Bladet Arbejdsgiverne nr. 9

De

t

li ti d

ge r

eD

l s -b

ad

et

Nr. 9 | 24. september 2014 | 105. årgang

Bladet

Tema om vedvarende energi:

Møller og solceller sat i stå – venter på EU og regeringen Erhvervsstøtte

Videnpiloten får en afløser

Politisk

Håndværkerfradraget på vej væk

regnskab

skarp kritik af revisorer

Indhold

September 2014

42

13

11

39

18

4 Festlig fornyelse hos Arbejdsgiverne

20 Solfangere det store hit hos varmeværkerne

37 Robotnetværk får bredere grundlag

5 Velkommen til det nye blad

22 Kritik af statsligt støtteprogram til vedvarende energi

38 Historisk fremgang for uddannelser

6 Revisorer udnytter små virksomheders tillid

23 Plan for et grønnere Danmark

39 Virksomheder mangler industriteknikere

8 Videnpiloten er død videnpiloten længe leve

25 Vedvarende energi for alle pengene

40 Smede i lækkert tøj

26 Solar i offensiven for at styrke vvs-installatøren

42 Pas på de følsomme oplysninger

10 Kort nyt

28 Ambitiøst forsøg med intelligent el-net skrottes

43 Erhvervsportal har fået flere funktioner

13 Energirundtur

30 ARM A/S sætter overliggeren højt

44 Business & branche

16 Biomasse kan bruges til meget mere end energi

34 Polen kan blive fremtidigt eksporteventyr

46 Barometret

18 VE-godkendelse: Usynlig ordning skal frem i lyset

36 Robotten skal have øjne og kunne fornemme

9 Håndværkerfradraget er på vej i graven

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

47 Foreningsnyt 48 Leverandører & partnere

lEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Leif Frisk Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forside Vedvarende energi er fremtidens udfordring.

Foto: Christine Schneider, Cultura Images.

Det går fremad, men med små skridt Flere af vores kolleger i organisationsverdenen har hen over sommeren lavet analyser af udviklingen i erhvervslivet, hvilke kommuner, der har det bedste erhvervsklima og lignende. Man får jo typisk svar, som man spørger, og jeg har derfor læst både positive historier om, at NU går det fremad, og historier med den modsatte vinkel, der beskriver fortsatte udfordringer eller endog krisetegn.

Hvis jeg skal forsøge mig med en sammenfatning eller en vurdering af situationen set fra min stol, er der flest plusser: Byggebranchen oplever fremgang, men er ikke helt fri af krisen primært på grund af det lave niveau for privat boligbyggeri. Vores vvs-medlemsvirksomheder har det generelt lidt bedre end resten af byggeriet – ledigheden falder, omsætningen forventes at stige i 2014, og der er færre virksomheder, der må dreje nøglen om. Håndværksrådets konjunkturvurdering viser det højeste niveau i syv år.

Generelt har industrien også været i fremgang – faktisk med hele 14 procent siden krisen, og eksporten er tilbage på niveauet før krisen. Produktiviteten er steget markant, og konkurrenceevnen er styrket. Men forventningerne er ikke i top, og vi er fortsat ikke i mål.

Det er dejligt, at opsvinget i byggebranchen har bidt sig fast, vi mangler bare, at vores medlemmer også kommer til at mærke det for alvor. Det er min klare fornemmelse, at vi er på rette vej også i industrien, og virksomhederne igen tør satse på vækst og udvikling. Men der er et stykke vej igen her.

I Arbejdsgiverne er vi til stede med rådgivning og støtte til vores medlemsvirksomheder både konkret og politisk. Men vi føler os ind imellem lidt alene på banen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme med en meget kraftig opfordring til lovgivere, banker og andre, hvis støtte er så vigtig: De små og mellemstore virksomheder har stadig brug for jer. Vi er på vej, men der skal endnu mere konkret handling til, så vores virksomheder kommer helt ud af krisen og videre fremad. Det er ikke kun vigtigt for den enkelte virksomhed – det er altafgørende for Danmark!

Fleming Frederiksen, formand DS Håndværk & Industri

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 3

Festlig fornyelse hos

Sådan, det nye navn blev officielt rullet ud af den nye formand, Fleming Frederiksen, (tv.) og den afgåede, Jim Stjerne Hansen.

Den 29. august var store skiftedag hos Arbejdsgiverne. Det nye navn blev fejret med champagne, tidligere formand, Jim Stjerne Hansen, blev klappet ud med et æresmedlemskab og efterfølgeren, Fleming Frederiksen, blev sat ind i sit embede med varme ønsker.

Tekst: Jens Holme Foto: Alex Tran

Der var fest, farver, regnvejr, og den nye formand havde bryllupsdag, da omkring et par hundrede medlemmer og samarbejdspartnere fejrede forvandlingen af DS Håndværk & Industri til Arbejdsgiverne og markerede, at Jim Stjerne Hansen er afløst af Fleming Frederiksen som formand.

Direktør Jani Lykke Methmann gjorde opmærksom på, at et navneskifte tidligere har været en kilden sag, men denne gang gik det ganske flot og med stort flertal. Med champagne blev det nye flag med navn og logo rullet ud af den tiltrådte og aftrådte formand. En egentlig standerhejsning måtte aflyses på grund af regnvejret.

Jim Stjerne Hansen betegnede navneskiftet som kronen på værket og erklærede sig overbevist om, at det nye navn ikke blot vil favne en voksende og mere differentieret medlemskreds. Det vil også bringe lykke. »Min formandstid har været lidt som at bestige et bjerg.

Man bliver forpustet undervejs, men man nyder udsigten, når man når der op,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Et par hundrede medlemmer og samarbejdspartnere var mødt op for at fejre formandsskiftet og det nye navn.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Næstformand Martin Frederiksen gjorde Jim Stjerne Hansen til medlem af Arbejdsgivernes uformelle seniorklub. Måske en ny platform for den afgående formand.

Det

tidl

iger

e DS-

blad

et

Bladet

Nr. 9 | 24.

septemb

er 2014 | 1 05. årgang

Han ønskede sin afløser held og lykke: »Pas godt på vores gamle forening, Fleming. Jeg er sikker på, at du vil gøre det rigtig godt.« En god tillidsmand Jim Stjerne Hansen selv fik masser af rosende ord og et æresmedlemskab af Arbejdsgiverne med på vejen. »I din formandstid er organisationen blevet styrket enormt. Du har villet en udvikling og været i stand til at finde rigtige løsninger,« sagde Jani Lykke Methmann. »En rigtig god tillidsmand og en fremragende person at forhandle med, selv om vi ikke altid har været enige. På en række områder har vi fælles værdier og ikke mindst forståelse for, at hvis Danmark skal have fremgang, skal det ske ved hjælp af kvalifikationer,« sagde Metals næstformand, Henrik Kjærgaard.

Ydmyg og begejstret Tak for godt samarbejde, lød det også fra den nye formand, som gennem to år er blevet lært op af sin forgænger. »Jeg går til opgaven med den største ydmyghed og stor begejstring,« sagde Fleming Frederiksen og slog tonen an til fremtiden: »Vi har udsigt til mange spændende opgaver i de kommende måneder og år. Først og fremmest ser jeg det som en stor og vigtig opgave at få politikerne til at forstå, at hvis de små og mellemstore virksomheder skal være trækdyr for at få Danmark helt ud af krisen, så må de have nogle ordentlige rammebetingelser.« Arbejdsmarkeds- og erhvervs- og uddannelsespolitik vil stå i forgrunden under Fleming Frederiksens nye ledelse. Og han ser som et mål, at Arbejdsgiverne skal have større synlighed og gennemslagskraft i den offentlige debat og over for politikerne på Christiansborg.

Formanden for Lokalforening Randers Omegn, Jørn Sminge, fremhævede kvinderne bag mændene. Til venstre Ann Harkjær Frederiksen, der på dagen fejrede 22 års bryllupsdag med sin mand, og Birgit Hansen, som også fik en varm tak af sin mand.

Tema om vedvaren

Møller og de energi: so – venter p lceller sat i stå å EU og re geringen Viden

Velkommen til det nye blad Erhver vss tøt

te

piloten få r en afløser

Politisk

Håndværk erfradraget på vej væk

Regnska b

Skarp kriti k af revisor er

Af Jens Holme, redaktør Bladet Arbejdsgiverne

Det er formentlig gennemskuet, at bladet, du holder i hånden, er det tidligere DS-bladet i nye klæder. I lighed med vores udgiver har vi ændret navn og hedder nu Bladet Arbejdsgiverne.

Vi har benyttet navneskiftet til at foretage en grafisk ansigtsløftning og på visse punkter en redaktionel fornyelse. Resultatet ser du her. Skriften er justeret, og vi har foretaget små og store forandringer rundt om i bladet.

Men det er ikke slut endnu. I løbet af efteråret kommer flere nye elementer til i bestræbelserne på, at Bladet Arbejdsgiverne fortsat er tidsvarende og så relevant som muligt for læserne. Helt i forlængelse af den gradvise udvikling, der er sket siden bladets start for 105 år siden.

Bladet er som bekendt til for Arbejdsgivernes medlemmer. Med andre ord: det er medlemmernes blad. Derfor modtager redaktionen meget gerne indlæg, ideer og forslag til bladet indhold.

Også gerne kommentarer til bladets nye layout.

I anledning af fornyelsen, har vi trukket en person frem i lyset, der ellers anonym for læserne. Trine Riisborg fra Vestergaards Bogtrykkeri i Aalborg er hende, der i løbet af sommeren har ført an i den grafiske del af bladfornyelsen. Gennem efterhånden mange år har hendes iderigdom og sikre hænder været garant for, at bladet er præsentabelt og i orden. Det fortsætter hun forhåbentlig med i mange flere år.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 5

Revisorer udnytter små virksomheders tillid Revisorerne får skarp kritik for ikke at gøre opmærksom på muligheden for lempeligere revision Af Jens Holme

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

»Det er lusket og uklædeligt for en branche, der netop lever af troværdighed.« Sådan lyder beskeden til landets revisorer fra Michael Tipsmark, chefkonsulent hos Arbejdsgiverne i anledning af en undersøgelse, som Arbejdsgiverne har foretaget blandt medlemsvirksomhederne.

I undersøgelsen angiver 64 procent af de adspurgte virksomheder, at deres revisor ikke har gjort dem opmærksom på muligheden for at vælge et såkaldt review, hvor en revision kun omfatter en undersøgelse af regnskabet ved forespørgsler og analyser.

Et billigt alternativ til en egentlig revision.

Tidligere skulle alle virksomheder – både store og små - aflægge et revideret årsregnskab. En lempelse af kravene sidste år har imidlertid medført, at et revideret regnskab i dag kun er lovpligtigt for virksomheder med flere end 12 ansatte eller en nettoomsætning på mere end otte millioner kroner.

Blind tillid Mange virksomheder ligger under den grænse og kan altså slippe for den egentlige revision, men det bliver de ikke gjort opmærksom på. Det får chefkonsulent Mikael Tipsmark til at rette en skarp kritik mod revisorbranchen. Han mener, at revisorerne udnytter virksomhedernes tillid.

Michael Tipsmark: »Lusket og uklædeligt for en branche, der lever af tillid.«

»Mange små virksomheder kan sagtens nøjes med et såkaldt review, og det ved revisorerne udmærket godt.

Det er en oplysning, som kunne spare mange små virksomheder penge hvert år. Der findes selvfølgelig også mange gode revisorer, men deres troværdighed bliver også sat over styr her,« siger Michael Tipsmark og tilføjer: »Man kunne godt fristes til at sige, at virksomhedernes tillid til revisorerne er en blind tillid, og at revisorerne udnytter den tillid. De spinder guld på de små virksomheder,« siger Mikael Tipsmark. revisorerne afviser I Berlingske bliver kritikken afvist af direktør Tom Vile Jensen, FSR – Danske Revisorer. Han understreger, at over 13.000 virksomheder foreløbig har valgt at nøjes med en udvidet gennemgang af regnskabet. »Tilliden til revisorerne er høj, og den eksisterer, fordi der er et godt samarbejde mellem revisorerne og kunderne. Sådan skal det blive ved med at være, og det er trods alt ikke revisorerne, men derimod virksomhederne, der i fællesskab med for eksempel bankerne, bestemmer den ønskede revisionsløsning,« siger Tom Vile Jensen.

Han forklarer derimod ikke, hvorfor to tredjedele af virksomhederne slet ikke er gjort bekendt med muligheden for lempeligere vilkår.

Tilmeld dig eService

eService er din digitale genvej til gode tilbud, relevant r책dgivning og sidste nyt fra din branche.

Scan koden eller tjek bd.dk/eservice

Videnpiloten er død videnpiloten længe leve Den hidtidige ordning er afskaffet til fordel for en bredere form for hjælp fra højtuddannede til udviklingsprojekter.

Af Jens Holme

Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har gode erfaringer med at ansætte en højtuddannet med tilskud gennem den såkaldte Videnpilot-ordning. Erfaringen viser faktisk, at virksomhederne bliver så glade for den nye medarbejder, at de fleste bliver fastansat efter, at tilskudsperioden er slut.

Men nu er ordningen ophørt. Et tilskud til ansættelse af en højtuddannet hedder nu ikke længere videnpilot men har fået navnet: InnoBooster. Gennem den nye ordning kan en virksomhed ikke blot få tilskud til ansættelse af en højtuddannet. Den kan også få støtte til at ansætte en forsker, til samarbejde med en videninstitution og få et til8 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

skud på op til 50.000 kr. til det, der kaldes anden videnbaseret hjælp.

Og det er både en dårlig og en god nyhed, mener Steen Hoeck Klausen, brancheforeningen Arbejdsgiverne. »Det er ærgerligt, for nu er begrebet videnpilot blevet godt indarbejdet, hvorimod det tager lang tid at få udbredt kendskabet til den nye ordning,« siger han.

Ifølge Steen Hoeck Klausen bliver det en udfordring at gøre medlemmerne af Arbejdsgiverne bekendt med, at der er kommet en ny ordning. Men selvom det kommer til at tage et stykke tid, mener han, at ordningen kommer til at gavne virksomhederne på sigt.

Begejstring i Håndværksrådet Håndværksrådet har bidraget til arbejdet med at udforme InnoBooster for at sikre, at ordningen blev anvendelig for de små og mellemstore virksomheder. »Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har haft succes med at ansætte en ny type af medarbejdere, og den nye InnoBooster-ordning åbner op for, at der kan gives støtte til flere forskellige aktiviteter, der alle har til formål at styrke udvikling af små

og mellemstore virksomheder,« mener Håndværksrådets direktør, Ane Buch.

For at komme i betragtning til støtte fra Innovationsfonden skal en virksomhed bl.a. have mindst to og højst 250 ansatte. Formålet med at søge støtte skal være at udvikle nye produkter eller serviceydelser, indføre nye arbejdsprocesser eller at indføre nye metoder til salg, marketing eller organisering af virksomheden.

Halv egenfinansiering En virksomhed kan få et tilskud på op til 250.000 kr. Men halvdelen af den samlede udgift til et projekt skal egenfinansieres. Tilskuddet til ansættelse af en højtuddannet udgør 12.500 kr. pr. måned i op til 12 måneder. En højtuddannet er i denne sammenhæng en person med minimum en bachekor- eller en professionsbacheloruddannelse.

Det er også et krav, at man i forvejen kun har få højtuddannede i forhold til det samlede antal medarbejdere i virksomheden.

Siden www. Innovationsfonden.dk indeholder mange flere detaljer og oplysninger om, hvordan man bærer sig med at ansøge.

Håndværkerfradraget er på vej i graven

Konsekvensen er faldende beskæftigelse og risiko for mere sort arbejde, mener Arbejdsgiverne og Håndværksrådet.

Af Jens Holme

Det er sidste udkald, hvis private kunder vil gøre brug af det populære håndværkerfradrag. Efter alt at dømme er fradraget nemlig væk, når der skydes ind til nytår. Det er en realitet, såfremt regeringen som bebudet indgår forlig om næste års finanslov med SF og Enhedslisten.

Og det er en skam, mener Arbejdsgiverne, Håndværksrådet og flere andre organisationer i byggebranchen, der hæfter sig ved både de beskæftigelsesmæssige og skattemæssige konsekvenser.

Effektivt mod sort arbejde En ny undersøgelse blandt Håndværksrådets medlemmer peger i retning af, at håndværkerfradraget på to et halvt år har afskaffet sort arbejde til en værdi af 1,2 mia. kr. Det på trods af, at BoligJob-ordningen er et beskæftigelsestiltag og ikke er tænkt som et redskab, der skulle begrænse sort arbejde. »Håndværkerfradraget er imidlertid det måske mest effektive værktøj

mod sort arbejde, vi endnu har set i brug i Danmark, og i Håndværksrådet er vi overbevist om, at fradraget mindsker det sorte arbejde i Danmark,« siger cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet.

Håndværksrådets undersøgelse bygger på svar fra over 800 små og mellemstore virksomheder.

Må komme til fornuft Selvom effekten på det sorte arbejde er stor, vurderer Håndværksrådet, at beskæftigelseseffekten af Håndværkerfradraget er langt større. »BoligJob-ordningen skaber i sig selv job og beskæftigelse i byggesektoren – særlig hos de mindre aktører i branchen, og derfor bør regeringen komme til fornuft og fortsætte med ordningen,« siger Jacob Thiel.

50 pct. af Håndværksrådets byggemedlemmer forudser et omsætningsdyk, hvis BoligJob-ordningen ophører ved årsskiftet, og over halvdelen af dem forventer et fald på 15 pct. eller mere i omsætningen.

Flere bruger fradraget Ifølge en opgørelse fra Skat benyttede godt 552.000 personer muligheden for at fradrage lønudgifter i forbindelse med boligforbedringer eller havearbejde sidste år. Det er 16.000 flere end året før.

Opgørelsen viser også, at danskerne har foretaget fradrag for samlet 5,1 mia. kroner. Det er 0,4 mia. kroner mindre end i 2012. Man gør dog opmærksom på, at beløbet kan stige lidt i takt med selvangivelsen af fradragene for indkomståret 2013.

Skatteministeriets opgørelse viser, at Boligjob-ordningen især anvendes til boligforbedringer. Flere end 90 procent af fradragene bruges til vedligeholdelse af boligen. En tredjedel heraf går til energibesparende indsats.

Det meste arbejde udføres i helårsboliger. Mindre end syv procent af arbejdet er udført i fritidsboliger. Knap 10 procent af fradragene benyttes i forbindelse med eksempelvis rengøringshjælp og havearbejde.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 9

Alle virksomheder skal have en adresse Kommunerne går i gang med at opsøge virksomheder, der ikke har en officiel adresse.

Mange virksomheder har ikke en officiel adresse. Det har de ikke, fordi enkelte adresser i tætbebyggede områder ikke altid er registreret, som i fx en baggård eller industriområder. Det skal der nu laves om på, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.

Registreringen af alle adresser skal gøre det nemmere for virksomhedernes kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst postbuddet, når de skal finde adressen. Det kan blive en stor gevinst for både firmaerne og det offentlige, mener ministeren. »De nye adresser vil give både en økonomisk og driftmæssig gevinst for både den enkelte og samfundet. Alene inden for det offentlige forventer vi at spare over 100 mio. kr. om året. Men private virksomheder kommer også til at mærke det på bundlinjen, når logistikken bliver bedre,« siger Carsten Hansen.

Kommunerne får opgaven Det er kommunerne, der skal skal stå for at registrere alle adresserne, og det vil ske i løbet af efteråret. Men det er dog ikke kommunerne, der alene skal bestemme, hvad de nye adresser præcist skal være. Det skal ske i en dialog med de berørte virksomheder. »Det kan eksempelvis være, at et lille værksted i en baggård allerede bruger en uofficiel adresse, eller at store industriområder har uofficielle adresser, som de bruger. Det vil kommunerne selvfølgelig lytte til, før de beslutter, hvad den officielle adresse skal være,« siger ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Auktion for ukurante vvs-artikler Far og søn Peter og Simon Strande Rasmussen med en baggrund inden for henholdsvis vvs og internet har fået den ide at slå kludene sammen og åbne et mødested for vvs-firmaer, der ligger inde med varer, de ikke kan komme af med, og folk – private og firmaer der gerne vil gøre en god handel.

Den 1. oktober åbner de vvs-auktioner.dk, hvor vvsfirmaer gratis kan sætte ukurante varer til salg. På auktionen kan sælges materialer, som er brugte, har mindre betydelige skader eller ting og sager, som det ikke på anden måde har været muligt at sælge.

Sælgerne betaler ti procent af salgsprisen i salær til vvs-auktioner.dk. Kun firmaer med cvr-nummer kan sælge, hvorimod alle kan byde og købe.

Peter Rasmussen er autoriseret vvs ‘er og har 35 års erfaring i branchen. Sønnen, Simon Strande Rasmussen, er uddannet web-integrator. Sune Vestergaard er direktør i det nye selskab og har tidligere været involveret i en række web-projekter.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Mor bestemmer – I erkendelse af, at mødre har stor indflydelse på unges valg af uddannelse, iværksætter Danske Erhvervsskoler en storstilet MOR-kampagne i skolernes efterårsferie. Målet er at få mødrenes øjne op for de mange spændende muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne. Kampagnen indeholder bl.a. events i gågaderne i Aalborg, Aarhus, Odense og København, samt et website i stil

med Alt for Damerne, flyers, bannerannoncer på Facebook og meget mere.

På billedet en gruppe 9. klasses elever fra Tre Falke Skole på Frederiksberg, som alle har valgt en erhvervsuddannelse.

(Foto: Linda Kastrup/Scanpix)

Kort fortalt Varsler: Bygge- og anlægsbranchen oplevede i sommer den laveste ledighed siden finanskrisen, fremgår det af en opgørelse BAT-kartellet. I alt knap 3700 arbejdsløshedsforsikrede stod uden arbejde, og man skal tilbage til årene 2006-2008 for at finde lavere sommerledighed.

BETALING TIL TIDEN: Ifølge nye tal fra Moderniseringsstyrelsen er andelen af fakturaer, som staten betaler for sent, faldet fra 20 procent til 12 procent i årene 2010 til 2014. Også kommunerne er blevet mere opmærksomme på, at pengene skal falde til tiden, når private virksomheder har leveret varer eller andre ydelser, viser en rundspørge foretaget af KL.

EKSPORTKREDITFONDEN EKF udstedte nye garantier for næsten 10 milliarder kroner i første halvår af i år.

Den suverænt største garanti var på ca. tre mia. kr. til vindmølleparken Gemini, som skal opføres med møller fra Siemens Wind Power i havet ud for Holland. Små og mellemstore virksomheder udgør tre ud af fire kunder hos EKF. GASBILER: Dansk Gasteknisk Center lancerer hjemmeside, der giver information om gaskøretøjer på det danske marked og gastankstationer i Danmark. Det sidste år er antallet af gasbiler i Danmark steget. I dag er antallet oppe på ca. 100, samtidig med at der nu er syv gastankstationer.

POSITIVE FORVENTNINGER: Knap hver anden tillidsrepræsentant i Dansk Metal forventer, at den industrivirksomhed, de er ansat i, vil klare sig bedre end i dag, hvis de skal se 12 måneder frem. Kun en ud af 20 forventer, at virksomheden vil klare sig dårligere.

XL-BYG er ny spiller på grossistmarkedet for vvs-artikler. Det sker med lanceringen af et sortiment bestående af de 350 mest solgte vvs-produkter til professionelle håndværkere samt løftet om dag-til-dag levering af yderligere 30.000 andre vvs-artikler fra kendte mærkevareproducenter.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 11

Er DU FlUE EllEr ØrN? Har du et mål? Hvis ikke, er det tilfældighederne, der styrer dit liv og din forretning. Så er du blot en flue, der sidder på sidelinjen og kigger på. Vær med i et 3-trins forløb, der giver dig indblik i, hvordan du skaber en forretnings- og livsplan for din virksomhed. De enkelte trin bygger videre på det forrige, men du kan »stå af«, når du vil, og når du har inspiration nok til at komme videre.

Trin 1 – Peptalk

9. oktober på Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 kværndrup Kl. 15.00 Velkomst Kl. 15.10 Oplæg v. Caroline Ahlefeldt om udvikling af din forretnings- og livsplan.

Kl. 16.20 Intro til det samlede forløb v. Helle Andersen Kl. 16.40 Udlevering af spørgsmål til at arbejde videre med på næste trin og mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 17.00 Afslutning

Trin 2 – 20 spørgsmål og sparring

13. november kl. 14.00-17.00 i Arbejdsgivernes sekretariat, Magnoliavej 2-4, 5250 odense SV Kl. 14.00 Velkomst og Intro v. Helle Andersen Kl. 14.30 Diskussion i grupper til inspiration og sparring Kl. 16.00 Udlevering af skabelon og evt. spørgsmål Kl. 16.45 Sammenfatning og intro til 3. trin Kl. 17.00 Afslutning

Trin 3 – Paneldiskussion og individuel rådgivning

4. december kl. 14.00 – 16.00 i Arbejdsgivernes sekretariat, Magnoliavej 2-4, 5250 odense SV Kl. 14.00 Velkomst og intro v. Helle Andersen Kl. 14.10 Workshop med paneldiskussion Kl. 15.10 Hvad tilbyder Arbejdsgiverne i forbindelse med det videre forløb?

Kl. 16.00 Mulighed for at konsultere paneldeltagerne om specifikke spørgsmål

Pris og tilmelding Det er gratis at deltage på trin 1. Trin 2 og 3 koster 200 kroner hver i tilmeldingsgebyr.

Tilmeld dig her: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/soeg/flue Kontakt internationaliseringskonsulent Lise Daldorph på 6617 333 eller lda@arbejdsgiverne.dk for nærmere information.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Tilbagetog for decentrale løsninger på vedvarende energi Af Jens Holme

Strid mellem regeringen og EU har tvunget brancherne for husstandsvindmøller og solceller i knæ. Men nu vil energiministeren handle.

Danmark skal ifølge planen være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og undervejs er der en række delmål, der skal opfyldes.

Derfor burde fabrikanter, importører og installatører være travlt optaget af at levere og installere vedvarende energianlæg hos de 250.000 husstande, der i dag har oliefyr og på sigt i de husstande, der er afhængige af naturgas.

Men en status lige nu viser, at forbrugernes interesse er begrænset, bl.a. på grund af en slingrende energipolitik og en strid mellem regeringen og EU’s konkurrencedirektorat om den

såkaldte PSO-afgift.

Det er EU’s opfattelse, at PSO-ordningen – og støtten til husstandsvindmøller og solceller – er i strid med unionens konkurrenceregler, fordi støtten kun går til danske el-producenter, men derimod ikke til de mange grønne megawatt, som Danmark importerer fra vore nabolande.

EU-Kommissionens Konkurrencedirektorat har i mere end et år stillet spørgsmål til Energistyrelsen, som har haft 20 arbejdsdage til at svare, hvorefter Konkurrencedirektoratet har haft to måneder til at udforske svaret og stille nye spørgsmål, og så-

dan har rouletten kørt siden juli 2013.

Det nye er, at klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har bebudet, at regeringen nu anerkender EU’s synspunkt og nu vil gå i direkte forhandling med EU’s konkurrencekommissær med henblik på at finde en løsning. De kommende måneder vil vise, om det lykkes og hvilke konsekvenser det får.

Fra den 1. november hedder konkurrencekommissæren Margrethe Vestager, partifælle med Rasmus Helveg Petersen og indtil for nylig vicestatsminister i Danmark.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 13

Produktion af husstandsvindmøller står helt stille Producenter og importører af husstandsvindmøller er i stort set samme situation som deres kolleger i solcellebranchen.

Leverandørerne og installatørerne har været voldsomt plaget af skiftende energipolitik, og da regeringen fik vedtaget en ny støttesats til møllerne for godt et år siden, gik der EU i den.

På samme måde som med solcellerne mangler EU nemlig stadig at godkende de støttede afregningssatser for strømmen fra møllerne. Kunder, der vælger at investere i møllen, kan derfor ikke vide sig sikre på afregningsprisen på 150 øre/kWh.

Det har selvsagt fået markedet for husstandsvindmøller til at gå næsten i stå. Og det er en meget vred Leif Pinholt fra THYMøllen ApS, der udlægger konsekvenserne: »Hele branchen står stille. Hos os er vi gået fra produktion og salg af 100 møller om året til nul. Vi er på sultegrænsen og overlever kun ved at servicere de møller, vi allerede har stillet op. Og det er resultatet af en fuldstændig forfejlet energipolitik,« siger Leif Pinholt og fortsætter: »I det mindste burde man have ladet de gamle regler fortsætte, indtil der var sikkerhed for, at EU kunne anerkende

Leif Pinholt: »Vi er gået fra produktion og salg af 100 møller om året til nul.«

de nye regler. Men hele sigtet i dansk energipolitik er jo at tryne de små og fremme de store energiselskaber. Her er man godt på vej til at smadre en lille virksomhed i en egn af Danmark, hvor erhvervsmulighederne er små.« Leif Pinholt vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at flytte produktionen til Skotland, hvor støttereglerne er betydelig mere gunstige. »Det gør vi nødigt, men regeringen har jo berøvet os muligheden for at have et hjemmemarked og bidrage til dansk eksport. Og så kan vi jo vælge imellem at dø eller flytte et andet sted hen.«

Solvarme på vej ud af skyggen Da salget af solceller var på sit højeste, blev solvarmen stort set glemt – i hvert fald til private husstande.

Det på trods af, at solvarme giver billigt og miljørigtigt varmt vand i hanerne, og kombinationen af et mindre solvarmeanlæg og en effektiv varmepumpe er blevet udråbt til at være fremtidens svar på vedvarende energi i private hjem.

Sidste år iværksatte Dansk Solvarmeforening derfor en kampagne for at

få solvarmen frem i lyset igen. Og noget tyder på, at det til en vis grad har hjulpet. I år bliver der solgt flere solvarmeløsninger, måske også fordi solcelle-salget ligger i dvale.

Og når det gælder meget store anlæg, er Danmark frontløber. ARCON Solar fra Skørping er således i gang med installation af, hvad der bliver verdens største anlæg på intet mindre end 52.491 m2 solfangere i Vojens.

Sønderjyske Vojens overtager der-

med førertrøjen fra et andet dansk fjernvarmeværk, nemlig det i nordjyske Dronninglund med et areal på 37.275 m2. Begge anlæg er opført af ARCON Solar, som har opført over halvdelen af alle solvarmeanlæg på over 1.000 m2 i Europa.

Det enorme anlæg i Vojens kommer til at producere hovedparten af energien i sommerhalvåret. Da varmebehovet er lille om sommeren, lagres energien i et vandbassin, hvor mellem 190 og 200 millioner liter vand varmes op.

På den måde kan energien anvendes i vinterhalvåret, når folk tænder for radiatoren igen. Netop muligheden for at lagre den CO2 -neutrale energi, gør solvarme attraktiv for fjernvarmeværker og virksomheder med stort varmeforbrug i produktionen.

Vojens Fjernvarmeværk er snart klart til at indvie verdens største solfangeranlæg. Der er tale om en udvidelse af et eksisterende anlæg på 17.500 m2, som blev indviet i 2012.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Forbrugerne tilbageholdende med varmepumper Varmepumper er udset til at være et nøgleprodukt i omstillingen til vedvarende energi. Alligevel viser tal fra Varmepumpefabrikantforeningen, at salget af varmepumper falder. I 2013 med syv procent i forhold til året før.

Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen, betegner tallene som »dybt utilfredsstillende«: »Vi må nok erkende, at folk ikke udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe, fordi de har gået og tænkt over, at de vil skifte til vedvarende energi. Det sker kun, når deres eksisterende anlæg bryder sammen,« siger Lars Abel til installator.dk. Han håber, at forbrugeradfærden på sigt vil ændre sig, så der for alvor kommer gang i salget.

Ifølge Christian Oxenvad, der er energirådgiver hos Energitjenesten, er det prisen, der skræmmer. »Mange forbrugere oplever fortsat, at etableringsprisen for varmepumper er meget høj. For eksempel koster en jordvarmepumpe et sted mellem 100.000 og 200.000 afhængigt af hvor i landet, du bor. Derfor bliver husejerne let fristet til at købe en ny kondenserende oliekedel, som koster cirka 50.000 kroner,« siger Christian Oxenvad til installator.dk I Sverige er der i øjeblikket installeret ti gange så mange varmepumper som i Danmark. Og i branchen håber man, at efteruddannelse af vvs-installatørerne til energirådgivning og et initiativ fra Energistyrelsen, kaldet

»Ny Varme« kan være med til at øge salgstallene. »Ny Varme« er en beregner, der giver boligejere et hurtigt overblik over, hvilke varmekilder der er mulighed for at skifte til, og hvordan økonomien ser ud, hvis oliefyret for eksempel erstattes med jordvarme. »For mange boligejere er der store besparelser at hente ved at skifte oliefyret ud med en varmepumpe eller fjernvarme, men det kan være en større indsats at undersøge mulighederne og særligt økonomien i at skifte. Nu kan boligejerne med et enkelt adresseopslag finde ud af, hvad de kan skifte til og få en idé om økonomien i det,« siger Henrik Andersen, kontorchef i Energistyrelsen.

Langvarig pause i salg af solceller til private Efter gyldne år er den danske solcellebranche i svære vanskeligheder. Ikke blot er den tidligere så populære og økonomisk gunstige nettomålerordning afskaffet. Det nye og knap så lukrative regelsæt er snart to år efter vedtagelsen i Folketinget stadig til granskning i EU-systemet.

Følgen er, at flere solcellefirmaer har måttet dreje nøglen om, og kunder, der installerede solceller i 2013 med en forventet afregningspris på 130 øre/kWh har foreløbig kun fået 60 øre og må kigge i vejviseren efter resten, indtil der foreligger en løsning i striden mellem EU og regeringen.

Ifølge Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening er konsekvensen, at stort set al nyetablering af solanlæg, der skal producere strøm til nettet, er sat i stå. Han holdt

for nylig møde med folketingets Klima- Energi og Bygningsudvalg for at forlange en løsning. Om den kommer i løbet af de kommende måneder, hvor en ny EU-kommission skal på plads, kan kun tiden vise.

Samtidig er der fortsat mange uafklarede spørgsmål om større solcelleanlæg. Kommunerne må således i princippet kun etablere solcelleanlæg, såfremt de stifter et el-produktionsselskab. En meget begrænset mulighed for dispensation fra reglerne blev ”udsolgt” i løbet af få timer.

En yderligere hindring for kommunale solcelleanlæg er, at kommunerne i modsætning til stat og regioner er underlagt modregningsregler. Reglerne betyder, at det overskud, som kommunernes solcelleanlæg giver, bliver modregnet i deres bloktilskud.

Manglende accept fra EU har sat salget af solceller til private helt i stå.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 15

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Knud Tybirk, biomassechef hos INBIOM og Agro Business Park, tror på en stor fremtid for biomasse – ikke blot til energi.

Biomasse kan bruges til meget mere end energi Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM, ser store perspektiver og kommercielle muligheder i anvendelsen af halm til mange forskellige slags bioprodukter.

Af Jens Holme

»Hvis landmanden høster i juni, kan det lade sig gøre at Danmark år 2035: Kornmarkerne høstes som grøn biomasse klemme noget næringsrig saft ud, som kan raffineres til i juni, og markerne tilsås hurtigt igen med henblik på endnu proteiner, og der vil stadig være en høst af biomasse i september. energi i resten, som kan benyttes Halm er ikke længere et vissent i biogasanlæg og derfra i transbiprodukt, men selve det, man portbranchen,« fortsætter Knud går efter.

Restprodukterne bliver Tybirk, som understreger, at der Det er et af de langsigtede permere og mere værdi­fulde. Det er en lang række tekniske og lospektiver i det, der foregår under gistiske udfordringer, der skal vingerne på Innovationsnetværer fremtidens resurser, som vi overvindes, før man er så vidt. ket for Biomasse, INBIOM med skal udnytte meget bedre, end Men ifølge en rapport fra unihjemsted i Agro Business Park i versiteterne i København og AarTjele i nærheden af Viborg. vi hidtil har gjort. hus kan dansk landbrug produ»Det er sket meget siden, vi Knud Tybirk, cere 10 mio. tons biomasse mere, sang »riv i marken let, fuglen og hvis halmen anvendes effektivt, den fattige skal også være mæt«. biomassechef, IMBION og før kornet er modent og tørt.

Restprodukterne bliver mere og mere værdifulde. Det er fremtiBevilling forlænget dens resurser, som vi skal udnytINBIOM har ti år på bagen og drives med støtte fra Forskte meget bedre, end vi hidtil har gjort,« understreger Knud nings- og Innovationsstyrelsen og har netop fået forlænget Tybirk, biomassechef hos INBIOM og Agro Business Park.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

bevillingen med fire år mere, hvilket man i Foulum tager som et skulderklap og et tegn på, at man gør noget rigtigt.

Adspurgt om, hvad der skal ske i den kommende projektperiode, svarer Knud Tybirk, at det drejer sig om, at udnyttelsen af biomasse bringes så højt op i værdikæden som muligt. »Tidligere har der mest været fokus på anvendelse af biomasse til energi: opvarmning, el og brændstof. Det er stadig væsentligt, men der er andre ting, vi er nødt til at kigge mere på. Det gælder eksempelvis proteinfoder til husdyr. I dag importerer vi rigtig meget sojaprotein fra lande rundt omkring i verden, hvor bæredygtigheden i høj grad kan diskuteres,« påpeger Knud Tybirk.

Men der er mange flere anvendelsesmuligheder for biomasse. Knud Tybirk nævner medicin, plasticflasker og flere andre materialer som eksempler.

Og når det gælder energi, er der forskel på, om den bliver brugt til varme eller transport. Hvis biogas anvendes til opvarmning, kan den nemt erstattes med noget andet. Det samme gælder produktion af el.

Hvorimod den som transportbrændstof – som metan – har en betydelig højere værdi og kan være svar på den mangelvare, olie bliver i fremtiden.

Bringer forskning og erhvervsliv sammen Knud Tybirk understreger, at INBIOM ikke er en forskningsinstitution, men er anvendelsesorienteret. Innovationsnetværkets hovedopgave er at bringe forskere og erhvervsliv sammen for at finde løsninger inden for biomasse med henblik på en kommerciel udnyttelse.

Udbyttet af INBIOMS aktiviteter skal føre til vækst og beskæftigelse hos de deltagende virksomheder og internationalt være med til at styrke Danmarks ry og rolle som førende inden for vedvarende energiformer.

Biomassechefen fremhæver i den forbindelse et projekt, hvor virksomheder og forskere gik sammen om at udvikle en teknologi, der forvandler halm til briketter. »Det har selvfølgelig nogle indlysende fordele med hensyn til transporten. Men meget mere end det. Jeg tror, det vil revolutionere halmanvendelsen i Danmark. I dag er det sådan, at af de 5,5 mio. tons halm, dansk landbrug producerer, bliver en tredjedel anvendt til strøelse og fodring, en tredjedel bliver brugt til energi og en tredjedel bliver ikke anvendt; den bliver pløjet ned.

Når halm bliver omsat til briketter, sprænges cellerne i halmen, hvilket frigiver indholdet af cellulose.

Den briketterede halm kan dermed anvendes i biogasanlæg, hvilket man for fem år siden ville have sagt var umuligt. Rå halm skyer nemlig vand og flyder oven på. Men når det har været igennem en brikettering, suger halmen vand og kan bruges som et værdifuldt supplement til den tynde gylle,« fremhæver Knud Tybirk.

Netværk med en klar dagsorden Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM, har sat sig som mål at være katalysator for innovativ udvikling af ny teknologi, nye produkter og virksomheder med udgangspunkt i biomasse og der med sikre, at Danmark bliver blandt de førende nationer inden for den biobaserede økonomi.

INBIOM skal bidrage til vækst og jobskabelse i Danmark ved at omsætte offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i relation til biomasse til kommerciel værdi og herigennem styrke danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne.

Netværket for biomasse er et af 23 innovationsnetværk, som drives med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. INBIOM har 700 medlemmer, bl.a. 250 små og mellemstore virksomheder.

Konsortiet bag INBIOM består af Agro Tech, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Agro Business Park.

Desuden er relevante virksomheder og brancheorganisationer repræsenteret i styregruppen.

Ny erhvervsklynge I tilknytning til Agro Business Park og INBIOM er for nylig dannet Biocluster.dk. Et regionalt, midtjysk, klyngeinitiativ, der fokuserer på forretningsmuligheder og innovation i omstillingen til bioøkonomi.

Der arbejdes med hele værdikæden fra produktion af biomasse over logistik til forarbejdning/raffinering af biobaserede produkter. Biocluster vil synliggøre, at det midtjyske område er et internationalt kraftcenter inden for bioøkonomien. Desuden vil erhvervsklyngen tilbyde ny inspiration, adgang til viden og mulighed for kontakt mellem virksomheder indenfor bioøkonomien.

Bag Biocluster.dk står et konsortium af Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Landbrug & Fødevarer, Viborg Kommune, VIBORGegnens Erhvervsråd og Agro Business Park.

Forskerparken Agro Business Park A/S har fokus på iværksætteri og innovation inden for jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 17

Carsten Essler Helmer: »De offentlige uddannelser og ordninger på energiområdet er for usynlige.«

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Usynlig ordning skal frem i lyset VE-godkendelse fortsætter som en frivillig ordning, men nu skal forbrugerne gøres opmærksom på, at ordningen i det hele taget eksisterer.

Af Jens Holme

Ved et møde med klima-, energi- og bygningsminister Rasen større markedsføringskampagne for at øge synligheden mus Helveg Petersen (R) og Energistyrelsen har Arbejdsog kendskabet hos installatører og forbrugere.« giverne fået tilsagn om, at der snarest igangsættes en marSkal evalueres kedsføringsindsats for at gøre forbrugerne opmærksomme på den frivillige VE-godkendelsesordning.

Til gengæld ville Energistyrelsen ikke imødekomme et øn»Vi forlod mødet med et løfte om, at Energistyrelsen vil ske fra Arbejdsgiverne om at gøre VE-ordningen obligatoindkalde parterne til en drøftelrisk lige med det samme. Ordse af mulighederne. Det er baningen er indført på baggrund re en god nyhed, og vi skal nok af regler fra EU. I 2017, når den Det er lidt træls at skulle holde dem fast på det – også har virket i tre år foretager Enerselv om ikke alle vores kolleger gistyrelsen en evaluering og taanbefale vores medlemmer at i branchen nødvendigvis er helt ger stilling til, om der eventuelt gå helhjertet ind i en ordning, enige i, at en fælles indsats med er behov for at stramme kraveét fælles logo for de VE-godne til de udførende virksomhesom vi faktisk ikke kender fremkendte virksomheder er bedst der. Ligesom der først her tages tiden for før efter evalueringen for såvel installatører som forstilling til, om godkendelsesordbrugerne,« fastslår energikonningen skal være obligatorisk. i 2017. sulent Carsten Essler Helmer, »Vi synes på godt jysk, at det Carsten Essler Helmer, Arbejdsgiverne. er lidt træls at skulle anbefale »Vi mener, at de offentlige udvores medlemmer at gå helhjerenergikonsulent, Arbejdsgiverne dannelser og ordninger på enertet ind i en ordning, som vi fakgiområdet er for usynlige i det tisk ikke kender fremtiden for store billede. Det gør det svært at navigere for vores medfør efter evalueringen i 2017, men sådan er virkeligheden nu, lemmer, og det betyder, at forbrugerne – husejerne – ikke og vi spiller naturligvis positivt med,« siger Carsten Essler får det fulde overblik over mulighederne. Energistyrelsen Helmer. skal derfor sætte sig for bordenden i en fælles brancheindFire områder sats i forhold til information om og markedsføring af VEordningen,« siger Arbejdsgivernes energikonsulent og tilGodkendelsesordningen er for virksomheder, der monteføjer: rer små vedvarende energianlæg. Med det forstås biomassekedler og – ovne, solcelle- og solvarmeanlæg og varmepum»I Energistyrelsen var de enige med os, og de var meget per. Virksomhederne kan vælge at blive godkendt indenfor indstillede på at undersøge mulighederne for at igangsætte 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

VE-godkendelsesordningen er indført for at forbrugerne kan være sikre på, at installatører af små vedvarende energianlæg er fagligt velfunderede. Men indtil videre er det de færreste forbrugere, der har hørt om ordningen.

en eller flere af de fire teknologier.

Virksomhederne kan opnå en godkendelse fra Energistyrelsen som henholdsvis VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed. En godkendelse giver virksomheden ret til at anvende betegnelsen VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed i sin markedsføring.

Forudsætningen for at blive godkendt som VE-installatør er, at man i forvejen er autoriseret el- eller vvs-installatør.

Ellers er VE-montør alternativet. En godkendelse gives på baggrund af såvel nogle faglige krav som nogle skærpede krav til kvalitetsstyringssystemet.

Gratis uddannelse og prøve Arbejdsgiverne udbyder de nødvendige kurser og prøver i de fire teknologiet gennem DS Efteruddannelse. Det betyder at det er gratis at deltage. for medlemmerne og ansatte, der er medlemmer af de fire fagforeninger, Arbejdsgiverne har overenskomst.

Det koster 2500 kr. at gå til prøve i hver af de fire teknologier. Men også her får medlemmerne hos Arbejdsgiverne særbehandling. Organisationen betaler prøveafgiften frem til og med juni 2015.

Det kan med andre ord betale sig at være på forkant, selv om ordningen er frivillig. DS Efteruddannelse udbyder her i efteråret kurser i henholdsvis jordvarme og biomassekedler og -ovne. I de kommende år planlægger DS Efteruddannelse at udbyde kurser og prøver i to teknologier i hvert halvår.

På Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk/ VE kan man læse mere om VE-godkendelsesordningen, ligesom Arbejdsgiverne har udgivet en pjece om ordningen.

Vælg solvarmeanlæg fra

Djurs solvarme

– fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder

Gør en ekstra god handel i september/oktober • Frostvæske/propylenglykol • Solfanger DS-4 • Komplette solvarmepakker Spørg efter priser på: per@djurssolvarme.dk På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

Djurs solvarme Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 19

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Industrivarme A/S har de senere år leveret flere store solvarmeanlæg. Blandt andet dette til Karup Fjernvarme.

Solfangere det store hit hos varmeværkerne Industrivarme A/S i Storvorde ved Aalborg har fingeren på pulsen, når det drejer om omstilling til vedvarende energi. Fjernvarme og kraftvarmeværkerne ser ud til at være godt på vej.

Af Jens Holme

I fjernvarme- og kraftvarmesektoren er solfangere det helt store i øjeblikket. Der kan stå fra 3000 til 30.000 kvadratmeter solfangere, som producerer varmt vand. Derimod er de traditionelle, private virksomheder knap så meget med, når det drejer sig om vedvarende energi.

Sagt af en mand, der har fingeren på pulsen, Allan S. Jakobsen, direktør og medejer af virksomheden Industrivarme A/S i Storvorde ved Aalborg.

Virksomheden har arbejdet inden for energisektoren i mere end 30 år og har i dag fire hovedområder: 1) Solfangere, kedel- og varmepumpeanlæg. 2) Service, drift og udlejning. 3) Montage og produktion. 4) Egne produkter, bl.a.

CIEX trykholderanlæg.

Industrivarme A/S fremstiller, sælger og udlejer desuden mobile dampog varmecentraler. De er bygget ind i skibscontainere og kan flyttes rundt over hele verden.

Kunderne er industrivirksomheder 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

samt fjernvarme og kraftvarmeværker i mellemklassen, som Allan S. Jakobsen udtrykker det. »Vi beskæftiger os ikke med private og er således ikke en konkurrent til vvs’erne, og de helt store anlæg i klasse med fx Amagerværket har vi heller ikke noget med at gøre.« Solfangeranlæg I takt med et højere afgiftsniveau og stigende energipriser, er der kommet stadig større fokus på varmebesparelser og optimering af energianlæg. Industrivarme har de senere år leveret mange røggasvekslere og biokedelanlæg, som er med til at optimere kundernes anlæg og reducere deres produktionsomkostninger.

Sidste år trådte Industrivarme via opkøb af et andet firma for alvor ind på markedet for vedvarende energianlæg, i særlig grad solfangeranlæg og biomasseanlæg baseret på flis eller halm.

Storvorde-virksomheden har således opført og medvirket til udvidelser af solfangeranlæg til bl.a. Ringkøbing Fjernvarmeværk, Helsinge Fjernvarme og Karup Fjernvarme. Derudover er flere store projekter på tegnebrættet til etablering i løbet af dette efterår og 2015.

Et af projekterne er et biomasseanlæg på Flyvestation Karup. Industrivarme skal levere og idriftsætte en nøglefærdig varmecentral med en flisfyret biomassekedel med en samlet varmeeffekt på 2 MW. Fokus på tilbagebetalingstid Blandt private industrivirksomheder er lysten til omstilling til vedvarende energi mere henholdende. »Her spiller tilbagebetalingstiden helt naturligt en stor rolle. Derfor er industrien ikke så langt fremme skoene, når det drejer sig om vedvarende energi. Det er derimod varmeværkerne, som kan leve med en længere tids-

horisont. De ved jo, at kunderne også er der om ti år.

Hvis regeringen og Folketinget ønsker en hurtig omstilling af industrien til mere brug af vedvarende energi, er det ganske simpelt nødvendigt at indføre et målrettet tilskud. Ellers sker der ikke ret meget.« Hurtig vækst en udfordring Allan S. Jakobsen og hans partner og maskinmesterkollega, Morten Krebs Christensen, overtog Industrivarme i 2006. Siden er virksomheden vokset fra 15 til i omegnen af 50 mand. »Vi har ikke været ret meget berørt af krisen, fordi vi befinder os på et marked, hvor lovgivningen direkte eller indirekte stiller nogle krav. Enten skal man have noget nyt, eller også skal man have renoveret. Der er konstant fokus på energioptimering. Hvis der er en periode, hvor færre bygger nyt, så bygges der om og renoveres.

Og vi er leveringsdygtige på begge områder,« forklarer Allan Jakobsen.

Direktøren lægger imidlertid ikke skjul på at den hurtige ekspansion har været en stor ledelsesmæssig og administrativ udfordring. »Mortens og min rolle har ændret sig meget, og det kræver, at man gerne vil det. Vi har spurgt os selv, hvad vi er gode til, og hvad vi har mest tændt på. Og så har vi ansat folk, der gode til det, vi ikke kan eller vil beskæftige os med. For tre år siden fik vi således

en økonomichef, og det har været en kæmpe lettelse.

Vi er i gang med at indkøre et nyt økonomisystem, så vi får alt digitaliseret. Samtidig har vi gennemført et lederudviklingsprogram med et eksternt firma og er så småt begyndt at kigge på strukturen i den måde, vi arbejder på. Vi bruger metoder, der ligner Lean, men vi arbejder ikke systematisk med det.« sparring fra kapitalfond Som led i bestræbelserne på at geare Industrivarme A/S til vækst blev kapitalfonden Vækst-Invest Nordjylland medejer i 2009. Vækst-Invest Nordjylland har til formål at investere i små og mellemstore virksomheder i Nordjylland og er ejet af Vækstfonden, SparNord, AP Pension og flere andre pensionskasser og pengeinstitutter. »Det var ikke på grund af kapitalmangel, at vi inviterede Vækst-Invest indenfor. Det hang mere sammen med et ønske om at drage nytte af deres professionelle sparring til en videreudvikling af firmaet,« understreger Allan S. Jakobsen. »Det har fungeret godt, og de har flyttet overliggeren for, hvad vi kan og hvilke mål i vi sætter os. Den er højere oppe, end vi forestillede os.« Yderligere vækst Blandt andet af den grund satser Industrivarme A/S på fortsat ekspansi-

Allan S. Jakobsen: »Det ligger ligesom i firmaets DNA, at vi gerne vokse. Vi er nogle typer, der godt kan lide, at der sker noget nyt.«

on de kommende år. »Det ligger ligesom i firmaets DNA, at vi gerne vil vokse. Vi er nogle typer, der godt kan lide, at der sker noget nyt,« forklarer Industrivarmes direktør.

Industrivarme har opkøbt et firma i Ikast og har ansat en sælger og projektleder på Fyn. Næste skridt bliver måske, at Industrivarme åbner et kontor på Sjælland. »Vi har et princip om gerne at ville være tæt på kunderne, og da vi opererer over hele landet, kan det komme på tale, at vi får en repræsentation øst for Storebælt,« siger Allan S. Jakobsen.

For yderligere at geare sig til en fremtid med vækst har Industrivarme A/S aktuelt opslået tre stillinger som henholdsvis arbejdende værkfører, servicechef og salgsingeniør.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 21

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Kritik af statsligt støtteprogram til vedvarende energi For kompliceret og udelukkende til gavn for de store virksomheder, mener Håndværksrådet og flere mindre virksomheder.

Håndværksrådet og en række mindre virksomheder er stærkt kritiske over for EUDP, et statsfinansieret program til udvikling af klimavenlige energiteknologier. Programmet uddeler 400 mio. kr. om året og skal hjælpe virksomheder med at omsætte projektideer til kommerciel udnyttelse.

Men pengene går ifølge Håndværksrådet i alt for høj grad til de store virksomheder. Det på trods af at en stor del af den teknologiske udvikling inden for vedvarende energi i Danmark historisk set er sket i de små og mellemstore virksomheder, påpeger energipolitisk Henrik Lilja i dagbladet Politiken: »Det kan koste flere hundrede tusinde kroner at udarbejde en ansøgning, uden at man har skygge af garanti for, at de penge kommer tilbage.

Det er en akademisk øvelse, der ikke ligger lige til højrebenet for en vvs-installatør med syv ansatte,« siger han til avisen.

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, EUDP, støtter udvikling af nye klimavenlige energiteknologier.

Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Medlemmer springer fra Han bakkes op af Per Poulsen, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i Skive-Viborg & Omegn: »Mange af vores medlemmer har kigget på EUDP, men springer fra igen, fordi de ikke er i stand til at udfylde ansøgningerne. Jeg har selv en mindre virksomhed og har også tænkt, at ’det her er for bureaukratisk for mig’,« siger Per Poulsen.

Ifølge EUDPs årsberetning gik lidt over halvdelen af de bevilgede midler sidste år til små og mellemstore virksomheder. Det vil sige firmaer med under 50 ansatte. Men dette tal, som er EU’s definition, er ikke særlig relevant i dansk sammenhæng, mener Håndværksrådet. Her peger man på, at 93 procent af de danske virksomheder har færre end ni ansatte, og blandt dem er der sjældent akademikere.

Efterlyser alternativ Håndværksrådet efterlyser et alterna-

Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse.

Alle typer energiteknologier kan støttes.

EUDPs formand, Torkil Bentzen er formand for bestyrelsen for BWSC, der bygger kraftværker i hele verden og bl.a. har bygget tre store danske

tiv til EUDP. Henrik Lilja henviser til, at der før 2001 var støtteprogrammer på området med mindre omfattende ansøgningsprocedurer. »Med et nyt program kunne nogle af de mange projektideer, som vi ved ligger i skufferne hos de små og mellemstore virksomheder, måske komme frem i lyset,« siger Henrik Lilja.

Torkil Bentzen, formand for støtteprogrammet for energiteknologi, afviser at overse små virksomheder. »Det kan da godt være, at kravene kan virke lidt overvældende for meget små virksomheder, men så kan de købe sig til assistance. Når man udbetaler skattekroner, skal der være et ordentligt grundlag at gøre det på.

Jeg vil i udgangspunktet mene, at det vil være svært at gøre det meget mere enkelt end hos os, medmindre man ligefrem vil uddele pengene på gadehjørnerne,« siger Torkil Bentsen til Politiken.

biogasanlæg. Torkil Bentzen er næstformand for bestyrelsen i FL Smidth & Co. A/S, medlem af bestyrelsen for Siemens’ danske selskab og formand for State of Green’s bestyrelse.

EUDP har ansøgningsfrister to gange om året. Næste gang i marts 2015.

Plan for et grønnere Danmark Aftalen om et grønnere Danmark afsætter penge til udvikling af teknologier, der fremmer genanvendelse af vand og vandrensning. På billedet rensningsanlægget i Rødby Havn. (Foto: Scanpix/Lars Havn Eriksen)

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en tre-strenget aftale, der skal fremme en miljøvenlig omstilling af samfundet.

Af Jens Holme

I ly af andre store politiske sager indgik regeringen, SF og Enhedslisten kort før sommerferien en aftale under overskriften: Et grønnere Danmark.

Aftalen indeholder tre initiativer, som har til hensigt at dreje landet i en mere miljø- og klimavenlig retning.

Som vigtigste punkt etableres Danmarks Grønne Investeringsfond med en udlånskapacitet på op til 5 mia. kr. til investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Danmarks Grønne Investeringsfond skal yde lån på rimelige vilkår til investeringer i fx energirenoveringer og vedvarende energianlæg. Fonden henvender sig til private virksomheder, almene boligorganisationer samt visse offentlige institutioner og vil kunne tilbyde lån, der gør, at det bedre kan betale sig at investere i eksempelvis bedre isolering af bygninger eller mere energi- og ressourceeffektiv produktion.

Fonden etableres af Erhvervs- og Vækstministeriet og administreres af Vækstfonden med en uafhængig bestyrelse. Staten indskyder egenkapital og giver garanti for indskud fra pensionsfonde på i første omgang 2 mia. og på længere sigt op til 5. mia. kroner.

ger fra bl.a. industri-, landbrugs- og energiproduktion samt udvikling af teknologiske løsninger, der øger ressourceeffektiviteten, fx ved at reducere forbruget af materialer og råstoffer i produktionen samt øge genanvendelsen.

Grøn innovationspulje En grøn innovationspulje er målrettet små og mellemstore virksomheder, som arbejder med at udvikle og afsætte grønne teknologier. Danmark er allerede langt fremme i udviklingen af miljøteknologier, og danske virksomheder har styrkepositioner inden for grøn teknologi. Små- og mellemstore virksomheder oplever imidlertid vanskeligheder ved at finansiere udvikling af nye teknologier.

Derfor er parterne bag aftalen enige om at afsætte 20 mio. i hvert af de kommende fire år til at yde tilskud til en bred vifte af aktiviteter, der understøtter innovation og udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier.

I aftalen nævnes udvikling af nye teknologier, der fremmer genanvendelse af vand og vandrensning og som kan kan bidrage til bedre miljø, sundhed samt understøtte nye løsninger inden for klimatilpasning og grøn byplanlægning.

Desuden nævnes teknologier, der kan bidrage til at reducere udlednin-

Innovationsforum Som det tredje punkt i den politiske aftale mellem regeringen og venstrefløjen etableres et innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion. Forummet skal levere input til regeringens indsats for at fremme innovation og grøn omstilling.

Det sammensættes af en række relevante faglige eksperter, som har indsigt i nye lovende teknologier, og som har viden om, hvilke incitamenter, der fremmer innovation og udbredelse af nye teknologier. Det kan fx være i form af anprisning, godkendelser, benchmarking samt barrierer for innovation og udbredelse af nye teknologier i eksisterende regulering.

Deltagerne i innovationsforummet udpeges af erhvervs- og vækstministeren i samarbejde med Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. De nærmere rammer for innovationsforummet herunder samspillet med den grønne innovationspulje fastlægges i løbet af efteråret.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 23

HAR DU RÅD TIL EN

ARBEJDSULYKKE?

Arbejdsgivere mister indtjening og ansatte mister indtægt Informationsmøde om arbejdsmiljø for små byggeog anlægsvirksomheder Der er møder i hele landet i september, oktober og november måned.

Klik dig ind på www.bar-ba.dk og se, hvor der er et møde i nærheden af dig, og tilmeld dig

Få fakta om arbejdsulykker i branchen og hvordan de undgås Bliv klar til besøg af Arbejdstilsynet Få inspiration til den årlige drøftelse Hør erfaringer fra andre virkersomheder/kolleger Få økonomisk tilskud og anden hjælp til arbejdsmiljøarbejdet Se demonstration af sikker opstilling af rullestillads og udvalgte tekniske hjælpemidler

Vær med til at knække ulykkeskurven Se programmet og tilmeld dig på www.bar-ba.dk

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Vedvarende energi for alle pengene Solars Explorium viser de nyeste teknologier og energi­rigtige løsninger og er placeret i en bygning, der udelukkende anvender vedvarende energi.

I nærheden af 20.000 gæster har siden indvielsen i 2009 besøgt Solar Blue Energy Explorium i Vejen. De besøgende er installatører, rådgivende ingeniører, danske og udenlandske politikere og eksperter, kommunale topfolk og mange andre beslutningstagere.

Explorium er Solars 500 kvadratmeter store showroom, som demonstrerer energieffektivitet i praksis med de nyeste teknologier og energirigtige løsninger inden for el, vvs og ventilation. »Især mange installatører benytter muligheden for at tage deres kunder med herud for at præsentere dem for de nyeste og mest optimale muligheder, når det drejer sig om nybyggeri,« siger Poul Toftgaard, chef for Solar Blue Energy Explorium og den, der med stor entusiasme viser rundt i herlighederne.

Forud for sin tid Solar Blue Energy Explorum ligger i en administrationsbygning, der i sig selv er et praktisk eksempel på, hvor langt man kan nå, når lavt energiforbrug er målet. Selv om bygningen er fem år gammel er den klassificeret efter bygningsreglementets lavenergiklasse 1. Et krav, som først træder i

Poul Toftgaard er Exploriums energiske chef og har meget at vise frem.

kraft fra 2015. Lavenergiklassen er primært opnået med behovssyring af de tekniske installationer samt via forsyning fra flere forskellige og udelukkende vedvarende energikilder.

Bygningen opvarmes ved hjælp af forskellige typer af varmepumper, herunder jordvarmepumper, luft/vand varmepumper og varmepumper tilsluttet sondeboringer, som er ført 80 meter under terræn. Solfangere installeret på bygningens tag og solceller integreret i bygningens ovenlysvinduer er et væsentligt supplement til varmeforsyning og opvarmning af brugsvand.

Styring koblet sammen Alle bygningens tekniske installationer – varme, lys, sikring, adgangskontrol, ventilation med mere - er koblet sammen i en »Netcontrol«-installati-

on. Det betyder, at de tekniske installationer kan kommunikere med hinanden via et IP-netværk. Man kan til enhver tid se de informationer, man ønsker og har adgang til, samt styre bygningen og de enkelte rum med hensyn til varme, lys, persienner og udluftning.

En effektiv mekanisk ventilation og genvinding sikrer, at næsten 90 procent af varmen i den luft, der suges ud, bruges til opvarmning af den friske indblæsningsluft. Via køleradiatorer er et desuden muligt i sommertiden at køle bygningens lokaler.

Inventaret i Explorium bliver jævnligt skiftet ud, så de hele tiden er de nyeste produkter og teknologier, der bliver frem, understreger Poul Toftgaard, som gerne tager imod endnu flere besøgende.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 25

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Solar i offensiven for at styrke vvs-installatøren Af Jens Holme

Når vvs-installatøren er forkølet hoster grossisten, men nu iværksætter Solar en plan for at vende udviklingen.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Grossistvirksomheden Solar offentliggjorde midt på sommeren faldende omsætningstal for første halvår af i år.

Koncernchefen, Anders Wilhjelm, forklarede det med, at det danske marked er »historisk svagt«.

Topchefen slog samtidig fast, at vejen til en bedre bundlinje går gennem kunderne, hvilket først og fremmest vil sige landets el- og vvs-installatører.

Ud fra devisen, at når installatøren er forkølet, hoster grossisten, har Solar iværksat en helbredende indsats, der skal medvirke til en effektivisering af installatørernes forretninger og gi-

ve dem flere kunder med det resultat, at både installatører og Solar får mere salg og større indtjening.

De proaktive vinder Direktør for vvs-området, Jimmi Berg, peger på, at mange vvs-installatører har mistet en stor del af deres varesalg, fordi flere og flere kunder selv køber på nettet eller i byggemarkedet. »Der er tal, der viser, at hver fjerde vvs-installationsforretning kører med røde tal som følge af det faldende varesalg, og fordi forbrugerne er tilbageholdende med store investeringer

Solars vvs-direktør Jimmi Berg (tv.) og marketing- og konceptdirektør Morten Borup slår fast, at Solar ikke vil gå andre veje, men vil fortsat alene vil satse på installatørerne som deres kunder.

i nye badeværelser og nye varmeanlæg,« siger Jimmi Berg, men tilføjer: »Samtidig ser vi imidlertid, at de 25 procent mest lønsomme installatører har fremgang og tjener 13 gange mere pr. ansat på bundlinjen end de svageste. Ved at være iderige og proaktive er det med andre ord lykkes for nogle at knække koden og skabe større indtjening i et vigende marked. Deres metoder vil vi gerne hjælpe med at udbrede til andre.« Energiløsninger sælger Og ifølge Jimmi Berg skal meromsætningen især komme fra energiområdet og ved at installatørerne bliver mere opsøgende, i stedet for at vente på, at kunderne selv henvender sig. »Stigende afgifter og i det hele taget bestræbelserne på at begrænse energiforbruget er noget, der virkelig skal og bør gavne vores branche, både inden for el og vvs. Vi vil gerne hjælpe med at gøre montøren til energispotter og bedre rådgiver. I stedet for blot at udføre den opgave, han er bestilt til, skal han bruge muligheden for at se sig omkring og komme med forslag til, hvad der ellers kan laves.« Nyt værktøj Til det brug har Solar udviklet og lanceret en såkaldt Blue Energy app til mobile tablets og smartphones. Det er et it-værktøj, montøren kan anvende til en dialog med kunderne om mulige

energiforbedringer og beregninger af tilbagebetalingstiden. App’en er forsynet med en tjekliste og et kalkulationsmodul, der omregner besparelser ved at udskifte fx et gammelt toilet eller pumpe og beregner eventuelle energitilskud samt et konkret tilbud. »Resultatet bliver en effektiv, troværdig og professionel rapport, som kan afleveres til kunden, som evt. kan gå videre med den i sit pengeinstitut.

Og det er jo også det, vi gerne vil inspirere installatørerne til, at optræde mere professionelt og mere overbevisende,« siger Solars marketing- og konceptchef, Morten Borup.

Blue Energy App’en er i løbet af september præsenteret for de 70 installatører i VVS-Mester-sammenslutningen, som Solar står bag, og som ledelsen regner med vil vokse til over 100 virksomheder i løbet af det kommende år.

Effektiv distribution Som endnu et middel til en effektivisering af vvs-forretningerne fremhæver Morten Borup grossist-virksomhedens hurtige distribution. Varer bestilt dagen før er ude hos installatører og byggepladser inden næste morgen kl.

07.00. Desuden gøres det endnu hurtigere Fast Box-system nu landsdækkende. »Det reducerer en masse spildtid og tidskrævende kørsel på grund af manglende materialer med det resul-

tat, at vvs-forretningerne bliver mere effektive og lønsomme,« fastslår marketing- og konceptchefen.

Opgør med rabatterne Men ikke nok med det. Direktør for vvs, Jimmi Berg, ser også opbruddet med de høje rabatter på 80-90 procent som et middel til at gøre vvs-forretningerne mere effektive og til at tilbageerobre noget af det marked, som er overtaget af net-forretninger og byggemarkeder. »Vi må erkende, at den hidtidige rabatstruktur hverken har været markedsrigtig, tilstrækkelig gennemsigtig eller produktivitetsfremmende for branchen. Derfor har vi nu lanceret Solar Plus indeholdende vvs hurtigløber artikler, i Danmark. På el-området har vi tilbudt lignende i 15 år.

Når det har kunnet ladet sig gøre har det bl.a. sammenhæng med, at Solar med selskaber i blandt andet Sverige og Holland nu har en samlet vvs-volumen i en størrelsesorden på tre mia. kr. Næste skridt er, at vi går i gang med at vurdere en omlægning af priser og rabatniveauet på udvalgte mærkevarefabrikanter, og her forventer vi at have noget klar i oktober.« Jimmi Berg understreger, at følgen er, at installatør-forretningerne skal kende konsekvenserne i deres kalkulationssystemer, men det er Solar parat til at bistå med.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 27

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

Ambitiøst forsøg med intelligent el-net skrottes Det højt profilerede projekt Smart City Kalundborg skulle have været et foregangseksempel, men parterne bag projektet blev uenige, og så slukkede staten for pengestrømmen.

Af Jens Holme Foto: Kalundborg Kommune

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Bestræbelserne på at udvikle et intelligent el-net i Danmark har lidt et knæk.

Det intelligente netværk er forudsætningen for, at Danmark kan realisere sin energipolitiske ambition om at basere det meste af energiforsyningen på vedvarende energi.

Det intelligente netværk, der også kaldes Smart Grid, skulle være prøvekørt i Kalundborg Kommune. Formålet med Projekt Smart City Kalundborg var at udvikle og demonstrere en intelligent Smart City energi-distributionsplatform i Kalund-

borg. Populært sagt skulle projektet demonstrere, hvordan en by bedst muligt kunne udnytte energien, og samtidig tage udfordringen op med at gøre samfundet uafhængig af fossile brændsler.

Projektet Smart City Kalundborg havde planer om at udvikle en it-platform, der kunne tilbyde borgere og virksomheder brugervenlige energiydelser og skabe større fleksibilitet i el-nettet samtidigt. Projektet blev sat i gang i efteråret 2012 og skulle løbe frem til 2015.

Men i løbet af sommeren måtte parterne bag projektet – Dansk Energi, elselskabet SEAS-NVE og Kalundborg Kommune – erkende, at det var stødt på grund. De var ikke sikre på, at den udpegede it-leverandør, Spirae, kunne levere den nødvendige it-platform, og tvivlen førte til, at den statslige støtte til projektet blev standset.

Projektet havde et budget på 100 mio. kr., hvoraf 43 mio. kr. skulle komme fra staten via EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program). Projektdeltagerne skulle komme med resten af pengene. Det er første gang, EUDP har stoppet pengetilførslen til et projekt midt i en projektperiode.

Skal skabe balance Det intelligente el-net skal bl.a. gøre det muligt at afbalancere strømforbrug og strømproduktion fra vedvarende energikilder, så el-nettet ikke bryder sammen. El-nettet fungerer kun, hvis produktion og forbrug er i

balance. Og den balance er svær at opnå, når hovedparten af strømmen kommer fra vindmøller og solenergianlæg.

De producerer kun, når vinden blæser, og solen skinner. Men blæst og sol har vi ikke altid, når strømforbruget er størst. Da man endnu ikke har udviklet en teknologi til at lagre strøm i større mængder, må man sikre, at strømforbrugerne – virksomheder og husstande – bruger strøm på en måde, der er hensigtsmæssig i forhold til vedvarende energi.

Det kan fx betyde, at husstande skal vaske tøj om natten, eller virksomhederne i højere grad skal sprede deres produktion ud over hele døgnet. Det skal de stimuleres til ved at fastsætte en attraktiv markedspris for strøm, der svinger i takt med produktionen.

Hele denne komplicerede proces skulle simuleres og afprøves i pilotprojektet i Kalundborg.

Smart Grid-teknologien afprøves for tiden i flere mindre projekter rundt

om i landet, og selv om projektet i Kalundborg blev standset før tiden, mener parterne bag ikke, at tiden og pengene er spildt. »De opnåede resultater af Smart City Kalundborg giver os et langt dybere kendskab til energiforbruget i en by, og hvordan vi kan skabe den nødvendige fleksibilitet. For os som energiselskab er det meget værdifuld viden, der kan give os langt bedre muligheder for at agere i fremtidens energisystem, der kræver mere fleksibilitet som følge af, at vi får langt mere vedvarende energi, hvor produktionen svinger meget,« siger således Kristina Fløche Juelsgaard, der er udviklingschef hos SEAS-NVE.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer • Der er stadig fuld support på alle Wolfprodukter gennem Flowidan ApS. • Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Varmeventilatorer Designet til alle former for rumopvarmning. Varmluftventilatorer fra Wolf sikrer konstant og behagelig rumtemperatur.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Flowidan WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

Scan QR-koden

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 29

ARM A/S sætter overliggeren højt Mads Johannsen, nytiltrådt direktør for det tidligere Alslev Rustfri Montage i Varde, har sat sig som mål, at omsætningen skal mere end fordobles i løbet af de kommende tre-fire år.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Af Jens Holme

»Man er nødt til at have en ambition og sætte overliggeren højt – og 200 mio. kr. smager godt.« Sådan forklarer Mads Johansen, direktør for ARM A/S Steel Solutions i Varde, de ambitiøse mål, han har sat sat for virksomhedens udvikling de kommende år. Omsætningen skal mere fordobles fra i dag i omegnen af 80 mio. kr. til 200 mio. kr. i løbet af de kommende tre-fire år.

37-årige Mads Johannsen kom til det tidligere Alslev Rustfri Montage i februar i rollen som konsulent med erfaringer fra bl.a. flere kapitalfonde i ryggen. Opgaven lød på at effektivisere produktionen og få virksomheden tilbage på et mere rentabelt spor. »Og når man har fået den opgave, så finder man jo nogle problemer, der skal tages hånd om. Den retning, virksomheden havde, så noget dyster ud.

Virksomheden var bl.a. for løntung, den tjente ikke penge nok og havde ikke styr på sit cashflow. Det præsenterede jeg for ejerne, bestyrelsen og direktørerne,« fortæller Mads Johannsen.

Følgen var, at både den administre-

rende direktør og økonomidirektøren blev afskediget, og Mads Johannsen blev af ejerparret Søren Peter og Susanne Bjerre bedt om at træde til og stå i spidsen for en turn around.

Et skridt tilbage Det er sket – med Mads Johannsens ord – ved hjælp af et skridt tilbage og fuld fart frem. »Vi spurgte os selv, hvad vi ville gå ind og ændre, hvis vi var en kapitalfond, der havde overtaget virksomheden. Vi stod med den der klassiske ejerleder problematik, hvor man har drevet en god og sund virksomhed gennem mange år, men så går det galt lige pludselig, og så skal der ske noget radikalt for at rette op på tingene. Det er så det, vi nu er gået i gang med.« Mads Johannsen tiltrådte som direktør i maj, og i første omgang blev 14 smede afskediget og en omfattende forandringsproces blev iværksat.

Ikke et spareprojekt Direktøren understreger, at det på in-

tet tidspunkt har drejet sig om at spare sig ud af problemerne. Snarere om at skære væk ét sted for at bruge pengene et andet sted. »Vi har arbejdet meget med er at gøre vores produktion mere fleksibel og bruge lean-metoder i produktionstilrettelæggelsen. Som noget af det første brækkede vi alle vægge ned i produktionshallerne, så vi i dag kan indrette faciliteterne rationelt og hensigtsmæssigt i forhold til den givne opgave.

Forandringerne har minimeret antallet af fejl med næsten 90 procent, og vi er blevet 18 procent mere effektive.

Det betyder, at vi er blevet langt mere konkurrencedygtige og kan begynde at konkurrere med fx Tyskland og Korea,« forklarer Mads Johannsen og uddyber: »Før jeg tiltrådte, kalkulerede man med at en svejsetime skulle koste 425 kr. I dag er vi nede på 365 kr. i timen.« Fra topstyring til projektstyring Ledelsesmæssigt er Mads Johannsen i gang med at forvandle ARM A/S Steel Solutions fra at være »enormt topBladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 31

Kvalitet, fleksibilitet og evne til at opfylde kundernes behov er de tre vigtigste parametre, vi skal arbejde med.

Mads Johannsen, direktør, ARM A/S

styret« til at være en virksomhed, der er projektstyret og med større ansvar hos de producerende medarbejdere. »Vi har valgt at ansætte en kvalitetschef, som har baggrund fra LM Windpower og Lego. To virksomheder, som er meget procesorienterede. Hvorimod denne virksomhed hidtil har været meget instruktionsorienteret.

Du fik at vide, hvad du skulle gøre, men lærte ikke at tænke selv. Hvis du er procesorienteret, så lærer du at forstå, hvad det er for en proces, du er en del af, og du selv har del i ansvaret.« Smedene på ARM A/S er nu inddelt i to-mandsgrupper og er inddelt i tre kategorier: Det laveste niveau er typisk lærlinge og andre helt uerfarne. På mellemniveauet er folk med lidt mere erfaring, og på højeste niveau er de meget erfarne. De sidstnævnte står for al produktionsplanlægning og sammensætter et hold med de mindre erfarne.

Satser på offshore Mads Johannsen lægger ikke skjul på, at en hastig udvikling af virksomhed og omsætning de kommende år skal bero på leverancer til offshore og en internationalisering af ARM A/S. »Alene i Norge er der uudnyttet potentiale på to milliarder for danske underleverandører. Hvorfor skulle vi ikke have en del af det? Men hvis vi skal have en større del af den kage, så er vi bare nødt til at være ekstremt fleksible. Kvalitet, fleksibilitet og evne til at opfylde kundernes behov er de tre vigtigste parametre, vi skal arbejde med.« ARM A/S er i gang med at etablere sig i Norge og er forhåndsgodkendt til et Vitus-forløb (Eksportrådet eliteprogram for virksomheder, der vil udvikle sig globalt – red.) om at etablere en platform i USA og er ifølge Mads Johansen ved at undersøge mulighederne for at åbne salgskontorer i Tyskland og Frankrig.

Mads Johannsen, nyudnævnt direktør for ARM A/S Steel Solutions har sat sig store mål for udviklingen af virksomheden. »Men alene det at have en ambition og lægge navn til den offentligt er en vigtig del af en forandringsproces,« siger direktøren.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Medarbejdernes reaktion Hvordan har medarbejderne reageret alle omvæltningerne? »Det har bestemt ikke været nogen dans på roser. Som regel er det jo sådan, at al forandring møder modstand.

Det har der også været her. Nu begynder folk imidlertid at tro på det, men vi er ikke i mål endnu.« Mads Johannsen understreger flere gange, at forandringerne i virksomheden er sket i tæt samspil med Susanne og Søren Peter Bjerre. »Jeg ville slet ikke kunne undvære deres viden og erfaring. Søren Peter er typen, der ved alt. Det her er nok første led i et generationsskifte, men for mig har det været en forudsætning, at han og Susanne er med inde over alle væsentlige beslutninger i hvert fald de næste to-tre år.

Samtidig arbejder vi med at styrke de kompetencer, vi har samlet i bestyrelsen. Vi har brug for at få nogle tunge folk ind, der ved noget om de markedsområder, vi beskæftiger os med, og som har viden og vilje til at presse mig.« ARM A/S Steel Solutions er tilsyneladende på rette vej.

Ordrebogen for næste år er stort set fuld, og de i dag 63 medarbejdere kan se frem til at få en del nye kolleger de kommende måneder.

Kort om ARM A/S og den nye direktør Søren Peter Bjerre stiftede tilbage i 1986 Alslev Rustfri Montage A/S i en lille forstad til Varde som hedder Alslev. I foråret i år skiftede virksomheden navn til ARM A/S Steel Solutions for at få et mere internationalt navn, der favnede bredere.

ARM A/S Steel Solutions har specialiseret sig i fremstilling, levering og on-site installering af konstruktioner i rustfri stål, aluminium og sort stål. En betydelig del af virksomhedens omsætning har baggrund i standard- og specialkonstruktioner til offshore. Fødevarer og medicinalindustri samt energi og miljø er andre brancher, ARM A/S arbejder inden for.

Direktør Mads Johannsen er 37 år, gift, har fire børn og bor i

Odense. Han er cand. merc. i økonomi og har en HD i ledelse og organisation. Mads Johannsen har arbejdet meget med forretningsudvikling og har i den forbindelse siddet i flere selskaber, som har været ejet af kapitalfonde. De sidste par år inden ansættelsen hos ARM A/S var Mads Johannsen selvstændig konsulent med små og mellemstore virksomheder som målgruppe. »Mine spidskompetencer er at rydde op, drive og skabe forandringer og vækste. Jeg er ikke så god til at overtage en virksomhed, som bare skal skabe overskud hvert år. Der skal ske noget, og vi skal ud og gøre nogen ting.

Jeg vil beskrive mig meget som en forandringsagent,« siger Mads Johannsen om sig selv.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 33

Polen kan blive fremtidigt eksporteventyr Delegation fra Håndværksrådet har set nærmere på vilkårene i vores sydlige naboland.

Af Lise Daldorph, globaliseringskonsulent, Arbejdsgiverne

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Polen er inde i en rivende økonomisk udvikling, og det er forventningen, at danske virksomheder i de kommende år vil opleve en kraftig vækst i efterspørgslen fra polske kunder.

Det er baggrunden for, at Håndværksrådets internationale udvalg tidligere på året aflagde besøg hos virksomheder og søsterorganisationer i vores sydlige naboland.

I Warszawa besøgte udvalget Polska Agencja Informacji, agentur, der har til formål at fremme udenlandske investeringer i Polen. Det er oprettet som et såkaldt joint-stock company med staten som den eneste aktionær.

I deres præsentationsoplæg blev der gjort meget ud af at fremhæve Polens placering i forskellige indeks. Verdensbankens »Doing Business« er en årlig ranking af 189 lande i forhold til, hvor godt det er at drive forretning i

det pågældende land, og Polen er nu placeret som nr. 45.

Mange udenfor Polen har stadig en opfattelse af, at der stadig er en del korruption i landet, men situationen er snarere, at det forveksles med bureaukratiet, der fortsat er et betydeligt problem for især virksomhederne. Det samme kan siges om infrastrukturen (læs: landeveje og togstrækninger), hvor der er et kæmpe efterslæb.

Agenturet gav den interessante oplysning, at de forskellige regioner konkurrerer indbyrdes om at tiltrække investeringer – herunder udenlandske.

Et såkaldt disintegreret erhvervsfremmesystem.

Erhvervsuddannelser Hos Zwiazek Rzemiosla Polskiego – ZRP – der er søsterorganisation til Håndværksrådet så danskerne lighe-

der mellem de problemstillinger, som polske SMV’er møder, og dem, som danske SMV’er kæmper med. ZRP understregede på mødet, at de har meget fokus på EU og de forskellige programmer til udvikling.

Erhvervsorganisationen »The Chamber of Crafts, Small and Medium Enterprises in Szczecin« blev dannet lige efter 2. verdenskrig og har undergået flere ændringer i løbet af årene. I dag er organisationen medlem af den polske Craft Association og har startet et tættere samarbejde med andre afdelinger (læs: Craft Chambers) rundt om i landet. Det betyder i sagens natur udveksling af erfaringer, og man skaber fælles tiltag inden for erhvervsuddannelse og fremme af håndværk i al almindelighed.

Dette såkaldte »Håndværkerråd« i Szczecin er bemyndiget til at attestere faglige kvalifikationer opnået i uddannelsessystemet indenfor håndværksfagene. De forskellige erhvervsuddannelser er typisk af tre års varighed, og de mest populære blandt de unge er frisør og bager.

Som man kender det i Danmark, er

der både en teoretisk og praktisk del i uddannelsesforløbet, og organisationen har en vigtig rolle at spille ikke mindst set i lyset af, at den polske stat lukker erhvervsskoler. Derfor tager rådet i Szczecin selv initiativ til at etablere nye skoler eller udbygge de hidtidige ved hjælp af 80 procent finansiering fra EU. Medlemmer af organisationen, traditionelt familieejede virksomheder, betaler et relativt lavt fast kontingent på 20 euro pr. måned (ca. 150 kr.) og kan dermed også få juridisk bistand, hvis der er behov.

Danske aner Delegationen besøgte et mindre rensningsanlæg bygget til behovet i Szczecins havn. Anlægget indeholder bl.a. danske komponenter fra Aquagain, ejet af Aslak Skjødt medlem af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og deltager på turen. Både myndigheder, producenter og rådgivningsfirma fra Danmark har fulgt tilblivelsen af anlægget meget tæt, og der er fra dansk side pumpet adskillige mio. kr. i projektet gennem årene. I dag er anlæg-

get dog langt fra at køre i højeste omdrejninger.

I Szczecin besøgte delegationen desuden IQ Metal Polska, der har base i Hasselager i Danmark. Det polske datterselskab blev etableret for fire år siden. Virksomheden producerer metaldelkomponenter og færdigmonterede enheder til forskellige brancher, eksempelvis vindmølleindustrien.

Bo Fischer Larsen, der er adm. direktør, fortalte om arbejdet med at formulere strategiplaner, hvor man opererer med et dansk setup og polsk setup.

Som det er i dag, tjener virksomheden penge både i Danmark og Polen. Det har været og er stadig en hård proces at få hævet produktiviteten i den polske division. Der arbejder 140 medarbejdere i Szczecin og 40 i Danmark, og som direktøren påpegede, er løn ikke det eneste afgørende parameter.

Hvis man skal have succes, skal alle processer i produktionen optimeres.

Han gav et eksempel fra administrationskontoret, hvor medarbejderne stadig arbejder med printudgaver af ordrer, hvor det i Danmark foregår langt mere digitalt.

Vi gør dit arbejde lettere Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger •

CE-mærkning af maskiner og anlæg

•

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

•

El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning

•

ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr

•

Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

Maskindirektivet i virkelighedens verden KURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015 CE-mærkning af maskiner CE-mærkning af bygningsautomatik ATEX og eksplossionssikring El på maskiner efter DS/EN 60204-1 Design af tavler Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2 Skriv brugsanvisninger til maskiner Sagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø og eftersyn

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dk Værløse • Randers • Esbjerg • Odense

MASKINSIKKERHED

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 35

Interessen var stor og deltagerne mange, da foreningen MADE holdt såkaldt Open Lab om robotter. Her er det faglig leder ved Center for Robotteknologi, Søren Peter Johansen, der er ved at fortælle om de små, fleksible robotløsninger.

Robotten skal have øjne og kunne fornemme 100 deltagere til arrangement i Odense om de nyeste og mest fleksible robotløsninger Af Jens Holme

Fremtidens robotter i industrien skal være små og fleksible, og de skal kunne se og kunne instrueres i stedet for at blive betjent ved hjælp dyrebar og kompliceret programmering.

Det var de hovedtendenser, der blev fremlagt, da foreningen Made – Manufacturing Academy of Denmark – for nogle uger siden havde indbudt et stort antal virksomheder til konference under overskriften: Hvordan kan robotter øge din produktivitet?

Konferencen ned omkring 100 deltagere foregik hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense.

Her fik deltagerne gennem foredrag og ved at se robotløsninger i arbejde indblik i de nyeste løsninger inden for robotteknologi.

Stort potentiale Teamleder Anders Billesø Beck, Center for Robotteknologi, ridsede situationen op: Det anslås at 70 procent af alle ar36 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

bejdsprocesser i industrien foregår ved håndarbejde. Eller sagt med andre ord: Kun en lille del er automatiseret, og der er stort potentiale for flere robotløsninger i danske virksomheder.

Ikke mindst på baggrund af, at omkostningerne til arbejdskraft i Danmark er seks-syv gange højere end i Kina og flere af landene i Østeuropa og dobbelt så høj som i USA. Det er ikke mindst de små, fleksible og økonomisk overkommelige letvægtsrobotter, som er interessante for flere og flere små og mellemstore virksomheder. Når mange virksomheder er tilbageholdende med at investere i robotteknologi hænger det bl.a. sammen med, at massefremstilling i store serier for længst er flyttet ude af landet. Små serier og hurtig omstilling er behovet hos de fleste virksomheder i dag.

Robot med øjne Af konferencen fremgik det, at forskellige former for såkaldte vision-systemer er ved at vinde mere og mere frem.

I den mere simple form kan laservision bruges til at måle afstande, eller genkende konturer af emner. I den mere avancerede ende kan vision med kamerateknologi bruges til at genkende og vurdere, om det er det rigtige emne samt beregne dets nøjagtige position i tre dimensioner. Hvor de hidtil

anvendte sensor-teknologier kan siges at give robotten lidt »følelse i fingrene«, så kan man sige, at vision kan give robotten øjne at se med.

Styrken ved vision er, at det tillader en meget højere grad af fleksibilitet med hensyn til, hvordan emner bliver serveret for robotten, samt at processen med aftastning af emnet kan være væsentligt hurtigere end med mere traditionelle sensor-teknologier.

Også diverse former for såkaldte intuitive løsninger blev præsenteret på konferencen. Udviklingen går i retning af, at robotten bliver guidet rundt og får mulighed for at føle på det, den skal fortage sig, og derefter klarer sig selv.

MADE – Manufacturing Academy of Denmark – har sat sig det ambitiøse mål, at Danmark skal være ikke mindre end verdens mest effektive produktionsland. Foreningen blev etableret i 2013 af en række produktionsvirksomheder, universiteter, GTS-institutter samt DI og med bl.a.

Arbejdsgiverne som samarbejdspartner. MADE får støtte fra forskellige foreninger og fonde og vil styrke produktion i Danmark gennem konkrete forsknings- og innovationsprojekter, netværksdannelse, uddannelse, foruden at foreningen vil være døråbner til internationale vidensmiljøer.

Robotnetværk får bredere grundlag Arbejdsgiverne er indtrådt i bestyrelsen, der yderligere er suppleret med repræsentant brugere og sælgere af robotter.

Af Jens Holme

RoboCluster, der er ét af landets i alt 22 såkaldte innovationsnetværk, har forstærket sin organisering for målrettet at arbejde at gøre Danmark til foregangsland for anvendelse af robotteknologi.

Bestyrelsen er således udvidet med to repræsentanter fra henholdsvis, Dansk Automationsselskab, Dansk Robotnetværk samt Arbejdsgiverne og Force Technology. Udviklingschef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, er blandt de nye medlemmer af bestyrelsen og siger om sin nye funktion: »For at Danmark fortsat kan være konkurrencedygtig i global verden skal vi bruge alle de midler, der kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Robotter og automatisering spiller en central rolle i den forbindelse.

Som brancheorganisation for industrien, ser vi det derfor som en vigtig opgave at gøre automatisering jordnært og relevant for de små og mellemstore virksomheder.« Ny periode og nye kræfter RoboCluster påbegyndte 1. juli en ny fire-årig bevillingsperiode med 14 mio. kr. i ryggen fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Ved årsskiftet tiltrådte Tom Togsverd, underdirektør i Dansk Industri, som ny formand for bestyrelsen.

Ud over det nye valg af formand og forstærkningen af bestyrelsen har sekretariatet fået tilført nye kræfter med

ansættelsen af netværksleder, Mette Klausen. Hun skal lede et nyt sekretariat, der fremover også vil tælle en medarbejder fra Teknologisk Institut dette for at skærpe sekretariatets kontakt til virksomhederne. »Vores ambition er i højere grad at lade klyngevirksomhedernes stemmer blive en del af det strategiske arbejde. Vi vil stræbe efter at afvikle arrangementer og udviklingsinitiativer med størst mulig relevans for vores medlemmer og for det danske samfunds udfordringer ved også hele tiden at være opsøgende på nye udviklingsnetværk i ind- og udland og deres mulige befrugtning af vores virke,« siger Mette Klausen.

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket tilbyder ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed.

RoboCluster er organisatorisk forankret på Syddansk Universitet og har fysisk til huse i robotlaboratoriet, RoboLab, på Syddansk Universitet i Odense.

Danske virksomheders konkurrencekraft bygger mere og mere på robotter.

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af roboteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 37

Historisk fremgang for uddannelser

­

ARBEJDSMILJØ

Fra tilbudsgivning til aflevering Informationsmøde for mester, ledere og medarbejdere Møderne afholdes fra kl. 14.00 – ca. 17.00 6. oktober Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro 7. oktober Langsøhus, Vester Ringvej 51, 8600 Silkeborg 8. oktober Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding 9. oktober Scandic Ringsted, Nørre Torv 57, 4100 Ringsted

Program • Velkomst v/Arbejdsgiverne og Blik & Rørarbejderforbundet i Danmark • Erfaringer fra byggepladsbesøg og efterfølgende debat v/Arbejdstilsynet • Fra tilbudsgivning til aflevering – Hvad skal du/I være opmærksomme på i tilbuds­fasen og i byggeprocessen v/ Ulrik Rasmussen, faglig sekretær, Dansk Metal og Frederik Sauerberg, advokat, Arbejdsgiverne Der serveres sandwich, vand og kaffe ca. kl. 15.00

Tilmelding http://www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender Møderne er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne Tilmeldingsfrist 8 dage før afholdelse af mødet Evt. spørgsmål kan rettes til: Industrikonsulent Jens Krogsgaard på 20 70 01 35.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Ved skoleårets start i august havde ikke færre end 2026 nye elever tilmeldt sig en af Syddansk Erhvervsskoles i alt 45 uddannelser. Den høje tilmelding, der betegnes som historisk, er den markant største på skolen gennem de sidste fem år, og markerer for alvor et brud på den negative udvikling, som danske erhvervsskoler har oplevet gennem de seneste ti år.

I forhold til sidste år er optaget af nye elever til Syddansk Erhvervsskole således steget med 129.

Sammenlignet med for fem år siden er der tale om en fremgang på 20 procent.

Særlig stor er elev-fremgangen inden for elektriker-, automatiktekniker-, smede- og industriteknikeruddannelserne – håndværksfag, som ifølge prognoser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregion Syddanmark vil blive stærkt efterspurgt i de kommende år.

Den kun fire år gamle EUX-uddannelse markerer sig stærkt i statistikken med dens kombination af håndværk og boglige fag på studenter-niveau. Den 1. august havde i alt 257 nye elever tilmeldt sig til de i alt 12 EUX-uddannelser, som Syddansk Erhvervsskole udbyder. Det er en stigning på knap 40 procent i forhold til sidste år. EUXuddannelserne er adgangsgivende til en række videregående uddannelser samtidig med, at man får et traditionelt svendebrev.

Syddansk Erhvervsskole har ca. 5300 elever omregnet til fuldtidsstuderende. Skolen har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted.

Foto: Industriens Uddannelser

Virksomheder mangler industriteknikere Industrien efterspørger fortsat kvalificeret faglært arbejdskraft, og umiddelbart er der ingen tegn på, at udviklingen vender.

En ny rapport fra Dansk Metal konkluderer, at virksomheder i industrien mangler faglærte medarbejdere. 44,4 pct. af de adspurgte virksomheder har skrevet industriteknikere øverst på ønskesedlen – på andenpladsen kommer smede med 38,4 pct.

Antallet af nyuddannede industriteknikere er væsentlig lavere end antallet af industriteknikere, der forlader arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er helt nede på 3,5 pct. i juli i år. »Der bliver ikke nok industriteknikere uddannet og for at afhjælpe manglen, videreuddanner vi vores an-

satte, så de får den nødvendige viden og kan varetage jobbet som industritekniker,« siger Steen Pedersen, der er tillidsrepræsentant hos Niebuhr Gears.

Niebuhr Gears er blandt de virksomheder, der mangler industriteknikere. Efterspørgslen ses tydeligt, når 12 af de 60 ansatte industriteknikere er blevet ansat inden for halvanden måned.

Nick Grundvad Madsen er uddannet industritekniker, og han strøg direkte i job hos LPM Production, efter han blev udlært. »Jeg valgte at blive industritekni-

ker, fordi det er et håndværksfag, hvor du også skal have hovedet med. Man skal være kvalitetsbevidst og gå op i godt håndværk for at være en dygtig industritekniker,« siger Nick Grundvad Madsen, der blev udlært for tre år siden.

Der kan være mange grunde til, at flere unge ikke vælger at gå samme vej som Nick Grundvad Madsen. Nicks eget bud er, at unge ikke kender nok til uddannelsen og de spændende udfordringer, der er i jobbet som tekniker.

Hvert år uddannes der mellem 300 og 350 industriteknikere fra landets skoler.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 39

Smede i lækkert tøj Medlemmerne af Randers Omegns Smedemesterforening tilbydes aften med gode råd om beklædning af stylist Af Hanne Gregersen

Tøj er ikke lige det, han tænker mest på, erkender Michael Hedegaard Christensen, F.L. Automatic, Haslund ved Randers. Alligevel er han frisk på at gå i prøverummet for at blive dresset up, når Randers Omegns Smedemesterforenings inviterer til styling den 9. oktober hos Tøjeksperten i Randers Storcenter.

Hverdags-jeansene og t-shirten køber Michaels kone, Mette, gerne, mens han godt selv vil have en finger med i spillet, når det gælder tøj til pænere anledninger. »Men ikke for farvestrålende eller tøj, der skal signalere, at »her kommer jeg«,« understreger han med fasthed. »Det er slet ikke mig.« »Deri ligner Michael Christensen mange andre mænd,« siger Sussi Fabricius Andersen, som står bag det atypiske til-

Trivsel er afgørende God trivsel øger engagement, produktivitet og udvikling i virksomheden.

Trivselsundersøgelser er derfor værd at prioritere.

Avidenz tilbyder trivselsundersøgelser, der: • tager afsæt i veldokumenteret og anerkendt metode • gennemføres af specialuddannede konsulenter • afsluttes med anbefalinger til eventuelle tiltag og hjælp efter behov Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

Michael Christensen er med på at prøve en gang make-over – men det må ikke blive for opsigtsvækkende.

bud til Randers-smedene. Hun gør mest i tøj og make-up til kvinder, men har også arrangeret styling-aftner for mænd og har her opdaget, at når mænd er på egen hånd, tør de godt både prøve et par røde bukser og matchende, blomstret skjorte. »Mænd kan faktisk godt lide at være smart klædt på, når kedeldragten har holdt fyraften,« vurderer hun. Men meget ofte lader de konen bestemme, hvad de skal have på.

For konernes skyld Hendes hensigt med aftenen er derfor at rykke mændene lidt, så de selv lærer at se, hvad der giver dem et pift. Også for konernes skyld. For ligesom mændene godt kan lide at se, deres koner klædt smart på, synes kvinder, det er sjovere at følges med en smart mand, der har en god tøjsmag, pointerer Sussi Andersen.

Derfor bliver aftenen noget med at finde ud af, hvad der klæder den enkelte, og sende ham i prøverummet med forskellige muligheder både til hverdag og mere festlige anledninger.

Udsigten til at smide tøjet og lade sig beskue i diverse prøvedress af kollegerne og butikkens ekspedienter afskrækker ikke Michael Christensen. »Det skal nok blive både interessant og sjovt, og mon ikke vi også får lidt mandehørm ud af det,« griner han, der gerne vil have tøj, der sidder godt, ikke strammer, er af god kvalitet - og altså ikke er for iøjnefaldende. Så om han vender hjem med et par røde bukser, er han noget tvivlende overfor.

Ud over at lægge lokaler, tøj og hjælpende ekspedienter til aftenens seance tilbyder Tøjeksperten 20 pct. rabat på evt. køb. Aftenen starter kl. 19 og slutter halvanden time senere med en øl og sandwich undervejs. Deltagelse kræver tilmelding til formand, Jørn Sminge.

TILBUD TIL MEDLEMMER AF ARBEJDSGIVERNE

Udnyt muligheder i den tyske maskinindustri – mød potentielle kunder og sæt gang i eksporten

Vil I i gang med eksport til det tyske marked, men savner I indsigt i markedet? Har I konkurrencedygtige produkter og ydelser, men mangler I at få skabt de rigtige kontakter på markedet? Så er gruppen »EKSPORT TIL DEN TYSKE MASKININDUSTRI« måske noget for jer.

Fleksibilitet og innovation gør danske underleverandører yderst attraktive i den tyske maskinindustri, som med ca. 6300 virksomheder, en omsætning på 207 mia. EUR i 2012, samt en eksportrate på ca. 75 % er Tysklands næstestørste og mest eksporterende industri.

For at udnytte det store potentiale giver ARBEJDSGIVERNE og SØRENSEN – Connecting Markets nu medlemmer en enestående mulighed for at få foden inden for på markedet med et målrettet og praksisorienteret forløb, som giver: • Konkret viden omkring markedet i Tyskland • En grundig evaluering af netop jeres muligheder på markedet • Individuel sparring om eksportparathed og eksportopstart • Studietur med møder med kvalificerede potentielle kunder

HVEM KAN DELTAGE?

Projektet henvender sig til små- og mellemstore virksomheder, som har såvel evnen som viljen til at give sig i kast med det tyske marked. Der er seks pladser i gruppen, og deltagerne kvalificeres og optages efter først-tilmølle-princippet.

HVAD KOSTER DELTAGELSEN?

Step 1: Indledende markedsscreening – DKK 30.000,- pr. virksomhed.

Egenbetaling: DKK 15.000.

Støttet med tilskud fra Arbejdsgiverne på 15.000,- pr. virksomhed Step 2: Målrettede Kundemøder i Tyskland – DKK 39.500,- pr. virksomhed Beløbene dækker samtlige udgifter til forløbet.

HVORNÅR STARTER VI?

Forventet kick-off er primo november 2014, og i alt ventes forløbet at have en varighed af ca. 12-14 uger.

NÆRMERE OPLYSNINGER hos internationaliseringskonsulent Lise Daldorph, tlf. 6317 3368. E-mail: lda@arbejdsgiverne.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 41

Pas på de følsomme oplysninger Persondataloven sætter begrænsninger for, hvilke oplysninger en virksomhed må opbevare om dens nuværende og tidligere medarbejdere.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

Når en virksomhed indsamler og opbevarer oplysninger om personer, der er eller har været ansat i virksomheden, eller som søger job i virksomheden, gælder persondataloven. Det er i den sammenhæng ikke afgørende, om oplysningerne opbevares digitalt i et edb-register eller i papirform fx i et ringbind.

Almindelige oplysninger, der normalt må registreres, er fx identifikationsoplysninger så som medarbejderens navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato, nær familie, oplysninger om uddannelse, udtalelser, tidligere beskæftigelse, nuværende stilling, arbejdsopgaver, arbejdstider og andre tjenstlige forhold, oplysninger om løn, skat, sygefravær og sygdomsperioder, oplysninger om andet fravær fra arbejdet, oplysninger om pensionsforhold, kildeskatteoplysninger og oplysninger om kontonummer, hvortil løn skal anvises.

Virksomheden må desuden normalt registrere øvrige almindelige personoplysninger om en ansøger, som han eller hun selv afgiver i sin ansøgning.

Følsomme oplysninger Derimod er begrænsningerne skrappere for såkaldte følsomme oplysninger.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Som hovedregel må en virksomhed kun registrere følsomme oplysninger, hvis medarbejderen udtrykkeligt har givet sit samtykke.

Det drejer sig fx om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., samt oplysninger om medlemskab af en fagforening, strafbare forhold samt andre tilsvarende rent private forhold, fx at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet.

En personlighedstest vil som regel også skulle betragtes som en følsom oplysning. Det samme gælder oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, seksuelle forhold og væsentlige sociale problemer.

Undtagelserne Der er dog også muligheder for at registrere følsomme oplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelser i en lov eller bekendtgørelse. Det kan være helbredsoplysninger i forbindelse sygedagpenge.

Et andet eksempel er funktionærloven ifølge hvilken en tidligere ansat har ret til få oplysning om årsagen til afskedigelse.

Registrering af oplysninger om medlemskab af en fagforening kan endvidere ske, hvis den er nødvendig for overholdelsen af de arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder.

Der vil herudover kun være begrænset mulighed for at registrere følsomme oplysninger i et personaleregister. Der skal være tale om registrering, som er nødvendig for, at det kan fastlægges, om nogen har et retskrav. Det vil fx kunne forekomme, at en virksomhed har behov for at registrere oplysninger om et strafbart forhold i form af underslæb begået af en medarbejder, hvis dette er nødvendigt for at kunne gøre virksomhedens krav på erstatning gældende over for medarbejderen.

Også på områder, hvor der kan tænkes at opstå et retskrav til medarbejderen fx erstatning som følge af en arbejdsskade, kan det være nødvendigt at foretage registreringer af følsomme oplysninger til brug for en eventuel sag. skal anmeldes Hvis en virksomhed opbevarer eller bruger følsomme oplysninger om sine medarbejdere eller ansøgere, skal den som hovedregel anmelde behandlin-

Erhvervsportal har fået flere funktioner som hovedregel må en virksomhed kun registrere følsomme oplysninger, hvis medarbejderen udtrykkeligt har givet sit samtykke.

gen til Datatilsynet og have tilsynets tilladelse til behandlingen. Almindelige personaleregistre uden følsomme oplysninger kan derimod føres uden anmeldelse til Datatilsynet.

Visse registreringer af følsomme oplysninger er dog fritaget fra kravet om anmeldelse og tilladelse. Det gælder oplysninger om ansattes helbredsforhold, hvis det er nødvendig til opfyldelse af bestemmelser i love eller forskrifter.

Det samme er tilfældet, hvis registrering er nødvendig som følge af overenskomst eller aftale på arbejdsmarkedet eller for at kunne trække vedkommende i fagforeningskontingent.

Anmeldelse kan ske elektronisk via Datatilsynets hjemmeside på adressen www.datatilsynet. dk.

Når en anmeldelse er modtaget, vil der blive sendt en kvittering med en adresse og et password, så virksomheden kan rette i anmeldelsen via Internettet. Når Datatilsynet har godkendt anmeldelsen, vil det blive offentliggjort på tilsynets hjemmeside.

Det er virksomhedens ansvar, at anmeldelsen svarer til de behandlinger, som foretages. En manglende anmeldelse, som bliver afsløret fx ved en klagesag, kan i yderste konsekvens medføre strafansvar.

Du er velkommen til at kontakte Arbejdsgiverne, hvis du har spørgsmål til persondataloven og behandling af personoplysninger.

Virk.dk i ny udgave er blevet mere sammenhængende og brugervenligt.

Det offentliges erhvervsportal, Virk.dk, som Erhvervsstyrelsen står bag, har fået vokseværk og er nu et sammenhængende erhvervsunivers. Det består af Virk Indberet, Virk Startvækst samt Virk Data og er blevet mere enkelt og brugervenligt. Virksomhederne kan bruge det nye Virk, når de indberetter, starter virksomhed, skal vækste eller udvikle nye forretningsområder.

Kontorchef i Erhvervsstyrelsen Carsten Ingerslev siger om fornyelsen: »Virk har eksisteret i 10 år og det er blevet kæmpestort. Der er 1600 digitale løsninger fra 98 myndigheder og kommuner. Og 3,5 mio. indberetninger om året. Allerede i dag sparer Virk danske virksomheder for over 600 årsværk. Med det nye Virk gør vi det endnu nemmere at udvikle og drive virksomhed i Danmark.« De fire dele Det nye Virk er et samlet erhvervsunivers. Virk Indberet giver hurtig adgang til alle indberetningsløsninger blandt andet NemRefusion og Fakturablanketten, der er de mest brugte.

Virk Startvækst samler en lang række informationer og værktøjer til virksomheder og iværksættere, som enten skal starte virksomhed eller som skal ind i solide vækstforløb. Virk Startvækst giver blandt andet mulighed for at stille spørgsmål til en række professionelle erhvervseksperter.

Virk Data er et helt nyt og innovativt område på Virk, hvor virksomhederne kan få inspiration til at bruge data.

I den første spæde version indeholder Virk Data et katalog over erhvervsrelevante data fra offentlige myndigheder og et App Market med løsninger bygget på data.

Et eksempel på, hvad man kan bruge offentlige data til er løsningen fra Bisbase, som vandt Virk Data Case Competition i juni. Bisbase vandt med en løsning, der gør det let at identificere en virksomheds styrker og svagheder.

Virk Data bliver løbende udviklet, og ved årets udgang bliver en ny version af CVR-registret præsenteret. Her får de tusindvis af kunder, der søger CVR-data, den information de ønsker, gennem en enkel søgning, direkte fra skærmen.

Erhvervsstyrelsen står for driften af Virk.dk. De forskellige myndigheder har selv ansvar for de løsninger, de har på Virk. På det nye Virk er designet blevet mere brugervenligt og virksomhederne har mulighed for at få hjælp og tips via hjælpeguides, så de kan komme godt i gang.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 43

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Hydra-Comp A/S styrker salget Hydraulikvirksomheden ansætter salgskonsulent for at øge fokus på transportbranchen.

Direktør Jørgen Jacobsen (tv.) har store forventninger til sin nye salgskonsulent, Johnny Lund.

Hydra-Comp A/S i Skive, der i juni fik tildelt DS Håndværk & Industri’s erhvervspris »Den Gyldne Ambolt«, har ansat Johnny Lund som salgskonsulent.

Ansættelsen skal blandt andet sikre et øget fokus på transportbranchen.

Og firmaets nye mand har en bred baggrund indenfor netop lastbilsegmentet. Han kommer fra en lignende stilling hos AHS Parts-Atlas Hydraulik Service, og har tidligere været ser-

vicechef hos Lastas. En profil med de kompetencer har længe været på ønskelisten hos direktør Jørgen Jacobsen.

Han forklarer: »Vi vil være mere synlige i transportsektoren. Vi har et attraktivt program i for eksempel tipcylindre, ventiler og stempelpumper, og det skal vi for alvor til at gøre opmærksom på.

Vores markedsandel kan blive betydeligt større,« siger direktøren og tilføjer, at Johnny Lund også kommer til at

beskæftige sig med eksportsalg. I første omgang primært på det svenske marked. »Vi øger vores salg på eksportsiden år for år. I de første seks måneder af 2014 er vi tæt på at have omsat for det samme som hele sidste år i både Norge, Sverige og Tyskland. Det går pænt fremad, og med tilknytningen af Johnny forventer vi yderligere vækst i landene omkring os,« fortsætter Jørgen Jacobsen Service i fokus Den nyansatte salgskonsulent har været på sin første tur til Sverige, og er i øvrigt imponeret over travlheden hos sin nye arbejdsgiver: »Der sker virkelig noget, og jeg får talt med særdeles mange kunder.

Der kommer ordrer ind hele tiden, og man kan tydeligt fornemme, at mange virksomheder oplever fremgang. Der er stor optimisme,« siger Johnny Lund og forklarer videre, at han efter mange år på Skive-egnen har et udmærket kendskab til Hydra-Comp: »De har altid været kendt for at give en god service, uanset om kunden er stor eller lille. Alle behandles ens.

Sådan er det stadig, og det sættes der stor pris på. Nu skal jeg være med til at rådgive opbyggerne i lastbilbranchen om vores program, og det har jeg store forventninger til. De skal ikke være i tvivl om, hvad vi kan tilbyde.«

Kærsgaard A/S får millionordre på altaner Boligorganisationen Tårnbyhuse har tildelt smedevirksomheden Kærsgaard A/S i Løgstrup ved Viborg en kontrakt på produktion og opførelse af 594 nye altaner i Tårnbyparken på Amager.

De nye altaner fra Kærsgaard skal efter aftale opføres i løbet af 2014 og 44 | Magasinet Arbejdsgiverne | 9/2014

2015. Ordren har en samlet kontraktsum på 40 mio. kr.

Altanerne produceres med et afvandingssystem, der leder vandet væk fra altanens overflade samtidig med, at systemet er 100 procent tæt, brandhæmmende og sikrer affugtning af bund og guldmaterialer i en og sam-

me konstruktion.

Derudover giver konstruktionen en høj grad af valgfrihed i forhold til materialer til fx gulve, værn og gelændere. Samtidig er løsningen udviklet, så der er frit valg i forhold til hvor afløb skal etableres.

Herfølge Kleinsmedie fik hidtil største ordre

Lind Jensens Maskinfabrik A/S

50 ÅRS JUBILÆUM

I N V I TAT I O N I forbindelse med 50 års jubilæet d. 1. oktober 2014 vil det glæde os meget at se kunder, leverandører og forretningsforbindelser til reception her på virksomheden kl. 12.00-16.00.

Teknisk direktør Finn Richardt (tv) og projektleder Kåre Kjellerup (th) forklarer, at den nye certificering gør det tydeligere over for kunderne, hvilke arbejder der kan udføres af hvilke virksomheder. (Foto: Hans Jørgen Johansen).

Herfølge Kleinsmedie har haft gang i den hidtil største ordre i virksomhedens 35-årige historie. Den drejer sig om 240 tons stålkonstruktioner til udbygningen af Frederiksberg Centret, som skal udvides med to etager.

Det var en ekstra udfordring, at alle samlinger skulle passe nøjagtigt med samlingerne på et stort lærred, som ydersiden af tilbygningen skal beklædes med.

Arbejdet er specialtegnet og kan ikke udføres med standardmål eller i almindelig fabriksproduktion. Det er lige netop sådanne opgaver, Herfølge Kleinsmedie gerne vil være kendte for at kunne lave. »Det er sjovere opgaver for smedene at lave, og vi vil også gerne vise en diversitet i vores produktion, ligesom vi selvfølgelig også kan tage en anden pris for specialopgaver, end man kan for fabriksopgaver,« siger Finn Richardt, der er teknisk direktør i virksomheden og søn af administrerende direktør Karsten Richardt.

Ordren fra Frederiksberg Centret på 10 millioner kroner er også et godt eksempel på en opgave, som ikke er tilladt for enhver smedevirksomhed at lave.

I hvert fald ikke siden 1. juli, hvor nye EU-regler om CE-mærkning af bygningsstål trådte i kraft. Langt de fleste smedevirksomheder har valgt udførelsesklasse på to, men Herfølge Kleinsmedie er godkendt i klasse tre. »Det betyder groft sagt, at vi kan lave alt undtagen en ny Storebæltsbro. Opgaven for Frederiksberg Centret ville formentlig være en 3’er, fordi den er så teknisk kompliceret, og på den måde tilhører vi nu en klynge af virksomheder, der har de særlige kompetencer,« forklarer Finn Richardt.

Samme dag markeres direktørskiftet, hvor der er lejlighed til at byde velkommen til Martin Andersen og sige på gensyn til Jens Anton N. Mikkelsen efter 25 års ansættelse.

Alle er velkomne til en rundtur på fabrikken.

Der anrettes buffet og serveres lidt godt til ganen.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmelding sker via følgende mail: ljm@ljm.dk inden d. 28.09.14.

De bedste hilsner Allan & Brian Lind Jensen

Lind Jensens Maskinfabrik A/S · Kroghusvej 7, Højmark · 6940 Lem

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 45

Konjunkturbarometer tager et mindre dyk Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Får vi nogensinde et pænt vækstforløb igen? Sådan er der mange, der spørger i øjeblikket efter en sommer med flere nedslående nøgletal for dansk økonomi. Svaret er et ja, men det tager tid, inden vi når dertil.

I Håndværksrådet deler vi regeringens forventning om en højere vækst i de kommende år, men regeringens vækstskøn er efter vores opfattelse meget optimistisk. Den helt nye konjunkturundersøgelse fra Håndværksrådet viser nemlig, at konjunkturbarometeret falder en smule fra andet til tredje kvartal i år. Det dækker blandt andet

over et lidt mindre optimistisk syn på den samlede danske økonomi hos små og mellemstore virksomheder, og det samme kan siges om deres vurdering af indtjeningsmulighederne.

Overordnet er der dog kun tale om et mindre fald. Der er fortsat flere SMV’er, der forventer at hyre medarbejdere sammenlignet med dem, som forudser, at de skal fyre medarbejdere i den kommende tid.

Det helt store problem i dansk økonomi er privatforbruget eller mangel på samme. Danskerne sparer meget op, og det holder økonomien i et jerngreb.

Håndværksrådets konjunkturbarometer falder 80%

60%

40%

20%

2014.3 2014.2 2014.1 2013.4 2013.3 2013.2 2013.1 2012.4 2012.3 2012.2 2012.1 2011.4 2011.3 2011.2 2011.1 2010.4 2010.3 2010.2 2010.1 2009.4 2009.3 2009.2 2009.1 2008.4 2008.3 2008.2 2008.1 2007.4 2007.3 2007.2 2007.1 2006.4 2006.3 2006.2 2006.1 2005.4 2005.3 2005.2 2005.1 2004.4 2004.3 2004.2 2004.1

0%

-20%

-40%

-60% Udvikling i Håndværksrådets konjunkturbarometer

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Batterier · kabler · metal – købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes 50 25 63 33 Kontant betaling – vægt i bilen 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Annonce i Bladet Arbejdsgiverne?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen tlf. 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk

Foreningsnyt

Regntøjet var obligatorisk, da Golfklubben Lillebælt lagde bane til den årlige golfmatch for medlemmerne af Arbejdsgiverne. Fra venstre advokat Christian H.M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne, fhv. direktør i det daværende DS Håndværk Industri, Erik From Jacobsen samt Ole Dahl, mangeårig ejer af og nu bestyrelsesmedlem i Egtved Smedje.

Golf i regn, regn og atter regn Vejrguderne var absolut ikke venligt stemt, da den årlige medlemsmatch i golf fandt sted hos Golflubben Lillebælt i Middelfart, traditionen tro den sidste fredag i august.

Regnen piskede ned fra morgenstunden og fortsatte det meste af dagen, indtil de drivvåde deltagere kunne gå inden døre og nyde en velfortjent frokost i golfklubbens restaurant.

På den baggrund var det imponerende, at vinderne i såvel A- som Brækken var i stand til at spille op til deres bedste.

Dan Zachariassen, Næstved Golfklub og medejer af DM Design i Næstved blev vinder af A-rækken med 36 point foran Brian Danebod, Vejle Golf Club og økonomichef hos KSM Kragelund, der fik 33 point.

I B-rækken sejrede Steen Sørensen, Hjarbæk Fjord Golfklub og Bjerringbro Fornikling med 35 point foran Allan Zachariassen, Sydsjællands Golfklub, med 30 point.

Næste golfturnering finder sted den 30. august 2015 hos Randers Fjord Golfklub.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 47

FOrENINGsNYT

Ny vvs-konsulent Marin Elina Egholm er begyndt som ny vvs-konsulent hos Arbejdsgiverne.

Hun skal beskæftige med det politiske arbejde, høringssvar, lovtekst og derudover vil hendes baggrund med store byggeprojekter komme i spil.

Den nye konsulent er født på Færøerne, uddannet bygningsingeniør i 1993 og har arbejdet med faget i mange år. I 2000 blev hun uddannet sygeplejerske. Hun har siden arbejdet som vvs-ingeniør og har erhvervet sig en solid erfaring som projektleder indenfor vvs og ventilation, særlig på hospitalsbyggerier.

Derudover har Marin arbejdet som miljøingeniør i Torshavn, og har erfaring i at arbejde i en politisk organisation, blandt andet med udarbejdelse af beslutningsoplæg til politikere.

Marin Elina Egholm er gift, bor i Bagsværd og har to drenge på 22 og 16 år samt en plejesøn på 5 år.

VENTIlaTION er mere end frisk luft

Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne udkommer 22. oktober og har tema om ventilation, køl og vvs Læs også om guldregn over lærlinge og uddeling af Arbejdsgivernes Miljø- og Energipris Deadline for redaktion og annoncer: 6. oktober.

Nr. 11 udkommer den 19. november og har tema om Agromek.

Nr. 12 udkommer den 17. december og har fokus på finansiering.

Bladet

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne lokalafdeling sjælland Midt & syd MH Smeden, Martin Hoffmann Hansen, Dyrlundsvej 3, 4672 Klippinge. lokalafdeling Vestsjælland El-Montage ApS, Lars Jørgensen, Reskavej 5, 4220 Korsør. lokalafdeling Nordvestjylland Beslagsmed Daniel Bruun, Vesløshuse 18, 7700 Thisted. lokalafdeling randers Omegn HM Montage og Service, Henrik Hørlück Manø, Hemvej 13, 9550 Mariager. lokalafdeling MidtVest KSC Montage og Svejsning ApS, Kent Smidt Christiansen, Bredgade 74, 2. sal, 6900 Skjern. lokalafdeling storstrømmen syd Jørn’s Smedie & VVS ApS, Jørn Randahl Hansen, Aalborgvej 5, 4800 Nykøbing F. lokalafdeling København Smedefirmaet Høpfner, Thomas Høpfner, Smedeholm 8, 2730 Herlev.

Simon Smed, Simon Johansen, Græsted Hovedgade 38, 3230 Græsted. lokalafdeling Trekantområdet Dansk Energi Rør ApS, Preben Jepsen, Smedegade 9, 6000 Kolding. lokalafdeling Vendsyssel VVS-Beregneren ApS, Claus Junge, Snerlevej 3, 9800 Hjørring.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Hydraulik

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 49

&

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Strålevarme

Trådvarer

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm.

Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd.

Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Vandskæring

Vandskæring Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Svejseudsugning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

www.landia.dk – eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Jagt på Langeland i november Vi inviterer medlemmer, medarbejdere og venner af huset med på jagt.

Arrangementet foregår fredag den 7. november på Skattebøllegård, som ligger på Langeland i det meget smukke landskab mellem Tranekær og Lohals. Vi skal skyde ænder, fasaner og måske lidt harer. Der må skydes med stålhagl.

PrOGraM

08.30 Vi mødes på Skattebøllegård, Skattebøllevej 13, 5953 Tranekær på Langeland. Der er rundstykker og kaffe/te.

09.00 Parole.

14.00 Parade. Vi slutter dagen med smørrebrød og kage med kaffe.

Der kan være højst 20 deltagere i alt, og tilmeldingen er efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling. Betalingen refunderes ikke ved afbud, med mindre vi kan afsætte pladsen til en person fra en eventuel venteliste.

ISSN 1602-7213

Tilmelding skal ske senest den 31. oktober på: arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender/view/14060

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Pris: 2500 kr. inkl. moms for hele arrangementet.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Under jagten vil der være pauser, hvor vi kan få øl eller vand.