Bladet Arbejdsgiverne nr. 5, 2015 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 5 | 20. maj 2015 | 106. årgang

Bladet

Behov for flere robotter

Tema om automatisering

KRONIK: Landbruget og Arbejdsgiverne har brug for hinanden

Til messe i Hannover

VVS: På vej til ærlige priser

Nye ferieregler – en udfordring

Indhold

Maj 2015

13-29

35 4

Grossister gør op med ugennemsigtige vvs-priser

Folkemøde om uddannelse og udvikling

Praktikanten åbnede døren til Polen

Kort nyt

Arbejdsgivernes generalforsamling 2015

Arbejdsgiverne og landbruget har fælles interesser

Bliver du fundet af Google fremover?

Rekordmange til vvs-messe i Odense

Flexboligordning bliver ikke brugt

Stor Blå bog om energioptimering

Indstil en lærling til ML-Prisen 2015

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Nye ferieregler giver udfordringer for arbejdsgiveren

4 TEMA: AUTOMATISERING 13

Muligheder for meget mere automatisering

UR-robotterne har fået en lillebror

14 fik Håndværkerdiplom

Eksplosiv vækst hos Universal Robots

Nyt hus består af rester fra landbruget

Robotten skal være en ven

Kursus: Brug af Rørprislisten

Hannover er en messe værd

LJM er trofast udstiller i Hannover

Business & branche

Robotter er vejen til vækst

Barometer: Selvstændige sparer tidligere op til pension

Hedensted vil være nummer et

30 virksomheder fik hjælp til automatisering

Fire kandidater til automatiseringspris

Nyt værktøj giver svar på udgift til robotter

Mobile robotter erstatter benarbejde i industrien

AL Efteruddannelse

Foreningsnyt

Navne

Leverandører & partnere

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto Deutche Messe

Endelig hørte politikerne efter Så kom en rigtig god nyhed. Undervisningsminister Sofie Carsten Nielsen har besluttet, at uddannelserne skal skrues sammen, så de bedre passer til erhverslivets behov. Det skal være slut med at uddanne akademikere i hobetal til arbejdsløshed, mens industrien går glip af ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Det klarsyn kan vi næppe alene tage æren for hos Arbejdsgiverne. Men vi er én af de organisationer, der længe og insisterende har forsøgt at råbe politikerne op. Vi er da også i den ellevte time. Vi kører på kanten af arbejdskraftsmanglens afgrund. Beregninger har længe vist, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Det er ret uheldigt. Særligt når der ikke er en større afsætning af eksempelvis akademikere. 28 procent af unge med lange videregående uddannelser har ikke fået job efter tre måneder. Men det er måske kun toppen af det isbjerg, som den danske uddannelsespolitik længe har haft kurs direkte mod. For nu viser en ny prognose udarbejdet af Dream og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2030 kommer til at mangle næsten 100.000 erhvervsuddannede - og lige så mange med korte og mellemlange videregående uddannelser, såsom sygeplejersker og skolelærere. Til gengæld vil der være 55.000 akademikere for mange. Men nu lader politikerne så pistolen. Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier skal fra 2015 til 2018 lukke 3500 pladser på bacheloruddannelser og fra 2018 til 2020 lukke 2400 pladser på kandidatstudier, hvor ledigheden for nyuddannede er høj. Samtidig kan uddannelserne udvide antallet af pladser på studier med gode jobmuligheder. Det lyder i mine ører ganske fornuftigt. Men aviserne skal nok løbe over med indvendinger og forsvarstaler i den nærmeste tid. Der er masser af godt på universiteterne. Mange universitetsuddannelser er helt uundværlige for vores samfund. Men det er vigtigt, at vi uddanner hovedparten af de unge til det, der er brug for. Ellers giver det indlysende problemer for erhvervslivet, som jo er med til at skabe den velstand, som Danmark også lever af. Og endelig stikker man de unge blår i øjnene, når man lader dem gå fem år gennem et studie, hvor der kun er en begrænset efterspørgsel. Man skal ikke optage flere, end der forholdsvis hurtigt kan afsættes. Det er vist også gået op for politikerne nu.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 3

Grossister gør op med ugennemsigtige vvs-priser Brødrene Dahl og AO Johansen giver efter for pres fra Arbejdsgiverne og følger Solars eksempel og sænker helt eller delvis listepriserne til nettopriser. Af Jens Holme

Tre af sværvægterne i vvs-branchen, Brødrene Dahl, AO Johansen og Solar har taget skridt til at sænke deres listepriser og rabatter således, at der bliver større overensstemmelse mellem den anførte pris og det, vvs-installatøren reelt skal give. Senest har Brødrene Dahl skrevet til sine installatørkunder og gjort opmærksom på de nye tider: »Vi tager dette skridt for at skabe

mere effektive samhandelsprocesser og for at imødegå den forvirring og mistro, som den nuværende struktur har skabt i offentligheden. I kølvandet på internetbutikkerne er der opstået en gennemsigtighed i markedet, som betyder, at lave online priser ofte sammenlignes med listepriserne. Det skaber et unfair billede af en ukonkurrencedygtig branche, som ingen kan leve med. Med den nye prisstruktur bli-

AO Johansen og Brødrene Dahl ændrer deres priskoncepter. 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

ver sammenligningsgrundlaget mere fair,« skriver Brødrene Dahl til kunderne og fortsætter: »De høje listepriser og rabatter er dybt forankrede i vvs-branchen. For at være helt sikre på, at forandringen bakkes op, har vi derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 vvs-installatører. Mere end 200 valgte at svare, hvilket i sig selv er en høj svarprocent, som viser en stor in-

teresse. Med undersøgelsen i hånden kan vi konkludere at 79 pct. mener, at prisstrukturerne skal ændres. 71 pct. mener, at forandringen skal ske på én gang frem for gradvist.« Sænker priser Samtidig har AO Johansen lanceret priskonceptet »Spot On«, som indebærer at 3000 af de mest populære produkter er sat ned i pris, så de matcher de onlinepriser, som forbrugerne selv kan finde på nettet. »Spot On«-konceptet skal ifølge AO Johansen sikre, at installatørerne skal bruge mindre tid på at finde den rigtige pris og mere tid hos kunden. Samtidig er det målet, at den nye prisstruktur skal højne troværdigheden i branchen. Solar meddelte allerede i august sidste år, at man nedjusterede priserne til nettopriser på egne såkaldte grå produkter (dem man ikke kan se). Omfanget af produkter med nettopriser vil løbende blive udvidet til forskellige mærkevarer, efterhånden som det lykkes Solar at få en aftale i stand med producenterne. Pres fra Arbejdsgiverne Udviklingen skaber glæde hos Arbejds-

giverne, som siden efteråret 2013 målrettet har arbejdet for at skabe større gennemskuelighed omkring priserne i vvs-branchen I årevis har vvs-branchen haft høje listepriser på deres produkter kombineret med rabatter på 80-90 procent. Det har til tider skabt forvirring og mistro i offentligheden og hos kunderne. »Vi rigtig glade for, at grossisterne nu imødekommer vores ønsker om mere gennemskuelige priser. Vi lever i en verden, hvor priser nemt og hurtigt kan sammenlignes på nettet, og derfor er det vigtigt, at man har klare priser. Nu mangler vi bare, at resten af branchen følger trop,« siger vvs-konsulent Johnny Bendsen, Arbejdsgiverne. Han mener, det vil gøre hverdagen enklere for installatørerne. De vil få nemmere ved at forhandle med deres private kunder, når de i mindre grad skal slås med kunder, som tror, at de har købt noget billigt på nettet og så efterfølgende forventer at kunne få sat det op af en autoriseret installatør med garanti og det hele – for en slik.

betaling for deres rådgivning i forbindelse med alt lige fra tilbud på et mindre badeværelse til den rådgivning og projektering, de yder i forbindelse med større udbud. Så bliver det synligt for alle, hvad man rent faktisk får af service ved en installatør. Og prisen på materialer ligger fast,« siger Johnny Bendsen og tilføjer: »Der vil altid være folk, der vil forsøge at gøre det billigere ved at købe ind på nettet og installere det selv. Og det lever branchen ganske udmærket med. Folk, der ønsker kvalitet, kan godt kan se forskel på, når en fagmand har været på arbejde, og når det ikke er tilfældet. Men nu bliver det tydeligt for alle, hvordan regnestykket er skruet sammen. Og man kan som forbruger se, hvad man får for pengene.«

Betaling for rådgivning »Samtidig er det så vigtigt, at installatørerne sørger for at få penge for alle deres ydelser og i højere grad tager

Store hydrauliske cylindre Hyton ApS | Tlf. 74 52 42 80 | mail@hyton.dk | www.hyton.dk

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 5

Folkemøde om uddannelse og udvikling Mangel på praktikpladser og Udkantsdanmark til diskussion ved Arbejdsgivernes arrangementer på Bornholm. Af Jens Holme

Også i år er Arbejdsgiverne til stede på Folkemødet på Bornholm, der finder sted ved havnen i Allinge den 11. til 14. juni. Ligesom sidste år arrangerer Arbejdsgiverne egne debatmøder i Håndværksrådets telt i inderhavnen. Fredag den 12. juni klokken 9.30-10.15 er titlen Uddannelse – mangel på praktikpladser. En debat med indlæg fra Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, Ole Heinager, bestyrelsesmedlem for Danske Erhvervsskoler – Lederne og direktør for Københavns Tekniske Skole samt Annette Vilhelmsen, SF. Udgangspunktet er, at eleverne på landets erhvervsskoler oplever, at der mangler praktikpladser til dem, når de som et led i deres uddannelse skal ud og gøre teori til praksis. Sam-

Også i år bliver Håndværksrådets telt på inderhavnen i Allinge ramme om interessante debatmøder om vilkår og muligheder for små- og mellemstore virksomheder. 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

tidig mangler erhvervslivet kvalificeret arbejdskraft – noget, der allerede er en realitet flere steder i landet. Disse to problemstillinger bider hinanden i halen. For de manglende praktikpladser gør desværre også, at det ikke er attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse – og det gør igen, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Det skal altså ikke kun gøres attraktivt at uddanne en lærling. Det skal også være attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Udvikling i udkanten Lørdag den 13. juni klokken 13.00-13.45 er overskriften »Udkantsdanmark er Udviklingsdanmark« med deltagelse af Kaare Dybvad, Socialdemokraterne og forfatter til bogen »Udkantsmyten« samt Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise Vi skal gøre op med myten om, at den danske provins ligger slumrende hen. Tværtimod; så er det i udkanten af Danmark, at de små idéer blomstrer, og der er plads til at så kimen til noget større. Vækstiværksætternes procentandel er størst uden for København, og det er også her, at der er flest iværksættere med erhvervsfaglig baggrund. Idéerne og initiativerne er der altså, nu skal vi have midlerne med! Flere selvstændige Samme dag kl. 09.30 – 10.15 står Håndværksrådet bag et debatmøde med overskriften »Hvordan får vi flere til at vælge karrievej som selvstændig?« Her kan man møde Jonas Brandt, en af stifterne bag den bornholmske virksomhed Öskyr, og høre hans iværksætterhistorie. Öskyr vandt prisen Grøn Vækstspringer ved sidste års Danish Entrepreneurship Award og har i samarbejde med Bornholms Andelsmejeri udviklet en skyr og en skyris. Efterfølgende debatterer Håndværksrådets direktør Ane Buch, Fonden For Entreprenørskabs direktør, Christian Vintergaard, og Dansk Iværksætterforenings formand Christian Walter Øyrabø, hvordan man fra politisk side kan fremme en selvstændighedskultur, så flere vælger en karriere som selvstændig. Ved redaktionens slutning var det endelige program for Folkemødet forsinket. Det hænger sammen med stor usikkerhed om, hvornår statsminister Helle Thorning-Schmidt vil udskrive valg. Hvis valget udskrives inden Folkemødet, vil det formentlig få et helt anderledes indhold.

Juni

Torsdag

11 Juni

Torsda

Maj

Torsdag

Vi ses på

e s s e m g a F lar

ejen A/S, 6600 V rk a m n a D r rhus C . maj - Sola et, 8000 Aa s Vejen d. 21 u H I G D røndby 11. juni llen, 2605 B a H y b Aarhus d. d n rø B . 18. juni Brøndby d Mød Bo Odgaard, som har gennemanalyseret udviklingen i installationsbranchen: “Hvordan driver du en effektiv virksomhed?”

Kom til en dag med fokus på EL, VVS og Industri ✗

Mød ca. 100 leverandører

✗

Kig ind på Solars egne stande og få inspiration

✗

Hils på Solar medarbejderne fra dit lokalområde

✗

Oplev et program med inspirerende indlæg og seminarer til El, VVS, Industri og rådgivere.

Bliv godt underholdt, når Andreas Bo indtager scenen.

VIND FEDE PRÆMIER

Se mere på: www.solar.dk/fagmesse

Deltag i lodtrækningen om en lang række spændende præmier fra messens udstillere.

Vidste du at… Det seneste år har hele 19.301 flere boliger fået fjernvarme. Fjernvarme er suverænt den største opvarmningsform og dækker nu 64 procent af alle boliger. Ifølge Danmarks Statistik har nu 1.671.822 hussstande fjernvarme. Det er mere end fire gange så mange som opvarmes af den næsstørste opvarmningsform, individuel naturgas, viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Udviklingen det seneste år svarer til, at en hel by på størrelse med Fredericia er koblet på ledningsnettet. Det sted, hvor flest nye forbrugere har fået fjernvarme det seneste år, er i København, hvor hele 2736 flere boliger er koblet på ledningsnettet. Det efterfølges af Aalborg med 1678 nye forbrugere og Aarhus’ 1075.

Kort fortalt GÅET I STÅ – De lave energipriser og manglende politisk handling har gjort, at energirenoveringer af den danske bygningsmasse er gået i stå. Det skal der gøres noget ved, siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Ole Michael Jensen til Licitationen – Byggeriets Dagblad. Han har svært ved at se, hvordan man uden en økonomisk gulerod kan finde vej ud af krisen. NEDRIVNING – I år regner Landsbyggefonden med at udbetale støtte til nedrivning af 150 sunde, almennyttige boliger på Lolland. Der kan ikke findes lejere til boligerne, og håbet om at det kæmpestore anlægsarbejde, der er på vej i form af Femernforbindelsen, er ifølge DR også blevet slukket. Tønder, Lemvig, Struer og ikke mindst Lolland er de steder i Danmark, hvor flest rækkehuse og lejligheder rives ned. UDBUD I FAGENTREPRISER fik 20 lokale firmaer til at byde på opførel-

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

sen af nyt plejecenter til 235 millioner kroner i Silkeborg. Kommunens ønske var, at også lokale håndværkere fik mulighed for at byde ind på opførelsen af plejecentret Marienlund i Silkeborg. Derfor blev byggeriet opdelt i 15 fagentrepriser, og det tog de lokale firmaer så godt imod, at de vandt en tredjedel af entrepriserne. INSTALLATØRER i el- og vvs-branchen tjener mere, når de lander det første job end en gennemsnitlig akademiker. Det viser en opgørelse foretaget af gratisavisen metroxpress. En nyuddannet vvs- eller elinstallatør får således 31.000, når han eller hun kommer friske fra erhvervsakademiet, mens en nyuddannet handelsøkonom får 25.000, og en kandidat i samfundsfag fra Aalborg Universitet må nøjes med 24.000. ODENSE – Håndværkere, der fra 1. januar 2016 vil byde på Odense Kommunes vedligeholdsopgaver og renoveringsprojekter skal fremover registrere sig på en digital leverandørportal. Det skal sikre større gennemsigtighed ved udbud og vedlige-

holdelsesopgaver mellem 50.000 og 3 mio. kr. samt sikre lige vilkår for al-le håndværkeres mulighed for at bydee ind. Portalen, der kan tilgås via oden-se.dk/leverandorportalen, er åbnet forr registrering. TREKANTSOMRÅDETS erhvervs-liv, uddannelsesinstitutioner og kom-muner er gået sammen om at styrkee vækst, innovation samt attraktive uddannelses- og jobmuligheder i industrien. Parterne har stiftet Danish International Manufacturing Academy. Kim Schmidt, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i trekantområdet, er medlem af den nyvalgte bestyrelse. CENTER FOR INDUSTRI er et initiativ, som Viborg Kommune og en række virksomheder og institutioner er gået sammen om, og som blev indviet tidligere i denne måned. Centret indeholder et udviklingslaboratorium og tilbyder netværk, udviklingsforløb og hjælp til forretningsudvikling for iværksættere, nybagte virksomhedsejere og andre. Center for Industri skal skabe vækst og synlighed for Viborgegnens industriproduktion.

Metal-topmøde i Danmark

På hjemmebane var Danmark og Arbejdsgiverne stærkt repræsenteret på EMU formands- og direktørmøde. I forreste række som nr. fem fra venstre Arbejdsgivernes direktør Jani Lykke Methmann, uddannelseskonsulent Frank Andersen, formanden, Fleming Frederiksen, branchechef for industri, Michael Tipsmark og bag ham branchechefen for byggeri, Steen Hoeck Klausen.

Arbejdsgiverne var den 26. – 27. marts vært for et topmøde mellem formændene og direktørerne fra de europæiske brancheorganisationer i metalindustrien. Medlemmerne af den europæiske sammenslutning, EMU, kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn. Organisationerne repræsenterer omkring 70.000 virksomheder med omkring 800.000 ansatte og 70.000 lærlinge. Uddannelsesspørgsmål og mangel på kvalificeret arbejdskraft var et central debatområde på topmødet. Alle de

europæiske brancheorganisationer oplever udfordringer med rekruttering af unge mennesker til metal- og maskinindustrien. Både Schweiz og Tyskland har lavet målrettet kampagner for at tiltrække unge mennesker til branchen. Et andet vigtigt emne, som blev behandlet, var de europæiske krav til CE-mærkning af bygningsstål. Det er her en mærkesag for Arbejdsgiverne, at kravene til bygningsstål bliver håndteret ens i alle EU-lande, understreger branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen. »Mødet viste sig imidlertid et andet billede. Klassificeringen af stålkon-

struktioner langt fra ens i alle medlemslandene. Dertil kommer at fremdriften i certificering til CE-mærkning i de europæiske lande er meget forskellige. De tyske virksomheder er længst fremme. Halvdelen af de relevante virksomheder har opnået certifikat til CE-mærkning. I Danmark er kun ca. en tredjedel af virksomhederne certificerede,« siger Steen Hoeck Klausen.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 9

Syv år forsinket og seks gange dyrere Der er de senere år gået alvorlig skår i tyskernes ry for præcision og »ordnung-muss-sein«. Ved Berlin står en færdigbygget lufthavn tom og ubrugt på fjerde år på grund af problemer med brandsikringen. I Hamborg er en ny koncertsal på vej til at erobre titlen som verdens dyreste og mest forsinkede højhus. Da bystyret i Hamborg i 2006 besluttede at bygge et nyt hjem til byens symfoniorkester, regnede de kun med at komme til at betale 573 mio. kroner, mens private investorer skulle finansiere resten af byggeriet i bydelen Hafencity. De samlede omkostninger blev beregnet til 1,8 mia. kr., og byggeriet skulle stå færdigt i 2010. Næsten ti år senere er koncerthuset stadig under opførelse og ifølge avisen Frankfurter Allgemeine kommer den nye Elbphilharmonie til at koste mindst 6,4 mia. kroner. Byggeriet vil tidligst åbne i januar 2017 – syv år forsinket og mange gange dyrere, end nogen havde forestillet sig. Hvem der kommer til at betale ekstraregningen er stadig uklart.

Stole til dronningen I april blev vores regent 75 år. I den anledning forærede Arbejdsgiverne og en række andre medlemmer af Håndværksrådet dronningen to eksemplarer af Faaborg-stolen. Et klassisk eksempel på fremragende dansk design og håndværk. Håndværksrådets formand Niels Techen og næstformand Per Vangekjær overrakte tirsdag den 14. april gaven til Hendes Majestæt Dronningen sammen med lykønskninger fra Håndværksrådets medlemsorganisationer. Samtidig takkede de små og mellemstore virksomheders repræsentanter for de mange års opbakning bag de danske håndværk, som senest kom til udtryk i dronningens nytårstale. Designklassikeren Faaborg-stolen har netop haft 100-årsjubilæum. En kun 26-årig Kaare Klint tegnede stolen som en del af et unikt sæt møbler til Faaborg Museum på Fyn i 1914. De to nummererede stole, dronningen fik, blev fremstillet til lejligheden af møbelsnedkerierne Rud Rasmussen og Carl Hansen, som selv donerede yderligere to eksemplarer af stolen.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

YT N L I T BY T

professional.peugeot.dk

FÅ MINIMUM 25.000 KR.* for din brugte varebil ved leasing af ny Peugeot Partner eller Expert

PEUGEOT EXPERT L1H1 2.0 HDi 128 hk

Mdl. leasingydelse 1.986 kr. ekskl. moms

Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil

PEUGEOT PARTNER L1 Flex 1.6 HDi 75 hk

Mdl. leasingydelse 1.544 kr. ekskl. moms Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil

Leasing via Jyske Finans A/S. Leasingperiode 60 mdr. og 15.000 km årlig kørsel. Priserne er inkl. ﬁnansierings- og leveringsomkostninger. Priserne er ekskl. service, dæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv godkendelse af kunden og betaling via NETS forudsættes. Ved leasingperiodens udløb skal leasingtager anvise en køber til følgende priser: Peugeot Partner Van kr. 16.800. Peugeot Expert kr. 24.600. Priserne er ekskl. forholdsmæssig moms og registreringsafgift. *Minimumsprisen på kr. 25.000 gælder, når varebilen er indregistreret efter 1.1.2000, udstyret med nummerplader i køreklar stand, gældfri og med en totalvægt på min. 2 ton. Der tages forbehold for pris-, afgiftsændringer og trykfejl. Tilbuddet er enkeltstående og kan ikke kombineres med øvrige tilbud. Leasingkampagnen er – D 22,2 -13,9 km/l. CO2 118-189 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr. gældende, så længe lager haves. Alle priser er ekskl. moms. A

Hvis du gerne vil udskifte din brugte varebil til en ny og samtidig spare udgifterne til udbetalingen, så har vi det helt rigtige tilbud til dig. Peugeot tilbyder lige nu minimum 25.000 kr*. for din brugte varebil ved leasing af en ny Peugeot Partner eller Expert. Det betyder, at du kan ”bytte” din brugte varebil til en ny på leasingkontrakt. Samtidig betaler du kun fra 1.544 kr. ekskl. moms i månedlig leasingydelse. Læs mere på peugeot.dk eller besøg din Peugeot-forhandler og byt til nyt.

PEUGEOT EXPERT & PARTNER

Arbejdsgivernes generalforsamling 2015 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 19. og lørdag den 20. juni 2015 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Pkt. 2

Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt. 5 Pkt. 6 Pkt. 7 Pkt. 8 Pkt. 9 Pkt. 10 Pkt. 11 Pkt. 12 Pkt. 13 Pkt. 14 Pkt. 15 Pkt. 16

Velkomstceremoni Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne år Udvalgsberetninger Orientering fra regionsformændene Orientering fra sekretariatet Valg af næstformand Valg af hovedbestyrelse Forelæggelse af årsrapport for 2014 Fastsættelse af diæter Indkomne forslag Valg af revisor og revisorsuppleant Beretning fra Bladet Arbejdsgiverne Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til Bladet Arbejdsgivernes bestyrelse Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 29. maj 2015.

Jani Lykke Methmann direktør

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

TEMA | AUTOMATISERING

Især mindre virksomheder tøver med at investere i robotter. Derfor flokkes fabrikanterne om at udvikle små, fleksible og billige robotter, der kan bruges af små virksomheder.

Muligheder for meget mere automatisering Især de mindre virksomheder tøver med at investere i automatisering og robotteknologi. Af Jens Holme

I dag er kun 30 procent af industriens processer er automatiseret. Det viser et forskningsprojekt fra CBS – Copenhagen Business School. Især de mindre fremstillingsvirksomheder halter bagefter, for her har kun hver femte robotter som medarbejdere. En frygt for fejlinvesteringer hæmmer tilsyneladende brugen af robotter hos mindre og mellemstore virksomheder i den danske industri. Men at virksomheden er lille, er ingen undskyldning for ikke at automatisere. For selv små stykserier kan være rentable at automatisere. Det viser erfaringerne hos de små og mellemstore virksomheder, der har fundet modet til at investere i robotter. Overser potentialet I fagbevægelsen er der et stærkt ønske om at sætte turbo på automatiseringen af fremstillingsindustrien. Det fortæller cheføkonom Allan Lyngsø Madsen

fra Dansk Metal, som på maskin- og værktøjsfirmaet KJV’s Automationsdag den 6. maj holdt et oplæg om »Robotter i Danmark – Status, effekt og potentiale for yderligere automation«. »Vi har analyseret brugen af robotter i industrien, og det klare billede er, at det i høj grad er de mindre virksomheder, der ikke anvender robotter. 34,6 pct. er ansat i en virksomhed, der bruger robotteknologi, men kun 19,6 pct. af virksomhederne med under 49 ansatte har installeret industrirobotter. Automationspotentialet er altså åbenlyst, også i lyset af udviklingen både i forhold til robotternes pris og fleksibilitet. Men vi ser en vis modstand hos ledelsen, som er skeptisk over for, om det kan betale sig at automatisere, når ordrebøgerne primært består af små stykserier. Derfor skal vi have alle de gode erfaringer frem i lyset for at få vist, hvordan man kan passe robotter ind i en produktion og ind-

tænke både logistik, organisering og arbejdsmiljø. Vi skal tage en barriere ad gangen og bryde dem ned, så det bliver overskueligt for alle størrelser af virksomheder at automatisere. På den måde får virksomhederne regnet alle gevinsterne med,« siger Allan Lyngsø Madsen. Han pointerer, at industriens medarbejdere generelt er meget positive over for robotter. De ser dem som et værktøj, der kan fastholde job i Danmark og være en genvej til sundere arbejdsmiljø, fordi robotterne kan reducere monotone, manuelle opgaver og dermed nedbringe sygefravær og nedslidning. I 2014 steg det samlede robotsalg på verdensplan med 27 procent ifølge statistik fra organisationen International Federation of Robotics. 225.000 robotter blev solgt globalt, heraf cirka 45.000 i Europa. I Danmark er der nu godt 6500 robotter på arbejde i industrien. Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 13

TEMA | AUTOMATISERING

Esben H. Østergaard, CTO og medstifter af Universal Robots, 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 har stået i spidsen for den tre år lange udviklingsfase bag denne nye UR-robot.

UR-robotterne har fået en lillebror Universal Robots har lanceret en bordrobot til lettere montageopgaver og efterspørgslen er allerede stor. Af Jens Holme

De succesfulde UR5- og UR10-robotter fra Universal Robots i Odense har fået en lillebror. Den havde premiere i marts på en messe i Shanghai og blev lanceret første gang i Europa på industrimessen i Hannover i april. Som med forgængerne er det hovedsageligt udenlandske kunder, der skal aftage den nye robot – i dag afsættes blot én procent af Universal Robots produkter nemlig i Danmark Administrerende direktør Enrico Krogh Iversen er sikker på, at den lille ny bliver mindst lige så populær som forgængerne. Store forventninger »Jeg tror, vi kommer til at sælge rigtig mange. Vi har ikke sat os et mål, for uanset hvilket mål vi sætter os, så vil vi komme til at overgå det. Så nu tager vi feedback fra kunderne, og vi har gode aftaler med vores underleverandører, så vi kan mande rigtig hurtigt op på det her,« siger Universal-direktøren. Og ifølge area sales manager Niklas Trangbæk, Universal Robots, har modtagelsen i Hannover overgået alle forventninger. »Interessen har været overraskende stor, og vi har allerede solgt mange UR3-robotter. Nu har vi til gengæld den udfordring, at vi hurtigst muligt skal have sat produktionen i vejret. Det er begrænset hvor længe vores kunder har tålmodighed til at vente.« Universal Robots har i snart flere år har været på banen med de brugervenlige, såkaldt kollaborative UR5- og UR10-robotter, som kan arbejde ved siden af mennesker uden nogen form for afskærmning.

Med en ny UR3-robot gør Universal Robots det muligt at bringe dette koncept helt ind på arbejdsbordet, hvor robotten kan arbejde side om side med medarbejderen. Lille men stærk Trods sine kun 11 kg har den nye kompakte bordrobot en løfteevne på 3 kg, den kan rotere 360 grader i alle led og kan rotere uendeligt i det yderste led. Disse unikke egenskaber gør UR3 til den meste fleksible og lette bordrobot på markedet. CTO og medstifter af Universal Robots, Esben H. Østergaard, har stået i spidsen for den tre år lange udviklingsfase bag denne nye UR-robot: »UR3 gør automatisering på bordniveau nemt, sikkert og fleksibelt – en enkelt medarbejder kan varetage opgaver, som normalt ville kræve to personer, ved at have UR3-robotten som sin tredje hånd. Den er det ideelle valg inden for områder, hvor der kræves 6-akset funktionalitet, og hvor størrelse, sikkerhed og omkostninger er vigtige parametre,« forklarer Esben H. Østergaard. Alsidigt værktøj »UR3 er den optimale hjælper ved montage-, pudse-, lime- og skrueopgaver, som kræver ensartet produktkvalitet. Vores nye robot kan desuden anvendes på en separat arbejdsplads, hvor den er monteret på bordet og opsamler, monterer og placerer emner i optimerede produktionsflow. Dens kompakte form og enkle programmering gør det nemt at skifte mellem opgaver og dermed tilgodese fleksible produktionsbehov,« tilføjer Esben Østergaard.

UR3 kan anvendes inden for fremstilling af alt fra medicinsk udstyr til printplader og elektroniske komponenter. »Med UR5- og UR10-robotterne, har vi set slutbrugerne integrere vores robotarme i løsninger og brancher, som vi i første omgang ikke selv havde forudset. Jeg er sikker på, at vi blive lige så overraskede over anvendelsen af UR3 i nye scenarier, hvor robotter hidtil ikke har fundet anvendelse,« forudser Esben Østergaard. Et større dansk publikum kan hilse på det sidste skud på stammen i URfamilien på hi Teknologi- og Industrimesse i Herning 22.-24. september.

UR3-robotten blev præsenteret på industriog teknologimessen i Hannover af area sales manager Niklas Trangbæk Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 15

TEMA | AUTOMATISERING

Eksplosiv vækst hos Universal Robots Den fremadstormende robotproducent fordoblede omsætningen og overskuddet i 2014. Danske Universal Robots, der var først med de små kollaborative robotter, præsterede en iøjnefaldende vækst både på toplinjen og bundlinjen i 2014. Hele 70 procent voksede omsætningen, der således nåede over 218 millioner kr., og årets overskud blev 31 mio. kr.

Med rekordregnskabet er Universal Robots på vej til at nå målet om en fordobling af omsætning hvert år i perioden 2014-2017. CEO Enrico Krog Iversen er derfor godt tilfreds: »Første kvartal her i 2015 er startet rigtigt godt, og tegner til endnu et år med stærk vækst. I år fokuserer vi især på at skabe volumen i salget af vores nye lille bord-robot UR3, som industrien har vist overvældende stor interesse for ved lanceringen af robotten på messer i marts i Shanghai, Chicago og på Hannover Messen,« siger Enrico Krog Iversen. Samtidig fastholder ledelsen i Universal Robots sin strategiplans mål om en milliard kroner i omsætning i 2017-regnskabet. Dette skal nås ved at investere i udvikling af nye produkter og markedsføring og salg af disse. Flere kontorer og flere ansatte Den globale vækst bliver også understøttet af en endnu stærkere regional tilstedeværelse. Det er vigtigt for Universal Robots, at både forhandlere og slutkunder oplever, at robotproducenten aldrig er langt væk. Salgssupport og teknisk support skal være tilgængelig i samme tidszone. Universal Robots udbygger derfor med flere regionale kontorer på blandt andet det amerikanske kontinent, ligesom der også vil åbne flere kontorer i Europa. »Vi ansatte 50 nye medarbejdere i løbet af 2014, og her i 2015 forventer vi at få brug for yderligere 50 nye medarbejdere, fordelt mellem hovedkontoret i Odense og regionale kontorer,« oplyser Enrico Krog Iversen. Siden den første UR-robot kom på markedet i december 2008 har virksomheden oplevet betydelig vækst, og brugervenlige robotter sælges nu i mere end 50 lande på verdensplan. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for URrobotter er den hurtigste i branchen med blot 195 dage. Virksomheden har hovedkontor i Odense, hvor al udvikling og produktion finder sted.

Enrico Krogh Iversen forventer at Universal Robots får brug for 50 nye medarbejdere i år. 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

TAG BUTIKKEN MED, NÅR DU ER PÅ FARTEN Med BDmobil kører du aldrig forgæves

Mød o s på

V VS ’1 5 på sta nd

D-601 den 22 1 . – 24. i Oden april se

Med BDmobil app har du altid vores butikker lige ved hånden. Du kan tjekke, hvor dine ønskede varer ligger på hylden, så du aldrig kører forgæves. Og du kan selvfølgelig bestille varer til levering, bruge dine egne favoritlister osv. Prøv selv – ganske gratis. Download BDmobil i App Store i dag. BDmobil kommer også snart til Android telefoner. Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 17

TEMA | AUTOMATISERING

Robotten skal være en ven De førende udbydere af robotter var samlet i Hannover og interessen samlede sig om de såkaldte kollaborative løsninger, hvor mennesker og robotter arbejder tæt sammen. Af Jens Holme

Små fleksible robotter, der ikke behøver indhegning, er nemme at programmere og ikke koster en formue stod i forgrunden inden for industriel automation på årets industrimesse i Hannover. Fremtidens robotter skal være kollaborative – samarbejdende. Mennesker og robotter skal interagere med hinanden. Danske Universal Robots havde messe-premiere på sin nye UR 3-robotarm, som blev præsenteret side om side med sine storebrødre UR5 og UR 10. Universal Robots var blandt de første med de små robotter, men har nu 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

fået konkurrence fra en række andre leverandører. YuMi en ny ven ABB benyttede messen til at lancere YuMi, en to-armet robot, designet til at udvide brugen af automation i småpartssamlinger i elektronikindustrien. ABB introducerede officielt YuMi på Hannover-messen. ABB satser stort på videreudvikling af kollaborative robotter. »Mennesker og robotter kommer i stadig højere grad til at arbejde side om side. Det marked har vi besluttet at

satse mere på og har på den baggrund opkøbt den tyske elektronikvirksomhed, Gomtec,« forklarede Pekka Titinen, direktør for ABB’s Discrete Motion og Control-division på messen. Gomtec, med base i München, udvikler mekatroniske systemer, der kombinerer mekanisk, elektrisk, telekommunikation, kontrol- og computerengineering til kunder i en række forskellige industrier. »Med opkøbet af Gomtec kan vi accelerere udvidelsen af vores forretning på både nye og eksisterende markeder. Også den traditionelle industri søger

Schunks Care-O-bot 4 kan udvise social adfærd og betegnes som en gentleman.

YuMi en spritny to-armet robot fra ABB, som nu går all in i udviklingen af samarbejdende robotter.

nye måder at øge deres fleksibilitet, agilitet og konkurrencedygtighed,« sagde Pekka Titinen på Hannover Messen.

gent industrial work assistant«. LBR iiwa, som kan samarbejde og arbejde med stor nøjagtighed, findes i to udførelser med maksimale belastninger på 7 og 14 kg.

Interaktion med mennesker Hos den tyske robotproducent Kuka var der størst interesse omkring LBR iiwa, som er konstrueret til at interagere med mennesker. Baseret på en windows-platform kan robotten bl.a. selv ringe op til en tekniker, hvis der opstår komplikationer, og robotten kan overvåges og blive guidet til at servicere sig selv. LBR står for »Leichtbauroboter« (letvægtsrobot), og iiwa står for »intelli-

Verdens stærkeste Japanske Fanuc præsenterede sin CR35i A-robot, verdens stærkeste samarbejdende robot. Den kan løfte 35 kg, har blød gummihud og behøver derfor ingen afskærmning. Den finder sig i at blive skubbet væk, når der ikke er brug for den, og robotten kan instrueres intuitivt. Hos den tyske robotproducent Schunk

• • • • • •

www.nvg.dk

blev der uddelt roser af Care-O-bot 4, der betegnes som en milepæl inden for mobile servicerobotter. Robotten, der er tænkt til omsorgs- og plejesektoren, er noget af det mest menneskelige, der nogen sinde er set. Den viser tydeligt, hvad den har forstået, og hvad den vil gøre, og den kan benytte enkle fagter og endda vise følelser. Men også en lang række mere traditionelle robotløsninger var repræsenteret på messen. Kuka, ABB, Fanuc, Kawasaki med flere præsenterede kraftige løsninger, der kan løfte, vende og dreje bilkarosserier og meget andet tungt gods.

Varmforzinkning Sandblæsning Metallisering Brandmaling Maling Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 19

TEMA | AUTOMATISERING

Hannover er en messe værd Det nyeste af det nye blev præsenteret på den tyske industrimesse, som var med til at bekræfte, at en ny industriel revolution er under optræk. Af Jens Holme

6500 udstillere fra 70 forskellige lande, 220.000 besøgende, hvoraf 70.000 udlændinge. Store tal og rekorder står i kø, når resultaterne af årets industrimesse i Hannover gøres op. Med i billedet var også 52 danske udstillere. Messen fandt sted under overskriften Integrated Industry – Join the Network. Ligesom Hannover Messearrangørerne har lanceret begrebet Industrie 4.0. Ved afslutningen slog messechefen, Jochen Köckler, fast, at Industrie 4.0 for alvor nu er noget som industrien har taget til sig i Tyskland, og som producenter inden for mekanik, automation og elektronik globalt forholder sig til: »Hannover Messe 2015 har demonstreret, at Industrie 4.0 er meget mere end et smart Buzzword – det er virkelighed,« erklærede messedirektøren og tilføjede: »Robotterne er konfigureret til brug med den øvrige produktionsteknolo-

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

gi, nøjagtigt som man ser det blandt udbyderne af motorer, pumper og frekvensomformere med meget mere. Også den tilhørende software, der gør det muligt at skabe Smart Factory-filosofien er på plads, og blev demonstreret ud fra reelle cases, der kører i virkeligheden.« Et gennembrud Dermed opnåede messearrangørerne deres mål om for alvor at få et Industrie 4.0-gennembrud. Industrie 4.0 – eller den fjerde industrielle revolution – er først og fremmest et tysk begreb. Det kan bedst oversættes til den intelligente fabrik og omfatter en fuld digitalisering og automatisering af hele produktionsprocessen fra brug af Lean til computerdrevet automatisering med tilhørende brug af robotter med avancerede sensorsystemer. Fleksibilitet og individualiseret produktion og logistik er en forudsæt-

ning for at forblive konkurrencedygtige. Næsten alle industrivirksomheder har anerkendt dette og ønsker at digitalisere hele deres værdikæde i løbet af de kommende fem år, lød budskabet fra messearrangørerne. Tyske industrivirksomheder anslås at ville investere 40 mia. Euro (300 mia. kr.) årligt frem mod 2020 til den digitale omstilling. Pengene vil bl.a. gå til maskiner og robotter, der er udstyret med sensorer, der eksempelvis automatisk indikerer, om en maskine kræver vedligeholdelse og selv ringer efter en tekniker – længe før maskinen går i stykker. 3D-print vinder frem Additiv fremstilling er et andet begreb og ny metode, som fuldstændig kan vende op og ned på hidtidige produktionsmetoder, og som så småt er på vej ind på dagsordenen i industrivirksomhedernes direktionslokaler. Herhjemme kender vi det som 3D-print. Teknologien er endnu i sin vorden, men på Hannover Messen blev der givet eksempler på, at muligheden for at bruge 3D-print i større skala rykker tættere på. Fordelene er uomtvistelige. Leveringstider kan forkortes, produkternes kan udformes individuelt og produktionsomkostninger kan nedbringes væsentligt. Nogle sammenligner det med udviklingen af edb i 1980’erne. Mange kunne se mulighederne og tog den nye teknologi i brug. Men processerne var langsomme, og udstyret var ikke særlig brugervenligt. Det er der som bekendt lavet om på siden.

LJM er trofast udstiller i Hannover Salgsmedarbejder Anne-Dorthe Pedersen har for sin arbejdsgiver været på Hannover Messen i flere år i træk.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Lem er blandt de forholdsvis få danske udstillere på Hannover Messen og har været med i flere år. Af Jens Holme

Here we are! Med velvoksne bogstaver gør Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Lem ingen hemmelighed af sin tilstedeværelse på industrimessen i Hannover. Den vestjyske virksomhed har deltaget i den årlige messe i en årrække og er blandt de forholdsvis få danske virksomheder, der finder det ulejligheden værd at være med i Hannover. Lind Jensens Maskinfabrik A/S er en produktionsvirksomhed, der med produktområderne LJM Hydraulik, LJM Agro, LJM Industri og LJM Biogas henvender sig til forskellige markeder, nationalt og internationalt. I alt beskæftiger virksomheden i Lem omkring 200 medarbejdere.

På messen i Hannover er det hydrauliske og kundetilpassede cylindre, der er i fokus. Ændrer karakter Når LJM er trofast udstiller i Hannover, hænger det sammen med, at virksomheden har mange tyske kunder og gerne vil i kontakt med en global kundekreds, forklarer salgsmedarbejder Anne Dorthe-Pedersen fra LJM. Hun er på standen sammen med personale fra LJMs tyske salgskontor. »Men nu er det som om messen er ved at ændre karakter. Tidligere kom her folk fra hele verden og mange fra Skandinavien. I dag er det mest tyskere, der kommer på besøg. Forklaringen er måske, at Hannover har fået konkurrence fra nye messer i Fjernøsten og rejseaktiviteten generelt er blevet mindre. Jeg kender ikke forklaringen, men messen er gradvis blevet mere lokal.« Anne Dorthe-Pedersen forklarer, at det er samme tendens, der gør, at himessen i Herning ikke er videre interessant for LJM. »Den bliver også mere og mere na-

tional og opfylder ikke de behov, vi har,« fastslår hun. Nye kontakter Anne Dorthe-Pedersen betegner i øvrigt udbyttet af årets Hannover Messe som tilfredsstillende. »Vi har haft mange gæster og gør ikke resultatet op i forhold til konkret salg. Det handler sjældent direkte om at sælge her på messen. Når vi vurderer udbyttet, ser vi på, hvor mange nye seriøse kontakter, vi har fået og sidenhen kan følge op på. Og indtil videre er det gået fint.« En messe som den i Hannover kræver en hel masse logistik omkring, hvornår man kan komme til at stille standen op og pille den ned igen. »Det bliver heldigvis klaret af et firma, der har netop den opgave som speciale,« forklarer Anne- Dorthe Pedersen. I alt 52 danske virksomheder udstillede på årets industrimesse i Hannover. Messen har været afholdt hvert år siden 1947. Med sine næsten 500.000 m2 udstillingsareal, fordelt på 27 haller og et antal pavilloner, er Hannover Messen Europas største messecenter. Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 21

TEMA | AUTOMATISERING

Robotter er vejen til vækst Maskinfabrikken TM Alu Parts i Struer har netop fået leveret en UR-robot. Men ejerne er ikke i tvivl om, at det kun er den første af flere. Af Jens Holme

De to ejere af maskinfabrikken TM Alu Parts ApS i Struer, Per Jensen og Jesper Kristensen, har lagt en plan for, at deres virksomhed skal vokse til dobbelt størrelse i løbet af de næste fem år. Og automatisering af produktionen bliver et vigtigt middel til at nå målet. Virksomheden fik kort før påske leveret og installeret en UR5-robot fra Universal Robots i Odense. »Jeg er ikke i tvivl om, at robotten kun er den første af flere, vi vil anskaffe os de kommende år. Robotter er blevet så fleksible og kommet så langt ned i pris, at de kun koster en årsløn for en medarbejder, og robotten er som bekendt villig til at arbejde døgnet rundt i mange år,« fastslår medejer Jesper Kristensen. Nem og fleksibel Investeringen i den nye robot har været undervejs i mere end et år.

Ejerne af TM Alu Parts ApS, Per Jensen (tv) og Jesper Kristensen har store ambitioner som underleverandører og udvikling af egenproduktion. 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

»Tankerne opstod på grund af en konkret lidt større ordre, men også fordi vi jo vidste, at automatisering er et must, hvis man vil udvikle sin produktion og styrke sin virksomheds konkurrenceevne. Og da investeringen ikke var større end den var – i omegnen af 300.000 kr. plus det løse – så var det til at komme over,« fortsætter Jesper Kristensen Vidste I, hvad I ville have? »Vi havde det udgangspunkt, at robotten skulle være fleksibel og ikke behøve afskærmning. Desuden skulle den være nem at programmere. Derfor faldt øjnene hurtigt på UR-robotten. Der var heller ikke ret meget andet at vælge imellem. Det er først nu, at de andre robot-producenter er ved at komme med,« siger Jesper Kristensen og tilføjer, at den endelige beslutning blev trukket i det meste af et år, mens andre forudsætninger kom på plads. Totalleverandør De to nuværende ejere og en tredje partner, som nu er købt ud, overtog TM Alu Parts i 2008. Virksomheden har otte personer på lønningslisten inklusiv Per Jensen og Jesper Kristensen. Sidstnævnte betegner maskinfabrikken som en totalleverandør, der kan varetage alt fra udvikling af prototyper, konstruere og producere ved hjælp af bl.a. cnc-drejning og fræsning til montage og emballering af de færdige produkter. »Hovedsagelig er det mindre serier af gangen, vi laver. Men flere af dem gentages to-tre gange om året. For 90 procents vedkommende er det aluminium og plastic, vi arbejder i,« forklarer Jesper Kristensen og meddeler ikke overraskende, at B&O er virksomhedens største kunde. »Sådan er det jo her i Struer. Men vi har også flere andre kunder inden for hi-fi- og elektronikbranchen blandt vore kunder. Det, vi laver, er som regel lige en tand mere avanceret end normalt maskinarbejde.« Kommer af sig selv Jesper Kristensen tilføjer, at TM Alu Parts også har helt andre kunder i butikken, der efterspørger mere almindeligt maskinarbejde. Desuden er TM Alu Parts er underleverandør til offshore-virksomheder. »Salg er ikke det, vi gør mest i. Vi har mange af de samme kunder, som da vi købte virksomheden for syv år siden. Adskillige nye er kommet til, som regel på anbefaling fra vores gamle kunder. Samtidig angiver flere og flere, at de har fundet os på hjemmesiden.

Jesper Kristensen og den nyindkøbte UR-robot. Den skal hjælpe TM Alu Parts med at ekspandere.

Vi havde det udgangspunkt, at robotten skulle være fleksibel og ikke behøve afskærmning. Desuden skulle den være nem at programmere.

Sidste år og forrige år forsøgte vi os med telefonsalg. Vi havde engageret et call-center til at kontakte en række mulige kunder og fulgte selv op med personlige besøg. Det er jo noget af det, der skal gøres. Ellers sker der ingenting. Men det var måske i lige lovlig høj grad at skyde med spredehagl. Der kom et par opgaver ud af det, men det stod nok ikke helt mål med udgifterne og tidsforbruget.« Har egenproduktion TM Alu Parts er imidlertid ikke længere en ren underleverandørvirksomhed. I samarbejde med en designer og arkitekt, Mads Miltersen, har virksomheden påbegyndt egenproduktion af holdere til smartphones og tablets. Et andet produkt er onWall iPad-holderen – en ramme i anodiseret aluminium – der gør det muligt at montere en iPad på eller indbygget i væggen, så den kan anvendes som fastmonteret betjeningspanel, infoskærm eller lignende. Ved juletid lancerede TM Alu Parts endvidere sin egen lysestage. Al egenproduktion sælges via nettet og har ifølge Jesper Kristensen vist sig at være en pæn succes.

»Den er med til at udfylde huller i belægningen af vores maskiner, og det er sjovt, men hårdt at have sine egne produkter. Vi har flere tegninger liggende i skuffen, parate til at blive sat i produktion når vi kan overkomme det.« Mangler plads Målet om at TM Alu Parts gerne skal vokse til dobbelt størrelse støder foreløbig på den udfordring, at virksomheden mangler plads på den nuværende adresse i Struers industrikvarter. »Og der er ikke ret mange velegnede ejendomme i udbud her i byen,« siger Jesper Kristensen. Indtil videre må virksomheden derfor klare sig med at have indført toholdsskift. Den nye robot skal bl.a. mindske behovet for manuel arbejdskraft i de dyre timer efter normal fyraften. »Men vi har ikke købt den med det formål, at vi skal være færre her i virksomheden. Tværtimod skal resultatet gerne blive, at vi får flere opgaver ind og kan beskæftige flere medarbejdere, fordi vi bliver mere konkurrencedygtige.« Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 23

TEMA | AUTOMATISERING

Hedensted vil være nummer et Dansk Produktions Univers har som mål at være landsdækkende center for udvikling og udveksling af viden om produktion. Af Jens Holme

Hedensted Kommune mellem Horsens og Vejle har en ambition om stå i spidsen for fastholdelse og udvikling af fremstillingsindustrien i Danmark og blive kendt som Danmarks industrikommune nr. 1. Det er en stor del af baggrunden for, at kommunen er gået sammen med udviklingsfonden Insero i Horsens og Realdania om at skabe Dansk Produktions Univers. Først som en forening og nu som et privat aktieselskab med adresse i en navnkundig og bevaringsværdig industriejendom i den centrale del af Hedensted. Dansk Produktions Univers vil ikke blot være et lokalt eller regionalt fænomen, men beskrives som en udviklingspark, der har til formål at hjælpe iværksættere med at søsætte deres ideer og være med til at fremme udviklingen af produktion, strategier og forretning i hele landets små og mellemstore virksomheder. Samler og spreder »Vi vil være et omdrejningspunkt, der samler og formidler aktuel viden om produktion. Det er vores mål at skabe større sammenhængskraft omkring fremstillingsindustrien. Set ud over hele landet er der masser af initiativer, puljer og projekter, aktører og virksomheder, som hver især har noget at byde ind med, men der er ikke nogen, der samler viden og erfaringer op og

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

formidler dem videre. Den rolle vil vi gerne have.« Sagt af produktionsuniversets chef, Henrik Sørensen. Han har siddet et halvt år i direktørstolen, er uddannet produktionsingeniør og har lang erfaring fra en række førende virksomheder senest Lego. Han er nu chef for en halv snes faste og løse medarbejdere. Kerneydelserne Kompetenceforløb, rådgivning, netværksdannelse og formidling af kontakter er blandt produktionsuniversets kerneydelser over for både iværksættere samt små og mellemstore virksomheder. »Jeg håber også, vi med tiden kan få skabt nogle små virksomheder, som kan bo her i etableringsfasen og flytte hjemmefra, når de er modne til det,« siger Henrik Sørensen. Dansk Produktions Univers havde premiere i december 2013 og havde allerede det første år to store EU-projekter at tage vare på. Men sådan skal det ikke nødvendigvis fortsætte, fastlår Henrik Sørensen: »Vi kører er projekt for Region Midtjylland, som løber til udgangen af 2016. Formålet er at udvikle værktøjer til små og mellemstore virksomheder. Det handler bl.a. om visuel ledelse. Hvordan synliggør man sin opfølgning og inddragelse af medarbejderne ved hjælp af tavler?

Vi vil gerne fortsætte med at styre projekter, men det skal være i mindre omfang. Det er alt for usikkert at være økonomisk afhængig af projektledelse.« I stedet har produktionsuniverset i Hedensted mange andre planer. Det tilbyder medlemskaber til virksomheder, der gerne vil have adgang til netværk, nyhedsmail og faglige arrangementer. Desuden kan man tegne et udvidet medlemskab, der giver ret til omkostningsfrit at trække på produktionsuniversets medarbejdere i to dage til eksempelvis strategiforløb, sparring, konsulenthjælp eller, hvad man har behov for. »Vi har udviklet en model til at vurdere små og mellemstore virksomheders modenhed og udviklingspotentiale. Der er seks punkter og 10 underpunkter. Mange små og mellemstore virksomheder bliver suget ind i daglig drift og formår ikke at tænke udvikling,« fortæller Henrik Sørensen om en produktionsuniversets tilbud. Udgiver blad Som det nyeste begynder Dansk Produktions Univers i løbet af kort tid at udgive et trykt magasin om produktion. »Formålet er at formidle gode og dårlige erfaringer. Det skal gå tæt på journalistisk og eksempelvis fortælle om processen omkring automatisering.

Henrik Sørensen, direktør for Dansk Produktions Univers, skal indfri kommunens ambitioner om at være videnscenter for fremstillingsindustrien i Danmark.

30 virksomheder fik hjælp til automatisering

Hvad fik jeg ud at købe min første robot? Hvis vi kan lokke nogen til det, vil vi også gerne have reportager om fiaskoer. Det er noget, man kan lære rigtig meget af,« forklarer Henrik Sørensen. Planer med bygningen Den store fabriksbygning, Dansk Produktions Univers har til huse i, men kun bruger en brøkdel af var i sin tid hovedkvarter for virksomheden Brødrene Michaelsen. Virksomheden blev kendt for at producere olieregulatorer, og gennem en årrække havde virksomheden mellem 700 og 800 medarbejdere på fabrikken i Hedensted, der senere blev til Karl Dungs A/S, indtil afdelingen blev lukket ned og produktionen flyttet til Tyskland. Der har længe været arbejdet med en plan for, at fabrikken skal bygges om for 75 mio. kroner og give plads til 100 medarbejdere fra kommunes afdelinger for teknik, miljø og erhverv. Også borgmesteren skal have en arbejdsplads i bygningen. I første omgang er Insero og Realdania imidlertid sprunget fra projektet. »Men tanken er absolut ikke opgivet. Vi er på udkig efter andre partnere,« forsikrer Henrik Sørensen. Han har personligt siden sin ansættelse været rundt til flere end 50 af omegnens virksomheder for at høre om deres behov, og hvordan Dansk Produktions Univers kan gøre mest mulig nytte.

»Super vellykket,« siger adm. direktør Henrik Sørensen, Dansk Produktions Univers, om EU-støttet projekt, der havde til formål at inspirere og hjælpe produktionsvirksomheder med at automatisere og digitalisere. Af Jens Holme

»Vi ville have betragtet det som en succes, hvis halvdelen var kommet igennem. Nu lykkedes det for 29 ud af 30. Det må vel betragtes som super vellykket.« Sådan siger administrerende direktør Henrik Sørensen, Dansk Produktions Univers om det EU-støttede projekt »AUTO – Automatisering og digitalisering i produktions- og/ eller forretningsprocesser«, som produktionsuniverset i Hedensted stod som ansvarlig for, og som omfattede 30 udvalgte virksomheder. Henrik Sørensen tager ikke selv æren for successen. Han tiltrådte den 1. oktober og projektet blev lukket ned ved nytår. AUTO-projektet havde fokus på at øge små og mellemstore virksomheders konkurrencekraft ved

at erstatte mere eller mindre forældede forretningsgange og produktionsprocesser med digitale og automatiske løsninger. Fik 100.000 kr. De deltagende virksomheder fik udleveret en såkaldt vidensbon til en værdi af 100.000 kr. Den kunne de bruge til at indleje proceskonsulenter og andre konsulenter, der kunne hjælpe dem med at gennemføre deres projekt. Den eneste betingelse var, at virksomhederne selv lagde tid, kræfter eller kontanter i projektet til en værdi af mindst 62.000 kr. »Vi har stået for at udvælge virksomhederne og hjulpet dem med at lave ansøgninger og parre dem med

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 25

TEMA | AUTOMATISERING

relevante videnspartnere. Det kunne være Teknologisk Institut, Force eller DAMRC. Desuden har vi bistået med at gennemføre udbud og implementere den nye teknologi,« siger direktøren for Dansk Produktions Univers. Eksempler på virksomheder Virksomhederne blev rekrutteret nationalt i forhold til antal industriarbejdspladser inden for hver region. Fival Maskinfabrik i Silkeborg fik således hjælp til udvikling af virksomhedens it-systemer. FLK Cabin i Toftlund, specialister i udvikling og produktion af førerkabiner til maskiner, fik gennemført et projekt med robotsvejsning. Aagaard A/S i Hadsund, der leverer nøglefærdige løsninger indenfor lakeringsanlæg og spånudsugningsanlæg, fik påbegyndt automatisering af sine produktionsprocesser. Fokus på talenter Et ligeledes EU-støttet projekt, som blev gennemført sidste år, havde over-

Dansk Produktions Univers havde premiere i december 2013, men gennemførte allerede sidste år to store EU-støttede projekter om automatisering og talentudvikling.

skriften »Talenter i Produktionsmiljøet«. Det fik vi lov at forlænge ind i 2015.. 24 virksomheder fik mulighed for at udpege et talent – en faglært under 35 år – og dennes leder til et forløb med henblik på dels talentudvikling, dels at styrke virksomhedens konkurrencekraft på en innovativ måde. Det kunne dreje sig om eksempelvis produktionsflow, automatisering eller digitalisering.

I samarbejde med landets erhvervsskoler sammensatte Dansk Produktions Univers et skræddersyet uddannelsesforløb over tre dage for talent og leder. På workshops arbejdede deltagerne med projektledelse, forretningsudvikling, idegenerering, samarbejde, netværk, personlig udvikling og talentledelse.

Fire kandidater til automatiseringspris Blandt 50 mulige kandidater har en jury nomineret fire virksomheder som modtager af Dansk Robot Netværk, DIRAs Automatiseringspris 2015. Yderligere fire var bare ét point fra at blive nomineret. De fire nominerede er: LIP Bygningsartikler for virksomhedens omfattende automatiseringsgrad, der har betydet, at virksomheden i dag er 10 gange mere effektiv med det samme antal medarbejdere.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Elos Medtech Pinol som har etableret en decideret automatikafdeling bestående af blandt andet medarbejdere fra produktionen og skabt Den Automatiserede Fabrik. Mobile Industrial Robots der står bag den danskproducerede robot MIR100, som nemt programmeres til nye opgaver via en brugervenlig programmeringsflade på tablet eller smartphone, også af manden på gulvet.

Bornholms A/S der igennem de sidste fem år har formået at omstille en traditionel aluminiumsproduktion med en høj grad af manuel håndtering til nu næsten udelukkende at producere ved hjælp af automatisering. Hen over sommeren besøger juryen de nominerede virksomheder og voterer. DIRA Automatiseringsprisen overrækkes til vinderen ved åbningen af HI-messen i Herning den 22. september.

Nyt værktøj giver svar på udgift til robotter Teknologisk Institut er undervejs med et beregningsprogram, som har alle Europas virksomheder som målgruppe.

Hvad koster det, og hvor lang er tilbagebetalingstiden? Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på ved at benytte et nyt robot investmentprogram, som lanceres om nogle måneder. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi er på vej med et web-baseret værktøj, der kan give brugerne et indtryk af, hvad en robotinstallation vil koste. Man kan regne på brugen af robot til otte forskellige processer, fx svejsning, samling, palletering og maling. Målgruppen er virksomheder, der har tanker om at ville investere i en robot. De kan opstille forskellige produktionsscenarier og regne på investeringens størrelse og på tilbagebetalingstiden. De får også mulighed for at se, hvilke såkaldte integratorer i geografisk nærhed, der tilbyder at hjælpe med planlægning, anskaffelse og installation, fortæller Teknologisk Instituts projektleder, designingeniør Malene Tofveson Nibe. Byttehandel Integratorer, der bistår virksomheder med at vælge og foretage installation af robotløsninger, kan bruge værktøjet til at give deres kunder et hurtigt prisoverslag for en robotinstallation. Men for integratorernes vedkommende er der tale om en byttehandel. For at få lov at bruge værktøjet og blive eksponeret over for mulige kunder, skal de bidrage med priser og bereg-

ninger for, hvad deres forskellige ydelser koster samt i videst muligt omfang med priser på hardware og software. Tallenes omfang og nøjagtighed er selvsagt helt afgørende for, at det nye værktøj kan lave pålidelige beregninger. Derfor vil programmet ifølge projektleder Malene Tofveson Nibe først blive lanceret efter sommerferien, når det nødvendige talgrundlag er tilvejebragt. Invitation til at prøve Men Teknologisk Institut inviterer allerede nu virksomheder og andre interesserede til at være med i den sidste del af udviklingen af det nye værktøj. Det kan ske ved at gå ind på web-adressen: www.robotinvestment.eu og oprette sig som bruger. Dermed får man adgang til at afprøve programmet og give feedback. Investerings-programmet er udviklet med baggrund i EU’s SMErobotics-initiativ, som har til formål at skabe det teknologiske fundament for rentable og intelligente robotløsninger til små og mellemstore fremstillingsvirksomheder. Det er hensigten, at beregningsværktøjet ikke kun skal bruges herhjemme. Det er udarbejdet med henblik på at kunne bruges i alle EU-lande og vil løbende blive forsynet med aktuelle tal om fx timelønninger, priser og valutakurser for de enkelte lande. Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 27

TEMA | AUTOMATISERING

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Mobile robotter erstatter benarbejde i industrien Med MIR-robotten har Danmark lagt sig i spidsen med udvikling af robotter til transportformål.

Den danske robotforsker, Niels Jul Jacobsen, fik for fire år en ideen til udvikling af en mobilrobot, da han sad i flyet på vej hjem fra en robotkonference i Boston. Få år efter var ideen omsat til et innovativt produkt, der klarer interne logistikopgaver. »De sidste 20 år har man spået at mobile robotter ville få samme udbredelse som industrirobotter. Alligevel var det som om, robotterne til logistik ikke rigtig slog igennem,« fortæller stifter og CTO i Mobile Industrial Robots (MiR), Niels Jul Jacobsen, der har forsket i og udviklet robotteknologi og -software siden 1989. »Det gik op for mig, at det handlede om ren ›price/earnings‹ altså at udvikle en fleksibel, robust, prisvenlig og brugervenlig løsning, som enhver medarbejder selv kan betjene. På den baggrund startede jeg udviklingen af MiR100.« To års brugertest I to år testede MiR sin mobile robot på meget forskellige danske arbejdspladser, fik nyttig brugerrespons og forfinede løbende teknologien og funktionaliteterne. Niels Jul Jacobsen iagttog også, at vi for længst har vænnet os til at omgås robotter: »Robotstøvsugere, robotplæneklippere og robotbiler har allerede banet

vejen for os. Derfor vækker det ikke synderlig opsigt, når MiR100 kører hensynsfuldt rundt mellem patienter og personale på et sygehus,« siger Niels Jul Jacobsen. I 2014 var robotten klar som gennemtestet produkt, og det tiltrak både private investorer og en erfaren direktør fra robotindustrien, Thomas Vist, der har spillet en stor rolle i succesen Universal Robots, også udsprunget af robotforskning i Odense, Danmarks »robotic valley«. MiR har nu forhandlere i Danmark, Tyskland og Norge og oplever stor interesse for potentialet i MiR100 fra en bred vifte af brugere. Markedspotentialet er kolossalt, da intern transport sker på stort set alle typer arbejdspladser, hver gang varer, post, materialer, prøver og meget andet skal videre fra én afdeling til en anden. Industri og hospitaler MiRs fokusområder er i første omgang på industrien og hospitalssektoren, som vurderes til at være mest modne til mobile robotter. Segmenter som supermarkeder, detailhandel og servicesektoren ventes også på sigt at blive store aftagere af mobile robotter. En analyse af verdensmarkedet for mobile robotter som MiR100 viser, at der ventes en stejl vækst netop inden

for dette felt. I 2013 blev der solgt 1300 mobile robotter på verdensplan, og i perioden 2014-2017 ventes en tidobling. Tallene stammer fra International Federation of Robotics. MIR forventer i 2017 at have minimum en omsætning på 45 millioner kroner og en medarbejderstab på minimum 35 personer. Vejen frem »Min banale påstand er, at det at flytte noget fra et sted til et andet, ikke er særlig værdiskabende. Det er en udgift. Så hvis man kan automatisere transporten, giver det lavere produktionsomkostninger og mere effektivt gennemløb. Automation er vejen frem, ikke mindst her i Europa. Ellers kan vi ikke være konkurrencedygtige. Robotten MiR100 er simpel at indstille til at køre både faste busruter eller taxature rundt i en virksomhed, og dermed er den en vigtig brik i markedets krav om mass customization: Industrien skal producere et væld af varianter, men til stordriftspriser,« konstaterer Niels Jul Jacobsen. I Danmark forhandles MiR-robotten af bl.a. Handy Transportvogne A/S i Kolding.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 29

Arbejdsgiverne og landbruget har fælles interesser

Arbejdsgiverne har taget initiativ til dialogmøder med Landbrug & Fødevarer, og det er der god mening i, skriver landbrugets direktør. Af Karen Hækkerup, adm. direktør Landbrug & Fødevarer

Regeringen har netop øremærket 852 millioner kroner fra Landdistriktsprogrammet til investeringer i moderne stalde. Et tiltrængt løft til landbruget vil mange tænke. Hvad de færreste ved er, at investeringen er en ligeså stor gevinst for de afledte brancher. De kan se frem til fornyet aktivitet. Det betyder tryghed for eksempelvis den familie, hvor faderen arbej-

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

der på den lokale fabrik, der producerer stålspær til nye stalde. Eller for den jord- og betonarbejder, der lægger fundamentet til nye staldanlæg i landbruget. Positiv spiral Dette er blot ét eksempel på hele fødevareklyngens betydning for andre brancher. Faktisk er fødevareklyngen den produktionsklynge, som skaber suverænt flest afledte job. Fødevareklyngen har derfor stor effekt for samfundsøkonomien, fordi aktiviteten spreder sig som en positiv spiral til andre brancher – primært i Produktionsdanmark uden for de store byer. Oversat til konkrete arbejdspladser betyder den positive spiral, at der for hver 100 jobs i fødevareklyngen, opstår 74 nye job uden for fødevareklyngen. Når vi taler om fødevareklyngen, taler vi om landbruget med marker, grise, køer og en række store og mindre virksomheder, der producerer fødevarer eller udstyr og teknologi til landbrugs, fødevare- og energiproduktion. Mange opfatter fødevareklyngens brancher som en sammentømret en-

hed, hvor øget aktivitet i høj grad kommer klyngen selv til gavn. Det billede vil jeg meget gerne nuancere ved at fremhæve den samfundsgevinst, det giver at tænke mere helhedsorienteret i klynger fremfor enkelte brancher. Mere til industrien Analyseinstituttet Damvad har gennemført en analyse, der har en meget klar pointe: Fødevareklyngen i sin helhed og særligt landbruget er det danske erhverv, som giver mest at lave for de danske industrivirksomheder. Hver gang landbruget får tilført 100 millioner kroner som investering, skabes der for 40 millioner kroner ekstra aktivitet i industrien. Et eksempel er de industrivirksomheder, der producerer stålspær til landbrugets produktionsanlæg. De kan se frem til flere ordrer, fordi regeringen har prioriteret midler til nye moderne stalde. Til sammenligning kommer byggeriet ind på andenpladsen, når det handler om at skabe afledt aktivitet i industrien. Industriens omsætning

stiger med 25 millioner kroner, når der investeres 100 millioner kroner i byggeriet. Til sammen overgår landbruget og byggeriet alle økonomiens andre sektorer i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i industrien. Der er langt ned til tredjepladsen, hvor man finder information og kommunikation. Hver gang der her investeres 100 millioner kroner, skabes der en ekstra omsætning på 9 millioner kroner i industrien. Samfundets livsnerve Derfor giver det god mening politisk at prioritere, at der også i fremtiden

findes en stærk og konkurrencedygtig fødevareklynge. Det sikrer arbejdspladser i yderområderne og skaber job til resten af samfundet. Sammen med andre små virksomheder udgør landbruget rygraden og livsnerven i lokalsamfundene. I yderområderne står fødevareklyngen i dag for knap 12 pct. af beskæftigelsen. 109.000 af de godt 169.000 mennesker, som fødevareklyngen sikrer deres arbejde, er beskæftiget i udkantskommunerne. Desværre er vi vidne til en alvorlig udvikling, hvor arbejdspladser og befolkningstal i yderområderne falder.

Bliver du fundet af

Google fremover? Hvad afgør, om Google prioriterer din hjemmeside op i rækken? Kom til en temaeftermiddag og hør om det nye »responsive design« og få tips og tricks til, hvordan man laver den perfekte hjemmeside

Jeg ved, hvor stor utryghed det giver i en familie, når der er frygt for, at de lokale arbejdspladser forsvinder. For fødevareerhvervet betyder meget for mange andre end fødevareerhvervet selv. Når det går godt i fødevareerhvervet, går det også godt for håndværkeren og industriarbejderen. Derfor har Landbrug & Fødevarer og Arbejdsgiverne en stærk fælles interesse i, at gøre politikerne opmærksom på, at erhvervslivet hænger sammen.

Google

Torsdag den 11. juni 2015, kl.14.00-17.00 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV PROGRAM 14.00 Velkomst v/Lise Daldorph, afdelingsleder, Arbejdsgiverne 14.05 Hvorfor skal virksomheden have en hjemmeside, og hvad kan den gøre for dig? v/Jesper Sørensen, UPTIME-it 15.00 Pause 15.15 Hvad betyder Googles ændrede søgekriterier for dig, og hvordan arbejder Google? v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT 16.00 Gode råd og fif om søgemaskineoptimering v/Jesper Sørensen, UPTIME-it 16.20 Spørgsmål / Jesper Sørensen og Lise Daldorph 16.30 Tak for i dag.

PRIS Kr. 750 ekskl. moms pr. person for medlemmer af Arbejdsgiverne. For ikke medlemmer koster det kr. 1.250 ekskl. moms pr. person. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, betales det fulde beløb. TILMELDING Senest torsdag den 4. juni 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15022 Kontakt afdelingsleder Lise Daldorph, Arbejdsgiverne, på 66 17 33 33, hvis du har spørgsmål.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 31

Rekordmange til vvs-messe i Odense Flotte tal for tilslutningen til VVS’15 vakte glæde hos arrangørerne. Også udstillerne var tilfredse. Mundvigene vendte opad hos alle ved afslutningen af VVS’15-messen i Odense i april. Arrangørerne glædede sig over 8322 besøgende og dermed rekord, og et flertal blandt de 197 udstillere – også en rekord - meldte generelt om øget interesse. Tilfredsheden omfattede også Arbejdsgiverne, som præsenterede sig med en ny flot stand i den centrale hal A. Arbejdsgiverne havde på standen selskab af Q Kontrol og forsikringsmæglerfirmaet Willis. »Jeg synes, det var en rigtig god messe. En række nuværende og potentielt nye medlemmer kom forbi og fik en snak om noget, der lå dem på hjertet. Vi kan være fuldt tilfredse,« siger vvs-konsulent og primus motor for Arbejdsgivernes deltagelse på messen, Johnny Bendsen. Han fremhæver, at det er enestående for messen, at den kun er for fagfolk.

»Det betyder, at man ikke spilder sin tid med en masse snak med nogen, der dybest set ikke er en del af målgruppen. Alle samtaler på vvs-messen er relevante.« Vært for installatører Arbejdsgiverne var også medvært for faglige arrangementer for vvs-elever og installatørstuderende. Fælles for de to studiedage var, at de unge fik en god blanding af faglig viden og mulighed for at se det nyeste i branchen, da de efterfølgende gik rundt på messen. Flere af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder deltog som udstillere på messen. F.O. Holding fra Havdrup på Sjælland præsenterede sine Baretta gaskedler, TwinHeat i Gedsted i Himmeland viste det nyeste i biobrændselsanlæg. Sabetoflex i Skive fremviste inddækninger og Danvan A/S i Odense viste det nyeste omkring vandbe-

handling. Positive tilbagemeldinger »VVS’15 har været helt fantastisk. Udstillerne har overgået i selv i år – en flottere messe og mere indbydende messestande findes ikke i Danmark,« erklærede projektchef Michael Helm fra Odense Congress Center ved afslutningen af messen. »Jeg er stolt af de positive tilbagemeldinger, som jeg har fået fra udstillerne. Nu kan vi begynde at se frem mod VVS’17 – hvor vi åbner dørene den 26. – 28. april og forhåbentlig kan gøre det mindst ligeså godt – hvis ikke bedre,« fastslår Michael Helm. Per Rømer Kofod, direktør for Veltek, der er medarrangør af vvs-messen, brugte messens tre dage på at være rundt og tale med alle sine medlemmer. Han var yderst tilfreds med, hvordan VVS’15 er forløbet.

Vindernes valg På vvs-messen i Odense havde Arbejdsgiverne udskrevet en konkurrence og kårede tre vindere. Peter Duch, indehaver af Navergruppen DK/Dansk Kobbersalg A/S i Hillerød valgte et gavekort til Small Danish Hotels.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Claus Pedersen, ejer af Hee Smedeog Maskinforretning A/S i nærheden af Ringkøbing foretrak en iPad, mens Jesper Veje, Veje VVS ApS i Storvorde ved Aalborg valgte at tage familien med til Legoland.

Konkurrencen gik ud på, at deltagerne skulle svare på en række spørgsmål om, hvad Arbejdsgivernes konsulenter, jurister og udviklingsafdeling kan hjælpe med. Alle svarene var rigtige.

Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen op mod el-gulvvarme El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor del af renoverings-

Installationen har en byggehøjde på kun 15 mm hvorpå klinker eller

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut nu!

parket kan lægges. Systemet er særdeles velegnet til renoveringsopgaver, som f.eks. i badeværelser, bryggers o.lign.

Med introduktionen af et helt nyt og utrolig montagevenligt vand-

Gå ind på uponor.dk/nyheder/minitec og hent brochuren, der mere

bårent gulvvarmesystem, kan den tabte VVS omsætning nu vindes

detaljeret giver et overblik over systemets anvendelsemuligheder.

tilbage. Systemet hedder Uponor Minitec og består af et komplet system af rør, gulvvarmeplader, fittings og shunte til installation af vandbåren gulvvarme.

Flexboligordning bliver ikke brugt Der ligger potentielt meget arbejde og venter på mindre håndværksvirksomheder, hvis der kommer gang i markedet for flexboliger, mener Håndværksrådet Trods politiske intentioner om at forhindre affolkning i yderområderne er der endnu ikke kommet gang i flexboligordningen, der giver mulighed for, at flere helårsboliger kan benyttes til fritidsformål, skriver Licitationen – byggeriets dagblad. Ordningen trådte i kraft i 2013. Den skal sikre, at unødigt mange helårsboliger ikke står tomme ved at give en ejer – eller en potentiel køber – af en helårsbolig mulighed for at søge kommunen om at bruge helårsboligen som en såkaldt flexbolig.

Lige nu er kun 176 huse udbudt som flexboliger. Det står i skærende kontrast til det forventede behov på 33.000 boliger og den omstændighed, at 13.000 boliger ifølge boligsiden.dk har været til salg i mere end et år. Går glip af opgaver Dermed går byggeriet glip af mulige renoveringsopgaver, siger afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm til Licitationen – Byggeriets dagblad. »Jeg tror, der ligger meget arbejde og venter på de mindre håndværksvirk-

Gudhjem på Bornholm er blandt de steder, hvor helårshuse bliver omdannet til flexboliger. (Foto: Maya Hiort Petersen/Colourbox)

somheder. Vedligeholdelsestilstanden er typisk ikke særlig god, og derfor kan der være opgaver med nyt køkken, badeværelse eller en større renovering. Det er interessant for de små håndværkere i lokalområdet. Derfor håber jeg, at der kommer gang i ordningen. Vi har i branchen efterspurgt ordningen, og den fortjener at blive løbet i gang, for det er synd, at der står boliger i landdistrikterne og forfalder, som ellers kunne være blevet renoveret og brugt som flexbolig,« siger han. Skal følge huset Frank Korsholm mener dog, at loven om flexboliger skal justeres, før interessen kan vokse. Flexboligtilladelsen følger i øjeblikket ejeren af bolig, men der er bredt flertal i Folketinget for at ændre reglerne, så tilladelsen følger huset. »Det handler om, at få et købestærkt segment fra byerne til at se mulighederne i en flexbolig i landdistrikterne. Bliver det moderne at have en bolig på landet, så vil der være et godt marked for flexboliger. Men der er intet, der tyder på et kæmpestort ryk. Det skal løbes i gang langsomt,« siger Frank Korsholm.

Stor Blå bog om energioptimering Når en virksomhed, entreprenør eller installatør står over for at skulle installere eller renovere et elmotordrevet maskinsystem, er der ofte brug for vejledning om, hvilket anlæg, der skal vælges af praktiske og økonomiske hensyn. Dansk Energi har netop udgivet »Den store blå om Systemoptimering«.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Det er opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere maskinsystemer. Det gælder maskinbyggere, leverandører af komponenter til maskinsystemet, energiselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører eller energiansvarlige/indkøbere i virksomheden, hvor maskinsystemet installeres.

Den store blå bog er en udvidet og mere dybtgående udgave at en tilsvarende lille blå bog, der udkom første gang i 2005. Eksemplarer af bogen på 144 sider kan gratis fås hos Arbejdsgivernes energikonsulent, Carsten Essler Helmer, ceh@arbejdsgiverne.dk.

Indstil en lærling til ML-Prisen 2015 Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen, er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der gennemført deres uddannelse med særligt godt resultat. I år bliver ML-Prisen uddelt for 13. gang i træk. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal hædres i år. Lærlinge, der har aflagt svendeprøve i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015, kan indstilles. For at komme i betragtning skal lærlingen have opnået karakteren 12 til svendeprøven og samtidig have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner. Både virksomheden og skolen skal indstille lærlingen for, at han/hun kan komme i betragtning til en ML-Pris. Du kan hjælpe indstillingen på vej ved at opfordre den anden part til også at indstille lærlingen. Skuemestre har også mulighed for at indstille lærlinge, men bemærk, at for at lærlingen kan komme i betragtning, skal denne som minimum indstilles af både virksomheden og skolen. Metalindustriens Uddannelsesudvalg skal have indstillingen i hænde senest mandag d. 6. juli 2015. ML-Prisen 2015 afholdes mandag d. 5. oktober i Den Sorte Diamant i København. Indstillingsformular og nærmere oplysninger kan fås på denne web-adresse: www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/legater/ml-prisen/

Nye ferieregler giver udfordringer for arbejdsgiveren Af Anette Jensen, juridisk konsulent, Arbejdsgiverne

Al begyndelse er svær. Det gælder også håndteringen af den nye digitale løsning Feriepengeinfo, der giver udfordringer både for lønmodtagere og virksomheder. Det digitale feriekort skal gøre det lettere for lønmodtagere at få overblik over deres samlede feriepenge, da de ét sted kan se, hvor mange feriepenge de har optjent. I henhold til Ferieloven har virksomhederne fra og med optjeningsåret 2014 skullet indberette blandt andet feriepenge, feriedage og feriepengeudbetaler i eIndkomst hos SKAT. Det sker typisk via virksomhedens lønservicebureau. Oplysningerne sendes herefter automatisk til Feriepengeinfo. Der indberettes oplysninger for timelønnede medarbejdere og fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn. Feriegodtgørelse optjent før 2014 håndteres som tidligere. Feriepengeudbetaler Virksomheder der er medlem i Arbejdsgiverne, er omfattet af overenskomster med Feriepengegaranti. Derfor kan virksomhederne have feriepengene stående på deres bankkonto for de medarbejdere, der arbejder under overenskomsterne, indtil medarbejderen skal holde ferie. Det er fortsat gældende. Har virksomheden valgt ovenstående, er det virksomheden, der skal stå som feriepengeudbetaler, når der indberettes i eIndkomst. Afregnes feriepengene derimod til Feriekonto, anføres Feriekonto (33088566) som udbetaler. Vær opmærksom på at medlemmer af Arbejdsgiverne, ikke er omfattet af Arbejdsgivernes Centrale

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Ferieregister (ACF). ACF hverken kan eller skal benyttes. Fejl i indberetning Er der sket forkert indberetning, skal virksomheden foretage regulering via eIndkomst. Vejledning findes på virk.dk/feriepengeinfo. Har en medarbejder anmodet om forkert feriegodtgørelse, skal medarbejderen bede arbejdsgiveren om at afvise feriepengeanmodningen, da medarbejderen ikke selv kan annullere en anmodning. Ved fratræden skal medarbejderen afmeldes i lønsystemet, da indberetning af feriedage ellers vil fortsætte fra lønbureauet, uanset at der ikke udbetales løn. Antallet af feriedage vil derfor ikke stemme overens med det faktisk optjente. Udbetaling Når medarbejdere vil holde ferie, skal de anmode om udbetaling af feriepenge via borger.dk/Feriepengeinfo. Feriepengeinfo sender anmodningen videre til feriepengeudbetaler via digital post. Medarbejderens saldo nedskrives automatisk hos Feriepengeinfo, når medarbejderen anmoder om udbetaling af feriepengene. Først når virksomheden får besked fra Feriepengeinfo, kan og skal feriepengene udbetales til medarbejderen. Udbetaling skal ske med nøjagtigt de dage og det beløb, der fremgår af anmodningen. Hvis virksomheden er uenig i beløbet, antallet af dage eller i medarbejderens ansøgningsårsag, skal anmodningen afvises på selvbetjeningen. Anmoder en medarbejder, der fortsat er beskæftiget i virksomheden, om feriepenge til et antal feriedage,

Ferie er for de fleste ensbetydende med afslapning. Men før det kommer så vidt, skal nye regler følges for, at der kan udbetales feriepenge.

der ikke er aftalt med virksomheden, skal anmodningen afvises. Herefter opskriver Feriepengeinfo automatisk beløb og antal dage igen. Virksomheden skal ikke indberette, når de har foretaget en udbetaling. Fritagelse for digital post Ifølge overenskomsterne skal en medarbejder ved fratrædelse fortsat have et feriekort. I modsætning til tidligere, skal kortet kun anvendes som information til medarbejderen. Kortet kan anvendes til udbetaling af feriepenge. Feriekortet findes på Arbejdsgivernes hjemmeside under medlemsservice/ formularer, medarbejdere. Er en medarbejder fritaget for digital post, vil vedkommende tilsvarende kunne fritages for anvendel-

se af den digitale feriepengeløsning. I så fald skal medarbejderen ansøge om feriepenge via en blanket, der findes på borger.dk og Virk.dk. Medarbejderen kan anmode virksomheden om hjælp hertil. I så fald udskriver virksomheden blanketten og sender den efter udfyldelse (husk medarbejderens underskrift) til Feriepengeinfo via Virk.dk. Herefter ansøger Feriepengeinfo på vegne af medarbejderen om udbetaling. Yderligere oplysninger kan findes på Virk.dk/ Feriepengeinfo.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 37

HF Smede og Maskinværksted stillede med fuldt hold på byggemessen i Poznan. Fra venstre virksomhedsejer Jakob Futterup, eksportkonsulent Michael L. Nielsen, der også er lærer på Dania, virksomhedens grundlægger og nestor Henning Futterup og Honorata Gajewska.

Praktikanten åbnede døren til Polen HF Smede og Maskinværksted har haft stort udbytte af at ansætte polske Honorata Gajewska som praktikant og har nu knyttet hende permanent til virksomheden. Af Jens Holme

HF Smede og Maskinværksted i Skive har fået foden inden for på det polske marked og ser muligheder i Ukraine og Rusland. Det er lykkedes i kraft af, at virksomhedens ejer, Jakob Futterup, i efteråret sagde ja til at tage en praktikant i tre måneder fra erhvervsakademiet Danias internationale linje i Viborg. Praktikanten, polske Honorata Gajewska, studerer Marketing Management på Dania. Hun gik straks i gang med at forberede maskinfabrikkens indtog på det polske marked. »Aftalen kom i stand ved, at jeg har Michael L. Nielsen tilknyttet som eks38 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

portkonsulent. Han er også lærer på Erhvervsakademiet Dania. Det var hans forslag, at vi fik Honorata i praktik,« fortæller Jakob Futterup og fortsætter: »Hun fik bl.a. arrangeret, at vi kom med på den internationale byggemesse, Budma, i byen Poznan og udarbejdede brochurer og andet, vi skulle bruge til udstillingen. Det var en ubetinget succes.« Aftaler og kontakter HF Smede og Maskinværksted laver stativer til transport af vinduer og klippere til mursten.

»Vi har fået ordrer fra en stor polsk vinduesproducent i Krakow og dermed indledt et samarbejde, som jeg ser store perspektiver i. Desuden har vi fået kontakt med mulige grossister til vores murstensklippere i Rusland, Ukraine og Saudi Arabien. Og uden Honorata kunne det slet ikke have ladet sig gøre. Vi fandt jo ud af på messen, at mange polakker kun kan snakke polsk. Og forretningskulturen er meget anderledes end den, vi er vant til.« Honorata Gajewskas praktikperiode er nu slut, men samarbejdet er gået så godt, at hun fortsat er tilknyttet HF

Smede og Maskinværksted på timebasis bl.a. for at følge op på de mange kontakter, virksomheden fik på messen i Poznan. Gensidig begejstring Jakob Futterup er fuld af lovord, når det gælder praktikanten og Erhvervsakademiet Dania. »Erhvervsakademiet har flere forskellige relevante studieretninger, og dette er gratis at få en praktikant. Det kan vi små virksomheder jo godt lide. Jeg ville ikke have haft råd til den satsning det ville være at ansætte en person på normale vilkår til at opdyrke det polske marked. Omvendt skal man selvfølgelig gøre sig klart, at man skal bruge den nødvendige tid på at have en praktikant. Der er jo tale om et bytteforhold. Prak-

tikanter skal have en god oplevelse og et fagligt udbytte af deres ophold. Det skal man som virksomhedsejer og chef sætte tid af til at give dem.« HF Smede og Maskinværksted har tidligere haft en dansk praktikant fra Dania og Jakob Futterup gentager det gerne. Honorata Gajewska er ikke mindre begejstret for sit ophold hos Skivevirksomheden: »Jeg vidste intet om branchen på forhånd, men så det som en interessant udfordring – ikke mindst at skulle lave noget, hvor mit modersmål kom mig til gode. Jeg vil absolut anbefale HF Smede og Maskinværksted. De har vist mig stor tillid til mine evner og givet mig stort ansvar. Samtidig har jeg fået et skub til hurtigere at lære dansk.«

Honorata Gajewska var på succesfuldt praktikophold hos HF Smede og Maskinværksted og fortsætter nu i virksomheden på timebasis. (Foto: Alexandra Mareci/Erhvervsakademi Dania)

14 fik Håndværkerdiplom I alt 14 engagerede og glade kursusdeltagere fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder afsluttede ved udgangen af april et hygiejnekursus og fik tildelt Fødevaresektorens Håndværkerdiplom. Kurset kørte over tre dage med overskrifterne »Håndværkerens ABC – alt det grundlæggende for din arbejdsdag«, »Materialer og overflader – det kommer du ud for i praksis« og til sidst »Installationer og konstruktioner – hygiejnisk design i food/pharma«.

Fødevaresektorens Håndværkerdiplom er et nyt tilbud til smede, elektrikere, montører, vvs’ere mfl. der arbejder med maskiner og udstyr til fødevareproduktion, og som gerne vil have dybtgående viden om hygiejne. Ikke mindst listeriaudbruddet sidste år har gjort kurset meget aktuelt. Kurset blev afviklet i et samarbejde mellem AL Efteruddannelse og Stålcentrum. En ny kursusrække finder sted til efteråret.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 39

Nyt hus består af rester fra landbruget

Nogle af fædrene bag Det Biologiske Hus. Fra venstre: Nicholas Bjørndal, arkitekt og partner i Een Til Een, Jan Røgind Jørgensen, direktør i »Huset«, Kim Christofte, adm. dir. i Een Til Een og Frederik Agdrup, arkitekt og partner i Een Til Een.

Det Biologiske Hus kan være et af svarene på, hvad samfundet skal gøre for at nedbringe mængden af aﬀald. »Det lyder som science fiction, at man kan bygge et hus ud af ting som tomatstængler, halm og søgræs, der både er lige så holdbart som almindeligt byggeri og samtidig har sund økonomi og overholder reglerne. Men Det Biologiske Hus viser, at det kan lade sig gøre her og nu.« Sådan lyder miljøminister Kirsten Brosbøls kommentar til huset, hvor alle materialer er baseret på biologiske restprodukter fra dansk landbrug og fødevarer og som er under opførelse hos »Huset« i Middelfart, det tidligere Byggecentrum. Laves af affald Det Biologiske Hus spås at kunne revolutionere både forbrugerens krav til bæredygtige boliger og til hele samfundets ressourcekredsløb. Det Biolo-

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

giske Hus er en moderne bæredygtig, modulbaseret bolig, der er fleksibel i designet, og som er hurtig at bygge og samle med den nyeste digitale produktionsteknologi. Derudover er det udelukkende bygget af genanvendelige overskudsprodukter fra landbruget. Bioaffald, hvis egenskaber som byggematerialer er gennemtestede og konkurrencedygtige. Alt sammen biomaterialer, der ikke bruges til andre formål, og som derfor betragtes som affald, der oven i købet kræver ressourcer at bortskaffe. Som prikken over i’et er Det Biologiske Hus lige til at fjerne igen, uden at efterlade sig spor i naturen. Sådan et hus er ikke længere et frelst fremtidsscenarium for superøkologer. Det er økonomisk, kommerciel og bæredygtig virkelighed. Oven i købet med

en levetid, der matcher konventionelt byggeri. Og det bygges i ’Huset’ i Middelfart til glæde og gavn for såvel byggeriets professionelle, som for private bygherrer og boligshoppere, siger folkene bag Det Biologiske Hus. Arkitektfirmaet Een Til Een er en af hovedkræfterne bag Det Biologiske Hus. Projektet laves i samarbejde med GXN, Deloitte, Teknologisk Institut og NCC med AB CLAUSEN som rådgivende ingeniører. Projektet har fået støtte fra Miljøministeriets pulje for Økologisk Byggeri med 4,0 millioner kroner og skal stå færdigt i foråret 2016. Miljøministeren bebuder, at hun snart kommer med en ny strategi om at forebygge affald ved bl.a. at genanvende restprodukter til byggeri.

s u s r u K Brug af Rørprislisten Tirsdag den 2. juni 2015 kl. 09.00-15.00 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV Som VVS-firma er man forpligtet til at udføre og afregne rørarbejde efter gældende Rørprisliste. Det fremgår af timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F. Arbejdet kan udføres som slumpakkord, men prisen udmålt i timer må ikke stå i misforhold til den timepris, en opmåling ville resultere i. Overholder virksomheden ikke rørprislistens bestemmelser, kan der, ud over et efterbetalingskrav til den eller de ansatte, blive tale om bod for brud på overenskomsten. Arbejdsgiverne har i samarbejde med Beregnergruppen udarbejdet et dagskursus i forståelsen og brugen af Rørprislisten i dagligdagen. DAGENS PROGRAM: 09.00-09.30: Registrering, kaﬀe og brød 09.30-12.00: Rørprislistens anvendelse og gyldighed Generelle tillæg Befordringsgodtgørelse Rørprislistens priser gennemgås i hovedtræk Områder ikke omfattet af Rørprislisten 12.00-12.45: Frokost 12.45-14.15: Anvendelse af Rørprislisten i kalkulationsprogrammet Calwin 14.15-15.00: Spørgsmål og evaluering MÅLGRUPPE Målgruppen for kurset er særligt medlemmer, der udfører VVS arbejde. Det anbefales at have Rørprislisten med til kurset. Den kan downloades på vores hjemmeside http:// www.arbejdsgiverne.dk/jura/satser/r%C3%B8rprislisten UNDERVISER Kim Nyrup, Beregnergruppen PRIS For medlemmer koster det kr. 1.700,- og for ikke medlemmer kr. 2.400,- ekskl. moms AFBUD Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. TILMELDING Tilmeld til Arbejdsgiverne senest 22. maj 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15014. Kontakt Anne Vibeke Gregersen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Virksomhed og hospital sammen om at udvikle intelligent seng KR Hospitalsudstyr har været med i et offentligt-privat samarbejde om at udvikle en ny, intelligent hospitalsseng, som med sine mange funktioner kan hjælpe patienterne hurtigere på benene og samtidig aflaste personalet i plejearbejdet. Sengen med navnet Opus 5 skal i fremtiden produceres af virksomheden i Hadsten. De første eksemplarer af Opus 5 ruller øjeblikket ind på Regionshospitalet Randers, som har været en tæt samarbejdspartner i udviklingsarbejdet. På sigt er der store

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

forventninger til, at sengen kan sælges til flere danske hospitaler og har et stort marked i udlandet. »Vi forventer, at den bliver den ny standardseng på sygehusene herhjemme. Der skal jo bygges flere nye såkaldte sygehuse de kommende år,« siger administrerende direktør Klaus Brock, KR Hospitalsudstyr. Kan laves om til stol Den nye seng kan i bedste Storm P-stil laves om til en stol, sådan at patienten kan stige ud af fodenden på sam-

me måde, som når man rejser sig fra sin lænestol. Især nyopererede patienter har gavn af denne funktion, når de skal ud af sengen første gang. Samtidig er det godt for både åndedræt og kredsløb, at patienter, som ligger meget i sengen, kan sidde mere oprejst. To sidegevinster ved den oprette position er, at patienten får en mere ligeværdig dialog med personalet, samt at det er lettere at spise i sengen uden at spilde. Vipper fra side til side Også personalet på Regionshospitalet Randers har gavn af de nye senge. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter får nemlig hjælp af tyngdekraften, når patienter skal vendes, fordi sengen kan vippes 10 grader til siderne. Denne funktion bidrager yderligere til, at plejen af meget sengeliggende patienter bliver mere skånsom. På længere sigt er det planen, at sengen skal være digital, og den er derfor forberedt til forskellige former for sensorer og andet digitalt udstyr til fx vejning i forbindelse med ordination af medicin og overvågning af patienten. »KR valgte at deltage i projektet netop fordi vi fik en unik mulighed for at udvikle tæt sammen med brugerne. Med 40 års erfaring som sengeproducent til sundhedssektoren, kunne vi udfordre de andre projektpartnere teknisk og forretningsmæssigt og samtidigt byde ind med egne idéer. Og fordi vores udviklings- og produktionsfaciliteter er fleksible og tilrettelagt for små prototypeserier, har vi mulighed for at udføre forbedringer i halen af de kørende brugertest hurtigt og effektivt,« siger Klaus Brock. Den intelligente seng går sin sejrsgang på regionshospitalets Facebookside, hvor en video, der demonstrerer sengen, er blevet vist mere end 335.000 gange.

Gang i den hos vindmølleproducent Efter at tilskudsordningen til husstandsvindmøller er genopstået er der vendt op og ned på hverdagen hos Solid Wind Power i Ringkøbing. »Der er virkelig kommet gang i den. Vi kan nu få effektueret de ordrer, vi har haft liggende i lang tid og samtidig kommer der nye ordrer ind,« fortæller Carsten Lauridsen, direktør hos Solid Wind Power og Ringkøbing Maskinværksted til Metal Supply. »Vi har ansat en del, og så har vi udvidet produktionen. Vi har lejet os ind i nogle fabrikshaller i Skjern. Der går 13-15 mand og laver vinger,« fortæller Carsten Lauridsen. Og det er ikke kun i Skjern, der er kommet ny ansigter til. Både på for-

handlersiden og i produktionen i Ringkøbing er der ansat nye medarbejdere. »Vi har rundet de 50 nye arbejdspladser, når du regner forhandlere, sælgere, lokale elinstallatører og støbefolk med,« siger Carsten Lauridsen og understreger, at man med de mange nyansættelser gerne skulle holde fast i målet om en forholdsvis kort leveringstid.

ECM Industries ind i flybranchen ECM Industries A/S i Øster Starup mellem Kolding og Vejle har fået en ordre inden for flysikkerhed, der måske trækker flere med sig. Ordren indbefatter både udvikling, produktion og montage af anordninger, der skal varsko fly om, at de er kommet for tæt på farepunkter som for eksempel store bygninger. »Det er lidt affødt af, at der har været meget fokus på flysikkerhed de sidste halvandet-to år. Alt hvad man bygger bliver højere, og man får flere og flere fly. Og det her har været lidt en overset ting,« forklarer Søren J. Christiansen, ECM Industries til Metal Supply. »Det er vores første ordre inden for det område. Vi har fået at vide, at der venter flere projekter i år fra samme sted, men mængden er ikke givet på

forhånd,« siger Søren J. Christiansen. ECM Industries har landet endnu en vigtig ordre. Virksomheden skal levere automatiseret logistikudstyr til en kunde. Denne ordre er en totalleverance bestående af kostoptimering, produktion, overfladebehandling, el og styringsmontage samt test og levering direkte på kundens produktionssite.

Søren J. Christiansen, glæder sig over nye ordrer til ECM Industries.

»Vi har tre måneders leveringstid, og det agter vi at holde fast i. Det er ikke hos os udfordringen ligger,« forklarer han. Derimod peger han på sagsbehandlingen af byggetilladelserne som en stopklods for udbredelsen af husstandsmøller.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

SabetoFLEX udvikler lim til tagpapbranchen Uklare regler om garantiansvar er årsagen til, at SabetoFLEX i Roslev nord for Skive gennem længere tid har arbejdet med at udvikle en lim specielt til tagpap. I samarbejde med Dana Lim er den nu sat i produktion og det kommer forbrugerne til gode, forklarer direktør Per Poulsen: »Det handler om deres rettigheder.

Er sammenføjningen mellem tagpap og inddækning ikke lavet ordentligt, kan det udløse en tvist om, hvem der bærer ansvaret i tilfælde af skader. Den risiko vil vi eliminere og sikre kunden,« siger han og forklarer videre, at den nye lim, SabetoFIX Tagpap, bliver lanceret med udførlig dokumentation. Der medfølger for eksempel et mærkat som skal påsættes ved

Sammenføjning mellem tagpap og inddækning limes med det nye produkt.

brug – netop af hensyn til garantien, »Problemets kerne er, at der ikke har været generelle retningslinjer vedrørende materialebrug og udførelse. Det forsøger vi nu at gøre noget ved,« siger direktøren. Fugemasse ikke optimalt Ved sammenføjningen mellem inddækning og tagpap skal der typisk tætnes et mellemrum på en til to centimeter. Det kan gøres på flere måder, men ofte bliver der lagt en fuge af silikone eller et andet uegnet materiale, fortæller Per Poulsen: »Fugemasse er ikke egnet til formålet. Bestandigheden er simpelthen ikke god nok. Den nye lim er skræddersyet og tænkt som en hjælp til montørerne og TOR (Tagpapbranchens Oplysningsråd). Vi har investeret i udviklingen, og Dana Lim har forstået hvor vi ville hen,« fortæller han. »Limen er UV-bestandig og kan bruges på både tagpap, stålplader og forskellige former for tagfolie,« understreger Per Poulsen.

Nyt navn – kort og godt Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie ApS var et lige lovlig langt navn for den fremstormende ordreproducerende virksomhed i Holstebro. Derfor udloddede virksomhedens indehaver, Torben Smidstrup sidste år 5000 kr. gennem ugeavisen Holstebroposten, til den som kunne komme med det bedste forslag til nyt navn. Der kom mange forslag, men vinderen blev Susi Hoffmann Jensen, som på billedet både takkes og lykønskes af Torben Smidstrup. STEELXPERTS ApS er det det nye navn. »Det er kort og godt,« siger Torben Smidstrup og fortsætter: »Efter at have truffet valget omkring navnet STEELXPERTS, gik fasen med logoet i gang. Dette hjalp mediegrafiker Henriette Pedersen med. Det har ført til mange timer med forslag og ændringer, for til sidst at ende op med dét navn og logo som jeg personligt er rigtigt godt tilfreds med.« Det tidligere lange navn hænger sammen med, at firmaet er en sammenlægning af to tidligere virksomheder. Holste44 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

bro Kleinsmedie ApS har eksisteret i mange år og har altid været beliggende på samme adresse. I 2007 blev den opkøbt af Toxvig Rustfri ApS, der ønskede at styrke sin position på markedet. I 2012 blev de to selvstændige virksomheder slået sammen til en fælles virksomhed med samme cvr-nr. og fælles adresse på Nybo Høje i Holstebro.

Schultz Seating Group tror på vækst Schultz Seating Group i Galten ved Aarhus har fejret 50 års jubilæum og har store forventninger til fremtiden. Administrerende direktør Søren Nebbegaard forklarer til Metal Supply, at virksomheden regner med tocifrede vækstrater de kommende år. Traditionelt har virksomheden været underleverandør til møbelindustrien, og i dag har man fabrikker i Danmark, Polen og Kina. Netop i Kina kunne virksomheden i begyndelsen af 2015 rykke ind i en spritny fabrik. »Vi lå tidligere i et område ved Beijing, men for at udvikle os er vi flyttet ud til Tianjin, og i den forbindelse har vi udvidet vores kapacitet med 50 procent. Dermed er vi oppe på 4500 kvadratmeter, og jeg vil tro, at vi bliver 6070 mennesker. Fabrikken har dansk direktør, som har været med til at sikre, at vi kan holde et højt kvalitetsniveau,« siger Søren Nebbegaard til Metal Supply. »Vi har valgt at flytte produktionen for at være tættere ved vores underleverandører og tættere ved havnen. Med den nye placering ligger vi i et stort industriområde med mange danske virksomheder,« tilføjer Søren Nebbegaard.

i Galten i 1965 af Jørgen Schultz. Fra begyndelsen har virksomheden fokuseret på at være underleverandør til møbelindustrien. Med patentering af drejefunktionen til lænestole fik Jørgen Schultz lagt grunden for en udbygning af maskinfabrikken i 1970’erne. I 1990’erne begyndte en mere målrettet eksport, og det lykkedes at udvikle nye patenterede mekanismer/ funktioner til lænestole. I 2008 etablerede virksomheden Schultz Seating Polen. I 2005 blev der etableret produktion i Kina, som nu er vokset til samme størrelse som fabrikken i Galten.

I dag leverer gruppen ikke kun ståldele, sokler, mekanismer og funktioner til møbelindustrien, men den kan også håndtere sourcing af alle typer ståldele fra Kina. Herudover har fabrikken i Polen en stor systue og en polstringsafdeling, så den kan levere totalløsninger – dog altid som underleverandør. På fabrikken i Galten ligger udviklingsafdelingen, og der udføres specielle opgaver til designstole med videre. Jørgen Schultz udtrådte af ejerkredsen i efteråret 2014, så firmaet nu er ejet af ledelsen.

Varer fra Danmark Schultz Seating-direktøren melder om en stigende efterspørgsel efter producerede varer fra Danmark. Han tror på at virksomheden kan løfte omsætningen i Danmark ved at udnytte at man kan få delkomponenter fra virksomhedens fabrikker i Polen eller Kina. Hovedvægten vil fortsat være indenfor møbelindustrien, men han er åben for andre produkter. »Vi har haft rigtig god vækst det sidste års tid – en styret vækst, for vi skal også lige kunne følge med. Om det fortsætter i Kina kommer blandt andet an på dollarkursen, som kan påvirke vores salg til specielt Europa,« siger han. Ude og hjemme Schultz Seating Group blev grundlagt Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 45

BAROMETER

Selvstændige sparer tidligere op til pension Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Ejere af mindre virksomheder er blevet mere opmærksomhed på at spare op til deres pension. I hvert fald er der en tendens til, at de begynder med pensionsindbetalingerne langt tidligere efter opstart af virksomhed. Det

viser helt ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet. Mens de toneangivende aviser oftere indeholder artikler om lønmodtagernes pension er det vigtigt også at se nærmere på selvstændiges pensioner.

Hvornår startede du som selvstændig med at indbetale til en pensionsordning? Ved ikke Over 10 år efter opstart af virksomheden 6 - 10 år efter opstart af virksomheden 4 - 6 år efter opstart af virksomheden 2 - 4 år efter opstart af virksomheden 0 - 2 år efter opstart af virksomheden 0% 2011.3

10%

15%

20%

25%

30%

2015.1

Ifølge spørgeundersøgelsen fra Håndværksrådet er det hver tredje virksomhedsejer, der vurderer, at størrelsen af deres pensionsopsparing er »lav« eller »meget lav« i forhold til deres alder. Og flere undersøgelser bekræfter, at mange selvstændiges pensionsdepoter er beskedne. Der er i den grad brug for et løft på det område. Håndværksrådet anbefaler, at den såkaldte 30 pct. regel genindføres, dvs. at selvstændige igen får mulighed for at få fradrag for indbetalinger på ratepensioner på op til 30 procent af årets overskud. Indtægter fra selvstændige er typisk svingende, og det er på den baggrund, at 30 procentreglen i sin tid blev indført. Med afskaffelsen blev de selvstændiges incitamentet til at indbetale til pension forringet, og det mener vi ikke er rimeligt for en erhvervsgruppe, der i forvejen er blandt de restgrupper med den mindste pensionsopsparing.

Handel og vandel I juni-udgaven af Bladet Arbejdsgiverne sætter vi fokus på de medlemmer hos Arbejdsgiverne, der har butik, driver grossistvirksomhed, udlejning af maskiner og materiel eller har andre former for handelsvirksomhed. Bladet Arbejdsgiverne nr. 6 lægger desuden op til Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i Odense den 19.-20. juni. Det og meget kan du læse om, når bladet udkommer den 17. juni. Deadline for redaktion og annoncer er den 1. juni. I juli er temaet kvalitetssikring. Bladet Arbejdsgiverne nr. 7 udkommer den 8. juli og har deadline den 22. juni.

Bladet

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

ForĂĽrets kursustilbud â&#x20AC;&#x201C; 2015 Sagkyndig â&#x20AC;&#x201C; kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjĂŚlpemidler LĂŚr at udfĂ¸re eftersyn pĂĽ bl.a. el-hĂĽndvĂŚrktĂ¸j, stiger, port, lĂ¸ftegrej og lĂ¸fteborde. Tid & Sted: 3. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 20. maj

EnergieXperten, trin 2 â&#x20AC;&#x201C; industri Uddanner deltagere og virksomheder som Ă¸nsker en grĂ¸n profil. Der bliver arbejdet med energibesparelser og forbedret energi-effektivitet. Tid & Sted: 9.-10. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 22. maj

Sagkyndig â&#x20AC;&#x201C; kursus i lovpligtige eftersyn af kran LĂŚr at udfĂ¸re eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prĂ¸ve, sĂĽ du fĂĽr et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid & Sted: 8. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 22. maj

BiobrĂŚndsel (giver adgang til VE-eksamen) Deltageren vil efter kurset bl.a. vĂŚre i stand til at installere biobrĂŚndselsanlĂŚg samt funktionsafprĂ¸ve, indregulere, fejlrette og servicere anlĂŚgget. Tid & Sted: 23.-25. juni, Herning Tilmeldingsfrist: 5. juni

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender Her kan du ogsĂĽ lĂŚse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkĂĽr.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER I Produktion og Udvikling pĂĽ Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af bĂĽde efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer UDDANNELSESGARANTI!*

*Licens udlĂĽnt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

NYT:

KURSER

OFFSHORE-KURSER MED NORSK OLFCERTIFICERING

t Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu ogsĂĽ kurser pĂĽ 5-akset beabejdsningscenter Nu ogsĂĽ kurser i GPS mĂĽlsĂŚtning t Automatik: FejlďŹ nding, PLC og hydraulik t Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskĂŚring* og skibsbygning placering og regler t Offshore: Hydraulik og diagramlĂŚsning, isometrisk tegningsforstĂĽelse rĂ¸r*, instrumentrĂ¸rlĂŚgger offshore med certiďŹ cering* t Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certiďŹ cering t ArbejdsmiljĂ¸ og sikkerhed ved svejsning og termisk skĂŚring (Â§ 26) t #SBOEGPSBOTUBMUOJOH WFE HOJTUQSPEVDFSFOEF WÂ?SLUÂ&#x201C;K (varmt arbejde) t Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D t Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

ERHVERVSUDDANNELSER Virksomhederne efterspĂ¸rger lĂŚrlinge pĂĽ fĂ¸lgende uddannelser: t 4NFEFVEEBOOFMTFO LMFKOTNFE TNFE SVTUGBTU smed maritim og svejser t *OEVTUSJUFLOJLFS NBTLJO

t 5FLOJTL EFTJHOFS CZH PH GSFNTUJMMJOH

t *OEVTUSJPQFSBUÂ&#x201C;S Du kan lĂŚse mere om vores erhvervsuddannelser pĂĽ sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser pĂĽ sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;5/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;47

FORENINGSNYT

Sammenslutning på vej i Østjylland Lokalforeningen Nord og Vest for Vejle vil afvente, hvad der besluttes på landsgeneralforsamlingen. Generalforsamlingerne i Arbejdsgivernes lokalforeninger Østjylland og Horsens & Omegn har givet grønt lys for, at de to lokalforeninger kan sammenlægges. Det kan ifølge lokalforeningernes vedtægter ske, når og hvis de næste ordinære generalforsamlinger i foråret 2016 godkender, at de nuværende lokalforeninger nedlægges til fordel for den østjyske sammenslutning, oplyser formanden for Arbejdsgivernes lokalafdeling Østjylland, Niels Peter Ogstrup. Ifølge Niels Peter Ogstrup har sammenslutningen været undervejs i to år. Han begrunder ønsket om sammenlægning med, at der bliver tale om større og stærkere enhed, hvor udfordringerne er ret ens. »Vi havde en livlig debat om sammenlægningen på vores generalforsamling. Der var synspunkter både for og imod, men da der skulle stem-

mes om det, blev forslaget vedtaget enstemmigt – kun en enkelt stemmeseddel var blank,« siger Niels Peter Ogstrup. Venter på afgørelse Det var meningen, at også lokalforeningen Nord & Vest for Vejle skulle være med i den østjyske sammenslutning. Men her vedtog generalforsamlingen at afvente, hvad der sker på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i juni. Her er der programsat en debat om lokalforeningernes fremtid, og de delegerede skal vælge mellem tre forslag, hvoraf det mest vidtgående er, at de nuværende lokalforeninger nedlægges og erstattes af syv distrikter. Formanden for lokalforeningen Nord & Vest for Vejle, Jan Michaelsen, lægger ikke skjul på, at han er skeptisk over for en så stor østjysk lokalafdeling, som der vil blive tale om, hvis

Jan Michaelsen, formand for lokalforeningen Nord & Vest for Vejle, er skeptisk over for stor østjysk sammenslutning.

alle tre nuværende går sammen. »Spørgsmålet er om begrebet lokalforening giver mening, når den i givet fald vil strække sig fra Grindsted til et sted nord for Aarhus. Problemet er efter min mening ikke lokalforeningernes størrelse, men snarere at der sker for lidt. Vi mangler ildsjæle, der sætter en masse aktivitet i gang, fordi vi hver især har travlt med vore virksomheder,« fastslår Jan Michaelsen. Østjylland og Horsens har tilsammen 174 virksomheder som medlemmer. Hvis lokalforeningen Nord & Vest for Vejle ender med at gå med i en sammenslutning bliver den lige så stor som Arbejdsgivernes største lokalafdeling, København.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyns Stift Maagvvs ApS, Claus Rasmussen, Søballevænget 13, 5270 Odense N.

Nøddelund Smedie og Vvs, Claus Sørensen, Frisenvoldvej 12, 8940 Randers SV.

Lokalafdeling Himmerland Hgporte, Heinz Gyldenløve, Mejlbyvej 139, 9610 Nørager.

Tornordic ApS, Torben Pindstrup, Abels Allé 47, Sanderum, 5250 Odense SV.

Lokalafdeling MidtVest KP Automation A/S, Kim Poulsen, Gartnervej 6, 7430 Ikast.

Lokalafdeling Østjylland Gram Vakuum Teknik ApS, Jesper Gram, Frichsvej 13, 8464 Galten.

Lokalafdeling København Job2sea ApS, Helle Drachmann, Havnegade 55 1.sal, 1058 København K.

Specialmontering ApS, Thomas Withen Petersen, Skibbyvej 49, 8462 Harlev J.

Energi-Rigtig VVS ApS, Jamal Danon, Literbuen 2-4, 2740 Skovlunde.

Lokalafdeling Vendsyssel VVS Firmaet Jørgen Nyborg ApS, Møllevænget 15, 9430 Vadum.

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd JKL VVS ApS, Henrik Herse, Salbjergvej 35, 4622 Havdrup. Cl Teknik ApS, Claus Larsen, Boesdalsvej 11, 4673 Rødvig Stevns. Lokalafdeling Vestsjælland Jakob Juel Blik og Varme, Jakob Juel Jensen, Kalundborgvej 251, 4300 Holbæk. Lokalafdeling Randes Omegn Rosmus Smedie, Claus René Kristensen, Bækkevej 8, 8444 Balle.

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Lokalafdeling Sønderjylland Løjt Smedeværksted A/S, Bjarne Holm og Per Sølbeck, Dybvighovedvej 34, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa.

Randers vil holde på formerne På generalforsamlingen i Randers Omegns Smedemesterforening afviste formanden, Jørn Sminge, at der skal ændres ved lokalforeningernes struktur, kompetencer og ret til selv at opkræve kontingent. Når spørgsmålet skal drøftes på landsorganisationens generalforsamling i næste måned vil lokalforeningen i Randers argumentere for, at eventuelle sammenlægninger af lokalforeningerne skal ske ad frivillighedens vej. »De lokale foreninger og bestyrelser ved bedst, hvad der er behov for lokalt og er bedst til at pleje den lokale udvikling,« sagde Jørn Sminge i sin formandsberetning. På generalforsamlingen vedtog lokalforeningen at tage navneforandring til Arbejdsgiverne, Randers Omegn. Henrik Christoffersen, H.C. Service i Havndal, blev nyvalgt som kasserer. Han afløser Jens Peter Andersen, Auning VVS, som ikke ønskede at fortsætte. Før generalforsamlingen leverede den tidligere tv-vært Henrik Dahl et underholdende, men også eftertænksomt indslag om salg, kundepleje og netværk. Henrik Dahls budskab var, at vejen til kunderne først og fremmest handler om at skabe tillid. Henrik Dahl, tidligere vært på flere af DR’s forbrugerprogrammer, havde på generalforsamlingen skarpe synspunkter om kundepleje.

Philip blev årets lærling i Randers 20-årige vvs-lærling blev hædret som årets lærling af Arbejdsgiverne i Randers Arbejdsgivernes afdeling for Randers Omegn udnævnte på generalforsamlingen i april 20-årige Philip Fugl Jensen fra Skødstrup til årets lærling. Prismodtageren er i lære ved Løgten VVS. Her har overmøntør Ole Sørensen og hans mester Lars Nonboe Kristensen, da også kun rosende ord om sin unge lærling. »Philip er en selvkørende, initiativrig og dygtig vvs-lærling, som ikke er bange for at tage ved. Hvis han får en opgave, klør han på, og udfører den yderst tilfredsstillende,« siger Ole Sørensen. Aarhus Tech, hvor vvs-lærlingen har sine skoleophold, giver også Philip de bedste ord med på vejen: »Han er en rar og høflig ung mand,

der arbejdsmæssigt passer ind i enhver sammenhæng. Han er kendt for sit overskud og tekniske færdigheder. Hans positive indstilling og gåpåmod gør, at han altid er villig til at forbedre sig og lære noget nyt,« siger faglærer Mathies Jacobsen Baunsgård. Philip Fugl Jensen er først udlært som vvs’er om to år, men han har allerede planer for fremtiden. Han vil gerne prøve sit fag af uden for Danmarks grænser. »Det er min plan, at jeg skal ud og have noget mere praktisk erfaring. Jeg vil gerne opleve, hvordan man gør andre steder i verden. Det ville virkelig være fedt at prøve,« siger den unge lærling. Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 49

FORENINGSNYT

Fynboer stritter imod topstyring Lokalafdelinger skal forblive som de er, vedtog generalforsamlingen hos Arbejdsgiverne på Fyn. Af Jens Holme

Arbejdsgivernes lokalafdeling på Fyn foretrækker, at tingene forbliver som de er, når det gælder strukturen for lokalafdelingerne. Eventuelt kan fynboerne være med til, at lokalafdelingernes kontingent gøres ensartet. Det blev resultatet, da tre modeller for lokalafdelingernes fremtid blev drøftet på generalforsamlingen hos lokalafdeling Fyn den sidste lørdag i april. Valget mellem de tre modeller eller en kombination heraf skal finde sted på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i næste måned. Den mest vidtgående model, en opdeling i syv distrikter med begrænset selvstyre, var der ikke stor begejstring for. Om end Hans Peder Schärfe, Højby Varme & Sanitet ApS, mente, at det er den, der vil sejre i det lange løb. »Jeg er meget imod den topstyring, som denne model lægger op til. Men

jeg tror, vi er den sidste generation, der stritter imod. Det bliver sværere og sværere at få folk til at deltage i det lokale demokrati og møde op til bl.a. generalforsamlinger som denne,« anførte Hans Peder Schärfe. Det blev imødegået af Torben Bjørn Andersen, Chr. Møller A/S i Nyborg: »Vi skal passe på med ikke at sætte det unikke ved Arbejdsgiverne over styr og sige, at det bare er udviklingens lov. Hvis vi opgiver demokratiet og lader embedsmændene bestemme, så vil jeg have svært ved at se, hvorfor jeg skal foretrække Arbejdsgiverne som organisation frem for andre muligheder.« Debutant med udfordringer Generalforsamlingen blev afholdt på hotel Gl. Avernæs ved Helnæs syd for Assens. Otto Christensen fremlagde sin første formandsberetning og erklærede, at hans debut-år i formandsstolen havde været spændende og udfordrende. Han glædede sig over, at lokalafdelingen har haft en lille fremgang i medlemstal. Formanden beklagede bortfaldet af håndværkerfradraget og udtrykte håb om, at der vil komme en ny ordning, der kan tilgodese erhvervslivet og fremme beskæftigelsen.

Der blev lyttet til formandens beretning. I forgrunden Hans Henrik Christiansen, Nytofte VVS ApS i Middelfart. 50 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Tom Hansen, nyt medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverne afdeling Fyn og chef for Nastec Steel i det sydlige Odense.

»Vi ser heldigvis, at der bliver færre konkurser og forbedret kreditværdighed. Det tyder på, at jern- og metalindustrien er ved at lægge krisen bag sig. Hvorimod de af vore medlemmer, der henvender sig til private forbrugere, fortsat oplever en vis tilbageholdenhed,« konstaterede formanden. Generalforsamlingen vedtog at tage afsked med det hidtidige og efter nogles opfattelse lidt for højtidelige navn: Lokalafdeling Fyns Stift. Det nye navn er Arbejdsgiverne afdeling Fyn. Den årlige julekurv til ubemidlede smedenker blev skrevet ud af vedtægterne ved samme lejlighed. Otto Christensen blev genvalgt som formand de kommende tre år. Efter eget ønske udtrådte Torben Bjørn Andersen af bestyrelsen og blev erstattet af Tom Hansen, Nastec Steel ApS i Odense. Carsten Andersen, der driver vvs-forretning i Otterup, blev genvalgt til bestyrelsen.

Formand Otto Christensen glædede sig over, at der er kommet mere gang i hjulene hos de medlemmer, der beskæftiger sig med industri.

Formand Otto Christensen overrakte blomster til mester Mogens Nørregaard Jørgensen og fru Gitte Hansen. Lærling Christian Wied Nellemann modtog hovedgevinsten i form af et sølvfad og et diplom.

»En god dreng« fik årets pris »En god dreng!« Sådan karakteriserede Christian Wied Nellemann spøgefuldt sig selv, da formanden for Arbejdsgiverne afdeling Fyn, Otto Christensen, snublede over ordene, da han skulle begrunde valget af årets lærling på Fyn. En glad og selvsikker Christian Wied Nellemann fik titlen og fik overrakt de tilhørende symboler. Og en god dreng og en dygtig lærling, det er han ifølge sin stolte mester, Mogens Nørregaard Jørgensen, Egebjerg Smedie i Stenstrup på Sydfyn. Christian fik i december svendebrev som landbrugsmekaniker fra Erhvervsskolerne i Aars. Her var han ud-

taget til en særlig ekspertklasse, som har modtaget undervisning på højt niveau. Ved svendeprøven scorede Christian Wied Nellemann et flot 10-tal. Bliver hvor han er Præmielærlingen fortsætter nu som svend i Egebjerg Smedie. Det er ifølge Mogens Nørregaard Jørgensen ikke usædvanligt. En tidligere lærling har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mere end 30 år. Så længe regner Christian Wied Nellemann dog ikke med at blive hos Egebjerg Smedie. »Jeg vil gerne blive, hvor jeg er et par år. Derefter ved jeg ikke, hvad der

skal ske. Måske vil jeg læse videre, eller måske satser jeg på at blive selvstændig en dag. Måske noget helt tredje. Det kan kun tiden vise.« Egebjerg Smedie ejes af brødrene Mogens og Lars Nørregaard Jørgensen og har ud over de to ejere syv medarbejdere. Hovedaktiviteten er handel med landbrugs- og entreprenørmaskiner. Og det går så godt, at virksomheden er ved at vokse ud af sine rammer. Egebjerg Smedie er derfor ved at bygge nyt værksted.

Ny formand i Vestsjælland Den hidtidige kasserer, Ole Larsen, er valgt som ny formand i lokalafdeling Vestsjælland efter John Nielsen, som har siddet på posten i en lang årrække. Den nye formand driver firmaet Kleinsmed Ole Larsen ApS i Næstved. Samtidig med formandshvervet beholder Ole Larsen kassererposten. Jørn Jørgensen, F16 Smedjen ApS i Jerslev Sj. syd for Kalundborg, er blevet

valgt til næstformand. De to sjællandske lokalafdelinger, Sjælland Midt & Syd samt Vestsjælland, har tanker om en sammenslutning. Men indtil videre afventer man diskussionen om lokalafdelingernes fremtid på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i næste måned, oplyser Ole Larsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 51

NAVNE

Fra direktør til el-konsulent hos Arbejdsgiverne Jan Hvidholm er Arbejdsgivernes nye el-konsulent og den, der skal sikre, at flere el-virksomheder bliver medlemmer hos Arbejdsgiverne efter at overenskomsten med Dansk Elforbund nu er i hus. Og det har Jan Hvidholm de bedst tænkelige forudsætninger for. Trods sine kun 43 år har han mere end 25 års erfaringer i el-branchen. Han blev udlært i 1992 og tog hurtigt efter fat på installatøruddannelsen. Derefter står der bl.a. Lindpro, Gislev Elservice, Bravida, Bjarne Jensen & Søn, Strøm Hansen og Luminex med stadig større ansvar på cv’et, indtil Jan Hvidholm i 2007 blev direktør for Alfred Jensen & Søn i Vejle – en del af Teknikgruppen A/S. Jan Hvidholm blev sat i spidsen for et velrenommeret firma, der imidlertid tjente for få penge. Derfor måtte Jan Hvidholm, da krisen kom, bringe virksomheden gennem en turn around, der kostede omsætning og arbejdspladser, men bragte Alfred Jensen & Søn ud på den anden side i bedre og mere lønsom stand. Springet fra direktør til el-konsulent hos Arbejdsgiverne er endnu et karriereskift, som Jan Hvidholms liv har været fuld af. »Jeg er forventningsfuld og ser frem til nye udfordringer. Jeg kan godt lide at coache og rådgive og glæder mig til at komme i dialog med el-virksomhederne« siger Jan Hvidholm om sit nye job. Privat bor han med kone og to teenager-børn i Fredericia. Fiskeri med fluestang, golf og løb er blandt fritidsinteresserne for den tidligere håndboldspiller og fodboldtræner. Jan Hvidholm erstatter René Kjemtrup, som tidligere på året tiltrådte en stilling som afdelingsleder på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

52 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Ny medarbejder til kommunikation Den 27-årige Maria Duerlund Bergholm er tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommunikationsmedarbejder hos Arbejdsgiverne, hvor hun straks er kastet ud i et væld af forskellige opgaver. Aktuelt er hun travlt optaget af at forberede Arbejdsgivernes deltagelse på folkemødet på Bornholm. Marias baggrund er en halv journalistuddannelse fra Syddansk Universitet og noget så sjældent som en bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, Kommunikation fra Aalborg Universitets afdeling i København. Maria Duerlund Bergholm bor med mand og lille datter i Odense.

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH $OW LQGHQIRU ROLHWDQNH

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

$UEHMGVPLOMÂşUÂ§GJLYQLQJ

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk â&#x20AC;&#x201C; www.sosweb.dk LandsdĂŚkkende autoriseret arbejdsmiljĂ¸rĂĽdgiver. Specialister indenfor hĂĽndvĂŚrk og industri. FĂ¸lg os pĂĽ Linkedin og Facebook.

$XWRPDWLN WLO YDUPH RJ YHQWLODWLRQ

$XWRPDWLNFHQWUHW $S6 Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk â&#x20AC;Śdet du har brug for â&#x20AC;&#x201C; hverken mere eller mindre.

%HKROGHUH VWÂ§OVNRUVWHQH

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forrĂĽds-, olieog akkumuleringstanke, i alle stĂ¸rrelser â&#x20AC;&#x201C; sort eller rustfri.

%ROWH RJ VNUXHU

%& 7HFKQLF $S6 Brundevej 9 6230 RĂ¸dekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

&( PÂ¨UNQLQJ

0DVNLQVLNNHUKHG $S6 /HMUYHM Č? 9Â¨UOÂşVH Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk RĂĽdgivning og undervisning om: Č?É&#x201E; &( PÂ¨UNQLQJ DI PDVNLQHU RJ &76 anlĂŚg Č?É&#x201E; 3URGXNWLRQVYHQOLJH sikringslĂ¸sninger Č?É&#x201E; 5LVLNRYXUGHULQJ RJ teknisk dossier Č?É&#x201E; 'RNXPHQWDWLRQ RJ brugsanvisninger Č?É&#x201E; (O RJ VLNUH VW\ULQJHU WLO PDVNLQHU Č?É&#x201E; 0DVNLQVLNNHUKHG RJ DUEHMGVPLOMÂş VĂŚrlĂ¸se Âˇ Odense Âˇ Esbjerg Âˇ Randers

FyringsanlĂŚg

www.bsmkedler.dk Br. RĂ¸ddingvej 7, 6630 RĂ¸dding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlĂŚg til dine kunder, sĂĽ er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjĂŚlp til rĂĽdgivning, kapacitetsberegning og indkĂ¸ring af anlĂŚgget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

2XW=RXU&( $ 3 0ÂşOOHUV $OOH & 'UDJÂşU Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. LĂ¸n & fakturering.

FyringsanlĂŚg

Ole RĂ¸mers Vej 15, 8670 LĂĽsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brĂŚnde og stoker. Stoker til trĂŚpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. StĂĽlskorstene i (rustfri) corten stĂĽl. StĂĽlskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 ĂĽrs erfaring med fyringsanlĂŚg.

Č?É&#x201E; 5HS DI VWRUH K\GUDXOLN F\OLQGUH Č?É&#x201E; 'UHMQLQJ Â&#x161; 800 (1280) L=13.000 Č?É&#x201E; +RQLQJ Ă&#x2DC; 32-600 L=12.400 Č?É&#x201E; / DQJKXOVERULQJ Č?É&#x201E; 8GYLNOLQJ DI VWRUH VSHFLDO F\OLQGUH Č?É&#x201E; )RUKDQGOLQJ DI KÂşMNYDOLWHWVSDNQLQJHU IUD +81*(5 ')( Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gĂ¸r os i stand til at lĂ¸se nĂŚsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

/XQGEHUJ 'DWD $ 6 TryggevĂŚldevej 8, 4652 HĂĽrlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, branchelĂ¸sninger. EntrĂŠ110 og WPA mobile lĂ¸sninger. Faktura-Boks. LĂ¸sninger der skaber vĂŚrdi.

+RQLQJ

%HUHWWD JDVNHGOHU 6DOEMHUJYHM É&#x201E; +DYGUXS 7OI b ( PDLO b EHUHWWD#EHUHWWD GN www.beretta.dk

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

*HQHUDWLRQVVNLIWH O 996 &RQVXOW ( Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk KĂ¸b, salg, vurdering, og rĂĽdgivning for branchernes installatĂ¸rer i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

+\WRQ +DGHUVOHY $S6 IngeniĂ¸r og maskinfabrik .RQWDNW &DVWHQ *UDP Î&#x2013;QJHQLÂşU RJ PHGHMHU 0 Î&#x2013;'$ 0DLO PDLO#K\WRQ GN www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik \GUD &RPS $ 6 + BjĂ¸rnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

ÂŽ +\GUD *UHQH $ 6 BĂŚkgĂĽrdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rĂ¸rbukning â&#x20AC;&#x201C; speciale hydraulikrĂ¸r. HĂ¸jgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

/LQG -HQVHQV 0DVNLQIDEULN $ 6 Kroghusvej 7, HĂ¸jmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;5/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;53

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH Hydraulik

3XPSHVWDWLRQHU SXPSHU PRWRUHU ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Î&#x2013;QIR#WDRQ GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;7OI

.DQWSUHVQLQJ

LĂŚserskĂŚring 2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 HolbĂŚkvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/Â¨NDJHVSRULQJ DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld lĂŚngde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl).

Kurser & uddannelse

7K\ /Â¨NDJHVSRULQJ Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

0DVNLQ RJ VPHGHDUEHMGH SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev '. 6WRUH +HGGLQJH 'DQPDUN 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;0RELO Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

HerstedĂ¸stervej 19 *ORVWUXS Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

0DVNLQ RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM

Reparation af 5(06 0DVNLQHU RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM Skjoldborg Elektro Service 3HWHUVPXQGHYHM 2GHQVH & Tlf. 66 136 309 www.rems.de

/ÂşIWHERUGH

6\GGDQVN (UKYHUYVVNROH 0XQNH 0RVH $OOÂŤ 2GHQVH & Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

75$16/<)7 $ 6 Aalborgvej 321, '\EYDG Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske lĂ¸fteborde, meget stort standardprogram. SpecialmĂĽl efter aftale.

/ÂşQVHUYLFH

LĂ¸nadministration .ÂşEHQKDYQV 7HNQLVNH 6NROH &DUO -DFREVHQV 9HM 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

.YDOLWHWVVW\ULQJ

â&#x20AC;&#x201C; med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SĂ&#x2DC; Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner NRQWURO $S6 4 0DJQROLDYHM 2GHQVH 69 Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvĂĽger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

54â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;5/2015

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formĂĽl

6FKHUHUV (OHNWUR $S6 Č&#x201A; 6WHGHW KYRU QÂ¨VWHQ DOW NDQ ODYHV Vi reparerer alt inden for el-vĂŚrktĂ¸j, og er specialister i blikkenslagernes vĂŚrktĂ¸jer.

2YHUČľ DGHEHKDQGOLQJ 1* 1RUGYHVWM\VN *DOYDQLVHULQJ $ 6 &0 -HUQYDUH 2GHQVH Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 0DLO QYJ#QYJ GN Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblĂŚsning, maling, metallisering.

2OLHWÂ§JHXGVNLOOHUH

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk HĂ¸jeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

3HQVLRQ

HQVLRQ IRU 6HOYVWÂ¨QGLJH 3 Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

3ODVPD RJ Čľ DPPHVNÂ¨ULQJ

ValhĂ¸js AllĂŠ 171 st. 2610 RĂ¸dovre www.scherers-elektro.dk

2YHUČľ DGHEHKDQGOLQJ )\QV *DOYDQLVHULQJ D V 0RVHYÂ¨QJHW 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: â&#x20AC;&#x201C; hjĂŚlpsomhed og grundighed! GrydestĂ¸rrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning 9DUPIRU]LQNQLQJ $ 6 Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk Âˇ www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 'DWWHUVHOVNDE /HWODQG Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stĂĽl, vibrationsafgratning af rĂĽemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblĂŚsning.

DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskĂŚring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. KopibrĂŚnding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl)

2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 HolbĂŚkvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

É&#x201E;É&#x201E; /HYHUDQGÂşUHU 3DUWQHUH â&#x20AC;&#x201C; vises ogsĂĽ pĂĽ Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! SWDJHOVH Č&#x201A; NRQWDNW 2 0HGLDSXQNWHW $QLWD 5DVPXVVHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;DU#PHGLDSXQNWHW GN

3ODVW RJ FHUWLČ´ NDWVYHMVQLQJ

+ & /XPE\HVYHM 2GHQVH 1 Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rĂ¸r. Diamantboring Ă&#x2DC; 25-300.

3XPSHU

6WÂ§ONRQVWUXNWLRQHU

UÂ¨GVWUXS 6WÂ§O $ 6 * Hamborgvej 6, 8740 BrĂŚdstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stĂĽlspĂŚr.

THYSSEN STĂ&#x2026;L A/S

\NNHJDDUG $ 6 / Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 ĂĽr.

7K\VVHQ 6WÂ§O $ 6 .ORVWHUYHM *Â§QVDJHU 6780 SkĂŚrbĂŚk Tlf. 74757274. Fax 74757319 0DLO PDLO#WK\VVHQ VWDDO GN Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

6YHMVHXGVXJQLQJ

9DUPHSXPSHU

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9DUPHYHQWLODWRU

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9HQWLODWLRQ

5ÂşUEÂ¨ULQJHU

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hĂĽrnĂĽle (U-bolte), overbĂ¸jler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsvĂŚrfter og kraftvarmevĂŚrker.

5XVWIULW KULV -HQVHQ 6WHQOLOOH $ 6 & Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 ( PDLO É&#x160;FKULVMHQVHQ#FKULVMHQVHQ GN Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stĂĽl.

6WUÂ§OHYDUPH

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationslĂ¸sninger tilpasset Deres behov.

7UDQVSRUWDQOÂ¨J

JTT Conveying A/S -77 &RQYH\LQJ $ 6 Î&#x2013;QGXVWULSDUNHQ É&#x201E;yÉ&#x201E; %UHGVWHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;)D[ E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUHU DQOÂ¨J yÉ&#x201E;7UDQVSRUWEÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;.RSHOHYDWRUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;39& 38 EÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVPLVVLRQVEÂ§QG yÉ&#x201E;Î&#x2013;QGXVWULJXPPL

Assensvej 480, Faldsled 0LOOLQJH Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlĂŚg eller udsugningsanlĂŚg til industrien eller andre erhverv, sĂĽ kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

996

Î&#x2013; 1 7KHUP $6 6RILHQO\VWYHM 0DOOLQJ Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

BrĂ¸drene Dahl 6DLQW *REDLQ 'LVWULEXWLRQ 'HQPDUN $ 6 3DUN $OOÂŤ 2605 BrĂ¸ndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

8SRQRU $ 6 Kornmarksvej 21 2605 BrĂ¸ndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VandskĂŚring

+HOJH )UDQGVHQ $ 6 CELSIUS VEST 7568 8033. Ă&#x2DC;ST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! StrĂĽlevarme â&#x20AC;&#x201C; luftvarme - pĂĽ gas eller vand. Mere end 20 ĂĽrs erfaring!

360 OVURGH 6PHGH 0DVNLQIDEULN $ 6 Â&#x2021; )DEULNVYHM *UHQÂ§ Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk OE#DDOVURGH GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;EE#DDOVURGH GN CNC-styret VandskĂŚremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;5/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;55

MINIKONFERENCE:

EKSPORTENS DNA® Torsdag den 4. juni, Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Kl. 14.15

Velkomst v/Lise Daldorph, afdelingsleder eksport- og Internationalisering, Arbejdsgiverne

Kl. 14.20

Introduktion til Eksportforeningen – hvordan kan vi bidrage til at øge din eksport? v/Sebastian Schwarz, chef for medlems- og direktionsservice, Eksportforeningen

Kl. 14.40

Eksportens DNA®: Omkostninger, mennesker, produktivitet, netværk, kvalitet v/Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforeningen. Eksport er svær. I den private sektor formår kun 6 procent af virksomhederne at eksportere deres varer. Eksportens DNA® er Danmarks første videnskabeligt beviste og praktiske opskrift på, hvordan virksomheder får succes med eksport. DNA’et er udviklet af Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet, BSS.

Kl. 15.00

Mennesker: Hvad bør du fokusere på, for at få succes med eksport? v/Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforeningen

Kl. 15.15

Kaﬀepause

Kl. 15.35

Jimco: Vores fokus på de rigtige mennesker v/ Jes Christiansen, General Manager, Jimco A/S Jimco udvikler og producerer udstyr til rensning af forurenet luft og vand ved hjælp af ultraviolet lys. Grundlæggeren, Jimmy Larsen, har lige hyret Jes Christiansen som ny General Manager til den 17 mand store virksomhed på Langeland. Hør Jes Christiansen fortælle nærmere om, hvordan denne satsning kom til, og hvilke resultater han forventer at kunne skabe for virksomheden.

Kl. 16.20

Rundt om bordet: Hvad er min virksomheds største succes og største udfordring med hensyn til mennesker og eksport?

Kl. 16.45

Opsamling og diskussion i plenum – dagens vigtigste pointer

Kl. 17.00

Gå-hjem sandwich, øl/vand

TILMELDING Senest torsdag den 28. maj på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15023. Pris:

Kr. 500 for medlemmer af Arbejdsgiverne kr. 750 for ikke-medlemmer.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega (husk at give os et navn). Yderligere Information kan fås hos afdelingsleder Lise Daldorph, Arbejdsgiverne, på 66 17 33 33.

ISSN 1602-7213

Registrering & networking

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Kl. 14.00

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

PROGRAM