DS-bladet nr. 8, 2014

27. august | 2014 I 105. årgang

bladet

8

Nu sker det: Arbejdsgiverne hejser flaget

Vækst gennem samarbejde Tema om offshore og marine Forlig om vækstplan med plusser og minusser

Ny fængsel: Fagentrepriser får pengene til at passe

Krav om bedre it­ og telefonforbindelser i yderområder

INDHOLD

3 4 6 6 8

L eder: Paradokser og fordomme Mange gode hensigter i forlig om vækstplan Virksomheder får nem indgang til kommunen BRANCHE-UPDATE N u kan det være nok med dårlige forbindelser 9 B edre mobildækning og bredbånd på vej 10 K øbenhavn vedtager SMV-venlig udbudspolitik 11 Fagentrepriser fik budgettet til at passe 12 Kort nyt 29 V i vil ikke gå på kompromis med sikkerheden 30 1 0 ugers sprint mod historisk navneskifte 31 DS-bladet bliver til Bladet Arbejdsgiverne 32 Reform af reglerne for sygedagpenge 33 Messe sætter fokus på brug af robotter 34 7 00 chefer har fået bedre tjek på deres ledelsesrolle 35 Danmark mister sammenhængskraft 36 Virksomheder tror mest på revisoren 37 Tilbud om uddannelse i fødevaresikkerhed 38 Weekendkurser for medlemmerne i Randers 40 Har du en racerkører i maven?

41 DS-Cykling 42 Business & branche 45 Barometret 46 DS Efteruddannelse

bladet Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 8 2014

OFFSHORE OG MARINE

14 16 18 20 21 22 25 25 26 27 28

dsigt til vækst af U historiske dimensioner Vind-virksomheder kigger mod nord og syd K AMI satser på flere af de svære opgaver Fyn vil være maritimt kraftcenter Samarbejde gav fælles succes Succes bygger på kvalitet og faste værdier Stor ordre på nybygning til Norge Hvide Sande er klar til mere offshore Offshore-industrien stiller skrappe krav Offshore vindsektor på speeddating i Esbjerg Uge med fokus søfart og offshore

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 9 2014 Udgivelse den 24. september 2014.

Deadline den 8. september 2014.

Nr. 10 2014 Udgivelse den 22. oktober 2014.

Deadline den 6. oktober 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Paradokser og fordomme Der mangler lærepladser på metalområdet i København, mens industrivirksomheder i andre dele af landet skriger efter kvalificerede medarbejdere. De erhvervsfaglige uddannelser har ry som et sted for mindre skarpsindige eller uambitiøse unge, mens de tørre tal viser, at frafaldet blandt de faglærte, der læser videre, er markant lavere end deres studiekammerater med en studentereksamen. Det er bare et par eksempler på de paradokser og fordomme, der nærmest står i kø på dette område, der er så helt og aldeles afgørende for vores virksomheder og udviklingen af dansk erhvervsliv.

Heldigvis er det som om, at der med de seneste tal for uddannelsesvalg er kommet mere håndværks- og industrivenlige boller på suppen. Flere folkeskoleelever har for første gang siden 2001 valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Stigningen er kun på 0,8 procentpoint. Men det er alligevel betydeligt, hvis det er det første tegn på, at kurven er knækket. Også på de videregående uddannelser til installatør og teknolog og diplomingeniør er der stigende ansøgertal i år. Det er stadig kun seks procent af de faglærte unge, der vælger at læse videre, men de der gør, klarer sig godt, og derfor er det værd at arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse vil følge efter.

Vi skal have flere ind på vores erhvervsuddannelser, og derfor skal vi arbejde aktivt for at nedbryde fordommene og synliggøre de store fordele og muligheder, der er for de unge i vores fag. Vi må også have et holdningsskift blandt forældre og ikke mindst studievejlederne, der er helt forgabt i at sende så mange som muligt i gymnasiet. Og så skal de unge være mere geografisk og fagligt mobile, så de er indstillede på at flytte til en anden landsdel eller til en beslægtet uddannelse i stedet for at holde fast i, at det kun er præcis i den by eller på den uddannelse, deres fremtid kan ligge.

De seneste fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi om bare seks år vil mangle 30.000 håndværkere i Danmark, og hvis vi ikke meget hurtigt tager den handske op, bliver det en alvorlig barriere for den fortsatte udvikling af vores virksomheder.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Fleming Frederiksen, formand DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 8 2014 | 3

Mange gode hensigter i forlig om vækstplan

Jani Lykke Methmann: »Der er gode hensigter i forliget om vækstplanen, men ikke mange penge.«

DS Håndværk & Industri tager godt imod hovedparten af ind­ holdet i det politiske forlig om regeringens vækstplan. Men det økonomiske grundlag er tyndt og noget vigtigt mangler, påpeger direktør Jani Lykke Methmann Af Jens Holme

Regeringen tager de kommende uger fat på udmøntningen af de aftaler om en vækstplan, der før sommerferien og i løbet af sommeren er indgået med en række partier i Folketinget.

Den samlede aftale om vækstpakken omfatter 112 punkter, og direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann erklærer sig overordnet godt tilfreds med den politiske aftale, men gør samtidig opmærksom på at pengene er små.

Vækstplanens budget er ganske vist på i alt små 29 mia. kr. over perioden 2015 til 2020, hvilket medfører et gennemsnitligt 4 | DS-bladet nr. 8 2014

årligt budget på 4,8 mia. kr. Men af dette beløb udgør en lempelse af energiafgifterne 80 procent, som finansieres med nye skatter og afgifter.

Tilbage er der en vækstplan med et årligt budget på under en mia. kr. om året.

Heraf udgør kun omkring 300 mio. kr. initiativer, som er målrettet virksomheder indenfor industri og byggeri. »Overordnet er der tale om en vækstplan med flere interessante initiativer, men den økonomiske løftestang til vækst inden for industri og byggeri er begrænset,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »De gode hensigter er til gengæld gode, idet der er fokus på øget effektivisering, større fleksibilitet og hurtighed.« Nemmere at drive virksomhed I vækstplanen er der på flere punkter lagt op til, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark, og kommunerne skal være mere erhvervsvenlige. Sagsbehandlingstiderne i det offentlige skal forkortes med en tredjedel. Det skal være nemt for iværksættere at starte en virksomhed og komme på banen igen efter en konkurs. Enkeltmandsvirksomheders tidsforbrug til bogføring skal lettes og muligheden for flere andre administrative lettelser skal analyseres. »Det mener vi naturligvis er et skridt i den rigtige retning,« siger Jani Lykke Methmann. Hun sætter også plustegn ved det punkt i vækstplanen, der handler om eksportfremme og økonomisk diplomati. »Internationalisering er et vigtigt element for danske virksomheders mulighed for at komme ud af krisen. I vækstplanen er der lagt op til skarpere fokus på anvendelsen af Eksportrådets ressourcer. Der skal etableres 17-19 vækstrådgivningsstillinger og ske en generel strømlining af den offentlige eksportfremmeindsats. Det er vi godt tilfredse med. Vi vil arbejde for, at ændringerne kommer vore medlemsvirksomheder til gavn og reagere politisk, såfremt initiativerne ikke virker efter hensigten.« Lettere finansiering Finansiering er fortsat en udfordring for mange virksomheder. Derfor finder Jani

Lykke Methmann det glædeligt, at vækstlåneordningen forlænges. Ligesom oprettelse af en Vækstkapital II med pensionsmidler vil være interessant. »Vi vil følge nøje med i, om finansieringslempelserne reelt løser de udfordringer, virksomheder står overfor, eller om der blot bliver tale om en skraldespand for bankerne,« siger Jani Lykke Methmann.

Et punkt i planen under overskriften »Vækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomheder«, lægger op til, at 1000 virksomheder kan få rådgivning og sparring om konkrete tiltag fx automatisering, som virksomheden kan gennemføre for at øge produktivitet og konkurrenceevne. Programmet skal løbe over en tre-årig periode og nærmere aftales med de regionale vækstfora. »DS Håndværk & Industri er repræsenteret i flere af dem, og vi vil gøre, hvad vi kan for at præge den konkrete udformning af vækstprogrammet,« lover Jani Lykke Methmann.

Håndværkerfradrag væk Til gengæld er direktøren for DS Håndværk & Industri bestemt ikke tilfreds med, at en fortsættelse af Boligjob-ordningen med håndværkerfradraget ikke er med i Vækstplanen. »Den har været en god løftestang for byggeriet særligt uden for storbyerne. Ikke mindst efter at det blev vedtaget, at ordningen også gjaldt for sommerhuse. Vi sætter også stort spørgsmålstegn ved om Boligjob-ordningen reelt koster staten noget, da alternativet kan være ’gør det selv’, ’gør det sort’ eller undlade at gøre noget. Det er ikke til gavn for statskassen.

Men da det nu har vist sig, at der ikke er politisk opbakning til en forlængelse af Boligjob-ordningen, opfordrer vi til, at der etableres en differentieret ordning, som eksempelvis målrettes energiløsninger til gavn for regeringens 2020-plan på miljøområdet,« understreger Jani Lykke Methmann.

Solar Mobile Job Management

1816.2014

Værktøjer der hjælper dig, mens du er på farten.

Solar introducerer …

Job Management Gør logning af mandetimer eller opgaverelateret produktanvendelse lettere og mere præcis med opgavestyring på din smartphone. Overfør opgaver fra kontoret eller start en ny opgave direkte på farten.

Registrerede timer og produkter vil blive gemt i en fil til senere registrering.

NYHED

Virksomheder får nem indgang til kommunen

BRANCHE-UPDATE

Det skal være slut med, at de danske virksomheder bruger unødig tid og kræfter på at finde den rette til at tage sig af deres henvendelse på de danske kommunekontorer.

Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om, at kommunerne systematisk skal etablere erhvervsindgange, der sikrer, at alle henvendelser fra virksomheder lander på rette sted, så virksomhederne har en nem indgang og kontakt til kommunen.

Den lettere indgang for virksomhederne i kommunerne er blot ét af de 31 nye forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at gennemføre helt eller delvist. Fire forslag gennemføres ikke, mens fire forslag fortsat behandles. En række af forslagene besvarer regeringen sammen med KL. I alt har regeringen indtil videre givet tilsagn om at gennemføre

251 forslag, som Virksomhedsforum for enklere regler har stillet siden 2012.

Virksomhedsforum for enklere regler er nedsat af regeringen for at sikre enklere løsninger i tæt dialog med erhvervslivet. Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger. Forenklinger kan for eksempel være regler der bliver ændret, nye processer eller kortere sagsbehandlingstider.

Medlemmerne i Virksomhedsforum for enklere regler kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder, eller er eksperter med viden om forenkling. Formand er Michael Ring, som til daglig er adm. direktør for Stelton A/S.

DS Håndværk & Industri inviterer til spændende branchemøder om udviklingstendenser, teknologier, lovgivning, tilskudsordninger, de nye delautorisationer, uddannelser m.v. Vi giver dig overblik og indblik.

PROGRAM

Kl. 15.00 PAUSE

Branchemøder afholdes i følgende byer: 3. september i Næstved 16. september i Albertslund 24. september i Horsens 25. september i Nibe 29. september i Kolding

Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.15 Kl. 16.50

Yderligere information: Carsten Essler Helmer, Johnny Bendsen, René Kjemtrup, Marin Egholm DS Håndværk & Industri, tlf. 66 17 33 33

Kl. 13.30 Velkomst og branchetendenser Kl. 13.45 Fremtidens teknologiløsninger i branchen Kl. 14.30 Information om de nye delautorisationer

6 | DS-bladet nr. 8 2014

Tilskuds- og rådgivningsordninger du bør kende?

Hvilke grønne uddannelser kan du vælge?

Hvordan øger du salget af energiløsninger?

Afrunding – tak for i dag

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt!

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere.

Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist.

Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

A

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

B

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

C

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

NYHED

Nu kan det være nok med dårlige forbindelser Manglende fart på inter­ nettet og ringe mobil­ dækning i yderområderne komplicerer en række arbejdsopgaver og hindrer brugen af ny teknologi, fastslår DS Håndværk & Industri.

Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter, var lydhør over for DS Håndværk & Industris argumenter, men gav ingen løfter.

(Foto: Ulrik Jantzen) 8 | DS-bladet nr. 8 2014

Af Jens Holme

Huller i mobildækningen og langsom eller slet ingen forbindelse til internettet er en gene for mange virksomheder i landets yderområder og kan i yderste konsekvens koste arbejdspladser og medføre lukning af virksomheder.

DS Håndværk & Industri har derfor med formanden, Fleming Frederiksen i spidsen haft møde ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), for at bede ham gøre noget ved problemet. »Regeringen har en målsætning om, at problemet skal være løst senest i 2020.

Men det skulle gerne gå lidt hurtigere end det. Ellers vil der til den tid ikke være meget tilbage af en i forvejen hårdt prøvet erhvervsudvikling i yderområderne,« sagde Fleming Frederiksen efter mødet.

Ifølge formanden for DS Håndværk & Industri var ministeren lydhør over for argumenterne fra DS Håndværk & Industri, men han gav ingen løfter om hurtige resultater.

DS Håndværk & Industri spurgte i foråret deres medlemsvirksomheder om, hvor vigtig en god mobildækning er for deres virksomhed i hverdagen. Her svarede 96,5 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt. De adspurgte blev også bedt om at svare på, hvor vigtig en god eller hurtig internetforbindelse er for deres virksomhed i hverdagen. Her svarede 91 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt.

Holder ikke »Vi har i DS Håndværk & Industri længe forsøgt at gøre opmærksom på problemet med dårlige internetforbindelser i yderom-

råderne. Mobildækning er også er problem i disse områder – også til stor gene for erhvervslivet. Mobiltelefonen er i dag et arbejdsredskab, og virksomhederne går glip af ordrer og opgaver, når kunderne ikke kan komme igennem,« siger udviklingschef Steen Hoeck Klausen i DS Håndværk & Industri og fortsætter: »Meget arbejde i håndværksvirksomhederne klares i dag på en telefon eller iPad. Her indrapporterer man aftaler med kunderne, materialer og registrerer timer. Hvis ikke der er en ordentlig internetforbindelse eller mobildækning kan håndværkeren være nødt til at køre rundt, indtil han finder en ordentlig forbindelse.

Nogle håndværksvirksomheder dropper derfor de digitale løsninger - det holder ikke. Vi bruger i Danmark mange penge på at investere i motorveje, men vi halter bagefter på den digitale infrastruktur.« Forsyningspligt Han hilser det derfor velkommen, at Dansk Folkeparti og de konservative nu forlanger, at ordentlig mobildækning bliver omfattet af den generelle forsyningspligt. På samme måde som der gælder en forsyningspligt i forhold til elforsyning og fastnettelefoner. »I sidste ende handler det om arbejdspladser. Dem er der i forvejen ikke for mange af i yderområderne, og hvis virksomhederne skal kunne leve op til målsætninger om udvikling, konkurrence og innovation og alle de andre plusord, som skiftende regeringer bryster sig af at være så optaget af, så er mobil- og internetdækning faktisk et minimumskrav,« siger Steen Hoeck Klausen.

Af Jens Holme

Bedre mobildækning og bredbånd på vej Kommunerne får mulighed for at låne til flere mobilmaster, og en fond skal muligvis være med til at sikre bred­ bånd og bedre mobilfrbindelser.

Gulerod og pisk er blandt de midler, politikerne på Christiansborg overvejer at tage i anvendelse for at sikre landets yderområder stabile bredbåndsforbindelser og bedre mobildækning.

En lånepulje på 50 millioner kroner har således givet otte provinskommuner krudt i kommunekassen til forbedringer. Borgere og erhvervsliv i Næstved, Odsherred, Slagelse, Lolland, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Herning kan dermed se frem til hurtigere internet og bedre mobilsignaler - i hvert fald i visse områder af kommunerne.

Og som et led i Vækstpakken 2014 har regeringen med opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti besluttet at fordoble lånepuljen til forbedring af bredbånd og mobildækning i yderområderne for 2015-2016 til 100 millioner kroner.

Amerikansk model Hvis det står til De Konservative og Dansk Folkeparti, skal der imidlertid benyttes tvang for sikre bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i udkantsområderne.

Den konservative it-ordfører, Brian Mikkelsen, vil især se på den amerikanske model, hvor teleselskaberne indbetaler et gebyr til en fond, som kommunerne eller teleselskaberne kan søge penge fra for at få installeret bedre dækning i udkantsområder. »Jeg synes, det lyder som en kreativ løsning, som jeg godt kan overveje at foreslå erhvervsministeren, for det vil gøre, at selskaberne solidarisk er med til at dække de udkantsområder, som der ikke er penge i,« siger Brian Mikkelsen til DR Nyheder.

Teleselskaber er skeptiske Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer mener, at den danske model på teleområdet er fin, men der er plads til forbedring, og den er allerede i gang. »Nu kan vi samarbejde med kommunerne om at skabe bedre mobildækning. Det skal vi afprøve og ud-

vikle. Ved at samarbejde konstruktivt, kan vi nå meget længere,« siger Jakob Willer.

Teleanalytiker hos konsulentvirksomheden Netplan, Torben Rune er dog mere skeptisk over for, om mobildækningen bliver bedre i fremtiden, fordi det er de private teleselskaber, som sørger for mobildækningen. »Teleselskaberne sørger selvfølgelig kun for mobildækning de steder, hvor de kan tjene penge på det.

Langt væk fra de store byer, ude ved kysterne og inde på de jyske heder, er der ingen mobildækning, og det kommer der selvfølgelig heller ikke, medmindre der kan tjenes penge på det,« siger Torben Rune.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, understreger dog, at kommunerne også har et ansvar. Odsherred kommune havde indtil efteråret 2013 en politik om at begrænse antallet af mobilmaster i kommunen. Men den politik er nu lagt på hylden, så der er mulighed for et konstruktivt samarbejde mellem telebranchen og kommunen om at få mobildækningen ud til yderområderne.

Forbud i Danmark Dårlig dækning på mobilen kunne muligvis løses med et snuptag ved at installere en signalforstærker. Det er en lille boks man kan installere i huset eller på arbejdspladsen, som forstærker signalet til telefonen.

Men teleselskaberne i Danmark vil ikke tillade signalforstærkere. »De går ind og forstyrrer det øvrige mobilnet,« siger presseansvarlig i Telia, David Engstrøm.

Men i Sverige vil Telia og de øvrige teleselskaber godt tillade godkendte signalforstærkere, som er i en kvalitet, hvor de ikke forstyrrer mobilfrekvensen. »Teleoperatørerne giver tilladelse til den enkelte, som ansøger om at installere en signalforstærker,« siger Mats Nertlinge, som er leder af den svenske antennevirksomhed Macab. »Der findes i dag modeller til omkring 10.000 svenske kroner, som ikke går ind og forstyrrer de andre operatørers frekvenser,« tilføjer han.

Som reglerne er nu, får man herhjemme en bøde på 10.000 kroner hvis man anvender en ulovlig signalforstærker, og gentager det sig kommer bøden op på 15.000 kroner.

Også de regler vil de konservative og flere andre partier i Folketinget have set nærmere på.

DS-bladet nr. 8 2014 | 9

NYHED

København vedtager SMV-venlig udbudspolitik I alt ni initiativer skal gøre det nemmere for små og mellemstore varsomheder at få ordrer fra kommunen.

Københavns borgerrepræsentation har netop vedtaget en række initiativer, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for små og mellemstore lokale virksomheder at være med i kampen om de hundredvis af opgaver som kommunen udbyder hvert år.

Ganske vist vinder SMVerne – defineret som virksomheder med færre end 50 ansatte – ifølge kommunens egne tal over 40 procent af alle udbudte aftaler, men andelen skal højere op. »Udgangspunktet er med andre ord godt, men en forudsætning for, at andelen øges er, at de byder. Derfor har vi fokus på at gøre det muligt og attraktiv for SMVerne at byde med,« siger overborgmester Frank Jensen til dagbladet Licitationen. »Det er vigtigt for væksten i København, at SMVerne vokser. Vi har brug for flere job i København, og vi ved konkret, at meget af jobskabelsen ligger i SMVerne,« siger han.

Borgerrepræsentationen har derfor vedtaget ni forslag, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe på tværs af kommunens forvaltninger. Arbejdsgruppen blev nedsat sidste efterår for at komme med bud på, 10 | DS-bladet nr. 8 2014

hvordan kommunen kan understøtte, at der benyttes lokal arbejdskraft og lokale virksomheder inden for lovgivningens rammer.

Hovedpunkterne i planen Der skal ryddes op i udbudskrav, så kravene bliver så få som muligt, og særligt SMV-venlige udbud skal markeres. Forvaltningerne forpligtes samtidig til at tilrettelægge udbud, så markedspotentialet udnyttes, og de skal foretage en konkret vurdering af mulighederne for deltagelse af SMVere.

Kommende udbud og forventede udbudsområder skal offentliggøres tidligere.

Det vil give mere tid for virksomhederne til at forberede sig og give bedre mulighed for at danne konsortier. Mulighederne for konsortiedannelse skal i øvrigt understøttes, blandt andet ved at kommunen faciliterer netværk mellem virksomheder og afholder information og kurser om konsortiedannelse.

Uhyre positivt »Det er uhyre positivt, at kommunen fokuserer så meget på det og selv ser nødvendigheden af SMV-venlige udbud. Det er vigtigt at give mulighed for, at alle kan byde,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen til Licitationen.

Lars Magnus Christiansen har støttet Kjøbenhavns Haandværkerforening i for-

handlingerne med kommunen om de nye regler. Han hæfter sig ved, at kommunen lægger op til at styrke informationen til virksomhederne om de kommunale udbud. »Københavns Kommune er en kæmpe indkøber, og det kan være svært at hitte hoved og hale i de mange udbud fra forskellige forvaltninger. Hvis man skal byde med, skal man kunne finde udbuddene. Det lyder ret banalt, men det er afgørende betydning,« påpeger Lars Magnus Christiansen.

Han noterer også med tilfredshed, at man lægger op til at udbyde opgaver i god tid og give lang deadline. »Det giver tid til dialog mellem kommunen og de bydende. Virksomhederne får tid og mulighed for at spørge ind til forhold i udbudsmaterialet, og det vil højne kvaliteten af tilbuddene og minimere risikoen for fejl.« Bløde værdier Lars Magnus Christiansen efterlyser i øvrigt, at kommunen i sine udvælgelseskriterier ikke alene vægter pris, men også har fokus på bløde værdier som eksempelvis virksomhedernes lærlingepolitik.

Det mener overborgmester Frank Jensen imidlertid allerede er tilfældet. Ifølge overborgmesteren har kommunen stor fokus på at skabe praktikpladser og har formuleret en udbudspolitik, der netop giver mulighed for at vægte virksomhedernes sociale profil.

Det kommende nye fængsel på Falster er tegnet af C.F. Møllers tegnestue.

Fagentrepriser fik budgettet til at passe Storentrepriser afløst af fag­ entrepriser og yderligere opdeling i underentrepriser ved bygning af nyt fængsel på Falster.

Efter en længere proces med beskæring og justering af projektet og brug af fagentrepriser i stedet for storentrepriser er det lykkedes Kriminalforsorgen at bringe udgifterne til det kommende statsfængsel på Nordfalster i overensstemmelse med budgettet på godt en mia. kroner, som Folketinget har bevilget.

INFOMØDE KLOAKMESTER 8. SEP. 2014 KL. 18.30 GVS-MESTER DEN 9. SEP. 2013 KL. 18.30

Det fortæller Erik Bang, kontorchef i Kriminalforsorgens Anlægsenhed, til Licitationen – Byggeriets Dagblad - i forbindelse med, at man har udpeget vindere af de resterende fagentrepriser. »På nær sikringsentreprisen er vi nu i mål med alle entrepriser og har dermed et billede af den samlede økonomi. Vi kan konstatere, at det er lykkedes at matche udgifterne med budgettet. Alle tiltag med justering af indhold og opdeling i flere entrepriser har dermed båret frugt,« siger Erik Bang til Licitationen.

Kriminalforsorgen besluttede sidste sommer at annullere den første udbudsrunde med seks storentrepriser, fordi det

samlede licitationsresultat lå langt højere end budgettet. Siden fulgte en proces, hvor hele projektet blev gennemgå og justeret.

Samtidig blev byggeriet i stedet udbudt i 15 fagentrepriser, hvoraf enkelte entrepriser undervejs er blevet splittet op i endnu mindre enheder for at få tilstrækkeligt med tilbud.

Erik Bang betragter processen som en succes. Ikke bare er det lykkedes at tilpasset udgifterne til budgettet. Den har også bragt et bredt ansøgerfelt med også mindre virksomheder ind i kampen om opgaverne.

Fængslet med plads til 250 indsatte skal stå færdig i slutningen af 2016 og afløse det 150 gamle statsfængsel i Vridsløselille.

AUTORISATION

SOM KLOAKMESTER OG GVS-MESTER Mulighed for aftenhold på kloakmesteruddannelsen og/eller fjernundervisning. GVS-mesteruddannelsen, undervisning 2 dage om ugen.

>> OPSTART I EFTERÅRET SE DATO PÅ LEARNMARK.DK/AMU

DS-bladet nr. 8 2014 | 11

KORT NYT

Omsætningen falder i vvs-branchen

Det spirende opsving i byggebranchen kan ikke mærkes i vvs-branchen, hvor omsætningen i først kvartal af 2014 var lavere end i samme periode af 2013. Omsætningen faldt med 75 millioner kroner til 4,0 milliarder – svarende til et fald på 1,9 procent.

Den samlede bygge- og anlægsbranche oplevede derimod en aktivitetsfremgang på knap tre procent i første kvartal 2014. En mild vinter og stormskader har haft stor effekt på aktiviteten i den samlede bygge- og anlægsbranche, men mindre effekt på installationsbranchens aktivitet.

Værre endnu ser det ud, hvis man ser på udviklingen fra 2008 til 2013. Landets el- og vvs-virksomheder omsatte i 2008 for 53,61 milliarder kroner. Sidste år 42,86 milliarder kroner.

Efter et skuffende 2013, hvor omsætningen faldt forholdsvist markant i installationsbranchen, var det forventet, at 2014 ville byde på fremgang. Det overraskende fald betyder, at det spirende opsving i dansk og international økonomi endnu ikke har forplantet sig til installationsbranchen.

Flere jobs til metalarbejdere Ifølge en ny prognose fra Dansk Metal vil den samlede industri-beskæftigelse stige med op til 4000 personer i 2014. Ifølge Danmarks Statistik var stigningen på 1.700 personer i årets første kvartal. Det er særligt smede, svejsere og industriteknikere, der er i høj kurs.

Særligt virksomheder i Midt- og Nordjylland beder Dansk Metal om hjælp til at finde nye medarbejdere.

Industrien i dårligt humør Humørbarometeret for danske industrivirksomheder nåede et nyt lavpunkt i juli, hvor indikatoren for virksomhedernes form ifølge Danmarks Statistik styrtdykkede til minus 13 fra minus 7 i juni. Det er det laveste niveau siden 2009.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er der sket en opbremsning i industrien.

Det kan skyldes, at verden i øjeblikket er ramt af flere konflikter i bl.a. Ukraine, Israel/Gaza og Syrien.

12 | DS-bladet nr. 8 2014

Færre vil i lære

Inden for de uddannelser, som hører under kategorien bygge- og anlæg, er der fra 2011 til 2013 sket et markant fald i elever, der har været igennem deres grundforløb og har en praktikplads på hånden.

Antallet er faldet med over ti procent – fra 5136 i 2011 til 4507 elever i 2013. Det viser en opgørelse, som Undervisningsministeriet har lavet for Avisen.dk. En af de mest berørte faggrupper er murerne. Antallet af murere, der har færdiggjort deres grundforløb og har en praktikplads, er faldet med omkring 25 procent fra 2011 til 2013. På vvs-energiuddannelsen er faldet ca. 10 procent.

Efterspørgsel på lokal toldservice Da Business Horsens for godt et år siden indgik en aftale med Håndværksrådet, der gav det lokale erhvervsråd myndighed til at udfærdige toldpapirer, de såkaldte ATA-Carnet’er, var man ikke klar over, at behovet var så stort, fastslår erhvervschef Torben Busk fra Business Horsens over for Horsens Folkeblad.

Når en virksomhed skal have varer med til fx en messe i Norge, eller smeden fylder sin varevogn med værktøj for at arbejde i Oslo, skal de begge have toldpapirerne i orden. I dag klarer Business Horsens den opgave.

I alle de tilfælde, hvor en virksomhed bevæger sig udenfor EU med varer eller værktøj, kræver det toldpapirer.

Blandt nærmarkederne er hverken Norge eller Schweiz medlemmer af EU. Specielt i Norge er der mange messer og udstillinger i august og september, og Business Horsens kan også mærke, at mange danske håndværkere har jobs i olielandet mod nord.

Flere vil være installatører 290 er blevet optaget på studierne til energi-teknolog, elinstallatør og vvs-installatør, og installationsbranchens tre videregående uddannelser optager således syv procent flere studerende i år i forhold til sidste år.

Den største stigning er sket blandt vvs-installatører, hvor optaget af 62 studerende udgør en stigning på 17 procent.

El-installatørerne er flest i antal – 120 – en stigning på 7,1 procent.

Stigningen i antallet af optagne på installatøruddannelserne i år sker efter et stort fald i optaget på de tre uddannelser sidste år – fra 366 studerende i 2012 til 271 studerende i 2013.

Erhvervslicens afskaffes

Pris til Energicentralen i Bjerringbro

Viborg Kommune har på vegne af Energicentralen i Bjerringbro modtaget prisen som årets varmepumpeby i Europa 2014.

Hæderen som årets varmepumpeby blev for nyligt overrakt ved et arrangement i Berlin af European Heat Pump Association – en organisation for den europæiske varmepumpeindustri. Siden er prisen givet videre til Energicentralen, hvor gæster fremover vil kunne se den udstillet.

Det præmierede anlæg er Grundfos’ og Bjerringbro Varmeværks fælles energicentral, som udnytter overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme i Bjerringbro via store varmepumper. I sommerperioden gemmes kølevarmen i gamle vandboringer, som så kan bruges til opvarmning i vinterhalvåret.

Projektet har vundet hæderstitlen, da det repræsenterer et godt eksempel på nyskabende brug af varmepumper og en god model for partnerskaber mellem virksomhed og lokalsamfund.

Som led i forliget om regeringens vækstplan, der blandt andet har til formål at reducere omkostningerne for erhvervslivet, afskaffes erhvervsvirksomheders forpligtelse til at betale licens fra den 1. januar 2015. Det samme gælder radio-/tv-forhandlernes pligt til at indberette salg mv. af licenspligtige apparater.

Afskaffelsen af erhvervslicensen finansieres af effektiviseringskrav til DR og de regionale TV 2-stationer.

God uddannelse men ikke i skolen Europa-Kommissionen har i de seneste år arbejdet for at gøre en uddannelse taget i ét EU-medlemsland anderkendt i alle andre EU-medlemslande. Et Eurobarometer har nu undersøgt, hvordan det står til. Undersøgelsen har modtaget 28.000 besvarelser, dækker alle 28 medlemslande og spørger ind til EU-borgernes holdninger til mange forskellige aspekter af deres uddannelse.

Igennem hele rapporten bliver Danmark fremhævet som et af de lande, hvor uddannelsessystemet fungerer bedst.

Også på spørgsmålet om, hvor vidt ens uddannelse har givet de fornødne kvalifikationer til at finde et passende arbejde, ligger Danmark i front med Sverige, Tyskland og Østrig.

Omvendt ser det ud, når man spørger danskerne, om de mener at deres skoleuddannelse har været god. Her ligger Finland og Letland i top, hvorimod Danmark ligger på en suveræn sidsteplads.

Rosenberg Ventilation udvikler og producerer energivenlige ventilationsløsninger af høj kvalitet Rosenberg Ventilation repræsenterer mange års erfaring og ekspertise inden for ren luft til industri og bolig: • Industriventilationsanlæg • Spånsugningsanlæg • Centralstøvsugningsanlæg • Boligventilation • Aspirationsanlæg Hos os bliver De serviceret af kompetente specialister og fagfolk, der ved alt om driftssikkerhed og miljøkrav.

Assensvej 480 | 5642 Millinge | Telefon 62 68 11 33 www.rosenbergventilation.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 13

OFFSHORE OG MARINE

Af Sanne Wittrup, Ingeniøren

Udsigt til vækst af historiske dimensioner Den danske offshore-branche forventer at fordoble beskæf­ tigelsen de næste fem år, men antallet af underleverandør­ virksomheder forventes at blive mindre.

14 | DS-bladet nr. 8 2014

De 500 store og små virksomheder i off­ shore-branchen forventer vækst de kommende år. Ifølge en kortlægning fra Region Syddanmark fra sidste år forventer branchen – som både omfatter virksomheder inden for olie-gas og virksomheder, der arbejder med vind- og bølgekraft – næsten en fordobling i antallet af beskæftigede frem mod 2020.

I 2012 arbejdede der 27.000 personer i branchen, og i 2020 forventer man, at antallet er vokset til 50.000.

Virksomhederne, der udgør en broget skare af få store og mange mindre virksomheder, er især koncentreret omkring

Esbjerg – hvor alene 250 af dem har til huse omkring Esbjerg Havn. Det er også her, vi finder vidennetværket Offshoreenergy. dk med 300 virksomheder, hvis formål er at samle og styrke sektoren omkring fremtidens udfordringer.

Direktør for netværkets olie-gasdivision Johannes Kromann Bie er ikke i tvivl om, at olie-gas-aktiviteterne igen er oppe i samme gear som før finanskrisen samtidig med, at mange af de traditionelle underleverandører til oliebranchen begynder at kigge på de synergier, der er med off­ shore-vindkraftbranchen. »Begge steder er der jo tale om stålkon-

Offshore-branchen er i vækst og flere små og mellemstore virksomheder kan komme med på toget, hvis de forstår at samarbejde.

Hvis branchen ikke har succes med at reducere omkostningerne ved offshore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil markedet forsvinde. Og det samme vil de virksomheder, der arbejder med offshore-vindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

struktioner, der skal designes, fabrikeres, males, installeres og drives. Samtidig ved alle jo, at offshore-vind skal bringes ned i pris, så der er virkelig muligheder for, at underleverandører i de to brancher kan være med til at finde synergier og nye innovative løsninger for begge forretningsområder,« siger han til Ugebladet Ingeniøren.

Tænk ud af boksen Samme behov og potentiale for nye, anderledes løsninger ser Johannes Kromann Bie nemlig også komme på olie-gas-området, hvor små, marginale oliefelter presser økonomien: »Jeg mener, at danske underleverandører sammen med vidensinstitutioner og myndigheder bør beslutte sig til at tænke ud af boksen og helt forfra – og udvikle et nyt koncept for en installation til marginale felter. Det kunne være en ‘Subsea Light’, altså en enkel og billig undervandsinstallation, der egner sig til de beskedne vanddybder, vi har i Nordsøen,« siger han og tilføjer, at vi netop i Danmark har tradition for den slags samarbejder og derfor vil kunne løfte opgaven.

Ifølge føromtalte kortlægning af branchen er det udvinding og industriel produktion, der beskæftiger flest personer i olie-gas-sektoren og industrivirksomheder i vind-bølge-afdelingen.

Fra ankre til pumper og viden Virksomhederne leverer for eksempel borehoveder, rør og fittings, stålkonstruktioner, pumper og ventiler, robot og automatikudstyr, coating og overfladebehandlinger, undervandsdele som ankre, rørledninger og spoler samt procesudstyr.

Her finder vi for eksempel virksomheder som Emco Controls, Semco Maritime, VSB Stålmontage, SubCPartner, Promeco, Hydraflex, Welltec og Bladt Industries.

Sidstnævnte producerer både stålfundamenter til vindmøller og platformsdele til olie-gas-sektoren. I øvrigt er halvdelen af de 500 virksomheder i offshore-branchen leverandør til begge sektorer.

Videnservice beskæftigede 21 pct. eller 2.500 personer ud af arbejdsstyrken i oliegas-sektoren i 2012, hvor Rambøll Olie & Gas er den helt store spiller. De sidste 1000

var beskæftiget inden for offshore-vindog bølgekraft.

Det antal forventes at stige kraftigt frem til 2020 for begge sektorer: til over 4000 for olie-gas og 2500 for vind- og bølgekraft.

Konkrete eksempler på videnservice i vind-bølge-sektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne.

Samarbejde er vejen frem Som nævnt består underleverandørskaren af cirka 25-30 større og mange mindre virksomheder. Og derfor er administrerende direktør for Offshoreenergy.dk Morten Basse ikke i tvivl om, at der skal ske en konsolidering blandt de mindre, men meget dygtige virksomheder: »Små danske virksomheder, som samlet set sidder på rigtig stor erfaring inden for netop offshore-vindkraft i hele værdikæden, er oppe mod store koncerner – især i udlandet. Så de er nødt til at gå sammen for at kunne begå sig,« siger han og forudser, at antallet af CVR-numre vil være reduceret betydeligt om fire-fem år.

Men han er også skarp på, at hvis branchen ikke har succes med at reducere omkostningerne ved offshore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil markedet forsvinde. Og det samme vil de virksomheder, der arbejder med offshorevindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

Selskaber tager det fulde ansvar Også blandt de i dansk sammenhæng større virksomheder mærker man presset for samarbejde.

Semco Maritime og Rambøll Olie & Gas har for nylig indgået en femårig rammekontrakt med Hess Danmark om levering af alt fra ingeniørydelser, indkøb, kvalitetssikring og offshore-bemanding – til det fulde projektansvar for nye byggeprojekter til olieselskabets platforme ved Syd Arne-feltet.

Selskaberne kalder selv aftalen banebrydende, fordi det er første gang, en sådan ordre er udbudt på dansk område, og første gang, at de to selskaber indgår så forpligtende en aftale med hinanden:

»Vi kan se, at der kommer flere og flere udbud i udlandet af meget store og komplekse opgaver, hvor udbyderen kræver, at byderen tager et stort ansvar. Det kan vi kun klare, hvis vi går sammen,« siger adm. direktør i Semco Maritime Steen Brødbæk.

Han er i øvrigt ikke i tvivl om, at der vil være en olie-gas-sektor langt ind i fremtiden med de rigtige teknologiske løsninger og en målrettet satsning på at forøge indvindingsgraden, der i 2011 lå på 27 pct.

Hvert procentpoint vil med en uændret oliepris øge produktionsværdien med over 50 milliarder kroner.

Brødbæk peger også på, at regeringen netop har annonceret, at man nu vil udarbejde en langsigtet olie- og gasstrategi for Nordsøen.

Bølgekraftvirksomheder indgår i Offshoreenergy.dk’s netværk på linje med vindkraften. Centret har for nylig afholdt den første samlede event for hele forsyningskæden i bølgekraftsektoren. Her mødtes 70 opfindere, udviklere, producenter og underleverandører for at gøre status på det foreløbige arbejde med bølgekraft.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 15

OFFSHORE OG MARINE

Af Jens Holme

Vind-virksomheder kigger mod nord og syd Det var vindmølleparken her ved Anholt, der bragte virksomhederne i Djurs Wind Power sammen, og foreløbig har samarbejdet være en succes.

Virksomhederne i DJURS Wind Power er fuld gang med nye aktiviteter efter succesfuldt samarbejde omkring Anholt Havmøllepark.

I løbet af analysearbejdet har hurtig adgang til markedet vist sig at være et stærkt og afgørende konkurrenceparameter. Fra Djursland er der kort vej til Norge. Materialer og gods kan udskibes via Grenaa Havn, med Norlines, som har ugentlig afgange, og personale via Aarhus Lufthavn, hvorfra der flyves direkte.

Siden december måned 2013 har 11 virksomheder arbejdet målrettet mod at undersøge det norske marked. Hver for sig og sammen i DJURS Wind Power. Som en samlet enhed tages der nu et spadestik dybere, når potentielle samarbejdspartnere skal besøges og norske områder vurderes. »Vi har været på det norske marked i flere år, men sammen med de andre virksomheder i DJURS Wind Power kan vi nå andre dele af markedet,« siger direktør Brian Basse, Aalsrode Smede og Maskinfabrik A/S. For andre er det en fælles fokuseret indsats, sammen med et stort markedspotentiale, der gør indsatsen attraktiv. I den del af Norge vi skal besøge, forklarer direktør Lars Bager, LB Consult A/S, forventes der en eksplosiv udvikling. Der skal bygges huse og der skal bygges større anlæg – og der mangles ingeniører.

Kontor på Rømø DJURS Wind Power blev etableret for at tilbyde optimale løsninger i forbindelse med etableringen af Anholdt Havmøllepark. Siden er der indgået ordrer med netværkets medlemmer for over 450 mio. kr.

Netværket er unikt, fordi det består af godt 30 lokalfunderede virksomheder, der med flere end 1500 medarbejdere til sammen er et stærkt kort, når det gælder tiltrækning og udførelse af opgaver.

Djursland-netværket åbnede sidste år kontor på Rømø Havn, som er udpeget som servicehavn for den tyske havvindmøllepark Butendiek. Tilstedeværelsen på Rømø har allerede kastet de første ordrer af sig, og flere vil følge.

16 | DS-bladet nr. 8 2014

Parat til tunnelprojekt Endnu et fokusområde er anlægsprojektet omkring Rødby-Femern-forbindelsen. Al-

lerede sidste år var medlemsvirksomhederne i DJURS Wind Power på første studietur til Lolland, hvor de første kontakter blev skabt.

Fra den 1. januar 2015 har DAVAI A/S lejet kvadratmeter i umiddelbar tilknytning til det store projektområde. »Vi fokuserer på underleverandøropgaver indenfor smedeområdet, men også på de særlige kompetencer, vi har med os fra Anholt Havmøllepark. Derfor er vi også klar med opbygning af camps og den samlede catering, der hører dertil,« siger direktør Kim Brüld Olesen, DAVAI A/S. »Opgaverne i tilknytning til Femernforbindelsen er store og mange, og det kræver et stort netværk og partnere der er vant til at samarbejde – det kan vi i DJURS Wind Power, så vi glæder os til at være til stede på pladsen,« tilføjer direktøren.

DAVAI A/S er ikke den eneste DJURS Wind Power virksomhed, som er til stede ved byggepladsen. Udlejer af de nye lokaler er et andet DJURS Wind Power–medlem: DS Flexhal.

På de hjemlige strøg arbejdes tæt sammen med den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy, som netop har etableret sig i Grenaa på grund af netværket.

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CEmærke deres produkter fra 1. juli 2014.

En annonce, der rammer midt i skiven Efter flere år med stagnation og modgang er der igen gang i produktion og investeringer hos DS-bladets læsere.

Det er nu, du kan trænge igennem med tilbud om nye produkter, indkøbsmuligheder, leveringsaftaler og andre vigtige informationer.

Med en annonce i DS-bladet – der efter 1. september hedder Bladet Arbejdsgiverne – opnår du direkte kontakt til ejeren/direktøren og andre ledende medarbejdere, der træffer endelige beslutning om indkøb og valg af leverandører.

Nr. 9 udkommer den 24. september med deadline 8. september med tema om vedvarende energi.

Nr. 10 udkommer den 22. oktober med deadline 6. oktober og sætter fokus på køl, ventilation og vvs.

Nr. 11 udkommer den 19. november med deadline 3. november Nr. 12 udkommer 17. december med deadline 1. december

Forløbet henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Kursusrækkefølgen består af otte AMU-mål, og alle modulerne varer ialt 30 kursusdage.

Der udstedes bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.

Den anbefalede rækkefølge er at starte med modul 1 og tage modulerne fortløbende.

Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis efter hvert enkelt kursus.

Vi starter igen 15.09.14.

FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning • MIG-svejsning • § 26 BLIV CERTIFICERET INDENFOR ALUMINIUMSSVEJSNING

Se mere på www.amu-fyn.dk.

kontakt vores annoncechef Anita Rasmussen ar@mediapunktet.dk eller tlf. 51 17 14 24.

bladet

Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk DS-bladet nr. 8 2014 | 17

OFFSHORE OG MARINE

Nis Bjerring: »Vi har bevidst fulgt en strategi, der gør os i stand til at indgå i projekter med vore kunder. I stedet for at blot at få nogle tegninger udleveret, vil vi gerne ind tidligere.«

KAMI satser på flere af de svære opgaver Den sydfynske virksomhed har organisatorisk og med certi­ fikater gearet sig til at kunne levere komplette løsninger med høje kvalitetskrav til bl.a. offshore

18 | DS-bladet nr. 8 2014

Af Jens Holme

Faaborg-virksomheden KAMI er fast besluttet på at udvide sine kompetencer og kundeunderlag til nye brancher og nye markeder. Lige nu er leverancer til offshore og Norge i fokus. De fem ejere – hvoraf de tre er aktive i virksomheden – følger en udviklingsplan, der skal få virksomheden op på et højere niveau.

KAMI har lidt flere end 30 medarbejdere herhjemme, fordelt på to adresser i udkanten af Faaborg og producerer i rustfrit stål, sort jern og aluminium. Desuden har virksomheden en lille ingeniørvirksomhed, Cotech, med to medarbejdere. Uden for landets grænser har KAMI en afdeling i Seattle i USA med 15 medarbejdere.

De tre aktive ejere, der udgør virksomhedens direktion, Claus E. Eskildsen, Pe-

ter Billum-Jensen og Nis Bjerring, holder fast i, at KAMI fortsat skal være en ren underleverandørvirksomhed for at bevare den størst mulige fleksibilitet og give kunderne leveringssikkerhed.

Bevidst strategi »Vi siger naturligvis ikke nej til de enkle opgaver, men vi har bevidst fulgt en strategi, der gør os i stand til at indgå i projekter med vore kunder. I stedet for blot at få nogle tegninger udleveret, vil vi gerne ind tidligere,« forklarer Nis Bjerring, direktør for kvalitet og salg og fortsætter: »Med vores ingeniørselskab i ryggen kan vi være med hele vejen fra planlægning til installation. Der er nærmest ikke nogen opgave, vi ikke kan påtage os, og med de kompetencer, vi har, vil vi gerne med ind og formulere løsningen med kun-

den, så vi sikrer, at det bliver den bedst mulige i forhold til behovet. Hverken for meget eller for lidt.« Godkendt på højt niveau For at forberede sig på at kunne tage nye og mere komplicerede opgaver ind er KAMI netop blevet godkendt til at kunne CE-mærke stålkomponenter i aluminium, rustfrit og sortjern i den høje udførelsesklasse 3 – også ingeniørselskabet Cotech er kommet ind under EN 1090 certificeringen. Foruden EN 1090 certificeringen er KAMI blevet certificeret efter kvalitetsstyringssystemet DS/EN ISO 3834, der er offshore relateret og i øvrigt er en stor del af EN 1090 systemet. »Det kan måske lyde paradoksalt, eftersom vi faktisk ingenting gør i bygningsstål. Men vi får forespørgsler ind ad døren, hvor der på forhånd stilles krav om udførelsesklasse 3. Forespørgslerne kommer bl.a. fra vindindustrien, og det er vores vurdering, at den er nødvendig, hvis vi vil udvide vores leverancer til offshore-branchen,« siger Nis Bjerring.

For yderligere at sætte streg under, at KAMI kan give sig i kast med svære opgaver og har orden på kvalitet og organisation, gennemgik virksomheden sidste år en ISO 9001-certificering.

Som et eksempel på den type af projekter, KAMI gerne vil indgå i, nævner Nis Bjerring, at KAMI for nylig blev bedt om at konstruere og tegne nogle rammer til at installere offshore udstyr på. Derefter påtog KAMI sig at få designet godkendt hos Det Norske Veritas. Senere fik KAMI en andel af ordren på at producere rammerne

og fik endnu engang det færdige resultat godkendt af Veritas. »Det er sådan, vi gerne vil arbejde og opnå den størst mulige synergi mellem ingeniørselskab og produktion. Tidligere arbejdede de to enheder KAMI og Cotech meget hver for sig. Det vil vi gerne promovere noget mere og skaffe arbejde ad begge indgange.« Ros og ris til klynge KAMI er medlem af Fyns Maritime Klynge, et netværk for virksomheder, der bredt set har interesser inden for offshore og den maritime sektor og direkte adspurgt om projektet udtaler Nis Bjerring: »Vi har været med i snart to år og brugt rigtig, rigtig lang tid på klyngearbejdet. Vi har gennem netværket fundet et par gode samarbejdspartnere. Det ene projekt med den ene af samarbejdspartnere ville ikke være gennemført, hvis ikke KAMI havde været involveret.

Det er altid en afvejning hvad man skal bruge sin tid på – og man skal være indstillet på at bruge rigtig meget tid på netværksog klyngearbejde, hvis det skal give noget afkast. Vi er meget aktive i klyngen og har derfor stillet nogle forbedringsforslag til Udvikling Fyn, der står bag netværket, så vi håber naturligvis på meget mere afkast af netværket over tid.« Satser på Norge Næste led i KAMIs udviklingsplan er ifølge Nis Bjerring at se ud over landets grænser. Virksomheden gør klar til et fremstød i Norge. »Vi mener, at vi har de rigtige kompe-

tencer til at komme ind på det marked. Det bliver sikkert ufattelig svært, men det skal prøves. Vi har haft et par workshops, hvor vi skulle lave noget præsentation af firmaet.

Det har været en udmærket proces, hvor en af opgaverne var at få præciseret, hvad der er det unikke, vi kan. At kunne highlighte vores kompetencer og berettigelse overfor nye kunder får vi brug for, når vi står over for mulige nye kunder i Norge, som slet ikke kender os – og i øvrigt har masser af leverandørmuligheder at vælge imellem,« fastslår Nis Bjerring.

Miljø i fokus Desuden har KAMI valgt at blive medlem af MiljøForum Fyn. Dermed håber KAMI at gøre sig mere synlige overfor potentielle kunder indenfor marine- og offshore industrien. »Vi kan mærke et stigende pres fra nye kunder med hensyn til vores miljøindsats.

Derfor valgte vi at melde os ind i netværket MiljøForum Fyn og i marts 2014 afsluttede vi vores første miljøredegørelse,« siger partner Peter Billum-Jensen og tilføjer: »Miljøredegørelsen kan vi nu fremvise til potentielle kunder samt vores eksisterende kunder når vi bliver spurgt til vores miljøindsats. I tillæg har vi via MiljøForum Fyn fået fokus på vores energiudgifter og har igangsat initiativer på begge vores matrikler for at optimere på strøm- og varmeforbruget. I forhold til økonomi og reducerede driftsomkostninger forventer vi os meget af disse tiltag.«

DS-bladet nr. 8 2014 | 19

OFFSHORE OG MARINE

Af Jens Holme

Fyn vil være maritimt kraftcenter

Lindø Industripark på arealerne efter det tidligere Odense Stålskibsværft er ved at udvikle sig til et nationalt kraftcenter for offshore-vindindustrien.

Flere end 80 virksomheder har tilsluttet sig Fyns Maritime Klynge siden staren i 2013. I klyngen arbejder man målret­ tet mod nye innovationssam­ arbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Et bredt udvalg af virksomheder og uddannelsesinstitutioner på Fyn er gået sammen om at tage kampen op med bl.a. Esbjerg om at blive førende inden for offshore og maritim udvikling.

I begyndelsen af 2012 søsattes Fyns Maritime Klynge med det formål at understøtte fynske maritime virksomheders udvikling og forretningsmuligheder. Blandt initiativtagerne var søfartsskolen SIMAC i Svendborg, Syddansk Universitet, Udvikling Fyn og Ryslinge Innovationshøjskole.

Og den ide skulle vise sig at være vældig god. I hvert fald har Fyns Maritime Klynge opnået støtte fra Syddansk Vækstforum og EU´s Socialfond. Dette giver et økonomisk grundlag for, at man frem til 20 | DS-bladet nr. 8 2014

udgangen af i år kan skabe værdi og forretningsudvikling for såvel eksisterende som fremtidige deltagere af klyngen.

Den maritime klynge består i dag af godt 80 både store og små virksomheder, som bl.a. samarbejder gennem forskellige typer af udviklingsgrupper. På møderne brainstormes, og ideer bliver til nye forretningsmuligheder inden for bestemte temaer bl.a. konstruktion og materialer, maritim support og rådgivning, skibsbygning samt offshore service.

Virksomhederne i klyngen repræsenterer det maritime erhverv bredt og omfatter værfter, havne, rederier, udstyrsproducenter, rådgivere og underleverandører.

Lindø som omdrejningspunkt Den maritime klynge har tilholdssted i Lindø Industripark, som er på vej til at udvikle sig til et nationalt kraftcenter inden for offshore-vindindustrien.

Da Lindøværftet for et par år siden måtte dreje nøglen om, så det sort ud for det maritime Fyn, men i dag er historien en anden. Flere end 70 virksomheder har indtaget det gamle værftsområde og 1300

mand er dagligt beskæftiget. Dertil kommer at større opgaver i perioder medfører endnu flere job og afledte effekter.

Fyns Maritime Klynge overlapper desuden til dels en anden vækstklynge, Clean­ tech, der har øjnene rettet mod et marked på 500 milliarder kroner inden for skrotning af boreplatforme og offshore-installationer.

Store perspektiver Projektleder Mads Wojtynka, Fyns Maritime Klynge, ser store perspektiver i samarbejdet mellem de fynske virksomheder: »På Fyn har vi altid været kendt for at være gode til det der med at reparere og bygge skibe. Nu skal vi vise, at vores maritime industri også sagtens kan løse offshore-opgaver. Lykkes det, vil der nemlig være op mod 4000 job at hente her inden for de kommende år,« vurderer han. »Der er kæmpe perspektiver i offshore.

Analyser siger, at vi fra nu og indtil 2020, kan forvente 24.000 nye job i Danmark alene inden for offshore-industrien. Det er rigtig mange job,« tilføjer Mads Wojtynka.

Samarbejde gav fælles succes Først på året blev Martin Skov fra Svendborg ringet op af værftet Fayard på Lindø, som ville bestille en container til boreriggen Gallant, der i løbet af denne sommer er blevet renoveret på Lindø.

Martin Skov driver virksomheden Specialcontainer.dk. Men det var ikke en almindelig container, folkene fra det tidligere Fredericia Skibsværft ville have.

Den skulle være stærkere end almindelige containere, den skulle udstyres med ventilationsystem, og der skulle monteres et kransystem inden i den. Endelig krævede bestillingen en del malerarbejde. En opgave, Martin Skovs lille enmandsfirma ikke kunne løse alene.

»Hvis jeg ikke havde lært Martin at kende gennem klyngen, så havde jeg jo aldrig fået ordren, og hvis han ikke kendte mig, havde han aldrig kunnet tilbyde at løse hele opgaven, men bare leveret containeren,« siger Nis Bjerring.

De to sidste virksomheder, som er med i Fayard-ordren er Billum Industrilakering fra Faaborg, som har stået for alt malearbejdet, mens Fyns Kran Udstyr i Odense står for at montere en kran, som skal køre på en skinne i loftet af containeren. Den skal transportere værktøj, gearkasser og andet grej sikkert ud af containeren ude på boreriggen, når den igen står på sin plads ude i Nordsøen.

Bød ind på hele opgaven »Normalt ville mit engagement i sådan en ordre være, at jeg leverer containeren og så lader andre om at klare resten,« fortæller Martin Skov til Fyens Stiftstidende.

Men det skulle blive anderledes denne gang. Martin Skov kom med i Fyns Maritime Klynge for halvandet år siden. Og det fik ham til at byde ind på hele containeropgaven i stedet for bare leverancen. »Jeg tænkte, at opgaverne jo skulle laves alligevel, spørgsmålet var bare, hvor ordren ville ende. Så i stedet for bare at levere containeren, tog jeg fat i mine kontakter i klyngen,« fortæller Martin Skov.

En af kontakterne var Nis Bjerring, medejer af KAMI i Faaborg, som har stået for alt svejsearbejdet på containeren.

Deler kvart million Umiddelbart syner containeren ikke af meget, men for de fire fynske virksomheder repræsenterer de 20 blå fod godt en kvart million kroner, som de deler mellem sig afhængigt af, hvor meget de hver især har bidraget med.

For Billum Industrilakering er containeren en »mikroordre«, som Marcello La Pia derfra udtrykker det. Men for alle fire virksomheder er ordren det konkrete udbytte af en større plan, som handler om, at fynske, maritime virksomheder ved at samarbejde kan få større del i den maritime kage, især den del, der hedder offshore, som i stigende grad er på vej til Fyn, blandt andet med Fayards tilstedeværelse på Lindø.

Fire virksomheder gik i samarbejde om en helt speciel container til boreriggen Gallant. Fra toppen Martin J. Skov, Specialcontainer.dk, Martin Ravn, Fyns Kran Udstyr, Marcello La Pia, Billums Industrilakering, Nis Bjerring, Kami. (Foto: Kristian Wraae, Fyens Stiftstidende)

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 21

OFFSHORE OG MARINE

Af Jens Holme

Succes bygger på kvalitet og faste værdier

Carl Erik og Hans Peter Kristensen leder Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri med vægt på kvalitet og udvikling af medarbejderne.

Det går fornuftigt, som de siger helt ude vestpå hos A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyg­ geri, som føler ansvar for sine medarbejdere og sin egn og samtidig har succes med nye servicekoncepter.

22 | DS-bladet nr. 8 2014

Der er intet pop-smart over duoen Hans Peter og Carl Erik Kristensen. De har benene solidt plantet i vandkanten, samtidig med at de står i spidsen for en af landets mest udviklingsorienterede virksomheder inden for det maritime og offshore, som er kerneområder for A/S Hvide Sande Skibs& Baadebyggeri.

Og fremtidstroen er stor, selv om den på vestjysk maner ikke bliver fremført med prangende ord: »Det ser fornuftigt ud med det, vi har i pipelinen. Vi har også været ramt af krisen, men det er som regel lykkedes os at få

mere ind i kassen, end det vi giver ud. Profit er ikke et mål i sig selv, det er midlet.

Der er mange parametre, vi vægter lige så højt,« siger nestor og administrerende direktør Hans Peter Kristensen.

HP, som han bliver kaldt, har ansvaret for administration, HR og kvalitetsledelse, mens Carl Erik står i spidsen for det tekniske kontor og er direktør for produktion og salg.

Noahs Ark og hightech Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri blev grundlagt som et traditionelt skibsværft i

1950. Og nogle af de, Hans Peter Kristensen kalder Noahs Ark-tingene, er stadig tilbage. Skonnerten Fulton og flere andre skibe i endnu ældre aldersgruppe har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri eksempelvis serviceret gennem mange år. »Vi dækker et teknologisk spænd på 5000 år fra de gammeldags bådebyggere til moderne hightech,« fastslår Hans Peter Kristensen.

I dag har værftet tre ben at gå på: Nybygning af skibe, service og reparation af alle mulige fartøjer samt kundetilpassede stål- og aluminiumskonstruktioner til den maritime industri og til industri i al almindelighed bl.a. meget løfte- og transportudstyr til sværgodsindustrien. »Vi fastlagde bevidst denne trebenede strategi for nogle år siden for at gøre os mest mulig uafhængige af konjunkturerne, og vi har en intern fleksibilitet, der gør, at vi lynhurtigt kan tilpasse os efter behovet,« forklarer Carl Erik Kristensen og fortsætter: »Vi har folk, der har specialistviden inden for de tre hovedforretningsområder, og vi har nogle, der kan arbejde mere bredt med tingene. Det gælder såvel i produktionen som på teknisk og ledelsesmæssigt plan.« Projekter og løsninger Carl Erik Kristensen lægger vægt på, at Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri i stadig højere grad skal udvikle sig til en

projektorienteret virksomhed, der sælger løsninger – løfte- og transportløsninger – og være med i udviklingen af nogle af de værktøjer, der bliver brugt.

Hans Peter Kristensen supplerer med, at værftet går efter de mere komplicerede opgaver: »De må ikke være for simpel, snarere på kanten af det mulige for at det kan betale sig, at produktionen ligger i Danmark. Der skal gerne være en grad af vanskelighed i det. Ellers er der for mange om buddet, og opgaverne går til lande, hvor lønningerne er lavere. Vi plejer at sige på vestjysk, at det skal være lidt bøvlet, før det duer.«

A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri beskæftiger omkring 300 medarbejdere og er en alsidig forretning.

Nyt servicekoncept Ifølge Carl Erik Kristensen er markedsføring noget, man på virksomheden først er ved at lære. »Vi kører efter det gode, gamle princip, at vi skal gøre kunderne meget tilfredse.

Hvis det lykkes, så kommer de igen., og så rygtes det til andre. Vi er i hård konkurrence på alle vore tre hovedområder, så der skal både en grundig salgsindsats til, foruden at vi hver eneste gang skal levere i topkvalitet og overholde de aftaler, vi har indgået med kunderne.« Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri har lanceret et nyt koncept for servicering af de såkaldte crew-både til offshore-branchen. »Med lån fra motorsporten kalder vi det pit-stop-service. Ejerne ønsker, at bådene

Seasight er værftets underafdeling med speciale i husbåde og tømrerarbejde, mens Seasight Steel har speciale i transportudstyr og løftegrej.

Værftet har specialiseret sig i nybygning af servicefartøjer, færger og andre specialskibe. Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har for få måneder siden afleveret et nyt forskningsskib til Aarhus Universitetet. Værftets reparations- & serviceafdeling tager sig af reparationer, ombygninger og de såkaldte projekter. Værftet har igennem mange år opbygget kompetencer indenfor renovering og vedligehold af sejlskibe.

Med Seasight Offshore leverer A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri service og vedligehold af transportbåde til mandskab og andre servicefartøjer inden for offshore.

Sammen med RG Rom Gummi A/S har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri etableret virksomheden RG Seasight Fenders ApS i Lemvig. Virksomheden udvikler og leverer fendere til bl.a. supply bådene i offshore-industrien.

Seasight Davits er et datterselskab af Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri og beskæftiger sig med kraner til havvindmøller. Virksomheden har for nylig vundet en ordre på 73 kraner, der skal monteres på vindmøllerne i Humber-vindmølleparken ud for den britiske kyst. Kranerne skal anvendes til at hejse værktøj og reservedele fra serviceskibe.

DS-bladet nr. 8 2014 | 23

OFFSHORE OG MARINE

er ude af drift i kortest mulig tid. Og det lykkes os at trække skibe til fra Tyskland, Holland, Belgien, England, Norge og Sverige. De tager turen til Hvide Sande, fordi vi rejser ud og planlægger en serviceplan med dem på forhånd. Vi lover dem, at når deres både kommer til værftet, så arbejder vi ud fra den tidsplan, vi har aftalt, for at de kan komme hurtigst muligt af sted igen. Det kan vi gøre, fordi vi har en utrolig fleksibel stab af medarbejdere,« fastslår Carl Erik Kristensen.

Bor på en ø I fremhæver flere gange jeres fleksible medarbejdere. Er det et særligt kendetegn for Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri?

Hans Peter Kristensen: »Det ved jeg ikke, om det er. Men vi bor på en ø, selv om den hænger sammen med noget land i begge ender. Vi er ikke nogen hovedbanegård.

Medarbejderne bliver hos os i mange år, og der er en rigtig god holdånd her på stedet.

De folk, vi kan rekruttere, kommer primært her fra byen eller rundt om Ringkøbing Fjord. Det er derfor en talentmasse, vi hele tiden har fokus på. Ikke alene at de har det godt og trygt her. Vi bestræber os også på at udvikle dem i takt med, at nogle kompetencer bliver uinteressante eller forældede, og der bliver behov for nye kompetencer.

Vi har som nævnt stor fokus på at kunderne skal være tilfredse. Det skal vore

24 | DS-bladet nr. 8 2014

medarbejdere også være. Sure medarbejdere kan ikke gøre kunderne tilfredse.

Samtidig har vi altid bestræbt os på, at værftet skal være en rummelig arbejdsplads. Der skal altid være et optag på ti procent af folk, der har svært ved at klare sig på det øvrige arbejdsmarked, fordi de er døve, blinde, har ondt i ryggen eller lider af en alvorlig sygdom. Det får vi anerkendelse for hos vores ansatte. De oplever, at individet har betydning, og jeg tror, det indirekte styrker lysten til at servicere kunderne.« Hans Peter Kristensen tilføjer, at det samtidig er en grundholdning hos ledelsen, at enhver er velkommen til at sige sin mening eller komme med forslag. Ligegyldigt om man er yngste lærling eller den ældste og mest erfarne. »Det handler om ligeværdighed. Der er ikke nogen her på værftet, der er mere værd end andre.« Global virksomhed Carl Erik Kristensen: »Jeg er overbevist om, at hvis vi ser frem i tiden, så bliver vi mere og mere en virksomhed, der rejser ud i verden. Allerede nu er det sådan, at vi hver uge har folk ude hos kunder, der efterspørger vores ledelse, vores kvalitet og i det hele taget vores måde af løse opgaverne på. De har så lejet sig ind på fremmede værfter og bedt os om at rejse ud til dem. Det er et oplagt vækstområde og helt

i tråd med, at Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri skal være kendt for sine servicekoncepter.« Hans Peter Kristensen: »Det sætter samtidig fokus på tolerance over for det at arbejde på tværs af landegrænser. Nogle af de her opgaver kan vi ikke løse, uden det sker i samarbejde med udlændinge. Vi må også have et realistisk syn på, hvor vi kan rekruttere vore vækstmedarbejdere fra.

Det kan vi ikke alene gøre blandt danskerne. Vi har derfor brug for større venlighed over for fremmede, der kommer hertil for at hjælpe os. Her har vi en hel del at lære.

Hvide Sande er et område med megen turisme. Fra børn er vi opdraget til, at vi skal være glade for turisterne. Det er ikke nogen, vi er kede af, men tværtimod nogen, vi gerne vil have og derfor skal tage godt imod. Det skal man også med sine gæstearbejdere. Det er min holdning.« Det går godt for Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri. Hvad er hemmeligheden? »Det handler om at sammensætte retten bedst muligt. To kokke kan bruge de samme råvarer, men få et højst forskelligt resultat. Den ene serverer noget fremragende og velsmagende. Den anden noget middelmådigt. Det drejer sig om at dosere ingredienserne rigtigt. Kort sagt om det håndværk, der hedder ledelse. Det er hårdt arbejde, og det kommer ikke af sig selv.«

Stor ordre på nybygning til Norge Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri A/S har netop indgået en kontrakt med Kystverket i Norge om bygning og levering af et 44 meter multifunktionsfartøj. Fartøjet skal anvendes til bøjehåndtering og servicering af fyr ved den norske kyst samt til olieopsamling i tilfælde af udslip.

Det nye fartøj skal fremdrives af rorpropeller, som drives dieselelektrisk af fire generatorer på i alt ca. 3.000 kW. Det giver sammen med bovpropellen fartøjet fuld udnyttelse af DP-funktionaliteten, så en given position kan fastholdes i forbindelse med arbejde ved bøjer eller fyr - også i hårdt vejr.

En 130 tonsmeter kran på fartøjets for-

dæk gør det muligt at håndtere selv de største bøjer, og sammen med to arbejdsbåde ombord får besætningen mulighed for at udføre en lang række forskelligartede opgaver.

Det nye fartøj til Kystverket skal leveres i marts 2016 og vil få navnet OV Bøkfjord.

Kontrakten mellem parterne indeholder en option på bygning af endnu et multifunktionsfartøj til de norske søfartsmyndigheder.

Betyder ansættelser Ordren medfører, at der skal ansættes 10 smede og skibsmontører, en projektleder til Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeris stålafdeling samt skibsmontør-, smede-

samt skibsbyggerlærlinge i løbet af det næste års tid.

Projektet er udviklet af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri i samarbejde med A/S Jørgen Petersen, Rådgivende Skibsingeniører.

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri har i designfasen draget nytte af tidligere erfaringer. Værftet leverede således i 2006 et lignende fartøj til Sjöfartsverket i Sverige, hvor fartøjet Fyrbjörn i dag servicerer fyr i de svenske skærgårde. Funktionaliteten omkring olieopsamling er kendt fra Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri udrustning af fartøjet »Miljø 103« til det danske søværn.

Hvide Sande er klar til mere offshore Ingenting kommer af sig selv. Derfor er en række virksomheder i Hvide Sande gået sammen for at modne byen, det lokale erhvervsliv og havnen til at tage del i bl.a. flere offshore-aktiviteter – i særdeleshed på vindområdet.

I alt 33 lokale virksomheder har dannet en klynge under navnet Hvide Sande Service Group. Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri er blandt virksomhederne i den vestjyske havneby, der har lagt sig i selen for at give havnen i Hvide Sande en central rolle i forbindelse med anlæggelsen af kommende vindmølleparker i Nordsøen.

Hvide Sande havn bliver nemlig nærmeste havn for en lang række af områder, der er udpeget til fremtidens offshore havmølleparker. Det gælder bl.a. Horns Rev 3 samt de planlagte kystnære møller i området Vesterhavet Syd. I forvejen var Hvide Sande havn kendt som én af Vestkystens mest moderne fiskerihavne. Men med en omfattende udvidelse til omkring 145 millioner kroner, som var færdig sidste år, er havnen klar til at modtage og udskibe såvel bulkvarer som stykgods. En ny vesthavn er specielt bygget til offshore vindaktiviteter.

Ifølge direktør Hans Peter Kristensen, Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri, drejer både havneudvidelsen og dannelsen af Hvide Sande Service Group om rettidig omhu. »Hvis Hvide Sande skal have del i udviklingen, må vi selv have hænderne op af lommen og stille faciliteterne til rådighed – andre kommer ikke og gør det for os.« Hvide Sande Service Group har foruden offshore fokus på at øge Hvide Sandes rolle inden for transport og turisme.

DS-bladet nr. 8 2014 | 25

OFFSHORE OG MARINE

Af Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed ApS

Offshore-industrien stiller skrappe krav Næsten en tredjedel af virk­ somhederne i offshore­bran­ chen ser regler og krav som hindringer for udvikling. Sådan behøver det ikke at være.

Region Syddanmark har lavet en analyse af, hvad der begrænser væksten i offshoreindustrien. 29 procent af virksomhederne angiver »øgede krav til sikkerhed, certificering og/eller compliance«.

Arbejde i offshore-branchen indeholder flere og andre risici end ved mange andre typer af arbejde. Både i vind- og oliegasbranchen stilles store krav til design og indretning, og til hvordan arbejdsopgaver udføres.

Branchen ønsker både at sikre sine medarbejdere bedst muligt, og at alt arbejde udført velplanlagt, så der også er styr på de økonomiske risici. Der er altså fornuft bag branchens øgede krav til sikkerhed, certificering og/eller compliance (overholdelse af regler).

Krav til leverandører Kravene stilles til leverandører af både udstyr og services. Heldigvis er det en branche, der er vant til at honorere leverandøren for at levere den ønskede kvalitet, men man får ikke mange chancer, hvis man fejler.

De store og etablerede leverandører har lært kravene og har ofte hele ingeniørafdelinger til at varetage læsning og fortolkning af kontrakter, bekendtgørelser, stan-

26 | DS-bladet nr. 8 2014

darder mv, og indarbejde kravene i tilbud, i løsningerne og i den krævede dokumentation.

For mindre, eller nye, leverandører til branchen, kan branchens krav være svære at leve op til. Hvis man først har afgivet tilbud og leveret, kan manglende overholdelse af krav medføre store meromkostninger til udbedring, men også til at man ikke bliver inviteret igen.

Særlige krav offshore Branchen er kendt for at stille krav, men også at vide, hvad man vil have. Kompetenceniveauet er generelt meget højt hos indkøbere, og hos de klasseselskaber der bruges til at kontrollere leverancerne, fx DNV-GL, Lloyds, Bureau Veritas.

Skibe og flydende installationer, fx borerigge, er normalt underlagt regler fra FNs søfarts-organisation IMO, suppleret med krav fra klasseselskaber og kunde. Installationer til fast montering på dansk sokkel, fx havmøller og produktionsplatforme, er underlagt Energistyrelsens krav, herunder krav til CE-mærkning jf. Maskin-, ATEX-, Trykudstyr- og EMC-direktiverne. I praksis de samme krav som gælder i land, men ofte suppleret med kundekrav.

Mange leverandører bliver overraskede over, hvor svært det er at leve op til opfyldelse af kravene. Det, man er vant til at kunderne vil nøjes med i land, er ofte langt fra tilstrækkeligt offshore. Man skal udlevere risikovurdering og underliggende dokumentation samt brugsanvisningen i meget høj kvalitet, og man skal følge ALLE relevante krav og standarder. Og alt mate-

rialet gennemgås nidkært af både køber og klasseselskaber, før sidste rate betales.

Lille risikovillighed Branchen er meget åben for nye leverandører, hvis man har noget at tilbyde og kan levere i den ønskede kvalitet, for man er vant til at have meget få leverandører at vælge imellem. Kravene i udbuddet er normalt godt beskrevet. Så man skal bare læse stakken af papir godt igennem, kalkulere, hvad det koster at lave, og give en pris.

Men branchen er ikke særligt risikovillig. Hvis tilbuddet ikke viser, at man er klar, kan selv en god pris ikke hjælpe. Man er nødt til at sætte sig ind i kravene, finde løsninger på både design og dokumentation, prissætte og lave en god beskrivelse i tilbuddet. Og så selvfølgelig leve op til det, hvis man får ordren.

Har man ikke kompetencen i huset, kan rådgivning hentes udefra. På de første par opgaver skal der bruges en del rådgivning, men efterhånden som virksomheden får lært kravene at kende, kan man reducere behovet.

Hans Morten Henriksen er direktør for Maskinsikkerhed ApS, der er et rådgivende ingeniørfirma på knap 25 personer, med speciale i rådgivning og undervisning om maskinsikkerhed og CE-mærkning jf. Maskin-, ATEX-, Trykudstyrs- og andre direktiver.

Maskinsikkerhed ApS har kontor i Værløse, Randers, Esbjerg og Odense.

Offshore vindsektor på speeddating i Esbjerg Døren til ordrer og nye samar­ bejdspartnere bliver åbnet på vid gab, når den internationale offshore vindindustri mødes i Danmark den 3.­4. september.

Alle, der har interesser at varetage inden for offshore vindindustrien herhjemme og i udlandet er i begyndelsen af september inviteret til Offshore Wind International Business2Business (OWIB) . »Det er ottende år, vi arrangerer OWIB, som har udviklet sig til et stærkt forretningsskabende forum for energiselskaber, vindmøllefabrikanter, rådgivere og underleverandører,« fastslår udviklingschef Morten Holmager, det nationale videncenter for offshoresektoren, Offshoreenergy. dk. »Deltagerne mødes på kryds og tværs for at indgå samarbejde, sælge produkter eller søge viden om opgaver. OWIB er således langt mere end en traditionel konference – det er offshore vindsektoren på speeddating,« siger Morten Holmager.

Nye havmølleparker Det er Offshoreenergy.dk, som arrangerer OWIB 2014, og de seneste års markante vækst i sektoren og udsigten til endnu større travlhed de kommende år afspejler sig i interessen for at mødes på tværs i sektoren. »I Danmark står vi overfor at skulle opføre to nye offshore vindparker og en ræk-

ke mindre, kystnære parker, og i udlandet er flere og flere lande involveret i offshore vind. På OWIB samler vi alle involverede, og derfor er det blevet en international event, som er et must for alle, som vil holde sig ajour,« siger Morten Holmager.

Det er konceptet med korte, uformelle møder på skift mellem deltagerne, som har skabt en international interesse for OWIB. Deltagere fra 15 lande har tilmeldt sig.

Hver enkelt deltager har mulighed for op til 17 møder på en enkelt dag, derudover arrangeres en konference med indlæg fra nogle af sektorens nøglepersoner.

»Udlandet anerkender Danmarks rolle som en af verdens førende inden for offshore vind, og udenlandske virksomheder kommer gerne til Danmark for at samarbejde over grænserne. Vi ved fra tidligere år, at udbyttet af OWIB er meget stort, uanset om deltagerne er små, nicheprægede underleverandører, eller om det er de store energiselskaber involveret i nogle af verdens største projekter. Der er altid en ny dør at gå ind ad i offshoreindustrien, og gennem OWIB skaber vi dialog og nye samarbejdsrelationer, som kan bane vejen for nye opgaver,« siger Morten Holmager.

Store og små virksomheder Fra Danmark deltager energiselskaber som Dong Energy og Vattenfall – der ejer og driver en række danske og udenlandske offshore vindparker – og fabrikanter som MHI Vestas Offshore Wind og Siemens Wind Power. Men også en række underleverandørvirksomheder er på deltagerlisten. Det gælder bl.a. Blaaholm A/S, Nicon Industries A/S og Hanstholm Elektronik.

Udenlandske virksomheder fra alle led af forsyningskæden har tilmeldt sig. Således deltog koreansk-baserede Samsung Heavy Industries i 2013 for første gang.

Det internationale islæt understreges af, at flere lande sender hele delegationer til OWIB, blandt andet norske INTPOW og engelske UK Trade & Investment, som ønsker at komme i dialog med aktører fra andre lande og bane vejen for samarbejde på tværs af landegrænserne.

Morten Holmager, Offshoreenergy. dk: »Udlandet anerkender Danmarks rolle som en af verdens førende inden for offshore vind, og udenlandske virksomheder kommer gerne til Danmark for at samarbejde over grænserne.«

DS-bladet nr. 8 2014 | 27

OFFSHORE OG MARINE

Uge med fokus søfart og offshore Danmark er vært for maritime dage i oktober med messe og flere end 50 andre arrangementer For første gang nogensinde er Danmark vært for en stor maritim messe, når Bella Center i København slår dørene op til Danish Maritime Fair den 7. til 10. oktober 2014.

På messen vil udstillere fra alle dele af den maritime branche vise deres produkter, viden og kompetencer frem. Samtidig vil der blive arrangeret en række seminarer og indlæg om styrkepositioner indenfor shipping, innovation og grøn skibsfart.

Maritime dage Danish Maritime Fair indgår i Danish Maritime Days, som er fællesbetegnelsen for flere end 50 andre arrangementer i København og flere andre byer, som har til formål at sætte Danmark på det maritime verdenskort.

Hovedbegivenheden i Danish Maritime Days – der finder sted fra den 6. til 10. oktober 2014 – er Danish Maritime Forum, som forventes at blive den maritime branches svar på DAVOS topmø-

det. 200 topledere fra den maritime verden, politikere, eksperter og andre indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere vil være samlet med henblik på at nå et fælles mål: At forløse den maritime sektors fulde potentiale gennem et velfungerende, konkurrencepræget erhvervsklima, til gavn for mennesker, lande og samfund verden over.

Messe udvider Interessen for at deltage på messen i Bella Centret har vist sig så stor, at Danish Maritime Fair allerede første år kommer til at dække et tre gange så stort areal som planlagt. Messen vil bl.a. indeholde en såkaldt Innovation Park, som giver nystartede og mindre virksomheder mulighed for at deltage aktivt på messen. Messen vil også indeholde et særligt offshore afsnit, hvor virksomheder med tilknytning til olie- og gasindustrien viser deres produkter og kompetencer frem.

Danish Maritime Fair arrangeres af Mediehuset Maritime Danmark. Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen er officielle Partnere for messen.

Vi gør dit arbejde lettere Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger •

CE-mærkning af maskiner og anlæg

•

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

•

El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning

•

ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr

•

Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

Maskindirektivet i virkelighedens verden KURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015 CE-mærkning af maskiner CE-mærkning af bygningsautomatik ATEX og eksplossionssikring El på maskiner efter DS/EN 60204-1 Design af tavler Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2 Skriv brugsanvisninger til maskiner Sagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø og eftersyn

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dk Værløse • Randers • Esbjerg • Odense

28 | DS-bladet nr. 8 2014

MASKINSIKKERHED

Af direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri

Vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden

»Vi må ikke gå på kompromis med sikkerheden.« Det var politikernes mantra, da den nye autorisationslovgivning L35 blev vedtaget. Det gør vi naturligvis heller ikke med vores gode vilje, for sikkerheden for både håndværkere og forbrugere er altafgørende. Men vi er (stadig) i tvivl om mulighederne for at holde den sikkerhedsmæssige fane højt.

Loven trådte i kraft den 2. juni, og alle autoriserede virksomheder skulle gerne have modtaget information fra Sikkerhedsstyrelsen om det videre forløb med nye autorisationsnumre, nyt kvalitetsledelsessystem og så videre.

For L35 er ikke bare én lov. Der blev før sommerferien udsendt ikke mindre end 11 tilhørende bekendgørelser i høring. DS Håndværk & Industri har naturligvis behandlet og svaret på dem alle. Vi har været positive over for en del af indholdet af den nye lovgivning – for eksempel ensartet kvalitetsledelsessystem. Men på et andet vigtigt punkt, kompetenceniveauet for at opnå de såkaldte delautorisationer, har vi sammen med resten af branchen været stor modstander, og det har vi gjort kraftigt opmærksom på hele vejen igennem.

Vores bekymring går primært på det

kompetenceniveau, man vil forlange på uddannelserne. Hvad skal der for eksempel til for at blive autoriseret el-boliginstallatør, hvis man i dag arbejder som tømrer eller murer? Billedet er stadig meget uklart.

Helt uacceptabelt Først skal man naturligvis opkvalificeres til elektriker, for at komme ind på installatørskolen. En installatørskole har foreslået, at man vil kunne blive opkvalificeret fra ikke-faglært til faglært elektriker inden for boliger på blot 10 uger, men det er helt og aldeles uacceptabelt efter vores opfattelse.

Efter opkvalificeringen vælger man retningen boliginstallatør. Indtil videre har vi hørt, at installatørskolerne mener, at 1/3 af installatøruddannelsen (38 mod 120 ECTS point) er et rimeligt omfang for at kunne opnå en delautorisation. Vi mener, at det er i underkanten. Så der er fortsat et politisk arbejde at gøre for os.

Et anden vigtigt element er muligheden for at blive såkaldt kabel- eller rørmontør.

Her er der lagt op til, at man med et kortere kursus kan trække alle kabler eller rør i en bygning. I bekendtgørelsen lægges der op til, at den installatør, der overtager ar-

bejdet og skal montere komponenter på det arbejde, kabel- eller rørmontøren har udført, også skal påtage sig ansvaret for arbejdet.

Det er vi ikke enige i. Den autoriserede installatør skal betale for at opretholde et KLS-system (det nye kvalitetsledelsessystem), men det skal kabel- eller rørmontøren tilsyneladende ikke. Man skal generelt ikke påtage sig ansvaret for andres arbejde og slet ikke, når det handler om en konkurrence situation.

Ministeren på området vil nedsætte en følgegruppe, hvis opgave bliver at følge erhvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesforløb. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vi kommer med her og i de øvrige arbejdsgrupper, der bliver nedsat i løbet af efteråret. Vores opgave er at sikre, at konsekvensen af den nye autorisationslovgivning ikke bliver, at vi går på kompromis med sikkerheden, herunder naturligvis at der bliver ordnede forhold og lige vilkår for vores medlemsvirksomheder.

Hvis du vil vide mere om, hvad alt den nye lovgivning kan komme til at betyde for din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte el-konsulent René Kjemtrup.

DS-bladet nr. 8 2014 | 29

10 ugers sprint mod historisk navneskifte DS Håndværk & Industri hed­ der Arbejdsgiverne fra den 1. september, og det har krævet utallige forberedelser i løbet af meget kort tid Af Jens Holme

Da landsgeneralforsamlingen i DS Håndværk & Industri den 21. juni besluttede, at organisationen skulle skifte navn til Arbejdsgiverne fra den 1. september, var der nøjagtig 72 dage at løbe på – i bogstavligste forstand.

Og stærkt er der blevet løbet med DS Håndværk & Industris kommunikationschef, Kristine Lyngbo, som den, der har holdt styr på alle de mange tråde. Ud-

30 | DS-bladet nr. 8 2014

gangspunktet var nemlig, at navneskiftet skulle gennemføres konsekvent, i alle detaljer og altså meget hurtigt. »Det har været en hård, men også sjov og spændende proces, der kun har kunnet lade sig gøre, fordi alle i sekretariatet har løftet i flok,« siger kommunikationschefen og tilføjer, at selve navneskiftet naturligvis er en markant milepæl. Men selve arbejdet med at slå det nye navn fast vil vare længe endnu.

Begyndte så småt Forberedelserne begyndte allerede så småt før generalforsamlingen, forklarer Kristine Lyngbo. »Vi vidste jo, at forslaget om nyt navn og logo ville komme til afstemning. Derfor tog jeg på et tidligt tidspunkt fat på lave

en meget lang liste over det, der skulle ændres, såfremt forslaget blev vedtaget. Det gælder alt fra brevpapir, visitkort, stempler, fakturaer, flagene foran hovedkvarteret i Odense og til foreningens hjemmeside og øvrige informationsmateriale. Alt sammen skulle forsynes med det nye navn og være i overensstemmelse med det nye design og klar den 1. september.

Men vi begyndte ikke at pille ved noget, før beslutningen var truffet for ikke at stå tilbage med store udgifter, hvis navneforslaget blev forkastet,« tilføjer Kristine Lyngbo.

Fuld fart på Da startskuddet havde lydt gik det til gengæld stærkt med at bestille de elementer til navneskiftet, der havde længst leverings-

Kommunikationschef Kristine Lyngbo har haft travlt med at foreberede DS Håndværk & Industris navneskifte til Arbejdsgiverne. Nu er det nye flag parat til gå til vejrs.

tid, og DS Håndværk & Industris hjemmeside blev gennemtrawlet for at identificere de – skulle det vise sig – 1300 steder, hvor navnet skulle ændres.

Samtidig blev studentermedhjælper ansat til i løbet af sommeren at finde frem til alle de papirer, skemaer og meget andet på hjemmesiden, der skulle have navn og logo skiftet ud. Kommunikationschefen og hendes medarbejdere har stort set haft ryddet kalenderen i august for at sikre, at navneskiftet finder sted og bliver en succes.

Parat til start Målet er, at det hele er klar til at blive præsenteret i forbindelse med den reception for den afgående formand, Jim Stjerne Hansen, og den nye formand, Fleming Frederiksen, der holdes den 29. august. I løbet af natten til mandag den 1. september sættes den reviderede hjemmeside i drift, og når man ringer mandag morgen lyder svaret »Goddag, det er hos Arbejdsgiverne.« Men det er ingenlunde endestationen for processen omkring navneskiftet. Det nye navn skal slås fast i bevidstheden hos medlemmer, samarbejdspartnere og det omgivende samfund. Det vil bl.a. ske gennem direkte henvendelser og ved hjælp af annoncer i dagblade og på relevante netmedier i september og oktober. Samtidig er det målet af få fag- og dagspresse til indirekte at beskæftige sig med navneskiftet. »Vi har forberedt nogle udspil, som vi ved pressen vil være interesserede i at viderebringe. Samtidig hjælper de os dermed til at få udbredt vores nye navn,« lyder Kristine Lyngbos ræsonnement.

På et lidt senere tidspunkt og senest til juni næste år vil også de 20 lokalforeninger ændre navn. Det sker enten ved ekstraordinære generalforsamlinger i løbet af efteråret eller på de ordinære generalforsamlinger i forårsmånederne til næste år. Flere samarbejdspartnere, bl.a. DS Efteruddannelse skal tage stilling til et nyt navn.

Kristine Lyngbo forventer, at der vil gå mellem et halvt og et helt år, før hun endegyldigt kan sætte et hak ud for den opgave, der hedder nyt navn og logo.

DS-bladet bliver til Bladet Arbejdsgiverne Denne udgave af DS-bladet er den sidste under det nuværende navn. Fra næste måned er navnet Bladet Arbejdsgiverne. Det har hele tiden ligget i kortene, at når vores udgiver ændrer navn, så følger bladet efter for at understrege den indbyrdes sammenhæng.

På sit møde i august drøftede DSbladets bestyrelse flere muligheder for et nyt navn og valgte den mest enkle mundrette. I det daglige omtales DSbladet som bladet, som også er en del af det hidtidige navn. Arbejdsgiverne og bladets logo deler vi med vores ejer og udgiver.

Navneskifte er ikke en hverdagsbegivenhed på dette blad. Det nuværende navn har DS-bladet haft siden okto-

ber 2002, efter i mere end 90 år at have heddet Dansk Smede-Tidende og i en kort mellemperiode for DS Håndværk & Industri.

Samtidig med lanceringen af det nye navn benytter vi lejligheden til at give bladet en grafisk ansigtsløftning og foretage nogle mindre redaktionelle ændringer. Alt sammen med det formål at gøre Bladet Arbejdsgiverne endnu mere interessant og relevant for læserne.

På gensyn til det nye blad, som har 105 år bag sig. September-nummeret har fokus på en fremtid med mere og mere vedvarende energi.

Jens Holme Redaktør

reception Indbydelse til

I anledning af formandsskiftet i DS Håndværk & Industri indbyder vi til reception for den afgående formand, Jim Stjerne Hansen, og den tiltrådte formand, Fleming Frederiksen.

Receptionen holdes fredag d. 29. august kl. 13.00­16.00 på Magnoliavej 2, 5260 Odense SV. Ved receptionen løfter vi samtidig sløret for vores nye navn og logo, der træder i kraft den 1. september.

Med venlig hilsen Jani Lykke Methmann, direktør

DS-bladet nr. 8 2014 | 31

Af juridisk konsulent Anette Jensen, DS Håndværk & Industri

Reform af reglerne for sygedagpenge En reform af sygedagpengereglerne er ved at blive indfaset. Første del blev sat i kraft den 1. juli i år, og ved årsskiftet gennemføres anden fase.

Reformen sikrer sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsforløb og betyder en tidligere indsats for at støtte medarbejderen i at vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Ændringerne får stor betydning både for langtidssyge medarbejdere og i forhold til størrelsen af den refusion, arbejdsgiver kan få, når der ydes refusion for sygedagpenge ud over 22 uger. Ændringer fra 1. juli Alle sygedagpengemodtagere er sikret et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsforløb. De første 30 dage er fortsat arbejdsgiverperiode. I de efterfølgende 22 uger udgør sygedagpengesatsen uændret 110,14 kr. i timen, og her indgår sygdom i forudgående 9 måneder.

Efter 22 ugers sygdom (ud over arbejdsgiverperioden på 30 dage) vurderes, om medarbejderen kan fortsætte på sygedagpenge, eller om den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb. Sygedagpengeperioden kan forlænges fx ved hospitalsophold.

32 | DS-bladet nr. 8 2014

Der skal ske en tidlig indsats i sygdomsforløbet med udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Inden udløbet af perioden skal kommunen revurdere den sygemeldte og afgøre, om der fortsat kan ydes sygedagpenge, eller om den sygemeldte skal i et jobafklaringsforløb.

I et jobafklaringsforløb, vil den sygemeldte få en ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. Virksomheder, der betaler løn eller sygedagpenge til den sygemeldte under jobafklaringsforløbet, kan få en tilsvarende refusion. Ydelsen/ refusionen ligger på 10.687-14.203 kr. om måneden alt efter den sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. Den er uafhængig af ægtefælles og samlevers indkomst og formue.

Personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan på baggrund af en konkret lægelig vurdering fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning.

Den sygemeldte kan afvise lægebehandling på særlige områder, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Det gælder fx operation for diskusprolaps, antidepressiv medicin eller behandling med elektrochok. Der er tale om en to-årig forsøgsperiode.

Ændringer fra 1. januar 2015 Hvis sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, kan den sygemeldte og arbejdsgiver anmode kommunen om at indgå i en ekstraordinær tidlig indsats for at fastholde medarbejderen i jobbet. Virksomheden skal efter ønske inddrages i størst mulig omfang i forhold til medarbejderens mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ordningen kaldes Fast Track-ordningen.

Ressourcerne skal i højere grad anvendes på langtidssyge. Der skal ikke længere være krav om, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede sygeforløb, og hvor der er udsigt til en snarlig tilbagevenden til jobbet. I stedet skal ressourcerne i højere grad anvendes til de langtidssyge.

Samlet kan man sige, at konsekvenserne for virksomhederne af sygedagpengereformen er forholdsvist begrænsede. Men i de situationer, hvor medarbejderen ikke længere kan fastholdes på sygedagpenge, men i stedet overgår til ressourceforløbsydelse, er der en meromkostning, som svarer til forskellen på sygedagpengesatsen (110,14 kr.) og den ydelse, den enkelte medarbejder kan få under jobafklaringsforløbet.

9.-11. september

Messe sætter fokus på brug af robotter Automatik 2014 i Brøndby Hallen i september har tilbud til små og mellemstore virksomheder.

Hvordan kan robotter være med til at sætte skub i automatiseringen af mindre og mellemstore virksomheder?

Det er et af de spørgsmål, der tages op på en konference på Automatik 2014. Messen holdes i dagene 9. - 11. september i Brøndby Hallen med 167 udstillere.

På konferencen vil der være lejlighed til at høre, hvordan andre virksomheder er kommet i gang med at automatisere deres produktion blandt andet ved hjælp af robotter. »Der er et stort behov for, at netop de mindre og mellemstore virksomheder får forbedret deres produktionsprocesser, og derfor vil konferencen blandt andet stille skarpt på, hvordan det kan ske for et minimalt budget,« siger Carsten Nøkleby, SESAM World, som står for planlægningen af konferencerne.

Det specielle ved de fire SESAM-konferencer på Automatik 2014 er, at de alle er tilrettelagt efter, at deltagerne kan forene konference og udstilling. »Vi har valgt konferenceemner efter, at deltagerne bagefter kan tage på guidede ture på egen hånd. De får udleveret en liste over de udstillere, som har emner, der vedrører for eksempel robotter og tilhørende teknologier. Det giver mulighed for en tættere dialog med udstillerne på messen,« tilføjer Carsten Nøckleby.

En anden af de fire SESAM-konferencer vil fokusere på de it-sikkerhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med Windows XP operativsystemet i produktionen.

Anvendelse af Safe PLC i forhold til løsninger med traditionelle PLC er emnet for en tredje konference. Den fjerde konference handler om, hvordan standarderne OPC UA og PackML kan anvendes i producerende virksomheder til at opnå et standardiseret interface 167 udstillere er det højeste antal siden messen startede i 2004. Automatikmessen finder sted hvert andet år og arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med Brancheforeningen ATT – Automatik, Tryk og Transmission, BIA - Bran-

cheforeningen for Industriel Automation, DIRA - Dansk Robot Netværk, VELTEK –VVS- & El-tekniske Leverandørers Brancheforening. På den seneste messe i 2012 var der 154 udstillere og 3.243 besøgende.

CE-mærkning af maskiner og maskinanlæg

Avidenz er din professionelle sparringspartner eller projektleder ved CE-mærkningsprojekter.

Avidenz giver præcis rådgivning i forhold til: • Indholdet i maskindirektivet • Lever maskinerne op til direktivet • Risikovurdering • Forslag til udbedring af rest-risiko • Teknisk dossiér • Brugsanvisning Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Kontakt Avidenz på Tlf. 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 33

LEDELSE

700 chefer har fået bedre tjek på deres ledelsesrolle Projektet »Vækst via Ledelse« har nu hjulpet ledere af 600 små og mellemstore virksomheder, og opgaven fortsætter nu som en forpligtelse i væksthusene.

Ledelse er et konkurrenceparameter helt på linje med produkt og pris. Det ved flere end 700 ledere fordelt på 600 små og mellemstore virksomheder i Danmark. De har netop lært at skabe mere tid og rum til at arbejde med strategi- og forretningsudvikling i projektet »Vækst via Ledelse«, der begyndte i januar 2012 og slutter med udgangen af i år.

En analyse foretaget af Syddansk Universitet viser, at flere tusind danske små

»Vækst via Ledelse« er udviklet i samarbejde mellem landets fem regionale væksthuse, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Syddansk Universitet og har et samlet budget på 100 mio. kr., der bl.a. finansieres af EU’s Socialfond og Erhvervsstyrelsen.

Væksthus Syddanmark er national tovholder for projektet, der tilbyder rådgivning, undervisning og sparring med andre erhvervsledere og henvender sig til ledere i virksomheder, der har vækstambitioner og mellem 5 og 50 ansatte.

34 | DS-bladet nr. 8 2014

og mellemstore virksomheder kunne have gavn af projekter som »Vækst via Ledelse«. Ikke mindst fordi deltagerne bliver i stand til at hæve sig op over den daglige drift og bruge kræfterne på strategi.

Lærte at være leder Holtec Automatic A/S i Esbjerg er med sine fire afdelinger, på få år vokset fra 25 til 50 medarbejdere. Det er gået stærkt. Jan

600 små og mellemstore virksomheder har nu været gennem et afklaringsforløb i forbindelse med projektet.

Et typisk udbytte for langt størstedelen af deltagerne er ifølge foreløbige målinger frigjort tid samt bevidsthed om den enkelte leders udviklingsområder og egne styrker og svagheder.

De fleste medvirkende har ændret udviklingsområde eller virksomhedsstrategi som følge af kompetenceudviklingsforløbet.

Larvid, en af de to medejere, kunne se mulighederne i at vokse som leder. »Jeg var jo tekniker uden nævneværdig viden og erfaring med ledelse. Derfor var mit fokus på løsning af opgaverne og ikke så meget på, at det er mennesker, der løser dem. I dag ved jeg, at en stor del af mit job er at lede mennesker. Jeg er meget bevidst, om at min succes afhænger af, at mine medarbejdere har succes – privat som på arbejde,« siger Jan Larvid.

Væksthusene er etableret af Erhvervsstyrelsen i 2007. Væksthusene yder sparring og kortlægger vækstmuligheder for virksomheder med ambitioner om vækst. Hvert år hjælper væksthusene cirka 4000 virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale.

Af Steen Hoeck Klausen, udviklingschef, DS Håndværk & Industri

Udbyttet af ledelsesudviklingsforløbet er ikke til at tage fejl af. »Jeg er blevet en langt bedre leder. Først og fremmest har jeg fået en masse selvindsigt, og så ved jeg, hvordan jeg får det bedste ud af vores medarbejdere til glæde for alle.« Fokus på ledelse Projektleder Morten Prüsse Sørensen fra Væksthus Syddanmark opfordrer lederne i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder til at sætte fornyet fokus på ledelse som et vigtigt middel til at skærpe rolle- og ansvarsfordelingen. En større grad af uddelegering kan ofte være en betingelse for at skabe mere vækst. »Mange ledere bliver flaskehalse i deres egen virksomhed, men kan få mere tid og et større ledelsesmæssigt handlerum ved at sætte det rigtige hold omkring sig. De kan organisere sig ud af mange ting i takt med, at virksomheden udvikler sig. På den måde bliver ledelse et stadig mere afgørende konkurrenceparameter i udviklingen af fremtidige vækstvirksomheder,« som Morten Prüsse Sørensen formulerer det.

Ifølge professor og leder af IDEA Entrepreneurship Centre ved Syddansk Universitet, Torben Bager, er dygtige iværksættere ikke nødvendigvis dygtige ledere: »Ledelse er vigtig for enhver virksomhed, men er også utroligt kompliceret.

Mange kunne have brug for opkvalificering. »Vækst via Ledelse« giver ikke bare erhvervslederne ny konkret viden, men også nogen at tale og sparre med om det – og netværksdelen er lige så essentiel,« siger Torben Bager.

Fortsat hjælp at hente Selvom der ikke er flere pladser i Vækst via Ledelse, er der fortsat hjælp at hente for erhvervsledere i det daglige: »Den vigtigste rolle for væksthusene handler om at understøtte udviklingen af flere vækstvirksomheder. Står man som virksomhedsejer med nogle ledelsesmæssige udfordringer og har behov for vejledning og sparring, er det altid en god idé at henvende sig til det regionale Væksthus«, siger projektleder Morten Prüsse Sørensen.

Danmark mister sammenhængskraft Den manglende politiske bevågenhed for landdistrikterne truer med at rive landet midt over.

Sammenhængskraften i det danske samfund kan efterhånden beskrives som en regnvåd avis. Blød, smattet og tæt på at glide midt over. Væksten er centreret omkring hovedstadsområdet og de større byer, mens resten af landet glider længere og længere bagud.

Det er ikke almisser, der efterspørges i disse områder. Man ønsker bare som minimum ikke at blive stillet alt for meget ringere end resten af landet, når man skal drive en forretning.

Det er nemlig sværere at drive forretning i udkants-Danmark end i de større byer. Det er også sværere at drive forretning stort alle andre steder i landet end i hovedstadsområdet. De seneste år har opgørelser vist, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. I udkants-Danmark kan det være svært for en virksomhed bare at sikre sig noget så selvfølgeligt som ordentlige internetforbindelser.

Svært ved at få lån Tænketanken Kraka fastslår i en ny analyse af bankernes kreditgivning før og efter krisen, at små virksomheder placeret i udkants-Danmark har sværere end andre ved at få lån i banken. Udkantsvirksomhederne fik i 2009 og 2010 bevilget lån hver anden gang, de ansøgte i banken. Hvorimod virksomheder med samme økonomi, som ikke ligger i udkants-Danmark, fik grønt lys til låneansøgninger i otte ud af ti tilfælde. Det er en skævhed, hvorom man kan sige, at hvis ikke virksomhederne kan få kredit og investere, kan de ikke sikre deres fremtid.

Tusinder af virksomheder og boliger i landdistrikterne er usælgelige, fordi interesserede købere ikke kan finansiere et køb. Den mangel på kapital er en af

hovedårsagerne til affolkningen. Men hvorfor accepterer man bare denne udvikling? Man er nødt til at give virksomheder og beboere i landdistrikterne bedre lånemuligheder. Eksempelvis ved at lempe Finanstilsynets krav om, at banker ikke må låne til køb af ejendomme, der ikke kan sælges til mindst samme pris inden for seks måneder.

Den grænse bør som minimum udvides til 12 måneder.

Intet er sket I landdistrikterne betaler man også skat, og her bliver en betragtelig del af Danmarks velstand faktisk også skabt af små og mellemstore virksomheder.

Derfor tænker mange små selvstændige i disse områder, at de burde kunne forvente en lidt større bevågenhed fra Christiansborg. Men disse budskaber har mange gode debattører de senere år ofte bragt til torvs. Alligevel er der næsten ingenting sket – trods skiftende regeringer.

I regeringens Vækstplan DK er der afsat 400 millioner kroner til at skabe vækst i landdistrikterne plus nogle nedrivningspuljer og lidt lavere priser til pendlere. Og det er da også noget. Men man får bare ikke arbejdspladser i landdistrikterne af at rive huse ned eller af at gøre det lettere for folk at komme på arbejde i en større by.

Det er simpelthen bare ikke godt nok, at ambitionsniveauet for at gøre noget for landdistrikterne er så lavt. Det kan man ikke være bekendt. Det er en udansk mangel på solidaritet. Og hvis den slags ikke interesserer én, så er der ingen tvivl om, at det rent samfundsøkonomisk bliver rigtig dyrt en dag, hvis man lader denne udvikling gå planken ud.

DS-bladet nr. 8 2014 | 35

Virksomheder tror mest på revisoren Til gengæld er tilliden til kommuner, erhvervsfrem­ mekontorer og realkredit­ institutter helt i bund.

Revisoren er den mest troværdige, hvorimod tilliden til kommunernes erhvervsservice, i erhvervsfremmekontoret og i realkreditinstituttet i bund blandt mange mindre virksomheder.

Det viser en måling lavet af Håndværksrådet blandt 800 medlemsvirksomheder.

Virksomhederne blev i målingen bedt om at rangordne, hvem de havde mest tillid til blandt bl.a. kunder, underleverandører, bankforbindelser og rådgivere som advokater og revisorer.

Her trak folkene i erhvervsfremmekontorerne, som forsøger at hjælpe virksomheder vækst, altså det korteste strå, mens tilliden til revisorerne og virksomhedernes mindre kunder var højst.

Tættest på virksomhederne Svarene viser, at de rådgivere og kunder, som har en løbende og tæt dialog med virksomhederne også ofte nyder deres største tillid, mener Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet, ifølge Jyllands-Posten.

Hvor revisorerne spiller en stor og veldefineret rolle for mange mindre virksomheder i dag, er tilbud fra kommuner og erhvervsfremmefolk ofte lidt mere diffuse, mener han.

Hvad angår realkreditinstitutternes dårlige placering på listen, hænger det nok sammen med, at mange mindre virksomheder ikke ejer ret meget fast ejendom, og derfor har haft svært ved at låne i de senere år, mener han.

Virksomhedernes bankforbindelse rangerede et godt stykke højere oppe af listen.

36 | DS-bladet nr. 8 2014

Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, er skuffet. (Foto: Lennart Søgaard-Høyer)

»Det er vigtigt for de mindre virksomheder at have en god rådgiver, som de har tillid til. Ellers er de helst fri,« siger Jacob Thiel til Jyllands-Posten. »Tilliden til de kommunale ydelser burde dog ligge meget højere. Men mange af vores virksomheder klarer sig helst uden den helt store kontakt med kommunen og erhvervsfremmeaktørerne. Det er ikke altid så håndgribeligt, det de tilbyder,« fortsætter han.

Kan ikke genkende »Dansk Erhvervsfremme, som tæller sine medlemmer blandt de lokale erhvervsfremmekontorer, hvoraf halvdelen er kommunale, kan slet ikke genkende målingens resultater,« siger formanden, Torben Busk. »Egne målinger viser derimod, at virksomheder som kommer i kontakt med de lokale erhvervsfremmekontorer, er meget tilfredse med den hjælp de får,« fortæller han til JP. Dertil er der tre lag af erhvervsfremme herhjemme: det lokale, det regionale og det nationale, og man kan ikke se ud fra målingen, hvilke af dem virksomhederne er skeptiske overfor.

Han anerkender dog, at de lokale erhvervskontorer primært er sat i verden til at vejlede, klare problemer og inspirere virksomhederne. Og det er en opgave, der er forskellig fra en revisors mere håndgribelige opgave. Dertil kan det blive svært at få en lige så dyb kontakt med virksomhederne, som revisorerne har.

I Horsens, hvor Torben Busk er chef, skal de ni ansatte fx servicere 700 medlemmer. »Men direkte skepsis? Det er ikke noget, jeg møder, og heller ikke mine kolleger. Tværtimod,« siger Torben Busk.

Heller ikke Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet kan forstå, hvorfor tilliden til realkreditinstitutterne er så lav blandt de mindre virksomheder.

Charlotte Jepsen, adm. direktør FSR, er tilfreds.

»Jeg ville ønske, at vi lå bedre i undersøgelsen. Og det burde vi også, for vores medlemmer har et godt og sikkert produkt.

Om virksomheder kan få et lån eller ej, har ikke noget med deres størrelse at gøre,« siger Ane Arnth Jensen.

Mere vægt på rådgivning At revisorerne placerer sig højt på tillidsskalaen, ligger til gengæld godt i tråd med målinger fra deres egen brancheforening FSR – danske revisorer.

Det skyldes nok, at revisorernes rolle i de seneste årtier er blevet større, og i dag er de den vigtigste rådgiver på mange områder for de mindre selskaber, mener Charlotte Jepsen, adm. direktør for FSR. »Behovet for rådgivning er steget gennem de seneste 15 år. Tingene er blevet mere komplekse, og reglerne ændres hyppigere. Mange mindre virksomheder har behov for at have nogle med sig, som forstår virksomheden, og som forstår de her ting. En revisors styrke ligger i, at han står på skulderen af revisionen. Det giver en dyb indsigt i deres forretning, og de risici de står over for,« siger Charlotte Jepsen til Jyllands-Posten.

EFTERUDDANNELSE

Tilbud om uddannelse i fødevaresikkerhed Håndværkerdiplom giver bevis på kompetencer til at arbejde i fødevarevirk­ somheden uden at være til risiko for hygiejnen.

Staalcentrum tilbyder en ny uddannelse til smede, vvs’ere, elektrikere og andre håndværkere, der arbejder hos fødevareproducenter.

Uddannelsen hedder Fødevaresektorens Håndværkerdiplom og giver de særlige kompetencer, det kræver at montere, ombygge og vedligeholde maskiner og udstyr i virksomheder, der producerer fødevarer. »Kun de allerfærreste håndværkere har komplet viden om de særlige krav, der gælder ved arbejde med udstyr til fødevareproduktion. Det er simpelthen ikke med i de faglige uddannelser. Men selv enkle opgaver som udskiftning af ventiler, pumper eller pakninger kan nemt føre til forurening af produktionsudstyret, hvis håndværkeren ikke overholder grundlæggende hygiejneregler,« siger forretningsfører Jon J. Kold, Staalcentrum.

Staalcentrum har derfor udviklet den kompetencegivende uddannelse på baggrund af input fra en lang række fødevareproducenter, udstyrsleverandører og håndværksvirksomheder. Dermed har deltagerne på forhånd sikkerhed for, at uddannelsen lever op til fødevareproducenternes ønsker, så certifikatet giver dem et værdifuldt plus i forhold til kunderne.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med medarbejdere fra: DS Håndværk og Industri, Arla Foods a.m.b.a, Novozymes A/S, Damstahl A/S, Dacapo Stainless A/S, Erhvervsakademi Lillebælt og Danmarks Tekniske Universitet.

»Det står helt klart, at det generelle niveau for forståelse af problemstillingerne omkring fødevaresikkerhed, hygiejnisk design og produktion er ikke er højt nok.

Det koster alt for ofte fødevareproducenter dyrt, at der bliver begået hygiejnefejl i forbindelse med ellers velkvalificeret arbejde. Enhver fødevareproducents skræk er risiko for tilbagekaldelse af produkter og dårlig omtale,« siger Jon J. Kold.

rekt design af udstyr og udførelses af reparationer, så de ikke forringer udstyrets hygiejniske egenskaber.

Kursusrækken tilbydes 1., 6. og 8. oktober hos Hansenberg, Kolding, med tilmeldingsfrist 17. september, og igen 27. oktober, 5. og 12. november på Danmark Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby. Se mere om kursusindhold, tilmelding og priser på www.staalcentrum.dk, hvor man også kan rekvirere informationsmateriale om uddannelsen.

Stålcentrum er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt procesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer og ingredienser. Netværket virker på tværs af firmaer og brancher.

Tre dages undervisning Det kræver tre dages undervisning og beståelse af en afsluttende prøve at få Fødevaresektorens Håndværkerdiplom. Undervisningen omfatter grundlæggende viden om produktionshygiejne og fødevarer, håndtering af værktøj og udstyr samt rengøring. Hertil kommer materialekendskab med henblik på rengøringsegenskaber, kor-

3

2

1 S

HÅNDVÆRKEREN ABC

de for din - alt det grundlæggen

MATERIALER OG OVERFLADER

arbejdsdag

- det du kommer ud

TRE KURSUSDAGE - der giver dig nye

muligheder

shyproduktionshy grundlæggende om und Her lærer du alt det og hvordan undHvad kan gå galt, for giejne og fødevarer. ntlige emner inden væse de om gås det? Du lærer yring og krav etsst kvalit ring, rengø mikroorganismer, en. Gennem arbejder i produktion rd til håndværkere, der adfæ kt korre opnår du viden om praktiske eksempler til at sikre et tøj så du medvirker og håndtering af værk højt hygiejneniveau.

• • • •

og fabriksanlæg

Produktionshygiejne arerne Hvad ødelægger fødev jnen Sådan sikrer du hygie Arbejder sanlæg procemask duafmed Rengøring iner og udstyr til fødevareproduktion? Så ved du nok godt, at god hygiejne i produktionen er vigtigt for virkso mheden. Sunde produkter med god holdbarhed er mang e penge værd.

Men har du også tænk t over, at dine valg er ofte af stor betydning for produ ktionshygiejne og rengøring?

Fødevaresektorens Håndværkerdiplom et nyt tilbud til smede, elektrikere , montører, VVS’e ren og tilsvarende der arbejder hos , fødevareproduce nter. Diplomet giver dig et stort plus og viser din kunde, at du har specialviden, så du kan løse dine opgaver hos dem på bedste vis.

Du får klasse diplom et fra Staalcentrum efter trekursusdage med både under visning og praktiske øvelser.

for i praksis

OG INSTALLATIONER R KONSTRUKTIONE til - det rette design

FØDEVARESEKTOR ENS HÅNDVÆRKER DIPLOM

, der anvendes i på de materialer Her er der fokus nsmaterialer og – både konstruktio fødevaresektoren rt om forskellige primæ lærer Du pakningsmaterialer. ehandling af stål typisk overfladeb typer af rustfrit stål, om gummi elt. Du får tillige viden og om korrosion gener ld til de omhu både i forho med s vælge og plast, som Du får Fødevaresektor r. midle ens Håndværkerdiplom rengørings fødevarer og kursu efter tre sdage med en afslu ttende prøve.

• • • •

Tid og sted: 1/10, 6/10 & 8/10 (Hans stål enberg, Kolding) samtrit Rustf 27/10 , 5/11 OG 12/11 (DTU , Kgs. Lyngby) aterialer Pris: ingsm Pakn 1.950 kr. eks. moms pr. kursu sdag i Tilme og gumm Plast lding: info@staalcentrum.dk Korrosion Betalingen omfatter frokost og kaffe på kursusdagen.

Fødevaresektoren Håndværkerdiplom er udviklet i samarbejde med Arla Foods, Novozyme s A/S, Damstahl A/S, Dacapo Stain less A/S, Danmarks Tekniske Universitet og Erhvervsak ademi Lillebælt.

Yderligere inform

ation hos:

STAALCENTRUM Staalcentrum skaber vækst inden for fremst til fødevareindustrien. illing af maskiner og udstyr Staalcentrum udvikle viden gennem kurser r ny viden og formid ler denne og guidelines. Staalce Fødevareinstituttet ntrum samarbejder på Danmarks Teknisk med e Universitet og efteruddannelse og IPU om både det danske EHEDG Testcenter for hygiejn isk design.

opgaven

laf udstyr og insta hygiejnisk design Du lærer om godt n får indbygget de fra begyndelse lationer, så dit arbej om svejsninger, et. Du lærer også et god hygiejnisk kvalit være at ikke en særlig måde for der skal udføres på den lærer du hygiejne briller. Desu svagt punkt set med og inspicere indesign’-brillerne på at tage ’hygiejnisk en om, hvad mhed virkso kan rådgive stallationer, så du

FØDEVARE SEKTORENS HÅNDVÆRKER DIPLOM

der kan gå galt.

• • • •

r Åbent og lukket udsty Etning nyt tilbud fra Staa Svejs lcentrum ner Design af installatio r Indretning af lokale

Et fagligt plus til sme de, elektrikere og montører, der arbe jder med udstyr til fødevareproduktio n.

Staalcentrum Skovvangen 28 6000 Kolding www.staalcentrum.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 37

UDDANNELSE

Weekendkurser for medlemmerne i Randers Randers Omegns Smedeme­ sterforening og erhvervsskolen Tradium i samarbejde om kur­ ser uden for normal arbejdstid Den lokale afdeling af DS Håndværk & Industri i Randers gør her i efteråret alvor af planer om at udbyde kurser udenfor normal arbejdstid. Det sker i samarbejde med Tradium, den lokale erhvervsskole. »Vi har i bestyrelsen arbejdet med ideen i en længere periode. Efterfølgende har vi haft en dialog med Tradium, som er kommet med forslag til, hvilke kurser der kunne gennemføres i weekenden, og under hvilke økonomiske rammer det kunne foregå,« siger formanden for lokalafdelingen, Jørn Sminge og fortsætter:

»På baggrund af tilbagemeldinger på vores generalforsamling har vi sammensat et program omfattende seks forskellige kurser, som bliver gennemført i løbet af september, oktober og november.« Alle kan deltage »Vi har også præsenteret programmet for medlemmer i DS Region Midt. Også her har reaktionen været positiv. Det er derfor også vigtigt at understrege, at kurserne selvfølgelig er åbne for alle medlemmer af DS Håndværk & Industri,« siger Jørn Sminge. »Vi har set en nødvendighed i at gå ind i arbejdet med at planlægge kurser uden for normal arbejdstid, da mange af vores medlemsvirksomheder, har svært ved at deltage i efteruddannelse indenfor normal arbejdstid. Mange af de moduler, vi nu ud-

byder, er certifikatkurser, hvor det er myndighedskrav, at man er i besiddelse af de pågældende certifikater.« Tæt dialog Gennem hele forløbet har der været en tæt dialog mellem lokalafdelingens bestyrelse og erhvervsskolen, bekræfter konsulent Niels Ole Pedersen, Tradium. »Vi har set opgaven med at udbyde efteruddannelseskurserne, som en spændende og udfordrende opgave. Det er første gang, at en organisation beder os om at udvikle og udbyder et samlet udbud af kurser. Det giver for Tradium nogle helt nye perspektiver i forhold til at gennemføre efteruddannelse,« siger Niels Ove Pedersen.

DS Randers Omegn og Tradiums kurser i 2014 KURSUS

DATOER

KVIKNR.

Gaffeltruck

3., 4., og 5. okt. samt 10., 11., og 12. okt. I alt 6 dage

89829

Varmt arbejde

13. september

89826

Paragraf 26

15. november

89827

Rullebukkestillads

1. november

89828

Køreteknik

8. november (gennemføres på Ring Djursland)

89835

Kørehviletid

25. oktober

89836

Pris pr. delt. pr. dag kr. 347.- incl. deltagergebyr. Alle kurser foregår på Tradium, Blommevej 40, 8930 Randers NV. Tilmelding på www.efteruddannelse.dk, brug kviknr. Spørgsmål så ring til kursussekretær Vibeke Nansen, 87 11 85 13.

38 | DS-bladet nr. 8 2014

»Perfekt idé med weekendkurser« »Ideen med at gennemføre kurser i weekenden er perfekt. Hvis vi skal på kursus på hverdage, kan vi ikke servicere vores kunder, og det er afgørende for, at vi kan have en god forretning,« siger virksomhedsejer Leif Pedersen, LS Montage i Randers og tilføjer: »Det er derfor rigtig godt at den lokale afdeling har taget initiativ til at sætte kurserne i gang. For mange medlemmer er det nyt, at det rent faktisk kan lade sig gøre.« Ifølge Leif Pedersen er kurser og efteruddannelse en nødvendighed for at følge med udviklingen og de krav, kunderne stiller.

»Generelt er kravene i forhold til at kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt, blevet skærpet. Derfor er det afgørende, at vi kan fremvise og dokumentere at vi har gennemført de ønskede uddannelser og dermed er i besiddelse af de gældende certifikater.« Leif Pedersen vil selv deltage i kurserne i kørsel med gaffeltruck og »varmt arbejde«. »Jeg håber, at rigtig mange af foreningens medlemmer vil deltage. Af hensyn til fremtidige kurser er det afgørende, at medlemmerne bakker op,« understreger chefen for LS Montage.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer • Der er stadig fuld support på alle Wolfprodukter gennem Flowidan ApS. • Flowidan ApS er representant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Kondenserende gaskedel CGW-11, 20, 24 Kw. Stabil varmtvandstemperaturer selv ved større vandforbrug.

Flowidan WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

Scan QR-koden

DS-bladet nr. 8 2014 | 39

Har du en racerkører i maven?

DS Håndværk & Industri arrangerer race på Jyllandsringen torsdag den 11. september Du får muligheden for at afprøve dine evner inden for motorsport. Fornem duften af brændt gummi, når du tvinger en VW Scirocco rundt i de skarpe sving på banen. Og nyd lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud. Du får masser af benzin, fart og hestekræfter, der med garanti går direkte i blodet.

Dagen starter med undervisning, hvor en professionel instruktør giver en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed, og så er der omklædning til køredragter. Først kører du 6 runder efter en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. De næste 3x6 runder er på egen hånd, hvor alle får lov til at give fuld gas og mærke udfordringerne i racerløb. Efter racet får du lov til at læne dig tilbage og nyde en fantastisk tur i en ægte Peugeot Spider Cup med en erfaren racerkører.

Pris: 3.000 kr. ekskl. moms.

TILMELDING til Carsten Essler Helmer på ceh@ds-net.dk senest mandag den 1. september.

Oplys dit medlemsnummer, navn, telefonnummer og e-mailadresse ved tilmelding.

Vi sender dig efterfølgende et kontonummer, hvor du skal overføre betalingen. Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling. Betalingen refunderes ikke ved afbud, men hvis arrangementet må aflyses på grund af vejr eller teknik, refunderer vi naturligvis din betaling.

40 | DS-bladet nr. 8 2014

Inklusiv

• Briefing og undervisning • 24 omgange i VW Scirocco • Highspeed Passenger ride i Peugeut Spider • Forplejning • Udlån af køredragt og hjelm • Diplom

Krav

• Gyldigt kørekort • Der påhviler deltagerne en selvrisiko på 21.875 kr., og du skal underskrive en ansvarsfraskrivelse. Du kan købe en tillægsforsikring for 650 kr. – det mindsker selvrisikoen til 10.000 kr. inkl. moms.

• Højde 150-210 cm. Kropsvægt kan være en hindring.

Tid og sted

FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg. Vi mødes kl. 8.30 til morgenmad og registrering. Arrangementet slutter ca. kl.

16.00

DS-Cykling f r ed a g den 2 6 . septem b e r

DS Håndværk & Industri inviterer til cykelløb for medlemmer, medarbejdere og venner af huset Turen er i år planlagt til det smukke Østfyn. Starten går fra Svendborg, hvorfra vi kører langs kysten og videre gennem det idylliske fynske landskab. Som sidste år vil der være lidt små knolde på ruterne. ”De Fynske Alper” som de blev kaldt sidste år. Der vil være mulighed for at deltage på to forskellige ruter, en på ca. 100 km. og en på 75 km. Depot ca. midtvejs på begge ruter.

Vi kører 20-30 km samlet, inden vi deler op i to mindre grupper. Der vil i hele løbet være indlagte spurter både på flade stykker og som bakkespurter. Efter løbet er der præmier.

Om aftenen spiser vi en god middag og hygger os med at drøfte bl.a. kørsel, gear og dæktyper.

Program 12.00 Vi mødes ved Bjørnemose Gods, Bjørnemosevej 40, 5700 Svendborg, og får en sandwich og energidrik.

12.30 Løbet starter.

17.00 Løbet slutter, og vi er tilbage på Bjørnemose Gods.

18.00 Vi slutter dagen med en hyggelig middag på Bjørnemose Gods.

Pris Den samlede pris for cykelløbet inkl. forplejning på ruten, sandwich før løbet, to-retters middag med drikkevarer samt kaffe og sødt Kun ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������� kr.

400,-

Overnatning i delt dobbeltværelse med morgenmad ������������������������������������������������������������������������� kr.

400,-

Overnatning pr. person i eget værelse med morgenmad ����������������������������������������������������������������������� kr.

500,-

Tilmelding Tilmelding skal ske til vvs-konsulent Johnny Bendsen på email jbe@ds-net.dk senest den 8. september.

Oplys dit medlemsnummer, navn, telefonnummer og email-adresse ved tilmelding. Skriv også, om du ønsker overnatning. Vi sender dig efterfølgende et kontonummer, hvor du skal overføre betalingen.

Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling.

Betalingen refunderes ikke ved afbud.

DS-bladet nr. 8 2014 | 41

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Flaget til tops hos Chris Jensen A/S Den vestsjællandske virksomhed Chris Jensen A/S med speciale i rustfrit stål havde flere ting at fejre i første halvår af i år.

Smedelærling Jonas Stryhn scorede et flot 12-tal for sit svendestykke, et pasteuriseringsanlæg til æblemost, da han aflagde svendeprøve på EUC Nordvestsjælland.

Tidligere på året kunne 60-årige Hans Andersen fejre 40 års jubilæum hos Chris Jensen A/S. Hans Andersen er rejsemontør og er et sjældent syn på matriklen på Stenmaglevej i Stenlille. Indonesien, Ki-

na, Grønland, Færøerne, England, Rumænien, Tyskland, Holland, Frankrig Schweiz og Ungarn er blandt de mange lande, hvor Hans Andersen har monteret og serviceret forskellige former for industrianlæg.

Chris Jensen A/S beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er rustfri smede, lagerfolk og specialarbejdere fordelt på virksomheden i Stenlille, afdelingen i Slagelse samt søsterselskabet i Kalundborg.

Jonas Stryhn med sit svendestykke, et pasteuriseringsanlæg til æblemost.

Hans Andersen med virksomhedens ejer og nestor, Chris Jensen, i baggrunden. (Foto: Thomas Olsen)

Få mere overblik! ... og mindre papirarbejde.

Fakturering & timesatser

Tidsregistrering & komme/gå

Løn & materiale styring

Ressource planlægning

Outzource udvikler og vedligeholder it systemet Timeout. med fokus på tidsregistrering, projekt- & produktionstyring.

KP Komponenter mangler medarbejdere Fik kun to ansøgninger med relevant baggrund til 20 nye stillinger.

Hydraulikproducenten KP Komponenter i vestjyske Spjald mangler kvalificerede medarbejdere. Virksomheden har oprustet med 12 nye spåntagende maskiner, som skal bemandes i treholdsskift. En samlet investering til 15 mio. kr.

Problemet er imidlertid, at det er svært at skaffe de op mod 20 nye medarbejdere, som maskinerne vil kræve for at kunne drive dem med treholdsskift.

I en ansøgningsrunde modtog KP Komponenter kun to ansøgninger fra mulige nye medarbejdere med relevant uddannelse, så de dermed kunne glide direkte ind i produktionen. Resten af ansøgningerne er kommet fra ufaglærte og fra faglærte i an-

dre brancher, og det udfordrer alvorligt, siger produktionsdirektør Kim Brødbæk til Metal Supply.

En del af disse ansøgere er man nødt til at opkvalificere, så de kan varetage opgaverne. »Det vil kræve et 16 ugers basisforløb, og så skal vi bruge en del tid på dem efterfølgende. Har man en ustabil proces, så vil det kræve, at nogle af de fagligt dygtige medarbejdere kommer til og hjælper, og det vil betyde, at vi har dobbelt bemanding. Det kan nemt blive et problem for os i den konkurrencesituation, vi står i,« siger Kim Brødbæk. Øget outsourcing Investeringen i de nye maskiner skal give et yderligere løft til virksomheden, som fra 2012 til 2013 øgede nettooverskuddet fra ca. 16 til 26 mio. kr.

Produktionsdirektøren forklarer blandt andet investeringen med øget outsourcing fra eksisterende kunder i hydraulikbranchen. »Vi oplever, at flere steder vælger outsourcing. Måske af strategiske grunde på grund af gammelt udstyr eller flytning.

Det er en stor investering at købe nyt, og måske ønsker nogle virksomheder ikke at binde så meget kapital i produktionsudstyr.« Men det er ikke kun eksisterende kunders outsourcing, som har tilskyndet investeringen. »Det er også bare eksisterende kunder, som har god vind i sejlene, og så har vi også fået flere nye kunder,« siger Kim Brødbæk til Metal Supply.

Den svenske kapitalfond Segulah har siden januar i år været majoritetsaktionær i KP Komponenter.

Maskinfabrik på højeste niveau Johs. Møllers Maskinfabrik A/S i Vojens er certificeret til at CEmærke stål og aluminium i den svære udførelsesklasse fire og er samtidig ISO 9001-certifice­ ret.

Den sønderjyske virksomhed Johs. Møllers Maskinfabrik A/S er i løbet af foråret og sommeren blevet certificeret til at CE-mærke stål og aluminium i den højest mulige udførelsesklasse. Samtidig er virksomheden blevet certificeret efter standarden ISO 9001.

»Certificeringerne er et vigtigt og nødvendigt skridt i at fastholde og udbygge vores position på markedet, men samtidig også en del af en længerevarende vækststrategi. Vi ønsker at fastholde og udbygge vores position på underleverandørmarkedet, men ikke mindst opdyrke nye forretningsområder inden for eksempelvis off­ shore-industrien,« skriver Johs. Møllers Maskinfabrik i en pressemeddelelse og fortsætter: »Vi nu kan imødekomme krav om CEmærkning af varerne på selv allerhøjeste niveau. Ligeledes er det kun en formsag at imødekomme NORSOK-kravene inden for offshore-branchen.«

Johs. Møllers Maskinfabrik er i forvejen leverandør til vindmølleindustrien og har fået sine første offshore-ordrer i Norge. Maskinfabrikken er fast besluttet på at ville videre ad den vej.

Virksomheden betegner opnåelsen af ISO 9001-certifikatet som »forbløffende let, fordi vi allerede arbejdede efter principperne«. Maskinfabrikken i Vojens baserer sin produktion på lean.

Johs. Møller Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1940 og er i dag 100 procent underleverandør.

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Indkøbsvogn i overstørrelse er til salg Ejer af vvs­virksomhed løste et problem med tunge løft, og nu vil han sælge rettighederne til sin opfindelse.

Da ejeren af Asserbo Kro klagede over, at han hver dag skulle løfte tonsvis af varer, når han var ude at handle engros, fik Hans Henrik Stefansen, Ølsted VVS en god ide.

Han udviklede en indkøbsvogn i overstørrelse, som er nem at køre rundt med, når man handler. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at vognen med fuldt læs køres direkte ud og ind af en kassevogn. Ben og hjul klappes op og ned, uden det er nødven-

Nemvognen kan i løbet få sekunder og uden at løfte køres direkte ud og ind af en kassevogn.

digt at løfte.

Siden har Hans Henrik Stefansen forbedret på sin opfindelse, så vognen nu fremstår elforniklet og i et galvaniseret look. Men samtidig er det gået op for ejeren af nordsjællandske vvs-virksomhed, at han ikke er i stand til både at drive Ølsted VVS og få tid og råd til at investere i markedsføring, salg og videreudvikling af sit produkt, som han kalder Nemvognen.

Derfor er hele hans projekt til salg til den højstbydende og naturligvis til en virksomhed, der ser mulighederne i Nemvognen.

Kontaktoplysninger og mere om Nemvognen kan ses på adressen nemvognen.dk.

Maskinfabrik må sige nej til ordrer Ny Stenderup Maskinfabrik investerer i ny multitasking­ maskine for at løse kapacitets­ problemer.

Ejeren af Ny Stenderup Maskinfabrik i Broby på Midtfyn er en glad mand. Virksomheden er ved at drukne i ordrer. Lige nu ligger virksomheden 20 procent foran sidste års omsætning, og væksten kunne

Torben Pryds overtog Ny Stenderup Maskinfabrik efter sin far i 2010, hvor der var fire ansatte.

I dag tæller virksomheden syv medarbejdere, og der er siden 2008 blevet investeret i nye maskiner til en værdi af 10 millioner kroner.

44 | DS-bladet nr. 8 2014

endda havde været endnu større, skriver Fyens Stiftstidende. »Faktisk har vi på det seneste faktisk måttet sige nej til nogle ordrer, fordi vi ikke kan følge med,« siger indehaver Torben Pryds til avisen.

Den fynske underleverandør arbejder dog ihærdigt på at øge kapaciteten. Ny Stenderup Maskinfabrik har blandt andet netop fået en ny avanceret drejebænk, som fabrikken leaser, og til september kommer en såkaldt »multitasking-maskine« til 4,5 mio. kroner, som både kan dreje og fræse. Den nyeste på markedet.

Ny Stenderup Maskinfabrik arbejder også på at blive ISO 9001-certificeret, som er en nødvendighed for at kunne komme ind på det norske offshore-marked.

Små og mellemstore virksomheder tager livtag med produktiviteten Håndværksrådet, som startede i slutningen af 2012. Og det er virkelig en god nyhed for dansk økonomi og for rækkeviden af kommende opsving.

På bare halvandet år er andelen af virksomheder, der virkelig prioriterer arbejdet med at forbedre produktiviteten, steget indenfor alle de syv områder, som vi i Hånd-

Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Mens alle taler om opsvinget, er der ved at ske noget på produktivitetsfronten hos mange små og mellemstore virksomheder.

Langt flere SMV’er prioriterer arbejdet med at løfte produktiviteten i deres virksomhed. Det viser målinger foretaget af

værksrådet spørger til i vores undersøgelser. Stigningen er størst indenfor »løbende udskiftning af nye og bedre maskiner«, mens »nye ledelsesformer« er det område, hvor stigningen er mindst. Sidstnævnte understreger det faktum, at ledelsesmønstreret er relativt fasttømret i de små og mellemstore virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder vil høste produktivitetsgevinster Små og mellemstore virksomheder vil høste produktivitetsgevinster

Spørgsmål: På en skala fra 1 til 10, i hvor grad prioriterer din virksomhed arbejdet med at forbedre produktiviteten indenfor følgende områder.

1 = slet ikke prioriteret og 10 = meget højt prioriteret.

Nye ledelsesformer Reduktion af administrative omkostninger Forbedre nuværende arbejdsgange Nye lønformer Større inddragelse af IT Videreuddannelse Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner 0%

2%

4%

6%

Procentpoint

8%

10%

12%

14%

Stigning i andelen af virksomheder, der giver arbejdet med at forbedre produktiviteten høj prioritet ('8','9' eller '10') fra ultimo 2012 til medio 2014

DS-bladet nr. 8 2014 | 45

Et udpluk af efterårets mange kursustilbud Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg

Fokus på øget sikkerhed og gennemgang af bygningsreglement DS/EN 1717 m.m.

Tid og sted 1. september, Odense

F-gaskursus (Flaskegas)

På kurset vil der blive arbejdet med opbygning, tæthedsprøvning og anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, ventilation og mærkning.

Tid og sted 2. september, Aalborg 25. september, Næstved

Excel, grundlæggende

Kurset henvender sig til personer, der ikke besidder de store Excel kundskaber. Du lærer det hele ordentligt fra bunden.

Tid og sted 3. september, Silkeborg 22. september, Ringsted 27. oktober, Odense

Word, grundlæggende

Alt om tekstbehandling. Kurset kræver ingen forudgående kendskab til Word – du skal blot kunne anvende en computer.

Tid og sted 4. september, Ringsted 10. september, Aabybro 11. september, Silkeborg

Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (Recertificering)

Formålet med kurset er, at opdatere solvarmeinstallatører, der allerede har et solvarmecertifikat, til de fremtidige krav.

Førstehjælp

Kurset består af 2 moduler: Hjerte-Lunge-Redning og Livreddende førstehjælp.

Tid og sted 15. september, Aabybro

Excel, videregående

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn

Tid og sted 16. september, Silkeborg 6. oktober, Ringsted

SKF – Lejekursus

Kurset er for dig, som har brugt programmet et godt stykke tid, og som vil lære mere.

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg

Lovgivning for gulvvarmeanlæg, termisk komfort, opbygning af gulvkonstruktion og anlæg, materialer, udførelse og styring af gulvvarmeanlæg.

Tid og sted 17. september, Odense

Lær selv at udføre det lovpligtige eftersyn og spar penge!

Tid og sted 29. september, Aabybro 22. oktober, Silkeborg Tid og sted 17. - 19. marts, Odense.

Tilmeldingsfrist: 17. februar.

Effektiv brug af Outlook 2010

Kan du nikke genkendende til en mailboks, der flyder over med et manglende overblik til følge? Så er dette kursus lige noget for dig!

Word, videregående

Tid og sted 2. oktober, Odense 7. oktober, Aabybro 20. oktober, Ringsted

Tid og sted 18. september, Odense 24. september, Aabybro 25. september, Silkeborg

EnergieXperten – grundmodul

Du lærer om Words udvidede muligheder, og på den måde blive mere eff ektiv. Kræver kendskab til Word.

Salgskursus

For alle med kundekontakt. Et »boost« til det daglige »salgsarbejde«.

Tid og sted 23. september, Silkeborg 21. oktober, Odense 30. oktober, Ringsted

Uddanner deltagerne til gode tovholdere for arbejde i energi- og byggebranchen, og giver dem nogle værktøjer, der kan styrke lederens overblik som »entreprenør«.

Tid og sted 8.-9. oktober, Odense

Tid og sted 8. september, Odense

Tilmelding via www.dseu.dk.

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

46 | DS-bladet nr. 8 2014

NAVNE

Nye VVSere

Et hold vvs-energispecialister har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole Bagerst fra venstre: Mikkel Jensen, Vejle, Alke Kjøngerskov VVS ApS, Tørring, Simon Skaarup Madsen, Snedsted, Vestkystens VVS ApS, Bedsted Thy, Jesper Andersson, Horsens, Møllgaard VVS ApS, Horsens, Emil Ravnborg Hyldgaard, Roslev, Sebastians VVS Teknik ApS, Vinde, Skive, Dennis Ebsen Sørensen, Skærbæk, Peter Overby ApS, Skærbæk, Jesper Wiernfeldt Mikkelsen, Silkeborg, Verdo Entreprise A/S, Skovby, Galten, Kasper Moesgaard Andersen, Faster, Skjern, Vvs Installatør Søren KroghJespersen, Rindum, Ringkøbing.

Forrest fra venstre: Kristian Lindberg Jørgensen, Mejrup, Holstebro, Djeld Smede- og VVSForretning A/S, Vinderup, Anders Matzen, Skodsbøl, Broager , Egernsund VVS, Kenn Bøge Jepsen, Ringkøbing, Lem VVS ApS, Christian Bredahl Lythjohan, Holstebro, Blik & Vvs Installatør v/ Gert Flæng, Idom, Holstebro, Steffen Hammer Majdecki, Skive, Dam & Hovgaard A/S, Roslev.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 47

FORENINGSNYT

40-års jubilæum

I anledning af lokalafdeling Storstrømmen Syds 40-års jubilæum vil det glæde os at se medlemmer, samarbejdspartnere samt venner og bekendte

frEDaG DEN 5. SEPTEMbEr 2014 kL. 13.00-16.00 på Restaurant Køllegården, Virketvej 44, 4863 Eskildstrup I stedet for eventuelle gaver, beder vi om et beløb til Danske Hospitalsklovne – Danske Bank, reg.nr. 3001, kontonummer 3402274786.

Mærk beløbet »D.S. Storstrømmen Syd«.

På glædeligt gensyn

Lokalafdeling Storstrømmen Syd

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Fyns Marineservice, Per Poulsen, Møllevej 1, 5683 Haarby.

Los Mortensen, Fuglsbøllevejen 1, 5900 Rudkøbing.

Squid, Jan Mosegård Zdrenka, Søndergaardsvej 1A, 5580 Nørre Aaby.

Fionia Montage ApS, Klaus Christiansen, Aulbjergvej 3, 5591 Gelsted.

Mosegård Smedie ApS, Morten Kock, Møllevej 21, 5591 Gelsted.

Trap Ventilation Vetek ApS, Jan Storm Hansen, Industrivej 3B, 5500 Middelfart.

Lokalafdeling Vestsjælland Martlev Entreprise v/Tina Klarskov Martlev, Dennis Martlev, Asgårdsvej 60, 4100 Ringsted.

Bahne Industri ApS, Jens Bahne Stevns, Østrupvej 7, 4400 Kalundborg.

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd H. Sams, Henriette Sams, Næstvedvej 362, 4750 Lundby.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd J. Koch Entreprise & Montage ApS, Jacob Koch, Grønsundsvej 388, 4871 Horbelev.

Kochs VVS ApS, Michael Koch, Drosselvej 2, 4800 Nykøbing F

Lokalafdeling Vest Steel Partners ApS, Peter Lauridsen, Industrivej 51, 6760 Ribe.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Sdr. Rind Smede og Maskinværksted, Poul Jensen, Sdr. Rind Vej 86, 8800 Viborg.

48 | DS-bladet nr. 8 2014

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle SG Stål og Maskinteknik ApS, Søren Gregersen, Spettrupvej 5, 8722 Hedensted.

Lokalafdeling Randers Omegn Baskær Smede og Montage, Christian Bech Jensen, Baskærvej 8, 8370 Hadsten.

Lokalafdeling København B-Klint ApS, Brian Hetland, Virumvej 90 A, 2830 Virum.

Eurefa ApS, Henrik Storm, Vævergangen 22D, 2690 Karlslunde.

Lokalafdeling Trekantområdet Nygaard Smedie, Finn Nygaard, Jordrupvej 12, 6040 Egtved.

Lokalafdeling Sønderjylland Klingbjerg Smedie, Niels Jakob Kjærgaard, Hovedgaden 62 C, 6360 Tinglev.

Løjt Smedeværksted ApS, Per Sølbeck, Dybvighovedvej 34,Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa.

Lokalafdeling Himmerland Jysk Kranservice ApS, Hans Larsen, Jævnstrømmen 1, 9240 Nibe.

J-Coating A/S, Niels Jønsson, Bjergegaardsvej 8-10, 9620 Aalestrup.

Lokalafdeling Østjylland Kim E. Andersen ApS, Mundelstrupvej 9, 8381 Tilst.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

EDB

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gasservice

Hydraulik

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Arbejdsmiljørådgivning

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Generationsskifte Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg.

Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 49

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Oliefyrsservice

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyns Galvanisering a/ Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

50 | DS-bladet nr. 8 2014

LEvEraNDØrrEGISTErET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Transportanlæg

Rørbæringer

JTT Conveying A/S Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Pumper og omrørere

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Trådvarer

Rustfrit

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ventilation

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

DS-bladet nr. 8 2014 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Energipolitisk åbningsdebat Årets energikonference 2014 Onsdag den 8. og torsdag den 9. oktober Fællessalen, Christiansborg, København ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 har fokus på langtidsholdbarheden i den danske energipolitik. »Årets energikonference« inviterer på indsigt, viden og debat om de aktuelle energi- og klimapolitiske udfordringer.

ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 sætter alle sejl til – og endevender dansk energipolitiks langtidsholdbarhed. Usikkerheden om den fremtidige satsning på en grøn omstilling af energiområdet breder sig. Det giver tvivl og uro i en branche, der planlægger og investerer på meget langt sigt.

Hele 5 fagministre har givet tilsagn om medvirken. Mød dem på deres hjemmebane på Christiansborg, dette sammen med de centrale energipolitiske aktører fra såvel den politiske side, som den praktiske aktøransvarlige side.

ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 er årskonferencen, der fortæller om nye energipolitiske initiativer – en god anledning, og en unik mulighed for at komme til orde og præge den aktuelle udvikling.

TILMELDING: Senest den 22. september 2014 på www.fdkv.dk. Her er også en ovesigt over hele arrangementet.

ARRANGØRER:

ISSN 1602-7213

DKK 6.000 DKK 3.800 DKK 2.800 DKK 700

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

PrISEr (excl. moms): Hele konferencen inkl. aftenarrangement Konferencedag den 8. oktober 2014 Konferencedag den 9. oktober 2014 Aftenarrangement den 8. oktober 2014 Rabat ved tilmelding før den 1. september

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Ved åbningsdebatten overrækkes DS Håndværk & Industris Miljø- og Energipris 2014.