DS-bladet nr. 6 2014

18. juni | 2014 I 105. årgang

bladet

Formandens sidste tur i gyngen:

Jim Stjerne Hansen takker af

6

12

Kun hver 10. er klar til CE­mærkning 20

Tema om de nye regler fra 1. juli Hæder til Aarhus for fagentrepriser

36

Kreditklemmen strammer mindre

47

Skelsættende DS­generalforsamling

10

INDHOLD

3 4 4 6 8 9

L eder: Årets højdepunkt til frokost med kronprinsen EUC Sjælland nedlægger vvs-uddannelse El- og teknikmesse skabte nye kontakter Avidenz investerer i fremtiden Forskelle i arbejdsmiljø forvrider konkurrencen i EU

GENERALFORSAMLING 10 DS Håndværk & Industri mod nye horisonter 11 En stor tidsel i en pæn buket 12 Kaptajnen forlader broen med skibet på sikker kurs 15 Forlader kamppladsen med vemodighed 16 Mærkeligt at blive sat udenfor 17 Ni års regel er spild af gode kræfte

18 35 36 37 38 39 40 42 43 44 47 48 49

Kort nyt Formand: Fradrag skal øges – ikke afskaffes Aarhus Kommune fik hæder for udbudspolitik Sådan bliver reformen en succes Særlig støtte til mindre virksomheder i gigasatsning fra EU Virksomhedsledere kan blive gæsteundervisere til svendeprøve med automatisk hundelufter Overflod af energiuddannelser En mester skal se sig selv som leder Business & branche Barometret Foreningsnyt Leverandørregisteret

TEMA: CE­MÆRKNING

20 21 22 23 24

Kun hver 10. er klar til CE-mærkning

26

rav til CE-mærkning har givet bedre flow i K produktionen

Lempeligere krav for de mindste opgaver Stor glæde over CE-certifikat Lempeligere regler for lærlinge ort og godt om CE-mærkning K af bygningsstål

bladet Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

28 Over bjerge og gennem dale til certifikatet

30 31 32 34

Underleverandør har orden i papirerne Overblik på hjemmesiden idste runde før S CE-mærkning bliver et krav rossist lancerer G portal til stålcertifikater

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 7 2014 Udgivelse den 9. juli 2014.

Deadline den 23. juni 2014.

Nr. 8 2014 Udgivelse den 27. august 2014.

Deadline den 11. august 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Årets højdepunkt Vores generalforsamling står for døren. Her står jeg som formand sammen med Hovedbestyrelsen til regnskab over for medlemmerne i forhold til vores dispositioner i det forgangne år, og her fremlægger vi planer og træffer beslutninger for det kommende år. Det er på vores generalforsamling, at vores medlemmer – via deres lokale delegerede – har direkte indflydelse på, i hvilken retning DS Håndværk & Industri skal udvikles og styrkes.

I DS Håndværk & Industri sætter vi vores medlemsvirksomheder i centrum – de er vores tætteste samarbejdspartner. De er med til at skabe DS Håndværk & Industri, og det kommer i særlig grad til udtryk på vores generalforsamling, hvor vi blandt mange andre ting også i år skal debattere udviklingen af vores lokalafdelinger. Det bliver i de kommende år en stor udfordring at tilpasse formen på vores lokale arbejde til fremtidens virksomhedsledere – ikke nødvendigvis så vi får meget større enheder, men så de har et forum, der giver mening og skaber værdi.

For det er i vores lokalafdelinger, vores fremtidige politikere bliver skabt og formet.

Medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne rummer ressourcer og idéer, som kan styrke hovedforeningen, når de inddrages aktivt. Vi skal have overblik over og respekt for, hvad medlemmerne og lokalforeningerne mener og tænker. Og vi skal have masser af plads til politiske drøftelser af, hvad der skal kendetegne DS Håndværk & Industris politik og strategi fremover. Det stiller naturligvis krav til os politikere. Vi skal arbejde for at fremme medlemmernes engagement og deltagelse i det politiske arbejde. Vi skal samarbejde om specifikke idéer og projekter, og vi skal til stadighed inddrage medlemsvirksomhederne i udviklingen af vores serviceydelser, for vi har brug for alle gode hænder og hoveder i den fælles videreudvikling af vores forening.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Hvert år bliver jeg glad over at opleve det engagement, de delegerede på generalforsamlingen udviser for vores forening. Generalforsamlingen er præget af diskussionslyst men også af alvor og en klar fornemmelse for ansvar for de valg og fravalg, der skal træffes.

I år bliver det min sidste generalforsamling som formand for DS Håndværk & Industri, og der er på mange måder vemodigt, for mit organisationspolitiske arbejde har betydet utroligt meget for mig, og vores generalforsamling er efter min mening årets højdepunkt. Men det er også stort og stærkt at kunne give stafetten videre til nye kræfter, som kan føre arbejdet videre, så DS Håndværk & Industri forbliver en fremtidssikret, professionel og demokratisk samarbejdspartner for medlemsvirksomhederne.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 6 2014 | 3

NyHEDER

til frokost med kronprinsen

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, var i midten af maj med, da kronprinsparret stod i spidsen for et officielt erhvervsfremstød i vort sydøstlige naboland.

Fremstødet fandt sted i hovedstaden Warszawa og i Szczecin, den største by i regionen Vestpommern i det nordøstlige Polen, der har rekord i danske investeringer i landet.

Sidste år var danske virksomheder den største gruppe af udenlandske investorer i Vestpommern, og byen føler sig på mange måder forbundet med Danmark.

I kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys følge var en lang række virksomheder og organisationer – heriblandt Håndværksrådet.

Besøget omfattede seminarer, virksomhedsbesøg og fremvisning af produkter inden for design og mode, forsvar, fødevarer og landbrug, energi og miljø samt sundhed. Arrangementet omfattede desuden en gallamiddag med den polske præsident. Og midt mellem punkterne på den stramme officielle dagsorden fik kronprinsen tid til en frokost med Jim Stjerne Hansen.

EUC Sjælland nedlægger vvs-uddannelse Herningsholm Erhvervsskole er ene tilbage om at udbyde vvs­ energiteknikeruddannelsen.

EUC Sjælland har med øjeblikkelig virkning besluttet at nedlægge vvs-energiteknikeruddannelsen. Det sker som følge af et konstant dalende elevtal, og fordi uddannelsen faglærer gennem mange år, James Hansen, går på pension.

De kun fem elever og deres mestre har fået valget mellem at flytte over på vvsog energispecialistuddannelsen eller gen-

4 | DS-bladet nr. 6 2014

nemføre de resterende skoleophold på erhvervsskolen Herningsholm. »Og der er brandærgerligt,« siger Sten Jul Larsen, indehaver af AL VVS i Fakse Ladeplads og medlem af bestyrelsen for DS Håndværk & Industris lokalafdeling Sjælland Midt og Syd. »Jeg synes klart, at energiteknikeruddannelsen har et bedre indhold omkring svejsning og materialelære end den anden uddannelse. Og jeg synes den er blevet svigtet,« siger Sten Jul Larsen. »Omvendt er det naturligvis klart, at man ikke kan opretholde en uddannelse

med så få elever,« tilføjer han.

AL VVS har to lærlinge, som begge har valgt at tage den lange vej til Herning på de resterende skoleophold. Herningsholm Erhvervsskole er nu den eneste i landet, som udbyder vvs-energiteknikeruddannelsen.

Men spørgsmålet er hvor længe. Også på Herningsholm har man mærket et markant fald i elevtallet på uddannelsen og har bebudet, at man enten vil have flere penge for at uddanne de få elever eller må bede Undervisningsministeriet om at blive fri for forpligtelsen til at opretholde vvs-energiteknikeruddannelsen.

Solar Mobile Job Management

1816.2014

Værktøjer der hjælper dig, mens du er på farten.

Solar introducerer snart …

Job Management Gør logning af mandetimer eller opgaverelateret produktanvendelse lettere og mere præcis med opgavestyring på din smartphone. Overfør opgaver fra kontoret eller start en ny opgave direkte på farten.

Registrerede timer og produkter vil blive gemt i en fil til senere registrering.

El- og teknikmesse skabte nye kontakter DS Håndværk & Industri var blandt de 195 ud­ stillere på årets udgave af Danmarks største el-fagmesse i Odense Congress Center.

DS Håndværk & Industri modtog mange henvendelser, da organisationen var debutant på el-fagmessen EL & TEKNIK 2014 i Odense i begyndelsen af maj. Installatører og andre branchefolk besøgte standen for at høre, hvad DS Håndværk & Industri har at byde på. »Synlighed var det vigtigste formål med vores tilstedeværelse på messen. El er en forholdsvis nyt område for DS Håndværk & Industri, og kun få i branchen ken-

der os. Derfor var det vigtigt at få skabt en række nye kontakter,« påpeger el-konsulent i DS Håndværk & Industri René Kjemtrup.

Arrangører tilfredse Selvom EL & TEKNIK 2014 med 8000 besøgende ikke satte ny besøgsrekord, var der stor tilfredshed med messens forløb blandt arrangørerne. »Med deltagelse af rekordmange udstillere, som endnu en gang imponerede med flotte stande og produkter og løsninger af meget højt fagligt niveau, fik installatører og andre besøgende det bedst mulige udgangspunkt for at få opdateret deres viden inden for energieffektivisering af de tekniske installationer. Den viden skal være med til at reducere energiforbruget i Danmark væsentligt,« siger Willy Goldby, direktør for VELTEK, der i samarbejde med

DS Håndværk & Industris hold på EL & TEKNIK 2014.

Fra venstre energikonsulent Carsten Essler Helmer, vvs-konsulent Johnny Bendsen og el-konsulent René Kjemtrup. I baggrunden administrerende direktør Ole Østergaard og afdelingsleder Jesper Jacobsen, Hanstholm Elektronik A/S, som var med på standen den ene af de tre dage, messen varede.

6 | DS-bladet nr. 6 2014

Dansk Energi arrangerer EL & TEKNIK. Årets messe gav debut til området sikring og overvågning, og på trods af at det ikke lykkedes at få tiltrukket helt så mange udstillere inden for segmentet, som arrangørerne havde håbet på, er Willy Goldby sikker på, at billedet vil være et ganske andet næste gang. »Udstillerne inden for sikring og overvågning fik bekræftet, at installatørerne længe har efterspurgt deres deltagelse, så der er ingen tvivl om, at sikrings- og overvågningsdelen vil blive udvidet. Vi har allerede oplevet en stor generel udstillerinteresse for messen i 2016, så mit bud er, at vi relativt hurtigt vil kunne melde udsolgt. Når dette års messe har bundfældet sig, går vi i gang med at udvikle og optimere konceptet for den næste EL & TEKNIK, så vi kan sikre den bedst mulige oplevelse for udstillere og besøgende,« konkluderer Willy Goldby.

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt!

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere.

Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist.

Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

A

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

B

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

C

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

ARBEJDSMILJØ

Af Jens Holme

Avidenz investerer i fremtiden Ny og forbedret udgave af web­ baseret system til håndtering af det daglige sikkerhedsarbej­ dere lanceres til efteråret.

For første gang i mange år kom arbejdsmiljøvirksomheden Avidenz A/S ud af 2013 med et regnskabsmæssigt underskud. »Det er vel og mærke er tale om et budgetteret underskud for at investere i fremtiden.« understregede formanden for Avidenz, Fleming Frederiksen, i sin beretning ved den autoriserede rådgivervirksomheds generalforsamling. »Det er klart, at vi i disse tider, hvor der er øget konkurrence og pres på vores kunders økonomi, er nødsaget til at investere i en fortsat udvikling. Og det unikke i vores

Fleming Frederiksen: »Kampen om kunderne er blevet hårdere.«

8 | DS-bladet nr. 6 2014

forretning er jo netop, at vi har en organisatorisk struktur og et økonomisk fundament, som gør os i stand til at lave disse investeringer,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte: »Udviklingen går stærkt og vi er også nødt til at hoppe på toget for at følge med denne udvikling. Det er mig derfor også en fornøjelse, at vi nu kan se en tidshorisont i forhold til at lancere en ny og forbedret udgave af Sosweb – vores webbaserede system til håndtering og dokumentation af vores kunders arbejdsmiljøarbejde.« Ud over at Sosweb får et ansigtsløft med forbedret brugervenlighed, kommer der også nye funktionaliteter til, som ikke kun løfter arbejdsmiljøarbejdet, men også kan effektivisere forretningsgangen hos kunderne, lovede formanden for Avidenz. Der er taget højde for den moderne teknologi, så man også kan tilgå Sosweb fra tablets og smartphones, og den nye udgave af Sosweb er bl.a. udvidet med et modul til bookning af fællesværktøj.

Bruger sociale medier Fleming Frederiksen nævnte endvidere, at Avidenz er gået på Facebook: »I slutningen af 2012 besluttede vi i Avidenz at støtte op om, at det ikke kun er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne er sunde og raske, men at det i lige så høj grad er medarbejderens ansvar. Vi valgte derfor med kampagnen »Sund og sikker hele dagen« at støtte holdsport, som gør en indsats for, at befolkningen holder sig i fysisk og mental form i fritiden.

Kampagnen kører på vores Facebookside, hvor man også kan søge om et sponsorat, hvis man som klub eller forening mangler midler. Vi har efterhånden fået

rigtig mange og gode ansøgninger – og selv om vi gerne vil, kan vi desværre ikke støtte alle. Vi lover dog, at alle kommer i betragtning og er med i vores udvælgelsesproces.« Kamp om kunderne For yderligere at styrke kommunikationen med kunderne har Avidenz ansat en kommunikations- og marketingmedarbejder, som blandt andet skal arbejde med de sociale medier som Facebook og LinkedIn, men også skal tage sig af de mere traditionelle kommunikationsopgaver.

Formanden lagde ikke skjul på, at Avidenz må kæmpe hårdere om kunderne.

Kunderne kommer ikke af sig selv, og der skal arbejdes hårdt for at holde de omsætningsmæssige budgetter. »Vi er derfor også hele tiden nødsaget til at finde nye kundepotentialer og synliggøre vores resultater af et samarbejde.

Kvaliteten i vores rådgivning er i orden, og den vil vi ikke gå på kompromis med.

Engang imellem hører vi, at det er dyrt at bruge konsulenter, men pengene kan være givet godt ud. Der er mange penge at spare, hvis man bare kan forhindre én arbejdsskade.

Ligeledes ved investering i eksempelvis nyt ventilationsanlæg, som kan løbe op i flere millioner. Her kan det være en god investering at få den rette rådgivning i forhold til de arbejdsmiljø- og miljømæssige konsekvenser, og derved sikre, at anlægget lever op til de gældende krav fra myndighederne,« sagde Fleming Frederiksen.

Forskelle i arbejdsmiljø forvrider konkurrencen i EU Fælles håndhævelse af ar­ bejdsmiljøregler er gået helt i stå i EU. Det presser danske virksomheder og skader kon­ kurrenceevnen over for udlan­ det, lyder det fra både arbejds­ givere og fagbevægelse Når danske virksomheder investerer i sikkerhedsudstyr og udluftningsanlæg, og deres konkurrenter fra de andre EU-lande ikke gør det, giver det en ulige konkurrence, fordi det er med til at fordyre produkterne, fastslår Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri over for Ugebrevet A4. »Vores medlemsvirksomheder synes, arbejdsmiljøet er vigtigt. Men ude i verden er de oppe imod virksomheder med produkter, der er billigere, blandt andet fordi de ikke har arbejdsmiljøet inde på rygraden, som vi har i Danmark,« siger Jani Lykke Methmann.

Naturligt i Danmark Det oplever de hos Blunico i Horsens, der er underleverandør til fødevareindustrien og den farmaceutiske industri, fortæller ejer Bo Ulsøe. »Det er blevet en naturlig del af den måde, vi producerer på, at vi drøfter arbejdsmiljø og sikkerhed. Men når vi besøger kollegaer i udlandet, kan vi se, at de slet, slet ikke er på vores niveau,« siger han til Ugebrevet A4.

Et af de steder, hvor Bo Ulsøe har højere udgifter end konkurrenterne, er ventilationsanlægget. Hans 55 ansatte arbejder i opvarmede produktionshaller, men i modsætning til tyske og svenske virksomheder må han ikke genanvende den varme luft.

»I stedet for bare at sende luften igennem et filter skal vi sende den igennem et anlæg, hvor varmen gives videre til noget ny luft, som så bliver blæst ind igen. På den måde taber vi en del energi, og det giver ekstra udgifter,« siger han.

der kummerlige og deciderede ulovlige forhold. Vi skal ikke acceptere, at folk risikerer at dø eller blive syge af at gå på arbejde, fordi man ikke tager det her alvorligt,« siger han.

Lige vilkår Derfor efterspørger Bo Ulsø mere lige vilkår, så hans udenlandske konkurrenter kommer op på det samme høje niveau.

Det gør de også i DS Håndværk & Industri. For det er ikke det gode arbejdsmiljø i Danmark, der skal ændres på, understreger Jani Lykke Methmann. Problemet opstår, når Danmark bliver klassens duks. »Når vi sender Arbejdstilsynet ud i danske virksomheder, er det godt, for vi holder hinanden til ilden. Men så er det også nødvendigt, at Arbejdstilsynet er ude i de tyske, polske og italienske virksomheder. Så konkurrerer vi på lige vilkår,« siger hun.

Mulig uenighed En ny EU-arbejdsmiljøstrategi skulle have været vedtaget, da den forrige udløb i 2012. Udskydelsen skyldes muligvis intern uenighed om, hvor skrap den skal være.

Fagbevægelsen ser ligesom DS Håndværk & Industri frem til en ny arbejdsmiljøstrategi med mere ensartede vilkår. »Hvis ikke vi har ens spilleregler, kan virksomhederne konkurrere på dårligt arbejdsmiljø. Derfor kan arbejdsmiljøstrategien være med til at minimere social dumping ved at skabe et ensartet niveau for arbejdsmiljø i EU,« siger Lizette Riis­ gaard, næstformand i LO til Ugebrevet A4.

Kummerlige forhold Men chancen for, at Arbejdstilsynet kommer på besøg, er større i Danmark end i Syd- og Østeuropa. Her har mange lande nemlig ikke nok arbejdsmiljøinspektører, forklarer Ole Christensen, der er socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. »De prioriterer ikke at håndhæve arbejdsmiljøreglerne. For når der ikke er kommet en ny arbejdsmiljøstrategi, så tænker landene, at de kan overtræde reglerne, uden Kommissionen har tænkt sig at indbringe dem for EU-Domstolen,« siger han.

Derfor er der brug for, at EU-Kommissionen får fokus tilbage på arbejdsmiljøet, mener Ole Christensen. »Du skal altså ikke længere end til Tyskland for at finde folk, der arbejder un-

Bo Ulsø, direktør for og ejer af Blunico i Horsens, efterlyser ensartede vilkår for arbejdsmiljøet.

DS-bladet nr. 6 2014 | 9

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

DS Håndværk & Industri mod nye horisonter Landsgeneralforsamlingen skal vælge ny formand, ny næstformand og tage stil­ ling til forslag om nyt navn og nye typer af medlem­ skaber.

Det bliver på mange måder en skelsættende landsgeneralforsamling, som DS Håndværk og Industri holder den 20. og 21. juni på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense.

Formanden gennem ni år, Jim Stjerne Hansen, falder for reglen om, at man højst kan sidde på en ledelsespost i tre perioder af tre år. En regel, den afgående formand selv har været blandt initiativtagerne til.

Ved redaktionens slutning var der kun én kandidat til at afløse ham, nemlig næstformanden, Fleming Frederiksen. Allerede for tre år siden udfordrede Fleming Frederiksen den nu afgående formand ved et kampvalg. Det tabte han imidlertid og blev for to år siden valgt til næstformand.

Flemming Frederiksen var desuden indtil for et par måneder siden formand for Lokalafdeling Fyns Stift.

Fleming Frederiksen har bebudet, at han uanset udfaldet af et eventuelt kampvalg om formandsposten vil gå af som næstformand. Det betyder med andre ord, at generalforsamlingen også skal vælges en ny næstformand. Hvem det bliver, er mere usikkert og ser under alle omstændigheder ud til at skulle afgøres ved et kampvalg mellem flere kandidater.

Tre medlemmer af hovedbestyrelsen falder lige som formanden for ni års reglen og erstattes af nye. Det sker efter indstilling fra de respektive lokalforeninger.

Nyt navn Et andet stort emne på landsgeneralforsamlingen er, om DS Håndværk & Industri skal iføre sig nye klæder og ændre navn. For to år siden blev det vedtaget, at spørgsmålet om en navneændring skulle undersøges nærmere med henblik på dette års generalforsamling.

Baggrunden er, at medlemmerne af DS Håndværk & Industri mere og mere bevæger sig bort fra det traditionelle smedefag og specialiserer sig inden for forskellige grene af

metalindustrien samt inden for energi og vvs. DS Håndværk & Industri er endvidere begyndt at udbrede sig til brancher, som ikke har rod i smedefaget. Det gælder bl.a. el-virksomheder. Bogstaverne DS – som er resterne af et det daværende navn – Dansk Smedemesterforening – medfører desuden navneforvirring i forhold til Dansk Standard og Danmarks Statistik.

Det seneste års tid har en snæver gruppe med formanden i spidsen og med assistance fra reklamebureauet Dreyer + Kvetny intensivt arbejdet med forskellige nye navnemuligheder. På generalforsamlingen præsenteres det endelige forslag til nyt navn og logo. Siden februar har udkast været drøftet på de 20 lokalforeningers generalforsamlinger, og det ser ud til, at stemningen for et navneskifte er positiv. Navneændringen vil i givet fald træde i kraft til efteråret.

Nye medlemskaber Blandt andre vigtige spørgsmål på den forestående generalforsamling er stillingtagen til vedtægtsændringer, der giver mulighed for at organisere og servicere virksomheder på andre vilkår end de traditionelle gennem såkaldte associerede medlemskaber. Et associeret medlemskab er et delvist medlemskab baseret på branchedelen, men som ikke omfatter overenskomstdækningen. Det drejer sig typisk om fx rådgivervirksomheder og lignende, der har en høj andel af funktionærer.

Generalforsamlingen skal desuden behandle en indstilling fra hovedbestyrelsen om adgang til at optage udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark.

Virksomheder, der har et dansk momsnummer, men ikke et dansk cvr-nummer.

Endelig stilles der forslag om optagelse af personer, der driver virksomhed som bierhverv.

Flemming Frederiksen er indtil videre den eneste kandidat, der har meldt sig til at overtage formandsposten i DS Håndværk & Industri.

10 | DS-bladet nr. 6 2014

En stor tidsel i en pæn buket 2013 var et vendepunkt for medlemsvirksomhe­ derne, konstateres det i den skriftlige beretning til DS Håndværk & Industris generalforsamling.

Af Jens Holme

Det er de overvejende positive briller, der er sat på næsen i den skriftlige årsberetning fra DS Håndværk & Industri. Først og fremmest fordi medlemsvirksomhederne har fået det bedre. Men der er også en meget stor tidsel at få øje på i buketten.

På den positive side noteres det, at »2013 har på flere områder vist tegn på, at udviklingen er ved at vende for medlemsvirksomhederne.

Vi har endnu ikke set det store gennembrud, men det er vores opfattelse, at vækst og udvikling igen er på dagsordenen i virksomhederne,« hedder det i den skriftlige beretning.

Tilfredshed med reform I beretningen udtrykkes desuden »grundlæggende tilfredshed« med reformen af erhvervsuddannelserne. »Reformen er på papiret et skridt i den rigtige retning, fordi den prioriterer fagligheden. Nu skal den udmøntes i praksis, og vi håber naturligvis, at det vil ske i den ånd, den er tænkt fra politisk side.« Til gengæld havde DS Håndværk & Industri gerne set at præmie- og bonusordningen på 70.000 kr. for en lærling var videreført efter årsskiftet. »Resultatet af den manglende politiske opbakning ser vi desværre allerede nu. Vi

har spurgt vores medlemsvirksomheder om de forventer at ansætte en (eller flere) lærlinge i deres virksomheden inden for de kommende seks måneder, og over 60 procent af virksomhederne svarer nej. Det er trist.« Gode rammer Den skriftlige beretning fra DS Håndværk & Industri har også positive bemærkninger til overenskomstfornyelsen. »Forhandlingerne har hele vejen rundt været meget positive og konstruktive, og set med vores briller er resultatet godt.

Det er vores opfattelse, at de nye overenskomster vil sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores brancher.

Vi kan nu se frem til tre rolige år med de bedst mulige overenskomstmæssige rammer for sund drift og gode udviklingsmuligheder.« DS Håndværk & Industri glæder sig især over, at forholdene for uddannelse af medarbejderne er forbedret, og det er lykkedes at få indført funktionsløn i overenskomsterne med HK og Teknisk Landsforbund.

Billigt og mere effektivt Beretningen noterer desuden fremgang for tanken om fagentrepriser. »Flere og flere kommuner prioriterer området og er begyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer og nybyggeri. Det betyder, at der bliver meget mere arbejde til de små og mellemstore virksomheder. Denne udvikling punkterer endnu engang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomheder kan både løfte opgaverne og gøre det billigt og mere effektivt, så kommunerne sparer penge.

Samtidig sikrer denne udvikling mere lokal vækst.«

Den meget store tidsel Til gengæld for alt det positive er der også en enkelt, men til gengæld meget stor tidsel i DS Håndværk & Industris tilbageblik på det forløbne år, nemlig lovgivningen om delautorisationer. »Et dårligt og på mange måder unødvendigt lovforslag, der vil devaluere faglighed, forringe sikkerheden og reducere det generelle kompetenceniveau på autorisationsområdet,« lyder den ramsaltede karakteristik af det lovforslag, der endte med at blive et politisk forlig. »Hvis loven i stedet havde været vendt om og stillet skarpere krav om endnu mere kompetence i installatørbranchen, ville det have givet mening og været en god fremtidssikring af vores internationalt stærke position på energi- og miljøområdet.«

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 11

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

Kaptajnen forlader broen med skibet på sikker kurs Jim Stjerne Hansen gør boet op efter ni år som formand.

På landsgeneralforsamlin­ gen den 20. – 21. juni forla­ der han posten på grund af en regel, han selv har været fortaler for, og som han er godt tilfreds med.

Egentlig havde han lovet sin far aldrig at gå ind i organisationsarbejde. På DS Håndværk & Industris landsgeneralforsamling takker han af efter 27 år, hvor hvervet som organisationspolitiker har fyldt en stor del af hans liv. Især de seneste ni år, hvor han har været DS Håndværk & Industris landsformand.

Jim Stjerne Hansen er nemlig typen, der ikke kan lade være med at blande sig. Og det ligger i blodet. Han er 8. generation af en smedefamilie. Slægten stammer fra Samsø. Farfaderen tog initiativ til oprettelse af Samsø Smedemesterforening og var formand i en årrække.

Mor og far flyttede til Korsør, og den unge Jim blev udlært som klejnsmed hos sin far og var derefter ude hos andre mestre i fire-fem år. Efter endt uddannelse inden for vvs vendte han hjem igen og erhvervede sig efterfølgende de nødvendige certifikater inden for, olie, gas og kloak.

Efter faderens død i 1987 fortsatte Jim Stjerne Hansen en tid sammen med sin bror. Men som han selv udtrykker det: I en virksomhed skal der være én høvding.

Derfor gik han selv i 1992 og grundlagde Stjerne Service med udgangspunkt i dagligstuen i villaen i Korsør.

Hellere indflydelse end brok Det er her på 1. salen i et lille kontor med mange arkivskabe, at Jim tager imod for at gøre boet op før formandsskiftet. Der gik nemlig ikke længe efter faderens død, før Jim brød løftet og blev involveret i det organisationspolitiske arbejde. »Jeg kunne jo ikke lade være. Jeg blev valgt ind i vores lokalafdeling, Sydvest- & Midtsjælland. Først som sekretær og dernæst næstformand for lokalforeningens bestyrelse. I 1997 blev jeg valgt til formand. I 1999 blev jeg medlem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri, i 2000 blev jeg næstformand og i 2005 blev jeg landsformand.« Sådan lyder Jim Stjerne Hansens egne korte biografi af sit virke. Hvad der drev ham, forklarer han lige så kort: »Jeg gik og bandede derhjemme og syntes, at tingene skulle gøres anderledes. I

Jim Stjerne Hansen træder af som formand og får mere fritid, men bliver ikke pensionist.

12 | DS-bladet nr. 6 2014

stedet for at gå og brokke mig, besluttede jeg, at gå efter at få indflydelse på beslutningerne.« Og hvad var det så for en organisation, du kom ind i? »Det kan jeg vel bedst beskrive som en meget blandet forsamling. Nogle gjorde en fantastisk indsats. Andre sad der, vist bare for at sidde og uden at repræsentere nogen form for fornyelse. Det var en af grundene til, at jeg spurgte, om det var rimeligt, at man kunne genvælges gang på gang i årevis og fik mig til at anbefale den ni års regel, jeg nu selv falder for.

Hovedbestyrelsesmedlemmerne skal være de bedste. Førhen var det nok sådan i nogle tilfælde, at der gjaldt et anciennitetsprincip – lidt a la du har været med i så mange år, så nu skal du over og slutte af i hovedbestyrelsen. Og der sad de så uden at have ret mange meninger og holdninger til at præge udviklingen.« Flere glæder end sorger Sine ni år som formand beskriver Jim Stjerne Hansen som udfordrende, spændende og med bump på vejen. Der har været svære perioder, men langt flere sejre end nederlag. »Der har jo været tidspunkter, hvor nogen gerne har villet af med mig. Men det har jeg egentlig ikke ladet mig gå på af.

Man skal ikke gå ind i organisationsarbejde med forventning om, at alle kan lide en, og alle synes det samme som en selv.

Du skal brænde for det, du føler er det rigtige, selv om det kan være svært at få sine synspunkter igennem. Det er også nødvendigt at lære sig kompromisets kunst og have tålmodighed. Det er ikke sikkert, at det, der er indlysende for en selv, også er det for andre. Engang imellem tager det tid,« siger den afgående formand om de erfaringer, han har gjort sig gennem formands-årene. »Jeg bliver styrket ved modstand. Det gør måske, at man bliver mere skarp i sin argumentation. Til gengæld er jeg også god til at glemme. Jeg er ikke den, der går rundt og bærer nag. Det handler til syvende og sidst ikke om min person, men om hvad der er det bedste for DS.« Debatter er sunde »Jeg sad faktisk og nød det seneste hovedbestyrelsesmøde. Da jeg kom ind i hoved-

Den unge formand, Jim Stjerne Hansen, er manden i midten ved den hedengangne lokalafdeling Sydvest & Midtsjællands 30 års jubilæum og faneindvielse i 1999. Fra venstre er det kasserer Ole Olsen, sekretær Flemming Dam, Jim Stjerne Hansen, næstformand John Nielsen og bestyrelsesmedlem Poul Timmerman.

bestyrelsen var der ikke flere end et par stykker, der sagde noget. Nu er alle med.

Det er sundt at kunne diskutere, og det gør ikke noget, at vi er uenige. Blot det er sådan, at når vi lander igen, så er alle loyale over for den beslutning, der er truffet.

Det er nok kendetegnede for mig, at jeg lytter meget, men til gengæld også har vilje til at skære igennem, når debatten har fået den nødvendige tid.« De stærke regioner Adspurgt til milepælene i hans formandstid har Jim Stjerne Hansen meget at fortælle: »Noget af det væsentlige og første, jeg kom til at beskæftige mig med, var opbygningen af den regionale struktur. Det var ganske kontroversielt i forhold til lokalforeningerne. Og de fem regioner er nu så stærke, at de er i stand til at få indflydelse i alle relevante regionale sammenhænge.

Ikke mindst på uddannelsesområdet.

Det andet, jeg vil pege på, er det udvalg, jeg fik nedsat til at kigge på DS Håndværk & Industris strategi og struktur. Jeg udpegede med overlæg en lille gruppe af personer, der havde meget forskellige holdninger. Det var bl.a. i den forbindelse, vi fik indført den såkaldte ni års regel, forretningsrådet, ildsjæle i udvalgene, og vi fik

også videreudviklet drifts- og strategiudvalget, som går på tværs af det hele.

Noget af det svære var, da krisen kom.

Det gik hårdt ud over vores medlemsvirksomheder og var en trussel mod organisationens økonomi. Her fik vi lavet, det vi navngav som Fremtidsplanen. Det var ikke nemt at overbevise politikerne om, at vi skulle have 10 procent mindre i diæter, og lokalforeningerne, at de skulle være med til at betale for noget de tidligere havde fået gratis m.v. Men det var en nødvendighed.

Men vi havde et klart mål om, at de røde tal skulle blive sorte, og det lykkedes godt og vel endda. Og nu har DS Håndværk & Industri råd til at investere i sin fremtid.« Rustet til fremtiden Ifølge den afgående formand har den økonomiske turn around og de beslutninger, der var en følge af Fremtidsplanen, rustet DS Håndværk & Industri til at stå stærkt i fremtiden. »Som jeg ser det står DS Håndværk & Industri i en position, der måske er den stærkeste nogen sinde. Vi har økonomi til at gå ind i konkurrencen om at hverve nye medlemmer og i endnu højere grad bistå de medlemmer, vi allerede har.

DS-bladet nr. 6 2014 | 13

GENERALFORSAMLING

For den afgående formand bliver den kommende generalforsamling kronen på værket i en modernisering af DS Håndværk & Industris organisation, vedtægter og ansigt udadtil.

Konkurrencen blandt organisationerne er blevet skarpere. Tidligere gjaldt mere eller mindre uformelle gentlemanaftaler om, at man ikke fiskede medlemmer fra hinanden. De består ikke længere, og derfor må vi selv være aktive og opsøgende i vores medlemshvervning. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil vinde frem på grund af de særpræg, der kendetegner DS Håndværk & Industri.

Vi er den lille frække dreng i klassen og bygger på nogle stærke værdier. For os er det at være tæt på medlemmerne ikke blot en løs påstand. Enhver kan ringe og snakke med direktøren eller gå direkte til formanden. De andre organisationer er blevet så store, at det ikke kan lade sig gøre.« Lokalforeninger er grundlaget Lokalafdelingernes fortsatte eksistens har været til debat ved flere lejligheder. Har de overlevet sig selv? »Absolut ikke. Men der er hårdt brug for, at de bliver revitaliseret. Jeg oplever, at 14 | DS-bladet nr. 6 2014

man lidt panisk lægger sig sammen, uden at det er det, der er behov for.

Problemet er, at de yngre medlemmer er mindre tilbøjelige til at tage del i det lokale foreningsliv. De har ikke tid. De skal hente børn i daginstitutioner og være med til at passe hjemmet. Det giver heller ikke den samme prestige som tidligere at være formand eller medlem af en lokalforeningsbestyrelse.

Lokalforeningerne skal derfor i højere grad tilbyde sig som netværk. Noget, der giver værdi for medlemmerne i forbindelse med deres virksomhed. For vi kan ikke undvære det lokale fundament. Det er de lokale afdelinger, der udklækker nye organisationspolitikere og sikrer, at DS Håndværk & Industri også på lang sigt står stærkt. Det vil være en katastrofe, hvis vi mister den fødekæde. Det er selve medlemsdemokratiet, der står på spil.

Desuden skal vi udtænke alternative veje til at engagere medlemmerne. Det var også derfor, jeg indførte det med, at ildsjæle, som ikke er valgt til noget som helst, kan blive inddraget i vores udvalgsarbejde. Det er en bagvej ind i systemet. Tanken var, at ildsjælene i første omgang skulle drages ind i organisationsarbejdet på grund af deres faglige interesse. Lidt efter lidt kunne de måske lokkes til at blive politikere. Det ser ud til at lykkes.« Det stærkeste team Samarbejdet med direktør Jani Lykke Methmann betegner Jim Stjerne Hansen som forbilledligt og personalet i DS Huset som det stærkeste team, en organisation kan ønske sig. »Vi har dygtige medarbejdere og en strømlinet organisation. På landsgeneralforsamlingen bliver der fremsat forslag til vedtægtsændringer, som vil give DS Håndværk & Industri en endnu stærkere profil som videnshus, større bredde og et mere moderne ansigt udadtil.

Det handler bl.a. om en ny type af delvise medlemsskaber og ikke mindst drejer det sig om forslaget om et nyt navn. Hvad sidstnævnte angår, vil jeg ikke lægge skjul på, at det vil være mig en stor ære og glæde, hvis det ender med at blive vedtaget.

Jeg var med dengang, da vi vedtog, at den daværende Dansk Smedemesterforening skulle hedde DS Håndværk & Industri. Det var lidt af et kludetæppe og en

slags kompromis mellem dem der ville bevare det oprindelige navn, og dem der argumenterede for navnet Dansk Håndværk & Industri.

Tiden er moden til et navneskifte nu.« Vemodighed og glæde Er det vemodigt at skulle tage afsked? »Selvfølgelig bliver det svært at sige farvel til noget, som har fyldt så stor en del af mit liv. Jeg kommer uden tvivl til at savne medlemmerne, de lokale generalforsamlinger og alle de mange mennesker, jeg har været i jævnlig kontakt med. Det bliver helt sikkert også mærkeligt, at der bliver færre telefonopringninger og god plads i indbakken.

Jeg er imidlertid nået dertil, hvor jeg mener, at jeg har bidraget med det, jeg kan bidrage med og har det godt med, at andre tager over. Det er jo heller ikke sådan, at jeg nu lægger mig hjem på sofaen og ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg vil stadig have 14 interessante tillidsposter af forskellig art at tage vare på.

Men selvfølgelig får jeg mere frihed og kan være mere sammen med familien og min hustru, Birgit. Det glæder jeg mig til.« Generationsskifte Efter at have oparbejdet Stjerne Service fra et enmandsforetagende til en forretning med en halv snes medarbejder fordelt på det meste af Sjælland, besluttede Jim Stjerne Hansen og fru Birgit at fusionere deres virksomhed med Energiservice Lygas og dermed trække sig ud af den daglige drift.

Baggrunden for beslutningen var bl.a. sygdom og død i den allernærmeste familie, som giver anledning til at overveje tilværelsens prioriteringer, når dåbsattesten bliver gulnet i hjørnerne.

Jim Stjerne Hansen får det sidste ord: »Jeg har og vil altid brænde for DS Håndværk & Industri og synes det er en fantastisk organisation. Det er vel også derfor, at jeg har brugt så meget tid på det, som jeg har gjort.«

Forlader kamppladsen med vemodighed Formanden for uddannel­ sesudvalget i DS Hånd­ værk & Industri, Christian Bille Larsen, ville gerne have fortsat i hovedbesty­ relsen noget længere, men ser tilbage på gode år.

Af Jens Holme

I en alder af 67 år er Christian Bille Larsen stadig aktiv fodboldspiller på veteranholdet nær hjemmet i Lyderslev på Stevns.

Derfor bruger han også et billede fra fodboldverdenen, når han skal beskrive, hvordan det er at skulle stoppe i hovedbestyrelsen for DS Håndværk & Industri på grund af den såkaldte ni-års-regel. »Det ligesom at være med på midtbanen i en spændende fodboldkamp. Netop som det går bedst, bliver man kaldt ud på udskiftningsbænken. Men det er ikke en sur mand, der bliver sendt ud – snarere én, der gerne ville have fortsat lidt længere,« understreger Christian Bille Larsen.

Foruden pladsen i hovedbestyrelsen er Christian Bille Larsen formand for uddannelsesudvalget i både DS Håndværk & Industri og i Håndværksrådet.

Interessen for uddannelse Og interessen for uddannelser var det, der gjorde, at Christian Bille Larsen blev involveret i organisatorisk arbejde. »Jeg købte min virksomhed, Solvang Maskinfabrik, i år 2000. Den var medlem af DS Håndværk & Industri. Hurtigt fandt nogen ud af, at jeg havde beskæftiget mig med uddannelsesspørgsmål i Ledernes Ho-

vedorganisation og tidligere i Værkstedsfuktionærforeningen. Det syntes de så, jeg passende kunne fortsætte med i vores lokale afdeling og senere på landsplan.« Inspirerende omgivelser Christian Bille Larsen var i første omgang suppleant til hovedbestyrelsen, men fik chancen for at indtræde som rigtigt medlem, da hans forgænger valgte at koncentrere sig om sin virksomhed. Og ifølge Christian Bille Larsen var det indgangen til nogle rigtig gode og interessante år. »Jeg har været omgivet af dygtige, kompetente og engagerede mennesker både i DS Huset i Odense og blandt mine organisationspolitiske kolleger. Det har været enormt inspirerende. Vi har taget vores indbyrdes kampe, men vi har altid været enige om at arbejde for organisationens bedste.

Til gengæld er det lidt deprimerende, at DS Håndværk & Industri gennem kriseårene har mistet en del medlemmer på grund af lukninger og konkurser, eller fordi de har valgt at lade sig organisere andre steder. Men der har bestemt været flere positive end negative oplevelser, og jeg vil komme til at savne de år, jeg har siddet i hovedbestyrelsen.«

opfordret til at indtræde i vores lokale erhvervsråd. Det har jeg nu sagt ja til. Og hvad jeg er meget lykkelig for, har jeg fået lov til at fortsætte i bestyrelsen for Roskilde Tekniske Skole, ligesom jeg beholder mine poster som medlem af de lokale uddannelsesudvalg på Roskilde Tekniske Skole og EUC Sjælland.

Derudover har jeg et otte år gammelt prøvemedlemskab, af den lokale golfklub. Jeg har alt udstyr stående i garagen, parat til at gå i gang. Det får jeg måske tid til nu. Jeg spiller stadig fodbold på vores veteranhold, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med.

Desuden har vi sommerhus, en kæmpestor have og efterhånden fem børnebørn, så jeg tror ikke, jeg kommer til at kede mig.« Og nok ville Christian Bille Larsen gerne have fortsat i hovedbestyrelsen nogle år endnu. Men det har også sine fordele: »Jeg har respekt for, at de gamle må vige for nye, og jeg er bestemt ikke den, der nu sætter mig hen og blive en sur gammel mand. Der er trods alt også noget positivt ved nu at træde af. Det bliver dejlig ikke at skulle følge skarpt med i alting og ikke skulle bruge så lang tid på at forberede mig på alle mulige møder.«

Kommer ikke til at kede sig På spørgsmålet om, hvad han nu skal få tiden til at gå med, udruller Christian Bille Larsen en lang dagsorden. »Jeg er blevet bedt om i en tid at være lidt backup for uddannelsesudvalget og indtræde i en mentorrolle for vores nye kvindelige formand i Lokalafdeling Sjælland Midt og Syd. Det bliver en dejlig måde at trappe ned på.

Desuden vil jeg fortsat drive min virksomhed, og gennem nogle år er jeg blevet

DS-bladet nr. 6 2014 | 15

GENERALFORSAMLING

Af Jens Holme

Mærkeligt at blive sat udenfor Hans-Jørn Krogh Hansen går af som bornholmernes repræsen­ tant i hovedbestyrelsen

»Sådan er det bare. Alt har sin tid. Der er brug for nye ideer og nye tanker, så det er vel meget fornuftigt, at der kommer nye til.« Sådan lyder Hans-Jørn Krogh Hansens kommentar til, at han ved landsgeneralforsamlingen må forlade hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri. Men han lægger ikke skjul på, at det med hans egne ord bliver »mærkeligt at blive sat udenfor«. »Det har været meget spændende at være med i det organisationspolitiske arbejde, og det er med en underlig fornemmelse, at det snart er slut, i hvert fald på det her niveau. Jeg har jo hørt fra flere forhenværende hovedbestyrelsesmedlemmer, at det går meget hurtigt med at alting hører op, og man kommer på afstand af det hele.« Har prioriteret uddannelse Hans-Jørn Krogh Hansen ser med størst glæde tilbage på sit arbejde omkring uddannelsesspørgsmål. »Det er et område, der altid har haft min hovedinteresse. Jeg har gennem Industriens Uddannelser været med til at formulere mål for de forskellige er-

hvervsuddannelser og deltaget i at udvikle nye, projektorienterede svendeprøver.

Sidstnævnte var ret kontroversielt, men efter min mening i pagt med tiden. Nok skal den enkelte vise, hvad han duer til.

Men som svend skal man også være i stand til at arbejde sammen med andre.« Vil ikke kede sig Det afgående hovedbestyrelsesmedlem er ikke bekymret for, at han ikke vil kunne få tiden til at gå. »Jeg sidder med i lokalforeningens bestyrelse og er med i bestyrelsen for Håndværker- og Industriforeningen her i Rønne. Sidstnævnte har vi travlt med at give et mere moderne udtryk. Og så har jeg jo stadig min butik, jeg skal passe. Jeg er jo også blevet ældre, så tingene går ikke så hurtigt som førhen.« Hans-Jørn Krogh Hansen har siden 1985 drevet KH Maskinværksted i Rønne.

Få mere overblik! ... og mindre papirarbejde.

Fakturering & timesatser

Tidsregistrering & komme/gå

Løn & materiale styring

Ressource planlægning

Outzource udvikler og vedligeholder it systemet Timeout. med fokus på tidsregistrering, projekt- & produktionstyring.

16 | DS-bladet nr. 6 2014

Ni års regel er spild af gode kræfter John Nielsen forlader hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri med bekymring for, om det er muligt at rekruttere til­ strækkeligt mange til det fremtidige organisations­ arbejde.

Af Jens Holme

Det lå næsten i blodet, at John Nielsen skulle blande sig i ledelsen af DS Håndværk & Industri. Både hans far og farfar var med i Smedemesterforeningen, og navnlig farfaren var aktiv i den daværende sjællandske smedemesterforening.

Samtidig beskriver John Nielsen sig selv som typen, der har svært ved at holde sin mund i en større forsamling, hvilket gennem tiden har udstyret ham med adskillige formandskasketter og indrulleret ham i endnu flere bestyrelser.

Har lært meget Nu forlader John Nielsen hovedbestyrelsen, fordi han falder for reglen om, at man længst kan være medlem i tre valgperioder af tre år. »Jeg har personligt fået meget ud af det. Jeg har mødt en hel masse interessante mennesker og lært meget,« siger John Nielsen om sin tid som hovedbestyrelsesmedlem. Om udviklingen i DS Håndværk & Industri giver han denne karakteristik: »Organisationen er blevet langt mere struktureret, professionel og strømlinet.

Dengang jeg kom ind i organisationsarbejdet var der nogle markante ældre personer, som man bestemt ikke skulle sige imod.

Det ændrede sig ved, at der er kom en ny generation til, og det var bestemt også nødvendigt.« Spild af kræfter Til gengæld er John Nielsen kritisk over for den vedtægtsændring, der fører til, at han nu må forlade hovedbestyrelsen: »Helt fra begyndelsen har jeg været meget modstander af den regel. Man indførte den vel, fordi man ville af med nogle gamle nikkehoveder. Men i dag medfører den spild af gode kræfter. Det kniber voldsomt både lokalt og på landsplan med at finde folk, der vil stille op til lokalforeningernes bestyrelser og til hovedbestyrelsen.

Når de unge stifter familie, får børn og samtidig skal udvikle deres forretning er der ikke plads til organisationsarbejde.

Samtidig fyrer man de folk, der er godt inde i arbejdet. Som hovedbestyrelsesmedlem tager det tre år at komme ind i arbejdet. Så er man effektiv i tre-fire år, hvorefter man forbereder sig på at takke af. Man spilder nogle gode kræfter.« Formand på fuld tid Til gengæld for pladsen i hovedbestyrelsen vil John Nielsen nu koncentrere sig 100 procent om sin formandspost for Lokalafdeling Vestsjælland. »Foreløbig har jeg to år tilbage som lokalafdelingsformand, og her ser jeg det som min opgave at få kørt en afløser i stilling og finde på arrangementer, medlemmerne gerne vil deltage i.

Vi har eksempelvis lavet en tur til Cirkusrevyen på Bakken den 16. august. Der

gik ikke 24 timer før alle pladser var besat.

Det er helt fantastisk.« John Nielsen driver produktions- og handelsfirmaet Joni Trade i Vollerslev ved Slagelse.

Kort nyt

Færre heste og mindre behandling

I løbet af de seneste seks år er der blevet langt færre heste i Danmark. Da den økonomiske krise begyndte i 2008 var der omkring 200.000 heste på landsplan. I dag er tallet faldet til 165.000. »Vi kan mærke en afmatning, især er der ikke så mange, der køber hest nummer to længere,« siger ejer af Christiansminde Ridecenter i Skanderborg, Ulrik Sørensen til DR Nyheder. Han kan tydeligt mærke forskel fra før krisen.

Også dyrlægerne kan mærke, at hesteejerne er blevet mere tilbageholdende med behandling. Det fortæller Hans Skovgaard fra Nørlund Hesteklinik ved Them. »Folk sparer på de rutinemæssige behandlinger som tandeftersyn, ormekur og vaccinationer. Her på hospitalet laver vi de dyre ting, og hvis folk ikke har en sygeforsikring, og det er de færreste, der har det, så springer de operationen over.«

Erhvervsskole vejleder om uddannelse på Facebook

Studievejledere på erhvervsskolen Learnmark Horsens er klar til at besvare unges, forældres, læreres og vejlederes spørgsmål om uddannelse og jobmuligheder.

Det sker via Facebook-siden www.facebook.com/learnmarkhorsens, hvor interesserede de fleste af ugens dage helt frem til kl. 21.00 hurtigt kan få mere at vide om fx skolens uddannelser, praktikpladser og uddannelsesstart.

Baggrunden for det helt nye tiltag er ifølge direktør Hans Werner Jacobsen ønsket om fleksibilitet og om at være tilgængelig også uden for skolens normale åbningstid. »Hvert år oplever vi, at en stor del af de nye elever tilmelder sig vores uddannelser efter 1. marts, som er den officielle tilmeldingsdato, når man fx ønsker at begynde i gymnasiet til august. Den erfaring ligger blandt andet til grund for, at vi gør vejledning om skolens uddannelser endnu mere fleksibel og tilgængelig. På den måde kan vi imødekomme dem, der endnu ikke har valgt uddannelse – og dem, der er kommet i tvivl om deres uddannelsesvalg,« siger Hans Werner Jacobsen og tilføjer, at alle er velkomne til at stille spørgsmål på Learnmark Horsens’ Facebookside og kan forvente at få et hurtigt svar.

18 | DS-bladet nr. 6 2014

Styrelse viser gode eksempler

Med en ny såkaldt casebank vil Energistyrelsen præsentere en række autentiske eksempler på energirenoveringer. Formålet er at videregive gode og dårlige erfaringer, som andre boligejere har haft. Casebankens eksempler er ledsaget af fotos og fakta om de gennemførte renoveringer.

Energistyrelsens initiativ tilbyder eksempler på alt fra hulmursisolering og renovering af vinduer til udskiftning af varmeforsyning og installationer. De indtil videre 21 cases er hentet ind fra hele landet og omfatter både store og små renoveringsprojekter med fokus på opnåede besparelser samt andre fordele i forbindelse med energirenoveringer.

Casebanken er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med energiselskaber og kommuner, og antallet af cases vil løbende blive udvidet. Læs mere på sparenergi.dk, der er Energistyrelsens hjemmeside for forbrugere.

Chefer spår dansk jobfest

Resten af 2014 bliver særdeles positiv for dansk erhvervsliv.

Omsætning, overskud og eksport vil stige, og for første gang siden finanskrisen forventer en stor del af lederne på de danske virksomheder nu også, at der skal ansættes flere medarbejdere.

Det fremgår af en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne, baseret på svar fra 2017 ledere i den private sektor. Ifølge undersøgelsen vurderer to ud af tre ledere, 65 procent, at omsætningen vil stige i 2. halvår af 2014.

Formanden for Lederne, Svend Askær, glæder sig særligt over de positive vinde, der blæser på beskæftigelsesfronten.

Han tolker undersøgelsens resultater som en invitation til en »begyndende jobfest«.

I en tilsvarende undersøgelse for et år siden var det kun 52 procent af lederne, som forventede et plus i omsætningen.

Knap fire ud af 10 kalkulerer med et stigende antal medarbejdere i 2. halvår af 2014, og det er en markant stigning sammenlignet med 2013 og 2012. For et år siden forventede 28 procent at skulle øge antallet af medarbejdere.

Danske virksomheder sælges til udlandet

For første gang nogensinde har udlandet stået for de fleste opkøb af danske virksomheder, skriver Berlingske på baggrund af tal fra rådgiverfirmaet Audun Partners. I alt gik 54 procent af de danske virksomheder, der blev solgt i første kvartal, til internationale købere. Sidste år lå tallet på omkring 40 procent.

Tendensen er ikke entydig for landene i Europa. Tyske virksomheder blev solgt til udlandet i samme takt som Danmark, mens de fleste salg af svenske og britiske virksomheder gik til hjemlige. I Frankrig var det kun hver fjerde virksomhed, der blev solgt til en udenlandsk køber.

Regeringen: Lettere at drive virksomhed

Det er blevet lettere at drive virksomhed i Danmark siden regeringen trådte til i 2011. Det mener regeringen i hvert fald selv.

Erhvervs- og Vækstministeriets »Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen« viser, at regeringen på nuværende tidspunkt har forpligtet sig på at gennemføre 165 forslag fra Virksomhedsforum.

60 af disse forslag er allerede implementeret. For eksempel har regeringen lettet momsindberetningen for 63.000 virksomheder og dermed sparet virksomhederne for 87 mio. kr. årligt. »Redegørelsen viser, at virksomhedernes administrative byrder er lettet siden regeringen tiltrådte, også selvom der er gennemført nødvendig men byrdefuld finansiel regulering,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Planer om sammenslutning af LO og FTF

Om få år kan Danmark have en helt ny hovedorganisation med tilsammen 1,3 millioner erhvervsaktive medlemmer. Den nye hovedorganisation skal varetage interesserne for politibetjente, smede, pædagoger og håndværkere. Samtidig med at den nye organisation ser dagens lys, lukker og slukker både LO og FTF. Sådan lyder det mest sandsynlige scenarie ifølge en stribe forbundsformænd fra både LO-forbund og FTF-forbund, som Ugebrevet A4 har talt med. Store og små faglige organisationer er brændt varme på ideen om en ny hovedorganisation inden år 2020.

Men der er også modstandere, og Danmarks største og mest magtfulde fagforbund, 3F, mener ikke, at en fusion mellem LO og FTF er svaret på fagbevægelsens udfordringer.

Dansk fællesstand på Elmia Subcontractor

En af Eksportrådets vigtigste opgaver er at give danske underleverandører mulighed for at markedsføre sig i en international sammenhæng via fælles platforme. Ambassaden i Stockholm arrangerer derfor i samarbejde med Danish Subcontractors / CFU (Center for Underleverandører) en dansk fællesstand på Elmia Subcontractor 2014 den 11. – 14. november i Jönköping.

Elmia Subcontractor er med sine 1.200 udstillere fra ca. 30 lande samlet i fire haller fordelt på over 17.000 m2 Nordeuropas største og mest betydningsfulde rendyrkede underleverandørmesse. Messen besøges af et stort antal beslutningstager fra den svenske industri. I 2013 besøgte godt 15.000 beslutningstagere og andre interesserede messen.

Små virksomheder præger byggebranchen

Det vrimler med meget små virksomheder i den danske byggebranche. Og mange af dem vil ikke være større, da mesteren frygter at drukne i administration og medarbejderpleje, skriver Licitationen – byggeriets dagblad.

En erfaren byggeadvokat opfordrer til ændringer ved, at firmaerne blandt andet indgår administrative samarbejder og driftsfællesskaber. »Små håndværksmestre lider ofte af BMW-syndromet.

Det betyder, at de stopper med at vækste, når de har købt den større bil, de har drømt om, og i det hele taget har en god indtægt. De ønsker ikke at vokse mere, da de ikke kan overskue blandt andet mere administration.

Men det er overordnet set ikke rationelt, da de helt små virksomheder ikke er stabile. Så det er hverken optimalt for den enkelte mester eller for væksten i samfundet,« siger Erik Hovgaard, der er advokat og partner hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Han har beskæftiget sig med byggebranchen i mange år og har speciale i entrepriseret.

De helt små virksomheder er markant udbredt inden for byggebranchen. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal er tre ud af fire virksomheder i branchen helt små og som regel ejerledede virksomheder med én til fire ansatte. Det gælder for 20.780 ud af de 27.809 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen eller godt 74 procent.

Vækstplan uden Håndværkerfradrag

Regeringen fremsatte i midten af maj et forslag til vækstplan indeholdende initiativer, der skal nedbringe virksomhedernes omkostninger, fjerne administrative barrierer og lette finansieringen for små og mellemstore virksomheder.

Kommunerne skal blive hurtigere til at behandle ansøgninger fra virksomheder. Regeringens mål er at skære sagsbehandlingstiderne med en tredjedel. Vækstlåneordningen, der blev indført i 2012, skal forlænges. Det skal give virksomhederne lettere adgang til risikovillig kapital Vækstplanen fra regeringen lægger op til, at Håndværkerfradraget falder bort ved årsskiftet, men det får den svært ved at komme igennem med. Mulige forligspartnere både til højre og venstre i folketingssalen ønsker ordningen opretholdt i en eller anden form.

De konservative har spillet ud med et krav om en markant forøgelse af fradraget. SF argumenterer på den anden side for, at fradraget i højere grad målrettes til brug for energiforbedringer.

Regeringens udspil skal efter planen færdigforhandles og vedtages i løbet af juni.

DS-bladet nr. 6 2014 | 19

TEMA: CE-MÆRKNING

Kun hver 10. er klar til CE-mærkning Kravet om CE-mærkning af bygningsstål træder i kraft nu, men kun de færreste producen­ ter har det nødvendige certifi­ kat.

Industrikonsulent Jens Krogsgaard opfordrer de virksomheder, der vil med på toget, til at komme i gang.

20 | DS-bladet nr. 6 2014

Af Jens Holme

Den 1. juli falder klokken i slag. Efter to års udsættelse træder kravet om CEmærkning af stål og aluminium til byggeriet i kraft. Og efter sommerferien rykker 30 inspektører fra Energistyrelsen ud på landets byggepladser for at se efter om kravene er overholdt.

Mangler CE-mærket, kan der blive tale om politianmeldelse og i værste fald krav om nedrivning. I sidste ende er det bygherren, der står tilbage med ansvaret.

Som det ser ud lige nu vil der blive tale om en kraftig udrensning blandt de virksomheder, som i større eller mindre omfang lever af at producere bygningsstål.

Ifølge industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri, har kun ca. 60 ud af 600 mulige virksomheder erhvervet sig certifikat til at kunne CEmærke.

Kravene kendt i 25 år Det er på trods af, at EU’s byggevaredirektiv har været gældende siden 1989, og det i fem år har været et krav, at alt bygningsstål skulle overholde reglerne i DS/EN 1090-2,

som er udførelsesstandarden for stålkonstruktioner.

Reglerne indebærer, at svejseren skal være certificeret. Der skal arbejdes efter svejseprocedurer. Virksomheden skal have kvalifikationer som- eller tilknyttet en svejsekoordinator. Der skal være sporbarhed på materialer og kvalitetsstyring efter 3834-serien. Det er kun selve CE-mærkningen, der har været udsat.

Ingen ny udsættelse Måske har nogle virksomheder satset på, at kravet om CE-mærkning endnu engang ville blive udskudt. »Men det er der ingen som helst udsigt til. Jeg kan kun opfordre de virksomheder, der vil med på toget til at komme i gang,« siger Jens Krogsgaard, der netop har været rundt i hele landet for at tilskynde flere medlemsvirksomheder til at komme i gang med den proces, der fører henimod erhvervelse af certifikatet. »Jeg er sikker på, at vi er oppe på 70-100 certificerede virksomheder ved deadline og skønsmæssigt omkring 200 inden årets udgang. Hvad der sker med de resterende er umuligt at sige. Men der er nok en del, der beslutter at vælge bygningsstålet fra,«

Lempeligere krav for de mindste opgaver Efter pres fra DS Håndværk & Industri får Danmark de samme regler som det øvrige Europa

siger Jens Krogsgaard.

Rådgivere ved for lidt Certifikatet til CE-mærkning kan opnås i fire udførelsesklasser alt efter opgavens kompleksitet. Langt de fleste har valgt at lægge sig i midtersporet og få certifikat til klasse 2. »Og det er en fornuftig beslutning. 6075 procent af de udbudte leverancer vil blive rekvireret i netop denne klasse,« siger Jens Krogsgaard.

Men den store hurdle er imidlertid, at de rådgivere – ingeniører og arkitekter – som formulerer udbud ikke har sat sig særlig godt ind i de nye regler og mangler viden om, hvilket krav der er rimelige i forhold til den konkrete opgave. »Vi er gang på gang blevet konfronteret med mangelfulde eller forkerte krav om udførelsesklasser. Enten står der slet ikke noget om, hvilken klasse, arbejdet skal udføres i. Ellers også skyder man langt over målet. Det er naturligvis uacceptabelt,« siger Jens Krogsgaard som bebuder, at DS Håndværk & Industri nu vil iværksætte en oplysningskampagne over for rådgivervirksomhederne.

»Jeg klapper i hænderne,« lyder kommentaren fra industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, Jens Krogsgaard.

Anledningen er, at Danmark nu har besluttet at følge de samme regler som det øvrige Europa i forbindelse med kravene til CE-mærkning af stålkonstruktioner. Danmark har indtil fornylig, som det eneste land i EU, stillet krav om, at konstruktioner med svejsning skulle laves i udførelsesklasse EXC1.

Det har reelt betydet, at danske virksomheder, der skal certificeres til at lave stålkonstruktioner, har været nødsaget til som minimum at vælge den dyrere og mere omfattende EXC2. Det kan eksempelvis være stalde og landbrugsbyggeri, hvor der ikke kommer så mange mennesker samt trapper i lav højde, der nu kan udføres i klasse 1.

Det er bygherren eller rådgiveren på byggeriet, der har ansvaret for at vælge udførelsesklassen. Og nu kan de så vælge en lavere klasse, end det der oprindelig var bestemt.

Danmark var duks »Jeg har længe undret mig over, at Danmark er gået enegang og har stillet højere krav om udførelsesklasser,« lyder Jens Krogsgaards kommentar.

Han har tidligere været på banen med en kommentar under overskriften »Stålduksen Danmark«.

Her anførte han, at kravet om udførelsesklasse 2 var ensbetydende med, »at en dansk fabrikant af en spindeltrappe fra stuen til første sal hos Hr. og Fru Jensen i Skævinge skulle have ansat en certificeret svejser, have godkendte svejseprocedurer, have ansat eller tilknyttet en decideret svejsekoordinator

og ikke mindst have et prøvningsorgan som NSK eller FORCE til at lave yderligere undersøgelser ved en given belastning. Alt sammen for at lave et relativ simpelt produkt, der så vidt vides aldrig har påført skade på mennesker på grund af svejsningerne«. »Vi henvendte os naturligvis med det samme til myndighederne – i dette tilfælde Energistyrelsen. Er det korrekt, at forskellige lande har udmøntet reglerne forskelligt? Hvorfor har Danmark valgt en skrappere tolkning? Og er der mulighed for, at reglerne lempes? Det må være meget vanskelige spørgsmål, for vi fik ikke svar – heller ikke, da vi rykkede styrelsen i efteråret 2013.

Er det ikke at spænde ben for vores virksomheder, at vi leger duks og implementerer EUs stramme regler uden at se på de muligheder, der åbenbart rent faktisk er for at lette virksomhedernes byrder og styrke konkurrenceevnen.« NU har Energistyrelsen, som administrerer regler om CE-mærkning af stål til byggeriet, altså overgivet sig.

Flere vil få certifikat Jens Krogsgaard vurderer, at omkring ti procent af stålarbejdet i byggeriet nu kan udføres i udførelsesklasse 1. Følgen vil blive, at skønsmæssigt omkring 50 af de mindste smedevirksomheder i DS Håndværk & Industri nu vil lade sig certificere i EXC1. »Langt de fleste af vore medlemmer – omkring 400 – vil have behov for at blive certificeret i EXC2. Og jeg tror også, at nogle af de virksomheder, der nu bliver certificeret i klasse 1 senere vil gå op i en højere klasse, når de har fået en fornemmelse af kravene.«

DS-bladet nr. 6 2014 | 21

tEMA: CE-MÆRKNING

tekst og foto: Ole torp

Stor glæde over CE-certifikat Dansk Altan fik certifikat i udførelsesklasse 2 efter halvandet års forberedelse »Den her lille biks ude ved Gerå kan betydeligt mere, end de fleste aner,« siger en glædestrålende indehaver af Dansk Altan Aps, Kenneth Baand Larsen. »Lille biks« er en kraftig underdrivelse, idet Dansk Altan nu leverer deres produkter til hele landet og tilmed også til Rusland, Norge, Færøerne og Grønland.

Man kunne måske godt kalde den en lille biks, dengang i 2000 da Marianne og Kenneth Baand Larsen startede med Gerå Smede- og Maskinværksted i det sydøstlige Vendsyssel. Produkterne var på daværende tidspunkt fortrinsvis staldinventar og andet klassisk smedearbejde.

Uventet ordre I 2005 – et par år før krisen for alvor satte ind – fik man helt uventet en ordre på altaner til et større projekt i Aarhus, og selvom man ikke havde nogen større erfaring på dette område, så kastede de sig over det og leverede ordren indenfor den aftalte tid.

Indehaveren af Dansk Altan ApS, Kenneth Baand Larsen, er en glad mand efter at halvandet års forberedelser er blevet kronet med et certifikat til CE-mærkning.

Det var faktisk starten på Dansk Altan Aps (selvom selve navnet først kom til senere), som i dag har seks ansatte. Kenneth tager sig af ledelsen og giver også en hånd med på værkstedet, Marianne står for administrationen, og ude i værkstedet huserer Dan Lynge Poulsen, Jørn Thomsen og Svend Erik Larsen.

Dertil kommer skiftende personer i arbejdsprøvning. En tur på firmaets hjemmeside giver et godt indtryk af de mange forskellige former for altaner, balkoner, trapper m.m. i stål, som går til såvel private husejere som større byggerier, dog således at omkring 90 procent går til byggeriet.

Er blevet godkendt Det, som især vækker glæde hos Dansk Altan Aps, er, at virksomheden i begyndelsen af maj blev godkendt af kontrolbureauet Inspecta og nu må CE-mærke deres stålprodukter. Inspecta gennemgik i to dage den nordjyske virksomheds kvalitetsstyringssystem, og uden nogen som helst anmærkninger blev virksomheden certificeret i henhold til standarden 1090-1 i udførelsesklasse EXC2. »Det har vi arbejdet på i halvanden til to år, så vi er enormt glade for, at vores store ønske nu er gået i opfyldelse. Jeg sidder i bestyrelsen for Vendsyssel-afdelingen af DS Håndværk & Industri, og dér har jeg arbejdet meget med kvalitetsstyring, hvilket er kommet os til gode, når vi skulle certificeres,« fortæller Kenneth Baand Larsen.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CEmærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Forløbet henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Kursusrækkefølgen består af otte AMU-mål, og alle modulerne varer ialt 30 kursusdage.

Der udstedes bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.

Den anbefalede rækkefølge er at starte med modul 1 og tage modulerne fortløbende.

Lempeligere regler for lærlinge Ifølge kravene til CE-mærkning af bygningsstål skal virksomhedens svejsere være i besiddelse af et svejsepas med de nødvendige certifikater. Det har i nogen grad sat lærlingene ud af spillet og gjort det svært for virksomhederne at tilbyde deres lærlinge relevant arbejde.

Hidtil har en lærling nemlig skullet være to år henne i læretiden, før han kunne få et svejsepas. Det krav er imidlertid nu reduceret til kun et år.

Og allerede fra den første arbejdsdag kan lærlingen udstyres med et værkstedscertifikat.

Forskellen på et svejsepas og et værkstedscertifikat er, at svejsepasset er medarbejderens personlige ejendom og et bevis på hans kunnen, som han kan tage med sig, når han skifter job.

Værkstedscertifikatet er derimod virksomhedens ejendom og ansvar. Det gælder kun for den pågældende så længe, han er ansat.

En ny standard for certificering af svejsere, DS/EN ISO 9606-1 er ved at blive indfaset, mens den hidtidige DS/EN 287-1 ophører med udgangen af 2015. Den nye standard forlænger svejsecertifikaternes gyldighedsperiode til tre år. Og der er mulighed for ubegrænset løbetid, hvis svejseværkstedet har et verificeret kvalitetsstyringssystem og kan dokumentere, at svejseren fortsat udfører svejsninger med en acceptabel kvalitet.

I den »gamle« certificeringsstandard DS/EN-287-1 var certifikaternes gyldighedsperiode to år.

Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis efter hvert enkelt kursus.

Vi starter igen 15.09.14.

FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning • MIG-svejsning • § 26 BLIV CERTIFICERET INDENFOR ALUMINIUMSSVEJSNING

Se mere på www.amu-fyn.dk.

Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk DS-bladet nr. 6 2014 | 23

tEMA: CE-MÆRKNING

Kort og godt om CE­mærkning af bygningsstål Reglerne om CE­mærkning af stål til byggeriet kan forekomme komplicerede, men for de fleste virksom­ heder drejer det sig kun om at beskrive systema­ tisere, hvad de gør i for­ vejen.

Komponenter til bærende stålkonstruktioner i byggeriet skal CE-mærkes senest 1. juli 2014.

Det gælder fx stålrammer, søjler, altaner, altangange, antennemaster, udvekslinger og beslag, halvtage, cykelskure, carporte, trapper og gelændere.

Komponenter uden bærende funktion skal ikke CE-mærkes. Det gælder f.eks. havelåger, cykelstativer og postkasser. Dele, der fremstilles på byggepladsen, skal heller ikke CE-mærkes.

Reglerne om CE-mærkning gælder i alle EU-lande. Formålet er at sikre, at varerne kan handles frit over landegrænser i Europa uden at sikkerheden sættes over styr. CE-mærkning er det officielle tegn 24 | DS-bladet nr. 6 2014

på, at produkter opfylder de europæiske regelsæt.

De fleste byggevarer er i dag CE-mærket – mursten, gipsplader, træspær, vinduer, cement, bolte o.l. – og som noget af det sidste gælder kravet nu også stål- og aluminiumskomponenter. Bærende dele af stål eller aluminium til byggeri skal være CE-mærket senest den 1. juli i år.

For at få tilladelse til at CE-mærke, skal virksomheden have indført et kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 3834 serien og være certificeret af et godkendt organ.

Det handler om at have styr på sine svejsninger, og derefter acceptere, at udførelsesstandarden DS/EN 1090-serien giver svaret på, hvilke krav der stilles yderligere.

I standarden findes blandt andet en række krav, som handler om lagerstyring/sporbarhed og papirer, men det meste drejer sig egentlig om at dokumentere, at svejsningerne holder.

Fire udførelsesklasser Der findes fire udførelsesklasser, når man udfører stålkonstruktioner. Klasse EXC1 giver kun lov til at beskæftige sig med de

mindste og mest simple opgaver. Er man kun godkendt til EXC1, er det yderst begrænset, hvilke opgaver, man kan udføre.

Langt de fleste beskæftiger sig med klasse EXC2 – den generelle klasse, som er konstruktioner til enfamilieshuse i maksimalt fire etager. Op imod 60 – 70 procent af alt stålarbejde i byggeriet er placeret i udførelsesklassen EXC2.

Klasse EXC3 bruges bl.a., hvis de bærende konstruktioner er over 12 meter høje og klasse EXC4 kommer ind i billedet ved højhuse og store fodboldboldstadions.

Beskrivelsen er ikke helt fyldestgørende, da flere ting bl.a. materialevalg og statisk/dynamisk belastning spiller ind i klassifikationen.

Krav om svejsecertifikat Alle, der svejser CE-godkendte konstruktioner, skal have et svejsecertifikat efter EN 287-1 eller den nye DS/EN ISO 96061. Og der er ikke forskel på hvilken udførelsesklasse man vælger – hvis ikke kunden stiller yderligere krav.

Er certifikaterne ikke på plads, kan det ske på tre måder: Enten ved skolecertifi-

cering (såkaldt svejsepas) fra et af landets 21 svejseskoler, et værkstedcertifikat eller ved at klare certificeringen selv, hvis man har kvalifikationerne til at forestå sådan en certificering.

Man kan konsultere svejseskolerne, hvis man er i tvivl om, hvorvidt virksomhedens svejsere reelt er kompetente.

Få en svejsekoordinator Alle svejsninger i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 kræver svejsekoordinering. Der er ikke krav om, at man har en svejsekoordinator med en særlig uddannelse. Det er de egentlige kompetencer, der er afgørende, og de kompetencer kan man blandt andet sikre på uddannelsen National Svejsekoordinator, som udbydes af Metal College Aalborg eller hos AMU Fyn. Mindre virksomheder kan dele en svejsekoordinator imellem sig.

Alle svejsninger i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 kræver gyldige og

kvalificerede svejseprocedurer – såkaldte WPS’er.

En svejseprocedure er et dokument, der beskriver en specifik svejsesituation, og (bortset fra stål op til S275 i EXC2) er den udarbejdet på baggrund af en prøvesvejsning, som er undergået en ekstern kontrol. At udarbejde en svejseprocedureprøve er en kostbar sag, som i gennemsnit typisk løber op i nærheden af 15.000 kroner, men en procedurebank som Q-kontrol – i samarbejde med Metal College i Aalborg og NSK – har udviklet, dækker samlet op til 80 procent af markedets behov i udførelsesklasse EXC2 op til og med stål S355.

En standardprocedure, købt i procedurebanken, koster 1500 kroner. Langt billigere end det koster at udvikle selv.

Alle udførelsesklasser kræver en form for lager- og produktionsstyring, og klasse EXC3 og EXC4 kræver desuden minimum sporbarhed til certifikat.

Alt udstyr, der benyttes i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 skal være korrekt vedligeholdt, kalibreret og registreret. Der er større krav til udstyret i klasse EXC3 og EXC4, end der er i EXC2.

Selve certificeringen Virksomheden skal certificeres efter DS/ EN 1090-1. Hvis kvalitetsstyringen efter DS/EN 3834-serien ikke allerede er særskilt certificeret vil den indgå i det samlede EN 1090-1 certifikat.

Der findes et mindre antal godkendte certificeringsbureauer i Danmark og nogle bureauer, arbejder under andre landes godkendelse. Priserne og måden, de griber opgaven an, er forskellige, og det kan betale sig at spørge andre, før man lægger sig fast på, hvilket bureau man vælger.

Du kan læse mere om kravene til CEmærkning på DS Håndværk & Industris hjemmeside.

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR CE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalificeret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator

TILMEL D DIG N U!

Uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er et attraktivt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktions komponenter og skal CE-mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien. Metal College har idag uddannet over 100 Nationale svejsekoordinatorer og de næste 130 i gang med uddannelsen. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i kurserne, eks. har vi 2 undervisere på hvert hold for at sikre en effektiv undervisning.

Uddannelsesforløbet består af otte AMU kurser.

Kvalitetsstyring af svejsearbejde, 5 dage.

Start den 18. august 2014

Materialelære rustfri stål, 3 dage.

Start den 10. november 2014

Grundlæggende faglig matematik, 3 dage.

Start den 8. september 2014

Skæreprocesser og fugeformer, 3 dage.

Start den 1. december 2014

Materialelære stål, 3 dage.

Start den 6. oktober 2014

Materialeforståelse aluminium, 3 dage.

Start den 5. januar 2015

Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde, 5 dage. Start den 27. oktober 2014

Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination, 3 dage. Start den 2. februar 2015

VIL DU VIDE MERE? Læs mere på www.metalcollege.dk.

Har du spørgsmål om uddannelsesforløbet eller om praktiske forhold, er du altid velkommen til at kontakte:

Henrik Riise Uddannelseskonsulent 25 26 62 38 heri@metalcollege.dk

Metal College Aalborg | Sigrid Undsets Vej 3 | 9220 Aalborg Øst | Telefon 7250 5600 | www.metalcollege.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 25

tEMA: CE-MÆRKNING

Krav til CE-mærkning har givet bedre flow i produktionen Søren Frøstrup har stået i spidsen for arbejdet med at få certifikat til CE­mærkning hos Søgaard Stålbyg. Det har kostet penge, men også resul­ teret i en mere rationel produk­ tion.

26 | DS-bladet nr. 6 2014

Af Jens Holme

Søgaard Stålbyg ApS i Højslev ved Skive oplever i disse måneder en decideret optur med fyldte ordrebøger og udsigt til, at de i øjeblikket 12 ansatte skal suppleres med flere.

En meget stor og flere år lang opgave for Københavns kommende nye engros grønttorv, Copenhagen Markets, i Høje Taastrup er blandt de ordrer, der skaber optimisme og glæde i den nordvestjyske smedevirksomhed.

Den gunstige ordresituation har ikke så meget at gøre med, at Søgaard Stålbyg for nylig har fået certifikat til CE-mærkning af stålkomponenter, fastslår salgschef Søren Frøstrup. Men han er ikke i tvivl om, at certifikatet vil være værdifuldt på længere sigt. Søren Frøstrup har stået i spidsen for en hurtig proces, som blev afsluttet i februar med, at Søgaard Stålbyg modtog sit certifikat i udførelsesklasse 2. »Det har kostet ret meget. Men jeg er overbevist om, vi tjener på det, fordi vi er kommet til at se på tingene på en lidt an-

den måde. Vi har fået et anderledes flow i vores produktion på fabrikken og fået tilrettelagt tingene mere rationelt af hensyn til papirgangen,« fastslår Søren Frøstrup.

Lille og vågen Han karakteriserer Søgaard Stålbyg som en lille, ordreproducerende smedevirksomhed med som nævnt 12 ansatte. Virksomheden ejes af Ole Søgaard og beskæftiger sig hovedsageligt med trapper, altaner og produktion af meget andet konstruktionsstål af forskellig karakter. To store entreprenørkunder repræsenterer 50-60 procent af omsætningen.

Om processen med certifikat til CEmærkning fortæller Søren Frøstrup: »Vi indledte et samarbejde med et konsulentbureau, som vi senere fyrede, fordi de var alt for omstændelige. I anden omgang fandt vi Anni Albøge her fra Skive, som virkelig er et jern. Hun piskede os igennem på fire måneder.

Vi havde møde med Anni hver anden eller tredje uge, aldrig over halvanden time.

Mere havde vi simpelthen ikke tid til, fordi vi er så små, som vi er. Vi var tre, der deltog – chefen, værkfører Per Dalsgaard og jeg. Vi fik hjemmeopgaver, som vi skulle løse fra gang til gang, for at vi kunne komme videre hurtigst muligt.« Barren er sat højt I forvejen benyttede Søgaard Stålbyg et kvalitetsstyringssystem, og det hjalp på tempoet. Der var kun brug for få rettelser for, at virksomheden kunne blive godkendt på den del af kravene. Den 20. februar i år blev Søgaard Stålbyg eksamineret og fik certifikatet uden anmærkninger. »Processen har været rigtig god. I starten var det lidt træls, fordi der var særdeles meget, vi skulle læse, og det var der ikke stunder til i arbejdstiden. I stedet måtte vi læse om aftenen og i weekenderne,« siger Søren Frøstrup og fortsætter: »Og nu, da vi har fået det her certifikat, er vi fast besluttede på at holde gang i den. Vi overholder de ting, der er aftalt, til punkt og prikke. Der er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest.«

Godkendt på erfaring Udfordringen med at finde en svejsekoordinator blev løst ved, at værkføreren og chefen blev godkendt på deres mere end 25 år lange erfaring. Alligevel er de begge ved at afslutte den formelle uddannelse til national svejsekoordinator på Metal College i Aalborg. Desuden har virksomheden indgået en aftale med teknisk skole i Viborg om rådgivning i tilfælde af særligt vanskelige opgaver.

Medarbejderne har ifølge Søren Frøstrup taget vældig godt imod alt det nye. »Den første reaktion var nok, åh nej, skal vi nu til at udfylde en masse papirer, men i og med de har været inddraget fra starten er stemningen vendt til noget positivt,« siger han.

Højere klasse Med certifikatet og kravene til dokumentation og kvalitetsstyring følger meget papirarbejde. »Jeg laver stort set ikke andet nu end at regne tilbud ud, lave kvalitetssikring og udarbejde CE-dokumenter. Der skal ikke megen sag til, før vi er oppe på 500 ark papir,« siger Søren Frøstrup.

Han fastslår samtidig, at Søgaard Stålbyg har til hensigt at gå et trin op til udførelsesklasse tre i løbet af det kommende år.

Det er nødvendigt for at kunne påtage sig mere avancerede opgaver, og fordi ingeniører og arkitekter er tilbøjelige til at skyde over målet, når de beskriver deres udbud. »Vi sidder helt aktuelt og regner på to opgaver, der forudsætter, at vi er godkendt i klasse 3. Det prøver at få ændret. En ganske almindelig flugtvejstrappe bliver sat til udførelsesklasse 3, og det er fuldstændig skudt ved siden af. I nogle tilfælde lykkes det at få kravet reduceret i et rettelsesbrev, hvor de accepterer, at det også kan laves i klasse 2,« siger Søren Frøstrup.

Danske dukse Han undrer sig samtidig over, at selv om kravene til CE-mærkning er en følge af et EU-direktiv, så har man fra dansk side valgt at have mere strikse regler end i vore nabolande.

Søren Frøstrup: »Der skal ikke ret megen sag til, før vi er oppe på 500 ark papir.«

»I Tyskland kan man fx få lov at lave en trappe i udførelsesklasse 1, men i Danmark skal man være i klasse 2. For mig at se er det et udslag af en mærkelig dansk mentalitet. Vi skal være duksene i klassen, der ligger over alle andre, selv om virkningen er, at vi skyder os selv i foden.« Udrensning på vej Søgaard Stålbyg bruger sit certifikat aktivt i sit salgsarbejde. »Når vi afgiver tilbud, minder vi vores kunder om, at de efter den 1. juli kun må skrive kontrakt med en certificeret virksomhed. Det har fået nogle til at gå i panik, fordi de godt kan se, at der ikke bliver ret mange leverandører at vælge imellem. I øjeblikket er det vel kun 60 ud af 600 mulige stålvirksomheder, der har certifikatet.

Og jeg er helt sikker på, at der er en udrensning på vej i branchen. I hvert fald har jeg talt med flere kolleger, der siger, at det her gider de simpelthen ikke.« »Det næste mål for os er at få hævet priserne til et realistisk niveau. Men der jo lige så meget op til vores kolleger. Vi er nødt til at følges ad. Hvis det kun er os, der hæver priserne, så får vi jo ikke opgaverne.

Længere er den jo ikke.

Men vi er ganske simpelt nødsaget til at få betaling for de øgede krav til dokumentation. Det samme gælder for selve certificeringen, som ud over selve grundomkostningerne vil medføre meromkostninger hvert eneste år fremover.«

DS-bladet nr. 6 2014 | 27

TEMA: CE MÆRKNING

Funderholme Smedie har bl.a. trapper, gelændere og altaner som sit speciale. Virksomheden har 20 ansatte, hvoraf fem er lærlinge.

Over bjerge og gennem dale til certifikatet For Henrik Bach Thygesen, ejer af Funderholme Smedie A/S, var vejen til CE-certifikatet brolagt med store udfordringer, men nu er han godt tilfreds.

Af Jens Holme

Den 10. februar i år kunne Henrik Bach Thygesen, ejer af Funderholme Smedie A/S i Silkeborg drage et lettelsens suk. Efter to års forberedelser var kronen sat på værket. Virksomheden havde modtaget certifikatet til CE-mærkning af stålkomponenter i den krævende udførelsesklasse 3.

Funderholme Smedie blev grundlagt af Henrik Bach Thygesens far, Henry Iversen, for 45 år siden. De sidste mange år har virksomheden specialiseret sig i større og mindre stålkonstruktioner – trapper, altaner, gelændere, gangbroer og meget mere. Kunderne finder virksomheden hovedsageligt i Jylland, men ser i princippet hele landet som sit marked.

Gik straks i gang Henrik Bach Thygesen fortæller, at kravet om certifikat til CEmærkning for alvor kom på hans dagsorden ved et møde, som DS Håndværk & Industri holdt i Silkeborg i december 2011. »Jeg tror samtlige Midtjyllands smedemestre sad dér på rad og række og tabte underkæben,« siger chefen for Funderholme Smedie med et underfundigt smil om det indledende møde. »Dengang var skæringsdatoen jo den 1. juli 2012, så vi gik i gang med det samme. Vi søgte hjælp hos Nordisk Svejsekontrol og fik 28 | DS-bladet nr. 6 2014

kontakt med Niels Jørgen Christiansen, der siden har været vores konsulent,« tilføjer Henrik Bach Thygesen og forklarer videre: »Jeg udtog et par kvikke unge smedesvende til at hjælpe med at gennemføre opgaven og havde et bestyrelsesmedlem med på sidelinjen. Som leder af en virksomhed med 20 mand, vidste jeg, at det ville trække tænder ud og gå ud over den daglige drift, hvis jeg selv skulle stå i spidsen for det hele.

Det begyndte også helt fint. Men desværre fik en af de betroede smede et andet job, og senere sagde også den anden op. Dermed sad jeg alene med bolden igen og måtte indse, at jeg selv blev nødt til at køre processen i hus.« Pause – men så i højeste gear For Funderholme Smedie blev 2013 ikke noget nemt år. Virksomhedens leder måtte kæmpe hårdt for at få ordrer i hus. Først efter sommerferien fik Henrik Bach Thygesen tid til at genoptage arbejdet med certificeringen. Nu blev tempoet til gengæld sat i højeste gear.

Den 1. november var Funderholme Smedie klar til at få besøg af auditoren, der skulle kontrollere om virksomheden opfyldte betingelserne for at få det eftertragtede certifikat.

Eksaminatoren var tysk, men overhøringen foregik på engelsk. På anbefaling af Niels Jørgen Christiansen og Nordisk Svejsekontrol valgte Henrik Bach Thygesen nemlig at anvende GSI SLV i Hannover som den instans, der skulle tage stilling til udstedelsen af certifikatet. »Repræsentanten for auditoren kom kl. 8.30 om morgenen og var her til 19.30 om aftenen. Jeg havde forberedt mine medarbejdere på, at de ville blive udsat for en masse spørgsmål. Men det var slet ikke dem, han ville snakke med. Det var mig. Han ville være sikker på,

at ledelsen her i firmaet i alle detaljer havde styr på tingene. Jeg og Niels Jørgen Christiansen fra Nordisk Svejsekontrol blev terpet godt og grundigt igennem.

Auditoren indledte med at erklære, at besvarelsen af alle spørgsmål blev bedømt på en skala fra 1 til 5. Fik jeg mindre end 4, ville han være nødt til komme igen. Det lykkedes bortset fra en enkelt detalje. Jeg havde overset, at jeg skulle have en svejse wps i forbindelse med montage. Det betød, at vi måtte på den igen lige efter jul.« Besværligt og nyttigt Henrik Bach Thygesen siger, at han set i bakspejlet er glad for, at han allerede for to år siden satte processen i gang. »Den var noget mere omfattende, end jeg på forhånd havde regnet med. Fordi vi var en slags pionerer, var der ingen vi kunne rådføre os med. Selv om vi brugte Nordisk Svejsekontrol – og var glade for samarbejdet – så var der mange løsninger, vi selv måtte finde frem til.

Alt i alt synes jeg, det har været en besværlig proces, men nu da vi er nået i mål, er jeg egentlig glad nok for den og og er bedre i stand til at forstå formålet. Nu gælder det om at holde fast i tingene. Hele organisationen skal spores ind på at arbejde på en anden måde.

Og det er lettere sagt end gjort. I denne branche er det noget af en kamp at lære folk, at de skal forholde sig til papirer og dokumentation. Det kræver disciplin af medarbejderne på værkstedet og montagen, men også af os på kontoret.

Når en opgave uddeles herfra, skal medarbejderne have et fuldstændigt overblik over, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad kravene er. Hvis der er noget, der ikke er krydset af, skal de trække det røde kort og komme herind og bede om nærmere oplysninger. For hvis det går galt herfra, så går det galt hele vejen igennem.« Kunderne ved ikke meget Hvad siger kunderne? »De ved generelt ikke ret meget. Vores kunder er entreprenører og offentlige instanser. De fleste er opmærksomme på, at et eller andet krav træder i kraft her fra den 1. juli. Men de ved ikke helt, hvad det omfatter. Men jeg er sikker på, at det er noget, der kommer lige så stille.« Hvad med svejsekoordinatorrollen? »Den havde jeg tiltænkt en af de to smedesvende, som rejste fra os. Efter deres afgang besluttede jeg at indgå en aftale med Nordisk Svejsekontrol om at tilknytte Niels Jørgen Christiansen som min svejsekoordinator. Det betyder, at når jeg får en opgave i klasse 2 eller 3, så kontakter jeg Niels Jørgen, inden vi begynder og aftaler en svejseprocedure, og hvordan den skal kontrolleres. Det fungerer udmærket.

Nogle har spurgt, hvorfor jeg ikke selv påtager mig rollen som svejsekoordinator. Men når man er chef for en halvstor virksomhed og skal have forretningen til at køre, er det umuligt at tage på kursus i flere dage i træk.« Stor investering Henrik Bach Thygesen anslår, at hele arbejdet med at kvalificere virksomheden til CE-mærkning har kostet mellem 400.000 og 500.000 kr. inklusiv hans egen arbejdsløn. Om investeringen vil tjene sig hjem, er han ikke helt sikker på.

Henrik Bach Thygesen: »Det har været en besværlig proces, men nu da vi er nået i mål, er jeg egentlig glad nok for den og er bedre i stand til at forstå formålet.«

»Jeg satser på, at vi kan få priserne lidt op. På nuværende tidspunkt er de smadret fuldstændigt i bund. Så jeg håber, at kravene til CE-mærkning vil luge ud i konkurrencen, og vi dermed kan få noget mere for vores arbejde og få honoreret arbejdet med den lovpligtige kvalitetssikring.

Men det forudsætter, at reglerne er helt klare efter den 1. juli og ingen kan unddrage sig kravene til CE-mærkning – og kontrollen er aktiv og i orden.«

CE-mærkning af maskiner og maskinanlæg

Avidenz er din professionelle sparringspartner eller projektleder ved CE-mærkningsprojekter.

Avidenz giver præcis rådgivning i forhold til: • Indholdet i maskindirektivet • Lever maskinerne op til direktivet • Risikovurdering • Forslag til udbedring af rest-risiko • Teknisk dossiér • Brugsanvisning Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Kontakt Avidenz på Tlf. 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 29

TEMA: CE-MÆRKNING

Underleverandør har orden i papirerne

Sporbarhed af materialer bliver et nøgleord efter den 1. juli også blandt leverandørerne til de cer­ tificerede virksomheder Når kravet om CE-mærkning af bygningsstål træder i kraft den 1. juli har det affødt spørgsmål om, CE-mærkningen også gælder for underleverandørerne som fx varmforzinkningsvirksomheder.

Sagen er blevet undersøgt på europæisk og nordisk plan af brancheorganisationerne EGGA og Nordic Galvanizers. Normudvalget for EN 1090 konkluderede, at varmforzinkningsvirksomheder ikke skal certificeres, så længe man overholder DS/ENISO 1461, meddeler virksomheden Dansk Overflade Teknik (DOT).

Høje krav til sporbarhed Men selv om en varmforzinkningsvirksomhed altså ikke skal CEmærkes, er der stadig masser af krav til dokumentationen. Den nye norm betyder nemlig, at kravene til sporbarhed og dokumentation er blevet øget ganske kraftigt.

Normen lægger op til bedre udnyttelse af materialer og besparelse gennem en optimering af konstruktionerne. Derved frem30 | DS-bladet nr. 6 2014

kommer kravene til en øget styring af materialer og fremstillingsproces. Det gælder også for varmforzinkning og andre typer af overfladebehandling. Her skal hele processen kunne dokumenteres, og al information skal være tilgængelig i en længere årrække. Det stiller temmelig store krav til virksomhederne at overføre sporbarhed og til måden informationen opbevares, katalogiseres og deles med andre.

Michael Sigvardt, som er fabrikschef hos DOT i Fasterholt, siger: »Det er en helt ny virkelighed for den danske stålbranche. Fra nu af skal man sikre sig, at ens underleverandør har fuldstændig styr på processerne – og man skal kunne bevise det.« Styr på dokumentationen »Det gælder om at have dokumentationen på plads, når EN 1090 træder i kraft. Det har vi hos DOT, og vi har haft det længe, så EN 1090 kommer ikke bag på os. Vi får nu glæde af vores ISO 9001 certificering, som gennem beskrevne procedurer og instrukser fokuserer på opstillede krav. Vi holder styr på tingene ved hjælp af vores fuldt integrerede ERP-system, som synliggør processerne for hele organisationen,« siger Michael Sigvardt.

Blandt meget andet råder DOT over et ekstranet, så kunderne til enhver tid kan få adgang til de relevante dokumenter.

Overblik på hjemmesiden Find en 1090­1 certificerede virksomheder på hjemmesiden For at bygherrer, rådgivere og andre i en fart kan finde frem til de virksomheder, der er certificeret til CE-mærkning af bygningsstål har DS Håndværk & Industri udarbejdet en komplet oversigt over medlemmer, der har certifikatet i orden.

Oversigten er tilgængelig på hjemmesiden: www.ds-net.dk/cemaerkning. Den angiver navnet på virksomheden, og hvilken udførelsesklasse, den er certificeret i.

Med et klik med musen, kan brugerne få

nærmere oplysninger om virksomheden. Listen vil løbende blive suppleret efterhånden som flere medlemmer opnår at blive certificeret.

Så vidt DS-bladet erfarer, har Energistyrelsen planer om senere på året at udar-

bejde en lignende samlet oversigt over alle virksomheder, der har certifikat til at CEmærke stålkomponenter.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 31

TEMA: CE-MÆRKNING

Af Jens Holme

Sidste runde før CE-mærkning bliver et krav

Der blev lyttet og spurgt godt og grundigt, da industrikonsulent Jens Krogsgaard gennemgik kravene til CE-mærkning på Hotel Amerika i Hobro.

Orienteringen var grundig og spørgsmålene mange på DS Håndværk & Indu­ stris informationsmøder om kravene til CE-mærk­ ning af bygningsstål. DSbladet var med i Hobro.

Der blev i bogstaveligste forstand gået til stålet, da DS Håndværk & Industri havde inviteret til informationsmøde på Hotel Amerika i Hobro om kravene til at levere stålkomponenter til byggeriet efter den 1. juli.

I alt 19 par øjne og ører var rettet mod industrikonsulent Jens Krogsgaards medbragte plancher samt hans forklaringer og gode råd. I alt har DS Håndværk & Industri holdt otte sådanne informationsmøder rundt om i landet i løbet af maj som en 32 | DS-bladet nr. 6 2014

slags sidste omgang, før gong-gongen lyder. Og overalt har tilstrømningen og engagementet været stort.

I flere tilfælde har virksomhedslederne frivilligt siddet efter for at komme i dialog med Jens Krogsgaard om netop deres virksomheds særlige forhold og forudsætninger.

Skånet i 25 år På mødet i Hobro var nogle af de deltagende virksomheder allerede langt henne i processen, mens andre stod på dørmåtten og måtte på Jens Krogsgaards forespørgsel erkende, at deres viden om kravene til CEmærkning stort set var lig nul.

Jens Krogsgaard indledte med at sige, at det nok kan se svært ud og nogle kan finde det urimeligt, at der nu stilles skærpede krav til produktion og levering af stålkomponenter. På den anden side har branchen været forkælet og skånet i en årrække. EU’s byggevaredirektiv er fra 1989,

og først nu – 25 år senere – falder hammeren. Hvorimod andre brancher for længst har måttet underkaste sig lovkrav om kvalitetssikring og dokumentation for det udførte arbejde.

Flest i klasse 2 Han anbefalede de deltagende virksomheder at gå efter at opnå certifikat i udførelsesklasse 2. Det forventes, at mellem 60 og 70 procent af stål- og aluminiumsarbejde til byggeri vil blive placeret her. Udførelsesklasse 1 kræver ikke særlig meget. Til gengæld skal man ikke forvente, at der bliver udbudt ret meget arbejde i den klasse.

De avancerede klasser 3 og 4 er derimod for de særligt ambitiøse, der har alle muligheder åbne, men til gengæld skal opfylde nogle særligt skrappe krav.

DS-bladet spurgte efterfølgende nogle af deltagerne i Hobro om deres overvejelser med hensyn til at erhverve det eftertragtede certifikat.

Langt fremme Lars Sørensen, RS Stålteknik, Hobro: »Vi er så langt fremme, at vi forhåbentlig snart kan gå igennem en audit. Det er vores mål at have certifikatet i hus inden den 1. juli eller hurtigt efter. Vi har fået lavet de procedurer der skal til og etableret et styresystem. Nu mangler vi den sidste svejsedel og få procedurerne implementeret på værkstedet.

Tidsmæssigt har det været et spørgsmål om at prioritere mellem vores forberedelser på CE-mærkning og det at holde forretningen kørende. Det sidste er trods alt det vigtigste.

Det er ikke en ret stor del af vores opgaver, der er omfattet af krav om CE-mærkning. Men vi vil gerne været forberedte på at kunne udvide vore muligheder.

Vi er ti i produktionen og to en halv på kontoret, og jeg synes alle medarbejdere har taget godt imod de nye krav. Men det er først nu her i den sidste fase, hvor vi skal til at implementere, at det for alvor vil berøre dem.

Det er vigtigt for mig, at de er medinddraget, og det har de også været i så vid udstrækning, det har kunnet lade sig gøre.«

Ved begyndelsen Jan Hjelm Henriksen, Hjelm & Henrik­ sen A/S, Ebeltoft: »Vi er helt ved begyndelsen. Gennem Q-kontrol har vi fået kontakt til Allan Vester fra konsulentfirmaet Advisio. Efter et indledende møde kommer de tilbage med en handlingsplan, som vi skal arbejde med hen over sommeren og efteråret.

Bygningsstål er absolut ikke det, der fylder mest hos os. Derfor har vi givet os god tid. Men vi vil gerne have muligheden for at lave nogle flere ting i stål, bl.a. gelændere og trapper. Vi er 10 ansatte.«

Klar til eksamen Ken Bødker, Bødker Smede og Maskin­ værksted: »Vi har bestilt tid hos auditoren, så de kan komme og tjekke os engang i juni. Hvis vi består den eksamen, regner jeg med, at certifikatet er i hus inden den 1. juli.

Vi er gået frem efter et standardsystem, som vi selv har tilpasset til vores forhold.

Jeg har fået en ung mand til at hjælpe os.

Han læser til konstruktør, men kommer her hver onsdag for at samle trådene og sikre fremdrift i processen.

Jeg har valgt selv at uddanne mig til svejsekoordinator, selv om jeg helst ville have overladt opgaven til en anden. Men jeg vurderer, at det er for usikkert at basere certifikatet på en person, der når som helst kan beslutte at forlade os.

Jeg synes, det er en hård proces at gå igennem, når man driver en mindre virksomhed. I mit tilfælde med blot to svende og to lærlinge. Men der jo ingen vej uden om.

På den lange bane er det nok ikke så svært. Så er det med CE-mærkning sikkert blot en formalitet. Men lige nu virker det meget omstændeligt.«

Står nok af Jacob Jørgensen, Hammershøj Smede og Maskinforretning, Tjele: »Vi har ikke afgjort det endnu, men jeg tror det ender med, at vi beslutter, at det ikke kan betale sig for os at få certifikat til CE-mærkning.

Bygningsstål fylder ikke ret meget i ordrebogen. Derfor tror jeg ikke, det kan svare sig at bruge så meget energi på at få det kørt ind. Det vil naturligvis medføre, at vi må takke nej til nogle opgaver og sende dem videre til vore kolleger, hvilket der i givet fald ikke er noget at gøre ved.

Vi er en blandet forretning med vvs, smedevirksomhed og landbrugsmaskiner.

Vi har således nok af andet at tage os til.«

Alt det grundlæggende med papirgangen og kvalitetsstyring har vi styr på. Nu drejer det sig om at få procedurerne ført ud på værkstedet, og vi skal have fundet en ekstern svejsekoordinator.

Vi er en halvstor virksomhed med 30 medarbejdere. Det foreløbige mål er at blive certificeret i udførelsesklasse 2. Så tidspressede, som vi er, kan vi ikke nå at hoppe ind i klasse 3 fra begyndelsen, men det er målet på sigt. Vi har monstertravlt lige nu med en kæmpeordre i udførelsesklasse 2. Men engang imellem har vi ordrer fra Dong, dem kan vi længere påtage os, før vi har certifikat i klasse 3.

Så vi har store udfordringer foran os.«

Tæller på knapperne Henrik Borg, HB Smedeteknik, Struer: »Jeg er en enmandsvirksomhed og tæller lidt på knapper om, hvad jeg skal gøre, men jeg tror, jeg går i gang med at prøve at få certifikat til CE-mærkning. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at opgaven skræmmer mig lidt.

Umiddelbart virker det som om, der er meget, man skal igennem, og jeg er nok samtidig lidt irriteret over, at det er nødvendigt at bruge tid på den slags. Jeg har nok af andet at tage mig til.

Foreløbig skal jeg have fundet nogen, der kan fortælle mig mere konkret, hvordan jeg skal gribe opgaven an. Så må jeg tage den derfra.«

Blev forsinket Jesper Grønvad Larsen, Bjerring Smedie og Stålmontage, Bjerringbro: »Vi er forsinkede i processen, og hvornår vi er klar til at få certifikatet, kan jeg ikke fortælle dig lige nu.

En medarbejder, som var rigtig langt i svejsekoordinator-forløbet, valgte pludselig at stoppe. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet og satte os langt tilbage. Siden har vi ikke gjort så meget, men nu skal vi i gang, ellers får vi et problem. Stål fylder meget i vores opgaveportefølje.

DS-bladet nr. 6 2014 | 33

TEMA: CE-MÆRKNING

Grossist lancerer portal til stålcertifikater Nu kan Lemvigh-Müllers kunder hente deres stålcertifikater på grossistens ehandelsportal op til fem år efter, at stålet er leveret. Det eneste, man skal bruge, er nummeret på enten ordren, følgesedlen, fakturaen, varen eller chargenummeret.

Det sker samtidig med, at der fra den 1. juli stilles skærpede krav om sporbarhed af de materialer, der indgår i alle stålkonstruktioner.

Før i tiden skulle man på forhånd tage stilling til, om man overhovedet havde brug for certifikatet, fordi efterbestilling stort set var umulig. Dernæst skulle man sikre sig, at det blev leveret sammen med stålet. Endelig skulle man også holde styr på alle de certifikater, som man havde købt.

Gemt i en database »Nu bliver det hele meget lettere, fordi man kan bruge Lemvigh-Müller som arkiv og i stedet nøjes med at hente de certifikater, som man rent faktisk har brug for. Vi har siden juli 2013 gemt alle stålcertifikater i en database. Dem kan man ved hjælp af få klik søge frem via vores e-handelsportal, LMe-partner.dk, og herefter downloade i PDF-format,« siger di-

visionsdirektør Michael Christensen og tilføjer: »Som Danmarks største stålgrossist er det vigtigt, at vi er klar til at hjælpe vores kunder med at kunne overholde de nye regler, der træder i kraft den 1. juli om sporbarhed af materialer i stålkonstruktioner.« Fra den 1. juli stilles der krav om sporbarhed af de materialer, der indgår i alle stålkonstruktioner, som er omfattet af EU-direktivet 89/106/EØF – forordning 305/205/EU, som også er kendt som de krav, der indgår i EN 1090 eller i CE. Det betyder, at man skal kunne dokumentere, hvorfra stålet i konstruktionen kommer fra, hvem der har leveret det og hvilke egenskaber, det har.

Hvis der kræves fuld sporbarhed, vil et 2.2 certifikat ikke være tilstrækkeligt, fordi det kun dokumenterer, hvor stålet er produceret og cirka hvornår. Ved krav om 100 pct. sporbarhed, skal man derfor bruge et såkaldt 3.1 certifikat, der nøjagtigt dokumenterer, hvilken kemisk sammensætning og mekaniske styrkeværdier, stålet har.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

34 | DS-bladet nr. 6 2014

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Håndværksrådets repræsentantskabsmøde fandt sted i en optimistisk atmosfære. Fra venstre næstformanden Jim Stjerne Hansen, formanden, Niels Techen, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og Håndværksrådets direktør, Ane Buch.

HÅNDVÆRKSRÅDEt

Formand: Fradrag skal øges – ikke afskaffes Håndværksrådets formand, Niels Techen, efter­ lyste en klar og positiv udmelding fra regeringen om håndværkerfradragets fremtid.

Håndværksrådets formand, Niels Techen, sagde positive ord om regeringens vækstplan, da han aflagde beretning på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. Til gengæld kritiserede han skarpt tankerne om ikke at forlænge håndværkerfradraget efter ordningens udløb med udgangen af året. »Jeg tror, det er klart for alle, at vi gerne havde set en beslutning om at fortsætte med håndværkerfradraget, som jo står til at lukke ved årsskiftet, hvis ikke der træffes en beslutning om at lade det fortsætte.

Regeringen siger derimod, at det er for dyrt. Den hævder, at håndværkerfradraget koster statskassen 1,7 mia. kr., og at der ikke er brug for fradraget mere, da det går fremad i bygge- og anlægsbranchen.

Til det er der bare at sige: Kom nu til fornuft og lad være med at lytte til finans- og skatteministeriets virkelighedsfjerne beregninger,« sagde formanden for Håndværksrådet og fortsatte: »Gør som i Sverige. Skab sikkerhed om håndværkerfradraget og indfør det som en permanet ordning med 40.000 kr. i fradrag. Det vil være en gevinst for boligejerne, for samfundsøkonomien og for erhvervslivet.« Gode intentioner Bortset fra håndværkerfradraget havde Niels Techen rosende ord til regeringens vækstplan:

»Intentionerne i vækstpakken er bestemt gode med sit fokus på de små og mellemstore virksomheder. Ikke mindst gør regeringen et behjertet forsøg på at få bragt SMV’erne ud af den finansieringsklemme, vi har befundet os i siden finanskrisen begyndte i 2008.

Forslag om at øge risikovilligheden med et iværksætterfradrag på 650.000 kr. og sænke udbyttebeskatningen ved porteføljeinvesteringer trækker helt sikkert i den rigtige retning ligesom fortsættelsen af Vækstfondens vækstgarantier.« Det lysner forude Formanden udtrykte desuden glæde over forliget om en reform af erhvervsuddannelserne og anlagde en optimistisk tone om fremtiden: »Vi står på ryggen af fem års markant krise i dansk økonomi. En krise, som har været særlig hård ved de små og mellemstore virksomheder, hvor konkurser, virksomhedslukninger og afskedigelser har været hverdagskost. På alle måder en noget trist udvikling.

Selv om det endnu er for tidligt at afblæse krisen, så kan jeg heldigvis sige: Det lysner forude. Jeg tjekkede lige op på Håndværksrådets seneste konjunkturmåling, som netop er blevet færdig. Den viser den største optimisme blandt vores medlemmer i mange år. Faktisk skal vi helt tilbage til år 2007-2008 for at finde tilsvarende positive forventninger til ordrebeholdningen og beskæftigelsen blandt de små og mellemstore virksomheder.

Så alt i alt ser det ikke så ringe ud i den kommende tid, hvis blot ham Putin ikke laver mere ballade og den nuværende øst-vest konflikt ikke eskalerer og trækker verdensøkonomien ud i en ny global krise.« DS-bladet nr. 6 2014 | 35

HÅNDVÆRKSRÅDET

Til venstre, økonomidirektør i Aarhus Kommune Peter Pedersen. Til højre Håndværksrådets formand Niels Techen. (Foto: Michael Altschul)

Aarhus Kommune fik hæder for udbudspolitik Modtog SMV Prisen 2014 for fagentrepriser, som medvirker til at skabe bedre muligheder for små og mellemstore virk­ somheder. »I år hædrer vi en kommune, som ikke blot taler positivt om små og mellemstore virksomheder, men som også sætter handling bag ordene. Aarhus Kommune har nemlig fastlagt en udbudspolitik, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at byde på kommunens opgaver. Og Aarhus Kommune udbyder som udgangspunkt alle bygge- og anlægsopgaver i fagentrepriser.« Det sagde Niels Techen, formand for Håndværksrådet, da han på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde overrakte SMV Prisen 2014 til Aarhus Kommune.

36 | DS-bladet nr. 6 2014

Fagentrepriser deler større udbud op i mindre bidder. Fagentrepriser er derfor den udbudsform, der giver SMV’er i byggeriet de bedste muligheder for at deltage i udbudsrunderne.

Sparer skattekroner Aarhus Kommunes SMV-venlige udbudspolitik er blevet formuleret gennem dialog med Aarhus Haandværkerforening og Håndværksrådet. Niels Techen fremhævede bl.a., at Aarhus Kommunes egne beregninger viser, at kommunens udbud af vedligeholdelse af over 900 kommunale bygninger i fagentreprise har sparet mange skattekroner. »Ingen kommune, uanset størrelse, kan herefter sige, at det ikke lader sig gøre eller ikke betaler sig at udbyde på en SMV venlig måde«, sagde Niels Techen.

Økonomidirektør Peter Pedersen, Aarhus Kommune, modtog SMV Prisen på vegne af kommunen. »Det ligger os rigtig meget på sinde, at vi gennem den måde, vi løser vores opgaver på, også bidrager til udviklingen af de små og mellemstore virksomheder. SMV’erne ligger inde med mange gode ideer og innovative måder at løse opgaverne på, og det skal vi som stor offentlig virksomhed være med til at udvikle,« sagde han.

SMV Prisen tildeles en person eller en juridisk person, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.

Den uddeles hvert år i maj på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

HÅNDVÆRKSRÅDEt

Af chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet

Sådan bliver reformen en succes De store forandringer af er­ hvervsuddannelserne var i fokus på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde »Når vi stiller krav til underviserne, skal vi også stille op, når skolerne banker på«.

Sådan lød opfordringen fra Håndværksrådets formand Niels Techen under Håndværksrådets debat om, hvordan reformen af erhvervsuddannelserne bliver en succes. Paneldebatten løb af stablen på Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde 15. maj og repræsentanter for flere centrale aktører på uddannelsesområdet deltog.

En række repræsentanter for medlemsorganisationerne, fx Hanne Nylev fra uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, deltog i debatten med spørgsmål og kommentarer til panelet. I panelet sad Jesper Fisker, departementschef i Undervisningsministeriet, direktør Ole Heinager,

Københavns Tekniske Skole, samt Niels Techen, formand for Håndværksrådet.

Vi skal hjælpe hinanden Formålet med debatten var at sætte fokus på, hvordan embedsmænd, erhvervsskoler og virksomheder kan bidrage til at gøre reformen til en succes. Håndværksrådets direktør, Ane Buch, styrede debatten og indledte med at konstatere, at reformen skal blive en succes. »Hvis ikke vi hjælper hinanden med at få de gode tanker og intentioner bag reformen omsat ude i praksis, ja, så risikerer vi, at vekseluddannelsessystemet går en mørk fremtid i møde,« sagde Ane Buch.

Reform følges til dørs Fra Undervisningsministeriet var der ren tale, idet Jesper Fisker slog fast, at ministeriet vil følge reformen helt til dørs og være med til at sikre, at målene med reformen nås. Så ministeriet er med hele vejen i implementeringsfasen.

Også Ole Heinager bød sig til – der bliver tale om helt nye og attraktive erhvervsuddannelser med højniveaufag, talentforløb. Men også med helt nye typer af lærlinge og elever, der kommer til at stille helt nye krav til undervisningen.

Derfor vil efteruddannelse – pædagogisk og fagligt – være i fokus på Københavns Tekniske Skole, så alle er klar til at modtage de nye lærlinge og elever.

Niels Techen slog et slag for den faglige efteruddannelse, som kan foregå i virksomheder, og opfordrede til at sige ja, når erhvervsskolerne melder sig med undervisere, der skal efteruddannes.

Formanden slog samtidig et slag for, at virksomhederne tager godt imod EUXlærlinge, der kombinerer håndværksfag med en gymnasial uddannelse. »Lærlingene bliver dygtigere – og det har vi brug for fremadrettet,« sagde Niels Techen.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, tog i egenskab af næstformand for Håndværksrådet imod økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der deltog på repræsentantskabsmødet på vegne af regeringen. Hun debatterede regeringens planer for vækst i små og mellemstore virksomheder med forsamlingen.

DS-bladet nr. 6 2014 | 37

INDUSTRI

Særlig støtte til mindre virksomheder i gigasatsning fra EU 592 milliarder EU-kroner er de kommende syv år på vej ud i medlemslandene for at styrke forskning og innovation. Dan­ mark antages at få glæde af cirka halvanden milliard kroner om året.

38 | DS-bladet nr. 6 2014

Af Jens Holme

EU-landene har netop taget hul på en gigantsatsning kaldet Horizon 2020. Gennem excellent forskning, banebrydende innovationsprojekter og udvikling af nye teknologier skal Horizon 2020 bidrage til at skabe vækst og job i fremtidens Europa og medvirke til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor.

For at indfri ambitionerne er EU-landene gået sammen om at afsætte 592 milliarder kroner. Den danske regering har sat som mål, at danske virksomheder og

forskningsinstitutioner skal have en andel af budgettet på godt halvanden milliard kroner om året.

Eftersom hovedparten af Europas virksomheder er små eller mellemstore er der i Horizon 2020 oprettet en tværgående pulje for den kategori af virksomheder – kaldet SMV-instrumentet. I EU’s termer har små- og mellemstore virksomheder færre end 250 ansatte.

Gennem et nåleøje For at komme i betragtning til deltagelse i Horizon 2020 kræver det, at man har et projekt, der er mere end en god idé. Kun de

UDDANNELSE

mest innovative projekter med stort vækstog beskæftigelsespotentiale og en klar europæisk merværdi kommer igennem nåleøjet. Der gives ikke støtte til drift.

SMV-instrumentet består af tre faser. I den første kan man søge om op til 50.000 euro til afklaring af projektets potentiale.

Det kan være til markedsstudier, udarbejdelse af risikoanalyse, afklaring af patenter, partnersøgning og udvikling af en innovationsstrategi.

I Fase 2 ydes økonomisk støtte til fx demonstration, miniaturemodellering, prototypeudvikling og test af produktet og/eller idéen. Det vil desuden være muligt at tilkøbe forskning. Dog skal det primære fokus i projektet være aktiviteter tæt på markedet. Virksomheden kan søge om tilskud på 0,5 til 2,5 millioner euro.

I fase 3 ydes ikke økonomisk støtte, men i stedet rådgivning og hjælp til blandt andet at bringe virksomheden nærmere potentielle långivere og investorer.

Hjælp af hente Styrelsen for Forskning og Innovation under Forsknings- og Uddannelsesministeriet har oprettet en omfattende hjemmeside om Horizon 2020 på adressen: ufm.dk/ h2020. Her kan man bl.a. få nærmere oplysninger om de i alt otte datoer for indgivelse af ansøgninger i 2014 og 1015.

I EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation står EU-kompetente medarbejdere klar til at rådgive og hjælpe med information og rådgivning om deltagelse i Horizon 2020. EuroCenter arrangerer også kurser i »Den gode ansøgning til Horizon 2020«.

Mere direkte bistand kan man få hos et nydannet netværk – kaldet EU-DK Support – der har til formål at understøtte den danske deltagelse i EU-programmer. Gennem EU-DK Support kan man trække på et netværk af omkring 40 landsdækkende, regionale og lokale institutioner og få hjælp til at skrive en ansøgning til Horizon 2020. Læs mere på adressen: euspupport.dk.

I EU’s hidtidige forsknings- og innovationsprogram – kaldet FP 7 - der nu afløses af Horizon 2020, har næsten hver fjerde danske ansøger opnået tilskud. Ud af i alt 2604 danske ansøgere var 786 små og mellemstore virksomheder, og i alt er der givet dansk tilskud svarende til 951,1 mio. euro.

Virksomhedsledere kan blive gæsteundervisere Erhvervsakademiet Sjælland, Region Sjælland og Håndværks­ rådet bag projekt, der skal inddrage små og mellemstore virksomheder direkte i undervisningen.

Af Jens Holme

For at skabe større sammenhæng mellem erhvervsliv og uddannelser og gøre uddannelserne mere relevante og praksisnære inviterer Erhvervsakademi Sjælland nu repræsentanter for virksomhederne inden for som gæstelærere.

Med Håndværksrådet som partner og med finansiering fra Region Sjælland i projektet ”Erhverv ind i uddannelserne” vil Erhvervsakademi Sjælland over en to-årig periode gennemføre i alt 15 praktikforløb af 40 timers varighed.

Samarbejdet med Erhvervsakademiet Sjælland har flere formål, påpeger chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet: »De små og mellemstore virksomheder har lange og gode traditioner for at uddanne og ansætte dygtige faglærte, men for at kunne udvikle virksomhederne og klare sig i en stadigt hårdere konkurrence, vil mange virksomheder have behov for at ansætte andre end dem, »vi plejer«. De »andre« kan fx være faglærte, der efter svendebrevet har taget en videregående uddannelse på et erhvervsakademi.

Projektet »Erhverv ind i uddannelserne« giver Region Sjællands små og mellemstore virksomheder en mulighed for at lære erhvervsakademiuddannelserne nærmere at kende ved at optræde som gæstelærere på fagligt relevante uddannelser.«

Egne udfordringer kan inddrages Gæstelærerne vil komme til at undervise sammen med erfarne lærerkræfter fra Erhvervsakademi Sjælland. De deltagende erhvervsfolk deltager i planlægning og gennemførelse af det konkrete uddannelsesforløb. Forløbene kan tilrettelægges som én samlet uge, eller de kan spredes over en længere periode, fx et semester. Hvis man kæmper med konkrete problemer i sin virksomhed, giver projektet mulighed for, at de kan inddrages i undervisningen.

Foruden at præge de fremtidige uddannelser får virksomhederne således både mulighed for at kigge fremtidig arbejdskraft ud og få bud på en løsning af aktuelle udfordringer. De studerende får samtidig indsigt i, hvad de har brug for at kunne, når de skal videre fra uddannelsen.

Den enkelte virksomhed skal som udgangspunkt kunne afse 60 timer i alt over et semester. 40 af timerne aflønnes af projektet med 400 kr. i timen, ligesom der kan ydes godtgørelse for transport. Flere ansatte på virksomheden kan deles om opgaven.

Virksomheder, der har lyst til at være med kan kontakte chefkonsulent Heike Hoffmann i Håndværksrådet: hoffmann@hvr.dk eller projektleder Louise Aastrup Zimmer, Erhvervsakademi Sjælland: lozi@easj.dk.

Erhvervsakademi Sjælland har hovedkvarter i Køge og afdelinger i Næstved, Nykøbing Falster, Roskilde og Slagelse.

DS-bladet nr. 6 2014 | 39

UDDANNELSE

til svendeprøve med automatisk hundelufter

Der var både en rose og et 12-tal til Simon Frandsen fra Hvide Sande for en flot udført brændekløver. Han er i lære hos Hvide Sande Skibsmedie og har i øvrigt taget påbygningen multismed til uddannelsen. (Foto: UCRS)

Rico Svendsen fra Hvide Sande har konstrueret og fremstillet et frekvensstyret løbebånd til sin schæferhund, Charlie, der har talent til at vinde DM.

Rico Svendsens familie opdrætter schæferhunde, og hans svendestykke, et frekvensstyret løbebånd, kan øge chancen ved DM. Faderen Peder Svendsen, moderen Inger Marie Svendsen og bedstefaderen Ivan Schneider Rasmussen var naturligvis med til svendeprøveafslutningen på Skjern Tekniske Skole. (Foto: UCRS) 40 | DS-bladet nr. 6 2014

Der er tradition for udsædvanlige og teknisk udfordrende svendeprøver, når klejnsmedelærlinge aflægger svendeprøve på Skjern Tekniske Skole. Svendeprøver, som alle efterfølgende anvendes og står deres prøve ude i det virkelige liv.

Rico Svendsen fra Hvide Sande er dog nok den første, der har valgt at konstruere og fremstille noget så specielt som en automatisk hundelufter til sin knap 3-årige schæferhund, Charlie. Men det har han en rigtig god grund til.

Charlie havde nemlig allerede som 2-årig har bestået samtlige prøver. Forventningen er nu, at med den helt rigtige træning på løbebåndet kan hundens talent meget vel række til et DM-mesterskab. Så derfor valgte Rico Svendsen at fremstille et frekvensstyret løbebånd til sin hund.

Løbebåndet – også kaldet hundelufteren – skal bruges til at giver Charlie den helt rigtige træning til at nå målet. »Vi har en masse schæferhunde derhjemme, som vi træner til prøver og til udstillinger. Ideen med løbebåndet er, at vi bedre kan

10 nye klejnsmede fotograferet sammen med dette imponerende svendestykke, som er udført af Rasmus Vestergaard Jensen, Skjern, der er i lære hos Kallesoe Machinery A/S, Lem. Det er et engelsk hjul – et stykke »finmekanik«, som kan forme skærme m.v. til biler og motorcykler. Fra venstre: Øverst: Simon Frandsen, Hvide Sande Skibsmedie, Rico Svendsen, A/S Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri. I midten: Dan Jegstrup, A/S Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri, Mathias Eskildsen, Dupont Nutrition Biosciences ApS, Grindsted. Faglærer Peter Winther, Skjern Tekniske Skole Rasmus Vestergaard Jensen, Kallesoe Machinery A/S, Lem, Torben Rejsenhus, Rank Steel A/S, Skjern, Peder Holm, Vestværftet, Hvide Sande. Nederst: Martin Sørensen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Stefan Øhlenslæger Hansen, Omme Lift A/S, Sønder Omme, Kristian Møller Buchholtz, VST Industries A/S, Lem. (Foto: UCRS)

styre og træne hundene, så de opøver de helt rigtige lange bevægelser, når de løber. Det betyder meget i konkurrencerne, at hundene løber rigtigt på benene,« siger Rico Svendsen, der er i lære hos A/S Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri.

Ideerne til konstruktionen af sin noget specielle svendeprøve har han i øvrigt fundet på Internettet.

Verdens bedste job Faglærer Peter A. Winter er imponeret. Ikke bare over Rico Svendsen, men over hele holdets indsats ved svendeprøverne. »Det har været en sand fornøjelse at være sammen med jer.

Det er sådan nogen som jer, der gør, at jeg kan sige, at jeg har verdens bedste job. Sjældent har jeg oplevet en sådan team-ånd.

Også skuemestrene lagde mærke til den. I skal nok klare jer.

Med den indstilling og det gå-på-mod, I har lagt for dagen, så kan det ikke gå helt galt for jer.« Sådan lød ordene, da Peter A. Winter han ved Skjern Tekniske Skoles svendeprøveafslutning for de 10 nye klejnsmede overrakte dem eksamensbeviserne.

Grib chancen Forinden havde både uddannelsesleder Allan Vendelbo Kristiansen, Skjern Tekniske Skole, og formand for UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns bestyrelse, Helge Albertsen, pointeret, at der i høj grad er brug for klejnsmede. Plus at uddannelsen er et rigtig godt springbræt til en lang række forskellige korte og mellemlange uddannelse, f.eks. maskinmester og ingeniør. »I bliver udlært på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler faglært arbejdskraft. I har alle muligheder liggende foran jer.

Grib chancen. Man mangler jer,« sagde Allan Vendelbo Kristiansen.

Annonce i DS-bladet?

Med en annonce i DS-bladet opnår du direkte kontakt til dem, der træffer den endelige afgørelse om indkøb og valg af leverandører.

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen tlf. 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk for en uforpligtende snak om dine muligheder for en annonce.

bladet DS-bladet nr. 6 2014 | 41

ENERGI

Overflod af energiuddannelser Minister vil have undersøgt, om der er hold i kritik fra DS Håndværk & Industri.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil bede Energistyrelsen undersøge, om der er kommet for mange energiuddannelser på markedet, fremgår det af fagmagasinet Installatør.

Der kan være kommet for mange energiuddannelser med titler som »VE-installa-

tør«, »Energivejleder« og »EnergieXpert« på markedet, lyder det fra klima- energiog bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. Derfor vil han nu undersøge, om det store uddannelsesudbud skaber unødig forvirring.

Meldingen kommer efter, at DS Håndværk & Industri har rejst en kritik af, at udbuddet af energi-efteruddannelser rettet mod installatører er blevet alt for stort og broget. Den store mængde af uddannelser forvirrer både installatører og forbrugere,

og at installatørerne i nogle tilfælde føler sig pressede til at tage kurser, der indeholder kompetencer, som de reelt har i forvejen.

Ifølge Rasmus Helveg Petersen har DS Håndværk & Industri muligvis en pointe: »Det er positivt, at mange aktører ønsker at sikre et højt niveau i kvalifikationerne af installatører på energiområdet. Men det kan på den anden side godt være med til at skabe nogen forvirring på markedet. Derfor vil jeg også bede Energistyrelsen tage en drøftelse med organisationerne på området for at få afdækket forholdene og set på mulige løsninger«, siger Rasmus Helveg Petersen til installator.dk.

Forsvarer egne uddannelser Han forsvarer dog samtidig, at regeringen selv har søsat to energi-efteruddannelser inden for det seneste år. »Det er rigtigt, at vi fra regeringens side inden for de senere år har lanceret to efteruddannelser på energiområdet, som er relevante for installatører. Det drejer sig om VE-installatøruddannelsen og BedreBolig-uddannelsen. Begge efteruddannelser sikrer efter min opfattelse nogle kompetencer, som vi har brug for, for at få fart på energiforbedringerne, ikke mindst hos de private boligejere,« siger den radikale energiminister.

Værdien af netop BedreBolig-uddannelsen har DS Håndværk & Industri tidligere stillet spørgsmålstegn ved og advaret om, at ordningen risikerer at blive endnu et frivilligt tilbud, som fungerer fint på papiret, men ikke flytter ret meget i det virkelige liv.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen vil have undersøgt, om der er en overflod af energiuddannelser som mere forvirrer end vejleder forbrugerne.

42 | DS-bladet nr. 6 2014

LEDELSE

En mester skal se sig selv som leder Af Jens Holme

Mange håndværksmestre ser først og fremmest sig selv som håndværkere. Men det er mindst lige så vigtigt at påtage sig rollen som virksomhedsleder. Ledelse er ikke et venstrehåndsarbejde. Det skal tages alvorligt og er noget der skal læres.

Det er udgangspunktet for bogen »Mesterledelse – når du leder i et håndværkermiljø«, som Anne Birgitte Lindholm står bag og som er udgivet på Akademisk Forlag. Forfatteren er udviklingskonsulent og erhvervscoach med ledelseserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

I bogen giver Anne Birgitte Lindholm en række konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre leder.

Som mester kommer man let til at drukne i drift, men som leder, er det vigtigt hele tiden også at udvikle sig selv og virksomheden for at skabe resultater, lyder et af de mange råd.

En vigtig opgave er, at motivere medarbejderne. I stedet for blot at instruere eller udstikke ordrer, er det væsentligt også at forklare, hvorfor opgaven er vigtig, og at anerkende de resultater, medarbejderen skaber. Det giver ansvar, ejerskab og sorte tal på bundlinjen.

Hun råder lederne af håndværksvirksomheder til at få skabt sig nogle værktøjer til at få prioriteret tiden. »Du behøver ikke at kunne det hele selv, og på et tidspunkt kan du nå dertil, at du ikke kan nå det hele. Så må du finde nogle alternativer – ellers brænder du ud. Selv om det kan være svært at afgive ansvar, kan det frigive tid hos dig selv, som du kan bruge på det, du er bedst til og synes er sjovest. Men det kræver, at du allierer dig med nogen, der er gode til det andet,« hedder det i bogen.

I bogen indgår en række cases fra og interviews med en række personer fra håndværksmiljøet, der beskriver de udfordringer, som mange ledere af små virksomheder står med til daglig.

Håndværksrådets direktør, Ane Buch, har skrevet bogens forord.

DS-bladet nr. 6 2014 | 43

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

HSM Industri skal bygge broer i København

Inderhavnsbroen og de to kanalbroer skulle efter den oprindelige plan have stået færdige for mere end et år siden. Men forsinkelser og konkurs har medført, at de først kan tages i brug omkring nytår. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)

HSM Industri A/S i Grenaa har fået den prestigefulde opgave at færdiggøre de to kanalbroer, Trangravsbroen og Proviantbroen, på Christianshavn.

HSM Industri skal færdiggøre broerne med de brofag, der blev delvist færdigproduceret af nu konkursramte stålproducent VSB Industri- og Stålmontage A/S. Dansk-amerikanske Valmont SM A/S fra Rødekro skal bygge Inderhavnsbroen, som forbinder Nyhavn med Grønlandske Handels Plads. Her skal der blandt andet produceres nye stålbrofag og rækværker til skydebroen.

Arbejdet med at bygge broerne har stået stille, siden entreprenøren Pihl gik konkurs i august sidste år. Københavns Kom44 | DS-bladet nr. 6 2014

mune forventer at både Inderhavnsbroen og Kanalbroerne er færdige ved årsskiftet 2014 – 2015.

Forbinder bydele Trangravsbroen har tre »ben«. Et til Grønlandske Handels Plads, et til Trangravsvej og et til Islands Plads. Der er to oplukkelige broklapper. I højsæsonen vil ca. 400 både, kajakker og kanalrundfarter sejle under/gennem broen om dagen. Frihøjden på 2,30 m. vil tillade kanalrundfarter og små motorbåde at sejle uhindret under.

Den planlagte bro over Proviantmagasingraven sikrer, i forlængelse af broen over Trangraven og den kommende bro kaldet Cirkelbroen mellem Danisco og

Nordea i den modsatte ende af Christianshavns Kanal, forbindelse på langs af havnepromenaden helt fra Slusen i Sydhavnen til Operaen og resten af Holmen mod nord.

Det forventes, at der dagligt vil køre 7.000 cyklister på Inderhavnsbroen. Frihøjden på 5,40 m under broen svarer til højden under de øvrige broer i havneløbet.

Det særlige ved broen er, at den er en skydebro. Den åbner ved, at de midterste brofag trækkes ind i de brofag, der ligger mod land.

Projektet muliggøres takket være en donation på 200 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Forsinkelsen har gjort broerne næsten 70 mio. kr. dyrere.

Mere plads og flere ansatte hos Blåholm A/S Men virksomheden har svært ved at lokke højtuddannede danskere til Esbjerg På grund af kraftig vækst er Blaaholm A/S i Esbjerg i gang med at udvide med en ny produktionshal, ekstra kontorfaciliteter og søger nye medarbejdere.

Omsætningen steg med 90 procent fra 2012 til 2013, og virksomheden mangler plads til den øgede produktion. Esbjergvirksomheden er derfor nu i gang med at opføre en ny produktionshal på 900 kvadratmeter og en kontorudvidelse på næsten 200 kvadratmeter.

Den nye hal får en frihøjde på mere end 6,5 meter for at Blaaholm A/S kan imøde-

komme nye krav fra den del af kunderne, der efterspørger udstyr til produktion og transport af vindmøller. »Hver gang vindmølleproducenterne beslutter, at vindmøllerne skal være større, skal udstyret også være større eller fungere smartere. Det betyder, at vores udviklingsafdeling hele tiden bliver udfordret på at finde rigtige løsninger,« siger Torben Blaaholm til Metal Supply.

Mangler arbejdskraft »Det er ikke alene på vindmølleområdet, vi bliver udfordret. På offshore olie og gas har vi en tilsvarende vækst. Vores fælles udviklingsafdeling, der er på otte mand, mangler igen dygtige og kompetente medarbejdere.

Også de øvrige områder mangler dygtige

Torben Blaaholm udvider bedriften, men mangler medarbejdere. En stilling som afdelingsleder til virksomhedens offshore olie/gas-afdeling har været opslået i fire måneder. (Foto: Joan Karlsen/JydskeVestkysten)

medarbejdere. Derfor søger vi lige nu fire nye medarbejdere,« siger Torben Blaaholm.

Ifølge Torben Blaaholm er manglen på kvalificeret arbejdskraft i øjeblikket en af virksomhedens største begrænsninger. »Jo mere specialiseret og jo højere uddannelse folk har, desto sværere er det at få fat på dem,« siger han til JydskeVestkysten.

Han siger til avisen, at det er virksomhedens mål at vokse med 20 procent om året.

Det kræver næsten konstant flere hænder, som han i mangel på danske overvejer at finde i udlandet.

Urhøj på banen igen efter konkurs En kaskade af modgang sendte Urhøj Smedje og ejeren Tom Johansen til tælling ved en konkurs i marts i år.

Nu har Tom Johansen imidlertid fået rejst den nødvendige kapital til at genstarte virksomheden, som han har tilbagekøbt fra sagens kurator. Han har genstartet virksomheden i omtrent halveret skala. Før beskæftigede man 12 svende. Nu er antallet nede på seks, og Urhøj Smedje hedder nu Urhøj ApS. Tom Johansen mener, det er en levedygtig virksomhed, hvis den undgår de fælder, som var årsagen til konkursen i marts. »Der var byggefirmaer, som lukkede og glemte at betale deres regninger, men det største problem var, at vi har politikere i Danmark, som hele tiden laver om på ener-

gimarkedet,« siger Tom Johansen til Metal Supply og fortsætter: »Men vi har oplevet, at vores kunder er meget positive og leverandørerne er positive. Telefonen har ringet igen fra dag ét.« Tom Johansen udtrykker håb om, at der nu er kommet ro på energimarkedet, som han mener, har været turbulent af politiske grunde. »Det mest sikre kort er, at Martin Lidegaard er ude og flyve hele tiden,« siger han med syrlig adresse til den tidligere radikale energiminister, som forlod ministeriet for at blive udenrigsminister.

Den daværende Urhøj Smedje kom bl.a. i uføre på grund af et større projekt med produktion af husstandsvindmøller, som smuldrede, da der i 2013 kom nye afreg-

Tom Johansen er tilbage igen med nyt firma.

ningsregler.

Tom Johansen siger videre om sine fremtidsplaner, at han ikke »gider store byggesager«, fordi markedet er så presset, at der altid er risiko for, at ordregiverne ikke kan betale.

DS-bladet nr. 6 2014 | 45

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Hydra-Comp udvider kompetencerne Skive­virksomheden har netop fremstillet og leveret en Duplex rustfri cylinder med fuld doku­ mentation til brug i offshore­industrien.

Hydra-Comp A/S i Skive er nu også i stand til at producere hydraulikcylindre i det rustfri stålmateriale Duplex. En leverance til offshore-industrien er netop ekspederet, og alle certificeringer er håndteret internt. Ordren er en direkte konsekvens af virksomhedens øgede fokus på dokumentation. »Det er første gang, at vi er i stand til at levere fuld dokumentation på et sådant projekt. Det havde ikke været muligt for bare et år siden. Vi er lykkelige for, at opgraderingen på medarbejdersiden allerede nu bærer frugt,« siger Hydra-Comps direktør, Jørgen Jacobsen og hentyder til, at Kurt Møller Primdahl sidste år blev ansat som teknisk chef i en nyoprettet stilling.

Hydraulikcylinderen skal bruges på en installation i Nordsøen, og kunden havde svært ved at finde en egnet leverandør herhjemme, da der var flere ufravigelige kvalitetskrav. Blandt andet skulle materia-

Teknisk chef Kurt Møller Primdahl (tv.) og Jørgen Jacobsen vurderer den færdige hydraulikcylinder i Duplex.

let være Duplex, og alle certificeringer på de omfattende svejseprocedurer skulle leveres af producenten selv.

ISO 9001 certificeret »Vi så det som en mulighed for at vise omverdenen, at vi internt har tilføjet nye kompetente kræfter. Både når det gælder konstruktion og rådgivning, er niveauet højnet med en teknisk chef i huset. Vi havde en tæt dialog med kunden gennem hele forløbet, og kom i mål med en fælles indsats«, understreger Jørgen Jacobsen, der samtidig glæder sig over, at virksomheden nu kan levere til offshore-industrien: »Vi kommer først på som leverandør langt nede i rækken, men faktum er, at vi nu for alvor kan bearbejde segmentets underleverandører. Vi har bevist, at kompetencerne er til stede.« En netop opnået ISO 9001 certificering bringer yderligere muligheder med sig. Jørgen Jacobsen og den øvrige ledelse vurderede allerede for år tilbage, at et øget fokus på interne processer og kvalitetssikring var et »must«, hvis virksomheden skulle fortsætte den positive udvikling.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd Enghavens Montage, Claus Pilemand, Lov Enghavevej 17 B, 4700 Næstved.

Lokalafdeling Nordvestjylland Kurt’s Montage, Kurt Jensen, Hesselbjergvej 47, Ejerslev, 7900 Nykøbing M.

Havdrup Pladeindustri ApS, Johnny Nielsen, Industrivænget 21, 4622 Havdrup.

Lokalafdeling København SJM Ingeniør- & Smedefirma ApS, Sejer Møller, tornevænget 1, 3460 Birkerød.

Lokalafdeling Horsens og Omegn LM Industriteknik og Lum Biler, Lars Ulrik Møller, Juelsvej 6, 8700 Horsens.

Ullerup Beslagsmedie ApS, Allan Sørensen, Sverrigsgade 7, 1.th., 2300 København S.

Lokalafdeling Vestsjælland Mørkøv Håndværks- & Varmeservice, Morten Jørgensen, Holbækvej 252, 4440 Mørkøv.

Smedemester Morten Biel, Morten Biel, Poppelgårdvej 3, 2860 Søborg.

Urhøj ApS, tom Johansen, Urhøjvej 12, 4480 Store Fuglede.

46 | DS-bladet nr. 6 2014

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle Den Jydske Smed ApS, Jesper Øhlenschlæger, trehøjevej 15, 7200 Grindsted.

Lokalafdeling Randers Omegn Enertec ApS, Erik Schmidt Jensen, Bødkersmindevej 9, 8940 Randers SV. Andersen Composite Repair Service, Kim Juhl Andersen, Hyrdedalen 10, 8400 Ebeltoft.

Lokalafdeling Vest 3-Kubik ApS, Kenneth Rohde Pedersen, Gl. Skolevej 20, 6600 Vejen.

Lokalafdeling Sønderjylland Rødding Industrimontage ApS, torben Eriksen, tornumvej 8, 6630 Rødding.

KB Smed- og Maskinservice, Klaus Knudsen Bergholt, Mandbjerg Syd 5, 6520 toftlund.

Lokalafdeling Trekantområdet SMEKO ApS, Johnny Eskelund, Vejstruprød Landevej 8, 6093 Sjølund.

Kreditklemmen strammer mindre Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Mens alle spejder efter opsvinget, er der ved at ske et opsigtsvækkende skifte i finansieringssituationen for små og mellemstore virksomheder. Det viser Håndværksrådets nye måling, hvor andelen af SMV’er med finansieringsvanskeligheder er faldet til 28 pct.

kamp med banker og realkreditinstitutter med det formål at løsne kreditskruen.

Det er et dyk på seks procentpoint i forhold til sidste kvartal og et brud på en langsigtet tendens, hvor flere og flere virksomheder har mødt finansieringsmuren dvs. fået et nej i banken.

Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at selvom der sker en bedring i finansieringsmulighederne for de mindre virksomheder, har de statslige lånefonde, Vækstfonden og EKF, stadig en stor rolle at spille i de kommende år.

De hjælper efterhånden mange SMV’er med lån garanteret af staten. Det arbejde skal de have ro til at fortsætte.

Det er glædeligt, at der nu for alvor sker noget på dette område. Håndværksrådet har længe kæmpet en hård

Det bliver spændende at følge de næste målinger for at se, om der for alvor er startet en ny trend.

Antallet af SMV’er med finansieringsudfordringer ser ud til at have toppe Antallet af SMV’er med finansieringsudfordringer ser ud til at have toppe

Venstre akse og de grønne søjler: Ændring i kreditpolitik ved udlån til SMV’er. Er bankernes kreditpolitik strammet eller lempet siden sidste kvartal? Nationalbanken spørger kreditcheferne i de større banker hvert kvartal. Hvis kreditpolitik strammes er den grønne søjle under nul. Hvis kreditpolitikken lempes er søjlen over nul.

Venstre akse og de grønne søjler: Ændring i kreditpolitik ved udlån til SMV'er.

Den blå kurve er udtryk for, hvor mange procent af de adspurgte virksomheder, der angiver at de har vanskeligheder med Er bankernes at finansiere. kreditpolitik strammet eller lempet siden sidste kvartal?

Nationalbanken spørger kreditcheferne i de større banker hvert kvartal. Hvis kreditpolitik strammes er den grønne søjle under nul. Hvis kreditpolitikken lempes er søjlen over nul.

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser og Nationalbankens udlånsundersøgelser Den blå kurve er udtryk for, hvor mange procent af de adspurgte virksomheder, der angiver at de har vanskeligheder med at finansiere.

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser og Nationalbankens udlånsundersøgelser

DS-bladet nr. 6 2014 | 47

FORENINGSNyt

Benny Johansen formand for DS København

Benny Johansen, formand for DS København.

Efter at have brugt lidt tid på at overveje rollefordelingen i bestyrelsen har den nydannede lokalforening DS København valgt Benny Johansen til foreningens første formand.

Benny Johansen driver vvs- og ventilationsfirmaet Benny Johansen & Sønner A/S med omkring 80 ansatte i Ledøje vest for København. Han er medlem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri og medlem af vvs-udvalget.

Til næstformand for DS København er udpeget Gorm Schmidt Knudsen, Gorm’s Køleservice ApS i Greve. John Frambo, Frambo’s VVS & Kloak ApS i Rødovre, er valgt til kasserer.

Morten Elbæk, Smedefirmaet Moel ApS i Ølstykke har overtaget posen som lokalforeningens sekretær. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Per Kenworth DristJensen, Hornbæk Varmeservice ApS, Per Thaulov Nielsen, Haj VVS ApS, Helsingør og Michael Kristensen, Smørum VVS ApS. DS København blev dannet i begyndelsen af april og er en sammenslutning af de hidtidige lokalforeninger DS Nordsjælland og DS Søndre Birk. Indtil sammenslutningen var Benny Johansen formand for Søndre Birk.

48 | DS-bladet nr. 6 2014

Ny pressemedarbejder i DS Håndværk & Industri

Journalist Morten Ravn blev den 1. maj ansat som pressemedarbejder i DS Håndværk & Industri. En stilling, det blev vedtaget at oprette på sidste års landsgeneralforsamling.

Lokalafdelingerne finansierer en del af den nye pressemedarbejders løn for at øge synligheden omkring det lokale arbejde.

Morten Ravns primære arbejdsopgaver er således at producere nyheder, pressemeddelelser og varetage kontakt til pressen for både hovedforeningen og de lokale afdelinger.

Desuden vil han bistå lokalafdelingerne og medarbejdere i DS Huset med rådgivning omkring presse og kommunikation.

Ligesom det er hans opgave at overvåge forskellige trykte og digitale medier, som er relevante for DS Håndværk & Industri.

Morten Ravn har tidligere arbejdet som journalist for en række dagblade heriblandt Fyens Stiftstidende, Sjællandske, B.T. og som redaktør hos Politikens Lokalaviser. Morten er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2007

og cand.public. fra Syddansk Universitet i 2012.

Privat bor Morten Ravn i Odense sammen med sin kone. Musik og rejser er hans to store interesseområder.

Otto hedder Christensen

Otto Christensen, ny formand for Lokalafdeling Fyns Stift.

I sidste udgave af DS-bladet omtalte vi valget af ny formand for lokalforeningen Fyns Stift. Men navnet havde vi fået galt halsen.

Den nye formand hedder Otto Christensen – og ikke Jørgensen, som det stod omtalt i bladet. Otto Christensen er foreløbig valgt som formand i resten af den afgåede Fleming Fredriksen valgperiode, hvilket vil sige indtil næste generalforsamling i april 2015.

Otto Christensen er ejer af Stengade VVS og Maskinforretning ApS i Tranekær på Langeland.

I samme artikel fik vi placeret det nu forhenværende bestyrelsesmedlem Henning Elkærs maskinfabrik i Morud. Elkær Maskiner har til huse i Ørbæk på Østfyn.

Redaktionen beklager fejlene.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

EDB

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gasservice

Hydraulik

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Arbejdsmiljørådgivning

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Generationsskifte Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg.

Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 49

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Oliefyrsservice

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyns Galvanisering a/ Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

50 | DS-bladet nr. 6 2014

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Transportanlæg

Rørbæringer

JTT Conveying A/S Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper og omrørere

THYSSEN STÅL A/S Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Trådvarer

Rustfrit

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ventilation

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

DS-bladet nr. 6 2014 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Indstilling til

DS Miljø- & Energipris 2014 Kender du en person eller en virksomhed, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

Prisen kan gives til • en virksomhed eller en person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning • en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt/ proces eller noget tilsvarende • produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/ projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

DEADLINE Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 29. august 2014 DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ceh@ds-net.dk Mærket »Miljø- & Energipris 2014« Spørgsmål kan rettes til: Energikonsulent Carsten Essler Helmer

ISSN 1602-7213

INDSTILLING DS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 8. og 9. oktober 2014 på Christiansborg.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

I 2012 blev prisen uddelt til virksomheden Thy Windpower.

UDDELING AF MILJØ- OG ENERGIPRIS 2014

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.