Bladet Arbejdgiverne nr. 2, 2015 by Magasinet "Industri & Teknik"

Bladet

Nr. 2 | 18. februar 2015 | 106. årgang

Skarpere profil hos Arbejdsgiverne Morgenluft for solceller Flere dårlige betalere Vigtigt nyt om forsikring

Faste forbindelser:

El-overenskomst på plads Et spørgsmål om overlevelse Stort tema om it

Indhold

Februar 2015

14-31

6-9 4

El-overenskomst baner vej for nye medlemmer

Morgenluft for solceller og små vindmøller

Tættere dialog med virksomhederne om it

Formandsmøde Fradrag skal være velkommen tilbage

Skoleudvidelse skaber vrede

Pas på sikkerheden: Tyve og hackere ligger på lur

Pas på medarbejdernes rettigheder

Virksomheder tøver med investeringer i digitale løsninger

Flere og flere dårlige betalere

Business & branche

Kirsten Giftekniv mellem virksomheder og it-leverandører

Barometer: It og videreuddannelse er vejen til højere produktivitet

Fem gode råd til at lykkes med it

»Det blev nemmere at træffe det rigtige valg«

Foreningsnyt

Det koster at være forrest i feltet

Navne

Nye tider med digitalt byggeri

Leverandører & partnere

10 gode råd fra it-leverandøren

Farvel til det fysiske regnskab

Mindre virksomheder overser netannoncer

Fyn i digital førertrøje

Fornyet debat om lokalforeninger Kamp om medlemmerne Nye vilkår for Bladet Arbejdsgiverne 10

Kort nyt

Undgå manglende dækning for ansvarskrav

Flere penge til Early Warning

Thy-håndværkere har succes med samarbejde

Aslak Skjøth valgte ørnens perspektiv

Aquagain har anlæg for spildevand

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

TEMA: DIGITALISERING 14 Danmark skal være bedst i Europa 15

Stort potentiale i at bruge egne og andres data

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Fremtiden er gylden Tingene er ikke så sorte, som de har været. Krisen er ikke ovre, men vi er for længst igennem det værste. Virksomhederne skal ikke slås helt på samme måde, som de skulle for år tilbage. Men der er stadig lang vej. I dagspressen har man den seneste tid kunne læse, at mange mindre virksomheder er i vanskeligheder. Her viser en undersøgelse blandt 190.000 af de nyeste årsrapporter, at 35 procent af de mindre virksomheder har underskud. Heldigvis er der dog meget man som virksomhedsejer selv kan gøre. Ofte er man så fokuseret på den daglige drift, at man slet ikke kigger op og overvejer, hvor man er på vej hen. Er det eksempelvis de rigtige kunder man jager? Meget handler om rene nødvendigheder. At man skal have driften til at køre. Man holder sig oven vande. I gennem det sidste år har vi gennemført en række kurser med overskriften »Er du flue eller ørn?«. Det handler i alt sin enkelthed om hvordan, man leder sin forretning. Er man en flue, der bare sidder på væggen og lader omstændighederne afgøre, hvor man flytter sig hen? Eller er man en ørn, der flyver højt på himlen, har det store overblik og selv sætter retningen? Det er selvfølgelig bare billeder på forskellige måder, at gebærde sig strategisk. Men selvom det kan lyde forenklet, er der faktisk forbavsende mange dygtige og hårdtarbejdende virksomhedsejere, der gennem mange års kamp for at holde forretningen kørende, har mistet overblikket og egentlig ikke længere har nogen plan. Og en plan der var en god ide for tyve år siden, er altså ikke længere nogen plan. Her må man sommetider erkende, at man har brug for at få nogle nye øjne på tingene. Men det hele hviler ikke kun på jer. I Arbejdsgiverne gør vi også, hvad vi kan for at råbe politikerne op og sikre bedre rammevilkår. Et incitament kan være, at der er en betydelig gevinst at komme efter for hele det danske samfund. Virksomheder med højest ni ansatte udgør 25 procent af erhvervslivets samlede omsætning. Det viser tallene fra en ny stor undersøgelse fra FSR og Experian. Politikerne har derfor god grund til at have fokus på vilkårene for de mindre virksomheder. Det skal vi nok sørge for, at de ikke glemmer. Får de pressede mindre virksomheder også sat en ny kurs og rettet skuden op, er der grund til at tro, at vi går nye tider i møde.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 3

Den nye overenskomst gør alvor af Arbejdsgivernes ønske om at organisere el-virksomheder. (foto: Liselotte Sabroe/Scanpix)

El-overenskomst baner vej for nye medlemmer Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har indgået tre-årig overenskomst for installationsvirksomhederne. Af Jens Holme

To og et halvt år efter at Arbejdsgiverne på en generalforsamling besluttede at optage el-virksomheder som medlemmer, er der nu en overenskomst på plads. Den blev indgået kort før jul og blev underskrevet af de to parter, Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund, den 6. februar. Arbejdsgivernes forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen siger om indholdet, at overenskomsten er tre-årig ligesom på det øvrige private arbejdsmarked og matcher de øvrige aftaler på el-området. 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

»Jeg synes, vi har fået en rigtig god aftale. Den baner vej for, at vi som organisation kan forstærke bestræbelserne på at få flere el-virksomheder som medlemmer,« fastslår Anne Vibeke Gregersen. Historisk milepæl Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, kaldte aftalen for »en historisk milepæl, vi kan være rigtig stolte af«, da han aflagde beretning på Arbejdsgivernes formandsmøde i slutningen af januar. »Det betyder, at vi nu kan tilbyde en attraktiv overenskomst til nye medlemsvirksomheder. Arbejdet med at få nye el-virksomheder ind som medlemmer kan nu styrkes, men jeg ved også at det kræver en langsigtet indsats. Men nu er vi i hvert fald et langt skridt videre,« sagde Fleming Frederiksen og tilføjede: »På uddannelsesområdet er de før-

ste kontakter også skabt, og der har vi nogle meget spændende perspektiver sammen, idet vi har hele industridelen med.« Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejdsgiverne, siger, at der nu, da overenskomsten er tiltrådt af begge parter, skal ses nærmere på ombygningen af en kompetenceudviklingsfond i lighed med den, der er gældende på de øvrige overenskomstområder. Også i Dansk El-Forbund er der tilfredshed med aftalen. Forbundssekretær Ole Tue Hansen fremhæver især, at overenskomsten med Arbejdsgiverne indeholder en funktionæraftale: »Det betyder, at forbundet fremover kan beholde og varetage interesserne for de medlemmer, som ’uddanner sig væk’ fra de mere traditionelle elektrikerområder. Disse medlemmer beskæftiger sig typisk med udvikling og programmering af eksempelvis styrefunktioner,« siger Ole Thue Hansen.

Uponors nyudviklede koblingsdåse er vores mest alsidige til dato.

Koblingsdåsens dele er udført i plast. Vinkel samt kobling fås også i

Dåsens navn er M7 og repræsenterer hele 35 års installationserfaring

plast og er dermed en integreret del af Uponors 100 % korrosionsfrie

fra det nordiske marked. Dåsen er mindre end hidtil, og fås som både

systemtankegang.

enkelt- og dobbeltdåse. Samme størrelse dåse kan benyttes til alle

Vinkel og kobling er naturligvis monteret, når du køber dåsen – lige

dimensioner fra 12 til 20 mm. Med alle godkendelser til brug i vådrum

til at gå til.

og vådzoner – og til montering i alle vægtyper – betyder det, at du kun behøver én type koblingsdåse for at kunne løse alle dine opgaver!

Godkendt

til indmuring i murværk, betonvægge, letbeton (gasbeton) og til montering i gips- og pladevægge Godkendt til brug i vådrum og vådzoner.

Yderligere information på 43 26 34 00 – eller på uponor.dk

FORMANDSMØDE

Fradrag skal være velkommen tilbage Flemming Frederiksen lagde op til en skarpere profil i sin første beretning som formand til Arbejdsgivernes formandsmøde. Af Jens Holme

»Vi er kede af, at Boligjob-ordningen er bortfaldet i 2015. Nu lyder det til, at netop dette tema vil blive en del af valgkampen. Det ser vi frem til og vil naturligvis supplere den offentlige debat om temaet.« Sådan lød Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksens kommentar til Venstre-formanden, Lars Løkke Ras-

mussens, bebudelse af, at håndværkerfradraget vil genopstå, hvis der bliver borgerligt flertal efter folketingsvalget senere på året. Kommentaren var indeholdt i Fleming Frederiksens beretning på Arbejdsgivernes formandsmøde i slutningen af januar. Under debatten opfordrede flere imidlertid til at arbejde for, at ordningen ikke blot skal genopstå som før. »Fradragsmulighederne var på nogle områder hovedrystende ulogiske. Det må laves om, når eller hvis Boligjob-ordningen skal genindføres,« sagde således Torben Smidstrup fra Lokalafdeling MidtVest. Eksempelvis blev det nævnt, at Boligjob-ordningen gav fradrag for etablering af en fransk altan, men ikke for en rigtig altan. Skarpere profil Det var første gang, at Fleming Frederiksen aflagde beretning til formandsmødet, efter han blev valgt som landsformand på generalforsamlingen for et halvt år siden. Fleming Frederiksen lagde op til, at Arbejdsgivernes profil skal være skarpere: »Det er en af mine kæpheste som formand, at vi skal kæmpe for bedre rammevilkår for vore erhverv. Vi skal være endnu mere skarpe på at formulere, hvad vi mener og endnu bedre til at kommunikere vore holdninger,« erklærede Arbejdsgivernes formand.

Fleming Frederiksen lagde op til skarpere profil, da han aflagde sin første beretning til lokalforeningsformænd, hovedbestyrelse og udvalgsmedlemmer hos Arbejdsgiverne. 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Manglende håndhævelse Fleming Frederiksen fremhævede i sin beretning kampen imod lovgivningen om delautorisationer.

»Den lykkedes ikke helt, men til gengæld ser det ud til, at kompetenceniveauet for at få en delautorisation kommer til at ligge på et langt mere kvalificeret niveau end vi havde frygtet undervejs,« sagde formanden. Ud fra den bemærkning udspandt sig en debat om manglende offentlig kontrol med autorisationer og kvalitetskrav. »Det gælder autorisationskravene til installatører, men også kravene om CEmærkning af bygningsstål. Der bliver lavet en frygtelig masse regler, men ingen ser ud til at ville håndhæve dem,« mente formanden for Lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn, Per Poulsen. Mere prestige I beretningen bebudede Fleming Frederiksen, at Arbejdsgiverne vil være i forreste linje, når det gælder om at højne erhvervsuddannelsernes prestige: »Og vi er da også på rette vej, men det er slet ikke nok – vi skal derfor konstant og med massiv kraft holde fast i den begyndende gode udvikling. Men det er da en glæde at se, at både dronningen og statsministeren havde problemstillingen med i deres nytårstaler. Vi ville gerne have fastholdt præmie- og bonusordningen på 70.000 kr. for at tage en lærling i praktik over et helt uddannelsesforløb. Ikke fordi det hverken kan eller skal dække virksomhedernes udgifter, men fordi det er en anerkendelse af arbejdet med at uddanne kvalificeret arbejdskraft, og fordi det trods alt er en tilskyndelse til at tage lærlinge,« sagde Arbejdsgivernes formand.

Fornyet debat om lokalforeninger Har udviklingen overhalet den nuværende struktur med lokalforeninger hos Arbejdsgiverne? Det var det brandvarme debatemne på formændenes møde. Af Jens Holme

Stærke og stort set selvstændige lokalforeninger med en høj grad af medlemsdemokrati har i flere generationer været et særkende for Arbejdsgiverne. Men flere steder i landet kniber det med at samle tilstrækkeligt med deltagere til arrangementer og møder i de nuværende 20 lokalforeninger. Dette og en beslutning på generalforsamlingen sidste år var baggrunden for, at lokalforeningernes fremtid var til debat på Arbejdsgivernes formandsmøde i januar. Her blev deltagerne stillet over for en dilemmaopgave med at finde argumenter for og imod at bevare den nuværende struktur eller i yderste konsekvens at indskrænke antallet af lokalforeninger fra de nuværende 20 til kun syv regionale foreninger.

deling MidtVest: »Jeg er ikke enig med min formand. Lokalforeningerne er i dag alt for meget hyggeklubber, og vi har svært ved at skaffe tilslutning til vores arrangementer.« Bethina Hansen, bestyrelsesmedlem, Lokalafdeling Sønderjylland: »Kun de færreste gider lade sig vælge til en lokalafdelings bestyrelse. Vi er flere, der er blevet valgt ved en tilfældighed. I stedet for geografisk afgrænsede lokalforeninger har vi brug for effektive erhvervsnetværk.« Leif Kjeldahl, formand for Lokalafdeling Nordvestjylland, »Lad være med at kurere nogen, der ikke er syge. Hvorfor skal vi blive ved med at diskutere lokalafdelingernes eksistens? Hos os har vi en god og levende debat på vores generalforsamling, som også de yngre medlemmer tager del i.«

Delte meninger Det kom der mange forskellige udsagn ud af, og blandt deltagerne på formandsmødet var holdningerne stærkt delte. Jens Peter Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest: »Hvis lokalafdelingerne bliver større, vil vi helt sikkert miste medlemmer, fordi de skal rejse alt for langt for at deltage i arrangementer. På sigt vil det slå hele organisationen ihjel.« Torben Smidstrup, hovedbestyrelsesmedlem fra Lokalaf-

Gider ikke det sociale Jørn Brink, formand for Lokalafdeling Vest. »Meget omkring den traditionelle foreningstankegang er på retur. Mange og navnlig de yngre har ikke brug for sociale arrangementer. Den virkelighed kan vi lige så godt tage udgangspunkt i.« Dorte Nielsen, Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd: »Vi har svært ved at få medlemmerne til at deltage i vores arrangementer. Måske fordi lokalafdelingerne allerede er blevet for store, og folk synes der er for langt at køre.« Gorm Schmidt, bestyrelsesmedlem i Lokalafdeling København: »Hvis vi skal have flere yngre medlemmer til at deltage, så skal vore tilbud være målrettede netop til dem. Ellers kommer de ikke.«

Debatten om lokalforeningernes fremtid blev indledt med en gruppeopgave. Her det det Bethina Hansen, afd. Sønderjylland og Per Poulsen, afd. Skive, Viborg & Omegn, der har fat i en god formulering, som noteres af gruppens sekretær, konsulent Steffen Mose.

Hvad skal de lave? Bo Ulsø, bestyrelsesmedlem Lokalforening Horsens & Omegn: »Jeg synes, vi skal begynde debatten et helt andet sted, nemlig hvad det er for opgaver, lokalforeningerne skal løse i fremtiden. Skal de være i tæt dialog med kommunerne? Eller har det større betydning at være med til at rekruttere nye medlemmer? Vi må herefter tilpasse størrelsen til opgaveindholdet.« Hvad der videre skal ske med den lokale struktur kommer til debat på de lokalforeningernes ordinære generalforsamlinger i marts og april. På landsplan vil debatten blive videreført på generalforsamlingen til sommer. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 7

FORMANDSMØDE

Kamp om medlemmerne Rekord i nye medlemmer, men Arbejdsgiverne er udfordret af virksomhedsophør, konkurser og en generel tendens i samfundet. Af Jens Holme

Arbejdsgiverne mister hvert år medlemmer, fordi virksomhedsejere lægger op og går på pension eller fordi virksomheder går konkurs. For at undgå en ødelæggende siveblødning er der hele tiden brug for opsøgende arbejde for at rekruttere nye medlemmer. Og 136 nye medlemmer sidste år var en rekord i forhold til de foregående år, oplyste direktør Jani Lykke Methmann

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge. Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: t DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner t DS/EN ISO 9001 - Kvalitet t DS/EN ISO 14001- Miljø t DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø

i sin status ved Arbejdsgivernes formandsmøde. Alligevel strammer økonomien til, bl.a. fordi medlemsvirksomhederne stadig er ramt af den internationale lavkonjunktur. Desuden er foreningskulturen generelt på tilbagetog. Direktøren har derfor set sig nødsaget til at foretage en tilpasning af bemandingen i Arbejdsgivernes sekretariat for at få dette års budget til at gå op. Samtidig er den interne struktur ændret, bl.a. for for at effektivisere tegningen af nye medlemmer. Mere medieomtale Jani Lykke Methmann oplyste videre i sin beretning, at bestræbelserne på bedre at slå igennem i medierne er lykkedes særdeles godt. Faktisk har Arbejdsgiverne fået dobbelt så megen presseomtale, som det der var sat som mål. Hun omtalte også ændringen organisationens navn og logo. En stor opgave, der er gennemført uden meget store omkostninger. Hun nævnte som en hovedopgave i indeværende år, at Arbejdsgiverne skal positionere sig yderligere, og organisationen skal udbygge sin rolle som både som forening for små og mellemstore virksomheder og som servicevirksomhed.

Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen. KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek. Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Jani Lykke Methmann har gennemført en organisatorisk omlægning og tilpasning af økonomien.

Nye vilkår for Bladet Arbejdsgiverne Af Jens Holme

Positiv stemning for at integrere bladet i Arbejdsgivernes samlede kommunikation og nedlægge den selvstændige bladbestyrelse. Siden den daværende Dansk Smedemesterforening blev eneejer af det nuværende Bladet Arbejdsgiverne har bladet været drevet som en selvstændig forretning med sin egen bestyrelse, hvis medlemmer har været udpeget af henholdsvis Arbejdsgivernes generalforsamling og af hovedbesty-

relsen. Men den tid ser ud til at være forbi. Arbejdsgivernes formandsmøde i slutningen af januar tog godt imod en indstilling om at nedlægge bladbestyrelsen og lade bladet indgå som en integreret del af den samlede kommunikation hos Arbejdsgiverne.

Jens Peder Toft (i forgrunden), formand for Lokalafdeling MidtVest, var den, der på generalforsamlingen i sommer tog initiativ til, at Arbejdsgivernes kommunikation og blad skulle ses efter i sømmene. Han erklærede sig tilfreds med arbejdsgruppens resultat.

Forslaget er blevet til på baggrund af en beslutning på Arbejdsgivernes generalforsamling i 2014. Det blev vedtaget, at en arbejdsgruppe skulle vurdere bladets rolle i fremtiden og om de samlede kommunikationsressourcer i organisation og blad kunne anvendes mere fordelagtigt til synliggørelse af foreningen. Arbejdsgruppen bestående af landsformand Fleming Frederiksen, næstformand Martin Frederiksen samt bladbestyrelsens formand og næstformand, Jørgen Hansen og Leif Frisk samt direktør Jani Lykke Methmann har i forbindelse med deres analyse haft ekstern bistand fra journalist og kommunikationsrådgiver Lis Hornø. Lis Hornø nåede frem til, at konstruktionen med en selvstændig bladbestyrelse er overflødig. I stedet bør Arbejdsgivernes medier – hjemmeside, nyhedsbreve, blad m.fl. være bedre til at spille sammen som et orkester. Formandsmødet kan ikke træffe beslutninger. Integrationen af bladet og nedlæggelsen af bladbestyrelsen vil komme til afstemning på Arbejdsgivernes generalforsamling i juni i år. I stedet for en bladbestyrelse er der lagt op til, at der skal etableres et kommunikationsråd med fire medlemmer. Rådet skal sætte mål, rammer og prioriteringer for Arbejdsgivernes interne og eksterne kommunikation. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 9

Arbejdsgivere får refusion for kostophold

Fra og med januar i år har arbejdsgivere fået ret til refusion af udgifter i forbindelse med erhvervsskoleelevers ophold på kostafdelinger. AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) udbetaler refusionen automatisk på baggrund af skolernes oplysninger om elevernes kostophold. De gældende regler for optagelse på skolernes kostafdelinger er uændrede. Retten til refusion gælder for kostophold, der er nødvendige, fordi transporttiden mellem elevens hjem og nærmeste skole er mindst fem kvarter eller det er aftalt mellem eleven og arbejdsgiveren, at uddannelsen gennemføres på en skole, der ikke er nærmeste skole. Retten til refusion gælder kun for kostophold, der er begyndt tidligst 1. januar 2015 AUB og Undervisningsministeriet forventer et udvikle en it-løsning, der kan udbetale refusionen automatisk til virksomhedernes NemKonto – efter samme model, som ved udbetaling af befordringstilskud, fortæller uddannelseskonulent Frank Andersen, Arbejdsgiverne. Systemløsningen kan dog først være klar til udbetaling efter sommerferien 2015. Arbejdsgivere, der har penge til gode, vil automatisk få udbetalt refusionen for kostophold med tilbagevirkende kraft, når it-løsningen er i drift.

Danvak Dag med rabat

2015

IN M E D VI D E N V

DANVAK DAGEN D

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

benhavns Kommunes strategi for renovering og udbygning af den eksisterende bygningsmasse. Konferencen holdes i IDA-huset København. Arbejdsgivernes medlemmer kan deltage til samme pris som Danvaks egne medlemmer, 3400 kr. Ved tilmelding af mindst tre fra samme virksomhed får man 10 procent i rabat. Det fulde program kan ses på Danvaks hjemmeside – danvak.dk. Det er også her, man kan tilmelde sig Danvak Dagen.

–

Danvak (Dansk Forening for Varme-, Ventilations- og Sanitetsteknik) holder traditionen tro sin årlige Danvak Dag den 15. april. Her bliver foreningens medlemmer og alle andre med interesse budt indenfor til en spændende dag med informationer om aktuelle temaer inden for indeklima, komfort og energi. Konferencen finder sted i tre spor samtidig, men det hele optages på video, så man får mulighed for at se og høre det, man er gået glip af. Overborgmester Frank Jensen åbner konferencen med et indlæg om Kø-

ONSDAG DEN 1 5. APRIL 2015 / IDA MØDECEN T E R / K A LV E B O D BRYGGE 313 3 / K Ø B E N H AV N V

Få styr på energien Seks kommuner i hovedstadsområdet har igangsat kampagnen »Styr Energien«, der de næste to år skal hjælpe lokale autoværksteder, maskinværksteder og butikker med at minimere forbruget af el og varme. Projektet vil i første omgang omfatte 50 virksomheder, og det er antagelsen af hver af dem kan reducere deres udgifter til energi med mindst 20 procent. I »Styr Energien« hjælper de deltagende kommuner de lokale virksomheder med at sætte fokus på energibesparelser. Rådgivere fra kommunen kan hjælpe virksomheden med at finde ud af, om der er penge at spare på energiregningen. Er der det, kan de hjælpe virksomheden videre. For eksempel med at få et overblik over energiforbruget knyttet til for eksempel belysning, opvarmning, ventilation, køling og maskinpark, og hvor virksomheden kan sætte ind for at spare. Kommunen kan hjælpe virksomheden med at lave en energihandlingsplan og følge op på den. Herudover kan kommunen invitere virksomhederne til netværksmøder om muligheder for at spare energi, ligesom de sætter virksomhederne i forbindelse med kvalificerede håndværkere, energirådgivere og leverandører, der kan beregne priser og tilbagebetalingstider på investeringer i energibesparende produkter.

Interesserede virksomheder beliggende i en af de seks kommuner er velkomne til at kontakte projektleder Lone Kelstrup på lone.kelstrup@gate21.dk for mere information om projektet. De deltagende kommuner er: Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommune. Aalborg Universitet, TREFOR, Schneider Electric og Gate 21 er desuden partnere i projektet. Energitjekket tilbydes i første omgang til detailhandelsbutikker, autoværksteder og maskinværksteder. Projektet er støttet af midler fra Energifonden.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 11

Alt udsolgt til vvs-messe 180 udstillere har meldt deres ankomst til branchemessen VVS’15 i Odense Congress Center den 22.-24. april. Det bliver den 12. udgave af fagmessen, og de besøgende kan se frem til at opleve alle facetter af vvs-branchen samt se og høre det nyeste omkring energirenovering og -optimering. Der er fuldkommen udsolgt af stande på messen, der finder sted i fire udstillingshaller og ventes at tiltrække mere end 8000 fagfolk fra ind- og udland. »Vi ser frem til at præsentere den bedste vvs-messe til dato. Med 180 udstillere kommer vi rundt i alle hjørner af branchen, og der er ingen tvivl om, at der vil være rigtig meget inspiration at hente i de mange nye tendenser og udviklinger, der sker indenfor branchen – især indenfor energioptimering,« siger projektchef Michael Helm.

det er kun fagfolk, der har adgang til messen, og det betyder, at alt indhold på messen er på et højt fagligt niveau for alle grupper af besøgende,« fortsætter Michael Helm. Blandt de vigtigste emner i vvsbranchen er energirenovering og energibesparelse, og det vil i år være det

overordnede tema for messen. Derfor gentager arrangørerne succesen med Energiens Torv. Her har udstillerne mulighed for at præsentere små, faglige indlæg omkring energirenovering og energibesparelse og fremlægge konkrete løsningsforslag, som kan inspirere de besøgende.

Nye udstillere »Ud over de mange velkendte ansigter, glæder vi os over at kunne byde velkommen til 45 helt nye udstillere, som vil bidrage med produkter og yderligere viden. Når vi kalder det en fagmesse, så mener vi det virkelig, for

Videncenter bør fortsætte En række branche- og erhvervsorganisationer har sendt en fælles opfordring til politikerne om at finde midler til at fortsætte Videncenter for energibesparelser i bygninger. Energistandarden i Danmarks over 2,3 millioner eksisterende bygninger skal undergå omfattende forandringer på blot 20 år for at indfri regeringens klima- og energimål. Derfor mener en række branche- og erhvervsorganisationer, der indgår i Videncentrets rådgivende udvalg, at der fortsat er behov for et Videncenter for energibesparelser i bygninger. De har sendt et fælles brev til både Klima-, Energi- og Bygningsminister

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Rasmus Helveg og Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, hvor de opfordrer til at sikre Videncentret en fornyet bevilling, efter den nuværende udløber i slutningen af 2015. Bag henvendelse til politikerne står bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Danske Erhvervsskoler, Dansk Fjernvarme og Rørforeningen. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008

og indtil videre videreført frem til og med 2015 som en del af energiaftalen fra marts 2012. Videncentret bidrager til, at byggeriets parter og andre aktører opnår større viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Målet er at medvirke til at realisere flere energibesparelser i bygninger. Videncentret ligger under Energistyrelsen og drives af et konsortium med Teknologisk Institut i spidsen.

Få mere viden om rustfrit stål Virksomhedsnetværket Staalcentrum indbyder til temadag. Alle, der arbejder med rustfri stål til procesudstyr og komponenter til såvel fødevareindustrien som andre brancher, har mulighed for at få ny viden, når virksomhedsnetværket Stålcentrum holder temadag den 24. februar. Temadagen fokuserer i særlig grad på svejsning og overfladebehandling af rustfrit stål. Arrangementet finder sted i samarbejde med virksomheden Expanite med hovedkvarter i Hillerød

Kort fortalt REKORD – 2014 bød på endnu en verdensrekord til den danske energisektor, da vindmøller gennemsnitligt dækkede 39 pct. af det danske el-forbrug i året. Det viser en opgørelse fra Energinet.dk. BESPARELSE – Behovet for energi til opvarmning af bygninger satte ny bundrekord i 2014. Den gennemsnitlige boligejer kommer til at spare 20 procent på varmeregningen i forhold til 2013, viser den samlede opgørelse af graddage fra Teknologisk Institut. TITAN – Virksomheden Expanite har fået 1,4 millioner kroner af Markedsmodningsfonden til at markedsteste en ny løsning til overfladehærdning af titanium, der gør metallet kommercielt bæredygtigt i bl.a. ur- og flyindustrien. Projektet er igangsat og løber over de næste 18 måneder. DANSK HÅNDVÆRK har udpeget 38-årige cand.jur. Morten Frihagen til ny direktør. Indtil udnævnelsen var han leder af organisationens sekretariat. Med direktørskiftet skal Dansk Håndværk, arbejdsgiverforening for tømrervirksomheder, i gang med at

samt Arbejdsgiverne og de virksomheder, der i øvrigt holder indlæg. Expanite A/S lægger lokaler til temadagen og vil præsentere deltagerne for virksomhedens skelsættende teknologi inden for overfladehærdning af rustfri stål. Stålcentrum – Procesudstyr til fødevareindustrien er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt

vækstcenter for udvikling af innovativt procesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer og ingredienser. Programmet for temadagen og tilmelding kan foregå på Stålcentrums hjemmeside, staalcentrum.dk, senest den 20. februar. Pris for deltagelse i temadagen er 700 kr. for medlemmer af Staalcentrum og Arbejdsgiverne og 1400 kr. for ikke-medlemmer.

udarbejde en ny strategi for fremtiden, og her vil der blive sat fokus på at skabe en skarpere profil med kant, forklarer Morten Frihagen.

PRAKTIKPLADSER – Landets kommuner er stærkt uenige om, hvordan de bedst kan være med til at sikre praktikpladser til lærlinge. Godt halvdelen tyer til håndfaste krav i form af klausuler i udbud af byggeopgaver, mens hver fjerde kommune satser på et samarbejde mellem virksomheder og skoler, skriver dagbladet Licitationen.

LUKKET – Brødrene Dahl har lukket sine ni Bad & Design-butikker, som installatørerne har brugt som showrooms for baderumsløsninger. Det har ikke været økonomisk rentabelt at drive butikkerne, lyder forklaringen fra Brødrene Dahl. GRØN EKSPORT – Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af den grønne eksport, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport.

LUKNING – Kun 380 danske parcelhuse har installeret anlæg, der gør det muligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask. Et tal, der står i skarp kontrast til de 1,8 millioner anlæg af samme slags, der findes i Tyskland. Ikke engang et tilskud på 10.000 kr. har kunnet lokke husejerne ud af busken, så Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), der som det eneste forsyningsselskab har tilbudt dette tilskud, lukkede ved årsskiftet ned for puljen.

UDDANNELSE – I 2030 vil samfundet mangle 90.000 faglærte, mens der vil være cirka 85.000 ufaglærte og 55.000 akademikere i overskud, fremgår det af en analyse fra LO. Derfor er det helt afgørende, at flere unge tager en faglært uddannelse, og at færre går på universitetet, siger Ejner K. Holst, LO, og Per Påskesen, Metal.

SORT ARBEJDE – Danskernes accept af skattesnyd og sort arbejde falder. Det viser tal fra en spørgeskemaundersøgelse, Danmarks Statistik har udført for SKAT. Modstanden mod sort arbejde er størst, hvis der er virksomheder involveret, mens den er mindst, hvis det sorte arbejde udføres mellem privatpersoner.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 13

TEMA | DIGITALISERING

Danmark skal være bedst i Europa Med sit udspil til digital vækstplan vil regeringen løfte danske virksomheder til højeste niveau. Men det løser ikke et grundlæggende problem, siger Arbejdsgiverne. Af Jens Holme

Danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnytte it, big data og e-handel til at skabe vækst, og der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd. Det er ambitionen bag Vækstplan for digitalisering i Danmark, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) præsenterede kort før årsskiftet. De danske virksomheder skal være parate til at udnytte de muligheder, der ligger i den digitale omstil-

Branchechef Steen Hoeck Klausen: »Vi får ikke en løsning på det helt grundlæggende problem, at virksomhederne i nogle egne af landet ikke kan komme på det mobile netværk.« 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

ling. Hvis ikke de gør det, risikerer vi at tabe såvel vækstmuligheder som arbejdspladser til andre lande. Med vækstplanen lancerer regeringen derfor 23 initiativer fordelt over fire indsatsområder: • God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet, • styrket anvendelse af it og data i dansk erhvervsliv, • digitale kompetencer og læremidler skal fremmes, • offentlig digitalisering med et erhvervsfokus Bedre bredbånd Initiativerne inkluderer blandt andet frigørelse af 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd fra 2020 for at forbedre dækningen i yderområderne, partnerskaber med erhvervslivet om e-handel, big data og digitalisering, etablering af et virksomhedsråd for itsikkerhed samt en virksomhedsrettet udviklingspulje for digitale læremidler på 40 mio. kr. Desuden skal der ifølge planen afsættes en pulje på ni mio. kr. til udvikling af kurser til digital læring, og der skal udvikles en digital strategi for folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Virksomheders behov for digitale kompetencer skal kortlægges, og der skal iværksættes en brandingindsat med det formål at øge kendskabet til Danmark som it-nation. Desuden hedder det i den digitale vækstplan, at digitalisering bør prioriteres i de videregående uddannelser. Desuden skal mulighederne for opkvalificering og rekruttering af it-ar-

bejdskraft skal forbedres. Det samme gælder faglærtes muligheder for at få papir på reelle it-kompetencer. »Digitalisering og anvendelse af it er central for væksten i dansk økonomi. Med vækstplanen vil vi sætte skub i brug af ny teknologi og digitale løsninger i virksomhederne. Det vil styrke konkurrenceevnen og være med til at fremtidssikre dansk erhvervsliv,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Siden offentliggørelsen er vækstplanen blevet drøftet blandt Folketingets partier med henblik på, at der kan indgås en samlet politisk aftale. Gammel vin på nye flasker Hos Arbejdsgiverne kalder branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, den digitale vækstplan for »gammel vin på nye flasker«. »Vi får ikke en løsning på det helt grundlæggende problem, at virksomhederne i nogle egne af landet ikke kan komme på det mobile netværk. Før det er løst, giver det ingen mening at tale om alt det, virksomhederne skal kunne,« siger Steen Hoeck Klausen og fortsætter: »Der er mange gode ting, som politikerne kan tage med i deres forhandlinger. Man har forsyningspligt på vand, el og stationære telefoner. Vil et selskab tjene penge på at levere en ydelse, er det også forpligtiget til at levere i de tyndt befolkede områder. I de kommende forhandlinger kunne politikerne overveje, om der ikke også skal stilles minimumskrav til teleselskaberne for det mobile bredbånd.«

Stort potentiale i at bruge egne og andres data De fleste har hørt om big data. Få forstår, hvad de kan bruges til og endnu færre udnytter deres data systematisk og analytisk. Af Jens Holme

Brugen af data i danske virksomheder er stadig i sin vorden. Det viste analysen »Big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv«, som blev udgivet af Erhvervsstyrelsen sidste år. »Analysen viser, at der er et enormt vækstpotentiale i brug af data, men det er stadig kun meget få virksomheder i Danmark, der arbejder med data, og det store flertal af virksomheder ved ikke nok om det. Det er også komplekst at arbejde med data, og det kræver meget af ledelsen og af medarbejdernes kompetencer,« fastslår Jan Overgaard, innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center), der har til opgave at styrke små og mellemstore virksomheders udnyttelse af it. Brug for vejledning 90 procent af verdens samlede datamængde er skabt inden for de seneste to år – og denne eksplosive vækst i data kan få stor betydning for din virksomhed, hedder det på IBIZ-Centers hjemmeside. Men i undersøgelsen fra Erhvervsstyrelsen peger de adspurgte virk-

somheder på, at de har brug for vejledning og eksempler på, hvordan andre virksomheder, de sammenligner sig med, arbejder med data. Og det er en opgave, IBIZ-Center gerne tager på sig, understreger Jan Overgaard. I kategorien big data nævner han som eksempler: Geografiske data, data fra sensorer, data fra web og sociale medier, data fra andre virksomheder og data fra det offentlige. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Start med det nære Dataene skal naturligvis bruges som hjælp til en mere præcis markedsføring, til at øge salget, optimere driften og meget andet positivt. Men Jan Overgaard anbefaler, at man starter med det helt nære og nemme: »Brugen af Big Data er en hel videnskab. Jeg vil anbefale, at virksomhedsejere begynder i det små og ser på, hvilke data de allerede har i dag, og hvordan de kan udnyttes mere optimalt. De fleste virksomheder har således en stor datamængde i deres

økonomisystem, som kan fortælle, hvordan man udnytter sine resurser og fx, hvordan ordrer og opgaver fordeler sig geografisk, i løbet af året, og hvem kunderne er. Det er alt sammen materiale, der kan bruges til at udjævne spidsbelastningsperioder, og give oplysninger om, hvor og hvem de gode kunder er, og hvilke leverandører, man køber stort ind hos og kan forlange rabatter af. Det kræver en systematik og en analytisk sans, som ikke alle virksomheder er i besiddelse af. Men i mange tilfælde er den så meget værd, at det kan betale sig få den nødvendige hjælpe til at uddrage og analysere tallene,« siger Jan Overgaard og fortsætter: »Hvis man har en hjemmeside, er der også en række muligheder for at indsamle data her. Der findes et gratis værktøj, Google Analytics, som man kan bruge til at få oplysninger om, hvilke besøgende man har på hjemmesiden, hvordan de finder frem til den, og hvor længe de bliver der. Også her får man et unikt grundlag for tilrettelæggelsen af sit salgsarbejde.« Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 15

TEMA | DIGITALISERING

Tættere dialog med virksomhederne om it Jan Overgaard, leder af IBIZ-Center: »Vores vejledning skal være så konkret som muligt. Den må hverken blive for diffus eller for omfattende. Det helt afgørende er, at vi har at gøre med en ledelse, der bakker projektet op fra starten.«

IBIZ-Center justerer kursen for at komme tættere på virksomhederne og få flere til at benytte digitale hjælpemidler. Af Jens Holme

IBIZ-Center, der har til formål at få flere virksomheder til at benytte sig af it, er på vej til at justere kursen. Centret vil tættere på brugerne og i højere grad give konkret rådgivning. »Vi har fået nye signaler fra vores opdragsgivere. Sidste år holdt vi 50 arrangementer for i alt 2500 virksomheder uden egentlig at tilbyde en opfølgning. Men nu åbner vi mulighed for, at de kan komme i en anderledes tæt dialog med os,« siger centerleder Jan Overgaard. »Vi vil også gerne lave nogle arrangementer som i højere grad er tilpasset virksomhedernes specifikke behov. Foruden at det er et mål, at vi skal være mere udviklings- og innovationsorienterede.« Særligt fokus IBIZ-Center blev etableret i 2007 af Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Styrelsen for Forskning og Innovation. Centret har særligt fokus på små og mellemstore virksomheders behov og muligheder, fordi det især er dem, der kan have svært ved at komme i gang med it og finde en passende løsning. Det er Teknologisk Institut og teknologivirksomheden DELTA, der står bag IBIZ-Center, som bor hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup og beskæftiger fem ansatte. »Vi er en uvildig partner og vejleder, når virksomhederne skal vælge itløsninger. Vi har ikke nogen interesse i at prakke virksomhederne bestemte produkter på eller i det hele taget at ta-

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

le for nogle leverandører frem for andre. Men der er intet til hinder for, at vi sagtens kan pege på nogle mulige leverandører. I det hele taget ser jeg det som en vigtig opgave at hive it ned i øjenhøjde,« siger Jan Overgaard og fortsætter: »Vores vejledning skal være så konkret som muligt. Den må hverken blive for diffus eller for omfattende. Det helt afgørende er, at vi har at gøre med en ledelse, der bakker projektet op fra starten og er indstillet på, at der kan opstå problemer undervejs. Af samme grund er en del af vore bestræbelser at kunne opstille en businesscase for ejerne. De skal konkret kunne se, hvor meget de kan spare, og hvor hurtigt en given investering i it tjener sig hjem.« Administration og produktion Når det drejer sig om IBIZ-Centers forpligtelse til innovation og overvågning af nye tendenser peger Jan Overgaard på behovet for at se på virksomhederne i deres helhed. »Vi skal ikke nøjes med at se på itløsninger til administrationen. I lige så høj grad skal vi se på mulighederne for automatisering af produktionen i samarbejde med Teknologisk Instituts robotcenter i Odense.« IBIZ-Centers hjemmeside indeholder en række artikler om it i administrationen, nethandel, brug af sociale medier og meget mere. Gennem videoklip formidler hjemmesiden et stort antal eksempler på, hvad konkrete virksomheder har fået ud af at digitalisere.

Pas på sikkerheden: Tyve og hackere ligger på lur It-systemer er lige så vigtige for virksomheden, som lokaler, maskiner, medarbejdere og kunder. Derfor bør it-sikkerhed have mindst lige så stor opmærksomhed som alt andet. Her giver IBIZ-Center råd, som hjælper med at holde virksomhedens guld i gode hænder. Med omtanke kan man nå langt, når det gælder om at gardere virksomheden mod indbrud og hærværk i it-systemer. Men i mange tilfælde viser det sig, at it-sikkerhed slet ikke prioriteres i de daglige rutiner. IBIZ-Center giver en række gode råd om, hvordan man ved omtanke og ikke særlig store omkostninger kan gardere sig mod tyve og hackere: Et helt jordnært råd er fx altid at bruge den nyeste version af programmer og operativsystem. En af måderne, hackere anvender til at liste programmer ind på en computer, er fejl og sikkerhedshuller i programmer. De fleste

programmer og operativsystemer er i dag så komplekse, at det er umuligt at lave dem helt uden fejl, men heldigvis opdaterer de fleste leverandører deres software, når de opdager disse fejl og sikkerhedshuller. At bruge nyeste version af software og operativsystemer er det samme som at sørge for, at der er en ny og tidsvarende lås på alle døre til virksomhedens bygninger. Brug antivirus De færreste virksomheder nøjes med at have lås på dørene til virksomhedens lokaler. Mange investerer også i

et alarmsystem. På samme måde skal man sikre sine it-systemer. Sørg for at bruge et godt og anerkendt antivirus program til alle virksomhedens computere, og sørg for at det altid er opdateret til seneste version. Antivirus programmer fungerer på samme måde som alarmer. De advarer brugerne, når en hacker forsøger at snige sig ind på computeren. Slå kryptering til Mange virksomheder bruger trådløst netværk. Hvis man ikke har slået krypteringen på det trådløse netværk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 17

TEMA | DIGITALISERING

til, kan alle med en almindelig computer få adgang til virksomhedens netværk, og kan »lytte« med på den information der sendes over netværket. De behøver ikke engang komme ind i virksomheden, men blot holde i en bil på gaden udenfor. Der findes forskellige former for kryptering til trådløse netværk, og de fleste moderne netværk understøtter alle. De forskellige standarder hedder: WEP, WPA og WPA-2. WPA-2 er den sikreste. WEP anses ikke for at være sikker mere, da krypteringen til WEP kan knækkes på ganske få minutter med en almindelig computer. Hvis virksomheden ofte har gæster, som har brug for adgang til internettet, så sørg for at have to trådløse netværk. Et til gæster som kun har adgang til internettet, og hvor man kan dele kodeordet ud. Og et andet netværk til virksomhedens medarbejdere, som også har adgang til virksomhedens servere, printere etc.

ver, så tager det kun ca. 18 minutter at bryde det på en almindelig computer. Bruger man derimod et kodeord på 8 tegn og bruger alle de tilgængelige tegn på tastaturet (94 forskellige tegn), så vil det tage ca. et år at bryde kodeordet på en almindelig computer.

Brug kodeord Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Uanset hvor mange forholdsregler man tager, så hjælper det ikke meget, hvis man ikke bruger gode passwords. På samme måde forringer det også effekten af virksomhedens alarm, hvis koden til alarmens kontrolpanel f.eks. er »123456« eller »111111«. Gode kodeord skal være svære at bryde, og derfor skal de være på mindst 8 tegn, indeholde store og små bogstaver, tal og specialtegn. På den måde bliver det sværere for hackere at afprøve alle muligheder og finde det rigtige kodeord. Bruger man fx et kodeord på seks tegn, som kun består af små bogsta-

Giv medarbejderne god it-adfærd Alle virksomhedens medarbejdere bør være opmærksomme på it-sikkerhed og på god IT-adfærd. Fx bør de vide, at de aldrig må installere et program på en af virksomhedens computere, med mindre de er 100 procent sikre på, hvor det kommer fra, og hvad det skal bruges til. På samme måde bør medarbejderne vide, at de ikke må tilslutte et USB-drev til en computer, med mindre de er sikre på, at det ikke indeholder virus. Sørg for at alle medarbejdere har personlige kodeord til de systemer, som de har brug for at have adgang til, og lær dem, at de aldrig må udlevere deres personlige kodeord til andre.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Tag sikkerhedskopier Hvis virksomhedens lokaler får vandskade, brænder eller på anden måde bliver ubrugelige, så er det en katastrofe for virksomheden. På samme måde vil det være en katastrofe for de fleste virksomheder, hvis vigtige data fra it-systemer går tabt. Derfor er det vigtigt at tage sikkerhedskopi hver dag. Tag gerne flere sikkerhedskopier, som bliver opbevaret forskellige steder. Hvis virksomheden brænder, så hjælper det ikke meget med en sikkerhedskopi, hvis den også brænder. Derfor skal man sørge for at opbevare sikkerhedskopien uden for virksomheden.

En effektiv måde at sikre, at medarbejderne har fokus på god it-adfærd og -sikkerhed, er at lave et sæt overskuelige retningslinjer for brug af it i virksomheden. De behøver ikke fylde mere end et par sider med simple regler for, hvad man som medarbejder skal gøre, og hvad man absolut ikke må gøre. Sørg for at alle nye medarbejdere har forstået reglerne, hold reglerne opdaterede, og hold fyraftens- eller frokostmøder for at informere medarbejderne med jævne mellemrum. It-sikkerhed på mobile enheder En mobil enhed er en computer, og har de samme sårbarheder som andre computere. Det inkluderer en sårbarhed for virus, trojanske heste, orme og anden malware. Det mest almindelige angreb er, at folk installerer apps med ondsindede trojanske heste. Ofte er det for eksempel programmer, der usynligt sender sms’er til overtakserede numre, eller omdirigerer teletrafik gennem dyre portaler. Men i princippet kan det være meget andet, f.eks. aflytning og overvågning af adfærd eller lokation. Derfor er det vigtigt med høj sikkerhed i forbindelse med anvendelsen af mobile enheder. Lås sim-kortet til telefonen og sørg for at beskytte din mobile enhed med en pin-kode. Overvej troværdigheden af applikationer, inden du downloader dem til din telefon. Brug systemer til at finde og slette telefonens indhold i tilfælde af tab eller tyveri. Sørg for, at der ikke er vigtige data, der kun findes på din mobile enhed – hav altid en backup. Krypter kritiske data og opbevar din backup et sikkert sted.

Virksomheder tøver med investeringer i digitale løsninger Flertal vil gerne udvide brugen af it, men mangler både tid, kompetencer og billigere software. Af Jens Holme

Større indtjening, enklere arbejdsgange og flere ressourcer til rådighed. Det er bare nogle af de mange fordele, som Danmarks virksomheder oplever ved digitalisering. Alligevel er der en stor del af virksomhederne, som ikke for alvor satser på nye it-løsninger Det viser en stor undersøgelse med deltagelse af 4000 danske virksomheder, som Danmarks Statistik har foretaget for Erhvervsstyrelsen. Undersøgelsen viser, at det langtfra er alle danske virksomheder, som kaster alt ind på at få digitaliseret deres forretning. Over halvdelen (53 procent) af de adspurgte virksomheder angiver, at prisen på relevante it-løsninger er for høj. Mangler viden Halvdelen af de adspurgte nævner, at de har manglende ressourcer til rådighed til at benytte it, mens 41 procent peger på, at de mangler kompetencer. Det drejer sig blandt andet om kompetencer til at sammentænke it og forretning samt de digitale kompetencer hos medarbejderne. Samtidig viser undersøgelsen, at større virksomheder med mere end 100 ansatte oplever flere barrierer i deres itanvendelse end mindre selskaber. Flere barrierer for de store »At flere store virksomheder oplever barrierer end de små, kunne indikere, at de store virksomheder er mere udfordrede, når det gælder anvendelse af it. Men mere sandsynlig er det, at de små virksomheder har gjort sig færre erfaringer med at anvende it,« lyder en delkonklusion i rapporten fra Erhvervsstyrelsen. Omvendt peger selskaberne også på en række konkrete fordele ved it-anvendelsen. En ud af tre virksomheder har oplevet, at it giver en stør-

re omsætning. Og hele 60 procent angiver, at de har omlagt og forenklet deres arbejdsgange, mens 53 procent har oplevet en frigørelse af ressourcer som følge af digitaliseringen. En stor del af virksomhederne kan tilslutte sig, at it-projekter inden for de sidste to år, har haft en positiv indflydelse på effektiviteten på arbejdspladsen. Således angiver 60 pct., at de har opnået omlægninger og forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. har oplevet en frigørelse af ressourcer. Når det gælder den organisatoriske styring, har it-projekter også betydning. 45 pct. af virksomhederne har opnået et bedre beslutningsgrundlag for at lede virksomheden takket være it-projekter, mens 41 pct. angiver, at de har opnået en øget fleksibilitet til hurtigt at imødekomme ændringer på markedet. Endelig peger 30 pct. af virksomhederne på, at it-projekter har haft en positiv betydning for deres udvikling af nye produkter eller ydelser. Genkender svar Branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, genkender de problemstillinger, der fremgår af undersøgelsen. »Det er jo rigtigt, at det er dyrt at investere i it. Fordelene er til gengæld også mange, og det er mit priserne er på vej ned i et leje, hvor flere kan være med. På grund af de såkaldte cloud-løsninger er de førhen store krav til investeringer typisk afløst af et månedligt abonnement.« Steen Hoeck Klausen anbefaler medlemsvirksomhederne at få afklaret deres behov og deres muligheder, før de går i gang med en investering. »Med vores branchekendskab hjælper vi dem gerne med at finde nogen, der kan hjælpe dem med den opgave,« siger Steen Klausen. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 19

TEMA | DIGITALISERING

Kirsten Giftekniv mellem virksomheder og it-leverandører »Succes med IT« er titlen på Væksthus Sjællands tilbud til virksomheder, der står foran investeringer i it-systemer og gerne vil vælge rigtigt. Af Jens Holme

»Jeg er en slags neutral Kirsten Giftekniv mellem virksomheder, der vil investerer i it og de software-leverandører, der har noget relevant at tilbyde.« Sådan forklarer vækstkonsulent Torben Kristensen sin rolle i forbindelse med den hjælp til valg af digitale løsninger, som Væksthus Sjælland stiller gratis til rådighed for små og mellemstore virksomheder. Under overskriften »Succes med IT« tilbyder Torben Kristensen både individuel sparring og workshops. »De fleste håndværkere er jo ikke eksperter på det her felt og taler ikke samme sprog som it-leverandørerne. De har brug for hjælp til at få kortlagt mulighederne, og hvad det er de gerne vil opnå,« forklarer Torben Kristensen. Individuelt og i hold Et standardforløb består af individuel sparring og to eftermiddagsworkshops med deltagelse af 8-10 andre virksomheder, som også står foran investeringer i it. Her får deltagerne indblik i den gode it-strategi og en præsentation af mulighederne. Forløbet

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

afsluttes med at deltagerne får en konkret handlingsplan med hjem og kan gå i gang. »Indledningsvis får vi klarlagt virksomhedens ønsker og hvilke arbejdsgange, der med fordel kan digitaliseres. Drejer det sig om regnskab, flådestyring eller hvad er det. Og hvordan er arbejdsfordelingen i dag,« siger Torben Kristensen og fortsætter: »På den baggrund inviterer jeg nogle relevante leverandører til at præsentere, hvad de hver især kan tilbyde. Her er det en fordel, at vi er en gruppe. Man slipper for den lidt påtrængende en-til-en-situation. Vi kan stille spørgsmål i fællesskab og være sammen om at diskutere svarene bagefter. Som det tredje led i kæden hjælper vi de deltagende virksomheder med at forberede og få implementeret de nye arbejdsgange, så udbyttet af investeringen bliver maksimalt. Her er virksomhederne ofte alt for optimistiske. De undervurderer den tid, det tager at forberede sig og få uddannet folk til at betjene det nye udstyr. Følgen er, at man ikke får sat tingene rigtigt op. Det bliver ikke betjent korrekt og fordelene udebliver. Resul-

tatet bliver en masse unødvendig frustration. It-systemer vedligeholder som bekendt ikke sig selv. Det er nødvendigt, at være helt skarp på den nye rollefordeling, hvem skal være superbruger, og hvem skal sørge for, at medarbejderne bliver uddannet og opgraderet. Skal ydelsen eventuelt købes udefra. Først når alt det er på plads er jeg ude af billedet igen,« slutter Torben Kristrensen sin redegørelse. Mobile og integrerede løsninger Han tøver ikke, når han bliver spurgt, hvilke løsninger virksomhederne efterspørger. »Det meget entydigt. De vil have samlet alle data om deres kunder et sted. De befinder sig almindeligvis mange forskellige steder: i mapper, blandt mails, i økonomisystemer og regneark. Man skal slå op alle mulige steder for at få dannet sig et overblik. Det er et klart ønske at få det hele samlet i et integreret system, hvor man ud fra et sagsnummer kan finde frem til tilbud, timeforbrug, billeder, mails, diverse krav til kvalitetskontrol og til slut fakturaen.

Der efterspørges med andre ord databaseløsninger, der er intuitive, nemme og mobile. Svendene, montørerne, eller hvem det nu er, skal kunne rapportere direkte fra deres biler, således at deres data uden yderligere bearbejdning kan bruges til udarbejdelse af fakturaer, lønberegning og meget mere. Samtidig skal de via deres iPad havde det fulde overblik over historik og aftaler vedrørende den opgave, de er ude for at løse.« Et spørgsmål om overlevelse Torben Kristensen er ikke i tvivl om, at det drejer sig om liv eller død at komme i gang med at digitalisere. »Jeg har en fornemmelse af, at et udskilningsløb er i gang. De, der ikke er kommet med på vognen, taber markedsandele, fordi de ikke er konkurrencedygtige. Hvis man har under ti medarbejdere, kan man måske klare sig uden. Men hvis en virksomhed vil udvikle sig og vokse, så er der ingen tvivl. For mig at se handler det også om, at ejerlederen skal sættes fri og have et liv, der er til at holde ud. Han skal ikke bruge sine weekender på at samle op

på alt det, der er sket i ugens løb. Det bliver for surt i længden.« Torben Kristensen peger samtidig på, at bogholderen kan sendes på pension eller måske er det hende, der overtager rollen som superbruger og den der ser efter, at alle data rapporteres korrekt. Det er hjørnestenen i et hvilket som helst it-system. »Samtidig er der mulighed for at revurdere behovet for revisorbistand. Med et fuldt integreret it-system kan ejeren selv udtrække alle de data, han har brug for og på et splitsekund se, hvordan det ligger med dækningsbidraget, hvilken kunde og hvilken ydelse, virksomheden tjener mest på, hvilken medarbejder der tjener flest penge hjem til huset, hvilken leverandør man køber mest hos etc. Det vil sikkert få nogle til at opsige den fulde pakke hos revisionsfirmaet og nøjes med et preview,« forudser Torben Kristensen.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 21

TEMA | DIGITALISERING

Fem gode råd til at lykkes med it Der kan være mange man ange ge p penge enge g att spar sp spare par aree ve ved d at at b bruge ruge g nye y iit-løst-lløsrig gti tigt g , men me de dett kan også let gå ninger, hvis man gør det rigtigt, galt, hvis man ikke har styr på det, og så kan det blive virkeligt dyrt. Her er vækstkonsulent Torben Kristensens fem gode råd til, hvordan man undgår en dyr it-fiasko. 1. Den it-ansvarlige skal have tid nok Et it-projekt skal sammenlignes med et husbyggeri. Det skal tegnes, løbende tjekkes, og fejl skal udbedres. Er den nye itløsning kritisk for forretningen, så bør man søge hjælp fra it-kyndige til at stå for processen. Det er en alt for stor risiko (og ofte alt for dyrt) at overlade styringen af projektet til leverandøren. Det nytter heller ikke, at opgaven drives af ejeren eller lederen selv, eller at opgaven tilfalder den, der har mindst at lave, da det langt fra er sikkert, at personen har de rette forudsætninger for at drive projektet i mål. 2. Sæt klare mål Den nye løsning kan som reglen langt mere, end virksomheden har behov for. Det er derfor altafgørende, at du zoomer ind på de opgaver, som den nye it skal løse i din virksomhed. Bruger man tid på at få beskrevet sine mål, er det samtidig langt nemmere at kunne udfordre leverandørerne efterfølgende, for så er der jo en tjekliste, som de skal forholde sig til (og ikke kan snakke sig udenom). 3. Undgå dårlig kommunikation Fortæl før, under og efter at den nye it skal på banen, fortæl hvorfor beslutningen er taget, og hvad målet er. Langt de fle22 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

stee ansatte ansa an satt tte er modstandere modstand d dere aff forandringer, fora rand dring i ger,, så n nye ye itit-projekter er per definition en tabersag. Hvis man ikke afsætter tid til at følge op på intern kritik samt at holde de ansatte orienterede om processen – og bruger tid på at få de få udvalgte arbejdsgange »masseret ind« hos medarbejderne, så er risikoen for et fejlslagent projekt stor. 4. Lav en realistisk tidsplan Som i alle andre situationer gælder det om at afsætte tid til at få løst opgaven rigtigt. Undgå at stresse projektet, fordi det skal passe sammen med et nyt regnskabsår. Det vil ofte være billigere at køre med to bogholderi-systemer set i forhold til at trække virksomhedens samlede produktivitet ned, fordi man fik lanceret den nye løsning for tidligt. 5. Det nye system skal kunne spille sammen med de eksisterende It skal i dag spille sammen med en række andre systemer for at levere de ønskede resultater. Det kan være systemer til leverandørkøb, banktransaktioner eller andre it-løsninger. Der ligger derfor en vigtig opgave i at få det nye system til at passe med de eksisterende. Den opgave bør man selv tage ansvar for bliver løst. Hvis man springer dette hjemmearbejde over, så risikerer man at det bliver det op ad bakke efterfølgende, fordi medarbejderne ikke kan udføre de opgaver, som de er blevet lovet. at det nye it-system skulle levere.

• Opgaver og arbejdssedler kan sendes til telefonen fra dit økonomisystem, LMe-partner eller oprettes i marken • Hold styr på accepterede, påbegyndte og pausede opgaver • Prioriter opgaverne • Vælg mellem liste- eller kalendervisning • Søg på kundenavn, projektnummer eller referencenummer • Dokumenter opgaven med billeder • Registrer tids- og vareforbrug på opgaven • Afslut opgaven og send arbejdsseddel til dit økonomisystem • Udfyld SKS-skema som knyttes til opgaven

• Få overblik over dit eget tidsforbrug • Sorter forbruget efter type, dag, uge eller måned • Hold styr på forskellige timesatser og tillæg mv. • Genvej til opgaven fra din timeoversigt

BLIV KLOGERE PÅ 90 SEKUNDER. Se videoen “Hurtigere fakturering og bedre overblik” stål & metal

teknik

www.lemu.dk

To nye funktioner. Tusinder af kroner tjent I forvejen havde du fuldt sortiment, branchens bedste varesøgning, lagerstatus, produktdokumentation, favoritlister, infocenter og vejviser. Nu får du endnu mere: Med vores nye version af LMe-mobil til Android og iPhone kan du udveksle arbejdssedler med montøren i marken, registrere vare- og tidsforbrug korrekt og holde styr på SKS-skemaer. App’en er

fuldt integreret med LMe-partner og kan også let integreres med dit bogholderisystem. Det betyder bedre overblik og planlægning, nemmere økonomistyring og hurtig og korrekt fakturering. Det kan du tjene tusinder af kroner på - uden at det skal koste dig en eneste! Kontakt din LemvighMüller afdeling eller ring til vores e-business supportteam på 3695 5399.

TEMA | DIGITALISERING

»Det blev nemmere at træffe det rigtige valg« Peter Munkholm, regnskabschef i virksomheden Gert Jørgensens VVS har deltaget i Væksthus Sjællands projekt »Få succes med IT« Af Jens Holme

Hos Gert Jørgensen VVS i Holbæk stod et gammel regnskabssystem foran udskiftning. Vvs-forretningen havde brug for nye it-værktøjer, der kunne give bedre overblik. Som den, der skulle være primus motor ved fornyelsen, tog regnskabschef Peter Munkholm kontakt til Væksthus Sjællands projekt »Få succes med IT«. »Vi havde meget, vi gerne skulle have til at gå op i en højere enhed,« forklarer Peter Munkholm og fortsætter: »Mester, Peter Hocke, havde et naturligt ønske om at få større overblik over sin virksomhed: Hvor pengene tjenes, hvor der evt. sættes til osv. Han havde også et ønske om at tilgodese medarbejderne, som gerne ville kunne registrere deres timer og ydelser på en enklere og mere smart måde.« Firma i mellemklassen Gert Jørgensen VVS er et mellemstort firma med for tiden 15-16 medarbejdere. Peter Hocke har efter et generationsskifte været eneejer af virksomheden siden 2008 og er desuden medejer af vvsbutikken.dk, som er en af Danmarks største og mest omfattende vvsbutikker på nettet. 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Peter Munkholm er manden på kontoret efter i mere end 30 år at have været selvstændig radio & tv-forhandler med forretning på hovedgaden i Holbæk. Nu stod han så med opgaven at finde et nyt og mere tidsvarende it-system til Gert Jørgensen VVS.

Det blev nemmere at træﬀe det rigtige valg og gjorde mig mere tryg ved beslutningen. Peter Munkholm

»Inden for de sidste par år er der kommet utrolig mange løsninger på banen. Vi bliver tæppebombet med forskellige smarte forslag. Det skaber ofte mere forvirring end klarhed med hensyn til, hvad man skal satse på,« siger Peter Munkholm.

»Rent faktisk købte vi et Navisionsystem for et par år siden. Men da vi havde fået sat det i drift, viste det sig hurtigt, at det var alt for stort og kompliceret for en virksomhed af vores størrelse. Vi måtte derfor erkende, at vi var nødt til at finde noget andet. Et elektrikerfirma, der bor til leje her på adressen, og som jeg privat fører regnskab for, havde valgt en integreret løsning bestående af »Ordrestyring« til timesags styring og »Economics« som økonomisystem. Det fik jeg således nogle erfaringer med, men der er stor forskel på behovene hos et forholdsvis stort vvs-firma og et lille elektrikerfirma.« Tilbud om klarhed På den baggrund meldte Peter Munkholm sig straks, da firmaet sidste sommer fik et tilbud fra Arbejdsgiverne om at deltage i Væksthus Sjællands projekt »Få succes med it«. »Det var en oplagt mulighed for at få beskrevet de arbejdsgange, vi skulle have struktureret og få input til at træffe den endelige beslutning og oven i købet sammen med andre, der var i en lignende situation.

Peter Munkholm: »Vi bliver tæppebombet med smarte forslag, som skaber mere forvirring end klarhed.«

Det begyndte med et indledende møde her i virksomheden med projektlederen, Torben Kristensen. Efterfølgende deltog jeg i to møder i Køge sammen med repræsentanter for 8-10 andre virksomheder, som også stod foran en beslutning om investeringer i it. På møderne blev vi præsenteret for en række forskellige muligheder og havde besøg af forskellige leverandører. Det gjorde, at vi blev bedre rustet til at træffe den endelige beslutning. På den måde var det yderst positivt.« Valgte det oprindelige Gert Jørgensen VVS endte med at gøre som elektrikerfirmaet og valgte den kombinerede løsning med »Economics« og »Ordrestyring«. »Vi havde den deadline, at vi skulle udfase Navision den 1. januar. Samtidig var vi presset af, at når vi nærmer os fyringssæsonen, så stiger aktiviteten her i firmaet, og i år har der været ekstra travlt på grund af udsigten til, at håndværkerfradraget ville falde bort,« fortsætter Peter Munkholm. »Men vi kunne ikke udskyde beslutningen længere, og der var en hel del forarbejde der skulle gøres. Dels med

data, der skulle overføres fra det gamle system til det nye, og dels med at instruere de folk, der skal bruge det.« Den 1. januar blev den nye it-løsning sat i drift, og det er ifølge Peter Munkholm gået overraskende glat. »Vi er sluppet for de sædvanlige begyndervanskeligheder. Det tror jeg hænger sammen med, at vi har valgt et standardsystem, som vi blot har justeret til vore egne specielle behov. Desuden havde vi i efteråret en testperiode på halvanden måned med et fiktivt regnskab på både Economics og Ordrestyring. Det gav os mulighed for at få styr på de nødvendige tilpasninger og lære programmerne at kende.« Også medarbejderne har ifølge Peter Munkholm taget godt imod de nye værktøjer. »Kvaliteten af data og rationaliteten afhænger jo helt og holdent af, at medarbejderne udviser disciplin og husker at lave de rapporteringer, som systemet skal bruge. Derfor er det vigtigt, at også de mindre it-kyndige synes, det er nemt at arbejde med.« Peter Munkholm synes alt i alt, der har været tale om en god proces. »Jeg vil ikke kalde forløbet med Væksthus Sjælland for afgørende. Vi

skulle nok have fundet ud af det alligevel. Men det blev nemmere at træffe det rigtige valg og gjorde mig mere tryg ved beslutningen.« Ikke flere planer – lige nu Ifølge Peter Munkholm er der ikke planer om yderligere digitaliseringer hos Gert Jørgensen VVS. I hvert fald ikke lige med det samme. »Vi har således ingen plan om at digitalisere lagerstyringen. Jeg er bange for, at vi vil komme til at bruge alt for megen tid på administration. Medarbejderne har først og fremmest til opgave at køre ud og servicere kunderne på en god og positiv måde. Jeg har svært ved at se, at vi har brug for at få at vide, at nu er der kun tre tilbage af det ene eller det andet. Hvis vi var et større firma med fx 50 ansatte og havde et større lager, så kunne jeg se fornuften i det. Omvendt er mester her i firmaet en visionær mand med planer om at udvikle forretningen. Det kan sagtens tænkes, at nye it-systemer kan hjælpe med at realisere nogle af ideerne,« slutter regnskabschefen.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 25

TEMA | DIGITALISERING

Det koster at være forrest i feltet Kaj Larsen VVS i Nykøbing Sjælland er førende med digitale løsninger, men er også faldet for sælgere, der har lovet noget, som ikke holder vand. Af Jens Holme

Jan Larsen, ejer af vvs-firmaet Kaj Larsen VVS og Kloak i Nykøbing Sjælland, har som erklæret mål at være teknologisk frontløber. »Vi råder over de nyeste it-systemer i branchen,« hedder det kort og godt på firmaets hjemmeside. Målet er den papirløse virksomhed og det fulde elektroniske styr på økonomi og alle arbejdsopgaver. Planerne er mange, men det koster at være foran i sin tankegang. »Jan er langt fremme i skoene, og løsningerne er ikke altid afprøvet, når vi gerne vil have dem,« siger Pernille Harhoff, gift med Jan Larsen og den der holder styr på virksomhedens administration. Kigger på kontrakten Det er integrationen mellem de forskellige systemer, der driller, og som har kostet megen forgæves uddannelse og endnu flere spildte arbejdstimer. »Vi er blevet stillet noget i udsigt, som ikke har holdt vand,« erklærer en skuffet Jan Larsen og uddyber: »Det er den her fælde med, at deres salgsafdeling har lovet noget, som endnu ikke er udviklet, vi er faldet i. Og når vi stiller krav om at få det, vi oprindelig er blevet lovet, så forlanger 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

de flere penge. Vi har vel brugt 200.000 kr. og betaler et pænt månedligt beløb, uden at systemet fungerer endnu. Derfor er jeg derhenne, hvor jeg kigger på kontrakten og overvejer, hvornår jeg kan smide dem på porten.« Parrets skuffede forventninger er rettet mod et navngivet firma, som gerne vil være kendt som dem, man kan stole på. Da det ikke er muligt for Bladet Arbejdsgiverne at vurdere indholdet af uenigheden mellem it-firmaet og Kaj Larsen VVS bliver navnet på it-firmaet ikke nævnt i denne artikel.

Vi er jo ikke sat i verden for at være it-eksperter. Jan Larsen Grossister på banen Som alternativ til den nuværende løsning ser Jan Larsen med interesse på de it-løsninger, de store grossistfirmaer i fuld fart og i indbyrdes konkurrence er ved at udvikle. »Både Lemvigh-Müller og Brødrene A. & O. Johansen er på banen med veludviklede og i vidt omfang gratis tilbud til deres installatørkunder. Og det er vel at mærke ikke systemer, der låser kunderne til den grossist, der har lanceret den software, der benyttes. De ser det som en service, der skaber velvilje og loyalitet, hvis kunderne vil bruge deres løsning,« siger Jan Larsen og fortsætter: »Jeg er helt sikker på, de har fat i det helt rigtige. Fremtiden er enkle, cloud-

baserede økonomi-, planlægnings- og indkøbssystemer, der er fuldt integrerede. Vi er jo ikke sat i verden for at være it-eksperter. Systemerne skal tværtimod hjælpe os til at drive vores virksomhed mere effektivt og med færrest mulige omkostninger.« Geocatching Vvs-firmaet i Nykøbing Sjælland har som nævnt i mange år været i førerfeltet med teknologiske løsninger. »Vores montører fik allerede for 7-8 år siden håndholdte, såkaldte PDA’er. Da var vi nok for tidligt ude. Men nu har vi fået nogle langt bedre værktøjer. I dag har alle iPads og udfylder deres arbejdskort elektronisk. Det vil vi gerne have koblet sammen med vores GPS-registrering af bilerne,« siger Jan Larsen. Som eksempel angiver han opgaver for en af virksomhedens store kunder, Eurodanhuse. Kaj Larsen VVS udfører alt vvs-arbejde i Eurodanhuses byggerier på Sjælland til en fast pris. »Pernille geokoder de nye huses placeringer, hvilket vi gerne vil have integreret i et økonomisystem, så der automatisk bliver registreret timer, når en af vores biler er 25-30 meter fra adressen. Når opgaven er færdig kan vi se, hvor mange timer vi har været tilstede på arbejdspladsen og sammenholde det med det antal timer, vi fakturerer. Vi kan samtidig konstatere, om der er opgaver, der tager længere tid end det anslåede timetal og indhente en forklaring hos vore medarbejdere.« Størrelsen har betydning Med i underkanten af 30 medarbejdere tilhører Kaj Larsen VVS kategorien af mellemstore vvs-firmaer. Og ifølge Jan Larsen spiller størrelsen en ikke

Pernille Harhoff og Jan Larsen er sammen om at stille store krav til de digitale muligheder, men i nogle tilfĂŚlde giver det problemer at vĂŚre forrest i feltet.

uvĂŚsentlig rolle, nĂĽr det drejer sig om investeringer i ny teknologi. ÂťGrundomkostningerne er jo stort set de samme, om vi er 10, 50 eller 100 medarbejdere. Konklusionen er, set med mine Ă¸jne, at vi helst skal vokse, men vi kan ikke her i omrĂĽdet regne med at blive ret meget stĂ¸rre, nĂĽr det drejer sig om vvs. Derfor tĂŚnker jeg meget pĂĽ at udvide med el. I forbindelse med de fleste opgaver med energilĂ¸sninger â&#x20AC;&#x201C; varmecentraler, jordvarmepumper, solceller â&#x20AC;&#x201C; er det en fordel at kombinere vvs og el.ÂŤ TĂ¸ver med gode rĂĽd PĂĽ baggrund af sine egne erfaringer, vil Jan Larsen ikke give rĂĽd om, hvad andre bĂ¸r gĂ¸re, nĂĽr det gĂŚlder investeringer i digitale lĂ¸sninger: ÂťDet er rigtig svĂŚrt at sige, hvad der er det rigtige lige nu, fordi der er sĂĽ mange bolde i luften fra de forskellige udbydere. Men skulle jeg starte forfra, sĂĽ ville jeg nok vĂŚlge et helt enkelt Ă¸konomisystem og kigge pĂĽ, hvad jeg kunne fĂĽ gratis fra leverandĂ¸rer.ÂŤ

Bil-og vĂŚrkstedsindretning Individuel indretning af servicebiler Opbevaring og lastsikring pĂĽ ladbiler Indretning af vĂŚrksted og arbejdsplads

bott-danmark a/s, Strevelinsvej 16, 7000 Fredericia WOI

bott. effektivt arbejde.

www.bott.dk Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;2/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;27

TEMA | DIGITALISERING

Nye tider med digitalt byggeri Hvorfor er det nødvendigt at skifte de gode gamle tegninger ud med en 3D-model? Man kan mene om det, hvad man vil, men om ti år vil det være en del af dagligdagen – også for mindre virksomheder. tethed i alle byggesager og rummer en række standardiserede tekster, basisbeskrivelser og paradigmer til at udarbejde projektspecifikke bestemmelser ved en byggesag. Der skelnes mellem en basisbeskrivelse og en projektspecifik beskrivelse. Endelig er der en byggesagsbeskrivelse, som indeholder fælles betingelser for alle entrepriser i byggesagen, mens arbejdsbeskrivelsen er forbeholdt entreprisearbejde og belyser omfanget af blandt andet arbejde og materialeforskrifter. På Bips hjemmeside findes der beskrivelsesværktøjer, som sikrer en ensartet opbygning i alle byggesager. Af Marin Egholm, vvs-konsulent, Arbejdsgiverne

Med BIM og Bips er der tale om et paradigmeskift, hvor man går fra dokumentbaserede metoder til modelbaserede. Selvom alt tegnearbejdet udføres i en tredimensionel model, kan det godt laves om til en almindelig gammeldags todimensionel tegning. På sigt bliver det dog stadigt mere almindeligt at gå rundt på byggepladsen med en tablet med model og tegninger zoomet ind på nøjagtig den del i byggeriet, der skal udføres. På den måde bliver det overflødigt med store, tunge tegninger og nemmere at visualisere bygningen og forbedre kommunikationen mellem de involverede faggrupper i byggeriet. Selvom udviklingen endnu ikke går med stormskridt, er det digitale byggeri en realitet flere steder. De offentlige bygherrer stiller det som krav, og det betyder, at de aktører, der ønsker 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

at byde ind på statslige og kommunale opgaver, tvinges til at bruge digitale redskaber, der godkendes af bygherre. Formålet er at højne effektiviteten og kvaliteten i byggeriet, og forventningerne er, at det vil brede sig til resten af branchen. Eksport og import BIM er en tredimensionel model med informationer – en slags database, hvorfra alle data kan udtrækkes, ikke kun grafiske data, men også eksempelvis styklister. Dataene kan importeres til og eksporteres fra modellen til eksempelvis mængdefortegnelser eller simuleringer og kalkulationer i specialsoftware. Udover BIM-modellen handler det digitale byggeri også om Bips, som er standartbeskrivelser, der anvendes i større byggerier. De sikrer en ensar-

Vigtigt at komme i gang At indføre BIM og Bips er ikke uden udfordringer. Men det er vigtigt at komme i gang og ikke kun følge udviklingen fra sidelinjen. Eksempler fra andre lande viser, at digitalt byggeri er vejen til mere effektive og fejlfrie byggeprocesser. Og det er kommet for at blive. Der er begyndervanskeligheder, som koster blod, sved og tårer for både rådgivere og entreprenører, men alle involverede parter har gavn af de nye metoder. For at komme udfordringerne til livs, er det nødvendigt med nytænkning i samarbejdet mellem rådgivere, entreprenører og bygherrer, ligesom det er nødvendigt for entreprenører at anskaffe det nødvendige it-udstyr og sikre de faglige kompetencer. Endelig er samarbejde, planlægning og kommunikation nøgleord for, at det digitale byggeri kan blive en gevinst for alle parter.

10 gode råd fra it-leverandøren Fra manuelle arbejdsgange til it-løsninger – en mentalt og økonomisk stor beslutning. Jesper Aaberg fra it-virksomheden Outzourse giver sit bud på en vellykket proces. Der findes mange både gode og dårlige eksempler it-projekter. Ofte afhænger udfaldet af samarbejdet og den aftale, der er indgået mellem kunde og it-leverandør. Det er vigtigt, at kunden ikke falder for leverandørens godtkøbssnak, men selv tager styringen. Det mener Jesper Aaberg fra it-virksomheden Outzource, som bl.a. har lanceret tidsregistreringssystemet TimeOut. Han siger følgende om, hvornår det er på høje tid at interessere for en it-løsning: »Når man oplever at skulle løbe sig halvt ihjel for at tjekke op på medarbejderne, eller skal fare frem og tilbage mellem kontoret og produktionshallen for at følge med i, om ordre nr. 217 er færdig – og hvornår en ny ordre kan startes. Når man skal huske, om en leverance var en dellevering, og man derfor har udskrevet to ens følgesedler. Eller når man ikke kan finde kundens seneste tegning eller brev og pludselig indser, at man er løbet tør for materialer. Det er i konkrete tilfælde som disse, at man indser, at der er behov for at undersøge alternativerne, i form af it-

løsninger, som fjerner svagheder og risici ved manuelle rutiner, og bidrager til virksomhedens udvikling, vækst og potentiale,« mener Jesper Aaberg. Udfordringen består i første omgang af at overskue, hvordan man sikrer en smidig og effektiv dialog med en it-leverandør, og hvordan man vælger den rigtige. For mange kan blot tanken om denne dialog virke omstændelig. Jesper Aaberg har 10 konkrete råd, som kan forbedre dialogen og øge sikkerheden for, at man kommer godt fra start i overvejelserne om overgangen til et velfungerende it-system. 1. Spørg en i din branche, træk på dit netværk – lær af deres erfaringer. 2. Har it-leverandøren forstået din forretning? Bed om en arbejdsgangsbeskrivelse i tilbuddet. Det røber typisk, om leverandøren har lyttet og forstået din forretning. 3. Få en betalingsplan eller fastpris. Risikoen skal som minimum være ligeværdig. 4. Tag referencer. Få altid en eller to referencer, og spørg ind til samarbejdsform og kompetencer.

Jesper Aaberg, salgschef og partner i Outzourse opfordrer kunderne til at se deres itleverandør efter i sømmene.

5. Først papir – så it. Fungerer processen manuelt og på papir, er det ok at »sætte strøm til«. Hvis processen ikke er på plads, bliver det kun værre at »optimere« den med it. 6. Vær mistænksom. Hvis sælgeren siger »ja, det kan vi godt« til alt – så pas på! 7. Spis elefanten i bidder. Afgræns dit behov til 1-2 specifikke områder, som ønskes løst. 8. Lav en business-case. Sæt tal på din besparelse/indtjening. Omregn fx tid til penge. 9. En rådgiver ved din side. Lyt til en person,duhartillidtil.Ensomkender til it og kan se objektivt på tingene. 10. Afsæt tid. Du kender selv din forretning bedst, og det kan betale sig at holde leverandøren i ørerne. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 29

TEMA | DIGITALISERING

Farvel til det fysiske regnskab Regeringen vil med ny lov give virksomhederne mulighed for at opbevare deres regnskabsmateriale i digital form og lægge det ud i skyen. Af Jens Holme

Folketinget har enstemmigt vedtaget, at virksomheder ikke længere behøver opbevare deres regnskaber i fysisk papirform og gerne må benytte sig af internetbaseret opbevaring, såkaldte cloud-løsninger. Formålet med loven, der træder i kraft den 1. marts, er at tilpasse de gældende regler i bogføringsloven, så de bliver tidssvarende og følger den digitale udvikling, og samtidig skabe administrative og økonomiske lettelser for virksomhederne. I dag anvender virksomhederne i stigende grad it-systemer til administrative opgaver som bogføring, regnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. En stor del af de danske virksomheder udnytter de muligheder, som den teknologiske udvikling giver, for at effektivisere deres processer i forbindelse med regnskabsudarbejdelse. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Bureaukratisk ordning Efter de gældende regler skal regnskabsmateriale opbevares her i landet, og virksomheder skal søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen, hvis de ønsker at opbevare regnskabsmateriale i udlandet. Den ordning, mener regeringen, forekommer unødigt bureaukratisk og byrdefuld for virksomhederne, og derfor skal den afskaffes. Fremover skal opbevaring af regnskabsmateriale kunne opbevares i elektronisk form i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav. Det væsentligste krav er, at der skal være onlineadgang til det regnskabsmateriale, der opbevares i udlandet. Myndighederne skal til enhver tid kunne få adgang til materialet fra en

computer i Danmark, ligesom systembeskrivelser og adgangskoder skal opbevares i Danmark. Letter byrder Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet, støtter op om den nye lov, som han håber, letter nogle byrder hos virksomhederne. »En del virksomheder arbejder allerede med cloudløsninger, så det her gør det nemmere for dem. Min anbefaling er dog, at man efter nogle år evaluerer loven for at se, hvordan det er gået, og hvor stor effekt den har haft,« siger Jacob Thiel. Loven er et led i regeringens generelle målsætning om at lette virksomhedernes administrative og økonomiske byrder samt understøtte øget digitalisering – både i virksomheder og i det offentlige.

Mindre virksomheder overser netannoncer Google Danmark har for nylig afsluttet en undersøgelse foretaget blandt landets små og mellemstore virksomheder, der viser, at SMV’ere fortsat er ivrige brugere af traditionel markedsføring, men halter efter på den digitale side. »De fleste bliver vildt overraskede, når vi viser dem, hvor mange der reelt søger efter deres produkter lige der, hvor de bor,« fortæller Jesper Eiby Christoffersen, nordisk chef for små og mellemstore virksomheder hos Google og ansvarlig for en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser, at 47 procent af de små virksomheder ikke kender mulighederne for onlineannoncering, og i denne gruppe mener 29 procent

heller ikke, at det er relevant for deres virksomhed. De færreste er klar over, hvor meget der reelt bliver søgt online efter deres virksomhed. De butikker og virksomheder, der har en god hjemmeside og måske annoncerer, vinder alle kunderne »Tallene dækker over noget virkelig mærkværdigt. Virksomhedsejerne fortæller os, at når de som privatpersoner skal købe noget, researcher de på nettet. I undersøgelsen svarer de samme, at de ikke tror, at online markedsføring virker for lige præcis deres virksomhed. Når de tager direktør-kasketten på, glemmer de at få deres egen virksomhed på nettet,« fortæller Jesper Eiby Christoffersen, der siden 2011 har været ansvarlig for et stort uddan-

nelses- og informationsprogram rettet mod små virksomheder sammen med Erhvervsstyrelsen, FDIH, Håndværksrådet og lokale kommuner. Paradokset har ikke kun stor betydning for virksomhedsejerne, men også for de 22 procent af Danmarks beskæftigede, der er ansat i virksomheder med færre end 10 ansatte. De brancher, der typisk halter efter, er de små håndværksmestre lige fra vvs’ere, tømrer, murere, glarmestre til mere specialiserede brancher som tandlæger, fysioterapeuter og så især små specialbutikker. Det betyder, at hvis bare ganske få virksomheder i en branche er gode til at lave hjemmesider, søgemaskineoptimere og annoncere – så vinder de alle kunderne.

Fyn i digital førertrøje Små og mellemstore virksomheder på Fyn er foran Jylland og Sjælland, når det gælder digital markedsføring og salg via nettet. Fyn ligger i fronten af feltet, når små og mellemstore virksomheder dyster om at være mest digitale. De fynske SMV’er har nemlig det største ønske om at bruge annoncer på sociale medier, reklamebannere, e-mail-markedsføring, mobil markedsføring og andre former for digital markedsføring. Det viser en stor analyse, som Eniro Danmark har foretaget via analysebureauet Userneeds lederpanel. De fynske webshops kan også prale med, at deres webshops giver jyske og sjællandske konkurrenter baghjul. Selvom der er flere webshops i Jylland end på Fyn og Sjælland, er det de fynske webshops, der klarer sig bedst. Hele 69 procent af de fynske små og mellemstore virksomheder har oplevet, at salget i webshoppen er vokset i det seneste år, mens det samme kun gælder for 58 procent af jyderne og 43 procent af sjællænderne.

»Det er ikke overraskende, at der er et sammenfald mellem, hvem der satser mest på digital markedsføring, og hvem der oplever det bedste salg i webshoppen,« siger Stefan Kercza, koncernchef hos Eniro, der blandt andet står bag Krak, som er landets største lokale søgetjeneste: »Med en målrettet lokal og digital markedsføringsindsats kan mindre virksomheder nå langt for selv små budgetter. Omvendt risikerer man at tabe kampen om kunderne, hvis man ikke er til stede online. Det gælder om både at være søgbar, så potentielle kunder kan finde de informationer, de har brug for, og at kende målgruppen og så sætte ind med markedsføring over for dem.« Forskelle i brugen af Facebook Der er også forskel på, hvordan de små og mellemstore virksomheder udnytter deres Facebook-side. I Jylland er si-

den primært et udstillingsvindue for nye produkter, på Sjælland bliver den mest brugt til kundeservice – mens den på Fyn først og fremmest er et salgsværktøj. For 68 procent af de fynske SMV’er er Facebook et middel til at øge kendskabet til virksomheden, og over halvdelen bruger deres Facebookside til at skaffe nye kunder. »Facebook er et godt eksempel på, at mindre virksomheder har fået nye muligheder for markedsføring i den digitale verden. Men det betyder ikke, at det hele bare kommer af sig selv, så snart man har fået oprettet en Facebook-side. Det er vigtigt at være til stede, men det er mindst lige så vigtigt at bruge sin tilstedeværelse aktivt til at kapre nye kunder og øge salget,« siger Stefan Kercza. Analysen er baseret på 613 webinterview i sommeren 2014 med danske ledere og topledere i små og mellemstore private virksomheder. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 31

Undgå manglende dækning for ansvarskrav Ansvarskrav og arbejdsskader fra før årsskiftet skal anmeldes senest den 31. marts Af Lars Skibsted Bøg-Jensen, Willis

Som bekendt har Protector Forsikring og HDI-Gerling overtaget Arbejdsgivernes forsikringsaftale fra den 1. januar i år. I den forbindelse er det vigtigt, at berørte virksomheder får anmeldt alle kendte eller formodede ansvarskrav og arbejdsskader til det tidligere forsikringsselskab Topdanmark senest den 31. marts. Det er vanskeligt, at forudse et erstatningskrav, men Willis anbefaler at enhver viden og/eller formodning om potentielle ansvarskrav anmeldes som »formodningskrav« både Topdanmark, samt det nye selskab HDIGerling. Selv om I ikke mener at være ansvarlig for eventuelle reklamationer, formodningskrav med mere bør anmeldelse alligevel finde sted. Ansvarsforsikringsselskabet varetager jeres interesser, også i forbindelse med afvisning af uberettigede ansvarskrav. Det er vigtigt, at I under alle omstændigheder ikke anerkender et ansvar uden forsikringsselskabets accept. Det er også derfor, at det er vigtigt at have fokus på anmeldelse eller efteranmeldelse af ansvarskrav. Den tidligere ansvarsforsikring i Topdanmark dækker efter princippet »krav-rejst« (Claims-Made). Efter

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

krav-rejst-princippet skal skaden være konstateret og kravet anmeldt i forsikringstiden for at være omfattet af forsikringen. Anmeldelsesfrist skal overholdes Fristen for krav-rejst-princippet i Topdanmark, er, at kravet skal være anmeldt senest tre måneder efter forsikringens ophør. Ved anmeldelse af formodningskrav (I skal ikke tage stilling til, om I er ansvarlige), gælder der samtidig den regel, at formodningsanmeldelsen skal følges op med skriftlig meddelelse til forsikringsselskabet om endeligt krav til jer senest to år efter forsikringens ophør, for at være erstatningsberettiget. Endvidere er det vigtigt, at alle kendte arbejdsskader, både arbejdsulykke og erhvervssygdomme anmeldes til Topdanmark af hensyn til dækning af eventuelle differencekrav som kan rejses mod jer. Differencekrav er et ansvarskrav, den ansatte retter direkte mod arbejdsgiveren, som følge af en arbejdsskade. Hvis arbejdsgiveren er ansvarlig for arbejdsskaden, kan den ansatte få erstatning for tab (differencebeløbet), som ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringen fx svie

og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og anden difference mellem det der er dækket i henhold til Arbejdsskadeforsikringsloven og Erstatningsansvarsloven. Kritisk gennemgang Et krav er alle fordringer, som I på den ene eller anden måde kender til, eller krav hvor I må antages at have en formodning om, at der vil blive rejst et krav. Derfor skal I generelt foretage en kritisk gennemgang af reklamationer inden udløbet af efteranmeldelsesfrist på tre måneder fra ophør af ansvarsforsikringen i Topdanmark. Selv om en reklamation ikke umiddelbart ser ud til, at kunne udvikle sig til et eller flere krav, kan det ved en nærmere gennemgang vise sig, at det er en større sag med et eller flere krav. HDI-Gerling vil ikke dække krav, hvor det kan lægges til grund, at I før ikrafttrædelse af forsikringen havde en formodning om, at der ville blive rejst et eller flere krav. Det gælder også krav, som eventuelt er afvist af Arbejdsskadestyrelsen eller en anden myndighed. Jeg besvarer gerne spørgsmål. Ring på tlf. 88 13 94 29, mobil 60 38 04 29, lsj@willis.dk.

5”

6”

7”

8”

10”

130 mm

150 mm

180 mm

200 mm

250 mm

MetalbestoS® sorte røgrør leveres standard i fem dimensioner fra 130mm til 250 mm. Programmet omfatter T-stykker, rense- og inspektionselementer og en stor variation af vinkelstykker m.v. Sorte røgrør er specielt velegnet til olieog fastbrændselskedler, der ikke er kondenserende. Anvendes som forbindelsesrør mellem kedel og skorsten. MetalbestoS® sorte røgrør er CE mærkede i overensstemmelse med den fælles europæiske standard DS/EN 1856-1 og er underkastet løbende fabrikationskontrol af akkrediteret institut. Sorte røgrør kan anvendes op til 400 °C og er naturligvis brandmodstandsdygtige og overholder dermed kravene i Bygningsreglementet.

DS/EN

1856-2

Under Metalbestos navnet, finder du bl.a. følgende produkter..

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg. Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler. Dimensioner: 80 - 700 mm

Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur. Dimension: 80 /125 mm

Uisoleret Ui Uis U iso is olle ole leret reeett rø røg-rør øg g-r --rrør ør tilil fastbrændselsfasst fa stb ttb brræn ræ æn ænd dse ds sseels lss-lsog g oliefyrskedler. olilieef ol o efy fyrrs fy rsk skeed sk edl dleer er.rr. Diim D meeen men nssio siio ione ner n eerr: Dimensioner: 11330 - 250 22550 m m 130 mm

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 info

På lager hos din VVS-grossist

Flere penge til Early Warning EU-bevilling skal finansiere eﬀektmåling af hjælpen til kriseramte virksomheder og give mere viden om, hvorfor nogle virksomheder kommer i vanskeligheder. Af Jens Holme

Early Warning, som har til formål at give gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise er via en bevilling fra EU’s regionalfond sikret finansiering til en forstærket indsats i 2015. Udover at kunne bistå ca. 600 nye kriseramte virksomheder i 2015, svarende til de senere års niveau – har Early Warning fået mulighed for at igangsætte yderligere to initiativer. Early Warning skal foretage ny effektmåling, som i lighed med de to tidligere målinger skal dokumentere effekten af indsatsen med at imødegå konkurstrusler. Her bliver et væsentligt fokuspunkt at dokumentere omfanget af SKATs besparelser i forhold til tab på konkursramte virksomheder. Den forrige måling viste, at SKAT i årene 2010 og 2011 reducerede sit tab på de konkursramte virksomheders 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

gæld i form af skyldig moms og A-skat med hele 21,5 millioner kroner. Den samlede udgift til hele Early Warningprogrammet var i samme periode 14 millioner kroner. Mere viden om kriser Desuden skal Early Warning foretage en bearbejdning af de bagvedliggende årsager til krisers opståen. »Vi har i over 4000 virksomheder registreret Early Warning konsulenternes vurdering af de bagvedliggende kriseårsager. Disse data bliver nu analyseret med henblik på at skitsere nogle virksomhedstyper, som vi efterfølgende vil lave en grundig kvalitativ og tværfaglig analyse af,« hedder det i et nyhedsbrev fra Early Warning. »Vi håber dermed at få taget første spadestik i forhold til en mere syste-

matiseret viden om krisers udvikling, og hvordan vi bedst muligt hjælper,« fastslår Early Warning i nyhedsbrevet. Udløber ved nytår Early Warning er et selvstændigt nationalt projekt under Erhvervsstyrelsen, men har bopæl hos Væksthus Midtjylland. Early Warning består i dag af over 100 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er meget kompetente folk – ofte ledere/virksomhedsejere med erfaring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er der tilknyttet 12-14 Early Warning konsulenter, som er ansat i de regionale væksthuse. Early Warnings virksomhed finasieres hovedsageligt af en statslig bevilling, der udløber med udgangen af i år.

Thy-håndværkere har succes med samarbejde Energinetværk med deltagelse af syv forskellige firmaer har fundet formlen på et samarbejde, der giver værdi for kunderne og mere omsætning i butikken. Med udgangspunkt i uvildig energirådgivning satte syv håndværksfirmaer i begyndelsen af 2014 sig sammen og dannede Thy Energinetværk. Målet var at give kunderne langt bedre løsninger og service, end de kunne hver for sig. Det synes virksomhederne, der dækker over alle byggeriets fagområder, er lykkedes. »Det giver kunderne mere værdi, at vi som virksomheder har samarbejdspartnere, der har specialiseret viden om alle byggeriets aspekter. Det betyder, at arbejdet bliver udført bedre, og processen bliver mere overskuelig for kunden,« fortæller Henrik Dissing, medejer af Vestkystens VVS, der har 19 medarbejdere og tre filialer i hele Thy. Rustet til fremtiden I Thy er kunderne i den heldige situation, at der aldrig er mangel på håndværkere. Dog stiller stadigt stigende krav til byggeriet store udfordringer til den enkelte virksomhed. For eksempel har Thy Energinetværk fornylig hjulpet en kunde i Thi-

sted by, med problemer med skimmelsvamp i stuen. Kunden havde efter anvisning fra forskellige håndværkere indkøbt flere løsninger, men lige lidt hjalp det. Først da hun kontaktede energinetværkets maler, Flemming Lund, kom der skred i sagerne. Flemming foreslog, at hun skulle have besøg af netværkets BedreBolig-rådgiver, før der blev foretaget yderligere indgreb i huset. Rådgiveren anbefalede dog ikke maling, men en mekanisk ventilationsløsning, der blev opsat af elektrikere fra Brdr. W. Hansen. Den billige og decentrale ventilation løste problemet, og sikrede samtidigt konstant frisk luft i stuen. Det er sager som denne, der har overbevist håndværkerne i Thy Energinetværk, at de bør trække på hinandens kompetencer, således at de fremstår som en mere attraktiv mulighed for kunderne. Besøg af konsulent Kundens samarbejde med Thy Energinetværk begynder typisk med et be-

søg fra netværkets BedreBolig-konsulent, der kortlægger kundens behov. Det betyder, at boligejeren får objektiv information, om der f.eks. er behov for et nyt varmeanlæg, eller en billigere isolering er nok. »Vi har fået mange positive tilkendegivelser på konceptet, og det er en fordel for at os, at der kommer en kompetent uvildig rådgiver. Det øger kundens tillid til os, når vi tør lade en BedreBolig-konsulent vurdere nødvendigheden af vores arbejde, før vi går i gang,« fortæller Martin Jensby fra Thy Isolering. Håndværkerne i Thy Energinetværk er sikre på, at de kommer til at stå styrkede, når de slår deres kompetencer sammen. På den måde kan alle opgaver løses optimalt og til størst mulig sikkerhed og tilfredshed for kunden. Thy Energinetværk består af syv virksomheder med hvert sit speciale inden for byggeriet. Fælles for alle syv virksomheder er erfaring med energioptimering generelt og særligt i forbindelse med renoveringer. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 35

Aslak Skjøth har fået inspiration til se på sin virksomhed i et større perspektiv, og han har flere ændringer i støbeskeen.

Aslak Skjøth valgte ørnens perspektiv Er du flue eller ørn? Det er navnet på et tilbud om personlig udvikling, som skal hjælp ejerledere med at udvikle forretningsstrategier og styrke deres virksomhed. Af Jens Holme

»Det her har jeg virkelig kunnet bruge til noget. Jeg er allerede i gang med at ændre på nogle organisatoriske og strukturelle forhold her i virksomheden.« Sagt af Aslak Skjøth, ejer af virksomheden Aquagain, Folding Smed A/S, i Brørup mellem Vejen og Esbjerg. Aslak Skjøth har netop afsluttet et udviklingsforløb under overskriften: Er du flue eller ørn? En forløb han selv har været med til at tilrettelægge som formand for Arbejdsgivernes drift- og strategiudvalg. Udvalgsformanden afprøvede sin egen medicin på det første hold og var begejstret. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

»Grundtanken var at komme med et tilbud, som kunne give ejerledere for mindre virksomheder inspiration til at formulere strategier og i det hele taget få nye værktøjer til at udvikle deres virksomhed. Det synes jeg virkelig er lykkedes, og behovet er stort. Som ejerleder er man tit fuldt optaget af det daglige arbejde og glemmer at se tingene fra oven og i et lidt større perspektiv,« siger Aslak Skjøth. Mål eller tilfældigheder Har du et mål? Hvis ikke, er det tilfældighederne, der styrer dit liv og din forretning. Så er du blot en flue, der

sidder på sidelinjen og kigger på. Sådan hed det i indbydelsen til kurset, som blev afviklet over tre dage i oktober, november og december sidste år. Indledningen foregik på Egeskov Slot med en peptalk af Caroline Søeborg Ahlefeldt. Trykprøve af strategiplan Sidste del i december var et såkaldt springboard udviklet af Connect Danmark – en non-profit-forening, der i mange år har været med til at udvikle danske vækstvirksomheder. Arbejdsgiverne er blandt Connect Danmarks officielle samarbejdspartnere.

Aslak Skjøth forklarer, hvad meningen er med et springboard: »Det er en slags trykprøve på, om man har mål og retning for sin virksomhed og arbejder strategisk med sine mål. Før mødedagen havde hver deltager fremsendt sin virksomheds strategiplan. Og på møder hver for sig skulle vi give en præsentation på fem-syv minutter af virksomheden, dens ydelser samt dens udfordringer og mål. Publikum var et panel bestående af fem eksterne, uvildige rådgivere med en erfaringsbaggrund som direktør og/eller bestyrelsesmedlem. Efter oplægget kunne de stille spørgsmål og ellers diskutere indbyrdes, mens jeg lyttede på,« fortæller Aslak Skjøth og fortsætter: »Det var yderst interessant at høre deres samtale om, hvad de ville gøre, hvis det var deres virksomhed. Afslutningsvis kom de hver især med en række anbefalinger til, hvad jeg bør arbejde med i den kommende tid. Og allerbedst var det, at det hele blev videofilmet. Der faldt jo en masse bemærkninger, som ikke satte sig fast i nuet, men som jeg har haft stort udbytte af at genhøre og -se.« Ændringer på vej På baggrund af sin deltagelse og de anbefalinger, han fik, har Aslak Skjøth besluttet, at der skal ændres på nogle ting for at geare Aquagain endnu bedre til fremtidens udfordringer. »Jeg skal bl.a. have set på sammensætningen af min bestyrelse. Der er brug for, at den i højere grad matcher de kompetencer, vi skal bruge for at realisere virksomhedens strategiske mål de næste fem-seks år.« Ifølge Aslak Skjøth vil Flue eller Ørn-projektet blive gentaget snarest muligt. Sandsynligvis i en øst- og en vestdansk udgave. »På baggerund af de mange gode tilbagemeldinger fra det første hold laver vi nogle småjusteringer, og så ruller vi det ellers ud igen,« siger han. Der er samtidig et trin fire og fem i støbeskeen for det første hold. Trin fire bliver et netværksmøde, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere, hvad der kom ud af springboard, og hvor virksomheden er nu. Gennem sparring og diskussion den dag, skal virksomheden beslutte sig for, hvilken udfordring, den vil arbejde videre med på trin fem. Trin fem bliver således et nyt springboard, hvor Connect Danmarks sparringspartnere er inddelt i faglige områder, for eksempel 1. Mit nye marked, 2. Min nye organisation 3. Mit nye produkt. Virksomheden vil blive tilbudt sparring (2 timer) på et specifikt område.

Aquagain har anlæg for spildevand Den sydvestjyske virksomhed satser på totalløsninger og efterfølgende service. Aquagain, Folding Smed A/S i Brørup i nærheden af Vejen har i mange år været en kendt og anerkendt producent og leverandør af effektive og miljørigtige løsninger inden for spildevandsrensning, klimatilpasninger og meget andet i vandbranchen. Virksomhedens ydelser omfatter alle aspekter fra rådgivning, design, konstruktion, produktion, levering, montering og idriftsættelse, med en selvstændig ekspertafdeling til efterfølgende service og vedligeholdelse. Produkterne leveres i aluminium, sort stål, rustfrit stål og fiberkomposit, som ofte efterbehandles med fx dyppebejdsning, passivisering, oliering, glasblæsning eller galvanisering. Kunderne er kommunale- og industrielle virksomheder i ind- og udland, som har høje krav til kvalitet, leveringssikkerhed og dokumentation, funktionalitet og driftssikkerhed samt service. Virksomhedens ejer og chef, Aslak Skjøth, lægger ikke skjul på, at kravene til dokumentation ikke mindst omkring rensningsanlæg fylder mere og mere. »Der er stor opmærksomhed omkring kvalitetssikring og CE-mærkning, og det drejer sig ikke kun om bygningsstål. Hele dokumentationsfasen er et stigende krav inden for vores felt. Udviklingen går derfor i retning af, at vi får flere og flere medarbejdere, der er projektstyrende. Vi er nu oppe på at have en funktionær for hver tre smede,« siger Aslak Skjøth, der overtog virksomheden efter sin far i 1993. I alt har Aquagain, Folding Smed A/S 42 medarbejdere og er – ifølge ejerens vist nok beskedne udsagn – en ok forretning.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 37

Morgenluft for solceller og små vindmøller Nye regler er trådt i kraft efter langvarig strid med EU. Vindue for solceller åbner 15. marts. Af Jens Holme

Efter næsten to et halvt års ventetid og strid med EU er der nu endelig kommet en afklaring på de nye regler for køb af solceller, ligesom den tidligere vedtagne afregningspris for strøm fra husstandsvindmøller er trådt i kraft. De nye regler vil give en midlertidig opblomstring i solcellebranchen og måske et boom i salget af husstandsvindmøller. 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Husejere og andre får kun en kort frist til at få en aftale om køb af solceller på plads, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få del i 2015-puljen, som giver køberne adgang til forhøjet statsstøtte. Puljen for 2015 giver dem mulighed for at få 1,02 kr. for hver kWh, anlægget producerer, og som ejeren ikke selv forbruger. Puljen er kun åben fra 15. marts til 31. maj og er på 60

MW. Anlæggene må højst være på 6 kW. Fortrydelsesret For at kunne søge plads i puljen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet, skal man have skriftlig dokumentation for, at man har indgået en aftale om køb af solceller. De nye regler indebærer imidlertid, at alle aftaler om køb af solcelleanlæg, forud for ansøg-

Anders Mortensen, formand for Arbejdsgivernes vvs-udvalg

Skoleudvidelse skaber vrede Udvalgsformand hos Arbejdsgiverne retter skarp kritik af Herningsholms brug af hovedentreprise.

ning om plads i puljen, skal have en indbygget fortrydelsesret, så køberne kan komme ud af aftalen igen, hvis de ikke får del i puljen. Allerede i 2016 falder pristillægget for solcellernes overproduktion fra 1,02 kr. til 88 øre. Det er således en stor fordel for forbrugerne at komme med i 2015-puljen. Den er også større end næste års pulje. Det skyldes, at de nye regler har været længe undervejs. Derfor er de planlagte puljer for 2013 og 2014 slået sammen med 2015-puljen. Slut med stilstand Markedet for husstandsvindmøller har ligget næsten stille i en lang periode, men nu har producenter og importører grund til at glæde sig. Ejere af husstandsvindmøller med en effekt på 10 kW eller derunder, der er sluttet til el-nettet den 20. november 2012 eller senere, får 250 øre pr. kWh, når de leverer overskudsstrøm. Hvis den installerede effekt er over 10 kW, vil prisen være 150 øre pr. kWh. Prisen gælder naturligvis også købere af nye møller. Muligheden udløber med udgangen af 2016, fordi der stadig ikke er helt enighed mellem Danmark og EU om de danske tilskud til vedvarende energi.

Beslutningen om at udbyde en ny undervisningsbygning på godt 4600 m2 til Herningsholm Erhvervsskole i Herning i hovedentreprise kaldes en svinestreg af vvs-udvalgsformand Anders Mortensen, Arbejdsgiverne. Han mener, at skolen bør støtte de små- og mellemstore virksomheder, der tager mange af skolens elever i lære, ved at udbyde opgaver i fagentrepriser. De store entreprenørfirmaer, der vinder hovedentrepriserne, kan eleverne nemlig ikke regne med. De tager sjældent et samfundsansvar, når det handler om at uddanne næste generation af håndværkere, mener Anders Mortensen. »Vi står med hele lærlingeproblematikken, og så er det de store, der vinder opgaverne, siger han og understreger, at han generelt opfordrer til at bruge fagentrepriser.« Han peger på, at fagentrepriser skaber en større konkurrence, og at erfaringer fra Aarhus viser, at der er besparelser at hente, når opgaver udbydes i mindre dele. Uenig i kritikken John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole, er uenig i kritikken. »Jeg synes, at det er helt forkert. Vores byggeri er for stort til, at vores bygningsforvaltning ville kunne styre det påkrævede antal fagentrepriser,« siger han til dagbladet Licitationen og peger på nødvendigheden af ansættelser, hvilket vil være dyrt for skolen. John Egebjerg fremhæver, at det ikke er fordi, at skolen er imod fagentrepriser. »Vi har mange mindre renoveringsopgaver i løbet af året, og der benytter vi os altid af fagentrepriser,« siger han. Det formilder imidlertid ikke Anders Mortensen: »Det er svært at se fornuften i, at en erhvervsskole, der uddanner fremtidens håndværkere og industriarbejdere, forbigår de virksomheder, de selv er afhængige af. Gad vide, hvilken velvilje Herningsholm Erhvervsskole i fremtiden vil opleve fra håndværksvirksomhederne?«

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 39

Pas på medarbejdernes rettigheder Ved køb og salg af hele – eller dele – af en virksomhed er det vigtigt at være opmærksom på forpligtelser og rettigheder over for medarbejderne og andre interessenter. Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Køb af en virksomhed er aldrig en nem proces. Hvis man ikke gør sig de rigtige overvejelser og laver sin research, vil det i værste fald kunne medføre, at hele investeringen går tabt. Det er først og fremmest nødvendigt at få afdækket finansieringsmulighederne. Hvis man skal ud og låne til hele eller en del af købet af virksomheden, så er det vigtigt at have nogle gode cases, due diligence og markedsanalyser til at vise for potentielle långivere. Det har stor betydning for en god handel, at både køber og sælger er i stand til at sætte sig ind i reglerne for overdragelse af virksomheden samt for købers vedkommende at gøre sig klart, hvad man er villig til at kaste sig ud i af nye investeringer. En due diligence gennemføres af køber for at få lavet en fuldstændig analyse af virksomheden, dens forpligtelser, kontrakter, regnskaber m.v. Med andre ord er en due diligence en slags »tilstandsrapport« på virksomheden. Omfanget af en due diligence afhænger helt og holdent af virksom40 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

heden og de industrier, den opererer i. Ansatte er beskyttede En vellykket overdragelse forudsætter, at man har sat sig godt i de regler, som beskytter de ansatte. Såvel køber som sælger skal være meget opmærksom på, at blot en overdragelse

Medarbejderne har de samme rettigheder og forpligtelser over for deres nye arbejdsgiver. af aktiver kan være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det sker ganske ofte, at parterne er enige om, at medarbejderne ikke skal være omfattet af virksomhedsoverdragelsen, hvilket også aftales skriftligt. Loven kan imidlertid ikke fraviges, og såfremt medarbejderne skal over-

drages efter loven, vil købers og sælgers aftale være ugyldig. Beskyttelse mod afskedigelse I forbindelse med løsning af kriseramte virksomheders problemer sker ofte frasalg af virksomheder, helt eller delvist. Ved opkøbet vil mange nye ejere også kigge på organisationen, »slanke« den og foretage rationaliseringer. Ligesom det også ved mere almindelige fusioner og overdragelser er naturligt at overveje at spare nogle stillinger væk. Her skal køberen imidlertid være opmærksom på, at det ikke er lovligt at begrunde en opsigelse alene med en virksomhedsoverdragelse. Hvis en eller flere medarbejdere skal afskediges i forbindelse med en overdragelse, skal dette ske på et rimeligt grundlag. Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for at fastslå, at afskedigelsen er rimelig og ikke kun er begrundet i selve overdragelsen. Som medarbejder ved en virksomhedsoverdragelse kan man således ikke være sikker på, at ansættelsesfor-

holdet fortsætter efter overdragelsen. Medarbejderen er dog beskyttet i forhold til efterfølgende at kunne kræve godtgørelse, hvis ikke der foreligger saglige grunde til opsigelsen. Samme vilkår Medarbejderne har de samme rettigheder og forpligtelser over for deres nye arbejdsgiver. Tidligere aftalte ansættelsesvilkår fortsætter uændret efter overdragelsen. Individuelle lønog ansættelsesvilkår påvirkes ikke. Optjent anciennitet og opsigelsesvarsler forbliver de samme. Det betyder omvendt, at midlertidige ansættelsesforhold ikke forlænges eller begynder påny efter overdragelsen, og opsigelse ved længerevarende sygdom, 120-dages reglen, videreføres med de allerede afholdte sygedage. Videreførelsen af individuelle aftaler mellem medarbejderen og den tidligere arbejdsgiver omfatter også øvrige vilkår. Det kan bl.a. være fri bolig, fri telefon, værdi af fri bil m.v. Indebærer overdragelsen, at det ikke er muligt at bevare nogle særlige goder, f.eks. fri bolig, særligt gunstige medarbejdervilkår eller pensionsordninger, skal den nye arbejdsgiver betale en kompensation svarende til værdien heraf. Derudover indtræder den nye arbejdsgiver også i eventuelle kunde- og konkurrenceklausuler og kan derfor

ikke påtvinge eller påtvinges en mere urimelig klausul blot på grund af virksomhedsoverdragelsen. Overenskomsten fortsætter Er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst vil den normalt fortsætte uændret. Men Ifølge loven om virksomhedsoverdragelse kan køber meddele det eller de fagforbund,

Det er ikke lovligt alene at begrunde en opsigelse med en virksomhedsoverdragelse. virksomheden har indgået overenskomst med, at han ikke vil indtræde i aftalen. Det skal ske senest fem uger efter, at køberen ved eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte, er omfattet af en eller flere kollektive overenskomster. Dog tidligst tre uger efter overtagelsen af virksomheden. Hvis der foreligger kollektiv overenskomst – herunder en tiltrædelsesaftale – til andre overenskomster end Arbejdsgivernes i den overdragede virksomhed, vil der ofte være behov

for en egentlig tilpasningsforhandling gennem organisationerne. Denne opgave foretager Arbejdsgiverne på vores medlemmers vegne, uden at det koster noget. Varsling i god tid Den, der overdrager virksomheden eller dele af virksomheden, skal i god tid varsle ansatte omkring overdragelsen af virksomheden. Det drejer sig bl.a. om årsagen til salget og datoen for overdragelsen. Desuden skal medarbejderne kende de økonomiske, juridiske og sociale følger for de enkelte ansatte og andet, der kan have betydning for medarbejderne. Når overdragelsen lovmæssigt er en virksomhedsoverdragelse, har sælger en informations- og forhandlingspligt. Det betyder, at der fx er bestemte oplysninger, de berørte medarbejdere som minimum skal have. Derudover skal Samarbejdsudvalget eller tilsvarende fora informeres og høres, når der er tale om større omstruktureringer. Køber skal sørge for, at de overdragne medarbejdere får en ny ansættelseskontrakt, hvor ændringerne i ansættelsesforholdet fremgår. Derudover har køber ligesom sælger også en informations- og forhandlingsforpligtelse i forhold til sine egne nuværende medarbejdere, der eventuelt bliver påvirket af overdragelsen.

TEMAMØDE Region Nordjylland

HVAD DÆKKER DINE FORSIKRINGER? Mandag den 9. marts 2015 kl. 14.00–17.00 Willis Danmark, Nyhavnsgade 14, 4. th., 9000 Aalborg Få klarhed over din virksomheds risici i relation til brand, indbrud og ansvarskrav

PROGRAM: Velkomst og introduktion v/Christian H.M. Mikaelsen, advokat, Arbejdsgiverne

TILMELDING:

senest mandag den 5. marts 2015 på arbejdsgiverne.dk/ nyheder/kalender/15101. Temamødet er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne. Pris for ikke medlemmer kr. 500 pr. deltager.

Er din virksomhed optimalt sikret mod indbrud? v/Bo Qvist Jørgensen, leder, Willis Security Management, partner Willis I/S Erhvervs- og produktansvarsforsikring – hvordan er virksomheden dækket? v/Peter Højriis-Andersen, advokat, chefkonsulent, Willis I/S

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 41

Flere og flere dårlige betalere Kunder, som enten ikke kan eller i mange tilfælde ikke vil betale og misbruger et langsommeligt behandlingssystem i fogedretten, plager i stigende grad erhvervslivet. Fyens Stiftstidende nævnte i januar et konkret eksempel med nyborgfirmaet Chr. Møller, som havde et udlejet varmeanlæg stående i månedsvis hos en kunde i Faaborg, men betalingen kom aldrig, og en fogedsag trak blot sagen ud. Tilfældet er ikke enestående, lyder det fra branchechef for industri, Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne.

»Vi oplever i stigende grad, at kunderne spekulerer i ikke at betale regningen eller foreslår, at de kan betale det halve eller i rater,« siger han. Ofte er der tale om beløb på under 100.000 kroner for en ordre eller en opgave, og virksomhederne vælger ikke at indlede et sagsforløb med dyre advokater og lange behandlingstider i fogedretten. »Der er mange, som giver op og ikke forsøger at gå rettens vej for at få deres penge, for hvis det nu koster dig 12.000 kroner og et års tids venten, er det hurtigere og lettere at indgå forlig

og få nogle af pengene,« fortæller Mikael Tipsmark.

KURSUS i Entrepriseret – AB92 Tirsdag den 10. marts kl. 10.00-15.00 AB92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder – indgår som et ud af en række standarddokumenter, såkaldte agreed documents, som bruges til at indgå aftaler om entrepriser. Det antages, at størsteparten af større entrepriseaftaler bliver indgået på baggrund af AB92 Kurset giver dig kendskab til de regler og kontraktforhold, som er væsentlige i en byggesag med særlig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92.

TRE GODE GRUNDE TIL AT DELTAGE:

1. Du får styr på, hvilke grundprincipper og regelsæt, der gælder i forskellige entrepriseretlige aftaleforhold. 2. Du får indsigt i, hvad der gælder i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m. 3. Du får skærpet opmærksomhed, i forhold til hvor det ofte går galt i praksis, og hvad du kan gøre for at undgå det.

MÅLGRUPPE:

Praktikere, herunder særligt medlemmer af Arbejdsgiverne, der virker som entreprenører eller underentreprenører, med behov for et bedre kendskab til AB92.

UNDERVISER:

Advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

PRIS:

For medlemmer kr. 1900 ekskl. moms For andre koster det kr. 2500 ekskl. moms.

AFBUD:

Senere end 14 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

TILMELDING:

Tilmeld til Arbejdsgiverne senest 24. februar 2015 på arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender/15008. Kontakt Jacob Kirkegaard Hansen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Forårets kursustilbud – 2015 Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, port, løftegrej og løfteborde. Tid og Sted: 11. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 25. februar 16. marts, Aabybro Tilmeldingsfrist: 2. marts 18. marts, Ringkøbing Tilmeldingsfrist: 4. marts Svejser og produktionsmedarbejder af CE-mærket bygningsstål Deltagerne lærer at udvælge korrekt svejseproces i henhold til konkrete svejseopgaver og standarder, for herunder at eliminere svejsefejl. Tid og Sted: 23. marts, Aalborg Tilmeldingsfrist: 9. marts Håndværkerens ABC (1) Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshygiejne og fødevarer. Tid og Sted: 16. april, Odense Tilmeldingsfrist: 24. marts Materialer og overflader (2) Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid & Sted: 23. april, Odense Tilmeldingsfrist: 8. april

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssi kringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Tid & Sted: 5. – 6. maj, Århus Tilmeldingsfrist: 17. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige efersyn af kran Lær at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid og Sted: 2. marts, Aabybro Tilmeldingsfrist: 13. februar 8. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 22. maj Ny udgave af varmenormen, opdateret Den fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Ændringer i isoleringsnormen vil også blive gennemgået. Tid og Sted: 10. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 24. februar Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, Rørcenteranvisning, forureningskategorier, korrekt sikring af installationstyper m.m. Tid og Sted: 17. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts

EnergieXperten, trin 2 – bygning Uddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordringer bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering. Tid og Sted: 20. – 21. april, Odense Tilmeldingsfrist: 30. marts Installationer og konstruktioner (3) Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid og Sted: 30. april, Odense Tilmeldingsfrist: 16. april Ventilation, grundlæggende Gennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedligeholdes. Tid & Sted: 18. – 19. maj, Næstved Tilmeldingsfrist: 30. april Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Fokus på uddannelser Til sommer træder reformen af erhvervsuddannelserne i kraft. Det betyder store forandringer af uddannelsernes struktur og indhold. Samtidig skærpes kravene til elever, lærere og skoler. Alt sammen med det formål at endnu flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. I marts går vi tæt på uddannelsesreformen og dens konsekvenser. Bladet udkommer den 18. marts og har deadline den 2. marts.

I april lægger Bladet Arbejdsgiverne op til årets store branchebegivenhed, VVS’15-messen i Odense. Bladet udkommer den 15. april og har på grund af påsken deadline allerede den 23. marts.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 43

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

DAN-Palletiser får fornem akkreditering DAN-Palletiser A/S er blevet akkrediteret af britiske Safecontractor for at sikre høje sikkerheds- og sundhedsmæssige standarder indenfor arbejdsmiljøet. Safecontractor er et britisk akkrediteringsfirma, som har udviklet en akkrediteringsordning, der stiller meget høje krav til leverandørernes arbejdsmiljøledelse og styring af sikkerhed og sundhed.

En Safecontractor akkreditering vil øge DAN-Palletisers muligheder markant for at lande endnu flere ordrer på det engelske marked, specielt indenfor fødevare- og drikkevareindustrien, idet de fleste større engelske fødevareproducenter benytter Safecontractor som samarbejdspartner. De stiller nemlig krav om at deres leverandører på forhånd skal være godkendt af Safecontractor. DAN-Palletiser i Vemmelev ved Korsør har 85 ansatte, producerer og leverer palleteringsløsninger til nogle af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien. Virksomheden er ejet af Consolidated Holdings A/S, hvis helt eller delvist ejede selskaber omsætter for mere end 24 mia. Nogle af DAN-Palletiser´s seneste projekter er palleteringsløsninger som

er leveret til bl.a. en af Europas største producenter af chips, en kendt producent af morgenmadsprodukter samt en række førende europæiske »private label« producenter. Under forløbet med at blive godkendt til akkrediteringsordningen bliver leverandørernes sikkerheds- og sundhedsmæssige procedurer gennemgået nøje. De leverandører, der opfylder de høje standarder indgår i en database, som er tilgængelig for registrerede brugere via et websted. Abonnenter på Safecontractor-ordningen får adgang til databasen og har her mulighed for at finde potentielle leverandører. Virksomhederne har forpligtet sig til kun at benytte de leverandører som er blevet akkrediteret. Mere end 210 af Storbritanniens største virksomheder i forskellige industrier benytter sig af programmet, når de skal udvælge leverandører.

JH Staldservice køber konkurrent Jørgen Hyldgård Staldservice A/S, der udvikler, producerer og sælger staldmekaniserings- og miljøløsninger, har overtaget alle aktier og dermed alle aktiviteter i Infarm i Støvring. Opkøbet er ifølge Ken Hyldgård, direktør for JH Staldservice i Holstebro, en konsekvens af landbrugets manglende investeringsevne i nye driftsbygninger, men fører også flere fordele med sig for både eksisterende og kommende kunder. »Med opkøbet styrker vi vores knowhow inden for gyllehåndtering både med hensyn til forsuring og lugtreduktion. Infarm A/S’ produkter kommer til at indgå i vores produktportefølje på lige fod med vore andre produkter, hvilket vil betyde, at vi fremover har mulighed for at sammensætte netop de totalløsninger vo44 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

re kunder efterspørger,« siger direktøren. Udvikling og produktion af forsuringsanlæg og lugtreduktionsanlæg til behandling af gylle inden for kvæg, svin og mink vil blive samlet på adressen i Støvring. Hertil kommer, at Infarm nu får mulighed for at markedsføre hele produktprogrammet fra JH Staldservice. De to virksomheder vil i samarbejde fortsætte serviceringen af de tilsammen knap 150 forsuringsanlæg. Driften af Infarm vil ligeledes fortsætte stort set uændret. Ken Hyldgård vil fremover fungere som administrerende direktør i både Infarm og Jørgen Hyldgård Staldservice. Nuværende direktør i Infarm, Henrik M. Østergaard, fratræder i forbindelse med overdragelsen, men fort-

Ken Hyldgaard er nu direktør i både Infarm i Støvring og Jørgen Hyldgaard Staldservice i Holstebro.

sætter i selskabet som konsulent. Den resterende medarbejderstab fortsætter i uændrede stillinger.

Skiftedag i Lemvig. Vvs-installatĂ¸r Per Larsen (th.) har overtaget Knud SĂ¸rensens virksomhed i Lemvig.(Foto: Lokalavisen Lemvig)

Vvs-fusion i Lemvig Per Larsen har overtaget Vvs-butik og Pejsecentret ved Knud SĂ¸rensen pĂĽ Fabjergvej i Lemvig og har omdĂ¸bt Pejsecentret til Lemvig BrĂŚndeovnscenter. Den nye ejer har selv drevet vvs-forretningen Per Larsen VVS & Blik i tre ĂĽr. ÂťMuligheden for at overtage Knuds firma opstod, og jeg glĂŚder mig til ogsĂĽ at kunne servicere kunderne fra Lemvig BrĂŚndeovnscenter, hvor man fremover blandt andet kan kĂ¸be de kendte Heta-brĂŚndeovne, men ogsĂĽ andre fabrikater,ÂŤ siger Per Larsen til Lokalavisen Lemvig. Han har vĂŚret glad for den gode opbakning fra sin store kundekreds i tiden som selvstĂŚndig - og vil fortsat kunne servicere kunderne i den nye konstellation i forretningen.

ÂťJeg er kommet rigtig godt i gang og har masser at lave i hele Lemvig Kommune,ÂŤ siger Per Larsen, der driver sin virksomhed sammen med en medarbejder. For Knud SĂ¸rensen er afhĂŚndelsen af brĂŚndeovnscentret og vvs-forretningen et farvel til en epoke: ÂťDet var min far, Hjarl SĂ¸rensen, der grundlagde virksomheden for 60 ĂĽr siden, og jeg blev selvstĂŚndig for 20 ĂĽr siden. PĂĽ grund af sygdom har jeg det seneste halvandet ĂĽr gerne villet afhĂŚnde forretningen,ÂŤ fortĂŚller Knud SĂ¸rensen til Lokalavisen Lemvig. Han har blandt andet problemer med sine knĂŚ og sin ryg.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER I Produktion og Udvikling pĂĽ Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af bĂĽde efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer UDDANNELSESGARANTI!*

*Licens udlĂĽnt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

NYT:

KURSER

OFFSHORE-KURSER MED NORSK OLFCERTIFICERING

t Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu ogsĂĽ kurser pĂĽ 5-akset beabejdsningscenter Nu ogsĂĽ kurser i GPS mĂĽlsĂŚtning t Automatik: FejlďŹ nding, PLC og hydraulik t Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskĂŚring* og skibsbygning placering og regler t Offshore: Hydraulik og diagramlĂŚsning, isometrisk tegningsforstĂĽelse rĂ¸r*, instrumentrĂ¸rlĂŚgger offshore med certiďŹ cering* t Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certiďŹ cering t ArbejdsmiljĂ¸ og sikkerhed ved svejsning og termisk skĂŚring (Â§ 26) t #SBOEGPSBOTUBMUOJOH WFE HOJTUQSPEVDFSFOEF WÂ?SLUÂ&#x201C;K (varmt arbejde) t Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D t Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

ERHVERVSUDDANNELSER Virksomhederne efterspĂ¸rger lĂŚrlinge pĂĽ fĂ¸lgende uddannelser: t 4NFEFVEEBOOFMTFO LMFKOTNFE TNFE SVTUGBTU smed maritim og svejser t *OEVTUSJUFLOJLFS NBTLJO

t 5FLOJTL EFTJHOFS CZH PH GSFNTUJMMJOH

t *OEVTUSJPQFSBUÂ&#x201C;S Du kan lĂŚse mere om vores erhvervsuddannelser pĂĽ sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser pĂĽ sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;2/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;45

BAROMETER

It og videreuddannelse er vejen til højere produktivitet Send medarbejderne på efteruddannelse og giv virksomheden et produktivitetsløft. Sådan tænker en lang række medlemmer af Arbejdsgiverne ifølge Håndværksrådets seneste produktivitetsundersøgelse. Håndværksrådets målinger giver et enestående indblik i maskinrummet i mindre virksomheder og viser, hvilke områder de prioriterer, når det gælder om at forbedre produktiviteten. Ifølge den seneste måling er det »større inddragelse af it« og ikke mindst »videreud-dannelse«, der scorer højt på virksomhedernes hitliste. »Større inddragelse af it« og »videreuddannelse« prioriteres nemlig meget højt hos ca. hver tredje SMV’er, som på en skala fra 1 til 10 giver områderne enten 8,9 eller 10, hvor 10 er meget højt prioriteret.

sket en stigning på tre pct. i andelen af SMV’er, der prioriterer området højt. Medlemmer af Arbejdsgiverne ser dog særligt store gevinster ved videreuddannelse med et hop på næsten syv pct. i forhold til sidste år. Håndværksrådet udførte i december 2014 en undersøgelse af produktivitetsindekset i SMV’er. Det samlede produktivitetsindeks

er faldet, efter der i en lang periode har været stigninger. Prioriteringen af videreuddannelse ligger dog stadig på nogenlunde samme niveau som for et halvt år siden som den eneste af de syv produktivitetsområder. Figuren nederst på siden viser udviklingen i den andel af virksomhederne, der har sat kryds ved enten 8, 9 eller 10 på en skala fra 1 til 10

Fakta om undersøgelsen I perioden 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014 har der været omkring 800 SMV´ere, der svarer på de halvårlige undersøgelser om produktivitet: »På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad prioriterer din virksomhed arbejdet med at forbedre produktiviteten inden for følgende områder: • Reduktion af administrative omkostninger

Arbejdsgiverne satser på videreuddannelse I undersøgelsen bliver virksomhederne spurgt ind til syv indsatsområder. På et af dem, nemlig »videreuddannelse«, er der over det seneste år

• Større inddragelse af IT • Nye ledelsesformer • Nye lønformer • Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner • Forbedre nuværende arbejdsgange • Videreuddannelse« Hvor 1 betyder slet ikke prioriteret og 10 betyder meget højt prioriteret.

Forbedre nuværende arbejdsgange

Reduktion af administrative omkostninger

Større inddragelse af it

Videreuddannelse

Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner

Nye ledelsesformer

Nye lønformer 0,0%

10,0% 2014.4

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

2014.2

20,0% 2013.4

2013.2

30,0% 2012.4

40,0%

50,0%

FORENINGSNYT

Lokalafdeling Vendsyssel

Lokalafdeling Fyns stift, 2.kreds

Ordinær generalforsamling på Løkkens Vejkro, Løkkensvej 736, 9480 Løkken, fredag den 20 marts kl. 17.00 med efterfølgende spisning. Dagsorden ifølge vedtægterne. Husk, at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde 20 dage før generalforsamlingen. Mød talstærkt op. Med venlig hilsen DS Vendsyssel

Generalforsamling iflg. vedtægter, 100 års jubilæum og gallamiddag, 13. marts kl. 17.30. Birkum Forsamlingshus, Ørbækvej 713, Birkum. Kun for medlemmer. Tilmelding til Erik Laugesen, 30 69 73 36 eller mail: dalumhjallelse-vvs@mail.dk. senest 27. februar.

Lokalafdeling Midtjylland Ordinær generalforsamling fredag den 20. marts kl. 13.30 på Svostrup Kro, Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg. Indbydelse og dagsorden sendes til medlemmerne. Bjarne Dalsgaard Pedersen formand

Lokalafdeling Randers Omegn Generalforsamling lørdag den 18. april på Auning Kro, Torvegade 12, 8963 Auning. Indbydelse er sendt direkte til medlemmerne. Lokalafdelingen tildeler hvert år en særlig pris til en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber. Sidste frist for indstilling af kandidater er den 1. marts. Jørn Sminge Formand

Lokalafdeling Østjylland Seniorklub Seniorklubben har generalforsamling torsdag den 26. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus, Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsorden ifølge vedtægterne. Seniorklubben er som vanlig vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse. På bestyrelsens vegne Verner Stensgaard

Lokalafdeling Vestsjælland Der er ordinær generalforsamling i lokalforeningen lørdag den 28. marts kl.15.15 med efterfølgende middag på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse. Der er kaffe med kage til deltagere og ledsagere fra kl. 14.00 og et særligt arrangement for ledsagere under generalforsamlingen. Skriftlig indbydelse og dagsorden fremsendes til alle medlemmer. På bestyrelsens vegne John Nielsen

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Haderslev Frørup Smede- og Maskinforretning ApS, Asger Wildfang, Frørupvej 16, 6070 Christiansfeld. Lokalafdeling Horsens og Omegn Brdr. Sørensen Montage ApS, Henrik Sørensen, Ternevej 44, 8700 Horsens. Lokalafdeling Randers Omegn Kaj Sørensens Maskinservice, Kaj Juul Sørensen, Hjembækvej 15, 8500 Grenaa. Lokalafdeling København Total VVS af 1/9 1986 ApS, Jens Lystlund Hansen, Lyacvej 2, 2800 Lyngby. Lokalafdeling Sønderjylland Lindbergmotor A/S, Christian Pedersen, Sdr. Ringvej 1, 6600 Vejen.

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd Ordinær generalforsamling fredag den 17. april på Osted Kro, Hovedvejen 151, 4320 Lejre. Der fremsendes dagsorden til medlemmerne i henhold til vedtægterne. Indkommende forslag skal være formanden i hænde seneste den 7. april. På bestyrelsens vegne Dorte Janne Kondrup Nielsen formand

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 47

NAVNE

Der var højt humør, god mad og mange gæster i forsamlingshuset, da Jørgen Hansen den 30. januar fejrede 40 års jubilæum som smedemester og ejer af Lumby Smede og VVS A/S. Smedevirksomheden nord for Odense har været i familiens eje i mere end 250 år, og det vil den formentlig være i mindst én generation mere. Her ses fra venstre: Jørgen Hansen, fru Anette og sønnerne Rasmus, Henrik og Mikael.

Kristine Lyngbo, tidligere kommunikationschef hos Arbejdsgiverne, er ansat som erhvervs- og turismechef i Assens Kommune. Hun har tidligere arbejdet på Syddansk Universitet og som turistchef i Østgrønland. Den nye erhvervs- og turismechef skal skabe og drive lokale erhvervs- og turismefremmende aktiviteter og medvirke til at udarbejde en konkret strategisk indsats- og handleplan for den fortsatte udvikling af erhvervslivet og turismen.

Den 30. januar var et festdag hos SabetoFLEX ApS i Roslev, nord for Skive. Virksomheden fyldte 10 år og ejeren, Per Poulsen, har netop rundet de 50. Gæster fra nær og fjern havde en dejlig eftermiddag og mulighed for at se de nyeste produkter inden for det, der er SabetoFLEX’ speciale: blyfri-inddækninger til skorstene, ventilationsrør, aftrækskanaler og meget mere. I anledning af dagen var der mønstring på hjemadressen: Her ses Per Poulsen i midten med fru Anna og hele styrken af medarbejdere.

Bladet

modtager gerne besked om runde fødselsdage, jubilæer, udnævnelser og andre store begivenheder i Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Tekst og billeder kan sendes til: jho@arbejdsgiverne.dk.

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH $OW LQGHQIRU ROLHWDQNH

7OI mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

$UEHMGVPLOMÂşUÂ§GJLYQLQJ

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk â&#x20AC;&#x201C; www.sosweb.dk LandsdĂŚkkende autoriseret arbejdsmiljĂ¸rĂĽdgiver. Specialister indenfor hĂĽndvĂŚrk og industri. FĂ¸lg os pĂĽ Linkedin og Facebook.

('%

XQGEHUJ 'DWD $ 6 / 7U\JJHYÂ¨OGHYHM +Â§UOHY 7OI E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, branchelĂ¸sninger. EntrĂŠ110 og WPA mobile lĂ¸sninger. Faktura-Boks. LĂ¸sninger der skaber vĂŚrdi.

2XW=RXU&( $ 3 0ÂşOOHUV $OOH & 'UDJÂşU 7OI www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. LĂ¸n & fakturering.

)\ULQJVDQOÂ¨J

%HKROGHUH VWÂ§OVNRUVWHQH

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 +RONHEMHUJYHM 2GHQVH 69 7OI )D[ www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forrĂĽds-, olieog akkumuleringstanke, i alle stĂ¸rrelser â&#x20AC;&#x201C; sort eller rustfri.

%ROWH RJ VNUXHU

%& 7HFKQLF $S6 %UXQGHYHM 5ÂşGHNUR 7OI E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

&( PÂ¨UNQLQJ

0DVNLQVLNNHUKHG $S6 /HMUYHM Č? 9ÂÜOÂşVH Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk 5Â§GJLYQLQJ RJ XQGHUYLVQLQJ RP Č?É&#x201E; &( PÂÜNQLQJ DI PDVNLQHU RJ &76 anlĂŚg Č?É&#x201E; 3URGXNWLRQVYHQOLJH sikringslĂ¸sninger Č?É&#x201E; 5LVLNRYXUGHULQJ RJ teknisk dossier Č?É&#x201E; 'RNXPHQWDWLRQ RJ brugsanvisninger Č?É&#x201E; (O RJ VLNUH VW\ULQJHU WLO PDVNLQHU Č?É&#x201E; 0DVNLQVLNNHUKHG RJ DUEHMGVPLOMÂş 9ÂÜOÂşVH y 2GHQVH y (VEMHUJ y 5DQGHUV

2OH 5ÂşPHUV 9HM /Â§VE\ 7OI )D[ E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brĂŚnde og stoker. Stoker til trĂŚpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. StĂĽlskorstene i (rustfri) corten stĂĽl. StĂĽlskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 ĂĽrs erfaring med fyringsanlĂŚg.

*DVNHGOHU

+\GUDXOLN

%HUHWWD JDVNHGOHU 6DOEMHUJYHM É&#x201E; +DYGUXS 7OI b ( PDLO b EHUHWWD#EHUHWWD GN www.beretta.dk

/LQG -HQVHQV 0DVNLQIDEULN $ 6 .URJKXVYHM +ÂşMPDUN /HP 6W 7OI )D[ Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 +HGHQVWHG 7OI info@flowidan.dk www.flowidan.dk

*HQHUDWLRQVVNLIWH O 996 &RQVXOW ( Branchens erhvervskonsulenter 7OI )D[ asc@el-consult.dk www.el-consult.dk KĂ¸b, salg, vurdering, og rĂĽdgivning for branchernes installatĂ¸rer i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Î&#x2013;QIR#WDRQ GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;7OI

.DQWSUHVQLQJ

+\GUDXOLN DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 +RONHEMHUJYHM 2GHQVH 69 7OI )D[ www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld lĂŚngde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl).

\GUD &RPS $ 6 + BjĂ¸rnevej 30 6NLYH 7OI )D[ www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

ÂŽ

www.bsmkedler.dk %U 5ÂşGGLQJYHM 5ÂşGGLQJ 7OI Mangler du kvalitetsanlĂŚg til dine kunder, sĂĽ er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjĂŚlp til rĂĽdgivning, kapacitetsberegning og indkĂ¸ring af anlĂŚgget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

+\GUD *UHQH $ 6 %Â¨NJÂ§UGVYHM 6NMHUQ 7OI )D[ E-mail: hg-vest@hydra.dk +MHPPHVLGH ZZ K\GUD GN

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rĂ¸rbukning â&#x20AC;&#x201C; speciale hydraulikrĂ¸r. +ÂşMJDDUGVYHM 7KRUQLQJ .MHOOHUXS 7HOHIRQ www.kjellerup-hydraulik.dk

.XUVHU XGGDQQHOVH

6\GGDQVN (UKYHUYVVNROH 0XQNH 0RVH $OOÂŤ 2GHQVH & 7OI )D[ E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

.ÂşEHQKDYQV 7HNQLVNH 6NROH &DUO -DFREVHQV 9HM 9DOE\ 7 W: www.kts.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;2/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;49

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH .YDOLWHWVVW\ULQJ

/ÂşQVHUYLFH

LĂ¸nadministration -

NRQWURO $S6 4 0DJQROLDYHM 2GHQVH 69 7OI )D[ www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvĂĽger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

/Â¨VHUVNÂ¨ULQJ 2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 +ROEÂ¨NYHM 6ODJHOVH 7OI )D[ Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/Â¨NDJHVSRULQJ

med udgangspunkt i DSâ&#x20AC;&#x2122;s overenskomster

7URQKROPHQ 5DQGHUV 6Â&#x161; 7OI )D[ proloen@proloen.dk www.proloen.dk

0DOHUNDELQHU

(*89(17 $ 6 5 2XVWHGYHM 6NDQGHUERUJ 7OI )D[ www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formĂĽl

0DVNLQ RJ VPHGHDUEHMGH SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev '. 6WRUH +HGGLQJH 'DQPDUN 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;0RELO )D[ www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

0DVNLQ RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM

2YHUČľ DGHEHKDQGOLQJ )\QV *DOYDQLVHULQJ D V 0RVHYÂ¨QJHW 5550 Langeskov 7OI )D[ E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: â&#x20AC;&#x201C; hjĂŚlpsomhed og grundighed! GrydestĂ¸rrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). +HUQLQJ 9DUPIRU]LQNQLQJ $ 6 Sverigesvej 13 9LOGEMHUJ 7OI )D[ ( PDLO KY#KY GN y ZZZ KY GN +9 2YHUIODGHWHNQLN $S6 6DQGDJHUYHM +HUQLQJ 7OI ID[ 'DWWHUVHOVNDE /HWODQG Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stĂĽl, vibrationsafgratning af rĂĽemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblĂŚsning. 1* 1RUGYHVWM\VN *DOYDQLVHULQJ $ 6 &0 -HUQYDUH 2GHQVH 6NLYHYHM +YDP +ROVWHEUR 7OI )D[ 0DLO QYJ#QYJ GN +MHPPHVLGH ZZZ QYJ GN Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblĂŚsning, maling, metallisering.

2OLHWÂ§JHXGVNLOOHUH 7K\ /Â¨NDJHVSRULQJ .LUNHE\YHM Nors 7700 Thisted 7OI mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

/ÂşIWHERUGH 75$16/<)7 $ 6 $DOERUJYHM '\EYDG 7OI )D[ www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske lĂ¸fteborde, meget stort standardprogram. SpecialmĂĽl efter aftale.

5HSDUDWLRQ DI 5(06 0DVNLQHU RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM Skjoldborg Elektro Service 3HWHUVPXQGHYHM 2GHQVH & 7OI www.rems.de

6FKHUHUV (OHNWUR $S6 Č&#x201A; 6WHGHW KYRU QÂ¨VWHQ DOW NDQ ODYHV Vi reparerer alt inden for el-vĂŚrktĂ¸j, og er specialister i blikkenslagernes vĂŚrktĂ¸jer. 9DOKÂşMV $OOÂŤ VW 5ÂşGRYUH www.scherers-elektro.dk

50â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;2/2015

(*89(17 $ 6 5 2XVWHGYHM 6NDQGHUERUJ 7OI )D[ www.reguvent.dk mail@reguvent.dk HĂ¸jeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

3HQVLRQ

HQVLRQ IRU 6HOYVWÂ¨QGLJH 3 Smallegade 10, )UHGHULNVEHUJ 7OI )D[ e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

3ODVPD RJ Čľ DPPHVNÂ¨ULQJ

DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 +RONHEMHUJYHM 2GHQVH 69 7OI )D[ www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskĂŚring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. KopibrĂŚnding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl) 2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 +ROEÂ¨NYHM 6ODJHOVH 7OI )D[ Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

3ODVW RJ FHUWLČ´ NDWVYHMVQLQJ

+ & /XPE\HVYHM 2GHQVH 1 7OI )D[ E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rĂ¸r. Diamantboring Ă&#x2DC; 25-300.

É&#x201E;É&#x201E; /HYHUDQGÂşUHU 3DUWQHUH Č&#x201A; YLVHV RJVÂ§ SÂ§ %ODGHW $UEHMGVJLYHUQHV KMHPPHVLGH SWDJHOVH Č&#x201A; NRQWDNW 2 0HGLDSXQNWHW $QLWD 5DVPXVVHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;DU#PHGLDSXQNWHW GN

3XPSHU

6WÂ§ONRQVWUXNWLRQHU

\NNHJDDUG $ 6 / 1\ERUJYHM )HUULWVOHY )\Q 7OI E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 ĂĽr.

5ÂşUEÂ¨ULQJHU

THYSSEN STĂ&#x2026;L A/S 7K\VVHQ 6WÂ§O $ 6 .ORVWHUYHM *Â§QVDJHU 6NÂ¨UEÂ¨N 7OI )D[ 0DLO PDLO#WK\VVHQ VWDDO GN +MHPPHVLGH ZZZ WK\VVHQ VWDDO GN

9DUPHSXPSHU

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 +HGHQVWHG 7OI info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9HQWLODWLRQ

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

9DUPHYHQWLODWRU 996

6YHMVHXGVXJQLQJ

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 +RONHEMHUJYHM 2GHQVH 69 7OI )D[ www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hĂĽrnĂĽle (U-bolte), overbĂ¸jler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsvĂŚrfter og kraftvarmevĂŚrker.

(*89(17 $ 6 5 2XVWHGYHM 6NDQGHUERUJ 7OI )D[ www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 +HGHQVWHG 7OI info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9HQWLODWLRQ

7UDQVSRUWDQOÂ¨J 5XVWIULW Chris Jensen Stenlille A/S 6WHQPDJOHYHM 6WHQOLOOH 7OI )D[ ( PDLO É&#x160;FKULVMHQVHQ#FKULVMHQVHQ GN +M VLGH ZZZ FKULVMHQVHQ GN Rustfrit stĂĽl.

6WUÂ§OHYDUPH +HOJH )UDQGVHQ $ 6 CELSIUS 9(67 Â&#x161;67 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! StrĂĽlevarme â&#x20AC;&#x201C; luftvarme - pĂĽ gas eller vand. Mere end 20 ĂĽrs erfaring!

JTT Conveying A/S -77 &RQYH\LQJ $ 6 Î&#x2013;QGXVWULSDUNHQ É&#x201E;yÉ&#x201E; %UHGVWHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;)D[ E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUHU DQOÂ¨J yÉ&#x201E;7UDQVSRUWEÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;.RSHOHYDWRUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;39& 38 EÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVPLVVLRQVEÂ§QG yÉ&#x201E;Î&#x2013;QGXVWULJXPPL

360

6WÂ§ONRQVWUXNWLRQHU

UÂ¨GVWUXS 6WÂ§O $ 6 * +DPERUJYHM %UÂ¨GVWUXS 7OI )D[ www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stĂĽlspĂŚr.

9DQGVNÂ¨ULQJ

OVURGH 6PHGH 0DVNLQIDEULN $ 6 Â&#x2021; )DEULNVYHM *UHQÂ§ 7OI )D[ www.aalsrode.dk OE#DDOVURGH GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;EE#DDOVURGH GN CNC-styret VandskĂŚremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring

Î&#x2013; 1 7KHUP $6 6RILHQO\VWYHM 0DOOLQJ 7OI )D[ E-mail: swep@swep.dk +MHPPHVLGH ZZZ VZHS GN Varmevekslere.

(*89(17 $ 6 5 2XVWHGYHM 6NDQGHUERUJ 7OI )D[ www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationslĂ¸sninger tilpasset Deres behov. %UÂşGUHQH 'DKO 6DLQW *REDLQ 'LVWULEXWLRQ 'HQPDUN $ 6 3DUN $OOÂŤ %UÂşQGE\ 7OI kundeservice@bd.dk www.bd.dk

$VVHQVYHM )DOGVOHG 0LOOLQJH 7OI www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlĂŚg eller udsugningsanlĂŚg til industrien eller andre erhverv, sĂĽ kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

8SRQRU $ 6 .RUQPDUNVYHM %UÂşQGE\ 7 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;2/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;51

KURSUS

Virksomhedens brug af overenskomsterne

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Så er det igen blevet tid til den årlige kursusrække om brugen af overenskomsterne i dagligdagen. Indholdet vil blandt andet være en gennemgang af: • Orlov • Fritvalgskonto • Ansættelse • Fakta om opsigelse • Sygdom • Kontrolforanstaltninger • Ferie, herunder Feriepengeinfo • Forbud mod forskelsbehandling • Lærlinge Kurserne afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 09.30 – 16.00. Der er morgenkaﬀe med brød fra kl. 09.00 Undervisere er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Tilmelding sker via arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender, eller via mail til tilmelding@arbejdsgiverne.dk.

ISSN 1602-7213

Pris for deltagelse er kr. 1250,- ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart skal du betale det fulde beløb. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Torsdag den 9. april Arbejdsgiverne, Odense (kursusnr. 15001) Tirsdag den 14. april Kulturcenter Limfjorden, Skive (kursusnr. 15002) Torsdag den 16. april Hotel Fredensborg, Rønne (kursusnr. 15003) Tirsdag den 21. april Hotel Scandic, Ringsted (kursusnr. 15004) Onsdag den 22. april Hotel Scandic, Kolding (kursusnr. 15005) Onsdag den 29. april Hotel Scandic, Silkeborg (kursusnr. 15006) Torsdag den 30. april Hotel Søparken, Aabybro (kursusnr. 15007)

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Kurserne afholdes