Bladet Arbejdsgiverne nr. 1, 2015

Bladet

Sæt fart i eksporten Tema om salg til nær og fjern

Nr. 1 | 21. januar 2015 | 106. årgang

Hektiske døgn i københavn: DM i skills overgik sig selv Farvel til invasiv art: Annoncehajen er væk Barometeret langt under nul: Industrien venter på forår

Indhold

Januar 2015

4

29

30

31

10-25 4 DM i Skills overgik sig selv

32 Pillefyr og webshop er grundlaget i Gyrstinge

12 Familievirksomhed eksporterer til hele verden

5 Mester og lærling strålede om kap

34 10 virksomheder der tilhører eliten

14 Danmark på førsteplads

6 Annoncehajen er svømmet bort

35 Fremtidens medarbejder sidder på forsædet

7 Selskabsejere skal i offentligt register 8

Kort nyt

36 Business & branche 37 Barometer

15 Dansk eksport til Kina fordoblet 16 Latinamerikansk alliance åbner for dansk eksport 18 Store muligheder i Sydøstasien 20 Eksportland Norge: Fristende – men ikke altid lige til at gå til

26 Prøv en cap til en nem robot

38 AL Efteruddannelse

27 Ny udbudslov er blandede bolsjer

39 Foreningsnyt og navne

28 167 millioner til højteknologiske projekter

41 Leverandører & partnere

29 Droner rykker indendørs

TEMA: Eksport 10 EKF: Rekord i kautioner og garantier

22 Virksomheder skal vokse for at få mere eksport

11 SMV’erne skal være mere globale

24 Danmark blev for lille for smeden i Thorup

30 Fleksibel robot til gigantvindmøller 31 Pas på med varmt arbejde

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

21 Eksportland Tyskland: Danske virksomheder skal længere mod syd

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Tilpas jer – i tide Når man tænker tilbage på året der gik, er én erkendelse svær at komme udenom: 2014 blev hårdere for byggeriet og industrien, end mange havde håbet. Nogle havde rigtig god vind i sejlene. Andre måtte dreje nøglen om. Året bød på virksomheder, der vækstede og imponerede - men også dem, der måtte skære helt ind til benet.

Gad vide, hvad vi har i vente i 2015? Hvad ville en krystalkugle fortælle os om det kommende år? Mange tænker, at vi for længst er igennem finanskrisen. Men der er alligevel et eller andet, som klæber sig til vækstlokomotivet og lægger en dæmper på fremdriften. Noget kan forklares med, at vi er et lille og åbent marked, der er meget påvirket af naboøkonomierne, som ikke har mere gang i hjulene.

Men vi er altså ikke helt uden indflydelse på vores egen skæbne. Der er ting, man selv kan gøre. Det er blevet stadig mere vigtigt at afstemme forventningerne og have et skarpt blik på pris, kvalitet og leveringstid. Det handler om evnen til at tilpasse sig. Det handler om at gøre det nødvendige i tide. Om evnen til at kunne sige fra, men også til. Om at forstå og udnytte globaliseringens muligheder.

Mange små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for den nye teknologi. Særligt robotteknologi er blevet mere almindelig. Og her indtager Danmark en flot position. På trods af en lille nedgang, er vi det land i Europa med flest robotter per medarbejdere i industrien, hvis man fraregner automobilindustrien - 153 robotter per 10.000 medarbejdere. Og mange mindre virksomheder er også med på vognen.

Teknologi er generelt blevet mere tilgængelig og handler ikke kun om økonomi. Det handler også om at se mulighederne, mens de er her. Men det er ikke nogen nem opgave. Der ligger ingen mirakelkur lige rundt om hjørnet.

For mange virksomheder skal der også kæmpes i 2015.

Vi må nok desværre også forvente at blive endnu mere fastlåst af nye myndighedskrav i form af love, regler og direktiver. I Arbejdsgiverne gør vi, hvad vi kan for at råbe politikerne op og dæmme op for noget af den galimatias. Men vi er også nødt til at forstå, at det foreløbigt er et vilkår. Vi vil sikkert kunne finde nogle af morgendagens vindere blandt dem, der formår at navigere i dette regeltyrani.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 3

DM i Skills overgik sig selv Af Jens Holme

Med 68.000 besøgende i Bella Center er kåringen af de bedste talenter på erhvervsskolerne nu blevet Danmarks største uddannelsesevent.

Statsminister Helle Thorning Schmidt gav sig god tid, da hun efter sin åbningstale var rundt i Bella Centret for at se på de mange konkurrencer.

(Foto: Sara Toft Jessen/Skovdal.dk) 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

»Vi skal have flere unge til at vælge en faglig uddannelse – ikke bare for deres egen skyld, men også fordi, at vi har brug for kloge hoveder og hænder,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved åbningen af DM i Skills i Bella Center i København i begyndelsen af januar. »Derfor skal vi have flere unge til at vælge ligesom jer,« fortsætte statsministeren henvendt til de mere end 300 deltagere, der er med ved dette års danmarksmesterskab for erhvervsuddannelseselever.

Efter tre intense dage i Bella Center blev i alt 42 vindere fra 36 forskellige erhvervsuddannelsesfag kåret ved en festlig præmieoverrækkelse. Under-

visningsminister Christine Antorini (S) overrakte sejrsstatuetterne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed: »I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitioner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der den 1. marts skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter sommerferien,« sagde Christine Antorini.

Rekordmange besøgende Det var 5. gang, der blev afholdt DM i Skills for erhvervsuddannelserne. Siden mesterskabet begyndte i 2011 har

Finaleholdene, der deltog i det sidste og afgørende heat i Skills Stafetten, sammen med vært Jacob Riising og formand Jesper Juul Sørensen fra SkillsDenmark.

(Foto: Sara Toft Jessen / Skovdal.dk)

Mester og lærling strålede om kap Af Jens Holme

23-årige Rasmus Bundgaard Wilhelmsen fra Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen var sejrherre i vvs og energispecialisternes konkurrence.

det tiltrukket flere og flere besøgende. I Bella Center satte mesterskabet endnu en gang rekord med 68.000 besøgende, og dermed er DM i Skills nu landets største uddannelsesevent. »Som medværter er vi stolte af jer.

Vi håber, at flere er blevet inspireret til at tage en erhvervsuddannelse, for vi har brug for flere som jer,« sagde børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev fra Københavns Kommune, der efter sin tale til de unge gav værtsskabet videre til Trekantsområdet. DM i Skills holdes til næste år i Fredericia.

36 fag var med som konkurrencefag ved DM i Skills 2015 – resten deltog som demonstrationsfag. En række af vinderne fra DM i Skills 2015 har mulighed for at gå videre til WorldSkills i Brasilien.

Stafetsejr til Nørrebro-skole Sideløbende med kåringen af landets mest talentfulde erhvervsskoleelever var der finale i en landsdækkende konkurrence for skolernes 8. klasser. I alt 35.000 elever har deltaget i de indledende runder og 72 hold var med i finalen i forbindelse med DM i Skills.

Stafetten er en konkurrence, hvor deltagerne holdvis skal samarbejde om at løse en række praktiske opgaver som for eksempel at banke søm, samle kobberrør og piske æggehvider. Og hele formålet er at gøre eleverne opmærksom på mulighederne for uddannelser, der kræver omtanke, akkuratesse og håndelag.

Praktisk snilde, gode samarbejdsevner og måske også naturtalent blev afgørende for, at 8.a fra Guldbergskolen på Nørrebro i København gik af med sejren. På andenpladsen kom Rosendalskolen fra Hobro og på tredjepladsen Dragør Skole Nord.

Humøret var helt i top hos både mester og lærling, da det stod klart, at Rasmus Bundgaard Wilhelmsen havde vundet vvs og energispecialisternes konkurrence ved DM i Skills.

Claus Sørensen, der sammen sin far er indehaver af Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen, fulgte konkurrencen fra sidelinjen både fredag og lørdag. Kåringen af vinderne i de enkelte fag foregik i alfabetisk rækkefølge, og vinderen af vvs-konkurrencen var således den sidste, der blev offentliggjort. »Jeg synes, jeg havde gjort det meget godt, men jeg havde ingen anelse om, at det var mig, der vandt,« siger Rasmus Bundgaard Wilhelmsen.

Han er elev på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding, 23 år og har tidligere taget en studentereksamen.

Godt forberedt »Jeg havde forberedt mig godt hjemmefra og hele vejen igennem fulgte jeg min plan,« siger vinderen som forklaring på, at det var ham, der stod med diplom og præmie i hånden på scenen i Bella Center.

Finaleopgaven bestod af tre installationer inden for vand, varme og afløb, og der var ca. 20 timer til at udføre arbejdet. »Det har været en stor oplevelse at være med. Det er jo er et kæmpe show, og det giver naturligvis en masse selvtillid nu at kunne kalde sig Danmarksmester. Det giver mod på lære mere, og forhåbentlig giver det også en masse god omtale af firmaet, som jeg er rigtig glad for at være i,« siger Rasmus Bundgaard Wilhelmsen.

Claus Sørensen er ikke mindre glad for sin lærling: »Jeg er ikke spor overrasket over, at det var ham der vandt. Han er bå-

de klog og dygtig,« fastslår Claus Sørensen. Firmaet i Vejen har fire medarbejdere inklusive mester og lærling. Grundlæggeren, Regner Sørensen, har delvis trukket sig tilbage.

Flere vindere Lennart Albin Laursen, Rahbek Brande og Magnus Hvidberg Christensen, Kildemosen Smedie & Maskinfabrik ved Slagelse deltog i klejnsmedenes finale. Men her løb 22-årige Jesper Krog Sørensen med guldet. Han er til daglig i lære hos Bila A/S i Nykøbing Mors og går på EUC Nordvest.

Jonas Moltzau Gadegaard, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens og Jonas Kaj Vedel Jakobsen, , Ny Stenderup Maskinfabrik i Broby på Fyn var med i industriteknikernes finale. Her blev det Robin Wilfred Oudal fra Kastrup der snuppede en hjemmebanesejr i Bella Center. 21-årige Robin er i lære hos A.K.S. Finmekanik og går på Københavns Tekniske Skole.

Rasmus Bundgaard Wilhelmsen fik som den sidste af vinderne overrakt diplom og trofæ.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 5

Annoncehajen er svømmet bort Af: Kommunikationskonsulent Heidi Juul Petersen, Håndværksrådet

I mere end to årtier har Håndværksrådet kæmpet mod annoncehajerne, og nu ser kampen ud til at være vundet.

Kan du huske, dengang annoncehajerne forpestede mange virksomheders tilværelse ved at sælge fup-annoncer og true med Ribers, inkasso og dyre retssager?

Håndværksrådet fik dagligt henvendelser fra medlemmer og tog kampen op gennem rådgivning til medlemmerne.

Samtidig indledte Håndværksrådet en række samarbejder med politi, forbrugerombudsmanden, SKAT og Erhvervsog Selskabsstyrelsen for at komme hajerne til livs. Ingen andre erhvervsorganisation uden for Håndværksrådets medlemskreds interesserede sig for problemet. »Vores medlemsvirksomheder var plaget af svindlernes grove metoder, så vi var nødt til at gribe ind. Vores indsats er lykkedes, og vores arbejde har resulteret i, at det er blevet sværere at være annoncehaj i Danmark. Men det har været et langt sejt træk. De få fupmagere, der er tilbage, finder hurtigt ud af, hvor lidt attraktivt det er blevet at være annoncehaj takket været mediernes opmærksomhed og myndighedernes indgriben,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer. største annoncehaj i nettet Et godt eksempel på kampen mod annoncehajerne er jagten på Danmarks største annoncehaj, Lasse Schou, direktør i Dansk Tele Support.

I 2003 politianmelder Håndværksrådet Lasse Schou for bedrageri. På det tidspunkt er det en udbredt holdning, at det er folks egen fejl, hvis de er dumme nok til at hoppe i annoncehajernes fælder.

I første omgang afslår politiet da også at rejse sigtelse.

Håndværksrådet anker dog til statsadvokaten, der i 2005 omgør politiets beslutning, og Lasse Schou dømmes for bedrageri i 2007.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

I fængsel Annoncehajen anker dommen, og Håndværksrådet indgiver en ny politianmeldelse, denne gang mod både annoncehajerne Lasse Schou og Christian Johansen samt tre af deres sælgere.

I 2008 idømmer Landsretten Lasse Schou 2 ½ års fængsel.

Igen i 2011 vanker der fængselsstraffe, da Lasse Schou, Christian Johansen samt tre af deres sælgere idømmes fængsel fra 9 mdr. til 2 års fængsel. »Det var overraskende for mange, at sælgerne blev dømt.

Med dommen blev der sendt et klart signal om, at sælger også har et selvstændigt ansvar for de bedrageriske handlinger«, siger Jeppe Rosenmejer. sig NEJ til annoncehajerne Selvom Håndværksrådet ikke har mødt en annoncehaj siden foråret, 2014, kan der stadigvæk være nogle tilbage i farvandet. »Bliver man kontaktet af en annoncehaj, er det bedste at smide røret på og lade være med at indgå en aftale. Modtager man alligevel en regning, så lad endeligt være med at betale den,« siger Håndværksrådets chefkonsulent. »Har man først betalt en gang til en annoncehaj, kan de være meget pågående og svære at slippe af med,« siger han Meld en annoncehaj Bliver du kontaktet af en annoncehaj, så kontakt Håndværksrådet.

Vi står klar til at rådgive dig og til at tage os »kærligt« af annoncehajerne.

Du kan finde mere information på hajnettet.dk, hvor du kan læse flere gode råd og se hvilke love og regler, der gælder.

Selskabsejere skal i offentligt register Det Offentlige Ejerregister havde premiere den 15. december og bliver tilgængeligt for alle om et halvt år.

Af Jens Holme

Siden midten af december har det været en pligt, at ejerforholdene for danske selskaber bliver registreret i et online ejerregister, som bliver offentligt fra den kommende sommer. Alle nye og eksisterende selskaber skal registrere personer, som ejer fem procent eller mere af selskabet.

Indførelsen af Ejerregistret er en del af den selskabslov, der blev vedtaget i maj 2009. Formålet er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Med indførelsen af Ejerregistret vil Danmark i højere grad leve op til EU-reguleringen og anbefalingerne fra FN-organet FAFT, som skal modvirke hvidvaskning.

Ejerregistret bidrager dermed til at skabe større tillid til de danske selskaber. Samtidig forbedres de offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder i forbindelse med økonomisk kriminalitet, meddeler Erhvervsstyrelsen.

Frist på et halvt år I første omgang er det alene ejeroplysninger om A/S, ApS, herunder IVS, og P/S, der skal registreres i Ejerregistret.

Ejeroplysninger om K/S er i første omgang ikke omfattet af registret. Som led i regeringens skattelypakke er det dog foreslået, at ejeroplysninger om K/S’er også skal omfattes. Der vil blive informeret mere om dette på et senere tidspunkt.

Samtidig bliver ejere af ihændehaveraktier, der ejer mindre end fem pct. af kapitalen eller stemmerne i ikkebørsnoterede selskaber, forpligtet til at registrere deres besiddelser i en særlig del af Ejerregistret, som ikke er åben for offentligheden.

De eksisterende selskaber har et halvt år til at registrere deres ejeroplysninger i Ejerregistret, inden det åbner for offentligheden den 15. juni i år.

Selskaber, der var stiftet før den 15. december 2014 har et halvt år til at foretage registreringen af deres nuværen-

de ejerforhold. Nye selskaber, der er stiftet efter den 15. december sidste år skal registrere deres ejere senest 14 dage efter stiftelsen.

It-værktøj skal lette registreringerne Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med lovgivningen om Ejerregistret fået til opgave at udvikle et it-værktøj, som kan stilles til rådighed for selskaberne. Værktøjet kan bruges til at føre den ejerbog, som alle selskaber er forpligtede til at føre.

Erhvervsstyrelsens værktøj til at føre ejerbogen gør det let og enkelt for selskaberne at overføre de ejeroplysninger, der også skal fremgå af Ejerregistret.

Det er frivilligt, om selskaberne ønsker at gøre brug af Erhvervsstyrelsens forslag til ejerbog. Virksomhederne kan vælge at føre sin ejerbog i eksempelvis et regneark eller en tabel, ligesom en række private virksomheder udbyder koncepter til at føre ejerbog.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 7

Fartfælden klapper

Foto: Esben Salling/Scanpix

Håndværkerfirmaer, vognmænd, taxi­ selskaber og mange flere har udsigt til en større eller mindre regn af fartbøder i året, vi er begyndt på. Om kort tid er 75 nye fotovogne på plads rundt om i landet. Samtidig er det slut med, at politiet må opgive at sende tusindvis af fartbøder ud til bilisterne, fordi det er umuligt at identificere føreren af bilen.

Ifølge en ny lov, som er en del af regeringens trafiksikkerhedspakke fra 2012, bliver det fremover ejeren af køretøjet, der kommer til at hænge på bøden, hvis han ikke finder frem til den medarbejder, der har kørt for stærkt.

Alene i 2012 opgav politiet at sende 37.000 fartbøder fra fotofælder, hvor det var muligt at se registreringsnummeret på bilen, men altså umuligt at genkende personen bag rattet på grund af eksempelvis en solrefleks i ruden eller en solskærm.

Salg af varmepumper stagnerer Varmepumper spiller fortsat en beskeden rolle i den danske energiforsyning. Dansk Energi forudser, at salget vil stagneret eller går tilbage i indeværende år. »Håndværkerfradraget har været med til at holde hånden under salget i år. Derfor kan jeg være bekymret for, at salget vil stagnere yderligere i 2015,« siger chefkonsulent Richard Schalburg, Dansk Energi.

Han skønner på baggrund af salgstal for første kvartal, at det samlede salgstal for 2014 vil lande på cirka 5000, hvilket svarer til salget i 2013 de foregående år. »Vi kan konstatere, at udbygningen af vind buldrer afsted, og el til varme snegler sig af sted. Salget af varmepumper går slet

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

ikke i det tempo, der ønskes politisk. Energinet dk har i sine analyseforudsætninger fra 2014 forventninger om, at der vil være 265.000 varmepumper i drift i 2035. Med det nuværende tempo går der imidlertid dobbelt så lang tid,« siger Richard Schalburg.

I 2010 og 2011 hjalp skrotningsordningen for oliefyr med til at sælge flere varmepumper. Mens skatter og afgifter fortsat er en hæmsko for at gøre el til varme attraktivt. »Vi ved, at den høje beskatning af el til varme er en udfordring for de individuelle varmepumper. Det kan undre, at denne type energieffektive varmekilde skal straffes over afgifterne frem for oliefyret eller gaskedlen. Her burde beskatningen i langt højere grad flugte med de mål, som også er politisk besluttet,« siger Richard Schalburg.

Med bortfaldet af forsyningssikkerhedsafgiften fra 1. januar og trods nedsættelsen af elvarmeafgiften er el til varme mere end dobbelt så hårdt beskattet som fyringsolie pr. energienhed. Dansk Energi skønner, at der er installeret et sted mellem 60.000 og 80.000 varmepumper i dag og ca. 100.000 træpillefyr samt ca. 180.000 oliefyr.

TOILETTERNES ROLLS ROYCE – 2015 bliver året, hvor de papirløse toiletter får det egentlige gennembrud herhjemme. Det håber i hvert fald direktør Olaf Dall Lindgreen. Han står i spidsen for firmaet Lindgreen & Cordes, der repræsenterer verdens største producent, japanske Toto, på det nordiske marked.

Det var Toto, der for 30 år siden opfandt det papirløse toilet, og siden har solgt flere end 33 millioner washlets – flertallet i Østen, men de senere år er både England, Frankrig, Tyskland og Italien blevet store markeder. Nu kommer turen til Norden.

Blandt de funktioner, som skal gøre det interessant at få et washlet, er et fjernbetjent toiletsæde, sensorstyret låg og regulerbar sædetemperatur, justerbare skyllearm med tre dyser, hvor vandstyrken og vandtemperaturen er regulerbar. Skyllearmen kan indstilles til to brugere. Varmen i den automatiske tørrefunktion kan reguleres fra 35 til 55 grader. Endelig er der også automatisk lugtsanering, energisparefunktion, og den automatiske rengøring af dyser og kumme sker med elektrolysebehandlet vand. Pris ca. 30.000 kr.

Kort fortalt ENERGIFORBEDRINGER – Næsten halvdelen af alle renoveringsopgaver er energiforbedringer. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut for Energistyrelsen. I alt udgør energiforbedrende tiltag på eksempelvis bygningens vinduer, tag eller facade 43 procent af det samlede renoveringsomfang. Til sammenligning udgør renovering af køkkener eller bad kun 11 procent af renoveringerne.

KUL – Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (R) vil fremskynde udfasningen af kul med fem år fra 2030 til 2025. I dag udgør kul lige under 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Mens forslaget får opbakning fra regeringspartneren, Socialdemokraterne, så mener Venstre, at en så hurtig omstilling kan skade den danske konkurrenceevne.

UDLAND – Erhvervsuddannelserne oplever, at det er populært at hente viden og erfaring uden for Danmarks grænser. I 2012 var der knap 1000 elever, som tog et praktikophold i en uden-

Olaf Dall Lindgreen med toilettet, der kan lidt af hvert.

landsk virksomhed. Dette tal er i 2013 steget med hele 58 procent. Hele 1547 elever benyttede sig af Praktik i Udlandet-ordningen (PIU). Det viser nye tal fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

SOLCELLER – Nye regler for opsætning af solceller har fået 85 procent af landets kommuner til at opgive planer om solcelleanlæg, der ellers er vigtige for overgangen til vedvarende energi.

Det viser en undersøgelse fra KLs nyhedsbrev, Momentum. Kommunerne forstår ikke, hvorfor der skal være dårligere vilkår for dem end for regioner og staten.

FUSION – Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF vil bruge de kommende måneder på at forhandle en sammenslutning på plads, således at den kan vedtages til efteråret og træde i kraft fra 1. januar 2016. Baggrunden for planerne er bl.a., at NNF mister medlemmer, fordi slagterier nedlægges og slagtninger flyttes ud af landet. Det nye forbund vil få 157.000 medlemmer.

INNOVATION – 46 procent af de danske virksomheder har fra 2011-2013 op-

fundet, forbedret eller ændret så meget i organisationen, at de kan betegnes som innovative. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. At man har innovation vil sige, at man har indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske tiltag eller markedsføringstiltag KONKURRENCE – Kun hver fjerde udbudsegnede opgave kommer i konkurrence, lyder vurderingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dermed står knap 300 mia. kr. tilbage som uforløste udbudsopgaver. Det tal bør nedbringes konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en »Status for offentlig konkurrence 2014«.

IT-MESSE – Dansk Byggeri og rådgivningsfirmaet BASIT inviterer til ITMesse 2015. Det sker på Teknologisk Institut den 3. februar i København og den 4. februar i Aarhus. På messedagene præsenteres en lang række særligt udvalgte it-værktøjer målrettet for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

For medlemmer af Arbejdsgiverne er det gratis at deltage. Tilmelding skal foregå på hjemmesiden: www.basit.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 9

TEMA | EKSPORT

EKF: Rekord i kautioner og garantier Af Jens Holme

Eksportkreditfonden mærker øget efterspørgsel fra virksomheder, der vil ud på eksportmarkedet.

EKF – den statslige eksportkreditfond – udsteder dagligt nye eksportkautioner til danske virksomheder – og allerede efter tredje kvartal sidste år rundede eksportkautionerne en milliard kroner i 2014. Det er markant mere end de 920 millioner kroner for hele 2013 og 496 millioner i 2012. »Eksportkaution sikrer finansiering til især de danske små og mellemstore virksomheder. Mange af dem har fortsat svært ved at låne penge til at inve10 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

stere i vækst og arbejdspladser,« fortæller afdelingsdirektør Kim Richter fra EKF. Når eksportvirksomhederne ønsker at låne penge i banken, kan EKF stille en kaution og dermed overtage en del af risikoen. Hvis virksomheden mod forventning ikke kan betale lånet til banken tilbage, så betaler EKF. EKF’s eksportkautioner har eksisteret siden december 2009, hvor de blev skabt som et direkte modtræk til finanskrisen, der gjorde det svært for virksomhederne at låne penge. Mere end 250 danske virksomheder har aktuelt Eksportkautioner hos EKF for i alt mere end to milliarder kroner. Små og mellemstore virksomheder udgør tre ud af fire kunder hos EKF. Foruden kautioner udsteder EKF

Eksportkreditgarantier, som er en forsikring mod de risici, der kan være ved at handle med og investere i andre lande. Når for eksempel politiske situationer gør forretninger mere risikable, eller der opstår en anden situation, hvor der er risiko for, at køber ikke kan eller vil betale, kan EKF stille eksportgaranti. Hvis noget går galt betaler EKF regningen.

Ligeledes kan EKF hjælpe en udenlandsk kunde med at finansiere sit køb og således medvirke til, at en ordre lettere glider igennem.

Man kan altid kontakte EKF for at høre nærmere om mulighederne. Gode råd og vejledning er gratis, men selvfølgelig koster det noget, hvis der skal stilles kaution eller garanti. Prisen afhænger af risikoen og løbetiden.

SMV’erne skal være mere globale Eksportforeningen anbefaler de små og mellemstore virksomheder at søge længere væk og afsætte til de lande, hvor væksten er størst.

Nye tal fra Danmarks Statistiks tiårsoversigt viser, at 46 procent af den samlede danske vareeksport bliver leveret af små og mellemstore virksomheder.

Men danske SMV’er fokuserer ofte på nærmarkeder som Norden, Tyskland og England. Det er et problem, hvis de vil have del i den globale vækst, påpeger Ulrik Dahl, direktør i Eksportforeningen.

I de seneste 10 år har den globale økonomis tyngepunkt flyttet sig. Ifølge tiårsoversigten har BRIK-landene og flere udviklingslande som forventet fået større del i den globale økonomi, mens Europas og USA’s andele er blevet mindre. I takt med den udvikling har en del af den danske vareeksport også flyttet sig, men over halvdelen af eksporten går fortsat til det europæiske marked. »Vi kan se, at selvom vækstraterne i BRIK-landene stadig er pæne, handler det også om at stille skarpt ind på nye markeder som Next-11-landene. Det er for eksempel lande som Bangladesh, Indonesien, Tyrkiet og Mexico, der foruden BRIK-landene lader til at have potentialet til at blive nogle af verdens største økonomier i de kommende år,« fortæller Ulrik Dahl.

Afhængig af eksport Selvom eksportvirksomhederne kun udgør en meget lille procentdel af alle danske virksomheder, arbejder hver fjerde i den private sektor i en eksportvirksomhed. Og en tredjedel af den danske omsætning og værditilvækst bliver skabt af de danske eksportvirksomheder. »Den danske økonomi og beskæftigelse er meget afhængig af eksportvirksomhederne. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne udover at pleje de traditionelle nordeuropæiske marke-

der søger derhen, hvor væksten er eller kommer til at være,« forklarer Ulrik Dahl og fortsætter: »Der er selvfølgelig et lidt større spring at eksportere til de nye vækstmarkeder end til nærmarkederne. Vil man have en fod inden for på fjernmarkederne, er det derfor altafgørende at have et godt netværk og de rette kontakter på markedet.« Fandt samarbejdspartner Virksomheden Pilvad Diaf med hovedkvarter i Humlebæk ved alt om, hvad en god samarbejdspartner betyder. De fik gennem den rette samarbejdspartner i Singapore adgang til helt nye markeder. Virksomheden producerer og leverer primært røreværker til bl.a. fødevareindustrien samt farve- og lakindustrien, men siden 2009 har de i samarbejde med deres agent i Singapore også produceret og leveret røremaskiner til offshore-industrien. »For at kunne udnytte boremudder fuldt ud er der brug for et røreorgan, der sikrer, at mudderpartiklerne ikke bundfældes under fragten til boreplatformene. Og i samarbejde med vores agent i Singapore har vi netop udviklet et røreværk, der kan gøre det,« fortæller Morten Brix, administrerende direktør hos Pilvad Diaf, der siden udviklingen har leveret til 25 skibe i Kina.

Pilvad Diaf fik kontakt til deres agent i Singapore på ACHEMA-messen i Tyskland i 2009 og har sidenhen meldt sig ind i Danish Offshore Energy Group (DOEG), som er et af Eksportforeningens 13 eksportnetværk. »Vores mål er at komme i dialog med flere samarbejdspartnere, da vi har erfaring med, at gode kontakter og relationer øger eksporten,« siger Morten Brix.

Ulrik Dahl, direktør i Eksportforeningen: »Danske SMV’er fokuserer ofte på nærmarkeder som Norden, Tyskland og England.

Det er et problem, hvis de vil have del i den globale vækst.«

Eksportforeningen • Eksportforeningen er ejet af mere end 560 små, mellemstore og store danske eksportvirksomheder.

• Medlemmerne er grupperet i 13 netværk efter branche- og kundeinteresser i udlandet.

• Foreningens kernekompetencer er netværk, fælles eksportfremstød, fællesstande på internationale udstillinger, matchmaking med udenlandske virksomheder, fælles eksportmarkedsføring samt uddannelse og kurser inden for eksport.

• En videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at medlemsvirksomheder i Eksportforeningen har 49 procent mere eksport og bevæger sig på flere markeder end sammenlignelige danske eksportvirksomheder.

• Eksportforeningen har en lang række styrelser, uddannelsesinstitutioner og organisationer som samarbejdspartnere, bl.a.

Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 11

TEMA | EKSPORT

Familievirksomhed eksporterer til hele verden Af Jens Holme

Bcm transtech a/s i Broby på Fyn har fundet sin helt egen niche som leverandør til bølgepapfabrikker og har en eksportandel på omkring 98 procent.

Det, der skulle vise sig at blive et eksporteventyr, begyndte i 1997, da direktør Torben Christiansen på Maskinfabrikken bcm transtech i Broby på Fyn fik en henvendelse fra en gammel soldaterkammerat.

Denne havde tilknytning til den daværende bølgepapfabrik Colon Vest i Taulov ved Fredericia. Han bad om råd fra Torben Christiansen til at løse et arbejdsmiljøproblem med tunge løft af de stanseværktøjer, som benyttes af emballageindustrien overalt i verden. »Jeg kiggede på det, og i bilen på vej hjem udtænkte jeg en slags kassettesystem – lidt ligesom tidsskriftholdere som kunne rumme stansepladerne og løftes ud, ind, op og ned med en lift eller en kran. I stedet for at lave tegninger og tilbud, gik jeg ud på værkstedet og byggede tingene selv,« beretter Torben Christiansen.

Ikke så kvik Løsningsforslaget vakte begejstring.

Kort efter at anlægget var produceret og installeret, bestilte emballagefabrikken yderligere 2000 kassetter og to lifte. »Men jeg var ikke så kvik dengang, at jeg kunne regne ud, at når én bølgepapfabrik havde det problem, så havde resten det nok også. Ti øren faldt først et lille års tid senere, da den daværende direktør for Colon-koncernen ringede og bestilte et lignende anlæg til deres fabrik i Brøndby,« siger Torben Christiansen med et grin og fortsætter: »Derefter gik det stærkt. Den næste kunde var Neopac i Randers. Her fandt vi på at bygge en søjlekran, som kan be12 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

tjenes fra gulvet. De fik tre kraner og seks rækker reoler. Herefter var vi hos Danapak i Grenå, også et større projekt med tre-fire kraner.« Primitiv stand Hurtigt efter debuterede bcm transtech på eksportmarkedet. Via et medlemskab af FEFCO, bølgepapindustriens fælles interesseorganisation i Europa, fik virksomheden en invitation til at deltage på en messe i Nice i april 1999. »Vi drog derned og havde en lillebitte stand og meget primitivt udstyr. Højst uventet fik vi imidlertid en andenplads ved kåringen af den mest innovative nyhed. Det medførte, at en række agentfirmaer stod i kø for at komme til at repræsentere vore produkter. Fra den ene dag til den anden var vi på eksportmarkedet i en stor del af Europa.« Siden er det gået stødt fremad for virksomheden i Broby. Ikke bragende stærkt, men alligevel med nye landvindinger år for år og med en løbende udvikling af produkterne og en markant rationalisering af arbejdsgangene. Navnlig de sidste to-tre år har været rigtig gode, også hvad indtjeningen angår.

Rejsen til Amerika »Status er nu at vi på 15. år stort set ikke har nogen konkurrence. 98 procent af vores produktion er lagt an på eksport, og vi eksporterer til ca. 50 lande. Vi har 12-13 agenter rundt om i verden, og det fungerer fint. Vi giver nok en lidt højere provision, end det er almindeligt,

men det medfører, at agenterne virkelig knokler for os,« siger Torben Christiansen.

For et par måneder siden valgte en stor amerikansk producent af bølgepap for anden gang at kigge mod Fyn for at finde en løsning til håndtering af sine stanseværktøjer. Samlet er det en ordre med en værdi på cirka 1,5 millioner kroner. Amerikanerne har købt i alt seks reolsystemer med tilhørende kran/liftsystem. Systemet skal kunne håndtere virksomhedens i alt 1400 forskellige stanseværktøjer. bcm transtech har været på det amerikanske marked siden 2005, og i dag bidrager de amerikanske ordrer med cirka 30 procent af virksomhedens omsætning. Ifølge Torben Christiansen er der store vækstmuligheder i Nordamerika. Emballagemarkedet er dobbelt så stort som det europæiske, selv om der er nogenlunde lige mange forbrugere at sælge til.

Europa er godt med Men også til Europa er store ordrer ved at blive effektueret eller er undervejs. Det gælder bl.a. Finland, England, Belgien, Tyskland. Den verdensomspændende Smurfit Kappa-emballagekoncern har købt anlæg til fire af sine fabrikker i Italien. »De fik en god rabat. Det er nemlig meningen, at deres øvrige 21 emballagefabrikker i Italien skal den samme tur igennem,« siger Torben Christiansen.

Han er glad for at have den statslige Eksport Kredit Fonden (EKF) i baghån-

Torben

Christiansen fik en opringning, der gav hans liv og hans virksomhed en helt ny retning.

den, men har endnu ikke haft brug for den. »Det kommer vi uden tvivl til på et tidspunkt i fremtiden og måske i takt med at vi begiver os ud på nye markeder,« fastslår Torben Christiansen og oplyser samtidig, at bcm transtech ikke har mistet en eneste krone på grund af usolide kunder og andre kreditproblemer.

Fra Italien og retur bcm transtech er i dag mere maskinfabrik af navn end af gavn. »Vi sælger ikke komponenter, vi sælger løsninger i et modulopbygget system,« noterer Torben Christiansen. »I sin tid valgte vi det helt rigtige reolsystem som grundlag for de løsninger, vi tilbyder. Det kommer fra Italien, og selv om vi nu er i færd med at levere til emballagefabrikker i Italien kommer reolerne en tur herop for at blive bearbejdet og samlet. Det sker for at gøre montagetiden hos kunderne så hurtig og så effektiv som muligt.« bcm transtech betjener sig desuden af flere underleverandører i Danmark og af en dansk leverandør i Letland.

Et godt team Torben Christiansen betegner sine ti medarbejdere som et rigtig godt team. »De er meget engagerede, og de fleste synes, det er spændende at komme ud og rejse i Europa og Nordamerika,« siger chefen.

Næstkommanderende i virksomheden er sønnen, Jens Christian. Han er udlært hos bcm transtech og blev i sin tid hædret med en sølvmedalje ved den årlige ML-prisuddeling i Den sorte Diamant i København.

Men Jens Christian Christiansen har

ikke tilbragt megen tid på værkstedet siden han blev udlært. Han har udviklet en tegneteknik i 3D, som knivskarpt illustrerer for kunderne, hvilke løsninger de kan se frem til. En indsats og en egenskab, der ifølge faderen i bogstavligste forstand er guld værd.

Arvtageren Det ligger i kortene, at det er Jens Christian, der skal føre virksomheden videre. Men det bliver ikke foreløbig. »Selv om jeg er fyldt 62, har jeg ingen planer om at stoppe de næste mange år.

Jeg elsker stadig at rejse og besøge kunder,« siger Torben Christiansen, som har drevet selvstændig virksomhed siden 1976.

Fru Mari-Ann Christiansen har indtil for nylig haft et deltidsjob i en bank, men er nu heltidsansat hos sin mand som bestyrer af virksomhedens bogholderi. Eller det er snarere omvendt. Mari-Ann Christiansen er nemlig den juridiske ejer af virksomheden på grund af et eventyr med pølsevogne til Polen engang i 1990’erne, som stødte på grund, da polakkerne hævede tolden og banken lukkede for kreditten.

Et bump på vejen for en virksomhed og dens leder, som siden har kunnet se fremad. »Gad vide om vi havde været her i dag, hvis jeg ikke havde fået den opringning fra min soldaterkammerat,« funderer Torben Christiansen.

Torben Christiansen med en søjlekran, som kan betjenes fra gulvet. Den og et kassettesystem baseret på italienske reoler er grundlaget for bcm transtech’s store eksportsucces.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 13

TEMA | EKSPORT

Danmark på førsteplads

Danske virksomheder er mere eksportorienterede end vore nordiske naboer.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Danmark indtager en førsteplads blandt de fire største nordiske økonomier, når det kommer til, hvor stor en andel af BNP eksporten udgør. I Danmark udgør eksporten 33,7 procent, mens den udgør 32,9 procent i Sverige, 31,9 procent i Norge og 29,2 procent i Finland. Det viser tal, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.

En del af æren for denne førsteplads kan tilskrives de små og mellemstore virksomheder, som i perioden 20082011 har øget eksporten med 11 procent og dermed står for 48 procent af Danmarks samlede eksport til det globale marked. Det er en markant højere andel end i både Sverige og Finland,

hvor de senest tilgængelige tal viser, at SMV’erne kun står for henholdsvis 31 procent og 23 procent af den samlede eksport. I Norge står SMV’erne for 43 procent af den samlede eksport. »Vi har god grund til at være stolte af vores små og mellemstore virksomheder. De har været med til at sikre, at eksporten igen er på niveau med før finanskrisen, og at vi derfor ikke har tabt terræn på det internationale marked,« siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, og tilføjer: »Jeg er overbevist om, at de små og mellemstore virksomheder også fremover kommer til at spille en vigtig rolle for Danmarks placering på det voksende globale marked.«

Dansk eksport til Kina fordoblet Størst vækst i eksport til lande uden for EU, men Tyskland er fortsat Danmarks største eksportmarked.

Fra 2008 til 2012 voksede Danmarks eksport til det kinesiske marked med næsten 100 procent. I samme periode blev Tysklands andel af vores samlede eksport til gengæld mindre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der peger på nye eksportmønstre for Danmark.

Eksportmarkederne uden for EU tegner sig for den største stigning i Danmarks eksport til udlandet. Kina springer fra en 12. plads i 2008 til at være det sjette største eksportmarked for danske virksomheder i 2012.

Eksporten til BRIK-landene er samtidig steget med 49 procent, hvoraf Kina tegner sig for næsten halvdelen. Til USA er eksporten steget med hele 31 procent og til Next-11 landene med 21 procent, fremgår det af tallene fra Danmarks Statistik. Selvom Tyskland fortsat er Danmarks største eksportmarked, trækker markederne uden for Europa altså nu en stigende grad af væksten.

Tallene, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervsstyrelsen, viser også, at det i stor grad er de små og mellemstore virksomheder, der bidrager til den samlede danske eksport. Hele 46 procent af den danske eksport til verdensmarkedet kommer fra SMV’er svarende til en værdi på over 220 mia. kroner i 2012. »Det er glædeligt, at Danmarks små og mellemstore virksomheder i så høj grad er med til at bære eksporten til verdensmarkedet. Der er især grund til at hæfte sig ved, at også de helt små virksomheder og mikrovirksomhederne bidrager til stigningen i eksporten til fremtidens vækstmarkeder,« fortæller Anders Hoffman, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljøgruppens medlemmer.

Hos Avidenz er uddannelsen:

• praktisk orienteret • baseret på eksempler og cases fra hverdagen • med erfarne undervisere Vi afholder kurser over hele landet.

Se kursusplanen for foråret 2015 på vores hjemmeside www.avidenz.dk.

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 15

TEMA | EKSPORT

Latinamerikansk alliance åbner for dansk eksport

Chile har udviklet sig til verdens mest åbne økonomi og har regionens mest gunstige erhvervsklima.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Landene på Latinamerikas stillehavskyst ligger geografisk og til dels kulturelt langt væk fra Danmark. Men de økonomiske rammevilkår ligger på mange måder tæt på danske værdier.

Af Jens Holme

Mexico, Peru, Colombia og Chile har sat gang i en udvikling, der åbner nye muligheder for danske virksomheder.

Landene har indledt et frihandelssamarbejde under navnet Stillehavsalliancen.

De fire lande i Stillehavsalliancen er af den overbevisning, at vækst skal skabes gennem samhandel med omverdenen uden forvridende toldmure og indgreb, der beskytter egne virksomheder.

Døren er dermed åben for udenlandske virksomheder, der vil eksportere og investere, også de danske.

Alle lande i alliancen har en frihandelsaftale med EU og scorer samstemmende højt på »Ease of Doing Business« sammenlignet med kontinentets øvrige lande. Og nok er landene på Latinamerikas stillehavskyst geografisk og til dels kulturelt langt væk fra Danmark. Men de økonomiske rammevilkår ligger på mange måder tæt på danske værdier og ligner de rammer, som vi ønsker at skabe for erhvervslivet i Danmark, skriver Eksportfokus, der udgives af Udenrigsministeriet herhjemme.

Voksende marked Markedet i Stillehavsalliancen er på cirka 220 millioner mennesker. Det tal kan meget vel blive større i de kommende år. Costa Rica er langt fremme i ansøgningsprocessen, og Panama har også tilkendegivet interesse for at deltage. Peru og Colombia er blandt de lande i verden, hvor man forventer de største vækstrater, og i både Mexico og Chile forventes pæn vækst i de kommende år.

Samarbejdet i Stillehavsalliancen, der blev etableret i juni 2012, har allerede givet resultater. Told og afgifter er blevet reduceret, der er begyndende koordination mellem børserne i Mexi-

co City, Lima, Bogotá og Santiago, og flere andre initiativer er undervejs.

Chile er rigest Særlig interessant er Chile, der har udviklet sig til verdens mest åbne økonomi med privilegeret adgang til over 90 procent af verdensmarkedet. Chile har regionens allermest gunstige erhvervsklima og er Latinamerikas rigeste land målt per indbygger. »I modsætning til Brasilien, hvor jeg har været før, har Chile en meget åben økonomi, og de har de rigtige frihandelsaftaler, blandt andet med verdens tre største økonomier, EU, USA og Kina,« påpeger Anders Adamsen, leder af handelsafdelingen ved den danske ambassade i Santiago, Chiles hovedstad over for Eksportfokus.

I skyggen af narkokriminalitet Næstefter Brasilien repræsenterer Mexico regionens største marked. Ligesom Colombia har Mexico problemer med narkokriminalitet. Stoffer som kokain og marihuana strømmer igennem fra syd, og det har givet grobund for en alvorlig konflikt, der efterhånden er velkendt.

Narkokartellerne er brutale. Imidlertid kan man sagtens gøre gode forretninger og bo i Mexico, ligesom i Colombia. Konflikterne i Latinamerika er alvorlige, men de er sjældent et stort problem i forhold til at lave forretninger og operere på markederne i regionen, skriver Eksportfokus.

Danmark har netop åbnet ambassade i Columbias hovedstad Bogota, og vi har desuden ambassader i Chile, som også dækker Peru, samt i Mexico City. I alle fire stillehavslande er der størst interesse for danske produkter og knowhow inden for klima, - energiog miljøområderne.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 17

TEMA | EKSPORT

Filippinerne nærmer sig kinesiske vækstrater, befolkningen har rundet 100 millioner mennesker, og den hastigt voksende middelklasse efterspørger nye og bedre produkter. Landet udmærker sig samtidig ved at have en engelsktalende befolkning og en venlig og arbejdsom arbejdskraft.

Store muligheder i Sydøstasien Af Jens Holme

Filippinerne kan blive porten til sydøstasiatisk fællesmarked, som bliver en realitet ved udgangen af året.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Danmark har netop her i januar foretaget den officielle åbning af en ambassade i Filippinernes hovedstad, Manila. Et udtryk for, at det østasiatiske land bliver mere og mere interessant for dansk erhvervsliv.

Filippinerne nærmer sig kinesiske vækstrater, befolkningen har rundet 100 millioner mennesker, og den hastigt voksende middelklasse efterspørger nye og bedre produkter.

Landet udmærker sig samtidig ved at have en engelsktalende befolkning og en venlig og arbejdsom arbejdskraft.

Hertil kommer, at der sidst i 2015 etableres et økonomisk fællesskab i Sydøstasien med 600 millioner mennesker, Asean Economic Community.

Det vil gøre det lettere at operere ud fra ét land i regionen.

Flere danske virksomheder har ifølge Udenrigsministeriets blad Eksportfokus åbnet fremstillingsproduktion i Filippinerne. FILTRA har en fabrik i San Mateo, brillefirmaet Lindberg har netop opført en fabrik uden for Manila med 600 medarbejdere og høreaggregatfirmaet Sonion, der netop er blevet opkøbt af Novo

A/S, er i gang med at opføre en fabrik, som skal beskæftige 2000 medarbejdere.

Lettere for udenlandske virksomheder Asean Economic Community bliver et indre marked med blandt andet friere bevægelighed for uddannet arbejdskraft, mere frit flydende kapital mellem lande og ensartede toldregler for at lette den interne samhandel. Arbejdet med at strømline told-, skatte- og visumregler samt opgradere infrastrukturen er allerede i gang. Det betyder, at det bliver lettere for firmaer at arbejde henover landegrænserne internt i regionen.

Der er særligt to markeder, som danske virksomheder med fordel kan kigge på i Sydøstasien, beskriver Ole Sørensen, tidligere handelschef ved Den danske Ambassade i Singapore: Filippinerne og Indonesien. Landene har haft en kontinuerlig vækst op gennem nullerne og har i dag sikret en voksende middelklasse med god købekraft. Der bor 340 millioner mennesker i de to lande alene. »Filippinerne er et relativt transparent marked, hvor de taler engelsk og er veluddannede og nemme at arbejde sammen med. Indonesien er lidt sværere, særligt fordi infrastrukturen er vanvittig hullet. Men her er en enorm middelklasse med god økonomi,« siger Ole Sørensen til Eksportfokus og tilføjer: »Men hvis man vil gøre forretning i ASEAN, er det singaporeanske marked en oplagt start. Singapore har en frihandelsaftale med EU og er et forholdsvist nemt marked at komme ind på,« siger han.

Fakta om Filippinerne og Asean Vareeksporten fra Danmark til Filippinerne er steget med cirka 208 procent i det første halvår af 2014. En stor engangsordre inden for vindmøllebranchen er blandt andet med til at trække eksporten op.

Fra 2012-2013 steg vareeksporten med cirka ni procent. I alt eksporterer Danmark både varer og tjenester til Filippinerne for 904 millioner kroner årligt.

ASEANs medlemslande er: Thailand, Vietnam, Cambodja, Singapore, Malaysia, Brunei, Laos, Myanmar, Filippinerne og Indonesien.

I 2003 gav de ti lande hånd på at starte et fælles marked, ASEANs Økonomiske Fællesskab (AEC).

Markedet lanceres i december 2015.

Der er danske ambassader i Thailand, Vietnam, Singapore, Malaysia og Indonesien samt nyåbnede ambassader i Filippinerne og Myanmar.

Der bor 600 millioner mennesker i Sydøstasien, hvoraf godt 100 millioner i Filippinerne.

(Kilde: Eksportfokus, Udenrigsministeriets blad)

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 19

TEMA | EKSPORT

Eksportland Norge:

Fristende – men ikke altid lige til at gå til Af Lise Daldorph, Arbejdsgiverne og Per Bang, Scanvisio.

Mange danske virksomheder gør gode forretninger i Norge, som på mange måder ligner Danmark – men der er også vigtige forskelle.

Som udgangspunkt er Danmark og Norge meget lig hinanden, hvad angår erhvervsmæssige og kulturelle aspekter.

Således er det også forholdsvis enkelt at komme i gang med at gøre forretning i Norge.

Mange danske virksomheder tjener gode penge i Norge, og endnu flere har lyst til at få hul på markedet. Danske produkter og tjenesteydelser er meget velansete i Norge. Som udgangspunkt kan alt, der kan sælges i Danmark, også sælges i Norge. Så der er alt mulig grund til at kigge nord på som dansk virksomhed.

I Norge er den personlige relation generelt vigtigere, end den er i Danmark. Det har med den norske forretningskultur at gøre. Derfor er det nødvendigt, at man er bevidst om at skabe relationer fra begyndelsen.

Har man ingen forudgående erfaring i Norge, kan det være en god idé at bygge relationer fra Danmark. Deltag på seminarer og konferencer med fokus på Norge og byg relationer til ligesindede. Måske man her finder netop den indgang man søger. Nordmændene tager normalt imod danskere med åbne arme, så det er forholdsvis let at ringe og booke et møde med en norsk samarbejdspartner.

Nogle danske virksomheder opgiver imidlertid, når de støder på det norske bureaukrati og kravene om registreringer, godkendelser og autorisationer. Behovet afhænger blandt andet af, hvilken rolle man har, og hvordan kontrakteller aftalevilkårene er sat sammen.

Når eksempelvis en dansk virksomhed producerer trapper og stålkonstruktioner til en norsk kunde og leveringsvilkårene er ab fabrik i Danmark, er det er den norske kunde, som står for papirgangen i forbindelse med told og momsbetalingen. Momsen skal betales ved indførsel til Norge, med mindre den norske kunde har toldkredit.

Norge er et fristende marked for mange danske virksomheder, men nogle opgiver på grund af bureaukratiet. Men det er ikke så slemt, hvis man har sat sig ind i reglerne.

Scanvisio er et norsk rådgivningsfirma med dansk ledelse med primært små og mellemstore skandinaviske virksomheder som kunder.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

ID til byggepladser Hvis en dansk virksomhed har indgået kontrakt med en større skandinavisk entreprenør om montageopgaver på et større kontorbyggeri, og aftalen eksempelvis gælder et par mand i tre måneder er der ikke behov for arbejdstilladelse i Norge, men der er krav om ID-kort til bygge- og anlægssektoren.

For at få dette, skal kontrakten registreres hos de norske skattemyndigheder, virksomheden skal momsregistreres ved repræsentant, og de ansatte skal have norsk skattenummer. Alt dette tager afhængig af sagsbehandlingstider ofte omkring to måneder.

At være momsregistreret ved repræsentant betyder, at den danske virksomhed skal være Norskregistrert Utenlandsk Foretak – NUF, lidt ligesom det danske RUT-register.

Dette udføres normalt af et anerkendt regnskabskontor, som også tager sig af momsafregning.

Ved arbejde i Norge vil virksomheden blive pålagt at betale forskudsskat for de ansatte samt arbejdsgiverafgift.

Begge dele kan man imidlertid søge om at blive fritaget fra.

Endvidere skal der laves carnét for biler/værktøj, der medbringes fra Danmark.

Flere oplysninger på web-adressen: www.altinn.no.

Eksportland Tyskland:

Danske virksomheder skal længere mod syd Handlingsplan fra Eksportrådet under Udenrigsministeriet skal hjælpe virksomheder med at indfri uudnyttet potentiale.

Tyskland er Danmarks absolut største eksportmarked. I 2013 lå vareeksporten lidt over 100 mia. kr. De flotte tal til trods er der stadig et betydelig uudnyttet eksportpotentiale i Tyskland. I gennemsnit er den danske vareeksport til Tyskland således kun omkring 1300 kr. pr. tysker. Til sammenligning er den danske eksport til Sverige godt 8000 kr pr. svensker.

Vareeksporten til Tyskland går primært til det nordlige Tyskland, eksempelvis er dansk eksport til Schleswig-Holstein området på 7-8.000 kr. pr. indbygger, mens eksporten til det sydlige Tyskland er betydeligt mindre, eksempelvis til Bayern, hvor den danske vareeksport kun ligger på omkring 500 kr. pr. indbygger.

Der er således et stort potentiale for øget eksport til Tyskland - især til Sydtyskland. Det er baggrunden for, at Udenrigsministeriets Eksportråd i samarbejde med en række fagministerier har lanceret en handlingsplan for Tyskland med 25 konkrete vækstinitiativer.

Planens indhold Handlingsplanen tager bl.a. sigte på, at få danske virksomheder til at rejse længere sydpå, når de undersøger mulighederne i Tyskland.

For at sætte fokus på de uudnyttede muligheder inden for maskin- og underleverandørindustrien vil Eksportrådet tage initiativ til at tilbyde små og mellemstore virksomheder en »Sub-Unternehmer Paket« (underleverandørpakke) med fokus på at skabe bedre adgang for danske underleve-

randører til større tyske industrikoncerner, primært i Sydtyskland.

Desuden vil Eksportrådet iværksætte målrettede events med præsentation af en gruppe potentielle danske underleverandører med fokus på såvel innovation som eksport overfor tyske industrikoncerner og gennemføre rundture i Tyskland som opfølgning på de årlige industrimesser inden for maskinog underleverandørindustrien.

Maskinindustri med store tal Den tyske maskinindustri omsatte i 2013 for 205 mia. Euro. Sektoren er kendetegnet ved en stabil vækst de senere år, og den tyske maskineksport er i dag større end før finanskrisen. Mere end 6000 virksomheder beskæftiger ca. 970.000 arbejdstagere i Tyskland. »Tyskland er den oplagte genvej til vækstmarkederne for især de små og mellemstore danske virksomheder.

I stedet for at eksportere direkte til vækstmarkederne eller andre fjernmarkeder, som for eksempel USA og Japan, kan der med fordel eksporteres til en tysk industrikoncern, der efterfølgende eksporterer sine produkter til vækst- og fjernmarkederne,« siges det i handlingsplanen fra Eksportrådet. Videre hedder det: »For den danske maskinindustri gælder, at den er præget af høj produktivitet og har succes med global eksport af meget specialiserede maskiner. Samtidig er maskineksporten til Tyskland kendetegnet ved, at eksport til den sydlige del af landet er markant lavere en til de nordligedelstater. Heri ligger en god mulighed.«

Udover at have et unikt forskningsmiljø besidder Midt og Sydtyskland sammen med Hamborg - landets største købekraft og er samtidigt stedet, hvor de største tyskevirksomheder har til huse. Sydtyskland har ikke blot den stærkeste økonomiske vækst, men også den laveste arbejdsløshed, det højeste antal patentansøgninger, den største udbredelse af industrirobotter og flest virksomhedsetableringer. Det er også Tysklands epicenter for venture kapital.

Eksportrådet vil med en ny handlingsplan inspirere danske virksomheder til at søge længere mod syd, når de går ind på det tyske marked.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 21

TEMA | EKSPORT

Virksomheder skal vokse for at få mere eksport Af Tine Ahrensbach, konsulent, Eksportforeningen

Danmarks produktivitet er for lav, og vi eksporterer for lidt. En af årsagerne skal findes i den danske virksomhedsstruktur.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Produktivitet og størrelse skal løftes, for at danske virksomheder for alvor kan være med på den internationale scene.

Den årlige Global Competitiveness Report (GCR) løfter sløret for en opbremsning i den danske konkurrenceevne. Godt nok er Danmark gået to pladser frem til en 13. plads i den samlede vurdering af den danske økonomi. Men Danmark trækkes ned på baggrund af specielt to parametre. Vores produktivitet er for lav, og vi eksporterer for lidt. En af årsagerne skal findes i den danske virksomhedsstruktur.

Den danske konkurrenceevne halter bagud i forhold til lande som Tyskland, Sverige, Norge og Finland. Det kan give danske virksomheder udfordringer, når vi skal konkurrere om udenlandske ordrer.

Dette er en af hovedkonklusionerne i GCR fra World Economic Forum.

Rapportens konklusioner vedr. Danmark underbygges yderligere af en undersøgelse af det nordiske vækstklima (»Nordic Agenda – transforming for the next wave of succes«) udarbejdet af Boston Consulting Group.

somhedsstruktur har en høj koncentration af SMV´er, og at disse ikke er lige så dygtige til at skabe vækst i produktivitet som de store virksomheder.

produktiviteten er truet Den faldende konkurrenceevne skyldes, at vi i Danmark ikke formår at højne produktiviteten lige så meget som man kan på de markeder, vi konkurrerer med på den internationale scene - til trods for investeringer i ny produktionsteknologi, innovation og højtuddannet arbejdskraft.

Ifølge GCR og Nordic Agenda er en af forklaringerne, at den danske virk-

sMV’erne kan godt Hos Eksportforeningen ser vi, at en konkurrencedygtig produktivitet og SMV-vækst i høj grad er mulig. Kun ti procent af de danske eksportvirksomheder står for over 90 procent af den samlede eksport. Det svarer til cirka 3000 virksomheder, og af den lille andel er cirka 80 procent SMV’er. Tilbage står flere tusinde små og mellemstore danske virksomheder, der har

Højere vækst Hos Eksportforeningen mener vi, at Danmarks markedsstørrelse ikke bør være en undskyldning for at sakke agterud på vigtige vækstparametre som produktivitet, effektivitet og omsætning på eksportmarkederne. Små markeder kan nemlig godt begå sig i den internationale konkurrence.

Men i Danmark kræver det, at også små og mellemstore virksomheder kan generere en højere vækst end de udenlandske virksomheder, de konkurrerer med. Både GCR og Nordic Agenda peger på, at den manglende vækst i dansk SMV-produktivitet blandt andet skyldes, at vi arbejder for lidt i forhold til de øvrige OECD-lande, og der mangler generel fremgang i danske produktionserhverv.

ingen eller kun sporadisk eksport. Det er disse virksomheder, der skal finde potentialet til vækst via eksport.

Store virksomheder har ifølge GCR bedre mulighed for at højne produktiviteten og dermed konkurrenceevnen, men Danmark er ikke god til at skabe store virksomheder. Kun otte procent af de store danske virksomheder er etableret efter 1994. Selvom Danmark har et af verdens mest attraktive iværksættermiljøer, ligger den sande udfordring i at få små og mellemstore virksomheder til at blive større.

Tilbage på vækstsporet Selvom Danmark indtager en 13. plads i rapporten og dermed stadigvæk befinder sig i Top 20 over verdens førende økonomier, er vores evne til at konkurrere internationalt i fare for at være en illusion, når vi sammenligner os med vore nøglekonkurrenter (markeder som Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Storbritannien).

Der er ingen nem vej tilbage på vækstsporet, men rapportens anbefalinger lyder blandt andet på, at vi skal genfinde diversiteten i vores eksport, foretage flere langsigtede investeringer, der får små virksomheder til at vokse sig større, og forholde os konstruktivt til vores aldrende befolkning, der på sigt vil resultere i en faldende arbejdsstyrke.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 23

TEMA | EKSPORT

Danmark blev for lille for smeden i Thorup Når man vælger at producere specialmaskiner bliver hjemmemarkedet hurtigt for begrænset. Hvis man vil overleve, må man ud over landets grænser.

Af Jens Holme

Jane og Martin Mikkelsen har med succes udviklet deres eksport til Tyskland og søger efter samarbejdspartnere i bl.a. England og Sverige.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Hist, hvor vejen slår en bugt vest for Nykøbing Mors og ned ad et par sideveje ligger Thorup Smed A/S. Skønt den ligner, har forretningen ikke mange ligheder med en traditionel smedje. Heller ikke ejerne, Martin og Jane Mikkelsen, begge civilingeniører, lever op til forventningerne om en traditionel smedefamilie.

Parret overtog virksomheden i 2004 efter Martins far. Siden er produktionen blevet mere og mere målrettet i retning af specialmaskiner til navnlig træindustrien og i særlig grad pallehåndtering.

Martin Mikkelsen: »Vi laver også almindeligt smedearbejde og er certificeret inden for bygningsstål. Men det er specialmaskinerne, vi synes er spændende, og de fylder vel omkring 80-90 procent af omsætningen.« Ud over grænserne Det ligger næsten i ordet, at specialmaskiner har en begrænset kundekreds.

Produktionen af maskinerne var i begyndelsen henvendt til vinduesfabrikker, møbelproducenter og den øvrige træindustri på og omkring Mors. Vinduesfabrikkerne er stadig gode samarbejdspartnere, men møbelfabrikkerne er lukket nu. Derfor har Thorup Smed A/S søgt uden for landets grænser. »Det var lidt en tilfældighed, vi kom i gang med eksport. Vi fik kontakt med en tysker, som gerne ville markedsføre og sælge vores pallemaskiner. Og det var jo særdeles interessant.

Mens jeg kan få øje på 50 palleproducenter herhjemme, kan jeg tælle 1000 i Tyskland,« fastslår Martin Mikkelsen. »Og det er gået rigtig godt. Sidste år udgjorde eksporten til Tyskland omkring halvdelen af vores omsætning. I år er det gået knap så fint. De seneste

måneder er markedet gået mere eller mindre i stå på grund af den tyske recession,« tilføjer Jane Mikkelsen, som sidder på firmaets pengekasse.

Den tyske agent er rent provisionslønnet og har et almindeligt 8-16-job ved siden af. I dag har han dog en ansat til bl.a. at sælge maskinerne fra Thorup Smed, som aldrig er standardvarer, men tilpasses behovet hos hver enkelt kunde.

Flere eksportmarkeder »At markedet i Tyskland lige nu ligger lidt stille skaber ingen akutte problemer hos os. Vi har rigeligt at bestille indenrigs,« betoner Martin Mikkelsen.

Men for at gøre eksportomsætningen mere robust leder han efter partnere i Sverige, England og måske i de baltiske lande. »Men vi har tålmodighed til at bruge tid på at finde de rigtige personer.

Det skal ikke bare være en sælger, men også en, der har de fornødne tekniske forudsætninger for at kunne foreslå den mest optimale konfiguration og kunne servicere installationen efterfølgende. Hvis vi skal længere væk i verden, er det vigtigt, at der lokalt er nogen til stede, der kan ordne eventuelle problemer.

Vi har også solgt maskiner til Norge, og det vil vi gerne fortsætte med, men det er temmelige omstændeligt, fordi Norge ikke er medlem af EU. I den henseende er Tyskland betydeligt nemmere. Her kræves ingen importog eksporttilladelser, færgebilletter osv. Hvis der er noget i vejen, så pakker vi bare bilen og kører ned ad motorvejen.« Finansiering De tyske kunder finansierer selv deres køb eller benytter sig af leasingarrangementer. Thorup Smed har således endnu ikke haft brug for Eksport Kredit Fondens stående tilbud om medfinansiering i et eller andet omfang. »Men det kan sagtens komme på tale på et eller andet tidspunkt. Vores sælger i Tyskland har finansieringsmulighederne gennem EKF med i tasken som et tilbud og et salgsargument,« siger Martin Mikkelsen.

Martin Mikkelsen er selv med i produktionen, men bruger også en stor del af sin tid som sælger.

Han tilføjer, at de tyske kunder altid stiller krav om en bankgaranti. »Det er for at sikre sig, at vi ikke stikker af med deres forudbetaling, og det er jo egentlig meget forståeligt,« bemærker Jane Mikkelsen.

Fordel at være dansk Er I udsat for hård konkurrence?

Martin Mikkelsen: »Ja, man kan sagtens finde alternativer til vores maskiner. Men vi prøver naturligvis at overbevise kunderne om, at de ikke er lige så gode.« Jane Mikkelsen: »Vi oplever faktisk, at det ikke altid er prisen, der er afgørende. Vi er blevet foretrukket frem for en italiensk leverandør, fordi tyskerne anser danskerne for at have mere orden i tingene og måske mere ligner dem selv.« Bygger på principper Alle maskiner bliver lavet fra bunden på værkstedet på Mors af de i alt ni svende og tre lærlinge, og forretnin-

gen hviler på et princip om mådehold og en så lille gældsætning som muligt.

Martin Mikkelsen forklarer: »Det er spændende og udfordrende at have egenproduktion. Men det indebærer naturligvis også en risiko.

Hvis man er tryghedsnarkoman, skal man holde sig langt væk herfra. Vi laver jo for det meste prototyper, som er svære at kalkulere. Først hen ad vejen viser det sig, om vi har regnet rigtigt på tid, materialer og pris og dermed, hvor god en forretning det er.

For at have friheden til at satse undgår vi at stifte gæld. Som du ser, har vi ikke noget stort og flot domicil. Vi vil hellere have frie hænder i mere ydmyge lokaliteter.

På trods af de lange afstande fx i forbindelse med service på en maskine er vi glade for at have fået hul på eksporten til især Tyskland. Vi har oplevet langt færre besværligheder med sprog og bureaukrati end vi havde forventet,« slutter Martin Mikkelsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 25

Prøv en cap til en nem robot Caps er for robotter, hvad apps er til smartphones: Nyttigt tilbehør, både hardware og software, som kan gøre det lettere at bruge robotter til at håndtere mange forskellige opgaver.

Indtil for få år siden var industrirobotter så komplekse produkter, at industrien næsten altid købte dem som en del af en samlet – og kostbar – løsning hos en maskinbygger eller en systemintegrator. Men den nye generation af små, fleksible robotter er så brugervenlige og fleksible, at produktionsvirksomheder nu i stigende grad selv køber en »nøgen« robot direkte hos en robotforhandler og selv installerer den med det rette tilbehør.

Som frontløber inden for samarbejdende, brugervenlige robotter har

Universal Robots skabt en bølge af efterspørgsel, også hos mindre virksomheder, der aldrig før har brugt robotter. Og hvorfor så ikke gøre det nemt for alle brugerne af UR-robotter at trække på andres gode erfaringer? »Rigtig mange robot-applikationer rundt omkring i verden ligner faktisk hinanden. Men der findes ikke et samlet sted, hvor man kan slå op og se, hvor kan jeg eksempelvis købe et beskyttende ærme til en robotarm. Derfor besluttede vi at oprette platformen URCaps, hvor alle kan finde tilbehør og software, som bevisligt fungerer godt sammen med moderne cobots,« siger stifter og CTO i Universal Robots, Esben Hallundbæk Østergaard.

Folk, der ikke før har bygget robotopstillinger, kan selv komme let i gang, hvis de kan trække på andres erfaringer med at bygge applikationer selv. Derfor falder det godt i tråd med grundtanken om, at UR-robotterne skal være nemme for alle at anvende.

Byg trygt med hyldevarer Caps er en forkortelse af ordet capabilities. De første 24 caps er allerede en realitet på platformen. Det er caps, som alle har været igen-

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

nem en grundig godkendelse. Kravet er, at URCaps skal være kørende ude i industrien, og det skal der være dokumentation for.

De første URCaps er blandt andet arbejdsborde, vision-løsninger, robothoveder og gribere som eksempelvis VERSABALL, der for nylig er blevet kåret som nr. 1 på en top 10 over nyskabelser på USA’s største messe for fremstillingsindustrien, International Manufacturing Technology.

Gratis platform Forretningsmodellen for URCaps er enkelt og gennemsigtig. Enhver leverandør af robottilbehør og –løsninger, der har vist sig at være velegnet til UR-robotter, kan downloade et ansøgningsskema på Universal Robots hjemmeside.

Hvis forslaget godkendes af UR, kan leverandøren herefter tilbyde sine varer direkte til interesserede købere – i de lande, varerne forhandles i. Med en filtreringsfunktion kan man på URCaps sortere sortimentet efter forskellige parametre.

Universal Robots forlanger ingen fortjeneste af salg sket via URCaps.

Robotproducenten kræver kun, at kunderne køber selve robotterne hos en autoriseret UR-forhandler i deres hjemland; Distributionen af Universal Robots er fordelt på 200 forhandlere i 50 lande over hele verden.

Ny udbudslov er blandede bolsjer Regeringen er på trapperne med et forslag til en ny udbudslov. Den skal gøre det nemmere og billigere for håndværksvirksomheder at byde på opgaver.

Af Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent, Håndværksrådet

Forventningerne har været skyhøje til den ny udbudslov, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremsætter i Folketinget om kort tid.

Hensigten med den nye lov er nedbringe omkostningerne i forbindelse med tilbudsgivning og gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud.

Den kommende danske udbudslov er en implementering af EU’s nye udbudsdirektiv, der præciserer de gamle direktiver og indarbejder gældende retspraksis, hvilket gerne skulle gøre loven klarere og lettere at forstå for ikke-jurister.

Men når man bygger videre på eksisterende regler, er det begrænset, hvor store forandringer man kan lave og dermed, hvor stor del af forventningerne man kan indfri.

Det samme gælder for udbudslovens indhold vedrørende de små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige udbud. Her er det også blevet ved signaler og anbefalinger frem for konkrete, håndfaste regler, som alle kan forstå.

Flere runder For at fremme innovationen og medvirke til at det offentlige køber de løsninger, der passer bedst til deres be-

hov, kan ordregiverne i større omfang bruge fleksible udbudsprocedurer.

Med andre ord så kan en ordregiver vælge, at udbuddet skal igennem flere tilbudsrunder med forhandlinger og konkurrencepræget dialog blandt de deltagende tilbudsgivere.

Den mere omstændelige proces vil selvsagt medføre større omkostninger for mange små og mellemstore virksomheder, da de skal skrive flere tilbud til samme sag.

Mindre bøvl På nogle punkter vil de nye regler give mindre administrativt bøvl. Som tilbudsgiver kan man nøjes med at erklære, at man overholder de fastsatte krav, når man giver sit tilbud. Det er kun det vindende tilbud, der skal fremlægge dokumentation for, at kravene bliver overholdt. Denne regel vil gøre papirbunkerne markant mindre hos såvel tilbudsgiverne som ordregiverne.

Fremover skal ordregiverne på forhånd vise den model, de anvender til at evaluere de indkommende tilbud og til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette vil skabe en større gennemsigtighed omkring valget af det endelige tilbud og hjælpe tilbudsgiverne til at målrette de-

res tilbud. Indtil nu har det kun været gennem tilbudsfasen, at man som virksomhed kunne følge med. Selve valget af det endelige tilbud har været mørklagt, men det vil den nye udbudslov ændre på.

Blandede bolsjer Der er med andre ord både sødt, salt og syrligt i den nye udbudslov, som efter planen vil træde i kraft den 1. oktober i år. Allerede nu er det tvivlsomt, om den kommende udbudslov kommer til at leve op til de ønsker, man kunne have til en SMV-venlig udbudspolitik. På alle punkter er der nemlig tiltag, der trækker i hver sin retning.

Den kommende udbudslov er derfor indtil videre en omgang blandede bolsjer med på den ene side klarere regler og færre krav til dokumentation, som vil medføre færre omkostninger for de tilbudsgivende virksomheder.

Men på den anden side vil ordregivernes ret til at øge brug af de omstændelige udbudsprocedurer også medføre, at de tilbudsgivende virksomheder skal bruge mere tid - og dermed flere penge - på at være med i budrunderne.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 27

167 millioner til højteknologiske projekter Innovationsfonden har fordelt penge til 17 projekter, der kan bane vej for danske arbejdspladser og eksport Indendørs droner, flasker af papir, mobile robotter til gigantvindmøller. Spændvidden er stor i de 17 nye højteknologiske udviklingsprojekter, som den statslige Innovationsfonden har besluttet at give støtte til.

Projekterne samler virksomheder og forskere fra hele landet og kan med et samlet budget på 318 millioner kroner bringe Danmark i en førerposition på nye felter. Lykkes det, baner det vej for danske arbejdspladser og eksport.

De nye investeringer fra Innovationsfonden sætter gang i udviklingen flere steder i Danmark. På Bornholm skal en ung vækstvirksomhed sammen med DTU og Aalborg Universitet udvikle droner til verdenshavene. Mod vest vil virksomheder fra Herning, Vejle, Lem, Skive og Mors sammen med Aarhus Universitet og DTU udvikle robotter til nye gigantvindmøller. Længere østpå i Hundested har en virksomhed sammen med Teknologisk Institut og Københavns Universitet en teknologi, der kan styrke immunforsvaret hos børn og ældre.

I de nye investeringer deltager 23 forskergrupper og 34 virksomheder.

Produktionsprojekter er topscorer Noget uvant er det produktion, der er den absolutte topscorer i Innovationsfondens investeringer. Med godt 40 procent af investeringerne træder produktion ind foran normalt dominerende områder som medico, it og energi. Der viser en tro på, at det kan lade sig gøre at have succesfuld produktion i Danmark: »Nu skal man ikke konkludere alt for håndfast på

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

baggrund af de 17 investeringer, men de tegner et billede af, at troen på dansk produktion er ved at vende tilbage. At der er en vilje til at investere i dansk højkvalitetsproduktion. Vi kommer ikke uden om, at det er et vigtigt fundament for erhvervslivet og dermed for fremtidens arbejdspladser i Danmark,« siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør i Innovationsfonden.

Overvægt af mindre virksomheder I investeringerne fra Innovationsfonden er det endvidere bemærkelsesværdigt, at der er en klar overvægt af mindre virksomheder. Således har fire ud af fem virksomheder under 250 ansatte, mens godt en fjerdedel har mindre end ti ansatte. Om det fortæller Peter Høngaard Andersen: »Vi ved, at forskning og udvikling øger væksten hos virksomheder. Vi ved også, at der netop blandt de mindre virksomheder er et stort uudnyttet potentiale, når det kommer til at satse på forskning og ny viden. Så der er meget at hente, hvis vi i de kommende år kan øge de mindre virksomheders lyst til at deltage i forskningssamarbejder. Det gælder både nationalt og internationalt.« For Innovationsfondens investeringer i højteknologiske projekter gælder det princip, at alle deltagere af egen lomme bidrager til finansieringen. Mens Innovationsfonden investerer 167 millioner kroner, leverer landets virksomheder og universiteter selv 151 millioner kroner. Det bringer de samlede investeringer op på 318 millioner kroner.

Droner rykker indendørs Omkringflyvende droner bliver om få år et helt almindeligt indendørs syn på fabrikker og byggepladser – og sågar på hoteller, hospitaler, skoler og kontorer. Det spår danske teknologivirksomheder og forskere, som med en investering på 11 mio. kr. fra Innovationsfonden skal gøre dronernes indflyvning sikker og rentabel.

Hidtil har ubemandede autonome droner kun været at finde under åben himmel, men ved at forbedre teknologien vil det treårige forskningsprojekt udvikle droner til sikker indendørs operation. Det kræver præcis navigation uden GPS og mere end almindeligt pålidelig trådløs kommunikation med dronerne. Desuden skal de kun-

ne flyve uforstyrret og uden at genere resten af produktionsapparatet, uanset om det består af medarbejdere, robotter eller it-systemer. »Vores mål er at bane vej for en massiv udrulning af droner inden for en række forskellige områder og formål, hvor de ikke findes i dag. Det kan være som del af en fleksibel logistik i virksomhedens produktion eller som kvalitetskontrol på svært tilgængelige steder,« forklarer lektor Henrik Schiøler fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, som arbejder med kontrolsystemer til droner eller UAV’er (Unmanned Aerial Vehicles).

Forskere fra universitetets Institut for Mekanik og Produktion bidrager

også med viden om optimering, skedulering og logistiksystemer. De øvrige partnere er GamesOnTrack A/S i Holstebro, som har udviklet et indendørs system til 3D-positionering af mange enheder i bevægelse, RESEIWE A/S i Aalborg, der designer trådløse systemer og pålidelige protokoller, og Sky-Watch A/S i Støvring, som i forvejen udvikler droner til udendørs opgaver.

En større dansk produktionsvirksomhed og en vindmølleproducent leverer cases til projektet, hvor dronerne skal indgå i logistikkæden og bruges til inspektion af op til 75 meter lange vindmøllevinger.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 29

Fleksibel robot til gigantvindmøller Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. På samme måde må en vindmøllekomponent, der er for stor til at kunne placeres i en bearbejdningsmaskine, lade bearbejdningsenhederne komme til sig.

Det er baggrunden for projektet InnoMill.

Det går ud på at udvikle en fleksibel robot til bearbejdning af fremtidens meget store vindmøllekomponenter. Innovationsfonden investerer 13 mio. kr. i projektet.

Om få år vil de støbejernsstrukturer, som er bærende elementer i store havvindmøller, gå fra dimensioner på 3x3x3 meter og en vægt på 15 ton til mindst det dobbelte. Det vil gøre det umuligt at bringe elementerne ind i de maskiner, som skal bearbejde dem.

Konsortiet bag InnoMill-projekt vil udvikle et bearbejdningssystem, der ændrer ved det grundlæggende fabrikskoncept og i stedet lave mobile robot-bearbejdningsenheder, der let kan placeres på selve komponenterne. »Produktionsprisen på de store møller er en kerneudfordring for udbredelsen af vindenergi, og med InnoMill adresserer vi netop et af kerneområderne for at nedbringe produktionsomkostningerne på fremtidens gigantmøller.

Kun hvis udviklingen af produktionsudstyr følger med den hastige udvikling i vindmølleindustrien, kan vi sikre successen på den lange bane,« siger direktør i DAMRC Klaus Bonde Ørskov.

DAMRC et forsknings- og udviklingscenter som beskæftiger sig med optimering af produktion og implementering af nye materialer og står i spidsen for InnoMill-projektet.

Forventningerne til projektet er høje og flere af aktørerne forventer at ansætte nye medarbejdere både i forbindelse med projektet og, især, efter projektets afslutning. Projektet igangsættes primo 2015, og det endelige bearbejdningssystem forventes at stå klar i slutningen af 2017.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Pas på med varmt arbejde Når frosten sætter ind kan det betyde frosne vandrør og andre installationer, der skal tøs op. Det er derfor en rigtig god idé at kende til retningslinjerne og brandrisikoen ved varmt arbejde.

Af Kristina Munch Larsen, kommunikations- og marketingmedarbejder Avidenz

Hvert år opstår der rigtig mange brande som følge af varmt arbejde. Det koster virksomhederne millioner af kroner, og det er ofte meningsløse brande, der let kunne være undgået med de rette sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge Beredskabsloven har både den, der udfører opgaver med varmt arbejde og den virksomhed, der får udført varmt arbejde, et ansvar.

Ikke kun ild og gnister Varmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibning, tørring, opvarmning og ved brug af elvarmekabler, herunder optøning af frosne vandrør.

Varmt arbejde er altså ikke kun der, hvor der er ild eller gnister, men det gælder også arbejde med værktøjer,

der udvikler varme, da det også kan give risiko for ildspåsættelse.

bygningsdele tilses for at afdække og imødegå evt. tilløb til brand.

pas på ved optøning Ved optøning af installationer er det ikke altid muligt at besigtige hele installationen inden optøning, da rør kan være skjult i bygningskonstruktionen. De skjulte installationer kan være udført, så der kan opstå dårlige forbindelser under optøning. Dårlige forbindelser kan være årsag til varmeudvikling fra installationen og i værste fald medføre antændelse af brand i eksempelvis krybekældre, skunkrum, på lofter, installationsskakte og lignende. Det skyldes, at der her ofte findes spindelvæv, er isoleret med gamle aviser og andre ting, der kan gå ild i.

Det er derfor meget vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og en vurdering af risiko ved installationen, før optøningen påbegyndes. Under optøningen skal der nøje vurderes på, om optøningen forløber sikkert.

Efter optøning skal installationer og

skriftlig aftale Udfyld altid en aftaleblanket om varmt arbejde, før arbejdet går i gang.

Den sikrer, at kunden og entreprenøren indgår en godkendt, skriftlig aftale om sikkerhedsforanstaltninger før, under og efter udførelse af varmt arbejde. Også ved mindre reparationer.

Varmt arbejde bør kun udføres af personer, der har en godkendt uddannelse i varmt arbejde og kan forevise gyldigt bevis eller certifikat som dokumentation. Det er ikke et lovkrav i Danmark. Men mange forsikringsselskaber forlanger det. Det er derfor en god idé at tjekke sine forsikringspolicer.

Har du spørgsmål til varmt arbejde, er du velkommen til at ringe direkte til Avidenz ekspert på området, René Florczak. Vi hjælper dig også gerne med at udforme aftaleblanketter til varmt arbejde.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 31

Junior og senior i Gyrstinge VSS med vindmøllen, som måske bliver et nyt produkt i vvs-butikkens sortiment af alternative energikilde.

Pillefyr og webshop er grundlaget i Gyrstinge Af Jens Holme

Far og søn ser sig som et godt team og har intet imod, at et generationsskifte bliver langvarigt.

Landsbyen Gyrstinge en halv snes kilometer fra Ringsted har haft en landsbysmedje siden 1949. Da grundlæggeren, Tage Gunnar Olsen, døde i 1969 var sønnen, Niels kun 19 år., Seks år senere fik han tilbuddet om at overtage smedjen. Selv om både han og hustruen havde gode jobs, takkede de ja ud fra princippet, at den slags tilbud får man kun én gang.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Forrige år gentog det sig, da Niels Olsen tilbød sønnen Thomas at komme med i firmaet som indledning til et generationsskifte.

Men i mellemtiden var der sket ikke så lidt. Egenproduktion af sækkelæssere, smedevirksomhed og produktion af landbrugsmaskiner var lagt ned til fordel for en vvs-forretning med hovedvægt på alternative energikilder, som i dag udgør langt over halvdelen af omsætningen.

Eksperimenter med biobrændsler Gyrstinge VVS sælger omkring 120 pillefyr om året og har årenes løb involveret sig i flere ikke altid vellykke-

de eksperimenter med biobrændsler, bl.a. kirsebærsten, pektinpiller og fedtet fra døde dyr. »Det er der kommet rigtig meget arbejde og bøvl ud af, og vi har lært, at det skal vi holde os fra,« konstaterer Niels Olsen og bemærker, at han da nåede at komme i fjernsynet med sine ideer. »I dag koncentrerer vi os om træpiller, brænde og flis. Halm er stort set passé for vores vedkommende,« tilføjer ejeren af Gyrstinge VVS. Automatik og service Pillefyr er i dag blevet så automatiske, at de sagtens kan konkurrere med

gasfyr og oliefyr, men især kommuner og offentlige institutioner tror stadig, at det er noget, der sviner, og der skal folk til at fodre fyret.

Derfor har Gyrstinge VVS lanceret en pillefyrservice og pedelservice.

Førstnævnte er reelt det samme som det tjek af oliefyret, som adskillige vvs-forretninger tilbyder. Pedelservicen er målrettet kommuner, institutioner og private virksomheder.

Gyrstinge VVS overvåger pillefyret 24 timer i døgnet. Hvis fyret er utilfreds med et eller andet, så sender det en mail til fem personer i firmaet. På samme måde meddeler installationen, når der skal hældes piller på anlægget eller det trænger til at blive renset.

Et eksempel Niels Olsen giver et konkret eksempel med Lyngby Lilleskole, som ledte efter alternativer, der kunne nedbringe en meget stor gasregning.

Selvom et flertal og skolelederen var imod, henvendte en forældrerepræsentant i bestyrelsen sig til Gyrstinge VVS og bad om et tilbud på et pillefyr. »Han fik åbnet øjnene hos den øvrige bestyrelse for, at de kunne komme ned på en tredjedel af den hidtidige energiudgift. Så her i sommer har vi installeret et varmeanlæg med fjernvarme rundt til to bygninger, og vi overvåger driften via internettet. Og skolens investering er tilbagebetalt på mindre end fem år,« siger Niels Olsen.

En dyr webshop Da Thomas Olsen kom med i firmaet, foreslog han som noget af det første, at Gyrstinge VVS skulle have en forretning på nettet. »Mange kom her for at hente reservedele på snart sagt alle tider af døgnet, og det var ikke altid, min far huskede at få skrevet en faktura. Det var der god mening i at få orden på. Men vi havde slet ikke gjort os klart, hvilken opgave vi påtog os,« fastslår Thomas Olsen. »Det har du helt ret i,« supplerer Niels Olsen. »Jeg vidste godt, det ville komme til at koste penge. Men at det ville blive så dyrt, havde jeg ingen anelse om. Det er ligesom at have en forretning oppe i byen. Den er lige så dyrt at drive, og det er lige så tidskrævende. Så hvis man får den ide at ville drive en

webshop, så skal man tænke sig rigtig godt om.« Thomas Olsen: »Der er også en hel masse arbejde med Google, søgemaskineoptimering og Ad Words, som koster mange penge. Vi har i øjeblikket en akademiker på fuld tid, der hjælper os med det her. Vi har hende som videnpilot med tilskud til lønnen indtil februar. Hvordan vi herefter vil drive det, må vi finde ud af.« I begyndelsen hed netforretningen Gyrstinge VVS-webshop, men det var et dårligt navn, forklarer Thomas Olsen. »Dels kunne det risikere at ødelægge forholdet til vores nuværende kunder. Hvorfor kan vi købe det billigere i webshoppen, end når vi ringer til jer osv.? Det var heller ikke en god ide, at webshoppen signalerede tilknytning til et bestemt sted i landet. Så vi blev enige om at ændre navnet til Bioeksperten. Det er jo det, vi gerne vil være kendt for.«

Vi havde slet ingen anelse om, hvilken opgave vi påtog os, da vi besluttede at etablere en butik på nettet.

Thomas Olsen Thomas Olsen tilføjer, at Gyrstinge VVS ikke længere bruger penge på avisannoncering, men udelukkende bruger webshoppen som markedsføring.

Knap så godt Omsætningen i webbutikken var rigtig god i 2013, hvorimod det gik knap så godt sidste år, oplyser Thomas Olsen. »Det samme ser vi i den øvrige vvsforretning. Der er en tendens i markedet til, at folk holder på pengene i øjeblikket.« Niels Olsen: »Noget af det hænger sammen med at folk i dag kan sælge deres CO2-besparelser. Det virker meget konkurrenceforvridende og er meget besværligt at have med at gøre. Det er meget tidskrævende for den enkel-

te installatør og for os som web-shop.

Folk shoppet rundt efter, hvor de kan få det største tilskud.

Jeg er ikke i tvivl om, at mange små vvs-forretninger af bl.a. den grund vil dreje nøglen om de kommende år.« Også Gyrstinge VVS? »Nej, vi overlever på, at vi er en specialforretning eller nichebutik om du vil. Vi har en smal, men til gengæld dybtgående viden på et område, der er i vækst, og vi udvikler os år for år,« siger Niels Olsen.

Kunderne kommer »Det seneste er, at vi har etableret en udstilling eller måske snarere et testcenter i vores tidligere smedeværksted. Her har vi ti kedler stående, hvoraf de fire er tilsluttet skorsten og er i drift.

Det har vi bl.a. gjort for at spare på den tid og de mange kilometer, vi bruger på at komme rundt til kunderne.

At besøge en kunde i Nordsjælland tager en time ud, en times besøg og en time hjem, og så skal vi bruge en time på at skrive tilbuddet. Det vil sige, at vi forlods har brugt fire timer på måske slet ikke at få noget ud af det.

Hvis kunderne vil køre herned, så mener de det seriøst, og så vil vi naturligvis også gerne køre den anden vej,« understreger ejeren af Gyrstinge VVS. Han tilføjer, at der er overraskende god gang i salget af østrigske pillefyr, som anses for at være markedets absolut bedste, men også mere end dobbelt så dyre som andre gængse mærker.

Et godt team Før markedet gik i stå, solgte Gyrstinge VVS mere end solcelleanlæg, og senior og junior er parate til at gå i gang igen, hvis der igen kommer efterspørgsel. Ligesom de er i gang med at teste en kinesisk husstandsvindmølle, som kan komme til salg, hvis den holder, hvad producenten lover, og salget af de mindste vindmøller igen kommer på fode. »Vi er hele tiden på jagt efter nye ideer, der kan indgå i vores sortiment.

Selv om Niels er blevet 64, så arbejder pæren hos ham lige så stærkt som i de unge år. Niels ser ikke begrænsninger, han ser udfordringer og er risikovillig.

Det er også derfor vi kan samarbejde.

Vi er et godt team,« siger Thomas Olsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 33

10 virksomheder der tilhører eliten KSN Industri i fornemt selskab blandt industrivirksomheder, der invester i fremtiden.

Af Jens Holme

Har succesfulde industrivirksomheder fælles træk? Og i givet fald hvilke?

Det er nogle af spørgsmålene i rapporten Industrielle Succeshistorier, der er udgivet af REGLAB med støtte fra Industriens Fond.

REGLAB har til formål at være med til at sætte dagsordenen i diskussioner om fremtidens regionale erhvervspolitik. Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, private virksomheder samt brancheforeninger og interesseorganisationer – bl.a. Arbejdsgiverne.

Ti udvalgte Rapporten indeholder en gennemgang af ti nøje udvalgte industrivirksomheder, der nu og i de kommende år satser på at vokse og af samme grund investerer markant i produktion i Danmark. Det fælles billede er virksomheder, som er specialiserede,

videntunge, produktive og omstillingsparate, hedder det i rapporten.

Virksomhederne investerer i produktionsapparat, forretningsudvikling og i udvikling af medarbejderne.

Flere benytter sig af Lean, og alle har fokus på fremstilling af komplekse produkter i mindre serier. Strategisk ledelse, salg og kundesegmentering har stor vægt i de ti virksomheder.

De Industrielle Succeshistorier bygger oven på en tidligere meget omfattende analyse med titlen »Fremtidens Industri«. Analysen havde baggrund i en undersøgelse blandt 800 virksomheder.

25 år i Bjerringbro KSN Industri A/S er blandt de ti portrætterede virksomheder. Med udgangspunkt i Bjerringbro har KSN Industri 25 års erfaring med at lave skræddersyede automations- og maskinløsninger til industrivirksomheder.

Kernekompetencerene ligger især inden for design og produktion af automatiserede vaske- og affedtningsanlæg, kundetilpasset testudstyr og

KSN Industris speciale ligger især inden for design og produktion af automatiserede vaske- og affedtningsanlæg.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

robotanlæg. Siden etableringen har KSN Industri udviklet og leveret mere end 8000 anlæg og løsninger. Blandt kunderne er Vestas, Danfoss og ikke mindst Grundfos lige i nabolaget.

Virksomheden med aktuelt 46 medarbejdere og en eksportandel på 50 procent har haft stødt stigende omsætning de sidste ti år. I 2013 omsatte den for 50 mio. kr. Forventningen for i år lyder på 70 mio. kr.

Mere egenproduktion Det fremgår, at KSN Industri befinder sig i et skifte, hvor virksomheden går fra en rolle som underleverandør til større egenproduktion med udvikling af delvise standardprodukter. Et skifte, der navnlig forventes at fremme virksomhedens eksportmuligheder.

KSN Industri ser det som en af sine største udfordringer at være i stand til at rekruttere velkvalificerede medarbejdere: »På sigt kan det blive vanskeligt for os at finde de folk, vi skal bruge. Det er kun en ud af 20 ingeniører, der har de kompetencer, vi efterspørger. Desuden mangler nogle af de unge i dag i forhold til tidligere »drive«. De skal motiveres. Det gælder især dem fra erhvervsuddannelserne, som desværre ikke har den samme prestige som tidligere,« siger afdelingsleder Carsten Brødsgaard, KSN Industri i rapporten om de Industrielle Succeshistorier.

KSN Industri A/S blev stiftet i 1988 af Erik Nyhus og Niels Klode Larsen. I 2007 påbegyndtes et planlagt generationsskifte, hvor Henrik Larsen og Carsten Brødsgaard blev medejere. På sigt er det planen, at de overtager drift og ejerskab af KSN Industri.

Blandt de øvrige portrætterede virksomheder i Industrielle Succeshistorier er Haldor Topsøe, Rockwool, Ribe Jernstøberi og HBN-Teknik.

Fremtidens medarbejder sidder på forsædet Af Jani Lykke Methmann, direktør, Arbejdsgiverne.

Mange taler for tiden om, hvem fremtidens industriarbejder er. Efterhånden har man indset, at vi ikke kun kan leve af viden og innovation og lade udlandet om produktionen.

Mange af de gode idéer opstår netop også i et samspil mellem produktion og overordnede tanker - begge er de afhængige af hinanden. Så langt så godt. Men hvilken type produktion, skal vi leve af?

Mange af de virksomheder der har klaret sig godt gennem krisen, fremstiller noget, som er kompliceret og højt specialiseret. Ellers bliver de for let udkonkurreret af billig arbejdskraft i udlandet. Således er det ofte evnen til at håndtere komplekse opgaver, der giver virksomheden en berettigelse, når lønninger og omkostninger er højere end i andre lande indenfor Europas grænser.

Men de komplekse opgaver er ikke kun noget, man arbejder med i store virksomheder.

Mange små og mellemstore virksomheder investerer i disse år i ny teknologi. Særligt robotteknologi bliver mere almindelig. Danmark er, på trods af en lille nedgang, det land i Europa med flest robotter per medarbejdere i industrien, hvis man fraregner automobilindustrien, nemlig 153 robotter per 10.000 medarbejdere.

Teknologi er generelt blevet mere tilgængelig og handler ofte mere om mod og udsyn end om økonomi. Her gælder det som virksomhed om at fjerne blikket et øjeblik fra den daglige drift og se mulighederne.

Danmark adskiller sig også fra udlandet med et fladere ledelseshierarki.

En konkurrencedygtig virksomhed er en virksomhed, hvor alle medarbejdere kan stille spørgsmålet: kan vi gøre det lidt smartere? Det kræver medarbejdere, der ser muligheder og selv tager ansvar. De skal med andre ord være selvkørende i ordets bedste forstand.

I sidste ende er det selvfølgelig ledelsen, der overordnet tegner virksomhed og sidder i førersædet. Men medarbejderen sidder ved siden af, holder øje med forhindringer på vejen og kommer med forslag til ruten.

De virksomheder, hvor medarbejderne sidder på bagsædet som små børn, er ikke de virksomheder der kommer langt i fremtiden.

Fremtidens industriarbejder er altså ansat i en virksomhed, der fremstiller noget forholdsvis kompliceret med den nyeste teknologi, og hvor medarbejderen selv har ansvar for en stor del af processen. Men mest af alt bliver det en mand eller kvinde, som virksomhederne står på nakken af hinanden for at få fat i, hvis der ikke snart kommer en helt anden tilgang til erhvervsuddannelserne.

De seneste fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare seks år. Det er den største udfordring.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 35

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BrANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Welcon har fået den sidste olie Tårnfabrikken i Give investerer i anlæg til biobrændsel og gør sig fri af olie til opvarmning og produktion.

Welcon, specialist i nøglefærdige stålkonstruktioner, har besluttet, at al procesvarme og opvarmning af virksomhedens i alt 40.000 m2 produktionshaller i nærheden af Give i

Fire af de i alt seks forbrændingskedler før installationen hos Welcon.

(Foto: Byggros)

Midtjylland fremover skal leveres af udelukkende biologisk brændsel i stedet for olie.

Virksomheden har investeret i et nyt forbrændingsanlæg fra firmaet BG Biovarme, der forhandler, projekterer og installerer de højteknologiske kedler og stokeranlæg fra den østrigske producent ETA. Anlægget er det hidtil største, som BG Biovarme og ETA har leveret. Installationen af de i alt seks forbrændingskedler med en samlet effekt på 3 MW begyndte i december og forventes afsluttet i løbet af vinteren.

Fossilfri over det hele »For os har det stor betydning, at den energi, vi bruger, er bæredygtig og miljøvenlig. Strømmen til produktionen producerer vi selv via egne vindmøller, og med investeringen i det nye anlæg til procesvarme og opvarmning kommer vi endelig helt af med olien. Vi kan nu producere vindmølletårne helt uden brug af fossile brændsler,« fortæller bestyrelsesformand Carsten Pedersen fra Welcon.

Welcons nye forbrændingsanlæg udmærker sig ikke mindst ved at kunne køre effektivt på alle former for fast biologisk brændsel – fra træpillesmuld, flis og høvlspåner til elefantgræs. Det skyldes bl.a., at hele anlægget er computerstyret via internettet, så alle parametre reguleres nøjagtigt efter behov.

Welcon har i mere end 30 år produceret ståltårne til vindmøller og er i dag en af de største producenter i Europa. I kraft af sit meget moderne og fremtidssikrede produktionsapparat er virksomheden i stand til årligt at forarbejde over 100.000 ton stål til ståltårne af højeste kvalitet.

Nye jobs på danske hænder I stedet for at importere udenlandsk arbejdskraft gik KP Komponenter i vestjyske Spjald i samarbejde med Dansk Metal om at få uddannet ledige danskere, skriver Metal Magasinet, der udgives af Dansk Metal.

Det begyndte med, at KP Komponenter i efteråret købte 12 CNC-fræsere for at kunne følge med efterspørgslen på hydraulikkomponenter. Virksomheden ligger i RingkøbingSkjern kommune, men da området stort set er støvsuget for metalarbejdere, der kan betjene maskinerne, begyndte virksomheden derfor at kigge sydpå efter arbejdskraft. »Vi har kæmpet med nedadgående udbud af arbejdskraft.

Som udgangspunkt vil vi helst ansætte danskere, for der er ikke en sprogmæssig barriere, men vi vil hellere have polske arbejdere med høje kvalifikationer end danskere med lave

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

kvalifikationer,« siger Kim Brødbæk, produktionsdirektør i KP Komponenter, til Metal Magasinet.

Virksomheden har et tæt samarbejde med Dansk Metal, og før de gik videre med planerne, ringede Kim Brødbæk til afdelingskasserer i Metal Skjern-Ringkøbing, Carsten Kjeldgaard.

Dansk Metal tog udfordringen op og indledte et samarbejde med 3F, Jobcentret og virksomheden om at opkvalificere ledige hænder i området, for at sikre at virksomheden kan få kvalificeret dansk arbejdskraft. Derfor er 20 danskere nu ved at få CNC-kundskaber. Tre er metallere. Resten er 3F’ere eller har en anden uddannelsesbaggrund.

Dansk Metal bebuder, at eksemplet fra Spjald vil blive udbredt til andre dele af landet for at imødegå flaskehalse.

BAroMETEr

Bortfald af Håndværkerfradrag gav ekstra travlhed op mod nytår Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Trods et bekymrende dyk i det overordnede konjunkturbarometer for SMV’er har fjerde kvartal i 2014 budt på meget aktivitet hos landets mindre byggevirksomheder.

Bortfaldet af Håndværkerfradraget medførte at efterspørgslen på renoveringsopgaver - og dermed iveren for at hyre håndværkere - nåede nye højder op mod nytår. Det betød, at andelen af små og mellemstore virksomheder, der angiver at være begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel, nåede et nyt lavpunkt, hvis man altså udelukkende ser på udviklingen i fjerde kvartal i de seneste år.

Hvordan vil det så se ud om et års tid?

Meget afhænger af om boligjobordningen med Håndværkerfradraget bliver genindført. Det kan være, at den nuværende regering indser, at ord-

ningen er værd at bevare – det er dog mindre sandsynligt. Til gengæld har især Venstre og de konservative slået hårdt på, at de vil genintroducere ordningen, hvis de får flertal efter folketingsvalget, som jo senest skal afholdes i september. Uanset om ordningen eksisterer ved slutningen af 2015 eller

ej, er det Håndværksrådets forventning, at dansk økonomi til den tid vil være oppe i et højere gear end i dag. spørgsmål til Håndværksrådets sMV-panel: Vurder hvor begrænset du er af følgende: Manglende efterspørgsel?

Andel af SMV'ere der er begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel 50% 48% 46% 44% 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30%

2009.4

2010.4

2011.4

2012.4

2013.4

2014.4

Pessimisme i industrien De danske industrivirksomheder er præget af sortsyn. Det fremgår af det nyeste konjunkturbarometer for industrien fra Danmarks Statistik.

Barometeret måler industriens forventninger opgjort som et tal. Fra november til december faldt den såkaldte konjunkturindikator fra minus 15 til minus 19 og er langt fra den opadgående tendens, der prægede 2013 og foråret 2014.

Det aktuelle tal er det laveste tal siden kriseåret 2009 og viser, at forventningerne er blevet løbende forværret gennem 2014.

Således var indikatoren på omkring plus 10 i årets første måneder.

Indikatoren er sammensat af industriens forventninger til bl.a. ordrer og færdig-

lagre, og især når det kommer til lagrene, ser det slemt ud med. De er simpelthen for store, og industrivirksomhederne har ikke vurderet dem så negativt, siden Danmarks Statistik begyndte at måle synet på lagrene i 2005.

For bygge og anlæg var konjunkturindikatoren på minus 14 i december mod minus 12 i november. Igennem 2014 har der været em afmatning oven på stigningen i slutningen af 2013. Især negativ vurdering af ordrebeholdningen trækker nedad, mens beskæftigelsesforventningerne ligger mere jævnt.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 37

Forårets kursustilbud – 2015 Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer at udføre varmformningsprocesser og udarbejde en flammeretningsprocedure iht. DS/EN 1090 samt varmformning ifm. flammeretning af konstruktionsstål.

Tid og sted 24. – 25. februar, Aalborg Tilmeldingsfrist: 10. februar Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab, beregning af flow i anlæg, bestemmelse af tryktab og pumpevalg.

Tid og sted 3. marts, Næstved Tilmeldingsfrist: 16. februar sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, port, løftegrej og løfteborde.

Tid og Sted: 11. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 25. februar 16. marts, Aabybro Tilmeldingsfrist: 2. marts 18. marts, Ringsted Tilmeldingsfrist: 4. marts 3. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 20. maj svejser og produktionsmedarbejder af CE-mærket bygningsstål deltagerne lærer at udvælge korrekt svejseproces i henhold til konkrete svejseopgaver og standarder, for herunder at eliminere svejsefejl.

Tid og Sted: 23. marts, Aalborg Tilmeldingsfrist: 9. marts Håndværkerens ABC (1) Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshygiejne og fødevarer.

Tid og Sted: 16. april, Odense Tilmeldingsfrist: 24. marts Materialer og overflader (2) Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted: 23. april, Odense Tilmeldingsfrist: 8. april

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger.

Tid & Sted: 5. – 6. maj, Århus Tilmeldingsfrist: 17. april F-gaskursus du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gasflaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m.

Tid & Sted: 2. juni, Aalborg Tilmeldingsfrist: 18. maj Biobrændsel (giver adgang til VE-eksamen) deltageren vil efter kurset bl.a. være i stand til at installere biobrænd-selsanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere anlægget.

Tid & Sted: 23. – 25. juni, Herning Tilmeldingsfrist: 5. juni sagkyndig – kursus i lovpligtige efersyn af kran Lær at udføre eftersyn af din(e) kran(er). der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 2. marts, Aabybro Tilmeldingsfrist: 13. februar 8. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 22. maj Ny udgave af varmenormen, opdateret den fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Ændringer i isoleringsnormen vil også blive gennemgået.

Tid og Sted: 10. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 24. februar sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, rørcenteranvisning, forureningskategorier, korrekt sikring af installationstyper m.m.

Tid og Sted: 17. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts

solvarme (giver adgang til VE-eksamen) du lærer at planlægge og installere mindre solvarmeanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejrette og servicere anlægget.

Tid og Sted: 24. – 25. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 6. marts EnergieXperten, trin 2 – bygning Uddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordringer bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering.

Tid og Sted: 20. – 21. april, Odense Tilmeldingsfrist: 30. marts Installationer og konstruktioner (3) du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid og Sted: 30. april, Odense Tilmeldingsfrist: 16. april Ventilation, grundlæggende Gennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedligeholdes.

Tid & Sted: 18. – 19. maj, næstved Tilmeldingsfrist: 30. april EnergieXperten, trin 2 – industri Uddanner deltagere og virksomheder som ønsker en grøn profil. der bliver arbejdet med energibesparelser og forbedret energi-effektivitet.

Tid & Sted: 9. – 10. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 22. maj Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

ForENINGsNYT

Lokalafdeling Midt & Vest

Generalforsamling lørdag den 14. marts kl. 14.00 på Grand Hotel, struer.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden sendes til alle medlemmer.

På bestyrelsens vegne Jens Peder Toft

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

Den digitale virksomhed Mange virksomheder er nået langt med at digitalisere administration, bogholderi og andre arbejdsprocesser. Men endnu flere halter bagefter. Manglende it-kompetencer og overblik over mulighederne er blandt barriererne for yderligere automatisering og papirløse løsninger.

I februar sætter Bladet Arbejdsgiverne spot på digitalisering.

Bladet udkommer den 18. februar og har deadline den 2. februar.

I marts-udgaven er reformen af erhvervsuddannelserne bladets tema. Det udkommer 18. marts og har deadline 2. marts.

Bladet

Lokalafdeling Fyns stift ALUTEAM, Jakob Vikkelsø Hansen, Tørresøvej 34, Bårdesø, 5450 Otterup.

Lokalafdeling københavn Blikkenslager Morten Henriksen, Mågevej 2, 3550 Slangerup.

Lokalafdeling Vestsjælland KMPN ApS Teknik, Peter Nilsson, Nørupvej 9, 4420 Regstrup.

Lokalafdeling Himmerland Aalborg Profil og Smedeværksted ApS, Peter Le Dous, Korinthvej 5, 9220 Aalborg Ø.

Lokalafdeling Vest Jøno Montage ApS, Jørgen Olesen, Ribevej 14, 6670 Holsted.

Lokalafdeling MidtVest CS Maskinservice, Casper Sørensen, Klostervej 100, 6950 Ringkøbing.

Lokalafdeling Vendsyssel Nordjysk Hydraulic ApS, Brian Nielsen, Torngårdsvej 46, 9440 Aabybro.

C. V. Invest, Christian Vinstrup, Frederikshavnsvej 14, 9990 Skagen.

NAVNE

DØDSFALD Smedemester Ove Andersen, indehaver af Stege Smede & Maskinværksted på Møn, døde den 20. oktober 2014 efter kort tids sygdom. Ove Andersen, der var 63 år, var i mere end ti år et engageret bestyrelsesmedlem og kasserer i Arbejdsgivernes lokalafdeling Storstrømmen Syd. Det er 32 år siden, at Ove Andersen grundlagde sin smedeforretning på Møn. I begyndelsen i lejede lokaler. Senere flyttede han virksomheden til Steges industrikvarter.

Ove Andersens hjerte bankede for marinemotorer, og fiskeriet var i mange år det væsentligste grundlag for Stege Smede & Maskinværksted. Blandt andre store kunder var og er stadig Bisca/Karen Volf i Stege. Smedevirksomheden har desuden taget sig af diverse reparationsarbejde for landbrug, private kunder og virksomheder i lokalområdet.

Gennem årene har Ove Andersen haft et stort antal lærlinge under sine vinger og kunnet glæde sig over, at de selv har kunnet flyve videre til gode jobs andre steder.

Stege Smede & Maskinværksted er den sidste smedeforretning på Møn. Den drives nu videre af hustruen, Sonja Andersen, med henblik på videresalg. Afdøde efterlader sig desuden to voksne børn.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 39

NAVNE

Fødselsdag og jubilæum

Forretningsjubilæum og rund fødselsdag bliver slået sammen, når Ole Olsen holder åbent hus i Ringsted mandag den 9. februar.

Ole Olsen blev i 1985 eneejer af VVS Ingo Olsen ApS efter et glidende generationsskifte. Dengang var han 30 år. På datoen den 9. februar er han dobbelt så gammel. Ingo Olsen grundlagde vvs-firmaet i 1960 og havde sin daglige gang i virksomheden indtil sin død i 2006.

Siden 1988 har Ole Olsen hustru, Hanne, med sikker hånd styret virksomhedens administration. Det har bl.a. givet Ole Olsen mulighed for at engagere sig i fagpolitiske arbejde. Fra 1994 og ti år frem var Ole Olsen et skattet medlem af bestyrelsen og kasserer for den daværende lokalforening Sydvest & Midtsjælland.

Der er åbent hus mellem 11.00 og 15.00 den 9. februar på forretningsadressen, Vibevej 20 i Ringsted.

40-ÅRS JUBILÆUM I anledning af Jørgens 40-års forretningsjubilæum den 1. januar 2015 inviterer vi til reception i Lumby Forsamlingshus H.C. Lumbyes Vej 28, 5270 Odense N, fredag den 30. januar 2015 kl. 11.00 – 15.00. det vil glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger og venner.

Med venlig hilsen Anette og Jørgen Hansen

LUMBY · SØNDERSØ · BOGENSE H.C. Lumbyes Vej 19 · 5270 Odense n Tlf. 65 95 51 15

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Reception SabetoFLEX fylder 10 år og ejeren har lige rundet de 50.

Vi vil derfor gerne se forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og venner af huset til reception på Hesthøjvej 5 i Roslev.

Vi glæder os til at se dig fredag den 30. januar 2015 fra kl. 13.00 - 17.00.

Der vil være både vådt og tørt til de, der måtte trænge.

Tilmelding er derfor nødvendig.

Der vil her være mulighed for at se vores produkter, heriblandt vores nyheder.

Se omtalen på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen Per Poulsen SabetoFLEX ApS

Af hensyn til køkkenet bedes I tilmelde Jer på tilmelding@sabetoflex.dk senest den 23. januar 2015.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.

Entré110 og WPA mobile løsninger.

Faktura-Boks.

Løsninger der skaber værdi.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Kurser & uddannelse

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 41

&

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Overfladebehandling

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Fyns Galvanisering a/

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rørbæringer

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Svejseudsugning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S

Ventilation

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 43

TILBUD TIL MEDLEMMER AF ARBEJDSGIVERNE

Udnyt muligheder i den tyske maskinindustri

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

– mød potentielle kunder og sæt gang i eksporten Vil I i gang med eksport til det tyske marked, men savner I indsigt i markedet? Har I konkurrencedygtige produkter og ydelser, men mangler I at få skabt de rigtige kontakter på markedet? Så er gruppen »EKSPORT TIL DEN TYSKE MASKININDUSTRI« måske noget for jer.

Fleksibilitet og innovation gør danske underleverandører yderst attraktive i den tyske maskinindustri, som med ca.

6300 virksomheder, en omsætning på 207 mia. EUR i 2012, samt en eksportrate på ca. 75 % er Tysklands næstestørste og mest eksporterende industri.

For at udnytte det store potentiale giver ARBEJDSGIVERNE og SØRENSEN – Connecting Markets nu medlemmer en enestående mulighed for at få foden inden for på markedet med et målrettet og praksisorienteret forløb, som giver: • Konkret viden omkring markedet i Tyskland.

• En grundig evaluering af netop jeres muligheder på markedet.

• Individuel sparring om eksportparathed og eksportopstart.

• Studietur med møder med kvalificerede potentielle kunder.

HVEM KAN DELTAGE?

Beløbene dækker samtlige udgifter til forløbet.

HVORNÅR STARTER VI?

Forventet kick-off er primo 2015, og i alt ventes forløbet at have en varighed af ca. 12-14 uger.

NÆRMERE OPLYSNINGER: Lise Daldorph, leder, eksport og internationaliering, tlf. 2924 5934. E-mail: lda@arbejdsgiverne.dk

ISSN 1602-7213

Step 1: Indledende markedsscreening – DKK 30.000,pr. virksomhed. Egenbetaling: DKK 15.000.

Støttet med tilskud fra Arbejdsgiverne på 15.000,pr. virksomhed Step 2: Målrettede kundemøder i Tyskland – DKK 39.500,pr. virksomhed

Afsender: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

HVAD KOSTER DELTAGELSEN?

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Projektet henvender sig til små- og mellemstore virksomheder, som har såvel evnen som viljen til at give sig i kast med det tyske marked. Der er seks pladser i gruppen, og deltagerne kvalificeres og optages efter først-til-mølle-princippet.