DS-bladet nr. 5, 2014 by Magasinet "Industri & Teknik"

14. maj | 2014 I 105. årgang

bladet

Tema om vvs og el:

14-22

Delautorisationer gør grin med fagligheden Ny prisstruktur for vvs-artikler så småt på vej DS Håndværk & Industri har tændt kontakten

Folkeafstemning: Patent domstol er en fordel for små virksomheder 4-6

Håndværkerfradraget i spil igen

Fyns Stift: 125 år og fuld af livskraft 42-44

NO FI O RI I O N A L S S E PROF 5 HK (1) 7

GÆT HVEM, DER HØRER TIL HVILKEN FIORINO:

./md. 949ekkskrl. moms

Fiat Professional med

”Jeg har lidt travlt, og derfor er jeg vild med lidt ekstra power – både til de lange strækninger, som jeg tit kører i hverdagen og til de situationer, hvor det er godt have lidt ekstra under hjelmen …” Brian Hansen, IT-installatør

NO FI O RI I O N A L S S E PROF MTA (2)

r./md. 999ekkskl. moms

”Jeg kan godt lide at holde det hele lidt enkelt og betale for det, jeg har brug for. Det gælder også min varebil, der helst skal være et solidt stykke værktøj med det ekstraudstyr, jeg behøver.” Steen Flint, selvstændig snedker

NO FI O RI I O N A L S S E PROF ER 95 HK (3) P OW d.

r./m 999ekkskl. moms

”Jeg sætter stor pris på komfort, især fordi jeg bruger mange timer i min varebil hver dag – ofte i bytrafikken. Dens komfortdetaljer såsom MTA-gear gør både min hverdag mere afslappet og mit humør bedre.” Rolf Brinck, bybud

HVILKEN FIORINO PASSER TIL DIG? Der er tre udstyrsvarianter at vælge imellem, men fælles for dem alle er en vendediameter på kun 9,95 meter, sparsommelige Euro 5-motorer, 30.000 kilometer mellem service, skydedør, fartpilot og en kapacitet på 538 kilo/2,5 m3 (der i øvrigt også kan opbygges efter dine behov). Prøv en Fiorino – eller tre – hos din lokale Fiat Professional-forhandler. SMS "Fiorino" til 1272 og du vil blive kontaktet inden for 24 timer.

BASERET PÅ FAKTA. FIATPROFESSIONAL.DK Leasing via Fiat Finansiering baseret på (1) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional, ekstraordinær førstegangsydelse 20.800 kr. (2) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional MTA, ekstraordinær førstegangsydelse 22.750 kr. (3) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional Power, ekstraordinær førstegangsydelse 23.150 kr. (1) (2) (3) 15.000 km/år, 60 måneders løbetid, restværdi, bruger indestår, 31.500 kr. Krav om kaskoforsikring og betinget af endelig kreditgodkendelse af Fiat Finansiering. Prisen er ekskl. moms, forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, service og evt. ekstraudstyr. Tilbuddet gælder til d. 31/6-2014.

A+

Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 23,3-24,4 km/l. CO2-udledning: 109-113 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

Indhold

4 Leder: Skaden er sket… 6 Anbefaler ja ved folkeafstemning om patentdomstol

7 Spørgsmål og svar om EU-patent 9 Håndværkerfradrag mindsker sort arbejde 10 Mange uafklarede spørgsmål i ny autorisationslov

10 Besked på vej om ny lov 12 Kort nyt

14 Satsning på el er ved at bære frugt 16 El og vvs i samme hus giver god synergi 18 VVS-firma på usædvanlig opgave 19 Prisstruktur under forandring 20 Et nederlag for erfaring og faglighed 21 Fra ord til billeder og lyd 22 Uniq VVS-Teknik kåret til årets vvs’er

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Tal om sikkerhed og tjen penge

24 Branchenyt 26 Intet fradrag for forskelsbehandling 27 Drop bankgarantien 28 Erhvervsuddannelser populære i landkommuner

30 EUX i Skjern starter med kun ni elever 31 Her kommer alle i praktik i en virksomhed 32 Vær opmærksom ved opsigelse i forbindelse med ferie

TEMA: VVS & EL

bladet

23 Informationsmøde:

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

33 Mentorer skal give gode råd om vækst 34 Kontrol skal have et fornuftigt formål 35 Automatisering kan generere milliarder 36 Jubilæumsgaver forvandlet til 25 iPads 37 Byggetilladelse kan nu søges på nettet 38 Business & branche 41 Barometret 42 Foreningsnyt 49 Leverandørregistret

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Scanpix/Søren Bidstrup

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 6 2014 Udgivelse den 18. juni 2014. Deadline den 26. maj 2014. Nr. 7 2014 Udgivelse den 9. juli 2014. Deadline den 23. juni 2014. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

DS-bladet nr. 5 2014 | 3

Leder

Skaden er sket… Regeringen, Venstre, SF og Liberal Alliance indgik for godt en måned siden en politisk aftale om at ændre autorisationsreglerne – blandt andet så der indføres delautorisationer. Aftalen kommer efter måneders politisk kamp, hvor en samlet branche har protesteret kraftigt over regeringens lovforslag. Forslaget blev stemt ned i Folketinget ved 1. behandlingen i november men gik pludselig glat igennem både 2. og 3. behandlingen i april med de afgørende stemmer fra Venstre. Og det undrer mig. For netop ordføreren fra Venstre stillede på høringen om lovforslaget i januar en lang række kritiske spørgsmål, som tydeligt viste en særlig opmærksomhed på problemerne ved forslaget om delautorisationer. Det har været en lang og sej kamp, hvor vi i DS Håndværk & Industri har brugt mange ressourcer på at udarbejde notater og høringssvar, holde møder med embedsmænd i Sikkerhedsstyrelsen, med de politiske ordførere og ministrene samt på kommunikation til vores medlemmer og i pressen. Vi er ikke blevet hørt – eller rettere vores saglige og grundige argumenter er blevet helt og aldeles overhørt. Jeg føler, at vi fuldstændigt har spildt vores tid. Det er helt urimeligt, at den demokratiske proces på denne måde foregår bag kulisserne som politiske studehandler uden for folketingssalen. Hvad gik så galt? Tja, med hensyn til politik, er der nok ikke noget nemt eller enkelt svar, men der er flere muligheder: Regeringens oprindelige konkurrencepolitiske udspil »Styrket konkurrence til gavn for Danmark« skal munde ud i noget konkret for at vise handlekraft. Uanset hvor tåbeligt indholdet end måtte være. Eller det kan være politikernes manglende mod til at sætte sig op mod Produktivitetskommissionens rapport, som uden indsigt i autorisationsområdet argumenterer for at nedsætte barrierer for fri konkurrence for enhver pris, også selvom det betyder, at forbrugernes sikkerhed og en branches nødvendige kompetenceniveau sættes på spil. Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Vi kan naturligvis også være naive og tro på, at der reelt er blevet lyttet til os. Det fremgår faktisk ikke præcist af den nye lov, hvad der kræves for at opnå en delautorisation. Hvis kravene er tilstrækkelige, er vi ikke som sådan imod – det skal bare være på det rette kompetenceniveau. Uanset hvilket svar, der er det rigtige, er skaden sket, og forslaget er vedtaget. Nu er det vores forpligtigelse som brancheorganisation at kæmpe videre, så den nye lovgivning får så få negative konsekvenser som muligt. Vi har derfor kontaktet erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og opfordret til fortsat dialog i forhold til den konkrete udmøntning af loven.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 5 2014

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet. Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar Fastbox

G X N I A M TJEN D IN

Hvorfor spilde tiden på toilettet? Fastbox har fået en storebror: Fastbox Maxi. Så nu kan du få leveret varer på op til 6 meter på under en time. Regnestykket er simpelt: Den tid, du skal bruge tur-retur fra din kunde for at hente f.eks et toilet hos Solar, bliver nemt over en time. Den tid kunne du i stedet have brugt på fakturérbar tid hos din kunde, mens

FASTBOX Max 10 kg. Max 45x27x30 cm. *) F.eks Solar Zone 1 Leveret på under en time for kun 99,-

varen bliver bragt med en Fastbox Maxi for kun 199,-. Så ved en timepris på 300 kr bliver din nettogevinst over 100 kr. * Du kan få leveret både Fastbox og Fastbox Maxi på større afstande end 10 km. For mere info om zoner og priser se solar.dk/fastbox

solar.dk/fastbox

FASTBOX MAXI Max 25 kg. Max 6 meter længde eller max 4 paller *) F.eks Solar Zone 1 leveret på under en time for kun 199,-

NYHED

Af Jens Holme

Anbefaler ja ved folkeafstemning om patentdomstol Folkeafstemning den 25. maj samtidig med valget til EU-parlamentet bliver afgørende for, om Danmark kan tilslutte sig fælles patentdomstol i EU. Det er langt fra nogen folkelig sag, der skal afgøres, men nok så vigtig for erhvervslivet, når danskerne den 25. maj skal afgøre dansk tilslutning til den fælles patentdomstol. Målet er at gøre det billigere og nemmere at tage patent på et produkt og kunne beskytte patentet.

Per Poulsen, SabetoFlex: »En klar fordel for de mindre virksomheder.« 6 | DS-bladet nr. 5 2014

Med den nye patentreform kan alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol. Det patent kaldes for enhedspatentet. Danmark har sagt, at vi gerne vil være med i enhedspatentet, men det kan vi kun, hvis vi også er med i aftalen om den fælles patentdomstol. Per Poulsen, direktør for virksomheden SabetoFLEX, der bl.a. laver inddækninger til skorstene, ventilationsrør og aftrækskanaler, er blandt de varme fortalere for et ja ved folkeafstemningen. »Som jeg ser det er den fælles patentdomstol en klar fordel for de mindre virksomheder, fordi vi kun skal ansøge om patent ét sted og ikke skal rejse til et andet land, hvis vore rettigheder krænkes,« fastslår Per Poulsen. SabetoFLEX, der har adresse i Roslev nord for Skive, har flere patenter i spil. Per Poulsen ser det som en oplagt fordel, at en afdeling af patentdomstolen kommer til at ligge i København. »Nu mangler vi blot, at der bliver enighed om, at domstolen anvender ét fælles sprog, nemlig engelsk,« siger Per Poulsen. Mindre bøvl Håndværksrådets EU-jurist, chefkonsulent Jeppe Rosenmejer er også tilhænger af et ja ved folkeafstemningen: »Det er en langstrakt og bøvlet affære at opnå patent. I hvert fald hvis man vil have et patent, som rækker ud over Danmarks grænser, men det skal det nye enhedspatent gøre op med. Et ja til patentdomstolen er samtidig et ja til enhedspatentet – en ny patentform, som vil gøre det langt lettere og billigere for små og mellemstore virksomheder at få et patent i EU,« påpeger

Håndværksrådets juridiske chefkonsulent. »I dag skal virksomhederne først ansøge om patent ved Den Europæiske Patentorganisation, og bagefter skal de ud i hver enkel af de 25 medlemsstater og revidere patentet. Det er ikke alene dyrt, det er også en langsommelig proces. Med enhedspatentet skal der kun sendes én ansøgning til ét sted på ét sprog for at få et patent, som automatisk gælder i alle 25 medlemslande i EU.« Også små virksomheder Selvom virksomhederne i praksis kan indlevere patentansøgningen på dansk, skal der vedlægges en tysk, engelsk eller fransk oversættelse. Men udgifterne til oversættelse kan virksomhederne få helt eller delvist refunderet. Det betyder, at omkostningerne ved at få et patent i EU bliver reduceret fra ca. 250.000 kr. til 35.000 kr. Det er en besparelse, som især kommer de små og mellemstore virksomheder til gode. Det kan betyde, at flere virksomheder kommer til at høste frugterne af deres arbejde ved at gøre brug af det internationale patent, så andre lande ikke frit kan bruge deres opfindelser. Og det er ikke kun store højteknologiske virksomheder, som tager patenter, understreger Håndværksrådets EU-jurist. Han nævner, at man i patentregistret kan man finde eksempler på en maler, som har taget patent på en rullevogn til en rullespand og en frisør, som har taget patent på en voksstrip formet efter øjenbrynet. Suverænitetsafgivelse Da der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis EU-patentdomstolen fremover skal afgøre danske sager om krænkelser af patenter, kræver det ifølge grundloven en fol-

FOLKEAFSTEMNING

keafstemning eller fem-sjettedels flertal i Folketinget, hvis regeringen vil tilslutte Danmark den nye EU-patentdomstol. Da der i efteråret ikke var det nødvendige flertal i Folketinget, skal vælgerne derfor til stemmeboksene. Efter reglerne i grundloven, vil det dog kræve, at mindst 30 procent af de stemmeberettigede stemmer nej, hvilket kræver, at stemmeprocenten kommer over de 60 procent, hvis lovforslaget skal falde. To-instans domstol Den fælles patentdomstol etableres som en specialiseret to-instans domstol på mellemstatsligt grundlag. Alle sager føres foran multinationalt sammensatte dommerpaneler med dommere, som har ekspertise inden for patentområdet. Domstolen vil få sit hovedsæde i Paris og have specialiserede afdelinger i München og London. Dommerne i patentdomstolen bliver udpeget af et udvalg, der består af patentdommere og patentagenter. En dom ved EU’s patentdomstol kan ikke ankes. Hvis Danmark stemmer ja til EU-patentdomstolen, har et flertal i Folketinget besluttet, at der skal oprettes en lokal afdeling af EU-patentdomstolen i København. Det kan de andre deltagende lande gøre tilsvarende.

Chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet, anbefaler varmt et ja ved folkeafstemningen den 25. maj.

Spørgsmål og svar om EU-patent Steffen Mose, industrikonsulent, DS Håndværk & Industri, svarer her på de væsentligste spørgsmål omkring indførelsen af EU-patent og folkeafstemningen den 25. maj. Af Jens Holme

Hvornår træder det nye EU-patent i kraft? Ingen ved det præcist. Men et godt bud er 2015 under forudsætning af, at mindst 13 medlemslande, inklusive England, Tyskland og Frankrig ratificerer aftalen inden da. Hvad kommer en EU-ansøgning til at koste? En EU-ansøgning kommer til at koste det samme som det traditionelle europæiske patent (EP-patent), idet besparelsen først opnås, når patentet er udstedt. Besparelsen skyldes primært, at omkostningerne til validering i de enkelte lande bortfalder. Hvad kommer oversættelse og årsafgifter til at koste? Det er ikke endeligt fastlagt endnu. Hvad er det man sparer i forhold til nu? Man sparer udgifterne til hel eller delvis oversættelse af patentspecifikationen til det officielle sprog i de lande, hvori det traditionelle EP-patent bliver valideret. Hvilke sprog kan ansøgningen skrives på? Ansøgningen kan ved indleveringen være skrevet på et hvilket som helst medlemslands officielle sprog. Hvis det ikke er engelsk, tysk eller fransk, skal der efterfølgende indleveres en oversættelse til et af de tre sprog. Hvor kommer EU-patentet til at gælde? I de lande, der har ratificeret aftalen - altså i mindst 13 medlemslande i EU herunder England, Tyskland og Frankrig.

DS-bladet nr. 5 2014 | 7

FOLKEAFSTEMNING

Hvad er fordelene ved et EU-patent? Et billigere patent i de tilfælde, hvor ansøger ønsker patentet udstedt i et større antal lande i EU. Hvad er/kan være ulempen? Det må forventes, at der kommer flere patenter i de lande, der har ratificeret aftalen, end der er under den nuværende patentlov. Med flere patenter bliver risikoen for at krænke andres rettigheder større. Hvem kan søge? Virksomheder og enkeltpersoner i hele verden kan søge om det nye EU-patent. Ansøgere uden for de lande, der er omfattet af den europæiske patentkonvention, skal blot være repræsenteret af en autoriseret EP-agent. Vil det fortsat være muligt at patentere i ét enkelt EU-land – eller nogle udvalgte lande? Ja, det traditionelle europæiske patent vil fortsat bestå, og dermed muligheden for at validere i udvalgte lande. Desuden kan man fortsat i de fleste europæiske lande indlevere en national ansøgning til de respektive landes patentmyndigheder og opnå et rent nationalt patent. Hvor vil konflikter blive afgjort – hvor skal den europæiske patentdomstol placeres? Den kommende EU-patentdomstol vil have sin 1. instans fordelt på Paris, London og München. Desuden vil der blive oprettet et antal nationale og regionale afdelinger af EUpatentdomstolen i enkelte lande og regioner. Endelig vil der blive oprettet en appeldomstol i Luxembourg samt en voldgiftdomstol i Ljubljana og Lissabon. Sidstnævnte vil dog ikke være kompetente til at behandle sager om fx patentkrænkelse og ugyldiggørelse. Hvad betyder det, at konflikter skal afgøres uden for Danmark? Det kan betyde ekstra udgifter til rejser og eventuel anvendelse af udenlandsk, juridisk bistand. Det skal dog bemærkes, at danske jurister også vil kunne føre sager ved EUpatentdomstolen, ligesom det er et ønske fra nogen, at dette også skal være muligt for europæiske patentagenter, der har erhvervet sig de fornødne juridiske kvalifikationer. Hvad vil det betyde, hvis vi får en folkeafstemning i Danmark om den europæiske patentdomstol – og vi stemmer nej? Så vil vi stadig skulle validere et udstedt europæisk patent i de lande, hvor ansøger ønsker, at det skal være gyldigt. Hvordan kan det nye EU-patent beskytte mere effektivt end det gamle Europa-patent? Hvis en dansk patenthaver har et EU-patent, og vedkommende mener, at en konkurrent krænker patentet i et antal lande (for eksempel i Tyskland, England, Frankrig og Holland), skal patenthaveren kun indlede én retssag imod konkurrenten (ved EU-patentdomstolen) i stedet for som nu ved

8 | DS-bladet nr. 5 2014

nationale domstole i hvert land. Det kan mindske sagsudgifterne betydeligt, og patenthaver får vished for, at såfremt konkurrenten kendes skyldig i krænkelse, får dette virkning for alle fire lande. Som det er nu, kan fx domstole i England og Tyskland komme frem til, at et valideret EP-patent er krænket, mens domstole i Frankrig og Holland kan vurdere, at det ikke er krænket. Hvad med eksisterende ansøgninger – kan de overgå til det nye system og dermed undgå validering i alle EU-lande? Hvis der udstedes et europæisk patent på den eksisterende ansøgning, efter at bestemmelserne om EU-patentet er trådt i kraft, kan patentet registreres som et EU-patent. Hvordan skal man allerede nu agere i forhold til, at der på grund af EU-patentet kommer mange flere patenter i EU? Man bør allerede ved opstarten af nye projekter foretage de nødvendige forundersøgelser for at sikre, at man ikke krænker andres patentrettigheder. Det vil sige foretage freedom-to-operate-undersøgelser i hvert af de lande, hvor man ønsker at udnytte patentet kommercielt. Man bør eventuelt også foretage løbende overvågning af konkurrenters verserende ansøgninger, så man om nødvendigt kan forsøge at udvikle sig uden om andres rettigheder i projektfasen. Hvornår kan det være en fordel ikke at gå efter EU-patentet? Hvis man kun ønsker at opnå rettigheder i nogle få lande i Europa. Og hvis man ønsker, at eventuelle retssager vedrørende ens patent ikke skal afgøres ved EU-patentdomstolen, men ved nationale domstole. I så fald kan man indlevere nationale patentansøgninger. Hvornår kan det være en fordel at gå efter EU-patentet? Hvis man har kommercielle interesser i et stort antal lande i Europa, vil EU-patentet være den billigste løsning. Og hvis man ønsker, at eventuelle retssager skal afgøres ved EU-patentdomstolen og dermed med virkning for alle de EU-lande, der har tilsluttet sig ordningen. Hvad er kravet ved folkeafstemningen for en dansk ratificering? At der er overvægt af ja-stemmer. Hvis forslaget skal falde, så kræver det ifølge grundloven at mindst 30 procent af de stemmeberettigede stemmer nej og stemmeprocenten er over 60 procent. Ellers vedtages forslaget.

NYHED

Af Jens Holme

Håndværkerfradrag mindsker sort arbejde BoligJobordningen ud løber til nytår, men er endnu engang i spil omkring regeringens vækstplan.

Små og mellemstore byggevirksomheder er ikke i tvivl: BoligJob-ordningen formindsker det sorte arbejde. Samtidig skaber håndværkerfradraget øget aktivitet og beskæftigelse i byggebranchen – og det vel at mærke i en periode, hvor efterspørgslen ligger noget under normalen. En spørgeundersøgelse foretaget af Håndværksrådet viser, at andelen af byggevirksomheder, som vurderer, at sort arbejde bliver reduceret meget som følge af Håndværkerfradraget, er mere en fordoblet på tre år. Dermed sender virksomhederne et stærkt signal til regeringen om, at man ikke skal undervurdere de positive samfundsøkonomiske effekter af ordningen. 68 pct. af virksomhederne mener, at BoligJob-ordningen medvirker til at reducere det sorte arbejde, mens 20 pct. vurderer, at ordningen ikke har nogen særlig effekt. 12 pct. har svaret, at de ikke ved, om ordningen medvirker til at reducere det sorte arbejde. Samtidig mener seks ud af ti virksomheder, at deres omsætning vil falde, hvis BoligJob-ordningen ophørte med at eksistere. I tilknytning til undersøgelsen siger Håndværksrådet, at håndværkerfradraget medfører, at især de små og mellemstore

Brian Mikkelsen (K) vil fordoble håndværkerfradraget.

Benny Engelbrecht (S) er tvivl.

byggevirksomheder får flere ordrer. Håndværkerfradraget bør derfor gøres til en permanent tilskudsordning for boligejerne, og samtidig bør fradraget være større end de nuværende 15.000 kroner. Potentielt vil et fradrag på bare 40.000 kroner kunne skabe over 20.000 nye job i Danmark. Derudover vil fradraget være et middel til at komme sort arbejde og ulovlig østeuropæisk arbejde til livs.

skal ikke fastholde fradraget, hvis det ender med at bidrage til en overophedning inden for byggeriet, hvor vi vil få opskruede priser og øget import af udenlandske håndværkere.« Adspurgt om det ikke vil være en stor bet for mange håndværkerfirmaer, hvis ordningen forsvinder, siger Engelbrecht: »Det vil ikke være nogen katastrofe, hvis ordningen udløber. Jeg tror, man er indstillet på det inden for byggeriet og disponerer efter, at det kan ske.«

Indgår i politisk spil Synspunktet bakkes op af DS Håndværk & Industri, som opfodrer til at efterligne den svenske ordning og har foreslået, at fradraget hæves til 50.000 kr. for hver husstand. BoligJob-ordningen med håndværkerfradraget er netop nu i spil. Dels fordi ordningen, hvis ikke andet sker, udløber til nytår. Dels fordi der er antydninger af, at ordningen ikke er indeholdt i den vækstplan, som regeringen er ved at forberede. »Vi har ikke afsluttet vores overvejelser om, hvad vi vil med ordningen. Vi vil se på fordele og ulemper,« siger Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht og tilføjer: »Der er mere gang i byggeriet nu, end da fradraget blev genindført i 2013. Vi

Krav om fordobling Det forventes, at regeringen skal have de borgerlige partier med på vognen for at få vedtaget en vækstplan inden sommerferien. Her vil de konservative stille krav om en fordobling af håndværkerfradraget, meddeler den konservative erhvervsordfører, Brian Mikkelsen. Også Venstre og Dansk Folkeparti har erklæret, at håndværkerfradraget skal videreføres og måske gøres permanent. SF og Enhedslisten har derimod meldt ud, at BoligJob-ordningen er en midlertidig foranstaltning og nu bør bortfalde. I hvert fald i sin nuværende form.

DS-bladet nr. 5 2014 | 9

NYHED

Af Jens Holme

Mange uafklarede spørgsmål i ny autorisationslov Den omstridte lov om bl.a. delautorisationer træder i kraft 2. juni, men branchen kender endnu ikke de nærmere regler Efter et halvt års tovtrækkeri og mange protester vedtog Folketinget den nye autorisationslov som en af de sidste handlinger før påske. Loven træder i kraft den 2. juni og følger en aftale, der i ugerne forinden blev indgået mellem regeringspartierne, Venstre, SF og Liberal Alliance. Med den nye lov bliver det muligt for andre faggrupper at opnå delautorisationer på både vvsog el-området. Således vil man i fremtiden se, at en murer eller tømrer kan udføre opgaver på en afgrænset del af elog vvs-området, eksempelvis el i boliger, vand og afløb i boliger og solcelleinstallation.

DS Håndværk & Industri har hele vejen igennem været blandt de mest energiske modstandere af netop den lovændring. »Vores saglige og grundige protester er blevet helt og aldeles overhørt. Jeg føler, at vi fuldstændigt har spildt vores tid med høringssvar og med mange og lange møder med embedsmænd og politikere,« siger direktør Jani Lykke Methmann. Hun frygter, at den nye lov vil gå ud over sikkerheden og udvande kompetenceniveauet på elog vvs-området. Gør grin med branchen Bekymringen deles fuldt og helt af elkonsulent René Kjemtrup, som hele vejen igennem har været tovholder i DS Håndværk & Industris bestræbelser på at advare mod lovgivningen om delautorisationer. I de kommende uger er det også ham, der går ind i arbejdet med at medvirke til

at mindske de faglige virkninger af den nye lov mest muligt. En række spørgsmål er nemlig stadig uafklarede og skal klarlægges nærmere gennem bekendtgørelser og vejledninger, inden loven træder i kraft. »Vi har fx ingen klarhed over uddannelsesniveauet. Hvis vi nu tager den her boliginstallatør inden for el, som skal kunne arbejde med alt fra kabelskabet ude i vejen og til den yderste stikkontakt i private hjem, så kan du blive elektriker på få måneder og efterfølgende blive installatør på yderligere få måneder. Det er fuldstændig at gøre grin med en branche, som har en fire et halvt år lang og meget presset uddannelse. Oven på grunduddannelsen ligger en to-årig installatøruddannelse. Derudover skal du kunne dokumentere et års praktisk erfaring, før du kan blive el-installatør.

Besked på vej om ny lov Sikkerhedsstyrelsen meddeler på sin hjemmeside, at alle installatører og installatørvirksomheder får direkte besked om de nye regler, inden de træder i kraft den 2. juni.

10 | DS-bladet nr. 5 2014

Den nye lov bliver fælles for alle autorisationsområder – el, vvs og kloak. Alle personligt autoriserede bliver automatisk fra 2. juni det, der i den nye lov hedder fagligt ansvarlig. De pågældende får direkte besked i ugen op til den 2. juni i form af et brev fra Sikkerhedsstyrelsen. Brevet indeholder en vejledning om, hvad man skal gøre, inden loven træder i kraft. Vejledningen sendes som brev til den virksomhed, personen er tilknyttet. Autoriserede installatørvirksomheder vil modtage et nyhedsbrev i uge 19. I ugen op til den 2. juni vil Sikkerhedsstyrelsen sende

en besked med et nyt autorisationsnummer og information om, hvad virksomheden skal gøre, inden loven træder i kraft. Sikkerhedsstyrelsen sender sin besked til virksomhedens digitale postkasse. Såkaldte kompetente virksomheder vil tilsvarende få besked. Det bliver i fremtiden ikke muligt at få en bibeskæftigelsesautorisation. Men de bibeskæftigelsesautorisationer, der er udstedt inden den 2. juni fortsætter. I ugen op til den 2. juni vil de pågældende modtage et brev med en vejledning fra Sikkerhedsstyrelsen. Brevet sendes til den virksomhed, hvor den bibeskæftigelsesautoriserede er tilknyttet.

Yderligere er det sådan, at den måske vigtigste del af en elog vvs-uddannelse er den sidemandsoplæring, der foregår i praktikperioderne. Hvor er den henne, når det drejer sig om boliginstallatører?« Positive elementer Selv om vurderingen af den nye lov overvejende er negativ, ser René Kjemtrup imidlertid også positive elementer: »Vi har jo aldrig været imod behovet for en modernisering af lovgivningen, og vi hilser flere af de vedtagne regelforenklinger velkomne. Loven bliver nu den samme for el, vvs og kloak. Det er en fordel for specielt virksomheder, der omfatter flere af fagene. Kvalitetsstyringssystemerne bliver også gjort ensartede. De hidtidige bliver ændret til KLS – altså et kvalitetsledelsessystem fælles for elog vvs-virksomhederne. En oplagt fordel for de virksomheder, der udfører begge dele. Desuden indføres nogle lempelser i kvalitetsstyringssystemet på specielt el-siden. Endelig er det efter min mening værd at nævne, at man i lighed med, hvad der gælder på vvs-området går væk fra den personlige autorisation på el-siden. I fremtiden er det virksomheden, der har autorisationen og i sidste ende ansvaret.« Glæde hos andre Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) glæder sig over den nye lov, som han mener, vil sænke prisen på byggeprojekter: »Med den nye lov gør vi det muligt for eksempel for en murer at efteruddanne sig til også at kunne udføre simpelt vvs-arbejde. Jeg forventer, at forbrugerne vil opleve færre arbejdsskift og lavere priser i forbindelse med et byggeprojekt«, siger Henrik Sass Larsen. Flere magtfulde organisationer, bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Dansk Metal har hele vejen igennem støttet ministerens lovforslag.

Trods energiske protester blev den nye autorisationslov vedtaget af regeringspartierne, SF, Liberal Alliance og Venstre. (Foto: Anders Hviid) DS-bladet nr. 5 2014 | 11

Kort nyt

5000 kiggede på nye maskiner

Omkring 5000 fagfolk fra det meste af landet besøgte den fire dage lange værktøjsmaskinudstilling VTM 2014 i Odense Congress Center. 19 unge tog imod Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanters opfordring til at få en uddannelsesaftale, og inden udstillingen lukkede førte flere af de unge realitetsforhandlinger med mulige arbejdsgivere. Det er anden gang, Værktøjsmaskinudstillingen VTM fandt sted i Odense. Det gør den også om tre år fra den 28. februar til den 3. marts. Her er titlen VTM 2017, og det er fortsat Dansk Værktøjsmaskinhandler Forening, der står bag fagmessen.

Byggecentrum sigter bredere

Byggecentrum, der har ligget i Middelfart siden 1968, har skiftet navn til HUSET. »Det har været vigtigt for os at relancere vores mødecenter med et navn, der i højere grad udtrykker essensen af det sted, vores kunder møder. Det er et sted, hvor alle er velkomne – et hus med rummelighed på tværs af brancher og professioner,« forklarer direktør Jan Røgind Jørgensen. Byggecentrum i Middelfart blev i sin tid bygget som en centralt placeret ramme om hele byggebranchens kursusaktiviteter. »Faktum er imidlertid, at vi i dag har mindst lige så mange gæster fra andre brancher. Når det er sagt, så er HUSET stadig ejet af Byggecentrum, og byggebranchens virksomheder og organisationer er stadig meget velkomne. Men nu løfter vi blikket og kapper båndet til et navn, som i de senere år har været en barriere for udviklingen af et bredere kendskab til vores mødecenter her i hjertet af Danmark,« siger Jan Røgind Jørgensen. Det er kun Byggecentrums afdeling i Middelfart med byggeudstilling, mødecenter, restaurant og hotel, der skifter navn. Resten af Byggecentrum drives uforandret videre fra hovedkontoret i Herlev. 12 | DS-bladet nr. 5 2014

Dagbeviser er en succes

I mere et år har ejere af gulpladebiler kunnet købe et såkaldt dagsbevis, som gør det muligt i en kort periode at benytte bilen til privat kørsel. Nu viser nye tal fra Skat, at der i 2013 blev udstedt knap 20.000 dagsbeviser, der koster mellem 185 og 225 kroner for et døgn. »Det er helt tydeligt, at man har taget det til sig. Antallet af købte dagsbeviser viser klart, at der har været et behov, og at den ordning Skat har skruet sammen, er god og nem at finde ud af. Man kan ordne alt over nettet, og det er positivt, at så mange har benyttet sig af det,« siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, til dagbladet Licitationen. Reglerne for gulpladebiler var tidligere meget restriktive og for mange også uigennemskuelige. Det har gennem årene kostet en del erhvervsdrivende store bøder og en del har oven i bøden måttet betale fuld afgift af gulpladebilen, hvis de blev taget i at køre privat i bilen. Muligheden for at købe dagsbeviser har været diskuteret i Folketinget siden 2008, men det blev først muligt i praksis i januar 2013, da loven først skulle en tur forbi EU.

Hotline til arbejdskraft

En ny landsdækkende hotline – 72 200 350 – giver virksomheder med større rekrutteringsbehov én indgang til at rekruttere arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne. Hotlinen er samtidig et tilbud til virksomheder, som umiddelbart har vanskeligt ved at finde kvalificerede medarbejdere. Bag det landsdækkende virksomhedsberedskab og den fælles hotline står de fire beskæftigelsesregioner i samarbejde med jobcentrene i Danmark. »Det lokale jobcenter vil stadig være det naturlige valg for de fleste virksomheder, som søger nye medarbejdere. Det regionale virksomhedsberedskab træder til i de situationer, hvor en virksomhed har behov for én indgang til større opgaver med fx at rekruttere eller opkvalificere medarbejdere fra flere kommuner. Virksomhedsberedskabet kan også bistå virksomheder, som har svært ved at få ansøgere, som matcher jobbene,« siger fungerende regionsdirektør Merete BingenJakobsen, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Virksomheder, som bruger hotlinen 72 200 350 får én indgang til service, hvor flere jobcentre samarbejder på tværs af kommune grænser om hurtigt og professionel at skaffe kvalificerede ansøgere eller finde andre løsninger, der kan opfylde virksomhedens behov for nye medarbejdere. Når en virksomhed kontakter hotlinen, vil den blive kontaktet af en virksomhedskonsulent fra et jobcenter inden for én arbejdsdag. Virksomheden vil i løbet af tre arbejdsdage få tilbudt kvalificerede kandidater eller andre mulige løsninger.

Fagmedier solgt til Nordjylland

Nordjyske Medier har overtaget majoriteten i virksomheden Danske Fagmedier, der udgiver seks trykte fagblade med daglige netaviser og nyhedsbreve. Virksomheden drives videre i sameje med aktionær Nils Sjøberg, der fortsætter som chefredaktør. Desuden indtræder Morten Petersen, der er direktør og medejer i det ligeledes Nordjyske Medier-ejede selskab, Industry Supply, som administrerende direktør for Danske Fagmedier. Danske Fagmedier omsætter for over 50 millioner kroner om året og beskæftiger 45 medarbejdere, der fortsat skal arbejde fra adressen i Herlev. De fagmedier, der overtages af Nordjyske Medier, er Licitationen – Byggeriets Dagblad, MesterTidende, Jern og Maskindustrien, Motor-magasinet og Transportmagasinet samt NyhedsInformation og netavisen Idag.dk.

Håndværkere skal have ID

Murere, tømrere, elektrikere, vvs’ere og alle de andre omkring 150.000 ansatte inden for byggeriet skal snart have et ID-kort for at få adgang til danske byggepladser. For at få ID-kortet skal håndværkerne have mindst én dags uddannelse i sikkerhed på byggepladser. Ifølge et beslutningsforslag som Enhedslisten har fremsat i Folketinget, og som får opbakning af regeringspartierne og SF, skal alle på byggepladser – såvel danskere som udlændinge – fra og med 2015 være udstyret med det, som partiet kalder et »håndværkerkort«. Kortet skal indeholde oplysninger om blandt andet personens navn, alder, arbejdsgiver, registrering hos Skat, forsikring og ikke mindst uddannelse.

Flere skal have fjernvarme

Fjernvarme er også fremtidens rygrad i energisystemet. Langt den største del af det, som folk har behov for energi til, er boligopvarmning, og den mest effektive metode til nå en fossilfri fremtid allerede i 2035 er at udnytte fjernvarmes fleksibilitet til at bygge et samlet energisystem op om. Det er konklusionen i en analyse, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af EA Energianalyse og Cowi. Analysen indgår som en del af de analyser, der blev bestilt med Energiforliget fra 2012 for at skabe et tilbundsgående beslutningsgrundlag for folketingspolitikerne for fremtidens energi. I dag udgør fjernvarme 50 pct. af den samlede opvarmning i Danmark, men det tal bør hæves markant til 62 pct. frem mod 2035. Det er det mest fornuftige både teknisk og økonomisk, hedder det i analysen.

Prøvesag om manglende skilt

Det koster en bøde på 5000 kroner at overtræde reglerne for skiltning på byggepladser. Det viser den første af i alt 10 prøvesager, som Skat har sendt til anklagemyndigheden. Det oplyser Skat til Licitationen, byggeriets dagblad. Reglerne om skiltning ved byggepladser er en del af regeringens indsats mod social dumping og sort arbejde, som blev vedtaget sammen med Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2012. Reglerne trådte i kraft 1.januar 2013 og indebærer, at der ved byggepladser skal skiltes med, hvilke virksomheder der er involveret i byggeriet. Alle med kontrakt på mere end 50.000 kroner har pligt til at skilte, idet man dog kan nøjes med ét skilt, som indeholder de nødvendige oplysninger om de implicerede entreprenører. Skat kan af hensyn til sin tavshedspligt ikke fortælle de nærmere omstændigheder om den sag, der nu er afgjort med en bøde på 5000 kroner, og heller ikke ved hvilken retskreds, den er ført.

Kommuner er dårlige kunder

En række mindre virksomheder oplever, at de ikke får betaling til tiden, når kommunen er kunde hos dem. En undersøgelse foretaget af a-kassen ASE blandt 1115 virksomheder viser ifølge Børsen, at 16 procent af dem oplever, at kommuner ikke betaler for udført arbejde til tiden. I 2012 lå tallet på 12 procent. Håndværksrådet bakker op om ASE’s undersøgelse, og chef for den politiske afdeling Frank Korsholm, siger, at han kender til flere sager. »Det er jo ikke sådan, at kommunen pludselig går konkurs. Men du skal også gerne kunne arbejde for kommunerne på nogle rimelige betingelser. En af de mest rimelige betingelser er, at man får sine penge for det stykke arbejde, man har leveret,« siger han til Børsen. Avisen har talt med virksomheder, der har fravalgt kommuner, fordi de har oplevet at have penge ude at svømme hos dem. Andre vælger kun at løse enkelte opgaver for kommunen. DS-bladet nr. 5 2014 | 13

TEMA: VVS & EL

Af Jens Holme

Satsning på el er ved at bære frugt DS Håndværk & Industri besluttede for snart to år siden at optage el-virksomheder i medlemskredsen og er godt på vej. I sidste uge deltog DS Håndværk & Industri på El & Teknik 2014 i Odense. Et synligt resultat af den beslutning, landsgeneralforsamlingen traf for to år siden om at sætte strøm på organisationens interessevaretagelse. Beslutningen om også at organisere elvirksomheder blev truffet på grundlag af, at el, styringssystemer, smarte energiløsninger og meget mere får en større og større rolle inden for de områder, som den hidtidige medlemskreds beskæftigede sig med. Fagområder inden for vvs og el flyder sammen, når det bl.a. gælder varme, ventilation og effektiv udnyttelse af energi-

René Kjemtrup: »Vi har en række medlemsvirksomheder, som laver både vvs og el. Dem vil vi gerne kunne servicere på begge områder, fordi tingene selvfølgelig hænger sammen.« 14 | DS-bladet nr. 5 2014

en. Af samme årsag ses en stigende tendens til, at elog vvs-virksomheder slår sig sammen enten under et fælles cvr-nummer eller i et strategisk samarbejde for at kunne tilbyde færdige løsninger til kunderne. Siden generalforsamlingens beslutning, har der i DS Håndværk & Industri været arbejdet med at få den organisatoriske platform på plads. René Kjemtrup er ansat som el-konsulent med den opgave at skabe rammerne for den fremtidige servicering af el-området. En af de største sten på vejen til at gøre scenen komplet er en overenskomst mellem DS Håndværk & Industri og Dansk El Forbund rettet mod den traditionelle el-installationsforretning. Bestræbelserne herpå har stået i skyggen af vinterens store, traditionelle forhandlinger på arbejdsmarkedet, men målet er, at overenskomsten snart kommer i hus. Bedre service til industri René Kjemtrup er fortrøstningsfuld og tror på, at problemerne er til for at blive løst. »Som jeg ser det, er vi allerede nået et godt stykke ad vejen. Når DS Håndværk & Industri har besluttet at organisere el-området, handler det jo ikke kun om de enkelte el-installatører. Vi har en række medlemsvirksomheder, som laver både vvs og el. Dem vil vi gerne kunne servicere på begge områder, fordi tingene selvfølgelig hænger sammen. Det andet område er maskinbyggerne, som også laver el-arbejde, uden de behøver en autorisation og under overenskomsten med Dansk Metal. Her har vi kunnet opgradere den service, vi tilbyder medlemmerne,« understreger René Kjemtrup og fortsætter: »Det drejer sig om et helt særligt område med et anderledes lovgrundlag, og hvor DS Håndværk & Industri nu er langt bedre rustet til at kunne varetage deres interesser. Det er samtidig en styrkelse af branchen, at der nu kommer konkurrence på

området. Maskinbyggerne arbejder inden for rammerne af maskindirektivet, som Arbejdstilsynet – og ikke som for øvrige elvirksomheder – Sikkerhedsstyrelsen er tilsynsmyndighed for. Derfor bruger jeg i øjeblikket en del tid på at komme rundt til de pågældende virksomheder for at høre, hvad vi i DS Håndværk & Industri specielt kan gøre for dem.« Opgør med silotænkning På det øvrige el-område er det René Kjemtrups kongstanke at inspirere installatørvirksomhederne til at komme væk fra silotænkningen, hvor vvsog el-virksomheder udtænker løsninger hver for sig. »Jeg ser det som en stor og vigtig opgave, at de to typer installatørvirksomheder ser sig selv som hinandens supplement og skabe grobund for, at de i fællesskab kan byde på større opgaver inden for bl.a. ventilation og smarte energiløsninger. Det er en gammel kultur i begge lejre, som skal forandres. Tendensen er – også internationalt – at effektive energiløsninger stiller krav om samtænkning af de installationer, som foretages af vvs’ere og el-virksomheder. Jeg har set masser af eksempler på, at bygherrer er gået glip af de optimale muligheder, fordi de tekniske installatører ikke har snakket sammen,« understreger René Kjemtrup og tilføjer: »Men det er naturligvis ikke nok at ruste vore egne medlemmer til fremtidens udfordringer. Hvis det for alvor skal nytte noget, skal vi have fat på dem, der foretager planlægningen af større byggeopgaver. Vi skal gøde jordbunden hos de rådgivende ingeniørfirmaer, som i mangt og meget er mindst lige så silotænkende som den øvrige del af branchen. De skal påvirkes til at have folk, der går på tværs og tænker i energiløsninger. Ellers kan det jo være lige meget, om det udførende led følger med udviklingen.«

Tilmeld dig eService

eService er din digitale genvej til gode tilbud, relevant r책dgivning og sidste nyt fra din branche. Scan koden eller tjek bd.dk/eservice

TEMA: VVS & EL

Af Jens Holme

El og vvs i samme hus giver god synergi

De to ejere, Jesper Mikkelsen (tv.) og John Riber er overbeviste om fordelene ved at have vvs og el under samme tag.

Ejerne af Morud El & VVS ser oplagte fordele ved at gå på to ben. Bl.a. er det nemmere at sælge færdige løsninger til kunderne.

for vvs-delen, mens Jesper Mikkelsen er anfører for el-afdelingen. »Vi har ét cvr-nummer, men deler ellers tingene op, så vi har styr på omsætning og indtjening i de to halvdele af virksomheden,« fortæller John Riber.

»At drive forretning med både vvs og el giver en række fordele, og jeg er sikker på at mange vil følge vores eksempel.« Sagt af John Riber, der ejer Morud VVS & EL ApS sammen med kompagnonen Jesper Mikkelsen. Det var Jespers far, Jørgen Mikkelsen, der grundlagde virksomheden i Morud vest for Odense i 1978. I de første mange år som en vvs-forretning. Men da sønnen omkring år 2000 stod med en færdig el-installatør-eksamen blev firmaet også elektrisk. John Riber begyndte i virksomheden som lærling og tog installatøreksamen i 2006. To år senere overtog Jesper og John ejerskabet af virksomheden. Jørgen Mikkelsen er gået på pension, og de to kompagnoner driver Morud VVS & EL i fællesskab og hver for sig. John Riber er i spidsen

Alle fordelene Ellers er John Riber mest optaget af at fortælle om fordelene ved at have el og vvs under samme tag. »Først og fremmest kan vi sælge løsninger i stedet for enkeltydelser til vore kunder. Det gælder fx varmepumper og andre nyere energiformer. Når en kunde udskifter en oliekedel, så falder valget som regel på en jordvarmepumpe eller en luft-vandvarmepumpe. I begge tilfælde er der både el og vvs med i billedet, og her kan vi præsentere en komplet løsning og en pris, der omfatter det hele. Det samme gælder fx solcelleanlæg, badeværelser og meget andet. I nogle tilfælde vejer vvs tungest, ved andre opgaver er udgangspunktet noget med el. Men der er som regel altid en eller anden kombination mellem el og vand.«

16 | DS-bladet nr. 5 2014

Følges ad John Riber nævner desuden, at der ofte er god synergi og økonomi i at lade vvs-montøren og elektrikeren følges ad på en opgave. »Hvis vi har en opgave i fx Svendborg, så kan vi med fornuftig planlægning sætte de to afsted sammen. Ikke blot sparer vi dermed kørsel og benzin. De kan også optræde som »holde-ved-montører« for hinanden.« Men også når vvs’erne og elektrikerne arbejder hver for sig, kan der konstateres fordele for den samlede virksomhed. Elektrikerne åbner døre for senere opgaver for vvs’erne og vice versa. Og endelig nævner John Riber forholdet til leverandørerne: »Der er efterhånden en del grossister, der handler med både el og vvs. Her kan vi optræde med større styrke og indgå mere fordelagtige aftaler, når vi køber det hele hos samme leverandør, som til gengæld har fordel af en større ordre og af kun at skulle levere varerne ét sted.« Flere på vej John Riber er ikke i tvivl om, at mange elog vvs-virksomheder i fremtiden vil slå kludene sammen: »Det er en tendens, der allerede er ved at brede sig. Især når det gælder virksomheder som vores, der ligger på landet. Herude har vi mange typer anlæg, hvor der skal bruges både el-faglighed og vvs-faglighed.« Mellem de to fagligheder ligger køleopgaver. Dem har de to ejere af Morud VVS & EL besluttet skal håndteres af el-afdelingen under ledelse af Jesper Mikkelsen. Ifølge John Riber behøver det bestemt ikke at dreje sig om store virksomheder for at høste fordelene af at have vvs og el under samme tag. Morud VVS & EL befinder sig i den sammenhæng et sted i den mindre mellemklasse. Virksomheden består af to elektrikere, fem vvs’ere, de to ejere og en bogholder på halv tid. Før krisen var bemandingen den dobbelte.

d e h y n s Verden REMS Multi-Push

Elektronisk skylle- og trykprøvningsenhed med oliefri kompressor. Kun et apparat med mere end 10 programmer til skylning og trykprøvning med trykluft eller vand for drikkevandsog varmeinstallationer o.a.:

»Det var, da det gik helt sindssygt før krisen. Nu satser vi på en rolig udvikling med fornuftig bredde i opgaver, kundeunderlag og antallet af medarbejdere.« Og når det gælder medarbejderne skelnes der ikke mellem elektrikere og vvs’ere. »Ingen er finere end andre. Vores folk bliver aflønnet ens, og de er sammen om at forhandle løn,« understreger John Riber. Nedgørende for fagligheden Aktuelt for den fremtidige udvikling er de to ejere af Morud VVS & EL optaget af, hvad der bliver konsekvenserne af den nye lov om delautorisationer. »Min umiddelbare holdning er, at loven nedgør vores uddannelser, som er mere boglig anlagt end de øvrige håndværkeruddannelser, men jeg kan ikke gennemskue, om loven vil komme til at presse autoriserede firmaer som vores. Mest spændt er jeg på, at finde ud af, hvad de vil stille op med de bestående på mange måder skrappe krav til kvalitetssikring. Om – og i givet fald hvordan – kravene vil blive udbredt til de delautoriserede. Hvis ikke det bliver tilfældet, vil der i hvert fald blive tale om en klar konkurrenceforvridning.« Skudt i hovedet Som kompagnon i en virksomhed, der har at gøre med både vvsog el, har John Riber også en klar holdning til efterårets og vinterens debat om priserne på vvs-produkter. »Den nuværende prisstruktur er totalt uigennemskuelige og skudt i hovedet,« lyder hans ramsaltede kommentar. »Det er helt anderledes på el-området. Her er priserne langt mere faste og med en mere flad og gennemskuelig rabatstruktur. Det samme er vi nødt til at få indført på vvs-området. Branchens organisationer, producenter og grossisterne må sætte sig sammen og finde nogle løsninger, der er til at leve med – og det haster!«

● ● ● ● ● ●

Skylning med vand eller vand-/luft-blanding Desinfektion, Tryk- og tæthedsprøvning med trykluft Tryk- og tæthedsprøvning med vand (prøvningsmetode A, B, C o.a.) Trykluftpumpe Drift af trykluftværktøjer

Nem menunavigation på 26 sprog. Permanent procesovervågning. Dokumentation. USB-interface.

6-4 EN 8 0 g ejlednin

ZVSHK-v 011 1) T 82-2 4 2) T 84 -200 * fra forår 2014 leverbar med gratis softwareupdate. 1) Tæthedsprøvning af drikkevandsinstallationer med trykluft iht. folder T 82-2011 "Tæthedsprøvning af drikkevands-installationer" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland. 2) Desinfektion af drikkevandsinstallationer iht. EN 806-4:2010 og folder T 84-2004 "Skylning, desinﬁcering og ibrugtagning af drikkevands-installationer" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland.

w w w. r e m s . d e

DS-bladet nr. 5 2014 | 17

TEMA: VVS & EL

VVS-firma på usædvanlig opgave Vestkystens VVS fik ordre på fjernvarmeforbindelse under havet fra Salling til Fur, og det stillede ekstraordinære krav til kvaliteten. Efter en del forudgående diskussion blev det sidste år besluttet, at fjernvarmeforbrugerne på øen Fur i Limfjorden skulle forsynes med billig overskudsvarme fra isoleringsproducenten Skamol i Branden på Salling. Det blev Vestkystens VVS med hovedkvarter i Bedsted i Thy, der fik til opgave i løbet af vinteren at samle de 650 meter fjernvarmerør, der skulle trækkes under Fursund og forbinde Skamol og Kraftvarmeværk Fur. Vvs-montør Henrik Poulsen, Vestkystens VVS forklarer, at arbejdet med at samle rørene krævede ekstraordinær omhyggelighed, eftersom rørene skulle ned i 10 meters dybde under fjorden. Normalt bliver blot 10 procent af svejsningerne udtaget til stikprøvekontrol, men alle rørene under Fursund blev kontrolleret. »Bordet fanger, når rørene først er trukket. Derfor blev alle svejsninger røntgenfotograferet, så vi er sikre på, at alt er i orden,« forklarer Henrik Poulsen. Billigere varme Varmen fra Skamol kommer fra virksomhedens tørreovne og er såkaldt luftbåren varme. Skamol har opsat en varmeveksler, der overfører varmen fra ovnene til vandet i fjernvarmerørene. Aftalen med Skamol sikrer de knapt 240 tilsluttede fjernvarmeforbrugere billigere varme. Kraftvarmeværk Fur forventer besparelser på mindst 25-30 procent for den enkelte forbruger. Skamol har forpligtet sig til at sende mindst 5800 MWh under Fursund til forbrugerne på Fur, men håber at kraftvarmeværket vil aftage over 7000 MWh. Aftalen og den øgede kapacitet giver nemlig varmeværket mulighed for at tage yderligere 60-70 nye forbrugere ind. Kraftvarmeværk Fur regner med at skulle investere omkring ni millioner kroner i det samlede projekt. Med omkring en måneds forsinkelse er det planen, at forbrugerne kan skrue op for varme fra molerværket Skamol i slutningen af maj. Speciale Vestkystens VVS, der beskæftiger 15 medarbejdere, har netop fjernvarme som et af sine specifikke kompetenceområder. Virksomheden har tidligere blandt andet lavet fjernvarme i Agger, Thy, Vinderup og Vildbjerg. Efter at have afsluttet arbejdet med Fur er Vestkystens VVVS gået i gang med renovering af fjernvarmeledninger og stikledninger til 80 husstande i Holstebro. En opgave, der skal være afsluttet til september. 18 | DS-bladet nr. 5 2014

TEMA: VVS & EL

Prisstruktur under forandring Af Jens Holme

De største vvs-grossister er positive over for at ændre pris- og rabatstrukturen for branchens produkter. Oven på efterårets debat om priser og rabatter på vvs-produkter er der langsomt ved at komme bevægelse i tingene Efter en åben og konstruktiv dialog med Forbruger- og konkurrencestyrelsen har direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri holdt møder hver for sig med nogle branchens største grossister. Fire møder, som hun beskriver som positive og konstruktive. »Alle har vist stor forståelse for problemstillingen. Der er enighed om, at den nuværende struktur med listepriser og rabatter på op til 90 procent bør ændres,« konkluderer Jani Lykke Methmann. »Men det er selvfølgelig ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Grossistfirmaerne tænker nu hver især over, hvordan det lader sig gøre.« Længst fremme er branchens største grossist, Brødrene Dahl A/S, som har iværksat et forsøg i Aalborg. Grossistfirmaet bygger forsøget på de positiv erfa-

ringer, det har, efter at have været næsten den tilsvarende tur igennem i Sverige og Norge. Må ikke skade forbrugerne Øvelsen med at skabe en mere gennemskuelig prisstruktur finder sted under overvågning af Forbruger og Konkurrencestyrelsen. På denne ene side stiller styrelsen krav om, at DS Håndværk & Industris kontakter med grossisterne ikke på nogen måde må have karakter af samordning af praksis vedrørende priser eller andet, der begrænser den fri konkurrence og kan være til skade for forbrugerne. Omvendt har styrelsen selv erkendt, at der er behov for en ændret prisstruktur på området. Sagen blev på sat på spidsen i en udsendelse i forbrugermagasinet Kontant på DR i efteråret, der hævdede at kunne afsløre grelle forskelle på priserne hos nogle udvalgte vvs-forretninger og de tilsvarende produkter, man kan købe på nettet. Udsendelsen blev kritiseret for at sammenligne æbler med pærer, bl.a. fordi de sammenlignede produkter ikke var identiske og i nogle tilfælde ikke godkendte. Men samtidig kom en kritik op til overfladenden, der har været rejst af adskillige vvs-installatører gennem flere år. Det er urimeligt, at der på den ene side findes listepriser og på den anden side

rutinemæssigt gives rabatter på 70-80-90 procent. Drejer sig ikke om priser »Det er nødvendigt at understrege, at dialogen med grossisterne ikke på nogen måde handler om at aftale priser i hverken opadgående eller nedagående retning. Den drejer dig alene om at sænke listepriserne og tilsvarende sænke rabatterne.« siger Jani Lykke Methmann. »På et helt neutralt grundlag er målet at skabe rammer for en mere reel og gennemskuelig struktur og dermed skabe tillid til et mere sundt marked. Som det er nu, er det ubegribeligt for de fleste, hvornår man får den ene og den anden rabat, når man handler med grossisterne. Samtidig skal installatørerne bruge urimelig lang tid på at finde ud, hvad der er den reelle pris,« siger Jani Lykke Methmann. Tidligere var el-området præget af en lignende forvirring om de reelle priser på forskellige produkter. Her har det imidlertid kunnet lade sig gøre at skabe større åbenhed. Det er det samme mål, DS Håndværk & Industri har på vvs-området. »Jeg føler, vi er godt på vej. Tingene er naturligvis ikke afgjort med den hidtidige proces, vi nu har haft. Vi vil følge sagen helt til dørs, indtil der foreligger en tilfredsstillende løsning,« fastslår direktøren for DS Håndværk & Industri.

DS-bladet nr. 5 2014 | 19

TEMA: VVS & EL

Af Jens Holme

Et nederlag for erfaring og faglighed Lars Lykkegaard, vvs-installatør i Brabrand ved Aarhus, kalder loven om delautorisationer uigennemtænkt og efterlader branchen med en masse ubesvarede spørgsmål. For nogle år siden stod vvs-installatør Lars Lykkegaard i spidsen for et Aarhus-oprør mod Sikkerhedsstyrelsen. Med en demonstration, der delvis lammede trafikken i den indre by, protesterede han og flere kolleger mod Sikkerhedsstyrelsens langsommelige behandling af overtrædelser af autorisationsloven. Nu er Lars Lykkegaard på barrikaderne igen. Denne gang gælder det modstand mod folketingsflertallets reform af autorisationsloven. »Som jeg ser det, er loven en underkendelse af og manglende respekt for den viden og kunnen, der beror på en målrettet uddannelse og ikke mindst på en lang erfaring,« fastslår en vred Lars Lykkegaard og fortsætter: »Selv om mine montører har været uddannet i 10-15 år, så er der jævnligt noget,

de er i tvivl om og som de ringer og spørger mig om. Hvordan vil det så ikke være, hvis man står i en situation med en svag uddannelsesbaggrund og mangel på nogen at spørge til råds?« »Det her handler ikke om brødnid, men jeg kan være dybt bekymret for vores rene, gode drikkevand, som vi alle sammen sætter så stor pris på,« tilføjer Lars Lykkegaard. Ubesvarede spørgsmål Han opregner en række spørgsmål, som er uafklarede i lovteksten: »Hvor går grænsen mellem det simple og det, der kræver en hel autorisation? hvem har ansvaret, hvis der sker en vandskade? og hvem står med aben, hvis nogle såkaldte hushåndværkere har lavet en fejl inde i huset og vvs-installatøren har sørget for tilslutningen til det offentlige net? Hvem kontrollerer, at forskellige håndværkerfirmaer reelt har en delautorisation? og hvad med de krav om kvalitetssikring, som gælder for os andre?« Lars Lykkegaard giver samtidig ikke meget for argumentet for at gennemføre lovændringen, nemlig at den vil styrke

konkurrencen. »Den er i forvejen rigeligt hård. Det kan jeg da se her i Aarhus. Hvis politikerne rekvirerer vores regnskaber, vil de kunne se, at vi er helt ude på marginalerne, når det gælder vores indtjening.« Traditionelt vvs-firma Det er 11 år siden, at Lykkegaard grundlagde sin vvs-virksomhed i Brabrand ved Aarhus. Et almindeligt, traditionelt vvsfirma, som han selv udtrykker det. Lars Lykkegaard VVS ApS beskæftiger ni personer, hvoraf tre er fuldtidsbeskæftiget med oliefyrsservice i samarbejde med oliefirmaet OK. En enkelt person er beskæftiget med jordvarme, varmepumper, solvarme og den slags, mens resten har forskellige opgaver for privatkunder, erhverv, pensionsselskaber og foreninger. På spørgsmålet om, hvad virksomheden mest beskæftiger sig med, lyder Lars Lykkegaards svar: »Småting«. »Da det gik rigtig stærkt før krisen, så endte det ofte med, at vi blev bedt om at renovere det meste af huset, når vi var tilkaldt for at lave noget i et badeværelse. Det gik næsten for stærkt, men nu går det til

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

20 | DS-bladet nr. 5 2014

www.cmjern.dk

gengæld langsomt. I hvert fald er det svært at se langt frem tiden. Det skyldes ikke kun forbrugernes manglende lyst til at investere, men hænger også sammen med, at jeg bevidst har valgt at lægge vægt på servicesiden og ikke byde ind på store byggerier. Det er for usikkert og risikabelt.«

solgte materialerne til min nettopris plus 20 procent. Det forklarede jeg i bunden af fakturaen, og det blev tilsyneladende taget for gode varer af kunderne Det er tankevækkende, men hermed er ikke alle problemer løst. Der er mange, der ringer og spørger, hvad jeg tager i timen.«

Dansen om priserne Lars Lykkegaard er ikke kun bekymret over den nye lov om delautorisationer. Han er også optaget af efterårets og vinterens diskussion om vvs-installatørernes fortjeneste på materialer og timepriser. »Vi har helt sikkert været for ringe til at få vores timepriser op på et realistisk niveau. Det rammer os nu, hvor kunderne via nettet kan kigge os i kortene, når det angår priserne på materialer. Og i det hele taget er prisstrukturen voldsomt uoverskuelig både for kunder og installatører. For en måneds tid siden sendte jeg femseks fakturaer ud, hvor jeg vendte det hele på hovedet. Jeg tog 895 kr. i timen og

Oprøret gav pote Aktionen i Aarhus i sommeren 2011. Kom der det ud af det, som du havde håbet? »Ja, det synes jeg. Der kom da fokus på det problem, at mange kørte rundt og lavede vvs-arbejde uden at have autorisation, og vi fik sparket Sikkerhedsstyrelsen i gang med at gøre noget ved problemet. Jeg fortsætter stadig med at indgive anmeldelser. Hver gang jeg ser nogen, jeg ikke kender, køre rundt i byen og skilter med at være autoriserede, så tjekker jeg dem. Findes de ikke i registret overgiver jeg sagen til DS Håndværk & Industri.« Er der basis for et nyt oprør mod den nye autorisationslov?

Lars Lykkegaard: »Loven om delautorisationer er et nederlag for faglighed og erfaring.«

»Det tror jeg næppe. Sagen om de manglende autorisationer handlede om lovovertrædelser, der ikke blev grebet ind overfor. Loven om delautorisationer er vedtaget af et flertal i Folketinget. Det må vi trods alt respektere, og så må vi jo se, hvad der sker.«

Fra ord til billeder og lyd El- og vvs-uddannelser tager nye undervisningsmetoder i brug, såkaldt flipped learning. Tykke bøger og tung teori er ved at blive afløst af billeder, lyd og videoer på landets elog vvs-uddannelser. Det er besluttet, at alle elektriker- og vvslærebøger fremover skal indeholde links til videoer, så eleverne kan få undervisning i levende billeder og lyd, fortæller René Bugge Bertramsen, sekretariatschef i EVU, der står for at lave uddannelsesmateriale til elektriker- og vvs-skoler i hele landet. »Det at sætte sig ned og læse, hvad du skal kunne med dine hænd er, det er svært. Men det er nemmere at se på en video, hvordan du for eksempel skal bøje et kobberrør,« siger han til DR Nyheder. René Bugge Bertramsen mener, at tiden er løbet fra de klassiske lærebøger, som i

dag bliver brugt på landets tekniske skoler. »Det er ikke ligesom for 10 år siden, hvor man tog en eller anden stakkels ung mand på en 17-18 år, satte ham ned på en skolebænk og sagde: »vær så god, læs de her 100 sider, og når du har lært dem, så går du til en prøve.« Det er der jo ikke nogen, der gider i dag. I hvert fald ikke på vores uddannelse.« Mere effektiv undervisning Det første kompendium med video-undervisning bliver sendt ud i hele landet efter sommerferien - og herefter vil flere bøger løbende komme til. Kompendiet vil indeholde såkaldte QRkoder, som er en form for stregkode, de studerende kan scanne med deres telefoner. Når koden er scannet, kommer der en video med undervisning frem på skærmen. Forhåbningen er, at det nye pensum vil tiltrække flere elever til uddannelserne og give bedre kvalitet i undervisningen, siger

René Bugge Bertramsen. »Du har en lærer, der står og taler til dig på en video. Du kan se den i undervisningslokalet, men du kan også se den hjemme hos dig selv – det vil eleverne gerne selv styre. Og når det er sådan, så lærer de faktisk mere effektivt. Den der terpekultur er på vej ud.« Også i folkeskoler Det er i øvrigt ikke kun på erhvervsskolerne, der satses på video-undervisning. I flere danske folkeskoler dropper man i nogle timer det klassiske tavleoplæg, og i stedet ser eleverne små videosekvenser derhjemme, inden timerne begynder. På den måde kan læreren bruge sin tid på at hjælpe eleverne med lektierne, når de er på skolen. Undervisningsformen kaldes »flipped learning« eller »flipped classroom« og blev udviklet i 2000 af en amerikansk universitetsprofessor.

DS-bladet nr. 5 2014 | 21

Tema: VVS OG EL

Uniq VVS-Teknik kåret til årets vvs’er

Netportal har kåret årets håndværkervirksomheder i 11 kategorier på baggrund af anmeldelser fra forbrugerne. En storsmilende Jacob Lundsgaard, ejer af Uniq VVS-Teknik ApS blev i april ved et storstilet arrangement i Cirkusbygningen i København kåret til årets vvs-firma. Det er den private netportal anmeld-haandvaerker.dk, der står bag. Portalen er en smiley-ordning for håndværksvirksomheder, hvor kunder kan give deres mening til kende i forbindelse med en opgave som et håndværkerfirma har udført. Kåringen af vindere i 11 branchekategorier har baggrund i 20.000 danskeres anmeldelser af flere end 2000 håndværksvirksomheder. Ud af disse blev 64 slutnomineret, før en dommerkomite udpegede de endelige vindere. Stor betydning Jacob Lundsgaard gør ingen hemmelighed af, at han lykkelig for udmærkelsen. 22 | DS-bladet nr. 5 2014

En glad Jacob Birkelund i midten blev kåret til årets vvs’er ved et arrangement i Cirkusbygningen i København.

»Vi var også nomineret i 2012, og denne gang lykkedes det at komme helt til tops. Det betyder meget for en forretning som min, der hovedsagelig betjener private kunder. Det er ikke sjældent, jeg ser, at kunderne har udskrifter liggende fremme af andre kunders anmeldelserne på nettet, når jeg er ude at give tilbud. Men det er naturligvis også en pris, der forpligter.« Jacob Lundsgaard har drevet sit vvs-firma i Stenløse i ti år, og virksomheden består af i alt fire medarbejdere. Nøglen til at få så gode anmeldelser, at man bliver kåret til årets håndværker, ligger ifølge Jacob Lundsgaard i at gå op i detaljen. »Det drejer sig om at have gode medarbejdere og være over dem med at sikre, at kvaliteten er i top, og vi behandler kunderne ordentligt.«

Han opfordrer aktivt sine kunder til at indgive en anmeldelse af det arbejde, hans virksomhed har udført, og indtil videre er det altså lutter gode anmeldelser, kunderne har afleveret. Initiativtageren bag kåringen af »Årets Håndværker 2014«, Peter Møller Birkelund fra anmeld-haandvaerker.dk konstaterer, at den gennemsnitlige vurdering fra kunderne af håndværkernes arbejde er steget siden sidste år. »Det tyder på, at håndværkerne tager sig sammen til at levere den ekstra gode service. De danske forbrugere er kræsne og er blevet vant til at styre uden om de dårlige håndværkere ved en simpel Google søgning eller opslag i håndværkernes karakterbøger på anmeld-haandvaerker.dk,« siger Peter Møller Birkelund.

Tal om sikkerhed og tjen penge Informationsmøde om arbejdsmiljø for små bygge- og anlægsvirksomheder

Der vil i løbet a f e f te r å r et bliver af holdt 14 mød e r i r e s te n a f Da n m a r k

27. maj 2014, kl. 13.00-16.00, Campus Bornholm, Minervavej 1, Rønne • Har du også fået brev om besøg af Arbejdstilsynet? • Er du i tvivl om din virksomhed lever op til arbejdsmiljøkravene? • Vil du gerne sikre dine medarbejdere noget bedre? • Er du interesseret i andre virksomheders erfaringer?

• Vil du høre om mulighederne for økonomisk tilskud og andre former for hjælp til arbejdsmiljøarbejdet? • Vil du kigge på/have demonstration af tekniske hjælpemidler? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri Tlf. 6617 3333 · Mobil 2070 0135

Vær med til at knække ulykkeskurven Læs mere og tilmeld dig på www.bar-ba.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 23

BRANCHENYT

Personlig pleje til pumper

Store tanker under bruseren

En undersøgelse foretaget for bruser- og armaturproducenten Hansgrohe afslører, at syv ud af ti får nye ideer under bruseren. Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med lanceringen af de nye Raindance Select brusere fra Hansgrohe. Følelsen af vandet sammen med brusebadets ro og alenetid hjælper med at generere nye idéer og friske tanker. Andre interessante resultater fra undersøgelsen viser, at folk tilbringer i gennemsnit 70 minutter på badeværelset hver dag. Kvinder bruger længst tid med et gennemsnit på 73,39 minutter mod mænds gennemsnitlige 67,08 minutter. De 25-34-årige går oftest i bad, mens de 55-64-årige er den aldersgruppe, der har længst mellem badene. Undersøgelsen er foretaget i otte forskellige lande. 4000 personer i alderen 18-64 år fra Brasilien, Kina, Frankrig, Tyskland, Sydafrika, Spanien, Storbritannien og USA er blevet spurgt om deres brusevaner.

Nemmere at vælge varmeanlæg

I dag er der mange muligheder inden for både jordvarme, solenergi og pillefyr, når det gamle varmeanlæg skal skiftes ud. Det kan gøre det svært at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning, men nu vil Gyrstinge VVS gøre beslutningen nemmere. Derfor har Gyrstinge VVS indrettet et showroom, hvor alle kan komme ind fra gaden og se på forskellige varmeanlæg og høre mere om dem. »Et nyt varmeanlæg er en stor investering, og derfor kan det være rart at se på de muligheder, der findes, inden man træffer en endelig beslutning. I vores showroom kan man komme og se vores sortiment i varmeanlæg, så det er lettere at danne sig et billede af, hvad de kan, og hvad der vil passe bedst til de krav og de behov, man har,« siger vvs-installatør Niels Olsen fra Gyrstinge VVS. Gyrstinge VVS blev etableret i 1949 og leverer og installerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr og anlæg til sol- og jordvarme. Herudover udfører Gyrstinge VVS almindeligt VVS-arbejde og tilbyder serviceaftaler på varmeanlæg. Virksomheden har særlig ekspertise inden for alternativ energi. 24 | DS-bladet nr. 5 2014

Grundfos Service & Solutions er et nyt servicekoncept, der følger pumpen »fra vugge til grav« og sikrer, at pumpen arbejder optimalt og mest driftsøkonomisk gennem hele dens levetid. »Hos Grundfos har vi altid set salg og service som to sider af samme sag,« forklarer Claus Witt, administrerende direktør i det danske salgsselskab. »Og service er bl.a., når vi sikrer, at Grundfos-pumpen følger med tiden og er et godt køb gennem hele dens levetid. Derfor har vi udviklet Grundfos Service & Solutions som et tilbud, hvor kunderne kan tilvælge ydelser og services i takt med, at drift og behov ændrer sig med årene.« Grundfos Service & Solutions bygger på fem indsatsområder, og på alle områder er det Grundfos-specialister inde for hvert sit område, der leverer ydelsen. Hele konceptet har fokus på pumpedrift ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Allerede når pumpen startes første gang, kan der være penge at tjene, fortæller servicelederne Ole Schmeltzer og Morten Skovby Nielsen, der er ansvarlige for Grundfos Service & Solutions i henholdsvis Brøndby og Bjerringbro. Med en aftale om idriftsætning er den mest optimale og energieffektive drift sikret fra dag 1. Denne sikkerhed kan opretholdes gennem hele pumpens levetid ved hjælp af servicekonceptets tilbud om reparation og vedligehold. »Der er jo løbende behov for justering, og det er som regel bedre økonomi for virksomhederne at lade os sørge for, at installationerne er i topform, mens deres egne medarbejdere fokuserer på andre opgaver,« siger de to serviceledere. »Vi er jo bl.a. i stand til at stille diagnoser, fejlfinde og justere på baggrund af flow- og trykmålinger.«

TraceTool holder styr på det hele

Der nu flere end 200 installationsvirksomheder i Danmark, der anvender TraceToolsystemet fra CalWin A/S. TraceTool er et komplet værktøjs- og materielstyringssystem til installationsog entreprenørbranchen. Systemet holder kort og godt styr på alt virksomhedens værktøj og materiel, både det personlige værktøj, fællesværktøjet, bilerne, byggepladser/containere med mere. Systemet indeholder desuden en lang række features for installatøren, bl.a. lovpligtige eftersyn på værktøjet, administration af certifikater og meget mere. Ifølge direktør administrerende direktør Carsten Rasmussen, CalWin opnår installatørerne med TraceTool systemet en række ressourcemæssige og økonomiske gevinster, som efterfølgende kan aflæses direkte i regnskabet.

Hurtig levering fra Solar

Solars Fastbox har fået en storebror, som kan håndtere de større og mere voluminøse leverancer. Står montøren ude hos en kunde med fx et defekt toilet, behøver han ikke at spilde tiden på at køre til grossisten. Med et par klik på smartphonen eller en tablet kan han bestille leverancen som en Fastbox Maxi i Solars Webshop, som kvitterer med leverancen inden for en time. »Vi er glade for, at vi med en Fastbox Maxi nu kan opfylde installatørernes behov for hurtig og effektiv levering af de større emner. Mange af vores kunder bruger jo Fastboxen flittigt, og tilbagemeldingerne fra dem er, at udover at Fastbox-konceptet sparer tid og de undgår unødige køreture til grossisten, resulterer Fastboxen rent faktisk også i ekstra opgaver,« forklarer Jimmi Berg, Direktør VVS, Solar Danmark A/S. »Det optimale er selvfølgelig at planlægge den kommende dags leverancer og bestille dem dagen før inden kl. 18, og få leveret varerne på aftalt sted næste morgen kl. 7. Men opstår behovet alligevel, og man står og mangler et større emne, er Fastbox Maxi en rigtig god løsning. Installatørerne kan nemlig få leveret varer på maksimum seks meter eller hvad der kan være på fire paller,« tilføjer Jimmi Berg. Fastbox Maxi’en levereres inden for en time og til en fast pris på 199 kroner hvis distancen ikke overstiger 10 kilometer. Til sammenligning kan en almindelig Fastbox indeholde produkter op til maksimum 10 kg. og leveres til den faste pris på 99 kroner. Regnestykket er simpelt. En montørtime koster i dag +300 kroner, og en Fastbox Maxi løser opgaven for 199 kroner, og det betyder altså at installatørerne scorer en fortjeneste på minimum 100 kroner hver gang.

Energirådgivning på højt niveau VVS-Søberg-gruppen med hovedkvarter i Vojens har etableret en afdeling, Energi & Miljø A/S, med det formål at udføre energirådgivning til boligejere på et ifølge virksomheden hidtil uset højt niveau. Charlie Lemtorp er udnævnt til chef for afdelingen som beskæftiger 11 energirådgivere. Han kommer fra en stilling som udvikler og underviser hos ZERObyg og ZERObolig og er tidligere Energi konsulent hos SE Big Blue og Project ZERO med flere end 1100 energivejledninger alene i Sønderborg. »Vi samarbejder i dag med kreditforeninger og flere energiselskaber. Det giver os mulighed for at følge kunden gennem processen med partnere, som de allerede kender i dag, hvilket giver tryghed og nærhed for den enkelte husejer,« siger Charlie Lemtorp og fortsætter: »Det er vigtigt for os, at alt bliver afklaret for kunden - lige fra energirapporten med dokumenteret besparelsesberegninger, en fast pris på energirenoveringen, beregning af tilbagebetalingstid og til hele finansieringen. Når kunden har nikket ja tak, klarer vi resten. Energirapporter som havner i skuffen gør ingen forskel, hverken for boligejeren eller miljøet.«

Vandhaner skyld i bly i drikkevand

Dårlige vandhaner kan være skyld i, at borgere får for meget bly i drikkevandet. Det har Kolding Kommune fundet ud af efter at have undersøgt en række ejendommes vandforsyning. Kommunen blev opmærksom på problemet, at der i januar blev konstateret bly i drikkevandet i en række ejendomme i midtbyen. Ejendommenes vandrør blev ved den lejlighed mistænkt for at være årsagen til bly-forureningen. Siden er en række ejendomme i både Kolding by og i oplandet blevet undersøgt, og resultaterne peger på, at det er vandhanerne, og ikke vandrørene, det er galt med. Kommunen har udtaget ca. 200 prøver og i syv ejendomme blev der påvist overskridelser af grænseværdien for bly. Ejendommene er efterfølgende blevet gennemgået, og der er ikke fundet blyrør. De syv ejendomme har efterfølgende fået udtaget 1-3 supplerende vandprøver, som er blevet udtaget fra andre vandhaner i ejendommene. Der blev ikke påvist overskridelser af grænseværdien på ti mikroigram pr. liter i disse prøver. Derfor er kommunens konklusion, at vandhaner kan være skyld i, at der påvises forhøjet indhold af bly i drikkevandet. Kolding Kommune opfordrer på baggrund af undersøgelsen Naturstyrelsen og Energistyrelsen til at iværksættes en landsdækkende kampagne, som skal advare forbrugerne mod at købe ikke-godkendte haner og blandingsbatterier og selv lege vvs-installatør. DS-bladet nr. 5 2014 | 25

JURA

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, DS Håndværk & Industri

Intet fradrag for forskelsbehandling Skatterådet har slået fast, at den udgift, en arbejdsgiver har til at betale godtgørelse til en medarbejder, der er krænket efter Forskelsbehandlingsloven, ikke er fradragsberettiget som en egentligt driftsudgift. I forbindelse med en opsigelse kan der opstå spørgsmål om forskelsbehandling af medarbejderen i forhold til Forskelsbehandlingsloven eller Ligebehandlingsloven. En ny praksis fra Skatterådet giver nu endnu mere grund til at overveje fremgangsmåden i en opsigelsessituation, da de skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiveren er blevet væsentligt mere omkostningstunge. Ændring af praksis Hvis en arbejdsgiver bliver dømt til at betale en medarbejder for forskelsbehandling på grund af for eksempel handicap eller alder, vil det ofte udløse et større godtgørelsesbeløb på typisk 6-12 måneders løn afhængig af bl.a. den krænkede medarbejders anciennitet. Denne godtgørelse har ikke tidligere givet anledning til skattemæssige problemstillinger. Men med Skatterådets nye afgørelse er der lagt op til en markant ændring af den hidtidige praksis, og det kan få stor betydning for både arbejdsgivere og medarbejdere.

på samme måde, som det de træder i stedet for. Hvis en erstatning gives som kompensation for tabt indtjening, er den derfor skattepligtig, mens den normalt er skattefri, hvis den træder i stedet for tab af ikke-skattepligtig indkomst eller udgør erstatning for selve indkomstgrundlaget. Godtgørelse for tort er dog normalt skattefri for lønmodtageren. Godtgørelser efter Forskelsbehandlingsloven er tidligere blevet beskattet, og for arbejdsgiveren har der været fradragsret for det beløb, der er blevet udbetalt i godtgørelse. Det er denne praksis, der nu ændres. Skatterådet har slået fast, at godtgørelser efter Forskelsbehandlingsloven skattemæssigt skal betragtes som skattefrie tortgodtgørelser, da de er beregnet til at godtgøre for den krænkelse, der er sket ved forskelsbehandlingen. Godtgørelserne er skattefri for medarbejderne, også selvom de for eksempel bliver udbetalt i forbindelse med ophør af ansættelse. Skatterådet har endvidere konkluderet en arbejdsgivers udgift til godtgørelse til en eller flere medarbejdere som følge af en dom efter Forskelsbehandlingsloven ikke kan anses for et udslag af en normal driftsrisiko. Arbejdsgiveren kan derfor ikke trække udgifterne fra som driftsudgifter.

Skattefri for medarbejderen Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Erstatninger beskattes normalt

Kan få betydning for andre Godtgørelser efter Forskelsbehandlingsloven betragtes altså nu som godtgørelser for

26 | DS-bladet nr. 5 2014

en krænkelse af medarbejderen og dermed ikke som godtgørelser, der erstatter eller træder i stedet for skattepligtig indkomst – heller ikke selvom erstatningen gives i forbindelse med medarbejderens fratrædelse Vi forventer, at en tilsvarende tolkning vil blive lagt til grund ved afgørelse af, hvordan en godtgørelse efter for eksempel Ligebehandlingsloven og Funktionærlovens § 2b om usaglig opsigelse skal beskattes, men det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. I forbindelse med en afskedigelsessituation skal arbejdsgivere altså være meget opmærksomme på, at det har skattemæssig betydning, hvilken type godtgørelse der udbetales til den afskedigede lønmodtager. Da lønmodtagerens skattefrihed smitter af på arbejdsgiverens fradragsret, kan man set med arbejdsgivers briller håbe på, at den ændrede skattemæssige vurdering vil påvirke det fremtidige niveau for godtgørelser. Men da Højsteret for kun ca. et år siden i en konkret sag principelt udtalte sig om netop godtgørelsesniveauet, forekommer en reduktion i godtgørelsesniveauer dog ikke særlig sandsynlig. Indholdet af Skatterådets bindende svar har endnu ikke har været prøvet ved Landsskatteretten eller ved de almindelige domstole. Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

FINANSIERING

Af Peter Andersen, afdelingschef, Håndværksrådet

Drop bankgarantien Byggefagenes Fælles Garantiselskab (BFG) er et attraktivt alternativ til bankgarantier Når virksomheder skal stille AB-92 garantier inden for byggeriet, vælger de ofte bankerne, sikkert fordi det plejer de at gøre. Men for rigtig mange er det en dårlig forretning, fordi man dermed bruger en del af den i forvejen begrænsede kreditramme mange p.t. kan opnå hos bankerne til at stille disse sikkerhedsstillelser. Jo flere man stiller, jo sværere kan det blive at få mulighed for andre lån og kreditter. Bankerne sidestiller en bankgaranti med et lån eller træk på kassekreditten. Bortset fra, at man ikke belaster sine kreditmuligheder i banken, vil det oven i købet for mange være billigere at stille AB92 garantier gennem BFG – Byggefagenes Fælles Garantiselskab, end gennem bankerne. Det er netop derfor, Håndværksrådet for over 25 år siden skabte dette medlemstilbud bl.a. for DS virksomheder, som kan stille AB 92 garantier gennem BFG, hvis de optages i ordningen. BFG’s eneste formål er at tilbyde medlemsvirksomhederne så favorabel en ordning som mulig – BFG skal ikke selv tjene penge. BFG ledes af en bestyrelse, hvor DS Håndværk & Industri er repræsenteret af

juridisk chef Anne Vibeke Gregersen. Byggefagenes Fælles Garantiselskab samarbejder med Tryg Garanti (tidligere Dansk Kaution), og det er Tryg Garanti der udsteder garantierne for virksomhederne. Det sker på en administrativ let og overskuelig måde, og du får online et komplet overblik over de garantier, du har stillet med angivelse af, hvornår de udløber. Tryg Garanti sørger også for at få garantierne nedskrevet og bragt til ophør – en service som alle de deltagende virksomheder er meget glade for. Ansøgning For at komme med i ordningen skal virksomheden kreditvurderes og godkendes af TRYG Garanti. Ansøgningsskema findes på BFG’s hjemmeside. Godkendes man bevilges en ramme på maksimalt 20 mio. kr. indenfor hvilken, man kan få udstedt garanti. Den fungerer som en slags »garantikassekredit«, hvor man kun betaler i forhold til udstedte garantier. Præmiesatsen varierer fra pt. 1,45 til 1,65 procent årligt afhængig af garantirammens størrelse. Snyd så ikke dig selv for denne fordelagtige mulighed, og det er nu, hvor det er svært at låne penge, at du skal undersøge, om du kan skifte fra din bank til BFG. Se nærmere om denne medlemsordning på BFG’s hjemmeside www.BFGgaranti.dk

Gaskedler -‐ Varmepumper -‐ Radiatorer -‐ Varmtvandsbeholdere -‐ Køleunits -‐ Fancoils -‐ mv.

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -‐ salg@ferrotek.dk

www.ferrotek.dk

Direkte prisoptimal import… Tekniske løsninger og assistance!

DS-bladet nr. 5 2014 | 27

UDDANNELSE

Erhvervsuddannelser populære i landkommuner

I 16 af landets kommuner vælger flere end hver fjerde af de unge en erhvervsuddannelse

Hver anden elev i folkeskolen i Morsø kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. I Nordfyns Kommune drejer det sig om fire ud af ti elever og i Thisted Kommune gælder det en tredjedel af eleverne. Det fremgår af tal fra Undervisningsministeriet, som er bearbejdet af Ugebrevet A4. I jyske kommuner som Morsø, Thisted, Brønderslev og Mariagerfjord, men også i et par af de fynske kommuner og på 28 | DS-bladet nr. 5 2014

Hver fjerde af de unge i Nordjylland har søgt en erhvervsuddannelse, mens det i region Hovedstaden kun er 14 procent. Billedet her er fra Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe. (Foto: Finn Frandsen/ POLFOTO)

Lolland-Falster vrimler det med unge, der drømmer om en faglig uddannelse. De bor i en af de 16 danske kommuner, der allerede har opfyldt målet i den nye reform af erhvervsuddannelserne om, at 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. På landsplan har 19,6 procent af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasser i år valgt en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Mens 73 procent af Danmarks ungdom har valgt en gymnasial uddannel-

se som 1. prioritet. Gymnasiebæltet Men der er store forskelle mellem regioner og kommuner. Samlet set har 25 procent af de unge i Nordjylland søgt en erhvervsuddannelse, mens det i region Hovedstaden kun er 14 procent. Og dykker man ned i kommunerne i hovedstadsregionen er der store forskelle mellem for eksempel Hvidovre og Gentofte. I Hvidovre søger 23 procent af de unge

De 16 kommuner som har opfyldt målet om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse:

ind på en erhvervsskole, mens det i Gentofte kun er tre ud af 100 elever, der vil ind på en erhvervsskole. Til genhæld har 93,5 procent af de unge i Gentofte søgt ind på gymnasiet. Det sikrer Gentofte kommune den danske bundrekord i søgning til erhvervsuddannelser, viser tallene fra Undervisningsministeriet. I Frederiksberg, Lyngby, Hørsholm og Fredensborg kommuner har ikke engang en ud af ti elever i folkeskolens ældste klasser søgt ind på en erhvervsskole efter sommerferien. Til gengæld valfarter eleverne i gymnasiet i et omfang, så man kan sætte lighedstegn mellem whiskybælte og gymnasiebælte. Faglig uddannelse giver prestige I Nordvestjylland trækker UU-vejlederne på smilebåndet, når de hører, at kun 3,1 procent af eleverne i Gentofte i år har søgt en erhvervsuddannelse. Leder af UU-Thy,

Marianne Kjeldsen, siger helt åbent, at hun driller sine nordsjællandske kolleger med det skæve søgemønster blandt unge i Whiskybæltet. »Vi har tit joket lidt med kollegaerne i for eksempel Gentofte og Frederiksberg og sagt, at de jo slet behøver at give de unge vejledning, fordi de alligevel ender med at vælge gymnasiet,« siger hun til Ugebrevet A4. Når 31,3 procent af de unge i Thisted i år har valgt en erhvervsuddannelse, mens 57,8 procent har søgt ind på gymnasiet, hænger det ifølge Marianne Kjeldsen sammen med, at der på den egn er stor prestige omkring at få en faglig uddannelse. »En erhvervsuddannelse er ikke lavstatus her på kanten. Og det har jeg indtryk af, at erhvervsuddannelser er mange andre steder i landet. Men lokalt er der en stolt tradition om at være håndværker og det spiller bestemt ind på de unges uddannelsesvalg,« siger hun.

Morsø (49,60), Nordfyn (39,20), Samsø (35,10), Thisted (31,30), Lolland (30,10), Kerteminde (29,40), Mariagerfjord (29,10), Vejen (28,40), Norddjurs (27,90), Brønderslev (26,70), Guldborgsund (26,20), Rebild (25,80), RingkøbingSkjern (25,40), Bornholm (25,30), Jammerbugt (25,20), Esbjerg (25,20).

Men hun fremhæver også, at eleverne i de nordvestjyske folkeskoler ikke kan undslå sig besøg på erhvervsskolerne i forbindelse med vejledning i de ældste klasser. »Vi gør en dyd ud af, at de bliver introduceret til erhvervsskolerne og ikke kun til gymnasierne. Og hos os kan ingen elever nøjes med at besøge gymnasier, når de har brobygningsforløb. Alle kommer ud på en erhvervsskole og får indblik i de mange muligheder, der ligger i faglige uddannelser,« fastslår Marianne Kjeldsen.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 29

UDDANNELSE

EUX i Skjern starter med kun ni elever »Kombinationen af studenterhuen og svendebrevet er genial, og EUX bliver en stor uddannelse på Skjern Tekniske Skole. Erfaringen viser, at produktionsvirksomheder har voksende behov for unge kvikke hoveder med hurtige hænder,« siger rektor John Lemming.

Ni unge har tilmeldt sig den nye 4½-årige EUX-uddannelse på Skjern Tekniske Skole. De kan se ideen i at tage den kombinerede ungdomsuddannelse, der slutter med både en studenterhue og et svendebrev. Fem har valgt at kombinere studenterhuen med en uddannelse inden for produktion og udvikling, mens fire har valgt at kombinerer studenterhuen med automekanikeruddannelsen. »Ni tilmeldte elever er ikke mange. Men det er så mange, at vi har besluttet at starte den nye uddannelse efter sommerferien. For kombinationen af studenterhuen og svendebrevet er genial. EUX har potentialet til at blive en stor og efterspurgt uddannelse. Ikke mindst i Skjern Tekniske Skoles område med mange produktionsvirksomheder. De har et voksende behov for unge kvikke hoveder med hurtige hænder,« siger rektor John Lemming, Skjern Tekniske Skole. Måske lettere at finde en læreplads Mathias Vendelbo fra Skjern er én af de ni unge, som har tilmeldt sig EUX-uddannelsen. Trods sin unge alder har han allerede personlige erfaringer, der bekræfter rektorens udtalelse. »Jeg var i skolepraktik hos VM Tarm a/s i Tarm. Og der fik jeg at vide, at mange ste30 | DS-bladet nr. 5 2014

der ville man nok helst have en lærling, der vælger EUX-uddannelsen. Det ville være en fordel og gøre det lettere at finde en læreplads. Bl.a. derfor er jeg søgt ind på EUX,« siger Mathias Vendelbo. En anden årsag er, at han måske senere vil uddanne sig til maskinmester. Det er en af de mange videregående uddannelser, som EUX-uddannelsen giver direkte adgang til. Mathias’ far, Hans Vendelbo, er glad for sønnens valg. Han arbejder som maskinoperatør hos KP Komponenter i Spjald og ville selv vælge EUX, hvis han skulle vælge ungdomsuddannelse i dag. »Jeg synes det erkanon, at Mathias vælger EUX. Det er fremtiden med en kombination af teknisk kunnen og teoretisk uddannelse. EUX er en rigtig god idé. For det er kombinationen af håndværk og teori, der bliver brug for i fremtiden. Det er den vej, det går,« siger Hans Vendelbo. EUX er det virksomhederne har brug for Christopher Kronborg fra Ølgod stiler mod en militær karriere, men fik lyst til at lære smedehåndværket på et spændende brobygningsforløb på teknisk skole. »Jeg synes det er rigtig fint, at man samtidig med klejnsmedeuddannelsen kan tage en studentereksamen,« konstaterer han. Det er en almindelig opfattelse, at de unges mødre har stor indflydelse på deres studievalg. Men hverken Christopher eller hans mor, Birgit Væver, mener, at hun har presset ham. »Men jeg har ikke sagt, at EUX er en dårlig idé,« siger hun. »Du har sagt, at det er det, der skal til. At EUX er det, virksomhederne har brug for. Men jeg tror nu, jeg havde valgt det alligevel,« siger sønnen. »Jeg oplever tit i firmaet, at vi mangler folk, som både kan teorien og det praktiske. Jeg ser jo, hvad der er behov for. Og at det er svært at finde folk nok, der kan opfylde behovet,« tilføjer Birgit Væver, der er sekretær hos Grene Danmark A/S i Skjern.

På et brobygningsforløb på teknisk skole fik Christopher Kronborg fra Ølgod lyst til at lære klejnsmedefaget. Han synes det er fint, at smedehåndværket kan kombineres med en studentereksamen. Og hans mor, Birgit Væver, ved fra sin arbejdsplads, at der er mangel på folk, som både kan det teoretiske og det praktiske. (Foto: UCRS)

Mathias Vendelbo fra Skjern mener, at han som EUX-elev får lettere ved at finde en læreplads som klejnsmed. Hans far, Hans Vendelbo, er maskinoperatør. Han ville selv vælge EUX, hvis han i dag skulle vælge en ungdomsuddannelse. (Foto: UCRS)

Folk med teori og praksis klarer sig bedre Det er den samme erfaring, som får Skjern Tekniske Skole til at starte den nye EUXuddannelse allerede i år med kun ni elever tilmeldt. »Behovet for EUX-uddannelsen er der. Flere af vore elever fortsætter med en videregående uddannelse. Og vi ved, at der alle steder i erhvervslivet står allermest respekt omkring folk, der kombinerer en videregående uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse. De klarer sig bedre. De får ros alle steder. Det har man nu endelig politisk taget konsekvensen af med den nye reform ved at udvikle og satse kraftigt på EUX-uddannelsen. Og derfor er de ni unge i virkeligheden den spæde start på endnu en hastigt voksende ny uddannelse på Skjern Tekniske Skole,« siger rektor John Lemming. Han understreger, at der naturligvis er åbent for, at flere interesserede kan søge ind på Skjern Tekniske Skoles nye EUX-uddannelse frem til sommerferien.

Her kommer alle i praktik i en virksomhed Hele 98 procent af erhvervsskolen Mercantecs elever har været i praktik i en virksomhed, når de afslutter deres erhvervsuddannelse. Tager man en erhvervsuddannelse på Mercantec i Viborg, er man så godt som sikker på at komme i praktik i en virksomhed i løbet af sin uddannelse. Det viser nye tal fra Mercantecs Lære- og Praktikpladskontor, som har opgjort, hvor Mercantecs elever var i praktik, da de sidste år afsluttede deres erhvervsuddannelse. Opgørelsen viser, at 451 elever på Mercantec gennemførte en erhvervsuddannelse mellem 1. oktober 2012 og 30. september 2013. Heraf gennemførte kun syv elever deres uddannelse ved hjælp af ren skolepraktik. De resterende 444 elever var i praktik i en virksomhed i en kortere eller længere periode undervejs på deres uddannelse. Det svarer til 98 procent. »Det er nogle rigtig flotte tal, som gør op med myten om, at man har svært ved at få en læreplads, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Tværtimod er vores elever rigtig dygtige til at finde praktikplads – ligesom de lokale virksomheder er gode til at tage deres del af ansvaret,« siger Mercantecs direktør Kirsten Holmgaard. Praktikcentret er en sikker vej Alle elever som ikke kan finde praktikplads hos en virksomhed, får tilbud om at blive tilknyttet PraktikCenter Viborg, som er Mercantecs afdeling for skolepraktik. Praktikcentret kan i en kortere eller længere periode erstatte en læreplads for en elev og er dermed en garanti for, at eleven kan afslutte sin erhvervsuddannelse. Mange elever kommer i praktik i en virksomhed, mens de er i praktikcentret. I perioden mellem 1. oktober 2012 og 30. september 2013 har 259 elever i praktikcentret således været i praktik i en virk-

somhed. De nye tal er for Kirsten Holm gaard ikke kun et tegn på, at det opsøgende arbejde med at skaffe praktikpladser til flest mulige af Mercantecs elever virker, men også at vejen forbi praktikcentret, er en god vej til en læreplads: »Tallene viser at et ophold i praktikcentret virker. Enten fordi eleverne hurtigt får opbygget et netværk til andre elever, der allerede har en læreplads, eller fordi de bliver klædt på med kompetencer, der gør dem attraktive over for virksomheder. Samtidig benytter stadig flere virksomheder sig af muligheden for at indgå delaftaler med elever i en kortere periode, hvorved eleven veksler mellem skolepraktik og virksomhedspraktik,« siger Kirsten Holmgaard. Fik praktikplads i Finland En af de elever, der har haft fordel af et sådant ophold er Lasse Hein Olesen, der læser til it-supporter. Han havde svært ved at finde praktikplads og begyndte derfor sin praktikperiode i praktikcentret. Kort inde i forløbet fik han dog mulighed for at komme i praktik i udlandet hos den finske itvirksomhed Sykes – et tilbud han straks takkede ja til: »Praktikken på skolen var et fint udgangspunkt, men der er ingen tvivl om at jeg hellere ville have en læreplads hos en virksomhed i erhvervslivet. At det så lige var i Finland, var bare bonus, da jeg altid gerne har villet i praktik i udlandet. Jeg har fået masser af erfaring i et fedt miljø og har lært rigtig meget,« siger Lasse Hein Olesen, der er færdig som it-supporter til efteråret. Mercantec er Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution med omkring 450 medarbejdere og ca. 16.000 studerende om året, der gennemfører et kortere kursus eller en længere uddannelse på adresser i Viborg, Bjerringbro, Skive og Ulfborg. Mercantecs vision er at fastholde og udbygge udbuddet af tekniske og merkantile

Uddannelse

Lasse Hein Olesen læser til it-supporter på House of Technology på Mercantec, og havde svært ved at finde læreplads, da han skulle i praktik. Kort efter at han var startet i praktikcentret fandt han en læreplads hos it-virksomheden Sykes, der ligger i Finland. Han er færdig med sin uddannelse til efteråret og drømmer nu om en international karriere inden for it og programmering.

uddannelser i et attraktivt uddannelsesmiljø. Og at være det foretrukne lokale uddannelsessted for unge og voksne inden for erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasier samt kurser og efteruddannelser.

Flere i virksomhedspraktik Tendensen med at langt de fleste af landets erhvervsskoleelever kommer i virksomhedspraktik, gør sig også gældende på landsplan. Det viser en undersøgelse over praktikpladssituationen, som Undervisningsministeriet har udarbejdet for nyhedsbrevet Agenda. Sidste år gennemførte således 29.000 elever en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013. De 502 af dem (1,7 procent) gennemførte ved hjælp af ren skolepraktik. 2.506 personer (8,6 procent) var i en blanding af skole- og virksomhedspraktik. Lidt over 26.000 (89,7 procent) gennemførte i ren virksomhedspraktik.

DS-bladet nr. 5 2014 | 31

JURA

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef DS Håndværk & Industri

Vær opmærksom ved opsigelse i forbindelse med ferie Hvis du har planer om at opsige en medarbejder op til sommerferien, er det en god idé – også økonomisk – at være så godt forberedt som muligt. Sommerferien står for døren, og der er grund til at være opmærksom på reglerne om opsigelse i forbindelse med ferie. I modsat fald kan det blive dyrt. I timelønsoverenskomsten er der aftalt et forbud mod at opsige medarbejdere under deres ferie, hvis de har ni måneders anciennitet eller mere. Forbuddet gælder faktisk også den anden vej – ved medarbejdernes egen opsigelse. Hvis der før opsigelsen er planlagt ferie på minimum to uger, skal opsigelsesvarslet rumme ferien plus tre uger. De tre uger skal ikke nødvendigvis være i forlængelse af hinanden, men kan deles op i fx en uge før ferien, ferien og derefter to uger indtil fratrædelsen. Meningen er, at medarbejderen skal have tre uger til rådighed til jobsøgning. Reglen i timelønsoverenskomsten betyder altså, at opsigelsesvarslet skal forlænges i en række tilfælde. Regler for funktionærer Ved opsigelse af funktionærer er navnlig ferielovens § 16 stk. 1 interessant. Her gælder reglen kun ved virksomhedens opsigelse – den kan ikke påberåbes af en funktionær, der selv siger op. Udgangspunktet er, at en opsigelse kan finde sted både før og under en ferie, og at hovedferien kan afholdes i opsigelsesperioden. En funktionær med kun tre måneders opsigelsesvarsel kan imidlertid ikke pålægges at holde sin hovedferie i opsigelsesperioden, uanset at den er varslet korrekt i tre måneder. Hvis virksomheden vil holde fast i ferien, kan det ske mod en forlængelse af opsigelsesvarslet med det antal feriedage, der skal holdes. Da en funktionær efter funktionærloven altid fratræder ved en måneds udgang, vil det give en forlængelse af opsigelsesvarslet med en måned til samlet fire måneder. Der 32 | DS-bladet nr. 5 2014

er dog muligheder for at fastholde opsigelsesvarslet på tre måneder, hvis virksomheden vælger at opsige medarbejderen i den første uge af en måned. Det giver ”plads til” både hovedferie og de tre måneder til brug for jobsøgning. Opsigelsesvarslet er så blevet til 3 måneder + den måned, hvor opsigelsen sker. Skriftlig aftale Man kan i forbindelse med opsigelsen eller på forhånd i en ansættelseskontrakt aftale, at ferien kan lægges i opsigelsesperioden. En på forhånd aftalt ferie uden sammenhæng med opsigelsen er ikke tilstrækkelig, men hvis en medarbejder ønsker at holde fast i ferien i opsigelsesperioden på trods af opsigelsen og rettigheden i ferielovens § 16 stk. 1, måske fordi en rejse er bestilt til et bestemt tidspunkt, kan virksomheden lave en skriftlig aftale med medarbejderen. For at minimere risikoen for efterfølgende at blive mødt med krav om en forlængelse, er det en god idé at bede medarbejderen om skriftligt at formulere ønsket, som virksomheden herefter kan acceptere ved sin underskrift. Opsigelsesvarslet skal herefter ikke forlænges.

Det er lovligt at skrive i en ansættelseskontrakt, at ferie uanset § 16 kan lægges af arbejdsgiveren eller skal holdes i en opsigelsesperiode. Det betyder, at opsigelsesvarslet på tre måneder kan bibeholdes. Bemærk, at denne mulighed gælder ferie og ikke feriefridage, som ikke kan pålægges afholdt i en opsigelsesperiode. Varslingsreglerne forudsættes i øvrigt at være overholdt. Reel drøftelse Hovedferie og restferie skal efter ferieloven varsles med henholdsvis tre måneder og en måned. Sø- og Handelsretten har dog i april 2014 fastslået, at det også i en ansættelseskontrakt kan aftales, at varsling af hovedferie kan ske med kun en måneds varsel, hvis vilkåret er klart formuleret og underskrevet af begge parter. Det betyder derfor nu, at varslingsreglerne i ferieloven om hovedferie kan fraviges – vi ved ikke, om sagen ankes til Højesteret. For begge disse typer vilkår om fravigelse af ferielovens regler er det som ved så mange andre aftalevilkår vigtigt, at der har været en reel drøftelse eller ligefrem forhandling mellem parterne. Medarbejderen skal som minimum forstå, hvad vilkåret betyder.

LEDELSE

De deltagende virksomheder og deres mentorer mødtes for første gang til en konference med fokus på innovation, ledelse, kapital og internationalisering. Stedet var Børsen i København. (Foto: Tom Jersø)

Mentorer skal give gode råd om vækst Fire organisationer er gået sammen om et fælles indsats for at udvikle for vækstorienterede virksomheder. Mange af landets mindre virksomheder har potentiale til at skabe vækst, men de mangler ofte nye og konkrete redskaber til at realisere ambitionerne. Fire organisationer - Håndværksrådet, Dansk Erhverv, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og revisionsfirmaet PwC – igangsætter på den baggrund et program med fokus på vækst. I alt 21 virksomheder får tildelt en overfrakke i skikkelse af en erfaren mentor fra ATV, der kan rådgive om, hvordan der kan sættes fart i vækstambitionerne. Blandt de deltagende virksomheder er VVS Søberg i Vojens og Harsø Maskiner A/S i Årre ved Esbjerg. Uden professionel bestyrelse En undersøgelse blandt de deltagende virksomheder viser, at selv om de alle har en to- eller trecifret millionomsætning, så har seks ud af ti ikke en professionel bestyrelse – altså en bestyrelse sammensat på baggrund af kompetencer. To ud af tre ikke har en formuleret innovationsstrategi. Virksomhederne er medlemmer hos Dansk Erhverv eller Håndværksrådet eller kunder hos PwC. De har tilmeldt sig programmet

med udgangspunkt i deres konkrete udfordringer. ATV er en privat, uafhængig organisation, der arbejder for at fremme forskning, innovation, uddannelse og teknologiudvikling. Mentorerne er 21 erfarne ATV-medlemmer med erhvervsbaggrund. Listen omfatter blandt andre Jørgen Bardenfleth, formand for IT-Branchen og fhv. adm. direktør for Microsoft Danmark, Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand for DELTAQ og fhv. adm. direktør for bl.a. Tulip, Carlsberg og Royal Scandinavia samt Niels Boserup, bestyrelsesformand, Oticon Fonden og fhv. adm. direktør for Københavns Lufthavne. Ordet på bordet Programmet er netop kickstartet med en konference med deltagelse af mentorer og virksomhedernes ledelser, hvor man i workshops fik »ordet på bordet« omkring problemstillinger og forventninger til programmet. De hyppigst nævnte temaer er organisation, ledelse og internationalisering. Det næste år vil virksomhed og mentor mødes mindst fire gange. Undervejs er der et pitstop møde, og næste år i april samles alle igen. Som afrunding af forløbet vil der blive udarbejdet materiale med gode råd og erfaringer til brug for andre virksomheder med tilsvarende udfordringer og ambitioner. DS-bladet nr. 5 2014 | 33

JURA

Af advokat Frederik Sauerberg, DS Håndværk & Industri

Kontrol skal have et fornuftigt formål Flere og flere arbejdsgivere benytter muligheden for at kontrollere deres medarbejdere via for eksempel flådestyringssystemer med gps, videoovervågning eller lignende. Hjemmelen til dette findes ikke direkte i overenskomsten, men er en konsekvens af, at den ansatte stiller sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren, som derfor har en ret til at kontrollere arbejdet. Det er således en del af ledelsesretten. Men du skal være opmærksom på, at du skal varsle kontrolforanstaltningerne jf. protokollatet »Aftale om kontrolforanstaltninger«, som er indgået mellem DA og LO og tiltrådt af DS Håndværk & Industri. Du kan finde protokollatet på vores hjemmeside. Alle arbejdsgivere har i et eller andet omfang behov for at føre tilsyn og kontrol med medarbejdernes effektivitet, da arbejdsgiveren som udgangspunkt kun skal betale for en medarbejders effektive arbejdstid. Men der er en række krav. Må ikke være krænkende Kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager, og de skal have et fornuftigt formål. Kontrolforanstaltningerne må ikke være krænkende for lønmodtagerne, og de må ikke

forvolde lønmodtagerene nævneværdig ulempe. Du skal varsle det seks uger inden, du iværksætter kontrolforanstaltningerne. Du har også pligt til at informere om og drøfte kontrolforanstaltningerne med samarbejdsudvalget og/eller en tillidsrepræsentant, inden de træder i kraft. Det vil også kunne forebygge en eventuel senere tvist. Kontrolforanstaltninger skal være driftsmæssigt begrundet. Det kan være for at sikre en hensigtsmæssig arbejdsproces og dermed en fornuftig udnyttelse af arbejdskraften, eller det være for at kontrollere, at de ordensregler, du har valgt at indføre, bliver efterlevet og overholdt. Mål og middel Som arbejdsgiver skal du også være opmærksom på det såkaldte proportionalitetshensyn – formål og middel skal hænge sammen, ellers er kontrolforanstaltningerne ikke fornuftige og saglige. Kontrolforanstaltningerne må ikke være krænkende over for medarbejderne, og der må ikke finde vilkårlig behandling af medarbejderne sted. For eksempel må du ikke på en større virksomhed udelukkende have kontrolforanstaltninger i én afdeling

og ikke i de resterende, uden der er en saglig grund til det. Skriftligt varsel Kontrolforanstaltninger må som udgangspunkt heller ikke bruges til andet end det, de er indført for. Således kan et flådestyringssystem, du har sat i gang for at få en bedre forsikringsordning, ikke bruges til at overvåge medarbejdere, der er ude at montere på forskellige adresser. Derfor er det her vigtigt allerede ved varslingen at gøre dine medarbejdere opmærksomme på, at systemet vil blive brugt til overvågning/kontrol af deres timeforbrug hos forskellige kunder. Det er også vigtigt at gøre medarbejderne bekendt med, at de uregelmæssigheder, du bliver opmærksom på, kan blive brugt over for medarbejderne og kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Det er en god idé at lave varslingen skriftlig, og at hver enkelt medarbejder underskriver for modtagelsen. Kan medføre bod Kontrollen må heller ikke forvolde tab eller unødig ulempe for lønmodtageren. De overenskomstmæssige bestemmelser må ikke krænkes, og foranstaltningerne må for eksempel ikke ændre forholdet mellem arbejdstid og løn. Så hvis foranstaltningen er forbundet med et stort tidsforbrug, skal det selvfølgelig foregå i arbejdstiden. En overtrædelse af »Aftale om kontrolforanstaltninger« kan medføre en bod i Arbejdsretten. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med kontrolforanstaltninger eller varsling af dem, er du meget velkommen til at kontakte os i juridisk afdeling.

Få mere overblik! ... og mindre papirarbejde. Fakturering & timesatser

Tidsregistrering & komme/gå

Løn & materiale styring

Ressource planlægning

Outzource udvikler og vedligeholder it systemet Timeout. med fokus på tidsregistrering, projekt- & produktionstyring.

34 | DS-bladet nr. 5 2014

INDUSTRI

Automatisering kan generere milliarder Der er mellem 31 og 42 mia. solide danske kroner at hente, hvis virksomheder i Danmark automatiserer dele af produktionen. Det viser en ny undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningens industripanel.

vis også at få formidlet tilstrækkelig viden på området til, at virksomhederne bliver i stand til at træffe de rette afgørende beslutninger omkring produktionsoptimering,« uddyber Kurt Nielsen. Flere højtuddannede En af myterne omkring automation af produktionen handler om, at robotterne tager menneskers arbejde. Den myte er undersøgelsen »Automatisering i industrien« med til at afkræfte. Det billede, der tegner sig viser ganske rigtigt, at der i mange tilfælde bliver færre ufaglærte ansatte, men at der omvendt kommer flere højtuddannede til.

I begyndelsen af april kom det frem, at de helt store danske virksomheder vokser kraftigt og øger indtjeningen, men at væksten ikke smitter af på antallet af danske medarbejdere, da virksomhederne har lagt hele eller dele af deres produktion under himmelstrøg, hvor arbejdskraften er billigere. »Det er også et signal om, at vejen til vækst og arbejdspladser i Danmark faktisk går via automation,« siger Kurt Nielsen. »Det baner nemlig vejen for at kunne producere mere, hvilket genererer flere arbejdspladser i andre led af organisationen. Det er faktisk en ren win-win.«

I alt 821 medlemmer af Ingeniørforeningens industripanel, alle med beskæftigelse i produktionsvirksomheder, vurderer, at deres arbejdsgivere kan øge produktiviteten med mellem 18 og 25 pct., hvis de automatiserer. Det svarer til et potentiale på mellem 31 og 42 mia. kr., da den årlige bruttotilvækst i industrien er på ca. 175 mia. kr. »For os kommer undersøgelsens resultater ikke som nogen stor overraskelse,« siger Kurt Nielsen, chef på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. »Vi er ude i danske virksomheder hver dag, hvor vi hjælper med at produktionsoptimere, afdække behovet for automation og med at implementere robotløsninger. Vi har set rigtig mange virksomheder i vores berøringsfelt, for hvem det har gjort en verden til forskel for virksomhedens eksistensvilkår at automatisere de rigtige steder i produktionsflowet,« fortsætter han. Manglende tid og kapital bliver i undersøgelsen anført som nogle af de største barrierer for at komme i gang med automation. Derudover føler mange, at de mangler indsigt på området. »Udover helt konkret at hjælpe primært små og mellemstore virksomheder i gang med automation er en af vores fornemste opgaver på Teknologisk Institut naturligDS-bladet nr. 5 2014 | 35

Socialt ansvar

Jubilæumsgaver forvandlet til 25 iPads

Indsamling ved dobbelt firmajubilæum og fødselsdag hos Reguvent blev suppleret op, så 1. klasse i Landsbyordningen Ejer Bavnehøj kunne få usædvanlig gave. »Værs’go’ – 25 iPads.« Martin Frederiksen, far til Sebastian i 1. klasse i Landsbyordningen Ejer Bavnehøj og indehaver af ventilationsfirmaet Reguvent, besøgte klassen forleden med en lidt usædvanlig gave, nemlig et sæt mini-iPads. Gaven har været undervejs, siden Martin Frederiksen i begyndelsen af marts holdt tredobbelt reception: Firmaets 30 års 36 | DS-bladet nr. 5 2014

jubilæum, sine første ti år som indehaver – og så sin egen 40 års fødselsdag. »Vi mangler jo ikke noget i dagligdagen. Men skolen mangler iPads, som jeg skrev i invitationen. I skolens budget er der ikke plads til flere end dem, som allerede er i brug,« forklarer han. Det ved han på nærmeste hold, for hans kone Lotte sidder i skolebestyrelsen. Landsbyordningen Ejer Bavnehøj har ca. 200 elever fra og med børnehaveklassen til og med 6. klasse. Skolen indgår i et fællesskab på samme matrikel med børnehave, SFO og klub. Den nuværende 2. klasse, hvor ægteparrets ældste søn Alexander går, fik stillet iPads til rådighed ved starten af indeværende skoleår. Det skete med penge fra

Skanderborg Kommunes pulje til »den innovative folkeskole«. Succes for iPads »Det har været en succes for klassen og de andre klasser, som også godt må bruge dem. En iPad er et fantastisk undervisningsredskab til læsning, matematik og andre fag både på klassen og ved hjemmearbejdet. Den fungerer f.eks. også som opslagsværk, og desuden er den et kommunikationsredskab mellem lærer, elev og hjem,« fortæller Lotte Frederiksen. »Sebastian, vores yngste, går i 1. klasse. Vi synes, han og klassekammeraterne også skal have dette tilbud. Ja, både som forælder og skolebestyrelsesmedlem mener jeg faktisk, at alle elever på klassetrinene

Byggetilladelse kan nu søges på nettet Glade børn i 1. klasse og voksne tog imod de 25 iPads til klassen. Bag børnene ses fra venstre skolens it-ansvarlige Valther Thorkild Petersen, den glade giver, Martin Frederiksen, skoleleder Carsten Bojsen og klasselærer Else Sophie Bak Svendsen.

fra og med 2. klasse og opefter skal have hver deres iPad, men det er jo ønsketænkning i tider, hvor elevtallet generelt falder, hvor kommunen og de enkelte skoler skal spare, og hvor der på en lille skole som vores er økonomiske udfordringer i stort set alt, hvad vi foretager os,« siger hun. Socialt ansvar Martin Frederiksen er formand for bestyrelsen for DS Håndværk & Industri for Horsens & Omegn. »I bestyrelsen og medlemskredsen snakker vi meget om socialt ansvar. Det dækker meget, også noget meget abstrakt, men kan også være noget konkret som disse iPads. Eksemplet må gerne smitte. Måske kan vi skabe en helt lokal pulje til at hjælpe skolen og landsbyordningen med at få opfyldt ønsker, for budgettet er stramt nu og mange år fremover. Det er for nemt bare at brokke sig over besparelser og begrænsninger i budgetter og ressourcer. Man kunne eventuelt også gøre noget, give sit bidrag, stort eller lille. Vi behøver ikke engang snakke om penge. Bidraget kan også være, at man som forælder bakker aktivt op og fx stiller op ved arrangementer. Så giver vi nyt liv til skolen og landsbyordningen og dermed hele lokalsamfundet!« Martin Frederiksen samlede ved sit tredobbelte jubilæum knap 15.000 kr. ind til det gode formål, og firmaet Reguvent har spædet det resterende beløb til. Firmaet står formelt som ejer, mens skolen har den fulde brugsret, og står for forsikring, vedligehold, opdatering og andet vedrørende driften af klassesættet.

Størstedelen af Danmarks kommuner har lanceret selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, der gør det muligt for borgere og virksomheder at ansøge om tilladelse til byggeeller miljøprojekter direkte på nettet. I alt 96 kommuner har indkøbt Byg og Miljø, hvoraf de fleste i luften med løsningen allerede nu, og de resterende følger trop i løbet af 2014. »Med Byg og Miljø udnytter vi de nye digitale muligheder, sådan at det er blevet nemmere, hurtigere og mere enkelt for borgere og virksomheder at ansøge om tilladelse til byggeeller miljøprojekter direkte på nettet,« siger Sanne Mi Poulsen, projektleder i kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag den nye løsning. Byg og Miljø dækker alle typer af byggesager og indeholder også mulighed for at ansøge om tilladelse til syv forskellige miljøprojekter. Det gælder bl.a.eEtablering af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg i det åbne land, oprensning og udvidelse af sø og anmeldelse af olietank. Flere fordele Desuden giver Byg og Miljø borgere og virksomheder en række andre fordele. Brugerne bliver guidet igennem den dokumentation, der er nødvendig ved det specifikke byggeeller miljøprojekt. Ansøgerne får desuden hurtigt og nemt et billede af, hvilke muligheder for bygge- og miljøprojekter der er på en grund. Byg og Miljø indeholder nemlig en avanceret kortfunktion, som giver et hurtigt overblik over potentielle konflikter mellem den planlagte ansøgning og gældende lokalplaner, fredninger eller forureningssager. Via Byg og Miljø kan ansøgerne desuden løbende holde øje med, hvor langt kommunen er i behandlingen af deres sag via en digital projektmappe. Her kan man også vælge at få tilsendt sms eller mail, når der er nyt i sagen. Læs mere på www.bygogmiljø.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 37

che Business & bran og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Peis Maskinfabrik har speciale i autoværn Da Peis Maskinfabrik A/S i efteråret vandt kontrakten på broautoværn til Næstved Omfartsvej, var det under forudsætning af, at det dengang nyudviklede autoværn i klasse H2 kunne suppleres af en løsning i klasse H4b, der er lovkrav i ekstra farlige områder fx ved jernbaner. Den udfordring er nu løst, og Peis Maskinfabrik med adresse i Svenstrup ved Aalborg er dermed i besiddelse af det eneste danske autoværnsystem, som lever op til både H2 og H4b. »Vejdirektoratet havde lavet udbuddet sådan, at vi fik ni måneder til at videreudvikle vores broautoværn. Løsningen fandtes ikke på markedet, men vi havde skitserne, og dem blev vi bedømt ud fra,« fortæller Morten Torp fra Peis Maskinfabrik til Metal Supply om processen, der

netop er afsluttet med test og godkendelse hos det tyske certificeringsorgan, TÜV. En milepæl Vejsektoren er ikke et nyt markedsområde for Peis Maskinfabrik. Virksomheden fra Svenstrup, syd for Aalborg, har leveret vejudstyr siden 1980’erne, men det nye broautoværn giver forhåbninger om, at bygherrer i langt højere grad vil kigge mod Nordjylland, når der skal investeres i nye vejprojekter. »Vi kan tilbyde en samlet løsning med to produkter, der rent sikkerhedsmæssigt ligger i de højeste klasser. Ifølge TÜV har vores H4b opnået den bedste værdi, som nogensinde er målt. Det gør systemet til det stærkeste system på markedet netop nu,« fortæller Morten Torp til Metal Supply.

Opgaven på Næstved Omfartsvej omfatter 700-800 meter broautoværn samt 5,5 km. vejautoværn og er en milepæl, der åbner op for lignende projekter – både i ind- og udland. »Det er ikke nok bare at gå til eksamen. Man skal også have det første job, og det har vi fået i Næstved – med et system der er førende på sit område i Europa. Det er budt ud til alle entreprenører i Danmark og certificeret til at blive solgt i hele Europa. Hvis vi kan afsætte det her, er der mange arbejdspladser i vente – både i produktion, montage og eksport,« vurderer Morten Torp. Skilteportaler og støjværn er blandt Peis Maskinfabriks øvrige produkter til vejsektoren.

Aalestrup-firma i nyt domicil Smede- og vvs-firmaet, Aalestrup Smede og VVS Teknik ApS er flyttet til større lokaler og får samlet alle aktiviteter under ét tag i lejede lokaler på Bakke

De to ejere af Aalestrup Smede og VVS Teknik, Michael Nielsen (tv.) og Gert Madsen, har udvidet forretningen.

38 | DS-bladet nr. 5 2014

gaardsvej i Aalestrup, skriver Vesthimmerlands Avis. »På den nye adresse får vi meget bedre og meget større lokaler, så vi får lager, værksted, kontor og personalefaciliteter under samme tag,« fortæller vvs-installatør og medejer Gert Madsen. Hidtil har firmaet haft 700 kvadratmeter at boltre sig på fordelt på flere bygninger og adresser. De nye lokaler på i alt 1000 kvadratmeter rummer gode værksteds-, lager-, kontor- og personalefaciliteter. »Den ekstra plads får vi brug for, fordi vi i marts 2012 købte stokerfyr virksomheden Jami-Tech og rettighederne til at producere Jami-Tech stokeranlæg,« fortæller smedemester og medejer Michael Nielsen. I november 2012 købte Aalestrup Smede og VVS Teknik virksomheden VVS og Blik Service i Aars, som har serviceret private- og erhvervskunder i hele Nordjylland

med alle former af vvsog blikkenslageropgaver. Mændene bag Aalestrup Smede og VVS Teknik kaster sig sjældent ud i de helt store entrepriser men servicerer i stedet hr. og fru Danmark og erhvervsvirksomheder med alle former for smede-, vvsog blikkenslagerarbejde. Aalestrup Smede og VVS Teknik blev etableret i 2011 og har for tiden tre ansatte. Den ene af ejerne, Michael Nielsen er uddannet smed og har været selvstændig siden 2005. Kompagnonen, Gert Madsen, er uddannet vvs-installatør og har mere end 25 års erfaring som vvs-montør, hvoraf de 20 år som selvstændig. Gert Madsen drev Aalestrup VVS og Blikkenslagerforretning fra 1994 frem til 2003, hvor han solgte virksomheden og blev ansat på Aalestrup Varmeværk. Gert Madsen har ligeledes været varmemester på Hvam Kraftvarmeværk siden 1997.

Deltagelse på Hannover-messe gav nye kontakter Jan Bach Maskinfabrik ApS i Skælskør var debutant på den tyske industrimesse og er godt tilfreds med resultatet. Det er en tilfreds chef for Jan Bach Maskinfabrik ApS, der er vendt hjem fra den kæmpemæssige Industrial Supply 2014-messe i Hannover. Det er første gang, at Skælskør-virksomheden var med på messen i Hannover. Jan Bach Maskinfabrik deltog på den danske ambassades fællesstand. Årets messe fandt sted umiddelbart før påske. »Messen overraskede mig positivt. Men jeg havde heller ikke sat forventningerne særlig højt. På forhånd var der flere, der sagde, at messen er så stor, at man som lille virksomhed helt forsvinder. Det synes jeg ikke var tilfældet. Umiddelbart har vi fået et par tyske kontakter, tre danske, en svensk og to norske,« fortæller Jan Bach. Jan Bach Maskinfabrik har stærke kompetencer inden for cncdrejning og fræsning og har tidligere deltaget på flere messer i Norge og Sverige. »Vi har deltaget i Elmia-messen i Jönköping i syv år, og vi har én svensk kunde – og ham havde vi i forvejen. Det lyder som et magert resultat. Men ved at deltage på messen har vi fået kontakt med flere danske virksomheder, som har været til stede deroppe.« Glem regnemaskinen På spørgsmålet om, hvordan man gør op, om messedeltagelse har været ulejligheden og udgifterne værd, svarer Jan Bach med et smil: »Det bedste er nok, at lade være med at regne på det. Regnestykket er under alle omstændigheder umuligt at gøre op på den korte bane. Man kan selvfølgelig foretage meget direkte salg for de 50. – 75.000 kr. det koster at være med på en messe som den i Hannover. Men det handler også om at vise, at man eksisterer og er med, hvor der sker noget.« For Jan Bach er der slet ikke sat punktum for årets Hannovermesse. I den kommende tid bliver der fulgt op på de kontakter, han fik på messen, og den danske ambassade hjælper med at skaffe yderligere kontakter. »Ambassaden skulle hjælpe os med markedsføring inden messen. Men det fungerede ikke optimalt på grund af sygdom på ambassaden. Til gengæld har de efterfølgende lavet nogle søgninger af mulige kunder og vil i den kommende tid hjælpe mig med at kontakte dem,« siger Jan Bach. Jan Bach grundlagde maskinfabrikken i Skælskør i 1986. Virksomheden råder i dag over et produktionsareal på 1350 m2 og beskæftiger omkring 30 medarbejdere.

Jan Bach var ene om at repræsentere maskinfabrikken i Hannover, og messen overraskede ham positivt.

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge. Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: • DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner • DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen. KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek. Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 39

Røgkøler sparer halmballer Tommy Rytter, indehaver af Årslev Smeden ApS syd for Odense, har udviklet en røgkøler til montering »bag på« et halmfyr – på røgrøret mellem kedlen og skorstenen, skriver bladet LandbrugFyn. Målet er, at brugerne ved hjælp af røgkøleren skal kunne spare 10-15 procent af udgifterne til opvarmning. Planen er at bygge røgkølere til halmkedler i alle størrelser lige fra otte kW op til 700 kW – bygget efter hver enkelt kedels behov. Men inden Tommy Rytter sætter en egentlig produktion i gang, vil han være helt sikker på, at røgkøleren lever op

til forventningerne. Derfor har Tommy Rytter monteret en røgkøler på en 350 kW halmkedel, som er i funktion hos virksomheden FaaborgMidtfyn Entreprenøren i Årslev. Og ifølge Landbrug Fyn er den god nok. Kedlens udnyttelsesgrad af brændslet er uden røgkøleren ca. 84-85 procent. Efter montering af køleren er udnyttelsesgraden steget til 92-93 procent, skriver Landbrug Fyn. Røgkøleren sænker røgtemperaturen med godt 100 grader og hæver returvandets temperatur med ca. 10 grader. Den færdige model udføres i rustfrit, syrefast

stål, og i praksis vil den være ekstra isoleret med 100 mm rockwool. Det vil betyde en endnu højere virkningsgrad og dermed en endnu bedre økonomi. Årslev Smeden ApS blev grundlagt i 2007 og beskæftiger otte personer inklusive Tommy Rytter og hustruen, Tine Kruse. Virksomheden udfører alle former for vvs-, blik- og smedearbejde. Den har certifikat til CE-mærkning i udførelsesklasse 2 og producerer bl.a. indvendige stålspær til montering i gamle landbrugsbygninger.

Grenaa-virksomhed udvider i Aarhus Grenaa Hydraulik A/S har netop indviet Danmarks største såkaldte »Parker Store« i Aarhus. Den nye forretning er ikke alene den første i Aarhus, den er også Danmarks største Parker Store. Parker Hannifin er en verdensomspændende koncern inden for kontrol og styring til en række industrier. Der er Grenaa Hydraulik, der ejer den nye afdeling 100 procent. »Vi har længe sendt biler til Aarhus nærmest dagligt for at løse alverdens opgaver, og derfor har det også været helt naturligt for os at

overveje etableringen af en egentlig afdeling,« siger Frederik Høgh Braas, administrerende direktør i Grenaa Hydraulik, og fortsætter: »At vi samtidig også skal til at drive butik, og altså ikke blot reparere og servicere hydraulik mv. er naturligvis noget helt nyt for os, men derfor er det også helt afgørende, at det sker i samarbejde med Parker, som ubetinget er de dygtigste på deres felt, og som vi allerede igennem mange år har haft et virkelig godt samarbejde med.« Service en del af pakken Aarhus Hydraulik – Parker Store Aarhus, som er det fulde navn på facaden, er en kombination af den forretning, Grenaa Hydraulik har drevet med stor tæft og succes igennem mange år, og så den egentlige butiksdrift hvor forskellige virksomheder, entreprenører og private kan komme ind og handle direkte ved kassen. Frederik Høgh Brass uddyber: »Udover selve butikken i Aarhus har vi også etableret et serviceteam, som er klar til at rykke ud med en endnu lavere responstid, end hvis vi skal køre fra Grenaa, men vi vil naturligvis også stadig betjene Aarhus-kunderne med vores Grenaa-biler. Vi sender den vogn, der har den korteste afstand – eller den største knowhow på det enkelte område.« Det vil også stadig være muligt at møde op i både Grenaa og Aarhus, hvis der skal laves hydraulikslanger på specialmål. Grenaa Hydraulik beskæftiger 18 medarbejdere og står klar til at rykke ud til lands og offshore, døgnet rundt, 365 dage om året.

Michael Harder, Parker Hannifin (tv), besegler det nye samarbejde i Aarhus med adm. direktør Frederik Høgh Brandstrup, Grenaa Hydraulik A/S. 40 | DS-bladet nr. 5 2014

Håndværkerfradraget bør fortsætte efter 2014 Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

I skrivende stund er elementerne i regeringens udspil til vækstplan ukendt for offentlig-heden. I Håndværkrådet har vi længe fremhævet håndværkerfradragets meget positive effekter – ikke mindst for samfundsøkonomien. Derfor bør forhandlingerne om nye vækstinitiativer i det mindste munde ud i en forlængelse af boligJobordningen. Vi ser dog helst, at ordningen gøres permanent. De vigtigste argumenter for at have ordningen: 1. formindsker det sorte arbejde her i landet og skaber samtidig øget aktivitet og beskæftigelse i byggebranchen

ugfrisk spørgeundersøgelse foretaget af HåndværksD rådet viser, at andelen af byggevirksomheder, som vurderer, at sort arbejde bliver reduceret meget som følge af Håndværkfradraget, er mere en fordoblet på tre år. Dermed sender virksomhederne et stærkt signal til regeringen om, at man ikke skal undervurdere de positive samfundsøkonomiske effekter af ordningen. 2. Ophør af ordningen koster mange arbejdspladser (Stop-go effekt) Samme undersøgelse afslører, at seks ud af ti byggevirksomheder vurderer, at omsætningen vil falde, hvis Boligjobordningen ophørte med at eksistere og blandt dem siger en tredjedel at omsætningen vil synke 20 pct. eller mere.

Kilde: Håndværksrådet, april 2014

DS-bladet nr. 5 2014 | 41

FORENINGSNYT

Af Jens Holme

Formanden forlader lokalforening i fin form Sociale klausuler, overenskomster og det faste punkt om forsikringstaksatorer prægede debatten på generalforsamlingen i Fyns Stift. »Vi skal værne om traditionerne, men vi skal også være nytænkende og fremstå som en moderne forening,« fastslog Fleming Frederiksen i sin sidste formandsberetning til lokalafdeling Fyns Stift. Den afgående formand gav udtryk for, at han forlader en lokalafdeling i god form og med et medlemstal, der er stegt her i foråret. Men det er samtidig nødvendigt at skrue op for hverveaktiviteterne, fordi konkurrencen blandt arbejdsgiver- og brancheforeninger er blevet hårdere. Sociale klausuler Fleming Frederiksen sagde i sin beretning betinget ja til sociale klausuler:

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

42 | DS-bladet nr. 5 2014

»Vi hører, at Odense Kommune i deres udbudspolitik vil prioritere virksomheder, der har lærlinge ansat, for at sikre så mange praktikpladser til fynske unge som muligt. Det synspunkt kan vi tilslutte os. Og da de små virksomheder tager forholdsvis mange lærlinge, vil vores medlemsvirksomheder ikke få problemer i forhold til Odense Kommunes udbudspolitik. Tværtimod. Men jeg er lidt bekymret for den manglende nuancering i kommunens udmelding. Hvis klausulerne får karakter af krav om nettotilgang af praktikpladser, vil det stille vore virksomheder ringere, fordi de allerede har mange lærlinge ansat,« understregede Fleming Frederiksen og fortalte, at lokalforeningen er gået i dialog herom med rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind (V). Nej til kædeansvar Mere forbeholden var formanden med hensyn til Svendborg Kommunes krav om kædeansvar. »Vi foreslår et system med begrænset ansvar til den virksomhed, man handler direkte med. Et totalt kædeansvar er økonomisk så risikabelt for små og mellemstore virksomheder, at det reelt vil udelukke dem fra at deltage i kommunens bygge- og anlægsprojekter,« sagde Fleming Frederiksen i sin beretning. Debat om overenskomster Under den efterfølgende debat rejste bestyrelsesmedlem Torben Andersen, Chr. Møller A/S i Nyborg, kritik af de nye overenskomster. »Yderligere ret for lønmodtagere til frihed i forbindelse med afskedigelser låser os og er en hindring for den frie ansættelses- og afskedigelsesret, som er så unik for det danske arbejdsmarked. Det samme gælder den udvidede forældreorlov, som gør, at man som arbejdsgiver tænker sig om to gange i en ansættelsessituation,« sagde Torben Andersen. Som svar sagde landsformand Jim Stjer-

Fleming Frederiksen: »Ja – men på betingelser – til sociale klausuler og kædeansvar.«

ne Hansen, at overenskomstforhandlinger er et spørgsmål om at give og tage. »Vi kan alt i alt være tilfredse med resultatet. Jeg tror, det er anerkendt af langt de fleste, at forliget denne gang har været smalt. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at sige nej til alt.« Ingen generalforsamling i Fyns Stift uden debat om de taksatorer, der bestilles af forsikringsselskaberne til at vurdere skader. Der opstår til stadighed mistanke om, at taksatorerne stjæler opgaver fra de øvrige firmaer i branchen. På dette års generalforsamling blev sagen taget op af Poul Poulsen, Fyns Termografi ApS i Falsled, der rettede et hårdt angreb på et enkelt navngivet firma.

Jubilæum blev fejret med bog og ny sang

Håndværkersang

DS Håndværk & Industri Afd. Fyns S>? 125-‐års jubilæum 2014 F

         G/h

Alle sejl var sat til for at skabe en festlig dag for deltagerne og vejrguderne viste sig fra deres bedste side, da lokalafdeling Fyns Stift fejrede sit 125 års jubilæum i slutningen af april på Hindsgavl Slot i Middelfart. Men ikke blot de knap 100 deltagere i jubilæumsfesten vil huske dagen. Bestyrelsen har nemlig fået udarbejdet en bog ved hjælp af dette blads tidligere redaktør, Ulrik Schrøder, og en ny sang med tekst af Jens Rosendahl og musik af Rasmus Skov Borring. 81-årige Jens Rosendahl har gennem mere end 50 år leveret adskillige bidrag til den danske sangskat og står noteret for 13 sange i Højskolesangbogen og to salmer i salmebogen. Sangen til Fyns Stift tager afsked med landsbysmeden og hylder de nye tider i smedefaget.

Den gam -‐ le smed -‐ je står Csus4 C F/a



C/f

Tekst: Jens Rosendal Musik: Rasmus Skov Borrin g

       der ik -‐ ke mer' i B¨

-‐ doms bæk

     

in -‐ gen hol -‐ der fast

for -‐ svin-‐ der mel-‐ lem dræn -/B¨



 

for

F/a

Am7



og mo tor -‐ ve B¨

Alt C/B¨

-‐

vil

1. Den gamle smedje står der ikke mer’ i år Alt løber bare væk som vores barndoms bæk forsvinder mellem dræn og motorveje Vi har en grumme hast og ingen holder fast for vi vil også høre >l de seje. 2. Det var et dejligt syn så >t jeg kom >l by’n: den gamle smed i gang mens det fra jernet sang og jeg fandt vej derind og stod ved essen Nu har maskiners ræs og fræserjernets hvæs helt overdøvet smede ns bløde messen. 3. I synger vel endnu når I nu rykker ud og ordner VVS så folk ka' bli’ >lfreds med vand og fyr og el -‐ alt kan jo hænde Syng blot imens I kør’ på asfalt og i plør’ for I er stadigvæk de s eje svende.

og -‐ så

hø -‐ re

lø -‐ ber ba -‐ re væk som

Am7

Dm7 -/c

          

Gm7

       

Dm7

     



år

F/c                    vo -‐ res barn G/h

Lokalafdeling Fyns Stift rundede 125 år med festlig generalforsamling på Hindsgavl Slot.

B¨/f

har en grum-‐ me hast

Csus4

-‐

je.







4. En stram og vild proces og helst helt uden stress ustandselig i sving med tusind nye >ng som faWer og som føjer verden sammen Der er fornu? bagved så intet går i skred Vi samler komponenter ind i rammen. 5. Al>ng skal passes ind og al>ng gå i sving Så tag dig godt i agt nu skal det gå i takt så det er med at huske på programmet For dimserne skal nå og grebet passe på at det vi laver funker r ig>gt sammen. 6. Så gør vi fælles sag på vores arbejdsdag Vi ﬁnder frem>ds mål her mellem jern og stål De nye >der kalder klart og længe Den energi vi har den energi vi ta’r vil bære verden godt og langt og længe.

Forandringens vind Afgående formand, Fleming Frederiksen, gjorde Darwins ord til sine, da han præsenterede jubilæumsbogen: »Det er hverken den stærkeste art, der overlever eller den mest intelligente. Det gør den, der bedst kan tilpasse sig forandringer.« Forandringens vinde er netop det, der præger bogen med den lange titel ”DS Håndværk & Industri afdeling Fyns Stift har præget udviklingen i 125 år”. Den har overvejende form af interviews med en række personligheder, der har præget udviklingen i den fynske lokalafdeling de seneste 25 år. Fyns Stifts to æresmedlemmer, H.P. Jørgensen, Dyrup og Edward Nielsen, Trunderup som begge var med ved fejringen af jubilæet, er blandt dem, der fortæller om stort og småt gennem årene. Edward Nielsen fortæller bl.a. om dengang midt i 1990’erne, da DS Håndværk & Industri var ved at gå op i limningen på grund af utilfredshed med landsformanden. I virkeligheden foregik jubilæumsfesten lidt i utide. Fyns Stift blev stiftet den 22. juni 1889, men det er dagen efter landsgeneralforsamlingen. Lokalforeningens bestyrelse har derfor valgt at betragte hele 2014 som jubilæumsår. Og landsgeneralforsamlingen foregår netop i Odense bl.a. som en markering af Fyns Stifts jubilæum. DS-bladet nr. 5 2014 | 43

FORENINGSNYT

Formand på lånt tid Veteranen Otto Jørgensen valgt til ny formand for Fyns Stift. »Jeg har nu været formand for Fyns Stift i fem år og synes, det er et dejligt job. Men da jeg opstiller til formandsposten i DS Håndværk & Industri som afløser for Jim Stjerne Hansen ved landsgeneralforsamlingen i juni er det ikke foreneligt at fortsætte som formand for en lokalafdeling.« Med den besked nedlagde Fleming Frederiksen sit formandshverv i den fynske lokalafdeling. Ved valgene fremgik det, at det ikke har været lige til at finde en afløser. Bestyrelsen indstillede en veteran i skikkelse af Otto Jørgensen, som indtræder i Fleming Frederiksens valgperiode og således er på valg allerede til næste år. Og Otto Jørgensen gjorde på generalforsamlingen ingen hemmelighed af, at han med sine 64 år ser sig selv som en over-

Formandsskifte i Fyns Stift. Flemming Frederiksen blev afløst af Otto Jørgensen, der har siddet i lokalafdelingens bestyrelse i 24 år.

gangsfigur, der skal holde stolen varm, indtil yngre kræfter kan tage over. »Foreløbig skal I kun trækkes med mig i et år, så må vi se, hvad der sker,« erklærede Otto Jørgensen i sin takketale efter valget. Indtil det måtte ske har Fyns Stift med Otto Jørgensen en erfaren og driftssikker formand. Han er mangeårigt medlem af lokalforeningens bestyrelse og driver Stengade VVS & Maskinforretning i Tranekær på Langeland. Ved valget til bestyrelsen var der gen-

Jacob fik årets sølvmedalje

44 | DS-bladet nr. 5 2014

valg til Karsten Lykkegaard, Lykkegaard A/S i Ferritslev og John Rasmussen, Otterup VVS ApS. Henning Elkær, Elkær Maskiner i Morud ønskede ikke genvalg. I stedet valgte generalforsamlingen Henrik Øllgaard, Havndrup Maskinværksted ApS i Langeskov. Ved aftenfesten blev Flemming Frederiksen hyldet for sin indsats som formand med langvarigt bifald og med forhåbninger om, at han snart kan sætte en ny formandskasket på hovedet.

Det var en stolt og glad Jacob Jensen, der modtog en sølvmedalje som den bedste lærling hos DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder på Fyn. 21-årige Jacob Jensen er for nylig færdigudlært som rustfri klejnsmed hos Mogens og Hanne Nylev, N.H. Stål WaterCut i Vester Skerninge. For at komme i betragtning til årets sølvmedalje skal lærlingen have udmærket sig ved en høj faglig standard og i kraft af gode personlige egenskaber foruden at karakteren ved svendeprøven skal være i top. »Det må vi sige, du lever op til,« fastslog Fyns Stifts afgående formand, Fleming Frederiksen ved overrækkelsen. »Din svendeprøve er udført med karakteren 12 for den fremragende præstation, og du betegnes af din læremester som engageret, trofast, venlig og populær blandt dine kolleger.« Jacob Jensen fortæller, at det oprindelig var meningen, han ville i lære som tømrer – for blive noget andet end sin far, der er smed. »Men jeg fandt ud, at der var sjovere hos Hanne og Mogens,« siger Jacob Jensen, der er fuld af lovord om sine nu tidligere arbejdsplads. Jacob Jensen arbejder nu hos en virksomhed i Svendborg, men har planer om senere at læse videre.

Veteran blev ny formand i Nordvestjylland Men med en række nye ansigter på lokalafdelingens generalforsamling er et generationsskifte godt på vej. Efter ti på posten meddelte formanden for DS Lokalafdeling Nordvestjylland, Carl Ole Møller, vvs-firmaet C.O. Møller ApS i Brovst, på generalforsamlingen i marts, at han ikke ønskede genvalg. Og på et konstituerende møde den 8. april blev Leif Kjeldahl valgt som ny formand de næste to år. Ligesom Carl Ole Møller er Kjeldahl en veteran i branche-sammenhæng. I en årrække har han beklædt flere forskellige tillidsposter i tilknytning til DS Håndværk & Industri. Foruden det lokale engagement er Leif Kjeldahl bl.a. medlem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri, medlem af DS-bladets bestyrelse og sidder i Håndværkets Ankenævn. Kjeldahl er ejer af Thyholm Olieservice A/S og er medejer af flere andre selskaber. Leif Kjeldahl lægger ikke skjul på, at han ser sig selv som en midlertidig løsning indtil en yngre generation er klar til at rykke frem.

»Det er mit klare mål, at vi de kommende to får kørt nogle yngre kræfter i stilling. For en bestyrelse er det altid sundt at få nogle nye ind, som ser det hele med andre øjne end os, der har været med i mange år efterhånden,« siger den nye lokalafdelingsformand. Engagerer de yngre Den nordvestjyske lokalafdeling satser meget bevidst på at engagere de yngre virksomhedsledere i det sociale og faglige fællesskab. I det seneste år er der bl.a. arrangeret skitur til Alperne og afholdt et gocart-arrangement og flere lignende aktiviteter er under planlægning. Resultatet er heller ikke udeblevet. På generalforsamlingen kunne Leif Kjeldahl og de øvrige veteraner glæde sig over at se en række nye og yngre ansigter blandt deltagerne. Som udtryk for at et generationsskifte er godt i gang blev Carl Ole Møllers søn, Morten Møller, nyvalgt til lokalafdelingens bestyrelse. Bent Grønkjær, Grønkjærs Maskinværksted A/S i Hurup er næstformand. Til de øvrige bestyrelsesposter er valgt Claus

Kristensen, Morsø Stålbyg, Karl Kirk, Kirk Maskinfabrik A/S i Nykøbing Mors, Martin Mikkelsen, Thorup Smed A/S i Erslev på Mors, samt Henrik Bertelsen, Thy og Hannæs VVS, Vesløs.

Leif Kjeldahl, ny formand for DS Nordvestjylland, vil bruge sine kræfter på at forberede et generationsskifte.

Dorte væltede endnu en bastion Historisk formandsvalg i DS Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd. Det er ikke mange år siden, at kvinder blev bedt om at tie i forsamlingen – eller allerhelst holde sig helt væk – når smedene holdt møde. De tider er forbi i kraft af stærke og kvinders indtog på mændenes hidtidige domæne. Endnu en bastion faldt, da DS-lokalafdeling Sjælland Midt & Syd på generalforsamlingen den 4. april valgte Dorte Nielsen som den første kvindelige lokalafdelingsformand i DS Håndværk & Industris mere end 100-årige historie. Dorte Nielsen er indehaver af Svinø Beslagsmedie i Lundby og har siddet i lokalforeningsbestyrelsen i fem år -heraf de seneste to år som næstformand. Selv er Dorte Nielsen ikke særlig imponeret af at være den første kvindelige lo-

kalforeningsformand. »Som beslagsmed og tidligere som soldat er jeg er vant til at færdes i en mandeverden. Det er nok mere mændene, der skal vænne sig til at have en kvindelig formand.« Ny næstformand Den hidtidige formand, Michael Knudsen, indehaver af D&M Design I/ S i Næstved, er indstillet til hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri og valgte derfor ikke at genopstille til formandsposten for lokalafdelingen. Kjetil Nygaard Hansen, Storsmeden i Haslev blev valgt til ny næstformand. Gert Christoffersen, GC Maskinværksted Aps. i Herlufmagle fortsætter som kasserer. Det samme gør bestyrelsesmedlemmerne Steen Jul, A.L. VVS, Fakse Ladeplads, Per Johansen, Ekspres VVS, Roskilde og Christian Frandsen, Christian Steel De-

sign, Præstø. Leif Larsen, tidligere Lyngens Rør og Blik Aps. i Roskilde er nyvalgt til bestyrelsen.

Dorte Nielsen, ny formand for DS Lokalforening Sjælland Midt & Syd. DS-bladet nr. 5 2014 | 45

FORENINGSNYT

Af Hanne Gregersen

Lokalforening i offensiv for flere medlemmer Genvalg til formanden for Randers Omegns Smedemesterforening og udpegning tre nye æresmedlemmer. Randers Omegns Smedemesterforening kunne notere sig et pænt fremmøde, da foreningen afviklede sin generalforsamling på Gjerrild Kro. Ca. 65 deltog i generalforsamlingen ud af et registreret medlemstal på 116. Det store fremmøde afspejler således ikke den tilbagegang i medlemstallet, som formanden med beklagelse berørte i sin beretning. Tilbagegangen skyldes flere forhold, mente han. Ikke mindst finanskrisen, der desværre har kostet nogle virksomheder livet og samtidig betydet, at andre har kikket meget nøje udgiftssiden og fravalgt tilknytningen til en brancheorganisation. Formanden gjorde i sin beretning gøre rede for, at bestyrelsen allerede har taget initiativ til at synliggøre foreningen, så medlemstilbagegangen kan bremses. Flere initiativer vil følge i løbet af året - både på et faglige og det sociale plan. Altså de samme tanker, som hovedorganisationen også er ved at gøre sig, pointerede Jørn

Sminge. Bl.a. har lokalforeningen et tættere samarbejde med erhvervsskolen Tradium, Randers, om efteruddannelseskurser i støbeskeen. Koner kan glæde sig Fremadrettet orienterede Jørn Sminge om et planlagt virksomhedsbesøg, hvor medlemmerne af Randers Omegns Smedemesterforening som nogle af de første bliver inviteret indenfor i Brdr. Dahl store, nye distributionscenter i Randers. I den mere fornøjelige ende er der tilbud til alle drengerøve om en Le Mans tur i Go Kart Park i Auning. Desuden kan smedekonerne begynde at glæde sig. Mændene underkaster sig en gang Make-Over i Randers Storcenter under stylist Sussi Andersens kyndige hænder og med Tøjeksperten på sidelinjen. Samme proces gennemgik kvinderne i øvrigt, mens generalforsamlingen blev afviklet. Arrangementerne vil blive omtalt nærmere på DS’s hjemmeside under »Lokalforeninger«. Formanden, Jørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik, blev genvalgt og har således taget hul på sin anden formandsperiode for Randers Omegns Smedemesterforening.

Jørn Sminge, genvalgt som formand for Randers Omegns Smedemesterforening.

Søren Nørgård, Randers Køleteknik, blev nyvalkgt til bestyrelsen, mens der var genvalg af Kent Sejersen, Assentoft Smedeog Maskinforretning.

Tre tidligere bestyrelsesmedlemmer blev hædret ved generalforsamlingen for deres mangeårige indsats for foreningen. Det drejer sig om Agner Hølledig, Kurt Sørensen, og Knud Poulsen. De to første sad sammenlagt i formandsstolen i 21 år, Hølledig i perioden 1988-98, og Sørensen fra 1998 til 2009. Fra venstre Kurt Sørensen, Knud Poulsen med frue og Agner Hølledig og frue. 46 | DS-bladet nr. 5 2014

»Hvis alle lærlinge var sådan..« Jonas Mønster Madsen, Ebeltoft, er kåret som Årets Lærling af Randers Omegns Smedemesterforening. Det var på baggrund af meget fine udtalelser fra både Aarhus Tech og læremesteren Leif Basse, Ålsrode Smede- og Maskinfabrik, Jonas Mønster Madsen hjembragte æren og titlen som Årets Lærling 2014. Jonas, der får svendebrev til juli, er industritekniker med vilje og evne til at præstere. Han har vundet skolemesterskaberne, regionmesterskaberne og gjorde en god figur ved DM Skills for Industriteknikere, skriver skolen, der også roser Jonas Madsen som faglig dygtig og en god kammerat. Alligevel går Jonas til opgaverne med en vis ydmyghed. Da han således skulle af sted til DM i Skills, gjorde han klart, at han da gerne ville vinde. »Men jeg fokuserer ligeså meget på det, jeg kan lære i forbindelse med Skills,« sagde han. Jonas Mønster Madsen er den første industritekniker i Ålsrode Smede- og Maskinfabriks historie, fortæller Leif Basse, der ikke kan forestille sig en bedre modtager af prisen som årets Lærling. »Jonas er utrolig pligtopfyldende, ihærdig og initiativrig. Hans person gør, at han er meget vellidt hele vejen rundt på virksomheden, både i værkstedet og på kontoret,« siger Leif Basse, og tilføjer: »Hvis alle lærlinge var sådan! Ja, så var det ingen sag.«

Årets Lærling, Jonas Mønster Madsen, Ebeltoft, fik overrakt et gavekort af næstformanden for Randers Omegns smedemesterforening, Carsten Sørensen.

DS EFTERUDDANNELSE nærmer sig afslutningen på forårssæsonen. Her er det et kursus i brugen af regneprogrammet Excel. Kurserne kan benyttes af virksomhedsindehavere, medarbejdende ægtefæller samt folk med lederfunktioner i medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri. Desuden af medarbejdere, der er omfattet af overenskomsterne mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F, Teknisk Landsforbund og HK og medlemmer af de pågældende forbund.

DS-bladet nr. 5 2014 | 47

FORENINGSNYT

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Fyns Varme- & Energiservice ApS, Tom Rasmussen, Skovballevej 98, 5700 Svendborg. A. W. Smede ApS, Arne Weber Jeppesen, Lindø Sydvej 13, 5330 Munkebo. Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd JH-Service.dk, Jan Henriksen, Bredgade 11 B, 4000 Roskilde.

Niels K. Thomsen (tv) med sin afløser, Jens Andersen.

Ny formand i Vendsyssel

Lokalafdeling Horsens og Omegn Baasch Smede- og Maskinteknik ApS, Finn Jensen, Bøgballevej 3, Kraglund, 8723 Løsning.

Efter at have været formand for DS Vendsyssel siden 2010 har Niels K. Thomsen besluttet at lade sig pensionere. Han er afløst af Jens Andersen, som driver Serritslev Maskinforretning sammen med sin søn og kone. Jens Andersen er formand for landbrugsmaskine uddannelsen ved Aars Tek-

niske Skole og medlem Brønderslev byråd for Venstre. Niels K. Thomsen har været medlem af DS Vendsyssels bestyrelse i 15 år. For nylig solgte han sin forretning, Vester Hjermitslev VVS Service, til et andet DS medlem.

Lokalafdeling Midtjylland Refshale Rustfri A/S, Thomas Pouls, Sinding Hedevej 69, 8600 Silkeborg.

DS København er størst

Ny næstformand på sydhavsøerne

DS Håndværk & Industri blev en lokalforening fattigere. Til gengæld opstod organisationens største lokalforening. Alt sammen er det et resultat af, at medlemmerne af DS Søndre Birk og DS Nordsjælland sagde ja til en sammenslutning på deres respektive generalforsamlinger. Størrelsesmæssigt sender det Fyns Stift ned på andenpladsen blandt DS Håndværk & Industris lokalforeninger. Ved redaktionens slutning havde den nye bestyrelse endnu ikke konstitueret sig.

DS Lokalafdeling Storstrømmen Syd har valgt ny næstformand. Det er Michael Larsen, H. Nielsson Maskinfabrik A/S i Vester Kippinge ved Nørre Alslev, der har afløst Mette Juel, Juels Byg i Nakskov. Steen Tycho Hansen, Stubbekøbing, fortsætter som formand. Ove Andersen, Stege Smede- og Maskinværksted ApS, Brian Jensen, Gloslunde Maskinværksted, og Tim Morén-Rees, P. Morén & Søn ApS, Nakskov, er genvalgt til bestyrelsen.

Lokalafdeling Nordsjælland Habo VVS & Varmeteknik, Gert Habo, Rugvænget 7, 3600 Frederikssund. Lokalafdeling MidtVest Jysk Mobilvarme ApS, Freddy Johansen, Krøjgårdvej 23, 7400 Herning. KIBO Brandsikring A/S, Morten Olesen, Energivej 1, 6933 Kibæk. Lokalafdeling Storstrømmen Syd DP Stålmontage, Dan Pedersen, Stengårdsvej 2, 4871 Horbelev. Lokalafdeling Trekantområdet Reg. beslagsmed Steen Martinsen ApS, Søndervænget 7, Jerlev, 7100 Vejle.

48 | DS-bladet nr. 5 2014

DS Bornholm er mindst Med 22 medlemmer er Bornholm den mindste lokalforening i DS Håndværk & Industri. »Det gør det ikke nemt at skabe aktiviteter for medlemmerne,« understregede formanden Finn Stenbye på lokalforeningens generalforsamling. »Vi har dog kontakt til mulige nye medlemmer, men det er uhyre svært at få dem

med, og det er små enmandsfirmaer, som ikke giver så mange kontingentpenge i kassen,« sagde Finn Stenbye i sin beretning. Han opfordrede samtidig den bornholmske regionskommune til at sætte flere offentlige projekter i gang.

Vi leverer varerne... Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyringsanlæg Generationsskifte Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 49

Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

50 | DS-bladet nr. 5 2014

Oliefyrsservice

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Maskiner og elektroværktøj

Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer. Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi ve ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmfor zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyns Galvanisering a/ Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Rørbæringer

Transportanlæg

JTT Conveying A/S Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Pumper og omrørere

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Trådvarer

Rustfrit

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ventilation

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

DS-bladet nr. 5 2014 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

DS-Golf 2014 i Middelfart Golfbolden ruller igen. Årets udgave af DS-Golf finder sted fredag den 29. august på Golfklubben Lillebælts bane i Middelfart. Måske Danmarks smukkest beliggende seaside-bane. Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford. Foreløbigt program: 09.00: Velkomstkaffe med rundstykker 10.00: Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range. 15.00: Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling. Samlet pris for hele arrangementet er kun kr.

400,-

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere. I givet fald bedes du rette henvendelse til Jens Holme på mail eller tlf. 40 88 33 12.

ISSN 1602-7213

Alle aktive og passive medlemmer af DS Håndværk & Industri, ledsagere og andre med tilknytning til DS-virksomheder er velkomne til en hyggelig dag.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Tilmelding senest den 15. august. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

DS-bladets redaktør, Jens Holme, er årets matchleder. Tilmelding skal foregå på mail til jho@ds-net.dk. Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub samt handicap.