Bladet Arbejdsgiverne nr. 3, 2015

Bladet

Nr. 3 | 18. marts 2015 | 106. årgang

lempede krav om fartskrivere Kunden skal tjene 6000 kr. for at håndværkeren kan få 1000 kr.

Medierne forlænger krisen

Kommuner »glemmer« frit valg af skorstensfejer Reform med store ambitioner: Xxx Tema om de nye erhvervsuddannelser Xxx

Indhold

Marts 2015 20

37

6

32 4 Kommuner er i konflikt med loven

39 Kunden skal tjene 6000 kr. for at håndværkeren kan få 1000

5 Kommune måtte give efter for pres

40 Business & branche

6 Færre særkrav skal øge konkurrence 8 100 km uden fartskriver 9 Røre om nye regler for generationsskifte 10 Kort nyt 32 Digitalisering bliver hovedemne i Hannover 33 Fejl i fakturaer hæmmer effektiviteten 34 Opskriften på eksportsucces 36 Varmen kommer fra billedet og spejlet

43 Barometer: Medierne hænger fast i finanskrisen 44 KURSUS: Virksomhedens brug af overenskomsterne

18 For mange topkarakterer ved svendeprøverne 20 Intelligens sidder også i hænderne 22 En pris for godt håndværk 23 Uddannelseslegat

46 Navne

24 Dygtigere elever og større frasortering

48 Foreningsnyt

25 Brug trainee-ordningen

49 Leverandører & partnere

26 Erhvervsuddannelsesreform

TEMA: Uddannelse 12 Virksomhedsleder i mere end 40 år

28 Drenge og piger holder på hinanden

13 Det lønner sig at have lærlinge

37 Telefonen er død hos HTM

14 Her er uddannelse en del af hverdagen

38 Udkantsdanmark skal stå sammen

16 Verdensmestre i propeller og aksler

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

17 Kære mor og far......

29 Ny luft til ventilationsfolket 30 Smides ud på grund af fravær 31 Før reformen: Erhvervsskoler må skære ned

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forside Claus Christensen/Scanpix

Vi skal være med i kampen om de målrettede unge – Hvis man ikke har evnerne, viljen og motivationen, så er det ud. Så enkelt siger direktøren for Danske Erhvervsskoler det om den nye erhvervsskolereform i denne udgave af Bladet Arbejdsgiverne. Det er et forfriskende klart budskab. Erhvervsskolerne har alt for længe skulle være opsamlingssted for unge, der ikke har nogen interesse i håndværk eller industri – men bare ikke andre valg.

Erhvervsskolerne skulle løfte en politisk målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse. Den opgave har ikke bare kostet for mange ressourcer på erhvervsskolerne, men også drænet prestigen for uddannelserne og givet dem et image, som ikke hænger sammen med virkeligheden, og de muligheder en erhvervsuddannelse faktisk giver.

Dernæst har det også været en ufordelagtig situation for virksomhederne.

Danmark har brug for dygtige faglærte til industrien og håndværksvirksomhederne, og den opgave har vi ikke råd til at tage let på. Erhvervsskolerne skal kunne koncentrere deres kræfter om at få fat i interesserede og målrettede unge og give dem et solidt og anerkendelsesværdigt uddannelsesforløb, der kan konkurrere med alle de andre muligheder, der byder sig til for de unge.

Endelig skal der være flere af de målrettede unge. Derfor er det også glædelig, at man fra politisk hold nu går efter, at dobbelt så mange unge om ti år skal have en erhvervsuddannelse. Det kræver, at erhvervsskolerne får et ordentligt råmateriale, og her skal folkeskolereformen sikre, at flere unge fremover har forudsætningerne for at tage en ungdomsuddannelse. Samtidig opruster erhvervsskolerne fagligt, hvor der er ved at ske en betydelig kompetenceudvikling af både lærere og ledere.

Men i virksomhederne har vi også et ansvar. Mangel på praktikpladser kan give problemer og risikere at vælte hele læsset. Selvfølgelig er skolepraktik også en mulighed, men praktik i en virksomhed er at foretrække. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder forstår, at de har et ansvar for at uddanne den næste generation. Hvis det her skal blive en succes, er der ikke plads til, at så mange kører på frihjul. Flere virksomheder skal være deres samfundsansvar bevidst. Det skal vi i Arbejdsgiverne nok minde dem om.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 3

Kommuner er i konflikt med loven Det er i strid med Forvaltningsloven, når borgere og virksomheder ikke bliver gjort opmærksom på muligheden for frit valg af skorstensfejer.

Af Jens Holme

(Foto: Axel Schütt/Scanpix)

Størstedelen af landets kommuner undlader at gøre borgere og virksomheder opmærksom på, at de har frit valg af skorstensfejer. Den manglende oplysning herom er ifølge Kommunernes Landsforening (KL) i strid med forvaltningsloven.

I en vejledning til kommunerne anfører KL, at kommunen ifølge forvaltningsloven skal oplyse borgerne om det frie valg. Det er op til kommunen selv at beslutte, hvordan de vil opfylde deres vejledningspligt. KL anbefaler imidlertid, at borgerne kan finde oplysningen om det frie valg på kommunens hjemmeside om skorstensfejning.

Men den anbefaling sidder næsten tre ud af fire kommuner overhørig. Det viser en optælling, som Bladet Arbejdsgiverne har foretaget ved at gennemgå samtlige kommuners hjemmesider.

Kommunalt dilemma Problemet set med kommunale øjne er, at kommunerne på den ene side skal stille en skorstensfejer til rådighed for deres borgere, og på den anden side har borgerne lov til at vælge en anden end den, kommunen har aftale med.

Alle landets kommuner har opdelt skorstensfejerarbejdet i et, to eller flere distrikter, der på baggrund af en udbudsforretning tildeles en skorstensfejermester. Og som hovedregel opkræves betalingen for skorstensfejning via ejendomsskattebilletten.

Kun 26 ud af 98 kommuner gør opmærksom på, at borgere og virksomheder har frit

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

valg. Det drejer sig om følgende kommuner: Aarhus, Aalborg, Odense, Middelfart, Roskilde, Helsingør, Kerteminde, Favrskov, Frederikshavn, Esbjerg, Tønder, Assens, Billund, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Varde, Vejen, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Allerød, Frederiksberg, Furesø, Gribskov og Rudersdal.

To forklaringer I Brønderslev Kommune gøres valgfriheden til et spørgsmål om at kunne vælge imellem de to skorstensfejermestre, kommunen har aftaler med. »Som udgangspunkt skal man benytte skorstensfejeren i det distrikt man bor. Skulle man af konkrete og saglige årsager ikke ønske at benytte denne skorstensfejer, har man ifølge KL ret til at vælge en anden. Da kommunen har indgået aftale med to fejere er det muligt at skifte til den anden skorstensfejer mod nærmere aftale med kommunen,« hedder det på Brønderslev Kommunes hjemmeside.

Derimod slås det på Middelfart Kommunes hjemmeside fast, at »selvom kommunen har indgået kontrakter om skorstensfejning, er der på skorstensfejerområdet frit valg i forhold til at få en autoriseret skorstensfejermester til at forestå skorstensfejning mv. på din ejendom.

Hvis du vælger en anden skorstensfejermester end den kommunen har kontrakt med, skal det udførte arbejde kunne dokumenteres, evt. ved forevisning af fakturakopi«.

Kommune måtte give efter for pres Efter tre års skriverier med virksomhedsejer har Favrskov Kommune givet frit valg af skorstensfejer.

Det tog tre år for Heinrich Storm Rasmussen, ejer af Storm Energi i Ulstrup mellem Bjerringbro og Langå at overbevise Favrskov Kommune om, at monopol på skorstensfejning er i strid med loven.

Fra den 1. januar i år blev kommunens standardbetingelser for skorstensfejning ændret, så borgere og virksomheder nu frit kan vælge skorstensfejere – dermed også andre end de to skorstensfejere, den midtjyske kommune har skrevet kontrakt med. »Kommunalbestyrelsen skal sørge for at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Men det er den enkelte borgers fulde ansvar at få udført arbejdet. Derfor giver det god mening, at borgeren selv bestemmer, hvem der skal udføre arbejdet,« siger Heinrich Storm Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at det har krævet megen korrespondance med kommunen at komme så vidt.

Kan indhente tilbud »Der er nu også mulighed for, at indhente tilbud på skorstensfejerarbejdet for private og erhvervsdrivende, og for dem, som har store udgifter til skorstensfejerarbejdet, kan der være mange penge at spare,« fremhæver ejeren af den midtjy-

ske virksomhed med speciale i solceller og varmepumper. »Med den nye mulighed for frit valg er der således mulighed for at spare penge og få en fornuftig dialog med sin skorstensfejer om, hvad der er fornuftigt at få udført, og hvad du selv kan gøre for at opnå det bedste resultat i forhold til pris, installationen og ikke mindst miljøet.

Jeg har allerede skiftet skorstensfejer, og det er blevet billigere, og vi er enige om, hvad jeg kan gøre, og hvad skorstensfejeren skal gøre,« siger Heinrich Storm Rasmussen og tilføjer: »Min baggrund for at gå ind i sagen om frit valg af skorstensfejer er, at jeg i flere år har beskæftiget mig med opvarmning af boligen og på den måde er blevet opmærksom på de monopollignende tilstande, der har været på skorstensfejerområdet i mange år.« Unormalt kundeforhold I nabokommunen Silkeborg glæder smedemester Svend Aage Kusk, Sejling Smedie ApS, sig over, at Favrskov Kommune nu har åbnet for frit valg. »Jeg håber, at Silkeborg Kommune vil tage ved lære af Favrskov Kommune. Jeg oplever jævnligt, at kunder rager uklar med deres skorstensfejer. I den situation er det bedst, at man kan vælge hinanden fra. Det bør være et normalt leverandør-kundeforhold ligesom ved alt andet håndværkerarbejde,« understreger Svend Aage Kusk.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 5

Færre særkrav skal øge konkurrence Ny stærkstrømslov er på vej gennem Folketinget og vil træde i kraft den 1. januar næste år.

Af Jens Holme

Går det som planlagt får Danmark en ny el-sikkerhedslov efter tredjebehandlingen i Folketinget den 16. april. Formålet med den nye lov er at internationalisere og forenkle reglerne, så konkurrencen på markedet for elinstallationer kan blive øget.

Erhvervs- og vækstministerens lovforslag er fremsat som led i aftalen om Vækstpakke 2014. Ved førstrebehandlingen i Folketinget var der tilslutning fra alle partier.

Den nye lov skal erstatte den nuværende stærkstrømslov og indeholder en modernisering af reglerne med henblik på at øge anvendelsen af internationale og europæiske standarder.

Med lovforslaget lægges der op til en mulighed for valgfrihed for virksomhederne i forhold til enten at udføre arbejdet efter en gældende europæisk eller international standard eller på en anden måde, som opfylder lovens krav til sikkerhed.

Mere dokumentation Derved opnås en væsentlig reduktion i danske særregler. Denne øgede fleksibilitet skaber behov for dokumentation af, hvordan arbejdet er udført. Derfor stilles der med lovforslaget krav om, at virksomheder skal indberette basisoplysninger i et digitalt indberetningssystem.

Størstedelen af denne dokumentation udarbejdes allerede i dag til brug i virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Lovforslaget indeholder desuden rammer for en moderne kontrolordning, ligesom det foreslås, at Det Tekniske Sikkerhedsråd fokuseres i et nyt Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som fremadrettet kun skal beskæftige sig med sikkerheden inden for områderne for el og gas.

Den nye elsikkerhedslov skal træde i kraft til nytår. Efter vedtagelsen i Folketinget vil der blive udarbejdet nye bekendtgørelser, som fastlægger de nærmere regler for elteknisk sikkerhed, som blandt andre elinstallatørerne skal efterleve.

Bekendtgørelserne vil blive udarbejdet i tæt dialog med interessenterne, og som led heri vil det blive klarlagt, hvilke overgangsbestemmelser, der er nødvendige, bebuder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Han lover, at der vil blive lagt vægt på, at branchen sikres den fornødne tid til uddannelse, information og omstilling, så overgangen til det nye regelsæt bliver smidig.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

TAG BUTIKKEN MED, NÅR DU ER PÅ FARTEN Med BDmobil kører du aldrig forgæves

Mød o s på

V VS ’1 5 på sta nd

D-601 den 22 1 . – 24. i Oden april se

Med BDmobil app har du altid vores butikker lige ved hånden.

Du kan tjekke, hvor dine ønskede varer ligger på hylden, så du aldrig kører forgæves. Og du kan selvfølgelig bestille varer til levering, bruge dine egne favoritlister osv.

Prøv selv – ganske gratis. Download BDmobil i App Store i dag.

BDmobil kommer også snart til Android telefoner.

100 km uden fartskriver

De nye regler for fartskrivere

Reglerne blev lempet den 2. marts, men er fortsat ikke gode nok, mener Håndværksrådet Af Jens Holme

Fra den 2. marts er grænsen hævet for, hvor langt man må transportere værktøj og materiale fra virksomheden uden en fartskriver. Før hed den 50 km, nu hedder den 100 km.

Ifølge Håndværksrådet et skridt i den rigtige retning. Men reglerne giver stadig bøvl for alle de virksomheder, som arbejder uden for den nye radius – og reglerne er stadig for ufleksible, lyder det. »Det er stærkt beklageligt, at håndværksvirksomheder fortsat rammes af køre- og hviletidsregler, der er rettet mod transportbranchen,« siger Lars Magnus Christensen, chefkonsulent i Håndværksrådet.

Et eksempel på et uheldigt udfald af reglerne opstår, hvis en jysk virksomhed i forbindelse med en opgave på Sjælland skal fragte en maskine fra en maskinudlejer på Sjælland og hen til byggepladsen. »Du må nemlig ikke køre fra maskinudlejningen og hen til byggepladsen med en samlet vægt på mere end 3,5 ton, fordi virksomhedens adresse ligger mere end 100 km væk,« forklarer Lars Magnus Christensen.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Det kan betyde mindre konkurrence om opgaverne, hvis der er for meget bøvl i at tage opgaver længere væk, mener han.

For virksomhederne skal nemlig investere i en fartskriver til 12.000 kr. i de varebiler, der skal transportere en totalvægt på mere end 3,5 ton. Alternativet er en bødestraf på 4000 kr. for chauffører og 6000 kr. for arbejdsgiver, hvis chaufføren bliver fanget af politiet i en kontrol.

Der er undtagelser for virksomheder, hvis formål ikke er transport af gods, men også her er der plads til forbedring. »Fx kan en automekaniker ikke flytte en bil, der skal repareres, fra kunden og hen til værkstedet - uden en fartskriver,« siger Håndværksrådets konsulent Reglerne er vedtaget på EU-niveau, men eksempelvis i Tyskland er der tydeligere definitioner af, hvad der defineres som materialer, og hvad der defineres som gods. Fortolkninger, som Håndværksrådet har fremlagt for Justitsministeriet.

Du skal have fartskriver installeret i din varebil, hvis du kan svare ja til alle disse tre punkter: 1. Du kører mere end 100 km væk fra firmaets hjemadresse i varebilen.

2. Du har en trailer bagpå, f.eks. med et stillads eller en lille gravemaskine.

3. Den samlede tilladte totalvægt af varebilen og traileren er større end 3500 kg.

Hvis du ikke kan svare ja til alle tre punkter, har du ikke brug for fartskriver i din varebil.

Hvis den samlede tilladte totalvægt af din varebil og trailer ligger mellem 3,5 tons og 7,5 tons, kan du undgå at bruge fartskriver, når: 1. Du udelukkende transporterer gods og materialer, som du bruger i dit arbejde.

2. Transporten af gods og materialer ikke er din hovedaktivitet på arbejde.

3. Du udelukkende kører inden for en radius af 100 km fra firmaets hjemadresse.

Kilde: gulpladen.dk

Skatteminister Benny Engelbrecht mener at have lukket et skattehul, men samtidig har han gjort det dyrere for nogle få store virksomheder at gennemføre et generationsskifte.

Røre om nye regler for generationsskifte Skatteministeren har med ophævelse af 32 år gammelt cirkulære bragt sig på konfrontationskurs med ejere af store familievirksomheder.

Det har vakt voldsomme protester, at skatteministeren i begyndelsen af februar uden varsel gennemførte en skærpelse af den såkaldte generationsskifteskat.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) ophævede et 32 år gammelt cirkulære om beregningsgrundlaget for arveafgiften. Dermed bliver det markant dyrere for de fleste familieejede virksomheder at gennemføre et generationsskifte.

Det er den såkaldte formueskattekurs, som ministeren har stoppet. Formueskattekursen har gjort, at der har været lempeligere forhold ved opgørelsen af værdien på virksomheden, når den skulle gå i arv fra én generation til den næste. Virksomheden har blandt andet haft mulighed for ikke at medregne goodwill ved værdiansættelsen.

Skatteministerens beslutning hænger sammen med, at SKAT har gjort opmærksom på, at der er et skattehul i reglerne om formueskattekursen.

Reglerne gør det muligt helt at undgå dansk beskatning af gevinst på aktierne, når aktier overdrages til fx børn i udlandet.

Handler om fairness »Det her handler grundlæggende om

fairness og om at lukke et decideret skattehul. Det sørger vi nu for. Gaver og arv skal beskattes til den værdi, de rent faktisk er værd. Det gælder også aktier. Og vi kan jo se, at der er kommet nogle helt skæve værdiansættelser ud af at have brugt formueskattekursen,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Regeringen har bekendt kulør Den forklaring har bragt Benny Engelbrecht på konfrontationskurs med Jørgen Mads Clausen, formand for Danfoss, Jakob Topsøe, bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe A/S og Peter Foss, formand for Foss A/S. I et debatindlæg i Jyllands-Posten kalder de skatteministerens beslutning for en trussel mod familieejede virksomheder som ejerform: »Den danske regering har nu bekendt kulør: Man må gerne drive familieejede virksomheder i Danmark, men helst kun i højst én generation (og til verdens hårdeste løbende kapitalbeskatning). Herefter skal de med hårdhændet generationsskiftebeskatning tvinges til at sælge hele eller dele af virksomheden.

I Håndværksrådet er afdelingschef Frank Korsholm ikke alarmeret over

regelændringen: »For i langt de fleste tilfælde løses generationsskiftet blandt SMVer med skattemæssig succession, hvor ejerskabet kan overdrages til familiemedlemmer og nærtstående medarbejdere med de skattemæssige forpligtelser, der ligger i den overdragne virksomhed,« skriver Frank Korsholm i Berlingske og fortsætter: »Det betyder, at overdrageren ikke beskattes af aktieavancer, men at skatten af disse gevinster udsættes til et senere tidspunkt, hvor børnene måtte ønske at sælge aktierne. Dermed sker der ikke nogen udvanding af selskabets egenkapital som følge af ejerskiftet, og den overdragne virksomhed kan altså fortsætte relativt uanfægtet af de nye ejerforhold. Skattebetalingen skubbes foran. Det er en model, som er blevet aftalt for år tilbage, og hvor det blandt andet var Håndværksrådets fortjeneste, at de nærtstående medarbejdere kom ind under samme skattemæssige hat som familiemedlemmerne.« De borgerlige partier har bebudet, at cirkulæret vil blive genindført, hvis de får flertal efter det kommende folketingsvalg.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 9

Svenske Vattenfall Vindkraft skal anlægge og drive Danmarks sjette, store havmøllepark, Horns Rev 3 ud for Esberg. Med en pris på 77 øre pr. kWh vil el-kunderne kunne købe strømmen 30 procent billigere end fra vindmølleparken ved Anholt. Et historisk fald i omkostningerne til etablering af havvind, siger en tilfreds energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). (Foto: Siemens)

Beskæftigelsesrekord hos Dansk Metal Fagforbundet Dansk Metal oplever den laveste ledighed i seks år. Ikke siden januar 2009 har antallet af ledige været lavere. I januar i år lå ledighe-

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

den på 3,9 pct. – svarende til 2956 bruttoledige. »Det er en milepæl og en særdeles god nyhed. Det viser, at det går godt ude

i industrien,« siger Allan Lyngsø Madsen, Dansk Metal, til dagbladet Børsen.

Baggrunden for de opmuntrende tal er ifølge cheføkonomen, at industrivirksomhederne har fået vendt udviklingen efter finanskrisen, og flere virksomheder oplever i dag en stigning i salget ud over de danske landegrænser.

Beregninger fra Dansk Metal viser, at antallet af beskæftigede i industrien i perioden fra november 2013 til november 2014 steg med knap 5500 personer svarende til en stigning på 1,8 pct.

Den aktuelle, lave ledighed blandt forbundets medlemmer betyder derfor, at der konstant er brug for flere hænder, der melder sig i industriens fødekæde. »Det er klart, at vi skal forholde os til, at der er godt gang i maskineriet i industrien. Vi skal sørge for, at flere får øjnene op for de gode jobmuligheder. Flere unge skal gå de faglærtes vej, og virksomhederne skal oprette flere praktikpladser,« lyder det fra Allan Lyngsø Madsen.

Konsekvenser for erhvervslivet skal beregnes Regeringen har udgivet en vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Målet er at vejlede ministrene i, hvordan konsekvenserne for erhvervslivet skal opgøres, når nye love, regler og bekendtgørelser indføres.

Med den nye vejledning skal de samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet opgøres. Hidtil har der alene været fokus på de administrative konsekvenser. Ministerierne skal fremover sættes tal på udgifter eller besparelser, der udspringer af fx krav til virksomhedernes produkter, deres fysiske indretning m.v. Samtidig skal eventuelle konsekvenser for virksom-

hedernes muligheder for at producere eller sælge deres varer også opgøres.

Kort fortalt VIndMØllER på land giver billigere strøm end vindmøller til havs. Hvor meget billigere har statslige Energinet.dk nu regnet på og fundet, at der i 2030 vil være 30 pct. eller 4,5 mia. kroner årligt at spare ved at opføre 12 GW vindmøller på land.

VÆKsT – Flere små og mellemstore virksomheder oplever vækst end de store, viser ny analyse. Center for Ledelse har spurgt en række virksomheder om deres vækst de seneste tre år.

Ifølge resultatet er tre fjerdele af virksomhederne med færre end 200 ansatte vokset ved at ansætte eller udvide.

For virksomheder med flere end 200 ansatte er tallet kun 54 procent.

ERHVERVssKolEn EUc sYd har netop indgået en aftale med en polyteknisk skole i provinsen Haiyan i Kina. De to skoler skal udveksle både lærerkræfter og sidenhen studerende i kampen for at udvikle nye bæredygtige løsninger. Det er et af de initiativer, EUC Syd har sat i søen for at gøre det interessant for de kommende elever at blive håndværkere

InGEnIØRER – En international sammenligning fra Boston Consulting Group viser, at Danmark ligger helt nede på en 27. plads, når højtuddannede fra hele verden skal udpege de mest attraktive lande at arbejde i. Til gengæld viser en danske undersøgelse, at mere end otte ud af ti udenlandske ingeniører stortrives i jobbet og finder den danske arbejdskultur tiltalende.

RoBoTTER – 11 procent af danskerne svarer i en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, at de enten »i høj grad« eller »i nogen grad« tror, at deres job er i fare for at blive overtaget af robotter i løbet af de næste 10 år. Størst er frygten hos ufaglærte. Det er især medarbejdere inden for fremstilling, rådgivning samt det offentlige, som tror, at øget automatisering og robotter vil overtage jobfunktioner.

dEn GRØnnE InVEsTERInGsFond – sat i verden for at yde lån til energibesparelser, vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet for op mod fem milliarder kroner. Fonden er nu etableret og har fået tidligere administrerende direktør i Vestas, Ditlev Engel, som formand.

Den Grønne Investeringsfond blev til i et forlig sidste år mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

På tide Vejledningen er udgivet som led i aftalen om Vækstpakken for 2014 og bliver godt modtaget af Håndværksrådet. »Det er et positivt initiativ. I alt for mange år har man set små politiske tiltag med store administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,« siger chef for politisk afdeling i Håndværksrådet, Frank Korsholm.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil med publikationen skabe større klarhed over, hvordan reguleringer på-

VEJLEDNING OM ERHVERVSØKON OMISKE KONSEKVENSVU RDERINGER

virker danske virksomheder økonomisk.

Og det er der god grund til, især når det gælder de små og mellemstore virksomheder.

Mange ledere har svært ved at finde tid til at udvikle deres virksomhed, fordi de bruger stadig mere tid med administrativt arbejde. »Vi ser gerne, at beregningerne bliver splittet op på virksomhedernes størrelse, fordi de små og mellemstore virksomheder ofte bærer en større administrativ byrde end de store virksomheder,« siger Frank Korsholm.

JANUAR 2015

lYnAFlEdnInG – De titusindvis af LED-gadelamper, som kommuner over hele landet har sat op de senere år, er ikke tilstrækkeligt sikret mod lyn og andre typer overspænding i nettet. Det gik bl.a. ud over Esbjerg den 10. oktober sidste år. Et kraftigt tordenvejr trak i løbet af natten ind over havnebyen, og lynene hamrede ned. Inden for få timer smadredes 400500 spritnye LED-gadelamper, skriver Ugeavisen Ingeniøren.

FÆRRE oG sTØRRE VIndMØllER – Ifølge Energistyrelsen blev der opstillet beskedne 37 vindmøller på land i Danmark sidste år – fraregnet husstandsvindmøller. De nye møller blev stillet op i kun syv kommuner. Modsætningsvis blev der nedtaget 69 møller. De nye møller har et årskapacitet på 105 MW. De nedtagne møller havde en samlet kapacitet på 29 MW. HJEMFlAGnInG – Primo Vinduer dropper fremstilling i Tyskland, som begyndte i 2008. Fremover bliver alt produceret i Lintrup i Sønderjylland, hvor fabrikken er udvidet med 3000 kvm. Lønforskellen er reduceret og opvejer ikke udfordringer med logistik og kvalitet, vurderer direktør Kristian Andersen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 11

TEMA | UDDANNELSE

Virksomhedsleder i mere end 40 år

Jan Andersen var ganske ung, da han måtte vende hjem og hjælpe sin sygdomsramte far.

Efter at have købt sin bror ud er han nu »alene hjemme«, og det er han godt tilfreds med.

Af Jens Holme

Det er ganske få, der i en alder af 59 år kan prale af at have været virksomhedsleder i 42 år. Men det er realiteten for Jan Andersen, ejer og chef for Andersens Maskinfabrik i Hadsten.

Det var Jan Andersens far, Aksel Andersen, der grundlagde virksomheden i 1965 og baserede den på at lave fodringsanlæg til dambrug. Jan

Jan Andersen, ejer af Andersens Maskinfabrik i Hadsten, regner med at blive ved så længe, at han kan fejre 50 års jubilæum.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Andersen var kun 17 år, da han blev kaldt hjem for at indgå i firmaet, fordi faderen i en alder omkring 40 år blev ramt af sygdom.

Senere kom også storebror Bjarne til for at give en hånd med. Det blev indledningen til 39 års samarbejde om at drive virksomheden, indtil Bjarne Andersen gik på pension i sommeren 2013, og Jan Andersen blev eneejer. »Jeg er godt tilfreds med selv at kunne bestemme,« siger Jan Andersen, der på kontoret blev bistået af en halvdags kontorassistent og en nyansat sælger m.m. i fleksjob.

Siden 1978 har firmaet udelukkende beskæftiget sig med spåntagende bearbejdning som underleverandør.

I oktober 1998 flyttede maskinfabrikken til egne bygninger på Mågevej i Hadsten.

Ramt af krisen Ifølge Jan Andersen er maskinfabrikken kommet godt ud på den anden siden efter hårde år under den økonomiske krise. »I september 2008 investerede vi 6,3 mio. kr. i tre nye cnc-maskiner. Det var tre gange så meget, som vi hidtil havde købt maskiner for. Men vi så os nødsaget til det, fordi vores kunder klagede over, at vi ikke kunne levere til tiden.

Det bagved liggende regnestykke gik ud på, at vi skulle gå frem fra 10 til 14 millioner kr. i omsætning. Men

på grund af krisen faldt vi til syv. Det gjorde ondt. Alligevel er vi kommet rimeligt godt igennem uden de store minusser. I 2009 havde vi et underskud på 500.000 kr. men ellers har vi ramt omkring et nul på trods af store afskrivninger.« Forbliver på broen Jan Andersen forestiller sig at skulle have sit 50 års jubilæum med. »Jeg er begyndt at drosle lidt ned.

Jeg møder først kl 08.00 nu, og kan jeg gå kl. 14.00, så gør jeg det.« Et generationsskifte er således ikke umiddelbart undervejs, men Jan Andersen glæder sig over, at en søn arbejder med i firmaet og alle tre børn er med i bestyrelsen. »Det giver en sikkerhed for, at nogen kender detaljerne i firmaet, hvis jeg pludselig falder bort,« siger virksomhedsejeren.

I skikkelse af Paul Bjerring har Andersens Maskinfabrik fået et professionelt bestyrelsesmedlem. Paul Bjerring har en fortid i bl.a. Danisco og er formand eller medlem af bestyrelsen i flere en 30 større eller mindre firmaer. »Han er fremragende at have ved hånden, hvis jeg er i tvivl om noget.

Han har desuden en masse kontakter rundt omkring i erhvervslivet og har også i flere tilfælde været indgangen til nye kunder,« siger Jan Andersen.

Det lønner sig at have lærlinge

»Han er hård,« siger industriteknikerlærling Peter Høg med et stort smil om sin mester, Jan Andersen.

Efter næsten ti års pause har Jan Andersen for nylig ansat en lærling.

Det har han ikke fortrudt. Han vi gerne have en mere.

Af Jens Holme

Efter næsten ti års pause ansatte Andersens Maskinfabrik i Hadsten i efteråret en industriteknikerlærling i skikkelse af Peter Høg, og det har virksomhedsejeren, Jan Andersen bestemt ikke fortrudt. »Vi måtte skære ned på bemandingen under krisen, og vi kunne ikke med den ene hånd afskedige trofaste medarbejdere og med den anden hånd ansætte en lærling. Men nu er vi oppe i gear igen og har derfor også kunnet ansætte en lærling,« siger Jan Andersen og fortsætter: »Det er også noget, jeg føler, vi er forpligtede til. Jeg hører tit og ofte – og jeg siger det også selv – at det er umuligt at få ordentlige og dygtige medarbejdere. Det er imidlertid tom snak, hvis vi ikke selv påtager os at uddanne næste generation.« Tog bussen til Viborg Peter Høg er begyndt på maskinfabrikken for kort tid siden efter grundforløbet på erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

»Vi gav ham løn de sidste tre måneder, han var på skolen. Han kunne ikke få SU, fordi han var under 18 år.

Og jeg synes virkelig han viste sin interesse og engagement ved at tage den lange vej til Viborg. Med cykel ned til bussen, med bus til Randers og med en ny bus til Viborg og så videre på gåben flere kilometer til skolen,« siger Jan Andersen.

Kom for sent I alt har maskinfabrikken i tidens løb uddannet 12-15 lærlinge. I et enkelt tilfælde gik det galt: »Vi havde en lærling, der ikke kunne møde til tiden om morgenen. Derfor så jeg mig nødsaget til at sige ham op ved prøvetidens udløb. Det er ikke fordi, vi er hårde, men det har naturligvis en konsekvens, hvis man ikke gør sit arbejde. Det skal de unge også lære.« Klar fordel Alt i alt mener Jan Andersen, det er en klar fordel at have en lærling. »Det koster selvfølgelig noget at in-

troducere en lærling til faget. de har lært noget på skolen, men slet ikke nok. Vi bruger megen tid på dem i starten, fordi vi gerne vil lære dem så hurtigt som muligt at producere og programmere.

Den tid, vi bruger på lærlingen, betragter jeg imidlertid som en investering, som tjener sig hjem på lidt længere sigt. Med to hænder mere ude på værkstedet kan vi reducere svendenes overtimer. Jeg kan også allerede konstatere, at produktionen går lidt lettere. Der er mindre pres på,« siger Jan Andersen. »Desuden har jeg det sådan, at de unge mennesker meget gerne må blive her efter endt uddannelse. Der er mange steder, hvor de ryger ud, når de er udlært, men sådan ser jeg ikke på det.

De må gerne blive, hvis de har lyst, og vi har arbejde nok.« Jan Andersens tilføjer, at han planlægger at ansætte endnu en lærling til efteråret, således at maskinfabrikken altid har mindst én lærling til rådighed på værkstedet.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 13

TEMA | UDDANNELSE

Her er uddannelse en del af hverdagen MarineShaft i Hirtshals spiller på alle tangenter, når det drejer sig om at dygtiggøre de ansatte og få virksomhedens behov til at gå op med medarbejdernes ønsker.

Af Jens Holme

Efteruddannelse står højt på dagsordenen hos MarineShaft i Hirtshals.

For nogle medarbejderes vedkommende, fordi det er en nødvendighed.

Virksomhedens svejsespecialister skal således jævnligt have fornyet deres certifikater. Men også fordi det er et ønske, at de i alt 90 medarbejdere udvikler sig og får nye kompetencer.

Virksomhedsforlagte kurser, AMUkurser i Frederikshavn, AL-efteruddannelse, selvvalgt uddannelse. Der spilles på alle tangenter, når MarineShaft planlægger uddannelse, fortæller værkfører Peter Pallesen og Hanne Magnussen, virksomhedens uddannelseskoordinator.

Det meget specielle Peter Pallesen fortæller om virksomhedsforlagte kurser: »Vi får tilskud til certifikat-svejse-

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

kurser i rustfrit stål og bronze. Begge kompetencer har vi brug for i forbindelse med reparation af propellerblade. Når vore folk kommer rundt i verden, står en repræsentant for klasseselskaberne parat for at kontrollere, at certifikaterne er i orden.

EUC tilbyder ikke certifikat-uddannelse i de to svejsemetoder. Derfor kører vi dem som virksomhedsforlagte kurser.« Hanne Magnussen: »Men det er ikke de eneste af den slags, vi har holdt.

Vi havde også et kursus om hjælpeværktøjer, der fandt sted her hos os, men med deltagere også fra andre virksomheder.« Peter Pallesen: »Det var optimalt, fordi det foregik med vores eget udstyr, og underviseren var også godt tilfreds med de faciliteter, der blev stillet til rådighed. Vi har desuden haft

medarbejderne på førstehjælpskursus som virksomhedsforlagt uddannelse.« Fordele og ulemper Er virksomhedsforlagt undervisning bedre end et eksternt kursus på en skole eller et kursussted?

Hanne Magnussen: »Nej, det vil jeg ikke sige. Der er fordele og ulemper, og det kommer an på formål og indhold. I mange tilfælde er det en fordel at komme ud og møde folk fra andre firmaer. Man får en masse inspiration og gode ideer og kommer hjem og ser på sit arbejde med friske øjne. Vi sender rigtig mange på AMU-kurser i Frederikshavn. Enten på kurser vi betaler eller som selvvalgt uddannelse.« Selvvalgt eller firmabetalt Medarbejdernes ønsker om videreuddannelse fremkommer på de årlige

Selvvalgt uddannelse Medarbejdere i Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder har ret til at uddanne sig inden for områder, som han eller hun selv vælger. Omkostningerne betales af den kompetenceudviklingskonto, virksomhederne indbetaler til.

Timelønnede og funktionærer, der har været ansat i mere end seks måneder, har ret til to ugers (74 timers) selvvalgt uddannelse om året. Efter ansøgning kan der ydes tilskud til løn, pension, feriepenge, fritvalgskonto, kursusudgifter og transport. Læs mere på arbejdsgiverne.dk/uddannelse.

Uddannelseskoordinator Hanne Magnussen og værkfører Peter Pallesen tager imod med­ arbejdernes uddannelsesønsker og finder de fleste relevante.

udviklingssamtaler med deres nærmeste chef. »Når vi har været igennem alle samtaler, kigger vi på, hvordan de forskellige ønsker kan koordineres bedst muligt og giver en liste til Hanne, der arbejder videre med, hvornår medarbejderne kan komme afsted,« siger værkfører Peter Pallesen.

Hanne Magnussen: »Hvis det er uddannelse, virksomheden konkret har brug for, så betaler vi jo. Men ellers søger vi om at få afviklet ønsker som selvvalgt uddannelse, og vi bestræber os på at lægge kursusønskerne på de tidspunkter, hvor der er mest stille i værkstedet.« Som eksempel på et selvvalgt kursus nævner hun, at mange gerne vil have et offshore-kursus. Det koster 20.000 kr. Sidste år var der fem-seks der søgte og fik det bevilget som selvvalgt uddannelse.

Peter Pallesen: »Ja, det er et populært kursus. Det pynter på cv’et, og

skulle der ske noget uventet her i virksomheden, så er det sikkert godt at have i baglommen.« Relevante ønsker Men hvem træffer beslutning om selvvalgt uddannelse, chef eller medarbejder?

Peter Pallesen: »Kurset bestemmer de selv, tidspunktet bestemmer vi. I mange tilfælde har medarbejderne flere ønsker, og så prioriterer vi det ønske, vi synes er mest relevant.« Hanne Magnussen: »Vi har endnu ikke haft nogen, der har efterspurgt madlavningskurser. Til gengæld er itkurser populære, og det er glimrende, at medarbejderne bliver løftet op på et højere niveau.« Peter Pallesen: »Jeg synes faktisk at stort set alle ønsker om videreuddannelse er relevante. Jeg er mere bekymret for de af vore medarbejdere, som helst ikke vil komme ud af deres komfortzone, og som vi aldrig hører fra, når de gælder ønsker om uddannelse.«

Virksomhedsforlagte kurser Efterspørgslen på virksomhedsforlagte kurser er stigende. Derfor er der de senere år afsat flere penge til f ormålet.

Et virksomhedsforlagt efteruddannelseskursus holdes på en medlemsvirksomhed, som selv eller i samarbejde med en anden medlemsvirksomhed har det nødvendige deltagerantal, normalt 10-12 deltagere.

AL Efteruddannelse tilbyder at afholde nuværende og tidligere udbudte kurser som virksomhedsforlagt undervisning, såfremt det er praktisk muligt.

Alle i virksomheden kan deltage. Men det er en betingelse, at minimum fire ud af ti deltagere på virksomhedsforlagte kurser er lønmodtagere. Der kan kun udbetales kursusgodtgørelse til de medarbejdere, som er organiseret i Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, Teknisk Landsforbund eller HK, samt virksomhedens ledere. Organisationerne skal godkende deltagerne inden kursusstart. Læs mere på Arbejdsgiverne.dk/uddannelse.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 15

TEMA | UDDANNELSE

Verdensmestre i propeller og aksler På ti år er MarineShaft i Hirtshals vokset fra fire til 90 medarbejdere i kraft af godt håndværk og stor fleksibilitet.

Af Jens Holme

MarineShaft er et eksempel på virksomhedssucces, som gør Danmark rigere. Hemmeligheden er godt håndværk, stor iderigdom og fleksible medarbejdere.

I løbet af ti år har Hirtshals-virksomheden slået sit navn fast i det meste af verden som førende inden for 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

koldretning af roraksler, rorstammer og propellerblade. Metoden blev udviklet for mere end 40 år siden og er godkendt af alle de ledende klassificeringsselskaber.

Dette sammen med flere andre forretningsområder med maritime berøringsflader har bevirket, at

MarineShaft A/S og søstervirksomhederne MarineService A/S og MarineShaft International A/S er vokset til 90 medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Anders Jensen og Knud Andersen. De var udbrydere fra den nu lukkede Wärtsiläafdeling i Hirtshals og tog fire mand

med sig, bl.a. værkfører Peter Pallesen.

Hurtigt ind og ud MarineShaft får havarerede propeller og roraksler i enorme dimensioner – en halv meter i diameter er ikke ualmindelig – flyvende ind til reparation fra de fjerneste egne af kloden.

Det kan være fra skibe, der er sejlet på klipper eller har ramt kajen.

I Hirtshals bliver der arbejdet nat og dag for at udbedre skaderne, så de havarerede skibe hurtigst muligt kan komme ud og sejle igen. I kraft af bonusaftaler med medarbejderne er fleksibiliteten helt i top. »Fremfor at få lavet en ny roraksel, kan vi rette den her, så den bliver fuldstændig lige igen. Faktisk bedre end som ny, og kunden får den retur i løbet af 14 dage. Hvis han skulle have haft en ny, skulle han i mange tilfælde have ventet i tre måneder,« understreger værkfører Peter Pallesen. »Og tiden er en helt afgørende faktor i den maritime branche. Store skibe koster i størrelsesordenen en million kr. om dagen at have liggende stille,« tilføjer han.

MarineShaft laver også nye aksler og rorblade og har komplette sæt reservedele liggende for kunder, der vil sikre sig en minimal udskiftningstid.

Det gælder bl.a. det danske søværn.

Ud i verden I mange tilfælde rykker MarineShafts medarbejdere ud til de fjerneste egne af kloden for at udføre reparationer og installationer direkte på skibene. Det være sig i Australien, Canada, Brasilien, Bahrain, Caribien og Malaysia for bare at nævne nogle få af de mange lande, medarbejderne færdes i.

I løbet af de første ti år har MarineShafts ejere kastet sig over en række andre aktiviteter med udgangspunkt i det maritime. Det gælder eksempelvis en rustfri afdeling, som har opgaver for fiskefabrikker på de store fiskebåde, en køle- og ventilationsafdeling samt et smedeværksted, som udfører arbejde for bl.a. kraftværker og boreplatforme. Desuden har Hirtshals-virksomheden endnu et speciale i gennemskylning af toiletanlæggene på store krydstogt- og andre passagerskibe.

Kære mor og far......

Kære mor og far

Du har stor indflydelse på dit barns valg af ungdomsuddannelse. Det er lige nu, at dit barn skal beslutte, hvad der skal ske efter 9. og 10. klasse.

En erhvervsuddannelse er et godt valg, der sikrer dit barn muligheden for at bruge både hænder og hoved.

Erhvervsuddannelser fører til job, egen virksomhed og giver mulighed for at læse videre.

»Som forælder spiller du en afgørende rolle for dit barns valg af uddannelse, men har du viden nok til at vejlede dem?« Sådan spørger Genvej.nu, der tilbyder at hjælpe forældre med at tale uddannelse med deres børn. »En erhvervsuddannelse er et godt valg, der sikrer dit barn muligheden for at bruge både hænder og hoved. Erhvervsuddannelser fører til job, egen virksomhed og giver mulighed for at læse videre,« hedder det på Genvej.nu. »Det er derfor vigtigt, du taler med dit barn om uddannelse og fremtid – og støtter ham eller hende i at blive klogere på sine interesser og fremtidsønsker og undersøge, hvilke af de mere end 100 ungdomsuddannelser, der er interessante.« Genvej.nu har en række forslag til, hvad man som forælder konkret kan gøre for at hjælpe sit barn med uddannelsesvalget.

Initiativet hilses velkommen af Håndværksrådet, fortæller chefkonsulent Heike Hoffmann: »Erhvervsuddannelsesreformen stiller meget store krav til den vejledning, de unge får i folkeskolen, for vi har reelt fået nye erhvervsuddannelser. En del af reformen er desværre, at forældrene de facto kommer til at overtage vejledernes opgaver, og derfor er det endnu mere vigtigt fremover, at forældrene involverer sig aktivt i unges uddannelsesvalg,« siger hun.

Genvej.nu har til formål at understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Region Hovedstaden. Portalen er udviklet i et samarbejde mellem hovedstadsregionens UU-centre, ungdomsuddannelsesinstitutioner og produktionsskoler.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 17

TEMA | UDDANNELSE

For mange topkarakterer ved svendeprøverne Initiativ på vej for at skærpe kravene til eleverne og ændre vejledningen til skuemestrene.

Af Jens Holme

»Der er enighed hele vejen rundt om, at der falder for mange 12-taller ved svendeprøverne i metalfagene. Derfor skal bl.a. vejledningen til skuemestrene laves om.« Det fastslår Torben Smidstrup, medlem af Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg og medlem af udviklingsgruppen for smede- og svejseteknik under Metalindustriens Uddannelser.

»Vi nåede ikke at behandle sagen på det seneste møde i februar, men den kommer op på vores næste møde i maj. Det devaluerer betydningen af et 12-tal, hvis det er en karakter næsten alle får. Derfor vil vi have kigget vejledningerne og kravene igennem for at sikre at det er de få, men virkelige dygtige, der får en topkarakter,« siger Torben Smidstrup. ny uddannelse Torben Smidstrup er ejer og direktør for Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie ApS og lægger lokaler til det næste møde i udviklingsgruppen, som også går under navnet UG2. Her skal der også slås de sidste krøller på en anden sag, der har Torben Smidstrups store interesse. Det drejer sig om etablering af en rustfri klejnsmedeuddannelse rettet mod levnedsmiddelområdet. »Den er vi godt på vej med. Vi prøver at gøre det så let og enkelt som muligt ved at etablere en påbygning til den eksisterende klejnsmedeuddannelse. Det regner vi med kan gennemføres nogenlunde hurtigt. Hvis vi skulle have udviklet en helt ny uddannelse, ville det have taget flere år.« Praktikernes forum Udviklingsgrupperne under Metalindustriens Uddannelser er praktikernes forum i forhold til Undervisningsministeriet. »Det kan godt være, det i sidste ende er ministeriet, der bestemmer, men der bliver lyttet til os. Derfor er det spændende og relevant at være med,« siger Torben Smidstrup.

Sagen om de for mange 12-taller ved svendeprøverne vil også blive rejst i mindst én anden af de i alt syv udviklingsgrupper. Det drejer sig om at udviklingsgruppen for industri og værktøj, hvor Lars Knudsen, ejer og direktør for Brødrene Anker ApS i Hasle på Bornholm og udviklingschef Finn Kyed repræsenterer Arbejdsgiverne.

Torben Smidstrup: »Det devaluerer betydningen af et 12-tal, hvis det er en karakter næsten alle får.« 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

OVERBLIK

Branchen er samlet på et sted

INSPIRATION

VVS’15 præsenterer de nyeste produkter og løsninger

FAGLIGHED

Fagfolk møder fagfolk og der udveksles viden på højt niveau

ENERGIENS TORV

Nyeste viden om energirenovering og -optimering ini m d a p nI på Vind e ilmeld dig dst n å h r .dk 5 - fo 1 S VV

22. - 24. april

Odense Congress Center Åben dagligt 9-17 (fredag til 16) Print din gratis billet og læs mere om VVS’15 på VVS15.dk

TEMA | UDDANNELSE

Mattias Tesfaye: »Det ville være en klar fordel, hvis flere havde en håndværksmæssig baggrund.« (foto: Bax Lindhardt/Scanpix)

Intelligens sidder også i hænderne

Mattias Tesfaye, murersvend og folketingskandidat, slår et slag for det gode håndværk.

Klokken er to minutter i 12, hvis vi skal nå at rette op på den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne, mener han.

Af Jens Holme

»Vi har i mange år talt om Danmark som videnssamfund. Det er jeg ikke modstander af, men jeg vil gerne udfordre vores forståelse af begrebet. Vi ligger meget ensidigt under for en påstand om, at viden er noget, der sidder oppe i hovedet.« Matthias Tesfaye, murersvend med et langt fagpolitisk generalieblad og efter et partihop fra SF nu også folketingskandidat for Socialdemokrater20 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

ne, er gået til kamp for det, han kalder de kloge hænder, hvilket er titlen på en bog, han udgav for halvandet år siden.

Mistet balancen »Man kan argumentere overbevisende for, at nye produkter, veldrevne virksomheder, produktivitet og meget andet opstår, når kloge hænder møder kloge hoveder. Men lige nu har vi helt

mistet balancen i vores opfattelse af tingene,« siger Mattias Tesfaye og uddyber: »Der er ikke alt, man kan læse sig til. Hvis du skal lære at mure, så nytter det ikke at læse bøger. Du kan læse hver eneste bog på et hovedbibliotek uden at komme et eneste skridt videre.

Mit fag rummer en viden af den slags, der overleveres fra generation til generation. Det kom til Danmark for 1000

år siden og er videreudviklet ved personlig kontakt,« påpeger Mattias Tesfaye, som mener det alvorligt, når han siger, at halvdelen af befolkningen burde have en håndværkeruddannelse: »Det er ikke meningen, at halvdelen af danskerne skal arbejde som håndværkere. Men det ville være en klar fordel, hvis flere havde en håndværksmæssig baggrund. Jeg kender mange virksomheder, som konsekvent kun ansætter ingeniører, der har et svendebrev.

Størstedelen af den danske fremstillingsindustri er lagt an på at lave prototyper og små serier. Det kræver en nøje sammenhæng mellem innovation, design, konstruktion og produktion.« Brændende platform Men færre og færre tager en erhvervsuddannelse? »Ja, det går rigtig stærkt, og nu er klokken ved at være to minutter i 12. Vi står på en brændende platform, hvor det er nødvendigt, at vi meget hurtigt får vendt udviklingen. Vi skal have nedbrudt en række myter og fordomme omkring det at være håndværker, og vi skal have de unge til at indse, at en håndværkeruddannelse bærer fremtiden i sig.

Jeg synes måske også, at håndværksfagene har været lidt for romantiserende og tilbageskuende i deres attitude. Eller tag sløjd-undervisningen i skolen. Den er håbløst gammeldags.« Mattias Tesfaye opfordrer samtidig landets håndværksvirksomheder og håndværkere til at fokusere på kvaliteten. »Jeg synes, der er noget galt i branchen.

En tendens til at hoppe over, hvor gærdet er lavest. I kraft af min egen baggrund synes jeg godt, jeg kan tillade mig at sige, at mange håndværkere kunne hæve niveauet. Danmark er ikke et discountland, men et kvalitetsland.« En sjældenhed Hvis det lykkes Tesfaye at komme ind i Folketinget, når der skal være valg senere på året, vil han tilhøre en stadig mere eksklusiv gruppe af folketingsmedlemmer med en faglært uddannelse. »Det synes jeg er trist, men det er ikke engang det værste. Sandheden er jo, at det er folk med to-tre forskellige akademiske uddannelser, der dominerer alt. En anden del af problemet er, at mange folketingsmedlemmer er kommet direkte fra en uddannelsesinstitution. De mangler livserfaring og kendskab til, hvad der foregår på en ›rigtig‹ arbejdsplads.«

Flertal er akademikere 57 procent af Folketingets medlemmer er akademikere. (eller studerende ved lange videregående uddannelser).

Det svarer til 100 ud af Folketingets 179 medlemmer – heraf alene 35, der læser eller har færdiggjort et studie i statskundskab (cand.scient.pol.).

Omvendt er andelen af folketingsmedlemmer, der er faglærte arbejdere helt nede på 9 procent. I befolkningen som helhed er der omkring 35 procent faglærte.

Andelen af ufaglærte folketingsmedlemmer er på fem procent. Uden for Folketingets mure er det 24 procent af danskerne, der er ufaglærte. Selv andelen af folketingsmedlemmer med en mellemlang uddannelse som politibetjent, sygeplejerske, lærer og journalist er nu for nedadgående på Christiansborg. Men her er procentdelen dog stadig større end i befolkningen som helhed.

Murer, forfatter og foredragsholder Mattias Tesfaye er født i 1981 og opvokset i Aarhus. Som 16-årig begyndte han på teknisk skole og blev hurtigt formand for murerlærlingene i Århus Amt. I 2001 fik han svendebrev efter læretid i entreprenørkoncernen Skanska.

Mattias Tesfaye har arbejdet som ungdomskonsulent for 3F med ansvar for at oplyse om arbejdsforhold for unge i folkeskolen og på tekniske skoler. Han har desuden arbejdet som faglig sekretær i byggebranchen med ansvar for at forhandle overenskomster og lønaftaler med arbejdsgivere.

Mattias Tesfaye er særlig engageret i at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne og i arbejdet mod social dumping.

Han har udgivet den skønlitterære roman Livremmen i 2005, debatbogen om social dumping »Vi er ikke dyr, men vi er tyskere« i 2010 og debatbogen »Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed« i 2013.

Oprindeligt begyndte han sit politiske engagement i DKPML, som han forlod i 2005. Derefter blev han medlem af Enhedslisten, som han forlod i 2008. I april 2010 blev han medlem af SF’s landsledelse. I januar 2013 meldte Tesfaye sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet.

Mattias Tesfaye er i dag murersvend, foredragsholder og folketingskandidat i Brøndby Kredsen vest for København.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 21

TEMA | UDDANNELSE

En pris for godt håndværk Af Jens Holme

På samme måde som filmbranchen fejrer sig selv med Robert-priser og Oscar-statuetter, bør håndværksvirksomheder også fejre fagligheden. Det kunne man gøre ved at stifte håndværkerprisen »Kloge Hænder«, der kunne gå til den virksomhed, der løfter sit fags formåen til nye højder.

Ideen tilhører Mattias Tesfaye, men er dog ikke fuldstændig hans egen.

Den er blevet til efter et opkald fra en håndværksvirksomhed i Glostrup.

Skærper kvaliteten Mattias Tesfaye mener, at en pris, der belønner elitevirksomheder, kan bidrage til at skærpe kvaliteten i hele branchen. Han forestiller sig, at alle og enhver skal kunne indstille en virksomhed til prisen.

DR eller TV2 skal så efterfølgende lave en udsendelsesrække om virksomhederne, og hvordan de opfandt deres produkter eller serviceydelser, og til slut kan seerne stemme på den virksomhed, der skal vinde en million kroner øremærket til yderligere investeringer i uddannelse og teknologi.

Kloge Hænder-prisen skal være med til, at vise befolkningen, hvad der sker ude i Danmarks mange håndværksvirksomheder.

– Folk har ingen idé om, hvad en cnc-maskine er, hvad man kan med robotteknologi, eller hvad nye energikrav betyder for byggeriet. Hvis man havde en konkurrence, så ville man kunne engagere befolkningen i, hvad man laver i en moderne håndværksvirksomhed, siger han.

At fejre en dygtig virksomhed, kan hjælpe med at sætte fokus på, at Danmark skal leve af kvalitet, mener S-politikeren. »Vi har været for dårlige til at fejre eliten i håndværksfagene. Fejrer vi de dygtige, løfter det hele branchen, på samme måde som Mette Blomsterberg har løftet konditorfaget og Claus Meyer har haft unik betydning for kokkefaget. Sådan nogle som dem, skal vi også have i byggebranchen,« siger Mattias Tesfaye.

Han lancerede sit forslag på et formandsmøde i Håndværksrådet i efteråret, og her var der stor tilslutning til ideen om en kvalitetspris.

Reparation af

Store hydrauliske cylindre Drejning Ø 800 L=13.000

Honing Ø 600 L=12.400

Udvikling af store special cylindre

Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hyton Haderslev ApS • Ingeniør og maskinfabrik • mail@hyton.dk • www.hyton.dk • Tlf. 74 52 42 80 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Uddannelseslegat »Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter« uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder

Hvem kan søge?

• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som søger uddannelse inden for områder, der hører under Arbejdsgivernes interessefelt.

• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema hos Arbejdsgiverne på tlf.: 6617 3333. Ansøgningsskema kan også hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk

Ansøgning Skal ske senest den 1. april 2015 til: Arbejdsgiverne Udviklingsafdelingen Magnoliavej 2 5250 Odense SV e-mail: info@arbejdsgiverne.dk

TEMA | UDDANNELSE

Dygtigere elever og større frasortering

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, ser reformen af erhvervsuddannelserne som en stor forandring og appellerer til virksomhederne om at bakke op ved at tage flere i praktik.

Af Jens Holme

Afhænger af folkeskolen Der foregår en masse bag kulisserne på landets erhvervsMen helt ærlig, 30 procent af en ungdomsårgang. Er det overhoveskoler for at blive klar til, at den stort anlagte uddannelsesdet realistisk. Det er næsten dobbelt så mange som i dag? reform træder i kraft den 1. august. Lars Kunov, direktør »Lad mig sige det sådan, at jeg er glad for, at vi har nogle for Danske Erhvervsskoler, er næsten konstant på farten for år at løbe på. Det helt afgørende bliver, at folkeskolereforat sikre, at forberedelserne bliver gennemført bedst muligt. men kommer til at virke, så langt flere afgangselever fra folHan er ikke i tvivl om, at reformen bliver en stor forankeskolen reelt er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. dring til det bedre: »Det væsentligste er, at uddanEn anden forudsætning er, at nelserne får en ny struktur, som gymnasiereformen ender i, at gymgør dem mere attraktive for de unnasiet vender tilbage til sin opringe. Det bredere grundforløb sikdelige opgave og bliver tilbuddet Målet er ikke længere, at så rer, at eleverne bliver introduceret til unge, som vil gå i den boglige bedre til de forskellige uddannelretning og sigter efter de længere mange som muligt med hiv sesmuligheder, og de vil i højevideregående uddannelser. og sving skal trækkes igenre grad opleve at være en del af et Både erhvervsskoler og gymnanem den uddannelse, de er ungdomsmiljø. sier har sænket barren for at kunBåde muligheden for at venne rumme flere elever. Nu skal det begyndt på. Hvis man ikke har te med at træffe et definitivt valg gå den anden vej. Det at gå i gymevnerne, viljen og motivatioog lysten til at være sammen med nasiet skal være et lige så bevidst nen, så er det ud. mange jævnaldrende af begge køn valg som det at gå i gang med en er årsag til, at gymnasiet tiltrækuddannelse på en erhvervsskole.« Lars Kunov ker de fleste i dag.« Hvad betyder det for debatten om karakterkrav?

Et anderledes fokus »I princippet ingenting. Man beMen de unge vil også opleve skærpede krav? høver ikke sætte specielt høje karakterkrav ved indgangen. »Ja, niveauet bliver hævet. Det bliver sværere at komme Det er vigtigere, at kravene bliver skærpet inde i de gymnaind på uddannelserne. Og der vil blive stillet nogle væsentsiale uddannelser. I praksis betyder det mere matematik, fleligt skrappere krav for at gennemføre en erhvervsuddannelre sprogfag på højt niveau og afskaffelse af nogle af de bløde se. studieretninger, som er lavet for at kunne rumme alle.« Der er tale om et paradigmeskift. Erhvervsskolerne går Du er begejstret for, at EUX nu bliver en mulighed på alle erfra at skulle løfte en politisk målsætning om, at 95 procent hvervsuddannelser? af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Nu bliver »Ja, det betragter jeg som en klar fordel i bestræbelserne målet, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have en erpå at gøre erhvervsuddannelserne til et fuldgodt alternativ hvervsuddannelse i 2025. til gymnasieuddannelserne. Med EUX har vi et alternativ, Fokus bliver med andre ord helt anderledes. Målet er ikke som opleves attraktivt for dem, som lige så godt kunne tage længere, at så mange som muligt med hiv og sving trækkes en gymnasial uddannelse.« igennem den uddannelse, de begyndt på. Hvis man ikke har Efteruddannelse af ledere og lærere evnerne, viljen og motivationen, så er det ud. Vi vil ikke som hidtil bruge enorme kræfter på at få alle med.« Hvordan har skolerne forberedt sig på den nye virkelighed?

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, er sikker på, at alle er top-forberedte, når reformen af erhvervsuddannelserne træder i kraft den 1. august i år.

»Det siger sig selv, at når man stiller skrappere krav til eleverne, så må man som skole også skærpe kravene til sig selv. Vi har derfor iværksat en storstilet kompetenceudvikling af både lærere og ledere.

Alle lærere, der ikke i forvejen havde gennemgået den nyeste uddannelse i erhvervspædagogik, er sendt på en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og alle ledere har været eller skal på efteruddannelse for at blive dygtigere til at lede den pædagogiske proces.« Mange lærere er af ældre årgange. Kan de reelt omstille sig til en ny virkelighed? »Det tror jeg sagtens de kan. Alderen er ikke så afgørende. Det er vigtige er, at de har fingeren på pulsen i deres fag og har en tæt kontakt med de virksomheder, som er aftagere af de unge. Vores muligheder for at rekruttere lærere afhænger af konjunkturerne, og vi så gerne en større aldersspredning, men det er ikke realistisk, og de unge vil gerne lære af de ældres erfaring.« Appel til virksomheder Men hele reformen kan blive væltet på grund af mangel på praktikpladser? »Både ja og nej. Det nye er, at når reformen træder i kraft, så har alle, der begynder på en erhvervsuddannelse og lever op til kravene undervejs, også garanti for, at de kan færdiggøre deres uddannelse. De får enten en praktikplads i en virksomhed eller på et praktikcenter.

Så langt så godt, men jeg er dybt bekymret over, at antallet af uddannelsesaftaler med private virksomheder er i tilbagegang. Det er simpelthen nødvendigt, at flere virksomheder åbner deres døre, hvis vi skal bevare vekseluddannelsen som det grundlæggende princip.

Så lad det være min afsluttende appel: Bak reformen op og ansæt flere lærlinge og elever. Jeg kan til gengæld love, at skolerne i de kommende år er i stand til bedre at forberede de unge på den virkelighed, der venter dem.

De får god tid til at træffe et bevidst valg af uddannelse, og der kommer ingen ud fra skolerne, der bare har hutlet sig igennem. De er sorteret fra.«

Brug traineeordningen Kender du – eller vil du søge efter – en ung mand eller kvinde, som måske er træt af skolen og har lyst til at komme ind i virksomheden og senere gå i lære. I givet fald er trainee-ordningen en oplagt mulighed for at lære hinanden nærmere at kende.

Formålet med trainee-ordningen er netop at give unge mulighed for at søge job som arbejdsdreng/-pige i en virksomhed, hvor de gennem praktisk virke får synliggjort arbejdsopgaver og uddannelsesmuligheder, primært indenfor smede- og industriteknikeruddannelserne og derved motivere dem til efterfølgende at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Et trainee-forløb er en tidsafgrænset periode (fx seks måneder), hvor virksomheden har lavet kontrakt med en ung med arbejdsfunktion som arbejdsdreng.

Arbejdstilsynet har givet dispensation fra de generelle regler om erhvervsarbejde for unge under 18 år til projektet, men det kræver, at der benyttes en kontrakt godkendt af Arbejdsgiverne og Dansk Metal, samt at virksomheden er godkendt til at uddanne lærlinge.

Kontrakten skal indsendes til Arbejdsgiverne.

Den unge får mulighed for at afprøve deres interesse og flair for faget i et virkelighedsnært miljø. Samtidig tjener han eller hun lidt lommepenge til dagligdagen. Virksomheden får et par ekstra hænder. Og for begge parter er det en mulighed for at føle hinanden på tænderne og finde ud af, om der er basis for at udvide bekendtskabet med en uddannelsesaftale og praktikplads.

I det overordnede perspektiv er trainee-ordningen en vej til at få flere unge i gang med en håndværkeruddannelse.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 25

ALT DET DU HAR BRUG FOR AT VIDE

TEMA | UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSESREFORM Indhold

Historisk set 1950

Hovedelementerne i regeringens udspil:

1956: Lærlingeloven

H. C. Hansen (S) Undervisningsminister: Julius Bomholdt

1960

1972: Lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser J.O. Kragh (S) Undervisningsminister: Knud Heinesen

1970

1.

Et bedre ungdomsuddannelsesmiljø <25

25+

1977: EFG-loven

Socialdemokratiet Undervisningsminister: Ritt Bjerregaard

1980

Erhvervsuddannelserne skal målrettes unge, der er under 25 år, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse.

1991: Erhvervsuddannelsesloven

KVR-regeringen Undervisnings- og forskningsminister: Bertel Haarder

1990

Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber.

Hold 5

2001: Erhvervsuddannelsesreform 2000

2000

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Undervisnings- og kirkeminister: Margrethe Vestager

2010

24. februar 2014: Aftale indgået Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser SR Regeringen med V, DF, SF, LA og K Undervisningsminister: Christine Antorini

Erfaring med fælles campusmiljøer skal formidles.

1. august 2015: Reformen træder i kraft

Mål

1.

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse:

Unge der søgte en erhvervsuddannelse:

Ambitiøs målsætning om mindste % andel:

19%

29%

2005

2.

45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag.

2.

25%

2012

30%

2020

2025

Enklere struktur

Ensartet grundforløb på 40 skoleuger - inden for 4 hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Før var der 12 erhvervsfaglige fællesindgange

Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse:

Grundforløbet består af 2 dele:

1.

52%

2012

3.

Mindst 60% 2020

Mindst 67% 2025

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan:

20 skoleuger.

• Forbeholdt de unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse.

• Erhvervsudannelsen vælges ved slutningen.

• Unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse, skal begynde direkte på 2. del.

2.

20 skoleuger.

• Uddannelsesspecifikke fag inden for det valgte hovedforløb.

• Omvalg af erhvervsuddannelse: Elever skal ikke gennemføre 1. del igen, men kan starte direkte på 2. del.

EUD hovedforløb (typisk 3 år): Eleven fortsætter på den valgte erhvervsuddannelse - (107 forskellige) Differentieret undervisning

4.

Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes:

Trivselsmålinger

Resultatmål

Der indføres et fælles resultatmål om øget trivsel,

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 og der udvikles en fælles metode for trivselsmålinger.

klokketimer typisk liggernu. den omkring 21 klokketimer nu.

21 2013 2013

3.

8.

8.

Klare adgangskrav

2014 2014

2015 2015

2016 2016

Kvalitetsinitiativer Kvalitetsinitiativer EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE

Tre muligheder for at få adgang til at påbegynde en erhvervsuddannelse:

Udd.Aftale

9. eller 10. klasse Dansk og Matematik min.

lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet

EKSAMENSBEVIS

Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante.

Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam

Anden ungdomsudd.

Dansk og Matematik min.

turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu

02 2

02 2

Niv. 2

Eux

Niv. 1

Niv. 2

Eux

• Mulighed for niveaudeling og talentspor Mulighed forpå niveaudeling og talentspor • Eux indføres flere uddannelser Eux indføres på flere uddannelser • Efteruddannelse af underviserne • Efteruddannelse af underviserne

9.

9.

Fortsat indsats for praktikpladser Fortsat indsats for praktikpladser

1000 0 10010000 0 10 0 1000 100 00 00 10 10

To alternative muligheder for adgang til en erhvervsuddannelse

Niv. 1

10 10 00 00

Afgangs bevis

ERHVERVSUDDANNELSE

Helhedsvurdering

BETINGET OPTAG

Baseret på prøve og/eller samtale

KURSUSFORLØB

Forsøg med betinget inget optag f løb for og faglige kursusforløb

10.

Ny erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år (EUV)

ER DU FYLDT 25

4.

Styrket uddannelsesgaranti

NY

Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse

Ny målrettet linje i 10. klasse, der skal gøre eleverne klar til at begynde på en erhvervsuddannelse.

• Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal starte på grundforløbets 2. del.

De største ændringer

FØR

NU

Adgangskrav: Være uddannelsesparat og har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver

Adgangskrav: Opfyldelse af folkeskolelovens undervisningspligt.

Adgang umiddelbart efter 9. eller 10. klasse: Eleven skal erklæres uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning 12 indgange

Kombineret Ungdomsuddannelse

• Produktionsskolerne skal spille en central rolle som koordinerende udbyder af ’Kombineret Ungdomsuddannelse’ (eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der udbyder uddannelsen) • Deres muligheder for at målrette produktionsskoleforløb skal styrkes - målrettet til unge, som er motiveret for en erhvervsrettet uddannelse, men har brug for almen opkvalificering og meritgivende kombinationsforløb for at kunne optages i en erhvervsuddannelse • Produktionsskoleloven ændres for at efterkomme de nye tiltag

Mere undervisning

Klokketimer

26 25 24 23 22 21

Minimumstimetal på 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 klokketimer om ugen fra 2016 og frem, svarende til knap 35 lektioner.

I dag er den forskellig alt efter uddannelserne, men typisk ligger den omkring 21 klokketimer nu.

2013

8.

25+

4 hovedområder

Styrkelse af produktionsskolernes rolle

PRODUKTIONSSKOLE

7.

Ny kombineret ungdomsuddannelse for unge under 25 år, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Den unge får titlen af ’erhvervsassistent’ inden for et bestemt jobområde.

• Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal tage en EUV uden grundforløb og uden praktik.

• For den voksne med erhvervserfaring, der er kortere eller urelevant, bliver varighederne af grundforløbet og praktikken reducerede på EUV.

Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse

EUD10

6.

EUV

GARANTI

• Elever med gennemført grundforløb sikres at kunne færdiggøre diggøre ommer ind på en uddannelse med skolepraktik uddannelse, hvis de kommer (hvis kravene til egnethed, geografisk mobilitet og aktivv praktikpladssøgning er opfyldt).

• Elever på en uddannelse uden skolepraktik, der har gennemført grundforløbet, sikres et tilbud om optagelse på 2. del af grundforløbet i en uddannelse med skolepraktik eller en uddannelse uden praktik og med mest mulig godskrivelse af allerede beståede elementer. Tilbuddet gives op til 2 gange.

5.

Erhvervsskolerne får større økonomisk incitament til at finde praktikpladser Erhvervsskolerne får større økonomiskfrem for skolepraktik. incitament til at finde praktikpladser frem for skolepraktik.

2014

2015

2016

Grundforløbet: Forskellige varigheder

Grundforløbet: Ensartet varighed på ét år (40 skoleuger)

Valg af fagretning: Ved uddannelsesstart

Valg af fagretning: Efter 2 skoleuger Valg af uddannelse: Efter 20 skoleuger

Valg af uddannelse: Efter 2 skoleuger Omvalg: Omvalg betyder, at mange elever gennemfører flere HELE grundforløb.

Omvalg: Er grundforløbets 1. del gennemført én gang, medfører et omvalg, at eleverne skal starte direkte på 2. del.

Uddannelsesgaranti: Afgrænset til en af de 12 fællesindgange

Uddannelsesgaranti: Gælder hele spektret af uddannelser uanset hovedområde

Kilder: www.uvm.dk - Pressemeddelelse: »Ambitiøs erhvervsuddannelsesreform på plads« www.uvm.dk - Fakta-ark: »Aftale om reform af erhvervsuddannelserne« www.uvm.dk - Aftaletekst: »Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser« Grafikken er udarbejdet af 3byggetilbud.dk

Kvalitetsinitiativer

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 27 EFTERUDDANNELSE

TEMA | UDDANNELSE

Drenge og piger holder på hinanden

Lige mange af hvert køn får flere til at blive på en erhvervsuddannelse, men lige kønssammensætning er utopisk.

Det har stor effekt på elevernes fravær og frafald, hvordan klassesammensætningen ser ud. Det er vigtigt, at der er lige mange af hvert køn.

Det fremgår af en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført blandt 3000 erhversskoleelever fra 25 skoler landet over. »Der skal være en ligelig fordeling af køn. Det går ikke, at der sidder en minoritet af særligt kvinder i klasserne, for det påvirker elevernes fravær negativt,« siger Charlotte Jonassen, der er adjunkt på Psykologisk Institut og hovedforfatter på rapporten, til DR Nyheder.

Erhvervserfaring batter Desuden er der en målbar positiv effekt i de klasser, hvor der er ældre elever, der allerede har været ude på arbejdsmarkedet og få erhvervserfaring, 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

fortæller Charlotte Jonassen. »De sørger for, at der er et godt miljø i klassen. De andre elever, der ikke har erfaring, oplever, at de bliver engagerede i timerne, og at de ældre elever er gode til at arbejde sammen i grupper.

Så den erfaring, de har fra erhvervslivet, har en betydning allerede på skolerne,« siger hun. svært at blande aldersgrupper Men md den nye reform bliver det faktisk sværere at sætte de helt unge og lidt ældre elever sammen i klasserne. I hvert fald i starten af uddannelsen. Det siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler. »Erhvervsskolereformen trækker faktisk en lille smule i den anden retning, fordi vi laver nogle rene unge-forløb på den første del af uddannelsen – et introducerende halvt år,« siger han.

Til gengæld er der god mulighed for at blande både alder og erfaring på de efterfølgende forløb. skal tage sig af køn i undertal Lige omvendt er det, når erhvervsskolerne skal forsøge at skabe en balanceret kønsfordeling. Lars Kunov kalder det en utopi, at fx uddannelserne til smed og frisør kan tiltrække lige mange drenge og piger. »I grundforløbet kan vi jo tilstræbe en ligevægt, men ellers afspejler kønssammensætningen den, der er på arbejdsmarkedet, og jeg tror ikke, at erhvervsskolerne kan lave så voldsomt meget om på den,« siger Lars Kunov.

Alligevel kan konklusionen godt bruges på skolerne. »Vi skal i hvert fald være særligt opmærksomme på at tage os af det køn, der er i undertal,« siger han.

Ny luft til ventilationsfolket Lærlinge på ventilationsuddannelsen har nu også mulighed for at gennemføre skoledelen vest for Storebælt.

Hidtil har VVS-lærlingene med speciale som ventilationstekniker kun haft mulighed for at tage 3. og 4. hovedforløb i Næstved. Men efter ønske fra en række virksomheder og organisationer i branchen, er det nu også muligt at afslutte uddannelsen vest for Storebælt i Aalborg. »Det er en uddannelse med et stort blomstrende vækstpotentiale. Vi ser gerne flere lærlinge i branchen, og derfor har vi efter ønske startet uddannelsen op hos os,« siger Henrik Skallerup, der er Uddannelsesleder på

Aalborg Construction College, til fagbladet Blik & Rør.

I januar var det første gang, at skolen i Aalborg havde ventilationslærlinge på 4. hovedforløb. Tilmed var skolen i Aalborg også et helt nyt bekendtskab for de fire lærlinge, som stod foran deres afsluttende svendeprøve.

Bevidste om forskelle Uddannelsesleder Henrik Skallerup er klar over, at uddannelsesforløbet for de fire lærlinge har været lidt omtumlet, idet de har gennemført skole-

forløbene på flere forskellige skoler. »Vi er også bevidste om, at det faglige niveau hos de fire lærlinge af samme årsag er forskelligt. Det har vi forsøgt at rette op inden svendeprøven,« siger han.

Svendeprøven for ventilationsteknikere består af fire opgaver. Lærlingene skal løse en fejlfindingsopgave på enten en el-tavle eller anlæg, en indreguleringsopgave, en skiftlig prøve og endelig skal der laves en mundtlig fremlæggelse af de tre førstnævnte opgaver.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 29

TEMA | UDDANNELSE

Smides ud på grund af fravær Erhvervsskoler vil være mere konsekvente over for såkaldte SU-ryttere Folk der tilmelder sig en uddannelse for at kunne hæve SU, har været en pest og en plage for erhvervsskolerne gennem flere år. Nu er de begyndt at gøre noget ved problemet.

Flere end 300 unge er således smidt ud af Tech College Aalborg, fordi de ikke har været studieaktive i efteråret. En stor del af dem har ikke vist sig på skolen overhovedet.

De unge har ifølge ledelsen kun tilmeldt sig for at malke statskassen for uddannelsesstøtte. »De har udnyttet systemet,« siger uddannelsesdirektør Keld Skovsgaard til DR Nordjylland.

Godt for undervisningen Tech College har strammet disciplinen i efteråret, og der er ingen kære mor overfor de elever, der ikke passer deres uddannelse. Og det er godt for undervisningen, mener elevrepræsentant Lisa Helene Skov. »Der bliver en helt anden stemning og sammenhold i klassen, hvis alle vil

faget,« siger hun til DR. Da hun begyndte uddannelsen til dyrepasser, var der 28 elever i klassen. Det tal svandt ind til 18, og kun 12 mødte til eksamen. »Enkelte valgte en anden retning, men de fleste var kun tilmeldt for at hæve SU,« siger Lisa Helene Skov.

Godt for renommeet De nye stramme regler på Tech College i Aalborg bifaldes af foreningen Danske Erhvervsskoler. »Det er nødvendigt, hvis vi skal have et bedre renommé,« siger direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler til den nordjyske regionalradio.

Ifølge ham kan omkring 6-7 procent af alle studerende på erhvervsskolerne betegnes som SU-ryttere.

Kvalitet fremfor kvantitet Skoler har tidligere været henholdende med at smide elever ud. Taxameterordningen sikrer dem nemlig et årligt tilskud på 100.000 kroner pr tilmeldt elev.

»Men på længere sigt er det bedre at have kvalitet fremfor kvantitet,« mener Keld Skovsgaard, der bakkes op af Lars Kunov.

Han roser tilmed Tech College Aalborg for at øge kravene til eleverne.

Problemet kendes flere steder Men i Aalborg undrer Keld Skovsgaard sig over den manglende moral hos mange unge. »Det er ærgerligt at unge ikke ser den gratis uddannelse som en mulighed i stedet for at lukrere på systemet.

Det er ærgerligt,« mener uddannelsesdirektøren.

Begrebet SU-ryttere kendes også i både handelsskole- og gymnasieverdenen. Det bekræfter Poul Søe Jeppesen, direktør på Aalborg Handelsskole og rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium over for DR. Men her er begrebet langt fra så omfattende som på erhvervsskolerne.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Før reformen:

Erhvervsskoler må skære ned

Erhvervsuddannelsesreformen skulle gøre uddannelserne mere attraktive. Men nu er der fyringer og nedlagte uddannelser på vej, siger erhvervsskolerne.

På størstedelen af landets erhvervsskoler bliver sparekniven svunget. På nogle af de største skoler, vil det betyde op mod 50 færre undervisere ifølge Danske Erhvervsskoler. Årsagen er færre elever som følge af et karakterkrav på 02 i dansk og matematik, der træder i kraft til sommer.

Kravet er en del af den erhvervsuddannelsesreform, der blev vedtaget sidste år og som træder i kraft til sommer. Formålet med reformen er at styrke erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive Samtidig har undervisningsministeriet indført kvoter på optag på en række af grunduddannelserne på erhvervsskolerne med virkning fra 1. august næste år.

Begrundelsen er »hensyn til beskæftigelsesmulighederne«. »Tilpasningerne er en proces, der foregår alle steder lige nu. Erhvervsskolerne er glade for reformen, men det bliver nogle hårde år de næste år, fordi der bliver en aktivitetsnedgang som følge af færre elever,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler til Politiken. »Vi har flere eksempler på besparelser på omkring 25 millioner kroner på nogle af de store skoler, og så taler vi om 30 til 50 afskedigelser,« siger han og tilføjer, at de 18 skoler i gennemsnit forventer otte procent færre elever i år og ti procent færre i 2016. Nogle af sko-

lerne melder om helt op mod 30 procent færre elever.

På Rybners Teknisk Skole i Esbjerg, fik 30 medarbejdere før jul en fyreseddel, der træder i kraft til sommer.

Skolen forudser 18 procent færre elever primært som følge af det kommende adgangskrav på karakteren 02 i dansk og matematik. »Reformen vil i en periode betyde færre elever, og det betyder færre lærere. Det er den pris, som en omstilling har,« siger direktør Peter Amstrup, der også er formand for Danske Erhvervsskoler, Lederne.

Københavns Tekniske Skole, KTS, er en af de skoler, der er hårdt ramt af kvoter for optag på en række nye uddannelser. Mens skolen tidligere har optaget cirka 300 elever om året på uddannelsen »grafisk tekniker«, må den fremover kun optage 14. »Der er vi nede i absolut minimum og en underskudsforretning. Det kan meget let betyde, at den uddannelse så lukker – og at vi generelt vil se skoler, der ikke kan opretholde afdelinger og uddannelser på grund af få elever,« siger Lars Kunov og uddyber om de mindste erhvervsskoler: »Vi kan komme i en situation, hvor skolerne bliver lukningstruet. Det kan meget vel blive en konsekvens. Det, jeg frygter allermest, er, at man i den her omstillingsfase mister uddannelser, skoler og dygtige lærere, som vi

senere får brug for, når der forhåbentlig kommer mere aktivitet igen som følge af reformen.« Peter Amstrup erklærer sig enig: »Jeg tror, at der er både uddannelser og skoler, der lukker på sigt som følge af kvoter og adgangskrav. Det vi får er mere specialiserede skoler med højere kvalitet. Prisen er så, at der er elever, der vil få længere til skole og måske en del unge, der derfor ikke får en uddannelse,« siger Peter Amstrup til Politiken.

Peter Amstrup, formand for lederne af de danske erhvervsskoler: »Vi får mere specialiserede skoler med højere kvalitet.« Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 31

Digitalisering bliver hovedemne i Hannover Den nyeste og mest avancerede teknologi vil traditionen tro blive vist frem på Hannover Messen, der i år finder sted 13. – 17. april.

Af Jens Holme

Under overskriften »integreret industri – kom med i netværket« er digitalisering og integreret industri sat i højsædet på årets industrimesse i Hannover midt i april.

Udfordringerne i det, der i Tyskland officielt bliver benævnt den fjerde industrielle revolution eller »industri 4.0«, skal imødegås af netværksbaserede løsninger og en større sammenhæng mellem producenter, kunder, energiselskaber og andre interessenter.

Kun gennem et tæt samarbejde i netværk bliver det nemlig muligt at opnå enighed om fælles standarder og retningslinjer for bl.a. maskine-tilmaskine-kommunikation, datasikker32 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

hed og intelligent brug af energi. Det samme gælder udvikling af nye forretningsmodeller baseret på kundetilpassede produkter i stedet for masseproduktion.

Robotter og 3d De teknologiske og netværksbaserede fremskridt vil blive gjort reelle og håndgribelige på messen i Hannover, lover arrangørerne. Besøgende vil opleve digitalt netværksbaserede produktionsanlæg, ikke mindre end geniale nye produktionsprocesser, og næste generation af industrirobotter i aktion.

På messen vil der blive fremvist robotter med så avancerede sensorsyste-

mer, at de kan arbejde lige ved siden af og sammen med mennesker uden nogen former for barrierer eller anden beskyttelse.

Det måske mest spændende på messen bliver præsentationen af de nyeste 3D-printere. De er godt på vej fra hobbystadiet og forskningsmiljøer til egentlig industriel produktion. Mange underleverandører vil de kommende år blive afløst af eller forvandlet til leverandører af printfiler, der kan downloades af og udprintes hos kunden efter behov.

Hannover Messen finder sted den 13.-17. april. Indien er udpeget til at være årets messepartner.

Fejl i fakturaer hæmmer effektiviteten Hele 83 pct. af virksomhederne indenfor byggeri og anlæg oplever at modtage fakturaer med fejl. Ifølge forsker er det særligt et problem for små byggevirksomheder. Løsningen hedder digitalisering Når der dumper fakturaer ind i postkassen eller mailboksen hos landets håndværksvirksomheder, mangler der ofte nødvendige oplysninger, som virksomhederne skal bruge i deres sagsbehandling. Hele 83 pct. oplever nemlig at modtage fakturaer med fejl.

Det viser en ny undersøgelse blandt 150 firmaer foretaget af Epicent Analyse for TrueID A/S. Undersøgelsen afslører også, at hver fjerde gennemsnitligt bruger over ti minutter på en faktura med fejl eller mangler. Ifølge ph.d.-stipendiat Kristian Ditlev Bohnstedt, Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet rammer problemet særligt de mindre byggevirksomheder »Det ekstra administrative arbejde er selvfølgelig ikke værdiskabende for

virksomhederne, og problematikken er særlig stor for mindre virksomheder.

En murermester med få ansatte skal selv håndtere fejlfakturaerne fremfor at bruge tiden på at videreudvikle forretningen, hvilket resulterer i lavere indtjening for firmaet,« siger forskeren.

Elektronisk håndtering forhindrer fejl Kristian Bohnstedt fortæller, at problemerne hovedsageligt opstår på grund af menneskelige fejl i faktureringsprocessen. Den enkelte indkøbs- eller økonomiansvarlige skal selv sikre, at fakturaerne indeholder de korrekte og nødvendige oplysninger, hvilket nogle gange glipper.

Han mener, at det vil forbedre virk-

somhedernes fakturahåndtering, at processen bliver digitaliseret. Det kan forebygge fejl og frigøre ressourcer fra det administrative arbejde, som i stedet kan benyttes til at skabe merværdi for firmaet.

En af de mest effektive løsninger er elektroniske faktura- og rekvisitionssystemer, der øger sandsynligheden for, at fakturaerne indeholder de nødvendige oplysninger. Samtidig indføres fakturaerne direkte i virksomhedernes økonomisystemer, og behandlingstiden nedsættes markant.

Hurtigt og sikkert Et nyudviklede rekvisitionssystem fra firmaet TrueID er gået skridtet videre og gør det muligt for byggevirksomhederne at håndtere rekvisitioner hurtigt og sikkert over mobiltelefonen. »Det er hurtigt og let at bruge og forhindrer fakturarod med en rekvisitionskode på SMS. Koden sikrer, at virksomhederne modtager de nødvendige oplysninger på fakturaerne, så snart bestillingen afgives til leverandøren.

Oplysningerne følger herefter fakturaerne direkte til firmaets økonomisystem,« forklarer partner Per Hedeboe Jensen fra TrueID A/S. »Elektronisk fakturering kan være med til at sikre mere effektiv og fejlfri fakturahåndtering i byggeriet,” forklarer Kristian Bohnstedt. Han opfordrer samtidig brancheorganisationerne til at tilbyde kurser i elektronisk fakturahåndtering til håndværksmestre, der ikke er bekendte med de digitale fordele.« Elektroniske faktureringssystemer formidler hurtigt og sikkert oplysninger fra køber til sælger og kan reducere antallet af fejlfakturaer. (Foto: TrueID A/S) Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 33

Kun 5-6 procent af virksomheder i den private sektor eksporterer varer. Dem skal resten af landets virksomheder nu lære af.

Opskriften på eksportsucces Eksportforeningen og Aarhus Universitet kortlægger eksportens DNA. Den skal få flere virksomheder til at lykkes med salg til udlandet.

Omkring 11-12.000 danske industri- og engrosvirksomheder sælger deres varer internationalt. Kun 5-6 procent af virksomheder i den private sektor eksporterer varer, men dem skal resten af landets virksomheder nu lære af. »Alt for mange eksportforsøg fejler. Succesfulde eksportvirksomheder har større omsætningsvækst og skaber flere arbejdspladser. Derfor skal vi hjælpe virksomhederne på vej i deres internationale salg. Inden for fremstillingssektoreksport står 10 procent af virksomhederne for over 90 procent af eksporten.« Det er meldingen fra Ulrik Dahl, CEO i Eksportforeningen, som er Danmarks største arrangør af netværk, fremstød og kurser for eksportvirksomheder.

Sammen med Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet har Eksportforeningen udviklet Eksportens DNA. 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

»Selvom Danmark er et lille marked, er vi en af verdens tyve rigeste nationer, og det kan forskerne kun forklare med, at Danmark er opkoblet til den globale økonomi, altså at vi har eksport. Økonomier, der er i stand til at eksportere, får større vækst, større produktivitet og råd til mere velfærd,« forklarer Ulrik Dahl.

Kortlægning af DNA Kun ganske få tusinde danske virksomheder lykkes internationalt. Ved at studere disse virksomheder og sammenligne virksomheder med og uden eksport, kan man kortlægge de dygtige eksportvirksomheders underliggende DNA. DNA’et synliggør de discipliner, som dygtige eksportvirksomheder er særligt gode til. »Vi har nogle absolutte top performere med produkter og serviceydelser, der kan klare sig på de internatio-

nale markeder. De er langt bedre end den gennemsnitlige danske virksomhed, og de har nogle helt særlige kendetegn, fx har de højere produktivitet og innovationsrate. Kendetegn, som viser sig at være afgørende for at klare sig på de internationale markeder,« forklarer professor Philipp Schröder.

Virksomheder kan lære Han står i spidsen for kortlægningen, der er resultatet af flere års forskning inden for globalisering af danske virksomheder. Forskningen er gennemført af Tuborg Research Centre for Gloabalisation and Firms ved Aarhus Universitet. »Det er vigtigt at fortælle andre virksomheder, hvad de dygtigste i dansk erhvervsliv gør rigtigt. Eksportens DNA skal være kilde til inspiration og forandringer til de virksomheder, der gerne vil ud til nye markeder,

Eksportens DNA

dem der har brug for vækst, og dem der måske er gået i stå i deres internationale udvikling.« Praktisk eksportopskrift De dygtigste til eksport er ikke kun store virksomheder. Lidt færre end 200 store virksomheder står for 54 procent af vareeksporten i den private sektor, men SMV-segmentet tæller sig for de øvrige 46 procent. »Den danske virksomhedsstruktur er præget af SMV’ere. Flere af disse kan slå igennem internationalt og opnå den vækst, der følger med eksportsucces. Men det kræver, at de får mulighed for at lære af andre, der har knækket koden, og det er vores målsætning med Eksportens DNA. For første gang har vi den praktiske, kommercielle opskrift videnskabeligt bevist,« forklarer Ulrik Dahl.

• Kortlagt i et unikt samarbejde mellem forskning og praktisk salg, gennemført af Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet.

• Baseret på omfattende videnskabelige analyser af særlige kendetegn ved danske og udenlandske virksomheder med eksportsucces.

• Baseret på internationalt anerkendte forskningsresultater.

• Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet består af mere end 20 interne og eksterne tilknyttede forskere.

Forskningen er siden 2008 støttet af Tuborgfondet

• Baseret bl.a. på registerdataoplysninger over samtlige danske virksomheder fra Danmarks Statistik i en periode på over 10 år.

• Eksportforeningen er Danmarks største arrangør af branchenetværk, fremstød og kurser inden for eksportsalg.

• Eksportforeningen er privat, non-profit og ejet af sine 570 medlemsvirksomheder.

• Eksportens DNA formidles til danske virksomheder i hele 2015 gennem artikler, animationsfilm, konferencer, foredrag, gå-hjem-møder, hjemmeside mv.

• L æs mere: www.eksportensdna.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 35

Møde mellem nyt og gammelt. Det er opslagstavlen, der giver varmen.

Varmen kommer fra billedet og spejlet Af Jens Holme

Infrarødt varmesystem er nyt i Danmark og påstås at kunne halvere udgiften til elopvarmning af boliger.

Nu kan det store billede på væggen i stuen, tavlen i køkkenet eller børneværelset og spejlet i gangen eller badeværelset fungere som rummenes primære varmekilde. Alle dele er centrale elementer i et nyt infrarødt varmesystem udviklet af østrigske Redwell med det sønderjyske firma Redwell-Syd fra Aabenraa som dansk repræsentant.

Systemet, der er blevet populært i Tyskland og Centraleuropa, tager sit udgangspunkt i infrarøde bølger, der udsendes fra en stålplade. Den kan forsynes med mange former for dekorationer, og derved udgøre det for 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

udsmykning af hjemmets vægge. Det overflødiggør traditionelle radiatorer. »Alle mennesker er i stand til at absorbere de infrarøde bølger, der kan sammenlignes med wellnesvarme, som har en positiv indflydelse på vores immunsystem,« siger direktør Preben Paulsen, der står bag Redwells entre på det danske marked. »I modsætning til traditionelle radiatorer opvarmer de infrarøde stråler ikke luften i rummet, men derimod murværket og andre objekter i rummet. Væggene holder varmen længere end luften og afgiver varmen til rummene. Det giver mindre luftcirkulation og mindre ophvirvling af støv. Selv på kolde dage betyder løsningen, at man kan nøjes med at have det CO2-neutrale system tændt i mellem fire og seks timer,« fremhæver Preben Paulsen.

Målgruppen for de nye anlæg er først og fremmest de omkring 125.000

ejendomme med el-varme som central varmekilde. Her er det realistisk at opnå en reduktion af elforbruget med op til 50 procent, hævder den danske importør. Sommerhuse og ejendomme, som har fået installeret solvarmeanlæg, er andre typer af huse, som med fordel kan installere det infrarøde system. »Alle kan i realiteten installere det infrarøde varmesystem. Det kræver blot en stikkontakt. Men da der er flere tilslutningsmuligheder, og nogen kræver autorisation, så anbefaler vi altid en el-installatør til at udføre opgaven. Vi ser også installatøren, som en samarbejdspartner, der kan markedsføre de nye systemer,« siger Preben Paulsen.

Varmeelementerne, som produceres i Østrig, er omfattet af en garanti på 7,5 år. De findes i adskillige størrelser og formater.

Telefonen er død hos HTM Maskinfabrik blev lovet bedre forbindelse, men resultatet blev et ganske andet.

Flemming Krohne havde fin mobildækning indtil Telenor erstattede den gamle teknik med ny. Nu skal han ud på vejen eller som her ind i montagehallen for at få kontakt med kunder og medarbejdere. (Foto: André Thorup/JydskeVestkysten)

Af Jens Holme

For de allerfleste virksomheder er mobiltelefonen en uundværlig del af hverdagen. Når telefonforbindelsen pludselig er væk, så koster det på bundlinjen.

Men sådan har det været for virksomheden HTM Service i nærheden af Højer i Sønderjylland siden begyndelsen af december, skriver JydskeVestkysten. På det tidspunkt blev det gamle 2G-netværk erstattet af det nye og ifølge telefonselskabet bedre 3G-netværk.

For HTM Service var resultat imidlertid, at mobilforbindelsen forsvandt.

Skal ud på vejen Administrationschef Flemming Krohne, HTM Service, siger til avisen, at virksomheden ikke kan modtage mobilopkald på kontoret, men godt ude midt på

vejen og i montagehallen 50 meter fra kontoret. »Hvis kunderne ikke kan få fat i os, får vi intet arbejde. I sidste ende handler det om overlevelse for os,« siger Flemming Krohne til Jyske Vestkysten.

HTM har abonnement hos Telenor, som har tilbudt firmet at HTM kan leje en såkaldt repeater, som kan forstærke signalet. Prisen er 15.000 kr. og en månedlig leje på 1000 kr. Et tilbud, som branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne karakteriserer som afpresning.

Uundværligt redskab »Det holder slet ikke. I dag er det alfa og omega, at kunderne kan komme i kontakt med de erhvervsdrivende. En mobiltelefon er i dag et integreret arbejdsredskab. Det er ikke som for ti år siden, hvor det ikke var en konkurren-

ceparameter, at man kunne komme i kontakt med folk med det samme,« siger Steen Hoeck Klausen.

HSM har ti mobiltelefoner tilknyttet abonnementet hos Telenor. Hvis firmaet skal til at leje repeateren betyder det, at telefonregningen bliver ca.

50 procent dyrere. Men der er snart ikke andre alternativer, lader ejeren af HTM Service, Frans Høier, forstå. Der er nemlig ikke andre mobilmaster i området. »Det ender nok med, at vi skal til at have walkie-talkier igen,« siger Frans Høier.

HTM Service er en alsidig forretning, der bl.a. vedligeholder og servicerer maskiner og udstyr til træindustrien og slagterier. Virksomheden har desuden en vvs-afdeling med salg og installation af stokerfyr og varmepumper.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 37

Foto: Lars Bahl/Scanpix.

Udkantsdanmark skal stå sammen Af Per Poulsen, direktør for Sabetoflex og formand for Arbejdsgiverne, lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn

Sangen om Udkantsdanmark bliver snart som en dårlig landeplage. Der er for få arbejdspladser. Det er svært for virksomhederne at få finansiering, og de unge flytter til de større byer. Det ser politikerne selvfølgelig muligheder i – debatten om landområderne tegner til at bliver et stort tema i den kommende valgkamp.

Desværre er det ikke overdrevet. Borgere og erhvervsdrivende er vidne til en konstant afvikling af landområderne.

Tænketanken Kraka har slået fast, at bankernes kreditvillighed er væsentlig større overfor virksomheder i byerne end i landområderne. Og det har konsekvenser. BNP stiger stort set kun i hovedstadsområdet, og det skaber et delt Danmark.

Større fællesskab Hvor meget konkret handling, der følger med politikernes fornyede interesse er ikke til at vide - heller ikke om den kommer i tide. Men vi behøver ikke alene løbe an på politikernes velvilje. Vi har stadig nogle kort på hånden i Udkantsdanmark.

Vi skal bare stå sammen. Det er her, at vi kan noget i landområderne, som de ikke kan i hovedstaden. Men vi skal lære at se mindre kritisk på andre virksomheder længere nede ad 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

vejen eller i den anden by. Vi kan sagtens hjælpe hinanden mere og skabe et meget større erhvervsfællesskab.

Der er længere mellem virksomhederne herude. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder mere sammen. Vi har ikke længere råd til mest at betragte hinanden som konkurrenter. Med en anden indstilling kan vi løse flere opgaver i fællesskab. De kompetencer, vi mangler for at løse en opgave, sidder nabovirksomheden måske med.

Lokal idébank Jeg foreslår, at man lokalt opretter en idébank, hvor man samler idéer og kompetencer. Her kan man komme med en ide, hvor man mangler de sidste færdigheder til at løse opgaven. Så vil idébanken finde andre aktører med de nødvendige kompetencer og foreslå et samarbejde mellem to eller flere virksomheder.

Der er heller ikke nogen grund til, at vi alle sammen køber den samme dyre cnc-fræser, når vi kan deles. Det vil holde omkostningerne nede på en måde, som selv banken må anerkende. Vi kan sagtens tale meget mere om mulighederne. Så vi ikke alene sætter vores lid til alle de politiske løfter, som snart vil strømme ud over landet.

Kunden skal tjene 6000 kr. for at håndværkeren kan få 1000 Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Der er næppe tvivl om, at flertallet af forbrugere mener, det er dyrt at købe håndværksydelser. Når pungen skal op af lommen overvejer de færreste nok, hvor mange omkostninger håndværksvirksomhederne skal afholde.

Lønningerne er præget af et højt skattetryk, og virksomheden har udgifter til forskellige forsikringer og andre arbejdsmarkedsmæssige ordninger. Man skal også kunne betale husleje, telefon, sygdom, ferie etc.

Det er uomtvisteligt, at mange danskere enten »gør det selv« eller finder en svend, elev eller måske endda virksomhed i den til lejligheden meget store bekendtskabskreds, som kan »hjælpe« til en sort pris. Og så har man sparet 25-40 pct.

Sort arbejde bliver hvidt I Håndværksrådet er vi ikke i tvivl om, at BoligJobordningen flyttede mange forbrugere fra det sorte arbejde og »gør det selv«-arbejdet over på det hvide marked, fordi håndværkerfradraget gav et bidrag til håndværksregningen.

Med de nuværende skattesatser skal en forbruger tjene over 6000 kr. før skat for at kunne købe ydelser fra en håndværker, der indebærer, at håndværkeren kan have 1000 kr. med hjem efter skat. Sådan er regnestykket, hvis både

håndværker og kunde betaler topskat, og det er faktisk meget ofte tilfældet i dag, hvor en halv million danskere på arbejdsmarkedet betaler topskat.

Skattesystemet påvirker efterspørgslen efter håndværkerydelser og er en væsentlig årsag til, at der fortsat udføres så meget sort arbejde i Danmark. Samtidig påvirker indkomstskatterne også efterspørgslen efter varer og fx materialer til byggeopgaver, men når der er tale om køb af ydelser

slår selv indkomstskatten igennem to gange – både hos kunden og hos den udførende.

En permanent BoligJobordning vil ikke kun være en fordel for forbrugerne. Det vil også skabe en mere fair konkurrence blandt markedsaktørerne. Når fordelen ved at købe sort arbejde bliver mindre vil virksomheder, der kun baserer sig på opgaver udført med regning, ikke miste så mange opgaver til dem, der arbejder sort.

Eksempel på skattekile

Kundens betalte skat af sidst tjente krone

Håndværkeren betalte skat af sidst tjente krone

Kunden skal tjene

Håndværkeren får

Håndværkeren har efter skat

Topskat

Topskat

6100

2800

1000

Kilde: Håndværksrådet (beløb i kr.)

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 39

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Bramidan får kapitalfond som hovedaktionær For at skaffe penge til en international ekspansion har kapitalfonden SE Blue Equity overtaget aktiemajoriteten i Bramidan. Virksomheden med hovedsæde og fabrik i Bramming, er en af Europas førende leverandører af ballepressere og komprimatorer til håndtering af pap- og plastaffald samt andre genanvendelige materialer.

Bramidan blev grundlagt i 1975 af Annelise Vinther Jensen og Anders Haahr Jensen som en lille familieejet virksomhed, der solgte landbrugsudstyr. I 1981 skiftede virksomheden kurs og gik ind på markedet for håndtering af genanvendeligt affald. Siden da er virksomheden udviklet til at være blandt de førende producenter af

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

ballepressere globalt. I 2004 kom kapitalfonden IndustriUdvikling med i ejerkredsen.

Bramidan A/S er i dag en international virksomhed med 80 ansatte og egen salgsorganisation i Danmark, Holland, Polen og USA. Gennem et globalt forhandlernet sælges der Bramidan-maskiner i mere end 40 lande. »Med SE Blue Equity som majoritetsaktionær får vi en kompetent og kapitalstærk ejer, der for alvor kan bakke op om vores internationale ekspansion. Det vil give os mulighed for at angribe de mange globale markedsmuligheder endnu mere aggressivt end vi gør i dag og samtidig skabe mulighed for, at vi kan videreudvikle vores pro-

duktionsplatform,« siger Henrik Dueholm Madsen, administrerende direktør i Bramidan.

Ejerkredsen vil fremover bestå af SE Blue Equity, Henrik Dueholm Madsen og stifterparret Annelise Vinther Jensen og Anders Haahr Jensen.

Grundlæggeren, Anders Haahr Jensen (tv.) og virksomhedens direktør, Henrik Dueholm Madsen. I fremtiden ejer de hver 10 procent af aktierne, mens den nye storinvestor, SE Blue Equity, ejer 80 procent af aktiekapitalen. (Foto: Malene H. Madsen, Bramidan)

Offshore-projekter tager fart hos Hydra-Comp Ordrerne fra offshore-industrien og den maritime sektor er for alvor begyndt at tikke ind hos Hydra-Comp A/S. Siden virksomheden blev ISO9001 certificeret sidste forår er forespørgslerne steget støt, og ledelsen kan konkludere, at strategien med fokus på procedurer og dokumentation bærer frugt.

At det allerede har udmøntet sig i flere projekter med behov for klassificering fra Det Norske Veritas (DNV), glæder direktør Jørgen Jacobsen: »Vi har fået hul igennem til dét marked hurtigere end forventet. Til gengæld har vi også arbejdet målrettet på, at optimere de interne processer endnu mere, så vi var i stand til at slå til og handle hurtigt, hvis chancen bød sig,« siger han og forklarer videre, at netop en kort leveringstid har været afgørende for at lande flere af ordrerne. Fra start til slut, inklusiv materialecertifikater fra DNV, har

Test af DNV-klassificeret cylinder til brug i offshore industrien.

(Foto: Hydra-Comp)

produktionstiden på et af projekterne eksempelvis været på kun syv uger: »Der var tale om to store hydraulikcylindre til maritimt brug. Typisk arbejdes der med en horisont på tre måneder ved den slags opgaver, men kunden var i tidsnød, og vi ville gerne hjælpe. Selvom nye svejseprocedurer skulle på plads og alle beregninger godkendes, lykkedes det til tiden.« Nyansættelser på vej Skive-virksomheden har haft en pæn ordretilgang i begyndelsen af 2015, og Jørgen Jacobsen har planer om at udvide medarbejderstaben yderligere i løbet af foråret. I første omgang gælder det en ny medarbejder i salgsafdelingen, men nyansættelser i produktionen kan også komme på tale.

Hydra-Comp A/S er ejet af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen og har 26 medarbejdere.

Storstilet projekt med nye møllevinger Et patentanmeldt forskningsprojekt fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion danner baggrund for en ny virksomhed, Joint Blade Rotor, som skal udvikle og producere nye og mere effektive vinger til mindre vindmøller.

I Ringkøbing går Carsten Lauridsen, direktør for Ringkøbing Maskinværksted og husstandsmøllevirksomheden Solid Windpower rundt og er klar på aftrækkeren. Det er nemlig i et samarbejde mellem Joint Blade Rotor, Ringkøbing Maskinværksted og Solid Windpower, at maskiner, forme og de nye vindmøllevinger skal fremstilles og testes. Og for at gøre samarbejdet nemt og enkelt er Carsten Lauridsen direktør for alle tre virksomheder. »Da jeg blev præsenteret for konceptet for et halvt år siden, blev jeg begej-

stret med det samme. Der er altid udfordringer i et udviklingsforløb, men jeg tror virkelig, at forskerne har fat i en bæredygtig idé, som jeg glæder mig til at komme i gang med at få realiseret – takket være den store opbakning fra investorerne,« siger Carsten Lauridsen.

Vingerne skal ikke testes på Solid Windpowers 25 kW-møller, men en helt ny type mølle, der i øjeblikket udvikles på.

Bag Joint Blade Rotor står - foruden Aalborg Universitet – Lokalvækst Ringkøbing, et nyt selskab, dannet af ti lokale investorer, som ønsker vækst og udvikling i Ringkøbing området, BOREAN Innovation, et af fire landsdækkende innovationsmiljøer, der har til formål at investerer risikovillig kapital i innovative virksomheder i de

helt tidlige faser samt Den Midtjyske Iværksætterfond, etableret med Region Midtjylland som sponsor og som bl.a. består af midler fra EU’s Socialfond.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 41

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

branche

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Thorup Smed ansætter ekspert i styringer For at imødekomme en voksende efterspørgsel fra kunderne har Thorup Smed valgt at lave sin egen styringsafdeling.

Thorup Smeds altoverskyggende forretningsområde er fremstilling og servicering af specialmaskiner. For bedre at kunne servicere både gamle og nye kunder har virksomheden ansat egen programmør og elektriker.

For virksomheden er det en velkendt person, der er blevet ansat. Anders Østergaard har tidligere været selvstændig og har i mange år lavet langt de fleste maskinstyringer til virksomheden. »Anders vil stå for konstruktion, opbygning og især programmering

af de maskiner, vi selv laver. Ligeledes vil han hurtigt og nemt kunne servicere de maskiner der tidligere er lavet, da han i mange af tilfældene selv har programmeret dem,« siger Martin Mikkelsen indehaver af Thorup Smed. »Jeg er sikker på at kunderne nu vil få en endnu bedre oplevelse, når de vælger os som leverandør af specialmaskiner. Vi vil både være hurtigere til at afgive pris, hurtigere og billigere i fremstillingen, og vores evne til at servicere kunderne efterfølgende vil også fungere meget nemmere efter ansættelse af Anders,« siger Martin Mikkelsen.

Martin Mikkelsen udvider Thorup Smed.

Hurtig handel sikrede fortsat drift Da JW-Gruppen i Ikast i slutningen af januar gik konkurs indbefattende flere datterselskaber var Keld Pedersen, succesfuld ejer af KP Industri i Herning, hurtigt ude med indkøbsnettet.

I løbet af få dage var det en realitet, at datterselskabet JW Engineering blev overtaget af KP Industri og nu videreføres under navnet KP Automation A/S.

Keld Pedersen, KP Industri, var hurtigt ude, da leverandør kom i problemer.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

»Vi valgte at købe, fordi JW Engineering var en af vortes vigtigste samarbejdspartnere og har otte superdygtige medarbejdere, som alle er sikret fortsat beskæftigelse,« siger Keld Pedersen.

Mere vægt på ledelse KP Automation fortsætter i de hidtidige rammer i Ikast, men nogle af aktiviteterne vil blive skåret fra. »De var på vej ud ad nogle grene, hvor kompetencerne manglede og som ikke var lønsomme. De dele har vi nu skåret fra. KP Automation skal koncentrere sig om automationsløsninger og specialmaskiner,« fastslår Keld Pedersen. »Derudover har jeg sat en konsulent ind som leder af virksomheden i de næste tre måneder, indtil der findes en ny ledelse. Der skal nemlig sættes mere fokus på ledelsen derude – det har manglet, men så er jeg til gengæld også sikker på, at det bliver en sund virksomhed,« fortsætter han.

Normalt forhold KP Industri er kendt for at lave totalløsninger med industrirobotter, mens KP Automation skal have fokus på specialløsninger. Keld Pedersen understreger, at KP Automation bliver et selvstændigt selskab uden andet end et normalt leverandør-kundeforhold til KP Industri. »Vi fortsætter selvfølgelig som kunde, men derudover havde det daværende JW Engineering en række andre interessante kunder. Det skal de blive ved med at have og gerne få nogle flere,« siger Keld Pedersen.

Barometer

Medierne hænger fast i finanskrisen

Selv om finanskrisen i Danmark reelt sluttede for snart tre år siden, bliver den fortsat omtalt, som om den stadig eksisterer, fremgår af en ny undersøgelse.

I 2006 var begrebet »finanskrise« stort set ikke-eksisterende i danske medier, men det ændrede sig fuldstændig i 2008 og ikke mindst i 2009, hvor finanskrisen blev omtalt i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser herhjemme flere end 14.000 gange.

Siden 2009 har antallet af finanskrise-omtaler været støt faldende, men i 2014 blev krisen stadig omtalt flere end 5000 gange og i år allerede omkring 700 gange. Det viser en analyse, som Infomedia har lavet for Spar Nord. Infomedias undersøgelse er foretaget i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser fra DR og TV2.

forbrugere har været nogle af hovedtemaerne i europæisk økonomi siden 2012, og det har holdt liv i finanskriseomtalerne, fordi det var finanskrisen, der udløste rækken af kriser,« uddyber Jens Nyholm.

Tid til at komme videre Selv om vor tids finanskrise har vist sig at være en usædvanlig langvarig en af slagsen, så vurderer Jens Nyholm, at der nu er gode forudsætninger for, at vi snart kan lægge krisen bag os. »Renten er historisk lav, olieprisen er halveret og euroen er svækket med

knap 20 procent over for den amerikanske dollar til stor gavn for europæiske virksomheders oversøiske konkurrenceevne. Dertil kommer så Den Europæiske Centralbanks historiske beslutning om at pumpe ikke færre end 8500 milliarder kroner ud i det finansielle system i løbet af de kommende 16 måneder,« uddyber Jens Nyholm. »Så der er gode chancer for, at vi snart kan komme videre og få nogle forbrugere og virksomheder i såvel Danmark som i Europa, der så småt begynder at ryste krisefrygten af sig,« tilføjer han afsluttende.

Fastholder forbrugsfrygt »Et fortsat højt niveau af omtalerne om finanskrisen og konsekvenserne af krisen er alt andet lige med til at fastholde både forbrugere og virksomheder i en slags tilstand af at være på vagt, fordi vi bliver mindet om risikoen for arbejdsløshed, faldende huspriser og lignende. Særligt – naturligvis – når omtalerne i pressen er vinklet negativt,« siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm. »Og selv om finanskrisen stadig kaster skygger over store dele af specielt Sydeuropa, så sluttede finanskrisen reelt tilbage i 2012,« tilføjer han.

I USA sluttede finanskrisen allerede i sommeren 2009, men i Europa blev finanskrisen afløst af andre økonomiske kriser, som ifølge Jens Nyholm er med til at holde liv i finanskrise-omtalerne. »Lavvækst, offentlige sparerunder, arbejdsløshed og økonomisk tilbageholdenhed blandt virksomheder og

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 43

KURSUS

Virksomhedens brug af overenskomsterne Så er det igen blevet tid til den årlige kursusrække om brugen af overenskomsterne i dagligdagen.

Indholdet vil blandt andet være en gennemgang af: • Orlov • Fritvalgskonto • Ansættelse • Fakta om opsigelse • Sygdom • Kontrolforanstaltninger • Ferie, herunder Feriepengeinfo • Forbud mod forskelsbehandling • Lærlinge Kurserne afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 09.30 – 16.00.

Der er morgenkaffe med brød fra kl. 09.00 Undervisere er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Kurserne afholdes Torsdag den 9. april Arbejdsgiverne, Odense (kursusnr. 15001) Tirsdag den 14. april Kulturcenter Limfjorden, Skive (kursusnr. 15002) Torsdag den 16. april Hotel Fredensborg, Rønne (kursusnr. 15003) Tirsdag den 21. april Hotel Scandic, Ringsted (kursusnr. 15004) Onsdag den 22. april Hotel Scandic, Kolding (kursusnr. 15005) Onsdag den 29. april Hotel Scandic, Silkeborg (kursusnr. 15006) Torsdag den 30. april Hotel Søparken, Aabybro (kursusnr. 15007)

Pris for deltagelse er kr. 1250,- ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart skal du betale det fulde beløb.

Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Tilmelding sker via arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender, eller via mail til tilmelding@arbejdsgiverne.dk.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Alt om årets vvs-begivenhed Omkring 80 udstillere og op imod 10.000 motiverede fagfolk samles i Odense den 22. – 24. april til VVS’15. Messen har fokus på nye tendenser og viser de nyeste produkter. Energioptimering er det fælles tema.

Arbejdsgiverne er naturligvis med, og Bladet Arbejdsgiverne lægger op til årets messe-begivenhed i næste nr. Bladet udkommer den 15. april og har på grund af påsken fremrykket deadline den 23. marts.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 5 har tema om automatisering og udkommer den 20. maj.

Deadline er den 4. maj.

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: • DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner • DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.

Bladet

Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

Forårets kursustilbud – 2015 Håndværkerens ABc (1) Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshygiejne og fødevarer.

Tid og Sted: 16. april, Odense Tilmeldingsfrist: 24. marts Materialer og overflader (2) Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktionsog pakningsmaterialer.

Tid og Sted: 23. april, Odense Tilmeldingsfrist: 8. april drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger.

Tid og Sted: 5. – 6. maj, Århus Tilmeldingsfrist: 17. april

EnergieXperten, trin 2 – bygning Uddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordringer bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering.

Tid & Sted: 20. – 21. april, Odense Tilmeldingsfrist: 30. marts Installationer og konstruktioner (3) Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid & Sted: 30. april, Odense Tilmeldingsfrist: 16. april

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 45

nAVnE

Fødselsdag og jubilæum Steen Jul Larsen, der sammen med Ejnar Andersen, ejer AL VVS i Faxe Ladeplads, har fejret 60 års fødselsdag og 10 års jubilæum.

Fødselaren og jubilaren er født og opvokset i Faxe Ladeplads. Han var bundgarnsfisker i fire år, og fik sin vvs-uddannelse hos Hans Nielsen. Senere læste han til gas- og vandmester samt vvs-teknikker.

Steen Jul Larsen har efterfølgende arbejdet for nogle vvsfirmaer og har været salgsingeniør hos Grundfos. I 2004 blev han ansat hos Ejnar Andersen, men der gik kun et par måneder, før han blev medejer af virksomheden. Nu ejer Steen

og Ejnar hver en halvdel af AL VVS, der har ekspanderet betragteligt gennem de seneste 10 år. I august 2013 overtog Steen og Ejnar også Faxe VVS. Selv om der er nok at se til i virksomheden, ligger Steen ikke på sofaen når han har fri.

Gennem de seneste ni år har han siddet i bestyrelsen for Arbejdsgiverne Sjælland Midt og Syd. Han sidder i bestyrelsen for lystbådehavnen i Faxe Ladeplads og er næstformand i Strandjagtforeningen – og så er han Oldermand i Eskilstrup Kulsvierlaug. Steen Jul Larsen bor i Rønnede sammen med sin kone, Inga.

nye industriteknikere

På Herningsholm Erhvervsskole har følgende fejret eksamen som nyuddannede industriteknikere: Bagerst fra venstre: Faglærer Birger Kjærsgaard Andersen, Johnny Stier, Global Castings Lem A/S, Mikkel Sønderby Nielsen, Broen A/S, Assens, Casper Pedersen Heinemann, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Jonas Kaa Berger, A/S Maskinfabrikken Rival, Skanderborg, Kristian Kordahl, Timms Maskinfabrik, Silkeborg, Alexander Helleskov Røjkjær Kristensen, Multicut A/S, Vildbjerg, Frederik Brødsgaard-Jensen, A/S Maskinfabrikken Rival, Skanderborg, Rasmus Jensen, K. P. Komponenter A/S, Spjald.

Forrest fra venstre: Søren Rahbek Christensen, Kyocera Unimerco Tooling A/S, Sunds, Casper Nørgaard Henriksen, Maskinfabrikken Esko A/S, Aalborg, Rasmus Kiel Beck, Kolding, Tresu A/S, Agtrup, Bjert, Rikke Winnie Folner Nielsen, Ulfborg, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Benjamin Gashi, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Mathias Skånning Brogaard, Hydra-Grene A/S, Skjern, Erling Thomas Hald Jessen, Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

nye klejnsmede

På erhvervsskolen Herningsholm har følgende fået svendebrev som klejnsmede: Bagerst til venstre ses: Rune Rasmus Rømer Thomsen, Bm Silo ApS, Tvis, Kristian Svane, Arnborg Kleinsmedie A/S, Stefan Skytte Boe, Specialfabrikken Vinderup A/S, Mathias Graff Hansen, Jydsk Plade Bearbejdnings Center A/S, Rødkærsbro, Mads Kjærgaard Mogensen, ScanTrapper A/S, Herning, Mads Hansen, Herning Trapper & Kleinsmedie ApS, Kristian Kamp, Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted A/S, Herning, Sebastian Quist Kümler, Eurocon Stålindustri ApS, Holstebro, Kim Kirkegaard Hansen, Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S, Holstebro, faglærer Bo Sørensen.

Forrest fra venstre: Jesper Kallesø Hansen, Alfred Priess A/S, Vinderup, Morten Søndergaard Bjerg, Bm Silo ApS, Tvis, Rasmus Larsen, Jysk Montage, Lemvig, Lasse Langborg Nomanni, ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, Nichlas Kent Hatfeldt, Eurocon Stålindustri ApS, Holstebro.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 47

FoREnInGsnYT

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne lokalafdeling Fyns stift Spodsbjerg Maskinværksted, Mikael Levin Dreboldt Jensen, Spodsbjergvej 239, 5900 Rudkøbing. lokalafdeling Haderslev Jo Industries A/S, Betina Jacobsen, Danmarksgade 20, 6500 Vojens. lokalafdeling Horsens og omegn FLOWIDAN ApS, Emil Thinggaard Munk, Nederholmsvej 47, 8722 Hedensted. lokalafdeling Randers omegn Rosendal Beslag, Martin Rosendal, Molsvej 105, 8400 Ebeltoft.

Harbo`s Profilteknik ApS, Anders Byriel, Sct. Kjeldsvej 1, 8920 Randers NV. lokalafdeling storstrømmen syd Job2Sea Crewing ApS, Thomas Willers-Madsen, Nykøbingvej 64, 4840 Nørre Alslev. lokalafdeling København Beslagsmed Mille Errebo Vestergaard, Store Lyngbyvej 27, 3320 Skævinge.

Pbvvs & Varmeservice ApS, Henrik Freundt, Industrivej 20, 3550 Slangerup.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Generalforsamlinger i lokalafdelinger storstrømmen syd Lokalafdelingen holder generalforsamling fredag den 27. marts på Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing. Der er eftermiddagskaffe og kage fra kl. 14.00. Generalforsamlingen begynder kl. 15.00. Efter generalforsamlingen er der sandwich og øl/ vand til de fremmødte. Indkaldelse er fremsendt til alle medlemmer pr. mail eller pr brev.

På bestyrelsens vegne Steen Hansen, formand

Horsens og omegn Generalforsamling fredag den 10. april, Oasen (Dagnæs Sognegård) Sognegårdsvej 3, 8700 Horsens. Efter generalforsamlingen er der spisning og hyggeligt samvær. Dagsorden er sendt til medlemmerne. På dagsordenen er bl.a. et forslag om sammenlægning af lokalforeningerne Nord/Vest for Vejle, Østjylland og Horsens & Omegn med virkning fra 2016. Af hensyn til bestilling af kaffe og middag ønskes tilbagemelding senest tirsdag 7. april 2015 til mailadressen: kim.jacobsen@ svend-hansen.dk.

Med venlig hilsen bestyrelsen

Fyn Arbejdsgiverne Fyn har generalforsamling lørdag den 25. april. Arrangementet foregår på Hotel Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup. Generalforsamlingen begynder kl. 13.00. Om aftenen er der festmiddag og dans.

Dagsorden fremsendes til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen, formand

nordvestjylland og Himmerland

Generalforsamlinger og fest på Rønnes Hotel, Kystvejen 25, Slettestrand, 9690 Fjerritslev lørdag den 28. marts.

De to lokalforeninger holder generalforsamlinger hver for sig fra kl. 14.00.

Dagsorden er udsendt til medlemmerne. Kl. 16.00 er der fælles hyggeligt samvær for alle deltagere med ølsmagning fra Thisted Bryghus. Kl. 18.30 begynder aftenfesten med velkomstdrink.

Med venlig hilsen Leif Kjeldahl, formand, Nordvestjylland Lars Christian Nielsen, formand, Himmerland

Bornholm Arbejdsgiverne Bornholm holder generalforsamling torsdag den 30. april kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Indkaldelse og dagsorden er sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Søren Andersen

København Lokalforeningen holder generalforsamling fredag den 17. april kl. 17.00 på Strand- og Badehotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør. Ledsagere, der ikke deltager i generalforsamlingen, kan deltage i én times casino-seminar som begynder kl. 17.00.

Efter generalforsamlingen er der middag og festligt samvær. Dagsorden og oplysninger om muligheder for overnatning er sendt til hvert enkelt medlem.

På bestyrelsens vegne Benny Johansen, formand

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.

Entré110 og WPA mobile løsninger.

Faktura-Boks.

Løsninger der skaber værdi.

Gaskedler

Hydraulik

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Generationsskifte

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S • Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Gaskedler

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Kurser & uddannelse

® Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 49

&

Bladet

Leverandører partnere Kurser & uddannelse

Lønservice

Lønadministration -

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita Rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Rørbæringer

Svejseudsugning

/s Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S

Rustfrit

Varmeventilator

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Varmepumper

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 51

Nr. 12 | 17.

| 105. årgan

december 2014

g

Bladet

Magasinpost-MMP ID-nr 42386 Dråbeordning ændres igen

Bladet

n Finanslov ude rfradrag Håndværke i Skills På vej til DM hos Ny struktur e Arbejdsgivern

Nr. 1 | 21. janua

r 2015 | 10 6.

årgang

106. årgang

Nr. 2 | 18. februar 2015 |

Bladet

delser Frosne forsiberin ing Tema om finan

Skarpere profil hos Arbejdsgiverne

Sæt fart i eksporten

ller Morgenluft for solce Flere dårlige betalere Vigtigt nyt om forsik

Tema om salg

ring

til nær og fjern

Hektiske døg n i København : DM i Skills ove rgik sig selv Far vel til inv asiv art: Annoncehajen er væk Barometeret langt under nul: Industrien ven ter på forår

Faste forbindelser:

ads El-overenskomst på pl levelse Et spørgsmål om over Stort tema om it

Udgivelse

Tema

4

23. marts

15. april

VVS ’15

5

4. maj

20. maj

Automatisering

6

1. juni

17. juni

Handel

7

22. juni

8. juli

Kvalitetssikring

8

10. august

26. august

Energi & miljø

9

31. august

16. september

Hi-messe

10

28. september

14. oktober

VVS og EL

11

26. oktober

11. november

Ledelse og strategi

12

23. november

9. december

Spåntagning

Bladet

ISSN 1602-7213

deadline

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Udgave

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Bladet Arbejdsgiverne 2015