Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2014 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 10 | 22. oktober 2014 | 105. årgang

Bladet

Tema om ventilation, køl og vvs

Lys i mørket: Energipris til solcellelampe Tilbud til alle

Energi Fyn vil købe energibesparelser

Prisregn

Superlærlinge blev hædret

Ny forsikringsaftale

Lavere præmier og bedre dækning

Indhold

Oktober 2014

6 4

30 4 Energi Fyn vil betale for energibesparelser

36 Præmienedsættelser og bedre dækning

18 Eftersyn af fjernvarme – en mulighed for mersalg

6 MILJØ- & ENERGIPRIS: Alfred Priess A/S fik fornem pris for banebrydende lampe

37 Indisk jagt på ideer til vvs-uddannelse

19 Håndværkerliste en mulighed for et match

38 Hadicappede har krav på hjælp

20 Gode argumenter for salg af nye oliefyr

40 Formænd er glade for de medarbejdervalgte

21 Køleforeninger indgår ægteskab

8 En virksomhed der rager op over de fleste 10 Små virksomheder er pessimistiske 12 Kort nyt 30 ML-PRISER: 25 superlærlinge med ret til at blære sig

42 Business & Branche 43 Barometret: Eksporttillid i stor rutsjetur 44 Foreningsnyt

32 Direktøren fik hjælp til at kigge på klokken

45 Leverandører & partnere

34 Dansk guld ved Euroskills

TEMA: VENTILATION, KØL & VVS 14 Nyt fra branchen

35 Internationalt fokus på digitale værktøjer

16 Manden med det kølige overblik

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

22 Må ikke høres, må ikke ses kan ikke undværes 24 Virksomheder fusionerer 25 Ledige pladser på VE-uddannelser 26 Bæredygtig køling til Carlsberg Byen

Leder

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forside Himmerlandsstien på den nedlagte jernbanestrækning mellem Viborg og Løgstør benyttes til mange former for rekreative aktiviteter. Ved Skals og Møldrup er stien belyst med solcellelamper fra Alfred Priess A/S. De høje træer langs den gamle banestrækning betød, at masterne måtte forhøjes, så solcellerne opnår det rette solindfald, hvorved der sikres lys også i de mørke måneder med lavtstående sol.

Kattelemmen er blevet til en ladeport EU vedtog for 3½ år siden det såkaldte »Late payment-direktiv«, der sætter grænser for lange betalingsfrister. Direktivet blev implementeret i dansk lov i december 2012 og betyder, at der er grænser for, hvor lange betalingsfrister man kan aftale. Det offentlige skal betale sine regninger inden 30 dage, og denne frist kan ikke forlænges. Mellem virksomheder kan man aftale op til 30 dages betalingsfrist i standardvilkår, og hvis man ønsker længere betalingsfrister, skal det udtrykkeligt aftales mellem parterne og fremhæves i aftalen. Betalingsfrister, der er længere end 60 dage, skal begrundes særligt i hvert enkelte tilfælde – ellers er de urimelige for kreditor og dermed ulovlige. Da loven blev vedtaget, så vi det som en vigtig sejr. Men her små to år senere, kan jeg konstatere, at loven ikke har haft den planlagte – og ønskede – virkning. Jeg hører stadig fra medlemsvirksomheder, der oplever, at deres store kunder kræver længere betalingsfrister, helt op til løbende måned + 60 dage – altså tre måneder fra levering til betaling… Det er historien om en god lov med en nødvendig kattelem, der er blevet til en ladeport. Undtagelserne fra standardvilkårene udnyttes maksimalt, og det er tydeligvis den enkelte kundes forretningsmoral, der fortsat afgør betalingstiden. Historien er rigtig god (eller faktisk rigtig dårlig, om man vil) – og burde trække overskrifter i landets medier. De store presser de små. Men der er ingen, der tør stå frem på grund af risikoen for at miste deres kunder, som jo i et globalt marked nemt kan gå et andet sted hen med deres ordre, hvis der er »bøvl«. Vores medlemmer er pressede og oplever et voldsomt træk på deres likviditet, fordi de skal lege bank eller kassekredit for deres store kunder. Det er jo helt og aldeles urimeligt. Samtidigt er det på grund af bankernes meget stramme kurs stadigt vanskeligt at få lån, som kan afhjælpe situationen. Samfundsøkonomisk er de lange betalingsfrister et problem, der er skubbet hen, hvor det er dyrest at løse. Underleverandørerne bliver stækket i deres udviklingsmuligheder, og det er en reel trussel for den opblomstring af dansk produktion og eksport, vi har så meget brug for netop nu. Fleming Frederiksen, formand Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 3

Energi Fyn vil betale for energibesparelser

Arbejdsgiverne og den fynske el-koncern har indgået en samarbejdsaftale, der omfatter medlemmer i hele landet. Af Jens Holme

Vvs-firmaer og alle andre medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne kan indgå aftaler med kunder om fornyelser eller renoveringer, der giver energibesparelser vel vidende, at Energi Fyn betaler en del af regningen. Arbejdsgiverne og Energi Fyn har nemlig indgået en samarbejdsaftale om, at medlemmerne hos Arbejdsgiverne kan blive såkaldte aktør til Energi Fyn og dermed sælge energibesparelser på gunstige vilkår. Når Energi Fyn tilbyder at købe energibesparelser, skyldes det ikke et pludseligt indfald af generøsitet. Aftalen er indgået på baggrund af forpligtelser, Energi Fyn og landets øvrige energiselskaber har indgået med regeringen om at medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugerne. En af måderne er, at Energi Fyn udbetaler et tilskudsbeløb til håndværkere, der udfører opgaver, som medfører at forbrugeren bruger mindre energi. Forudsætningen er, at håndværkerfirmaet forinden har meldt sig som aktør, og det er den mulighed, der nu står åben for alle medlemmer af Arbejdsgiverne. Enkel og gunstig aftale »Vi har indgået en meget gunstig aftale med Energi Fyn. Alle kan være med, men der er naturligvis ikke tale om nogen form for tvang. Hvis nogle medlemmer foretrækker at træffe af4 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

tale med et andet selskab er de velkomne til det,« fastslår energikonsulent hos Arbejdsgiverne, Carsten Essler Helmer og fortsætter: »Men det vi tilbyder her er en nem løsning, hvor man kan tilmelde sig på nettet og det hele er gjort så enkelt som muligt. Og økonomisk tror jeg, at aftalen er noget af det bedste, man kan få.« Lever op til mål Energisparechef Henning Rask, Energi Fyn, erklærer sig ligeledes tilfreds med den indgåede aftale: »Vi har lovet at være med til at slå på tromme for den her ordning. En af fordelene er, at vi har fået lavet et onlinesystem, som gør håndværkerens administration helt enkel. Den foregår via et onlinemodul, hvor de uploader den dokumentation, der er behov for. Tilskudskronerne skal være med til at løfte nogle projekter, som måske ikke umiddelbart ville være gennemført uden tilskud. Vores interesse i at være med i det her er at leve op til de sparemål, vi som energiselskab har forpligtet os til over for regeringen,« siger Henning Rask. Størrelsen af tilskud til energibesparende opgaver varierer i forhold til den forventede besparelse. Udgangspunktet er et såkaldt standardværdikatalog, som er udarbejdet af Energistyrelsen.

Gælder til 2020 Aftalen mellem energiselskaberne og regeringen kaldes i daglig tale Energiselskabernes Spareindsats og gælder foreløbigt indtil 2020. Den betyder bl.a., at alle selskaber skal indberette besparelser (kWh) til Energistyrelsen. Og har et energiselskab forsømt at lave aftaler med eksterne aktører, kan det hurtigt komme bagud de besparelser, der skal realiseres. Med Energiselskabernes Spareindsats kan virksomheder og private forbrugere søge om tilskud til og/eller rådgivning om energispare tiltag. Støtten kan søges direkte hos et energiselskab eller gennem en aktør, der har en aftale med et energiselskab, og hvis arbejde resulterer i energiforbedringer. En aktør kan være en rådgiver, håndværker, installatør, energivejleder eller lignende. De energibesparende tiltag kan gennemføres overalt i Danmark og inden for alle energiarter (dvs. el, varme, gas og olie) samt hos alle typer af slutbrugere, både private boligejere, industri og inden for det offentlige. Salg af energibesparelser forudsætter, at der er indgået en aftale om salg af energibesparelsen, før projektet igangsættes. At projektet lever op til de dokumentationskrav, som Energistyrelsen har udstukket. At tilbagebetalingstiden er over et år, og Energi Fyn kan verificere energibesparelsen, når den er udført.

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt! Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

MILJØ- & ENERGIPRIS

Alfred Priess A/S fik fornem pris for banebrydende lampe Solcellelampen Touché, der sælges over det meste af verden, udløste Arbejdsgivernes energipris.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen og direktør Jani Lykke Methmann overrækker Arbejdsgivernes Energipris til en glad Ole Bjerre Christiansen, direktør for Alfred Priess A/S.

Den københavnske arkitekt er en gammel samarbejdspartner for Alfred Priess A/S. I 2008 blev han involveret i et byudviklingsprojekt i Trekroner ved Roskilde, og her blev der afsat penge til at udvikle belysning ved hjælp af solceller. Det blev aftalt, at Alfred Priess tog over, hvor arkitekten måtte slippe. Vinderup-virksomheden fik til opgave at stå for salg og produktion af masterne og bringe dem fra prototyper til kommercielle produkter.

Af Jens Holme

Det var en stolt og glad direktør Ole Bjerre Christiansen fra Alfred Priess A/S i nordvestjyske Vinderup, der modtog i Arbejdsgivernes energipris på Christiansborg den 8. oktober i forbindelse med den energipolitiske åbningsdebat. »Det er naturligvis ærefuldt, at noget vi er optaget af at producere og optimere vækker så megen opmærksomhed i andre sammenhænge,« mente en beskeden direktør. Solcellelampen, Touché, som er omdrejningspunktet for hæderen, blev udviklet for seks år siden i tæt samarbejde mellem arkitekten og designeren, Bjarne Shcläger og virksomheden i Vinderup.

Stor opmærksomhed Året efter fik solcellelampen hele verdens opmærksomhed, da det lykkedes at få solgt 19 Touché-lamper til Bella Center i forbindelse med klimakonferencen, COP 15. Forinden havde Alfred Priess præsenteret solcellelampen på verdens største belysningsudstilling, Light and Building i Frankfurt, der holdes hvert andet år. »Det der navnlig vakte opmærksomhed er, at Touché-lampen slet ikke ligner det den er – en solcellelampe. Solcellerne er anbragt vertikalt og er integreret i lysmasten. Det gør den betydelig mindre følsom over for støv og skidt en traditionel, skråtstillet solcelle. Vi vinder på at have et godt design og en gennemprøvet teknologi,« fastslår Ole Bjerre Christiansen og fortsætter: »Vi fik en overvældende respons på udstillingen i Frankfurt og fik etableret en masse kontakter til agenter over hele verden. Den vigtigste var ubetinget til handels- og entreprenørselskabet Golden Falcon i De Forenede Arabiske Emirater,« påpeger Ole Bjerre Christiansen. Grønt projekt Gennem Golden Falcon fik Alfred Priess A/S nemlig foden inden for i Masdar City i Abu Dhabi. Det uden tvivl mest prestigefyldte grønne byudviklingsprojekt i verden. Ørkenbydelen, der stadig er under opførelse, skal være 100 procent C02 neutral og hvile i sig selv, hvad angår vand, energiforsyning og affaldsbortskaffelse. Til dette formål er der blandt andet bygget et gigantisk solcelleanlæg, der skal producere elektricitet til bygningsarbejdet.

Masdar City skal desuden være fri for privatbiler, og al offentlig transport skal foregå med køretøjer, der er drevet af solenergi. Det samme gælder for belysningen, der skal ske ved hjælp af vedvarende energi, og det er her, solcellemasterne fra danske Alfred Priess kommer ind i billedet. Virksomheden mellem Holstebro og Skive har nemlig fået eneret på vejbelysningen. »Det betyder, at når Masdar City udvides med en ny vej, så skal de bestille lysmasterne her i Vinderup. I øjeblikket er vi således i gang med at producere 131, der skal leveres i november,« siger Ole Bjerre Christiansen. Virker året rundt Men også mange andre steder i verden har Alfred Priess udbygget sit distributørnetværk. Foruden i Mellemøsten sælges lamperne i en stor del af Europa og i bl.a. Sydkorea. Også herhjemme er det godt salg i solcellelamperne. Viborg Kommune har eksempelvis for nylig forsynet dele af strækningen mellem Møldrup og Skals på cykel- og vandrestien Himmerlandsstien med solcellelamper. Men hvordan rimer solcellelamper med en kold og mørk januardag med behov for masser af lys? »Udmærket,« svarer Ole Bjerre Christiansen. »Siden vi begyndte er solcellerne blevet langt mere effektive. Det vil sige den procentdel af solens energi, der omdannes til strøm og lagres er blevet langt større. Batteriteknologien er blevet bedre og ikke mindst er lyskildeteknologien med LED-pærer er blevet markant bedre. Det er en udvikling, der eskalerer – nærmest fra måned for måned.« »Selv om januar i år blev den mest solfattige i mere end 20 år, så havde vi kun ganske få udfald, hvilket også hænger sammen med, at vi i vore dage kan styre belysningen med bevægelsessensorer. Er der ingen på strækningen skruer belysningen ned. Kommer der nogen, skruer den op af sig selv.« Det er muligt at få en solcellelampe, der går over på netspænding, hvis solcellerne ikke slår til. Men det er en mulighed, kun de færreste kunder ønsker at gøre brug af. En stor del af fordelen ved solcellelamper er jo netop, at de er ledningsfri og nemme at anbringe. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 7

En virksomhed der rager op over de fleste

Master af enhver slags og til brug i alle mulige sammenhænge er blevet Alfred Priess’ varemærke.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Ole Bjerre Christiansen: »Det gør mig stolt at stå i spidsen for en rummelig organisation.«

Af Jens Holme

Vinderup har kun ét lyskryds. Mens man venter for rødt kan man studere Priess’ hjørne, som det stadig hedder i dag og en fin inskription. Her lå den oprindelige el-forretning fra 1921 og til Alfred Priess flyttede nogle hundrede meter ud af byen til mere plads i 1961. Et besøg på Alfred Priess fabriksområde i Vinderup giver indtryk af, at der er mange forskellige produkter i spil. Og Solcellemasterne som det mest eksponerede produkt er knap nok det vigtigste. Men det er ingen tilfældighed, at ordren på at være med udviklingen af solcellemasterne gik til Alfred Priess A/S. Virksomheden har nemlig speciale i stort set alt, hvad der rager op i landskabet. Virksomheden fremstiller standard- og specialfremstillede master til traditionel belysning. Desuden gittermaster til havne, husstandsvindmøller og har det nordirske politi og Københavns Lufthavne på kundelisten. Det er også Alfred Priess, der leverer en stor del af masterne til elektrificering af jernbanerne. Derfor følger virksomheden naturligvis interesseret med i den plan for modernisering af jernbanenettet, som Folketinget har vedtaget. Endelig er det også Alfred Priess, der har kontrakt på at levere venterum til alle jernbanestationer Et andet væsentligt hovedområde er produktion og montering af transformerstationer og teknikhuse til bl.a. elselskaberne, Banedanmark og inden for bl.a. vandforsyning og vandrensning. Skabe og huse kan skræddersys

til formålet og leveres i valgfri farve. Mange jubilæer De i alt ca. 120 medarbejdere er med andre ord forberedt på, at arbejdsdagen kan indeholde store omskiftelser. Men det tager de med godt humør, siger direktør Ole Bjerre Christiansen. »Selv om virksomheden ikke er familieejet i dag. Så har vi en meget familiær ånd, hvor vi forsøger at orientere hinanden om alt det vigtigste. Jeg er stolt af, at vi har haft otte 40 års jubilæer på to år, og nu har vi lige haft to 45 års jubilæer. Vi er i gang med en generationsfornyelse, men de gamle medarbejdere kommer stadig og giver en hånd, når vi har brug for det,« forklarer Ole Bjerre Christiansen, der har været virksomhedens direktør siden 2007. Også uddannelsen af næste generation tager Alfred Priess A/S alvorligt: »Som princip har vi altid fem lærlinge, og vi har en rigtig god plan for at give dem en god og alsidig uddannelse. Via en turnusordning kommer de rundt i hele virksomheden. Og vi har en meget dedikeret uddannelsesleder til at støtte de unge og styre deres uddannelse,« siger Ole Bjerre Christiansen og tilføjer: »På samme måde arbejder vi tæt sammen med den lokale realskole og jobcentret om at give såkaldte utilpassede unge en chance her. Blandt vore ansatte har vi nogle mentorer, som er rigtig gode til at håndtere de unge mennesker. Det er sådan noget, der gør mig stolt ved at stå i spidsen for en så rummelig organisation.« Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 9

Små virksomheder er pessimistiske Virksomheder med under fem ansatte føler, at erhvervsklimaet er blevet ringere. Jo mindre virksomheden er, desto mindre optimistisk er ejeren omkring fremtiden. Det gælder især i forhold til forventningen til den fremtidige jobskabelse i virksomheden, men virksomhederne er også uenige om, hvordan erhvervsklimaet udvikler sig. Det er tendensen i Håndværksrådets seneste medlemsundersøgelse, som bygger på svar fra 800 hhv. mellemstore og helt små virksomheder i en række brancher. Kun 12 pct. af virksomheder med op til fire ansatte regner således med at ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder. For virksomheder med fem eller flere ansatte er procenten dobbelt så stor. 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

En overvægt af virksomheder med fem eller flere ansatte vurderer, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder er blevet bedre over de seneste måneder. Den vurdering er de mindste virksomheder ikke enig i. Her mener tværtimod et flertal, at erhvervsklimaet er blevet forværret. Hen over hovedet Det afspejler, at regeringens vækstinitiativer går hen over hovedet på nogle af de helt små virksomheder, mener Håndværksrådet. »Nye vækstlån, det nye virk.dk, én indgang til kommunen og andre positive initiativer bliver ikke oplevet som en forbedring af de helt små virksomheder. Det er selvfølgelig problema-

tisk, da det er i små og mellemstore virksomheder – også i de helt små – at nye job og lærepladser bliver skabt,« siger cheføkonom Jacob Thiel, der er ansvarlig for undersøgelsen. De meget forskellige forventninger til jobskabelse mellem de helt små og de lidt større virksomheder betegner Jacob Thiel som tankevækkende: »Det giver et vink med en vognstang om, at der trods mange gode initiativer i de senere år skal sættes kraftigt ind med initiativer, der styrker helt små virksomheders vækst,« siger Jacob Thiel. Både helt små og de lidt større virksomheder ser ens på den fremtidige ordresituation. Begge kategorier har positive forventninger.

Tilmeld dig eService

eService er din digitale genvej til gode tilbud, relevant rådgivning og sidste nyt fra din branche. Scan koden eller tjek bd.dk/eservice

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 11

»Vi uddanner lærlinge«. Ved hjælp af en smiley med denne tekst sætter Herning-Ikast Håndværker & Industriforening fokus på manglen på praktikpladser. Alle virksomheder, der har en eller flere lærlinge på ordinære vilkår, kan få smileyen udleveret og anbringe den på fx firmabilen. Formanden for Håndværker og Industriforeningen, Aksel Fyhn forklarer: »Målet er at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. Der er allerede mangel på uddannet arbejdskraft inden for en lang række fag, og behovet vil eskalere betydeligt de kommende år. Foruden at appellere til virksomhederne opfordrer vi bygherrer, kunder og samarbejdspartnere til aktivt at prioritere de virksomheder, som gør en indsats for de erhvervsfaglige uddannelser.«

Kort fortalt PENGE I RENOVERING: Danskerne har 833 milliarder kroner – eller knap 150.000 for hver person – stående i banken. Men historisk lave renter betyder, at afkastet modsat er tæt på bundrekord. Nykredit peger derfor på, at forbrugerne kan få mere for pengene andetsteds. Hvis man fx investerer en del af opsparingen i energirenovering af boligen, kan man opnå et afkast på helt op til 25 procent i form af besparelser på varmeregningen, anfører Nykredit. UDBUD – Hver fjerde virksomhed, der vinder store offentlige udbud, er placeret inden for 10 kilometer af udbudsgiveren. Og inden for en radius af 30 kilometer ligger næsten halvdelen af de virksomheder, som løber med de store offentlige ordrer. Det viser Ugebrevet A4’s analyse af 1053 offentlige opgaver i EU’s udbudsdatabase TED fra juli 2013 til juli 2014. TELEFONISK – Seks jyske kommuner skifter TDC ud med Telenor for at få bugt med den dårlige mobildækning og håber nu, at den nye aftale også kommer borgerne til gavn. Herning, Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner har i fællesskab stillet krav om, at mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler i de seks kommuner skal have mobildækning på både tale og data på 3G- eller 4G-nettet.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

RUT – I et brev til EU-kommissionen beskylder Polen det danske RUT-register for at være i strid med den frie bevægelighed. RUT-registret bruges til at holde styr på de østeuropæiske virksomheder, der opererer i først og fremmest den danske bygge- og anlægsbranche og er bl.a. oprettet for imødegå social dumping.

DANSK HÅNDVÆRK – brancheorganisation for tømrermestre, træindustri m.fl. skal have ny direktør. Den hidtidige direktør gennem 13 år, Erik Møbius, er stoppet med øjeblikkelig virkning. Indtil en ny direktør er fundet, overtager chefjurist Morten Frihagen den daglige ledelse af sekretariatet.

KREDITKLEMMEN trykker stadig de mindre virksomheder. Halvdelen af de virksomheder, der har været i banken efter kredit i det seneste år, er gået tomhændet derfra. Det afslører en undersøgelse, som Ase, arbejdsløshedskasse for selvstændige, har foretaget blandt 907 mindre virksomheder.

OMSÆTNINGEN i vvs-branchen nåede 8,8 milliarder kroner og havde en svag vækst på 0,7 procent i første halvår af i år sammenlignet med den tilsvarende periode i 2013. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Hermed gik udviklingen hos vvs-virksomhederne imod den negative tendens i installationsbranchen som helhed, hvor aktiviteten faldt med 1,1 procent og nåede ned på samme niveau som i 2005. Elbranchens omsætning faldt i perioden med 2,5 procent.

ENERGIFORBRUG – Der er lang vej igen, hvis staten skal nå sit mål om at reducere sit energiforbrug med 14 procent i forhold til 2006 inden 2020. Foreløbig er forbruget kun faldet med 1,8 procent. Det viser den nyeste opgørelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. KARTEL - Bagmandspolitiet har udstedt bøder for mere end 27 mio. kr. til 25 byggevirksomheder i en af de største kartalsager herhjemme nogensinde. Sagen drejer sig om koordinering af budpriser på både private og offentlige byggerier - herunder opførelse af skoler og plejehjem for offentlige midler.

FÆRRE GÅR KONKURS – Antallet af danske virksomheder, der går konkurs, er støt faldende. Det viser tal fra kreditvurderingsinstituttet Experian. 337 virksomheder måtte i september dreje nøglen om. Det er 12 procent færre end i september sidste år. Det er især på Sjælland og i det sydlige Jylland, at antallet af konkurser er faldet, mens der er sket en stor stigning i Midt- og Vestjylland.

Kun hver fjerde har en lærling Ud af 60.000 private virksomheder havde kun 26 procent en lærling ansat i første kvartal af 2013, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. »Det er godt nok utroligt. Vi taler om, at 44.000 af virksomhederne ikke har haft én eneste lærling ansat på det tidspunkt. Virksomhederne tager ikke del i ansvaret for at uddanne fremtidens faglærte. Der er et stort potentiale, der går spildt her, fordi virksomhederne flygter fra deres ansvar,« siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i AE, til Politiken. Ifølge Undervisningsministeriet står 13.200 elever på erhvervsskolerne uden en praktikplads i en virksomhed. Det er det højeste tal i ti år, og ifølge prognoser fra AE vil det betyde, at virksomhederne i 2020 kommer til at mangle cirka 30.000 faglærte. Manglen på pladser er opstået, selv om færre unge søger erhvervsuddannelserne. I år valgte 19,6 procent af eleverne fra folkeskolen at søge en erhvervsuddannelse, i 2001 var det knap 32 procent. Og netop de manglende praktikpladser er en af de primære årsager til, at skolerne har oplevet så stort frafald de seneste år, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, til Politiken Generelt ligger jyderne i top i forhold til sjællænderne, når det gælder lysten til at tage unge i praktik. Hvor knap 20 procent af de københavnske virksomheder med flere end fire ansatte havde en lærling i 1. kvartal af 2013, var det samme tilfældet hos godt 30 procent af de tilsvarende virksomheder i Nordjylland.

Boligejere får hjælp til kloakker Regeringen er klar med en håndsrækning til de økonomisk trængte husejere, der er blevet pålagt at forbedre deres kloakker. Med et nyt lovforslag vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) give de økonomisk dårligst stillede husejere i landdistrikterne mulighed for at få en længere frist til at forbedre deres spildevandsrensning. Derudover vil de trængte husejere få tilbudt en afdragsordning, så regningen på op til 80.000 kroner ikke skal betales på en gang. Ordningen kommer til at gælde for husejere med en samlet indkomst på højst 300.000 kroner, med et tillæg på cirka 40.000 kroner for hvert hjemmeboende barn op til fire børn. »Vi har en vigtig opgave med at få renset spildevandet bedre i det åbne land, og flere steder løber spildevand ud i åer og vandløb uden at være tilstrækkeligt renset. Men økonomien er nødt til at hænge sammen for de folk, der får regningen. Derfor har vi nu lavet en ordning, der skal hjælpe de husejere i landområderne, som ikke på nogen anden måde har råd til at tilkoble sig kloaknettet eller investere i en lokal renseløsning,« siger Kirsten Brosbøl.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 13

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Nyt fra branchen - aktuelt for installatører

Svenn Hansen, faglig leder ved Teknologisk Instituts afdeling for Køle- og Varmepumpeteknik i Aarhus, giver her et overblik over nogle af de aktuelle udfordringer for køle- og varmepumpeinstallatører. Ny F-gas-regulering fra den 1. januar 2015 I foråret barslede EU med en revision og en stramning af »F-gas-forordningen« om anvendelse af HFC-kølemidler. Den nye forordning træder i kraft den 1. januar 2015 og vil givetvis få stor betydning for anvendelsen af kølemidler i fremtiden. Lækagekontrol skal udføres ved HFC-anlæg med over 5 ton CO2 -ækvivalenter (10 ton CO2 -ækvivalenter for hermetiske anlæg) Efter 1. januar 2017 må udstyr med forfyldt HFC-kølemiddel ikke markedsføres med mindre, der er taget hensyn til dette i kvotesystemet. Fra 1. januar 2020 er det forbudt at anvende HFC med GWP (Global Warming Potential) over 2500 CO2-ækvivalenter, samt at servicere og vedligeholde udstyr med fyldningsstørrelse over 40 ton CO2-ækvivalenter. Det er samtidig forbudsdato for stationært udstyr med HFC med GWP over 2500 CO2-ækvivalenter

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Den 1. januar 2025 er forbudsdato for todelte luftkonditioneringsanlæg (splitanlæg) med mindre end 3 kg HFC med GWP over 750 CO2 -ækvivalenter. Installatører har mistet monopol Ifølge bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg skal ejerne mindst en gang årligt lade anlægget efterse af en sagkyndig. Indtil i foråret var det et krav, at den sagkyndige skulle være autoriseret vvs-installatør. Det er ændret til, at vedkommende nu blot skal være »sagkyndig i jordvarmeanlæg«. Sådan var formuleringen også tidligere, indtil Miljøstyrelsen lavede en ny bekendtgørelse i efteråret sidste år. Her var det, at den autoriserede vvsinstallatør fik monopol på eftersyn af jordvarmeanlæg. Men med tilbagevenden til den gamle

formulering erkendes det, at beslutningen var forkert. Også andre end vvs-installatører har den fornødne sagkundskab. Samtidig hedder det, at Miljøstyrelsen vil overveje en præcisering af betegnelsen »sagkyndig i jordvarmeanlæg« forud for en senere ændring af jordvarmebekendtgørelsen, som forventes sidst på året i år. Skrappere krav til varmepumper Varmenormen DS 469 er blevet revideret og fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Der er gennemført en række forskellige ny regler i den reviderede norm, der vil have betydning for hvordan varmeanlæg med vand som varmebærende medium fremover skal projekteres, udføres og reguleres. I den nye udgave af standarden findes der afsnit om »Varmepumper med el-supplement« og »Dimensionerende frem- og returløbstemperaturer«, som man bør kende til. Varmepumper med el-supplement skal dimensioneres til at dække bygningens samlede varmebehov ned til udetemperatur ÷7 ºC eller lavest forekommende

varmekildetemperatur iht. DRY (ved varmeoptag fra jord eller vand). Varmepumper skal kunne operere selv om udetemperaturen er under ÷12 ºC. Udeluftvarmepumper skal kunne operere ved udetemperaturen ÷15 ºC eller lavere. Alle varmepumper skal kunne operere ved en temperatur på varmekilden ÷3ºC eller lavere (for grundvand og sø kun ned til ÷1ºC). Rumopvarmning skal dimensioneres for fremløbstemperatur på højst 60 ºC og en returtemperatur på højst 40 ºC ved dimensionerende udetemperatur. Ved varmeforsyning til rumvarme med varmepumpe er dimensionerende fremløbstemperatur højst 55 ºC. Gulvvarme dimensioneres for fremløbstemperatur på højst 45 ºC. Brugsvandsopvarmning skal dimensioners for fremløbstemperatur på højst 60 ºC og en returtemperatur på højst 30 ºC ved tap (varmtvandstemperatur 55 ºC og koldtvandstemperatur 10 ºC). Nye krav til isolering En ny udgave af standarden DS 452 om termisk isolering af tekniske installationer indeholder nye krav til isolering af jordslanger (væske-tilvand-varmepumper) og til isolering af varme og kolde forbindelsesrør til udedel (luft-til-vand- og luft-til-luftvarmepumper) Køleinstallationer er underlagt tilsvarende energikrav som varmeinstallationer, og der skal ved valg af isoleringsklasse skelnes mellem isolerede og ikke-isolerede rør- og ka-

nalbæringer. Endvidere opdeler man teknisk isolering i henholdsvis bygningsinstallationer og industriinstallationer. Rådgivning af boligejere Energistyrelsen står bag et projekt, hvor Energitjenesten i samarbejde med Teknologisk Institut og Bolius yder gratis rådgivning over for bygningsejere, der ønsker at skifte fra oliefyr til varmepumpe. Det kan måske af og til være til hjælp at henvise kunder til denne uvildige rådgivning, som ydes på telefon 70 333 777. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en brochure, som kan benyttes i tilbudssammenhæng. Brochuren foreligger i pdf-format, så den kan vedlægges en mail. Skift fra normeffektfaktor til SCOP (og SEER) Gennem en del år har vi nu vænnet os til at benytte ”normeffektfaktoren”, når man skulle angive en varmepumpes årsvirkningsgrad, men det er ved at være slut nu. Nu skal vi til at anvende SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) og (Seasonal Energy Efficiency Ratio) for årsvirkningsgraden for køle-mode og varme-mode for reversibelt klimaudstyr, der både kan køle og varme. I bygningsreglementet BR 10 findes der allerede angivet faktorer for omregning mellem normeffektfaktor og SCOP.

Krav om måling af energiforbrug Siden juni 2013 har bygningsreglementet stillet krav om at elforbruget i varmepumper med forbrug over 3.000 kWh skal måles. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri. Ecodesign krav til varmepumper For at nedbringe medlemslandenes energiforbrug bliver flere og flere elektriske apparater omfattet af EU’s såkaldte ecodesignkrav. Formålet er, at de mindst energieffektive produkter skal fjernes fra markedet. Der kan stilles ecodesignkrav til energirelaterede produkter, der enten selv bruger energi, eller som har betydning for energiforbruget, når de bliver brugt, fx vinduer. Reglerne for de enkelte produkter gennemføres via EU-forordninger. Der findes allerede ecodesign-krav til luft-luft-varmepumper og fra 2015 kommer der også krav til væske/ vand- og luft/vand-varmepumperne. Energistyrelsens har hitliste over varmepumper På internetadressen sparenergi.dk kan man nu finde Energistyrelsens aktuelle liste over varmepumper, der indeholder de mest energieffektive varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav, og deres ydelse og effektivitet er bekræftet af et uafhængigt testlaboratorium. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 15

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Manden med det kølige overblik Jørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik i Randers, har været i kølebranchen næsten hele sit liv og har flyvevåbnet som sin største kunde Af Jens Holme

Ejeren af Kronjyllands Køleteknik taler sig varm, når man stiller spørgsmål om køl. Jørn Sminge er på det nærmeste blevet født ind i branchen. Det er mere end 30 år siden, han blev ansat hos sin far, men han betegner sig selv som autodidakt. Jørn Sminge nåede aldrig at få fagets uddannelse, inden han etablerede sit eget firma, Kronjyllands Køleteknik i landsbyen Værum lidt uden for Randers for ret nøjagtig 27 år siden. Svendebrev eller ej. Ingen stiller spørgsmålstegn ved Sminges viden og kompetencer. Ved hjælp af kurser og egen erfaring kunne han gå til eksamen og få sin autorisation i 1992, og i dag beklæder han talrige tillidsposter i og uden for kølebranchen. Jørn Sminge er formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i Randers og medlem af landsorganisationens energi-, miljø- og køleudvalg. Han er næstformand i Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, mangeårigt bestyrelsesmedlem for det lokale vandværk i Værum og med i bestyrelsen for Nem Forsikrings ejerkreds. Kontakt til flyvevåbnet Men som nævnt begyndte karrieren hos faderen – i Air-Con som på daværende tidspunkt var både grossist og producent af eksempelvis tørreanlæg til minkskind. »Jeg var med til at udvikle elektronikken i det,« fortæller Jørn Sminge. Han fortsatte i firmaet til 1987, da Air-Con besluttede sig til at ændre strategi og hellige sig rollen som grossistvirksomhed. Forinden havde Jørn Sminge imidlertid fået skabt kontakt til forsvaret og dermed grundlaget for det, der skulle blive 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

hans fremtid. »For et firma i Nordjylland skulle vi montere klimaanlæg i nogle containere, der skulle leveres til flyvevåbnet. Og jeg skulle op og aflevere de her containere. Kaptajnen bad om at få dem modificeret, så de var komplet radiodøde. Det ordnede jeg så,« fortæller Jørn Sminge med et lille smil på læben. Kort efter at have startet Kronjyllands Køleteknik i 1987 vandt Jørn Sminge en stor ordre fra flyvevåbnet. Den lød på 15 containere til mobil logistik, der kunne benyttes til udrykning for at servicere F-16-jagere, der landede på en motorvej. »Det var en ordre på flere millioner. Jeg gik sammen med to andre – en tømrer og en smed. Vi lavede et lille firma, der hed Ran-Con, som levede til en gang sidst i 1990’erne. Vi skulle have firmaet i ti år for at overholde vores forpligtelse til at kunne levere reservedele,« beretter Jørn Sminge. Italien og Afghanistan Således gik det til, at flyvevåbnet gennem alle år har været hovedkunde hos Kronjyllands Køleteknik. »Jeg var i Italien fem gange for at servicere flyvevåbnet i forbindelse med krigen i Jugoslavien. Og jeg har lige afsluttet en længere periode, hvor jeg har passet køleanlægget til radaren i Kabul Lufthavn i Afghanistan. Jeg var dog ikke selv afsted. Det foregik herude fra værkstedet. Det drejede sig om et anlæg, der kunne tage ud af radaren og erstattes med et andet. Det defekte anlæg blev fløjet til Karup, hvor jeg hentede det og bragte det til reparation på værkstedet. Når jeg var færdig med det, blev det på samme måde sendt retur til Afghanistan.«

Jeg griner lidt for mig selv, når jeg ser med hvilken ildhu, vvsfirmaerne står vagt om deres autorisationer.

Jørn Sminge kalder sig autodidakt, men ved alt om køling.

Lige nu er Jørn Sminge i færd med at indgå aftale med forsvaret om 20 køleanlæg, der skal renoveres på grund af Fgas-forordningen, der har til hensigt at nedbringe forbruget og udledningen af fluorholdige drivhusgasser. Andre kunder Ellers nævner Jørn Sminge café-kæder og varmepumpefirmaer som nogle af de vigtigste i kundekredsen. »En varmepumpe og et køleanlæg består jo af nøjagtig de samme komponenter. Der kun rækkefølgen, der er anderledes« understreger Jørn Sminge, men betegner i samme forbindelse varmepumperne som et stagnerende marked. »Folk vil hellere have fjernvarme, hvis de kan få det,« indskyder han. Jørn Sminge er alene om sit firma. Han har ikke folk ansat. »Men i kraft at mine mange kontakter er jeg altid i stand til at mønstre det nødvendige hold af kompetente medarbejdere. Men for mig er det mest fleksibelt, at det sker ad hoc.« En lille branche Kølebranchen – i hvert fald de mindre virksomheder – betegner han som lidt af en familie. »Vi er ikke ret mange – branchen beskæftiger vel kun 1500 personer. Vi går ikke efter hinandens kunder, men hjælper hinanden og har det rart sammen. Den eneste undtagelse er måske de store firmaer, der arbejder for Dansk Supermarked, COOP Danmark og de andre dagligvarekæder. Her er der stor konkurrence. Man bliver presset i pris og skal være gjort af noget specielt for at kunne tjene penge,« siger Jørn Sminge.

Autorisationer En anden slags konkurrence kommer fra vvs-firmaer, som ikke respekterer reglerne omkring kølemidler. »Det er lovpligtigt, at der skal foretages eftersyn af anlæg med mere end et kg kølemiddel, og det skal udføres af personer, der har den nødvendige godkendelse. Autoriserede vvs-firmaer må servicere varmepumper med op til 2,5 kg kølemiddel, når der er tale varmepumper. Over den grænse er der krav om, at arbejdet skal udføres af en autoriseret og ISO-certificeret kølemontør. Vvs’erne vil gerne lave luft-vand-varmepumper, men de overskrider grænsen på 2,5 kg ved en del af anlæggene. Derfor griner jeg lidt for mig selv, når jeg ser med hvilken ildhu, vvs-firmaerne står vagt om deres autorisationer og for nogle år siden arrangerede demonstrationer for at få lovgivningen overholdt. De skulle begynde med at gribe i egen barm. Jeg ser meget hellere, at vi danner alliancer, hvor vvs- og kølefirmaer arbejder sammen om at løse opgaverne inden for de autorisationsrammer, vi hver især har.« Alliancer og netværk er i det hele en kongstanke for Jørn Sminge. Han er initiativtager til netværk i Randers, hvor 18 firmaer mødes gang om måneden og udveksler ideer og erfaringer. Det er også hans råd til den unge generation af nyetablerede virksomhedsejere. »Jeg ved godt, at der går megen tid med firma, familie og børn. Men alligevel, se at få netværk. Blive kendt af dine omgivelser og drag nytte af andre. Den tid, du bruger er godt givet ud.«

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 17

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Eftersyn af fjernvarme – en åben dør til mersalg Det sker for sjældent, at forbrugerne tilbydes en serviceaftale i forbindelse med nye fjernvarmeinstallationer. Af Johnny Bendsen, vvs-konsulent, Arbejdsgiverne

Alt for mange fjernvarmeinstallationer fungerer ikke korrekt og giver derfor brugerne en ringere komfort og højere varmeregning end nødvendigt. Tal fra Teknologisk Institut, viser, at der er fejl på ca. 60 procent af alle fjernvarmeinstallationer i almindelige boliger. Analysen bygger på over 20.000 indberetninger fra Fjernvarmens Serviceordning og viser med al tydelighed, at også fjernvarmeinstallationer har behov for løbende at blive tilset og justeret af kompetente teknikere. Med Fjernvarmens Serviceordning er eftersynet sat i system. Det er derfor enkelt for vvs-firmaerne at tilbyde ydelsen til deres kunder. I dag er knap 500 firmaer registreret i Fjernvarmens Serviceordning og tilbyder serviceaftaler baseret på et enkelt koncept, som består af et hovedeftersyn og efterfølgende vedligeholdelsestjek. Systematisk gennemgang Hovedeftersynet omfatter en systematisk gennemgang og optimering af selve fjernvarmeinstallationen samt en tilhørende standardiseret kvalitetssikring. Herudover gennemfører Fjernvarmens Serviceordningen løbende stikprøvekontrol af de gennemførte eftersyn. Det medvirker til at 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

give en sikkerhed for både den udførende virksomhed og for kunden. I forbindelse med hovedeftersynet foretages en generel screening af hele boligen for at fastlægge varmeinstallationens indretning og tilstand. Samtidig tilbydes en gennemgang af bygningens klimaskærm de steder, det er relevant i forhold til bygningens energiforbrug. Eksempelvis isolering, vinduernes tilstand og lignende. Ud af fyrrummet Med andre ord: montøren skal ud af fyrrummet. Kendskab til hele bygningen og den samlede varmeinstallation er en forudsætning for, at montøren kan optimere fjernvarmeinstallationen. Gennemgangen er en naturlig åbning for, at montøren kan komme med konkrete forslag til forbedringer, som kan øge komforten og reducere energiudgiften. Screeningen, som foretages i forbindelse med det første hovedeftersyn, er samtidig en unik mulighed for at tage en snak med kunden om andre forbedringer og udskiftning af eksempelvis dryppende blandingsbatterier, utætte tagrender og lignende. Et fjernvarmeeftersyn kan således i mange tilfælde give mersalg og nye opgaver. Det gavner forretningen og

knytter kunderne tættere til den udførende virksomhed. Sker for sjældent Alligevel sker det for sjældent, at forbrugere tilbydes en serviceaftale i forbindelse med nye fjernvarmeinstallationer og konvertering til fjernvarme fra olie og gas. Mange, som har været vant til at have en serviceaftale på deres varmeinstallation, oplever at stå uden den løbende kontakt til et servicefirma. De får ikke serviceret deres fjernvarmeinstallation, før der opstår et egentligt driftsstop, eller varmeregningen er løbet løbsk. Arbejdsgiverne støtter op om Fjernvarmes Serviceordning, og er en del af interessentkredsen omkring ordningen, da vi mener, at denne serviceaktivitet naturligt vil kunne indpasses hos rigtig mange af vores medlemsvirksomheder. Herudover understøtter serviceordningen også den øgede opmærksomhed, der generelt er omkring energiforbedringer. Hvis du vil vide mere om de muligheder der er med Fjernvarmens Serviceordning så kan du gå ind på webadressen: fjr-ordning.dk.

Håndværkerliste en mulighed for et match Tanken bag Energistyrelsens håndværkerliste er at hjælpe med at finde gode energiløsninger til en bolig – og en håndværker, der kan udføre løsningen. Skal man have nyt varmeanlæg, energirigtige vinduer eller ekstra isolering? Så kan man finde løsningen – og en håndværker, der kan udføre den – på Håndværkerlisten. Videncenter for energibesparelser i bygninger har en række energiløsninger, som håndværkere kan tilmelde sig. Håndværkerlisten anbefaler ikke nogle virksomheder frem for andre. Men øverst på listen finder man altid de håndværkere, der matcher den valgte løsning bedst. Virksomhederne bliver præsenteret efter, hvor de bor,

hvilke kvalitetssikringsordninger de er med i, og de autorisationer, som er relevante i forhold til den valgte løsning. Håndværkerlisten er skabt for at fremme arbejdet med energibesparelser i bygninger, så man kan få et varmt og velisoleret hjem. Energistyrelsen fungerer ikke som mellemmand, forbrugerne skal selv tage kontakt til håndværkerne. Energistyrelsen kan ikke garantere, at håndværkerne svarer på ens henvendelse og opfordrer til at kontakte flere håndværkere. Håndværkerne skal leve op til energiløsningernes beskrivelser og lovkrav til udførelsen for at stå på Håndværkerlisten.

Det er gratis for firmaer at tilmelde sig Håndværkerlisten, og Energistyrelsen bedømmer ikke firmaerne, før de tilmelder sig. De håndværkere, der er på Håndværkerlisten, er altså ikke særligt anbefalede eller blåstemplede af Energistyrelsen. Energistyrelsen står derfor ikke til ansvar for deres kompetencer. Energistyrelsen følger løbende op på håndværkernes oplysninger for at sikre, at oplysninger om virksomhederne er korrekte. Energistyrelsen står ikke inde for den tekst, der står på firmaprofilerne. Det er firmaerne selv, der beskriver deres kompetencer og tilbud.

– leverandør af frisk luft ✓ ✓ ✓ ✓

Industriventilation Komfortventilation VENT-certificeret service Energirådgivning/-projektering

Vi har 30 års erfaring og tør godt garantere at med os som samarbejdspartner, er du altid sikret bæredygtigt håndværk til tiden – ikke mindst til den rette pris. Vi finder løsningen!

Rådgivning – projektering – levering – montering – servicering

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 19

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Gode argumenter for salg af nye oliefyr Mange boligejere tror, at det er forkert at vælge et oliefyr, men det giver både økonomiske og klimamæssige gevinster, hvis fyret er nyt og kondenserende. Selv om det er udskældt er der stadig mulighed for at sælge nye og meget mere energivenlige oliefyr. Om godt et år er det ganske vist slut med frit valg på alle hylder, når det kommer til nye opvarmningsformer. Det gælder flertallet af danskere, der bor i et område med fjernvarme eller naturgas. Men for de omtrent 200.000 danske hustande, som ligger i områder uden kollektiv energiforsyning, er et nyt oliefyr også efter den 31. december 2015 en fornuftig, attraktiv og fuldt lovlig opvarmningsform, fremgår det af en pressemeddelelse fra Oliefyrsbranchens registreringsordning – OR-ordningen. De fleste forbrugere har hørt om skrotningsordninger, reduktion af fossile brændstoffer og klimamål. Til gengæld er langt fra alle er klar over, at et nyt kondenserende oliefyr fører til besparelser på samme niveau, som fx træpillefyr og varmepumper gør det. Omfattende undtagelse Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra 2012 en undtagelsesbestemmelse, sådan at det er fuldt lovligt at have oliefyr, hvis man teknisk ikke kan koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet. I dag er det geografisk set omtrent en fjerdedel af Danmark, der er uden kollektiv forsyning, eller en ud af seks husstande. Der vil gå en rum tid, inden

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

der for alvor er ændret på de strukturelle forhold på energiområdet. Eksisterende oliefyrsanlæg må naturligvis fortsætte. Det er kun, når der skal installeres en erstatning for et udtjent oliefyr, at boligejere i områder med kollektiv forsyning har pligt til at tilslutte sig. Billig installation og nem drift Energi- og Olieforum (EOF), som olieselskaberne står bag, anslår, at en husstand kan spare 30 procent på olie om året med et nyt effektivt oliefyr. Det betyder, at det tjener sig hjem på kun fem år, og det giver dermed også en kraftig reduktion af CO2 -udslip sammenlignet med det gamle fyr. Dertil kommer, at installationen kan udføres for rundt regnet 50.000 kr., hvilket ofte er langt under det halve af, hvad det koster at etablere eksempelvis et biogasanlæg, en varmepumpe eller et træpillefyr. For den enkelte og for samfundet giver det god mening at se på hele paletten af opvarmningsformer, inden man som boligejer beslutter, hvad der skal til for at holde kulden ude, når det gamle oliefyr er ved at stå af, mener OR-sekretariatet.

Køleforeninger indgår ægteskab Og den årlige køleudstilling og konference, CoolEnergy.dk, fusionerer med maskinmestrenes erhvervskonference. Der er på flere punkter optøning på køleområdet. Dansk Køleforening og Ingeniørforeningens IDA Køle og Varmepumpe Teknologi har besluttet at etablere en fælles overbygning. Den nye fælles forening er blevet døbt Dansk Køle & Varmepumpeforening. De to foreninger ser sammenslutningen som en mulighed for at løfte hele den danske køle- og varmepumpebranche. Forbilledet et par stærke fagtekniske foreninger i Danmark, som på andre områder har formået at løfte det faglige niveau og sikre, at medlemmerne får en række attraktive tilbud. Den nye Dansk Køle og Varmepumpeforening skal fremover stå for afviklingen af fagtekniske arrangementer og være ansigtet udadtil for de to foreninger, ligesom foreningen på en række områder skal være talerør for medlemmerne.

De nuværende medlemmer af Dansk Køleforening og IDA Køle og Varmepumpe Teknologi er automatisk medlemmer af den nye forening. Pia Rasmussen, formand for Dansk Køleforening, er valgt som den sammensluttede forenings første formand. Kølevirksomheder organiseret hos Arbejdsgiverne tilbydes gratis medlemskab af Dansk Køleforening og dermed også af Dansk Køle og Varmepumpeforening. Den nye forening er under etablering her i efteråret. Det egentlige startskud for Dansk Køle og Varmepumpeforening lyder den 1. januar 2015. Dansk Køleforening og IDA Køle og Varmepumpe Teknologi står sammen med Danske Kølefirmaers Brancheforening bag den årlige udstilling og konference CoolEnergy. dk i Odense. Her har man imidlertid valgt at fusionere med Ajour, Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference. De to udstillinger og konferencer holdes i år for første gang sammen den 26.-27. november i Odense Congress Center og bliver den hidtil største med op mod 180 udstillende virksomheder og forventet 2000 besøgende.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer • Der er stadig fuld support på alle Wolfprodukter gennem Flowidan ApS. • Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark. • Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Varmeventilatorer Designet til alle former for rumopvarmning. Varmluftventilatorer fra Wolf sikrer konstant og behagelig rumtemperatur.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Flowidan WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

Scan QR-koden

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 21

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Børnebyggeriet på Frederiksbjerg i Aarhus skal rumme både skole, dag- og fritidstilbud. Hoffmann A/S samt GPP Arkitekter A/S og Henning Larsen Architects A/S står for byggeriet, som skal være færdigt i foråret 2016.

Må ikke høres må ikke ses kan ikke undværes Ventilation er som at sælge varm luft. Den skal helst ikke kunne mærkes – med mindre den ikke er der, fastslår chefen for en af branchens mellemstore virksomheder. Af Jens Holme

»Vi sælger noget, der hverken må ses, høres eller lugtes, og vi skal helst have mange penge for det. Derfor giver det mening, at vi kan vise folk, hvad vi har gjort. Og det er forklaringen på, at vi har anskaffet nogle teater-røgmaskiner til at illustrere, hvad der sker med luften i et lokale.« Sagt om en af ventilationsfagets mange udfordringer af direktøren fra Installationsgruppen A/S i Fredericia, Henrik Mose Hansen. Med stor ivrighed fortæller han om en branche, der har udviklet sig enormt i takt med 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

skærpede krav til energitæt byggeri og til brugernes komfort. Som direktøren selv gør det op: »Der bliver ikke opført en bygning i dag, uden den er forsynet med et ventilationsanlæg. For blot 10-15 år siden var det kun omkring 20 procent.« Tre står sammen Installationsgruppen A/S er selv et udtryk for vokseværk i branchen. Virksomheden blev grundlagt så sent som i 2003 og har bofællesskab med Alpedalens VVS A/S, og el-firmaet TKI A/S.

De tre virksomheder er fælles om en række administrative funktioner. »Men vi er tre selvstændige selskaber, der både kan arbejde sammen og har mange opgaver hver for sig. Det giver os stor fleksibilitet. Mange af vores kunder er glade for, at de kun behøver at henvende sig et sted og får en samlet løsning,« understreger Henrik Mose Hansen og tilføjer: »Når vi er sammen om et projekt optræder vi som én virksomhed. Vi har en aftale om, at vi ikke tager dækningsbidrag for hinandens opgaver.

På den måde adskiller vi os nok fra flere af de store i branchen.« Ikke for private Installationsgruppen arbejder udelukkende med ventilation i den større skala – til virksomheder, boligforeninger m.fl. – og opgaverne bliver oftest projekteret på virksomhedens egen tegnestue. I forbindelse med flere store byggeopgaver har Installationsgruppen optrådt på én gang som rådgiver for det rådgivende ingeniørfirma og som den udførende part. »Det den samarbejdsform, vi tilstræber. Vi vil helst være med inde helt fra starten i et projekt, så der i byggeprocessen kan blive taget højde for de krav, der stilles til ventilationen. Det har altid været kutyme, at der er ventilationsentreprenøren, der tegner op med tykkelser på kanaler og den slags. På vvs og el er det mere almindeligt, at det er den rådgivende ingeniørs tegning, der bliver taget udgangspunkt i.« Få medarbejdere Installationsgruppen har ingen egenproduktion af de rør, skakter og andre komponenter, der benyttes: »Alt uden undtagelse fremstilles af underentreprenører. Det hænger sammen med, at lille antal firmaer har specialiseret sig i netop den opgave og har de nødvendige værktøjer og certifikater. Her i virksomheden tegner vi, måler op, monterer samt efterviser at love, regler og kravspecifikationer er overholdt,« fastslår Henrik Mose Hansen. Derfor er Installationsgruppen mand skabsmæssigt en forholdsvis lille virksomhed. I Fredericia sidder seks medarbejdere, der beskæftiger sig med projektering og tegning. I administrationen betjener tre medarbejdere de tre søstervirksomheder. Store kunder Projekterne er til gengæld som regel af større kaliber, og kundekredsen finder Installationsgruppen over hele landet. Henrik Mose Hansen nævner

i flæng Sydenergi’s hovedkontor i Esbjerg, som i juni i år blev taget i brug som Danmarks største nulenergihus. Desuden Energinet.dk og Post Danmarks pakkecenter, begge i Fredericia og omegn. Aktuelt deltager Installationsgruppen i opførelsen af Danmarks måske mest avancerede og energirigtige skolebyggeri, Skolen på Terrasserne i Aarhus midtby samt et fitnesscenter og et nyt kontrolrum til Shell-raffinaderiet begge i Fredericia. Desuden er ventilationsvirksomheden involveret i tilbygningen af et lukket afsnit til Statsfængslet på Søbysøgård på Fyn.

Danmark spiller dukseland, mens de store lande griner af os.

Kæphestene Private arbejder Installationsgruppen ikke for. »Det hænger sammen med et anderledes regelsæt, og skal vi lave det på vores måde, bliver vi alt for dyre,« forklarer Henrik Mose Hansen inden vi når frem til det, han kalder sine kæpheste: »For nogle år siden blev det besluttet, at motoren i større ventilationsanlæg skal have udført et energieftersyn hvert 5. år. Formålet er at fremme besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Så langt, så godt. Men den, der skal udføre opgaven, skal være akkrediteret af DANAK. Vi spurgte DANAK, hvad det ville koste og svaret lød på 100.000 kr. Ikke én gang for alle, men hvert år. Det betyder måske ikke meget, hvis man er meget stor og har mange motorer at servicere. Men for virksomheder med færre kunder i den store motorklasse, er det umuligt at få certificeringen finansieret.

Henrik Mose Hansen, Installationsgruppen A/S: »At måle strømforbruget på en motor er trods alt ikke raketvidenskab.«

Vi er medlem af Vent-ordningen, og vi har montører, der er uddannet under Vent-ordningen. Vi spurgte DANAK, hvad forskellen på den uddannelse, de forlanger og den, man får under Vent-ordningen. Svaret fra DANAK lød: »Hvad er Vent-ordningen«. Så er det meget op ad bakke. Efter hvad jeg har fået at vide har sagen været helt oppe på ministerplan og er umulig at gøre noget ved. Konklusionen er i hvert fald, at man har lavet en lov i Danmark, der tilgodeser de allerstørste virksomheder og kun dem. Jeg spørger mig, hvad er det er de kan, som vi andre ikke kan? At måle strømforbruget på en motor er trods alt ikke raketvidenskab.« Ulogiske regler Henrik Mose Hansens anden anke handler om kølemidler: »I Danmark har man en regel om, at man maksimalt må have 10 kg fyldning. Det følger af den såkaldte Montreal-protokol. Men indtil videre er det kun Danmark, Luxembourg og Østrig, der følger aftalen. Det er atter et eksempel på, at Danmark spiller dukseland, mens de store lande – Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien griner ad os. Problemet er, at de maskiner, vi skal bruge, bliver fremstillet i lande, som ikke har underskrevet aftalen. Det medfører, at nu vi er nødt at få specialfremstillet udstyr, som i flere tilfælde bruger mere energi. Oven i købet har man herhjemme lavet en undtagelsesbestemmelse for varmepumper. Her må man fylde 50 kg kølemiddel i, men så må du ikke få den til at køre baglæns og bruge som køl om sommeren. Det giver ingen mening. Det er jo fuldstændig den samme maskine,« siger Henrik Mose Hansen. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 23

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Virksomheder fusionerer KVM-Conheat og Genvex er gået sammen og bliver en markant spiller på ventilation, køling og varme Af Jens Holme

To af Danmarks førende virksomheder inden for ventilation, køling og varme har fusioneret. KVM-Conheat A/S i Vissenbjerg og Genvex A/S i Haderslev, er blevet til KVM-Genvex A/S. Begge virksomheder er ejet af NIBE Industries i Sverige. »Fusionen vil forløse et stort potentiale i fremtiden, Dels fordi den tager hånd om begge virksomheders udfordringer omkring produktudvikling, vækst og investeringer. Dels fordi vi – uden at være konkurrenter – arbejder med beslægtede energiteknologier, hvor der kan skabes klare gevinster gennem fælles innovation, produktion og indkøb,« siger Jette Paaske Nielsen, administrerende direktør i det nye KVM-Genvex. »Vi fortsætter med de to varemærker KVM-Conheat (fjernvarme) og Genvex (ventilation), som begge står stærkt, og vil søge at udnytte teknologierne på tværs,

så vi kan skabe en stærkere ny, samlet identitet,« fortsætter Jette Paaske Nielsen. »Vi har netop lanceret et nyt og energirigtigt ventilationssystem og flere er på tegnebrættet. Vores ambition er at videreudvikle vores produkter og få de bedste produkter på markedet.« Et af de vigtigste mål med fusionen er ifølge direktøren at styrke KVM-Genvex som en udviklingsdrevet virksomhed med stor innovationshøjde. Her fokuserer arbejdet med produkter og løsninger netop nu på de krav, der ligger i de kommende energikrav i bygningsreglementet: »Vækstpotentialet er stort inden for de energibesparende og miljørigtige løsninger, vi allerede er kendt for. Og den samlede portefølje af KVM-Genvex produkter vil leve op til de højeste, »grønne« standarder,« fastslår Jette Paaske Nielsen.

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Batterier · kabler · metal – købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes 50 25 63 33 Kontant betaling – vægt i bilen 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Annonce i Bladet Arbejdsgiverne? Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen tlf. 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk

Ledige pladser på VE-uddannelser Der er ledige pladser på Arbejdsgivernes VE-kurser i varmepumpeteknologi den 10. november, solvarme den 17. november og biomasse den 2. december. De tre kurser holdes i henholdsvis Aarhus, Odense og Herning. For medlemmer af Arbejdsgiverne er det gratis at deltage for lederen/ejeren af virksomheden og for de medarbejdere, der er medlem af en af de fagforeninger, Arbejdsgiverne har overenskomst med. Der er også kursusgodtgørelse og betalt transport. Det koster 2500 kroner at gå til den efterfølgende prøve. Som medlem af Arbejdsgiverne er det imidlertid gratis frem til og med juni 2015. VE-godkendelse er frivillig godkendelsesordning fra Energistyrelsen for installatører, der monterer små vedvarende energianlæg. For at blive godkendt VE-installatørvirksomhed skal man i forvejen være autoriseret el- eller vvs-installatør. I tilfælde af manglende autorisation kan man få betegnelsen VE-montørvirksomhed. En godkendelse gives på baggrund af både nogle faglige krav, en prøve og nogle krav til virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Frivillig ordning Ordningen er indført på baggrund af regler fra EU, og den er frivillig i dag. Når den har virket i tre år, laver Energistyrelsen en evaluering af ordningen for at se, hvordan den fungerer, og om der er behov for at stramme kravene til de udførende virksomheder. Energistyrelsen har valgt ikke at lave et logo eller lignende, som godkendte virksomheder kan bruge. Der er altså ikke knyttet et officielt logo til ordningen i dag. Men når man bliver godkendt, kan man bruge betegnelsen VE-montør eller VE-installatør i sin markedsføring. Kvalitetsstyring For at blive VE-godkendt skal virksomheden have et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en såkaldt kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder. Hvis man i forvejen har et godkendt kvalitetsstyringssystem, kan man bygge oven på dette, så der bare skal tilføjes et afsnit om de VE-teknologier, virksomheden søger om godkendelse til.

Q-kontrol kan hjælpe med at få kontrolleret kvalitetsstyringssystemet i forhold til VE-godkendelsen. Q-kontrol er i øvrigt også godkendt som kontrolinstans til BedreBoligordningen. Som medlem af Arbejdsgiverne får man 25 procent i rabat på Q-kontrols vejledende priser også på dette område. Tilmelding til et eller flere af de tre VE-kurser på www. dseu.dk/kurser.

Rosenberg Ventilation udvikler og producerer energivenlige ventilationsløsninger af høj kvalitet Rosenberg Ventilation repræsenterer mange års erfaring og ekspertise inden for ren luft til industri og bolig: • Industriventilationsanlæg • Spånsugningsanlæg • Centralstøvsugningsanlæg • Boligventilation • Aspirationsanlæg Hos os bliver De serviceret af kompetente specialister og fagfolk, der ved alt om driftssikkerhed og miljøkrav.

Assensvej 480 | 5642 Millinge | Telefon 62 68 11 33 www.rosenbergventilation.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 25

TEMA | VENTILATION, KØL & VVS

Bæredygtig køling til Carlsberg Byen Fundamentet er lagt til et centralt, miljørigtigt fjernkølingsanlæg, der på sigt skal forsyne hele Carlsberg Byen. Anlægget vil reducere miljøbelastningen med op til 23 procent og er en del af Carlsberg Byens vision om at blive et bæredygtigt bykvarter.

Der er tale om store dimensioner, når det angår fjernkølingen af Carlsberg-byen. Anlægget skal være klar til brug i 2016.

dviklingen af Carlsberg Byen er i fuld gang og allerede om få år vil flere af de nye bygninger i Carlsberg Byen være klar til indflytning. For at sikre de fremtidige beboere en billig og miljørigtig køleløsning og understøtte visionen om at skabe et bæredygtigt bykvarter har udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S valgt at anlægge et topmoderne fjernkølingsanlæg, der på sigt skal forsyne hele bykvarteret med komfortkøling, typisk aircondition. Ifølge beregninger fra Rambøll vil det nye fjernkølingsanlæg reducere miljøbelastningen i forhold til traditionel køling med op til 23 procent. Desuden har udviklingsselskabet i aftalen med Frederiksberg Fjernkøling A/S, som skal stå for forsyningen, lagt op til at al el skal leveres fra vedvarende energikilder, hvilket vil reducere miljøbelastningen yderligere. Bæredygtigt »Vores vision er at skabe et bæredygtigt bykvarter – og derfor er vi meget begejstrede for den væsentlige miljømæssige gevinst, vi opnår ved at bygge et centralt fjernkølingsanlæg for Carlsberg Byen,« siger Jens Nyhus, administrerende direktør i udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og uddyber: »Det er en stor investering, men vi er ikke i tvivl om, at det er den rigtige investering, og at det kan betale sig. Med et centralt fjernkølingsanlæg kan vi tilbyde den billigste og mest miljørigtige løsning til virksomhederne, som derved slipper for at etablere deres egne decentrale kølingsanlæg.« Grøn el Det nye fjernkølingsanlæg i Carlsberg Byen adskiller sig ved anlæggets store

lagertanke på 4.000.000 liter vand, som giver mulighed for at producere mere energieffektiv køling. De store tanke kan nemlig fyldes op med koldt vand, der er produceret af »grøn« el. Det vil sige el, der er produceret, når der er overskud af el på nettet fra vindmøller, eller af el, som er produceret om natten, hvor el er billigere. I første omgang vil alt nybyggeri i Carlsberg Byen blive tilkoblet det nye anlæg, efter planen bliver den første bruger tilkoblet fjernkølingsanlægget i 2016. På sigt er det endvidere planen, at også de eksisterende bygninger skal kunne tilkobles det centrale fjernkølingsanlæg. Ligesom fjernvarme Fjernkøling kan på flere måder sammenlignes med fjernvarme: Det er en systemløsning, hvor koldt vand fordeles til brugerne i et lukket, dobbeltstrenget rørsystem. Det kolde vand produceres centralt på samme måde, som der produceres varmt vand til fjernvarme. Fjernkøling erstatter lokale køleanlæg, ligesom fjernvarme i mange byområder har erstattet den lokale opvarmning af bygninger. Fjernkøling er – som fjernvarme – væsentlig mere energieffektivt end traditionel decentral køling. På fjernkølingscentralen køles vandet enten via frikøling, hvor kulden trækkes fra udeluften, eller via kompressionskøling – eller som en kombination af de to metoder. I forbindelse med produktionen ledes det kolde vand enten direkte ud til kunderne eller til de to nedgravede lagertanke, som samlet har en kapacitet på knap 4000 m3. Lagertankene indgår i den daglige produktion, så køling først og frem-

mest kan produceres om natten. At man producerer om natten hænger sammen med, at man i nattimerne kan trække mest kulde fra udeluften, og at der i denne periode er mest grøn og billig strøm til rådighed. På den måde kan køling produceres både billigere og mere miljørigtigt. Tankene kan også fungere som en ekstra kapacitet i spidsbelastningsperioder. Reduktion af miljøbelastning Ved fjernkøling opnår man betydelige fordele både for forbrugere og for samfundet. Forbrugerne får en grønnere og mere simpel løsning, der oftest er billigere – og oplever bl.a. en fast afregning af kølingen med væsentlig færre tekniske og økonomiske risici, ingen lokal håndtering af kemikalier, bedre udnyttelse af egne lokale pladsforhold, mindre lokale støjgener m.m. Den samfundsmæssige gevinst knytter sig til en betydelig reduktion af energiforbruget og dermed CO2 udledningen af fossile brændsler ved fjernkøling. Frederiksberg Fjernkøling A/S, som har investeret i anlægget og også skal stå for driften, har fået gennemført energiberegninger, der viser, at fjernkøling i Carlsberg Byen medfører en reduktion af miljøbelastningen (CO2, SO2 og NOx) på ca. 23 procent. Desuden lægges der i aftalen op til, at al el skal leveres fra vedvarende energikilder, hvilket vil reducere miljøbelastningen yderligere. Carlsberg Byens centrale fjernkølingsanlæg udbygges trinvist for at følge med byudviklingen i området og forventes af skulle levere omkring 14 MW, når bykvarteret er fuldt udbygget om 10-15 år.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 27

ML-PRISER

25 superlærlinge med ret til at blære sig Af Jens Holme og Morten Ravn

Begejstret undervisningsminister uddelte Metalindustriens Lærlingepriser og opfordrede modtagerne at blive aktive rollemodeller.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

»I er nogle stjerner. Man må gerne være så stolt, at man blærer sig lidt med sådan en pris. I har gjort et godt stykke arbejde. Og vi har brug for flere som jer, der er dygtige og arbejdsomme medmennesker og stærke ambassadører for jeres fag.« Sådan lod undervisningsminister Christine Antorini (S) sin begejstring komme til udtryk, da hun holdt tale til årets modtagere af Metalindustrien Lærlingepriser. ML-priserne blev uddelt ved et arrangement i Den Sorte Diamant i København i slutningen af sep-

d e h y n s Verden REMS Multi-Push

Elektronisk skylle- og trykprøvningsenhed med oliefri kompressor. Kun et apparat med mere end 10 programmer til skylning og trykprøvning med trykluft eller vand for drikkevandsog varmeinstallationer o.a.: ● ● ● ● ● ●

Skylning med vand eller vand-/luft-blanding Desinfektion, Tryk- og tæthedsprøvning med trykluft Tryk- og tæthedsprøvning med vand (prøvningsmetode A, B, C o.a.) Trykluftpumpe Drift af trykluftværktøjer

Nem menunavigation på 26 sprog. Permanent procesovervågning. Dokumentation. USB-interface.

tember. Undervisningsminister Christine Antorini deltog sammen med familier, lærere og mestre i hyldesten af metalindustriens mest talentfulde lærlinge. Flere end 200 var indstillede til priserne, men kun 25 slap igennem nåleøjet og fik prisen i form af en bronzestatuette. De 25 prisbelønnede lærlinge har alle afsluttet svendeprøven med et 12-tal, men det er ikke kun de faglige evner, der har spillet ind. Også menneskelige kvaliteter blev vægtet højt i udvælgelsen, og fælles for alle vinderne er, at de også gode kammerater og kolleger. Det er skoler og virksomheder, som i fællesskab indstiller lærlingene til prisen. Undervisningsministeren opfordrede prismodtagerne til nu at sætte sig selv i spil og blive aktive rollemodeller for den reform af erhvervsuddannelserne, som finder sted i løbet af det kommende år. »Vi har brug for jer, og Danmark har brug for flere af jeres slags. Alle behøver ikke, at være helt så dygtige som I er, men alle har brug for nogen at se op til.« Blandt de 25 prisbelønnede lærlinge var der i år tre fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.

6-4 EN 8 0 g ejlednin

ZVSHK-v 011 1) T 82-2 4 2) T 84 -200 * fra forår 2014 leverbar med gratis softwareupdate. 1) Tæthedsprøvning af drikkevandsinstallationer med trykluft iht. folder T 82-2011 "Tæthedsprøvning af drikkevands-installationer" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland. 2) Desinfektion af drikkevandsinstallationer iht. EN 806-4:2010 og folder T 84-2004 "Skylning, desinﬁcering og ibrugtagning af drikkevands-installationer" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland.

w w w. r e m s . d e

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 29

ML-PRISER

Henrik Germann Lund sammen med sin mester Flemming Kjellerup i Havnens Maskinværksted i Vejle. Senere på efteråret vil den nyudlærte smed uddanne sig til skibsmontør.

Henrik fik guld for en vejhøvl Henrik Germann Lund, Havnens Maskinværksted i Vejle, vil videreuddanne sig til skibsmontør. »Når han tager afsted, så har han husket alt det, han skal huske. Og når han har lavet noget, så har han lavet det færdigt.« Sådan beskriver mester Flemming Kjellerup, Havnens Maskinværksted i Henrik Germann Lund, der har været i lære hos ham i fire år. Mesterens blik og smilet på læben fortæller, at der ligger en god portion anerkendelse bag den enkle beskrivelse. Den nyuddannede smed havde til

svendeprøven lavet en såkaldt vejhøvl, som man bruger til at rette huller og ujævnheder i en grusvej med. Derudover kan man justere den, så vejen får en hældning, hvor vandet lettere kan løbe af. Det har taget ham fem uger at lave svendestykket. To uger til at lave tegninger og tre uger til selve fremstillingen. Udover den almindelige arbejdstid er der gået en del tid efter fyraften og i weekender med arbejdet. Det var

dog umagen værd, da de to skuemestere belønnede ham med et 12-tal til svendeprøven. Hans mester lægger dog vægt på, at Henrik Germann ikke kun får prisen på baggrund af hans præstation med svendestykket. Man ser også på, hvordan han har været overfor sine kammerater på skolen og hans opførsel på værkstedet. Også på de punkter får han topkarakter af sin mester og kolleger.

Gaskedler -‐ Varmepumper -‐ Radiatorer -‐ Varmtvandsbeholdere -‐ Køleunits -‐ Fancoils -‐ mv.

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -‐ salg@ferrotek.dk

www.ferrotek.dk

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Direkte prisoptimal import… Tekniske løsninger og assistance!

Simon blev hædret for brændekløver »Jeg indstiller Simon, fordi han er helt unik. Vi taler om noget, der rækker langt ud over det faglige. Hans overblik, hans humør og hans helt naturlige overskud får selv svende, der har været her i mange år, til at kontakte Simon for at få hjælp og opbakning,« skrev Kristen Krogh Hvide Sande Skibssmedie i sin indstilling af sin unge lærling, Simon Frandsen til ML-prisen. Faglærer Peter A. Winther, betegner i Skjern Tekniske Skoles indstilling Simon Frandsen som en dygtig og vellidt elev, der kan noget mere, end hvad man kan forvente af en klejnsmedelærling. »Ud over de faglige kompetencer besidder Simon nogle menneskelige egenskaber, som gør, at han aldrig siger nej til at hjælpe andre elever, der spørger ham om hjælp. Kort sagt: Faglig dygtig, omhyggelig, præcis, kreativ, opmærksom på andre mennesker, 99 procent godt humør – ingen er jo perfekt – og masser af overskud til at

hjælpe andre,« skrev Peter A. Winther i sin indstilling. Simon Frandsen blev til svendeprøven belønnet med et 12-tal for sit svendestykke, som er en maskine der kan kløve brænde. Den der gået mange timer med at lave. Simon Frandsen var 17 år, da han kom i lære hos Kristen Krogh. Der er en del smede i hans familie, så faget var ikke fremmed for ham. Mesteren var dog ikke helt sikker på, at Simon Frandsen var havnet på den rette hylde i starten. »Jeg tænkte, at sådan en grønsag bliver da aldrig smed,« siger Kristen Krogh og smiler. Simon Frandsen griner af kommentaren. Han sidder på en stol overfor sin garvede mester, og det lange krøllede hår falder konstant ned over ansigtet. »Vi har det rigtig godt sammen,« siger han om sin mester. Simon Frandsen havde egentlig ikke forestillet sig, at prøven skulle gå så

Simon Frandsen, 21 år, er en glad modtager af Metalindustiens Lærlingepris. Her med sin præmierede brændekløver.

godt, da skuemestrene bedømte hans arbejde til svendeprøven. »Jeg havde faktisk ikke nogen fornemmelse af, hvordan det var gået. Men de var imponerede over ideen til den, og så det at den faktisk virkede,« fortæller han.

Jacob fik pris for imponerende grill Den nyudlærte smed står ved siden af sit svendestykke, som er en stor og imponerende grill. Det rustfrie stål funkler i morgenlyset, hvor grillen er stillet frem til fotografering hjemme på privatadressen i Vester Skerninge. Han fortæller beskedent om tilblivelsen, men kan ikke helt skjule, at han er stolt af sit arbejde. Det har han også grund til. Ved svendeprøven blev han belønnet med et 12-tal af de to skuemestre for sit arbejde. Det er i sin udførelse og tekniske løsninger på et højere niveau end man kan forvente til en svendeprøve Undervejs i arbejdet med grillen havde han ikke selv nogen fornemmelse af, at han ville få en pris for sit arbejde, og da der var en uge tilbage, følte han sig presset på tiden. »Men til sidst kunne jeg godt se, at det så rimeligt ud,« siger han. Jacob Jensen har været i lære hos N. H. Stål WaterCut i Vester Skerninge. Her har hans mester, Mogens Nylev, kun rosende ord om ham. »Jacob har været en pålidelig kammerat overfor andre. Han har været god til at løse de opgaver, han har fået, og det arbejde han har lavet, har været i orden,« siger Mogens Nylev.

22-årige Jacob Jensen har fået Metalindustriens Lærlingepris for denne flotte grill. Han har været i lære hos N.H. Stål WaterCut i Vester Skerninge. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 31

Direktøren fik hjælp til at kigge på klokken Direktør Mads Rasmussen, ODIN Maskinfabrik, fik bistand fra programmet Vækst via Ledelse til at prioritere sin tid og styrke sine kompetencer som virksomhedsleder. Af Nina Lave, Håndværksrådet

ODIN Maskinfabrik A/S ligger i Slagelse, har ca. 30 medarbejdere ligeligt fordelt mellem timelønnede og funktionærer. ODIN råder over 3580 m2 produktionslokaler.

Man er ikke nødvendigvis fuldbefaren leder, selvom man altid har fået af vide, at man skal overtage direktørstolen efter sin far. Og når man som direktør ikke magter at kigge på klokken, må man have hjælp til det. Det fortæller Mads Rasmussen, direktør i ODIN Maskinfabrik, som deltager i udviklingsprogrammet Vækst via Ledelse. »Her i huset definerer vi en konsulent som en, der låner dit ur for at fortælle dig, hvad klokken er. Det er egentlig det, som konsulenterne i Vækst via Ledelse har gjort. De har ikke fortalt noget, vi ikke vidste. De har ikke fået os til at gøre noget, som vi ik32 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

ke vidste, var rigtigt at gøre. Men hvis du ikke selv magter at se, hvad klokken er, må du have én til at fortælle dig det,« siger Mads Rasmussen. Generationsskifte gav ny rolle ODIN Maskinfabrik blev stiftet af Mads’ farfar, Niels Rasmussen i 1961, og virksomhedens specialbyggede maskiner står i bl.a. Kina, USA og Mexico. Da Mads for lidt over halvandet år siden kontaktede væksthuset, vidste han godt, hvad klokken var slået for ODIN Maskinfabrik. »Vi havde brug for nogle input i forbindelse med generationsskiftet mellem far og mig. Min mor, som var

økonomichef, gik på pension, og det samme gjorde projektchefen, som har været her i 28 år. Det var en god del af topledelsen, som der skulle ske noget med. Vi har brugt Vækst via Ledelse til at finde ud af, hvad vores nye rolle som ledergruppe skal være, og hvad vi skal gøre, for at jeg ikke bliver flaskehals.« Det glidende generationsskifte mellem Mads og hans far stod på i 20 år, og blev afsluttet i 2014. I dag ejer Mads Rasmussen 80 pct. af virksomheden, mens hans far ejer 20 pct. Typisk ejerleder At Mads tager udgangspunkt i klokken, når han skal definere en kon-

Fakta om Vækst via Ledelse

»Jeg er en typisk ejerleder, og jeg blander mig i alt for meget. Mit mål med Vækst via Ledelse var at finde mere tid i hverdagen,« siger Mads Rasmussen, som nu prioriterer sin tid anderledes.

sulent, er ikke tilfældigt. Tiden, og manglen på samme, er noget, som dagligt udfordrer ejerlederen. »Jeg er en typisk ejerleder, og jeg blander mig i alt for meget. Mit mål med Vækst via Ledelse var at finde mere tid i hverdagen.« Det er dog ikke fordi, Mads har fået kogt sin 12-16 timers arbejdsdag ned til 8 timer. Men under Vækst via Ledelse fandt Mads alligevel tid til at tabe 20 kg, og han prioriterer nu sin tid anderledes. »Jeg uddelegerer mere, end jeg gjorde før, og jeg er blevet bedre til at kommunikere, hvad der skal ske. Mine omgivelser siger, at jeg er blevet nemmere at forstå.« Hjælp fra væksthuset I Håndværksrådet, som er partner i Vækst via Ledelse, kan konsulent Thomas Birger Hansen nikke genkendende til de udfordringer, som ODIN Maskinfabrik står over for: »Det er en klassisk udfordring for ejerlederne, at de bruger for meget tid på drift og bliver involveret i fle-

re opgaver, end de behøver. Når man så oveni har været igennem et så omfattende generationsskifte som ODIN Maskinfabrik, er det helt rigtigt at kontakte væksthuset for at få input til, hvad man skal gøre fremadrettet for at få tilført de rette kompetencer i virksomheden. På måde understøttes væksten og værdiskabelsen mere optimalt.« Ud over Mads Rasmussen, har også den samlede ledergruppe og de enkelte personer i topledelsen været igennem et coachingforløb med en ekstern konsulent. For Mads Rasmussen var Vækst via Ledelse det »boost«, der skulle til, for at der skete noget. Han er især glad for, at hele ansvaret ikke længere kun hviler på ham. »Nu er det ikke bare mig, som sidder hjemme på kontoret efter fyraften og tænker nogle store tanker. Nu bliver der koblet nogle folk på. I ledergruppen har vi sat møderækker op, hvor vi følger op på ting. Vi sætter ikke bare ting i gang, vi følger også op,« slutter Mads Rasmussen.

Vækst via Ledelse er et lederudviklingsprogram, som har kørt i to år, har omfattet flere en 700 ledere og som afsluttes med udgangen af i år. Bag programmet har stået de fem regionale væksthuse, Håndværksrådet, Dansk Erhverv og Syddansk Universitet. Vækst via Ledelse er støttet af Erhvervsstyrelsen og EU’s Socialfond. Den fortsatte udvikling af både nye og erfarne ledere fortsætter i væksthusenes regi.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 33

Dansk guld ved Euroskills

Claus Smedegaard Herping, 22 år, fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen, 21 år fra Spjald scorede guld til Danmark.

For første gang var der dansk deltagelse ved de europæiske mesterskaber for erhvervsuddannede. Der var kamp til stregen mellem anlægsstruktørene Claus Smedegaard Herping fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen fra Spjald og deres tyske fagfæller. Men det blev de to unge vestjyder der løb med guldet og dermed sikrede Danmarks første medalje ved de europæiske mesterskaber nogensinde. Mesterskaberne varede tre dage og i konkurrencen for anlægsstruktører stod det tidligt klart at slaget skulle slås mellem Danmark og Tyskland. Allerede på førstedagen lagde de to nabonationer sig nemlig i front foran Frankrig og Sverige. En anlægsstruktør arbejder blandt andet med at etablere fortove, cykelstianlæg, betonbelægninger, veje og broer 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

og udfører alt arbejde med etablering af kloak og afvanding. Til EuroSkills konkurrencerne har de især arbejdet med forskellige former for belægning, hvilket normalt ikke er en del af den danske uddannelse. Første gang Det var første gang nogensinde, at Danmark var med til EuroSkills og ud over konkurrencen for anlægsstruktører var Danmark repræsenteret med gulvlæggeren Kim Søndergaard Petersen fra Nørre Nebel og landbrugsmaskinmekanikeren Filip Søndergaard Nielsen fra Ølgod. De klarede det rigtig godt og var selv tilfredse med deres præstation, selvom det ikke blev til en podieplads denne gang.

EuroSkills er europamesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge erhvervsuddannede, som i år blev afholdt for fjerde gang. Det skete i Lille i Frankrig - tidligere har der været afholdt EM i Rotterdam i Holland, Lissabon i Portugal og Spa i Belgien. 450 deltagere fordelt på 25 nationaliteter dystede i 41 forskellige fag fra den 2. til 4. oktober. Mere end 90.000 besøgende overværede mesterskaberne. De danske deltagere blev fundet ved DM i Skills – danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannede i Aalborg i januar. Næste DM i Skills finder sted fra den 8. til den 10. januar 2015 i Bella Center i København.

Internationalt fokus på digitale værktøjer Møde mellem 16 vvs-organisationer fra Europa og USA var optaget af afløser for CAD/CAM Af direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne

I slutningen af september var 16 vvsorganisationer fra Europa og USA samlet i Dublin til møde i vores internationale samarbejdsorganisation. På dette møde skiftede organistionen navn fra GCI-UICP til det mere mundrette GCP-Europe og med undertitlen »The voice of Efficient building engineering services«. Årets særlige tema var BIM (Building Information Modelling). BIM er et digitalt værktøj som afløser CAD/ CAM og som blandt andet på vvs-området visuliserer, hvordan forskellige rørføringer skal etableres forud for byggeriet. Specielt amerikanerne er langt fremme med BIM, og det efterspørges i høj grad af kunderne. I Europa er der lidt forskellige erfaringer og perspektiver fra de forskellige lande.

Beskrivelserne bag BIM kaldes bips »Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde« . Det er fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, udvekslingsformater og andre værktøjer, og de bliver hele tiden forbedret og udviklet. De er ved at finde indpas også i Danmark, hvor systemet har været anvendt i flere særligt større offentlige byggerier. I Arbejdsgiverne mener vi, at bips på sigt også bliver aktuelt for små og mellemstore danske vvs-virksomheder. Kontakt gerne vores vvskonsulent Marin Egholm for nærmere information. På forkant med lovgivning Et andet fokus i GCP-Europe er naturligvis EU-lovgivningen. Vi gennemgår

og diskuterer de lovgivningsforslag, der er på vej gennem EU-systemet, påvirker indholdet med vores holdninger og budskaber, og prioriterer de forslag, som er vigtige for danske vvsvirksomheder. På den måde tilstræber vi at være på forkant, før disse lovforslag ender som dansk lovgivning. Det europæiske samarbejde er vigtigt i vores efterhånden globaliserede marked. Det giver os vigtig viden om vvs-virksomheders vilkår i andre europæiske lande – om deres eventuelle autorisationsordninger og øvrige krav, og vi får et godt indtryk af konjunkturerne inden for byggeriet. Det er vigtigt for vores medlemsvirksomheder, og derfor prioriterer vi det.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 35

Præmienedsættelser og bedre dækning Arbejdsgivernes forsikringsaftale skifter selskab 1. januar 2015 Af Key Account Manager Lars Skibsted Bøg-Jensen, Willis, næstformand Martin Frederiksen, Arbejdsgiverne og Advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne

Arbejdsgivernes forsikringsaftale blev etableret i 1989. Igennem 25 år er forsikringsaftalen løbende blevet forbedret og udbygget med særlige dækningsudvidelser, som imødegår branchens særlige forsikringsbehov. Aftalen har derfor en unik forsikringsdækning til en meget attraktiv pris. Siden 2007 har forsikringerne i aftalen ligget hos Topdanmark, men de har nu varslet meget høje præmiestigninger, og vi har derfor valgt at skifte selskab pr. 1. januar 2015. Vi kan nu præsentere et nyt og forbedret forsikringsprogram med både generelle dækningsmæssige forbedringer og ikke mindst markante præmiebesparelser på både erhvervs- og produktansvarsforsikringen og bygnings- og løsøreforsikringen. Store præmieforhøjelser Arbejdsgiverne og Willis fik før sommerferien en varsling om generelt stigende præmier fra Topdanmark. Topdanmark henviste til et dårligt skadesforløb for hele aftalen. Stigningerne vedrørte erhvervs- og produktansvarsforsikringen, som blev varslet med 45 procent, bygning- og løsøreforsikringen, som blev varslet med 30 pct., og arbejdsskadeforsikringen, som blev varslet med 12 pct. Topdanmark ville endvidere forbeholde sig retten til at varsle kunder individuelt med højere stigninger, hvis de så behov for det. Arbejdsgiverne og Willis var enige om, at ovenstående præmievarsling 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

på ingen måde kunne accepteres. Med et indgående kendskab til forsikringsmarkedet opsøgte Willis derfor andre leverandører, hvilket resulterede i den nye forsikringsaftale, som træder i kraft 1. januar 2015. Vi får nu et forsikringsprogram med både bedre dækning og med markante præmiebesparelser for stort set alle medlemmer. Konkrete eksempler på lavere priser Torben Smidstrup fra Toxvig Rustfri og Holstebro Kleinsmedie A/S får udover bedre dækninger en samlet årlig besparelse på omkring 58.000 kr. WILA Maskinfabrik A/S får bedre dækninger og en samlet årlig besparelse på omkring 50.000 kr. Egtved Smedje A/S får udover bedre dækninger en samlet årlig besparelse på 18.000 kr. For et par måneder siden fik vi en henvendelse fra et medlem, som ikke var forsikret gennem Arbejdsgivernes Forsikringsaftale men i stedet havde forsikringer hos et større dansk forsikringsselskab. Den pågældende virksomhed havde haft en kundes maskine til reparation/service og havde i den forbindelse lavet en større skade på maskinen. Forsikringsselskabet afviste at dække skaden, hvilket mange virksomheder desværre oplever, fordi en standard erhvervs- og produktansvarsforsikring undtager skader, som sker under behandling og bearbejdning, eller mens maskinen/genstanden er i varetægt.

Nogle virksomheder får det indtryk, at hvis de blot udvider ansvarsforsikringen med behandling/bearbejdning, så vil de have dækning i denne type sager. Men det er ikke tilfældet, da skaden i stedet vil blive afvist med henvisning til, at genstanden har været i deres varetægt. Forsikringen skal derfor udvides med en klausul, som både ophæver undtagelsen vedrørende behandling/ bearbejdning samt varetægt, og denne udvidelse har Arbejdsgivernes Forsikringsaftale naturligvis. Få mere at vide I Danmark har Willis mere end 494 professionelle forsikrings- og pensionseksperter, som giver uvildig rådgivning til danske virksomheder inden for alle aspekter af erhvervs- og industriforsikring samt inden for livsog pensionsforsikringer. Det er Willis’ vurdering, at den nye aftale bliver markedets absolut billigste sammenlignet med andre forsikringer med tilsvarende dækningsomfang. I de kommende uger vil samtlige medlemmer af forsikringsaftalen blive kontaktet af Willis og præsenteret for deres nye forsikringsprogram. Hvis du ikke bruger Arbejdsgivernes Forsikringsaftale i dag, er du naturligvis velkommen til at kontakte Willis på telefon 8813 9400 – så får du et konkret tilbud, så du kan se fordelene og besparelsen for netop din virksomhed.

Indisk jagt på ideer til vvs-uddannelse

Indien mangler mere end en million vvs’ere og ser de danske uddannelser som muligt forbillede. Af Jens Holme

Indien er måske på vej til at få vvs-uddannelser med inspiration fra Danmark. I september var Vinay Gupta, næstfomand i Indian Plumbing Skills Council og direktør i HSIL Limited – en af de største armaturproducenter i Indien – og C.S Gupta, medlem af bestyrelsen i Indian Plumbing Skills Council og direktør for GMGR Bath Fittings Private Limited, på besøg i Danmark. Formålet var at få nogle ideer til, hvordan et nyt vvs-uddannelsessystem kan se ud i Indien – med særlig fokus på, at selv de mindste virksomheder skal kunne få gavn heraf. I Indien har man pt. ca. to mio vvs’ere. Nogle med og nogle uden formel uddannelse. Det er en dråbe i havet i et land med 1,2 mia. indbyggere.

Der er brug yderligere mindst 1.2 mio med en vvs-uddannelse. Formel uddannelse Opgaven for The Indian Plumbing Skills Council m.fl. går derfor ud på at få stablet en formel vvs-uddannelse på benene. Den skal være med til at sikre en ensartet god kvalitet af vvsarbejdet i Indien. Samtidigt er udfordringen at tiltrække flere til faget. »Opgaven minder om at bygge en kæmpe supertanker, mens den sejler,« siger uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, Arbejdsgiverne. Han mødtes med de to indiske repræsentanter ved et arrangement i Håndværksrådet, der også havde deltagelse af Håndværksrådets chefkonsulent Heike Hoffmann.

Her fremlagde de indiske besøgende deres ambitiøse projekt og lyttede interesseret til de danske oplæg om det danske erhvervsuddannelsessystem – dets historie, udvikling og muligheder. Til Rødovre Efter mødet i Håndværksrådet gik turen til Frambo’s VVS og Kloak i Rødovre. Indehaveren, John Frambo fik her lejlighed til at fortælle, hvorfor han altid har lærlinge i virksomheden og om hans syn på efteruddannelse og personaleledelse. De indiske gæster er nu rejst hjem for at tænke videre over, hvordan nye vvs-uddannelser kan sammensættes efter dansk forbillede.

Fra venstre Vinay Gupta, næstfomand i Indian Plumbing Skills Council, uddannelseskonsulent Frank Andersen, Arbejdsgiverne, chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet og C.S Gupta, medlem af bestyrelsen iBladet Indian Plumbing Skills Council. Arbejdsgiverne | 10/2014 | 37

JURA

Det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der er gjort, hvad der er muligt for at medarbejderen kan blive på arbejdspladsen.

Handicappede har krav på hjælp Ellers kan arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelse blive dømt for ulovlig forskelsbehandling. Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Domstolene har de seneste par år afgjort flere sager om påstået forskelsbehandling i forbindelse med opsigelse af en eller flere medarbejdere. Ved (langvarig) sygdom har der særligt været tvist om, hvorvidt medarbejderen har været handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og om medarbejderen derfor er blevet ulovligt forskelsbehandlet af arbejdsgiveren. Forskelsbehandlingsloven gælder for alle typer medarbejdere – både funktio38 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

nærer, funktionærlignende, timelønnede m.v. og for lærlinge og elever. En arbejdsgiver med en handicappet medarbejder skal iværksætte nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at hjælpe medarbejderen til at forblive på arbejdsmarkedet. Men hvornår er en foranstaltning hensigtsmæssig? Og kan afskedigelse på grund af sygefravær være direkte forskelsbehandling? En konkret sag i Østre Landsret

handlede om en salgsassistent, der i 2008 blev diagnosticeret med leddegigt. Hun blev ca. et halvt år senere afskediget på grund af sygefravær i henhold til 120-dagesreglen. Medarbejderen mente, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, da hun havde et handicap. Hun indbragte derfor sin arbejdsgiver for domstolene med påstand om betaling af en godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling.

Arbejdsgiveren mente ikke, at salgsassistenten havde et handicap på opsigelsestidspunktet, at hun havde været tilbudt omplacering til mere skånsomme stillinger i butikken, men at hun ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Arbejdsgiveren mente derfor ikke, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, men derimod en saglig afskedigelse på grund af sygefravær. Medarbejderen fik medhold Landsretten gav medarbejderen medhold. Retten lagde først og fremmest til grund, at salgsassistenten havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet hun havde haft tydelige symptomer på leddegigt siden 2007, og en speciallæge allerede i september 2008 rådede hende til at »få arrangeret andre arbejdsfunktioner«. Dernæst slog landsretten fast, at den alternative stilling, medarbejderen var blevet tilbudt, ville indebære, at hun skulle sidde ved kassen i et ikke uvæsentligt omfang – hvilket hun tidligere var blevet fritaget for netop på grund af sygdommen.

Hvad er handicap? EU-domstolen har fastslået, at handicapbegrebet omfatter en tilstand, der er »forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed«.

Arbejdsgiver havde derfor ikke i fornødent omfang opfyldt sin forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger. Landsretten mente altså, at sygefraværet for en væsentlig del skyldtes, at arbejdsgiveren ikke havde truffet hensigtsmæssige foranstaltninger. Afskedigelsen udgjorde derfor direkte forskelsbehandling, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

medarbejder med begrundelsen for højt sygefravær, kan altså blive dømt for ulovlig forskelsbehandling, hvis en væsentlig del af fraværet skyldes medarbejderens handicap. Det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der er gjort, hvad der er muligt for at medarbejderen kan blive på arbejdspladsen. Dommen understreger, at det er vigtigt, at få konkret jurdisk rådgivning, når man overvejer at afskedige medarbejdere med »for højt« sygefravær.

Ulovlig forskelbehandling En arbejdsgiver, der afskediger en

Bygningsautomatik er også maskiner Hvad skal du CE-mærke? • • • • • • •

Varmeanlæg Ventilation Solafskærmning Energigenvinding Solcelleanlæg Køleanlæg CTS-anlæg

Kursus: CE-mærkning af bygningsautomatik Hvornår er du ansvarlig for CE-mærkning og hvilke opgaver kan og skal du løse

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dk Værløse • Randers • Esbjerg • Odense

Vi kan hjælpe dig igennem hele vejen Nogen bygherrer stiller først krav efter kontrakten er underskrevet, andre stiller krav der er svære at opfylde Vi hjælper dig hele vejen igennem med • Fortolkning af kundekrav • Kontrakt • Aftaler med underleverandører • CE-mærkning • Risikovurdering Brugsanvisning Teknisk dossier

MASKINSIKKERHED

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 39

Formænd er glade for de medarbejdervalgte Et flertal af bestyrelsesformænd vil nødig undvære de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I de mindre virksomheder ser man dog anderledes på tingene.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Generelt er der stor tilfredshed med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det viser en undersøgelse, hvor både bestyrelsesformænd og medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelser i små, mellemstore og store virksomheder har deltaget. Undersøgelsen er udarbejdet af seniorkonsulent Nina Fauerholdt fra konsulentfirmaet Symbion i samarbejde med både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er Ugebrevet A4, der gengiver resultaterne. »Mange bestyrelsesformænd siger direkte, at de medarbejdervalgte medlemmer styrker bestyrelsens

arbejde. Flertallet af bestyrelsesformændene vil meget nødig vil undvære de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,« siger Nina Fauerholdt til A4. De tilfredse I undersøgelsen opdeler Nina Fauerholdt bestyrelsesformændene i tre kategorier. Den første og største kategori er de meget positive bestyrelsesformænd for fortrinsvis de store børsnoterede og fondsejede selskaber og virksomheder. I den kategori udtrykker formændene, at de medarbejdervalgte medlemmer er med til »at rykke nogle ting«, og at de sikrer, at resten af bestyrelsen »får kunder og medarbejdere helt ind på kroppen«. Som en illustration af arbejdet nævner en formand for en stor koncern følgende: »Vi har en, som er godt skolet i 3F. I starten tænkte vi, at han da var besværlig at samarbejde med, men vi kom til at sætte pris på ham. Han bringer virkeligheden ind i bestyrelsen, og han kan tage temperaturen på virk-

somheden. Han sørger for et løbende reality check.« De forbeholdne Gruppen af forbeholdne bestyrelsesformænd er noget mindre end den første. De vil ikke undvære de medarbejdervalgte medlemmer, men sukker over at de mangler kompetencer som regnskabsforståelse og globalt udsyn. »Hvordan har man dog kunnet finde på at lave en ordning, hvor mennesker skal stå til ansvar for noget, de ikke ved noget om eller ikke kan gennemskue?« lyder en kommentar fra en formand. En anden af de forbeholdne formænd har alligevel blik for, at input fra en medarbejderrepræsentant kan være uundværligt: »De har nogle netværk, som er organiseret af fagforeningen, så hvis der er gang i et eller andet derude, altså ikke bare en eller anden latterlig lille ting, men noget der kan blive et alvorligt problem, er de gode til at afdække det og bringe det ind i bestyrelseslokalet«.

Den tredje og mindste kategori betegner Nina Fauerholdt som de kritiske bestyrelsesformænd. Det er især de mindre ejerledede virksomheder, typisk familievirksomheder. Her mener formændene, at de medarbejdervalgte ikke har de rette kompetencer eller med andre ord »ikke fatter en bønne«. En kritisk formand for en mindre virksomhed udtrykker det således: »Medarbejderrepræsentanter i mindre og mellemstore virksomheder har ikke noget at gøre der. Det er kun et politisk signal. Bestyrelsesarbejde er alt for komplekst til, at en medarbejder på gulvet – undskyld udtrykket – kan følge med i, hvad der foregår.« Medarbejderne har ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet i aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, hvis der i gennemsnit de sidste tre år har været mindst 35 ansatte. Retten gælder i enkeltstående selskaber og i koncerner, herunder i moderselskabet.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 41

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

branche

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Må sige nej til ordrer I ECM Industries kan trods ihærdig indsats ikke skaffe smede og industriteknikere Det er mere end fire måneder siden, at ECM Industries i Øster Starup mellem Kolding og Vejle sidst har fået en uopfordret ansøgning. Og det er et meget godt billede på det situation, virksomheden er i lige nu, hvor man akut mangler smede og industriteknikere, skriver Vejle Amts Folkeblad. Ifølge produktionsdirektør Søren J. Christiansen må virksomheden jævnligt sige nej til ordrer, og samtidig må virksomhedens eksisterende medarbejdere alligevel arbejde over for at nå de ordrer, man allerede har sagt ja til. Derfor mener produktionsdirektøren, at der skal en ændring til i uddannel-

sessystemet, hvor der skal mere fokus på de tekniske uddannelser. »Danmark har virkelig sovet i timen. Skoler og staten har ansvaret for at gøre eleverne interesserede i smedefaget og de andre fag, der er efterspørgsel på. Men der er ikke nogen, som har gjort noget for, at eleverne går den vej,« siger Søren Christiansen til Vejle Amts Folkeblad. Han tilføjer, at ECM Industries selv gør en stor indsats for at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, blandt andet ved at have ni lærlinge. Derudover kører man for øjeblikket med et lønniveau, der ligger i indeks 107.

Produktionsdirektør Søren J. Christiansen: »Danmark har sovet i timen.«

Må sige nej til ordrer II Søren Østergaards Blikkenslagerforretning i Grindsted kan ikke skaffe svende

I mere end halvandet år har Ruby Østergaard forgæves forsøgt at finde flere hænder til Søren Østergaards Blikkenslagerforretning i Grundsted. (Foto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten). 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Hver eneste uge må Søren Østergaards Blikkenslagerforretning i Nollund ved Grindsted sige nej til kunder, fordi de ikke har personale nok til at klare alle opgaverne. »Vi har manglet personale i omkring halvandet år nu. Vi mangler to svende,« fortæller Ruby Østergaard, medejer af blikkenslagerforretningen til JydskeVestkysten. Blikkenslagerforretningen har jagtet nyt personale gennem både jobcenter, jobopslag og annoncer i aviser og på Facebook, men lige lidt har det hjulpet. I øjeblikket er der knap 20 ansatte i virksomheden. De arbejder meget og kommer ifølge Ruby Østergaard ofte først hjem omkring kl. 19.00. Hun mener ikke, at det er en løsning at rekruttere arbejdskraft fra udlandet: »Det er på grund af sprogbarrieren. De ting, vi laver, er for private kunder, og blikkenslagerarbejdet er også en form for udsmykning. Derfor har vores kunder brug for at vide, at vores arbejde lever på til deres ønsker, og det kan de have svært ved at blive sikre på, hvis de ikke kan tale med håndværkeren,« siger hun til JydskeVestkysten.

Eksporttillid i stor rutsjetur Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

2014 har indtil nu været et hårdt år for små og mellemstore eksportvirksomheder. Deres forventninger til ordrer er faldet støt over flere kvartaler Det viser målinger af Håndværksrådets Eksporttillid, hvor svar fra både mindre eksportører og underleverandører til eksportvirksomheder indgår. Tilbagegangen i tredje kvartal i år skyldes hovedsageligt underleverandørernes lavere ordreforventninger. Man kan så trøste sig med, at faldet i eksporttilliden sker fra et relativt højt niveau, men udviklingen er bekymrende.

Håndværksrådets Eksporttillid er i tredje kvartal helt nede på nettotal 9. Til sammenligning endte Eksporttilliden på nettotal 13 i tredje kvartal 2013. Der er desuden en tendens til, at små eksportører (læs: under 4 ansatte) er mindre optimistiske med hensyn til ordreindgangen i de kommende måneder end større eksportvirksomheder. Danmark har brug for, at eksporten stadig er et kraftfuldt trækdyr for økonomien, og derfor skal der gøres mere for at hjælpe især de mindre virksomheder ud på eksportmarkederne.

Eksporttilliden dykker kraftigt i 2014

Forklaring

20 18 16

Nettotal

14 12

2012

2013

2014

6 4 2 0

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksporten i deres egen/den virksomhed, de leverer til, vil stige i løbet af de næste tre måneder. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer, at eksporten vil falde.

4. kvartal

Agromek sætter rekord i nyheder Der er landbrugsmesse i Herning med rekordmange nyheder. Bladet Arbejdsgiverne har i næste nummer tema om Agromek med særligt fokus på de nyheder og forbedringer, der lanceres af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Bladet udkommer den 19. november og indeholder mange flere nyheder om stort og småt i det danske erhvervsliv.

Årets sidste blad har deadline 1. december, udkommer 17. december og har tema om finansiering. Se alle næste års udgivelser og temaer på bagsiden.

Bladet

Deadline for redaktion og annoncer: 4. november

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 43

Foreningsnyt

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyns Stift Linox Industri og Montage, Lars Christian Jensen, Grøftebjergvej 2, 5610 Assens. Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd Vand & Varmeservice ApS, Lars Ernst, Enghavevej 1, 4160 Herlufmagle. Torben Smidstrup og de øvrige deltagere fik en stor oplevelse, da de deltog i race på Jyllandsringen.

»En pragtfuld dag« på Jyllandsringen »Rigtig vellykket, jeg håber meget, at I har mod på at gentage det til næste år.« »En pragtfuld dag, som jeg vil tænke tilbage på resten af livet.« Begejstringen var stor, da Arbejdsgiverne som noget nyt havde arrangeret race på Jyllandsringen i september. Dagen begyndte med undervisning af en professionel instruktør. Her fik deltagerne en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed. Herefter var et de 14 deltageres tur til at prøve sig selv af i praksis. Først seks runder efter en pacecar. Derefter tre gange seks runder på egen hånd. Og til sidst en tur ved siden af en professionel racerkører.

Torben Smidstrup, direktør for og ejer af Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S kalder det en kæmpe oplevelse. »Jeg kan ikke sige andet, end at dem der endnu ikke har prøvet det, bør komme afsted næste år. Man finder virkelig ud af, hvad det betyder at have gode dæk og gode bremser på sin bil. Det er egentlig ikke så meget accelerationen, der gør indtryk, men derimod kunne bremse ned til nul på ingen tid,« fastslår Torben Smidstrup. Han havde taget et par kunder med til arrangementet Jyllandsringen, der ligger i omegnen af Silkeborg.

100 års jubilæum

Golf den 28. august

Lokalafdeling Fyns Stifts 12. kreds runder et skarpt hjørne, når kredsen fejrer 100 års jubilæum i år. Det sker i forbindelse med kredsens ordinære generalforsamling, lørdag den. 15. november, hos Fru Nielsens Køkken, Kvindevadet 9, 5450 Otterup. Der arrangeres en lille udstilling med effekter fra faget fra kl. 15.00, hvor der er kaffe og kage. Generalforsamlingen begynder kl. 17.00.

I sidste blad blev det fejlagtigt annonceret, at næste års golfturnering finder sted den 30. august. Det er noget med, hvordan datoer og ugedage flytter sig i forhold til hinanden fra det ene år til det andet. Men som traditionen foreskriver finder den årlige match sted den sidste fredag i august, og det er i 2015 den 28. august. Randers Fjord Golfklub lægger bane til sving og slag.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Lokalafdeling Vestsjælland J.R. Entreprise S.M.B.A., Jacob Stausholm Rosef, Kikvej 3, 4261 Dalmose. Lokalafdeling Nordvestjylland VSM Thy af 2014 ApS, Flemming Jensen, Åsvej 50, 7700 Thisted. Lokalafdeling Randers Omegn CP & Co ApS, Carsten Normann-Poulsen, Rudbjergvej 9, 8370 Hadsten. Lokalafdeling MidtVest HTF A/S, Niels Kirkegaard, Saturnvej 17, 8700 Horsens. Lokalafdeling København Dansk Ejendoms- og Blikken slagerservice ApS, Lasse Højer Kristensen, Borups Allé 252 kld., 2400 København NV. Lokalafdeling Sønderjylland PS Maskinservice ApS, Preben Sørensen, Gåskær Byvej 22, 6392 Bolderslev. Lokalafdeling Trekantområdet Leasome, Mark Rohr Jepsen, Borgmestervangen 17, 6000 Kolding. Lokalafdeling Østjylland AS Blik & VVS ApS, Jeanette Jordahn, Storesand 3, 8680 Ry. A. Vester ApS Smede- og Maskinværksted, Andreas Vester, Høvej 50, 8520 Lystrup. Scanmachines ApS, Lynge Østergaard, Agerbakken 16, 8362 Hørning.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Hydraulik

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 45

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer. Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker. Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certiﬁkatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Strålevarme

Trådvarer

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Vandskæring

Vandskæring Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Svejseudsugning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

www.landia.dk – eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 47

t De

tid

lig

s -b

lad

Nr. 9 | 24. septe

mber 2014 | 10

5. årgang

Bladet

Magasinpost-MMP ID-nr 42386 Bladet

Nr. 10 | 22.

oktober 2014 | 105. årgan

Tema om ventilation, køl og vvs

ergi: dvarende en Tema om ve

eller sat i stå Møller og solc en U og regering – venter på E te Erhver vsstøt

får Videnpiloten en afløser

regnskab

Politisk

skarp kritik af revisorer

Lys i mørket: Energipris til solcellelampe

aHåndværkerfr k væ draget på vej

Tilbud til alle

Energi Fyn vil købe energibespa relser

Prisregn

Superlærlinge k præmier

Ny forsikring

saftale

Lavere præmi er og bedre dæ kning

Udgivelse

Tema

5. januar

21. januar

Eksport og sourcing

2. februar

18. februar

Den digitale virksomhed

2. marts

18. marts

Uddannelse

23. marts

15. april

VVS ’15

4. maj

20. maj

Automatisering

1. juni

17. juni

Handel

22. juni

8. juli

Kvalitetssikring

10. august

26. august

Energi & miljø

31. august

16. september

Hi-messe

28. september

14. oktober

VVS og EL

26. oktober

11. november

Ledelse og strategi

23. november

9. december

Spåntagning

Bladet

www.bladetarbejdsgiverne.dk

ISSN 1602-7213

Deadline

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Udgave

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Bladet Arbejdsgiverne 2015