri og Tradium er partnere.

Tradium er tovholder på udviklingsforløbet og samler resultaterne. Forløbet skræddersyes til den enkelte virksomhed og dens behov. Relevante brancheeksperter inddrages efter behov.

Udviklingsforløbet har tre faser. Det indledes med et opstartsmøde, hvor der fastlægges mål, rammer og muligheder. Både medarbejdere, kunder og leverandører bliver inddraget for at få bedst mulig indsigt i virksomhedens arbejdsgange og udfordringer.

Anden del har form af en workshop, hvor der hovedsagelig bliver fokuseret på at udvikle ideer og løsninger, der kan styrke effektiviteten gennem indførelse af nye it-redskaber og meget andet.

Tredje og sidste del har form af et opfølgningsmøde, som hovedsagelig drejer sig om kompetenceudvikling, der kan understøtte indsatsen henimod en større grad af digitalisering.

DS-bladet nr. 2 2014 | 25

AUTOMATION

Af Jens Holme

l e v r a F

Jørgen Kroer har sikret sig arvefølgen i skikkelse af Frida. Hun følger grundigt med i driften, og hvad far og mor foretager sig på henholdsvis værkstedet og kontoret.

Jørgen Kroer, ejer af Kattegat Teknik i Grenå, har altid været fremme i skoene, når det drejer sig om nye aktiviteter og ny teknologi. Nu står virksomheden foran en omfattende digitalisering.

Fire år i træk blev maskin- og meget mere-virksomheden Kattegat Teknik ApS i Grenaa af dagbladet Børsen kåret som Gazelle-virksomhed. Det var før krisen, men selv igennem nogle år, hvor størstedelen af dansk erhvervsliv har været ramt af mas26 | DS-bladet nr. 2 2014

til de fedtede arbejdssedler

sive udfordringer, er det lykkedes for Kattegat Teknik ApS at få god gang i hjulene – ifølge indehaver Jørgen Kroer, er det ikke mindst bredden i virksomheden, der er direkte årsag til, at man har kunnet holde kadencen de seneste år.

Men der er potentiale til at blive endnu bedre og endnu skarpere, forsikrer Jørgen Kroer, og peger på at de interne arbejdsgange og kvalitetssikring altid bør have et absolut fokus fra ledelsen i en virksomhed som Kattegat Teknik ApS – ikke mindst for at sikre kunderne den rigtige løsning til den rigtige pris, hver gang.

På den baggrund er Kattegat Tek-

nik ApS i forbindelse med det såkaldte KOMP-AD-projekt gået i samarbejde med erhvervsskolen Tradium i Randers om en digitalisering af en række arbejdsgange. »Målet er, at papir skal afløses af et mobilsystem, så både udegående montører og folkene på værkstedet ordner det hidtidige papirarbejde ved hjælp af de små tablet-computere. Her får de beskrevet ordren og kan notere deres arbejdstid og materialeforbrug undervejs, og melde klar, når de er færdige.

Som det er nu, bruger vi alt for mange resurser på at skrive og tyde alle mulige fedtede papirsedler. En dygtig håndværker

Kattegat Teknik er indehaver af Nordeuropas største afbalanceringsbænk.

er ikke nødvendigvis dygtig til at skrive,« anfører Jørgen Kroer, og peger samtidig igen på, at det er utrolig vigtigt, at de kan dokumentere alt hvad de har lavet, så kunden kan se, hvorfor prisen er, som den er, og hvad han kan forvente af den løsning han har fået.

Det nye system skal ifølge ejeren og direktøren for Kattegat Teknik gerne være oppe at køre i løbet af et halvt års tid. Ifølge Jørgen Kroer vil det medføre besparelse af mindst én medarbejder. Og nok så vigtigt: det vil betyde, at dokumentationen for arbejdets udførelse ikke vil være til at skyde igennem, og fejl og misforståelser vil blive minimeret.

De grinede, men kun kortvarigt Det er ikke første gang, Jørgen Kroer, er langt fremme, når det drejer sig om, at tage den digitale teknik i brug. »Jeg begyndte allerede i 2001 med at scanne alle varer og reservedele og forsyne dem med stregkode. Det var der mange, der grinede af og syntes, det var fuldstændig åndssvagt. Det gør de ikke mere.

I dag er det til gengæld nærmest standard på lignende værksteder af en vis størrelse.

Vi har nemlig nu et fuldstændig og unikt overblik over alle vore flere tusinde varenumre. Vi kan se, hvor længe de ligger på lager, og hvornår det er nødvendigt at gøre nye indkøb.« Hurtig til omstilling Jørgen Kroer grundlagde Kattegat Teknik i 1999. I begyndelsen var landbruget de store kunder. Siden arbejdede han sig ind på et marked for reparation af fiskekuttere og lastbiler. Allerede i 2004 udvidede Kroer igen forretningen, denne gang med købet af et elektroværksted.

Når han bliver bedt om at beskrive, hvad der er hans kerneforretning i dag, bliver der et øjebliks stilhed og eftertænksomheden lyser ud af hans øjne. »Det er svært at sige. Vi laver lidt af det hele. Vi er hurtige til at omstille os og altid klar, når kunden har brug for os« siger Jørgen med et lidt underspillet smil Selv sidder direktøren med et par hænder, der bærer tydeligt præg af at han ikke kun evner at sidde ved skrivebordet og tænke store tanker. Historien bag de oliefarvede håndrygge er denne dag, at Havnen i Grenaa stod med en kran som ingen

kunne få til at køre. Står man i den situation er det Kattegat Teknik man ringer til, og på den slags opgaver er direktøren i sit rette element, han har nemlig et ganske særligt talen for at »skru« – som man siger på de kanter. »Vi kan godt lide udfordringer. Når nogen spørger, om vi kan lave et eller andet, så finder vi som regel en løsning på tingene. Styrken i virksomheden er bredden.

Det vil man normalt sige er håbløst, men netop bredden og variationen har medført, at vi har kunnet manøvrere os igennem kriseårene ved skiftevis at satse på det ene og det andet. Det er en kæmpe fordel, at vi har erfarne medarbejdere, der kan mange ting og er meget fleksible.« Nordeuropas største Og så alligevel har Kattegat Teknik absolut sine specialer: Afbalancering og viberationsmåling af roterende udstyr er en af virksomhedens absolutte kernekompetencer. Kattegat Teknik råder over ikke færre end fire afbalanceringsbænke plus mobilt udstyr. Faktisk står Nordeuropas største afbalanceringsbænk, der kan tage emner op til ti tons og fem meter i diameter, på virksomheden i Grenå og tiltrækker kunder fra nær og fjern.

Kattegat Tekniks øvrige alsidige repertoire findes inden for opbygning, vedligehold, reparation og salg af hydraulik- og maskinanlæg, primært indenfor mobilteknik, marine og industri, samt reparation af lastvogne og entreprenørmateriel.

Igen i 2009 så Jørgen Kroer muligheden for at supplere virksomheden med yderligere et arbejdsområde og købte derfor den danske virksomhed Dynax, der i mange år har produceret såkaldte spindelmotorer i meget høj kvalitet. Dynax er i dag flyttet til samme adresse som modervirksomheden, hvorfra man eksporterer spindelmotorer til hele verden.

En anden væsentlig del af Kattegats »elektroben«, hvis vi kan betegne det sådan, er erfaringen i at arbejde med generatorer. Her omvikler man generatorer i alle størrelse, det vil sige at al indmaden principielt tages ud, bl.a. ved hjælp af specielle varmeovne og erstattes af nye kobbertråde mv. Derudover har man et ombytningsprogram, hvor nedslidte generatorer ombyttes til nye. Et marked, Jørgen Kroer forventer, vil være stigende.

Kattegat Teknik er desuden autoriseret forhandler af Mercury- og Yanmar-bådmotorer, og har for længst udbygget sit maritime marked med private lystsejlere, der serviceres fra detailbutikken hvor folk kan vade ind fra gaden og købe de ting, de her og nu står og mangler – det er alt fra Vandski og til bådmotorer, bundmaling og reservedele. Ønsker mere produktion Adspurgt om virksomhedens fremtidsplaner peger Jørgen Kroer på potentialet i at supplere med flere faste produktionsopgaver. Eventuelt i form af egenproduktion. »I det lange løb er der et stort potentiale i at supplere med noget mere fast. I dag lever vi meget af ad hoc-opgaver, og det giver nogle ujævne forløb. Ved at have en intern egenproduktion vil det være lettere at råde over 1-2 mand yderligere, som så kan forestå egenproduktion, når der er huller i dagsplanen.« Jørgen Kroer regner også med at kunne udvide bemandingen de kommende år.

Måske til mere afløsning på kontoret eller til en opgradering i produktionen.

Iværksætter »I dag tilbringer jeg 80 procent af tiden foran en computer. Ny teknologi kan måske reducere noget på det. Men jeg vil allerhelst bruge tiden på at få ideer og i et vist omfang være med i produktionen. Jeg er en udpræget iværksætter. Jeg elsker at starte noget nyt op og har brug for nogen, der kan sikre driften.

Omvendt kan jeg godt lide at være med til at »skrue«. Det er hele tiden et spørgsmål om, at jeg skal være der, hvor det giver mest værdi. Selv om jeg ikke længere er så meget med på værkstedet, så ved jeg i detaljer, hvad det indebærer, og det giver respekt blandt medarbejderne,« fastslår Jørgen Kroer, som mener, at ledelse mest af alt handler om sund fornuft og mavefornemmelse.

DS-bladet nr. 2 2014 | 27

AUTOMATION

Af Jens Holme

Million-projekterne ruller for KP Industri

Med udgangspunkt i Herning udvikler K.P. Industri robotløsninger for en række førende danske virksomheder. »Vi vil gerne have flere kunder, men vi har faktisk den kundekreds, vi gerne vil have.

Den har vi fået igennem de sidste 10-12 år ved hjælp af benhårdt arbejde, og ved at vise, at vi leverer løsninger af høj kvalitet.« Sagt af ejer og direktør for KP Industri, Keld Pedersen. På kundelisten har han blandt andre Siemens Windpower, Vestas, Velux, Man Diesel og SP Group. Fælles28 | DS-bladet nr. 2 2014

Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik (tv.) har fået leveret to nye robotceller af Keld Pedersen, KP Industri.

Lem Beslagfabrik har selv været medbygger på cellerne for at minimere prisen.

nævneren for disse og andre førende danske virksomheder er, at de er blevet udstyret med robotløsninger af KP Industri i Herning.

Under krisen havde KP Industri nogle hårde år. Men overskud der steg fra fem millioner i 2012 til 12 millioner i 2013 og med en økonomi og ordrebeholdning, der tegner endnu bedre i år, vidner om, at KP Industri har lagt krisen bag sig.

Det hele begyndte med Keld Pedersens far, som tilbage i 1980’erne begyndte at

udvikle automatiske løsninger til træindustrien. I 1998 trådte Keld Pedersen ind i virksomheden. Samme år blev den første industrirobot leveret til ABC-reoler i Aulum. Den er stadig i drift. Ifølge Keld Pedersen er der aldrig skiftet noget på den – men blot udført almindelig service.

Totalleverandør Efter faderens død har Keld Pedersen organiseret sin virksomhed således, at KP Industri står som totalleverandør over for

kunderne, mens en række opgaver løses af trofaste underleverandører. Således råder KP Industri over samlet 170 medarbejdere og kan give sig i kast med selv de største opgaver. »Vi har haft to faste underleverandører gennem ti år, og dem skifter vi ikke ud.

Det giver tryghed for vores kunder. De kender de teknikere/montører, der kommer ud, og de får leveret i ensartet kvalitet fra gang til gang. Det er en forretningsmodel, der giver alle parter maksimal fleksibilitet. Jeg kan bruge min tid på det, jeg er bedst til,« forklarer Keld Pedersen og fortsætter: »I dag udgør selve robotten en lille del af en total celle. Robotten koster i sig selv ikke ret meget – måske ti procent af det totale projekt. Den virkelige opgave er at få alt periferiudstyret – det der er uden om robotten – til at spille sammen på den mest hensigtsmæssige og rationelle måde.« De store projekter Keld Pedersen gør ingen hemmelighed af, at KP Industri har øjnene rettet mod de store automatiseringsprojekter: »Vi laver gerne de mindre projekter, men det er ikke dem, vi primært går efter.

For her er der simpelthen sådan en krig om prisen – og kun prisen. Det er selvfølgelig udmærket for slutbrugeren, at der er en in-

tens priskonkurrence. Men hvis man som leverandør skal kunne tjene på de små projekter, skal man have mange af dem.

Vi er ikke de bedste til masseproduktion. Vores force er at udvikle de mere avancerede specialløsninger.« Foretrukken leverandør Et af de helt store projekter blev aftalt med Siemens Wind Power i 2011 og drejede sig om robotceller, der væsentligt har forkortet den tid, det tager at fremstille en vindmølle. Samarbejdet fortsætter omkring produktionen af de største havvindmøller på Lindø.

Her har KP Industri leveret den første robot, og KP Industri er blevet udnævnt til Siemens foretrukne leverandør.

Problemer med finansiering Ifølge Keld Pedersen har det sin pris at lege med de store. Kvalitetskravene er høje, kontrakterne er på størrelse med en telefonbog, og prisen er hele tiden under pres. »De er hårde at handle med, og man skal have råd til at finansiere materialer og arbejdsløn, mens man producerer, og indtil man kan levere. Her synes jeg nok, at bankerne kunne være mere fleksible.

Man skal også have is nok i maven til ikke at lade sig presse så langt på prisen, at man er nødt til at gå på kompromis med

Automatik-messe Brøndby Hallen Robotteknologi, industriel automation og procesteknologi står på dagsordenen, når Automatik 2014 til efteråret afvikles i Brøndby Hallen. Og selv om det, der kaldes en konferenceudstilling finder sted i hovedstaden, er det Messecenter Herning, der står bag.

Det er sjette gang, at Automatik finder sted, og messen arrangeres i tæt samarbejde med Brancheforeningen for

Industriel Automation (BIA), Brancheforeningen for Hydraulik & Pneumatik (BHP), Dansk Robot Forening (DIRA), Brancheforeningen for Gear og Gearmotorer (BGG) og VELTEK – Foreningen af Fabrikanter, Grossister og importører i El-branchen.

Foreløbig står omkring 130 udstillere klar til at vise deres seneste nyheder, rådgive og vejlede, når Automatik 2014

kvaliteten. Gør man det, går det med sikkerhed galt. Kunden får ikke den vare, han har bestilt, og trækker måske betalingen.

Under alle omstændigheder kommer han ikke igen.« Stram kredit Keld Pedersen advarer imod, at den stramme kreditsituation sætter danske virksomheder tilbage i udviklingen: »Selv veletablerede firmaer kan ikke få lov at låne til investeringer i ny teknologi. Det er en stærk hæmsko for den helt nødvendige automatisering, der skal få flere virksomheder til at overleve og bevare flest mulige produktionsarbejdspladser i Danmark. Det gælder i særlig grad de mindre virksomheder.

I dag er robotter ikke kun for dem, der masseproducerer 1000 eller 10.000 emner.

Robotterne er blevet langt mere fleksible end for blot få år siden.

Stort set alle fremstillingsvirksomheder kan drage fordel af automatiseringer. Hvis vi ikke får løst op for bankernes manglende kreditgivning, er jeg bange for, vi står med et meget stort problem herhjemme om 10-15 år. Vi kommer til at mangle selvstændige, fordi de unge ikke kan låne til at komme i gang, og produktionen kører på et teknologisk for lavt niveau.«

9.-11. september

løber af stablen. Udover et stærkt udstillerfelt, byder Automatik 2014 på en række konferencer og produktdemonstrationer.

Dansk Robot Forenings automatiseringspris vil blive uddelt i forbindelse med udstillingen.

Automatik 2014 afvikles i dagene fra 9. til 11. september.

DS-bladet nr. 2 2014 | 29

AUTOMATION

Sjørring Maskinfabrik har fået leveret robotter, der kan programmeres offline, hvilket har reduceret programmeringstiden til en fjerdedel.

Det kan altid svare sig at automatisere På grund af travlhed og manglende erfaring overser mange virksomheder mulighederne for at effektivisere produktionen, siger direktør for rådgivningshus.

Af Jens Holme

»Der er et kæmpe potentiale for, at danske virksomheder kan blive mere effektive og konkurrencedygtige. Når der sker alt for lidt, hænger det sammen med, at der simpelthen ikke er tid til at koncentrere sig om 30 | DS-bladet nr. 2 2014

opgaven. Virksomhederne har skåret ned på bemandingen siden 2008, og mange steder har man ikke længere en produktionschef, der kan hæve sig lidt op i helikopteren og danne sig et et overblik over, hvordan produktionen kan automatiseres. Man vil gerne, men kan ikke nå det.« Sagt af Lasse Thomsen, direktør for LT Automation i nordjyske Hjallerup. LT Automation lever af at kortlægge små og store virksomheders potentiale for automatisering og rådgive omkring planlægning og indkøb af robotter og andet udstyr til automatisering.

Omkostninger og besvær Ifølge Lasse Thomsen har mange virksomheder en overdreven forestilling om

besværet og omkostningerne ved at automatisere – og lader mulighederne ligge, indtil de eventuelt bliver tvunget til det. »Halvdelen af de virksomheder, der kommer til os, har taget initiativet, fordi de har fået et påbud af Arbejdstilsynet,« nævner Lasse Thomsen.

Altid gevinst LT Automation tilbyder et indledende besøg på virksomheder for at afdække mulighederne for at automatisere med robotter eller andre automatiske løsninger. »I nogle få tilfælde er konklusionen, at det bedst kan betale sig at udlægge produktionen til lavtlønslande, og så skal man naturligvis gøre det. Men jeg kan bevise, at det altid kan svare sig at automatisere.

Priserne på robotter og andet udstyr er kommet så langt ned i pris, at tilbagebetalingstiden er reduceret væsentligt i forhold til for få år siden.« Lasse Thomsen nævner et nyligt besøg hos en virksomhed, der skar hundredetusindvis af gevind i hånden og havde gjort det i mange år. Løsningen var en investering til 200.000 kr. og tilbagebetalingstiden var fem måneder. »Vi tilstræber så simple løsninger som muligt og er ikke gift med nogen. Vi er bedøvende ligeglade med, om det er et projekt til 10.000 kr. eller 18 mio. kr. Vi snakker kundens sag,« siger Lasse Thomsen.

Medarbejderne skal involveres Han anbefaler at gøre automatisering til en åben proces. Mange virksomheder glemmer at involvere deres medarbejdere. Måske af frygt for deres reaktion, når virksomheden begiver sig ind i en proces, der handler om at rationalisere.

»Men det handler netop om at give medarbejderne ejerskab og komme med gode ideer. De fleste kan udmærket se, at automatisering nok kan medføre reduktion af bemandingen på kort sigt, men til gengæld større konkurrenceevne og mere beskæftigelse på længere sigt,« fastslår Lasse Thomsen.

Muligheder for opgradering Men det er ikke blot den menneskelige arbejdskraft, der skal udnyttes mere effektivt. Også virksomheder, der allerede har robotter på værkstedet, kan have gavn af et tjek på, om anlægget teknologisk og i udnyttelsesgrad fungerer optimalt.

Lasse Thomsen nævner Sjørring Maskinfabrik som eksempel. Den har med LT Automations mellemkomst fået robotter, der kan programmeres offline – altså mens robotterne arbejder med andre emner. Efter at have købt et anlæg med offline programmering har maskinfabrikken

Lasse Thomsen, stifter og ejer af LT Automation, har en baggrund som værktøjsmager og maskintekniker og har i 25 år beskæftiget sig med automatisering.

nedbragt programmeringstiden fra firefem uger til blot en enkelt uge. »Det er da en rationalisering, der er til at tage og føle på. Og det er den slags, der skal til, hvis vi i Danmark skal tage konkurrencen op med Kina og andre lavtlønslande. Og i nogle tilfælde er det måske blot noget nyt software, der skal til.«

Bliv godt kørende med Dansk ErhvervsFinansiering Vi har altid den bedste og billigste bil til opgaven • Vi rådgiver om biler og økonomi • Det er din beslutning. Men vi har en holdning til, hvordan vi holder dig optimalt kørende • Vi leverer fleksible løsninger • Du har den samme kontaktperson i hele forløbet • Vi rådgiver uafhængigt for optimering af virksomhedens bildrift • Du får synlige og målbare bilomkostninger

Kontakt os: Dansk ErhvervsFinansiering A/S Bredgade 95 5540 Aarup Tlf. 6345 6340 Ring til Søren Ring til Gert

tlf. 6124 0103 tlf. 6124 0102

Leasing af varebiler til professionelle

AUTOMATION

Robotter overalt Inden for tyve år vil en lang række jobfunktioner være stort set forsvundet, viser ny forskning fra Oxford Universitet. Computere udfører arbejdsopgaverne hurtigere og sikrere.

Og hvor det før var ufaglærte fabriksjob robotterne overtog, er turen nu kommet til både telemarketingsælgere, ejendomsmæglere, økonomer og piloter.

Studiet er lavet i USA, men tendensen er den samme herhjemme, mener en dansk fremtidsforsker.

Alt lidt rutinepræget arbejde kan automatiseres og læres af computere. Computere, der kører en bil, har ikke en dårlig dag eller bliver distraheret af blondinen på for-

32 | DS-bladet nr. 2 2014

tovet, siger Klaus Æ. Mortensen seniorforsker, Instituttet for Fremtidsforskning til DR2 Dagen.

Faktisk er han ret sikker på, at forskernes forudsigelser kommer til at holde stik. »Hvis de er forkerte, så er det fordi de undervurderer, hvor mange job der bliver automatiseret,« siger han.

Følelser Der er dog håb endnu for mennesker, mener forskerne, der har lavet studiet. For mens robotter og computere både er bedre til skak og Jeopardy end mennesket, er vi mennesker fortsat bedre til empati og udvikling af kreative ideer.

»Det er urealistisk, at computerne bliver i stand til at tage vare på og opdrage et lille menneske. Det samme gælder udvikling af nye ideer. Det er på de områder, at vi vil se nye arbejdspladser,« siger Carl Benedict Frey fra Oxford University, Martin School til DR2 Dagen.

Derfor mener han også, at vi skal have mere fokus på netop nye ideer i uddannelsessystemet – i stedet for paratviden, hvor computerne alligevel kan svaret, inden vi har læst spørgsmålet færdigt. »Vi skal lære at arbejde med maskinerne i stedet for at arbejde mod dem. Vi skal lære at samarbejde med dem på kreative måde,« siger Carl Benedict Frey.

Region Midt – Temamøde

Hvad er din virksomhed værd?

– stiger værdien med en professionel bestyrelse?

Onsdag d. 26. februar 2014, kl. 15.00-18.00 LINATECH A/S Diget 1, Thorning, 8620 Kjellerup

DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med LINATECH A/S og Pinnerup Consulting til et inspirerende temamøde om værdien af din virksomhed og professionelle bestyrelser.

Program 14.30 Rundvisning på LINATECH A/S

16.30 Pause

15.00 Velkomst og introduktion

v/ Mikael Tipsmark, chefkonsulent, DS Håndværk & Industri

16.45 LINATECH – EN NY KURS

v/ Henrik B. Jeppesen, adm. direktør, LINATECH

• Fra Vium Smede- og Maskinværksted til LINATECH

• Direktørens samspil med bestyrelsen

• Hvad øger værdien af LINATECH?

15.15 Hvad er din virksomhed værd og hvordan øger du værdien?

v/ Mikael Tipsmark, chefkonsulent, DS Håndværk & Industri

• Hvordan fastsætter vi virksomhedens værdi?

• Hvad kan øge værdien?

16.00 Hvordan udvikles virksomheden via en bestyrelse

v/Hans Pinnerup, Pinnerup Consulting

• Hvorfor bør du overveje en bestyrelse?

• Samspil bestyrelse/virksomhed

• Praktiske eksempler med bestyrelsesarbejdet

17.30 Opsamling og afrunding 17.45 Netværk og sandwich

Tilmelding

på www.ds-net.dk/kalender/14001 Pris kr. 250 kr./deltager for medlemmer af DS Håndværk & Industri Pris for ikke medlemmer kr. 500/deltager

Venlig hilsen Lokalafdelingerne i Region Midt Skive, Viborg & Omegn, Randers Omegn, Østjylland, Midtjylland, MidtVest, Horsens & Omegn, Nord & Vest for Vejle

DS-bladet nr. 2 2014 | 33

GRØN OMSTILLING

Af Jens Holme

Grøn støtte til mere effektive motorer

LJM Industri får penge fra Grøn Omstillingsfond til udvikling og markedsføring af lavenergimotorer til bl.a. landbrug, rensningsanlæg og biogas.

579 tons CO2 om året. Det er den forventede besparelse, hvis det som forventet lykkes LJM-Industri at udvikle et nyt og mere effektivt motorprogram til pumper og omrørere i bl.a. biogas- og gylletanke samt kommunale renseanlæg.

Udviklingsprojektet forventes at koste 2,5 mio. kr., og den statslige Grøn Omstillingsfond yder støtte på 35 procent af udgifterne.

LJM-Industri er en del af LJM-Group, der igen er ensbetydende med og et mere

34 | DS-bladet nr. 2 2014

internationalt navn for Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Lem i nærheden af Ringkøbing. Dykkede motorer til tanke udgør en mindre andel af den totale omsætning i den vestjyske virksomhed. Denne andel ventes forøget efter gennemførelsen af det to-årige udviklingsprojekt.

Stort potentiale Christian Rahbek, ingeniør og ansvarlig for projektet hos LJM siger om baggrunden for projektet: »For nogle år siden fastsatte EU en norm for motorers effektivitet. De krav gælder imidlertid ikke for dykkede motorer. Men vi vil gerne følge de effektivitetskrav, der gælder på land. Motorerne til omrørerne kører i mange timer. Der er derfor

et stort potentiale for besparelser, og nye og mere energieffektive motorer vil give os en konkurrencefordel. Ikke mindst på eksportmarkederne,« siger Christian Rahbek og fortsætter: »Vores mest almindelige motor er på 15 kWh. Her skal virkningsgraden stige fra minimum 88,7 til 90,6. Det lyder måske ikke af ret meget, men med et totalforbrug på ni mio. kWh., begynder en lille forbedring at batte. Omregnet vil ovennævnte 15 kW motor kunne spare 2500 KWh om året, hvis den kører i døgndrift.

Med udgangspunkt i, at vi sælger det samme antal motorer, som det vi har gjort de senere år, forventer vi at kunne reducere CO2-forbruget med 579 tons årligt.

Samtidig får de enkelte brugere en drifts-

Hver fjerde får støtte til grøn omstilling Projektleder Ejnar Jørgensen, konstruktionschef Jakob Rølmer og den ansvarlige for det grønne projekt hos LJM, Christian Rahbek har store forventninger til de nye og mere energieffektive motorer.

besparelse i størrelsesordenen 5.-6000 kr. om året – naturligvis afhængigt af, hvor mange timer i døgnet, motoren er i drift.« Skal godkendes her og der Ifølge projektleder Ejnar Jørgensen er opgaven at udvikle nyt indmad og større motorhuse, fordi de nye motorer bliver længere.

Når de nye motorer er afprøvet og klar, skal de gennem en omfattende godkendelsesprocedure. De skal godkendes til eksplosionssikre områder og opfylde de særlige krav, der gælder i USA, Canada og Sydamerika. Det samlede projekt med udvikling, godkendelse og markedsføring er estimeret til at vare to år.

Svimlende muligheder Konstruktionschef Jakob Rølmer forventer, at maskinfabrikken kan tjene sin egen investering i projektet hjem på sigt. »Vi regner bestemt med, at de nye lavenergimotorer vil generere et mersalg. Ikke blot herhjemme, men først og fremmest på eksportmarkederne. Vi ser store muligheder i både Østen samt Nord- og Sydamerika. Brasilien og Kina forekommer i den forbindelse at være særdeles interessante markeder.

Når man ser på det, er mulighederne svimlende for en mindre virksomhed som vores. Vi har allerede en fabrik i Kina, der samler cylindre. Den regner vi med at kunne bruge som platform til at etablere en salgsorganisation.« I forvejen eksporteres 75 procent af LJM-Industris dykkede motorer.

Grøn Omstillingsfond blev etableret med finansloven for 2013. Oprindelig blev der afsat 40 mio. kr. til den grønne fond. Men i juni sidste år aftalte regeringen og Enhedslisten at videreføre fonden indtil 2016. I aftalen blev der yderligere bevilget 13 mio. kr. i 2013 samt i alt 88 mio. kr. i 2014-2016.

Fonden har til formål at bidrage til, at danske virksomheder kan levere ressourceeffektive grønne løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser til gavn for produktivitet og konkurrenceevne i Danmark.

Virksomheder, organisationer og partnerskaber kan søge om tilskud til projekter inden for bl.a. produktinnovation og re-design af produkter, udvikling af nye grønne forretningsmodeller og fremme af bæredygtige materialer.

Midlerne i den grønne omstillingsfond udmøntes gennem etablering af partnerskaber og pilotprojekter samt via ansøgningsrunde. Et rådgivende udvalg tager stilling til de indkomne ansøgninger på baggrund af bl.a. nyhedsværdi, kompetencer og relevant samarbejdskreds, udviklings- og beskæftigelseseffekter samt miljøeffekten.

Den første ansøgningsrunde fandt sted i maj-juni 2013.

Her var LJM/Lind Jensens Maskinfabrik med i ansøgerfeltet, men fik i første omgang afslag, fordi nogle formelle krav ikke var opfyldt.

Næste runde fandt sted i efteråret, og her opnåede LJM sit tilsagn om støtte. Ifølge Omstillingsfonden er foreløbig hver fjerde af de ansøgende virksomheder blevet godkendt til støtte.

Netop nu er en ny ansøgningsrunde i gang. For at komme i betragtning skal en ansøgning være afleveret til Grøn Omstillingsfond senest onsdag d. 23. april.

Læs mere på http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/

DS-bladet nr. 2 2014 | 35

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Vvs-uddannelse gisper efter vejret S. Nielsen, Herningsholm.

Svigtende elevtal får de to tilbageværende uddannelsessteder til at overveje at opgive energiteknikuddannelsen.

Uddannelsen til vvs-energitekniker oplever et lodret fald i antallet af elever. Sidste år blev der kun tilmeldt 20 lærlinge på de to eneste uddannelsessteder i Danmark – fordelt på 15 til Herningsholm og fem til EUC Sjælland i Næstved.

Der er tale om mere end en halvering i forhold til 2010, og tallene står i skærende kontrast til den parallelle uddannelse som vvs- og energispecialist.

Elevtallet på energiteknikeruddannelsen er nu nået så langt ned, at både EUC Sjælland og Herningsholm overvejer helt at droppe uddannelsen. »Vi kan ikke drive en uddannelse med så få elever, hverken fagligt eller økonomisk. Det er ikke rimeligt, at vi skal tage midler fra andre uddannelser for at opretholde et speciale, som kun ganske få efterspørger,« fastslår uddannelsesleder Peter

Afventer møde I Næstved siger direktør Astrid Dahl, EUC Sjælland, at det faldende elevtal er en udfordring. Hun imødeser en snarlig drøftelse med Metalindustriens Uddannelsesudvalg med henblik på at høre, hvad det har af tanker om energiteknikuddannelsens fremtid. »Før det møde bliver holdt, ønsker jeg ikke at redegøre for min egen holdning,« siger Astrid Dahl.

Næsten ens Energiteknikuddannelsen er blandt flere specialer på smedeuddannelsen. Hvorimod uddannelsen som vvs- og energispecialist er en gren af vvs-energiuddannelsen, som foregår i alt 13 steder i landet, bl.a. på EUC Sjælland og Herningsholm, som altså har begge vvs-uddannelser i folden.

De to uddannelser har forskelligt udgangspunkt, men indholdet er ifølge Peder S. Nielsen for 90 procents vedkommende nøjagtig det samme.

Derfor er det Peter S. Nielsens indtryk, at det er den geografiske nærhed, der i sidste instans afgør, hvor lærlingen bliver sendt på uddannelse.

»De, der har været glade for energiteknikeruddannelsen, er typisk smedevirksomheder på landet med blandet beskæftigelse med vvs- og smedearbejde. Men dem bliver der jo færre af. Og hvis du bor i fx Nordsjælland, på Fyn eller i Sønderjylland er der langt til både Næstved og Herning.« Når begge uddannelser opretholdes, hænger det bl.a. sammen med, at der er forskellige organisationsinteresser knyttet til de to uddannelser. Energispecialistuddannelsen har rod i byggeriet, mens energiteknikuddannelsen har baggrund i den tidligere rørsmedeuddannelse og er dermed forankret i metalfagene.

Smedefag boomer Herningsholm og EUC Næstved kan ikke selv tage beslutning om at lukke energiteknikuddannelsen. I sidste instans er det Undervisningsministeriet, der skal træffe beslutningen.

Ifølge Peter S. Nielsen er energiteknikuddannelsen det eneste område inden for smedefaget, der er problemer med. »Vi oplever faktisk lige nu et boom i antallet af elever til smedeuddannelsen og de øvrige specialer inden for faget,« siger uddannelseslederen.

Antal tilmeldte til henholdsvis vvs-energispecialist og energitekniker År

VVS-energispecialist

Energitekniker

2010 619

47

2011

602

28

2012 674

24

2013 421

20

Kilde: Peter S. Nielsen, Herningsholm Erhvervsskole.

For 2013 er opgørelsen pr. 6. november.

36 | DS-bladet nr. 2 2014

UDDANNELSE

Af Jens Holme

»Det er en ærgerlig udvikling« Jørgen Hansen, Lumby Smede & VVS, er blandt de få loyale over for energiteknikuddannelsen, men han finder det uforsvarligt, hvis den kun kan fortsætte med et fåtal af elever.

Mathias Pihl er lærling hos Lumby Smede & VVS. Den 6. januar påbegyndte han 2. hovedforløb på energiteknikuddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole på et hold med fire elever. »Det siger sig selv, at det er alt for få. Økonomisk kan det ikke løbe rundt for skolen, og fire elever er slet ikke nok til, at der kan skabes et ordentligt undervisningsmiljø,« fastslår Mathias Pihls mester og indehaver af Lumby Smede & VVS A/S, Jørgen Hansen.

Han er ellers blandt de relativt få mestre, der trofast har bakket op om energiteknikuddannelsen, fordi den passer godt til en forretning, der både har smede- og vvs-opgaver. »Det er en ærgerlig udvikling. Men jeg må jo konstatere, at mange af mine kolleger ikke har samme holdning. Jeg tror, det hænger sammen med nærhedskriteri-

et. Mange synes, det er synd, at deres lærling skal rejse hele vejen til Herning eller Næstved og bo på skolehjem. Jeg synes tværtimod, det kan være sundt, at de unge mennesker kommer lidt hjemmefra.

Det må være indholdet af uddannelsen og ikke geografien, der er afgørende for, hvor de unge sendes på uddannelse. Det gælder i mange andre fag.« Ingen løsning Jørgen Hansen har ingen patentløsning på, hvad der skal til for at rette op på det konstant faldende elevtal. »Jeg kan jo opfordre mine kolleger til at tænke sig om. Men det hjælper næppe.

Man kan sige, jamen, så slå de to uddannelser sammen. Her er det imidlertid et grundlæggende problem, at vi ingen indflydelse har på vvs- og energispecialistuddannelsen, og forskellige organisationsin-

teresser gør sig gældende,« fastslår Jørgen Hansen.

Blev udsultet Det er hans opfattelse, at kimen til det faldende elevtal på uddannelsen til energitekniker blev lagt for længe siden. »Flere skoler – jeg har selv oplevet det i Odense – ønskede tilsyneladende ikke at have to parallelle uddannelser. Derfor forsøgte de at få elever, der blev tilmeldt energiteknikuddannelsen, over på den anden uddannelse og bruge det lave elevtal på energiteknik som begrundelse for at nedlægge uddannelsen.« Jørgen Hansens tilføjer, at de mange navneændringer på de to vvs-uddannelser har skabt forvirring om, hvad uddannelserne indeholder, og hvad forskellen er på de to uddannelser.

DS-bladet nr. 2 2014 | 37

VVS

Aldrig mere tab på kunder

Emil Løvendahl tog sagen i egen hånd og har brugt nogle år på at udvikle Dansk Handelsgaranti.

Vvs-montør tog sagen i egen hånd, da han blev træt af tab på usolide kunder og tog initiativet til at udvikle et system, hvor kunderne kan deponere betalingen.

Emil Løvendahl er den entreprenante type. Sammen med makkeren Kim Franck har han siden 2005 drevet CPH VVS. Et firma med seks medarbejdere og med hovedkvarter på Amager.

På et tidspunkt blev Emil Løvendahl grundigt træt af kunder, der ikke kunne eller ofte ikke ville betale for firmaets ydelser. »Træt af at se dem køre grinende bort i deres BMW, mens man selv stod tilbage med tabet,« som han udtrykker det.

Emil Løvendahl gav sig derfor til at spekulere over, om der ikke kunne skabes en 38 | DS-bladet nr. 2 2014

anderledes sikkerhed for, at hans eget og andre håndværkerfirmaer får deres betaling. Det blev stødet til et årelangt og møjsommeligt udviklingsarbejde, der har ændret fokus undervejs.

Som udgangspunkt ville Emil Løvendahl skabe et system, hvor håndværkeren på forhånd kunne bede kunderne deponere deres betaling. Undervejs blev kikkerten vendt om, så sigtet også også blev, at kunderne får sikkerhed for, at håndværkeren ikke skriver mere på regningen, end der er aftalt.

Et dialogredskab Efter en længere testperiode og efter at jurister, revisorer og registertilsyn havde været inde over, fik det nye værktøj premiere kort før jul under navnet Dansk Handelsgaranti og med Den Danske Bank som partner. Der er tale om et online-baseret sagsstyringssystem, der indeholder garantier for både håndværkerfirmaet og dets kunder. »I al sin enkelthed er det et dialogredskab mellem håndværkerfirmaet og kun-

den. Begge har via nettet adgang til en sagsmappe. Her beskriver håndværkeren, hvad der fra starten er aftalt med kunden om arbejdets udførelse. Hvis der opstår nødvendige nye ting undervejs bliver også det ført ind i protokollen. I hvert enkelt tilfælde skal kunden give sin godkendelse.

Dermed kan konflikter minimeres og forløbet dokumenteres ned til mindste detalje,« forklarer Emil Løvendahl og tilføjer: »Firmaet har altså sikkerhed for, at det kun udfører det arbejde, som kunden har godkendt. Omvendt har kunden sikkerhed for, at der ikke er ubehagelige overraskelser, når den endelige regning kommer.« Håndværkeren kan bede kunden om at deponere sin betaling, før arbejdet udføres.

Med den Danske Banks mellemkomst er der skabt vandtætte døre mellem de to parter. Leverandøren af ydelsen kan ikke røre betalingen, før kunden har godkendt fakturaen. Når godkendelsen foreligger, får han til gengæld frigivet beløbet den selvsamme dag.

På landevejen for at sælge Emil Løvendahl kører i øjeblikket landet tyndt for at sælge Dansk Handelsgaranti og skabe opmærksomhed blandt forbrugerne. Mange andre end traditionelle håndværkerfirmaer kan have fornøjelse af systemet, mener han.

Ophavsmanden til Dansk Handelsgaranti er imidlertid udmærket klar over, at det er fremmedartet tanke for de fleste, at bede kunden om at deponere sin betaling, før arbejdet udføres. »Men jeg tror på, at tanken kan slå igennem, fordi der netop er tale om fordele for begge parter,« siger Emil Løvendahl. »Men ønsker man ikke at gøre brug af muligheden for deponering, kan man jo udmærket bruge sagsstyringssystemet alligevel,« påpeger han.

Prisen for at være koblet på Dansk Handelsgaranti svinger mellem 499 og 999 kr. om måneden alt efter, hvor mange igangværende sager, man ønsker at have med.

Foruden Emil Løvendahl er Kim Franck og Carsten Skov medejere af Dansk Handelsgaranti.

VVS

Udtjente pumper kan genbruges Grundfos og to af landets største vvs-grossister, Brødrene Dahl og Sanistål, går sammen om indsamling og genanvendelse af gamle, udtjente cirkulationspumper.

En gevinst for miljøet, beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne og en lille fortjeneste til vvs-installatører og grossister. Sådan ser regnestykket ud, når vvs-installatørerne siden begyndelsen af februar har kunnet aflevere udtjente cirkulationspumper i Saniståls og Brødrene Dahls afdelinger over hele landet.

Det er Grundfos Recycling i Bjerringbro, der aftager de gamle pumper. Her skilles pumperne ad til omsmeltning eller anden genanvendelse. 90 procent af en pumpe kan genanvendes. Projektet giver arbejde til medarbejdere med nedsat arbejdsevne hos Grundfos i Bjerringbro.

Stor opbakning Henrik Falck, salgschef for Grundfos Bygge og Anlæg, glæder sig over, at to af

landets største grossister tager del i projektet: »Energieffektivitet og hensyn til miljøet er vores fælles salgsargumenter, når det handler om nye produkter. Så er det godt at opleve, at vi også i fællesskab kan skabe argumenter, når det handler om den sidste del af produkternes livscyklus.« »Selvfølgelig skal vi være med,« lyder det fra kategorichef Søren Eriksen hos Brødrene Dahl. »Det giver god mening i alle led i værdikæden. Med 52 butikker kan vi være med til at gøre det nemt for installatørerne at aflevere de gamle pumper i stedet for bare at smide dem ud.« Også hos Sanistål melder Projektleder Jonas Pedersen om fuld opbakning til projektet. »Vi må erkende, at hensynet til miljøet bliver vigtigere og vigtigere, og selv de små skridt kan være med til at gøre en forskel. Den forskel håber vi, at vores kunder vil bidrage til.«

håndtering, sortering og transport er store, så det er de mere bløde værdier, der er drivkraften.

Arbejdet med at skille de indsamlede pumper ad og sortere materialerne miljømæssigt korrekt sker i Grundfos Recycling-afdeling, hvor socialt udsatte personer og personer med nedsat arbejdsevne er ansat på særlige, fleksible vilkår. Grundfos har en målsætning om, at 5 procent af medarbejderstaben i virksomhedens danske selskaber samlet set skal omfatte personer ansat på særlige vilkår.

Hos Grundfos forventer Bæredygtighedschef Mogens Lindhard, at hjemtagning af egne produkter til kildesortering i fremtiden bliver et lovkrav. »Knaphed i verdens metaller gør at recycling og genanvendelse bliver nødvendigt i fremtiden.

Derfor er det en fordel at starte allerede nu, så vi i fællesskab står med et stærkt afprøvet koncept den dag, det bliver et krav.«

Bløde værdier tæller Der er enighed om, at ingen af parterne kommer til at tjene en masse penge på recycling-projektet. Omkostningerne til

DS-bladet nr. 2 2014 | 39

UDDANNELSE

Ny guide: Ansæt den rigtige lærling Håndværksrådet har udviklet et sæt redskaber, der hjælper virksomheder med at ansætte lærlinge og elever. Samtidig giver håndværksmestre kommende lærlinge gode råd i en række videoer.

Som en service til medlemsvirksomhederne har Håndværksrådet udviklet tre forskellige redskaber, som hjælper både virksomheden og lærlinge med at komme godt i gang med uddannelsen – og hjælp til at fastholde de lærlinge, som virksomheden gerne vil holde godt fast i.

Nøgleordet er »forventningsafstemning« mellem håndværksmesteren og den unge.

40 | DS-bladet nr. 2 2014

Hvordan begynder vi? Hvad er vigtigt at overveje? Hvad kan vi selv gøre? Hvad skal den nye lærling vide?

Det er nogle af de spørgsmål, Håndværksrådet gerne vil besvare med guiden og de øvrige redskaber til forventningsafstemning mellem mester og lærling. Redskaberne er udviklet i forbindelse med projektet Praktikpladsmatch og hjælper både den nye eller kommende lærling og den mester, som skal ansætte en lærling eller gerne vil fastholde lærlingen under hele uddannelsesforløbet. Det betyder, at virksomheden fra de allerførste tanker om en ny lærling og langt hen i uddannelsesforløbet kan finde inspiration i materialerne.

Fleksibel værktøjskasse »Alle redskaber er tænkt fleksibelt, så de kan tilpasses den enkelte virksomhed.

Det gør det muligt at bruge redskaberne, uanset hvilken branche virksomheden tilhører – man vælger bare den version, der passer bedst til branchen og de specifikke forhold i virksomheden, og så har man et sæt materialer, der er skræddersyet til den konkrete virksomhed,« fortæller chefkonsulent Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk ansvarlig i Håndværksrådet.

Projektet har også sigtet mod de mange unge, der søger praktikplads, og som har brug for hjælp til, hvordan man både søger pladsen – og efterfølgende beholder den, til svendebrevet er i hus. Til de unge har Håndværksrådet produceret små videoklip, hvor to virksomhedsejere giver gode råd om, hvordan man gebærder sig, når man gerne vil have en læreplads. »Mange lærepladser bliver besat, fordi nogen kender nogen, og derfor har vi også til de unge produceret en folder med go-

Håndværksrådet har udviklet en værktøjskasse, der skal sikre det bedst mulige forhold mellem mester og lærling.

Revolution på badeværlset Sanitetsfirmaet Hansgrohe har netop fejret 60-året for en simpel, men genial ide, der ændrede den måde, folk tog bad på. Firmaets grundlægger, tyskeren Hans Grohe opfandt nemlig bruserstangen, som gjorde det muligt at sætte håndbruseren op i en passende højde og dermed få hænderne fri i brusebadet.

Den kom på markedet i 1953 under navnet Unica. Og ikke blot fik brugerne hænderne fri. Opfindelsen betød desuden, at bruseren ikke længere var knyttet til badekarret. Det banede vejen for det separate bruseområdes indtog på badeværelset og dermed store ændringer i rummets arkitektur. En sand badeværelsesrevolution!

de råd til, hvordan man bruger sit netværk, når man leder efter læreplads,« siger Heike Hoffmann.

I forbindelse med projektet er der bl.a. udviklet en samtaleguide, virksomheden kan bruge ved ansættelsessamtaler, en håndbog for lærlinge, et forslag til kontaktpersonordning samt en række videofilm, der kan forberede den unge til virkeligheden i virksomhederne.

Projektet er gennemført i tæt samarbejde med Jobcenter Skelbækgade og Kjøbenhavns Haandværkerforening. Derudover har Svend Frederiksens Maskinværksted i Ringe samt en række medlemmer af dofk (organisationen for selvstændige frisører og kosmetikere) hjulpet med at teste redskaberne. Københavns Tekniske Skole har hjulpet med at udpege redskaber, som praktikpladssøgende unge kan bruge.

DS-bladet nr. 2 2014 | 41

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Fredrik Bjerrum, Norrmejerier i Luleå er tilfreds med samarbejdet med DAN-Palletiser.

DAN-Palletiser nord for polarcirklen Det er slut med tunge, manuelle løft i Norrmejeriers kølerum i Luleå. En ny multipallelaster fra DAN-Palletiser i Vemmelev ved Korsør har nemlig givet den nordsvenske virksomhed et stærkt løft. Pallelasteren løfter mere end 40 ton pr. arbejdsdag når den, direkte fra tre produktionslinjer, sætter mejeriprodukterne på paller. Sorterede og klar til videre levering.

Fredrik Bergman var projektleder for indkøb og installation af multipallelasteren, og han har høstet stor anerkendelse for sin indsats. Indkøringen startede i midten af september. »Jeg har ikke været alene om at nå i mål.

Under indkøringen fik vi stor hjælp fra montørerne fra DAN-Palletiser, og alle kollegerne fra køleafdelingen og pakkeriet gav en hånd med under hele installationen. På et

tidspunkt var der derfor også meget trangt i kølerummet, men alle var positive og knoklede på for at blive færdige til tiden,« siger Fredrik Bergman, som har været ansat hos Norrmejerier i Luleå siden 1994.

Skånede rygge Tidligere blev de tunge løft fordelt mellem flere medarbejdere. Pakker blev sat manuelt på paller fra rullevogne, tunge løft af 12 kilo pakker med 1 liters mælkekartoner. Selv pakker med 3 dl fløde og creme fraiche samt 10- og 20 liters pakker med mælk til storkøkkener blev palleteret manuelt før levering til Norrmejeriers kølelager i Umeå. »Her foregik der også en del manuel palletering af varer fra os, så installationen er også et plus for Umeå, og ingen af os læn-

ges tilbage til tiden før multipallelasteren.

Det er en kæmpe gevinst for arbejdsmiljøet, og mange rygge er blevet forskånet for tunge løft,« siger Fredrik Bjerrum.

Kan sortere Projektet med at finde en god pallelaster gik i gang i slutningen af januar 2012. »Når jeg ved flere lejligheder så andre, lignende installationer benyttede jeg mig af at se på de forskellige løsninger, og ganske hurtigt fik jeg en idé om, hvilken løsning der passede os. Det blev et dansk fabrikat. Vores anlæg palleterer fra tre linjer samtidig og kan sortere de forskellige produkter til den respektive palle. Det er en genial maskine, og det føles rigtig godt, at vi er kommet i mål med et projekt, som alle er tilfredse med,« fastslår Fredrik Bergman.

to går sammen om køb af en tredje virksomhed LTC Maskinfabrik i Odense solgt til LJ Industri og DK Transportbånd i Nyborg Leif Tommerup Clausen, direktør for og stifter af LTC Maskinfabrik i Odense, har efter 35 år i branchen valgt at gå på pension. Derfor solgte han ifølge Metal Supply ved årsskiftet sin virksomhed til LJ Industri og DK Transportbånd, som er nabovirksomheder i Nyborg.

LTC Maskinfabrik beskæftiger sig med spåntagende bearbejdning og råder blandt andet over en lang række cnc-værktøjsmaskiner, kurveautomater og efterbearbejdningsmaskiner, der gør det muligt at producere de mest krævende emner. »Jeg tog første gang kontakt til Leif for to et halvt år siden, men dengang var det 42 | DS-bladet nr. 2 2014

ikke muligt for mig at slå til. Derfor er jeg glad for, at DK Transportbånd tilbød at være med til at købe maskinfabrikken i fællesskab,« fortæller Lars Jensen, LJ Industri, til Metal Supply.

Leif Tommerup Clausen glæder sig over, at hans livsværk videreføres, og endda i samme navn. Han er også meget tilfreds med, at virksomhedens fire ansatte fortsætter i det nye selskab. Dog har de nye ejere planer om at flytte både aktiviteter og medarbejdere til Langelandsvej i Nyborg, hvor man i forvejen råder over topmoderne produktionsfaciliteter.

LJ Industri A/S hed oprindeligt LJ Smeden APS og blev grundlagt i 2001 af Lars Jensen i Gudme på Fyn og flyttede i 2010 til Nyborg. Virksomheden udfører alt i hydraulik og smedearbejde, herunder også

rustfri stål. DK Transportbånd er producent af modulopbyggede transportbånd i både plast og rustfrit stål.

De nye ejere håber, at investeringen i LTC kan blive en døråbner til nye kunder.

Samtidig satser ejerduoen på, at makkerskabet kan løfte servicen for eksisterende kunder. »Vi laver i forvejen en del sammen, især inden for rustfri, og med LTC Maskinfabrik styrker vi både vores kompetencer og samarbejde yderligere,« fortæller Lars Jensen og understreger, at det hele bliver nemmere, når LTC skifter adresse.

Jonas Sørensen, der også er medejer af LTC Maskinfabrik, er udpeget til administrerende direktør og kommer således til at have den daglige kontakt med kunder såvel som leverandører.

Linatech ved at trænge ind i Norge Virksomheden i Kjellerup satser stort på underleverancer til olie- og gasudvinding for offshore sektoren.

Maskinvirksomheden Linatech A/S i Kjellerup har fået hul igennem til den norske offshore sektor. Via målrettet salg begyndte Linatech sidste år at sende underleverancer til olie- og gasudvinding for offshore sektoren i Norge, skriver hjemmesiden Metal Supply.

Foreløbig har Linatech solgt delkomponenter for cirka en halv million kroner, og Linatechs direktør, Henrik Jeppesen, tror, at det kun er den spæde begyndelse.

Linatech, der startede som landsbysmedje helt tilbage i 1884, er næsten helt ny på offshore scenen. For få år siden var Linatech med i vækstprojektet Offshore Supply, som ville hjælpe med at kvalificere en række virksomheder til at blive underleverandører til offshore sektoren.

I projektet skulle det vurderes, hvad der skulle til for at løfte den enkelte virksomhed, og det var en positiv oplevelse for Henrik Jeppesen og Linatech. »Vi kunne se, at den kvalitet og leveringssikkerhed, som vi har haft overfor vores nuværende kunder, matcher rigtig godt til offshore-branchen. Vi var allerede langt fremme med kvalitetssikring og sporbarhed af materialer, fortæller han og nævner Linatechs tre hovedstyrker: Stål, specialkonstruktioner, montage og vedligeholdelsesservice.

Derfra var der ikke langt til at blive ISO 9001-certificeret, og i februar skal certifikatet til CE-mærkning af stålkomponenter falde på plads,« fastslår Henrik Jeppesen over for Metal Supply.

Stort potentiale Han tror med en fasthed som norske klipper, at broderlandet mod nord er et stort potentiale for Linatech. Norge efterspørger nemlig en arbejdskraft, som det skorter på i Norge. »Vi forstår hinanden godt, og vi kan i Danmark være deres forlængede arm rent kapacitetsmæssigt,« siger han.

Derfor besøgte han forrige år en messe i Stavanger, hvor han knyttede de første kontakter. Der erfarede han, at tårnhøj troværdighed er alt i den branche. »De skal stole på, at man leverer kvaliteten og dokumentationen.

Man skal have en høj fleksibilitet. Har kunden et behov, så skal man kunne være der med det samme,« nævner Henrik Jeppesen.

Og for Linatech var det også svært at overbevise sin norske forbindelse, for Linatech havde ingen kundereferencer lige netop på offshore området. »Og har man ikke det, så er det utroligt svært, for det er nærmest et ultimatum. Men alle skal jo starte et sted, så vi brugte de referencer, vi har fra andre brancher,« siger Henrik Jeppesen til Metal Supply.

Henrik Jeppesen håber, at Linatech i år 2020 kan omsætte for mellem fem og 10 millioner kroner i den norske offshore sektor.

DS-bladet nr. 2 2014 | 43

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Flemming Christensen modtager Iværksætterprisen til Grenen Maskinfabrik af formanden for Frederikshavn Erhvervsråd, Karl Erik Slynge.

Det synlige resultat af hæderen er en skulptur udført af billedhugger Christian Svendsen.

Iværksætterpris til maskinfabrik i Skagen Erhvervshus Nord og Frederikshavn Erhvervsråd har kåret Grenen Maskinfabrik ApS i Skagen som vinder af iværksætterprisen for 2013. Grenen Maskinfabrik har specialiseret sig i at lave komplicerede emner i stål til offshore, det maritime område samt minedrift og landbrug.

Prisen tildeles en op til fem år gammel virksomhed i Frederikshavn Kommune. I begrundelsen for hæderen til Grenen Maskinfabrik hedder det bl.a.: »Virksomheden har haft stor succes med at komme ind på det norske marked, hvor virksomhederne stiller høje krav til deres leverandører hvad angår dokumentation, kvalitet, leveringstid og fleksibilitet. Årets iværksætter er en fagligt dygtig virksomhed med høje ambitioner og en klar strategisk plan. I stedet for at satse på

få store ordrer, så går de efter bredden med specialiserede ordrer til flere forskellige brancher. Virksomheden har en klog strategi og høj kompetence, som der er et stort vækstpotentiale i.« Vil skille sig ud Christian Lindgren, som ejer Grenen Maskinfabrik ApS sammen med sin norske partner, Oddvar Lerbrekk, siger: »Det er skønt, at der er fokus på en, fordi man har gjort det godt. Vores strategi er at være specialiserede og nicheorienterede – vi vil kunne noget, som de andre ikke kan.

Vi har derfor lige udvidet vores maskinpark med to nye maskiner og kigger efter nogen, som andre ikke har. Vi skiller os ud, fordi vi har en kort leveringstid og kan håndtere komplicerede opgaver. Vi holder,

hvad vi lover, og det er en stor del af kvaliteten hos os.« Christian Lindgren kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen, så Flemming Christensen, tidl. direktør i Vestas og Skagen Offshorepark, modtog prisen på vegne af Grenen Maskinfabrik.

Prisoverrækkelsen fandt sted midt i januar ved et Vækst og Vilje Erhvervs- og kulturarrangementet, der fandt sted for 9. gang i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Foruden iværksætterprisen modtog Vestergaard Marine Service A/S Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2013. Virksomheden var udvalgt blandt 15 kandidater, der var indstillet af de lokale erhvervsforeninger, handelsstandsforeninger og Turisthus Nord.

KP Komponenter på nye hænder Den danske kapitalfond Capidea har solgt sine majoritetsaktier i KP Komponenter i vestjyske Spjald til den svenske kapitalfond Segulah.

Capidea investerede i K.P. Komponenter i 2007. Og ifølge Jens Thøger Hansen, Partner i Capidea, har KP Komponenter »i vores ejerperiode lykkedes med at transformere sig fra en traditionel underleverandør til en strategisk outsourcing partner«. »Samtidig er ledelsen blevet styrket, og der er etableret produktionsfacilitet i USA. KP Komponenter fremstår i dag som en 44 | DS-bladet nr. 2 2014

virksomhed, der er klar til at ekspandere geografisk og udvide kundeporteføljen,« fastslår Jens Thøger Hansen.

Satser på mere vækst Partner i Segulah, Marcus Jansson siger om det nye ejerskab: »KP Komponenter har skabt en profitabel forretningsmodel med udgangspunkt i et højt vidensniveau i produktionen af komplekse emner. Virksomheden er godt positioneret for at fortsætte den stærke vækst. Vi ser frem til at støtte ledelsen i at realisere virksomhedens potentiale.«

Martin Krogh Pedersen fortsætter som betydelig minoritetsaktionær under det nye ejerskab.

KP Komponenter blev etableret i 1969 og er en fuldautomatiseret leverandør af komplekse komponenter til blandt andet hydraulik-, vind-, proces-, marine- og offshoreindustrien.

Virksomheden har en omfattende højautomatiseret maskinpark og har over de seneste år investeret massivt i avancerede produktionsteknologier og -processer. K.P. Komponenter realiserede i 2013 en omsætning på over 400 mio. kr.

Markant hop i beskæftigelsesforventninger Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Mens økonomerne diskuterer stemningsskifte og størrelsen af et kommende opsving, er de mindre virksomhedsejere indenfor industrien så småt ved at finde ansættelseskontrakterne frem igen.

Det viser en nærmere analyse af beskæftigelsesforventningerne, som Håndværkrådet har foretaget på baggrund af de seneste års konjunkturmålinger. I fjerde kvartal 2013 var beskæftigelsestilliden positiv (læs: nettotal>0), når det altså gælder de mindre industrivirksomheder.

Det vil sige, at den overvejende del af denne type virksomheder forventer, at medarbejderstaben vil være

større i de kommende måneder sammenlignet med nu.

Det står i stærk kontrast til de seneste års målinger i fjerde kvartal, hvor nettotallet var negativt.

Endnu et positiv signal om bedre tider – omend at det selvfølgelig ikke må forveksles med faktiske beskæftigelsestal. Overordnet er der også højere beskæftigelsesforventningerne blandt små og mellemstore virksomheder. Der er dog stadig mange virksomheder, der endnu ikke har planer om at ansætte medarbejdere i den nærmeste fremtid, men hvis ordrebøgerne bliver mere fyldte viser al erfaring, at det i anden runde vil føre til flere ansatte.

Den overvejende del af de mindre industrivirksomheder forudser flere ansatte 6 4 2 0

-2

4. kvartal 2011

4. kvartal 2012

4. kvartal 2013

-4 -6 -8

-10

Håndværksrådets Beskæftigelsestillid (industri) Håndværksrådets Beskæftigelsestillid (SMV)

Håndværksrådets Beskæftigelsestillid Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at få flere medarbejdere i deres virksomhed i løbet af de næste tre måneder sammenlignet med nu.

Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at have færre medarbejdere i deres virksomhed.

DS-bladet nr. 2 2014 DS-bladet nr. 1 2014 | 45

Region Syd - Temamøde

Forårets kursustilbud Excel – alt om regneark 10. marts, Ringsted.

Tilmeldingsfrist: 24. februar.

Førstehjælp 5. marts, Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 5. februar.

Vær opdateret på de nyeste regler 6. marts, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 20. februar Word – alt om tekst­ behandling, genveje, tips og tricks m.v.

31. marts, Silkeborg.

Tilmeldingsfrist: 17. marts.

Kvalitetsstyring i hverdagen 13. marts, Jørlunde.

Tilmeldingsfrist: 27. februar.

Produktionsoptimering ved CNC drejning og fræsning 26. marts, Aalborg.

Tilmeldingsfrist: 6. marts.

Salgskursus 27. marts, Odense.

Tilmeldingsfrist: 27. februar

Mobile It-løsninger til håndværker Tirsdag den 25. februar 2014, kl. 15.30–18.00 EG, Kokholm 3, 6000 Kolding DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med IT-udbyderne EG, ExpandIT og IBIZ-Center til temamøde om mobile IT-løsninger til håndværkerbranchen Program

15.30 Velkomst ved DS Håndværk & Industri 15.35 Hvorfor bør du overveje mobile IT-løsninger?

v/ Odd Erland Bakkengen, IBIZ-Center

Tilmelding via www.dseu.dk.

Her kan du også læse om betingelser og vilkår

16.00 IT-løsninger til planlægning, registrering og overblik

v/ Lars Fredskov, EG 16.30 Kort pause

16.45 Mobil-løsninger til planlægning, registrering og overblik

v/ Erik Enggaard, ExpandIT 17.15 Hvordan vælger virksomheden den rigtige ITløsning

v/ Carsten Jørgensen, IBIZ-Center

Fleksibel indstilling. Evne til omstilling...

▪ Rørbæringer ▪ Tanke/beholdere ▪ Specialopgaver

▪ Klassisk smedejern ▪ Valsning af stålemner ▪ Kantpresning/kantbukning

Vores nye kantpresse kan bukke 10 mm plader i 6000 mm længde.

17.45 Opsamling og spørgsmål

v/ Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri 18.00 Tak for i dag

Tilmelding

www.ds-net.dk/kalender/14003. Arrangementet er gratis for medlemmer af DS Håndværk & Industri

Spørgsmål

Erhvervsudviklingschef Steen Klausen på mail skl@ds-net.dk eller telefon 63 17 33 95 Et tilsvarende arrangement gennemføres i Århus den 3. april og Tåstrup i foråret 2014

NYT: Vi har investeret i en plasmaskærer, som kan skære i op til 30 mm tykke plader. Vi kan skære fuldformat plader (3000x1500) på skærebordet.

Vi favner bredt, og vi bliver ofte dejligt udfordret i vores hverdag. Det kan vi slet ikke få nok af, for vi elsker at bevise vores værd.

Holkebjergvej 31 · 5250 Odense SV · Tlf. 6617 0272 mail@sanderumsmede.dk · www.sanderumsmede.dk

46 | DS-bladet nr. 2 2014

Lokalafdelingerne i Region Syd, Trekantområdet, Haderslev, Sønderjylland, Fyns Stift, DS Vest

NAVNE

Nye industriteknikere

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Nastec Steel ApS, tom Hansen, Svendborgvej 226, 5260 Odense S. Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd tC VVS, Jesper Andersen, Vintapperbuen 20 C, 4070 Kirke Hyllinge.

Lokalafdeling Nordsjælland Bjarne Pedersen VVS ApS, Frydensbergvej 16, 3660 Stenløse.

Beslagsmed Kenn Stærkjær, Nordvangen 8, 4050 Skibby.

Lokalafdeling MidtVest JtN Stål, Jens tarbensen Nielsen, Bukdalvej 15 B, Borbjerg, 7500 Holstebro.

På erhvervsskolen Herningsholm har følgende bestået svendeprøven som industriteknikere: Bagerst fra venstre: Faglærer Birger Kjærsgård Andersen, Gerit Ortelt, Grene Danmark A/S, Skjern, Morten Østergaard, Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast, Ken Stenbæk Nielsen, Vestas Manufacturing A/S, Lem St., Søren Kjærgaard, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Lem St., Jacob Sejr Christensen, Mjc Metal A/S, Esbjerg, Christian Edvard Helth Thomsen, LPM Production A/S, Ølgod, Kristian Langgaard Christiansen, Kyocera Unimerco Tooling A/S, Sunds, René Wiborg Henriksen – Brande Entreprenør Service ApS, Brande. Forrest fra venstre: Jeppe Sylvester Nielsen, Ev Metalværk A/S, Ringkøbing, Lars Løager Jensen, Vestas Manufacturing A/S, Lem St., Kenneth Daniel Juul, Sapa Precision Tubing Tønder A/S, Søren Friis Andersen, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Lem St., Jonas Mølgaard, NHS Maskinfabrik A/S, Silkeborg, Claus Hangaard Jensen, Vestas Manufacturing A/S, Lem St.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Scan Con Flex ApS, thomas Willers-Madsen, Nykøbingvej 64, 4840 Nørre Alslev.

Lokalafdeling Søndre Birk tR Skadeservice A/S, tonny Andersen, Metalgangen 19 F, 2690 Karlslunde.

Lokalafdeling Sønderjylland HtM Service ApS, Frans Høier, Sejerslevvej 30, 6280 Højer.

Lokalafdeling Vendsyssel Per Hyldegaard Pedersen, Jacob Dams Vej 71, Skøttrup, 9480 Løkken.

Nye klejnsmede TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Herningsholm Erhvervsskole har udklækket seks nye klejnsmede. Fra venstre er det: David Andreas Kalkrup, Brøndum Stål ApS, Viborg, Simon Borggreen Jensen, Alfred Priess A/S, Vinderup, Lasse Møller Larsen – Jyfa, Brande, Ove Østerby Thomsen, J. Langkjær Stålbyg A/S, Vildbjerg, Sverre Frandsen, ibf Ikast, Jacob Fenger Vinther, Herning Containerfabrik ApS, Herning, faglærer Rene Bruun.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

DS-bladet nr. 2 2014 | 47

FORENINGSNYt

Sammenslutning på dagsordenen hos DS Søndre Birk og DS Nordsjælland

De to lokalforeninger holder generalforsamlinger hver for sig fredag den 4. april kl. 17.00 på Kollekolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse.

Der er et vigtigt og væsentligt forslag på dagsordenen hos begge foreninger. Det drejer sig om sammenlægning af DS Nordsjælland og DS Søndre Birk. Hvis det vedtages, vil den nye lokalforening komme til at hedde DS København.

De to generalforsamlinger holdes samtidig. Såfremt begge lokalforeninger enige om sammenlægning samles deltagerne efterfølgende til stiftende generalforsamling for DS København.

Mens generalforsamlingerne finder sted vil der være underholdning og hygge for den bedre halvdel. Når møderne er forbi, er der festmiddag og underholdning. For dem, der ikke ønsker at køre hjem, er der sørget for overnatning. Invitation og dagsorden vil blive fremsendt pr. post og mail i løbet af februar.

Vi håber, I vil sætte tiden af i jeres travle kalendere allerede nu.

De bedste hilsener DS Søndre Birk, Bestyrelsen DS Nordsjælland, Bestyrelse.

DS Skive, Viborg & Omegn fejrer 100 år

DS Midtjylland

Lokalafdelingen holder generalforsamling den 21. marts. Der bliver udsendt invitation og dagsorden til alle medlemmer i DS Midtjylland.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

DS Sjælland Midt & Syd

Lokalafdelingen holder ordinær generalforsamling fredag den 4. april kl. 16.00 på Osted Kro, Hovedvejen 151 Osted, 4320 Lejre. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne. Forslag til behandling skal være formanden i hænde iht. vedtægterne.

På bestyrelsens vegne Michael Knudsen

DS Vestsjælland

Der er ordinær generalforsamling i lokalforeningen lørdag den 29. marts kl.15.15 på Havnsø Badehotel & Konferencecenter, Havnevej 3, Havnsø, 4591 Føllenslev.

Skriftlig indbydelse og dagsorden fremsendes til alle medlemmer.

På bestyrelsens vegne John Nielsen

Alle medlemmer: Kom og vær’ med

Bestyrelsen for DS Skive, Viborg & Omegn håber på rigtig stort fremmøde, når lokalforeningen fejrer 100 års jubilæum den 29.-30. marts. Stedet er Hvalpsund Færgekro på kanten af Limfjorden.

Dagsorden for generalforsamlingen sendes til medlemmerne sammen med en tilmeldingsblanket til hele arrangementet.

48 | DS-bladet nr. 2 2014

Lokalforeningerne DS Vendsyssel, DS Himmerland og DS Nordvestjylland har generalforsamlinger hver for sig lørdag den 29. marts kl. 14.00 på Rønnes Hotel, Slettestrand.

Vi håber navnlig, at flere af lokalforeningernes yngre medlemmer får lyst til at tage del i debat, beslutninger og weekendophold med spisning og fest. Din lokalforening er et godt netværk for både dig og din ægtefælle.

Dagsordener og nærmere information sendes direkte til medlemmerne.

På foreningernes vegne Carl Ole Møller, DS Nordvestjylland Niels K. Thomsen, DS Vendsyssel Lars Christian Nielsen, DS Himmerland

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

EDB

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Arbejdsmiljørådgivning

Fyringsanlæg

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg.

Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulik

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

DS-bladet nr. 2 2014 | 49

Vi leverer varerne...

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

50 | DS-bladet nr. 2 2014

Pension

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Overfladebehandling

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

leVerandørregiSTereT – vises også på dS­bladets hjemmeside!

optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper og omrørere

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme

VVS

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

Svejseudsugning

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

DS-bladet nr. 2 2014 | 51

REgION SYD – TEmAmøDE Magasinpost-MMP ID-nr 42386

HVad dÆKKer dine ForSiKringer?

Torsdag den 27. februar 2014, kl. 14.00-17.00 DS Håndværk & Industri, magnoliavej 2-4 (lokale f), 5250 Odense SV

Få klArHed oVer diN VirksoMHeds risiCi i relAtioN til brANd, iNdbrud oG ANsVArskrAV

PROgRAm 14.00 Velkomst DS Håndværk & Industri 14.05 Er din virksomhed optimalt sikret mod indbrud? v/Bo Qvist Jørgensen, leder, Willis Security Management, partner, Willis I/S

• Mekanisk sikring,

• Elektronisk sikring

• Brand

• Tekniske installationer

Tilmelding senest mandag den 24. februar 2014 på www.ds-net.dk/kalender/14002 Pris kr. 250 kr./deltager for medlemmer af DS Håndværk & Industri Pris for ikke medlemmer kr. 500/deltager

DS Håndværk & Industri & Forsikringsrådet

ISSN 1602-7213

17.00 Tak for i dag

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Erhvervs- og produktansvarsforsikring – hvordan er virksomheden dækket? v/Peter Højriis-Andersen, advokat, chefkonsulent, Willis I/S • Hvad dækker erhvervs- & produktansvarsforsikringen?

• Hvad er ikke dækket? Sammenhængen mellem juridisk ansvar i dine kontrakter og dækning på din erhvervs- og produktansvarsforsikring

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Pause kaffe/te/kage