DS-bladet nr. 7, 2014

9. juli | 2014 I 105. årgang

bladet

Frederiksen og Frederiksen i spidsen for Arbejdsgiverne Nyt navn, ny formand og næstformand Priser og rabatter på vvs-produkter på vej ned

Tyven har for let spil: Tema om sikring og forsikring

Små virksomheders vilkår til debat på Folkemødet

7

INDHOLD

3 4

L eder: Jeg glæder mig V VS-priser på vej ned til et realistisk niveau 16 Kort nyt 23 ID-kort på byggepladser hilses velkommen 24 Vikingeskibet på ret kurs igen 26 Ny standard for svejsefejl 26 Håndbog om ventilation i virksomheder 27 De store tryner stadig de små 28 Erhvervsskoler byder folkeskolen op til dans 29 K ampagne for at tiltrække flere til erhvevsuddannelser 29 F lere vil have lærlinge 31 Tilbud til virksomheder: Kvart million til vækstinitiativer 32 Regeringen anbefaler robotter i produktionen 34 Filippinerne er et overset marked 36 Erhvervsvilkår på Folkemødets dagsorden 37 E rhvervsstøtte skal komme flere af de små til gode 38 Håndværkerfradraget er peanuts for statskassen 40 Unge skal forberedes på at drive egen virksomhed 41 Et godt snakketøj er ikke tilstrækkeligt 42 B usiness & branche 43 Barometret 44 Foreningsnyt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 7 2014

GENERALFORSAMLING 6 Ny ledelse og nyt navn 8 Erfaren formand med klare holdninger 9 Ny næstformand med fart på 9 Tre nye ansigter i hovedbestyrelsen 10 Skuffelse at håndværkerfradrag ikke er med i vækstplan 11 Konkurrencen om medlemmer er blevet hårdere 12 Også DS-bladet ændrer navn 12 Ny sang til det nye navn 13 En ægte gulddreng 14 Virksomhedsejer fik stor overraskelse 15 Æresmedlem og guld til den afgående formand

SIKRING OG FORSIKRING 18 Sikkerhed fra inderst til yderst 19 Kriminalitet i erhvervsområder skal kortlægges 20 Tyven har for let spil i virksomheder 21 Virksomheder har behov for en miljøforsikring 22 Kender du din virksomheds sikringsniveau?

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 8 2014 Udgivelse den 27. august 2014.

Deadline den 11. august 2014.

Nr. 9 2014 Udgivelse den 24. september 2014.

Deadline den 8. september 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Jeg glæder mig På vores landsgeneralforsamling i juni blev jeg valgt som ny formand for DS Håndværk & Industri. Jeg går til opgaven med ydmyghed og begejstring – jeg glæder mig…

Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu flere kræfter på at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, vores medlemsvirksomheder arbejder under. Vi skal vide, hvordan vi bedst hjælper dem i dagligdagen – som deres foretrukne arbejdsgiver- og brancheorganisation.

Rammebetingelser er naturligvis et meget bredt begreb, men set fra min stol skal vi især sætte ind i forhold til arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og så naturligvis på uddannelsesområdet. Her skal vi markere os klart og tydeligt, sætte dagsordenen og søge størst mulig indflydelse.

I har forhåbentligt allerede bidt mærke i, at vi i de seneste måneder er blevet meget mere synlige. Over 550 gange har vi været i pressen med vores budskaber i årets første seks måneder. Det er rigtigt godt. Men det handler ikke kun om pressen – vi skal også helt ind i politikernes maskinrum på Christiansborg.

Helt aktuelt var jeg midt i juni til møde med Carsten Hansen, som er minister for by, bolig og landdistrikter, om den dårlige mobil- og internetdækning i dele af landet. Det er afgørende for fremtiden, at de små og mellemstore virksomheder får de bedste betingelser for at drive virksomhed, så indtjeningen og beskæftigelsen stiger til gavn for dansk erhvervsliv og det danske samfund. Og vi har brug for opbakning fra Christiansborg – også på dette område – for at sikre en stabil udvikling. Ministeren var heldigvis helt enig med os, og vi fik en god snak om både dette og andre aktuelle emner.

Af Fleming Frederiksen, formand DS Håndværk & Industri

Vi skal blive endnu bedre til at markedsføre vore synspunkter over for omverdenen.

Vi skal fortælle vores politikere, at hvis de ønsker danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø – virksomheder, der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddanne de unge mennesker, så er de også nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksomhed under.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 7 2014 | 3

NYHED

VVS-priser på vej ned til et realistisk niveau To af branchens største grossister er på vej til at ændre prisog rabatstruktur på baggrund af pres fra installatører og DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

Efter flere års debat om høje listepriser og rabatter på 80-90 procent samt udhængning af vvs-installatørerne for at tage grove overpriser i en tv-udsendelse har to af landets største vvs-grossister nu grebet til handling.

Priserne er på vej ned på et niveau, der er realistisk og afspejler de faktiske forhold. Det samme gælder rabatstrukturen.

Nettopriser fra Solar Solar sender et nyt katalog på gaden den 1. august med betegnelsen Solar Plus. Her er, hvad salgsdirektør Jimmi Berg kalder »de grå produkter« – dem der ikke umiddelbart kan ses – sat betydelig ned til nettopriser. Altså priser uden rabatter. »Det er første led i at være imødekommende over for den kritik, der har givet vvs-installatørerne et kedeligt ry og nå frem til en anstændig prisstruktur,« forklarer Jimmi Berg. »Ændringen kan give installatørerne nogle problemer med at kalkulere deres 4 | DS-bladet nr. 7 2014

priser, men det er vi dem gerne behjælpelige med,« understreger Jimmi Berg.

Hvad angår mærkevareprodukterne vil Solar læne sig op af de priser, der meldes ud fra fabrikanterne, siger Solars salgsdirektør og tilføjer, at Solar med sit nye katalog blot har taget første skridt i en udvikling, der formentlig vil vare et par år.

Pilotprojekt i Aalborg Brødrene Dahl er i gang med et pilotprojekt i Bad & Design i Aalborg, hvor de sammen med et udvalg af vvs-installatører fra det nordjyske, kører med reducerede bruttopriser overfor forbrugerne. Resultat vil blive evalueret i slutningen af august eller begyndelsen af september. »Men resultaterne er foreløbig gode,« Fortæller kommerciel direktør Morten Kilden Nikolajsen, Brødrene Dahl. »Fokus fra forbrugeren er nu at få den bedst mulige løsning fremfor at forhandle om prisen når de er i butikken. For os er der ingen tvivl om, at endemålet er, at bruttopriser og rabatter kommer ned i en retning, der afspejler de faktiske forhold.

Pilotprojektet i Bad & Design Aalborg skal give os svar på, hvad der er det rigtige niveau,« siger Morten Kilden Nikolajsen.

Tilfreds direktør Direktør i DS Håndværk & Industri, Ja-

ni Lykke Methmann, udtrykker stor tilfredshed med, at det er lykkedes at påvirke grossisterne til at tage skridt til en mere gennemskuelig prisstruktur. Hun har i løbet af foråret haft møder hver for sig med de fire største vvs-grossister, heriblandt Solar og Brødrene Dahl. »Vi er glade for, at branchen har lyttet til os og har vist positiv forståelse for vores ønsker. Urealistisk høje priser og tilsvarende store rabatter er med til at sætte branchen i et dårligt lys. Det går ud over troværdigheden over for kunderne og skræmmer de unge væk fra at søge en vvsuddannelse.

Det kom også til udtryk i en udsendelse i forbrugermagasinet Kontant på DR i september sidste år, hvor installatørerne blev beskyldt for tage betydelig højere priser end butikker på nettet.« Jani Lykke Methmann understreger, at DS Håndværk & Industris bestræbelser på at påvirke branchen udelukkende handler om at få nedsat priser og rabatter. Ikke om at hverken grossister eller installatører skal tjene mere eller mindre. »For os gælder det alene om, at prisstrukturen skal være mere gennemskuelig og til at forstå,« siger Jani Lykke Methmann.

Skal vi sætte gang i din forretning?

Solar Plus Det bedste køb - også online!

Bestil det nye Solar Plus katalog på

www.solar.dk/plus

Juni 2014 . 11823.2014 . Copyright SolarMarketing

Med nye skarpe og konkurrencedygtige nettopriser

kataloget er klar 1. august 2014, men bestil allerede nu på mail: plus@solar.dk

GENERALFORSAMLING

Ny ledelse og nyt navn Omfattende fornyelse internt og eksternt blev resultatet af DS Håndværk & Industris generalforsamling i Odense.

DS Håndværk & Industri tog et stort skridt ind i fremtiden, da generalforsamlingen i Odense valgte ny formand, ny næstformand, vedtog et helt nyt navn og åbnede for nye typer af medlemskaber.

Det var på forhånd sikkert, at Jim Stjerne Hansen måtte takke af efter ni år som formand. Næsten lige så sikkert var det på forhånd, at Fleming Frederiksen blev den

6 | DS-bladet nr. 7 2014

nye formand, og det blev han med fuld tilslutning fra de 107 delegerede.

Mere spænding var der om, hvem der skulle afløse Fleming Frederiksen på næstformandsposten. Her valgte generalforsamlingen med snævrest muligt flertal den 40-årige Martin Frederiksen fra lokalforening Horsens & Omegn foran Leif Frisk fra Sønderjylland.

Navnet er Arbejdsgiverne Men den mest omfattende fornyelse er vedtagelsen af et nyt navn. Fra den 1. september hedder DS Håndværk & Industri slet og ret Arbejdsgiverne med tilføjelsen Håndværk + Industri. Navneskiftet er resultatet af en vedtagelse på generalforsamlingen for to år siden om, at muligheder-

ne for en navneændring skulle undersøges med henblik på et navneskifte i år. Baggrunden var bl.a., at DS Håndværk & Industri har bevæget sig væk fra det traditionelle smedefag og ind på flere andre brancheområder Siden har et udvalg med bistand fra reklamebureauet Dreyer + Kvetny arbejdet med flere forslag til navne, der skulle favne bredt og karakterisere medlemskredsen.

Udvalget nåede frem til, at fællesnævneren er rollen som arbejdsgiver, og således faldt det nye navn på plads. Siden er navneforslaget blevet prøvet af ved et formandsmøde i januar, på lokalforeningernes generalforsamlinger og regionsmøder i forårsmånederne.

Reportagen fra DS Håndværk & Industris generalforsamling er skrevet af Jens Holme.

Debat om rammen Alle steder har stemningen været positiv.

Det var derfor ingen overraskelse, at generalforsamlingen vedtog det nye navn med stort flertal. Kun fem stemmer var blanke.

Derimod var der en del debat om rammen omkring navnet. Nogle kunne ikke lide farven, andre synes den er for kantet.

Men da det kom til en afstemning, stod også her et stort flertal bag forslaget.

Det nye navn vil blive introduceret den 1. september og vil have form af et komplet hamskifte. Alt fra brevpapir, tryksager til flag, e-mailadresser og internetsider skal ændres og skiftes ud i løbet af de kommende knap to måneder.

Som endnu en fornyelse vedtog generalforsamlingen at åbne for associerede medlemskaber for virksomheder og brancheforeninger. Døren er også åbnet for folk, der driver virksomhed på deltidsbasis. Vedtagelserne herom er nærmere omtalt side 11.

DS-bladet nr. 7 2014 | 7

GENERALFORSAMLING

Erfaren formand med klare holdninger Fleming Lund Frederiksen blev enstemmigt valgt til DS Håndværk & Industris nye formand og bedre rammebetingelser for de små og mellemstore virksomheder står øverst på hans dagsorden.

Både før og efter valget af Fleming Lund Frederiksen som ny formand for DS Håndværk & Industri blev det nævnt, at han er blevet rundere med årene. Ordene sigter til både krop og sjæl. Fleming Frederiksen har i mange år været en ildsjæl, der gerne har villet gå i kamp for sine holdninger.

For tre år siden stillede han op i et kampvalg om formandsposten mod Jim Stjerne Hansen. Fleming Frederiksen tabte valget med snæver margin, men blev året efter valgt til næstformand.

Samarbejdet mellem de to kombattanter har begge efterfølgende

betegnet som godt og tillidsfuldt. For Fleming Frederiksen handler det ikke om personer, men om sagen. De små og mellemstore virksomheders vilkår og udviklingsmuligheder.

Glæder sig til opgaven Nu er det Fleming Frederiksens tur til at sidde på forsædet. Og han gjorde på generalforsamlingen ingen hemmelighed af, at han helt ind i hjertet glæder sig til opgaven: »Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu flere kræfter på at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, vores medlemsvirksomheder arbejder under,« erklærede den nye formand og fortsatte: »Vi skal især sætte ind i forhold til arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og på uddannelsesområdet. Her skal vi markere os klart og tydeligt og blive endnu bedre i stand til at sætte dagsordenen og påvirke politikerne. Det er en opgave, jeg ser frem til og glæder mig til at være med til at løse.« Lang fortid Fra 2009 og indtil for et par måneder siden var Fleming Lund Frederiksen formand for lokalafdeling Fyns Stift. Han har tidligere været medlem af hovedbestyrelsen i ni år og er formand for arbejdsmiljørådgivervirksomheden Avidenz.

En dygtig og skarp debattør med ordet i sin magt. En mand med klare holdninger og stor respekt for DS Håndværk & Industris demokratiske traditioner og hyggelig at være sammen med. Det er nogle af de betegnelser, der hæftes på den nye formand.

Virksomhed i Ringe Fleming Lund Frederiksen ejer og driver virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn med 15 medarbejdere. Virksomheden er underleverandør inden for jern- og metalindustrien og fremstiller kundespecifikke svejste stålkonstruktioner, profiler, beslag, komponenter og maskindele.

Virksomhedens primære kompetencer findes inden for cnc-drejning og cnc-fræsning og inden for pladebearbejdning og svejsning.

Cirka 20 procent af omsætningen eksporteres til Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet.

Fleming Lund Frederiksen er 51 år, gift med Ann Harkjær Frederiksen, og ægteparret har sammen tre døtre på 24, 20 og 17 år.

8 | DS-bladet nr. 7 2014

Ny næstformand med fart på I en alder af 40 år er Martin Frederiksen en travl virksomhedsleder og allerede veteran i organisatorisk sammenhæng.

Valget af 40-årige Martin Frederiksen som næstformand for DS Håndværk & Industri repræsenterer en fornyelse og foryngelse af den øverste ledelse. Men Martin Frederiksen begyndte tidligt og har allerede været med i organisationsarbejdet i mange år.

Han har været formand for lokalafdeling Horsens & Omegn de seneste ti år og været medlem af landsorganisationens energi- og miljøudvalg i fire år.

»Med mig får I en næstformand, som tør sige det, han mener og tænker. Det giver selvfølgelig et slag over næsen i ny og næ, men hellere det, end at jeg brænder inde med mine meninger,« lyder Martin Frederiksens karakteristik af sig selv. »Samtidig ser jeg mig selv som en, der er god til at lytte og gribe de bolde og guldkorn andre kommer med. Jeg er ikke afhængig af at høre mig selv kommentere alting.« Frisk luft Martin Frederiksen er uddannet klejnsmed og har videreuddannet sig som maskintekniker og læst virksomhedsøkonomi. Han

ejer firmaet Reguvent ApS i Ousted mellem Horsens og Skanderborg. Virksomheden beskæftiger sig med projektering og levering af ventilation, primært til industrien.

Reguvent, der blev grundlagt i 1984 af Martin Frederiksens far, Henning Frederiksen, har seks ansatte og pt seks indlejede montører.

Martin Frederiksen er gift med Lotte Frederiksen og parret har to drenge.

Valget af næstformand blev afgjort ved et snævert kampvalg, hvor Martin Frederiksen sejrede med kun én stemmes flertal foran Leif Frisk fra Bylderup Bov i Sønderjylland.

Tre nye ansigter i hovedbestyrelsen DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse blev på generalforsamlingen fornyet med tre navne, mens to af de nuværende medlemmer blev genvalgt.

Lars Knudsen afløser Hans-Jørn Krogh Hansen som det bornholmske medlem.

Det nye medlem er ejer og leder af maskin- og smedevirksomheden Brødrene Anker ApS i Hasle.

Claus Nielsen er nyt hovedbestyrelsesmedlem fra Vestsjælland. Han er indehaver af Claus Nielsen Blik og VVS ApS i Slagelse og indtræder i hovedbestyrelsen i stedet for John Nielsen. Ligesom HansJørn Krogh Hansen faldt John Nielsen for reglen om, at man længst kan sidde i hovedbestyrelsen i ni år.

Det tredje nye medlem er Michael Knudsen fra Lokalafdeling Sjælland Midt og Syd. Michael Knudsen er medejer af D&M Design i Næstved, en virksomhed der producerer og monterer trapper, gelændere, altaner og udfører forskellige specialopgaver i stål.

Michael Knudsen afløser Christian Bille Larsen, der heller ikke kunne genopstille på grund af den såkaldte ni-års-regel.

Michael Knudsen var indtil i foråret formand for den midt- og sydsjællandske lokalafdeling.

Jan Michaelsen, formand for lokalafdeling Nord & Vest for Vejle, og Torben Smidstrup lokalafdeling MidtVest blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

Tre nye medlemmer af hovedbestyrelsen for DS Håndværk & Industri: Fra venstre: Claus Nielsen, Lars Knudsen og Michael Knudsen.

DS-bladet nr. 7 2014 | 9

GENERALFORSAMLING

Skuffelse at håndværkerfradrag ikke er med i vækstplan Alligevel blev Jim Stjerne Hansens sidste formandsberetning præget af optimisme og tro på fremtiden. »Det er en stor skuffelse, at regeringen og Venstre har indgået forlig om en vækstplan, uden det indeholder en forlængelse

Jim Stjerne Hansen var skuffet over det manglende håndværkerfradrag i forlig mellem regeringen og Venstre.

10 | DS-bladet nr. 7 2014

af BoligJob-ordningen, det såkaldte håndværkerfradrag. Vi ved, at det medfører nedgang for virksomhederne og faldende beskæftigelse.« Sådan indledte Jim Stjerne Hansen sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. På andre områder roste han vækstplanen for at have fokus på de små og mellemstore virksomheder og deres behov for bedre finansiering.

hed, de autoriserede virksomheder besidder. Og jeg kan være dybt bekymret for sikkerheden,« sagde formanden i sin beretning. »Der er ikke lagt op til nogen form for kontrol med de installationer, de delautoriserede udfører, ingen krav om relevant erhvervserfaring for at kunne opnå delautorisation og ingen krav om sidemandsoplæring,« fortsatte Jim Stjerne Hansen.

Glad for reform I skuffen med roser havde den afgående formand også positive ord om erhvervsuddannelsesreformen. »Det er grundlæggende en god reform, som forhåbentlig vil betyde, at også flere bogligt stærke elever vil blive tiltrukket af erhvervsuddannelserne,« sagde Jim Stjerne Hansen. »Vi går ind for minimumskravene om, at eleverne skal have bestået 9. klasseseksamen i dansk og matematik. Men adgangskravene bør være mere differentierede, så også de knapt så bogligt stærke har en chance, i hvert fald i visse fag.«

Mere synlig Han nævnte i sin beretning, at DS Håndværk & Industri på flere områder har gjort sig selv mere synlig og er rykket nærmere magtens centrum. »Vi var til stede på Folkemødet på Bornholm og stod bag tre debatmøder, foruden at vi deltog i andres arrangementer. Det er en måde at vise holdninger på og komme i anderledes kontakt med politikerne.

Vi skal videre ad den vej og gøre os mere synlige i medierne og i forhold til det politiske niveau,« fastslog Jim Stjerne Hansen.

Som et andet eksempel nævnte Jim Stjerne Hansen et møde for nylig mellem DS Håndværk & Industri og ministeren for by, og boliger og landdistrikter Carsten Hansen (S) om etablering af hurtige internetforbindelser i landdistrikter.

Lovsjusk og mistillid I skuffen med ris til regeringen og Folketingets partier lå skæld ud over den nye autorisationslov, der allerede er trådt i kraft og som har åbnet for delautorisationer. »Det er helt utroligt, at loven er sat i værk, uden grundlaget er klarlagt. Det er lovsjusk og hele loven er udtryk for manglende anerkendelse af den faglig-

Konkurrencen om medlemmer er blevet hårdere DS Håndværk & Industri står imod brancheglidninger ved at blive dygtigere og åbne for nye typer af medlemskaber. »Alt i alt er vi en organisation i god form.

Men DS Håndværk & Industri befinder sig i hård konkurrence om at få nye medlemmer og bevare dem, vi allerede har.« Det fastslog direktør Jani Lykke Methmann i sin organisatoriske beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. Truslerne udefra stiller ifølge direktøren krav om, at organisationen bliver mere effektiv, løbende forbedrer sine tilbud til medlemmerne og bliver dygtigere til at hverve nye medlemmer.

For at sætte større fokus på arbejdet med at hverve nye medlemmer har DS Håndværk & Industri ansat en konsulent med den ene opgave. Samtidig åbner organisationen for nye typer af medlemskaber for brancheorganisationer, enkeltpersoner og virksomheder.

Jani Lykke Methmann understregede i sin beretning, at DS Håndværk & Industri satser på at være en servicevirksomhed, et videnshus og en dynamisk organisation.

Med det skal forstås, at organisationen både skal servicere og være tæt på medlemmerne, men også skal kunne bruge sin administration til at udføre opgaver for andre brancheorganisationer, som det i dag sker for låsesmedene, Husstandsvindmølleforeningen og Dansk Solcelleforening.

Større synlighed Med i bestræbelserne på at opnå større

gennemslagskraft hører også et mål om, at DS Håndværk & Industri skal være mere synlig for omgivelserne – eller mere kendt om man vil. Det er tilsyneladende lykkedes langt hen ad vejen. Antallet af gange, DS Håndværk & Industri er blevet nævnt i pressen, er steget med 78 procent i første halvår af i år i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Fremgangen hænger bl.a. sammen med, at DS Håndværk & Industri har udvidet sin kommunikationsafdeling med en medarbejder.

På flere områder har DS Håndværk & Industri udviklet nye tilbud til medlemsvirksomhederne. Kursusvirksomheden er steget med over 50 procent. Og forskellige netværksaktiviteter er i kraftig vækst. »Det skal til stadighed være vores kendemærke, at vi er den organisation, der er tættest på medlemmerne, og vi skal udvikle nye tilbud, der passer til nye generationer af virksomhedsledere,« sagde Jani Lykke Methmann i sin beretning.

Golf, cykling, jagt og motorsport står på programmet for de fritidsprægede aktiviteter, DS Håndværk & Industri tilbyder medlemmerne at samles om.

Nye medlemskaber I bestræbelserne på at tilpasse sig nye tider og vilkår vedtog generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri, at også ikkemomspligtige virksomheder kan optages som medlemmer. Ved at fjerne kravet om momspligt kan DS Håndværk & Industri optage virksomheder, der ikke har produktion i Danmark, men som fx har et forretningssted med administrativt personale her i landet.

Hertil kommer, at folk, der driver bierhverv under grænsen for momspligt kan optages. Det er på den måde, mange iværk-

sættere starter med at drive virksomhed og over tid udvikler deres aktiviteter til en heltidsbeskæftigelse for ejeren selv og med beskæftigelse for andre.

Generalforsamlingen vedtog endvidere at åbne for, at hele brancher i et eller andet omfang kan tilslutte sig DS Håndværk & Industri i form af et associeret medlemskab.

Det samme gælder for virksomheder, der ikke har overenskomster og ikke ønsker at have det. Det kan typisk være rådgivervirksomheder eller virksomheder uden ansatte. For at kunne blive associeret, er det en forudsætning, at virksomheden ikke stilles over for krav om overenskomst fra et fagforbund. Hvis der kommer et sådant krav efter at virksomheden er blevet associeret, må virksomheden vælge mellem at tilslutte sig fuldt og helt eller melde sig ud.

Jani Lykke Methmann: »Konkurrencen om medlemmerne er hård, og vi skal blive dygtigere.« DS-bladet nr. 7 2014 | 11

GENERALFORSAMLING

Også DS-bladet ændrer navn Nyt navn og grafisk fornyelse af bladets design, bebudede bestyrelsesformanden i sin beretning til generalforsamlingen.

Efter en årrække med stagnerende annoncesalg og et skuffende resultat i 2013 ser det lidt bedre ud i indeværende år, oplyste formanden for DS-bladets bestyrelse, Jørgen Hansen, i sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

Samtidig med at DS Håndværk & Industri den 1. september ændrer navn til Arbejdsgiverne skifter også DS-bladet navn.

Hvad det endeligt kommer til at hedde er endnu ikke helt på plads. Det står dog fast, at det nye navn bliver i størst mulig samklang med udgiverorganisationen.

Ifølge Jørgen Hansen forberedes en større fornyelse af bladets grafiske design og layout. Fornyelserne kan ses for første gang i den udgave, der udkommer i slutningen af september.

Næstformanden for bladbestyrelsen, Max Michael Jensen, blev genvalgt til bladets bestyrelse.

Undersøgelse Generalforsamlingen vedtog et forslag fra Region Midt, som pålægger DS Håndværk & Industris medieudvalg at nedsætte en arbejdsgruppe med en ekstern mediekyndig person. Arbejdsgruppen skal vurdere DSbladets rolle i fremtiden, og i den forbindelse om de samlede resurser til kommunikation i DS Håndværk & Industri og DS-bladet kan anvendes mere fordelagtigt til synliggørelse af foreningen i danske medier.

Arbejdsgruppens vurdering skal foreligge til et formandsmøde i januar.

Ny sang til det nye navn DS Håndværk & Industri holdt sin 40. generalforsamling efter sammenslutningen af Østifternes og Jyllands samvirkende smedemesterforeninger i 1974, fik ny formand og nyt navn.

Der var meget at fejre. Den afgående formand, Jim Stjerne Hansen, havde til lejligheden taget initiativ til at få komponeret en ny arbejdsgivervise som supplement til de velkendte og traditionsrige smedesange. Musikeren og komponisten Anders Senderovitz har skrevet både tekst og musik.

Lokalafdelingerne Fyns Stift og MidtVest, der har henholdsvis 125 års og 100 års jubilæum i år, stod for arrangementerne omkring generalforsamlingen.

Under festmiddagen varmede gruppen Tørfisk op under deltagerne, inden de begav sig ud i dansen.

12 | DS-bladet nr. 7 2014

Jørgen Hansen bebudede nyt navn og større ændringer af DS-bladets grafiske ansigt.

Arbejdsgivervise n

Tekst og musik: Anders Senderov itz

Arbejdsgiverne vi er, stolte traditione r Mod vor fremtid trygt vi ser, for vi har visioner, Skønt nye skikke kommer til og gamm elt kan forsvinde Vil vores fag til evig tid dog altid vær’ at finde Mange under samm e tag, trives side om Kæmper for den side samme sag, sikre og solide Forenede vi styrk et står, det sikrer vore rammer Om vi betjener skriv ebord, maskine eller hammer Dynamik: et nøgle ord, ansvar, pligt og handling Hvis vi på vor kunn en tror, skaber vi forvandling Og sørger for at alle vores medlemsvirkso Har lige gode vilkå mheder r, både ansatte og leder Styrken er vort samm enhold, vi kan skab Holder man sit hove e rammen d koldt, kan man alting sammen Så muligheder viser sig og der vil blive flere Vor viden og vor faglighed vil for det garantere

En ægte gulddreng Anders Weiss flankeret af fra venstre afgående formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, kæresten Camilla samt Bodil og Kenn Bødker.

(Foto: Alex Trann)

Anders Weiss fik DS Håndværk & Industris guldmedalje for et imponerende svendestykke.

En glad og taknemmelig Anders Weiss modtog dette års udgave af DS Håndværk & Industris Guldmedalje. Den tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard, ved gode personlige egenskaber og har fået karakteren 12 ved svendeprøven.

At Anders Weiss er usædvanlig dygtig bekræftes af, at han i efteråret modtog Metalindustrien Lærlingepris og helt ekstraordinært et legat fra Henry og Mary Skovs Fond. Også betegnelsen Årets Lærling i lokalafdeling Randers Omegn kan han skrive på sit cv foruden en andenplads ved DM i Skills. »Man er sin egen lykkes smed,« siger Anders Weiss, der fik sit svendestykke be-

dømt til lutter 12-taller i samtlige af prøvens kategorier.

Han har konstrueret en cyklon, der kan monteres på en træflismaskine og forhindre at rester af træflis ryger ved siden af.

Han har selv fået idéen til cyklonen, videreudviklet den, lavet tegningerne og fremstillet den. Et projekt som har taget rigtig mange timer. Men det hårde arbejde har været hele umagen værd.

»Det strålede fuldstændig. En hvilken som helst håndværker ville med det samme kunne se, at det var godt lavet. Selv en dygtig svejser laver fejl, men her er bare ikke noget at pege fingre ad,« siger Kenn Bødker.

Anders Weiss fik idéen til sit svendestykke, da han blev træt af at bruge tid på at skovle træflis op, som røg ved siden af.

Det var et ressourcespild, som fik den unge lærling til at spekulere.

En dygtig dreng Anders Weiss er udlært fra Bødker Smede & Maskinværksted og mester Kenn Bødker siger ligeud, at det er en meget motiveret ung mand, han har haft i lære. »Anders er en dygtig dreng. Han ligger noget i det fra starten. Han hører efter og vil godt lære. Meget afhænger af lærepladsen, men det er drengen selv, der skaber det,« siger han.

Da Kenn Bødker fik præsenteret svendestykket, var han da heller ikke i tvivl om, at der var tale om et usædvanlig flot arbejde.

Fremtiden Anders Weiss arbejder i dag i en anden virksomhed som smed og har sin egen virksomhed ved siden af. Han vil selv prøve kræfter med tingene og selv bestemme.

Den 22-årige prismodtager har planlagt at læse videre til maskinmester og har en drøm om at komme ud og sejle.

Efter at have modtaget sin guldmedalje takkede Anders Weiss både sin familie og Kenn Bødker. »Uden jer var jeg aldrig kommet dertil, hvor jeg er nu,« erklærede den unge prismodtager.

DS-bladet nr. 7 2014 | 13

GENERALFORSAMLING

Virksomhedsejer fik stor overraskelse Hydra-Comp har for nylig udviklet en særlig hydraulikcylinder, som sælges i Danmark, Norge og Sverige og har på den baggrund udvidet sit forretningsgrundlag.

Herudover arbejder den nordvestjyske virksomhed på et nyt hydrauliksystem til at lægge små husstandsvindmøller ned, så de kan serviceres fra jorden, og reparatøren slipper for at kravle op i dem. Endelig er virksomheden på vej ind i offshore-industrien og for nyligt blevet ISO9001-godkendt.

Jørgen Jacobsen og fru Hanne med blomster og diplom efter at Hydra-Comp A/S er kåret til årets virksomhed i DS Håndværk & Industri. (Foto: Alex Trann)

DS Håndværks & Industris Erhvervspris 2014 »Den Gyldne Armbolt« gik i år til Skive-virksomheden Hydra-Comp A/S. Det var en komplet overrasket Jørgen Jacobsen, der blev kaldt op på scenen, da DS Håndværks & Industris Erhvervspris 2014 »Den Gyldne Armbolt« skulle uddeles.

Jørgen Jacobsen er direktør for og medejer af virksomheden Hydra-Comp i Skive og kasserer for lokalforeningen Skive-Viborg & Omegn og i den egenskab delegeret ved generalforsamlingen.

14 | DS-bladet nr. 7 2014

Men han havde ikke fået nys om, at han også skulle have den ærefulde pris, som uddeles en gang om året til en virksomhed, der i særlig grad er innovativ og i vækst.

Stabil vækst Hydra-Comp A/S er et handels-, serviceog produktionsfirma. Firmaet er ejet af Ole Thomsen og Jørgen Jacobsen, som har arbejdet med salg, konstruktion og produktion af hydraulikcylindre og hydrauliksystemer siden 1988.

Virksomheden har en stabil vækst både på omsætning og medarbejdere. I 2012 var der 17 ansatte – det tal er i 2014 steget til 25, og omsætningen er i samme periode steget med 10 millioner kroner.

Beskeden start Hydra-Comp er således en virksomhed med rigtig god fart på. Men sådan var det ikke i starten. I begyndelsen for 11 år siden var det en énmandsvirksomhed, der boede i en gammel lade i Oddense ved Skive og arbejdede på nogle anderledes beskedne vilkår. »I dag er I på vej ind offshoreindustrien med stigende omsætning og medarbejderstab. Det er da noget af en udvikling at gennemgå. Det er sådan noget, man kan blive helt rørt over og stolt af at være vidne til,« sagde den afgående formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, ved prisoverrækkelsen.

Aktiv på flere felter Jørgen Jacobsen yder også en indsats på uddannelsesområdet. Udover at have besøg af en del 8. klasseelever i virksomheden, har han også en post i uddannelsesudvalget i Mercantec i Viborg, og så har han selvfølgelig lærlinge ansat som enhver god og ansvarsbevidst virksomhed.

Desuden indgår Jørgen Jacobsen i et ERFA-samarbejde sat i værk af Skive Erhvervsråd, hvor nystartede virksomheder kan vende deres udfordringer og få råd og sparring.

Jim Stjerne Hansen og fru Birgit blev hyldet med klapsalver i flere minutter af deltagerne i generalforsamlingen. (Foto: Alex Trann)

Æresmedlem og guld til den afgående formand Jim Stjerne Hansen blev fejret ved aftenfesten efter generalforsamlingen.

Det var en bevæget, vemodig, men også glad Jim Stjerne Hansen, der modtog flere minutters klapsalver og stående hyldest efter DS Håndværk & Industris generalforsamling. Ni år som formand blev afrundet med en udnævnelse til æresmedlem.

Den nye formand, Fleming Frederiksen, takkede i sin hyldesttale sin forgænger for at have banet vej for en modernisering af DS Håndværk & Industri og for at have ledt organisationen gennem nogle svære år med økonomisk krise i samfundet som helhed, for medlemsvirksomhederne og med afsmittende virkninger for arbejdsgiver- og brancheorganisationen. »Du har lagt hele din energi i det arbejde, og dine resultater er store. Det er også på den baggrund, vi er gået bag ryggen på dig og har besluttet, at du skal være æresmedlem,« sagde Fleming Frederiksen.

Tak til fruen Jim Stjerne Hansen var tydeligt rørt i sin takketale. Han udtrykte især glæde over, at det var lykkedes ham at få sat kronen på værket ved, at DS Håndværk & Industri nu ændrer navn til noget nyt og fremadrettet og som favner hele medlemskredsen. »Jeg har været rigtig glad for at være jeres formand, og det er vemodigt at tage afsked,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Den afgående formand rettede en tak til både de politisk valgte og medarbejderne i DS Håndværk & Industri for at have støttet ham i hans arbejde, og i særlig grad rettede han en tak til sin kone, Birgit. »Tak fordi du gav mig lov til at bruge så meget på det her job,« lød hans tak til ægtefællen.

Guldmedalje Herefter var det Håndværksrådets formand, Niels Techens tur til at gå på scenen for at takke Jim Stjerne Hansen for hans rolle som Håndværksrådets næstformand. »Du har været en god sparringspartner for mig og er kommet med mange kloge

indspil i arbejdet for de små og mellemstore virksomheder,« påpegede Niels Techen.

Også Niels Techen havde en overraskelse med. Han tildelte Jim Stjerne Hansen Håndværksrådets hæderstegn i guld.

Håndværksrådets formand, Niels Techen, forsøger at få guldmedaljen til at sidde fast på Jim Stjerne Hansens revers. (Foto: Alex Trann) DS-bladet nr. 7 2014 | 15

KORT NYT

Skive ansætter ambassadør

Som den første kommune herhjemme har Skive Kommune ansat en ambassadør på Aalborg Universitet.

24-årige Sabina Nielsen er selv studerende på universitetet, og som ambassadør for Skive Kommune bliver hendes fornemste opgave at skabe relationer mellem de studerende og virksomheder i Skive Kommune.

Målet er, at flere studerende vælger et studiepraktikophold på Skive-egnen eller at skrive afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed fra Skive.

Godt i gang med NemRefusion

Refusion af barsels- eller sygedagpenge volder virksomheder besvær. Derfor har ATP, der administrerer NemRefusion, lavet en trin for trin-guide til virksomheder, der bruger de digitale hjælpemidler for første gang.

En række af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder har oplevet tekniske problemer med refusion af barselsdagpenge og sygedagpenge. Virksomhederne oplever, at problemet er vokset, efter at Udbetaling Danmark har overtaget udbetalingen af refusionerne fra kommunerne.

Derfor har ATP nu lavet en guide til, hvordan virksomheder får udbetalt fx sygedagpengerefusion eller barselsrefusion via Virk. dk, som er virksomhedernes indgang til det offentlige på nettet eller via NemRefusion. Guiden kan findes på www.virk.dk under fanen vejledninger.

Halv milliard i fagentrepriser I bestræbelserne på at blive CO2-neutral i 2030 har Aarhus Kommune besluttet at bruge omkring en halv milliard kroner på at skære op mod 40 procent af de kommunale bygningers CO2-udslip.

For at indfri den ambitiøse målsætning skal alle kommunens bygninger – med undtagelse af boligejendomme – gennemgås særskilt og have individuelle løsninger. Konkret omfatter det godt en million kvadratmeter fordelt på omkring 650 bygninger.

De mange opgaver vil dels blive gennemført via rammeaftaler, kommunen allerede har på plads, dels gennem nye udbud specielt indenfor CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) og ventilation.

Og det er godt nyt for firmaer i installationsbranchen, for politikerne i Aarhus Kommune har valgt, at de mange renoveringsopgaver skal udbydes i pakker af fagentrepriser.

16 | DS-bladet nr. 7 2014

Sabina Nielsen, ambassadør for Skive Kommune.

Danmark afhængig af import af el

Danmark har været selvforsynende med strøm i mange år, men nu har vi brug for at importere el fra udlandet hver eneste uge. Det viser en ny rapport, som vækker bekymring i energibranchen.

Hidtil har Danmark et par uger om året støttet sig på udenlandsk strøm, når presset var størst. Men nu er en tredjedel af de centrale kraftværker lukket, og en voksende del af strømforsyningen kommer fra vindmøller.

Det gør det ofte vanskeligt at dække behovet under spidsbelastning, for det er kraftværkerne, som fylder ud, når vinden ikke blæser, siger afdelingschef Charlotte Søndergren fra brancheorganisationen Dansk Energi.

Danmark er sammen med Polen og Makedonien havnet i kategorien »ekstremt afhængig« af elimport fra andre lande, fremgår det af en halvårsrapport, udsendt af den europæiske sammenslutning af systemansvarlige, ENTSO-E, der har danske statsejede Energinet.dk som medlem.

I Energinet.dk, som driver elnettet, afviser sektionschef Bjarne Brendstrup, at forbrugerne skal være bange for, at der pludselig ikke er strøm i kontakten. Danmark er blandt de lande, der har højest forsyningssikkerhed, fremhæver han. »Selv om Danmark hver uge er afhængig af import af el, har vi i lige så mange timer behov for eksport,« understreger Bjarne Brendstrup.

Bankerne forskelsbehandler

Små virksomheder placeret i Udkantsdanmark har sværere end andre ved få lån i banken. Det fastslår tænketanken Kraka i en ny analyse af bankernes kreditgivning før og efter krisen, skriver JyllandsPosten.

Udkantsvirksomhederne fik i 2009/10 – det vil sige efter, at finanskrisen fik bankerne til at stramme op – bevilget lån hver anden gang, de ansøgte i banken. Hvorimod virksomheder med samme soliditet, som ikke ligger i Udkantsdanmark, fik grønt lys til låneansøgninger i otte af 10 tilfælde.

Den forskel er ifølge Kraka signifikant, og det er en skævhed, som minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) kritiserer. »Jeg er skuffet over, at bankerne ikke vurderer virksomhederne ud fra deres effektivitet, omkostninger og indtjening frem for deres postnummer. Så bidrager man til den onde spiral, for hvis ikke virksomheder kan få kredit og investere, kan de ikke sikre deres fremtid,« siger han til Jyllands-Posten.

52 fag deltager i DM i Skills

Når næste DM i Skills finder sted i Bella Center i København fra den 8. til 10. januar næste år, vil over et halvt hundrede fag være repræsenteret.

I alt 52 fag er nemlig tilmeldt DM i Skills. 37 fag er med som konkurrencefag, og 15 er med som demonstrationsfag.

Det er samlet set fire demonstrationsfag og hele otte konkurrencefag mere end sidste år.

Danskerne bruger et kvarter på toilettet

I gennemsnit bruger den danske befolkning cirka 15 minutter dagligt på toilettet. 36 procent bruger under 10 minutter, mens 59 procent bruger mere end 10 minutter dagligt på WC. Det er lidt længere end vores svenske og norske naboer, men markant kortere end finnerne, som gennemsnitligt bruger næsten 20 minutter dagligt.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for vvsproducenten Geberit. 4019 personer fra de fire nordiske lande, heraf 1003 danskere, har deltaget i undersøgelsen.

For forældre med børn under 6 år er det hele 45 procent, der angiver alene-tid som en favoritbeskæftigelse på badeværelset. Det vurderes at skyldes, at toilettet giver småbørnsforældre mulighed for at få et afbræk i hverdagen.

Smartphonen er populær blandt danskerne og følger os også på WC. I gennemsnit svarer 23 procent af danskerne, at de bruger smartphonen på badeværelset. I aldersgruppen 18-34 år er det hele 44 procent. Brug af smartphone er dermed den absolutte topscorer blandt de gængse toilet-aktiviteter hos unge.

Virksomheder mangler arbejdskraft

Virksomheder, som samlet beskæftiger 11 pct. af de ansatte i industrien, oplever, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Det er det højeste niveau siden fjerde kvartal 2007, viser tal fra Danmarks Statstik.

På landsplan melder fem pct. af landets virksomheder om problemer med at finde nye medarbejdere i første kvartal 2014. »Inden for metalområdet kan vi allerede nu se en stigende tendens til, at virksomhederne angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Så problemerne er begyndt at melde sig,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank til dagbladet Børsen.

Professor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen vurderer ifølge Børsen, at vi meget hurtigt kan komme i en situation, hvor der ikke er kapacitet nok på arbejdsmarkedet til at håndtere et kraftigt opsving. »Det er svært at se, vi har ledig kapacitet nok herhjemme til at dække virksomhedernes behov, når opsvinget kommer, og det er et problem, der kan give en bremse på opsvinget,« siger han til Børsen og fortsætter: »Vi risikerer ganske enkelt, at en del af opsvinget bliver vekslet til lønstigninger og dermed tab af konkurrenceevne og dermed et mindre opsving, end vi kunne have haft.«

For lang ventetid og for meget trafik For meget tid i bilkøer og for lange ventetider på byggetilladelser. Det er nogle af de problemer, som københavnske virksomheder mener, at kommunen skal forbedre, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Københavns Kommune.

Kommunen har blandt andet forsøgt at gøre det nemmere for virksomhederne at få hurtigt sagsbehandling, men trods gode intensioner, halter det stadig.

DS-bladet nr. 7 2014 | 17

SIKRING OG FORSIKRING

Af Jens Holme

Sikkerhed fra inderst til yderst Kibo System A/S tilbyder som den eneste danske virksomhed sikkerhedsløsninger, der omfatter indhegning, elektronisk overvågning og brandsikring.

En kibo er en person fra Kibæk sydvest for Herning, og det er navnet på en virksomhed, som siden 1966 har beskæftiget sig med sikring og indhegning og i dag tilbyder komplette løsninger inden for stort set alle former for sikkerhed.

Hegnene var begyndelsen. I det helt små i form af musefælder og hundegårde.

Senere blev sortimentet inden for mekanisk sikring udvidet til alt fra børnehaver, tennisanlæg, fodboldbaner og helt op til fængsler med allerhøjeste sikringsniveau.

Den vestjyske virksomhed udviklede desuden hel- og halvautomatiske porte og låger af enhver slags. Alt sammen under fællesbetegnelsen mekanisk sikring.

Da den nuværende administrerende direktør, Lars Kramer, trådte ind i virksomheden i 2005 tog Kibo hul på et nyt kapitel med store perspektiver. Kramer og de daværende ejere tog initiativ til at etablere en afdeling for elektronisk sikring: tyverialarmer, adgangskontrol, kameraovervågning med mere. Foruden en serviceafdeling til at vedligeholde anlæggene.

Ramt af krisen En god ide, der imidlertid ikke kunne forhindre, at Kibo System A/S blev hårdt ramt af finanskrisen. Især på den mekaniske del, som er næsten fuldstændig afhæn-

18 | DS-bladet nr. 7 2014

gig af konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen. »Årene fra 2008 til 2011 var nogle rigtig hårde år, og det så så skidt ud, at der var tvivl om, vi kunne fortsætte,« fortæller økonomidirektør Morten Olesen.

Han blev tilknyttet virksomheden i 2011. I første omgang som coach for den administrerende direktør. I næste omgang som den, der sad ved styrepinden for en omfattende turn around for virksomheden.

Den hidtidige egenproduktion i Kibæk blev virksomhedsoverdraget med maskiner og medarbejdere til en underleverandør i Videbæk lidt længere nordpå. »Vi havde 20-25 medarbejdere på vores smedeværksted. Det var en alt for dyr og ufleksibel løsning. Om sommeren – i højsæsonen - havde vi ikke kapacitet nok, og om vinteren havde vi ikke nok at lave,« lyder Morten Olesens begrundelse.

Bygningen i Kibæk blev sat til salg, og Kibo System A/S bor nu til leje hos den nye ejer.

Ny ejerduo I august 2013 købte Lars Kram og Morten Olesen 98 procent af virksomhedens aktier. »En kæmpefordel,« udbryder Morten Olesen. »Både Lars og jeg arbejder i virksomheden, og vi deler kontor her i Kibæk. Vi kan træffe beslutninger og agere lynhurtigt uden at skulle spørge andre eller vente til næste bestyrelsesmøde.« Ny afdeling uden kunder Og de nye ejere udnyttede snart efter den korte reaktionstid til at etablere et fjerde ben i form af en afdeling for brandsikring – automatisk alarmering og automatisk slukning.

»Vi startede op med syv personer uden på forhånd at have en eneste kunde. Men det medførte, at vi nu kan dække hele spektret og tilbyde løsninger indenfor sikring af enhver art,« begrunder Morten Olesen.

Kibo Brandsikring har hovedkvarter i Odense, og i dag har Kibo-koncernen samlet omkring 90 medarbejdere fordelt på adresser i Kibæk, Odense og som det nyeste i Stilling mellem Skanderborg og Aarhus. »Vi må jo erkende, at Kibæk ikke er verdens navle, og vi vil gerne hen, hvor kunderne er, og hvor vi kan rekruttere de bedste medarbejdere. Derfor har vi indrettet et stort kontor og showroom det mest centrale sted i landet,« siger Morten Olesen.

Skræddersyede løsninger Kibo System beskæftiger sig ikke med private kunder og har ikke som nogle af de største i branchen en vagtcentral, der rykker ud i tilfælde af alarmering. »Vi satser på at være tæt på vores kunder og udvikle løsninger, der lige netop passer til dem. Det kan være til bilforhandleren, der gentagne gange har fået stjålet airbags fra nye biler af østeuropæiske bander eller til fødevarevirksomheder, der vil sikre sig imod, at terrorrister og andre med onde hensigter blander gift i maden.

Vi kan sætte hegn op og sætte elektronisk udstyr på, så man nøjagtigt kan se, hvor der foregår noget mistænkeligt og få kameraer til automatisk at fokusere på hændelsen.« Overdrevne krav En stor del af Kibo Systems omsætning stammer imidlertid fra licitationer, hvor Kibæk-virksomheden ikke har direkte

Økonomidirektør og medejer af Kibo System A/S, Morten Olesen: »Vi satser på integrerede og skræddersyede løsninger.«

kontakt med slutkunden, og det ærgrer Morten Olesen: »Licitationsmaterialet bliver typisk udarbejdet af rådgivende ingeniører, som ikke har nogen faglighed inden for sikring. Det medfører i nogle tilfælde – og det gælder ikke mindst inden for det offentlige – at kravene til sikring bliver sat alt for højt i forhold til, hvad der reelt er behov for, og løsningen bliver tilsvarende unødvendig dyr. Vi vil meget hellere ind tidligere og rådgive om den bedste og mest økonomiske løsning.« Mere avancerede løsninger Mens den mekanisk sikring – hegn og porte - er et stagnerende grundlag for Kibo System er elektronisk overvågning og brandsikring et marked i vækst. »Vi kan mærke, at vore kunder – måske efter krav fra deres forsikringsselskab – efterspørger mere og mere avancerede løsninger, og inden for brandsikring gælder nogle lovkrav, som skal opfyldes. Og de omfatter meget andet end sprinkleranlæg. Moderne elektronik i virksomhederne bliver ødelagt, hvis man bekæmper ild med vand.

Her tilbyder vi bl.a. en løsning, hvor ilten suges ud af rummet, og ilden dermed slukker af sig selv. Og i og med at vi kan håndtere hele paletten fra perimetersikring ude ved vejen og til de inderste kroge, kan vi tilbyde løsninger, hvor alt er integreret.«

Kriminalitet i erhvervsområder skal kortlægges Syd- og Sønderjyllands politi går nu i gang med et stort projekt omkring forebyggelse af kriminalitet i erhvervsområder.

For at få nedbragt indbrud og anden kriminalitet i erhvervsområder, indleder politiet i Syd- og Sønderjylland nu en offensiv.

Første del handler om at få kortlagt kriminaliteten i egentlige erhvervsområder i politikredsen, og den langsigtede plan er at få indført Erhvervsnabohjælp så mange steder som muligt.

Nabohjælp har iflg. politiet vist sig at være en effektiv måde at reducere antallet af indbrud på. Når naboerne holder øje med hinandens huse, øges tyvenes risiko for at blive opdaget. Det kan forhindre op til hvert fjerde indbrud, viser undersøgelser. Det er den forebyggende effekt, politikredsen ønsker at overføre til erhvervslivet.

Erhvervsnabohjælp bruges allerede i Padborg med gode resultater. De virksomheder, der deltager, har fået en tættere kontakt, de praktiserer sparring i forhold til sikring, og det giver en øget tryghed og oplevelsen af mindre kriminalitet.

På den baggrund vil Syd- og Sønderjyllands politi i det kommende år udbrede Erhvervsnabohjælpen til udsatte erhvervsområder i alle kommuner i politikredsen.

1700 virksomheder kontaktes Politikredsen gennemførte derfor i juni måned en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 1700 virksomheder i erhvervsområder, som ligger i kredsen. Undersøgelsen skal kortlægge den oplevede kriminalitet i områderne. Derefter skal indsatsen prioriteres.

Politiet har allerede statistikker over, hvor megen kriminalitet, der bliver anmeldt i de enkelte områder. Men undersøgelsen skal kortlægge, om der er mørketal, der af den ene eller anden grund ikke bliver anmeldt. På den måde kan der sættes ind de steder, hvor behovet rent faktisk er størst.

Senere – i løbet af et år eller to - skal der så laves en eftermåling, der skal være med til at vise, om indsatsen har haft en effekt.

Ikke alle erhvervsdrivende kommer til at deltage i undersøgelsen og opleve at modtage et skema. Det udsendes til virksomheder, som ligger i områder, kommunerne har defineret som erhvervsområder. Samtidig har det skullet være muligt at finde kontaktinformation på den enkelte virksomhed. »Vi har store forventninger til projektet, der skabes i et tæt samarbejde mellem virksomheder, organisationer, kommuner og politiet,« siger lederen af kriminalpræventivt sekretariat specialkonsulent Christian Østergård, Kriminalpræventivt Sekretariat. »Vi har brug for befolkningens hjælp i kampen mod kriminalitet, og til det er projektet perfekt.« DS-bladet nr. 7 2014 | 19

SIKRING OG FORSIKRING

Tyven har for let spil i virksomheder Danmark er nær europæisk rekord i indbrud, og der kan gøres meget mere for at bringe tallet ned.

Af Jens Holme

I Danmark har vi hele syv gange så mange indbrud som nordmændene, Fire gange så mange som tyskerne og 3,5 gange så mange som svenskerne, og vi ligger helt i top i EU sammen med Grækenland.

Tallene gælder indbrud i private hjem. Men intet tyder på, at Danmarks placering er meget anderledes, når det gælder indbrud i virksomheder. Svaret på de mange indbrud og efterfølgende erstatninger er præmieforhøjelser, skærpede vilkår og ringere dækning.

Det er baggrunden for, at DS Håndværk & Industri i samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis har indledt en Danmarksturné for at orientere medlemmerne om, hvilke forholdsregler de bør tage for at beskytte sig mod tyverier og indbrud.

Bander har overtaget DS-bladet var med i Aarhus, hvor afdelingschef Bo Qvist Jørgensen, Willis, belærte mødedeltagerne om, at i næsten alle de virksomheder, han er ude for at inspicere, er sikkerhedsmæssige mangler. Især når det gælder sikring af døre, vinduer og adgangsforhold.

I mange tilfælde lever virksomheden ikke op til det sikkerhedsniveau, der er beskrevet i policen og som er forudsætningen for, at den kan få erstatning. »Danske virksomheder er i dag oppe imod helt anderledes kræfter end tidligere. Den – havde jeg nær sagt – gode gamle tyveknægt er en uddøende race. Selvfølgelig begås der stadig impulsive indbrud. Men tyverier fra virksomheder udøves i dag i vidt omfang af organiserede bander, der ved, hvad de vil have og er dygtige til deres håndværk,« fastslog Bo Qvist Jørgensen.

Kig på nøglen Han anbefalede deltagerne navnlig at få deres låsesystemer kigget grundigt efter. Den velkendte Ruko-nøgle med det runde hoved er i dag fuldkommen ude som effektivt middel mod indbrud.

20 | DS-bladet nr. 7 2014

En tyv med blot en lille erfaring kan bryde døren op i løbet af få minutter.

Nye låse er betydelig mere dirke- og boresikre og laves typisk med 6 eller 11 stifter. Begge typer er gode, men den med 11 stifter er den sikreste.

Nøglerne skal være sikret mod kopiering, og yderdøre bør have to gode låse, hvoraf den ene skal kunne låses indefra med en nøgle.

Hvis tyven er kommet ind gennem et vindue, vil han ikke kunne komme ud af huset gennem yderdøren, og derved hindres han i at kunne gå derfra med store genstande.

Et andet ømt punkt er fabriksporte, garageporte og lignende. Det er smart umiddelbart at kunne lukke sig ind ved hjælp af en fjernbetjening. Men det gør det også nemt for tyven at komme ind. Rulleporte skal være sikret med en godkendt hængelås på glideskinnen.

Nøglen i pengeskabet »Og hvor anbringes nøgler til servicebilerne,« spurgte Bo Qvist Jørgensen og gav selv noget af svaret: »Jeg ser de ligger i skuffer, på hylder eller hænger på et nøglebræt i værkstedet, så de er nemme at få fat på – også for tyven. Nøgler skal under lås og slå og anbringes i et godkendt nøgleskab eller allerhelst i et pengeskab, hvis ikke ejeren tager dem med hjem.« Udenoms arealerne skal sikres Han opfordrede deltagerne til at få mærket værktøj, edb-udstyr og andre værdifulde sager. Mindst lige så vigtigt er det, at man tager stilling til, hvordan udenoms arealerne kan sikres bedst muligt.

Det mest effektive er at få virksomheden indhegnet ved hjælp af gitre, trådhegn eller diverse former for bevoksning og få materialer og reservedele anbragt i aflåste og sikrede containere.

Indkørslen til virksomheden bør beskyttes mod rambuktyverier ved hjælp af porte, bomanlæg og eller natursten.

Videoovervågning kan være en god ting, hvis anlægget vel at mærke er af en ordentlig kvalitet og er anbragt således, at det er beskyttet imod, at tyven kan sætte det ud af drift.

Det siger næsten sig selv, at et alarmanlæg er uundværligt. Det samme gælder en eller anden form for adgangskontrol både i og uden for arbejdstiden.

SIKRING OG FORSIKRING

Virksomheder har behov for en miljøforsikring Den kan blive kostbar at undvære, også selv om man ikke selv er skyld i forurening af miljøet Det er politisk formuleret, at Danmark skal være et samfund med plads til både økonomisk fremgang, social udvikling og et bedre miljø. Udviklingen skal ske i en bæredygtig retning fx gennem bedre integration mellem miljø og andre samfundssektorer og bedre ressourceudnyttelse.

Samtidig skærpes krav og sanktioner i forhold til de, der bevidst eller ubevidst måtte forvolde skade på miljøet. De miljøretlige love er mange og tæller fx Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Miljøskadeloven, Miljøerstatningsloven, Naturbeskyttelsesloven og Direktivet om Industrielle Emissioner.

Kræver særlig forsikring Ganske få typer af miljøskade dækkes af virksomhedens almindelige forsikringer. Miljøskade udvikles oftest gradvist over en periode, og den slags undtages fx på stort set alle erhvervs- og produktansvarsforsikringer.

Adskillige virksomheder lever med forurenings- og miljørisici, som ikke er afdækket via forsikring, og hvor virksomheden derfor selv må bære evt. omkostninger og erstatninger.

Efter de seneste lovændringer er det ikke længere tilstrækkeligt at fjerne den forurening, der er konstateret på virksomhedens grund eller som stammer fra aktiviteter på virksomhedens grund, og som har bredt sig til omkringliggende arealer, fauna og dyr.

Virksomheden har nu også pligt til at reetablere områder, der er levested for fauna, dvs. genudsætte de forskellige dyrearter og til at kompensere for det tab, som samfundet lider i genetableringsperioden.

Objektivt ansvar Uden at gøre noget forkert kan virksomheden blive ansvarlig! Alt efter omstændighederne kan der blive tale om store beløb. Ansvarer er i vid udstrækning objektivt. Det betyder, at virksomheden efter omstændighederne kan blive holdt ansvarlig for oprydning og genopretning uafhængigt af, om den har gjort noget forkert eller ej! Myndighederne kan udstede et bekosteligt undersøgelsespåbud alene på grundlag af en mistanke.

For virksomhederne – små som store – er det derfor afgørende at kende sine risici og forsikringsmuligheder. Forsikringsselskabernes forurenings- og miljøforsikringsprodukter er ganske forskellige - og de skal endda ofte kombineres og tilrettes individuelt for at sikre den enkelte virksomhed effektivt.

Den rigtige miljøforsikring giver en række fordele. Den stiller ikke krav om, at årsag og virkning skal være pludselige, hvorfor også gradvis forurening dækkes. Undersøgelsespåbud fra myndighederne dækkes, uanset om undersøgelsen leder til et efterfølgende oprensningspåbud. Udviklingsskader er dækket, og kompetent teknisk og juridisk bistand til behandlingen af miljøskaden er med i forsikringen.

Forsikring af miljøansvar betyder en langt højere sikkerhed for, at din virksomhed overlever en evt. miljøskade. Hertil kommer, at ejerkredsen med rette kan forvente, at virksomhedens direktion har forholdt sig til muligheden for at tegne en passende miljøforsikring.

Forsikringsselskaberne og Willis står til rådighed med nærmere oplysninger.

CE-mærkning af maskiner og maskinanlæg

Avidenz er din professionelle sparringspartner eller projektleder ved CE-mærkningsprojekter.

Avidenz giver præcis rådgivning i forhold til: • Indholdet i maskindirektivet • Lever maskinerne op til direktivet • Risikovurdering • Forslag til udbedring af rest-risiko • Teknisk dossiér • Brugsanvisning Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Kontakt Avidenz på Tlf. 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 21

SIKRING OG FORSIKRING

Af Helge Kierkegaard

Kender du din virksomheds sikringsniveau?

De fleste virksomheder med en erhvervsforsikring har et krav om, at kvaliteten af deres sikring skal være på et bestemt niveau. Hvis virksomhedens sikring ikke lever op til det, kan det koste dyrt i nedsat erstatning efter indbrud.

Lås, dør, butiksrude – alt det, man med en fællesbetegnelse kalder mekanisk sikring – skal kunne holde til indbrudsforsøg med værktøj i en bestemt tid, som bliver længere, jo højere sikringsniveau forsikringsselskabet har stillet, tyverialarmen skal kunne noget bestemt, og den person, der kommer ved indbrudsalarm, skal komme hurtigere, jo højere sikringsniveauet er.

Der er seks sikringsniveauer, fra 10 til 60 med 60 som det højeste. Hvilket en virksomhed er på, afhænger af værdien af dens varer, samt hvor tyvetækkelige de er.

Guldvarer for en million er på højere niveau end brædder for det samme, for guld er mere attraktivt for en tyv end brædder.

Kan koste dyrt Lyder det kedeligt? Det gør det nok for nogle, og det er ærgerligt, for virksomhedens sikringsniveau er en vigtig oplysning.

22 | DS-bladet nr. 7 2014

Manglende viden om det og manglende handling på det kan koste hundredtusinder af kroner og måske true virksomhedens eksistens, hvis tyven kommer. Hvis forsikringsselskabet efter et indbrud konstaterer, at den indbrudsramte virksomhed ikke har overholdt sit sikringsniveau, vil selskabet skære i erstatningen.

Hvis låsen i butikkens bagdøre er for dårlig (eller døren slet ikke var låst), hvis gitteren for ruden inde i gården var forkert monteret, eller alarmen ikke er installeret af et ISO 9001-certificeret firma, men af cykelsmeden nede om hjørnet, er sikringsniveauet ikke overholdt. Mere skal der ikke til.

Fremgår af policen Sikringsniveauet står i forsikringspolicen.

Ikke på side 1, og der står meget i policen, men et eller andet sted står det. Spørg forsikringsselskabet, hvis du ikke kan finde det.

Når du har fundet dit sikringsniveau, kan du komme i tvivl om, hvorvidt du overholder det. Her kan du gå ind på fpsikring.dk, en side fra forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension, og se beskrivelser af kravene på de enkelte sikringsniveauer.

Sikringskataloget er netop blevet ændret. Tidligere var der meget »gode råd«

over det. Ambitionen med det nye er, at de faglige kapitler skal være projekterings- og installationsforskrifter. Det er et fremskridt, også for den erhvervsdrivende, der »bare« vil tjekke sit eget sikringsniveau.

Sikringskataloget består af tre hovedelementer: Første del er beskrivelsen af, hvordan systemet med varegruppeskemaet, sikringsniveauerne osv. er skruet sammen, anden del er nogle generelle sikringsprincipper og – krav, og tredje del er et kort kapitel om vagtydelserne.

Går ikke med cykelsmeden Sikringsniveauerne med de konkrete krav til sikring findes i første del – og som det fremgik lidt tidligere, er det ikke nok, at man opfylder niveauet. De produkter, der bruges, skal være godkendte og registrerede hos Forsikring & Pension (de står et andet sted på fpsikring.dk), og firmaerne, der installerer dem, skal være certificerede (de kan også ses et andet sted på fpsikring.dk).

Det går altså ikke med en billig lås, selv om sælgeren påstår, den er lige så god som den dyrere, og cykelsmeden kan være nok så fiks på fingrene – hvis han ikke er ISO 9001-certificeret, skal man ikke lade ham lave arbejdet. Det kan godt være, det er billigere her og nu, men det kan blive meget dyrt efter et indbrud.

NYHED

ID-kort på byggepladser hilses velkommen Det sikrer lige vilkår og er med til at bekæmpe sort arbejde, men må ikke blive en ny administrativ byrde, mener DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

Suppleringskatalog Nogle vil spørge: Hvad så med TVO (tvovervågning, ADK (ADgangsKontrol), tågesikring, mærkning og mange andre discipliner. Svaret er, at det kommer i suppleringskataloget. Nogle af kapitlerne til suppleringskataloget er færdige, så det varer nok ikke længe, før vi ser de første dele.

Nogle af forløberne til kapitlerne vil kunne ses på SikkerhedsBranchens hjemmeside, fordi det er den, der skriver disse kapitler.

Pointen er, at selvom f.eks. TVO ikke er omfattet af sikringsniveauerne, er systemet omkring kravene til certificerede virksomheder stort set det samme. Derfor har disse virksomheder behov for et ISO 9001 system i virksomheden og en kravspecifikation for hvert af de fagområder, de er certificerede til at udføre, men også en teknisk specifikation, så de ved hvordan anlæggene skal monteres.

For mekanisk sikring og AIA finder man de tekniske specifikationer i sikringskataloget. For de andre discipliners vedkommende fremover i suppleringskataloget og indtil det er færdigt er det bedste bud SikkerhedsBranchens hjemmeside.

DS Håndværk & Industri tager godt imod et påbud om, at alle byggearbejdere og håndværkere på landets byggepladser skal bære ID-kort. »Vi synes grundlæggende, at kortet er en god idé. Det sikrer lige vilkår i forhold til for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, og jeg er glad for, at politikerne med denne aftale også viser, at de sætter konkrete handlinger i værk for at bekæmpe sort arbejde,« siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. »Men vi er meget opmærksomme på, at kortet ikke må blive endnu en administrativ byrde for virksomhederne. Administrative regler og procedurer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de afskaffes. Og dette her giver bestemt mening, hvis reglerne reelt bliver håndhævet, og hvis der sker en koordinering i forhold til krav på andre områder. Vi deltager naturligvis gerne i det praktiske arbejde i forhold til, hvordan reglerne skal udmøntes,« tilføjer Jani Lykke Methmann.

Skal bekæmpe social dumping Kravet om ID-kort er resultatet af en politisk aftale, som regeringen, SF og Enhedslisten har indgået efter en række lige ved og næsten-forløb gennem det seneste års tid.

De obligatoriske ID-kort – også kaldet sikkerhedskort – skal ifølge forligspartierne bruges som et redskab i kampen mod ulovlig arbejdskraft og social dumping i byggebranchen. Det vil samtidig gøre det lettere for myndighederne, herunder Skat og Arbejdstilsynet, at føre tilsyn med branchen.

Samtidig vil kravet om tydelig dokumentation ifølge parterne bag aftalen løfte arbejdsmiljøet i en branche, hvor antallet af arbejdsulykker ikke er faldende. »Når man ved, hvem der arbejder på en byggeplads, hvor det ofte er mange forskellige firmaer, der arbejder sammen, så har man et meget bedre grundlag for at skabe et bedre arbejdsmiljø, end der er i dag. Og vi har en situation, hvor der er plads til forbedring,« erklærede finansminister Bjarne Corydon (S) ved præsentationen foran glasdøren i Finansministeriet.

Sikkerhedskortet bliver obligatorisk for alle, og det vil ifølge Finansministeriet »indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning«.

De endelige detaljer om sikkerhedskortet er ikke på plads, men de skal efter planen være klar inden sommeren 2015. Der er således ikke lavet en aftale om, hvilke sanktioner der skal ramme virksomheder eller medarbejdere, der ikke bærer kortene.

DS-bladet nr. 7 2014 | 23

PORTRÆT

Ejer af Stenløse Maskinfabrik, Carsten Hansen (tv.), og salgschef Frank Krogstrup Sørensen.

Vikingeskibet på ret kurs igen Efter en økonomisk nedtur sidste år er Viking Markiser i vælten igen og oplever, at flere og flere investerer i solafskærmning Af Jens Holme

Selve navnet og logoet er kendt af de fleste danskere. Vikingeskibet har brændt sig fast i bevidstheden hos flere generationer, siden Viking Markiser blev grundlagt umiddelbart efter Den anden Verdenskrig.

Sidste år var skibet imidlertid ved at forlise. Viking Markiser tabte en masse penge primært på et stort projekt ved opførelsen af FN Byen på Marmormolen i København. Men efter en frivillig konkurs lykkedes det for moderselskabet, Stenløse 24 | DS-bladet nr. 7 2014

Maskinfabrik, at redde stumperne, fastholde medarbejderne og føre navnet videre. »Det har selvfølgelig været et hårdt år med at genopbygge tilliden hos gamle kunder og få gang i forretningen igen. Men nu oplever vi en konstant fremgang. Solafskærmning af enhver slags er efter nogle års stilstand igen kommet på mode,« fortæller salgschef Frank Krogstrup Sørensen.

Producerer selv Viking Markiser drives i dag af tredje generation Hansen i skikkelse af Carsten Hansen. Omkring 70 procent af omsætningen er til erhvervskunder. I modsætning til de fleste konkurrenter fremstiller Viking Markiser sine produkter og udvikler sit udstyr herhjemme på egen fabrik i Stenløse. Kun motorerne kommer fra en tysk leverandør.

»Vi vil gerne værne om det gode gamle håndværk og levere produkter af høj kvalitet. Vi satser på individuelle løsninger, der er tilpasset den enkelte kundes behov. Der må og skal være stor forskel på den markise, man køber i et byggemarked, og den man får hos os,« understreger Frank Krogstrup Sørensen.

Et marked i vækst Viking Markiser – Stenløse Maskinfabrik har 20 ansatte. Solafskærmning til det, Frank Krogstrup Sørensen betegner som entreprenørmarkedet, er hovedsagelig udvendige rullegardiner – såkaldte screens.

Og det er et marked i vækst. »Ved nybyggeri stilles krav om lavt energiforbrug, og arbejdsmiljøreglerne tilsiger, at det ikke må blive for varmt inden døre om sommeren. Derfor er man nødt til at sætte solafskærmning på bygninger-

ne. Branchen har derfor gode muligheder i disse år,« siger salgschefen.

På det private marked drejer det sig mere om traditionelle og velkendte markiser, der kan køres ud og ind. »Mange har fået blik for, hvor vigtigt det er at få en udvendig solafskærmning.

Den gør de lune aftener længere. Men også til private kunder er vi begyndt at sælge screens, fordi de nyere huse er så velisolerede, at de har svært ved at komme af med varmen om sommeren.« Ikke discount Viking Markiser befinder sig i hård konkurrence med andre i branchen, der får deres produkter fremstillet i udlandet og fra de standardprodukter, private kan købe i diverse byggemarkeder. »Men det sker jævnligt, at vi får henvendelser fra folk, der købte en af de billige markiser for blot to-tre år siden, men hvor motoren nu er slidt op eller selve markisen er blevet ødelagt af vinden,« siger Frank Krogstrup Sørensen og tilføjer: »Folk, der går efter den billigste discountløsning skal ikke komme til os. Det marked er vi slet ikke i. Vi vil hellere producere noget, der holder i mange år. Jeg tror vi er blandt de eneste, der CE-mærker vores opsætning. En sikkerhed for kunden, at det, vi gør, er korrekt.

Samtidig har vi den glæde, at kunder, der har haft deres markise i 30-35 år, kommer tilbage til os. Ikke for at få en ny markise, men for at få skiftet dug eller arme.« Alligevel overvejer den nordsjællandske virksomhed om Viking Markiser i et el-

Der er stadig meget håndarbejde forbundet med fremstillingen af individuelle markiser.

ler andet omfang skal bevæge sig ind på det marked, der domineres af udenlandske konkurrenter. »Det kunne være i form af nogle produkter i standardmål, som vi kan producere i løbet af vinteren, når der er lavsæson.

Salg til private foregår fra april til september. I år har vi været velsignet med et tidligt forårsvejr, som gjorde at folk kom hurtigere ud af busken. Men vi er meget afhængige af vejret. En våd sommer betyder et mindre salg. Og omvendt betyder en solrig sommer, at vi sælger noget mere.«

Effektiviserer Og nok værner maskinfabrikken i Stenløse om selve håndværket bag Viking Markiser. Men det forhindrer ikke, at man ved hjælp af Lean-principper forsøger at strømline og effektivisere produktionen. »Det er lidt af et opgør med en gammel kultur, men konkurrencen er i dag så hård, at den eneste vej til at øge indtjeningen er, at vi øger vores egen produktivitet. Det arbejder vi målrettet på,« understreger Frank Krogstrup Sørensen.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 25

INDUSTRI

Ny standard for svejsefejl Dansk Standard på vej med startpakker til små og mellemstore virksomheder Dansk Standard har udgivet den nyeste udgave af DS/EN ISO 5817 på dansk. Standarden anvendes i høj grad som referencegrundlag for svejste konstruktioner inden for næsten alle fagområder og er den mest anvendte standard for svejseområdet.

DS/EN ISDO 5817 indeholder et forenklet udvalg af svejsefejl i smeltesvejste samlinger, og formålet med standarden er at fastlægge dimensionerne for typiske svejsefejl, som kan forventes i en normal produktion. Den kan købes i Dansk Standards webshop og koster 564 kr.

Startpakker Flere nyheder er på vej fra Dansk Stan-

dard. Regeringen og Venstre har nemlig i forbindelse med forhandlingerne om vækstpakken »Danmark helt ud af krisen« aftalt, at Dansk Standard skal udarbejde såkaldte startpakker af standarder til små og mellemstore danske virksomheder, skriver ugeavisen Ingeniøren.

Startpakkerne skal ifølge vækstpakken indeholde information og vejledning til virksomhederne om de mest relevante standarder for lige netop deres branche.

Det vurderes, at der skal udvikles fire til seks pakker, for eksempel inden for ledelse og produktionsprocesser.

Små og mellemstore danske virksomheder, for eksempel inden for robotteknologi, skal have rådgivning i, hvordan standarder kan forbedre produktiviteten og øge eksporten.

Dansk Standard skal udvikle standarderne. Ifølge standardiseringsdirektør Jes-

per Jerlang handler startpakkerne om at samle eksisterende standarder, så flere får glæde af dem: »Mange små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at overskue, hvilke standarder de kunne have glæde af. Derfor skal vi udvikle nogle små og relativt smalle pakker af standarder. Det kunne for eksempel være målrettet en virksomhed, der arbejder med robotteknologi,« forklarer han til Ingeniøren og tilføjer, at pakkerne vil blive fulgt op af et rådgivningstilbud: »På den måde kan vi komme ud i virksomhederne og vise, hvordan de kan få glæde af standarderne,« siger Jesper Jerlang.

Hvornår startpakkerne bliver sat til salg, og hvad de vil koste, er der endnu ikke taget stilling til.

Håndbog om ventilation i virksomheder »Den lille blå om industriel Procesventilation« er et nyt og lettilgængeligt opslagsværk for alle, der arbejder med at realisere energibesparelser på nye og eksisterende industriventilationsanlæg.

Bogen henvender sig især til installatører, energirådgivere, rådgivende ingeniører, entreprenører og teknisk ansvarlige i industrivirksomheder, der arbejder med energieffektivisering af industrielle ventilationsanlæg.

Når en virksomhed, entreprenør eller installatør står overfor at skulle installere

26 | DS-bladet nr. 7 2014

eller renovere et proces- og komfortventilationssystem, er der brug for rådgivning om, hvilket anlæg der skal vælges af praktiske og økonomiske hensyn. Her vil Den lille blå være et godt redskab. Det vil den også være, når energiselskaberne skal varetage deres forpligtigelse til at rådgive forbrugere om fordelene ved at reducere energiforbruget.

Håndbogen kortlægger forskellige metoder, såsom behovsanalyse, dimensionering, principper samt synliggørelse af fordele og ulemper. Derudover fremhæves

gældende lovgivning og en række forsknings- og udviklingsprojekter.

Bogen er udgivet af Dansk Energi og bygger på resultaterne fra et ELFORSKprojekt: »Energioptimering af procesventilation og udvikling af fleksible procesudsug til store industrielle emner«, nr.

343-019, der er afsluttet 2013.

Den lille blå om industriel Procesventilation kan fås ved henvendelse til energikonsulent Carsten Essler Helmer i DS Håndværk & Industri, ceh@ds-net.dk.

FINANSIERING

De store tryner stadig de små Lov om betalingsfrister, der skulle beskytte små virksomheder over for de store, har ingen virkning, fremgår det af undersøgelse.

Af Jens Holme

Den 1. marts sidste år trådte nye regler om betalingsfristers længde i kraft. Loven var en følge af EU’s såkaldte Late Payment-direktiv og havde til hensigt at beskytte små virksomheder over for deres store private såvel som offentlige kunder.

Før loven trådte i kraft havde virksomheder som bl.a. DONG, TDC og Carlsberg ry for at lægge pres på deres underleverandører for at få flere måneders kredit. I nogle tilfælde helt op til 120 dage.

De skærpede betalingsregler pålægger kommuner og andre offentlige kunder at betale deres regninger inden 30 dage. Denne frist kan ikke forlænges.

I forhold mellem virksomheder er reglerne, at man kan aftale op til 30 dages betalingsfrister i standardvilkår. Ønsker man længere betalingsfrister end 30 dage skal dette udtrykkeligt aftales mellem parterne. Længere kredittid end 60 dage skal begrundes særligt i hvert enkelte tilfælde, ellers vil betalingsfristen blive anset for urimelig for kreditor og dermed ulovlig.

Virker ikke Så langt så godt. Problemet er blot, at de nye regler slet ikke virker. Det viser en undersøgelse, Håndværksrådet har gennemført blandt medlemmerne.

Undersøgelsen viser, at de små virksomheder ikke har oplevet nogen forbedring i forhold til tidligere. Tværtimod. De

fleste har ikke oplevet nogen ændring. Flere har oplevet en forværring af betalingsfristerne end de, der har oplevet en forbedring af vilkårene.

Syv ud af ti af de adspurgte virksomheder svarede, at de ikke har mærket nogen forskel i forhold til de tidligere regler. Kun fem procent mener, at situationen er blevet bedre, mens hele 19 pct. har oplevet, at situationen med virksomheder, der trækker betalinger i langdrag, er blevet værre eller meget værre.

Lovændringen, der skulle hjælpe de mindre virksomheder med at få betaling hurtigere, er således i bedste fald virkningsløs og har i værste fald gjort situationen værre.

steriet, som efter hvad vore politikere siger, vil slå hårdt ned på den kommune eller anden offentlige instans der omgås påbuddet om de 30 dage. Men igen er der fare for, at den lille leverandørvirksomhed mister en god kunde, for så vidt man kan sige, at en kunde, der ikke betaler til tiden, kan betegnes som god.« I Håndværksrådet er holdningen, at loven om betalingsregler skal strammes yderligere. De regler, der gælder for betalinger fra det offentlige, skal også omfatte aftaler mellem private virksomheder. Det vil sige en absolut frist for betaling af regninger på 30 dage fra fakturadato.

Ikke overrasket Og det er ingen overraskelse, mener chefkonsulent i DS Håndværk & Industri, Michael Tipsmark. »Der er jo ikke reelt sat nogen grænse for kredittiden. Hvis en lille virksomhed ikke vil gå ind på den store virksomheds betingelser, får den jo ikke ordren. Sådan er markedsvilkårene.« »Den lille virksomhed kan ganske vist vælge at gå til domstolene med krav om, at handelspartnerens vilkår er ulovlige og forlange erstatning. Men det er jo det samme som at sige farvel til en måske ellers god og stor kunde,« understreger Michael Tipsmark og tilføjer: »Dette er det store dilemma, som vi ikke kommer udenom, uanset hvor meget vi strammer betalingsreglerne.« Ensartede regler På det offentlige område bedømmer Michael Tipsmark situationen lidt anderledes: »Her kan man klage til Indenrigsmini-

Chefkonsulent Michael Tipsmark: »Der er reelt ikke sat nogen grænse for kredittiden.« DS-bladet nr. 7 2014 | 27

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Erhvervsskoler byder folkeskolen op til dans nelse og omvalg i uddannelsessystemet er dyrt,« siger Stine Sund Hald, analyseansvarlig i Danske Erhvervsskoler.

Andre åbenlyse gevinster ved øget samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler er, at der nedbrydes fordomme, og at folkeskolelærerne får mere viden om de erhvervsrettede uddannelser. »90 procent af vores respondenter fremhæver, at samarbejdet er med til at nedbryde fordomme om erhvervsskolerne, hvilket er rigtig positivt i forhold til at tiltrække flere elever. Derudover siger 95 procent, at folkeskolelærerne også opnår mere viden om de erhvervsrettede uddannelser, når man samarbejder; – hvilket er mindst lige så vigtigt, da lærerne, særligt fremadrettet, får en stor andel i vejledningen af folkeskoleleverne,« forklarer Stine Sund Hald.

Erhvervsskolerne ønsker tættere samarbejde med folkeskolerne for at kvalificere de unges valg af uddannelse.

Danske Erhvervsskoler har netop gennemført en stor undersøgelse, der viser, at erhvervsskolerne gerne vil udvide samarbejdet med folkeskolen. 86 procent af erhvervsskolerne har allerede konkrete planer. Målet er at kvalificere unges valg af uddannelse og tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne.

En ny undersøgelse gennemført af Danske Erhvervsskoler viser, at erhvervsskolerne ønsker et endnu tættere samarbejde med grundskolerne. 76 procent af alle erhvervsskoler samarbejder allerede i dag med grundskoler – ud over den obligatoriske brobygningsdel – og erfaringerne er gode.

28 | DS-bladet nr. 7 2014

»Og det er en god nyhed,« fastslår uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri. »Det er meget væsentligt, at der kommer gang i et endnu tættere samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler,« tilføjer uddannelseschefen.

Gevinster ved samarbejdet Danske Erhvervsskolers undersøgelse dokumenterer, at der er flere gevinster ved et tæt samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler. En af dem er, at de unge bliver klædt på til at vælge ungdomsuddannelse. »Samtlige erhvervsskoler, vi har spurgt, mener, at samarbejdet med grundskolerne kvalificerer de unges viden og grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og skaber lettere overgange til disse.

Det er et meget væsentligt resultat, først og fremmest for den enkelte unge, men også samfundsøkonomisk, da dobbeltuddan-

Udfordringer i samarbejdet Selv om langt størstedelen af erhvervsskolerne ønsker at udvide samarbejdet, er der visse udfordringer, der besværliggør det.

En af disse er antallet af henholdsvis erhvervsskoler og folkeskoler og deres beliggenhed i forhold til hinanden. »Der er jo langt, langt flere grundskoler end erhvervsskoler, hvilket gør, at mange erhvervsskoler, desværre umuligt kan samarbejde med alle grundskoler i oplandet. Det er ærgerligt, for dermed udnyttes potentialet for samarbejderne langt fra,« siger Stine Sund Hald.

Skulle alle folkeskoler tilbydes samarbejde med den nærmeste erhvervsskole, ville det for nogle erhvervsskoler betyde, at de skulle samarbejde med op mod 50 grundskoler. »Det er en udfordring, der gør, at man fremadrettet må tænke nye og alternative veje; og at der måske skal bakkes op om skolernes samarbejder fra flere sider af, hvis man vil nå ud til alle folkeskoler og deres elever og lærere,« fortæller Stine Sund Hald.

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Kampagne for at tiltrække flere til erhvevsuddannelser Region Hovedstaden og DS København indleder samarbejde om at få flere unge til at interessere sig for håndværksfagene.

DS Lokalafdeling København og den regionale praktikpladsenhed i Region Hovedstaden er gået i dialog om, hvordan det kan lykkes at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Baggrunden er den regionale praktikpladsenheds afdækning af antallet af ubesatte lære- og elevpladser. Ifølge denne stod næsten hver 10. praktikplads i udvalgte vækstbrancher – heriblandt metalog maskinindustrien i Region Hovedstaden – ubesatte i 2013. Enten fordi der ikke var nogen ansøgere, eller fordi ansøgerne ikke var kvalificerede eller motiverede nok.

Det fik formanden for DS København, Benny Johansen, til tasterne. I et indlæg i Frederiksborg Amts Avis kaldte han tendensen for »bekymrende, fordi vi kommer til at mangle faglærte medarbejdere i industrien og i håndværket de kommende år, hvis vi ikke vil halte bagud og tabe terræn«.

vej til videre uddannelse, et fantastisk afsæt til et liv som ejerleder og et springbræt til spændende og fagligt udfordrende arbejde i hele verden.

Det er ved at være sidste chance, hvis vi også i fremtiden vil have faglærte medarbejdere i industrien og i håndværket.« Indbydelse til møde Benny Johansens indlæg førte til en indbydelse fra Regions Hovedstadens praktikpladsenhed til et møde om, hvilke konkrete initiativer, der kan løse problemet, og hvordan DS Håndværk & Industri og Region Hovedstaden kan arbejde sammen om at få flere af de dygtige unge i gang med en erhvervsuddannelse.

Et indledende møde med deltagelse af Benny Johansen, DS København, og uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, blev holdt i slutningen af juni og vil blive fulgt op efter sommerferien.

Samarbejde med skolerne Benny Johansen argumenterede for, at eleverne i folkeskolen skal have en mere grundig orientering om indholdet af de forskellige erhvervsuddannelser. »Et tættere praksisnært samarbejde mellem folkeskoler og lokale virksomheder vil også bidrage til, at gymnasiet fremover ikke bare er et blindt standardvalg for alt for mange unge. Vi har brug for dygtige og topmotiverede elever, der ser erhvervsuddannelserne som et naturligt uddannelsesvalg, der fører til en spændende karrierevej,« anførte Benny Johansen og fortsatte: »Vi skal anerkende og respektere erhvervsuddannelserne, som det de er – en billet til sikker beskæftigelse i fremtiden, en solid

Flere vil have lærlinge Efter tre års tilbagegang konstaterer Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle nu en kraftig stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler med regionens virksomheder. 517 elever fra skolen havde pr.

1. april 2014 truffet aftale om læreplads

med en virksomhed – mod 336 på samme tidspunkt sidste år.

Stigningen kan ses som et resultat af de prognoser, der forudser mangel på dansk faglært arbejdskraft frem til år 2020, og læreplads-fremgangen ses da også især in-

den for Bygge og Anlæg, Produktion og Udvikling samt Strøm, Styring og IT. Altså de uddannelser, der sender tømrere, malere, murere, smede, automatikteknikere og elektrikere på markedet.

DS-bladet nr. 7 2014 | 29

Indstilling til

DS Miljø- & Energipris 2014 Kender du en person eller en virksomhed, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

I 2012 blev prisen uddelt til virksomheden Thy Windpower.

INDSTILLING DS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til • en virksomhed eller en person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning • en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt/proces eller noget tilsvarende • produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

UDDELING AF MILJØ- OG ENERGIPRIS 2014 Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 8. og 9. oktober 2014 på Christiansborg.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

DEADLINE Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 29. august 2014 DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ceh@ds-net.dk Mærket »Miljø- & Energipris 2014« Spørgsmål kan rettes til: Energikonsulent Carsten Essler Helmer

FINANSIERING

Tilbud til virksomheder:

Kvart million til vækstinitiativer InnoBooster er et nyt tilbud til små og mellemstore virksomheder, der har vækstinitiativer i støbeskeen.

Fra midt i august kan små og mellemstore virksomheder søge om tilskud på op til 250.000 kr. til at realisere planer, der skaber vækst og beskæftigelse. Inden årets udgang vil 200-300 virksomheder have fået andel i midlerne.

For to måneder siden blev en væsentlig del af den offentlige innovationsindsats samlet i InnovationsFonden. Med fokus på små og mellemstore virksomheder lancerer InnovationsFonden nu et nyt initiativ – InnoBooster, et innovationstilbud til mindre virksomheder.

I InnoBooster er det virksomheden selv, der designer sit vækstforløb i en InnovationsPlan. Når InnovationsPlanen er klar, bliver den en direkte indgang til, at virksomheden kan søge et tilskud til at investere i ny innovation. Det betyder, at virksomheden kan springe de traditionelle ansøgningsskemaer over.

Samtidig med at den tidligere ansøgning nu er en udviklingsplan for en konkret idé, bliver der mere fleksible rammer for tilskuddet fra InnovationsFonden. Det sker for at sikre, at investeringen bliver målrettet netop de kritiske elementer, der indgår i den fremlagte plan, fremgår det af en pressemeddelelse fra InnovationsFonden.

Næstformanden, Jens Maaløe, lægger vægt på, at InnoBooster rammer et vigtigt

satsningsområde for fonden: »Et af InnovationsFondens mål er at stimulere innovation i de danske virksomheder. Med InnoBooster hjælper fonden især mindre virksomheder med at gennemføre udviklingsforløb, som kan skabe resultater for virksomhederne. Det bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.« Direktør Peter Høngaard Andersen fra InnovationsFonden fortæller, at virksomhederne får et nyt tilbud på deres egne betingelser: »Det nye program skal tage udgangspunkt i virksomhedernes situation og deres idéer. Fleksibilitet er nøgleordet i InnoBooster-programmet. Vi gør op med de traditionelle ansøgningsskemaer og erstatter dem med en InnovationsPlan, som kan skabe værdi for virksomheden i selve processen. Virksomheden sammensætter her selv en pakke med de forskellige elementer, der er brug for til at skabe vækst gennem viden og teknologi.« InnoBooster er i tråd med regeringens ambition om at etablere et samlet program for videnbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder. »Allerede fra første dag har InnovationsFonden taget udfordringen op, så virksomhederne nu får endnu lettere adgang til hjælp og støtte til innovation. Det er innovation, der er med til at skabe den vækst og beskæftigelse, som vi skal bygge vores fremtid på. Og det må aldrig være manglende kendskab eller administrative barrierer, der gør, at vi mister en chance for en ny innovativ løsning eller et nyt produkt.

Jeg bakker derfor fuldt ud op om InnovationsFondens initiativ, der fokuserer på at

møde virksomhederne, hvor de er,« siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Fakta om InnoBooster – Vækst med viden: InnoBooster åbner for ansøgninger den 12. august, og virksomhederne kan søge om tilskud på op til 250.000 kr. Programmet kan søges af virksomheder med mellem to og 250 ansatte. Adgangsbilletten er en god udviklingsidé og en gennemarbejdet InnovationsPlan. Virksomheden kan få et tilskud på op til 50 pct. af omkostningerne ved at gennemføre InnovationsPlanen.

Læs mere om InnoBooster på: innovationsfonden.dk/innobooster.

InnovationsFonden blev etableret den 1. april i år og har Jørgen Mads Clausen, Danfoss som formand. Fonden har et budget på 1,6 milliarder kroner i 2014 og skal fremme viden, vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden tager afsæt i samfundets og virksomhedernes konkrete innovationsbehov og har fokus på resultater, som giver værdi til samfundet i de kommende år.

DS-bladet nr. 7 2014 | 31

INDUSTRI

Regeringen anbefaler robotter i produktionen Erhvervs- og Vækstministeriet har udgivet en ny strategi, hvor vejen til øget produktivitet går via robotter og avanceret automationsteknologi. »Nøglen til at bremse faldet i produktionsjob i industrien ligger i at udnytte de nye muligheder fra blandt andet automatisering og andre globale tendenser i produktion. Gennem brug af avancerede og fleksible robotter mv. vil virksomhederne hurtigt og omkostningseffektivt kunne udvikle og producere kundespecifikke produkter.

Produktion i mindre skala bliver således mere konkurrencedygtigt i takt med, at priserne på fx robotteknologi falder. Det giver nye muligheder for Danmarks store underskov af små og mellemstore virksomheder.« Sådan hedder det i regeringens nye strategi for Danmark som produktionsland.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen offentliggjorde i maj strategien, der indgår som en del af regeringens »Vækstpakke 2014, Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst«.

Skal vokse sig store Regeringens strategi for Danmark følger to overordnede mål: Vi skal udnytte de nye muligheder i avanceret produktion. Flere nye og mindre virksomheder skal vokse sig store.

Målsætningen er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland – også om 10 år. For et lands produktion er nemlig en væsentlig forudsætning for vækst og velstand.

Siden starten af 00’erne er beskæftigelsen inden for dansk industriel produktion faldet med ca. 120.000 personer. Og selv(Foto: Universal Robots) 32 | DS-bladet nr. 7 2014

om en vis forskydning fra produktionserhverv til serviceerhverv var forventelig, er antallet af tabte industriarbejdspladser alligevel større, end det fald vores nabolande har haft. I dag udgør beskæftigelsen i produktionserhvervene ca. 11 procent af den samlede danske beskæftigelse. Det er lavere end i både Tyskland og Sverige.

Alternativ til outsourcing Mange arbejdspladser er blevet udflyttet fra Danmark til lande med lavere lønninger i fx Asien og Østeuropa, men nye tendenser tyder på, at den udvikling er ved at vende.

Tilgængeligheden af ny, avanceret automationsteknologi betyder, at det nu faktisk bedre kan betale sig for mange produktionsvirksomheder at investere i robotter, fremfor at flytte produktionen til fjerne himmelstrøg med høje transportomkostninger og besværlig kvalitetskontrol til følge.

»Udviklingen inden for robotteknologi skaber mulighed for at bevare produktionen herhjemme fremfor at flytte den ud til lande med billigere lønninger,« siger Kurt Nielsen, der er centerchef på Center for Robotteknologi.

Mere fleksible »Robotterne bliver hele tiden billigere, de kan mere og mere, og de bliver tilmed lettere og lettere at instruere og implementere i produktionsleddene,« siger Kurt Nielsen.

Teknologisk Institut har udviklet deres egen Robot CoWorker og Universal Robots i Odense markedsfører en lignende fleksibel industrirobot, som nemt kan omstilles til at udføre forskellige typer opgaver. Det er en stor fordel for mindre virksomheder, der har high-mix low-volume som præmis.

Intelligente robotter, nye sensorteknologier og anvendelsen af Big Data mv. giver

mulighed for mere fleksibel og konkurrencedygtig produktion i Danmark. Derfor er det af afgørende betydning, at virksomhederne har gode rammer for anvendelsen af avanceret produktionsteknologi.

Bedre rammer I regeringens strategi for Danmark som produktionsland handler de rammer om at styrke udviklingen og implementeringen af automationsteknologi, at højne uddannelsesniveauet og dermed klæde arbejdsstyrken på til at være på forkant med den teknologiske udvikling samt at styrke adgangen til finansiering og dermed skabe bedre rammer for flere investeringer i maskiner, teknologi og automatisering.

Regeringen har en målsætning om at øge BNP frem mod 2020 med i alt 20 mia. kr. Hvis det skal lykkes, skal der robotter til.

e l l a r e k s n ø t e d DS-bla r e m m o en god s Vi er tilbage igen den 27. august med tema om offshore og marine.

Sidste frist for annoncer og redaktionelt indhold er det den 11. august.

bladet

www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 33

GLOBALT

Af Jani Lykke Methmann, direktør DS Håndværk & Industri

Kulturelt og religiøst er der stærke bånd mellem Filippinerne og Vesten, og landet kan være et udmærket springbrædt til markederne i Sydøstasien.

Filippinerne er et overset marked Udenlandske investeringer er velkomne, og den kulturelle tilgængelighed er stor I starten af maj i år havde DS Håndværk & Industri sammen med fagforbundene Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet en delegation i Filippinerne for at studere internationale kompetence- og uddannelsesforhold samt vurdere perspektiverne for et gensidigt samarbejde.

Set med mine briller var det mest interessante og til dels også overraskende, at Fillippinerne er et fuldstændigt overset

34 | DS-bladet nr. 7 2014

markedsområde.

Der bor næsten 100 mio. mennesker i landet med de 7000 øer. Der er meget store forskelle mellem rig og fattig – ca. 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen med en indkomst på under to dollar om dagen, mens de 10 procent rigeste til gengæld ejer 80 procent af landets rigdomme.

Middelklassen vokser I de senere år er der dog kommet en stigende middelklasse, som også er villig til at bruge penge. En meget stor del af den filippinske befolkning – hver 10. – arbejder

i udlandet og sender penge hjem svarende til 25 mia. dollar om året. Det har naturligvis en væsentlig betydning for den indenlandske økonomi.

Den filipinske økonomi er inde i en god udvikling – statsbudgettet er forbedret, udlandsgæld er faldet, inflationen er relativ lav, og BNP er steget med ca. 7 pct. over de senere år. Flere internationale ratingbureauer forudser, at Filipinerne bliver en international stærk økonomi på længere sigt.

Kulturel tilgængelighed Efter at have studeret landet nærmere og talt med en række interessante aktører der-

ude, er det min vurdering, at Fillippinerne er eller bliver et interessant marked for vores medlemsvirksomheder.

Først og fremmest er der et eksportpotentiale til Filippinerne for danske virksomheder, men landet kan også være særlig interessant som en dør ind til hele Østasien.

Filippinerne er katolikker og meget vestligt orienteret. Kulturen er opbygget gennem mere end 300 års spansk styre og senere underlagt USA indtil 1946. Det giver en høj kulturel tilgængelighed for danske virksomheder. Det er også væsentligt, at det er et engelsktalende land, så der ikke er så store sproglige barrierer som i andre af landene i regionen.

Filippinerne er meget trofaste og loyale i deres arbejdsforhold, de er meget lette at uddanne og umiddelbart positive i de-

res tilgang til arbejdsopgaver. Lønniveauet er fortsat meget lavt svarende til under 40 kr. om dagen. Arbejdsløsheden i landet er til gengæld relativt høj, og der kommer en mio. nye medarbejdere til hvert år. Alt dette har stor betydning i forhold til en eventuel etablering i landet.

Brug for investeringer I Filippinerne har de for længst indset, at de har brug for udenlandske investeringer.

De er også stærkt stigende – sidste år med 35 pct.

En af de vigtigste personer i Filippinerne i forhold til vækst og udvikling er Dr. Lilia de Lima, direktør for PEZA (Philippine Economic Zone Authority). Det er PEZAs opgave at fremme investeringer i landet. På et fantastisk inspirerende møde lod Lilia de Lima forstå, at Filippiner-

nes vej til yderligere vækst er udenlandske investeringer. Hun har derfor etableret et professionelt setup, hvor for eksempel danske virksomheder kan bliver partnere for et yderst beskedent beløb.

Hun kalder det en »one stop shop«, som skal kunne løse alle investorens opgaver i forbindelse med etablering i landet. Derudover kan PEZA yderligere motivere investorer med 4-6 års skattefrihed, hvis de fremstiller enheder, som ikke i forvejen produceres i landet.

Så alt i alt kan der være perspektiver i at etablere sig eller på anden vis samarbejde med Filippinerne, og i DS Håndværk & Industri kan vi bidrage med de indledende sonderinger og kontakter. Virksomhedskonsulent Lise Daldorph står til rådighed med nærmere detaljer.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 35

FOLKEMØDE

ERHVERVSVILKÅR på Folkemødets dagsorden

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

36 | DS-bladet nr. 7 2014

Under overskriften »Bedre politisk håndværk« var organisationerne i Håndværksrådet repræsenteret på Folkemødet i Allinge på Bornholm i juni.

DS Håndværk & Industri havde som den største organisation under Håndværksrådets paraply arrangeret debatter med politikere og repræsentanter for andre organisationer om BoligJob-ordningens fremtid, Innovation og iværksætteri i fremtidens erhvervsuddannelser samt om kvaliteten og fordelingen af de mange forskellige erhvervsstøtteordninger.

Desuden var DS Håndværk & Industri inddraget i flere andre debatarrangementer andre steder på Folkemødet. Dermed var DS Håndværk & Industri betydelig mere massivt til stede og med større gennemslagskraft end på de tre tidligere folkemøder på Bornholm.

Folkemødet blev afholdt for fjerde gang og samlede omkring 85.000 deltagere fra hele landet. I alt 2141 debatter og andre arrangementer blev afviklet de fire dage, Folkemødet varede. Næste Folkemøde er fastsat til 11.-14. juni 2015.

Erhvervsstøtte skal komme flere af de små til gode Partierne i Folketingets erhvervsudvalg vil arbejde for, at erhvervsstøtteordningerne gøres mere gennemskuelige.

Af Jens Holme

Samlet bruger det offentlige omkring 24 mia. kr. årligt på erhvervsstøtte. Men der er ikke overblik over, om støtten havner i de rigtige lommer til gavn for vækst og beskæftigelse. Derfor skal de gøres mere gennemskuelige og målrettede.

På Folkemødet på Bornholm debatterede politikere fra Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet støtteordningerne på initiativ af DS Håndværk & Industri og væksthusene.

Direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri, fremhævede at mange mindre virksomheder farer vild i de mange forskellige erhvervsstøtteordninger. »I virksomhederne spørger de sig: hvad er det støtteordningen hedder i dag? Det er svært at vide, eftersom skiftende regeringer og politikere alle har skullet sætte deres navn på. Små virksomheder, der ikke har et stort administrativt apparat til rådighed, farer vild i de forskellige ordninger og får ikke den andel, de er berettiget til.

Derudover er det rigtig vigtigt, at man ikke favoriserer bestemte brancher. Den enkelte støtte skal være for alle virksomheder«, sagde Jani Lykke Methmann.

Teknologi i front Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne, mente imidlertid, at det er uundgåeligt, at man støtter nogle brancher mere end andre. »Energiteknologi er i dag det hurtigst voksende teknologiområde. Og her har Danmark en førerposition på hele verdensmarkedet. I fremtiden skal vi i høj grad leve af at eksportere nye teknologier. Derfor ville vi da skyde os selv i foden, hvis vi ikke satsede på det«, sagde han.

Benny Engelbrecht erkendte, at erhvervsstøtteordningerne har været for ugennemskuelige på en måde, der særligt er gået ud over de mindre virksomheder. »Når man har erhvervsstøtteordninger, skal man også sikre, at de bliver ordentlig kendt. Der har der nok været en tendens til, at det mest var de store virksomheder, der kunne finde ud af, hvor de lå. Derfor vil vi også arbejde politisk på, at det bliver mere gennemskueligt«, sagde han.

Risikovillig kapital »Det handler også om, hvordan vi kan gøre det lettere for de mindre vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital. Og hvordan man kan sikre, at risikovillig kapital bliver lettere tilgængelig. Vi er jo ikke ideologer. Vi vil bare gerne skabe nogle arbejdspladser. Men erhvervslivet skal ikke være på støtten,« sagde han.

Senere tog han dog munden lidt for fuld, da han påstod, at der ikke var sunde virksomheder, som ikke kunne låne penge af banken til innovative projekter. Det fik Malene Haugaard, direktør for Væksthus

Hovedstadsregionen, op af stolen. »Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg kender rigtig mange virksomheder, der har en god egenkapital, som gerne vil låne, men som får nej af bankerne«, sagde Malene Haugaard.

Små bliver klemt Steen Gade fra SF havde også blik for de små virksomheder. Han talte om, hvordan de små virksomheder ofte kan blive lidt klemt af de større. »Man må appellere til, at de store virksomheder ikke ser de små som konkurrenter, der en dag kan slå dem ud, men mere som facilitatorer,« sagde han. »I det hele taget tror jeg, vi har behov for at se alle erhvervsstøtteordninger igennem. Hidtil har vi delt ud med al for rund hånd.« Heri fik han opbakning fra Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti: »Vi skal have ryddet op i de forskellige ordninger. Hidtil har vi sigtet for bredt,« erklærede erhvervsordføreren fra Dansk Folkeparti.

Direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, argumenterede for at de små og mellemstøre virksomheder skal have en større bid af kagen, når det drejer sig om erhvervsstøtte. Her er hun flankeret af Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti og direktør i Væksthus Hovedstaden, Malene Haugaard.

DS-bladet nr. 7 2014 | 37

FOLKEMØDE

Håndværkerfradraget er peanuts for statskassen

Der var peanuts og tudekiks på bordet, da Benny Engelbrecht (tv) diskuterede håndværkerfradragets fremtid med Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri og Niels Techen, Dansk Håndværk.

Regeringen bør bevare håndværkerfradraget. Det var budskabet fra DS Håndværk & Industris direktør Jani Lykke Methmann, da hun på folkemødet debatterede med den socialdemokratiske erhvervsordfører Benny Engelbrecht.

38 | DS-bladet nr. 7 2014

Af Jens Holme

DS Håndværk & Industri havde sørget for peanuts til arrangementet for at understrege sit budskab om, at BoligJobordningen er peanuts for statskassen. Den socialdemokratiske erhvervsordfører Benny Engelbrecht havde til gengæld medbragt en rulle kiks, han ville uddele som tudekiks, hvis det blev nødvendigt.

Således var linjerne trukket op, da DS Håndværk & Industri og tømrermestrenes organisation, Dansk Håndværk, på folkemødet på Bornholm forsøgte at overbevise regeringspartierne om, at håndværkerfradraget bør bevares efter udgangen af 2014. »BoligJobordningen - også kaldet håndværkerfradraget – er ikke bare et værktøj til at få sat endnu mere gang i det økono-

miske opsving. Det er også en ordning, der begrænser omfanget af sort arbejde,« understregede direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann. »BoligJobordningen fungerer rigtig godt,« fortsatte Jani Lykke Methmann, der pegede på de varige arbejdspladser, som er endnu en sidegevinst ved BoligJobordningen.

Dyr ordning Det overbeviste imidlertid ikke den socialdemokratiske erhvervsordfører Benny Engelbrecht. Han pointerede, at man kan læse de økonomiske beregninger ganske anderledes. »Vi kigger på, hvad der virker. Vi gør de ting, som er effektive. Og der er andet, som har gevaldige effekter, men som bare har mindre prisskilte på. I skal lade være

med at jage en hest, som allerede er redet.

Den ordning bliver ikke gjort permanent,« sagde han.

Benny Engelbrecht pegede på, at set fra regeringens side er BoligJobordningen en meget dyr måde at skabe job, og han betvivlede de tal på 5000 job, som byggesektoren selv mener, at ordningen har skabt.

Han henviste til, at andre har angivet tal på 800-1200 job, og at Rockwoolfonden har peget på, at ordningen reelt har haft en meget minimal virkning i forhold til mængden af sort arbejde.

vejret i Håndværkrådets telt, hvor debatten om BoligJobordningen fandt sted.

Som initiativtager til den nu hedengangne hjemmeserviceordning blev hun ufrivilligt inddraget i diskussionen på organisationernes side. »Lad BoligJobordningen være i fred.

Jeg er ikke i tvivl om, at den er til gavn for mange små virksomheder. Med hjemmeservice fik vi jo skabt en masse små servicevirksomheder, som også folk på kanten af arbejdsmarkedet kunne finde arbejde hos,« sagde Mimi Jakobsen.

Delte meninger Som afslutning udtrykte Benny Engelbrecht en vis åbenhed for, at håndværkerfradraget måske bliver forlænget i en eller anden udgave: »Jeg kan jo konstatere, at der er flere partier i Folketinget, der ønsker, at ordningen fortsætter. Men det forudsætter, at de anviser, hvor pengene skal komme fra. I givet fald kan vi gå med til en fortsættelse, men i afgrænset form,« sagde den socialdemokratiske ordfører.

Frygter fyringer Formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen, frygtede for mange fyringer og det spæde opsving vil gå i stå, hvis ordningen ophører.

Han afviste konklusionen fra Rockwoolfonden og pegede på, at medlemmerne i såvel Dansk Håndværk som i andre organisationer, hvor der er mange små og mellemstore virksomheder, direkte har oplevet, at færre efterspørger regning uden moms eller andre former for sort arbejde. »For de små- og mellemstore virksomheder er det af stor vigtighed, at håndværkerfradraget bliver permanent, da det kan skabe en nødvendig stabilitet i erhvervspolitikken. Ikke mindst for de mindre virksomheder er kontinuitet og stabilitet af afgørende betydning,« sagde Niels Techen.

Ikke statsstøtte Jani Lykke Methmann var åben for, at ordningen i højere grad kan målrettes grønne tiltag og afviste Benny Engelbrechts påstand om, at BoligJobordningen er statsstøtte til virksomhederne: »Det er ikke statsstøtte til virksomhederne, men en støtte til, at især boligejerne kan få udført nogle af de opgaver, deres b­­oliger trænger til. Skal boligejerne have foretaget energirenovering, er der ofte tale om store investeringer, og der er BoligJob­ordningen et væsentligt element,« sagde hun.

Uventet hjælp Den tidligere leder af Centrum-Demokraterne, Mimi Jakobsen, søgte ly for regn-

Mimi Jakobsen, nuværende generalsekretær for Red Barnet og tidligere formand for Centrum-Demokraterne, var under Nyrup-regeringen initiativtager til indførelse af hjemmeserviceordningen. I ly for regnvejret blev hun inddraget i debatten om håndværkerfradraget.

DS-bladet nr. 7 2014 | 39

FOLKEMØDE

Af Jens Holme

Unge skal forberedes på at drive egen virksomhed Entreprenørskab og innovation blev glemt, da reformen af erhvervsuddannelserne blev vedtaget, men det skal der rettes op på.

Det lød næsten som en tilståelse, da folketingsmedlemmerne Finn Thranum, Venstre og Trine Pertou Mach, SF, blev gjort opmærksom på, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen har glemt en målsætning om, at flere unge skal få lyst til at drive egen virksomhed.

Finn Thranum ærgrede sig tydeligvis, og Trine Pertou Mach understregede, at hun som afløser for Villy Søvndal først var kommet sent ind i forløbet.

For fra højre til venstre i Folketingssalen er der ellers enighed om, at innovation, iværksætteri og forberedelse til at blive selvstændig skal spille en større rolle i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.

Det fremgik, da DS Håndværk & Industri havde inviteret til diskussion om innovation og iværksætteri i fremtidens erhvervsuddannelser på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Deltagerne var Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri.

Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab, Henrik Kjærgaard, næstformand i Dansk Metal, Nina Olsen, vicedirektør, Danske Erhvervsskoler samt folketingsmedlemmerne Henning Hyllested, Enhedslisten, Finn Thranum, Venstre samt Trine Pertou Mach, SF. Enhedslisten står uden for forliget om erhvervsuddannelsesreformen, men Henning Hyllested gav udtryk for, at han langt hen ad

Deltagerne i debatten om entreprenørskab og innovation var på flere punkter helt enige. Fra venstre Finn Thranum, Venstre, Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri, Henrik Kjærgaard, Dansk Metal, Nina Olsen, Danske Erhvervsskoler og Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab.

40 | DS-bladet nr. 7 2014

vejen synes, at reformen bygger på rigtige principper.

Forundring Det var Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab der udtrykte forundring over, at den netop vedtagne reform af erhvervsuddannelserne ikke indeholder spor om entreprenørskab. »Jeg ved ikke, om I regnede det som en selvfølge. Men for mig at se er det lidt af en katastrofe, at det ikke er formuleret som et selvstændigt krav til underviserne. I den nye lov om folkeskolen er det derimod direkte nævnt. Forældrene er den vigtigste faktor for, om de unge vælger at iværksættere. Den næstvigtigste er, hvad de oplever under deres uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at skolerne er bevidste om deres roller og opgaver,« understregede Christian Vintergaard.

Han fremhævede, at entreprenørskab ikke kun handler om at blive selvstændig. Det kan også dreje sig om at kvalificere sig til at blive forretningsudvikler i eksisterende virksomheder.

Tradition skal fastholdes Jim Stjerne Hansen tog udgangspunkt i, at der i Danmark er flere århundreders tradition for, at mange yngre håndværkere stifter deres egen virksomhed. »Men som dommer hos Young Enterprise må jeg konstatere, at de unge fra erhvervsuddannelserne stort set er fraværende. Det må og skal reformen af erhvervsuddannelserne rette op på.« Henrik Kjærgaard fra Dansk Metal mente, at erhvervsuddannelserne har brug for en overbygning, som udstyrer de studerende med de nødvendige forudsætninger for at blive chef og drive egen virksomhed. »Det skal være en efteruddannelse, man kan tage, når man i måske nogle år har været ansat et sted og får lyst til at blive selvstændig. Vi ser jo desværre, at mange går ned med deres virksomhed, fordi de er gode håndværkere, men knap så gode til alt det administrative.« Gør det Nina Olsen, Danske Erhvervsskoler, erklærede sig enig i, at innovation og entreprenørskab skal opprioriteres i erhvervsuddannelserne, hvilket kræver efteruddannelse af lærerne.

Repræsentanterne for Venstre og SF opfordrede organisationer, skoler, lærere med flere til nu at sætte deres præg på tingene, så reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne kommer til at medføre det tilsigtede faglige løft. »På Christiansborg har vi gjort arbejdet færdigt, men vi vil selvfølgelig følge udviklingen tæt. Ingen siger imod, at innovation og entreprenørskab skal spille en større rolle. Til det kan jeg bare sige: så gør det!« sagde Trine Pertou Mach fra SF.

Et godt snakketøj er ikke tilstrækkeligt

De unge akademikere udfordrede tre garvede virksomhedsledere: Fra venstre Fleming Frederiksen, Niels Techen og Hans-Jørn Krogh Hansen.

Kan man tale sig til et job på en time? Nej, det er nok for lidt lød konklusionen på en debat mellem unge akademikere og virksomhedsledere på Folkemødet.

Af Jens Holme

Fem jobsøgende akademikere udfordrede på Folkemødet på Bornholm tre virksomhedsledere med det formål at overbevise dem om, at de har brug for at ansætte en akademiker.

De tre udfordrede var Niels Techen, direktør for tømrer- og snedkerfirmaet Helmer Christiansen A/S i Karlslunde og formand for Håndværksrådet, Fleming Frederiksen, direktør for Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe og nyvalgt formand for DS Håndværk & Industri, samt Hans-Jørn Krogh Hansen, ejer af KH Maskinværksted i Rønne og nu tidligere medlem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

Akademikerne henviste til undersøgelser, der viser, at virksomheder, der ansætter højtuddannede medarbejdere, generelt vokser hurtigere, ansætter flere ufaglærte og faglærte medarbejdere og har en sundere økonomi end virksomheder uden højtuddannede.

Tre udfordringer De tre virksomhedsledere indledte med at redegøre for deres vigtigste og mest aktuelle udfordringer over for de unge akademikere. Fleming Frederiksen angav et behov for bistand til at kvalificere sin virksomhed til at blive certificeret til CE-mærkning af bygningsstål og blive ISO 9001-certificeret. Niels Techen havde brug for systematisering af de mange forsikringssager, der skaber grå hår i hovedet på medarbejderne i hans virksomhed. Hans-Jørn Krogh Hansen har planer om en satsning på det tyske marked og har brug for en kyndig på netop det område.

De unge ledige akademikere svarede efterfølgende med stor ihærdighed på, hvilken gavn de tre virksomheder kunne have

af at ansætte en akademiker for at nå deres respektive mål. Men en time var tydeligvis for lidt til at sætte sig ind i sagerne. Derfor blev diskussionen om nytten af akademikernes færdigheder holdt i meget generelle vendinger.

Såvel virksomhedsledere som akademikere var enige om, at uddannelsesinstitutionerne beskæftiger sig alt for lidt – nærmest slet ikke – med de små og mellemstore virksomheder.

Fleming Frederiksen spurgte direkte de unge udfordrere om, de reelt ønsker et job i en virksomhed, hvor man ikke kan nøjes med at lave rapporter og tænke store tanker. »Det handler også om at være blæksprutte og gøre mange forskellige dagligdagsting, herunder at lave kaffe. Er I helt sikre på, at det er det I vil?« spurgte Fleming Frederiksen.

Jobs blev der således ikke skabt på en time. Men de tre virksomhedsejere gav tilsagn om, at de vil overveje at tage en akademiker på prøve. Det kan ske ved hjælp af videnpilotordningen, der giver små og mellemstore virksomheder mulighed for med statsstøtte at projektansætte en akademiker.

DS-bladet nr. 7 2014 | 41

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Vestkystens VVS udvider ejerkredsen VVS-installatør Jesper Thousgaard er indtrådt som medejer i Vestkystens VVS. Formålet er at styrke virksomheden, der hidtil har været ledet af Henrik Dissing og Torben Flye Jensen.

Jesper Thousgaard kommer fra en stilling som afdelingsleder hos VSM Thy. Han er i 1995 udlært på Morup Mølle Smedje, der blev opkøbt af Vestkystens VVS. Han har stor kompetence indenfor

gasvarme og har fra sit tidligere job stort kendskab til en masse gasanlæg både på Mors og i Thy. Den nye medejer ser sin indtrædelse i firmaet som understøttelse af virksomhedens sunde fundament. Med sin store viden om gasvarme, indgår han i arbejdet med den service- og gasmesteraftale Vestekystens VVS har med HMN Naturgas.

Medejer Torben Flye Jensen fortæller, at udvidelsen af ejerkredsen også skal være med til at skabe aldersspredning, så Vestkystens VVS også er sikret fremadrettet.

Samtidig søger vvs-virksomheden som altid nye forretningsområder, der kan være med til at sikre virksomhedens fremtidige vækst. »Vestkystens VVS skal fortsætte med at udvikle sig og være fagligt toneangivende. Derfor indgår vi altid i faglige netværk, hvor vores kompetencer kan styrkes til fordel for vores kunder,« forklarer Torben Flye Jensen.

Vestkystens VVS har klaret sig godt igennem krisen, forklarer Torben Flye Jensen og fortsætter smilende med at sige, at hvis det virkeligt passer at opsvinget har bidt sig fast, så vil Jesper Thousgaard hjælpe Vestkystens VVS med til at bide lidt igen.

Den nye ledelse i Vestkystens VVS: Fra venstre Jesper Thousgaard, Henrik Dissing og Torben Flye Jensen. (Foto: Bertel Bolt-Jørgensen)

DAN-Palletiser har løst stort problem Rundt omkring i verden findes mange forskellige pallesystemer og –typer. Ompalletering fra den ene type til den anden har traditionelt været en manuel proces, som er langsom, mandskabskrævende og problemfuld.

Det har DAN-Palletiser i Korsør imidlertid nu gjort en ende på. Hele paller med

42 | DS-bladet nr. 7 2014

produkter kan nu fuldautomatisk flyttes fra én palle til en anden i ethvert format fx UK-paller, Euro-paller, halve Euro-paller, Dolly-paller, eller sågar kvartpaller.

Løsningen er en særlig gaffelløfter, som ikke kræver speciel ekspertise hos operatøren. Den kan erhverves på leje- eller leasingbetingelser.

DAN-Palletiser udvikler og producerer interne transportsystemer i form af palleterings-systemer til nogle af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Erhvervsklimaet sætter rekord Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Flere års politisk fokus på små og mellemstore virksomheders vilkår mærkes nu for alvor af landets mange ejere af mindre virksomheder. I hvert fald kan man konstatere, at flere små og mellemstore virksomheder vurderer, at erhvervsklimaet er blevet bedre.

En ny måling sender Håndværksrådets Erhvervsklimaindeks i højeste niveau siden målingerne startede i sensommeren 2012. Hele 25 pct. af virksomhederne vurderer, at erhvervsklimaet er blevet bedre, mens kun 12 pct. mener, at det er blevet dårligere siden sidste kvartal.

SMV’er har fået medvind på cykelstierne Der kan være flere forklaringer på opturen i indekset. Ikke mindst mere tempo i dansk økonomi er med til at hive bedømmelsen af erhvervsklimaet op. Men det ændrer ikke ved det faktum, at mange ejere af mindre virksomheder føler, at der er mere »medvind på cykelstierne«, når det gælder rammebetingelserne. Virksomheder i region Midtjylland giver de højeste karakterer til erhvervsklimaet herhjemme, og byggeriets virksomheder er lidt mere positive end industriens på dette spørgsmål.

Udvikling i Håndværksrådets Erhvervsklimaindeks Spørgsmål: Hvordan oplever du, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder har udviklet sig de seneste 3 måneder?

Nettotal 30 20

2014.2

2014.1

2013.4

2013.3

2013.2

2013.1

-10

2012.4

0

2012.3

10

-20 -30

Antal respondenter: 798

Bedre

Dårligere

Tendens

Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet bedre i løbet af de sidste tre måneder. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet dårligere.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd Jyllinge Entreprenørselskab ApS, Kristian Klysner, Værebrovej 30, 4040 Jyllinge.

Lokalafdeling Randers Omegn Højlund Production, Thomas Højlund, Kondrupvej 70, 8920 Randers NV.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Peter Sloth Dam, Åkjærsvej 8688, Grønning, 7870 Roslev.

Lokalafdeling Vestsjælland Belinda v/Belinda Carlsen, Krøjerup Overdrev 30, 4180 Sorø.

Lokalafdeling Vest P-Tek, Brian Sandbeck Petersen, Ø. Gesten Mosevej 6, 6621 Gesten.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd J P Stål, Jim Erbo Pedersen, Svingels Alle 26, 4900 Nakskov.

Smedemester Klaus Andersen, Borupvej 19, 4420 Regstrup.

Præsteskov Service & Montage, Paw Enggård Jørgensen, Bækkeviggårdsvej 3, 4270 Høng.

Lokalafdeling MidtVest Vind Smedeforretning, Johannes Hay, Holstebrovej 13, Vind, 7500 Holstebro.

Lokalafdeling København Gribskov Smedeassistance, Per Bergkvist Sørensen, Kragerup Park 20, 3200 Helsinge.

Lokalafdeling Trekantområdet Smededal v/Per Vejen-Jensen, Tanggårdvej 1, Egholt, 6640 Lunderskov.

Horskær Smedie, Søren Husballe Knudsen, Sødover Tværvej, 7182 Bredsten.

Lokalafdeling Himmerland Himmerlands Gas & VVS Teknik ApS, Krogstrupvej 3, 9640 Farsø.

DS-bladet nr. 7 2014 | 43

FORENINGSNYT

Efterårstilbud til de sportsglade Netværksarrangementer om golf, motorsport, cykling og jagt Travle virksomhedsledere har heldigvis også tid til at mødes uformelt og omkring en fælles interesse. Derfor er DS Håndværk & Industris tilbud til de sportsinteresserede medlemmer udvidet betragteligt de seneste år.

Dette efterår er der således tilbud om at deltage en i en golfturnering den 29. august i Middelfart. Den 11. september er der tilbud om at køre race på Jyllandsringen. Den årlige cykelmatch finder sted den 26. september, og i november er der DS-jagt.

Flere af arrangementerne er ikke endeligt på plads. Men interesserede kan følge med på hjemmesiden: www. ds-net.dk/medlemsservice/netvaerk.

Her kommer der nærmere oplysninger om tilmelding, priser og øvrige vilkår.

Erfaringen viser, at der skabes talrige nye kontakter, når medlemmer fra forskellige egne af landet mødes på andre vilkår end de sædvanlige. Deltagerne får serveret muligheden for at få udvidet deres netværk på et fad. Og flere og flere tager den ekstragevinst med hjem.

340.000 kr. til uddannelseslegat DS Håndværk & Industris Uddannelseslegat har fået 340.000 kr. mere at dele ud af. Pengene stammer fra den nu hedengangne lokalafdeling DS Nordsjælland, som i april blev sluttet sammen med DS Søndre Birk til den nye lokalafdeling DS København.

Den fratrådte kasserer i DS Nordsjælland gennem 15 år, Jørgen Kolby, forklarer, at da de to lokalafdelinger sluttede sig sammen, blev det aftalt, at de skulle indbetale lige mange penge pr medlem som grundkapital i DS København.

44 | DS-bladet nr. 7 2014

»For DS Nordsjælland var der herefter et overskud, som ifølge vore vedtægter skulle gå til landsorganisationens uddannelseslegat.« Velforberedt fusion Jørgen Kolby betegner i øvrigt sammenslutningen af de to lokalafdelinger som et skoleeksempel på en velforberedt fusion. »Gennem et år arbejdede vi med nye vedtægter og på at få alt i parat til generalforsamlingerne i de to nu nedlagte lokalforeninger, bl.a. med god bistand fra

advokat Christian H. M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri,« siger Jørgen Kolby, der i en alder af 75 år har valgt at lade sig pensionere i rollen som kassemester.

DS Håndværk & Industris Uddannelseslegat kan søges af unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS Håndværk & Industri. Legatet kan søges til uddannelse eller videreuddannelse eksempelvis gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

EDB

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gasservice

Hydraulik

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Arbejdsmiljørådgivning

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Generationsskifte Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg.

Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Oliefyrsservice

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyns Galvanisering a/ Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

46 | DS-bladet nr. 7 2014

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Transportanlæg

Rørbæringer

JTT Conveying A/S Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Pumper og omrørere

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Trådvarer

Rustfrit

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ventilation

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

DS-bladet nr. 7 2014 | 47

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

DS-Golf 2014 i Middelfart Golfbolden ruller igen. Årets udgave af DS-Golf finder sted fredag den 29. august på Golfklubben Lillebælts bane i Middelfart. Måske Danmarks smukkest beliggende seaside-bane.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program: 09.00: Velkomstkaffe med rundstykker 10.00: Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

15.00: Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling.

Samlet pris for hele arrangementet er kun kr.

400,-

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere. I givet fald bedes du rette henvendelse til Jens Holme på mail eller tlf. 40 88 33 12.

ISSN 1602-7213

Alle aktive og passive medlemmer af DS Håndværk & Industri, ledsagere og andre med tilknytning til DS-virksomheder er velkomne til en hyggelig dag.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Tilmelding senest den 15. august. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

DS-bladets redaktør, Jens Holme, er årets matchleder. Tilmelding skal foregå på mail til jho@ds-net.dk. Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub samt handicap.