Bladet Arbejdsgiverne nr. 11, 2014

Bladet

Nyt grej til landbruget:

Nr. 11 | 19. november 2014 | 105. årgang

Virksomheder flokkes om Agromek

Vandene skilles blandt installatører Ny lov om elsikkerhed på vej Fupforsøg blev opdaget

Indhold

November 2014

35

10 33

31 4 Regeringen overser de mindre virksomheder

34 Erhvervsskoler mangler moderne maskiner

12 Agromek sætter rekord i nyheder

5 Vandene skiller i installatørbranchen

34 Muligheder i virkeligheden

14 Bondemanden der strutter af ideer

6 Fynske aviser gav opskrift på lovbrud 8 Kort nyt 25 Tilfredshed efter messe 26 Stærkstrømslov bliver til elsikkerhedslov 27 Advarsel mod kinesisk fupfirma 28 Emil er nået langt på kort tid 31 I fodsporene på en præmielærling 32 Tilbud til 8. klasser i stedet for stor fest 2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

35 302 elever klar til Danmarksmesterskaber 36 Den Danske Model lever og har det godt 38 Robotter medfører mangel på arbejdskraft 39 Business & branche 43 Barometret: Udbudsindeksmåling: Lille løft i syn på udbudspolitik Industriens forventninger er under frysepunktet 45 Leverandører & partnere TEMA: Agromek 10 Landbrugskrise smitter ikke af på Agromek

15 Harsø Maskiners fire nyheder på Agromek 16 »De skulle fyres hele bundtet« 18 Opfindelse satte gang i egenproduktion 19 JH Staldservice A/S på Agromek 20 Debutant har leveret til landbruget i 160 år 22 Slut med at gå og hakke i det 24 Vaskerobot til udfordrende stalde

38

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forside Yding Smedie A/S lancerer denne Garford Robocrop Spot Sprayer på Agromek som en tre-stjernet nyhed.

Den er verdens første præcisionssprøjte, der anvender videooptagelser til at identificere ukrudt, både i og mellem rækkerne, forud for en nøjagtig og lav dosering af et ukrudtsmiddel.

Medlemsdemokrati og politik I de kommende uger deltager jeg sammen med vores direktør på de regionale medlemsmøder, vi holder rundt om i hele landet hvert efterår. Det er en god lejlighed til at møde vores medlemsvirksomheder på deres hjemmebane og drøfte de emner, der optager os i dansk erhvervsliv.

I år stiller vi skarpt på behovet for vækst i hele Danmark, for kvalificeret arbejdskraft, erhvervsvenlige kommuner samt for erhvervsskoler i verdensklasse. Vi sætter fokus på og debatterer en række centrale udfordringer, og det gør vi naturligvis, fordi vi har behov for input fra vores medlemsvirksomheder – I ved, hvad der rører sig i jeres branche og jeres lokalområde.

For mig er det helt centralt, at vores holdninger og mål ikke er vedtaget i en snæver kreds men netop udspringer af vores medlemsdemokrati i en proces, der starter med den grundige debat på et medlemsmøde eller den faglige diskussion på et udvalgsmøde, og som derefter samles op og koordineres i hovedbestyrelsen. Jeg står naturligvis som jeres formand til ansvar for vores politiske arbejde både i dagligdagen og i min beretning på vores årlige generalforsamling, men jeg gør det som repræsentant for vores medlemsvirksomheder, for Arbejdsgivernes politiske arbejde er ikke kun mit arbejde og ansvar – det er vores alles.

I Arbejdsgiverne har vi politikker og mærkesager, der afspejler vores holdninger og understøtter vores værdier, visioner og principper. Og vi skal blive endnu bedre til at markedsføre vore politiske mål og synspunkter over for omverdenen.

Vi skal fortælle politikerne, at de er nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksomheder under og opfordre dem til at købe deres ydelser af de virksomheder, der ligger i Danmark. Det er en forudsætning for fortsat at have danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger samt et godt og sikkert arbejdsmiljø – og ikke mindst for at have virksomheder der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddannede de unge mennesker.

Den sandhed og den sammenhæng skal vi om nødvendigt gentage igen og igen. Ikke blot fordi det indlysende rigtigt og vigtigt, men også fordi det er vores opgave som interesseorganisation.

Vel mødt på regionsmøderne i november og december – jeg glæder mig til faglig og politisk debat.

Fleming Frederiksen, formand Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 3

Henrik Sass Larsen har valgt de store.

Jani Lykke Methmann: »Det er en skam.«

Regeringen overser de mindre virksomheder

Arbejdsgivernes direktør kritiserer sammensætningen af panel, der skal komme med forslag, som kan styrke Danmark som produktionsland.

Af Jens Holme

»Et rigtig godt initiativ, men hvorfor er det fortrinsvis de store drenge, der er med?« Sådan lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann i anledning af, at regeringen har nedsat et såkaldt produktionspanel, der skal komme med anbefalinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attraktivt produktionsland.

Panelet skal være med til at vende en udvikling, hvor Danmark bliver ved med at tabe industriarbejdspladser til udlandet. Baggrunden er, at Danmark har mistet 115.000 produktionsarbejdspladser de sidste ti år. Danmark har oplevet et større fald end vore nabolande.

Produktionserhvervene udgør i dag ca. 11 pct. af beskæftigelsen i dansk erhvervsliv, mens de står for næsten 40 pct. af Danmarks eksport.

De store drenge »Situationen er alvorlig. Vi sidder med konsekvenserne af, at politikerne i et årti stirrede sig blinde på, at Danmark skulle satse på vidensjob i den internationale arbejdsdeling. Væksten skulle komme fra forskning, udvikling, design og markedsføring, mens der var mindre bekymring over udsigten til, at jobbene i fremstillingsindustrien forsvandt til andre lande,« påpeger Jani Lykke Methmann og fortsætter: »Men vi undrer os i Arbejdsgiverne. For selvfølgelig er det godt at have de store drenge med. Men hvorfra kender de den virkelighed, som de fleste danske virksomheder lever i, mens de flyver rundt til bestyrelsesmøder i hele verden? Faktum er jo, at 99 procent af de danske virksomheder har under 100 ansatte. Og lige knap har en ledelsesstil, der kræver deres jævnlige tilstedeværelse i Hong Kong eller New Delhi.«

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Panelets sammensætning Produktionspanelet, som er nedsat af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har Niels B. Christiansen, koncernchef, Danfoss A/S som formand og består desuden af Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion, Teknologisk Institut, Birthe Skands, direktør, Bryggeriet Skands A/S, Claus Jensen, formand, CO-industri, Gitte P. Aabo, adm. direktør, LEO Pharma A/S, Helle Vingolf Larsen, adm. direktør, FiberVisions A/S, Jacob Himmelstrup, adm. direktør, Linimatic A/S, Jesper Kryhlmand, direktør for Erhverv og Infrastruktur, KMD A/S, Mads Andersen, næstformand, CO-industri, Peder Holk Nielsen, koncernchef, Novozymes A/S og Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods »De helt almindelige danske, ejerledede virksomheder udgør grundstammen i dansk erhvervsliv. De er ikke repræsenteret i panelet, og det er en skam,« lyder Jani Lykke Methmanns kommentar.

Skal aflevere til maj Ministeren mener derimod, at »panelet er sammensat af personer med stort kendskab til produktion i Danmark«. »Jeg forventer derfor også, at panelet kan komme med nogle konkrete bud på, hvad der skal til for, at danske virksomheder griber de nye muligheder for avanceret produktion, så flere og nye virksomheder kan vokse sig store,« anfører Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Produktionspanelet skal senest i maj 2015 aflevere en rapport til regeringen med anbefalinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attraktivt produktionsland. Undervejs skal panelet afholde en større konference.

Vandene skiller i installatørbranchen Småt er fortsat godt, men de store haler ind, og det er bedst at drive installatørforretning vest for Storebælt.

Af Jens Holme

Det går langsomt fremad for de danske el- og vvs-installatører, fremgår det af dette års udgave af revisionsfirmaet Deloittes installatøranalyse.

Ifølge analysen stiger såvel omsætning som indtjening, og fremgangen findes hos de største virksomheder, der er blevet markant bedre til at tjene penge. De store haler nu ind på de mindre installatører, der har mange års tradition for at klare sig bedst i branchen, men som har klaret sig knap så godt det seneste år.

Dermed er den danske installationsbranche fortsat delt i to: en del, som har tilpasset sig markedsvilkårene, og som fortsætter med at vinde terræn, og en del, som ikke er lykkes med at tilpasse deres forretning, fremgår det af installatøranalysen. »Forskellen mellem den bedste fjerdedel af branchen og de resterende virksomheder er øget i 2013. De bedste tjener nu cirka otte gange så meget pr. ansat som den resterende del af branchen. De bedste virksomheder driver på alle fronter mere effektive virksomheder end branchen,« siger partner i Deloitte, Bo Odgaard.

Analysen viser, at det primære resultat pr. ansat fra 2012 til 2013 i gennemsnit steg med 81 procent i virksomheder med over 40 ansatte, mens

det faldt med ni procent i virksomheder med 5 - 40 ansatte. Færre af de store virksomheder kører med underskud, mens de mindre virksomheder har sværere ved at skabe overskud. »Det er glædeligt, at de store virksomheder realiserer den bedste indtjening pr. ansat i fem år. Men et gennemsnitligt resultat på 22.000 kr. pr. ansat er ikke prangende, når virksomheder med under 40 ansatte tjener 48.000 kr. pr. ansat,« siger Bo Odgaard.

Bedst i vest El og vvs-installatører i Odense, Kolding, Esbjerg og omegnen i Syddanmark er de bedste i branchen til at skabe en god forretning. Tallene fra Deloittes installatøranalyse for regnskabsåret 2013 viser, at virksomhederne i Region Syddanmark med 17 procent fik mest afkast af den kapital, de investerede.

Omvendt scorer nordjyderne højest når det kommer til resultat pr. ansat. 57.000 kr. pr. ansat. Til sammenligning har virksomhederne i Region Hovedstaden det laveste primære resultat pr. ansat med 34.000 kr. pr. ansat.

I det hele taget deler Storebælt vand og land, når det kommer til installatørbranchen. Virksomhederne vest for Storebælt tjener næsten 50 procent mere pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt.

Det skyldes i høj grad en negativ udvikling i Region Hovedstaden.

El-virksomheder lidt foran Det fremgår af Deloittes installatøranalyse, at el-virksomheder for fjerde år i træk realiserer et marginalt bedre primært resultat pr. ansat end vvsinstallationsvirksomheder, hvorimod vvs-virksomheder igen i 2013 havde den største omsætning pr. ansat.

Vvs-virksomheder med 41-100 ansatte havde i 2013 en gennemsnitlig omsætning pr. ansat på 1.049.000 kr., mens el-virksomhederne med 41100 ansatte havde en omsætning på 932.000 kr. pr. ansat. Gruppen af mindre el-virksomheder med 5-40 ansatte havde den laveste omsætning pr. ansat på 837.000 kr. mod en omsætning på 980.000 kr. pr. ansat i vvs-virksomhederne med 5-40 ansatte. Forklaringen på, at omsætningen pr. ansat er størst i vvs-virksomhederne hænger sammen med, at de ofte har en højere materialeandel i deres opgaver.

En væsentlig svaghed ved Deloittes analyse er, at den er baseret på tal fra virksomheder med mere end fem ansatte. De mindste virksomheder, som udgør en meget stor del af branchen, er således ikke med. Deloittes analyse omfatter 1369 virksomheder, der beskæftiger i alt godt 26.000 ansatte.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 5

Fynske aviser gav opskrift pĂĽ lovbrud

gen begyndte, da Fyens Stiftstidendes og Fyns Amts Avis fĂŚlles boligtillĂŚg bragte en opskrift pĂĽ, hvordan man selv kan installere et vĂŚghĂŚngt toilet i stedet for den gamle gulvmodel.

Det indbragte artiklens forfatter, Kjeld Bjerre, en venlig hilsen fra Arbejdsgivernes kommunikationschef, Af Jens Holme Kristine Lyngbo. Hun gjorde opmÌrksom pü, at det kun er tilladt at foretage Er det i orden, at en avis bringer en udskiftning af wc’er af samme tilslutopskrift pü at snyde i skat? udtrykningstype som det eksisterende. Det ker anerkendelse af folk, der kører for er altsü ikke tilladt at montere et nyt stÌrkt? Eller tilskynder lÌserne til at vÌghÌngt toilet med mindre, man foretage vvs-arbejde, der ifølge en behar en vvs-autorisation. kendtgørelse skal en autoriseret inKristine Lyngbo bad samtidig de stallatør til at udføre? to aviser om at bringe en berigtigelSidstnÌvnte spørgsmül har over se. Den fik hun ikke. I stedet fik bütre søndage vÌret i fokus pü Fyn. Sade Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen tørt pü af Kjeld Bjerre. Han mente, at !

Sikkerhedsstyrelsen

var pü vej til at gøre den halve befolkning til forbryde

re og gjorde ingen

!

hemmelighed af, at

!

han finder Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om simple arbejder pü el-, vvs og kloakinstallationsomrüdet dybt urimelig.

Sikkerhedsstyrelsens argumenter sammenlignede han med Holbergs Eras

mus Montanus:

! ÂťEn sten kan ik

ke flyve. Morlil

le kan ikke flyve.

Ergo er Morlille en stenÂŤ.

Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen ind i sag om gør-delselv-udskiftning af gulvtoilet med vÌghÌngt model

%' ' (' ) * ( % ('+ ' ( % (' (," ' &' ('* % ' %' ' ' '(," ' ' (' %'" '* ' '& '( & )(( &'" ' % '

' ' , %' (' ' % &&(,% & #' ' ' ! %' ' %% ' ) ' ' (' %' ' ('& ' ' ' ) * ( ' ' %) %'( ( ' (' ' ' (' , '( %'

% ) ( % %' #' ' % ' %(' ( &'&(% '& %' ' %' %% &' % % '&

' ) #' ' ! % '& &' (' ' * &(%

'$ ) *( ($ '( ' (#' (' % '*

46 3" 3 5+"5 %(5 & ( 5 & 33 5 35 3+ (45 :( * 3"05 54' (5# *" 5 %5# 35( 465 36%'( *51 659 %(( "5+)5 +(%" *5 - 58 "" *15%54,* " *456 $5 4 0 6%" 5+-(:4$ 5 36%'( *5 3 )'+)) 3573%" +*6 3 5 54 (85 65) # *5 *%*" 35+)5(+8(%" ,(" 51 ' * 6$ 65*:658 "# *"656+%( 605 35- 5 ($ 5884$5+"5 ",3 (4 5+)54%)-( 5 3 & 6 54+)5 *#8 35 '(+ '%*46 (( 6%+*4+)3 +3 $ 65 56%(( 65 ) 57 ,3 1 5 35 65 54 )) 56%($ 6 " 57 4'% 6*%*"5 59 2 35 4%46 3 * 05 65 4(76*%*"46:- 54+)5 65 ' +*6 3 5 65*:65 35 (64 5 56%(( 65 65) 5 *5# 35 * * 3 5) 8 "# *"656+%( 6 5) )% 884$ 76+3%4 6%+*0 37* 5+) 5 65 "5 35- 5 ** 5 "" 45 8%45+"5 : *45 "" 5) % 35. :*45 )6 (%"65 3%*" 35 6% 646% * 5 /5,& (%'' '65%* +3) 6%$ *5 3%"6%" (4 5) 5'+33 + 48 3 35 *5 +*5$5%5 *546,33 (4 5 35) 3* 5",3 45 +-3%* (%" 5 36%' ( 54 5 +3 37" 4*%*" 35 %" 5+-(: +-) 3'4+)5- 5 573%"6 5 65%*8+(8 3 5 *5 +"5- 5*, 8 * %"# *5 5 4'3 8 65%5 3$ 8842 35%5 65 3 & 5 35 3 4 " 656%(5 %5+45*, ( 54 358 5 6%'( *05 5)+ 4 6 46:3 (4 * 54+)5 35 65+3% *6 3 5 %'' 3# 4 ):* %"# 5- 5+)3 60 %"# 5) 5 %546 35* 673(%"8%456%(53 5# 35 37"5 +35 : 3(%" 3 5%* +3) 6%+* 5#8%45 5 %46 35" 3* 5 65%5 65'+*'3 6 56%( ( 5+" * 5#8%45 3 )6% ) 5 "(%"53 "%8*%*"5%5 35+)5(%"* * 5 5-( *( "" 35! 3 5 36%'( )* 30

&5 3%46%* 5 :*" +05 46 5 65 75 (( 3 ,346 5 ' (58%5%'' 5(%" 54( 5 5#+45 3$ *4 # 354 ' ( 65'+))7*%' 6%+ +3 *%*"15 +35 " & 4"%8 3* 5$5 *54( "451 63%5+"5# * $ 8%3'4+)# 35%* *5 +35%* 74 8 3'0 %" 5 65 65 35 5 "5 3* 465) 5& "5*+'54 %546%((%*" 5* 35 75 46+3 5' *+* 3 5 75',3 35 ,& 5 # 35+"5637$ 514( 3 3156%(5)%* 5# 4 *05 5 356+* *5 35) 5 %'' 3# 446:3 ( (%" 4+)54( 65 * 45 5 +354&+865 *5 654' (5%'' 54'%(( 5+ 54 * 5 653 65 *+'5# 35 8%4 *5+"5& "5 6 & "5) 5 3 4'5+"5 4' (58 3 53 605 &(53 66 35 5)%* 5 " 8 $ 3 )5$5+)5%'' 5 * 654 58 0 5( 4 3 45) (( )'+)46 46 )) 35# 35

75 35 65%'' 5)%" 54+)5 ':( 5'7** 5#%$ %5 76%'' * 5) *5 +35)%*54 57(+8(%" 59 5"+ 65 46+3% *5+)5)%65 * 36 %+*5 59 $ +3$ '+)) 5- 5 +34% * 51 *5* 6 '3% 6 *0 %5+8 3'4 3: 3 15'7** 5 3546 5 +36 (( 5#8+3$ * 5& "5 46 *5'7* "5%56 ' 3' 35+"51 %($ *5 (( 5( * 645 :"" ) 5674%* 35 5 (%"$884$ 76%'' 315 3%*" 3 '' 5 )56%(5 *4' 3 5%5 +3 3858 5 65(+

66 35+"5)+*6 3 5 65', 58 "# *"6 56+%( 5+8 35 )5 )54 (805 37* 35 74' 3 * $4 (82 30 (( 5$5 8%4 *45 " *5 # $",3$ 6 4%"58 5 65 76%'' 3* 58%(54%'' 365 +348 3 55 5# (65 5 35 *5 %6 3 5 5 3 %*" 54+) "# *"6 5 46+3 5( 8 3 * ,3 35 5 %((%" 58 3""3 *5 6+%( 66 305 3+ 7'6 # 5 ,3 *5

4%" 3 46 5 65) *5%'' 5 $5 65 35*+" 65-& 65 65- 659 54 (805 65 35 ) 5)+*6 3 5 658 "# *" %*"5 56 '46 * 5+"5 &+5 3 58842 3* 457 ( "* ( *5 3 5 65) *5 8%5# 35 (64 5 *5 * *05 " 5 65 * 6 5* 35 7'65) 6 5 65-3+ % ) 57 4' 5- 5 *5 46 5 65' *54' 57 *5 65 * 3 3 56%(5 65 +346 5$5 %*46 (( 6%+*05 65 73 58 +"4 5 +358842 3 0 56+5%*46 (( $ $5 5 66 56%( ( 5 35 35# ( +34:*%*" *05 8 * , 65+"5 4-%(5$5 !

6%+* 35%5 3 *5 35 3 +3 5 65 +3 45 4' 56%(5 +3 37" 6 5 %659 5$5+"4 56%(5 75" 3* 54 (85) 57 4'%

'

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Det fik Otto Christensen, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Fyns Stift op af stolen: ÂťDit svar er ikke er passende for en person som dig. Du rĂĽdgiver forbrugerne til at lave ulovlige installationer. Det kan ikke passe, og jeg opfordrer dig til at fĂĽ dementeret det, du har skrevet pĂĽ boligsiderne. For det kan faktisk gĂĽ sĂĽ vidt, at forsikringen ikke vil dĂŚkke en skade pĂĽ den installation, du har lavet,ÂŤ skrev Otto Christensen bl.a. i et debatindlĂŚg til Fyns Amts Avis.

Og han fik opbakning fra Hans Peder Schärfe, Højby Varme & Sanitet i Odense og i mange ür aktiv i lokalafdeling Fyns Stift: Det pühviler hverken dig, Arbejdsgiverne eller de danske vvs-installatør at bøje og fortolke regler og anvisninger, som vi nu selv syntes, men alene at overholde dem, uanset om vi mener, de er skøre eller ündsvage, anførte Hans Peder Schärfe i et indlÌg i Fyens Stiftstidende.

Lov skal holdes I tredje afdeling af føljetonen om det famøse toilet var det boligmagasinets redaktør, Hanne D. Frette, der tog ordet. Det skete i form af et interview med otte spørgsmül til Sikkerhedsstyrelsen. Her slog kommunikationskonsulent Mette Cramon de gÌldende regler fast og kunne fortÌlle, at bekendtgørelsen om simple arbejder oven i købet er helt ny.

Herefter lukkede redaktøren sagen. Ikke med en undskyldning eller et egentligt dementi, men blot med bemÌrkningen, at der er en sag, der stinker i mere end Ên forstand. Gørdet-selv-folk er nørdede og insisterer pü at have ret, men derfor skal loven stadig overholdes. Basta!

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt!

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere.

Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist.

Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

A

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

B

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

C

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

Skattejagt hos iværksættere Hvor det er nemt at starte ny virksomhed i Danmark, er det tilsyneladende ikke lige så nemt at få afregnet det korrekte beløb med skattefar.

I hvert fald hvis man spørger Skatteministeriet, som har regnet sig frem til, at de små virksomheder koster statskassen 5,3 milliarder kroner på grund af kludder i selvangivelsen, skriver Berlingske.

De enkeltmandsejede virksomheder er ifølge Skatteministeriet den gruppe af virksomheder, hvor der er klart størst forskel mellem det, der skal betales i skat, og det, der rent faktisk bliver betalt.

Derfor vil skatteminister Benny Engelbrecht (S) på jagt efter de manglende betalinger og kradse en større del af udeståendet ind.

Han varsler en offensiv over for iværksætterne. »Vi finder den store hammer frem med en målrettet intelligent kontrol. Det betyder i praksis en skrappere kontrol med virksomhedernes selvangivelser,« siger Benny Engelbrecht til Berlingske. »Derudover sætter vi også ind med oplysning, for der er for mange af dem, der starter virksomhed, der ender blandt dem, der ikke betaler nok i skat. Jo bedre vi er til at møde den nye virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at den kommer til at betale det rigtige beløb i skat.« I Danmark er der 275.000 af de helt små virksomheder. Skat vil nu afholde en række informationsmøder for virksomhederne rundt om i landet. Ministeren vil selv deltage på nogle af møderne på det, han kalder en »iværksætter-tour«.

Derudover vil Skat tilbyde endnu flere digitale løsninger, som skal gøre det nemmere for virksomhederne at indberette det rigtige beløb i skat og moms.

Danmark er Europamester Danmark er Europas bedste sted at drive forretning. Sådan lyder det i en konklusion fra Verdensbanken, der har taget temperaturen på erhvervslivet i sin årlige Doing Business-rapport.

Den flotte titel er dog ingen garanti for vækst og en stærk konkurrenceevne, og det er i det lys, at rapporten skal ses, mener økonomer. Indekset måler nemlig alene mængden af bøvl og hindringer for virksomhederne i Danmark, mens det ikke ser på det generelle omkostningsniveau, der er højt i Danmark som en konsekvens af høje lønninger og lav produktivitetsvækst.

Foruden at være bedst i Europa – foran Norge, så er Danmark nummer fire i verden, når det kommer til nationens evne til at skabe de bedste rammer for virksomhedernes muligheder i landet. Kun Singapore, New Zealand og Hongkong er bedre.

Ifølge Verdensbankens cheføkonom, Kaushik Basu, tegner der sig et mønster blandt de lande, der generelt klarer sig bedst. »Et markant antal af landene i top-30 har tradition for, at staten spiller en stor rolle i økonomien,« siger han.

Store lande som Kina, Brasilien og Indien ligger langt nede på listen efter lande som Grækenland og Rusland, og Verdensbankens metode har tidligere ført til kritik fra blandt andet Kina. Norge, Finland og Storbritannien er de øvrige europæiske lande i top-10, hvor USA, Sydkorea og Australien også befinder sig.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

UDEN AUTORISATION: JM Tiempo er fra Peru og spiller normalt med et af de store, lange horn fra Sydamerika.

Men når han rejser rundt i Tyskland og spiller på gaden er et normalt horn for stort og besværligt at rejse med.

Derfor gik han ind i en lokal vvs-butik og købte rørstykker i plastik, som han så har sat sammen til et helt specielt instrument. »Det her er hurtigt at samle og meget lettere at rejse med – og er billigt. Lyden kunne være bedre, men den er ok,« sagde han, da vi mødte ham i Bremen. (Foto: Carsten A. Andersen)

Kort fortalt BOFÆLLESSKAB – De respektive hovedbestyrelser har nu godkendt, at Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark fra foråret 2015 flytter sammen i et bofællesskab i København.

Fællesskabet omfatter også Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets arbejdsløshedskasse. Parterne bevarer hver især deres selvstændighed i alle faglige og politiske henseender.

NY PÅ MESSE – Efter nogle års fravær er svejsebranchen igen med på himessen i Herning fra 22.-24. september 2015. På hi 2015 bliver der sat fokus på seks hovedområder: automation, værktøj, svejsning og produktionsudstyr, innovation, energi, underleverandører og logistik.

NYE VIRKSOMHEDER – Hver eneste dag i år er der i gennemsnit stiftet 66 nye virksomheder. Det svarer til niveauet i 2006. Experian, der har lavet opgørelsen, mener, at det høje tal dels skyldes bedre konjunkturer og dels, at mange unge har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og derfor vælger at drive deres egen virksomhed.

VEJLEDNINGER – Arbejdstilsynet har netop udgivet fem nye vejledninger, der informerer om bygherrens pligter. De fem nye At-vejledninger er udarbejdet efter principperne i Arbejdstilsynets nye vejledningskoncept. Det indebærer bl.a., at vejledningerne er opdelt i forhold til bygge- og anlægsprojekternes størrelse.

FÆRRE FÅR UDDANNELSE – Blandt 93 kommuner ligger København på en flot andenplads, når det gælder udviklingen i beskæftigelsen fra 2008 til 2014. Til gengæld gider de københavnske virksomheder ikke have lærlinge.

Når det gælder antallet af indgåede aftaler om uddannelse som faglært, ligger København på absolut sidstepladsen blandt landets kommuner, skriver Ugebrevet A4.

OFFSHORE – Danmark får næste år sin første samlede fagmesse for den del af offshore-branchen, der arbejder med drift og vedligehold af borerigge, produktionsplatforme og havvindmøller. O&M Offshore Expo 2015 finder sted den 2. - 3. juni 2015 i Messe C i Fredericia. Den nye messe får Dan-

marks nationale videncenter og innovationsnetværk for offshoresektoren, Offshoreenergy.dk, med 300 medlemsvirksomheder som hovedsamarbejdspartner.

ALDER – Mange virksomheder foretrækker at ansætte lærlinge, der er fyldt 20 år, frem for en teenager, viser en undersøgelse, som Tænketanken DEA har gennemført. Ud af 998 virksomheder, der inden for de seneste to år har haft mindst én elev ansat, erklærer mere end hver fjerde virksomhed, at alder var afgørende, da de ansatte deres seneste elev i praktik.

DAGSBEVISER – Selv om året ikke er slut, har endnu flere købt dagsbeviser til deres gulpladebiler i 2014 end året før. Sammenligner man januar til oktober 2013 med samme periode i år, så er der solgt knap 6000 flere dagsbeviser i år end sidste år. Det er især i sommermånederne, der bliver solgt mange dagsbeviser, viser tallene. Med et dagsbevis kan ejere af gulpladebiler mod betaling benytte bilen til privat kørsel i et døgn.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 9

TEMA | AGROMEK

Landbrugskrise smitter ikke af på Agromek Messecenter Herning åbner dørene til Nordeuropas største samlede landbrugsmesse og melder næsten udsolgt.

Af Jens Holme

Der har været stor diskussion om, hvornår på året den skulle finde sted – i november eller januar – og om den skulle være årlig eller afholdes hvert andet år.

Men nu ligger det fast for en årrække, at Agromek finder sted i november, i Herning og på lige årstal. Sagt med andre ord: Agromek 2014 står for døren og finder sted fra tirsdag den 25. november til fredag den 28. november i Messecenter Herning.

Selv om landbruget slås med stor gæld og dårlige konjunkturer, svækker det ikke interessen for at være med på Agromek. Nordeuropas største samlede landbrugsmesse kan præsentere et bredt program i maskiner 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

og udstyr til både mark og stald og kan med i omegnen af 550 udstillere i 13 messehaller stort set melde udsolgt.

27 udstillere har yderligere en stand udendørs. Et nyt initiativ, der giver udstillerne mulighed for at præsentere endnu flere af deres maskiner eller udstyr.

Nyt til stald og mark På Agromek præsenteres igen i år de nyeste tendenser inden for eksempelvis staldsystemer, fodring og overvågning, som kan medvirke til at gøre svine- og kvæg- og fjerkræproduktionen endnu mere effektiv, samtidig med at der lægges stor vægt på dyrenes velfærd.

På udstillingen af traktorer og mejetærskere bliver Agromek styrket yderligere i år. Næsten alle de store, kendte traktormærker udstiller nu på Agromek, og en række andre kendte fabrikater på have- og parkområdet vil også kunne opleves på messen.

Vil de besøgende selv prøve at køre en af de nye traktorer, bliver der også mulighed for det på en speciel indrettet udendørsbane. På messen bliver der desuden lejlighed til at se Danmarks bedste malkekøer. Der er bedømmelse af dyrene og flere konkurrencer inden for og mellem racerne.

Desuden præsenteres de bedste danske avlstyre samt kødkvæg.

peugeot.dk

NY PEUGEOT BOXER GØR SIT ARBEJDE - SÅ DU KAN GØRE DIT

149.990 kr.

Fra

INTRODUKTIONSTILBUD Lige nu kan du få flere hestekræfter uden at betale ekstra!

For eksempel får du 150 hk, men betaler kun for 130 hk.

PEUGEOT BOXER 330 L2H1 2.2 HDi 130 150 hk Pris 202.990 kr. Du sparer 10.000 kr.

D - G 11,2 -14,7 km/l. CO2-emission 180 -236 g/km. Priserne er ekskl. moms, metallak og leveringsomkostninger på 3.740 kr.

Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. *Boxer Premium fås kun til Van modeller.

Med nøgleord som maskulinitet, stærk kvalitet og øget brugerfunktionalitet er den nye Peugeot BOXER parat til at indtage de danske arbejds- og byggepladser. Den nye Peugeot BOXER fås nu som standard med ESP, ratbetjent radio med Bluetooth og USB. Samtidig får du mulighed for en lang række praktiske løsninger som f.eks. navigation, bakkamera og grip-control, der øger bilens trækkraft og sikrer, at den ikke sidder fast i underlaget. Peugeot BOXER kan tilpasses dine behov helt ned i detaljen og gør sit arbejde - så du kan gøre dit. Læs mere på peugeot.dk

NY PEUGEOT BOXER

BOXER PREMIUM*

Merpris kun 12.000 kr.

• Aircondition • Fartpilot • Radio/ CD med touch-skærm • Bluetooth og USB • LED-kørelys • Læderrat og lædergearknop

TEMA | AGROMEK

Agromek sætter rekord i nyheder Landbrugsmessen i Herning kan præsentere 292 nyheder, hvoraf 19 er helt nye inden for EU. Af Jens Holme

Stjernerne drysser ned over Agromek i hidtil uset omfang. Aldrig tidligere har der været så mange nyheder, som der vil være på Agromek 2014, når Nordeuropas største samlede landbrugsmesse åbner den 25. november i MCH Messecenter Herning.

Der er 292 nyheder, som har fået enten en, to eller tre stjerner. De fordeler sig med 27 tre-stjernede nyheder, 51 tostjernede og 214 en-stjernede nyheder. »Det er utrolig dejligt, at vi har kunnet godkende så mange nyheder. Det viser, at der er fuld gang i udviklingen af nye maskiner, udstyr og andre produkter blandt Agromeks udstillere,« siger Agromeks direktør Allan Pedersen.

Han glæder sig også over, at en ni år gammel rekord hermed er slået. I 2005 kunne Agromek præsentere 273 nyheder.

Fuldt tilgængelige kriterier Nyhederne på Agromek er vurderet, godkendt og klassificeret af Agromeks nyhedsudvalg. Godkendelsen er sket ud fra kriterier, som er fuldt tilgængelige for offentligheden.

Godkendte nyheder bliver klassificeret med en, to eller tre stjerner. To eller tre stjerner på en Agromek nyhed viser, at der er tale om et produkt, der er nyt på markedet. En stjerne markerer, at nyheden er ny for udstilleren, 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

men at tilsvarende produkter allerede findes på markedet.

Alle to- og tre-stjernede nyheder er i øvrigt kandidater i konkurrencen om forskellige Agromek priser, der vidner om landmænds og andre brugeres forventninger til disse nyheders værdi i praksis. Priserne uddeles, når landbrugsmessen åbner den 25. november.

Nogle af de tre-stjernede nyheder fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder præsenteres på de følgende sider. Her et udpluk af virksomheder, der har fået tildelt henholdsvis to og en stjerne af dommerkomiteen.

Hurtig justering Thyregod A/S i Thyregod ved Give har fået tildelt to stjerner for en ny sektion på radrenser med integreret hurtig flytning af tænder, som giver mulighed for hurtigt at juster den mest optimale afstand fra skær til plante.

En af udfordringerne med mekanisk renholdelse er, at få placerer skæret så optimalt som muligt i forhold til ukrudt og planternes størrelse. Tidligere skulle man løsne tre bolte for hver række, for at kunne fortage justering af skæret. I det nye system er der lavet udskæringer i sektionen for buller, hvorpå tænderne er monteret.

Bullerne låses ved, at der på undersiden er en kile, der er forbundet til

en excentrik. Når excentrikken drejes, trækkes kilen fast mellem bullerne og derved låses de igen. Med det nye system tager justeringen kun ca. 10 minutter for hele maskinen.

Stjerne til tre Alcon A/S i Låsby kan smykke sig med sammenlagt tre stjerner til tre af virksomhedens produkter: En elektrisk shuntstyring, som betyder, at bundtemperaturen i Alcons halmfyrede kedler nu kan styres meget præcist og holdes konstant på 60 grader. Shuntstyringen sikrer, at der ikke ledes koldt returvand ind i kedlen, hvorved ødelæggende koldtæring af kedlen kan undgås.

Alcon A/S har desuden udviklet en ny halmfyrscomputer, der giver en mere miljøvenlig drift af halmfyr. Styringen af forbrændingen er forbedret i forhold til hidtil og giver tillige et lavere elforbrug til drift af pumper.

Den tredje nyhed fra Alcon A/S er en brændekedelserie til afbrænding af skovtræ i størrelserne fra 25-60 kW. Serien er forsynet med iltstyring, og bygget i Skandinavien. Brændekedlerne er forsynet med det fællesnordiske miljømærke Svanemærket.

CN Maskinfabrik A/S i Tiset ved Gram præsenterer et biomassefyret varmluftsfyr, produceret i Italien. Fy-

Flishuggeren fra PC Stål er til kunder, der vil lave store mængder flis.

KT Maskiner har fået vurderet denne trehjulede mini-traktor til én stjerne.

ret er bygget til afbrænding af alle typer af biobrændsler og kan anvendes til rumopvarmning i haller, værksteder, gartnerier, m.m. samt til korntørrings anlæg. Varmluftfyret har fået én stjerne af Agromeks dommerkomité.

Flishuggere PC Stål ApS i Thorsø har fået én stjerne for en kraftig kranmadet flishugger med madebord, til kunder, der ønsker at lave store mængder flis, fx til kraftvarmeværker.

Linddana A/S, i Ølholm ved Tørring har tilsvarende fået én stjerne for en traktormonteret flishugger produceret i højstyrkestål, der er 50 procent stærkere end traditionelt konstruktionsstål.

Samtidig inviterer Linddana til snigpremiere på en ny 200-serie af mobile TP flishuggere, der sætter nye standarder for effektivitet, brændstofforbrug og vedligeholdelse på det professionelle marked. På baggrund af grundig research og efterfølgende udviklingsarbejde er Linddana klar til at løfte sløret for en ny generation af mobile flishuggere i 200-klassen, der dækker stammetykkelser fra 200 til 275 mm.

Og endelig har KT Maskiner i Kværs ved Gråsten fået en stjerne for en kompakt trehjulet maskine til brug i stalde,

Konceptet bag den nye traktormonterede flishugger er slående enkelt. Maskinen er større, stærkere og lettere end sine forgængere og andre konkurrerende mærker, siger Linddana om sin tratormonterede flishugger i højstyrke stål.

udendørs arealer mv. Maskinen er udstyret med hydrostatisk forhjulstræk, hydrauliktilslutning og hurtigkobling for redskabsskifte. Maskinen kan således påkobles forskellige redskaber til indskubning af foder, skrabning af gangarealer, fejning af gulve mv.

En lang række andre virksomheder – herunder medlemmer af Arbejdsgiverne – deltager på Agromek.

Orla Hansen A/S, der producerer og leverer kvæginventar er blandt de faste

udstillere og er også med på Agromek 2014. Produktionen sker i Tarm med 55 medarbejdere, fordelt på henholdsvis produktion, udvikling og salg.

Kvægsektorens økonomiske situation samt lovgivningen stiller store krav til tilpasning af udformning og indretning af staldene. Orla Hansen A/S deltager på Agromek for at vise de sidste nye trends, møde nye kunder og pleje eksisterende i Herning, fastslås det i en meddelelse fra virksomheden.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 13

TEMA | AGROMEK

Bondemanden der strutter af ideer Harsø Maskiner A/S har flere end 40 unikke patenter og er fast leverandør af nyheder på Agromek.

Af Jens Holme

»Fed gylle – en smal sag for Harsø,« hedder det på Harsø Maskiners hjemmeside.

Den vestjyske virksomheds ejer og stifter, Harry Højvang Sørensen, er en mand med mange ideer, og i modsætning til de fleste er han også i stand til at realisere dem. Harsø Maskiner A/S er i bogstavligste forstand en innovativ virksomhed.

I år er Harsø Maskiner A/S repræsenteret med fire nyheder på Agromek i Herning, hvoraf den ene har fået tre stjerner og benævnelsen Europanyhed. »Vi er nok de eneste, der har været med på Agromek i mere end 30 år. Enten er de andre gået konkurs, eller de er slået sammen med andre. Vi har klaret os ved at være foran med udviklingen. Det er yderst sjældent, at vi ikke har haft nyheder med på messen,« siger Harry Højvang Sørensen og fortæller om sin egen indsats: »Det er mig, der hitter på det nye.

Den evne har jeg. Hele tiden spekulerer jeg på, hvordan noget kan laves anderledes og bedre, og så går vi i krig med det.« Risiko for kopiering En væg fuld af patenter i kontoret på det ombyggede høloft på gården i landsbyen Fåborg mellem Esbjerg og Grindsted vidner om, at Harsø Maskiner A/S bruger mange resurser på at beskytte de ideer, Harry Højvang Sørensen frembringer. »Alene i år bruger vi en halv million kr. på patenter, og oplever vi, at de bliver krænket, så rykker vi ud med ad14 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

vokat og det hele. Branchen er jo ikke større, end vi kan følge med i, hvad der sker,« siger Harry Højvang Sørensen.

Familien drev landbrug Historien om Harsø Maskiner begyndte for snart 50 år siden, da Harry Højvang Sørensen og fru Karen Margrethe overtog et landbrug med køer. »Det der med mekanik har altid interesseret mig. Så jeg begyndte at lave gyllevogne og gyllepumper. Det virkede så godt, at nogle af naboerne og forskellige bekendte bad mig om at lave noget tilsvarende til dem,« siger Harry Højvang Sørensen.

Ledetråden for virksomheden har siden begyndelsen været håndtering af gyllen fra stald til mark. Ved siden af har virksomheden forsøgt sig med vandingsanlæg og forskelligt andet.

Men kernekompetencen er og bliver gyllehåndtering i bred forstand. »Kravene til håndtering af gylle er gradvist blevet strammet i lovgivningen. Det har medført, at der tilsvarende har været løbende behov for udvikling af nyt udstyr, og tingene er blevet større og større,« forklarer Harry Højvang Sørensen.

Harry og Karen Margrethe Højvang Sørensen drev landbrug til engang midt i 1990’erne, samtidig med at Harsø Maskiner udviklede sig og krævede mere plads. Virksomhedens lager og produktionsareal er i dag på 7500 kvadratmeter fordelt på haller og maskinhuse omkring den oprindelige gård.

Harry Højvang Sørensen: »Det er mig, der hitter på det nye. Den evne har jeg.

Hele tiden spekulerer jeg på, hvordan noget kan laves anderledes og bedre, og så går vi i krig med det.«

Harsø Maskiner klarede sig igennem finanskrisen uden at foretage fyringer og uden at lave underskud, som Harry Højvang Sørensen udtrykker det. Den nuværende bemanding består af 30 medarbejdere på værkstedet, et par tegnere og to-tre i administrationen. Der er tradition for, at medarbejderne bliver længe i virksomheden. »Det er lidt som en stor familie. Der er en der har haft 25 års jubilæum, og en har været her i mere end 20 år. Flere har været her i ti år,« fastslår Karen Margrethe Højvang Sørensen og tilføjer, at medarbejderne får frugt hver eftermiddag. Fredag formiddag er der personalemøde for alle med kaffe og rundstykker.

Harry Højvang Sørensen lægger vægt på, at virksomheden altid har fem-seks lærlinge. »Vi ser det som en forpligtelse til at gøre noget for de unge mennesker. Ikke mindst i et udkantområde som vores, og vi har netop haft den glæde at opleve, at en af vores lærlinge fik en 12’er ved svendeprøven som industritekniker,« siger stifteren af Harsø Maskiner.

Generationsskifte undervejs Harry og Karen Margrethe Højvang Sørensen har været aktive i et halvt århundrede og har den glæde, at deres tre børn, Verner, Flemming og Birgitte er trådt ind i firmaet og er i gang med et glidende generationsskifte. »Det betyder, vi kan tage den mere med ro og sove lidt længere om morgenen,« siger forældreparret.

Der er til gengæld intet, der tyder på, at Harry Højvang Sørensen opgiver tilbøjeligheden til at få nye ideer.

Agromek kan også de kommende år forvente en række nyheder fra Harsø Maskiner.

Harsø Maskiners fire nyheder på Agromek

MultiTwin kran – tre stjerner, Europanyhed Harsø’s nye rustfri kran til gyllevogne/lastbiltrailere har fået større kapacitet og er med dobbelt rørføring fra drejekransen og til pumpehuset. Pumperørene indgår som en væsentlig del af den bærende konstruktion af kranen. Kranen har tre 90 graders og et 45 graders led, samt 1,5 meter udskud. Da udskuddet er med runde rør er tætningen og sliddet optimalt. Rørene i kranen afbrydes kun af korte udskiftelige slangestykker i knækleddene. I tårnet på drejekransen er der et indvendigt overløbsrør, der starter inde i tønden og ender imellem rørene ved udskuddet. Kranens funktioner styres af en trådløs betjeningsboks.

6-36 meter Drypfri bom – to stjerner Den nye 36 meter slæbeslangebom har ny gitterkonstruktion med fire fordelere på bommen og kan foldes ud til også at køre 24 meters arbejdsbredde. En ny triangel konstruktion, bestående af afstivere der går fra tanken og et stykke ud på bommen i hver side, skal stabilisere bommen og blandt andet sikre, at de stempler der svinger bommen ud, ikke overbelastes ved opbremsninger i marken med risiko for at bommene klapper sammen. Et hydraulisk knækled i trianglen sørger for indklap af den. En anden detalje er en ny krøjefunktion. Det er en videreudvikling af den gyllenedfælder, som Harsø Maskiner i første omgang fik 1,3 mio. kr. i EU-støtte til at udvikle. En sag, der er nærmere omtalt på næste side.

Harsø lastbilgylletrailer – to stjerner Rustfri gylletrailer på 34 eller 40 m3 med midtermonteret Harsø kran. To nykonstruerede friløbspumper, hvor den ene læsser og den anden tømmer, giver mulighed for at gyllen kan læsses og tømmes i samme rørstreng. Dette sker ved, at Harsø pumpen hæver pumpemotor og pumpehjul med to cylindre, når gyllen skal passere forbi. Den nye pumpe giver ifølge producenten en væsentlig kapacitetsforøgelse i forhold til kendte systemer på gylletrailere. Hydrauliksystemet er tostrenget, med et høj- og lavtrykssystem, henholdsvis til pumpe- og kranfunktioner.

Oliesmøring af excentrik – to stjerner Oliesmøring af excentrik, er et system der henvender sig til de mange brugere af Harsø-fordelere. En slange fra lejet i excentrikken, forbundet med en topmonteret oliebeholder, sørger for smøringen af lejet. Når beholderen tømmes for olie, er der synligt tegn på at lejet er defekt, og det kan skiftes før sammenbrud. Smøringen af excentrikken er blevet mere aktuelt, efter at der leveres fordelere til gylleudlæggere, som i sæsonen kører 600-700 timer næsten uafbrudt.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 15

TEMA | AGROMEK

»De skulle fyres hele bundtet« Harry Højvang Sørensen føler sig elendigt behandlet af NaturErhvervsstyrelsen.

Blev lovet 1,3 mio.kr. i EU-støtte, men fik kun 700.000 kr.

Af Jens Holme

Normalt er Harry Højvang Sørensen, stifter af Harsø Maskiner A/S, en gemytlig mand. Men sig navnet Natur Erhvervsstyrelsen til ham, og hans ansigt ændrer farve. »De skulle fyres hele bundtet,« lyder hans kommentar.

Baggrunden er, at han i 2009 af styrelsen fik bevilget 1,3 mio. kr. i EUstøtte til udvikling af en gyllenedfælder med en arbejdsbredde på ikke mindre end 24 meter. Beløbet svarede til 60 procent af de anslåede omkostninger. Resten skulle virksomheden selv finansiere.

Udviklingsarbejdet var færdigt, således at gyllenedfælderen kunne præsenteres som en tre-stjernet verdensnyhed på Agromek i 2012. Herefter kunne regnestykket gøres op, så Harsø Maskiner kunne få udbetalt den lovede støtte.

Skærpede regler Ejeren af Harsø Maskiner indsendte derfor som aftalt en opgørelse til NaturErhvervsstyrelsen over det anvendte antal timer og de materialer, der var medgået til projektet. I begge tilfælde bilagt en erklæring fra virksomhedens revisor.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Men i mellemtiden havde styrelsen skærpet reglerne og var ikke tilfreds med de på forhånd beregnede omkostninger og den på forhånd aftalte timetakst. Styrelsen forlangte, at Harsø Maskiner skulle indsendes lønsedler og dokumentation for hver enkelt medarbejder, ligesom virksomhedens tilskud pr. time blev reguleret ned.

Styrelsens skærpede praksis hænger bl.a. sammen med nogle konkrete sager, hvor EU har kritiseret danske myndigheder for lemfældig revision af anvendelsen af støttemidler.

Løftebrud Samlet set blev det lovede tilskud reguleret ned fra de lovede 1,3 mio. kr. til godt 700.000 kr. Det mener Harry Højvang Sørensen er løftebrud og noget svineri. »Jeg er helt med på, at NaturErhvervsstyrelsen skal sikre sig, at pengene ikke er gået til dyre middage og champagne. Men her er der tale om en detaljeringsgrad, der går ud over alle grænser.« Harsø Maskiner har klaget over afgørelsen fra NaturErhvervsstyrelsen, men har endnu ikke modtaget noget svar.

»Det er ikke fordi vi går fallit på grund af det her. For mig handler det mere om mangel på respekt. Vi bad om støtte til det her, fordi vi mente, det også kunne blive en god forretning for Danmark i form af selskabsskatter og øget beskæftigelse.

Men nu har jeg da lært, at vi skal holde os væk fra miljøprojekter og udelukkende holde os til udvikling af produkter og inden for nogle rammer, hvor vi selv kan klare finansieringen,« fastslår Harry Højvang Sørensen.

Bureaukrati dræber initiativ Hans kritik af NaturErhvervsstyrelsen ligner meget den, der har været rejst af administrationen af de såkaldte LAG-midler. Nidkær kontrol og bureaukratiske regler har betydet, at kun halvdelen af de LAG-midler, der er bevilget siden 2007, er udbetalt.

LAG er en forkortelse af lokale aktionsgrupper. Grupperne tildeles midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til lokalt forankrede projekter, som skal skabe attraktive levevilkår og vækst i gruppens område.

Det er NaturErhvervstyrelsen, som står for den endelige godkendelse af projekterne og udbetalingen af støttekroner.

Det er mens du tjener penge at du skal spare op til pensionen Uanset hvilken retning dit liv tager, er

Med en Velfærdspakke fra Pension for

det vigtigt, at du fra starten har besluttet

Selvstændige får du pension med lave

dig for at spare op til din pension. Jo før

omkostninger og fordelagtige forsikringer

du kommer i gang; jo større valgfrihed

og sundhedssikring med i købet.

får du.

Så er kursen lagt.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 17

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

TEMA | AGROMEK

Ken Hyldgård: »For et halvt år siden var jeg overbevist om, at 2015 ville blive helt vildt godt. Nu er jeg knap så sikker.«

Opfindelse satte gang i egenproduktion Automatiske strømaskiner med tilbehør og forsuringsanlæg er blevet speciale for JH Staldservice.

Af Jens Holme

Jørgen Hyldgård Staldservice blev grundlagt for over 30 år siden i Holstebro som et handelsfirma, der solgte andres produkter. Det var først da junior i skikkelse af den nuværende ejer, Ken Hyldgaard, kom til, at udviklingen tog en helt ny retning.

Det var i 2004, at Ken Hyldgård lidt ved en tilfældighed opfandt en automatisk strømaskine til sengebåse. Ken Hyldgård så en landmand have besvær med strøelsen i en kvægstald.

Det blev til en strømaskine ophængt i en jernskinne, og som kører rundt og strør de steder, der ellers er svære at komme til.

Den nye opfindelse, »JH Ministrø« blev udstillet og kåret som nyhed på Agromek i 2005.

Siden da er strømaskiner blevet virksomhedens speciale ud fra den ide at kunne tilbyde landbrugere fuldautomatiske løsninger til strøning eller fodring, der medfører færre arbejdstimer i stalden og mere dyrevelfærd.

Siden begyndelsen har JH Staldservice A/S udviklet mange flere modeller og diverse fyldestationer, hvorfra strømaskinen fyldes med strømateriale. De mange forskellige typer kan i dag strø alt fra halm, hø, savsmuld, sand, fiber samt fodre med fx ensilage eller korn hos svin og høns. »Vi har udviklet et modulsystem med strømaskiner og tilbehør i man18 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

ge forskellige størrelser. Delene kan så sættes sammen så de passer til de individuelle forhold – typen af strøelse og/eller foder, bygningshøjde og øvrige behov,« siger Ken Hyldgård.

Opfindertype Han betegner sig selv som en opfindertype: »Jeg kan ikke lade være med at finde på nye ting. Når jeg opdager et nyt behov, begynder jeg straks at tænke over, hvordan vi kan løse det. Ideerne udvikler vi imidlertid ofte i tæt dialog med vores kunder og andre samarbejdspartnere. De er gode til at komme med forslag til, hvordan vi skal gøre,« siger Ken Hyldgård.

Strømaskinerne fra Holstebro-firmaet sælges til mange lande: Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Canada, og JH Staldservice er ved at starte en salgsfunktion op i Japan og Australien. Delene til strømaskinerne bliver produceret hos danske underleverandører og bliver samlet og monteret af JH Staldservice. »Vi er gode til at få ideer og finde løsninger. Egentlig produktion er der andre, der er bedre til,« forklarer Ken Hyldgård.

Større sammenhæng JH Staldservice A/S har 23 ansatte. Ud over strømaskiner udvikler og markedsfører virksomheden gylleforsuringsanlæg og forhandler bl.a. udmugningsanlæg, gyllepumper, omrørere,

siloer og snegle, havreafskallere, biogasanlæg med mere. »Vi begyndte i 2008 på at udvikle diverse former for miljøteknologi først og fremmest forsuringsanlæg til kvæg og svinestalde for at skabe større sammenhæng i vores produktsortiment.

Siden er det mere og mere blevet vores andet ben,« siger Ken Hyldgård.

Knap så optimistisk Han kalder Agromek en oplagt lejlighed til at vise, hvad man kan. Men messen i Herning har i år stærk konkurrence af Euro Tier i Hannover, som er Europas største messe af sin art.

Den holdes 14 dage før Agromek. »Det er stærkt resursekrævende at skulle nå begge dele. Men vi håber, det lader sig gøre og ser tiden an i år,« siger Ken Hyldgård og angiver internettet og firmaets hjemmeside som den vigtigste salgskanal. »Vi er helt holdt op med traditionel annoncering,« fastslår chefen for JH Staldservice A/S. Han har et blandet forhold til, hvad den nære fremtid vil bringe: »For at halvt år siden var jeg overbevist om, at nu var vi ude af krisen, og 2015 ville blive helt vildt godt. Nu er jeg knap så sikker. Faktisk tror jeg, at det kommende halvår bliver ret dødt på grund af det med Rusland. Derfor skal vi se os om på fjernere markeder og håber ellers på, at det igen vil gå fremad for dansk landbrug. Det ved vi jo, at det gør – før eller siden.«

Anlægget til forvandling af gyllefiber til strøelse er i den store størrelse. Det sparer omkostninger til strøelse ved at genanvende det materiale, der allerede findes i stalden.

JH Staldservice A/S på Agromek Holstebro-virksomheden møder med tre to-stjernede nyheder på messen i Herning.

Af Jens Holme

Automatisk uddeling af majsensilage til søer JHminiStrø er et fuldautomatisk computerstyret system til uddeling af majsensilage hos drægtige søer. Majsensilagen påfyldes og blandes løbende i en vertikal mixer, som herefter doserer ensilagen op i strømaskinen, som fordeler materialet i stalden. Ifølge Ken Hyldgård er det en videreudvikling af et tilsvarende anlæg til økologiske høns.

Hygiejnisering af gyllefiber til strøelse Anlægget behandler fiberen med den varme, der opstår, når fiberen køres rundt i anlæggets tromle. Derved igangsættes en kompostering-/

gæringsproces, som fjerner bakterier. Den optimale procestemperatur i anlægget ligger på 60-70 grader og dræber dermed de baktier, der kan forårsage sygdomme i besætningen.

Fiberen varmebehandles i ca. 24 timer inde i tromlen. Systemet kan med fordel kombineres med et automatisk strøanlæg, der fordeler den hygiejniserede fiber ud i sengebåsene.

Anlægget bliver produceret i Tyrkiet og JH Staldservice har eneforhandlingen i Danmark og Sverige.

Forsuring af minkgylle Automatisk gødningshåndteringssystem til minkfarme, med fokus på emissionsreduktion, driftsstabilitet og forbedret arbejdsmiljø for medarbej-

derne på farmene. Desuden forbedrer det udnyttelsen af kvælstoffet i gødningen. Til forsuring af minkgyllen anvendes svovlsyre, som opbevares i en syretank. I forbindelse med installation af forsuringsanlægget monteres gødningsrender under alle minkbure. Den forsurede minkgylle pumpes ind i renderne under minkene. Halm, pels og ny gødning følger med ud, når renderne tømmes. Derefter forsures gyllen og separeres, hvorefter en del af den tynde fraktion pumpes tilbage igen under burene.

Gødningshåndteringssystemet er resultatet af et samarbejde mellem JH Staldservice A/S og Kopenhagen Fur – minkavlernes forening og auktionshus.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 19

TEMA | AGROMEK

Salgschef Hans Ole Nissen (tv.) og eksportsælger Jacob Friis Madsen foran den hurtige brændekløver. Den kan kløve træ med en længde op til 61 cm.

Selve kløvekilen er 20 cm høj, så den kan tage brændestykker op til 71 cm i diameter. I stedet for et stempel, som traditionelle brændekløvere, har den en tandstang, som bliver trukket frem af et tandhjul på to svinghjul. Når den skal retur tages tandstangen ud af indgreb, og en fjeder trækker den retur.

Debutant har leveret til landbruget i 160 år Af Jens Holme

P. Lindbergs Maskinforretning er ny på Agromek og debuterer med trestjernet nyhed.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Danmarks måske hurtigste brændekløver. Den bruger kun tre sekunder på at føre en tandstang i bund og kløve brændet, og returvandringen tager kun to sekunder.

Med turbobrændekløveren i bagagen, kategoriseret son en trestjernet nyhed, er P. Lindberg Maskinforretning A/S i Vejen i år for første gang deltager på Agromek i Herning.

Brændekløveren er produceret i Kina. At den har fundet vej til Danmark skyldes en forespørgsel fra en af P. Lindbergs kunder. »Han mente, der måtte findes en brændekløver, der var hurtigere end de gængse mærker. Det fik vores Østen-indkøber til at gå i gang med at søge, og den han fandt, fik vi hjem til afprøvning,« fortæller salgschef Hans

Ole Nissen og fortsætter: »En af vores tekniske medarbejdere kløvede en ordentlig stak brænde, og bagefter skilte vi maskinen ad for at finde eventuelle svagheder. Efter at vores tekniske chef havde sagt god for den, besluttede vi at importere den. Det er vores normale procedure, at vi bruger lang tid på at teste de produkter, vi påtænker at indkøbe. Vi vil være helt sikre på, at de er i orden.« Debutant på Agromek Selv om P. Lindbergs Maskinforretning har en historie, der går tilbage til 1855 er et første gang, virksomheden optræder på Agromek. »Vi har været meget hemmelige i mange år. Blot det at få besøg af en journalist, havde vi sagt nej til for fem år siden. Vi var fuldstændig lukket.

Men nu udsender vi ligefrem pressemeddelelser og vil gerne vise os frem, og vi regner med, at Agromek vil give os en række nye kontakter,« siger Hans Ole Nissen. »Alle kender vores kataloger, men vi vil gerne vise, at der står mennesker bag. Og vi kommer først og fremmest med produkter, vi formoder, at kunden gerne vil se og sparke dæk på.« kendte kataloger Stort set alle i landbruget kender P. Lindbergs Maskinforretning. Virksomhedens kataloger med i alt 12.000 varenumre udsendes med jævne mel-

lemrum til 80.000 mulige kunder i de forskellige sektorer i landbruget. »Oprindelig var vi en ganske almindelig maskinforretning, en blanding af handelsfirma og smedevirksomhed.

Nu er vi et rent handelsselskab. De store maskiner har vi ikke, og vi er ikke landbrugsmekanikere. Vi koncentrerer os om det, landmanden har brug for i hverdagen,« forklarer salgschefen.

En stor del af salget foregår via telefonen, eller ved at kunderne møder op i butikken i Vejen. Men mere end en tredjedel af omsætningen kommer nu fra Lindbergs netbutik, og den er stigende.

Import og eksport »Vi importerer meget fra Kina, men vi har også danske, tyske og franske leverandører. Når vi får tilbudt større produkter fra Kina og det øvrige Fjernøsten, så sidder vi fem-seks mand og tager stilling til, om vi kan sælge det her produkt. Siger vi ja til det, så går vi i gang med en test, der kan vare op til et halvt år,« Hovedkvarteret i Vejen beskæftiger 70 medarbejdere. Desuden har P. Lindberg Maskinforretning et selskab i Sverige med fire medarbejdere og et tilsvarende i Norge med tre mand.

Foruden vore nabolande dyrker P. Lindbergs Maskinforretning aktivt de mange landbrug, som danskere driver i de tidligere østbloklande. Jacob Friis Madsen er ansat som eksportsælger og er jævnligt på rejse til Rusland,

Som firmaets anden nyhed på Agromek præsenterer P. Lindbergs Maskinforretning A/S denne såkaldte UTV. Den kan indregistreres som traktor og køre på landevejen. Af samme grund er den begrænset til 35 km/t.

Hviderusland, de baltiske lande, Slovakiet, Moldova og Rumænien for at besøge danske landmænd. »Antalsmæssigt er det ikke mange.

Men der er tale om nogle kæmpestore enheder. Det er typisk gamle statsbrug, som danskere har købt op. I flere tilfælde har den samme ejer eller ejerkreds mere end en gård. Jeg tror, den største har 11 brug i henholdsvis Litauen og Rusland,« forklarer Jacob Friis Madsen.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 21

TEMA | AGROMEK

Slut med at gå og hakke i det Yding Smedie A/S præsenterer verdens første præcisionssprøjte, der ved hjælp af kameraer kan identificere ukrudt både i og mellem rækkerne.

Af Jens Holme

Hakkejernet og tilhørende ømme rygge er ude af billedet i en professionel sammenhæng. Automatiske og rationelle løsninger vinder mere og mere indpas.

På Agromek i Herning lancerer Yding Smedie A/S for første gang den britiske Garford Robocrop Spot Sprayer, verdens første præcisionssprøjte, der med videooptagelser identificerer ukrudt ikke bare mellem grøntsagsrækkerne, men også mellem de enkelte planter.

Sprøjten er udstyret med frontmonterede digitale kameraer, der er knyttet til en computer. Computeren analyserer kameraerne optagelser og bruger filmen til at bestemme, hvilke planter der er ukrudt, og hvilke der er afgrøde.

Ukrudtet får en dosis fra giftsprøjten.

Spot Sprayeren er tilgængelig i størrelser op til seks meters arbejdsbredde med en hastighed på 7 km/t. Sprøjten kan anvendes i rækkeafgrøder fx 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

gulerødder, porrer, salat, løg, majs og kål.

smedeafdeling. Smedjen i Yding beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

Målrettet udvikling Yding mellem Horsens og Skanderborg er Danmarks måske højest beliggende landsby. Smedjen har eksisteret i henved 100 år og blev i 1996 overtaget af Jeppe Rasmussen. Han igangsatte en målrettet udvikling af virksomheden samtidig med, at den blev omdannet til aktieselskab.

Yding Smedie A/S forhandlede og servicerede oprindeligt maskiner, traktorer og i det hele taget alt, der har at gøre med jordbearbejdning i landbruget. For seks syv år siden blev aktiviteten udvidet til at omfatte gartnerier og planteskoler. Virksomheden har desuden en vvs-afdeling, en afdeling for vaskerobotter til svinestalde og en afdeling for malkeudstyr samtidig med, at den driver en traditionel klejn-

Mekanisk radrensning Det var i forbindelse med gartnerier og planteskoler, at Yding Smedie begyndte at opdyrke et marked for mekanisk radrensning. »Mange og nu også i konventionelle landbrug har fået øjnene op for fordelene ved mekanisk rensning blandt afgrøder, hvor man ikke længere må sprøjte.

Dér har vi været heldige at få nogle forhandlingsaftaler som gør, at vi er rimeligt med fremme i bussen,« siger indehaver Jeppe Rasmussen og fortsætter: »Foruden fra Garford i England importerer vi maskiner fra østrigske Einböck, som udelukkende producerer udstyr til mekanisk rensning.

Garford har for flere år siden udviklet en kamerastyret lugerobot. Maskinen renser mellem planterne i selve

rækken ved hjælp hydraulisk drevne hakkejern. Det nye vi præsenterer på Agromek er, at man nu kan kombinere rensning med let sprøjtning.

Det er en hel del ukrudt, det er utrolig svært at luge væk. Men man kan forestille sig, at man får lov at bruge lidt kemi, når det sker målrettet. I forhold til de traditionelle sprøjtemetoder, nedbringer det behovet for sprøjtemiddel med 80-90 procent.« Konstant udvikling »Når man har været med så længe som jeg, tror man hele tiden, at man er nået til et punkt, hvor man ikke komme længere. Lige så sikkert er det, at udviklingen fortsætter og tingene bliver mere og mere avancerede,« fastslår Jeppe Rasmussen. »Vi sælger eksempelvis automatiske planterobotter, og med gps-systemet er der sket lidt af en revolution. Selv om vi taler om rækker på 500 eller 1000 meter kan landmanden så med en nøjagtighed på ganske få millimeter. Det giver en kæmpegevinst, fordi der bliver plads til mange flere rækker end tidligere, hvor det ikke kunne undgås, at man slingrede lidt under såningen.

Det samme gælder, når man kører og sprøjter. Man laver ikke det samme overlap som før i tiden. Nu kan man sprøjte til kant og være 100 procent sikker på, at det hele har fået. Det er virkelig noget, der giver besparelser hos landmanden, og som rigeligt kan finansiere investeringen i ny teknologi.« Alle kommer På spørgsmålet om det kan betale sig at være med på Agromek, svarer Jeppe Rasmussen med et skævt smil: »Du kan ikke snakke med kolleger, uden at de siger, det er idiotisk, det er for dyrt og tager alt for meget tid. Alligevel møder alle op. Men der er vitterligt dyrt at være med. Til gengæld får vi også nogle kontakter, vi ikke ellers ville have fået. Men Agromek skal tage sig sammen og se sig grundigt efter i sømmene, ellers er de måske lige pludselig væk.

Næsten samtidig med Agromek er der den store Euro Tier-messe i Hannover. For mange har det ikke den store betydning, om de skal til Herning eller til Hannover, men det er de færreste indkøbere, der overkommer at være med begge steder.«

Jeppe Rasmussen: »Man tror hele tiden, at man er nået til et punkt, hvor man ikke komme længere. Lige så sikkert er det, at tingene bliver mere og mere avancerede.«

Landbrugskrise og handelskrig mellem EU og Rusland. Hvad tænker du om det? »Jo flere år man har været i branchen, desto nemmere bliver det at forstå og affinde sig med de udsving, der jævnligt sker. De udmeldinger fra landbruget, der kommer nu, skal man selvfølgelig tage alvorligt. Det kan blive rigtig træls for mange af os. Men det er jo sikkert og vist, at konjunkturerne før eller siden vender igen.«

Wolf er i front inden for energibesparende systemer WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer • Der er stadig fuld support på alle Wolfprodukter gennem Flowidan ApS. • Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Højeffektive varmepumper fra Wolf Luft/vand- eller brine/vand-varmepumper fra Wolf i effektområdet fra 6 til 16 kW varmeeffekt fås i 13 varianter.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Flowidan WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

Scan QR-koden

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 23

TEMA | AGROMEK

Vaskerobotten får selv en vasketur, før den skal udstilles på Agromek i Herning.

Vaskerobot til udfordrende stalde Ved siden af at være landbrugssmed har Jakob Søndergaard i Bedsted, Thy, succes med egenproduktion af bl.a. vaskerobotter Af Jens Holme

Jakob Søndergaard, der driver Jakobs Smedie ApS i Gl. Bedsted i Thy, har fået to nyheds-stjerner på Agromek for en fritkørende vaskerobot til mere udfordrende staldsystemer, som det hedder.

En ny afstandsstyring gør robotten mere fleksibel, så den nu kan køre frit i staldrummet. Vaskerobotten kan med den nye styring anvendes til fx stalde med storstier eller kyllingehuse, hvor rækkeviden fra robotten ikke tidligere har været tilstrækkelig.

Der er tale om en videreudvikling af en vaskerobot til svinestalde, som Jakobs Smedie lagde grunden til for fire år siden. »Vi har gået og udviklet på en testmaskine hos en nærliggende bondemand. Resultatet blev præsenteret på Agromek for to år siden. Nu to år efter har vi med små forbedringer solgt 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

i alt ti vaskerobotter. Det betragter jeg som rigtig fint,« forklarer Jakob Søndergaard. »Denne gang kan vi så præsentere en mere avanceret model, der egner sig til stalde med skæve mål og til kyllingehuse. Den forventer jeg mig en del af,« fortsætter ejeren af Jakobs Smedie ApS. Fra to til 14 Han overtog smedjen i Gl. Bedsted i 2002. I begyndelsen bestod bemandingen kun af mester selv og en indlejet medarbejder. Siden er det gået stærkt.

I dag beskæftiger virksomheden 14 ansatte.

En stor del af forretningsgrundlaget er det oprindelige: alment landbrugsreparationsarbejde, salg af have- parkmaskiner samt installation og

reparation af kedler og pillefyr. Disse traditionelle områder udgør stadig størstedelen af firmaets omsætning.

Egenproduktion Men Jakob Søndergaard ville mere end det og påbegyndte egenproduktion af læssekraner til at eftermontere på gyllevogne. Dem har Jakobs Smedie solgt flere end 100 af både herhjemme og i Norge.

Næste opfindelse blev systemer til vask af køernes klove, mens de bliver malket. Når køerne er kommet ind på malkepladsen og er klar til at blive malket, bliver deres klove vasket med en vandstråle. Klovvaskeren er udviklet til alle typer malkerobotter og er solgt i flere end 200 eksemplarer.

Den opfindsomme smedemester i Thy har også udviklet læhegnsklip-

pere til at montere på frontlæssere og rendegravere. På Agromek har Jakobs Smedie endnu en nyhed med, som ikke er nået at blive vurderet, et anlæg til vask af plastickasser, fx fiskekasser, flaskekasser, kartoffelkasser m.fl.

Det er i vidt omfang mester selv, der får ideerne. »Men jeg giver bare bolden op. Vi hjælpes ad med at udvikle på tingene, og det er sjovt at finde på noget, der gør kunderne glade,« siger Jakob Søndergaard.

Bortset fra nogle løsdele, der laves hos underleverandører, bliver alt – også de avancerede styresystemer – produceret på smedeværkstedet i Gl. Bedsted.

Mere rationalisering Jakob Søndergaard er ikke så bekymret for den øjeblikkelige krise i landbruget. »Meget af det vi laver er jo med til at rationalisere driften. Vaskerobot-

ten kan jo vise sig at være en udmærket investering, når der regnes på den sparede arbejdskraft. Jeg tror på, at landbruget får brug for endnu flere automatiske løsninger de kommende år.

Det er ikke det samme som at sige, at vi, der leverer til landbruget, får det let, for det får vi ikke, men her hos os har vi fordelen af at have flere heste at spille på.« En fremragende mulighed Sagt med Jakobs Søndergaards egne ord glæder han sig til at præsentere sine ting på Agromek. »Det er en fremragende mulighed for at vise, hvad man har lavet og til at knytte nye kontakter. Det koster en del penge at være med, men det er jo også dyrt at annoncere i fagblade og aviser, og på Agromek får man serveret en seriøs målgruppe direkte på dørmåtten.«

Jakob Søndergaard: »Det er sjovt at udvikle noget, der gør folk tilfredse.«

Tilfredshed efter messe »Det gik så fint, at jeg har svært ved at få armene ned. Og nu er vi gået i gang med at følge op på flere end 20 potentielle kunder.« Sagt af indehaver Henrik Lajgaard, HL Montage i Roslev nord for Skive efter at have deltaget i FoodTech-messen i Herning i slutningen af oktober. HL Montage er en smede- og maskinfabrik med speciale i mekanisk og pneumatisk transport af pulver, korn og granulat.

Virksomheden beskæftiger omkring 20 medarbejdere. »Vi udstillede også på FoodTech for to år siden. Det gik fint, men denne gang har resultatet været tre gange så godt,« siger Henrik Lajgaard. HL Montage ApS, som Henrik Lajgaard etablerede i 2004,er dermed sikker deltager på næste FoodTech-messe i 2016.

FoodTech, der er Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, havde i år besøg af 8288 fagfolk, og der deltog 284 udstillere. Gæsterne kom fra ind- og udland. Messen havde bl.a. besøg af en større kinesisk delegation, der var på udkig efter danske samarbejdspartnere.

Skål i mælk. Direktør Yuji Kato, Luna Japan Ltd, havde gang i smagsløgene, da han besøgte fagmessen FoodTech i Messecenter Herning. (Foto: Tony Brøchner/MCH)

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 25

Stærkstrømslov bliver til elsikkerhedslov Af Jani Lykke Methmann, direktør, Arbejdsgiverne

I forlængelse af vækstpakke 2014 har regeringen besluttet at modernisere stærkstrømsloven. Formålet er både at udnytte de nyeste europæiske standarder og skabe grundlaget for en effektiv myndighedsadministration uden at påvirke det eksisterende sikkerhedsniveau. Lovens navn vil samtidig blive ændret til Elsikkerhedsloven for at signalere, at elsikkerhed er lovens hovedformål.

Et udkast til den nye lov er netop sendt til høring, og vi er naturligvis høringspart. Det forventes, at lovforslaget bliver fremsat i Folketinget i slutningen af januar 2015, og at den tilhørende bekendtgørelse træder i kraft ved udgangen af 2015. Vi er meget opmærksomme på datoen for ikrafttrædelse, for det er vigtigt, at el-installatørerne får så rimelige vilkår som muligt for en ordentlig implementering.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Det tekniske regelsæt, der skal afløse stærkstrømsbekendtgørelsen, er endnu ikke konkretiseret, men indtil videre er der signaleret, at regelsættet skal være tilgængeligt på både dansk og engelsk. Der er også lagt op til en mere effektiv offentlig dataindsamling for at prioritere kontrol med udgangspunkt i lav regelefterlevelse eller høj risiko.

I Det Tekniske Sikkerhedsråd – rådgivende udvalg for Sikkerhedsstyrelsen – har vi allerede debatteret tre temaer: • Lovens struktur – hvordan moderniseringen skal baseres på henholdsvis standarder og danske særkrav.

• Konsolidering af loven – herunder om der skal være en løbende revision, eller om reglerne skal fastfryses for en periode.

• Dokumentation, herunder hvordan eventuelle afvigelser fra standarder skal ske, og om der bør være et fælles register for dokumentation af installationer i hver enkelt bolig.

Det foreslås i øvrigt, at Det Tekniske Sikkerhedsråd ændres til et Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed, så det fokuseres og afgrænses til de af Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområder, som primært er reguleret i dansk lovgivning.

I Arbejdsgiverne arbejder vi nu med selve høringsvaret. Derudover deltager vi aktivt i arbejdet med konkretisering af loven, vurdering af behovet i en overgangsfase, overblik i implementeringsfasen samt i det hele taget, at lovens indhold og tilrettelæggelse sker bedst muligt for den enkelte installatør.

Advarsel mod kinesisk fupfirma Generelt er danske virksomheder for godtroende, siger Arbejdsgivernes chefkonsulent Hvad der kunne ligne indledningen til et godt forretningssamarbejde er endt som en sag om fup og fiduser.

En kinesisk virksomhed med navnet XI’AN SG IMP&EXP TRADING CO.,LTD med web-adressen Chinashungen.com har forsøgt at snyde Smel Industry i Gislev.

Den kinesiske virksomhed ville etablere et samarbejde og placere en særlig stor ordre hos den fynske virksomhed. Virksomheden fremstod – og gør det stadig – særdeles troværdig med en professionel hjemmeside, hvor det hedder, at den »er et professionelt import og eksport handelsselskab, tilladt af statens administration for industri og handel, det kinesiske handelsministerium og toldvæsen«.

Direktør Erik Langelund, Smel Industry, havde advokatfirmaet Nexus til at godkende kontrakten, som rent juridisk blev vurderet til at være i orden. Det kinesiske firma ønskede dernæst, at Erik Langelund skulle rejse til Kina for at få en underskrift på kontrakten. Han skulle samtidig medbringe dyre gaver og indbetale 6000 US-dollars.

Blev mistænksom Erik Langelund blev heldigvis mistænksom, da han opdagede på Google Maps, at adressen ikke var i et industrikvarter. Det konfronterede han den kinesiske virksomhed med og

fik herefter en ny adresse. Erik Langelund valgte imidlertid at gå til den danske ambassade i Kina med den nye adresse. Her kendte de udmærket firmaet og kunne fortælle, at der er tale om en virksomhed, der har snydt en stribe udenlandske virksomheder.

At Smel Industry absolut ikke er de eneste, der har tvivlsomme oplevelser med den kinesiske virksomhed fremgår også af talrige udsagn på internettet. Både fra kunder, som har nået at aflevere penge til det kinesiske firma og fra kunder, der ligesom Erik Langelund nåede at lugte lunten i sidste øjeblik.

For naive Smel Industry har modtaget rådgivning fra Arbejdsgiverne i forbindelse med sagen. Her siger chefkonsulent, Mikael Tipsmark at danske virksomheder generelt er for godtroende. »Danske virksomheder er i mange tilfælde for dårlige til at sikre sig. Det er man meget bedre til i eksempelvis Tyskland. For det er helt urealistisk at tro, at man selv kan kreditovervåge udenlandske virksomheder,« siger Mikael Tipsmark.

Arbejdsgivernes chefkonsulent anbefaler, at virksomheder på eksportmarkedet så vidt muligt benytter sig af eksportkaution. hvor Eksport Kreditfonden kautionerer for kredit og garantier i banken.

Chefkonsulent Mikael Tipsmark: Danske virksomheder er for naive.

Erik Langelund, Smel Industry: Nåede at lugte lunten.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 27

Emil er nået langt på kort tid Det er godt tre år siden, at Emil Præstholm Hansen i en alder af 21 år blev færdiguddannet som klejnsmed. Siden er det gået rigtig stærkt.

Af Jens Holme

Han erkender det selv: »Det med at lave det samme og det samme er ikke rigtig noget for mig. Jeg vil hellere mange forskellige ting.« Emil Præstholm Hansens trang til i bogstavligste forstand at have mange jern i ilden har ført ham vidt i en ung alder, og der er næppe tvivl om, at fremtiden vil bringe en masse flere udfordringer. Han er blandt dem, Danmark kan bruge mange flere af.

En dygtig håndværker med overblik, vovemod og ambitioner om måske en 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

dag at blive selvstændig.

Emil stod i lære som klejnsmed hos Tjæreborg Industri, der har sine hovedaktiviteter i fjernvarmebranchen. »Et supergodt sted at få sin uddannelse,« lyder den tidligere lærlings skudsmål om virksomheden syd for Esbjerg. »Når jeg var på værkstedet, anede jeg aldrig, hvilke udfordringer jeg fik. Det ene øjeblik kunne man være i gang med noget avanceret for Vestas.

Det næste øjeblik kom der en fra en

anden afdeling med en traktor, der lige skulle have svejset noget. Man fik virkelig lært at omstille sig.« Blev fyret Da Emil var færdig med læretiden fortsatte han som rejsemontør for Tjæreborg Industri i Danmark. Et job, han var glad os, indtil han blev fyret et års tid senere. »Det var et velvalgt skub ud i virkeligheden. Når du har været lærling et sted, bliver du ved med at blive op-

Dansk Svejse Teknik A/S

Når man er udsendt, er man firmaets ansigt udadtil. Det medfører, at man på stedet må træffe nogle afgørelser og efterfølgende stå til ansvar for dem.

fattet som lærlingen, og du identificerer dig også med den rolle,« siger Emil Præstholm Hansen og fortsætter: »Derfor er det et helt rigtigt princip, at færdiguddannede lærlinge bliver tvunget til at komme ud af kuvøsen og får at se, om vingerne bærer i andre sammenhænge. For mig har det altid været sådan - lige fra folkeskolen - at jeg engang imellem har behov for at komme ud, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde.« Dansk Svejse Teknik Det var lige før, han skulle melde sig ledig, at Emil fik et positivt tilsagn om ansættelse hos Dansk Svejse Teknik A/S i Esbjerg. En virksomhed, han intet kendte til i forvejen. »Der var én på Tjæreborg Industri, der mente, at der var tale om en lille underleverandør. Det kan man roligt kalde en underdrivelse af dimensioner,« konstaterer Emil Præstholm.

DST A/S er en virksomhed, der gør sig i store dimensioner. Esbjerg-virksomheden er specialist indenfor fabrikation af rør- og stålkonstruktioner til offshore og onshore olie- og gasindustrien. Der er ofte tale om meget store anlæg, der fabrikeres og sættes sammen på fabrikken og efterfølgende monteres på en platform på havet.

Det var i forbindelse med monteringen af et anlæg på vegne af en norsk kunde, at Emil blev tilbudt og sagde ja til at rejse til Brasilien. Anlægget skulle installeres på en såkaldt FPSO-platform – en flydende platform - på havet ud for Brasilien. Emil har således tilbragt årets to første måneder og flere kortere perioder på den sydlige halvkugle.

Brasilien Januar og februar under Brasiliens sol.

Det emmer af Copacabana, dejligt vejr, letpåklædte piger og en halv klodes afstand til kulde og mørke.

Her kommer Emil imidlertid i vejen med en mere realistisk fremstilling: »Det var absolut ingen fest. Det er eddermame varmt i Brasilien i januarfebruar, kan jeg godt fortælle dig. Der var 35 grader i skyggen, og vi var ikke på nogen strand. Se i stedet for dig en ret lille oval platform, 60 meter i diameter, bemandet med 50 og 60 personer, der er indkvarteret i firepersoners kamre. Jeg boede på platformen i to måneder. Jeg var i land halvanden dag efter seks uger, fordi det kræver den brasilianske arbejdsmiljølovgivning.« Mere end en smed At rejse ud som repræsentant for sit firma er noget han godt kan lide: »Det er en stor oplevelse at komme ud og netværke med nogle kunder og vise, at jeg er mere end en simpel kleinsmed. Ikke fordi der er noget simpelt i at være smed. Men når man er udsendt, er man firmaets ansigt udadtil. Det medfører, at man på stedet må træffe nogle afgørelser og efterfølgende stå til ansvar for dem.

Det er megafedt at have det ansvar, og noget må jeg jo gøre rigtigt, ellers ville de jo nok ikke blive ved med at sende mig ud. Jeg bliver også stolt helt ind i sjælen, når en supervisor på en platform kommer med sine 30 års erfaringer og spørger mig til råds,« siger Emil Præstholm og tilføjer, at det ikke er havet, der trækker: »Jeg holder sådan set mest af at være på land. Det er ret begrænset, hvad man kan foretage sig, når man opholder sig på en platform på havet.« En fremtid som selvstændig Det er to år siden, Emil blev husejer og en fremtid som selvstændig ligger ham ikke fjernt. »Det har jeg tænkt på, siden jeg begyndte på min uddannelse. Omvendt

Dansk Svejse Teknik A/S – DST – er en højteknologisk svejsevirksomhed som primært beskæftiger sig med konstruktioner til offshore-, vindmølle- og procesindustrien.

Virksomhedens speciale er fabrikation af rør- og stålkonstruktioner til offshore olie- og gasindustrien.

DST har i mange år levet af kunder, som opererer i den danske del af Nordsøen, men indenfor de sidste par år har de arbejdet hårdt på at udvikle forretningen på andre markeder, hvor især Norge har været i fokus.

Opgaven i Brasilien blev således udført på vegne af den norske Kanfa Group, med hvem DST A/S har haft et samarbejde gennem flere år.

DST beskæftiger ca. 75 medarbejdere, men har en klar forventning om at ekspandere i de kommende år.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 29

vil jeg også gerne rejse noget mere.

Men det har jo nok kun en tid i sig, indtil jeg får kone og børn.« Men foreløbig har Emil tiden for sig og er rigtig glad for sin ansættelse hos Dansk Svejse Teknik A/S. »Virksomheden har udviklet sig helt vildt, mens jeg har været her og netop i gang med en stor udvidelse.

Men det er åbenbart svært at få folk, hvilket er ret underligt. Jeg kan mærke hos nogle af mine jævnaldrende, at de er bange for ikke at være gode nok til det her offshore. Det er som om, der er kommet en særlig aura om offshore.

At det er så kompliceret, at det kun er for eliten.

Og selvfølgelig skal man være dygtig og omhyggelig, fordi der er kontant afregning, hvis der laves fejl, men så er det jo trods alt heller ikke værre.

Der er sådan set ingen forskel på at lave offshore eller fjernvarme. Kontrollen er ganske vist langt mere intens inden for offshore, men resultatet skal jo være det samme: arbejdet skal være i orden og leve op til de aftalte kvalitetskrav.«

Uden at gøre et stort nummer ud af det skjuler Emil ikke, at han har haft en problematisk barndom med store mængder alkohol involveret. Hans mor døde under et af hans ophold i Brasilien. Men på en eller anden måde er der også lykkedes for Emil at se noget positivt ved den situation. »Jeg tror på en måde, at mine private forhold har hjulpet mig. Jeg investerede rigtig meget af mig selv i mit arbejde og på min arbejdsplads, da jeg stod i lære for at have en slags familie. Efter min opfattelse er læretid lige så meget opdragelse og dannelse, som det er uddannelse. Lær’ at opføre dig ordentligt og andre vigtige ting. Det fik jeg lært hos Tjæreborg Industri, men det er som om, det er ved at gå i opløsning mange steder og kun handler om at være god til at svejse, bore fræse osv.« Ud over at være påskønnet af sin ledelse er Emil Præstegaard Hansen valgt som sine kollegers sikkerhedsrepræsentant. Og her bliver der ikke gået på kompromis.

Vi gør dit arbejde lettere Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger •

CE-mærkning af maskiner og anlæg

•

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

•

El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning

•

ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr

•

Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

Maskindirektivet i virkelighedens verden KURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015 CE-mærkning af maskiner CE-mærkning af bygningsautomatik ATEX og eksplossionssikring El på maskiner efter DS/EN 60204-1 Design af tavler Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2 Skriv brugsanvisninger til maskiner Sagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø og eftersyn

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dk Værløse • Randers • Esbjerg • Odense

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

MASKINSIKKERHED

I fodsporene på en præmielærling Dennis Knattrup var i lære hos sin far og færdiggjorde sin uddannelse med lutter topkarakterer.

Af Jens Holme

Det begyndte med, at en stolt bedstemor ringede til Bladet Arbejdsgivernes annoncekonsulent. Hun ville gerne indrykke en annonce om Dennis, der havde klaret sig så flot til svendeprøven.

Det blev signalet til, at redaktøren begav sig til Thy for at opspore hovedpersonen. Hos Snested VVS fandt han far og søn Benny og Dennis Knattrup.

Sidstnævnte blev tidligere på året udlært hos sin far som VVS og Energispecialist. Ved svendeprøven på Herningsholm Erhvervsskole i Herning scorede han lutter topkarakterer hos lærer og censor – i alt 10 gange 12.

Svendeprøven var et pillefyr med åben ekspansionsbeholder, og topkaraktererne indbragte Dennis både hæder, medalje og en meget stolt far. »Den dreng har altid haft hænderne skruet rigtigt på. Han er god til at danne sig et overblik over, hvad der skal gøres, og han får de bedste skudsmål af kunderne. Jeg er meget tilfreds,« siger Benny Knattrup uden forbehold.

Begyndte som elektriker Dennis Knattrup begyndte ellers på grunduddannelsen som elektriker på teknisk skole i Thisted. »Men jeg fandt ud af, at det er sjovere at se, at der sker noget inde i rørene end at beskæftige mig med ledninger, hvor man ingenting kan se,« siger Dennis om sit skifte af uddannelse. Og skiftet fra Thisted til Herning har han absolut ikke fortrudt. »Jeg har mødt nogle meget engagerede lærere, som var meget inte-

resserede i at fortælle og forklare. Og spurgte vi om noget, de ikke umiddelbart kunne svare på, gik de hjem og undersøgte sagen nærmere,« siger Dennis Knattrup, der efter eget udsagn gennemførte sine skoleophold med nul sygedage. Kun en enkel morgen sov han over sig.

Direkte adspurgt benægter han at have haft problemer med at være i lære hos sin far: »I begyndelsen var her en svend, jeg kunne holde mig til. Det er imidlertid gået rigtig godt med min far. Vi skulle lige vænne os til en anden rollefordeling end far og søn-forholdet. Men vi har ikke haft nogen problemer,« siger Dennis, mens far Benny nikker bekræftende.

»Og så blev jeg afskediget,« siger Dennis med et skælmsk smil til sin far.

Far og søn er enige om, at det er fint nok at komme lidt på afstand efter at have gået op og ned af hinanden i fire år. Dennis arbejder nu som rejsemontør for silo-virksomheden A/S Cimbria fortrinsvis i Norge. »Det har ganske vist ikke noget med min uddannelse at gøre, men det giver gode penge, og dem har jeg brug for, når jeg skal videreuddanne mig,« siger Dennis Knattrup.

I løbet af vinteren vil Dennis begynde på uddannelsen til vvs-installatør.

Bestemmer selv For Benny Knattrup har oplevelsen været så positiv, at han nu også har taget Dennis’ lillebror, Ronnie, i lære.

Dermed skulle man mene, at arvefølgen i Snedsted VVS er sikret. »Jeg vil ikke stå dem i vejen, hvis de gerne vil overtage forretningen. Om fem år kan jeg gå på efterløn. Men de skal omvendt heller ikke føle det som nogen forpligtelse. Måske beslutter de sig for noget helt andet, og det bliver jeg ikke bitter over,« forsikrer Benny Knattrup.

Benny Knattrup har været i vvsbranchen i 40 år og har drevet Snested VVS siden 2009.

Arbejder i Norge Da Dennis var færdig med sin uddannelse den 1. juli holdt forældrene svendegilde.

Dennis og Benny Knattrup har arbejdet tæt sammen, mens Dennis stod i lære. Og for Dennis blev uddannelsen kronet med lutter 12-taller.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 31

8.B på Vestre Skole i Viborg var blandt vinderne i Skills-konkurrencen og får her overrakt en check på 7500 kr. af formanden for Arbejdsgiverne i Skive, Viborg & Omegn, Per Poulsen.

Tilbud til 8. klasser i stedet for stor fest

Arbejdsgivernes lokalafdeling i Skive, Viborg & Omegn indbød alle 8. klasser i Viborg Kommune til faglig eftermiddag med virksomhedsbesøg og standup-komik.

Af Jens Holme

I stedet for at holde stor fest i anledning af sit 100-års jubilæum valgte Arbejdsgiverne i Skive, Viborg & Omegn at gøre noget fremadrettet og med adresse til næste generation.

Da 425 elever i samtlige 8. klasser i Viborg Kommune i slutningen af oktober var til Skills-mesterskaber på erhvervsskolen Mercantec, benyttede lokalforeningen i Skive, Viborg & Omegn muligheden for at give eleverne en ekstra oplevelse og et nærmere indtryk af de faglige uddannelser.

Lokalforeningen indbød til en eftermiddag, hvor alle fik mulighed for at se en eller to lokale virksomheder indefra. Efter at have været på rundvisning vendte eleverne tilbage til Mercantec, 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

hvor lokalforeningen havde skruet helt op for underholdningen ved hjælp af standup-komikeren Karsten Green.

Han leverede et forrygende show om det svære valg af uddannelse.

Konkurrence og præmier De to vindende klasser ved skolemesterneskaberne i Skills fik hver en check på 7500 kr. af lokalforeningen for Skive, Viborg & Omegn. Finalen foregår ved DM i Skills i København i januar. De deltagende elever fra Viborg har nu råd til lidt mere af det sjove.

Lokalforeningen havde yderligere sat to gange 5000 kr. på højkant til vinderne af en tips-konkurrence. Præmien tilfaldt vindernes skoleklasser, der

nu har udsigt til en ekstra udflugt i løbet af året.

Gentages de to næste år Formanden for Arbejdsgiverne i Skive, Viborg & Omegn, Per Poulsen lægger ikke skjul på, at formålet med arrangementet for 8. klasserne i Viborg var at tiltrække flere unge til de faglige uddannelser. »Vi kan ikke skaffe håndværkere nok. Og med en erhvervsuddannelse er man faktisk uddannet til at være noget. Men på gymnasiet bliver man bare uddannet til at tage en uddannelse,« siger Per Poulsen.

Og selv om arrangementet fandt sted i anledning af lokalforeningens

jubilæum, vil det blive gentaget i de kommende år. »Hvis det virker, kan vi nok ikke måle en effekt, før vi har kørt det i tre år. Så det bliver noget, vi kommer til at gøre igen,« tilføjer lokalforeningsformanden, der ejer virksomheden Sabetoflex i Roslev nord for Skive.

Ta’ mor med AC Hydraulic A/S, der producerer donkrafte til bilværksteder, var blandt de ti virksomheder, eleverne kunne besøge. Og produktionschef John Holmgreen Madsen håbede at være med var at vække interesse for de faglige uddannelser blandt gæsterne. »Men det ville måske have været en god ide at have mødrene med. De har jo stor indflydelse på de unges valg af uddannelse,« sagde John HolmgreenHansen under besøget til Viborg Stifts Folkeblad.

Det er Per Poulsen helt enig i: »Der er en misforståelse i samfundet om, at en uddannelse som håndværker ikke er fin nok. Forældrene siger til deres børn, at de i hvert fald skal tage en gymnasial uddannelse.

Men den ligger faktisk også hos uddannelsesvejlederne,« siger han.

Produktionschef John Holmgreen Madsen viste eleverne fra 8.c rundt i produktionen hos AC Hydraulics A/S, som blandt andet efterspørger unge industriteknikere, klejnsmede og industrilakerere. (Foto: Simon Thinggaard Hjortkjær/Viborg Stifts Folkeblad)

gode spørgsmål Hos AC Hydraulic A/S tror John Holmgreen Madsen på, at virksomhedens interessante produktion med robotter og lasere kan betyde, at eleverne har fået et godt og spændende indtryk af virksomheden.

»De virkede meget interesserede og stillede nogle rigtig gode spørgsmål. Og så var de meget disciplinerede og gode til at høre efter,« siger John Holmgreen Madsen til Viborg Stifts Folkeblad.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 33

Erhvervsskoler mangler moderne maskiner Skolernes udstyr kan ikke leve op til udviklingen i virksomhederne, fremgår det af undersøgelse.

Af Jens Holme

Nedslidte værksteder, forældede maskiner og manglende værktøj. Når elever på landets erhvervsskoler skal lære at slibe, svejse, fræse og bore, sker det med gamle maskiner og utidssvarende udstyr, som langtfra matcher det, der møder dem i virksomhederne, når de er i praktik.

Op imod halvdelen af eleverne på landets erhvervsskoler oplever, at maskiner og udstyr på deres skole ikke

modsvarer virksomhedernes. Det viser en undersøgelse fra fagforbundet Dansk Metal, som gengives af Ugebrevet A4.

Oveni angiver to ud af fem af de i alt 1176 adspurgte elever på forskellige hovedforløb, at skolens maskiner ikke er up-to-date, mens en tredjedel peger på, at deres skole decideret mangler maskiner og udstyr.

Det er de seneste års automatisering i industrien, der har gjort, at virksomheder i dag er længder foran skolerne,

hvad angår udstyr og maskiner. Det forklarer Dansk Metals uddannelseschef, Per Påskesen, der mener, at skolerne er havnet i en økonomisk klemme. »Skolerne kan ikke følge med det tempo, virksomheder har. Det bliver sværere og sværere at få til at hænge sammen, for udstyret bliver jo absolut ikke billigere. Der er tale om ganske store investeringer for den enkelte skole,« siger Per Påskesen.

Muligheder i virkeligheden Undervisningsministeriet har indledt kampagne for de faglige uddannelser Lige efter efterårsferien tog Undervisningsministeriet fat på en kampagne, der skal få flere i de ældste skoleklasser til at interessere sig for de faglige uddannelser.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

»Muligheder i Virkeligheden« som er navnet på kampagnen er rettet mod de unge i folkeskolens ældste klasser og deres forældre, som ofte påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse.

Formålet er at vække nysgerrighed omkring de mange gode muligheder, der er for både job og videreuddannelse Kampagnen er lanceret på sociale medier, biografer, i trafikken, på gadeplan, på folkeskoler samt på erhvervsudd.dk. Kampagnen præsenterer uddannelserne, som de kommer til at se ud efter sommerferien 2015, hvor regeringens reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft.

Som led i kampagnen vil nuværende elever på erhvervsskolerne vise deres varierede hverdag via dialog med danskerne på gadeplan og på de sociale medier. De unge, der hver især repræsenterer forskellige erhvervsuddannelser, skal med deres engagement og stolthed over valget af uddannelse fortælle sandheden om, hvad det indebærer at være elev på en erhvervsuddannelse. »Danmark er både et videns- og et produktionsland, og vi har brug for

mange dygtige faglærte i fremtiden.

På de 107 meget varierede erhvervsuddannelser er der noget for alle – uanset om man er bedst på kontor, på værkstedet, byggepladsen, i køkkenet eller sammen med de syge og de ældre.

Med reformen af erhvervsuddannelserne bliver der samtidig endnu flere muligheder for talentspor, videreuddannelse gennem en eux, et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø og en forstærket uddannelsesgaranti, der sikrer praktikpladser inden for de fleste uddannelser,« erklærede undervisningsminister Christine Antorini (S) ved starten af kampagnen.

Samtidig er der fuld gang i arbejdet med at planlægge de nærmere detaljer i erhvervsuddannelsesreformen.

Der er udstedt en række bekendtgørelser og planlagt møder og kursusaktiviteter rundt om i landet. Undervisningsministeriet har som led i reformen ansat syv læringskonsulenter, som i den kommende skal rådgive landets erhvervsskoler om kvalitetsog kompetenceudvikling samt sprede viden og metoder på tværs af landets skoler.

(Foto: Skovdal.dk/Kasper Kamuk)

302 elever klar til Danmarksmesterskaber

En klejnsmed fra Slagelse, en industritekniker fra Fyn og en vvs-energispecialist fra Horsens. Det er bare tre af de i alt 302 af Danmarks allerdygtigste erhvervsuddannelseselever, der til januar mødes til DM i Skills 2015 for at dyste mod hinanden og vise det gode håndværk frem for omkring 50.000 besøgende.

De 302 erhvervsuddannelseselever er fundet i et deltagerfelt på omkring 1000 elever, der i løbet af efteråret har stillet op i lokale og regionale konkurrencer rundt omkring på landets erhvervs- og SOSU-skoler. Eleverne skal dyste inden for 36 konkur-

rencefag, der dækker hele det brede spektrum af danske erhvervsuddannelser. Fra bagere og murere til SOSU-assistenter og industriteknikere.

Sammen med de 15 demonstrationsfag, der også vises frem, dækker DM i Skills altså godt halvdelen af alle 107 erhvervsuddannelser, der udbydes i Danmark.

Fem af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er repræsenteret med en lærling ved finalen den 8. – 10. januar i Bella Center i København: Magnus Hvidberg Christensen, klejnsmed, elev på erhvervsskolen Selandia, i lære hos Kildemosen Smedie

og Maskinfabrik i Kelstrup ved Slagelse.

Jonas Kaj Vedel Jakobsen, industritekniker, Herningsholm Erhvervsskole, i lære hos Ny Stenderup Maskinfabrik ApS i Broby på Fyn. Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, vvs- og energispecialist, Hansenberg i Kolding og i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen.

Lennart Albin Laursen, klejnsmed, Herningsholm Erhvervsskole, i lære hos Rahbek Brande A/S Jonas Moltzau Gadegaard, industritekniker, Learnmark Horsens, i lære hos Svend Hansen & Søn A/S. Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 35

Den Danske Model lever og har det godt

Færre medlemmer hos de faglige organisationer har sat aftalesystemet under pres, men ny bog giver eksempler på, at ledelse og medarbejdere står tættere sammen.

Suzanne Toftedal Andersen og Lis Johansen, tillidsreprsæentant og chef på Poul Johansen Maskiner A/S, er enige om, at Den Danske Model er med til at sikre et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere. (Foto fra bogen) 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Den danske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet så vidt muligt selv klarer ærterne gennem aftaler, og hvor politisk indblanding er uvelkommen, har mere end 100 år på bagen, men har også vist sig i stand til at forny sig.

I vore dage samarbejder lønmodtagere og arbejdsgivere mere og mere i stedet for at stå stejlt over for hinanden. Ledelserne på landets virksomheder inddrager tillidsrepræsentanter i flere og større beslutninger.

Blandt andet i virksomhedens strategiske beslutninger om, hvad man skal gøre for at udvikle og forny sig.

Det er en tendens, som vi ser på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Virksomhederne oplever en stigende og større international konkurrence, og for at kunne klare sig har man brug for at samle alle gode kræfter – heriblandt at gøre brug af de ansattes idéer, forslag og erfaringer.

Det er udgangspunktet for bogen »Den danske model – det bygger på tillid«. Forfatteren og journalisten Bjarne Henrik Lundis er draget i felten for at finde ud af, hvordan den danske model virker på otte forskellige arbejdspladser.

Forbilledligt samarbejde Poul Johansen Maskiner i Odsherred er et af eksemplerne på, at forholdet mellem medarbejdere og arbejdsgiver er noget nær hjerteligt. »Vi har et forbilledligt godt samarbejde. Vi har også nogle meget loyale medarbejdere, som i høj grad tænker på, hvordan virksomheden har det.

Samarbejdet foregår i en god tone, og vi når altid frem til et resultat, som begge parter er tilfredse med,« siger således Lis Johansen, virksomhedens

HR-chef og datter af stifteren, Poul Johansen.

Industritekniker og tillidsrepræsentant Suzanne Toftedal Andersen har tilsvarende godt at sige om ledelsen: »Samarbejdet med ledelsen om lokalaftaler og andre spørgsmål fungerer godt. Vi har nemlig en gensidig respekt for hinanden og en god dialog. Og vi kan altid få fat på hinanden og tale sammen, når der er brug for det. Nogle gange gør vi det mere uformelt, og andre gange bringer vi spørgsmålet videre ad de formelle samarbejdskanaler, vi har.« Vidtgående lokalaftale Som eksempel på det gode samarbejde nævner både tillidsrepræsentant og HR-chef en lokalaftale, som parterne for nylig har indgået.

Den indebærer, at arbejdstiden kan indrettes efter, hvor meget der er at bestille i virksomheden. »Vi har aftalt med ledelsen, at vi i de perioder, hvor der ikke er så meget at lave, kan arbejde lidt færre timer. Til gengæld kan vi så skrue op for arbejdstiden, når der er travlt her.

Jeg holdt et møde med mine kolleger, hvor vi diskuterede det. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at tale om det, så de føler, at de også er med i beslutningsprocessen,« understreger Suzanne Toftedal Andersen.

tigelse i moderne tid.

Det er bestemt ikke en udvikling, Lis Johansen bryder sig om: »Jeg synes, at Den Danske Model er genial, og ville blive meget ked af det, hvis modellen blev smadret, som der har været flere forsøg på. Vi er medlem af arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri (Arbejdsgiverne – red.) og har overenskomst med blandt andet Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund og HK. Vi har dermed nogle faste rammer, og det giver ro.

Den Danske Model betyder også, at vi har tillidsrepræsentanter, som er meget aktive, og som fortæller os, hvad der rører sig inden for deres område.

Det kan for eksempel være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er glad og stolt over, at vi har en god dialog og et godt samarbejde med fagforeningerne,« fastslår Lis Johansen.

Foruden Poul Johansen Maskiner indeholder bogen afsnit om Post Danmark, Kirsebærhavens Plejehjem, Utterslev Skole, Garderkasernen Høvelte, Dansehallerne, Toms Chokoladefabrik og Rigshospitalet.

genial model Begge parter er opmærksomme på, at Den Danske Model er under pres.

Fagbevægelsen mister medlemmer, og politisk er der i flere tilfælde stillet spørgsmålstegn ved modellens beret-

»Den danske model – det bygger på tillid« er udkommet på Forlaget Sidespejlet og er skrevet af journalisten Bjarne Henrik Lundis. Bogen koster 199 kr. plus forsendelse og kan bestilles via: mail@bjarnelundis.dk Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 37

Robotter medfører mangel på arbejdskraft Roadshow til fire af landets store byer for at inspirere flere unge til at gå robotvejen.

Af Jens Holme

Den 24.-27. november sætter det danske robotnetværk DIRA hjul på og besøger fire danske byer for at tydeliggøre potentialet for robotter i industrien – og tænde for advarselslampen, der indikerer, at vi mangler uddannet arbejdskraft til at bære væksten. »Hvor virksomhederne før outsourcede opgaverne til udlandet, er nogle nu begyndt at »insource« arbejdskraft til Danmark. Vi mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft til at udvikle og betjene robotter,« siger DIRA-formand Simon Hoffgaard.

DIRA vil gerne være med til at skabe synlighed omkring det faktum, at der er jobs at få inden for robotområdet. Hvad enten man er ingeniør eller industriteknikker, så er alt, hvad der har med robotter at gøre, i vækst. »I de kommende år vil der blive brug for endnu flere dygtige og veluddannede medarbejdere i industrien, efterhånden som flere robotter gør deres indtog. Derfor er det vigtigt, at vi er meget fokuserede på at inspirere unge, der skal vælge uddannelse, til at gå ad robotvejen,« understreger Simon Hoffgaard.

Bekymrende tal Samtidig betegner udviklingschef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne det som bekymrende, at de seneste tal fra DIRA viser, at investeringer herhjemme i robotteknologi er faldet fem procent på et år. Det er første gang i 12 år, at salget falder i Danmark, hvis man ser bort fra det første år under finanskrisen. Og det er endda samtidig med, at salget er steget med fem procent i resten af Europa og 12 procent på verdensplan, hvor man har haft det største salg nogensinde. »Virksomheder, der har overskud og overblik til at foretage investeringer i robotteknologi i dag, er morgendagens

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

hurtigløbere. De står nemlig klar til at give den gas, når startskuddet lyder, og der rigtig kommer gang i økonomien. De, der først skal til at tilpasse sig, udvikle og investere, bliver sidstevælgerne,« understreger Steen Hoeck Klausen.

Turné for de robotnysgerrige Arbejdsgiverne er med på DIRA Roadshow, der har første stop på Københavns Hovedbanegård. Herefter går turen til Alsion i Sønderborg, Nordkraft i Aalborg og endeligt Navitas i Aarhus. »Vi vil præsentere det absolut nyeste inden for robotteknologi. De udstillende medlemmer har virkelig lagt sig i selen for at fremvise det ypperligste inden for automation og robotteknologi.

DIRA Roadshow er stedet, hvor det sker, hvad enten man har investeret i robotter, overvejer at investere i robotter, arbejder i industrien, eller bare er en helt almindelig, nysgerrig dansker, der synes, at »det der med robotter« er spændende,« siger DIRA-formand Steen Hoffgaard.

Prisvinder giver inspiration DIRA Roadshow i København får besøg af virksomheden, som vandt DIRA Automatiseringsprisen 2014 for deres bedrift med at implementere 35 robotter på 2½ år og i samme periode skabe 50 nye arbejdspladser – danske Trelleborg Sealing Solutions.

Virksomhedens produktionschef, Jesper Riis, og procestekniske chef, Henrik Tørnes, vil til DIRA Roadshow kunne dele ud af deres erfaringer –blandt andet hvordan de på rekordtid formåede at ændre en skepsis over for robotter til en dyb forståelse blandt medarbejderne.

Blandt de øvrige virksomheder, der udstiller på Københavns Hovedbanegård og de øvrige stop på vejen er Herning-virksomheden og den nybagte gazelle K.P. Industri.

DIRA – som står for »Danish Industrial Robot Association« – er et netværk, som arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af automatisering og robotteknologi.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

branche

K.P. Industri blandt de øverste i væksteliten Fik fornem 8.-plads ved dagbladet Børsens kåring af Gazellevirksomheder Det var en tydelig stolt og glad Keld Pedersen, der ved et arrangement i København fik overrakt bevis på, at hans virksomhed, K.P. Industri i Herning, har placeret sig på en ottendeplads blandt Danmarks vækstvirksomheder.

I alt 1513 virksomheder har i år opfyldt dagbladet Børsens strenge kriterier for at kunne kalde sig Gazelle-virksomhed: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Med en vækst i bruttoresultatet på 1.101,7 procent over de seneste fire år placerede K.P. Industri sig helt i top som nr. 8 og blandt de virksomheder fra metal- og maskinindustrien, der har klaret sig allerbedst. I 2010 kom KP-Industri ud med et samlet bruttoresultat på 1,3 mio. kr., og det var altså vokset med 1.101,7 procent til 15,8 mio. kr. i 2013.

de mærker også øgede kvalitetskrav, og så er de nødt til at automatisere.

Men vi oplever også, at nogle kunder tager anlæggene med hjem til Danmark igen, for de anlæg er så højteknologiske, at lønudgiften pludselig bliver minimal,« understreger Keld Petersen.

Flere gazeller Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst. Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut, og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode Credit A/S. På listen over årets gazeller findes også Bakkely Smede- og Maskinfabrik i Langebæk på Sydsjælland. Med

en omsætningsfremgang på 359,5 procent indtager virksomheden en placering som nr. 129. Smede og maskinværkstedet Brødrene Sommer A/S i Hjørring er nr. 728 på listen med en fremgang på 161,7 procent og er blandt de forholdsvis få virksomheder, der bliver kåret til gazelle for anden gang.

Poul Johansen Maskiner A/S i Fårevejle på Vestsjælland har haft en omsætningsfremgang på 136,1 procent og er nr. 982. Med en omsætning på 180 mio. kr. hører virksomheden blandt de absolut største gazeller. Peis Maskinfabrik A/S i Svenstrup syd for Aalborg er nr. 1472 med en fremgang på 101,7 procent.

Software og spil-virksomheden Kiloo ApS i Aarhus er årets nr. 1 på Børsens Gazelle-liste.

Mere eksport K.P. Industri har som speciale at udvikle automatiseringsløsninger med robotter, og Keld Pedersen er ikke i tvivl om, hvorfor det er gået så godt: »Flere og flere virksomheder – både store og små – vil automatisere sig ud af krisen. Og en del af vores anlæg ender uden for Danmark, fordi vore store danske kunder i stigende grad lægger deres produktion uden for landet. De trækker leverandørerne af automation med, fordi vi laver komplekse og gode anlæg herhjemme. Vi er hurtige til at omstille os og hjælpe folk, når de har et problem,« siger Keld Pedersen. »Vi har en meget større eksportandel nu end før krisen. Lige nu sidder vi og kigger på to anlæg til Slovakiet, for Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 39

branche

Miljødiplom til KAMI A/S Grøn profil er en forretningsmæssig fordel, mener den sydfynske stålvirksomhed.

Nis Bjerring (tv.) modtager blomster og diplom af Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen.

Stålvirksomheden KAMI A/S i Faaborg har systematisk gennemgået sine miljøforhold og af samme grund modtaget et diplom fra Miljøforum Fyn. Alt er kigget efter i sømmene – fra sortering af affald og brug af kemikalier til vand-, varme- og elforbrug. Arbejdet er godkendt og blåstemplet af en vurderingsgruppe bestående af miljøsagsbehandlere fra ni fynske kommuner.

Miljøredegørelsen og det omfattende arbejde blev hædret i slutningen af oktober, da Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen, kom på besøg og overrakte diplomet.

Nis Bjerring, medejer af KAMI A/S og tovholder på redegørelsen forklarer, at det ikke kun er energibesparelser og det etiske aspekt i at arbejde for et bedre miljø, virksomheden er gået efter: »Vi ser at kunderne interesserer sig for, hvad vi gør i forhold til vores miljøindsats. Og i den forbindelse er diplomet og redegørelsen vigtige værktøjer.

Det oplevede vi konkret for nylig, da vi havde besøg af en potentiel kunde fra Norge. De spurgte specifikt på dokumentation for miljøarbejde - og så var det jo rart lige at kunne trække rapporten frem,« tilføjer Nis Bjerring.

MiljøForum Fyn er et netværk for miljø, klima, CSR og bæredygtigt byggeri på Fyn. Netværket har over 120 medlemmer, som alle – til gavn for konkurrenceevnen – arbejder aktivt og systematisk med at mindske ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Lykkegaard A/S får Femern-kontrakt på pumper Ordre på tre store propelpumper til Femern A/S blev fejret med champagne på den fynske virksomhed Levering og montering af tre store propelpumper. Den opgave har Lykkegaard A/S fra Ferritslev på Fyn netop vundet for Femern A/S – bygherren, der står for at anlægge den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Karsten Lykkegaard, direktør i Lykkegaard A/S er utrolig glad for ordren:

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

»Der er blevet lavet pumper på denne adresse i 132 år, og jeg er fjerde generation, der driver fabrikken. Så der er en særlig stolthed, når vi får lov til at vinde opgaver på nogle af de helt store projekter i Danmark. Det er også vigtigt at bemærke, at vores pumper er 100 pct. dansk fremstillet. Alle medarbejdere er stolte, og vi fejrer det med champagne,« siger han.

Lykkegaard A/S eksporterer propel­ pumper til 50 forskellige lande i verden, så den samme type pumper, der bliver installeret i en pumpestation i Rødbyhavn, kan også findes i Usbekistan og Australien. »Denne opgave passer godt til os, og vi er glade for at opleve en bygherre, der stiller krav til kvalitet og sikkerhed,« siger Karsten Lykkegaard, der i øvrigt fortæller, at virksomheden også planlægger at byde ind på levering af nogle af de pumper, der skal bruges i selve tunnelen.

I Femern A/S er man også tilfredse med at have fundet en dygtig leverandør til propelpumperne, som skal bruges i den nye pumpestation, der skal erstatte den gamle Strandholm Pum-

Virksomhedsejer må gå med to telefoner Mobilforbindelsen på Thyholm er håbløst ringe og gør det svært at drive virksomhed og sælge erhvervsgrunde.

Ejeren af Thyholm Olieservice, Leif Kjeldahl, døjer som mange andre på Thyholm med en dårlig forbindelse til mobiltelefonen. »Jeg går altid rundt med to mobiltelefoner. Den gamle, som man kun kan ringe på, virker nogenlunde, hvis vi er heldige, og jeg står i fri luft. De moderne med flere funktioner og en iPad, kan vi slet ikke få forbindelse med.

Den er helt gal,« siger Leif Kjeldahl til Dagbladet Holstebro-Struer.

Samtidig må hans personale på kontoret hver eneste dag leve med en urimelig langsom forbindelse til internettet. »Vi samarbejder for eksempel med en virksomhed i Polen og er i kontakt med dem flere gange om dagen. Når vi snakker med dem og lige vil sende noget på en mail, går det hele bare

pestation, fordi den ligger i det område, hvor den kommende tunnelelementfabrik skal ligge. »Vi har fået flere gode bud, men Lykkegaard A/S vandt opgaven, fordi virksomheden var den, der kunne levere den mest optimale løsning i forhold til både kvalitet, pumpekapacitet, drift og vedligehold, som kontrakten også indeholder,« fortæller Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S Opførelsen af pumpestationen er blevet en del af Femern A/S’ fremrykkede aktiviteter, der går ud på at forberede området ved Rødbyhavn til anlægsarbejdet med Femern tunnelen, som påbegyndes næste år, når anlægsloven er vedtaget.

fuldstændigt i stå. Vi kan lige så godt lægge på, og så vente på, at de ringer, når de endelig får mail’en, så vi kan få afsluttet det, vi var i gang med at få snakket på plads,« siger Leif Kjeldahl til avisen. »Det er jo ikke en måde at drive virksomhed på i 2014,« mener Leif Kjeldahl med et håb om, at det kan blive bedre i 2015.

Flytter ikke »Vi har en virksomhed i et industrikvarter, hvor der er flere grunde til salg. Men så længe der ikke er adgang til en ordentlig netforbindelse, er det da håbløst for Struer Kommune at få dem solgt,« konstaterer han.

For et års tid siden købte han også en virksomhed i Herning og flyttede både maskiner og mandskab til Thyholm.

Leif Kjeldahl: »Det er ikke en måde at drive virksomhed på i 2014.«

»Det kan altså godt lade sig gøre at hente arbejdspladser til området inde fra midten. Vi skal bare have lige vilkår. Det må være en samfundsopgave at få bredt internettet ud til alle, så det er til at arbejde med, og da vi havde kontor hjemme hos os selv i Hvidbjerg, fungerede det fint. Så det må være et spørgsmål om politisk vilje,« siger han til Dagbladet HostebroStruer.

I 2010 blev kontorbygningen opført i industrikvarteret, hvor Thyholm Olieservice i forvejen havde hele virksomhedens produktion. »Vi flyttede ud i et industrikvarter, og så gik det galt. Det kan bare ikke være rigtigt. Hvis de mener noget med, at der skal ske udvikling på landet, må der ske noget, og det kan kun gå for langsomt,« mener Leif Kjeldahl.

Den nye Strandholm Pumpestation. Den har stor betydning for lokalområdet, fordi den sikrer afvanding af de mange lavtliggende marker i nærheden.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 41

branche

Fra enmandsfirma til arbejdsgiver Thomas Blichfeldt, der siden 2007 har drevet Blichfeldt VVS i Langeskov på Fyn har taget springet fra enmandsfirma til at blive arbejdsgiver. I oktober udvidede han sit firma med ansættelsen af blikkenslager Henrik Olsen og købte samtidig bil nr. to til firmaet, skriver Kerteminde Ugeavis.

Fysisk udgøres Blichfeldt VVS af en garage og et kontor på privatadressen. »Til tider kunne det være meget rart med et værksted. Men jeg har kone og to børn på seks og ti år, som jeg også skal prioritere, også er det lettere lige at gå over i kontoret ved garagen og rode med tilbud og fakturaer,« fortæl-

ler den 41-årige vvs-installatør til Kerteminde Ugeavis.

Thomas Blichfeldt siger, han altid har drømt om at blive selvstændig.

Samtidig med at han begyndte sit enmandsfirma begyndte han at læse til installatør. Han fik sin autorisation i 2010, og det går godt for firmaet. »Jeg klager i hvert fald ikke. Men jeg tror også på, at hvis man leverer et ordentligt stykke arbejde, så vender kunden tilbage,« siger Thomas Blichfeldt og tilføjer: »Det har hele tiden været mit ønske, at vi skulle være to. Det giver meget større fleksibilitet. Og nu kan jeg begynde også at tage lidt større opgaver ind. Alle går jo også og snakker om, at nu kommer opsvinget. Så gælder det da om at være klar til det,« siger Blichfeldt til Kerteminde Ugeavis.

Vvs-installatør Thomas Blichfeldt har udvidet sin forretning med en svend og endnu et rullende værksted. (Foto: Helle Nordstrøm, Fynske Medier)

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Udbudsindeksmåling:

Lille løft i syn på udbudspolitik Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Selvom mange mindre byggevirksomheder fortsat er skeptisk overfor kommunernes udbudspraksis, er der sket en stigning i andelen af virksomheder, som er positive.

Det viser udviklingen i Håndværksrådets Udbudsindeks, der fire gange årligt undersøger, hvor SMVvenligt de danske kommuner udbyder deres opgaver.

Hvert kvartal får de mindre byggevirksomheder stillet spørgsmål om, hvor god kommunen er til at opdele udbud i mindre klumper, fx i fagentrepriser, så SMV’er kan byde på de kommunale opgaver. I den seneste måling fra sidste i oktober vurderer 18 pct. af virksomhederne, at kommunen er »meget god« eller »god«. Og det en stigning på 4 procentpoint siden sidste kvartal.

I forsommeren 2012 var den andel helt nede på 9 pct., og den positive udvikling matcher det arbejde, Håndværksrådet og især en række lokale medlemsorganisationer har lagt i at motivere kommuner til at udbyde SMV-venligt. Det er en indsats, som har sikret, at flere kommuner nu udbyder i mindre klumper.

Lavest tilfredshed på Sjælland Især små og mellemstore virksomheder vest for Storebælt er mere tilfredse med kommunens udbudspolitik.

Men alle kommuner har en interesse i at fastholde og tiltrække virksomheder, som skaber arbejdspladser.

Og derfor vil også flere sjællandske kommuner givetvis arbejde med dette felt i fremtiden og dermed give de små virksomheder mulighed for at komme til, når de kommunale opgaver sendes i udbud.

Fortsat overvægt af negative virksomheder Et negativt nettotal (under nul) afspejler, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er dårlig til at opdele udbud i mindre klumper. Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er god til at opdele udbud i mindre klumper, så SMV’er kan byde på dem.

Spørgsmål: Hvor god er din kommune til at opdele udbud i mindre klumper, så små og mellemstore virksomheder kan byde på dem?

Fortsat overvægt af negative virksomheder Et negativt nettotal (under nul) afspejler, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er dårlig til at opdele udbud i mindre klumper. Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er god til at opdele udbud i mindre klumper, så SMV’er kan byde på dem.

2

Industriens forventninger er under frysepunktet Forårets spirende optimisme er langt væk og er afløst af løvfald og pessimisme. Temperaturen er faldet markant på industriens månedlige humørbarometer fra Danmarks Statistik. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien faldt således fra minus 9 i september til minus 16 i oktober. Årsagen til, at stemningen er langt under frysepunktet, skal blandt andet findes i den svage europæiske udvikling, som rammer dansk industri hårdt.

Industriens virksomheder står for omtrent 60 procent af den danske eksport og udgør samtidig blot en lille fjerdedel af alle eksporterende virksomheder.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 43

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyns Stift Kamco Fjernvarme og Rørteknik A/S, Michael Mose Andersen, Thujavej 13, 5250 Odense SV. Bernths Montage ApS, Jan Bernth, Humblevej 100, 5900 Rudkøbing.

V M M Service, Bjarne Vestergaard Rasmussen, Mejerivejen 25, 5290 Marslev.

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd G. Stål & Altaner ApS, Gitte Larsen, Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Strand.

kreditten strammer Finansiering er temaet for næste nummer af Bladet Arbejdsgiverne. Vi sætter fokus på de stramme vilkår for at få lån i banken – og hvad man ellers kan gøre for at skaffe finansiering.

I årets sidste udgave benytter vi desuden lejligheden tik at gøre status over året og se ind i 2015.

Bladet udkommer den 17. december og har deadline for redaktion og annoncer den 1. december.

Det første nummer i 2015 udkommer den 21. januar, har deadline den 5. januar og har tema om eksport og sourcing.

Bladet

Egeskov Stålteknik ApS, Jacob Egeskov Hansen, Industrihegnet 18, 4030 Tune.

Lokalafdeling Haderslev HJ VVS Haderslev ApS, Henrik Jessen, Norgesvej 3 B, 6100 Haderslev.

Rørsmeden Vojens ApS, Erling Jakobsen, Dæmningen 40, Nustrup, 6500 Vojens.

Lokalafdeling randers omegn Randers El & VVS A/S, Johnny Brandt, Haraldsvej 24, 8960 Randers SØ.

Lokalafdeling Vest Ove Kock Teknik & Miljø ApS, Rolf Hansen, Murervej 14, 6710 Esbjerg V. Lokalafdeling københavn Tømrermester Niko, Nikola Lekic, Magleparken 19, 1. th., 2750 Ballerup.

Lokalafdeling Sønderjylland Din VVS Mand ApS, Günther Bred, Skrænten 22, 6340 Kruså.

Lokalafdeling Himmerland Havemose Maskiner A/S, Preben Havemose, Svoldrupvej 16, 9640 Farsø.

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Batterier · kabler · metal – købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes 50 25 63 33 Kontant betaling – vægt i bilen 44 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Lokalafdeling Østjylland Grams Beslagsmedie, Henrik Gram Andersen, Kielsgaardsvej 31, 8680 Ry. Lokalafdeling Vendsyssel MarineShaft Holding A/S, Anders Jensen, Pier II 8, 9850 Hirtshals.

MarineShaft A/S, Knud Andersen, Pier II 8, 9850 Hirtshals.

Marineservice A/S, Lars Weber, Pier II 8, 9850 Hirtshals.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Hydraulik

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Strålevarme

Trådvarer

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm.

Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd.

Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Vandskæring

Vandskæring Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Svejseudsugning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

www.landia.dk – eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 47

t De

tid

lig

er

eD

s -b

lad

et

Nr. 9 | 24. septe

mber 2014 | 10

5. årgang

Bladet

Magasinpost-MMP ID-nr 42386 Bladet

Nr. 10 | 22.

oktober 2014 | 105. årgan

g

Tema om ventilation, køl og vvs

ergi: dvarende en Tema om ve

eller sat i stå Møller og solc en U og regering – venter på E te Erhver vsstøt

får Videnpiloten en afløser

regnskab

Politisk

skarp kritik af revisorer

Lys i mørket: Energipris til solcellelampe

aHåndværkerfr k væ draget på vej

Tilbud til alle

Energi Fyn vil købe energibespa relser

Prisregn

Superlærlinge k præmier

Ny forsikring

saftale

Lavere præmi er og bedre dæ kning

Udgivelse

Tema

1

5. januar

21. januar

Eksport og sourcing

2

2. februar

18. februar

Den digitale virksomhed

3

2. marts

18. marts

Uddannelse

4

23. marts

15. april

VVS ’15

5

4. maj

20. maj

Automatisering

6

1. juni

17. juni

Handel

7

22. juni

8. juli

Kvalitetssikring

8

10. august

26. august

Energi & miljø

9

31. august

16. september

Hi-messe

10

28. september

14. oktober

VVS og EL

11

26. oktober

11. november

Ledelse og strategi

12

23. november

9. december

Spåntagning

Bladet

ISSN 1602-7213

Deadline

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Udgave

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Bladet Arbejdsgiverne 2015