Bladet Arbejdsgiverne nr. 12, 2014

Bladet

Nr. 12 | 17. december 2014 | 105. årgang

Dråbeordning ændres igen Finanslov uden Håndværkerfradrag På vej til DM i Skills Ny struktur hos Arbejdsgiverne

Frosne forbindelser Tema om finansiering

Indhold

December 2014

8

14

37

4 4 Fortsat problemer med dråbeordning

34 Kend 30 procentreglen og udnyt dit fradrag

6 Regeringen vil styrke vilkår for byggeriet

35 Ny organisering hos Arbejdsgiverne

8 Rød finanslov uden håndværkerfradrag

36 Hele verden som arbejdsplads

9 450 mio. ekstra til klimateknologi

37 Agromek indfriede forventningerne

9 Ros til indsats mod social dumping

38 Fire dage med robotter

10 Bedre vilkår for seniorerne 12 Kort nyt 26 Hverken pessimisme eller optimisme 28 DM i Skills sætter rekord igen-igen 34 Selvstændige forsømmer pension 2 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

39 Business & branche 42 Barometret: Julestemningen er behersket 43 Foreningsnyt 44 Foreningsnyt 44 Navne 45 Leverandører & partnere

TEMA: FINANSIERING 14 Vækstlån: Renten er høj og ejeren hæfter 15 Finansiering via Vækstfonden 16 Bankerne ved for lidt om virksomhedsdrift 17 Vær velforberedt før mødet i banken 18 Appel til bankerne 20 Her kæmper virksomhederne for at låne penge 21 Ansatte kan investere i deres arbejdsplads 22 Iværksætter fik nej tre gange i banken 24 Crowdfunding på vej til at blive reelt alternativ

28

LEDER

Bladet

Grænsen er nået

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

lad mig sige med det samme. Jeg er på ingen måde modstander af ny teknologi. De senere år har udviklingen givet os en række værktøjer og løsninger, som vi ikke havde troet muligt for bare ti år siden. Vi kan beregne og effektivisere i hidtil uset målestok. Det har mange glæde af.

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen

Men virksomhederne skal efterhånden indberette rigtig mange ting. Skoven er vokset af systemer, som på ingen måde er brugervenlige, men derimod gigantiske tidsrøvere. Særligt på Virk.dk er der så mange indberetninger, skemaer og systemer, at man sommetider ville ønske, man bare kunne få et stykke papir.

Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk

Hertil kommer Danmarks Statistik, som virksomhederne også er forpligtiget til at forsyne med tal og data om stort og småt. og ja, jeg er født i midten af 1960’erne. Men jeg er ikke teknikforskrækket og bruger også gladeligt smartphone og sociale medier, når det har et relevant formål. Det er ikke der, skoen trykker.

Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk

Men der er en grænse for den teknologiske velvilje, når man også har en virksomhed at passe. og her er grænsen ved at være nået for rigtig mange mennesker. for vi skal ikke have systemer for systemernes skyld - selv om det da givetvis holder nogle folk i arbejde. Hvis regler, procedurer og systemer ikke er med til at gøre livet lettere for befolkningen eller skabe merværdi for virksomhederne, skal de afskaffes.

Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk

Det handler også om karakteren af det, man skal indberette. for eksempel hvordan medarbejdernes tilgang er til IT. Hvor mange ledige stillinger, man har. Eller en opdeling af medarbejdernes fravær i kategorier, man ikke engang selv har kendskab til. Der sidder man så og gætter sig frem for at tilfredsstille og fodre bureaukratiet. ofte er funktionaliteten heller ikke tilpasset, at man bruger det for sjældent til at få oparbejdet en rutine. Det må kunne laves mere brugervenligt.

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS

I større virksomheder har man ofte en afdeling til at tage sig af den slags.

Men i landets små og mellemstore virksomheder er der ofte kun virksomhedsejeren selv eller den regnskabsansvarlige til at gøre det. og det er altså de virksomheder, der er flest af. Kun en procent af landets virksomheder har mere end 100 ansatte.

Det er godt og vigtigt, at man har Danmarks Statistik til at lave de beregninger, som politikere og andre magthavere træffer deres beslutninger på baggrund af. Men der er en grænse. når jeg forestiller mig, hvor mange virksomhedsejere landet over der sidder og roder med skemaer og indberetninger, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det mon egentlig koster i samfundsressourcer. Timer der kunne være blevet brugt på at passe virksomheden. Måske Danmarks Statistik kunne regne lidt på den.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 3

Fortsat problemer med dråbeordning Overgangsperiode forlænges med et halvt år. På længere sigt bliver godkendelsesordningen måske afskaffet

Af Jens Holme

Godkendelse til drikkevand - den såkaldte dråbeordning – volder fortsat kvaler. for halvandet år siden afløste dråbeordningen den tidligere VAgodkendelse. Men efter halvandet år er kun ca. 40 produkter sluppet igennem nåleøjet og har fået dråbemærket.

Derfor har Energistyrelsen nu efter pres fra branchen valgt at forlænge overgangsperioden. Det betyder, at alle produkter med gyldig VA-godkendelse før den 1. april 2013 fortsat er godkendt til brug i danske installationer frem til den 1. oktober 2015.

Et produkt, der ikke havde en VAgodkendelse før den 1. april 2013, skal derimod være godkendt efter den nye dråbeordning. for alle godkendte produkter gælder desuden, at de skal være mærket

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

med dråbeordningen, også selvom der alene foreligger en gyldig VA-godkendelse.

Efterlevelse Dråbeordningen er en dansk særordning, fordi der ikke er EU-regler på området. De komplicerede godkendelsesprocedurer og den langvarige sagsbehandling medfører måske, at den nuværende ordning falder væk.

Det af regeringen nedsatte Virksomhedsforum for Enklere Regler har udtalt, at »der er omfattende og unødigt administrationsarbejde forbundet med den gældende »Godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand«.

Virksomhedsforum for Enklere Regler foreslår derfor, »at godkendel-

sesordningen opbygges, så den svarer til de beslægtede ordninger som CEmærkning og fødevarekontaktlovgivningen – dvs. en efterlevelsesordning.

Dette vil gøre den mindre administrativt tung, og det vil betyde, at den minder om de ordninger, som virksomhederne kender og også skal leve op til«.

Det nuværende krav om fornyelse af godkendelsen hvert tredje år skal væk.

Virksomhedsforum for Enklere Regler vil desuden have ansøgningsproceduren indskrænket til det mindst mulige.

Regeringen har taget godt imod forslaget. I begyndelsen af næste år vil Energistyrelsen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan en efterlevelsesordning kan udformes.

Vedvarende energi - det betaler sig Mads sparer 220.000 kr. om året Mads skiftede virksomhedens oliefyr ud med et træpillefyr med tilskud fra VE til proces-ordningen i Energistyrelsen.

VE til proces-ordningen giver et økonomisk tilskud til virksomheder, der vil skifte til et vedvarende energianlæg og få sorte tal på bundlinjen.

Investeringen er tjent hjem på 2 år.

Her er regnestykket: Årlig energiudgift før udskiftning af oliefyr:

ca. 390.000 kr. Årlig energiudgift efter udskiftning af oliefyr:

ca. 170.000 kr. Årlig besparelse:

ca. 220.000 kr.

Fra 2013 til 2021 har ordningen op til 3,65 mia. kr. til at hjælpe de danske virksomheder med omstillingen til vedvarende energi.

Støtteordningen er målrettet virksomheder, der arbejder med procesenergi. Er du i tvivl, om det gælder din virksomhed, så ring til os.

Ring til Energistyrelsen på telefon 33 92 67 00 Læs mere på www.ens.dk/ve-proces Mail på ve-proces@ens.dk

Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K, www.ens.dk, Tlf: 33 92 67 00

Regeringens nye byggepolitiske strategi har til hensigt at skabe bedre vilkår for konkurrencen i byggeriet, så dansk byggeri står stærkere i forhold til den stigende internationale konkurrence.

Regeringen vil styrke vilkår for byggeriet Ny strategi lægger vægt på stærkere rammer for vækst, enklere regler og mere bæredygtighed. Et udmærket initiativ, men med mangler, lyder Arbejdsgivernes kommentar.

Af Jens Holme

»Vejen til et styrket byggeri i Danmark« er navnet på regeringens byggepolitiske strategi. Den lægger op til, at det skal være nemmere at drive effektiv og bæredygtig virksomhed i byggebranchen, så der kan skabes øget vækst og beskæftigelse i byggeriet. Strategien indeholder i alt 34 initiativer, som skal styrke det danske byggeri.

Byggesektoren udgør fem pct. af samfundsøkonomien og beskæftiger ca. 150.000 mennesker og har et stort potentiale for vækst. Den nye strate6 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

gi har til hensigt at skabe bedre vilkår for konkurrencen i byggeriet, så dansk byggeri står stærkere i forhold til den stigende internationale konkurrence.

Initiativerne skal bl.a. sikre, at reglerne på byggeområdet bliver nemmere at forstå og arbejde med, og at den tekniske byggesagsbehandling bliver mere effektiv. Initiativerne skal også sørge for, at de offentlige myndigheder blive mere effektive og professionelle som indkøbere af byggeri og herigennem bidrager til effektivisering af byggeriet.

Samtidig har strategien fokus på bæredygtighed, da byggeriet kan spille en stor rolle i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger og andre klima- og miljøhensyn. Byggeriet står bl.a. for ca. 31 pct. af Danmarks samlede mængde affald. Med de nye tiltag vil regeringen sørge for, at byggebranchen generelt bliver mere ressourceog miljøbevidst.

Første gang I lighed med andre organisationer i byggebranchen hilser Arbejdsgiverne

det med tilfredshed, at der så vidt vides for første gang nogen sinde er formuleret en strategi for byggeriet. »Det meste handler om, at den offentlige sektor vil være mere effektiv.

Det kan ingen have noget imod, og vi ser vi frem til, at det vil ske,« lyder således kommentaren fra Arbejdsgivernes direktør Jani lykke Methmann.

Effektiv byggesagsbehandling, vejledning til kommuner og billige byggeskadeforsikringer er velkomne initiativer i regeringens byggepolitiske strategi, siger Jani lykke Methmann: »Vi har set flere eksempler på, at kommunernes byggesagsbehandling og de kommunale udbud er præget af manglende viden og kvalitet. Virksomheder spilder værdifuld tid og bruger betydelige ressourcer på dårligt tilrettelagte udbud, der enten annulleres eller er så mangelfulde, at de må gå om. Derfor ser vi meget gerne, at kommunerne får bedre vejledning,« understreger Arbejdsgivernes direktør.

»og billigere byggeskadeforsikringer kan vi naturligvis kun være positive over for. Det er også udmærket, at strategien fremhæver en indsats mod social dumping. Men det drejer sig jo mest om at fremhæve de initiativer, de offentlige myndigheder allerede har taget.

Derimod mangler der noget om, hvordan man kan forbedre rammevilkårene og forbedre pluralismen blandt byggebranchens virksomheder. Jeg kunne fx have ønsket tiltag, der gik i retning af øget brug af fagentrepriser ved kommunale byggerier og andre initiativer, der tager sigte på at styrke mulighederne for de mindre virksomheder,« understreger Jani lykke Methmann. ligesom Håndværksrådet finder hun det mærkværdigt, at regeringen vil nedsætte et dialogforum om koordinering af bygge- og anlægsprojekter udelukkende med deltagelse af store offentlige udbydere, store entreprenørselskaber og rådgiverfirmaer.

Vejen til et styrket byggeri i Danmark

– regeringens bygg epolitiske strategi

November 2014

»Herved udelukker man de mindre håndværksvirksomheder, som samlet udgør størstedelen af byggebranchen.

Det må laves om. Regeringen har brug for også at kunne trække på den erfaring og den ekspertise, der gør sig gældende blandt de mindre virksomheder,« siger Jani lykke Methmann.

Vi gør dit arbejde lettere Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger •

CE-mærkning af maskiner og anlæg

•

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

•

El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning

•

ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr

•

Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

Maskindirektivet i virkelighedens verden KURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015 CE-mærkning af maskiner CE-mærkning af bygningsautomatik ATEX og eksplossionssikring El på maskiner efter DS/EN 60204-1 Design af tavler Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2 Skriv brugsanvisninger til maskiner Sagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø og eftersyn

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dk Værløse • Randers • Esbjerg • Odense

MASKINSIKKERHED

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 7

(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

Rød finanslov uden håndværkerfradrag Af Jens Holme

Som ventet valgte regeringen at indgå forlig om finansloven med den røde side af Folketinget. Det medfører, at Håndværkerfradraget ikke bliver forlænget, men forsvinder til nytår. »Det er stærkt beklageligt, at regeringen, SF og Enhedslisten dermed reelt nedlægger et stort antal jobs i byggeriet,« siger direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne. »Vi har hele tiden agiteret for, at det i bedste fald er alt for tidligt, at Håndværkerfradraget falder bort. Krisen er ikke overstået for mange håndværkervirksomheder. Som andenprioritet havde vi gerne set en ordning, der gav fradrag for 8 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

energiforbedringer. Men intet har vi fået opfyldt.« Ifølge Håndværksrådets beregninger, har Håndværkerfradraget nedbragt sort arbejde med en værdi af omkring 1,2 mia. kr. og dermed sikret statskassen en markant skatteindtægt. »Håndværkerfradraget har vist sig at være det hidtil stærkeste våben mod sort arbejde, vi har set. På kort sigt vil vi derfor opleve mere sort arbejde, flere svende på dagpenge og færre unge, der har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse ude i virksomhederne,« siger Frank Korsholm, Håndværksrådet

450 mio. ekstra til klimateknologi Blandt delforligene i forbindelse med finansloven er det vedtaget at styrke indsatsen mod klimaforandringer med 450 millioner kroner de næste fire år. Pengene skal gå til initiativer, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossile brændsler i varmeproduktionen.

Blandt initiativerne er et pilotprojekt og et rejsehold, der skal fremme udbredelsen af store varmepumper i fjernvarmesystemet. Varmepumperne kan bruges til at lagre energien fra vindmøller. Det betyder, at Danmark kan anvende en væsentlig større mængde af vindenergien i energisystemet.

Derudover understøtter finansloven også udbredelsen af geotermi. Mange steder i Danmark er der store potentialer for at hente varme fra jorden. Desværre er borearbejdet økonomisk risikofyldt. Derfor oprettes der en geotermiordning, der skal reducere geotermiselskabernes økonomiske risici. finanslovsaftalen styrker Miljøministeriets pulje til grøn teknologi med 80 millioner kroner over de næste fire år.

Dermed er der i alt afsat 153,7 millioner kroner til at støt-

te udvikling, test og demonstration af teknologiske løsninger, som bidrager til et bæredygtigt forbrug af ressourcer, og samtidig er med til at skabe og fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

I Erhvervs- og vækstministeriet tilføres Grøn omstillingsfond i alt 60 millioner kroner i 2015-2018. De ekstra midler skal blandt andet styrke virksomhedernes udvikling af grønne forretningsmodeller. Desuden skal omstillingsfonden hjælpe virksomhederne til at blive endnu mere ressourceeffektive gennem genbrug og minimering af spild.

Ros til indsats mod social dumping Håndværksrådet er begejstret for delaftale til Finansloven om at styrke indsatsen i mod social dumping med 120 mio. kr. over de næste fire år.

Social dumping har udgjort et massivt problem for især de små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet lige siden, de østeuropæiske virksomheder for ti år siden fik fri adgang til at operere på det danske arbejdsmarked.

Regeringen har derfor af flere omgange skærpet kampen mod social dumping gennem øget kontrol, skærpede krav til RUT-registret og ikke mindst højere bødekrav. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 er regeringen, Sf og Enhedslisten enige om yderligere at opruste i kampen

mod social dumping ved at der afsættes 120 millioner kroner til indsatsen i 2015-2018.

Med aftalen styrkes den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi markant. Bevillingen til indsatsen er den største nogensinde. Det betyder bl.a., at myndighederne i 2015 kan gennemføre dobbelt så mange fælles aktioner mod social dumping i forhold til i år.

Beslutningen om at skærpe kampen mod social dumping mødes med noget nær begejstring af Håndværksrådet:

»østeuropæiske virksomheder, der arbejder ulovligt på det danske arbejdsmarked, udgør stadig et kæmpe problem, og derfor er det vigtigt at fastholde presset på virksomhederne og slå hårdt ned i mod dem, der forbryder sig imod de danske skatte- og momsregler samt arbejdsmiljøloven,« siger afdelingschef i Håndværksrådet, frank Korsholm.

Det er fjerde år i træk, at der på finansloven afsættes midler til at bekæmpe social dumping. De seneste år er der afsat mere end en halv milliard kroner til indsatsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 9

Ældre skal have lov at arbejde så længe de vil, og skal have de samme rettigheder som deres yngre kolleger.

Bedre vilkår for seniorerne Folketinget behandler to lovforslag, som har forbindelse til EU’s direktiv om forbud mod diskrimination på grund af alder.

Af Jens Holme

De ældre på arbejdsmarkedet kan se frem til at blive begunstiget af to nye love, som forventes vedtaget i folketinget med bredt flertal i løbet af de kommende uger.

Det ene er en ændring af funktionærloven og er et resultat af EU-domstolens underkendelse af dansk retspraksis. Ifølge gældende lov har en funktionær krav på en godtgørelse svarende til henholdsvis en eller tre måneders løn, når vedkommende afskediges efter uafbrudt ansættelse i 12 eller 17 år.

På grund af uklarheder i lovteksten har danske domstole fortolket den hidtidige lov således, at fratrædelsesgodtgørelsen bortfalder, når der er tale om personer, der har mulighed for at gå på arbejdsgiverbetalt alderspension, uanset om den afskedigede funk10 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

tionær benytter sig af denne mulighed eller ej. fortolkningen blev imidlertid underkendt af EU-domstolen i den såkaldte ole Andersen-sag. En ingeniør, der anlagde sag, fordi han fandt bestemmelsen i strid med EU’s ligebehandlingsdirektiv herunder forbud mod diskrimination på grund af alder.

Ifølge lovændringen, som forventes at træde i kraft den 15. februar til næste år, bliver det nu fastslået at alle funktionærer, der har haft uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i mindst 12 eller 17 år, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis en eller tre måneders løn.

Forbud mod fratrædelsespligt også et andet lovforslag fra beskæftigelsesministeren har forbindelse til

EU’s ligebehandlingsdirektiv. lovforslaget, der var til førstebehandling i november, har til formål at fjerne barrierer for, at ældre lønmodtagere kan blive på arbejdsmarkedet, såfremt de har evnerne, muligheden og viljen til det.

Ifølge forslaget vil det ikke længere kunne lade sig gøre at indgå hverken overenskomstaftaler eller individuelle aftaler om, at lønmodtagere skal fratræde, når de fylder 70 år eller mere.

Hidtidige individuelle aftaler bliver ugyldige efter 1. januar 2016, og bestemmelser i kollektive overenskomster ophæves ved udløb.

Ved førstebehandlingen i folketinget var der bred opbakning til den nye lov. Kun liberal Alliance erklærede sig helhjertet imod. Teknisk set vil loven have form af en ændring af forskelsbehandlingsloven.

Det er mens du tjener penge at du skal spare op til pensionen Uanset hvilken retning dit liv tager, er

Med en Velfærdspakke fra Pension for

det vigtigt, at du fra starten har besluttet

Selvstændige får du pension med lave

dig for at spare op til din pension. Jo før

omkostninger og fordelagtige forsikringer

du kommer i gang; jo større valgfrihed

og sundhedssikring med i købet.

får du.

Så er kursen lagt.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 11

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

VVS’15 nærmer sig fra den 22. til 24. april 2015 indtager vvs-branchen odense Congress Center, hvor 8000 fagfolk fra hele landet mødes for at tilegne sig ny viden og inspiration, se de nyeste produkter og frem for alt dyrke netværket. »Vi glæder os meget til at byde hele den danske vvs-branche velkommen til odense, og vi arbejder konstant på at udvikle den bedste messe til dato. Det er dog en vanskelig udfordring, for hele 94 procent af udstillerne på messen i 2013 gav udtryk for tilfredshed med deres udbytte i forbindelse med deltagelsen, og 89 procent fik skabt nye kundekontakter, men vi jagter naturligvis de sidste procenter,« fortæller projektchef Michael Helm fra odense Congress Center. »Derfor er vi i tæt dialog med vores samarbejdspartnere og repræsentanter fra branchen, så vi kan forbedre og udvikle der, hvor deltagerne får størst udbytte. Jeg kan dog godt allerede nu afsløre, at vi gentager succesen med Energiens Torv, hvor messedeltagerne kan se frem til en række korte, inspirerende og konkrete indlæg med fokus på energioptimering, som også bliver hovedtemaet for messen.« VVS’15 bliver arrangeret i samarbejde med VVS og El-tekniske leverandørers Brancheforening (VElTEK) og Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) og med faglig sparring fra Arbejdsgiverne, Tekniq samt repræsentanter fra oras, Danfoss, Solar, Geberit, Viega og Broen.

22.-24. april 2015 VVS15.dk

Nye input I 2013 deltog hele 178 virksomheder, og alt tyder på, at VVS’15 når samme antal. Der er allerede 141 tilmeldte, og der kommer løbende flere til. »Vi oplever stor interesse fra virksomheder, der ikke tidligere har udstillet på messen. Det betyder, at vores 8.000 gæster kan se frem til mange nye produkter og ny viden, og det viser med al tydelighed, at VVS’15 bliver årets vigtigste branchebegivenhed i Danmark. Det kan godt være, at vi fortsat taler om krisen, men i branchen er der fuld opbakning til messen,« siger Michael Helm.

Interesserede virksomheder kan fortsat tilmelde sig som udstiller på www.vvs15.dk, hvor den nødvendige information er tilgængelig.

Tjek dine kunders økonomi – gratis Erhvervsstyrelsen har lanceret en ny udgave af CVR på Virk Data, hvor det er gratis at downloade regnskaber. Det er også blevet nemmere for virksomhederne at finde, hente og bruge offentlige erhvervsrelevante data i deres forretning. let adgang til andre virksomheders regnskaber gør det muligt at se, om en anden virksomhed har overskud, samt hvor stor en indtjening den har. Dermed har en virksomhed mulighed for at danne sig et indtryk af den anden virksomheds økonomi, før de indleder et samarbejde.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

»Digital indberetning af årsregnskaber er for længst blevet obligatorisk, derfor er det positivt, at alle disse data nu bliver givet fri,« siger chefkonsulent lars Magnus Christensen, Håndværksrådet.

Hidtil har det kostet 37 kroner at hente et regnskab i PDf-format, men på Virk Data bliver det gratis at hente regnskaber enkeltvis. Ifølge Erhvervsstyrelsen er det kun første skridt på vejen. Styrelsen arbejder på en service, der skal gøre det muligt at få let adgang til alle regnskabsdata. Erhvervs-

styrelsen oplyser, at der i 2013 blev købt regnskaber for omkring 4,6 mio. kr.

Den nye udgave af CVR også en række andre forbedringer. Brugeren kan blandt andet gå på CVRs website fra sin smartphone og tablet, ligesom det er muligt at sammensætte sin egen rapport med de ønskede informationer.

Den nye udgave af CVR på Virk Data betyder også, at CVR.dk er ophørt.

Går man derfor ind på CVR.dk, vil man automatisk blive omdirigeret til CVR på Virk.dk.

Danmarks næste bro: Den nye Storstrømsbro bliver højst sandsynligt en skråstagsløsning, hvor gennemsejlingen bæres af en pylon.

Broen forventes at blive bygget i 201621 og skal erstatte den gamle, utidssvarende forbindelse mellem Sjælland og Falster. Broen bliver bygget til både biler og højhastighedstog og spiller en

central rolle i forbindelsen til Tyskland sammen med den kommende tunnel under Femern Bælt og opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Rødby.

Længde: 4 km. Pris: 4,2 mia.kr.

Kort fortalt

i Tyskland og 60 pct. flere end i Sverige, der har tradition for at udbyde væsentlige flere opgaver end Danmark.

GAFFELTRUCKS – Trafikstyrelsen vil indføre nye regler for at montere gaffeltrucks bag på lastbiler. De nye regler for såkaldte medbringertrucks skal forhindre, at de monteres bag på lastbiler i en sådan højde, at de kan ramme forruden på personbiler som det første, hvis en personbil påkører lastbilen bagfra.

FINANSKRISEN har i den grad sat sit præg på de mindre virksomheder i Sydvestjylland. Mens de 100 største virksomheder i Sydvestjylland har været i stand til at øge indtjeningen til et niveau, der svarer til niveauet før finanskrisen, så halter de små virksomheder langt efter fordums storhed. Det viser en analyse af 150 mindre virksomheder i Esbjerg, Varde, Tønder og Ringkøbing kommuner, som Deloitte har foretaget.

FEMERN – Teknisk afdeling i Femern A/S har udarbejdet en guide til underleverandører for de to store kontrakter på elektriske og mekaniske installationer på Femern-tunnelen.

De to kontrakter indeholder nogle af de hidtil største potentielle opgaver for den danske stålindustri.

UDBUD – Danmark indtager en kedelig førsteplads i en undersøgelse af, hvilket nordeuropæisk land der annullerer flest offentlige udbud.

Hvert 6. offentlige udbud i Danmark bliver annulleret i processen, hvilket er mere end tre gange så mange som

TILBAGE TIL RØDDERNE – Ideal Standard med produkterne Ideal Standard og Børma går tilbage til rødderne og vil i fremtiden udelukkende servicere det professionelle segment, vvs-grossister, vvs-installatører, rådgivere og arkitekter. Vi har i de seneste år fokuseret for bredt. Den kurs har vi nu forladt. Virksomheden har vedtaget en ny strategi og tilpasset organisationen, siger salgschef Sidsel Liv Eriksen, Ideal Standard Scandinavia, der har dansk hovedkvarter i Middelfart.

IVÆRKSÆTTERKOMMUNE – Vejle Kommune har vundet titlen som Årets Iværksætterkommune 2014.

Særligt samspillet mellem offentlige og private aktører, de mange velfungerende iværksættermiljøer, og den levende iværksætterkultur i kommunen har vejet tungt i dommerkomitéens vurdering. Vejle vandt i tæt konkurrence med fire andre nominerede kommuner, Esbjerg, Holbæk, Horsens og Silkeborg.

NYT NAVN – Da DS Håndværk & Industri ændrede navn til Arbejdsgiverne stod DS Efteruddannelse alene tilbage med sine to forbogstaver og skulle finde på et nyt navn. Det nye navn er AL Efteruddannelse, hvilket står for Arbejdsgivaernes og Lønmodtagernes Efteruddannelse. Et uddannelseskatalog for 1. halvår 2015 er netop udkommet og kan ses på Arbejdsgivernes hjemmeside.

KUL – Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (R) vil fremskynde udfasningen af kul med fem år fra 2030 til 2025. I dag udgør kul lige under 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Mens forslaget får opbakning fra regeringspartneren, Socialdemokraterne, så mener Venstre, at en så hurtig omstilling kan skade den danske konkurrenceevne.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 13

TEMA | FINANSIERING

Vækstlån:

Renten er høj og ejeren hæfter Vækstfonden har fået øgede muligheder for at medfinansiere opstart af nye virksomheder og give vækstlån til allerede etablerede.

Af Jens Holme

I en tid, hvor bankerne er tilbageholdende, har den statslige Vækstfonden fået større og større betydning, når det drejer sig at skaffe kapital til iværksættervirksomheder og til fornyelser og udvidelser i bestående virksomheder. og Vækstfonden fik yderligere styrket sine muligheder ved forliget i sommer om regeringens seneste vækstplan. Vækstlåneordningen er således forlænget til udgangen af 2020.

Vækstfonden har et større repertoire af tilbud til små og mellemstore virksomheder. Se oversigten på modstående side.

Hæfter personligt Men Vækstfonden må ikke være en konkurrent til bankerne. Derfor er den forpligtet til at tage en højere rente end de private pengeinstitutter. og Vækstfonden forlanger som hovedregel, at virksomhedsejeren hæfter personligt for Vækstfondens lån og kautioner. »Det er helt lovligt – ingen tvivl om det. Men det er en omstændighed, som mange overser, når de har brug for et engagement med Vækstfonden,« påpeger chefkonsulent Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

»nogle opdager det først den dag, de skal underskrive lånet. og så er det ofte for sent at trække sig. Som regel vil man jo allerede have disponeret med pengene,« tilføjer Mikael Tipsmark.

Holder flere i live At Vækstfonden forlanger personlig hæftelse bekræftes af kundechef Henrik larsen. »Det er med til at forpligte ejeren på de krav, både vi og banken stiller. Vores opgørelse viser, at 60 procent flere af de nyetablerede virksomheder er i live efter tre år, hvis ejeren har hæftet personligt,« bekendtgjorde Henrik larsen på et seminar i november om finansiering hos Væksthus nordjylland i Aalborg.

Henrik larsen understregede, at nok er Vækstfonden forpligtet til at tage en overrente på to-tre procent i forhold til bankerne. »Men vi er også med til at holde bankrenterne nede, fordi vi jo afdækker en betydelig del af risikoen,« sagde kundechefen.

Betydningsfuld bestyrelse Ifølge Henrik larsen har Vækstfonden øjnene rettet mod to faktorer,

når den tager stilling til, om den vil yde kaution eller lån: At der foreligger en gennemarbejdet og troværdig forretningsplan, og ledelsen fremtræder kompetent. Hvad sidstnævnte angår tæller det stærkt på plussiden hos Vækstfonden, hvis ejeren har allieret sig med anerkendte og dygtige folk i sin bestyrelse eller i et advisory board.

Det sidstnævnte er Arbejdsgiverne parat til at hjælpe medlemmerne med. organisationen har indgået et samarbejde med ASnET – et netværk af erfarne bestyrelsesmedlemmer. »Det giver os mulighed for at hjælpe virksomheder med at få opgraderet, uddannet og sammensat deres bestyrelser, så de er i stand til at give kvalificeret sparring i hverdagen og være med til at løfte strategien til et højere niveau. Det mangler desværre i alt for mange virksomheder, og som Henrik larsen udtaler, er det et væsentligt parameter for at låne penge. Dette gælder også, når banken spørges om penge,« understreger chefkonsulent Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne. Han kan kontaktes for nærmere information.

finansiering via Vækstfonden

Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret mere end 5000 danske små og mellemstore virksomheder. Her er et overblik over mulighederne.

Vækstlån Kan bevilges til at finansiere fx ny produktion, et ejerskifte og andre former for forretningsudvikling. Det er særligt fokus på såkaldte grønne investeringer.

Vækstfonden yder vækstlånet direkte til virksomheden, og lånet skal som udgangspunkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra bank eller et andet finansieringsinstitut.

Vækstlån skal være på min. to mio. kr. og står som udgangspunkt bag ved den finansiering, virksomheden får fra banken. Muligheden for vækstlån er målrettet små og mellemstore veletablerede virksomheder. for at få et lån skal virksomheden være økonomisk og ledelsesmæssigt velfunderet.

Vækstlån til iværksættere Er målrettet til unge virksomheder, som allerede har produkter og kunder, men hvis korte historik gør det svært at skaffe finansiering til at accelerere væksten.

Vækstlån til iværksættere skal være på min. to mio. kr. Virksomheden kan bruge lånet, når deres sikkerheder ikke rækker til almindelig bankfinansiering Det forudsættes, at iværksætteren opnår mindst 25 pct. privat medfinansiering, samt at der stilles personlig kaution.

Ansvarligt lån Er en mellemting mellem fremmedkapital og egenkapital og er med til at øge virksomhedens soliditet. Ansvar-

lige lån er efterstillet anden lånefinansiering, og derfor kan lånet fungere som et supplement til egenkapitalen på virksomhedens balance. Den samlede forrentning fastsættes individuelt, men ligger typisk omkring 14 pct. lånet skal være på min. tre mio. kr.

I modsætning til et almindeligt lån skal virksomheden ikke stille sikkerheder for et ansvarligt lån. Til gengæld vil kravet til forrentningen på lånet være højere.

Det er et krav, at lånet indgår i en samlet løsning og på den måde åbner for yderligere finansiering, typisk fra et pengeinstitut, i samme omfang eller større. Virksomheden skal desuden ligge inden for målgruppen af små og mellemstore virksomheder: op til 250 ansatte og en omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr.

Vækstkaution Kan virksomheden ikke stille tilstrækkeligt med sikkerheder til at få lån i banken, kan den anvende en vækstkaution til at afdække risikoen.

Den er et supplement til de sikkerheder, ejeren selv stiller og giver dermed lettere adgang til den nødvendige finansiering.

Kautionen dækker lån og kreditter på op til to mio. kr. og op til 75 pct. af bankens tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Små og mellemstore virksomheder kan benyttes sig af vækstkaution, som også kan bruges til garantier fx bygherregarantier, huslejegarantier og garantier i forbindelse med leasingarrangementer.

Kaution for mikrolån Er målrettet iværksættere og små virksomheder, som har et finansieringsbehov på under 185.000 kr. Virksomheden skal have under 10 ansatte og en omsætning på maks. 14,9 mio. kr.

Vækstkaution for mikrolån kan ydes som lån eller kassekredit og lånet/kreditten skal være med fast afvikling.

Samtidig med mikrolånet kan virksomheden opnå anden finansiering med almindelig Vækstkaution. Maksimal finansiering med Vækstkaution er på i alt to mio. kr.

Danmarks grønne investeringsfond Vækstfonden bliver sekretariat for den nye grønne investeringsfond, som blev skabt ved et forlig med Sf og Enhedslisten i sommer. lovforslaget om investeringsfonden er i øjeblikket under behandling i folketinget.

Danmarks Grønne Investeringsfond skal yde lån på rimelige vilkår til investeringer i fx energirenoveringer og vedvarende energianlæg. fonden henvender sig til private virksomheder, almene boligorganisationer samt visse offentlige institutioner og vil kunne tilbyde lån, der gør, at det bedre kan betale sig at investere i eksempelvis bedre isolering af bygninger eller mere energi og ressourceeffektiv produktion. fonden skal ledes af en uafhængig bestyrelse.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 15

TEMA | FINANSIERING

Chefkonsulent Michael Tipsmark: »Bankrådgiverne ved for lidt om, hvad det vil sige at drive og udvikle en virksomhed.«

Bankerne ved for lidt om virksomhedsdrift

Branchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne, er kritisk over for bankernes rådgivning og peger på flere andre muligheder for finansiering.

Af Jens Holme

»Bankrådgiverne ved for lidt om, hvad det vil sige at drive og udvikle en virksomhed. Erhvervslivets vilkår kender de i bedste fald kun på anden hånd.

Kun ganske få bankfolk har jo selv drevet virksomhed.« Sådan lyder branchechef for industri hos Arbejdsgiverne, Mikael Tipsmarks karakteristik af den behandling, mange virksomhedsejere får i bankerne. »Derfor skal man bruge rigtigt meget tid på en forståelig handleplan og gerne invitere bankfolkene med ud i virksomheden, invitere dem med ud og besøge en kunde, med på messe og andet, der bringer dem tæt på virksomhedens udfordringer og dagligdag,« tilføjer Mikael Tipsmark og fortsætter: »Som det er de fleste steder i dag møder virksomheden en erhvervsrådgiver, som i bedste fald kun forstår 30 procent af det, kunden har at fortælle. Helt galt går det, hvis man som nyetableret benytter den rådgiver, man har været vant til at bruge privat,« siger Mikael Tipsmark og tilføjer: »Rådgiveren kan imidlertid ikke træffe beslutning om lån og kreditter.

Det har banken en særlig kreditafdeling til at afgøre. Med andre ord, rådgiveren skal fortolke kundens ønsker over for kreditafdelingen, og her går endnu mere viden tabt.

Derfor er mit bedste råd: Gør alting skriftligt. Det er den bedste chance for at mindst mulig viden går tabt. Og sørg for at komme med friske tal. Alt 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

for ofte møder kunderne op i banken med gamle årsregnskaber og i det hele taget forældede data.« Finansieringstjek Samtidig anbefaler Mikael Tipsmark, at man som kunde gør op med sig selv, hvad man vil bruge banken til og eventuelt tager imod Væksthusenes tilbud om at få skabt klarhed om den mest optimale finansieringsløsning.

I samarbejde med Erhvervsstyrelsen tilbyder Væksthusene et kapitalcoachforløb, der skal støtte virksomheder i at skaffe kapital. Derudover kan virksomheder få foretaget et finansieringstjek, hvor formålet er at optimere virksomhedens finansieringsstrategi. »Banken er som regel god til anlægslån, men glem det når det drejer sig om vækstinitiativer, udvikling af nye produkter og/eller nye markeder,« fastslår Mikael Tipsmark og peger på muligheden for enten vækstlån eller et engagement med LEF – Langfristet ErhvervsFinansiering.

LEF har netop til formål at yde langfristet lånefinansiering til sunde danske virksomheder – i særlig grad små og mellemstore virksomheder - der er kommet fornuftigt gennem finanskrisen. Forretningsmodellen er at pulje ensartede lån i fonde og finansiere udlånene gennem børsnoterede erhvervsobligationer. Typisk er det stående lån, altså lån, hvor man kun betaler renter løbende, og hovedstolen forfalder efter 5-7 år. Det er så til gengæld fast rente

gennem hele lånets løbetid. »Det er lige så sikkert som kreditforeningslån,« understreger Mikael Tipsmark. »Dog skal man opfylde kravene om løbende at indsende regnskabstal samt overholde krav om solvens.« Muligheden for leasing Branchechefen anbefaler desuden, at virksomhedsejeren får kigget nærmere på muligheden for at gøre brug af leasing, når det drejer sig om anskaffelser af nye maskiner, kørende materiel m.v. »Bankerne kan jo uden videre opsige deres lån fra den ene dag til den anden. Leasingselskaberne er derimod bundet af deres aftaler, såfremt kunden overholder sin del af aftalen.

Samtidig er det sådan, at bankerne straks nedskriver værdien af det belånte og derfor må have sikkerhed i andre værdier. Her er leasingselskaberne generelt meget dygtigere til at vurdere den reelle værdi. De har også mange gange et netværk til at afsætte komplekse maskiner, som bankerne ikke har. Derfor den mere nøje værdisætning.

Leasing af bygninger kan også være svaret på kreditforeningernes manglende tilbøjelighed til at ville yde lån i udkantområder. Dette kræver en nøjere beregning, men er absolut et alternativ til den noget manglende lyst til at låne til erhvervsbygninger udenfor de store erhvervsområder,« siger Mikael Tipsmark.

Vær velforberedt før mødet i banken Arbejdsgivernes branchechef for industri giver gode råd, der kan medvirke til et positivt møde med bankrådgiveren.

Det er efterhånden velkendt, at møder i banken om långivning ofte ender negativt. Men det er sikkert og vist, at man forbedrer sine muligheder, hvis man møder velforberedt og med fuldt overblik over sin virksomheds økonomiske situation og konkurrenceforholdene i branchen.

Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark giver bl.a. følgende gode råd før mødet med banken: 1. overvej, hvad du vil svare på de spørgsmål, som ofte stilles af bankrådgivere.

Ville du sætte dine egne penge på højkant? Hvis ikke, hvorfor? Beslutningsprocessen banken er ændret, din sædvanlige bankkontakt skal vende selv små udvidelser med kreditkontoret. Det betyder at alt skal gerne på skrift, så har du stører mu-

lighed for forståelse helt ind i kreditkontoret.

2. Kend din branche: Gør dig overvejelser omkring de vilkår, der er for din virksomhed. Hvor mange potentielle kunder er der? Hvor mange konkurrenter har du? Hvad kendetegner branchen i øjeblikket? Hvordan er dit indtægtsgrundlag generelt?

3. Medbring en forretningsplan. Den får dig til at fremstå mere professionel og vidner om, at du har gjort dig tanker om virksomhedens eksistensgrundlag. Under alle omstændigheder skal du have en beskrivelse af, hvad skal du skal bruge pengene til, hvordan du vil tjene penge på investeringen, og hvorfor er det en god forretning for din virksomhed.

4. Kend din virksomhed i alle detaljer: Hvordan er fordelingen af dine kreditorer og debitorer? Er antallet steget eller faldet i det seneste regnskab? og hvordan med egenkapitalen, er den steget eller faldet?

5. Værdien af dit lager: Denne værdi kan eventuelt sammenholdes med den fra forrige periode. Hvis der er markante forskelle, så sørg for at du er i stand til at forklare, hvad det er, der gør forskellen. flere gode råd kan læses på Arbejdsgivernes hjemmeside. Yderligere rådgivning før et møde med banken kan du få hos Mikael Tipsmark, mti@arbejdsgiverne.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 17

TEMA | FINANSIERING

Appel til bankerne

Finanssektorens tømmermænd oven på finanskrisen er for længst dampet af, men ca. hver tredje SMV’er kæmper alligevel med finansieringsproblemer.

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

I flere år har omtrent hver tredje medlem af Håndværksrådet kæmpet med finansiering af den helt nødvendige fornyelse af deres produktionsapparat, dvs. alt lige fra varebiler, nye vinduer i værkstedet og til femakslede CNC-fræsere osv.

Det viser vores egne løbende målinger af de små og mellemstore virksomheders muligheder for at få finansieret vækst og udvikling af deres virksomheder.

Vi kan også konstatere, at det ikke hjælper meget på fx bankernes udlånslyst, at man kan dokumentere en sund virksomhed gennem mange år på trods af eksempelvis enkelte år med underskud, og under de forhold siger det sig selv, at også de vækstvirksomheder, vi higer efter i Danmark, har helte enorme udfordringer.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Det sørgelige ved situationen er, at hvis der er én ting, der effektivt vil booste hele Danmarks vækst, så er det bedre lånemuligheder. Tidligere kunne vi give finanskrisen skylden for banker og finansieringsinstitutternes uvilje mod at låne ud til selv sunde håndværksvirksomheder.

Men branchens kraftige tømmermænd er for længst dampet af, så i dag er vi nødt til at betragte finansieringsproblemerne som et strukturelt problem og et blivende vilkår for små og mellemstore virksomheder. Et problem, der bremser både den enkelte virksomheds vækst og hele Danmarks vækstskabelse. »Vil du have et lån, skal du bevise, at du ikke har brug for et lån«. Sådan lyder det populært sagt blandt Håndværksrådets medlemmer, og der er

unægtelig noget om snakken. Vores medlemsvirksomheder skal jo dokumentere over for banken, at et lån vil være en god forretning for banken.

Det vil sige, at attachetasken skal bugne af gennemarbejdede businesscases, af sunde regnskaber og af velspækkede ordrebøger, når man går gennem bankernes glasdøre. Selvfølgelig må bankerne stille krav til virksomhederne, men det må ikke tage overhånd!

Det er ingen hemmelighed, at særligt bankerne efter finanskrisen har lidt et prestigetab, og at deres troværdighed derfor er i bund set med både virksomheders og privates øjne. Det er ikke en situation, der glæder nogen, så vi kan kun appellere til bankerne om at løse problemet hurtigst muligt – ved igen at låne ud til sunde virksomheders sunde projekter.

Uponors nyudviklede koblingsdåse er vores mest alsidige til dato.

Koblingsdåsens dele er udført i plast. Vinkel samt kobling fås også i

Dåsens navn er M7 og repræsenterer hele 35 års installationserfaring

plast og er dermed en integreret del af Uponors 100 % korrosionsfrie

fra det nordiske marked. Dåsen er mindre end hidtil, og fås som både

systemtankegang.

enkelt- og dobbeltdåse. Samme størrelse dåse kan benyttes til alle

Vinkel og kobling er naturligvis monteret, når du køber dåsen – lige

dimensioner fra 12 til 20 mm. Med alle godkendelser til brug i vådrum

til at gå til.

og vådzoner – og til montering i alle vægtyper – betyder det, at du kun behøver én type koblingsdåse for at kunne løse alle dine opgaver!

Godkendt

til indmuring i murværk, betonvægge, letbeton (gasbeton) og til montering i gips- og pladevægge Godkendt til brug i vådrum og vådzoner.

Yderligere information på 43 26 34 00 – eller på uponor.dk

TEMA | FINANSIERING

Her kæmper virksomhederne for at låne penge ’Der skal mere end en sund økonomi og gode overtalelsesevner til, hvis virksomheder og iværksættere i landområder vil låne penge af banker eller realkreditinstitutter.

Den fornemmelse sidder 76 procent af erhvervscheferne i landets land- og yderkommuner med, viser en ny undersøgelse fra Kl’s nyhedsbrev, Momentum. De 76 procent har inden for de sidste to år haft kendskab til perspektivrige iværksætterprojekter i kommunen, som har fået afslag på lån til at starte virksomhed.

Desuden har 56 procent af dem kendskab til eksisterende, økonomisk sunde virksomheder, som har fået afslag på lån til nybyggerier eller større investeringer.

Det er virkelig opad bakke, hvis man skal fremkalde velvilje hos sin bankrådgiver, når man bor i et landområde.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Op ad bakke »Det er virkelig op ad bakke at skaffe finansiering til investeringer og iværksættere i nogle af landområderne i kommunen. Det er ærgerligt, fordi det kan være med til at skabe vækst og udvikling i området,« siger Henning Qvick, der er kommunaldirektør i Assens Kommune, til Momentum. formanden for Kl og borgmesteren i Kalundborg Kommune, Martin Damm, ser med bekymring på erhvervschefernes nødråb. »Det er naturligt, at de største byer er lokomotiver for væksten i Danmark.

Men det er helt afgørende, at vi skaber rammer for vækst i alle kroge af landet. Det virker helt barokt, hvis driftige

virksomheder og iværksættere bliver bremset, udelukkende fordi de har en forkert geografisk placering,« siger han.

Grænse skal flyttes Sammen med flere af erhvervscheferne i land- og yderkommunerne efterspørger han handling fra staten, som kan lette restriktionerne for udlån til virksomheder og iværksættere i yderkommunerne.

Den idé er Håndværkerrådet med på. Håndværksrådet foreslår, at regeringen ændrer på udlånsreglerne, som dikterer, at den finansielle sektor kun må låne til ejendomme, hvis det vurderes, at ejendommen kan videresælges uden tab inden for seks måneder.

Den grænse ønsker rådet flyttet til 12 måneder, så det giver mere mening i forhold til de længere liggetider på ejendomme i landområderne.

Samme kriterier 79 procent af erhvervscheferne i landog yderkommuner mener, at banker og realkreditinstitutter har forskellig praksis for udlån, alt efter om det er til en virksomhed i land- eller byområde.

Men den overbevisning er helt forkert, siger cheføkonom og underdirektør i finansrådet, niels Storm Stenbæk. »Der er blevet strammet op på udlån siden 2007, men kriterierne er ikke ændret. og der er ikke kommet et nye kriterium med landdistrikt eller postnummer ind i vores vurderinger,« siger han til Momentum.

Ansatte kan investere i deres arbejdsplads Ny lov åbner mulighed for, at medarbejderne kan etablere investeringsselskab og stille risikovillig kapital til rådighed.

Fra begyndelsen af det nye år bliver det muligt for medarbejdere at oprette investeringsselskaber, og dermed skyde penge i den virksomhed, de er ansat i.

Folketinget har her i december vedtaget en tre-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. De ansatte i en virksomhed kan indskyde en del af deres løn, som herefter kan anvendes til modernisering eller udvikling af virksomheden.

Lovforslaget herom blev fremsat af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) på baggrund af aftalen tidligere på året om Vækstplan for Fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Udspring i slagterier Selv om aftalen oprindelig havde udspring i problemer på slagterier er hensigten med den nye lov at øge udbuddet af risikovillig kapital i alle erhverv.

Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, glæder sig over, at man fra Christiansborg forsøger at finde en løsning på virksomhedernes problem med at skaffe kapital. »Det er fint, at man leger med forskellige modeller, der kan øge adgangen til risikovillig kapital. Hvorvidt det her en den rigtige model, må vi se på. I første omgang er det en forsøgsordning, og vi vil følge erfaringerne tæt,« siger han.

Ordningen fungerer sådan, at medarbejderne bidrager med en del af deres løn for at opnå ejerskab i medarbejderinvesteringsselskabet. Indskuddet kan udgøre op til 7,5 procent af medarbejderens årlige løn, dog maksimalt 30.000 kroner årligt for den enkelte deltager.

Der skal ikke betales indkomstskat af indskudte lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet, men skattebetalingen udskydes, indtil resultatet af investeringen udbetales.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 21

TEMA | FINANSIERING

Iværksætter fik nej tre gange i banken Først i fjerde forsøg fik Niels Jønsson et ja og finansieringen på plads, så han kunne købe maskiner og etablere overfladebehandlingsvirksomheden J-coating A/S i Aalestrup.

Af Jens Holme

Der er god plads til udvidelser hos den nyåbnede virksomhed J-coating i Aalestrup. De 11 medarbejdere breder sig kun over fire af i alt 16 haller og halvdelen af administrationsbygningen fra en for længst nedlagt lampefabrik.

At der i det hele taget kom liv i denne del af Aalestrups industrikvarter skyldes en ihærdig indsats af ejeren, niels Jønsson. Selvom forudsætningerne for den nye virksomhed syntes at være de bedst tænkelige, blev han mødt af et nej fra tre forskellige banker.

Skulle renoveres niels Jønsson var indtil i foråret daglig leder af pulverlakeringsvirksomheden Interlak A/S, der var ejet af metalvirksomheden Treco – også med adresse i Aalestrup. Jønsson stod for bl.a. salg og kundekontakt og havde været ansat i en årrække. »Vi stod imidlertid over for at skulle lave en omfattende renovering af et nedslidt anlæg. I den forbindelse blev jeg bedt om at komme med forslag til, hvordan Interlak skulle drives i fremtiden,« fortæller niels Jønsson og fortsætter: »Et af mine i alt fem forslag gik ud på, at jeg skulle starte op for mig selv med Treco som hovedkunde. Det syntes de var en vældig god ide, og det er baggrunden for, at vi står her i dag. Vi indgik en samarbejdsaftale, Jeg stiftede mit eget selskab, købte aktiviteterne i Interlak og tog hovedparten af 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

medarbejderne med.« Fik nej tre gange Det lyder nemt og enkelt, men det tog faktisk ti måneder at få finansieringen på plads, og det var lige før niels Jønsson måtte kaste håndklædet i ringen på trods af, at han selv havde i nærheden af en million kroner til at skyde ind i den nye virksomhed. »Det lokale udviklingsråd hjalp mig med at lave en forretningsplan, så jeg havde et godt skriftligt materiale til forhandlinger med pengeinstitutterne. og jeg syntes, at jeg havde gode argumenter at komme med. Jeg skulle bruge i underkanten af ti millioner kr. og kunne på baggrund af aftalen med Treco dokumentere, at den nye virksomhed stort set ville kunne løbe rundt med denne kunde alene.

Alligevel blev jeg afvist i tre forskellige banker. Derfor måtte jeg jo spørge mig selv, om ideen ikke var holdbar.

Eller det var fordi mit baggrundsmateriale ikke var skarpt nok,« siger ejeren af J-coating.

Ny bank trådte til »Jeg blev så enig med mig selv om, at det måtte være materialet, der var for dårligt. Så vi gav det en opstramning, så de gode ting blev endnu mere præciseret. Samtidig fik jeg en kontakt til nordjysk lånefond - en EU-fond som er stiftet på baggrund de tidligere egnsudviklingsmidler. lånefonden kan finansiere op 50 procent af pro-

jekter, som ikke kan opnå fuld bankfinansiering.« Sagen fik en lykkelig afslutning ved, at den nydannede Jutlander Bank med hovedsæde i Aars indvilgede i at være med. Jutlander Bank blev tidligere på året skabt ved en fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. nordjysk lånefond bidrog med halvdelen af finansieringen og samtidig fik banken afdækket en del af sin risiko i kraft af vækstkaution fra Vækstfonden. »Det skete i sidste øjeblik. I en fart måtte vi have maskinerne hjem og indrette de nye lokaler, så vi kunne tage over efter Interlak den 1. juli i år,« fastslår niels Jønsson.

Satser på flere kunder Treco vil uden tvivl i lang tid endnu være J-coatings hovedkunde. Men niels Jønsson lægger ikke skjul på, at han de kommende år satser på en betydelig udvidelse af kundekredsen. »Jeg har lavet en større løsning end til at dækkeTrecos behov. Det er selvfølgelig planen, at de skal repræsentere en mindre del af omsætningen end de gør i dag. Vi skal stå på egne ben, ellers var der jo ingen mening i at skifte ejer.« niels Jønsson og hans foreløbig 10 medarbejdere satser på at kunne klare al mulig overfladebehandling i metal. »Som noget nyt skal vi i gang med at coate udendørs aluminium til facader. og vi vil bevæge os mere og mere ind

Metalemnerne er først igennem en omhyggelig rensning, før de pulverlakeres. En medarbejder tager sig hjørner og kroge. Resten foregår fuldautomatisk.

Niels Jønsson måtte tre gange gå forgæves i banken, før han fik finansieringen på plads.

på det område, der kaldes slyngrensning - en mekanisk afrensning af emnerne med stålkugler, altså i familie med sandblæsning. Det bruges fx til udendørs trapper og låger,« siger niels Jønsson og tilføjer, at han har lagt en fem års plan for virksomhedens udvikling.

Ind ad bagvejen Den nybagte virksomhedsejer er kommet ind i metalindustrien via en bagdør. Han er uddannet landmand og arbejdede som fodermester til han var 40 år. På grund af helbredsproblemer måtte han imidlertid finde en anden levevej.

Det var på den måde, niels Jønsson stiftede bekendtskab med Interlak.

Han blev ansat produktionsmedarbejder, men steg hurtigt i graderne. »Jeg må jo åbenbart have gjort et passende godt indtryk – eller de blev trætte af at høre på alle mine gode ideer. I hvert endte det med, at jeg blev den daglige leder,« siger niels Jønsson.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 23

TEMA | FINANSIERING

Crowdfunding på vej til at blive reelt alternativ

Flertal i Folketinget vil have nedsat udvalg, der skal på alle problemstillinger omkring private indsamlinger til kommercielle projekter.

Af Jens Holme

Da regeringen i forsommeren fremlagde sin vækstplan, Danmark helt ud af krisen, var et af punkterne en analyse af mulighederne i crowdfunding.

Det er en oprindelig græsrodsbaseret måde at skaffe penge på til gode ideer og projekter. Crowdfunding kaldes også netværksfinansiering, fordi der i princippet er tale om en indsamling i eget personligt netværk, venner, familie og bekendte. Men nu foregår crowdfunding nok så meget via de sociale medier og mere og mere gennem netbureauer, der har specialiseret sig at være mellemled mellem idemagere og dem, der gerne vil give et bidrag.

velvidende at der måske går seks måneder, før de har det i hånden, og at der ikke er nogen garantier for, hvor godt det endelige produkt bliver.

Hvis de, der har startet projektet, ikke når det beløb, de har sat som deres minimumsgrænse for at kunne realisere projektet, så får backerne deres penge igen.

Bevæggrunden for at investere i et crowdfunding-projekt, handler ofte om, at folk er ivrige for at få hænderne i et nyt produkt og kan hjælpe det på vej med en relativ lille investering.

Kun i mindre grad er der tale om velgørende donationer.

Penge og markedsundersøgelse omdrejningspunktet i et crowdfunding-projekt er typisk et produkt, som er på prototype-stadiet. formålet med at udbyde det i crowdfunding kan være dobbelt. folkene bag får penge til at gøre produktet færdigt, og de får samtidig foretaget en test af, om der overhovedet er interesse for produktet.

Backerne – som er det engelske ord for dem der finansierer crowdfunding-projekter – vælger at betale for det pågældende produkt på forhånd,

Kontaktbureauer Herhjemme er langelands- og Vesthimmerlands kommuner gået sammen om hjemmesiden www.crowdfunding.dk. Hjemmesiden er en platform, hvor idémagere gratis kan søge kapital til deres projekter og idéer efter princippet »mange bække små gør en stor å«.

Blandt de kommercielle formidlingsbureauer er Boommerang.dk det første og største herhjemme. Men dog for intet at regne i forhold til ameri-

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

kanske Kickstarter.com, som netop har etableret sig i Danmark. Kickstarter opstod i 2009 og siden dengang, er der blevet rejst penge til 72.000 projekter til en værdi af knap 8 mia. kr.

Det fungerer sådan, at hvis en virksomhed vil rejse penge til en ide, lægger den informationer om ideen og en præsentationsvideo ind på Kickstarters hjemmesiden.

Kickstarter, Boomerang og de andre crowdfunding-platforme tjener penge ved at tage en procentdel af de indsamlede penge i kommission.

Hidtil er crowdfunding hovedsagelig brugt til at finansiere kulturprojekter og diverse former for it-software.

Men der er efterhånden eksempler også på at også industrielle produkter udbydes som crowdfunding. Udbredelsen af crowdfunding bremses imidlertid bl.a. af uklar lovgivning omkring skat og om betingelserne for at udbyde projekter gennem fx tegning, udbud af andele og lignende.

Det er nogle af de problemer, det kommende udvalgsarbejde skal udrede.

pilot

 Produktion

High Tech KONFERENCE OG LABORATORIEBESØG 29. JANUAR 2015 Avanceret produktion som konkurrenceparameter

Konceptbil designet, udviklet og produceret af PININFARINA S.P.A i EU-projektet ”Evolution”

Sæt dig i førersædet med et innovativt, produktivt og konkurrencedygtigt produktionsapparat Praktiske oplysninger Tid & sted Torsdag den 29. januar 2015 TEKNOLOGISK INSTITUT, AARHUS Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00

Sådan tilmelder du dig • Online på www.teknologisk.dk/k72740 • Ring på telefon 72 20 30 00 • E-mail til konferencer@teknologisk.dk NB! Tilmelding er bindende

Pris Kr. 500,- pr. deltager (plus moms)

Yderligere oplysninger Jens Christiansen, sektionsleder E-mail: jec@teknologisk.dk Tlf.: 72 20 24 98

Program 08:30 Indtjekning med morgenbuffet 09:00 Velkomst og præsentation af vinder og vinderprodukt i 3D-konkurrencen – Ann Marker, journalist, Teknologisk Institut 09:10 Avanceret produktionsteknologi der styrker konkurrenceevnen – Søren Stjernqvist, adm. direktør, Teknologisk Institut 09:30 Karakteristika af fremtidens industrivirksomhed Den 4. industrielle revolution set fra en produktionsvinkel Bjarne Lykke Sørensen, divisionsdirektør i Digital Factory & Process Industries & Drives, Siemens A/S 11:00 Pause med forfriskninger 11:20 High tech produktion styrker danske virksomheders konkurrenceevne Hør fire virksomheder fortælle om arbejdet med avanceret produktion og high tech produkter.

Der er tid til spørgsmål og diskussion.

Send os en prototype-udfordring!

Har du en udfordring med det helt rigtige design? Send os den i en CAD-fil i 3D-format, så trækker vi lod om, hvem der får et gratis forløb med produktudviklerne i 3D/AM-laboratoriet samt en coating i Tribologicentret. Resultatet overrækkes på konferencen.

Klik ind og læs mere her: www.teknologisk.dk/35508

12:45 Frokost 13:30 Besøg Teknologisk Instituts state-of-the-art laboratorier Vælg to ud af otte muligheder, og få fingrene i avanceret produktionsteknologi, der styrker produktiviteten og tilfører produkterne nye funktionaliteter – eller få input til produktinnovation.

15:00 Pause, forfriskninger og markedsplads Funding og projektmuligheder − Finansieringsmuligheder − Fremtidens konkurrenter og de nyeste teknologier − Samarbejdsmuligheder 15:30 Perspektivering af fremtidens industriplatform Fremtidens markedsbetingelser – hvordan kan vi forberede os på fremtiden ud fra nutidens trends?

Claus Kjeldsen, adm. direktør, Instituttet for Fremtidsforskning 16:00 Opsamling, afrunding og netværk med sandwich, øl og vand 17:00 Farvel og tak for i dag

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 25 Magasinet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 3

Status ved årsskiftet

Søstervirksomheden Inovenit har specialiseret sig i overdækninger. Her på Søndermarkskolen på Frederiksberg med 90 Kwh solcelleanlæg monteret på tagfladerne. Under overdækningen er der parkering for 240 cykler, et depot for legeredskaber og et legeområde.

Hverken pessimisme

eller optimisme Af Jens Holme

Direktøren for JQ Stål­montage A/S i Køge mærker en tøven omkring sig og giver den internationale uro skylden.

»Jeg er ikke pessimist, men jeg er heller ikke superoptimist, når det gælder det kommende år eller to,« siger Jan Qvortrup, direktør og ejer af JQ Stålmontage A/S i Køge. »Hesten kommer hen til truget, men drikker ikke. Det er som om, at der en afventende holdning hele vejen rundt.

Kontrakter og aftaler er klar til underskrift, men de bliver ikke skrevet under. Jeg tror, det hænger sammen med uroen i verden og den tyske afmatning. Jeg synes heller ikke ligefrem, at den danske regering er med til at tale situationen op.« Udvider arealet Jan Qvortrup er ellers i gang med at udvide produktionsarealet med 1300 kvadratmeter. Han håber især, at et forholds26 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

vis nyt firma, som han er medejer af, og som har tilholdssted på 1. salen i JQ Stålmontages administrationsbygning, vil stå for tilvæksten de kommende år.

Inovenit, som firmaet hedder, udvikler og forhandler produkter primært i stål til landskab, friarealer og byrum. Hovedproduktet er et byggesystem, der kan anvendes til lette overdækninger, afskærmninger, opbevaring og ophold. Direktør, medejer og arkitekt Poul Børge Pedersen er den, der udvikler, mens produktionen foregår i underetagen hos JQ Stålmontage.

Forbereder sig på offshore Jan Qvortrup startede sit firma i 1995 og flyttede til adressen i Køge for 12 år siden. Produktionen er fordelt nogenlunde med 60 procent leverancer til specialmaskiner, 25 procent til bygge og anlæg og 15 procent egenproduktion.

Virksomheden har omkring 20 medarbejdere og egen ingeniørafdeling. »Jeg har fornøjelsen af at have nogle supergode folk, som kan tænke selv,« lyder direktørens karakteristik af sit mandskab.

Status ved årsskiftet

Jan Qvortrup, ejer af og direktør for J.Q. Stålmontage er hverken pessimist eller superoptimist.

Foruden at øge egenproduktionen er det målet at få en fod inden for i offshore- og vindbranchen. »Det er en strategisk beslutning, vi traf i bestyrelsen i april i år. Vi har givet os selv et år til at få forudsætningerne på plads. Der er tre vigtige ting, der gælder: Kvalitet, pris og leveringssikkerhed. Men offshore-industrien er ikke ligetil at trænge ind i. Vi ser os om efter mulige samarbejdspartnere og giver os god tid til at analysere vore muligheder,« understreger Jan Qvortrup.

JQ Stålmontage er i gang med at bygge en ISO 9001-certificering oven på et certifikat til CE-mærkning af bygningsstål i den svære udførelsesklasse 3. »Vi satser på at komme helt op i den øverste klasse, når vi skal recertificeres til februar. Det, sammen med en ISO 9001 vil kvalificere os til at være langt fremme, når det gælder om at komme i betragtning son underleverandør til de store spillere i offshoreindustrien,« siger Jan Qvortrup.

På trods af den geografiske nærhed tror han slet ikke på sine muligheder ved Femern-forbindelse. »Jeg er bange for, det bliver tyske priser det hele, og udenlandske selskaber løber med alle ordrerne,« lyder hans ræsonnement.

Søren Nyvang, Erik Jensen VVS Nordborg ApS: »Det har været et fint år, bedre end de forrige. Lige nu står vi på hovedet for at servicere folk, der vil nå at udnytte Håndværkerfradraget. Jeg troede ellers ikke på det, og jeg synes også, at den slags fradrag er en dårlig ide på den lange bane.

Men det virker, og det er dejligt ubureaukratisk i den forstand, at vi som firma ikke skal gøre andet end at skrive en faktura. Hvordan det vil gå næste år, aner jeg ikke. Det er sjældent, at man som vvsfirma kan kigge langt ud i fremtiden.«

Svend Erik Nørgaard, Gaarde Smede og Maskinforretning A/S, Ølgod: »Vi er temmelig afhængige af landbruget, og krisen i det erhverv medfører, at der stort set er lukket for nyindkøb. Den anden del af vores forretning – vvs – klarer sig nogenlunde bl.a. i kraft af Håndværkerfradraget, men priserne er i bund og indtjeningen er tilsvarende lav.

Når jeg ser ind i næste år er der grund til at være bekymret. Vi har en hel del spjældarbejde, men ordrehorisonten er kort. Vi samarbejder med nogle parcelhusfirmaer, men de har ikke meget at lave for tiden, og det rammer selvfølgelig også os.« Kim Nielsen, Maskinfabrikken SKN, Rolfsted, Fyn: »Året er gået godt. Vi har generelt haft nok at lave. Jeg kan ikke pege på en bestemt ting eller en bestemt kunde, som er årsag til succesen. Det er over det hele, vi har haft fremgang. Desværre mistede vi årets løb et stort beløb på en kunde, der gik konkurs.

Jeg har svært ved at spå om 2015. Vi kan ikke se længere frem end til nytår. Dem, vi arbejder for, er imidlertid positive og siger det går godt. Så er der jo kun at håbe, at det vil smitte af på os.« Jesper Sjøberg, Jesper Sjøberg VVS ApS, Albertslund: »Jeg har ikke noget at klage over. 2014 har været et år med mange opgaver af blandet karakter. Håndværkerfradraget har ikke haft den store betydning. De opgaver, jeg har fået på den konto, kan vist tælles på én hånd.

Når det angår næste år har jeg kun håb og forventninger at knytte mig til. Det er sjældent, at vi har opgaver, der rækker længere end en uge frem. Det kræver is i maven, men gang på gang viser det sig, at når det bliver fredag eftermiddag, så er ordrebogen proppet for den kommende uge.« Carsten Nielsen, Hals Motorværksted ApS: »Det har været et fornuftigt år med nok at lave på mange fronter. Vi har jo med coastere, lodsfartøjer, fiskere, færger og alt andet, der kan flyde, at gøre.

Vi er tilfredse med at have en stor blandet kreds af kunder i stedet for at være afhængige af nogle få.

Du får mig ikke til at sige meget om 2015. Vi har aldrig haft det sådan, at vi har kunnet se langt ind i det næste år. Det anser jeg imidlertid ikke for noget problem. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Det skal nok gå alt sammen.«

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 27

På VEJ TIL DM I SKILLS

DM i Skills sætter rekord igen-igen overborgmester frank Jensen og regionsformand Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen og statsminister Helle Thorning Schmidt åbner DM i Skills torsdag formiddag den 8. januar i Bella Center i København.

De følgende to døgn dyster 302 finalister i 36 konkurrencefag og 15 demonstrationsfag, før det hele rundes af om lørdagen med dommernes vurdering, præmieuddeling og udpegning af værtsbyen i 2016.

DM i Skills 2015 bliver det største nogensinde. Der gættes på at flere end 50.000 deltagere, skoleelever, forældre, virksomheds- og organisationsrepræsentanter og mange flere vil aflægge besøg i Bella Center de tre dage, konkurrencerne varer.

På de følgende sider portrætterer vi fem af de unge finalister i henholdsvis klejnsmedenes, industriteknikernes og vvs’ernes finaler.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Jonas Kaj Vedel Jakobsen: »Det bliver ligesom til EM i 1992, hvor Danmark kom med på et afbud.« (Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

Jonas er med på afbud Han blev toer på Herningsholm, men vandt til gengæld en overbevisende sejr ved de regionale mesterskaber.

Den 20-årige Jonas Kaj Vedel Jakobsen er ud af en familie med tradition for industriteknik. Jonas er faktisk tredje generation med industriteknik som sit fag, og hans interesse for maskiner og jern kom tidligt. Efter en overbevisende sejr i de regionale mesterskaber er han nu klar til at tage kampen op med landets allerbedste ved DM i Skills. for tiden er Jonas Vedel at finde i ny Stenderup, beliggende nær Broby på den sydvestlige del af fyn, hvor bløde, grønne bakker, hvidkalkede bindingsværkshuse, fredfyldte gadekær og nysselige kroer skaber ren landsbyidyl. og hist hvor vejen slår en bugt, ligger ny Stenderup Maskinfabrik ApS, hvor Jonas er i virksomhedspraktik.

Jonas bor i Hundstrup ved Svendborg,

men når han er på skole, foregår det på Herningsholm Erhvervsskole. »Det var min mester, Torben Pryds, der satte det som et klart krav, at jeg skulle gå på Herningsholm. Mester mente, at det var der, man fik den bedste uddannelse,« fortæller Jonas, der er på det særlige talentspor for de kvikkeste og mest engagerede lærlinge.

Med på afbud Egentlig skulle Jonas slet ikke have været med til de regionale mesterskaber, da han endte som toer. Men da vinderen fra Herningsholm Skills valgte at trække sig, var vejen banet for Jonas’ videre deltagelse. og med en sikker sejr avancerede Jonas altså til DM i Skills. »Det er vildt nok. Det bliver ligesom til EM i 1992, hvor Danmark kom med på et afbud,« siger Jonas med et bredt smil.

Jonas får ikke mere konkret at vide om, hvad finaleopgaven kommer til at bestå af, end at det bliver en fræse-og-dreje-opgave. Hans forberedelse består i det daglige arbejde med at

programmere maskinerne, der drejer, borer og fræser i metal.

Med ny selvtillid »Jeg løber af med sejren, eller jeg gør i hvert tilfælde mit bedste,« siger Jonas sikkert.

At skifte folkeskolens bøger ud med en uddannelse til industritekniker har været som en saltvandsindsprøjtning for Jonas. »I folkeskolen var det svært. Jeg kæmpede meget med det boglige.

Men siden jeg er startet som industritekniker, kører det som på skinner,« fortæller han glad. når Jonas er udlært, håber han på at kunne fortsætte på maskinfabrikken, hvor også hans storbror arbejder. længere ude i fremtiden har Jonas en drøm om, måske i forbindelse med aftjening af værnepligt, at kunne videreuddanne sig til våbenmekaniker.

Ved DM-finalen i København vil chefen for ny Stenderup Maskinfabrik stolt og interesseret følge med fra lægterne.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 29

På VEJ TIL DM I SKILLS

Ungdomsformand fandt vej til finalen Jonas Moltzau Gadegaard er ikke bange for svendeprøven efter at være blevet nr. 2 ved regionsfinalen for industriteknikere i Midtjylland »Jeg er megaglad for at være formand, for jeg får så meget igen, når vi fx laver arrangementer for medlemmerne,« siger han.

Jonas Moltzau Gadegaard (th.) og mester Morten Vilmund Hansen ser frem til industriteknikernes finale i København.

19-årige Jonas Moltzau Gadegaard deltager i industriteknikernes finale ved DM i Skills. Til daglig slår han sine folder i Horsens. Han er i praktik på tredje år hos maskin- og værktøjsfabrikken Svend Hansen & Søn A/S og går i skole på erhvervsskolen learnmark.

Det var sidstnævnte sted, at han vandt skolekonkurrencen. »Til min egen overraskelse. for jeg syntes egentlig ikke det var gået så godt,« fortæller Jonas.

Ved den efterfølgende regionsfinale blev Jonas nr. 2, og det var nok til at kvalificere sig til finalen i København i januar. »Dommerne sagde, at opgaven var dobbelt så svær som svendeprøven, og så skulle vi lave den på den halve tid. Vi var alle under et stort tidspres, og når vi arbejder med en tolerance på 2/100 millimeter, skal man virkelig koncentrere sig for ikke at lave fejl i beregningerne,« fortæller Jonas Gadegaard, der med erfaringerne fra re30 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

gionsmesterskabet ikke frygter den forestående svendeprøve.

Kender ikke programmet I konkurrencen om at komme med til DM i Skills skulle Jonas Gadegaard programmere i cad/cam-programmet Mastercam, som han hverken kender fra undervisningen på skolen eller sin læreplads. »Det gjorde jo ikke opgaven nemmere, at jeg ikke kendte det program, jeg skulle programmere i, men det gik jo meget godt alligevel,« siger Jonas Gadegaard.

Han har ind til DM i Skills i januar lånt programmet af leverandøren, så han i sin fritid kan øve sig i programmet og træne på skolen, som har et andet program installeret på maskinerne.

Formand for Metal Ungdom Udover at være en ambitiøs industritekniker-lærling har Jonas Gadegaard i to år været formand for Dansk Metal Ungdom i Horsens.

Får lov til alt Jonas er også glad for sin læreplads hos Svend Hansen & Søn A/S. »Jeg kan høre på mine holdkammerater på skolen, at jeg er mere heldig end de fleste. Jeg bliver udfordret hver dag med nye opgaver, og jeg får lov til stort set alt.« Der er da heller ikke meget hierarki på Horsens-virksomheden, som blev grundlagt i 1949 og i dag ejes og drives af tredje generation. »Vi er kun fire i alt her på virksomheden. Det medfører, at vi er nødt til at kunne overlappe og afløse hinanden.

Ellers hænger det ikke sammen,« siger medejer og direktør Morten Vilmund Hansen.

Han erklærer sig godt tilfreds med sin lærling og ser frem til at følge ham noget af tiden ved finalen i København.

Specialerne Automatiseringsløsninger, specialmaskiner og forskellige typer af værktøj er hovedprodukterne hos Svend Hansen & Søn. I samarbejde med KJV udvikler og sælger virksomheden løsninger, hvori der indgår robotter fra Universal Robots i odense. »Men i princippet er vi parate til at lave alt,« understreger Morten Vilmund Hansen.

Hvad Jonas skal lave, når han er færdig med sin uddannelse står derimod hen i det uvisse. »Det er for tidligt at snakke om. Jeg har ingen færdige planer hverken på kort sigt eller længere ude i fremtiden. foreløbig drejer det sig om, at jeg skal være færdig med min uddannelse,« understreger finalisten fra Horsens.

Magnus overbeviste om sit værd Mester havde besluttet, at det var slut med lærlinge, men så kom Magnus Hvidberg Christensen forbi

En øldåse i overstørrelse var Magnus Hvidberg Christensens adgangsbillet til finalen i DM i Skills i Bella Center i København i begyndelsen af januar. Med den vandt han den sjællandske regionsfinale for klejnsmedelærlinge.

Magnus er elev på erhvervsskolen Selandia i Slagelse og i lære hos Kildemosen Smedie & Maskinfabrik i Kelstrup ved Slagelse. »Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville have lærlinge i en periode, men så kom Magnus på besøg. Da han åbnede munden kunne jeg godt høre, at der vist var noget potentiale der. Så overgav jeg mig alligevel,« siger hans mester, Helge Dige olsen.

Det er 15 år siden, Helge Dige olsen grundlagde Kildemosen Smedie & Maskinfabrik i nedlagte landbrugsbygninger. De gamle stalde er omdannet til 1500 m2 værksted og produktionshal. Virksomheden beskæftiger 13 medarbejdere og begyndte i sin tid med at fabrikere blomsterstativer. Siden er havelåger, porte, ståltrapper, altaner samt talrige andre underleverandøropgaver kommet på repertoiret.

jo godt være, at man ikke skal blive så sort hver eneste dag, hvis man satser på at blive ældre end 40.« I finalen for klejnsmedene skal deltagerne producere et valgfrit emne under overskriften ”Bevægelse og leg”. Desuden skal Magnus og de øvrige deltagere udføre en obligatorisk svejseprøve af en varighed på 6-7 timer. Med de i alt 20 timer, der samlet er afsat, betyder det, at der er 13-14 timer til den frie opgave. og han kan være helt sikker på at have mester med på sidelinjen: »Jeg er da stolt af knægten og glæder mig til at overvære arrangementet i København,« forsikrer Helge Dige olsen.

Humoristisk forhold Magnus begyndte som fejedreng, da han var 15 år og er nu som 18-årig tredjeårs lærling. Det er ganske tydeligt, at mester og lærling har et hjerteligt og humoristisk forhold til hinanden. På spørgsmålet om, hvorfor Magnus er blevet så dygtig, at han nu er kommet i DM-finalen, falder svaret prompte fra Helge Dige olsen: »Det er fordi, han har en meget kompetent mester.« og når man spørger Magnus, hvad han laver, når han holder fri, lyder det tilsvarende: »Ikke ret meget, for jeg er her jo altid.« lidt senere forlyder det dog, at han går til noget motionstræning. »Tidligere dyrkede jeg rigtig meget sport. Det har jeg ikke tid til længere. Jeg bor på en gård sammen med min far og hjælper ham, hver gang han ødelægger et eller andet, og det sker tit.« Vil måske læse videre Magnus Hvidberg Christensen har ikke gjort op med sig selv, hvad han vil, når læretiden er overstået. »Jeg vil gerne arbejde nogle år, og så måske læse videre til maskinmester eller specialisere mig i et eller andet. Det kan

Helge Dige Olsen (tv.) og Magnus Hvidberg Christensen med øldåsen, der var adgangsbilletten til finalen i DM i Skills.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 31

På VEJ TIL DM I SKILLS

Der er fart på Lennart I gang med en EUX-uddannelse, blev nr. 3 ved DM i Motocross og er nu på vej til finalen i DM i Skills 18-årige lennart Albin laursen har et energiniveau, der ligger betydeligt over middel. Han er i lære som klejnsmed og tager samtidig en eux-uddannelse, der gør ham til student.

På motorbanen er gashåndtaget helt i bund. I år blev han nr.

3 på sin Yamaha ved DM i Motocross i 125 kubik-klassen.

Men det er naturligvis af en helt fjerde grund, vi opsøger ham på hans læreplads, Rahbek Brande. lennart er med i klejnsmedenes finale ved DM i Skills. »Det tager i øjeblikket næsten al min tid. når jeg kommer hjem fra arbejde sidder jeg med min computer foran mig og tænker og tegner,« siger finaledeltageren fra Brande, der vanen tro går seriøst til opgaven.

Måske mere uddannelse lennart Albin laursen har været i lære hos Rahbek Brande i 2 1/2 år. Skoleophold og EUX-uddannelse finder sted på Herningsholm Erhvervsskole. »Det er rimeligt hårdt, men jeg får jo noget ud af det i sidste ende,« svarer lennart på spørgsmålet om, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse samtidig. om sine fremtidsplaner siger han: »foreløbig vil jeg bare gerne være smed, men det kan jo være, at min holdning er ændret om fem år, og får lyst til at læse videre. På længere sigt vil jeg gerne være selvstændig.« Langt over middel Skudsmålet fra værkfører René Petersen er ikke til at tage fejl af: »lennart er absolut langt over middel. Jeg har kun været her i virksomheden i et år, så jeg kan ikke tage hele æren for selv at have opdraget ham. Men her i virksomheden er vi stolte af at have en lærling, der kan være med ved et Danmarksmesterskab.« Rahbek Brande A/S er en alsidig virksomhed, der beskæftiger sig med vvs, blik, entreprenørvirksomhed foruden smedeværkstedet, hvor lennart er ansat.

Med et skælmsk blik til sin værkfører kalder han Rahbek Brande for »Danmarks bedste læreplads«. og i en mere alvorlig tone: »Jeg har bestemt ikke noget at klage over. Hvis man er villig til det, bliver man udfordret. og opgaverne er så forskelligartede, at det aldrig bliver trivielt at være her. Tværtimod har jeg lært en masse af at blive kastet ud i mange forskellige ting. «

Lennart Albin Laursen med sit bålsted og grill, som bragte ham i finalen i Bella Center.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Velforberedt til finale Vejen til DM i Skills er gået via en lokal konkurrence på Herningsholm, hvor det drejede sig om at fremstille et solur.

Den konkurrence vandt lennart Albin laursen og gik videre til regionsfinalen i odense. Her skulle deltagerne selv designe og fremstille et hævet bålsted. To gik videre til finalen i København.

Bevægelse og leg hedder den frie opgave ved finalen i Bella Center. lennart og hans konkurrenter har 13-14 timer til at nå målstregen. Der er ingen tvivl om, at det bliver med fuld speed.

Mester og lærling. Claus Sørensen ser frem til at møde op i Bella Center i København og følge sin lærling, Rasmus Bundgaard Wilhelmsen, helt til målstregen.

Hænder og hoved er skruet rigtigt på hos vvs-finalist Rasmus Bundgaard Wilhelmsen valgte af gå vvs-vejen efter sin studentereksamen, og det har han bestemt ikke fortrudt.

Efter mindre end to års læretid vandt Rasmus Bundgaard Wilhelmsen vvs og energiteknikernes regionsfinale i odense og er klar til selve DM-finalen i Skills i København i begyndelsen af januar.

Den 23-årige Rasmus Bundgaard Wilhelmsen er i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen. En virksomhed med fire medarbejdere inklusive ejer og mester Claus Sørensen og med en næsten daglig hjælpende hånd fra virksomhedens grundlægger, Regner Sørensen – far til Claus.

Rasmus Bundgaard Wilhelmsen er blandt de forholdsvis få, men stærkt eftertragtede unge, der efter en studentereksamen fortsætter med en erhvervsuddannelse. »Det gik op for mig, at jeg gerne ville ud i noget, hvor jeg skulle bruge både mit hoved og mine hænder, og jeg synes formen med skiftevis skoleophold og praktik er alletiders,« siger Rasmus og fortsætter:

»Tiden i gymnasiet synes jeg slet ikke er spildt. Det er fint at have en studentereksamen i baghånden. Måske kan jeg bruge den til noget på et senere tidspunkt.« Superdygtig Claus Sørensen tøver ikke med at kalde Rasmus for superdygtig. og han lægger ikke skjul på, at han er stolt af sin lærling. »Vi har heldigvis nogle gode svende, der er dygtige til at lære fra sig, og en holdning her i virksomheden om, at det vi laver skal være i orden. Men det, at han nu er i finalen er først og fremmest en cadeau til Rasmus.

Det er heldigt, at han valgte os frem for at fortsætte med bøgerne. og nu er jeg spændt på, hvad han kan drive det til i København. Vi har jo lidt et konkurrenceforhold til en anden vvsforretning her i byen, der fik en Danmarksmester for to år siden. Det ville også passe mig udmærket, hvis det var en lærling fra et medlem af Ar-

bejdsgiverne, der vandt vvs-konkurrencen.« Blandet forretning Regner & Claus Sørensen VVS er en blandet forretning med alt inden for vvs og varme. Virksomhedens største kunde er Vejen Boligforening.

Sidste år renoverede man 96 boliger for boligforeningen med nye badeværelser og køkkener, varme og ventilation.

Desuden har Regner & Claus Sørensen VVS et stort antal private og industrivirksomheder som kunder og mange opgaver for Vejen Kommune.

Optakt til finalen Rasmus Bundgaard Wilhelmsen var efter regionsfinalen, hvor han vandt over fire andre deltagere fra odense og Aabenraa, til et møde i næstved.

Her fik han lejlighed til at hils på de øvrige deltagere i DM-finalen og en orientering om indholdet af konkurrencerne i Bella Center i København.

Selve finaleopgaven vil bestå af en afløbsdel, en varmedel og vanddel.

Der vil være i alt ca. 48 timer til at løse de tre opgaver.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 33

Selvstændige forsømmer pension Danske selvstændige risikerer at gå glip af store beløb i udbetalinger til pensionisttilværelsen, fordi de vælger opsparing i virksomheden frem for indbetaling på en pensionsordning.

Det viser nye beregninger fra Spar nord, og forklaringen skal først og fremmest findes i ugunstige skattevilkår, når opsparing i virksomheden erstatter en egentlig pensionsordning. og det gælder uanset, om virksomheden drives i selskabsform eller personligt regi. »Hvis du driver virksomhed i selskabsform og igennem et arbejdsliv som selvstændig alene sparer op i virksomheden, så skal du også trække større udbetalinger herfra i form af udbytte, når du går på pension. og så

risikerer du at komme til at betale en unødig høj andel i skat,« siger pensionsansvarlig i Spar nord Søren Godskesen. »for når du sparer op i virksomheden, betaler du i første omgang en selskabsskat på 24,5 procent, og hvis du som pensionist trækker mere end 49.200 kroner, og det dobbelte for ægtefæller, ud af virksomheden om året, så kan den samlede skatteprocent komme op på hele 56,2 procent,« forsætter han. for en selvstændig, der igennem arbejdslivet sparer op på ratepension og livrente, kan udbetalingerne rummes i bundskatten, når disse ikke overstiger 449.100 kr. om året. Det giver en væsentlig lavere skattebetaling og

dermed flere penge til forbrug i pensionisttilværelsen.

Til trods for fordelene ved at indbetale på en pensionsopsparing viser de seneste tal fra brancheorganisationen forsikring og Pension, at kun 55 procent af alle danske selvstændige indbetaler til en pensionsordning. Til sammenligning er andelen af indbetalere i de fleste andre faggrupper over 90 procent.

Kend 30 procentreglen og udnyt dit fradrag Af salgschef Peter Frank, Pension for Selvstændige

Siden 2004 har du som selvstændig haft mulighed for at indbetale 30 procent af din virksomheds overskud på en pensionsordning og få fuldt skattefradrag for hele beløbet. I år er sidste år, at du kan bruge 30-procentsreglen til at indbetale på din ratepension. ordningen har været og er interessant for mange selvstændige, da de har fået sat fart i opsparingen og har udskudt skattebetalingen. Men som en konsekvens af skattereformen fra 2009 er det besluttet, at de selvstændige erhvervsdrivende fra 2015 får et loft over skattefradraget på deres ratepensionsindbetaling. loftet er 51.700 kro-

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

ner (i 2015) og dermed det samme, som det alle andre er omfattet af.

Hvis du ønsker at maksimere din indbetaling på din ratepension, så er det i 2014 sidste chance for at udnytte skattefordelen ved 30 procentsreglen i kombination med ratepensioner.

Livsvarig pension Men skattefradragsmuligheden fortsætter uændret i 2015, da du i stedet blot indbetaler dit overskud på en livsvarig pension.

Den livsvarige pension lever under en myte om, at det er et væddemål mellem kunden og pensionsselskabet

om, hvor lang tid man lever som pensionist.

Men det er som nævnt en myte. I dag er din opsparing sikret fuldt ud i hele opsparingsperioden, og når du starter udbetalingsperioden, kan du tilvælge en ægtefælledækning, der sikrer, at de livsvarige udbetalinger fortsætter til din ægtefælle eller samlever, hvis du dør først. Du kan også tilvælge en garanti til din livsvarige pension, så dine efterladte kan få dine udbetalinger i en længere årrække uafhængigt af din ægtefælles eller samlevers levetid.

Kontakt Pension for Selvstændige, hvis du vil have yderligere oplysninger.

ny organisering hos Arbejdsgiverne for bedre at kunne imødekomme de forskelligartede medlemsgruppers krav og forventninger til deres arbejdsgiver-og brancheorganisation er den interne struktur hos Arbejdsgiverne blevet ændret med virkning fra den 1. december.

Det afgørende nye er, at konsulentafdelingen er delt i to – en afdeling for byggeri og en afdeling for industri. Byggeriafdelingen omfatter vvs, el og de dele af smedefaget, som retter sig mod byggeriet. ny chef for afdelingen er den hidtidige erhvervsudviklingschef, Steen Hoeck Klausen. Industriafdelingen fortsætter med Mikael Tipsmark som leder.

Begge får titler som branchechef for deres respektive områder.

Samtidig er kommunikationsopgaverne blevet opdelt, således at kommunikation og presse er lagt direkte ind under direktør Jani lykke Methmann bl.a. for styrke Arbejdsgivernes mulighed for hurtigere at kunne agere i den offentlige debat om vilkårene for de små og mellemstore virksomheder. Den tekniske kommunikation er flyttet ind under it med økonomichef Judy lind som leder.

Ændringen af strukturen har ingen betydning for organisationens politiske udvalg.

Mikael Tipsmark, branchechef for industri.

Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer • Der er stadig fuld support på alle Wolfprodukter gennem Flowidan ApS. • Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Wolf er blevet forhandlet i Danmark siden 2005.

10-års jubilæet næste år fejres med lancering af den nye generation kedel i den velkendte Wolf-kvalitet.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Flowidan WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

Scan QR-koden

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 35

Frank Erhardt Andersen

Hele verden som arbejdsplads Et udlandsophold i praktiktiden kan være en hjælp for både lærling og arbejdsgiver Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, Arbejdsgiverne

Der tales så meget om internationalisering – om vigtigheden af at vide, at der er en verden syd for fleggaard…

En del virksomheder har er erkendt dette og boltrer sig professionelt både rundt om i Europa og under endnu fjernere himmelstrøg. Andre forholder sig lidt mere tøvende med hensyn til at springe ud i internationalt arbejde og samarbejde, de føler sig måske utrygge og holder sig hellere til det kendte og vante. og det er en skam, for der er mange muligheder derude. noget tyder på, at jo før man gør sig internationale erfaringer, jo større er sandsynligheden for, at man kommer til føle sig hjemme i internationale samarbejdsrelationer. og på den baggrund er der god grund til at slå på tromme for praktik i udlandet for

vores lærlinge. Det er en virkelig stor genvinst for den unge, hvis han eller hun allerede i sin læretid stifter bekendskab med andre kulturer, andre måder at arbejde på – de bliver simpelthen bidt af det og vil have mere.

Hvis du har lærlinge i din virksomhed, som kunne tænke sig et eller flere praktikophold i en udenlandsk virksomhed, er der hjælp at hente via PIUordningen (praktik i udlandet). Der kan både gives tilskud til ud- og hjemrejse, boligstøtte og løntilskud via AUB (Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag).

Der er også hjælp at hente med de praktiske spørgsmål. for den enkelte lærling og praktikvirksomhed kan det godt virke uoverskueligt at skulle arrangere et praktikophold i udlandet

– hvad med rejseforsikringer og forsikringer i det hele taget i forbindelse med selve praktikopholdet? hvordan sikrer man, at lærlingen nu også lærer det, han eller hun skal i den udenlandske virksomhed? for blot at nævne nogle få af givetvis mange spørgsmål.

Erhvervskolerne rundt om i Danmark har PIU-konsulenter siddende parat til at hjælpe unge, der ønsker at komme i praktik i udlandet. Herfra kan man bl.a tage kontakt med den konkrete udenlandske praktikvirksomhed for at sikre, at den lever op til de danske krav, og man kan også hjælpe med en lang række andre praktiske spørgsmål.

Har du og dine lærlinge lyst og mod på det internationale, behøver det altså ikke at være så svært at komme fra tanke til handling.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Agromek indfriede forventningerne

(Foto: Wiegaarden)

landbrugsmessen Agromek havde i år 47.000 besøgende – lidt flere end den forrige udstilling for to år siden. og Agromeks formand, direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, erklærede sig godt tilfreds. »Det er mit helt klare indtryk fra samtaler med mange udstillere, at det har været en god messe, hvor de besøgende landmænd har vist ægte interesse. Jeg kunne på forhånd være lidt nervøs for, om de aktuelle udfordringer i landbruget ville sætte et negativt præg på udstillingen, men det har absolut ikke været tilfældet. Der har været en rigtig god stemning, og der er stadig landmænd og virksomheder inden for entreprenørbranchen, som er parate til at udvikle deres bedrifter eller virksomheder,« erklærede Sten Andersen ved afslutningen af Agromek i Messecenter Herning.

Han fortalte, at der er afsluttet man-

ge handler med traktorer samt større og mindre maskiner og redskaber under messen. Sten Andersen glædede sig desuden over, at det var lykkedes at samle så stor en del af landbrugets leverandører. næste Agromek finder sted i november 2016. Men allerede om godt et år får landmænd mulighed for at besøge en ny og anderledes dansk landbrugsmesse i Messecenter Herning. farmerTech, som den nye messe kommer til at hedde, får premiere den 19. 20. januar 2016.

Den vil have fokus på udvikling, innovation og videndeling. Det skal blandt andet ske gennem konferencer, faglige aktiviteter og med stor vægt på netværk. Det er hovedsageligt leverandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstoffer, energi, rådgivning samt andre serviceydelser, der vil være i fokus på messen.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 37

K.P. Industri var blandt de 40 virksomheder, som deltog i DIRAs roadshow. Her har direktør Kjeld Petersen besøg af Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, som medvirkede ved roadshowets afsluttende besøg på Navitas i Aarhus. (Foto: Thomas Knoop).

Fire dage med robotter Automatisering og roboteknologi øger produktiviteten, styrker Danmark som produktionsland og kan være rentabelt helt ned til enkeltstyksproduktion.

Samtidig har Danmark hårdt brug for at få uddannet tilstrækkeligt arbejdskraft til at udvikle teknologien og til at betjene de mange nye arbejdspladser, som robotterne skaber.

Det var hovedbudskaberne på robotnetværket DIRA såkaldte roadshow i slutningen af november. Besøgende i de fire byer, som rundrejsen omfattede, havde mulighed for at opleve det nyeste inden for automatisering og robotteknologi.

Størst opmærksomhed var der omkring roadshowets første stop på Københavns Hovedbanegård, et af de travleste steder i landet. Mange tusinde rejsende kom forbi, kiggede på udstillingen og blev orienteret om den nyeste teknologi og uddannelsesmuligheder-

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

ne i branchen.

Efter en lang dag i København drog felttoget videre til Alsion, Sønderjyllands viden- og kulturcenter i Sønderborg, kulturcentret Nordkraft i Aalborg samt Navitas, den nybyggede ingeniørhøjskole og maskinmesterskole i Aarhus i nævnte rækkefølge. Her var der mere rum og plads til taler og debatindlæg.

Omkring 40 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog i roadshowet, og Arbejdsgiverne var blandt de aktivt medvirkende i arrangementerne.

DIRA blev stiftet i 1982 og har i dag ca. 130 medlemsvirksomheder. Medlemmerne består af produktionsvirksomheder, der anvender eller overvejer at anvende robotteknologi, systemintegratorer og leverandører af robotteknologi samt vidensinstitutioner, der udvikler og formidler viden om robotteknologi.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

branche

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Svejsning på højeste niveau Aalsrode Smede og Maskinfabrik får anerkendende ord om leverance til norsk kunde En norsk kunde i offshore-industrien har netop fået leveret otte aksler fra Aalsrode Smede og Maskinfabrik i Grenaa.

Til hver af de otte aksler er der brugt 650 kg stål inden bearbejdning og svejsning. Hver aksel er efter bearbejdningen blevet pålagt 15 kg AISI 309Mo rustfast belægning som bundstreng og cirka 60 Kg AISI 316L syrefast svejsetråd som dækstrenge. Til sidst er akslerne blevet bearbejdet til en færdig vægt på hver 600 kg - i alt 4,8 tons aksler.

Stram tidsplan Det er maskintekniker Per Henrik Jensen, der har stået for at få ordren effektueret til tiden. »Emnerne skulle produceres og afsendes efter en meget stram tidsplan. De mange kilo blev afsendt til Norge, hvor de blev ompakket og sendt med skib til Singapore, hvor de skal indgå i en større leverance. Det har været vigtigt, at kvaliteten af pålægningssvejsningen har været i top. Og den er langt højere, end vi havde drømt om,« siger Per Henrik Jensen fra Ålsrode Smede og Maskinfabrik.

Den østjyske underleverandør har haft Inspecta som tredjeparts virksomhed til at forestå kontrollen af svejsningerne.

Inspektør Lars Frandsen udtaler, at det er ensartetheden i svejsningerne, der gør den store forskel.

»Jeg mærker tydeligt, den kvalitetsbevidsthed maskinfabrikken besidder i alle led og på alle niveauer. Den overflade-claddingsvejsning, Aalsrode Smede og Maskinfabrik præsterer, tåler ingen sammenligning med, hvad jeg ellers har set – utrolig høj renhed i alle lag,« siger inspektøren.

De otte aksler fra Aalsrode Smede og Maskinfabrik er nu videresendt til Singapore.

Maskinfabrik fik bevis på kvalitet Randers Maskinfabrik har kombineret certificering til CE-mærkning af bygningsstål med en ISO 9001-certificering. »Vi har haft kunder der har forespurgt på ISO-certificeringen inden for drejning og fræsning, og vi har også nogle kunder, som egentlig forlanger certificeringen som udgangspunkt, men hvor vi altid har leveret til tiden og i den rigtige kvalitet. Nu har vi dog håndfast bevis for, at vores kvalitet er i orden,« siger direktør for Randers Maskinfabrik, Bo Stensgaard Nielsen, til Metal Supply.

Kort tid efter ISO-certificeringen kom EN1090-certificeringen også i hus.

Her er Randers Maskinfabrik certificeret i udførelsesklasse to for svejsning

og i klasse tre for skæring og bukning. »Vi har ikke fået den, fordi vi vil lave trapper og gelændere til byggerier, men fordi vi laver en del opgaver for facadeproducenter,« siger Bo Stensgaard Nielsen.

Ny slibemaskine Samtidig med de nye certificeringer er det også blevet til en opgradering af virksomhedens maskinpark med en Costa slibemaskine, som kan slibe emner op til 1100 mm i bredden. Slibemaskinen er anskaffet som et supplement til virksomhedens plasmaskærer, der blev købt i 2013. »Det har taget lidt længere tid end forventet at køre plasmaskæreren ind,

Bo S. Nielsen: »Nu har vi håndfast bevis for, at vores kvalitet er i orden.«

men nu kører den for fuld kraft. Efter at den er kommet 100 procent op at køre, har vi fået så travlt, at vi ikke kan nå at afgrate det hele. Det er derfor, vi har anskaffet den nye slibemaskine,« siger Bo S. Nielsen til Metal Supply.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 39

branche

Spøttrup-Hytten flytter hjemmefra ning med et bredt sortiment inden for nye og brugte havepark og landbrugsmaskiner. Foruden en fysisk butik driver PC Maskiner en webshop.

Igennem mere end 10 år har PC Maskiner fremstillet og monteret inventar til bl.a. løsdriftstalde. Som en af de første helt små virksomheder fik PC Maskiner sidste år certifikat til CE-mærkning af bygningsstål. PC Maskiner har desuden egenproduktion af vejhøvle samt baneplanere til ridehaller.

Sidstnævnte er udviklet i tæt samarbejde med en rideskole og sælges både herhjemme og i udlandet.

Preben Christensen og Preben Hald trykker hånd foran SpøttrupHytten, som i fremtiden produceres hos førstnævnte i nærheden af Skive. (Foto: Jens Frandsen)

PC Maskiner ved Preben Christensen i Skive har overtaget Spøttrup-Hytten fra Preben Halds Maskinfabrik i nærheden af Spøttrup på Salling. Årsagen er, at Preben Hald har besluttet at gå på pension.

Preben Hald begyndte i slutningen af 1980’erne produktion af de kendte, rundbuede hytter til frilandsgrise. Siden er fabrikationen udvidet med hytter til bl.a. kalve, får, heste og geder.

Flytningen af produktionen medfører behov for en fordobling af produktionsarealer hos Preben Christensen, der har værksted og butik på sin fødegård. PC Maskiner karakteriserer sig selv som en mindre smede- og maskinforret-

Mulighed for mere salg Første gang Preben Christensen får lejlighed til at præsentere sit nye sortiment af Spøttrup-Hytter bliver på NutriFair-udstillingen i Fredericia i midten af januar, ligesom Spøttrup-Hytterne vises frem på Hest & Rytter-messen i Herning i marts. »Det er med stor glæde, jeg overtager produktionen efter Preben Hald. Spøttrup-Hytten er et velkendt og gennemprøvet kvalitetsprodukt, som passer perfekt sammen med vore øvrige aktiviteter. Vi vil naturligvis fortsætte den løbende produktudvikling af hytterne og forstærke salgsarbejdet.

I lyset af debatten om dyreetik og sunde fødevarer, mener jeg realistisk, at vi har et stort marked foran os både herhjemme og i vore nabolande,« understreger Preben Christensen.

Samtidig med at Preben Christensen har fået overdraget produktionen, har han overtaget en af Preben Halds hidtidige medarbejdere. Derudover er der ansat en medarbejder mere.

Preben Hald er godt tilfreds med at produktionen af Spøttrup-Hytten bliver ført videre. »Og jeg har samtidig fundet en, der vil overtage vores vvs-afdeling, så det er helt perfekt,« siger Preben Hald, der i alder af 65 år lægger op efter 41 år i branchen.

Rool Group fik en pris Metalbearbejdningsvirksomheden Rool Groups indiske datterselskab, Danish Steel Cluster Pvt. Ltd. i Bangalore fik for nylig en udmærkelse fra samarbejdspartneren M/S Alstom - en afdeling af verdens førende leverandører indenfor energiproduktion og transport Udmærkelsen blev givet med begrundelsen »eksemplarisk bidrag til en succesfuld udvikling og produktion af støvtætte rustfri skabe til elektronik« til de store metropro-

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

jekter i byen Chennai, en af Indiens mange store byer.

De rustfri skabe blev tidligere produceret af Alstom i Belgien og blev overflyttet til at blive produceret hos Danish Steel Cluster i Indien. 140 stolte medarbejdere i produktionen hos Danish Steel Cluster modtog beskeden om tildelingen af trofæet fra Alstom.

Rool Group har hovedkvarter i Kolding og datterselskaber i Bangalore, Indien og i Tianjin, Kina.

Bestilte seks lifte samtidig Med en bestilling på hele seks nye Ommelifte af typen 2300 EXB har maskinudlejningsfirmaet Del-Pin A/S bekræftet et årelangt samarbejde med Omme Lift A/S. Baggrunden for bestillingen er efterspørgsel fra Del-Pins kunder om længere udlæg ind over hustage. En knækarm giver mulighed for at liften kan holde klods op ad en bygning, men samtidig række langt ind over. Bommen på 2300 EXB kommer op over seks meter, og udlægget er på hele 12,7 meter. Det gør liftene velegnede til blandt andet montageopgaver, vinduesudskiftninger, arbejde ved skotrender med videre.

Del-Pin har 35-40 Ommelifte ude hver dag og udlejningsfirmaet har tilbudt deres kunder Ommelifte de sidste 25 år.

Lang erfaring Del-Pin er et familiefirma som blev grundlagt 1950 og har erfaring med maskinudlejning siden 1960, hvor selskabet

Ommeliften af typen 2300 EXB har usædvanlig lang rækkevidde ind over hustage.

Del-Pin A/S blev startet. Virksomheden beskæftiger i dag 44 medarbejdere, hvoraf 36 arbejder inden for udlejningssektoren. Del-Pin A/S har ni afdelinger på Fyn og i Sydjylland samt hovedkontor i Sønderborg.

Omme Lift A/S er ligeledes et gammelt familiefirma. Fra starten i 1906 gjaldt det produktion af landbrugsmaskiner.

Den første lift blev produceret på bestilling fra den lokale elektriker i 1980. I dag er fabrikken udelukkende specialiseret på produktion af trailerlifte og larvefodslifte. Al egenproduktion foregår fortsat i Sønder Omme og omkring 90 procent eksporteres.

Nicon er blevet svejsecertificeret Efter en vellykket audit er Nicon Industries i Frederikshavn og Esbjerg nu svejsecertificeret i den høje klasse, EN 3834-2. »Vi har igennem de sidste mange år arbejdet efter høje kvalitetskrav, både rent svejseteknisk som i forhold til dokumentationen af sporbarhed og kvaliteten, så på den måde er det ikke en stor ændring for virksomheden,« siger direktør Anders Hecht-Pedersen. »Vi har altid haft et ønske om at levere en høj kvalitet, og har derfor lavet grundig egenkontrol fulgt op af tredjeparts kontrol. Men i processen hen mod en certificering, kommer man godt rundt om de fleste rutiner, og det er altid sundt for en virksomhed. Vi har set rutiner der kunne forbedres, og vi synes det har styrket virksomheden,« fortsætter han. »Vi ser også certificeringen i henhold til EN 3834-2 som en sikkerhed for vores kunder, at de trygt kan overlade deres svejste konstruktioner til os, og vide at de får et kvalitetsprodukt leveret herfra – hver gang. De kunder vi betjener indenfor det maritime, offshore vind og offshore olie og gas stiller alle større og større krav til kvaliteten af vores produkter, og derfor slutter arbejdet med at forbedre systemerne og kvalitetsledelsen heller aldrig. Som en naturlig følge af de kundekrav, er vi også i gang med at arbejde hen mod yderligere certificeringer,« fastslår Anders Hecht-Pedersen.

Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljøgruppens medlemmer.

Hos Avidenz er uddannelsen:

• praktisk orienteret • baseret på eksempler og cases fra hverdagen • med erfarne undervisere Vi afholder kurser over hele landet.

Se kursusplanen for foråret 2015 på vores hjemmeside www.avidenz.dk.

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 41

BAROMETER

Julestemningen er behersket Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

færre virksomheder er lige nu i julestemning, selvom det seneste år har været præget af voksende optimisme. flere virksomhedsejere ser mere dystert på den økonomiske situation i Danmark, viser en ny undersøgelse blandt Håndværksrådets medlemmer.

Hver femte SMV’er vurderer, at dansk økonomi er i en værre tilstand nu end for et år siden. Det er en dobbelt så stor andel som sidste kvartal.

Samtidig vurderer mange virksomheder, at det er blevet mindre fordelagtigt at investere. Sidstnævnte er et særligt stort problem, fordi væksten

Analysespørgsmål: Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden?

0,9 0,7 0,5 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5

2014.3

2014.2

2014.1

2014.4

Samlet

2013.4

2013.3

2013.2

2013.1

2012.3

2012.2

2012.1

Dårligere

2012.4

Bedre

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

2010.3

2010.4

2010.2

2010.1

-0,9

2009.4

-0,7

på den lidt længere bane er afhængig af produktionsudvidelser her og nu.

Strammere lånekrav bremser væksten Godt nok efterlyser bankerne i stor stil virksomheder med projekter, som de kan finansiere, men Håndværksrådets løbende undersøgelser dokumenterer, at bankerne faktisk har strammet kravene gevaldigt til de virksomheder, de giver lån. og det får i sidste ende den konsekvens, at væksttempoet bliver mindre, end det ellers kunne have været.

Hvis de mange positive prognoser for økonomisk vækst i de kommende år skal indfries, så skal adgangen til kapital være nemmere for Danmarks mange driftige og SMV’er med sunde projekter.

Gang i eksporten Danmark er mere eksportorienteret end vore nordiske naboer. De små og mellemstore virksomheder øger eksporten mest og mange er lige på trapperne til at gå uden for landets grænser.

Det og meget mere kan du læse om i den første udgave af Bladet Arbejdsgiverne i 2015. Det udkommer den 21. januar og har deadline den 5. januar.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2015 har tema om den digitale virksomhed og udkommer den 18. februar. Deadline er den 2. februar.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Bladet

FORENINGSNYT

Stor debat om mangel på unge Medlemsmøde i Region Syd var præget af spørgsmålet om, hvordan man løser problemet med for få flere unge ind på erhvervsuddannelserne.

Af Morten Ravn

Hvordan skaber vi tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, og hvordan skaber vi vækst i hele landet? Det var nogle af emnerne, da Arbejdsgivernes formand, fleming frederiksen, og direktør Jani lykke Methmann deltog i medlemsmødet i Region Syd på Hotel Scandic i Kolding.

Medlemmerne skulle lige varmes op, men herefter udviklede der sig en god debat med mange forskellige syn på udfordringerne og forslag til hvordan, branchen kommer videre. Særligt manglen på faglærte unge fik medlemmerne op af stolen.

Et medlem talte om, at de unge prioriterede det sociale meget højt, og at gymnasiet desværre bød på et mere attraktivt studiemiljø. Derudover vil de unge gerne følges med deres kammerater, hvor størstedelen vælger gymnasiet og derfor var man oppe mod svære kræfter.

Her blev de nye erfaringer med at lave et samlet campus bragt i spil. Her er der tale om fusioner, hvor erhvervsskoler og handelsskoler laver et fælles studiemiljø med separate uddannelsesretninger. formand fleming frede-

riksen advarede dog mod, at fusionerne ikke altid er en optimal løsning. »Her kan der ofte være en kedelig tendens til, at erhvervsskolen bliver nedprioriteret i sådant samarbejde. Så er det ikke chefen for erhvervsskolen, der bliver direktør. Det er handelsskolechefen,« sagde han.

Skal være mere realistisk Et andet medlem mente, at skolestarten på erhvervsuddannelsen mindede alt for meget om folkeskolen og virkede kedelig. »I dag tror unge mennesker, at det hele foregår på computeren, og når de så begynder på erhvervsskolen, skal de starte med dansk og matematik. Det samme som de lavede i folkeskolen. I stedet skulle man starte med to uger ude på værkstederne og sige: ’nu skal vi fandme lære at skære noget jern’,« sagde han og udløste en solid reaktion blandt tilhørerne.

Udover debatten orienterede formanden og direktøren om Arbejdsgivernes seneste aktiviteter. Særligt resultaterne af den øgede presseindsats blev der lagt vægt på.

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Batterier · kabler · metal – købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes 50 25 63 33 Kontant betaling – vægt i bilen

Lokalafdeling Fyns Stift lokalafdelingen har generalforsamling lørdag den 25. april. Arrangementet foregår på Hotel Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup. Generalforsamlingen begynder kl. 13.00. om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden fremsendes til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen, formand

nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Bornholm KH Maskinværksted ApS, Claus Duevang, Rabekkevej 15, 3700 Rønne.

Lokalafdeling Fyns Stift Supervand VVS, Kristian Clemmensen, Hyldegårdsvej 12, Brylle, 5690 Tommerup.

Lokalafdeling Midtjylland Dansk Plast Industri ApS, AnneMarie Broløs, Viborgvej 100 B, 8600 Silkeborg.

Trimajora A/S, Poul Erik Kielsholm, Ravnholtvej 14, 8620 Kjellerup.

Lokalafdeling Nordvestjylland Semtek K/S, Søren Maigaard Hyldig, Søndervej 42, 7950 Erslev.

Lokalafdeling Randers Omegn Søren Sminge, Rishøjvej 7, 8983 Gjerlev J, Lokalafdeling København lS Stålmontage ApS, Jakob Hoppe, Sydvestvej 111D, 2600 Glostrup.

Lokalafdeling Himmerland Smedetoget v/oluf Aarup Jensen, løgstørvej 117, Hørby, 9500 Hobro,.

Lokalafdeling Østjylland Munke VVS og Blik ApS, Kristian Peijer, Tranbjerg Hovedgade 48, 8310 Tranbjerg J. Altair ApS, Claus Sjøner, Bredskriftevej 9, 1. sal, 8210 Aarhus V. Smede og Montageservice, Brian Taastrup, Bjarkevej 9, 8464 Galten.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 43

FORENINGSNYT

Jagt i smukt efterårsvejr

Strålende efterårssol og lunt vejr satte rammen for Arbejdsgivernes jagt-arrangement i begyndelsen af november. Det var i år henlagt til Skattebøllegård på langeland i det meget smukke landskab mellem Tranekær og lohals.

Jægerne kom fra medlemsvirksomheder over hele landet. De havde en fantastisk dag i selskab med kolleger og i det dejlige vejr.

Dagen blev indledt med morgenmad efterfulgt af parole kl. 09.00. Herefter gik jagten til kl. 14.30, hvor dagen blev afsluttet med parade og frokost.

Dagens udbytte var godt 70 stykker vildt – primært fasaner, men også ænder og harer.

Endnu vigtigere var det måske, at der i dagens løb blev knyttet en række nye kontakter mellem deltagerne, ligesom der blev tid til en faglig snak om både jagterfaringer og virksomhedsdrift.

Indimellem skydningen blev der tid til en pause for såvel jægere som hunde.

NAVNE

40-ÅRS JUBILÆUM I anledning af Jørgens 40-års forretningsjubilæum den 1. januar 2015 inviterer vi til reception i Lumby Forsamlingshus H.C. Lumbyes Vej 28, 5270 Odense N, fredag den 30. januar 2015 kl. 11.00 – 15.00.

Det vil glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger og venner.

Med venlig hilsen Anette og Jørgen Hansen

LUMBY · SØNDERSØ · BOGENSE H.C. Lumbyes Vej 19 · 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Hanne Groth 25 år hos Arbejdsgiverne Det er en myndig og populær tovholder i Arbejdsgivernes konsulentafdeling, Hanne Groth, som den 15. januar 2015 kan fejre 25 års jubilæum.

Hanne Groths tilknytning til organisationen rækker imidlertid næsten 30 år tilbage. Hun begyndte i den daværende Dansk Smedemesterforening den 1. maj 1985. Det var i de daværende snævre lokaler på Søndre Boulevard i odense. Her levede Hanne Groth sit arbejdsliv oppe under loftet med den øvrige konsulentafdeling.

Den 1. maj 1989 valgte Hanne Groth at afprøve sine kræfter i en privat virksomhed, men den 15. marts 1994 vendte hun tilbage til sit gamle job som sekretær i konsulentafdelingen. Denne gang med betydelig mere albuerum i nye omgivelser på Magnoliavej uden for byen.

Hanne Groth stammer oprindelig fra Ærø, men har i mange år boet i nr. lyndelse ikke langt fra sin arbejdsplads.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

Hydraulik

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Strålevarme

Trådvarer

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm.

Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd.

Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Vandskæring

Vandskæring Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Svejseudsugning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

www.landia.dk – eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 47

Bladet

ISSN 1602-7213

Bladet Arbejdsgiverne vender tilbage den 21. januar 2015.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Bladet Arbejdsgiverne og Arbejdsgiverne ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Glædelig jul & godt nytår