Bladet Arbejdgiverne nr. 6, 2015 by Magasinet "Industri & Teknik"

Bladet

Nr. 6 | 17. juni 2015 | 106. årgang

Generationsskifte hos VVS-familien Sørensen

B2B-handel flytter på nettet Tema om handel

Traditioner på spil hos Arbejdsgiverne

Håndværksrådet: Forslag om ekstra fradrag til SMV’er

Indhold

Juni 2015

22 4

Navneforandring har været en succes

Lokalafdelinger skal være mere ens og mere politiske

Danmark bliver mere og mere skævt

Små virksomheder har stadig problemer med kreditten

Kursus i ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling

Det bliver i familien

Lyset er lige på trapperne

Forbud mod stort set alle jobklausuler

Danske unge vil ikke være selvstændige

Hæder til teknisk skole i København

Ekstra fradrag til mindre virksomheder

Flere vælger gymnasiet færre vil være håndværkere

Mystik om antallet af oliefyr

Kort nyt

Avidenz ruster sig til fremtiden

ML-Prisen 2015

Boom i ejerskifter på Sjælland

Business & branche: En mand med mange jern i ilden Fra Skive til Alaska Peis Maskinfabrik på højt arbejde

InnoBooster er lukket på grund af ombygning

Odense udbygger status som robot by

Barometer: Rekord i forventninger til flere medarbejdere

Navne

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

24 40

Foreningsnyt

Leverandører & partnere

TEMA: HANDEL 14 Skruer og bolte flyver over disken 16

E-handel i færd med at forandre B2B-salg

Lille vvs-grossist tager kampen op med de store konkurrenter

Glad medlem hos Arbejdsgiverne

Danske e-butikker fra lokal til global

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Tomme løfter eller reelle løsninger? Valgkampen forud for folketingsvalget er slut, og om ganske kort tid står det klart, hvordan de næste fire års regering kommer til at se ud. Uanset, om regeringen bliver rød eller blå, så har vi ét gennemgående krav: Der skal være bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Regeringen – den socialdemokratiske i skrivende stund – har sat tiltag i gang, som vil komme vores medlemsvirksomheder til gode. De har blandt andet nedsat et produktionspanel, som netop er udkommet med en rapport med anbefalingen om at løfte små og mellemstore virksomheders investeringer i viden og produktionsteknologi. Med deres vækstpakke vil de sørge for bedre og mere stabile mobil- og bredbåndsforbindelser til ydreområderne. Og de har gennemført en erhvervsuddannelsesrefom, som vi er tilfredse med, og som vil højne anerkendelsen ved erhvervsuddannelserne. Også Venstre har lagt planer for, hvordan virksomhederne i Danmark skal kunne yde deres bedste, også i fremtiden. De vil blandt andet indføre et skatte- og byrdestop, så der ikke vil komme nye skatter og afgifter. Og så skal BoligJob-ordningen genindføres med tilbagevirkende kraft. Vi må jo indrømme, at det alt sammen lyder meget godt. Og hvis løfterne bliver ført ud i livet, så er der skabt gunstige forhold til at kunne drive virksomhed i Danmark. Men vi ved også, at virkeligheden ofte er en anden. Ofte bliver løfterne til halve løsninger, eller de små og mellemstore virksomheder og deres virkelighed bliver glemt i forbifarten. Derfor skal vi stadig sørge for at holde politikerne til ilden og stadig søge at råbe dem op, når lejligheden byder sig. En erhvervsuddannelsesreform kan ikke højne prestigen ved erhvervsuddannelser, hvis adgangskravet til gymnasiet hæves yderligere. Og fjernelsen af skatter og afgifter vil ikke have den store effekt, hvis det kun vil være de store virksomheder, der kommer til at kunne mærke det. Så uanset, hvem der kommer til at sidde ved magten de næste fire år, så kan de være sikker på, at de vil høre fra os i sager, som har betydning for vores medlemmer. De kommer med valgløfter – vi holder dem på ordet.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 3

Navneforandring har været en succes Den skriftlige beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling opregner en række sejre i det forløbne år. Af Jens Holme

Fleming Frederiksen, aflægger på landsgeneralforsamlingen den 19.-20. juni sin første beretning som formand for Arbejdsgiverne. Det sker på baggrund af et år, som med rette bliver kaldt et forandringens år i den skriftlige beretning til de delegerede. Ikke blot er formanden og næstformanden, Martin Frederiksen, nye i deres roller. Organisationen fik i september sidste år et nyt navn og logo, som der er brugt tid, energi og penge på at indarbejde. »Det nye navn og logo, som blev vedtaget ved sidste års generalforsamling, er blevet modtaget positivt hos langt de fleste af vores medlemmer, og samtidig har vi mødt stor anerkendelse blandt vores samarbejdspartnere. Navneskiftet har været med til at slå vores position endnu mere fast,« hedder det i den skriftlige beretning. Det konstateres i beretningen, at Arbejdsgiverne er blevet mere synlige i medierne. »Vi får mere spalteplads, end vi gjorde tidligere. Derved når vi også ud til flere med vores mærkesager. Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver hørt, når beslutninger, der vedrører vores brancher, skal tages,« hedder det i beretningen. Fremgang og optimisme På plussiden noteres det, at Arbejdsgiverne har fået en overenskomst med Dansk Elforbund, og der nu er basis for at udvide medlemsgrundlaget. Desuden udtrykkes i beretningen tilfredshed med, at det er lykkedes at opnå en aftale om væ-

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

sentligt bedre forsikringsvilkår for medlemsvirksomhederne. Med hensyn til de økonomiske vilkår for medlemsvirksomhederne har den skriftlige beretning også optimistiske briller på: »Den økonomiske udvikling er endelig begyndt at vende – og udviklingen har bidt sig fast. Konjunkturerne peger i den rigtige retning, og vi hører også fra de fleste af vores medlemmer, at hjulene er begyndt at dreje igen. Dog oplever vi stadig en del konkurser og områder, hvor det udvikler sig knapt så hurtigt.« Uddannelse fylder I beretningen udtrykkes tilfredshed med erhvervsuddannelsesreformen. Til gengæld er Arbejdsgiverne bekymrede for, at en kommende gymnasiereform med højere karakterkrav kommer til at betyde, at der igen vil være en niveaudeling mellem erhvervsskoler og gymnasier. En niveaudeling, som ikke vil gavne anerkendelsen af erhvervsskolerne. »Hvis vi går et skridt længere tilbage, så er folkeskolerne essentielle i arbejdet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor hilses tiltag fra folkeskolen velkomne. Arbejdsgiverne har indgået et samarbejde med Efterskoleforeningen om at fremme interessen for erhvervsuddannelse. Målet er, at Efterskoleforeningen i 2020 skal levere 40 procent flere unge til erhvervsuddannelserne og EUX,« hedder det i beretningen, som på generalforsamlingen bliver suppleret af et mundtligt indlæg fra Fleming Frederiksen.

Den traditionelle indmarch med famer kommer til debat på Arbejdsgivernes generalforsamling.

De delegerede på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling skal tage stilling til fire forslag, der gør op med traditionerne.

Lokalafdelinger skal være mere ens og mere politiske Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling har fire forslag på programmet, hvoraf en fornyelse af lokalafdelingerne er det mest vidtgående. Af Jens Holme

Et opgør med traditioner og vanetænkning. Det kan måske betegnes som det gennemgående træk i de fire forslag, som er til behandling på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i Odense den 19. – 20. juni. Det mest vidtgående brud i forhold til traditionerne er et forslag om at modernisere de meget selvstændige lokalafdelinger og gøre dem til mere markante spillere i den lokale debat om erhvervslivets vilkår. Hen over et par år har landsgeneralforsamlingen, formandsmøder og lokale generalforsamlinger drøftet den lokale struktur. Nu er tidspunktet kommet til, at der skal handles. Det mener i hvert fald en nedsat arbejdsgruppe bestående af Jørn Brink, Lokalafdeling Vest, Steen Tycho Hansen, Lokalafdeling Storstrømmen Syd, Jørn Sminge, Lokalafdeling Randers Omegn samt landsformanden, Fleming Frederiksen. Vision med fem års sigte Arbejdsgruppen har gennemgået referater af de drøftelser, der har været på forårets generalforsamlinger i lokalafdelingerne. Det har resulteret i en vision, der går ud på, at lokalafdelingerne skal spille en større politisk rolle, mens de administrative funktioner og opgaver flyttes til hovedorganisationen i Odense. Samtidig skal kontingentet og rammevilkårene være ens-

artede i alle lokalafdelinger. Det politiske skal komme til udtryk ved, at lokalafdelingerne udnævner hver fem fagpolitiske talsmænd for henholdsvis lokal politik, byggeri, industri, uddannelse og arbejdsmarked. Talsmændene skal være i stand til at rejse en debat og gå ind i lokale diskussioner om medlemsvirksomhedernes vilkår og muligheder. Ifølge forslaget fra arbejdsgruppen skal moderniseringen af lokalafdelingerne finde sted over en periode på fem år. Bladbestyrelse nedlægges Et andet forslag, der skal debatteres på generalforsamlingen, drejer sig om nærværende blad. Det har gennem alle årene haft en særlig status med bopæl hos Arbejdsgiverne. Bladet drives som en selvstændig virksomhed med eget cvr-nummer under ledelse af en bladbestyrelse med fire medlemmer, som udpeges af henholdsvis landsgeneralforsamlingen og Arbejdsgivernes hovedbestyrelse. På baggrund af et udvalgsarbejde og inddragelsen af en ekstern konsulent, journalist og kommunikationsrådgiver Lis Hornø, er der imidlertid nu lagt op til, at bladet mister sin selvstændige status og bliver en del af landsorganisationens sekretariat. Samtidig nedlægges bladbestyrelsen. Til at sætte mål og rammer for så-

vel bladet som Arbejdsgivernes øvrige kommunikationsaktiviteter etableres til gengæld et kommunikationsråd, hvis medlemmer udpeges af generalforsamlingen og hovedbestyrelsen. Kortere generalforsamling Jens Peder Toft, formand for lokalafdelingen MidtVest, har til generalforsamlingens stillet et forslag om, at varigheden af landsgeneralforsamlingen skæres ned til én dag. Som det er nu foregår generalforsamlingen hen over et døgn fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Det vil Jens Peder Toft altså have skåret ned til en enkelt dag fra morgen til aften. Hensigten er naturligvis at spare penge. Modsætningsvis vil nogle sikkert mene, at der bliver for lidt tid til debat. Et andet medlem af lokalafdeling MidtVest’s bestyrelse, Torben Smidstrup, står bag et forslag, der rører ved en af de grundfæstede traditioner med rødder langt tilbage i tiden. Det drejer sig om indmarchen på generalforsamlingen med lokalafdelingernes faner. Det er en tradition, der har overlevet sig selv og ikke passer til en moderne arbejdsgiverforening, mener Torben Smidstrup. Derfor vil han have den tradition afskaffet.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 5

Danmark bliver mere og mere skĂŚvt HĂĽndvĂŚrksrĂĽdets formand, Niels Techen, advarede mod, at centraliseringen opdeler landet i A- og B-regioner. Af Frederiks Faurby og Jens Holme

PĂĽ HĂĽndvĂŚrksrĂĽdets reprĂŚsentantskabsmĂ¸de advarede formanden, Niels Techen politikerne mod at tage ny initiativer, der trĂŚkker i retningen af en centralisering af vores samfund. Han opfordrer i stedet den nye regering â&#x20AC;&#x201C; uanset farve â&#x20AC;&#x201C; til at udarbejde en samlet plan for udflytning af statslige arbejdspladser og hĂ¸jere vĂŚkst i yderomrĂĽderne. ÂťGennem de seneste ti ĂĽr har vi set en kraftig centralisering i Danmark. Lokale skoler, kulturinstitutioner m.v. er blevet nedlagt som fĂ¸lge af kommunalreformen. Det betyder, at moderne familier flytter mod de stĂ¸rre byer, vĂŚksten forsvinder fra landdistrikterne, og at Danmark bliver skĂŚvvredet,ÂŤ erklĂŚrede Niels Techen i sin beretning. Opsvinget rammer skĂŚvt Han mente, at en direkte fĂ¸lge af skĂŚvridningen er, at det spirende Ă¸konomiske opsving fordeler sig meget ujĂŚvnt, og at der er store hvide pletter pĂĽ landkortet, hvor erhvervslivet stadig har det meget svĂŚrt. ÂťVi er ved at fĂĽ A-regioner, hvor der er vĂŚkst, arbejdspladser og et boligmarked, som bankerne og realkreditten gerne vil lĂĽne penge ud til. Men vi ser desvĂŚrre ogsĂĽ tegn pĂĽ, at vi er ved at udvikle

B-regioner med Ă¸konomisk tilbagegang, affolkning og kredittĂ¸rke, hvor bankerne og realkreditten har smĂŚkket kassen i for ellers gode og sunde virksomheder og huskĂ¸bere,ÂŤ sagde Niels Techen pĂĽ HĂĽndvĂŚrksrĂĽdets reprĂŚsentantskabsmĂ¸de. ÂťI HĂĽndvĂŚrksrĂĽdet arbejder vi for et mangfoldigt Danmark. Det gĂ¸r vi ikke ud fra en romantisk forestilling om, at vi skal tilbage til de gamle landsbysamfund med smĂĽ hĂĽndvĂŚrkere centreret om et gadekĂŚr â&#x20AC;&#x201C; men vi gĂ¸r det ud fra en klar overbevisning om, at vi som samfund er bedst tjent ved at have erhvervslivet, befolkningen og vĂŚksten spredt mere jĂŚvnt ud over landet. Vi tror ikke pĂĽ, at det i lĂŚngden er sundt, at vores industri- og servicevirksomheder bliver koncentreret omkring de store byer, hvor boligpriserne og huslejerne er skyhĂ¸je, og hvor man skal betale 50 kr. for en kop kaffe. SelvfĂ¸lgelig er det folks frie valg, hvor de vil etablere virksomhed, og hvor de vil bosĂŚtte sig. Ingen tvivl om det. Det vi Ă¸nsker fra politisk side er derimod, at de giver erhvervslivet og familierne de samme vilkĂĽr, uanset hvilket postnummer man har adresse i,ÂŤ understregede formanden for HĂĽndvĂŚrksrĂĽdet.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

6â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;6/2015

RĂĽdgivende vvs-ingeniĂ¸r- og beregnerďŹ rma 2UGĂ?RDSVEJ s /DENSE .6 s 4LF s &AX s WWW BEREGNER GRUPPEN DK

Håndværksrådets formand, Niels Techen, og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, var enige om, at Håndværkerfradraget bør genindføres. (Foto: John Ehbrecht)

Små virksomheder har stadig problemer med kreditten Håndværksrådets formand lancerede forslag om, at små virksomheder skal have bundfradrag på 100.000 kr. Håndværksrådets formand Niels Techens konstaterede i sin beretning til årets repræsentantskabsmøde, at hans optimisme ved sidste års repræsentantskabsmøde desværre var gjort til skamme: »For et år siden var jeg optimist. Jeg var ikke jubeloptimist, men der var tegn på, at dansk økonomi var på vej ind i et opsving. Desværre tog jeg fejl, men det var jeg så til gengæld ikke den eneste, der gjorde. Jeg kom i fint selskab. Finansminister Bjarne Corydon måtte hele to gange nedskrive forventningerne til den økonomiske vækst.« Niels Techen slog samtidig til lyd for, at de små og mellemstore virksomheders kreditmuligheder forbedres: »Håndværksrådets medlemsundersøgelser viser nemlig, at den opblød-

ning, der er kommet i bankernes udlånspolitik, primært er kommet de store virksomheder til gode. SMV’erne, som vi arbejder for i Håndværksrådet, er derimod stadig hårdt presset af kreditklemmen. Her er det stadig ca. hver 3. virksomhed, der får nej til at låne i bankerne til trods for, at alle forventer, at det er SMV’erne, der skal stå for jobvæksten og ansætte unge i praktikpladser i de kommende år. De forventninger vil vi naturligvis hellere end gerne indfri. Men det kræver altså, at vi har noget kapital at arbejde med – og det mangler vi i dag.« Positiv cirkel »Konkret foreslår vi, at virksomheder med under 10 ansatte får et bund-

fradrag på 100.000 kr. Det vil gøre det væsentlig lettere for dem at låne i bankerne, og hvis forslaget bliver gennemført kommer økonomien derfor ind i en positiv cirkel, og forslaget vil kunne gennemføres uden de store omkostninger for statskassen,« sagde formanden for Håndværksrådet. Ikke uventet benyttede Niels Techen samtidig lejligheden til at argumentere for en genindførelse af Håndværkerfradraget. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, åbnede Håndværksrådets repræsentantskabsmøde, der blev afholdt i IDA Mødecenter i København. Han erklærede sig enig i, at der er brug for en finansieringsreform, ligesom det er en mærkesag for Venstre at genindføre Håndværkerfradraget.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 7

Direktør Ole Heinager, Københavns Tekniske Skole, var stolt og glad over at modtage diplom og skulpturen i forgrunden. Den blev overrakt af Håndværksrådets formand Niels Techen (th.)

Hæder til teknisk skole i København Fonden Håndværkets Hus har tildelt årets SMV-pris til Københavns Tekniske Skole, KTS. Prisoverrækkelsen fandt sted på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i København. Det er anden gang, prisen bliver uddelt, og direktør Ole Heinager modtog prisen på vegne af Københavns Tekniske Skole. Prisen udtrykker et ønske om og en opfordring til, at Københavns Tekniske Skole og alle andre tekniske skoler fortsætter arbejdet for erhvervsuddannelser af høj kvalitet til gavn for de små og mellemstore virksomheder. »Københavns Tekniske Skole har grebet de bolde, reformen har kastet

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

til skolerne. Københavns Tekniske Skole har for eksempel valgt at etablere et særligt center for unge, der kommer direkte fra folkeskolen, som gør det nemt for dem at vælge en erhvervsuddannelse,« sagde Niels Techen, formand for Håndværksrådet, da han overrakte prisen. Stolt over ros og anerkendelse Direktør for Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager, var glad for at modtage årets SMV-pris. »Vi er meget glade og stolte over at få den ros og anerkendelse, der ligger i SMV-prisen, for det betyder en anerkendelse af KTS’ mange initiati-

ver med at skabe et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne i samarbejde med de virksomheder, vi er sat i verden for,« sagde direktør Ole Heinager. Sammen med prisen modtog Københavns Tekniske Skole også en skulptur skabt af billedhugger Carsten Fun Jensen. Skulpturen symboliserer det positive resultat, et godt samarbejde kan føre til. Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen en gang om året til en person eller organisation, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive eller udvikle små og mellemstore virksomheder.

Produktionspanelet blev nedsat i efteråret med det formål at gøre det mere attraktivt at producere i Danmark. (Foto: Simon Læssøe/Scanpix)

Ekstra fradrag til mindre virksomheder Forslag fra Produktionspanel hilses velkommen af Arbejdsgiverne Af Jens Holme

Små og mellemstore virksomheder skal have ekstra fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Der skal gøres en markant øget indsats for udbredelsen af nye produktionsteknologier og materialer. Erhvervsøkonomiske byrder og omkostninger skal ned på niveau med sammenlignelige lande. Samtidig skal erhvervsuddannelserne og de tekniske uddannelser styrkes. Det anbefaler Produktionspanelet, som kort før folketingsvalget afleverede 20 anbefalinger til regeringen. Målet for panelets anbefalinger er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland – også i fremtiden. Direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne, mener, at Produktionspanelets forslag rammer midt i skiven: »Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har evnerne og viljen til at være helt i front, når det handler om den nyeste produktionsteknologi. Det interessante bliver bare at følge, hvor meget politikerne vil følge anbefalingerne - og sætte handling bag ordene,«

siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »Anbefalingen kræver, at bankerne kommer mere med på vognen. Og her oplever rigtig mange mindre virksomheder, at det er alt for svært at få adgang til finansiering. Faktisk i sådan en udstrækning, at mange helt opgiver overhovedet at søge om finansiering. Så skal der gøres noget, som reelt har en indflydelse på de mindre virksomheders teknologiniveau, skal der stilles helt anderledes krav til bankerne. Ellers bliver produktionspanelets anbefalinger bare tomme ord.« Mærkelig sammensætning Produktionspanelet blev nedsat af SRregeringen i oktober 2014 og er sammensat af 11 topfolk fra erhvervslivet og fagbevægelsen. Jani Lykke Methmann har hele tiden undret sig over Produktionspanelets sammensætning: »Initiativet er godt og tiltrængt – for situationen er alvorlig. Vi sidder med konsekvenserne af, at politikerne stirrede sig blinde på, at Danmark skulle satse på vidensjob, mens jobbene i

fremstillingsindustrien forsvandt til andre lande. Det var dog noget overraskende, at produktionspanelet på 11 mand stort set kun skulle bestå af direktører og koncernchefer fra helt store virksomheder. Eksempelvis Novozymes, Arla Foods, Danfoss og LEO Pharma. Kun et par enkelte direktører, der ikke kan tælle sine ansatte i tusinder, er med som repræsentanter for helt almindelige virksomheder. Dem som faktisk udgør langt hovedparten af erhvervslivet.« Blandt produktionspanelets forslag er bedre rådgivning og hjælp til SMV’er om udvikling, vækst og eksport gennem ændret fokus i de offentlige erhvervsfremmetilbud. Desuden mener panelet, at regeringen bør nedsætte en vismand for produktion, som løbende skal holde øje med vilkårene for produktion i Danmark og komme med forslag til forbedringer. En ny regering skal nu efter valget tage stilling til Produktionspanelets forslag. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 9

Vidste du at… Mens politikerne diskuterer for og imod flere vindmøller, køber private danskere stort ind af nye træpillefyr, og kraftværker og fjernvarmeværker investerer massivt i nye ovne til at fyre med billigt træ og halm, skriver Ingeniøren. Allerede i 2013 indeholdt de importerede træpiller næsten lige så meget energi, som alle danske vindmøller producerer tilsammen. Dertil kommer fyring med træflis, hovedsageligt fra danske skove. Lægges flis og piller sammen, fik Danmark 38 pct. mere energi fra træ end fra vindmøller, når man ser bort fra konverteringstab, viser Ingeniørens sammenstilling. Etableringen af de mange træpillefyr og biomassekedler medfører, at der ikke bliver etableret de varmepumper, som skal udnytte strømmen fra vores vindmøller. I stedet sender vi strømmen billigt til udlandet i blæsevejr. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, betegner udviklingen som ‘hovedet under armen’ og peger på afgifterne som synderen. For et år siden droppede et politisk flertal at lægge afgift på biomasse. Strømmen bliver til gengæld hårdt beskattet. »Vi er ved at låse os selv fast i en situation, hvor vores investeringer i sol og vind ikke bliver udnyttet godt nok. Vi brænder populært sagt mere og mere biomasse af, samtidig med at der er stigende mængder vedvarende energi i stikkontakterne,« siger han. Ifølge en sammentælling, som Dansk Fjernvarme har foretaget for Ingeniøren, fyrer cirka 220 ud af landets 422 kraft- og varmeværker med biomasse i dag. Hertil kommer, at 75 værker har besluttet at skifte til biomasse.

Kort fortalt JOB – Flere og flere danskere kommer i job. Beskæftigelsen har ikke været højere siden 2009. Det seneste år er antallet af lønmodtagerjobs steget med 33.300, og alene fra februar til marts voksede det med 4.300. Nu har næsten 2,6 millioner danskere et lønmodtagerjob, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. SIKKERHEDSKORT – Byggeriet får ikke et Id-kort til sommer, som regeringen ellers aftalte sidste år med SF og Enheds-

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

listen. Problemet er, at den model for et sikkerhedskort, som en tværministeriel arbejdsgruppe har fremlagt, bygger på arbejdsskadeforsikringen. Selvstændige erhvervsdrivende er imidlertid ikke omfattet af et lovkrav om arbejdsskadeforsikring. Nu arbejdes der videre med en anden model. NEMID – Fra efteråret vil det være muligt for ejere af enkeltmandsvirksomheder at kunne benytte Virk.dk med ejerens personlige NemID. Det vil få betydning for 620.000 små virksomheder, foreninger og anpartsselskaber, som ikke længere er tvunget

til at have en medarbejdersignatur. Forudsætningen er dog, at man har registreret sit CPR-nummer i forbindelse med virksomhedens CVR-nummer. LÆRLINGE – I årets første tre måneder er der inden for bygge og anlæg indgået 1.776 nye uddannelsesaftaler. Det er den bedste begyndelse på et år siden 2008. Der er fremgang inden for de fleste byggefag. Det er dog ikke mindst installationsfagene, der trækker fremgangen. Således er der indgået 16 procent flere praktikaftaler for elektrikerlærlinge.

Universal Robots venter yderligere vækst efter salg Amerikanske Teradyne overtager den succesfulde danske robotproducent for omkring to mia. kr. Selv om Universal Robots er solgt til amerikanske Teradyne forventer Enrico Krog Iversen, CEO i Universal Robots, at virksomheden fortsætter som hidtil og med den samme ledelse. Teradyne har måttet betale 285 mio. dollars, svarende til 1,9 mia. kr. for at overtage den succesfulde robotproducent i Odense. Derudover udløses yderligere 65 mio. dollars (432 mio. kr.), hvis visse resultatmål nås inden udgangen af 2018. Universal Robots præsterede i 2014 en rekordstor omsætningsvækst. Selskabets omsætning voksede med 70 procent fra 2013 til 2014 og landede på mere end 38 millioner dollars (252 mio. kr.), samtidig med at overskuddet blev mere end fordoblet sammenlignet med året før. »Kombinationen af Teradyne og Uni-

versal Robots vil styrke både vores rekrutteringsmuligheder og vores muligheder for at udvikle innovative produkter, og således vil vi kunne forøge vores forspring inden for kollaborativ robotteknologi til gavn for alle vores slutbrugere såvel som for vores forhandlere. Samtidig er vi stolte af at kunne tilføre et helt nyt forretningsområde til Teradyne,« siger Enrico Krog Iversen. »Vores drift har været overskudsgivende siden slutningen af 2010. Teradyne står for ingeniørkunst i verdensklasse, og det vil - sammenholdt med deres veludbyggede organisation og stærke finansielle position - bidrage til at accelerere salget af vores kollaborative robotter på både nye og eksisterende markeder, især i Asien, hvor Teradyne har en meget stærk position,« uddyber han.

Enrico Krogh Iversen tror, at salget af Universal Robots vil resultere i yderligere vækst.

KINA – Energimastodonten HydroChina, der er ejet af den kinesiske stat, kommer nu til Danmark for at lære, hvordan man opfører havvindmølleparker. Konkret vil kineserne indgå som aktive investorer i danske og nordeuropæiske vindmølleprojekter, således at de får mulighed for at følge opførelsen fra start til slut. NY REGNING – Elselskaberne har længe kæmpet for at få lov til at opkræve de danske solcelleejere for at bruge el-nettet. Og nu ser det ud til, at en fælles model for alle elselskaber er på vej. Selskabernes brancheforening,

Dansk Energi, har lavet en model, hvor solcelleejere skal betale mellem 500 og 1500 kr. om året for at have adgang til el-nettet, og for at solcellestrømmen bliver administreret. PESSIMISME – Det ser skidt ud i landbruget i øjeblikket. Landmændene er presset af lave fødevarepriser og Ruslands embargo, der har betydet et stop for landbrugsprodukter fra EU på det russiske marked. Landmændene ser derfor meget pessimistisk på indtjeningen i 2015, viser tal fra Seges, der tidligere hed Videncentret for Landbrug.

SKAT – Danskerne er imponerende gode til at betale skat. Hele 99,7 procent af skatten er nemlig angivet korrekt i vores årsopgørelser i 2012, viser en ny undersøgelse fra SKAT. Men blandt virksomhederne står det langt værre til. Ifølge de seneste tal fra SKAT fra 2010 betaler over halvdelen af alle virksomheder ikke deres skat korrekt.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 11

Tilbygningen til Herningsholm Erhvervsskole er tegnet af C.F. Møller, der i sommeren 2014 vandt en indbudt arkitektkonkurrence. Byggeriet, der skal huse HG-uddannelsen, omfatter cirka 4600 m² og opføres i to etager stigende til tre etager uden kælder. (Illustration: C.F. Møller)

Erhvervsskole med håret i postkassen »En svinestreg«. Sådan blev erhvervsskolen Herningsholms fremgangsmåde karakteriseret af Anders Mortensen, formand for vvs-udvalget hos Arbejdsgiverne og ejer af Søholt Smedie i Nordjylland. Anledningen til Anders Mortensens vrede var, at Herningsholm Erhvervsskole havde udbudt en tilbygning til i omegnen af 60 mio. kr. i en hovedentreprise i stedet for i mindre fagentrepriser. »Og det er en skam, når det er et byg-

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

geri, som kunne have givet masser af arbejde til små og mellemstore håndværksvirksomheder – de virksomheder, som er flinkest til at ansætte lærlinge – de virksomheder, som erhvervsskoler som Herningsholm Erhvervsskole er afhængige af, når eleverne skal ud og finde lærepladser,« skrev Anders Mortensen i en aviskommentar. Måske sidder der i dag nogen i erhvervsskolens ledelse med røde ører og fortryder, at de ikke lyttede til Anders Mortensen.

I begyndelsen af april blev Bodilsen Totalbyg A/S i Glyngøre valgt til at stå for opgaven. Virksomheden gav det billigste tilbud blandt seks udvalgte entreprenører. Blot tre uger senere gik Bodilsen Totalbyg imidlertid konkurs. Herningsholm Erhvervsskole står dermed nu med håret i postkassen og skal finde en anden til at stå for byggeriet, der efter planen skal være færdigt i sommeren 2016.

Indstil en lærling til ML-Prisen 2015 Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen, er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der gennemført deres uddannelse med særligt godt resultat. I år bliver ML-Prisen uddelt for 13. gang i træk. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal hædres i år. Lærlinge, der har aflagt svendeprøve i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015, kan indstilles. For at komme i betragtning skal lærlingen have opnået karakteren 12 til svendeprøven og samtidig have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner. Både virksomheden og skolen skal indstille lærlingen for, at han/hun kan komme i betragtning til en ML-Pris. Du kan hjælpe indstillingen på vej ved at opfordre den anden part til også at indstille lærlingen. Skuemestre har også mulighed for at indstille lærlinge, men bemærk, at for at lærlingen kan komme i betragtning, skal denne som minimum indstilles af både virksomheden og skolen. Metalindustriens Uddannelsesudvalg skal have indstillingen i hænde senest mandag d. 6. juli 2015. ML-Prisen 2015 afholdes mandag d. 5. oktober i Den Sorte Diamant i København. Indstillingsformular og nærmere oplysninger kan fås på denne web-adresse: www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/legater/ml-prisen/

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 13

TEMA | HANDEL

BC Technic har skruer, bolte og beslag i alle størrelser. Her har Bethina S. Hansen fat i en af de største.

Skruer og bolte flyver over disken Handelsvirksomheden BC Technic i Rødekro har succes med at kunne levere befæstelser i specielle størrelser og faconer.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

»Jeg har gjort næsten alt, hvad man ikke burde gøre. Jeg begyndte i en branche, jeg intet kendte til. Af samme grund havde jeg ingen kundekontakt og kun en enkelt leverandør, som siden er skiftet ud. Samtidig havde jeg ikke overvældende mange penge på bankbogen.« Med et smil og et skarpt og professionelt blik for begynderfejl og mangler beskriver Bethina S. Hansen, ejer af handelsvirksomheden BC Technic i Rødekro, virksomhedens start for snart ti år siden. Bethina S. Hansen

har en baggrund både som elektronikmekaniker, og cand. merc. i ledelse samt erfaringer fra flere forskellige virksomheder i det syd- og sønderjyske område. Det var Bethinas far, Chr. Hansen, der gav bolden op til en tilværelse baseret på salg af skruer, bolte, beslag og anden befæstelse til industrien. Chr. Hansen drev et entreprenørfirma og havde været på studietur i Litauen og set priser og kvalitet på skruer og bolte, som fristede til at starte egen import. »Vi oprettede et cvr-nummer for det

Jeg har det grundlæggende princip, at jeg aldrig siger nej, når en kunde ringer og vil have et eller andet specielt. Bethina S. Hansen

nye firma den 31. maj 2006. En uge efter opdagede jeg, at jeg var gravid med mit tredje barn,« fortæller Bethina S. Hansen om starten på familiefirmaet. Men både barn og nyt firma kom til verden. Chr. Hansen kørte videre med sit eget firma, mens Bethina S. Hansen kastede sig over import og salg af befæstelsesprodukterne og samtidigt gjorde sit kandidatstudie færdig. »Til at begynde med foregik det primært hjemmefra. Vi havde varer stående i container og i et lagerlokale i Aabenraa. Men det førte ikke rigtigt nogen steder hen. Der skete først rigtigt noget, da min far solgte sin anden virksomhed og investerede i den nye bygning, vi nu har hovedkvarter i. Vi flyttede ind i sommeren 2008 og er nu tre beskæftigede her,« forklarer Bethina S. Hansen. Bor til leje I dag er BC Technic lejer hos Chr. Hansen. Han ejer stadig bygningen, men trak sig tilbage som medejer sidste år. Virksomheden ejes i dag fuldt og helt af Bethina S. Hansen. Hun lægger ikke skjul på, at krisens indtog samtidigt med udvidelsen slog nogle gevaldige huller i økonomien. »Det kan ses af regnskaberne, men heldigvis har jeg en bank, der tror på mig og virksomhedens potentiale, og nu er vi nået så vidt, at vi er begyndt at tjene fornuftige penge og kan se frem mod overskud.« Specialløsninger Når pilen peger mod fremgang, hænger det ifølge virksomhedsejeren ikke kun sammen med den generelle fremgang, men også med, at BC Technic har tilpasset og fokuseret strategien. »I begyndelsen forestillede jeg mig, at vi skulle sælge standardvarer til standardkunder, men det er jo et marked, vi er vældig mange om at dyrke. I dag går vi i højere grad efter kunder, der efterspørger specialløsninger. Det gælder ikke mindst i vindindustrien,

hvor det f.eks. kan dreje sig om meget store bolte til et testprojekt eller befæstelser med specielle overflader. Det kan også være produkter, der skal tilpasses til specielle formål.« Brug for de små spillere »Vi er en ren handelsvirksomhed og har ikke eget værksted, men hvis der er noget, der skal forarbejdes har vi underleverandører og samarbejdspartnere, der kan gøre det for os. Et godt netværk er alfa og omega for mindre virksomheder som vores,« siger Bethina S. Hansen og fortsætter: »Vi bevæger os på et marked, som er domineret af nogle rigtig store spillere. Men jeg er overbevist om, at vi har vores berettigelse. Der er altid plads til små spillere, fordi der er nogle nicher, som de store ikke kan dyrke. Vores fordel er, at jeg både er sælger og indkøber. Vi kan træffe hurtige beslutninger og levere i en fart. Jeg har det grundlæggende princip, at jeg aldrig siger nej, når en kunde ringer og vil have et eller andet specielt. Jeg siger altid, at jeg vil undersøge, hvad der er muligt. DSB ringede engang om en helt speciel bolt, som jeg aldrig havde hørt om. Jeg spurgte blandt mine leverandører og fik varerne, som vi kunne afsende samme dag.« Bethina S. Hanen understreger, at BC Technic også har standardvarer på hylderne. De afsættes mestendels til værktøjsmagasiner og byggemarkeder. Googler leverandører Hvordan finder du jeres leverandører? »I høj grad ved at Google, simpelthen. Jeg bruger megen tid foran computeren. Desuden benytter jeg forskellige fagblade. Og hvert andet år er der en kæmpe messe i Stuttgart, som kun beskæftiger sig med befæstelse. Jeg er der alle dagene og bruger tiden intensivt på at snuse nye leverandører op.« Er alle leverandører i udlandet? »Ja, næsten, og det er måske atypisk.

Det findes vel 20-30 mindre handelsvirksomheder, der sælger boltvarer i Danmark. Mange af dem køber ved de store grossister herhjemme. Det gør vi sjældent. Vi har derimod rigtig mange hollandske leverandører samt tyske, spanske og italienske. Holland er ligesom Danmark en handelsnation. De har rigtig mange store grossister inden for boltvarer. De tyske leverandører giver os mulighed for at handle hurtigt. Vi har bl.a. en i Nordtyskland, og når det skal gå rigtig hurtigt kan vi selv smutte ned og hente varerne.« BC Technic har kun en enkelt leverandør tilbage i Østeuropa. Heller ikke Fjernøsten gør virksomheden det store ud af. »Vi har 10-15 varenumre som vi primært køber i Taiwan. Men det er ikke altid så meget at spare, som nogen vil gøre det til. Dertil kommer, at transporten er langvarig, og der hele tiden er brug for en skrap kvalitetskontrol og opfølgning. Det tager for meget tid i et lille firma som vores.« Klar forretningsplan Hvordan ser din virksomhed ud om fem år? »Det er nok lidt atypisk for en lille virksomhed som min, men jeg har en klar forretningsplan, som jeg går frem efter. Om et par år har vi forhåbentlig rystet krisen fuldstændig af os, og så er vi et par mand mere. De er beskæftiget med aktivt salg. Det mangler vi i dag, hvor jeg som nævnt er både sælger, indkøber og leder. Jeg når ikke ud til kunderne i det omfang, jeg gerne vil, og det er naturligvis en udfordring for en virksomhed, der gerne vil vokse. Jeg ser også for mig, at vi i fremtiden blander os mere på det nordtyske marked og måske også på det norske. Ligesom vi er inden for hos vindindustrien har vi allerede i dag flere kunder inden for offshore olie & gas. Det er markeder, vi gerne vil dyrke meget mere.« Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 15

TEMA | HANDEL

E-handel i færd med at forandre B2B-salg I dag kan stort set alle produkter sælges eﬀektivt online. Det gælder også på B2B-markedet, hvor e-handelen lynhurtigt kan ændre konkurrencesituationen i en lang række brancher. Af Jens Holme

Ganske på samme måde, som det er gået med handelen med forbrugsvarer, er det forventningen, at det vil gå med B2B-salget. Det flytter fra fysiske butikker, telefoner m.v. til salg på nettet. Det går bare lidt langsommere. Et rundspørge foretaget for tre år siden af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) godtgjorde, at næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder ikke mente, de havde et varesortiment, der var egnet til e-handel. Men siden har en række – først og fremmest grossistvirksomheder – kastet sig over handel via nettet. Solar, Saint-Gobain Distribution, Sanistål og Lemvigh-Müller er blandt de efterhånden mange eksempler. I nogle tilfælde er der tale om et supplement til det traditionelle salg. I andre tilfælde er alt salg flyttet over på nettet. Vil selv handle I den tidligere nævnte FDIH-undersøgelse var et stort flertal af virksomheder overbevist om, at de selv ville

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

handle mere på nettet samtidig med, at de ville etablere en web-shop eller lignende til brug for B2B-salg eller til salg til private kunder. Motivationen er i stort set alle tilfælde spørgsmål om at være mest mulig tilgængelig og spare penge. Omkostningerne kan reduceres, fordi man overlader dele af salgsprocessen og derunder varebestillingen til kunderne selv. Samtidig styrker man sin kundeservice ved at gøre sit varesortiment tilgængeligt for kunderne på ethvert tidspunkt og via flere forskellige platforme. Der er samtidig større og støre tendens til, at kunderne ikke efterspørger den viden, som det personlige salg kan give. Det er blevet mere og mere almindeligt selv at foretage sin research via nettet. »Der er et stort potentiale her. Vores tilbagemeldinger er, at de virksomheder, der allerede er i gang med B2B ehandel, oplever en stor økonomisk gevinst af det,« siger Annette Falberg,

direktør i FDIH til Berlingske. »Det skyldes på den ene side, at det i sig selv giver mulighed for rationaliseringer – og på den anden side handler det om, at de faktisk oplever et stigende salg.« Kræver organisation At arbejde strategisk med e-handel og udvide sin forretningsmodel fra fysisk til digitalt salg, handler om andet og mere end flotte hjemmesider. Særligt for B2B-virksomheder, der ofte har tusindvis af forskellige varenumre at holde styr på. Her er der ofte mange penge at spare – og tjene – hvis man får sine digitale salgskanaler til at spille ordentligt sammen med virksomhedens varelager, logistik- og indkøbssystemer. Det behøver ikke at koste en bondegård, men det kræver til gengæld, at man tænker sig godt om og at organisationen er klar til at håndtere e-handelen.

%/ฮ 9 5$&(567-(51( )25 (1 '$* PยบG PRWRUVSRUWHQ RJ QHWYยจUN PHG DQGUH PHGOHPPHU Sยง )'0 -\OODQGVULQJHQ +DU GX HQ UDFHUNยบUHU L PDYHQ" 6ยง KDU GX GLQH NROOHJDHU VDPW VDPDUEHMGVSDUWQHUH PXOLJKHG IRU DW GHOWDJH L DOOHWLGHUV PRWRUVSRUWVDUUDQJHPHQW GHQ VHSWHPEHU )RUQHP GXIWHQ DI EUยจQGW JXPPL QยงU GX WYLQJHU HQ 9: 6FLURFFR UDFHU UXQGW L GH VNDUSH VYLQJ Sยง )'0 -\OODQGVULQJHQ RJ Q\G O\GHQ DI GHQ VSLQGHQGH PRWRU QยงU GHQ NยบUHV IXOGW XG 'DJHQ VWDUWHU PHG XQGHUYLVQLQJ (Q SURIHVVLRQHO LQVWUXNWยบU JLYHU GLJ HQ JUXQGLJ EULHILQJ L EยงGH WHNQLN EDQH ELOHU RJ VLNNHUKHG +HUHIWHU HU GHU RPNOยจGQLQJ WLO NยบUHGUDJWHU RJ GX IยบOJHV L SLW 'H IยบUVWH GHOWDJHUH VยจWWHU VLJ QX L IยบUHUVยจGHW L KYHU VLQ 9: 6FLURFFR UDFHU RJ NยบUHU UXQGHU HIWHU HQ SDFHFDU GHU YLVHU WHNQLNNHQ RJ PDQยบYUHUQH Sยง EDQHQ 'H QยจVWH [ UXQGHU IRUHJยงU Sยง HJHQ KยงQG KYRU DOOH IยงU ORY DW JLYH IXOG JDV RJ PยจUNH XGIRUGULQJHUQH L UDFHUOยบE (IWHU UDFHW L 9: 6FLURFFR UDFHUHQ IยงU GX ORY DW OยจQH GLJ WLOEDJH RJ Q\GH HQ IDQWDVWLVN WXU L HQ ยจJWH 3HXJHRW 6SLGHU &XS UDFHU PHG HQ HUIDUHQ UDFHUNยบUHU 7LO HYHQWHQ HU GHU VHOYIยบOJHOLJ PRUJHQPDG RJ IURNRVW VDPW IRUIULVNQLQJHU L IRUP DI VRGDYDQG YDQG NDIIH WKH IUXJW RJ VQDFNV DW VXQGH VLJ Sยง XQGHUYHMV 1ยงU GDJHQV SURJUDP HU JHQQHPIยบUW IยงU GHOWDJHUQH HW GLSORP PHG GHQ SURIHVVLRQHOOH 3HXJHRW 6SLGHU &XS NยบUHUV DXWRJUDI 0DVVHU DI EHQ]LQ IDUW RJ KHVWHNUยจIWHU GHU PHG JDUDQWL JยงU GLUHNWH L EORGHW

3ULV .U SU GHOWDJHU

+YHP $OOH PHG EHQ]LQ L EORGHW

7LG 'HQ VHSWHPEHU .O

$OGHU 0LQ ยงU .ยบUHNRUW HU HW NUDY

6WHG )'0 -\OODQGVULQJHQ 6NHOOHUXSYHM 6LONHERUJ

)\VLN 0LQ FP ศ 0D[ FP ศ .URSV YยจJW NDQ YยจUH HQ KLQGULQJ

.RQWDNW &DUVWHQ (VVOHU +HOPHU Sยง FHK#DUEHMGVJLYHUQH GN 7LOPHOGLQJVIULVW 'HQ MXOL $IEXG 9HG XGHEOLYHOVH HOOHU DIEXG HIWHU WLOPHOGLQJVIULVW VNDO GX EHWDOH GHW IXOGH EHOยบE 0HQ EOLYHU GX IRUKLQGUHW NDQ GX JLYH GLQ SODGV YLGHUH

* RPJDQJH L 9: 6FLURFFR UDFHU * +LJKVSHHG 3DVVHQJHU ULGH L 3HXJHRW 6SLGHU * )RUSOHMQLQJ * 8GOยงQ DI NยบUHGUDJW RJ KMHOP HU LQNOXGHUHW L SULVHQ * 'LSORP IRU DW JHQQHPIยบUH

9LJWLJ LQIR * .ยบUVHO ILQGHU VWHG Sยง SURIHVVLRQHO EDQH Sยง )RUEHKROG -\OODQGVULQJHQ ศ DI VLNNHU )RUEHKROG IRU YHMU RJ WHNQLN KHGVPยจVVLJH ยงUVDJHU NยบUHV Sยง GHQ OLOOH EDQH KYRU ELOHUQH KHOH ฮ QNOXVLY WLGHQ HU LQGHQIRU V\QVYLGGH %ULHILQJ RJ XQGHUYLVQLQJ L UDFHUNยบU * (YHQWHQ IRUHJยงU L JUXSSH Sยง VHO YHG SURIHVVLRQHO LQVWUXNWยบU RSWLO SHUVRQHU

7LOPHOG GLJ KHU ZZZ DUEHMGVJLYHUQH GN NDOHQGHU H

.UDY * *\OGLJW NยบUHNRUW * $OOH LQVWUXNWLRQHU IUD LQVWUXNWยบUHQ VNDO RYHUKROGHV ศ L PRGVDW IDOG EOLYHU NยบUVOHQ ยบMHEOLNNHOLJW DIEUXGW * 'HU SยงKYLOHU IยบUHUHQ HQ VHOYULVLNR Sยง RS WLO NU RJ HQ DQVYDUVIUDVNULYHOVH VNDO XQGHUVNULYHV DOOH SULVHU HNVNO PRPV * %HUXVHGH SHUVRQHU DIYLVHV

TEMA | HANDEL

Lille vvs-grossist tager kampen op med de store konkurrenter Gode gammeldags forretningsprincipper er ifølge ejeren forklaringen på, at Mads Madsen VVS Engros har vokseværk. Af Jens Holme

Vvs-branchen er domineret af en håndfuld store grossister, som nok konkurrerer indbyrdes, men til gengæld ikke med ret mange andre. En undtagelse findes i Roslev, en forvokset landsby, fjernt fra de store veje i Salling nord for Skive. Her har Mads Madsen i løbet af 15 år etableret en grossist-forretning, der langsomt er blevet større, og som nu er i færd med at bevæge sig fra at være en

Mads Madsen lægger vægt på at have alle efterspurgte varer på lager, så leveringstiden bliver så kort som muligt. 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

overvejende lokal forretning til at henvende sig til installatører i hele landet. Altid plads til én til Mads Madsens forklaring på, hvordan man klarer sig mod de store lyder således: »Jeg tror, at der i ligegyldigt hvilken branche altid er plads til små nichevirksomheder. Når vi klarer os godt, hænger det sammen med, at vi hurtigt kan tilpasse os og lave ting anderledes. Vi har ikke noget stort, tungt apparat, vi skal omstille. Og vi er ikke større, end vi kan give vores kunder en individuel behandling.« Ærlighed, gammeldags forretningsprincipper og dygtige medarbejdere går igen, når Mads Madsen skal forklare, hvad han har præsteret siden begyndelsen i år 2000. Dertil kommer, at Mads Madsen har været heldig med at have en stærk familie i ryggen. Begyndte hjemme hos mor Det var fru Lillian, der opfordrede sin mand til at blive selvstændig grossist, da han var ked af sit daværende job. »Hun fik så også konsekvenserne at mærke. De første fem-seks år fik jeg ingen løn,” bemærker Mads Madsen tydeligvis glad for hustruen og hendes anbefaling. For et år siden kunne Lillian Madsen til gengæld opgive sit hidtidige job og indtræde som medarbejder i firmaet.

Mads Madsen startede i en lade hjemme hos sin mor i landsbyen Jebjerg med varelager i 40-fods-containere. Udbringningen til kunderne skete ved hjælp af en brugt lastbil, hans bror, der er møbelhandler, havde i overskud. Den oprindelige idé var at lave hyldeopfyld hos vvs-installatører med rullende lager, installeret i lastbilen. I løbet af kort tid blev konceptet imidlertid ændret til at være traditionel grossistvirksomhed med lager og udbringning. I 2007 blev virksomheden omdannet til aktieselskab og tre år senere overtog Mads Madsen en nedlagt tømmehandel midt i Roslev, og her er nu 10.000 varenumre under tag og med yderligere udvidelser undervejs. Mor på 85 er ikke helt ude af billedet. Hun kommer stadig forbi i butikken gør rent. Ærlighed varer længst Men tilbage til de gammeldags forretningsprincipper, som ifølge Mads Madsen er det bærende fundament for forretningen: »Du skal spole 20-30 år tilbage og tænke over, hvordan vi behandlede hinanden dengang. Et ord var en ord og en aftale var en aftale – også frem i tiden. Det er de værdier, vi bygger på. Man skal kunne se sig selv i øjnene.« De vigtigste kunder Engros-forretningen har mange for-

Glad medlem hos Arbejdsgiverne I to år har Mads Madsen VVS Engros A/S været medlem af Arbejdsgiverne, og det har Mads Madsen kun lovord til overs for. Af Jens Holme

skellige kunder: Murere, tømrere, blikkenslagere, smede, offentlige institutioner og har en særlig afdeling for entreprenører. Men Mads Madsen gør ingen hemmelighed af, at vvs-installatørerne er de absolut primære og vigtigste kunder. »De er mine venner. Det er dem, jeg skal beskytte. Og så lang tid jeg gør det, så er jeg sikker på, at jeg også har kunder i morgen,« lyder Mads Madsen filosofi. Den kommer til udtryk ved, at det kun er vvs-installatører, der har adgang til særlige rabatter på vvs-artikler. »Det er ikke nok, at man har et cvrnummer og en blomsterbutik,« som Mads Madsen udtrykker det. Heller ikke at have en entreprenørforretning og gerne vil købe et toilet. »Vi gør meget ud af at holde vores sti ren. Det er den loyalitet, vi bliver belønnet for på sigt. Derfor har vi ikke nogen kasse her i butikken. Vi har ikke noget kontantsalg. Vi sælger på klos. Til gengæld køber vi meget kontant. « Det lyder som en dårlig forretning? »Sådan er det bare i den her branche, og vi klarer os endda.« Nær og fjern Størstedelen af Mads Madsen VVS Engros’ kunder findes inden for en radius af 50 km. fra basen i Roslev.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Mads Madsens grossistvirksomhed skulle være medlem hos Arbejdsgiverne. I mange år klarede virksomheden sig udmærket uden at være organiseret. Men i februar 2013 lod Mads Madsen sig overbevise om, at et medlemskab ville have både nytte og værdi. »Jeg havde i lang tid haft et ønske om at blive medlem af en arbejdsgiverforening, men havde svært ved at overskue, hvor vi ’hørte hjemme’. I min søgen efter muligheder, faldt jeg over Arbejdsgivernes lokalafdeling, Skive, Viborg & omegn. Jeg erfarede, at jeg kendte flere medlemmer som både kunder og leverandører i gennem mange år,« siger Mads Madsen og fortsætter: »Det har været vigtigt for mig, at medarbejderne har været med i hele forløbet. At blive organiseret, skulle være til gavn for os alle. Vi stod i fem-seks forskellige fagforeninger – det gør vi stadig. Der blev udarbejdet en platform eller paraplyaftale af juristerne hos Arbejdsgiverne, som kunne underskrives af samtlige fagforbund. Gode muligheder Vi har haft stor gavn af vores medlemskab i situationer, hvor store, svære beslutninger er blevet truffet. Her har Arbejdsgiverne givet uundværlig juridisk bistand. Det giver stor tryghed, at den gode og professionelle hjælp kun er et telefonopkald væk. Som grossistvirksomhed har det tidligere været svært at finde kurser, som vi kunne profitere af. Vi har nu ad flere gange sendt medarbejdere på kursus hos Arbejdsgiveren - altid med et stort udbytte. For det første er fagligheden i top og altid er underviserne kompetente. Derudover er det meget fordelagtigt økonomisk. I opfordrede os til at lade forsikringsmæglerfirmaet Willis analyserer vores forsikringer. Vi tog opfordringen op og erfarede, at her var der styr på tingene – hele processen var overraskende nem for mig. Med en meget lille arbejdsindsats fra min side, kunne jeg underskrive en aftale, som dækkede bredere, var billigere og med kortere opsigelse.«

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 19

TEMA | HANDEL

Jeg tror, at der i ligegyldigt hvilken branche altid er plads til små nichevirksomheder. Når vi klarer os godt, hænger det sammen med, at vi hurtigt kan tilpasse os og lave ting anderledes. Mads Madsen

Mads Madsen VVS Engros har hovedkvarter i en nedlagt tømmerhandel.

Styrk arbejdsmiljøet – det betaler sig Vores

online system samler hele dit arbejdsmiljø ét sted

Du opnår bedre vilkår, når du giver tilbud, og du får økonomisk udbytte gennem: U U U U U U

Færre ulykker/arbejdsskader Færre sygedage Glade og motiverede medarbejdere Øget produktivitet Øget konkurrenceevne Større kundetilfredshed

Læs mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk Du kan også følge os på Linkedin Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

»Men mærkeligt nok har vi også kunder på Fyn, på Langeland, på Sjælland og sågar på Bornholm. Hvordan de har fundet os ved jeg ikke. Det må være noget med en fætter til én der har hørt om os, eller hvad ved jeg. Det skyldes i hvert fald ikke en stor salgsindsats. For det er vi helt ærligt ikke særlig gode til. Vi har aldrig lavet reklamer eller pr og uddeler ikke gratis kuglepenne. Vi har ikke noget opsøgende salg og vi er aldrig på kundebesøg.« Ikke størrelsen, men gørelsen Til gengæld gør Mads Madsens virksomhed meget andet for at tiltrække og fastholde kunderne. Gebyrer og returfradrag eksisterer ikke, og engros-forretningen kører omgående ud til kunderne i nærområdet, hvis de har behov for hurtig levering. Ifølge Mads Madsen er det ikke meningen, at hans forretning skal blive ret meget større. To, tre, fire medarbejdere mere måske. »Men så stopper festen også. Målet er ikke vækst for enhver pris. Vi skal lave et overskud, det er vigtigt, og så skal vi først og fremmest have det godt og kunne give vore kunder en individuel service,« fastslår Mads Madsen. Netbutik Meget omkring fremtiden afhænger imidlertid af den netbutik, som Mads Madsen VVS Engros A/S har sat i søen for kort tid siden. »Den har vi store forventninger til, fordi vi nu i princippet henvender os til hele landet. Det er en netbutik med login, fordi ikke alle skal have adgang og i hvert fald ikke på de samme vilkår. Som installatør kan man bede om et login og få adgang til en platform med rabatter, som aftales individuelt i forhold til forbrugsmønster,« siger Mads Madsen. Kendskabet til netbutikken vil blive udbredt stille og roligt med mails til installatørerne i et postnummer af gangen. »Vi gør det sådan for at være sikre på, at vi kan håndtere de henvendelser, vi får. Hvis vi skaber nogle forventninger, vi ikke kan indfri, falder det hele til jorden.«

Mogens Jensen (S), handelsog udviklingsminister indtil folketingsvalget.

Danske e-butikker fra lokal til global Netbutikker i Danmark henvender sig typisk kun til danske forbrugere og virksomheder. Men nu skal de ud over grænserne ved hjælp af ny handlingsplan Af Jens Holme

Danske e-butikker har bragende succes på hjemmemarkedet, men sælger ikke godt nok i udlandet. Derfor har handelsog udviklingsminister Mogens Jensen (S) lanceret en handlingsplan med seks nye initiativer, der skal få mere gang i online-salget af danske varer til udenlandske forbrugere og virksomheder. »Vi skal have flere danske varer i den globale forbrugers elektroniske indkøbskurv. Derfor sætter vi massivt ind med tilbud om eksportrådgivning og eksportfremme for danske e-handelsvirksomheder, og vi har et særligt fokus på at få kinesiske online-forbrugere til at købe danske varer. Vi arbejder blandt andet på at skabe et dansk salgsvindue på en af Kinas førende e-handelsplatfor-

me, hvor der handles for op til 50 milliarder kroner på én dag,« siger handelsog udviklingsministeren og tilføjer: »Danskerne er vilde med e-handel og danske virksomheder har stor erfaring med e-handel. Det skal vi udnytte til at udbrede dansk e-handel til de udenlandske markeder, hvor e-handel først for alvor er vokset i de senere år. Danmark er netop blevet kåret til at have verdens bedste internet af World Wide Web Foundation. Vi ligger nummer et efterfulgt af Finland, Norge, Storbritannien og Sverige. Det må siges at være en medfødt fordel, når vi skal have danske varer solgt i udenlandske netbutikker.« Den globale e-handel forventes at blive femdoblet de kommende fem år. Seks initiativer Handels- og udviklingsministerens seks nye initiativer: Initiativ 1: Øget eksportrådgivning, der skal hjælpe danske virksomheder med e-handel i udlandet i forhold til screening af konkurrenter, prisfastsættelse i markedet, sprogassistance i forhold til produktbeskrivelse og webtekst, betalingsmetoder, momsafregning, forbrugerregler, logistik og distri-

bution. Initiativ 2: Eksportfremmeprogram, E-handels VITUS, for danske e-handelsvirksomheder, der ønsker at komme i gang med e-handel til et eller flere markeder. Programmet er forbeholdt små- og mellemstore virksomheder og fastlægges i partnerskab med Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). Det skal køre som et pilotprogram til foråret 2016. Initiativ 3: eMasterClass i New York og San Francisco gennemføres i efteråret 2015 for interesserede danske e-handelsvirksomheder med et klart fokus på det amerikanske online-marked. Deltagerne vil få adgang til nogle af de vigtigste aktører og ekspertise indenfor E-commerce i USA. Initiativ 4: Særlig e-handelsrådgivning i Kina og sondering af mulighederne for at etablere af et dansk indkøbscenter på én af de førende kinesiske e-handelsplatforme med danske produkter inden for mode, design, detailhandel, fødevarer etc. Initiativ 5: Etablering af en E-handelsportal som »one-stop-shop« til information og viden om online eksport. Initiativ 6: Udarbejdelse af landeguides om e-handel i andre lande. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 21

Boom i ejerskifter på Sjælland Nye tal viser, at ca. 2000 af de ejerledede virksomheder i Region Sjælland, skal skifte ejer inden for de næste 10 år. Chefen i hver anden ejerledede virksomhed i Region Sjælland er i dag over 55 år og knap hver fjerde er over 65. Det betyder ifølge Center for Ejerledelse, at der inden for de næste ti år skal skiftes både ejer og chef i 40 procent eller 2000 af de ejerledede sjællandske virksomheder. »Ejerskifte er et komplekst område. En stor del af virksomhedens værdi ligger meget ofte i ejerens netværk, viden og kompetencer. Uden ejerlederen falder værdien af virksomheden drastisk, og derfor er processen i et ejerskifte meget ofte at få organiseret virksomheden, så den faktisk kan kø-

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

re videre uden den tidligere ejer,« fortæller projektleder Karsten Andersen fra Væksthus Sjælland, der har arbejdet med området de sidste 20 år. Langt størstedelen af virksomhederne i Region Sjælland er ejerledede. I perioden 1995 til 2013 skiftede kun 538 af disse ejer ifølge undersøgelsen. Holder det tal, skal der ske et boom i antallet af ejerskifter over de næste år. »Der er sandsynligvis sket lidt flere ejerskifter i perioden, da det kan være svært at registrere. Men der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en periode, hvor meget store årgange skal afhænde virksomheder. Vi ved

fra tidligere undersøgelser, at meget få virksomheder har en exit-plan, og det er bekymrende. For er virksomhederne ikke godt forberedt, så kommer et ejerskifte til at koste arbejdspladser,« fastslår Karsten Andersen. I alt er der ca. 5000 ejerledede aktieog anpartsselskaber i Region Sjælland. Ser man på, hvem der typisk overtager virksomhederne, så går ca. hver anden virksomhed ifølge undersøgelsen videre til et familiemedlem. Der foreligger ikke tal for den øvrige del af landet, men intet tyder på at hverken ejernes aldersfordeling eller virksomhedsstrukturen er anderledes.

InnoBooster er lukket på grund af ombygning Ordningen, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gøre deres ideer forretningsegnede, genopstår til august i udvidet og forbedret udgave. Af Jens Holme

Ændringer er på vej i InnoBoosterordningen, der investerer i små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe med til at omsætte deres spændende ideer til værdi, der kan skabe vækst og beskæftigelse. Ordningen er sat på pause sommeren over og genopstår i august styrket med flere midler og målrettet flere typer virksomheder. Innovationsfonden, der står bag programmet med det pudsige navn, vil med det nye InnoBooster-program kunne investere helt op til 5 mio. kr. i nye perspektivrige ideer. Som noget nyt indføres der i InnoBooster-programmet mulighed for at investere i proof-of-concept projekter, hvor forskere på offentlige forskningsinstitutioner, der har kommercielt lovende ideer og resultater, ønsker at modne, udvikle og afprøve det kommercielle potentiale i deres ide eller opfindelse inden for rammerne af en start-up virksomhed. Innovationsfondens investering kan fx anvendes til at frikøbe forskere fra undervisning og forskning i en periode, så de kan fokusere på at udvikle deres opfindelse eller resultater. Endvidere kan midlerne bruges til at ansætte projektmedarbejdere og til at inddrage eksterne serviceydelser og

assistance fx i forbindelse med markedsvurdering og patentering. Tildelingen af midlerne vil ske i åben konkurrence med andre ansøgninger, og der er således ikke en øremærket pulje til dette. Ideen er bærende I InnoBooster er den nyskabende idé i centrum. Det kan være en idé om at udvikle et nyt produkt eller en ny service, der ikke er på markedet i dag, eller det kan være en ide til markant at forbedre en proces i virksomheden, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres væsentligt. Der kan være stor forskel på, hvad der skal til for at udvikle og udnytte en lovende idé. Derfor rummer InnoBooster-programmet stor fleksibilitet omkring hvilke udgifter, som kan dækkes for at bringe den gode ide hele vejen frem til markedet. Det kan være alt fra kontraktforskning og udstyr, til ansættelser af personer med specialkompetencer eller uddannelse af en nøglemedarbejder. InnoBooster kan investere i forløb på op til 3 års varighed. InnoBooster giver ikke bevillinger til rutinemæssige tiltag som almindelig driftsoptimering, strategiudvikling, markedsføringstiltag, kommunikation mv. For at komme i betragtning skal virksomheden udarbejde og indsen-

de en innovationsplan og et budget, som tilsammen præsenterer, hvad den vil opnå med innovationsforløbet, og hvordan det skal gennemføres. Normalt forlanges 50 procents medfinansiering. Innovationsplanen skal udarbejdes via www.innovationsplan.dk. Men der tages ikke imod før efter den 1. august.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 23

Omkring 1000 eksperter fra hele Europa skal tre år i træk mødes i Odense for at diskutere robotter af enhver art.

Odense udbygger status som robot by Byen bliver vært for Robobusiness Europe og virksomhederne går sammen om Odense Robotics – en robotklynge der arbejder for at udvikle byens robotmiljø. Målrettet udvikling, international markedsføring og events skal styrke Odenses robotmiljø. Byen har landet en aftale om – i de kommende tre år – at være vært for Robobusiness, hvor 1000 robotfolk fra Europas robotindustri, start-up- og vidensmiljøer samles i Odense. Det bliver bare et af de tiltag, der skal få Odenses robotmiljø på verdenskortet. Det forklarer borgmester, Anker Boye (S). I og omkring Odense ligger flere end 60 robotvirksomheder med op imod 1800 medarbejdere og SDU har et robotinstitut i stadig udvikling. De er nu gået sammen om at danne Odense Robotics. Behov for arbejdskraft Bag navnet ligger blandt andet et mål om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft inden for robotteknologi. Det fortæller administrerende direktør i den højteknologiske virksomhed Gibotech, Henrik Anker: »Som virksomhed er vi hele tiden afhængige af at have adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Det kan være en udfordring, men nu fokuserer 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

robot- og automationsbranchen samarbejdet om vores fælles forretningsmæssige udfordringer. Det betyder, at vi kan synliggøre den tyngde, Odense har på området,« siger han. Derudover efterspørger Odenses robotvirksomheder et bedre miljø for start-ups, så også det vil være en indsats under Odense Robotics. Endelig får Odense Robotics til opgave at tiltrække endnu flere robotvirksomheder til byen. Mikkel Christoffersen, der er forretningschef for Robot og IT i Udvikling Fyn fortæller: »Odense Robotics bygger på den høje kvalitet og tilstedeværelse der er i byen inden for robotteknologi. Vi oplever, at virksomhederne allerede arbejder sammen, når der er lejlighed til det. Så opgaven for Odense Robotics bliver at styrke de samarbejder, hvor vi kan, og så sikre at både virksomhederne og miljøet får den brandværdi, det har potentiale til både nationalt og globalt,« siger han. Ambitiøs robotkonference Robobusiness Europe er et af eksemplerne på, hvordan Odense vil skabe

international opmærksomhed. Kommunen har indgået partnerskab med en af byens robotvirksomheder, Blue Ocean Robotics og har skrevet under på at være værtsby for konferencen de næste tre år. En af stifterne af Blue Ocean Robotics, Claus Risager, har været med i styregruppen bag Robobusiness i USA igennem flere år. Samtidig har han været del af Odenses robotmiljø siden starten på Lindø for snart 25 år siden. »Så jeg er selvfølgelig ret begejstret for, at Odense nu kan byde Europas robotmiljø velkommen her til,« siger han. Blue Ocean Robotics satser på 1000 deltagere i 2016. Omkring tre gange så mange som der normalt er til Robobusiness Europe – og også flere end der deltager på Robobusiness i USA. »Det er ambitiøst. Men det ligger fint i tråd med den massive udvikling, der i det hele taget sker i robotbranchen i de her år. Flere jeg taler med, beskriver robotmiljøet »ligesom it var i slut 90erne«. Derfor har vi grund til at tro, at vi kan skabe en stadig større interesse for at mødes, blive inspireret og høre om udviklingen,« siger Claus Risager.

KURSUS I LIGEBEHANDLING OG FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING Torsdag d. 13. august 2015 kl. 09.30-15.00 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Virksomhederne kommer i stigende grad i kontakt med området for ligebehandling og forskelsbehandling. Ofte er virksomhederne ikke klar over, hvad ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indbefatter. Ikke mindst er man jævnligt usikre på retsområdet, som er spækket med fortolkninger og faldgruber. Der vil være stor fokus på virksomhedernes dagligdag i forhold til de udfordringer, retsområdet kan medføre ved den almindelige personalehåndtering i form af ansættelse, omplacering og opsigelser. Kurset er virksomhedens genvej til at få grundigt styr på principperne og retspraksis og undgå at lande i personalesager, der ikke udspringer af forsætlig forskelsbehandling, men alligevel falder ind under bestemmelserne. Mange gange med store økonomiske udfordringer til følge. INDHOLD Gennemgang af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven i forhold til de overordnede begreber: ■ Direkte og indirekte diskrimination. ■ Beskyttelse mod chikane og repressalier. ■ Omvendt og delt bevisbyrde. ■ Godtgørelsesniveau. ■ Processuelle spørgsmål, herunder om sager indbringes for ligebehandlingsnævnet eller domstolene. ■ Faldgruber i forbindelse med indgåelse af forligsmæssige løsninger, herunder indgåelse af forlig til fuld og endelige afgørelse. ■ Medarbejderbeskyttelse i tilknytning til graviditet. Kurset går yderligere i dybden med lovgivningens beskyttelses i relation til forskelsbehandlingsloven med udgangspunkt i: ■ De forbudte kriterier. ■ Særligt om aldersdiskrimination. ■ Fortolkning af begrebet handicap og reglerne om arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse i forhold til handicappede. MÅLGRUPPE:

Alle virksomhedsledere og medarbejdere der har berøring med den daglige drift i forhold til personale.

UNDERVISER:

Advokat Jacob Kirkegaard Hansen

PRIS:

For medlemmer koster det kr. 1.500 ekskl. Moms, For andre koster det kr. 2.100 ekskl. moms.

AFBUD:

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega (husk at opgiv navn).

TILMELDING:

Tilmeld dig til Arbejdsgiverne senest 3. august 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15025. Kontakt Jacob Kirkegaard Hansen på tlf. 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 25

Det bliver i familien Tre søskende er fælles om Flemming Sørensen VVS A/S i Hinnerup, når de ved månedens udgang får overladt roret af deres forældre. Af Jens Holme

Da Flemming Sørensen og hustruen Lisbeth i 1975 grundlagde deres vvsfirma i Hinnerup nordvest for Aarhus, var det Flemming Sørensens bestemte mening, at han ville drive firmaet uden andres hjælp. »Jeg syntes, jeg i min tid som svend havde set for mange dårligdomme. Folk, der snød og var ustabile. Men jeg havde en kunde, som opfordrede mig til at få fat i en svend. Det gjorde jeg så. Han er her stadigvæk og har 40 års jubilæum til næste år.« Der er løbet meget vand gennem rørene, siden Flemming Sørensen begyndte som selvstændig. Med flid og dygtighed er vvs-forretningen i dag 40 år senere vokset til 37 medarbejdere. Og det, der begyndte i beskedne omgivelser i et lejet værksted og med kontor i privaten er for længst samlet i betydelig mere tidsvarende lokaliteter i Hinnerups industrikvarter. Når man spørger Flemming Sørensen, hvordan det er gået til, lyder svaret uden dikkedarer: »Vi har haft årene til det, og det er gået stødt og roligt fremad.« 40 år og slut Den sidste fredag i juni fejrer Flemming Sørensen 40 års jubilæum og 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

fuldender et generationsskifte. Han træder tilbage som administrerende direktør og overlader roret til sine tre børn, Kasper, Nikolaj og Mathilde. Fru Lisbeth gik på efterløn allerede for tre år siden efter i en menneskealder at have været virksomhedens blæksprutte. De første år var hun ansat ved kommunen. Men da parret i 1978 skulle have deres yngste søn, Kristoffer, forlængede hun sin barselsorlov og endte modstræbende med at være den i firmaet, der holdt trådene samlet.

Går det galt for firmaet, så går det galt for hele familien. Flemming Sørensen »En god beslutning i sin tid, men i god tid før jeg holdt, meddelte jeg min familie, at nu var jeg mæt,« siger Lisbeth Sørensen i dag. Ny blæksprutte Rollen som blæksprutte, regnskabschef og den der holder sammen på forretningen er nu overgået til datteren,

Mathilde. Efter otte-ni års uddannelse og ansættelse på Danfoss vendte hun hjem til fædrenegården på opfodring fra sine brødre. »Jeg havde gået lidt med tanken i et år eller to. Men jeg syntes ikke, det var så nemt at få det sagt, når nu de andre var så sammentømrede. Derfor blev jeg glad, da jeg blev spurgt,« siger Mathilde Sørensen. Alsidig forretning Sønnerne, Nikolaj og Kristoffer, er nu dem, der skal sikre, at nye ordrer kommer i hus og bliver effektueret. De har hver deres område at varetage i den alsidige vvs-butik. Service, spjæld, renovering og forsikringsskader nævnes af Flemming Sørensens og hans sønner som hovedaktiviteterne. »Firmaet er håndværkstaksator for 12 forskellige forsikringsselskaber og har ansat tre taksatorer, som ikke laver andet. Vi styrer typisk forsikringssagen og indhenter tilbud fra fx tømrere og murere,« forklarer Flemming Sørensen og fortsætter: »Vi har fravalgt selv at gå ud og byde på opgaver og deltage i licitationer. Alt vores arbejde kommer gennem telefonen og langt hovedparten af vore

Hele vvs-familien Sørensen: Kristoffer, Nikolaj, Mathilde, Lisbeth og Flemming.

kunder er private familier, boligforeninger og vandværker.« Lærlinge Hverken Nikolaj eller Kristoffer har fået deres vvs-uddannelse hjemme hos far. De skulle lære at stå på egne ben. Det er ellers ikke fordi, Flemming Sørensen VVS har ligget på den lade side med at uddanne lærlinge. De sidste mange år har virksomheden konstant haft fire-fem unge mennesker i praktik. »I flere tilfælde har det været sønner af vores ansatte. Eller vi har oplevet, at sønner af vores tidligere lærlinge har fået praktikplads hos os. Jeg har også oplevet en tendens til at flere af vores lærlinge senere har fået mod på at starte for sig selv. Det glæder mig virkelig,« siger Flemming Sørensen. Den nu snart forhenværende chef har også givet sig tid til at være aktiv i organisationsarbejde. Fordelt på to perioder har han i sammenlagt ca. 25 år været medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af det, der i dag hedder Arbejdsgiverne. Et spørgsmål om enighed Umiddelbart lyder beretningen som en solstrålehistorie om en familie, der

holder sammen og om et forældrepar, der i ro og mag og lykkelige overlader stafetten til næste generation. Men det modereres en smule af Mor-Lisbeth: »Jo, det er da fantastisk. Men hvis vi nu havde solgte det hele til en stor konkurrent, så havde vi været helt ude af det. Nu kan vi ikke slippe det helt. Vi kan ikke lade være med at bekymre os om, vores børn kan klare tingene med de op- og nedture, der uvægerligt vil komme,« siger Lisbeth Sørensen eftertænksomt. Men hvordan går det mon med at enes indbyrdes? Nikolaj Sørensen: »Engang imellem ryger der en finke af panden. Det sker jo i alle familier, og så får vi talt os til rette.« »Vi skal jo være enige om tingene,« understreger Flemming Sørensen. »Vi er også i fremtiden bundet sammen af en fælles økonomi. Går det galt for firmaet, så går det galt for hele familien. Jeg har sikkert været lidt harsk på nogle områder, men vi skal snakke ordentlig sammen, fordi vi jo også er en familie, der skal kunne se hinanden om aftenen. Det er en kunst ikke at blive for hidsig.« Den sidste bemærkning bliver mødt med latter af børnene, mens der nik-

kes til Flemming Sørensens tilføjelse, at »bliver tingene for brogede, så kommer dommer-mor og siger, nu må I holde op«. Aktiv pensionist Flemming Sørensen har været igennem sygdom og har gennem længere tid fungeret som direktør på halv tid. Når han træder tilbage som den øverste leder er det hans plan stadig at have sin gang i firmaet nogle timer og dage i løbet af ugen. Og ellers har hverken han eller fru Lisbeth gjort sig forestillinger om et stille pensionistliv. De tre børn har sammenlagt skænket parret ni børnebørn. 40 års jubilæum og Flemming Sørensens afgang fejres med åbent hus fra kl. 12.00 til 16.00 fredag den 26. juni på firmaadressen: Navervej 24 i Hinnerup. Den nye ejer-generation har besluttet, at det er lillesøster Mathilde, der skal bære titlen som direktør. »Det er mest papirmæssigt, for i det daglige er vi jo alle tre beslutningstagere med hver vores,« understreger den kommende direktør, mens brødrene nikker bekræftende.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 27

Resultatet af Projekt Lysende Trapper ventes at komme på markedet om et par måneder. Her er et andet eksempel på, hvordan lys og trapper kan integreres.

Lyset er lige på trapperne To sønderjyske virksomheder er som resultat af projektet Innovirk gået sammen om at integrere lys i trappeløsninger.

I fire år har virksomheder i Tønder Kommune og flere kommuner på Fyn haft gavn af det EU-støttede projekt, Innovirk. Ved udgangen af april sluttede projektet. Kort før målstregen blev det sidste kontante resultat af Innovirk sat i søen. Det har fået den internationale arbejdstitel: Projekt Lighting Stairs, Projekt Lysende Trapper. Det drejer sig om et samarbejde formidlet af Innovirk mellem virksomhederne Schack Trapper i Øster Gas28 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

se ved Skærbæk og Okholm Ligthing i Tønder om at integrere lys i trappeløsninger. På trappe-virksomheden har man i sagens natur forstand på at fremstille trapper. Men man har nødvendigvis ikke det store begreb om at skabe det rette lys oven over trapperne. »Vi har egentlig aldrig set de to ting, trapper og lys, som en helhed. Lys er ikke altid tænkt ind fra begyndelsen af rådgivere, ingeniører og arkitekter, og det resulterer i, at en del lys-problemer er løst på uhensigtsmæssige måder,« siger direktør Karsten Vang fra Schack Trapper. Det nye samarbejde med Okholm Lighting skal sikre, at trapper og lys fremover går hånd i hånd. Samarbejdet har indtil videre resulteret i, at der

inden for de næste par måneder kommer flere trapper på markedet, som har en integreret lysløsning. Det er Innovirk-sekretariatet i Tønder, der har formidlet kontakten, og en tredje partner er koblet på. Det er arkitekt Iben Schlanbusch Nørkjær fra København, som designer belysningsløsninger til trapper. »Det er første gang, at jeg er med i to virksomheders samlede produktudvikling. Som arkitekt sidder jeg ellers meget alene med en design-proces,« siger Iben Schlanbusch Nørkjær. Også direktør Peter Okholm fra Okholm Lighting er tilfreds og roser Innovirk for at have skubbet samarbejdet i gang. »Det er godt set af Innovirk at få virksomhederne Schack Trapper og

Okholm Lighting koblet sammen pĂĽ et fĂŚlles projekt med en arkitekt som konsulent,ÂŤ siger Peter Okholm og tilfĂ¸jer: ÂťMed det idekatalog, der er udarbejdet, kan lys tĂŚnkes ind i trappelĂ¸sninger som en hyldevare, og ikke kun i specialprojekter, og det kan der komme rigtig meget godt ud af.ÂŤ I TĂ¸nder har John Herbst Hansen, projektleder for Innovirk i TĂ¸nder nu slukket for lyset pĂĽ sit eget kontor, men glĂŚder sig over resultaterne af Innovirk: ÂťDet er egentlig meget passende, at Innovirk afsluttede sit virke med et udviklingsprojekt, der involverer flere virksomheder, konsulenter med mere. For er det noget, vi har arbejdet for og med i de forlĂ¸bne fire ĂĽr, sĂĽ er det da udvikling. Projektet her viser, at der er masser af knowhow og masser af potentiale i SĂ¸nderjylland, og det viser ogsĂĽ, at man ikke altid behĂ¸ver at kigge til den anden ende af landet for at finde samarbejdspartnere. I dette tilfĂŚlde er der kun en afstand pĂĽ 25 km mellem to virksomheder, der pĂĽ hver deres felt er eksperter. Hvad kan deres samarbejde ikke blive til.ÂŤ

Projekt Innovirk, Den Innovative Virksomhed, var et fireĂĽrigt projekt med projektperiode fra 1. februar 2011 til 30. april 2015, sat i sĂ¸en af VĂŚkstforum Syddanmark og stĂ¸ttet af EUâ&#x20AC;&#x2122;s Socialfond. Projektet omfattede kommunerne pĂĽ Fyn og TĂ¸nder Kommune og har til formĂĽl at stĂ¸tte innovations- og kompetenceudvikling i produktions virksomheder i de nĂŚvnte omrĂĽder. Ved den afsluttende bedĂ¸mmelse af projektet gav den eksterne evaluator, SĂ¸ren Peter Villadsen, topkarakter for gennemfĂ¸relsen: ÂťInnovirk har vĂŚret et sĂŚrdeles veldrevet projekt, der er lykkedes med at ramme virksomhedernes faktiske behov. Projektet har derved formĂĽet at skabe vĂŚrdi for sin mĂĽlgruppe og sikre de deltagende SMVÂ´ere en konkurrencemĂŚssig fordel, der formodentligt vil udfolde sig yderligere over tid,ÂŤ hedder det i SĂ¸ren Peter Villadsens bedĂ¸mmelse. I alt 175 virksomheder har vĂŚret i kontakt med projektet og en rĂŚkke uddannelsesinstitutioner har vĂŚret inddraget. Arbejdsgiverne har vĂŚret partner i projektet og Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen har vĂŚret formand for styregruppen.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER I Produktion og Udvikling pĂĽ Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af bĂĽde efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer UDDANNELSESGARANTI!*

*Licens udlĂĽnt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

NYT:

KURSER

OFFSHORE-KURSER MED NORSK OLFCERTIFICERING

t Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu ogsĂĽ kurser pĂĽ 5-akset beabejdsningscenter Nu ogsĂĽ kurser i GPS mĂĽlsĂŚtning t Automatik: FejlďŹ nding, PLC og hydraulik t Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskĂŚring* og skibsbygning placering og regler t Offshore: Hydraulik og diagramlĂŚsning, isometrisk tegningsforstĂĽelse rĂ¸r*, instrumentrĂ¸rlĂŚgger offshore med certiďŹ cering* t Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certiďŹ cering t ArbejdsmiljĂ¸ og sikkerhed ved svejsning og termisk skĂŚring (Â§ 26) t #SBOEGPSBOTUBMUOJOH WFE HOJTUQSPEVDFSFOEF WÂ?SLUÂ&#x201C;K (varmt arbejde) t Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D t Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

ERHVERVSUDDANNELSER Virksomhederne efterspĂ¸rger lĂŚrlinge pĂĽ fĂ¸lgende uddannelser: t 4NFEFVEEBOOFMTFO LMFKOTNFE TNFE SVTUGBTU smed maritim og svejser t *OEVTUSJUFLOJLFS NBTLJO

t 5FLOJTL EFTJHOFS CZH PH GSFNTUJMMJOH

t *OEVTUSJPQFSBUÂ&#x201C;S Du kan lĂŚse mere om vores erhvervsuddannelser pĂĽ sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser pĂĽ sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;6/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;29

Forbud mod stort set alle jobklausuler Ny lov med strammere regler om ansættelsesklausuler skulle være trådt i kraft den 1. juli, men er udskudt på grund af folketingsvalget. Af advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne.

Som en af de sidste sager før sommerferien skulle Folketinget færdigbehandle et lovforslag, der strammer reglerne om ansættelsesklausuler. Forslaget er en del af sidste års vækstplan, som et stort flertal i Folketinget stod bag. På grund af valget er forslaget imidlertid nu bortfaldet og skal genfremsættes, når det nye folketingsår begynder til oktober. Det betyder, at det formentlig tidligst kan træde i kraft den 1. januar 2016. På grund af den store opbakning ved førstebehandlingen i Folketinget før valget er det til gengæld ret sikkert, at lovforslaget bliver gennemført. Skal fremme mobilitet Formålet med forslaget er at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet og begrænse brugen af klausuler, der lægger hindringer i vejen for mobiliteten. Dette sker ved en række nye regler, som arbejdsgiverne og deres rådgivere altså nu skal forholde sig til. Reglerne om konkurrence-, kunde- og jobklausuler samles i en helt ny lov og erstatter de nugældende regler om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven og om jobklausuler i jobklausulloven. De nugældende regler vil dog fortsætte med at gælde for alle aftaler indgået, før loven træder i kraft. Slut med jobklausuler En gennemførelse af lovforslaget vil medføre, at det er slut med at indgå nye aftaler om jobklausuler. Dog med visse undtagelser for vikarer og i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Allerede indgåede aftaler om jobklausuler kan fortsætte indtil den 1. juli 2020. Samtidig skærpes reglerne om konkurrence- og kundeklausuler. Loven begrænser brugen af sådanne klausuler for alle lønmodtagere – ikke kun for funktionærer, sådan som det er tilfældet i dag. Konkurrenceklausuler kan kun indgås med lønmodtagere, der indtager en »helt særlig betroet«

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

stilling. Den gældende regel omfatter funktionærer, der skal besidde en »særlig betroet« stilling. Nu udbredes reglen altså til alle lønmodtagere. Direktører er dog fortsat undtaget og uden for regelbeskyttelsen. Hvad der er forskellen på »særlig betroet« og »helt særlig betroet« er ikke klarlagt. Men det er op til arbejdsgiveren at beskrive, hvordan medarbejderen er »helt særlig betroet«, selvom loven ikke har defineret begrebet. Præcise kundeklausuler Med hensyn til kundeklusuler er det reglen fremover, at lønmodtageren ved opsigelse eller afskedigelse skal have en liste over de kunder, klausulen omfatter. Kundeklausulen og dermed listen må kun indeholde de kunder, som lønmodtageren har haft en forretningsmæssig forbindelse med inden for de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. Når loven træder i kraft bliver det samtidig ikke længere muligt at lade virksomhedens væsentligste kunder være omfattet af kundeklausulen, hvis medarbejderen ikke selv har »været i forretningsmæssig forbindelse« med kunden. Dette til trods for, at medarbejderen stadig kan være i besiddelse af en stor viden om kunden. Forskel på kompensation Efter de nye regler vil der være differentieret betaling for de nye klausuler. Betalingen er afhængig af klausulperiodens længde, som fremover højst vil kunne være 12 måneder. Korte klausuler op til seks måneder skal virksomheden kompensere med 40 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Lange klausuler på højst 12 måneder skal kompenseres med 60 pct. Dog er det kun henholdsvis 24 og 16 procent, hvis lønmodtageren har fundet andet passende arbejde. Hvis aftalen er en kombineret konkurrence- og kundeklausul, skal virksomheden kompensere med 60 pct., og den kan højst aftales at være gældende i seks måneder.

Danske unge vil ikke være selvstændige

Klausul leksikalt Jobklausul: En aftale, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder for at hindre eller begrænse deres medarbejderes muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed, eller en aftale indgået med en medarbejder om, at han ikke må tage kolleger med, såfremt han får ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Konkurrenceklausul: En aftale mellem en medarbejder og arbejdsgiver om, at medarbejderen af konkurrencehensyn efter fratrædelsen ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Kundeklausul: En aftale mellem en medarbejder og arbejdsgiver om, at medarbejderen efter fratrædelsen ikke må tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser. Kombineret ansættelsesklausul: En aftale om, at lønmodtageren forpligtes af en konkurrenceklausul og en kundeklausul, i samme tidsrum.

Danskere lever i en lønmodtagerkultur, og Danmark er det land i Europa, hvor den mindste andel af unge mellem 15 og 29 år har foden under eget bord og driver selvstændig virksomhed. Kun lidt over to procent i aldersgruppen er sprunget ud som selvstændige, mens over 15 procent af 15-29-årige har taget springet i sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland. Gennemsnittet for de 28 EU-lande er lidt over seks procent. Det fremgår af ny undersøgelse fra EU-forskningsinstitutionen Eurofound af iværksætteri i medlemslandene, og som gengives af Ugebrevet A4. Kun få har ambitioner Og ikke meget tyder på, at mønstret vil ændre sig, så danske unge pludselig skaber et boom af nye virksomheder. Når unge i aldersgruppen 15-34 år på tværs af EU-landene bliver spurgt, om de finder det attraktivt at blive selvstændige, er det under en tredjedel af danskerne – 31 procent – der svarer »ja«. I EU som helhed gælder det halvdelen – 49 procent – af de unge. I en del af medlemslandene går over 60 procent i aldersgruppen rundt med en drøm om at få foden under eget bord. Iværksættere af nød Eurofounds tal peger imidlertid på, at det i højere grad er nød end lyst, som driver iværksætteriet i mange europæiske lande. Når man spørger 18-34-årige selvstændige på tværs af EU-landene om, hvad der motiverede dem til at blive selvstændige, svarer gennemsnitligt 17 procent i EU som helhed, at de var nødt til det. I et land som Polen gælder det over 40 procent og i Slovakiet, Grækenland og Kroatien over 25 procent. I Danmark er det til sammenligning fem procent af de selvstændige i aldersgruppen, der har været motiveret af nød. Kun Sverige, Slovenien og Holland har en mindre andel unge selvstændige, der er blevet iværksættere af nødvendighed.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 31

Flere vælger gymnasiet færre vil være håndværkere

Det store flertal af de unge går stadig efter studenterhuen, men der er opmuntrende læsning i ny undersøgelse om baggrunden for de unges valg af uddannelse. (Foto: Knud Erik Christensen/Colourbox)

Men A4-undersøgelse påviser, at erhvervsuddannelsernes image blandt de unge er bedre end deres rygte. I år søger hele 73,9 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, gymnasiet. Det er flere end året før, hvor 73 procent gik gymnasievejen. Tilsvarende er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet en smule. At nyuddannede akademikere har svært ved at få job, mens der er udsigt til mangel på arbejdskraft i håndværksfagene er ikke noget, der i synderlig grad påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4. Det er under en tredjedel, der har haft det med i deres overvejelser, da de skulle vælge uddannelsesretning. Afliver teorier Men nøjagtig hvorfor håndværksfagene er så upopulære, at de unge i stigende grad går en stor bue uden om dem, giver undersøgelsen ikke noget klart svar på. Faktisk afliver de unges svar en del af de teorier, som, man troede, kunne forklare unges manglende interesse for de praktiske uddannelser. For eksempel er det langt de færreste unge, der tillægger erhvervsuddannelserne det taber-image, som politikerne har haft et billede af, og som fik dem til at gennemføre den erhvervsskolereform, der træder i kraft efter sommerferien Under ti procent af dem, der søger gymnasiet, siger ja til, at de forbinder erhvervsskoler med »tabere«. Og det finder Peter Koudahl, 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, bemærkelsesværdigt. »Hele diskussionen om erhvervsuddannelsernes image hviler på en formodning, men er ikke desto noget, man har handlet meget på. Det er der intet belæg for, viser denne undersøgelse, hvor stort set ingen forbinder skolerne med svage unge,« siger han. Brug for tid I undersøgelsen er der dog flere, der indrømmer, at de har brug for nogle ekstra år på skolebænken i gymnasiet, før de kan tage et mere målrettet uddannelsesvalg. »Jeg havde i starten ingen anelse om, hvad jeg ville efter 9. klasse, men jeg var jo nødt til at tage noget. Så jeg tog det, som gav mig flest muligheder«, lyder én forklaring. Og en anden sådan her: »Jeg ved, at jeg ikke skal bruge stx (alment gymnasium, red.) til noget, men vil alligevel godt have det som en værktøjskasse. Og selvfølgelig have tre gode år på gymnasiet«. Det er kommentarer fra et par af de unge, som Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, gerne ville have haft fingre i. Han ser først og fremmest undersøgelsens resultater som en understregning af, at erhvervsskolerne har en stor opgave foran sig, når det handler om at »sælge« de muligheder, som reformen af erhvervsuddannelserne har givet de unge.

»Jeg kan jo se, at muligheden for at videreuddanne sig er vigtig for de unge. Og det er i høj grad muligt på grundlag af erhvervsuddannelser,« pointerer han. Der er langt fra de nuværende 18 procent af en ungdomsårgang, som søger en erhvervsuddannelse, til de 25 procent, som er målsætningen med reformen af erhvervsuddannelserne. Men Lars Kunov tror på, at målet kan nås, når der er kommet unge gennem de reformerede uddannelser, og de går ud og fortæller de gode historier. Flere på EUX Chefkonsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann er enig i, at A4-undersøgelsen giver begrundet håb om, at tilslutningen til erhvervsuddannelserne vil vokse. »Når unge fravælger erhvervsuddannelse, men gerne vil være for eksempel civilingeniør, så afslører det jo, at de ikke kender mulighederne. De ved næppe, at man også kan blive ingeniør med en eux – altså et svendebrev med hf-eksamen. A4-undersøgelsen kan altså bruges til at overveje, hvad folkeskolens vejledere skal fokusere på, for vejlederne har en nøglerolle og skal fortælle de unge om netop den mulighed,« siger Heike Hoffmann. Udtalelsen understreges af, at næsten hver fjerde, der i år har søgt om optagelse på en erhvervsuddannelse, vil gå eux-vejen.

Mystik om antallet af oliefyr Opgørelse fra oliebranchen viser, at der kun blev leveret olie til 87.000 oliefyr i 2014, selvom der ifølge Danmarks Statistik skulle være mindst 231.000 oliefyrede boliger. Energipolitikerne vil gerne have udfaset oliefyrene og erstatte dem med grønne alternativer som fjernvarme, varmepumper, biomasse og solenergi. For eksempel har de afsat 42 mio. kroner til at få gang i denne udvikling. Nu ser det imidlertid ud til, at høje oliepriser og fraflytning fra udkantsområderne allerede har fjernet godt halvdelen af de oliefyr, som man ifølge de officielle tal troede, man skulle erstatte med grønne teknologier. Det viser en ny opgørelse fra energi- og olieselskabernes brancheorganisation, Energi- og olieforum (EOF) ifølge Ugeavisen Ingeniøren. Her har man opgjort hvor mange oliefyrsejere, der rent faktisk fik leveret olie i 2014. Det blev til 87.000 oliefyr, mens de officielle tal fra Danmarks Statistik angiver, at der fandtes 231.000 boliger med oliefyr i 2014. Usikkerhed om tal Energistyrelsens 2013-statistik opererer med 328.000 oliefyrsinstallationer i danske boliger, men energipolitisk chef i EOF, Jacob Stahl Otte, forklarer til Ugeavisen Ingeniøren, at branchen ikke kunne få Danmarks Statistiks tal til at passe med sine egne og derfor selv gik i gang med at registrere: »Vores opgørelse er selvfølgelig heller ikke helt præcis og tager ikke højde for oliefyr med så lavt forbrug, at de ikke havde brug for olie hvert år. Men vores bedste gæt er, at der findes cirka 100.000 aktive oliefyr i Danmark,« siger han og tilføjer, at BBR-meddelelser åbenbart ikke er det mest effektive redskab til at opgøre antallet af oliefyr med. Omstilling bliver lettere Civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det økologiske Råd kalder tallene fra Energi- og Olieforum for meget overraskende i forhold til bestræbelserne på at udfase oliefyrene:

»Man kan godt sige, at den grønne omstilling bliver lettere, fordi oliefyrene forsvinder af sig selv. Men tallene viser også, at det i høj grad er i udkantsområderne, at oliefyrene forsvinder. Enten fordi folk bare flytter væk eller fordi de bruger brændeovn og pillefyr og ikke melder oliefyret fra« siger han til Ugeavisen Ingeniøren. Han peger også på, at de nye tal betyder, at markedspotentialet for oliefyrenes afløser, væske-vand varmepumper, falder markant. Til gengæld vil mange af de tilbageværende oliefyr befinde sig i områder med god økonomi og høj kvalitet af bygninger, hvor varmepumperne vil være det rigtige valg og derfor vil stå stærkere. Flest i Udkantsdanmark »Opgørelsen bekræfter, at koncentrationen er størst i det, vi kalder udkantsdanmark, hvor der er helt særlige økonomiske udfordringer at tage hensyn til, hvis man vil udfase oliefyrene,« fastslår Jacob Stahl Otte fra Energi- og olieforum. Han anbefaler derfor, at politikerne bør lader folk i yderområderne selv vælge opvarmningsløsninger efter livssituation og formueforhold: »Et nyt oliefyr i kombination med for eksempel en lille varmepumpe kan sagtens vise sig at være den bedste løsning i yderområderne«, siger han og tilføjer, at isolering af utidssvarende huse også er et vigtigt håndtag. Leif Kjeldahl, formand for Arbejdsgivernes Energiudvalg, gør opmærksom på, at Installatørerne oplever en stigende interesse blandt forbrugerne for at udskifte de gamle kedler til nye effektive. »Der er sket en rivende udvikling indenfor oliefyr de senere år, så de i dag er langt mere økonomiske og miljørigtige. Dem skal man ikke drive klapjagt på, fordi det politisk ikke klinger lige så flot som vedvarende energi og vindmølleparker,« understreger Leif Kjeldahl.

Flere og flere kasserer oliefyret. I branchen antages det, at der kun er ca. 100.000 tilbage i Danmark. (Foto: Terkel Broe Ch ristensen/Scanpix)

Fleming Frederiksen: »Avidenz har haft fokus på udvikling af forretningen.«

Avidenz ruster sig til fremtiden Har succes med at overtage dele af kundernes arbejdsmiljøarbejde, fremgik det på generalforsamlingen. Af Kristina Munch Larsen

Det seneste år har arbejdsmiljørådgivervirksomheden Avidenz haft fokus på udvikling af forretningen og på at foretage de nødvendige investeringer for at ruste sig til fremtiden. Det fortalte bestyrelsesformand Fleming Frederiksen, på Avidenz’ generalforsamling. Avidenz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø over hele landet. »Der er stadig rigtig mange af vores kunder, der finder stor hjælp i at outsource en del af arbejdsmiljøarbejdet til os. Så holder vi styr på alle de administrative ting som arbejdspladsvurdering, sikkerhedsmøder, årlig arbejdsmiljødrøftelse og lignende,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte: »For der er faktisk rigtig mange ting, man som virksomhed skal have styr på indenfor arbejdsmiljøet – og i en travl hverdag kan det være særdeles svært for virksomhederne at følge med i alle regler og love. At vi så samtidig holder styr på de fysiske forhold, som for eksempel om sikkerheden er i orden på maskinerne i forhold til at undgå arbejdsskader – ja, det hører vi også giver en stor tryghed hos virksomhederne.« En del af Avidenz’ kunder har også erfaret, at det kan betale sig at have styr på sikkerheden og kunne dokumentere det. Der er nemlig efterhånden mange, specielt større virksomheder, som stiller krav til, at deres leverandører og samarbejdspartnere kan dokumentere, at de lever op til en vis standard indenfor arbejdsmiljøet.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

I 2014 har Avidenz udarbejdet en ny vejledning om procesventilation for Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Den skal erstatte alle andre vejledninger på området for industrien. Formålet med vejledningen er at gøre det nemmere for virksomhederne at vælge de rigtige løsninger i forhold til deres behov. Ny aftale Der er for nyligt indgået en politisk aftale, som målretter Arbejdstilsynets indsats. Hidtil har der været en nogenlunde ligelig fordeling mellem tilfældige stikprøver fra Arbejdstilsynet og det såkaldte risikobaserede tilsyn, hvor tilsynets hyppighed er baseret på virksomheder, som tidligere har haft problemer med arbejdsmiljøet. I den nye aftale vil 80 procent af besøgene fremover være risikobaserede. Det betyder, at man i højere grad vil gå efter de virksomheder, hvor det er sandsynligt, at der er noget at komme efter. »Denne aftale og medfølgende prioritering af besøgene hilser vi naturligvis meget velkommen hos Avidenz, da vi har oplevet, at nogle af vores kunder har haft gentagne besøg af Arbejdstilsynet, uden at man har fundet anledning til at give anmærkninger,« sagde Fleming Frederiksen i sin beretning på Avidenz generalforsamling og uddybede: »Vi bruger faktisk ikke ret meget tid på at løse problemer med påbud. Det skyldes formentlig, at rigtig mange af vores kunder har styr på arbejdsmiljøet via samarbejdet med os.«

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

En mand med mange jern i ilden Af Knud Bunde

Henning Larsen, ejer af Agerfeld VVSSmede- og Maskinforretning sammen med hustruen og altmuligkvinden Gitte har nået meget, siden han overtog den daværende Agerfeld Smedje for ti år siden og lod virksomheden skifte navn. I 2001 blev Henning Larsen ansat hos den daværende ejer, Gunnar Andersen og arbejdede i et år som svend. Men han ønskede at komme videre, så gennem to et halvt år arbejdede han deltids og uddannede sig til vvs-installatør og kloakmester. Da han og Gunnar Andersen i 2005 blev enige om at skifte plads i førersædet var han derfor godt forberedt på at føre forretningen videre. Gunnar Andersen er nu ti år senere stadig tilknyttet smede- og maskinforretningen. Siden overtagelsen er kompetencerne blevet udvidet. Senest er Agerfeld VVS- Smede- og Maskinforretning certificeret til CE-mærkning af bygningsstål. Fra lokal til regional Oprindelig var det Henning Larsens mening at drive smedeforretningen videre som en lokalbaseret virksomhed. Det kom dog ikke til at holde stik. I takt med at landbrugene blev større, måtte han finde på nye aktiviteter længere væk. Den 1. januar 2007 overtog Henning Larsen således naboforretningen, Sørvad VVS og Kloak, og et år senere købte Henning Larsen værkstedsbygningerne i Agerfeld og omdannede samme år firmaet til et A/S. I 2012 blev Agerfeld VVS- Smede- og Maskinforretning forhandler af og autoriseret servicecenter for Keenan-produkter, der bl.a. omfatter fodervogne. Dermed dækker Agerfeld VVS- Smede- og Maskinforretning et område fra Thisted i nord til Silkeborg og Viborg i øst samt Ringkøbing i syd, hvor man kører ud og udfører service samt reparation på fodervogne og bl.a.

Baxi pillefyr, som Henning Larsens virksomhed også er forhandler af. »Typisk samler vi opgaverne, så det er to mand, der er afsted en hel dag fx til Thy eller Mors. For nogle af vognene eller anlæggene er så store, at der skal to mand til at klare en opgave,« siger Henning Larsen. Ikke til det store For de fem mand på værkstedet er der nok at tage sig til – også selv om firmaet ikke deltager i store licitationer og projekter. »Vi er mere til det almindelige arbejde, og i takt med at mange smede-

forretninger er lukket, får vi også ikke alene kundekredsen, men også fagområderne udvidet. I dag beskæftiger vi os også med fx jordvarme- og fjernvarmeanlæg, ligesom vi stadig tager os af mange af de almindelige grove smedearbejder,« siger Henning Larsen. For to år siden oprettede Henning Larsen sammen med to kolleger fra Tåsinge og Nordlangeland UTH koncernen. UTH er forbogstaverne i de tre kollegers fornavne. Formålet med samarbejdet er at foretage fælles indkøb og dermed få billigere priser hos grossisterne.

Gitte og Henning Larsen kunne den 1. maj fejre 10 års dagen for deres overtagelse af Agerfeld VVS- Smede- og Maskinforretning. Gitte Larsen er i dag fuldtidsansat på kontoret og firmaets altmuligkvinde. (Foto: Knud Bunde) Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 35

BRANCHE

Teknisk chef Kurt Møller Primdahl (tv) og direktør Jørgen Jacobsen inspicerer en cylinder, før den sendes afsted til Alaska.

Fra Skive til Alaska Hydra-Comp A/S i Skive har afsluttet stor eksportordre på flere end 600 specialkonstruerede hydraulikcylindre. Efter seks måneders forberedelse har Hydra-Comp A/S i Skive afsluttet en ordre på 660 hydraulikcylindre. De skal benyttes i forbindelse med opbevaringsanlæg til den omfattende fiskeindustri i Alaska. Med projektering, udvikling af komponenter og løbende modificering af cylindrene har Hydra-Comp A/S sammenlagt arbejdet med ordren i seks måneder. Direktør Jørgen Jacobsen erklærer sig tilfreds med både forløbet og det endelige resultat, selvom man er endt et godt stykke fra udgangspunktet: »I forhold til første oplæg er der ændret meget ved konstruktionen. Vi begyndte fra nul, og projektet har krævet en tæt sparring med kunden undervejs. Der er lavet flere modificeringer 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

for at finde frem til den optimale løsning. Der skulle også tages hensyn til det hårde og kolde klima cylindrene skal fungere i. Det har været en spændende proces,« siger direktøren og forklarer videre, at der er produceret i alt 660 certificerede hydraulikcylindre i rustfrit stål: »Produktionen blev delt op i etaper, da emnerne løbende skulle testes hos kunden. Den samlede produktionstid har været på knap seks uger, hvilket er tilfredsstillende.« Anlæg til fiskeindustrien Det er første gang virksomheden er underleverandør til dén branche, og de videnstunge projekter med øget udvikling og dokumentation, fylder stadig mere hos skibonitterne: »Udvikling er netop nøgleordet. Bare det, at vi er i betragtning til en så omfattende ordre og efterfølgende får den, bekræfter at vi bevæger os i den rigtige retning. Flere andre leverandører bød ind på opgaven, men der var stor tillid til, at vi kunne håndtere bå-

de udvikling og produktion,« fastslår Jacobsen og understreger, at det i høj grad også er den fortsatte investering i rådgivning der fører til resultater: »Det tager tid og koster mange mandetimer, men det betaler sig i sidste ende. Hvert projekt er unikt og det skal kunden mærke.« Mandskabsudvidelse på vej Det er et år siden Hydra-Comp A/S modtog Arbejdsgivernes erhvervsprist. Siden da er virksomheden vokset med yderligere et par ansatte og nu skal der udvides igen. En større rekrutteringsproces er netop færdiggjort og Jørgen Jacobsen forventer, at mandskabet bliver øget yderligere inden sommerferien: »Vi er meget omhyggelige med at finde de rigtige medarbejdere. Kompetencer er én ting, men de skal også passe ind i huset og dele vores værdier. Salgsafdelingen skal igen udvides og vi forventer snart, at kunne melde noget ud,« siger direktøren.

Peis Maskinfabrik på højt arbejde Peis Maskinfabrik i Svenstrup syd for Aalborg har i vinterens og forårets løb udført en sædvanlig ordre for Middelfart og Fredericia kommuner. De to kommuner på hver sin side af Lillebælt besluttede sidste år, at det skulle være muligt at komme op og vandre oven på den gamle Lillebæltsbros stålkonstruktion – såkaldt Bridge Walking – som det første sted i Europa. Men der var langt fra beslutning til, at det rent faktisk skal kunne lade sig gøre. Der skulle skulle laves gangbroer og trappetårne, således at det ikke blot er muligt, mens også på alle måde sikkert at foretage brovandringen. Det var her Peis Maskinfabrik kom ind i billedet. Den nordjyske maskinfa-

brik har lavet 700 meter gangbroer og tre trappetårne i forbindelse med projektet. Og alt var i orden og godkendt, da kronprinsesse Mary i begyndelsen af maj foretog den første brovandring. Peis Maskinfabrik er ellers mest kendt for at lave autoværn, skilteportaler og støjafskærmning for kommuner og Vejdirektoratet.

Rekord i forventninger til flere medarbejdere

BAROMETER

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Håndværksrådets Beskæftigelsestillid i andet kvartal 12 10 8

Nettotal

Mens folketingskandidaterne i skrivende stund bruger alle deres vågne timer på at overbevise vælgerne, stiger troen på flere ansættelser hos mindre virksomheder. Mange års krisestemning er vendt til optimisme for mange SMV’er, viser helt ny måling fra Håndværksrådet blandt medlemsvirksomhederne. Beskæftigelsestilliden, som udtrykker virksomhedernes forventninger til antallet af medarbejdere om tre måneder, er nu oppe på nettotal 7 – det højeste niveau for andet kvartal i de år, Håndværksrådet har målt den. Når det gælder de mindre industrivirksomheder er den nu nettotal 11 mod nettotal 7 for nøjagtigt ét år siden. Altså den samme historie – små og mellemstore virksomheder tror nu for alvor på flere medarbejdere i staben.

6 4 2 0 -2

2012.2

2013.2 SMV

2014.2

2015.2

Industri

Håndværksrådets Beskæftigelsestillid Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at få flere medarbejdere i deres virksomhed i løbet af de næste tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at have færre medarbejdere i deres virksomhed.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 37

NAVNE

Tak og farvel efter 40 år

40-års jubilæum – farvel og samtidig goddag til en ny generation Efter 40 år som selvstændig har Lisbeth og Flemming Sørensen valgt at trække sig tilbage, så deres 3 børn: Kristoffer, Mathilde og Nikolaj tager over fra 1. juli 2015. Det markeres med en reception fredag d. 26. juni fra kl. 12.00-16.00, Navervej 24, 8382 Hinnerup

VVS - INSTALLATØR

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

Den 26. juni fejrer Erik Laugesen 40 års jubilæum for sin forretning, Dalum-Hjallese VVS. Det er samtidig et tak og farvel, idet Laugesen har valgt at sælge sin forretning og gå på pension ved månedens udgang. Den nye ejer er Johnny Hansen, Vantinge VVS, som dermed får et solidt og valanskrevet brohoved i Odense. Han overtager dog ikke lokalerne i Odense. Her bliver Erik og Jytte Laugesen boende indtil videre. Erik Laugesen lægger ikke skjul på, at det er med vemod, han siger farvel til et fag, han har befundet sig i 53 år. »Men det handler om at stoppe, mens legen er god. Og den har været virkelig god for mit vedkommende. Jeg har altid været glad for mit arbejde. Og samtidig er jeg lykkelig for, at det er lykkedes at afhænde min forretning til en god kollega som Johnny,« siger Erik Laugesen. »Desuden er jeg sikret lidt nedtrapning, idet jeg har aftalt med Johnny, at jeg skal stå til rådighed det kommende halve år for den nye ejer,« fortsætter 68-årige Erik Laugesen. Aktiv i organisation Han har mange ideer til, hvad den tredje alder skal gå med. Fiskeri og sommerhus bl.a. samt noget, Bladet Arbejdsgiverne har fået forbud mod at bringe videre. Erik Laugesen kan se tilbage på et meget aktivt liv med både forretning og som organisationspolitiker. Gennem tiden har han uddannet syv lærlinge og haft flere svende, indtil han får ca. 15 år siden besluttede, at han ville være alene om driften. »Jeg er mere håndværker end virksomhedsleder,« lyder begrundelsen. I omkring 30 år var Erik Laugesen formand for kreds 2 under Arbejdsgivernes lokalafdeling Fyns Stift, og i næsten 25 år var han medlem af lokalafdelingens bestyrelse. Desuden har Erik Laugesen i en årrække været en meget engageret primus motor for fremstød for smedeuddannelserne i forbindelse det årlige dyrskue i Odense. Det skete i et samarbejde mellem teknisk skole, Dansk Metal og Arbejdsgiverne. Jubilæet fejres som nævnt fredag den 26. juni. Det sker på firmaadressen, Lucernemarken 4, Odense S. fra kl. 12.00.

Nye vvs-energispecialister

Et hold vvs-energispecialister har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Jesper Mikkelsen, VVS Experten ApS, Brædstrup, Agust Arni Gardarsson, Finn Bilde Nielsen ApS, Trustrup, Søren Haarbye Sørensen, Salten Smede-og VVS A/S, Them, Jesper Holmgaard Toft, Holstebro - Saaugaard & Jensen Vvs A/S Værksted, Holstebro, , Kim Vester Sørensen, Ulbjerg Smede & VVS ApS, Skals, Lasse Evald, Sten & Gerts ApS, Jedsted, Gredstedbro, Marc Hoffmann, Egtved Smedje A/S, Egtved, Casper Langmach Lund, Ulrik Winther A/S, Bjerringbro. Forrest fra venstre: Michael Stig Ingerslev, VVS og Blikkenslagerfirmaet Jørgenkudsk ApS, Nykøbing M, Ken Fiskbæk Iversen, Ryde Kirkeby, Jysk VVS Service APS, Linde, Struer, Kasper Solgaard, Egtved Smedje A/S, Frederick Karsten Melin, Børge Lindgreen’s Eftf., Bredstrup, Grenaa, Jens Lysholm Svendsen, Brøndum A/S, Viborg, William Ejlersen, Harridslev Smede- og Maskinforretning A/S, Randers, Martin Dalhof Budde, Virklund Aut. Vvs Service, Silkeborg, Jannik Siim Refshauge, VVS-Installatør Bent E. Andersen A/S, Silkeborg.

Velkommen til vores nye annoncepartner Bladet Arbejdsgiverne har den 1. juni skiftet annoncepartner. Opgaven varetages i fremtiden af Vestergaards Bogtrykkeri vores mangeårige samarbejdspartner, når det gælder bladets tekniske produktion. Kontaktpersonen hos Vestergaards er Ejner Stephansen, en ægte vendelbo og med en lang erfaring i reklamebranchen. Med sin store faglige viden, jyske lune og lange erfaring har Ejnar Stephansen de bedste forudsætninger for at være en god rådgiver for bladets annoncør-kunder.

Kombinationen af trykkeri og annoncesalg åbner for mere aktivt at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for at fange læsernes opmærksomhed. Det kan være et indstik, en ekstra forside, et virksomhedsportræt eller noget helt fjerde. Du kan træffe Ejner Stephansen på tlf. 22 61 63 88.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015 | 39

FORENINGSNYT

Ny formand i Midtjylland Arbejdsgivernes lokalafdeling Midtjylland får ny formand den 1. juli efter at den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig. Den hidtidige utrættelige formand gennem 13 år, Bjarne Dalsgaard Pedersen, ønskede at blive afløst. Derfor blev Lasse Døssing, hidtidigt bestyrelsesmedlem, valgt til ny formand. Lasse Døssing har i ti år været medejer af Frederiks Smede & VVS A/S. En støt voksende forretning, der siden starten er blevet udvidet med overtagelse af to andre vvs-forretninger, Thorning Smede og Hvam VVS Service. Virksomheden har omkring 20 medarbejdere. Foruden vvs-arbejde udfører Frederiks Smede & VVS A/S diverse smedearbejde og er certificeret til CE-mærkning af bygningsstål. Bjarne Dalsgaard Pedersen forlader ikke lokalafdelingens ledelse, men fortsætter i rollen som næstformand. I 37 år har 62-årige Bjarne Dalsgaard drevet vvs-forretning i Sejling ved Sil-

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Fira, Finn Lavrids Bachmann Rasmussen, Lucernemarken 14 D, 5260 Odense S. Aarslev Smedie & Ventilation ApS, Ib Rytter, Erhvervsvangen 8, 5792 Årslev. Eriks Beslagsmedie, Erik Ditlevsen, Vejrupvej 77, 5592 Ejby. Euro-DK Service ApS, Artur Albin Kocwin, Kystvejen 100, 5330 Munkebo.

Lasse Døssing, ny formand i Midtjylland.

keborg. Lokalforeningens hidtidige næstformand, Palle Nielsen fortsætter også i en ny rolle. Han er udpeget til foreningens sekretær. Palle Nielsen er direktør for KUNI Maskinfabrik A/S i Silkeborg.

Fokus på kvalitet Næsten uanset hvilken produktion eller serviceydelse, det drejer sig om, stiller myndigheder og kunder flere og flere krav om certifikater og dokumentation for kvalitet.

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd CP Blik ApS, Carsten Pedersen, Espelundsvej 6, 4330 Hvalsø. W-Service, Frans Wennich, Hylledevej 22, 4683 Rønnede. Lokalafdeling Vestsjælland JHJ VVS Service, Jan Holm-Jensen, Lærkebakken 9, 4400 Kalundborg. Lokalafdeling MidtVest Blikkenslager Flemming K. Olesen, Nykærsvej 5, 6900 Skjern AN Rørmontage ApS, Allan Nielsen, H C Hansens Vej 8, 7500 Holstebro. Lokalafdeling Østjylland Bergstens Beslagsmedie, Rasmus Bergsten Christensen, Snogebæksvej 98, 8210 Aarhus V. Dahlgrens Beslagsmedie, Mads Dahlgren, Skovsrodvej 24, 8680 Ry.

Bladet Arbejdsgiverne går i juli-nummeret tæt på begrebet kvalitetssikring. Hvem skal have det? Hvordan gør de det?

Lokalafdeling Vendsyssel WJ Maskinservice A/S, Morten Juel Jensen, Bøgildsmindevej 9, 9400 Nørresundby.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 7/2015 bringer også nyt fra Folkemødet på Bornholm og Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i Odense. Bladet udkommer den 8. juli og har deadline den 22. juni.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Kims Staal & Porte ApS, Ove Dahl Sørensen, Roslevvej 41, Nannerup, 7870 Roslev.

Efter sommerferien har Bladet Arbejdsgiverne i nr. 8 tema om energi & miljø. Udgivelsesdagen er den 26. august. Deadline for redaktion og annoncer er den 10. august.

Sabeto Combi Energi ApS, Per Poulsen, Hesthøjvej 5, 7870 Roslev.

Bladet

Lokalafdeling København Hovedstadens Elevator Service, Bruno Hammarkvist, Maglekildevej 12, 3 tv, 1853 Frederiksberg C. Smeden Bomholt ApS, Gert Bomholt Jensen, Ullerup Skovvej 12 C, 3390 Hundested.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2015

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH $OW LQGHQIRU ROLHWDQNH

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

$UEHMGVPLOMÂşUÂ§GJLYQLQJ

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk â&#x20AC;&#x201C; www.sosweb.dk LandsdĂŚkkende autoriseret arbejdsmiljĂ¸rĂĽdgiver. Specialister indenfor hĂĽndvĂŚrk og industri. FĂ¸lg os pĂĽ Linkedin og Facebook.

$XWRPDWLN WLO YDUPH RJ YHQWLODWLRQ

$XWRPDWLNFHQWUHW $S6 Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk â&#x20AC;Śdet du har brug for â&#x20AC;&#x201C; hverken mere eller mindre.

%HKROGHUH VWÂ§OVNRUVWHQH

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forrĂĽds-, olieog akkumuleringstanke, i alle stĂ¸rrelser â&#x20AC;&#x201C; sort eller rustfri.

%ROWH RJ VNUXHU

%& 7HFKQLF $S6 Brundevej 9 6230 RĂ¸dekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

&( PÂ¨UNQLQJ

0DVNLQVLNNHUKHG $S6 /HMUYHM Č? 9Â¨UOÂşVH Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk RĂĽdgivning og undervisning om: Č?É&#x201E; &( PÂ¨UNQLQJ DI PDVNLQHU RJ &76 anlĂŚg Č?É&#x201E; 3URGXNWLRQVYHQOLJH sikringslĂ¸sninger Č?É&#x201E; 5LVLNRYXUGHULQJ RJ teknisk dossier Č?É&#x201E; 'RNXPHQWDWLRQ RJ brugsanvisninger Č?É&#x201E; (O RJ VLNUH VW\ULQJHU WLO PDVNLQHU Č?É&#x201E; 0DVNLQVLNNHUKHG RJ DUEHMGVPLOMÂş VĂŚrlĂ¸se Âˇ Odense Âˇ Esbjerg Âˇ Randers

FyringsanlĂŚg

www.bsmkedler.dk Br. RĂ¸ddingvej 7, 6630 RĂ¸dding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlĂŚg til dine kunder, sĂĽ er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjĂŚlp til rĂĽdgivning, kapacitetsberegning og indkĂ¸ring af anlĂŚgget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

2XW=RXU&( $ 3 0ÂşOOHUV $OOH & 'UDJÂşU Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. LĂ¸n & fakturering.

FyringsanlĂŚg

Ole RĂ¸mers Vej 15, 8670 LĂĽsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brĂŚnde og stoker. Stoker til trĂŚpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. StĂĽlskorstene i (rustfri) corten stĂĽl. StĂĽlskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 ĂĽrs erfaring med fyringsanlĂŚg.

Č?É&#x201E; 5HS DI VWRUH K\GUDXOLN F\OLQGUH Č?É&#x201E; 'UHMQLQJ Â&#x161; 800 (1280) L=13.000 Č?É&#x201E; +RQLQJ Ă&#x2DC; 32-600 L=12.400 Č?É&#x201E; / DQJKXOVERULQJ Č?É&#x201E; 8GYLNOLQJ DI VWRUH VSHFLDO F\OLQGUH Č?É&#x201E; )RUKDQGOLQJ DI KÂşMNYDOLWHWVSDNQLQJHU IUD +81*(5 ')( Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gĂ¸r os i stand til at lĂ¸se nĂŚsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

/XQGEHUJ 'DWD $ 6 TryggevĂŚldevej 8, 4652 HĂĽrlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, branchelĂ¸sninger. EntrĂŠ110 og WPA mobile lĂ¸sninger. Faktura-Boks. LĂ¸sninger der skaber vĂŚrdi.

+RQLQJ

%HUHWWD JDVNHGOHU 6DOEMHUJYHM É&#x201E; +DYGUXS 7OI b ( PDLO b EHUHWWD#EHUHWWD GN www.beretta.dk

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

*HQHUDWLRQVVNLIWH O 996 &RQVXOW ( Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk KĂ¸b, salg, vurdering, og rĂĽdgivning for branchernes installatĂ¸rer i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

+\WRQ +DGHUVOHY $S6 IngeniĂ¸r og maskinfabrik .RQWDNW &DVWHQ *UDP Î&#x2013;QJHQLÂşU RJ PHGHMHU 0 Î&#x2013;'$ 0DLO PDLO#K\WRQ GN www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik \GUD &RPS $ 6 + BjĂ¸rnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

ÂŽ +\GUD *UHQH $ 6 BĂŚkgĂĽrdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rĂ¸rbukning â&#x20AC;&#x201C; speciale hydraulikrĂ¸r. HĂ¸jgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

/LQG -HQVHQV 0DVNLQIDEULN $ 6 Kroghusvej 7, HĂ¸jmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;6/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;41

Bladet

/HYHUDQGÂşUHUÉ&#x201E;É&#x201E;É&#x201E;SDUWQHUH Hydraulik

3XPSHVWDWLRQHU SXPSHU PRWRUHU ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Î&#x2013;QIR#WDRQ GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;7OI

.DQWSUHVQLQJ

LĂŚserskĂŚring 2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 HolbĂŚkvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/Â¨NDJHVSRULQJ DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld lĂŚngde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl).

Kurser & uddannelse

7K\ /Â¨NDJHVSRULQJ Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

0DVNLQ RJ VPHGHDUEHMGH SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev '. 6WRUH +HGGLQJH 'DQPDUN 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;0RELO Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

HerstedĂ¸stervej 19 *ORVWUXS Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

0DVNLQ RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM

Reparation af 5(06 0DVNLQHU RJ HOHNWURYÂ¨UNWÂşM Skjoldborg Elektro Service 3HWHUVPXQGHYHM 2GHQVH & Tlf. 66 136 309 www.rems.de

/ÂşIWHERUGH

6\GGDQVN (UKYHUYVVNROH 0XQNH 0RVH $OOÂŤ 2GHQVH & Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

75$16/<)7 $ 6 Aalborgvej 321, '\EYDG Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske lĂ¸fteborde, meget stort standardprogram. SpecialmĂĽl efter aftale.

/ÂşQVHUYLFH

LĂ¸nadministration .ÂşEHQKDYQV 7HNQLVNH 6NROH &DUO -DFREVHQV 9HM 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

.YDOLWHWVVW\ULQJ

â&#x20AC;&#x201C; med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SĂ&#x2DC; Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner NRQWURO $S6 4 0DJQROLDYHM 2GHQVH 69 Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvĂĽger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

42â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;6/2015

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formĂĽl

6FKHUHUV (OHNWUR $S6 Č&#x201A; 6WHGHW KYRU QÂ¨VWHQ DOW NDQ ODYHV Vi reparerer alt inden for el-vĂŚrktĂ¸j, og er specialister i blikkenslagernes vĂŚrktĂ¸jer.

2YHUČľ DGHEHKDQGOLQJ 1* 1RUGYHVWM\VN *DOYDQLVHULQJ $ 6 &0 -HUQYDUH 2GHQVH Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 0DLO QYJ#QYJ GN Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblĂŚsning, maling, metallisering.

2OLHWÂ§JHXGVNLOOHUH

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk HĂ¸jeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

3HQVLRQ

HQVLRQ IRU 6HOYVWÂ¨QGLJH 3 Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

3ODVPD RJ Čľ DPPHVNÂ¨ULQJ

ValhĂ¸js AllĂŠ 171 st. 2610 RĂ¸dovre www.scherers-elektro.dk

2YHUČľ DGHEHKDQGOLQJ )\QV *DOYDQLVHULQJ D V 0RVHYÂ¨QJHW 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: â&#x20AC;&#x201C; hjĂŚlpsomhed og grundighed! GrydestĂ¸rrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning 9DUPIRU]LQNQLQJ $ 6 Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk Âˇ www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 'DWWHUVHOVNDE /HWODQG Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stĂĽl, vibrationsafgratning af rĂĽemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblĂŚsning.

DQGHUXP 6PHGH RJ 6 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskĂŚring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. KopibrĂŚnding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mĂŚrket efter EN1090 (bygningsstĂĽl)

2OOHUXS 0DVNLQIDEULN $ 6 HolbĂŚkvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk LaserskĂŚring 2000 x 6000 mm, stĂĽl 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stĂĽl 12 mm, rustfri 10 mm. FlammeskĂŚring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. PlasmaskĂŚring: 3000 x 12000 mm, stĂĽl 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

É&#x201E;É&#x201E; /HYHUDQGÂşUHU 3DUWQHUH â&#x20AC;&#x201C; vises ogsĂĽ pĂĽ Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! SWDJHOVH Č&#x201A; NRQWDNW 2 0HGLDSXQNWHW $QLWD 5DVPXVVHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;DU#PHGLDSXQNWHW GN

3ODVW RJ FHUWLČ´ NDWVYHMVQLQJ

+ & /XPE\HVYHM 2GHQVH 1 Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rĂ¸r. Diamantboring Ă&#x2DC; 25-300.

3XPSHU

6WÂ§ONRQVWUXNWLRQHU

UÂ¨GVWUXS 6WÂ§O $ 6 * Hamborgvej 6, 8740 BrĂŚdstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stĂĽlspĂŚr.

THYSSEN STĂ&#x2026;L A/S

\NNHJDDUG $ 6 / Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 ĂĽr.

7K\VVHQ 6WÂ§O $ 6 .ORVWHUYHM *Â§QVDJHU 6780 SkĂŚrbĂŚk Tlf. 74757274. Fax 74757319 0DLO PDLO#WK\VVHQ VWDDO GN Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

6YHMVHXGVXJQLQJ

9DUPHSXPSHU

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9DUPHYHQWLODWRU

)ORZLGDQ $S6 Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

9HQWLODWLRQ

5ÂşUEÂ¨ULQJHU

6DQGHUXP 6PHGH RJ 0DVNLQYÂ¨UNVWHG $ 6 Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hĂĽrnĂĽle (U-bolte), overbĂ¸jler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsvĂŚrfter og kraftvarmevĂŚrker.

5XVWIULW KULV -HQVHQ 6WHQOLOOH $ 6 & Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 ( PDLO É&#x160;FKULVMHQVHQ#FKULVMHQVHQ GN Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stĂĽl.

6WUÂ§OHYDUPH

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

(*89(17 $ 6 5 Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationslĂ¸sninger tilpasset Deres behov.

7UDQVSRUWDQOÂ¨J

JTT Conveying A/S -77 &RQYH\LQJ $ 6 Î&#x2013;QGXVWULSDUNHQ É&#x201E;yÉ&#x201E; %UHGVWHQ 7OI É&#x201E;yÉ&#x201E;)D[ E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUHU DQOÂ¨J yÉ&#x201E;7UDQVSRUWEÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVSRUWÂşUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;.RSHOHYDWRUNRPSRQHQWHU yÉ&#x201E;39& 38 EÂ§QG yÉ&#x201E;7UDQVPLVVLRQVEÂ§QG yÉ&#x201E;Î&#x2013;QGXVWULJXPPL

Assensvej 480, Faldsled 0LOOLQJH Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlĂŚg eller udsugningsanlĂŚg til industrien eller andre erhverv, sĂĽ kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

996

Î&#x2013; 1 7KHUP $6 6RILHQO\VWYHM 0DOOLQJ Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

BrĂ¸drene Dahl 6DLQW *REDLQ 'LVWULEXWLRQ 'HQPDUN $ 6 3DUN $OOÂŤ 2605 BrĂ¸ndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

8SRQRU $ 6 Kornmarksvej 21 2605 BrĂ¸ndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VandskĂŚring

+HOJH )UDQGVHQ $ 6 CELSIUS VEST 7568 8033. Ă&#x2DC;ST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! StrĂĽlevarme â&#x20AC;&#x201C; luftvarme - pĂĽ gas eller vand. Mere end 20 ĂĽrs erfaring!

360 OVURGH 6PHGH 0DVNLQIDEULN $ 6 Â&#x2021; )DEULNVYHM *UHQÂ§ Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk OE#DDOVURGH GNÉ&#x201E;yÉ&#x201E;EE#DDOVURGH GN CNC-styret VandskĂŚremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skĂŚrehoveder for vand og abrasiv skĂŚring

6RODU 'DQPDUN $ 6 Î&#x2013;QGXVWULYHM 9HVW É&#x201E; '. 9HMHQ 3KRQH www.solar.dk

Bladet Arbejdsgiverneâ&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;6/2015â&#x20AC;&#x201A;|â&#x20AC;&#x201A;43

GOLF 2015 HOS RANDERS FJORD

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Årets udgave af ARBEJDSGIVERNES Golf finder sted FREDAG DEN 28. AUGUST 2015 HOS RANDERS FJORD GOLFKLUB, Murhusbakken 2, Støvring, 8930 Randers NØ fra kl. 9.00 – 16.00. Banen er beliggende i smuk natur mellem Randers og Mariager fjorde, få kilometer nordøst for Randers. Se mere på klubbens hjemmeside www.noerhaldgolf.dk/ Alle aktive og passive medlemmer af ARBEJDSGIVERNE, ledsagere og andre med tilknytning til ARBEJDSGIVERNE er velkommen til en hyggelig dag. Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

FORELØBIGT PROGRAM

Kl. 09.00 Morgenmad med kaffe, te juice, ost, marmelade og pålæg Kl. 10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range Kl. 15.00 Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling.

PRIS

Det koster kr. 600 ekskl. moms at deltage (passive medlemmer betaler dog kun kr. 450 ekskl. moms)

TILMELDING

Tilmeld dig senest den 14. august 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/15028. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

ISSN 1602-7213

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til Finn Kyed på mail eller telefon 40 63 31 32.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer og hjemklub samt dit handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef Finn Kyed på fky@arbejdsgiverne.dk.