DS-blader nr. 3, 2014

19. marts | 2014 I 105. årgang

bladet

3

Blikkenslageren trængt af tømreren Tema om blik og tag 16-26

6

Overenskomster bliver tre-årige Reform af erhvervsuddannelser på plads 8-11

Dukkert til Sikkerhedsstyrelsen

13

VVS-firma ansætter videnpilot

34-35

NO FI O RI I O N A L S S E PROF 5 HK (1) 7

GÆT HVEM, DER HØRER TIL HVILKEN FIORINO:

./md.

949ekkskrl. moms

Fiat Professional med

”Jeg har lidt travlt, og derfor er jeg vild med lidt ekstra power – både til de lange strækninger, som jeg tit kører i hverdagen og til de situationer, hvor det er godt have lidt ekstra under hjelmen …”

Brian Hansen, IT-installatør

NO FI O RI I O N A L S S E PROF MTA (2)

r./md.

999ekkskl. moms

”Jeg kan godt lide at holde det hele lidt enkelt og betale for det, jeg har brug for.

Det gælder også min varebil, der helst skal være et solidt stykke værktøj med det ekstraudstyr, jeg behøver.”

Steen Flint, selvstændig snedker

NO FI O RI I O N A L S S E PROF ER 95 HK (3) P OW d.

r./m 999ekkskl. moms

”Jeg sætter stor pris på komfort, især fordi jeg bruger mange timer i min varebil hver dag – ofte i bytrafikken. Dens komfortdetaljer såsom MTA-gear gør både min hverdag mere afslappet og mit humør bedre.”

Rolf Brinck, bybud

HVILKEN FIORINO PASSER TIL DIG? Der er tre udstyrsvarianter at vælge imellem, men fælles for dem alle er en vendediameter på kun 9,95 meter, sparsommelige Euro 5-motorer, 30.000 kilometer mellem service, skydedør, fartpilot og en kapacitet på 538 kilo/2,5 m3 (der i øvrigt også kan opbygges efter dine behov). Prøv en Fiorino – eller tre – hos din lokale Fiat Professional-forhandler. SMS "Fiorino" til 1272 og du vil blive kontaktet inden for 24 timer.

BASERET PÅ FAKTA. FIATPROFESSIONAL.DK Leasing via Fiat Finansiering baseret på (1) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional, ekstraordinær førstegangsydelse 20.800 kr. (2) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional MTA, ekstraordinær førstegangsydelse 22.750 kr.

(3) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional Power, ekstraordinær førstegangsydelse 23.150 kr. (1) (2) (3) 15.000 km/år, 60 måneders løbetid, restværdi, bruger indestår, 31.500 kr. Krav om kaskoforsikring og betinget af endelig kreditgodkendelse af Fiat Finansiering. Prisen er ekskl. moms, forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, service og evt. ekstraudstyr. Tilbuddet gælder til d. 31/3-2014.

A+

Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 23,3-24,4 km/l. CO2-udledning: 109-113 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

INDHOLD

4 6 8 9 11 11 12 13 14 30 31 32 34 36 38 39 40 42 43

Leder: De nye overenskomster er i hus Nye overenskomster er tre-årige Knald eller fald for erhvervsuddannelserne Blandet modtagelse af uddannelsesreform Reformen kort Mange henvendelser til Early Warning DS Håndværk & Industris generalforsamling 2014 Begmand til Sikkerhedsstyrelsen Kort nyt eslagsmede: Venter stadig på B obligatorisk uddannelsee En amerikaner kom på besøg Næsten ingen vil bruge en fagpilot G yrstinge VVS ansætter videnpilot L empelse af krav for at opsætte rottespærrer H a’ tillid til vores faglighed Dyrt at være med i et kartel

TEMA: Blik & Tag

16 18 19 20

At være lille er helt perfekt

22 23 24

Konflikt om zink i København

Blikkenslagerne må op på mærkerne Viden om naturskifer ellere lille og opfindsom H end stor og klodset Sandheden om zink æsonudsving gør det svært S at have folk

Solcellebranchen vejrer morgenluft

25 26

edreBolig: Er det mere end B fine ord på papir?

Værktøjsmesse 2014

D&M Design tager en dobbelt whopper

44 Business & branche 47 Barometret 48 Foreningsnyt 49 Leverandørregsiteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Stål på taget breder sig Lim fra SabetoFLEX ud i 47 lande

28 Se de nyeste maskiner og få hjælp til eksport

28 Leverandørerne er parate 29 Uddannelser på messe Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 4 2014 Udgivelse den 9. april 2014.

Deadline den 24. marts 2014.

Nr. 5 2014 Udgivelse den 15. maj 2014.

Deadline den 28. april 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

DS-bladet nr. 3 2014 | 3

LEDER

De nye overenskomster er i hus Så er vi igennem med overenskomstforhandlingerne for denne gang. Vi har indgået nye tre-årige aftaler på timelønsområdet med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F samt for funktionærerne med HK/Privat og med Teknisk Landsforbund.

Vi har haft nogle lange dage ved forhandlingsbordet, men jeg må sige, at lønmodtagerne har været meget ansvarlige. Vi har haft meget positive og konstruktive forhandlinger i en god tone, og set med vores briller er det nogle fine overenskomster.

Vi har haft særlig fokus på vores kernemedlemmer, de små og mellemstore virksomheder, og aftalerne betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Økonomien i forligene er den samme som på industriens område, og sammen med en fornuftig lønudvikling er det min opfattelse, at disse overenskomster vil sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores brancher.

Det er vigtigt for os, at vi generelt har fået bedre forhold for uddannelse af medarbejderne og samtidigt får styrket kompetencen blandt ledige. Set fra vores side er vi også særligt glade for indførelsen af funktionsløn på HK- og TL-området. Og så betyder overenskomsterne, at der nu er mulighed for fleksibilitet og andre konkurrencemæssige forbedringer på virksomhederne og for at indgå overenskomstfravigende aftaler i et forum med organisationernes medvirken. Det kommer til at betyde meget for virksomhederne i deres dagligdag.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Alt i alt er det min klare opfattelse, at vi nu kan se frem til tre rolige år med de bedst mulige overenskomstmæssige rammer for sund drift og gode udviklingsmuligheder.

STYRK DIN VIRKSOMHED – bliv medlem af DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI

ARBEJDSGIVEROG BRANCHEFORENING

for 2250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, elog vvs-virksomheder 4 | DS-bladet nr. 3 2014

Bliv medlem – scan QR-kod en

den nye

SOLAR WEBSHOP Prøv den nye og mere personlige Solar Webshop

Solar Webshop er med til at effektivisere de daglige processer og dermed sikre, at du sammen med Solar får en bedre forretning.

Det er derfor, vi siger … Stronger Together.

Læs mere om vores e-business løsninger på

www.solar.dk/online

NYHED

Af Jens Holme

Nye overenskomster er tre-årige De nye aftaler for timelønnede og funktionærer styrker virksomhedernes konkurrenceevne, vurderer forhandlingschefen for DS Håndværk & Industri.

Det tog mindre end et døgn pr. stk. for DS Håndværk & Industri at få tre overenskomstfornyelser i hus med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F for de timelønnede og med henholdsvis HK og Teknisk Landsforbund (TL) for funktionærernes vedkommende. »Og det er gode aftaler, der giver medlemsvirksomhederne mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt og 6 | DS-bladet nr. 3 2014

samtidig styrker deres konkurrenceevne,« fastslår Anne Vibeke Gregersen, forhandlingschef i DS Håndværk & Industri.

De nye overenskomster, der trådte i kraft den 1. marts, er tre-årige, ligesom det er tilfældet ved overenskomstfornyelsen på det øvrige private arbejdsmarked.

Større fleksibilitet Anne Vibeke Gregersen lægger navnlig vægt på, at virksomhederne på en række områder får mulighed for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

På HK og TL-området får virksomheder og medarbejdere således udvidede muligheder for at aftale funktionsløn. En ordning der indebærer, at de pågældende medarbejdere imod et tillæg til den normale løn, stiller sig til rådighed, når der er travlt, uden skelen til faste arbejdstider og overarbejdsbetaling.

For vvs’ere og smede er der indført den ændring, at når de skal møde på en arbejdsplads uden for virksomheden, men nærmere deres hjem, skal der ikke længere beregnes arbejdstid mellem arbejdsgiverens adresse og den eksterne arbejdsplads.

Der skal alene betales for den merbefordringstid, der måtte være, hvis medarbejderen får længere at køre til arbejdspladsen frem for til virksomheden. For vvs’ere er den nye regel dog kun gældende for arbejder, der varer en enkel dag. »Ændringen er kun rimelig i stedet for som før, hvor virksomheden kom til at betale kørepenge, selv om medarbejderen fik kortere afstand og reelt ikke havde den udgift, som kørepengene modsvarede,« understreger Anne Vibeke Gregersen, som også fremhæver en anden væsentlig nydannelse, nemlig, at arbejdsgiver, medarbejdere og organisationerne kan gå sam-

men om at komme fx nødstedte og/eller stærkt konkurrenceudsatte virksomhederne til undsætning.

Med organisationernes medvirken kan man se bort fra regler og bestemmelser i overenskomsterne og se nærmere på arbejdstilrettelæggelse, mødetider, kompetencer og meget mere for at hjælpe virksomheden i god gænge igen. »Det kræver, at der er enighed og således en fælles forståelse. Herudover er det værd at bemærke, at det ikke kræver igangsætning af det fagretlige system med afholdelse af mæglingsmøder m.v., men meget vel kan være fx fra én eller flere personer fra uddannelses- eller konsulentafdelingen, der deltager, alt afhængig af problemets konkrete karakter og art,« forklarer Anne Vibeke Gregersen og fortsætter: »Det er et vægtigt bidrag i bestræbelserne på at bevare konkurrencekraft og arbejdspladser i Danmark. Her viser den danske model virkelig sin værdi og således en fælles forståelse af, at det danske arbejdsmarked med sin fleksibilitet vedvarende skal opretholdes og udbygges.« Større kompetencer Med de nye overenskomster får medarbejderne lettere og større adgang til kompetenceudvikling. Noget, der ifølge Anne Vibeke Gregersen, er en fordel for både medarbejdere og virksomheder. »Virksomhederne vil have glæde af at få mere kvalificerede medarbejdere, oven i købet uden det koster penge. Lønnen betales nemlig af kompetenceudviklingskontoen,« forklarer forhandlingschefen.

Hun peger på, at det bestemt også er en fordel i en opsigelsesperiode, hvor forholdet mellem medarbejder og arbejdsgiver måske er knap så varmt. Her er der på TLområdet mulighed for at den opsagte medarbejder kan vælge at gå på efteruddannelse i op til ni uger, hvoraf arbejdsgiveren kun skal betale løn i to uger, dog afhængig af i hvilket omfang medarbejderen tidligere har for forbrugt uddannelse.

Frihed til vejledning Det gælder i øvrigt generelt, at medarbejdere, der får en opsigelse, som skyldes forhold i virksomheden, kan få fri i op til to timer til at søge vejledning i deres a-kasse.

På vvs-området, hvor medarbejderen kan opsiges fra dag til dag, kan medarbejderen på fratrædelsesdagen få fri i to timer til at kontakte a-kassen. »Dette medfører næppe nogen nævneværdig udgift for virksomhederne,« fastslår forhandlingschefen i DS Håndværk & Industri.

Med de nye overenskomster får medarbejderne en ekstra uges forældreorlov, og orloven kan gives til forældre af samme køn. Samtidig får lærlingene bedre betingelser for betaling af skolehjemsophold.

Lønforhøjelse Mindstelønnen stiger med 1,50 kr. den 1. marts 2014 og den 1. marts 2015 og 2016 med henholdsvis 1,65 kr. og 1,80 kr. Det svarer til 1,38 procent i 2014, 1,50 pct. i 2015 og 1,61 pct. i 2016.

Fritvalgskontoen stiger med en procent i løbet af de tre overenskomstår og samtlige genetillæg stiger med 1,5 pct., 1,6 pct.

Anne Vibeke Gregersen: »Det er gode aftaler, der giver medlemsvirksomhederne mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt og samtidig styrker deres konkurrenceevne.«

og 1,7 pct. i de tre år, de nye overenskomster er i kraft.

Timelønsoverenskomsten omfatter ca.

12.000 ansatte i DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder.

Overenskomstfornyelsen er til urafstemning i lønmodtagerorganisationerne i løbet af april. I maj holder DS Håndværk & Industri overenskomstkurser for medlemsvirksomhederne og informerer om alle detaljer i de nye overenskomster.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 3 2014 | 7

Undervisningsminister Christine Antorini, her ved DM i Skills, regner med, at mange flere unge vil søge ind på erhvervsskolerne.

UDDANNELSE

Knald eller fald for erhvervsuddannelserne Næsten enigt folketing bag reform, der skal få flere til at foretrække en håndværkeruddannelse frem for gymnasiet.

tekst: Jens Holme Foto: Skovdahl.dk/Kasper Kamuk

Hver fjerde, der forlader grundskolen i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og i 2025 skal tallet være steget til 30 procent. Det er ambitionen med den reform af erhvervsuddannelserne, som alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag.

Det er målet med reformen at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Undervisningsminister Christina Antorini (S) kalder det selv ambitiøst. Hun mener reformen vil styrke erhvervsskolerne markant ved at indføre et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø med et forbedret grundforløb.

Undervisningsministeren betegner reformen som »et stort kvalitetsløft af erhvervsskolerne« og er overbevist om, at de unge fremover vil søge mod erhvervsskolerne.

8 | DS-bladet nr. 3 2014

Om de gode hensigter lykkes og tendensen til at flere og flere unge søger mod det almene gymnasium bliver vendt, kan kun fremtiden vise. Eksperter, skolefolk, elevrepræsentanter og brancheorganisationer er ikke enige om, reformen er tilstrækkelig.

Samtidig skal dygtige og motiverede unge have mulighed for videre uddannelse på eksempelvis erhvervsakademierne, ligesom de får bedre muligheder for at tage en eux, der giver dem både svendebrev og studenterbevis i hånden, når de har afsluttet deres erhvervsuddannelse.

Nye krav til skolerne Reformen stiller en række nye krav til elever og skoler. Der indføres blandt andet et omstridt adgangskrav i dansk og matematik. Eleverne skal have minimum karakteren 02 for at komme direkte ind på en erhvervsskole.

Underviserne på erhvervsskolerne skal efteruddannes i pædagogik og have flere undervisningstimer. Med reformen bliver eleverne sikret minimum 26 timers undervisning om ugen fra 2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen.

I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne skabes ifølge forligspartierne et nyt, attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø med et forbedret grundforløb, hvor de unge i løbet af den første del introduceres til de forskellige erhvervsuddannelser.

Garanti for uddannelse Reformen styrker uddannelsesgarantien.

Elever, der har gennemført grundforløbet, er sikre på at kunne gøre deres uddannelse færdig, hvis de kommer ind på en uddannelse med skolepraktik. Derudover øges adgangen til skolepraktik. Aftalepartierne er nemlig enige om at skabe flere pladser på de adgangsbegrænsede uddannelser fra næste år. Der er også afsat midler til, at flere uddannelser end i dag kan udbydes med skolepraktik.

Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsuddannelse skal tage afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har.

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Blandet modtagelse af uddannelsesreform Erhvervsorganisationerne og skoleledere er begejstrede, mens elever og lærere er lunkne.

Forliget om en erhvervsskolereform modtages generelt meget positivt af både fagbevægelsen og de store erhvervs- og brancheorganisationer. Således også DS Håndværk & Industri. »Det er positivt, at der nu indføres en generel adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne.

Mere og bedre undervisning under skoleophold, højere grad af lærertilstedeværelse, tidssvarende udstyr og lokaler samt en bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik vil medvirke til en større tilfredshed blandt lærlinge og praktikvirksomheder,« siger formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Christian Bille Larsen. »Et generelt løft og løbende obligatorisk ajourføring af lærerkompetencer via virksomhedspraktik vil øge kvaliteten og prestigen i erhvervsuddannelserne,« tilføjer han og fortsætter: »Bedre muligheder for uddannelse via højniveaufag samt flere og bedre muligheder for brug af eux, styrker erhvervsuddannelsernes prestige og medvirker til at tiltrække flere kvalificerede unge til vore fag.« Chefen for uddannelsesafdelingen i DS Håndværk & Industri, Finn Kyed, erklærer sig tilfreds med, at mange af organisationens mærkesager er indeholdt i reformen.

Til gengæld ser han også et stort tilbageskridt: »Og det er, at der skal spares 160 mio. kr. på vejledningsindsatsen over eleverne i grundskolen. Det kommer i praksis til at betyde, at personlig vejledning kun vil blive tilbudt elever med et særligt vejled-

ningsbehov, hvorimod de stærke elever ikke vil blive udfordret på deres valg af uddannelse. Det er et skridt i den forkerte retning,« siger Finn Kyed.

Stærkt signal Erhvervsskolernes bestyrelser og ledere tager godt imod reformen: »Reformen er et stærkt signal om, at man skal kunne noget for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det har vi manglet i en årrække,« siger formanden for Danske Erhvervsskoler – Lederne, Peter Amstrup om det nye adgangskrav. »Det må være rimeligt, at man afslutter sin folkeskole med at dokumentere, at man har et bestemt fagligt niveau,« tilføjer Peter Amstrup.

Han frygter dog også, at adgangskravet vil få kontante konsekvenser for en del af skolerne, fordi elevtallet vil falde. Ifølge Peter Amstrup har omkring 20 procent af eleverne i folkeskolen i dag svært ved at bestå eksamen, og mange af de elever havner i dag på erhvervsskolerne. »Færre elever kan sætte nogle skoler under et voldsomt økonomisk pres, og det kan betyde skolelukninger.« Frafald skal mindskes Ifølge det politiske forlig skal frafaldet på uddannelserne mindskes markant, så gennemførselsprocenten i de kommende år bliver hævet fra 52 pct. i 2012 til 67 pct. i 2025. Den ambition glæder formand for Danske Erhvervsskolers bestyrelser, Ib Haahr. »Vi er tilfredse med, at der er bred politisk enighed og forståelse for, at Danmark skal være andet end et videnssamfund. Vi er glade for, at man vel retter op på den tendens, at flere og flere har fravalgt erhvervsskolerne, hvor søgning er faldet fra 30 til 19 pct. på 10 år, og det er meget posi-

DS-bladet nr. 3 2014 | 9

UDDANNELSE

tivt i en tid, hvor vi kan dokumentere, at vi inden for nær fremtid kommer til at mangle faglærte i tusindvis,« siger Ib Haahr.

Lærerne betaler Derimod er lærere og elever knap så begejstrede: Eleverne skal ifølge reformen have mindst 14 procent flere undervisningstimer. Men der følger ikke penge med til de ekstra timer, så lærerne skal betale reformen ved at undervise mere. Og det kan kun ske, hvis de forbereder sig mindre og dermed leverer dårligere kvalitet, mener lærerne. »Lærerne betaler og eleverne bliver tabere.« Sådan lyder reaktionen fra Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der organiserer en del af lærerne på erhvervsskolerne. »Regeringen har holdt et løfte: Erhvervsuddannelsesreformen skal betales af lærerne. Og dermed høster den endnu et resultat af sidste års lovindgreb i lærerlockouten. Men desværre bliver eleverne tabere i sidste ende.« 10 | DS-bladet nr. 3 2014

Uddannelseschef Finn Kyed: »Nedskæringer på vejledning er et skridt i den forkerte retning.«

Christian Bille Larsen: »Reformen styrker erhvervsuddannelsernes prestige.«

Imod adgangskrav Erhvervsskolernes ElevOrganisation er blandt dem, der har alvorlige betænkeligheder ved det nye krav om, at elever i fremtiden skal have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Formand Morten Ryom kalder det element af aftalen »grotesk«, og han frygter, at kravet vil medføre, at talentfulde håndværkere vil blive nægtet adgang til uddannelse.

Peter Amstrup: »Færre elever kan sætte nogle skoler under et voldsomt økonomisk pres, og det kan betyde skolelukninger.«

Mere om reformen DS-bladet har i næste udgave tema om uddannelse.

Her dykker vi dybere ned i de mange elementer i erhvervsuddannelsesreformen og vurderingerne af den fra eksperter og branchefolk.

Reformen kort • Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik.

• Der bliver mulighed for optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse.

• 12 fællesindgange nedlægges, og der etableres fire hovedområder • Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger.

• Grundforløbsundervisningen foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et bedre ungdomsuddannelsesmiljø.

• Fokusering af vejledningsindsatsen.

• Fordelene ved campusmiljøer, mellem fx erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, skal udnyttes til gavn for et bedre ungdomsuddannelsesmiljø.

• Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10).

• Ny uddannelse: Kombineret Ungdomsuddannelse til unge, som ikke har evner til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

• Mere og bedre undervisning gennem et timeløft (25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016), tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, mere differentieret undervisning, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling.

• Styrket uddannelsesgaranti.

• Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser.

• Om der også skal være adgangskrav til gymnasierne drøftes politisk på et senere tidspunkt.

• 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag.

• Eux (håndværker og gymnasial uddannelse i ét) indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag.

• Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Mange henvendelser til Early Warning Early Warning, der har til formål at yde gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise, betjente i 2013 på landsplan 652 kriseramte virksomhedsejere, fremgår det af et nyhedsbrev fra Early Warning.

Tallet er på samme høje niveau som de foregående år. Samtidig er virksomhederne stadig i en meget ringe forfatning, når ejeren henvender sig til Early Warning, fortæller nyhedsbrevet. »Ejerne opfatter en krise og en mulig konkurs som en voldsomt stigmatiserende begivenhed. Det er aldrig sjovt at komme i klemme med sin virksomhed.

Vi ser gerne, at den voldsomme stigmatisering af de mennesker, som rammes,

bliver reduceret, og at der bliver en større forståelse for den typiske ejer af en lille kriseramt eller konkursramt virksomhed,« skriver Early Warning i sit nyhedsbrev.

Konkurser på højt niveau Tal fra Danmarks Statistik viser en stigning på syv procent i antallet af konkurser i januar 2014 i forhold til december sidste år. Set over tre måneder er der imidlertid tale om et lille fald. »Set i lyset af, at mere end 25.000 virksomheder er gået konkurs siden krisens start, og at etableringsraten for nye virksomheder er den laveste i ti år, kan det virke overraskende, at kon-

kurstallet endnu ikke falder markant.

Vores egen forventning er en lang periode med svagt faldende konkurstal, men på et fortsat meget højt niveau i historisk sammenhæng,« meddeler Early Warning i nyhedsbrevet.

Early Warning består i dag af over 100 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er meget kompetente folk – ofte ledere/virksomhedsejere med erfaring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er der tilknyttet 12-14 Early Warning konsulenter, som er ansat i de regionale væksthuse.

DS-bladet nr. 3 2014 | 11

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2014 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 20. og lørdag den 21. juni 2014 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra DS-huset Pkt. 8 Valg af formand Pkt. 9 Valg af næstformand Pkt. 10 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 11 Forelæggelse af årsrapport for 2013 Pkt. 12 Fastsættelse af diæter Pkt. 13 Indkomne forslag Pkt. 14 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 15 Beretning fra DS-bladet Pkt. 16 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelse Pkt. 17 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 30. maj 2014.

Jani Lykke Methmann direktør

SOLCELLER

Begmand til Sikkerhedsstyrelsen Solcellefirmaer varsler erstatningskrav efter at være ramt af forbud på forkert grundlag.

Af Jens Holme

Efter at have faret frem med store armbevægelser måtte Sikkerhedsstyrelsen i begyndelsen af februar trække et salgsforbud tilbage, den udstedte i november 2013 på en række invertere til solcelleanlæg.

Salgsforbuddet var baseret på en påstand om, at inverterne, der omformer solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm, kunne afgive en for stor fejlstrøm og udgjorde en alvorlig sikkerhedsfare for forbrugerne.

Sikkerhedsstyrelsens forbud viste sig imidlertid at have baggrund i en fejlbehæftet laboratorietest foretaget af et eksternt konsulentfirma – en test, som Sikkerhedsstyrelsen ydermere har indrømmet at have misforstået. »Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at testopstillingen ikke, som først oplyst fra laboratoriets side, kan dokumentere, at de pågældende invertere under normalforhold vil kunne generere en fejlstrøm, der er mere end 6mA. Det er derfor heller ikke dokumenteret, at en fejlstrømsbeskyttelse (HPFI) af type B er nødvendig. Og det betyder, at der ikke er grundlag for at opretholde salgsforbuddene, hvilket vil sige, at de fem invertere igen lovligt kan sælges på det danske marked,« hedder det i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Klar kritik Styrelsens tilbagetrækning er modtaget med tilfredshed i DS Håndværk & Industri, men også med klar kritik af styrelsens fremgangsmåde: »Det var og er efter DS Håndværk & Industris mening ganske uhørt, at Sikkerhedsstyrelsen uberettiget sendte advarsler og påbud ud, som direkte ramte virksomheder på deres levebrød. Vi var ikke enige i forbuddet dengang, men vi kæmpede forgæves i forhold til at få Sikkerhedsstyrelsen til at lytte.

Vi mener, at det er overraskende, at styrelsen – som bør have den højeste tekniske viden på området - kan tage så meget fejl. Det er

overraskende, at de er så længe om at finde ud af det, og det er ikke mindst overraskende, at de ikke er bedre til at kommunikere det ud nu med en klar og utvetydig undskyldning til de berørte virksomheder og forbrugere,« hedder det i DS Håndværk & Industris kritik af Sikkerhedsstyrelsen.

Krav om erstatning De fem danske leverandører af solceller, der i november sidste år blev ramt af Sikkerhedsstyrelsen salgsforbud, varsler krav om erstatning. Solcelleleverandørerne blev dengang nævnt med navn i en pressemeddelelse udsendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det gav store problemer for virksomhederne, der måtte kæmpe med utrygge kunder, som var bange for, at deres installation kunne være livsfarlig.

Virksomheden Grøn Sol var blandt de fem virksomheder, der blev nævnt i forbindelse med salgsforbuddet. Her mener man, at sagen både har kostet mandetimer og tab af omdømme og er i øjeblikket i dialog med en advokat om udmåling af den krævede godtgørelse, skriver fagbladet Ingeniøren.

Klar til at tage imod En anden af de ramte virksomheder, Blue Solar A/S, oplyser, at de ligeledes ønsker at rejse krav, hvilket de vil gøre gennem brancheforeningen Solcelleforeningen, der har tilbudt at facilitere et gruppesøgsmål for de berørte virksomheder.

Indehaver af det nu konkursramte Nordisk Solenergi, Leif Blichfeld-Grosen, har ikke mulighed for at føre en sag om erstatningskrav, da hans virksomhed er under afvikling. »Pengekassen er tom, og der er gæld til skat, så det er umuligt for os at køre en retssag,« siger Leif Blichfeld-Grosen til Ingeniøren.

De to øvrige ramte virksomheder er SparSolar og KM Solar.

Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod eventuelle erstatningskrav, hvis virksomhederne kan dokumentere, at de har lidt et økonomisk tab som følge af det fejlagtige forbud. »Så må man gøre sit krav gældende over for os. Og så vil vi foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,« siger Dorthe G. Rasmussen, der er pressechef hos Sikkerhedsstyrelsen.

DS-bladet nr. 3 2014 | 13

Kort nyt

Vedtagelse af omstridt lov er igen udsat Det omstridte lovforslag om delautorisationer volder politikerne større hovedbrud end forventet. På baggrund af bl.a. en organisationshøring i januar har politikerne behov for yderligere overvejelser.

Derfor er færdigbehandlingen af lovforslaget med den officielle titel »Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet« endnu engang udsat. Nu er det planen, at Folketingets erhvervsudvalg skal afgive betænkning den 3. april og lovforslaget skal til 2. og 3. behandling i Folketinget henholdsvis den 8. og den 10. april.

Oprindelige var det meningen, at lovforslaget skulle være trådt i kraft den 31. marts i år.

Unge vil i praktik i Tyskland

Undervisningsminister Christine Antorini (S) opfordrede i starten af januar praktikløse unge til at søge læreplads i Tyskland eller andre europæiske lande, og det budskab har mange unge taget til sig. Flere erhvervsskoler beretter om et boom i interessen for udenlandsk praktik, skriver Avisen.dk. »Tidligere har der ikke været nok fokus på muligheden.

Nu har vi fået henvendelser fra smede, mekanikere, murere konstruktører og kokke. Både fra vores egen og andre skoler,« fortæller projektchef Svend-Erik Jessen fra erhvervsskolen CELF på Lolland-Falster til Avisen.dk.

Mens der i Danmark mangler omkring 11.000 lærepladser til unge, der for eksempel uddanner sig som håndværkere, frisører eller kokke, mangler der 33.000 lærlinge i Tyskland. Så selv om lønnen er dårligere, og det kan knibe med sproget, kan tyske virksomheder i princippet løse det danske praktikproblem tre gange.

CELF på Lolland-Falster er lige nu ved at etablere et »lærlinge-kontor« i Lübeck, og tilbyder specialforløb med ekstra tyskundervisning til elever, som vælger praktik i Tyskland.

Også EUC Syd i Sønderborg har mærket stigende interesse for tysk praktik efter Antorinis opfordring. »Vi oplever, at omtalen har givet en stigende interesse blandt eleverne. Og for første gang nogensinde har vi haft en tysk arbejdsgiver, som har henvendt sig for at få en lærling,« siger direktør Finn Karlsen.

Han erkender, at skolen ikke har været god nok til at informere om det tyske alternativ.

EUC Syd har nu taget kontakt til Handelskammeret i Flensborg for at bane vej for flere danske lærlinge syd for grænsen og pønser på at indføre teknisk tysk på fag, hvor tysk praktik er særlig oplagt, skriver Avisen.dk.

14 | DS-bladet nr. 3 2014

Nybyggeri sætter bundrekord

Antallet af påbegyndte byggerier faldt markant i fjerde kvartal af 2013. Det er blandt andet faldende boligpriser, der svækker nybyggeriets konkurrenceevne.

Byggeaktiviteten er stadig bekymrende skrøbelig. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der melder om et markant fald i det påbegyndte boligbyggeri fra tredje til fjerde kvartal 2013.

Antallet af påbegyndte boliger er reduceret med 21 procent, mens faldet er på 25 procent, når der regnes i samlet etageareal korrigeret for normale sæsonudsving. Det samlede antal af påbegyndte nybyggerier for 2013 endte på 8527 ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Fjernvarme går til spilde Tilsyn med fjernvarmeanlæg i private boliger er måske et område i vækst for vvs-installatører. Nye tal fra Teknologisk Institut viser nemlig, at der er fejl på 60 procent af anlæggene i de private boliger, som er tilsluttet Fjernvarmens Serviceordning. Fejlene spænder over alt fra defekte ventiler til uduelige varmevekslere.

Kai Borggren, sekretariatsleder i Fjernvarmens Serviceordning, kunne godt tænke sig, at forbrugerne fik samme forhold til deres fjernvarmeanlæg, som til deres bil. »Selv om vi forventer, at bilen kører, giver jævnlige serviceeftersyn både tryghed og bedre komfort. Det samme gælder for fjernvarmeanlægget,« siger han. »Når husejerne ikke får tjekket deres fjernvarmeanlæg, betyder det, at de får dyrere og dårligere varme. Og samtidigt er det skidt for miljøet,« tilføjer Kai Borggren.

Husejere kan for et årligt beløb få serviceret deres fjernvarmeanlæg. Prisen er forskelligt for fjernvarmeværkerne.

I Aalborg koster det 386,75 kroner om året.

Det nyeste om robotter

RoboBusiness Europe er navnet på en ny europæisk konference om den seneste udvikling inden for robotteknologi. Konferencen finder sted på Hotel LEGOLAND i Billund, fra 26. - 28. maj.

Konferencen er arrangeret af Blue Ocean Robotics i samarbejde med partnere og får deltagelse af robotproducenter, forskere, konsulenter, slutbrugere m.fl.

Sundhedspleje bliver et centralt emne på RoboBusiness Europe 2014. Få mere information om RoboBusiness Europe på www.robobusiness.eu.

Bedre vejledning til udenlandske virksomheder

Erhvervsstyrelsen åbner en ny service for udenlandske virksomheder, som vejleder i love og regler på det danske arbejdsmarked. Samtidig giver nyt brugervenligt RUT-register bedre datakvalitet. Det betyder, at SKAT, Politiet og Arbejdstilsyn får mulighed for mere effektivt tilsyn.

Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen, siger: »Udenlandske virksomheder er velkomne i Danmark, men de danske regler skal selvfølgelig overholdes. Derfor har vi oprettet en ny vejledningsservice – Business in Denmark. Her kan virksomhederne få vejledning om reglerne på det danske arbejdsmarked, så de ved, hvilke pligter de har.

Samtidig har vi udviklet et nyt og mere brugervenligt RUT-register. Det er nemmere at bruge for de udenlandske virksomheder, og nu har alle interesserede, herunder særligt myndigheder og fagforeninger, adgang til data om udenlandske virksomheders tjenesteydelser i Danmark.«

Europas mest innovative land Danmark er intet mindre end Europas mest innovative land. I hvert fald når man måler på virksomhedernes evne til at finde på nye produkter, arbejdsprocesser og måder at markedsføre sig selv på.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gallup Europe har foretaget af innovationen i de 27 medlemslande for den EU-finansierede forskningsinstitution Eurofound. Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten 30.000 europæiske erhvervsledere og repræsentanter for lønmodtagere i den private sektor, skriver Ugebrevet A4.

Tallene placerer Danmark på førstepladsen med flest virksomheder, der siden begyndelsen af 2010 har indført nye eller væsentligt forbedrede arbejdsprocesser. Det har over halvdelen – 52 procent – af de danske virksomheder. Men kun lidt over en tredjedel – 36 procent – af virksomhederne i EU som helhed.

Helt i top er vi også med udviklingen af nye produkter eller tjenesteydelser. Det kan 55 procent af danske virksomheder bryste sig af at have gjort siden begyndelsen af 2010. Gennemsnittet for EU er noget mere beskedne 41 procent.

Danskernes termostater er for gamle Vvs-installatører har tilsyneladende et jomfrueligt marked, når det drejer sig om udskiftning af termostater.

I hver fjerde danske husstand er radiatorerne udstyret med gamle termostater. Det resulterer hvert år i en unødvendig høj varmeregning og en ekstra CO2-udledning på op til 450.000 ton svarende til udledningen fra cirka 230.000 personbiler.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Danfoss.

I alt 1010 personer er blevet spurgt om, hvilke termostater der sidder i deres bolig. Resultatet viser, at hvert fjerde danske hjem er udstyret med termostater, der er mere end 23 år gamle. Desuden viser undersøgelsen, at kun seks procent af danske husstande har investeret i nye, digitale termostater.

Ifølge Danfoss kan husejere skære op til 23 procent af energiforbruget til opvarmning af rum, hvis de udskifter en mere end 15 år gammel termostat med en intelligent, elektronisk termostat.

At der er store gevinster at hente, understreges desuden af, at danske familier ifølge Statens Byggeforskningsfond bruger to tredjedele af deres energiforbrug på varmt vand og opvarmning af boligen. »At skifte sine termostater ud er en af de mest rentable energiinvesteringer, man kan foretage i sit hjem. Tager man eksempelvis en familie med årlige udgifter til opvarmning på 9000 kroner og syv radiatorer, vil en installation med fx vores intelligente living-termostater kunne tjene sig selv hjem på knap tre år,« siger Kim Christensen, divisionsdirektør for Heating-divisionen i Danfoss, der blandt andet fremstiller termostater.

Stor risiko for arbejdsskader

Det er hårdt for kroppen at være vvs’er. Og det kan aflæses på anmeldte arbejdsskader.

Sammenlignet med arbejdsmarkedet generelt er risikoen for at lide en arbejdsulykke dobbelt så stor for vvs’ere.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået indsigt i.

I 2012 blev der anmeldt 352 arbejdsulykker indenfor vvs-branchen pr. 10.000 beskæftigede. Fra 2007 til 2012 er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget med små 10 procent for vvs’erne. Tal for 2013 er endnu ikke tilgængelige.

DS-bladet nr. 3 2014 | 15

TEMA: BLIK & TAG

Af Jens Holme

At være lille er helt perfekt

Aleks Sørensen er i gang med inddækningen af en kvist på et boligbyggeri under opførelse. Det er ellers kun i beskedent omfang, at Havnsø Blik arbejder for private husejere.

Thomas Grobb, Havnsø Blik, har rygende travlt, men klarer sig med halvanden medarbejder og periodisk med et par indlejede folk.

Han er overbevist om, at virksomheden ikke skal være større.

16 | DS-bladet nr. 3 2014

Stormene Allan og Bodil har skabt ekstra travlhed hos Havnsø Blik. »Vi har haft 30 sager inde, bl.a. en hel del reparationer af tage med naturskifer,« fortæller Havnsø Bliks ejer og stifter, Thomas Grobb. Stormens ofre kommer oven i alt det, den lille nordvestsjællandske virksomhed ellers beskæftiger sig med. »Vi arbejder fast for 14 eller 15 tømrerfirmaer samt nogle murerfirmaer, foruden at vi med er med i nogle kirkerenoveringer og har arbejde for nogle godser rundt omkring,« opremser Thomas Grobb. »Derimod er det ikke meget hos hr. og fru Jensen, vi kommer. De fleste får et chok, når de hører, hvad vi skal have for det.

Og når vi arbejder hos private er det mest i Charlottenlund og Hellerup det foregår.« Låner af hinanden Zinktage, kviste, skotrender og tagrender er det, der fylder mest i ordrebogen, og geografien er det meste af Sjælland. Stort set alle enkeltdele forberedes fra bunden hjemme på værkstedet i Havnsø og er helt klar til montering, når de ankommer hos kunderne.

Det kunne måske lyde som om, at Havnsø Blik er et større foretagende, men virksomheden består kun af mester selv og to medarbejdere. Den ene, Christian Hallwyl, beskriver sig selv som »egentlig pensionist«. Men det med at nyde livet i lænestolen er der ikke meget af. Han er den der klarer meget af den forberedende produktion på værkstedet. Alex Sørensen er blikkenslagersvend og er ferm til alle former for montage.

Sidste hjul i teamet er mesters kone, Charlotte, som er den der sørger for, at forretningen kører, og der er styr på regnskabet. Når behovet opstår, indlejer Thomas Grobb medarbejdere fra andre blikkenslagerfirmaer.

»Vi er gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden, når det brænder på,« fastslår Thomas Grobb.

Men I er også konkurrenter? »Det er vi jo nok, men vi gør tingene på hver vores måde. De kunder, jeg arbejder for, er nogle, der er vant til at bruge os. De ved, at vi fortsætter til, vi er færdige og tager weekenderne til hjælp, når der er behov for det.

Det kan godt være lidt hårdt engang imellem, men det er det, der gør forskellen.

Vi gør meget ud af at være fleksible,« fastslår Thomas Grobb og tilføjer, at det knap så meget er andre blikkenslagerfirmaer, han mærker konkurrence fra. »Som fag betragtet, er vi meget mere ramt af, at tømrerfirmaer bevæger sig mere og mere ind på vores område.« Vil selv være med Men hos Havnsø Blik er der travlt. Frem til sommerferien deltager Havnsø Blik i en eller to større tagrenoveringer hver måned. »Vi kunne måske godt ansætte en eller to mand mere, men jeg har det sådan, at jeg selv vil være med til at arbejde ude i marken. Og jeg ved jo, at i det øjeblik, man har folk ansat, så får man mindre tid til at arbejde selv.

Det har aldrig været mit mål at sidde på kontor. Jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen foran en computer og elsker at arbejde med mit fag. Jeg holder af at kunne køre forbi et sted, jeg har arbejdet og sige at, det har jeg lavet. Det giver den største arbejdsglæde for mig.

Samtidig er det sådan, at der stort set ikke er to blikkenslagere, der laver tingene på samme måde. Det er også det, der holder mig tilbage for at udvide forretningen.

Jeg kan jo se, når jeg har indlejede medarbejdere, at de gør deres arbejde udmærket,

Thomas Grobb: »Jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen foran en computer og elsker at arbejde med mit fag.«

ingen klager over det. Men det ligner bare ikke vores måde at gøre det på.

På et tidspunkt havde jeg 6-8 indlejede folk. Det var klart for mange, så vil jeg hellere sig nej til nogle opgaver. Som det er nu, er det helt perfekt. Alex og jeg har arbejdet sammen i mange år og har en fælles måde at gøre tingene på.« Koncentrerer sig om blik Thomas Grobb har med vilje valgt at koncentrere sig om blik. »Jeg er godt nok uddannet vvs’er, og jeg har da også lavet noget varme rundt omkring. Men jeg tror, man står sig bedst ved at specialisere sig. Hvis man skal være god til blik, så kræver det, at man beskæftiger sig med det stort set hele tiden.« Thomas Grobb grundlagde Havnsø Blik i 2005, og det at være blikkenslager ligger i blodet. Han er uddannet hos sin morbror, og hans bedstefar var også i faget. »Jeg startede forretningen, da der var optur i økonomien, hvorefter krisen kom.

Men jeg kan sige, nu da det går fremad i samfundet igen – at krisen gik hen over hovedet på os. Vi har haft nok at lave også i kriseårene,« fastslår en tilfreds Thomas Grobb.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

TEMA: BLIK & TAG

Af Jens Holme

Fyrtårnet på Amerikas Plads i København er et eksempel på et byggeri, der er helt beklædt med naturskifer. Bebyggelsen indeholder 89 eksklusive lejligheder og er med sit karakteristiske skrånende snit og sine 48 meter et naturligt vartegn for bydelen.

Blikkenslagerne må op på mærkerne Tømrerfirmaer bevæger sig langsomt ind på montage af skifer på facader. Blikkenslagerne må komme mere på banen, siger leverandør af naturskifer.

18 | DS-bladet nr. 3 2014

Efter i en årrække at have stået i skyggen af andre og i nogle tilfælde billigere tagmaterialer har flere og flere arkitekter og bygherrer fået øjnene op for naturskifer.

Ikke blot som tagbeklædning, men nok så meget til facader både udendørs og indendørs.

Traditionelt har skifer altid været et arbejdsområde for blikkenslagere. Men hos Nordens største leverandør af naturskifer, CUPA - Kongebro Natursten A/S i Osted ved Roskilde, har man konstateret, at tøm-

rerfirmaerne har bevæget sig ind på markedet. Beklædning af facader er næsten udelukkende overtaget af tømrerfirmaer. »Og det synes jeg kan være en udfordring. For vi har brug for den faglighed og kvalitet, som er kendetegnende for blikkenslagere, når inddækninger og detaljer omkring bl.a. vinduer og døre skal udføres,« siger projektsalgschef Claus Krebs, CUPA – Kongebro Natursten, og fortsætter: »Dermed vil det ofte være naturligt at

TEMA: BLIK & TAG

blikkenslagerne også monterer skifren og således den færdige facade. Vi må bare konstatere, at tømrerne har været fremme i skoene og har hurtigt lært at udføre et godt skiferarbejde, når vi taler facader. Vi ser gerne, at blikkenslagerne er opmærksomme på denne brancheglidning og kommer mere på banen med udførelse af skiferarbejde på facaderne,« lyder det diplomatisk fra Claus Krebs.

Holder i over 100 år At tømrere er trængt ind på markedet for naturskifer hænger bl.a. sammen med, at CUPA-Kongebro har udviklet et specielt system til opsætning af skiferpladerne, som gør opsætningen mere enkel og reducerer materiale- og tidsforbruget. Det gør naturskiferen konkurrencedygtig over for mere traditionelle alternativer til facadebeklædning. »Hvis man medregner naturskiferens langt bedre holdbarhed, ender prisen per leveår ofte på omkring halvdelen af de andre tages pris. Det gør huset mere værd, så pengene kommer ind igen – også hvis man sælger huset, få år efter at taget er lagt,« påpeger Claus Krebs og fortsætter: »Et tag af naturskifer vil holde tæt i 100-150 år uden nogen form for vedligeholdelse. Intet andet tagmateriale på markedet har en levetid, der kan sidestilles med naturskiferen.« Det mest miljørigtige »Og med hensyn til miljø og lav CO2-udledning, er der ikke noget der er bedre end naturskifer. I modsætning til de gængse tagdækningsmaterialer er naturskifer ikke fremstillet gennem en industriel proces. Skiferen skæres direkte ud af klippen og saves op, hvorefter den håndkløves i passende stykker. Det er således den rene klippe, der monteres på taget. Det eneste miljøproblem – hvis man kan kalde det det – er transporten,« påpeger Claus Krebs. »Også her forsøger vi at gøre miljøbelastningen så lille som muligt. Transport af de tunge sten til Danmark foregår så vidt muligt med tog og skib i stedet for lastbiler.« Kommer fra Spanien Kongebro Natursten leverer skifer fra verdens største naturskiferproducent CUPA Pizarras i det nordvestlige Spanien, der som den eneste har opnået den internationale miljøcertificering ISO 14 001. CUPA tager hånd om miljøet og anvender store ressourcer på at genetablere de bjergområder, hvor der produceres skifer.

Ifølge projektsalgschef Claus Krebs er den færdige pris på et skifertag faldet på grund af krise og skærpet konkurrence. »Mens det gik allerbedst i 2007 var prisen på mellem 1000 og 1200 kr. pr. kvadratmeter færdigt skifertag. Nu er prisen faldet til mellem 800 og 1000 kr. Det er et fald, der er til at tage at føle på. Alligevel har vi lige som alle andre været mærket af krisen og faldet i byggeriet. Men vi mærker en tendens til, at det går fremad igen.«

Viden om naturskifer

Skifer er en naturligt dannet stenart. Skifer bliver dannet hvor ler og mudder aflejrer sig, og senere bliver udsat for stor tryk- og varmepåvirkning. Skifer er en metamorfisk sten. Dette betyder, at den har ændret sig fra en form til en anden, samt at den ikke er, som den oprindeligt blev formet af naturen.

Skifers vigtigste karakteristika er dens »kløvelighed«, hvilket betyder at den altid vil dele sig det samme sted. Denne unikke »kløvelighed« har gjort skifer meget brugbart som tagdækningsmateriale i adskillige århundreder.

Helt tilbage fra cirka 600 f.kr har man fundet grave forede med skiferplader. De romerske vejbyggere konstruerede gader af skiferfliser og dækkede tage i de områder hvor de fandt skiferminer, både i Spanien og i England.

I 1500-tallet trængte brugen af skifer til tagdækning igennem i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde store fordele fremfor bly, strå og tegl, fx i forhold til brand, krig, etc. Det første Frederiksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot blev dækket af skiferdækkere »indskrevne fra Kronborg, Roskilde og Næstved«.

Naturskifer som tagmateriale havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet, hvor alle større ejendomme i købstæderne, i Københavns brokvarterer, herregårdshovedbygninger, stationsbygninger, villaer m.fl. blev beklædt med skifre.

Efter at være glemt i det meste af et århundrede blev naturskiferen igen populær i 1990’erne og har vundet udbredelse til andet end tage.

De europæiske skiferårer, som leverer naturskifre til os, er alle omkring 400 mio. år gamle og består af omtrent samme materiale i form af leraflejringer på havets bund. Hovedproduktionen af naturskifer kommer fra Spanien som alene står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion.

DS-bladet nr. 3 2014 | 19

TEMA: BLIK & TAG

Af Jens Holme

Hellere lille og opfindsom end stor og klodset

Per Iversen, ejer af Skjern Egnens Blik, overvejer at kombinere blik med smedeopgaver for at undgå vejrligets luner.

20 | DS-bladet nr. 3 2014

Efter Per Iversen, stifter og ejer af Skjern Egnens Blik for kort tid siden tog afsked med sin hidtidige makker, Flemming, er han alene om at drive forretningen videre. »Og det er min umiddelbare opfattelse, at sådan skal det fortsætte. Det forbundet med mindre risiko end at have folk ansat,« siger Per Iversen.

»Vi har været enormt heldige i år at kunne arbejde stort set hele vinteren. Jeg er lige blevet færdig med en større opgave for Kræftens Bekæmpelse i Herning med 500 kvadratmeter zinktag. Det begyndte vi på i slutningen af november og var færdige i midten af februar,« siger Per Iversen og fortsætter:

Vejrets luner Til gengæld består risikoen for alle med udendørs arbejde i vejrligets luner.

Smedeafdeling som supplement »Men sådan har det jo bestemt ikke været hvert år. Så snart vi kommer under ti

Per Iversen har masser af plads på sit værksted og overvejer at etablere en smedeafdeling for at være mindre afhængig af vejrliget.

grader, må man ikke false, uden det bliver varmet op, og det er jo et hestearbejde.

Da jeg oprindelig er uddannet kleinsmed overvejer jeg at starte en smedeafdeling op ved siden af og i tilknytning til blikkenslagerarbejdet.

Det vil give mig mulighed for at have beskæftigelse også i dårligt vejr. Blandt mine planer er at påbegynde en produktion af præfabrikerede kviste. Men herudover kunne det være en mulighed at have en fast produktion som underleverandør.

Det er alt sammen planer, jeg går og arbejder med. Jeg har jo masser af plads her på mit værksted,« siger Per Iversen og viser frem i de ret enorme lokaler i Skjern Kommunale El og Vandværks tidligere hovedkvarter.

Et nyt produkt Per Iversen har drevet Skjern Egnens Blik siden 2006, og opgaverne har altid været meget blandede. »Tagrender har fyldt meget. Men nu er der kommet rigtig mange opgaver med beklædning. Jeg har lige været i gang med en stor opgave her nede i byen. Folk bliver mere og mere opmærksomme på at få beklædt udhæng og gavle, fordi det er vedligeholdelsesfrit.« Hidtil har Per Iversen arbejdet mest med zink, men nu er han blevet godkendt som Falzonal-ekspert. Et forholdsvis nyt produkt på det danske marked, som Per Iversen har store forventninger til. »Det er et aluminiumsprodukt, der gennem en kompliceret proces er påført speciallak og fås i et utal af forskellige farver.

Falzonal er allerede og bliver mere og mere en konkurrent til zink. Produktet er nemt at arbejde med. Man kan uden problemer klippe, save, false, bore eller nitte i det med de gængse maskiner – uden at beklædningen revner eller på anden måde beskadiges.

Det kan bruges ved lavere temperaturer end zink – endog ved frostgrader og Falzonal er ikke sart over for hvid rust og falmer

ikke i lakken,« siger Per Iversen i noget, der minder om en salgstale. »Hovedopgaven består i at trænge igennem hos arkitekter og ingeniører og få dem til at se mulighederne i Falzonal som alternativ til zink og andre traditionelle produkter til tag og beklædning.« Hjemmeside og Facebook Skjern Egnens Blik har næsten lige fordelt opgaver for det offentlige, private kunder og virksomheder. »De fleste private kunder kommer via min hjemmeside eller mund til mund-metoden. At annoncere i lokalavisen har jeg for længst opgivet. Det giver ingenting.

Derimod har Skjern Egnens Blik en Face-

book-profil, som jeg har planer om at gøre betydelig mere ved. Allerede nu får jeg mange henvendelser ad den vej, og jeg er sikker på, at jeg kan endnu flere ved at gøre den mere aktuel og interessant – og så er det jo gratis.« Per Iversen erklærer sig godt tilfreds, blot han kan se, at ordrebogen er fyldt en måned frem i tiden. »Det er altid godt at se, at man har smør til brødet i en periode frem. Men det med at have kalenderen fuld i tre måneder eller længere frem i tiden giver ikke nødvendigvis tryghed. Tværtimod kan man blive stresset af at vide, at en forsinkelse ét sted kan få hele korthuset til at vælte,« fastslår Per Iversen.

DS-bladet nr. 3 2014 | 21

TEMA: BLIK OG TAG

Konflikt om zink i København

22 | DS-bladet nr. 3 2014

Et af landets og for den sags skyld verdens største leverandører af zink til byggeriet er stærkt utilfreds med, at Københavns Kommune arbejder på at begrænse brugen af zink og kobber i offentligt byggeri ud fra en opfattelse af, at det belaster miljøet.

Men det er ikke sandt, argumenterer Alexander Laning, direktør for RHEINZINK Danmark. »Vi arbejder hårdt på at overbevise de kommunale folk om, at de er på afveje med zink-advarslen. Zink er et rent naturmateriale, og det er Cradle to Cradle-certificeret, hvilket er en af de mest toneangivende miljø-certificeringer i verden.

Sagen er vigtig. Den berører ikke kun de københavnske blikkenslagere. Kolleger fra hele landet kan blive ramt af det,

Zink for alle pengene. I 2009 blv denne bygning indeholdende 60 ejerlejligheder indviet på Amerikas Plads i København. Både tag og facader er beklædt med zink. Siden kom Københavns Kommune i tanker om at begrænse anvendelsen af zink i forbindelse med offentligt byggeri.

hvis advarslen bliver til et decideret forbud, som kan risikere at brede sig til andre steder af landet,« skriver direktøren i et nyhedsbrev.

Fra vugge til vugge Cradle to Cradle kan oversættes med »fra vugge til vugge«. RHEINZINK, der har rødder i Tyskland, blev cradle to cradlecertificeret i 2009. I modsætning til genbrug eller recycling på engelsk er den overordnede idé bag Cradle to Cradle-filosofien, at materialet som minimum skal genvinde sin oprindelige værdi i det nye liv. Det skal upcycles. Materialet må ikke downcycles, så det får lavere produktkvalitet og -status. Derudover må materialet ikke sprede giftige stoffer i kredsløbet ved

brug eller nyanvendelse. »Som Danmarks største leverandør af zink-produkter føler vi os forpligtigede til at bruge kræfter på sagen. Men vi kan ikke klare det alene. Derfor forsøger vi at skabe fælles front. Vi har følere ude hos en række forskellige aktører og organisationer bl.a. arbejder vi på at få brancheorganisationen med,« skriver direktør Laning i sit nyhedsbrev og fortsætter: »Vi får mange positive tilkendegivelser.

Senest har vi fået opbakning fra Kim Utzon, der er et af landets største arkitektnavne. Han er frustreret over, at han er afskåret fra at bruge zink som tag- og gavlbeklædning på projekter i Storkøbenhavn.

Udover at forsøge at skabe en fælles front leder vi nu efter en ph.d.-studerende inden for biologi eller kemi, som kan hjælpe med at dokumentere, at det er ufarligt at bruge zink i byggeriet.

Heldigvis er der håb forude. I Holland ser man på zink med helt andre øjne end i Københavns Kommune. Der er Cradle to Cradle blevet indskrevet som en del af byggelovgivningen. Loven siger simpelthen, at man så vidt muligt skal indtænke Cradle to Cradle, når der bygges.

Det er vejen frem. Jeg håber, at vi kan få noget tilsvarende i Danmark. Det vil være godt for miljøet og for hele blikkenslagerbranchen,« understreger direktøren for RHEINZINK Danmark.

Sandheden om zink Zink er et grundstof med det kemiske symbol Zn. Metallisk zink er blevet fremstillet og anvendt i Indien så tidligt som 1300 år f.kr.

I den vestlige verden har man ligeledes kendt til zink i mange århundreder som et biprodukt ved udsmeltning af andre metaller. Her blev det dog betragtet som værdiløst og blot kasseret. Først omkring år 1700 metallet for alvor interessant for europæerne.

Zink indtager 23.-pladsen på en liste over de mest udbredte grundstoffer på Jorden og findes i form af en række mineraler, blandt andet sphalerit, smithsonit, hemimorphit og franklinit. I kommerciel sammenhæng udvindes det meste zink af sphalerit, der som ”sidegevinst” også indeholder omkring 10 procent jern. Zinkminer findes i alle egne af verden, men de største producenter er Australien, Canada, Kina, Peru og USA. Zink er et livsnødvendigt mineral for alle levende organismer: Af de hundrede tusinder forskellige slags proteiner, der findes i menneskets krop, indgår zink i cirka 3000 af dem, og man har identificeret over en halv snes celletyper i menneskekroppen, som udskiller zink, blandt andet i forhjernen, spytkirtlerne samt celler, der bidrager til vores immunforsvar.

Zink fungerer også som aktivator for visse enzymer, der spiller en rolle for transporten af kuldioxid i blodet hos hvirveldyr, og i dannelsen af blade hos planter.

Undersøgelser tyder på, at et højt zinkindhold i den daglige kost gør én mindre modtagelig for influenza, og zink sammen med antioxidanter forsinker muligvis aldersrelaterede sygdomme.

DS-bladet nr. 3 2014 | 23

TEMA: BLIK OG TAG

Af Jens Holme

Sæsonudsving gør det svært at have folk Lennerat Noachsen har i 12 år drevet enmandfirma som blikkenslager, men vil gerne udvide butikken.

»Jeg er så heldig, at jeg står glad op om morgenen og laver det, jeg godt kan lide, og jeg kan leve af det. Så kan man vel ikke forlange mere.« Sagt af blikkenslagermester Lennart Noachsen, som gennem 12 år har drevet blikkenslagerfirmaet LN Tag & Facade med udgangspunkt i Jyllinge nord for Roskilde. Gennem alle årene har han kun været sig selv, men han håber på sigt, at der

Lennart Noachsen: »I længden står man sig ved at gøre sit arbejde ordentligt og ikke gå på kompromis med kvaliteten.«

24 | DS-bladet nr. 3 2014

kan blive plads til en svend og/eller en lærling. »Jeg kunne godt tænke mig at vi kunne være to mand. Man bliver lidt småsær, når man går alene. Jeg har et fint samarbejde med tømrere og andre på byggepladserne.

Men af og til har man brug for faglig sparring fra en kollega om, hvordan man tackler en eller anden opgave,« påpeger Lennart Noachsen.

Afhængig af vejret »Det svære ved at have folk er imidlertid, at blikkenslagerarbejde foregår udendørs og er afhængigt af vejet. Skinner solen arbejder man fra morgen til aften. Pisker regnen ned, er man tvunget til at ligge stille, og man skal tjene sin årsløn på ni-ti af årets måneder.« Uden personale har Lennart Noachsen fundet ind i samarbejde med andre mestre, som han kan leje folk af, når han mangler en hånd, ligesom han selv stiller sig til rådighed, hvis kollegerne har for meget at lave og han selv for lidt.

Den forgangne vinter har været travl for Lennart Noachsen. Vejret har i dobbelt forstand været nådigt. Udbedringer efter to storme har fyldt godt i ordrebogen, og plusgrader det meste af tiden har gjort det muligt at arbejde med tag og facader det meste af vinteren.

Aldrig vvs Det har aldrig været et tema for Lennart Noachsen at kombinere blikkenslagerarbejde med vvs. »Man skal gøre det, man er god til. Det var meningen, da jeg startede på skole, at jeg skulle være elektriker. Men det er jo noget med en masse små ledninger i små kasser. Det var slet ikke mig.

Derfor begyndte jeg på vvs-uddannelsen og fandt hurtigt ud af, at jeg havde både interesse og håndelag for blikarbejde.

Det mest givende i mit arbejde er, at det jeg laver i reglen er stærkt synligt. Kunderne glæder sig over det, og det holder i mange år. I nogle tilfælde 100 år.« Mund til mund Lennart Noachsen får de fleste af sine opgaver gennem sine kontakter med tømrermestre og entreprenører eller ved hjælp af mund-til-mund-metoden. »Jeg har prøvet at kaste penge efter diverse reklamer i telefonbøger og lokalaviser, men det har jeg ikke fået noget som helst ud af,« siger den nordsjællandske blikkenslagermester.

En stor del af opgaverne drejer sig tagrender, inddækninger og deltagelse i større renoveringsopgaver i hovedstaden. »Jeg kan ikke pege på noget bestemt speciale. Det kommer i bølger,« siger Lennart Noachsen, der ikke gør nogen hemmelighed af, at han holder mest af at arbejde med zink, fordi det er et udfordrende materiale, som han udtrykker det.

Forkærlighed for zink »Og heldigvis ser det ud til, at zink for alvor er ved at genopstå til flere forskellige formål. I 1990’erne ville alle have plastictagrender, fordi de var billige og nemme at montere. De holdt til gengæld kun i ti år, og nu er der mange, der vil have noget, der er pænere og mere holdbart.« Selv sværger Lennart Noachsen til de gamle håndværkertraditioner. Det er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest i håb om at vinde et udbud på prisen. »I længden står man sig ved at gøre sit arbejde ordentligt og i en kvalitet, man kan stå inde for. Jeg har her i kriseårene set flere gå så langt ned i pris, at det slet ikke hænger sammen – men mindre man griber til nogle løsninger, hvor man går på kompromis med kvalitet og holdbarhed.«

TEMA: Blik & TAG

Efter mange års brug var tiden inde til at renovere den ældre udlejningsejendom i Fårup nord for Randers. De gamle eternitplader var slidte og bygningen skulle have et nyt og eksklusivt look. Med valget af DS Tagstensprofil sikrede bygherre sig, at bygningen vil fremstå vedligeholdelsesfri de næste årtier. (Foto: DS Stålprofil)

Stål på taget breder sig Tidligere blev ståltag opfattet som en billig løsning til bl.a. fabrikshaller og landbrugsbygninger. Men nu vinder stål mere og mere indpas også hos private. Ikke blot som tagbeklædning, men også til facader.

Et ståltag er ikke længere, hvad det tidligere var – noget lidt billigt og lidt kedeligt. Det kan man tale med om hos DS Stålprofil i Hobro, som de senere år har haft succes med et omfattende produktprogram til tag og facader.

Et bredt program af kvalitetsprodukter, moderne produktionsfaciliteter og nytænkning har gjort DS Stålprofil til en af de førende producenter af stålplader til tag og facader. Og stålplader er nu i direkte konkurrence med tagsten, skifer, zink og andre materialer også hos private bygherrer.

Det gælder ikke blot herhjemme, men i høj grad også i Tyskland, Østrig og Holland. DS Stålprofils eksportomsætning har gennem de sidste år været støt stigende, og den svarer nu til en betydelig del af den samlede omsætning. En stigning der efter virksomhedens opfattelse har sammenhæng med tilstedeværelsen på det tyske marked med et salgsdatterselskab.

DS Stålprofils tag- og facadekonstruktioner og det brede produktprogram i flere forskellige farver giver bygherrer, arkitekter og håndværkere frihed til at tænke utraditionelt, når en bygning skal bygges fra bunden eller renoveres. DS Stålprofil giver garanti mod gennemtæring på mellem 25 og 30 år.

Selve materialeprisen for ståltag er nogenlunde den samme, som

andre tagløsninger. Det er i stedet primært den langt hurtigere arbejds- og oplægningstid, der gør prise attraktiv. Det er desuden sjældent nødvendigt at fjerne det gamle tag, da ståltag kan monteres ovenpå.

DS Stålprofil er en del af DS Gruppen, som er en af Europas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og offshore. Hovedsædet ligger i Hobro, og alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde.

Da tagbelægningen skulle udskiftes på Trinderup Gods søgte ejer efter et produkt, der levede op til krav om præsentabel fremtoning, lang levetid og hurtig montage. DS Markant Tagstensprofil blev valgt, og tagrenoveringen fandt sted på få uger. (Foto: DS Stålprofil) DS-bladet nr. 3 2014 | 25

tEMA: BLIK OG tAG

Lim fra SabetoFLEX ud i 47 lande Et samarbejde med en stor international tagkoncern bringer nu Roslev-virksomhedens montagelim ud over Danmarks grænser.

Når de eksisterende limprodukter på markedet ikke opfylder ens behov, laver man bare sin egen. Netop det scenarie udspillede sig hos SabetoFLEX for otte år siden.

Montagelimen blev udviklet i samarbejde med Dana Lim, og nu bliver den en del af sortimentet hos den globale tagkoncern Monier.

Direktør Per Poulsen er stolt af den nyligt indgåede aftale: »Vi har arbejdet sammen med Monier i flere år, og det her forstærker relationen yderligere. Vi tager det som et skulderklap og bliver bekræftet i, at de produkter, vi udvikler, ikke er helt tossede«, udtaler Per Poulsen, og tilføjer, at det især er limens modstandsdygtighed overfor vand og frost, der har gjort den interessant for den tyske mastodont.

»Den virker med det samme på både våde overflader og i frostvejr. Det er også en af grundene til, at salget er vokset år efter år siden vi introducerede den,« siger direktøren.

I dag afsættes der 20.000 enheder af SabetoFIX Montagelim om året, men det tal kommer til at stige markant med den nye aftale. Før den blev indgået var limen til en omfattende kontrol i Monier-koncernens testcenter i Manchester. Især blev det grundigt analyseret om den kunne stå distancen i forhold til netop vind og vejr. Per Poulsen fortsætter: »Den bestod testen med glans, og det er klart, at de ikke tager chancer i forhold til anvendeligheden. Vi havde dog på forhånd en god fornemmelse, da vi selv benytter den til alle vores inddækninger, og vores kunder kun har givet positiv feedback. Nu skal den altså også bruges til beton og tegltagsten ude i verden.« Prøvede sig frem Det var i 2006 Per Poulsen spurgte Dana Lim om de ville hjælpe med udviklingsde-

len. Svaret var positivt, og processen særdeles spændende. Han forklarer: »Det føltes lidt som at stå og blande ingredienser i troldmandens gryde«, siger direktøren med et smil og fortsætter: »Vi prøvede os simpelthen frem og testede løbende. Det tog noget tid før vi fandt den rigtige formel, men det var meget lærerigt, og resultatet taler for sig selv. Det er der heldigvis også andre der mener.« SabetoFLEX og Monier kender hinanden ganske udmærket i forvejen, da koncernen er ophavsmænd til det selvvulkaniserende Wakaflex materiale som virksomheden fra Salling bruger til deres verdenspatenterede inddækningsløsninger. Den store afsætning til Salling-egnen gør, at Per Poulsen og kompagni mødes jævnligt med Monier i både ind- og udland. »De ved godt, at vi tænker lidt anderledes, og ikke er bange for at kaste os ud i noget nyt. Det gør, at vi får lov til at give vores input med fra tid til anden. Det sætter vi stor pris på,« siger Per Poulsen.

SabetoFLEX ApS blev etableret i 2006 og producerer og forhandler inddækninger i alle afskygninger. En inddækning benyttes alle steder, hvor der er en samling på et hus eller en ejendom. Eksempelvis ved overgangen mellem skorsten og tag eller ved overgangen mellem en ventilationskanal og tag. Virksomheden forhandler også inddækningsmaterialet Wakaflex, og har produktion og forhandling af ventilationstilbehør. Kundelisten tæller især ventilations- og vvs-grossister.

En inddækning limes med SabetoFIX Montagelim i produktionen i Roslev.

26 | DS-bladet nr. 3 2014

Få overblik

over din branche VTM 2014 præsenterer flest maskiner og værktøj til metalbearbejdning – samlet på et sted.

Oplev det sidste nye indenfor: Maskiner til metalbearbejdning (spån og plade), værktøj, robotter og industriel automatisering, cad/cam, CNC-styringer, måleteknik, køle-/smøremidler, svejsning m.m.

VTM 2014

Odense Congress Center 1.-4. april, dagligt kl. 8.30-16.00 Print dit adgangskort på www.vtm2014.dk

Machine tools of tomorrow

VtM 2014

Se de nyeste maskiner og få hjælp til eksport Arrangørerne af værktøjsmaskinudstillingen VTM 2014 i Odense henter eksportspecialister hjem fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England for at bidrage til øget vækst i industrien.

Kongekronen og løverne i Udenrigsministeriets våbenskjold har stor betydning udenfor landets grænser. Med våbenskjoldet »i hånden« er det lettere for danske virksomheder, at få en konkret kontakt til en mulig samarbejdspartner på det internationale marked.

Det er på den baggrund, at arrangørerne bag den store værktøjsmaskinudstilling VTM 2014 i Odense Congress Center har besluttet at hente Eksportrådets specialister hjem fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England. I tre dage, fra den 1. til 3. april, vil de på udstillingens Eksport-

torv være klar til at rådgive og vejlede danske virksomheder, der ønsker at eksportere til de fem lande. »Det er unikt, at en udstillingsarrangør vælger at hente vores eksportrådgivere hjem til et arrangement over tre dage. Det har vi ikke tidligere set inden for maskinbranchen eller underleverandørsektoren,« siger Stig Fugl Lund, der er teamleder i Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet.

Kom som du er Virksomheder, der ønsker at undersøge eksportmulighederne på et af de fem udvalgte markeder, kan blot møde op på udstillingen og få en snak med eksportrådgiverne, eller de kan vælge at booke et møde, og dermed sikre sig, at rådgiveren på forhånd har sat sig ind i casen. Reserveringen af mødetidspunkter kan ske på udstillingens hjemmeside www.vtm2014.dk Fælles for de eksportrådgivere, der er hentet hjem er, at de alle har et indgående kendskab til industrien på de enkelte markeder. På baggrund af den danske virksomheds ønsker kan de finde frem til lige

netop de kundeemner, som kan være relevante at aflægge et besøg, hvor også rådgiveren kan deltage, hvis virksomheden ønsker det.

Det er gratis På VTM2014 er det gratis for de besøgende at anvende eksportrådgiverne, men når de tilbage i de enkelte lande skal yde mere konkret rådgivning, koster det noget. Her er der dog mulighed for at benytte forskellige støtteordninger, og på den måde opnå rabat. Hvilke ordninger, den enkelte virksomhed med fordel kan gøre brug af, og hvad den typiske opgave vil koste, hører også til den information man kan få på VTM2014’s Eksporttorv. »Det at anvende Eksportrådet og ambassadernes handelsafdelinger ved vi har stor betydning for dansk erhvervsliv. Med baggrund i vores erfaring, markedskendskab og netværk guider vi den danske virksomhed frem til en mulig samarbejdspartner. Vores styrke er, at vi både har danske rådgivere, og lokaltansatte specialister.

Den kobling skaber de rigtige resultater i de enkelte lande,« siger Stig Fugl Lund.

Leverandørerne er parate Produktivitet er det overordnede tema for den store værktøjsmaskinudstilling VTM 2014, der finder sted i Odense Congress Center til april. Interessen for udstillingen er så stor, at man har været nødt til tage en ekstra hal i brug for at efterkomme leverandørernes arealmæssige ønsker. »Værktøjsproducenterne introducerer hver især mellem 500 og 1000 nye produk-

28 | DS-bladet nr. 3 2014

ter om året. Alle er udviklet for at sikre den fleksibilitet og indtjening, som industrien efterspørger,« fastslår Søren Lange, Sandvik, der sammen med kollegerne i Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner og Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening står bag udstillingen i Odense. »Derfor er det vigtigt, at man ikke kun

fokuserer på beløbet på fakturaen, og anerkender den værdi vores produkter og rådgivning skaber for virksomheden. Det nytter ikke noget kun at fokusere på pris,« fortsætter Søren Lange.

Hvorfor bedre end andre Omkostningsmæssigt udgør værktøjer til bearbejdning mellem tre og fem pct. af

Uddannelser på messe På værktøjsmaskinudstillingen VTM2014 i Odense vil Industriens Uddannelser informere om de nyeste uddannelser og præsentere et ajourført udbud af efteruddannelseskurser. Desuden holdes den 1. april konference, hvor en række af landets dygtigste og mest målrettede unge industriteknikkere og værktøjsmagere fortæller om deres uddannelsesvalg, og hvilke muligheder det giver.

Industrien står for næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport. Derfor har det i mange år vakt stor undren, at netop de industrielle erhvervsuddannelser har haft en lav status hos både unge og deres rådgivere – forældrene. Det har været »finere« at tage en akademisk uddannelse, men nu tyder meget på, at udviklingen er ved at vende. »Politikerne og beslutningstagerne har fundet ud af, at ikke alle kan være akademikere eller konsulenter og leve af at gennemføre undersøgelser, udarbejde statistikker og skrive rapporter,« siger uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser, Niels Bylund. Industriens Uddannelser har, med reference til både

arbejdsgivere og fagbevægelse, ansvaret for at udvikle de uddannelser, industrien efterspørger. »Produktiviteten i industrien er steget med 300 pct. siden 90’erne. Det er sket fordi medarbejderne har tænkt nyt.

Det handler om at gøre tingene smartere og fx anvende robotter og automatiserede løsninger til de simple arbejdsprocesser.

Herefter er det proces-, anlægs-, programmerings-, opstillings- og indkøringsspecialister, der tager over,« understreger Niels Bylund.

den totale pris for et færdigbearbejdet emne. Omkostningerne til værktøjsmaskinen og lønningerne er stadig de største enkeltposter. »Miljø og bæredygtighed er vigtigt, men hvorfor skal vi altid være 20 pct. bedre end alle andre nationer. Det styrker ikke vores konkurrencedygtighed. Tværtimod.

At vi på trods af denne ulige konkurrence

stadig er i stand til at øge produktiviteten og hente outsourcede opgaver tilbage til Danmark, fortæller noget om, at vi forstår at udnytte maskinerne optimalt. Men kan det blive ved?« spørger lederen af den japanske maskinproducent Mazak’s danske afdeling, direktør Kim Nielsen. »Maskinerne bliver mere og mere komplekse at betjene. Det stiller store krav til

Stort behov I dag uddannes der årligt 80 til 100 værktøjsmagere. Behovet er det dobbelte. 900 industriteknikkere forlader arbejdsmarkedet hvert år, og der uddannes blot 350. Så med den rette uddannelse er jobmulighederne til stede. »Ønsker vi at bevare og udvikle produktion i Danmark, er det vigtigt, vi har dygtige faglærte medarbejdere. Uddannelserne har fulgt med tiden, selvom stillingsbetegnelsen er ændret fra maskinarbejder til industriteknikker. I dag handler det bl.a. om

Niels Bylund, uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser.

konstruktion ved anvendelse af geometriske produkt specifikationer, design og programmering af CAD/CAM løsninger.

Programmering, betjening og opstilling af 3-4-5 aksede CNC-styrede bearbejdningsmaskiner er andre dele i uddannelsen. Så er man god til tal og beregninger er det måske en vej at vælge for de unge,« siger Niels Bylund.

medarbejderne. Derfor er det foruroligende, at blot 19 pct. af en ungdomsårgang vælger en håndværksmæssig uddannelse, som mange desværre aldrig får gennemført. Det er vel industriens største reelle udfordring,« fastslår Kim Nielsen.

BESLAGSMEDE

Af Jens Holme

Venter stadig på obligatorisk uddannelse Beslagsmedene opfordres til konfrontation med hesteejerorganisationer.

Den årlige generalforsamling for beslagsmedene måtte atter i år konstatere, at det eftertragtede lovkrav om obligatorisk uddannelse for at besko og beskære heste er udeblevet. Årsagerne til at et lovudkast er havnet i en syltekrukke er dunkle. Sagen har cyklet frem og tilbage mellem flere ministerier i efterhånden mange år.

Det har utvivlsomt ikke gjort situationen bedre, at flere af de store hesteejerorganisationer og i særlig grad hesteområdet i Videncenter for Landbrug har vendt sig imod lovkravet. Angiveligt af frygt for, at det flere steder i landet – bl.a. i Vestjylland – vil være umuligt at skaffe en certificeret beslagsmed. »Men det bygger på en myte og en løgn,« fastslog beslagsmedenes formand, Jakob Algot, på generalforsamlingen.

Kan køre langt »Der er beslagsmede nok til at dække be-

hovet, og godt nok er vi ikke jævnt fordelt over hele landet. Men vi kan køre langt, hvis der er behov for det,« tilføjede Thomas Vedel Johansen under debatten på generalforsamlingen og fik opbakning fra sine 30 kolleger, der deltog i generalforsamlingen.

Flere deltagere antydede, at det i virkeligheden drejer sig om penge. Hesteejerorganisationerne imødeser, at der hverken kan betales penge under bordet eller sjakres med priserne, hvis kravet om uddannelse bliver obligatorisk.

Direkte konfrontation Peter Busk, der var inviteret som gæstetaler på vegne af Den Danske Dyrlægeforenings sektion for heste, tilsluttede sig kravet om autorisationskrav og anbefalede beslagsmedene, at de direkte konfronterer hesteejerorganisationerne og deres medlemmer med konsekvenserne af deres holdninger. »Hestens Værn og de øvrige rideorganisationer kan umuligt holde til offentlige at indtage et standpunkt, der reelt giver en hvilken som helst klovn lov til at sko heste,« sagde Peter Busk og fortsatte: »Til gengæld skal I give noget for at få

Ny bestyrelse og en enkelt afgående: Fra venstre Tom Nørgaard, formanden Jakob Algot Nielsen, suppleanterne Kjetil Nygaard og Thomas Vedel Johansen, den afgående Michael Kjær samt Brian B. Jensen og det nyvalgte bestyrelsesmedlem Peter Kristiansen.

30 | DS-bladet nr. 3 2014

noget. Som beslagsmede skal I etablere en vagtordning, der giver garanti for, at der altid kan tilkaldes en smed, når der er behov for det. Både i almindelighed og i akutte situationer.« Flere medlemmer Jacob Algot noterede med tilfredshed i sin formandsberetning, at antallet af beslagsmede i DS Håndværk & Industri er steget med seks medlemmer til 117. Han glædede sig over forløbet af det det danske værtsskab i efteråret for den europæiske beslagsmedeorganisation, EFFAs uddannelsesevent.

Danmark skal i 2016 være vært for Europamesterskabet for beslagsmede. Beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri er allerede så småt ved at sætte gang i forberedelserne til arrangementet, bl.a. sender man repræsentanter til dette års EM i England for at få gode ideer.

Genvej til uddannelse Formanden mente, at skoleopholdene og svendeprøverne for beslagsmedelærlinge efter flere års problemer nu er kommet ind i en god gænge under KU Sund (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet). Til gengæld mente formanden, at der kan være grund til nærmere at undersøge om alle mestre, der er godkendt til at have lærlinge, stadig lever op til kravene.

Desuden diskuterede generalforsamlingen det fænomen, at lærlinge i nogle tilfælde er sprunget fra deres uddannelse og har skudt genvej til et svendebrev gennem GVU – den grundlæggende voksenuddannelse – et særligt forløb, hvor erfaring godskrives som praktik.

Efter 15 år som henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem tog forsamlingen en festlig afsked med Michael Kjær. Peter Kristiansen, Strib Beslagsmed ApS, blev valgt som nyt medlem af beslagsmedeudvalgets bestyrelse.

BESLAGSMEDE

En amerikaner kom på besøg

Opmærksomheden var stor, da Esco Buff holdt foredrag for de danske beslagsmede. (Foto: Britt Carlsen)

Den amerikanske beslagsmed og foredragsholder Esco Buff øste af sin erfaringer for de danske beslagsmede.

Humøret var højt og koncentartionen stor, da Esco Buff, stort navn amerikanske hestekredse, holdt et på én gang underholdende og indholdsrigt foredrag for beslagsmedene i DS Håndværk & Industri Arrangementet fandt sted dagen efter beslagsmedenes årlige generalforsamling.

Esco Buffs optræden var opdelt i to: Første del »How to Succesfully Save a Laminitic / Foundered Horse« handlede om den hyppigt forekommende hovsygdom forfangenhed.

Anden del »The Whole Horse Approach to Lameness Problem Solving« tog ud-

gangspunkt i behandling i et mere holistisk perspektiv, hvor beslagsmeden betragter hesten som et »hele« og derfor ikke kun behandler symptomer. Esco Buff talte ud fra de erfaringer, han har gjort på områderne over en periode på 40 år.

Stor betydning Smedekonsulent i DS Håndværk & Industri Steffen Mose er meget begejstret over, at Esco Buff havde sagt ja til at komme til Danmark for at holde foredrag for de danske beslagsmede, som fik fuld valuta for pengene. »Esco Buff er en stor personlighed, som har stor erfaring inden for området. Under foredraget havde han de fremmødte beslagsmedes fulde opmærksomhed, og de lærte alle sammen noget nyt. Og nye input er jo altid godt,« fortæller Steffen Mose.

Med besøget og foredraget er der skabt nye kontakter, som kan bruges fremadrettet for de danske beslagsmede. »Der er ingen tvivl om, at Esco Buff kan være med til at åbne nogle døre for os i USA, når vi skal finde nye kurser for beslagsmedene. Det er meget vigtig for os at have fået den kontakt, for erfaringsudveksling med kolleger i andre lande er med til at dygtiggøre de danske beslagsmede,« påpeger Steffen Mose.

Esco Buff er uddannet beslagsmed i 1974 og ejer Esco Buff’s Professional Farrier Service i den vestlige del af staten New York. Og han er bestemt ikke en hr. hvem-som-helst inden for sit fag. Ud over at have været i faget i 40 år har Esco Buff blandt andet sideløbende taget en bachelor i psykologi og en ph.d. i business administration.

DS-bladet nr. 3 2014 | 31

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Ian Tylak Hansen kan smykke sig med titlen Danmarks første fagpilot. (Foto: Polfoto/Michael Hansen)

Næsten ingen vil bruge en fagpilot Kun fem virksomheder har foreløbig søgt om tilskud til at ansætte en faglært med en anderledes uddannelsesbaggrund end de øvrige medarbejdere.

32 | DS-bladet nr. 3 2014

Enten ved de ikke, at den eksisterer. Eller også kan de ikke se fordele ved den. I hvert fald er det en kendsgerning at kun fem virksomheder til dato har ønsket at blive godkendt til at ansætte en fagpilot.

Og så vidt vides er der til dato kun ansat to fagpiloter.

Det står i kontrast til regeringens og Enhedslistens mål, da de sammen indførte ordningen. Dengang forventede man, at 175 unge håndværkere skulle hjælpes ind på arbejdsmarkedet som fagpiloter.

Fagpilotordningen trådte i kraft sidste år og gælder til og med 2015. Den er de faglærtes svar på videnpiloterne. Hvor videnpilotordningen giver virksomheden tilskud til at prøve kræfter med en højtuddannet, giver fagpilotordningen et tilskud til de virksomheder, der gerne vil prøve kræfter med en anden type faglærte, end dem virksomheden beskæftiger i forvejen.

Konkret betyder det, at det er et krav, at fagpiloten skal have en anden uddan-

nelsesbaggrund end evt. andre faglærte og lærlinge i virksomheden.

Formålet med fagpiloterne er på den ene side at styrke innovation i små og mellemstore virksomheder over hele landet og på den anden side at give unge under 30 år med en erhvervsfaglig uddannelse mulighed for at få konkret erhvervserfaring og en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Løser udviklingsopgave Fagpiloten ansættes til at løse en udviklingsopgave på mindst seks måneder og højst 12 måneder i virksomheden. Formålet med projektet skal være en nyskabende udvikling for virksomheden, der kan skabe ny viden og vækst i virksomheden. Der gives ikke tilskud til driftsopgaver, basal effektivisering eller andre opgaver, som udføres efter på forhånd definerede procedurer, som fx certificering. »Fagpilotordningen kan være en god måde for den lille eller mellemstore virksomhed til at prøve kræfter med andre typer af faglærte, end virksomheden er vant til,« mener chefkonsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann. »Det er jo nemt nok at ansætte en faglært, hvis uddannelse man i forvejen kender – men med en fagpilot får man faktisk tilskud til at ansætte en faglært med en anden uddannelsesbaggrund. Dermed får virksomheden mulighed for at bringe andre kompetencer i spil – relativt risikofrit«, tilføjer hun.

Fagpilot i Saltum Af hjemmesiden www.fagpilot.dk fremgår det, at foreløbig kun fem virksomheder er godkendt til ordningen. En af dem er Saltum Smede & VVS. Ejeren af virksomheden, Jan Mølgaard siger følgende til hjemmesiden: »Vi har skiftet mange gamle gasfyr ud og sat varmepumper op for vores kunder.

Og det kan betale sig at kigge på CO2-besparelser for større bygninger. Vi skal kunne lave nogle beregninger, der dokumenterer besparelsen over for kunderne, fordi der er tale om pæne investeringer, som skal tjene sig hjem. »Det nye er, at vi gerne vil opsamle data over energiforbruget gennem nogle servicekontrakter. Rent praktisk skal nogle følere give besked til et computersystem, når der fx er et uhensigtsmæssigt forbrug. Som

På grund af de fåtallige virksomheder, der har søgt om tilskud til en fagpilot har Beskæftigelsesregion Hovedstaden, der administrerer ordningen, iværksat en kampagne.

NY ORDNING FOR FA

GLÆRTE

A N S Æ T E N FAG P IL OT og få udviklet et nyt pro

jekt med tilskud

Har du brug for innova tion og udvikling?

BESKÆFTIGELSESREGION ERNE I DANMARK

fagpilot skal Ian Tylak Hansen udvikle systemet for os og behandle data,« forklarer Jan Møldrup og fortsætter »Jeg kendte allerede Ian Tylak Hansen, vores nye fagpilot, og havde et godt øje til ham. Han har de kompetencer, vi mangler, da han har uddannelsen som VVS-energimontør.« Udvikling i stedet for afvikling »De nye servicekontrakter bliver et tilbud til små og mellemstore virksomheder og private kunder. Jeg er sikker på, at vi får flere opgaver og mersalg, fordi kunderne allerede kender os og forhåbentlig har tillid til os,« siger Jan Møldrup og tilføjer: »Jeg satser på, at vi gennem dette tiltag kan skabe vækst ved hjælp af servicekontrakterne, og at vi kan få tunet medarbejderne i forhold til at blive bedre energivejledere – Ian skal også lære fra sig. Endelig giver det også et større område som forretning – og det er da langt sjovere at udvikle i stedet for at afvikle.« Danmarks første fagpilot, Ian Tylak Hansen, siger om sin ansættelse:

ww w.fagpilot.dk

»Jeg synes, det er spændende at arbejde med computersystemer i stedet for værktøj. Jeg er nok mere til computere, så jeg forventer at få meget erfaring og ansvar som fagpilot. Og så er det da vildt lærerigt at få lov til at udvikle noget nyt.« Penge nok Fagpilotordningen har 21 mio. kr. til rådighed i perioden 2013-2015 – fordelt på 7 mio. kr. pr. år. Hovedparten af pengene vil havne tilbage i statskassen med mindre langt flere små og mellemstore virksomheder får øje på ordningen og kan se deres fordele ved at benytte den.

Virksomhederne kan søge om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i op til 12 måneder, dog højest halvdelen af fagpilotens løn. Virksomheden opnår kun tilskud såfremt ansættelsen varer 13 uger eller mere. Første udbetaling til virksomheden vil dække de første tre måneders tilskud og vil ske, efter at fagpiloten har været ansat i mere end 12 uger. Herefter vil tilskuddet blive udbetalt månedligt.

DS-bladet nr. 3 2014 | 33

Ledelse

Af Jens Holme

Karina Andersen skal være med til at digitalisere Gyrstinge VVS. (Foto: Bo Gabrielsen)

34 | DS-bladet nr. 3 2014

Gyrstinge VVS ansætter videnpilot Karina Andersen skal bistå virksomheden med at udvikle den interne og eksterne kommunikation.

Som en af få vvs-virksomheder har Gyrstinge VVS i nærheden af Ringsted ansat en videnpilot. Karina Andersen begyndte sit pilot-job i februar efter forinden at have været fire uger i virksomhedspraktik.

Hendes opgave bliver at være med til at udvikle virksomhedens interne kommunikation og styrke virksomhedens kommunikations- og markedsføringsindsats, primært på de webbaserede medier.

Videnkupon Som noget af det første har Karina Andersen bistået Gyrstinge VVS med at søge om 100.000 kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriets såkaldte Videnkuponordning. En støttemulighed, der er målret-

tet små og mellemstore virksomheder med ingen eller begrænset erfaring fra samarbejde med universiteter og diverse institutter. En Videnkupon medfinansierer et konkret samarbejdsprojekt med en videninstitution. »For vores vedkommende skal pengene bruges til at indlede et samarbejde med Teknologisk Institut om at indføre, implementere og forankre et it-projekt her i virksomheden. Projektet har til formål at afskaffe de håndskrevne time- og arbejdssedler. I stedet skal montørerne benytte de såkaldte tablets og klare al rapportering digitalt i et system, der har sammenhæng med fakturering og regnskab,« fortæller Karina Andersen.

Til Gyrstinge ved et tilfælde Hun er cand. mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet og har tidligere været kommunikationsmedarbejder på Ankerhus i Sorø, University College Sjælland og tekstmedarbejder hos Studiebogservice i Roskilde.

Den nye videnpilot kom i kontakt med

Gyrstinge VVS ved lidt af en tilfældighed, da hun blev ledig. »Jeg spurgte ud i mit netværk om nogen kende nogen, hvor jeg kunne komme i virksomhedspraktik. Der var så én der meldte tilbage, at Gyrstinge VVS muligvis var interesseret. Og sådan gik det til, at jeg først kom i virksomhedspraktik her i fire uger og efterfølgende blev ansat som videnpilot,« forklarer Karina Andersen.

Videnpilotordningen er et tilbud til mindre virksomheder om tilskud til ansættelse af en højtuddannet person i et år til at udføre et innovativt projekt. Formålet med ordningen, som ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet, er at styrke vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder ved at støtte deres adgang til højtuddannedes kompetencer.

Ordningen sigter særligt på at få flere højtuddannede ud i områder uden for landets storbyer.

Gaskedler -­‐ Varmepumper -­‐ Radiatorer -­‐ Varmtvandsbeholdere -­‐ Køleunits -­‐ Fancoils -­‐ mv.

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -­‐ salg@ferrotek.dk

www.ferrotek.dk

Direkte prisoptimal import…

Tekniske løsninger og assistance!

DS-bladet nr. 3 2014 | 35

VVS & Kloak

Private borgere og virksomheder har pligt til at melde det til kommunen, hvis de opdager en rotte eller ser tegn på rotter.

Lempelse af krav for at opsætte rottespærrer Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Det er besværligt og kompliceret at få lov at opsætte rottespærrer på privat grund, men på et enkelt punkt er der slækket en smule på kravene.

Den 1. juli 2012 trådte en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v. i kraft. Den indførte en række ny bestemmelser, der skal sikre en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere.

Det hedder bl.a. at kommunen skal denne senest i løbet af otte dage foretage tilsynsbesøg efter anmeldelse af rotter. Dog skal kommunen omgående rykke ud, når det drejer sig om forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder.

Et andet krav i bekendtgørelsen er, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæm36 | DS-bladet nr. 3 2014

pelse af rotter. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og revideres hvert tredje år.

Kommunen skal opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Det samme gælder i forbindelse med byggemodning af kommunale institutioner og parcelhusområder.

Krav om autorisation Alle, der arbejder med bekæmpelse af rotter, skal have autorisation som rottefænger.

Nyansatte i et privat bekæmpelsesfirma kan foretage bekæmpelse af rotter under en autoriseret persons instruktion og på dennes ansvar. Nye medarbejdere skal senest efter tre måneder tilmeldes et autorisationskursus, og autorisationen skal være opnået senest efter halvandet år.

Bekendtgørelsen fastslår, hvad personer, der har opnået autorisation til at bekæmpe rotter, kan foretage sig: 1. indgå kontrakter om sikringsordninger,

2. foretage bekæmpelse af rotter på vegne af en kommune, 3. opsætte rottespærrer i brønde i stik- og hovedledninger, 4. foretage bekæmpelse af rotter hos grundejer eller lejer, hvor der er indgået en aftale om en sikringsordning, og foretage bekæmpelse uden for kommunal åbningstid.

Dobbelt autorisation Specielt punkt tre var væsentligt for kloakmestre og medførte et ramaskrig i branchen.

Af den fremgik det nemlig tydeligt, at for at opsætte rottespærrer på privat grund, hvor arbejdet jo i forvejen er omfattet af autorisationsloven, skulle man samtidig være autoriseret rottefænger. Altså dobbelt autorisation for at opsætte en rottespærre.

På grund af protesterne fra branchen kom sidste år en ændring af bekendtgørelsen, der lemper kravet til dobbelt autorisation.

For at have tilladelse til at opsætte rottespærrer i private stikledninger er kra-

vene nu, at man skal være ansat i et firma med autorisation som kloakmester.

Desuden skal man enten have autorisation som rottefænger eller have bestået en dags kurset i rotters biologi og adfærd. Et tredje krav er, at man skal være uddannet som kloakmester, rørlægger eller anlægsstruktør.

Rottebekendtgørelsen angiver til gengæld utvetydigt, at man skal være autoriseret rottefænger for at sætte rottespærrer op i hovedledninger. Forsyningens eget personale eller ansatte i firmaer, der sælger rottespærrer, må altså ikke opsætte rottespærrer i hovedafløbssystemer eller i forsyningens del af stikledningen, uden at være autoriserede rottefængere.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse, at følgende p.t er godkendt til at afholde en dags kurset i rotters biologi og adfærd: Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Learnmark Horsens og Rørcentret, Teknologisk Institut.

Man skal opfylde skrappe krav for at få lov at opsætte rottespærrer.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 3 2014 | 37

EL & VVS

Ha’ tillid til vores faglighed Energistyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen skal blive bedre til at anerkende og lytte til branchen, for ellers går det ud over sikkerheden og fagligheden.

Af René Kjemtrup, el-konsulent, DS Håndværk & Industri

Er vi installatører en flok halvdovne og småuduelige håndværkere, der ikke kan finde ud at tjene penge?

Eller er vi dygtige og ambitiøse virksomhedsejere, der holder den faglige fane højt og kerer os om sikkerheden for både vores medarbejdere og forbrugerne?

Ikke overraskende mener jeg naturligvis det sidste, men jeg kan desværre konstatere, at jeg ikke altid har opbakning til den holdning blandt vores politikere og hos de relevante myndigheder.

I de seneste seks måneder har sikkerhed og faglighed været i centrum både i pressen og på den politiske dagsorden. Og der har heldigvis været flere områder, hvor vi 38 | DS-bladet nr. 3 2014

er blevet mødt med opbakning, og hvor det reelt ser ud som om, udviklingen går i den helt rigtige retning.

Den kommende erhvervsuddannelsesreform sætter fagligheden meget højt, og forslaget til ny autorisationslov er på nogle områder også positivt i forhold til regelforenkling og synergi mellem brancherne.

Så langt, så godt…

Men der er også ting, der har givet anledning til alvorlig bekymring. Forslaget til ny autorisationslov er i forhold til indførelsen af delautorisationer helt skudt ved siden af.

Det vil forringe det generelle faglige niveau i branchen og på længere sigt føre til mindre konkurrence og dermed stigende omkostninger for forbrugerne. Det vil skabe uklarhed om, hvilke arbejdsområder en delautorisation giver virksomhederne tilladelse til at udføre, og hvem der i sidste ende har ansvaret for installationen.

Kritik af Sikkerhedsstyrelsen Jeg er også alvorligt bekymret for Sikkerhedsstyrelsen, som både på dette og andre områder agerer uhensigtsmæssigt og ikke udviser den faglige eller tekniske kompetence, den øverste myndighed på området bør have.

Og de er ikke den eneste myndighed, der giver os grå hår i hovedet. Energistyrelsen er ansvarlig for ordningen »Godkendt til drikkevand«, som blev vedtaget allerede i starten af 2013, og som fastslår, at alle produkter, der er i kontakt med drikkevand, skal mærkes.

Ordningen blev oprindeligt indført pr.

1. januar 2013, men den dag i dag er der endnu ikke et eneste produkt, der er blevet godkendt, da ingen i Energistyrelsen tilsyneladende ved, hvordan det skal fungere i praksis.

Holder fast i ja-hatten Det tyder på, at myndigheder ikke har forstået eller ikke anerkender den faglige kompleksitet, og derfor ikke kan få tingene til at hænge sammen i virkelighedens verden.

Men selvom det har blæst en del i de seneste måneder, holder vi i branchen godt fast på ja-hatten.

Vi vil gerne spille med, vi skal have en konstruktiv og respektfuld dialog til gavn for både forbrugere og branche, men vi forventer, at både politikere og myndigheder anerkender vores kompetencer, sætter fagligheden og sikkerheden tilbage i højsædet og begynder at lytte til os.

Af Jacob Kirkegaard Hansen, advokat, DS Håndværk & Industri

Dyrt at være med i et kartel Den biografaktuelle film »Kartellet« har atter sat fokus på karteller, og de ofte store økonomiske og personlige konsekvenser, det har for mange af de personer, som er involveret i denne type af lovovertrædelser.

Helt konkret betyder den seneste lovændring af konkurrencelovgivningen en reel risiko for en tur i fængsel med halvandet år bag tremmer for den, eller de, ansvarlige personer. I særlig grove tilfælde og under skærpede omstændigheder kan straffen stige til seks års fængsel. Her til kommer eventuel bødestraf. Det være sig såvel i forhold til selskabet som personlige bøder for den eller de ansvarlige.

Der er dog mulighed for at gå helt fri.

Første mand, der melder sig til myndighederne med oplysninger, der afslører et kartel, undgår straf. Ødelægger konkurrencen Et kartel er en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. Kartelaktiviteter er karakteriseret ved, at de er vanskelige at afsløre, fordi karteldeltagerne har en fælles interesse i at holde aftalen hemmelig.

Undersøgelser, foranstaltet af konkurrencemyndighederne, har vist, at karteller i gennemsnit medfører overpriser på mellem 10 og 50 procent, og at de har en gennemsnitlig levetid på fire til ti år. Kunderne betaler gennem flere år alt for meget for varen eller ydelsen og markant mere, end det ville koste på et marked med konkurrence. Karteller resulterer i højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne.

Der dog vigtigt at understrege, at ikke alle aftaler mellem konkurrenter er at sidestillet med karteldannelse og dermed ulovlige. Man må gerne indgå samarbejder, som ikke begrænser konkurrencen. Disse aftaler er ikke ulovlige, når det er et udslag af samarbejde – eksempelvis et joint venture – der ikke har til formål eller føl-

ge at begrænse konkurrencen indenfor branchen.

Det forbudte DS Håndværk & Industri oplever jævnligt, en betydelig forvirring hos vores medlemmer angående reglerne for karteldannelse, herunder, hvad der er lovligt og ikke lovligt at diskutere med konkurrenter indenfor branchen.

Reglerne behøver dog på ingen må at være vanskelige at gennemskue. En dialog om, hvem af jer, der afgiver bud, eller hvem af jer, der skal vinde, hvordan I fastsætter priser og rabatter, hvordan I deler markedet eller kunderne imellem jer er særdeles problematiske og ulovlige – også hvis man har deltaget i diskussionen uden at sige fra, når andre talte om ovenstående.

Mere konkret viser praksis, at de (ulovlige) aftaler i karteller ofte handler om en eller flere af følgende situationer: Aftaler om at ensrette købs- eller salgspriser, en aftale om ens prisforhøjelser, aftaler om ens rabatter, eller aftaler, der forbyder deltagerne at give rabatter.

Aftaler om, hvad eller hvor meget den enkelte deltager i kartellet må producere eller sælge.

Aftaler om at dele markedet i geografiske områder med forbud mod at være aktiv på hinandens områder. Det kan også være aftaler om at dele kunder eller kundekategorier eller om import- eller eksportbegrænsninger.

Aftaler om at samordne tilbud eller et system, der koordinerer buddene mellem deltagerne gennem forudgående udpegning af den virksomhed, som skal have ordren.

Vigtigt at sige fra For at undgå at blive inddraget i mistanke om kartelvirksomhed er den vigtigeste hovedregel, at man som virksomhed klart

»siger fra« overfor drøftelser af enhver art med konkurrerende virksomheder vedrørende ovenstående forhold.

Hvis en virksomhed er utryg ved en given diskussion med konkurrenter, der muligvis kunne opfattes som værende på kanten af konkurrencelovgivningen, er det meget vigtig, at virksomheden kræver en indførelse i referatet om virksomheden afstandtagen. Såfremt dette ikke er muligt, bør mødet straks forlades af virksomheden.

Som nævnt er der indført fængselsstraf i kartelsager, og politiet har fået nye efterforskningsmuligheder, der gør det nemmere at afsløre karteller. Samtidig giver reglerne fortsat mulighed for, at første mand, der melder sig, går fri.

De nye regler gælder for alle karteller og alle erhverv. Også for karteller, som er etableret før 1. marts 2013 og kører endnu. Der er gode argumenter for, at kartelvirksomheder melder sig selv til myndighederne. Og endnu bedre argumenter for at bringe kartellet til ophør. Jo før des bedre.

Hvis du er i tvivl om reglernes indhold, eller omfang, kan du altid kontakte DS Håndværk & Indstri eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få konkret vejledning og rådgivning til bedst mulig håndtering af den foreliggende situation.

DS-bladet nr. 3 2014 | 39

KVALITETSSTYRING

Af Jens Holme

D&M Design tager en dobbelt whopper Da Knud Flensted-Jensen (tv.) kom til, blev der sat fart i processen, og Michael Knudsen besluttede at gå efter to certificeringer samtidig.

Næstved-virksomheden er på vej til certifikat til CE-mærkning i udførelsesklasse 3 og bliver samtidig ISO 9001-certificeret.

For at overholde reglerne efter den 1. juli og styrke sig i konkurrencen om at få del i de kommende års store anlægsopgaver har D&M Design i Næstved valgt samtidig at få certifikat til CE-mærkning i udførelsesklasse 3 og lade sig ISO 9001-certificere.

Certificeringsbureauet Inspector kommer på besøg i løbet af de kommende uger og sætter kronen på værket for en proces, der ifølge medejer Michael Knudsen har været »overraskende enkel«.

D&M Design er med Michael Knudsens ord »en ganske almindelig, traditionel smedevirksomhed«, der producerer 40 | DS-bladet nr. 3 2014

stålkonstruktioner, bl.a. trapper og altaner.

Lige nu er virksomheden i gang med at effektuere en ordre på 148 altaner til en boligforening i København og en tilsvarende stor opgave i Nærum.

13 medarbejdere på gulvet, en kontordame og de to ejere, Michael Knudsen og Dan Zachariassen, udgør bemandingen.

Ledte efter hjælp Som medlem af smede- og industriudvalget i DS Håndværk & Industri følte Michael Knudsen sig forpligtet til være blandt de forreste med at opfylde betingelserne i EN1090, der giver adgang til CEmærkning af stål til byggeriet.

Alligevel er det først nu, i 11. time, som han selv udtrykker det, at certifikatet kommer i hus. Det hænger sammen med, at han var lang tid om at finde sammen med en dygtig samarbejdspartner, der kunne hjælpe ham med processen. »Jeg har surfet en hel rundt for at finde en konsulent. Problemet var imidlertid, at

jeg aldrig har kunnet finde nogen her på Sjælland. Derfor fandt jeg en samarbejdspartner i Jylland, men det var alt for kompliceret – både geografisk og den måde, samarbejdet udviklede sig på,« fortæller Michael Knudsen.

Den rigtige partner fandt Michael Knudsen først, da han i efteråret blev inviteret til at overvære en audit – den eksamination, der giver adgang til CE-mærkning – hos sin svigerfar og svoger, der driver virksomheden i Klemas Trapper i Næstved. Her fandt han sammen med Knud Flensted-Jensen fra firmaet Nørskov Miljø i Stenløse. »Da faldt der en sten fra mit hjerte. Jeg opdagede, at det slet ikke var så slemt. Jeg hev Knud ind i processen, som jeg allerede var i gang med. Vi startede altså ikke vores samarbejde fra nul. Men nu kom der skub i tingene. Vi lagde en plan med en serie møder, hvor jeg skal gøre nogle ting fra gang til gang,« siger Michael Knudsen.

Nede på jorden »Knuds system er langt mere nede på jorden, end det jeg tidligere er blevet præsenteret for. Det er også derfor, jeg fik den idé at kombinere certificering til CE-mærkning med ISO 9001. Den er god at have på sigt. På et tidspunkt vil der sikkert være kunder, der stiller krav om, at vi kan dokumentere vores kvalitet« forklarer Michael Knudsen.

Knud Flensted-Jensen: »Hvis man bygger systemerne fornuftigt op, så er vejen fra EN1090-certificering til ISO 9001 meget kort. Der er kun nogle få komponenter, som skal lægges oven i. Men man skal selvfølgelig have en god grund for at ville det, fordi der er nogle ekstra omkostninger

til årlige recertificeringer.« Michael Knudsen: »Der skal jo de kommende år anlægges en Femern-forbindelse. Hvis vi skal have mulighed for at få en lille, beskeden rolle dér, forbedrer det uden tvivl vores chancer, at vi har ISO 9001. Det samme gælder bygningen af de nye supersygehuse og det nye fængsel på Falster.« Dokumentationen skal være i orden Om processen henimod de to certifikater fortæller Knud Flensted-Jensen: »Jeg kommer med standardplan for, hvad der skal gøres. Den er lavet så enkelt og kortfattet som muligt. Så diskuterer vi, om det er sådan, at tingene kører her på D&M Design, eller skal vi korrigere på nogle punkter. Men først og fremmest taler vi om, hvordan vi kan få udarbejdet den dokumentation, der kræves.

Næsten alle de smedevirksomheder, vi har med at gøre, opfylder de rent faglige betingelser, men det drejer sig om at få styr på dokumentationen og få fastlagt nogle ensartede procedurer.« Michael Knudsen: »Som jeg har sagt til medarbejderne nede på værkstedet: Vi skal ikke lave tingene fuldstændig om. Vi gør det rigtige. Men nu skal der sættes nogle få ord på det, vi gør.« Gik et trin op Samarbejdet mellem Knud Flensted-Jensen og Michael Knudsen begyndte i starten af december, og skulle egentlig være afsluttet nu her i marts, hvis det blot havde drejets sig om certifikatet til CE-mærkning. Men dels er ISO 9001 kommet med, dels har Michael Knudsen haft travlt med andre opgaver.

Michael Knudsen: »Ydermere er der sket det, at vi oprindelig stræbte efter at lade os certificere i udførelsesklasse 2. Men nu har vi fået en ordre, der forudsætter, at vi er i klasse 3. Derfor går vi et trin op, og det tager lidt længere tid at få på plads.« Overflødigt kursus I modsætning til mange andre har Michael Knudsen valgt ikke lade sig selv eller andre i virksomheden uddanne sig til national svejsekoordinator på de efterhånden velkendte kurser i Aalborg og Odense.

Michael Knudsen: »Jeg havde faktisk allerede tilmeldt mig et svejsekoordinatorkursus. Men jeg fandt ud af, at det ik-

ke er nødvendigt. Enten skal man have en uddannelse eller også kan man blive anerkendt på baggrund af den erfaring, man allerede har. Der er ingen grund til, at jeg hiver 30 dage ud af min kalender, når det ikke er absolut nødvendigt.« Knud Flensted-Jensen: »Ifølge 1090standarden er det certificeringsbureauet, der afgør om svejsekoordinatoren har kvalifikationerne i orden. Hvis han har en internationalt anerkendt uddannelser er der naturligvis intet at diskutere. Der var der så nogen, der fandt på det nationale svejsekoordinatorkursus i Aalborg og nu også i Odense, men det er unødvendigt for ni ud af ti af deltagerne, fordi de i forvejen har de nødvendige erfaringer til at kunne påtage sig svejsekoordinatorrollen.« Flensted-Jensen tilføjer, at Michael Knudsen umiddelbart kan blive godkendt som svejsekoordinator i udførelsesklasse 2. Når det drejer sig om klasse 3 må D&M Design trække på ekstern bistand, indtil Michael Knudsen har opnået den nødvendige erfaring også dér.

Kom ind i kampen Michael Knudsen er ikke typen, der piber over kravene til CE-mærkning: »Jeg synes, det er fair nok, at turen nu kommet til os smede. Kvalitetssikring har været et krav til vvs’erne og elektrikerne i mange år. Det vi laver, kan det gå rigtig galt, hvis det ikke er i orden. Og det gode ved kravet om CE-mærkning er, at det gælder for alle smede i hele Europa. Det er ikke bare Danmark, der er den pæne dreng i klassen.

De nye krav vil uden tvivl medføre en vis form for udrensning blandt de eksisterende virksomheder. Men nok så meget vil det formentlig lægge hindringer i vejen for nye, der vil starte en virksomhed op. Det vil kræve en større udskrivning at have certifikatet på plads, inden den første kunde indfinder sig i butikken.« Og et råd til dine kolleger? »Kom ind i kampen. Det haster, og det er ikke så svært, som mange måske forestiller sig.«

Jubilæum hos Sundby Trapper Ståltrappeproducenten Sundby Trapper, der var blandt de første til at opnå certificering til at CE-mærke stål til byggeriet, har netop fejret 50 års jubilæum.

Morsø virksomheden blev grundlagt i 1964 af smedemester John Iversen, som smede-og VVS-forretning. Omkring 1970 startede produktion og montage af ståltrapper.

I dag producerer firmaet alle former for ståltrapper, værn, altaner og smedearbejde i kombination med træ og glas. Tegninger og beregninger udføres på egen tegnestue. Produktionen foregår i Nordvestjylland, mens firmaets produkter monteres i hele Norden, primært dog i Københavnsområdet, hvor montageafdelingen er beliggende.

Sundby Trapper har bl.a. NOVO, Siemens og Arkitekternes Hus på referencelisten. »Det er dejligt at vi nu har haft certificeringen på plads i to år, så vi har det hele kørt godt ind, inden lovkravets ikrafttrædelse den 1. juli i år,« understreger Søren Iversen der sammen med Carsten Nielsen er indehaver af virksomheden.

Jubilæet blev fejret med en reception for kunder, leverandører og venner af huset den 14. marts på Øst Vilsund Færgekro.

DS-bladet nr. 3 2014 | 41

ENEGI & MILJØ

Solcellebranchen vejrer morgenluft Efter brat fald i 2013 forventer formanden for Solcelleforeningen, at et går fremad i år.

Efter et flyvende 2012, hvor efterspørgslen på solceller på det nærmest eksploderede, var 2013 præget af en markant opbremsning i solcellemarkedet. Men nu er der lys forude, mener man i solcellebranchen.

Det bratte fald sidste år hænger sammen med, at der gentagne gange blev ændret på tilskudsreglerne, som efter politikernes opfattelse var blevet lidt for lukrative for ejerne af solcelleanlæg.

Flemming Vejby Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, ser optimistisk på mulighederne for branchen.

42 | DS-bladet nr. 3 2014

Tilbage i 2012 blev der ifølge Energinet opstillet 70.241 solcelleanlæg i Danmark med en samlet effekt på 381 MW. I 2013 er der kun installeret 14.576 solcelleanlæg med en samlet effekt på cirka 152 MW. Optimisme Trods det voldsomme fald ser man i Dansk Solcelleforening optimistisk på mulighederne for det år, der lige er begyndt. »2013 har været et år med udfordringer for branchen, fordi vi stadig mangler den endelige udmøntning af de gentagne lovændringer, der blev gennemført. Der er fortsat flere usikkerhedsmomenter. Det gælder reglerne for kommunale anlæg, bestemmelser om hvilke anlæg der er omfattet af overgangsordninger og usikkerhed om, hvilken afregningspris solcelleejerne kan regne med,« siger Solcelleforeningens formand, Flemming Vejby Kristensen til Jyllands-Posten.

Han er samtidig forretningschef i energiselskabet EnergiMidt, der også er en af aktørerne i solcellebranchen.

Usikkerheden skyldes, at der stadig mangler en EU-godkendelse. »Det er ikke sundt for en branche, at den gennemlever så stor usikkerhed, som det har været tilfældet i solcellebranchen. Men alligevel fornemmer vi, at markedet nu så småt begynder at rette sig. Solcelleanlæggene bliver stadig billigere, teknikken bliver bedre, og efter boomet i 2012 ved alle, hvad solceller er,« forklarer Flemming Vejby Kristensen.

Solceller i nybyggeri Samtidig vinder solcellerne i stadig højere grad ind i nybyggeriet. »I dag kan solcellerne med en dygtig arkitekt indpasses så fint i nye huse, at de ikke på nogen måde virker skæmmende. Samtidig har lovændringerne betydet, at det for private faktisk er blevet billigere at montere anlæggene. Tidligere skulle anlæggene være på 6 kW for at producere så meget strøm som muligt. Nu tilpasses de husstandens årsforbrug, der typisk kan dækkes med et mindre – og billigere – anlæg,« tilføjer han. »Hos EnergiMidt oplever vi, at privatkunderne igen begynder at efterspørge solcelleanlæg,« siger Flemming Vejby Kristensen. Hos EnergiMidt begynder priserne ved godt 50.000 kr. for de mindste anlæg.

Færre tilbage i branchen Da solcelleboomet toppede, blev der anslået, at branchen beskæftigede cirka 6000 personer. Det tal er faldet, men Flemming Vejby Kristensen har ikke et aktuelt tal. »Der er forsvundet nogle aktører, men medlemstallet i vores forening er stabilt, og jeg tror, at vi nu vil se, at aktørerne får et mere stabilt forretningsgrundlag. Hos EnergiMidt er solceller blot ét forretningsområde, og sådan er det også hos elinstallatørerne. Solcellerne er kommet for at blive,« siger Flemming Vejby Kristensen til Jyllands-Posten.

ENERGI & MILJØ

BedreBolig: Er det mere end fine ord på papir?

BedreBolig (tidligere kaldet Grøn Boligkontrakt) er en ny ordning, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at energirenovere ved at give dem mulighed for en samlet, kvalificeret løsning til at energiforbedre boligen.

Af Carsten Essler Helmer, energikonsulent i DS Håndværk & Industri.

I DS Håndværk & Industri er vi på alle måder enige i hensigten. De danske boligejere skal i meget højere grad motiveres til energirenoveringer, og vi og vores medlemsvirksomheder medvirker meget gerne med vores ekspertise både i forhold til rådgivning og installation.

Men jeg tror, at både de boligejere, der skal motiveres og sætte i gang, og de virksomheder, der skal rådgive og udføre, har

brug for meget konkrete og værdiskabende initiativer, for at BedreBolig ikke ender som endnu en ordning, endnu et frivilligt tilbud, endnu en kampagne, der fungerer fint på papiret, men ikke flytter ret meget ude i det virkelige liv.

BedreBolig giver virksomheder, der beskæftiger installatører med flere mulighed for at uddanne BedreBolig-rådgivere.

Virksomhederne kan derefter godkendes til at levere en samlet rådgivningsydelse til danske boligejere i hele processen i forbindelse med en energirenovering.

Det er en frivillig godkendelsesordning, som så vidt vi kan se på nuværende tidspunkt ligger relativt tæt op af det indhold, der allerede i dag er fx i de efteruddannelsesforløb, brancheforeningerne udbyder på energiområdet.

Vi har også tidligere set forsøg med heleller halvoffentlige ordninger, der promoverede lister over virksomheder med dette eller hint uddannelsesforløb, og som derfor var »godkendt«.

Energirådgivning er grundlaget for udvikling – både for den enkelte forbruger og for samfundet. VE-løsninger skal være bæredygtige, de skal være både praktisk gennemførlige, faglige solide og med gunstige tilbagebetalingstider. Det skal vi altid holde os for øje, og det arbejder vores medlemsvirksomheder for hver eneste dag.

Det er bestemt positivt med tiltag, der hjælper denne proces yderligere på vej.

Men vil BedreBolig være reelt værdiskabende for forbrugerne (og for samfundet)?

Pålægges virksomhederne i virkeligheden en ny byrde i forhold til både uddannelse, kontrol og opfølgning? Og vil det give øget motivation hos boligejerne?

BedreBoligs nye hjemmeside kan ses på: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/ bedrebolig

DS-bladet nr. 3 2014 | 43

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

DS Stålkonstruktion leverer 470 tons stål Virksomheden i Hobro er godt halvvejs i en omfattende leverance til den nye Mærskbygning ved Panum Instituttet, hvor et 16 etager højt forskertårn bliver det nye vartegn.

DS Stålkonstruktion er i gang med at effektuere en af de største ordrer nogensinde. 470 tons stål skal leveres til udbygningen af Panum Instituttet i København.

Frem til næste sommer udbygges Panum Instituttet med en 35.000 kvadratmeter, der skal danne rammen om fremtidens forskning inden for områder som kræft,

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

44 | DS-bladet nr. 3 2014

Med et højhus på 16 etager- lidt større end Rigshospitalet i baggrunden - vil det udvidede Panum Institut sætte sit præg på København. (Foto: C.F. Møller)

hjertesygdomme, demens, sukkersyge og allergi.

Bygningen, der er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller, består af fire lave bygninger i en stjerneformet komposition, der danner base for et højhus i 16 etager. De mange nye kvadratmeter skal rumme biomedicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorium, kantine, cykelkælder og en ny hovedindgang. Hertil kommer ny forplads og campuspark med boldbane, opholdspladser, gang- og cykelstier.

Fire etaper Første spadestik blev taget i august 2012, og projektet er nu så langt i processen, at de første stålkonstruktioner er ved at blive monteret.

Den opgave står DS Stålkonstruktion for. Hobro-virksomheden arbejder som underentreprenør og har siden i sommer arbejdet på leverancen. »Dener opdelt i fire etaper, og den første etape, som vi snart afslutter, svarer til halvdelen af den samlede opgave,« fortæl-

ler projektleder Hans Jørgen Mølgaard til Building Supply. »Det er en meget kompliceret og udfordrende konstruktion. Der er ingen lige vinkler – det hele er skævt og rundt, så vi er glade for at Auto CAD’en er opfundet,« fortsætter han.

Største enkeltprojekt De knap 43.000 nye kvadratmeter har et budget på 1.323 mio. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med de 655 mio. kr.

Bygningsstyrelsen, der er bygherre på projektet, finansierer den resterende del.

Udvidelsen af Panum indgår i planerne for Copenhagen Science City, som omfatter området omkring Københavns Universitets naturvidenskabelige fakulteter, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet. Copenhagen Science City rummer dermed en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

30.000 studerende og medarbejdere har til dagligt deres gang i området.

På podiet bliver prisen og en check på 15.000 kr. overrakt af viceborgmester Niels Rosenberg til direktør Morten Gregersen. Til venstre HR-ansvarlig Janne Houkjær og fabrikschef Ivan Lykke Rasmussen. Til højre tillidsrepræsentanterne René Hansen og Finn Tellstrøm. (Foto: Odder Kommune)

Simpson Strong-Tie giver plads til folk med særlige behov Beskæftigelsesrådet i Odder Kommune har kåret den amerikansk ejede virksomhed som årets mest rummelige arbejdsplads.

Simpson Strong-Tie A/S i Boulstrup lidt uden for Odder har fået den ærefulde titel som årets mest rummelige arbejdsplads i Odder Kommune. Virksomheden fik prisen for sin indsats for borgere og medarbejdere, der har behov for at blive hjulpet videre.

Det er det lokale beskæftigelsesråd, der uddeler prisen. Den gives til en virksomhed, der gør en særlig indsats for at rumme medarbejdere med særlige behov.

Siger sjældent nej Prisen blev overrakt af formanden for beskæftigelsesrådet, viceborgmester Niels Rosenberg, der omtalte de gode erfaringer,

som jobkonsulenterne i Odder Kommune har med virksomheden: »Jobkonsulenterne har sjældent fået et nej, hvis de har henvendt sig med en borger, der har haft behov for at blive hjulpet videre. Det har været borgere, der har været længe væk fra arbejdsmarkedet og derfor har haft brug for et sted, hvor kvalifikationerne har kunnet udbygges og selvtilliden har kunnet genopbygges.

Simpson Strong-Tie har ikke bare lagt arbejdsplads til praktikophold, men fulgt det sociale ansvar til dørs ved i flere tilfælde efterfølgende at ansætte vedkommende. Også egne medarbejdere med arbejdsmæssige problemstillinger har de evnet at fastholde.« Medarbejderne tilfredse I sin takketale erklærede direktør Morten Gregersen, Simpson Strong-Tie, sig stolt og glad for prisen: »Det har altid været et princip for os, at vi gerne vil fastholde medarbejdere, men

også at yde en hjælpende hånd til Odderborgere, der i en periode måske har været uden for arbejdsmarkedet. Der er mange eksempler på, at midlertidige ansættelser har ført til fastansættelse.

At vi nu får denne pris ligger i fin forlængelse af den personalepolitik, som koncernen står får. Som amerikansk ejet virksomhed skal vi leve op til forskellige etiske regelsæt, og herunder hører et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejdsklima.« Morten Gregersen fortalte videre, at en nylig gennemført tilfredshedsundersøgelse har vist, at mellem 80 og 90 pct. af medarbejderne på Simpson Strong-Tie i Odder er meget tilfredse med at arbejde på virksomheden.

Amerikanske Simpson Strong-Tie overtog for ni år siden den daværende familieejede BMF. Virksomheden beskæftiger 105 ansatte og produceres bygningsbeslag af næsten enhver slags. 75 pct. af produktionen eksporteres, fortrinsvis til Norden, Tyskland, Polen og Tjekkiet.

DS-bladet nr. 3 2014 | 45

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

ICS fusionerer til stærk industriel kølevirksomhed Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen har slået sig sammen.

ICS Roskilde A/S og ICS Industrial Cooling Systems A/S i Vojens har efter længere tids samarbejde officielt fusioneret til ICS Industrial Cooling Systems A/S (ICS). Bag ICS står ejerne af de to fusionerede virksomheder, Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen, med hver deres holdingselskaber.

Formålet med fusionen er at skabe en fælles stærk virksomhed på det industrielle

og semi-industrielle kølemarked, hvor især mejerimarkedet, samt nichemarkedet frugt og grønt lagring og modning spiller en stor rolle for ICS. De fælles kompetencer gør ICS i stand til at løfte endnu større opgaver fremover. Senest blev det bevist ved en innovativ varmepumpeløsning for Energicentralen i Bjerringbro, solgt af ICS Energy.

ICS Energy forbliver uændret I forbindelse med fusionen fastholder de to holdingselskaber det fælles ejede selskab ICS Energy A/S som et selvstændigt salgsselskab med fokus på industrielle varmepumpeløsninger. Selskabets formål er udelukkende at lave de bedste energiop-

timerede varmepumpeløsninger for kundens applikation uafhængig af varmepumpeproducent. »Vi ser fusionen som det næste naturlige spring for vores virksomheder for at vokse og blive mere konkurrencedygtige i et marked med relativ få spillere, men hvor opgaverne kun bliver større, og kravene stiger,« siger de to ejere og pointerer samtidig, at de ønsker at fastholde nuværende kunder og kompetenceområder. »Med fusionen af ICS har vi lagt grundstenen for en yderst seriøs industriel kølevirksomhed og bliver i stand til at tage endnu større opgaver ind«, fastslår Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen.

VVS Søberg overtager konkurrent Med købet af Bosse’s Blikkenslagerforretning styrker VVS Søberg sin position i Sønderborg Kommune

Bjarne »Bosse« Clausen (tv.) og Kent Nielsen, VVS Søberg, er blevet kolleger i stedet for konkurrenter.

46 | DS-bladet nr. 3 2014

VVS Søberg har overtaget Bosse´s Blikkenslagerforretning i Sønderborg. Dermed bliver VVS Søbergs en væsentlig større spiller i Sønderborg Kommune, og VVSkoncernen med hovedkvarter i Vojens har nu ca. 165 medarbejdere fordelt på 12 afdelinger i Jylland, på Fyn og på Sjælland. »Målet med overtagelsen af Bosse´s Blikkenslagerforretning er at øge vores aktivitet i Sønderborg kommune samt opnå yderligere stordriftsfordelene samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lokalt,« siger Kent Nielsen, afdelingschef og medejer af VVS Søberg. Han tilføjer: »Det, der har været vigtigst for os i denne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale nærhed og de relationer, der er mellem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder. Og netop

stordriftsfordelene er afgørende i en tid, hvor dækningsbidraget er særdeles presset over alt i byggebranchen.« Den bedste beslutning Efter mange år som selvstændig var salget til VVS Søberg en beslutning, der krævede en hel del overvejelse for Bjarne »Bosse« Clausen. Han fortsætter i VVS Søberg med daglig kontakt til kunderne og medarbejderne. »I alle årene har det handlet om at udvikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af VVS Søberg A/S vil sikre, at både kunder og medarbejdere får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for mig, virksomheden, kunderne og de ansatte,« siger Bjarne »Bosse« Clausen.

Opråb til politikerne: Skat på arbejde skal ned Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Danskerne betaler stadig alt for meget til staten, når lønchecken tikker ind. Det mener et stort flertal af de små og mellemstore virksomheder ifølge en ny måling foretaget af Håndværksrådet.

Kravet om lavere skat på arbejde lyder fra en bred vifte af SMV’erne. Uanset om man opererer indenfor industri eller byggeriet er meldingen til regeringen: Brug vækstpak-ken til først og fremmest at sænke personskatterne.

Foruden at øge arbejdsudbuddet herhjemme vil lavere personskatter give medarbejderne en tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats.

Opsvinget lader desværre vente på sig, og i Håndværksrådet vurderer vi, at der i den grad er brug for et

ekstra skub til landets mindre virksomheder. Det gælder ikke mindst de såkaldte eksportspirer, der står på spring for at erobre nye markeder i udlandet.

Højt på SMV’ernes ønskeliste er også nedsættelse af henholdsvis energiafgifter og selskabsskattesatsen, men også bedre afskrivningsmuligheder og længere betalingsfrister vil falde i god jord hos en del SMV’ere.

SMV’erne har svaret på følgende spørgsmål: Hvilke skattepolitiske tiltag vurderer du, vil udgøre den største forbedring af dine vilkår for at drive virksomhed? (mulighed for flere svar)

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2014

Hvilke skattepolitiske tiltag ønsker SMV'erne?

Nedsættelse af skatten på arbejde Nedsættelse af energiafgifter Nedsættelse af selskabsskattesatsen Bedre afskrivningsmuligheder i øvrigt Bedre afskrivningsmuligheder for investeringer i ny driftteknologi, apparatur og maskiner Længere betalingsfrister, eks. frister for afregning af moms

Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Mindre byggevirksomheder

Mindre industrivirksomheder

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2014

DS-bladet nr. 3 2014 | 47

FORENINGSNYt

Fyns Stift har 125-års jubilæum

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Beslagsmed Christian Müller, Søbjerggårdvej 20, 5240 Odense NØ.

Dracon ApS, Jacek Owsiak, Søballehøjen 40, 5270 Odense N, Lokalafdeling Midtjylland Midtjysk Carporte ApS, Kim Godskesen, Kløvervænget 16, 8620 Kjellerup.

Lokalafdeling Vestsjælland Gundorph´s Hestebeslag, Jens Gundorph, Plantagevænget 1, 4340 tølløse.

Lokalafdeling Randers Omegn Auning traktor- og Maskinværksted A/S, Ole Jacobsen, Østergade 32, 8963 Auning.

DS Lokalafdeling Fyns Stift har generalforsamling og fejrer 125 års jubilæum lørdag den 26. april. Arrangementet foregår på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart. Generalforsamlingen begynder kl. 13.00, og om aftenen er der festmiddag og dans. Mens generalforsamlingen foregår, er der et særligt program for ledsagere. Dagsorden for generalforsamlingen fremsendes til medlemmerne.

På bestyrelsen vegne Fleming Frederiksen, formand

DS Horsens & Omegn

Legat til trængende smedemestre

Lokalafdelingen holder ordinær generalforsamling fredag den 25. april kl. 15.00 på Oasen (Dagnæs Sognegård), Sognevej 3, 8700 Horsens.

Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Dagsorden sendes til medlemmerne.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Der er nu mulighed for at søge smedemester N.P. Rasmussen og hustru Kirstine Rasmussens mindelegat. Legatportioner uddeles til hjælp til trængende smedemestre eller disses enker eller børn. Fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte.

Udbetalinger sker hvert år den 16. maj, som er stifternes bryllupsdag og stiftelsesdag for daværende Gl. Roskilde Amts Smedemesterforening.

Legatet administreres nu af lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd. Ansøgninger skal senest den 22. april sendes til kasserer Gert Christoffersen. På mail: gert@ gcmaskinvaerksted.dk eller til adressen Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Har du spørgsmål kan du ringe på telefon 27 64 60 11.

48 | DS-bladet nr. 3 2014

Lokalafdeling Vest Millit Plastbearbejdning ApS, Louise Agner, Foldinggårdevej 2, 6650 Brørup.

Lokalafdeling MidtVest Stilling Construction v/B. Stilling, Niels P. thomsens Vej 12, 7500 Holstebro.

Lokalafdeling Søndre Birk Vizion VVS ApS Rene Druschke Larsen, Myrholmen 56, 2760 Måløv.

Patricks Beslagsmedie Patrick Pedersen, Hessensgade 15, 1.sal – 109, 2300 København S. Hårlev Smede og Maskinværksted ApS Lars Dam Larsen, tingvej 4, 4652 Hårlev.

Lokalafdeling Sønderjylland Sundeved Beslagsmedie Finn thomsen, Lundsø 2, Ullerup, 6400 Sønderborg.

Lokalafdeling Vendsyssel Beslagsmed Jesper Krogsgaard thise Engvej 22, 9700 Brønderslev.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyringsanlæg Generationsskifte

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg.

Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 3 2014 | 49

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

50 | DS-bladet nr. 3 2014

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Overfladebehandling

Pension

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper og omrørere

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

VVS

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

Svejseudsugning

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

DS-bladet nr. 3 2014 | 51

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

bladet

www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

d e m r e t e d a l DS-b en t r a f å p